L 201 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 11/5-25 fra Muskelsvindfonden
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 201 – svar på spm 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l201/spm/3/svar/2139350/3021657.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 12. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 201) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3: ”Vil ministeren kommentere henvendelse af 11. maj 2025 fra Muskelsvindfonden, jf. L 201 – bilag 7?” Svar: I henvendelsen gengives nogle opgørelser, som Muskelsvindfonden har modtaget fra Danmarks Statistik, omkring enkeltstående merudgifter. Desuden stilles nogle spørgsmål til sagsbehandlingen i sager, hvor der opstår enkeltstående kompensationsberettigende udgifter, efter, at borgeren er blevet indplaceret i gruppe I eller gruppe II. I forhold til opgørelserne omkring enkeltstående merudgifter bemærkes, at det ikke er muligt ud fra registerdata entydigt at afgrænse enkeltydelser. Det skyldes bl.a., at der ikke er en særskilt registrering for enkeltydelser, og at enkeltydelser kan udbetales som enkeltstående beløb eller henover flere måneder. Ministeriet vurderer, at der bør anlægges en meget restriktiv tilgang til brugen af opgørelserne, da de analytiske antagelser om mønstret i kommunernes udbetalinger, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af tallene, i betydeligt omfang påvirker resultaterne. I forhold til de stillede spørgsmål om sagsbehandling på enkeltstående udgifter, kan det som samlet svar herpå oplyses, at hvis en borger modtager hjælp i gruppe I, og der opstår en enkeltstående udgift, vil man med vejledning fra kommunen skulle tage stilling til, om man ønsker sin sag vurderet efter gruppe II. Dette kan være relevant, hvis man kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter blandt de udgiftstyper, der indgår på positivlisten, på over 24.000 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.000 kr. om måneden. Det vil således ikke være nødvendigt at revurdere hele kompensationsydelsen. Hvis man kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter, så man får udbetalt hjælp i gruppe II, vil det ske fremadrettet fra det tidspunkt, hvorfra man opfylder betingelserne for denne hjælp. Da beregningsgrundlaget er baseret på en årlig grænse på 24.000 kr. svarende til 2.000 kr. gennemsnitligt om måneden, vil hjælpen blive udbetalt mindst 12 måneder frem og i øvrigt fortsætte, så længe betingelserne er opfyldt. Sagsnr. 2024 - 4693 Doknr. 13182895 Dato 15-05-2025 Offentligt L 201 - endeligt svar på spørgsmål 3 Socialudvalget 2024-25 2 Der vil ikke i gruppe II kunne gives forhåndstilsagn om hjælp til fremtidige enkeltstående kompensationsberettigende udgifter, som ikke kan dokumenteres på det tidspunkt, hvor der bedes om forhåndstilsagn. Afslutningsvis bemærkes, at det af aftalen om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025 fremgår, at der efter lovens ikrafttræden sættes et arbejde i gang regi af Sammen om Handicap i forhold til udvikling af udgiftsneutrale modeller for smidig overgang mellem gruppe I og gruppe II. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister