L 200 - svar på spm. 1 om, hvilke administrative byrder der lettes med vedtagelsen af lovforslaget
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Marlene Harpsøe
SOU L 200 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l200/spm/1/svar/2139338/3021634.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 30. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 200) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke administrative byrder der lettes med vedtagelsen af lovforslag L 200, herunder hvor mange administrative årsværk der spares, samt hvilken økonomisk besparelse dette medfører for henholdsvis staten og kommunerne?” Svar: Lovforslaget har til formål at skabe rammerne for et mere fokuseret og risikobaseret tilsyn, som skal sikre, at socialtilsynets ressourcer først og fremmest anvendes der, hvor der er problemer eller risiko for problemer. Initiativerne skal ligeledes bidrage til at nedbringe de administrative udgifter i kommunerne. Lovforslaget vil indebære et mindre tilsynstryk, hvilket følger af flere initiativer i loven. Det gældende krav om pligtmæssige årlige tilsynsbesøg vil blive ophævet. Det foreslås, at tilsynet i stedet i større grad skal gøres risikobaseret, hvorfor socialtilsynene skal føre driftsorienteret tilsyn på baggrund af en fælles risikomodel, hvor der opstilles relevante risikofaktorer på baggrund af aktuel bedste viden om risiko. Derudover vil tilsynsbesøg i udgangspunktet gennemføres uanmeldt, og kvalitetsmodellen vil blive forenklet. Lovforslaget indeholder også øvrige ændringer, der skal understøtte et mere effektivt tilsyn. Der er ikke foretaget en opgørelse over, hvor mange administrative årsværk der spares i kommunerne med lovforslaget. Lovforslaget har dog ikke betydning for statslige årsværk. Dette følger af, at hverken tilbud eller socialtilsynene er statsligt forankrede. Lovforslaget vurderes dog, at kunne medføre kommunale besparelser i væsentligt omfang. De administrative lettelser vil hovedsageligt være afledt af, at der vil være færre tilsynsbesøg, og at kvalitetsmodellen, der lægges til grund for tilsynet, forenkles, hvorved de enkelte tilsynsbesøg bliver mindre ressourcekrævende for såvel tilbuddene som socialtilsynene. Det vil i sidste ende afhænge af reglernes implementering, herunder hvordan behovet for tilsyn afledt af risikofaktorer udvikler sig. Sagsnr. 2025 - 2673 Doknr. 11119526 Dato 15-05-2025 Offentligt L 200 - endeligt svar på spørgsmål 1 Socialudvalget 2024-25 2 Med lovforslaget fastsættes en udgiftsramme for socialtilsynene under ét, der skal understøtte, at socialtilsynenes tilsynsaktiviteter reduceres i overensstemmelse med ønsket om at reducere tilsynstrykket på tilbuddene. Rammen fastsættes med udgangspunkt i socialtilsynenes samlede udgiftsniveau i 2023. Med afsæt heri fastsættes rammen til 211 mio. kr. (2025- pl), hvilket vil medføre en besparelse på 62 mio. kr. årligt i socialtilsynene. Det vurderes dog, at det nye lovgrundlag giver potentiale for større administrative lettelser i tilsynene og derved et potentiale for yderligere kommunale besparelser. Det skyldes, at lovgrundlaget indebærer omfattende lempelser af eksisterende lovkrav med betydning for såvel socialtilsynet som tilbud.. Det bemærkes endelig, at lovforslaget, indgår i samarbejdsprogrammet aftalt mellem regeringen og KL. De økonomiske gevinster vil derfor tilfalde kommunerne. Lovændringen vil derfor samlet set være udgiftsneutral for den offentlige økonomi. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister