L 192 - svar på spm. 1 om det fortsat vil være berettiget for kuratorer i konkursboer at videregive oplysninger om reelle ejere til boets kreditorer i henhold til konkurslovens § 125, selv efter den foreslåede indskrænkning af adgangen til ejerregisterets oplysninger om reelle ejere i lovforslagets § 1, nr. 5
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 192 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l192/spm/1/svar/2139289/3021521.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 15. maj 2025 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 192 stillet af udvalget den 2. maj 2025 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF). Spørgsmål: Det har hidtil været fast praksis, at kuratorer i konkursboer i deres pligt- mæssige information til konkursboets kreditorer, jf. konkursloven § 125, videregiver oplysning til disse om de reelle ejere af det selskab, der er taget under konkursbehandling. Kan ministeren oplyse, om en sådan videregi- velse vil være berettiget også efter den indskrænkning af adgangen til ejer- registerets oplysninger om reelle ejere, som lovforslaget i § 1, nr. 5, lægger op til? Svar: Formålet med begrænsningen af adgangen til oplysninger om reelle ejere er at sikre, at der ikke er adgang for den brede offentlighed eller sker en generel videregivelse eller offentliggørelse af oplysningerne til den brede offentlighed. Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim in- teresse bliver ikke afskåret fra at bruge oplysningerne i deres virke, hvis der er tale om en legitim behandling. Kuratorer vil dermed fortsat kunne videregive oplysninger om reelle ejere i forbindelse med deres pligtmæssige information til konkursboets kredito- rer, idet der vil være tale om en legitim behandling af oplysningerne. Med venlig hilsen Morten Bødskov Offentligt L 192 - endeligt svar på spørgsmål 1 Erhvervsudvalget 2024-25