B 96 - svar på spm. 16, om et forbud mod nikotinposer vil føre til øget brug af tobak med risiko for kræftsygdomme
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg, distribution og køb af nikotinposer/snus (borgerforslag). (Spørgsmål 16)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg, distribution og køb af nikotinposer/snus (borgerforslag). (Spørgsmål 16)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Torsten Gejl
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Torsten Gejl
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
MOF B 96 - svar på spm. 16.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b96/bilag/0/3021266.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (MOF, B 96), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25.marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT). Spørgsmål nr. 16: ”Vurderer ministeren, at et forbud mod nikotinposer vil føre til øget brug af tobak med risiko for kræftsygdomme?” Svar: Der er mange forhold, der spiller ind i forhold til vurderingen af, hvordan et eventuelt forbud mod nikotinposer vil påvirke forbrugernes adfærd. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke bekendt med undersøgelser, der entydigt påviser, at et forbud mod nikotinposer vi føre til et øget brug af tobak med risiko for kræftsygdomme. Der er stor forskel på nikotinposer og cigaretter, ift. hvor attraktive produkterne opleves af de unge. I rapporten Undersøgelse af 15-24-åriges forbrug af røgfrie tobaks- og nikotinprodukter, som er foretaget af COWI på vegne af Sundhedsstyrelsen i 2022, oplyser de 15-24-årige, at der er flere faktorer ved anvendelsen af røgfrie nikotinprodukter, som ifølge de unge gør dem attraktive og lette at anvende. For mange unge er det en væsentlig faktor, at røgfrie nikotinprodukter ikke lugter på samme måde som cigaretter. En anden faktor er, at de røgfrie nikotinprodukter er mere bekvemme at bruge, hvilket blandt andet skyldes, at produkterne både kan bruges ude og indenfor. Det fremgår ligeledes, at røgfrie nikotinprodukter i højere grad end rygning opfattes som socialt acceptabelt blandt unge. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-04-2025 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: KRPP Sagsnr.:2025 - 1991 Dok. nr.: 318383 Offentligt B 96 - endeligt svar på spørgsmål 16 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25