Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 14. maj 2025

Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 14. maj 2025
Redegørelse
om
rigsfællesskabet 2025
(Skriftlig redegørelse)
I denne redegørelse til Folketinget orienteres der om Fæ-
røernes og Grønlands økonomi samt om regeringens samar-
bejder, initiativer og fælles indsatsområder med Færøerne og
Grønland.
Udvælgelse af emnerne i redegørelsen er udtryk for en prio-
ritering, hvor der er taget højde for andre redegørelser med
relation til rigsfællesskabet, herunder om samarbejdet i Ark-
tis (R 3 11/10 2024) og om det nordiske samarbejde (R 2
9/10 2024). Der henvises til Redegørelse om rigsfællesska-
bet 2014 (R 12 8/4 2014) for en orientering om selvstyreo-
rdningerne.
1. FÆRØERNE
1.1 Færøernes økonomi
Færøernes økonomi er fortsat i fremgang. Beskæftigelsen er
historisk høj, og ledigheden er meget lav. Trods den gunstige
konjunkturudvikling ventes der igen i år underskud i land-
skassen. Finanspolitikken er fortsat ikke holdbar på længere
sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Færøernes Økonomiske Råd (Rådet) offentliggjorde i januar
2024 en ny beregning af den finanspolitiske holdbarhed. Det
er Rådets vurdering, at der er behov for varige budgetfor-
bedringer på 9 pct. af BNP eller ca. 2 mia. kr. for at sikre
balance mellem offentlige indtægter og udgifter på længe-
re sigt. Finanspolitikken er ikke holdbar, og det er nødven-
digt med reformer og tiltag, der styrker holdbarheden. Den
demografiske sammensætning på Færøerne vil ændre sig
markant de kommende år. Antallet af personer over pensi-
onsalderen stiger i forhold til personer i arbejdsstyrken. Det
skyldes både, at der bliver flere ældre, og at levetiden er
stigende. Siden 1988, hvor Færøerne overtog pensionsområ-
det, er middellevetiden blandt pensionister øget med 4 år og
er i dag 19 år, mens pensionsalderen ikke er øget tilsvaren-
de. Det bliver dermed stadig vanskeligere for arbejdsstyrken
at finansiere udgifterne til velfærdsområderne.
Pensionsalderen på Færøerne blev den 1. juli 2024 hævet fra
67 år til 67,5 år, og det er besluttet, at den stiger til 68 år den
1. juli 2030. Landsstyret har i marts 2025 fremsat et lovfor-
slag i Lagtinget om at hæve pensionsalderen yderligere med
tre måneder om året i perioden 2035-2042, hvorved den i så
fald vil stige til 70 år. Rådet har tidligere anbefalet, at der
indføres levetidsindeksering af pensionsalderen.
Det fremgår af landsstyrets forslag til finanslov for 2025, at
den største økonomiske udfordring er at sikre finanspolitisk
holdbarhed. Et vigtigt redskab vil i den forbindelse blive en
finanspolitisk regulering, der skal indeholde bindende mål
for udgiftsstigninger, og hvor Færøernes Økonomifond skal
anvendes aktivt. Det er landsstyrets målsætning, at der skal
være balance på finansloven fra 2026 og fremover.
Nationalbanken bemærkede i december 2024 i sin årlige
analyse af Færøernes økonomi, at der er behov for en samlet
styring og langsigtet planlægning af den offentlige økono-
mi. Det kan ske ved at indføre et finanspolitisk rammeværk,
hvor der foretages en central styring af både landets og
kommunernes økonomi. Et sådant rammeværk bør ifølge
Nationalbanken samtidig sigte efter at kunne bidrage til et
mere stabilt konjunkturforløb, hvor gode tider anvendes til
at forberede sig på dårligere tider. Nationalbanken bemærker
i den forbindelse, at det nuværende styringssystem for kom-
munernes økonomi, med fokus på løbende gældsstyring,
bidrager uhensigtsmæssigt til konjunkturmedløb, hvor der i
perioder med store indtægter og pres i økonomien er incita-
ment til at hæve udgifterne. Rådet har også tidligere påpeget
dette.
Færøernes Økonomifond har til formål at understøtte
en selvbærende økonomi og bidrage til konjunkturudlig-
Redegørelse nr. R 15 Folketinget 2024-25
Statsmin., j.nr. 2024-6886
AP000398
ning. Fonden blev oprettet i 2011, og indtægtsgrundlaget
udgøres af en andel af landskassens overskud samt indtægter
fra fiskeri- og opdrætserhvervet. Fondens formue udgjorde
1,3 mia. kr. ved udgangen af 2023. Lagtinget har i december
2024 vedtaget forslag om ændring af lagtingslov om Øko-
nomifonden, som bl.a. indebærer, at grænsen for, hvornår
indtægter fra fiskeri- og opdrætserhvervet placeres i fonden,
øges fra 400 mio. kr. til 600 mio. kr. årligt. Det skal ses
i sammenhæng med de senere års forhøjelser af fangst-
og opdrætsafgifterne, som ventes at medføre øgede indtæg-
ter. Forhøjelsen af indtægtsgrænsen kan dog ifølge Rådet
medføre, at landskassens indtægter fremover bliver mere
følsomme over for udsving i fiskeri- og opdrætserhvervet,
hvorved målsætningen om konjunkturudligning svækkes.
I november 2024 indgik alle partier i Lagtinget aftale om vi-
dere skridt mod at realisere en undersøisk tunnel til Suðuroy,
der er den eneste af de større øer, hvortil der ikke er fast
forbindelse. Der er enighed om, at projektet i første omgang
forberedes, projekteres og udbydes, så der foreligger en nær-
mere vurdering af udgifter og et detailprojekt, før der tages
endelig politisk stilling til evt. at fremme projektet. Partierne
er enige om at bevilge 100 mio. kr. årligt på finansloven
for 2025 og 2026 til de videre undersøgelser. Udgifterne er
en del af landskassens samlede anlægsramme, som ventes
at udgøre ca. 600 mio. kr. årligt i de kommende år. Projek-
tet vurderes at have et omfang på ca. 15 pct. af BNP og
er dermed meget stort i forhold til Færøernes økonomi. Fæ-
røernes Landsbank har i den forbindelse fremført, at det
bør undersøges nærmere, hvordan en sådan investering og
låntagningen vil påvirke den finanspolitiske holdbarhed og
landskassens råderum i de kommende år. Landsbanken fra-
råder, at der anlægges en Suðuroy-tunnel, hvis beslutningen
træffes, inden der er taget de nødvendige skridt for at få
balance i den offentlige økonomi.
Statsministeren og lagmanden indgik den 17. januar 2024
hensigtserklæring om overdragelse af Investeringsfonden
for Færøerne. Fonden, som er oprettet ved lov i 1964, har
bl.a. til formål at yde lån til investeringer i offentlige an-
læg, som er nødvendige for den færøske erhvervsudvikling,
og hvortil midler fra anden side ikke kan tilvejebringes i
tilstrækkeligt omfang. Investeringsfondens aktiver udgjorde
758 mio. kr. ved udgangen af 2024. Folketinget vedtog i
december 2024 den nødvendige lovgivning for en overdra-
gelse af fonden til Færøerne pr. 1. januar 2025.
Offentlige finanser
Der budgetteres på finansloven for 2025 med et underskud
på DAU-saldoen på 120 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2019-2025. Mio. kr.
R
2019
R
2020
R
2021
R
2022
R
2023
Skøn
2024
FL
2025
Indtægter i alt 5.853 5.762 6.325 6.715 6.885 7.330 7.407
- Statens tilskud 642 642 642 642 617 592 567
Driftsudgifter mv. 4.970 5.538 5.737 6.033 6.341 6.824 6.907
Anlægsudgifter 454 515 451 488 759 673 618
DAU-saldo 428 -291 138 195 -215 -167 -120
Ekstraord. indtægter1 -144 -7 75 -164 -211 1 1
DAU inkl. ekstraord. indt. 284 -298 212 31 -426 -166 -120
1. Det skal bemærkes, at nettoindtægter i Færøernes Økonomifond fra 2024 ikke længere inkluderes i DAU-saldoen under ekstraordinære indtægter, men indgår i DAU-saldoen under de
almindelige indtægter.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið) og Lagtinget.
Der er på finansloven for 2025 bl.a. prioriteret flere mid-
ler til sundhedsområdet, herunder kræftbehandling og sund-
hedsydelser i yderområderne, løn under visse uddannelser,
informationssikkerhed, integration og bedre infrastruktur i
visse områder på Færøerne.
Statens tilskud til Færøerne var i perioden 2015-2022 no-
minelt uændret på 641,8 mio. kr. årligt. Der har dermed i
perioden været en real aftrapning af tilskuddet. Landsstyret
har ønsket, at statens tilskud reduceres nominelt med 25
mio. kr. årligt i perioden 2023-2026, og tilskuddet udgør
derfor 566,8 mio. kr. i 2025 eller knap 8 pct. af landskassens
samlede indtægter.
Nationalbanken bemærkede i sin seneste analyse af Færøer-
nes økonomi, at selvom der har været betydelig fremgang
i den færøske økonomi de senere år, så har der ikke væ-
ret nævneværdige overskud på den offentlige saldo. Det
indikerer, at den offentlige sektor bidrager til at forstærke
den økonomiske aktivitet i en periode, hvor der er pres på
kapaciteten i mange dele af økonomien. At de offentlige
finanser ikke er tilstrækkeligt forbedret under højkonjunktu-
ren betyder, at nødvendige tilpasninger udskydes, og man
risikerer at skulle gennemføre større opstramninger under en
lavkonjunktur.
Landskassens bruttogæld udgjorde 4,9 mia. kr. eller godt
17½ pct. af BNP ved udgangen af 2024. Landskassen havde
på samme tidspunkt en likviditet på 4,5 mia. kr., og Færø-
erne har således en lav nettogæld. Det bidrager til at øge
robustheden af de offentlige finanser og den færøske økono-
2
mi. Det skal bemærkes, at midlerne i Færøernes Økonomi-
fond indgår i den likvide reserve. Gældsniveauet er interna-
tionalt set beskedent, og renten på gælden er forholdsvis lav.
Færøernes internationale kreditvurdering har siden 2019 væ-
ret på niveau Aa2 med stabile udsigter. I den seneste vurde-
ring fra september 2024 bemærkede Moody´s, at en højere
rating bl.a. forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, yderlige
opbygning af likviditet og fastholdelse af det lave gælds-
niveau. En lavere rating kan omvendt blive aktuel, hvis
gældsniveauet stiger signifikant samtidig med vedvarende
offentlige underskud. En lavere rating kan også blive aktu-
el, hvis relationerne til Danmark svækkes. Det fremhæves
i vurderingen, at den stabile relation til Danmark vægter
positivt, og at økonomisk støtte fra Danmark anses for me-
get sandsynlig i tilfælde af likviditetsudfordringer. Færøerne
har ansvaret for den økonomiske politik og beslutter selv,
hvordan det offentlige budget finansieres.
Konjunkturudviklingen
Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) offentliggjorde i
2023 for første gang tal for Færøernes BNP i faste pris-
er. Den seneste opgørelse viser, at Færøernes økonomi har
været i betydelig fremgang siden 2011 med en vækst i real
BNP på 2,6 pct. årligt i gennemsnit. Rådet skønner i sin
seneste rapport, at nominel BNP steg med 3 pct. i 2024 og
forventer en vækst på 5 pct. i 2025, og 5¾ pct. i 2026. Rå-
dets skøn foreligger alene i løbende priser.
Fremgangen i økonomien er tydeligt afspejlet på arbejds-
markedet, hvor beskæftigelsen har været stigende i en læn-
gere årrække og var på 30.250 personer i januar 2025, hvil-
ket er historisk højt. Mere end 80 pct. af befolkningen i
alderen 15-66 år er i beskæftigelse, og Færøerne er blandt
de lande med højest beskæftigelse i Europa. Ledigheden
var 1,0 pct. i januar 2025, og der er således reelt fuld be-
skæftigelse. Fremgangen på arbejdsmarkedet de senere år
skyldes i høj grad tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Rådet
har tidligere vurderet, at de begrænsede ledige ressourcer på
arbejdsmarkedet udgør en væsentlig barriere for fortsat høj
økonomisk fremgang.
Væksten i forbrugerpriserne er aftaget yderligere det seneste
år og var i 4. kvartal i 2024 under 1 pct. efter at have
toppet i godt 10 pct. i 3. kvartal 2022. Lønstigningerne
har de senere år ligget forholdsvis stabilt på godt 4 pct.
Stigningstakten er bl.a. udtryk for det høje kapacitetspres i
økonomien og krav fra lønmodtagerne om kompensation for
den midlertidigt høje inflation.
Fiskeri og havbrug udgør drivkræfterne i Færøernes øko-
nomi, og eksporten af fisk omfatter knap 95 pct. af vare-
eksporten. Den økonomiske fremgang siden 2011 har især
baggrund i øgede fangster i det pelagiske fiskeri (makrel,
blåhvilling og sild) og større mængder laks fra havbrug. Fi-
skerierhvervene har samtidig de senere år været begunstiget
af meget høje eksportpriser. Vareeksporten udgjorde 12,2
mia. kr. i 2024 eller 0,4 mia. kr. mindre end i 2023. Den
lavere eksport skyldes en lavere fisket mængde som følge af
bl.a. reducerede kvoter for sild og makrel, og en normalise-
ring af eksporten af fiskemel og fiskeolie som var meget høj
i 2023. Eksportværdien af laks har derimod været historisk
høj i perioden.
Boligpriserne på Færøerne er igennem en årrække steget
kraftigt. Udviklingen har bl.a. været drevet af højere ind-
komster, lavt renteniveau og øget indvandring af arbejds-
kraft. Boligudbuddet er samtidig ikke fulgt med under op-
svinget. Efter en opbremsning i 2023 er boligpriserne be-
gyndt at stige igen. De faldende renter i 2024 kan være
en medvirkende årsag. De fleste boligejere har variabelt
forrentede lån, og ændringer i renterne får derfor hurtigt
gennemslag.
De færøske banker har ifølge Nationalbanken opbygget ka-
pital siden 2017, og afstanden til de risikobaserede kapital-
krav er således noget højere end tidligere. Sammen med en
øget indtjening styrker det bankernes modstandskraft, hvis
økonomien rammes af en krise. Regeringen har hertil, efter
henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, besluttet at hæve
den systemiske buffersats fra 2 pct. til 3 pct. fra den 1. juli
2025. Det betyder, at de færøske banker skal holde mere ka-
pital. Henstillingen kommer på baggrund af en anmodning
fra Færøernes Systemiske Risikoråd.
Færøernes befolkning er siden starten af det økonomiske
opsving i 2011 vokset med godt 6.500 personer eller knap
14 pct. og udgjorde 54.640 pr. 1. januar 2025.
1.2 Justitsområdet på Færøerne
Der er med aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027
afsat i alt 8,7 mio. kr. til en række initiativer ved Retten på
Færøerne. Initiativerne omfatter bl.a. fortsat bunkebekæm-
pelse og nedbringelse af sagsbehandlingstiderne. Derudover
er der bl.a. afsat midler til analyser af mulighederne for
ligestilling af Retten på Færøerne med de danske domstole i
forhold til it-understøttelse.
Færøernes Politi har ikke tidligere haft adgang til politiets
sagsstyringssystem, POLSAS. Der er i 2024 igangsat en ud-
rulning af systemet på Færøerne, som forventes fuldt imple-
menteret ultimo 2025. Systemet skal understøtte en ensartet
sagsbehandling på tværs af rigsfællesskabet.
Kriminalforsorgen har fra den 1. juli 2024 gjort det muligt
at afsone på egen bopæl med elektronisk fodlænke på Færø-
erne, og der er også indgået aftale mellem kriminalforsorgen
og en privat aktør på Færøerne om leje af pladser til brug for
udslusning af afsonere.
Der er i oktober 2024 truffet beslutning om, at det nye fæng-
sel på Færøerne skal ligge i Sunda Kommune. Den videre
planlægning af fængslet pågår i samarbejde mellem krimi-
nalforsorgen og de færøske myndigheder. Fængslet forven-
tes at være færdigetableret ved udgangen af 2030.
3
1.3 Overtagelse af sagsområder
Færøernes landsstyre ønsker at overtage sagsområderne luft-
fart og søret samt forberede en overtagelse af landslægeem-
bedet. Færøerne har pr. 1. juni 2024 overtaget farvandsaf-
mærkning og fyrvæsen. I forbindelse med overtagelsen af
epidemiområdet er der indgået en samarbejdsaftale mellem
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Landsstyreområdet
for Sundhedsanliggender (Heilsumálaráðið).
2. GRØNLAND
2.1 Grønlands økonomi
Den økonomiske vækst i Grønland er aftaget efter en årræk-
ke med fremgang. Ledigheden er dog fortsat lav, og der
er stadig pres på arbejdsmarkedet. Der budgetteres med et
samlet overskud på de offentlige finanser de kommende år,
hvilket også skal ses i sammenhæng med de finanspolitiske
holdbarhedsudfordringer, som Grønland står over for på
længere sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Grønlands Økonomiske Råd (Rådet) offentliggjorde den 8.
januar 2025 en opdateret beregning af den finanspolitiske
holdbarhed. Beregningen er bl.a. baseret på en ny befolk-
ningsprognose fra Grønlands Statistik, som viser et markant
fald i befolkningen på 11.000 personer fra 56.700 i 2024 til
45.700 i 2050. Antallet af børn og unge op til 16 år falder
ifølge prognosen med 4.100 i perioden eller en tredjedel,
som følge af faldende fertilitet, mens beskæftigelsen falder
med ca. 18 pct., da der vil blive over 8.000 færre i den er-
hvervsaktive alder 17-65 år. De største fald i beskæftigelsen
sker frem mod 2035, hvor de store årgange når pensionsal-
deren. Antallet af personer over 65 år stiger fra 5.700 i 2024
til 8.400 i midten af 2030´erne, hvor der er flest ældre.
Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende
for den økonomiske udvikling, herunder for de offentlige
indtægter og udgifter. Rådets opdaterede beregning af den
finanspolitiske holdbarhed viser, som i tidligere beregninger,
at de offentlige udgifter vil løbe fra indtægterne de kommen-
de år, og underskuddet på de offentlige finanser vil stige til
over 3 pct. af BNP eller 650 mio. kr. årligt i den sidste halv-
del af 2030´erne. Finanspolitikken er ikke holdbar, og der er
behov for reformer og nye indtægter for at fremtidssikre de
offentlige finanser.
Holdbarhedsproblemet er i de opdaterede beregninger noget
mindre end tidligere. Det skyldes især den faldende fertilitet,
og dermed færre forventede udgifter i fremtiden til under-
visning og sociale foranstaltninger til børn og unge mv.
Reduktionen i befolkningens størrelse kan få store afledte
konsekvenser for erhvervsudviklingen og mulighederne for
en mere selvbærende økonomi. Disse effekter indgår dog ik-
ke i holdbarhedsberegningen, som har fokus på konsekven-
serne for de offentlige finanser af befolkningsændringer. Det
er Rådets vurdering, at faldet i beskæftigelsen vil dæmpe
væksten i økonomien med ½ pct. årligt i gennemsnit frem
mod 2050.
Det forrige Naalakkersuisut fremlagde i november 2023
Holdbarheds- og Vækstplan 2, som viser mulige veje til
en holdbar økonomisk udvikling frem mod 2040-2050, jf.
også Redegørelse om rigsfællesskabet 2024 (R 10 28/02
2024). Det er anført i det nye Naalakkersuisuts koalitionsaf-
tale, at holdbarheds- og vækstplanen fortsat er et vigtigt fun-
dament for den økonomiske politik. I planen beskrives en
række af de væsentligste udfordringer for Grønlands økono-
mi, herunder på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, og
der anvises en række reformspor, som sigter mod at reducere
udgiftsniveauet i den offentlige sektor og gøre økonomien
mere robust via øget aktivitet i den private sektor. En gen-
nemførelse af de anførte reformer og initiativer vil ifølge
holdbarheds- og vækstplanen bidrage til at lukke gabet mel-
lem de offentlige indtægter og udgifter og sikre holdbare
offentlige finanser.
Et centralt reformspor omhandler fremtidssikring af den of-
fentlige sektor. Grundelementet heri er de budgetrestriktio-
ner, der er indarbejdet i budgetloven, som senest blev ændret
i 2021. Budgetloven indebærer bl.a., at de samlede bevillin-
ger til drift, tilskud og anlæg på finansloven maksimalt må
have en realvækst på 1 pct. i ét år og maksimalt en samlet
realvækst på 2 pct. over fire år. Der er samtidig krav om
budgetbalance eller overskud for selvstyret og de enkelte
kommuner set over en 4-årig periode.
Loftet over realvæksten i de offentlige udgifter skærper in-
citamenterne for selvstyret og kommunerne til at foretage
effektiviseringer og øge produktiviteten, men i det omfang
der ikke realiseres reformer, så vil det ifølge Rådet medføre
et stigende spænd mellem befolkningens forventninger til
det offentlige serviceniveau, og det der kan leveres fra det
offentlige.
Budgetloven har endvidere bestemmelser om håndtering af
ekstraordinære indtægter i landskassen, så disse ikke med-
fører stigninger i de offentlige driftsudgifter. Budgetloven
indeholder også mål og principper for styring af lånoptagel-
se, herunder at den offentlige sektor kun kan optage lån, der
bidrager til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed.
Et andet centralt reformspor er rettet mod indsatser, som
skaber ny erhvervsmæssig vækst og omstilling til en fler-
strenget økonomi. Øget privat beskæftigelse og øget pro-
venu fra skatter og afgifter kan også bidrage til en mere
holdbar økonomi. En mere flerstrenget økonomi vil samtidig
kunne medvirke til en bedre balanceret økonomi, hvor der er
mindre risici i forhold til udviklingen i enkelte sektorer. Der
er i dette reformspor fokus på indtægter fra ressourceafgifter
på udnyttelse af naturressourcer, bedre tilrettelæggelse af
dele af fiskeriet, udvikling af hhv. turisme- og råstofområdet
og udnyttelse af vandkraftpotentialer på energiområdet.
4
Det vigtigste private erhverv i Grønland målt på beskæfti-
gelse, værdiskabelse og eksport er fiskeriet, som også har
stor betydning for landskassens indtægter. Ressourceafgifter
fra fiskeriet har de senere år udgjort ca. 0,5 mia. kr. I maj
2024 vedtog et flertal i Inatsisartut forslag til en ny fiskeri-
lov. Loven har overordnet til formål at sikre et bæredygtigt
fiskeri, og der indføres bl.a. individuelt omsættelige kvoter
for fiskeriet efter krabber og i det havgående fiskeri efter
hellefisk.
Et flertal i Inatsisartut vedtog den 22. november 2024 den
første grønlandske turismelov. Formålet med loven er bl.a.
at understøtte udviklingen af turisterhvervet og regulere det-
te, så turistaktører bidrager til den økonomiske udvikling
på en hensigtsmæssig måde. Loven indeholder bl.a. krav
om autorisation for at udøve turismevirksomhed, og at ret-
tighedshavere skal være bosat og fuldt skattepligtige i Grøn-
land. Turismevirksomheder skal have mindst to tredjedele
lokalt ejerskab for at opnå licens.
Den nye atlantlufthavn i Nuuk blev åbnet den 28. november
2024, mens lufthavnen i Ilulissat planlægges at være færdig
ultimo 2026. Begge lufthavne ventes at bidrage til erhvervs-
udvikling, herunder turisme. Selvstyret ejer to tredjedele af
lufthavnene, mens staten ejer en tredjedel. Staten er ud over
ejerandel engageret med genudlån og garanti på et lån i Den
Nordiske Investeringsbank. Staten medvirker således til at
øge projektets finansielle robusthed og reducere renteudgif-
ter og risiko for selvstyret.
Råstofområdet er også et fokusområde for nye arbejdsplad-
ser og indtægter. Der er potentiale for udvinding af mine-
raler i Grønland, og der har i en årrække været store for-
ventninger, men der er endnu ikke realiseret minedrift af
større samfundsøkonomisk betydning, men der er minedrift
af lokal betydning. Det forventes, at et islandsk selskab vil
genåbne guldminen i Nalunaq (Kirkespirdalen) i 2025.
Det forrige Naalakkersuisut blev på efterårssamling 2021
bemyndiget til at optage lån til nye vandkraftprojekter ved
Nuuk og Qasigiannguit/Aasiaat. Projekterne vil kunne øge
andelen af vedvarende energi i den offentlige forsyning fra
ca. 70 pct. til knap 90 pct. Vandkraftprojekterne har et meget
stort økonomisk omfang i forhold til Grønlands økonomi og
nødvendiggør betydelig låntagning. Det blev med hensigts-
erklæring af 15. marts 2022 mellem regeringen og Naalak-
kersuisut aftalt, at det skal afdækkes, om – og i givet fald
hvordan – man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med
finansiering af projekterne. Finansministeren og daværende
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter underskrev på den
baggrund den 8. januar 2025 en principaftale med forudsæt-
ninger for en dansk statsgaranti på 95 pct. til vandkraftpro-
jektet ved Nuuk. Det er forventningen, at anlægsudgiften
til projektet vil være på ca. 3 mia. kr. Vandkraftprojektet
ved Nuuk er det første af de to projekter, som det med
hensigtserklæringen af 15. marts 2022 blev aftalt at følge op
på.
Offentlige finanser
Der budgetteres på finansloven for 2025 med et underskud
på drifts- og anlægssaldoen (DA) på 130 mio. kr. i 2025, jf.
tabel 2.
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2022-2028. Mio. kr.
R
2022
R
2023
FL
2024
FL
2025
BO
2026
BO
2027
BO
2028
Indtægter i alt 7.628 7.982 8.183 8.542 8.522 8.557 8.592
- Statens tilskud 3.986 4.142 4.307 4.454 4.454 4.454 4.454
Driftsudgifter mv. 6.983 7.084 7.386 8.058 7.872 7.869 7.878
Anlægsudgifter 522 467 508 605 582 647 560
DAU-saldo 123 431 291 -122 67 41 154
DA-saldo 113 424 284 -130 57 31 144
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2025.
En stigning i indtægter fra skatter og afgifter medfører sam-
men med udgiftsbegrænsningerne i budgetloven, at finanslo-
ven for 2025 udviser et samlet overskud på godt 100 mio.
kr. i perioden 2025-2028. Budgetlovens begrænsninger på
udgiftsudviklingen kan give et vigtigt bidrag til at imødegå
den gradvise forværring af den offentlige økonomi, som de
demografiske ændringer vil medføre de kommende år.
På finansloven for 2025 er det bl.a. prioriteret at styrke
uddannelsesområdet og erhvervsudvikling samt tilføre flere
midler til sundhedsområdet, som er under pres og står over
for store forandringer, jf. også Sundhedskommissionens be-
tænkning fra maj 2023. Et stigende antal ældre borgere samt
bl.a. rekrutteringsudfordringer gør det vanskeligt at opret-
holde et bæredygtigt sundhedsvæsen. Folketinget har på den
baggrund, efter aftale mellem regeringen og Naalakkersui-
sut, ekstraordinært afsat 140 mio. kr. i perioden 2025-2028
til en sundhedspulje til Grønland.
Finansloven for 2025 bygger bl.a. også på politiske aftaler
om reformer på skatte- og afgiftsområdet, som har til formål
at reducere den økonomiske ulighed og tilskynde til et øget
arbejdsudbud. Konkret øges person- og beskæftigelsesfra-
draget. Det medfører merudgifter på 360 mio. kr. årligt, som
5
delvist finansieres af forhøjelse af arbejdsmarkedsafgiften
og emballageafgifter.
Statens tilskud til Grønland udgør knap 4,5 mia. kr. i 2025
eller godt halvdelen af landskassens indtægter. Staten va-
retager herudover 30 sagsområder, som kan overtages af
selvstyret. Områderne omfatter bl.a. finansielle forhold, po-
liti, retsvæsen og kriminalforsorgen. Udgifterne til områder,
der kan overtages, udgør skønsmæssigt væsentligt over ½
mia. kr. årligt for staten. Rigsmyndighederne varetager og-
så områder, som ikke kan overtages inden for rammerne
af grundloven. Det gælder bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitikken. På forsvarsområdet anvender Danmark
knap 1 mia. kr. årligt i Grønland. Beløbet stiger med den i
januar 2025 indgåede delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten,
ligesom der i første halvår 2025 skal indgås en delaftale 2.
Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber hav-
de i 2023 en samlet rentebærende gæld på 7,8 mia. kr.
eller 37 pct. af BNP, mens nettogælden udgjorde 4,1 mia.
kr. eller knap 20 pct. af BNP, hvilket er lavt internationalt
set. Gælden er primært i selskaberne, mens landskassen har
en nettoformue på godt 1 mia. kr. Den rentebærende gæld
er øget betydeligt de senere år i takt med investeringer i
de selvstyreejede selskaber og lufthavnsprojekterne, og den
ventes at stige yderligere til 9,9 mia. kr. i 2027 som følge af
bl.a. forventet låneoptag til vandkraftprojekterne.
Der blev i januar 2024 indgået aftale mellem Grønlands
Selvstyre, Den Danske Stat og KommuneKredit, som giver
grønlandske kommuner mulighed for at optage lån i Kom-
muneKredit i perioden 2024-2031 på baggrund af en garanti
fra selvstyret og staten. Den samlede låneramme udgør 4,0
mia. kr. Låneadgangen giver kommunerne mulighed for at
nedbringe deres finansieringsomkostninger til investeringer
i bl.a. infrastruktur-, anlægs- og erhvervsprojekter.
Grønland har ansvaret for den økonomiske politik og beslut-
ter selv, hvordan det offentlige budget finansieres.
Konjunkturudviklingen
Grønlands økonomi har vist sig robust over for de senere
års internationale kriser. Fremgangen har i de senere år især
haft baggrund i gode tider i fiskeriet og de store bygge-
og anlægsinvesteringer i lufthavne og anden infrastruktur,
som har holdt aktiviteten oppe. Turismen er samtidig vendt
stærkt tilbage efter pandemien. Der var i 2023 en vækst i
real BNP på 0,9 pct., jf. tabel 3.
Rådet skønner, at der i 2024 var en vækst i real BNP på ca.
1 pct., og det ventes også at være tilfældet i 2025. Den øko-
nomiske aktivitet er således aftaget, hvilket bl.a. skyldes en
opbremsning i fiskeriet, hvor fangstmængderne af hellefisk
og rejer er stagnerende eller faldende samtidig med, at pris-
erne på de vigtigste fiskeprodukter har været stagnerende
eller faldende siden anden halvdel af 2023.
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2020-2025. Årlig realvækst i pct.
Andel af BNP i
2023
2020 2021 2022 2023 2024 2025
Privat forbrug 21,6 -0,3 3,2 0,6 0,1 0,7 1,6
Offentligt forbrug 27,6 -2,9 2,3 -1,7 2,2 0,5 0,5
Bruttoinvesteringer 23,8 7,0 13,7 1,8 -3,6 3,7 -11,2
Eksport af varer og tjenester 27,0 -4,0 -6,0 13,9 3,0 0,0 -3,5
Endelig anvendelse i alt 133,8 -0,5 3,0 3,9 0,3 1,1 -2,7
Import af varer og tjenester 33,8 -2,1 6,0 5,7 -0,1 1,5 -9,1
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 0,3 1,6 2,0 0,9 0,9 1,1
Kilde: Grønlands Statistik. 2021-2023 er foreløbige tal. 2024-2025 er skøn fra Grønlands Økonomiske Råd. BNP er foreløbig opgjort til 34,6 mia. kr. i 2023.
De store anlægsinvesteringer er samtidig budgetteret til at
toppe i 2024, hvorefter aktiviteten vil falde betydeligt. Byg-
geriet af lufthavnen i Nuuk er afsluttet, mens projekterne
i Ilulissat og Qaqortoq ventes afsluttet i 2026. De højere
renter kan endvidere have medvirket til at dæmpe de private
investeringer. Det offentlige forbrug ventes i prognoseårene
at stige moderat i overensstemmelse med budgetloven.
Udviklingen i økonomien afspejles på arbejdsmarkedet,
hvor ledigheden har været faldende i en årrække og var
historisk lav i 2023. Det er Rådets vurdering, at ledigheden
var stort set uændret i 2024 på 2¾ pct. Udviklingen på ar-
bejdsmarkedet har medført et stigende behov for udenlandsk
arbejdskraft. Rådet har tidligere vurderet, at en løsning af
problemet med arbejdskraft vil være den væsentligste øko-
nomiske udfordring i Grønland de kommende år.
Forbrugerpriserne var 3,6 pct. højere i januar 2025 sammen-
lignet med januar 2024. Rådet skønner, at inflationen vil
blive ca. 3 pct. i 2025 bl.a. som følge af en antagelse om, at
priserne på importerede varer stiger omtrent som i udlandet.
Grønlands befolkning udgjorde 56.542 pr. 1. januar
2025. Antallet af indbyggere i Grønland har stort set været
konstant i mange år, mens folketallet har været stigende i
Nuuk, hvor der nu bor 20.091 eller godt en tredjedel af
befolkningen. I 2023 boede der 17.067 personer i Danmark,
6
som er født i Grønland. En fjerdedel af den grønlandsk fødte
befolkning bor således i Danmark.
2.2 Historisk udredning af forholdet mellem Danmark
og Grønland samt spiralsagen
Naalakkersuisut og regeringen besluttede med fælleserklæ-
ring af 9. juni 2022 at iværksætte en historisk udredning
af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter
2. Verdenskrig og frem til i dag. Formanden for Naalakker-
suisut og uddannelses- og forskningsministeren underskrev
på den baggrund den 22. juni 2023 kommissorium for ud-
redningen.
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggen-
der og uddannelses- og forskningsministeren udpegede den
20. februar 2024 i fællesskab en forskningsledelse på bag-
grund af indstilling fra Grønlands Forskningsråd og Dan-
marks Frie Forskningsfond. Danmark har tilvejebragt en
samlet finansiering på 45 mio. kr. til udredningen, som
forankres på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet). Mid-
lerne udmøntes af Naalakkersuisut. Udredningen forventes
udarbejdet over ca. fem år efter indgåelse af aftale mellem
forskningsledelsen og Ilisimatusarfik.
Naalakkersuisut og regeringen indgik i september 2022 af-
tale om at få udarbejdet en uvildig udredning af spiralsa-
gen, hvor grønlandske kvinder og unge piger fra 1960’erne
og frem fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral. Det
gjaldt også grønlandske elever, der opholdt sig i Danmark på
bl.a. efterskoler. Udredningen skal afdække den historiske
kontekst for denne praksis frem til og med 1991, hvor Grøn-
land overtog sundhedsområdet, tillige med beslutningsforlø-
bet og gennemførelsen af initiativet. Derudover skal den af-
dække det retlige, sundhedsfaglige og administrative grund-
lag for opsætning af spiraler på daværende tidspunkt. Den
uvildige udredning blev igangsat den 30. maj 2023 og for-
ventes afsluttet i september 2025.
Naalakkersuisut har i august 2024 iværksat en uvildig eks-
pertundersøgelse af de menneskeretlige aspekter ved spi-
ralsagen og øvrige svangerskabsforebyggende praksis i pe-
rioden fra ca. 1960 og frem til i dag. Undersøgelsen forven-
tes færdig ultimo september 2025.
2.3 Styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
Arbejdet med at implementere de 16 anbefalinger fra 2020-
rapporten om det grønlandsk-danske tværgående arbejde for
en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland udløb
formelt i 2023. Flere af initiativerne er dog videreført i den
grønlandske socialstyrelses almindelige drift. Naalakkersui-
sut offentliggjorde i november 2024 den afsluttende rapport
for projektet.
Der blev med aftalen om udmøntning af SSA-reserven for
2024-2027 afsat i alt 18 mio. kr. i årene 2024-2026 til
at understøtte den styrkede indsats for udsatte børn og un-
ge i Grønland, og der er med aftalen om udmøntning af
SSA-reserven for 2025-2028 afsat i alt 15 mio. kr. i årene
2025-2027 til yderligere at styrke og videreføre indsatsen.
2.4 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
Det skønnes, at et forholdsvis stort mindretal af grønlænde-
re, der er bosat i Danmark, lever i forskellige former for
social udsathed.
Der er med aftale om udmøntning af SSA-reserven for
2025-2028 afsat 10 mio. kr. til en pulje, hvor kommunerne
kan søge om midler til støtte til unge i Danmark med grøn-
landsk baggrund, som lever i eller er i risiko for hjemløshed,
og som anvises en bolig. Med aftalen for 2025-2028 afsæt-
tes også 7 mio. kr. til at etablere en bisidderordning, som
kan støtte borgere i Danmark med grønlandsk baggrund i
mødet med bl.a. kommuner og læger og bidrage til dialog
mellem borger og myndighed samt styrke retssikkerheden
for udsatte grønlændere.
I aftale om udmøntning af SSA-reserven for 2024-2027 blev
der afsat 11,5 mio. kr. i perioden 2024-2026 til at videreføre
midler til De Grønlandske Huse i hhv. Aalborg, Aarhus,
København og Odense til husenes indsats for nytilkomne
grønlændere i Danmark. De Grønlandske Huse fik også til-
ført 6 mio. kr. på finansloven for 2023 i perioden 2023-2026
til etablering og drift af kollegier til grønlandske førsteårs-
studerende i Aalborg og København.
Regeringen har den 6. februar 2025 fremsat lovforslag om
oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske
sproglige og kulturelle forhold under den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Bo-
ligstyrelsen, der skal anvendes i visse børnesager. Lovæn-
dringen er trådt i kraft den 1. maj 2025.
2.5 Justitsområdet i Grønland
Grønlands Politi har ikke tidligere haft adgang til politiets
sagsstyringssystem POLSAS. Der er i 2024 igangsat udrul-
ning af systemet i Grønland, som forventes fuldt implemen-
teret ultimo 2025. Der er samtidig afsat midler til Grønlands
Politi til bl.a. bunkebekæmpelse forud for implementeringen
af POLSAS.
I forhold til modernisering af Grønlands Politis bygninger
er der planlagt renovering af 18 stationer og detentioner i
Grønland, hvoraf 16 er afsluttet, og to er planlagt afsluttet
medio 2025. Derudover er byggeriet af nye politistationer
i Ilulissat og Upernavik afsluttet, ligesom ombygning af
vagtcentralen i Nuuk er afsluttet, hvilket er en forudsætning
for etableringen af videolink mv. på 22 lokalstationer, som
er en del af Grønlands Politis detentionsovervågning. Imple-
mentering af detentionsovervågning blev igangsat i 2023 og
forventes afsluttet i første halvår af 2025.
Der blev på finansloven for 2024 afsat 2 mio. kr. i perio-
den 2024-2025 til at gennemføre en udredning om de sam-
7
lede løn- og arbejdsvilkår for kommunefogederne i Grøn-
land. Grønlands Politi har indgået samarbejdsaftale med
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) om at forestå en så-
dan undersøgelse, som forventes at foreligge i første kvartal
2026.
Kapacitetsudnyttelsen i Kriminalforsorgen i Grønland er de
senere år steget markant på tværs af pladser for tilbageholdte
og domfældte, herunder personer i forvaring. Der er igang-
sat et særskilt arbejde i Justitsministeriet med det formål at
overveje, hvordan der kan tages hånd om de grundlæggende
kapacitetsudfordringer i Kriminalforsorgen i Grønland.
Regeringen besluttede i juni 2023 at arbejde på at skabe
grundlag for, at løn- og ansættelses-vilkår for statsansatte
tjenestemænd i Grønland varigt bliver ligestillet med vilkå-
rene for tjenestemænd i Danmark (og på Færøerne), her-
under politi- og anstaltsbetjentene. Regeringen besluttede
endvidere i november 2023, at ligestillingen også skal om-
fatte statens overenskomstansatte. Ligestillingen af løn- og
ansættelsesvilkår skal forhandles med de faglige organisa-
tioner og ske ved ændring af bl.a. tjenestemandslovgivnin-
gen. Det er forventningen, at det kommende lov- og aftale-
grundlag for statens ansatte i Grønland kan træde i kraft
den 1. april 2026. De midlertidige lønforbedringsaftaler for
politi- og anstaltsbetjente i Grønland, der blev indgået i
hhv. 2020 og 2021, er i december 2023 forlænget frem
til 31. marts 2026. Finansministeriet har derudover i 2024
indgået nye overenskomster og lønaftaler for statsansatte
i Grønland, der bl.a. indebærer lønforbedringer til tjeneste-
mænd, herunder polititjenestemænd, og overenskomstansat-
te i staten i Grønland.
Med aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 er der afsat
i alt 50,1 mio. kr. til en række initiativer ved Grønlands
Domstole. I flerårsaftalen er der bl.a. afsat midler til at un-
dersøge mulighederne for en bredere anvendelse af it-fagsy-
stemer ved retterne i Grønland, der svarer til understøttelsen
af retterne i Danmark. Der er desuden afsat midler til, at
Landsforsvareren styrkes, og der er afsat midler til oprettelse
af en bistandsværgekoordinator, der blev udpeget fra den
1. april 2025. Herudover er der afsat midler til ansættelse
af yderligere personale ved kredsretterne, herunder to kreds-
dommere i 2027.
2.6 Bekæmpelse af racisme mod grønlændere i Danmark
og styrkelse af ligebehandling af herboende grønlændere
Udlændinge- og integrationsministeren offentliggjorde den
21. februar 2025 regeringens handlingsplan mod racis-
me. Planen indeholder 12 initiativer, der har til formål at
bekæmpe racisme og diskrimination mod grønlændere i
Danmark samt styrke indsatsen for ligebehandling af her-
boende grønlændere. Regeringen har herudover afsat 35
mio. kr. i perioden 2025-2028, der skal sikre en grundig
og længerevarende indsats mod racisme og diskrimination
over for grønlændere samt øget ligebehandling af herboende
grønlændere.
2.7 Oprydning efter tidligere amerikansk militær tilste-
deværelse i Grønland
Naalakkersuisut og regeringen indgik i 2018 aftale om op-
rydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i
Grønland på lokaliteter, som ikke længere er i anvendelse,
og som ikke er overdraget til andre eller omfattet af øvrige
aftaler. Der er siden 2018 gennemført en række kortlægnin-
ger, oprydningsaktiviteter og miljøvurderinger, bl.a. i Ikateq
og Ittoqqortoormiit (Hvalrosbugten) i Østgrønland samt i
Marraq syd for Nuuk. Oprydningsopgaverne er bl.a. udford-
ret af en kort arbejdssæson på lokaliteter, der er vanskeligt
tilgængelige. Indsatser på alle lokaliteter planlægges efter
Grønlands Nationalmuseum og Arkivs vurderinger af loka-
liteternes kulturværdi. Aftaleparterne har i foråret 2024 god-
kendt den grønlandsk-danske styregruppes evalueringsrap-
port vedr. udmøntning af den politiske aftale fra 2018. Eva-
lueringen viser behov for at fortsætte oprydningsarbejdet,
og det vil ske i forhold til de resterende opgaver, som er
identificeret. Der er afsat i alt 180 mio. kr. til oprydningen.
2.8 Opdatering af søkort
Pålidelige søkort er en forudsætning for sikker sejlads i
Arktis. Geodatastyrelsen har siden 2009 samarbejdet med
Naalakkersuisut om at opdatere søkort for at forbedre na-
vigationsmulighederne i det sydvestlige Grønland (Nunap
Isua-Upernavik). Klima-, energi- og forsyningsministeren
og daværende Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur
har den 23. januar 2025 indgået hensigtserklæring om sam-
arbejde vedr. udarbejdelse af søkort over Grønland gennem
4-årige rammeplaner frem mod 2041. Samarbejde finansie-
res på den danske finanslov.
2.9 Fødevare- og veterinærområdet
Fødevarestyrelsen har i 2024 etableret et kontor i Nuuk med
henblik på at overføre visse arbejdsopgaver til Grønland,
som i dag varetages i Danmark. Kontoret skal indlednings-
vist varetage kontrolopgaver i forbindelse med grønland-
ske eksportgodkendte fødevarevirksomheder. Den 1. januar
2024 trådte en række bekendtgørelser i kraft, der muliggør
foderproduktion af fiskemel og fiskeolie i Grønland med
henblik på eksport. Grønland har hidtil ikke haft eksport af
foder, men erhvervet i Grønland har udtrykt ønske om denne
eksportmulighed.
2.10 Overtagelse af sagsområder
Naalakkersuisut bemyndigede i november 2021 daværende
Formand for Naalakkersuisut og daværende Naalakkersui-
soq for Erhverv og Handel til at forberede kommende igang-
sættelse af forhandlinger med rigsmyndighederne angående
overtagelse af sagsområdet selskabs-, regnskabs- og reviso-
rområdet i henhold til § 3, stk. 2 i selvstyreloven. Erhvervs-
ministeriet er sammen med de grønlandske myndigheder
8
ved at udarbejde en redegørelse om mulige modeller for
overtagelse.
Daværende Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur har
i januar 2023 anmodet transportministeren om en redegørel-
se for overtagelse af færdselsområdet i henhold til § 3, stk. 1
i selvstyreloven.
3. FÆLLES SAMARBEJDS- OG INDSATSOMRÅDER
3.1 Opdatering af lovgivning mv.
Regeringen har iværksat, at alle ministerier i samarbejde
med Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut gennemgår
deres ressort med henblik på at danne et samlet tværgående
overblik over udeståender fx i lovgivningsarbejde og lignen-
de i relation til Færøerne og Grønland, jf. regeringsgrundla-
get. Der udarbejdes på baggrund heraf en samlet konkret
handlingsplan for hhv. Færøerne og Grønland, som sikrer
en fælles forståelse af, hvilke udeståender der eksisterer, og
hvordan disse løses, herunder hvorledes der prioriteres på
tværs af de udestående sager, så der sikres et særligt fokus
på at løse de samlet set højest prioriterede sager først. Si-
deløbende fortsætter ressortministerierne med at håndtere
de enkelte udeståender, herunder som led i ministeriernes
løbende arbejde med at sætte lovgivning i kraft for Færøerne
og Grønland.
3.2 Styrket samarbejde på det udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske område
Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på det uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område inden for
rammerne af hjemmestyre- og selvstyreordningerne samt
grundloven. Udenrigstjenesten arbejder for hele rigsfælles-
skabets interesser, og Forsvaret værner om hele rigsfælles-
skabets sikkerhed. Samarbejdet foregår både bilateralt og
i en række internationale fora gennem tæt koordination af
landenes interesser.
Regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut øn-
sker et tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med særlig relevans for
Færøerne og Grønland. Deling af både klassificeret og uk-
lassificeret information er et vigtigt element heri.
Regeringen var den 27. august 2024 vært for det tredje mø-
de i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktud-
valg, som blev afholdt i Aalborg. Udvalget havde på mødet
fokus på informationsudveksling om den geopolitiske situa-
tion, herunder særligt Ruslands fortsatte krig i Ukraine og
situationen i Mellemøsten. Udvalget drøftede også en række
konkrete sager, herunder iværksættelse af nævnsbehandling
under den færøske hjemmestyrelov (§ 6-nævnet) af færøsk
medlemskab i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i eget
navn samt spørgsmål relateret til Kongerigets kommende
formandskab for Arktisk Råd. Der blev den 20. december
2024 opnået enighed mellem Grønland, Færøerne og Dan-
mark om varetagelsen af det kommende formandskab for
Arktisk Råd, herunder at Grønland får en særlig rolle og
udpeger en kandidat til arktisk ambassadør. Naalakkersuisoq
for udenrigsanliggender præsenterede den 11. april 2025
Kongerigets formandskabsprogram for Arktisk Råd og of-
fentliggjorde samtidig udnævnelsen af den nye arktiske am-
bassadør. Færøerne varetager formandskabet for Kontaktud-
valget i 2025.
Samarbejde om USA᾽s engagement i Grønland
Samarbejdet mellem Kongeriget og USA har i den første del
af 2025 været præget af det markante amerikanske fokus på
Grønland. På et fælles pressemøde efter møde i Kontaktud-
valget i København den 10. januar 2025 udtalte statsministe-
ren og den daværende Formand for Naalakkersuisut, at man
ønsker at samarbejde med USA, men at det er Grønland
selv, der skal definere sin fremtid. Statsministeren afholdt i
forbindelse med et arbejdsbesøg i Grønland den 2.-4. april
2025 fælles pressemøde med den fungerende Formand for
Naalakkersuisut og den kommende Formand for Naalakker-
suisut ombord på flådefartøjet Vædderen. På pressemødet
blev budskaberne om, at Grønland definerer sin egen frem-
tid og ønsket om styrket samarbejde med USA gentaget
men med henvisning til, at det skal ske med respekt for fol-
keretten, staternes suverænitet og territorial integritet. Stats-
ministeren nævnte også, at samarbejdet mellem Danmark og
Grønland skal være ligeværdigt, respektfuldt og ordentligt.
Det mere rutinemæssige samarbejde om USA’s militære
tilstedeværelse i Grønland, drøftes årligt i Permanent Com-
mittee, med deltagelse fra USA, Grønland og Danmark. Se-
neste møde blev afholdt den 6. juni 2024 i Washington
D. C. På møderne drøftes Pituffik Space Base’s drift og rela-
terede forsvars- og sikkerhedspolitiske emner. Næste møde i
Permanent Committee forventes afholdt i Nuuk i sommeren
2025.
USA har siden 2020 bevilliget i alt 22,5 mio. USD til at
styrke og udvikle det civile samarbejde med Grønland. Mid-
lerne skal anvendes over en ca. 5-årig periode og udgør det
økonomiske grundlag for samarbejdet om fx handel, inve-
steringer, økonomiske forhold, energi, råstoffer, uddannelse,
turisme og naturforvaltning. Implementeringen af projekter-
ne sker i samarbejde mellem grønlandske og amerikanske
myndigheder, mens den overordnede udvikling følges i den
såkaldte Joint Committee mellem USA, Grønland og Dan-
mark, hvor seneste møde fandt sted den 21. oktober 2024 i
Washington D. C.
Færøernes og Grønlands relationer til EU
EU er en vigtig samarbejdspartner for både Færøerne og
Grønland, og der arbejdes løbende på at styrke og udbygge
relationerne. Danmark bistår så vidt muligt i dette arbejde.
Færøerne arbejder fortsat målrettet på at øge samarbejdet
med EU, herunder særligt i form af en forbedret handels-
9
aftale. Dialogen mellem EU-Kommissionen og Færøerne
om et tættere samarbejde er intensiveret de senere år, og
i marts 2024 underskrev formanden for EU-kommissionen
og lagmanden i Tórshavn en aftale om styrkelse af samar-
bejdet. Samarbejdsaftalen er et skridt hen imod en forbedret
handelsaftale mellem Færøerne og EU.
Grønland er knyttet til EU gennem associeringsordningen
for oversøiske lande og territorier (OLT). I kraft af en råds-
afgørelse fra 2021 yder EU budgetstøtte til Grønland på i alt
225 mio. euro i EU-budgetperioden 2021-2027.
EU-Kommissionen åbnede den 15. marts 2024 et EU-kontor
i Nuuk i forbindelse med besøg af formanden for EU-Kom-
missionen. Kontoret skal understøtte samarbejdet vedr. EU’s
budgetstøtte til Grønland inden for uddannelse og grøn
vækst og identificere nye samarbejdsmuligheder. Kontoret
skal også arbejde med implementering af et nyt strategisk
samarbejde om råstofværdikæder, som Naalakkersuisut og
EU-Kommissionen underskrev i november 2023.
Grønland og EU underskrev i december 2024 en ny fiske-
ripartnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, der regulerer
EU’s fiskeri i grønlandsk farvand samt EU’s betaling her-
for. Aftalen gælder for perioden 2025-30. Det ventes, at
betalingen til Grønland fra fiskeripartnerskabsaftalen med
EU for fiskerirettigheder, licensbetalinger fra EU-rederier
og budgetstøtte til fiskerisektoren samlet set vil udgøre 127
mio. euro i den seksårige periode. Aftalen indeholder såle-
des en finansiel kompensation på i alt ca. 21 mio. euro årligt
i perioden. Udover den direkte finansielle kompensation fra
aftalen får Grønland toldfri adgang for fiskeprodukter til
EU.
Færøernes landsstyres ønske om medlemskab i WTO i eget
navn
Færøernes landsstyre har i en årrække udtrykt ønske om at
blive medlem i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i eget
navn. Der har imidlertid ikke været enighed mellem skiften-
de danske regeringer og Færøernes landsstyre om, hvorvidt
selvstændigt færøsk medlemskab er muligt inden for de for-
fatningsmæssige rammer. Færøernes landsstyre og regerin-
gen har på den baggrund aktiveret hjemmestyrelovens § 6,
hvorefter der nedsættes et særligt nævn, som skal forholde
sig til den retlige uenighed. Statsministeren og lagmanden
underskrev den 10. januar 2025 en fælles anmodning til
Højesterets præsident herom. Repræsentanter fra Færøernes
landsstyre og regeringen er blevet udpeget, og det første
møde blev afholdt den 28. marts 2025.
Nordisk samarbejde
Det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Mi-
nisterråd er i den nuværende geopolitiske situation blevet
endnu vigtigere. Samarbejdet reguleres i Helsingforsafta-
len. Færøerne, Grønland og Åland er ikke kontraherende
parter til aftalen og dermed ikke fuldgyldige medlemmer af
det nordiske samarbejde. Spørgsmålet om de selvstyrende
landes ønske om fuldgyldigt medlemskab af det nordiske
samarbejde har været et højt prioriteret emne i 2024 og
fortsat i 2025. Nordisk Råd nedsatte en arbejdsgruppe, som
fremlagde en rapport med forslag til en opdatering af Hel-
singforsaftalen den 9. april 2024, og den 25. oktober 2024
sendte statsministeren en skriftlig støtteerklæring til de øv-
rige nordiske statsministre. Her fremgår det, at regeringen
støtter, at Helsingforsaftalen ændres, så Færøerne og Grøn-
land kan opnå fuldt medlemskab, for så vidt det er foreneligt
med Færøernes og Grønlands forfatningsmæssige status.
Den 31. oktober 2024 vedtog Nordisk Råd en anbefaling om
revision af Helsingforsaftalen til de nordiske regeringer med
opbakning fra alle medlemmer. I anbefalingen foreslås det
at nedsætte en kommission, som skal udarbejde ændrings-
forslag til en opdatering af Helsingforsaftalen. Det omfatter
bl.a. spørgsmålet om muligheden for fuldgyldigt medlem-
skab for Færøerne og Grønland. De nordiske samarbejds-
ministre vedtog den 4. april 2025 mandat for en juridisk
udreder, som får til opgave – inden udgangen af 2025 – at
undersøge relevante spørgsmål, herunder primært juridiske i
relation til en evt. opdatering af Helsingforsaftalen. Når ud-
redningen foreligger, vil de nordiske regeringer skulle tage
stilling til en evt. nedsættelse af en kommission.
Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland
prioriterer Arktis højt og vil demonstrere styrke gennem en
aggressiv og truende adfærd, som vil medføre større risiko
for eskalation end før set i Arktis. Rusland vil også forsø-
ge at fortsætte sin militære opbygning i regionen. Krigen i
Ukraine lægger dog beslag på så store ressourcer, at Rusland
vil få vanskeligt ved at fastholde sin ambition. Rusland vil
fortsat modvilligt give Kina øget adgang til den russiske
del af Arktis. Kina har langsigtede økonomiske interesser i
Arktis, der bl.a. består i at sikre sig adgang til søtransportru-
ter og naturressourcer. USA har udtrykt stigende interesse
for sikkerhedssituationen i Arktis. Det er en interesse som
Kongeriget deler.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har tidligere vurderet,
at russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed, herunder
spionage og påvirkningsaktivitet, udgør en trussel mod visse
danske, færøske og grønlandske myndigheder, beslutnings-
tagere, virksomheder og forskningsinstitutioner. For at imø-
degå truslen fra efterretningsaktivitet rådgiver PET løbende
færøske og grønlandske myndigheder. PET gennemfører i
den forbindelse bl.a. kurser om god sikkerhedskultur, brie-
finger om spionagetruslen og gennemgange af den fysiske
sikkerhed. Rådgivningen omfatter også virksomheder, ud-
dannelsesinstitutioner og politiet. FE har tilsvarende løbende
dialog med de færøske og grønlandske myndigheder om den
overordnede sikkerhedspolitiske udvikling.
Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut har udtrykt for-
dømmelse af Ruslands krig i Ukraine og har løbende arbej-
10
det med at tilslutte sig EU’s sanktioner mod Rusland, der er
koordineret med øvrige vestlige lande.
Samarbejdet på det forsvarspolitiske område
Forsvaret varetager myndighedsopgaver på Færøerne og i
Grønland, bl.a. i form af farvandsovervågning og suveræni-
tetshævdelse. Forsvaret bidrager også til at løse en række
øvrige opgaver som følge af sin tilstedeværelse, herunder
fiskeriinspektion, støtte til politiet samt eftersøgnings- og
redningstjeneste. Forsvaret bistod fx i maj 2024 Grønlands
Politi i forbindelse med afvisning af en større ekspedition,
der ikke havde tilladelse til passage i nationalparken i Nord-
østgrønland. Forsvaret varetager også søopmåling og opga-
ver på havmiljøområdet i Grønland.
Samarbejdet med arktiske allierede, herunder USA, Canada
og de andre nordiske lande er væsentligt for Forsvarets op-
gaveløsning i Arktis og Nordatlanten. Der ses også i lyset
af det skærpede trusselsbillede en stigende efterspørgsel på
øvelsesaktivitet i området, som bidrager til hhv. Forsvarets
evne til at kunne indsætte enheder og til NATO’s afskræk-
kelsesprofil i regionen.
Danmark, Færøerne og Grønland står ved et historisk for-
svars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Regeringen og par-
tierne bag forsvarsforliget indgik på den baggrund i januar
2025 i tæt samarbejde med Færøernes Landsstyre og Naa-
lakkersuisut delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten. Der er
med delaftalen afsat 14,6 mia. kr. til nye initiativer, herun-
der anskaffelse af langtrækkende droner, nye arktiske skibe
og øget optag på Arktisk Basisuddannelse. Med delaftale
1 tages de første vigtige skridt i styrkelsen af forsvaret og
sikkerheden i Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget
2024-2033. Der skal i første halvår af 2025 indgås en delaf-
tale 2 om Arktis og Nordatlanten med en yderligere styrkel-
se. Den samlede, markante investering skal laves bl.a. med
henblik at opfylde NATO’s kommende styrkemål.
Beredskabs- og samfundssikkerhedsområdet
Forsvarsforligets delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten styr-
ker også samfundssikkerheden på Færøerne og i Grønland
bl.a. ved at støtte et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen
og beredskabsmyndighederne i Grønland om bl.a. udarbej-
delse af risikobilleder. Endvidere kan det mobilbaserede var-
slingssystem S! RENEN udbredes i rigsfællesskabet. Herud-
over vil det nukleare beredskab i Grønland blive styrket ved
at etablere en yderligere målestation i Østgrønland. Imple-
mentering af initiativerne gennemføres i samarbejde med de
færøske og grønlandske myndigheder.
Cyberområdet
Fremmede stater og kriminelle hackere udgør en vedvarende
og betydelig cybertrussel mod hele rigsfællesskabet. Den al-
vorlige cybertrussel er afspejlet i den seneste udgave af trus-
selsvurderingen ”Cybertruslen mod Grønland”, som Center
for Cybersikkerhed – nu Styrelsen for Samfundssikkerhed
(SAMSIK) – udgav i april 2024. SAMSIK vurderer, at trus-
len fra cyberspionage mod Grønland er meget høj. Særligt
Grønlands centrale placering i Arktis bidrager til truslen, da
både Rusland og Kina har store interesser i regionen. Trus-
len fra destruktive cyberangreb mod Grønland er dog fortsat
lav.
SAMSIK og den grønlandske digitaliseringsstyrelse har ind-
gået en samarbejdsaftale, hvor der samarbejdes på en ræk-
ke områder, herunder videndeling, rådgivning og bistand,
udveksling af medarbejdere og oplysning til myndigheder,
virksomheder og borgere. SAMSIK er også løbende i dialog
med færøske myndigheder og virksomheder om cybersik-
kerhed. Det har bl.a. resulteret i en række konkrete samar-
bejdsområder, herunder i forbindelse med etablering af en
myndighed for cybersikkerhed på Færøerne. Ligesom SAM-
SIK har en samarbejdsaftale med Grønlands digitaliserings-
styrelse, har der været dialog med den relevante færøske
myndighed om indgåelse af en samarbejdsaftale.
3.3 Styrket forskning i klima, miljø, energi og havet
Regeringen og Folketingets partier har som led i aftaler om
fordeling af forskningsreserven mv. for 2025 afsat 54 mio.
kr. til at styrke den arktiske forskning, der kan bidrage til
en bæredygtig udvikling i Arktis gennem en større forstå-
else af klimaforandringerne og deres betydning for både
biodiversitet, økosystemer, kulturarv og levevilkår i Arktis,
herunder med fokus på inddragelse af lokalbefolkningen og
kapacitetsopbygning.
Som led i aftalerne prioriteres endvidere 21,2 mio. kr. til at
videreføre to initiativer under Danmark og Grønlands Geo-
logiske Undersøgelser (GEUS), der adresserer målinger af
indlandsisen i Grønland (PROMICE og Greenland Climate
Network), samt 34,4 mio. kr. til Nationalt Center for Kli-
maforsknings (NCKF/DMI) arbejde med bl.a. overvågning
og fremskrivning af det polare klima og nordatlantiske kli-
maændringer.
Gennem klimastøtte til Arktis under Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet anvendes der 19,8 mio. kr. i 2025 på bl.a.
langsigtede arktiske klimaundersøgelser i Grønland. Indsat-
serne gennemføres af videns- og forskningsinstitutioner i
rigsfællesskabet. De langsigtede indsatser har betydning for
forståelsen af, hvordan klimaforandringerne påvirker Arktis
og bidrager til rigsfællesskabets klimaforskningsindsatser i
bl.a. Arktisk Råd.
Gennem miljøstøtte til Arktis under Miljøministeriet anven-
des der 33,9 mio. kr. i 2025 på bl.a. langsigtede og enkelt-
stående arktiske miljø- og naturundersøgelser ved Færøerne
og i Grønland. Indsatserne gennemføres af færøske, grøn-
landske og danske videns- og forskningsinstitutioner. De
langsigtede indsatser bidrager til opfyldelse af internationale
natur- og miljøkonventioner, Arktisk Råd og andre relevante
fora og er væsentlige for forståelsen af, hvordan miljø, natur
11
og klimaforandringerne påvirker befolkningen i Arktis og
regionens økosystemer.
3.4 Styrket kendskab til rigsfællesskabet på kultur- og
undervisningsområdet
På Kulturministeriets område er der afsat i alt 156,7 mio.
kr. i perioden 2024-2028 til initiativer målrettet Færøerne
og Grønland. Det omfatter bl.a. initiativer, der har til formål
at udbrede viden og kendskab til rigsfællesskabet. Fx er
der afsat midler til filmstøtteordningen Norddok, der skal
bidrage til dokumentarfilmproduktioner om rigsfællesskabet
samt styrke filmmiljøerne på Færøerne og i Grønland.
Der er også afsat midler til initiativer, der skal støtte unge-
udveksling og -samarbejde på tværs af rigsfællesskabet. Det
gælder bl.a. rigsfællesskabets højskolestipendium, hvorigen-
nem grønlandske, færøske og danske unge kan søge om til-
skud til et højskoleophold i en anden del af rigsfællesskabet,
samt Sjómaq-projektet, der skal styrke ungefællesskaber på
tværs af Danmark, Færøerne og Grønland.
På Børne- og Undervisningsministeriets område er der afsat
i alt 40,0 mio. kr. i perioden 2024-2028 til initiativer mål-
rettet Færøerne og Grønland. Der er afsat midler til en som-
merskole i Grønland (Joint Science in Education Project) og
en rejsepulje til studieture til Færøerne og Grønland. Der
er endvidere afsat midler til en undervisningspulje om det
moderne færøske og grønlandske samfund, udvikling af
undervisningsmaterialer om Danmarks kolonihistorie samt
styrkelse af børn og unges viden om Grønland gennem sko-
letjenester i regi af bl.a. De Grønlandske Huse. Yderligere
afholdes udgifter til Efterskoleforeningens Stipendieordning
til initiativer, der styrker herboende udsatte grønlandske un-
ges faglige og sociale kompetencer.
12