L 197 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag om, at det kræver en dommerkendelse at få adgang til databasen

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Genetisk slægtsforskning
som efterforskningsmiddel i politiet) (L 197)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i politiet) (L 197), som Folketingets Retsudvalg har
stillet justitsministeren den 29. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. maj 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Christian Terp Møller
Sagsnr.: 2025-05495
Dok.: 3711060
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 197 - endeligt svar på spørgsmål 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (Genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i politiet) (L 197):
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et
ændringsforslag, sådan at det kræver en dommerkendelse at
bruge adgangen til databasen, og vil ministeren støtte et sådant
ændringsforslag?”
Svar:
1. Som det fremgår af høringsnotatets pkt. 2.4., lægges der ikke med
lovforslaget op til et krav om en forudgående retskendelse for politiets
anvendelse af genetisk slægtsforskning.
Krav om forudgående retskendelse bliver i almindelighed brugt i de
situationer, hvor der er tale om et tvangsindgreb over for en bestemt person,
f.eks. aflytning af en mistænkt eller ransagning af personers bolig. Politiets
brug af genetisk slægtsforskning som et efterforskningsværktøj adskiller sig
fra de typiske situationer, hvor der stilles krav om retskendelse, idet
anvendelsen af genetisk slægtsforskning indebærer en videregivelse af
personoplysninger, der stammer fra en formodet gerningsperson, og udgør
således ikke et tvangsindgreb over for en bestemt person, som f.eks. er
mistænkt for en forbrydelse.
Der er heller ikke krav om en forudgående retskendelse, når politiet søger
et dna-spor fra en formodet gerningsperson op imod dna-oplysninger i Det
Centrale Dna-register, eller når politiet igennem internationalt samarbejde
foretager søgninger i andre staters dna-registre.
Det kan herudover mere generelt bemærkes, at det påhviler politiet og
anklagemyndigheden løbende at foretage kvalitets- og legalitetssikring af de
enkelte sagsskridt under behandlingen af en straffesag. Dette gælder også
politiets efterforskningsskridt, hvor det løbende skal sikres, at disse
foretages i overensstemmelse med bl.a. gældende lovgivningsmæssige krav.
Derudover kan det fremhæves, at retsplejelovens § 746, stk. 1, som hjemler
en domstolsprøvelse af lovligheden af politiets efterforskningsskridt, tillige
vil gælde i forhold til politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning efter
den foreslåede bestemmelse. Retten vil således på begæring kunne tage
stilling til lovligheden af politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning
Side 3/4
som led i efterforskningen, ligesom sigtede og dennes forsvarer vil have
adgang til fuld kontradiktion om beviset under hovedforhandlingen.
På baggrund af ovenstående kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget.
2. Et ændringsforslag, som indebærer, at politiets brug af genetisk
slægtsforskning først kan ske efter rettens kendelse, kan udformes på
følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov af retsplejeloven
(Genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet) (L 197)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…) tiltrådt af (…):
Til § 1
x) I den under nr. 1 forslåede § 754 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Politiets gennemførelse af efterforskningsskridtet efter stk. 1 sker
efter rettens kendelse. Kendelsen skal foreligge senest på det tidspunkt, hvor
der sker videregivelse af oplysninger om dna fra et dna-spor. I rettens
kendelse anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for gennemførelse af efterforskningsskridtet er opfyldt. «
[Krav om retskendelse til genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i politiet]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. x
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes
et stk. 2 i den foreslåede § 754 f.
Det foreslåede stk. 2 angiver de formelle betingelser, som skal være opfyldt,
før der kan foretages genetisk slægtsforskning efter bestemmelsen i stk. 1.
Side 4/4
Det foreslås, at gennemførelse af efterforskningsskridtet efter stk. 1 sker
efter rettens kendelse. Retten skal i denne forbindelse vurdere, om
betingelserne anført i stk. 1 for gennemførelse af efterforskningsskridtet er
opfyldt.
Retten skal således vurdere om
1) der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra
gerningspersonen
2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114
j, § 216, § 225, jf. § 216, § 237 eller en overtrædelse af straffeloven
af særdeles alvorlig karakter, og
3) efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen.
Det bemærkes, at retten ikke skal vurdere, i hvilket omfang betingelserne
for overførsel af personoplysninger efter retshåndhævelsesloven er opfyldt.
Kravet om retskendelse vil først indtræde forud for en sammenligning i en
slægtsforskningsdatabase (anden fase), idet det indledningsvis skal afklares
gennem DNA-analysen (første fase), om genetisk slægtsforskning er muligt.
Politiet skal senest indhente rettens kendelse, inden videregivelsen af
oplysninger fra et dna-sporet til en dna-baseret slægtsforskningsdatabase
eller en udenlandsk myndighed med henblik på bistand til gennemførelse af
efterforskningsskridtet finder sted.
Det foreslås desuden, at retten i dennes kendelse skal anføre de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for
gennemførelse af efterforskningsskridtet er opfyldt.”


Side 1/18
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet)
Indhold
1. Høringen ..............................................................................................2
1.1. Høringsperiode ..............................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.....................................2
2. Høringssvarene....................................................................................5
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget.......................................5
2.2. Betingelser for at kunne anvende genetisk slægtsforskning..........7
2.3. Krav til kommercielle dna-baseret databaser ................................9
2.4. Legalitetskontrol..........................................................................11
2.5. Forholdet til retshåndhævelsesloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention..............................................................14
2.6. Øvrigt...........................................................................................17
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet..............................................17
Dato: 11. april 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Christian Terp Møller
Sagsnr.: 2024-04925
Dok.: 3686262
Offentligt
L 197 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
L 197 - endeligt svar på spørgsmål 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/18
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Genetisk
slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet) har i perioden fra den
6. marts 2025 til den 2. april 2025 (28 dage) været sendt i høring hos en
række myndigheder og organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev den 6. marts 2025 endvidere sendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering. Herudover blev udkast til lovforslag
offentliggjort på Høringsportalen den 6. marts 2025.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærkninger Ingen
bemærkninger
Aarhus Universitet (Juridisk
Institut)
Akademikerne
Advokatrådet x x
Advokatsamfundet
Amnesty International
AmiAmi
Center mod Menneskehandel
Center for Voldtægtsofre i
København, Aarhus, Odense,
Aalborg, Herning, Kolding,
Side 3/18
Hillerød, Holbæk og Nykøbing
Falster
Copenhagen Business School
(CBS) – CBS LAW
Danmarks Jurist- og
Økonomforbund
Danmarks Veteraner
Danner
Danske Advokater x x
Dansk Detail
Dansk Erhverv
Dansk Kvindesamfund
Danske Regioner x x
Dansk Røde Kors
Dansk Selskab for Retsmedicin
Dansk Socialrådgiverforening
Dataetisk råd x x
Datatilsynet x x
Den Danske Dommerforening x x
Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder
Det Kriminalpræventive Råd
DI
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes
Tjenetemandsforeing
Fagbevægelses
Hovedorganisation
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Fængselsforbundet
Gadejuristen
HK Landsklubben Danmarks
Domstole
x x
HK Landsklubben Politiet og
Anklagemyndigheden
Hjælp Voldsofre x x
Side 4/18
Institut for Menneskerettigheder x x
Joan-Søstrene x x
Justitia x x
KFUKs social arbejde
Kommunernes Landsforening
(KL)
x x
Kompetencecenter Prostition
Kraka
Kriminalforsorgsforeningen
Kvinderådet
Kvinfo
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet (Det
Juridiske Fakultet)
Københavns Universitet –
Retsmedicinsk Institut –
Retsgenetisk afdeling*
x x
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
x x
Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder
Landsforeningen KRIM
Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK)
Landsorganisationen mod
seksuelle overgreb
Lev Uden Vold
Offerrådgivningen i Danmark
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
Reden i København, Aarhus,
Odense og Aalborg
Reden International
Retspolitisk Forening
Rådet for Digital Sikkerhed
Samtlige byretter x x
Seksualpolitisk Forum
Sexarbejdernes
Interesseorganisation
Side 5/18
Syddansk Universitet
(Samfundsvidenskabelige
Fakultet)
Ålborg Universitet (Juridisk
Institut)
Østre Landsret x x
Vestre Landsret x x
Sø- og Handelsretten
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater anser det for
positivt, at der skabes et sikkert hjemmelsgrundlag, ligesom man kan
tilslutte sig ønsket om effektive efterforskningsskridt.
Dataetisk Råd ser flere potentielle fordele ved lovforslaget, som især kan
bidrage til øget retfærdighed. Samtidig peger rådet på nogle centrale
dataetiske udfordringer ved lovforslaget, herunder indgreb i borgernes
selvbestemmelse og privatliv. Generelt opfatter rådet dog, at flere centrale
elementer af lovforslaget ikke er tilstrækkeligt belyst. Det gælder både
spørgsmål, som kan tale for og imod lovforslaget.
Dataetisk Råd finder derfor hverken at kunne udtale sig for eller imod
lovforslaget, men anbefaler, at de uafklarede områder afdækkes og
medtages i den endelige samlede vurdering i forbindelse med Folketingets
behandling af lovforslaget.
Danske Advokater anerkender, at genetisk slægtsforskning kan være et
værdifuldt redskab i efterforskningen af særligt alvorlige forbrydelser, hvor
traditionelle metoder ikke er tilstrækkelige til at bringe gerningspersoner for
Side 6/18
retten. Danske Advokater anser det i den forbindelse for afgørende, at der
udvises særlig forsigtighed og grundighed, når nye teknologier eller
efterforskningsværktøjer, såsom genetisk slægtsforskning, tages i brug.
Datatilsynet anerkender det samfundsmæssige behov for, at politiet – med
henblik på at sikre, at flere gerningspersoner bliver draget til ansvar for deres
alvorlige forbrydelser – får adgang til at anvende værktøjer til opklaring af
sager, som nye metoder, teknologier m.v. giver mulighed for.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at bekæmpelse af terrorisme
og alvorlig kriminalitet er af særdeles stor væsentlighed, og at det er
nødvendigt, at politiet har de fornødne redskaber til at bekæmpe det – men
dette skal naturligvis ske inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser og være underlagt betryggende retssikkerhedsmæssige
garantier.
Joan-Søstrene kan hilse forslaget velkomment. Joan-Søstrene bemærker, at
lovændringen forhåbentlig vil bidrage til, at flere ofre kan opnå den ønskede
retfærdighed ved, at gerningspersonen straffes og samtidigt bidrage til at
mindske antallet af serievoldtægter.
Hjælp Voldsofre støtter det fremsatte lovforslag fuldt ud. Hjælp Voldsofre
fremhæver, at de ville finde det mærkværdigt, hvis man ikke også ved
arbejdet med at opklare alvorlige forbrydelser skulle benytte sig af de
teknologiske muligheder, som udviklingen i vores samfund byder på.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes anerkendelse af, at
genetisk slægtsforskning kan være et effektivt middel til efterforskningen af
meget alvorlige forbrydelser samt vigtigheden heraf. Justitsministeriet har
desuden noteret sig, at en række høringsparter fremhæver, at politiets
anvendelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel bør ske
inden for betryggende rammer.
Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ønsker
regeringen, at politiet skal benytte de værktøjer til opklaring af sager, som
nye metoder, teknologier mv. giver mulighed for, og at erfaringer fra
udlandet har vist, at genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret
slægtsforskningsdatabase kan være et effektivt redskab til at opklare meget
alvorlige forbrydelser, som ikke har kunnet opklares ved brug af andre
efterforskningsmetoder, herunder ved at søge i politiets eget dna-register.
Side 7/18
Som det også fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, er det i den forbindelse centralt for regeringen, at politiets
anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret
slægtsforskningsdata-base er reguleret af en særskilt retlig ramme, som
sikrer, at det kun sker i sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at
anvende oplysninger fra en kommerciel dna-baseret
slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til privatlivets fred.
Det er på denne baggrund lagt op til, at der indsættes en ny bestemmelse i
retsplejeloven, der regulerer politiets sammenligning af oplysninger om dna
fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret
slægtsforskningsdatabase som et efterforskningsmiddel i dansk politi.
Hermed får politiet klare rammer for anvendelsen af genetisk
slægtsforskning.
2.2. Betingelser for at kunne anvende genetisk slægtsforskning
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer til,
at det af retssikkerhedsmæssige grunde præcises, hvad der menes med ”eller
en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter”. Advokatrådet
og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder formuleringen
retssikkerhedsmæssig betænkelig, dels fordi det bliver tilfældigt i de enkelte
politikredse og fra sag til sag, hvordan politiets vurdering falder ud, og dels
fordi det medfører, at befolkningen ikke er oplyste om, hvilke
lovovertrædelser der kan efterforskes med dette indgreb.
Østre Landsret og Vestre Landsret bemærker, at når der vurderes at være
behov for et særskilt retligt grundlag for efterforskningsskridtet, bør
betingelserne for dets anvendelse angives mere præcist i lovbestemmelsen,
herunder ved angivelse af strafferammekravet. Byretterne tilslutter sig
landsretternes høringssvar.
Hjælp Voldsofre ønsker, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides,
således at genetisk slægtsforskning også vil kunne bruges, hvis der er tale
om en overtrædelse af straffeloven, der har påført en anden person betydelig
skade på legeme eller helbred, herunder hvis en person er afgået ved døden.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, foreslås anvendelsesområdet for politiets brug af genetisk
Side 8/18
slægtsforskning begrænset til ganske få meget alvorlige forbrydelser, hvor
offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse vurderes at
veje tungere end det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for
den enkelte. Der lægges på den baggrund op til, at politiet kan anvende
genetisk slægtsforskning til brug for efterforskningen af en overtrædelse af
straffelovens §§ 114-114 j, 216, § 225, jf. § 216 og § 237 og overtrædelser
af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. Det fremgår i den forbindelse
af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at det beror på en konkret vurdering
af en sags faktiske omstændigheder, hvorvidt en lovovertrædelse vil kunne
karakteriseres som værende kriminalitet af særdeles alvorlig karakter.
Det forudsættes i den forbindelse, at der vil skulle være tale om en
overtrædelse med en strafferamme på mindst 8 år, og at der som
altovervejende udgangspunkt vil skulle være tale om personfarlig
kriminalitet. Derudover vil der ved vurderingen af, om der er tale om
kriminalitet af særdeles alvorlig karakter bl.a. skulle lægges vægt på, om
den pågældende er mistænkt for flere lovovertrædelser, og om der vurderes
at foreligge en gentagelsesrisiko. Der vil også kunne lægges vægt på, om
gerningen er særligt planlagt eller udført som led i omfattende eller
organiseret kriminalitet, og om gerningspersonen har udvist særlig
hensynsløshed.
Som eksempler på kriminalitet af særdeles alvorlig karakter nævnes, at der
efter omstændighederne kan være tale om brandstiftelse efter straffelovens
§ 180 (med en strafferamme på indtil livstid), vold med døden til følge efter
straffelovens § 246 (med en strafferamme på 10 år) og røveri af særligt grov
beskaffenhed efter straffeloven § 288, stk. 2 (med en strafferamme på 10 år).
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne, men har ikke fundet
anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Danske Advokater anbefaler, at det præciseres, hvornår
efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen. Danske Advokater anbefaler også, at ordlyden strammes,
således at den svarer til ordlyden af retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2,
hvor behandlingen alene kan ske, når behandlingen er ”strengt nødvendigt”.
Justitia vurderer, at bemærkningerne i lovforslaget indikerer en bredere
anvendelse end den almindelige forståelse af udtrykket ”afgørende
betydning”. Der er i den forbindelse Justitias vurdering en risiko for, at
Side 9/18
politiet kan anvende de kommercielle dna-baserede
slægtsforskningsdatabaser i efterforskninger, udover hvad der er rammerne
for kriteriet ”strengt nødvendigt” efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2.
Justitia anbefaler på den baggrund, at anvendelsesmulighederne indsnævres
for at hindre disproportional anvendelse i efterforskningen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at kravene i lovforslaget
skærpes, således at politiet først må anvendende dna-baserede
slægtsforskningsdatabaser, når politiet har afsøgt alle andre relevante
efterforskningsskridt, som ikke indebærer en behandling af følsomme
personoplysninger, eller som er mindre indgribende i grundlæggende
rettigheder.
Der lægges med lovforslaget op til, at det er en betingelse for, at politiet kan
bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af en sag, at
efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1,
er det bl.a. et krav, at der er en vis grund til at forvente, at anvendelsen af
genetisk slægtsforskning som et efterforskningsværktøj vil medføre
afgørende resultater for efterforskningen i den forstand, at efterforskningen
bringes videre. Efter den foreslåede ordning vil det derimod ikke være en
betingelse, at anvendelsen af genetisk slægtsforskning er det eneste mulige
efterforskningsskridt, men alene at andre efterforskningsskridt i relevant
omfang skal være afsøgt. Anvendelsen af genetisk slægtsforskning vil
således også kunne anvendes af politiet i tilfælde, hvor der fortsat eksisterer
andre efterforskningsskridt, som dog f.eks. bliver betragtet som usikre,
uforholdsmæssigt besværlige, uforholdsmæssigt ressourcekrævende m.v.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at
betingelsen om at skulle være af afgørende betydning vil skulle forstås på
samme måde som den tilsvarende betingelse i retsplejelovens § 781, stk. 1,
nr. 2.
Som det fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er
det Justitsministeriets opfattelse, at politiets behandling af
personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil være i
overensstemmelse med retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10, idet
behandlingen af personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse
må anses for at være strengt nødvendig og vil ske med henblik på at
efterforske strafbare handlinger.
Side 10/18
Det fremgår i den forbindelse af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at politiet i hvert enkelt tilfælde vil skulle foretage en konkret
vurdering af, om der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer
fra den uidentificerede gerningsperson, og om efterforskningsskridtet må
antages at være af afgørende betydning.
2.3. Krav til kommercielle dna-baseret databaser
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer til,
at det afdækkes og beskrives tydeligt, hvordan de kommercielle databaser,
som de danske myndigheder med lovforslaget vil overføre dna-oplysninger
om den formodede gerningsperson til, reguleres, herunder den efterfølgende
sletning af oplysningerne.
Justitia anbefaler, at der i de konkrete retshjælpsanmodninger indsættes de
nødvendige retsgarantier, herunder at personfølsomme data slettes efter endt
brug/søgning. Justitia anbefaler desuden, at politiet udelukkende anvender
stabile og troværdige slægtsforskningsdatabaser, hvor det sikres, at brugeren
ved et klart og informeret samtykke har tilkendegivet, at deres dna-profil må
anvendes i efterforskningsøjemed, samt at der gives mulighed for, at et
eventuelt tidligere afgivet samtykke kan tilbagekaldes. Desuden skal
brugere orienteres ved ændringer af vilkår, så brugeren kan tilbagekalde et
samtykke eller bede om sletning af oplysninger ved en eventuel øget afgang
til politimæssig efterforskning, når formålet med databasen har
ændret/udvidet sig i forhold til oprindeligt tiltænkte.
Danske Advokater pointerer, at hvis politiet vil få adgang til biometrisk
data, der er blevet viderebehandlet til formål, som falder helt uden for det
oprindelige formål med indsamlingen, så vil dette bryde med
grundlæggende principper indenfor databeskyttelsesretten, hvorefter en
behandling skal være rimelig, forudsigelig og gennemsigtig. Danske
advokater fremhæver, at disse principper også fremgår i Den Europæiske
Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 8, stk. 2, hvorefter
det fremgår, at oplysninger skal behandles rimeligt og til udtrykkeligt
angivne formål.
Dataetisk Råd bemærker, at anvendelsen af DNA fra personer, som har
givet deres DNA til helt andre formål og uden samtykke til anvendelse til
efterforskning, kan medføre betydelige begrænsninger i retten til
Side 11/18
selvbestemmelse for de personer, der har afgivet deres DNA til databasen.
Dataetisk Råd pointerer, at det bør afgrænses mere præcist, hvilke
mindstekrav de DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser skal opfylde for
at kunne anvendes til det foreslåede formål.
Som det fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er
det Justitsministeriets opfattelse, at politiets behandling af
personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil være i
overensstemmelse med §§ 9 og 10 i retshåndhævelsesloven, idet
behandlingen af personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse
må anses for at være strengt nødvendig og vil ske med henblik på at
efterforske strafbare handlinger. Det fremgår endvidere af pkt. 3, at de
øvrige bestemmelser i retshåndhævelsesloven vil skulle iagttages, herunder
de grundlæggende principper i retshåndhævelseslovens § 4, reglerne om
konsekvensanalyse i retshåndhævelseslovens § 25 og reglerne om
behandlingssikkerhed i retshåndhævelseslovens § 27. En
konsekvensanalyse skal bl.a. indeholde en vurdering af risiciene for de
registreredes rettigheder og de foranstaltninger, der påtænkes for at
imødegå disse risici, f.eks. i forhold til spørgsmålet om efterfølgende
sletning af personoplysninger. Endvidere vil spørgsmålet om sletning af
personoplysninger skulle indgå i den hensynsafvejning, som efter
omstændighederne skal foretages efter retshåndhævelseslovens § 35, stk. 2,
jf. lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.
Justitsministeriet vurderer ikke, at der bør gælde en ubetinget pligt til, at
personoplysninger skal slettes, idet der kan være tilfælde, hvor
efterforskningsskridtet kan anvendes, selvom databasen ikke efterfølgende
vil slette oplysningerne.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der med lovforslagets betingelser for
at kunne anvende genetisk slægtsforskning ved brug af dna-baserede
slægtsforskningsdatabaser er fundet en passende balance mellem på den
ene side hensynet til privatlivets fred og på den anden side offentlighedens
interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse.
Det bemærkes i øvrigt, at myndighederne i USA og de dna-baserede
slægtsforskningsdatabaser vil skulle overholde de regler, der gælder for
dem, når de behandler personoplysninger.
Side 12/18
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at lovforslaget kan
gennemføres inden for rammerne af artikel 8 i Den Europæiske Unions
Charter om Grundlæggende Rettigheder.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne, men finder på baggrund af
ovenstående ikke anledning til at justere lovforslaget.
2.4. Legalitetskontrol
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer til,
at der tilvejebringes et sikkert hjemmelsgrundlag for, at
efterforskningsskridtet underlægges forudgående domsstolskontrol med
obligatorisk beskikkelse af indgrebsadvokat i lighed med andre indgreb i
fundamentale frihedsrettigheder.
Danske Advokater pointerer, at manglende legalitetskontrol af
anvendelsen af genetisk slægtsforskning er retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt. Danske Advokater foreslår, at genetisk slægtsforskning alene
skal kunne anvendes, efter der er sket forelæggelse for en dommer, som har
taget stilling til, om betingelserne i § 754 f er opfyldt. Af hensyn til
retssikkerheden bør der desuden altid beskikkes en indgrebsadvokat i
sådanne sager.
Justitia anbefaler, at der opstilles en betingelse om retskendelse for
anvendelse af kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser med
henblik på en uafhængig dommers vurdering af lovligheden af indgrebet,
herunder alvorligheden af gerningen og om søgning i dna-databasen
vurderes at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Joan-Søstrene pointerer, at det ikke er en del af lovforslaget, at der i
forbindelse med iagttagelse af efterforskningsskridtet skal indhentes en
dommerkendelse, og at det er Joan-Søstrenes opfattelse, at dette potentielt
kunne være et retssikkerhedsmæssigt problem.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
lovudkastet indfører et krav om, at politiets brug af dna-baserede
slægtsforskningsdatabaser sker efter rettens kendelse.
Østre Landsret og Vestre Landsret bemærker, at det kan overvejes, om
de hensyn, som begrunder den særskilte regulering med strenge betingelser,
Side 13/18
også bør føre til, at efterforskningsskridtet alene kan foretages efter
forudgående forelæggelse af spørgsmålet for retten. Østre Landsret og
Vestre Landsret bemærker hertil, at domstolene hurtigt kan træffe afgørelse,
når politiet anmoder om tilladelse til at foretage efterforskningsskridt.
Byretterne tilslutter sig landsretternes høringssvar.
Der lægges med lovforslaget ikke op til et krav om en forudgående
retskendelse for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning.
Krav om forudgående retskendelse bliver i almindelighed brugt i de
situationer, hvor der er tale om et tvangsindgreb over for en bestemt person,
f.eks. aflytning af en mistænkt eller ransagning af personers bolig. Politiets
brug af genetisk slægtsforskning som et efterforskningsværktøj adskiller sig
fra de typiske situationer, hvor der stilles krav om retskendelse, idet
anvendelsen af genetisk slægtsforskning indebærer en videregivelse af
personoplysninger, der stammer fra en formodet gerningsperson, og udgør
således ikke et tvangsindgreb over for en bestemt person, som f.eks. er
mistænkt for en forbrydelse.
Der er heller ikke krav om en forudgående retskendelse, når politiet søger
et dna-spor fra en formodet gerningsperson op imod dna-oplysninger i Det
Centrale Dna-register, eller når politiet igennem internationalt samarbejde
foretager søgninger i andre staters dna-registre.
Det kan herudover mere generelt bemærkes, at det påhviler politiet og
anklagemyndigheden løbende at foretage kvalitets-og legalitetssikring af de
enkelte sagsskridt under behandlingen af en straffesag. Dette gælder også
politiets efterforskningsskridt, hvor det løbende skal sikres, at disse
foretages i overensstemmelse med bl.a. gældende lovgivningsmæssige krav.
Derudover kan det fremhæves, at retsplejelovens § 746, stk. 1, som hjemler
en domstolsprøvelse af lovligheden af politiets efterforskningsskridt, tillige
vil gælde i forhold til politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning efter
den foreslåede bestemmelse. Retten vil således på begæring kunne tage
stilling til lovligheden af politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning
som led i efterforskningen, ligesom sigtede og dennes forsvarer vil have
adgang til fuld kontradiktion om beviset under hovedforhandlingen.
Side 14/18
Danske Advokater anbefaler, at Bevismiddeltilsynet bør få de nødvendige
ressourcer til at føre et særligt og øget tilsyn med politiets anvendelse af
genetisk slægtsforskning i de første år efter, at værktøjet er taget i brug.
Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) er en
selvstændig myndighed, som har til opgave at føre tilsyn med politiets og
anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser, jf. retsplejelovens §
118 a, stk. 2. Idet Bevismiddeltilsynet er uafhængigt, er det op til
Bevismiddeltilsynet selv at bestemme, hvilke tematiske tilsyn, tilsynet vil se
nærmere på. Det fremgår således af Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L
222 som fremsat, at Bevismiddeltilsynet vil skulle udføre to former for
tilsynsvirksomhed vedrørende myndighedernes behandling af tekniske
beviser. For det første vil tilsynet på eget initiativ kunne gennemføre
tematiske tilsyn med udvalgte bevistyper. For det andet vil tilsynet på
baggrund af en orientering fra den relevante myndighed kunne gennemføre
tilsyn med myndighedernes afdækning af og opfølgning på konstaterede
eller mulige fejl vedrørende behandlingen af tekniske beviser.
2.5.Forholdet til retshåndhævelsesloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Danske Advokater anser det for retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at
anvendelsen af biometriske data som efterforskningsværktøj indebærer
overførsel af meget følsomme personoplysninger til kommerciel privat
aktør, der driver slægtsforskningsdatabasen, og som oftest er baseret i et
tredjeland – primært USA. Heri ligger alvorlige retssikkerhedsmæssige
risici, da disse private aktører ikke nødvendigvis er underlagt samme strenge
databeskyttelsesregler, som gælder for både private aktører og offentlige
myndigheder inden for EU/EØS.
Dataetisk Råd bemærker, at der ikke er nogen territoriel afgræsning i
forhold til placeringen af de internationale DNA-baserede
slægtsforskningsdatabaser. Dataetisk Råd pointerer i den forbindelse, at det
derfor principielt kunne omfatte DNA-slægtsforskningsdatabaser i lande,
hvor databeskyttelsesniveauet ikke reelt kan vurderes eller måske ligefrem
kan findes uansvarlig efter europæisk målestok.
Datatilsynet finder ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved
Justitsministeriets vurdering af, at det på baggrund af de betingelser for
anvendelsen af den foreslåede ordning, der er opstillet i lovforslaget, vil
Side 15/18
være muligt at anvende retshåndhævelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4, som
overførselsgrundlag, hvis det konkret vurderes, at kravet i § 35, stk. 2 (om
at overførsel ikke må finde sted, hvis hensynet til den registreredes
rettigheder går forud for den samfundsmæssige interesse i overførelsen)
ikke er til hinder herfor.
Som det fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
bliver spørgsmålet om, hvordan oplysningerne fra dna-sporet kan overføres
til en dna-baseret slægtsforskningsdatabase i et tredjeland, fortsat alene
reguleret efter reglerne i retshåndhævelsesloven. Der henvises i denne
forbindelse til kapitel 16-17 i retshåndhævelsesloven, herunder artikel 35.
Justitsministeriet vurderer i lovforslaget, at der på baggrund af en
international retshjælpsanmodning til det amerikanske justitsministerium
og efter en konkret vurdering vil kunne overføres personoplysninger til
myndighederne i USA inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 35,
stk. 1, nr. 4. Efter denne bestemmelse kan personoplysninger overføres i
enkeltsager med henblik på retshåndhævende formål.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at politiets anvendelse af genetisk
slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase ikke
er udgangspunktet, men alene er forbeholdt sager om terror, voldtægt, drab
og overtrædelser af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, samt at det
forudsættes at være et efterforskningsskridt, der kun anvendes, hvor det er
afgørende for efterforskningen af de strafbare handlinger, og hvor andre
efterforskningsskridt bliver betragtet som usikre, uforholdsmæssigt
besværlige eller uforholdsmæssigt ressourcekrævende, m.v. Endvidere er
der lagt vægt på, at der skal være bestemte grunde for at antage, at dna-
sporet, der danner grundlag for de oplysninger, der videregives om den
formodede gerningspersonens dna-profil, stammer fra en uidentificeret
formodet gerningsperson til forbrydelsen.
Det forudsættes, at politiet, inden overførsel sker, har vurderet, at hensynet
til den registreredes rettigheder (den potentielle gerningsperson), jf.
retshåndhævelseslovens § 35, stk. 2, ikke går forud for den
samfundsmæssige interesse i overførslen. Dette må – navnlig henset til de
alvorlige kriminalitetsformer, som efterforskningsskridtet er begrænset til –
forventes som udgangspunkt ikke at være tilfældet.
Side 16/18
Som det desuden fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, skal de øvrige bestemmelser i retshåndhævelseslovens desuden
iagttages, herunder de grundlæggende principper i retshåndhævelseslovens
§ 4, reglerne om konsekvensanalyse i retshåndhævelseslovens § 25 og
reglerne om behandlingssikkerhed i retshåndhævelseslovens § 27. Det
indebærer bl.a., at omfanget af de oplysninger, som overføres til brug for
genetisk slægtsforskning, ikke må omfatte mere, end hvad der kræves for at
kunne opfylde formålet med ordningen.
Justitia bemærker, at anvendelsen af kommercielle dna-baserede
slægtsforskningsdatabaser muligvis kan falde inden for begrebet ”ny
teknologi” og sandsynligvis indebærer en høj risiko for fysiske personers
rettigheder. Det følger derfor af retshåndhævelseslovens § 25, at den
dataansvarlige forud for behandlingen skal foretage en analyse af de
påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse af
personoplysninger.
Som det fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal
politiet ved anvendelse af genetisk slægtsforskning iagttage
retshåndhævelseslovens bestemmelser, herunder reglerne om
konsekvensanalyse i retshåndhævelseslovens § 25.
Danske Advokater opfordrer Justitsministeriet til at forholde sig til de
betragtninger, som fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom i S. og
Marper mod Storbritannien af 4. december 2008, hvor domstolen foretager
en afvejning mellem hensynene til mistænktes retssikkerhed, befolkningens
ret til privatliv og samfundets interesse i, at politiet opklarer alvorlige
straffelovsovertrædelser.
Justitia vurderer, at politiets anvendelse af kommercielle dna-baserede
slægtsforskningsdatabaser, som led i efterforskning af forskellige alvorlige
forbrydelser, er et indgreb i retten til privatliv, som bl.a. er beskyttet efter
EMRK artikel 8. Justitia bemærker, at lovforslaget ikke ses at indeholde en
gennemgang af de menneskeretlige konsekvenser i forhold til bl.a. EMRK
og dertilhørende domspraksis, som direkte eller indirekte kan have relevans
for indholdet af lovforslaget.
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv. Retten til privatliv
og familieliv er dog ikke absolut. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 2, kan der gøres
Side 17/18
indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn
til bl.a. den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har bl.a. i Van der Velden
mod Holland, afgørelse af 7. december 2006 fundet, at DNA-profiler er
omfattet af retten til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8.
Myndighedernes anvendelse af slægtsforskningsdatabaser udgør således et
indgreb i EMRK artikel 8. Med lovforslaget vil anvendelsen af de
pågældende databaser være reguleret ved lov og forfølger et legitimt
formål, i dette tilfælde hensynet til opklaring af meget alvorlige
forbrydelser. Justitsministeriet vurderer, at ordningen udgør et egnet og
nødvendigt middel hertil. Justitsministeriet har i den forbindelse navnlig
lagt vægt på, at den foreslåede bestemmelse indeholder krav om, at
efterforskningsskridtet alene kan anvendes i tilfælde, hvor der er bestemte
grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, det er af
afgørende betydning for efterforskningen, og at der skal være tale om meget
alvorlige forbrydelser. Det fremgår endvidere af de almindelige
bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.3.2, at anvendelsesområdet for politiets
brug af genetisk slægtsforskning foreslås begrænset til ganske få meget
alvorlige forbrydelser, hvor offentlighedens interesse i en effektiv
kriminalitetsbekæmpelse vurderes at veje tungere end et indgreb i
privatlivets fred.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at lovforslaget kan
gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
2.6. Øvrigt
Københavns Universitet – Retsmedicinsk Institut – Retsgenetisk
afdeling foreslår, at genetisk slægtsforskning også kan anvendes til
identifikation af ofre for forbrydelser i tilfælde, hvor identifikationen ikke
har været mulig ved hjælp af andre metoder, som f.eks. fingeraftryk,
tandoplysninger eller konventionelle dna-metoder. Ligeledes foreslås det, at
genetisk slægtsforskning skal kunne anvendes til identifikation af
uidentificerede lig og ligdele. Det kan f.eks. være ofre fra katastrofer,
terrorhandlinger eller andre større hændelser eller ved fund af lig og ligdele
i havet.
Side 18/18
Justitsministeriet har noteret sig ønsket om, at politiet også skal have
adgang til at anvende genetisk slægtsforskning til identifikation af ofre for
forbrydelser og til identifikation af uidentificerede lig og ligdele.
Nærværende lovforslag har til formål at tilvejebringe en særskilt retlig
ramme for politiets brug af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-
baseret slægtsforskningsdatabase som et efterforskningsmiddel i dansk
politi, og en udvidelse som foreslået ligger således uden for rammerne af
dette lovforslag. Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning til at
tilpasse lovforslaget på dette punkt.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer på baggrund af de
modtagne høringssvar eller på egen foranledning. Der er dog foretaget
ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.