L 197 - svar på spm. 2 om, at politiet kun kan anvende genetisk slægtsforskning i efterforskning af overtrædelse af visse paragraffer i straffeloven, og om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at genetisk slægtsforskning skal kunne bruges i flere sager

Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Genetisk slægtsforskning
som efterforskningsmiddel i politiet) (L 197)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven. (Genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i politiet) (L 197), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 5. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. maj 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Christian Terp Møller
Sagsnr.: 2025-05495
Dok.: 3715510
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 197 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2024-25
Side 2/5
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (Genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i politiet) (L 197):
”Vil ministeren bekræfte, at det om kriminalitetens alvor
fremgår af pkt. 2.1.3.2.2. i bemærkningerne til lovforslaget, at
politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som led i en
efterforskning kun kan finde sted i forhold til efterforskning af
overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, § 216, § 225, jf. §
216, § 237, eller en overtrædelse af straffeloven af "særdeles
alvorlig karakter", der begrænses til personfarlig kriminalitet
med en strafferamme på mindst 8 år, hvorved efterforskning af
overtrædelse af straffelovens § 245 om legemsangreb af særligt
rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling samt bandevold
efter straffelovens § 244, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, der
straffes med fængsel indtil 6 år, ikke vil være omfattet, ligesom
at visse overtrædelser af straffelovens 12. og 13. kapitel,
herunder bl.a. straffelovens § 108 om bistand til og
påvirkningsvirksomhed for en fremmed efterretningstjeneste,
heller ikke vil være omfattet? Vil ministeren i bekræftende fald
fremsætte eller yde teknisk bistand til og støtte et
ændringsforslag til lovforslaget om, at genetisk slægtsforskning
skal kunne anvendes til efterforskningsmiddel i politiet i alle
sager om grov vold, mishandling, bandekriminalitet,
landsforræderi, forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og terrorisme?”
Svar:
1. Som det fremgår af pkt. 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, foreslås anvendelsesområdet for politiets brug af genetisk
slægtsforskning begrænset til ganske få meget alvorlige forbrydelser, hvor
offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse vurderes at
veje tungere end det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for
den enkelte.
Der lægges på den baggrund op til, at politiet kan anvende genetisk
slægtsforskning til brug for efterforskningen af en overtrædelse af
straffelovens §§ 114-114 j (terror), 216, § 225, jf. § 216 (voldtægt), og § 237
(drab) og overtrædelser af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. Det
fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at det
beror på en konkret vurdering af en sags faktiske omstændigheder, hvorvidt
en lovovertrædelse vil kunne karakteriseres som værende kriminalitet af
særdeles alvorlig karakter. Dette kan efter omstændighederne omfatte
Side 3/5
brandstiftelse efter straffelovens § 180 (med en strafferamme på indtil
livstid), vold med døden til følge efter straffelovens § 246 (med en
strafferamme på 10 år) og røveri af særligt grov beskaffenhed efter
straffeloven § 288, stk. 2 (med en strafferamme på 10 år).
Der er ikke tale om en udtømmende opregning, men idet der skal være tale
om kriminalitet af særdeles alvorlig karakter, forudsættes det i
bemærkningerne til § 1, at der vil skulle være tale om en overtrædelse med
en strafferamme på mindst 8 år, og at der som altovervejende udgangspunkt
vil skulle være tale om personfarlig kriminalitet.
Derudover vil der ved vurderingen af, om der er tale om kriminalitet af
særdeles alvorlig karakter, bl.a. skulle lægges vægt på, om den pågældende
er mistænkt for flere lovovertrædelser, og om der vurderes at foreligge en
gentagelsesrisiko. Der vil også kunne lægges vægt på, om gerningen er
særligt planlagt eller udført som led i omfattende eller organiseret
kriminalitet, og om gerningspersonen har udvist særlig hensynsløshed.
2. Det bemærkes i øvrigt, at det på nuværende tidspunkt, for at kunne
anvende slægtsforskningsmetoden, er nødvendigt, at der overføres
sporprofiler til kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser i
USA, jf. pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Hvis der ved anvendelsen af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase
overføres spor-profiler (personoplysninger) til lande uden for EU og EØS
(tredjelande), skal der være et overførselsgrundlag efter
retshåndhævelseslovens afsnit VII. Det forudsættes, at det nødvendige
overførselsgrundlag er til stede, inden der som led i ordningen overføres
personoplysninger til et tredjeland
Eksempelvis vil personoplysninger på baggrund af en international
retshjælpsanmodning til det amerikanske justitsministerium og efter en
konkret vurdering kunne overføres til myndighederne i USA inden for
rammerne af retshåndhævelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Efter denne
bestemmelse kan personoplysninger overføres i enkeltsager med henblik på
retshåndhævende formål.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at politiets anvendelse af genetisk
slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase ikke
er udgangspunktet, men alene er forbeholdt sager om terror, voldtægt, drab
og overtrædelser af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, samt at det
Side 4/5
forudsættes at være et efterforskningsskridt, der kun anvendes, hvor det er
nødvendigt for efterforskningen af de strafbare handlinger, og hvor det
således ikke vurderes relevant at anvende andre efterforskningsskridt.
Endvidere er der lagt vægt på, at der skal være bestemte grunde for at antage,
at dna-sporet, der danner grundlag for de oplysninger, der videregives om
den formodede gerningspersonens dna-profil, stammer fra den
uidentificerede formodede gerningsperson til forbrydelsen.
Det forudsættes, at politiet, inden overførsel sker, har vurderet, at hensynet
til den registreredes rettigheder (den potentielle gerningsperson), jf.
retshåndhævelseslovens § 35, stk. 2, ikke går forud for den
samfundsmæssige interesse i overførslen. Dette må – navnlig henset til de
alvorlige kriminalitetsformer, som efterforskningsskridtet er begrænset til –
forventes som udgangspunkt ikke at være tilfældet.
3. På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
Et ændringsforslag, som indebærer, at politiets brug af genetisk
slægtsforskning udvides til også at omfatte alle sager om grov vold,
mishandling, bandekriminalitet, landsforræderi, forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og
terrorisme, kan udformes på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
”Forslag til lov om ændring af lov af retsplejeloven
(Genetisk slægtsforskning sm efterforskningsmiddel i politiet) (L 197)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…) tiltrådt af (…):
Til § 1
x) I den under nr. 1 forslåede § 754 f affattes stk. 1, nr. 2, således:
»2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13, § 216, § 225, jf. § 216, § 237, § 245, en lovovertrædelse omfattet
af straffelovens § 81 a, eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles
alvorlig karakter.«
Side 5/5
[Udvidelse af anvendelsesområdet for genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i politiet]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. x
Med ændringsforslaget foreslås det, at § 754 f, stk.1, nr. 2, nyaffattes.
De foreslåede ændringer indebærer, at politiet vil kunne anvende genetisk
slægtsforskning til opklaring af overtrædelser straffelovens kapitel 12 om
landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed, kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme m.v., voldtægt (§ 216 og § 225, jf. § 216), drab
(§ 237), grov vold (§ 245), en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81
a eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter.