L 218 - svar på spm. 22 om der er foretaget en ny risikovurdering af samarbejdet med Palantir
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om PET (L 218).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l218/spm/22/svar/2138653/3020506.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT). Peter Hummelgaard / Camilla Hellesø Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 13. maj 2025 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Anders Larsen Petersen Sagsnr.: 2025-05497 Dok.: 3720756 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 218 - endeligt svar på spørgsmål 22 Retsudvalget 2024-25 Side 2/2 Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218): ”Vil ministeren oplyse, om der er foretaget en ny risikovurdering af samarbejdet med Palantir i lyset af den udenrigspolitiske udvikling i USA og den øgede afhængighed af amerikanske skytjenester?” Svar: Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218) fra Folketingets Retsudvalg.
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste L 218.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l218/spm/22/svar/2138653/3020508.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. maj 2025. Peter Hummelgaard / Carsten Madsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 12. maj 2025 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Anders Svane Restorff Caspersen Sagsnr.: 2025-05497 Dok.: 3715449 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 218 - endeligt svar på spørgsmål 10 Retsudvalget 2024-25 Offentligt L 218 - endeligt svar på spørgsmål 22 Retsudvalget 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218): ”Kan ministeren bekræfte, om software eller infrastruktur til den nye analyseplatform leveres helt eller delvist af det amerikanske selskab Palantir? Vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvordan dette harmonerer med regeringens ambition om at mindske afhængigheden af amerikanske teknologivirksomheder i kritisk infrastruktur, i lyset af tidligere sager om uforholdsmæssig adgang til data af amerikanske myndigheder, jf. bl.a. Schrems II-dommen?” Svar: Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at det angår den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende datasæt. Med lovforslagets § 1, nr. 14, lægges der op til at indføre en ordning, som vil medføre, at der oprettes et særskilt »miljø« ved siden af de almindelige regler i PET-loven, hvor det vil være muligt for PET inden for nærmere bestemte rammer at opbevare og foretage bestemte ikke-personrettede behandlinger af større sammenhængende datasæt. I det særskilte miljø vil PET f.eks. kunne oversætte oplysninger og foretage generelle analyser til brug for trusselsvurderinger som led i tjenestens arbejde med at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk sikkerhedspolitik. Ønsker PET at foretage en behandling af oplysningerne, som er rettet mod bestemte personer, f.eks. ved at søge i et større sammenhængende datasæt på et bestemt navn som led i en efterforskning, vil det ikke kunne ske inden for det særskilte miljø, men vil skulle ske i henhold til de almindelige regler i PET-loven for behandling af oplysninger, jf. den foreslåede § 10 d, jf. § 10 f, stk. 2. Det følger derudover af den foreslåede § 10 f, stk. 3, at hvis en behandling af oplysninger i større sammenhængende datasæt medfører, at der udfindes oplysninger om bestemte fysiske eller juridiske personer, eller der i medfør af behandlingen udarbejdes efterretnings- eller analyserapporter eller andet materiale, finder lovens almindelige regler om behandling af oplysninger anvendelse. Der er i lovforslaget lagt op til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om PET’s behandling af større sammenhængende datasæt, jf. den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 f, stk. 6. Side 3/3 Det fremgår af bemærkningerne, at der efter denne bestemmelse vil kunne fastsættes regler om bl.a. behandlingssikkerhed. Det vil bl.a. kunne være en regel svarende til PET-sikkerhedsbekendtgørelsens § 3, 1. pkt., hvor det fremgår, at PET skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysninger om fysiske og juridiske personer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab. PET vil desuden med den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende datasæt fortsat skulle iagttage bl.a. krav om, at behandling af oplysningerne sker i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. PET-lovens § 6 a, stk. 1. PET-loven regulerer ikke i øvrigt i dag de tekniske hjælpemidler, analyseredskaber mv., som PET anvender til brug for varetagelsen af tjenestens opgaver. Der er ikke med lovforslaget, herunder i medfør af den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende datasæt, lagt op til som noget nyt at foreslå en regulering heraf. Det bemærkes derudover, at en nærmere orientering af Folketinget om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s arbejde.
Besvarelse af spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om PET (L 218).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l218/spm/22/svar/2138653/3020507.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT). Peter Hummelgaard / Camilla Hellesø Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 13. maj 2025 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Anders Larsen Petersen Sagsnr.: 2025-05497 Dok.: 3720708 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 218 - endeligt svar på spørgsmål 22 Retsudvalget 2024-25 Side 2/2 Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218): ”Hvordan vurderer ministeren de erfaringer, dansk politi har gjort sig med brugen af Palantirs software, siden det blev taget i brug – både hvad angår effektivitet, økonomi og datasikkerhed?” Svar: Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at det angår det forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.), der blev fremsat for Folketinget den 25. april 2025. PET-loven regulerer ikke i dag de tekniske hjælpemidler, analyseredskaber mv., som PET anvender til brug for varetagelsen af tjenestens opgaver. Der er ikke med lovforslaget, herunder i medfør af den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende datasæt, lagt op til som noget nyt at foreslå en regulering heraf. Det bemærkes derudover, at en nærmere orientering af Folketinget om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s arbejde. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 12. maj 2025 af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218) fra Folketingets Retsudvalg.