Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. maj 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31298

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l147/20241_l147_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. maj 2025
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og
    forbrugerklageloven1)
    (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige
    forbrugerklagesystem)
    Erhvervsministeriet
    § 1
    I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af
    2. december 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 30.
    december 2024, foretages følgende ændringer:
    1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 7,«:
    »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv
    2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af
    forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre be-
    skyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning,
    EU-Tidende, L af 6. marts 2024,«.
    2. I § 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
    »4) Varer: Løsøregenstande, herunder varer med digitale
    elementer, og vand, gas og elektricitet, der udbydes til
    salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde.«
    Nr. 4-17 bliver herefter nr. 5-18.
    3. I § 2 indsættes som nr. 19-27:
    »19) Miljøanprisning: Ethvert budskab eller enhver frem-
    stilling, som ikke er obligatorisk i henhold til EU-ret-
    ten eller national ret, uanset form, herunder tekst,
    billeder, grafisk eller symbolsk fremstilling, såsom
    mærker, mærkenavne, firmanavne eller produktnavne,
    der bruges i en kommerciel kommunikation, og som
    angiver eller indikerer, at et produkt, en produktkate-
    gori, et mærke eller en erhvervsdrivende har en posi-
    tiv eller ingen indvirkning på miljøet eller er mindre
    miljøbelastende end andre produkter, produktkategori-
    er, mærker eller erhvervsdrivende eller har forbedret
    sin indvirkning på miljøet over tid.
    20) Generisk miljøanprisning: Enhver miljøanprisning,
    der fremsættes i skriftlig eller mundtlig form, herun-
    der via audiovisuelle medier, som ikke er indeholdt i
    et bæredygtighedsmærke, og hvor specifikationen af
    anprisningen ikke gives tydeligt og i fremhævet form
    på samme medium.
    21) Bæredygtighedsmærke: Ethvert frivilligt tillidsmærke,
    kvalitetsmærke eller tilsvarende, enten offentligt eller
    privat, der har til formål at fremhæve og promovere et
    produkt, en proces eller en virksomhed under henvis-
    ning til deres miljømæssige eller sociale karakteristika
    eller begge, og som ikke omfatter nogen obligatorisk
    mærkning krævet i henhold til EU-retten eller national
    ret.
    22) Certificeringsordning: En tredjepartsverifikationsord-
    ning, der certificerer, at et produkt, en proces eller
    en virksomhed opfylder visse krav, og giver mulighed
    for at anvende et tilhørende bæredygtighedsmærke,
    og hvis vilkår, herunder ordningens krav, er offentligt
    tilgængelige og opfylder følgende betingelser:
    a) Ordningen er på gennemsigtige, retfærdige og ik-
    kediskriminerende vilkår åben for alle erhvervs-
    drivende, der er villige og i stand til at opfylde
    ordningens krav.
    b) Ordningens krav udarbejdes af ordningens ejer i
    samråd med relevante eksperter og interessenter.
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv
    2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og
    gennem bedre oplysning, EU-Tidende, L af 6. marts 2024.
    Til lovforslag nr. L 147 Folketinget 2024-25
    Erhvervsmin.,
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 24/06393
    AX031298
    c) Ordningen fastsætter procedurer for håndtering af
    manglende overholdelse af ordningens krav og in-
    deholder bestemmelser om tilbagetrækning eller
    suspension af den erhvervsdrivendes ret til anven-
    delse af det tilhørende bæredygtighedsmærke i til-
    fælde af manglende overholdelse af ordningens
    krav.
    d) Overvågningen af den erhvervsdrivendes overhol-
    delse af ordningens krav er underlagt en objektiv
    procedure og udføres af en tredjepart, hvis kom-
    petence og uafhængighed af både ordningens ejer
    og den erhvervsdrivende er baseret på internatio-
    nale standarder og procedurer, EU-standarder og
    -procedurer eller nationale standarder og procedu-
    rer.
    23) Anerkendte fremragende miljøpræstationer: Miljø-
    præstationer, der er i overensstemmelse med Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning om EU-miljømær-
    ket eller med nationale eller regionale EN ISO 14024
    type I-miljømærkeordninger, der er officielt anerkendt
    i medlemsstaterne, eller de bedste miljøpræstationer i
    overensstemmelse med anden gældende EU-ret.
    24) Holdbarhed: Evne til at bevare sine påkrævede funk-
    tioner og sin påkrævede ydeevne ved normal brug.
    25) Softwareopdatering: En opdatering, herunder en sik-
    kerhedsopdatering, som er nødvendig, for at varer
    med digitale elementer, digitalt indhold og digitale
    tjenester forbliver mangelfri efter købelovens man-
    gelregler, eller en opdatering vedrørende funktionali-
    teter.
    26) Forbrugskomponent: Enhver komponent i en vare, der
    opbruges og skal udskiftes eller genopfyldes, for at
    varen kan fungere efter hensigten.
    27) Funktionalitet: Evne til at udføre sine påkrævede
    funktioner og sin påkrævede ydeevne ved normal
    brug.«
    4. § 5, stk. 2, nr. 2, affattes således:
    »2) de væsentligste egenskaber ved produktet, herunder i
    hvilket omfang produktet står til rådighed, produktets
    fordele, risici, udførelse, sammensætning, miljømæssi-
    ge eller sociale karakteristika, tilbehør, cirkularitetsa-
    spekter såsom holdbarhed, reparationsmuligheder og
    genanvendelighed, eftersalgsservice og klagebehand-
    ling, metode og tidspunkt for fremstilling eller ydel-
    se, levering, produktets hensigtsmæssighed, anvendel-
    se, mængde, specifikationer, geografiske eller handels-
    mæssige oprindelse eller de resultater, som kan forven-
    tes opnået ved brugen, eller resultaterne af og de vigtig-
    ste elementer ved afprøvning eller kontrol foretaget af
    produktet,«.
    5. I § 5, stk. 2, nr. 10, ændres »forretningskendetegn, eller«
    til: »forretningskendetegn,«.
    6. I § 5, stk. 2, nr. 11, ændres »objektive faktorer.« til:
    »objektive faktorer,«.
    7. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 12 og 13:
    »12) fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende frem-
    tidige miljøpræstationer uden klare, objektive, offent-
    ligt tilgængelige og verificerbare forpligtelser fastsat
    i en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan, der
    omfatter målbare og tidsbestemte mål og andre re-
    levante elementer, der er nødvendige for at støtte
    dens gennemførelse, såsom tildeling af ressourcer, og
    som regelmæssigt kontrolleres af en uafhængig tredje-
    partsekspert, hvis konklusioner gøres tilgængelige for
    forbrugerne, eller
    13) reklamere med fordele for forbrugerne, som er irrele-
    vante og ikke følger af noget element ved produktet
    eller virksomheden.«
    8. Efter § 6 b indsættes før overskriften før § 7:
    »§ 6 c. Leverer en erhvervsdrivende en tjeneste, der
    sammenligner produkter og giver forbrugeren oplysninger
    om miljømæssige eller sociale karakteristika eller om cir-
    kularitetsaspekter såsom holdbarhed, reparationsmuligheder
    og genanvendelighed, for så vidt angår produkterne eller
    leverandørerne af disse produkter, betragtes oplysninger om
    sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter, le-
    verandørerne af disse produkter og de foranstaltninger, der
    er indført til at holde de pågældende oplysninger ajour, som
    væsentlige oplysninger.«
    9. I § 16, stk. 1, ændres »nr. 13« til: »nr. 14«.
    10. I § 37, stk. 3, ændres »§§ 6 a og 6 b« til: »§§ 6 a-6 c«.
    11. I bilag 1 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
    »2 a) Den erhvervsdrivende fremviser et bæredygtigheds-
    mærke, som ikke er baseret på en certificeringsord-
    ning eller ikke er etableret af offentlige myndighe-
    der.«
    12. I bilag 1 indsættes efter nr. 4 som nye numre:
    »4 a) Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljø-
    anprisning, selv om den erhvervsdrivende ikke kan
    påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer,
    der er relevante for anprisningen.
    4 b) Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning
    vedrørende hele produktet eller den erhvervsdriven-
    des virksomhed som helhed, når den kun vedrører et
    bestemt aspekt af produktet eller en specifik aktivitet
    i den erhvervsdrivendes virksomhed.
    4 c) Den erhvervsdrivende hævder på basis af kompensa-
    tion for drivhusgasemissioner, at et produkt har en
    neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet
    med hensyn til drivhusgasemissioner.«
    13. I bilag 1 indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
    »10 a) Krav, der som følge af retsregler gælder for alle
    produkter inden for den relevante produktkategori
    på EU-markedet, præsenteres som et særligt ele-
    ment ved den erhvervsdrivendes tilbud.«
    14. I bilag 1 indsættes efter nr. 23 c før overskriften før nr.
    24 som nye numre:
    2
    »23 d) Den erhvervsdrivende tilbageholder oplysninger for
    forbrugeren om, at en softwareopdatering vil have
    en negativ indvirkning på funktionen af varer med
    digitale elementer eller brugen af digitalt indhold
    eller digitale tjenester.
    23 e) En softwareopdatering præsenteres som nødvendig,
    når den kun tjener til at forbedre elementer ved
    funktionaliteterne.
    23 f) Enhver kommerciel kommunikation vedrørende en
    vare, der indeholder et element, som er indført
    for at begrænse dens holdbarhed, selv om den er-
    hvervsdrivende har adgang til oplysninger om ele-
    mentet og dets indvirkning på varens holdbarhed.
    23 g) Den erhvervsdrivende hævder i modstrid med sand-
    heden, at en vare under normale anvendelsesbetin-
    gelser har en bestemt holdbarhed målt i brugstid
    eller intensitet.
    23 h) Den erhvervsdrivende angiver, at en vare kan repa-
    reres, når dette ikke er tilfældet.
    23 i) Den erhvervsdrivende tilskynder forbrugeren til at
    udskifte eller genopfylde en vares forbrugskompo-
    nenter tidligere, end det er nødvendigt af tekniske
    årsager.
    23 j) Den erhvervsdrivende tilbageholder oplysninger
    om forringelse af en vares funktionalitet, når der
    anvendes forbrugskomponenter, reservedele eller
    tilbehør, som den oprindelige producent ikke har
    leveret, eller hævder i modstrid med sandheden, at
    en sådan forringelse vil ske.«
    Justitsministeriet
    § 2
    I lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler,
    som ændret ved § 160 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, § 44 i lov
    nr. 1666 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 2158 af 27.
    november 2021, foretages følgende ændringer:
    1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 7,«: »og
    ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825
    af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og
    2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle
    i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod uri-
    melig praksis og gennem bedre oplysning, EU-Tidende, L af
    6. marts 2024,«.
    2. I § 3, nr. 18, ændres »salgsgenstanden« til: »varen«.
    3. I § 3 indsættes som nr. 19-23:
    »19) Handelsmæssig garanti for holdbarhed: Enhver han-
    delsmæssig garanti, som producenten har påtaget sig
    over for forbrugeren for varens holdbarhed i en be-
    stemt periode ud over sin retlige forpligtelse, hvor
    producenten er direkte ansvarlig over for forbrugeren
    i hele perioden for den handelsmæssige garanti for
    holdbarhed, for så vidt angår afhjælpning eller omle-
    vering af varen i overensstemmelse med købelovens
    mangelregler, når varens holdbarhed ikke opretholdes.
    20) Holdbarhed: Evne til at bevare sine påkrævede funk-
    tioner og ydeevne ved normal brug.
    21) Producent: Den, der har fremstillet varen, indført den
    i Den Europæiske Union eller fremstår som producent
    ved at have forsynet varen med sit navn, mærke eller
    andet kendetegn.
    22) Score for reparationsmulighed: En score, der udtryk-
    ker en vares mulighed for at kunne repareres, baseret
    på harmoniserede krav, der er fastlagt på EU-plan.
    23) Softwareopdatering: En gratis opdatering, herunder en
    sikkerhedsopdatering, som er nødvendig, for at varer
    med digitale elementer, digitalt indhold og digitale
    tjenester forbliver mangelfri efter købelovens mangel-
    regler.«
    4. I § 8, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »levering,«: »herunder
    om muligt miljøvenlige leveringsmuligheder,«.
    5. I § 8, stk. 1, nr. 16, indsættes efter »anvendelse,«: »og de
    væsentligste elementer ved mangelreglerne, og oplysninger-
    ne gives i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 5,«.
    6. I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 16 som nye numre:
    »17) hvor producenten tilbyder forbrugeren en handels-
    mæssig garanti for holdbarhed, der dækker hele varen,
    uden yderligere omkostninger og med en varighed
    på mere end 2 år og stiller disse oplysninger til rådig-
    hed for den erhvervsdrivende, at den pågældende vare
    drager fordel af en sådan garanti og dens varighed,
    og oplysningerne gives i henhold til regler fastsat i
    medfør af stk. 5,
    18) for varer med digitale elementer, for digitalt indhold
    og for digitale tjenester, hvor producenten eller ud-
    byderen stiller oplysningerne til rådighed for den er-
    hvervsdrivende, den minimumsperiode enten angivet
    som en periode eller med henvisning til en dato, i
    hvilken producenten eller udbyderen leverer software-
    opdateringer,«.
    Nr. 17-24 bliver herefter nr. 19-26.
    7. I § 8, stk. 1, nr. 23, der bliver nr. 25, ændres »vidst, og«
    til: »vidst,«.
    8. I § 8, stk. 1, nr. 24, der bliver nr. 26, ændres »klage.« til:
    »klage,«.
    9. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 27 og 28:
    »27) hvor det er relevant, varens score for reparationsmu-
    lighed og,
    28) såfremt nr. 27 ikke finder anvendelse, og forudsat
    at producenten stiller oplysningerne til rådighed for
    den erhvervsdrivende, tilgængeligheden af, de anslåe-
    de omkostninger ved og proceduren for bestilling af
    reservedele, der er nødvendige for at holde varerne
    mangelfri, tilgængeligheden af reparations- og vedli-
    geholdelsesvejledninger samt reparationsbegrænsnin-
    ger.«
    10. I § 8 indsættes som stk. 5:
    3
    »Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
    måden, hvorpå erhvervsdrivende giver meddelelse om op-
    lysninger til forbrugerne efter stk. 1, nr. 16 og 17.«
    11. I § 11, stk. 2, 1. pkt., ændres »19« til: »21«.
    12. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »19 og 20« til: »17, 21 og
    22«.
    13. I § 17, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »anvendelse,«: »og de
    væsentligste elementer ved mangelreglerne, og oplysninger-
    ne gives i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 3,«.
    14. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nye numre:
    »6) hvor producenten tilbyder forbrugeren en handelsmæs-
    sig garanti for holdbarhed, der dækker hele varen, uden
    yderligere omkostninger og med en varighed på mere
    end 2 år og stiller disse oplysninger til rådighed for den
    erhvervsdrivende, at den pågældende vare drager fordel
    af en sådan garanti og dens varighed, og oplysningerne
    gives i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 3,
    7) hvor det er relevant, eksistensen af og betingelserne for
    eftersalgsservice og handelsmæssige garantier,
    8) for varer med digitale elementer, for digitalt indhold og
    for digitale tjenester, hvor producenten eller udbyderen
    stiller oplysningerne til rådighed for den erhvervsdri-
    vende, den minimumsperiode enten angivet som en pe-
    riode eller med henvisning til en dato, i hvilken produ-
    centen eller udbyderen leverer softwareopdateringer,«.
    Nr. 6-9 bliver herefter nr. 9-12.
    15. I § 17, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 11, ændres »elementer,
    og« til: »elementer,«.
    16. I § 17, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 12, ændres »vidst.« til:
    »vidst,«.
    17. I § 17, stk. 1, indsættes som nr. 13 og 14:
    »13) hvor det er relevant, varens score for reparationsmu-
    lighed og,
    14) såfremt nr. 13 ikke finder anvendelse, og forudsat
    at producenten stiller oplysningerne til rådighed for
    den erhvervsdrivende, tilgængeligheden af, de anslåe-
    de omkostninger ved og proceduren for bestilling af
    reservedele, der er nødvendige for at holde varerne
    mangelfri, tilgængeligheden af reparations- og vedli-
    geholdelsesvejledninger samt reparationsbegrænsnin-
    ger.«
    18. I § 17 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
    måden, hvorpå erhvervsdrivende giver meddelelse om op-
    lysninger til forbrugerne efter stk. 1, nr. 5 og 6.«
    Erhvervsministeriet
    § 3
    I forbrugerklageloven, lov nr. 524 af 29. april 2015, som
    ændret ved § 6 i lov nr. 640 af 11. juni 2024, foretages
    følgende ændringer:
    1. Efter § 6 indsættes:
    »§ 6 a. Et godkendt privat tvistløsningsorgan kan bemyn-
    dige sit sekretariat til at træffe afgørelser efter § 16, stk. 1 og
    2.«
    2. § 11 affattes således:
    »§ 11. Konstaterer Nævnenes Hus på baggrund af media-
    tionen, at muligheden for at nå frem til en mindelig løsning
    ikke er til stede, skal parterne underrettes om, at behandlin-
    gen af klagen afsluttes, jf. dog § 18, stk. 1.
    Stk. 2. Forbrugeren skal samtidig med underretning om
    sagens afslutning orienteres om muligheden for at indbringe
    klagen for Forbrugerklagenævnet efter § 19, jf. dog stk. 3.
    Stk. 3. Nævnenes Hus kan ved afslutning af klager efter
    stk. 1 træffe afgørelse om, at forbrugeren ikke kan indbrin-
    ge klagen for Forbrugerklagenævnet, hvis det må anses for
    åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i kla-
    gen.«
    3. I § 12, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Klagen afvises, hvis gebyret ikke betales inden for en
    frist, som er fastsat af Nævnenes Hus.«
    4. I § 13, stk. 1, § 20, stk. 2, og § 39, stk. 2, ændres »Kon-
    kurrence- og Forbrugerstyrelsens« til: »Nævnenes Hus’«.
    5. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
    »Sambehandling af klager
    § 16 a. Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Næv-
    nenes Hus kan bestemme, at flere ensartede verserende kla-
    ger mellem samme eller forskellige parter skal behandles i
    forbindelse med hinanden.«
    6. I § 20, stk. 1, nr. 1, udgår »og«.
    7. I § 20, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
    »2) Nævnenes Hus ikke har truffet afgørelse om at afskære
    klageadgangen efter § 11, stk. 3, og«.
    Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
    8. I § 20, stk. 2, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
    9. I § 20 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Forbrugerklagenævnet kan bestemme, at flere
    ensartede verserende klager mellem samme eller forskellige
    parter skal behandles i forbindelse med hinanden.«
    10. I § 27, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Betales gebyret ikke inden for en frist, som er fastsat af
    Forbrugerklagenævnet, afvises klagen.«
    4
    11. Efter § 33 indsættes:
    »§ 33 a. En anmodning fra forbrugeren om genoptagelse
    af klagesagen skal være indgivet skriftligt til Forbrugerkla-
    genævnet eller det godkendte private tvistløsningsorgan in-
    den 30 dage fra modtagelsen af afgørelsen.
    Stk. 2. Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat
    tvistløsningsorgan kan se bort fra en overskridelse af fristen
    i stk. 1, hvis der foreligger særlige forhold.«
    12. Efter § 39 indsættes i kapitel 8:
    »§ 39 a. Godkendte private tvistløsningsorganers opkræv-
    ning og inddrivelse af fordringer for behandling af en kla-
    gesag med tillæg af rente, gebyrer og andre omkostninger
    skal ske efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det
    offentlige.«
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. §§ 1 og 2 træder i kraft den 27. september 2026.
    Stk. 3. § 3 finder ikke anvendelse på klager, der er ind-
    bragt for Nævnenes Hus eller Forbrugerklagenævnet inden
    lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gæl-
    dende regler anvendelse.
    5