Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 30. april 2025

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 30. april 2025
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens ved et
forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med
henblik på lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, KF, M og DF)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i udvalget (SF, EL, ALT og RV) indstiller til
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Danmark fik i 2021 en dyrevelfærdslov, der i § 2 an-
erkender, at »Dyr er levende væsener og skal behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,
angst, varigt men og væsentlig ulempe«, og i § 3 anerkender
at »Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles
omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes
under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige
og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-
kendte praktiske og videnskabelige erfaringer«.
Enhedslisten fremsatte dette beslutningsforslag med øn-
sket om at forbedre dyrevelfærden for pattegrise og smågri-
se og samtidig effektivt sætte ind mod det ekstremt høje
forbrug af antibiotika i produktionen af smågrise. Det høje
antibiotikaforbrug og det afledte problem med multiresisten-
te bakterier udgør nemlig så alvorlig en trussel mod folke-
sundheden, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har
udråbt antimikrobiel resistens som en af de største nuværen-
de trusler mod den globale sundhed (»Antibiotikaresistens«,
Statens Serum Institut)
Enhedslisten foreslår et forbud mod fravænning af patte-
grise tidligere end syv uger efter fødsel. Under udvalgsbe-
handlingen er det imidlertid kommet frem, at det er systema-
tisk praksis i dag at fravænne tidligere end det gældende
minimumskrav på 4 uger, fordi et hul i lovgivningen tillader
fravænning allerede ved 3 uger. Det er også kommet frem,
at grisene endda i nogle tilfælde fravænnes tidligere end
tre uger. I en rapport fra 2019 bestilt af Miljø- og Fødevare-
ministeriet hos myndighedsberedskabet ved DCA, Aarhus
Universitet, til afdækning af svineproducenters erfaringer
med og holdninger til brug af zink og antibiotika omtales
det, at der er besætninger, hvor man fravænner grise allerede
ved 16-dages-alderen (»DCA rapport nr. 147: Hvad fremmer
og hvad hindrer landmænd og dyrlæger i at reducere brugen
af antibiotika og medicinsk zink til svin? «, Inger Anneberg,
februar 2019).
Enhedslisten noterer sig, at Fødevarestyrelsen under ud-
valgsbehandlingen klart erkender, at fravænning ved 4 uger
er bedre end ved 3 uger, både når det handler om dyrevel-
færden og om at reducere forbruget af antibiotika til behand-
ling af grisene.
Fødevarestyrelsen skriver f.eks.: »Fødevarestyrelsen vur-
derer, at der er målbar forskel på fravænning ved tre uger
sammenlignet med fravænning ved fire uger i forhold til
den påvirkning, foderskiftet kan have på pattegrisens vel-
færd. Dette skyldes udviklingstrinnet i pattegrisens immun-
forsvar. Det er også grundet dette, at fravænning ved tre
uger kun må benyttes i særlige tilfælde, og hvis grisene
flyttes til specialiserede stalde, som er beregnet til at kunne
håndtere grisenes immunforsvar på dette stadie af deres liv«,
jf. svar på B 29 – spm. 54. Ministeren henviser også til
en rapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,
Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2024-25
AX031312
EFSA, der beskriver, »at der er særlig gavnlig effekt, når
fravænningsalderen øges fra 21 til 28 dage«, jf. svar på B 29
– spm. 20. Enhedslisten noterer sig, at ministeren ikke ligger
inde med data om fravænningsalderen på danske grise, her-
under hvor mange der fravænnes tidligere end de 4 uger, jf.
svar på B 29 – spm. 19.
Enhedslisten noterer sig samtidig, at det ikke af bekendt-
gørelse nr. 105 af 3. februar 2025 om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af grise fremgår, at fravænning ved tre
uger »kun må benyttes i særlige tilfælde«, som Fødevaresty-
relsen skriver. Tværtimod må grise ifølge bekendtgørelsen
uden yderligere forbehold fravænnes ved 3 uger, hvis de
flyttes til specialiserede stalde, jf. § 33, stk. 2, i bekendt-
gørelsen. Fra Den Danske Dyrlægeforening og Aarhus Uni-
versitet forlyder det, at praksis er, at mange besætninger
har en strategi om fravænning ved 21 dage på grund af de
store kuld og behov for ammesøer (»For mange grise på for
lidt plads: Et pres på dyrevelfærden«, Dansk Veterinærtids-
skrift, den 25. oktober 2024« og »DCA rapport nr. 203: Sun-
de grise med lavt antibiotikaforbrug – en tværfaglig forsk-
ningsindsats med fokus på at sænke antibiotikaforbruget og
modvirke antibiotikaresistens i dansk svineproduktion«, Jan
Tind Sørensen, Jens Peter Nielsen og Anders Rhod Larsen,
2022).
Enhedslisten noterer sig på den baggrund, at virkelighe-
den i staldene er, at mange grise systematisk fravænnes alle-
rede ved 3 uger, i modstrid med hvad forskere, dyrlæger,
EFSA og Fødevarestyrelsen vurderer er bedst for dyrevel-
færden og for at begrænse brugen af antibiotika.
Enhedslisten bemærker, at den logiske konsekvens burde
være, at ministeren tog initiativ til at lukke det hul i lovgiv-
ningen, der giver mulighed for systematisk at fravænne gri-
se allerede ved 3-tre ugersalderen. Enhedslisten noterer sig
imidlertid med skuffelse, at Fødevarestyrelsen bemærker,
»at en begrænsning i muligheden for fravænning ved dag
21 vil være overimplementering af gældende EU-lovgivning
og potentielt kan medføre erhvervsøkonomiske konsekven-
ser«, jf. svar på B 29 – spm. 58. Enhedslisten finder vur-
deringen inkonsekvent i lyset af, at der på andre områder
stilles krav til svineproduktionen, som går videre end EU᾽s
minimumskrav af hensyn til dyrevelfærden eller antibiotika-
forbruget. Det gælder f.eks. krav i dyrevelfærdsaftalen om
bedøvelse ved kastration, korterevarende fiksering af søer
og Gult kort-ordningen.
Enhedslisten noterer sig med forundring, at ministeren
ikke vil svare på, om ministeren mener, at der må bruges
produktionsmetoder, som systematisk gør dyrene syge, så
længe der behandles for sygdommen, når den indtræffer,
jf. svar på B 29 – spm. 55. Det er noget som ellers klart
forekommer at være i strid med dyrevelfærdsloven.
Enhedslisten er uenig i Fødevarestyrelsens vurdering af,
at muligheden for, at pattegrise kan fravænnes ved dag 21,
hvis de flyttes til specialiserede stalde, jf. § 33 stk. 2, er
i overensstemmelse med den danske dyrevelfærdslov, idet
fravænningen som anført sker systematisk og ikke kun i
særlige tilfælde, og Enhedslisten savner at se dokumentation
for, at fravænning ved 3 uger ikke skulle have negative kon-
sekvenser for velfærden, når grisene flyttes til specialiserede
stalde, jf. svar på B 29 – spm. 64.
Enhedslisten finder, at vi her har et klart eksempel på,
at regeringen lader hensynet til svineindustriens økonomi-
ske interesser veje tungere end hensynet til dyrevelfærden,
overholdelse af dyrevelfærdsloven og folkesundheden. Det
sker, til trods for at ministeren ved tidligere lejligheder har
bekræftet, at dyrevelfærdsloven ikke kan sættes ud af kraft,
når det gavner erhvervsøkonomiske hensyn. (Svar på B 10 –
spm. 14, Folketingsåret 2023-24).
Enhedslisten finder det under al kritik, at ministeren i
løbet af udvalgsbehandlingen ikke har været i stand til at
dokumentere sin påstand under førstebehandlingen den 4.
februar om, at »det har … betydet, at vi har et lavt forbrug
af antibiotika til grise i forhold til andre lande med en sam-
menlignelig produktion som den danske«, jf. svar på B 29 –
spm. 5, 9, 43 og 44.
Enhedslisten opfordrer ministeren til ikke at fremsætte
påstande om dyrevelfærden eller -sundheden i den danske
svineproduktion, som ministeren ikke er i stand til at doku-
mentere med data.
Enhedslisten noterer, at det er positivt, at Fødevarestyrel-
sen forventer at kunne udstede en bekendtgørelse om nye
og lavere grænseværdier i Gult kort-ordningen med særlig
prioritering af smågrise med ikrafttræden ultimo 2025, jf.
svar på B 29 – spm. 12. Enhedslisten finder det imidlertid
bekymrende, at ministeren ikke vil svare på, om grænse-
værdien for Gul kort er udtryk for et fagligt acceptabelt
niveau. Det er Enhedslistens bekymring, at grænseværdien
fortsat sættes for uambitiøst og ikke i tilstrækkelig grad
sikrer en reduktion i antibiotikaforbruget til gavn for folke-
sundheden.
Med »Fødevare- og Veterinæraftale 2024-2027« blev der
aftalt en målsætning om en reduktion i antibiotikaforbru-
get på 8 pct. med udgangspunkt i 2018-niveauet inden for
aftaleperioden, efter at denne målsætning ikke var blevet
nået i den foregående aftaleperiode, som gik fra 2018 til
2023. Enhedslisten noterer, at det er positivt, at ministeren
under udvalgsbehandlingen har bekræftet, at »Aftaleparterne
vil årligt modtage en opdatering om status på målsætningen
om at reducere antibiotikaforbruget inden for aftaleperioden
2024-2027. Hvis statusopdateringerne for 2024 og 2025 vi-
ser, at der ikke er tilstrækkelig fremdrift, vil jeg drøfte dette
med aftalepartierne«, jf. svar på B 29 – spm. 53.
I 2023 stod dansk svineproduktion for 84 pct. af det
samlede danske antibiotikaforbrug til dyr, i alt 73 t antibioti-
ka (»DANMAP 2023«, DTU Fødevareinstituttet og Statens
Serum Institut, 2024). Omkring halvdelen gik typisk til de
fravænnede grise (»Positiv udvikling – stigende forbrug af
vacciner«, svineproduktion.dk, den 24. august 2023). En
målsætning om 8 pct. reduktion for en samlet periode på 9
år er på baggrund af det meget høje forbrug og udfordringer-
ne for folkesundheden både uambitiøs og utilstrækkelig. Det
til trods forudser Enhedslisten, at det vil være svært at nå
målsætningen uden at tage fat ved problemets rod, som er
den alt for tidlige fravænning af grisene. Enhedslisten opfor-
drer derfor stærkt ministeren til, at der ved drøftelserne med
partierne på baggrund af statusopdateringerne for 2024 og
2
2025 åbnes op for at krav om senere fravænning af grise til
gavn for både dyrevelfærden og folkesundheden.
I den kontekst finder Enhedslisten det enormt ærgerligt,
at ministeren med den nye lovgivning om farestier, som har
været i høring, men er blevet udskudt, ikke stiller krav om
større farestier og indretning, der tilgodeser dyrenes behov
og giver mulighed for senere fravænning af grise. Et senere
fravænningstidspunkt vil betyde, at grisene vil være større,
og det er Enhedslistens opfordring, at dette skal indtænkes
i den nye lovgivning om farestier, så man undgår i mange
årtier frem at fastlåse erhvervet i en produktionsform, hvor
dyrevelfærden ikke tilgodeses, og hvor produktion fortsat vil
være afhængig af et alt for højt antibiotikaforbrug.
Enhedslisten noterer sig, at ministeren oplyser, at der
både i gældende lovgivning og forventet ny lovgivning om
farestier er krav, som sikrer plads til grise, uanset hvilken
fravænningsalder de har, jf. svar på B 29 – spm. 33. Enheds-
listen finder dog ikke, at ministerens oplysninger er i over-
ensstemmelse med det forslag til bekendtgørelsesændring,
som har været i høring. Her stilles krav om, at farestier
skal være mindst 6,5 m2, jf. Høringsportalen.dk, Udkast
til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af grise, Fødevarestyrelsen, den 10. oktober 2024. Det-
te er et bruttoareal, som bl.a. skal indeholde fikseringsboks,
pattegrisehule og fodertrug. EFSA anbefaler derimod, at sti-
er skal være mindst 6,6 m2, hvor dette er søernes frie og
tilgængelige areal, som ikke inkluderer det nævnte inventar
(»Welfare of Pigs on Farm«, EFSA, den 10. august 2022).
Hvis farestierne skal fremtidssikres, så de stadig større
kuld af grise kan blive fravænnet, når de er 4 uger eller æld-
re, skal stierne være store nok og være indrettet til det. En-
hedslisten noterer sig, at dette tydeligvis ikke er tilfældet
med den bekendtgørelse, der har været i høring. Der bør
stilles krav om større farestier og indretning, der tilgodeser
dyrenes behov, og Enhedslisten opfordrer ministeren til at
følge op på dette hos ekspertisen i myndighedsberedskabet
ved DCA, Aarhus Universitet, som tidligere over for mi-
nisteriet har tilkendegivet nødvendigheden heraf, og imple-
mentere det i den kommende bekendtgørelse (jf. »Behovet
for antibiotika til grise kan reduceres ved at fokusere på
forebyggelse- og ny staldindretning kan være en del af løs-
ningen«, DCA Aarhus Universitet, den 18. maj 2022).
Ud over de alvorlige problemer for dyrevelfærden og fol-
kesundheden noterer Enhedslisten sig, at det også er konkur-
renceforvridende over for de svineproducenter, der overhol-
der dyrevelfærdsloven, at ministeren og Fødevarestyrelsen
ikke griber ind over den for tidlige fravænning, på trods af at
Fødevarestyrelsen selv vurderer, at det er målbart bedre for
dyrevelfærden at fravænne senere.
Der knytter sig også en række miljøproblemer til den
meget tidlige fravænning af pattegrise, herunder et højt for-
brug af medicinsk zink, som har været tilladt frem til 2022,
kobber, der ophobes i landbrugsjorden, og spredning af flere
typer antibiotika og multiresistente bakterier til grundvand
og overfladevand, når svinegyllen spredes på markerne som
gødning. Enhedslisten noterer sig med stor bekymring, at
det under udvalgsbehandlingen er kommet frem, at der for
flere af disse miljøproblemer ikke findes et overblik og ik-
ke sker en systematisk overvågning fra de ansvarlige myn-
digheders side. Det undrer f.eks. Enhedslisten, at der slet
ikke er krav til grænseværdier for tungmetaller i gylle, der
spredes på landbrugsarealer, på samme måde som der er til
spildevandsslam jf. svar på B 29 – spm. 62.
Enhedslisten konstaterer, at der desværre fortsat er me-
get langt mellem dyrevelfærdslovens ordlyd og praksis i
den danske svineindustri. Der foregår i svineindustrien en
systematisk og massiv overtrædelse af dyrevelfærdsloven,
og det er under al kritik, at ministeren ikke vil tage de
nødvendige skridt for at bringe det lovpligtige minimum for
fravænningsalderen for grise i overensstemmelse med anbe-
falingerne fra dyrlæger, forskere og EFSA og ikke engang i
overensstemmelse med Fødevarestyrelsens egen vurdering.
Enhedslisten konkluderer på baggrund af udvalgsbehand-
lingen, at en senere fravænningsalder for grise vil være et
skridt i retning af bedre dyrevelfærd og et sundere miljø
og et helt nødvendigt skridt for at tage livtag med det enor-
me overforbrug af antibiotika i svineindustrien. Enhedslisten
stemmer derfor for vedtagelsen af sit eget beslutningsfor-
slag.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2024
og var til 1. behandling den 4. februar 2025. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
og Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 65 spørgsmål
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Skriver Jensen (S)
Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V) nfmd.
Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Torsten Gejl (ALT)
3
Hans Kristian Skibby (DD) fmd. Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)
Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 12
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Dansk Folkeparti (DF) 7
Radikale Venstre (RV) 6
Alternativet (ALT) 6
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
Naleraq (N) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
4