L 182 - svar på spm. 23 om, hvordan det i henhold til lovforslagets bestemmelser om at indføre nationale særregler, der muliggør behandling af oplysninger til andre formål end videnskabelige og statistiske
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
Svar på L 182 SUU spm 23.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l182/spm/23/svar/2138058/3019304.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. april. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 23: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan det i henhold til lovforslagets bestemmelser om at indføre nationale særregler, der muliggør behandling af oplysninger til andre formål end videnskabelige og statistiske, herunder beslutningsstøtte og udvikling af nye innovative løsninger med kunstig intelligens, sikres, at patienter informeres klart om, hvordan deres data anvendes i AI-modeller; at patienterne sikres ret til at fravælge anvendelse af deres data i AI-modeller; samt at AI-systemer udvikles med fuld gennemsigtighed og i dialog med sundhedsprofessionelle og patienter? ” Svar: Det er et krav, at data behandlet i AI-modeller skal være pseudonymiserede og dataminimerede, således at der hverken fremgår navn eller lignende identifikation fra enkeltpersoner i datasættene. Formålet med AI-modeller er at anvende relevante sundhedsdata til at identificere mønstre i store datasæt, der kan hjælpe i den brede patientbehandling og potentielt redde liv. Det drejer sig om aggregerede data, som ikke vil kunne spores tilbage til en enkelt person, men derimod skal være med til at tilføre sundhedsprofessionelle bedre evidens til at træffe kliniske beslutninger i behandlingsforløb. Der lægges ikke med lovforslaget op til, at der skal være mulighed for at fravælge, at denne type data anvendes som klinisk beslutningsstøtte. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-05-2025 Enhed: Innovation, Life Science og Digitalisering Sagsbeh: dek Sagsnr.:2024 - 8757 Dok. nr.: 334348 Offentligt L 182 - endeligt svar på spørgsmål 23 Sundhedsudvalget 2024-25