Svar på spm. nr. S 1061: Vil ministeren tage initiativ til at iværksætte overvågning af rastepladser, hvor der har været gentagne tilfælde af hærværk begået af bl.a. hooliganere?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Spørger: Mai Mercado
- Til: Peter Hummelgaard
- Minister: justitsministeren
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1061 fra medlem af Folketinget Mai Mercado.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1061/svar/2137918/3019018.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. S 1061 fra medlem af Folketinget Mai Mercado (KF) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1061, som medlem af Folketinget Mai Mercado (KF) har stillet til justitsministeren den 2. maj 2025. Peter Hummelgaard / Maria Carlsson Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 12. maj 2025 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Jakob Buchholt de Fønss Sagsnr.: 2025-05672 Dok.: 3715258 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt S 1061 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 Spørgsmål nr. S 1061 fra medlem af Folketinget Mai Mercado (KF): ”Vil ministeren tage initiativ til at iværksætte overvågning af rastepladser, hvor der har været gentagne tilfælde af hærværk begået af bl.a. hooliganere?” Svar: Det er dybt uacceptabelt, når vi ser voldsforherligende typer stå bag uro og voldsomme scener på stadion i forbindelse med kampe på stadion. At de samme typer tager deres ødelæggende adfærd med ud i det offentlige rum og udøver hærværk og vold, gør langt fra sagen bedre. De episoder, der er blevet beskrevet i medierne den seneste tid, understreger, at problemerne med hooliganisme ikke går væk af sig selv. Vi skal fortsætte med at stramme skruen, så vi kan sætte en stopper for den helt vanvittige kultur, der hersker i disse miljøer. Derfor er jeg også glad for de konkrete tiltag, som regeringen og fodboldaktørerne præsenterede inden starten af forårssæsonen. Vi præsenterede bl.a. et tiltag, der skal give politiet mulighed for at meddele strakskarantæne, så vi undgår, at personer, som har begået en overtrædelse, der giver national karantæne, kan komme på stadion umiddelbart efter lovovertrædelsen. Det skal ikke være muligt at rasere og udøve hærværk på vej til eller fra en fodboldkamp og derefter møde op på stadion, som om intet var hændt. Jeg forventer desuden at kunne præsentere en række yderligere initiativer senere på året, og jeg vil ikke på forhånd udelukke nogen tiltag, der kan medvirke til at sætte en stopper for volden i forbindelse med fodboldkampe.