L 171 - svar på spm. 6 om kommentar til henvendelsen af 29/4-25 fra FSR - danske revisorer

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, op-
krævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og
ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 30. april 2025.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
12. maj 2025
J.nr. 2024 - 8802
Offentligt
L 171 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2024 fra FSR - danske revisorer,
jf. L 171 - bilag 8.
Svar
Henvendelsen fra FSR – danske revisorer vedrører lovforslagets del om lempelse af be-
skatningen af aktionærlån.
FSR henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der bl.a. fremgår:
”Lån til aktionærens nærtstående kan efter en konkret vurdering anses for at være et indirekte lån til
aktionæren. Det afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af aktionærens personlige relation til lånta-
ger, jf. Højesterets dom af 24. maj 2023 i SKM2023.273.HR.
Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter ikke lån til selskaber. Det er den indirekte rådighed for aktio-
næren, som aktionæren beskattes af, jf. Østre Landsrets dom af 27. juni 2019 i
SKM2019.377.ØLR.”
FSR beder om at få bekræftet, at lån mellem selskaber som absolut hovedregel ikke kan
føre til en beskatning af aktionæren efter ligningslovens § 16 E, og at en sådan beskatning
alene undtagelsesvist kan komme på tale, når provenuet fra lånet til et selskab inden for
kort tid kanaliseres til aktionæren personligt eller til dennes nærtstående.
FSR bemærker, at det er almindeligt, at selskaber foretager udlån, også til selskaber hvori
nærtstående er aktionærer. FSR anfører, at det således er almindeligt forekommende, at
der fra (holding-)selskaber ydes lån ved virksomhedshandler (såkaldte sælgerlån/vendor-
loans), ligesom det også er almindeligt forekommende, at der ved deloverdragelse af en
virksomhed til medarbejdere stilles kapital til rådighed for medarbejderne til finansiering
af køb ind i driftsvirksomheden.
FSR anfører, at det også er hyppigt, at der ved generationsskifte inden for en familie ydes
et finansieringslån fra fx moderens holdingselskab til børns holdingselskaber som led i
børnenes delvise overtagelse af driftsvirksomheden, som efter overdragelsen ejes både af
morens og børnenes holdingselskaber.
FSR anmoder om at få bekræftet, at sådanne lån mellem selskaber, der sikrer generations-
skifter, ikke kan omfattes af ligningslovens § 16 E. FSR bemærker, at man vil have fjernet
sig meget langt fra det oprindelige motiv for at indføre § 16 E, hvis bestemmelsen nu
også skulle kunne omfatte rene lån mellem selskaber, hvor der reelt ikke føres midler til
aktionæren eller dennes nærtstående.
Kommentar
Lovforslaget indeholder ingen ændringer af, hvornår der foreligger et aktionærlån omfat-
tet af ligningslovens § 16 E. Vurderingen heraf er uændret i forhold til gældende regler.
Side 3 af 3
Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab di-
rekte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en
fysisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet. Det gæl-
der, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sik-
kerhed for lånet.
Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter ikke lån m.v., der er ydet som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller lån til lovlig selvfi-
nansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.
Det kan bekræftes, at lån mv. mellem selskaber som hovedregel ikke er omfattet af lig-
ningslovens § 16 E. Det fremgår også af forarbejderne til ligningslovens § 16 E (betænk-
ningen til L199 (2011-12)), at beskatning af aktionærlån ikke skal omfatte lån til juridiske
personer. Det fremgår i den forbindelse, at ”det vil fortsat være muligt at ramme omgåelsestilfælde
og beskatte lån til en personlig hovedaktionær, der indskyder ét eller flere selskaber mellem sig og det lån-
givende selskab, idet beskatningen også omfatter lån, der indirekte ydes til en personlig aktionær med be-
stemmende indflydelse i selskabet.”
I forhold til spørgsmålet om kredsen af nærtstående til aktionæren med bestemmende
indflydelse, fremgår det af forarbejderne (L199, 2011-12) til ligningslovens § 16 E, stk. 1,
at bestemmelsen også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær, og at lån ”f.eks.
[kan] opstå ved, at … selskabet låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn”, hvilket
også er lagt til grund i Højesterets dom af 24. maj 2023, bl.a. offentliggjort som
SKM2023.273.HR.
Det fremgår endvidere af dommen, at ”de angivne eksempler kan ikke anses for en udtømmende
beskrivelse af, i hvilke tilfælde et indirekte lån kan anses for ydet til en hovedanpartshaver. Der er således
hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedan-
partshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i lig-
ningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.”
Lån til aktionærens nærtstående kan således efter en konkret vurdering anses for at være
et indirekte lån til aktionæren. Det afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af aktionæ-
rens personlige relation til låntager, jf. også Højesterets dom af 24. maj 2023 i
SKM2023.273.HR.