B 109 - svar på spm. 7 om en overskuelig oversigt over tariffer og afgifter for henholdsvis offentligt ejede solceller og solceller ejet af erhvervslivet

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b109/spm/7/svar/2137658/3018576.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
12-05-2025
J nr. 2025 - 998
Akt-id 626071
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på B 109 – spørgsmål 7
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 23. april 2025 stillet mig
følgende spørgsmål 7 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 7
Vil ministeren lave en overskuelig oversigt over tariffer og afgifter for henholdsvis
offentligt ejede solceller og solceller ejet af erhvervslivet, og vil ministeren kom-
mentere på, om ministeren finder forskellene rimelige?
Svar
Der henvises til nedenstående oversigt over forskelle og forklarende tabel over
de forskellige tariffer og afgifter nedenfor. For alle priselementer med undtagelse
af elafgiften er der ikke forskel mellem, hvad hhv. selskabsudskilte kommunale
og regionale solcelleanlæg og øvrige solcelleanlæg med egetforbrug skal betale
og kan spare. Der kan i øvrigt henvises til svar på KEF alm. del – spørgsmål 33,
2022-23 (2. samling), som vedrører samme emne.
At kommuner og regioner om udgangspunkt skal betale elafgift for deres egetfor-
brug, kan tilskrives kravet om selskabsudskillelse, hvis ophævelse i dag vil med-
føre, at kommuner og regioner opnår et indirekte afgiftstilskud sammenlignet m.
erhverv. Det blev i 2020 besluttet af et bredt politisk flertal (S, V, RV, DF, SF, EL,
KF, ALT) at opretholde kravet om selskabsudskillelse. Jeg bemærker, at en ju-
stering af reglerne vil kræve anvisning af finansiering.
Offentligt
B 109 - endeligt svar på spørgsmål 7
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Tabel 1. Forskelle på tariffer og afgifter for offentlige selskabsudskilte solceller og sol-
celler på virksomheder m. egetforbrug
Selskabsudskilte kommunale
og regionale solcelleanlæg
Solcelleanlæg med eget-
forbrug af virksomhed
Nettariffer (transmission og di-
stribution)
Ingen forskel Ingen forskel
Rådighedstarif (betales over 50
kW)
Ingen forskel Ingen forskel
Indfødningstariffer og balanceta-
rif
Ingen forskel Ingen forskel
Elafgift for egetforbrug 72 øre pr. kWh 0 øre pr. kWh
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Tabel 2. Forklaring på forskellige tariffer og afgifter
Distributionstarif
(nettarif)
Distributionstariffen betales til netselskabet ved køb af strøm. Denne
varierer mellem netselskaber og afhænger bl.a. af spændingsniveauet
på tilslutningspunktet, samt tidspunkt for egetforbrug. Distributionstarif-
fen kan således spares for den andel strøm, der egetforbruges direkte
fra solcelleanlægget, og dermed ikke skal købes fra elnettet.
Transmissionsta-
riffer (Transmissi-
ons- og systemta-
rif)
Transmissions- og systemtariffen betales ved køb af strøm og fastsæt-
tes af Energinet. Transmissions- og systemtariffen kan spares for den
andel strøm, der egetforbruges direkte fra solcelleanlægget, og dermed
ikke skal købes fra elnettet.
Indfødningstariffer
Indfødningstariffer betales til hhv, netselskabet og til Energinet pr. kWh
strøm, der leveres til det kollektive net.
Balancetarif
Balancetarif betales til Energinet pr. kWh strøm, der leveres til det kol-
lektive net.
Evt. Rådighedsta-
rif
Rådighedstariffen varierer mellem netselskaber og afhænger af spæn-
dingsniveauet på tilslutningspunktet. Kun anlæg over 50 kW betaler
denne, og for disse betales den ud af det direkte egetforbrug pr. kWh.
Elafgift
Elafgiften fastsættes af staten. Denne kan spares for den andel strøm,
der egetforbruges direkte fra solcelleanlægget, og dermed ikke skal kø-
bes fra elnettet. Selskabsudskilte kommunale og regionale solcellean-
læg kan ikke spare denne, da de ikke lever op til kravet om juridisk
identitet mellem anlægsejer og forbruger.
Kilde: Energistyrelsen


T.o. Svar på KEF alm.del spm. 33 2022-23.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b109/spm/7/svar/2137658/3018577.pdf

Side 1/3
Ministeren
Dato
26. maj 2023
J nr.
2023-906
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. januar stillet mig følgende
spørgsmål 33 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 33
Vil ministeren udarbejde en tabel, der synliggør de økonomiske vilkår og forskelle
for erhverv, private samt for offentlige investeringer i solceller på egne arealer i
kommuner, regioner og staten?
Svar
Eftersom solceller på egne arealer for private, virksomheder og offentlige institutio-
ner som regel opsættes på tagarealer med et egetforbrug for øje, er dette udgangs-
punkt for besvarelsen.
Det kan indledende bemærkes, at der er mange faktorer med betydning for økono-
mien ved egetforbrug for solcelleanlæg, der ikke direkte er påvirket af statslige reg-
ler, herunder besparelse på markedsprisen på el, Energinets og netselskabernes
tariffer.
Endvidere medfører den statslige elafgift, at der gives et indirekte tilskud til solceller
med et egetforbrug, idet egetforbrug af el fra solcellerne er fritaget for elafgift. Elaf-
giften er forskellig for forskellige anvendelser. For husholdninger og offentlige insti-
tutioner er satsen for elafgiften 69,7 øre pr. kWh, mens elafgiften er 0,4 øre for er-
hverv. Satsen for husholdninger og offentlige institutioner vil dog gradvist blive ned-
sat frem mod 2030.
Det indirekte tilskud via elafgiftsfritagelsen pr. kWh, der egetforbruges, er således
større for husholdninger og det offentlige, der betaler den høje elafgiftssats, end for
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 33
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 109 - endeligt svar på spørgsmål 7
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/3
erhverv, der betaler den lave sats. Endvidere er der forskel på hvor stor en andel af
elproduktionen fra solceller, der egetforbruges frem for at blive solgt til elnettet.
Forskellen i egetforbrug medfører stor variation i det gennemsnitlige indirekte til-
skud pr. kWh, solcellerne producerer. Det kan generelt forventes, at der er mulig-
hed for en større andel egetforbrug fra solceller opsat af offentlige institutioner og
erhverv, end for private, bl.a. grundet deres forbrugsmønster.
For offentlige institutioner stilles der dog som hovedregel krav om, at kommuner og
regioner udskiller deres solcelleanlæg i et selskab. Kravet om selskabsudskillelse af
solcelleanlæg medfører, at egetforbruget af el fra solceller som udgangspunkt på-
lægges elafgift (men ikke tariffer). Det bemærkes, at nogle offentlige solcelleanlæg
er dispenseret fra kravet om selskabsudskillelse. Der har tidligere eksisteret forskel-
lige dispensationsordninger, hvor de fleste i dag er afskaffet. Hvis solceller opstilles
i forbindelse med nybyggeri eller gennemrenoveringer, og de opsatte solceller udgør
en del af bygningens energiramme, har kommuner og regioner dog mulighed for at
søge dispensation for kravet om selskabsudskillelse.1
Tabel 1 viser en mulig besparelse ved egetforbrug af elektricitet fra solceller. Værdi-
erne i tabellen bygger på gennemsnitsværdier eller antagne værdier. Elprisen vil i
realiteten variere fra time til time og fra år til år. Nettariffen varierer mellem netselsk-
aber og afhænger af spændingsniveauet på tilslutningspunktet. Værdierne i tabellen
er derfor et gennemsnit fra repræsentative netvirksomheder, mens forbrugstarifferne
fastsættes af Energinet. I tabellen er der for elafgiften benyttet satsen for 2023, dog
skal det bemærkes, at den almindelige elafgift i første halvår af 2023 er nedsat til 0,8
øre/kWh. Tabellen tager ikke højde for elafgiftsnedsættelsen. Rådighedstariffen,
som typisk pålægges solcelleanlæg med en kapacitet på mere end 50 kW, betales
pr. kWh, der egetforbruges. For solcelleanlæg under 50 kW betales typisk en årlig,
mindre engangsbetaling – denne er ikke medtaget i tabellen.
Tabellen viser hvilke elementer af en elregning, der kan spares ved at egetforbruge
el fra solceller. En ”-” angiver, at elementet ikke er relevant. Foruden besparelser ved
egetforbrug, kan der opnås en indtægt gennem salg af elektricitet til det kollektive
elnet. Disse indtægter fremgår ikke af tabellen. Den samlede besparelse ved et eget-
1
Muligheden for dispensation skal ses i lyset af at opstillingen af solcelleanlæg kan forhindre
merudgifter til at opfylde EU-krav mv. (energiramme) for offentlige bygninger.
Side 3/3
forbrug vil afhænge af, hvor stor en andel af den producerede strøm der egetforbru-
ges. Som det fremgår af tabellen, er nogle besparelse ens for private, erhverv og
offentlige solcelleanlæg, mens andre varierer2
.
Jf. tabel 1 er distributionstariffen højest for private, øvrigt erhverv og offentlige sol-
celleanlæg. Derfor er besparelsen på distributionstariffen ved at egetforbruge strøm
fra egne solceller størst her, og totalt set størst for øvrigt erhverv og offentlige solcel-
leanlæg, da de oftest har mulighed for at egetforbruge mere af den producerede
strøm.
Tabel 1: Eksempel på forventede besparelser ved egetforbrug af elektricitet fra solceller
Private Industrierhverv Øvrigt erhverv
Offentlige selskabsud-
skilte solcelleanlæg
Elpris 40,00 40,00 40,00 40,00
Distributionstarif (nettarif) 33,32 4,96 30,34 33,32
Forbrugstariffer (Transmissi-
ons- og systemtarif)
11,20 11,20 11,20 11,20
Elafgift 69,70 0,40 0,40 -
Rådighedstarif - -2,40 - -
Samlet besparelse ved eget-
forbrug
154,22 54,16 81,94 84,52
Alle tal er angivet i øre/kWh eksl. moms
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
2
Under antagelse af, at offentlige institutioner med dispensation fra kravet om selskabsud-
skillelse har mulighed for at egetforbruge 70 pct., vil den indirekte støtte via elafgiftsfritagel-
sen for egetforbrug kunne opgøres til 48,8 øre pr. produceret kWh (70 pct. af elafgiften på
69,7 øre/kWh). Under antagelse af, at private husholdninger har mulighed for at egetforbru-
get 20 pct., vil den indirekte støtte via elafgiftsfritagelsen kunne opgøres til ca. 13,9 øre pr.
produceret kWh (20 pct. af elafgiften på 69,7 øre/kWh).