B 109 - svar på spm. 15 om, hvordan netselskaberne kan bidrage til udbredelsen af kommunale solceller ved at justere tarifferne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. (Spørgsmål 15)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger. (Spørgsmål 15)
Aktører:
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Svar på spørgsmål 15.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b109/spm/15/svar/2137652/3018559.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 12-05-2025 J nr. 2025 - 998 Akt-id 626071 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på B 109 – spørgsmål 15 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 23. april 2025 stillet mig følgende spørgsmål 15 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl. Spørgsmål 15 Hvordan mener ministeren, at netselskaberne kan bidrage til udbredelsen af kommunale solceller ved at justere tarifferne, så de afspejler sparede nettab og en mere effektiv udnyttelse af elnettet? Svar De enkelte brugergrupper af nettene skal betale de omkostninger, de giver an- ledning efter bl.a. omkostningsægte principper, som er anført i EU- og national lovgivning. I Danmark er det netvirksomhederne og Energinet, som er ansvar- lige for at udarbejde metoder for tarifferne. Forsyningstilsynet skal derefter god- kende metoderne, for at de skal kunne træde i kraft. Denne arbejdsfordeling føl- ger af elmarkedsdirektivet. Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet blev vedta- get d. 20. april 2023 og trådte i kraft pr. 1. maj 2023. Lovforslaget giver mulighed for, at Energinet og netvirksomhederne kan differentiere tarifferne og tilbyde lo- kal kollektiv tarifering. Formålet er bl.a. at gøre det muligt for de kollektive elfor- syningsvirksomheder at give større elkunder, tilsluttet elnettet på 10 kV-spæn- dingsniveau og opefter, et økonomisk incitament til at placere deres elforbrug steder i det kollektive elnet, hvor der er ledig kapacitet. Muligheden for geogra- fisk differentiering af sammenslutninger af netbrugere, herunder energifælles- skaber, gør det ligeledes muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at lave tarifløsninger, som fx lokal kollektiv tarifering, hvor samtidighed i forbrug og produktion belønnes med reduceret tarifbetaling, hvis det mindsker belastningen af det kollektive elnet. Dette vil blandt andet komme borgerenergifællesskaber til gavn. Offentligt B 109 - endeligt svar på spørgsmål 15 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Ovenstående lovændring gav også mulighed for, at aktører (med undtagelse af kollektive elforsyningsvirksomheder) har mulighed for at etablere en såkaldt di- rekte linje dvs. en private elforbindelse, der på 10 kV-spændingsniveau og opef- ter kan sammenkoble produktionsanlæg med forbrugsanlæg, som helt eller del- vist erstatter anvendelsen af det kollektive elnet. Energistyrelsen vurderer, at reguleringen ikke er til hinder for, at netvirksomhe- derne kan justere tarifmetoderne med metodeændringer, som også kan bidrage til udbredelsen af kommunale solceller. Med venlig hilsen Lars Aagaard