Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om nye forhandlingsdirektiver med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.5.2025
COM(2025) 194 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om nye forhandlingsdirektiver med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale
frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis
Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-
Arabien og De Forenede Arabiske Emirater
Offentligt
KOM (2025) 0194 - Henstilling
Europaudvalget 2025
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I 1989 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at
indlede forhandlinger med landene i GCC om en interregional frihandelsaftale og, alt efter
hvad der er relevant, om bilaterale frihandelsaftaler. Efter mere end ti års interregionale
forhandlinger med GCC vedtog Rådet i 2001 reviderede forhandlingsdirektiver for at puste
nyt liv i disse forhandlinger. Forhandlingerne gik i sidste ende i stå i 2008 på grund af
uoverstigelige forskelle i ambitionerne vedrørende en frihandelsaftale. Siden da er der gjort
flere forsøg på at genoptage drøftelserne om en regional frihandelsaftale. De er imidlertid
endnu ikke blevet genoptaget.
Uanset den nuværende stilstand i forhandlingerne blev begge parter på topmødet mellem
Unionen og GCC den 16. oktober 2024 enige om, at handels- og investeringsforbindelserne
mellem Unionen og GCC "skal udvikles, hvor det er relevant, i multilaterale, regionale og
bilaterale rammer", og at begge parter "fortsat vil undersøge skræddersyede aftaler, der støtter
handel og investeringer".
Den fælles erklæring fra topmødet mellem EU og GCC den 16. oktober 2024 bekræftede også
EU's og GCC's medlemmers "gensidige interesser og ambitioner, der udnytter de muligheder,
der ligger i et forbedret erhvervs- og investeringsmiljø, den grønne og den digitale omstilling,
bæredygtig energi, konnektivitet og fremme af sektorsamarbejde på områder, der bidrager til
målet om øget økonomisk integration og diversificering af vores respektive økonomier.
I overensstemmelse med disse forpligtelser og målene i Unionens fælles meddelelse om det
strategiske partnerskab med Golfstaterne fra maj 2022, som opfordrede til at konsolidere
Unionens økonomiske bilaterale partnerskaber med GCC-landene, tilbyder Unionen
muligheden for at forhandle frihandelsaftaler med de Golfpartnere, der er interesserede og
deler Unionens ambitionsniveau parallelt med de bilaterale strategiske partnerskabsaftaler.
Disse aftaler ville supplere det eksisterende handels- og investeringspartnerskab mellem
Unionen og GCC.
Med henblik herpå har det nye udkast til forhandlingsdirektiver til formål at ajourføre og
erstatte de tidligere forhandlingsdirektiver fra 1989, som revideret i 2001, under hensyntagen
til behovet for at styrke det eksisterende regionale og bilaterale handelssamarbejde ved at
tilpasse det til de ambitiøse strategiske retningslinjer, der er i gang i Unionen og i GCC-
landene, og som bidrager til at fremme internationale standarder, økonomiske reformer og
forbedre erhvervsklimaet. De nye forhandlingsdirektiver vil også tage hensyn til avancerede
regler for handlende og investorer med bæredygtighed i centrum for at gøre det muligt at
udvide engagementet til nye samarbejdsområder og skabe nye muligheder for markedsadgang
med det formål at styrke Unionens rolle som en privilegeret partner for Golfstaterne.
DA 2 DA
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De foreslåede forhandlingsdirektiver vil yderligere understøtte moderne aftaler med GCC-
landene, som vil bygge på en fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne
og supplere og indgå i et bredere netværk af aftaler mellem Unionen og dens internationale
partnere.
Det første topmøde nogensinde mellem Unionen og GCC, der blev afholdt i Bruxelles den 16.
oktober 2024, understregede tilsagnet om en mere ambitiøs ramme og bekræftede på ny begge
parters vilje til at hæve det strategiske partnerskab mellem Unionen og GCC og styrke
samarbejdet gennem multilaterale, regionale og bilaterale rammer.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De moderne aftaler med GCC-landene er relevante for Unionens handelspolitiske prioriteter
for 2024-2029, navnlig for at øge Unionens strategiske konkurrenceevne, diversificere
handelsforbindelserne og forsyningskæderne, tilskynde til investeringer og styrke
bæredygtigheden af Unionens økonomi. De vil også være i tråd med centrale politiske
prioriteter, der stammer fra Global Gateway-strategien, den europæiske grønne pagt, fremmer
EU's øgede strategiske konkurrenceevne, fremmer investeringer og styrkelse af
bæredygtigheden af Unionens økonomi (dvs. den nye industristrategi) og bør ses som et
bidrag til udviklingen af en fremtidig bilateral strategisk partnerskabsaftale og strategi for
Mellemøsten.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Det anbefalede udkast til Rådets afgørelse om vedtagelse af reviderede forhandlingsdirektiver
vedrører forhandling af aftaler, der falder ind under den fælles handelspolitik og kan også
omfatte specifikke forpligtelser vedrørende transport. Derfor er det væsentlige retsgrundlag
fastsat i artikel 207, stk. 4, første afsnit, i TEUF og for transportaspekterne i artikel 91 i TEUF
og artikel 100, stk. 2, i TEUF. Med hensyn til proceduren fastsættes det i artikel 218, stk. 1, i
TEUF, at de særlige bestemmelser i artikel 207 i TEUF skal anvendes for så vidt angår de
bestemmelser, der henhører under den fælles handelspolitik. Med hensyn til
transportbestemmelserne er artikel 218 i TEUF relevant for fastlæggelsen af det
proceduremæssige retsgrundlag. Desuden sondres der i det proceduremæssige retsgrundlag
mellem Kommissionens henstilling og Rådets afgørelse. Kommissionens henstilling skal
derfor baseres på artikel 207, stk. 3, andet afsnit, i TEUF og artikel 218, stk. 3, i TEUF. For
Rådets afgørelse er proceduregrundlaget artikel 207, stk. 3, tredje afsnit, i TEUF og artikel
218, stk. 4, i TEUF. Overordnet set skal en henstilling med henblik på en rådsafgørelse væres
baseret på TEUF, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, første afsnit,
sammenholdt med artikel 207, stk. 3, andet og tredje afsnit, artikel 218, stk. 3, og artikel 218,
stk. 4.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den fælles handelspolitik henhører under Unionens enekompetence i henhold til artikel 3, stk.
1, litra e), i TEUF. Forhandlingerne om internationale aftaler om forpligtelser vedrørende
levering af tjenesteydelser på transportområdet er blevet en enekompetence i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TEUF.
DA 3 DA
• Proportionalitetsprincippet
Forhandlingerne om de påtænkte aftaler går ikke ud over, hvad der er nødvendigt eller
hensigtsmæssigt for at nå de politiske mål for den fælles handelspolitik.
• Valg af instrument
Henstillingen er det eneste retlige instrument, som Kommissionen har til rådighed til at
indlede en tilpasning af Rådets forhandlingsdirektiver.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
• Høringer af interessenter
Der vil blive gennemført en bred høring af interessenter med deltagelse af den private sektor,
fagforeninger og andre ikkestatslige organisationer som led i bæredygtighedsvurderingen, og
der bliver mulighed for at udtrykke synspunkter, forventninger og betænkeligheder.
Der vil blive søgt supplerende oplysninger i akademisk litteratur, tænketanke og NGO-
rapporter og andre relevante velrenommerede kilder, som kan bidrage til at indhente
yderligere oplysninger om aftalernes mulige virkninger.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant
• Konsekvensanalyse
Der vil blive foretaget en bæredygtighedsvurdering af aftalerne sideløbende med
forhandlingerne.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
• Grundlæggende rettigheder
Henstillingen vedrører forhandlingsdirektiver, som Rådet retter til Kommissionen. Den har
ingen indvirkning på de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Henstillingen har ingen virkninger for budgettet.
DA 4 DA
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om nye forhandlingsdirektiver med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale
frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis
Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-
Arabien og De Forenede Arabiske Emirater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 207, stk. 3,
andet og tredje afsnit, artikel 218, stk. 3, og artikel 218, stk. 4,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I 1989 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at
indlede forhandlinger med landene i GCC om en interregional frihandelsaftale eller
om bilaterale frihandelsaftaler. I 2001 vedtog Rådet reviderede forhandlingsdirektiver
for at puste nyt liv i disse forhandlinger.
(2) Siden 2008 er forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem Unionen og landene i
Samarbejdsrådet for Golfstaterne gået i stå.
(3) Den 20. juni 2022 godkendte Rådet den "fælles meddelelse om et strategisk
partnerskab med Golfstaterne" og opfordrede til et omfattende og stærkere partnerskab
mellem Unionen og GCC og dets medlemsstater. 1
(4) På det første topmøde nogensinde mellem Unionen og GCC, der blev afholdt i
Bruxelles den 16. oktober 2024, understregedes den stigende betydning af
forbindelserne mellem Unionen og GCC, og man bekræftede på ny EU's engagement i
et mere ambitiøst partnerskab med Golfstaterne, herunder om handels- og
investeringsrelaterede spørgsmål.
(5) I den fælles erklæring fra topmødet mellem Unionen og GCC den 16. oktober 2024
udtrykte landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne fornyet interesse for at
videreudvikle deres handels- og investeringsforbindelser med EU gennem
multilaterale, regionale og bilaterale rammer, alt efter hvad der er relevant.
(6) I betragtning af Unionens og GCC-medlemmernes gensidige interesser og ambitioner
om at udnytte de muligheder, som et styrket handels- og investeringspartnerskab giver,
giver Unionen mulighed for at forhandle frihandelsaftaler med de Golfpartnere, der er
interesserede og deler Unionens ambitionsniveau i overensstemmelse med målene i
den fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne fra juni 2022.
(7) Med det formål at styrke Unionens rolle som en privilegeret partner for GCC-landene
har de nye forhandlingsdirektiver til formål at styrke det eksisterende regionale og
bilaterale handelssamarbejde ved at tilpasse det til de ambitiøse strategiske
retningslinjer, der er i gang i Unionen og i GCC-landene —
1
Fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne | EEAS
DA 5 DA
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Forhandlingsdirektiverne med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale
frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis Kongeriget
Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-Arabien og De
Forenede Arabiske Emirater, der blev vedtaget i 1989, som ændret i 2001, erstattes af de
forhandlingsdirektiver, der er fastsat i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.5.2025
COM(2025) 194 final
ANNEX
BILAG
til
henstilling med henblik på Rådets afgørelse
om nye forhandlingsdirektiver med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale
frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis
Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-
Arabien og De Forenede Arabiske Emirater
Offentligt
KOM (2025) 0194 - Henstilling
Europaudvalget 2025
DA 1 DA
BILAG
FORHANDLINGSDIREKTIVER MED HENBLIK PÅ EN REGIONAL
FRIHANDELSAFTALE OG BILATERALE FRIHANDELSAFTALER MED
LANDENE I SAMARBEJDSRÅDET FOR GOLFSTATERNE OG HENHOLDSVIS
KONGERIGET BAHRAIN, STATEN KUWAIT, SULTANATET OMAN, STATEN
QATAR, KONGERIGET SAUDI-ARABIEN OG DE FORENEDE ARABISKE
EMIRATER
A. AFTALERNES ART OG ANVENDELSESOMRÅDE
Disse forhandlingsdirektiver har til formål at vejlede Kommissionen i forhandlingerne om en
interregional frihandelsaftale med medlemmerne af Samarbejdsrådet for Golfstaterne (GCC)
og frihandelsaftaler med et eller flere individuelle GCC-medlemslande ("aftalerne"), som kan
udvides til at omfatte alle GCC-medlemslande på et senere tidspunkt.
EU's handels- og investeringsforbindelser med GCC-landene er i øjeblikket omfattet af
partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PCA) fra 19891
. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen
fokuserer på økonomisk samarbejde og udvikling, som svarede til parternes hovedinteresser
på daværende tidspunkt. Selv om disse målsætninger fortsat er gyldige, er der behov for
yderligere modernisering og styrkelse af de økonomiske forbindelser med Golfregionen for at
opfylde kravene i moderne handelsforbindelser, herunder at bidrage til EU's strategiske
konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed.
I 1989 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at
indlede forhandlinger med landene i GCC om en interregional frihandelsaftale eller om
bilaterale frihandelsaftaler. Efter mere end ti års interregionale forhandlinger med GCC
vedtog Rådet i 2001 reviderede forhandlingsdirektiver for at puste nyt liv i disse forhandlinger
under hensyntagen til nye internationale forpligtelser, navnlig oprettelsen af
Verdenshandelsorganisationen. Forhandlingerne gik i sidste ende i stå i 2008 på grund af
uoverstigelige forskelle i ambitionerne vedrørende en frihandelsaftale. Siden da er der gjort
flere forsøg på at genoptage drøftelserne om en regional frihandelsaftale. Disse bestræbelser
har imidlertid hidtil været resultatløse.
Uanset den nuværende stilstand i forhandlingerne blev begge parter på topmødet mellem
Unionen og GCC den 16. oktober 2024 enige om, at handels- og investeringsforbindelserne
mellem Unionen og GCC "skal udvikles, hvor det er relevant, i multilaterale, regionale og
bilaterale rammer", og at begge parter "fortsat vil undersøge skræddersyede aftaler, der støtter
handel og investeringer".
I overensstemmelse med disse forpligtelser og målene i Unionens fælles meddelelse om det
strategiske partnerskab med Golfstaterne fra maj 2022, som opfordrede til at konsolidere
Unionens økonomiske bilaterale partnerskaber med GCC-landene, tilbyder Unionen
muligheden for at forhandle frihandelsaftaler med de Golfpartnere, der er interesserede og
deler Unionens ambitionsniveau2
. Disse aftaler vil supplere det eksisterende handels- og
investeringspartnerskab mellem EU og GCC og målet om en interregional frihandelsaftale
mellem EU og GCC.
Den fælles erklæring fra topmødet mellem EU og GCC den 16. oktober 2024 bekræftede også
EU's og GCC's medlemmers "gensidige interesser og ambitioner, der udnytter de muligheder,
1
EUR-Lex - 21989A0225(01) - DA - EUR-Lex.
2
Fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne | EEAS
DA 2 DA
der ligger i et forbedret erhvervs- og investeringsmiljø, den grønne og den digitale omstilling,
bæredygtig energi, konnektivitet og fremme af sektorsamarbejde på områder, der bidrager til
målet om øget økonomisk integration og diversificering af vores respektive økonomier. Disse
aftaler vil afspejle de ambitiøse strategiske retningslinjer, der på vej i EU og i GCC-landene,
og som bidrager til at fremme internationale standarder, økonomiske reformer og forbedre
erhvervsklimaet. Ved at muliggøre et bredt samarbejde vil aftalerne give nye muligheder for
markedsadgang og klare regler for handlende og investorer med bæredygtighed i centrum.
Aftalerne bør udelukkende indeholde bestemmelser vedrørende handels- og
investeringsrelaterede områder, der finder anvendelse mellem parterne. Aftalerne bør være
ambitiøse, omfattende og i fuld overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens
(WTO's) regler og tage hensyn til parternes forpligtelser i henhold til WTO.
Aftalerne bør dog have et højt ambitionsniveau, der går videre end de eksisterende
forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af WTO.
Aftalerne bør indeholde bestemmelser om en gradvis og gensidig liberalisering af handelen
med varer og tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer. De vil omfatte detaljerede
regler for at fremme, lette eller regulere sådan handel og udenlandske direkte investeringer.
Alle forpligtelser i henhold til aftalerne indgås med henblik på at få en direkte og umiddelbar
indvirkning på handelen og i overensstemmelse med EU-retten. Alle elementer vil blive
forhandlet parallelt og vil indgå i et enkelt tilsagn, der sikrer et afbalanceret resultat mellem
afskaffelse af told, fjernelse af unødvendige reguleringsmæssige handelshindringer og
forbedring af reglerne, hvilket vil føre til en effektiv åbning af de respektive markeder.
Aftalerne bør kun omfatte forpligtelser på områder, der er omfattet af aftaleparternes
kompetence, herunder parter på nationalt eller lokalt plan såsom nationale eller lokale
myndigheder.
Aftalerne bør sikre, at alle forvaltningsniveauer, herunder subcentrale myndigheder og
relevante enheder, overholder deres forpligtelser som fastsat i aftalerne.
Aftalerne bør anerkende, at bæredygtig udvikling er et overordnet mål for parterne, og at de
har til formål at sikre og lette overholdelsen af internationale miljø- og arbejdsaftaler og -
standarder. Aftalerne bør derfor inkludere Parisaftalen blandt deres væsentlige elementer.
Aftalerne bør også bidrage til at fremme bæredygtig udvikling og bredere EU-standarder og
internationale standarder, bl.a. ved at medtage handelsrelaterede bestemmelser om arbejde og
miljø, herunder gennem ansvarlig forretningsskik, ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse,
fiskeri og skove, ansvarlige investeringer i landbruget og gennemsigtighed. For at adressere
sådanne foranstaltninger bør bæredygtig udvikling tages i betragtning i alle aftalerne,
herunder i form af et særligt kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der omfatter både
sociale og miljømæssige standarder.
De økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af handels- og
investeringsbestemmelserne (herunder for ligestilling mellem kønnene og kvinders
rettigheder) bør undersøges ved hjælp af en uafhængig bæredygtighedsvurdering, som bør
foretages sideløbende med forhandlingerne. Kommissionen bør sikre, at
bæredygtighedsvurderingen foretages i regelmæssig dialog med alle relevante interessenter
fra civilsamfundet. Bæredygtighedsvurderingen bør færdiggøres inden afslutningen af
forhandlingerne, og dens resultater bør tages i betragtning i forhandlingsprocessen. Feedback
vedrørende bæredygtighedsvurderingen bør: a) præcisere aftalernes sandsynlige virkninger
for bæredygtig udvikling og klima og de potentielle virkninger i andre lande, navnlig de
mindst udviklede lande og, hvor det er relevant, oversøiske lande og territorier, der er
associerede, og regioner i Unionens yderste periferi, og b) foreslå foranstaltninger til at
DA 3 DA
maksimere fordelene ved aftalerne og forebygge eller minimere potentielle negative
virkninger.
B. AFTALERNES FORESLÅEDE INDHOLD
Præambel, generelle principper
Med henblik på liberalisering af bilateral handel og udenlandske direkte investeringer bør
aftalerne bl.a. henvise til:
• principper og målsætningerne for EU's optræden udadtil
• parternes vilje til at sikre en bæredygtig udvikling og den internationale handels
bidrag til bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig forstand,
herunder økonomisk udvikling, fattigdomsbekæmpelse, fuld og produktiv
beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle samt beskyttelse og bevaring af miljøet
og naturressourcerne
• parternes supplerende tilsagn om fuldt ud at overholde deres rettigheder og
forpligtelser som følge af medlemskab af WTO
• parternes vilje til at forbedre forbrugervelfærden ved hjælp af politikker, der sikrer en
høj grad af forbrugerbeskyttelse og økonomisk velfærd
• parternes vilje til at forebygge og fjerne ikketoldmæssige hindringer for handel og
udenlandske direkte investeringer
• retten til at regulere den økonomiske aktivitet i offentlighedens interesse i
overensstemmelse med internationale forpligtelser for at nå legitime offentlige
politiske mål, f.eks. beskyttelse og fremme af den offentlige sundhed, sociale
ydelser, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljøet, den offentlige moral, social- eller
forbrugerbeskyttelse, finansiel stabilitet, beskyttelse af privatlivets fred og
databeskyttelse samt fremme og beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed
• parternes målsætning om at skabe nye rammer for de økonomiske forbindelser
mellem parterne og frem for alt for udviklingen af handel og udenlandske direkte
investeringer
• parternes fælles målsætning om at tage hensyn til de særlige udfordringer, som små
og mellemstore virksomheder (SMV'er) står over for, ved at bidrage til udviklingen
inden for handel og udenlandske direkte investeringer
• parternes vilje til at kommunikere og konsultere om gennemførelsen af aftalerne med
alle relevante interessenter fra civilsamfundet, herunder den private sektor,
fagforeninger og andre ikkestatslige organisationer.
Målsætninger
Aftalerne bør bekræfte den fælles målsætning om gradvis og gensidig liberalisering af
praktisk taget al handel med varer og tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer i
fuld overensstemmelse med WTO-reglerne, navnlig artikel XXIV i den almindelige
overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1994) og artikel V i den almindelige
overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS). Aftalerne bør sikre en høj grad af
markedsadgang for offentlige udbud og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder
(IPR), herunder geografiske betegnelser, og styrke dialogen og samarbejdet om tekniske og
lovgivningsmæssige rammer.
DA 4 DA
Aftalerne bør anerkende, at bæredygtig udvikling er et overordnet mål for parterne, og de bør
sikre og lette overholdelsen af internationale miljø- og arbejdsmarkedsaftaler og -standarder.
Aftalerne bør sikre, at parterne ikke tilskynder til udenlandske direkte investeringer ved at
svække de indenlandske retsforskrifter og standarder vedrørende miljø, arbejdsret eller
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen eller ved at slække på de grundlæggende
arbejdsmarkedsstandarder eller love, der har til formål at beskytte og fremme den kulturelle
mangfoldighed.
Handel med varer
Formålet med aftalerne er at sikre den størst mulige handelsliberalisering i overensstemmelse
med prioriteten om at fremme EU's konkurrenceevne. Aftalerne bør dække stort set al handel
med varer mellem parterne. De bør også indeholde bestemmelser, der begrænser anvendelsen
af handelsbegrænsende praksis såsom import- og eksportrestriktioner, herunder import- og
eksportmonopoler, import- og eksportlicenser, gebyrer og formaliteter, transit, midlertidig
indførsel af varer og reparerede varer.
Oprindelsesregler
Oprindelsesregler og bestemmelser om administrativt samarbejde bør være
handelsfremmende og enklere og bør tage hensyn til EU's almindelige
præferenceoprindelsesregler og EU's interesser.
Forholdsregler mod svig
Aftalerne bør omfatte et udvidet administrativt samarbejde, der fastsætter procedurer og
passende foranstaltninger, som parterne kan træffe i tilfælde af manglende administrativt
samarbejde i toldspørgsmål, uregelmæssigheder eller svig.
Aftalerne bør indeholde en effektiv klausul om bekæmpelse af svig, der kan håndhæves, og
som omfatter tilfælde af manglende samarbejde samt uregelmæssigheder eller svig.
Aftalerne bør også omfatte en forpligtelse for de kompetente myndigheder i GCC-
medlemslandene til at samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader Den
Europæiske Unions finansielle interesser, i overensstemmelse med de eksisterende relevante
instrumenter for gensidig retshjælp eller andre gældende bestemmelser.
Behandling af administrative fejl
Aftalerne bør indeholde bestemmelser om i fællesskab at undersøge muligheden for at
vedtage passende foranstaltninger i tilfælde af fejl begået af de kompetente myndigheder i
forbindelse med anvendelsen af præferenceoprindelsesreglerne.
Handelsbeskyttelse
Antidumping- og antisubsidiebestemmelserne i aftalerne bør omfatte øget gennemsigtighed i
forhold til forpligtelserne i den nugældende partnerskabs- og samarbejdsaftale, reglen om den
lavest mulige told i antidumpingundersøgelser og vurdering af offentlighedens interesse.
Globale beskyttelsesforanstaltninger i aftalerne bør omfatte øget gennemsigtighed, høringer
inden indførelse af endelige foranstaltninger og den mindst skadelige form for
foranstaltninger. Aftalerne bør også omfatte en midlertidig bilateral beskyttelsesmekanisme,
der dækker præferencehandel.
Told- og handelslettelser og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål
DA 5 DA
Med aftalerne bør der etableres et stærkt toldsamarbejde mellem parternes toldmyndigheder
og sikres en korrekt anvendelse og håndhævelse af toldlovgivningen med henblik på et
gennemsigtigt og forudsigeligt handelsmiljø. Dette bør omfatte foranstaltninger til styrkelse af
risikostyringen og effektiv toldkontrol gennem udveksling af toldrelaterede oplysninger.
Aftalerne bør omfatte foranstaltninger med henblik på at sikre et effektivt og rettidigt
samarbejde om betænkeligheder og risici vedrørende omgåelse af EU's restriktive
foranstaltninger, herunder udveksling af told- og handelsoplysninger, og omfatte muligheden
for at træffe restriktive foranstaltninger for at imødegå de risici, der opstår som følge af e-
handel, og for at etablere et samarbejde om forbud og restriktioner.
Aftalerne bør omfatte en protokol om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål.
Aftalerne bør indeholde bestemmelser med henblik på at fremme lovlig handel. De bør
forbedre toldpraksis, f.eks. i forbindelse med toldbehandling af varer såsom risikostyring,
forhåndsafgørelser og autoriserede erhvervsdrivende. De bør sikre retten til at klage over
bindende afgørelser og bidrage til både at forenkle toldprocedurerne og sikre korrekt
håndhævelse i overensstemmelse med de internationale konventioner og standarder, der finder
anvendelse på told- og handelslettelser, herunder dem, der er udviklet af WTO og
Verdenstoldorganisationen. De aftalte procedurer og samarbejdsmetoder bør også tage hensyn
til det harmoniseringsniveau, der er opnået mellem GCC-landene.
Tekniske handelshindringer
Aftalerne bør adressere unødvendige handelshindringer, der skyldes standarder, tekniske
forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, f.eks. ved at fremme anerkendelsen af
en leverandørs overensstemmelseserklæring. Aftalerne bør bygge på WTO's aftale om
tekniske handelshindringer, forbedre anvendelsen heraf og, hvor det er relevant, indføre
bestemmelser, der rækker ud over dens anvendelsesområde.
Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger
Aftalerne bør bygge på og gå videre end WTO-aftalen om sundheds- og
plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen) med det formål at lette adgangen til hver parts
marked og samtidig beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed.
Bestemmelserne om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger bør omfatte spørgsmål som
gennemsigtighed, anerkendelse af ækvivalens, risikovurdering og -analyse, anerkendelse af
regionaliseringsforanstaltninger for dyre- og
plantesundhedssygdomme/skadedyrsbekæmpelse, kontrol, inspektion og
godkendelsesprocedurer, gennemsigtighed i forbindelse med sundheds- og
plantesundhedsforanstaltninger, anerkendelse af EU som en enkelt enhed, herunder hurtige
procedurer for ansøgninger om markedsadgang under hensyntagen til EU's harmoniserede
politik vedrørende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, gennemførelse af
forhåndslisteopførelse af fødevareproducerende virksomheder, reguleringssamarbejde,
samarbejde om dyrevelfærd og antimikrobiel resistens og oprettelse af en mekanisme til
hurtig håndtering af specifikke handelsproblemer i forbindelse med sundheds- og
plantesundhedsforanstaltninger. Bestemmelserne om sundheds- og
plantesundhedsforanstaltninger bør også omfatte samarbejde om bæredygtige
fødevaresystemer. Procedurerne og samarbejdsmetoderne bør også tage hensyn til det
harmoniseringsniveau, der er opnået mellem GCC-landene.
Dyrevelfærd
Aftalerne bør fremme fortsat samarbejde og udveksling af oplysninger om dyrevelfærd og
bl.a. drøftelse af eventuelle tilsagn om ækvivalens mellem parterne på dyrevelfærdsområdet.
EU's standarder for dyrevelfærd bør danne grundlag for forhandlingerne.
DA 6 DA
Intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser
Aftalerne bør være mere vidtgående end aftalen om handelsrelaterede intellektuelle
ejendomsrettigheder (TRIPS). Med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder bør der være
en målsætning om at styrke beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder, navnlig med hensyn til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og
piratkopiering, og kontrol ved told- og grænseforanstaltninger. Aftalerne bør indeholde
detaljerede bestemmelser om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og
beskyttelse af alle typer intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret og beslægtede
rettigheder, varemærker, industrielle design, patenter, herunder supplerende
beskyttelsescertifikater for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler,
forretningshemmeligheder, lovgivningsmæssig databeskyttelse og plantesorter samt
bestemmelser om effektiv anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser.
Konkurrence, subsidier og statsejede virksomheder
Aftalerne bør indeholde bestemmelser om:
a) håndhævelse af konkurrencelovgivningen (herunder konkurrencebegrænsende
aftaler, karteller, misbrug af dominerende stilling og fusionskontrol), principper om
gennemsigtighed, retfærdig rettergang, proceduremæssig retfærdighed og
ikkeforskelsbehandling i overensstemmelse med partens lovgivning
b) subsidier, herunder forbud mod visse subsidier, og gennemsigtighedsrelaterede
bestemmelser om subsidier til virksomhed, der fremstiller varer og/eller leverer
tjenesteydelser, og
c) statsejede virksomheder, udpegede monopoler og virksomheder, der er indrømmet
særlige rettigheder eller privilegier med hensyn til ikkediskriminerende behandling,
kommercielle hensyn, neutral regulering og gennemsigtighed. Sådanne regler bør
gælde på forskellige forvaltningsniveauer og i forskellige sektorer og bør ikke berøre
forpligtelser til offentlig tjeneste.
Procedurerne og samarbejdet bør også tage hensyn til det harmoniseringsniveau, der er opnået
mellem GCC-landene.
Offentlige udbud
Aftalerne bør sigte mod at fastsætte bestemmelser for gennemførelsen af offentlige
udbudsprocedurer og skabe muligheder for markedsadgang, inden for rammerne af både
bilaterale forbindelser og GCC-forbindelser.
De bør sigte mod at forbedre gennemsigtigheden, sikre en højere grad af ikkediskrimination
og øge den proceduremæssige retfærdighed, navnlig ved at indføre bestemmelser om
anvendelse af elektroniske midler, herunder offentliggørelse af udbudsoplysninger,
bekendtgørelser, udbudsmateriale og modtagelse af tilbud.
Forhandlingerne om markedsadgang bør baseres på princippet om national behandling.
National behandling bør sikre en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der
indrømmes indenlandske varer, tjenesteydelser og leverandører.
Forhandlingerne bør sikre en omfattende dækning af udbud i alle sektorer på alle
forvaltningsniveauer samt dækning af udbud foretaget af statsejede virksomheder og
virksomheder med særlige eller eksklusive rettigheder, navnlig i forsyningssektoren. Indkøb
af varer, tjenesteydelser og offentlige bygge- og anlægsarbejder bør med få undtagelser være
DA 7 DA
omfattet. Desuden bør forpligtelser i forbindelse med koncessioner og offentlig-private
partnerskaber/koncessioner tages i betragtning.
Handel og bæredygtig udvikling
Aftalerne bør indeholde bestemmelser om bæredygtig udvikling af relevans i forbindelse med
handel og investeringer. De bør fremme gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig
udvikling
Aftalerne bør anerkende en parts ret til at foretage regulering på arbejdsmarkeds- og
miljøområdet og sikre overensstemmelse med internationalt aftalte standarder og aftaler.
Aftalerne bør tilskynde parterne til at opnå og opretholde et generelt højt niveau for miljø- og
arbejdstagerbeskyttelse og ikke sænke disse beskyttelsesniveauer for at fremme handel eller
investeringer Disse bør omfatte en forpligtelse til ikke at fravige eller undlade at håndhæve
national arbejds- eller miljølovgivning.
Aftalerne bør indeholde bestemmelser til fremme af tilslutning til og effektiv gennemførelse
af relevante internationalt aftalte principper, regler og standarder på miljø-,
menneskerettigheds- og arbejdsmarkedsområdet, herunder alle grundlæggende principper og
rettigheder på arbejdspladsen som defineret i Den Internationale Arbejdsorganisations
erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet som ændret i 2022, ILO's
grundlæggende instrumenter og alle andre relevante internationale arbejdsstandarder,
herunder beskyttelse af arbejdstagerne og arbejdstilsyn, samt relevante multilaterale
miljøaftaler, herunder FN's rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen. Aftalerne
bør omfatte en forpligtelse for hver part til at gøre en vedvarende og vedvarende indsats for at
ratificere eventuelle udestående grundlæggende ILO-konventioner.
Aftalerne bør fremme samarbejde om og et større bidrag fra handel og investeringer til
bæredygtig udvikling, herunder ved at behandle områder som lettelse af handel med miljø- og
klimavenlige varer og tjenesteydelser og fremme af ansvarlig forretningsskik og due diligence
under hensyntagen til internationalt anerkendte instrumenter og tilskyndelse af parterne til at
anvende international praksis, herunder OECD og sektorspecifikke retningslinjer.
Aftalerne bør også indeholde forpligtelser, der fremmer handel med lovligt opnåede og
bæredygtigt forvaltede naturressourcer, navnlig med hensyn til biodiversitet, fauna og flora,
akvatiske økosystemer, skovbrugsprodukter og havets biologiske ressourcer og akvakultur, og
bør omfatte relevante internationale instrumenter og praksisser. Det bør også fremme handel,
der giver prioritet til en klimarobust udvikling med lav emission.
Aftalerne bør indeholde bestemmelser om handel og ligestilling mellem kønnene, herunder
parternes tilsagn om at stræbe efter at fremme lige rettigheder, ligebehandling og lige
muligheder og til effektivt at gennemføre deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler
om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.
Tjenesteydelser og investeringer
Forhandlingerne bør sigte mod en gradvis og gensidig liberalisering af handelen med
tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer ud over parternes WTO-forpligtelser. I
overensstemmelse med artikel V i GATS bør aftalen omfatte en betydelig sektordækning og
finde anvendelse på alle leveringsmåder.
Aftalerne bør navnlig indeholde reguleringsmæssige forskrifter. Aftalerne bør indeholde
bestemmelser om investeringer, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og fysiske
personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed, national regulering samt
DA 8 DA
lovgivningsmæssige rammer for specifikke servicesektorer (f.eks. international søtransport,
leveringstjenester, telekommunikationstjenester og finansielle tjenesteydelser).
Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal fastholde muligheden for at bevare og
udvikle deres evne til at formulere og gennemføre kulturelle og audiovisuelle politikker med
henblik på at bevare deres kulturelle mangfoldighed. Audiovisuelle tjenester bør derfor
udelukkes fra liberaliseringen af tjenesteydelser og investeringer.
Digital handel
Aftalerne bør omfatte horisontale reguleringsmæssige forskrifter, der finder anvendelse på
elektronisk handel, for at sikre forudsigelighed og retssikkerhed for virksomheder, skabe et
sikkert onlinemiljø for forbrugerne og håndtere uberettigede datalokaliseringskrav, som ikke
bør berøre EU's regler om beskyttelse af personoplysninger, og bør bevare det politiske rum,
der er nødvendigt for at udvikle og gennemføre EU's retlige ramme på dette område. Disse
forskrifter bør være i overensstemmelse med EU's retlige ramme for beskyttelse af
personoplysninger og andre data end personoplysninger.
Disse forskrifter bør være i overensstemmelse med EU's retlige ramme og bevare den
reguleringsmæssige autonomi, der er nødvendig for at gennemføre og udvikle EU's politikker
på dataområdet og det digitale område. Navnlig må EU ikke acceptere forskrifter eller
forpligtelser, der kan påvirke EU's retlige rammer for cybersikkerhed, især på et højt fælles
sikkerhedsniveau for netværks- og informationssystemer i hele EU. Den Europæiske Union
og dens medlemsstater agter at fastholde muligheden for at bevare og udvikle deres evne til at
formulere og gennemføre kulturelle og audiovisuelle politikker med henblik på at bevare
deres kulturelle mangfoldighed. Den Europæiske Union bør ikke aftale regler eller
forpligtelser vedrørende audiovisuelle tjenesteydelser.
Kapitalbevægelser, betalinger og overførsler samt midlertidige
beskyttelsesforanstaltninger
Aftalerne bør indeholde bestemmelser, der sikrer, at kapitalbevægelser, betalinger og
overførsler, der er nødvendige for at gennemføre forpligtelserne i henhold til aftalerne, ikke
begrænses. Aftalerne bør indeholde standardtilsynsklausulerne og -
beskyttelsesforanstaltninger for at sikre EU's evne til at træffe foranstaltninger til driften af
EU's Økonomiske og Monetære Union og foranstaltninger i forbindelse med
betalingsbalanceproblemer eller eksterne finansielle vanskeligheder. Disse bør være i
overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Energi og råstoffer
Aftalerne bør omfatte specifikke handels- og investeringsbestemmelser vedrørende energi og
råstoffer, som navnlig begrænser prisforvridninger, letter investeringer i energi og råstoffer,
fremmer markedsadgang til energinet og letter investeringer i vedvarende energi samt sikrer
miljøkonsekvensvurderinger og offshoresikkerhedsstandarder. De bør også omfatte
bestemmelser om yderligere samarbejde inden for energi og råstoffer.
Samarbejdet om energi bør navnlig omfatte vedvarende energi, vedvarende brændstoffer, der
ikke er af biologisk oprindelse (brint), samt energieffektivitet, energiinfrastruktur og regional
markedsintegration, forsyningskæder for bæredygtig energi og ren teknologi, løsninger til
CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, herunder direkte luftopsamling, samt reduktion af
metanemissioner i olie-, gas- og kulsektorerne i overensstemmelse med EU's og internationale
regler (OGMP 2.0). Samarbejdet bør også omfatte energiomstilling fra kulbrinteressourcer til
DA 9 DA
dekarboniserede ressourcer med henblik på at fremme regionalt samarbejde og konnektivitet
på energiområdet.
Der bør også foreslås yderligere samarbejdsaktiviteter for sektoren for kritiske mineraler.
Dette bør omfatte samarbejde om at reducere eller fjerne foranstaltninger truffet af
tredjeparter for at forvride handelen med råstoffer og lette handels- og
investeringsforbindelser for at sikre etablering af velfungerende, bæredygtige og
modstandsdygtige forsyningskæder for råstoffer, samarbejde inden for ansvarlig
tilvejebringelse af kritiske råstoffer og bæredygtighed i værdikæder for råstoffer i
overensstemmelse med FN- og ESG-standarder og forskning og innovation i hele værdikæden
for råstoffer.
Små og mellemstore virksomheder
Aftalerne bør gøre det lettere for SMV'er på begge sider at deltage i handelen mellem EU og
GCC-medlemmerne gennem "forpligtelser til at dele oplysninger om markedsadgang" og
skabe en "passende institutionel struktur", der har til formål at sikre, at der tages hensyn til
behovene hos begge parters SMV'er ved gennemførelsen af aftalen
God reguleringspraksis
Aftalerne bør anerkende betydningen af god reguleringspraksis og den rolle, som
reguleringssamarbejde kan spille med hensyn til at undgå handelshindringer som følge af
unødvendige divergerende reguleringsmæssige tilgange og fremme international handel og
investeringer.
For at fastlægge en effektiv reguleringscyklus og skabe et sammenhængende og
handelsfremmende reguleringsmiljø bør bestemmelserne om god reguleringspraksis omfatte
intern koordinering, reguleringsprocesser og -mekanismer, tidlig information, offentlige
høringer, konsekvensanalyser, retrospektiv evaluering af reguleringsregistret og udveksling af
oplysninger.
Aftalerne bør også give mulighed for at indgå i en fælles dialog om disse spørgsmål med alle
GCC-partnere.
Gennemsigtighed
Aftalerne bør lette adgangen til oplysninger for de økonomiske aktører og offentligheden om
reguleringsmæssige krav og de ansvarlige offentlige forvaltninger, samtidig med at de bygger
på relevante WTO-forpligtelser (artikel X i GATT 1994).
De vigtigste bestemmelser bør omfatte (foranstaltninger på nationalt plan og GCC-niveau),
offentliggørelse, forespørgsler, administration af alment gældende foranstaltninger samt
prøvelse og appel.
Undtagelser
Der bør fastsættes undtagelser for at give en part mulighed for at træffe foranstaltninger til
beskyttelse af sundhed eller miljø eller væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder Unionens
standardskatteundtagelsesklausul for handelsaftaler, som bør sikre, at specifikke elementer
inden for direkte beskatning er forenelige med EU's handelspolitik.
Bilæggelse af tvister
Aftalerne bør omfatte en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme, der omfatter alle bestemmelser
og fastsætter bindende afgørelser for parterne. Tvistbilæggelsesordningen bør være
gennemsigtig, åben og baseret på de erfaringer, der er gjort i WTO-regi og i forbindelse med
EU's bilaterale handelsaftaler. Sagsbehandlingen bør omfatte tre trin: høringer,
DA 10 DA
panelprocedurer og overholdelse. Der bør også være en ikkebindende mæglingsmekanisme til
rådighed, der udgør en alternativ form for tvistbilæggelse i forbindelse med klager, der ikke
vedrører overtrædelser.
Andre spørgsmål
Aftalerne kan indeholde yderligere bestemmelser vedrørende de handelsmæssige og
økonomiske forbindelser, hvor parterne under forhandlingerne har tilkendegivet deres
gensidige interesse.