Svar på spm. nr. S 1796: Kan ministeren bekræfte, at der er en positiv sammenhæng mellem anvendelsen af bredbånd og udviklingen i den økonomiske vækst i landdistrikterne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for by, bolig og landdistrikter
- Minister: ministeren for by, bolig og landdistrikter
- Spørger: Hans Christian Schmidt
- Til: Carsten Hansen
Svar på spm. nr. S 1796
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1796/svar/1153627/1396683.pdf
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk Til lovsekretariatet Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. S 1796 stillet af Hans Christian Schmidt (V) Spørgsmål nr. S 1796: Kan ministeren bekræfte, at der er en positiv sammenhæng mellem anvendelsen af bredbånd og udviklingen i den økonomiske vækst i landdistrikterne? Svar: Økonomisk vækst i landdistrikterne afhænger af flere forskellige parametre. En god bredbåndsdækning er et af dem. Denne regering har derfor taget en række initiativer på området – senest med etableringen af en ny lånepulje til kommunerne på i alt 100 mio. kr. i 2015 og 2016 til udbredelse af bredbånd og mobildækning i landdistrikterne. Endvidere understøtter regeringen vækst og udvikling i landdistrikterne på en lang række områder. Senest er der med ”Aftalen om Vækstpakke 2014” sket en yderligere styrkelse af indsatsen for nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger, der etableres en ny lånepulje til kommuner i forbindelse med afvikling af brugen af kommunale bygninger og flexboligordningen udvides, så tilladelsen til at benytte boligen som en flexbolig bevares efter et salg. Derudover er der en række tiltag i regi af turismeerhvervet og særligt kystturismen, herunder momsfradrag for hotelovernatninger i Danmark, en pulje til styrkelse af markedsføringen af kystturismen samt en forsøgsordning, der skal gøre det muligt på udvalgte steder at etablere faciliteter og anlæg, som kan styrke kvaliteten i turismeproduktet i dansk kyst og naturturisme. Med venlig hilsen Carsten Hansen Dato: 5. september 2014 2013-14 S 1796 endeligt svar Offentligt