Henvendelse af 3/7-14 fra Landbrug og Fødevarer vedr. dansk holdning til ammoniakreduktionskrav

Tilhører sager:

Aktører:


    henvendelse fra Landbrug og Fødevarer.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0920/bilag/5/1386449.pdf

    Dato 3. juli 2014
    Side 1 af 2
    Til:
    Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg
    Christiansborg
    1240 København K
    Behov for klar dansk holdning til ammoniakreduktionskrav
    Miljøministerens manglende forbehold i EU for de danske ammoniakreduktionsmål og fortsat uklar-
    hed om den danske regerings holdning til reduktionsmålene er stærkt bekymrende. Som Landbrug
    & Fødevarer tidligere har redegjort for overfor udvalgene, vil et krav om 24 % reduktion af ammoni-
    ak i 2020 have vidtrækkende konsekvenser for det danske fødevareerhverv.
    Vi er fortsat helt uforstående over for forløbet af den proces, som i 2012 førte til, at Danmark bandt
    sig til et forslag om et reduktionsmål i Gøteborgprotokollen på 24 % for ammoniak, når det på det
    tidspunkt må have stået helt klart, at det øvrige EU var meget langt fra det ambitionsniveau. Land-
    brug & Fødevarer skal derfor endnu engang opfordre Folketinget til at arbejde for, at Danmark ikke
    ratificerer Gøteborgprotokollen med de nuværende reduktionsmål.
    Udtalelserne fra Kommissionen om, at Danmark ikke har mulighed for at trække sig fra reduktions-
    målet på 24 % i 2020, må afvises. Gøteborgprotokollen rummer mulighed for at revurdere landenes
    reduktionsforpligtelser. Hvis ikke der kan opnås enighed om, at reduktionsmålet for Danmark redu-
    ceres væsentligt, kan Danmark i sidste ende undlade at ratificere protokollen.
    Ministeren retter i Børsen den 25. juni en kritik mod Landbrug & Fødevarer for bl.a. at have cirkule-
    ret citater fra hendes fremlæggelse og svar på Europaudvalgsmødet den 4. juni, som i følge mini-
    steren er taget ud af sammenhængen. Vi vil gerne overfor udvalgene præcisere, at det vi har cirku-
    leret, er ministerens talepapir fra rådsmødet og to dokumenter med referater fra udvalgsmødet og
    rådsmødet, som vedrører forbeholdene. Vi hævder ikke, at de to sidstnævnte dokumenter er fuld-
    stændige afskrifter af ministerens udtalelser. Citaterne vedrører de passager, som handler om
    forbeholdene, og der er citeret præcist og loyalt og med tydelig kildehenvisning.
    Vi er ikke enige med miljøministeren, når hun mener, at det er for tidligt i processen at tage forbe-
    hold for konkrete dele af NEC direktivet. Tværtimod mener vi, at Danmark mister politisk manøvre-
    rum i de kommende forhandlinger, hvis ikke der tages forbehold tidligt i processen. Derfor er det
    ærgerligt, at ministeren på rådsmødet den 12. juni ikke benyttede lejligheden til at sende et tydeligt
    og stærkt signal om, at de foreslåede reduktionskrav er uacceptable og til skade for Danmark kon-
    kurrenceevne, og for øvrigt går langt ud over EU’s generelle ambitionsniveau. Da det er grænse-
    overskridende forurening, er det den samlede reduktion i EU, som er væsentlig. Det betyder meget
    lidt for miljøet i EU, at små bidragsydere som Danmark (Danmark står for 2 % af EUs ammoniak-
    emission) reducerer meget. Resultatet af ambitiøs dansk enegang på dette område risikerer at føre
    til øget ammoniakudledning, fordi produktionen flytter til lande med langt lavere miljø- og klimaef-
    fektivitet.
    Europaudvalget 2013
    KOM (2013) 0920 Bilag 5
    Offentligt
    Side 2 af 2
    Politisk begrundes høje danske ambitioner på miljøområdet ofte med, at det skal bruges til at pres-
    se andre lande til skrappere miljøkrav. Dette er tydeligvis mislykkedes mht. ammoniak, da EU’s
    samlede reduktionsmål i 2020 kun er 6 % mod Danmarks 24 %, og det mangler derfor at blive
    demonstreret i praksis, at høje danske miljøkrav gør noget særligt indtryk på andre lande. Den
    manglende konvergens i EU landendes reduktionsforpligtelser skader Danmarks konkurrenceevne
    og bremser væksten i erhvervet. Det er meget svært at se, hvordan regeringens egne ambitioner
    fra vækstplan for fødevarer, hvor produktion af fødevarer også i fremtiden skal spille en nøglerolle
    som vækstmotor, kan indfries med de rammevilkår på miljøområdet, som Danmark med Gøteborg-
    protokollen er ved at pålægge sig selv.
    Ansvaret for, at de 24 % i sin tid blev meldt ud fra Danmark, ligger udelukkende i Miljøministeriet.
    Derfor vil vi på det kraftigste opfordre Folketinget til at presse på overfor ministeren for at få et
    tilfredsstillende resultat af hensyn til Europas miljø og sundhed samt fødevareerhvervet i
    Danmark.
    Det er efter min vurdering meget beklageligt, at vi skal bruge så mange kræfter på at overvåge og
    problematisere denne sag. L&F vil langt hellere indgå i et forpligtende partnerskab med regeringen
    og Folkertinget, hvor vi sammen kan sætte fokus på vækstdagsordenen og opfølgningen på Natur-
    og Landbrugskommissionen og Vækstplanen for Fødevarer. Det vil være fremadrettet politik til
    gavn for både Danmark og erhvervslivet.
    Med venlig hilsen
    Martin Merrild
    Formand