Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 77

    https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b77/bilag/2/3006279.pdf

    Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. april 2025
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at etablere et nationalt akutberedskab
    [af Mike Villa Fonseca (UFG)]
    1. Indstillinger
    <>
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
    i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne,
    Socialistisk Folkeparti og Moderaterne
    Et flertal bestående af regeringen (S, V og M) og (DD og
    SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
    Det er afgørende at have et velfungerende akutberedskab
    i hele Danmark. Flertallet anerkender derfor ambitionen om,
    at der skal være lighed i adgang til sundhedstilbud på tværs
    af landet, også på det præhospitale område, og at indfrielsen
    af denne ambition kræver politisk fokus.
    Flertallet henviser til, at der netop er indgået en bred
    politisk aftale om en sundhedsreform, som skal være med til
    at reducere ulighed i sundhed til gavn for patienterne.
    Reformen fastlægger organiseringen af det fremtidige
    sundhedsvæsen, herunder det præhospitale område, som
    med aftalen fortsat skal være forankret i de enkelte regio-
    ner. Den regionale forankring sikrer, at den præhospitale
    indsats tager hensyn til lokale forhold, herunder en tæt kob-
    ling og sammenhæng til driften og organiseringen af de øv-
    rige akutte sundhedstilbud. For lighed i sundhed forudsætter,
    at der tages højde for, at der kan være behov for forskellige
    løsninger, som svarer til lokale, regionale forhold.
    I samme reform er det aftalt, at regionerne som led i
    den nationale sundhedsplan forpligtes til at efterleve mål for
    den akutte sundhedsindsats på tværs af landet. Målene skal
    understøtte, at patienter oplever en ensartet kvalitet i tilbud-
    dene i den akutte sundhedsindsats på tværs af landet. Flertal-
    let noterer sig i den forbindelse også, at Sundhedsstyrelsen
    i 2020 kom med anbefalinger til organisering af den akutte
    sundhedsindsats og driften og udviklingen af den præhospi-
    tale indsats.
    Desuden har regionerne på udvalgte områder af den præ-
    hospitale indsats fællesregional/national koordinering inden
    for det præhospitale område for at sikre hurtigst mulig hjælp
    til borgerne og sikre en effektiv ressourceudnyttelse på tværs
    af regionsgrænser. Det gælder bl.a. ift. akutlægehelikopter-
    ordningen, den regionale uddannelse for sundhedsfaglige
    visitatorer og det fælles visitationsværktøj.
    Flertallet noterer sig endelig, at regionerne har oplyst,
    at de løbende vurderer, om der er indsatser, hvor der er po-
    tentiale ved fællesregionale løsninger. Senest har regionerne
    eksempelvis indkøbt og er ved at implementere en fælles
    it-platform, som vil gøre det muligt for vagtcentralerne i re-
    gionerne at se akutberedskaber i andre regioner og udveksle
    opgaver som led i arbejdet med at sikre hurtigst mulig re-
    spons til borgerne og udnytte ressourcerne effektivt på tværs
    af landet. Flertallet finder det positivt, at der er et løbende
    fokus på fællesregionale løsninger på de områder, hvor der
    er relevant og skaber værdi.
    Flertallet kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-
    slaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024
    og var til 1. behandling den 28. februar 2025. Beslutnings-
    Til beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2024-25
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 77 - Bilag 2
    Sundhedsudvalget 2024-25
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Sundhedsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Lea Wermelin (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S)
    Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) Rasmus Horn Langhoff (S) nfmd. Sara Emil Baaring (S)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
    Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA)
    Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Karsten Filsø (SF) Peder Hvelplund (EL)
    Stinus Lindgreen (RV) Karin Liltorp (ALT)
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2