L 168 - svar på spm. 2 om teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at den del af lovforslaget, der vedrører solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v., udskilles i et selvstændigt lovforslag

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 2 - L168.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l168/spm/2/svar/2130832/3006262.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
14-04-2025
J nr. 2024 - 1089
Akt-id 612902
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF L 168 – spm. 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 2, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mads Fuglede (DD).
Spørgsmål 2
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsfor-
slag, som sikrer, at den del af lovforslaget, der vedrører solcelleanlæg på er-
hvervsbygninger m.v., udskilles i et selvstændigt lovforslag?
Svar
Jeg vil gerne imødekomme spørgeren og yde teknisk bistand til at dele lov-
forslaget op i to lovforslag således, at delen i lovforslaget, der vedrører solcelle-
anlæg på erhvervsbygningen m.v., udskilles i et selvstændigt lovforslag jf. ved-
lagte ændringsforslag.
Jeg kan desuden støtte ændringsforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 168 - endeligt svar på spørgsmål 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


KEFM - Ændringsforslag - L168.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l168/spm/2/svar/2130832/3006263.pdf

Til lovforslag nr. L 168
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af [udvalget]:
Til titlen
1) I fodnoten til lovforslagets titel ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014« til: »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2024/52/EU af 16. april 2014«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 1
2) I den under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 10, indsættes før »omkostninger ved administration«:
»myndighedernes«.]
[Præcisering]
3) I den under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 11, indsættes efter »øvrige omkostninger og
administration forbundet med ordningen for erstatningsnatur«: », regler om klageadgang,
klageberettigede, klageinstans og klagefrist for afgørelser om gebyrbetaling for
erstatningsnatur «
[Ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om klageadgang,
klageberettigede, klageinstans og klagefrist for afgørelser om gebyrbetaling for
erstatningsnatur i fremskyndelsesområder.]
4) Efter nr. 13 indsættes:
»14. I § 43 b, stk. 7, § 43 c, stk. 6, og § 43 d, stk. 4, ændres »§ 58, nr. 3« til: »§ 58, nr. 4«
[Konsekvensrettelse af, at § 58 ændres med det fremsatte lovforslags § 1, nr. 13]
Til § 5
5) I den foreslåede stk. 2 ændres »§ 3, stk. 11, træder i kraft den 21. maj 2025.« til: »§ 1, nr.
1, træder i kraft den 21. maj 2025.«
[Lovteknisk ændring]
6) I den foreslåede stk. 3 ændres »lov om offentlige veje § 17 h, stk. 6, og jernbaneloven § 38
h, stk. 6« til: »§ 17 h, stk. 6, i lov om offentlige veje m.v. og § 38 h, stk. 6, i jernbaneloven«
Offentligt
L 168 - endeligt svar på spørgsmål 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Ændringsforslaget vil ikke medføre nogen
materielle ændringer af bestemmelsens indhold.
Til nr. 2
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres således, at det fremgår, at gebyrfinansiering
omfatter myndighedernes omkostninger ved administration i forhold til screeningsproces.
Ændringsforslaget vil ikke medføre nogen materielle ændringer af bestemmelsens indhold.
Til nr. 3
Som følge af, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 3, nr. 11, i det fremsatte
lovforslag ikke indeholder hjemmel til, at der kan fastsættes klageregler for afgørelser om
gebyrbetaling for erstatningsnatur, foreslås det, at det tilføjes i bemyndigelsesbestemmelsen,
at ministeren for grøn trepart kan fastsætte sådanne regler efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Med den foreslåede ændring i den under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 11, bemyndiges ministeren
for grøn trepart til at fastsætte regler om klageadgang, klageberettigede, klageinstans og
klagefrist for afgørelser om gebyrbetaling for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om, at ejere af
projekter, der omfatter etablering af anlæg for vedvarende energi eller net- og
lagringsinfrastruktur i områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller
fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur, skal kunne påklage afgørelser om
gebyrbetaling for erstatningsnatur vedr. deres projekt til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det
er desuden hensigten, at en klage ikke skal have opsættende virkning, således at det
pågældende projekt kan fortsætte, uafhængigt af klageprocessen.
Ændringen har til formål at sikre projektejernes rettigheder i forbindelse med etablering af
projekter, der omfatter etablering af anlæg for vedvarende energi eller net- og
lagringsinfrastruktur i områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller
fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur.
Til nr. 4
Som følge af at der i det fremsatte lovforslag i § 58 indsættes et nyt nummer,
konsekvensrettes alle henvisninger til denne bestemmelse. Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse uden substantielt indhold.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Som følge af denne ændring vil begge
bemyndigelseshjemler til opkrævning af gebyrer i lovforslagets § 1, nr. 1, træde i kraft den
21. maj 2025. Den 21. maj 2025 er implementeringsfristen for medlemsstaterne efter VEIII-
direktivet, for så vidt angår de opgaver, som gebyrbetalingerne knytter sig til.
Til nr. 6
Det foreslås at lave en sproglig ændring i henvisningen til de to love.


Bilag til svar på spm. 2 - Ændringsforslag om opsplitning - L168.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l168/spm/2/svar/2130832/3011365.pdf