Orientering om høring af ændringer af Fjernvarmepuljens bekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:

    Bilag 1 21. maj - Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/bilag/216/3006061.pdf

    Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende
    udrulning af fjernvarmedistributionsnet1)
    I medfør af tekstanmærkning nr. 129 ad 29.24.32 til § 29 på finansloven for finansåret 2025
    fastsættes:
    Formål og anvendelsesområde
    § 1. Energistyrelsen kan efter ansøgning fra fjernvarmevirksomheder yde tilskud til projekter
    vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet med henblik på at konvertere
    varmeforbrugere til fjernvarmeforsyning.
    Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for den bevillingsmæssige ramme afsat på finansloven.
    Energistyrelsen offentliggør den årlige beløbsmæssige ramme.
    Stk. 3. Tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet udgør
    statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
    Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning nr.
    651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
    henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende
    2014, nr. L 187, s. 1, og administreres i overensstemmelse hermed.
    Definitioner
    § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
    1) Arbejdets påbegyndelse: Enten påbegyndelsen af etablerings- eller anlægsarbejdet i
    forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr
    eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der
    indtræffer først.
    2) Driftsoverskud: Forskellen mellem de diskonterede indtægter og de diskonterede
    driftsudgifter i investeringens relevante levetid, hvis denne forskel er positiv.
    Driftsomkostningerne omfatter udgifter til personale, materialer, udliciterede tjenester,
    kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje og administration, men ikke afskrivninger og
    finansieringsomkostninger, hvis disse dækkes af investeringsstøtte. Ved diskontering af
    indtægter og driftsudgifter med en passende diskonteringssats åbnes der mulighed for et
    rimeligt overskud.
    3) Energieffektiv fjernvarme: Fjernvarmesystemer, som anvender mindst 50 % vedvarende
    energi, 50 % spildvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af sådan energi og
    varme, jf. direktiv 2012/27/EU, artikel 2, nr. 41. Definitionen omfatter varmeproduktionsanlæg
    og det net med tilknyttede faciliteter, der er nødvendigt for at distribuere varme fra
    produktionsenhederne til kundens lokaler.
    4) Fjernvarmevirksomhed: Virksomhed, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg
    omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, og som leverer varme til varmeforbrugere.
    5) Investeringens relevante levetid: Defineret som den maksimale afskrivningsperiode for
    rørledninger og dertilhørende ventiler til transmission og distribution af opvarmet vand, damp
    eller gas bortset fra naturgas, jf. Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger,
    henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af
    indskudskapital.
    6) Konvertering: Etableringen af en ny stikledning hos en varmeforbruger, der overgår til
    fjernvarmeforsyning.
    Offentligt
    KEF Alm.del - Bilag 216
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
    7) Krav om tilbagebetaling af støtte: Støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere
    afgørelse eller beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, og som
    derfor skal tilbagebetales.
    8) Kriseramt: Som defineret i artikel 2, nr. 18, i den generelle gruppefritagelsesforordning.
    9) Minimumstilslutning: Antal konverteringer i projektområdet, der inklusiv tilskud fra
    fjernvarmepuljen, medfører balance i de tilbagediskonterede selskabsøkonomiske indtægter og
    udgifter over levetiden på konverteringsprojektets investeringer.
    10) Modtagergruppe: Hvilken type tilskudsmodtager fjernvarmevirksomheden er. Som
    defineret i vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Fjernvarmevirksomheden kan være én af
    følgende:
    a) Modtagergruppe 1: Stat.
    b) Modtagergruppe 2: Kommune og regioner. Omfatter alle kommuner og regioner samt alle
    kommunale henholdsvis regionale organisationer og selskaber m.v., herunder kommunale
    fællesskaber oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse.
    c) Modtagergruppe 3: Store og mellemstore fjernvarmevirksomheder, der falder uden for
    modtagergruppe 1 og 2, og som beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning
    og/eller årlige samlede balance overstiger 10 mio. EUR.
    d) Modtagergruppe 4: Alle fjernvarmevirksomheder, der falder uden for modtagergruppe 1,
    2 og 3.
    11) Revisionsinstruks: Energistyrelsens revisionsinstruks, der fremsendes til tilsagnsmodtager
    på tilsagnstidspunktet.
    12) Varmeforbruger: Alle, der anvender olie- eller naturgasfyr til rumopvarmning.
    Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet
    § 3. Energistyrelsen kan yde tilskud til projekter for udrulning af fjernvarmedistributionsnet, jf.
    § 1, med op til 20.000 kr. pr. konverteret varmeforbruger, dog maksimalt svarende til projektets
    støtteberettigede omkostninger, jf. stk. 5.
    Stk. 2. Der kan ydes tilskud op til det antal konverteringer af varmeforbrugere i projektområdet,
    der svarer til minimumstilslutningen på ansøgningstidspunktet.
    Stk. 3. Ved beregningen af de støtteberettigede omkostninger skal et driftsoverskud, jf. § 6, stk.
    2, nr. 3, fratrækkes.
    Stk. 4. Den samlede støtte pr. fjernvarmevirksomhed pr. projekt kan ikke udgøre mere end 20
    mio. EUR.
    Stk. 5. De støtteberettigede omkostninger er de investeringsomkostninger, der er direkte
    nødvendige for projekter vedrørende udrulning af et fjernvarmedistributionsnet, og kan bl.a.
    omfatte
    1) transmissions-, distributions- og stikledninger,
    2) veksler- og pumpestationer,
    3) gravearbejde,
    4) styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO-anlæg),
    5) øvrige anlægskomponenter til fjernvarmedistributionsnettet og
    6) entreprenørydelser.
    Stk. 6. Omkostningerne opgøres eksklusiv merværdiafgifter (moms), som ikke bæres endeligt af
    tilskudsmodtager. Ved opgørelse af de støtteberettigede omkostninger modregnes opnåede eller
    forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende.
    Stk. 7. De støtteberettigede omkostninger kan ikke omfatte bl.a.
    1) arbejde, som udføres af indehavere eller ansatte i den fjernvarmevirksomhed, der modtager
    tilskud, med mindre særlige forhold taler herfor, eller
    2) omkostninger, som er afholdt, inden Energistyrelsen har givet tilsagn om tilskud, jf. § 2, nr. 1.
    Dette inkluderer nødvendige forarbejder og omkostninger relateret til udarbejdelse af
    ansøgningen.
    Stk. 8. Vedrører et projekt både støtteberettigede og ikke-støtteberettigede omkostninger, kan
    Energistyrelsen kun yde tilskud i forhold til den forholdsmæssige del af de samlede omkostninger,
    der udgør de støtteberettigede omkostninger.
    Stk. 9. Det er ikke muligt at kombinere tilskuddet med anden støtte til de samme
    støtteberettigede omkostninger.
    Tilsagn om tilskud
    § 4. Energistyrelsen kan efter ansøgning meddele tilsagn om tilskud. Tilskudsgrundlaget
    opgøres på baggrund af de støtteberettigede omkostninger, jf. § 3.
    § 5. Der er følgende betingelser for at få tilsagn om tilskud:
    1) Der sker ved projektet vedrørende udrulningen konvertering af varmeforbrugere til
    fjernvarme i Danmark.
    2) Det fjernvarmesystem, som projektet vedrører, udgør energieffektiv fjernvarme.
    3) Projektet finansieres ikke af indskudskapital.
    4) Der er opnået en kommunal godkendelse af et projekt for udrulning af
    fjernvarmedistributionsnet i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
    godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget skal indeholde
    en beregning af minimumstilslutningen. Den kommunale projektgodkendelse skal være
    a) betinget af tilsagn om tilskud, jf. § 4. Ved betinget tilsagn forstås, at der ikke er givet en
    endelig godkendelse, og at der ikke er indtrådt forsyningspligt, eller
    b) med vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis der ikke opnås tilsagn om tilskud, jf. § 4,
    og med angivelse af, at der ikke er indtrådt forsyningspligt, før der opnås tilsagn om tilskud.
    5) Projektet for udrulning ville ikke blive gennemført uden tilskud, jf. § 4.
    6) Projektet har en forventet gennemførselstid på maksimalt 5 år fra modtagelsen af tilsagn.
    7) Arbejdet er ikke påbegyndt, jf. § 2, nr. 1, inden opnåelse af tilsagn om tilskud.
    8) Fjernvarmevirksomheden er ikke forpligtet til at gennemføre projektet efter anden
    lovgivning, herunder projekter, der sikrer, at fjernvarmevirksomheden efterkommer EU-
    standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de ikke er trådt i kraft.
    9) Fjernvarmevirksomheden var ikke kriseramt den 31. december 2019, jf. § 2, nr. 8, og har
    afgivet erklæring herom.
    10) Fjernvarmevirksomheden har efterkommet ethvert eventuelt krav om tilbagebetaling af
    støtte, jf. § 2, nr. 7, og har afgivet erklæring herom.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for tilsagn om tilskud.
    Ansøgning om tilsagn
    § 6. Ansøgningen om tilsagn om tilskud indsendes via ansøgningsportal på Energistyrelsens
    hjemmeside. Ansøgningen skal indeholde
    1) et ansøgningsskema, som er udfyldt fyldestgørende,
    2) dokumentation for ansøgers tegningsret,
    3) fjernvarmevirksomhedens navn og angivelse af modtagergruppe, jf. § 2, nr. 10,
    4) en varmeproduktionsopgørelse for projektområdet,
    5) projektforslaget for fjernvarmeudrulningen, herunder en beregning af
    minimumstilslutningen,
    6) dokumentation for, at den kommunale godkendelse af projektforslaget er i
    overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 4,
    7) dokumentation for projektets områdeafgrænsning,
    8) dokumentation for tilstedeværelsen af varmeforbrugere, jf. § 2, nr. 12, inden for projektets
    områdeafgrænsning,
    9) et projektbudget vedlagt indhentede tilbud eller lignende dokumentation for
    omkostningerne, herunder en opgørelse af de støtteberettigede omkostninger og oplysninger
    om eventuelle forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende,
    10) en redegørelse for projektets planlægningsstadium og en tidsplan for projektets
    gennemførelse, herunder start- og slutdato, og
    11) eventuelt andre oplysninger, som kan have betydning for Energistyrelsens vurdering af
    ansøgningen.
    Stk. 2. Ansøger er forpligtet til, så snart det er indtruffet eller fra det tidspunkt, hvor
    støttemodtageren bliver bekendt med det, at underrette Energistyrelsen om ethvert forhold,
    1) der har betydning for retten til at opnå tilsagn om tilskud, jf. § 5,
    2) der har betydning for retten til at modtage tilskud samt for fastsættelsen af størrelsen og
    varigheden af tilskuddet, herunder såfremt fjernvarmevirksomheden opnår anden støtte til
    dækning af de samme støtteberettigede omkostninger, eller
    3) hvor fjernvarmevirksomheden, efter en ændring af prisbestemmelserne i
    varmeforsyningslovens kapitel 4, måtte udnytte en mulighed for at generere et driftsoverskud,
    i investeringens relevante levetid.
    Stk. 3. Energistyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
    § 7. Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager
    dem. Energistyrelsen reserverer tilskudsmidler til tilsagn i den rækkefølge ansøgninger modtages.
    Energistyrelsen kan meddele tilsagn om tilskud inden for de midler, der er til rådighed for hvert af
    årene i tilskudsperioden, jf. § 1, stk. 2.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan meddele afslag på tilsagn, bl.a. hvis
    1) betingelserne ikke er opfyldt, jf. § 5,
    2) der ikke er midler til rådighed, jf. § 1, stk. 2, eller
    3) det indsendte ansøgningsmateriale er åbenlyst mangelfuldt.
    § 8. Energistyrelsen vurderer tilskudsgrundlaget på baggrund af de i ansøgningen opgjorte
    støtteberettigede omkostninger samt på baggrund af det beregnede antal konverteringer, der
    udgør minimumstilslutningen og antallet af varmeforbrugere i projektområdet, jf. § 3.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan nedsætte tilskudsgrundlaget, bl.a. hvis Energistyrelsen vurderer, at
    1) de oplyste omkostninger vurderes at være sat for højt,
    2) der er medtaget omkostninger af et urimeligt omfang,
    3) der er medtaget omkostninger, som skønnes at omfatte aktiviteter uden betydning for
    projektet, eller
    4) der ikke er sket modregning af forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende, jf. §
    3, stk. 6.
    Udbetaling af tilskud
    § 9. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes til Energistyrelsen senest 60 dage efter
    projektets afslutning, jf. dog § 12, stk. 1.
    Stk. 2. Anmodningen skal indsendes via en ansøgningsportal på Energistyrelsens hjemmeside.
    Stk. 3. Følgende skal indsendes til Energistyrelsen for udbetaling af tilskud:
    1) Dokumentation for, at projektet er gennemført som godkendt i tilsagnet, jf. § 4.
    2) Dokumentation for, at varmeforbrugerne er konverteret til fjernvarme.
    3) Slutrapport og projektregnskab.
    4) For fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 2 eller 3, jf. § 2, nr. 10, litra b eller c, en
    a) ledelseserklæring ledsaget af en liste over regnskabsbilagene, såfremt tilsagnet er på 1
    mio. kr. og derunder, eller
    b) revisorerklæring og et revisionsprotokollat, jf. Energistyrelsens revisionsinstruks,
    såfremt tilsagnet er over 1 mio. kr.
    5) For fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 4, jf. § 2, nr. 10, litra d, en
    a) ledelseserklæring ledsaget af en liste over regnskabsbilagene, såfremt tilsagnet er på
    250.000 kr. og derunder, eller

    såfremt tilsagnet er over 250.000 kr.
    6) Dokumentation for, at betingelser for tilsagnet og øvrige fastsatte vilkår er opfyldt.
    7) Fyldestgørende udbetalingsanmodning, opgørelse over betalte støtteberettigede
    omkostninger og dokumentation herfor.
    8) Dokumentation for, at tilskudsberettigede aktiviteter kun udføres eller leveres af
    momsregistrerede virksomheder, jf. dog stk. 4.
    9) Dokumentation for, at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til det
    tilskudsberettigede projekt er indhentet.
    10) Dokumentation for, at fjernvarmevirksomheden har efterkommet ethvert eventuelt krav
    om tilbagebetaling af støtte, jf. § 2, nr. 7.
    11) Dokumentation for, at fjernvarmevirksomheden årligt har fremsendt statusrapport.
    Stk. 4. Energistyrelsen kan fravige betingelsen i stk. 3, nr. 8, når de tilskudsberettigede
    aktiviteter er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).
    Stk. 5. Tilskuddet udbetales, når Energistyrelsen har vurderet, om det færdige projekt opfylder
    det i tilsagnet anførte, herunder eventuelle tilknyttede vilkår, jf. § 5, stk. 2.
    § 10. Tilskudsmodtager skal påføre regnskabsbilagene følgende oplysninger:
    1) Fjernvarmevirksomhed, hvilket CVR-nummer, og hvilke adresser eller geografisk område
    arbejdet vedrører.
    2) Hvilken aktivitet, der er udført i det støtteberettigede projekt.
    3) Fakturadato.
    4) Start- og slutdato for aktiviteten.
    5) Den udførende virksomheds CVR-nummer.
    Stk. 2. Dækker et regnskabsbilag både over tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede
    aktiviteter, skal det fremgå hvilke dele af regnskabsbilaget, der vedrører henholdsvis de
    tilskudsberettigede og de ikke-tilskudsberettigede aktiviteter.
    Stk. 3. Energistyrelsen kan altid forlange at få originale regnskabsbilag forevist.
    § 11. Det endelige tilskud beregnes på baggrund af de faktisk afholdte støtteberettigede
    omkostninger.
    Stk. 2. Er de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger lavere end det i tilsagnet opgjorte
    tilskudsgrundlag, jf. § 8, nedjusteres tilskuddet således, at støtteintensiteten svarer til de faktiske
    afholdte støtteberettigede omkostninger.
    Stk. 3. Er de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger højere end det i tilsagnet opgjorte
    tilskudsgrundlag, jf. § 8, fastholdes tilskuddet således, at støttebeløbet svarer til det i tilsagnet
    angivne.
    § 12. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning forlænge fristen for anmodning
    om udbetaling af tilskud, jf. § 9, stk. 1.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at tilskud vedrørende
    omkostninger til udførte aktiviteter udbetales helt eller delvist, selv om fjernvarmevirksomheden
    ikke har gennemført projektet, som forudsat i tilsagnet. Ved vurderingen af anmodningen lægges
    vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, at
    væsentlige dele af projektet er gennemført, eller at en fuldstændig gennemførelse ville være
    forbundet med betydelige vanskeligheder.
    Stk. 3. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig anmodning tillade, at en ny
    tilskudsberettiget ejer eller driftsansvarlig indtræder i et allerede meddelt tilsagn i stedet for den
    oprindelige tilsagnsmodtager, også selvom projektet er påbegyndt. Anmodningen skal være
    underskrevet af såvel overdrager og erhverver af fjernvarmevirksomheden, som projektet
    tilhører.
    § 13. Tilskuddet udbetales til tilskudsmodtagers NemKonto.
    Bortfald, annullering og tilbagebetaling af tilskud
    § 14. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald eller annullering af
    tilsagn om tilskud og hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, hvis
    1) fjernvarmevirksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet
    oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
    2) betingelserne for tilsagn eller udbetaling ikke er opfyldt,
    3) projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet om tilskud, eller det i tilsagnet
    forventede gennemførselstidspunkt er overskredet, jf. dog § 12,
    4) fristen for indsendelse af udbetalingsanmodning overskrides,
    5) arbejdet er påbegyndt inden opnåelse af tilsagn om tilskud, jf. § 2, nr. 1,
    6) fjernvarmevirksomheden ikke opfylder de i tilsagnet og bekendtgørelsen fastsatte vilkår og
    betingelser,
    7) fjernvarmevirksomheden på anmodning fra Energistyrelsen undlader at afgive oplysninger,
    der har betydning for udbetaling af tilskuddet, eller
    8) tildeling og/eller udbetaling af tilskud er i strid med den generelle
    gruppefritagelsesforordning.
    Stk. 2. Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det
    skyldige beløb ikke, tillægges renter efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 5 i
    lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
    Kontrol
    § 15. Energistyrelsen kan foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af ansøgninger om
    udbetalinger og afsluttede sager om tilskud.
    Stk. 2. Enhver, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter
    anmodning fra Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for Energistyrelsens
    kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes.
    Dispensation
    § 16. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen.
    Klage
    § 17. Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan påklages til Energiklagenævnet, og kan
    ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse
    kan først indbringes for domstolene, når Energiklagenævnets afgørelse foreligger.
    Stk. 2. Klager over afgørelser efter stk. 1, skal indgives skriftligt til Energiklagenævnet inden 4
    uger efter, at afgørelsen er meddelt.
    Ikrafttræden
    § 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2025.
    Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1210 af 25. november 2024om tilskud til projekter vedrørende
    udrulning af fjernvarmedistributionsnet ophæves.
    Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den
    Lars Aagaard
    / Iben Møller Søndergård
    Officielle noter
    1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om
    ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-
    Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og
    om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 125 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
    direktiv 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og
    direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
    (EU) 2015/652.
    
    Bilag 2 1. juli - Udkast til ændret bekendtgørelse for Fjernvarmepuljen.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/bilag/216/3006062.pdf

    Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende
    udrulning af fjernvarmedistributionsnet1)
    I medfør af tekstanmærkning nr. 129 ad 29.24.32 til § 29 på finansloven for finansåret 2025
    fastsættes:
    Formål og anvendelsesområde
    § 1. Energistyrelsen kan efter ansøgning fra fjernvarmevirksomheder yde tilskud til projekter
    vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet med henblik på at konvertere
    varmeforbrugere til fjernvarmeforsyning.
    Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for den bevillingsmæssige ramme afsat på finansloven.
    Energistyrelsen offentliggør den årlige beløbsmæssige ramme.
    Stk. 3. Tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet udgør
    statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
    Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning nr.
    651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
    henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende
    2014, nr. L 187, s. 1, og administreres i overensstemmelse hermed.
    Definitioner
    § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
    1) Arbejdets påbegyndelse: Enten påbegyndelsen af etablerings- eller anlægsarbejdet i
    forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr
    eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der
    indtræffer først.
    2) Driftsoverskud: Forskellen mellem de diskonterede indtægter og de diskonterede
    driftsudgifter i investeringens relevante levetid, hvis denne forskel er positiv.
    Driftsomkostningerne omfatter udgifter til personale, materialer, udliciterede tjenester,
    kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje og administration, men ikke afskrivninger og
    finansieringsomkostninger, hvis disse dækkes af investeringsstøtte. Ved diskontering af
    indtægter og driftsudgifter med en passende diskonteringssats åbnes der mulighed for et
    rimeligt overskud.
    3) Energieffektiv fjernvarme: Fjernvarmesystemer, som anvender mindst 50 % vedvarende
    energi, 50 % spildvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af sådan energi og
    varme, jf. direktiv 2012/27/EU, artikel 2, nr. 41. Definitionen omfatter varmeproduktionsanlæg
    og det net med tilknyttede faciliteter, der er nødvendigt for at distribuere varme fra
    produktionsenhederne til kundens lokaler.
    4) Fjernvarmevirksomhed: Virksomhed, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg
    omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, og som leverer varme til varmeforbrugere.
    5) Investeringens relevante levetid: Defineret som den maksimale afskrivningsperiode for
    rørledninger og dertilhørende ventiler til transmission og distribution af opvarmet vand, damp
    eller gas bortset fra naturgas, jf. Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger,
    henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af
    indskudskapital.
    Offentligt
    KEF Alm.del - Bilag 216
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
    6) Konvertering: Etableringen af en ny stikledning eller forgrening på ydersiden af bygningen
    der skal forsyne en fjernvarmeunit hos en varmeforbruger, jf. nr. 12, der overgår til
    fjernvarmeforsyning.
    7) Krav om tilbagebetaling af støtte: Støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere
    afgørelse eller beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, og som
    derfor skal tilbagebetales.
    8) Kriseramt: Som defineret i artikel 2, nr. 18, i den generelle gruppefritagelsesforordning.
    9) Minimumstilslutning: Antal konverteringer i projektområdet, der inklusiv tilskud fra
    fjernvarmepuljen, medfører balance i de tilbagediskonterede selskabsøkonomiske indtægter og
    udgifter over levetiden på konverteringsprojektets investeringer.
    10) Modtagergruppe: Hvilken type tilskudsmodtager fjernvarmevirksomheden er. Som
    defineret i vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Fjernvarmevirksomheden kan være én af
    følgende:
    a) Modtagergruppe 1: Stat.
    b) Modtagergruppe 2: Kommune og regioner. Omfatter alle kommuner og regioner samt alle
    kommunale henholdsvis regionale organisationer og selskaber m.v., herunder kommunale
    fællesskaber oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse.
    c) Modtagergruppe 3: Store og mellemstore fjernvarmevirksomheder, der falder uden for
    modtagergruppe 1 og 2, og som beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning
    og/eller årlige samlede balance overstiger 10 mio. EUR.
    d) Modtagergruppe 4: Alle fjernvarmevirksomheder, der falder uden for modtagergruppe 1,
    2 og 3.
    11) Revisionsinstruks: Energistyrelsens revisionsinstruks, der fremsendes til tilsagnsmodtager
    på tilsagnstidspunktet.
    12) Varmeforbruger: Alle, der anvender olie- eller naturgasfyr til rumopvarmning.
    Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet
    § 3. Energistyrelsen kan yde tilskud til projekter for udrulning af fjernvarmedistributionsnet, jf.
    § 1, med op til 20.000 kr. pr. konverteret varmeforbruger, dog maksimalt svarende til projektets
    støtteberettigede omkostninger, jf. stk. 5.
    Stk. 2. Der kan ydes tilskud op til det antal konverteringer af varmeforbrugere i projektområdet,
    der svarer til minimumstilslutningen på ansøgningstidspunktet.
    Stk. 3. Ved beregningen af de støtteberettigede omkostninger skal et driftsoverskud, jf. § 6, stk.
    2, nr. 3, fratrækkes.
    Stk. 4. Den samlede støtte pr. fjernvarmevirksomhed pr. projekt kan ikke udgøre mere end 20
    mio. EUR.
    Stk. 5. De støtteberettigede omkostninger er de investeringsomkostninger, der er direkte
    nødvendige for projekter vedrørende udrulning af et fjernvarmedistributionsnet, og kan bl.a.
    omfatte
    1) transmissions-, distributions- og stikledninger,
    2) veksler- og pumpestationer,
    3) gravearbejde,
    4) styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO-anlæg),
    5) øvrige anlægskomponenter til fjernvarmedistributionsnettet og
    6) entreprenørydelser.
    Stk. 6. Omkostningerne opgøres eksklusiv merværdiafgifter (moms), som ikke bæres endeligt af
    tilskudsmodtager. Ved opgørelse af de støtteberettigede omkostninger modregnes opnåede eller
    forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende.
    Stk. 7. De støtteberettigede omkostninger kan ikke omfatte bl.a.
    1) arbejde, som udføres af indehavere eller ansatte i den fjernvarmevirksomhed, der modtager
    tilskud, med mindre særlige forhold taler herfor, eller
    2) omkostninger, som er afholdt, inden Energistyrelsen har givet tilsagn om tilskud, jf. § 2, nr. 1.
    Dette inkluderer nødvendige forarbejder og omkostninger relateret til udarbejdelse af
    ansøgningen.
    Stk. 8. Vedrører et projekt både støtteberettigede og ikke-støtteberettigede omkostninger, kan
    Energistyrelsen kun yde tilskud i forhold til den forholdsmæssige del af de samlede omkostninger,
    der udgør de støtteberettigede omkostninger.
    Stk. 9. Det er ikke muligt at kombinere tilskuddet med anden støtte til de samme
    støtteberettigede omkostninger.
    Tilsagn om tilskud
    § 4. Energistyrelsen kan efter ansøgning meddele tilsagn om tilskud. Energistyrelsen træffer
    afgørelse om ansøgninger om tilsagn om tilskud jf. § 1, stk. 1-2. Tilskudsgrundlaget opgøres på
    baggrund af de støtteberettigede omkostninger, jf. § 3.
    § 5. Der er følgende betingelser for at få tilsagn om tilskud:
    1) Der sker ved projektet vedrørende udrulningen konvertering af varmeforbrugere til
    fjernvarme i Danmark.
    2) Det fjernvarmesystem, som projektet vedrører, udgør energieffektiv fjernvarme.
    3) Projektet finansieres ikke af indskudskapital.
    4) Der er opnået en kommunal godkendelse af et projekt for udrulning af
    fjernvarmedistributionsnet i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
    godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget skal indeholde
    en beregning af minimumstilslutningen. Den kommunale projektgodkendelse skal være
    a) betinget af tilsagn om tilskud, jf. § 4. Ved betinget tilsagn forstås, at der ikke er givet en
    endelig godkendelse, og at der ikke er indtrådt forsyningspligt, eller
    b) med vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis der ikke opnås tilsagn om tilskud, jf. § 4,
    og med angivelse af, at der ikke er indtrådt forsyningspligt, før der opnås tilsagn om tilskud.
    5) Projektet for udrulning ville ikke blive gennemført uden tilskud, jf. § 4.
    6) Projektet har en forventet gennemførselstid på maksimalt 5 år fra modtagelsen af tilsagn.
    7) Arbejdet er ikke påbegyndt, jf. § 2, nr. 1, inden opnåelse af tilsagn om tilskud.
    8) Fjernvarmevirksomheden er ikke forpligtet til at gennemføre projektet efter anden
    lovgivning, herunder projekter, der sikrer, at fjernvarmevirksomheden efterkommer EU-
    standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de ikke er trådt i kraft.
    9) Fjernvarmevirksomheden var ikke kriseramt den 31. december 2019, jf. § 2, nr. 8, og har
    afgivet erklæring herom.
    10) Fjernvarmevirksomheden har efterkommet ethvert eventuelt krav om tilbagebetaling af
    støtte, jf. § 2, nr. 7, og har afgivet erklæring herom.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for tilsagn om tilskud.
    Ansøgning om tilsagn
    § 6. Ansøgningen om tilsagn om tilskud indsendes via ansøgningsportal på Energistyrelsens
    hjemmeside. Ansøgningen skal indeholde
    1) et ansøgningsskema, som er udfyldt fyldestgørende,
    2) dokumentation for ansøgers tegningsret,
    3) fjernvarmevirksomhedens navn og angivelse af modtagergruppe, jf. § 2, nr. 10,
    4) en varmeproduktionsopgørelse for projektområdet,
    5) projektforslaget for fjernvarmeudrulningen, herunder en beregning af
    minimumstilslutningen,
    6) dokumentation for, at den kommunale godkendelse af projektforslaget er i
    overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 4,
    7) dokumentation for projektets områdeafgrænsning,
    8) dokumentation for tilstedeværelsen af varmeforbrugere, jf. § 2, nr. 12, inden for projektets
    områdeafgrænsning,
    9) et projektbudget vedlagt indhentede tilbud eller lignende dokumentation for
    omkostningerne, herunder en opgørelse af de støtteberettigede omkostninger og oplysninger
    om eventuelle forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende,
    10) en redegørelse for projektets planlægningsstadium og en tidsplan for projektets
    gennemførelse, herunder start- og slutdato, og
    11) eventuelt andre oplysninger, som kan have betydning for Energistyrelsens vurdering af
    ansøgningen.
    Stk. 2. Ansøger er forpligtet til, så snart det er indtruffet eller fra det tidspunkt, hvor
    støttemodtageren bliver bekendt med det, at underrette Energistyrelsen om ethvert forhold,
    1) der har betydning for retten til at opnå tilsagn om tilskud, jf. § 5,
    2) der har betydning for retten til at modtage tilskud samt for fastsættelsen af størrelsen og
    varigheden af tilskuddet, herunder såfremt fjernvarmevirksomheden opnår anden støtte til
    dækning af de samme støtteberettigede omkostninger, eller
    3) hvor fjernvarmevirksomheden, efter en ændring af prisbestemmelserne i
    varmeforsyningslovens kapitel 4, måtte udnytte en mulighed for at generere et driftsoverskud,
    i investeringens relevante levetid.
    Stk. 3. Energistyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
    § 7. Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager
    dem. Energistyrelsen reserverer tilskudsmidler til tilsagn i den rækkefølge ansøgninger modtages.
    Energistyrelsen kan meddele tilsagn om tilskud inden for de midler, der er til rådighed for hvert af
    årene i tilskudsperioden, jf. § 1, stk. 2.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan meddele afslag på tilsagn, bl.a. hvis
    1) betingelserne ikke er opfyldt, jf. § 5,
    2) der ikke er midler til rådighed, jf. § 1, stk. 2, eller
    3) det indsendte ansøgningsmateriale er åbenlyst mangelfuldt.
    § 8. Energistyrelsen vurderer tilskudsgrundlaget på baggrund af de i ansøgningen opgjorte
    støtteberettigede omkostninger samt på baggrund af det beregnede antal konverteringer, der
    udgør minimumstilslutningen og antallet af varmeforbrugere i projektområdet, jf. § 3.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan nedsætte tilskudsgrundlaget, bl.a. hvis Energistyrelsen vurderer, at
    1) de oplyste omkostninger vurderes at være sat for højt,
    2) der er medtaget omkostninger af et urimeligt omfang,
    3) der er medtaget omkostninger, som skønnes at omfatte aktiviteter uden betydning for
    projektet, eller
    4) der ikke er sket modregning af forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende, jf. §
    3, stk. 6.
    Udbetaling af tilskud
    § 9. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes til Energistyrelsen senest 60 dage efter
    projektets afslutning, jf. dog § 12, stk. 1.
    Stk. 2. Anmodningen skal indsendes via en ansøgningsportal på Energistyrelsens hjemmeside.
    Stk. 3. Følgende skal indsendes til Energistyrelsen for udbetaling af tilskud:
    1) Dokumentation for, at projektet er gennemført som godkendt i tilsagnet, jf. § 4.
    2) Dokumentation for, at varmeforbrugerne er konverteret til fjernvarme.
    3) Slutrapport og projektregnskab.
    4) For fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 2 eller 3, jf. § 2, nr. 10, litra b eller c, en
    a) ledelseserklæring ledsaget af en liste over regnskabsbilagene, såfremt tilsagnet er på 1
    mio. kr. og derunder, eller
    b) revisorerklæring og et revisionsprotokollat, jf. Energistyrelsens revisionsinstruks,
    såfremt tilsagnet er over 1 mio. kr.
    5) For fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 4, jf. § 2, nr. 10, litra d, en
    a) ledelseserklæring ledsaget af en liste over regnskabsbilagene, såfremt tilsagnet er på
    250.000 kr. og derunder, eller
    b) revisorerklæring og et revisionsprotokollat, jf. Energistyrelsens revisionsinstruks,
    såfremt tilsagnet er over 250.000 kr.
    6) Dokumentation for, at betingelser for tilsagnet og øvrige fastsatte vilkår er opfyldt.
    7) Fyldestgørende udbetalingsanmodning, opgørelse over betalte støtteberettigede
    omkostninger og dokumentation herfor.
    8) Dokumentation for, at tilskudsberettigede aktiviteter kun udføres eller leveres af
    momsregistrerede virksomheder, jf. dog stk. 4.
    9) Dokumentation for, at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til det
    tilskudsberettigede projekt er indhentet.
    10) Dokumentation for, at fjernvarmevirksomheden har efterkommet ethvert eventuelt krav
    om tilbagebetaling af støtte, jf. § 2, nr. 7.
    11) Dokumentation for, at fjernvarmevirksomheden årligt har fremsendt statusrapport.
    Stk. 4. Energistyrelsen kan fravige betingelsen i stk. 3, nr. 8, når de tilskudsberettigede
    aktiviteter er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).
    Stk. 5. Energistyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af tilskud. Tilskuddet udbetales, når
    Energistyrelsen har vurderet, om det færdige projekt opfylder det i tilsagnet anførte, herunder
    eventuelle tilknyttede vilkår, jf. § 5, stk. 2.
    § 10. Tilskudsmodtager skal påføre regnskabsbilagene følgende oplysninger:
    1) Fjernvarmevirksomhed, hvilket CVR-nummer, og hvilke adresser eller geografisk område
    arbejdet vedrører.
    2) Hvilken aktivitet, der er udført i det støtteberettigede projekt.
    3) Fakturadato.
    4) Start- og slutdato for aktiviteten.
    5) Den udførende virksomheds CVR-nummer.
    Stk. 2. Dækker et regnskabsbilag både over tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede
    aktiviteter, skal det fremgå hvilke dele af regnskabsbilaget, der vedrører henholdsvis de
    tilskudsberettigede og de ikke-tilskudsberettigede aktiviteter.
    Stk. 3. Energistyrelsen kan altid forlange at få originale regnskabsbilag forevist.
    § 11. Det endelige tilskud beregnes på baggrund af de faktisk afholdte støtteberettigede
    omkostninger.
    Stk. 2. Er de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger lavere end det i tilsagnet opgjorte
    tilskudsgrundlag, jf. § 8, nedjusteres tilskuddet således, at støtteintensiteten svarer til de faktiske
    afholdte støtteberettigede omkostninger.
    Stk. 3. Er de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger højere end det i tilsagnet opgjorte
    tilskudsgrundlag, jf. § 8, fastholdes tilskuddet således, at støttebeløbet svarer til det i tilsagnet
    angivne.
    § 12. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning forlænge fristen for anmodning
    om udbetaling af tilskud, jf. § 9, stk. 1.
    Stk. 2. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at tilskud vedrørende
    omkostninger til udførte aktiviteter udbetales helt eller delvist, selv om fjernvarmevirksomheden
    ikke har gennemført projektet, som forudsat i tilsagnet. Ved vurderingen af anmodningen lægges
    vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, at
    væsentlige dele af projektet er gennemført, eller at en fuldstændig gennemførelse ville være
    forbundet med betydelige vanskeligheder.
    Stk. 3. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig anmodning tillade, at en ny
    tilskudsberettiget ejer eller driftsansvarlig indtræder i et allerede meddelt tilsagn i stedet for den
    oprindelige tilsagnsmodtager, også selvom projektet er påbegyndt. Anmodningen skal være
    underskrevet af såvel overdrager og erhverver af fjernvarmevirksomheden, som projektet
    tilhører.
    § 13. Tilskuddet udbetales til tilskudsmodtagers NemKonto.
    Bortfald, annullering og tilbagebetaling af tilskud
    § 14. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald eller annullering af
    tilsagn om tilskud og hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, hvis
    1) fjernvarmevirksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet
    oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
    2) betingelserne for tilsagn eller udbetaling ikke er opfyldt,
    3) projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet om tilskud, eller det i tilsagnet
    forventede gennemførselstidspunkt er overskredet, jf. dog § 12,
    4) fristen for indsendelse af udbetalingsanmodning overskrides,
    5) arbejdet er påbegyndt inden opnåelse af tilsagn om tilskud, jf. § 2, nr. 1,
    6) fjernvarmevirksomheden ikke opfylder de i tilsagnet og bekendtgørelsen fastsatte vilkår og
    betingelser,
    7) fjernvarmevirksomheden på anmodning fra Energistyrelsen undlader at afgive oplysninger,
    der har betydning for udbetaling af tilskuddet, eller
    8) tildeling og/eller udbetaling af tilskud er i strid med den generelle
    gruppefritagelsesforordning.
    Stk. 2. Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det
    skyldige beløb ikke, tillægges renter efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 5 i
    lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
    Kontrol
    § 15. Energistyrelsen kan foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af ansøgninger om
    udbetalinger og afsluttede sager om tilskud.
    Stk. 2. Enhver, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter
    anmodning fra Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for Energistyrelsens
    kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes.
    Dispensation
    § 16. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen.
    Klage
    § 17. Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan påklages til Energiklagenævnet, og kan
    ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse
    kan først indbringes for domstolene, når Energiklagenævnets afgørelse foreligger.
    Stk. 2. Klager over afgørelser efter stk. 1, skal indgives skriftligt til Energistyrelsen inden 4 uger
    efter, at afgørelsen er meddelt.
    Ikrafttræden
    § 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
    Stk. 2. Bekendtgørelse nr. [ ]om tilskud til projekter vedrørende udrulning af
    fjernvarmedistributionsnet ophæves.
    Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den
    Lars Aagaard
    / Iben Møller Søndergård
    Officielle noter
    1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om
    ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-
    Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og
    om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 125. og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
    direktiv 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og
    direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
    (EU) 2015/652.
    
    Bilag 3 Orientering om høring til KEF-udvalget.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/bilag/216/3006060.pdf

    Side 1/1
    Ministeren
    Dato
    14-04-2025
    J nr.
    Akt-id 580678
    Klima-, Energi- og
    Forsyningsministeriet
    Holmens Kanal 20
    1060 København K
    T: +45 3392 2800
    E: kefm@kefm.dk
    www.kefm.dk
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
    Christiansborg
    1240 København K
    Orientering om høring af ændringer af Fjernvarmepuljens bekendtgørelse
    Kære KEF-udvalg
    I orienteres hermed om, at en række ændringer af Fjernvarmepuljens bekendt-
    gørelse sendes i høring.
    Den første ændring er en teknisk justering, hvor bekendtgørelsens EU-note op-
    dateres, så der henvises til nyeste version af VEIII-direktivet. Af hensyn til VEIII-
    direktivets implementeringsfrist, vil denne ændring træde i kraft d. 21. maj 2025.
    Den anden ændring er en specifikation af ordlyden i bekendtgørelsens § 2. Der
    har været tvivl om forståelsen af ordlyden af ”konvertering” i den gældende be-
    kendtgørelse. Det er kommet til udtryk ved, at nogle fjernvarmeselskaber har
    medregnet forhold som en konvertering, selv om disse forhold falder uden for
    definitionen. Dette præciseres nu.
    Tredje ændring angår klageadgang. Bekendtgørelsen ændres, så en klage til
    Energiklagenævnet fremadrettet skal indgives skriftligt til den myndighed, der
    har truffet afgørelsen. Dette følger af justering af Lov om Energiklagenævnet,
    der forventes at træde i kraft 1. juli.
    Bekendtgørelserne sendes samlet i høring med frist d. 24. april 2025. Hørings-
    perioden er på knap 2 uger og er dermed forkortet. Den kortere høringsperiode
    skal ses i lyset af implementeringsfrist for VEIII-direktivet d. 21 maj, samt at de
    indholdsmæssige ændringer konsekvensretter ift. anden justeret lovgivning.
    Vedlagt:
    - Bilag 1: ’21. maj - Udkast til ændret bekendtgørelse for Fjernvarmepul-
    jen’
    - Bilag 2: ’1. juli - Udkast til ændret bekendtgørelse for Fjernvarmepuljen’
    sendes i høring med henblik på ikrafttrædelse d. 1. juli 2025.
    Med venlig hilsen