Svar på spm. nr. S 942: Vil ministeren støtte opfordringen fra den konservative borgmester Jakob Næsager til alle københavnske skolelærere om at stå frem med deres oplevelser om vold og trusler i klasseværelset, og vil ministeren i forlængelse heraf give en national opfordring til alle lærere om at stå frem, så problemets omfang kan blive afdækket?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Lise Bertelsen
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på § 20 spm. S 942 til skriftlig besvarelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s942/svar/2130366/3006041.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 15. april 2025 Sagsnr.: 25/11256 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Lise Bertelsen (KF) har den 8. april 2025 stillet spørgsmål nr. S 942, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 942: Vil ministeren støtte opfordringen fra den konservative borgmester Jakob Næsager til alle københavnske skolelærere om at stå frem med deres op- levelser om vold og trusler i klasseværelset, og vil ministeren i forlæn- gelse heraf give en national opfordring til alle lærere om at stå frem, så problemets omfang kan blive afdækket? Begrundelse Der henvises til indlægget »Borgmester svarer på anklager om Orbánske metoder: »Jeg mener, at ytringsfrihed skal suppleres med en ytrings- pligt«« bragt på berlingske.dk den 4. april 2025. Svar: Som jeg også tidligere har givet udtryk for, er det vigtigt, at offentlige an- satte, som har særlig viden, kendskab og erfaring inden for deres fagom- råder, føler sig trygge til at benytte deres ytringsfrihed og kan bidrage til den offentlige debat. Det gælder selvfølgelig også lærere og pædagoger. Offentligt ansatte skal altså kunne deltage i den offentlige debat uden at frygte for afskedigelse eller uden i øvrigt at blive mødt med negative an- sættelsesretlige reaktioner på jobbet på grund af ytringer, de fremsætter på egne vegne, dog med de begrænsninger, der følger af offentlige an- sattes ytringsfrihed, blandt andet som følge af tavshedspligten. Skolens ansatte skal naturligvis kunne udtale sig om en generel udvikling på deres arbejdsplads. Det er faktisk ikke bare noget, som de har ret til. Det, mener jeg også, er nødvendigt for, at vi kan få en kvalificeret politisk diskussion af forholdene på landets folkeskoler. Ikke mindst for, at vi kon- tinuerligt kan udvikle og forbedre skolerne. Jeg mener, at det er god dansk kultur, at vi tør have en samtale om de svære situationer og problemstillinger. Offentligt S 942 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 Med venlig hilsen Mattias Tesfaye