L 152 - svar på spm. 6 om at sikre, at studerende med handicap får råd og vejledning i ansøgningsprocessen, så der ikke er nogen ansøgere, som fejlagtigt afvises på baggrund af manglende indsendelse af dokumentation
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Marlene Harpsøe
UFU - L 152 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l152/spm/6/svar/2130031/3005651.pdf
Ministeren Side 1/2 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 27. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe stillet mig følgende spørgsmål. L 152 spørgsmål 6 Hvordan vil ministeren sikre, at studerende med handicap får råd og vejledning i ansøgningsprocessen, så der ikke er nogen ansøgere, som fejlagtigt afvises på baggrund af manglende indsendelse af dokumentation? Svar Jeg kan henvise til det kommenterede høringsnotat, side 7, hvor følgende fremgår: ”Ministeriet er enig i flere høringsparters bemærkninger om, at der skal foreligge klar og tydelig vejledning om, hvilke former for dokumentation uddannelsessøgende kan indsende sammen med ansøgning om SU- handicaptillæg med henblik på at kunne møde kravene om minimumsdokumentation. Derfor er der også i forlængelse af anbefalingerne fra Taskforce for ny administration af SU-handicaptillæg allerede igangsat en række informations- og kommunikationstiltag, der skal gøre det klart og forståeligt for den uddannelsessøgende, hvad der kan og skal indsendes af lægefaglig dokumentation til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om SU-handicaptillæg. Der er således en klar sammenhæng mellem de nye informations- og kommunikationstillæg og formålet og intentionen med de foreslåede ændringer af SU-lovens § 10 a, stk. 3. Det skal hertil bemærkes, at der på www.su.dk, som administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, allerede findes omfattende vejledning til de uddannelsessøgende om f.eks. betingelserne for at få SU-handicaptillæg, hvordan man søger SU-handicaptillæg, om dokumentation og hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderer ansøgninger om SU-handicaptillæg. Dette vil blive udbygget yderligere i forlængelse af nærværende lovforslag. Ministeriet bemærker herudover, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som supplement til fastsættelsen af de nærmere regler om kravene til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handicaptillæg, vil udstede en vejledning, der skal orientere de uddannelsessøgende om reglernes 14. april 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 558641 Offentligt L 152 - endeligt svar på spørgsmål 6 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25 Side 2/2 indhold, herunder hvad der f.eks. forstås ved aktuel lægefaglig dokumentation m.v.” Med venlig hilsen Christina Egelund