Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. (Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.). (Bilag 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. (Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.). (Bilag 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om folkeskolen og lov om kommunalindsats for unge under 25 år. (Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«). (Bilag 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om mægling i arbejdsstridigheder. (Nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.). (Bilag 6)
Aktører:
Høringsnotat.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l143/bilag/6/3005497.pdf
HØ RI NGS N O TAT Resumé og kommentarer til høringssvar ved- rørende kort ekstra høring over forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love J.nr. 2024 – 4669 / 2024 - 56220 JF JB/KRNI Indledning Den del af lovforslaget, der vedrører begrænsninger i den registreredes rettigheder, herunder retten til oplysning og retten til indsigt, har været sendt i kort ekstra hø- ring i perioden fra den 24. marts til den 1. april 2025 hos følgende organisationer: Alzheimerforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for patientsikker- hed, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Depressionsforeningen, Psykiatrifonden og Livsværk. Der er modtaget høringssvar fra følgende: Alzheimerforeningen. Generelle bemærkninger Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar og finder det overordnet positivt, at loven arbejder for at skabe bedre arbejdsforhold. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Beskæftigelsesministeriets kvitterer for Alzheimerforeningens høringssvar. Bemærkninger til lovforslaget Alzheimerforeningen finder det overordnet positivt, at det bliver muligt at skabe et fortroligt rum, så den ansatte trygt kan dele sine bekymringer. Alzheimerfor- eningen finder dog, at loven bør understrege, at fortrolighedsmuligheden kun bru- ges varsomt og sjældent. Hertil anbefaler Alzheimerforeningen, at der opstilles mere konkrete kriterier for, hvornår der skal være fortrolighed. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at fortroligheden kan anvendes ud fra en kon- kret vurdering i de tilfælde, hvor der sker indsamling af personoplysninger om bor- gere eller pårørende til disse, der f.eks. er hospitaliseret, kriminaliseret eller psy- kisk belastet, og hvor risikoen for at forringe det videre samarbejde eller eskalere en eksisterende konflikt er til stede. Offentligt L 143 - Bilag 6 Beskæftigelsesudvalget 2024-25 2 Det er vanskeligt, at opstille helt konkrete kriterier for, hvornår der skal anvendes fortrolighed. Anvendelsen vil dog altid være en undtagelse til hovedreglen og ske ud fra en konkret vurdering, som Arbejdstilsynets tilsynsførende foretager på bag- grund af konteksten og de forhold, der er på den pågældende arbejdsplads. F.eks. sandsynligheden for, at de ansatte omtaler borgere eller pårørende til disse, som de arbejder med, når de beskriver deres arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Datatilsynet i den første høring med frist den 8. november 2024 havde en bemærkning om beskrivelse af mere konkrete ek- sempler, hvilket er imødekommet i lovbemærkningerne. Øvrige emner Alzheimerforeningen anbefaler at Danske Patienter i fremtiden også bliver hørt, når en lov påvirker patienter og deres pårørende, da det er vigtigt at sikre sig, at de- res interesser bliver repræsenteret. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: I forhold til Alzheimerforeningens anbefaling om, at Danske Patienter også høres, når en lovgivning påvirker patienter og deres pårørende, er Beskæftigelsesministe- riet enig i dette og har derfor allerede hørt Danske Patienter ved den første eks- terne høring med frist den 8. november 2024. Under høringen havde Danske Pati- enter ingen bemærkninger.
Brev til BEU.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l143/bilag/6/3005496.pdf
Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 11. April 2025 J.nr. 2024 – 4669 / 2024 - 56220 Kære Beskæftigelsesudvalg På baggrund af spørgsmål nr. 7 til L 143 om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love, bad jeg Arbejdstilsynet om at igangsætte en kort ekstra høring af øvrige relevante høringsparter vedr. forslaget om begrænsning af den registreredes rettigheder, herunder retten til oplysning og retten til indsigt. Arbejdstilsynet har gennemført en kort ekstrahøring i perioden fra den 24. marts til den 1. april 2025 og har på den baggrund udarbejdet vedlagte høringsnotat, som hermed fremsendes til udvalget. Jeg vedlægger desuden det indkomne høringssvar. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Offentligt L 143 - Bilag 6 Beskæftigelsesudvalget 2024-25
Alzheimerforeningens høringssvar vedr ændring af arbejdsmiljøloven.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l143/bilag/6/3005498.pdf
Arbejdstilsynet krni@at.dk jb@at.dk 31. marts 2025 Høring over lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. At sikre godt arbejdsmiljø-og sikkerhed er fundamentalt for den gode pleje og understøttelse af mennesker med demens. Derfor er vi glade for, at loven arbejder for at skabe bedre arbejdsforhold. Dog har vi et par bemærkninger vedrørende retten til oplysning. Høringsproces Når en lov påvirker patienter og deres pårørende, er det vigtigt at sikre sig, at deres interesser bliver repræsenteret. Derfor er vi glade for, at vi får mulighed for at afgive høringssvar på denne lov. Vi anbefaler, at Danske Patienter også bliver hørt i fremtiden. Retten til oplysning og retten til indsigt Overordnet er det positivt, at det bliver muligt at skabe et fortroligt rum, så den ansatte trygt kan dele sine bekymringer. Med det in mente bør det huskes, at i de fleste tilfælde er både pårørende og patienten eller beboeren en ressource, og villig til at samarbejde for at finde en konstruktiv løsning på potentielle udfordringer. Når det drejer sig om mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse er det vigtigt, at de rette faglige kompetencer er til stede for at understøtte det bedst mulige samarbejde. Derfor bør loven understrege, at fortrolighedsmuligheden kun bruges varsomt og sjældent. Samtidig anbefaler vi, at der opstilles mere konkrete kriterier for, hvornår der skal være fortrolighed. Med venlig hilsen Birgitte Vølund Mette Raun Fjordside Formand Direktør Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen Offentligt L 143 - Bilag 6 Beskæftigelsesudvalget 2024-25