Orienterende aktstykke om endt udbud af 175 nye compute-servere til National Genom centers High Performance Computer (HPC)

Tilhører sager:

Aktører:


DI001416.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/aktstykke/aktstk.205/aktstykke/2129748/3005236.pdf

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 11. april 2025.
a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienterer med dette aktstykke om resultatet af Nationalt Genom
Centers (NGC) gennemførte udbud for anskaffelsen af 175 nye compute-servere til centerets High
Performance Computer (HPC) samt projektstatus i øvrigt.
Eftersom udbudsprocessen er afsluttet, og en leverandør er valgt til opgaven, er nærværende aktstyk-
ke offentligt. Fortroligheden af akt. BJ af 27. juni 2024, hvor FiU tilsluttede sig, at NGC kunne
foretage anskaffelsen, vil således blive ophævet, efter Finansudvalget er orienteret.
b. Med fortrolig akt. BJ af 27. juni 2024 tiltrådte FiU, at NGC kunne foretage anskaffelsen af 175
nye compute-servere til centerets High Performance Computer (HPC), hvorefter NGC igangsatte
udbuddet af serverne og tilhørende it-udstyr.
Ved udarbejdelsen af aktstykket til Finansudvalget i juni 2024 var det forventningen, at serverudbud-
det var gennemført i oktober 2024. Udbuddet blev endeligt gennemført primo januar 2025. Udbuddet
har måttet gå om ad flere omgange, grundet behovet for tekniske justeringer i udbudsmaterialet. Un-
dervejs i udbudsforløbet var der således blandt andet behov for at justere i kravene til dimensionering
af serverne ift. strøm og køling, ligesom NGC så sig nødsaget til at aflyse et udbud, da ingen
tilbudsgivere havde leveret et konditionsmæssigt tilbud.
Ved udarbejdelsen af aktstykket pr. juni 2024 blev de 175 servere og net-værkskomponenter estime-
ret til 58,0 mio. kr., ekskl. afskrivninger og øvrige udgifter til projektaktiviteter forbundet med
anskaffelsesprojektet. NGC har modtaget og accepteret et tilbud på 57,4 mio. kr. for 175 servere og
tilhørende netværkskomponenter.
Forsinkelsen med at gennemføre udbuddet af de 175 servere har medført forskydning i flere af
projektets øvrige leverancer i det samlede anskaffelsesprojekt. Herunder forsinkelser relateret til
levering, installation og opsætning af servere og tilhørende køleanlæg.
Da projektets større aktiviteter og udgifter har været prognosticeret til at falde tæt på årsskiftet
2024/2025, har ovenstående haft betydning for i hvilket år udgifterne blev afholdt. Der er derfor
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-7518
DI001416
Offentligt
Aktstk. 205 - § 16
Finansudvalget 2024-25
sket en forskydning af udgifterne i business casen mellem 2024 og 2025. Det forventes fortsat, at
udgiftsniveauet fra business casen bliver overholdt.
De ovenstående forsinkelser har medført, at afslutningsdatoen for anskaffelsesprojektet for nuværen-
de estimeres at rykke fra ultimo juni 2025 til ultimo juli 2025. Det bemærkes i den forbindelse, at
der er risiko for bodskrav fra DTU for forsinket rømning af lokaliteterne på Risø. NGC forventer
imidlertid at rejse et tilsvarende krav til leverandøren af servere for forsinket levering. Dermed
holdes omkostningerne fortsat inden for rammen af udbuddet.
Tidsplan for kommende orienteringer
Tidsplanen for forventede fremtidige oversendelser af orienterende aktstykker til Finansudvalget er
følgende:
– Når NGC påbegynder migrering og flytning af data til HPC på Statens Serum Instituts Campus -
Maj 2025
– Når transitionen til den opdaterede HPC på Statens Serum Instituts Campus er gennemført og
projektet er nedlukket – September 2025
– Et år efter transitionen er gennemført – September 2026
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 11. april 2025
Sophie Løhde
/ Mads Grønnegaard-Kieler
Til Finansudvalget.
2