Betænkning afgivet 9/4-25

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 9. april 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af barnets lov
(Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse
børnesager)
[af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)]
1. Ændringsforslag
Social- og boligministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod
de stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-
get, som styrker retssikkerheden i socialsager, der involve-
rer grønlandske familier. Aktivister og politikere i både
Danmark og Grønland såvel som juridiske og socialfaglige
eksperter har gentagne gange kritiseret, at brugen af psyko-
logiske test, der ikke er kulturtilpassede, indebærer en høj
risiko for diskrimination i socialsager. Det er derfor positivt,
at Danmark og Grønland nu er kommet til enighed om en
fælles løsning i form af en særlig enhed med ekspertise i
grønlandske forhold.
Naleraq
Naleraqs medlem af udvalget støtter lovforslaget som
et første skridt mod at styrke retssikkerheden for grønland-
ske familier og anbragte børn i Danmark. Naleraq er dog
bekymrede over, at Grønlands Selvstyre ikke har været
tilstrækkeligt inddraget i væsentlige aspekter af lovens ud-
formning.
Naleraq kræver, at VISO-enheden har fast grønlandsk
deltagelse i alle sager, der vedrører grønlandske familier,
og at der benyttes grønlandsktalende eksperter i stedet for
tolke, medmindre det er strengt nødvendigt. Der er stort
behov for, at grønlandske fagfolk aktivt inddrages i arbejdet,
og at de får en central rolle i vurderingerne.
Naleraq forventer en årlig orientering til Grønlandsudval-
get og Socialudvalget om lovens implementering og en eva-
luering af enheden efter 1 og 2 år for at sikre, at loven
fungerer efter hensigten.
Naleraq insisterer på, at kommunerne bruger VISO-enhe-
den som krævet af loven, og at der er konsekvenser for
manglende overholdelse. Manglende anvendelse af VISO-
enheden bør betragtes som et lovbrud, og familier bør have
mulighed for oprejsning, hvis deres rettigheder krænkes.
Naleraq ser dette som det rette skridt fremad, men er
under udvalgsbehandlingen blevet bekymrede for, om loven
vil blive tilstrækkeligt implementeret efter hensigten. Derfor
stemmer Naleraq for loven, men på betingelse af, at social-
og boligministeren vil sikre, at revidering af loven sker efter
2 år for at sikre, at de nødvendige justeringer bliver gennem-
ført.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af social- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF):
Til lovforslag nr. L 139 Folketinget 2024-25
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 291,L 139 - Bilag 7
Socialudvalget 2024-25,Grønlandsudvalget 2024-25
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede § 171 b affattes stk. 1
således:
»Kommunalbestyrelsen skal i sager, hvor det overvejes at
anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, og hvor
der som led i en undersøgelse eller vurdering efter § 22,
§ 23, § 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3, i
denne lov eller efter § 31, § 32 eller § 34, stk. 2, nr. 4,
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indgår en psy-
kologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en ung, en
kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver,
som ellers kunne være foretaget ved en standardiseret psy-
kologisk test, i stedet for en sådan test anmode den særlige
enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle
forhold om udredning efter § 166. 1. pkt. finder anvendelse
i sager, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller
en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i
Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning
til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske vær-
dier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der bl.a. lægges vægt
på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattel-
se af tilknytningen. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse
ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om adoption
af et barn eller en ung.«
[Præcisering af anvendelsesområdet, herunder at målgrup-
pen også omfatter personer, der i øvrigt vurderes at have en
tæt tilknytning til grønlandsk sprog og kultur og grønland-
ske værdier]
2) I den under nr. 1 foreslåede § 171 c affattes stk. 1
således:
»Kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed
med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold
om at gennemgå alle igangværende anbringelser, der ikke
er behandlet efter § 171 b, og hvor der er eller må antages
at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i
forbindelse med undersøgelser og vurderinger efter § 22,
§ 23, § 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3, i
denne lov, § 50, § 51, § 59, stk. 1, nr. 2, eller § 68 a, stk.
4, nr. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1089 af 16. august 2023, eller § 31, § 32 eller § 34, stk. 2,
nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 1. pkt.
finder anvendelse i sag, hvor et barn, en ung, en kommende
forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller
opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt
tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grøn-
landske værdier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der bl.a.
lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse
og opfattelse af tilknytningen.«
[Præcisering af anvendelsesområdet, herunder at målgrup-
pen også omfatter personer, der i øvrigt vurderes at have en
tæt tilknytning til grønlandsk sprog og kultur og grønland-
ske værdier]
3) I den under nr. 1 foreslåede § 171 c indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Finder den særlige enhed, at anvendelsen af en
standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende
vurdering, skal den særlige enhed udarbejde en sammenfat-
tende vurdering af dette til brug for kommunalbestyrelsens
eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om sagen
skal genoptages.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
4) I den under nr. 1 foreslåede § 171 d ændres i stk. 3
»samt om« til: »herunder krav til«.
[Sproglig præcisering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes
et nyt § 171 b, stk. 1, i barnets lov, hvor det fastsættes,
at kommunalbestyrelsen skal anmode om bistand fra den
særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og
kulturelle forhold, når der er overvejelser om at anbringe
et barn eller en ung, der kommer fra en familie, hvor bar-
net, den unge, en kommende forælder eller en forældremyn-
dighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Med
bestemmelsen foreslås det, at enheden skal anvendes, når
der som led i en børnefaglig eller ungefaglig undersøgelse
vurderes at være behov for at få foretaget en psykologisk
undersøgelse eller vurdering efter barnets lov eller lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bistanden fra enheden
foreslås efter § 171 b, stk. 1, at omfatte den del af den
psykologiske undersøgelse eller vurdering, der ellers kunne
være foretaget ved brug af en standardiseret psykologisk
test.
Med ændringsforslaget foreslås i 1. pkt. en præcisering
af, at pligten til at anvende den særlige enhed ud over ved
undersøgelser eller vurderinger efter §§ 22 og 27 eller §
51, stk. 1, nr. 2, i barnets lov eller § 31 eller § 34, stk. 2,
nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, også
vil omfatte psykologiske undersøgelser og vurderinger, jf.
§ 23 eller § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov eller § 32 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der kan indgå som
en del af grundlaget for en afgørelse eller indstilling om
anbringelse efter barnets lov eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Anvendelsesområdet for inddragelse
af den særlige enhed vil fortsat være afgrænset til sager,
hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for at
foretage psykologiske vurderinger eller undersøgelser som
led i oplysningen af sagen og til de dele af en psykologisk
undersøgelse eller vurdering, som ellers kunne være foreta-
get ved brug af en standardiseret psykologisk test.
Det bemærkes, at psykologiske undersøgelser eller vur-
deringer, der indgår i en indstilling om afgørelse om
permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, nr. 1, i barnets lov,
ligeledes vil være omfattet af kravet om anvendelse af den
særlige enhed, idet sådanne undersøgelser og vurderinger vil
skulle foretages som led i børne- eller ungefaglige undersø-
gelser, der vil være omfattet af enhedens anvendelsesområ-
2
de. Det vil være en forudsætning herfor, at betingelserne for
anvendelsen af den særlige enhed i øvrigt er opfyldt.
Den foreslåede præcisering vil indebære, at det som no-
get nyt vil fremgå udtrykkeligt af det foreslåede § 171 b,
stk. 1, i barnets lov, at når der som led i en børnefaglig
undersøgelse, der gennemføres under ophold på en institu-
tion eller indlæggelse på et sygehus, eller som indgår som
led i en indstilling om permanent anbringelse, udarbejdes
psykologiske vurderinger eller undersøgelser, vil de dele af
den psykologiske vurdering eller undersøgelse, der ellers
kunne foretages ved brug af standardiserede psykologiske
test, skulle gennemføres med bistand fra den særlige enhed
uden brug af standardiserede psykologiske test.
Kommunalbestyrelsen vil i alle tilfælde i dialog med den
særlige enhed skulle vurdere og afklare, om der ud over en-
hedens bistand vil være behov for, at kommunalbestyrelsen
indhenter andre oplysninger eller iværksætter supplerende
undersøgelser eller vurderinger som led i den samlede op-
lysning af sagen.
Den foreslåede præcisering vil også omfatte tilfælde,
hvor Ankestyrelsen af egen drift træffer afgørelse efter §
151 i barnets lov om, at kommunalbestyrelsen skal gennem-
føre en børnefaglig undersøgelse efter § 23 i barnets lov
under barnets eller den unges ophold på en institution eller
indlæggelse på et sygehus. Den foreslåede præcisering vil li-
geledes omfatte de tilfælde, hvor Ungdomskriminalitetsnæv-
net træffer afgørelse efter § 32 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, for så vidt angår gennemførelse af en un-
gefaglig undersøgelse under barnets eller den unges ophold
på en institution eller indlæggelse på et sygehus. Herved
sikres, at Ankestyrelsen, når der er åbenbar risiko for alvor-
lig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling,
vil kunne sikre den fornødne oplysning af forholdene som
grundlag for overvejelser om anbringelse uden for hjemmet.
Ankestyrelsen vil dog ikke med bestemmelsen få adgang
til at kunne træffe afgørelse om anbringelse efter § 151, stk.
2 eller 3, i barnets lov, hvis der i oplysningsgrundlaget for en
sådan afgørelse indgår psykologiske vurderinger eller under-
søgelser, hvor der er anvendt standardiserede psykologiske
test af et barn, en ung, en kommende forælder eller en for-
ældremyndighedsindehaver fra en familie med grønlandsk
baggrund.
Det bemærkes, at såvel formanden for børne- og ungeud-
valget som direktøren for Ankestyrelsen fortsat vil kunne
træffe foreløbige afgørelser om anbringelse uden for hjem-
met, jf. § 143 i barnets lov, som af hensyn til barnets eller
den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen
behandles i børne- og ungeudvalget, idet der ikke er forud-
sætning om, at der ved sådanne afgørelser skal foreligge en
børnefaglig undersøgelse som grundlag for afgørelsen.
Endelig bemærkes, at med »overvejes at anbringe« sig-
tes der ikke kun til situationer, hvor kommunalbestyrelsen
overvejer at igangsætte en anbringelsessag, men også situa-
tioner, hvor sagen er sat i gang, herunder situationer hvor
der er truffet en afgørelse om anbringelse, der er indbragt
for Ankestyrelsen eller domstolene. § 171 b vil således finde
anvendelse, indtil anbringelsesafgørelsen er endelig. De på-
gældende myndigheder vil i sådanne tilfælde – ligesom i an-
dre tilfælde, hvor der opstår tvivl om oplysningsgrundlaget
– skulle vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse
uden henvisning til de dele af oplysningsgrundlaget, hvor
der som led i vurderinger eller undersøgelser er indgået
brug af standardiserede psykologiske test, eller om der er
behov for at anmode kommunalbestyrelsen om yderligere
oplysninger, herunder med bistand fra den særlige enhed
med henblik på at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til,
at der kan træffes afgørelse i sagen.
Den foreslåede præcisering har til formål at sikre tydelige
rammer for, hvornår kommunalbestyrelsen vil være forplig-
tet til at anmode om bistand til udredning fra den særlige
enhed.
Den foreslåede præcisering vil ikke indebære en ændring
af, at det er kommunalbestyrelsen, som vil skulle indhente
samtykke til anvendelsen af den særlige enhed i sager om-
fattet af den foreslåede præcisering, jf. lovforslagets § 171 d,
stk. 1 og 2.
I ændringsforslagets 2. pkt. foreslås en nyaffattelse af
beskrivelsen af målgruppen, som vil være omfattet af anven-
delsesområdet for inddragelse af den særlige enhed. Det
foreslås, at målgruppen vil skulle omfatte familier, hvor bar-
net, den unge, en kommende forælder eller en forældremyn-
dighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Dette
er i overensstemmelse med det fremsatte lovforslag. Det
foreslås videre, at målgruppen også vil omfatte familier,
hvor barnet, den unge, den kommende forælder eller foræl-
dremyndighedsindehaveren i øvrigt vurderes at have en tæt
tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier.
Det foreslås videre med ændringsforslagets 3. pkt., at der
ved vurderingen efter 2. pkt. bl.a. vil skulle lægges vægt på
den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af
tilknytningen.
De foreslåede ændringer vil indebære, at kommunalbe-
styrelsen også i tilfælde, hvor hverken barnet, den unge, den
kommende forælder eller forældremyndighedsindehaveren
er født eller opvokset i Grønland, vil skulle anmode om
bistand fra den særlige enhed til at foretage psykologiske
vurderinger og undersøgelser, som ellers vil kunne foretages
ved en standardiseret psykologisk test, jf. 1. pkt., hvis der
er tale om familier, hvor barnet, den unge, den kommende
forælder eller forældremyndighedsindehaveren i øvrigt vur-
deres at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, kultur
og værdier. De foreslåede ændringer vil dermed kunne in-
debære en mindre udvidelse af målgruppen for anvendelses-
området for inddragelse af den særlige enhed, idet der kan
være tilfælde, hvor personer er vokset op i et grønlandsk
miljø og dermed har opnået en tæt tilknytning til grønlandsk
sprog, kultur og værdier, uden at de er født eller opvokset i
Grønland.
Det vil bero på en konkret vurdering, om den pågælden-
de person kan anses for at være omfattet af det foreslåede
krav til kommunalbestyrelsen om inddragelse af den særli-
ge enhed i visse sager om anbringelse af et barn eller en
ung. Ændringsforslaget vil ikke indebære en ændring af, at
det er VISO, der træffer den endelige vurdering og afgørelse
om udredning, jf. § 168 i barnets lov. Ændringsforslaget vil
heller ikke indebære en ændring af, at VISO’s afgørelse om
3
ydelser efter § 168 i barnets lov ikke kan indbringes for en
anden administrativ myndighed.
Forud for at kommunalbestyrelsen oversender en anmod-
ning om bistand til VISO, vil kommunalbestyrelsen skulle
foretage en indledende afklaring af, om der er tale om en
familie med grønlandsk baggrund. Kommunalbestyrelsen vil
i en sådan indledende afklaring, når der ikke er tale om
en familie, hvor barnet, den unge, en kommende forælder
eller forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i
Grønland, bl.a. skulle lægge vægt på barnets, den unges,
den kommende forælders eller forældremyndighedsindeha-
verens egen opfattelse og beskrivelse af tilknytningen til
grønlandsk sprog og oprindelig grønlandsk kultur og grøn-
landske værdier.
Kommunalbestyrelsen vil ligeledes kunne inddrage og
lægge vægt på andre familiemedlemmers opfattelse og be-
skrivelse af tilknytningen. Det vil f.eks. kunne være relevant
i forhold til at belyse forholdene for et yngre barn. Kommu-
nens indledende afklaring af, om der i øvrigt kan være tale
om en familie med tæt tilknytning til grønlandsk sprog og
kultur og grønlandske værdier, vil dermed skulle foretages
i dialog med barnet, den unge, den kommende forælder el-
ler forældremyndighedsindehaveren og eventuelt anden fa-
milie. Kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage viden fra
fagpersoner eller andre, som har viden om barnets, den
unges, den kommende forælders, forældremyndighedsinde-
haverens eller familiens forhold. Kommunalbestyrelsen vil
ligeledes kunne inddrage den særlige enhed i den indledende
afklaring af, om der kan være tale om en familie omfattet af
målgruppen for bestemmelsen.
VISO’s vurdering vil skulle foretages på baggrund af
de af kommunen fremsendte sagsoplysninger ud fra samme
overvejelser og med inddragelse af barnet, den unge, den
kommende forælder eller forældremyndighedsindehaveren
og eventuelle andre relevante parter i fornødent omfang. VI-
SO vil dermed i afgørelsen bl.a. skulle lægge vægt på
barnets, den unges, den kommende forælders eller forældre-
myndighedsindehaverens egen opfattelse og beskrivelse af
tilknytningen til grønlandsk sprog, kultur og værdier. Der vil
også, f.eks. hvis der er tale om yngre børn, kunne lægges
vægt på andre familiemedlemmers opfattelse og beskrivelse
af tilknytningen. VISO vil endvidere kunne inddrage andre
oplysninger i sagen og dialogen med kommunalbestyrelsen
og den eller de pågældende borgere, inden VISO træffer
afgørelse om bistand fra den særlige enhed.
Kommunalbestyrelsen bør være særlig opmærksom på
behovet for at vurdere, om grønlandske børn, unge, kom-
mende forældre eller forældremyndighedsindehavere, der
selv henvender sig om bistand fra enheden, kan være omfat-
tet af målgruppen for udredning i VISO.
De med ændringsforslaget foreslåede bestemmelser i §
171 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., i barnets lov om fastlæggelse
af, hvornår der er tale om en grønlandsk familie, vil alene
gælde for anvendelsesområdet for § 171 b i barnets lov.
Ændringsforslaget har til formål også at sikre adgang til
udredning fra den særlige enhed for børn, unge, kommen-
de forældre og forældremyndighedsindehavere, der har en
tæt tilknytning til grønlandsk sprog og kultur og grønland-
ske værdier, men som ikke er født eller opvokset i Grøn-
land. Ændringsforslaget har dermed også til formål at sikre,
at tilbuddet om udredning i den særlige enhed også i disse
tilfælde vil skulle træde i stedet for brug af standardiserede
psykologiske test, idet sådanne test ikke er tilpasset grøn-
landsk sprog og kultur og der derfor er risiko for, at resulta-
terne af sådanne test ikke vil give en retvisende beskrivelse
af barnets eller den unges udfordringer eller den kommende
forælders eller forældremyndighedsindehavers kompetencer
til at varetage omsorgen for barnet eller den unge.
Baggrunden for de foreslåede ændringer i 2. og 3. pkt.
er således – i overensstemmelse med intentionen i lovforsla-
get – et ønske om dels at sikre retssikkerheden i de mest
indgribende sager på børneområdet, dels at sikre, at der ikke
utilsigtet sker forskelsbehandling ved psykologiske undersø-
gelser og vurderinger af børn og unge og af forældrekompe-
tence i grønlandske familier på grund af manglende viden
eller inddragelse af fornøden ekspertise om grønlandske for-
hold.
Det er i den forbindelse vurderingen, at der henset til den
særlige situation, grønlændere i Danmark befinder sig i, her-
under de historiske omstændigheder, der gør sig gældende i
forhold til grønlændere i Danmark, inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en
ordning, hvor brugen af standardiserede psykologiske test,
der ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, erstattes
af andre former for undersøgelser og vurderinger, der er
målrettet sager i grønlandske familier. Det forudsættes i den
forbindelse, at det på anden vis vil være muligt at foretage
et tilstrækkelig og kvalificeret undersøgelse i de konkrete
sager.
Ændringsforslaget vil ikke indebære en ændring af, at
udredningen fra den særlige enhed skal sammenfattes i en
konklusion, som skal indgå som en del af grundlaget for
kommunalbestyrelsens, børne- og ungeudvalgets eller Ung-
domskriminalitetsnævnets afgørelse.
Ændringsforslaget vil dermed heller ikke indebære en
ændring af, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, børne-
og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet, der vil
skulle træffe de fornødne afgørelser om hjælp og støtte
efter henholdsvis barnets lov eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet på baggrund af den samlede helheds-
orienterede børnefaglige eller ungefaglige undersøgelse.
Endelig foreslås det i ændringsforslagets 4. pkt., at reg-
lerne i 1.-3. pkt. tilsvarende finder anvendelse ved kommu-
nalbestyrelsens behandling af sager om adoption af et barn
eller en ung.
Forslaget vil dreje sig om situationer, hvor kommunalbe-
styrelsen overvejer, om det vil være bedst for et barn eller
en ung at vokse op i en ny familie, fordi forældrene er ude
af stand til at tage sig af barnet eller den unge. Vurderer
kommunalbestyrelsen, at adoption vil være bedst for barnet
eller den unge, at barnets eller den unges forældre ikke vil
give samtykke til adoptionen efter § 7 i adoptionsloven, og
at adoptionen vil kunne gennemføres uden samtykke efter §
9, stk. 2-4, i adoptionsloven, kan kommunalbestyrelsen efter
§ 70 i barnets lov indstille til børne- og ungeudvalget, at
barnet eller den unge adopteres uden samtykke.
4
I så fald vil indstillingen efter § 70, stk. 2, i barnets lov
bl.a. skulle indeholde børnefaglige undersøgelser m.v. efter
§§ 20 eller 26 i barnets lov eller efter § 31 i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet. Foretages disse undersøgelser
med henblik på adoption, vil det foreslåede 4. pkt. betyde,
at de foreslåede 1.-3. pkt. vil finde anvendelse, hvis der som
led i undersøgelsen foretages psykologiske undersøgelser
eller vurderinger, der ellers kunne være foretaget ved en
standardiseret psykologisk test.
Forslaget har til formål at tydeliggøre, at pligten til at an-
vende den særlige enhed også omfatter undersøgelser m.v.,
der indgår i en indstilling om adoption efter § 70 i barnets
lov.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes
et nyt § 171 c, stk. 1, i barnets lov, hvor det fastsættes,
at kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed
om bistand til gennemgang af igangværende anbringelser
i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder
eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvok-
set i Grønland, og hvor der er eller må antages at have
været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindel-
se med undersøgelser eller vurderinger efter nærmere angiv-
ne bestemmelser i barnets lov eller lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Hvis den særlige enhed finder, at
anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført til
en misvisende vurdering, skal den særlige enhed udarbejde
en sammenfattende vurdering til brug for kommunalbesty-
relsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om
afgørelsen om anbringelse skal genoptages.
Med ændringsforslaget foreslås anvendelsesområdet for
§ 171 c, stk. 1, præciseret i 1. pkt., så det fremgår udtrykke-
ligt, at kommunalbestyrelsen vil skulle anmode den særlige
enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle
forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser, der
ikke er behandlet efter den foreslåede § 171 b, hvor der
er eller må antages at have været anvendt en standardiseret
psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurde-
ringer efter §§ 22, 23 og 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67,
stk. 4, nr. 3, i barnets lov, §§ 50 og 51, § 59, stk. 1, nr.
2, eller § 68 a, stk. 4, nr. 3, i lov om social service, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, eller §§ 31 og
32 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet. Det vil hermed fremgå udtrykkeligt, at kom-
munalbestyrelsen også vil skulle anmode om gennemgang
af sager, der opfylder betingelsen om, at der er eller kan
have været anvendt en standardiseret psykologisk test i psy-
kologiske undersøgelser eller vurderinger, der er foretaget
efter § 23 i barnets lov, eller som indgår i indstillinger om
permanent anbringelse efter § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov
eller efter de tilsvarende tidligere gældende bestemmelser i
§ 51 eller § 68 a, stk. 4, nr. 3, i lov om social service eller
efter § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
bemærkes, at psykologiske undersøgelser og vurderinger,
der er indgået som led i en indstilling om afgørelse om
permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, nr. 1, i barnets lov
eller efter den tidligere gældende § 68 a, stk. 4, nr. 1, i lov
om social service, ligeledes vil være omfattet af kravet om
anvendelse af den særlige enhed, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Forslaget vil ikke indebære en ændring af, at den særli-
ge enheds gennemgang af sager alene omfatter den del af
undersøgelsen eller vurderingen, hvor der er eller kan være
indgået brug af standardiserede psykologiske test, eller en
ændring af, at der alene kan anmodes om bistand til gen-
nemgang af igangværende anbringelser.
Forslaget vil heller ikke indebære en ændring af, at kom-
munalbestyrelsen som udgangspunkt skal indhente samtyk-
ke, jf. de ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 171 d, stk.
1 og 2, i barnets lov.
I ændringsforslagets 2. pkt. foreslås en nyaffattelse af
beskrivelsen af målgruppen, som vil være omfattet af anven-
delsesområdet for inddragelse af bistand fra den særlige
enhed. Det foreslås, at målgruppen vil skulle omfatte famili-
er, hvor barnet, den unge, en kommende forælder eller en
forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grøn-
land. Dette er i overensstemmelse med det fremsatte lovfor-
slag. Det foreslås videre, at målgruppen også vil omfatte
familier, hvor barnet, den unge, den kommende forælder
eller forældremyndighedsindehaver i øvrigt vurderes at have
en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier.
Det foreslås videre med ændringsforslagets 3. pkt., at der
ved vurderingen efter 2. pkt. bl.a. vil skulle lægges vægt på
den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af
tilknytningen.
Om betydningen af de foreslåede 2. og 3. pkt. henvises til
bemærkningerne til de ved ændringsforslagets nr. 1 foreslåe-
de tilsvarende bestemmelser i § 171 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Det bemærkes, at den ved lovforslaget foreslåede be-
stemmelse i § 171 c, 2. pkt., om situationer, hvor anven-
delsen af en standardiseret psykologisk test har ført til en
misvisende vurdering, foreslås indsat i bestemmelsen som et
nyt stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes
en ny § 171 c i barnets lov, hvor det i stk. 1 fastsættes,
at kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed
om bistand til gennemgang af igangværende anbringelser
i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder
eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvok-
set i Grønland, og hvor der er eller må antages at have
været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindel-
se med undersøgelser eller vurderinger efter nærmere angiv-
ne bestemmelser i barnets lov eller lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Hvis den særlige enhed finder, at
anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført til
en misvisende vurdering, skal den særlige enhed udarbejde
en sammenfattende vurdering til brug for kommunalbesty-
relsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om
afgørelsen om anbringelse skal genoptages.
Med ændringsforslaget foreslås indsat et nyt stk. 2 i den
foreslåede § 171 c om, at finder den særlige enhed, at
anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført
til en misvisende vurdering, vil den særlige enhed skulle
5
udarbejde en sammenfattende vurdering af dette til brug for
kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets
vurdering af, om sagen skal genoptages. Den foreslåede
ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, og der er
ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til lovfor-
slagets § 171 c, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede ændring vil indebære, at når den særlige
enhed finder, at anvendelsen af en standardiseret psykolo-
gisk test har ført til en misvisende vurdering i sagen, skal
den særlige enhed udarbejde en sammenfattende vurdering
af dette til brug for den ansvarlige myndigheds vurdering af
sagen.
Det vil således være op til den ansvarlige myndighed at
foretage en konkret vurdering af, om der i den enkelte sag
er tale om nye oplysninger af betydning for sagen, og om
sagen derfor skal genoptages. Hvis det vurderes, at sagen
skal genoptages, vil der herefter i praksis skulle træffes de
fornødne afgørelser om udfaldet af denne vurdering. Det vil
afhængigt af forholdene i sagen eksempelvis kunne være en
afgørelse om iværksættelse af en ny børnefaglig undersøgel-
se, om hjemgivelse barnet eller den unge eller iværksættelse
eller ændring af indsatser eller forhold under anbringelsen,
herunder samvær. Afgørelser om sådanne indsatser m.v. vil
kunne påklages efter reglerne herom i barnets lov og lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Træffes der alene af-
gørelse om, at sagen skal genoptages, eller om, at sagen ikke
skalgenoptages, vil en sådan afgørelse kunne indbringes for
Ankestyrelsen efter de gældende regler herom i barnets lov
eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes
en ny § 171 d i barnets lov, hvor social- og boligministeren
i stk. 3 bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om be-
handlingen af sager efter §§ 171 b og 171 c og om sammen-
sætning m.v. af den særlige enhed med ekspertise i grøn-
landske sproglige og kulturelle forhold samt om enhedens
viden og kompetencer i forhold til tværkulturel psykologi og
grønlandsk sprog og kultur.
Med ændringsforslaget foreslås indsat en sproglig præ-
cisering, så det tydeliggøres, at der er tale om, at social-
og boligministeren kan fastsætte krav til enhedens viden
og kompetencer i forhold til tværkulturel psykologi og grøn-
landsk sprog og kultur.
Ændringsforslaget indebærer ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2025 og var til
1. behandling den 28. februar 2025. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og boligministeren sendte den 3.
februar 2025 dette udkast til udvalget, jf. GRU alm. del –
bilag 59. Den 26. februar 2025 sendte social- og boligmini-
steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 43 spørgsmål
til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 43,
som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lov-
forslaget.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Astrid Krag (S) Bjarne Laustsen (S) Flemming Møller Mortensen (S)
Kim Aas (S) Thorkild Holmboe-Hay (S) Thomas Jensen (S) Louise Elholm (V) Nanna W. Gotfredsen (M)
Henrik Rejnholt Andersen (M) Jon Stephensen (UFG) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) nfmd. Aaja Chemnitz (IA) fmd.
Anna Falkenberg (SP) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Mads Fuglede (DD) Carsten Bach (LA)
Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Alex Ahrendtsen (DF) Karsten Hønge (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Trine Pertou Mach (EL) Søren Søndergaard (EL) Katrine Robsøe (RV)
Sascha Faxe (ALT)
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50 Radikale Venstre (RV) 6
6
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 12
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 6
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
Naleraq (N) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
7