Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v. og tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v. og tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v. og tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af bødekrav over for skyldnere med fast bopæl eller hjemsted i udlandet). (Bilag 1)
Aktører:
Kommenteret høringsoversigt.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l198/bilag/1/3005000.pdf
Side 1/27 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over Forslag til lov om ændring lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyr- delse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydel- ser (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v. samt tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager) Indholdsfortegnelse 1. Høring over forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.............................................................................. 3 1.1. Høringsperiode................................................................................. 3 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v....................................... 3 2. Høringssvarene........................................................................................ 8 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget.......................................... 8 2.2. Lovforslagets del om etablering af særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte .................................................... 9 2.3. Lovforslagets del om udstationering af udvisningsdømte indsatte 11 2.4. Lovforslagets del om fotooptagelse af brevveksling til og fra indsatte samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse......... 12 Dato: 11. april 2025 Kontor: Straffuldbyrdelseskonto- ret Sagsbeh: Signe Rikke Øster Sagsnr.: 2023-04656 Dok.: 3587388 Offentligt L 198 - Bilag 1 Retsudvalget 2024-25 Side 2/27 2.5. Lovforslagets del om justering af reglerne for anvendelse af magtmidler og sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner ......... 14 2.6. Lovforslagets del om kriminalforsorgens mulighed for brug af fiktive profiler som led i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde ................ 16 2.7. Lovforslagets del om fuldbyrdelse af bødekrav over for udenlandske skyldnere ............................................................................................... 20 2.8. Lovforslagets del om afskæring af klageadgang efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v............................................................................................. 20 3. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser .................................................................................. 20 3.1. Høringsperiode............................................................................... 20 3.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v..................................... 21 4. Høringssvarene...................................................................................... 23 4.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget........................................ 23 4.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget....................... 24 5. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.................................................... 26 Side 3/27 1. Høring over forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige an- gående fuldbyrdelse af straf m.v. 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuld- byrdelse af straf m.v. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v. samt styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radi- kalisering m.v.) har i perioden fra den 24. januar 2025 til den 21. februar 2025 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisati- oner m.v. Udkastet til lovforslag blev den 24. januar 2025 endvidere sendt til Folke- tingets Retsudvalg til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 24. januar 2025. 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisa- tioner m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud- kastet til lovforslag. Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt be- mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med*. Høringspart Hørings- svar mod- taget Bemærk- ninger Ingen be- mærk- ninger Ønsker ikke at af- give hø- ringssvar Advokatrådet Advokatsamfundet Side 4/27 Akademikernes Cen- tralorganisation Alle landets kommu- ner Amnesty Internatio- nal Ankestyrelsen X X Asylret Bedsteforældre for Asyl X X Beredskabsstyrelsen Borger- og retssik- kerhedschefen i Skatteforvaltningen Børne- og Kultur- chefforeningen X X Børnerådet Centralorganisatio- nernes Fællesudvalg CFU X X Cepos Cevea Copenhagen Busi- ness School – CBS) – CBS LAW – Insti- tut for Ledelse Copenhagen Busi- ness School - Ju- ridisk institut Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) Danner Dansk Arbejdsgiver- forening X Dansk Erhverv Side 5/27 Dansk Flygtninge- hjælp Dansk Flygtninge- hjælp Dansk Retspolitisk Forening Dansk Socialrådgi- verforening Danske Advokater Danske Regioner X X Datatilsynet X X Den Danske Dom- merforening X X Den Danske Europa- bevægelse Den Danske Hel- sinki-Komité for Menneskerettigheder Den katolske kirke i Danmark X X Den Uafhængige Po- litiklagemyndighed X X Det Kriminalpræven- tive Råd DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom DI (Dansk Industri) Digitaliseringsstyrel- sen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur Direktoratet for Kri- minalforsorgen Dommerfuldmægtig- foreningen Domstolsstyrelsen X X Side 6/27 Erhvervsstyrelsens område for bedre re- gulering X X Familieretshuset X X Flygtningenævnet X X Folketingets Om- budsmand Foreningen af Dan- ske Skatteankenævn Foreningen af Fæng- selsinspektører og Vicefængselsinspek- tører Foreningen af Of- fentlige Anklagere Foreningen af Stats- advokater Foreningen af Stats- forvaltningsjurister Foreningen af Ud- lændingeretsadvoka- ter Foreningen Danske Revisorer Forsete X X Fængselsforbundet Færøernes Lands- styre X X HK, politiet og an- klagemyndigheden Højesteret Indvandrerrådgiv- ningen Institut for Menne- skerettigheder X X IT-politisk forening Justitia KL - Kommunernes Landsforening X X Side 7/27 Kriminalforsorgsfor- eningen Kvinfo Københavns Rets- hjælp Københavns Univer- sitet – Det Juridiske Fakultet Landsforeningen af Forsvarsadvokater Landsforeningen KRIM Landsskatteretten Løgmálaráðið (Landsstyreområdet for justitsanliggen- der) Naalakkersuisut Odense Retshjælp Offerrådgivningen Oxfam IBIS Politidirektørfor- eningen Politiforbundet i Danmark Red Barnet Retspolitisk For- ening Rigsadvokaten Rigsombudsmanden Færøerne X X Rigsombudsmanden Grønland Rigspolitiet X X Roskilde Universitet Røde Kors Samtlige byretter X SAVN Skatteankestyrelsen Side 8/27 Skatteministeriet SRF Skattefaglig Forening Sund og Bælt A/S Syddansk Universi- tet – Juridisk Institut Sø- og Handelsretten Tilsynet med Efter- retningstjenesterne Told & Skattefor- bund Udlændingenævnet X X Vestre Landsret X Østre Landsret X Aalborg Universitet – Juridisk Institut Aarhus Retshjælp Aarhus Universitet – Juridisk Institut 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget Rigsombudsmanden på Færøerne gør opmærksom på, at lovforslagets specielle bemærkninger til § 4 kan lede til den misforståelse, at Færøerne har overtaget sagsområdet vedrørende straffuldbyrdelse. Rigsombudsman- den anbefaler, at der i stedet henvises i bemærkningerne til bestemmelsen, at der gælder en særlig lov for Færøerne om straffuldbyrdelse. Efter lovforslagets § 4 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelsen indebærer bl.a., at de fore- slåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven, jf. lovforslagets § 1, ikke vil gælde for Færøerne. Dette skyldes, at Færøerne har sin egen straffuldbyr- delseslov. Justitsministeriet har præciseret de specielle bemærkninger til § 4 i lovforslaget i overensstemmelse med det, Rigsombudsmanden på Færø- erne har anbefalet, således at det fremgår, at der gælder en særlig lov for Færøerne om straffuldbyrdelse. Side 9/27 2.2. Lovforslagets del om etablering af særlige afdelinger målrettet terror- dømte og radikaliserede indsatte Forsete og Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der ikke i lov- forslaget er en nærmere beskrivelse af sikkerhedsregimet i de foreslåede af- delinger. Det anbefales derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget præ- ciseres, hvordan afsoningsforholdene i de nye afdelinger vil være, herunder i relation til person- og cellevisitationer, rammerne for de indsattes mulig- hed for besøg og øvrige muligheder for indgreb over for de indsatte. De nye afdelinger etableres med udgangspunkt i anbefalingerne fra indsats- gruppen om indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægt og afsoning. I overensstemmelse med anbefalingerne etableres de nye afdelinger som højsikkerhedsafdelinger, bl.a. med henblik på at sikre, at de har et sikkerhedsniveau, der er egnet til at håndtere terrordømte og radikaliserede indsatte. De nye afdelinger har bl.a. til formål at understøtte indførelsen af et kom- bineret sikkerhedsregime, hvor kriminalforsorgen har mulighed for hhv. at samle eller sprede de indsatte på baggrund af en konkret vurdering af bl.a. deres risikoprofil og potentiale for rehabilitering. En af fordelene ved at etablere et kombineret sikkerhedsregime er, at kriminalforsorgen får mulig- hed for at tilrettelægge placeringen af terrordømte og radikaliserede ind- satte ud fra den enkeltes specifikke profil og herved tage hensyn til, at ikke alle terrordømte mv. er ens. Der lægges med lovforslaget op til at ændre bl.a. reglerne om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum samt om cellefællesskab. Ændrin- gerne skal bl.a. sikre, at kriminalforsorgen kan underlægge de indsatte eg- nede sikkerhedsmæssige foranstaltninger og derved give kriminalforsorgen de bedste forudsætninger i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængslerne. Det bemærkes, at kriminalforsorgsområderne vil skulle sikre, at indgreb i de indsattes rettigheder ikke må være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at forholdene på afdelingerne i øvrigt forvaltes i overensstemmelse med de gældende regler herom. Side 10/27 Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at præcisere af- soningsforholdene i de nye afdelinger nærmere i bemærkningerne til lov- forslaget. Forsete og Institut for Menneskerettigheder bemærker, at frihedsberø- velse ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger. Forsete og In- stitut for Menneskerettigheder anfører, at der derfor i hvert enkelt tilfælde bør foretages en konkret vurdering af, om anbringelse på den nye vurde- ringsafdeling er nødvendig, forud for anbringelse på den pågældende afde- ling. Forsete og Institut for Menneskerettigheder bemærker desuden, at der med forslaget lægges op til, at kriminalforsorgen først efter seks måne- der er forpligtet til at vurdere, om den indsatte er egnet til overførsel. Som det fremgår under pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er formålet med vurderingsafdelingen bl.a. at give kriminalforsorgen de bedst mulige forudsætninger for at foretage en individualiseret vurdering af den terrordømte og tilrettelægge placeringen af den pågældende ud fra den pågældendes specifikke risikoprofil. Med lovforslaget sikres desuden, at alle terrordømte placeres på en afdeling med et sikkerhedsniveau egnet til at håndtere terrordømte og med højt specialiseret personale med særlige kom- petencer i forhold til vurdering og håndtering af målgruppen. Som anført af indsatsgruppen kan en tidlig og systematisk risikovurdering bidrage til at minimere den risiko, der måtte udgå fra de indsatte, både under afsoning og når de løslades. Som anført i under pkt. 3.1.3 lægges der med den foreslåede ordning op til, at kriminalforsorgsområdet ikke er forpligtet til af egen drift at vurdere, om betingelserne for placeringen på vurderingsafdelingen fortsat er opfyldt i løbet af de første seks måneders ophold i afdelingen. Når den indsatte har været placeret på vurderingsafdelingen i seks måneder, skal kriminalforsor- gen vurdere, om den pågældende efter en konkret vurdering er egnet til at blive overført til et almindeligt fængsel med et sikkerhedsniveau egnet til at håndtere den pågældende, eller om vedkommende skal placeres i den spe- cialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede ind- satte. Det bemærkes, at kriminalforsorgsområdet efter den foreslåede ordning kan overføre den indsatte til et åbent fængsel eller til en afdeling i et andet lukket fængsel før udløbet af den indledende periode på seks måneder, såfremt det efter en konkret vurdering findes mest hensigtsmæssigt. Side 11/27 Justitsministeriet finder således, at der ikke er behov for en justering af den foreslåede ordning for så vidt angår kriminalforsorgens forpligtelse til at foretage en vurdering af, om anbringelse på vurderingsafdelingen er nød- vendig. Forsete og Institut for Menneskerettigheder påpeger endvidere, at an- bringelse på den specialiserede afdeling ikke må være længere end højst nødvendig og anbefaler bl.a., at der indføres regelmæssig prøvelse af spørgsmålet om fortsat placering på den specialiserede afdeling, eventuelt i form af domstolsprøvelse. Som det fremgår af pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om en indsat skal an- bringes på den specialiserede afdeling målrettet særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Under afsoningen på den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte skal kriminalfor- sorgen i hvert enkelt tilfælde løbende overveje, om formålet med placerin- gen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder ved placering i et af kriminalforsorgens andre fængsler med et mindre re- striktivt sikkerhedsregime og med en blandet fængselspopulation. Kriminalforsorgsområderne vil desuden være forpligtet til at sikre, at der ikke foretages indgreb, der er i strid med Danmarks internationale forplig- telser. Bekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2022 om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen), fastsætter en række nærmere regler om bl.a. afgørelser om anbringelse og overførsel af indsatte, herunder i forhold til hvor ofte kriminalforsorgen skal tage spørgsmålet om overførsel op til over- vejelse, samt den indsattes klagemuligheder. Der gælder således allerede i dag regler om prøvelse af spørgsmålet om bl.a. overførsel af indsatte, der også vil gælde for indsatte på de nye afdelinger. Justitsministeriet vurderer, at der ikke er behov for særlige regler for prøvelse af afgørelser om anbrin- gelse på den specialiserede afdeling. 2.3. Lovforslagets del om udstationering af udvisningsdømte indsatte Der er ikke modtaget høringssvar for så vidt angår denne del af lovforslaget. Side 12/27 2.4. Lovforslagets del om fotooptagelse af brevveksling til og fra indsatte samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse Datatilsynet bemærker, at databeskyttelsesreglerne efter tilsynets opfattelse finder anvendelse for kriminalforsorgens optagelse af fotos af breve og an- dre fortegnelser i det omfang, de indeholder personoplysninger, hvis be- handling helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. retshåndhævelseslovens § 1, stk. 1, og, hvis omfattet, databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1. I den forbin- delse bemærker Datatilsynet, at det ikke umiddelbart kan læses ud af lov- forslaget, at Justitsministeriet konkret har forholdt sig til de foreslåede æn- dringers forhold til databeskyttelsesreglerne, foruden at det er blevet bemær- ket under afsnit 3.3.3 og 3.4.3 om den foreslåede ordning, at kriminalforsor- gens eventuelle behandling af personoplysninger som led i den foreslåede ordning vil skulle ske inden for rammerne af retshåndhævelsesloven. Det er på den baggrund uklart for Datatilsynet bl.a., om den foreslåede tilføjelse af § 55, stk. 8, 3. pkt., har betydning for den dataansvarliges oplysningspligt efter reglerne i retshåndhævelseslovens §§ 13 og 14. Såfremt det er tilfældet, finder Datatilsynet, at det med fordel kan præciseres i lovforslaget. Datatilsynet bemærker desuden, at der med dette lovforslag umiddelbart alene synes at blive indført hjemmel til at undlade at orientere om fotoopta- gelse for så vidt angår reglerne for brevveksling efter lovens kapitel 9, jf. den foreslåede § 55, stk. 8, 3. pkt., men derimod ikke for så vidt angår reg- lerne i lovens kapitel 10 om indgreb over for den indsatte, hvor der med lovforslaget indføres mulighed for at optage foto af breve og andre forteg- nelser, som er i den indsattes besiddelse. Endelig bemærker Datatilsynet, at afsnittene om sletning i lovforslagets punkt 3.3.3 og 3.4.3 samt de specielle bemærkninger ikke ses at være for- muleret helt enslydende, og at det med fordel kan ske, hvis det er hensigten, at retstilstanden skal være ens i de to situationer. For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om Justitsministeriets stilling- tagen til de foreslåede ændringer i straffuldbyrdelseslovens regler om foto- optagelse af indsattes brevveksling samt breve og andre optegnelser fundet i den indsattes besiddelse i forhold til databeskyttelsesreglerne bemærkes det, at Justitsministeriet har vurderet, at det ikke har været nødvendigt at Side 13/27 udarbejde et selvstændigt afsnit om forholdet til databeskyttelsesreglerne for så vidt angår denne del af lovforslaget. Det skyldes, at det vil være de almindelige regler i retshåndhævelsesloven, der gælder for kriminalforsor- gens eventuelle behandling af personoplysninger som led i den foreslåede ordning. De ændrede bestemmelser udgør således ikke behandlingsregler. Det bemærkes i den forbindelse, at kriminalforsorgen efter gældende ret al- lerede i dag behandler personoplysninger når kriminalforsorgen træffer af- gørelse om gennemlæsning og tilbageholdelse af breve til og fra indsatte, da kriminalforsorgen skal udarbejde notat om grunden hertil og om resul- tatet af gennemlæsningen. Der henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almin- delige bemærkninger. Med muligheden for fotooptagelse af indsattes brev- veksling tilvejebringes således alene en ny metode, kriminalforsorgen kan anvende som led i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Denne ny me- tode kan afstedkomme persondatabehandling, som skal foretages i henhold til de almindelige databeskyttelsesretlige regler. For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om, at det er uklart for Data- tilsynet, om den foreslåede tilføjelse af § 55, stk. 8, 3. pkt., har betydning for den dataansvarliges oplysningspligt efter reglerne i retshåndhævelseslo- vens §§ 13 og 14, bemærkes det, at der er tale om en undtagelse til den foreslåede tilføjelse i § 55, stk. 8, 1. pkt., hvor der indføres en pligt til at gøre afsenderen af brevet bekendt med en evt. fotooptagelse af brevet. Det vil være de almindelige regler i retshåndhævelseslovens §§ 13 og 14, der regulerer kriminalforsorgens oplysningspligt. For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om, at der med lovforslaget ikke ses at blive indført hjemmel til at undlade at orientere om fotooptagelse af breve og andre optegnelser fundet i den indsattes besiddelse efter den foreslåede § 60, stk. 9, bemærker Justitsministeriet, at den foreslåede ord- ning indebærer, at orientering om fotooptagelse efter denne bestemmelse vil kunne undtages. Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.4.3, at ”[m]ed henblik på at understøtte indsatsen mod radikalisering og ekstremisme bedst muligt bør kriminalforsorgen således have mulighed for at undlade at orientere den indsatte om fotooptagelse af breve eller andre optegnelser fundet i den indsattes besiddelse, når dette sker af hensyn til indsatsen mod radikalise- ring og ekstremisme.” Hvis lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelse nr. 106 af 30. januar 2019 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) skulle ændres, således at kriminalforsorgen vil have mulighed for at und- lade orientering om fotooptagelse ved undersøgelse af breve og andre Side 14/27 optegnelser fundet i den indsattes besiddelse. I den forbindelse bemærker Justitsministeriet, at ændringen af bekendtgørelsen vil blive sendt i offentlig høring i overensstemmelse med den sædvanlige praksis herom. For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om, at afsnittene om sletning i lovforslagets punkt 3.3.3 og 3.4.3 samt de specielle bemærkninger ikke ses at være formuleret helt enslydende, og at det med fordel kan ske, hvis det er hensigten, at retstilstanden skal være ens i de to situationer, bemærker Justitsministeriet, at det er hensigten, at retsstillingen skal være ens i de to situationer. I bemærkningerne til den foreslåede ordning i § 55, stk. 3-5, fremgår det, at ”[m]ed den foreslåede ordning forudsættes det, at fotokopier som udgangspunkt slettes efter seks måneder. Dette kan fraviges i det om- fang, det er nødvendigt af hensyn til kriminalforsorgens behandlingsaktivi- teter, f.eks. hvis fotokopierne indgår i en efterretningsanalyse eller som do- kumentation i en afgørelsessag. Fotokopierne slettes, når de ikke længere er nødvendige at anvende af hensyn til kriminalforsorgens behandlingsak- tiviteter.” Der henvises til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. I bemærkningerne til den foreslåede § 60, stk. 9, fremgår det, at ”[m]ed den foreslåede ordning forudsættes det, at fotokopier af breve til eller fra indsatte som udgangspunkt slettes efter seks måneder. Dette kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til kriminalforsorgens behandlings- aktiviteter, f.eks. hvis fotokopierne indgår i en efterretningsanalyse eller som dokumentation i en afgørelsessag. Fotokopierne slettes, når de ikke længere er nødvendige at anvende af hensyn til kriminalforsorgens behand- lingsaktiviteter. Det forudsættes i den forbindelse, at fotodokumentationen kan anvendes som led i kriminalforsorgens almindelige sagsbehandling, herunder som led i Direktoratet for Kriminalforsorgens klagesagsbehand- ling.” Der henvises til pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Justitsministeriet finder på den baggrund anledning til at ensrette bemærk- ningerne, så ordningen vedrørende sletning både for så vidt angår § 55, stk. 3-5, og § 60, stk. 9, bliver beskrevet på sidstnævnte måde. Derudover æn- dres ordet ”fotokopi” retteligt til ”fotografi”, da den foreslåede ordning også finder anvendelse for digital fotooptagelse. 2.5. Lovforslagets del om justering af reglerne for anvendelse af magtmidler og sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner Institut for Menneskerettigheder påpeger, at Menneskerettighedsdomsto- len har fastslået, at en retshåndhævende myndigheds magtanvendelse, som ikke er strengt nødvendig, udgør et brud på EMRK artikel 3, og at dette ikke Side 15/27 er begrænset i forhold til anvendelse af magt efter straffuldbyrdelseslovens § 62, men også gælder for øvrig magtanvendelse. Det anbefales på den bag- grund, at lovudkastet udvides, således at kravet om, at magtanvendelse skal være strengt nødvendig også gælder for øvrige former for magtanvendelse efter straffuldbyrdelsesloven, herunder § 65 om anvendelse af håndjern og § 66 om anbringelse på sikringscelle. Justitsministeriet er enig i Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at udvide lovudkastet, således at det kommer til at fremgå af ordlyden i straf- fuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, om anvendelse af håndjern og § 66, stk. 1, om anvendelse af sikringsceller, at anvendelse af sådanne sikringsmidler skal være strengt nødvendig. Justitsministeriet har derfor tilpasset lov- forslaget, således at der med forslaget sikres en tilsvarende præcisering i straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som foreslået med hø- ringsversionen i straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1. Institut for Menneskerettigheder bemærker desuden, at der ikke er tale om en sproglig ensretning, men også om en materiel tilpasning til Menne- skerettighedsdomstolens praksis, hvorfor Instituttet anbefaler, at det er lov- bemærkningerne præciseres, hvilken vurdering kriminalforsorgens institu- tioner skal foretage i forbindelse med en magtanvendelse, således at det klart fremgår, at magtanvendelse skal være strengt nødvendig og fortolkes i over- ensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis. Justitsministeriet har noteret sig instituttets anbefaling. Ministeriet har på den baggrund præciseret dette under pkt. 3.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i de specielle bemærkninger til § 62, stk. 1, jf. lovforsla- gets § 1, nr. 15, hvor det er tilføjet, at der ikke ændres på, at kriminalfor- sorgens magtanvendelse efter § 62, stk. 1, skal være strengt nødvendig og i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens fortolkning. For så vidt angår bemærkningen om, at det bør præciseres, hvilken vurde- ring kriminalforsorgens institutioner skal foretage i forbindelse med en magtanvendelse, bemærkes, at det fremgår under pkt. 3.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der vil blive foretaget en udbygning af de ad- ministrative retningslinjer for anvendelse af magt i kriminalforsorgens in- stitutioner med henblik på at give en mere detaljeret beskrivelse af betingel- serne for anvendelse af peberspray, herunder i relation til pebersprays sær- lige farlighed samt kravene til planlægning og advarsel ved anvendelse af peberspray. Side 16/27 2.6. Lovforslagets del om kriminalforsorgens mulighed for brug af fiktive profiler som led i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde Datatilsynet har noteret sig, at Justitsministeriet vurderer, at de foreslåede udvidelser af adgangen til at behandle personoplysninger efter straffuldbyr- delseslovens § 66 b er nødvendige, idet kriminalforsorgen efter de gældende regler ikke i tilstrækkelig grad kan verificere eller undersøge oplysninger af relevans for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Data- tilsynet finder på baggrund af det foreliggende ikke grundlag for at tilside- sætte Justitsministeriets vurdering af, at de foreslåede ændringer kan rum- mes inden for retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10 samt databeskyttelsesfor- ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 2, litra g. Datatilsynet bemærker endvidere, at det fremgår udtrykkeligt af ordlyden i den gældende § 66 b, stk. 1, at videregivelse kan ske ”til andre myndighe- der”, og at denne formulering ikke er medtaget i nærværende udkast. Det fremgår imidlertid af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 16, at bestem- melsen – foruden at den foreslåede § 66 b, stk. 1, 1. pkt., fremover også vil omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til – derudover ikke ændrer på den gældende retstilstand efter bestemmelsen, som derved vide- reføres. Såfremt der ikke med dette forslag er tiltænkt en ændring i, hvem oplysninger kan videregives til, henstiller Datatilsynet til, at formuleringen ”til andre myndigheder” fortsat vil fremgå, da det fastsætter en vis begræns- ning i modtagerkredsen. Afslutningsvist henleder Datatilsynet opmærksomheden generelt på, at kri- minalforsorgens behandling af personoplysninger – foruden de foreslåede regler – skal ske i overensstemmelse med de generelle regler i retshåndhæ- velsesloven og – hvor relevant – databeskyttelsesforordningen. Det er efter Datatilsynets opfattelse væsentligt, at kriminalforsorgen i den forbindelse gennemfører de nødvendige og relevante tekniske og organisatoriske foran- staltninger, der samlet set skal bidrage til at sikre, at personoplysninger be- handles i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser og retshån- dhævelsesloven eller databeskyttelsesforordningen, herunder særligt prin- cippet om dataminimering i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3, og databe- skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne Side 17/27 indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles (til dels en tilsvarende formulering i databeskyttelsesforordningen). For så vidt angår Datatilsynets anbefaling om, at formuleringen ”til andre myndigheder” fortsat bør fremgå af ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1, da det fastsætter en vis begrænsning i modtagerkredsen, be- mærker Justitsministeriet, at der ikke med dette lovforslag er tiltænkt en æn- dring i hvilke myndigheder, oplysninger om indsatte, personer som indsatte har kontakt til, eller personer som indsatte ikke har direkte kontakt til, kan videregives til i forhold til den gældende retstilstand. Justitsministeriet har derfor ændret lovforslaget i overensstemmelse hermed, så det fremgår af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 18, at kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og andre personer til andre myndighe- der, når det vurderes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen- syn, af hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Det er Justitsministeriets vurdering, at kriminalforsorgens behandling af personoplysninger af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgen eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet skal foretages efter retshåndhævelseslovens regler. Justitsministeriet er således enig i det, Datatilsynet anfører om, at kriminalforsorgens behandling af per- sonoplysninger skal ske i overensstemmelse med de generelle databeskyttel- sesretlige regler, dog således at det alene er retshåndhævelsesloven, der finder anvendelse. Kriminalforsorgen vil derfor skulle sikre, at personop- lysninger behandles i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser og retshåndhævelsesloven, herunder særligt princippet om dataminimering i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3. For så vidt angår forslaget om fotoop- tagelse af indsattes brevveksling i pkt. 3.3.3 og 3.4.3 i lovforslagets almin- delige bemærkninger fremgår det, at kriminalforsorgens eventuelle behand- ling af personoplysninger som led i den foreslåede ordning vil skulle ske inden for rammerne af retshåndhævelsesloven. For så vidt angår forslaget om anvendelse af fiktive profiler i kriminalforsorgen er der udarbejdet et selvstændigt afsnit om forholdet til databeskyttelsesreglerne, jf. pkt. 5.1 i de almindelige bemærkninger. Her fremgår det bl.a., at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende Side 18/27 principper i lovens § 4, også iagttages, når der behandles personoplysnin- ger i medfør af den foreslåede bestemmelse. Institut for Menneskerettigheder, Forsete bemærker, at der med den fo- reslåede udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 66 b, hvorefter kriminalfor- sorgen kan behandle personoplysninger om andre personer end indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, ikke længere er en mindstetærskel for karakteren af relation eller tilknytning til en indsat i kriminalforsorgen, som kan udløse kriminalforsorgens vide adgang til indsamling af personoplys- ninger. Dette øger risikoen for uproportionale indgreb i retten til privatliv over for andre personer, når denne gruppe ikke er nærmere afgrænset. Insti- tut for Menneskerettigheder og Forsete anbefaler, at det i bemærkningerne til § 66 b i straffuldbyrdelsesloven nærmere afgrænses og præciseres, hvilke andre personer kriminalforsorgen kan behandle personoplysninger om bl.a. gennem brug af fiktive profiler. Dommerforeningen bemærker, at den gældende ordning efter straffuldbyr- delseslovens § 66 b, stk. 1, som giver kriminalforsorgen ganske vide rammer i efterretnings- og sikkerhedsarbejdet, omfatter personer med direkte til- knytning til kriminalforsorgens kerneområde, og at der med det fremlagte udkast til lovforslag lægges op til at udvide denne personkreds meget bety- deligt, så den også kommer til at omfatte personer, som ikke er indsatte, og som indsatte ikke har kontakt til. Det vil i princippet sige alle andre personer. For så vidt angår det af Institut for Menneskerettigheder og Forsete anførte om præcisering af den personkreds, som kriminalforsorgen kan behandle personoplysninger om ved anvendelse af fiktive profiler på sociale medie- platforme, bemærker Justitsministeriet, at baggrunden for den foreslåede ordning i § 66 b, stk. 1, 2. pkt., er, at kriminelle grupperinger og indsatte ofte har profiler på forskellige sociale medieplatforme, og at der kan være oplysninger, herunder om indirekte kontakter, som kan være af afgørende betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde i for- hold til konkrete indsatte. Det er nødvendigt for kriminalforsorgen at kunne tilgå disse oplysninger i de tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebrin- ges via kriminalforsorgens egne systemer. Det fremgår af de almindelige bemærkninger i pkt. 3.6.3, at det forudsættes, at kriminalforsorgen via den fiktive profil kan søge om medlemskab af lukkede og hemmelige grupper på de sociale medieplatforme, som kræver tilkendegivelse eller anmodning fra profilen. Da det ikke på forhånd nærmere kan afgrænses, hvilke andre iden- tificerbare, fysiske personer, der optræder i en sammenhæng, der kan være Side 19/27 relevant for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde på de sociale medieplatforme, hvor kriminalforsorgen anvender de fiktive profi- ler, er det vanskeligt nærmere at foretage en afgrænsning af denne person- kreds i bemærkningerne til loven. Derudover bemærkes det, at den foreslå- ede ordning bl.a. skal være med til at klarlægge potentielle netværk, som konkrete indsatte er en del af, og som kriminalforsorgen bør kende til for at sikre sikkerheden, f.eks. i forbindelse med besøg hos indsatte. Det er derfor forventningen, at der ved brug af en fiktiv profil som oftest vil blive behand- let personoplysninger om personer, som er en del af den indsattes kriminelle netværk, og/eller som kommunikerer på eller er medlem af de samme fora på sociale medier som den indsatte. Derudover bemærkes det, at det ligele- des fremgår af pkt. 3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at kri- minalforsorgens søgninger på internettet, herunder ved brug af fiktive pro- filer, skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. saglighed og proportionalitet, at der ved brug af fiktive profiler bør foreta- ges en konkret vurdering af i hvilke situationer og i hvilket omfang, det er nødvendigt for kriminalforsorgen at anvende fiktive profiler af hensyn til efterretnings- og sikkerhedsarbejdet, og at det forudsættes, at kriminalfor- sorgen udarbejder retningslinjer for brugen af fiktive profiler. Justitsmini- steriet finder derfor ikke anledning til at præcisere dette forhold yderligere i bemærkningerne til lovforslaget. Dommerforeningen henviser i relation til den foreslåede udvidelse af straf- fuldbyrdelseslovens § 66 b til, at politiet som led i deres almindelige efter- forskningskompetence kan foretage infiltration og som led heri videregive urigtige og vildledende oplysninger, hvis der er tale om et sagligt og pro- portionalt efterforskningsskridt. Dommerforeningen bemærker, at det under hensyn til karakteren af de oplysninger, som kriminalforsorgen har mulig- hed for at indhente, behandle og videregive, forudsættes, at den foreslåede ordning fortsat alene skal anvendes inden for rammerne af kriminalforsor- gens kerneområde, og at der i den forbindelse vil være et særligt fokus på afgrænsningen mellem på den ene siden kriminalforsorgens egne efterret- nings- og sikkerhedsopgaver og på den anden side de efterforskningsmæs- sige opgaver mv., som hører hjemme bl.a. hos politiet og PET. Som det fremgår af pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan politiet som led i deres almindelige efterforskningskompetence foretage in- filtration og som led heri videregive urigtige og vildledende oplysninger, hvis der er tale om et sagligt og proportionalt efterforskningsskridt, jf. ek- sempelvis Højesterets kendelse af 14. maj 2024 (gengivet i U.2024.3334). Side 20/27 Som det også fremgår, er det imidlertid usikkert, i hvilket omfang kriminal- forsorgen, der som myndighed ikke foretager efterforskning, efter reglerne i retshåndhævelsesloven kan benytte fiktive profiler ved indsamling af op- lysninger om indsatte og andre personer. Baggrunden for at indføre en sær- skilt og udtrykkelig lovhjemmel til anvendelse af fiktive profiler som led i kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde er således, at det er uklart, hvorvidt der i dag er tilstrækkelig hjemmel hertil. Justitsministeriet bemærker endvidere, at der ikke med lovforslaget tilsigtes at tilvejebringe efterforskningsmuligheder i regi af kriminalforsorgen, men alene en styr- kelse af kriminalforsorgens eksisterende efterretnings- og sikkerhedsar- bejde ved at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme. Det forud- sættes i den forbindelse, at den foreslåede ordning alene skal anvendes in- den for rammerne af kriminalforsorgens kerneområde. Kriminalforsorgen vil dog med den foreslåede ordning også have mulighed for at videregive oplysninger til andre myndigheder, herunder politiet og PET, af hensyn til disse myndigheders efterretningsarbejde. Derudover forudsættes det, at kri- minalforsorgen udarbejder retningslinjer for brugen af fiktive profiler efter den foreslåede ordning. Det bemærkes endvidere, at det i det ovenfor nævnte afsnit om hjemmelsgrundlaget for kriminalforsorgens mulighed for anven- delse af fiktive profiler i pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger misvisende fremgår, at kriminalforsorgens mulighed for anvendelse af fik- tive profiler følger af reglerne i retshåndhævelsesloven. Dette vil rettelig blive ændret i det fremsatte udkast til lovforslag, således at henvisningen til retshåndhævelsesloven fjernes. 2.7. Lovforslagets del om fuldbyrdelse af bødekrav over for udenlandske skyldnere Der er ikke modtaget høringssvar for så vidt angår denne del af lovforslaget. 2.8. Lovforslagets del om afskæring af klageadgang efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. Der er ikke modtaget høringssvar for så vidt angår denne del af lovforslaget. 3. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser 3.1. Høringsperiode Side 21/27 Et udkast til lovforslag om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser har i perioden fra den 16. december 2024 til den 13. januar 2025 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 16. december 2024 endvidere sendt Folke- tingets Retsudvalg til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 16. december 2024. 3.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Nedenfor følger en samlet alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v., i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Terminaladgang til skatteop- lysninger, udgifter til advokatbistand og rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder). Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud- kastet til lovforslag. Høringspart Hørings- svar mod- taget Bemærk- ninger Ingen be- mærk- ninger Ønsker ikke at af- give hø- ringssvar Østre Landsret X Vestre Landsret X Sø- og Handelsretten Samtlige byretter X Advokatrådet Advokatsamfundet Akademikerne Ankenævnet for For- sikring X X Arbejderbevægel- sens Erhvervsråd Business Danmark Side 22/27 Copenhagen Busi- ness School (Juridisk Institut) Dansk Arbejdsgiver- forening X Dansk Folkeoplys- nings Samråd Dansk Erhverv Dansk Industri Danske Advokater Danske Regioner X X Datatilsynet X X Den Danske Dom- merforening Den Sociale Rets- hjælps Fond Det Etiske Råd Det Kriminalpræven- tive Råd Digitaliseringsstyrel- sen Dommerfuldmægtig- foreningen Domstolsstyrelsen Foreningen af Of- fentlige Anklagere Foreningen af Ud- lændingeretsadvoka- ter – FAU Forsikring & Pension FRIDA Forsikring Agentur A/S HK- Landsklubben Danmarks Domstole HK Politiet og An- klagemyndigheden Hjælp Voldsofre X X Institut for Menne- skerettigheder Side 23/27 Justitia Kommunernes Landsforening (KL) X X Københavns Rets- hjælp Københavns Univer- sitet (Det Juridiske Fakultet) Landsforeningen af Forsvarsadvokater Landsforeningen Krim Offerrådgivningen i Danmark X X Patienterstatningen X X Politiforbundet X X Retspolitisk For- ening Grønlands Selvstyre via Rigsombudsman- den i Grønland Rigsombudsmanden på Færøerne X X Røde Kors Syddansk Universitet (Juridisk Institut) Aalborg Universitet (Juridisk Institut) Aarhus Retshjælp Aarhus Universitet (Juridisk Institut) 4. Høringssvarene 4.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget Side 24/27 Offerrådgivningen i Danmark bemærker, at de bakker op om lovforslaget. Hjælp Voldsofre bemærker overordnet, at det er meget positivt, at der ind- føres regler, der kan afkorte sagsbehandlingstiden ved Erstatningsnævnet. Justitsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget indeholder tre tiltag på offererstatnings- området, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstat- ningssager og regressager. Offererstatningsområdet har historisk været præget af ophobning af sager og for lange sagsbehandlingstider, hvorfor Justitsministeriet har fokus på alle tiltag, der kan lette og forenkle Civilsty- relsens sagsbehandling på offererstatningsområdet med henblik på at ned- bringe mængden af verserende sager og sagsbehandlingstiden. Tiltagene skal ses i sammenhæng hermed. 4.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 4.2.1. Om terminaladgang til skatteoplysninger, udgifter til advokatbistand og rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder Offerrådgivningen i Danmark bemærker, at de kan støtte alle de tiltag, der kan lette sagsgangen i Erstatningsnævnet, således at ofre kan få tildelt er- statning hurtigere. Hjælp Voldsofre bemærker i forhold til terminaladgangen til skatteoplys- ninger, at det vil afkorte den del af sagsbehandlingstiden, der går med at bede om oplysninger, rykke for samme og/eller forlænge frist for svartid, når det er vanskeligt for ansøgeren eller dennes repræsentant at få de rele- vante skatteoplysninger. Foreningen anfører herudover, at de har erfaring med, at ansøgerne f.eks. ikke ved, hvad R75-oplysninger er, eller hvordan de kan indhentes. Desuden bemærker foreningen bl.a., at det bør sikres, at oplysningerne kun indhentes, når dette er nødvendigt, og at ansøgeren be- hørigt orienteres herom. I relation til dækning af omkostninger bemærker foreningen, at dækningen af advokatudgifter aldrig er tilstrækkelig, hvorfor der altid delvis vil skulle foretages en egenbetaling, når en ansøger vælger at være repræsentereret af en advokat. Foreningen ser bl.a. på den baggrund gerne, at der ses på en øget mulighed for at få dækning for advokatomkost- ninger. Hvis man helt vil undgå, at den mindreårige skal have udgifter til advokatomkostninger, anfører foreningen, at der må ydes fuld erstatning for omkostninger til specialiseret og kvalificeret bistand i disse sager. Side 25/27 Datatilsynet bemærker i relation til terminaladgangen bl.a., at den foreslå- ede § 14 a ikke udgør en udvidelse af en national særregel, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 3.1), men at bestemmelsen udgør et supplerende retsgrundlag og en udmøntning af databeskyttelsesfor- ordningens artikel 6, stk. 1, litra e. For så vidt angår det i lovforslaget anførte om Skatteforvaltningens hjemmel til videregivelse af skatteoplysninger til Erstatningsnævnet (Civilstyrelsen), bemærker Datatilsynet, at der skal iden- tificeres et supplerende retsgrundlag for videregivelsen, idet henvisningen til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, ikke i sig selv udgør en hjemmel til videregivelse af oplysningerne. Endelig bemærker Datatilsy- net, at det forudsættes, at det sikres, at behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyt- telsesloven, herunder at Erstatningsnævnet alene opnår adgang til skatteop- lysninger, når det er sagligt og nødvendigt i forhold til den konkrete sagsbe- handling. Justitsministeriet bemærker, at Erstatningsnævnet med den nuværende ter- minaladgang i offererstatningslovens § 14 a ikke kan indhente andre oplys- ninger end de oplysninger, der fremgår af indkomstregistret. Sådanne andre oplysninger kan f.eks. være de personlige skatteoplysninger, som er en sam- ling af borgerens detaljerede skattemæssige oplysninger. Erstatningsnæv- net kan indhente sådanne personlige skatteoplysninger efter forudgående samtykke fra ansøgeren. Denne praksis kan imidlertid forlænge sagsbe- handlingen unødigt i visse sager, f.eks. i tilfælde, hvor en afgørelse om til- kendelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste alene afventer indhentelse af personlige skatteoplysninger. Det kan desuden for ansøgeren, som har været udsat for en straffelovsovertrædelse, virke uoverskueligt og vanskeligt at skulle indhente disse oplysninger selv. Justitsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at Erstatningsnævnet får mulighed for at indhente alle nødvendige skatteoplysninger, herunder personlige skatteoplysninger (såkaldte R75’ere), selvom disse oplysninger ikke fremgår af indkomstregistret. Det er Justitsministeriets opfattelse, at dette vil smidiggøre sagsbehandlingen hos Erstatningsnævnet og være til gavn for den enkelte ansøger, da visse afgørelser vil kunne træffes hurtigere end i dag. Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslå- ede ændring vil skulle udmøntes ved en aftale mellem Skatteforvaltningen og Civilstyrelsen som sekretariat for Erstatningsnævnet, og at aftalen skal Side 26/27 indgås under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyt- telsesforordningen. For så vidt angår erstatning for udgifter til advokatbistand bemærker Justitsministeriet, at den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forældre og/eller værger for en mindreårig ansøger eller en ansøger under værgemål kan få dækket udgifter, som de har afholdt i anledning af sagen på vegne af den mindreårige eller personen under værgemål, i samme omfang som an- dre ansøgere omfattet af lovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Der er ikke med ændrin- gen i øvrigt tilsigtet ændringer af, hvornår Erstatningsnævnet helt eller del- vist kan bestemme at dække udgifter, som er afholdt i anledning af sagen. Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i lovforslaget har foretaget en- kelte sproglige justeringer samt præciseringer, herunder af retsgrundlaget for ordningen, på baggrund af Datatilsynets bemærkninger. 5. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget en ændring af de specielle be- mærkninger til lovforslagets § 5. I udkastet til lovforslaget der har været i høring, fremgår det, at Færøerne har sin egen straffuldbyrdelseslov. De spe- cielle bemærkninger til lovforslagets § 5 ændres, så det i stedet kommer til at fremgå, at der for Færøerne gælder en særlig straffuldbyrdelseslov. Der er i det fremsatte lovforslag desuden foretaget en ændring af de almin- delige bemærkninger i pkt. 3.3.3 samt de specielle bemærkninger til lov- forslagets § 1, nr. 7-9, hvorved den beskrevne ordning vedrørende sletning af fotooptagelse af breve til eller fra indsatte ensrettes i overensstemmelse med bemærkningerne i pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om fotooptagelse af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse, således at det nu fremgår under begge punkter, at fotodokumentationen kan anvendes som led i kriminalforsorgens almindelige sagsbehandling, herun- der som led i Direktoratet for Kriminalforsorgens klagesagsbehandling. I det fremsatte lovforslag er der på baggrund af bl.a. drøftelser med Direk- toratet for Kriminalforsorgen endvidere foretaget en ændring af de foreslå- ede bestemmelser i § 22 b og § 23 a med henblik på at præcisere, at bestem- melserne som udgangspunkt ikke vil gælde for 15-17-årige. Der er dertil Side 27/27 foretaget justeringer af pkt. 3.1.3 samt de specielle bemærkninger. Justerin- gerne medfører ikke ændringer af den foreslåede ordning. Der er i det fremsatte lovforslag derudover tilføjet ændringer af straffuld- byrdelseslovens § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner, således at »hvis det er nødvendigt« æn- dres til: »hvis det er strengt nødvendigt« i begge bestemmelser. Ændrin- gerne sikrer en tilsvarende præcisering i straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som foreslået med høringsversionen i straffuldbyrdelses- lovens § 62, stk. 1. Der er foretaget en ændring af pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger med henblik på at beskrive de foreslåede ændringer. Derudover er der i det fremsatte lovforslag foretaget en ændring af § 1, nr. 18, således at der i § 66 b, stk. 1, 1. pkt., efter »Kriminalforsorgen kan ind- samle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og andre personer,« er indsat: »til andre myndigheder«. Ændringen har det sigte at videreføre den gældende retstilstand. I pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om hjemmelsgrundla- get for kriminalforsorgens mulighed for anvendelse af fiktive profiler frem- går det, at det imidlertid er usikkert, ”i hvilket omfang kriminalforsorgen, der som myndighed ikke foretager efterforskning, efter reglerne i retshån- dhævelsesloven kan benytte fiktive profiler ved indsamling af oplysninger om indsatte og andre personer”. I det fremsatte lovforslag er henvisningen til retshåndhævelsesloven fjernet. I forhold til det udkast til lovforslag om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, som har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag blevet foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslagets pkt. 5.2 om forholdet til databeskyttelsesreglerne.
Oversendelsesbrev til Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l198/bilag/1/3004999.pdf
Side 1/1 Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om fuldbyr- delse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sve- rige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalise- ring m.v. samt tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sags- behandlingen af offererstatningssager m.v.) (L 198) vedlægges en kommen- teret høringsoversigt og de modtagne høringssvar. Peter Hummelgaard / Thomas Jørn Rasmussen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 11. april 2025 Kontor: Straffuldbyrdelseskonto- ret Sagsbeh: Signe Rikke Øster Sagsnr.: 2023-04656 Dok.: 3627210 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 198 - Bilag 1 Retsudvalget 2024-25
Høringssvar_lov om ændring af lov om erstatning fra staten til o... .pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l198/bilag/1/3005002.pdf
Offentligt
L
198
-
Bilag
1
Retsudvalget
2024-25
Høringssvar_lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. ... .pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l198/bilag/1/3005001.pdf
Indholdsfortegnelse Høringssvar fra Datatilsynet..............................................................................................................................1 Høringssvar fra Dommerforeningen .................................................................................................................4 Høringssvar fra Forsete......................................................................................................................................6 Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder ...........................................................................................9 Høringssvar fra Rigsombudsmanden på Færøerne ........................................................................................18 Offentligt L 198 - Bilag 1 Retsudvalget 2024-25 J.nr. 2025-11-0263 Dok.nr. 695216 Sagsbehandler Kamilla Bay Christensen Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby T 3319 3200 dt@datatilsynet.dk datatilsynet.dk CVR 11883729 Justitsministeriet, Departementet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til sioe@jm.dk og straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk Høring over udkast til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. (Etablering af særlig afdeling for terrordømte m.v. i Enner Mark Fængsel, styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v.) 1. Justitsministeriet har den 24. januar 2025 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk- ninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Det fremgår af lovforslaget, at dets overordnede formål bl.a. er at sikre, at kriminalforsorgen har de nødvendige redskaber i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde. 2. Nærmere bestemt omfatter lovforslagets § 1, nr. 7 – 10 samt 14 bl.a., at kriminalforsorgs- området får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre op- tagelser fundet i de indsattes besiddelse af hensyn til orden- eller sikkerhedsmæssige hensyn, kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme samt for at forebygge krimina- litet. Det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger, at kriminalforsorgen efter gældende ret har mulighed for at gengive indholdet af brevveksling mv. i et notat eller en rapport, men at denne fremgangsmåde ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig, og at gengivelser i notater eller rapporter er forbundet med risiko for fejl, mangelfuld gengivelse eller misforståelser. Justitsministeriet har endvidere bemærket, at breve, hvor der er sket gennemlæsning, ikke nødvendigvis kan tilba- geholdes. På den baggrund finder Justitsministeriet, at det er nødvendigt for kriminalforsorgen at have mulighed for at optage fotos af breve med henblik på at effektivisere kriminalforsorgens eksisterende efterretnings- og sikkerhedsarbejde. I forbindelse med ovennævnte ændringer foreslås det desuden fastsat, at orientering om foto- optagelse kan undlades af hensyn til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme. Datatilsynet skal indledningsvist bemærke, at databeskyttelsesreglerne efter tilsynets opfat- telse finder anvendelse for kriminalforsorgens optagelse af fotos af breve og andre fortegnel- ser, i det omfang de indeholder personoplysninger, hvis behandling helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af perso- 21. februar 2025 1 Side 2 af 3 noplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. retshåndhævelseslovens1 § 1, stk. 1, og, hvis omfattet, databeskyttelsesforordningens2 artikel 2, stk. 1. Datatilsynet kan imidlertid ikke umiddelbart læse ud fra lovforslaget, at Justitsministeriet kon- kret har forholdt sig til de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelsesreglerne, foruden at det er blevet bemærket under afsnit 3.3.3. og 3.4.3. om den foreslåede ordning, at ”krimi- nalforsorgens eventuelle behandling af personoplysninger som led i den foreslåede ordning vil skulle ske inden for rammerne af retshåndhævelsesloven.” Det er på den baggrund uklart for Datatilsynet bl.a., om den foreslåede tilføjelse af § 55, stk. 8, 3. pkt., har betydning for den dataansvarliges oplysningspligt efter reglerne i retshåndhævelseslovens §§ 13 og 14. Såfremt det er tilfældet, finder Datatilsynet, at det med fordel kan præciseres i lovforslaget. I tilknytning hertil bemærkes det i øvrigt, at der med dette lovforslag umiddelbart alene synes at blive indført hjemmel til at undlade at orientere om fotooptagelse for så vidt angår reglerne for brevveksling efter lovens kapitel 9, jf. den foreslåede § 55, stk. 8, 3. pkt., men derimod ikke for så vidt angår reglerne i lovens kapitel 10 om indgreb over for den indsatte, hvor der med lovforslaget indføres mulighed for at optage foto af breve og andre fortegnelser, som er i den indsattes besiddelse. Datatilsynet bemærker desuden, at afsnittene om sletning i lovforslagets punkt 3.3.3. og 3.4.3. samt de specielle bemærkninger ikke ses at være formuleret helt enslydende, og at det med fordel kan ske, hvis det er hensigten, at retstilstanden skal være ens i de to situationer. 3. Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, nr. 16, at Justitsministeriet foreslår at ændre straffuldbyrdelseslovens § 66 b således, at det fremover vil være muligt for kriminalforsorgen at behandle, herunder indsamle og videregive, oplysninger om indsatte og andre personer, herunder personer som den indsatte ikke er i direkte kontakt med, når det vurderes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens eller andre myn- digheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og fore- bygge kriminalitet. Det fremgår endvidere, at det foreslås tilføjet, at kriminalforsorgen som led i denne opgavevaretagelse kan gøre brug af fiktive profiler på sociale medieplatforme, hvortil der i de almindelige bemærkninger specificeres, at kriminalforsorgen bl.a. kan søge om med- lemskab af lukkede og hemmelige grupper på sociale medieplatforme. Det oplyses, at formålet med brugen af fiktive profiler er at foretage søgninger på platformene blandt andet med henblik på at verificere oplysninger, når det vurderes nødvendigt som led i kriminalforsorgens og andre myndigheders efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Datatilsynet har noteret sig, at de foreslåede udvidelser af adgangen til at behandle personop- lysninger efter § 66 b er blevet vurderet nødvendige af Justitsministeriet, idet kriminalforsorgen efter de gældende regler ikke i tilstrækkelig grad kan verificere eller undersøge oplysninger af relevans for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Datatilsynet finder på baggrund af det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte Justitsmi- nisteriets vurdering af, at de foreslåede ændringer kan rummes inden for retshåndhævelses- lovens §§ 9 og 10 samt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 2, litra g. Datatilsynet bemærker dog, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæs- 1 Lov nr. 410 af 27. april 2017 med senere ændringer om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger med senere ændringer (retshåndhævelsesloven). 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin- delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). 2 Side 3 af 3 sigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering skal være strengt nødvendigt, jf. ordlyden i retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2. Datatilsynet har endvidere bemærket, at det fremgår udtrykkeligt af ordlyden i den gældende straffuldbyrdelseslovs § 66 b, stk. 1, at videregivelse kan ske ”til andre myndigheder”, og at denne formulering ikke er medtaget i nærværende udkast. Det fremgår imidlertid af de speci- elle bemærkninger til § 1, nr. 16, at bestemmelsen – foruden at den foreslåede § 66 b, stk. 1, 1. pkt., fremover også vil omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til – derudover ikke ændrer på den gældende retstilstand efter bestemmelsen, som derved videreføres. Såfremt der ikke med dette forslag er tiltænkt en ændring i, hvem oplysninger kan videregives til, henstiller Datatilsynet til, at formuleringen ”til andre myndigheder” fortsat vil fremgå, da det fastsætter en vis begrænsning i modtagerkredsen. Datatilsynet bemærker endvidere, at enhver behandling af personoplysninger udgør et indgreb i den registrerede persons rettigheder og skal derfor være nødvendig og proportional i forhold til de(t) formål, hvortil oplysningerne behandles. Det vil bl.a. indebære en passende balance mellem på den ene side hensynet til kriminalforsorgens og andre myndigheders arbejde og på den anden side hensynet til privatlivets fred, herunder hensynet til personer, der ikke er mistænkt for at have begået eller have til hensigt at begå strafbare handlinger m.v. 4. Afslutningsvist skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på, at kriminalforsorgens be- handling af personoplysninger – foruden de foreslåede regler – skal ske i overensstemmelse med de generelle regler i retshåndhævelsesloven og – hvor relevant – databeskyttelsesfor- ordningen. Det er efter Datatilsynets opfattelse væsentligt, at kriminalforsorgen i den forbin- delse gennemfører de nødvendige og relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der samlet set skal bidrage til at sikre, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser og retshåndhævelsesloven eller databeskyttelsesforordnin- gen, herunder særligt princippet om dataminimering i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3 og databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyl- delse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles (til dels en tilsvarende formulering i databeskyttelsesforordningen). Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er Justitsministeriet velkommen til at kon- takte undertegnede via e-mail på kbc@datatilsynet.dk eller via telefon på 29 49 32 85. Med venlig hilsen Kamilla Bay Christensen 3 Fra: Anders Raagaard Til: £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72); Signe Rikke Øster Cc: Mette Lyster Knudsen Emne: SV: Høringssvar - sagsnr. 2023-04656 Dato: 22. februar 2025 15:28:12 Til Justitsministeriet Nedenstående høringssvar genfremsendes – denne gang med korrekt afsender (Dommerforeningens formand). Se venligst bort fra det tidligere fremsendte. Med venlig hilsen Anders Raagaard Landsdommer Vestre Landsret Asmildklostervej 21 8800 Viborg. Tlf.: + 45 99 68 80 00 www.VestreLandsret.dk _____________________________________________ Fra: Anders Raagaard Sendt: 22. februar 2025 15:24 Til: 'straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk' <straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk>; 'sioe@jm.dk' <sioe@jm.dk> Cc: Mette Lyster Knudsen <MetteLysterKnudsen@OestreLandsret.dk> Emne: Høringssvar - sagsnr. 2023-04656 Til Justitsministeriet Ved mail af 24. januar 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. (Etablering af særlig afdeling for terrordømte m.v. i Enner Mark Fængsel, styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v.). Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse. Efter straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1, kan kriminalforsorgen indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis hensyn til orden og sikkerhed, hensyn til indsatsen mod ekstremisme og radikalisering eller hensyn til kriminalitetsbekæmpelse taler for det. Efter bekendtgørelse nr. 851 af 27. juni 2024 omfatter dette følsomme personoplysninger fx om race eller etnisk oprindelse, om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og om seksuelle forhold og seksuel orientering. Denne ordning, som giver kriminalforsorgen ganske vide rammer i efterretnings- og sikkerhedsarbejdet, omfatter således personer med direkte tilknytning til kriminalforsorgens kerneområde, som er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Med det nu fremlagte udkast lægges der op til at udvide denne personkreds meget betydeligt, så den også kommer til at omfatte personer, som ikke er indsatte, og som indsatte ikke har kontakt til – det vil i princippet sige alle andre. Med udkastet lægges der desuden op til at give kriminalforsorgen mulighed for på sociale medieplatforme at anvende fiktive profiler bl.a. med henblik på at kunne verificere oplysninger i 4 forbindelse med ikke kun kriminalforsorgens, men også andre myndigheders efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Der henvises i den forbindelse til, at politiet som led i deres almindelige efterforskningskompetence kan foretage infiltration og som led heri videregive urigtige og vildledende oplysninger, hvis der er tale om et sagligt og proportionalt efterforskningsskridt. Under hensyn til karakteren af de oplysninger, som kriminalforsorgen har mulighed for at indhente, behandle og videregive, finder Dommerforeningen anledning til at bemærke, at udkastet må forstås således, at den foreslåede ordning forudsættes fortsat alene at skulle anvendes inden for rammerne af kriminalforsorgens kerneområde, og at der i den forbindelse vil være et særligt fokus på afgrænsningen mellem på den ene siden kriminalforsorgens egne efterretnings- og sikkerhedsopgaver og på den anden side de efterforskningsmæssige opgaver mv., som hører hjemme bl.a. i politiet og hos PET. Udkastet giver ikke i øvrigt Dommerforeningen anledning til bemærkninger. Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-04656. På vegne af Mette Lyster Knudsen Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening Med venlig hilsen Anders Raagaard Landsdommer Vestre Landsret Asmildklostervej 21 8800 Viborg. Tlf.: + 45 99 68 80 00 www.VestreLandsret.dk 5 24. februar 2025 Justitsministeriet – Straffuldbyrdelseskontoret E-mail: sioe@jm.dk og straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk Vedr. sagsnr. 2023-04656 Rev. Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes bemærkninger til forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv I skr. af 24. januar 2025 har Justitsministeriets Straffuldbyrdelseskontor anmodet om en udtalelse om et udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete fremsender neden for alene bemærkninger til forslag om etablering af særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte, udvidet adgang til person- og cellevisitation samt fotografering af breve mm (udkastets afs. 3.1) samt udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer (udkastets afs. 3.6.) Forsete har taget udgangspunkt i kriminalforsorgens grundprincip, at intet indgreb må være mere indgribende, end formålet tilsiger. Forsete skal derfor helt generelt anbefale, at begrundelser for beslutninger om indgrebskal være konkrete, og at der skal gøres notat om dem. Dette bør fremgå af lovbemærkningerne. Formålet med forslaget er at sikre, at indgreb, der er tænkt som muligheder ikke bliver rutine. 1. Etablering af særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte. Forsete anerkender, at der findes indsatte, der er behov for at beskytte andre indsatte imod og ser gerne, at man drager nytte af andre landes erfaringer. Forsete kan derfor støtte oprettelsen af en vurderingsafdeling for terrordømte og en specialiseret afdeling til placering af særligt farlige terrordømte og radikaliserede. 6 Vurderingsafdelingen Det oplyses, at vurderingsafdelingen som hovedregel skal modtage alle terrordømte umiddelbart efter domfældelsen bortset fra de 15-17 årige, der kun undtagelsesvis skal anbringes her. Der er ikke mange oplysninger om, hvilket regime vurderingsafdelingen tænkes at få, udover at der er tale om en højsikkerhedsafdeling målrettet terrordømte, og at fællesskabet som udgangspunkt skal gennemføres som almindeligt fællesskab. Under henvisning til kriminalforsorgens grundprincip om at intet indgreb må være mere indgribende, end formålet tilsiger, skal det anbefales, at alle indsatte vurderes inden anbringelsen. Anbefalingen skyldes, at terrordømte iht Bjelkegruppens oplysninger dækker over en bred gruppe af indsatte med meget forskellige profiler. Forsete er opmærksom på, at det netop er afdelingens formål, at vurdere den enkelte indsattes ressourcer, men finder, at der bør være opmærksomhed på, at nogle indsatte er senmodne og sårbare, trods det, at de har begået alvorlig kriminalitet og kan være særligt modtagelige overfor de mere hardcore kriminelle Terrordømte kvinder omtales ikke i lovforslagets bemærkninger. Forsete anerkender, at der også blandt kvinder kan være terrordømte, som andre indsatte skal beskyttes imod, men finder, at der må arbejdes på løsninger, der ikke i praksis betyder, at disse kvinder pga deres køn og lille antal i praksis bliver dårligere behandlet end mændene og risikerer at blive langvarigt de-facto isolerede. Særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte Særligt farlige terrordømte og radikaliserede foreslås anbragt på særlige afdelinger. Hermed udvides målgruppen i forhold til vurderingsafdelingernes målgruppe med en gruppe, der ikke er vurderet, og som det er vanskeligt at afgrænse. Oplysningerne om regimet på den særlige afdeling er i realiteten kun beskrevet gennem ønsket om meget høj sikkerhed, om mulighed for sektionering og et ønske om en udvidelse af hjemlen til alene at etablere fællesskab som cellefællesskab med en anden indsat. Derudover søges der om hjemmel til øget person- og cellevisitation. Se neden for. Forsete er som tidligere nævnt enig i, at der er behov for en specialiseret afdeling til placering af særligt farlige terrordømte og radikaliserede. Forsete finder dog, at det forhold at der ikke er nogen tidsbegrænsning på opholdet udover straffens længde, at afdelingens målgruppe især fsva de radikaliserede er vanskelig at afgrænse og at placering er begrundet i frygt for radikalisering af medindsatte bør medføre særligt stærke retsgarantier, for at opholdet ikke bliver længere end nødvendigt. Forsete skal derfor anbefale, at beslutning om anbringelse i en sådan afdeling undergives domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112. Endvidere anbefales, at kriminalforsorgen pålægges pligt til at påse, at anbringelsen ikke opretholdes i længere tid end nødvendigt, og at den dømte får lejlighed til at kræve spørgsmålet om fortsat anbringelse på afdelingen forelagt for retten hvert halve år, jf. det princip der gælder for forvarede m. fl. efter straffelovens § 72. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt der planlægges rutinemæssige person- og cellevisitationer, mulighed for selvforplejning, besøg, gårdtur, fritid mm Områder der har stor betydning for de indsatte. Forsete skal anbefale, at man i forbindelse med fastlæggelsen af regimet er opmærksom på, at selv små forandringer kan have stor betydning for miljøet og skal i den forbindelse henvise til lektor Julie Laursen, 7 Københavns Universitets forskning. Julie Laursen har bl.a. forsket i miljøet på Herstedvester og to højsikkerhedsafdelinger i to fængsler i Norge. Udvidet adgang til person- og cellevisitation samt gennemlæsning af breve mm Kriminalforsorgen har hidtil haft hjemmel til at undersøge indsattes person og opholdsrum samt gennemlæse breve og andre optegnelser af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde. Disse tilladelser ønskes udvidet til også at omfatte undersøgelser som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Udvidelserne skal omfatte alle indsatte, men forventes hovedsagelig anvendt på specialafdelingerne. Udover en udvidet hjemmel til at foretage undersøgelser ønskes der også en hjemmel til at undlade at orientere den indsatte om, at en undersøgelse har fundet sted, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. Fsva gennemlæsning og tilbageholdelse af breve og andre optegnelser udvides formålet også til at omfatte hensynet til at forebygge kriminalitet. Forsete finder, at tilbageholdelse af breve og andre optegnelser er en væsentlig indskrænkning i de indsattes privatliv og kun bør ske efter en konkret vurdering med angivelse af formålet og med tilhørende notat, jf. forslaget i indledningen. Forsete anbefaler at et sådant krav indføres i bemærkningerne. 2. Udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer Kriminalforsorgen kan i dag indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet taler herfor. I lovforslaget foreslås denne bemyndigelse udvidet til ved brug af fiktive profiler også at omfatte ”andre personer”, dvs i praksis alle borgere. Kravet om kontakt til indsatte ophæves hermed. Forsete finder, at en så kraftig udvidelse, der her er tale om, kræver, at det nærmere præciseres og afgrænses hvem disse ”andre personer” er. Forsete er opmærksom på, at gennemførelse af lovforslaget forudsætter, at kriminalforsorgen udarbejder retningslinjer for brug af fiktive profiler, men finder at gruppen ”andre personer” nærmere bør afgrænses og præciseres i bemærkningerne. På Forsetes vegne Bodil Philip Tidl. fængselsinspektør og medlem af Forsetes bestyrelse 8 Straffuldbyrdelseskontoret Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: sioe@jm.dk og straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon 3269 8888 Mobil Tel.: 91325701| emth@humanrights.dk menneskeret.dk Dok. nr. 25/00272-2 21. februar 2025 Høring over lovudkast om etablering af særlig afdeling for terrordømte m.v. Justitsministeriet har ved e-mail af 24. januar 2025 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v. samt styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v.). 1. Sammenfatning Justitsministeriet foreslår med lovudkastet hovedsageligt en række ændringer i straffuldbyrdelsesloven med henblik på bl.a. gennemførelse af initiativet om styrkelse af indsatsen overfor terrordømte og radikaliserede indsatte i flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Instituttet har bemærkninger til de dele af forslaget, der vedrører etablering af en vurderingsafdeling for terrordømte og den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte, udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger samt præcisering af magtanvendelse overfor indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Etablering af særlig afdeling for terrordømte m.v. De foreslåede ændringer skal understøtte etablering af en vurderingsafdeling til personer dømt efter straffelovens §§ 114-114 j, og en specialiseret afdeling til placering af særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Instituttet anerkender, at de indsatte, forslaget er tiltænkt, udgør en helt særlig gruppe af indsatte. Ikke desto mindre har myndighederne en positiv forpligtelse til at sikre indsattes rettigheder desuagtet, hvilket regime de placeres i. 9 Således skal myndighederne sikre, at personer ikke udsættes for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling, og tage positive skridt til at sikre retten til privat og familieliv. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet: • i bemærkningerne præciserer, hvordan regimerne på afdelingerne kommer til at være, fx hvor ofte og hvor intensivt der kan (nøgen)visiteres, rammerne for de indsattes mulighed for besøg, mv. • at placering i den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte underlægges en regelmæssig (fx hver ½ år) prøvelse til en uafhængig instans (fx domstolsprøvelse) af, om placeringen på den særlige afdeling er korrekt og kan opretholdes. • præciserer, at Kriminalforsorgen skal foretages en løbende konkret vurdering af, om forholdene for den enkelte indsatte forud for – og under – placering i vurderingsafdelingen er i strid med EMRK. Udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger Ministeriet foreslår desuden en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte med og andre personer henblik på brug af fiktive profiler på sociale medier. Instituttet finder, at udvidelsen i personkredsen øger risikoen for uproportionale indgreb i retten til privatliv over for andre personer, når denne gruppe ikke er nærmere afgrænset eller præciseret. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet: • i bemærkningerne til den foreslåede § 66 b i straffuldbyrdelsesloven nærmere afgrænser og præciserer den gruppe af ’andre personer’, som kriminalforsorgen kan behandle personoplysninger om gennem brug af fiktive profiler. Justering af reglerne for anvendelse af magtmidler i kriminalforsorgens institutioner Endvidere foreslås en justering af reglerne for anvendelse af magtmidler i kriminalforsorgens institutioner. Instituttet anser forslaget for positivt, men finder i lyset af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, behov for en præcisering af vurderingen af streng nødvendighed i forbindelse med magtanvendelse i kriminalforsorgens institutioner. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet: • i bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 62 i straffuldbyrdelsesloven præciserer den vurdering om streng nødvendighed kriminalforsorgens institutioner skal foretage i forbindelse med en magtanvendelse; og • udvider lovudkastet således at kravet om, at magtanvendelse skal være ’streng nødvendighed’, finder anvendelse i forhold til al magtanvendelse efter straffuldbyrdelsesloven, herunder straffuldbyrdelseslovens § 65 og 66. 10 2. Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v. 2.1 Kort om forslaget Med forslaget foreslås indsættelse af en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 22 b (forslagets §1, nr. 1), hvorefter fuldbyrdelse af straf af fængsel eller forvaring for overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, skal ske i lukket fængsel. Derudover foreslås en ny bestemmelse i § 23 a (forslagets §1, nr. 2), hvorefter fuldbyrdelse af straf for overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, skal ske ved anbringelse i en afdeling målrettet terrordømte. Kriminalforsorgen kan efter begge bestemmelsers stk. 2 undtagelsesvist bestemme, at fuldbyrdelsen ikke skal ske i lukket fængsel (efter den foreslåede § 22 b, stk. 1), eller ved anbringelse i en afdeling målrettet terrordømte (efter den foreslåede § 23 a, stk. 1), hvis den indsattes helbred eller andre særlige omstændigheder taler herfor. Det foreslås desuden, at der i straffuldbyrdelseslovens § 24 indføres et nyt stk. 3 (forslagets §1, nr. 3), hvorefter overførsel til åbent fængsel kan undlades. Ændringen indebærer, at dømte, der er anbragt til indledende vurdering på vurderingsafdelingen, ikke skal overføres til åbent fængsel, såfremt betingelserne for anbringelse i lukket fængsel ikke længere er opfyldt. Ændringen betyder, at kriminalforsorgsområdet ikke er forpligtet til af egen drift løbende at vurdere, om betingelserne for placeringen på vurderingsafdelingen målrettet terrordømte fortsat er opfyldt i løbet af de første seks måneders ophold i afdelingen. Desuden foreslås det i § 33, stk. 2 (forslagets §1, nr. 4), bemyndigelse til, at fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er udpeget til anbringelse af særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte, skal gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum. Den foreslåede ændring af § 60, stk. 8 (forslagets §1, nr. 13), indebærer, at kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af eventuelle effekter fundet i forbindelse med kriminalforsorgens undersøgelser af indsattes person og opholdsrum som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Bestemmelsen forventes både anvendt til tilbageholdelse af effekter fundet ved undersøgelser i de kommende afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte, og ved undersøgelser foretaget på andre fængselsafdelinger, hvis dette er sket som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme. Endelig foreslås, at det i § 60, stk. 9, 1. pkt. (forslagets §1, nr. 14), kan kriminalforsorgsområdet uden retskendelse træffe bestemmelse om gennemlæsning og tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, eller hvis det sker som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Den foreslåede 11 ændring af § 60, stk. 9, indebærer, at der indføres hjemmel til, at kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om gennemlæsning og tilbageholdelse af breve og andre optegnelser fundet i forbindelse med kriminalforsorgens undersøgelser af indsattes person og opholdsrum som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Bestemmelsen forventes bl.a. at blive anvendt til gennemlæsning og tilbageholdelse af breve mv. fundet ved undersøgelser i de kommende afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte. Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse til at foretage gennemlæsning og tilbageholdelse af breve mv. fundet ved undersøgelser foretaget på andre fængselsafdelinger, hvis dette sker som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme. 2.2. Instituttets bemærkninger Instituttet bemærker, at straffuldbyrdelsesloven bygger på det menneskeretlige princip om, at frihedsberøvelse ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger. Derfor er kriminalforsorgen blandt andet forpligtet til løbende at vurdere om betingelserne for indsattes placering er opfyldte. Instituttet bemærker desuden, at en række af lovforslagets foreslåede ændringer, er indgreb, der ikke alene retter sig mod de særlige afdelinger for terrordømte m.v., men, hvis de vedtages, også vil kunne finde anvendelse i andre fængsler og arresthuse. 2.2.1. Manglende afgrænsning af indgreb i indsattes rettigheder Instituttet bemærker, at lovudkastet foreslår en række ændringer i straffuldbyrdelsesloven, der vil muliggøre et meget indgribende og restriktivt regime for den gruppe af indsatte, der placeres heri (navnlig lovforslagets § 1, nr. 1- 4 og 11-13). Med udkastet foreslås, at indsatte både på vurderingsafdelingen for terrordømte og den specialiserede afdeling til placering af særligt farlige terrordømte og radikaliserede underlægges et regime, hvorved kriminalforsorgen bl.a. vil kunne foretage undersøgelser af person og opholdsrum, herunder undlade at orientere den indsatte om, at en undersøgelse har fundet sted. Eventuelle effekter vil kunne tilbageholdes, breve og andre optegnelser i den indsattes besiddelse vil kunne gennemlæses og blive tilbageholdt. For indsatte, der placeres på den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede, vil adgangen til fællesskab desuden begrænses til cellefællesskab. Instituttet bemærker, at det vil bero på en konkret vurdering om afsoningsforholdene i disse afdelinger bliver af så streng og indgribende karakter, at der med etableringen af regimet i realiteten er tale om umenneskelig og nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Menneskerettighedsdomstolen) har forholdt sig til regimer i særligt sikrede afdelinger bl.a. i sagen Van der Ven mod 12 Holland, hvor Menneskerettighedsdomstolen fandt, at kombinationen af rutinemæssig intensiv kropsvisitation en gang om ugen kombineret med øvrige strenge sikkerhedsforanstaltninger i et særligt sikret fængsel var i strid med artikel 3 EMRK.1 Højesteret har desuden i en dom fastslået, at en ordning, der indebar daglige undersøgelser af en terrorsigtets celle og person, var i strid med retten til privatliv i artikel 8 EMRK og umenneskelig eller nedværdigende behandling efter artikel 3, når de foretages rutinemæssig og systematisk.2 Det springende punkt for instituttet er således karakteren og omfanget af indgrebene på afdelingerne sammenholdt med den indsattes forhold, fx alder og køn. Hertil bør ministeriet i bemærkningerne nærmere præcisere grænserne for indgrebenes hyppighed og varighed af fx personundersøgelser til kriminalforsorgen, så de ikke bliver rutinemæssige og systematiske og dermed i strid med artikel 3 og 8 i EMRK. • Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i bemærkningerne præciserer, hvordan regimerne på afdelingerne kommer til at være, fx, hvor ofte og hvor intensivt der kan (nøgen)visiteres, rammerne for besøg, mv. 2.2.2. Placering på den specialiserede afdeling bør kobles med stærkere retsgarantier Indsatte placeres som udgangspunkt på vurderingsafdelingen i seks måneder, hvorimod kriminalforsorgen for så vidt angår den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte løbende skal overveje den enkeltes placering (de alm. bemærkninger til lovudkastet, pkt. 3.1.3.). Det fremgår ikke nærmere af bemærkningerne, hvor ofte forpligtelsen for kriminalforsorgen til løbende i hvert enkelt tilfælde at overveje, om formålet med placeringen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, skal finde sted. Instituttet bemærker at indsatte, der placeres i den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede med den foreslåede ordning vil være underlagt en række indgreb i deres privatliv, herunder blandt andet med indførelsen af cellefællesskab, mulighed for en række andre indgreb i blandt andet opholdsrum og ejendele. Sammenholdt med, at indsatte på denne afdeling må antages at skulle afsone lange domme. På den baggrund finder Instituttet, at den foreslåede ordning om placering i den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte, bør kobles med stærkere retsgarantier for de indsatte i afdelingen, end blot den tiltænkte løbende vurdering af den enkeltes placering. 1 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Van der Ven mod Holland, dom af 4. februar 2003, præmis 58-63. 2 H.D. afsagt onsdag den 22. juni 2022, 2. afd. BS-25262/2021-HJR og BS-25448/2021-HJR. 13 • Instituttet anbefaler Justitsministeriet, at placering i den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte underlægges en regelmæssig (fx hver ½ år) prøvelse til en uafhængig instans (fx domstolsprøvelse) af, om placeringen på den særlige afdeling er korrekt og kan opretholdes. 2.2.3. Manglende konkret vurdering ved placering i vurderingsafdelingen Med de foreslåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven (forslagets § 1, nr. 1, 2 og 3) vil kriminalforsorgen for så vidt angår personer dømt efter straffelovens §§ 114 - 114 j, som det altovervejende udgangspunkt, blive anbragt på en vurderingsafdeling målrettet terrordømte i en periode på indtil seks måneder. Dette uden, at kriminalforsorgen forpligtes til af egen drift løbende at vurdere om betingelserne for placeringen på vurderingsafdelingen er opfyldt i løbet af de første seks måneder. Først efter seks måneders placering i vurderingsafdelingen for terrordømte personer bør kriminalforsorgen løbende vurdere om den indsatte er egnet til overførsel. Instituttet bemærker, at der i forhold til den berørte persongruppe er en stor variation i fængselsstraffenes længde, og markante forskelle i danske terrordømtes gerninger.3 Dertil må det antages, at der også vil være variation i denne gruppe af indsatte i forhold til både deres alder og køn.4 Ligeledes må det antages, at den foreslåede ordning i praksis vil berøre en relativ lille andel af afsonere, samt at de særligt farlige terrordømte vil kunne blive direkte placeret på den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Den foreslåede ordning må i praksis antages at ville berøre et relativt begrænset antal indsatte. Denne gruppe af indsatte vil med forslaget fremover blive placereret i et lukket fængsel under et foreslået indgribende regime med bl.a. udvidet adgang til at foretage cellevisitationer m.m. Det er efter instituttets vurdering uhensigtsmæssigt, at kriminalforsorgen ikke skal foretage en konkret vurdering af den enkelte indsatte forud for placering – andet end den, der følger forudsætningsvist af ’hensynet til den indsattes helbred eller andre særlige omstændigheder’ forudsætningsvist for personer under 18 år og de indsatte der placeres direkte i den specialiserede afdeling. Det skærper efter instituttets vurdering den forpligtelse kriminalforsorgen skal underlægges ikke mindst i lyset af, det må antages, at vurderingsafdelingen både 3 Den tværministerielle indsatsgruppe vedrørende løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte, Indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægt og afsoning, Rapport 1 - Før løsladelse, september 2021, side 11, tilgængelig på: https://www.justitsministeriet.dk/wp- content/uploads/2021/10/Indsatsen-over-for-terrordoemte-og-radikaliserede-indsatte-under-varetaegt-og- afsoning.pdf. 4 Den tværministerielle indsatsgruppe vedrørende løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte, Indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægt og afsoning, Rapport 1 - Før løsladelse, september 2021, side 12, tilgængelig på: https://www.justitsministeriet.dk/wp- content/uploads/2021/10/Indsatsen-over-for-terrordoemte-og-radikaliserede-indsatte-under-varetaegt-og- afsoning.pdf. 14 vil kunne huse personer under 18 år og kvinder. Instituttets vurdering understøttes desuden af, at den foreslåede undtagelse (hensyn til indsattes helbred eller andre særlige omstændigheder) forudsættes anvendt i meget begrænset omfang. Indsatte er i statens varetægt, og fængselsmyndighederne skal kunne sikre, at de ikke udsættes for brud på deres menneskerettigheder under afsoningen. Derfor er det vigtigt, at Kriminalforsorgen forpligtes til at overvåge de indsattes afsoningsforhold og sikre, at deres menneskerettigheder overholdes, navnlig når de placeres i særlig sikrede regimer. Myndighederne er således forpligtet til at foretage en løbende vurdering af, om forholdene for den indsatte forud for og under ophold på vurderingsafdeling er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (”EMRK”) artikel 3 og 8. Af de ovennævnte grunde bør kriminalforsorgen efter instituttets opfattelse foretage en konkret vurdering af den indsatte forud for placering i vurderingsafdelingen. • Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet præciserer, at Kriminalforsorgen skal foretages en løbende konkret vurdering af, om forholdene for den enkelte indsatte forud for – og under – placering i vurderingsafdelingen er i strid med EMRK. 3. Udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer Ministeriet foreslår desuden en udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1, 1. pkt., således at kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive oplysninger ’om andre personer’ end indsatte, når det vurderes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Det foreslås desuden i § 66 b, stk. 1, 2. pkt., at kriminalforsorgen som led i opgavevaretagelsen kan gøre brug af fiktive profiler på sociale medieplatforme. Instituttet skal indledningsvist bemærke, at denne efterretningsenhed i kriminalforsorgen i forvejen har en meget bred og uklar hjemmel til at indsamle personoplysninger, som anført i instituttets høringssvar ved enhedens oprettelse.5 Med de foreslåede ændringer udvides adgangen for kriminalforsorgen til at behandle personoplysninger indsamlet fra sociale medieplatforme ved brug af en fiktiv profil, herunder oplysninger om personer, hvor der ikke nødvendigvis er en 5 Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.), tilgængeligt på: https://menneskeret.dk/files/09_september_18/11-09- 2018- hoeringsvar_over_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_lov_om_fuldbyrdelse_af_straf_m.v._retsplejeloven_straf feloven_og_lov_om_folkeskolen_._002.pdf. 15 forbindelse til en indsat. Med den foreslåede ændring i § 66 b, stk. 1, 1. led, er der således ikke længere en mindstetærskel for karakteren af relation eller tilknytning til en indsat i kriminalforsorgen, som kan udløse kriminalforsorgens vide adgang til indsamling af personoplysninger. Instituttet finder, at bestemmelsen med sin brede udformning, herunder navnlig i forhold til personkredsen, øger risikoen for uproportionale indgreb i retten til respekt for privatliv overfor ’andre personer’. Instituttets vurdering understøttes af den i forvejen brede adgang kriminalforsorgen har til indsamling af oplysninger, nærmere hensynene til orden og sikkerhed, indsats mod radikalisering og ekstremisme, bekæmpe og forebygge kriminalitet. • Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i bemærkningerne til den foreslåede § 66 b i straffuldbyrdelsesloven nærmere afgrænser og præciserer den gruppe af ’andre personer’, som kriminalforsorgen kan behandle personoplysninger om gennem brug af fiktive profiler. 4. Justering af reglerne for anvendelse af magtmidler i kriminalforsorgens institutioner På baggrund af sagen El-Asmar mod Danmark6 foreslås en justering af reglerne for anvendelse af magtmidler i kriminalforsorgens institutioner. Ministeriet foreslår en ændring af ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, således, at bestemmelsen ensrettes med praksis Menneskerettighedsdomstolen. Instituttet finder den foreslåede ændring af ordlyden i straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, for positiv. Instituttet bemærker, at Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at en retshåndhævende myndigheds magtanvendelse (herunder både fængselsmyndigheder og politiet), som ikke er strengt nødvendig på grund af offerets egen opførsel, begrænser den menneskelige værdighed og udgør et brud på artikel 3.7 Derved er Menneskerettighedsdomstolen i sin undersøgelse af magtanvendelser gået fra en vurdering af magtanvendelsens alvorlighed (”severity”) til dens nødvendighed (”necessity”).8 Den vurdering Menneskerettighedsdomstolen foretager er ikke begrænset i forhold til kriminalforsorgens brug af peberspray eller til et magtmiddels særlige farlighed. Menneskerettighedsdomstolen ser på de konkrete omstændigheder omkring magtanvendelsen, herunder på myndighedernes planlægning og ageren, den indsattes egen opførsel (navnlig om den indsatte gjorde modstand og på hvilken måde), hvilket magtmiddel, der er anvendt, og hvordan det er anvendt. 6 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, El-Asmar mod Danmark, dom af 3. oktober 2023. 7 Bouyid mod Belgien, dom af 28. september 2015, præmis 88, 100-101 og El-Asmar mod Denmark, præmis 46. 8 Perkov mod Kroatien dom af 20. september 2022, præmis 31. 16 Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis i forhold til artikel 3, at myndighederne skal iagttage principperne om omvendt bevisbyrde i sager, hvor klager er kommet til skade i myndighedernes varetægt eller under deres kontrol. I disse sager påhviler det således fængselsmyndighederne at fremkomme med en sandsynlig og acceptabel forklaring på magtanvendelsen, der viser, at skaderne var en følge af en legitim magtanvendelse, der var ”strengt nødvendig” som følge af klagerens egen handlinger og opførsel. På baggrund af sagen El-Asmar mod Danmark, og for at undgå fremtidige brud på artikel 3, finder instituttet, at det bør fremgå klart af forarbejderne til den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 62, at reglen om, at magtanvendelse skal være strengt nødvendig skal fortolkes i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis. Der er således ikke alene tale om en sproglig ensretning, som det anføres i de specielle bemærkninger til forslaget, men også om en materiel tilpasning til Menneskerettighedsdomstolens praksis med henblik på at sikre, at Danmark efterlever de materielle og processuelle krav i artikel 3 i EMRK. Instituttet bemærker endvidere, at Menneskerettighedsdomstolens praksis om at magtanvendelsen skal være strengt nødvendig på grund af den indsattes egen opførsel ikke kun finder anvendelse i forhold til magtanvendelse efter § 62 i straffuldbyrdelsesloven, men i forhold til al magtanvendelse, herunder også for eksempel straffuldbyrdelseslovens § 65 (om anvendelse af håndjern) og § 66 (om anbringelse i sikringscelle). Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet: • i bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 62 i straffuldbyrdelsesloven præciserer den vurdering om streng nødvendighed kriminalforsorgens institutioner skal foretage i forbindelse med en magtanvendelse; og • udvider lovudkastet således at kravet om, at magtanvendelse skal være ’streng nødvendighed’, finder anvendelse i forhold til al magtanvendelse efter straffuldbyrdelsesloven, herunder straffuldbyrdelseslovens § 65 og 66. Der henvises til sagsnr. 2023-04656. Med venlig hilsen Emilie Thage Juridisk rådgiver 17 Fra: Anne Dannerfjord Til: Justitsministeriet; Signe Rikke Øster; £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) Emne: Svar vedrørende høring over udkast til forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. - j.nr. 2023- 04656 (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 836) Dato: 24. januar 2025 18:21:18 Vedhæftede filer: InlineImage 1.png InlineImage 2.png Til Justitsministeriet Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår vedrørende § 4: "Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det vil indebære, at de foreslåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven, jf. lovforslagets § 1, ikke vil gælde for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at Færøerne har sin egen straffuldbyrdelseslov [.....]". Rigsombuddet skal gøre opmærksom på, at formuleringen kan lede til den misforståelse, at Færøerne har overtaget sagsområdet vedr. straffuldbyrdelse. I lyset heraf anbefales en ændret formulering i retning af: Dette skyldes, at der gælder en særlig lov for Færøerne om straffuldbyrdelse [...]. Det kan i øvrigt oplyses, at Rigsombuddet har videresendt høringen over udkast til lovforslaget til Løgmálaráðið. Med venlig hilsen Anne Dannerfjord Juridisk chefkonsulent Amtmansbrekkan 6 FO-110 Tórshavn Tlf.: +298 201200 E-mail: RO@fo.stm.dk www.rigsomorbudsmanden.fo Til: Rigsombudsmanden på Færøerne (ro@fo.stm.dk) Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk) Titel: Høring over udkast til forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. - j.nr. 2023- 04656 Sendt: 24-01-2025 13:09 Se venligst vedhæftede filer Med venlig hilsen 18 Straffuldbyrdelseskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk 19