Fremsat den 7. februar 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Tilhører sager:

Aktører:

    BP799_8_10.png

     
    BP799_8_12.png
     
      
     
     
    BP799_8_0.png
     
      
     
     
    BP799_8_11.png
     
      
     
     
    BP799_8_1.png
     
      
     
     
    BP799_8_18.png
     
      
     
     
    BP799_8_17.png
     
      
     
     
    BP799_8_2.png
     
      
     
     
    BP799_8_19.png
     
      
     
     
    BP799_8_21.png
     
      
     
     
    BP799_8_25.png
     
      
     
     
    BP799_8_22.png
     
      
     
     
    BP799_8_20.png
     
      
     
     
    BP799_8_23.png
     
      
     
     
    BP799_8_13.png
     
      
     
     
    BP799_8_14.png
     
      
     
     
    BP799_8_15.png
     
      
     
     
    BP799_8_16.png
     
      
     
     
    BP799_8_24.png
     
      
     
     
    BP799_8_29.png
     
      
     
     
    BP799_8_26.png
     
      
     
     
    BP799_8_28.png
     
      
     
     
    BP799_8_27.png
     
      
     
     
    BP799_8_3.png
     
      
     
     
    BP799_8_30.png
     
      
     
     
    BP799_8_31.png
     
      
     
     
    BP799_8_4.png
     
      
     
     
    BP799_8_33.png
     
      
     
     
    BP799_8_32.png
     
      
     
     
    BP799_8_5.png
     
      
     
     
    BP799_8_8.png
     
      
     
     
    BP799_8_7.png
     
      
     
     
    BP799_8_9.png
     
      
     
     
    BP799_8_6.png
     
      
     
     
    BP799.pdf
     
    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l133/20131_l133_som_fremsat.pdf
      
     
    Fremsat den 7. februar 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love1)
(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning
(CRR) samt lovgivning vedrørende SIFIer m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
948 af 2. juli 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17.
juni 2008, § 197 i lov nr. 598 af 12. juni 2013, § 28 i lov nr.
599 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 2 i
lov nr. 617 af 12. juni 2013, § 25 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, og senest ved lov nr. 1613 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå-
dets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, si-
de 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976,
nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-
Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syven-
de direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rå-
dets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8.
selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20,
Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985,
nr. L 339, side 21, dele af Rådets direktiv 85/611/EØF
af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende
1986, nr. L 375, side 3, Rådets direktiv 86/635/EØF af
8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Ti-
dende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv
88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirek-
tiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direk-
tiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af
årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlems-
lande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rå-
dets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (æn-
dring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF
af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet),
EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirek-
tiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995
(BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7,
EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 13, Rådets direktiv
98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209,
side 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirek-
tivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af
16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-
Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000
(udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L
290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet
for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af
4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitut-
ter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber nr. L 176, s. 338. I loven er der medtaget visse
bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 133 Folketinget 2013-14
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0019
BP000799
2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L
41, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-
Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne
79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammen-
skrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirek-
tivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. decem-
ber 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003,
nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om
forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side
3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rå-
dets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkø-
retøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149,
side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikrings-
virksomhed og om ændring af Rådets direktiv
73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende
2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om æn-
dring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finan-
sielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (ud-
sættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side
60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rå-
dets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår
procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vur-
dering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i
den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Ti-
dende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. novem-
ber 2007 om betalingstjenester i det indre marked og
om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF,
2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direk-
tiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende
2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring af
direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning
(EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tiden-
de 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om
ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF
og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn
med finansielle enheder i et finansielt konglomerat,
EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, og dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV). I lo-
ven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på
EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af
et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af af-
gørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommis-
sionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Vær-
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af
afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010,
nr. L 331, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-ti-
dende nr. L 176, s. 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-
Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske hen-
syn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyl-
dighed i Danmark.«
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå-
dets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, si-
de 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976,
nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-
Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syven-
de direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rå-
dets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8.
selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20,
Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985,
nr. L 339, side 21, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8.
december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende
1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv
88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirek-
tiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direk-
tiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af
årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlems-
lande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rå-
dets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (æn-
dring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
2
1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF
af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet),
EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirek-
tiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995
(BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7,
Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende
1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikrings-
gruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af
7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvida-
tionsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L
110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for
kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af
5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002,
nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96
og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november
2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr.
L 345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirekti-
vet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. de-
cember 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-
Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april
2004 om markeder for finansielle instrumenter, om æn-
dring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og
om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID),
EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj
2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tiden-
de 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november
2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af
Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direk-
tiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet),
EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april
2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder
for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse fris-
ter (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L
114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rå-
dets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår
procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vur-
dering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i
den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Ti-
dende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. novem-
ber 2007 om betalingstjenester i det indre marked og
om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF,
2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direk-
tiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende
2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tiden-
de 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så
vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter,
god forretningsskik, risikostyring og indholdet af afta-
len mellem en depositar og et administrationsselskab,
EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og
om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF
samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16.
november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt
angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i
et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329,
side 113, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L
176, s. 338 (CRD IV). I loven er der endvidere medta-
get visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november
2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle
system og om oprettelse af et europæisk udvalg for sy-
stemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens af-
gørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens af-
gørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdi-
papir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af
afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010,
nr. L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU) nr.
584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-
3
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt
angår form og indhold af standardmodellen til anmel-
delsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt
udveksling af oplysninger mellem kompetente myndig-
heder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1
(CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivel-
sen af disse bestemmelser i loven er således udelukken-
de begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«
3. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-14 og 17«.
4. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 117« til: »§§ 117, 175 a og
179-181«, i 2. pkt. ændres »§ 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk.
2, nr. 1,« til: »§§ 170, 171-175 og 176-178«, og i 3. pkt. æn-
dres »§ 126« til: »§§ 126 og 170 a«.
5. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »kreditinstitut«: »eller et
fondsmæglerselskab I«.
6. I § 5, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »kreditinstitutter«: »,
fondsmæglerselskaber I«.
7. I § 5, stk. 1, nr. 18, ændres i 1. pkt. »Engagement« til:
»Eksponering«, i 2. pkt. ændres »engagementer« til: »ekspo-
neringer«, og »145,« udgår.
8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 32-42:
»32) Fondsmæglerselskab I: Et fondsmæglerselskab, som
a) har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag
4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter, eller
b) opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
33) Kombineret kapitalbufferkrav: Den samlede egentlige
kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet
om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 34, forhøjet med
en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer,
jf. nr. 35, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 38, og en systemisk
buffer, jf. nr. 40, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3.
34) Kapitalbevaringsbuffer: Det kapitalgrundlag, som en
virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk.
3.
35) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer: Det
kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i
henhold til § 125 a, stk. 4.
36) Kontracyklisk buffersats: Den sats, som virksomhe-
derne skal anvende til opgørelse af deres virksom-
hedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som
fastsættes i henhold til § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.
37) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats:
Det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffer-
satser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds
relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. § 125 f,
stk. 1-3, 5 og 6.
38) G-SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310,
skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på konso-
lideret grundlag.
39) G-SIFI-buffersats: Den sats, som et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal anvende til op-
gørelse af sin G-SIFI-buffer, og som fastsættes i hen-
hold til § 125 g.
40) Systemisk buffer: Det kapitalgrundlag, som en virk-
somhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 6.
41) Systemisk buffersats: Den sats, som en virksomhed
skal anvende til opgørelse af sin systemiske buffer, og
som fastsættes i henhold til § 125 h.
42) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en-
delige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder
bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag
og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den
faste løndel.«
9. § 5, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med § 124, stk. 3, §
125, stk. 8, § 126, stk. 3 og 9, og § 126 a, stk. 7.
2) Solvensbehov i overensstemmelse med § 124, stk. 1
og 2, § 125, stk. 1, 4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a,
stk. 1.
3) Minimumskapitalkrav i overensstemmelse med §§
124, 125, 126 og 126 a.
4) Kapitalkrav i overensstemmelse med § 127.
5) Basiskapital i overensstemmelse med § 128, stk. 1, og
regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
6) Kapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 a, stk.
9, artikel 4, stk. 1, nr. 118, i forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af
§ 128, stk. 3 og 4.
7) Egentlig kernekapital i overensstemmelse med artikel
25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler
fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
8) Kernekapital i overensstemmelse med artikel 25 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler
fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4.
9) Supplerende kapital i overensstemmelse med artikel
71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler
fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4.
10) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med artikel
61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler
fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
11) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med regle-
rne fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
4
12) Supplerende kapitalinstrumenter i overensstemmelse
med artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og
4.
13) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
14) Medlemskonti i overensstemmelse med regler fastsat i
medfør af § 128, stk. 2.
15) Risikovægtede poster i overensstemmelse med § 142,
stk. 2.
16) Samlede risikoeksponering i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, artikel 95, stk. 2, artikel 96, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, og regler
fastsat i medfør af § 142, stk. 1.«
10. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »Danmarks Skibskreditfond«
til: »Danmarks Skibskredit A/S«.
11. I § 7, stk. 8, og § 8, stk. 7, ændres »8 mio. euro« til: »5
mio. euro«.
12. I § 10, stk. 4, ændres i 1. pkt. »0,3 mio. euro« til:
»125.000 euro«, og i 2. pkt. »1 mio. euro« til: »730.000 eu-
ro«.
13. I § 13, stk. 2, indsættes efter »finde sted«: », jf. dog stk.
3«.
14. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I realkreditinstitutter, der er omdannet til aktiesel-
skaber, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse
med omdannelsen er hovedaktionær, kan der i vedtægterne
ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser med
og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have
samme stemmeværdi.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
15. § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne ud-
stedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, her-
under regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte
instrumenter for investeringsforvaltningsselskaber og for
fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til aktivite-
terne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbe-
varer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan
komme i gældsforhold til deres kunder samt for finansielle
holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.«
16. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 64« til: »§ 64 og for syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt syste-
misk vigtige institutter (G-SIFI), også § 313,«.
17. § 14, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»En ansøgning om tilladelse efter §§ 7 og 8 til at udøve
kreditinstitutvirksomhed skal indeholde oplysninger om
identiteten af de 20 største aktionærer, såfremt der ikke er
ejere af kvalificerede andele. En ansøgning efter §§ 7-11
skal endvidere indeholde en driftsplan indeholdende oplys-
ninger om arten af de påtænkte forretninger.«
18. I § 16 a, stk. 3, ændres »bilag VI, del 1, punkt 68-71, i
direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut« til: »artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
19. I § 25 og § 80, stk. 6, ændres »indgåede engagementer«
til: »påtagede eksponeringer«.
20. § 64, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel
virksomhed skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, fag-
lig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller
varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en fi-
nansiel virksomhed skal til enhver tid have et tilstrækkeligt
godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgø-
relser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
21. I § 64, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
22. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1, stk. 2, nr.
1, 2 og 4, og stk. 3« til: »Stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og
stk. 4«.
23. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til:
»Stk. 1-5«.
24. Efter § 64 indsættes:
Ȥ 64 a. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid, til at va-
retage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem i den
pågældende virksomhed. Ledelsesmedlemmet skal løbende
vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til
varetagelse af sit hverv. Vurderingen skal inddrage virksom-
hedens størrelse, organisation og kompleksitet.«
25. I § 70, stk. 1, nr. 2, ændres »sig, og« til: »sig,«.
26. I § 70, stk. 1, nr. 3, ændres »mellem disse.« til: »mellem
disse, og«.
27. I § 70, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrel-
sen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikatio-
ner og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf.
dog stk. 6.«
5
28. I § 70 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal
sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhe-
dens aktiviteter og de hermed forbundne risici.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 70 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nominerings-
udvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 4, no-
mineringsudvalget.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
30. I § 70, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »finansiel
virksomhed«: », en finansiel holdingvirksomhed og en for-
sikringsholdingvirksomhed«, og »stk. 1-4« ændres til: »stk.
1-5«.
31. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området og« til: »it-områ-
det,«.
32. I § 71, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis«
til: »en skriftlig lønpolitik«, og »effektiv risikostyring.« æn-
dres til: »effektiv risikostyring og«.
33. I § 71, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er
nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for
introduktions- og efteruddannelseskurser til medlem-
mer af bestyrelsen og direktionen.«
34. I § 71 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
stk. 1, nr. 9, samt de specifikke aflønningskrav i § 77 a,
stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-10, § 77 b, stk. 2 og 3, § 77 c og §
77 d, stk. 2 og 4, samt regler udstedt i medfør af disse be-
stemmelser, efterleves på koncernniveau, herunder på mo-
derselskabs- og datterselskabsniveau. Et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal desuden sik-
re, at aflønning af bestyrelsen og direktionen i virksomhe-
der, der ikke er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, men som
indgår i en koncern med virksomheder omfattet af § 77 a,
stk. 1, opfylder kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.«
35. Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal udarbejde en genopretningsplan.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Det Systemiske
Risikoråd dispensere fra stk. 1. Dispensation kan gives på
baggrund af den finansielle virksomheds størrelse, forret-
ningsmodel samt forbindelse til andre finansielle virksomhe-
der eller det finansielle system.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter krav til indholdet af gen-
opretningsplanen, jf. stk. 1.«
36. I § 75, stk. 3, ændres »kapitalkravet efter §§ 124-126 el-
ler solvensbehovet efter § 124, stk. 4, § 125, stk. 7, og §
126, stk. 8« til: »kapitalkravet efter § 126, kapitalkravene ef-
ter § 126 a, stk. 2-6, kapitalgrundlagskravet efter artikel 92,
stk. 1, minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber eller solvensbehovet efter § 124, stk. 2, §
125, stk. 4, § 126, stk. 8, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt.«.
37. Efter § 75 indsættes:
Ȥ 75 a. En finansiel virksomhed skal have en ordning,
hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-
delser af den finansielle regulering begået af virksomheden,
herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virk-
somheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages
anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. For et forsikringsselskab, et investeringsforvalt-
ningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilla-
delse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1,
2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kun-
ders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gælds-
forhold til deres kunder, finder stk. 1 alene anvendelse, når
selskaberne beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen
nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder ef-
ter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 75 b. En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte
for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som
følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomhe-
den.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
38. § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, må på tidspunktet for beregningen af den variable
løn højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn, inklusi-
ve pension.
3) Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de
variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf.
nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn,
inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyldes:
a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det
øverste organs forsamling orientere det øverste or-
6
gan om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af
et højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft på baggrund af en
detaljeret anbefaling fra virksomheden, der begrun-
der indstillingen herom, herunder antallet af berørte
ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede
maksimale loft samt den forventede indvirkning på
virksomhedens mulighed for at bevare et sundt ka-
pitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefa-
lingen senest samtidig med indkaldelsen til det
øverste organs forsamling.
c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling
af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informe-
re Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne,
herunder det foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Virksomheden skal
på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det
foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med
virksomhedens forpligtelser efter loven, bekendtgø-
relser i medfør af § 71, stk. 2, og § 77 a, stk. 8, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, herun-
der særligt kapitalgrundlagskravene.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ
med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat
at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapita-
landele er repræsenteret på forsamlingen. Er min-
dre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalan-
dele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutnin-
gen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stem-
mer. En ansat, som er kapitalejer i virksomheden,
må ikke deltage i afstemningen herom på det øver-
ste organs forsamling, hvis den ansatte har en væ-
sentlig interesse i beslutningen, der kan være stri-
dende mod virksomhedens interesse.
e) Virksomheden skal senest 8 dage efter det øverste
organs forsamling informere Finanstilsynet om det
øverste organs beslutning, herunder om størrelsen
på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på
tidspunktet for beregningen af den variable løn bestå af
en balance af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af
virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instru-
menter, eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis
kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virk-
somhedens kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, og fondsmægler-
selskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og
skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2
og 4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, an-
vende instrumenter som reguleret i artikel 52 og artikel
63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller af an-
dre instrumenter, der kan konverteres til egentlige ker-
nekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i pas-
sende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed
som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsæt-
te. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller
dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt
ud. For forsikringsselskaber kan mindst 50 pct. af den
variable løndel til bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk-
somhedens risikoprofil, bestå af efterstillet gæld i for-
sikringsselskabet.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
39. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, ændres »kapital-
kravet i § 127 eller solvenskravet i § 170« til: »kapitalkravet
eller solvenskravet i § 124, stk. 1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, §
126 a, stk. 1-3, 5 og 7, § 127, § 170 og § 170 a, samt artikel
11, stk. 1 og 2, artikel 92, stk. 1, artikel 93, 97 og 500 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber«.
40. I § 77 a, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 3,« til: »stk. 1, nr. 4,«.
41. I § 77 a, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 4,« til: »stk. 1, nr. 5,«,
og efter »udbetalingstidspunktet,« indsættes: »betinget af, at
den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for
en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomhe-
den, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og
hæderlighed,«.
42. I § 77 a, stk. 6, ændres »jf. stk. 7,« til: »jf. § 5, stk. 1, nr.
42,«, og »stk. 1, nr. 3,« ændres to steder til: »stk. 1, nr. 4,«.
43. § 77 a, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for
fastsættelse af henholdsvis de faste løndele, der primært skal
afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar,
og de variable løndele, som skal afspejle vedvarende og risi-
kojusterede resultater samt resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfa-
ring og organisatoriske ansvar. En variabel løndel, der er re-
sultatafhængig, skal fastsættes på grundlag af en vurdering
af den pågældende modtagers resultater, resultaterne i den-
nes afdeling og virksomhedens resultater.«
44. I § 77 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
45. I § 77 b, stk. 1, indsættes efter »20 pct.«: », idet der dog
alene må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrelsen og
direktionen, hvis dette er berettiget.«
7
46. I § 77 c, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »investorer«: »,
samt offentlighedens interesse«.
47. I § 77 c indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor
der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af
reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse
repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i
medfør af stk. 1 eller 2.«
48. § 77 d, stk. 1, affattes således:
»Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhe-
dens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, herunder retningslinjer
for tildeling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædel-
sesgodtgørelser.«
49. I § 77 d, stk. 3, ændres to steder »modtaget« til: »op-
tjent«.
50. I § 78, stk. 1 og 5, ændres »bevilge engagement til« til:
»bevilge eksponering mod«.
51. I § 78, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 175 a, stk. 1, æn-
dres »engagementer« til: »eksponeringer«.
52. I § 78, stk. 4, to steder i § 80, stk. 4, 2. pkt., to steder i §
182, stk. 1, og i § 415, stk. 1-3, ændres »engagementer med«
til: »eksponeringer mod«.
53. I § 79 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nominerings-
udvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1, no-
mineringsudvalget.«
54. I § 80, stk. 4, 1. pkt., ændres »indgår engagementer
med« til: »påtager sig eksponeringer mod«.
55. I § 80, stk. 4, 2. pkt., ændres »Undtaget herfra er engage-
menter« til: »Undtaget herfra er eksponeringer«.
56. I § 80, stk. 5 og 6, ændres »engagementsforbud« til:
»eksponeringsforbud«.
57. I § 80, stk. 8, ændres »engagement« til: »eksponering«.
58. Efter § 80 indsættes før overskriften før § 81:
»Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I
§ 80 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på
balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere
fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af nomineringsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende pen-
geinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.
Stk. 3. Nomineringsudvalget skal forestå følgende:
1) Foreslå kandidater til valg til bestyrelsen.
2) Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan
måltallet opnås.
3) Fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen,
der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
4) Løbende og mindst en gang årligt vurdere bestyrelsens
størrelse, struktur, sammensætning og resultater i for-
hold til de opgaver, der skal varetages, og rapportere
samt fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer
herom til den samlede bestyrelse.
5) Løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den
samlede bestyrelse har den fornødne kombination af vi-
den, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring og
om det enkelte medlem lever op til kravene i § 64 og
rapportere samt fremsætte anbefalinger til eventuelle
ændringer herom til den samlede bestyrelse.
6) Løbende gennemgå bestyrelsens politik for udvælgelse
og udnævnelse af medlemmer af direktionen, hvis en
sådan politik er udarbejdet, og fremsætte anbefalinger
til bestyrelsen herom.
Stk. 4. Når nomineringsudvalget foreslår kandidater valgt
til bestyrelsen i henhold til stk. 3, nr. 1, skal nomineringsud-
valget udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifi-
kationer, der kræves til den bestemte post, og angive den tid,
der forventes at skulle afsættes hertil.
Stk. 5. Nomineringsudvalget skal løbende sikre, at besty-
relsens beslutningstagning ikke domineres af en enkelt per-
son eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader
virksomhedens interesser som helhed.
Stk. 6. Nomineringsudvalget skal have mulighed for at
udnytte alle de ressourcer, som udvalget skønner nødven-
digt, herunder ekstern rådgivning, og det pågældende penge-
institut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I skal
sikre, at nomineringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske
ressourcer hertil.
§ 80 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på
balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere
fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af risikoudvalget
skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende pengein-
stitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I og skal
have den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til
at forstå og overvåge virksomhedens risici.
Stk. 3. Risikoudvalget skal forestå følgende:
1) Rådgive bestyrelsen om virksomhedens overordnede
nuværende og fremtidige risikoprofil og strategi.
2) Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risiko-
strategi implementeres korrekt i organisationen.
3) Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydel-
ser, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I handler med, er i overensstem-
melse med virksomhedens forretningsmodel og risiko-
profil, herunder om indtjeningen på produkterne og tje-
nesteydelserne afspejler risiciene herved, samt udarbej-
8
de forslag til afhjælpning, såfremt produkterne eller tje-
nesteydelserne og indtjeningen herved ikke er i over-
ensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og
risikoprofil.
4) Vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens afløn-
ningsstruktur tager højde for virksomhedens risici, ka-
pital, likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og
tidspunkterne herfor.
Stk. 4. Risikoudvalget skal have adgang til information
om virksomhedens risici, herunder hos risikostyringsfunkti-
onen, og, i det omfang det er nødvendigt og relevant, mulig-
hed for at anvende ekstern rådgivning.
Stk. 5. Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte ty-
pen, mængden og frekvensen af information fra virksomhe-
den, der skal tilgå udvalget.
Offentliggørelse
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjemmeside,
skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden
lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk.
1, nr. 10, § 77 a, stk. 1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80
a, stk. 1, og stk. 3, nr. 3, i det omfang, de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, der har en hjemmeside, skal offentliggøre
oplysninger om, hvorledes virksomheden fastlægger, gen-
nemfører og fører tilsyn med virksomhedens ledelsesordnin-
ger, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af virksomhe-
den, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og fo-
rebyggelse af interessekonflikter.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på virk-
somhedens hjemmeside et sted, hvor det naturligt hører
hjemme.«
59. I § 81, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »garanter«: »med
stemmeret«, i 2. pkt. ændres »kun afgive 1 stemme« til:
»kun afgive 100 stemmer«, i 3. pkt. ændres »har 1 stemme
for hver 1.000 kr.« til: »har fra 0 til og med 100 stemmer for
hver 1.000 kr.«, og »dog højst 20 stemmer« ændres til: »dog
højst 2.000 stemmer«.
60. I § 81, stk. 5, i 1. pkt., ændres »mindst 1.000« til:
»mindst 100.000«, og i 2. pkt. ændres »har 1 stemme« til:
»har fra 0 til og med 100 stemmer«, og »dog højst 20 stem-
mer« ændres til: »dog højst 2.000 stemmer«.
61. I § 83, stk. 1, nr. 2, ændres »og forrentning« til: », for-
rentning og stemmefordeling«.
62. Efter § 83 indsættes:
»§ 83 a. Indeholder en sparekasses vedtægter et loft for
eller begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af ga-
rantkapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan
medregnes til sparekassens egentlige kernekapital.
§ 83 b. Indehavere af garantkapital må ikke have krav på
indfrielse.«
63. Efter § 87 indsættes:
»§ 87 a. Indeholder en andelskasses vedtægter et loft for
eller begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af an-
delskapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan
medregnes til andelskassens egentlige kernekapital.
§ 87 b. Indehavere af andelskapital må ikke have krav på
indfrielse.«
64. §§ 124 og 125 affattes således:
Ȥ 124. Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrel-
se og direktion skal sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risiko-
måling og risikostyring til løbende vurdering og oprethol-
delse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling,
som er passende til at dække instituttets risici. Disse proce-
durer skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sik-
re, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt
forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets
virksomhed.
Stk. 2. Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrelse
og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 op-
gøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af
den samlede risikoeksponering. Solvensbehovet kan ikke
være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk.
1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrund-
lagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav er ud-
tryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkeli-
ge kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoekspone-
ring. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle
solvenskrav.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af pengeinstitutter eller realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle risici i denne gruppe af institutter.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller
realkreditinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Stk. 6. For realkreditinstitutter skal artikel 92, stk. 1, litra
c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber være opfyldt både i de
enkelte serier med seriereservefonde og i instituttet i øvrigt.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
pengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af
deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 2,
og det individuelle solvenskrav, jf. stk. 3.
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion
skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag
9
og råder over interne procedurer til risikomåling og risiko-
styring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapital-
grundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende
til at dække selskabets risici. Disse procedurer skal underka-
stes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver
at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, om-
fanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk-
somhed.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der ik-
ke er et fondsmæglerselskab I, skal mindst udgøre
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et fondsmæg-
lerselskab, der har tilladelse til at udføre den i bilag 4,
afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre
fondsmæglerselskaber.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udø-
ve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, og
6-9, og som ikke opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1,
litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, samt fonds-
mæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres
kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gælds-
forhold til deres kunder, skal uanset kravene i stk. 2 have et
kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det fore-
gående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse
dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets
virksomhed siden det foregående år. Har et selskab ikke væ-
ret i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af
budgettet for første års drift, medmindre dette budget kræ-
ves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 op-
gøre selskabets individuelle solvensbehov.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke være mindre
end hvert af følgende:
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel 93 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på mindst en fjer-
dedel af det foregående års faste omkostninger, jf. stk.
3 eller artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der
alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler
eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på
noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder,
kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2
eller kravet til kapitalgrundlaget i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmæglerselskab,
der er omfattet af stk. 5, opgøres som det tilstrækkelige ka-
pitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering.
Solvensbehovet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet
af stk. 6, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrund-
lagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav er ud-
tryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkeli-
ge kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoekspone-
ring. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type
kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle
solvenskrav.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet
at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgø-
relsen af kapitalgrundlaget.«
65. § 125 a ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 125 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilla-
delse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6, skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab I er undtaget fra at opfylde
kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer, såfremt
1) selskabet beskæftiger under 250 personer, og
2) selskabet har en årlig omsætning på ikke over 50 mio.
euro eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio.
euro.
Stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen i en virksomhed, som
nævnt i stk. 1, skal mindst udgøre 2,5 pct. af virksomhedens
samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse
med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 4. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapital-
buffer i en virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal mindst ud-
gøre virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i
overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, multipliceret med den virksomhedsspecifik-
ke kontracykliske kapitalbuffersats.
10
Stk. 5. G-SIFI-bufferen i et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal på konsolideret
grundlag mindst udgøre det globalt systemisk vigtige finan-
sielle instituts (G-SIFI) samlede risikoeksponering beregnet
i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, multipliceret med G-SIFI-buffersatsen.
Stk. 6. En systemisk buffer i en virksomhed, som nævnt i
stk. 1, skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoeks-
ponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemi-
ske buffer finder anvendelse på i medfør af § 125 h, bereg-
net i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, multipliceret med den systemiske buffer-
sats.
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes
med egentlig kernekapital i tillæg til egentlig kernekapital,
der skal opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i
artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og i tillæg til
egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde det in-
dividuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller
§ 125, stk. 8, eller individuelle solvensbehov fastsat i med-
før af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgø-
relsen af det kombinerede kapitalbufferkrav.
§ 125 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. §
125 a, stk. 1, må ikke foretage udlodning, der vedrører
egentlig kernekapital, jf. stk. 5, i et omfang der reducerer
den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinere-
de kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, jf. dog stk. 7.
Stk. 2. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, der ikke opfyl-
der det kombinerede kapitalbufferkrav, skal opgøre det mak-
simale udlodningsbeløb og straks underrette Finanstilsynet
herom.
Stk. 3. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, der ikke opfyl-
der det kombinerede kapitalbufferkrav, må ikke foretage føl-
gende handlinger, før virksomheden har opgjort det maksi-
male udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet i medfør
af § 125 d:
1) Foretage udlodning der vedrører egentlig kernekapital,
jf. stk. 5.
2) Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller
skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale
variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet
indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyld-
te det kombinerede kapitalbufferkrav.
3) Foretage betalinger der vedrører hybride kernekapita-
linstrumenter.
Stk. 4. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, må ikke udlod-
de mere end det maksimale udlodningsbeløb, ved handlinger
omfattet af stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Ved udlodning, der vedrører egentlig kernekapital,
jf. stk. 1 og 3, forstås:
1) Udbetaling af kontant udbytte.
2) Udlodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller
andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel
26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
3) Indløsning eller tilbagekøb, som en virksomhed foreta-
ger af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er
omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
4) Tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de ka-
pitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
5) Udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk.
1, litra b-e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 6. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal træffe
nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at stør-
relsen af de overskud, der kan udloddes, og det maksimale
udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt. Virksomheden skal på
anmodning kunne dokumentere denne nøjagtighed over for
Finanstilsynet.
Stk. 7. Stk. 1 og 4 finder kun anvendelse på betalinger,
der medfører en reduktion af egentlig kernekapital eller en
reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling el-
ler manglende betaling ikke er ensbetydende med mislighol-
delse eller vil medføre iværksættelse af insolvensbehand-
ling.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og
indberetning af det maksimale udlodningsbeløb.
§ 125 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. §
125 a, stk. 1, skal udarbejde og indsende en kapitalbeva-
ringsplan til Finanstilsynet senest 5 arbejdsdage efter, at
virksomheden burde have konstateret, at den ikke opfylder
kravet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, efter anmodning fra virksomhe-
den, forlænge fristen i stk. 1 med op til 5 arbejdsdage på
grundlag af en virksomheds individuelle situation og under
hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af virksomhe-
dens aktiviteter.
Stk. 3. Finanstilsynet godkender en kapitalbevaringsplan,
hvis det med rimelighed kan forventes, at virksomheden
med kapitalbevaringsplanen kan bevare eller rejse tilstræk-
11
kelig kapital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde
det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, inden
for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Stk. 4. Godkender Finanstilsynet ikke kapitalbevarings-
planen, jf. stk. 3, påbyder Finanstilsynet virksomheden at
øge kapitalgrundlaget, inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist. Finanstilsynet kan endvidere indføre strengere restrik-
tioner for udlodninger end hvad der følger af § 125 b, så-
fremt det findes påkrævet.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om ind-
holdet af en kapitalbevaringsplan.
§ 125 d. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. §
125 a, stk. 1, og som har til hensigt at foretage en handling,
der er omfattet af § 125 b, stk. 3, nr. 1-3, skal straks give Fi-
nanstilsynet meddelelse herom og oplyse:
1) Størrelsen af den kapital, som virksomheden oprethol-
der, fordelt på
a) egentlig kernekapital,
b) hybrid kernekapital og
c) supplerende kapital.
2) Størrelsen af det foreløbige overskud og overskuddet
ved årets udgang.
3) Det maksimale udlodningsbeløb.
4) Størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som virk-
somheden har til hensigt at afsætte til
a) udbyttebetalinger,
b) køb af egne aktier,
c) betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstru-
menter, og
d) betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte
pensionsydelser, enten ved at indføre en ny forplig-
telse til at betale eller betale i henhold til en for-
pligtelse til at betale indført på et tidspunkt, hvor
virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapi-
talbufferkrav.
Stk. 2. I koncerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglersel-
skabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3 og 6, indgår, finder stk. 1 tilsvarende an-
vendelse for den danske koncern eller delkoncern. Det øver-
ste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktivite-
ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i koncernen
eller delkoncernen påser overholdelsen af denne bestemmel-
se.
§ 125 e. I koncerner, hvori der indgår et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fonds-
mæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, finder §§ 125
a-125 c, anvendelse på den danske koncern eller delkoncern.
Det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at
udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6, i koncernen eller delkoncernen, påser overholdelsen af
disse bestemmelser.
Stk. 2. I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, og hvor der på
konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en
systemisk buffer, finder alene den højeste af de to buffere
anvendelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Finder en systemisk buffer alene anvendelse på
danske eksponeringer for at imødegå makroprudentielle risi-
ci i Danmark, finder både den systemiske buffer og G-SIFI-
bufferen anvendelse.
§ 125 f. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter på kvar-
talsbasis en kontracyklisk buffersats vedrørende krediteks-
poneringer i Danmark under hensyntagen til blandt andet
kreditcyklussen, risiciene som følge af overdreven udlåns-
vækst og særlige forhold i den nationale økonomi. Erhvervs-
og vækstministeren træffer beslutning om fra hvilken dato
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anven-
de den kontracykliske buffersats til opgørelse af deres virk-
somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a,
stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en medde-
lelse om den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske
buffersats på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Stk. 2. En kontracyklisk buffersats mellem 0 og 2,5 pct.
fastsat i et andet land skal anvendes af pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæg-
lerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres virksom-
hedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk.
4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i
det pågældende land, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at en
kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct., fastsat i et andet
land, skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,
nr. 3 og 6, til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kon-
tracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse
med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende
land. Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende
en buffersats på over 2,5 pct. i medfør af 1. pkt., træffer er-
hvervs- og vækstministeren desuden beslutning om fra hvil-
ken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til op-
gørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapi-
talbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
offentliggør en meddelelse om en buffersats fastsat i medfør
af 1. pkt., på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Har erhvervs- og vækstministeren ikke truffet beslutning om
anvendelse af en kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct. i
medfør af 1. pkt., skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,
nr. 3 og 6, anvende en buffersats på 2,5 pct. til opgørelse af
deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer,
12
jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer
med beliggenhed i det pågældende land.
Stk. 4. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5
pct. for et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, fastsat i medfør af stk. 2 eller 3, finder anven-
delse fra den dato, der er angivet på hjemmesiden hos den
kompetente myndighed for det pågældende land, jf. dog stk.
9. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, fastsat i med-
før af stk. 2 eller 3, finder anvendelse 12 måneder efter den
dato, hvor en ændring i buffersatsen er blevet offentliggjort
af den kompetente myndighed for det pågældende land i
overensstemmelse med det pågældende lands nationale reg-
ler, jf. dog stk. 9.
Stk. 5. Er der ikke fastsat en kontracyklisk buffersats i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, kan erhvervs-
og vækstministeren fastsætte en kontracyklisk buffersats,
som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal
anvende til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kon-
tracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse
med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende
land. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en buffer-
sats i medfør af 1. pkt., hvis det med rimelighed kan anta-
ges, at der bør fastsættes en buffersats, for at beskytte virk-
somheder, omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risikoen for over-
dreven udlånsvækst i det pågældende land.
Stk. 6. Er der fastsat en kontracyklisk buffersats i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan erhvervs- og
vækstministeren fastsætte en anden buffersats til brug for
pengeinstitutters, realkreditinstitutters og fondsmæglersel-
skabers I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opgø-
relse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapital-
buffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med kreditekspone-
ringer med beliggenhed i det pågældende land. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte en buffersats i medfør af 1.
pkt., hvis det med rimelighed kan antages, at den buffersats,
som er fastsat af det pågældende land, ikke er tilstrækkelig
til på passende vis at beskytte virksomheder, omfattet af §
125 a, stk. 1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det
pågældende land.
Stk. 7. Fastsætter erhvervs- og vækstministeren en buffer-
sats efter stk. 5 eller 6, som forhøjer den gældende kontracy-
kliske buffersats, træffer erhvervs- og vækstministeren be-
slutning om fra hvilken dato pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselska-
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende den pågældende buffersats
til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske
kapitalbuffer.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør enhver
fastsættelse i medfør af stk. 5 og 6, af en kontracyklisk buf-
fersats for et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Stk. 9. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
kan anvende en reduceret kontracyklisk buffersats til opgø-
relse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapital-
buffer, jf. § 125 a, stk. 4, fra den dag, hvor en reduceret kon-
tracyklisk buffersats er blevet offentliggjort.
§ 125 g. G-SIFI-buffersatsen afhænger af hvilken under-
kategori det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-
SIFI) placeres i, jf. regler udstedt i medfør af § 310, stk. 3.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter G-SIFI-
buffersatser for de enkelte underkategorier af globalt syste-
misk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
§ 125 h. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en
systemisk buffersats, til brug for opgørelsen af en systemisk
buffer, under hensyntagen til at forebygge og begrænse
langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle
risici, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter endvidere, hvilke
eksponeringer buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilke
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der
skal være omfattet af buffersatsen, og fra hvilken dato virk-
somhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres
systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervs- og vækstmi-
nisteren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grup-
per af de omfattede virksomheder. Erhvervs- og vækstmini-
steren offentliggør en meddelelse om fastsættelse af en sy-
stemisk buffersats på sin hjemmeside.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at en
systemisk buffersats fastsat i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal anvendes af pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de ak-
tiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgø-
relse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i forbin-
delse med eksponeringer i det pågældende land. Erhvervs-
og vækstministeren træffer desuden beslutning om fra hvil-
ken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til op-
gørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Er-
hvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om
en buffersats i medfør af 1. pkt., på Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriets hjemmeside.
Stk. 3. Har erhvervs- og vækstministeren i medfør af stk.
1 fastsat en systemisk buffersats, der finder anvendelse på
alle eksponeringer, og desuden i medfør af stk. 2 besluttet at
anvende et andet lands buffersats for eksponeringer i det på-
gældende land, træffer ministeren beslutning om hvilken af
de nævnte buffersatser, der skal finde anvendelse for virk-
somhederne til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. §
13
125 a, stk. 6, i forbindelse med eksponeringer i det pågæl-
dende land.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren vurderer én gang år-
ligt den systemisk buffersats fastsat i medfør af stk. 1 eller
2. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse
om genfastsættelse af en systemisk buffersats på Erhvervs-
og Vækstministeriets hjemmeside.«
66. Efter § 126 indsættes:
Ȥ 126 a. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse
og direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt ka-
pitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomå-
ling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse
af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som
er passende til at dække selskabets risici. På baggrund af
vurderingen efter 1. pkt. skal bestyrelsen og direktionen op-
gøre selskabets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Solvensbe-
hovet kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i
stk. 2 eller kravene til kapitalgrundlaget i stk. 5.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et investeringsforvaltningssel-
skab skal mindst udgøre
1) 730.000 euro (minimumskapitalkravet) for investe-
ringsforvaltningsselskaber, der er medlem af et regule-
ret marked, eller som har tilladelse til at opbevare og
forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herun-
der at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clea-
ringcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvik-
ling, jf. dog stk. 3, og
2) 125.000 euro (minimumskapitalkravet) for andre inve-
steringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kra-
vet i stk. 2 medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på
0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf. stk. 6, der
overstiger 250 mio. euro. Minimumskapitalkravet og tillæg-
get skal tilsammen maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investe-
ringsforvaltningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen
på baggrund af den reviderede årsrapport. Justeringen skal
foretages inden den 1. juni det efterfølgende år.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillæg-
get efter stk. 3 kan stilles i form af en garanti fra et kreditin-
stitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsik-
ringsselskabet skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted i
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
eller i et land, som Unionen ikke har indgået en sådan aftale
med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den
Europæiske Union.
Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kra-
vene i stk. 2 og 3 have et kapitalgrundlag svarende til mindst
en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Fi-
nanstilsynet kan tilpasse dette krav, hvis der siden det fore-
gående år er sket ændringer i selskabets virksomhed, som
Finanstilsynet anser for væsentlige. Har et selskab ikke væ-
ret i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af
driftsplanen for første års drift, medmindre denne plan kræ-
ves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 6. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje,
jf. stk. 3, medregnes formuen i UCITS som investeringsfor-
valtningsselskabet er godkendt til at administrere samt for-
muen i alternative investeringsfonde, som investeringsfor-
valtningsselskabet har tilladelse til at forvalte. Porteføljer,
som investeringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at for-
valte efter reglerne om delegation, skal ikke medregnes til
selskabets portefølje, jf. stk. 3.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte krav om et højere ka-
pitalgrundlag end de krav, der fremgår af stk. 1-3 og 5.
Stk. 8. Finanstilsynet kan påbyde investeringsforvalt-
ningsselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til
brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Stk. 9. Kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningssel-
skaber opgøres i overensstemmelse med artikel 25-88 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.«
67. § 127 affattes således:
»§ 127. Kapitalkravet for forsikringsselskaber er det stør-
ste af solvenskravet og minimumskapitalkravet i § 126.«
68. § 128 affattes således:
Ȥ 128. Basiskapitalen for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder består af kernekapitalen tillagt
den supplerende kapital med fradrag.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af
basiskapitalen, herunder kernekapital og supplerende kapital
for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af
kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er
omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og for fondsmæglersel-
skaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i hen-
hold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer
kundemidler eller værdipapirer for kunder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan for pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselska-
ber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksom-
heder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel
11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, fastsætte regler
for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig ker-
nekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital under
iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.«
69. Efter § 128 a indsættes:
Ȥ 128 b. Et pengeinstituts kapitalandele erhvervet for
puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen, indgår ikke i op-
gørelsen af fradrag i kapitalgrundlaget. Et pengeinstituts ka-
14
pitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke
bærer risikoen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrund-
laget efter regler om fradrag for kapitalandele i 2. del i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.«
70. I § 140, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapital-
grundlaget«, og »§ 124, stk. 8« ændres til: »§ 124, stk. 6«.
71. § 141 ophæves.
72. § 142, stk. 1, affattes således:
»Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelse af den
samlede risikoeksponering for den øverste modervirksom-
hed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet
af kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5.«
73. I § 143, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »poster«: »for for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder«.
74. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 124, stk. 1 og 4, § 125,
stk. 1 og 7, og § 126, stk. 1 og 8« til: »§ 124, stk. 1 og 2,
§ 125, stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1«.
75. I § 143, stk. 1, nr. 3, ændres »de risikovægtede poster,
kapitalkravet, solvensbehovet og basiskapitalen,« til: »sol-
vensbehovet for finansielle virksomheder, indberetning af
de risikovægtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder,
indberetning af den samlede risikoeksponering, kapital-
grundlagskravet og kapitalgrundlaget for investeringsfor-
valtningsselskaber samt den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af §
170, stk. 1, 2, 4 og 5, indberetning af kapitalgrundlaget for
fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til aktiviteter-
ne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbeva-
rer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for
investeringsforvaltningsselskaber og for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er
omfattet af § 170, stk. 3,«.
76. I § 143, stk. 1, nr. 5, ændres »selskabets faste omkost-
ninger, jf. § 125, stk. 5,« til: »fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt de
faste omkostninger for den øverste modervirksomhed i Dan-
mark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170,
stk. 3 og 4,«.
77. I § 143, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf. § 126, stk. 5,«:
»og«.
78. § 143, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) overgangsregler for koncerner, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, anvender en
intern metode til opgørelse af den samlede risikoekspo-
nering til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143,
stk. 3, og
8) benchmarkering for virksomheder med tilladelse til at
benytte interne metoder til beregning af risikovægtede
eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav bortset fra
operationel risiko.«
79. I § 143, stk. 3, 1. pkt., ændres »pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvalt-
ningsselskaber« til: »den øverste modervirksomhed i Dan-
mark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170,
stk. 1, 2, 4 og 5,«.
80. Efter § 143 indsættes før overskriften før § 144:
»§ 143 a. Finanstilsynet kan beslutte offentliggørelse af
oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber hyppi-
gere end én gang årligt. Finanstilsynet kan sætte en frist for
offentliggørelsen og stille krav om anvendelse af et andet
medium for offentliggørelsen end årsrapporten.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at modervirksomheder
eller institutter i en koncern offentliggør en beskrivelse af
koncernens juridiske og organisatoriske struktur samt ledel-
se. Offentliggørelsen kan ske ved henvisning til allerede of-
fentliggjort materiale.«
81. § 145 ophæves.
82. I § 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 147, stk. 1, 1. pkt., og
§ 149, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrundla-
get«.
83. Efter § 146 indsættes:
»§ 146 a. Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter
erhvervet for puljemidler kan i forbindelse med opgørelsen
af pengeinstituttets kapitalkrav betragtes som afdækket af
den med kunden indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre
pengeinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget
sig en udækket position. Risikoen forbundet med en udæk-
ket position skal indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskra-
vet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber efter reglerne for
positioner i handelsbeholdningen. Samtidig skal de forplig-
telser, der modsvarer den udækkede position, indgå i opgø-
relsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber efter reglerne for poster uden for handelsbe-
holdningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«
84. Efter § 147 indsættes:
»§ 147 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler om et likviditetsdækningskrav for pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter.«
15
85. I § 149, stk. 3, 2. pkt., ændres »engagement i henhold til
§ 145« til: »eksponering i henhold til artikel 395, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber«.
86. I § 152 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan udover kravene i stk. 1 fastsæt-
te et yderligere specifikt likviditetskrav for et pengeinstitut
eller en gruppe af pengeinstitutter med lignende risikoprofi-
ler, der tager højde for specielle likviditetsrisici i pengeinsti-
tuttet eller grupper af pengeinstitutter og for systemiske li-
kviditetsrisici.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
87. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
88. I § 152 a, stk. 1, 2. pkt., udgår to steder »til enhver tid«,
og »mindst« udgår.
89. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »mindst« og »straks«.
90. I § 152 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152 c« til: »artikel
129, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
91. § 152 c, stk. 1 og 3, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
92. § 152 d, stk. 1, affattes således:
»For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på
grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gæl-
der de løbetider og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og 4
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog
stk. 2.«
93. § 152 d, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3, 5 og 6 bliver herefter stk. 2-4.
94. § 152 f affattes således:
»§ 152 f. For lån omfattet af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit,
litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber kan løbetiden højst udgø-
re 15 år på lånets udbetalingstidspunkt.«
95. I § 152 h, nr. 2, udgår »jf. § 152 c, stk. 1,«.
96. I § 152 h, nr. 3, udgår »jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2,«.
97. I § 152 h, nr. 5, udgår »jf. § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,«.
98. I § 153 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan udover kravene i stk. 1 fastsæt-
te et yderligere specifikt likviditetskrav for et realkreditinsti-
tut eller en gruppe af realkreditinstitutter med lignende risi-
koprofiler, der tager højde for specielle likviditetsrisici i re-
alkreditinstituttet eller grupper af realkreditinstitutter og for
systemiske likviditetsrisici.«
99. § 156 affattes således:
»§ 156. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt likvidi-
tetskrav for et fondsmæglerselskab I eller en gruppe af
fondsmæglerselskaber I med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet
I eller grupper af fondsmæglerselskaber I og for systemiske
likviditetsrisici.«
100. I § 157 ændres »og investeringsforvaltningsselskaber«
til: »kan placere selskabets kapitalgrundlag i de i bilag 5
nævnte instrumenter. Investeringsforvaltningsselskaber«, og
»basiskapital« ændres til: »kapitalgrundlag«.
101. § 170 affattes således:
»§ 170. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en finansiel holdingvirksomhed, finder reglerne
om kapitalgrundlagets størrelse i artikel 92, stk. 1, litra c, og
artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på både den øverste finansielle holdingvirksom-
hed og koncernen, jf. dog stk. 2 og 3. Modervirksomheden
påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen
af koncernens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapital,
der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår
i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Reglerne om kapitalgrundlaget i artikel 95, stk. 2,
litra a, og artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et
fondsmæglerselskab finder anvendelse for både den øverste
finansielle holdingvirksomhed og koncernen. 1. pkt. finder
alene anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der
ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder
kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er et
fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirksom-
hed, som er et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden
påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen
af koncernens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapital,
der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår
i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 3. Kapitalkravsreglerne for investeringsforvaltnings-
selskaber i § 126 a, stk. 2-6, i koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en investeringsforvaltnings-
holdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab,
finder anvendelse på den øverste finansielle holdingvirk-
somhed og koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for in-
vesteringsforvaltningsholdingvirksomheder, der ikke har en
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
16
koncernens kapitalgrundlag, jf. § 126, stk. 9, fradrages kapi-
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke
indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og
2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.
Stk. 5. For koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
i Danmark er en pengeinstitut-, en realkreditinstitut-, en
fondsmægler-, en investeringsforvaltningsholdingvirksom-
hed eller anden finansiel holdingvirksomhed, hvor der fore-
tages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber finder reglen i artikel 92, stk. 1, li-
tra c, og artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber anvendelse på modervirksomheden. 1. pkt. finder
kun anvendelse for fondsmægler- og investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomheder, der har en dattervirksomhed,
som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.«
102. §§ 171 og 172 affattes således:
Ȥ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pen-
geinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder §
124, stk. 1-5, og §§ 146, 147, 149, 150, 152 og 182 anven-
delse på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124,
stk. 1-5, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i
1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber. Modervirksomheden påser overholdelsen af
disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapital-
grundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder
i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse
for koncernen.
§ 172. I koncerner, hvor modervirksomheden er et real-
kreditinstitut eller en realkreditinstitutholdingvirksomhed,
finder § 124, stk. 1-5, og §§ 146-147 og 182 desuden anven-
delse på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124,
stk. 1-5, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i
1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber. Modervirksomheden påser overholdelsen af
disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapital-
grundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder
i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse
for koncernen.«
103. § 173, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Dan-
mark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol-
dingvirksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146,
147, 156 og 182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af
kapitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i henhold
til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og i det omfang og
på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2,
afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber. 1. pkt. finder
kun anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der
mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder
kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som enten er et
fondsmæglerselskab I eller som mindst har en dattervirk-
somhed, som er et fondsmæglerselskab I. Ved opgørelsen af
koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbe-
talt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den kon-
soliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler-
holdingvirksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§
146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber desuden anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder
kun anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der
ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder
kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er et
fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirksom-
hed, som er et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden
påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen
af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er ind-
betalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den
konsoliderede opgørelse for koncernen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
104. I § 173, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres »stk.
1 og § 170, stk. 3,« til: »stk. 2 og § 170, stk. 2,«.
105. I § 173 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse for koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed,
hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk.
1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.«
106. § 174, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Dan-
mark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller
17
et investeringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7
og 8, §§ 146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder
kun anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksom-
heder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengein-
stitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.«
107. I § 174, stk. 2 og 3, ændres »§ 170, stk. 4,« til: »§ 170,
stk. 3,«.
108. § 175 affattes således:
Ȥ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at artikel 395 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber finder anvendelse på koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finan-
siel holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler- eller inve-
steringsforvaltningsholdingvirksomhed, og som ikke indgår
i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til
artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«
109. I § 175 a, stk. 1, ændres »modervirksomheden er en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed«
til: »den øverste modervirksomhed i Danmark er en finan-
siel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed eller
hvor modervirksomheden er en forsikringsholdingvirksom-
hed«, og »basiskapital« ændres til: »kapitalgrundlag hen-
holdsvis basiskapital«.
110. I § 175 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2 finder
ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Dan-
mark, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsoli-
dering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.«
111. § 176 affattes således:
»§ 176. Besidder et fondsmæglerselskab, et investerings-
forvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed
alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen
kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ik-
ke er en dattervirksomhed, og drives kredit- eller finansie-
ringsinstituttet i fællesskab med andre virksomheder, der ik-
ke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konso-
lidering af virksomheden i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5,
og § 174 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af
egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinte-
ressen besiddes.
Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investeringsforvalt-
ningsselskabets eller den finansielle holdingvirksomheds an-
svar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller
stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolide-
ring i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste
modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og
2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.«
112. I § 177, stk. 1, 1. pkt., og § 178, stk. 1, ændres »§§
170-174« til: »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174«.
113. § 177, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller finan-
sieringsinstitutter, der er dattervirksomheder af forsikrings-
selskaber, skal medtages i konsolideringen i henhold til §
170, hvis den øverste modervirksomhed i Danmark er en
fondsmæglerholdingvirksomhed eller investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomhed.«
114. Efter § 177 indsættes før overskriften før § 178:
Ȥ 177 a. For et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, som er under konsolideret tilsyn af
Finanstilsynet, jf. kapitel 12, finder § 71 a om genopret-
ningsplaner anvendelse. De i 1. pkt. nævnte institutter skal
udarbejde en genopretningsplan for koncernen eller delkon-
cernen samt en individuel genopretningsplan for pengeinsti-
tuttet, realkreditinstituttet og fondsmæglerselskabet I, samt
ethvert datterselskab heraf i koncernen.«
115. § 178, stk. 2, ophæves.
116. I § 179, stk. 1, nr. 1, og § 180, stk. 1, nr. 1, ændres »§
170 eller § 170 a,« til: »§ 170, § 170 a eller artikel 92, stk. 1,
jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.
117. I § 182, stk. 2, ændres »et engagement med« til: »en
eksponering mod«, og i stk. 4 ændres »engagementet« til:
»eksponeringen«.
118. Efter § 182 indsættes i afsnit V:
Ȥ 182 a. For kreditinstitutter, der opfylder kriterierne i
artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber finder § 124 alene
anvendelse efter en konsolideret opgørelse.«
119. § 208, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
120. I § 224, stk. 1, nr. 1, ændres »eller regler udstedt i med-
før af disse love« til: », regler udstedt i medfør af disse love,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
18
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber«.
121. § 224, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene
til at få en tilladelse, herunder kravene i kapitel 3, jf.
dog § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2,
og artikel 93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber,«.
122. I § 225, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, §
125, stk. 2-5 og 8, og § 125 a« til: »artikel 92, stk. 1, artikel
93, 97 og 500, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og
6, § 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7,«.
123. I § 225, stk. 2, ændres »kapitalkravene i § 124, stk. 2
eller 3,« til: »kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1,
og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber «, og to steder ændres »§ 124, stk. 5« til: »§ 124,
stk. 3, eller artikel 500 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
124. § 234, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven anses pengein-
stitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I,
der ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til efterstil-
let kapital, optaget som hybrid kernekapital eller som sup-
plerende kapitalinstrumenter, ikke for at være insolvente.
Tilsvarende gælder for øvrige finansielle virksomheder om-
fattet af denne lov, såfremt de ikke opfylder deres forpligtel-
ser med hensyn til efterstillet kapital optaget som hybrid
kernekapital eller som ansvarlig lånekapital.«
125. To steder i § 246, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 5. pkt., æn-
dres »§ 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125 a« til: »§ 124, stk.
3 og 6 og artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber«.
126. Efter afsnit VIII indsættes:
»Afsnit IX
Særlige regler for systemisk vigtige finansielle institutter
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter
Kapitel 19
Identifikation af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
§ 308. Finanstilsynet udpeger én gang årligt systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark, jf. stk. 2 og
3. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at ud-
øve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan udpeges
som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på indivi-
duelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag. Udpeg-
ningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark foretages senest den 30. juni hvert år, og første
gang senest den 30. juni 2014.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), i
to på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, hvis det overskri-
der én eller flere af følgende indikatorer:
1) Instituttets balance udgør mere end 6,5 procent af Dan-
marks bruttonationalprodukt.
2) Instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 procent
af de danske penge- og realkreditinstitutters samlede
udlån i Danmark.
3) Instituttets indlån i Danmark udgør mere end 5 procent
af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Dan-
mark.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan udpege et insti-
tut, som nævnt i stk. 1, som et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI), som væsentligt overskrider én eller flere af
indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3, uagtet indikatorerne i henhold
til stk. 2 ikke har været overskredet i to på hinanden følgen-
de år.
Stk. 4. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal
ligge under indikatorerne, jf. stk. 2, i tre på hinanden følgen-
de år, for at ophøre med at være et systemisk vigtigt finan-
sielt institut (SIFI), jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Uanset stk. 4 kan erhvervs- og vækstministeren ef-
ter anmodning af instituttet beslutte, at et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) ikke længere er systemisk, hvis det
systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) ligger væsentlig
under indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 6. Finanstilsynet skal beregne systemiskheden af et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) ved et gennemsnit
af instituttets balance i pct. af de danske penge- og realkre-
ditinstitutters og fondsmæglerselskabers I, hvis fondsmæg-
lerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
19
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samlede balance, insti-
tuttets udlån i Danmark i procent af de danske penge- og re-
alkreditinstitutters samlede udlån i Danmark og instituttets
indlån i Danmark i procent af de danske pengeinstitutters
samlede indlån i Danmark. Systemiskheden skal beregnes
parallelt med udpegningen af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI), jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af
det seneste årsregnskab.
Stk. 7. På baggrund af beregningen skal systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) placeres i én af fem kategorier
af systemiskhed:
1) Kategori 1: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed under 5.
2) Kategori 2: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 5 og op til 15.
3) Kategori 3: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 15 og op til 25.
4) Kategori 4: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 25 og op til 35.
5) Kategori 5: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 35 og derover.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgø-
relsen af indikatorerne, samt om opgørelsen skal foretages
på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag i
henhold til stk. 2, herunder fastsætte oplysningskrav.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgø-
relsen af de enkelte faktorer, der indgår i beregningen af sy-
stemiskheden, jf. stk. 7, og om opgørelsen skal foretages på
individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag.
§ 309. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der udpeges som et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI), i henhold til § 308, skal opfylde SIFI-bufferkra-
vene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af
det efterfølgende år.
Stk. 2. Er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilla-
delse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6, udpeget som systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI), på konsolideret eller delkonsolideret grundlag, jf.
§ 308, gælder SIFI-bufferkravet jf. § 125 e, jf. § 125 a, stk.
6, jf. § 125 h, med samme procentvise krav på konsolideret
niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert
enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i kon-
cernen.
Stk. 3. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. §
308, skal opfylde det SIFI-bufferkrav, der følger af ændrin-
ger i dets systemiskhed, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved
udgangen af det år, hvor der sker ændringer i dets system-
iskhed.
Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for de
pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør af stk. 2
er pålagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på indivi-
duelt niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det
udpegede systemisk vigtige finansielle institut (SIFI).
Identifikation af globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI)
§ 310. Finanstilsynet udpeger én gang årligt globale sy-
stemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI). Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de ak-
tiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, og en
finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, kan udpeges som globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) på koncernniveau.
Stk. 2. Udpegningen af globalt systemisk vigtige finan-
sielle institutter (G-SIFI) samt indplacering i 5 underkatego-
rier for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-
SIFI) finder tidligst sted pr. 1. januar 2016 og sker på grund-
lag af mindst én af følgende indikatorer:
1) Størrelse.
2) Forbundethed med det finansielle system.
3) Substituerbarheden af instituttets aktiver eller den fi-
nansielle infrastruktur udbudt af instituttet.
4) Kompleksitet.
5) Grænseoverskridende aktiviteter.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om opgørelsen af de i stk. 2 nævnte indikatorer
samt beregning af systemiskheden af globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter.
Offentliggørelse af identifikationen af systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI)
§ 311. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside én
gang årligt, hvilke systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-
SIFI), der er udpeget i henhold til §§ 308 og 310, samt deres
indplacering i henholdsvis kategorier og underkategorier af
systemiskhed.
Ledelse og indretning af virksomheden
§ 312. §§ 77 c, 80 a og 80 b finder tilsvarende anvendelse
på systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis kapi-
talandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked og
som ikke i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i
gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.
Grænser for antal ledelsesposter
§ 313. Et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og i et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) må inklusive posten i det pågældende
pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I eller
finansielle holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, alene besidde én af følgende kombinati-
oner af direktør- og bestyrelsesposter, jf. dog stk. 2-8:
1) Én direktørpost kombineret med 2 bestyrelsesposter.
20
2) 4 bestyrelsesposter.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på medlemmer af be-
styrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i
globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI),
hvis medlemmet er indsat i bestyrelsen i det pågældende sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller globalt syste-
misk vigtige finansielle institut (G-SIFI) af den danske stat
eller et selskab ejet af den danske stat.
Stk. 3. Følgende ledelsesposter skal ikke medregnes ved
opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter
stk. 1:
1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder og orga-
nisationer, der ikke forfølger overvejende kommerciel-
le formål.
2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder omfattet
af § 80, stk. 5, og tilsvarende sektorselskaber.
3) Bestyrelsesposter i virksomheder, hvor medlemmet er
indsat i bestyrelsen af den danske stat eller et selskab
ejet af den danske stat, eller hvor virksomheden er ejet
af den danske stat.
Stk. 4. Følgende direktør- og bestyrelsesposter regnes som
én samlet post i forhold til opgørelsen af antallet af direktør-
og bestyrelsesposter efter stk. 1:
1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, der er
koncernforbundet.
2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, hvori
det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det
globalt systemisk vigtige finansielle institut i Danmark
(G-SIFI) ejer en kvalificeret ejerandel, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan tillade, at et bestyrelsesmedlem
besidder yderligere én bestyrelsespost end nævnt i stk. 1,
hvis dette findes forsvarligt henset til bestyrelsesmedlem-
mets øvrige ledelsesposter og det arbejde, der er forbundet
hermed.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor en direk-
tør- eller bestyrelsespost kræver et meget beskedent ressour-
ceforbrug, tillade, at den pågældende post ikke medregnes
ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter
efter stk. 1.
Stk. 7. Et medlem af bestyrelsen i en virksomhed, der ud-
peges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter
§ 308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt in-
stitut i Danmark (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, som på tids-
punktet for udpegningen besidder flere direktør- eller besty-
relsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat besidde disse
direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden
for det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmed-
lemmet omfattes af stk. 1.
Stk. 8. Bestyrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrel-
sen i en virksomhed, der er udpeget eller udpeges som et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter § 308, stk. 1,
eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut i Danmark
(G-SIFI) efter § 310, stk. 1, og som på det tidspunkt, hvor
vedkommende indtræder i bestyrelsen, besidder flere direk-
tør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat
besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af
valgperioden for det pågældende bestyrelseshverv i det sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institut i Danmark (G-SIFI).
Særlige regler for likviditet i systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI)
§ 314. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
vedrørende et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og for globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI).«
127. I § 343 m, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Fi-
nanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«,
og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
128. § 344 affattes således:
»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, denne lov og af de regler, der er
udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og
2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1,
2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer,
at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårs-
rapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af §
196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har ud-
stedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapir-
handel m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med
bestemmelser fastsat i direktiver tilsyn med likviditeten i fi-
lialerne.
Stk. 3. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige til-
synsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og mar-
keder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge
vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksom-
heds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksom-
heden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den til-
synsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici el-
ler skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år sol-
vensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har
en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlig-
hedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret
tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SI-
21
FI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirk-
somhedens tilrettelæggelse.
Stk. 4. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsyns-
virksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den
finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med
krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af uden-
landske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet
overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndighe-
der i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentli-
ge filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsy-
net med den samlede koncern.
Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse
typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige
myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstil-
synet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at
sikre den finansielle stabilitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem-
med bistand.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstem-
melse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en moder-
virksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed
eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for kon-
cerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af lo-
ven under hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeriet kan fastsætte nær-
mere regler om samordning af tilsynspraksis.«
129. § 344 affattes således:
»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, denne lov og af de regler, der er
udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og
2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1,
2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer,
at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårs-
rapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af §
196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har ud-
stedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapir-
handel m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige til-
synsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og mar-
keder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge
vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksom-
heds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksom-
heden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den til-
synsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici el-
ler skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år sol-
vensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har
en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlig-
hedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret
tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SI-
FI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirk-
somhedens tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsyns-
virksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den
finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med
krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af uden-
landske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet
overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndighe-
der i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentli-
ge filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsy-
net med den samlede koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse
typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige
myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstil-
synet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at
sikre den finansielle stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem-
med bistand.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstem-
melse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en moder-
virksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed
eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for kon-
cerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af lo-
ven under hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeriet kan fastsætte nær-
mere regler om samordning af tilsynspraksis.«
130. Efter § 344 indsættes:
22
Ȥ 344 a. Konstaterer eller har Finanstilsynet grund til at
antage, at et udenlandsk kreditinstitut, der har en filial eller
leverer tjenesteydelser i Danmark, og som Danmark er
værtsland for, ikke overholder reglerne, som gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, underretter Fi-
nanstilsynet de kompetente myndigheder i hjemlandet, med
henblik på at afklare, hvorvidt der foreligger overtrædelse af
reglerne.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særligt hastende tilfælde
iværksætte de nødvendige anvendte forholdsregler for at be-
skytte indskydernes, investorernes og kundernes kollektive
interesser mod finansiel ustabilitet, som vil kunne være en
alvorlig trussel mod sådanne kollektive interesser. De an-
vendte forholdsregler skal stå i et rimeligt forhold til deres
formål om at beskytte indskydernes, investorernes og kun-
dernes kollektive interesser i Danmark mod finansiel ustabi-
litet, og de skal bringes til ophør, så snart de kompetente
myndigheder i hjemlandet har gennemført passende for-
holdsregler over for kreditinstituttet.
§ 344 b. Er det sandsynligt, at et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I inden for de følgen-
de 12 måneder vil overtræde kravene fastsat i denne lov, el-
ler regler udstedt i medfør af loven, eller Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, kan Finanstilsynet påbyde pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, at foretage de nødvendige foran-
staltninger.
§ 344 c. Finanstilsynet påser overholdelsen af et pengein-
stituts, et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskabs I
opfyldelse af kravene til at benytte interne metoder til bereg-
ning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlags-
krav i overensstemmelse med 3. del i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber.
Stk. 3. Opfylder virksomheden ikke længere kravene til at
benytte en intern metode, jf. stk. 1, inddrager eller begræn-
ser Finanstilsynet tilladelsen til at benytte den interne meto-
de eller påbyder virksomheden at forbedre den interne meto-
de. Finanstilsynet kan også påbyde virksomheden et tillæg
til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at
begrænse følgerne af den manglende overholdelse af krave-
ne til at benytte en intern metode.
Stk. 4. Forekommer der mange overskridelser, jf. artikel
366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, for en intern metode til
at opgøre kapitalgrundlagskravet for markedsrisiko, der in-
dikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er tilstrække-
lig nøjagtig, inddrager Finanstilsynet tilladelsen til at anven-
de modellen eller påbyder virksomheden at træffe passende
foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbed-
res.«
131. § 345 affattes således:
»§ 345. Erhvervs- og vækstministeren udpeger en besty-
relse og en direktør for Finanstilsynet. Direktøren udpeges
efter høring af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som samlet
skal have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt. Bestyrel-
sen sammensættes af
1) 3 medlemmer med juridisk, økonomisk og finansiel
sagkundskab,
2) 2 medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra den fi-
nansielle sektor,
3) 1 medlem med ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige
erhvervsliv, og
4) 1 medlem fra Danmarks Nationalbank.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger blandt med-
lemmerne en formand og en næstformand for bestyrelsen.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger en observa-
tør fra Erhvervs- og Vækstministeriet i bestyrelsen.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmer
af bestyrelsen og observatøren for op til 2 år ad gangen.
Medlemmerne og observatøren kan genudpeges.
Stk. 6. Medlemmerne af bestyrelsen og observatøren må
ikke være ansat i eller være bestyrelsesmedlem i finansielle
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i virksomheder, der ind-
går i koncern med finansielle virksomheder, eller i virksom-
heder, der har kvalificerede ejerandele, jf. § 5, stk. 3, i finan-
sielle virksomheder.
Stk. 7. Bestyrelsen
1) godkender tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse,
2) fastlægger de strategiske mål for Finanstilsynets til-
synsvirksomhed,
3) godkender årsrapporten for Finanstilsynet,
4) træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel
karakter og i sager, der har videregående betydelige
følger,
5) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,
6) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr.
4 til politimæssig efterforskning, og
7) godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af
Finanstilsynet.
Stk. 8. Bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet
har særlig sagkundskab inden for det finansielle område,
herunder pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed,
forsikrings- og pensionsvirksomhed, fondsmæglervirksom-
hed, forbrugerforhold, kapitalmarkedsforhold, værdipapir-
handel samt regnskabsforhold. Bestyrelsen kan efter behov
anmode om bistand fra ekspertpanelet i forbindelse med be-
handling af konkrete tilsynssager.
Stk. 9. Forbrugerombudsmanden indkaldes ved bestyrel-
sens behandling af tilsynssager om redelig forretningsskik
og god praksis samt prisoplysning. Forbrugerombudsman-
den har i sager omfattet af 1. pkt. samme beføjelser som
medlemmer af bestyrelsen.
23
Stk. 10. I de i stk. 7, nr. 4-6, nævnte sager, har parten ret
til foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter formandens
beslutning fraviges i sager af særlig hastende karakter. Des-
uden bortfalder retten til foretræde, såfremt der foreligger
efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod.
Stk. 11. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmer af
bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og
Forbrugerombudsmanden.
Stk. 12. Bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt stem-
meflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgø-
rende.
Stk. 13. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden,
herunder regler om foretræde for bestyrelsen, jf. stk. 10, og
om ekspertpanelet, jf. stk. 8. Forretningsordenen godkendes
af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 14. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin kompe-
tence efter stk. 7, nr. 4 og 6, til Finanstilsynets direktion.
Stk. 15. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre ud-
peger hver 1 særlig sagkyndig, som efter formandens beslut-
ning kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.«
132. I § 346, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Endvidere kan Finanstilsynet selvstændigt foretage in-
spektioner i filialer af udenlandske kreditinstitutter eller in-
vesteringsselskaber, der er beliggende her i landet.«
133. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 20 og 24,
nævnte myndigheder« til: »§ 354, stk. 6, nr. 21-32, nævnte
myndigheder og organer«.
134. I § 347 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I tilfælde, hvor en koncern har et udenlandsk dat-
terselskab, der er et kreditinstitut eller et investeringssel-
skab, og dette datterselskab ikke medtages i et konsolideret
tilsyn efter artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan
den kompetente myndighed i det land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvori kreditinstituttet eller
investeringsselskabet er beliggende, anmode et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, et finan-
sielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingsel-
skab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20 og 21, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, som er modervirksomhed for kreditin-
stituttet eller investeringsselskabet, om at fremlægge oplys-
ninger, der gør det lettere for den kompetente myndighed at
gennemføre tilsynet med kreditinstituttet eller investerings-
selskabet.«
135. Efter § 347 b indsættes:
Ȥ 347 c. Finanstilsynet kan stille yderligere oplysnings-
krav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I.«
136. Efter § 350 indsættes:
»§ 350 a. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at
fastsætte strengere nationale foranstaltninger inden for ram-
merne af artikel 458, stk. 2, litra d, punkt i-vii, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, såfremt der sker ændringer i intensiteten
af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det finan-
sielle system med potentielt alvorlige negative følger for det
finansielle system og realøkonomien.
Stk. 2. I forbindelse med nationale foranstaltninger iværk-
sat af erhvervs- og vækstministeren efter stk. 1, skal er-
hvervs- og vækstministeren iværksætte den notifikations- og
godkendelsesprocedure, der følger af artikel 458, stk. 3-9, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan, uanset procedu-
ren i artikel 458, stk. 3-9, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
1) øge risikovægte med op til 25 pct. for eksponeringer,
der følger af artikel 458, stk. 2, litra d, punkt vi og vii, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, og
2) reducere grænsen med op til 15 pct. for store ekspone-
ringer, omfattet af artikel 395 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministerens foranstaltninger
iværksat i henhold til stk. 1 og 3, kan finde anvendelse for
en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle
eller systemiske risiko ophører med at eksistere, afhængig af
hvad der måtte indtræffe først, forudsat at betingelserne og
underretningskravene i artikel 458, stk. 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber er opfyldt. Erhvervs- og vækstministeren kan
forlænge anvendelsen for nationale foranstaltninger iværksat
i henhold til stk. 2 med op til et år ad gangen, jf. artikel 458,
stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.«
137. I § 351, stk. 1 og 2, ændres »§ 64, stk. 2,« til: »§ 64,
stk. 2 eller 3, eller § 64 a«.
138. I § 351 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrel-
sen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et
globalt systemisk vigtigt institut (G-SIFI) at nedlægge sit
hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis besty-
relsesmedlemmet ikke opfylder kravene efter § 313, stk. 1.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
139. I § 351, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»§ 64, stk. 2, nr. 1« til: »§ 64, stk. 3, nr. 1«.
24
140. I § 351, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 64, stk. 2, nr.
2, 3 eller 4,« til: »§ 64, stk. 2 eller 3, nr. 2, 3 eller 4, eller
efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk. 1,«.
141. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
142. I § 351, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»og stk. 3, 3. pkt.« til: »og 3, og stk. 4, 3. pkt.«
143. I § 351, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
144. I § 354, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i
likvidation«.
145. I § 354, stk. 6, nr. 3, indsættes efter »tilsyn«: », jf. dog
stk. 14«.
146. I § 354, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 13 og 14«.
147. I § 354, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelses-
kommissioner«: », jf. dog stk. 13 og 14«.
148. I § 354, stk. 6, nr. 10, indsættes efter »herfor«: », jf.
dog stk. 14«.
149. I § 354, stk. 6, nr. 12, ændres »Kurator, skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virk-
somheds likvidation, konkursbehandling eller lignende pro-
cedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 13, andre myndighe-
der, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kura-
tor«.
150. I § 354, stk. 6, nr. 15, indsættes efter »kreditinstitutter«:
», jf. dog stk. 14«.
151. § 354, stk. 6, nr. 17, ophæves, og i stedet indsættes:
»17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres
egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige re-
vision af finansielle virksomheders regnskaber, jf. dog
stk. 13, samt Erhvervsstyrelsen når oplysningerne ve-
drører en fond eller forening omfattet af §§ 207, 214,
214 a eller 222. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun
ske, under forudsætning af at modtageren har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutio-
ner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik-
ringsgarantiordninger, med udførelsen af deres til-
synsopgaver, under forudsætning af at modtageren har
behov for oplysningerne til varetagelsen af deres op-
gaver, jf. dog stk. 13 og 14.«
Nr. 18-20 bliver herefter nr. 19-21.
152. I § 354, stk. 6, nr. 18, der bliver nr. 19, ændres »uden-
landske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepo-
litisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder
som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område«.
153. I § 354, stk. 6, nr. 20, der bliver nr. 21, ændres »kapi-
talmarkederne og« til: »de finansielle markeder samt myn-
digheder og organer som er ansvarlige for at opretholde den
finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering,
myndigheder eller organer som har til formål at sikre den fi-
nansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller in-
stitutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, institutioner der forval-
ter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«.
154. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 21,
som nye numre:
»22) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved finansielle virksomheders li-
kvidation, konkursbehandling eller lignende procedu-
rer, myndigheder som er ansvarlige for at føre tilsyn
med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsik-
ringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, samt myn-
digheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber, under forudsætning af at
modtageren af oplysningerne har behov herfor til va-
retagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 13.
23) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at modtageren af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 13.
24) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finan-
sielle virksomheders likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, myndigheder, som er an-
svarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikrings-
ordninger eller institutsikringsordninger som omhand-
let i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
25
ringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af den finansielle virksomheds regnskaber,
under forudsætning af at modtageren af oplysningerne
har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf.
dog stk. 13.
25) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med finansielle virk-
somheder, i en nødsituation som omhandlet i artikel
114, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, under forudsæt-
ning af at modtageren af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 14.«
Nr. 21-24 bliver herefter nr. 26-29.
155. I § 354, stk. 6, nr. 24, der bliver nr. 29, ændres »kapi-
talmarkederne og« til: »de finansielle markeder samt myn-
digheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den
finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering,
myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den
finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, institutioner der forval-
ter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«,
og »jf. dog stk. 11 og 12« ændres til: »jf. dog stk. 12 og 13«.
156. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 24, der bliver nr. 29,
som nye numre:
»30) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer, myndigheder, som
er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sik-
ringsordninger eller institutsikringsordninger som om-
handlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af finansielle virksomheders regnskaber, jf.
dog stk. 12 og 13.
31) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise
overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af
at videregivelse sker med henblik på at styrke det fi-
nansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12
og 13.
32) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ik-
ke har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finan-
sielle virksomheders likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, myndigheder, som er an-
svarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikrings-
ordninger eller institutsikringsordninger som omhand-
let i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf.
dog stk. 12 og 13.«
Nr. 25-26 bliver herefter nr. 33-34.
157. § 354, stk. 6, nr. 26, der bliver nr. 34, ophæves.
Nr. 27-31 bliver herefter nr. 34-38.
158. I § 354, stk. 6, nr. 31, der bliver nr. 38, ændres »jf. dog
stk. 12« til: »jf. dog stk. 13«.
159. I § 354 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om resultatet
af stresstests udført af Finanstilsynet efter artikel 100 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
160. I § 354, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 23,«
til: »stk. 6, nr. 28,«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 8«.
161. I § 354, stk. 10, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., æn-
dres »stk. 6, nr. 29,« til: »stk. 6, nr. 36,«, og »stk. 6, nr. 30,«
ændres til: »stk. 6, nr. 37,«.
162. I § 354, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 6, nr.
24,« til: »stk. 6, nr. 29-32,«.
163. I § 354, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 6, nr. 24
og 30,« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17, 18, 22-24, 29-32 og 38,«,
og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger
efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsynet de
myndigheder eller organer, som har videregivet oplysnin-
gerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive vide-
resendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«.
164. I § 354 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 13, som
nyt stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør
af stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, kan alene ske, såfremt
de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysninger-
ne, eller de myndigheder i den medlemsstat hvor kontrolbe-
søget eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtryk-
kelige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget enten fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske
26
Råd for Systemisk Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
eller Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
dighed og organer etableret under disse samt i henhold til
denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, an-
dre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november
2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system
og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici,
artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettel-
se af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i forordning
(EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Værdipapir-og Markedstil-
synsmyndighed), eller fra myndigheder der har ansvaret for
tilsynet med finansielle virksomheder, finansieringsinstitut-
ter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer og de
finansielle markeder, myndigheder og organer, som er an-
svarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet
gennem anvendelse af makroprudentielle regler, myndighe-
der eller organer som har til formål at sikre den finansielle
stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsik-
ringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, institutioner der forvalter indskyder-,
investor- eller forsikringsgarantiordninger, organer der med-
virker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer, samt personer, der er an-
svarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virk-
somheds regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt
ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 346, stk. 4.«
Stk. 13 bliver herefter stk. 15.
165. § 354 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet efter § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finans-
tilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en
virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
166. I § 354 a, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt.
»tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »til-
synsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsre-
aktioner« til: »Reaktioner«.
167. I § 354 a, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,«
til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
168. I § 354 a, stk. 1, indsættes som 9. pkt.:
»Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1.
pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og status samt det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domsto-
lenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside hurtigst muligt.«
169. I § 354 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4
og 6, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsy-
nets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn,
skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
170. I § 354 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
171. I § 354 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10.
pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.«
172. I § 354 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.
173. I § 354 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1.
pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk.
1-3«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
174. Efter § 354 d indsættes:
»§ 354 e. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, i
de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud eller tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 344, stk. 1, samt navnet på virk-
somheden eller personen. 1. pkt. gælder tilsvarende for påta-
ler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrel-
se i de i stk. 2 nævnte sager.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61 b, § 61 c, § 64,
stk. 1 og 2, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, § 125 b,
stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og
6, § 313, stk. 1, samt artikel 28, 51, jf. artikel 52, 63 og 92,
stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 394,
stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og
2. afsnit, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i anonymise-
ret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæs-
sig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efter-
forskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis
offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis
samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons
navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet
til personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status samt
det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller
27
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at personen eller virksomheden er underrettet om
påtalen, påbuddet eller tvangsbøden, og skal fremgå af Fi-
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun frem-
gå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne
anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hen-
syn bag offentliggørelsen.
§ 354 f. Finanstilsynet kan offentliggøre resultatet af Fi-
nanstilsynets stresstest af en finansiel virksomhed, der udfø-
res efter artikel 100 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og efter artikel 32 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).
§ 354 g. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædel-
se eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at per-
sonoplysninger videregives i medfør af § 354, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
175. I § 355, stk. 1, indsættes efter »retter sig mod«: », Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber«.
176. I § 356, stk. 1, 2. pkt., ændres »erhvervs- og vækstmini-
steren« til: »Finanstilsynets direktør«.
177. I § 356, stk. 3, ændres i 1. pkt. »indgå engagement
med« til: »indgå aftaler, der medfører en eksponering,
med«, og i 2. pkt. ændres »engagementer« til: »aftaler, der
medfører en eksponering,«.
178. Overskriften til afsnit XII affattes således:
»Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v.«
179. I § 372, stk. 1, ændres »i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven« til: »i henhold til denne lov og
regler udstedt i medfør af denne lov og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger
og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
180. Efter § 372 indsættes:
»Generelle bemyndigelsesbestemmelser
§ 372 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de
afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommis-
sionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«
181. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og
2« til: »§ 64, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a«, »§ 124, stk.
1-4, 7 og 8« ændres til: »§ 124, stk. 1, 2 og 5«, »§ 125, stk.
1-3, 5 og 7« ændres til: »§ 125, stk. 1-6«, »§ 125 a« ændres
til: »§ 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c,
stk. 1«, efter »§ 126, stk. 1, 2, og 8,« indsættes: »§ 126 a,
stk. 1-3, 5, 7 og 9,«, »§ 152, stk. 1-3« ændres til: »§ 152,
stk. 1-4«, »§ 153, stk. 1« ændres til: »§ 153, stk. 1 og 3«,
»§§ 154, og 170-175« ændres til: »§§ 154, 156, 170-175 a«,
og efter »§ 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« indsættes: »samt artikel
11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk.
1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, ar-
tikel 394, stk. 1, artikel 395 og 398, og artikel 500, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,«.
182. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 70, stk. 1-4« til: »§
70, stk. 1-5«, efter »§ 71, stk. 1« indsættes: »og stk. 3, § 71
a, stk. 1«, efter »§ 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,« indsættes: »§
75 a, stk. 1,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 9« ændres til: »§ 77 a, stk.
1-7 og 10«, »§ 77 d, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 77 d, stk.
1-3«, efter »§ 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8« ind-
sættes: »§ 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2,«,
»§ 152 c, stk. 2« ændres til: »§ 152 c, stk. 1«, »§ 152 d, stk.
1 og 2« ændres til: »§ 152 d, stk. 1«, efter »§ 247 a, stk. 9 og
10,« indsættes: »§ 312, «, »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk.
2, 1.-7. pkt.« ændres til: »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.«, og efter »Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om kreditvurderingsbureauer« indsættes: »samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel
51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, ar-
tikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1,
artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel
28
129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2.
afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394,
stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415,
stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit,
artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1,
artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, ar-
tikel 442 og 444-450, og artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk.
3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt.,
og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4,
artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber«.
183. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 351, stk. 2 og stk. 3, 3.
pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt.«
184. I § 373, stk. 4, indsættes efter »i medfør af loven«: »og
i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
185. I § 373 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af
bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den
Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-
Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber.«
186. I § 374, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.«
til: »§ 351, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt.«
187. I § 401, stk. 1, ændres »Engagementer og sikkerheds-
stillelser, der den 1. januar 1998 var lovligt indgået« til:
»Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar
1998 var lovligt påtaget eller indgået«.
188. I § 415, stk. 1-3, ændres »det pr. 1. januar 2004 bevil-
gede engagement« til: »den pr. 1. januar 2004 påtagede ek-
sponering«.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
982 af 6. august 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1287 af
19. december 2012, § 27 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, og
senest ved § 2 i lov nr. 1613 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal have en
ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør af
denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske
Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstil-
synet fører tilsyn med, begået af selskabet, herunder af an-
satte eller medlemmer af bestyrelsen i selskabet. Indberet-
ninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for selskaber omfat-
tet af § 7, stk. 1, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ord-
ningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måne-
der efter selskabet har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 11 b. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsætte
ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige føl-
ger, som følge af at den ansatte har indberettet selskabets
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov, reg-
ler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt
i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af lo-
ven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet
eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. Overskriften til Afsnit V affattes således:
»Afsnit V
Tilsyn og Finanstilsynets bestyrelse«
3. I § 83, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »undtagen«: »§ 11 b
og«.
4. Overskriften til kapitel 26 affattes således:
»Kapitel 26
Finanstilsynets bestyrelse«.
5. § 84 affattes således:
»§ 84. Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345 i lov om finan-
siel virksomhed, træffer bortset fra sager omfattet af § 86,
stk. 2,
1) beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter
og i sager, der har videregående betydelige følger,
2) beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til po-
litimæssig efterforskning, og
3) godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om
efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr.
1031/2010 af 12. november 2010 (om det tidsmæssige og
administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusga-
29
semissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne
auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Kommissionens for-
ordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra ar-
tikel 17.
Stk. 3. § 84 a, stk.1, finder tilsvarende anvendelse for
medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse, observatøren,
medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.
Stk. 4. I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte sager, har parten ret
til foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter formandens
beslutning fraviges i sager af særlig hastende karakter. Des-
uden bortfalder retten til foretræde, såfremt der foreligger
efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod.
Stk. 5. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin kompe-
tence efter stk. 1, nr. 1 og 2, til Finanstilsynets direktion.«
6. I § 84 a, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i
likvidation«.
7. I § 84 a, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 12«.
8. I § 84 a, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 12«.
9. I § 84 a, stk. 6, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkurs-
behandling eller lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf.
dog stk. 12, andre myndigheder, der medvirker ved likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kura-
tor«.
10. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af
tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regn-
skaber, under forudsætning af at modtagerne har be-
hov for oplysningerne til varetagelsen af deres opga-
ver, jf. dog stk. 12.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutio-
ner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik-
ringsgarantiordninger med udførelsen af deres tilsyns-
opgaver, under forudsætning af at modtagerne har be-
hov for oplysningerne til varetagelsen af deres opga-
ver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 13-15 bliver herefter nr. 15-17.
11. I § 84 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »uden-
landske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepo-
litisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder
som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område«.
12. I § 84 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder samt myndig-
heder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den fi-
nansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering,
myndigheder eller organer som har til formål at sikre den fi-
nansielle stabilitet, institutioner der forvalter indskyder-, in-
vestor- eller forsikringsgarantiordninger,«.
13. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17,
som nye numre:
»18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for selskaber omfattet
af § 7, stk. 1, samt myndigheder, der fører tilsyn med
personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revi-
sion af regnskaber, under forudsætning af at modta-
gerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
20) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndighe-
der, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige
for den lovpligtige revision af regnskaber, under for-
udsætning af at modtagerne af oplysningerne har be-
hov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog
stk. 12.«
Nr. 16-19 bliver herefter nr. 21-24.
14. I § 84 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 24, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder samt myndig-
heder og organer som er ansvarlige for at opretholde den fi-
nansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering,
myndigheder eller organer som har til formål at sikre den fi-
nansielle stabilitet, institutioner der forvalter indskyder-, in-
vestor- eller forsikringsgarantiordninger,« og efter »opga-
ver« indsættes: », jf. dog stk. 11 og 12«.
15. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 24,
som nye numre:
»25) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
30
ved likvidation, konkursbehandling eller lignende pro-
cedurer for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt
myndigheder der fører tilsyn med personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber,
jf. dog stk. 11 og 12.
26) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise
overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af
at videregivelse sker med henblik på at styrke det fi-
nansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11
og 12.
27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ik-
ke har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndighe-
der, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige
for den lovpligtige revision af regnskaber, jf. dog stk.
11 og 12.«
Nr. 20-22 bliver herefter nr. 28-30.
16. § 84 a, stk. 6, nr. 22, der bliver nr. 30, ophæves.
Nr. 23 bliver herefter nr. 30.
17. I § 84 a, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr.
24-27,«.
18. I § 84 a, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr.
6, 7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 20 og
27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.«
19. § 84 b, stk. 5, ophæves.
20. § 84 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
til en virksomhed under tilsyn, skal offentliggøres med angi-
velse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
21. I § 84 c, stk. 1, 2, og 3. pkt. og to steder i 4. pkt., ændres
»tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »til-
synsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. og 9. pkt., ændres »Til-
synsreaktioner« til: »Reaktioner«.
22. I § 84 c, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 84, jf. § 345, stk. 2, nr.
3, i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 84, stk. 1, nr. 2«.
23. I § 84 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1 og
2, samt reaktioner givet efter delegation fra bestyrelsen til en
virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhe-
dens navn, jf. dog stk. 4. Reaktioner givet for overtrædelse
af forordning (EU) nr. 2012/648 (EMIR-forordningen) skal
offentliggøres efter § 84 g.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
24. I § 84 c, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., ændres
»Virksomhedens offentliggørelse skal ske« til: »Virksomhe-
der under tilsyn skal«.
25. § 84 c, stk. 2, 10. pkt., der bliver stk. 3, 10. pkt., affattes
således:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside.«
26. I § 84 c, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«, og »stk. 1 eller 2« æn-
dres til: »stk. 1, 2 eller 3«.
27. § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »Det Finansielle Råds« til:
»bestyrelsens« og »stk. 2, nr. 6-8 og 13,« ændres til: »stk. 2,
nr. 6-8 og 12,«.
28. Efter § 84 h indsættes:
»§ 84 i. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
virksomhed, omfattet af § 7, stk. 1, eller en person til Fi-
nanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af
denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestem-
melser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for
de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at per-
sonoplysninger videregives i medfør af § 84 a, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
29. I § 93, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11,«: »§ 11 a,
stk. 1,« og »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.«
ændres til: »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3-7. pkt.«
§ 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. november 2010, som
senest ændret ved § 9 i lov nr. 1287 af 19. december 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 152 c, stk. 1, nr. 3-5, i lov om fi-
nansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a
og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber«.
2. I § 8, stk. 6, ændres i 1. pkt. »§ 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov
om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit,
litra a-c, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber« i 2.
31
pkt., ændres »15-procents-grænse, som følger af § 152 c,
stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed« til: »15-
procents-grænse eller 10-procents-grænse som følger af arti-
kel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra c, og 3. afsnit, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber«, og »i henhold til § 152 c, stk. 1, nr. 1, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, eller § 2, stk. 3, i denne
lov« ændres til: »i forbindelse med lån, hvor pantebrevet er
anmeldt til tinglysning, og der er stillet den nødvendige sik-
kerhed for pantebrevets endelige tinglysning, og instituttet
uden ugrundet ophold tilvejebringer endeligt tinglyst pante-
brev«.
3. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Værdien skal ligge inden for det skønnede beløb,
som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen
ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber
og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor
parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag,
med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold,
der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansæt-
telsen.«
4. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7,
i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. af-
snit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
5. I § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, udgår to gange »til en-
hver tid«, og »mindst« udgår.
6. I § 33 b, stk. 1, ændres i 1. pkt. »§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og
3-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1,
1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«, og 2. pkt. ophæves.
7. I § 33 c, stk. 1, ændres »løbetider, afdragsprofiler og låne-
grænser, der er fastsat i §§ 3-5, jf. dog stk. 2-4« til: »løbeti-
der og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og 4, jf. dog stk.
2«.
8. § 33 c, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3 og 5-10 bliver herefter stk. 2-8.
9. I § 33 d, stk. 1, udgår »mindst« og »straks«, »§ 152 c, stk.
1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed« ændres til:
»artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber«, og 3. pkt., ophæves.
10. I § 34, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, og »rådets« ændres til: »bestyrelsens«.
11. I § 39, stk. 2, ændres »§ 33 c, stk. 1, 2 og 6,« til: »§ 33 c,
stk. 1 og 5,«.
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 8, litra a, ændres »artikel 4, nr. 4, i direk-
tiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »artikel 4, nr. 40, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber«, og »der gennemfører
direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage
og udøve virksomhed som kreditinstitut« ændres til: »der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 34, ændres »som omhandlet i reglerne,
der gennemfører artikel 56-67 i direktiv 2006/48/EF af 14.
juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut« til: »artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 47, ændres »herunder bl.a. bonusordnin-
ger, resultatkontrakter, præferenceafkast og andre lignende
ordninger« til: »herunder bonusordninger, resultatkontrak-
ter, præferenceafkast, engangsvederlag og andre lignende
ordninger, der ikke er en del af den faste løndel«.
4. § 3, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
5. I § 8, stk. 5, ændres »125« til: »126 a«.
6. § 16, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelsen
af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet kan herunder fastsætte
nærmere regler om kravet i stk. 4 om et kapitalgrundlag sva-
rende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger, herunder om
1) beregningen af kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger,
2) betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet
om et justeret kapitalgrundlag i tilfælde af væsentlige
ændringer i forvalterens virksomhed, og
3) beregningen af de forventede faste omkostninger i til-
fælde af, at en forvalter af alternative investeringsfonde
ikke har drevet virksomhed i et år.«
7. I § 16 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
32
»Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde kan af-
dække risici ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
8. I § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 8 og 9« til:
»stk. 8-10«.
9. I § 20, stk. 1, ændres »en lønpolitik og -praksis« til: »en
skriftlig lønpolitik«.
10. § 20, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil el-
ler på risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde, må højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
3) En forvalter af alternative investeringsfondes øverste
organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de
forvaltede alternative investeringsfonde, jf. nr. 2, kan
udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension, forudsat at følgende krav opfyldes:
a) Forvalteren skal senest ved indkaldelse til det øver-
ste organs forsamling orientere det øverste organ
om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et
højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft på baggrund af en
detaljeret anbefaling fra forvalteren, der begrunder
indstillingen herom, herunder antallet af berørte an-
satte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede
maksimale loft samt den forventede indvirkning på
forvalterens mulighed for at bevare et sundt kapi-
talgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalin-
gen senest samtidig med indkaldelsen til det øver-
ste organs forsamling.
c) Forvalteren skal senest samtidig med formidling af
anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere
Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne,
herunder det foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Forvalteren skal på
anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det fore-
slåede højere maksimale loft ikke er i strid med for-
valterens forpligtelser efter denne lov, herunder
særligt kapitalgrundlagskravene.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af forvalterens øverste organ med
mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at
mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalan-
dele er repræsenteret på forsamlingen. Er mindre
end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele
repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen
tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer.
En ansat, som er kapitalejer i forvalteren, må ikke
deltage i afstemningen herom på det øverste organs
forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig inte-
resse i beslutningen, der kan være stridende mod
forvalterens interesse.
e) Forvalteren skal senest 8 dage efter det øverste or-
gans forsamling informere Finanstilsynet om det
øverste organs beslutning, herunder om størrelsen
på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
11. I § 20, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., der bliver nr. 4, 1. pkt., ind-
sættes efter »bestå af«: »en balance af«.
12. I § 20, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3,« til: »stk. 2,
nr. 4,«.
13. I § 20, stk. 5, ændres »stk. 2, nr. 4,« til: »stk. 2, nr. 5,«,
og efter »udbetalingstidspunktet,« indsættes: »betinget af, at
den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for
en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for forvalteren
eller de alternative investeringsfonde, eller ikke har efterle-
vet passende krav til egnethed og hæderlighed,«.
14. I § 20, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 3,« to steder til: »stk. 2,
nr. 4,«.
15. I § 20, stk. 8, indsættes før 1. pkt.:
»Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for fastsættel-
se af henholdsvis de faste løndele, der primært skal afspejle
relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, og de va-
riable løndele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater samt resultater ud over, hvad der kan forven-
tes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og
organisatoriske ansvar.«
16. I § 20, stk. 10, ændres »Stk. 2, nr. 1-4,« til: »Stk. 2, nr.
1-5,«.
17. I § 20 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfon-
de.«
18. I § 21, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »investorer«: »,
samt offentlighedens interesse«.
19. I § 21 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I en forvalter, der er omfattet af stk. 1, og hvor
der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af
reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse
repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i
medfør af stk. 1 eller stk. 2.«
20. I § 22, stk. 1, ændres »Inden en forvalter af alternative
investeringsfonde indgår en aftale om variabel løn eller fra-
trædelsesgodtgørelse med et medlem af forvalterens ledelse,
skal forvalterens øverste organ have godkendt forvalterens
lønpolitik« til: »Det øverste organ i forvaltere af alternative
investeringsfonde skal godkende forvalterens lønpolitik«.
33
21. I § 22, stk. 3, ændres to steder »modtaget« til: »optjent«.
22. Efter § 27 indsættes før overskriften før § 28:
»Indberetningsordning
§ 27 a. En forvalter af alternative investeringsfonde skal
have en ordning, hvor forvalterens ansatte via en særlig, uaf-
hængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i
medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske
Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstil-
synet fører tilsyn med, begået af forvalteren af alternative
investeringsfonde, herunder af ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen i forvalteren. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, som beskæftiger flere end 5 an-
satte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret se-
nest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette an-
satte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 27 b. En forvalter af alternative investeringsfonde må
ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufor-
delagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet
forvalterens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af
denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser in-
deholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områ-
der af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finans-
tilsynet eller til en ordning i forvalteren af alternative inve-
steringsfonde.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
23. I § 46, stk. 1, nr. 1, ændres »der gennemfører direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udø-
ve virksomhed som kreditinstitut« til: »der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
24. I § 46, stk. 1, nr. 2, ændres »reglerne, der gennemfører
artikel 20 i direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene
til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrund-
lag« til: »artikel 92, 95, 96 og 98 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber«.
25. I § 155, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter », der er udstedt i
medfør af loven«: », undtagen § 27 b«.
26. § 156 affattes således:
»§ 156. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
forvaltere af alternative investeringsfonde med en tilsvaren-
de kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed.«
27. I § 170, stk. 5 og 6, indsættes efter »konkurs«: »eller
trådt i likvidation«.
28. I § 170, stk. 7, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 11«.
29. I § 170, stk. 7, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 11«.
30. I § 170, stk. 7, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alter-
native investeringsfondes likvidation, konkursbehandling el-
ler lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 11,
andre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alter-
native investeringsfondes likvidation, konkursbehandling el-
ler lignende procedurer, og kurator«.
31. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af
tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regn-
skaber for forvaltere af alternative investeringsfonde,
under forudsætning af at modtagerne har behov for
oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf.
dog stk. 11.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutio-
ner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik-
ringsgarantiordninger, med udførelsen af deres til-
synsopgaver under, forudsætning af at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelsen af deres op-
gaver, jf. dog stk. 11.«
Nr. 13-16 bliver herefter nr. 15-18.
32. I § 170, stk. 7, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »uden-
landske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepo-
litisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder
som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område«.
33. § 170, stk. 7, nr. 16, der bliver nr. 18, ophæves.
Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20.
34
34. I § 170, stk. 7, nr. 19, der bliver nr. 20, indsættes efter
»procedurer,«: »institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger«.
35. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 20,
som nye numre:
»21) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde samt myndigheder, der fører
tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af regnskaber for forvaltere af alter-
native investeringsfonde, under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til va-
retagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.
22) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11.
23) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for forvaltere af alternative investeringsfonde samt
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber
for forvaltere af alternative investeringsfonde, under
forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog
stk. 11.«
Nr. 20 bliver herefter nr. 24.
36. I § 170, stk. 7, nr. 20, der bliver nr. 24, indsættes efter
»procedurer,«: »institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger«.
37. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 24,
som nye numre:
»25) Organer i tredjelande, der fører tilsyn med organer,
der medvirker ved likvidation, konkursbehandling el-
ler lignende procedurer for forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber for forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, jf. dog stk. 10 og 11.
26) Organer i tredjelande, der er ansvarlige for at påvise
overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af
at videregivelse sker med henblik på at styrke det fi-
nansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 10
og 11.
27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i tredjelande,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved for-
valtere af alternative investeringsfondes likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer samt
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber
for forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. dog
stk. 10 og 11.«
38. I § 170, stk. 9, ændres »stk. 7, nr. 18, 2. pkt.« til: »stk. 7,
nr. 19, 2. pkt.«
39. I § 170, stk. 10, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr.
24-27,«.
40. I § 170, stk. 11, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr. 6,
7, 11, 13, 14, 21-23 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 23 og
27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.«
41. § 171, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn,
skal offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf.
dog stk. 4.«
42. I § 171, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
43. I § 171, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 156, stk. 2, nr. 3,« til:
»§ 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksom-
hed«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
44. I § 171 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197,
jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
45. I § 171, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
46. I § 171, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.«
47. I § 171, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.
35
48. I § 171, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.«
til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og
»tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
49. Efter § 172 indsættes:
»§ 172 a. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive op-
lysninger om en person, når vedkommende har indberettet
en forvalter af alternative investeringsfonde eller en person
til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædel-
se af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmel-
ser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de
områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at per-
sonoplysninger videregives i medfør af § 170, stk. 7.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
50. I § 190, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1-7 og 9,« til: »§ 20,
stk. 1-9,«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 3-5«, efter »§ 22,
stk. 1-3,« indsættes: »§ 27 a, stk. 1,«, og »stk. 2, 1.-7. pkt.«
ændres til: »stk. 3, 1.-7. pkt.«.
51. I § 190, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 8 og 9« til: »§ 16, stk.
8-10«, og »§ 20, stk. 11« ændres til: »§ 20, stk. 11 og 12«.
§ 5
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. En firmapensionskasse skal have en ordning,
hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-
delser af den finansielle regulering begået af firmapensions-
kassen, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
firmapensionskassen. Indberetninger til ordningen skal kun-
ne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for firmapensions-
kasser, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen
nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder ef-
ter firmapensionskassen har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 24 c. En firmapensionskasse må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet firmapensionskassens over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller til en ordning i firmapensi-
onskassen.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »der er udstedt i med-
før af loven«: », undtagen § 24 c,«.
3. I § 65, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og
»§ 345, stk. 2,« ændres til: »§ 345, stk. 7,«.
4. I § 66 a, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i
likvidation«.
5. I § 66 a, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 12«.
6. I § 66 a, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 12«.
7. I § 66 a, stk. 6, nr. 11, ændres »Skifteretten« til: »Skifte-
retten, jf. dog stk. 12,«.
8. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af
tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af fir-
mapensionskassers regnskaber, under forudsætning af
at modtagerne har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutio-
ner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik-
ringsgarantiordninger, med udførelsen af deres til-
synsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelsen af deres op-
gaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 13-15 bliver herefter nr. 15-17.
9. I § 66 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »uden-
landske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepo-
litisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder,
som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område«.
10. I § 66 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
36
heder eller organer, som har til formål at sikre den finansiel-
le stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor-
eller forsikringsgarantiordninger,«.
11. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17,
som nye numre:
»18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved firmapensionskassers likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer
samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapen-
sionskassers regnskaber, under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til va-
retagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
20) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firma-
pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt myndigheder, der fører til-
syn med personer, som er ansvarlige for den lovpligti-
ge revision af firmapensionskassers regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog
stk. 12.«
Nr. 16-19 bliver herefter nr. 21-24.
12. I § 66 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 24, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer, som har til formål at sikre den finansiel-
le stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor-
eller forsikringsgarantiordninger,«, og »stk. 10 og 11« æn-
dres til: »stk. 11 og 12«.
13. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 24,
som nye numre:
»25) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer, samt myndigheder, der
fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den
lovpligtige revision af firmapensionskassers regnska-
ber, jf. dog stk. 11 og 12.
26) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise
overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af
at videregivelse sker med henblik på at styrke det fi-
nansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11
og 12.
27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ik-
ke har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for firmapensionskasser, samt myndigheder, der fører
tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af regnskaber for firmapensionskas-
ser jf. dog stk. 11 og 12.«
Nr. 20 bliver herefter nr. 28.
14. § 66 a, stk. 6, nr. 20, der bliver nr. 28, ophæves.
15. I § 66 a, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 18,« til: »stk. 6, nr.
23,«.
16. I § 66 a, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr.
24-27,«.
17. I § 66 a, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr.
6, 7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 20 og
27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.«
18. § 66 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65, stk. 2, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en firmapensionskasse under tilsyn, skal offentliggøres med
angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4.«
19. I § 66 c, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
20. I § 66 c, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til:
»§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
21. I § 66 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65,
stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virk-
somhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstil-
synets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn,
skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
22. I § 66 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
23. I § 66 c, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
37
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.«
24. I § 66 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
25. I § 66 c, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,«
til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«,
og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
26. Efter § 66 e indsættes:
»§ 66 f. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
firmapensionskasse eller person til Finanstilsynet for over-
trædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regu-
lering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at per-
sonoplysninger videregives i medfør af § 66 a, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
27. I § 71, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 24 a, stk. 1-4,«:
»§ 24 b, stk. 1,«, og »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7.
pkt.,« ændres til: »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7.
pkt.,«.
§ 6
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1022 af 13. august 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 34 a, stk. 6, ændres »stk. 3, nr. 9 og 10,« til: »stk. 3,
nr. 6-10,«.
§ 7
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v. foretages følgende ændringer:
1. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
»Indberetningsordning
§ 63 a. En investeringsforening og en SIKAV skal have
en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle regulering begået af in-
vesteringsforeningen eller SIKAV’en, herunder af ansatte
eller medlemmer af bestyrelsen i investeringsforeningen el-
ler SIKAV’en. Indberetninger skal kunne foretages ano-
nymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for investeringsfor-
eninger og SIKAV’er, som beskæftiger flere end 5 ansatte.
Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3
måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 63 b. En investeringsforening og en SIKAV må ikke
udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagti-
ge følger, som følge af at den ansatte har indberettet investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens overtrædelse eller poten-
tielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstil-
synet eller til en ordning i investeringsforeningen eller SI-
KAV’en.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 60, stk. 1 og 2«:
», og § 63 b«.
3. I § 162 ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets
bestyrelse«, og »rådet« ændres til »bestyrelsen«.
4. I § 175, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i li-
kvidation«.
5. I § 175, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 12«.
6. I § 175, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 12«.
7. I § 175, stk. 6, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og
myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS’ eller
en afdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 12, andre myndig-
heder, der medvirker ved den danske UCITS’ eller en afde-
lings likvidation, konkursbehandling eller lignende procedu-
rer, og kurator«.
8. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 11 som nye numre:
»12) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen når videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af
tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regn-
skaber for en dansk UCITS eller en afdeling heraf,
under forudsætning af at modtagerne har behov for
oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf.
dog stk. 12.
13) Sagkyndige som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrel-
sen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner,
der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsga-
rantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopga-
ver, under forudsætning af at modtagerne har behov
for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf.
dog stk. 12.«
38
Nr. 12-14 bliver herefter nr. 14-16.
9. I § 175, stk. 6, nr. 12, der bliver nr. 14, ændres »uden-
landske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepo-
litisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder,
som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lan-
de inden for Den Europæiske Union, eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område«.
10. I § 175, stk. 6, nr. 14, der bliver nr. 16, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer som har til formål at sikre den finansielle
stabilitet, indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller
lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgaranti-
ordninger,«.
11. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 16,
som nye numre:
»17) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for en dansk UCITS el-
ler en afdeling heraf, myndigheder, som er ansvarlige
for at føre tilsyn med indskydergarantiordninger op-
rettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv
94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myn-
digheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for
en dansk UCITS eller en afdeling heraf, under forud-
sætning af at modtagerne af oplysningerne har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk.
12.
18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
19) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndig-
heder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med indsky-
dergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som
omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgaranti-
ordninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med
personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revi-
sion af regnskaber for en dansk UCITS eller en afde-
ling heraf, under forudsætning af at modtagerne af op-
lysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 15-18 bliver herefter nr. 20-23.
12. I § 175, stk. 6, nr. 18, der bliver nr. 23, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer som har til formål at sikre den finansielle
stabilitet, indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller
lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgaranti-
ordninger, organer der forvalter indskydergarantiordninger
og investorgarantiordninger,«, og »stk. 10 og 11« ændres til:
»stk. 11 og 12«.
13. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 23,
som nye numre:
»24) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for en dansk UCITS el-
ler en afdeling heraf, myndigheder, som er ansvarlige
for at føre tilsyn med indskydergarantiordninger op-
rettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv
94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myn-
digheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for
en dansk UCITS eller en afdeling heraf, jf. dog stk. 11
og 12.
25) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at videregivelse sker med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog
stk. 11 og 12.
26) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndig-
heder som er ansvarlige for at føre tilsyn med indsky-
dergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som
omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgaranti-
ordninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med
personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revi-
sion af regnskaber for en dansk UCITS eller en afde-
ling heraf, jf. dog stk. 11 og 12.«
Nr. 19 bliver herefter nr. 27.
14. § 175, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 27, ophæves.
15. I § 175, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 16,« til »stk. 6, nr.
21,«.
16. I § 175, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 17,« til: »stk. 6, nr.
23-26,«.
39
17. I § 175, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 17,« til: »stk. 6, nr. 6,
7, 11-13, 17-19 og 23-26,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved
videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 13, 19 og 26,
meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som
har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som op-
lysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.«
18. Efter § 175 indsættes:
»§ 175 a. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive op-
lysninger om en person, når vedkommende har indberettet
en investeringsforening, en SIKAV eller en person til Fi-
nanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af
den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at per-
sonoplysninger videregives i medfør af § 175, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
19. § 176, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en dansk UCITS under tilsyn, skal offentliggøres med angi-
velse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4.«
20. I § 176, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
21. I § 176, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 161, stk. 1, 5. pkt., og §
162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 162, jf. § 345, stk. 7, nr.
6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
22. I § 176 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162,
jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
23. I § 176, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
24. I § 176, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.«
25. I § 176, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
26. I § 176, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.«
til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og
»tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
27. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 63, stk. 1 og
2,«: »63 a, stk. 1,«, og »stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4« ændres
til: »stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5«.
§ 8
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, som ændret
ved lov nr. 597 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 615 af 12.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 197 ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets
bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
2. § 211, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professio-
nel forening eller fåmandsforening under tilsyn skal offent-
liggøres med angivelse af den danske UCITS’, specialfor-
eningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings el-
ler fåmandsforeningens navn, jf. dog stk. 4.«
3. I § 211, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
4. I § 211, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 196, stk. 1, 5. pkt., og §
197, jf. § 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 197, jf. § 345, stk. 7, nr.
6« og »stk. 3« til: »stk. 4«.
5. I § 211 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197,
jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 211, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
7. I § 211, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside.«
8. I § 211, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
9. I § 211, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.«
til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og
»tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
40
10. I § 221, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2, 1.-7. pkt.,« til:
»stk. 3, 1.-7. pkt.,«.
§ 9
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 886 af 8. august 2011, som ændret
ved § 41 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 10 i lov
nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende
ændringer:
1. § 2 d, stk. 1, affattes således:
»Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktiv-
typer, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ved udstedelse af særligt
dækkede obligationer. Ved udstedelse af særligt dækkede
obligationer mod lån sikret ved pant i skibe skal registrerin-
gen ske i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsre-
gister eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister,
der frembyder tilsvarende sikkerhed. Instituttet kan også yde
byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af
skibe, som ydes uden pant i skib men mod sikkerhed i de i
1. pkt. nævnte aktivtyper.«
2. I § 2 d, stk. 2, udgår to gange »til enhver tid«, og
»mindst« udgår.
3. I § 2 i, stk. 1, 1. pkt., udgår »mindst« og »straks«.
4. I § 2 i, stk. 1, 2. pkt., og § 2 j, stk. 3, 1. pkt., ændres »§
152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »ar-
tikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber«.
5. § 2 i, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
6. § 5, stk. 1 og 2, affattes således:
»Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,
1) redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplys-
ning,
2) ejerforhold, ledelse, styring og indretning af virksom-
heden, herunder en indberetningsordning vedrørende
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-
nansielle regulering, samt aflønning,
3) videregivelse af fortrolige oplysninger,
4) sikkerheder, værdiansættelse, lånegrænse, løbetid og
flådepant,
5) kapitalforhold, solvens og koncernforhold,
6) midlernes anbringelse og likviditet,
7) regnskab og revision,
8) kapitalcentre,
9) sammenlægning, ophør og krisehåndtering, og
10) indberetninger.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte, at be-
stemmelser i lov om finansiel virksomhed, lov om realkre-
ditlån og realkreditobligationer m.v. og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber samt regler fastsat i medfør af disse love og for-
ordningen, skal finde tilsvarende anvendelse for instituttet,
vedrørende de i stk. 1, nr. 1-10, nævnte forhold.«
7. I § 5, stk. 3, nr. 5, ændres »jf. § 152 c, stk. 1,« til: »jf. § 2
d, stk. 1,«.
8. §§ 7 og 8 ophæves.
9. I § 10, 1. og 2. pkt., udgår »senere«.
10. I § 11, stk. 1, ændres »Et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, el-
ler § 10,« til: »Instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10,«.
11. I § 12, stk. 1, ændres »et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller
§ 10,« til: »instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10,«.
12. § 13 affattes således:
»§ 13. Formålet for Den Danske Maritime Fond skal sva-
re til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning af Den Danske Maritime
Fond skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse
med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
Stk. 3. Den Danske Maritime Fond ledes af en bestyrelse
på mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af er-
hvervs- og vækstministeren. De øvrige medlemmer udpeges
af de maritime erhverv.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for Den
Danske Maritime Fond.«
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. En forsikringsmæglervirksomhed skal have en
ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle regulering begået af for-
sikringsmæglervirksomheden, herunder af ansatte eller med-
lemmer af bestyrelsen i forsikringsmæglervirksomheden.
Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for forsikringsmæg-
lervirksomheder, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ord-
ningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måne-
der efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 18 b. En forsikringsmæglervirksomhed må ikke udsætte
ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige føl-
ger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhe-
41
dens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i
forsikringsmæglervirksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »der er udstedt i med-
før af loven«: », undtagen § 18 b,«.
3. I § 44, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§
345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
4. I § 49, stk. 1, ændres »§ 354 og § 356« til: »§§ 354, 354 g
og 356«.
5. § 49 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 44, stk. 2, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivel-
se af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
6. I § 49 a, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
7. I § 49 a, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til:
»§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
8. I § 49 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner i henhold til denne lovs § 44, stk. 2, jf.
lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggø-
res med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
9. I § 49 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
10. I § 49 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.«
11. I § 49 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
12. I § 49 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.«
til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«,
og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
13. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 18,«: »§ 18 a, stk. 1,«,
og »§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,« ændres til:
»§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,«.
§ 11
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som senest
ændret ved § 23 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
Ȥ 18 a. Et betalingsinstitut skal have en ordning, hvor
deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser
indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de om-
råder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn, med begået
af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen
skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for betalingsinstitut-
ter, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virk-
somheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 18 b. Et betalingsinstitut må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i
medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske
Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstil-
synet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i
virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. I § 39 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder tilsvarende anvendelse for
virksomheder med begrænset tilladelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 39 h ændres »18, 19 og 19 a« til: »18-19 a,«.
4. I § 39 r indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder anvendelse for virksomhe-
der med begrænset tilladelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
42
5. I § 86, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter », der er udstedt i
medfør heraf,«: »undtagen § 18 b,«.
6. I § 86, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
7. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den-
ne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser inde-
holdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder
af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn, med til Finanstilsy-
net, finder anvendelse på oplysninger, som en person har
indberettet efter § 18 a«
8. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 86, stk. 2, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivel-
se af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
9. I § 93, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
on« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner«
til: »Reaktioner«.
10. I § 93, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§
345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
11. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 86,
stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virk-
somhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstil-
synets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn,
skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
12. I § 93, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
13. I § 93, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.«
14. I § 93, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
15. I § 93, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,«
til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«,
og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
16. I § 107, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 18 a,
stk. 1,« og »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« æn-
dres til: »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.«.
§ 12
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere
foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Indberetningsordning
§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ordning, hvor
virksomhedens ansatte via en særlig, uafhængig og selv-
stændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering begået af virk-
somheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrel-
sen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne
foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finansielle rådgi-
vere, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt
i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virk-
somheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til
Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. I § 11, stk. 1, indsættes efter »heraf«: », undtagen § 10 b«.
3. I § 11, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
4. I § 17 indsættes efter »§§ 354«: », 354 g«.
5. § 18, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk. 2, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en finansiel rådgiver under tilsyn skal offentliggøres med
angivelse af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.«
6. I § 18, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
on« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner«
til: »Reaktioner«.
43
7. I § 18, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§
345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11,
stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virk-
somhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstil-
synets bestyrelse til en rådgiver, der ikke er under tilsyn,
skal offentliggøres med angivelse af rådgiverens navn, jf.
dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
9. I § 18, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
3« til: »stk. 4«.
10. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører en råd-
giver, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.«
11. I § 18, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
12. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,«
til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«,
og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
13. I § 26, stk. 2, indsættes efter »§§ 8-10«: », § 10 a, stk.
1,«, og »§ 18, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 18, stk. 1 og 3«.
§ 13
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber,
som ændret ved § 42 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, §
13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og ved § 28 i lov nr.
639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning, hvor
selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en særlig, uaf-
hængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
begået af pantebrevsselskabet, herunder af ansatte eller med-
lemmer af bestyrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger
til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pantebrevssel-
skaber, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen
nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder ef-
ter selskabet har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet pantebrevsselskabets over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. I § 12, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Finanstilsynet påser ikke overholdelsen af § 5 b.«
3. I § 12, stk. 3, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
4. I § 13 indsættes efter »§§ 354«: », 354 g«.
5. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12,
stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til et pantebrevsselskab under tilsyn skal offentlig-
gøres med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog
stk. 5.«
6. I § 15, stk. 2, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
on« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner«
til: »Reaktioner«.
7. I § 15, stk. 2, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§
345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.
8. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12,
stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virk-
somhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstil-
synets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn,
skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 5.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
9. I § 15, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
4« til: »stk. 5«.
10. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.«
11. I § 15, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
12. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 1. pkt.,«
til: »stk. 5, 1. pkt.,«, »stk. 2 eller 3« ændres til: »stk. 2-4«,
og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
44
13. I § 22, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 5,«: »§ 5 a, stk.
1,«, og »§ 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« ændres
til: »og § 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 4, 1.-7. pkt.,«.
§ 14
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som senest
ændret ved § 7 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4 c, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis« til:
»en skriftlig lønpolitik«.
2. § 5 e ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 5 e. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
for indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønnings-
politik, og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at of-
fentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn
samt fastsætte nærmere regler om definitionen af andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.
§ 5 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en ordning,
hvor fondens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstæn-
dig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering begået af virksomhe-
den, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne fore-
tages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
§ 5 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger,
som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle
regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomhe-
den.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
3. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5 b og 5 c« til: »§§ 5 b, 5 c og 5
g«.
4. I § 10, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og
»§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
5. I § 10 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på
oplysninger, som en person har indberettet efter § 5 f.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. § 10 g, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 10, stk. 2, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøres, og det
skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3.«
7. I § 10 g, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
8. I § 10 g, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til:
»§ 345, stk. 7, nr. 6,«.
9. I § 10 g, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktio-
nen«.
10. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 5 c, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8,«: »§ 5 f, stk. 1,«.
§ 15
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 1610 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I § 23 b, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis«
til: »en skriftlig lønpolitik«.
2. § 24 f ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 24 f. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
for indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte afløn-
ningspolitik og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt
til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets
tilsyn samt fastsætte nærmere regler om definitionen af an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
§ 24 g. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en
ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selv-
stændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering begået af virk-
somheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrel-
sen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne
foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
§ 24 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke udsæt-
te ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige føl-
ger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhe-
dens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
45
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i
virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sa-
gens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
3. I § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitlerne 6, 7 a og
8«: », undtagen § 24 h«.
4. I § 27, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og
»§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
5. I § 27 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering til Finanstilsynet finder tilsvarende an-
vendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter
§ 24 g.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
6. § 27 g, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 27, stk. 2, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøres, og det
skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.«
7. I § 27 g, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
8. I § 27 g, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til:
»§ 345, stk. 7, nr. 6,«.
9. I § 27 g, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktio-
nen«.
10. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 24 d, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8,«: »24 g, stk. 1,«.
§ 16
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 472 af
13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 og ved § 5 i
lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 63 a indsættes før overskriften før § 64:
»Indberetningsordning
§ 63 b. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal
have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig
og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller po-
tentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af
virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring, såfremt Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring beskæftiger flere end 5 ansatte.
Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3
måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes
en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 63 c. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring må ik-
ke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordel-
agtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af
den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ord-
ning i virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørel-
sen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.«
2. I § 71, stk. 1, ændres »§§ 63-70 e« til: »§§ 63, 63 a, 63 b
og 64-70 c«.
3. I § 71, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og
»§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
4. I § 71, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Overtrædelse af § 63 b, stk. 1, straffes med bøde.«
5. I § 76 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på
oplysninger, som en person har indberettet efter 63 b.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. § 76 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 71, stk. 2, jf.
lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå,
at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring, jf. dog stk. 3.«
7. I § 76 b, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsyns-
reaktion« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
46
8. I § 76 b, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til:
»§ 345, stk. 7, nr. 6,«.
9. I § 76 b, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktio-
nen«.
§ 17
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1.
november 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1367 af 10.
december 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 159 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »Det Finansielle Råd« til:
»Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »besty-
relsen«.
§ 18
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875
af 15. september 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721
af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, § 16 i lov
nr. 1287 af 19. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr.
1613 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 2, ændres »§§ 170, 171 og 175 a« til: »§§ 170
og 175 a«.
2. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1,
og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., ændres »kapitalkravene i lov om
finansiel virksomhed« til: »kapitalkravene i afsnit V og IX i
lov om finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
3. § 16 g, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efter-
stillet kapital, jf. reglerne herom i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, overtages ikke.«
§ 19
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april
2013, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1347 af 3.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 B, stk. 1, ændres »såfremt følgende betingelser er
opfyldt« til: »uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte,
at forrentning af gælden bortfalder, og følgende betingelser
er opfyldt«.
2. I § 6 B, stk. 1, nr. 2, ændres »artikel 1, nr. 1, litra a, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20.
marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000« til: »artikel 4,
stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
3. § 6 B, stk. 1, nr. 3, ophæves.
4. I § 6 B, stk. 2, udgår »nr. 1-3,«.
§ 20
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
september 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 5 og 6, udgår »nr. 1-3,«.
§ 21
I lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af
forslag til lov om investeringsforeninger m.v.,
(Konsekvensrettelser i lyset af lov om
investeringsforeninger m.v.), foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 1, 40 og 41, ophæves.
2. I § 9, stk. 2, ændres »§ 1, nr. 1-41,« til: »§ 1, nr. 2-39,«.
3. I § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 141, stk. 1« til: »§
126 a, stk. 6,«, og i 1. pkt. udgår »jf. § 1, nr. 41«.
§ 22
Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog
stk. 2-6.
Stk. 2. § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 3. § 1, nr. 2, træder i kraft den 22. juli 2014.
Stk. 4. § 1, nr. 65, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunkt
for ikrafttrædelsestidspunktet for § 75 a i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, for § 1,
nr. 129, for § 344 a i lov om finansiel virksomhed, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 130, for § 11 a i lov om værdi-
papirhandel, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 27 a i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som
affattet ved denne lovs § 4, nr. 22, § 24 b i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, som affattet ved denne lovs § 5,
nr. 1, § 63 a i lov om investeringsforeninger m.v., som affat-
tet ved denne lovs § 7, nr. 1, § 18 a i lov om forsikringsfor-
midling, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 1, § 18 a i lov
om betalingstjenester og elektroniske penge, som affattet
ved denne lovs § 11, nr. 1, § 10 a i lov om finansielle rådgi-
vere, som affattet ved denne lovs § 12, nr. 1, § 5 a i lov om
pantebrevsselskaber, som affattet ved den lovs § 13, nr. 1, §
5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved
denne lovs § 14, nr. 2, § 24 g i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 15, nr. 2, og
for § 63 b i lov om Arbejdsskadesikring, som affattet ved
denne lovs § 16, nr. 1. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på for-
skellige tidspunkter.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 18. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelsen træder i kraft for
Færøerne og Grønland på forskellige tidspunkter.
47
Stk. 7. § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, finder alene
anvendelse på finansielle virksomheders, finansielle hol-
dingvirksomheders og forsikringsholdingvirksomheders af-
taler, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikraft-
træden.
Stk. 8. § 20, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs §
4, nr. 10, finder alene anvendelse på forvaltere af alternative
investeringsfondes aftaler, der indgås, forlænges eller forny-
es efter lovens ikrafttræden.
Stk. 9. § 313 i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 126, har virkning fra den 1. juli
2014.
Stk. 10. Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 1, nr. 50, udpeges
første gang den 1. juli 2014. Indtil den 1. juli 2014 finder de
hidtil gældende regler om Det Finansielle Råd anvendelse.
Stk. 11. Lovforslaget §§ 19 og 20 har virkning for gæld
optaget den 1. juli 2010 eller senere.
§ 23
Stk. 1. Kapitalbevaringsbufferen, jf. § 125 a, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed, som affattet ved § 1, nr. 65, fast-
sættes i perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 til
0 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar 2016
til 31. december 2016 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til
0,625 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar
2017 til 31. december 2017 fastsættes kapitalbevaringsbuf-
feren til 1,25 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra 1.
januar 2018 til 31. december 2018 fastsættes kapitalbeva-
ringsbufferen til 1,875 pct. af den samlede risikoekspone-
ring.
Stk. 2. Den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved § 1, nr. 65,
kan i 2015 fastsættes op til 0,5 pct., i 2016 fastsættes op til
1,0 pct., i 2017 fastsættes op til 1,5 pct., i 2018 fastsættes op
til 2,0 pct. og i 2019 fastsættes op til 2,5 pct.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer, der på det tidspunkt, hvor-
fra lovforslagets § 1, nr. 126, jf. det foreslåede § 313 i lov
om finansiel virksomhed, har virkning, besidder flere direk-
tør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter bestemmelsen,
kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil
udløbet af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrel-
sesmedlemmet omfattes af § 313, stk. 1.
Stk. 4. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, der senest den 30. juni 2014 udpeges som systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. § 308, i lov om finan-
siel virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125
h, jf. § 125 a, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 65,
fra den 1. januar 2015. Fristen i 1. pkt. gælder tilsvarende
for de pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør
af § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er pålagt det
samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau,
som gælder på konsolideret grundlag for det udpegede sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI).
Stk. 5. § 1, nr. 49, finder alene anvendelse på årsrapporter
vedrørende regnskabsår, der begynder 1. januar 2014 eller
senere.
Stk. 6. Globalt systemisk vigtige finansielle institutter i
Danmark (G-SIFI), der er udpeget af Finanstilsynet i hen-
hold til § 310, skal inden den 1. juli 2014 rapportere følgen-
de til Kommissionen for hver medlemsstat og tredjeland,
hvori det er etableret:
1) Resultat før skat.
2) Skat af resultatet.
3) Modtagne offentlige tilskud.
§ 24
Stk. 1. §§ 1-17 og 19-21 gælder ikke for Færøerne, men
§§ 1, 2, 4, 6-9, 11-13,og 21 kan ved kongelig anordning sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4-17 og 19-21 gælder ikke for Grønland,
men §§ 1, 2, 4-13, 17 og 21 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændrin-
ger, som de grønlandske forhold tilsiger.
48
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. SIFI identifikation
2.2. Definition af fondsmæglerselskab I
2.3. Tilladelser
2.3.1. Tilladelse til at drive penge- og realkreditinstitutvirksomhed
2.3.2. Inddragelse af tilladelse
2.4. Mulighed for at udstede aktiekapital uden stemmerettigheder i forenings-/fondsejede realkreditinstitutter, der
er omdannet til aktieselskaber
2.5. Kapitalkrav
2.5.1. Definition af kapitalkrav
2.5.2. Krav til startkapital for penge- og realkreditinstitutter
2.5.3. Opgørelse af basiskapital (kapitalgrundlaget)
2.5.4. Opgørelse af det individuelle solvensbehov (ICAAP)
2.5.5. Solvens for penge- og realkreditinstitutter
2.5.6. Kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.5.7. Kapitalkrav for investeringsforvaltningsselskaber
2.5.8. Egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget (basiskapitalen)
2.5.9. Kapitaldækning af puljeaktiver
2.5.10. Undtagelse for fradrag for puljemidler ved opgørelse af kapitalgrundlaget
2.5.11. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskabers anbringelse af midler
2.5.12. Kapitalbuffere
2.5.13. Mulighed for at udstede egentlig kernekapital med differentierede, herunder ingen, stemmeret-
tigheder i garantsparekasser
2.5.14. Tilsyn med tilladelse til at benytte interne metoder for opgørelse af risikovægtede eksponerin-
ger eller kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af sådanne tilladelser
2.5.15. Risikovægtede poster (den samlede risikoeksponering)
2.5.16. Interne ratings af kunder til kapitaldækningsformål (IRB) samt opgørelse ifølge standardmeto-
den og kreditrisikoreduktion
2.5.17. Regler om store eksponeringer m.v.
2.5.18. Ændring af henvisning vedrørende regler om eksponeringer
2.6. Likviditet
2.6.1. Specifikke likviditetskrav for enkelte institutter
2.6.2. Indførelsen af nye generelle likviditetskrav og ophævelse af § 152 likviditetskravet og § 153
placerings kravet
2.6.3. Likviditetskrav for fondsmæglerselskaber
2.6.4. Indførelsen af likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.7. Virksomhedsledelse
2.7.1. Aflønningsregler
2.7.2. Nomineringsudvalg og begrænsning på antal ledelsesposter
2.7.3. Risikoudvalg
2.7.4. Whistleblowerordninger
2.7.5. Forbud mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af indberetning af
overtrædelser til Finanstilsynet eller til whistleblowerordninger i virksomhederne
2.8. Filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser
2.9. Offentliggørelse
2.9.1. Offentliggørelse af administrative sanktioner pålagt juridiske og fysiske personer
2.9.2. Finanstilsynets offentliggørelse af resultaterne af pengeinstitutters, realkreditinstitutters og vis-
se fondsmæglerselskabers stresstests
2.10. Genopretningsplaner
49
2.11. Tilsyn
2.11.1. Finanstilsynets bestyrelse
2.11.2. Tilsyn med tilladelse til at anvende interne metoder for opgørelse af risikovægtede eksponerin-
ger eller kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af tilladelse
2.11.3. Forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af re-
guleringen til Finanstilsynet
2.11.4. Samordning af tilsynspraksis
2.11.5. Tavshedspligtbestemmelsen
2.12. Oplysningsforpligtelser
2.13. Koncernregler og konsolidering
2.14. Øvrig lovgivning
2.14.1. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
2.14.2. Udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
2.14.3. Lov om et skibsfinansieringsinstitut
2.14.4. Skattemæssig behandling af gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EF-tidende nr. L 176, s. 338 (herefter benævnt »CRD IV«),
og gennemføre de lovændringer, der er nødvendige for an-
vendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s.
1 (herefter benævnt »CRR«).
CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige
rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kre-
ditinstitut eller investeringsselskab. Reglerne skal sikre en
øget harmonisering og implementerer desuden Basel-ko-
mitéens samlede internationale reformtiltag (Basel III), der
skal styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i bank-
sektoren, i den europæiske finansielle lovgivning.
Reglerne i direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut og i direktiv
2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kredit-
institutters kapitalgrundlag videreføres i stort omfang, men
af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af be-
stemmelserne i medlemslandene er de blevet samlet i CRD
IV og CRR. CRD IV og CRR bygger desuden på Basel-ko-
mitéens anbefalinger fra december 2010 og har til formål at
gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig over
for en negativ udvikling i konjunktursituationen.
En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en for-
udsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark. En stabil
finansiel sektor styrker tilliden til dansk økonomi og kan til-
byde finansiering til virksomheder og husholdninger på kon-
kurrencedygtige vilkår.
Den danske finansielle sektor er i dag generelt sund og
stabil. Der er i de senere år taget en række initiativer til at
styrke den finansielle regulering i forlængelse af krisen. Den
styrkede regulering har bidraget til at genoprette tilliden til
den danske finansielle sektor. Det er imidlertid nødvendigt
med yderligere tiltag, der kan understøtte den finansielle sta-
bilitet og mindske risikoen for fremtidige kriser.
Det foreslås derfor at indføre særlig regulering af de så-
kaldte systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). Der er
særlige risici forbundet med systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI), da disse institutter er så store, at det kan ha-
ve vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger,
virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de
kommer i problemer. Der er derfor behov for, at der fastsæt-
tes skrappere krav til systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) end til andre institutter.
Lovforslaget er baseret på den politiske aftale mellem re-
geringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti om regulering af syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet, som blev indgået den 10. oktober 2013.
Med lovforslaget fastsættes reglerne for identifikation af og
krav til danske SIFIer.
2. Lovforslagets indhold
2.1. SIFI identifikation
2.1.1. Gældende ret
Der har ikke tidligere været udformet særlige regler for
systemisk vigtige finansielle institutter.
50
2.1.2. Baggrunden for forslaget
I forlængelse af den finansielle krise har G20 igangsat et
arbejde i regi af Financial Stability Board (FSB) og Basel
Committee on Banking Supervision (BCBS) for at udvikle
et fælles internationalt regelsæt for SIFIer. Det nye regelsæt
skal bidrage til at mindske risikoen for, at SIFIer fremadret-
tet kommer i problemer samt til at sikre, at SIFIer, der måtte
komme i problemer, så vidt muligt kan håndteres, uden at
staten skal bære omkostningerne til håndteringen af institut-
tet. På den baggrund har FSB og BCBS udarbejdet internati-
onale standarder for krav til og krisehåndtering af både glo-
bale SIFIer og nationale SIFIer.
Et SIFI er et penge- eller realkreditinstitut, der er så stort,
at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for
husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien gene-
relt, hvis det kommer i problemer. Da der derfor er særlige
risici forbundet med SIFIer, er der behov for, at der identifi-
ceres SIFIer i Danmark og fastsættes skrappere krav til disse
institutter end til andre institutter.
Lovforslaget har til formål at begrænse risikoen for, at et
systemisk vigtigt finansielt institut kommer i vanskeligheder
og begrænse omkostningerne for samfundet og staten, hvis
det alligevel bliver tilfældet. Lovforslaget har dermed til for-
mål at understøtte den finansielle stabilitet ved at sikre, at
institutterne er modstandsdygtige under selv alvorlig stress.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget skal Finanstilsynet udpege pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber som syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI). Ved udpegningen
indgår følgende tre kvantitative indikatorer for penge- og re-
alkreditinstitutter: Instituttets balance i procent af bruttonati-
onalproduktet (BNP), instituttets udlån i procent af penge-
og realkreditinstitutternes samlede udlån i Danmark og insti-
tuttets indlån i procent af pengeinstitutternes samlede indlån
i Danmark. Lovforslagets bestemmelser om identifikation af
SIFIer kan også sættes i kraft på Færøerne og Grønland,
hvor bestemmelserne skal tilpasses de lokale forhold.
De færøske og grønlandske finansielle sektorer har en an-
den struktur end den danske. Der er færre institutter, og der-
med vil selv et mindre institut ofte have en relativ stor andel
af f.eks. udlånet. Et mindre instituts udlånskapacitet på Fær-
øerne og Grønland vil formodentlig lettere kunne erstattes
eller overtages end et større dansk institut, og de absolut set
mindre institutter vil også lettere kunne krisehåndteres.
På den baggrund skal grænseværdierne for identifikation
af SIFIer være væsentligt højere for færøske og grønlandske
institutter.
Kravene for identifikation af færøske og grønlandske SI-
FIer i den kongelige anordning skal derfor justeres med en
faktor fastsat på baggrund af den lokale finansielle sektors
balance set i forhold til lokalt BNP set i forhold til den til-
svarende danske. Den samlede færøske banksektors balance
svarer p.t. til ca. 200 pct. af færøsk BNP. Den samlede grøn-
landske banksektors balance svarer til ca. 40 pct. af grøn-
landsk BNP. Den danske banksektors samlede balance sva-
rer til ca. 400 pct. af dansk BNP.
Det betyder således, at grænseværdierne for, at færøske og
grønlandske institutter udpeges som SIFIer med de nuvæ-
rende data i udgangspunktet vil skulle justeres med hen-
holdsvis en faktor 2 og 10, da den danske banksektor er dob-
belt så stor som den færøske og 10 gange så stor som den
grønlandske set i forhold til lokalt BNP.
En justering med en faktor 10 på Grønland giver meget
høje grænseværdier. Det betyder ikke noget for identifikati-
onen på nuværende tidspunkt, da en meget stor andel af ind-
og udlån på Grønland i dag er koncentreret hos et institut. I
tilfælde af, at den grønlandske banksektor bliver mere diver-
sificeret, så bør banker, der får ca. en tredjedel af det lokale
ind- eller udlån, udpeges som SIFI. Der skal derfor indføres
en nedre grænse i forbindelse med implementering af lov-
forslaget på Grønland, således at institutter, der får en andel
på 30 pct. af ind- eller udlånet på Grønland, under alle om-
stændigheder vil blive udpeget til SIFIer.
I lovforslaget gives bemyndigelse til at udstede en be-
kendtgørelse, som nærmere fastsætter, hvordan de tre indi-
katorer præcist skal opgøres, herunder om opgørelsen skal
ske på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grund-
lag.
Lovforslaget indeholder også bestemmelser som giver Fi-
nanstilsynet mulighed for at udpege globale systemiske fi-
nansielle institutter. Disse bestemmelser implementerer be-
stemmelser i CRD IV. I Danmark er der ikke udsigt til, at
der vil blive udpeget G-SIFIer.
2.2. Definition af fondsmæglerselskab I
2.2.1 Gældende ret
I henhold til gældende ret er det udgangspunktet, at samt-
lige fondsmæglerselskaber er underlagt de samme bestem-
melser i lov om finansiel virksomhed. Der er dog forskel på,
hvilke minimumskapitalkrav, fondsmæglerselskaberne skal
opfylde, idet størrelsen af kapitalkravene afhænger af, hvil-
ke tjenesteydelser selskaberne har tilladelse til. CRD IV in-
deholder såvel en definition af investeringsselskab som ma-
terielle regler vedrørende investeringsselskaber. Begrebet
investeringsselskab bruges i gældende ret kun for udenland-
ske investeringsselskaber, hvorimod danske investeringssel-
skaber i gældende ret benævnes fondsmæglerselskaber.
2.2.2. Baggrunden for forslaget
Lovforslaget skaber det retlige grundlag for at implemen-
tere regler i CRD IV om investeringsselskaber, herunder
muliggør en sondring mellem reglerne om investeringssel-
skaber i CRD IV og MiFID.
Definitionen af investeringsselskab i CRR og CRD IV er
ikke identisk med definitionen af investeringsselskab i Mi-
FID. Lov om finansiel virksomhed implementerer såvel
CRD IV som MiFID. Da definitionen af investeringsselskab
i CRD IV ikke omfatter samtlige selskaber med tilladelse
som fondsmæglerselskaber i henhold til § 9, stk. 1 og 2, i
51
lov om finansiel virksomhed, er der behov for på særskilte
områder, at kunne afgrænse lov om finansiel virksomheds
rækkevidde, hvorfor det foreslås at indføre en ny definition
med betegnelsen fondsmæglerselskab I, som udskiller de
fondsmæglerselskaber, som kun er omfattet af CRD IV.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at fortsætte den hidtidige praksis, hvorefter
begrebet investeringsselskab kun bruges for udenlandske in-
vesteringsselskaber, og hvor danske investeringsselskaber
benævnes fondsmæglerselskaber. Det foreslås endvidere, at
der indføres en ny definition i lov om finansiel virksomhed,
som afgrænser de typer fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af definitionen af investeringsselskab i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber med tilladelse til at udøve en eller
flere af aktiviteterne: forretninger for egen regning, afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner, placering af fi-
nansielle instrumenter uden fast forpligtigelse, drift af multi-
laterale handelsfaciliteter og opbevaring og forvaltning for
investorers regning, herunder depotvirksomhed, og fonds-
mæglerselskaber som opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som kan komme i gældsforhold
til deres kunder, er omfattet af definitionen af investerings-
selskab i CRD IV. Det foreslås, at et sådant fondsmæglersel-
skab i lov om finansiel virksomhed defineres som »fonds-
mæglerselskab I«. Denne definition anvendes i de bestem-
melser, der implementerer bestemmelser fra CRD IV, som
alene gælder for selskaber omfattet af definitionen af inve-
steringsselskab i CRD IV.
2.3. Tilladelser
2.3.1. Tilladelse til at drive penge- og
realkreditinstitutvirksomhed
2.3.1.1. Gældende ret
De gældende regler i kapitel 3 i lov om finansiel virksom-
hed vedrørende adgang til at drive penge- og realkreditinsti-
tutvirksomhed er en implementering af den gældende EU-
regulering om kreditinstitutter på området, direktiv
2006/48/EF med senere ændringer. Reglerne i direktiv
2006/48/EF med senere ændringer videreføres med enkelte
ændringer i CRD IV.
2.3.1.2. Baggrunden for forslaget
Implementeringen af CRD IV giver anledning til enkelte
ændringer vedrørende kravene, der skal opfyldes for at få
tilladelse til at drive penge- og realkreditinstitutvirksomhed.
2.3.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget indføres krav om, at medlemmerne af be-
styrelsen i den ansøgende virksomhed skal leve op til de nye
krav om hæderlighed, integritet, uafhængighed og fornødne
ressourcer til at varetage bestyrelseshvervet.
Forslaget indeholder et nyt krav om, at såfremt der ikke er
ejere af kvalificerede ejerandele i en virksomhed, der ansø-
ger om tilladelse til at drive penge- eller realkreditinstitut,
skal virksomheden oplyse identiteten på de 20 største aktio-
nærer. Endvidere præciseres, at ansøgningen om tilladelse
til at drive finansiel virksomhed skal indeholde en drifts-
plan, som indeholder oplysninger om arten af de påtænkte
forretninger.
2.3.2. Inddragelse af tilladelse
2.3.2.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan inddrage en finansiel virksomheds tilla-
delse, hvis virksomheden ikke lever op til de gældende kapi-
talkrav i lov om finansiel virksomhed.
2.3.2.2. Baggrunden for forslaget
Reglerne i CRD IV om inddragelse af tilladelse til at drive
penge- og realkreditinstitut viderefører med enkelte tilføjel-
ser de tilsvarende i CRD III.
2.3.2.3 Lovforslagets indhold
Lovens regler vedrørende inddragelse af tilladelser konse-
kvensrettes som følge af, at kapitalkravene fremover findes i
CRR.
2.4. Mulighed for at udstede aktiekapital uden
stemmerettigheder i forenings-/fondsejede
realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber.
2.4.1. Gældende ret
I henhold til gældende ret, kan deling af aktiekapitalen i
aktieklasser med forskellig stemmeværdi for realkreditinsti-
tutter ikke finde sted, i henhold til § 13, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
2.4.2. Baggrunden for forslaget
CRR artikel 27 giver mulighed for, at institutter med an-
den selskabskonstruktion end aktieselskaber (gensidige sel-
skaber, sparekasser og lignende) kan medregne andre kapi-
talinstrumenter end aktier i den egentlig kernekapital. De
hovedsageligt forenings-/fondsejede realkreditinstitutter i
Danmark kan ikke, uanset at ejerskabet har en anden sel-
skabskonstruktion end aktieselskaber, udstede disse instru-
menter på grund af instituttets selskabskonstruktion som ak-
tieselskab.
CRR artikel 28 giver imidlertid mulighed for medregning
af aktier med forskellig udlodning, forudsat at differentieret
udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder,
og at større udlodninger kun foretages fra egentlige kerneka-
pitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at muliggøre, at realkreditinstitutter, der
er omdannet til aktieselskaber, kan foretage differentieret
udlodning, foreslås derfor, at der indføres mulighed for at
have aktieklasser uden stemmerettigheder. De nærmere vil-
kår for muligheder for at foretage differentieret udlodning
52
fastsættes af EU-Kommissionen på baggrund af en gennem-
førelsesmæssig teknisk standard udarbejdet af Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed (EBA), jf. artikel 28, stk. 5, i
CRR.
2.5. Kapitalkrav
2.5.1. Definition af kapitalkrav
2.5.1.1. Gældende ret
Kapitalkrav er i gældende lovgivning defineret i § 127 i
lov om finansiel virksomhed, som henviser til en række øv-
rige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvor be-
grebet kapitalkrav er defineret for de forskellige finansielle
virksomheder.
2.5.1.2. Baggrunden for forslaget
Bestemmelsen i § 127 i lov om finansiel virksomhed anvi-
ser brugeren af loven, hvor de forskellige definitioner af ka-
pitalkravet for de forskellige finansielle virksomheder findes
i loven. Kapitalkravene for virksomheder omfattet af CRR
findes dog fremadrettet i CRR, hvorfor der ikke længere kan
anvendes en simpel henvisning til bestemmelser i loven. Be-
stemmelsen søges derfor ændret.
2.5.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med lovforslaget at ændre lov om finansiel
virksomhed, så det gøres klart, at definitionen af kapitalkra-
vene ikke længere kan samles til en simpel henvisning til
bestemmelser i loven, men også kan følge af CRR.
2.5.2. Krav til startkapital for penge- og realkreditinstitutter
2.5.2.1. Gældende ret
Kapitel 3 i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag
en række krav til penge- og realkreditinstitutter. Blandt an-
det er det et krav, at penge- og realkreditinstitutter skal have
en startkapital på 8 mio. euro, hvis man vil stifte et nyt pen-
ge- eller realkreditinstitut. Dette krav er et særegent dansk
krav og er begrundet i et ønske om, at et nystartet penge- el-
ler realkreditinstitut skal have en vis buffer ned til mini-
mumskapitalkravet.
2.5.2.2. Baggrunden for forslaget
De danske regler foreslås ændret således, at reglerne om
startkapitalens størrelse ikke er strengere end reglerne i
CRD IV.
2.5.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre kravet til startkapitalens størrelse fra
8 til 5 mio. euro, således at kravet er det samme, som det der
fremgår af CRD IV.
Startkapitalkravet har hidtil været højere end det mini-
mumskapitalkrav på 5 mio. euro, der gælder umiddelbart ef-
ter tilladelsen er opnået. Dette foreslås nu ændret, således at
lovens startkapitalkrav er identisk med det minimumskapi-
talkrav, der gælder efterfølgende.
Det skal dog bemærkes, at et penge- og realkreditinstitut
imidlertid altid skal sørge for at have en tilstrækkelig kapi-
tal. Instituttets bestyrelse og direktion skal fastsætte institut-
tets individuelle solvensbehov. Bestyrelsen og direktionen
vil ved fastsættelsen af det individuelle solvensbehov skulle
tage hensyn til, at der er tale om en nystartet virksomhed
med de risici, dette indebærer. I praksis vil det formentlig al-
tid indebære en buffer.
2.5.3. Opgørelse af basiskapital (kapitalgrundlaget)
2.5.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, at basiskapitalen udgør kernekapitalen tillagt den sup-
plerende kapital med fradrag. I medfør af § 128, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte regler
for opgørelsen af basiskapitalen.
Anvendelsesområdet for § 128 omfatter i dag finansielle
virksomheder, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber og forsikringsselskaber. Hjemmelsbestemmelsen er i
dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 915 af 12/09/2012 om op-
gørelse af basiskapital (herefter »basiskapitalbekendtgørel-
sen«), som omfatter finansielle virksomheder, som defineret
i lov om finansiel virksomhed, samt øvrige opregnede virk-
somheder, eksempelvis finansielle holdingvirksomheder, jf.
§ 1 i basiskapitalbekendtgørelsen.
Basiskapitalbekendtgørelsen omhandler bl.a. regler for
opgørelse af basiskapital, herunder opgørelse af, og krav til,
egentlig kernekapital, kernekapital, hybrid kernekapital og
supplerende kapital for at denne kan medregnes i basiskapi-
talen.
2.5.3.2. Baggrunden for forslaget
Med CRR overgår reglerne om kapitalgrundlag og kapi-
talgrundlagselementer fra national ret til forordningen for de
virksomheder, der er omfattet af CRR. Forslaget har således
til formål at tilpasse bestemmelsens anvendelsesområde, så-
ledes at der sikres overensstemmelse med CRR og standar-
der udstedt med hjemmel heri.
Konkret har forslaget til § 128 til formål at præcisere hvil-
ke virksomheder, der omfattes af bestemmelsens stk. 1-4, og
hvilken terminologi, som skal gælde for disse. For så vidt
angår terminologi, så gælder det, at hvor gældende ret an-
vender begrebet »basiskapital«, så anvendes i CRR begrebet
»kapitalgrundlag«, hvorimod begreberne »egentlig kerneka-
pital«, »hybrid kernekapital« og »supplerende kapital« vide-
reføres.
Endvidere er formålet at præcisere bemyndigelserne i §
128 for hvilke virksomheder, og i hvilke situationer, der kan
sættes regler fra CRR i kraft både for virksomheder, som ik-
ke er, og som er, omfattet af CRR.
53
2.5.3.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget om nyaffattelse af § 128 i lov om finansiel
virksomhed skal det overordnet sikres, at bestemmelsens an-
vendelsesområde kun omfatter finansielle virksomheder,
som ikke er reguleret i CRR, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder.
Med henblik på, at der ikke anvendes forskellige begreber
for fondsmæglerselskaber foreslås, at alle kapitalbegreberne
fra CRR anvendes for alle fondsmæglerselskaber – dvs. uan-
set om disse er omfattet af CRR. Der tilsigtes ikke nogen
materiel ændring i forhold til anvendelsen af andre begreber.
Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af basiskapitalen for for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. End-
videre foreslås det, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om opgørelse af kapitalgrundlaget
for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen,
i det omfang disse er omfattet af § 170 stk. 1, 2, 4 og 5, i lov
om finansiel virksomhed, og for de fondsmæglerselskaber,
som ikke er omfattet af reglerne herom i CRR.
Sluttelig foreslås, at Finanstilsynet kan udstede regler om
opgørelse af kapitalgrundlaget for finansielle virksomheder
og finansielle holdingvirksomheder, som er reguleret i CRR,
i det omfang sådanne regler kan fastsættes under iagttagelse
af mulighederne herfor i artikel 49 i CRR. Denne bemyndi-
gelse finder anvendelse for penge- og realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,
nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og
2, i CRR-forordningen, under iagttagelse af mulighederne
herfor i artikel 49 i CRR.
2.5.4. Opgørelse af det individuelle solvensbehov (ICAAP)
2.5.4.1. Gældende ret
Kreditinstitutter er efter gældende lovgivning forpligtet til
at tilgå ICAAP processen (Capital Adequacy Assessment
Process - udarbejdelse, indsendelse og dokumentation af
solvensbehovsopgørelse) på både institut og koncernniveau.
I Finanstilsynets tilgang til institutternes ICAAP opgørelse
har Finanstilsynet i praksis afstemt krav til omfang og doku-
mentation på ICAAP proces i situationer, der ligger inden
for de kriterier, som forordningens artikel 10 refererer til.
Kreditinstitutterne er derved forpligtet til at opgøre den til-
strækkelige basiskapital og solvensbehovet, men krav til den
bagvedliggende dokumentation og metodereflektioner kan i
praksis være afstemt med instituttets koncerntilhørsforhold
og bagvedliggende forretningsmodel.
2.5.4.2. Baggrunden for forslaget
Med lovforslaget implementeres artikel 108, stk. 1, nr. 2, i
CRD IV.
2.5.4.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget videreføres og kodificeres den gældende
praksis i tilgang til ICAAP opgørelsen m.v., hvor Finanstil-
synet har afstemt krav til ICAAP proces inden for de kriteri-
er, der oplistes i artikel 10 i CRR. Finanstilsynets tilgang til
krav til ICAAP kan videre være afstemt med f.eks. koncern-
tilhørsforhold og den bagvedliggende forretningsmodel.
I henhold til bestemmelsen vil kreditinstitutter, der opfyl-
der kriterierne efter artikel 10 i CRR, kunne undlade ICAAP
tilgang og dokumentation på institutniveau.
CRD IV artikel 108, stk. 1, nr. 2, jf. CRR artikel 10, afvi-
ger alene fra den hidtidige praksis derved, at der ikke alene
efter en konkret og individuel vurdering kan lempes på krav
til omfang og dokumentation m.v. i ICAAP processen, men
at der inden for ovennævnte kriterier ifølge forordningens
artikel 10 også gives mulighed for, at der alene kan ske en
konsolideret opgørelse.
2.5.5. Solvens for penge- og realkreditinstitutter
2.5.5.1. Gældende ret
Kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed indeholder reg-
ler om penge- og realkreditinstitutters solvens og kapitalfor-
hold.
2.5.5.2. Baggrunden for forslaget
Reguleringen af penge- og realkreditinstitutters solvens og
kapitalforhold ændres væsentligt, idet kapitalkravene for
kreditinstitutter fremadrettet vil fremgå af CRR. Størstede-
len af reguleringen af kapitalforhold vil således fremover
være at finde i CRR og lov om finansiel virksomhed skal
derfor tilpasses som konsekvens heraf.
2.5.5.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås, at minimumssolvenskravet, mi-
nimumskapitalkravet samt undtagelserne hertil tages ud af
lov om finansiel virksomhed, idet kravene fremover er regu-
leret i CRR. CRR er direkte gældende og som et led i at ens-
rette terminologien i lov om finansiel virksomhed med CRR
ændres betegnelsen »basiskapital« til »kapitalgrundlag« og
»de risikovægtede poster« ændres til »den samlede risiko-
eksponering«. Muligheden for at stille større kapitalgrund-
lagskrav er videreført i CRD IV og denne mulighed videre-
føres også i de regler om solvens, som bevares i lov om fi-
nansiel virksomhed.
2.5.6. Kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.5.6.1. Gældende ret
I henhold til gældende ret er samtlige fondsmæglerselska-
ber underlagt tre forskellige kapitalkrav. Fondsmæglersel-
skabers basiskapital skal således mindst udgøre det højeste
af følgende krav: 8 pct. af de risikovægtede poster, en fjer-
dedel af det foregående års faste omkostninger og et mini-
mumskapitalkrav på henholdsvis 1 mio. og 0,3 mio. euro af-
hængig af selskabets tilladelse. Derudover skal selskabets
54
ledelse fastlægge den tilstrækkelige basiskapital og det indi-
viduelle solvensbehov, herunder identificere selskabets risi-
ci, og sikre, at der afsættes tilstrækkelig kapital hertil. De
nærmere regler herfor er udmøntet i § 125 i lov om finansiel
virksomhed samt § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om kapital-
dækning, som implementerer kapitaldækningsreglerne i
CRD III.
2.5.6.2. Baggrunden for forslaget
Med vedtagelsen af CRR fastsættes reglerne om kapital-
krav til visse fondsmæglerselskaber fremover i forordnin-
gen, og direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF ophæ-
ves. Således vil en række krav til fondsmæglerselskabernes
kapital fremadrettet finde direkte anvendelse, hvilket medfø-
rer ophævelse af tilsvarende krav i § 125 i lov om finansiel
virksomhed.
Fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at mod-
tage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at
udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og
5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer
midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som
ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, er ikke omfattet af kravene i CRR. Det er fundet
hensigtsmæssigt, at disse fondsmæglerselskaber fortsat har
tilstrækkelig kapital, herunder kapital til at afvikle virksom-
hederne, såfremt dette måtte blive nødvendigt, hvorfor det
foreslås, at sådanne fondsmæglerselskaber skal være omfat-
tet af de samme krav til kapitalgrundlaget, som er gældende
i dag på nær kravet om mindst at have et kapitalgrundlag på
8 pct. af den samlede risikoeksponering.
Som følge af, at det foreslås, at kapitalkravene til investe-
ringsforvaltningsselskaber bliver særskilt reguleret i § 126 a
i lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at investerings-
selskaber ikke længere skal være omfattet af § 125 i lov om
finansiel virksomhed.
2.5.6.3. Lovforslagets indhold
I henhold til den gældende lovgivning er samtlige fonds-
mæglerselskaber omfattet af et krav om mindst at have en
basiskapital, som svarer til 8 pct. af den samlede risikoeks-
ponering. Idet hovedparten af fondsmæglerselskaberne
fremover er omfattet af en tilsvarende bestemmelse i CRR,
foreslås at ophæve dette krav. Fondsmæglerselskaber, som
alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for in-
vestors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan kom-
me i gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af 8 pct.
kravet i CRR. Kravet vil derfor ikke længere finde anven-
delse for sådanne fondsmæglerselskaber, og der vil således
være tale om en mindre lempelse for disse. Kravet anses
derudover for at være mindre relevant for denne type fonds-
mæglerselskaber, hvor minimumskapitalkravet på 0,3 mio.
euro ofte er det højeste i forhold til basiskapitalen.
Endvidere vil hovedparten af de danske fondsmæglersel-
skaber blive direkte omfattet af et krav i CRR om at have en
basiskapital på mindst en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger. Det foreslås derfor at ændre den gældende §
125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, der indeholder et
kapitalkrav om, at basiskapitalen skal være mindst en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger, til udelukkende at
gælde for de fondsmæglerselskaber, som ikke er direkte om-
fattet af det tilsvarende krav i CRR. Dette henset til at det
vurderes at være hensigtsmæssigt, at fastholde kravet for
samtlige fondsmæglerselskaber og dermed opretholde den
gældende retstilstand i Danmark, idet kravet bidrager væ-
sentligt til, at fondsmæglerselskaberne har tilstrækkelig ka-
pital, herunder kapital til at afvikle virksomhederne, såfremt
dette måtte blive nødvendigt.
Herudover er fondsmæglerselskaber, som alene har tilla-
delse til at udøve en eller flere af aktiviteterne modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-
rer, ikke omfattet af kravet i CRD IV om, at kapitalgrundla-
get skal have en størrelse, som anses for passende til at dæk-
ke arten og omfanget af de risici, som selskaberne har eller
vil kunne blive eksponeret for.
Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at fastholde dette
krav om at opgøre det individuelle solvensbehov under hen-
syntagen til selskabets risici for samtlige fondsmæglersel-
skaber. Det foreslås derfor, at samtlige fondsmæglerselska-
ber skal identificere og afsætte kapital til de risici, der følger
af deres forretningsmodeller, herunder markedsrisici, indtje-
ningsrisici samt operationelle risici. Baggrunden herfor er,
at det anses for at være hensigtsmæssigt, at ledelserne i de
omfattede fondsmæglerselskaber tager stilling til, om der
uanset de øvrige kapitalkrav er tilstrækkelig kapital i selska-
berne. Dermed vil samtlige af de danske fondsmæglersel-
skaber fortsat være forpligtet til at identificere og kapitalaf-
dække deres risici.
Endvidere foreslås det, som konsekvens af, at CRR frem-
adrettet regulerer nogle af de kapitalkrav, som hovedparten
af fondsmæglerselskaberne er underlagt, at ændre i bestem-
melsen om opgørelse af det individuelle solvensbehov i den
gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Såle-
des foreslås det, at det individuelle solvensbehov i fonds-
mæglerselskaber, der er omfattet af CRR, ikke kan være
mindre end 8 pct. af den samlede risikoeksponering til kapi-
talgrundlaget, minimumskapitalkravet på henholdsvis 1 mio.
euro eller 0,3 mio. euro eller kravet om mindst at have en
fjerdedel af foregående års faste omkostninger.
Det foreslås endvidere, at det individuelle solvensbehov i
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR, ikke
kan være mindre end minimumskapitalkravet på 0,3 mio.
euro eller kravet om mindst at have en fjerdedel af foregåen-
de års faste omkostninger. Omfattet heraf er fondsmægler-
selskaber, der udelukkende har tilladelse til at modtage og
formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve in-
vesteringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller
værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på no-
get tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet – ud over det in-
dividuelle solvenskrav – kan fastsætte højere kapitalkrav for
55
en gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikopro-
filer. Denne hjemmel kan anvendes, hvis Finanstilsynet som
led i sit tilsyn fastslår, at fondsmæglerselskaber med lignen-
de risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller
geografisk placering af deres eksponeringer – er eller kan
blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende
risici for det finansielle system.
2.5.7. Kapitalkrav for investeringsforvaltningsselskaber
2.5.7.1. Gældende ret
Efter den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed,
er investeringsforvaltningsselskaber underlagt tre forskellige
kapitalkrav. Investeringsforvaltningsselskabers basiskapital
skal således mindst udgøre det højeste af følgende krav: 8
pct. af de risikovægtede poster, 25 pct. af det foregående års
faste omkostninger og minimumskapitalkrav på henholdsvis
1 mio. og 0,3 mio. euro tillagt et kapitalkrav på 0,02 pct. af
den del af selskabets portefølje, der oversiger 250 mio. euro.
Ledelsen skal fastlægge den tilstrækkelige basiskapital, her-
under identificere selskabets risici, og sikre, at der afsættes
tilstrækkelig kapital hertil. De nærmere regler fremgår som
nævnt af § 125 i lov om finansiel virksomhed og af § 5, stk.
1, i kapitaldækningsbekendtgørelsen.
2.5.7.2. Baggrunden for forslaget
Den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed fast-
sætter kapitalkrav for såvel fondsmæglerselskaber som inve-
steringsforvaltningsselskaber. Kravene til investeringsfor-
valtningsselskabers kapitalgrundlag udskilles til en ny § 126
a som følge af CRR og gennemførelsen af CRD IV, der gæl-
der for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I.
I den gældende § 10, stk. 4, og § 125 i lov om finansiel
virksomhed er der fastsat højere krav til investeringsforvalt-
ningsselskabers selskabskapital end det, der fremgår af
UCITS-direktivet, svarende til de danske kapitalkrav til
fondsmæglerselskaber.
Investeringsforvaltningsselskabers virksomhed og virk-
somheden for fondsmæglerselskaber, der udfører skønsmæs-
sig porteføljepleje, ligner hinanden. Derfor har kapitalkrave-
ne hidtil til dels været ens. Med gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EF af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direkti-
vet) skal forvaltere af alternative investeringsfonde have til-
ladelse, jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Investeringsforvaltningssel-
skaber kan også få tilladelse som forvalter. Den virksomhed,
som investeringsforvaltningsselskaber udøver med admini-
stration af danske UCITS m.v. svarer i vidt omfang til den
virksomhed, som forvaltere af alternative investeringsfonde
udøver. Ligheden mellem de to typer virksomhed understre-
ges af, at forvaltere af alternative investeringsfonde og inve-
steringsforvaltningsselskaber kan få dobbelttilladelse til og-
så at udøve virksomhed som henholdsvis investeringsfor-
valtningsselskab eller forvalter af alternative investerings-
fonde. Endvidere er kravene til en forvalters selskabskapital,
jf. artikel 9 i FAIF-direktivet, identiske med selskabskapita-
len i UCITS-direktivet.
På baggrund heraf foreslås en mere direktivnær imple-
mentering af kapitalkravene i UCITS-direktivet, således at
kravene til investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfonde bliver ens, i det omfang dette
er foreneligt med de krav, der følger af UCITS-direktivet.
2.5.7.3. Lovforslagets indhold
I overensstemmelse med UCITS-direktivet skal investe-
ringsforvaltningsselskaber der ønsker at blive medlem af et
reguleret marked, eller som ønsker at forvalte de i bilag 5,
nr. 3, nævnte instrumenter, have en selskabskapital på et be-
løb svarende til 730.000 euro. Andre investeringsforvalt-
ningsselskaber skal have en selskabskapital på et beløb sva-
rende til 125.000 euro. Endvidere skal investeringsforvalt-
ningsselskaberne medregne et tillæg til minimumskapital-
kravet for den del af selskabets portefølje, der overstiger 250
mio. euro, dog skal selskabets kapital og tillægget højst ud-
gøre 10 mio. kr.
2.5.8. Egne udstedte instrumenter, der kan indgå i
kapitalgrundlaget (basiskapitalen)
2.5.8.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan efter den gældende § 13, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed fastsætte nærmere regler om egne
udstedte instrumenter, der kan indgå i basiskapitalen. An-
vendelsesområdet for § 13, stk. 4, omfatter i dag pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og inve-
steringsforvaltningsselskaber. Hjemmelsbestemmelsen er i
dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 915 af 12/09/2012 om op-
gørelse af basiskapital (herefter »basiskapitalbekendtgørel-
sen«), som omfatter finansielle virksomheder, som defineret
i lov om finansiel virksomhed, samt øvrige opregnede virk-
somheder, eksempelvis finansielle holdingvirksomheder.
Basiskapitalbekendtgørelsen omhandler bl.a. regler for
opgørelse af basiskapital, herunder opgørelse af og krav til
egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende
kapital, for at denne kan medregnes i basiskapitalen.
2.5.8.2. Baggrunden for forslaget
Forslaget har til formål at tilpasse hjemmelsbestemmel-
sens anvendelsesområde, således at der sikres overensstem-
melse med CRR og standarder udstedt med hjemmel heri,
herunder dens krav til kreditinstitutters og investeringssel-
skabers kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer.
2.5.8.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget om nyaffattelse af § 13, stk. 4, og efterføl-
gende ændring af basiskapitalbekendtgørelsen skal det sik-
res, at anvendelsesområdet kun omfatter virksomheder, som
ikke er reguleret i CRR, idet denne ved sin ikrafttræden vil
omfatte retstilstanden i § 13, stk. 4, og basiskapitalbekendt-
gørelsen, for så vidt angår virksomheder omfattet af CRR.
56
Forslaget sikrer dermed, at Finanstilsynet fortsat har den i
§ 13, stk. 4, anførte bemyndigelse, dog således at den frem-
adrettet kun finder anvendelse for investeringsforvaltnings-
selskaber og fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse
til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov
om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gælds-
forhold til deres kunder, samt for finansielle holdingvirk-
somheder, som ikke er omfattet af CRR. Bemyndigelsen vil
således ikke længere finde anvendelse for penge- eller real-
kreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I og fondsmæg-
lerselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer eller fore-
tage skønsmæssig porteføljepleje, da disse fremover regule-
res i CRR.
2.5.9. Kapitaldækning af puljeaktiver
2.5.9.1. Gældende ret
I henhold til § 50, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
kan kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopspa-
ring og boligopsparing i et pengeinstitut anbringes på en
indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan
endvidere anbringes i særskilt depot.
Ved et puljeindlån eller en puljeordning forstås et særligt
indlånsprodukt, hvor forrentningen, der kan være både posi-
tiv og negativ, sker i forhold til afkastet af en bestemt kom-
bination af aktiver, som pengeinstituttet har aftalt med kun-
den i en puljeindlånskontrakt, jf. reglerne fastsat i bekendt-
gørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opspa-
ringsformer m.v.
Pengeinstituttet er ikke forpligtet til at erhverve den aftalte
kombination af aktiver for kundens indskudte midler, men
pengeinstituttet vil for at afdække sine risici typisk anbringe
kundens indskudte midler i den med kunden aftalte kombi-
nation af aktiver. Pengeinstitutterne opretter oftest flere pul-
jer med forskellige kategorier af værdipapirer og afledte fi-
nansielle instrumenter sådan, at kunden efter aftale med
pengeinstituttet kan bestemme, hvilke puljer kundens ind-
skudte midler skal anbringes i, alt efter hvor risikovillig
kunden er.
Kundens indskudte midler plus/minus forrentningen inde-
står på en kontant indlånskonto oprettet i kundens navn i
pengeinstituttet, mens de værdipapirer og afledte finansielle
instrumenter (puljeaktiver), som pengeinstituttet har erhver-
vet for kundens indskudte midler, indgår i pengeinstituttets
egenbeholdning, jf. reglerne fastsat i bekendtgørelse om pul-
jepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer
m.v.
Som konsekvens af pengeinstituttets ejerskab til puljeakti-
verne er puljeaktiverne underlagt reglerne for kapitaldæk-
ning, som de har været implementeret i bekendtgørelse om
kapitaldækning.
Efter § 6, stk. 3 og 4, i kapitaldækningsbekendtgørelsen
indgår både puljeaktiverne og de forpligtelser, der modsva-
rer puljeaktiverne, i pengeinstituttets handelsbeholdning ved
opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav. Det vil sige, at
puljeaktiverne betragtes som afdækket af puljeindlånskon-
trakten og omvendt. Det vil også sige, at der ikke vil være et
kapitalkrav til puljeaktiverne, medmindre puljeaktiverne ik-
ke afdækker forpligtelserne i puljeindlånskontrakten, og
pengeinstituttet dermed har påtaget sig en risiko. Dette vil
være tilfældet, hvor pengeinstituttet ikke har placeret pulje-
midlerne i fuld overensstemmelse med de aktiver, som kun-
den i henhold til puljeindlånskontrakten skal have sin for-
rentning i forhold til. Denne risiko skal opgøres som en
udækket position og indgå i opgørelsen af kapitalgrundlags-
kravet efter reglerne for positioner i handelsbeholdningen.
Samtidig skal de forpligtelser, der modsvarer den udækkede
position, indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet efter
reglerne for poster uden for handelsbeholdningen.
2.5.9.2. Baggrunden for forslaget
Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om kapitaldækning
være reguleret i CRR. Eftersom CRR, ligesom CRD IV, ik-
ke regulerer produkter som de danske puljeordninger, fore-
slås det ved CRR’s ikrafttræden, at videreføre de i dag gæl-
dende regler for kapitaldækning af puljeaktiver i lov om fi-
nansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper
for kapitaldækning af positioner i og uden for handelsbe-
holdningen, jf. betragtning 13 i CRR’s præambel.
2.5.9.3. Lovforslagets indhold
Reglerne om kapitaldækning er i dag fastsat i kapitaldæk-
ningsbekendtgørelsen, men vil ved CRR’s ikrafttræden være
reguleret i CRR, som ikke regulerer produkter som de dan-
ske puljeordninger. Det foreslås derfor at flytte reglerne for
kapitaldækning af puljeaktiver fra kapitaldækningsbekendt-
gørelsen til lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af
CRR’s principper for kapitaldækning af positioner i og uden
for handelsbeholdningen, jf. betragtning 13 i CRR’s præam-
bel.
Forslaget indebærer, at puljeaktiver i forbindelse med op-
gørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav fortsat kan betragtes
som afdækket af den med kunden indgåede puljeindlånskon-
trakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af pulje-
midlerne har påtaget sig en udækket position, som vil skulle
indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet efter reglerne
for positioner i handelsbeholdningen samtidig med, at de
forpligtelser, der modsvarer den udækkede position, vil
skulle indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel
92 efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen.
2.5.10. Undtagelse for fradrag for puljemidler ved
opgørelse af kapitalgrundlaget
2.5.10.1. Gældende ret
De fradrag, som efter gældende ret skal foretages ved op-
gørelse af basiskapital i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
er i dag reguleret i § 31, stk. 1, nr. 1-19, i basiskapitalbe-
kendtgørelsen.
Kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne
bærer risikoen, indgår dog ikke ved opgørelsen af fradrags-
57
beløbene i § 31, stk. 1, nr. 11-15, jf. § 31, stk. 8, i basiskapi-
talbekendtgørelsen, § 31, stk. 1, nr. 11-14, i basiskapitalbe-
kendtgørelsen, omhandler fradrag i basiskapitalen for kapi-
talandele, og nr. 15 fradrag for kvalificerede andele.
2.5.10.2. Baggrunden for forslaget
Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om fradrag i kapital-
grundlaget være reguleret i CRR. Eftersom CRR, ligesom
CRD IV, ikke tager højde for de danske puljeordninger,
foreslås det ved CRR’s ikrafttræden at videreføre de i dag
gældende regler vedr. fradrag for puljemidler i lov om finan-
siel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper for
fradrag for kapitalandele, jf. betragtning 13 i CRR’s præam-
bel.
2.5.10.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede bestemmelse i § 128 b, 1. pkt., er en vide-
reførelse af de i dag gældende regler i basiskapitalbekendt-
gørelsen for fradrag i basiskapitalen for kapitalandele er-
hvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen under
iagttagelse af CRR’s principper for fradrag for kapitalande-
le.
Den med lovforslaget foreslåede bestemmelse angiver, at
kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke
bærer risikoen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrund-
laget efter CRR’s regler om fradrag for kapitalandele.
2.5.11. Fondsmæglerselskabers og
investeringsforvaltningsselskabers anbringelse af midler
2.5.11.1. Gældende ret
I henhold til gældende ret kan fondsmæglerselskaber, der
ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen reg-
ning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, og investeringsforvaltnings-
selskaber alene placere basiskapitalen i visse ikke-komplek-
se finansielle instrumenter (værdipapirer).
2.5.11.2. Baggrunden for forslaget
Det fremgår af CRD IV, at fondsmæglerselskabers besid-
delse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke indgår
i handelsbeholdningen med henblik på at investere kapital-
grundlaget, ikke betragtes som forretninger for egen reg-
ning. Bestemmelsen fremgår ligeledes af CRD III, men i
Danmark er bestemmelsen implementeret således, at fonds-
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage forret-
ninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, alene må
placere basiskapitalen i visse ikke-komplekse finansielle in-
strumenter.
For at sikre en mere direktivnær implementering foreslås,
at fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foreta-
ge forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3,
kan placere selskabernes midler i samtlige finansielle instru-
menter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
2.5.11.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås ikke ændringer for investeringsforvaltnings-
selskaber, der fortsat alene vil kunne placere selskabernes
midler i aktier og obligationer, som er optaget til handel på
et reguleret marked, samt i andele i danske UCITS, special-
foreninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger
samt investeringsinstitutter, der er UCITS.
For at sikre en mere EU-konform implementering er det
dog fundet hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber, der
ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen reg-
ning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, kan placere selskabernes
midler i samtlige finansielle instrumenter nævnt i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed, så længe det opfylder kravene
til at være uden for handelsbeholdningen.
2.5.12. Kapitalbuffere
2.5.12.1. Gældende ret
Kapitalbuffere er på nuværende tidspunkt ikke reguleret i
dansk ret.
2.5.12.2. Baggrunden for forslaget
Lovforslaget har til formål at afspejle den politiske aftale
af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokrater-
ne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitut-
ter, om mere og bedre kapital og højere likviditet.
Herudover skal lovforslaget implementere bestemmelser i
CRD IV, som stiller krav om, at de virksomheder, der er
omfattet af direktivet, ud over at opfylde andre kapital-
grundlagskrav, har en kapitalbevaringsbuffer og en kontra-
cyklisk kapitalbuffer. Dette skal sikre, at virksomhederne i
perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder.
Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den sam-
lede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige
følger for sådanne virksomheders risikoprofil anses for at bi-
drage til opbygning af systemisk risiko.
For at sikre at kontracykliske kapitalbuffere korrekt af-
spejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer
for sektoren, indeholder direktivet krav om, at virksomhe-
derne skal opgøre deres virksomhedsspecifikke kontracykli-
ske kapitalbuffer som et vægtet gennemsnit af de kontracyk-
liske buffersatser, der gælder i de lande, hvor de har deres
relevante krediteksponeringer.
Direktivet indfører desuden, at myndighederne skal kunne
kræve, at visse af virksomhederne omfattet af direktivet ud
over en kapitalbevaringsbuffer og en virksomhedsspecifik
kontracyklisk kapitalbuffer har en systemisk buffer. Den sy-
stemiske buffer kan pålægges for at forebygge og begrænse
langsigtede ikke-cykliske systemiske eller makroprudentiel-
le risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, når der er risiko for forstyrrelse af det
58
finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekven-
ser for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt
medlemsstat. Direktivet giver desuden mulighed for, at
medlemsstaterne kan anerkende den systemiske buffersats,
der er fastsat af en anden medlemsstat og anvende denne
buffersats på indenlandske godkendte virksomheder for de
eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, som fast-
sætter buffersatsen. En medlemsstat, der fastsætter en syste-
misk buffersats i henhold til direktivet, kan desuden anmode
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) om at
rette en henstilling i henhold til artikel 16 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. no-
vember 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansiel-
le system og om oprettelse af et europæisk råd for systemi-
ske risici til en eller flere medlemsstater, om at anerkende
den systemiske buffersats. En sådan henstilling fra ESRB vil
være underlagt »følg eller forklar«-reglen i artikel 3, stk. 2,
og artikel 17 i nævnte forordning.
Direktivet indfører desuden krav om, at de relevante myn-
digheder indfører højere kapitalgrundlagskrav for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) for at kom-
pensere for den højere risiko, som globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI) udgør for det finansielle sy-
stem, og de potentielle virkninger i forbindelse med deres
sammenbrud for skatteyderne.
For at sikre at virksomhederne genopbygger deres kapital-
niveauer, er der i direktivet indlagt begrænsninger på udlod-
ninger, f.eks. for udbetaling af variabel løn, i det tilfælde, at
virksomhederne kommer under bufferkravene. Desuden stil-
ler direktivet krav om, at virksomhederne i en sådan situa-
tion tillige skal indsende en kapitalbevaringsplan til den
kompetente myndighed, som den kompetente myndighed
skal vurdere.
Direktivet stiller også krav om, at virksomheder, der op-
fylder bufferkravene, ikke må foretage udlodninger i et så-
dant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til
et niveau, hvor bufferkravene ikke længere er opfyldt.
Formålet med lovforslaget er således at implementere di-
rektivets bestemmelser om kapitalbuffere i dansk ret og der-
med at tilvejebringe incitamenter for virksomhederne til at
opbygge kapitalbuffere, der skal fungere som et øget værn
mod, at virksomhedernes kapitalgrundlag bliver utilstrække-
lige og medvirkende til, at virksomhederne risikerer at blive
nødlidende til skade for samfund og borgere.
2.5.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget om kapitalbuffere foreslås, at pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber
skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav på individuelt
og konsolideret grundlag.
Det foreslås, at det kombinerede kapitalbufferkrav kom-
mer til at bestå af en kapitalbevaringsbuffer, en virksom-
hedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer
og en systemisk buffer. Det foreslås desuden, at det kombi-
nerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kerne-
kapital. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal lægges
oveni minimumskapitalkravet til kapitalgrundlaget og det
individuelle solvenskrav, herunder det individuelle solvens-
behov, når der ikke er fastsat et individuelt solvenskrav.
Det kombinerede kapitalbufferkrav vil skulle udgøre
mindst 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering for alle be-
rørte virksomheder, når kapitalbufferne er fuldt indfasede.
Der foreslås i princippet ikke en øvre grænse for det kombi-
nerede kapitalbufferkravs størrelse.
Med lovforslaget træder det kombinerede kapitalbuffer-
krav i kraft den 1. januar 2015.
Det følger af lovforslaget, at virksomhederne skal opret-
holde en kapitalbevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der
er på mindst 2,5 pct. af deres samlede risikoeksponering be-
regnet i overensstemmelse med CRR, når kapitalbevarings-
bufferen er fuldt indfaset i 2019.
I perioden fra 1. januar 2015 og til den 31. december
2015, fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 0. Der foreslås
desuden en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen i
lige store dele frem til 2019, i overensstemmelse med CRD
IV. I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 fast-
sættes kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 0,625 pct. I pe-
rioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 fastsættes
kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 1,25 pct. I perioden
fra 1. januar 2018 til 31. december 2018 fastsættes kapital-
bevaringsbufferen til at udgøre 1,875 pct.
Med lovforslaget finder den virksomhedsspecifikke kon-
tracykliske kapitalbuffer anvendelse fra 1. januar 2015. En
indføring af den virksomhedsspecifikke kontracykliske ka-
pitalbuffer pr. 1. januar 2015 vil gøre det muligt at bruge
bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler
sig således, at der er behov for at aktivere den. Den virk-
somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer vil dog bli-
ve indfaset gradvist, jf. nedenfor.
Med lovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren
som den ansvarlige myndighed i forhold til fastsættelse og
anvendelse af kontracykliske buffersatser. Erhvervs- og
vækstministerens fastsættelse af satserne kan ske på bag-
grund af henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, jf. § 343 s
i lov om finansiel virksomhed.
For så vidt angår Færøerne og Grønland er de økonomiske
konjunkturer ikke altid synkrone med Danmark. Det samme
gælder for kreditgivningen. Erhvervs- og vækstministeren
kan derfor fastsætte en kontracyklisk buffersats for hen-
holdsvis Færøerne og Grønland, hvor der ved fastsættelsen
tages hensyn til de lokale forhold på Færøerne og Grønland.
Landstyrerne på Færøerne og Grønland skal høres inden
buffersatserne sættes i kraft på Færøerne og Grønland
I forhold til indenlandske krediteksponeringer vil buffer-
satsen blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren i over-
ensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed. Buffersatsen kan således konkret blive
fastsat til nul på ikrafttrædelsestidspunktet. Der foreslås en
overgangsordning med en gradvis indfasning, hvorefter buf-
fersatsen alene kan fastsættes op til 0,5 pct. i 2015, op til 1
pct. i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op til 2 pct. i 2018 og op til
2,5 pct. i 2019.
59
I forhold til udenlandske krediteksponeringer vil buffer-
satserne finde anvendelse i overensstemmelse med forslaget
til § 125 f, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed. Dette be-
tyder, at der kan være udenlandske buffersatser, der finder
anvendelse på krediteksponeringer i de pågældende lande
pr. 1. januar 2015.
Med lovforslaget indføres endvidere en systemisk buffer.
Den systemiske buffer skal imødegå forstyrrelser af det fi-
nansielle system, som kan få alvorlige negative konsekven-
ser for det finansielle system og realøkonomien. Den sy-
stemiske buffer foreslås at skulle udgøre virksomhedens
samlede risikoeksponering på grundlag af de eksponeringer,
som den systemiske buffer finder anvendelse på, multiplice-
ret med den systemiske buffersats.
Med lovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren
som den ansvarlige myndighed i forhold til fastsættelse og
anvendelse af den systemiske buffersats. Det følger af CRD
IV, at en systemisk buffersats ikke kan være mindre end 1
pct. og skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpas-
ningstrin på 0,5 procentpoint. Erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af om-
fattede virksomheder.
Det foreslås, at den systemiske buffer primært anvendes
til at fastsætte de SIFI-bufferkrav, der er aftalt i den politi-
ske aftale af 10. oktober 2013. Der foreslås desuden indført
mulighed for, at den systemiske buffer kan fastsættes for he-
le sektoren for, i overensstemmelse med CRD IV, at kunne
forebygge og begrænse langsigtede ikke-cykliske systemi-
ske eller makroprudentielle risici.
For systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) vil der i
medfør af lovforslaget blive fastsat en systemisk SIFI-buffer
i overensstemmelse med de kategorier for systemiskhed,
som skal være gældende for danske systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFI). I overensstemmelse med den politi-
ske aftale af 10. oktober 2013, vil erhvervs- og vækstmini-
steren fastsætte SIFI-buffersatser på 1,0 pct. for den laveste
kategori, 1,5 pct. for den næstlaveste kategori, 2,0 pct. for
den mellemste kategori, 2,5 pct. for den næsthøjeste katego-
ri, og 3,0 pct. for den højeste kategori. Det er hensigten, at
systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) ved ændringer
i deres systemiskhed skal leve op til eventuelle ændringer i
deres SIFI-bufferkrav ved udgangen af det pågældende år,
jf. forslaget til § 309, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Det er også hensigten, at der ved identifikation af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) på koncernniveau tages
højde for koncernens samlede systemiske betydning og det
forhold, at koncernens virksomheder er tæt forbundne og
dermed indebærer risiko for koncernintern smittespredning i
tilfælde af økonomiske problemer i dele af koncernen. Med
forslaget til § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
foreslås derfor, at hvor et pengeinstitut, realkreditinstitut el-
ler fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6, er udpeget som systemisk vigtigt finan-
sielt institut (SIFI) på konsolideret eller delkonsolideret
grundlag, gælder SIFI-bufferkravet med samme procentvise
krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individu-
elt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut,
der indgår i koncernen.
Det fremgår af den politiske aftale af 10. oktober 2013, at
det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav er på niveau
med kravene i sammenlignelige europæiske lande (Sverige,
Norge, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig
og Schweiz). Der vil derfor senest i 2017 blive gjort status
for slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav. Viser det
sig, at slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav ikke er på
linje med slutniveauet i sammenlignelige europæiske lande,
vil slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav blive tilpas-
set hertil. Samtidig vil der ske en sammenligning af, hvor-
dan SIFI-kapitalkravet for datterselskaber fastlægges i sam-
menlignelige europæiske lande. I den forbindelse vil det bli-
ve vurderet, om der i Danmark bør indføres en model, hvor
SIFI-kapitalkravet til datterkreditinstitutter på individuelt ni-
veau, i stedet bør fastsættes på baggrund af kreditinstituttets
selvstændige systemiskhed.
Lovforslagets bestemmelser om beregning af systemisk-
hed for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) kan
også sættes i kraft på Færøerne og Grønland, hvor bestem-
melserne skal tilpasses de lokale forhold.
Beregningen af systemiskheden skal i den kongelige an-
ordning tilpasses de lokale færøske og grønlandske forhold,
da de færre færøske og grønlandske institutter betyder, at de
enkelte institutter f.eks. vil have forholdsmæssig højere an-
dele af udlån, og dermed vil få uforholdsmæssigt store krav.
De færøske og grønlandske systemisk vigtige finansielle
institutters (SIFI) systemiskhed skal, for at tilpasse dem til
de lokale forhold, justeres med en faktor svarende til den lo-
kale finansielle sektors balance i forhold til lokalt BNP, set i
forhold til den tilsvarende danske, jf. alm. bemærkninger af-
snit 2.1.3.
Der vil i perioden 2015-2019 ske en gradvis indfasning af
SIFI-bufferkravet, således at der for den laveste kategori
skal gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,2 pct., i
2016 på 0,4 pct., i 2017 på 0,6 pct., i 2018 på 0,8 pct. og i
2019 på 1,0 pct. For den næstlaveste kategori skal der gælde
en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,3 pct., i 2016 på 0,6
pct., i 2017 på 0,9 pct., i 2018 på 1,2 pct. og i 2019 på 1,5
pct. For den mellemste kategori skal der gælde en systemisk
SIFI-buffer i 2015 på 0,4 pct., i 2016 på 0,8 pct., i 2017 på
1,2 pct., i 2018 på 1,6 pct., og i 2019 på 2,0 pct. For den
næst højeste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buf-
fer i 2015 på 0,5 pct., i 2016 på 1,0 pct., i 2017 på 1,5 pct., i
2018 på 2,0 pct. og i 2019 på 2,5 pct. For den højeste kate-
gori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,6
pct., i 2016 på 1,2 pct., i 2017 på 1,8 pct., i 2018 på 2,4 pct.
og i 2019 på 3,0 pct.
Med lovforslaget skal udpegede globalt systemisk vigtige
finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), jf. forslaget til §
310 i lov om finansiel virksomhed, opretholde en G-SIFI-
buffer på konsolideret grundlag. Erhvervs- og vækstministe-
ren kan i henhold til forslaget fastsætte nærmere regler om
identifikation af globalt systemisk vigtige finansielle insti-
tutter (G-SIFI) på baggrund af bestemmelserne i CRDIV.
60
Med lovforslaget skal udpegede globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI) opretholde en G-SIFI-buffer.
Der er ikke udsigt til, at der vil blive udpeget globalt syste-
misk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) i Danmark,
hvorfor det i lovforslaget er foreslået, at erhvervs- og vækst-
ministeren bemyndiges til at fastsætte G-SIFI-buffersatsen
for de enkelte underkategorier af systemiskhed for globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der evt. si-
denhen vil blive udpeget af ministeren i henhold til forslaget
til § 310, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Kommer virksomhederne under det kombinerede kapital-
bufferkrav, foreslås med lovforslaget, at der indtræder en
række restriktioner for virksomhedernes mulighed for at fo-
retage udlodning, f.eks. begrænsninger i adgangen til at ud-
betale udbytte til virksomhedens aktionærer og bonus til an-
satte samt i muligheden for, at foretage betalinger i forbin-
delse med hybride kernekapitalinstrumenter.
Begrænsningerne i mulighederne for at foretage udlodning
skal bidrage til at forhindre en udhuling af kapitalen, så læn-
ge virksomheden ligger under det kombinerede kapitalbuf-
ferkrav.
Såfremt virksomhederne kommer under det kombinerede
kapitalbufferkrav, skal virksomhederne desuden udarbejde
og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet skal herefter godkende planen under forudsæt-
ning af, at planen er tilstrækkelig til at genoprette kapitalen
inden for en nærmere fastsat frist. Hvis Finanstilsynet ikke
godkender planen, vil virksomhederne blive mødt med yder-
ligere krav, herunder krav om at øge kapitalgrundlaget.
Det foreslås desuden, at der stilles krav om, at virksomhe-
der, der opfylder bufferkravene, ikke må foretage udlodnin-
ger i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kerne-
kapital til et niveau, hvor bufferkravene ikke længere er op-
fyldt.
2.5.13. Mulighed for at udstede egentlig kernekapital med
differentierede, herunder ingen, stemmerettigheder i
garantsparekasser
2.5.13.1. Gældende ret
Garanter i en sparekasse har i henhold til § 81, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed 1 stemme pr. 1.000 kr. garantkapi-
tal og op til 20 stemmer.
2.5.13.2. Baggrunden for lovforslaget
Artikel 28 i CRR giver mulighed for medregning af ga-
rantbeviser med forskellig udlodning, forudsat at differentie-
ret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettighe-
der, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige ker-
nekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.
Differentieret udlodning finder i dag sted for garantspare-
kasser. Med de gældende regler for garantsparekassers stem-
merettigheder i § 81 i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter hver garant har 1 stemme pr. 1.000 kr. garantkapital og
op til 20 stemmer, medfører artikel 28 i CRR, at garantspa-
rekasser ikke har mulighed for at foretage differentieret ud-
lodning.
2.5.13.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at muliggøre, at garantsparekasser fortsat
kan foretage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der
indføres mulighed for at have garantklasser med forskellige
stemmerettigheder, herunder muligheden for ingen stemme-
rettigheder. Reglerne om stemmeretsbegrænsninger foreslås
ikke ændret.
2.5.14. Tilsyn med tilladelse til at benytte interne metoder
for opgørelse af risikovægtede eksponeringer eller
kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af sådanne
tilladelser
2.5.14.1. Gældende ret
De interne metoder til opgørelse af risikovægtede ekspo-
neringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrund-
lagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko
(EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) er i
dag reguleret i bekendtgørelse om kapitaldækning (herefter
»kapitaldækningsbekendtgørelsen«), som også regulerer Fi-
nanstilsynets meddelelse af tilladelse til at benytte interne
metoder samt Finanstilsynets tilsynsreaktioner i tilfælde af
manglende opfyldelse af kravene til at benytte interne meto-
der.
Der er ingen regler om benchmarking for institutter, der
har tilladelse til anvendelse af interne metoder til opgørelse
af risikovægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav
i gældende ret.
2.5.14.2. Baggrunden for forslaget
De interne metoder til opgørelse af risikovægtede ekspo-
neringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrund-
lagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko
(EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) vil
ved CRR’s ikrafttræden være reguleret af CRR. Kriterierne
for inddragelse af en tilladelse til at benytte en intern metode
samt tilsynsreaktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af
kravene til at benytte den interne metode vil være fastsat i
artikel 101 i CRD IV. Forslaget implementerer derfor artikel
101 i CRD.
Forslaget gennemfører endvidere artikel 78, stk. 1 og 2 i
CRD IV.
Virksomheder, der har tilladelse til at anvende interne me-
toder til opgørelse af de risikovægtede eksponeringsbeløb
og kapitalgrundlagskrav, udvikler selv metoderne til dette
formål. Selvom virksomhederne skal opfylde en række mi-
nimumskrav, er der alligevel forskelle i de anvendte meto-
der i de enkelte virksomheder, hvilket gør det vanskeligt at
vurdere, om de enkelte virksomheder er forsigtige i deres til-
gang i forhold til de øvrige virksomheder. Det er derfor inte-
ressant for både de nationale tilsynsmyndigheder og EBA at
få et klart billede af, hvad de risikovægtede eksponeringsbe-
løb og kapitalgrundlagskrav ville være, såfremt virksomhe-
61
derne anvendte deres interne metoder på den samme porte-
følje af eksponeringer. Dette vil gøre det muligt for de natio-
nale tilsynsmyndigheder og EBA at identificere virksomhe-
der, som afviger væsentligt fra de øvrige.
2.5.14.3. Lovforslagets indhold
Forslaget fastsætter, at Finanstilsynet skal påse et penge-
instituts, realkreditinstituts eller fondsmæglerselskabs I op-
fyldelse af kravene til at benytte interne metoder til bereg-
ning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlags-
krav i overensstemmelse med 3. del i forordning (EU) nr.
575/2013.
Derudover regulerer forslaget tilsynsreaktionerne i tilfæl-
de af manglende opfyldelse af kravene til at benytte interne
metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller
kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af sådanne tilla-
delser.
Lovforslaget giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte
nærmere regler om benchmarking. Forslaget gennemfører
artikel 78, stk. 1 og 2, i CRD IV.
Forslaget indebærer, at virksomheder, der anvender inter-
ne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringsbe-
løb og kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko,
årligt skal opgøre de disse for en såkaldt benchmarkporteføl-
je. EBA fastsætter en benchmarkportefølje til formålet. De
nationale tilsynsmyndigheder skal på baggrund af EBAs
benchmark årligt foretage en vurdering af virksomhedernes
interne metoder med henblik på at identificere virksomhe-
der, der afviger væsentligt fra EBAs benchmark. Hvis der er
virksomheder, som afviger væsentligt, skal den nationale til-
synsmyndighed analysere årsagerne til afvigelsen, og hvis
det viser sig, at virksomhedens metode fører til underestime-
ring af risikoen, skal den nationale tilsynsmyndighed foreta-
ge de nødvendige indgreb over for virksomheden. Den årli-
ge benchmarkøvelse må dog ikke føre til standardisering af
virksomhedernes metoder.
EBA skal ligeledes på baggrund af benchmarkøvelserne
udarbejde en rapport med henblik på at understøtte de natio-
nale tilsynsmyndigheder i deres vurdering af virksomheder-
nes interne metoder.
Operationel risiko er undtaget fra benchmarkøvelserne.
2.5.15. Risikovægtede poster (den samlede
risikoeksponering)
2.5.15.1. Gældende ret
De risikovægtede poster er betegnelsen for en opgørelse af
instituttets risici, hvor f.eks. hvert udlån ganges med en vægt
baseret på risikoen. I forbindelse med indførelsen af mulig-
heden for at anvende interne metoder til opgørelse af de risi-
kovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for
opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko
blev der fastsat en overgangsordning (»Basel I-gulvet«) i §
125 a i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virksomhe-
der, der anvendte disse interne metoder i 2007, 2008 og
2009 skulle have en basiskapital, der som minimum udgjor-
de henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet
på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstem-
melse med de hidtidige regler. Overgangsordningen er sene-
re blevet forlænget af flere omgange, og med seneste æn-
dring af lov om finansiel virksomhed er overgangsreglen
forlænget til også at gælde i 2013.
Den gældende § 142, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed definerer de risikovægtede poster for pengeins-
titutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og inve-
steringsforvaltningsselskaber. I henhold til § 143, stk. 1, nr.
1, er Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte nærmere reg-
ler for opgørelse af de risikovægtede poster. De nærmere
regler er udmøntet kapitaldækningsbekendtgørelsen, som
implementerer kapitaldækningsreglerne fra direktiv
2006/48/EF i dansk ret. I henhold til § 143, stk. 1, nr. 3, er
Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet, sol-
vensbehovet og basiskapitalen. I henhold til § 143, stk. 1, nr.
7, er Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte nærmere reg-
ler for godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kredit-
vurderingsinstitutters offentliggørelse af oplysninger om
kreditvurderinger og metoder. Reglerne er udmøntet i kapi-
taldækningsbekendtgørelsen. I henhold til § 143, stk. 3, kan
virksomhederne benytte interne metoder til at opgøre de risi-
kovægtede poster, men skal have en tilladelse af Finanstilsy-
net til dette.
2.5.15.2. Baggrunden for forslaget
Med vedtagelsen af CRR overgår reglerne om de risiko-
vægtede poster for virksomheder underlagt CRR fra national
ret til CRR. Forslaget har til formål at tilpasse lov om finan-
siel virksomhed, således at der sikres overensstemmelse
med CRR og niveau 2-regulering udstedt med hjemmel heri,
for så vidt angår reglerne om risikovægtede poster.
2.5.15.3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder en ophævelse af overgangsord-
ningen for institutter, der anvender interne metoder i § 125 a
i lov om finansiel virksomhed, da en tilsvarende overgangs-
ordning nu følger af CRR. Det foreslås at indføre en hjem-
mel til Finanstilsynets med henblik på at fastsætte regler om
et sådant gulv for den øverste modervirksomhed i Danmark
og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170stk. 1,
4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR. Således vil
den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i
det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, fort-
sat skulle have et kapitalgrundlag, der mindst udgør 6,4 pct.
af den samlede risikoeksponering. Hjemlen vil i så vidt om-
fang som muligt udmøntes ved en henvisning i kapitaldæk-
ningsbekendtgørelsen til reglerne herom i CRR, og sikrer, at
reglerne for den øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2,
4 og 5, fortsætter som hidtil på området.
Det foreslås at ophæve § 142, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, da sammensætningen af den samlede risikoeks-
ponering fremover fremgår af bestemmelserne i artikel 92,
stk. 3 i CRR.
62
I stedet indsættes nyt § 142, stk. 1, hvor Finanstilsynet får
hjemmel til at fastlægge regler for den samlede risikoekspo-
nering for den øverste modervirksomhed i Danmark og kon-
cernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4
og 5, og derfor ikke er omfattet CRR reglerne. Dermed gæl-
der bestemmelserne ikke for penge- og realkreditinstitutter
samt størsteparten af fondsmæglersselskaber, der fremover
vil være omfattet af CRR. Bestemmelserne gælder endvide-
re ikke fremover for fondsmæglerselskaber, der alene har
tilladelse til modtagelse og formidling af ordrer samt inves-
teringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller vær-
dipapirer, der tilhører deres kunder, og for investeringsfor-
valtningsselskaber, da der sker en ændring i opgørelsen af
solvensprocenten for disse selskaber.
Det foreslås at ændre § 143, stk. 1, nr. 1, således, at Fi-
nanstilsynets hjemmel til at fastsætte regler for risikovægte-
de poster begrænses til at kunne udstede nærmere regler for
forsikringsselskaber.
Det foreslås at ændre § 143, stk. 1, nr. 3, således at Fi-
nanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler for indberet-
ning af solvensbehov for alle finansielle virksomheder, til at
fastsætte regler for indberetning af risikovægtede poster, ka-
pitalkrav og basiskapitalen for så vidt angår forsikringssel-
skaber, og den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlags-
krav, kapitalgrundlag for den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af §
170, og som derfor ikke er omfattet af CRR reglerne. Det
foreslås endvidere, at Finanstilsynets får hjemmel til at fast-
sætte regler for indberetning af kapitalgrundlaget for så vidt
angår fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til
modtagelse og formidling af ordrer samt investeringsrådgiv-
ning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der
tilhører deres kunder, og for investeringsforvaltningsselska-
ber samt den øverste modervirksomhed i Danmark og kon-
cernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3. Æn-
dringerne er et udtryk for, at eksisterende hjemler til Finans-
tilsynet indskrænkes på baggrund af reglerne i CRR, samt at
fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til modtagel-
se og formidling af ordrer samt investeringsrådgivning, og
som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og investeringsforvaltningsselskaber ikke
fremover skal opgøre de risikovægtede poster (den samlede
risikoeksponering).
Det foreslås, at ophæve § 143, stk. 1, nr. 7, da regler om
godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurde-
ringsinstitutters offentliggørelse af oplysninger om kredit-
vurderinger og metoder fremover vil være reguleret i CRR.
Det foreslås at ændre § 143, stk. 3, således at reglen ved-
rørende benyttelse af interne metoder til at opgøre de risiko-
vægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav samt
hjemmel til at udstede nærmere regler om tilladelse til an-
vendelse af interne metoder, alene fremgår af CRR for virk-
somheder som er underlagt CRR. Det foreslås endvidere, at
bestemmelsen i loven alene gælder for den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er
omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, som ikke er omfattet af
CRR reglerne. Ændringen i reglen sikrer, at reglerne for den
øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en kon-
cern, og som er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5,
og som ikke er omfattet af CRR reglerne, videreføres.
2.5.16. Interne ratings af kunder til kapitaldækningsformål
(IRB) samt opgørelse ifølge standardmetoden og
kreditrisikoreduktion
2.5.16.1. Gældende ret
I henhold til gældende ret kan Finanstilsynet give tilladel-
se til, at et institut kan anvende egne interne modeller til op-
gørelse af kapitalkravet for kreditrisiko (IRB metoden). En
sådan tilladelse er dog forbundet med omfattende mini-
mumskrav til metoderne, herunder metodernes datagrund-
lag, dokumentation og tests.
Endvidere eksisterer i gældende ret regler omkring kredit-
risiko generelt og kreditrisikoreduktion ligeledes med hen-
blik på at opgøre kapitalkravet.
2.5.16.2. Baggrunden for forslaget
CRR indeholder en række tekniske standarder vedrørende
IRB metoden. Baggrunden for de tekniske standarder er et
ønske om at harmonisere landenes håndtering af reglerne for
anvendelse af IRB metoden, således at IRB institutter i for-
skellige lande i højere grad bliver behandlet ens.
CRR indeholder endvidere en række tekniske standarder
vedrørende kreditrisiko generelt og kreditrisikoreduktion.
2.5.16.3. Lovforslagets indhold
CRR indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan udste-
de 14 tekniske standarder vedrørende IRB metoden samt 6
tekniske standarder vedrørende kreditrisiko generelt. Forsla-
get giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere
regler i det omfang, det er nødvendigt som følge af Kom-
missionens udstedelse af de tekniske standarder. Det er end-
nu ikke muligt at redegøre nærmere for indholdet af de tek-
niske standarder, idet standarderne er under udarbejdelse.
2.5.17. Regler om store eksponeringer m.v.
2.5.17.1. Gældende ret
Pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglersel-
skabers og investeringsforvaltningsselskabers store ekspone-
ringer, dvs. eksponeringer mod en kunde eller en gruppe af
indbyrdes forbundne kunder, er i dag reguleret i § 145. I §
148 har Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere reg-
ler herom samt om indberetning af store eksponeringer. Fi-
nanstilsynet har i dag udnyttet denne hjemmel i bekendtgø-
relse om store engagementer nr. 766 af 02/07/2012.
2.5.17.2. Baggrunden for forslaget
Baggrunden for forslaget er, at reglerne om store ekspone-
ringer i 4. del af CRR fremadrettet regulerer pengeinstitutter
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I’s store
eksponeringer. Der er ikke EU-direktiver, der regulerer store
eksponeringer for investeringsforvaltningsselskaber og
63
fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af reglerne om
store eksponeringer i CRR, det vil sige fondsmæglerselska-
ber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold
til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virk-
somhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdi-
papirer. Det foreslås også at ophæve § 145 i lov om finansiel
virksomhed for investeringsforvaltningsselskaber og de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR. Hermed
bliver disse selskaber ikke underlagt strengere regler end til-
svarende selskaber i andre medlemslande i EU.
2.5.17.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve reglerne om store eksponeringer i
§ 145, således at der ikke længere er regler i lov om finan-
siel virksomhed, der begrænser finansielle virksomheders
store eksponeringer (store engagementer). Det samme gæl-
der hjemlen til, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om store eksponeringer og indberetning heraf, jf. § 148.
2.5.18. Ændring af henvisning vedrørende regler om
eksponeringer
2.5.18.1. Gældende ret
§ 149, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, henviser til
store eksponeringer i § 145 og hjemlen til at fastsætte nær-
mere regler for opgørelse af et engagement med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder m.v. og om ind-
beretning af sådanne engagementer.
2.5.18.2. Baggrunden for forslaget
Baggrunden for ændringsforslaget er konsekvensen af, at
§ 145 ophæves, og at reglerne i § 149, stk. 3, fremadrettet
henviser til artikel 395 i CRR.
2.5.18.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre henvisningen i § 149, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed, da regler om store eksponeringer i
CRR’s 4. del fremadrettet regulerer pengeinstitutter og real-
kreditinstitutter samt visse fondsmæglerselskabers store eks-
poneringer.
2.6. Likviditet
2.6.1. Specifikke likviditetskrav for enkelte institutter
2.6.1.1. Gældende ret
Det følger af § 152, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, og af §
152, stk. 4, følger at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler herom. Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel
til at fastsætte forhøjede likviditetskrav til et enkelt institut,
såfremt det vurderes nødvendigt for, at instituttet kan opfyl-
de kravet om en forsvarlig likviditet. Realkreditinstitutter er
ikke omfattet af § 152, stk. 1, idet der for disse i stedet fin-
des detaljerede regler for institutternes anbringelse af mid-
ler.
2.6.1.2. Baggrunden for forslaget
Forslaget fremsættes for at give Finanstilsynet mulighed
for at fastsatte specifikke likviditetskrav for enkelte institut-
ter eller grupper af institutter med lignende risikoprofiler,
som vurderes nødvendige af hensyn til de likviditetsrisici,
som instituttet er eksponeret mod og for at håndtere eventu-
elle systemiske likviditetsrisici, der måtte opstå. Med sy-
stemiske likviditetsrisici menes likviditetsrisici som kan true
stabiliteten af de finansielle markeder i Danmark.
2.6.1.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indeholder en tilføjelse til det gældende likvidi-
tetskrav i § 152 og indførelsen af en ny bestemmelse vedrø-
rende realkreditinstitutters likviditet, der giver Finanstilsynet
hjemmel til at kræve, at enkelte penge- og realkreditinstitut-
ter eller grupper af disse institutter som har lignende risiko-
profiler påføres yderligere likviditetskrav, som tager højde
for specielle likviditetsrisici i det pågældende institut og sy-
stemiske likviditetsrisici. Der gives desuden hjemmel til, at
Finanstilsynet kan definere disse likviditetskrav.
2.6.2. Indførelsen af nye likviditetskrav og ophævelse af §
152-likviditetskravet og § 153-placeringskravet
2.6.2.1. Gældende ret
Gældende ret foreskriver, at et pengeinstitut skal have en
forsvarlig likviditet, herunder definerer hvad der skal forstås
ved likviditet samt fastsætter et kvantitativt krav herfor. Der
gives endvidere mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler herom.
For realkreditinstitutter er der ikke nogen specifikke likvi-
ditetskrav, men i stedet en række regler om institutternes an-
bringelse af midler.
2.6.2.2. Baggrunden for forslaget
Med forslaget indføres CRR’s likviditetsdækningsratio
(LCR), der skal erstatte det gældende likviditetskrav. CRR
giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler
i tekniske standarder om en likviditetsdækningsratio. Likvi-
ditetsdækningsratioen skal sikre, at de omfattede virksomhe-
der har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der
kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pen-
gestrømme i stresssituationer over en kort periode. Frem til
en fuld indfasning af LCR i 2018, kan nationale myndighe-
der introducere eller fastholde eksisterende likviditetskrav,
ligesom de også kan indføre LCR og kræve det opfyldt på et
niveau over 100 pct.
2.6.2.3. Lovforslagets indhold
Forslaget giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til
at indføre et likviditetsdækningskrav. CRR rummer mulig-
hed for en gradvis indfasning af et likviditetsdækningskrav
over perioden 1. januar 2015 til 1. januar 2018, dog med
mulighed for, at Kommissionen kan ændre denne indfasning
og udskyde den fulde 100 pct. implementering til 2019, så-
fremt det vurderes nødvendigt. De nationale myndigheder
64
har mulighed for at bevare nationale likviditetskrav i perio-
den frem til en fuld introduktion af LCR og for at lade LCR
gælde 100 pct. eller højere allerede fra 1. januar 2015 for al-
le institutter eller for en gruppe af institutter. Det foreslås, at
indførelsen af LCR i Danmark sker efter den anbefalede
indfasningsmekanisme i CRR. Den endelige udformning af
LCR-kravet kendes fortsat ikke, men vil blive fastlagt gen-
nem Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter se-
nest den 30. juni 2014. For at sikre at likviditetsniveauet for
nogle danske pengeinstitutter ikke falder i forbindelse med
den initiale indfasning af likviditetsdækningskravet, foreslås
det, at likviditetskravet i § 152 bibeholdes de første 2 år af
likviditetsdækningskravets levetid, såfremt den endelige de-
finition af LCR indebærer, at nogle institutter kan få en lem-
pelse i forhold til § 152-likviditetskravet. Det foreslås i dette
tilfælde, at ophævelsen af § 152-kravet træder i kraft den 31.
december 2016, således at § 152-kravet er gældende sidelø-
bende med likviditetsdækningsratioen i de første to år, hvor
dette indfases med hhv. 60 pct. i 2015 og 70 pct. i 2016. §
152, stk. 1-3, vil således blive ophævet på et senere tids-
punkt, hvor det nøjagtige tidspunkt for denne ophævelse vil
skulle fastlægges endeligt i efteråret 2014 af erhvervs- og
vækstministeren.
Såfremt et pengeinstitut forpligter sig til at overholde
LCR-kravet ved 100 pct. fra 1. januar 2015, kan dette insti-
tut undtages fra § 152-kravet. Udformningen af denne und-
tagelsesbestemmelse vil fremgå af det af Finanstilsynet fast-
satte likviditetsdækningskrav.
Realkreditinstitutter vil i lighed med pengeinstitutter blive
omfattet af likviditetsdækningskravet. Disse er dog ikke om-
fattet af § 152-kravet, men er i stedet underlagt § 153, som
fastsætter krav til institutternes placering af midler. Det
foreslås, at § 153-kravet ophæves under samme betingelser
som § 152-kravet og efter samme tidslinje.
Endelig foreslås, at den nye likviditetsdækningsratio ikke
gøres gældende for fondsmæglerselskaber. CRR giver mu-
lighed for at undtage disse, indtil Kommissionen senest 31.
december 2015 aflægger rapport om hensigtsmæssigheden i
at indføre sådanne likviditetskrav for denne type selskaber.
2.6.3. Likviditetskrav for fondsmæglerselskaber
2.6.3.1. Gældende ret
Ifølge § 156 i lov om finansiel virksomhed skal fonds-
mæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber have
en forsvarlig likviditet, og Finanstilsynet kan stille krav om
en forøgelse af likviditeten, hvis den ikke skønnes at være
forsvarlig.
2.6.3.2. Baggrunden for forslaget
Fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at foretage
forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgaran-
tier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virk-
somhed, vil fremover være omfattet af reglerne i CRR om
likviditet, hvorfor disse ikke længere skal være omfattet af
de nuværende krav i § 156. De øvrige fondsmæglerselskaber
samt investeringsforvaltningsselskaber vil ikke være omfat-
tet heraf, hvorfor der ikke bør være strengere krav for disse i
national lovgivning, idet disse selskaber ikke har indskud,
som skal tilbagebetales, og ej heller stiller garantier.
2.6.3.3. Lovforslagets indhold
Forslaget omfatter en ophævelse af den nuværende § 156.
For fondsmæglerselskaber I, der har tilladelse til at foretage
forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgaran-
tier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virk-
somhed, vil der fortsat gælde et likviditetskrav i medfør af
CRR, de vil dog indtil videre ikke blive omfattet af CRR’s
likviditetsdækningsratio. Der indføres desuden en ny be-
stemmelse i § 156, som giver Finanstilsynet hjemmel til at
kræve, at enkelte fondsmæglerselskaber I eller grupper af
disse selskaber, som har lignende risikoprofiler, påføres
yderligere likviditetskrav, som tager højde for specielle li-
kviditetsrisici i det pågældende selskab og systemiske likvi-
ditetsrisici. Dette er på linje med tilsvarende bestemmelser
for penge- og realkreditinstitutter.
2.6.4. Indførelsen af likviditetsdækningskrav for systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.6.4.1. Gældende ret
Gældende ret foreskriver, at et pengeinstitut skal have en
forsvarlig likviditet og definerer herunder, hvad der skal for-
stås ved likviditet samt fastsætte et kvantitativt krav herfor.
2.6.4.2. Baggrunden for forslaget
Adgang til likviditet kan være centralt for særligt store in-
stitutters overlevelsesmuligheder i krisesituationer. Den se-
neste finansielle krise viste behovet for, at der fastsættes li-
kviditetskrav. Det er i overensstemmelse med anbefalinger
fra Financial Stability Board (G20), at SIFIer ikke blot un-
derlægges skærpede krav til kapital, men også på andre om-
råder underlægges skærpede krav, herunder til likviditet.
Med forslaget gives der mulighed for at indføre CRR’s li-
kviditetsdækningsratio (LCR) på et højere niveau for SIFIer
end for andre kreditinstitutter. Frem til en fuld indfasning af
LCR i 2018 kan nationale myndigheder i medfør af CRR in-
troducere eller fastholde eksisterende likviditetskrav, lige-
som de også kan indføre LCR og kræve det opfyldt på et ni-
veau på eller over 100 pct.
2.6.4.3. Lovforslagets indhold
Forslaget giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til
at indføre et forhøjet likviditetsdækningskrav for SIFIer fra
den 1. januar 2015. CRR rummer mulighed for en gradvis
indfasning af et likviditetsdækningskrav over perioden 1. ja-
nuar 2015 til 1. januar 2018. Af CRDIV lovforslaget frem-
går, at man i Danmark har valgt at følge denne indfasning
for kreditinstitutter generelt. De nationale myndigheder har
dog mulighed for at bevare nationale likviditetskrav i perio-
den frem til en fuld introduktion af LCR og for at lade LCR
gælde 100 pct. eller højere allerede fra 1. januar 2015 for al-
le institutter eller for en gruppe af institutter. Stillingtagen til
indfasning af LCR for danske SIFIer afventer Kommissio-
65
nens beslutning om den endelige udformning af LCR-kra-
vet, som Kommissionen skal definere gennem en delegeret
retsakt senest 30. juni 2014. Udgangspunktet er, at danske
SIFIer skal opfylde LCR-kravet fuldt ud fra 2015. Såfremt
danske realkreditobligationer ikke i tilstrækkeligt omfang
kan medregnes som likvide papirer i LCR, eller Kommissio-
nens beslutning på anden vis vanskeliggør, at danske SIFIer
fuldt ud kan leve op til LCR-kravet, vil LCR blive indfaset
frem til 2018 på linje med de mindre danske kreditinstitut-
ter.
2.7. Virksomhedsledelse
2.7.1. Aflønningsregler
2.7.1.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder en række regler
om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil (såkaldte »væsentlige risikotagere«). De gælden-
de regler er en implementering af aflønningsreglerne i CRD
III (direktiv 2010/76/EU), ligesom reglerne er en udmønt-
ning af den danske politiske aftale om forsvarlig aflønnings-
politik i den finansielle sektor af 31. august 2010 mellem
den daværende regering (Venstre og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
De gældende regler indeholder et krav om, at virksomhe-
den skal have en lønpolitik- og praksis, der er i overens-
stemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikosty-
ring, ligesom der er fastsat en række begrænsninger for til-
deling af variabel løn, herunder krav om, at den variable løn
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke må over-
stige 50 pct. af den faste grundløn. Desuden skal der fastsæt-
tes et passende loft for variable løndele i forhold til faste
løndele for andre væsentlige risikotagere. Endvidere er der
krav om, at større virksomheder skal nedsætte et aflønnings-
udvalg, ligesom der er fastsat oplysningsforpligtelser.
Aflønningsreglerne i CRD III gælder for kreditinstitutter
og visse fondsmæglerselskaber. Via den politiske aftale om
aflønning er det dog besluttet, at der skal gælde aflønnings-
regler på samme niveau for hele den danske finansielle sek-
tor. Aflønningsreglerne gælder derfor for samtlige finansiel-
le virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, herun-
der forsikringsselskaber og investeringsforvaltningsselska-
ber. Endvidere gælder tilsvarende regler for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, jf. lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.
2.7.1.2. Baggrunden for forslaget
CRD IV skærper på nogle områder kravene til aflønning
af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Lovforslaget implementerer disse skærpelser. Endvidere har
det vist sig, at de gældende regler på visse punkter kræver
præcisering, herunder i forhold til definitionen af variable
løndele.
Grundet den politiske aftale om aflønning foreslås krave-
ne skærpet og præciseret for hele den danske finansielle sek-
tor og ikke kun for de virksomheder, der er omfattet af CRD
IV. Dette betyder, at ændringerne foreslås at skulle gælde
for alle virksomheder, der er reguleret i lov om finansiel
virksomhed samt for forvaltere af alternative investerings-
fonde reguleret i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
2.7.1.3. Lovforslagets indhold
Som følge af CRD IV foreslås, at der sættes en grænse for
størrelsen af den variable løn i forhold til den faste grundløn
for andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil. Der fastsættes et loft på 100
pct. af den faste grundløn inklusive pension, som dog under
visse forudsætninger kan forhøjes til 200 pct. af det øverste
organ (normalt generalforsamlingen eller repræsentantska-
bet). Det gældende krav for medlemmer af direktionen og
bestyrelsen, hvorefter den variable løn ikke må overstige 50
pct. af den faste løn inklusive pension, fastholdes.
Ifølge CRD IV skal EBA udarbejde bindende tekniske
standarder med henblik på Kommissionens vedtagelse ved-
rørende kriterier for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil,
samt i forhold til visse af de instrumenter, som kan benyttes
til at tildele variable løndele i. De bindende tekniske stan-
darder vil være direkte gældende for virksomheder omfattet
af CRD IV, mens det kan blive nødvendigt at fastsætte nær-
mere regler for øvrige virksomheder omfattet af aflønnings-
reglerne. Dette vil i givet fald ske efter de allerede eksister-
ende bemyndigelsesbestemmelser.
Endvidere præciseres, at lønpolitikken skal foreligge
skriftligt, og at lønpolitikken altid skal godkendes af virk-
somhedens øverste organ, ligesom definitionen af variable
løndele præciseres.
Derudover indføres, som et særskilt krav, at hvis virksom-
heden har medarbejderrepræsentation i bestyrelsen skal
mindst et af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
være medlem af et aflønningsudvalg i de virksomheder,
hvor et sådan udvalg er nedsat. Da aflønning er af stor be-
tydning for alle medarbejdere i virksomheden, er det vigtigt
at sikre disse indflydelse på såvel lønpolitik som aflønnings-
spørgsmål.
Endelig foreslås, at periodiseringen for oplysningsforplig-
telser tilpasses den periodisering, der benyttes på europæisk
plan.
Grundet den politiske aftale om aflønning foreslås regler-
ne skærpet og præciseret for hele den finansielle sektor,
hvorfor reglerne både foreslås ændret i lov om finansiel
virksomhed og i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
66
2.7.2. Nomineringsudvalg og begrænsning på antal
ledelsesposter
2.7.2.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder i dag ikke et
krav om nedsættelse af nomineringsudvalg eller et loft på
antallet af bestyrelsesposter og direktionshverv for det en-
kelte medlem.
2.7.2.2. Baggrunden for forslaget
Lovforslaget implementerer bestemmelserne om nomine-
ringsudvalg og regulering af antal ledelsesposter i CRD IV.
Erfaringen har vist, at svagheder i finansielle virksomhe-
ders ledelse har medført et øget rum for risikovillighed og/
eller manglende opmærksomhed på de risici, der har været i
virksomhederne, og dermed at virksomhederne blev mere
udsatte og i større fare for at være nødt til at indstille deres
virksomhed eller blive afviklet.
For at sikre en mere robust ledelse af virksomhederne, er
det af afgørende betydning, at bestyrelsesmedlemmerne har
tilstrækkelig viden, kompetencer og erfaring til at sikre en
forsvarlig drift af virksomheden. Et nomineringsudvalg vil
kunne sikre dette ved løbende at tage stilling til, om besty-
relsen har de fornødne kompetencer, og om der er behov for
en styrkelse af kompetencerne.
2.7.2.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indfører krav om, at bestyrelsen i en finansiel
virksomhed har pligt til at sikre, at bestyrelsen tilsammen
har tilstrækkelig kollektiv viden, kompetencer og erfaring til
at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Udover de kol-
lektive krav til den samlede bestyrelse præciseres, at det en-
kelte medlem også isoleret set skal have tilstrækkelig viden,
kompetencer og erfaring til at varetage sit hverv. Lovforsla-
get indeholder endvidere et specifikt krav om, at bestyrelsen
i finansielle virksomheder – eller alternativt disses nomine-
ringsudvalg – skal fastlægge en politik for mangfoldighed i
bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifi-
kationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
Udover den fornødne viden og erfaring er det af afgørende
betydning, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen afsætter
den nødvendige tid til at kunne varetage hvervet som besty-
relsesmedlem på betryggende vis. I store virksomheder kræ-
ver bestyrelsesarbejdet en betydelig mængde arbejde fra det
enkelte medlem. Der indføres derfor en grænse for, hvor
mange bestyrelsesposter og direktionsposter, det skal være
muligt for en enkelt person at varetage. Begrænsningen fin-
der anvendelse på bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige
finansielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle
institutter. Lovforslagets bestemmelse om begrænsning på
antal ledelsesposter kan også sættes i kraft på Færøerne og
Grønland, i hvilken forbindelse der vil blive taget hensyn til
de lokale forhold. Ved fastsættelsen af grænserne for, hvor
mange bestyrelses- og direktionsposter, et bestyrelsesmed-
lem i en færøsk eller grønlandsk SIFI må besidde, vil de
færøske og grønlandske finansielle virksomheders mulighe-
der for at rekruttere direktions- og bestyrelsesmedlemmer og
de krav, som fastsættes for identifikation af færøske og
grønlandske SIFIer, blive inddraget. Som følge heraf vil an-
tallet af direktions- og bestyrelsesposter, som et bestyrelses-
medlem i en færøsk eller grønlandsk SIFI må besidde, blive
fastsat, så det svarer til eller overstiger de grænser, der fore-
slås indført for bestyrelsesmedlemmer i danske systemisk
vigtige finansielle institutter og globale systemisk vigtige fi-
nansielle institutter.
Endelig indføres der et krav om, at finansielle virksomhe-
der, der er børsnoterede eller har 1.000 ansatte eller flere,
skal nedsætte et nomineringsudvalg. Nedsættelse af et nomi-
neringsudvalg skal sikre, at en række opgaver vedrørende
bestyrelsens arbejde behandles særskilt af nomineringsud-
valget. Samtidig foreslås det at indføre krav om, at en virk-
somhed, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigtfinansielt institut
(G-SIFI), skal nedsætte et nomineringsudvalg, uanset om
virksomheden er børsnoteret eller har 1.000 ansatte.
Finanstilsynet får med lovforslaget mulighed for at gribe
ind over for bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter, som ikke opfylder kravene om antallet
af direktions- og bestyrelsesposter, som vedkommende må
besidde, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv.
2.7.3. Risikoudvalg
2.7.3.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder i dag ikke krav
om nedsættelse af risikoudvalg. § 71 i lov om finansiel virk-
somhed indeholder dog krav om, at finansielle virksomheder
skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og
rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive
udsat for. Videre skal en virksomhed have en lønpolitik og -
praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring.
I den gældende bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december
2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v. er der
krav om, at virksomhederne som udgangspunkt skal udpege
en risikoansvarlig, der har ansvar for at danne overblik over
virksomhedens risici.
2.7.3.2. Baggrunden for forslaget
Erfaringen har vist, at svagheder i finansielle virksomhe-
ders risikostyring har medført større risici end virksomhe-
dernes ledelser har været bevidst om og har ønsket. Dermed
har virksomhederne været udsat for uønskede tab og i vær-
ste fald været nødt til at indstille deres virksomhed eller bli-
ve afviklet.
For at sikre en mere stabil finansiel sektor er det af afgø-
rende betydning, at virksomhederne har en risikostyring, der
gør ledelsen i stand til at kunne vurdere virksomhedens fak-
tiske risici og træffe forretningsmæssige beslutninger på et
grundlag, hvor samtlige forretningsrisici er kendte for virk-
somhedens ledelse. En virksomheds risici bliver alt andet li-
67
ge vanskeligere at få overblik over, jo større virksomheden
er. CRD IV indfører derfor øgede krav til risikostyringen i
de omfattede virksomheder med henblik på at mindske risi-
koen for, at virksomheden kommer i økonomiske proble-
mer. Eksempelvis indføres der et krav om, at pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber 1 af en vis
størrelse skal nedsætte et risikoudvalg, jf. det foreslåede §
80 b. Endvidere vil der i bekendtgørelse om ledelse og sty-
ring af pengeinstitutter m.v. blive indført øgede krav til risi-
kostyringsfunktionen i de omfattede virksomheder.
2.7.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indføre krav om nedsættelse af et risikoud-
valg i de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I, der er børsnoterede eller har flere end 1.000
ansatte. Et risikoudvalg vil kunne bidrage til at skabe det
fornødne overblik over virksomhedens risici på tværs af risi-
koområderne, forretningsområderne og organisationen til, at
der kan sikres overensstemmelse mellem bestyrelsens be-
sluttede risikoprofil og de faktiske risici. Uanset kravet om
nedsættelse af et risikoudvalg for de finansielle virksomhe-
der, der er omfattet af bestemmelsen, skal finansielle virk-
somheder fortsat leve op til de gældende bestemmelser, der
gælder generelt for finansielle virksomheder vedrørende ri-
sikostyring.
Samtidig foreslås det at indføre krav om, at en virksom-
hed, der er udpeget som systemisk vigtigt institut (SIFI) el-
ler globalt systemisk vigtigt institut (G-SIFI) skal nedsætte
et risikoudvalg uanset om virksomheden er børsnoteret eller
har 1.000 ansatte eller flere.
2.7.4. Whistleblowerordninger
2.7.4.1. Gældende ret
Den gældende finansielle lovgivning stiller ikke krav om,
at virksomheder i den finansielle sektor skal have whistle-
blowerordninger, hvor deres ansatte kan indberette overtræ-
delser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regu-
lering, der er under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort-
område, som vedrører det område, som er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet. På nuværende tidspunkt har kun få virksomhe-
der under tilsyn af Finanstilsynet etableret en whistleblower-
ordning på eget initiativ.
I medfør af persondataloven stilles der en række krav til
etablering af sådanne ordninger. Virksomhederne er således
forpligtede til at overholde persondatalovens og Datatilsy-
nets krav til whistleblowerordninger, herunder skal whistle-
blowerordninger anmeldes til Datatilsynet med henblik på at
opnå tilladelse til databehandling af personoplysninger i for-
bindelse med whistleblowerordningen. Datatilsynet fører til-
syn med persondatalovens overholdelse i forhold til virk-
somheder, der har etableret whistleblowerordninger.
Datatilsynet har offentliggjort en vejledning om anmeldel-
se af whistleblowerordninger (Fremgangsmåde ved anmel-
delse af whistleblowersystemer), som kan findes på Datatil-
synets hjemmeside. Det fremgår af denne vejledning, at der
efter Datatilsynets opfattelse vil kunne ske indberetning til
whistleblowerordninger, i tilfælde af alvorlige forseelser el-
ler mistanke herom, der kan få betydning for koncernen eller
selskabet, der er omfattet af ordningen, eller som kan have
afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred.
Det kan f.eks. være tilfældet ved mistanke om alvorlig
økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri, do-
kumentfalsk og lign.
Der kan efter Datatilsynets opfattelse ske indberetning i
det omfang, det kræves i medfør af den amerikanske Sarba-
nes Oxley Act. Det vil sige for så vidt angår uregelmæssig-
heder på områderne regnskabsføring, intern regnskabskon-
trol, revision, samt ved mistanke om korruption og krimina-
litet i bank- og finanssektoren.
Som andre eksempler, hvor der efter Datatilsynets opfat-
telse kan ske indberetning, nævnes tilfælde af miljøforure-
ning, alvorlige brud på arbejdssikkerheden samt alvorlige
forhold, der retter sig mod en ansat, f.eks. vold eller seksuel-
le overgreb.
Derimod vil mindre alvorlige forseelser i henhold til Data-
tilsynets vejledning ikke kunne indberettes, eksempelvis til-
fælde af mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompeten-
ce, fravær, overtrædelse af retningslinjer for f.eks. påklæd-
ning, rygning / alkohol, brug af e-post / internet og lign. I
disse tilfælde må i stedet benyttes de normale kommunikati-
onsveje.
2.7.4.2. Baggrunden for forslaget
Forslaget gennemfører blandt andet artikel 71, stk. 3, i
CRD IV, som vedrører krav om etablering af whistleblowe-
rordninger i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I, hvortil de ansatte kan indberette overtræ-
delser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lov-
givning via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
2.7.4.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre ensartet regulering for virksomhe-
der, der er under tilsyn af Finanstilsynet, indføres der med
lovforslaget derfor allerede nu krav om etablering af whist-
leblowerordninger for en række virksomheder, der er under
tilsyn af Finanstilsynet, selvom virksomhederne ikke er om-
fattet af CRD IV.
Anvendelsesområdet for whistleblowerordninger omfatter
alle finansielle virksomheders – og ikke blot penge- og real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I’s – overtrædel-
ser af hele den finansielle regulering. Baggrunden herfor er
bl.a., at en række forslag til kommende direktiver på det fi-
nansielle område indeholder regulering af whistleblowerord-
ninger (f.eks. MiFID II, UCITS V, IMD II m.fl.), og forsla-
gene har med de fornødne tilpasninger samme indhold som
reguleringen af whistleblowerordninger i CRD IV. For så
vidt angår udvidelsen til hele den finansielle regulering, er
baggrunden herfor, at det vil være uhensigtsmæssigt, så-
fremt medarbejderne skal vurdere, om overtrædelsen, de har
tænkt sig at indberette, er omfattet af de regler, som beskyt-
ter whistleblowere, inden de indberetter. Det er i henhold til
forslaget ikke et krav, at medlemmer af bestyrelsen i de fi-
68
nansielle virksomheder skal kunne indberette til whistleblo-
werordningen. Medlemmer af bestyrelsen i de finansielle
virksomheder vil i henhold til lovforslaget fortroligt kunne
indberette overtrædelser af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet. jf. afsnit 2.11.3 om forbud mod videregivelse
af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædel-
ser af reguleringen til Finanstilsynet.
På den baggrund foreslås det at indsætte bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, i lov om investeringsforenin-
ger m.v., i lov om firmapensionskasser, i lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, m.fl. om, at alle virksomheder der er omfat-
tet af de pågældende love, skal have en whistleblowerord-
ning, hvor deres ansatte i virksomheden via en særlig, uaf-
hængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.
Finansiel regulering omfatter den regulering, der hører
under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde, forstå-
et som love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-regu-
lering, herunder forordninger og direkte gældende niveau 2-
regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med. Love, som både Finanstilsynet
og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes de(n)
del(e) af reguleringen, som andre myndigheder fører tilsyn
med, ikke af den finansielle regulering i lovforslaget.
Da det oftest er de ansatte i virksomhederne, som er tæt-
test på oplysninger om eventuelle overtrædelser af regule-
ringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at ind-
berette disse oplysninger til virksomheden via en særlig ka-
nal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse,
således at virksomheden får mulighed for at rette op på lov-
stridige forhold.
Ved at etablere whistleblowerordninger i de omfattede
virksomheder kan virksomhederne i et vist omfang foregribe
eller reagere på overtrædelser af reguleringen på det finan-
sielle område, da der i større omfang bliver mulighed for at
gribe ind på et tidligt tidspunkt, hvis andre foranstaltninger
ikke har virket. Samtidig forventes ordningerne at have en
præventiv effekt.
Ved etableringen af whistleblowerordninger i de omfatte-
de virksomheder forventes der at være et større incitament
for ansatte, herunder direktionen, i virksomhederne til at
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af re-
guleringen.
En virksomhed kan outsource en whistleblowerordning til
en anden virksomhed, forudsat ordningen lever op til lov-
givningens krav, herunder f.eks. persondataloven og be-
kendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområ-
der. En virksomhed kan ved outsourcing af en ordning ikke
fraskrive sig sine retlige forpligtelser, og virksomheden er
således fortsat ansvarlige for, at ordningerne lever op til lov-
givningens krav. En virksomhed, som varetager, administre-
rer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af en
virksomhed, der er underlagt forpligtelsen til at have whist-
leblowerordningen, skal være opmærksomme på anden sær-
lovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed,
der varetager, administrerer eller på anden måde håndterer
en ordning på vegne af en virksomhed, der er underlagt for-
pligtelsen til at have whistleblowerordningen, skal endvide-
re også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplys-
ningsforpligtelser, som virksomheden kan være underlagt
efter f.eks. hvidvaskloven, idet nærværende lovforslag ikke
har til hensigt at ændre herpå.
Whistleblowerordninger kan tillige etableres via kollektiv
overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejdsmarkedets
parter efter aftale med en virksomhed har mulighed for at
etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i de
omfattede virksomheder kan indberette overtrædelser. Ord-
ninger etableret via kollektiv overenskomst skal opfylde de
samme krav, som de omfattede virksomheders egne whistle-
blowerordninger.
Virksomheder med 5 ansatte eller derunder kan undtages
fra kravet om etablering af whistleblowerordninger, i det
omfang dette er foreneligt med EU-retten. Virksomheder
omfattet af CRD IV direktivet vil ikke kunne anvende und-
tagelsen, idet direktivet ikke giver mulighed for at undtage
fra kravene.
Det foreslås, at der kan indberettes overtrædelser eller po-
tentielle overtrædelser af den finansielle regulering til whist-
leblowerordningerne, hvilket betyder, at der kan indberettes,
om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseelser, og der
kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som ikke er af
afgørende betydning for koncernen eller virksomheden som
helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre
et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Muligheden for
indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en fravi-
gelse af Datatilsynets almindelige praksis på området, men
er et krav i henhold til CRD IV.
2.7.5. Forbud mod ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger som følge af indberetning af
overtrædelser til Finanstilsynet eller til
whistleblowerordninger i virksomhederne
2.7.5.1. Gældende ret
I gældende ret findes der i lovgivningen for de omfattede
virksomheder ikke regler om forbud mod ufordelagtig be-
handling af ansatte som følge af ansattes indberetning af
overtrædelser til Finanstilsynet eller til en virksomheds
whistleblowerordning. Tilsvarende findes der ikke regler om
godtgørelse til ansatte, som udsættes for ufordelagtig be-
handling, f.eks. i form af repressalier, diskrimination eller
anden uretfærdig behandling som følge af indberetninger til
Finanstilsynet, eller til en whistleblowerordning i den virk-
somhed, hvor den pågældende er ansat.
Der findes imidlertid bestemmelser i den ansættelsesretli-
ge lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund
af køn, race, religion m.v., herunder i lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og lov om for-
bud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
69
2.7.5.2. Baggrunden for forslaget
Med forslaget gennemføres blandt andet CRD IV’s krav
om en passende beskyttelse af ansatte i pengeinstitutter og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som indbe-
retter overtrædelser i virksomhederne, i det mindste mod
gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uret-
færdig behandling, se eksempelvis artikel 71, stk. 2, litra b, i
CRD IV.
2.7.5.3. Lovforslagets indhold
For at en whistleblowerordning kan fungere hensigtsmæs-
sigt, er det vigtigt, at de ansatte, der indberetter eventuelle
overtrædelser til Finanstilsynet eller en whistleblowerord-
ning, sikres en passende beskyttelse mod ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger heraf. Med henblik på at
sikre ensartet regulering for virksomheder, der er under til-
syn af Finanstilsynet og deres ansatte, omfatter lovforslaget
på den baggrund alle ansattes indberetninger af overtrædel-
ser eller potentielle overtrædelser til Finanstilsynet samt alle
ansattes indberetninger af overtrædelser eller potentielle
overtrædelser til whistleblowerordninger i virksomheder
under tilsyn af Finanstilsynet.
Forslaget indeholder derfor et forbud mod, at ansatte ud-
sættes for ufordelagtig behandling som følge af, at
vedkommende har indberettet overtrædelser til Finanstilsy-
net eller til en whistleblowerordning i en virksomhed omfat-
tet af reglerne.
Desuden giver lovforslaget mulighed for, at en ansat kan
tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende udsættes for
ufordelagtig behandling som følge af en indberetning om
overtrædelser af regulering under tilsyn af Finanstilsynet.
Endelig foreslås, at bestemmelsen ikke kan fraviges ved af-
tale til ugunst for den ansatte, som har været udsat for ufor-
delagtig behandling, fordi den ansatte har indberettet virk-
somheden for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af
reguleringen til Finanstilsynet eller til en virksomheds
whistleblowerordning. Godtgørelsen skal fastsættes med ud-
gangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lov om ligebehand-
ling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Den foreslåede bestemmelse er en nyskabelse inden for
det finansielle område, men princippet om godtgørelse ken-
des fra det arbejdsretlige system.
2.8. Filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser
2.8.1. Gældende ret
Kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder be-
stemmelser om, hvorledes danske og udenlandske virksom-
heder kan etablere en filial eller udføre grænseoverskridende
tjenesteydelser inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
I henhold til de gældende regler fører Finanstilsynet tilsyn
med likviditeten i filialer af udenlandske kreditinstitutter. Fi-
nanstilsynet har ikke en selvstændig hjemmel til generelt at
foretage kontrol og undersøgelser af de aktiviteter, som fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter udøver i Danmark. Til-
synsmyndigheder fra et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstil-
synet foretage inspektioner i og foretage verifikation af op-
lysninger modtaget af de her i landet beliggende filialer af
udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det
pågældende land, jf. § 346, stk. 4 og 5, i lov om finansiel
virksomhed.
Finanstilsynets hjemmel til at udstede påbud til en filial af
et udenlandsk kreditinstitut, som ikke overholder danske
regler, følger af § 344, stk. 2 og 4, samt § 348, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed.
2.8.2. Baggrunden for forslaget
Forslaget gennemfører regler om at ensarte de oplysnin-
ger, som kreditinstitutter, der ønsker at etablere en filial eller
at udøve virksomhed på en anden medlemsstats område in-
den for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser,
skal give til tilsynsmyndighederne. EBA og Kommissionen
udarbejder og vedtager tekniske standarder for de oplysnin-
ger, kreditinstitutter skal give i forbindelse med etablering
og ved senere ændringer heraf.
Forslaget gennemfører CRD IV’s regler om foranstaltnin-
ger, som Finanstilsynet kan træffe, hvis Finanstilsynet kon-
staterer eller har grund til at antage, at et udenlandsk kredit-
institut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser her i
landet, ikke opfylder regler, som er gennemført ved CRD IV
eller er indeholdt i CRR.
Forslaget gennemfører reglerne i CRD IV om, at likvidi-
tetstilsynet for filialer af udenlandske kreditinstitutter skal
udføres af tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Samtidig får
Finanstilsynet beføjelser til selvstændigt i enkelttilfælde at
foretage kontrol og undersøgelser af de aktiviteter, som fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter udøver i Danmark.
2.8.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indeholder bestemmelser, som giver Finanstilsy-
net kompetence til at fastsætte nærmere regler om, hvilke
oplysninger udenlandske og danske kreditinstitutter skal gi-
ve, når de ønsker at etablere en filial eller udøve virksomhed
på en anden medlemsstats område inden for rammerne af
den frie udveksling af tjenesteydelser. Forslaget indeholder
også en bestemmelse, som giver Finanstilsynet hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, Finans-
tilsynet skal modtage, såfremt der sker ændringer i de oplys-
ninger, som kreditinstitutter har givet ved etableringen eller
kreditinstituttet ønsker at udvide aktiviteterne i det pågæl-
dende medlemsland.
Forslaget indeholder en bestemmelse om, hvorledes Fi-
nanstilsynet skal håndtere overtrædelser af regler, der gen-
nemfører CRD IV, eller ikke overholder CRR, der er begået
af en filial af et udenlandsk institut. Bestemmelsen træder
først i kraft, når likviditetstilsynet overgår til hjemlandets
tilsynsmyndigheder.
70
Med den nye bestemmelse skal Finanstilsynet ved over-
trædelser af regler som gennemfører CRD IV eller ved
manglende overholdelse af CRR rette henvendelse til til-
synsmyndighederne i hjemlandet. Hvis hjemlandets tilsyns-
myndigheder finder, at kreditinstituttet eller filialen har
overtrådt reglerne, iværksætter hjemlandets myndigheder
passende forholdsregler for at sikre, at kreditinstituttet af-
hjælper dets manglende overholdelse eller iværksætter for-
holdsregler til at afværge risikoen for den manglende over-
holdelse. Efterkommer tilsynsmyndighederne i hjemlandet
ikke Finanstilsynets anmodning, kan Finanstilsynet indbrin-
ge sagen for EBA og anmode om EBAs bistand i overens-
stemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Finanstilsynet kan i særlig hastende tilfælde fravige proce-
duren med at afvente tilsynsmyndighederne i hjemlandets
forholdsregler, og iværksætte egne forholdsregler for at be-
skytte mod finansiel ustabilitet, som ville være en alvorlig
trussel mod indskydernes, investorernes og kundernes kol-
lektive interesserer i Danmark.
Med gennemførelsen af CRD IV overgår likviditetstilsy-
net med filialer af udenlandske kreditinstitutter til tilsyns-
myndighederne i hjemlandet. Fremover vil Finanstilsynet
derfor ikke skulle føre tilsyn med de udenlandske institutters
filialer, der er beliggende her i landet. Finanstilsynet får dog
en hjemmel til at selvstændigt i enkelt tilfælde at foretage
kontrol og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af
udenlandske institutter udøver her i landet, og kræve oplys-
ninger fra en filial om dens aktiviteter med henblik på tilsyn,
hvis Finanstilsynet finder det relevant af hensyn til stabilite-
ten af det finansielle system i Danmark.
2.9. Offentliggørelse
2.9.1. Offentliggørelse af administrative sanktioner pålagt
juridiske og fysiske personer
2.9.1.1. Gældende ret
§ 354 a i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag en
pligt for både juridiske personer og Finanstilsynet til at of-
fentliggøre tilsynsreaktioner og strafferetlige sanktioner gi-
vet til en virksomhed. I henhold til § 354 a er det kun til-
synsreaktioner vedtaget af Det Finansielle Råd og tilsynsre-
aktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, som
skal offentliggøres.
Bestemmelsen indeholder ikke mulighed for offentliggø-
relse af administrative sanktioner, der er pålagt af Finanstil-
synet og ikke af Det Finansielle Råd, ligesom bestemmelsen
ikke giver mulighed for offentliggørelse af administrative
sanktioner pålagt fysiske personer.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven.
Persondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-
elektronisk systematisk behandling af personoplysninger,
som udføres for private, og som omfatter oplysninger om
personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt op-
lysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan
forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i person-
dataloven.
Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven frem-
går, at bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder
anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger
i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere rets-
stilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke gælder,
hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt
ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parla-
mentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger).
Persondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende
regler om offentliggørelse efter § 354 a i lov om finansiel
virksomhed.
2.9.1.2. Baggrunden for forslaget
Forslaget gennemfører artikel 68 i CRD IV. Et af formåle-
ne med CRD IV er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende admini-
strative sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmelser
i CRD IV og CRR. Hermed øges de nationale administrative
sanktioners effektivitet og præventive virkning ved at indfø-
re krav om, at der skal kunne ske offentliggørelse af admini-
strative sanktioner givet ikke kun til juridiske men også fysi-
ske personer, som er ansvarlige for overtrædelse af nærmere
angivne bestemmelser. Det vurderes, at gennemførelsen af
artikel 68 i CRD IV nødvendiggør en fravigelse af person-
dataloven i forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at
fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget på-
bud og påtaler.
2.9.1.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det at gøre det muligt på Finans-
tilsynets hjemmeside at offentliggøre administrative sanktio-
ner, dvs. påtaler og påbud, givet til både juridiske og fysiske
personer, som er ansvarlige for overtrædelse af nærmere an-
givne bestemmelser, der implementerer CRD IV, og i CRR.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen indbringes for Erhvervsankenæv-
net eller domstolene, at offentliggøre status samt det efter-
følgende resultat af anken.
I tilfælde, hvor der er tale om overtrædelse af nærmere an-
givne forhold i bestemmelser, der implementerer CRD IV
og CRR, og hvor en offentliggørelse med navns nævnelse
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden,
efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal
Finanstilsynet kun offentliggøre i anonymiseret form. Dette
gælder også, hvis der er tale om fysiske personer, og hvis de
samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse med navns
71
nævnelse vurderes ikke at være proportionale i forhold til
hensynet til personen.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler, er at
anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold
til § 8 i persondataloven. Der kan ikke inden for persondata-
lovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplysninger
som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse
om offentliggørelse af administrative sanktioner udgør såle-
des en fravigelse af persondatalovens regler. Artikel 7 i da-
tabeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger
kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhø-
rende under offentlig myndighedsudøvelse, som den register-
ansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, har fået pålagt. Som anført ovenfor vurderes den
foreslåede § 354 e, at være nødvendig for at gennemføre ar-
tikel 68, stk. 1, i CRD IV, i hvilken forbindelse det tillige
vurderes, at den foreslåede § 354 e ligger inden for rammer-
ne af databeskyttelsesdirektivet.
2.9.2. Finanstilsynets offentliggørelse af resultaterne af
pengeinstitutters, realkreditinstitutters og visse
fondsmæglerselskabers stresstests
2.9.2.1. Gældende ret
Der eksisterer ikke gældende regler om offentliggørelse af
stresstest, der bliver udført i overensstemmelse med CRD.
2.9.2.2. Baggrunden for forslaget
Det fremgår af artikel 53, stk. 3, i CRD IV, at de kompe-
tente myndigheder kan offentliggøre resultatet af myndighe-
dens stresstest af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, som udføres efter artikel 100 i
CRD IV eller efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed.
2.9.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan offentliggøre re-
sultatet af stresstestene. Det fremgår endvidere af CRD IV,
at Finanstilsynets tavshedspligt ikke er til hinder for, at Fi-
nanstilsynet kan videregive oplysninger om resultatet af dis-
se stresstests til EBA, som herefter kan offentliggøre resul-
tatet af EU-dækkende stresstests. Det foreslås som en konse-
kvens heraf at indsætte en hjemmel i § 354, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed til Finanstilsynet til at videregive op-
lysninger herom til EBA.
2.10. Genopretningsplaner
2.10.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke krav til pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter og fondsmæglerselskaber I om udarbejdelse af en
genopretningsplan forud for en eventuel genopretningsind-
sats.
2.10.2. Baggrunden for forslaget
Lovforslaget implementerer CRD IV. Formålet med en
genopretningsplan er først og fremmest, at den vil bidrage
til, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæg-
lerselskab I vil kunne rette op på sin økonomiske stilling i
tilfælde af væsentlig forværring af denne. Formålet med kra-
vet om genopretningsplaner er først og fremmest at forebyg-
ge, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I kommer i så alvorlige problemer, at de skal kri-
sehåndteres.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at alle pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I som udgangspunkt skal udarbej-
de genopretningsplaner. Finanstilsynet kan efter høring af
Det Systemiske Risikoråd dispensere fra kravet om en gen-
opretningsplan. De nærmere regler om processen og om kra-
vene til en genopretningsplan vil blive fastsat i en bekendt-
gørelse.
2.11. Tilsyn
2.11.1. Finanstilsynets bestyrelse
2.11.1.1. Gældende ret
Det Finansielle Råd fungerer i dag som overordnet instans
i Finanstilsynet, idet rådet har afgørelses- og beslutnings-
kompetencen i alle principielle sager, eller hvor sagerne har
eller må formodes at have en videregående betydelig følge
for de aktører, som rådets afgørelser m.v. retter sig mod.
Herudover bistår rådet Finanstilsynet med dets informati-
onsvirksomhed og rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med
dets udstedelse af regler.
2.11.1.2. Baggrunden for forslaget
Som en del af den politiske aftale af 10. oktober 2013
foreslås der etableret en bestyrelse for Finanstilsynet, der i
lighed med Det Finansielle Råd udgør en del af Finanstilsy-
net. Baggrunden for denne del af den politiske aftale er, at
som konsekvens af den finansielle krise og med henblik på
at imødegå fremtidige kriser, er Finanstilsynets kompetencer
og beføjelser løbende blevet styrket for at sikre en effektiv
og velfungerende tilsynsvirksomhed, og disse styrkede kom-
petencer kræver en stærk og effektiv organisation.
Det bemærkes, at der i dag også er etableret bestyrelser
for finanstilsynene i en række andre europæiske lande, her-
under Finland, Norge og Sverige.
2.11.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at etablere en bestyrelse for Finanstilsynet og
samtidig nedlægge Det Finansielle Råd i overensstemmelse
med den politiske aftale. Bestyrelsen skal give faglig, orga-
nisatorisk og ledelsesmæssig sparring til Finanstilsynets di-
72
rektion, og samtidig overtage de sagsområder som i dag er
tillagt Det Finansielle Råd, herunder træffe tilsynsmæssige
afgørelser i principielle sager og i tilsynssager, der har vide-
regående betydelige følger. Endvidere skal bestyrelsen god-
kende tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse, fastlægge de
strategiske mål for tilsynsvirksomheden, godkende årsrap-
porten for Finanstilsynet, samt godkende bekendtgørelser og
vejledninger på de områder, hvor Finanstilsynet er bemyndi-
get til at udstede disse. Desuden vil bestyrelsen i øvrigt kun-
ne give faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig sparring til
Finanstilsynets direktion.
2.11.2. Tilsyn med tilladelse til at anvende interne metoder
for opgørelse af risikovægtede eksponeringer eller
kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af tilladelse.
2.11.2.1. Gældende ret
De interne metoder til opgørelse af risikovægtede ekspo-
neringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrund-
lagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko
(EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) er i
dag reguleret i bekendtgørelse om kapitaldækning, som også
regulerer Finanstilsynets meddelelse af tilladelse til at an-
vende de her nævnte interne metoder samt Finanstilsynets
tilsynsreaktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af kra-
vene til anvendelse af de her nævnte interne metoder.
2.11.2.2. Baggrunden for forslaget
De interne metoder til opgørelse af risikovægtede ekspo-
neringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrund-
lagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko
(EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) vil
ved CRR’s ikrafttræden være reguleret af CRR. Dog vil kri-
terierne for inddragelse af en tilladelse til at anvende en in-
tern metode samt tilsynsreaktioner i tilfælde af manglende
opfyldelse af kravene til anvendelse af den interne metode
være fastsat i artikel 101 i CRD IV. Forslaget implementerer
derfor artikel 101 i CRD.
2.11.2.3. Lovforslagets indhold
Forslaget regulerer tilsynsreaktionerne i tilfælde af mang-
lende opfyldelse af kravene til anvendelse af de interne me-
toder samt inddragelse af tilladelser til at anvende interne
metoder, jf. artikel 101 i CRD IV.
2.11.3. Forbud mod videregivelse af oplysninger om en
person, der har indberettet overtrædelser af reguleringen til
Finanstilsynet
2.11.3.1. Gældende ret
For finansielle virksomheder fremgår det af § 75 i lov om
finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed samt det
enkelte medlem af bestyrelsen, direktionen og den ansvars-
havende aktuar i en finansiel virksomhed straks skal medde-
le Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgøren-
de betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.
Tilsvarende fremgår det af § 200 i lov om finansiel virksom-
hed, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks
skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er
af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet,
herunder om forhold, som revisorerne måtte være gjort be-
kendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder,
som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser
med. Herudover kan enhver anden virksomhed eller borger,
herunder kunder, aktionærer, kreditorer samt nuværende og
tidligere medarbejdere i finansielle virksomheder henvende
sig til Finanstilsynet ved mistanke om en af disse virksom-
heders overtrædelse af reglerne udstedt på det finansielle
område.
Det fremgår endvidere af § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab
til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets
drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavs-
hedspligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktfor-
holdets ophør. Tavshedspligten er tilsvarende reguleret i de
øvrige hovedlove under tilsyn af Finanstilsynet.
Tavshedspligtsbestemmelserne, jf. bl.a. § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt
i Finanstilsynets sager er begrænset efter § 35 i lov om of-
fentlighed i forvaltningen.
Tavshedspligtsbestemmelserne, der gælder for Finanstil-
synets ansatte, begrænser ikke parters ret til aktindsigt efter
forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 2, i forvaltningsloven eller
parters ret til underretning efter § 5, stk. 2, nr. 4, i retssikker-
hedsloven. Efter gældende ret kan parter derfor bl.a. søge
aktindsigt i oplysninger om en persons identitet i forbindelse
med indberetning om en virksomheds overtrædelse af regu-
lering under tilsyn af Finanstilsynet til Finanstilsynet.
2.11.3.2. Baggrunden for forslaget
Forslaget gennemfører CRD IV’s krav om tavshedspligt
om personoplysninger for personer, der har indberettet en
overtrædelse af reguleringen til Finanstilsynet, jf. artikel 71,
stk. 2, litra d. En række forslag til kommende direktiver på
det finansielle område indeholder regulering af whistleblo-
werordninger (f.eks. MiFID II, UCITS V, IMD II m.fl.), og
forslagene har med de fornødne tilpasninger samme indhold
som reguleringen af whistleblowerordninger i CRD IV. Med
henblik på at sikre ensartet regulering for virksomheder, der
er under tilsyn af Finanstilsynet, indføres der i lovforslaget
derfor allerede nu regler om, at Finanstilsynet ikke må vide-
regive personoplysninger om en person, der har indberettet
overtrædelser af reguleringen til Finanstilsynet, hvilket er en
overimplementering af CRD IV.
I dag får Finanstilsynet kun relativt få indberetninger ved-
rørende overtrædelser eller potentielle overtrædelser i den
finansielle sektor. Ved implementering af bestemmelsen om
forbud mod videregivelse af personoplysninger om en per-
son, der har indberettet overtrædelser af reguleringen til Fi-
nanstilsynet, forventes det, at et større antal personer med
kendskab til overtrædelser eller potentielle overtrædelser i
den finansielle sektor, vil indberette en overtrædelse af regu-
73
leringen, der er under tilsyn af Finanstilsynet, til Finanstilsy-
net. På denne måde får Finanstilsynet bedre mulighed for at
gribe ind over for virksomhederne, som for eksempel ikke
overholder kundebeskyttelsesreglerne på et tidligere tids-
punkt.
Forslaget gennemfører blandt andet CRD IV’s regler ved-
rørende ordninger om, at personer kan indberette virksom-
heders overtrædelse af reglerne udstedt på det finansielle
område til nationale myndigheder, en såkaldt »whistleblo-
werordning«, og at Finanstilsynet skal garantere disse perso-
ner fuld fortrolighed, jf. artikel 71, stk. 1, og stk. 2, litra d, i
CRD IV.
2.11.3.3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet ikke må videre-
give personoplysninger om en person, når vedkommende
har indberettet en virksomhed til Finanstilsynet for overtræ-
delse eller potentiel overtrædelse af reglerne udstedt på det
finansielle område.
Ifølge lovforslaget gælder dette ikke, såfremt videregivel-
se af oplysningerne er omfattet af Finanstilsynets tavsheds-
pligt, jf. § 354, stk. 6.
Ifølge artikel 71, stk. 2, litra d, i CRD IV skal der udstedes
klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter overtræ-
delser begået i instituttet, til enhver tid skal garanteres fuld
fortrolighed. Dette krav fremgår ligeledes af en række andre
finansielle EU-retlige lovforslag, som forventes vedtaget in-
den for de kommende år. Lovforslaget medfører derfor, at
personoplysninger om en person, der har indberettet en virk-
somhed for overtrædelse af regulering under tilsyn af Fi-
nanstilsynet ikke er undergivet aktindsigt i medfør af for-
valtningsloven eller reglerne om underretning i medfør af
retssikkerhedsloven. Baggrunden for fravigelsen af forvalt-
ningsloven og retssikkerhedsloven følger således at direktiv-
krav og udbredes til resten af den finansielle sektor, således
at beskyttelsen af personer, der indberetter overtrædelser el-
ler potentielle overtrædelser til Finanstilsynet ikke afhænger
af, om man indberetter overtrædelser af lovgivning, som ud-
springer af CRD IV eller den resterende finansielle lovgiv-
ning. For love, hvor såvel Finanstilsynet som andre myndig-
heder fører tilsyn, omfatter begrebet finansiel regulering ik-
ke de(n) del(e) af reguleringen, som andre myndigheder fø-
rer tilsyn med.
2.11.4. Samordning af tilsynspraksis
2.11.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 344, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed, at Finanstilsynet for koncerner, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er en finansiel holdingvirksom-
hed eller en finansiel virksomhed, i visse tilfælde kan fravi-
ge bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i reg-
ler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet
med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncer-
nen.
Reglen blev indsat i lov om finansiel virksomhed i 2012,
hvor den implementerede den omarbejdede artikel 72 a i
kreditinstitutdirektiv 2006/48/EF, hvor det er fastsat, at den
koncerntilsynsførende kan beslutte, hvilke bestemmelser et
blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 22,
i CRR, der bliver omfattet af ens bestemmelser i flere finan-
sielle direktiver, er omfattet af. Bestemmelsen er videreført i
artikel 120, stk. 1 og 2, i CRD IV.
2.11.4.2. Baggrunden for forslaget
Artikel 120, stk. 4, i CRD IV fastsætter, at de europæiske
tilsynsmyndigheder skal udarbejde retningslinjer for anven-
delse af artikel 120, stk. 1 og 2, i CRD IV svarende til § 344,
stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.
2.11.4.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om
samordning af tilsynspraksis. Det er endnu ikke muligt at re-
degøre nærmere for, hvorledes denne bemyndigelse vil blive
udnyttet, fordi det afhænger af de bestemmelser, der skal
fastsættes af Kommissionen i reguleringsmæssige tekniske
standarder i medfør af CRD IV. Erhvervs- og vækstministe-
ren vil kun benytte bemyndigelsen i det omfang, det er nød-
vendigt for at gennemføre de bestemmelser, som Kommissi-
onen udsteder ved reguleringsmæssige tekniske standarder,
eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der
supplerer de bestemmelser, der skal fastsættes af Kommissi-
onen i reguleringsmæssige tekniske standarder i medfør af
CRD IV.
2.11.5. Tavshedspligtbestemmelsen
2.11.5.1. Gældende ret
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finan-
siel virksomhed pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skær-
pede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i
medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle of-
fentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel beskriver
de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.
Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de fortrolige op-
lysninger vil være berettiget.
Tavshedspligten er også reguleret i en række andre hoved-
love, herunder værdipapirhandelsloven, lov om investe-
ringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., der indeholder en tavshedspligtsbestem-
melse, der i hovedtræk svarer til bestemmelsen i § 354 i lov
om finansiel virksomhed.
2.11.5.2. Baggrunden for forslaget
Med artikel 53-60 i CRD IV foreslås en række ændringer
og præciseringer til tavshedspligtsbestemmelserne, som
foreslås implementeret ved dette lovforslag.
74
2.11.5.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at indføre en
række yderligere tilfælde, hvor Finanstilsynet på trods af
den skærpede tavshedspligt kan videregive fortrolige oplys-
ninger til myndigheder, indskydergarantiordninger, sagkyn-
dige m.v. i andre medlemsstater og – under visse nærmere
angivne betingelser – i tredjelande.
2.12. Oplysningsforpligtelser
2.12.1. Gældende ret
Den gældende bekendtgørelse om kapitaldækning inde-
holder krav til virksomhedernes offentliggørelse af oplys-
ninger om deres kapitalsituation m.v. Disse regler imple-
menterer CRD III.
2.12.2. Baggrunden for forslaget
Reglerne om virksomhedernes forpligtelse til at oplyse om
deres kapitalsituation m.v. fremgår fremadrettet af CRR og
CRD IV. CRD IV bestemmelserne foreslås implementeret i
loven og vil på den baggrund ikke længere skulle fremgå af
bekendtgørelse om kapitaldækning.
2.12.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås med lovforslaget, at Finanstilsynet får mulig-
hed for at stille krav om offentliggørelse af oplysningerne i
8. del af CRR hyppigere end en gang årligt, samt mulighed
for at stille krav til anvendelsen af et andet medium end års-
rapporten i loven. Med forslaget indføres desuden en ny mu-
lighed for, at Finanstilsynet kan kræve, at en koncerns mo-
dervirksomhed offentliggør oplysninger om koncernens juri-
diske struktur og ledelse samt om koncernens organisatori-
ske struktur.
2.13. Koncernregler og konsolidering
2.13.1. Gældende ret
I lov om finansiel virksomhed finder de gældende koncern-
regler i udgangspunktet anvendelse for finansielle koncerner
uanset opbygning.
Dette er sikret ved, at § 170 i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, at kapitalkravene i § 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk.
2, nr. 1, og i § 125 a finder anvendelse på pengeinstitutkon-
cerner, realkreditinstitutkoncerner, fondsmæglerselskabs-
koncerner og investeringsforvaltningskoncerner samt kon-
cerner med aktiviteter i forskellige finansielle sektorer.
§§ 171-174 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at i
koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, re-
alkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvalt-
ningsselskab, eller hvor modervirksomheden er en holding-
virksomhed, og koncernen hovedsageligt har aktiviteter in-
den for en sektor, finder øvrige kapitalkrav herunder det in-
dividuelle solvensbehov samt mere sektorspecifikke regler
også anvendelse på koncernen. F.eks. finder likviditetsreg-
lerne i § 152 for pengeinstitutter også anvendelse for en pen-
geinstitutholdingvirksomhed, jf. § 171, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
2.13.2. Baggrunden for forslaget
Fremover skal reglerne i lov om finansiel virksomhed fin-
de anvendelse på koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en finansiel virksomhed eller en fi-
nansiel holdingvirksomhed, og hvor konsolideringsreglerne
i artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR ikke allerede finder anvendel-
se.
2.13.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at alle finansielle koncerner i Danmark frem-
over vil blive mødt af et krav til kapitalgrundlaget enten i
medfør af CRR eller lov om finansiel virksomhed. Lov om
finansiel virksomhed vil fastsætte krav til kapitalgrundlaget
for koncerner, der ikke er omfattet af CRR samt regler om
kapitalgrundlaget på institutniveau for finansielle holding-
virksomheder, der er omfattet af CRR.
Det foreslås også, at lov om finansiel virksomhed fortsat
skal fastsætte sektorspecifikke krav herunder det individuel-
le solvensbehov og øvrige kapitalkrav til koncerner, som ho-
vedsageligt har aktiviteter inden for en sektor, og hvor kon-
cernen ikke er omfattet af CRR.
Det er endvidere præciseret, at kravene i kapitel 12 i lov
om finansiel virksomhed er rettet til den øverste modervirk-
somhed i Danmark.
2.14. Øvrig lovgivning
2.14.1. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
2.14.1.1. Gældende ret
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde. I
direktiv 2011/61/EU er der en række henvisninger til hen-
holdsvis direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og direk-
tiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investerings-
selskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag. Nogle af
disse henvisninger er gennemført i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. ved at indholdet af bestem-
melserne er indarbejdet i lovteksten, mens andre er gennem-
ført ved en henvisning til regler, der gennemfører de om-
handlede direktivbestemmelser. Den sidste løsning er an-
vendt i de tilfælde, hvor bestemmelserne regulerer situatio-
ner, hvor der også kan være tale om virksomheder, herunder
forvaltere af alternative investeringsfonde og depositarer, fra
andre EU-lande.
2.14.1.2. Baggrunden for forslaget
CRD IV ophæver direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006
om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditin-
stitut og direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til
75
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
pr. 1. januar 2014, jf. artikel 163 i direktivet. Det fremgår vi-
dere af artikel 163, at henvisninger til de 2 ophævede direk-
tiver skal forstås som henvisninger til CRD IV og CRR, og
skal læses i sammenhæng med de artikeloversigter, som
fremgår af henholdsvis direktivet og forordningen.
2.14.1.3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget ændrer i en række bestemmelser i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indehol-
der henvisninger til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
og direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til inve-
steringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.
For at sikre en let tilgængelig lovgivning og en korrekt an-
vendelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., opdateres henvisningerne i loven til henholdsvis di-
rektiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage
og udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringssel-
skabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, så der i stedet
henvises til de relevante bestemmelser i CRR og CRD IV.
2.14.2. Udstedelse af særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer
2.14.2.1. Gældende ret
§ 152 c i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at særligt
dækkede obligationer skal have sikkerhed i nogle nærmere
definerede aktivtyper. Der er tale om lån med pant i fast
ejendom, lån med pant i skibe, fordringer på offentlige myn-
digheder samt fordringer på kreditinstitutter. Derudover
fastsætter § 152 d, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansiel virksom-
hed, hvilke lånegrænser som finder anvendelse ved lån med
pant i fast ejendom.
2.14.2.2. Baggrunden for forslaget
Forslagets formål er at ophæve de regler vedrørende ud-
stedelsen af særligt dækkede obligationer og særligt dække-
de realkreditobligationer, som fremover vil fremgå af CRR.
2.14.2.3. Lovforslagets indhold
Forslaget ophæver reglerne i lov om finansiel virksomhed
og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. om
hvilke aktiver, der kan ligge til sikkerhed for en udstedelse
af særligt dækkede obligationer. Reglerne vil fremover
fremgå af artikel 129 i CRR. Det vil primært betyde, at §
152 c i lov om finansiel virksomhed om aktivtyper og regler
for lånegrænser for lån, som ligger til sikkerhed i særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligati-
oner i henholdsvis § 152 d i lov om finansiel virksomhed og
§ 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
ophæves. Dog bibeholdes reglen om, at særligt dækkede ob-
ligationer ikke må have sikkerhed i både fast ejendom og
skibe. Henvisninger i § 152 c i lov om finansiel virksomhed
konsekvensændres til artikel 129 i CRR.
2.14.3. Lov om et skibsfinansieringsinstitut
2.14.3.1. Gældende ret
Lov om et skibsfinansieringsinstitut med tilhørende be-
kendtgørelse sætter i dag store dele af den finansielle lov-
givning i kraft for institutter omfattet af loven. Som ud-
gangspunkt gælder der samme regler for skibsfinansierings-
instituttet som for andre kreditinstitutter.
2.14.3.2. Baggrunden for forslaget
Flere af de regler i lov om finansiel virksomhed, som lov
om et skibsfinansieringsinstitut henviser til, foreslås ændret
og ophævet som følge af ikrafttrædelsen af CRR. Forslaget
er en konsekvens af CRR.
Formålet med forslaget er at opdatere lov om skibsfinan-
sieringsinstitut således, at den finansielle lovgivning kan
sættes i kraft for institutter omfattet af loven ved henvisning
til regler i lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. samt CRR. Samtidig ajourfø-
res loven i lyset af, at Skibskreditfonden i 2005 blev omdan-
net til Danmarks Skibskredit A/S og Den danske Maritime
Fond blev oprettet, således at bestemmelser som omhandler
Skibskreditfondens omdannelse til Danmarks Skibskredit
A/S ophæves.
2.14.3.3. Lovforslagets indhold
Lov om et skibsfinansieringsinstitut konsekvensændres,
således at der fremover henvises til CRR og ikke til lov om
finansiel virksomhed, f.eks. i forbindelse med udstedelsen af
særligt dækkede obligationer skal loven i henhold til forsla-
get fremover henvise til CRR i stedet for § 152 c i lov om
finansiel virksomhed.
Samtidig ajourføres loven i lyset af, at Skibskreditfonden i
2005 blev omdannet til Danmarks Skibskredit A/S og Den
danske Maritime Fond blev oprettet.
2.14.4. Skattemæssig behandling af gæld uden forud fastsat
forfaldstidspunkt
2.14.4.1. Gældende ret
§ 6 B i ligningsloven indeholder regler for den skattemæs-
sige behandling af gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt.
§ 6 B i ligningsloven medfører, når visse betingelser er op-
fyldt, at gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt behandles
som gæld i skattemæssig henseende. Når betingelserne er
opfyldt, indebærer bestemmelsen, at afkastet af gældsinstru-
mentet bliver omfattet af reglerne om fradrag for renteudgif-
ter af gæld og beskatning af renteindtægter af pengefordrin-
ger. På samme betingelser omfattes gældsinstrumentet af
kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på
fordringer og gæld. Bestemmelsen medfører f.eks., at rente-
udgifter på hybrid kernekapital kan være fradragsberettige-
de.
§ 6 B i ligningsloven blev indsat i forlængelse af vedtagel-
sen af lov nr. 428 af 6. juni 2002, hvor der i lov om banker
og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber og real-
76
kreditloven blev indsat regler om gældsinstrumenter, der,
når nærmere angivne betingelser var opfyldt, kunne medreg-
nes til selskabernes ansvarlige kapital. Det var bl.a. en betin-
gelse, at gælden ifølge disse gældsinstrumenter ikke måtte
forfalde på et forud aftalt tidspunkt.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, at gæld i henhold til de pågældende gældsinstrumenter
ikke opfyldte de skattemæssige kriterier for at kunne aner-
kendes som gæld, men at skatteministeren ville fremsætte et
lovforslag, der sikrede, at gæld i henhold til disse gældsin-
strumenter kunne behandles som gæld i skattemæssig hense-
ende, og at ændringen ville få samme ikrafttræden som reg-
lerne for instrumenternes indførelse.
Baggrunden for opfattelsen var, at hvis der ikke er aftalt
forfaldstid på gælden, og debitor selv bestemmer, om og i
givet fald hvornår gælden skal betales, foreligger der ikke
gæld i skatteretlig forstand. Der ville derfor ikke være fra-
dragsret for renteudgifter på gæld uden forud fastsat for-
faldstidspunkt efter de dagældende regler om fradrag for
renter.
§ 6 B i ligningslovens blev indsat ved lov nr. 457 af 9. ju-
ni 2004. De væsentligste betingelser for at behandle gæld
uden forud fastsat forfaldstidspunkt som anden gæld knytter
sig til debitors juridiske organisering og gældens forrent-
ningsvilkår.
Ifølge § 6 B, stk. 1, nr. 2, i ligningsloven skal debitor i
henhold til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditin-
stitut som omhandlet i artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som
omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende
fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller
forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/
EØS.
Om afgrænsningen af den omfattede kreds af selskaber er
det i lovbemærkningerne anført, at et kreditinstitut, der er
omfattet af artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut som ænd-
ret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF
af 18. september 2000, er et foretagende, hvis virksomhed
består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre
midler, der skal tilbagebetales, samt til at yde lån for egen
regning. Fysiske personer og andre selskaber end de nævnte
kreditinstitutter og fondsmægler- og investeringsforvalt-
ningsselskaber er ikke omfattet af den foreslåede bestem-
melse i § 6 B i ligningsloven. Et kreditinstitut, der (alene) er
omfattet af det nævnte direktivs artikel 1, nr. 1, litra b, dvs.
et foretagende der udsteder elektroniske penge som om-
handlet i direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om ad-
gang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af
elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, er
således ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6 B
i ligningsloven.
Videre anføres det i lovbemærkningerne, at begrænsnin-
gen skal ses på baggrund af risikoen for, at en betaling, der
er skattepligtig hos modtager, kan forklædes som et lån uden
forfaldstid, hvorved skattepligten undgås. Ved at forbeholde
reglen for situationer, hvor debitor enten er en stat eller pen-
geinstitutter, børsmæglerselskaber, realkreditinstitutter, for-
sikringsselskaber og andre institutter af lignende karakter,
søges risikoen for interessefællesskab mellem debitor og
kreditor minimeret.
Ifølge § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven er det endvidere
en betingelse for at behandle renter af gæld, der ikke forfal-
der på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, at
kreditor skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens stør-
relse og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af vær-
dipapiret, og vilkårene kan efterfølgende alene ændres som
følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor er uden
indflydelse.
Det er i lovbemærkningerne til § 6 B i ligningsloven her-
om anført: »Kreditor skal have en årlig rente. Det er uden
betydning, om den årlige rente beregnes og betales måneds-
vis, kvartalsvis, halvårsvis eller på årsbasis. Vilkårene for
rentens størrelse og variation skal være på plads ved udste-
delsen af værdipapiret. Der kan være tale om en fast pro-
centdel. Der kan også være tale om en variabel rente, når
blot kriterierne for variationen er fastlagt i værdipapiret. I og
med, at det er et krav, at der er et afkast, vil en procentdel på
0 ikke kunne accepteres. Dog kan procentdelen under på
forhånd fastlagte betingelser i perioder nedsættes til 0. Som
nævnt i de almindelige bemærkninger, punkt 5, 6. afsnit må
der ikke betales renter af gældsinstrumenter, der medregnes
til et pengeinstituts, fondsmæglerselskabs eller realkreditin-
stituts ansvarlige kapital, for en periode, hvor pengeinstitut-
tet m.v. ikke har frie reserver. Tilsvarende gælder for inve-
steringsforvaltningsselskaber, jf. i det hele § 132 i lov om fi-
nansiel virksomhed.«
§ 6 B i ligningsloven er ikke ændret, siden bestemmelsen
blev indsat i loven. Både lovteksten og lovbemærkninger
peger på, at det var de dagældende bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed, der skulle være afgørende for, hvilke
forrentningsvilkår der opfyldte betingelserne i ligningslo-
vens § 6 B.
Efter indsættelsen af § 6 B i ligningsloven er reglerne om
hybrid kernekapital i den finansielle lovgivning ændret flere
gange.
For så vidt angår debitors indflydelse på forrentningen af
hybrid kernekapital, er der efterfølgende fastsat krav om, at
debitor skal være tillagt beføjelse til at annullere rentebeta-
linger.
I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2000/12/EF (CRD III) blev der ved
lov nr. 579 af 1. juni 2010 indsat følgende bestemmelse i lov
om finansiel virksomhed § 132, stk. 1, nr. 9: »Pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet og investe-
ringsforvaltningsselskabet skal ifølge aftalen kunne beslutte,
at forrentning af gælden bortfalder, hvis det skønnes nød-
77
vendigt for at bevare virksomhedens finansielle sundhed.«
Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2010
Endvidere ændrer Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) reglerne om
hybrid kernekapital med virkning fra den 1. januar 2014.
Følgende bestemmelse er fastsat i forordningens artikel 52,
stk. 1, litra l, nr. iii): »I henhold til de bestemmelser, som re-
gulerer instrumenterne, kan instituttet til enhver tid vælge at
annullere udlodningerne på instrumenterne for en ubegræn-
set periode og på et ikke kumulativt grundlag, og instituttet
kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden be-
grænsning til at opfylde forfaldne forpligtelser.« Bestem-
melsen har virkning fra den 1. januar 2014 i forbindelse med
den samtidige implementering af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD IV).
Som følge af de anførte ændringer er der ikke sikkerhed
for, at aftaler om hybrid kernekapital, der indeholder de an-
førte vilkår, hvorefter debitor har beføjelse til at annullere
renter på hybrid kernekapital, fortsat opfylder betingelserne
i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven. Dette skyldes, at be-
stemmelsen efter ordlyden kræver, at kreditor skal have en
årlig rente, og at vilkårene efterfølgende alene kan ændres
som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor er
uden indflydelse. Dette kan medføre, at debitor ikke vil have
fradragsret for renteudgifter på de pågældende lån. Det gæl-
der, uanset om debitor rent faktisk udnytter beføjelsen til at
undlade at betale renter.
2.14.4.2. Baggrunden for forslaget
Gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt opfylder som
udgangspunkt ikke de almindelige skattemæssige kriterier
for at kunne anerkendes som fordringer og gæld, medmindre
nærmere fastsatte betingelser i § 6 B i ligningsloven er op-
fyldt. § 6 B i ligningsloven har især praktisk betydning for
den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital i fi-
nansielle selskaber. Reglerne i den finansielle lovgivning
om udstedelse af hybrid kernekapital er ændret efter indfø-
relsen af § 6 B i ligningsloven, uden at der er sket en tilsva-
rende ændring af § 6 B i ligningsloven. Det kan ikke med
sikkerhed siges, om de ændrede lånevilkår for udstedelse af
hybrid kernekapital betyder, at lån optaget med de nye vil-
kår opfylder betingelserne for at kunne behandles som gæld
i skattemæssig forstand. Med forslaget sikres det, at der er
fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital.
2.14.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve betingelsen i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i
ligningsloven således at forrentningsvilkårene ikke har be-
tydning for vurderingen af, om gæld uden forud fastsat ud-
løbstidspunkt skal anses for fordringer og gæld i skattemæs-
sig forstand.
Der er ikke særlige skattemæssige hensyn, der taler for at
opretholde den anførte betingelse. Det er ikke andre steder i
skattelovgivningen en betingelse for at anse en forpligtelse
for en gæld, at gælden skal forrentes. Vederlag kan f.eks.
også ydes i form af et kurstab/kursgevinst. Et manglende ve-
derlag, f.eks. ved lån mellem interesseforbundne parter, kan
medføre skattemæssige korrektioner, men det medfører som
udgangspunkt ikke, at et lån ikke kan behandles som en
gæld i skattemæssig forstand.
Kapitalkravene til selskaber i den finansielle sektor er
skærpet i forhold til andre selskaber. Dele af kapitalkravene
kan opfyldes med hybrid kernekapital. Hybrid kernekapital
med mulighed for at annullere rentebetalingerne kan med-
virke til at sikre en finansiel virksomhed mod konkurs i en
situation med f.eks. store tab på udlån. Jo mere tabsabsorbe-
rende den hybride kernekapital er, jo bedre er den til at un-
derstøtte de finansielle virksomheders robusthed og dermed
den finansielle stabilitet. Dette taler for, at hybrid kernekapi-
tal skattemæssigt anerkendes som gæld i skattemæssig for-
stand med fradragsret for renteudgifterne.
Ophævelsen af betingelsen i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i lignings-
loven betyder, at det er skattelovgivningens almindelige reg-
ler, der er afgørende for, hvorledes afkast af hybrid kerneka-
pital skal behandles ved indkomstopgørelsen hos debitor og
kreditor. Som udgangspunkt skal afkastet alt afhængigt af de
aftalte lånevilkår skattemæssigt behandles enten som rente
eller som kursregulering.
Den skattemæssige definition af rentebegrebet er ikke lov-
fæstet, men er skabt på grundlag af praksis. Renteudgifter
defineres skatteretligt som et sædvanligt periodisk vederlag
til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til
enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposi-
tion. Det er en forudsætning for at behandle en aftalt rente
som en rente i skattemæssig forstand, at der er tale om et
retligt forpligtigende gældsforhold, som både indeholder en
retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente
gælden. Er rentedefinitionen ikke opfyldt, skal betalingen
som udgangspunkt skattemæssigt behandles som et kurstab
efter reglerne i kursgevinstloven. Dette vil medføre, at fra-
draget i givet fald skal opgøres og fradrages efter reglerne i
kursgevinstloven, som afviger fra reglerne for fradrag for
renteudgifter.
Der er som følge heraf ikke sikkerhed for, at debitor kan
behandle rentebetalinger på hybrid kernekapital som rente-
udgifter i skattemæssig forstand, hvis debitor er tillagt en
skønsmæssig beføjelse til at annullere rentebetalinger ifølge
de vilkår, som ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 blev indsat i
(dagældende) § 132, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed eller ifølge vilkårene i artikel 52, stk. 1, litra l, nr. iii), i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).
Det foreslås derfor, at aftalte rentebetalinger på hybrid
kernekapital også skattemæssigt behandles som renteudgif-
ter, uanset at debitor i de anførte tilfælde kan beslutte, at for-
rentning af gælden bortfalder. Det er en forudsætning, at den
skattemæssige rentedefinition i øvrigt er opfyldt.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder regler af ligestillingsmæssig rele-
vans, idet lovforslaget bl.a. indeholder et forslag til bestem-
melse i lov om finansiel virksomhed om, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis kapital-
78
andele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som
i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennem-
snit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et
nomineringsudvalg, som bl.a. er forpligtet til at opstille mål-
tal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen
og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås. Lov
om finansiel virksomhed indeholder i forvejen i § 79 a en
lignende forpligtelse for bestyrelsen, som ved lovforslaget
pålægges nomineringsudvalget, såfremt et sådan er nedsat.
Det bemærkes endvidere, at der ved lov nr. 1383 af 23.
december 2012 er vedtaget tilsvarende regler om opstilling
af måltal og udarbejdelse af politikker vedrørende det under-
repræsenterede køn i bestyrelserne for bl.a. statslige aktie-
selskaber, aktieselskaber over en vis størrelse, samt finan-
sielle virksomheder.
Da lovforslaget ikke i øvrigt indeholder bestemmelser af
ligestillingsmæssig relevans, er lovforslaget ikke blevet lige-
stillingsvurderet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
Lovforslaget og CRR medfører, at der er en række opga-
ver, som fremover skal løses af Finanstilsynet. Opgaverne
kan fordeles på 9 fagområder, der gennemgås nedenfor.
4.1. Identifikation og udpegning af SIFIer og G-SIFIer
Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet fremover skal ud-
pege systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og glo-
balt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). I den
forbindelse skal Finanstilsynet årligt identificere og udpege
institutter som SIFIer. Finanstilsynet skal mindst én gang år-
ligt offentliggøre, hvilke SIFIer og G-SIFIer, der udpeges,
herunder oplysninger om niveauet af det kapitalkrav, som de
enkelte SIFIer og G-SIFIer skal opfylde, en redegørelse for
udpegningen, datoen for hvornår kapitalkravet skal være op-
fyldt og navnene på de lande, hvor det enkelte SIFI og G-
SIFI har sine eksponeringer, og hvor disse eksponeringer
indgår i fastsættelsen af kapitalkravet.
4.2. IRB institutter
Institutter kan vælge mellem forskellige metoder til bereg-
ning af kapitalkravet til kreditrisiko. Institutter der vælger at
bruge IRB metoden, kan udnytte deres egen viden om kre-
ditrisici til at estimere risikovægte. Fordelen for instituttet
ved at benytte den mere komplekse IRB metode er, at det ty-
pisk vil reducere kapitalkravet i forhold til standardmetoden,
der tildeler institutternes forskellige aktiver standardiserede
faste risikovægte. Med de nye regler i CRR vil Finanstilsy-
net skulle tage stilling til et større antal ansøgninger om væ-
sentlige ændringer i IRB metoden. Det er afgørende, at der
foretages en vurdering af, om de ændringer der foretages er
forsvarlige, så metodeændringer ikke fører til for lave kapi-
talkrav. Vurderingen bygger på Finanstilsynets hidtidige er-
faringer med vurderinger af væsentlige ændringer. Ændrin-
gerne er ofte komplekse, og vil typisk indebære lettelser i
kapitalkravet. Der er derfor en langvarig proces med gen-
nemgang af materiale, dialog med instituttet og udarbejdelse
af betingelser for en eventuel godkendelse. Der er ved vur-
deringen taget højde for, at FT vil skulle se på flere ændrin-
ger end i dag, og at nogle ændringer derfor vil være mindre
tidskrævende.
Det indebærer, at det europæiske banktilsyn EBA skal ud-
vikle en benchmark portefølje. Virksomheder der anvender
IRB metoden til opgørelse af de risikovægtede poster, skal
for denne benchmark portefølje foretage en opgørelse af de
risikovægtede poster på baggrund af de interne metoder,
som virksomheden anvender til kapitaldækningsformål. Den
nationale tilsynsmyndighed skal sikre, at virksomhederne
årligt indberetter resultaterne af opgørelserne samt en be-
skrivelse af de anvendte metoder. Den nationale tilsynsmyn-
dighed skal på baggrund heraf årligt foretage en vurdering
af virksomhedernes IRB metoder med henblik på at identifi-
cere virksomheder, som afviger væsentligt fra de øvrige. I
tilfælde af, at en virksomhed afviger væsentligt fra normen
inden for IRB metoder, vil tilsynet skulle analysere årsager-
ne hertil. Hvis det konkluderes, at virksomhedens metode
fører til underestimering af risikoen, skal den nationale til-
synsmyndighed foretage de nødvendige indgreb over for
virksomheden.
Som udgangspunkt skal IRB institutterne selv beregne
LGD (loss given default, dvs. tab givet misligholdelse) for
detaileksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme
og erhvervsejendomme. Imidlertid har Finanstilsynet mulig-
hed for at fastsætte højere minimumsniveauer for LGD. Det
er en følge af, at tilsynet nu med CRV IV pakken minimum
årligt skal vurdere, om minimumsniveauerne for LGD er
passende. Vurderingen skal ske på baggrund af tabsdata,
som institutterne skal indberette til tilsynet, samt tilsynets
forventninger til udviklingen på ejendomsmarkedet.
4.3. Grænseoverskridende virksomhed
EBA har udarbejdet nye reguleringsmæssige tekniske
standarder (RTS) og gennemførelsesmæssige tekniske stan-
dardformularer (ITS), som fremadrettet skal anvendes ved
notifikation af filialer. Disse nye standarder vil resultere i et
øget ressourceforbrug for Finanstilsynet i forbindelse med
behandlingen af notifikation af filialer, idet indførelsen af
RTS og ITS vil medføre, at informationsmængden fra kre-
ditinstitutterne væsentligt forøges.
Finanstilsynet får hjemmel til at foretage undersøgelser af
de aktiviteter, som filialer af udenlandske institutter udøver i
Danmark, samt kræve oplysninger fra en filial om dens akti-
viteter med henblik på tilsyn, hvis Finanstilsynet finder det
relevant af hensyn til den finansielle stabilitet i Danmark.
Finanstilsynet er hjemlandsmyndighed for en række pen-
geinstitutter med filialer og grænseoverskridende tjeneste-
ydelser i udlandet. Derudover er Danmark værtsland for en
række udenlandske institutter med filialer og grænseover-
skridende tjenesteydelser i Danmark. EBA har udarbejdet
tekniske standarder om informationsudveksling mellem til-
synsmyndigheder vedrørende filialer og grænseoverskriden-
de tjenesteydelser. De nye standarder vil resultere i et øget
ressourceforbrug i Finanstilsynet i forbindelse med indhent-
ning og udarbejdelse af materiale til andre tilsynsmyndighe-
79
der samt opgaver i forbindelse med, at Finanstilsynet modta-
ger information fra andre tilsynsmyndigheder.
Fremover vil det konsoliderede tilsyn skulle arbejde for en
fælles beslutning om grænseoverskridende koncerners likvi-
ditetsrisiko. Det konsoliderede tilsyn skal fremlægge en rap-
port med en vurdering af koncernens likviditetsprofil. Der
skal tillige udarbejdes et dokument, der indeholder en fuldt
begrundet beslutning, som skal sendes til instituttet. Der skal
også i den fælles beslutning tages behørigt hensyn til værts-
tilsynenes risikovurdering af datterselskaber i koncernen.
Såfremt der ikke kan opnås en fælles beslutning, igangsæt-
tes en særlig procedure, hvor EBA inddrages.
EBA har hjemmel til at udarbejde reguleringsmæssige
tekniske standarder, der præciserer de generelle betingelser
for tilsynskollegiernes virkemåde. Finanstilsynet deltager
som konsolideret tilsyn i et tilsynskollegium og som værts-
tilsyn i 4 tilsynskollegier. De nye standarder og regler vil
medføre et øget ressourceforbrug, i det krav til opgaver og
proces er øget, f.eks. øget koordinering, informationsud-
veksling og rapportering til EBA.
4.4. Kapital og kapitaldækning
Ifølge CRR skal Finanstilsynet fremover vurdere, hvorvidt
udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter opfylder
betingelserne og kan klassificeres som egentlige kernekapi-
talinstrumenter, dvs. få tilladelse til klassifikationen af Fi-
nanstilsynet. Derudover skal institutter ved en konvertering
af hybride kernekapitalinstrumenter til egentlige kernekapi-
talinstrumenter have indhentet alle nødvendige tilladelser på
datoen for udstedelse af de pågældende konvertible hybride
kernekapitalinstrumenter. Instituttet skal således til enhver
tid være i besiddelse af den nødvendige forhåndstilladelse
fra Finanstilsynet til at udstede de egentlige kernekapitalin-
strumenter, som de hybride kernekapitalinstrumenter kon-
verteres til i tilfælde af en udløsende hændelse. Herudover
skal Finanstilsynet informere Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA) om godkendte egentlige kernekapitalin-
strumenter, som EBA herefter angiver på en liste, som bli-
ver offentliggjort.
Finanstilsynet vil endvidere skulle føre tilsyn med institut-
ternes overholdelse af det kombinerede kapitalbufferkrav.
Såfremt institutterne kommer under det kombinerede kapi-
talbufferkrav, skal de udarbejde og indsende en kapitalbeva-
ringsplan til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal herefter god-
kende planen, under forudsætning af, at planen er tilstrække-
lig til at genoprette kapitalen. Finanstilsynet skal endvidere
koordinere indførelse og ændringer af bl.a. den kontracykli-
ske buffer med de øvrige EU-lande gennem samarbejdet i
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB). Der for-
ventes at blive et løbende ressourcetræk i forbindelse med
analyse af data til den konkrete sagsbehandling i forhold til
de enkelte institutter samt til deltagelse i det internationale
arbejde.
Herudover er der en række øvrige opgaver under kapital
og kapitaldæknings hovedområdet. Det er opgaver vedrø-
rende makroprudentielle risici, tilsyn med institutternes
håndtering af renterisikoen uden for handelsbeholdningen,
sammenligning af institutternes interne modellers anvendel-
se på en benchmark portefølje årligt, tilsyn med CVA-kra-
vet, samt tilsyn med risikoen for overdreven gearing.
4.5. Implementering i dansk lovgivning og
ekspertgruppedeltagelse
Ved vedtagelsen af CRD IV og CRR gives bemyndigelse
til Kommissionen til vedtagelse af ca. 225 niveau 2-retsakter
i form af delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, re-
guleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelses-
standarder. Det følger af CRD IV og CRR at EBA i nogle
tilfælde skal udarbejde udkast til retsakterne til forelæggelse
for Kommissionen.
Denne niveau 2-regulering skal udarbejdes og vedtages
mellem 2014 og 2018. Særligt vil der være fokus på de stan-
darder, som er specielt interessante for Danmark. Det kræ-
ver en øget deltagelse i det internationale arbejde, særligt i
EBA arbejdsgrupperne SGOF (Arbejdsgruppe om kapital-
grundlag) og SCRePoL (Fast komité for regulering og poli-
tik). I forbindelse med det internationale arbejde må der des-
uden påregnes en særlig indsats fra Finanstilsynets side.
Dette gælder både i forhold til deltagelse i arbejdsgruppe-
møder og i forbindelse med gennemgang og bidrag til gen-
nemførelse af ny niveau 2-regulering.
Finanstilsynet forventer desuden – som et særligt indsats-
område – at prioritere deltagelse i den Taskforce i EBA-regi,
der vil skulle udarbejde en rapport om indvirkning og effek-
tivitet af gearing.
Derudover er det vurderingen, at selve opstartsfasen fra
ikrafttræden og mindst to år frem vil medføre et væsentligt
øget ressourcebehov. Idet det vil kræve en ekstraordinær
indsats at få hele regelsættet med tilhørende niveau 2-regu-
lering samt bekendtgørelser, vejledninger m.v. på plads og
implementeret i tilsynsarbejdet i praksis. I den forbindelse
forventes bl.a. en væsentlig øget henvendelse fra og dialog
med branchen i relation til forståelse af de nye regler og an-
vendelsen heraf i praksis.
I forbindelse med indførelsen af nye internationale likvidi-
tetskrav, samt standardiserede monitoreringsværktøjer på li-
kviditetsområdet, vil der være behov for deltagelse i en ræk-
ke nationale og internationale ekspertgrupper på likviditets-
området.
Derudover deltager Finanstilsynet i et ekspertnetværk ned-
sat af EBA, der har til opgave at udarbejde fortolkninger af
CRD IV og CRR samt hertil knyttede bindende standarder
og ikke-bindende guidelines.
4.6. Likviditetstilsyn
Med CRD IV sættes der et nyt kortsigtet likviditetsmål
(Liquidity Coverage Ratio – LCR) i kraft. Kravet vil erstatte
det nuværende likviditetskrav i lov om finansiel virksom-
hed. Samtidig indføres der fra 2014 rapportering på en ræk-
ke nye likviditetsdata som f.eks. koncentrationsrisici, løbe-
tidsmismatch m.v. Endelig indføres rapportering på et mu-
ligt nyt langsigtet likviditetsmål. Indførelsen af disse medfø-
rer nye indberetningsskabeloner, udarbejdelse af datakon-
80
troller, løbende indsamling, strukturering og analyse af data
samt overvågning af de enkelte kreditinstitutters opfyldelse
af LCR.
Der indføres fra 2014 nye områder, hvor Finanstilsynet
skal føre yderligere operationelt likviditetstilsyn. Det gælder
f.eks. i forhold til likviditetsrisici i forbindelse med nye fi-
nansielle produkter samt overvågning af aktivers pantsæt-
ningsgrader.
4.7. Governance
CRD IV indeholder krav om etablering af nominerings-
samt risikoudvalg i institutternes bestyrelser, hvortil der i
Danmark er truffet beslutning om, at disse krav alene skal
finde anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
visse fondsmæglerselskaber, der er børsnoterede eller som
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte i de 2 seneste regn-
skabsår.
Nomineringsudvalgene skal eksempelvis vurdere bestyrel-
sens sammensætning og kompetence. Der stilles endvidere
krav til den organisatoriske indretning af risikostyringen,
herunder at ledelsen skal forholde sig til strategier og politik-
ker for risikoeksponering, at der etableres en uafhængig risi-
kostyringsfunktion og krav til, at bestyrelsen godkender af-
skedigelsen af en person, der bestrider risikostyringsfunktio-
nen.
Ovenstående vil medføre en udvidet opgaveportefølje i
forbindelse med Finanstilsynets inspektioner, hvad enten der
er tale om total- eller funktionsundersøgelser. Derudover in-
deholder CRD IV krav om, at de kompetente myndigheder
skal etablere en whistleblowerordning.
4.8. Indberetningskrav
Fremover skal Finanstilsynet indberette de administrative
sanktioner, som Finanstilsynet har givet fysiske og juridiske
personer for overtrædelse af CRR og national lovgivning,
der implementerer CRD IV, til EBA.
Derudover er der nye indberetningskrav til solvensopgø-
relse, store eksponeringer, likviditet samt regnskabsoplys-
ninger og refererer inden for CRR til de fælleseuropæiske
indberetningsstandarder COREP (solvens-opgørelse m.v.)
og FINREP (regnskabsoplysninger). Nye indberetningskrav,
der er tilgået ovennævnte standarder, omfatter i hovedsagen
indberetninger af store eksponeringer og likviditet, der skal
erstatte de nugældende indberetninger på området. Dertil
kommer validering og kontrol af indberetninger. Endelig
kommer tilsynsprocesser på de modtagne indberetninger.
Dels i form af behov for branchedialog på indholdet af ind-
beretningsstandard, dels tilsynets rapportering og analyseak-
tiviteter på de modtagne indberetninger (både internt i Fi-
nanstilsynet og eksternt i forhold til leverancer til f.eks.
EBA og ESRB m.v.).
Endvidere indføres supplerende indberetningskrav på gen-
købsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser
eller clawback-aftaler, samt indberetninger på omfanget og
karakteren af aktivers behæftelse (»asset encumbrance«).
Særlige indberetninger af oplysninger om ejendomsekspo-
neringer, herunder tab fordelt på ejendomstyper og efter sik-
kerhedsstilling, er også omfattet. Det er en ny indberetning,
der skal håndteres i Finanstilsynet, herunder implementering
af ny indberetningsstandard.
Artikel 87 og 98, stk. 6, i CRD IV omhandler risiko for
overdreven gearing og dækker over etablering af en tilgang
inden for søjle II processer. Inden for søjle II processer skal
krav til håndtering (identificering, overvågning og styring
etc.) af gearing implementeres i bilag 1 til den reviderede
kapitaldækningsbekendtgørelse, i vejledning om opgørelse
af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov samt bekendt-
gørelse om ledelse og styring i pengeinstitutter m.v. Artikel
430 i CRR betyder endvidere, at der skal etableres en ny
indberetningsløsning i forhold til gearing.
4.9. Genopretningsplaner
Med CRD IV stilles der krav om, at institutterne skal have
genopretningsplaner, for den situation, hvor der sker en væ-
sentlig forringelse af deres kapitalforhold. Finanstilsynet
skal føre tilsyn med genopretningsplanerne.
4.10. Opretholdelsen af den skattemæssige rentefradragsret
Provenumæssigt indebærer opretholdelsen af den skatte-
mæssige rentefradragsret vedrørende hybrid kernekapital
principielt et mindreprovenu. Mindreprovenuet neutralisere-
res dog af det utilsigtede merprovenu, der er fremkommet
som følge af bortfaldet af rentefradragsretten for hybrid ker-
nekapital udstedt efter 2010. Opretholdelsen af rentefra-
dragsretten har derfor ikke provenumæssige konsekvenser i
forhold til de budgetterede indtægter.
4.11. Samlet ressourcebehov
Implementeringen af CRD IV og håndhævelsen af CRR
kan på længere sigt have yderligere væsentlige administrati-
ve konsekvenser for Finanstilsynet, hvilket omfatter den ge-
nerelle betjening af de europæiske organisationer, herunder
indberetning, informationsindsamling m.v. Det ressource-
mæssige omfang kendes endnu ikke og er derfor ikke med-
regnet i ressource estimatet. Finanstilsynet vil, hvis omfan-
get er af væsentlig karakter, søge om øgede ressourcer til at
løfte disse opgaver.
Finanstilsynet har derudover forudsat, at it-understøttelsen
typisk vil blive håndteret af it-systemet FIONA, hvor udar-
bejdelse af nye indberetningsskemaer, herunder definition af
skemasæt, kontroller, administrative tilføjelser skal ske. En
række centrale CRR datakrav forventes løst af de forventede
XBRL taksonomier (COREP/FINREP + Likviditet) som li-
geledes, med supplerende valideringer - forventes indarbej-
det i FIONA løsningen. COREP (Common reporting) og
FINREP (Financial reporting) er kommende fælles europæ-
iske indberetningsskemaer, som omfatter hhv. kapitaldæk-
nings- og regnskabsindberetninger. Hertil kommer eventuel-
le tilpasninger i tilsynets datawarehouse/analysemiljø - for
samlet set at tage højde for sådanne nye indberetninger. Øv-
rige indberetningsbehov kan sandsynligvis løses via modta-
gelse og afsendelse af Excel, Word-filer m.v. Ovenstående
81
forventede tiltag er umiddelbart indeholdt i ovenstående res-
sourceestimater. Holder disse forudsætninger omkring den
forventede IT-understøttelse ikke, kan det – for eksempel
ved behov for selvstændig ny systemudvikling – have væ-
sentlige økonomiske konsekvenser for Finanstilsynet, og det
vil blive nødvendigt med en merbevilling til håndtering her-
af.
Det samlede ressourcebehov er i 2014 estimeret til 25 års-
værk. I 2015 er det samlede ressourcebehov estimeret til 28
årsværk. I 2016 er det samlede ressourcebehov estimeret til
25,5 årsværk. Fra 2017 er det samlede ressourcebehov esti-
meret til 23,8 årsværk.
Det bemærkes endvidere, at det skønnede ressourcebehov
ikke omfatter eventuelle yderligere opgaver, som Finanstil-
synet måtte skulle udføre i relation til nationale SIFIer som
følge af vedtagelsen af direktivet om genopretning og afvik-
ling af kreditinstitutter. Et ressourcebehov forbundet hermed
vil blive revurderet i forbindelse med implementering af di-
rektivet.
4.12. Finansiering
Det anses ikke for muligt at finansiere det ovenfor opgjor-
te ressourcetræk inden for Finanstilsynets rammer. Udgifter-
ne foreslås dækket via den eksisterende hjemmel i kapitel 22
i lov om finansiel virksomhed, hvoraf Finanstilsynet kan op-
kræve gebyr efter §§ 363-367 i lov om finansiel virksom-
hed. Der vil være tale om et nyt ikke-fiskalt gebyr til dæk-
ning af omkostninger ved nye kontrol- og tilsynsopgaver.
Alle tilsynets udgifter er fuldt dækket af betalinger fra sek-
toren. I lov om finansiel virksomhed fremgår det af §§
360-370, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt ud-
gifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjeneste-
ydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er
underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
De dele af lovforslaget, der gennemfører CRD IV, medfø-
rer visse økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. De er beskrevet nedenfor. CRR er direkte an-
vendelig i Danmark og kravene og forpligtelserne til de om-
fattede virksomheder følger direkte af denne. Lovforslaget
foretager de nødvendige lovtekniske ændringer, så den dan-
ske lovgivning opfylder CRR’s krav, men de ændringer af
lovforslaget, der er nødvendiggjort af CRR, indeholder ikke
selvstændige krav til virksomhederne. Virksomheder, der er
underlagt Finanstilsynet tilsyn, indbetaler en årlig afgift til
Finanstilsynet. Med forslaget vil virksomheder, der er om-
fattet af CRR og underlagt Finanstilsynets tilsyn, som en del
af deres indbetaling af den årlige afgift til Finanstilsynet,
skulle dække Finanstilsynets omkostninger til håndhævelsen
af CRR.
5.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslaget implementeres bestemmelserne fra CRD
IV vedrørende kapitalbuffere. Det er nyt, at virksomhederne
skal beregne kapitalbuffere. Kapitalbuffere er et ekstra kapi-
talkrav og et øget værn mod, at institutter bliver nødlidende
til skade for samfund og borgere. Formålet med kapitalbuf-
fere er, at institutterne tilskyndes til at opbygge ekstra kapi-
tal udover minimumskapitalkravet og til at opbygge ekstra
kapital i økonomiske opgangstider (hvor risikoopfattelse,
tab og hensættelser generelt er lave), som instituttet kan tære
på i økonomiske nedgangstider og perioder med længereva-
rende stress (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser gene-
relt er høje) for at undgå, at institutterne skal hente kapital
på markedet på et vanskeligt tidspunkt. Såfremt instituttet
kommer under et kombineret kapitalbufferkrav, skal institut-
tet udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Fi-
nanstilsynet. Det er forbundet med stor usikkerhed at vurde-
re, hvor mange institutter, der vil blive stillet over for kravet
om indsendelse af en kapitalbevaringsplan. Finanstilsynet
skønner, at timeforbruget med at udarbejde og indsende en
kapitalbevaringsplan vil være 50 timer per virksomhed. TER
(Team Effektiv Regulering) bemærker, at dette ikke vil ud-
gøre en administrativ byrde for den normaleffektive virk-
somhed.
Institutterne vil skulle opgøre instituttets gearingsfaktor
samt forholde sig til risikoen for overdreven gearing. Insti-
tuttet skal således udarbejde et nyt afsnit i solvensbehovsop-
gørelsen. Opgørelsen skal som hidtil indberettes årligt til Fi-
nanstilsynet og Finanstilsynet vurderer, at de omkring 100
omfattede virksomheder vil bruge 17,50 time på indberet-
ningen. Den udvidede del af indberetningen vil derfor på
samfundsniveau i alt være 1.750 timer årligt.
Forslaget indebærer, at fondsmæglerselskaber, der alene
har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors
regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag
4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og
som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i
gældsforhold til deres kunder, ikke længere vil være omfat-
tet af kravet om at have en basiskapital på mindst 8 pct. af
de risikovægtede poster. Der er således en lempelse for den-
ne type fondsmæglerselskaber.
Kravet om genopretningsplaner vil få økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet, da de institutter,
som bliver omfattet af kravet, vil skulle udarbejde en genop-
retningsplan. Kravet om udarbejdelse af en genopretnings-
plan er i første omgang en gennemførelse af CRD IV’s krav
om udarbejdelse af genopretningsplaner. CRD IV indehol-
der ikke i sig selv detaljerede krav til indholdet af genopret-
ningsplanen. De nærmere krav til indholdet af den enkelte
genopretningsplan vil blive fastsat i en bekendtgørelse. I
denne bekendtgørelse vil den konkrete udformning af pro-
portionalitetsprincippet også blive fastlagt, idet Finanstilsy-
net får mulighed for efter høring af Det Systemiske Risiko-
råd at udforme kravet proportionalt, herunder dispensere fra
kravet.
82
Det enkelte instituts opfyldelse af kravet vil således af-
hænge af blandt andet instituttets størrelse og forretnings-
model, således at de største institutter vil skulle udarbejde
mere omfattende genopretningsplaner end de mindre insti-
tutter. Den økonomiske og administrative byrde for det en-
kelte institut afhænger således af instituttets størrelse samt
forretningsmodel. For de store institutter vil kravet indebære
relativt store økonomiske og administrative omkostninger i
forbindelse med den første udarbejdelse af genopretnings-
planen (etableringsomkostninger). Den løbende ajourføring
af genopretningsplanen vil dog også have både økonomiske
og administrative konsekvenser for institutterne, da der vil
skulle afsættes ressourcer til denne ajourføring. Der er tale
om et nyt krav, og derfor er det umiddelbart ikke muligt på
forhånd at kvantificere, hvor mange timer det enkelte insti-
tut vil skulle bruge på udarbejdelse af en genopretningsplan.
De store institutter vil dog skulle anvende mange timer. Det
vurderes dog at være under 10.000 timer på samfundsni-
veau.
Med dette lovforslag gennemføres CRD IV’s krav om ud-
arbejdelse af genopretningsplaner. Lovforslaget gennemfø-
rer ikke de meget detaljerede krav til en genopretningsplan,
som følger direktiv om genopretning og afvikling af kredit-
institutter m.v. (BRR). Disse supplerende krav vil først blive
indført, når dette direktiv skal gennemføres.
Indførelse af krav om etablering af whistleblowerordnin-
ger forventes hovedsageligt at medføre etableringsomkost-
ninger for de pågældende virksomheder. De løbende om-
kostninger vurderes at være marginale, dels fordi ordningen
kan indrettes forholdsvis simpelt, og dels fordi virksomhe-
derne forventes at kunne administrere ordningen uden an-
sættelse af ydereligere ressourcer. Herudover forventes der
ikke at komme mange henvendelser til ordningerne på års-
basis.
5.2. Samlede konsekvenser for erhvervslivet
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre byrder for er-
hvervslivet, som ligger under 10.000 timer. Finanstilsynet
har skønnet det til ca. 2.000 timer. Lovforslaget har været
sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) med henblik på en vurdering af, om der skal foreta-
ges en ex-ante måling af lovforslaget. TER vurderer, at for-
slaget ikke indeholder administrative konsekvenser på over
10.000 timer, og der vil derfor ikke blive foretaget en må-
ling af lovforslaget.
Det vil være byrdefuldt både på samfundsniveau og for
den enkelte virksomhed, at omstille sig for at kunne efterle-
ve forslagets krav. Omstillingsomkostningerne består i at
virksomhederne skal omstille sig til nye afrapporteringsfor-
mer, nye opgørelses- og beregningsmetoder, sikre og kon-
trollere interne procedurer til risikomåling og risikostyring,
nye dokumentationskrav samt ændre forretningsgange, it-sy-
stemer m.v. Udover de nævnte omstillingsomkostninger er
der en rækker hjemler i forslaget, der kan medføre admini-
strative byrder. TER anbefaler derfor, at Finanstilsynet sen-
der udkast til kommende bekendtgørelser på området til
TER så tidligt som muligt, så de forventede administrative
byrder kan blive vurderet uden at sænke processen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
8. Forholdet til EU-retten
8.1. CRD IV/CRR, niveau 2-regulering m.v.
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv nr. 36/2013/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
og 2006/49/EF (CRD IV). Lovforslaget indeholder endvide-
re de nødvendige tilpasninger og ophævelse af reguleringen,
som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring
af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR).
CRD IV er et principbaseret rammedirektiv. Direktivet
sætter i den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regule-
ring), der kan udfyldes ved brug af de nye gennemførelses-
beføjelser til Kommissionen, der er vedtaget ved Lissabon-
traktaten (niveau 2-regulering). CRR indeholder tilsvarende
en række hjemler til Kommissionen til udstedelse af niveau
2-regulering.
I forhold til niveau 2-regulering sondres der mellem føl-
gende typer: (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelses-
retsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder
(RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(GTS).
RTS’er og GTS’er benævnes undertiden samlet som bin-
dende tekniske standarder (BTS’er).
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-re-
gulering fremgår af hjemlerne i CRD IV og CRR, samt den
EU-regulering der henvises til i disse hjemler. Proceduren er
forskellig for hver type niveau 2-regulering.
Artikel 145-149 i CRD IV og artikel 456-464 i CRR regu-
lerer blandt andet emnerne og proceduren for Kommissio-
nens vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelses-
retsakter. Det er alene gennemførelsesretsakter, der skal
vedtages inden for komitologi-reglerne, jf. bl.a. artikel 5 i
forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser,
mens kontrol med delegerede retsakter sker i form af sankti-
onsmuligheder for såvel Rådet som Europa-Parlamentet.
Hjemlen til at vedtage de delegerede retsakter er artikel 290
i TEUF og hjemlen til at vedtage gennemførelsesretsakter er
artikel 291 i TEUF. Det fremgår ikke af artikel 290 eller 291
i TEUF hvilken type retsakt, der skal anvendes. Artikel 296
83
i TEUF fastslår, at når det ikke er fastsat i traktaterne, hvil-
ken type retsakt der skal anvendes, tager institutionerne i
hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af
gældende procedurer og proportionalitetsprincippet. Typisk
vil delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter blive
udstedt, som samme type retsakt, som den niveau 1 retsakt,
der indeholder hjemlen til udstedelsen. Således vil f.eks. en
delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, der har hjem-
mel i CRD IV, typisk blive udstedt som et direktiv. Tilsva-
rende vil en delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt,
der harr hjemmel i CRR, typisk blive udstedt som en forord-
ning.
De RTS’er, der er hjemlet i CRD IV og CRR, skal af
Kommissionen vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF og
i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. novem-
ber 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), jf. bl.a. punkt 92
i præamblen til CRD IV samt de respektive bemyndigelser
til Kommissionen i CRD IV og CRR. De GTS’er, der er
hjemlet i CRD IV og CRR, skal af Kommissionen vedtages
i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med
artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, jf. bl.a. punkt 93
i præamblen til CRD IV samt de respektive bemyndigelser
til Kommissionen i CRD IV og CRR. I medfør af artikel 10,
stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed, vedtages
BTS’er af Kommissionen gennem forordninger eller afgø-
relser. BTS’er gælder umiddelbart og direkte i medlemslan-
dende.
Hovedparten af beføjelserne i CRD IV er i form af
BTS’er, hvor Kommissionen modtager udkast til en delege-
ret retsakt fra Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), hvor
de nationale tilsyn er repræsenteret.
Med henblik på at sikre tilsynskonvergens og konsekvens
i tilsynsresultaterne i Den Europæiske Unionen udsteder
EBA endvidere en række retningslinjer, vejledninger og
henstillinger (niveau 3 regulering) vedrørende CRD IV,
CRR, samt niveau 2-reguleringen udstedt i medfør heraf.
Niveau 3 regulering er ikke-bindende regulering, men i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed skal de kompetente myndigheder
og finansielle institutioner bestræbe sig bedst muligt på at
efterleve disse retningslinjer og henstillinger. For de kompe-
tente myndigheder er retningslinjer og henstillinger endvide-
re underlagt »følg eller forklar«-princippet, jf. artikel 16 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
På niveau 4 påser Kommissionen og EU-domstolen, at
EU/EØS-landes lovgivning lever op til EU-reguleringen.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Som en følge af bl.a. den nye til-
synsstruktur i Den Europæiske Union og i lyset af, at Kom-
missionen og EBA får de beskrevne gennemførelsesbeføjel-
ser til at vedtage niveau 2-regulering, vil der på en række
områder kunne være behov for at kunne gennemføre denne
eller supplere de mere detaljerede og tekniske dele af den
danske regulering hurtigere og mere smidigt end gennem
vedtagelse af lovforslag. Lovforslaget indeholder derfor be-
myndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre
de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kom-
missionen i medfør af CRD IV og CRR. Bemyndigelsen
omfatter således de samme forhold, som Kommissionen i
medfør af CRD IV og CRR har bemyndigelse til at udstede
regler om i niveau 2-regulering. Dette med henblik på, at er-
hvervs- og vækstministeren vil kunne gennemføre delegere-
de retsakter eller gennemførelsesretsakter, som Kommissio-
nen udsteder som direktiver, samt vedtage supplerende regu-
lering vedrørende niveau 2-regulering, som Kommissionen
udsteder som forordninger.
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen
på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er ubekendt, er
det i de specielle bemærkninger til lovforslaget ikke muligt
at redegøre nærmere for, hvordan disse bemyndigelser vil
blive udnyttet. Erhvervs- og vækstministeren skal kun ud-
nytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nødven-
digt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau
2-regulering, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske
regler, der supplerer de bestemmelser, som Kommissionen
har vedtaget som niveau 2-regulering.
BTS’er gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og vil
derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret. Ligeledes vil de-
legerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kom-
missionen udsteder som forordninger, gælde umiddelbart og
direkte, og disse skal derfor ligeledes ikke gennemføres i
dansk ret. I det omfang det er tilladt eller påkrævet i henhold
til EU-retten kan supplerende regulering derimod vise sig at
være nødvendigt for disse direkte gældende retsakter.
Et eksempel på nødvendig supplerende regulering til
Kommissionens forordninger, er bekendtgørelser vedrøren-
de udnyttelse af valgmuligheder i niveau 2-regulering, der
ikke er almindelig tilsynsførelse – dvs. valg, der ikke kan
træffes ved en myndighedsafgørelse rettet mod en afgrænset
kreds af parter.
I forhold til valgmuligheder i Kommissionens forordnin-
ger, som skal udnyttes af Finanstilsynet eller en eventuelt
anden udpeget myndighed skal disse valg træffes af den
myndighed, der er hjemlet dertil i forordningen og valgene
træffes med hjemmel i forordningen. Visse valg kan have en
generel normerende effekt for borgere og skal i de situatio-
ner fastsættes ved bekendtgørelse. Lovforslaget indeholder
hjemmel til udstedelse af sådanne bekendtgørelser.
I forbindelse med Kommissionens forordninger kan det
tillige være nødvendigt at fastsætte straf. Følger det af Kom-
missionens forordning, at medlemsstaterne skal sikre at
overtrædelser af forordningen sanktioneres med enten admi-
nistrative bøder eller straf, vil Danmark være EU-retligt for-
pligtet til at fastsætte sådanne sanktioner for overtrædelse af
forordningen. Denne fastsættelse vil kunne ske ved udste-
84
delse af en bekendtgørelse, der angiver hvilke bestemmelser
i Kommissionens forordning, der bliver strafbelagt, ligesom
strafniveauet angives. Lovforslaget indeholder bemyndigel-
se til Finanstilsynet til at udstede regler om straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske
Unions forordninger, som vedtages af Kommissionen i med-
før af CRD IV og CRR.
Vedrørende lovforslagets forhold til databeskyttelsesdi-
rektivet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995) henvises
der til bemærkningerne ovenfor i afsnit 2.9.1 om offentlig-
gørelse af administrative sanktioner pålagt juridiske og fysi-
ske personer, hvoraf det fremgår, at der foreslås en fravigel-
se af persondataloven, som vurderes at være nødvendig for
at gennemføre CRD IV, i hvilken forbindelse det tillige vur-
deres, at den foreslåede fravigelse ligger inden for rammer-
ne af databeskyttelsesdirektivet.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring af 2 om-
gang, 1. del fra den 15. august 2013 til den 12. september
2013 og 2. del fra den 6. november 2013 til den 4. december
2013 til følgende organisationer: Advokatrådet, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,
Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Re-
deriforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dan-
ske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor-
ening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime,
Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Inter-
national Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri,
Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit
Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytiker-
forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- og Internet-
handel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Fi-
nansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Leasing,
Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Forsikringsmæglere
og Forsikringsagenter, Foreningen af Forretningsførere for
Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne
Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Forenin-
gen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrå-
det, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indsky-
dere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grøn-
lands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG
Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorgani-
sationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investerings-
ForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,
Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorfor-
eningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen
i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bo-
lig og Landdistrikter, Undervisningsministeriet, Ministeriet
for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet
for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse, Moderniseringsstyrelsen, NASDAQ OMX Copen-
hagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, Parcelhu-
sejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening,
Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet,
Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet,
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social-,
Børne- og Integrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportmini-
steriet, Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western
Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomisty-
relsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Det samlede ressourcebehov er i 2014
estimeret til 25 årsværk. I 2015 er det
samlede ressourcebehov estimeret til 28
årsværk. I 2016 er det samlede ressource-
behov estimeret til 25,5 årsværk. Fra
2017 er det samlede ressourcebehov esti-
meret til 23,8 årsværk.
Udgifterne foreslås dækket via eksisteren-
de hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel
virksomhed, hvoraf Finanstilsynet kan
opkræve gebyr efter §§ 363-367. Der vil
85
være tale om et nyt ikke-fiskalt gebyr til
dækning af omkostninger ved nye kon-
trol- og tilsynsopgaver. Alle tilsynets ud-
gifter er fuldt dækket af betalinger fra
sektoren. I lov om finansiel virksomhed
fremgår det af §§ 360-370, at Finanstilsy-
nets bevilling i finansloven tillagt udgifter
til advokater og fratrukket salg af varer
og tjenesteydelser opkræves som afgift
fra de virksomheder, som er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn.
Det bemærkes, at det skønnede ressource-
behov ikke omfatter eventuelle yderligere
opgaver, som Finanstilsynet måtte skulle
udføre i relation til nationale SIFIer som
følge af vedtagelsen af direktivet om gen-
opretning og afvikling af kreditinstitutter.
Et ressourcebehov forbundet hermed vil
blive revurderet i forbindelse med imple-
mentering af direktivet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede øko-
nomiske konsekvenser for regioner og
kommuner.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Implementeringen af CRD IV og hånd-
hævelsen af CRR kan på længere sigt ha-
ve yderligere væsentlige administrative
konsekvenser for Finanstilsynet, hvilket
omfatter den generelle betjening af de
europæiske organisationer, herunder ind-
beretning, informationsindsamling m.v.
Det ressourcemæssige omfang kendes
endnu ikke og er derfor ikke medregnet i
ressource estimatet. Finanstilsynet vil,
hvis omfanget er af væsentlig karakter,
søge om øgede ressourcer til at løfte disse
opgaver.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede ad-
ministrative konsekvenser for regioner og
kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre
byrder for erhvervslivet, som ligger under
10.000 timer. Finanstilsynet har skønnet
det til ca. 2.000 timer.
Det vil være byrdefuldt både på sam-
fundsniveau og for den enkelte virksom-
hed, at omstille sig for at kunne efterleve
forslagets krav. Omstillingsomkostnin-
gerne består i, at virksomhederne skal
omstille sig til nye afrapporteringsformer,
nye opgørelses- og beregningsmetoder,
sikre og kontrollere interne procedurer til
risikomåling og risikostyring, nye doku-
86
mentationskrav samt ændre forretnings-
gange, it-systemer m.v.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) med henblik på en vurdering af,
om der skal foretages en ex-ante måling
af lovforslaget. TER vurderer, at forslaget
ikke indeholder administrative konse-
kvenser på over 10.000 timer, og der vil
derfor ikke blive foretaget en måling af
lovforslaget.
Udover de nævnte omstillingsomkostnin-
ger er der en rækker hjemler i forslaget,
der kan medføre administrative byrder.
TER anbefaler derfor, at Finanstilsynet
sender udkast til kommende bekendtgø-
relser på området til TER så tidligt som
muligt, så de forventede administrative
byrder kan blive vurderet uden at sinke
processen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer direktiv 36/2013/EU om adgang til at udøve virksom-
hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF (CRD IV). Lovforslaget gennemfører endvidere de nødvendige lovtek-
niske ændringer som følge af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012 (CRR).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel)
Den foreslåede nyaffatning af fodnoten til lov om finan-
siel virksomheds titel er en konsekvens af, at lovforslaget
implementerer CRD IV, samt at det foreslås at medtage vis-
se bestemmelser fra CRR. I medfør af artikel 163, 1. afsnit, i
CRD IV ophæves direktiv 2006/48/EF og direktiv
2006/49/EF med virkning fra den 1. januar 2014, da CRD
IV og CRR regulerer de forhold, som blev reguleret i direk-
tiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF.
Som en konsekvens af ovenstående foreslås det at foretage
følgende ændringer i forbindelse med nyaffattelsen af fod-
noten:
1) »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af
22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet),« ud-
går.
2) »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af
22. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 29,«
udgår.
3) »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(kreditinstitutdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
(omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), EU-Tidende
2006, nr. L 177, side 201,« udgår.
4) »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af di-
rektiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så
vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse kom-
ponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsyns-
ordninger og krisestyring (CRD II), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 97, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring
af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår
kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gense-
curitisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD
III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3, og« udgår.
5) Der indsættes en henvisning til »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV)«.
6) Det indsættes en angivelse af, at loven indeholder visse
bestemmelser fra »Parlamentets og Rådets forordning
87
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L
176, s. 1 (CRR)«.
Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse, at lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side
3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af
1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, si-
de 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli
1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side
1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april
1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side
20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr.
L 339, side 21, dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20.
december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L
375, side 3, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december
1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L
372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni
1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra
ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, de-
le af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (æn-
dring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19.
december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18.
juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992,
nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side
13, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende
1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedi-
rektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj
2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende
2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af op-
lysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende
2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for
kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. ja-
nuar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L
41, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Ti-
dende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267,
90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. novem-
ber 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L
345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet),
EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002
(direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L
9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF
(MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj
2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genfor-
sikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv
73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005,
nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så
vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende
2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rå-
dets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår proce-
durereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af
erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle
sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L
247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i
det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse
af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tiden-
de 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv
98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så
vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i
et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side
113, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338
(CRD IV).
Endvidere fremgår det, at der i loven er medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn
på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af
et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010,
nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF
og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november
88
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF
og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (CRR).
I overensstemmelse med EU-retten og punkt 4 i vejled-
ning nr. 20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love
og administrative forskrifter der gennemfører EU-retsakter,
m.v. fremgår det af nyaffatningen, at det følger af artikel
288 i EUF-Traktaten, at en forordning gælder umiddelbart i
hver medlemsstat, og at gengivelsen af bestemmelser fra
forordninger i loven således udelukkende er begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
Til nr. 2 (fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel)
Den foreslåede nyaffatning af fodnoten til lov om finan-
siel virksomheds titel er en konsekvens af, at lov nr. 615 af
12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love som følge af forslag til lov om in-
vesteringsforeninger m.v. indeholder ændringer til fodnoten
til lov om finansiel virksomheds titel, herunder at disse æn-
dringer til fodnoten træder i kraft den 22. juli 2014, jf. § 9,
stk. 2, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af
forslag til lov om investeringsforeninger m.v.
Da ændringerne i fodnoten til lov om finansiel virksom-
heds titel i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love som føl-
ge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. træder i
kraft efter fremsættelsen af dette lovforslag kan disse æn-
dringer ikke medtages i den foreslåede nyaffattelse af fodno-
ten til lovens titel i forslagets § 1, nr. 1.
For overskuelighedens skyld nyaffattes fodnoten til lovens
titel derfor igen inklusive ændringer til fodnoten til lov om
finansiel virksomheds titel i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger
m.v.
Nyafftelsen af fodnoten til lov om finansiel virksomheds
titel indeholder tillige de ændringer, der foreslås i lovforsla-
gets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Nyaffattelsen af fodnoten til lov om finansiel virksomheds
titel i lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder, ud over ændringer-
ne beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,
følgende ændringer:
1) »dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december
1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375,
side 3,« udgår.
2) »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF
af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende
2002, nr. L 41, side 20,« udgår.
3) »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-
tutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L
302, side 32« indsættes.
4) »Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et
administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 42« indsættes.
5) »dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010
af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
form og indhold af standardmodellen til anmeldelses-
skrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug
af elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt
udveksling af oplysninger mellem kompetente myndig-
heder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16« indsættes.
Det følger af § 22, stk. 3, at den foreslåede nyaffattelse af
fodnoten til lovens titel i forslagets § 1, nr. 2, træder i kraft
den 22. juli 2014.
Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse, at lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side
3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af
1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, si-
de 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli
1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni
1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side
1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april
1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side
20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (æn-
dring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr.
L 339, side 21, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december
1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L
372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni
1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra
ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, de-
le af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (æn-
dring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19.
december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tiden-
89
de 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18.
juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992,
nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni
1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
(forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000
(udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, si-
de 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-
Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdi-
rektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125,
side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF
af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002,
nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og
2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsik-
ringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. de-
cember 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr.
L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikrings-
formidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april
2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring
af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophæ-
velse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende
2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjs-
forsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om
ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt
direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet),
EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om
ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle
instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdi-
rektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september
2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv
2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad
angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig
vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den
finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende
2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om beta-
lingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om op-
hævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet),
EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af
1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring
og indholdet af aftalen mellem en depositar og et admini-
strationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og
om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt for-
ordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Ti-
dende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring
af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og
2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med fi-
nansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende
2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende
nr. L 176, s. 338 (CRD IV).
Endvidere fremgår det, at der i loven er medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn
på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af
et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010,
nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF
og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF
og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for
så vidt angår form og indhold af standardmodellen til an-
meldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer
ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af
oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 16, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende
nr. L 176, s. 1 (CRR).
90
I overensstemmelse med EU-retten og punkt 4 i vejled-
ning nr. 20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love
og administrative forskrifter der gennemfører EU-retsakter,
m.v. fremgår det af nyaffatningen, at det følger af artikel
288 i EUF-Traktaten, at en forordning gælder umiddelbart i
hver medlemsstat, og at gengivelsen af bestemmelser fra
forordninger i loven således udelukkende er begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af tidli-
gere indsættelser af stk. 13, 14 og 17, således at loven ligele-
des finder anvendelse på disse typer af virksomhed.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lov nr. 1613 af 26. december 2013, hvor termen for-
sikringsholdingvirksomhed blev indført. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov.
Desuden er der tale om konsekvensrettelser som følge af
bl.a. de foreslåede ændringer af §§ 124 og 125. Den gælden-
de § 170 sætter kapitalkravene § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125,
stk. 2, nr. 1, i kraft for finansielle holdingvirksomheder.
Lovforslaget nyaffatter § 124 og § 125 og ophæver i den
forbindelse § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, da kra-
vene fremover vil følge af CRR. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til de foreslåede ændringer af §§ 124 og 125.
Det fremgår endvidere af forslaget til ændring af § 170, at §
170 konsekvensændres, således at bestemmelsen fremover
vil henvise til de relevante bestemmelser i CRR samt af-
grænse hvilke finansielle holdingvirksomheder, der er om-
fattet af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til den foreslåede ændring af § 170.
Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås med forslaget til § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed at undtage fondsmæglerselskaber I fra
definitionen af finansieringsinstitutter, hvilket er en konse-
kvens af, at reguleringen af fondsmæglerselskab I nu følger
reguleringen af kreditinstitutter. Ændringen er en implemen-
tering af artikel 3, stk. 1, nr. 22, i CRD IV, der henviser til
definitionen af finansieringsinstitutter i artikel 4, stk. 1, nr.
26, i CRR.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 15, i lov om fi-
nansiel virksomhed er en konsekvens af ændringen af § 5,
stk. 1, nr. 6, hvor fondsmæglerselskab I foreslås undtaget fra
definitionen af finansieringsinstitutter.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Sprogbrugen vil ligeledes blive tilpasset i
bekendtgørelser udstedt efter lov om finansiel virksomhed
ved førstkommende lejlighed.
Ændringen af »engagement« til »eksponering« er således
en sproglig tilpasning, så dette stemmer overens med sprog-
brugen i CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke til-
sigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der
forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«, jf.
definitionen i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksom-
hed. Endvidere er der ikke tiltænkt nogen materiel ændring
af de bestemmelser, hvor der henvises til definitionen.
Det bemærkes, at der i CRR, artikel 5, nr. 1, er en defini-
tion af »eksponering som anvendt i 3. del, afsnit II«, som
adskiller sig fra definitionen i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om fi-
nansiel virksomhed. Definitionen i CRR gælder kun en spe-
cifik del af CRR (3. del, afsnit II) og benyttes alene i forhold
til den specifikt angivne del af CRR. I de danske bestem-
melser, som implementerer CRD IV, benyttes den alminde-
lige forståelse af »eksponering«, og som er defineret i § 5,
stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 145 i lov om
finansiel virksomhed udgår af § 5, stk. 1, nr. 18, som en
konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 81, foreslås at
ophæve § 145 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 32-42, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel
virksomhed indføres en definition af fondsmæglerselskaber,
som omfatter de virksomheder, der er omfattet definitionen
af »investeringsselskab« i artikel 3, stk. 1, nr. 2, i CRD IV,
som henviser til definitionen af »investeringsselskab« i arti-
kel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR. Det foreslås, at et sådant fonds-
mæglerselskab fremover betegnes som »fondsmæglersel-
skab I«.
Hvor samtlige danske fondsmæglerselskaber er omfattet
af definitionen af investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 1,
i MiFID, er det alene fondsmæglerselskaber med tilladelse
til at udøve en eller flere af aktiviteterne forretninger for
egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emissio-
ner, placering af finansielle instrumenter uden fast forpligti-
gelse, drift af multilaterale handelsfaciliteter eller opbeva-
ring og forvaltning for investorers regning, herunder depo-
tvirksomhed, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fonds-
mæglerselskaber, som opbevarer kunders midler eller værdi-
papirer, og som kan komme i gældsforhold til deres kunder,
som er omfattet af definitionen af »investeringsselskab« i
CRD IV. Der er således forskel på definitionen af investe-
ringsselskab i MiFID og i CRD IV.
91
Den foreslåede definition fondsmæglerselskab I vil blive
anvendt i de bestemmelser, der implementerer bestemmelser
fra CRD IV, hvor det alene er de fondsmæglerselskaber,
som er omfattet af definitionen af »investeringsselskab« i
CRD IV’s forstand, som er omfattet af den pågældende be-
stemmelse.
Betegnelsen fondsmæglerselskaber i lov om finansiel
virksomhed dækker fortsat over samtlige selskaber, som har
tilladelse i henhold til § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, og som er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Fondsmæglerselskaber I er således en del-
mængde af det samlede antal fondsmæglerselskaber, og alle
regler, der gælder for fondsmæglere generelt gælder derfor
også for fondsmæglerselskaber 1.
Med forslaget til § 5, stk. 1, nr. 33-41, gennemføres dele
af artikel 128 i CRD IV. Bestemmelserne definerer elemen-
terne i det kombinerede kapitalbufferkrav. Ifølge artikel
128, 1. afsnit, nr. 6, i CRD IV, kan der indgå en række ele-
menter i det kombinerede kapitalbufferkrav, herunder bl.a.
en kapitalbevaringsbuffer, en virksomhedsspecifik kontra-
cyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buf-
fer.
Det foreslås med nr. 33, at det kombinerede kapitalbuffer-
krav defineres som den samlede egentlige kernekapital, der
er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevarings-
buffer, jf. forslaget til nr. 34, forhøjet med en virksomheds-
specifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. forslaget til nr. 35,
en G-SIFI-buffer, jf. forslaget til nr. 38, og en systemisk
buffer, jf. forslaget til nr. 40. I koncerner, hvori et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) indgår, jf. for-
slaget til § 310, i lov om finansiel virksomhed, og hvor der
på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og
en systemisk buffer, vil G-SIFI-bufferen og den systemiske
buffer dog alene gælde kumulativt, hvis den systemiske buf-
fer alene finder anvendelse på danske eksponeringer, jf. for-
slaget til § 125 e, stk. 2 og 3.
Det foreslås med nr. 34, at kapitalbevaringsbufferen defi-
neres som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal op-
retholde i henhold til forslaget til § 125 a, stk. 3. Kapitalbe-
varingsbufferen skal udgøre mindst 2,5 pct. af en virksom-
heds samlede risikoeksponering, jf. forslaget til § 125 a, stk.
3. Der foreslås dog en overgangsordning med en gradvis
indfasning af kapitalbevaringsbufferen, jf. lovforslagets §
23, stk. 1. Kapitalbevaringsbufferen forhøjer det kapital-
grundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til
artikel 92 i CRR samt det kapitalgrundlag som en virksom-
hed skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav
eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a,
stk. 7.
Det foreslås med nr. 35, at den virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer defineres som det kapitalgrund-
lag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til forsla-
get til § 125 a, stk. 4. Den virksomhedsspecifikke kontracy-
kliske kapitalbuffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en
virksomhed skal opretholde i henhold til artikel 92 i CRR,
det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for
at opfylde kapitalbevaringsbufferen, samt det kapitalgrund-
lag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde indivi-
duelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det
foreslåede § 125 a, stk. 7. Der foreslås en overgangsordning
med en gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer, jf. lovforslagets § 23, stk. 2.
Kravet til den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapi-
talbuffer opgøres som det vægtede gennemsnit af de kontra-
cykliske buffersatser, der gælder i de lande, hvor virksomhe-
dernes relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. forsla-
get til nr. 36 og nr. 37 og forslaget til § 125 a, stk. 4, jf. for-
slaget til § 125 f. De kontracykliske buffersatser vil som ud-
gangspunkt blive fastsat til at være mellem 0 og 2,5 pct. af
den samlede risikoeksponering for krediteksponeringer.
Buffersatserne bygges op, når den samlede vækst i udlån og
andre aktivkategorier med betydelige følger for virksomhe-
ders risikoprofil anses for at bidrage til opbygning af syste-
misk risiko. Buffersatsen kan sættes højere end 2,5 pct., ek-
sempelvis på baggrund af andre variabler end overdreven
udlånsvækst med henblik på at håndtere cykliske systemiske
risici. Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB)
kan rette en henstilling om andre variabler, som kan føre til
en ophobning af systemiske risici. Der henvises nærmere til
forslaget til § 125 f i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås med nr. 38, at G-SIFI-bufferen defineres som
det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) skal opretholde i henhold til forslaget
til § 125 a, stk. 5. Globalt systemisk vigtige finansielle insti-
tutter (G-SIFI) udpeges én gang årligt, jf. forslaget til § 310.
En G-SIFI-buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som det glo-
balt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) på konsoli-
deret grundlag skal opretholde i henhold til artikel 92 i
CRR, det kapitalgrundlag som det globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde for at opfylde ka-
pitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kon-
tracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en systemisk
buffer, jf. det foreslåede § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapi-
talgrundlag som det globalt systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (G-SIFI) skal opretholde for at opfylde individuelle sol-
venskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede §
125 a, stk. 7. En G-SIFI-buffer gælder ikke virksomheder på
individuelt grundlag.
Det fremgår af forslaget til nr. 39, at kravet til G-SIFI-buf-
feren opgøres på basis af en G-SIFI-buffersats, jf. forslaget
til § 125 g. G-SIFI-buffersatserne vil ligge i intervallet 1 til
3,5 pct. af et globalt systemisk vigtigt finansielt instituts (G-
SIFI) samlede risikoeksponering, jf. forslaget til § 125 a,
stk. 5. Buffersatsen afhænger af den underkategori, som det
globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) er pla-
ceret i. Det følger af artikel 131, stk. 9 i CRD IV, at der skal
være mindst fem underkategorier af det globalt systemisk
vigtige finansielle institut (G-SIFI), og at der for den laveste
underkategori fastsætte en G-SIFI-buffersats på 1 pct. af den
samlede risikoeksponering beregnet i henhold til artikel 92,
stk. 3 i CRR. Den buffersats, der er fastsat for hver underka-
tegori skal derefter stige i trin med 0,5 pct. af den samlede
risikoeksponering til og med den fjerde underkategori. For
den højeste underkategori af det globalt systemisk vigtige fi-
92
nansielle institut (G-SIFI)skal buffersatsen være på 3,5 pct.
af den samlede risikoeksponering.
Det foreslås med nr. 40, at den systemiske buffer define-
res som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opret-
holde i henhold til § 125 a, stk. 6. Den systemiske buffer
skal ifølge CRD IV imødegå systemiske risici. Med sy-
stemiske risici forstås risici for forstyrrelse af det finansielle
system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det
finansielle system og realøkonomien. Den systemiske buffer
skal således forebygge og begrænse langsigtede ikke-cykli-
ske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er
omfattet af CRR. Den systemiske buffer forhøjer det kapi-
talgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold
til artikel 92 i CRR, det kapitalgrundlag som en virksomhed
skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og
den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer,
samt i visse tilfælde en G-SIFI-buffer jf. det foreslåede §
125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som en virksom-
hed skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav
eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a,
stk. 7.
Det fremgår af forslaget til nr. 41, at kravet til den sy-
stemiske buffer opgøres på basis af en systemisk buffersats,
der fastsættes i henhold til forslaget til § 125 h. Det følger af
artikel 133, stk. 3 og stk. 9, i CRD IV, at en systemisk buf-
fersats ikke kan være mindre end 1 pct. af den samlede risi-
koeksponering for de eksponeringer, som den systemiske
buffer finder anvendelse på og skal fastsættes i gradvise el-
ler accelererede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint. For op-
gørelsen af den systemiske buffer henvises til forslaget til §
125 a, stk. 6. Buffersatserne fastsættes efter forslaget til §
125 h, af erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige
grupper af de omfattede virksomheder. Der henvises nærme-
re til forslaget til § 125 h i lov om finansiel virksomhed.
Det fremgår af forslaget til nr. 42, at der ved variable løn-
dele forstås aflønningsordninger, hvor den endelige afløn-
ning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, re-
sultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordnin-
ger, der ikke er en del af den faste løndel.
Der er ikke i lovteksten tale om en udtømmende oprems-
ning af variable løndele.
Direkte resultatafhængige eller performanceafhængige
programmer som f.eks. bonusordninger, resultatlønskontrak-
ter og andre aflønningsordninger, der afhænger af, at den
ansatte lever op til på forhånd fastsatte mål og kriterier, ud-
gør variabel løn.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser der ligeledes er bundet op på resultatkrav. I for-
hold til sign-on bonus (nyansættelsesgodtgørelse) og fratræ-
delsesgodtgørelse reguleres dette, eller vil dette blive regule-
ret, i bekendtgørelsen om aflønning udstedt med hjemmel i
§ 77 a, stk. 8.
Endvidere udgør andre ad-hoc beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspool i virk-
somheden, men det kan også være beløb, der tildeles som
efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et stort ar-
bejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, færdiggørel-
se af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad-hoc be-
løb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør også
variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om et så-
dant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en del
af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus/vederlag
er aftalt forudgående, og hvis virksomheden efterfølgende
tildeler bonus/vederlag på engangsbasis.
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejds-
tidsbetaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejds-
tidsbetaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt
faste rammer for honorering, herunder i forhold til timeregn-
skab, timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på
forhånd aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt ud-
gøre en del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer en
ejer af en finansiel virksomhed, er der ikke tale om variabel
løn i lovens forstand, idet afkast fra eksempelvis en aktie ik-
ke kan anses for at være en løn, der betales af virksomheden
på grundlag af en kontrakt om vederlag for det arbejde, den
pågældende har udført for virksomheden. Omvendt vil det
som udgangspunkt anses for at være variabel løn, såfremt en
virksomhed beslutter sig for diskretionært at foretage over-
skudsdeling til de ansatte, uanset om dette ikke er aftalt på
forhånd med de ansatte.
Til nr. 9 (§ 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede § 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en oversigt over, hvor de væsentligste begreber
om opgørelse af de finansielle virksomheders solvens fin-
des. For en uddybning af de enkelte begreber henvises der
til de bestemmelser, der henvises til i CRR, samt til be-
mærkninger til de pågældende bestemmelser i lov om finan-
siel virksomhed, der henvises til.
Forslaget til § 5, stk. 6, er en videreførelse af det gældende
§ 5, stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 7, i
L 176 af 12. marts 2003 vedrørende forslag til lov om finan-
siel virksomhed.
Ved forslaget udvides bestemmelsen til også at omfatte
kapitalbegreber fra CRR, herunder foreslås det, at stk. 6 for
visse af begreberne henviser direkte til CRR. Dette som føl-
ge af, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, er
omfattet af 2. del af CRR vedrørende opgørelse af kapital-
grundlaget. Disse virksomheder vil fremadrettet skulle an-
vende kapitalterminologien fra CRR. Med henblik på at der
93
anvendes samme terminologi for fondsmæglerselskaber
foreslås det, at alle fondsmæglerselskaber bliver omfattet af
terminologien i CRR. Det ses endvidere af de bestemmelser,
der henvises til, at det også foreslås, at investeringsforvalt-
ningsselskaber anvender terminologien fra CRD IV/CRR.
Ændringen for investeringsforvaltningsselskaber skyldes, at
det følger af artikel 163, 2. afsnit, i CRD IV og præamblen
til CRR, at henvisninger i UCITS-direktivet til de ophævede
CRD I-III-direktiver fremover skal forstås som henvisninger
til CRD IV og CRR. Artikel 2, stk. 1, litra l, i UCITS-direk-
tivet anfører, at egenkapital som forstås i overensstemmelse
med afsnit V, kapitel 2, del 1, i direktiv 2006/48/EF. I hen-
hold til artikel 163, 2. afsnit, i CRD IV skal afsnit V, kapitel
2, del 1, i direktiv 2006/48/EF fremadrettet forstås som 2.
del, afsnit 1 og 2, i CRR, vedrørende kapitalgrundlaget. De
anvendte definitioner for investeringsforvaltningsselskaber
foreslås derfor ændret således, at terminologien er i overens-
stemmelse med den anvendte terminologi i CRD IV og
CRR.
Forslaget til bestemmelsen viderefører den hidtil gælden-
de kapitalbegrebsterminologi i det gældende stk. 6 for for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber. Forslaget
medfører således ikke nogen ændring af reguleringen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber.
Til nr. 10 (§ 7, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring i § 7, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed er en konsekvensændring som følge af, at Dan-
marks Skibskreditfond i 2005 blev omdannet til Danmarks
Skibskredit A/S.
Til nr. 11 (§ 7, stk. 8, og § 8, stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed).
De med lovforslaget foreslåede ændringer af § 7, stk. 8, og
§ 8, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, implementerer ar-
tikel 12, stk. 1, i CRD IV.
Det foreslås at ændre kravet til startkapitalens størrelse fra
8 til 5 mio. euro, for virksomheder, der søger om tilladelse
som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, eller som realkreditinsti-
tut efter § 8, stk. 1, således at kravet er det samme, som det
der fremgår af artikel 12, stk. 1, i CRD IV.
Det foreslås derfor at nedsætte det lovbestemte startkapi-
talkrav for både penge- og realkreditinstitutter fra 8 til 5
mio. euro, således at startkapitalkravet er det samme, som
minimumskapitalkravet i henhold til artikel 93 i CRR på 5
mio. euro. Startkapitalen skal som hidtil indbetales som ak-
tiekapital og kan ikke opfyldes ved indbetaling til overkurs.
En virksomhed, der søger om tilladelse til at drive penge-
eller realkreditinstitutvirksomhed, skal foruden kravet om en
startkapital altid sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapi-
talgrundlag, jf. § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Et nystartet penge- eller realkreditinstitut skal således altid
have en vis buffer i forhold til minimumskapitalkravet ved
opstart, således at det ikke får problemer med at overholde
kapitalgrundlagskravene i artikel 92 i CRR. Instituttets be-
styrelse og direktion skal fastsætte instituttets individuelle
solvensbehov, jf. forslaget til § 124, stk. 2.
Udover ændringen af beløbsgrænserne er der ikke tilsigtet
nogen materielle ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 12 (§ 10, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at et investeringsforvaltningsselskab frem-
over skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb
svarende til værdien af 125.000 euro for at få tilladelse som
investeringsforvaltningsselskab i henhold til § 10, stk. 1. For
at få tilladelse til at blive medlem af et reguleret marked el-
ler at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3 nævnte instru-
menter, herunder at blive tilsluttet en værdipapircentral eller
en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og af-
vikling, skal et investeringsforvaltningsselskab have en ak-
tiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af
730.000 euro.
I den gældende § 10, stk. 4, er der fastsat højere krav til
investeringsforvaltningsselskabers selskabskapital end det,
der fremgår af UCITS-direktivet. Det højere krav svarer til
de danske kapitalkrav til fondsmæglerselskaber.
Investeringsforvaltningsselskabers virksomhed og virk-
somheden i de fondsmæglerselskaber, der udfører skøns-
mæssig porteføljepleje ligner hinanden. Derfor har kapital-
kravene hidtil til dels været ens. Investeringsforvaltningssel-
skaber udfører kollektiv porteføljeforvaltning og kan få tilla-
delse til skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning samt opbevaring af andele i investeringsforeninger
m.v., men de kan ikke få tilladelse til at handle for egen reg-
ning, som fondsmæglerselskaber kan, men som kun få
fondsmæglerselskaber har tilladelse til.
Med gennemførelsen af direktiv 2011/61/EF om forvaltere
af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) skal for-
valtere af alternative investeringsfonde have tilladelse, jf.
lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. Investeringsforvaltningsselskaber kan
også få tilladelse som forvalter. Den virksomhed, som inve-
steringsforvaltningsselskaber udøver med administration af
danske UCITS m.v. svarer i vidt omfang til den virksomhed,
som forvaltere af alternative investeringsfonde udøver. Lig-
heden mellem de to typer virksomhed understreges af, at
forvaltere af alternative investeringsfonde og investerings-
forvaltningsselskaber kan få dobbelttilladelse til også at ud-
øve virksomhed som henholdsvis investeringsforvaltnings-
selskab eller forvalter af alternative investeringsfonde. End-
videre er kravene til en forvalters selskabskapital, jf. artikel
9 i FAIF-direktivet, identiske med selskabskapitalen i
UCITS-direktivet.
På baggrund heraf foreslås en mere direktivnær imple-
mentering af kapitalkravene i UCITS-direktivet, hvorved
kravene til investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfonde bliver ens, i det omfang, dette
er foreneligt med de krav, der følger af UCITS-direktivet.
I overensstemmelse med UCITS-direktivet foreslås det, at
investeringsforvaltningsselskaber, som ikke har tilladelse til
at opbevare og forvalte andele udstedt af institutter for kol-
94
lektiv investering (UCITS), skal have en selskabskapital på
et beløb svarende til værdien af 125.000 euro.
Det foreslås endvidere, at investeringsforvaltningsselska-
ber som, udover tilladelsen som investeringsforvaltningssel-
skab, ønsker at få tilladelse til at udføre skønsmæssig porte-
føljepleje med de i § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed nævnte instrumenter og yde investeringsrådgivning,
skal have en selskabskapital på et beløb svarende til værdien
af 125.000 euro.
Investeringsforeninger m.v. og de investeringsforvalt-
ningsselskaber, der administrerer dem, har tidligere haft mu-
lighed for at blive medlem af et reguleret marked i medfør
af bekendtgørelse om adgang til medlemskab af en fonds-
børs for andre end værdipapirhandlere og Danmarks Natio-
nalbank. Det samme har investeringsforvaltningsselskaber,
der har fået tilladelse til at udføre skønsmæssig portefølje-
pleje. Bekendtgørelsen er afløst af § 20, stk. 3, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., hvorefter en operatør af et reguleret
marked kan optage andre fysiske og juridiske personer, end
værdipapirhandlere som nævnt i stk. 1, når disse fysiske og
juridiske personer opfylder kravene i stk. 3.
Med forslaget kan investeringsforvaltningsselskaber med
en selskabskapital på et beløb svarende til 730.000 euro få
mulighed for medlemskab, hvis operatøren af et reguleret
marked vil give selskabet denne mulighed. Da investerings-
forvaltningsselskaber kun kan få tilladelse til at opbevare og
forvalte de i § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter (andele i kollektive investeringsordnin-
ger m.v.), vil værdipapirhandler for individuelle kunder som
led i porteføljeplejen altid skulle afvikles gennem den virk-
somhed, som fører kundens depot. Tilslutning til en clea-
ringcentral kan således kun angå afvikling af handel med
andele i UCITS. For disse investeringsforvaltningsselskaber,
der har tilladelse efter stk. 2 til denne aktivitet, foreslås det
derfor, at de skal have en selskabskapital, der mindst udgør
et beløb svarende til værdien af 730.000 euro. Hidtil har der
ikke i Danmark været investeringsforvaltningsselskaber, der
har været medlemmer af et reguleret marked eller tilsluttet
en clearingcentral eller en værdipapircentral.
Til nr. 13 og 14 (§ 13, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Artikel 27 i CRR giver mulighed for, at institutter med an-
den selskabskonstruktion end aktieselskaber (gensidige sel-
skaber, sparekasser og lignende) kan medregne andre kapi-
talinstrumenter end aktier i den egentlig kernekapital. De
forenings-/fondsejede realkreditinstitutter i Danmark kan ik-
ke, uanset at ejerskabet har en anden selskabskonstruktion
end aktieselskaber, udstede disse instrumenter, på grund af
instituttets selskabskonstruktion som aktieselskab, jf. gæl-
dende lov om finansiel virksomhed § 13, stk. 2.
Artikel 28 i CRR giver imidlertid mulighed for medreg-
ning af aktier med forskellig udlodning, forudsat at differen-
tieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettig-
heder, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige
kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettighe-
der. Artikel 28 i CRR, fastlægger krav til kapitalinstrumen-
ter, som kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumen-
ter, herunder også krav til instrumenters betingelser vedrø-
rende udlodning.
Det fremgår af artikel 28, stk. 5, i CRR, at en differentie-
ret udlodning kun må afspejle differentierede stemmerettig-
heder. I den forbindelse må der kun foretages større udlod-
ninger fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller
ingen stemmerettigheder.
Med henblik på at muliggøre at forenings-/fondsejede re-
alkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, kan fo-
retage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der indfø-
res mulighed for at have aktieklasser uden stemmerettighe-
der. De omhandlede forenings-/fondsejede realkreditinstitut-
ter fremgår af § 214 og § 214 a, i lov om finansiel virksom-
hed. Forslaget indebærer, at selskaberne kan hente kapital på
aktiemarkedet og samtidig undlade at tildele aktionæren
stemmerettigheder. Alle aktier med stemmeret skal have
samme stemmeværdi med henblik på at undgå stemmerets-
begrænsninger. Forslaget herom er en følge af den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkre-
ditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.
De nærmere vilkår for muligheder for at foretage differen-
tieret udlodning fastsættes af EU-Kommissionen på bag-
grund af en gennemførelsesmæssig teknisk standard udar-
bejdet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), jf.
artikel 28, stk. 5, i CRR. Der vil blive fastsat en øvre grænse
for, hvor meget højere udlodningen på en stemmeløs aktie
kan være i forhold til udlodningen på en almindelig aktie,
såfremt kapitalinstrumenterne skal kvalificere til egentlig
kernekapital. I det foreliggende udkast til standard, sendt i
høring af EBA den 27. november 2013, er grænsen sat til 25
pct. Desuden ventes fastsat en øvre grænse for, hvor meget
den samlede udlodning må blive forøget, som følge af høje-
re udlodning på stemmeløse aktier. Her er i udkastet sat en
grænse på 5 pct.
Til nr. 15 (§ 13, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede nyaffattelse af § 13, stk. 5, i lov om
finansiel virksomhed, tilpasses bestemmelsens anvendelses-
område således, at der sikres overensstemmelse med CRR
og standarder udstedt med hjemmel heri, herunder dens krav
til kreditinstitutters og investeringsselskabers kapitalgrund-
lag og kapitalgrundlagselementer.
Inden indførelsen af den gældende § 13, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, som blev indsat ved lov nr. 155 af 28.
februar 2012, havde Finanstilsynet ikke bemyndigelse til at
fastsætte regler for, hvilke af pengeinstitutters, realkreditin-
stitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvalt-
ningsselskabers egne kapitalinstrumenter, der kunne indgå i
basiskapitalen, herunder ved indfrielse og erhvervelse af eg-
ne kapitalinstrumenter. Basiskapitalen var defineret som den
kapital, institutterne skulle have for at leve op til kapitalkra-
95
vene og bestod af aktie-, garant- og andelskapital, reserver,
hybrid kernekapital og supplerende kapital efter fradrag.
Ligeledes var der i lov om finansiel virksomhed ikke krav
om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber og investeringsforvaltningsselskaber skulle have Fi-
nanstilsynets godkendelse før erhvervelse eller indfrielse af
deres egen aktie-, garant- og andelskapital. Der fandtes ale-
ne i § 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, et krav om,
at en finansiel virksomhed ikke mod vederlag måtte erhver-
ve egne aktier til eje eller pant, hvis den pålydende værdi af
selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af
aktier i selskabet som følge af erhvervelsen ville overstige
10 pct. Denne bestemmelse er fortsat gældende. I den tillad-
te beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhver-
vet af tredjemand i eget navn, men for virksomhedens reg-
ning. Bestemmelsen indeholder således et forbud mod, at en
finansiel virksomhed ejer eller erhverver egne aktier for me-
re end 10 pct. af selskabets og dets datterselskabers samlede
beholdning af aktier i selskabet.
Med indførelsen af den gældende § 13, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed, fik Finanstilsynet hjemmel til i en be-
kendtgørelse at fastsætte supplerende regler for pengeinsti-
tutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers indfrielse og erhvervelse af
egne aktier, garant- og andelsbeviser, der kunne indgå i ba-
siskapitalen, herunder fastsættelse af regler for, hvornår in-
stitutterne måtte tilbagekøbe eller indfri kapitalbeviser, og
hvad institutterne skulle gøre, før de foretog tilbagekøb eller
indfriede kapitalbeviser indregnet i basiskapitalen samt,
hvilke procedurer og krav, der skulle gælde i forbindelse
med ansøgningsprocessen.
Baggrunden for indførelsen af den gældende § 13, stk. 4,
var bl.a. en af Committee of European Banking Supervisors
(CEBS) udstedt retningslinje af 14. juni 2010. CEBS er nu
omdannet til en egentlig EU-tilsynsmyndighed, ved navn
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Retnings-
linjen indeholdte 10 kriterier, som strammede op på kravene
til kvaliteten af aktie-, garant- og andelskapital, hvis denne
skulle kunne medregnes i basiskapitalen som egentlig kerne-
kapital.
Kriterierne var krav til kapitalen, f.eks. at kapitalen regn-
skabsmæssigt skulle kunne indregnes som egenkapital, at
kapitalen var permanent tilstede, at instituttet kunne undlade
at udbetale udbytte, og at kapitalen reelt kunne tage tab før
al anden kapital. Størstedelen af disse kriterier gennemførtes
pr. 1. juli 2011 i dagældende bekendtgørelse om basiskapi-
tal. Senere gennemførtes kriteriet om, at Finanstilsynet skul-
le give tilladelse til, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet
indløste eller erhvervede egne aktier, garant- og andelsbevi-
ser.
Formålet med disse krav til kvaliteten af basiskapitalen
var at sikre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber
havde en tilstrækkelig modstandsdygtighed i forhold til tab.
Som baggrund for indførelsen af den gældende § 13, stk.
4, blev det yderligere angivet, at der fremadrettet forvente-
des nye internationale bestemmelser om indfrielse eller er-
hvervelse af instrumenter, der kunne indgå i basiskapitalen i
CRD IV, hvormed sådanne ændringer også ville kunne im-
plementeres med bemyndigelsen.
Fra ikrafttrædelse af CRR vil de ovenfor omtalte krav i re-
lation til kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer re-
guleres heri.
Konkret sker nyaffattelsen af § 13, stk. 4, der bliver stk. 5,
i lov om finansiel virksomhed som følge af, at reglerne om
opgørelse af basiskapitalen fremadrettet reguleres i CRR for
penge- og realkreditinstitutters samt for hovedparten af
fondsmæglerselskaberne. Det foreslås derfor, at der indsæt-
tes hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i basiskapi-
talen for investeringsforvaltningsselskaber samt for de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR.
Efter forslaget til § 13, stk. 5, har Finanstilsynet således
bemyndigelse til at fastsætte regler for egne udstedte instru-
menter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler
om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter,
for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselska-
ber, som alene har tilladelse til at modtage og formidle or-
drer samt til at udføre investeringsrådgivning, jf. bilag 4, af-
snit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som
ikke må komme i gældsforhold til deres kunder. Med den
foreslåede ændring af ordlyden sikres det, at § 13, stk. 5, er i
overensstemmelse med CRR, herunder dennes krav til kapi-
talgrundlag og kapitalgrundlagselementer. Bemyndigelses-
bestemmelsen til at fastsætte regler vil med den foreslåede
ændring ikke længere finde anvendelse for penge- og real-
kreditinstitutter samt hovedparterne af fondsmæglerselska-
ber, da disse fremover i stedet reguleres af CRR. Det fore-
slås præciseret i lovteksten, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for investeringsforvaltningsselskabers og visse fonds-
mæglerselskabers indløsning eller erhvervelse af egne ud-
stedte instrumenter.
Forslaget til nyaffattelse af § 13, stk. 5, er en videreførelse
af gældende ret for investeringsforvaltningsselskaber og vis-
se fondsmæglere.
Finanstilsynet vil i medfør af § 13, stk. 5, kunne fastsætte
regler om krav til egne udstedte instrumenter, der kan indgå
i kapitalgrundlaget (tidligere basiskapitalen) for finansielle
holdingvirksomheder, der ikke er omfattet af CRR. Disse
regler forventes i udgangspunktet at svare til de regler, som
gælder for finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet
af CRR, i relation til krav til egne instrumenter, der kan ind-
gå i kapitalgrundlaget. Finanstilsynet vil derfor i videst mu-
ligt omfang fastsætte regler for disse finansielle holdingvirk-
somheder ved henvisninger til bestemmelser om opgørelse
af kapitalgrundlaget i CRR.
Finanstilsynet kan for investeringsforvaltningholdingvirk-
somheder, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3 og
4, fastsætte regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, som
96
følger reglerne for opgørelse af kapitalgrundlaget for inve-
steringsforvaltningsselskaber.
Til nr. 16 (§ 14, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed gennemfører artikel 13, stk. 1, i CRD
IV.
Forslaget til ændringen af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, indeholder en henvisning til forslaget til
§ 313, som fastlægger en øvre grænse for, hvor mange pos-
ter det enkelte medlem af bestyrelsen i de omfattede virk-
somheder må varetage. Med forslaget til ændring stilles som
krav for opnåelse af tilladelse til at drive finansiel virksom-
hed, at medlemmerne af bestyrelsen i den ansøgende virk-
somhed skal leve op til kravene i den foreslåede § 313. Kra-
vet gælder såfremt virksomheden efter opnåelse af tilladel-
sen vil være omfattet af forslaget til den nye § 313, der alene
gælder for systemisk vigtige finansielle institutter. Reglen
sætter grænser for mængden af ledelsesposter for bestyrel-
sesmedlemmer i visse finansielle virksomheder.
Til nr. 17 (§ 14, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslåede § 14, stk. 2. 2. pkt., implementerer artikel
10 og artikel 14, stk. 1, i CRD IV.
Forslaget til § 14, stk. 2. 2. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed indeholder et nyt krav om, at såfremt der ikke er
ejere af kvalificerede ejerandele i en virksomhed, der søger
om tilladelse til at drive penge- eller realkreditinstitut, skal
virksomheden oplyse identiteten på de 20 største aktionærer.
Endvidere præciseres det i § 14, stk. 2, 3. pkt., at ansøg-
ningen om tilladelse til at drive finansiel virksomhed skal
indeholde en driftsplan, som indeholder oplysninger om ar-
ten af virksomhedens påtænkte forretninger og kreditinsti-
tuttets organisationsstruktur. Kravet følger af artikel 10 i
CRD IV. Kravet om indsendelse af en driftsplan er ikke nyt,
idet kravet også fremgik af artikel 7 i direktiv 2006/48/EF.
Kravet var dog ikke direkte implementeret i lov om finansiel
virksomhed, men fremgik af bemærkningerne til § 14 i lov
om finansiel virksomhed. Kravet foreslås nu angivet direkte
i loven. Driftsplanen skal blandt andet betrygge Finanstilsy-
net i, at de aktiviteter, som virksomheden ønsker at udøve
svarer til det virksomheden søger om tilladelse til. Endvide-
re vurderer Finanstilsynet holdbarheden af virksomhedens
forretningsmodel på baggrund af den indsendte driftsplan.
Finanstilsynet vil sædvanligvis kræve følgende oplysnin-
ger i forbindelse med ansøgningen om tilladelse:
1. virksomhedens vedtægter og udskrift af generalfor-
samlingsprotokollen vedrørende stiftelsen,
2. aktiekapitalens størrelse og dokumentation for dens
indbetaling,
3. åbningsbalance og budget for de første 3 år,
4. beskrivelse af virksomhedens idegrundlag,
5. edb-anvendelse samt om tilslutning til edb-central,
6. revisorerklæring vedrørende edb-central og sikrings-
foranstaltninger omkring edb- bogføring,
7. forretningsorden for bestyrelsen,
8. bestyrelsens instruks til direktionen,
9. væsentlige forretningsgange,
10. revisors navn,
11. tidsplan for etablering/start,
12. indberetninger til brug for vurdering af egnethed og
hæderlighed.
Til nr. 18 (§ 16 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 16 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed henviser til
reglerne i bilag VI, 1. del, punkt 68-71, i direktiv
2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed
som kreditinstitut. Disse regler omhandler udstedelsen af
dækkede obligationer, og de vil fremover være reguleret af
artikel 129 i CRR. Som en konsekvens af dette foreslås det,
at henvisningen i § 16 a, stk. 3, til bilag VI, 1. del, punkt
68-71 ændres således, at bestemmelsen i stedet henviser til
artikel 129 i CRR vedrørende eksponeringer i form af sær-
ligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobli-
gationer.
Til nr. 19 (§ 25 og § 80, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 20 (§ 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 64, stk. 1, implementerer
dele af artikel 91, stk. 1, i CRD IV, der præciserer kravene
til det enkelte ledelsesmedlems kompetencer.
Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel
virksomhed skal, jf. det foreslåede § 64, stk. 1, have til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende
virksomhed. Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvil-
ket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt,
hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hver-
vet eller stillingen, og i hele den periode, hvori den pågæl-
dende bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræ-
der et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som
direktør for en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at
vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i
virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder kra-
vene i det foreslåede § 64, stk. 1. Medlemmer af bestyrelsen
97
og direktionen er som hidtil forpligtet til at meddele Finans-
tilsynet oplysninger om forhold nævnt i § 64, stk. 2, der bli-
ver til stk. 3, i forbindelse med deres indtræden i virksomhe-
dens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.
Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke te-
oretiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse
varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller
et medlemskab af bestyrelsen, samt hvilken type virksom-
hed og forretningsmodel, der er tale om. I vurderingen kan
bl.a. indgå, om personen har en relevant uddannelse, om
vedkommende har haft ansættelse inden for den finansielle
sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om en stor og kompleks virksomhed.
Som hidtil kan der ikke stilles et krav om, at et bestyrel-
sesmedlem har særlig indsigt i finansielle virksomheders
forhold. En særlig indsigt i en anden branche eller i lokale
forhold, som er relevante for den finansielle virksomhed,
kan således være tilstrækkelig. Ligeledes vil der i vurderin-
gen af tværgående pensionskassers bestyrelsesmedlemmer
blive taget højde for, at en del af pladserne i disse kassers
bestyrelser er forbeholdt de af arbejdsmarkedets parter, der
står bag de overenskomster, som udgør fundamentet for de
omfattede pensionsordninger i pensionskassen.
Vurderingen af, om en person opfylder kravene i det fore-
slåede § 64, stk. 1, skal foretages med udgangspunkt i stil-
lingen i den konkrete virksomhed. Det er således muligt, at
en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige bag-
grund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at lede et
mindre, lokalt pengeinstitut, men at det ikke gør sig gælden-
de i forhold til en direktørpost i en stor landsdækkende
bank. Derfor kan man ikke tage sin godkendelse af egnethed
og hæderlighed (fit & proper) med sig fra én finansiel virk-
somhed til en anden.
De øvrige kompetencer i bestyrelsen inddrages ikke i for-
bindelse med vurderingen af, om en person opfylder krave-
ne i det foreslåede § 64, stk. 1.
Det foreslåede § 64, stk. 2, implementerer artikel 91, stk.
1, 1. pkt., og stk. 8, i CRD IV. Bestemmelsen har til formål
at sikre, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed har den fornødne hæderlighed til at va-
retage det pågældende hverv eller den pågældende stilling.
Den foreslåede bestemmelse præciserer de gældende krav til
det enkelte ledelsesmedlems hæderlighed. Efter det foreslåe-
de § 64, stk. 2, skal et medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen i en finansiel virksomhed have et tilstrækkeligt godt
omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængig-
hed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser
truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en finansiel virksomhed, har en høj stan-
dard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige
kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er
derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj
grad af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal
endvidere have et godt omdømme. Det er vigtigt at oprethol-
de den finansielle sektors omdømme og det omgivende sam-
funds tillid til sektoren, og hensynet hertil tilsiger, at også
medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i
samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i
den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt
på hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den
samlede branche.
§ 64, stk. 2, som bliver stk. 3, angiver de forhold, som kan
medføre, at en person ikke anses for at have et tilstrækkeligt
godt omdømme og dermed den fornødne hæderlighed.
Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direk-
tør i en finansiel virksomhed kan varetage virksomhedens
og indskydernes interesser på betryggende vis, hvis f.eks.
vedkommende via et selskab, som vedkommende ejer, har
påført den finansielle virksomhed et tab, eller hvis Finanstil-
synet gentagne gange må give virksomheden påbud, fordi
den finansielle regulering på væsentlige områder ikke er
overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren
ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal effektivt
kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige
ledelse. De enkelte direktionsmedlemmer udgør selv en del
af den daglige ledelse, og for disse direktionsmedlemmer
omfatter begrebet »den daglige ledelse« derfor den øvrige
del af den daglige ledelse end direktionsmedlemmet selv.
Kravene i det foreslåede § 64, stk. 2, skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal være opfyldt
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktø-
ren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den periode,
hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller
en stilling som direktør for en finansiel virksomhed, påser
Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt
omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængig-
hed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser
truffet af den daglige ledelse og dermed, om den pågælden-
de opfylder kravene i det foreslåede § 64, stk. 2. Medlem-
mer af bestyrelsen og direktionen er som hidtil forpligtet til
at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i §
64, stk. 2, der bliver til stk. 3, i forbindelse med deres ind-
træden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis for-
holdene ændres.
Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at
EBA kan udstede retningslinjer med henblik på at præcisere,
hvad der forstås ved den hæderlighed, integritet og uafhæn-
gighed, som et medlem af ledelsesorganet skal udvise, jf. §
91, stk. 8, i CRD.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et
medlem af direktionen eller bestyrelsen har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed, tage hensyn til, i hvilken type af finansiel virk-
somhed, den pågældende besidder en direktions- eller besty-
relsespost. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan
98
vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra
såvel EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådanne
retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af ret-
ningslinjerne er relevant i forhold til den type af finansiel
virksomhed, hvori den pågældende besidder en direktions-
eller bestyrelsespost.
Til nr. 21-23 (§ 64, stk. 4-6, i lov om finansiel virksomhed)
De foreslåede ændringer i § 64, stk. 4-6, i lov om finansiel
virksomhed, indeholder konsekvensændringer som følge af
de foreslåede ændringer i § 64, stk. 1 og 2.
Til nr. 24 (§ 64 a i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede § 64 a implementerer artikel 91, stk. 2 og
stk. 3, 1. pkt., i CRD IV. Artikel 91 i CRD IV stiller krav
om, at medlemmerne af ledelsesorganet afsætter tilstrække-
lig tid til at varetage deres funktioner i virksomheden. Le-
delsesorganet omfatter som udgangspunkt såvel direktion
som bestyrelse i finansielle virksomheder, jf. artikel 3, stk.
2, i CRD IV.
Den foreslåede § 64 a fastsætter et generelt krav for alle
ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder om, at et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virk-
somhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv
som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledelsesmedlemmet
skal løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstræk-
kelig tid til at varetage sit hverv som direktør eller bestyrel-
sesmedlem, og vurderingen skal inddrage virksomhedens
størrelse, organisation og kompleksitet.
Vurderingen af, hvad der må anses for at udgøre tilstræk-
kelig tid til varetagelse af et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør, skal foretages med udgangs-
punkt i hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed og
med udgangspunkt i den pågældende person, som bestrider
hvervet eller stillingen. Det tidsforbrug, som er nødvendigt
til varetagelse af én stilling i en finansiel virksomhed kan
være et ganske andet end det, der kræves til varetagelse af
en lignende stilling i en anden finansiel virksomhed, lige-
som tidsforbruget forbundet med en stilling kan variere af-
hængigt af, hvem der bestrider stillingen, herunder hvilke
kvalifikationer og erfaringer m.v. den pågældende har.
Ved tilstrækkelig tid til varetagelse af et hverv som besty-
relsesmedlem eller en stilling som direktør forstås derfor
den tid, som den pågældende forventeligt må skulle anvende
til at varetage det pågældende hverv eller den pågældende
stilling på forsvarlig vis.
I forbindelse med vurderingen af, om et medlem af besty-
relsen eller direktionen i en finansiel virksomhed har afsat
tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmed-
lem eller sin stilling som direktør, bør vedkommendes øvri-
ge erhvervsmæssige forpligtelser inddrages, herunder antal-
let og omfanget af den pågældendes øvrige direktør- og be-
styrelsesposter.
Et medlem af bestyrelsen og direktionen i finansielle virk-
somheder skal løbende vurdere, om den pågældende har af-
sat tilstrækkelig tid til varetagelse af sit hverv. Et medlem af
bestyrelsen og direktion skal således med regelmæssige
mellemrum vurdere, hvilket tidsforbrug, der er påkrævet, for
at vedkommende kan varetage det pågældende hverv på for-
svarlig vis, og dermed om vedkommende har afsat den for-
nødne tid.
Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at
Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) kan udstede ret-
ningslinjer om, hvilke forhold, der kan tillægges vægt ved
vurderingen af, hvad der skal anses for at være passende tid
til et givet direktions- eller bestyrelseshverv.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i
lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse
med vurderingen af, om et medlem af direktionen eller be-
styrelsen har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af sit
hverv tage hensyn til, i hvilken type af finansiel virksomhed,
den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelses-
post. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurde-
ring inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel
EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådanne ret-
ningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af ret-
ningslinjerne er relevant i forhold til den type af finansiel
virksomhed, hvori den pågældende besidder en direktions-
eller bestyrelsespost.
Til nr. 25 og 26 (§ 70, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Men forslaget til ændring af § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om finansiel virksomhed er der alene tale om en konse-
kvensrettelse af, at der med lovforslaget indsættes et nyt nr.
4.
Til nr. 27 (§ 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 10, i CRD
IV.
Det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 4, pålægger bestyrelsen en
pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrel-
sen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer
og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. dog stk.
6.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af,
hvordan virksomheden vil sikre mangfoldighed i bestyrel-
sen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker
kandidater med en bred vifte af kvalifikationer og kompe-
tencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive,
hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at
tillægge vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på
baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, er-
hvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise-
res, at det står den enkelte bestyrelse frit for at vælge den
politik, der findes bedst egnet for den pågældende virksom-
hed til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det
foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fastlægge en mang-
foldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme
den for virksomheden relevante og nødvendige mangfoldig-
hed i bestyrelsen.
99
Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at
EBA kan udstede retningslinjer med henblik på at præcisere,
hvad der forstås ved mangfoldigheden, der skal tages i be-
tragtning ved udvælgelsen af medlemmer til ledelsesorga-
net, jf. artikel 91, stk. 10, i CRD IV.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i
lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse
med vurderingen af, om politikken efter det foreslåede § 70,
stk. 1, nr. 4, i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed, ta-
ge hensyn til, hvilken type af finansiel virksomhed, vurde-
ringen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en så-
dan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området
fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådan-
ne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af
retningslinjerne er relevant i forhold til den type af finansiel
virksomhed, som vurderingen vedrører.
Til nr. 28 (§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 7, i CRD IV.
Det foreslåede § 70, stk. 4, pålægger bestyrelsen i finan-
sielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen samlet set har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed for-
bundne risici.
Kravene til bestyrelsen i finansielle virksomheder er bl.a.
fastlagt i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinsti-
tutter m.fl. og bekendtgørelse om ledelse og styring af for-
sikringsselskaber og tværgående pensionskasser (Ledelses-
bekendtgørelserne), der har hjemmel i lov om finansiel virk-
somhed. Det er bestyrelsens hovedopgave at fastlægge de
overordnede og strategiske rammer for virksomheden og
dens aktiviteter, jf. princippet i § 115 i selskabsloven.
Det indebærer, at bestyrelsen skal beslutte virksomhedens
forretningsmodel, herunder vurdere virksomhedens risiko-
profil og kapitalgrundlag, jf. § 70, stk. 1 og 3, i lov om fi-
nansiel virksomhed. På baggrund heraf skal bestyrelsen ved-
tage relevante politikker på de væsentlige områder samt
fastsætte skriftlige retningslinjer for direktionens arbejde, jf.
§ 70, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 70, stk. 4, understreger, at bestyrelsen har
pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse be-
sidder den nødvendige viden og erfaring til at sikre en for-
svarlig drift af virksomheden og håndtering af dens risici.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum
skal besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i
stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde,
herunder stille relevante spørgsmål til direktionen og forhol-
de sig kritisk til svarene.
Uanset virksomhedens forretningsmodel må det forventes,
at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne
grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse
af virksomheden, likviditet etc. I forhold til realkreditinsti-
tutter vil det f.eks. være et krav, at der er kendskab til de
særlige reguleringsmæssige rammer for disse virksomheder.
Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige
forhold, der kræver en særskilt viden. Som eksempel kan
nævnes, at hvis en virksomhed har en stor ejendomsekspo-
nering i Danmark eller udlandet, bør der være et eller flere
bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med ejendomsmar-
kedet, men samtidig ikke er involveret i eller har tilknytning
til virksomhedens eksponeringer.
Det samme kan være tilfældet, hvis en virksomhed er sær-
lig eksponeret mod en eller få brancher i Danmark eller ud-
landet, for eksempel i form af en væsentlig eksponering over
for pantebreve og finansiering af pantebreve, hvor der bør
være et eller flere bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring
med dette marked, men samtidig ikke er involveret i, eller
har tilknytning til virksomhedens eksponeringer i forhold til
pantebreve.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i virk-
somhedens forretningsmodel eller risikoprofil giver anled-
ning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at
Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) kan udstede ret-
ningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der forstås ved
den tilstrækkelige kollektive viden, faglige kompetence og
erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i
lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse
med vurderingen af, om en bestyrelse i en finansiel virksom-
hed tilsammen har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring, tage hensyn til, i hvilken type af finan-
siel virksomhed, bestyrelsen sidder. Finanstilsynet kan i for-
bindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle ret-
ningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ES-
MA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det
omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold
til den pågældende type af finansiel virksomhed.
Til nr. 29 (§ 70, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 6 fastslår arbejdsdelingen mellem et
nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten til at
fastlægge en mangfoldighedspolitik. I bestemmelsen præci-
seres det, at i virksomheder, der har nedsat et nominerings-
udvalg, er det udvalget, som er forpligtet til at varetage op-
fyldelsen af stk. 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til § 80 a, stk. 3, nr. 3, i lovforslaget.
Til nr. 30 (§ 70, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 70 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til
bl.a. bestyrelsens overordnede og strategiske funktion, be-
styrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktionen og til
direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens
risici. Bestemmelsen fastlår endvidere, at det er bestyrelsens
ansvar at følge op på, om risikoprofil og politikker følges i
virksomheden, og at bestyrelsen har pligt til at træffe de
nødvendige foranstaltninger, hvis risikoprofilen ikke længe-
re er ansvarlig for virksomheden.
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 er kravene i den
gældende § 70, stk. 1-4 blevet udvidet til også at omfatte fi-
100
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Efter den gældende § 70, stk. 5, kan Finanstilsynet fast-
sætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler besty-
relsen for en finansiel virksomhed i medfør af den gældende
§ 70, stk. 1-4.
Den foreslåede ændring af § 70, stk. 5, som bliver stk. 7,
er en konsekvens af den ovennævnte udvidelse af § 70, og
indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til også at fastsætte
nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen
i en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholding-
virksomhed i medfør af den gældende § 70, stk. 1-4.
Med dette lovforslags § 1, nr. 28, foreslås indført en ny
bestemmelse i § 70, stk. 4, hvorved det gældende stk. 4 bli-
ver til et nyt stk. 5. Bemyndigelsen i § 70, stk. 5, som bliver
stk. 7, foreslås konsekvensrettet, så den fortsat vil omfatte
det gældende stk. 4, som bliver stk. 5.
Bemyndigelsen i § 70, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås
endvidere udvidet, så Finanstilsynet bemyndiges til også at
fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler
bestyrelsen for en finansiel virksomhed i medfør at den fore-
slåede § 70, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 28.
Det foreslås, at dette lovforslags § 1, nr. 28, træder i kraft
den 1. april 2014 henset til, at de i lov nr. 1613 af 26. de-
cember 2013 indeholdte ændringer af § 70 har denne ikraft-
trædelsesdato.
Til nr. 31 (§ 71, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring i § 71, stk. 1, nr. 8, er en konse-
kvensændring af forslaget om at indsætte et § 71, stk. 1, nr.
10.
Til nr. 32 (§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås præciseret, at virksomhedens lønpolitik skal
være skriftlig. Samtidig udgår ordet lønpraksis, idet denne
forudsættes afspejlet i virksomhedens lønpolitik.
Til nr. 33 (§ 71, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede § 71, stk. 1, nr. 10, implementerer artikel
91, stk. 9, i CRD IV.
Det foreslåede § 71, stk. 1, nr. 10, pålægger finansielle
virksomheder at sikre, at der afsættes de fornødne persona-
lemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions- og
efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen.
Formålet med bestemmelsen er at understøtte bestyrelsens
arbejde med at sikre, at bestyrelsens medlemmer samlet set
har en tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter, herun-
der de største risici, jf. det foreslåede § 70, stk. 4, samt at di-
rektionen har den fornødne viden og erfaring til at varetage
sit hverv med den daglige ledelse. Hvis bestyrelsen finder,
at ændringer i virksomhedens forretningsmodel eller risiko-
profil giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede
kompetencer eller direktionens kompetencer, skal virksom-
heden sikre, at der afsættes de fornødne ressourcer hertil. Og
hvis bestyrelsen i øvrigt finder, at den har brug for at supple-
re de tilstedeværende kompetencer i bestyrelsen og/eller di-
rektionen, og at dette ville kunne opnås ved efteruddannel-
seskurser, skal virksomheden sikre, at der afsættes de for-
nødne ressourcer hertil.
Afsættelse af personalemæssige ressourcer kan bl.a. være
relevant i situationer, hvor nye medlemmer af bestyrelsen og
direktionen tiltræder og gennemgår introduktionsforløb eller
andre interne kurser.
Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at
Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) kan udstede ret-
ningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der forstås ved
tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der
afsættes til introduktions- og efteruddannelseskurser for
medlemmer af ledelsesorganet, jf. artikel 91, stk. 9, i CRD
IV.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i
lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse
med vurderingen af, om en virksomhed lever op til kravene i
§ 71, stk. 1, nr. 10, tage hensyn til, hvilken type af finansiel
virksomhed, vurderingen vedrører. Finanstilsynet kan i for-
bindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle ret-
ningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ES-
MA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det
omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold
til den pågældende type af finansiel virksomhed, som vurde-
ringen vedrører.
Til nr. 34 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpoli-
tik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, samt de specifikke aflønningskrav,
der følger af CRD IV, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-10,
§ 77 b, stk. 2 og 3, § 77 c, og § 77 d, stk. 2 og 4, efterleves
på koncernniveau, herunder på moderselskabs- og dattersel-
skabsniveau. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal desuden sikre, at aflønning af be-
styrelsen og direktionen i virksomheder, der ikke er direkte
omfattet af § 77 a, stk. 1, men som indgår i en koncern med
virksomheder omfattet af § 77 a, stk. 1, opfylder kravene i §
77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 92, stk. 1, i
CRD IV, og er således ikke en særlig dansk regel. Det frem-
går af direktivbestemmelsen, at aflønningsreglerne skal ef-
terleves på koncernniveau for moderselskaber og dattersel-
skaber, herunder også datterselskaber og filialer etableret i
udlandet. Hensynet bag kravet er bl.a. at modvirke omgåel-
sestilfælde, jf. punkt 67 i præamblen til CRD IV.
Danmark har med baggrund i den politiske aftale af 31.
august 2010 om forsvarlig aflønning i den finansielle sektor
valgt at fastsætte strammere regler for aflønning end de, der
følger af CRD IV. Det findes ikke hensigtsmæssigt at stille
krav om, at danske finansielle virksomheder skal sikre, at de
særlige danske aflønningsregler opfyldes i eksempelvis
101
udenlandske virksomheder, der er i koncern med den danske
finansielle virksomhed.
Det er derfor kun pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, der vil være omfattet af forpligtel-
sen til at sikre, at aflønningsregler, der stammer fra CRD IV,
dvs. de regler, som er oplistet i det foreslåede stk. 3, 1. pkt.,
skal være opfyldt på både moder- og datterselskabsniveau.
Det indebærer, at hvis der er tale om en virksomhed omfat-
tet af CRD IV (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I), som er beliggende i Danmark, er
denne virksomhed forpligtet til at sikre, at de øvrige selska-
ber, som indgår i den koncern, hvori denne virksomhed ind-
går, lever op til kravene, der udspringer af CRD IV. De
udenlandske enheder skal således ikke leve op til de yderli-
gere særlige danske regler efter den politiske aftale.
I praksis betyder dette, at pligten til at sikre, at aflønnings-
reglerne efterleves på koncernbasis ikke finder anvendelse
på (i) kravet, der fastsætter et loft på 50 pct. for den variable
løn til bestyrelse og direktion, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1, som er
yderligere begrænset til 20 pct. hvis virksomheden modtager
eller har fået tilsagn om statsstøtte, jf. § 77 b, stk. 1, jf. dog
nedenfor om at grænserne gældende for væsentlige risikota-
gere i stedet skal iagttages for bestyrelse og direktion (ii)
loftet for brug af aktieoptioner på 12,5 pct. af den faste løn,
jf. § 77 a, stk. 2, (iii) kravet om at lønpolitikken skal gene-
ralforsamlingsgodkendes, jf. § 77 d, stk. 1, og (iv) kravet om
offentliggørelse af individuelle lønninger for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen, jf. § 77 d, stk. 3.
De øvrige ikke-finansielle virksomheder i koncernen bli-
ver ikke som sådan omfattet af aflønningsreglerne, men vil
kun være indirekte omfattet, fordi de er i koncern med et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.
Dette betyder f.eks., at en ikke-finansiel virksomhed i kon-
cernen ikke selvstændigt skal efterleve aflønningsreglerne,
herunder udarbejde lønpolitik, udpege væsentlige risikotage-
re, m.v. Men i det omfang den ikke-finansielle virksomhed i
koncernen f.eks. beskæftiger ansatte, hvis aktiviteter på kon-
cernniveau vil have væsentlig indflydelse på risikoprofilen
for koncernen, herunder et pengeinstitut, realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I i koncernen, vil et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i koncernen
skulle udpege også disse ansatte i den ikke-finansielle virk-
somhed som væsentlige risikotagere ud fra en koncernbe-
tragtning. Begrænsningerne for udbetaling af variabel løn
m.v. vil således indirekte finde anvendelse for disse udpege-
de væsentlige risikotagere i ikke-finansielle virksomheder.
Idet vurderingen i dette tilfælde ikke skal foretages på virk-
somhedsniveau, men på koncernniveau, vil der skulle mere
til, for at f.eks. ansattes aktiviteter vurderes at have væsent-
lig indflydelse på risikoprofilen ud fra en koncernbetragt-
ning.
I forhold til loftet for variabel aflønning af medlemmer af
direktionen og bestyrelsen er 50 pct. loftet (og 20 pct. ved
statsstøtte m.v.) en skærpet grænse som følge af den danske
politiske aftale. Efter CRD IV gælder der et 100 pct. loft,
som under visse betingelser kan forhøjes til 200 pct., svaren-
de til den foreslåede bestemmelse for væsentlige risikotage-
re i § 77 a, stk. 1, nr. 3. Da det efter det foreslåede § 71, stk.
3, alene er aflønningsregler, der stammer fra CRD IV, der
skal efterleves på koncernniveau, foreslås det, at pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at aflønning af bestyrelsen og direktionen i virksom-
heder, der ikke er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, men som
indgår i en koncern med virksomheder omfattet af § 77 a,
stk. 1, opfylder kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette vil i
praksis betyde, at der for bestyrelse og direktion i koncer-
nselskaber, der ikke er direkte omfattet af aflønningsregler-
ne, vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som
der gælder for andre væsentlige risikotagere. Der henvises
til bemærkningerne til forslagets § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.
For danske forsikrings- og pensionsselskaber gælder, at de
ikke er omfattet af reglerne i CRD IV, hvorfor de ikke for-
pligtes til at udbrede aflønningsreglerne i lov om finansiel
virksomhed på koncernbasis.
Til nr. 35 (§ 71 a i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede § 71 a gennemfører artikel 74, stk. 4, i
CRD IV.
Med forslaget til stk. 1 foreslås, at der gennemføres krav
om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæg-
lerselskab I, skal have en genopretningsplan.
En genopretningsplan har først og fremmest til formål at
forebygge, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I kommer i så alvorlige vanskeligheder,
at det bliver nødvendigt at afvikle instituttet efter de natio-
nale afviklingsregler Genopretningsplanen kan således være
med til at sikre, at der bliver reageret hurtigt på et pengein-
stituts, et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskab I’s
økonomiske problemer, og at genopretningsplanens foran-
staltninger bliver sat i værk med henblik på at sikre pengein-
stituttets, realkreditinstituttets eller fondsmæglerselskabet
I’s levedygtighed på længere sigt.
Vedrørende indholdet af genopretningsplanen, er det hen-
sigten, at en genopretningsplan skal indeholde en beskrivel-
se af, hvilke kapital- og likviditetsforanstaltninger, der er
nødvendige for at genoprette driften. Instituttet vil endvidere
skulle identificere kritiske funktioner og opretholdelsen her-
af. Herudover vil der i bekendtgørelsen blive stillet krav om,
at instituttet skal beskrive, hvor det i øvrigt kan reducere de
risikovægtede aktiver, herunder have overvejet mulige fusi-
onsparter og et eventuelt frasalg af forretningsenheder. For-
målet med de nærmere krav til indholdet af genopretnings-
planer er, at instituttet på forhånd får beskrevet hvilke hand-
lemuligheder, det har i en krisesituation. Når instituttet på
forhånd skal tage stilling til de eventuelle juridiske problem-
stillinger og skal forestille sig forskellige krisescenarier, er
det med til at fremme, at der rent faktisk gribes tidligere ind,
når krisen opstår. Ved at lave en »prøvekørsel« af krisesitua-
tionen får instituttet blandt andet overblik over f.eks. håndte-
ring af derivater samt hvilke strategiske forretningsområder,
der i væsentlig grad bidrager til instituttets omsætning og
derfor skal særligt beskyttes. Genopretningsplanen kan også
være med til at afdække flaskehalse i den interne beslut-
102
ningsproces og at fremme muligheden for at sikre driftskon-
tinuitet i genopretningsfasen.
Finanstilsynet vil, efter høring af Det Systemiske Risiko-
råd, kunne lempe på kravene til indholdet af en genopret-
ningsplan på baggrund af et bestemt pengeinstituts, et real-
kreditinstituts eller et fondsmæglerselskab I’s størrelse, for-
retningsmodel eller forbindelser med andre pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I eller ind-
virkning på det finansielle system generelt. De nærmere reg-
ler om kravene til indholdet af genopretningsplaner forven-
tes udstedt i starten af 2014. Indtil bekendtgørelsen er ud-
stedt vurderer Finanstilsynet, at det er tilstrækkeligt, at insti-
tutterne har en opdateret kapitalberedskabsplan.
Der foreslås med stk. 2 indført adgang til, at Finanstilsynet
efter høring af Det Systemiske Risikoråd kan dispensere fra
kravet om udarbejdelse af en genopretningsplan. Høringen
er et krav, som følger direkte af artikel 74, stk. 4, i CRD IV
Finanstilsynet vil kunne dispensere fra kravet om udarbej-
delse af en genopretningsplan på baggrund af et eller flere
pengeinstitutters, et realkreditinstitutters eller fondsmægler-
selskabers I størrelse, forretningsmodel eller forbindelser
med andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fonds-
mæglerselskaber I eller indvirkning på det finansielle sy-
stem generelt.
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet, såfremt et be-
stemt instituts sammenbrud eksempelvis på grund af dets
størrelse, forretningsmodel eller forbindelser med andre in-
stitutter eller det finansielle system generelt, ikke vurderes
at ville få negative følger for finansmarkederne, andre insti-
tutter eller finansieringsvilkårene.
I Danmark er der en række mindre pengeinstitutter, som
efter Finanstilsynets vurdering, falder ind under kriterierne
for at dispensere fra kravet om udarbejdelse af genopret-
ningsplaner. Henset til at pengeinstitutter med en balance
under 1 mia. kr. har en ringe størrelse og simpel forretnings-
model med et lokalt virkeområde og med primært privatkun-
der forekommer det hensigtsmæssigt at undtage disse insti-
tutter fra kravet om genopretningsplaner. Samtidig har disse
institutter heller ikke betydning for den finansielle stabilitet.
Fondsmæglerselskaber må ikke modtage indlån eller yde
udlån, og fondsmæglerselskabers aktiviteter er begrænset.
Disse selskaber vil derfor i tilfælde af økonomiske proble-
mer kunne lukkes ned formentligt uden skadevirkning. Fi-
nanstilsynet vurderer på den baggrund, at det heller ikke vil
være proportionalt i forhold til de nuværende fondsmægler-
selskaber I at stille krav om genopretningsplaner. I tilfælde
af, at der i fremtiden vil komme et eller flere meget store
fondsmæglerselskaber I, anses det imidlertid for hensigts-
mæssigt, at sådanne fondsmæglerselskaber vil være forplig-
tet til udarbejde en genopretningsplan i tilfælde af forringel-
se af den finansielle situation.
Dispensation kan gives specifikt til et eller flere navngiv-
ne institutter eller generelt til de institutter som opfylder de
kriterier, som Finanstilsynet har fastlagt i dispensationen.
Med stk. 3 foreslås der indsat en hjemmel for Finanstilsy-
net til at fastsætte krav til indholdet af en genopretningsplan,
hvilket skal ske i en bekendtgørelse. For de nærmere krav til
indholdet af en genopretningsplan henvises bemærkningerne
til stk. 1.
Til nr. 36 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 75 stk. 3, er en konsekvens-
ændring som følge af, at kapitalkravene for kreditinstitutter
fremover er i CRR, og at §§ 124 og 125 på den baggrund
foreslås ændret for så vidt angår henvisninger og terminolo-
gi, herunder at det foreslås, at kapitalkravene for investe-
ringsforvaltningsselskaber for fremtiden skal være reguleret
i den foreslåede § 126 a.
Til nr. 37 (§§ 75 a og 75 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 75 a
Den foreslåede § 75 a gennemfører artikel 71, stk. 3, i
CRD IV.
Det følger af det foreslåede § 75 a, stk. 1, at en finansiel
virksomhed skal have en whistleblowerordning, hvor dens
ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder
af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige
i et pengeinstitut. Bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. stiller særlige krav til indretning af
compliancefunktionen, herunder krav om uafhængighed af
de afdelinger, som compliancefunktionen skal føre kontrol
med. Udover compliancefunktionen vil andre funktioner,
der er uafhængig af den daglige ledelse, herunder uafhængig
af den ansattes foresatte, kunne varetage funktionen som an-
svarlig for den uafhængige kanal.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet, men er et krav i henhold til CRD IV. Der vil tillige
kunne indberettes i tilfælde af mistanke om overtrædelse af
den finansielle regulering.
103
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med jf. § 344, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf
samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regule-
ring på det finansielle område, heriblandt forordninger og
direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekni-
ske standarder), som har direkte virkning for danske virk-
somheder i den finansielle sektor, og som Finanstilsynet fø-
rer tilsyn med. For love, som både Finanstilsynet og andre
myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller de bestem-
melse(r), som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget jf.
§ 344. Indberetning om overtrædelse af f.eks. markedsfø-
ringsloven eller straffeloven (f.eks. i form af underslæb, be-
drageri m.v.) omfattes ikke af bestemmelsens anvendelses-
område.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-Tidende.
En finansiel virksomhed skal allerede nu følge personda-
taloven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på områ-
det for etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den
ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrø-
rende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lov-
forslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på
persondataområder, herunder bekendtgørelsen om pengein-
stitutters videregivelse af kreditoplysninger. På tilsvarende
måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i
forbindelse med en virksomheds whistleblowerordning samt
tilsyn hermed fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en virksomheds overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal
kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på virksomhe-
dens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden
angivelse af navn, uden mulighed for sporing af compute-
rens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som ud-
gangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at virksomheden i tilfælde af anonyme indberetninger
ikke ved, hvem der har indgivet indberetningen. Det er
imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte der anvender ordnin-
gen kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært
for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til virk-
somheden, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan ek-
sempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega
eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel over-
trædelse af virksomhedens forpligtelser, også selvom denne
ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis
skyldes en grundlæggende systemfejl i virksomheden. Der
vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der
skyldes undladelser. Hvis en virksomhed har valgt at out-
source en del af de forpligtelser, der påhviler den enkelte
virksomhed til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i den fi-
nansielle virksomhed også kunne indberette til den finan-
sielle virksomheds whistleblowerordning om manglende ef-
terlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virk-
somhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne
indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
En finansiel virksomhed kan outsource en whistleblower-
ordning til en ekstern leverandør. En virksomhed kan imid-
lertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen,
og virksomheder, der benytter sig af outsourcing, er således
fortsat ansvarlig for, at ordningerne lever op til lovgivnin-
gens krav. En virksomhed, som varetager, administrerer el-
ler på anden måde håndterer en ordning på vegne af en fi-
nansiel virksomhed, skal være opmærksomme på anden sær-
lovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed,
der varetager, administrerer eller på anden måde håndterer
en ordning på vegne af en finansiel virksomhed, skal endvi-
dere også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplys-
ningsforpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virk-
somhederne kan være underlagt, idet nærværende lovforslag
ikke har til hensigt at ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 117 i lov om fi-
nansiel virksomhed eller § 132 i selskabsloven. Dette gælder
tillige i tilfælde, hvor ordningen er outsourcet til en ekstern
leverandør.
Det foreslåede § 75 a, stk. 2, fastslår, at en virksomhed
kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1 via
kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejds-
markedets parter efter aftale med virksomhederne har mu-
lighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvor-
til ansatte i virksomheden kan indberette overtrædelser. En
whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale mellem
de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til kravene i
stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, artikel 155, stk. 1,
TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om
grundlæggende rettigheder.
I det omfang et forsikringsselskab, et investeringsforvalt-
ningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilla-
delse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1,
2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, og som ikke opbevarer
kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i
gældsforhold til deres kunder, kun beskæftiger 5 ansatte el-
ler færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at
virksomhederne skal etablere en whistleblowerordning. Den
politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af syste-
104
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet fastsætter en bagatelgrænse for 5 ansatte el-
ler derunder. Det foreslås derfor i § 75 a, stk. 3, 1. pkt., at
for et forsikringsselskab, et investeringsforvaltningsselskab
og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udø-
ve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5,
nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler
eller aktiver, finder bestemmelsens stk. 1 alene anvendelse
når selskaberne beskæftiger flere end 5 ansatte. For at sikre,
at selskaberne har den fornødne tid til at etablere ordningen
ved overskridelser af grænsen på 5 ansatte, foreslås det i §
75 a, stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal væ-
re etableret senest 3 mdr. efter, at selskabet har ansat den
sjette ansatte.
Bagatelgrænsen i henhold til stk. 3, gælder ikke for virk-
somheder omfattet af CRD IV, idet direktivet ikke giver mu-
lighed for at undtage disse virksomheder.
Det foreslås endvidere i § 75 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 75 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til
at videregive informationerne kan følge af anden særlovgiv-
ning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.
En virksomhed eller et direktionsmedlem kan ikke iagtta-
ge sin forpligtelse efter § 75 ved indberetning til virksomhe-
dens whistleblowerordning.
§ 75 b
Den foreslåede § 75 b gennemfører artikel 71, stk. 2, litra
b, i CRD IV.
Det foreslås i § 75 b, stk. 1, at en finansiel virksomhed ik-
ke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufor-
delagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmed-
lems overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblo-
werordning i virksomheden. Indberetning til whistleblowe-
rordninger etableret via kollektiv overenskomst efter det
foreslåede § 75 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblo-
werordning omhandlende en virksomheds, herunder en an-
sat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentiel-
le overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til den finansielle virksomheds whistleblo-
werordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-
menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller ufor-
delagtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet
en overtrædelse til Finanstilsynet eller til virksomhedens
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller en virksomheds whistleblo-
werordning.
Videre foreslås det i § 75 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 75 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se, i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for løn-
modtageren. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørel-
sen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblowerord-
ning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for virk-
somheden ved de almindelige domstole, som på baggrund af
sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en
godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan
for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også
behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 75 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
105
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 38 (§ 77 a, stk. 1, nr. 2-4, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås i nr. 2, at de variable løndele til andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, jf. bekendtgørelse nr. 122 af 7. februar 2012 om
lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finan-
sielle virksomheder og finansielle holdingselskaber, højst
må udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension
for den enkelte væsentlige risikotager. Loftet gælder således
for hver enkelt person.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 94 stk. 1,
litra g, pkt. i, i CRD IV.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tildeling af
en variabel løndel og inden udskydelse af en del af den va-
riable løndel. Dette svarer til fremgangsmåden ved opgørel-
se af 50 pct.-loftet for bestyrelse og direktion, jf. § 77 a,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i nr. 3, at virksomhedens øverste organ kan
beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn
inklusive pension. Da kravene i litra a-e er kumulative, skal
alle kravene i litra a-e være opfyldte.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 94, stk. 1,
litra g, punkt ii, i CRD IV, og de yderligere krav i litra a-e er
en implementering af artikel 94, stk. 1, litra g, punkt ii, 2. af-
snit, i CRD IV.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft
kan enten vedrøre alle væsentlige risikotagere eller vedrøre
en del af de væsentlige risikotagere, f.eks. væsentlige risiko-
tagere i en bestemt afdeling. Det øverste organ kan således
beslutte, at der skal gælde forskellige maksimale lofter for
forskellige grupper af væsentlige risikotagere i virksomhe-
den.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages som ved de
100 pct., jf. bemærkninger til § 77 a, stk. 1, nr. 2. I forhold
til det øverste organs beslutning skal kravene i litra a-e op-
fyldes.
Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra a, skal virk-
somheden senest ved indkaldelse til det øverste organs for-
samling (generalforsamling, repræsentantskab m.v.) oriente-
re det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyt-
telse af et højere maksimalt loft.
Virksomheden kan benytte de kommunikationsmidler,
som virksomheden normalt benytter ved indkaldelse til ge-
neralforsamling m.v.
Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra b, skal det
øverste organ (generalforsamlingen m.v.) træffe beslutning
om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en
detaljeret anbefaling fra virksomheden. Anbefalingen skal
indeholde en begrundelse for indstillingerne, herunder antal-
let af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslå-
ede maksimale loft samt den forventede indvirkning på virk-
somhedens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag.
Det er virksomheden, der skal udarbejde anbefalingen.
Det vil være bestyrelsen, der på virksomhedens vegne frem-
sætter forslaget på generalforsamlingen, og det vil derfor
også være bestyrelsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af
den detaljerede anbefaling til kapitalejerne.
Den detaljerede anbefaling skal gøre kapitalejerne i stand
til at træffe beslutningen om en højere maksimal ratio på et
oplyst grundlag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling
til generalforsamlingen. Væsentlige oplysninger, som f.eks.,
hvor mange ansatte, der vil blive berørt af en højere ratio
samt deres arbejdsområder, skal fremgå af anbefalingen,
herunder så kapitalejerne kan udlede, om den foreslåede hø-
jere ratio vil gælde for alle væsentlige risikotagere eller kun
for nogle kategorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for
væsentlige risikotagere i nogle afdelinger i virksomheden.
Desuden skal en vurdering af indvirkningen på virksomhe-
dens kapitalgrundlag indgå i anbefalingen, så kapitalejerne
har mulighed for at inddrage en eventuel indvirkning på
værdien af deres ejerandele i beslutningen.
Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig
med indkaldelsen til det øverste organs forsamling. Virk-
somheden kan benytte de kommunikationsmidler, som virk-
somheden normalt benytter ved indkaldelse til generalfor-
samling m.v.
Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, skal virksom-
heden senest samtidig med fremsendelse af anbefalingen til
kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefa-
lingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere mak-
simale loft og begrundelserne for indstillingen.
Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet kun-
ne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i
modstrid med virksomhedens forpligtelser efter lov om fi-
nansiel virksomhed og CRR, herunder særligt i forhold til
kapitalkravene sammenholdt med virksomhedens risikopro-
fil. Finanstilsynet vil i sådanne tilfælde lægge vægt på besty-
relsens drøftelse af forholdene, ligesom Finanstilsynet vil
lægge vægt på virksomhedens kapitalforhold, herunder virk-
somhedens kapitalkrav, solvens og likviditet. Særligt hvis
virksomheden modtager nogen form for statsstøtte, skal det-
te inddrages i vurderingen af, om en højere maksimal ratio
er i modstrid med virksomhedens kapitalkrav.
Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslut-
ningen om benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af
virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af de af-
givne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmebe-
rettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen.
Hvis mindre end 50 pct. af de stemmeberettige kapitalandele
er repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes
af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige be-
slutninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
106
es med opbakning fra en større andel af kapitalejerne, såle-
des at sandsynligheden for at en enkelt eller få storaktionæ-
rer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
I overensstemmelse med § 85 i selskabsloven regnes virk-
somhedens egne kapitalandele m.v. ikke med ved opgørelse
af den repræsenterede kapital, ligesom der ikke kan afgives
stemmer på disse kapitalandele.
Eventuelle stemmeretsbegrænsninger og stemmelofter re-
spekteres efter bestemmelsen.
Efter nr. 3, litra d, må en ansat, som er kapitalejer i virk-
somheden ikke deltage i afstemningen herom på det øverste
organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interes-
se i beslutningen, der kan være stridende mod virksomhe-
dens interesse.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven
vedrørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen skal sik-
re, at kapitalejere ikke er med til at tage beslutninger, som
de selv har en væsentlig interesse i.
Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle regel om,
at kapitalejere som udgangspunkt frit kan udøve deres ind-
flydelse på virksomhedens generalforsamlinger med henblik
på at fremme egne interesser. I visse sammenhænge kan in-
teressekonflikten dog være så åbenbar og væsentlig, at kapi-
talejeren anses for inhabil.
En kapitalejer vil kunne være omfattet af inhabilitetsbe-
stemmelsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den an-
satte er udpeget som væsentlig risikotager, og et eventuelt
højere loft f.eks. vil gælde for alle væsentlige risikotagere.
Hvis generalforsamlingen kun skal tage stilling til, om der
kan benyttes et højere maksimalt loft for visse ansatte, f.eks.
ansatte i en specifik afdeling, og den pågældende arbejder i
en anden afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre den ansatte.
Der kan dog forekomme andre situationer, hvor den ansatte
er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende
selv. Hvis beslutningen om forhøjelse af loftet for variabel
løn eksempelvis vedrører et nærtstående familiemedlem til
en kapitalejer, må den ansatte anses for at være inhabil i for-
hold hertil.
Hvis beslutningen vedrører en ansat, som også er kapital-
ejer, må bestyrelsen foretage en vurdering af, om den ansat-
te har en så åbenbar og væsentlig interesse i beslutningen, at
det kan være i strid med virksomhedens interesse. Bestyrel-
sen må således foretages en konkret vurdering af, om beslut-
ningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål
vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til
inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte
ansatte- eller kapitalejer eller en mindre gruppe af ansatte el-
ler kapitalejere, som kan føre til inhabilitet. Det vil være af-
gørende, om beslutningen om benyttelse af et højere maksi-
malt loft er af så åbenbar og væsentlig betydning for den på-
gældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den pågæl-
dende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin særlige
egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den på-
gældende er den eneste væsentlige risikotager i virksomhe-
den, eller hvis den pågældende er den eneste, der vil blive
omfattet af et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering
skal fremgå af bestyrelsens anbefaling til det øverste organ.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår
den enkelte ansatte eller kapitalejer, eller en mindre gruppe
af ansatte eller kapitalejere, som kan føre til inhabilitet, er
det bestyrelsens ansvar at sikre, at dirigenten, inden general-
forsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke enkelte
ansatte eller kapitalejere, der efter bestyrelsens opfattelse vil
være afskåret fra at deltage i afstemningen om forhøjelse af
loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at det ifølge sel-
skabslovgivningens regler er den enkelte kapitalejer, der
selv har ansvaret for at vurdere, om vedkommende er inha-
bil.
Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra e, skal virksom-
heden senest 8 dage efter det øverste organs forsamling in-
formere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning,
herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet højere mak-
simalt loft.
Virksomheden skal informere Finanstilsynet, både hvis
det øverste organ beslutter at benytte et højere maksimalt
loft for enten alle eller en del af virksomhedens væsentlige
risikotagere, og hvis det øverste organ beslutter ikke at følge
indstillingen ved ikke at vedtage forslaget med den krævede
majoritet, jf. litra d ovenfor.
Det foreslås med ændringen af § 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed, at mindst 50 pct. af en variabel
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, på tidspunktet for beregningen heraf, dvs. på det tids-
punkt, hvor tildelingen af den variable løn finder sted, jf. §
77 a, stk. 1, nr. 1 og 2, skal bestå af en balance af aktier, til-
svarende ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske
struktur, aktiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter,
der afspejler virksomhedens kreditværdighed, og, hvor det
er muligt og passende, af instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og artikel 63 i CRR, eller af andre instrumenter, der
kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller
nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens
kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formo-
des at fortsætte (going concern). Instrumenterne kan udste-
des i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer
virksomheden fuldt ud. For forsikringsselskaber kan mindst
50 pct. af den variable løndel til bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, bestå af efterstillet gæld i forsik-
ringsselskabet.
Bestemmelsen er en implementering af CRD IV artikel
94, stk. 1, litra l, punkt i og ii.
Dele af den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
den tidligere bestemmelse, herunder kravet om at mindst 50
pct. af en variabel løndel skal bestå af instrumenter. I for-
hold til typerne af instrumenter kan der som tidligere benyt-
tes aktier og aktielignende instrumenter, ligesom det af kon-
sekvenshensyn er tilføjet, at der kan benyttes tilsvarende
107
ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske struktur,
f.eks. garantbeviser. Derudover kan der benyttes tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed,
hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke
er optaget til handel på et reguleret marked. Muligheden er
begrænset til ikke-børsnoterede virksomheder, idet børsno-
terede virksomheder må benytte deres børsnoterede aktier
eller aktielignende instrumenter som f.eks. fantomaktier,
idet disse bedst afspejler virksomhedens kreditværdighed.
Endvidere skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I, og fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig portefølje-
pleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, hvor det er muligt og
hensigtsmæssigt, benytte instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og artikel 63 i CRR eller andre instrumenter, der kan
konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller ned-
skrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens
kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formo-
des at fortsætte (going concern). CRD IV artikel 94, stk. 2,
giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om disse typer af instrumenter i reguleringsmæssige tekni-
ske standarder. Den bindende tekniske standard vil udgøre
en forordning, hvis regler er direkte gældende i EU/EØS-
landene for de virksomheder, som er omfattet af CRD IV.
Der kan blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supple-
rende regler til den bindende tekniske standard, hvilket i så
fald vil ske i medfør af hjemmelen i § 77 a, stk. 8. Den bin-
dende tekniske standard er endnu ikke udarbejdet. Finanstil-
synet vil forholde sig til indholdet, når standarden er vedta-
get.
EBA har oplyst, at fortolkningen af hvornår det skal anses
for hensigtsmæssigt at benytte instrumenter som reguleret i
artikel 52 og artikel 63 i CRR eller andre instrumenter, der
kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller
nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens
kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formo-
des at fortsætte (going concern) vil indgå i den kommende
revision af EBAs retningslinjer for aflønning. Indtil EBA
har gennemført revisionen af retningslinjerne vil det være op
til virksomheden selv at vurdere, hvornår det er muligt og
hensigtsmæssigt at benytte instrumenter. Ved vurderingen
skal virksomheden lægge vægt på sin kompleksitet, størrelse
og risikoprofil.
De mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af en ba-
lance af de nævnte typer af instrumenter. Ved vurdering af
om der foreligger en balance mellem de nævnte typer af in-
strumenter, må der tages hensyn til, hvilke typer af instru-
menter det er muligt at benytte ud fra virksomhedens juridi-
ske struktur og størrelse, samt hvad der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed, ligesom der må tages hensyn til, at
det kan være hensigtsmæssigt at benytte flere forskellige ty-
per af instrumenter for på bedste vis at sikre en langsigtet in-
teresse, herunder set ud fra en proportionalitetsbetragtning i
forhold til bl.a. størrelsen af den variable løndel. Efter Fi-
nanstilsynets praksis kan en balance af instrumenter bestå af
et enkelt finansielt produkt, såfremt den finansielle virksom-
hed kan give en passende begrundelse herfor. EBA har op-
lyst, at fortolkningen af direktivbestemmelsen, der ligger
bag den danske bestemmelse i § 77 a, stk. 1, nr. 4, vil indgå
i den kommende revision af EBAs retningslinjer for afløn-
ning. Finanstilsynet vil forholde sig til de reviderede ret-
ningslinjer, når disse foreligger.
Muligheden for at instrumenterne kan udstedes i virksom-
hedens moderselskab, som ejer virksomheden fuldt ud, er en
videreførelse af den tidligere bestemmelse, ligesom mulig-
heden for at forsikringsselskaber kan benytte efterstilet gæld
er en videreførelse af den tidligere bestemmelse. Der henvi-
ses derfor i det hele til bemærkningerne til § 1, nr. 24, i L 49
af 9. november 2010.
Til nr. 39 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed)
Der er udelukkende tale om konsekvensrettelser som følge
af, at bestemmelser om kapitalkrav og solvenskrav nu frem-
går af § 124, § 125, § 126 a, § 127 og § 170 og for kreditin-
stitutter og investeringsselskaber ligeledes af CRR del III.
Der henvises til forslagets bemærkninger til de nævnte kapi-
talbestemmelser. Desuden tilføjes en henvisning til solven-
skravet i § 170 a. Dette sker som følge af, at § 77 a med æn-
dringen ved lov nr. 1613 af 26. december 2013 ikke kun
omfatter finansielle virksomheder og finansielle holding-
virksomheder, men også skal gælde for forsikringsholding-
virksomheder. Forsikringsholdingvirksomheder er ikke om-
fattet af § 170, men derimod af § 170 a.
Til nr. 40 (§ 77 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 38, indsættes et nyt nr. 3, i § 77 a,
stk. 1.
Til nr. 41 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 38, indsættes et nyt nr. 3, i § 77 a,
stk. 1.
Herudover foreslås det tilføjet i bestemmelsen, at det ved
vurderingen af om den udskudte variable løndel skal udbeta-
les, ligeledes er en betingelse for udbetaling, at den pågæl-
dende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd,
der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ik-
ke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.
Betingelsen har den betydning, at selv i en situation, hvor
virksomheden har haft et bonusudløsende resultat og både
den pågældende og dennes afdeling har opfyldt sine øvrige
resultatlønsforpligtelser (performet), kan den pågældende
miste retten til op til 100 pct. af den udskudte variable løn-
del, hvis betingelsen ikke er opfyldt.
Tilføjelsen af den yderligere betingelse er en implemente-
ring af artikel 94, stk. 1, litra n, 2, afsnit, i CRD IV. I for-
hold til at den pågældende ikke må have deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden set i forhold til størrelsen af virksomhe-
dens kapitalgrundlag, kan dette f.eks. være tab som følge af
retssager med baggrund i den pågældendes adfærd. Det kan
108
også være tab virksomheden har lidt som følge af f.eks. uan-
svarlige investeringer og långivning, eller mangelfuld råd-
givning af kunder eller lignende.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om
vedkommende har efterlevet passende krav til egnethed og
hæderlighed. For medlemmer af bestyrelsen og direktionen
gælder der ved indtræden i ledelsen allerede krav om god-
kendelse efter reglerne om egnethed og hæderlighed i § 64,
stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, ligesom der må
foretages en fornyet vurdering, hvis forholdene efterfølgen-
de ændres. Både for personer, der er omfattet af en § 64-vur-
dering og for andre væsentlige risikotagere, der ikke måtte
være det, vil vurderingen i høj grad svare til den vurdering,
som foretages efter § 64, stk. 3, herunder særligt nr. 4, uden
at der dog er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering. Det må således vurderes, om den pågælden-
de har udvist eller udviser en adfærd, hvor der er grund til at
antage, at vedkommende ikke har varetaget eller vil vareta-
ge stillingen på en forsvarlig måde. Dette kan f.eks. være,
hvis vedkommende har varetaget egne interesser fremfor
virksomhedens interesser, har handlet uden for sine beføjel-
ser, eller har ageret i sager, hvor vedkommende var inhabil.
I det omfang medarbejdere, der er udpeget som væsentlige
risikotagere, udfører opgaver, der er fastlagt i den finansielle
regulering, vil varetagelsen af opgaverne tillige indgå i en
vurdering af de pågældendes adfærd. Vurderingen skal fore-
tages på udbetalingstidspunktet efter udskydelsesperiodens
udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske,
hvis blot en af betingelserne om udløsning af tab eller mang-
lende opfyldelse af en passende standard for egnethed og
hæderlighed, eller en af de allerede gældende betingelser
vedrørende opfyldelsen af kriterier, der har dannet grundlag
for beregning af den variable løndel, eller vedrørende virk-
somhedens økonomiske situation, er opfyldt.
Til nr. 42 (§ 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 8, indsættes en definition af
variabel løn i § 5, stk. 1, nr. 42. og at der med lovforslagets
§ 1, nr. 38, indsættes et nyt nr. 3, i § 77 a, stk. 1.
Til nr. 43 (§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
I bestemmelsen foreslås det, at virksomhedens lønpolitik
skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholdsvis
den faste løndel og den variable løndel. Den faste løndel bør
primært afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk
ansvar og den variable løndel, som bør afspejle vedvarende
og risikojusterede resultater, hvor virksomheden ved opgø-
relsen af afkastet skal tage højde for de risici, der er forbun-
det med at opnå resultatet. Endvidere bør den variable løn-
del afspejle resultater ud over, hvad der kan forventes i hen-
hold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisa-
toriske ansvar.
Kravet implementerer artikel 92, stk. 2, litra g, i CRD IV.
Kravet præciserer, at virksomheden skal skelne imellem,
hvornår der benyttes fast løn, og hvornår der benyttes
variabel løn.
Bestemmelsens 2. pkt. er en videreførelse af det tidligere
2. pkt. Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 1, nr.
24, i L 49 af 9. november 2010.
Til nr. 44 (§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Udpegning af væsentlige risikotagere i finansielle virk-
somheder og finansielle holdingvirksomheder er reguleret i
§ 2 i bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforplig-
telser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder, som er fastsat af Finanstilsynet med
hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Efter
denne bemyndigelse kan Finanstilsynet fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed
og en finansiel holdingvirksomhed skal træffe for at have ef-
fektive former for virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1. For-
sikringsholdingvirksomheder er som følge af lov nr. 1613 af
26. december 2013 ligeledes omfattet af aflønningsreglerne,
og hjemmelen gælder derfor ligeledes disse virksomheder.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fremadrettet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om definitionen
af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk-
somhedens risikoprofil. Denne bemyndigelse foreslås ind-
ført som en ny § 77 a, stk. 9.
Bemyndigelsen foreslås indført som et nyt stykke i § 77 a,
da § 77 a indeholder regulering, der omfatter ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil.
Bemyndigelsen foreslås tildelt erhvervs- og vækstministe-
ren, da det følger af den politiske aftale af 10. oktober 2013
om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SI-
FI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere
og bedre kapital og højere likviditet, at afgrænsningen af
væsentlige risikotagere på forsikrings- og pensionsområdet
fastsættes af erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og
Vækstministeren kan i den forbindelse tage udgangspunkt i
EIOPA’s standarder, når de foreligger.
For så vidt angår afgrænsningen af væsentlige risikotagere
i penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I
giver artikel 94, stk. 2, i CRD IV Kommissionen hjemmel til
at fastsætte nærmere regler i en reguleringsmæssig teknisk
standard om kvalitative og passende kvantitative kriterier
for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil. Hensynet bag ind-
sættelsen af den reguleringsmæssige tekniske standard i di-
rektivet er, at der ikke har været en harmoniseret tilgang til
udpegning af væsentlige risikotagere i medlemslandene.
Reglerne i den reguleringsmæssige tekniske standard er di-
rekte gældende i EU/EØS-landene. Reglerne vil dog kun
være direkte gældende for institutter omfattet af CRD IV,
dvs. penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I. Den reguleringsmæssige tekniske standard er endnu ikke
udarbejdet, men forventes udstedt i løbet af 2014.
Idet aflønningsreglerne gælder for hele den finansielle
sektor i Danmark, vil der, når den oven for nævnte regule-
109
ringsmæssige tekniske standard træder i kraft, blive behov
for at fastsætte regler for de finansielle virksomheder, som
den reguleringsmæssige tekniske standard ikke kommer til
at gælde direkte for. Endvidere kan der blive behov for at
fastsætte supplerende regler på området for de virksomhe-
der, som bliver omfattet af den reguleringsmæssige tekniske
standard. Disse regler kan fastsættes af erhvervs- og vækst-
ministeren i overensstemmelse med den foreslåede bemyn-
digelse i § 77 a, stk. 9.
Til nr. 45 (§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at tilføje til bestemmelsen, at der alene må til-
deles og udbetales variabel løn til bestyrelsen, hvis dette er
berettiget. Bestemmelsen omhandler situationen, hvor virk-
somheden modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om
statsstøtte. Tilføjelsen er en implementering af kravet i arti-
kel 93, stk. 1, litra c, i CRD IV.
Ved berettiget forstås, at der foreligger særlige omstæn-
digheder. Dette kan f.eks. være ekstraordinært gode resulta-
ter i forhold til tidligere opnåede resultater, hvor bestyrelsen
vurderer, at de gode resultater kan tilskrives en særlig ind-
sats fra bestyrelsen eller direktionen. Begrundelsen for den-
ne begrænsning er, at der skal udvises mådeholdenhed som
følge af, at virksomheden har modtaget statsstøtte, som skal
tilbagebetales, og at der derfor i særlig grad må tænkes på
den kapitalsituation, som virksomheden befinder sig i. Det
gældende krav, hvorefter den variable løndel til et medlem
af bestyrelsen ikke må overstige 20 pct. af dennes faste ho-
norar, skal iagttages, såfremt tildeling af variabel løn er be-
rettiget.
Eftersom det er bestyrelsen som det øverste interne ledel-
sesorgan i virksomheden, der skal afgøre, om tildeling og
udbetaling af variabel løn er berettiget, skal begrundelserne
for, hvorfor det er berettiget, indgå i beretningen til den or-
dinære generalforsamling, ligesom det skal fremgå af virk-
somhedens lønpolitik, hvornår tildeling og udbetaling af
variabel løn kan være berettiget (»say on pay«).
Til nr. 46 (§ 77 c, stk. 4, 3. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Forslaget til ændring af § 77 c, stk. 4, 3. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed gennemfører dele af artikel 95, stk. 2,
sidste pkt. i CRD IV, der fastslår, at et aflønningsudvalg
skal varetage bl.a. offentlighedens interesse, når det forestår
det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger ved-
rørende aflønning.
De finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning, og med bestemmelsen fastslås det, at offent-
lighedens interesse skal inddrages af aflønningsudvalget i
forbindelse med dets arbejde.
Kravet om nedsættelse af et aflønningsudvalg for virk-
somheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et re-
guleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på ba-
lancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuld-
tidsansatte, blev indført sammen med en række andre regler
om aflønning i forbindelse med CRD III. Disse regler om
aflønning blev indført som opfølgning på den finansielle kri-
se og havde til formål at medvirke til, at finansielle virksom-
heders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af le-
delsen og af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil, ikke fører til overdreven
risikovillig adfærd, herunder at virksomhederne ikke risike-
rer at blive nødlidende til skade for samfund og borgere.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 77 c i lov
om finansiel virksomhed.
Til nr. 47 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til § 77 c, stk. 5, er en direktivnær implemente-
ring og gennemfører artikel 95, stk. 2, 3. pkt., i CRD IV, der
fastslår, at hvis der i henhold til national ret er medarbejder-
valgte medlemmer i virksomhedens bestyrelse, da skal et el-
ler flere af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og-
så være medlem af virksomhedens aflønningsudvalg.
Da aflønning er et centralt emne med betydning for alle
ansatte i en finansiel virksomhed, er det vigtigt, at medarbej-
derne er sikret indflydelse på bestyrelsens arbejde med at
fastlægge virksomhedens lønpolitik. Det foreslås derfor, at i
virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er med-
arbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i
selskabslovens kapitel 8, skal mindst en af disse repræsen-
tanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør
af stk. 1 eller 2. Ved at stille krav om, at mindst et medarbej-
dervalgt bestyrelsesmedlemmer skal deltage i aflønningsud-
valget, sikres det, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmed-
lemmer får indflydelse på udarbejdelsen af virksomhedens
lønpolitik i udvalget, og også ved behandling af andre afløn-
ningsspørgsmål i udvalget. Det er den samlede bestyrelse,
der udpeger medlemmer af aflønningsudvalget, herunder
mindst et eventuelt medarbejdervalgt medlem.
Bestemmelsen i § 77 c, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed giver muligheder for at etablere et fælles aflønningsud-
valg, hvis der er flere virksomheder inden for samme kon-
cern, som har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg i med-
før af stk. 1. Dette vil kunne medføre, at der nedsættes et
fælles aflønningsudvalg i en finansiel virksomhed, som er
omfattet af pligten til at nedsætte et aflønningsudvalg, men
som ikke er omfattet af reglerne om medarbejderrepræsenta-
tion i selskabslovens kapitel 8. Hvis der etableres et fælles
aflønningsudvalg i medfør af § 77 c, stk. 2, 1. pkt., og en el-
ler flere af de omfattede virksomheder har medarbejdervalg-
te bestyrelsesmedlemmer i medfør af reglerne herom i sel-
skabsloven, skal et eller flere af disse bestyrelsesmedlemmer
være medlem af det fælles aflønningsudvalg.
De almindelige habilitetsregler finder anvendelse på be-
styrelsens, herunder udvalgets, arbejde, og et bestyrelses-
medlem vil derfor ikke kunne deltage i behandlingen af af-
lønningsspørgsmål, hvor den pågældende har en personlig
og eller økonomisk interesse i resultatet.
Det følger af § 4 i bekendtgørelse om lønpolitik samt op-
lysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomhe-
der og finansielle holdingvirksomheder, at bestyrelsen skal
fastlægge en lønpolitik for bestyrelsen, direktionen og ansat-
110
te, hvis aktiviteter har indflydelse på virksomhedens risiko-
profil (væsentlige risikotagere).
Uanset at lønpolitikken skal omfatte bestyrelsens egne
forhold, anses bestyrelsen ikke som inhabil i den sammen-
hæng. For så vidt angår medarbejdervalgte bestyrelsesmed-
lemmer, vil disse i kraft af deres bestyrelsespost automatisk
anses for at være væsentlige risikotagere. Men udover besty-
relsesposten vil disse medarbejdere kunne være udpeget
som væsentlige risikotagere i kraft af den pågældendes dag-
lige job i virksomheden.
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, der også er udpe-
get som væsentlig risikotager, i kraft af dennes daglige job i
virksomheden, vil kun kunne være omfattet af inhabilitets-
kravene, hvis beslutninger, der tages i aflønningsudvalget,
vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den ansatte er udpeget
som væsentlige risikotager, og den pågældende beslutning
vil gælde for alle væsentlige risikotagere. Hvis beslutningen
alene vedrører visse ansatte, f.eks. ansatte i en specifik afde-
ling, og den pågældende arbejder i en anden afdeling, vil be-
slutningen ikke vedrøre den ansatte. Der kan dog også fore-
komme andre situationer, hvor den ansatte er inhabil, uden
at beslutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslut-
ningen eksempelvis vedrører et nærtstående familiemedlem,
må den ansatte anses for at være inhabil i forhold hertil.
Hvis beslutningen vedrører den ansatte, må det vurderes,
om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i
beslutningen, at det kan være i strid med virksomhedens in-
teresse. Der må foretages en konkret vurdering af, om be-
slutningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgs-
mål vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil fø-
re til inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den en-
kelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre
til inhabilitet. Det vil være afgørende, om indholdet af be-
slutningen er af så åbenbar og væsentlig betydning for den
pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den på-
gældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin
særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
den pågældende er den eneste væsentlige risikotager i virk-
somheden, eller hvis den pågældende er den eneste, der vil
blive berørt af den foretagne beslutning.
Til nr. 48 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås præciseret, at virksomhedens øverste organ
skal godkende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr.
9, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn samt
retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Kravet om godkendelse af lønpolitikken (»say on pay«),
følger af forslaget, der implementerer den politiske aftale,
hvori det er besluttet, at der skal være en forsvarlig afløn-
ningspolitik i den finansielle sektor, som også sikrer kapita-
lejernes indflydelse på virksomhedens lønpolitik. Virksom-
hedens lønpolitik skal således fortsat godkendes af det øver-
ste organ, hvilket typisk er generalforsamlingen, uanset om
virksomheden benytter variabel aflønning eller ej, idet en
beslutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes
udgør en lønpolitik, som kapitalejerne skal tage stilling til.
Lønpolitikken skal som hidtil godkendes som et separat
punkt på dagsordenen. En lønpolitik kan således eksempel-
vis ikke godkendes som en del af formandens beretning.
Hvis det øverste organ ikke godkender lønpolitikken, skal
bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde for
det øverste organs bemærkninger, og som igen skal forelæg-
ges til godkendelse for det øverste organ.
Hvis lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede løn-
politik godkendes på ny af virksomhedens øverste organ. De
ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyttes for
aftaler om variabel løn for direktionen og bestyrelsen, når
den reviderede lønpolitik er godkendt af virksomhedens
øverste organ. Det vil være i modstrid med det nævnte »say-
on-pay princip«, hvis ændrede dele af lønpolitikken kan be-
nyttes for direktionen og bestyrelsen før virksomhedens
øverste organ har taget stilling til den reviderede lønpolitik.
For væsentlige risikotagere kan ændrede dele af en revideret
lønpolitik som hidtil benyttes, når den reviderede lønpolitik
er godkendt af bestyrelsen. Den reviderede lønpolitik god-
kendes så af virksomhedens øverste organ ved førstkom-
mende lejlighed. Lønpolitikken skal altid være i overens-
stemmelse med og fremme en sund og effektiv risikostyring,
jf. § 71, stk. 1, nr. 9.
Da lønpolitikken ikke skal berøre ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster, medmindre der er
tale om bonusordninger m.v. for overenskomstansatte, som
ikke er fastsat i overenskomsten, betyder det også, at gene-
ralforsamlingen ikke vil skulle godkende lønforhold, der re-
guleres af det overenskomstdækkede område.
Til nr. 49 (§ 77 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at ændre periodiseringen til optjente beløb i
stedet for modtagne (udbetalte) beløb. Ved optjente beløb
forstås både løndele, som er udbetalt, såvel som løndele, der
endnu ikke er kommet til udbetaling.
For de virksomheder, som er omfattet af CRD IV, fremgår
de generelle oplysningsforpligtelser om aflønning af artikel
450 i CRR. I artikel 450, stk. 1, litra j, i CRR er det angivet,
at medlemsstaten kan kræve, at virksomheden oplyser om
samlede lønninger for medlemmer af direktionen og besty-
relsen. Denne mulighed er benyttet med bestemmelsen i §
77 d, stk. 3, hvorved forslaget implementerer den danske po-
litiske aftale om aflønning. Periodiseringen ændres, så den-
ne svarer til den periodisering, der benyttes på europæisk
plan.
For de virksomheder, der ikke er omfattet af CRD IV,
gælder der via regler implementeret på baggrund af den po-
litiske aftale om aflønning oplysningsforpligtelser svarende
til de forpligtelser, der gælder for virksomheder, som er om-
fattet af CRD IV. Oplysningsforpligtelserne for de virksom-
heder, som ikke er omfattet af CRD IV, følger af § 77 d, stk.
3, og af bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsfor-
pligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finan-
sielle holdingvirksomheder.
111
Til nr. 50 (§ 78, stk. 1, og 5, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7,
vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 51 (§ 78, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, og § § 175 a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7,
vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 52 (§ 78, stk. 4, § 80, stk. 4, 2. pkt., § 182, stk. 1, og §
415, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7,
vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 53 (§ 79 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede § 79 a, stk. 6, fastslår arbejdsdelingen mel-
lem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten
til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen. I bestemmelsen præciseres det, at i virk-
somheder, der har nedsat et nomineringsudvalg, har udval-
get en særskilt pligt til at varetage opfyldelsen af stk. 1, nr.
4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 a, stk. 3,
nr. 2.
Til nr. 54 (§ 80, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Med »påtage sig eksponeringer mod« henvises der til afta-
letidspunktet, dvs. det tidspunkt hvor aftalen, som medfører
en eksponering, indgås.
Til nr. 55 (§ 80, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 56 (§ 80, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7,
vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 57 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
112
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 58 (§§ 80 a-80 c i lov om finansiel virksomhed)
§ 80 a
Den foreslåede § 80 a implementerer artikel 88, stk. 2, i
CRD IV, der kræver, at virksomheder, der er væsentlige i
kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktivi-
teters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et nomine-
ringsudvalg. De samme identifikationskrav er også gælden-
de i direktivets bestemmelser om nedsættelse af et afløn-
ningsudvalg, jf. artikel 95. Bestemmelsen om nedsættelse af
et aflønningsudvalg er allerede implementeret i dansk ret i §
77 c i lov om finansiel virksomhed, da et tilsvarende krav
om aflønningsudvalg fremgik af det tidligere kreditinstitut-
direktiv.
De virksomheder, der er omfattet af artikel 88, stk. 2, i
CRD IV, er penge- og realkreditinstitutter, samt fondsmæg-
lerselskaber I. De pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af bestemmelsen
om nedsættelse af et aflønningsudvalg, må anses for at være
af en sådan størrelse og organisering, at de også har behov
for, at der nedsættes et nomineringsudvalg, der skal sikre, at
bestyrelsen har det fornødne grundlag for at sikre, at besty-
relsen løbende har den påkrævede viden og erfaring. Nomi-
neringsudvalget skal som led i varetagelsen af sine opgaver i
videst muligt omfang løbende tage hensyn til behovet for at
sikre, at ledelsesorganets beslutningstagning ikke domineres
af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en
måde, der skader instituttets interesser som helhed, jf. såle-
des også artikel 88, stk. 2, 4. afsnit, i CRD IV.
Det foreslåede stk. 1 indeholder et krav om, at pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som
har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked,
eller som de to seneste regnskabsår på balancetidspunktet
har haft 1.000 eller flere fultidsansatte, skal nedsætte et no-
mineringsudvalg.
Ved balancetidspunkt forstås det tidspunkt, hvor virksom-
heden opgør sin balance i forbindelse med virksomhedens
regnskabsaflæggelse.
Det følger af artikel 88, stk. 2, 1. afsnit, i CRD IV, at med-
lemmerne af nomineringsudvalget skal bestå af medlemmer
af bestyrelsen, som ikke samtidig er medlem af direktionen i
den pågældende virksomhed. Med henblik på at implemen-
tere dette foreslås det i § 80 a, stk. 2, at både formand og
medlemmerne af nomineringsudvalget skal findes blandt be-
styrelsens medlemmer. På denne måde sikres det, at nomi-
neringsudvalgets opgaver forankres hos en gruppe af besty-
relsens medlemmer, der med sin viden om og erfaring med
bestyrelsens arbejde og forståelse for instituttets forhold, har
et godt udgangspunkt til at nominere egnede kandidater til
en bestyrelsespost i instituttet. Kravet om, at bestyrelses-
medlemmerne ikke samtidig må være medlem af direktio-
nen i den pågældende virksomhed, er implementeret ved
den gældende § 73 i lov om finansiel virksomhed, hvoraf
det blandt andet følger, at hvervet som bestyrelsesmedlem
ikke er foreneligt med stillingen som direktør i den pågæl-
dende virksomhed.
Det er op til de enkelte virksomheder at indordne sig på en
måde, der er betryggende, og som lever op til de krav, der
indføres vedrørende både nominerings- og risikoudvalg. En
virksomheds bestyrelse kan således vælge at sammensætte
disse på en måde, som indebærer, at der er personsammen-
fald mellem medlemmerne af de pågældende udvalg. Dette
ændrer dog hverken på kravene til kompetencer eller opga-
veporteføljen for de enkelte udvalg.
I det foreslåede stk. 3 fastlægges opgaverne for nomine-
ringsudvalget, hvilket implementerer artikel 88, stk. 2, 2. af-
snit, i CRD IV. Der er i vidt omfang tale om opgaver, som
er en del af bestyrelsens samlede ansvarsområde, men nomi-
neringsudvalget har en selvstændig forpligtelse til at forestå
disse forhold. Grundlæggende skal bestyrelsen og dermed
også nomineringsudvalget varetage den finansielle virksom-
heds interesser. Nomineringsudvalget skal derfor, når det
findes relevant, vurdere, om bestyrelsens arbejde og beslut-
ningsproces domineres til virksomhedens ugunst af enkelte
interessenters interesser på en måde, der er skadelig for den
finansielle virksomhed som sådan.
Medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen
eller af repræsentantskabet, men det er ofte den siddende be-
styrelse, der indstiller nye kandidater, når der er valg til be-
styrelsen i virksomheden. Når bestyrelsen præsenterer en ny
kandidat for generalforsamlingen eller repræsentantskabet,
bør generalforsamlingen henholdsvis repræsentantskabet
være bevidst om, hvilken viden og erfaring den enkelte kan-
didat har, og hvorfor denne viden og erfaring er relevant for
bestyrelsens fremtidige arbejde. Med bestemmelsen i stk. 3,
nr. 1, stilles der krav om, at nomineringsudvalget foreslår
potentielle kandidater til den samlede bestyrelse, som heref-
ter kan vælge at indstille den pågældende til valg på general-
forsamlingen.
Udover at bestyrelsen skal have en række individuelle fag-
lige kompetencer, er det vigtigt at sikre en mangfoldighed i
sammensætning af bestyrelsen, som er med til at sikre, at
flere vinkler på samme sag overvejes, og at alle interesser i
bestyrelsen tilgodeses. Dette behov er i et vist omfang sikret
med reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,
men også andre elementer kan medvirke til at sikre en fyl-
destgørende behandling af alle emner i bestyrelsen.
Nomineringsudvalget er efter stk. 3, nr. 2, forpligtet til at
opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn
i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet
opnås. Det følger af den gældende § 79 a i lov om finansiel
113
virksomhed, at bestyrelsen i visse større finansielle virksom-
heder har pligt til at fastsætte måltal og udarbejde en politik
for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virk-
somhedens øvrige ledelsesniveauer. For virksomheder, som
har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af den foreslåede
§ 80 a, påhviler pligten til at opstille måltal for andelen af
det underrepræsenterede køn i bestyrelsen dog nominerings-
udvalget, jf. det foreslåede § 79 a, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed. Herudover pålægges nomineringsudvalget med
det foreslåede stk. 3, nr. 2, en særskilt forpligtelse til at fast-
sætte måltallet og udarbejde politikken for så vidt angår be-
styrelsens sammensætning.
På linje med den gældende § 79 a i lov om finansiel virk-
somhed er et køn underrepræsenteret, hvis det udgør mindre
end 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket
køn, der udgør mindre end 40 pct. Nomineringsudvalget har
således ikke en pligt til at opstille måltallet eller udarbejde
en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn,
når bestyrelsen har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de
to køn er repræsenteret med under 40 pct.
Det bemærkes, at nomineringsudvalget naturligvis vil væ-
re omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og
kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen
ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. No-
mineringsudvalget skal således hurtigst muligt sørge for at
opstille et måltal og udarbejde en politik.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 a, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed (lovforslag L17 af 3.
oktober 2012).
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, pålægger nomineringsudvalget
en selvstændig forpligtelse til at fastlægge en mangfoldig-
hedspolitik, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifi-
kationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf.
også det foreslåede § 70, stk. 6. I finansielle virksomheder,
der ikke har nedsat et nomineringsudvalg, påhviler denne
forpligtelse til at fastlægge en mangfoldighedspolitik virk-
somhedens bestyrelse, jf. det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 4.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af,
hvordan virksomheden vil sikre mangfoldighed i bestyrel-
sen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker
kandidater med en bred vifte af kvalifikationer og kompe-
tencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive,
hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at
tillægge vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på
baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, er-
hvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise-
res, at det står det enkelte nomineringsudvalg frit for at væl-
ge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende
virksomhed til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen.
Nomineringsudvalget skal ud over at fastlægge en politik for
mangfoldighed løbende og mindst en gang årligt vurdere,
om den samlede bestyrelse har den fornødne mangfoldighed
og rapportere til bestyrelsen herom, jf. det foreslåede stk. 3,
nr. 5. Se bemærkningerne til det foreslåede stk. 3, nr. 5, ne-
denfor for en nærmere beskrivelse af denne vurdering. For
en nærmere beskrivelse af kravene til mangfoldighedspoli-
tikken henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 70,
stk. 1, nr. 4.
Det er vigtigt, at der løbende sker en vurdering af, om be-
styrelsens arbejde foregår på en hensigtsmæssig måde, her-
under om sammensætningen af bestyrelsen og strukturer og
processer for arbejdet i bestyrelsen er egnet til at varetage de
opgaver, der påhviler bestyrelsen. Derfor skal nominerings-
udvalget løbende og mindst én gang årligt vurdere, om der
er behov for ændringer, og forelægge dette for den samlede
bestyrelse. Dette krav fremgår af bestemmelsens stk. 3, nr.
4. Nomineringsudvalget skal således vurdere, om bestyrel-
sens størrelse er hensigtsmæssig i forhold til de opgaver, der
skal varetages. Som eksempel på, hvornår en bestyrelses
størrelse kan være uhensigtsmæssig, kan nævnes det tilfæl-
de, hvor bestyrelsen består af for mange medlemmer, såle-
des at bestyrelsens arbejdsprocesser bliver for langtrukne,
eller det tilfælde, hvor bestyrelsen består af for få medlem-
mer, således at opgavevaretagelsen kan påvirkes af, at der er
for få til at løfte arbejdsbyrden. Nomineringsudvalget skal
endvidere vurdere sammensætningen af bestyrelsen, herun-
der om sammensætningen af bestyrelsens medlemmer påvir-
ker bestyrelsens opgavevaretagelse på en uhensigtsmæssig
måde. Ved sammensætning forstås bl.a. både sammensæt-
ningen af konkrete personer og kompetencesammensætnin-
gen. Det kan således godt være personlige forhold hos en el-
ler flere af bestyrelsens medlemmer, der har en uhensigts-
mæssig virkning på bestyrelsens opgavevaretagelse. Derfor
skal bestyrelsen, efter det foreslåede stk. 5, tillige løbende
sikre, at bestyrelsens beslutningstagen ikke domineres af en
enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde,
der skader virksomhedens interesser som helhed.
Nomineringsudvalget skal tillige efter det foreslåede stk.
3, nr. 4, vurdere bestyrelsens resultater set i forhold til de
opgaver, som bestyrelsen skal varetage, herunder vurdere,
om ændringer i bestyrelsen og dens måde at arbejde på ville
kunne forbedre de af bestyrelsen opnåede resultater.
Nomineringsudvalget skal også vurdere bestyrelsens
struktur i forhold til dens arbejdsopgaver, herunder vurdere,
om bestyrelsens opgavevaretagelse kunne struktureres på en
mere hensigtsmæssig måde. Dette kan bl.a. omfatte om-
struktureringer til gavn for bestyrelsens arbejdsprocesser
f.eks. i forhold til beslutningsprocesser, rapporteringskrav
m.v.
Nomineringsudvalget skal rapportere til den samlede be-
styrelse, når udvalget har foretaget en vurdering efter stk. 3,
nr. 4, uanset om udvalget anbefaler ændringer til bestyrel-
sen.
Nomineringsudvalget skal endvidere løbende foretage en
vurdering af, om den samlede bestyrelses viden og erfaring
er tilstrækkelig til at drive virksomheden på forsvarlig vis.
Derfor skal nomineringsudvalget løbende og mindst en gang
årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne
kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og
erfaring. Endvidere skal nomineringsudvalget løbende vur-
dere, om det enkelte bestyrelsesmedlem fortsat lever op til
kravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed, herunder om
der er indtrådt forhold, der kan medføre en ændring af, om
114
den pågældende fortsat skal anses for at være hæderlig og
egnet. Dette følger af forslaget til § 80 a, stk. 3, nr. 5.
Vurderingen af, om bestyrelsen besidder den fornødne vi-
den og erfaring, bør tage udgangspunkt i en vurdering af
virksomhedens forretningsmodel og de hermed forbundne
risici. På baggrund af dette skal nomineringsudvalget vurde-
re hvilke kompetencer, der er nødvendige at have blandt be-
styrelsens medlemmer, for at bestyrelsen samlet set kan va-
retage ledelsen af den pågældende finansielle virksomhed på
forsvarlig vis. Ved at sammenholde disse kompetencer med
dem, der samlet set er til stede blandt den siddende bestyrel-
se, kan nomineringsudvalget vurdere, om den samlede be-
styrelses viden og erfaring er tilstrækkelig til at drive virk-
somheden på forsvarlig vis.
Såfremt nomineringsudvalget finder, at bestyrelsens viden
og erfaring ikke er tilstrækkelig til at lede den finansielle
virksomhed på forsvarlig vis, skal nomineringsudvalget an-
befale ændringer til bestyrelsen. Nomineringsudvalget kan i
den forbindelse anbefale, at bestyrelsens kompetencer sup-
pleres inden for nogle nærmere angivne områder. Nomine-
ringsudvalgets anbefaling kan indeholde en angivelse af, om
bestyrelsens kompetencer efter udvalgets vurdering kan sup-
pleres ved efteruddannelse til de siddende bestyrelsesmed-
lemmer, eller om bestyrelsen skal suppleres med nye med-
lemmer, som besidder de pågældende kompetencer.
Det er bestyrelsen, som har ansvaret for at sikre, at dens
medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici, jf. den foreslåede § 70,
stk. 4. Det er således også bestyrelsen, der træffer beslutning
om, hvorvidt dens kompetencer skal suppleres, og hvorledes
dette i givet fald skal ske.
Nomineringsudvalget skal endvidere løbende og mindst
én gang årligt vurdere, om det enkelte medlem af bestyrel-
sen lever op til kravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed
om egnethed og hæderlighed (fit & proper), og udvalget skal
på den baggrund rapportere til bestyrelsen. Nomineringsud-
valgets vurdering af det enkelte medlem har til formål at sik-
re, at alle bestyrelsens medlemmer fortsat opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed, herunder ved at vurdere, om
der er indtrådt forhold, som kan ændre grundlaget for vurde-
ringen af, om et medlem skal anses for at være egnet og hæ-
derlig.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i
eller en stilling som direktør for en finansiel virksomhed,
påser Finanstilsynet, om vedkommende opfylder kravene i §
64 i lov om finansiel virksomhed om egnethed og hæderlig-
hed (fit & proper). Disse krav skal være opfyldt på tiltrædel-
sestidspunktet og i hele den periode, hvori den pågældende
bestrider hvervet eller stillingen. Medlemmer af bestyrelsen
og direktionen er derfor forpligtet til at meddele Finanstilsy-
net oplysninger om forhold nævnt i § 64, stk. 2, der bliver til
stk. 3, i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens
ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres. Det er
fortsat det enkelte medlem, der er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet, hvis der på et tidspunkt efter, at
vedkommende er blevet godkendt som egnet og hæderlig
(fit & proper), sker ændringer i de forhold, som er omfattet
af § 64, stk. 2. Det er fortsat Finanstilsynet, der påser, at
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i finansielle virk-
somheder lever op til kravene i § 64 i lov om finansiel virk-
somhed. Nomineringsudvalgets rapportering til bestyrelsen
er således en orientering af bestyrelsen om udvalgets vurde-
ring af, om bestyrelsesmedlemmerne opfylder § 64.
Nomineringsudvalget skal rapportere til den samlede be-
styrelse, når udvalget har foretaget en vurdering efter stk. 3,
nr. 5, uanset om udvalget anbefaler ændringer til bestyrel-
sen.
Hvis der i virksomheden er udarbejdet en politik for ud-
vælgelse og udnævnelse af medlemmer af direktionen, skal
nomineringsudvalget løbende gennemgå denne politik. Det-
te krav er fastslået i bestemmelsens stk. 3, nr. 6. Eventuelle
anbefalinger, som nomineringsudvalget måtte have på bag-
grund af denne gennemgang, skal forelægges for den samle-
de bestyrelse.
Inden nomineringsudvalget foreslår en kandidat til besty-
relsen, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal udvalget udarbejde
en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræ-
ves til den bestemte post, og angive den tid, der forventes at
skulle afsættes hertil. På denne måde bliver det klart for den
siddende bestyrelse og eventuelle nye medlemmer, hvad der
forventes af ressourceforbrug fra det enkelte medlem. Dette
følger af bestemmelsen i det foreslåede § 80 a, stk. 4. Be-
skrivelsen skal således angive de funktioner, som er knyttet
til en bestemt bestyrelsespost, og de kvalifikationer, som po-
sten kræver. Disse kvalifikationer kan både vedrøre mere
generelle kvalifikationer, som er nødvendige at besidde for
at kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem i den på-
gældende virksomhed, og eventuelle mere specifikke kvali-
fikationer, som et nyt bestyrelsesmedlem skal besidde, fordi
bestyrelsens samlede kompetencer skal suppleres.
Det foreslåede § 80 a, stk. 5, fastslår, at nomineringsud-
valget løbende skal sikre, at bestyrelsens beslutningstagning
ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe af
personer på en måde, der skader virksomhedens interesser
som helhed. § 80 a, stk. 5, implementerer artikel 88, stk. 2,
4. afsnit, i CRD IV.
Bestyrelsen er et kollektivt organ, der kollektivt besidder
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne
risici. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen træffer beslutning
som et kollektiv, hvor alle bestyrelsens medlemmer har mu-
lighed for at deltage i behandlingen af bestyrelsesanliggen-
der. Nomineringsudvalget har derfor til opgave at vurdere,
om bestyrelsens sammensætning skaber en sådan dynamik,
at bestyrelsens behandling af sager m.v. reelt set domineres
af et enkelt bestyrelsesmedlem eller en lille gruppe af besty-
relsesmedlemmer på en måde, der skader virksomhedens in-
teresser som helhed. Dette kan eksempelvis være i tilfælde,
hvor dynamikken i bestyrelsen medfører, at nogle bestyrel-
sesmedlemmers viden og erfaring ikke bliver inddraget i et
tilstrækkeligt omfang i forbindelse med behandling af sager,
hvor denne viden og erfaring er relevant.
115
Da indførelse af et nomineringsudvalg har til formål at
sikre, at de i bestemmelsen nævnte emner behandles indgå-
ende, er det af afgørende betydning, at nomineringsudvalget
har mulighed for at anvende de fornødne ressourcer til at ud-
føre deres arbejde. Bestemmelsen i stk. 6 pålægger således
virksomheden et ansvar for at sikre, at et nomineringsudvalg
kan få de nødvendige ressourcer hertil, herunder økonomi-
ske ressourcer. Bestemmelsen har ikke til hensigt at ændre
på reglerne om tavshedspligt i §§ 117 og 118 i lov om finan-
siel virksomhed, som gælder fuldt ud ved brug af eksterne
konsulenter.
Efter den foreslåede § 80 c, stk. 1, skal virksomheder om-
fattet af § 80 a offentliggøre oplysninger om, hvordan virk-
somheden opfylder kravene i § 80 a, stk. 1 og 3, om nedsæt-
telse af et nomineringsudvalg. Oplysningerne skal offentlig-
gøres på virksomhedens hjemmeside, og oplysningsforplig-
telsen gælder kun virksomheder, som har en hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 c.
§ 80 b
Forslaget til § 80 b i lov om finansiel virksomhed imple-
menterer artikel 76 i CRD IV, der fastlægger, at virksomhe-
der, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne orga-
nisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet,
skal nedsætte et risikoudvalg. De samme identifikationskrav
er også gældende i direktivets bestemmelser om nedsættelse
af et aflønningsudvalg, jf. artikel 95. Bestemmelsen om ned-
sættelse af et aflønningsudvalg er allerede implementeret i
dansk ret i § 77 c i lov om finansiel virksomhed, da et tilsva-
rende krav om aflønningsudvalg fremgik af det tidligere kre-
ditinstitutdirektiv.
De virksomheder, der er omfattet af artikel 76 i CRD IV
er penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I. De pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I, der er omfattet af bestemmelsen om nedsættelse
af et aflønningsudvalg, må anses for at være af en sådan
størrelse og organisering, at de også har behov for, at der
nedsættes et risikoudvalg.
Det foreslåede stk. 1 indeholder derfor et krav om, at pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetids-
punktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansat-
te, skal nedsætte et risikoudvalg.
Det foreslåede risikoudvalg skal bevirke, at bestyrelsen i
virksomheden har det fornødne grundlag for at imødegå,
håndtere, overvåge og reducere de risici, som virksomheden
er eller kan blive eksponeret for. Risikoudvalget vil komme
til at udøve et vigtigt stykke arbejde.
Med det foreslåede stk. 2 fastlægges, at både formand og
medlemmerne af risikoudvalget skal findes blandt medlem-
merne i det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I’s bestyrelse. På denne måde sikres
det, at risikoudvalgets opgaver forankres blandt medlem-
merne af bestyrelsen, der med sin viden om og erfaring med
bestyrelsens arbejde og forståelse for virksomhedens forhold
har et godt udgangspunkt til at tage stilling til de risici, som
virksomheden er udsat for, herunder hvordan disse håndte-
res. Dette er en implementering af artikel 76, stk. 3, i CRD
IV. Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at for-
manden og medlemmerne af risikoudvalget skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens risici. Ved nedsættelse af risi-
koudvalget skal det således sikres, at de bestyrelsesmedlem-
mer, som bliver medlem af risikoudvalget, samlet set har
den viden og de kompetencer, som er nødvendige for at for-
stå samtlige af de risici, som gør sig gældende for den på-
gældende virksomhed.
En virksomheds bestyrelse, der er forpligtet til at nedsætte
to eller flere udvalg bestående af medlemmer af bestyrelsen,
kan sammensætte disse på en måde, som indebærer, at der er
fuldstændig personsammenfald mellem medlemmerne af de
pågældende udvalg. Dette ændrer dog hverken på kravene
til kompetencer eller opgaveporteføljen for de enkelte ud-
valg.
Med forslaget til stk. 3 fastlægges de opgaver, som risiko-
udvalget har ansvaret for at varetage. Det er opgaver, der
skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et overblik
over virksomhedens faktiske risikobillede, og som derved
skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen er bevidst om risici,
når der træffes forretningsmæssige beslutninger i bestyrel-
sen. Det skal understreges, at det fortsat er den samlede be-
styrelse, der har ansvaret for styring af virksomhedens risici,
men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende ar-
bejde.
Det er af stor betydning, at bestyrelsen løbende har fokus
på virksomhedens risikoprofil både i forhold til den aktuelle
situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger. Ri-
sikoudvalget skal derfor løbende danne sig et samlet billede
af de risici, som knytter sig til forretningsmodellen for virk-
somheden. Risikoudvalget skal rådgive den samlede besty-
relse om virksomhedens risikostrategi, hvilket fastslås i for-
slaget til nr. 1. Denne rådgivning bør gives på baggrund af
en grundig analyse af de risici, der har betydning for besty-
relsens beslutninger i forhold til justeringer af virksomhe-
dens forretningsmodel. Risikoudvalget skal i den forbindel-
se rådgive bestyrelsen om nødvendige tilpasninger af risiko-
strategien, herunder tilpasninger som følge af ændringer i
virksomhedens forretningsmodel og tilpasninger, som nød-
vendiggøres af øvrige forhold så som markedsudviklingen
m.v.
Dette understøttes af forslaget til nr. 2, der fastslår, at risi-
koudvalget skal deltage i overvågningen af, om virksomhe-
dens risikostrategi implementeres korrekt i virksomheden.
Risikoudvalget skal i den forbindelse sikre, at bl.a. de forret-
ningsgange, arbejdsbeskrivelser m.v., der gælder for virk-
somheden, opdateres i forbindelse med, at der sker ændrin-
ger i virksomhedens risikostrategi.
Med forslaget til nr. 3 sikres det, at risikoudvalget tager
særskilt stilling til de risici, der er forbundet med virksom-
hedens udbud af finansielle produkter og tjenesteydelser. Ri-
sikoudvalget skal vurdere, om de finansielle produkter og
tjenesteydelser, som virksomheden handler med eller ønsker
116
at handle med, er i overensstemmelse med virksomhedens
forretningsmodel og risikoprofil. Herunder skal risikoudval-
get vurdere, om risiciene er acceptable, om produkterne kan
håndteres af virksomheden og om den indtjening, som virk-
somheden kan få på produkterne, står mål med risiciene ved
produkterne. Hvis produkternes risici og indtjening ikke er i
overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og
risikoprofil, eller de ikke kan håndteres, skal risikoudvalget
udarbejde forslag til afhjælpning. Dette kan eksempelvis be-
tyde, at virksomheden helt undlader at handle med de på-
gældende produkter. Med produkter menes alle de produkter
og produktgrupper, som virksomheden handler med og som
har en betydning for indtjeningen.
Endelig skal risikoudvalget vurdere, om den aflønnings-
struktur, der er valgt i virksomheden, tager højde for virk-
somhedens risici, kapital, likviditet samt sandsynligheden
for fortjeneste og tidspunktet herfor. Pligten i forslaget til
nr. 4 ændrer ikke på de opgaver, der påhviler et eventuelt af-
lønningsudvalg i virksomheden, men risikoudvalget har en
særlig forpligtelse på dette område. Risikoudvalgets endeli-
ge vurdering forelægges den samlede bestyrelse.
Bestemmelsen i stk. 3 er en implementering af artikel 76,
stk. 3, og artikel 76, stk. 4, 1. afsnit, i CRD IV.
Med forslaget til stk. 4 fastlægges det, at risikoudvalget
skal have adgang til al relevant information, herunder hos
virksomhedens risikostyringsfunktion udpeget i overens-
stemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om ledelse
og styring af pengeinstitutter m.fl. (§ 71-bekendtgørelsen),
der skal medvirke til at sikre, at udvalget kan danne sig det
overblik over virksomhedens risici, som udvalget har behov
for, for at kunne udføre sine opgaver.
Det følger af § 71-bekendtgørelsen, at direktionen skal ud-
pege en risikoansvarlig, der skal være ansvarlig for, at risi-
kostyring i virksomheden sker på betryggende vis, herunder
for at skabe et overblik over virksomhedens risici og det
samlede risikobillede. Virksomhedens risikoansvarlige fore-
står virksomhedens risikostyringsfunktion.
Risikostyringsfunktionen skal have et samlet overblik
over virksomheden og virksomhedens risikoeksponeringer
med henblik på at kunne vurdere, om der er en betryggende
styring heraf. Risikostyringsfunktionen skal sikre, at alle
væsentlige risici i virksomheden, herunder risici, der går på
tværs af virksomhedens organisation, identificeres, måles,
håndteres og rapporteres korrekt.
Således skal risikoudvalget have adgang til information
fra dels de enheder i organisationen, der har information om
virksomhedens risici, og dels mulighed for at indhente eks-
tern rådgivning. Ekstern rådgivning kan indhentes, hvis det-
te vurderes nødvendigt og relevant af udvalgets medlemmer.
Det er væsentligt for risikoudvalgets arbejde, at udvalget
har den fornødne information fra andre dele af den finansiel-
le virksomhed til at udvalget kan løfte sine opgaver. Derfor
bestemmes det i forslaget til stk. 5, at risikoudvalget løbende
skal tage stilling til omfanget og frekvensen af den informa-
tion, som er nødvendigt for udvalgets arbejde og derfor skal
tilgå udvalget. Bestemmelsen er en implementering af arti-
kel 76, stk. 4, 2. afsnit, i CRD IV.
§ 80 c
Forslaget til § 80 c i lov om finansiel virksomhed imple-
menterer artikel 96 i CRD IV, der fastlægger, at virksomhe-
der, som har en hjemmeside, dér skal forklare, hvorledes
virksomheden opfylder kravene i artikel 88 til 95 i CRD IV.
Det foreslåede stk. 1 indeholder krav om, at virksomhe-
derne skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksom-
heden lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, § 71,
stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk. 1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c, § 80
a, stk. 1 og stk. 3, nr. 3, i det omfang, de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
Den enkelte virksomhed skal således offentliggøre, hvor-
dan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4,
og stk. 4, om fastlæggelse af en politik for mangfoldighed i
bestyrelsen, kravet i § 71, stk. 1, nr. 10, om afsættelse af de
nødvendige ressourcer til introduktions- og efteruddannel-
seskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen, kra-
vene i § 77 a, stk. 1-7, om variabel løn, kravene i § 77 b, stk.
1 og 3, om variabel løn tildelt af virksomheder, der modta-
ger eller har fået tilsagn om statsstøtte, kravene i § 77 c om
nedsættelse af et aflønningsudvalg og kravene i § 80 a, stk.
1 og stk. 3, nr. 3, om nedsættelse af et nomineringsudvalg
og om dettes fastlæggelse af en politik for mangfoldighed i
bestyrelsen.
Den enkelte virksomhed skal offentliggøre oplysninger
om, hvordan virksomheden lever op til de af de nævnte
krav, som finder anvendelse på virksomheden. Det er til-
strækkeligt til opfyldelse af kravet i det foreslåede § 80 c,
stk. 1, eksempelvis i forbindelse med offentliggørelse af op-
lysninger om, hvordan en virksomhed lever op til kravene i
§ 80 a, stk. 1, at offentliggøre oplysninger om, at virksomhe-
dens bestyrelse har nedsat et nomineringsudvalg.
Efter det foreslåede stk. 2 skal pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I offentliggøre oplys-
ninger om, hvorledes virksomheden fastlægger, gennemfø-
rer og fører tilsyn med virksomhedens ledelsesordninger,
som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden,
herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyg-
gelse af interessekonflikter. Dette krav finder anvendelse på
virksomheder, som har en hjemmeside.
Det foreslåede stk. 2 implementerer artikel 96 i CRD IV
for så vidt angår virksomheders offentliggørelse af, hvordan
de lever op til kravet i artikel 88, stk. 1. Artikel 88, stk. 1, er
implementeret i bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december
2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., men of-
fentliggørelseskravet foreslås indsat i lov om finansiel virk-
somhed sammen med en række andre krav om offentliggø-
relse, som følger af artikel 96 i CRD IV.
Det foreslåede stk. 3 indeholder krav om, at virksomhe-
dens offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på virksom-
hedens hjemmeside et sted, hvor det naturligt hører hjemme.
Offentliggørelsen skal således ske på den hjemmeside, som
virksomheden normalt anvender som kommunikationsmid-
117
del i forhold til sine interessenter. Det er således ikke et
krav, at virksomheden skal eje hjemmesiden. F.eks. er det i
overensstemmelse med bestemmelsen, hvis virksomheden
offentliggør oplysningerne på en koncernhjemmeside, der
tilhører en anden juridisk enhed end virksomheden selv.
Til nr. 59 og 60 (§ 81, stk. 3 og 5, i lov om finansiel
virksomhed)
Artikel 28 og 29 i CRR giver mulighed for medregning af
garantkapital som egentlig kernekapital med forskellig ud-
lodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler
differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger
kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få
eller ingen stemmerettigheder. Artikel 28 og 29 i CRR fast-
lægger krav til kapitalinstrumenter, som kvalificeres som
egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder også krav til
instrumenters betingelser vedrørende udlodning, når instru-
mentet udstedes af garantsparekasser.
Med de gældende regler for garantsparekassers stemme-
rettigheder medfører artikel 28 i CRR, at garantsparekasser
ikke har mulighed for at foretage differentieret udlodning.
Med henblik på at muliggøre at garantsparekasser fortsat
kan foretage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der
indføres mulighed for at have garantklasser med forskellige
stemmerettigheder, herunder uden stemmerettigheder. Re-
præsentantskabet i den enkelte sparekasse vil således træffe
beslutning om garantklasser med væsentlig større indflydel-
se end andre.
Med forslaget til ændring af § 81, stk. 3 og 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed er der tale om en ændring for garantspa-
rekasser, så de kan fortsætte med forskellige garantklasser,
herunder have garantklasser uden stemmerettigheder, med
henblik på at kunne foretage differentieret udlodning.
Der vil ikke være noget til hinder for, at erhvervelse af ga-
rantbeviser uden stemmeret gøres betinget af besiddelse af
garantbeviser med stemmeret.
Til nr. 61 (§ 83, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Artikel 28 og 29 i CRR giver mulighed for medregning af
garantkapital som egentlig kernekapital med forskellig ud-
lodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler
differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger
kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få
eller ingen stemmerettigheder. Artikel 28 og 29 i CRR fast-
lægger krav til kapitalinstrumenter, som kvalificerer som
egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder også krav til
instrumenters betingelser vedrørende udlodning, når instru-
mentet udstedes af garantsparekasser.
De nærmere vilkår for muligheder for at foretage differen-
tieret udlodning fastsættes af Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA) i en reguleringsmæssig teknisk standard
om, hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et
uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget. EBA vil
forelægge disse udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
I det foreliggende udkast til standard, sendt i høring af
EBA den 27. november 2013, er fastsat en øvre grænse for,
hvor meget højere udlodningen på et stemmeløst garantbe-
vis kan være i forhold til udlodningen på et garantbevis med
stemmeret. Desuden foreslås en øvre grænse for, hvor meget
den samlede udlodning må blive forøget som følge af højere
udlodning på garantbeviser med få eller ingen stemmerettig-
heder.
En af betingelserne for at anvende lempeligere udlod-
ningsbegrænsninger ventes at blive et krav om, at stemme-
fordelingen fremgår af vedtægterne.
Til nr. 62 og 63 (§§ 83 a, 83 b, 87 a og 87 b i lov om
finansiel virksomhed)
83 a og 87 a
De foreslåede §§ 83a og 87 a, i lov om finansiel virksom-
hed sikrer, at spare- og andelskasser kan anvende artikel 29,
stk. 3, i CRR.
Med de foreslåede nye bestemmelser i §§ 83 a og 87 a sik-
res det, at et vedtægtsbestemt loft for og begrænsning af ud-
bytteudbetaling og forrentning af garant- eller andelskapital
ikke er til hinder for, at kapitalen kan medregnes til institut-
tets egentlige kernekapital. Det er således muligt for spare-
og andelskasser at udnytte bestemmelsen i artikel 29, stk. 3,
i CRR, hvorefter en spare- eller andelskasses kapitalinstru-
menter kan indeholde et loft for eller en begrænsning af ud-
bytteudbetaling og forretning, hvis dette fremgår af national
lovgivning. Bestemmelsen i artikel 29, stk. 3, i CRR er en
undtagelse til hovedreglen i forordningens artikel 28, stk. 1,
litra h, iii, som fastslår, at kapitalinstrumenter ikke kan med-
regnes til den egentlige kernekapital, hvis instrumentet inde-
holder bestemmelser om loft eller begrænsninger i udbyt-
teudbetaling og/eller forrentning.
83 b og 87 b
Kravet om, at indehavere af garant- og andelskapital, ikke
må have krav på indfrielse findes i gældende ret, jf. § 8, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012 om opgø-
relse af basiskapital. Kravet foreslås videreført med forsla-
get til §§ 83 b og 87 b i lov om finansiel virksomhed, idet
bekendtgørelsen om opgørelse af basiskapital med indførel-
sen af CRR ikke længere vil gælde for bl.a. spare- og an-
delskasser.
Som betingelse for at kunne medregne et egentligt kerne-
kapitalinstrument til den egentlige kernekapital i en spare-
eller andelskasse angiver artikel 29, stk. 2, litra a, i CRR, at
virksomheden skal kunne nægte indfrielse, medmindre dette
er forbudt efter national lovgivning. Endvidere følger af arti-
kel 29, stk. 2, litra b, i CRR, at hvis det efter national lovgiv-
ning er forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de
bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give virksom-
hederne mulighed for at begrænse deres indfrielse.
Efter artikel 29, stk. 6, i CRR, er Kommissionen bemyndi-
get til at vedtage en reguleringsmæssig teknisk standard med
henblik på at præcisere arten af de nødvendige indfrielsesbe-
118
grænsninger, når virksomhedens nægtelse af indfrielse af
kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gæl-
dende national lovgivning.
I det foreliggende udkast til den reguleringsmæssige tek-
niske standard, sendt i høring af Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) den 27. november 2013, fremgår, at
en spare- eller andelskasse kun kan udstede egentlige kerne-
kapitalinstrumenter med mulighed for indfrielse, hvis dette
er forudsat i national ret.
Med forslaget til §§ 83 b og 87 b i lov om finansiel virk-
somhed sikres, at kravet i artikel 29, stk. 2, i CRR, og i
ovennævnte reguleringsmæssige tekniske standard er op-
fyldt.
Bestemmelserne indebærer hermed, at indfrielse af garant-
og andelskapital efter national ret er muligt, og at en virk-
somhed har mulighed for udstedelse af disse instrumenter
med mulighed for indfrielse. Indehaver må dog ikke have
krav på at kunne anvende denne mulighed.
Til nr. 64 (§§ 124 og 125 i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 124 har til formål at sikre,
at bestemmelsen fremover er i overensstemmelse med CRR,
og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i
henholdsvis lov om finansiel virksomhed og CRR. Reglerne
om solvens og kapitalforhold vil fremover først og fremmest
være beskrevet i artikel 92 og 93 i CRR. Kravene til størrel-
sen af et penge- eller realkreditinstituts kapital fremgår af
artikel 92, stk. 1, og artikel 93, stk. 1, i CRR. I CRD IV og
CRR bruges begrebet basiskapital ikke. Derimod bruges be-
grebet »kapitalgrundlag«, hvorfor det foreslås at ændre be-
tegnelsen »basiskapital« til »kapitalgrundlag« for de virk-
somheder, der er omfattet af begge regelsæt.
Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen »de risiko-
vægtede poster« til »den samlede risikoeksponering« som
følge af artikel 92, stk. 3, i CRR.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende
stk. 1, og gennemfører artikel 73 i CRD IV. Overensstem-
mende med artikel 73, 2. afsnit, i CRD IV, er det blevet præ-
ciseret i det foreslåede § 124, stk. 1, 2. pkt., at procedurerne
for at sikre at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag
også skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre
at de vedbliver at være fyldestgørende. Ændringen er ikke
udtryk for realitetsændringer for institutterne, da forpligtel-
sen til kontrol hidtil implicit har ligget i forpligtelsen til lø-
bende at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.
Bestyrelsens og direktionens pligt til at sikre, at instituttet
har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne
procedurer til risikomåling og risikostyring opretholdes i lov
om finansiel virksomhed. Ved vurderingen af det tilstrække-
lige kapitalgrundlag skal instituttet ikke alene se på risici,
som virksomheden er eksponeret for, men også på risici,
som virksomheden vil kunne blive eksponeret for, samt på
mulighederne for at fremskaffe kapital. Forpligtelsen påhvi-
ler instituttets samlede ledelse dvs. både direktion og besty-
relse. Den vurdering, som direktion og bestyrelse foretager,
skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov. De gældende
regler omkring det individuelle solvensbehov foreslås vide-
reført i stk. 2. Samtidig opretholdes begrebet »solvensbe-
hov«, da tilsvarende begreb ikke findes i CRR eller i CRD
IV. Artikel 73 i CRD IV, som § 124, stk. 2, implementerer,
anvender begrebet intern kapital, hvilket den tilsvarende be-
stemmelse i artikel 123 i direktiv 2006/48/EF også gjorde.
Herved opretholdes den hidtidige implementering af krave-
ne til intern kapital, hvor solvensbehov og solvenskrav ud-
trykkes som en procentsats.
Med CRD IV indføres i artikel 87, at instituttet i søjle 2
processen skal forholde sig til risiko for overdreven gearing,
herunder ud fra gearingsgraden opgjort ved CRR artikel
429. Artikel 87 indeholder en forpligtigelse for Finanstilsy-
net til at sikre, at institutterne råder over politikker og pro-
cesser for identifikation, overvågning og styring af risici for
overdreven gearing. Instituttet skal bl.a. tage højde for risi-
koen for en potentiel fremtidig forøgelse af gearingsrisikoen
og skal kunne modstå stressscenarier for gearingsrisiko. Ar-
tikel 87 i CRD IV vil i medfør af §§ 70 og 71, og § 143, stk.
1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed blive implementeret i
bekendtgørelsen om kapitaldækning samt bekendtgørelse
om ledelse og styring for pengeinstitutter. Herudover vil §
124 stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremover også om-
fatte institutternes forpligtigelser i forhold til risikoen for
overdreven gearing, som i CRR, artikel 4, stk. 1, er defineret
som risikoen for, at instituttet på baggrund af en høj gearing
må foretage uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets
forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne
medføre tab eller reducere værdien af dets resterende akti-
ver. Finanstilsynet skal ifølge CRD IV kontrollere og vurde-
re et instituts eksponering over for overdreven gearing, her-
under ud fra gearingsgraden. Finanstilsynet kan baseret på
en konkret og institutspecifik vurdering fastsætte et solven-
skrav med henblik på at mindske instituttets gearing, jf. be-
mærkninger til det foreslåede § 124, stk. 3.
Ved vurderingen af hvad instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag skal være, skal direktionen og bestyrelsen alene ta-
ge hensyn til instituttets individuelle risikoprofil og de sam-
fundsmæssige forhold, som instituttet driver sine forretnin-
ger under. Et institut kan ikke undlade at afdække risici med
kapital, fordi andre institutter har tilsvarende risici.
Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenter-
ne i CRR. Det samme gælder CRD IV’s krav om, at institut-
terne skal have interne procedurer til risikostyring. Interne
procedurer til risikostyring indebærer en klar organisatorisk
struktur med en veldefineret, gennemskuelig og entydig an-
svarsfordeling. Dertil kommer effektive procedurer til at
identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici,
institutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssi-
ge kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og
regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrol-
procedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den gene-
relle bestemmelse i § 71 i lov om finansiel virksomhed om
de forretningsgange, som det enkelte institut som minimum
skal have.
I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkeli-
ge kapitalgrundlag skal også indgå de øvrige risici, der ind-
119
går som elementer i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 92,
stk. 3, i CRR.
Anvender det enkelte institut f.eks. en intern metode til ra-
ting af de kunder, som instituttet har udlån til, kan der ved
opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske
en undervurdering af risikoen, hvis den pågældende rating
er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal in-
stituttet tage højde for ved vurderingen af det tilstrækkelige
kapitalgrundlag. Derudover kan der være restrisici, som ikke
er dækket af metoden. Ved restrisici forstås risici for tab
som følge af, at sikkerheder og andre former for afdækning
viser sig at være mindre effektive end forventet.
De forskellige forretningsmæssige risici, som instituttet er
følsom overfor, skal ligeledes indgå i overvejelserne. Det
kan være en høj risikokoncentration som følge af f.eks.
mange store eksponeringer eller som følge af, at der er en
høj grad af geografisk eller branchemæssig koncentration af
eksponeringerne.
Herudover kan der være andre krav, som kan have ind-
virkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af det til-
strækkelige kapitalgrundlag. Eksempelvis regler om store
eksponeringer. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere,
hvilken indvirkning de største eksponeringer har på solvens-
behovet. Såfremt instituttet har kapitalandele i andre virk-
somheder, skal en sådan beholdning ligeledes indgå i vurde-
ringen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Har instituttet
fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, skal
dette også indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapital-
grundlag.
Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens
og direktionens vurdering af størrelsen af det tilstrækkelige
kapitalgrundlag vil bero på en konkret vurdering af, om der
er tale om en investering, som instituttet ønsker at beholde,
og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen.
Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det til-
strækkelige kapitalgrundlag være fremadrettede. Det bety-
der, at ændringer i instituttets strategi, forretningsplaner,
samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke
de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overve-
jelserne, skal give anledning til nye overvejelser om det til-
strækkelige kapitalgrundlag, og dermed også solvensbeho-
vet, jf. stk. 2. Der skal foretages en revurdering i alle tilfæl-
de, hvor der sker større ændringer i forrentningsomfang eller
forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis insti-
tuttet bevæger sig ind på nye geografiske områder eller på
anden måde ændrer sine risici.
Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på
baggrund af de risici, som instituttet er følsom overfor. Der
skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som instituttet
har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapi-
tal. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå
overvejelser om løbetiden herpå.
Det foreslås i stk. 2, at videreføre reglen om, at instituttets
bestyrelse og direktion på baggrund af vurderingen af det
tilstrækkelige kapitalgrundlag, dvs. den kapital, der skal til
for at dække det pågældende instituts risici, fortsat skal op-
gøre instituttets individuelle solvensbehov. Videreførelsen
af reglerne om det individuelle solvensbehov i stk. 2, er
sammen med det foreslåede stk. 1 en gennemførelse af arti-
kel 73 i CRD IV. Opgørelsen af solvensbehovet er nærmere
beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelse om kapitaldækning og
Finanstilsynets gældende vejledning om tilstrækkelig basis-
kapital og solvensbehov, som fremover også vil indeholde
rammer for behandling af risiko for overdreven gearing, jf.
bemærkningerne til stk. 1. Det foreslås, at solvensbehovet
ikke kan være mindre end kapitalgrundlagskravet efter arti-
kel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i
CRR.
På baggrund af forslaget om at opretholde kravet om at in-
stitutterne skal opgøre et individuelt solvensbehov foreslås
det endvidere i stk. 3, at opretholde Finanstilsynets mulighed
for individuelt at fastsætte et højere krav til kapitalgrundla-
get i form af et solvenskrav end det kapitalgrundlagskrav,
der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR. Kravet, der
fortsat benævnes »solvenskrav«, er udtryk for Finanstilsy-
nets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i
procent af den samlede risikoeksponering. Når Finanstilsy-
net fastsætter et individuelt solvenskrav fastsættes en pro-
centsats. Det foreslås samtidig, at bevare Finanstilsynets
mulighed for at stille krav til hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af solvenskravet. Det betyder, at Fi-
nanstilsynet som hidtil foretager en konkret og individuel
vurdering af det enkelte instituts forhold. Udgangspunktet
vil være, at Finanstilsynet vil stille krav om, at den del af
solvenskravet, der overstiger kravene i artikel 92, stk. 1, skal
opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapi-
tal, andelskapital eller garantkapital (»going concern«-kapi-
tal), idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre
kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab. An-
den ansvarlig kapital, som enten automatisk konverteres til
egenkapital eller nedskrives (permanent eller midlertidigt)
ved brud på solvensbehovet eller ved brud på et passende ni-
veau af egentlig kernekapital, vil også kunne komme i be-
tragtning. Med forslaget til § 124, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, gennemføres artikel 104, stk. 1, litra a, i CRD
IV. Det indebærer, at direktivets mulighed for at stille større
kapitalgrundlagskrav gennemføres i stk. 3. I fastsættelsen af
kapitalkravet skal bl.a. indgå risiko for overdreven gearing,
jf. bemærkninger til § 124, stk. 1.
I vurderingen af behov for at tilføre et yderligere kapital-
grundlagskrav til dækning af risici, som et institut er eller
kan blive eksponeret for, indgår en hensyntagen til en vurde-
ring af systemisk risiko.
Artikel 103 i CRD IV fastslår, at de kompetente myndighe-
der skal have mulighed for at indfører visse krav over for en
gruppe af institutter.
For så vidt angår muligheden for at fastsætte et højere ka-
pitalgrundlagskrav, jf. artikel 104, stk. 1, litra a, i CRD IV,
implementerer det foreslåede § 124, stk. 4, artikel 103 i
CRD IV.
§ 124, stk. 4, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente
myndigheder konstaterer, at penge- eller realkreditinstitutter
120
med lignende risikoprofiler – såsom lignende forretnings-
modeller eller geografisk placering af deres eksponeringer –
er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør
tilsvarende risici for det finansielle system. Artikel 103 i
CRD IV er ny, og hensigten er at sikre, at Finanstilsynet kan
reagere hurtigt, såfremt Finanstilsynet i relation til et institut
identificerer risici eksempelvis en høj landbrugsekspone-
ring, hvor det må lægges til grund, at institutter med tilsva-
rende høj landbrugseksponering har samme risiko. Her vil
Finanstilsynet kunne iværksætte samme tilsynsforanstalt-
ning over for en gruppe af institutter med lignende risiko-
profil. Det fremgår af artikel 103 i CRD IV, at en sådan til-
synsforanstaltning navnlig vil blive iværksat gennem udø-
velse af de øvrige tilsynsbeføjelser. Det vil således typisk
være i forbindelse med søjle II-processen, at Finanstilsynet
bliver opmærksomt på nye risici, og hvor det må lægges til
grund, at institutter med lignende risikoprofil har tilsvarende
risici. Det bemærkes, at Finanstilsynet generelt er tæt på alle
institutter via søjle II processen. Muligheden for at anvende
tilsynsforanstaltninger på institutter med lignende risikopro-
filer vil derfor kun undtagelsesvist blive anvendt, da langt de
fleste risici vil indgå i Finanstilsynet individuelle søjle II-
proces med hvert enkelt institut.
Forslaget til stk. 5, gennemfører artikel 104, stk. 1, litra d,
i CRD IV og er en videreførelse af den gældende stk. 6, som
gennemførte kreditinstitutdirektivets art. 136. Bestemmel-
sen, som giver Finanstilsynet mulighed for at pålægge insti-
tuttet at foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug
for opgørelsen af kapitalgrundlaget. En sådan nedskrivning
skal indgå i de indberetninger, der foretages til Finanstilsy-
net. Derimod påvirker nedskrivningen ikke instituttets of-
fentliggjorte regnskab. Som eksempel på nedskrivninger,
der vil kunne foretages, kan nævnes nedskrivninger af udlån
med risiko, hvor betingelserne for at foretage nedskrivning
efter regnskabsreglerne ikke er til stede. Bestemmelsen kan
dog anvendes, uanset at tilsynet har pålagt et institut et høje-
re individuelt solvenskrav efter stk. 3. Bestemmelserne om
henholdsvis fastsættelse af et individuelt solvenskrav og
nedskrivning af aktiver kan dog ikke anvendes i forbindelse
med de samme forhold. Har Finanstilsynet således pålagt et
institut et højere individuelt solvenskrav på baggrund af sva-
ge engagementer, kan tilsynet ikke samtidig forlange en
nedskrivning af de pågældende engagementer, der ikke be-
grundes i regnskabsreglerne. Finanstilsynet vil dog kunne
fastsætte et individuelt solvenskrav som følge af andre for-
hold. Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestem-
melsen anvendes, konkret identificere de aktiver, som ned-
skrivningen foretages på. Dette betyder derfor også, at så-
fremt årsagen til den foretagne nedskrivning ikke længere er
til stede, tilbageføres den pågældende nedskrivning af det
konkrete aktiv.
Forslaget til ændring af stk. 6, er en videreførelse af det
gældende § 124, stk. 8. Som følge af ikrafttræden af CRR
foreslås det at ophæve solvenskravet i det gældende § 124,
stk. 2, nr. 1, hvorfor der foreslås en konsekvensændring af §
124, stk. 6, således at der i stedet for henvisningen til sol-
venskravet i det gældende § 124, stk. 2, nr. 1, indsættes en
henvisning til artikel 92, stk. 1. litra c, i CRR. Kapitalkrav
på kapitalcenterniveau er en grundpille i det danske realkre-
ditsystem. Det sikrer, at nogle obligationsinvestorer ikke op-
når fordele på bekostning af andre obligationsejere. Bag-
grunden for kravet om, at kapitalkravet skal være opfyldt
både i de enkelte serier med seriereservefond og i instituttet
i øvrigt er, således hensynet til investorerne og at de enkelte
serier kan hæfte forskelligt. Selve området bliver ikke defi-
neret i CRR. Betragtning 10 i præamblen til CRR giver mu-
lighed for at videreføre eksisterende lovgivning i sådanne
tilfælde.
Endelig foreslås det i stk. 7, at opretholde Finanstilsynets
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse
af solvensbehovet samt et eventuelt individuelt fastsat sol-
venskrav. Muligheden for at kræve offentliggørelse af det
individuelle solvensbehov vil fremadrettet følge af artikel
438, stk. 1, litra b, i CRR, som giver medlemslandene mu-
lighed for at kræve solvensbehovet offentliggjort. I medfør
af det foreslåede stk. 7, får Finanstilsynet hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler omkring offentliggørelse af solvensbe-
hovet.
Det er på den baggrund hensigten at videreføre de nuvæ-
rende regler, som findes i bilag 20, punkt 5-10, i kapitaldæ-
kningsbekendtgørelsen. Dette medfører, at institutterne fort-
sat skal offentliggøre deres interne proces for opgørelsen af
solvensbehovet, samt en specifikation af opgørelsen, der
som minimum indeholder følgende kategorier: Kreditrisici,
markedsrisici, operationelle risici, øvrige forhold samt even-
tuelle tillæg.
§ 125
Den foreslåede nyaffattelse af § 125 har til formål at sikre,
at bestemmelsen fremover er i overensstemmelse med CRR,
og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i
henholdsvis lov om finansiel virksomhed og CRR.
Det foreslås generelt at investeringsforvaltningsselskaber
ikke længere er omfattet af § 125. Dette som følge af, at ka-
pitalkravene til fondsmæglerselskaber I – og i et vist omfang
de øvrige fondsmæglerselskaber – for fremtiden vil være re-
guleret i CRR, hvilket ikke gør sig gældende for investe-
ringsforvaltningsselskaber. Kapitalkravene for investerings-
forvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. forslaget til § 126 a.
For mange fondsmæglerselskaber vil reglerne om solvens
og kapitalforhold fremover først og fremmest være beskre-
vet i artikel 92-98 i CRR. I CRD IV og CRR bruges begre-
bet basiskapital ikke. Derimod bruges begrebet »kapital-
grundlag«, hvorfor det foreslås at ændre betegnelsen »basis-
kapital« til »kapitalgrundlag« for de virksomheder, der er
omfattet af begge regelsæt. Med henblik på at der ikke gæl-
der forskellige begreber for fondsmæglerselskaber, foreslås
det at benytte kapitalbegreberne fra CRD IV og CRR for al-
le fondsmæglerselskaber.
Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen »de risiko-
vægtede poster« til »den samlede risikoeksponering« som
121
følge af artikel 92, stk. 3, i CRR. Dette gælder ligeledes for
alle fondsmæglerselskaber.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende
stk. 1. For fondsmæglerselskaber I gennemfører bestemmel-
sen artikel 73 i CRD IV. Overensstemmende med artikel 73,
2. afsnit, i CRD IV, er det blevet præciseret i det foreslåede
§ 125, stk. 1, 2. pkt., at procedurerne for at sikre at fonds-
mæglerselskaber har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag også
skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at
de vedbliver at være fyldestgørende. Ændringen er ikke ud-
tryk for realitetsændringer, da forpligtelsen til kontrol hidtil
implicit har ligget i forpligtelsen til løbende at sikre et til-
strækkeligt kapitalgrundlag.
Bestyrelsens og direktionens pligt til at sikre, at fonds-
mæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og rå-
der over interne procedurer til risikomåling og risikostyring
opretholdes i lov om finansiel virksomhed. Ved vurderingen
af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal fondsmæglersel-
skabet ikke alene se på risici, som virksomheden er ekspo-
neret for, men også på risici, som virksomheden vil kunne
blive eksponeret for, samt på mulighederne for at fremskaffe
kapital. Forpligtelsen påhviler virksomhedens samlede le-
delse – dvs. både direktion og bestyrelse. Den vurdering,
som direktion og bestyrelse foretager, skal udmønte sig i et
individuelt solvensbehov, jf. det foreslåede 4-7. Det foreslås
at opretholde begrebet »solvensbehov«, om end tilsvarende
begreb ikke findes i CRR eller i CRD IV. Artikel 73 i CRD
IV, som § 125, stk. 1, implementerer for så vidt angår fonds-
mæglerselskaber I, anvender begrebet intern kapital. Artikel
73 i CRD IV svarer til artikel 123 i direktiv 2006/48/EF, dog
således at artikel 123 kun fandt anvendelse på kreditinstitut-
ter. Artikel 123 anvendte også begrebet intern kapital, hvil-
ket i dansk ret blev implementeret ved brug af begrebet ba-
siskapital. Med henblik på at opretholde den hidtidige im-
plementering foreslås det også fremover at fastsætte at sol-
vensbehov og solvenskrav udtrykt som en procentsats.
Med CRD IV indføres i artikel 87 for fondsmæglerselska-
ber I krav om, at de kompetente myndighede skal sikre, at
selskaberne i søjle 2 processen skal forholde sig til risiko for
overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden opgjort
ved CRR artikel 429. Artikel 87 indeholder en forpligtigelse
for Finanstilsynet til at sikre, at fondsmæglerselskaber I rå-
der over politikker og processer for identifikation, overvåg-
ning og styring af risici for overdreven gearing. Selskabet
skal bl.a. tage højde for risikoen for en potentiel fremtidig
forøgelse af gearingsrisikoen og skal kunne modstå stress-
scenarier for gearingsrisiko. Artikel 87 i CRD IV vil i med-
før af §§ 70 og 71, og § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed blive implementeret i bekendtgørelsen om kapi-
taldækning samt bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. Det er hensigten, at implementere arti-
kel 87 for alle fondsmæglerselskaber. Herudover vil § 125
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremover også omfatte
alle fondsmæglerselskabers forpligtigelser i forhold til risi-
koen for overdreven gearing. Finanstilsynet skal ifølge CRD
IV kontrollere og vurdere et instituts eksponering over for
overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden. Finans-
tilsynet kan baseret på en konkret og institutspecifik vurde-
ring fastsætte et solvenskrav med henblik på at mindske in-
stituttets gearing, jf. bemærkninger til det foreslåede § 125,
stk. 8.
Ved vurderingen af hvad fondsmæglerselskabets tilstræk-
kelige kapitalgrundlag skal være, skal direktionen og besty-
relsen alene tage hensyn til selskabets individuelle risiko-
profil og de samfundsmæssige forhold, som instituttet driver
sine forretninger under. Et institut kan ikke undlade at af-
dække risici med kapital, fordi andre selskaber har tilsvaren-
de risici.
Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenter-
ne i CRR og lov om finansiel virksomhed. Det samme gæl-
der krav om, at selskaberne skal have interne procedurer til
risikostyring. Interne procedurer til risikostyring indebærer
en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer effekti-
ve procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rap-
portere om de risici, institutterne er eller kan blive udsat for,
samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god
administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende
interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også ind-
går i den generelle bestemmelse i § 71 i lov om finansiel
virksomhed om de forretningsgange, som det enkelte institut
som minimum skal have.
I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkeli-
ge kapitalgrundlag skal også indgå de øvrige risici, der ind-
går som elementer i kapitalgrundlagskravet for fondsmæg-
lerselskaber.
De forskellige forretningsmæssige risici, som selskaberne
er følsom overfor, skal indgå i overvejelserne. Det kan være
en høj risikokoncentration som følge af f.eks. mange store
eksponeringer eller som følge af, at der er en høj grad af ge-
ografisk eller branchemæssig koncentration af eksponerin-
gerne.
Herudover kan der være andre krav, som kan have ind-
virkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af det til-
strækkelige kapitalgrundlag. Eksempelvis regler om store
eksponeringer. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere,
hvilken indvirkning de største eksponeringer har på solvens-
behovet. Såfremt fondsmæglerselskaber har kapitalandele i
andre virksomheder, skal en sådan beholdning ligeledes ind-
gå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Har
fondsmæglerselskaber fast ejendom samt kapitalandele i
ejendomsselskaber, skal dette også indgå i vurderingen af
det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens
og direktionens vurdering af størrelsen af det tilstrækkelige
kapitalgrundlag vil bero på en konkret vurdering af, om der
er tale om en investering, som fondsmæglerselskaber ønsker
at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investe-
ringen.
Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det til-
strækkelige kapitalgrundlag være fremadrettede. Det bety-
der, at ændringer i fondsmæglerselskabernes strategi, forret-
ningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der
122
kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er ind-
gået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejel-
ser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag, og dermed også
solvensbehovet, jf. stk. 4. Der skal foretages en revurdering
i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forrentnings-
omfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfæl-
det, hvis instituttet bevæger sig ind på nye geografiske om-
råder eller på anden måde ændrer sine risici.
Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på
baggrund af de risici, som instituttet er følsom overfor. Der
skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som instituttet
har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapi-
tal. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå
overvejelser om løbetiden herpå.
Det foreslås i stk. 2, at kapitalgrundlaget i fondsmægler-
selskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, mindst skal
udgøre 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæg-
lerselskaber, der har tilladelse til at udføre den i bilag 4, af-
snit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og 0,3 mio. euro (mini-
mumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber. Med
forslaget til § 125, stk. 2, videreføres de gældende mini-
mumskapitalkrav i stk. 2, nr. 2 og 4, dog således, at disse for
fremtiden kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber,
som ikke er fondsmæglerselskaber I. Fondsmæglerselskaber
I vil fremover være omfattet af minimumskapitalkravene i
artikel 93 i CRR.
Med forslaget til § 125, stk. 2, ophæves det gældende §
125, stk. 2, nr. 1. Den gældende § 125, stk. 2, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed, fastsætter, at fondsmæglerselskaberne
mindst skal have en basiskapital som svarer til 8 pct. af de
risikovægtede poster. Kravet følger fremadrettet af artikel
92, stk. 1, i CRR, men omfatter ikke de fondsmæglerselska-
ber, der udelukkende har tilladelse til at modtage og formid-
le ordrer for investors regning og/eller til at udøve investe-
ringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om
finansiel virksomhed, såfremt de ikke opbevarer midler eller
værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på no-
get tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder.
Fondsmæglerselskaber som alene har tilladelse til at modta-
ge og formidle ordrer for investors regning og/eller til at ud-
øve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer, er dermed ikke længere om-
fattet af et krav om at have en basiskapital på mindst 8 pct.
af de risikovægtede poster.
Med forslaget til § 125, stk. 2, ophæves endvidere det
gældende § 125, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvalt-
ningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 126 a i lov om
finansiel virksomhed.
Med forslaget til nyaffattelse af § 125 foreslås det at op-
hæve de gældende § 125, stk. 3, 4, og 6. Dette som følge af,
at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber for-
slås særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 6, idet forholdet regule-
res af artikel 92, stk. 3, og artikel 95, stk. 2, litra a, i CRR,
for hovedparten af fondsmæglerselskaberne. Fondsmægler-
selskaber, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke op-
bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold
til deres kunder, er ikke reguleret i CRR. Sådanne fonds-
mæglerselskaber skal dog ikke fremover opgøre de risiko-
vægtede poster, jf. § 142, stk. 1, idet det foreslås, at disse
fondsmæglerselskaber ikke længere skal være omfattet af et
krav om at have en kapital, der mindst udgør 8 pct. af de ri-
sikovægtede poster. Investeringsforvaltningsselskaber er li-
geledes omfattet af den gældende § 125, stk. 6. Kapitalkra-
vene til investeringsforvaltningsselskaber forslås imidlertid
særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksomhed.
I medfør af artikel 97 i CRR vil hovedparten af de danske
fondsmæglerselskaber blive direkte omfattet af et krav om,
at det justerede kapitalgrundlag skal være mindst en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger. På baggrund heraf
forslås det i § 125, stk. 3, 1. pkt., at ændre det gældende
§ 125, stk. 5, 1. pkt., som indeholder et kapitalkrav om, at
kapitalgrundlaget skal være mindst en fjerdedel af foregåen-
de års faste omkostninger, der i dag gælder for samtlige
fondsmæglerselskaber, til udelukkende at gælde for de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af det tilsvaren-
de krav i CRR. Omfattet af stk. 3 er fondsmæglerselskaber,
som har tilladelse til at udføre en eller flere af aktiviteterne
forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindel-
se med emissioner og drift af multilaterale handelsfaciliteter,
jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6-9, til lov om finansiel virksom-
hed, og som ikke opfylder visse betingelser i CRR artikel
96, stk. 1, litra a og b. Derudover omfattes fondsmæglersel-
skaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle or-
drer for investors regning og/eller til at udøve investerings-
rådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finan-
siel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdi-
papirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tids-
punkt kan komme i gældsforhold til deres kunder. Forslaget
indebærer, at samtlige fondsmæglerselskaber bliver omfattet
af et krav, om at kapitalgrundlaget skal være mindst en fjer-
dedel af foregående års faste omkostninger, hvormed den
gældende retstilstand i Danmark, opretholdes.
Det vurderes således at være hensigtsmæssigt at indføre
nationale regler om at kapitalgrundlaget skal være mindst en
fjerdedel af foregående års faste omkostninger for de fonds-
mæglerselskaber, som ikke er direkte omfattet af tilsvarende
krav i CRR. Dette for at opretholde den nuværende retstil-
stand for de virksomheder, der ikke er omfattet af CRR, da
kravet vurderes at bidrage væsentligt til, at fondsmæglersel-
skaberne har tilstrækkelig kapital, herunder kapital til at af-
vikle virksomhederne, såfremt dette måtte blive nødvendigt.
Forslaget viderefører de gældende § 125, stk. 5, 2. og 3.
pkt., i det foreslåede § 125, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at Finanstilsynet kan
tilpasse kravet til de faste omkostninger i tilfælde af en væ-
sentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregåen-
123
de år. Derudover fremgår det, at fondsmæglerselskaber, der
ikke har været i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag
svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger,
der fremgår af budgettet for første års drift, medmindre bud-
gettet er krævet ændret af Finanstilsynet som følge af en væ-
sentlig ændring i selskabets virksomhed.
Den foreslåede § 125 medfører, at det gældende § 125,
stk. 7, om opgørelsen af det individuelle solvensbehov op-
hæves og erstattes at de nye stk. 4-7, som følge af, at visse
kapitalkrav i CRR vil finde direkte anvendelse for visse
fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen og direktionen i fonds-
mæglerselskaber på baggrund af vurderingen i henhold til
stk. 1 skal opgøre selskabets individuelle solvensbehov.
Denne forpligtelse er en videreførelse af gældende ret.
I stk. 5 foreslås det, at det individuelle solvensbehov i
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af kravet i artikel 92,
stk. 1, eller artikel 95, stk. 2, litra a, i CRR, ikke kan være
mindre end kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, mini-
mumskapitalkravet i artikel 93 eller kravet om mindst at ha-
ve en fjerdedel af foregående års faste omkostninger, jf. en-
ten § 125, stk. 3, eller det tilsvarende krav i artikel 97 i
CRR, såfremt fondsmæglerselskaberne er omfattet heraf.
Det individuelle solvensbehov i sådanne fondsmæglersel-
skaber kan således ikke være mindre end nogle af disse krav
til kapitalgrundlaget.
Det foreslås endvidere i stk. 6, at det individuelle solvens-
behov for fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til
at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1
og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der
tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan
komme i gældsforhold til deres kunder, ikke kan være min-
dre end hverken minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravet
om mindst at have en fjerdedel af foregående års faste om-
kostninger i stk. 3
I medfør af det foreslåede stk. 7, 1. pkt., skal solvensbeho-
vet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 5, op-
gøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Fondsmæglerselskaber, som ale-
ne har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og
som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, er ik-
ke omfattet af definitionen af investeringsselskab i CRR og
CRD IV. Disse fondsmæglerselskaber skal ikke opgøre det
individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets
risici, jf. artikel 73 i CRD IV. Det er imidlertid fundet hen-
sigtsmæssigt at vedholde dette krav om at opgøre det indivi-
duelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici
for samtlige fondsmæglerselskaber. Dette indebærer, at de
omfattede fondsmæglerselskaber skal identificere og afsætte
kapital til de risici, der følger af deres forretningsmodeller,
herunder markedsrisici, indtjeningsrisici samt operationelle
risici. Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6, opgøres
som det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Det må således anses
for at være vigtigt, at ledelserne i samtlige af de danske
fondsmæglerselskaber tager stilling til, om der uanset de øv-
rige kapitalkrav er tilstrækkelig kapital i selskaberne. Der-
med vil samtlige de danske fondsmæglerselskaber fortsat
være forpligtet til at identificere og kapitalafdække deres ri-
sici.
Det foreslås at investeringsforvaltningsselskabet udgår i §
125, stk. 9, der bliver stk. 7, i lov om finansiel virksomhed,
således at disse ikke længere er omfattet af bestemmelsen.
Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvalt-
ningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 126 a i lov om
finansiel virksomhed.
Med § 125, stk. 8, foreslås det, at Finanstilsynet for fonds-
mæglerselskaber individuelt kan fastsætte et højere krav til
kapitalgrundlaget end kravene fastsat i denne lov og CRR.
Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets
vurdering af fondsmæglerselskabets tilstrækkelige kapital-
grundlag i procent af den samlede risikoeksponering.
Det foreslåede § 125, stk. 8, viderefører det gældende §
125, stk. 8, dog således at investeringsforvaltningsselskaber
for fremtiden vil udgå af bestemmelsen, som følge af at in-
vesteringsforvaltningsselskaber bliver særskilt reguleret i §
126 a.
Det foreslås samtidig at indføre en mulighed for, at Fi-
nanstilsynets kan stille krav til hvilken type kapital, der kan
anvendes til opfyldelse af solvenskravet. Dette svarer til den
gældende regulering for penge- og realkreditinstitutter. Fi-
nanstilsynet skal foretage en konkret og individuel vurde-
ring af det enkelte selskabs forhold. Udgangspunktet vil væ-
re, at Finanstilsynet vil stille krav om, at den del af solven-
skravet, der overstiger kravene i artikel 92, stk. 1, skal op-
fyldes med egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital
(»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at
sikre, at fondsmæglerselskabet bedre kan fortsætte sine akti-
viteter på trods af yderligere tab. Anden ansvarlig kapital,
som enten automatisk konverteres til egenkapital eller ned-
skrives (permanent eller midlertidigt) ved brud på solvens-
behovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig ker-
nekapital, vil også kunne komme i betragtning. Med forsla-
get til § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, gennem-
føres artikel 104, stk. 1, litra a, i CRD IV for fondsmægler-
selskaber I. Det indebærer, at direktivets mulighed for at
stille større kapitalgrundlagskrav gennemføres i stk. 8. I
fastsættelsen af kapitalkravet skal bl.a. indgå risiko for over-
dreven gearing, jf. bemærkninger til § 125, stk. 1.
Artikel 103 i CRD IV fastslår, at de kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at indføre visse krav over for
en gruppe af fondsmæglerselskaber I.
For så vidt angår muligheden for at fastsætte et højere ka-
pitalgrundlagskrav, jf. artikel 104, stk. 1, nr. a, i CRD IV,
implementerer det foreslåede § 125, stk. 9, artikel 103 i
CRD IV.
§ 125, stk. 9, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente
myndigheder konstaterer, at fondsmæglerskaber med lignen-
de risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller
geografisk placering af deres eksponeringer – er eller kan
blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende
risici for det finansielle system. Artikel 103 i CRD IV er ny
124
og hensigten er at sikre, at Finanstilsynet kan reagere hur-
tigt, såfremt Finanstilsynet i relation til et institut identifice-
rer risici eksempelvis en høj landbrugseksponering, hvor det
må lægges til grund, at institutter med tilsvarende høj land-
brugseksponering har samme risiko. Her vil Finanstilsynet
kunne iværksætte samme tilsynsforanstaltning over for en
gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofil.
Det fremgår af artikel 103 i CRD IV, at en sådan tilsynsfor-
anstaltning navnlig vil blive iværksat gennem udøvelse af de
øvrige tilsynsbeføjelser. Det vil således typisk være i forbin-
delse med søjle II processen, at Finanstilsynet bliver op-
mærksomt på nye risici, og hvor det må lægges til grund, at
institutter med lignende risikoprofil har tilsvarende risici.
Det bemærkes, at Finanstilsynet generelt er tæt på alle
fondsmæglerselskaber via søjle II processen. Muligheden
for at anvende tilsynsforanstaltninger på institutter med lig-
nende risikoprofiler vil derfor kun undtagelsesvist blive an-
vendt, da langt de fleste risici vil indgå i Finanstilsynet indi-
viduelle søjle II proces med hvert enkelt institut.
Forslaget til stk. 10, gennemfører artikel 104, stk. 1, litra
d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I, og er en viderefø-
relse af den gældende § 125, stk. 9, som giver Finanstilsynet
mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage
nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget.
En sådan nedskrivning skal indgå i de indberetninger, der
foretages til Finanstilsynet. Derimod påvirker nedskrivnin-
gen ikke fondsmæglerselskabets offentliggjorte regnskab.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Fi-
nanstilsynet ville kunne pålægge et individuelt solvenskrav
på grund af forhøjet risiko på de pågældende aktiver. Be-
stemmelsen om nedskrivning af aktiver m.v. kan således an-
vendes som et alternativ til bestemmelsen om Finanstilsy-
nets fastsættelse af et højere individuelt krav til kapital-
grundlaget, dvs. at Finanstilsynet kan kræve nedskrivning af
aktiver frem for at fastsætte et individuelt krav til kapital-
grundlaget. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert en-
kelt tilfælde, om henholdsvis bestemmelsen om individuelt
krav til kapitalgrundlaget eller bestemmelsen om nedskriv-
ning af aktiver vil finde anvendelse. Bestemmelsen om ned-
skrivning af aktiver er dog en mere målrettet bestemmelse,
som oftest vil finde anvendelse på mere specifikke forhold,
såsom enkelte aktiver eller aktivgrupper, der kan specifice-
res i fondsmæglerselskabets regnskab. Bestemmelsen om in-
dividuelt krav til kapitalgrundlaget vil derimod oftest finde
anvendelse i andre situationer, hvor kravene om et tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, interne procedurer til risikomåling-
og styring samt opgørelse af solvensbehov ikke er opfyldt.
Bestemmelsen kan dog anvendes, uanset at tilsynet har
pålagt et fondsmæglerselskab et højere individuelt solvens-
krav. Bestemmelserne om henholdsvis fastsættelse af indivi-
duelt krav til kapitalgrundlaget og nedskrivning af aktiver
kan dog ikke anvendes i forbindelse med de samme forhold.
Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestem-
melsen anvendes, konkret identificere de aktiver, som ned-
skrivningen foretages på. Dette betyder derfor også, at så-
fremt årsagen til den foretagne nedskrivning ikke længere er
til stede, tilbageføres den pågældende nedskrivning af det
konkrete aktiv.
Det foreslås, at investeringsforvaltningsselskabet udgår i §
125, stk. 10 i lov om finansiel virksomhed, således at disse
ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Dette som følge
af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber
forslås særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virk-
somhed.
Til nr. 65 (§§ 125 a-125 h i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at overgangsordningen for institutter, der an-
vender interne metoder (»Basel I-gulvet«) i den gældende §
125 a i lov om finansiel virksomhed ophæves, da en tilsva-
rende overgangsordning nu følger af artikel 500, i CRR.
Regler for en overgangsordning for modervirksomheder i en
koncern, der ikke er omfattet af CRR, vil blive fastsat i kapi-
taldækningsbekendtgørelsen, jf. lovbemærkninger til det
foreslåede § 143, stk. 7. I stedet indsættes som §§ 125 a-125
g:
§ 125 a
Med forslaget til § 125 a i lov om finansiel virksomhed
gennemføres artikel 129, stk. 1-5, artikel 130, stk. 1-5, dele
af artikel 131, dele af artikel 133, samt dele af artikel 140, i
CRD IV.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et
kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog det foreslåede stk. 2.
Kravet er dog alene relevant for fondsmæglerselskaber I, der
har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning
samt til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, i lov om finansiel virksomhed. Dette følger af artikel
128, 2. afsnit, i CRD IV.
Et kombineret kapitalbufferkrav er den samlede egentlige
kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en
kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en virksomhedsspecifik
kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en syste-
misk buffer, jf. forslaget til § 5, stk. 1, nr. 33. I koncerner,
hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (G-SIFI), jf. § 310, i lov om finansiel virksomhed, og
hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-
buffer og en systemisk buffer, vil G-SIFI-bufferen og den
systemiske buffer dog alene gælde kumulativt, hvis den sy-
stemiske buffer alene finder anvendelse på danske ekspone-
ringer for at imødegå makroprudentielle risici i Danmark, jf.
forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3.
Når de enkelte kapitalbuffere er fuldt indfasede, vil det
kombinerede kapitalbufferkrav udgøre mindst 2,5 pct. af
den samlede risikoeksponering for alle berørte virksomhe-
der. Dette skyldes, at kapitalbevaringsbufferen udgør mindst
2,5 pct. af en virksomheds samlede risikoeksponering, jf.
bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.
Det kombinerede kapitalbufferkrav bygger oven på mini-
mumskravet til kapitalgrundlagets størrelse, og det individu-
elle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125,
stk. 8, i lov om finansiel virksomhed eller for virksomheder
125
uden et individuelt solvenskrav virksomhedens solvensbe-
hov, jf. § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4 i lov om finansiel
virksomhed, jf. forslaget til stk. 7.
Udgangspunktet i § 125 a, stk. 1, er, at samtlige fonds-
mæglerselskaber I, som har tilladelse til at udøve en eller
flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte tjeneste-
ydelser, er omfattet af kravet om at opretholde det kombine-
rede kapitalbufferkrav. Det foreslås imidlertid i stk. 2, at vis-
se fondsmæglerselskaber I skal undtages fra at opretholde
kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer.
Artikel 129, stk. 2, og artikel 130, stk. 2, i CRD IV giver
således mulighed for at undtage små og mellemstore fonds-
mæglerselskaber fra kravet om at opretholde kapitalbeva-
ringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske
kapitalbuffer.
Det fremgår endvidere af artikel 129, stk. 4, og artikel
130, stk. 4, i CRD IV, at små og mellemstore virksomheder
skal forstås i overensstemmelse med EU-Kommissionens
henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af
mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Af denne henstilling fremgår, at virksomheder, som be-
skæftiger under 250 personer, og som ikke har en årlig om-
sætning på over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance
på over 43 mio. EUR, er at betragte som små og mellemsto-
re virksomheder. Det foreslås derfor, at fondsmæglerselska-
ber I, der opfylder disse krav skal undtages fra at opfylde
kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer.
Antal beskæftigede personer samt »omsætning« skal for-
stås i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstil-
ling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-
virksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Finanstilsynet vil i overensstemmelse med artikel 129, stk.
2, og artikel 130, stk. 2, i CRD IV, underrette Europa-Kom-
missionen, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici
(ESRB), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
samt eventuelt andre relevante landes tilsynsmyndigheder
om, at små og mellemstore fondsmæglerselskaber undtages
fra kravet om en kapitalbevaringsbuffer og en virksomheds-
specifik kontracykliske kapitalbuffer i medfør af stk. 2.
Hovedparten af de fondsmæglerselskaber I, som har tilla-
delse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte tjenesteydelser, vil pt. kunne betegnes som
små og mellemstore virksomheder i henhold til definitionen
i EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj
2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mel-
lemstore virksomheder, og disse fondsmæglerselskaber vil
derfor ikke blive omfattet af kapitalbevaringsbufferen og
den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
Der er således pt. 2 fondsmæglerselskaber I, der ikke kan
betegnes som små og mellemstore virksomheder i henhold
til definitionen i EU-Kommissionens henstilling
(2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-
somheder, små og mellemstore virksomheder.
Med forslaget til stk. 3 fastsættes kapitalbevaringsbufferen
til at skulle udgøre mindst 2,5 pct. af virksomhedens samle-
de risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med arti-
kel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det betyder, at virksomhederne skal opretholde en kapital-
bevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der er mindst 2,5
pct. af deres samlede risikoeksponering, når kapitalbeva-
ringsbufferen er fuldt indfaset, jf. at der foreslås en over-
gangsordning med en gradvis indfasning af kapitalbeva-
ringsbufferen.
Med forslaget til stk. 4 fastsættes den virksomhedsspeci-
fikke kontracykliske kapitalbuffer til mindst at skulle udgøre
virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i over-
ensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR, multipliceret
med den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuf-
fersats. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapital-
buffersats er det vægtede gennemsnit af de kontracykliske
buffersatser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds
relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. forslaget til §
5, stk. 1, nr. 37.
Det foreslås, at den virksomhedsspecifikke kontracykliske
kapitalbuffer, finder anvendelse fra 1. januar 2015, jf. lov-
forslagets § 22, stk. 4. Forslaget herom er en følge af den
politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (So-
cialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og real-
kreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likvidi-
tet.
En indføring af den virksomhedsspecifikke kontracykliske
kapitalbuffer pr. 1. januar 2015 vil gøre det muligt at bruge
bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler
sig således, at der er behov for at aktivere den. Den virk-
somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer vil dog bli-
ve indfaset gradvist, jf. nedenfor. Forslaget om en over-
gangsordning med en gradvis indfasning af den virksom-
hedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer følger endvidere
den politiske aftale af 10. oktober 2013.
Det foreslås således, at den virksomhedsspecifikke kontra-
cykliske kapitalbuffer svarende til virksomhedernes samlede
risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med CRR
multipliceret med det vægtede gennemsnit af de kontracyk-
liske buffersatser kan aktiveres fra 1. januar 2015.
I forhold til indenlandske krediteksponeringer vil buffer-
satsen blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren i over-
ensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dog lovforslagets § 23, stk. 2. Med
lovforslagets § 23, stk. 2, foreslås en overgangsordning med
en gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke kontra-
cykliske kapitalbuffer i perioden 2015-2019. Overgangsord-
ningen følger den politiske aftale af 10. oktober 2013. Buf-
fersatsen kan således konkret blive fastsat til nul på ikraft-
trædelsestidspunktet. Med den foreslåede overgangsordning
med en gradvis indfasning af bufferen, kan buffersatsen
endvidere alene fastsættes op til 0,5 pct. i 2015, op til 1 pct.
126
i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op til 2 pct. i 2018 og op til 2,5
pct. i 2019.
I forhold til udenlandske krediteksponeringer vil buffer-
satserne finde anvendelse i overensstemmelse med forslaget
til § 125 f, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed. Dette be-
tyder, at der kan være udenlandske buffersatser, der finder
anvendelse på krediteksponeringer i de pågældende lande
pr. 1. januar 2015. Vedrørende de kontracykliske buffersat-
ser henvises i øvrigt nærmere til forslaget til § 125 f.
Virksomhederne skal opfylde kravet ved hjælp af egentlig
kernekapital ud over egentlig kernekapital, der opretholdes
for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i CRR og i
tillæg til kravet om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer.
Virksomhederne kan ikke anvende egentlig kernekapital,
som anvendes til at opfylde individuelle solvenskrav eller
individuelle solvensbehov, jf. forslaget til § 125 a, stk. 7.
Med forslaget til stk. 5 foreslås, at udpegede globalt syste-
misk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), jf.
forslaget til § 310, skal opretholde en G-SIFI-buffer. Med
stk. 5, fastsættes G-SIFI-bufferen til på konsolideret grund-
lag mindst at skulle udgøre det globalt systemisk vigtige fi-
nansielle instituts (G-SIFI) samlede risikoeksponering be-
regnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR,
multipliceret med G-SIFI-buffersatsen. G-SIFI-buffersatser-
ne vil ligge i intervallet 1 til 3,5 pct. af de globalt systemisk
vigtige finansielle institutters (G-SIFIs) samlede risikoeks-
ponering. Buffersatsen afhænger af den underkategori, som
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) er
placeret i. Der henvises nærmere til forslaget til § 5, stk. 1,
nr. 39, og forslaget til § 125 g.
En G-SIFI-buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som et glo-
balt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) på konsoli-
deret grundlag skal opretholde i henhold til artikel 92 i
CRR, det kapitalgrundlag som et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde for at opfylde ka-
pitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kon-
tracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en systemisk
buffer, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapital-
grundlag som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) skal opretholde for at opfylde individuelle solvens-
krav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125
a, stk. 7. En G-SIFI-buffer gælder ikke virksomheder på in-
dividuelt grundlag.
Med forslaget til stk. 6 foreslås at indføre en systemisk
buffer. Den systemiske buffer skal ifølge CRD IV imødegå
systemiske risici. Med systemiske risici forstås risici for for-
styrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige ne-
gative konsekvenser for det finansielle system og realøkono-
mien. Den systemiske buffer skal således forebygge og be-
grænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makropru-
dentielle risici, der ikke er omfattet af CRR.
Med forslaget til stk. 6 fastsættes den systemiske buffer til
mindst at skulle udgøre virksomhedens samlede risikoeks-
ponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemi-
ske buffer finder anvendelse på i medfør af forslaget til §
125 h, beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
CRR, multipliceret med den systemiske buffersats.
Kravet til den systemiske buffer opgøres således på basis
af en systemisk buffersats, der også fastsættes i henhold til
forslaget til § 125 h. Efter denne bestemmelse fastsætter er-
hvervs- og vækstministeren buffersatsen, der skal finde an-
vendelse. Det følger af CRD IV, at en systemisk buffersats
ikke kan være mindre end 1 pct. og skal fastsættes i gradvise
eller accelererede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint. Er-
hvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser
til forskellige grupper af omfattede virksomheder.
Det følger af artikel 134, stk. 4, i CRD IV, at en medlems-
stat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til di-
rektivet, kan anmode Det Europæiske Råd for Systemiske
Risici (ESRB) om at rette en henstilling i henhold til artikel
16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-
plan med det finansielle system og om oprettelse af et euro-
pæisk råd for systemiske risici, til en eller flere medlemssta-
ter, om at anerkende den systemiske buffersats. En sådan
henstilling fra ESRB vil være underlagt »overhold eller for-
klar-reglen« i artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnte forord-
ning. Efter forslaget til § 125 h, kan erhvervs- og vækstmini-
steren således desuden beslutte, at anerkende en systemisk
buffersats, der er fastsat i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område. Hermed skal pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, anvende
denne sats til opgørelse af deres systemiske buffer i forbin-
delse med eksponeringer i det pågældende land.
Efter artikel 133, stk. 1 og stk. 9, i CRD IV kan en syste-
misk buffer finde anvendelse for hele den finansielle sektor
eller for en eller flere dele af sektoren. Der kan således fast-
sættes forskellige systemiske buffersatser til forskellige
grupper af de omfattede virksomheder. Den systemiske buf-
fer kan derfor anvendes til at stille højere kapitalbufferkrav
til de udpegede systemisk vigtige finansielle institutter i
Danmark (SIFI), jf. forslaget til § 308, i lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås derfor, at den systemiske buffer primært an-
vendes til at fastsætte de SIFI-bufferkrav, der er aftalt i den
politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (So-
cialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og real-
kreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likvidi-
tet. Den systemiske buffer foreslås dog desuden at kunne
fastsættes for hele sektoren for, i overensstemmelse med
CRD IV, at kunne forebygge og begrænse langsigtede ikke-
cykliske systemiske eller makroprudentielle risici.
For systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) vil der i
medfør af forslaget til § 125 a, stk. 6, jf. § 125 h blive fastsat
en systemisk SIFI-buffer i overensstemmelse med den kate-
gori for systemiskhed, som skal være gældende for danske
127
systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. forslaget
til § 308, i lov om finansiel virksomhed. I overensstemmelse
med den politiske aftale af 10. oktober 2013, vil erhvervs-
og vækstministeren fastsætte SIFI-buffersatser på 1,0 pct.
for den laveste kategori, 1,5 pct. for den næst laveste kate-
gori, 2,0 pct. for den mellemste kategori, 2,5 pct. for den
næst højeste kategori, og 3,0 pct. for den højeste kategori.
Der vil dog i perioden 2015-2019 blive taget højde for den
gradvise indfasning af SIFI-bufferkravet, der er aftalt i den
politiske aftale af 10. oktober 2013, således at der for den la-
veste kategori skal gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på
0,2 pct., i 2016 på 0,4 pct., i 2017 på 0,6 pct., i 2018 på 0,8
pct. og i 2019 på 1,0 pct. For den næstlaveste kategori skal
der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,3 pct., i 2016
på 0,6 pct., i 2017 på 0,9 pct., i 2018 på 1,2 pct. og i 2019 på
1,5 pct. For den mellemste kategori skal der gælde en syste-
misk SIFI-buffer i 2015 på 0,4 pct., i 2016 på 0,8 pct., i
2017 på 1,2 pct., i 2018 på 1,6 pct. og i 2019 på 2,0 pct. For
den næst højeste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-
buffer i 2015 på 0,5 pct., i 2016 på 1,0 pct., i 2017 på 1,5
pct., i 2018 på 2,0 pct. og i 2019 på 2,5 pct. For den højeste
kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på
0,6 pct., i 2016 på 1,2 pct., i 2017 på 1,8 pct., i 2018 på 2,4
pct. og i 2019 på 3,0 pct.
Det er hensigten, at systemisk vigtige finansielle institut-
ter (SIFI) ved ændringer i deres systemiskhed skal leve op
til eventuelle ændringer i deres SIFI-bufferkrav ved udgan-
gen af det pågældende år. Der henvises nærmere til forslaget
til § 308 for fastsættelse af systemiskhed og til § 125 h i for-
hold til fastsættelse af systemiske buffersatser.
Den systemiske buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som
en virksomhed skal opretholde i henhold til artikel 92 i
CRR, det kapitalgrundlag som en virksomhed skal oprethol-
de for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksom-
hedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse til-
fælde en G-SIFI-buffer, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3,
samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal oprethol-
de for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle
solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.
Det følger af forslaget til stk. 7, at det kombinerede kapi-
talbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital. Virk-
somhederne kan ifølge bestemmelsen ikke anvende egentlig
kernekapital til opfyldelse af det kombinerede kapitalbuffer-
krav, som anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i
artikel 92 i CRR, eller til at opfylde individuelle solvenskrav
i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, i lov om finan-
siel virksomhed eller som anvendes til at opfylde individuel-
le solvensbehov i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat indivi-
duelle solvenskrav.
Med stk. 8 foreslås at give Finanstilsynet bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af det kombinere-
de kapitalbufferkrav, herunder kapitalbevaringsbufferen,
den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, G-
SIFI-bufferen og den systemiske buffer. Der vil således bli-
ve udstedt en bekendtgørelse, hvori nærmere regler om op-
gørelsen af bufferne, herunder buffersatserne, vil indgå.
Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
opgøres på baggrund af den virksomhedsspecifikke kontra-
cykliske kapitalbuffersats, der opgøres som det vægtede
gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i
de områder, hvor en virksomheds relevante kreditekspone-
ringer har geografisk beliggenhed. Bekendtgørelsen vil in-
deholde bestemmelser om relevante krediteksponeringer.
Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget til § 125 f om
fastsættelse af kontracykliske buffersatser.
Opgørelsen vil være baseret på grundlag af de samlede
krediteksponeringer, der er risikovægtede, inden for hvert
geografisk område, multipliceret med den kontracykliske
buffersats i det pågældende område.
Eksempelvis vil et pengeinstitut, der har krediteksponerin-
ger i både Danmark og Sverige skulle vægte opgørelsen
med de kontracykliske buffersatser. I en situation hvor 70
pct. af krediteksponeringerne befinder sig i Danmark og 30
pct. i Sverige, og den kontracykliske buffersats er fastsat til
eksempelvis 0 pct. i Danmark, og til 2 pct. af myndigheden i
Sverige, vil pengeinstituttet skulle opretholde en virksom-
hedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer på 0,7x0 + 0,3x2 =
0,6 pct. af den samlede risikoeksponering.
§ 125 b
Med forslaget til § 125 b i lov om finansiel virksomhed
gennemføres dele af artikel 141 i CRD IV.
Med forslaget til stk. 1 følger, at pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmægler-
selskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der opfylder det kombi-
nerede kapitalbufferkrav, begrænses i at foretage dispositio-
ner, der fører til, at kapitalen falder under det kombinerede
kapitalbufferkrav. En virksomhed er således ikke forhindret
i at udlodde mere end årets overskud, hvis kapitalen er til-
strækkelig stor.
Ønsker en virksomhed, der opfylder det kombinerede ka-
pitalbufferkrav, at foretage udlodning der vedrører egentlig
kernekapital, i et sådant omfang, at det reducerer den egent-
lige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapital-
bufferkrav ikke længere er opfyldt, vil virksomheden inden
udlodningen kan foretages skulle opgøre det maksimale ud-
lodningsbeløb og underrette Finanstilsynet herom i overens-
stemmelse med stk. 3.
Med forslaget til stk. 2 bliver pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglersel-
skabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombine-
rede kapitalbufferkrav, omfattet af en forpligtelse til at op-
gøre det maksimale udlodningsbeløb og straks underrette Fi-
nanstilsynet herom. Bestemmelsen gennemfører artikel 141,
stk. 1, 1 afsnit, og sikrer blandt andet, at Finanstilsynet
straks underrettes om, at virksomheden ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav samt om virksomhedens be-
regnede maksimale udlodningsbeløb. Dette bidrager til, at
Finanstilsynet kan foretage et hurtigt og effektivt tilsyn.
128
Med forslaget til stk. 3 bliver pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglersel-
skabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombine-
rede kapitalbufferkrav, omfattet af restriktioner på udlodnin-
ger. Det foreslås, at virksomhederne ikke må foretage nogen
af følgende handlinger, før virksomheden har opgjort det
maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet i
medfør af § 125 d:
1) Foretage udlodning, der vedrører egentlig kernekapital,
jf. forslaget til stk. 5.
2) Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller
skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale
variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet
indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyld-
te det kombinerede kapitalbufferkrav.
3) Foretage betalinger der vedrører hybride kernekapita-
linstrumenter.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber forbydes således i medfør af forslaget til stk. 3, at fo-
retage udlodning der vedrører egentlig kernekapital, at indgå
aftale om betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsat-
te pensionsydelser eller betale variabel løn (bonus), og beta-
linger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter før, det
maksimale udlodningsbeløb er beregnet og Finanstilsynet
har modtaget underretning i medfør af § 125 d. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til § 125 d i forhold til under-
retningen af Finanstilsynet.
Finanstilsynet vil i medfør af forslaget til stk. 8 fastsætte
en metode for opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb.
Det følger af forslaget til stk. 4, at en virksomhed ikke må
udlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb, såfremt
virksomhedens kapitalgrundlag ikke opfylder det kombine-
rede kapitalbufferkrav. Bestemmelsen forhindrer ikke Fi-
nanstilsynet i at påbyde en virksomhed yderligere begræns-
ninger på udlodninger.
Med forslaget til stk. 5 defineres – i overensstemmelse
med artikel 141, stk. 10, i CRD IV – hvad der forstås ved
udlodning der vedrører egentlig kernekapital. Bestemmelsen
henviser til CRR, hvorved der sikres overensstemmelse med
det anvendte begrebsapparat heri.
Af forslaget til stk. 6 fremgår, at virksomheder omfattet af
§ 125 b, skal træffe nødvendige foranstaltninger med hen-
blik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udlod-
des, og det maksimale udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt.
Med bestemmelsen implementeres artikel 141, stk. 9, i
CRD IV, og den medvirker til at sikre, at Finanstilsynet kan
foretage et hurtigt og effektivt tilsyn. Finanstilsynet er i den
forbindelse afhængig af den information, som Finanstilsynet
modtager fra virksomheder under tilsyn. Virksomhederne
skal derfor også på anmodning fra Finanstilsynet kunne do-
kumentere, hvordan de overholder bestemmelsen om nøjag-
tig opgørelse af overskud, der kan udloddes og det maksi-
male udlodningsbeløb.
Med forslaget til stk. 7 præciseres det, at restriktioner på
udlodninger efter stk. 1 og stk. 4 gælder betalinger, der med-
fører en reduktion af den egentlige kernekapital eller en re-
duktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller
manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdel-
se eller vil medføre iværksættelse af insolvensbehandling, i
form af konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling eller
lignende former for afvikling. Det er således ikke hensigten
med bestemmelserne, at virksomhederne kan ende i eksem-
pelvis en afviklingssituation for at overholde bestemmelser-
ne i stk. 1 og 4.
Efter det foreslåede stk. 8 fastsætter Finanstilsynet regler
om, hvordan det maksimale udlodningsbeløb opgøres og
indberettes.
Der vil derfor i bekendtgørelse blive fastsat en metode for
opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb, der betyder, at
begrænsninger vil vokse gradvist, jo tættere en virksomhed
er på ikke at kunne opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold
til artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR.
I opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb skal virk-
somheden sammenholde sin egentlige kernekapital, der ikke
anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til
artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, med størrelsen af det kombi-
nerede kapitalbufferkrav. Egentlig kernekapital, som anven-
des til at opfylde tillæg for individuelt solvenskrav eller in-
dividuelt solvensbehov, indgår således i opgørelsen af det
maksimale udlodningsbeløb.
Det maksimale udlodningsbeløb bestemmes ved at multi-
plicere summer af det foreløbige overskud efter skat, som
ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel
26, stk. 2, i CRR, og som er opstået siden den seneste afgø-
relse om udlodning af overskud, og det overskud ved årets
udgang efter skat, som ikke indgår i den egentlige kerneka-
pital i henhold til artikel 26, stk. 2, i CRR, og som er opstået
siden den seneste afgørelse om udlodning af overskud, med
en faktor, der er bestemt af afstanden til kapitalgrundlags-
kravet.
Det foreslås således, at det i bekendtgørelse vil blive fast-
sat, at faktoren for det maksimale udlodningsbeløb bliver sat
til nul, såfremt overdækning af egentlig kernekapital i for-
hold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse lig-
ger inden for 25 pct. af størrelsen for det kombinerede kapi-
talbufferkrav. Dermed kan der ikke ske udlodning, før kapi-
talgrundlaget er genoprettet.
Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås vi-
dere sat til 20 pct., såfremt overdækningen af egentlig ker-
nekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets
størrelse ligger fra 25 pct. op til 50 pct. af størrelsen for det
kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes mak-
simalt 20 pct. af overskud efter skat.
Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås sat
til 40 pct., såfremt overdækningen af egentlig kernekapital i
forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse
ligger fra 50 pct. op til 75 pct. af størrelsen for det kombine-
rede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes maksimalt 40
pct. af overskud efter skat.
Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås sat
til 60 pct., såfremt overdækningen af egentlig kernekapital i
129
forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse
ligger fra 75 pct. op til 100 pct. af størrelsen for det kombi-
nerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes maksimalt
60 pct. af overskud efter skat.
Og endelig foreslås det, at egentlig kernekapital, som an-
vendes til opfyldelse af individuelt solvenskrav eller indivi-
duelt solvensbehov, kan indgå i beregningen af et maksimalt
udlodningsbeløb.
En virksomhed vil således kunne være i den situation, at
den ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, men
at dette ikke vil medføre restriktioner på udlodning. Som ek-
sempel herpå kan nævnes en virksomhed, hvis samlede ka-
pital udgøres af egentlig kernekapital på 11 pct. af den sam-
lede risikoeksponering, og hvor virksomheden skal opfylde
et individuelt solvensbehov på 1,5 pct. af den samlede risi-
koeksponering og et kombineret kapitalbufferkrav på 2,5
pct. af den samlede risikoeksponering. I dette tilfælde opfyl-
der virksomheden således ikke det kombinerede kapitalbuf-
ferkrav, idet virksomheden skal anvende 8 pct.-point egent-
lig kernekapital til at opfylde kapitalgrundlagskravet i arti-
kel 92, stk. 1, litra c, i CRR, og 1,5 pct.-point egentlig ker-
nekapital til at opfylde det individuelle solvensbehov, hvor-
ved 1,5 pct.-point egentlig kernekapital resterer til at opfylde
det kombinerede kapitalbufferkrav på 2,5 pct.-point. Virk-
somheden vil dog ikke være underlagt restriktioner på ud-
lodning. I forhold til beregningen af det maksimale udlod-
ningsbeløb kan den egentlige kernekapital, som anvendes til
at opfylde det individuelle solvensbehov nemlig indgå,
hvorved der i beregningen indgår en egentlig kernekapital
på 3 pct.-point, hvilket er højere end det kombinerede kapi-
talbufferkrav. Som det fremgår af eksemplet skal det maksi-
male udlodningsbeløb opgøres, men der vil ikke gælde re-
striktioner på udlodning. I eksemplet vil virksomheden end-
videre skulle indsende en kapitalbevaringsplan. Finanstilsy-
net kan indføre restriktioner på udlodning, hvis planen ikke
er tilstrækkelig, jf. forslaget til § 125 c, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Finanstilsynets beføjelser under tilsynsprocessen, når en
virksomhed ikke opfylder et individuelt solvenskrav, berø-
res ikke med forslaget. Finanstilsynet vil fortsat håndhæve
foranstaltninger, såsom krav om iværksættelse af genopret-
ningsplaner med dispositionsbegrænsende virkninger over
for en virksomhed ved overskridelser af et individuelt sol-
venskrav, herunder f.eks. påbud om at begrænse eller forby-
de udlodninger til udbytte eller rentebetalinger til kapitalele-
menter (egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og an-
svarlig kapital), uanset opgørelsen af det maksimale udlod-
ningsbeløb.
Det bemærkes i den forbindelse, at efter de gældende reg-
ler, skal ansvarlig lånekapital, der medregnes som supple-
rende kapital, indeholde en mulighed for, at betaling af ren-
ter kan udskydes, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet
ikke overstiger kapitalkravet. Dette krav opretholdes ikke
for nye instrumenter, der under CRR udstedes med henblik
på at skulle medregnes i den supplerende kapital. Der vil
dog fortsat kunne være instrumenter, der medregnes i den
supplerende kapital og som indeholder en sådan renteudsky-
delsesmulighed. Finanstilsynet kan således ved sådanne in-
strumenter påbyde, at betaling af renter udskydes, hvis kapi-
talgrundlaget på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapital-
kravet. Finanstilsynet vil dog ikke kunne påbyde begræns-
ning af rentebetaling på supplerende kapitalinstrumenter,
hvor en sådan begrænsning vil udgøre misligholdelse.
§ 125 c
Med forslaget til § 125 c i lov om finansiel virksomhed
gennemføres artikel 142 i CRD IV.
Af forslaget til stk. 1 følger, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglersel-
skabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal indsende en kapitalbevarings-
plan, såfremt kapitalen falder under det kombinerede kapi-
talbufferkrav. En kapitalbevaringsplan skal indeholde virk-
somhedens plan for at sætte virksomheden i stand til at op-
fylde det kombinerede kapitalbufferkrav. Kapitalbevarings-
planen vil således skulle beskrive de foranstaltninger, f.eks.
tegning af ny kapital, der iværksættes af virksomheden for at
øge dens kapitalprocenter, og angive en tidsramme for for-
højelse af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde det
kombinerede kapitalbufferkrav fuldt ud. Finanstilsynet vil i
medfør af forslaget til stk. 5 fastsætte nærmere regler om
indholdet af en kapitalbevaringsplan.
Virksomheden skal indsende kapitalbevaringsplanen til
Finanstilsynet senest 5 arbejdsdage efter, at virksomheden
burde have konstateret, at den ikke opfylder det kombinere-
de kapitalbufferkrav. Bestemmelsen medfører, at Finanstil-
synets indgrebsmuligheder styrkes i perioden forud for, at
virksomheden kommer i så alvorlige problemer, at det bliver
nødlidende.
Finanstilsynet kan efter forslaget til stk. 2 forlænge ind-
sendelsesfristen med op til 5 arbejdsdage. Fristforlængelsen
kan ske efter anmodning fra virksomheden. Virksomheden
skal begrunde en ansøgning om fristforlængelse. Finanstil-
synets vurdering af en virksomheds anmodning om fristfor-
længelse vil bero på konkrete forhold vedrørende virksom-
heden, herunder eksempelvis virksomhedens størrelse og
kompleksitet samt virksomhedens kapitalgrundlag.
Efter forslaget til stk. 3 vurderer Finanstilsynet kapitalbe-
varingsplanen og godkender den kun, hvis Finanstilsynet
vurderer, at det med kapitalbevaringsplanen, hvis den gen-
nemføres, med rimelighed kan forventes, at virksomheden
kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til at sætte virk-
somheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbuf-
ferkrav inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Finanstilsynet foretager en konkret og individuel vurdering
af den enkelte virksomheds forhold, herunder de foranstalt-
ninger som virksomheden skal iværksætte.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at hvis Finanstilsynet
ikke godkender kapitalbevaringsplanen, så griber Finanstil-
synet ind over for virksomheden med et eller flere tilsyns-
mæssige tiltag. Finanstilsynet vil i medfør af bestemmelsen
kunne påbyde virksomheden at øge kapitalgrundlaget, inden
for en af tilsynet fastsat frist. Fristen fastsættes blandt andet
130
med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i
genopbygning af kapitalgrundlaget med det formål at opfyl-
de det kombinerede kapitalbufferkrav fuldt ud. Finanstilsy-
net vil ved fastsættelsen af fristen tage hensyn til sagens ka-
rakter og de konkrete omstændigheder, som virksomheden
er underlagt, herunder de foranstaltninger, som virksomhe-
den skal iværksætte. Finanstilsynet kan endvidere indføre
strengere restriktioner på udlodninger, end hvad der følger
af det foreslåede § 125 b. Finanstilsynet har således i medfør
af stk. 4 beføjelse til at pålægge virksomheden yderligere
begrænsninger på udlodning i forhold til de restriktioner, der
er nævnt i § 125 b. Virksomheden vil f.eks. kunne modtage
et påbud om at begrænse variabel aflønning i videre omfang
end nævnt i § 125 b.
Efter forslaget til stk. 5 fastsætter Finanstilsynet nærmere
regler om indholdet af en kapitalbevaringsplan på bekendt-
gørelsesniveau.
Kapitalbevaringsplanen vil mindst skulle indeholde (i) et
overslag over indtægter og udgifter og en skønnet balance,
(ii) foranstaltninger til at øge virksomhedens kapitalprocen-
ter og (iii) en plan og tidsramme for forhøjelse af kapital-
grundlaget med det formål at opfylde det kombinerede kapi-
talbufferkrav fuldt ud.
Finanstilsynet vil desuden i bekendtgørelsen blive tillagt
beføjelse til at kunne udvide kravene til indholdet af en ka-
pitalbevaringsplan med andre oplysninger, som Finanstilsy-
net finder nødvendige, for at kunne tage stilling til kapital-
bevaringsplanen.
§ 125 d
Med forslaget til § 125 d i lov om finansiel virksomhed
gennemføres artikel 141, stk. 8, i CRD IV.
Efter den gældende § 75 i lov om finansiel virksomhed
har en finansiel virksomhed, det enkelte medlem af bestyrel-
sen, en direktør og ansvarshavende aktuar i den finansielle
virksomhed pligt til straks at meddele Finanstilsynet oplys-
ninger om forhold, der er af afgørende betydning for den fi-
nansielle virksomheds fortsatte drift. Bestemmelsen indehol-
der endvidere en indberetningspligt for et medlem af den fi-
nansielle virksomheds bestyrelse eller direktion, den ekster-
ne revision eller den ansvarshavende aktuar i de situationer,
hvor den nævnte personkreds må formode, at den finansielle
virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbeho-
vet. Indberetning skal foretages, hvor der er udsigt til, at den
finansielle virksomhed er ved at komme i økonomiske van-
skeligheder, uanset at den finansielle virksomhed på indbe-
retningstidspunktet opfylder kapitalkravet. Bestemmelsen
sikrer således, at tilsynet orienteres, inden den finansielle
virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages
stilling til, om tilsynet skal inddrage tilladelsen.
Med lovforslagets forslag om indførelse af et kombineret
kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, indsættes kapitalbufferne til at
fungere som et øget værn mod, at virksomhedernes kapital-
grundlag bliver utilstrækkelige og medvirkende til, at virk-
somhederne risikerer at blive nødlidende til skade for sam-
fund og borgere.
Kommer virksomhederne under det kombinerede kapital-
bufferkrav, foreslås med lovforslaget til § 125 b, at der ind-
træder en række restriktioner for virksomhedernes mulighed
for at foretage udlodning, f.eks. begrænsninger i adgangen
til at udbetale udbytte til virksomhedens aktionærer og bo-
nus til ansatte samt i muligheden for at foretage betalinger i
forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter. Be-
grænsningerne i mulighederne for at foretage udlodning skal
netop bidrage til at forhindre en udhuling af kapitalen, så
længe virksomheden ligger under det kombinerede kapital-
bufferkrav.
Efter § 344, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, skal Fi-
nanstilsynet tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed
med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilli-
den til de finansielle virksomheder og markeder. For at kun-
ne sikre et hurtigt og effektivt tilsyn er Finanstilsynet afhæn-
gig af den information, som Finanstilsynet modtager fra
virksomheder under tilsyn.
Idet kapitalbufferne skal fungere som øget værn i forhold
til virksomhedernes kapitalgrundlag foreslås med forslaget
til § 125 d, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I, der har tilladelse til at foretage forretnin-
ger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier, jf.
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksomhed,
straks skal orientere Finanstilsynet, hvis de ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, jf. forslaget til § 125 a, stk.
1, og har til hensigt at udlodde overskud, eller foretage en
handling omfattet af det foreslåede § 125 b, stk. 3, nr. 1-3.
Såfremt en virksomhed ikke opfylder det kombinerede ka-
pitalbufferkrav, skal virksomheden således efter forslaget til
§ 125 d, stk. 1, straks underrette Finanstilsynet, hvis det har
til hensigt at fordele overskud til udlodning eller foretage en
af følgende handlinger: 1) at foretage udlodning der vedrø-
rer egentlig kernekapital, jf. forslaget til § 125 b, stk. 5, 2) at
indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skøns-
mæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn,
såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt,
hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapital-
bufferkrav, eller 3) foretage betalinger der vedrører hybride
kernekapitalinstrumenter.
Virksomheden skal oplyse størrelsen af den kapital, som
virksomheden opretholder, fordelt på egentlig kernekapital,
hybrid kernekapital, og supplerende kapital. Herudover skal
virksomheden oplyse størrelsen af det foreløbige overskud
og overskuddet ved årets udgang samt det beregnede maksi-
male udlodningsbeløb (MUB). Endelig skal virksomheden
oplyse størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som det
har til hensigt at afsætte til udbyttebetalinger, køb af egne
aktier, betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstru-
menter, og betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fast-
satte pensionsydelser, enten ved at indføre en ny forpligtelse
til at betale eller betale i henhold til en forpligtelse til at be-
tale indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyld-
te det kombinerede kapitalbufferkrav.
Det er i forbindelse med tilsynet tillige relevant for Fi-
nanstilsynet at modtage oplysningerne på koncernniveau.
Efter forslaget til § 125 e finder det kombinerede kapitalbuf-
131
ferkrav tillige anvendelse på den danske koncern eller del-
koncern i koncerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut eller et fondsmæglerselskab I, der har tilladelse til at
foretage forretninger for egen regning og til at stille afsæt-
ningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om fi-
nansiel virksomhed, indgår. Efter forslaget til denne bestem-
melse er det det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab, der påser overholdelsen af disse be-
stemmelser.
Efter det foreslåede stk. 2, finder pligten til at oplyse Fi-
nanstilsynet om oplysningerne efter stk. 1, således tillige an-
vendelse for den danske koncern eller delkoncern, i de kon-
cerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, der har tilladelse til at foretage forret-
ninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier,
jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksom-
hed, indgår. Pligten til at påse overholdelsen af bestemmel-
sen påhviler det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I, der har tilladelse til at foretage forret-
ninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier,
jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksom-
hed, i koncernen eller delkoncernen.
§ 125 e
I henhold til CRD IV artikel 129, stk. 1, og artikel 130,
stk. 1, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber opfylde kapitalbevaringsbufferen og den
virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. for-
slaget til § 125 a, stk. 3 og 4, på individuelt og konsolideret
grundlag, jf. første del, afsnit II, i CRR. Det følger endvide-
re af CRD IV artikel 131, stk. 4, at globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI) skal opfylde en G-SIFI-buffer
på konsolideret grundlag, jf. også forslaget til § 125 a, stk. 5.
Endvidere følger det af CRD IV artikel 133, stk. 3, at det
kan pålægges virksomhederne, at opretholde en systemisk
buffer, jf. forslaget til § 125 a, stk. 5, på individuelt eller
konsolideret grundlag.
Med forslaget til § 125 e i lov om finansiel virksomhed
implementeres direktivets bestemmelser om opgørelse af det
kombinerede kapitalbufferkrav på konsolideret grundlag.
Det foreslås således at indføre kapitalbufferkrav for koncer-
ner på et konsolideret grundlag, således at danske finansielle
holdingvirksomheder indgår i konsolideringskravet og der-
med opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav, men
at pligten til at overholde bestemmelserne i §§ 125 a-125 c,
på koncernniveau, påhviler det øverste danske pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i koncernen.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen følger således som
udgangspunkt anvendelsesområdet for opgørelse af solven-
skrav på konsolideret grundlag. Dvs. i det omfang der skal
opgøres solvenskrav på konsolideret grundlag for koncerner,
skal der tillige opgøres kapitalbufferkrav på konsolideret
grundlag. Der stilles dog ikke kapitalbufferkrav på soloni-
veau for finansielle holdingvirksomheder.
Der skal som udgangspunkt kun foretages en konsolideret
opgørelse med den øverste modervirksomhed. Hvis eksem-
pelvis en koncern, hvor en finansiel holdingvirksomhed er
modervirksomhed, overholder de foreslåede bestemmelser i
§§ 125 a-125 c, stilles der ikke særskilt krav om, at en del-
koncern af denne koncern, hvor en finansiel holdingvirk-
somhed er modervirksomhed, skal iagttage bestemmelserne.
Finanstilsynet kan dog efter bestemmelsen beslutte at regle-
rne finder anvendelse på delkonsolideret niveau.
I forhold til restriktioner på udlodninger, jf. forslaget til §
125 b, og krav om kapitalbevaringsplaner, jf. forslaget til §
125 c, retter de sig efter bestemmelsen til det øverste penge-
institut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i kon-
cernen eller delkoncernen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 125 a-125
c samt til bemærkningerne til den foreslåede § 125 d i lov
om finansiel virksomhed.
Med forslaget til stk. 2 gennemføres dele af artikel 131 og
133 i CRD IV. Med bestemmelsen fastsættes hvordan G-SI-
FI-bufferen og den systemiske buffer indgår i opgørelsen af
det kombinerede kapitalbufferkrav i koncerner, hvori der
indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SI-
FI) jf. § 310 i lov om finansiel virksomhed, jf. dog stk. 3.
Efter forslaget til stk. 2 vil der i koncerner, hvori der indgår
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og
hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-
buffer og en systemisk buffer, alene skulle indregnes den
højeste af de to buffere i opgørelsen af det kombinerede ka-
pitalbufferkrav, dog med forbehold af bestemmelsen i stk. 3.
Med forslaget til stk. 3 gennemføres dele af artikel 131 og
133 i CRD IV. Bestemmelsen er en undtagelse til bestem-
melsen i stk. 2. Efter forslaget til stk. 3 skal G-SIFI-bufferen
lægges sammen med den systemiske buffer i opgørelsen af
det kombinerede kapitalbufferkrav, hvis den systemiske buf-
fer alene finder anvendelse på danske eksponeringer for at
imødegå makroprudentielle risici i Danmark, dvs. for at
imødegå begivenheder, der hindrer det finansielle system i
at fungere som effektiv formidler af kapital og finansielle
tjenesteydelser i en grad, så det i væsentligt omfang påvirker
økonomisk vækst og velfærd i Danmark. Der henvises nær-
mere til forslaget til § 125 a, stk. 6, og § 125 h i forhold til
fastsættelsen af en systemisk buffer.
§ 125 f
Med forslaget til § 125 f i lov om finansiel virksomhed
gennemføres artikel 136, 137, 139 og dele af 140 i CRD IV.
Efter forslaget til stk. 1 udpeges erhvervs- og vækstmini-
steren som den myndighed, der fastsætter den kontracykli-
ske buffersats for indenlandske krediteksponeringer. Dette
kan ske på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Ri-
sikoråd, jf. § 343 s, i lov om finansiel virksomhed. Er-
hvervs- og vækstministeren kan anmode Finanstilsynet om
at udarbejde bidrag til brug for fastsættelsen af en kontra-
cyklisk buffersats.
For hvert kvartal udarbejdes en buffervejledning som refe-
rence, der kan tjene som vejledning ved fastsættelsen af den
kontracykliske buffersats. Buffervejledningen skal afspejle
kreditcyklussen og risiciene som følge af overdreven udlåns-
vækst og tage behørigt hensyn til særlige forhold i den dan-
132
ske økonomi. Den baseres på långivning/bruttonationalpro-
dukt-forholdets afvigelse fra den langsigtede tendens, idet
der blandt andet tages hensyn til en indikator for udlånsvæk-
sten og navnlig en indikator, der afspejler ændringerne i for-
holdet mellem långivningen og bruttonationalproduktet
(BNP), ligesom der kan tages hensyn til enhver gældende
vejledning fra Det Europæiske Råd for Systemiske Risici
(ESRB)B i henhold til artikel 135, stk. 1, litra b, i CRD IV
og henstillinger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. novem-
ber 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske ri-
sici fra ESRB om fastsættelsen af en buffersats.
ESRB udarbejder en generel vejledning om principper for
beslutningstagning om kontracykliske buffersatser. ESRB
udarbejder endvidere en generel vejledning om variable,
som angiver en ophobning af systemiske risici. Hertil kom-
mer, at ESRB udarbejder en generel vejledning om variable,
herunder kvalitative kriterier, som angiver, at bufferen bør
ændres eller bortfalde.
Ved fastsættelse af en buffersats tager erhvervs- og vækst-
ministeren hensyn til buffervejledningen, enhver gældende
vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra a,
c og d, i CRD IV, og enhver henstilling fremsat af ESRB om
fastsættelsen af en buffersats samt andre variable som findes
relevante med henblik på at håndtere cykliske systemiske ri-
sici.
De kontracykliske buffersatser vil som udgangspunkt bli-
ve fastsat til at være mellem 0 og 2,5 pct. af den samlede ri-
sikoeksponering for krediteksponeringer. Buffersatsen kan
sættes højere end 2,5 pct., såfremt det er berettiget på bag-
grund af ovennævnte hensyn, som erhvervs- og vækstmini-
steren tager hensyn til. Der er således ikke nogen specifik
øvre grænse for den kontracykliske buffersats. Kravet fast-
sættes kvartalsvist og opgøres og udmåles i trin på 0,25 pct.
point.
Efter forslaget til stk. 1, træffer erhvervs- og vækstmini-
steren desuden beslutning om fra hvilken dato virksomhe-
derne skal anvende den kontracykliske buffersats til opgø-
relse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapital-
buffer. Når erhvervs- og vækstministeren for første gang
fastsætter en kontracyklisk buffersats på over nul, eller når
erhvervs- og vækstministeren forhøjer en kontracyklisk buf-
fersats, vil buffersatsen som udgangspunkt finde anvendelse
fra 12 måneder efter tidspunktet for Finanstilsynets offent-
liggjorte meddelelse herom, jf. nedenfor. På grundlag af
ekstraordinære omstændigheder kan der imidlertid fastsæt-
tes en kortere frist for anvendelse af buffersatsen. Dette føl-
ger af artikel 136, stk. 5 i CRD IV.
Når en kontracyklisk buffersats reduceres, foreslås det
endvidere med stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren
samtidig træffer beslutning om en vejledende periode, hvor
buffersatsen ikke forventes at stige, uden at dette dog er til
hinder for, at erhvervs- og vækstministeren kan forøge sat-
sen i denne periode.
Efter forslaget til stk. 1 skal erhvervs- og vækstministeren
offentliggøre en meddelelse på Erhvervs- og Vækstministe-
riets hjemmeside om den kvartalsvise fastsættelse af den
kontracykliske buffersats.
Meddelelsen skal mindst indeholde oplysninger om:
a) den gældende kontracykliske buffersats, b) det relevan-
te långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsig-
tede tendens, c) buffervejledningen som er beregnet som re-
ference for buffersatsen, og d) en begrundelse for buffersat-
sen. Såfremt buffersatsen er forhøjet, skal meddelelsen tilli-
ge indeholde oplysninger om den dato, fra hvilken virksom-
hederne skal anvende den forhøjede buffersats til opgørelse
af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuf-
fer. Såfremt anvendelsesdatoen ligger mindre end 12 måne-
der efter datoen for meddelelsen, skal meddelelsen indehol-
de en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der
berettiger den kortere anvendelsesfrist. Hvis buffersatsen er
reduceret, skal meddelelsen desuden indeholde oplysninger
om en vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes
at stige, sammen med en begrundelse for denne periode.
Erhvervs- og vækstministeren underetter ESRB om fast-
sættelsen af den kontracykliske buffersats og de ovenståen-
de oplysninger.
Efter forslaget til stk. 3, 5 og 6, udpeges erhvervs- og
vækstministeren endvidere som den myndighed, der beslut-
ter kontracykliske buffersatser for udenlandske kreditekspo-
neringer.
Virksomheder, som udelukkende udøver aktivitet i Dan-
mark, skal alene anvende kontracykliske buffersatser fastsat
af erhvervs- og vækstministeren efter stk. 1. Virksomheder,
som udøver grænseoverskridende virksomhed, skal endvide-
re anvende de kontracykliske buffersatser, der er fastsat lo-
kalt for udenlandske aktiviteter eller fastsat af erhvervs- og
vækstministeren efter stk. 3, 5 og 6.
Der er som udgangspunkt fuld gensidighed af buffersatser
for krediteksponeringer op til 2,5 pct., jf. forslaget til stk. 2.
Det betyder, at en kontracyklisk buffersats mellem 0 og 2,5
pct. fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, eller i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, som udgangspunkt skal anvendes af pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselskaber
til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske
kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteks-
poneringer med beliggenhed i det pågældende land.
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) kan
facilitere drøftelser imellem EU-landene om koordinering af
buffersatsbeslutninger. ESRB kan endvidere give vejledning
og konkrete anbefalinger i form af henstillinger i forhold til
buffersatsbeslutningerne, således at det sikres, at lande an-
vender en fornuftig og konsistent tilgang i forhold til beslut-
ninger af relevans for den økonomiske situation.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter stk. 3 beslutte at
anvende andre landes buffersatser på over 2,5 pct., således
at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
133
skaber skal anvende disse satser til opgørelse af deres virk-
somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i forbindel-
se med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågæl-
dende land. Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at
anvende en buffersats på over 2,5 pct., foreslås det, at er-
hvervs- og vækstministeren desuden træffer beslutning om
fra hvilken dato virksomheder med tilladelse fra Finanstilsy-
net skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres virksom-
hedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato kan
ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor buffer-
satsen offentliggøres af Finanstilsynet i overensstemmelse
med stk. 4, jf. nedenfor. Såfremt datoen ligger mindre end
12 måneder efter meddelelsen efter stk. 3, skal den kortere
frist være berettiget på grundlag af ekstraordinære omstæn-
digheder.
Hvis erhvervs- og vækstministeren har besluttet at anven-
de en buffersats på over 2,5 pct., skal erhvervs- og vækstmi-
nisteren i medfør at forslaget til bestemmelsen offentliggøre
en meddelelse herom på Erhvervs- og Vækstministeriets
hjemmeside. Meddelelsen skal mindst indeholde oplysnin-
ger om a) den gældende kontracykliske buffersats, b) det
land som buffersatsen finder anvendelse på, c) såfremt buf-
fersatsen forhøjes, den dato, fra hvilken virksomhederne
skal anvende den pågældende buffersats til beregning af de-
res virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer og
d) såfremt anvendelsesdatoen ligger mindre end 12 måneder
efter datoen for den offentliggjorte meddelelse, en henvis-
ning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger
den kortere frist for anvendelse.
Har erhvervs- og vækstministeren ikke truffet beslutning
om at anvende en buffersats på over 2,5 pct. i et andet land,
vil virksomheder med tilladelse fra Finanstilsynet skulle an-
vende en buffersats på 2,5 pct. til opgørelse af deres virk-
somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i forbindel-
se med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågæl-
dende land.
Som udgangspunkt vil erhvervs- og vækstministeren be-
slutte at anvende kontracykliske buffersatser på over 2,5 pct.
fra en udpeget myndighed i andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
Med forslaget til stk. 4 fastlægges, fra hvilket tidspunkt
kontracykliske buffersatser i intervallet 0-2,5 pct. for et an-
det land fastsat i medfør at stk. 2 eller stk. 3 skal finde an-
vendelse fra. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5
pct. for et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, foreslås at finde anvendelse fra den dato, der
er angivet på hjemmesiden hos den kompetente myndighed
for det pågældende land, jf. dog forslaget til stk. 9. En kon-
tracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, foreslås at skulle
finde anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en æn-
dring i buffersatsen er blevet offentliggjort af den kompeten-
te myndighed for det pågældende land i overensstemmelse
med det pågældende lands nationale regler, jf. dog forslaget
til stk. 9.
Det følger af artikel 136, stk. 7, sidst afsnit, i CRD IV, at
de udpegede/kompetente myndigheder for fastsættelse af
kontracykliske buffersatser skal underrette ESRB om blandt
andet hver kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske
buffersats. ESRB offentliggør alle sådanne meddelte buffer-
satser og oplysninger i forbindelse hermed på sin hjemmesi-
de.
Erhvervs- og vækstministeren kan desuden efter forslaget
til stk. 5 fastsætte kontracykliske buffersatser gældende for
krediteksponeringer i lande uden for Den Europæiske Uni-
on, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, når der ikke er fastsat og offentliggjort en
kontracyklisk buffersats i det pågældende land. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte en buffersats efter stk. 5, når
det er vurderingen, at der bør fastsættes en buffersats for at
beskytte virksomheder, omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risi-
koen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land. Det
Systemiske Risikoråd, kan i henhold til § 343 s i lov om fi-
nansiel virksomhed give henstillinger til erhvervs- og vækst-
ministeren vedrørende fastsættelsen af buffersatsen. Er-
hvervs- og vækstministeren kan ved fastsættelsen af den
kontracykliske buffersats tage hensyn til blandt andet hen-
stillinger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november
2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system
og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici fra
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) om en
passende kontracyklisk buffersats for krediteksponeringer
med beliggenhed i det pågældende land.
I de tilfælde, hvor en kontracyklisk buffersats er fastsat og
offentliggjort i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan erhvervs- og vækstministeren efter forslaget til stk.
6, fastsætte en anden buffersats gældende for kreditekspone-
ringer med beliggenhed i det pågældende land, når det er
vurderingen, at den buffersats, som er fastsat af en udpeget
myndighed i det pågældende land, ikke er tilstrækkelig til på
passende vis at beskytte virksomheder omfattet af § 125 a,
stk. 1, mod risiciene vedrørende overdreven udlånsvækst i
det pågældende land. Det Systemiske Risikoråd, kan i hen-
hold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed give henstil-
linger til erhvervs- og vækstministeren vedrørende fastsæt-
telsen af buffersatsen. Erhvervs- og vækstministeren kan
ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats tage hen-
syn til blandt andet henstillinger i henhold til artikel 16 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010
af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det
finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for
systemiske risici fra Det Europæiske Råd for Systemiske Ri-
sici (ESRB) om en passende kontracyklisk buffersats for
krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende
land. Erhvervs- og vækstministeren kan dog ikke fastsætte
en lavere buffersats end satsen fastsat og offentliggjort af
den udpegede myndighed i et land uden for Den Europæiske
134
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, medmindre buffersatsen er over 2,5 pct.
Hvis erhvervs- og vækstministeren fastsætter en kontra-
cyklisk buffersats for et land uden for Den Europæiske Uni-
on, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, efter stk. 5 eller 6, som forhøjer den gældende
kontracykliske buffersats, træffer erhvervs- og vækstmini-
steren efter forslaget til stk. 7 tillige beslutning om, fra hvil-
ken dato pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber skal anvende den pågældende buffersats til be-
regning af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske ka-
pitalbuffer. Denne dato kan ikke ligge mere end 12 måneder
efter den dato, hvor buffersatsen meddeles i overensstem-
melse med stk. 8. Såfremt datoen ligger mindre end 12 må-
neder efter meddelelsen efter stk. 8, skal den kortere frist
være berettiget på grundlag af ekstraordinære omstændighe-
der. Dette følger af artikel 139, stk. 4, i CRD IV.
I medfør af forslaget til stk. 8 offentliggør erhvervs- og
vækstministeren, enhver fastsættelse af en kontracyklisk
buffersats i medfør af stk. 5 eller 6, for et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministe-
ren skal bl.a. offentliggøre
a) den kontracykliske buffersats og det pågældende land,
som den finder anvendelse på,
b) en begrundelse for den pågældende buffersats,
c) den dato, fra hvilken virksomhederne skal anvende den
forhøjede buffersats til opgørelse af deres virksomheds-
specifikke kontracykliske kapitalbuffer, og
d) såfremt anvendelsesdatoen ligger mindre end 12 måne-
der efter datoen for meddelelsen efter denne bestem-
melse, jf. stk. 7, en henvisning til de ekstraordinære
omstændigheder, der berettiger den kortere anvendel-
sesfrist.
Det foreslås med stk. 9, at den kontracykliske buffersats
ophører med at virke eller reduceres straks fra den dag, hvor
en reduceret buffersats er blevet offentliggjort. En mindsket
kontracyklisk buffersats vil således finde anvendelse fra
tidspunktet for offentliggørelsen af den kompetente myndig-
hed.
§ 125 g
Med forslaget til § 125 g i lov om finansiel virksomhed
gennemføres dele af § 131 i CRD IV.
Det foreslås med stk. 1, at G-SIFI-buffersatsen skal af-
hænge af den underkategori, som det globalt systemisk vig-
tige finansielle institut (G-SIFI) er placeret i. G-SIFI-buffer-
satsen tager således hensyn til kriterierne for identifikatio-
nen af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SI-
FI). Der henvises nærmere til forslaget til § 310 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Med forslaget til stk. 2 kan erhvervs- og vækstministeren
fastsætte G-SIFI-buffersatsen for de enkelte underkategorier
af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Det følger af artikel 131, stk. 9, i CRD IV, at der skal være
mindst fem underkategorier af globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI). Underkategorierne af globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) foreslås at
kunne fastsættes i medfør af forslaget til § 310, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed.
Af artikel 131, stk. 9, i CRD IV, fremgår det endvidere, at
for den laveste underkategori af globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI) fastsættes der en G-SIFI-buf-
fersats på 1 pct. og den buffersats, der er fastsat for hver un-
derkategori skal stige i trin på 0,5 pct. til og med den fjerde
underkategori. For den højeste underkategori af globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) skal buffersat-
sen være på 3,5 pct. Erhvervs- og vækstministeren vil fast-
sætte G-SIFI-buffersatserne i overensstemmelse hermed.
§ 125 h
Med forslaget til § 125 h i lov om finansiel virksomhed
gennemføres dele af artikel 133 i CRD IV.
Efter forslaget til stk. 1 udpeges erhvervs- og vækstmini-
steren som den myndighed, der fastsætter en systemisk buf-
fersats til brug for opgørelse af en systemisk buffer. Efter
forslaget til stk. 1, fastsætter erhvervs- og vækstministeren
desuden hvilke eksponeringer buffersatsen skal finde anven-
delse på, hvilke virksomheder der skal være omfattet af buf-
fersatsen, og fra hvilken dato virksomhederne skal anvende
buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer.
Ved fastsættelse af en systemisk buffersats m.v. tager er-
hvervs- og vækstministeren hensyn til at forebygge og be-
grænse langsigtede ikke-cykliske systemiske eller makro-
prudentielle risici, der ikke er omfattet af CRR.
Af artikel 133, stk. 10, i CRD IV, fremgår det endvidere,
at når den udpegede/kompetente myndighed fastsætter en
systemisk buffer må bufferen ikke få uforholdsmæssige ne-
gative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i
andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en
hindring for det indre markeds funktion.
Fastsættelsen af buffersatsen, hvilke eksponeringer buffer-
satsen skal finde anvendelse på, hvilke virksomheder, der
skal være omfattet af buffersatsen og fra hvilken dato virk-
somhederne skal anvende buffersatsen kan ske på baggrund
af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd jf. § 343 s i
lov om finansiel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren
kan anmode Finanstilsynet om at udarbejde bidrag til brug
for fastsættelsen af en systemisk buffersats samt identifice-
ringen af hvilke grupper af virksomheder og eksponeringer,
buffersatsen skal finde anvendelse for samt om fra hvilken
dato virksomhederne skal anvende buffersatsen.
Det følger af artikel 133, stk. 3 og stk. 9 i CRD IV, at en
systemisk buffersats ikke kan være mindre end 1 pct. og
skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasningstrin
på 0,5 procentpoint.
Af artikel 133, stk. 11-16 og stk. 18, i CRD IV, fremgår
det, at den udpegede/kompetente myndighed skal følge en
særlig procedure i forbindelse med fastsættelsen af en syste-
misk buffersats. Proceduren afhænger af hvilke eksponerin-
135
ger den systemiske buffersats skal finde anvendelse på og
hvor høj en buffersats, man ønsker at sætte.
En systemisk buffersats kan finde anvendelse på ekspone-
ringer, der befinder sig i Danmark, og den kan også finde
anvendelse på eksponeringer i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område. En systemisk buffer kan desuden finde
anvendelse på eksponeringer, der befinder sig i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, under
forudsætning af at dette er i overensstemmelse med direkti-
vets procedurer. Direktivets procedurer er beskrevet neden-
for.
Fastsættelse af en systemisk buffersats på op til 3 pct. for
alle eksponeringer:
Inden fastsættelsen (eller genfastsættelsen) af en syste-
misk buffersats på op til 3 pct. underretter den udpegede/
kompetente myndighed - i Danmark erhvervs- og vækstmi-
nisteren, jf. forslaget til § 125 h, stk. 1 - Kommissionen, Det
Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og de kompetente
myndigheder i de relevante lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, samt hvis buffersatsen skal anvendes
på eksponeringer, der befinder sig i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, tillige de kompetente myn-
digheder i disse lande. Underretningen skal i henhold til arti-
kel 133, stk. 11, i CRD IV, ske senest en måned inden of-
fentliggørelse af buffersatsen på den i direktivet foreskrevne
måde, jf. nærmere nedenfor.
Underretningen fra den udpegede/kompetente myndighed
skal gøre nærmere rede for
i) den systemiske eller makroprudentielle risiko i med-
lemsstaten,
ii) grundene til, at størrelsen af de systemiske eller
markroprudentielle risici udgør en trussel mod det fi-
nansielle systems stabilitet på nationalt plan og be-
grunder den systemiske buffersats,
iii) begrundelsen for, at den systemiske buffer anses for
sandsynligvis at være effektiv til at begrænse risiko-
en og står i rimeligt forhold hertil,
iv) en vurdering af den systemiske buffers sandsynlige
positive eller negative indvirkning på det indre mar-
ked på grundlag af de oplysninger, som medlemssta-
ten har til rådighed,
v) begrundelsen for, at ingen af de eksisterende foran-
staltninger i direktiv 2013/36/EU om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller i
CRR, bortset fra artikel 458 og 459 i forordningen,
hver for sig eller i en kombination vil være tilstræk-
kelige til at imødegå den identificerede makropru-
dentielle eller systemiske risiko under hensyntagen
til disse foranstaltningers relative effektivitet, og
vi) den systemiske buffersats, som medlemsstaten øn-
sker at stille krav om.
Efter underretningen kan den udpegede/kompetente myn-
dighed anvende buffersatsen på alle eksponeringer. Hvis den
udpegede/kompetente myndighed beslutter at fastsætte en
buffersats på op til 3 pct., der skal gælde for eksponeringer i
andre lande inden for Den Europæiske Union, skal buffer-
satsen være ens for alle eksponeringer inden for Unionen.
Fastsættelse af en systemisk buffersats på over 3 pct. for alle
eksponeringer:
Inden fastsættelsen (eller genfastsættelsen) af en syste-
misk buffersats på over 3 pct. underretter den udpegede/
kompetente myndighed Kommissionen, Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed (EBA) og de kompetente myndigheder i
de relevante lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, samt hvis buffersatsen skal anvendes på ekspone-
ringer, der befinder sig i lande uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, tillige de kompetente myndigheder i disse
lande.
Underretningen fra den udpegede/kompetente myndighed
skal gøre nærmere rede for de forhold, der er nævnt under
i)-vi) under proceduren for fastsættelse af systemiske buffer-
satser op til 3 pct., jf. ovenfor.
ESRB forelægger inden for en måned efter underretningen
fra den udpegede/kompetente myndighed en udtalelse for
Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for
at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kom-
missionen om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/78/EF.
Senest to måneder efter underretningen og under hensyn-
tagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis
Kommissionen er overbevist om, at den systemiske buffer
ikke får uforholdsmæssige negative virkninger for det finan-
sielle system eller dele heraf i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område eller i Unionen som
helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre
markeds korrekte funktion, vedtager den en gennemførelses-
retsakt, som bemyndiger den udpegede/kompetente myndig-
hed til at fastsætte den foreslåede systemiske buffersats.
Fastsættelse af en systemisk buffersats på mellem 3 og 5 pct.
for nationale eksponeringer og for eksponeringer i lande
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område:
Den udpegede/kompetente myndighed kan fastsætte (eller
genfastsætte) en systemisk buffersats på mellem 3 og 5 pct.,
der skal finde anvendelse på nationale eksponeringer og på
136
eksponeringer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de efter nedenstående særlige procedure.
Inden fastsættelsen af en sådan buffersats skal den udpe-
gede/kompetente myndighed underrette Kommissionen her-
om og afvente Kommissionens udtalelse. Hvis Kommissio-
nens udtalelse er negativ, skal den udpegede/kompetente
myndighed følge udtalelsen eller overfor Kommissionen re-
degøre for årsagerne til, at den udpegede/kompetente myn-
dighed ikke følger udtalelsen.
Såfremt en virksomhed, omfattet af en sådan buffersats, er
et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
underretter den udpegede/kompetente myndighed de kom-
petente myndigheder i det pågældende land samt Kommissi-
onen og ESRB. Kommissionen og Det Europæiske Råd for
Systemiske Risici (ESRB) udsteder inden for en måned efter
underretningen fra den udpegede/kompetente myndighed en
henstilling om de foranstaltninger, der er truffet i overens-
stemmelse med nærværende procedure. Hvis de kompetente
myndigheder i det pågældende land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, ikke er enige heri, eller i til-
fælde af negativ henstilling fra både Kommissionen og
ESRB, kan den udpegede/kompetente myndighed indbringe
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og
anmode om EBAs bistand i overensstemmelse med artikel
19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om
ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF.
Den udpegede/kompetente myndighed kan i givet fald ik-
ke fastsætte den ønskede buffersats for disse eksponeringer
før EBA har truffet en afgørelse.
Fastsættelse af en systemisk buffersats på over 5 pct. for
nationale eksponeringer og for eksponeringer i lande uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område:
Dette følger samme procedure som ved fastsættelse af en
systemisk buffersats på over 3 pct. for alle eksponeringer, jf.
ovenfor.
Efter forslaget til stk. 1 skal erhvervs- og vækstministeren,
offentliggøre en meddelelse på Erhvervs- og Vækstministe-
riets hjemmeside om fastsættelsen af en systemisk buffersats
og dermed af den systemiske buffer.
Erhvervs- og vækstministeren vil meddele mindst følgen-
de i forbindelse med offentliggørelsen om fastsættelsen af
en systemisk buffersats:
a) den systemiske buffersats
b) de virksomheder, den systemiske buffer og buffersats
finder anvendelse på
c) en begrundelse for den systemiske buffer
d) fra hvilken dato virksomhederne skal anvende den sy-
stemiske buffersats til opgørelse af deres systemiske
buffer, og
e) navnene på de lande, hvor eksponeringer, der findes i
disse lande, anerkendes i den systemiske buffer.
Hvis de oplysninger, der er omhandlet af litra c), vil kunne
udgøre en trussel mod det finansielle systems stabilitet,
medtages disse oplysningerne ikke i offentliggørelsen. Det
er erhvervs- og vækstministeren, der foretager en vurdering
af hvorvidt oplysningerne efter litra c) skal medtages i med-
delelsen, der offentliggøres.
For at sikre et konsistent makroprudentielt tilsyn i hele
Den Europæiske Union er det hensigtsmæssigt, at Det Euro-
pæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) udarbejder prin-
cipper afpasset efter Unionens økonomi og er ansvarligt for
kontrollen med dens anvendelse. Det fremgår således af
CRD IV, at direktivet ikke bør være til hinder for, at ESRB
træffer de foranstaltninger, det finder nødvendigt i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-
plan med det finansielle system og om oprettelse af et euro-
pæisk råd for systemiske risici.
En medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i
henhold til artikel 133, i CRD IV, kan derfor også anmode
ESRB om at rette en henstilling i henhold til artikel 16 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010
af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det
finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for
systemiske risici, til en eller flere medlemsstater, om at an-
erkende den systemiske buffersats. En sådan henstilling fra
ESRB vil være underlagt »overhold eller forklar«-reglen i
artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnte forordning.
Efter forslaget til stk. 2, kan erhvervs- og vækstministeren
således beslutte, at en systemisk buffersats fastsat i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres systemiske buffer i
forbindelse med eksponeringer i det pågældende land. Er-
hvervs- og vækstministeren tager i sin beslutning om at an-
erkende den pågældende buffersats hensyn til de oplysnin-
ger, der er fremlagt af det land, der har fastsat buffersatsen,
jf. de under stk. 1 beskrevne procedurer for fastsættelse af
buffersatser.
Erhvervs- og vækstministeren kan kun anerkende samme
buffersats, som fastsat i det pågældende land (A). Erhvervs-
og vækstministeren kan således ikke beslutte at anerkende,
at en anden systemisk buffersats, som gælder for et andet
land (B) inden for Den Europæiske Union for eksponeringer
i det pågældende land (A), også skal finde anvendelse for
virksomheder med tilladelse fra Finanstilsynet med henblik
på de eksponeringer, der befinder sig i land (A).
Erhvervs- og vækstministeren underretter Kommissionen,
ESRB, EBA og det land, der fastsætter den systemiske buf-
137
fersats, såfremt erhvervs- og vækstministeren beslutter, at et
andet lands buffersats finder anvendelse for virksomheder
med tilladelse fra Finanstilsynet for eksponeringer i det på-
gældende land.
Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende et
andet lands buffersats for eksponeringer i det pågældende
land, træffer erhvervs- og vækstministeren desuden beslut-
ning om fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buf-
fersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer.
Efter forslaget til stk. 2 offentliggør erhvervs- og vækst-
ministeren, en meddelelse om anvendelse af et andet lands
buffersats på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Med forslaget til stk. 3 foreslås, at hvis erhvervs- og
vækstministeren har fastsat en systemisk buffersats, der fin-
der anvendelse på alle eksponeringer efter stk. 1, og desuden
har besluttet at anvende et andet lands buffersats for ekspo-
neringer i det pågældende land efter stk. 2, træffer erhvervs-
og vækstministeren beslutning om hvilken af de nævnte buf-
fersatser, der skal finde anvendelse for virksomhederne på
eksponeringer i det pågældende land. Hermed sikres, at der
ikke stilles to buffersatskrav til eksponeringer i det pågæl-
dende land.
Det følger af artikel 133, stk. 11-16 og stk. 18, i CRD IV,
at den udpegede/kompetente myndighed skal følge de
samme særlige procedurer ved genfastsættelse af en syste-
misk buffersats, som gælder i forbindelse med fastsættelsen
af en systemisk buffersats. Procedurerne er beskrevet nær-
mere i bemærkningerne til stk. 1.
Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse
om genfastsættelse af en systemisk buffersats på Erhvervs-
og Vækstministeriets hjemmeside. Der henvises nærmere til
bemærkningerne til stk. 1 i forhold til hvilke oplysninger,
der vil skulle offentliggøres.
Til nr. 66 (§ 126 a i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget er en delvis videreførelse af § 125 i den gælden-
de lov om finansiel virksomhed for investeringsforvaltnings-
selskaber. § 125 har tidligere gennemført UCITS-direktivets
krav til investeringsforvaltningsselskabers kapital, hvor de
danske krav dog var lidt højere end kravene i UCITS-direk-
tivet, men svarende til kravene for fondsmæglerselskaber.
Forslaget medfører mere direktivnære krav til kapitalen.
Den gældende § 125 finder anvendelse for fondsmæglersel-
skaber og investeringsforvaltningsselskaber. Fremover vil
kapitalkravene for visse fondsmæglerselskaber være regule-
ret i CRR. Det foreslås derfor at regulere kapitalkravene for
fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
i hver sin bestemmelse. Der henvises i øvrigt til den foreslå-
ede nyaffatning af § 125, som omhandler kapitalkravene for
fondsmæglerselskaber.
Det foreslåede § 126 a, stk. 1, er en videreførelse af det
gældende § 125, stk. 1, for investeringsforvaltningsselska-
ber, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal have et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag af en størrelse, type og forde-
ling, som er passende til at dække selskabets risici. Ved vur-
deringen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ledelsen
ikke alene se på risici, som virksomheden er eksponeret for,
men også på risici, som virksomheden vil kunne blive eks-
poneret for samt på mulighederne for at fremskaffe kapital.
Forpligtelsen påhviler virksomhedens samlede ledelse – dvs.
både direktion og bestyrelse. Den vurdering, som direktion
og bestyrelse foretager, skal udmønte sig i et individuelt sol-
vensbehov. Finanstilsynet vil med hjemmel i § 143, stk. 1,
nr. 2 og 3, fastsætte nærmere regler for opgørelse og indbe-
retning af investeringsforvaltningsselskabers individuelle
solvensbehov.
Investeringsforvaltningsselskaber skal som tidligere opgø-
re det individuelle solvensbehov under hensyntagen til sel-
skabets risici. Dette indebærer, at ledelsen skal identificere
og afsætte kapital til at afdække de risici, der følger af deres
forretningsmodeller, herunder markedsrisici, indtjeningsrisi-
ci samt operationelle risici. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at
solvensbehovet for investeringsforvaltningsselskaber opgø-
res som det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Investeringsfor-
valtningsselskaber er således fortsat forpligtet til at identifi-
cere og kapitalafdække virksomhedens risici, og selskabets
ledelse skal fortsat tage stilling til, om virksomheden uanset
lovens øvrige kapitalkrav er tilstrækkeligt kapitaliseret.
Ved vurderingen af hvad investeringsforvaltningsselska-
bets tilstrækkelige kapitalgrundlag skal være, skal direktio-
nen og bestyrelsen alene tage hensyn til selskabets individu-
elle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virk-
somheden driver sine forretninger under. En virksomhed
kan ikke undlade at afdække risici med kapital, fordi andre
selskaber har tilsvarende risici.
Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenter-
ne i lov om finansiel virksomhed. Det samme gælder kravet
om, at en finansiel virksomhed skal have interne procedurer
for risikostyring. Interne procedurer for risikostyring inde-
bærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret,
gennemskuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer
effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og
rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive
udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herun-
der en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyl-
destgørende interne kontrolprocedurer. Disse forhold indgår
også i den generelle bestemmelse i § 71 i lov om finansiel
virksomhed om de forretningsgange, som den enkelte virk-
somhed som minimum skal have.
I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkeli-
ge kapitalgrundlag skal også indgå de øvrige risici, der ind-
går som elementer i kapitalgrundlagskravet for investerings-
forvaltningsselskaber.
De forskellige forretningsmæssige risici, som virksomhe-
den er følsom overfor, skal indgå i overvejelserne. Det kan
være vækst, markedsrisici, operationelle risici. Herudover
kan der være andre krav, som kan have indvirkning på be-
styrelsens og direktionens vurdering af det tilstrækkelige ka-
pitalgrundlag. Ejer investeringsforvaltningsselskaber fast
ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber, skal dette
også indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrund-
lag.
138
Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens
og direktionens vurdering af størrelsen af det tilstrækkelige
kapitalgrundlag, vil bero på en konkret vurdering.
Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det til-
strækkelige kapitalgrundlag være fremadrettede. Det bety-
der, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningspla-
ner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan på-
virke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i
overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om
det tilstrækkelige kapitalgrundlag og dermed også solvens-
behovet. Der skal foretages en revurdering i alle tilfælde,
hvor der sker større ændringer i forrentningsomfang eller
forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis virk-
somheden bevæger sig ind på nye geografiske områder, hvis
virksomheden udvider eller indskrænker de typer af tjene-
steydelser, som virksomheden udøver virksomhed med,
f.eks. i form af en tilladelse som forvalter af alternative in-
vesteringsfonde, eller på anden måde ændrer sine risici.
Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på
baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor.
Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virk-
somheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital el-
ler lånt kapital. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen li-
geledes indgå overvejelser om løbetiden herpå.
Det foreslåede stk. 2, nr. 1 og 2, svarer til de gældende §
125, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed hvori
artikel 6, stk. 4, og artikel 7, stk. 1, litra a, i UCITS-direkti-
vet, er implementeret, men foreskriver et mindre krav til
startkapitalen (minimumskapitalkravet) for investeringsfor-
valtningsselskaber.
Det fremgår af det foreslåede § 126 a, stk. 2, nr. 1, at kapi-
talgrundlaget mindst skal svare til værdien af 730.000 euro
for de investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive
medlem af et reguleret marked, eller som ønsker at opbevare
og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder
at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clearingcen-
tral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog
stk. 3. Efter de gældende regler er kravet på 1 mio. euro. Af
§ 126 a, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at for andre investerings-
forvaltningsselskaber mindst skal svare til værdien af
125.000 euro, hvor kravet efter de gældende bestemmelser
er 0,3 mio. euro. Der henvises til bemærkningerne til forsla-
gets § 1, nr. 12, vedrørende § 10, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed. Heraf fremgår det blandt andet, at ændringerne
skal ses på baggrund af kravene til startkapitalen for forval-
tere af alternative investeringsfonde.
Det foreslåede § 126 a, stk. 3, svarer til den gældende §
125, stk. 3, der tidligere har implementeret artikel 7, stk. 1,
litra a, punkt i, i UCITS-direktivet. Det fremgår af det fore-
slåede stk. 3, at investeringsforvaltningsselskaber, udover
det minimumskapitalkrav, der følger af det foreslåede § 126
a, stk. 2, nr. 1 og 2, skal medregne et tillæg på 0,02 pct. af
den kapital, der indgår i selskabets porteføljer, og som over-
stiger 250 mio. euro. Det fremgår af det foreslåede § 126 a,
stk. 6, hvad der skal medregnes ved opgørelse af porteføljen.
Tillægget skal beregnes på baggrund af et beløb svarende
til den portefølje, som selskabet i henhold til den reviderede
årsrapport administrerer. Den løbende tilpasning skal foreta-
ges senest den 1. juni i det efterfølgende år. Årsrapporten
skal være godkendt af generalforsamlingen senest 4 måne-
der efter regnskabsperiodens afslutning, og investeringsfor-
valtningsselskaberne har således en frist på 5 måneder til
eventuelt at fremskaffe et beløb svarende til tillægget i sel-
skabets kapitalgrundlag.
Det fremgår af det foreslåede § 126 a, stk. 3, 2. pkt., at mi-
nimumskapitalkravet og tillægget maksimalt skal udgøre 10
mio. euro. Dette er en justering i forhold til den gældende
bestemmelse i § 125, stk. 3, 2. pkt. Ifølge artikel 7, stk. 1,
litra a, nr. i, i UCITS-direktivet, er det en forudsætning for,
at de kompetente myndigheder kan give et administrations-
selskab tilladelse, at selskabet blandt andet opfylder betin-
gelserne i den nævnte artikel. Herefter skal administrations-
selskabet have en startkapital på mindst 125.000 euro. Hvis
værdien af den formue (portefølje), som administrationssel-
skabet administrerer, overstiger 250 mio. euro, er admini-
strationsselskabet forpligtet til at have en yderligere egenka-
pital, der er på 0,02 pct. af den del af den administrerede
formue, som overstiger 250 mio. euro. Den foreskrevne
startkapital og det yderligere beløb må efter direktivet ikke
overstige 10 mio. euro.
Kravet er hidtil blevet gennemført i den gældende § 125,
stk. 3, 2. pkt., således, at tillægget maksimalt kan udgøre 10
mio. euro, mens kravet efter direktivet er, at startkapitalen
og tillægget højst skal udgøre 10 mio. euro. Der er således
med den foreslåede ændring tale om en mindre lempelse i
forhold til den gældende lov. Justeringen medfører en mere
direktivnær implementering af UCITS-direktivet.
Det foreslåede § 126 a, stk. 4, er en delvis videreførelse af
den gældende § 125, stk. 4, som gennemførte artikel 7, stk.
1, sidste afsnit, i UCITS-direktivet. Såfremt selskabet ønsker
at benytte en garanti for at opfylde kapitalkravet i det fore-
slåede § 126 a, stk. 3, kan selskabet i medfør af forslaget an-
mode Finanstilsynet om tilladelse til, at op til 50 pct. af til-
lægget til minimumskapitalen, som beregnet i henhold til §
126 a, stk. 3, kan bestå af en garanti af tilsvarende størrelse,
fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Det er i for-
hold til den gældende bestemmelse i § 125, stk. 4, præcise-
ret, at kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have sit
vedtægtsmæssige hjemsted i et land inden for den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, eller i et land, som Unionen
ikke har indgået aftale med, men hvis tilsynsregler svarer til
reglerne i fællesskabslovgivningen. Præciseringen sker af
hensyn til at sikre en direktivnær implementering af artikel
7, stk. 1, i UCITS-direktivet, hvor det fremgår, at kreditinsti-
tuttet eller forsikringsselskabet skal have sit vedtægtsmæssi-
ge hjemsted i et land inden for den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, eller i et land, som Unionen ikke har indgået
aftale med, men hvis tilsynsregler svarer til reglerne i fælles-
skabslovgivningen.
139
Hidtil har bestemmelsen ikke været anvendt, men vil kun-
ne anvendes, hvis et investeringsforvaltningsselskab anmo-
der Finanstilsynet om tilladelse, og betingelserne oplistet i
bestemmelsen er opfyldt.
Det foreslåede § 126 a, stk. 5, er en delvis videreførelse af
den gældende § 125, stk. 5, der gennemførte artikel 7, stk. 1,
litra a, nr. iii, i UCITS-direktivet for investeringsforvalt-
ningsselskaber. Efter den gældende § 125, stk. 5, skal inve-
steringsforvaltningsselskaber uanset kravene i § 125, stk. 2
og 3, have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerde-
del af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet
kan tilpasse kravet hertil i både opad- og nedadgående ret-
ning, hvis selskabets faste omkostninger f.eks. til husleje,
lønudgifter eller andre driftsomkostninger forøges eller for-
mindskes i forhold til det forrige år.
Ved investeringsforvaltningsselskabers faste omkostnin-
ger forstås efter de gældende regler »posterne udgifter til
personale og administration«, »af- og nedskrivninger på im-
materielle og materielle aktiver« og »andre driftsudgifter«
fra resultatopgørelsen i bilag 3 til bekendtgørelse om finan-
sielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
m.fl., som er en del af de faste omkostninger. Finanstilsynet
vil med hjemmel i § 143, stk. 1, nr. 5, fastsætte nærmere
regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers
faste omkostninger.
Det fremgår af den foreslåede § 126 a, stk. 5, 2. pkt., at Fi-
nanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et investeringsselskab
skal have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel
af det foregående års faste omkostninger, hvis der siden det
foregående år er sket ændringer i selskabets virksomhed,
som Finanstilsynet anser for væsentlige. Dette er justering af
i forhold til den gældende § 125, stk. 5, 2. pkt., således at
bestemmelsen afspejler ordlyden i artikel 97 i CRR. Sådan-
ne væsentlige ændringer kan f.eks. være, at selskabet i væ-
sentlig grad har udvidet eller ændret sit virksomhedsområde
i forhold til det foregående år. Bestemmelsen har ikke været
anvendt hidtidigt.
Det fremgår af artikel 97, stk. 4, i CRR, at EBA i samar-
bejde med ESMA vil fastsætte bindende tekniske standarder
for opgørelsen af de faste omkostninger. Såfremt disse stan-
darder ikke er bindende for investeringsforvaltningsselska-
ber, vil Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1, nr. 5,
fastsætte nærmere regler for opgørelse af investeringsfor-
valtningsselskabers faste omkostninger svarende til de bin-
dende tekniske standarder udstedt af EBA i samarbejde med
ESMA. Artikel 97 i CRR finder anvendelse for investerings-
forvaltningsselskaber via henvisning i UCITS-direktivet.
Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 6, for nærmere
uddybning.
Det foreslåede § 126 a, stk. 6, er en delvis videreførelse af
§ 141 i den gældende lov om finansiel virksomhed, som har
gennemført artikel 7, stk. 1, litra a, punkt ii, i UCITS-direk-
tivet. Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal medregnes,
når investeringsforvaltningsselskaber skal opgøre selskabets
portefølje, med henblik på at beregne det tillæg, der skal
medregnes til minimumskapitalkravet, på 0,02 pct. af den
del af porteføljen, der overstiger 250 mio. euro.
Det foreslåede § 126 a, stk. 6, fastslår som noget nyt, at et
investeringsforvaltningsselskab til brug for beregning af sin
kapitaldækning ud over formuen i UCITS også skal medreg-
ne formuen i de alternative investeringsfonde, som investe-
ringsforvaltningsselskabet tillige måtte forvalte. Dette gæl-
der, når selskabet både har en tilladelse som investeringsfor-
valtningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og
en tilladelse som forvalter efter § 11, stk. 3, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed (dobbelttilladelse). § 10 a i lov om fi-
nansiel virksomhed blev indført med forslaget til lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde.
Den gældende § 141 i lov om finansiel virksomhed blev
gennemført inden for rammerne af EU-direktiver på det fi-
nansielle område, jf. UCITS-direktivets artikel 7, stk. 1, litra
a, punkt ii, og FAIF-direktivets artikel 9, der henviser til
UCITS-direktivet.
Forslaget til stk. 6 fastsætter de porteføljer, der skal med-
regnes, når et investeringsforvaltningsselskab skal opgøre
sin portefølje med henblik på at beregne det i stk. 3 nævnte
tillæg på 0,02 pct., som skal medregnes til minimumskapi-
talkravet.
Til porteføljen medregnes formuen i danske og udenland-
ske UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet er god-
kendt til at administrere. Danske UCITS omfatter investe-
ringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Endvidere
medregnes formuen i de alternative investeringsfonde, som
investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at forvalte
i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de. Alternative investeringsfonde er defineret som kollektive
investeringsenheder eller investeringsafdelinger deraf, som
rejser kapital fra en række investorer med henblik på at in-
vestere den i overensstemmelse med en defineret investe-
ringspolitik til fordel for disse investorer, og som ikke skal
have tilladelse i medfør af UCITS-direktivet, jf. § 3, stk. 1,
nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Til
porteføljen medregnes således formuen i kollektive investe-
ringsenheder, uanset om disse er UCITS eller alternative in-
vesteringsfonde.
Et investeringsforvaltningsselskab skal medregne formuen
i de UCITS, som selskabet er godkendt til at administrere
ved opgørelsen af sit kapitalgrundlag. Hvis der er tale om et
investeringsforvaltningsselskab med dobbelttilladelse, om-
fatter bestemmelsens ordlyd også alternative investerings-
fonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Har investe-
ringsforvaltningsselskabet dobbelttilladelse omfatter inve-
steringsforvaltningsselskabets portefølje også specialfor-
eninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og få-
mandsforeninger, selvom disse foreninger endnu ikke har
ændret status til kapitalforeninger. Det skyldes, at de nævnte
typer foreninger efter definitionen i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov
om forvaltere alternative investeringsfonde er alternative in-
vesteringsfonde.
Det følger af § 126 a, stk. 6, 2. pkt., at porteføljer som in-
vesteringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte ef-
ter reglerne om delegation, ikke skal medregnes til selska-
140
bets portefølje. Dette er en videreførsel af den gældende §
141, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
I § 126 a, stk. 7, foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges
til at kunne fastsætte krav om et højere kapitalgrundlag end
de krav, der fremgår af § 126, a, stk. 1-3 og 5. Bestemmel-
sen i stk. 7, svarer til den gældende § 125, stk. 8, med de til-
pasninger, som er nødvendiggjort af forslaget om, at inve-
steringsforvaltningsselskaber fremover ikke skal opfylde
kravet om, at kapitalgrundlaget skal udgøre 8 pct. af de risi-
kovægtede poster. Finanstilsynets krav om et højere kapital-
grundlag end de krav, der fremgår af § 126 a, stk. 1-3 og 5,
benævnes solvenskrav og er udtryk for Finanstilsynets vur-
dering af selskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvis Finanstil-
synet finder, at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte in-
dividuelle solvensbehov efter § 126 a, stk. 1, ikke er til-
strækkeligt, og vil sædvanligvis ske i forbindelse med en un-
dersøgelse af selskabet. Finanstilsynet kan herefter påbyde
det pågældende selskab et krav om et højere kapitalgrund-
lag. De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved
opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, vil være de
samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge
til grund for vurderingen heraf. I Finanstilsynets vurdering
vil der også kunne indgå en vurdering af ledelsen, herunder
dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet
kunne foretage en sammenligning af de enkelte selskaber,
hvilket også kan danne grundlag for tilsynets afgørelse.
Hidtil har bestemmelsen ikke været anvendt i forhold til
investeringsforvaltningsselskaber, men forslaget vil kunne
anvendes, hvis Finanstilsynet skønner, at et investeringsfor-
valtningsselskabs individuelle solvensbehov ikke er tilstræk-
kelig til at dække dets risici.
I § 126 a, stk. 8, foreslås det at videreføre den gældende
bestemmelse i § 125, stk. 9, hvorefter Finanstilsynet kan på-
lægge investeringsforvaltningsselskabet at foretage ned-
skrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelse af kapital-
grundlaget. En sådan nedskrivning skal indgå i de indberet-
ninger, der foretages til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan
anvende bestemmelsen til at anlægge en mere forsigtig vur-
dering af aktivers m.v. værdi, end de regler der gælder i hen-
hold til regnskabsreglerne. Hidtil har bestemmelsen ikke
været anvendt i forhold til investeringsforvaltningsselskaber.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 126 a, stk. 9, som
viderefører de hidtidige regler i § 128 om opgørelsen af ka-
pitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber med de
ændringer, som følger af CRD IV og CRR. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 5, stk. 6.
Til nr. 67 (§ 127 i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 127 i lov om finansiel virksomhed be-
skriver, hvad der i loven forstås ved kapitalkravet. Formålet
med bestemmelsen har været at gøre det nemmere at henvi-
se til kapitalkravet i andre bestemmelser.
Bestemmelsen ophæves for alle andre virksomheder end
forsikringsselskaber, herunder tværgående pensionskasser,
da kapitalkravet for finansielle virksomheder, som er omfat-
tet af CRR, fremover vil fremgå af CRR del III. Der er ikke
tilsigtet nogen materiel ændring med ændringen af § 127 i
lov om finansiel virksomhed for virksomheder, der ikke om-
fattes af CRR del III.
Det vil for forsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser stadig udtrykkeligt gælde, at kapitalkravet i henhold
til § 127 er det største af solvenskravet i § 126, stk. 2, nr.
1-5, og minimumskapitalkravet i § 126, stk. 2, nr. 6-10, og
stk. 5-7.
Der sker ingen ændringer i Finanstilsynets hidtidige prak-
sis, hvorefter forsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser skal holde kapital, der mindst svarer til det højeste af
følgende tre beløbsstørrelser: Minimumskapitalkravet, sol-
venskravet og det individuelle solvensbehov opgjort i hen-
hold til § 126, stk. 8.
Til nr. 68 (§ 128 i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
angiver, at basiskapitalen udgør kernekapitalen tillagt den
supplerende kapital med fradrag. I medfør af § 128, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte
regler for opgørelsen af basiskapitalen.
Anvendelsesområdet for § 128 omfatter i dag finansielle
virksomheder, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber og forsikringsselskaber. Hjemmelsbestemmelsen er i
dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 915 af 12/09/2012 om op-
gørelse af basiskapital (herefter »basiskapitalbekendtgørel-
sen«), som omfatter finansielle virksomheder, som defineret
i lov om finansiel virksomhed, samt øvrige opregnede virk-
somheder, eksempelvis finansielle holdingvirksomheder, jf.
§ 1 i basiskapitalbekendtgørelsen.
Basiskapitalbekendtgørelsen omhandler bl.a. regler for
opgørelse af basiskapital, herunder opgørelse af, og krav til,
egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende
kapital for at denne kan medregnes i basiskapitalen.
Nyaffattelsen af § 128 i lov om finansiel virksomhed sker
som følge af, at reglerne om opgørelse af kapitalgrundlaget
fremadrettet reguleres i CRR for penge- og realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I samt fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, af-
snit A, nr. 2 eller 4. Da CRR er en forordning, har den umid-
delbar virkning, og er direkte gældende i Danmark. Dette
betyder, i modsætning til et direktiv, at der er forbud mod
implementering af dens indhold.
Af forslaget til § 128, stk. 1, fremgår det, at for forsik-
ringsselskaber, og forsikringsholdingvirksomheder består
basiskapitalen af kernekapitalen tillagt den supplerende ka-
pital med fradrag. Hermed videreføres gældende ret i for-
hold til disse virksomheder.
Med nyaffattelsen af § 128, stk. 2, fremgår det, at Finans-
tilsynet fastsætter regler for opgørelsen af basiskapitalen,
herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og sup-
plerende kapital for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder. For forsikringsselskaber, er dette en vi-
141
dereførelse af den gældende bemyndigelse i § 128, stk. 2, og
der tilsigtes ikke ændringer i denne bemyndigelse. Bemyn-
digelsen til at fastsætte regler for opgørelsen af basiskapita-
len for forsikringsholdingvirksomheder er ny. Den er foran-
lediget af, at forsikringsholdingvirksomhed er indført som
nyt begreb med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglys-
ning.
Af forslaget til § 128, stk. 3 fremgår, at Finanstilsynet
fastsætter regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herun-
der egentlig kernekapital, kernekapital, hybrid kernekapital
og supplerende kapital for den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af §
170, stk. 1, 2, 4 og 5, og for fondsmæglerselskaber, som ale-
ne har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer.
Med henblik på, at der ikke anvendes forskellige begreber
for fondsmæglerselskaber foreslås det, at alle kapitalbegre-
berne fra CRR anvendes for alle fondsmæglerselskaber –
dvs. uanset om disse er omfattet af CRR. Derfor foreslås det
i § 5, stk. 6, nr. 6, at kapitalgrundlag skal forstås i overens-
stemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 118, i CRR for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og alle fondsmæglerselskaber.
Dermed finder definitionen af kapitalgrundlag også anven-
delse for de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af
CRR. Følgelig er fondsmæglerselskaber ikke omfattet af det
foreslåede § 128, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til det foreslåede § 5, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed.
De fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR,
for så vidt angår opgørelse af kapitalgrundlaget, er fonds-
mæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsser-
vice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om fi-
nansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kundemidler el-
ler værdipapirer for kunder. Med henblik på fastsættelse af
regler for opgørelse af kapitalgrundlaget for disse fonds-
mæglerselskaber foreslås det i § 128, stk. 3, at Finanstilsynet
får hjemmel til at fastsætte regler for opgørelsen af kapital-
grundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kerneka-
pital og supplerende kapital for fondsmæglerselskaber, som
alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag
4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kundemidler
eller værdipapirer for kunder.
Herudover omfatter den foreslåede bemyndigelse i § 128,
stk. 3, den øverste modervirksomhed i Danmark og koncer-
nen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk.
1,2, 4 og 5. Den foreslåede bemyndigelse i § 128, stk. 3, vil
i forhold til den øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170,
stk. 1, 2, 4 og 5, blive anvendt til at sætte kravene til kapital-
grundlag og tilhørende overgangsbestemmelser i anden del
af CRR i kraft i medfør af, at krav til kapitalgrundlagets
størrelse i CRR sættes i kraft for disse virksomheder og kon-
cerner, jf. den i lovforslaget forslåede nyaffatning af § 170 i
lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet vil således i medfør af § 128 kunne fastsæt-
te regler for opgørelse af kapitalgrundlaget for finansielle
holdingvirksomheder samt koncerner, som ikke er reguleret
i medfør af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR-forordningen. Dis-
se regler bør i udgangspunktet svare til de regler, som gæl-
der for modervirksomheder, som indgår i koncerner, der er
omfattet af CRR for så vidt angår opgørelse af kapitalgrund-
laget. Finanstilsynet vil derfor i videst muligt omfang fast-
sætte disse regler for modervirksomhederne ved henvisnin-
ger til bestemmelser om opgørelse af kapitalgrundlag i
CRR.
Af forslaget til § 128, stk. 4, fremgår, at for penge- og re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmægler-
selskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holding-
virksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til
artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, kan Finanstilsynet fastsætte
regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig
kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital
under iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i CRR.
Med bemyndigelsen i § 128, stk. 4, vil der kunne udstedes
regler for finansielle koncerner, som er reguleret i CRR, i
det omfang sådanne regler fastsættes under iagttagelse af
mulighederne herfor i CRR. Bemyndigelsen finder således
kun anvendelse for penge- og realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2
eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der
foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i
CRR, og som fremover reguleres i CRR, under iagttagelse
af mulighederne herfor i CRR.
§ 128, stk. 4, er bl.a. indsat som følge af, at artikel 49, stk.
1, i CRR indeholder en valgmulighed for medlemsstater om
at kunne tillade penge- og realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber I eller fondsmæglerselskaber, der har tilladelse
til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller
4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foreta-
ges konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR,
at for det pågældende institut eller f.eks. for et finansielt mo-
derholdingselskab, at kapitalopgøre besiddelser i f.eks. for-
sikringsdøtre efter reglerne i CRR eller én af metoderne i bi-
lag I til konglomeratdirektivet (2002/87/EU), som er imple-
menteret i basiskapitalbekendtgørelsen. Bestemmelsen sik-
rer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmægler-
selskab I eller et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til
de aktiviteter, der er nævnte i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4,
samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages
konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, kan
ansøge om, at der i koncernen ikke fratrækkes besiddelser i
f.eks. forsikringsdøtre, men der i stedet anvendes én af me-
toderne i bilag I til konglomeratdirektivet. Aktuelt er metode
II i bilag I til konglomeratdirektivet implementeret i basiska-
pitalbekendtgørelsen. Finanstilsynet forventer som udgangs-
punkt at give virksomheder, som ansøger herom, tilladelse
til, at der i koncernen ikke fratrækkes besiddelser i henhold
til artikel 49, stk. 1, i det omfang betingelserne i den nævnte
artikel kan opfyldes, men i stedet anvende den alternative
142
metode. Virksomheder, som i dag anvender den gældende
bestemmelse i basiskapitalbekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr.
10, skal i givet fald på lige fod med øvrige virksomheder an-
søge Finanstilsynet herom.
Til nr. 69 (§ 128 b i lov om finansiel virksomhed)
De fradrag, som efter gældende ret skal foretages ved op-
gørelse af basiskapital i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
er i dag reguleret i § 31, stk. 1, nr. 1-19, i basiskapitalbe-
kendtgørelsen.
Kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne
bærer risikoen, indgår dog ikke ved opgørelsen af fradrags-
beløbene i § 31, stk. 1, nr. 11-15, jf. § 31, stk. 8, i basiskapi-
talbekendtgørelsen. § 31, stk. 1, nr. 11-14, i basiskapitalbe-
kendtgørelsen omhandler fradrag i basiskapitalen for kapita-
landele, og nr. 15 omhandler fradrag for kvalificerede ande-
le.
Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om fradrag i kapital-
grundlaget være reguleret i 2. del i CRR. Eftersom CRR, li-
gesom kreditinstitutdirektivet og kapitalkravsdirektivet, ikke
tager højde for de danske puljeordninger, foreslås det ved
CRR’s ikrafttræden at videreføre de i dag gældende regler
vedr. fradrag for puljemidler i lov om finansiel virksomhed
under iagttagelse af CRR’s principper for fradrag for kapita-
landele, jf. betragtning 13 i CRR’s præambel.
Den foreslåede regel i § 128 b, 1. pkt., er således en vide-
reførelse af de i dag gældende regler i basiskapitalbekendt-
gørelsen for fradrag i basiskapitalen for kapitalandele er-
hvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen, i lov
om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s prin-
cipper for fradrag for kapitalandele.
Den foreslåede regel i § 128 b, 2. pkt., angiver, at kapita-
landele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke bærer
risikoen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrundlaget ef-
ter CRR’s regler i 2. del om fradrag for kapitalandele.
Til nr. 70 (§ 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede er en konsekvensændring af, at det med
lovforslaget foreslås, at realkreditinstitutter fremover anven-
der begrebet »kapitalgrundlag« i stedet for »basiskapital«,
jf. bl.a. det foreslåede § 5, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed, og en konsekvensrettelse af at det gældende § 124, stk.
8, ved nyaffattelsen af § 124 flyttes til § 124, stk. 6.
Til nr. 71 (§ 141 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at ophæve § 141 i lov om finansiel virksom-
hed. Den gældende § 141 i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, at et investeringsforvaltningsselskab ved opgørel-
sen af kapitalkravet i den gældende § 125, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed skal medregne formuen i de foreninger
og UCITS, som selskabet er godkendt til at administrere, til
sin portefølje. Bestemmelsen foreslås i stedet videreført i
forslaget til en ny § 126 a, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede §
126 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 72 (§ 142, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 142, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed har til formål at sikre overensstemmelse med
anvendelsesområdet i CRR og standarder udstedt med hjem-
mel heri, herunder reglerne om den samlede risikoekspone-
ring.
Den gældende § 142, stk. 1, fastsætter indholdet af de risi-
kovægtede poster og finder anvendelse for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investerings-
forvaltningsselskaber. For pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter samt hovedparten af fondsmæglerselskaber fremgår
reglerne for opgørelse af den samlede risikoeksponering
fremover af artikel 92, stk. 3 og 4, i CRR. Fondsmæglersel-
skaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle or-
drer for investors regning og/eller til at udøve investerings-
rådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finan-
siel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdi-
papirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme i
gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af CRR. Det
er foreslået, at disse fondsmæglerselskaber ikke længere
skal opgøre den samlede risikoeksponering. Derfor foreslås
den eksisterende § 142, stk. 1 slettet.
Det foreslås, at Finanstilsynet i stedet bemyndiges til at
fastsætte regler for opgørelse af den samlede risikoekspone-
ring for den øverste modervirksomhed i Danmark og kon-
cernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4
og 5, og derfor ikke er omfattet af CRR.
Ydermere foreslås det, at fondsmæglerselskaber, som ale-
ne har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for inve-
stors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf.
bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til
deres kunder, og investeringsforvaltningsselskaber ikke om-
fattes af bestemmelsen, da disse selskaber ikke længere er
omfattet af et krav om at have et kapitalgrundlag på mindst
8 pct. af den samlede risikoeksponering.
De regler, der kan udstedes med den foreslåede bemyndi-
gelse, forventes i udgangspunktet at skulle svare til de reg-
ler, som gælder for virksomheder, som er omfattet af CRR.
Finanstilsynet vil derfor i videst muligt omfang udnytte be-
myndigelsen for de virksomheder omfattet af bestemmelsen
ved henvisninger til bestemmelsen om den samlede risiko-
eksponering i CRR i artikel 92, stk. 3, i CRR.
Ved terminologien »den samlede risikoeksponering« for-
stås, hvad der i den nuværende lovgivning forstås ved »de
risikovægtede poster«, men ændres i tråd med terminologien
benyttet i CRR, jf. de specielle bemærkninger til det foreslå-
ede § 143, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 73 (§ 143, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 1, giver Finanstilsynet
hjemmel til at fastsætte regler for opgørelsen af de risiko-
vægtede poster. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber, der ikke alene har tilladelse til
143
at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller
til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1
og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbeva-
rer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og
som ikke må komme i gældsforhold til deres kunder, frem-
går reglerne for opgørelse af den samlede risikoeksponering
fremover af artikel 92, stk. 3, i CRR.
Derfor foreslås det, at § 143, stk. 1, nr. 1 fremover inde-
holder bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nær-
mere regler for opgørelse af de risikovægtede poster, alene
skal gælde for forsikringsselskaber og forsikringsholding-
virksomheder. En nyaffattelse af § 142, stk. 1 fastsætter i
stedet en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte reg-
ler om den samlede risikoeksponering for de relevante virk-
somheder, der ikke er omfattet af reguleringen af dette i
CRR.
Til nr. 74 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed er der alene tale om en konsekvensret-
telse af de foreslåede ændringer af §§ 124, 125 og 126 a i
lov om finansiel virksomhed, som foretages i dette lovfor-
slag.
Til nr. 75 (§ 143, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 3, giver Finanstilsynet
hjemmel til at fastsætte nærmere regler for indberetning af
de risikovægtede poster, kapitalkravet, solvensbehovet og
basiskapitalen.
Indberetningskravene for virksomheder omfattet af regle-
rne i CRR, vil fremover fremgå af artikel 99 i CRR vedrø-
rende indberetning af kapitalgrundlagskrav og regnskabsda-
ta. Reglerne om solvensbehov er dog ikke omfattet af CRR,
ligesom investeringsforvaltningsselskaber og den øverste
modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, ikke er omfattet af CRR, hvorfor
der foreslås regler bibeholdt på disse områder.
De foreslåede ændringer i § 143, stk. 1, nr. 3, afgrænser
Finanstilsynets hjemmel til kun at vedrøre de emner for de
finansielle virksomheder, som ikke på dette område vil være
reguleret af CRR.
Det foreslås, at ændre § 143, stk. 1, nr. 3, således at Fi-
nanstilsynets har hjemmel til at fastlægge regler for indbe-
retning af solvensbehov for alle finansielle virksomheder og
til at fastlægge regler for indberetning af risikovægtede pos-
ter, kapitalkrav og basiskapitalen for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder og for den samlede risiko-
eksponering, kapitalgrundlagskrav og kapitalgrundlag for fi-
nansielle holdingvirksomheder, der ikke er underlagt CRR.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynets får hjemmel til at
fastlægge regler for indberetning af kapitalgrundlag for så
vidt angår fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til
modtagelse og formidling af ordrer samt investeringsrådgiv-
ning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der
tilhører deres kunder, fondsmæglerholdingvirksomheder og
investeringsforvaltningsselskaber. Ved terminologien »den
samlede risikoeksponering« forstås, hvad der i den nuværen-
de lovgivning forstås ved »de risikovægtede poster«, men
ændres i tråd med terminologien benyttet i CRR, jf. de al-
mindelige bemærkninger til § 143, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 76 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at »selskabets faste omkostninger, jf. § 125,
stk. 5,« i § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed
ændres til »fondsmæglerselskabers og investeringsforvalt-
ningsselskabers faste omkostninger«. Forslaget er en konse-
kvens af, at kravet til fondsmæglerselskabers og investe-
ringsforvaltningsselskabers kapitalgrundlag baseret på det
foregående års faste omkostninger i den gældende § 125,
stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fremover vil være re-
guleret enten i artikel 97, stk. 1, i CRR eller i § 125, stk. 3,
eller § 126 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.
Hovedparten af fondsmæglerselskaberne bliver fremover
omfattet af et krav om at have et kapitalgrundlag svarende
til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkost-
ninger i henhold til artikel 97 i CRR. De øvrige fondsmæg-
lerselskaber vil blive omfattet af et tilsvarende krav i hen-
hold til § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Dette
drejer sig om fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at
udføre en eller flere af aktiviteterne (i) forretninger for egen
regning, (ii) afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner,
(iii) placering af finansielle instrumenter uden fast forpligti-
gelse, (iv) drift af multilaterale handelsfaciliteter og (v) op-
bevaring og forvaltning for investorers regning, jf. bilag 4,
afsnit A, nr. 3, 6-9, til lov om finansiel virksomhed, og som
ikke opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i
CRR. Derudover drejer det sig om fondsmæglerselskaber,
der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for
investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgiv-
ning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel
virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapi-
rer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tids-
punkt kan komme i gældsforhold til deres kunder.
Artikel 97, stk. 4, i CRR, giver Kommissionen hjemmel til
– efter forelæg af udkast fra EBA – at vedtage regulerings-
mæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
kravet til de af kravet i artikel 97, stk.1, i CRR omfattede
fondsmæglerselskaber om at have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
m.v.
Det forslås endvidere, at Finanstilsynet, for så vidt angår
investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber,
som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR,
skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste
omkostninger, samt fastsætte supplerende regulering for de
selskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i CRR, i det
omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold til EU-ret-
ten.
Til nr. 77 (§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til ændring af § 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finan-
siel virksomhed er alene en konsekvensrettelse som følge af,
at nr. 7 ophæves.
144
Til nr. 78 (§ 143, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås at ophæve § 143, stk. 1, nr. 7, der giver Fi-
nanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for god-
kendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderings-
institutters offentliggørelse af oplysninger om kreditvurde-
ringer og metoder.
For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I vil disse forhold fremover være reguleret i artikel
135-141 og 267-270 i CRR, og hjemlen findes ikke relevant
for finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af CRR.
Det foreslås, at § 143, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virk-
somhed ophæves, idet de oplysningsforpligtelser, som be-
stemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om, fremover findes i del VIII i CRR. CRD
IV indeholder dog enkelte regler, som foreslås implemente-
ret i forslaget til § 143 a. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede § 143 a i lov om finansiel virksomhed.
§ 125 a i lov om finansiel virksomhed regulerer over-
gangsregler for virksomheder, der anvender en intern meto-
de til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og
operationelle risiko. Med lovforslaget foreslås § 125 a op-
hævet, da CRR fremover vil regulerer dette for virksomhe-
der omfattet af CRR. Den øverste modervirksomhed i Dan-
mark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170,
stk. 1, 4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR, vil ef-
ter lovforslaget fortsat kunne anvende en intern metode til
opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og opera-
tionelle risiko, jf. § 143, stk. 3. Med henblik på at regulere
overgangsregler for de virksomheder, der benytter sig af
muligheden i § 143, stk. 3, foreslås det, at indsætte et nyt nr.
7 i § 143, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der giver Fi-
nanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler for overgangsreg-
ler for den øverste modervirksomhed i Danmark indgår i det
omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og som
derfor ikke er omfattet af CRR, der anvender en intern me-
tode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og
operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3. De regler, der kan ud-
stedes med den foreslåede bemyndigelse, skal med de for-
nødne tilpasninger svare til de regler, som gælder for finan-
sielle holdingvirksomheder, som indgår i koncerner, der er
omfattet af CRR. Finanstilsynet vil kunne fastsætte reglerne
ved henvisninger til bestemmelser om kapitaldækning i
CRR.
Bemyndigelsen i det foreslåede nye § 143, stk. 1, nr. 8, gi-
ver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler
om benchmarking. Forslaget gennemfører artikel 78, stk. 1
og 2, i CRD IV, hvoraf det følger, at Finanstilsynet skal sik-
rer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I med tilladelse til at benytte interne metoder til
beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb eller kapital-
grundlagskrav bortset fra operationel risiko indsender resul-
taterne af beregningerne af deres interne metoder for deres
eksponeringer eller positioner, som indgår i benchmarkpor-
teføljerne. Det følger endvidere af artikel 78, stk. 1, at insti-
tutterne skal indsende resultaterne af deres beregninger sam-
men med en redegørelse for de anvendte metoder til de
kompetente myndigheder med passende mellemrum og
mindst en gang om året.
Det følger af artikel 78, stk. 8, i CRD IV, at EBA skal ud-
vikle gennemførelsesmæssige tekniske stander om en så-
kaldt benchmark portefølje, og at Kommissionen gives be-
myndigelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder. Virksomheder, der anvender interne meto-
der til opgørelse af de risikovægtede eksponeringsbeløb og
kapitalgrundlagskrav, skal for denne benchmarkportefølje
foretage en opgørelse af disse på baggrund af de interne me-
toder, som virksomheden anvender til kapitaldækningsfor-
mål. Operationel risiko er undtaget fra benchmarking øvel-
sen. Hvis den nationale tilsynsmyndighed finder det rele-
vant, har den mulighed for, som supplement til EBA bench-
mark porteføljen, selv at udvikle en benchmarkportefølje.
Dette skal dog ske i samarbejde med EBA. Den nationale
tilsynsmyndighed skal sikre, at virksomhederne årligt indbe-
retter resultaterne af opgørelserne foretaget på benchmark-
porteføljen til den nationale tilsynsmyndighed og EBA. I
den forbindelse skal virksomhederne ligeledes beskrive me-
toderne, som er anvendt ved opgørelserne. Den nationale til-
synsmyndighed skal på baggrund af de indberettede oplys-
ninger en gang om året foretage en vurdering af virksomhe-
dernes interne metoder. Dette skal især ske med henblik på
at identificere virksomheder, som afviger væsentligt fra de
øvrige. EBA skal ligeledes på baggrund af de indberettede
oplysninger udarbejde en rapport med henblik på at under-
støtte de nationale tilsynsmyndigheder i deres vurdering af
virksomhedernes interne metoder. Hvis der er virksomheder,
som afviger væsentligt, skal den nationale tilsynsmyndighed
analysere årsagerne til afvigelsen, og hvis det viser sig, at
virksomhedens metode fører til underestimering af risikoen,
skal den nationale tilsynsmyndighed foretage de nødvendige
indgreb over for virksomheden. Dette skal ske således, at
det ikke generelt fører til en standardisering af valget af me-
toder, skaber forkerte incitamenter eller fører til »herd beha-
viour«.
Til nr. 79 (§ 143, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
indeholder regler om benyttelse af interne metoder til udreg-
ning af kapitalgrundlagskravet, herunder tilladelse hertil.
For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber vil tilladelse til at anvende interne metoder fremover
fremgå af CRR ligesom CRR generelt regulerer de interne
metoder for disse virksomheder. Som følge af dette foreslås
det at ændre § 143, stk. 3, således at reglen kun omfatter den
øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det
omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og som
derfor ikke er omfattet af CRR. Reglen er ikke relevant for
investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber,
der alene har tilladelse til modtagelse og formidling af or-
drer samt investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer
midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, er reg-
len heller ikke er relevant for disse virksomheder samt inve-
steringsforvaltningsholdingvirksomheder.
145
Til nr. 80 (§ 143 a i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 143 a i lov om finansiel virksomhed gi-
ves Finanstilsynet mulighed for at beslutte, at der skal ske
offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af CRR hyppigere
end én gang årligt, hvis Finanstilsynet finder dette hensigts-
mæssigt i forhold til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed
f.eks. i forhold til et instituts kapitalsituation og vurdering af
instituttets aktuelle risikosituation. Yderligere gives Finans-
tilsynet mulighed for at sætte en frist for offentliggørelsen
og stille krav om anvendelse af et andet medium end årsrap-
porten. Bestemmelsen vil hovedsagelig finde anvendelse,
hvis et institut udviser krisetegn. Bestemmelsens stk. 1 gen-
nemfører artikel 106, stk. 1, litra a og b, i CRD IV, som er
en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i CRD III.
Forslaget til stk. 2 gennemfører artikel 106, stk. 2, i CRD
IV. Bestemmelsen er ny og giver Finanstilsynet øgede mu-
ligheder for at kræve, at en modervirksomhed eller et institut
i en koncern offentliggør de nævnte oplysninger om koncer-
nen. Direktivets artikel 106, stk. 2 henviser til artikel 14, stk.
3, artikel 74, stk. 1 og artikel 109, stk. 2, i CRD IV. Disse
bestemmelser er implementeret i henholdsvis §§ 61, 70 og
71 i lov om finansiel virksomhed samt de i medfør heraf ud-
stedte bekendtgørelser.
Til nr. 81 (§ 145 i lov om finansiel virksomhed)
Reglerne om pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt
visse fondsmæglerselskabers store eksponeringer reguleres
fremadrettet i 4. del af CRR, herunder i artikel 395 i CRR.
Reglerne i CRR får direkte virkning og overflødiggør derfor
de tilsvarende nationale regler i lov om finansiel virksom-
hed. Derfor foreslås reglerne om store eksponeringer i § 145
i lov om finansiel virksomhed ophævet.
Også fremadrettet skal institutterne indberette store ekspo-
neringer til myndighederne. En stor eksponering defineres
som en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder, som udgør 10 pct. eller mere af instituttet justerede
kapitalgrundlag.
Ligesom i de gældende nationale regler gælder det frem-
adrettet ifølge CRR, at institutter, som har tilladelse til at be-
regne deres risikovægtede eksponeringer efter IRB-meto-
den, også skal oplyse om de 20 største eksponeringer.
Der er ikke EU-direktiver, der regulerer store eksponerin-
ger for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmægler-
selskaber, som ikke er omfattet af reglerne om store ekspo-
neringer i CRR, dvs. fondsmæglerselskaber, som alene har
tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit
A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
Det foreslås også at ophæve regler om store eksponeringer
i § 145 i lov om finansiel virksomhed for investeringsfor-
valtningsselskaber og de fondsmæglerselskaber, der ikke er
omfattet af CRR. Hermed bliver disse selskaber ikke under-
lagt strengere regler end tilsvarende selskaber i andre med-
lemslande af i EU.
Til nr. 82 (§ 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 147, stk. 1, 1.
pkt., og § 149, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
§ 147, stk. 1, 1. pkt., og § 149, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed er en konsekvensændring som følge af, at kapital-
kravene for kreditinstitutter fremover er i CRR, og at termi-
nologien i lov om finansiel virksomhed foreslås ensartet
med CRR, således at basiskapital fremover benævnes kapi-
talgrundlaget.
Til nr. 83 (§ 146 a i lov om finansiel virksomhed)
Kapitaldækning af værdipapirer og afledte finansielle in-
strumenter, der indgår i puljeordninger (herefter puljeakti-
ver), jf. bekendtgørelse om puljepension og andre skattebe-
gunstigede opsparingsformer m.v., er i dag reguleret i be-
kendtgørelse om kapitaldækning.
Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om kapitaldækning
være reguleret i CRR. Eftersom CRR, ligesom kreditinstitut-
direktivet og kapitalkravsdirektivet, ikke regulerer produkter
som de danske puljeordninger, foreslås det ved CRR’s
ikrafttræden at videreføre de i dag gældende regler for kapi-
taldækning af puljeaktiver i lov om finansiel virksomhed
under iagttagelse af CRR’s principper for kapitaldækning af
positioner i og uden for handelsbeholdningen, jf. betragtning
13 i CRR’s præambel.
Efter den foreslåede bestemmelse kan værdipapirer og af-
ledte finansielle instrumenter erhvervet for puljemidler i for-
bindelse med opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav be-
tragtes som afdækket af den med kunden indgåede puljeind-
lånskontrakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af
puljemidlerne har påtaget sig en udækket position. Dette vil
være tilfældet, hvor pengeinstituttet ikke har placeret pulje-
midlerne i fuld overensstemmelse med de aktiver, som kun-
den i henhold til puljeindlånskontrakten skal have sin for-
rentning i forhold til. En sådan udækket position skal kapi-
taldækkes efter CRR’s regler for positioner i handelsbehold-
ningen. Samtidig skal de forpligtelser, der modsvarer den
udækkede position, kapitaldækkes efter CRR’s regler for
poster uden for handelsbeholdningen.
Til nr. 84 (§ 147 a i lov om finansiel virksomhed)
Med bestemmelsen indføres en hjemmel til erhvervs- og
vækstministeren, til at fastsætte regler om et likviditetsdæ-
kningskrav. Artikel 460, stk. 1, i CRR giver Kommissionen
hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en delegeret retsakt
om et likviditetsdækningskrav i medfør af artikel 412, stk. 1,
i CRR. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i
dansk ret, giver bestemmelsen erhvervs- og vækstministeren
hjemmel til at fastsætte regler om likviditetsdækningskravet.
Likviditetsdækningskravet vil blive indfaset i henhold til ar-
tikel 460, stk. 2, CRR. Såfremt Kommissionen vælger at
fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gæl-
dende i Danmark, kan der alligevel blive behov for, at er-
hvervs- og vækstministeren fastsætter supplerende regler.
Blandt andet skal der indføres en bestemmelse, som undta-
ger institutter fra overholdelse af § 152 likviditetskravet i
perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016, såfremt det
146
besluttes at fastholde § 152 kravet som et gulv i denne peri-
ode, jf. nr. 86, og såfremt instituttet forpligter sig til at over-
holde likviditetsdækningskravet ved 100 pct. De relevante
tekniske regler er oplistet nedenfor. Likviditetsdækningskra-
vet skal sikre, at de omfattede virksomheder har en tilstræk-
kelig beholdning af likvide aktiver, der kan dække ubalancer
mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssitua-
tioner over en kort periode.
CRR giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte en ræk-
ke nærmere tekniske regler vedrørende likviditetsdækning-
skravet. Disse omfatter artikel 415, stk. 3, i CRR, vedrøren-
de indberetning af likviditetsdata, artikel 416, stk. 5, i CRR,
vedrørende udgående pengestrømme i valutaer, for hvilken
centralbankens kriterier for godkendelse af sikkerhedsstillel-
se er defineret særdeles snævert, artikel 419, stk. 4, i CRR,
vedrørende lister over valutaer, hvor likvide aktiver er til rå-
dighed i begrænset omfang, artikel 419, stk. 5, i CRR, om
udtagelsesbestemmelser for likviditetsdækningskravet for
valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset om-
fang, artikel 422, stk. 10, i CRR vedrørende fastsættelse af
en lavere procentsats for udgående pengestrømme vedrøren-
de andre forpligtelser i forbindelse med koncerninterne pen-
gestrømme, artikel 423, stk. 3, i CRR vedrørende fastsættel-
se af supplerende udgående pengestrømme vedrørende for-
pligtelser som følge af bl.a. yderligere behov for sikkerheds-
stillelse på baggrund af indgående kontrakter, artikel 425,
stk. 6, i CRR vedrørende fastsættelse af en højere procent-
sats for indgående pengestrømme i forbindelse med koncer-
ninterne pengestrømme, og artikel 426, stk. 1, i CRR vedrø-
rende muligheden for at opdatere bestemmelserne vedrøren-
de udgående pengestrømme forbundet med indlån, der er
dækket af Indskydergarantifonden jf. artikel 421, stk. 1, i
CRR, udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtel-
ser jf. artikel 422 i CRR samt udgående pengestrømme i for-
bindelse med kredit- og likviditetsfaciliteter jf. artikel 424 i
CRR.
Erhvervs- og vækstministeren agter først at benytte mulig-
heden for at udstede regler om likviditetsdækningskravet fra
den 1. januar 2015. Likviditetsdækningskravet kan efter en
indberetningsperiode frem til 1. januar 2015 indfases natio-
nalt inden likviditetsdækningskravet i henhold til CRR træ-
der i kraft den 18. januar 2018, hvorefter det nationale likvi-
ditetsdækningskrav ophører.
Til nr. 85 (§ 149, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, den foreslåe-
de ophævelse af § 145 og at reglerne om store eksponeringer
i CRR’s 4. del fremadrettet regulerer pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter samt visse fondsmæglerselskabers store
eksponeringer.
Til nr. 86 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med bestemmelsen bemyndiges Finanstilsynet til at kræ-
ve, at et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter med
lignende risikoprofiler får et yderligere specifikt likviditets-
krav, udover de generelt gældende, der tager højde for spe-
cielle likviditetsrisici i instituttet eller institutterne. De gene-
relt gældende likviditetskrav for pengeinstitutter er opstillet
i § 152, stk. 1-3. Disse vil dog på sigt blive ophævet, og vil
blive erstattet af et likviditetsdækningskrav, som følger af
artikel 460 i CRR. Artikel 412, stk. 5, i CRR giver med-
lemslande mulighed for at introducere eller fastholde eksi-
sterende likviditetskrav indtil et bindende minimumskrav for
likviditetsdækning er fastlagt og fuldt indfaset. Når likvidi-
tetsdækningskravet (LCR) som Kommissionen har hjemmel
til at indføre via en delegeret retsakt, jf. artikel 460 i CRR,
træder i kraft delvist pr. 1. januar 2015 og fuldt ud pr. 1. ja-
nuar 2018, skal § 152, stk. 1-3, således ophæves senest pr. 1.
januar 2018. § 152, stk. 1-3, vil blive bevaret frem til 31. de-
cember 2016, såfremt den endelige definition af LCR inde-
bærer, at nogle institutter kan få en lempelse i forhold til det
nuværende § 152 krav. Det nøjagtige tidspunkt for ophævel-
sen af § 152-kravet skal således endeligt fastlægges ved en
senere lovændring af erhvervs- og vækstministeren. Institut-
ter som forpligter sig til at overholde LCR kravet ved 100
pct. fra 1. januar 2015 vil blive undtaget fra § 152-kravet i
perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016, såfremt §
152-kravet bevares i denne periode. På dette tidspunkt vil §
152, stk. 4 blive ændret til § 152, stk. 1. Muligheden for at
pålægge et enkelt institut eller en gruppe af institutter skær-
pede likviditetskrav vil derefter skulle ses relativt til de ge-
nerelt gældende likviditetskrav i medfør af CRR.
Muligheden for at pålægge et enkelt institut skærpede
krav er allerede i dag til stede i § 152, men det er ikke mu-
ligt at pålægge grupper af institutter skærpede krav. Forsla-
get omfatter således en udvidelse i forhold til gældende ret
på dette sidste punkt. Hvorvidt et institut eller en gruppe af
institutter skal have et yderligere specifikt likviditetskrav,
beror på en konkret vurdering af forholdene i det eller de re-
levante institutter. Ved vurderingen heraf lægges der særlig
vægt på instituttets specifikke forretningsmodel, forhold
vedrørende instituttets operationelle likviditetsstyring, jf. §
71, og forhold vedrørende instituttets risikostyring, jf. § 344,
stk. 3. Yderligere tages højde for systemiske likviditets risi-
ci, hvormed forstås likviditetsrisici som truer integriteten af
de finansielle markeder i Danmark. Forslaget implementerer
artikel 103, artikel 104, stk. 1, litra k, og artikel 105 i CRD
IV.
Bestemmelsen medfører f.eks., at Finanstilsynet kan på-
lægge et enkelt institut eller grupper af institutter skærpede
krav til deres likviditetsreserve eller finansieringsstruktur,
såfremt det vurderes påkrævet for at tage højde for institut-
tets eller institutternes likviditetsrisici.
Til nr. 87 (§ 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Med bestemmelsen, der indebærer en ændring af § 152,
stk. 4, der bliver stk. 5, er der alene tale om en konsekvens-
rettelse af, at der med lovforslagets nr. 94, indsættes et nyt
stykke i § 152.
Til nr. 88 (§ 152 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Reglen om supplerende sikkerhed i § 152 a, stk. 1, blev
indsat i lov om finansiel virksomhed i 2007 i forbindelse
147
med implementeringen af det gældende direktiv 2006/48/EF
om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditin-
stitut. Kravet i § 152 a, stk. 1, vil fremover kunne udledes af
artikel 129, stk. 1, og artikel 208, stk. 3, i CRR. Kravet om
supplerende sikkerhed betyder, at instituttet enten skal ud-
skifte lånet eller stille supplerende sikkerhed, hvis lånets lå-
negrænse er overskredet.
Da §§ 152 a, 152 b og 152 g indeholder regler om supple-
rende sikkerhed, bibeholdes § 152 a, stk. 1, for at sikre en
klar formulering af kravet om supplerende sikkerhed, såle-
des at institutterne ved hvilke krav de bliver mødt af og for
at skabe konvergens i forhold til reglerne for pengeinstitutter
og realkreditinstitutter. Samtidig ændres formuleringen i §
152 a, stk. 1, således at kravet fremover vil være mere neu-
tralt formuleret. Betragtning 13 i præamblen i CRR fastsæt-
ter, at medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler, så
længe disse er forenelige med forordningen.
I forbindelse med, at kravet flyttes fra direktivet til forord-
ningen, præciseres § 152 a, stk. 1, 2. pkt., for at sikre en ord-
lyd, som ligger tættere op af CRR.
Til nr. 89 (§ 152 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Ændringen af § 152 a, stk. 2, 1. pkt., er en konsekvensæn-
dring af det foreslåede nr. 88. Ordene »straks« og »mindst«
udgår af lovteksten for at sikre en neutral formulering af
kravet.
Til nr. 90 (§ 152 b, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 152 c i lov om finansiel virksomhed beskriver hvilke ak-
tivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer. Det vil fremover være reguleret
af artikel 129, stk. 1, i CRR. Som en konsekvens heraf fore-
slås det, at § 152 b, stk. 3, 1. pkt., henviser til 129, stk. 1, i
CRR. Artikel 129, stk. 1, i CRR svarer i vid udstrækning til
§ 152 c, se nærmere under bemærkningerne til den foreslåe-
de § 1, nr. 91.
Til nr. 91 (§ 152 c i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 c angiver hvilke aktivtyper, der kan indgå som sik-
kerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer og
blev indsat i lov om finansiel virksomhed i 2007 i forbindel-
se med implementeringen af det gældende direktiv
2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed
som kreditinstitut. Fremover vil det fremgå af artikel 129,
stk. 1-3, i CRR, hvilke aktivtyper, der kan indgå som sikker-
hed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Den gældende § 152 c, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed oplister de aktivtyper, som kan indgå som sikkerhed for
en udstedelse af særligt dækkede obligationer. Aktivtyperne
er lån med pant i fast ejendom, lån med pant i skibe, fordrin-
ger på offentlige myndigheder og fordringer på kreditinsti-
tutter. Fordringerne på kreditinstitutter kan kun udgøre 15
pct. af værdien af de udstedte obligationer. Disse krav vil
fremover fremgå af artikel 129, stk. 1, i CRR. Der er fortsat
primært tale om de samme aktivtyper som de der fremgår af
§ 152 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Dog er artikel
129, stk. 1, litra e, i CRR ny, hvorefter garanterede boliglån
med ikke-registeret sikkerhed i ejendomme beliggende i
Frankrig kan indgå som sikkerhed.
Reglen i den gældende § 152 c, stk. 2, om at en særligt
dækket obligation ikke må udstedes med sikkerhed i både
fast ejendom og skibe, fremgår ikke af direktiv 2006/48/EF,
men baggrunden for kravet i bestemmelsen er at give inve-
storer den sikkerhed, der er i, at der er ensartede karakteri-
stika for aktiverne, som anvendes som sikkerhedsstillelse for
den enkelte obligation. Reglen skal endvidere ses i lyset af
den tillid til den finansielle stabilitet, som særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer er
medvirkende til at skabe. Det er derfor vigtigt, at investorer-
ne kan have tillid til aktiverne bag obligationerne. Betragt-
ning 13 i præamblen i CRR fastsætter, at medlemsstaterne
kan fastsætte nationale regler, så længe disse er forenelige
med forordningen. På baggrund af dette foreslås det i § 152
c, stk. 1, at videreføre forbuddet mod, at en særligt dækket
obligation udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og
skibe.
Det fremgår af § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, at Finanstilsynet kan tillade, at der anvendes andre ak-
tivtyper som sikkerhed for obligationsudstedelsen end de,
der er nævnt i stk. 1 – og under hvilke grænser dette kan
ske. Baggrunden for dette var, at det omarbejdede kreditin-
stitutdirektiv 2006/48/EF, som indeholdt reglerne om særligt
dækkede obligationer – for en række konkrete værdipapirer
fra de enkelte medlemslande har fastsat afvigende regler for,
i hvilket omfang og med hvor meget de pågældende aktivty-
per kan indgå som sikkerhed for obligationsudstedelsen. Af
direktivet fremgik, at der som udgangspunkt gælder samme
regler for tilsvarende værdipapirer i andre medlemslande.
Det var ikke på forhånd muligt at afgøre, om danske udste-
delser af særligt dækkede obligationer ville svare til disse
konkrete undtagelser i direktivet. Dette skal vurderes i for-
bindelse med de enkelte udstedelser. Finanstilsynet kunne i
henhold til § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed i
konkrete tilfælde tillade anden sikkerhedsstillelse end den,
som blev foreskrevet i § 152 c, stk. 1.
Da reglerne i § 152 c, stk. 1, fremover fremgår direkte af
artikel 129, stk. 1, i CRR, er der ikke længere behov for §
152 c, stk. 3. Den foreslås derfor ophævet. Dette ændrer ik-
ke på de nuværende fælles funding modeller, som er etable-
ret i henhold til § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed. Hjemlen hertil følger nu direkte af artikel 129, stk. 1, jf.
artikel 496, stk. 1, i CRR.
Til nr. 92 og 93 (§ 152 d, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 152 d, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
hvilke lånegrænser, som skal gælde for de enkelte ejen-
domstyper. Dette vil fremover være reguleret af artikel 129,
stk. 1, litra d og f, i CRR.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 152 d, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed ikke længere skal regulere lå-
148
negrænser. Det foreslås i § 152 d, stk. 1, at der for lån sikret
ved tinglyst pant i fast ejendom gælder de løbetider og af-
dragsprofiler, der er fastsat i §§ 3 og 4 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2.
§ 152 d, stk. 2 og 4, i lov om finansiel virksomhed inde-
holder uddybende regler om lånegrænser for den del af lå-
net, som oversteg 60 pct. af ejendommens værdi. Som en
konsekvens af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra d og f, i
CRR, foreslås det at ophæve § 152 d, stk. 2 og 4, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 94 (§ 152 f i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 f, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter,
hvilke lånegrænser, som skal gælde for lån i skibe, som lig-
ger til sikkerhed for en udstedelse af særligt dækkede obli-
gationer. Dette vil fremover være reguleret af artikel 129,
stk. 1, 1. afsnit, litra g, i CRR. Lånegrænsen i CRR er 60
pct. af skibets værdi, ligesom det er tilfældet i § 152 f i lov
om finansiel virksomhed.
§ 152 f, foreslås derfor ændret således, at den fastsætter, at
for lån omfattet af artikel 129, stk. 1, litra g, i CRR, må lø-
betiden højst udgøre 15 år på lånets udbetalingstidspunkt.
Det svarer til indholdet af den gældende § 152 f.
Til nr. 95-97 (§ 152 h, nr. 2, 3 og 5 i lov om finansiel
virksomhed)
§ 152 c i lov om finansiel virksomhed beskriver hvilke ak-
tivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer. Det vil fremover være reguleret
af artikel 129, stk. 1, i CRR. Som en konsekvens heraf fore-
slås det, at § 152 h, nr. 2, 3 og 5, i lov om finansiel virksom-
hed ikke længere henviser til § 152 c. Artikel 129, stk. 1, i
CRR svarer i vid udstrækning til § 152 c, se nærmere under
bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 91.
Til nr. 98 (§ 153, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 153, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed bemyndiges Finanstilsynet til at kræve, at et realkredit-
institut eller en gruppe af realkreditinstitutter med lignende
risikoprofiler får et specifikt likviditetskrav, udover de gene-
relt gældende, der tager højde for specielle likviditetsrisici i
instituttet eller institutterne.
Realkreditinstitutter er ikke underlagt de gældende danske
likviditetskrav i § 152, men er omfattet af likviditetskravene
i sjette del af CRR. Derudover er realkreditinstitutterne i dag
underlagt regler om placering af midler i likvide aktiver i §
153, stk. 1 og 2. Hvorvidt et institut eller en gruppe af insti-
tutter skal have et yderligere specifikt likviditetskrav, beror
på en konkret vurdering af forholdene i det enkelte realkre-
ditinstitut. Ved vurderingen heraf lægges der særlig vægt på
realkreditinstituttets specifikke forretningsmodel, forhold
vedrørende realkreditinstituttets operationelle likviditetssty-
ring jf. § 71, og forhold vedrørende instituttets risikostyring
jf. § 344. Yderligere tages højde for systemiske likviditets
risici, hvormed forstås likviditetsrisici som truer integriteten
af de finansielle markeder i Danmark. Forslaget implemen-
terer artikel 103, artikel 104, stk. 1, litra k, og artikel 105 i
CRD IV.
Artikel 412, stk. 5, i CRR giver medlemslande mulighed
for at introducere eller fastholde eksisterende likviditetskrav
indtil et bindende minimumskrav for likviditetsdækning er
fastlagt og fuldt indfaset. Når likviditetsdækningskravet
(LCR) som Kommissionen har hjemmel til at indføre via en
delegeret retsakt, jf. artikel 460 i CRR, træder i kraft delvist
pr. 1. januar 2015 og fuldt ud pr. 1. januar 2018, skal § 153,
stk. 1-2, således ophæves senest pr. 1. januar 2018. § 153,
stk. 1 og 2, vil blive bevaret frem til 31. december 2016, så-
fremt realkreditobligationer i højere grad kan medregnes i li-
kviditetsbufferen i likviditetsdækningskravet end det er til-
fældet i Basel Komitéens definition af LCR af januar 2013.
Såfremt behandlingen af realkreditobligationer i likviditets-
dækningskravet bliver på linje med den foreslået af Basel
Komitéen i januar 2013, foreslås § 153, stk. 1 og 2 afskaffet
samtidig med indførelsen af likviditetsdækningskravet 1. ja-
nuar 2015. Det nøjagtige tidspunkt for ophævelsen af § 153-
kravet skal således endeligt fastlægges i efteråret 2014 af er-
hvervs- og vækstministeren.
Bestemmelsen medfører f.eks., at Finanstilsynet kan på-
lægge et enkelt institut eller grupper af institutter skærpede
krav til deres likviditetsreserve eller finansieringsstruktur,
såfremt det vurderes påkrævet for at tage højde for institut-
tets eller institutternes likviditetsrisici.
Til nr. 99 (§ 156 i lov om finansiel virksomhed)
Med bestemmelsen foreslås det at ophæve § 156 i lov om
finansiel virksomhed hvorefter likviditeten i fondsmægler-
selskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal være
forsvarlig. Visse fondsmæglerselskaber vil fremover være
omfattet af reglerne i CRR, imens det for de øvrige fonds-
mæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber vur-
deres unødvendigt med egentlige krav til disses likviditet i
dansk lovgivning, da det i CRR ikke er anført, at disse skal
være omfattet af sådanne krav. Dermed sikres, at fondsmæg-
lerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke bliver
underlagt strengere krav end tilsvarende selskaber i Den
Europæiske Union. Bestyrelserne for de fondsmæglerselska-
ber, der ikke er omfattet af CRR og tillige for investerings-
forvaltningsselskaber, vil fortsat have ansvaret for at sørge
for, at selskabets likviditet er forsvarlig i forhold til selska-
bets forpligtigelser.
Med nyaffattelsen af § 156 bemyndiges Finanstilsynet til,
at kræve at et fondsmæglerselskab I, som defineret i § 5, stk.
1, nr. 32, eller en gruppe af fondsmæglerselskaber I med lig-
nende risikoprofiler får et specifikt likviditetskrav, udover
de generelt gældende likviditetskrav, der tager højde for
specielle likviditetsrisici i selskabet eller selskaberne.
Fondsmæglerselskaberne er under gældende ret underlagt
krav om forsvarlig likviditet, jf. § 156 i lov om finansiel
virksomhed. Dette krav ophæves dog i dette lovforslag.
Fondsmæglerselskaber I vil i stedet blive omfattet af regle-
rne i CRR, men vil dog indtil videre ikke blive omfattet af
likviditetsdækningskravet i CRR. Hvorvidt et selskab eller
en gruppe af selskaber skal have et yderligere specifikt li-
149
kviditetskrav, beror på en konkret vurdering af forholdene i
det enkelte selskab. Ved vurderingen heraf lægges der sær-
lig vægt på selskabets specifikke forretningsmodel, forhold
vedrørende selskabets operationelle likviditetsstyring jf. §
71, og forhold vedrørende selskabets risikostyring jf. § 344.
Yderligere tages højde for systemiske likviditets risici, hvor-
med forstås likviditetsrisici som truer integriteten af de fi-
nansielle markeder i Danmark. Forslaget implementerer arti-
kel 103, artikel 104, stk. 1, litra k, og artikel 105 i CRD IV.
Bestemmelsen medfører at Finanstilsynet kan pålægge et
enkelt selskab eller grupper af selskaber et specifikt likvidi-
tetskrav, f.eks. skærpede krav til deres likviditetsreserve el-
ler finansieringsstruktur, såfremt det vurderes påkrævet for
at tage højde for selskabets eller selskabernes likviditetsrisi-
ci.
Til nr. 100 (§ 157 i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 29, stk.
4, i CRD IV.
Det fremgår af artikel 29, stk. 4, i CRD IV, at besiddelse
af positioner i finansielle instrumenter, der ikke indgår i
handelsbeholdningen, med henblik på at investere kapital-
grundlaget ikke skal betragtes som forretninger for egen reg-
ning. Bestemmelsen fremgår ligeledes af artikel 5, stk. 2, 2.
afsnit, i det gældende kapitalkravsdirektiv (direktiv 2006/49/
EF), men i Danmark er bestemmelsen implementeret såle-
des, at fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at
foretage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, alene må placere basiskapitalen i visse ikke-komplek-
se finansielle instrumenter (værdipapirer), herunder i aktier
og obligationer, som er optaget til handel på et reguleret
marked, samt i andele i danske UCITS.
For at sikre en mere direktivnær implementering foreslås
det, at fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at fo-
retage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
3, fremover kan placere selskabernes kapitalgrundlag i samt-
lige finansielle instrumenter nævnt i bilag 5. Dermed vil så-
danne fondsmæglerselskaber eksempelvis kunne placere ka-
pitalgrundlaget i aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked samt i afledte finansielle instrumenter.
Dog skal kapitalgrundlaget i fondsmæglerselskaber, der ikke
har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning, jf.
bilag 4, afsnit A, nr. 3, fortsat være placeret langsigtet og ik-
ke-spekulativt og derved opfylde betingelserne for at være
uden for handelsbeholdningen. Hyppige handler med finan-
sielle instrumenter falder således udenfor bestemmelsens
område.
Formålet med bestemmelsen i § 157 er således at give
fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage
forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, et
alternativ til placering på indskud i pengeinstitutter.
Ved bestemmelsen splittes § 157 op i to punktummer, så-
ledes at 1. pkt. vedrører fondsmæglerselskaber og 2. pkt. ve-
drører investeringsforvaltningsselskaber. Bestemmelsen vi-
derefører gældende ret for investeringsforvaltningsselska-
ber, dog således at basiskapital ligeledes konsekvensrettes til
kapitalgrundlag.
Til nr. 101 (§ 170 i lov om finansiel virksomhed)
Koncernreglerne i § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virk-
somhed har været en del af lov om finansiel virksomhed
siden 2003 og indeholder regler om kapitalkrav for koncer-
ner. På tilsvarende vis indeholder artikel 11, stk. 1 og 2, i
CRR blandt andet regler om krav til kapitalgrundlaget for
koncerner. Koncerner, som er direkte omfattet af CRR’s ka-
pitalgrundlagskrav, skal ikke længere være omfattet af kapi-
talkrav i lov om finansiel virksomhed. Disse regler skal der-
for ophæves. Det foreslås dog at videreføre kapitalkrav på
institutniveau for den øverste modervirksomhed i Danmark,
som er en finansiel holdingvirksomhed, hvor der foretages
konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, da
CRR ikke stiller krav herom. Der tilsigtes med dette en vi-
dereførelse af de gældende regler.
§ 170 tilsigter endvidere, at en finansiel koncern bliver
mødt af relevante regler om krav til kapitalgrundlaget både
for det øverste danske pengeinstitut, realkreditinstitut,
fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller
finansielle holdingvirksomhed i en koncern samt til koncer-
nen, uanset om koncernen er omfattet af reglerne i CRR el-
ler i lov om finansiel virksomhed. Der gælder dog særlige
regler i § 170 a for forsikringsholdingvirksomheder.
Anvendelsesområdet for koncernreglerne i CRR er mere
snævert end de gældende koncernregler i lov om finansiel
virksomhed, da reglerne i CRR primært vedrører koncerner,
hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut, et fondsmæglerselskab I, finansieringsinstitutter, hvis
dattervirksomheder udelukkende eller hovedsageligt er pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I el-
ler finansieringsinstitutter, hvoraf mindst en af dattervirk-
somhederne er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fonds-
mæglerselskab I samt et finansielt konglomerat i henhold til
direktiv 2002/87/EF.
CRR omfatter endvidere koncerner, hvor pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, bliver kon-
trolleret af finansieringsinstitutter, hvis dattervirksomheder
udelukkende eller hovedsageligt er pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I eller finansieringsin-
stitutter, hvoraf mindst en af dattervirksomhederne er et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I
samt finansielle konglomerater i henhold til direktiv
2002/87/EF.
I det omfang koncernen er reguleret i CRR, vil den ikke
længere være omfattet af lov om finansiel virksomhed, jf.
dog det foreslåede stk. 5 og bemærkningerne hertil. Dette
indebærer bl.a., at finansielle holdingvirksomheder, hvis
datterselskaber primært er pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter er
omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Pengeinstitut- og realkreditinstitutholdingvirksomheder er
omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
150
I medfør af det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 32, skal fonds-
mæglerselskaber I forstås som fondsmæglerselskaber, som
har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter, eller som opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder. Fondsmæg-
lerselskaber I er konformt med definitionen af investerings-
selskaber i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR og der-
med omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Fondsmæglerholdingvirksomheder, som har mindst en
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab I, er omfattet af artikel 11,
stk. 1 og 2, i CRR. Fondsmæglerholdingvirksomheder, som
ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, er således ikke
omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. Dette følger af de-
finitionen på et finansielt holdingselskab i artikel 4, nr. 20, i
CRR.
Investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der har
mindst en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, er omfattet af
CRR. Investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, som ik-
ke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, er således ikke
omfattet af CRR. Dette følger af definitionen på et finansielt
holdingselskab i artikel 4, nr. 20, i CRR.
Finansielle konglomerater i henhold til direktiv
2002/87/EF er omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. Fi-
nansielle holdingvirksomheder, som er modervirksomheden
i et finansielt konglomerat, jf. konglomeratdirektivet indbe-
rettes til Det Fælles Udvalg (Joint Committee), som fører en
liste over finansielle konglomerater, jf. artikel 4, stk. 3, i
konglomeratdirektivet 2002/87/EF.
Visse andre finansielle holdingvirksomheder er endvidere
omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. Dette kan eksem-
pelvis være en finansiel holdingvirksomhed som ejer et pen-
geinstitut og et fondsmæglerselskab, og hvor den finansielle
holdingvirksomheds hovedvirksomhed hverken er at drive
pengeinstitutvirksomhed eller fondsmæglervirksomhed.
§ 170 i lov om finansiel virksomhed finder i dag anven-
delse på koncerner, hvor modervirksomheden er et pengein-
stitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et inve-
steringsforvaltningsselskab, en realkreditinstitut-, en fonds-
mægler-, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed el-
ler en finansiel holdingvirksomhed.
Koncernbestemmelserne i CRR omfatter således ikke alle
de finansielle koncerner, som i dag er reguleret af § 170 i
lov om finansiel virksomhed. § 170, stk. 1-4, i lov om finan-
siel virksomhed foreslås fremover at finde anvendelse på
koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er
visse finansielle holdingvirksomheder, som ikke er en pen-
geinstitutholdingvirksomhed, en realkreditinstitutholding-
virksomhed, et finansielt konglomerat samt visse koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et investe-
ringsforvaltningsselskab, en investeringsforvaltningshol-
dingvirksomhed, et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed. Forsikringsholdingvirksomheder er
omfattet af § 170 a.
Fondsmæglerselskaber I, som opfylder definitionen af in-
vesteringsselskaber i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR, omfatter
ikke alle danske fondsmæglerselskaber, idet fondsmægler-
selskaber, der har tilladelse til investeringsservice i henhold
til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virk-
somhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme i gælds-
forhold til deres kunder, ikke er omfattet af definitionen på
et investeringsselskab.
Trods dette er fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4
og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbeva-
rer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og
som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder i hen-
hold til artikel 95 i CRR, omfattet af kravet i artikel 97 i
CRR om et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af fore-
gående års faste omkostninger samt kravet i artikel 92, stk.
1, i CRR om mindst at have et kapitalgrundlag, som svarer
til 8 pct. af den samlede risikoeksponering.
Fondsmæglerselskaber, der udelukkende har tilladelse til
at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller
til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1
og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbeva-
rer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og
ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke om-
fattet af definitionen på investeringsselskaber i artikel 4, stk.
1, nr. 2, i CRR, og disse fondsmæglerselskaber er dermed
ikke omfattet af et krav om at have et kapitalgrundlag, som
mindst svarer til 8 pct. af den samlede risikoeksponering.
Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til investerings-
service i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov
om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler el-
ler værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan
komme i gældsforhold til deres kunder og fondsmæglersel-
skaber, der har tilladelse til at modtage og formidle ordrer
for investors regning og/eller til at udøve investeringsråd-
givning, jf. bilag 4, afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres
kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres
kunder, kan på trods af, at de ikke er omfattet af definitionen
på et investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 2 i CRR, blive
omfattet af konsolideringsreglerne i artikel 11, stk. 1 og 2, i
CRR, såfremt de ejer et fondsmæglerselskab I.
De koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, og som
ikke er omfattet af CRR, men af lov om finansiel virksom-
hed, er koncerner hvor modervirksomheden er en fonds-
mæglerholdingvirksomhed, der ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I samt fondsmæglerselskaber, som er
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til investeringsser-
vice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om
finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller
værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan
komme i gældsforhold til deres kunder eller fondsmægler-
151
selskaber, der har tilladelse til at modtage og formidle ordrer
for investors regning og/eller til at udøve investeringsråd-
givning, jf. bilag 4, afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres
kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres
kunder, hvor det for begge gælder, at de ikke har en datter-
virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut el-
ler et fondsmæglerselskab I, jf. dog bemærkningerne til stk.
5.
For at sikre, at kapitalkravene til en finansiel koncern,
som ikke er omfattet af CRR vil blive videreført, foreslås
bestemmelserne i stk. 1-5 indsat, således at relevante kapi-
talkrav vil gælde for dem. I dag medfører § 170, at der gæl-
der kapitalkravsregler til finansielle koncerner afhængig af
deres aktiviteter. For pengeinstitut- og realkreditinstitutkon-
cerner samt koncerner med finansielle aktiviteter i flere sek-
torer gælder reglen om krav for penge- og realkreditinstitut-
ter, for fondsmæglerkoncerner gælder reglen om solven-
skrav for fondsmæglerselskaber, og for investeringsforvalt-
ningskoncerner gælder reglen om solvenskrav for investe-
ringsforvaltningsselskaber.
Den foreslåede ændring af § 170 vil videreføre dette prin-
cip, således at for visse finansielle holdingvirksomheder vil
krav til kapitalgrundlaget for penge- og realkreditinstitutter
gælde, for visse fondsmæglerkoncerner vil krav til kapital-
grundlaget for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4
og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbeva-
rer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og
som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, gælde,
og for investeringsforvaltningskoncerner vil reglerne om ka-
pitalkrav for investeringsforvaltningsselskaber gælde.
I henhold til den foreslåede § 170, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed omfattes visse finansielle holdingvirksom-
heder af kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i
CRR, idet denne artikel finder anvendelse for pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Der hen-
vises til bemærkningerne i forslagets § 1, nr. 51 for nærmere
om artikel 92, stk. 1, litra c. § 170, stk. 1, henviser endvidere
til artikel 92, stk. 2, litra c, i CRR som fastsætter hvorledes
den samlede kapitalprocent beregnes, idet det følger af be-
stemmelsen, at den samlede kapitalprocent er instituttets ka-
pitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede risi-
koeksponering.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, præci-
seret, det af den foreslåede stk. 1, at det er modervirksomhe-
den, der påser overholdelsen af denne bestemmelse. Der
skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den øver-
ste modervirksomhed som moder. Det er den øverste moder-
virksomhed, der har ansvaret for overholdelsen af bestem-
melserne på koncernbasis.
I lov om finansiel virksomhed er en modervirksomhed, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 7, defineret som en virksomhed, der har en
eller flere dattervirksomheder. En koncern kan derfor have
flere modervirksomheder, f.eks. hvis en virksomhed er ejet
af en virksomhed, som igen er ejet af en virksomhed. Be-
stemmelsen præciserer, at kravet kun retter sig mod den
øverste modervirksomhed.
Artikel 95, stk. 2, litra a, i CRR finder anvendelse for
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til investeringsser-
vice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om
finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller
værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan
komme i gældsforhold til deres kunder. Dette krav gælder
dog kun på institutniveau for fondsmæglerselskabet. I hen-
hold til den foreslåede § 170, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed skal dette krav også gælde for fondsmæglerkoncer-
ner, der ikke er omfattet af CRR.
Det vil dog medføre, at kravet til kapitalgrundlag som ud-
gangspunkt også gælder for fondsmæglerkoncerner alene
bestående af et eller flere fondsmæglerselskaber, der har til-
ladelse til at modtage og formidle ordrer for investors reg-
ning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4,
afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, der ikke bli-
ver mødt af kapitalkravet på institutniveau i henhold til arti-
kel 95, stk. 2, litra a, i CRR. Det skal dog bemærkes, at for
fondsmæglerkoncerner bestående af alene fondsmæglersel-
skaber, som er fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at
modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til
at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, hen-
holdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller vær-
dipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme
i gældsforhold til deres kunder, vil den øverste modervirk-
somhed i Danmark kunne ansøge Finanstilsynet om dispen-
sation fra kravet i henhold til § 178, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Hvorvidt Finanstilsynet vil kunne imødekom-
me en sådan ansøgning vil afhænge af koncernens komplek-
sitet. Der eksisterer i dag ét fondsmæglerselskab, der har til-
ladelse til at modtage og formidle ordrer for investors reg-
ning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4,
afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke
kan komme i gældsforhold til deres kunder.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fondsmæglerholdingvirk-
somheder, som har en dattervirksomhed, som er et pengein-
stitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I ikke er
omfattet af stk. 2. Disse fondsmæglerholdingvirksomhed er i
stedet omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, jf. definitio-
nen i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR på et finansielt holding-
selskab.
Da fondsmæglerselskaber kun må have dattervirksomhe-
der, der er fondsmæglerselskaber, vil en koncern, hvor mo-
dervirksomheden er et fondsmæglerselskab udelukkende
kunne bestå af fondsmæglerselskaber.
§ 170, stk. 2, henviser endvidere til artikel 92, stk. 2, litra
c, i CRR, som fastsætter hvorledes den samlede kapitalpro-
cent beregnes, idet det følger af bestemmelsen, at den sam-
lede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt
som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, præci-
152
seret det af den foreslåede stk. 2, at det er modervirksomhe-
den, der påser overholdelsen af denne bestemmelse. Der
skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den øver-
ste modervirksomhed som moder. Det er den øverste moder-
virksomhed, der har ansvaret for overholdelsen af bestem-
melserne på koncernbasis.
I lov om finansiel virksomhed er en modervirksomhed, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 7, defineret som en virksomhed, der har en
eller flere dattervirksomheder. En koncern kan derfor have
flere modervirksomheder, f.eks. hvis en virksomhed er ejet
af en virksomhed, som igen er ejet af en virksomhed. Be-
stemmelsen præciserer, at kravet kun retter sig mod den
øverste modervirksomhed.
Det foreslås i § 170, stk. 3, at kapitalgrundlaget for inve-
steringsforvaltningsselskaber i § 126 a, stk. 2-6, finder an-
vendelse for investeringsforvaltningskoncerner. Det foreslås
i stk. 2, 2. pkt., at investeringsforvaltningsholdingvirksom-
heder, som har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, ikke er omfat-
tet af stk. 3. Disse investeringsforvaltningsholdingvirksom-
heder er i stedet omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, jf.
definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR på et finansielt
holdingselskab.
Da investeringsforvaltningsselskaber kun må have datter-
virksomheder, der er investeringsforvaltningsselskaber, vil
en koncern, hvor modervirksomheden er et investeringsfor-
valtningsselskab udelukkende kunne bestå af investerings-
forvaltningsselskaber. Der henvises til bemærkningerne til
forslaget til § 126 a i lov om finansiel virksomhed.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, præci-
seret det af den foreslåede stk. 3, at det er modervirksomhe-
den, der påser overholdelsen af denne bestemmelse. Der
skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den øver-
ste modervirksomhed som moder. Det er den øverste moder-
virksomhed, der har ansvaret for overholdelsen af bestem-
melserne på koncernbasis.
I lov om finansiel virksomhed er en modervirksomhed, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 7, defineret som en virksomhed, der har en
eller flere dattervirksomheder. En koncern kan derfor have
flere modervirksomheder, f.eks. hvis en virksomhed er ejet
af en virksomhed, som igen er ejet af en virksomhed. Be-
stemmelsen præciserer, at kravet kun retter sig mod den
øverste modervirksomhed.
For de foreslåede § 170, stk. 1-3, gælder, at de relevante
krav til kapitalgrundlaget skal opfyldes af den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark på institutniveau og det konsoli-
derede grundlag. Koncernen skal således efter konsolidering
mellem modervirksomheden og de dattervirksomheder, der
ikke er forsikringsselskaber, dattervirksomheder af forsik-
ringsselskaber, der ikke skal medtages ved konsolideringen
eller midlertidigt drives af finansielle virksomheder, jf. §
177, opfylde kravet til kapitalgrundlaget på konsolideret ba-
sis. Lovforslaget indebærer således, at der i princippet både
stilles kapitalgrundlagskrav til selve holdingvirksomheden
og til koncernen.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, er det i
§ 170, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 4. pkt. og stk. 3., 3. pkt., præci-
seret, at det er modervirksomhedens bestyrelse, der har an-
svaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.
I medfør af forslaget til § 170, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 5. pkt.
og stk. 3, 4. pkt., fradrages kapital indskudt i koncernvirk-
somheder af virksomheder, der ikke indgår i den konsolide-
rede opgørelse for koncernen, i kapitalgrundlaget for kon-
cernen. Baggrunden herfor er, at et forsikringsselskab og
dets dattervirksomheder og andre virksomheder, der ikke
indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen, jf. §
177 i lov om finansiel virksomhed, vil kunne indskyde kapi-
tal i koncernvirksomheder og dermed forbedre koncernens
kapitalgrundlag og solvensprocenten uden, at koncernens
solvens reelt forbedres.
Den foreslåede § 170, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 5. pkt., og stk.
3, pkt. 4, gælder kun for de koncerner, som er omfattet af 1.
pkt. i det relevante stykke. Kapital indskudt i et af de i §
170, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 5. pkt. og stk. 3, 4. pkt., nævnte
virksomheder af en modervirksomhed, der ikke selv er hen-
holdsvis en finansiel holdingvirksomhed, en fondsmægler-
holdingvirksomhed eller fondsmæglerselskaber og investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed eller investeringsfor-
valtningsselskab, skal således ikke fratrækkes ved opgørel-
sen af kapitalgrundlaget. Hvis en produktionsvirksomhed
ejer en finansiel virksomhed, skal kapital indskudt af moder-
virksomheden ikke fratrækkes ved opgørelsen af koncernens
kapitalgrundlag.
I det omfang den finansielle koncern er direkte omfattet af
artikel 11, stk. 1 eller 2, i CRR på konsolideret niveau, skal
den ikke længere være omfattet af § 170 i lov om finansiel
virksomhed, jf. dog den foreslåede stk. 5, samt §§ 171-172
og § 173, stk. 1. For at sikre dette, foreslås det i § 170, stk.
4, at de foreslåede regler i stk. 1-3 skal finde anvendelse på
den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en
koncern, hvor der ikke foretages konsolidering i henhold til
artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. CRR finder således anvendel-
se i tilfælde, hvor der ellers vil være et overlap mellem CRR
og lov om finansiel virksomhed. Overlappet skyldes primært
den meget brede definition af en finansiel holdingvirksom-
hed i lov om finansiel virksomhed samt det forhold, at visse
fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder
og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder ikke er om-
fattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
I § 170, stk. 5, foreslås det, at for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel hol-
dingvirksomhed, som er omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i
CRR gælder, at de almindelige regler om krav til kapital-
grundlaget i CRR for pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I, skal opfyldes af den finansielle
holdingvirksomhed på institutniveau. Lovforslaget indebæ-
rer således, at der udover de krav til kapitalgrundlagets stør-
relse, der gælder for koncernen i henhold til artikel 11, stk. 1
og 2, i CRR også gælder krav til kapitalgrundlaget for den
øverste modervirksomhed i Danmark, som er en finansiel
153
holdingvirksomhed, som er omfattet af artikel 11, stk. 1 og
2, i CRR.
I lov om finansiel virksomhed er en modervirksomhed, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 7, defineret som en virksomhed, der har en
eller flere dattervirksomheder. En koncern kan derfor have
flere modervirksomheder, f.eks. hvis en virksomhed er ejet
af en virksomhed, som igen er ejet af en virksomhed. Be-
stemmelsen præciserer, at kravet kun retter sig mod den
øverste modervirksomhed.
§ 170, stk. 5, henviser endvidere til artikel 92, stk. 2, litra
c, i CRR, som fastsætter hvorledes den samlede kapitalpro-
cent beregnes, idet det følger af bestemmelsen, at den sam-
lede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt
som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
Til nr. 102 (§ 171, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 171, stk. 1, skal ses i sammenhæng med
den gældende § 170, stk. 1, som sætter kapitalkravet for
pengeinstitutter i § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virk-
somhed i kraft for denne type af koncerner.
Bestemmelserne i § 124 om kapitalkrav, § 145 om store
eksponeringer, § 146 om aktiebesiddelse, § 147 om fast
ejendom, § 149 om leasingaftaler, § 150 om lån til tegning
af kapitalbeviser, § 152 om likviditet og § 182 om ekspone-
ringer med virksomheder eller personer med afgørende ind-
flydelse på pengeinstituttet (koncernen) finder således an-
vendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et pen-
geinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed.
Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den
øverste modervirksomhed i Danmark som moder.
Den gældende § 170, stk. 1, 1. pkt., ophæves som følge af,
at koncerner som direkte er omfattet af CRR’s kapitalgrund-
lagskrav, ikke længere skal være omfattet af kapitalkrav i
lov om finansiel virksomhed, jf. dog § 170, stk. 5, om solo-
krav.
Den foreslåede nyaffatning af § 171, stk. 1, indebærer en
præcisering af den eksisterende bestemmelse, således at det
tydeligt fremgår, at kravene i bestemmelsen omfatter kon-
cerner, hvor det er den øverste modervirksomhed i Dan-
mark, som er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholding-
virksomhed.
Med nyaffattelsen af § 124 om kapitalkrav herunder indi-
viduelt solvensbehov ændres henvisningen fra § 124, stk. 1
og 4-6, til § 124, stk. 1-5, og bestemmelsen implementerer
herved artiklerne 108, stk. 2, og 113, stk. 1, litra a, i CRD
IV. Den foreslåede § 171, stk. 1, 2. pkt., fastsætter at kapital-
kravet i § 124, stk. 1-5, skal opgøres i henhold til 2. del i
CRR om kapitalgrundlag samt i det omfang og på den måde,
der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og
3, i CRR.
Henvisningen til § 145 udgår som følge af, at koncernen
på området for store eksponeringer fremadrettet vil være re-
guleret i medfør af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. Henvisnin-
gen til bestemmelserne i § 146 om aktiebesiddelse, § 147
om fast ejendom, § 149 om leasingaftaler, § 150 om lån til
tegning af kapitalbeviser, § 152 om likviditet og § 182 om
eksponeringer med virksomheder eller personer med afgø-
rende indflydelse på pengeinstituttet (koncernen) består, da
bestemmelserne fortsat vil finde anvendelse.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, præci-
seret det i det foreslåede § 171, stk. 1, 3. pkt., at det er mo-
dervirksomheden – dvs. pengeinstituttet henholdsvis penge-
institutholdingvirksomhedens bestyrelse – der har ansvaret
for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.
I medfør af det foreslåede § 171, stk. 1, 4. pkt., fradrages
kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncer-
nen, i kapitalgrundlaget for koncernen. Bestemmelsen svarer
til forslagets § 170, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærk-
ningerne til denne bestemmelse.
Det gældende § 170, stk. 2, fastsætter i hvilke tilfælde, der
skal fortages en konsolideret opgørelse, mens Finanstilsynet
efter det gældende § 170, stk. 3, kan bestemme, at kravene
om solvens m.v. finder anvendelse i andre nærmere angivne
tilfælde end i de i § 170, stk. 1, nævnte. Stk. 2 og 3 ophæves
som følge af at områderne fremadrettet vil være reguleret i
medfør af del 1, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i CRR,
jf. henvisningen hertil i det foreslåede § 171, stk. 1, 2. pkt.
§ 172
Den gældende § 172, stk. 1, skal ses i sammenhæng med
den gældende § 170, stk. 2, som sætter kapitalkravet for re-
alkreditinstitutter i § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed i kraft for denne type af koncerner.
Bestemmelserne i § 124 om kapitalkrav, § 145 om store
engagementer, § 146 om aktiebesiddelse, § 147 om fast
ejendom og § 182 om eksponeringer med virksomheder el-
ler personer med afgørende indflydelse på realkreditinstitut-
tet (koncernen) finder således anvendelse for koncerner,
hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en re-
alkreditholdingvirksomhed.
Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den
»øverste« modervirksomhed i Danmark som moder.
Den gældende § 170, stk. 2, 1. pkt., ophæves som følge af,
at koncerner som direkte er omfattet af CRR’s kapitalgrund-
lagskrav, ikke længere skal være omfattet af kapitalkrav i
lov om finansiel virksomhed, jf. dog § 170, stk. 5, om solo-
krav.
Den foreslåede nyaffatning af § 172 indebærer en præcise-
ring af den eksisterende bestemmelse, således at det tydeligt
fremgår, at kravene i bestemmelsen omfatter koncerner,
hvor det er den øverste modervirksomhed i Danmark, som
er et realkreditinstitut eller en realkreditinstitutholdingvirk-
somhed.
Med nyaffattelsen af § 124 om kapitalkrav herunder indi-
viduelt solvensbehov ændres henvisningen fra § 124, stk. 1,
og 4-6, til § 124, stk. 1-5, og bestemmelsen implementerer
herved artiklerne 108, stk. 2, og 113, stk. 1, litra a, i CRD
IV. Den foreslåede § 172, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at kapi-
talkravet i § 124, stk. 1-5, skal opgøres i henhold til 2. del i
CRR om kapitalgrundlag samt i det omfang og på den måde,
154
der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og
3, i CRR.
Henvisningen til § 145 udgår som følge af, at koncernen
på området for store eksponeringer fremadrettet vil være re-
guleret i medfør af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. Henvisnin-
gen til bestemmelserne i § 146 om aktiebesiddelse, § 147
om fast ejendom og § 182 om eksponeringer med virksom-
heder eller personer med afgørende indflydelse på realkre-
ditinstituttet (koncernen) består, da bestemmelserne fortsat
vil finde anvendelse.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, præci-
seres det i det foreslåede § 172, stk. 1, 3. pkt., at det er mo-
dervirksomheden – dvs. realkreditinstituttet henholdsvis re-
alkreditinstitutholdingvirksomhedens bestyrelse – der har
ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernba-
sis.
I medfør af det foreslåede § 172, stk. 1, 4. pkt., fradrages
kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncer-
nen, i kapitalgrundlaget for koncernen. Bestemmelsen svarer
til forslagets § 170, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærk-
ningerne til denne bestemmelse.
Det gældende stk. 2 fastsætter i hvilke tilfælde, der skal
fortages en konsolideret opgørelse, mens Finanstilsynet efter
det gældende stk. 3 kan bestemme, at kravene om solvens
m.v. finder anvendelse i andre nærmere angivne tilfælde end
i de i stk. 1 nævnte. Stk. 2 og 3 ophæves som følge af at om-
råderne fremadrettet vil være reguleret i medfør af del 1, af-
snit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i CRR, jf. henvisningen
hertil i det foreslåede § 172, stk. 1, 2. pkt.
Til nr. 103 (§ 173, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 173, stk. 1, skal ses i sammenhæng med
den gældende § 170, stk. 3, som sætter kapitalkravet for
fondsmæglerselskaber i § 125, stk. 2, nr. 1, og § 125 a i lov
om finansiel virksomhed i kraft for denne type af koncerner.
Bestemmelserne i § 125 om kapitalkrav, § 145 om store
engagementer, § 146 om aktiebesiddelse, § 147 om fast
ejendom, § 156 om likviditet og § 182 om eksponeringer
med virksomheder eller personer med afgørende indflydelse
på fondsmæglerselskabet (koncernen) finder således anven-
delse for koncerner, hvor modervirksomheden er et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den
øverste modervirksomhed i Danmark som moder. Hvis
f.eks. en koncern, hvor et fondsmæglerselskab er modervirk-
somhed, overholder bestemmelser om store eksponeringer
m.v., stilles der ikke krav om, at underkoncernen, hvor et
datterfondsmæglerselskab er modervirksomhed, skal iagtta-
ge bestemmelserne. Finanstilsynet kan dog bestemme, at
reglerne finder anvendelse på delkonsolideret niveau, jf. den
gældende § 173, stk. 3.
Det foreslås i § 170, stk. 2, 1. pkt., med enkelte ændringer
at videreføre de gældende regler for fondsmæglerselskaber
I.
Den foreslåede nyaffatning af § 173, stk. 1, indebærer en
præcisering af den eksisterende bestemmelse, således at det
tydeligt fremgår, at kravene i bestemmelsen omfatter kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der mindst har en datter-
virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut el-
ler et fondsmæglerselskab I eller en fondsmæglervirksom-
hed, som enten er et fondsmæglerselskab I eller som mindst
har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de nyaffattelse af § 170 og § 173, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvor det er nærmere beskrevet hvilke fonds-
mæglerselskaber, som er omfattet af § 170, stk. 3 og 4, og §
173, stk. 2, samt hvilke fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Med nyaffattelsen af § 125 om kapitalkrav herunder indi-
viduelt solvensbehov ændres henvisningen fra § 125, stk. 1,
og 7-9, til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og bestemmelsen imple-
menterer herved artiklerne 108, stk. 2, og 113, stk. 1, litra a,
i CRD IV. Den foreslåede § 173, stk. 1, 2. pkt., fastsætter at
kapitalkravet i § 124, stk. 1-5, skal opgøres i henhold til an-
den del i CRR om kapitalgrundlag samt i det omfang og på
den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, af-
deling 2 og 3, i CRR.
Henvisningen til §§ 145 og 156 udgår som følge af, at
koncernen på området for store eksponeringer fremadrettet
vil være reguleret i medfør af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Henvisningen til bestemmelserne i § 146 om aktiebesiddel-
se, § 147 om fast ejendom, § 156 om likviditet og § 182 om
engagementer med virksomheder eller personer med afgø-
rende indflydelse på realkreditinstituttet (koncernen) består,
da bestemmelserne fortsat vil finde anvendelse.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, præci-
seres det i det foreslåede § 173, stk. 1, 3. pkt., at det er mo-
dervirksomheden – dvs. fondsmæglerselskabet henholdsvis
fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse – der har an-
svaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.
I lov om finansiel virksomhed er en modervirksomhed, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 7, defineret som en virksomhed, der har en
eller flere dattervirksomheder. En koncern kan derfor have
flere modervirksomheder, f.eks. hvis en virksomhed er ejet
af en virksomhed, som igen er ejet af en virksomhed. Be-
stemmelsen præciserer, at kravet kun retter sig mod den
øverste modervirksomhed.
I medfør af det foreslåede § 173, stk. 1, 4. pkt., fradrages
kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncer-
nen, i kapitalgrundlaget for koncernen. Bestemmelsen svarer
til forslagets § 170, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærk-
ningerne til denne bestemmelse.
Det foreslåede § 173, stk. 2, skal ses i sammenhæng med
den gældende § 173, stk. 1, som sætter bestemmelserne i §
125 om kapitalkrav, § 145 om store engagementer, § 146
om aktiebesiddelse, § 147 om fast ejendom, § 156 om likvi-
ditet og § 182 om eksponeringer med virksomheder eller
155
personer med afgørende indflydelse på fondsmæglerselska-
bet (koncernen) ved henvisning i kraft for koncerner, hvor
modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den
øverste modervirksomhed i Danmark som moder. Hvis
f.eks. en koncern, hvor et fondsmæglerselskab er modervirk-
somhed, overholder bestemmelser om store eksponeringer
m.v., stilles der ikke krav om, at underkoncernen, hvor et
datterfondsmæglerselskab er modervirksomhed, skal iagtta-
ge bestemmelserne. Finanstilsynet kan dog bestemme, at
reglerne finder anvendelse på delkonsolideret niveau, jf. den
gældende § 173, stk. 3.
Det foreslås i § 173, stk. 2, 1. pkt., med enkelte ændringer
at videreføre de gældende regler for fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og
som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til de-
res kunder, fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at
modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til
at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, hen-
holdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller vær-
dipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme
i gældsforhold til deres kunder, som ikke har en dattervirk-
somhed, som er et fondsmæglerskab I og fondsmæglerhol-
dingvirksomheder, som ikke har en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler-
selskab I.
Det foreslåede § 173, stk. 2, indebærer bl.a. en præcisering
af det eksisterende § 173, stk. 1, således det tydeligt frem-
går, at kravene i bestemmelsen omfatter koncerner, hvor
øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglersel-
skaber, der har tilladelse til investeringsservice i henhold til
bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virk-
somhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme i gælds-
forhold til deres kunder, et fondsmæglerselskab, der har til-
ladelse til at modtage og formidle ordrer for investors reg-
ning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4,
afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke
kan komme i gældsforhold til deres kunder eller et fonds-
mæglerholdingvirksomhed, som ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
For det andet ændres henvisningerne til bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, i det omfang at det er relevant,
til tilsvarende bestemmelser i CRR.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de nyaffatning af § 170 i lov om finansiel virksomhed, hvor
det er nærmere beskrevet hvilke selskaber, der er omfattet af
artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, og som derfor ikke skal være
omfattet af § 170, stk. 3 og 4, og § 173, stk. 2-5, i lov om
finansiel virksomhed.
Med nyaffattelsen af § 125 om kapitalkrav herunder indi-
viduelt solvensbehov ændres henvisningen fra § 125, stk. 1,
og 7-9, til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9. Det foreslås i lovforsla-
get at ophæve § 145 i lov om finansiel virksomhed. Som en
konsekvens af dette skal henvisningen til denne bestemmel-
se udgå i § 173, stk. 2, 1. pkt. Indholdet i § 145 vil fremad-
rettet være reguleret i artikel 395 i CRR, hvorfor det fore-
slås, at § 173, stk. 2, 1. pkt., skal henvise hertil. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til § 145. Henvisningen til be-
stemmelserne i § 146 om aktiebesiddelse, § 147 om fast
ejendom, § 156 om likviditet og § 182 om eksponeringer
med virksomheder eller personer med afgørende indflydelse
på realkreditinstituttet (koncernen) består, da bestemmelser-
ne fortsat vil finde anvendelse.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlæg-
ning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, præci-
seres det i det foreslåede § 173, stk. 2, 4. pkt., at det er mo-
dervirksomheden – dvs. fondsmæglerselskabet henholdsvis
fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse – der har an-
svaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.
I medfør af det foreslåede § 173, stk. 2, 5. pkt., fradrages
kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncer-
nen, i kapitalgrundlaget for koncernen. Bestemmelsen svarer
til forslagets § 170, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærk-
ningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 104 (§ 173, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring i § 173, stk. 2 og 3, i lov om fi-
nansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af
den foreslåede nyaffattelse af § 170 samt det foreslåede §
173, stk. 2.
Til nr. 105 (§ 173, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen i stk. 5 er indsat for at sikre, at anvendel-
sesområdet for stk. 2-4 og CRR ikke overlapper hinanden. §
173, stk. 5, skal sikre, at § 173, stk. 2-4, ikke finder anven-
delse i tilfælde, hvor der ellers vil være et overlap mellem
CRR og § 173, stk. 2-4.
Baggrunden herfor er, at koncernreglerne i CRR fremad-
rettet regulerer koncerner, hvor fondsmæglerselskaber I og
visse fondsmæglerholdingvirksomheder er øverste moder-
virksomhed. Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til in-
vesteringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og
5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer
midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som
ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, fondsmæg-
lerselskaber, der har tilladelse til at modtage og formidle or-
drer for investors regning og/eller til at udøve investerings-
rådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og
som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til de-
res kunder, og fondsmæglerholdingvirksomheder, som ikke
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I er således ikke om-
fattet af CRR.
156
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de nyaffatning af § 170 i lov om finansiel virksomhed, hvor
det er nærmere beskrevet hvilke selskaber, der er omfattet af
artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, og som derfor ikke skal være
omfattet af § 170, stk. 1-4, og § 173, stk. 2-5, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 106 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Efter den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., finder §§ 125,
stk. 1 og 7-9, 145-147, 156 og 182 i loven anvendelse for
koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er
et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsfor-
valtningsholdingvirksomhed. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med den gældende § 170, stk. 4.
Bestemmelserne i § 125, stk. 1, og 7-9, om kapitalkrav, §
145 om store engagementer, § 146 om aktiebesiddelse, §
147 om fast ejendom, § 156 om likviditet og § 182 om enga-
gementer med virksomheder eller personer med afgørende
indflydelse på investeringsforvaltningsselskabet (koncernen)
finder anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden
er et investeringsforvaltningsselskab eller en investerings-
forvaltningsholdingvirksomhed.
Dette foreslås videreført med enkelte ændringer.
For det første forslås en præcisering af den eksisterende
bestemmelse, således at det tydeligt fremgår, at kravene i
bestemmelsen omfatter koncerner, hvor øverste modervirk-
somhed i Danmark er et investeringsforvaltningsselskab el-
ler en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed. Investe-
ringsforvaltningsselskaber eller visse investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomheder er ikke omfattet af reglerne om
kapitalgrundlag, kapitalkrav, store eksponeringer og gearing
i artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
I lov om finansiel virksomhed er en modervirksomhed, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 7, defineret som en virksomhed, der har en
eller flere dattervirksomheder. En koncern kan derfor have
flere modervirksomheder, f.eks. hvis en virksomhed er ejet
af en virksomhed, som igen er ejet af en virksomhed. Be-
stemmelsen præciserer, at kravet kun retter sig mod den
øverste modervirksomhed.
For det andet ændres henvisningerne til bestemmelser i
lov om finansiel virksomhed, i det omfang det er relevant, til
tilsvarende bestemmelser i CRR, således visse af de krav,
som i dag gælder for koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed er et investeringsforvaltningsselskab eller en in-
vesteringsforvaltningsholdingvirksomhed, fremover vil gæl-
de ved henvisning til CRR.
I forslagets § 126 a om kapitalkrav herunder individuelt
solvensbehov for investeringsforvaltningsselskaber sker der
en delvis videreførelse af § 125 i den gældende lov om fi-
nansiel virksomhed for investeringsforvaltningsselskaber.
Som følge heraf skal henvisningen til § 125, stk. 1 og 7-9
ændres til § 126 a, stk. 1, 7 og 8.
Det foreslås i lovforslaget at ophæve § 145 i lov om finan-
siel virksomhed. Som en konsekvens af dette skal henvis-
ningerne til denne bestemmelse udgå i § 174, stk. 1, 1. pkt.
Indholdet i § 145 vil fremadrettet være reguleret i artikel
395 i CRR, hvorfor det foreslås, at § 174, stk. 1, 1. pkt. skal
henvise hertil. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
den foreslåede § 145.
Til nr. 107 (§ 174, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring i § 174, stk. 2 og 3, i lov om fi-
nansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af
den foreslåede nyaffattelse af § 170.
Til nr. 108 (§ 175 i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 175 i lov om finansiel virksomhed
kan Finanstilsynet bestemme, at den gældende § 145 i lov
om finansiel virksomhed finder anvendelse på koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finan-
siel holdingvirksomhed, der ikke er en realkredit-, fonds-
mægler-, investeringsforvaltnings- eller pengeinstituthol-
dingvirksomhed. Det vil sige, at Finanstilsynet kan bestem-
me, at kravet i § 145 i lov om finansiel virksomhed skal
gælde for finansielle holdingvirksomheder, selv om § 145
ikke direkte er sat i kraft for virksomheden i henhold til de
gældende §§ 171-174 i lov om finansiel virksomhed.
Artikel 395 i CRR indeholder regulering af eksponerings-
begrænsningerne, der efter gældende ret findes i § 145 i lov
om finansiel virksomhed, hvorfor det i dette lovforslag fore-
slås at ophæve § 145.
Med henblik på at videreføre den gældende § 175 i lov om
finansiel virksomhed nyaffattes denne.
Ved videreførelsen foreslås det, at Finanstilsynet fortsat
kan bestemme, at eksponeringsbegrænsningerne, som følger
af artikel 395 i CRR, skal gælde på koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel hol-
dingvirksomhed, som ikke er fondsmægler- eller investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, og hvor der ikke kon-
solideres i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. Finans-
tilsynet får på denne måde mulighed for at forlange, at eks-
poneringsbegrænsningerne, som følger af artikel 395 i CRR,
skal gælde på koncernniveau, uanset hvordan den finansielle
koncern under den finansielle holdingvirksomhed er opbyg-
get, så længe koncernen ikke er omfattet af artikel 11, stk. 1
og 2, i CRR.
Der henvises til bemærkningerne i forslaget til nyaffatning
af § 170 i lov om finansiel virksomhed for en nærmere af-
grænsning af koncerner, som skal konsolideres i henhold til
artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Koncerner hvor modervirksomheden er en pengeinstitu-
tholdingvirksomhed, en realkreditinstitutholdingvirksom-
hed, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed er omfattet af artikel
395 i medfør af enten artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR eller §
173, stk. 2, og § 174, stk. 1, hvorfor disse ikke skal omfattes
af denne bestemmelse.
Bestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse på en
koncern, som ikke er et finansielt konglomerat, hvor den
øverste modervirksomhed er en finansiel holdingvirksom-
hed, som ejer et forsikringsselskab og et fondsmæglersel-
157
skab, der har tilladelse til investeringsservice i henhold til
bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virk-
somhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme i gælds-
forhold til deres kunder, og hvor den finansielle holding-
virksomheds hovedvirksomhed hverken er at drive forsik-
ringsvirksomhed eller fondsmæglervirksomhed. Det bemær-
kes, at en holdingvirksomhed, hvis hovedvirksomhed er at
drive forsikringsvirksomhed, ikke kan være en finansiel hol-
dingvirksomhed, men vil være en forsikringsholdingvirk-
somhed, hvis betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 15, i øvrigt er
opfyldt.
Bestemmelsen bør kun anvendes i særlige tilfælde.
Til nr. 109 (§ 175 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om en præcisering af den eksisterende bestem-
melse, således at det følger, at kravet i bestemmelsen finder
anvendelse på koncerner, hvor den øverste modervirksom-
hed i Danmark er en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed. I lov om finansiel virksomhed er en
modervirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, defineret som en
virksomhed, der har en eller flere dattervirksomheder. En
koncern kan derfor have flere modervirksomheder, f.eks.
hvis en virksomhed er ejet af en virksomhed, som igen er
ejet af en virksomhed. Bestemmelsen præciserer, at kravet
kun retter sig mod den øverste modervirksomhed. Ligeledes
skal indberetningskravet i bestemmelsen finde anvendelse
på koncerner, hvor modervirksomheden er en forsikrings-
holdingvirksomhed, om end det her ikke er et krav, at hol-
dingvirksomheden skal være den øverste modervirksomhed
i Danmark. Der foretages yderligere en konsekvensændring
som følge af, at terminologien i lov om finansiel virksomhed
foreslås ensartet med CRR, således at basiskapital fremover
benævnes kapitalgrundlag henholdsvis basiskapital.
Til nr. 110 (§ 175 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Dan-
mark er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel
virksomhed, skal virksomheden en gang årligt indberette al-
le eksponeringer, der udgør mere end 10 pct. af kapital-
grundlaget henholdsvis basiskapitalen, jf. § 175 a, stk. 1 og
2, i lov om finansiel virksomhed.
Finansielle virksomheder er pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Fremover vil pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og visse finansielle
holdingvirksomheder, herunder finansielle konglomerater i
henhold til konglomeratdirektivet 2002/87/EF, være omfat-
tet af CRR, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, og ikke af lov
om finansiel virksomhed. I overensstemmelse hermed fore-
slås det derfor, at disse virksomheder ikke omfattes af § 175
a, jf. det foreslåede stk. 3. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til den foreslåede nyaffatning af § 170 i lov om fi-
nansiel virksomhed hvor det er nærmere beskrevet, hvilke
selskaber, som er omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Til nr. 111 (§ 176 i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende be-
stemmelse i den gældende lov om finansiel virksomhed. Be-
stemmelsens anvendelsesområde er dog ændret for at sikre,
at stk. 1 og 2 ikke er i strid med CRR, således CRR finder
anvendelse i tilfælde, hvor der ellers vil være et overlap
mellem CRR og lov om finansiel virksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der i overensstem-
melse med den gældende bestemmelse i visse tilfælde fore-
tages en pro rata-konsolidering (konsolidering svarende til
virksomhedens ejerandel), når et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, af-
snit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og
som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til de-
res kunder, et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til
at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, hen-
holdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller vær-
dipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme
i gældsforhold til deres kunder, et investeringsforvaltnings-
selskab eller finansielle holdingvirksomheder har en kapita-
linteresse i et kredit- eller finansieringsinstitut. Bestemmel-
sen finder således ikke anvendelse for virksomheder, hvor
der konsolideres i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
En forudsætning for, at en virksomhed omfattes af be-
stemmelsen, er, at den drives i fællesskab med andre virk-
somheder. Der skal således foreligge en form for »joint ven-
ture«. Som et eksempel på virksomheder, der kan blive om-
fattet af bestemmelsen, kan nævnes tilfælde, hvor en finan-
siel holdingvirksomhed, som ikke er omfattet af CRR, ejer
25 pct. af en virksomhed, og tre andre virksomheder ejer
hver 25 pct. af virksomheden. En passiv besiddelse af kapi-
talandele vil som udgangspunkt ikke være at sammenligne
med at drive virksomhed. Der skal således foretages en kon-
kret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indikere, at
kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er re-
præsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at
udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle el-
ler uformelle samarbejdsaftaler mellem kapitalejerne eller at
der er indgået formelle eller uformelle overenskomster mel-
lem kapitalejerne.
De andre virksomheder, som virksomheden drives i fæl-
lesskab med, kan være såvel andre finansielle virksomheder
som ikke-finansielle virksomheder.
Pro rata-konsolidering skal foretages, selvom der er en an-
den virksomhed, der i sin egenskab af modervirksomhed fo-
retager fuld konsolidering. Med pro rata-konsolidering for-
stås, at en virksomhed ejer en del af en anden virksomhed,
og det er kun denne forholdsmæssige andel, der skal indgå i
konsolideringen.
Efter stk. 2 foretages der fuld konsolidering, såfremt fi-
nansielle holdingvirksomheder, et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, af-
snit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og
158
som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til de-
res kunder, et fondsmæglerselskab (1 og 5), eller et investe-
ringsforvaltningsselskab, uanset at selskabets aktiebesiddel-
se er begrænset, må anses for at være ansvarlig for hele virk-
somheden, herunder særligt virksomhedens gældsforpligtel-
ser.
I det omfang den finansielle koncern er direkte omfattet af
artikel 11, stk. 1 eller 2, i CRR, skal den ikke længere være
omfattet af § 176, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
For at sikre dette, foreslås det i stk. 3, at de foreslåede regler
i stk. 1 og 2 alene skal finde anvendelse på den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark, som indgår i en finansiel kon-
cern, hvor der ikke foretages konsolidering i henhold til arti-
kel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Der henvises til bemærkningerne i forslagets § 1, nr. 102
for en nærmere afgrænsning af selskaber, som skal konsoli-
dere i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
For koncerner, hvor modervirksomheden er omfattet af
CRR finder reglerne i artikel 18, stk. 4, i CRR anvendelse.
Reglerne i den foreslåede bestemmelse svarer til reglerne i
artikel 18, stk. 4, i CRR.
Til nr. 112 (§ 177, stk. 1, og § 178, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
Med bestemmelsen ændres henvisningen til koncernreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed således at § 177, stk. 1,
henviser til § 170, stk. 1-4, og § 173, stk. 2-5, og § 174. Den
gældende § 177, stk. 1, henviser til §§ 170-174.
Bestemmelsens anvendelsesområde ændres ved forslaget
for at sikre, at der ikke er overlap mellem CRR og lov om
finansiel virksomhed.
Bestemmelsen vil f.eks. medføre, at ejendomsselskaber,
som er dattervirksomheder af forsikringsselskaber, ikke skal
medtages ved konsolideringen. Baggrunden for forslaget er
et ønske om at skabe lighed mellem de forsikringsselskaber,
der har deres ejendomsinvesteringer i eget regi, og dem der
har udskilt aktiviteter i ejendomsselskaber.
Endvidere foreslås § 178, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed ændret som konsekvens af, at koncernreglerne for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I samt visse finansielle holdingvirksomheder ved ikrafttræ-
delsen af CRR vil udgå fra lov om finansiel virksomhed.
I henhold til bemærkninger til den foreslåede nyaffatning
af § 125, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., vil fonds-
mæglerselskaber, der har tilladelse til at modtage og formid-
le ordrer for investors regning og/eller til at udøve investe-
ringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til
deres kunder ikke fremover være underlagt 8 pct.’s kapital-
kravet på soloniveau. Kapitalkravet vil dog i medfør af §
170, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed somi udgangs-
punkt gælde for fondsmæglerkoncerner alene bestående af
et eller flere fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at
modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til
at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, hen-
holdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller vær-
dipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme
i gældsforhold til deres kunder. For fondsmæglerkoncerner
bestående af alene et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/
eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A,
henholdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller
værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan
komme i gældsforhold til deres kunder, vil den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark kunne ansøge Finanstilsynet om
dispensation fra kapitalkravet i henhold til § 178, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Den øverste modervirksomhed
i Danmark kan i øvrige fondsmæglerkoncerner bestående af
flere fondsmæglerselskaber, som alle er fondsmæglerselska-
ber, der har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for
investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgiv-
ning, jf. bilag 4, afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og som ik-
ke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres
kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres
kunder, på baggrund af en konkret afvejning få dispensation
for kapitalkravet i henhold til § 178, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed. Hvorvidt Finanstilsynet vil kunne imøde-
komme en sådan ansøgning vil afhænge af koncernens kom-
pleksitet. Der eksisterer i dag ét fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors
regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag
4, afsnit A, henholdsvis nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer
midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som
ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fatning af § 170 i lov om finansiel virksomhed for en nær-
mere afgrænsning af selskaber, som skal konsolidere i hen-
hold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Til nr. 113 (§ 177, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I henhold til det foreslåede § 177, stk. 2, skal kreditinsti-
tutter eller finansieringsinstitutter, der er dattervirksomheder
af forsikringsselskaber, medtages i konsolideringen i hen-
hold til § 170, hvis den øverste modervirksomhed i Dan-
mark er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed.
Bestemmelsen omfatter ikke fondsmæglerselskaber, da
fondsmæglerselskaber kun kan have datterselskaber, som
også er fondsmæglerselskaber. Bestemmelsen omfatter ikke
fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksom-
heder, som har en dattervirksomhed, som er et kreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, da der her ikke skal foretages
konsolidering i henhold til § 170 i lov om finansiel virksom-
hed, men artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR.
Bestemmelsen omfatter ligeledes ikke investeringsforvalt-
ningsselskaber, da investeringsforvaltningsselskaber kun
kan have datterselskaber, som også er investeringsforvalt-
ningsselskaber.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fatning af § 170 for en nærmere afgrænsning af selskaber,
159
som skal konsolidere i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i
CRR.
Til nr. 114 (§ 177 a i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at koncerner og delkoncerner, hvor det kon-
soliderede tilsyn – dvs. hvor tilsynet med modervirksomhe-
den – påhviler Finanstilsynet, skal udarbejde en genopret-
ningsplan på koncernniveau eller delkoncernniveau, og en
individuel plan for pengeinstituttet, realkreditinstituttet og
fondsmæglerselskabet I, samt ethvert af disses datterselska-
ber i koncernen.
For så vidt angår koncerner skal fokus i genopretningspla-
nen lægges på at skabe et generelt overblik over koncernens
juridiske struktur, de enkelte aktiviteter samt den indbyrdes
afhængighed mellem enhederne i koncernen. Koncernens
vigtigste aktiviteter og kerneforretningsområder skal identi-
ficeres og sættes i forhold til koncernens juridiske struktur.
Planen bør indeholde instituttets samlede strategi globalt,
dets forretningsmodel, identifikation af de vigtigste forret-
ningsområder og baggrunden for denne identifikation samt
de vigtigste jurisdiktioner, hvor koncernen er aktiv.
Der bør i udarbejdelsen lægges vægt på de filialer og juri-
diske enheder, som i væsentlig grad bidrager til koncernens
overskud eller finansiering eller som besidder en væsentlig
del af koncernens aktiviteter eller kapital. Yderligere bør der
være et overblik over de juridiske og finansielle strukturer i
koncernen, herunder en opdeling af omsætning, pengestrøm-
me, likviditet, finansieringsbehov, store engagementer,
driftsregnskab samt kernekapital opdelt efter juridisk enhed.
Både koncerngenopretningsplanen samt de individuelle
planer vil skulle opfylde de krav, som vil blive fastsat i med-
før af § 71 a, stk. 3. I medfør af henvisningen til det foreslå-
ede § 71 a, stk. 2, vil Finanstilsynet efter høring af Det Sy-
stemiske Risikoråd kunne dispensere fra kravet om udarbej-
delse af en genopretningsplan. Det henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til den foreslåede § 71 a.
Til nr. 115 (§ 178, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af ikrafttrædelsen af artikel 11, stk. 1 og
2, i CRR vil koncerner, hvor der indgår realkreditinstitutter
være reguleret af CRR. Reglen i § 178, stk. 2, foreslås der-
for ophævet.
Til nr. 116 (§ 179, stk. 1, nr. 1, og § 180, stk. 1, nr. 1, i lov
om finansiel virksomhed)
Hidtil har alle modervirksomheder i finansielle koncerner
været underlagt et solvenskrav på konsolideret niveau i
medfør af § 170. Alle finansielle holdingvirksomheder, som
er den øverste modervirksomhed i Danmark har endvidere i
medfør af § 170 været underlagt et solvenskrav på institutni-
veau. Med ikrafttrædelsen af CRR vil nogle modervirksom-
heder i finansielle koncerner være underlagt et solvenskrav
på konsolideret niveau i medfør af § 170 i lov om finansiel
virksomhed, mens resten vil være underlagt et solvenskrav
på konsolideret niveau i medfør af artikel 11, stk. 1 og 2, i
CRR. Alle finansielle holdingvirksomheder, som er den
øverste modervirksomhed i Danmark vil fortsat i medfør af
§ 170, stk. 5, være underlagt et solvenskrav på institutni-
veau.
Indsættelsen af henvisningen til artikel 92, stk. 1, jf. arti-
kel 11, stk. 1 og 2, i CRR i den foreslåede § 179, stk. 1, nr.
1, og § 180, stk. 1, nr. 1, skal således sikre, at den hidtil gæl-
dende bestemmelse videreføres.
Der skal i øvrigt henvises til bemærkningerne til den nyaf-
fattede § 170.
Til nr. 117 (§ 182, stk. 2 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 4 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 118 (§ 182 a i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen implementerer artikel 108, stk. 1, nr. 2.
Hermed videreføres og kodificeres den praksis i tilgang til
ICAAP opgørelsen m.v., hvor Finanstilsynet har afstemt
krav til ICAAP proces (Capital Adequacy Assessment Pro-
cess - udarbejdelse, indsendelse og dokumentation af sol-
vensbehovsopgørelse) inden for de kriterier, der oplistes i
artikel 10 i CRR.
CRD IV artikel 108, stk. 1, nr. 2, jf. artikel 10 i CRR, af-
viger alene fra hidtidige praksis derved, at der ikke alene ef-
ter en konkret og individuel vurdering kan lempes på krav til
omfang og dokumentation m.v. i ICAAP processen, men at
der inden for ovennævnte kriterier ifølge artikel 10 i CRR
også gives mulighed for, at der alene kan ske en konsolide-
ret opgørelse.
Artikel 10 i CRR har følgende ordlyd:
Artikel 10
Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et cen-
tralt organ
1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse
med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller fle-
re institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og
som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem,
og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i an-
den til ottende del, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter
solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede in-
160
stitutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale
organ.
b) Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters
solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på
grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.
c) Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give in-
strukser til de tilknyttede institutters ledelse.
Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende
national lovgivning om anvendelse af den i stk. 1 omhandle-
de undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forord-
ning og direktiv 2013/36/EU.
2. Når de kompetente myndigheder har fundet det godt-
gjort, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det centrale or-
gans forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede insti-
tutter, kan de kompetente myndigheder undtage det centrale
organ fra kravene i anden til ottende del på individuelt ni-
veau.
Til nr. 119 (§ 208, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Bestemmelsen i den daværende § 52 d i Bank- og Spare-
kasseloven blev indført ved lov nr. 816 af 21/12 1988 og var
en del af det regelkompleks, der skulle gøre det muligt at
omdanne sparekasser til aktieselskaber. Baggrunden herfor
var et politisk ønske om at sikre de eksisterende sparekasser
lettere adgang til kapitaltilførsel. Hidtil var sparekasserne
henvist til at skaffe kapital gennem egenkonsolidering og
tegning af garantikapital. Ved at omdanne en sparekasse til
et sparekasseaktieselskab blev det muligt at finansiere den
for driften nødvendige kapital ved udstedelse af aktier samt
konvertible obligationer til offentlig tegning. Reglen er vide-
reført i § 208, stk. 2, 2. og 3. pkt., og det foreslås nu at be-
stemmelsen ophæves.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 816 af 21/12 1988,
at: »Da der ikke kan ses bort fra, at der blandt garanterne
vil være nogle, for hvem den faste rente på garantbeviset er
en økonomisk nødvendighed, foreslås det, at garantikapita-
len kan blive stående i selskabet i en overgangsperiode på
indtil 5 år efter omdannelsen. Garanterne kan i denne perio-
de ikke kræve deres garantbeviser indløst, og garantind-
skuddet kan derfor medregnes ved opgørelsen af selskabets
egenkapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 21.
Kommende EF-direktiver kan dog ændre reglerne for opgø-
relse af egenkapitalen. Sparekassen vil i overgangsperioden
kunne tilbyde ombytning af garantbeviserne med aktier.«
Efter 1. januar 2014 trådte CRR i kraft. Såfremt garantika-
pitalen skal kunne medregnes som supplerende kapitalin-
strumenter, må indløsningen efter de nye regler tidligst kun-
ne finde sted 5 år efter udstedelsen. Garantikapitalen kan ef-
ter de nuværende regler løbende indløses med instituttets til-
ladelse og vil således ikke opfylde 5 års kravet. Dermed kan
garantikapitalen ikke medregnes i det fortsættende instituts
kapitalgrundlag.
Tilsvarende kan det anføres, at den oprindelige forudsæt-
ning for bestemmelsen har ændret sig, da garantikapital ikke
længere må anses for at tilbyde en sikker forrentning af en
investering i samme grad som tidligere.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da garantikapital
ikke længere kan medregnes som en del af basiskapitalen i
medfør af § 27, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om opgørelse
af basiskapital (basiskapitalbekendtgørelsen).
Ophævelsen af bestemmelsen forhindrer ikke, at sparekas-
sens garanter kan foretage indskud i det fortsættende sel-
skab, som kan medregnes ved opgørelsen af egenkapitalen
og kapitalgrundlag, i det omfang betingelserne herfor er op-
fyldt.
Til nr. 120 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
Den foreslåede § 224, stk. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed. Forslaget til ændringen af § 224, stk. 1,
nr. 1, gennemfører dele af artikel 18 i CRD IV, ligesom der
desuden er tale om konsekvensrettelser som følge af CRR.
I direktiv 2006/48/EF fandtes der ikke en tilsvarende be-
stemmelse. Artikel 18 i CRD medfører, at Finanstilsynet kan
inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut eller realkreditinstitut, hvis et institut overtræder en af de
oplistede bestemmelser. Dele af artikel 18 er allerede imple-
menteret via den gældende § 224, stk. 1, nr. 1-4.
Reguleringen i CRR vil være direkte gældende i med-
lemsstaterne, hvorfor disse bestemmelser ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning. Ligeledes er der i CRD IV og i
CRR en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan
udstede delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, regu-
leringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og
tekniske standarder (niveau 2-regulering) ligeledes vil udgø-
re forordninger, som vil være direkte gældende i medlems-
staterne og som derfor ikke skal implementeres i dansk lov-
givning. Endvidere er der i CRR bemyndigelsesbestemmel-
ser, hvorefter der nationalt kan fastsættes udfyldende regler
med hjemmel direkte i CRR. Sådanne regler vil i Danmark
fastsættes i form af bekendtgørelser. Det foreslås at udvide
opregningen til også at omfatte CRR, retsakter og tekniske
standarder, der er udstedt som forordninger i medfør af CRD
IV og CRR, og bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel
direkte i CRR. Dette medfører, at en tilladelse ligeledes kan
inddrages, hvis en virksomhed gør sig skyldig i grove eller
gentagne overtrædelser af CRR, forordninger udstedt i med-
før af CRD IV og CRR og regler udstedt i medfør af CRR.
Artikel 18, i CRD IV henviser til en række situationer,
hvor en tilladelse kan inddrages. Flere af disse situationer vil
være omfattet af nr. 1, idet der vil være tale om overtrædelse
af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, CRR, regler
udstedt i medfør deraf, m.v. Dette gælder f.eks. artikel 18,
litra f, hvor der henvises til overtrædelser som nævnt i arti-
kel 67, stk. 1, i CRD IV. Artikel 67, stk. 1, er implementeret
i den foreslåede § 354 e. De overtrædelser, der er oplistet i §
354 e, vil derfor bl.a. være omfattet af opregningen i nr. 1.
Det samme gælder artikel 18, litra d, hvor der henvises til en
161
række bestemmelser i CRR. Dette er dog alene eksempler,
og nr. 1 omfatter alle overtrædelser af de opregnede love,
forordninger og bekendtgørelser, i det omfang der er tale om
grove eller gentagne overtrædelser.
Til nr. 121 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed henviser til lovens kapitel 3. Bestemmelsens ordlyd
gøres nu bredere med henblik på at kunne rumme alle de
krav, der bliver stillet til instituttet på det tidspunkt, hvor til-
ladelsen udstedes, herunder navnlig undtagelserne til start-
kapitalkravet, som for penge- og realkreditinstitutter fremo-
ver findes i artikel 93, stk. 1 og 2, i CRR. Ændringerne i be-
stemmelsens henvisninger er således konsekvensændringer
som følge af indførelsen af blandt andet de nye regler om
startkapitalkravet i artikel 93 i CRR samt ændrede bestem-
melser for fondsmæglerselskaber og investeringsforvalt-
ningsselskaber i §§ 125 og 126 a. Det er ikke hensigten med
ændringen at ændre retsstillingen, men alene at formulerin-
gen af bestemmelsen også fremover kan rumme regler, som
nu for penge- og realkreditinstitutter ikke alene fremgår af
loven men også fremgår af CRR.
§ 224, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse, således at Finanstil-
synet kan inddrage tilladelsen, hvis et institut ikke længere
opfylder kravene til at få en tilladelse, herunder kravet om
den lovbestemte startkapital, eller hvis instituttet efter, at det
har fået tilladelsen, etablerer snævre forbindelser til andre
institutter eller personer, der vil kunne vanskeliggøre tilsy-
nets opgaver.
Til nr. 122 (§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
gennemfører artikel 18, litra c og d, i CRD IV.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet skal inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, real-
kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-
ningsselskab, hvis et institut overtræder en af de nævnte be-
stemmelser.
Til nr. 123 (§ 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
De foreslåede ændringer af § 225, stk. 2, er en konse-
kvensændring som følge af, at reglerne om solvens og kapi-
talforhold fremover først og fremmest vil være beskrevet i
artikel 92 og 93 i CRR. Herudover viderefører forslaget til
ændring af § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed Ba-
sel 1-gulvkravet, jf. artikel 500 i CRR, som ellers har frem-
gået af den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed,
som med dette lovforslag foreslås ophævet. Samtidig præci-
seres det, at gulv-kravet finder anvendelse i forhold til Fi-
nanstilsynets bløde sanktionsmodel, jf. § 225, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed.
Til nr. 124 (§ 234, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 234, stk. 2, er en konsekvens-
ændring som følge af, at terminologien for kapitalbegreber-
ne i lov om finansiel virksomhed foreslås ensartet med
CRR.
Stk. 2 sikrer, at en virksomhed, der ikke kan svare sine
forpligtelser på hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapi-
tal henholdsvis supplerende kapitalinstrumenter, ikke anses
for at være insolvent efter konkurslovens § 17, stk. 2, med-
mindre insolvensbetingelserne i øvrigt er opfyldte. Det præ-
ciseres således, at hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapi-
tal henholdsvis supplerende kapitalinstrumenter ikke indgår
ved solvensbedømmelsen.
Bestemmelsen er derudover en videreførelse af den gæl-
dende bestemmelse som denne blev indsat med L176 fra
2002/2003, hvorfor der i det hele henvises til bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 125 (§ 246, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 246, stk. 1, er en konsekvens-
ændring som følge af, at kapitalkravene for kreditinstitutter
fremover er i CRR, og at terminologien i lov om finansiel
virksomhed foreslås ensartet med CRR, således at basiskapi-
tal fremover benævnes kapitalgrundlaget.
Den foreslåede ændring af § 246, stk. 2, er en konsekvens-
ændring som følge af, at kapitalkravene for kreditinstitutter
fremover er i CRR, og at terminologien i lov om finansiel
virksomhed foreslås ensartet med CRR, således at basiskapi-
tal fremover benævnes kapitalgrundlaget.
Til nr. 126 (Afsnit IX, kapitel 19, §§ 308-315 i lov om
finansiel virksomhed)
§ 308
Med forslaget indsættes et nyt afsnit IX, kapitel 19 i lov
om finansiel virksomhed. Kapitlet indeholder regler om sy-
stemisk vigtige finansielle institutter.
Af forslaget til § 308, stk. 1, fremgår det, at Finanstilsynet
skal udpege systemisk vigtige finansielle institutter én gang
årligt, senest den 30. juni. Finanstilsynet vil således en gang
årligt foretage en vurdering af om der skal udpeges nye SI-
FIer. Der vil samtidig blive foretaget en vurdering af om ek-
sisterende SIFIer stadig opfylder én eller flere af kriterierne
i stk. 4. Der vil dog ikke ske en genudpegning af eksisteren-
de SIFIer. Finanstilsynet kan alene udpege pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fonds-
mæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet af
CRR, som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI).
Udpegningen vil som udgangspunkt ske på øverst mulige
koncernniveau, dvs. på delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. I det tilfælde der ikke er tale om en koncern, vil
udpegningen ske på individuelt grundlag. Der er i Danmark
aktuelt ingen systemisk vigtige fondsmæglerselskaber I.
Muligheden for at udpege systemisk vigtige fondsmægler-
selskaber I følger af implementeringen af artikel 131 i CRD
IV.
Det følger af forslaget til stk. 2, at udpegningen af syste-
misk vigtige finansielle institutter efter stk. 1 sker ud fra de i
162
nr. 1-3 nævnte indikatorer for de enkelte pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal
overskride én eller flere af grænseværdierne i to på hinanden
følgende år for at blive identificeret som SIFI. Identifikatio-
nen vil ske uafhængigt af hvilke indikatorer, der er overskre-
det, herunder også hvis to forskellige indikatorer er over-
skredet i to på hinanden følgende år.
Det følger af artikel 131 i CRD IV, at Finanstilsynet årligt
skal orientere det Europæiske Råd for Systemiske Risici
(ESRB), den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og
Kommissionen om hvilke SIFIer, der er udpeget.
Indikatorerne i forslaget til stk. 2 følger anbefalingerne fra
den politiske aftale af 10. oktober 2013 og implementerer
samtidig kriterierne for identifikation af SIFIer i CRD IV,
artikel 131. Den politiske aftale har taget udgangspunkt i
Basel Komiteens standarder for identifikation. Udvalget har
herudover undersøgt identifikationskriterierne i en interna-
tional sammenhæng, herunder Storbritannien og Schweiz.
Identifikationen vil ske på individuelt, delkonsolideret eller
konsolideret grundlag.
Det fremgår af forslaget til nr. 1, at instituttets samlede
balance set i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt
(BNP) er en af indikatorerne til identifikation af SIFIer. In-
stituttets samlede balance i procent af Danmarks BNP kan
indikere, hvor stort et institut er set i forhold den samlede
danske økonomi, da balancen indfanger stort set alle insti-
tuttets aktiviteter. Denne indikator giver dermed et mål for
hvor svært det vil være at krisehåndtere det pågældende in-
stitut, og hvor hårdt en krisehåndtering af instituttet generelt
vil kunne ramme samfundsøkonomien.
Af forslaget til nr. 2 fremgår, at instituttets udlån i Dan-
mark i procent af de danske penge- og realkreditinstitutters
samlede udlån i Danamark er en anden indikatorer til identi-
fikation af SIFIer. De danske kreditinstitutter – både penge-
og realkreditinstitutter – har udlånsaktiviteter som et helt
centralt forretningsområde. Udlån udgør aktiviteter, som det
kan være vanskeligt eller umuligt for andre kreditinstitutter
at overtage eller erstatte i betydeligt omfang på kort sigt.
Ydelse af udlån forudsætter bl.a., at instituttet har tilstræk-
kelig likviditet og kapital til at leve op til lovens krav også
efter at have ydet lånene, samt for nogle kunde- eller pro-
duktsegmenter en højt specialiseret kreditfaglig ekspertise.
Den kreditfaglige ekspertise vil i nogen udstrækning poten-
tielt kunne tiltrækkes eller overtages fra det nødlidende in-
stitut. Det må forventes, at jo større udlånet er, jo sværere vil
det være at overtage for andre institutter. Væsentlige tab i og
efterfølgende afvikling af et SIFI kan derfor indebære en
indskrænkning af udlånskapaciteten i sektoren – mest mærk-
bart i forhold til muligheden for at yde nye udlån – særligt i
en situation, hvor der, som følge af den økonomiske kon-
junktur, i forvejen er risiko for indskrænkning af udlånet.
Dette kan begrænse den økonomiske vækst. Af disse grunde
vurderes udlån at være svært at substituere og at have særlig
væsentlig systemisk karakter.
Af forslaget til nr. 3 fremgår, at instituttets indlån i Dan-
mark i procent af de danske penge- og realkreditinstitutter
samlede udlån i Danmark er en tredje indikator for et insti-
tuts systemiskhed, og dermed også et mål for, hvor store
samfundsmæssige skadevirkninger afviklingen af et institut
vil kunne medføre. Indskydere, der ikke er dækkede af ind-
skydergarantien, må forventes at lide tab i en afvikling, og
sådanne tab til husholdninger og virksomheder kan begræn-
se deres forbrug og investeringer og kan i yderste fald bety-
de, at de ikke er i stand til at honorere deres forpligtigelser.
Det risikerer at skabe en negativ spiral mellem den økono-
miske udvikling og udviklingen i den finansielle sektor.
Udpegning af fondsmæglerselskaber I som SIFIer vil ale-
ne ske på bagrund af nr. 1, da de øvrige indikatorer ikke kan
anvendes på fondsmæglerselskaber I. Der er i Danmark ak-
tuelt ingen systemisk vigtige fondsmæglerselskaber I på
baggrund af indikatorerne i stk. 2. Finanstilsynets forpligti-
gelse til at identificere fondsmæglerselskaber I som SIFIer
følger af CRD IV artikel 131.
Af forslaget fremgår grænseværdierne for de tre indikato-
rer. Da SIFIer vil kunne medføre systemiske konsekvenser
på baggrund af hver af de tre indikatorer, hvis de bliver nød-
lidende, er det hensigtsmæssigt, at penge- og realkreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I skal overskride grænse-
værdien for blot én af de tre indikatorer for at blive identifi-
ceret som SIFI. Grænseværdien for instituttets balance i pro-
cent af Danmarks bruttonationalprodukt sættes til 6,5 pro-
cent, instituttets udlån i procent af de danske penge- og real-
kreditinstitutters samlede udlån sættes til 5 procent og insti-
tuttets indlån i procent af de danske pengeinstitutters samle-
de indlån i Danmark sættes ligeledes til 5 procent.
Grænseværdierne er sat på det valgte niveau, for at tage
højde for de særlige karakteristika ved den danske kreditin-
stitutsektor, hvor der er enkelte meget store institutter, men
også en gruppe af mellemstore institutter. Da disse institut-
ter kan volde væsentlige problemer for samfundsøkonomi-
en, hvis de skulle blive nødlidende, anvendes en tilgang,
hvor grænseværdierne for identifikation som SIFI på de for-
skellige indikatorer sættes relativt lavt. Dette skal igen ses i
lyset af et forsigtighedsprincip, hvorefter det vil være hen-
sigtsmæssigt af hensyn til finansiel stabilitet at pålægge en
større gruppe af institutter ekstra krav, således at risikoen
for, at disse institutter bliver nødlidende, mindskes. Dermed
mindskes også risikoen for, at problemer i en række mellem-
store institutter kan få systemisk betydning.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal 1. ja-
nuar 2015, efter input fra det Europæiske Råd for Systemi-
ske Risici (ESRB), offentliggøre en retningslinje, der nær-
mere specificerer kriterierne for identifikationen af SIFIer,
jf. CRD IV, artikel 131. Finanstilsynet vil skulle offentlig-
gøre en nærmere forklaring på om retningslinjen bliver fulgt
eller ikke bliver fulgt.
Det følger af forslaget til stk. 3, at et penge- og realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I, der som følge af op-
køb eller lignende, kommer væsentligt over en eller flere af
grænseværdierne i stk. 2, kan udpeges som SIFI af erhvervs-
og vækstministeren inden de to år er gået.
163
Det følger af forslaget til stk. 4, at en udpeget SIFI, skal
ligge under grænseværdierne jf. stk. 2 i tre på hinanden føl-
gende år for ikke længere at være SIFI. Forslaget til stk. 3,
der er i forlængelse af den politiske aftale af 10. oktober
2013 om bl.a. regulering SIFIer, sikrer bl.a. at udpegede SI-
FIer, der ligger tæt på grænseværdierne i stk. 2 oplever en
kontinuitet i de særlig krav SIFIer skal leve op til, uagtet at
instituttet eksempelvist i ét enkelt år ikke overskrider græn-
seværdierne i stk. 2.
Det følger af forslaget til stk. 5, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren kan beslutte, at et institut ikke længere er SIFI in-
den de tre år er gået, såfremt instituttet ligger væsentligt
under grænseværdierne som følge af f.eks. frasalg af væ-
sentlige dele af forretningen eller lignende, der har den ef-
fekt at instituttet med stor afstand ikke længere overskrider
én eller flere af grænseværdierne i stk. 2. Instituttet skal
fremsende en anmodning til erhvervs- og vækstministeren
som skal danne grundlag for beslutningen.
Af forslaget til stk. 6, nr. 1-5, følger det, at Finanstilsynet
skal beregne systemiskheden af et systemisk vigtigt finan-
sielt institut (SIFI) som et simpelt gennemsnit af institutter-
nes score på de tre indikatorer, der anvendes ved identifika-
tionen af SIFIer, jf. stk. 2, dvs. balance, udlån og indlån. Sy-
stemiskhed er et mål for, hvor systemisk vigtige de enkelte
SIFIer er, jævnfør bl.a. Udvalget om Systemisk Vigtige Fi-
nansielle Institutter i Danmarks rapport fra 11. marts 2013
og den politiske aftale af 10. oktober 2013. For at ensarte
skalaerne og dermed sikre, at de tre indikatorer får samme
vægt, anvendes et mål for instituttets balance i pct. af sekto-
rens samlede balance i beregningen af systemiskhed frem
for balancen som andel af BNP. Systemiskheden beregnes
således som gennemsnittet af instituttets balance i pct. af de
danske penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skabers samlede balance, instituttets udlån i Danmark i pro-
cent af de danske penge- og realkreditinstitutters samlede
udlån i Danmark og instituttets indlån i Danmark i procent
af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark.
Systemiskheden skal beregnes parallelt med udpegningen af
SIFIer, jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste
årsregnskab. Systemiskheden vil også blive beregnet årligt
for allerede udpegede SIFIer, og såfremt der er ændringer i
det pågældende instituts systemiskhed, der medfører æn-
dringer i instituttets SIFI-bufferkrav, jf. § 125 h, jf. § 125 a,
stk. 6, skal dette SIFI-bufferkrav opfyldes ved udgangen af
det pågældende år, hvor der sker ændringer i dets systemisk-
hed, jf. § 309, stk. 3.
På baggrund af beregningen indplaceres et SIFI i en kate-
gori for systemiskhed, der afgør størrelsen på det SIFI-buf-
ferkrav det enkelte SIFI skal opfylde. Med henblik på at gi-
ve institutterne incitament til at holde igen med at vokse el-
ler mindske deres systemiskhed, arbejdes med en relativt de-
taljeret inddeling af kategorier af systemiskhed. Der følger
således af forslaget til stk. 6, at der oprettes fem kategorier
af systemiskhed:
1) Kategori 1: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed under 5.
2) Kategori 2: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 5 og op til 15.
3) Kategori 3: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 15 og op til 25.
4) Kategori 4: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 25 og op til 35.
5) Kategori 5: Systemisk vigtigt finansielt institut med en
systemiskhed på 35 og derover
Det følger af forslaget til stk. 8, at Finanstilsynet kan fast-
lægge nærmere regler for, hvordan indikatorerne opgøres,
f.eks. om hvordan genkøbsforretninger skal medtages i op-
gørelsen af ind- og udlån samt hvorvidt opgørelsen skal
foretages på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag i henhold til stk. 2, herunder fastsætte nærmere op-
lysningskrav. Finanstilsynet kan således fastsætte nærmere
regler om, hvordan institutternes balance, indlån og udlån
skal opgøres i forhold til identifikation som SIFI. således at
det sikres, at identifikationen af SIFIer sker på et ensartet
grundlag. Adgangen til at fastsætte oplysningskrav følger
bl.a. af artikel 104 i CRD IV samt artikel 431 i CRR, og for-
udsættes bl.a. anvendt i en kommende guideline fra EBA
vedr. offentliggørelse af G-SIFI indikatorer og systemiskhed
for ikke-G-SIFIer.
Det fremgår af forslaget til stk. 9, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler for opgørelsen af de enkelte fakto-
rer der indgår i beregningen af systemiskheden. Finanstilsy-
net kan således fastsætte nærmere bestemmelser om bl.a.,
hvordan instituttets balance, indlån og udlån skal opgøres,
således at beregningen af systemiskhed sker på et ensartet
grundlag
§ 309
I henhold til den politiske aftale af 10. oktober 2013 mel-
lem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering
af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav
til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre ka-
pital og højere likviditet, skal der fastsættes regler om, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal opfylde SIFI-
bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved udgangen
af det følgende år, dvs. senest halvandet år efter det er udpe-
get. Af den politiske aftale fremgår endvidere, at det skal
sikres, at institutter der udpeges i 2014 skal opfylde de SIFI-
bufferkrav, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i
medfør af det foreslåede § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, fra 1.
januar 2015, jf. lovforslagets § 23.
Af forslaget til § 308 fremgår, at identifikationen og ud-
pegningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI-
er) vil ske på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Udpegningen vil således som udgangspunkt ske
på delkonsolideret eller konsolideret grundlag. I det tilfælde
der ikke er tale om en koncern, vil udpegningen ske på indi-
viduelt grundlag. Det er hensigten, at der ved identifikation
af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på koncern-
niveau tages højde for koncernens samlede systemiske be-
tydning og det forhold, at koncernens virksomheder er tæt
164
forbundne og dermed indebærer risiko for koncernintern
smittespredning i tilfælde af økonomiske problemer i dele af
koncernen. Med forslaget til stk. 2 foreslås derfor, at hvor et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de ak-
tiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, er udpe-
get som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) på konso-
lideret eller delkonsolideret grundlag, gælder SIFI-buffer-
kravet, jf. § 125 e, jf. § 125 a, jf. § 125 h, med samme pro-
centvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på
individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkre-
ditinstitut, der indgår i koncernen. SIFI-bufferkravet skal ik-
ke gælde andre typer af datterselskaber i koncernen. Forsla-
get er i overensstemmelse med SIFI-udvalgets anbefalinger
og sikrer, at der laves passende værn for systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) med henblik på at undgå, at SI-
FIer bliver nødlidende. Forslaget indebærer, at udenlandsk
ejede institutter, der er systemisk vigtige finansielle institut-
ter (SIFI) i Danmark, pålægges et SIFI-bufferkrav på del-
koncern og institutniveau, uanset at koncernen som sådan
allerede er pålagt et SIFI-bufferkrav i hjemlandet.
Af forslaget til stk. 3 følger, at systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFI) ved ændringer i deres systemiskhed skal
leve op til eventuelle ændringer i deres SIFI-bufferkrav ved
udgangen af det pågældende år, hvor der sker ændringer i
dets systemiskhed. Forslaget herom følger tillige af den po-
litiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Social-
demokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og real-
kreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likvidi-
tet.
Det foreslås endvidere med stk. 4, at stk. 1 og 3 finder til-
svarende anvendelse for de pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter, der i medfør af stk. 2, er pålagt det samme procent-
vise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på
konsolideret grundlag for det udpegede systemisk vigtige fi-
nansielle institut (SIFI). Bestemmelsen sikrer, at der kon-
stant gælder det samme procentvise SIFI-bufferkrav på kon-
solideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau
for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår
i koncernen.
§ 310
Det fremgår af forslaget til § 310, at Finanstilsynet årligt
skal udpege globale vigtige systemiske finansielle institutter
(G-SIFIer). Finanstilsynet vil dermed en gang årligt foretage
en vurdering af om der skal udpeges nye G-SIFIer. Der vil
samtidig blive foretaget en vurdering af om eksisterende G-
SIFIer stadig opfylder én eller flere af kriterierne i stk. 2,
men der vil ikke ske en genudpegning af eksisterende G-SI-
FIer. Finanstilsynet kan udpege penge- og realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og finansielle holdingvirksom-
heder, der er omfattet af CRR, som systemisk vigtige finan-
sielle institutter. Lovforslaget implementerer CRD IV, arti-
kel 131, hvor der skelnes mellem globale systemisk vigtige
finansielle institutter og andre systemiske vigtige finansielle
institutter. I Danmark er der aktuelt ingen G-SIFIer. Det føl-
ger af implementeringen af CRD IV, artikel 131, at Finans-
tilsynet årligt skal orientere det Europæiske Råd for Sy-
stemiske Risici (ESRB), den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed (EBA) og Kommissionen om hvilke G-SIFIer, der er
udpeget i Danmark.
Udpegningen af G-SIFIer skal ske på koncernniveau, hvor
koncernen som helhed betragtes. Ved identifikation på kon-
cernniveau tages der højde for koncernens samlede systemi-
ske betydning og det forhold, at koncernens virksomheder er
forbundne og dermed indebærer en potentiel smittespred-
ning.
Det følger af forslaget til stk. 2, at udpegningen af G-SIFI-
er efter stk. 1 sker med udgangspunkt i de i nr. 1-5 nævnte
indikatorer for det enkelte institut.
Indikatorerne implementerer kriterierne for identifikation
af G-SIFIer i CRD IV, artikel 131, der tager udgangspunkt i
Basel Komiteens standarder for identifikation. Den politiske
aftale har ikke givet anbefaling er til identifikation af G-SI-
FIer, da Danmark aktuelt ikke har nogle G-SIFIer.
Det fremgår af forslaget til nr. 1, at instituttets størrelse er
en af indikatorerne til identifikation af G-SIFIer. I forhold til
identifikation af G-SIFIer ses der på institutternes størrelse i
forhold til andre store internationalt aktive institutter. Et in-
stituts størrelse er centralt for dets betydning i det finansielle
system, da det indikerer omfanget af finansielle ydelser, som
instituttet leverer til realøkonomien og det finansielle sy-
stem. De mulige skadevirkninger i form af risici for sam-
fundsøkonomien (negative eksternaliteter) ved at et institut
bliver nødlidende, stiger endvidere formentlig mere end pro-
portionalt, jo større institutterne er. Såfremt et stort institut
bliver nødlidende, vil dette endvidere i højere grad end for
mindre institutter kunne skade tilliden til det finansielle sy-
stem som helhed. Institutternes størrelse er derfor et centralt
kriterium for identifikation af såvel SIFIer som G-SIFIer.
Det fremgår af forslaget til nr. 2, at instituttets forbundet-
hed med det finansielle system er en af indikatorerne til
identifikation af G-SIFIer. For denne indikator ses der på
størrelsen og betydningen af institutternes forbundethed med
det globale finansielle system. Forbundethed dækker over,
at problemer i et institut kan smitte resten af sektoren f.eks.
som følge af kontraktuelle forpligtigelser mellem institutter-
ne. Instituttets forbundethed med resten af det finansielle sy-
stem kan f.eks. indebære risiko for, at afvikling af instituttet
kan reducere den øvrige sektors tabskapacitet som følge af
tab på eksponeringer mod G-SIFIet – f.eks. i form af usikre-
de og sikrede lån, obligationsbeholdninger (herunder real-
kreditobligationer), derivataftaler m.v. – hvilket begrænser
sektorens samlede kreditudbud og dermed potentielt den
økonomiske vækst.
Det fremgår af forslaget til nr. 3, at substituerbarheden af
instituttets aktiver eller den finansielle infrastruktur udbudt
af instituttet er en af indikatorerne til identifikation af G-SI-
FIer. Der er tale om substituerbarhed på globalt plan, såle-
des at der ses på karakteren, størrelsen og betydningen af in-
165
stituttets forskellige aktivitet i forhold til, hvorvidt disse på
globalt plan er substituerbare. Udlån udgør aktiviteter, som
det kan være vanskeligt eller umuligt for andre institutter at
overtage eller erstatte i betydeligt omfang på kort sigt. Det
må forventes, at jo større udlånet er, jo sværere vil det være
at overtage for andre institutter. Væsentlige tab i og efterføl-
gende afvikling af et G-SIFI kan derfor indebære en ind-
skrænkning af udlånskapaciteten i sektoren, hvilket kan be-
grænse den økonomiske vækst. Af disse grunde er substitu-
erbarheden af instituttets aktiver eller den finansielle infra-
struktur udbudt af instituttet en væsentlig systemisk karak-
ter.
Det fremgår af forslaget til nr. 4, at instituttets kompleksi-
tet er en af indikatorerne til identifikation af G-SIFIer. Ved-
rørende kompleksitet for G-SIFIer er der tale om kompleksi-
tet på globalt plan, hvor der bl.a. ses på størrelsen og betyd-
ningen af institutternes komplekse aktiviteter på globalt
plan, eksempelvist udestående mængde OTC derivater, be-
holdning af niveau 3-aktiver og handelsbeholdningen. Et in-
stituts systemiskhed vil være højere, hvis instituttet har en
forretningsmodel, struktur og drift, der gør det særligt om-
kostningsfuldt at afvikle. Afviklingen af komplekse institut-
ter vil formentlig indebære højere omkostninger end afvik-
ling af mindre komplekse institutter og vil derfor alt andet
lige have en større indvirkning på finansiel stabilitet og den
økonomiske udvikling.
Faktorer, der komplicerer en afvikling, kan f.eks. være
omfanget af bilaterale (Over-The-Counter - OTC) handler
med finansielle derivater, store handelsbeholdninger, eller at
instituttet har mange aktiver på balancen, der ikke er værdi-
fastsat til markedsværdi og derfor kan vise sig at have en
væsentlig anden realisationsværdi.
Det fremgår af forslaget til nr. 5, at instituttets grænseo-
verskridende aktiviteter er den sidste indikator til identifika-
tion af G-SIFIer. I forhold til G-SIFIer ses der på bl.a. på
størrelsen af instituttets aktiviteter udenfor hjemlandet i for-
hold til andre store internationalt aktive institutter. Omkost-
ningerne ved afvikling af et institut med betydelige grænse-
overskridende aktiviteter vil øge de operationelle risici og
presse det tidsmæssige aspekt af krisehåndteringen på grund
af behovet for koordination mellem nationale myndigheder.
Erhvervs- og vækstministeren kan, i henhold til forslaget
til stk. 3, fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de i stk.
2 nævnte indikatorer, samt hvordan disse kan anvendes til at
opgøre systemiskheden af et G-SIFI. Det følger af imple-
menteringen af CRD IV, artikel 131, at hver indikator skal
vægtes ligeligt ved beregningen af G-SIFIets systemiskhed.
Det følger endvidere, at der skal opstilles minimum fem un-
derkategorier af systemiskhed. Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) skal inden den 30. juni 2014 udar-
bejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere den metode, der skal anvendes til at
identificere G-SIFIer samt indplaceringen af disse i under-
kategorier af systemiskhed. Kommissionen skal efterfølgen-
de vedtage de reguleringsmæssige standarder. Henset til, at
udarbejdelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder
afventer, samt at Danmark ikke aktuelt har nogle G-SIFIer,
vurderes det ikke relevant at fremsætte detaljerede regler for
identifikation af G-SIFIer, hvorfor erhvervs- og vækstmini-
steren kan fastsætte nærmere regler. Det bemærkes, at så-
fremt Kommissionen vedtager de reguleringsmæssige tekni-
ske standarder som en forordning, vil en eventuel udarbej-
delse af nærmere regler, i henhold til stk. 2, skulle tage be-
hørigt hensyn til forordningens bestemmelser.
§ 311
Med forslaget til § 311 foreslås, at Finanstilsynet én gang
årligt skal offentliggøre, hvilke SIFIer og G-SIFIer, der ud-
peges i henhold til de foreslåede §§ 308 og 310, samt i hvil-
ke henholdsvis kategorier og underkategorier de indplaceres
i. Offentliggørelsen skal også indeholde en opdateret over-
sigt over de SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret de fore-
gående år og som fortsat vurderes systemisk vigtige, jf. §§
308 og 310. Offentliggørelsen skal finde sted på Finanstilsy-
nets hjemmeside. Kravene til offentliggørelse følger af im-
plementeringen af CRD IV artikel 131 og artikel 133.
§ 312
Efter artikel 88, stk. 2, i CRD IV skal virksomheder, der
er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation
og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætte
et nomineringsudvalg. De samme identifikationskrav er gæl-
dende i direktivets bestemmelser om nedsættelse af et risi-
koudvalg og et aflønningsudvalg, jf. artikel 76 og 95.
Direktivets artikel 88, stk. 2, og artikel 76 om nedsættelse
af henholdsvis et nomineringsudvalg og et risikoudvalg
foreslås implementeret i § 80 a og § 80 b i lov om finansiel
virksomhed. Kravet i de foreslåede bestemmelser om ned-
sættelse af henholdsvis et nomineringsudvalg og et risikoud-
valg skal finde anvendelse på pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis kapitalandele er
optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 se-
neste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har
haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.
Direktivets artikel 95 om nedsættelse af et aflønningsud-
valg er implementeret i § 77 c i lov om finansiel virksom-
hed, som finder anvendelse på finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et re-
guleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på ba-
lancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuld-
tidsansatte. Kravet om nedsættelse af et aflønningsudvalg
blev indført i forbindelse med implementeringen af CRD III.
Systemisk vigtige finansielle institutter og globalt syste-
misk vigtige finansielle institutter har stor samfundsmæssig
betydning, og det er derfor særligt vigtigt at reducere risiko-
en for, at disse institutter bliver nødlidende, da dette kan ha-
ve vidtrækkende negative konsekvenser for bl.a. samfunds-
økonomien generelt. Risikoen herfor kan reduceres ved, at
det enkelte institut nedsætter et nomineringsudvalg, der bi-
står bestyrelsen med at sikre, at bestyrelsen samlet set og det
enkelte medlem løbende har den påkrævede viden og erfa-
ring, et risikoudvalg, der bevirker, at bestyrelsen har det for-
nødne grundlag for at imødegå, håndtere, overvåge og redu-
166
cere de risici, som virksomheden er eller kan blive ekspone-
ret for, og et aflønningsudvalg, der forbereder bestyrelsens
beslutninger om aflønning, herunder beslutninger, som kan
have indflydelse på virksomhedens risikostyring.
Den foreslåede § 312 i lov om finansiel virksomhed inde-
holder derfor et krav om, at bestemmelserne i § 77 c i lov
om finansiel virksomhed og de foreslåede §§ 80 a og 80 b
skal finde tilsvarende anvendelse på systemisk vigtige finan-
sielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle in-
stitutter, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et
reguleret marked og som ikke i de 2 seneste regnskabsår på
balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere
fuldtidsansatte.
Et systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt syste-
misk vigtigt finansielt institut skal således i alle tilfælde
nedsætte et nomineringsudvalg, et risikoudvalg og et afløn-
ningsudvalg.
Den foreslåede § 312 indebærer ikke materielle ændringer
i anvendelsen af bestemmelserne om nominerings-, risiko-
og aflønningsudvalg, men udvider anvendelsesområdet for
bestemmelserne til i alle tilfælde også at omfatte systemisk
vigtige finansielle institutter og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 80 a
og 80 b for en nærmere beskrivelse af kravene til nomine-
rings- og risikoudvalg. For en nærmere beskrivelse af krave-
ne til aflønningsudvalg henvises der til bemærkningerne til §
77 c i lov om finansiel virksomhed (lovforslag L49 af 9. no-
vember 2010).
§ 313
Den foreslåede § 313 implementerer artikel 91, stk. 3, 2.
pkt., og stk. 4-6, i CRD IV, der fastsætter grænser for det
antal ledelsesposter, som et medlem af bestyrelsen i et pen-
geinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler I, der er væ-
sentligt i kraft af sin størrelse, interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, må varetage.
Et systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt syste-
misk vigtigt finansielt institut er af en størrelse og komplek-
sitet, som medfører, at bestyrelsesarbejdet kræver betydelige
ressourcer fra det enkelte bestyrelsesmedlem, hvorfor det
foreslås at lade bestemmelsen omfatte bestyrelsesmedlem-
mer i systemisk vigtige finansielle institutter og globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter. Den foreslåede § 64 a i
lov om finansiel virksomhed pålægger det enkelte bestyrel-
sesmedlem eller direktionsmedlem i finansielle virksomhe-
der løbende at vurdere, om den pågældende har afsat til-
strækkelig tid til at varetage sit hverv. Som nævnt under be-
mærkningerne til § 64 a indgår mængden af ledelseshverv
altid i vurderingen af, om et direktions- eller bestyrelses-
medlem har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv i
en finansiel virksomhed. For systemisk vigtige finansielle
institutter og globalt systemisk vigtige finansielle institutter
er det dog særdeles væsentligt at sikre, at det enkelte besty-
relsesmedlem ikke har for mange poster udover bestyrelses-
posten i det af stk. 1 omfattede institut, da der ellers er en
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv på
betryggende vis.
Derfor fastsætter det foreslåede § 313, stk. 1, et egentligt
kvantitativt loft for, hvor mange bestyrelsesposter og/eller
direktionshverv, det enkelte medlem af et systemisk vigtigt
finansielt instituts og et globalt systemisk vigtigt finansielt
instituts bestyrelse kan varetage samtidig. De nævnte græn-
ser på samlet 1 direktionspost kombineret med to bestyrel-
sesposter eller samlet 4 bestyrelsesposter er direkte fastsat i
direktivet og kan således ikke fraviges, jf. dog de foreslåede
stk. 2-8. De nævnte grænser er inklusive bestyrelsesposten i
det systemisk vigtige finansielle institut eller det globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institut omfattet af stk. 1. Et
hverv som bestyrelsessuppleant udgør i denne henseende ik-
ke en bestyrelsespost. En bestyrelsessuppleant, som indtræ-
der i bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, eksempelvis i
forbindelse med et bestyrelsesmedlems forfald, bliver ved
sin indtræden medlem af bestyrelsen og omfattes af stk. 1
Det foreslåede loft over antal ledelsesposter omfatter også
bestyrelsesposter og direktionshverv i udenlandske selska-
ber, herunder grønlandske og færøske selskaber.
Ved vurderingen af, om en ledelsespost skal anses for en
direktørpost eller en bestyrelsespost i relation til den foreslå-
ede § 313, stk. 1, er det afgørende, om den pågældende post
er eller burde være registreret hos Erhvervsstyrelsen eller en
tilsvarende udenlandsk myndighed som en direktør- eller
bestyrelsespost, jf. dog det foreslåede stk. 6.
Efter det foreslåede § 313, stk. 2, finder stk. 1 ikke anven-
delse på medlemmer af bestyrelsen i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter eller globalt systemisk vigtige finansielle
institutter, hvis det pågældende bestyrelsesmedlem er indsat
i bestyrelsen i det systemisk vigtige finansielle institut eller
det globalt systemisk vigtige finansielle institut af den dan-
ske stat eller et selskab ejet af den danske stat. Et eksempel
herpå kan være en situation, hvor Finansiel Stabilitet A/S
har udpeget et medlem til bestyrelsen i et nødlidende syste-
misk vigtigt finansielt institut.
Det betyder, at hvis et bestyrelsesmedlem i et systemisk
vigtigt finansielt institut eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut er indsat af den danske stat eller et selskab,
der er ejet af den danske stat, vil vedkommende ikke som
følge af denne bestyrelsespost være omfattet af loftet i be-
stemmelsens stk. 1, og den pågældende vil således ikke som
følge af denne bestyrelsespost være begrænset i antallet af
ledelsesposter, som den pågældende kan besidde. Det på-
gældende bestyrelsesmedlem kan dog stadigvæk være om-
fattet af loftet i bestemmelsens stk. 1, såfremt vedkommende
er medlem af bestyrelsen i et andet systemisk vigtigt finan-
sielt institut eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut.
Hvis et bestyrelsesmedlem er omfattet af stk. 1 og derudo-
ver besidder en eller flere bestyrelsesposter i virksomheder,
hvor vedkommende er indsat i bestyrelsen af den danske stat
eller et selskab ejet af den danske stat, eller i virksomheder
ejet af den danske sat, er opgørelsen af disse poster efter stk.
167
1 reguleret i det foreslåede stk. 3, nr. 3, og der henvises til
bemærkningerne hertil.
Det foreslåede § 313, stk. 3, nr. 1, implementerer artikel
91, stk. 5, i CRD IV og fastslår, at direktør- eller bestyrel-
sesposter i virksomheder og organisationer, der ikke forføl-
ger overvejende kommercielle formål, ikke skal medregnes i
opgørelsen af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1.
Det vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af bl.a.
virksomhedens eller organisationens aktiviteter og formål,
hvorvidt der er tale om en virksomhed eller organisation, der
ikke forfølger overvejende kommercielle formål.
For fonde vil det være retningsgivende, om en eventuel
virksomhedsaktivitet alene er af begrænset omfang eller kun
omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue, såle-
des at fonden ikke anses for erhvervsdrivende efter § 1, stk.
3, i lov om erhvervsdrivende fonde. I så fald vil direktør- og
bestyrelsesposterne i fonden som udgangspunkt være omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse i § 313, stk. 3, nr. 1, og vil
derfor ikke skulle medregnes i opgørelsen efter stk.1.
For øvrige virksomheder vil det være retningsgivende, om
virksomheden er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, dvs. om virksomheden har til formål at frem-
me deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift,
jf. § 1 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Anses
en virksomhed ikke for erhvervsdrivende efter lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, vil virksomheden som ud-
gangspunkt være omfattet af den foreslåede bestemmelse i
§ 313, stk. 3, nr. 1.
For omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1
a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil det af-
gørende være vurderingen af, om virksomheden forfølger
overvejende kommercielle formål.
Som eksempler på virksomheder og organisationer, der ik-
ke forfølger overvejende kommercielle formål, kan nævnes
humanitære hjælpeorganisationer som Dansk Røde Kors,
Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp samt ide-
elle foreninger som Kræftens Bekæmpelse, Muskelsvind-
fonden, Astma-Allergi Danmark. Direktør- og bestyrelses-
poster i disse organisationer skal ikke medregnes ved opgø-
relsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk.
1. Direktør- og bestyrelsesposter i interesseorganisationer,
der ikke forfølger overvejende kommercielle formål, vil hel-
ler ikke skulle medregnes i opgørelsen af antallet af ledel-
sesposter efter stk. 1. Endvidere vil ledelsesposter i kulturel-
le organisationer som f.eks. Louisiana fonden, Nivaagaards
Malerisamling m.v. efter en konkret vurdering ikke skulle
medregnes.
Direktions- og bestyrelsesposter i skolebestyrelser, ejer-
foreninger i private beboelsesejendomme, frivillige forenin-
ger m.v. skal ikke medregnes i opgørelsen af direktør- og
bestyrelsesposter efter stk. 1.
Af forslaget til § 313, stk. 3, nr. 2, fremgår, at direktions-
eller bestyrelsesposter i virksomheder omfattet af § 80, stk.
5, i lov om finansiel virksomhed og tilsvarende sektorsel-
skaber heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af antallet
af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1. Disse virksom-
heder omfatter på nuværende tidspunkt bl.a. NETS, fælles-
ejede datacentraler, e-nettet, Forvaltningsinstituttet for Lo-
kale Pengeinstitutter, Det Private Beredskab til Afvikling af
Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser (Det Pri-
vate Beredskab), Finanssektorens Pensionskasse, Finanssek-
torens Uddannelsescenter, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Lokale Pengeinstitutter, Finansrådet, Realkreditrådet,
Realkreditforeningen, Regionale Bankers Forening, Letpen-
sion, DLR Kredit A/S, medlemsejede pensionskasser, fag-
foreninger, herunder udenlandske fagforbund. Bestemmel-
sen er indført for at sikre, at poster, der som regel er en fast
del af arbejdet for en direktør i en finansiel virksomhed ikke
medregnes i antallet af direktions- og bestyrelsesposter, der
skal indgå i opgørelsen af poster efter bestemmelsens stk. 1.
Derudover foreslås det i § 313, stk. 3, nr. 3, at bestyrelses-
poster, hvor bestyrelsesmedlemmet er indsat i en virksom-
heds bestyrelse af den danske stat eller et selskab ejet af den
danske stat, ikke skal medregnes i opgørelsen af ledelsespo-
ster efter stk. 1. Det foreslås endvidere i § 313, stk. 3, nr. 3,
at bestyrelsesposter i virksomheder ejet af den danske stat
heller ikke skal medregnes i opgørelsen af ledelsesposter ef-
ter stk. 1. Bestemmelsen er indført for at sikre, at et bestyrel-
sesmedlem, som indtræder i en bestyrelse i en virksomhed
af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat el-
ler som indtræder i bestyrelsen i en virksomhed ejet af den
danske stat, ikke som følge af denne indsættelse eller ind-
træden er nødsaget til at træde tilbage fra en anden bestyrel-
sespost, som bestyrelsesmedlemmet måtte have, fordi
vedkommende i anden sammenhæng er omfattet af loftet i
bestemmelsens stk. 1. Det foreslåede § 313, stk. 3, nr. 3, im-
plementerer artikel 91, stk. 3, 2. pkt., i CRD IV.
I det foreslåede § 313, stk. 4, nr. 1, fastsættes, at direktør-
og bestyrelsesposter i virksomheder, der er koncernforbund-
ne, skal regnes som én direktør- eller bestyrelsespost ved
opgørelsen af poster efter stk. 1. Det foreslåede § 313, stk. 4,
nr. 1, implementerer artikel 91, stk. 4, litra a, i CRD IV.
For så vidt angår finansielle virksomheder fremgår det af
§§ 5 a og 5 b, hvornår virksomheder er koncernforbundne.
Det foreslåede § 313, stk. 4, nr. 1, tager bl.a. højde for, at
flere bestyrelsesposter inden for samme koncern formodes
samlet set at være mindre byrdefulde rent ressourcemæssigt
end flere bestyrelsesposter i virksomheder, der ikke er kon-
cernforbundne. Samtidig muliggør bestemmelsen, at koncer-
ner ikke er nødt til at have forskellige bestyrelsesmedlem-
mer i alle koncernens selskaber. Bestemmelsen omfatter bå-
de finansielle og ikke-finansielle virksomheder.
Særligt for så vidt angår firmapensionskasser gælder det,
at selvom en firmapensionskasse er en selvstændig juridisk
enhed, skal den i forhold til bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, be-
tragtes som en del af den koncern, som er sponsor for firma-
pensionskassen. Dette indebærer, at såfremt et bestyrelses-
medlem i et systemisk vigtigt finansielt institut sidder i be-
styrelsen for en firmapensionskasse for instituttets medar-
bejdere, vil disse to bestyrelsesposter regnes som én samlet
post i forhold til opgørelsen efter stk. 1.
Ved afgørelsen af om en flerhed af direktions- og besty-
relsesposter i selskaber, der er koncernforbundne, skal tælle
168
som én direktionspost eller én bestyrelsespost, lægges der
afgørende vægt på, hvilken post den pågældende bestrider i
det højest rangerende selskab inden for koncernen.
Bestrider et medlem af det systemisk vigtige finansielle
instituts eller det globalt systemisk vigtige finansielle insti-
tuts bestyrelse hvervet som direktør i et selskab, som er kon-
cernforbundet med instituttet, og som rangerer højest i kon-
cernen (og dermed højere end instituttet), skal hvervene in-
den for denne koncern tælle som én direktørpost.
Bestrider et medlem af det systemisk vigtige finansielle
instituts eller det globalt systemisk vigtige finansielle insti-
tuts bestyrelse hvervet som direktør i et andet selskab og
hvervet som bestyrelsesmedlem i dette selskabs dattersel-
skaber, tæller hvervene i de koncernforbundne selskaber
som én direktørpost.
Bestrider bestyrelsesmedlemmet i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut eller et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut hvervet som bestyrelsesmedlem i et andet selskab og
hvervet som direktør i dettes søsterselskab, således at begge
selskaber rangerer lige højt i den pågældende koncernstruk-
tur, må det bero på en konkret vurdering, om de to poster
samlet set skal betragtes som en bestyrelsespost eller en di-
rektørpost ved opgørelsen af poster efter stk. 1. Ved en så-
dan vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, hvilken af de to
poster, der må anses for at være den mest byrdefulde rent
ressourcemæssigt.
Et bestyrelsesmedlem omfattet af loftet i stk. 1 kan således
besidde et ubegrænset antal ledelsesposter inden for i alt en-
ten tre eller fire koncerner, hvoraf det systemisk vigtige fi-
nansielle institut eller globalt systemisk vigtige finansielle
institut som medfører, at vedkommende omfattes af loftet i
stk. 1, indgår i den ene koncern. Hvorvidt vedkommende
kan besidde poster inden for enten tre eller fire koncerner vil
afhænge af, om vedkommendes ledelseshverv i den enkelte
koncern skal betragtes som én bestyrelsespost eller én direk-
tørpost ved opgørelsen efter stk. 1. Hvis vedkommendes le-
delseshverv inden for en af de koncerner, hvori
vedkommende besidder ledelsesposter, samlet set skal be-
tragtes som én direktørpost, kan den pågældende herudover
kun besidde ledelseshverv i yderligere to koncerner, og dis-
se ledelseshverv skal være at betragte som bestyrelsesposter
ved opgørelsen efter stk. 1. Dette følger af loftet i det fore-
slåede stk. 1.
I det foreslåede § 313, stk. 4, nr. 2, fastsættes, at direktør-
og bestyrelsesposter i virksomheder, hvori det omfattede sy-
stemisk vigtige finansielle institut eller det globalt systemisk
vigtige finansielt institut ejer en kvalificeret andel – sammen
med bestyrelsesposten i det systemisk vigtige finansielle in-
stitut eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut –
skal regnes som én direktør- eller bestyrelsespost.
Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
hvad der forstås ved kvalificeret andel.
Det foreslåede § 313, stk. 4, nr. 2, tager bl.a. højde for, at
en bestyrelsespost i en virksomhed, hvori det omfattede sy-
stemisk vigtige finansielle institut eller globalt systemisk
vigtige finansielle institut ejer kvalificerede andele, formo-
des at være mindre byrdefuld for et bestyrelsesmedlem i in-
stituttet end bestyrelsesposter i andre virksomheder. Be-
stemmelsen muliggør, at et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut kan la-
de bestyrelsesmedlemmer for instituttet sidde i bestyrelser i
selskaber, hvori instituttet har betydelige interesser i form af
kvalificerede ejerandele.
Hvorvidt direktions- og bestyrelsesposter i selskaber,
hvori det omfattede systemisk vigtige finansielle institut el-
ler globalt systemisk vigtige finansielle institut ejer en kvali-
ficeret andel, skal tælle som en direktionspost eller en besty-
relsespost vurderes på samme måde som i forhold til opgø-
relsen af direktions- og bestyrelsesposter i koncernforbund-
ne selskaber.
Det systemisk vigtige finansielle institut eller globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institut vil altid være højest ran-
gerende i forhold til selskaber, hvori instituttet ejer en kvali-
ficeret andel, hvorfor ledelseshverv i disse selskaber og
hvervet som bestyrelsesmedlem i instituttet isoleret set altid
vil tælle som én bestyrelsespost ved opgørelsen af poster ef-
ter stk. 1. Kun i de tilfælde, hvor det pågældende bestyrel-
sesmedlem i det systemisk vigtige finansielle institut eller
globalt systemisk vigtige finansielle institut også bestrider
en direktionspost i et selskab, som inden for samme koncern
rangerer højere end instituttet, vil hvervene tælle som én di-
rektionspost.
Da kravet om loft på det totale antal bestyrelsesposter, et
enkelt medlem kan besidde, forventeligt vil medføre et vist
behov for tilpasning for nogle bestyrelsesmedlemmer, er det
i artikel 91, stk. 3, i CRD IV fastsat, at dette krav først skal
være opfyldt den 1. juli 2014. § 313 har derfor først virkning
fra den 1. juli 2014, jf. lovforslagets ikrafttrædelsesbestem-
melse.
Efter det foreslåede § 313, stk. 5, kan Finanstilsynet tilla-
de, at et bestyrelsesmedlem, der ellers er omfattet af grænser-
ne for antallet af ledelsesposter i stk. 1, besidder én bestyrel-
sespost udover de i stk. 1 tilladte. Der vil være tale om en
konkret vurdering, hvor Finanstilsynet skal tage stilling til,
om det er forsvarligt for det pågældende bestyrelsesmedlem
at besidde yderligere én bestyrelsespost. Med mindre der er
forhold, som taler imod at tillade, at et bestyrelsesmedlem
besidder én bestyrelsespost udover de i stk. 1 tilladte, og
som gør, at det ville være uforsvarligt af bestyrelsesmedlem-
met at påtage sig endnu en bestyrelsespost, vil Finanstilsy-
net som udgangspunkt give en sådan tilladelse. Finanstilsy-
net skal i vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem kan tilla-
des at besidde yderligere én bestyrelsespost, inddrage besty-
relsesmedlemmets øvrige ledelsesposter og det arbejde, som
er forbundet hermed. Finanstilsynets vurdering vil i den for-
bindelse kunne inddrage størrelsen og kompleksiteten af de
virksomheder, som den pågældende allerede bestrider poster
i, herunder en vurdering af omfanget af det forventede arbej-
de ved at tillade den pågældende at besidde endnu en besty-
relsespost. I denne henseende kan Finanstilsynet inddrage
både en vurdering af omfanget af det forventede arbejde for-
bundet med de ledelsesposter, som den pågældende allerede
besidder, samt omfanget af det forventede arbejde forbundet
169
med den bestyrelsespost, som ikke kan rummes inden for de
i stk. 1 fastsatte grænser, og som den pågældende søger om
tilladelse til at besidde. Finanstilsynet kan i forbindelse her-
med inddrage en vurdering af, hvad der anses for at være til-
strækkelig tid til varetagelse af et givet bestyrelseshverv,
hvortil der henvises til bemærkningerne til den foreslåede §
64 a. Som en del af vurderingen af, om det er forsvarligt for
et bestyrelsesmedlem at besidde yderligere én bestyrelses-
post, skal det også indgå, om medlemmet har den fornødne
viden og erfaring til at påtage sig den ekstra arbejdsbyrde,
som en ekstra bestyrelsespost medfører, uden at dette kan
forventes at påvirke medlemmets varetagelse af hvervet i det
systemisk vigtige finansielle institut eller det globalt syste-
misk vigtige finansielle institut. Bestemmelsen i stk. 4 om
opgørelse af flere poster som én samlet post finder tillige an-
vendelse på vurderingen af den ekstra bestyrelsespost, som
Finanstilsynet kan tillade i medfør af stk. 5. Dette betyder, at
hvis Finanstilsynet giver tilladelse til, at et bestyrelsesmed-
lem besidder yderligere én bestyrelsespost ud over de poster
nævnt i stk. 1, så vil den pågældende også kunne besidde le-
delsesposter i virksomheder, som er koncernforbundne med
den virksomhed, hvori den pågældende i henhold til stk. 5
har fået tilladelse til at besidde en bestyrelsespost.
Efter det foreslåede § 313, stk. 6, kan Finanstilsynet i sær-
lige tilfælde tillade, at en direktør- eller en bestyrelsespost
ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og
bestyrelsesposter efter stk. 1. Denne adgang til at dispensere
fra udgangspunktet i det foreslåede stk. 1 skal administreres
restriktivt, og tilladelse skal kun gives i tilfælde, hvor en
person er registreret som medlem af enten bestyrelsen eller
direktionen, men hvor den konkrete stilling kræver et så be-
skedent ressourceforbrug af den pågældende direktør eller
det pågældende bestyrelsesmedlem, at posten reelt set ikke
kan sidestilles med en direktør- eller bestyrelsespost. Som
eksempel herpå kan nævnes det tilfælde, hvor et partnerskab
som f.eks. et advokatfirma har organiseret sig som et inte-
ressentskab, og hvor den enkelte partner i advokatfirmaet af
bl.a. skattemæssige årsager har indordnet sig på en sådan
måde, at advokaten er interessent via et helejet selskab,
hvori den pågældende er direktør. I eksemplet er interesse-
ntvirksomheden den eneste virksomhed, som udøves af det
helejede selskab. Finanstilsynet vil efter en konkret vurde-
ring efter stk. 6 kunne tillade, at den pågældende direktør-
post ikke medregnes i opgørelsen af antallet af direktør- og
bestyrelsesposter efter stk. 1.
Forhold vedrørende de øvrige stillinger, som den person,
der søger om tilladelse efter stk. 6, måtte have, indgår ikke i
vurderingen af, om der kan gives tilladelse efter stk. 6.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I, der er omfattet af CRR, kan udpeges som syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) efter § 308, stk. 1,
eller som globalt systemisk vigtige finansielle institutter i
Danmark (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, i hvilken forbindelse
medlemmerne af virksomhedens bestyrelse bliver omfattet
af stk. 1.
Med § 313, stk. 7, foreslås indført en overgangsbestem-
melse for de medlemmer af bestyrelsen i virksomheder, der
udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
efter § 308, stk. 1, eller globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, som på tidspunktet for
udpegningen besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter
end tilladt efter stk. 1. Overgangsbestemmelsen indebærer,
at de bestyrelsesmedlemmer, som på tidspunktet, hvor den
virksomhed, hvori de besidder en bestyrelsespost, udpeges
som SIFI eller G-SIFI, besidder flere direktør- eller bestyrel-
sesposter end tilladt efter stk. 1, fortsat kan besidde disse di-
rektør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden
for det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmed-
lemmet omfattes af stk. 1.
Den i stk. 7 foreslåede bestemmelse indebærer således, at
begrænsningen i antallet af direktions- og bestyrelsesposter i
de ovennævnte tilfælde senest skal være opfyldt på det tids-
punkt, hvor bestyrelsesmedlemmet genvælges til bestyrelsen
i det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det
globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI).
Det er således i denne overgangsperiode muligt for besty-
relsesmedlemmer omfattet af stk. 1 at bibeholde en kombi-
nation af direktions- og/eller bestyrelsesposter, som over-
skrider begrænsningerne i stk. 1.
Såfremt et bestyrelsesmedlem i et systemisk vigtigt finan-
sielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) ikke genvælges efter udløbet af valg-
perioden, er vedkommende ikke længere omfattet af be-
grænsningen i det foreslåede stk. 1, med mindre
vedkommende er omfattet af stk. 1 i kraft af en anden besty-
relsespost.
En bestyrelsessuppleant, som indtræder i bestyrelsen i en
virksomhed, eksempelvis i forbindelse med forfald, bliver
ved sin indtræden medlem af bestyrelsen og bestrider heref-
ter ikke længere posten som bestyrelsessuppleant. Det fore-
slåede stk. 7 finder derfor også anvendelse på bestyrelses-
suppleanter, som er indtrådt i og dermed blevet medlem af
bestyrelsen i en virksomhed på det tidspunkt, hvor virksom-
heden udpeges som SIFI eller G-SIFI.
Med § 313, stk. 8, foreslås indført en overgangsbestem-
melse for bestyrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrel-
sen i et institut, der er udpeget eller som efterfølgende udpe-
ges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter §
308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, og som dermed bliver besty-
relsesmedlem i dette institut og omfattet af stk. 1. Over-
gangsbestemmelsen finder anvendelse på de bestyrelsessup-
pleanter, som besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter
end tilladt efter stk. 1 på det tidspunkt, hvor de omfattes af
stk. 1. Overgangsbestemmelsen indebærer, at de bestyrelses-
suppleanter, som på det tidspunkt, hvor de indtræder i besty-
relsen for et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), be-
sidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter
stk. 1, fortsat kan besidde disse direktør- og bestyrelsespo-
ster indtil udløbet af valgperioden for det pågældende besty-
relseshverv i det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI)
eller globalt systemisk vigtige finansielle institut i Danmark
(G-SIFI).
170
Den i stk. 8 foreslåede bestemmelse indebærer således, at
begrænsningen i antallet af direktions- og bestyrelsesposter i
de ovennævnte tilfælde senest skal være opfyldt på det tids-
punkt, hvor en bestyrelsessuppleant, som bliver bestyrelses-
medlem, genvælges til bestyrelsen i det systemisk vigtige fi-
nansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institut (G-SIFI).
Det er således i denne overgangsperiode muligt for besty-
relsessuppleanter, som bliver bestyrelsesmedlemmer og der-
med omfattes af stk. 1, at bibeholde en kombination af di-
rektions- og/eller bestyrelsesposter, som overskrider be-
grænsningerne i stk. 1.
I de tilfælde, hvor en bestyrelsessuppleant indtræder i be-
styrelsen i en virksomhed, der efterfølgende udpeges som
SIFI eller G-SIFI, er bestyrelsessuppleanten i forbindelse
med dennes indtræden blevet medlem af bestyrelsen, og
vedkommende er derfor omfattet af overgangsordningen for
bestyrelsesmedlemmer i det foreslåede stk. 7.
§ 314
Med forslaget til § 314 i lov om finansiel virksomhed ind-
føres en hjemmel til erhvervs- og vækstministeren, til at
fastsætte regler om et likviditetsdækningskrav for et syste-
misk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt syste-
misk vigtigt finansielt institut (G-SIFI). Artikel 460, stk. 1, i
CRR giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere
regler i en gennemførelsesretsakt om tekniske standarder om
et likviditetsdækningskrav i medfør af artikel 412, stk. 1, i
CRR. Likviditetsdækningskravet skal sikre, at de omfattede
virksomheder har en tilstrækkelig beholdning af likvide ak-
tiver, der kan dække ubalancer mellem indgående og udgå-
ende pengestrømme i stresssituationer over en kort periode.
Med henblik på at give muligheden for at indføre et særligt
likviditetsdækningskrav for danske SIFIer og G-SIFIer giver
bestemmelsen erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte regler om likviditetsdækningskravet for SIFIer og
G-SIFIer. Finanstilsynet har i medfør af lovforslaget fået til-
delt en hjemmel til at fastsætte et likviditetsdækningskrav
for kreditinstitutter generelt, som følger de af Kommissio-
nen fastsatte regler for Liquidity Coverage Requirement. Li-
kviditetsdækningskravet for kreditinstitutter generelt vil bli-
ve indfaset i henhold til anbefalingerne i artikel 460, stk. 2, i
CRR. Denne hjemmel giver mulighed for at indføre likvidi-
tetsdækningskravet på et højere niveau for SIFIer og G-SI-
FIer. Udgangspunktet er at SIFIer og G-SIFIer vil skulle
overholde Liquidity Coverage Requirement- kravet med 100
pct. fra 1. januar 2015. Stillingtagen til danske SIFIers og G-
SIFIers Liquidity Coverage Requirement-krav vil blive drøf-
tet i forligskredsen for finansiel stabilitet i 2014, idet stil-
lingtagen afventer EU-Kommissionens beslutning om den
endelige udformning af LCR-kravet, der foreligger senest
30. juni 2014. Såfremt danske realkreditobligationer ikke i
tilstrækkeligt omfang kan medregnes som likvide papirer i
LCR, eller Kommissionens beslutning på anden vis vanske-
liggør, at danske SIFIer og G-SIFIer fuldt ud kan leve op til
LCR-kravet vil LCR blive indfaset frem til 2018 på linje
med de mindre danske kreditinstitutter.
Reglerne udstedt i medfør af § 314 i lov om finansiel virk-
somhed vil træder i kraft den 1. januar 2015 og have virk-
ning frem til den 1. januar 2018, hvorefter alle institutter
skal leve op til 100 pct. LCR.
Til nr. 127 (§ 343 m, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 343 m, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed er der tale om en konsekvensændring som følge af,
at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed
foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 128 (§ 344 i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 344 i lov om finansiel virksomhed
foretages en nyaffattelse af lovtekniske grunde.
Finanstilsynets generelle tilsynsforpligtelser er fastlagt i §
344 i lov om finansiel virksomhed. Efter gældende ret påser
Finanstilsynet overholdelsen af lov om finansiel virksomhed
samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendtgørelser
udstedt med hjemmel i lov om finansiel virksomhed. Der er
dog enkelte undtagelser, som er opregnet i bestemmelsen.
Reguleringen i CRR vil være direkte gældende i med-
lemsstaterne, hvorfor disse bestemmelser ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning. Ligeledes er der i CRD IV og
CRR en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan
udstede delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, regu-
leringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og
tekniske standarder (niveau 2-regulering) ligeledes vil udgø-
re forordninger, som vil være direkte gældende i medlems-
staterne, og som derfor ikke skal implementeres i dansk lov-
givning.
Endvidere er der i CRR bemyndigelsesbestemmelser,
hvorefter der nationalt kan fastsættes udfyldende regler med
hjemmel direkte i CRR. Sådanne regler vil i Danmark fast-
sættes i form af bekendtgørelser.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af CRD IV, ligeledes påse overhol-
delsen af CRR, af de retsakter og tekniske standarder, der er
udstedt i medfør af CRD IV og CRR, og som er umiddelbart
gældende i medlemsstaterne, og af de bekendtgørelser, der
udstedes med hjemmel direkte i CRR. Tilsynsforpligtelsen
følger af artikel 4 i CRD IV og artikel 2 i CRR.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i stk. 1, således
at Finanstilsynet ligeledes påser overholdelsen af CRR, for-
ordninger udstedt i medfør af CRD IV og CRR og regler ud-
stedt i medfør af CRR. Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet
kan sanktionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhe-
dernes manglende efterlevelse af bestemmelser i CRR og
forordninger og bekendtgørelser udstedt i medfør af CRD
IV og CRR.
Den foreslåede § 75 b underlægges ikke Finanstilsynets
generelle tilsyn, da bestemmelsen retter sig til en kreds af
ansatte i de finansielle virksomheder og ikke de finansielle
171
virksomheder som sådan. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til den foreslåede § 75 b.
Der er med forslaget til § 344, stk. 3, 4. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed, alene tale om en konsekvens af, at Fi-
nanstilsynet med lovforslaget skal føre et særligt skærpet til-
syn med systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og
globalt systemisk vigtige institutter (G-SIFI). Finanstilsynet
skal lige som i de øvrige dele af dets tilsynsvirksomhed føre
et risikobaseret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige institutter (G-
SIFI), med fokus på væsentlighed.
Det fremgår af den politiske aftale af den 10. oktober
2013, at det er centralt, at tilsynet med systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige insti-
tutter (G-SIFI) styrkes, således at Finanstilsynet får et bedre
grundlag for tidligt at vurdere, om der er behov for tilsyns-
mæssige reaktioner over for systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFIer) og globalt systemisk vigtige institutter (G-
SIFI). Det skal også ses i lyset af systemisk vigtige finan-
sielle institutters (SIFI) og globalt systemisk vigtige institut-
ters (G-SIFI) betydelige kompleksitet og den store betyd-
ning for samfundsøkonomien, det kan have, hvis et syste-
misk vigtigt finansielt institut (SIFI) og globalt systemisk
vigtigt institut (G-SIFI)I bliver nødlidende. Et styrket tilsyn
vil også være i overensstemmelse med internationale ret-
ningslinjer fra Financial Stability Board, hvor der lægges
stor vægt på, at tilsynet med systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige institutter (G-SI-
FI) styrkes markant.
Finanstilsynet skal føre et intensiveret tilsyn i form af: i)
En øget undersøgelsesaktivitet (hyppigere inspektioner), ii)
benchmarking af de danske systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFIer) og globalt systemisk vigtige institutter (G-
SIFI), herunder ift. udenlandske systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFIer) og globalt systemisk vigtige institutter
(G-SIFI), iii) styrket fokus på god selskabsledelse og risiko-
styring og iv) øget fokus på modelrisiko og kapitalalloke-
ring.
I § 344, stk. 4, benyttes udtrykket »betydningsfulde filia-
ler«, mens der i CRD IV benyttes udtrykket »væsentlige fi-
lialer«. For at få en mere tekstnær implementering af direkti-
vet, foreslås der en ændring af »betydningsfulde filialer« til
»væsentlige filialer«. Der er med tilpasningen af § 344, stk.
4, 3. pkt., ikke tilsigtet nogen materiel ændring. Ifølge arti-
kel 51, stk. 1, litra a-c, i CRD IV vil en filial betragtes som
væsentlig, hvis filialen har en markedsandel i form af ind-
skud på over 2 % i værtslandet, eller hvis filialen ved su-
spension eller ophør forventes at kunne have betydning for
den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afvik-
lingssystemer i værtslandet. Filialens størrelse og betydning
med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller
finansielle system vil også være et element, som kan føre til,
at filialen betragtes som væsentlig.
Det foreslåede § 344, stk. 8, implementerer artikel 120,
stk. 1 og 2, i CRD IV.
Finanstilsynet har i medfør af § 344, stk. 8, hjemmel til, i
visse tilfælde for koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en finansiel holdingvirksomhed eller
en finansiel virksomhed, at fravige bestemmelser fastsat i
lov om finansiel virksomhed eller i regler udstedt i medfør
af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende
bestemmelser og aktiviteterne i koncernen. § 344, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 120, stk.
1 og 2, i CRD IV.
Det fremgår af artikel 120, stk. 4, 1. afsnit, i CRD IV, at
EBA, EIOPA og ESMA gennem det blandede udvalg, der er
omhandlet i artikel 54 i henholdsvis forordning (EU) nr.
1093/2010, (EU) nr. 1094/2010, og (EU) nr. 1095/2010 skal
udarbejde retningslinjer med henblik på samordning af til-
synspraksis og inden tre år efter vedtagelsen af disse ret-
ningslinjer udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med samme formål. Videre fremgår det af artikel
120, stk. 4, 2. afsnit, at Kommissionen har hjemmel til at
vedtage de i artikel 120, stk. 4, 1. afsnit omhandlede regule-
ringsmæssige tekniske standarder om samordning af tilsyns-
praksis, i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis
forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr.
1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. Det fremgår
af artikel 10, stk. 4, i de nævnte forordninger, at disse regu-
leringsmæssige tekniske standarder vil blive vedtaget gen-
nem forordning eller afgørelse. Med henblik på at kunne
fastsætte eventulle nødvendige supplerende regler i dansk
ret foreslås det i stk. 9, at erhvervs- og vækstministeriet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om samordning af
tilsynspraksis.
Derudover videreføres bemærkningerne til § 344 i sin hel-
hed som disse fremgår af lov nr. 453 af 10. juni 2003 (L 176
af 2002/2003) med senere ændringer som disse bl.a. fremgår
af lov nr. 491 af 9. juni 2004, lov nr. 108 af 7. februar 2007,
lov nr. 576 af 6. juni 2007, lov nr. 1273 af 16. december
2008, lov nr. 392 af 25. maj 2009, lov nr. 579 af 1. juni
2010, lov nr. 1556 af 21. december 2010 og lov nr. 1287 af
19. december 2012.
Til nr. 129 (§ 344 i lov om finansiel virksomhed)
Som følge af artikel 51, stk. 2 og 3, i CRD IV skal Finans-
tilsynet ikke længere føre tilsyn med likviditeten i filialer af
udenlandske kreditinstitutter. Overdragelsen af likviditetstil-
synet til hjemlandets kompetente myndigheder sker tidligst
pr. 1. januar 2015, jf. artikel 151, stk. 1, i CRD IV, som hen-
viser til CRR artikel 460.
For at sikre, at indfasningen af tilsynsordninger for likvi-
ditet er helt på linje med udviklingen af ensartede likvidi-
tetsbestemmelser, tillægges Kommissionen beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
145 om udsættelse med op til 2 år, hvis der ikke er indført
ensartede likviditetsbestemmelser i Unionen pr. 1. januar
2015. Med henblik på at gennemføre reglerne i dansk ret
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren ved bekendtgø-
relse kan ophæve § 344, stk. 2. Bestemmelsen giver Finans-
tilsynets hjemmel til at føre likviditetstilsyn i filialer af
udenlandske kreditinstitutter.
172
§ 344 nyaffattes i sin helhed alene af lovtekniske årsager,
da ændringerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædel-
sestidspunkter. Der henvises derfor i det hele til bemærknin-
gerne til § 1, nr. 128.
Til nr. 130 (§ 344 a-344 c i lov om finansiel virksomhed)
§ 344 a
Artikel 41 i CRD IV angiver de forholdsregler, som hjem-
landets kompetente myndigheder kan træffe i forbindelse
med aktiviteter, der udøves i værtslandet.
I henhold til den gældende praksis kontakter Finanstilsy-
net først filialen og påbyder den at ophøre med at overtræde
reglerne. Hvis filialen ikke efterkommer Finanstilsynets på-
bud, retter Finanstilsynet henvendelse til tilsynsmyndighe-
derne i hjemlandet og beder dem sørge for, at kreditinstitut-
tet efterlever reglerne. Med implementeringen af artikel 41 i
CRD IV i stk. 1 skal Finanstilsynet ved konstatering af over-
trædelser af regler, som gennemfører CRD IV eller mang-
lende overholdelse af CRR, rette henvendelse til tilsynsmyn-
dighederne i hjemlandet med anmodning om iværksættelse
af passende forholdsregler. Hvis hjemlandets tilsynsmyndig-
heder finder, at kreditinstituttet eller filialen har overtrådt
reglerne, iværksætter hjemlandets myndigheder passende
forholdsregler for at sikre, at kreditinstituttet afhjælper dets
manglende overholdelse eller iværksætter forholdsregler til
at afværge risikoen for den manglende overholdelse.
Efterkommer tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke Fi-
nanstilsynets anmodning, kan Finanstilsynet indbringe sagen
for EBA og anmode om EBAs bistand i overensstemmelse
med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Efter artikel 43 i CRD IV, som foreslås implementeret i
stk. 2, kan Finanstilsynet i særlig hastende tilfælde fravige
proceduren i artikel 41 i CRD IV med at afvente tilsynsmyn-
dighederne i hjemlandets forholdsregler, eller proceduren i
artikel 3 i direktiv 2001/24/EF og iværksætte forholdsregler
for at beskytte mod finansiel ustabilitet, som ville være en
alvorlig trussel mod indskydernes, investorernes og kunder-
nes kollektive interesser i Danmark. I sådanne tilfælde un-
derrettes Kommissionen, EBA og de øvrige berørte med-
lemsstaters kompetente myndigheder hurtigst muligt herom.
§ 344 a, stk. 2, tager først og fremmest sigte på de situati-
oner, hvor filialens overtrædelse af CRD IV og CRR har el-
ler kan forventes at have betydelige konsekvenser for filia-
lens fortsatte drift. Filialen skal samtidig være af en sådan
størrelse, at den har betydning for den finansielle stabilitet i
Danmark. Det må antages, at bestemmelsen kun vedrører fi-
lialer, som betragtes som væsentlige, jf. artikel 51, stk. 1 i
CRD IV.
Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet i en situation,
hvor filialens forsatte drift er usikker, kan iværksætte for-
holdsregler, som beskytter mod finansiel ustabilitet, og som
ville være en alvorlig trussel mod indskydernes, investorer-
nes og kundernes kollektive interesser. Finanstilsynet vil i
en sådan situation kunne iværksætte forholdsregler i form af
en betalingsstandsning. Bestemmelsen forventes kun an-
vendt i yderst sjældne tilfælde.
Ved særlig hastende tilfælde forstås situationer, som kan
medføre finansiel ustabilitet i Denmark eksempelvis ved, at
en filial bliver udsat for meget store udtræk fra indskydere.
Dog bestemmer artikel 43, stk. 2, i CRD IV, at forholdsreg-
lerne ikke må medføre, at kreditinstituttets kreditorer i
værtslandet får fortrin frem for kreditorer i andre medlems-
stater.
§ 344 a træder i kraft samtidig med at likviditetstilsynet af
udenlandske filialer overgår til tilsynsmyndighederne i
hjemlandet.
§ 344 b
Med forslaget til § 344 b i lov om finansiel virksomhed
implementeres artikel 102 i CRD IV.
Finanstilsynet kan på baggrund af forslaget gribe ind og
påbyde, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I at foretage nødvendige foranstaltnin-
ger, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er sandsynligt, at in-
stituttet inden for de følgende 12 måneder ikke vil leve op til
kravene i loven eller regler udstedt i medfør af loven, der
implementerer CRD IV, eller CRR. Når Finanstilsynet med-
deler virksomheden et påbud efter denne bestemmelse, vil
der samtidig bliver fastsat en frist. Denne frist kan forlæn-
ges. Finanstilsynet vil ved fastsættelse eller forlængelse af
fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete om-
stændigheder, herunder de foranstaltninger som instituttet
skal iværksætte. Ved vurderingen af om en frist skal forlæn-
ges, kan Finanstilsynet lægge vægt på, om virksomheden ef-
fektivt har bestræbt sig på at imødekomme påbuddet inden
for fristen.
Bestemmelsen fremrykker tidspunktet for, hvornår Fi-
nanstilsynet kan gribe ind over for et kreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, idet bestemmelsen giver Finanstilsy-
net adgang til at gribe ind, inden der er sket en overtrædelse.
Der vil være tale om sager, som ikke er omfattet af den gæl-
dende § 350, som omfatter Finanstilsynets muligheder for at
gribe ind som følge af instituttets økonomiske stilling. Efter
§ 350 kan Finanstilsynet gribe ind på et tidligere tidspunkt
end efter den foreslåede § 344 b, idet Finanstilsynet efter
denne bestemmelse, i henhold til de specielle bemærkninger
til § 350 som disse fremgår af L 175 fra 2009/2010, kan gri-
be ind, hvis tilsynet vurderer, at der er en ikke uvæsentlig ri-
siko for, at instituttet inden for 2-3 år ikke vil kunne opfylde
kapitalkravene. Der vil bl.a. kunne være tale om de beføjel-
ser, der er nævnt i artikel 104 i CRD IV, herunder mulighe-
den for at Finanstilsynet kan stille krav om, at institutterne
har et kapitalgrundlag, der er større end kravene i kapitel 4 i
CRD IV eller CRR.
Bestemmelsen udvider således Finanstilsynets beføjelser,
idet Finanstilsynet med bestemmelsen generelt kan gribe ind
på et tidligere tidspunkt inden der er sket en egentlig over-
trædelse. Ligesom § 350 bidrager bestemmelsen til, at der
opnås tid og manøvrerum til at instituttet kan foretage og
173
gennemføre de fornødne foranstaltninger inden den har
overtrådt reglerne.
Finanstilsynet foretager sin vurdering forud for fristfast-
sættelsen, på baggrund af Finanstilsynets erfaring og kend-
skab til det konkrete institut.
Der vil i praksis eksempelvis kunne være tale om virk-
somhedens manglende vilje til at opretholde en indberet-
ningsordning, jf. forslaget til § 75 a, eller som følge af en
utilstrækkelig kollektiv viden i bestyrelsen i relation et nyt
område som virksomheden er på vej til at bevæge sin ind på,
jf. forslaget til § 70.
Det påbud, som Finanstilsynet giver, kan afpasses efter
den konkrete virksomheds forhold, hvilket giver Finanstilsy-
net mere differentierede beføjelser. Finanstilsynets påbud
skal konkretiseres så tilstrækkeligt, at ledelsen i den finan-
sielle virksomhed reelt har mulighed for at imødekomme på-
buddet. Ved nødvendige foranstaltninger forstås de foran-
staltninger, som er nødvendige for virksomhedens ledelse at
få gennemført med henblik på at virksomheden ikke inden
for de følgende 12 måneder kommer til at overtræde krave-
ne.
§ 344 c
Med forslaget til § 344 c implementeres artikel 101 i CRD
IV om løbende tilsyn med tilladelsen til at benytte interne
metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer for
kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrundlagskrav for
markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko (EPE-model-
ler) og operationel risiko (AMA-modeller) i overensstem-
melse med 3. del i forordning (EU) nr. 575/2013 samt ind-
dragelse af sådanne tilladelser.
Tilsynet skal udføres regelmæssigt, og mindst hvert tredje
år.
Vurderer de kompetente myndigheder, at der er væsentli-
ge mangler i en virksomheds interne metode, skal de kom-
petente myndigheder sikre, at manglerne udbedres eller tage
passende skridt til begrænsning af følgerne af manglerne,
herunder ved at stille krav om højere multiplikationsfaktorer
eller om tillæg til kapitalgrundlagskravet eller ved at træffe
andre passende og effektive foranstaltninger. De kompetente
myndigheder skal inddrage en tilladelse til at anvende en in-
tern metode eller begrænse metoden til de områder, hvor
kravene er opfyldt, eller de områder, hvor kravene vil kunne
opfyldes inden for en passende frist, hvis de kompetente
myndigheder vurderer, at det er usandsynligt at virksomhe-
den igen vil kunne opfylde kravene inden for en passende
frist, og virksomheden ikke på tilfredsvisende vis har godt-
gjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæ-
sentlig.
For så vidt angår en tilladelse til at benytte en intern meto-
de for opgørelse af kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko
skal de kompetente myndigheder inddrage tilladelsen eller
påbyde virksomheden at træffe passende foranstaltninger til
at sikre, at modellen omgående forbedres, hvis backtesting
af modellen, jf. artikel 366 i CRR, indikerer, at modellen ik-
ke er eller ikke længere er tilstrækkelig nøjagtig.
Opfylder en virksomhed ikke længere kravene til anven-
delse af en intern metode, vil Finanstilsynet foretage en kon-
kret vurdering af, om Finanstilsynet skal inddrage eller be-
grænse virksomhedens tilladelse til at anvende den interne
metode, eller om Finanstilsynet skal påbyde virksomheden
et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltnin-
ger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse
af kravene til at benytte en intern metode. I sin vurdering
lægger Finanstilsynet blandt andet vægt på, i hvilket omfang
virksomheden kan godtgøre, at den manglende opfyldelse af
kravene til anvendelsen af den interne model er uvæsentlig i
forhold til virksomhedens kapitalkrav og interne risikosty-
ring. I Finanstilsynets vurdering indgår også, om den mang-
lende opfyldelse skyldes ændringer i de risici, som virksom-
heden påtager som led i virksomhedens forretningsmodel,
og/eller ændringer i de generelle markedsbetingelser for
virksomhederne, og om virksomheden kan godtgøre, at virk-
somheden er i stand til at korrigere den interne metode så-
dan, at metoden igen vil kunne opfylde kravene til at anven-
de metoden.
Til nr. 131 (§ 345 i lov om finansiel virksomhed)
Med stk. 1 foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter er-
hvervs- og vækstministeren skal udpege en bestyrelse, der
erstatter det nuværende Finansielle Råd. Bestyrelsen udgør i
lighed med Det Finansielle Råd en del af finanstilsynet. Med
bestemmelsen bliver det samtidig lovfæstet, at erhvervs- og
vækstministeren skal udpege Finanstilsynets direktør efter
høring af bestyrelsen. Finanstilsynets virksomhed kan opde-
les i hovedområderne tilsynsvirksomhed, reguleringsvirk-
somhed og informationsvirksomhed. Finanstilsynets direk-
tør skal med bestemmelsen fremover referere til bestyrelsen
i sager, som er omfattet af Finanstilsynets uafhængige til-
synsvirksomhed. Erhvervs- og vækstministeren vil dermed
fortsat ikke have nogen instruktionsbeføjelser over for Fi-
nanstilsynet vedrørende den uafhængige tilsynsvirksomhed
af de finansielle virksomheder, hvilket er i fuld overens-
stemmelse med internationale tilsynsstandarder, der siger, at
et effektivt finansielt tilsyn skal være operationelt uafhæn-
gigt og have ressourcer, som tilsynsmyndigheden selvstæn-
digt disponerer over. Den tilsynsmæssige uafhængighed er
ligeledes et forhold, som Den Internationale Valutafond nøje
overvåger. Desuden vil bestyrelsen være kompetent til at
træffe beslutning i forbindelse med regnskabskontrollen for
ikke-finansielle virksomheder, der er børsnoterede. I alle øv-
rige sager, herunder forberedelse af lovgivning, EU-for-
handlinger, forbrugertilsynet og almindelig ministerbetje-
ning samt tilsynets informationsvirksomhed, er Finanstilsy-
net underlagt instruktion fra erhvervs- og vækstministeren.
Finanstilsynet – ved direktøren – skal desuden fortsat ind-
hente mandat hos erhvervs- og vækstministeren til at indlede
drøftelser med relevante institutter om overtagelse af et kri-
seramt pengeinstitut.
Finanstilsynet vil fortsat være en statslig styrelse under
Erhvervs- og Vækstministeriet, og ministeriet har derfor an-
svaret for, at der føres tilsyn med Finanstilsynet svarende til
det tilsyn, der udøves i forhold til andre statslige styrelser.
174
Erhvervs- og vækstministeren kan i den forbindelse indhen-
te alle relevante oplysninger fra Finanstilsynet, herunder og-
så fortrolige oplysninger. Modtager erhvervs- og vækstmini-
steren fortrolige oplysninger, herunder som led i sit overord-
nede tilsyn, vil ministeren blive omfattet af den særlige tavs-
hedspligt, jf. § 354, stk. 7, og vil desuden ikke kunne videre-
give oplysningerne. Erhvervs- og Vækstministeriet kan end-
videre – uden bestyrelsens forudgående tilsagn – pålægge
Finanstilsynets direktør at igangsætte tiltag, såfremt tilsynets
virksomhed ikke drives i overensstemmelse med de årlige
finanslove. De overordnede rammer for Finanstilsynets bud-
get fastlægges således fortsat i finansloven. Bestyrelsen skal
fremsende forslag til Finanstilsynets budget til erhvervs- og
vækstministeren og skal løbende overvåge anvendelsen af
Finanstilsynets bevillinger.
Med stk. 2 fastsættes sammensætningen af bestyrelsen.
Det foreslås, at bestyrelsen skal bestå af 7 medlemmer med
særlige kompetencer i form af praktiske og teoretiske sag-
kundskaber, herunder juridisk, økonomisk og finansiel ind-
sigt.
Med henblik på at sikre tilstedeværelsen af de fornødne
sagkundskaber i bestyrelsen, skal 3 bestyrelsesmedlemmer
samlet set have juridisk, økonomisk og finansiel akademisk
baggrund, 2 medlemmer skal have ledelsesmæssig baggrund
fra den finansielle sektor, 1 medlem skal have ledelsesmæs-
sig baggrund fra det øvrige erhvervsliv, og 1 medlem skal
være fra Danmarks Nationalbank.
Med stk. 3 foreslås, at erhvervs- og vækstministeren
blandt bestyrelsesmedlemmerne udpeger en formand og en
næstformand. Ministeren kan frit vælge blandt de 7 med-
lemmer, hvem der skal være hhv. formand og næstformand.
Med stk. 4 foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpe-
ger en observatør i bestyrelsen fra Erhvervs- og Vækstmini-
steriet. Bestyrelsen og observatøren er at betragte som en
helhed i offentlighedslovens forstand, hvorfor observatøren
kan modtage dokumenter m.v. på lige fod med bestyrelses-
medlemmerne, uden at dette er at betragte som afgivelse af
dokumenterne til tredjemand efter offentlighedsloven. Ob-
servatøren har taleret, men ikke stemmeret i bestyrelsen og
har i øvrigt ingen indflydelse på bestyrelsens arbejde med
tilrettelæggelsen af den uafhængige tilsynsvirksomhed.
Med stk. 5 foreslås bestyrelsesmedlemmerne og observa-
tøren udpeget for op til 2 år ad gangen med mulighed for
genudpegning. Der er som udgangspunkt ikke begrænsning
på antallet af gange et medlem kan genudpeges, men besty-
relsen skal til stadighed samlet set have juridisk, økonomisk
og finansiel indsigt samt ledelsesmæssig baggrund fra den
finansielle sektor og det øvrige erhvervsliv for at kunne va-
retage dens opgaver. Ved et medlems forfald udpeger er-
hvervs- og vækstministeren et nyt bestyrelsesmedlem.
Med stk. 6 foreslås, for at sikre bestyrelsens uafhængighed
og mindske risiko for inhabilitet at medlemmer af bestyrel-
sen og observatøren ikke må være ansat i eller være besty-
relsesmedlem i finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1,
dvs. virksomheder der er tilsynsbelagte i medfør af lov om
finansiel virksomhed, i virksomheder, der indgår i koncern
med finansielle virksomheder, eller i virksomheder der har
kvalificerede ejerandele, jf. definitionen heraf i lov om fi-
nansiel virksomheds § 5, stk. 3, i finansielle virksomheder.
Der vil i forretningsordenen for bestyrelsen blive fastsat
nærmere regler om bestyrelsesmedlemmernes habilitet.
Med stk. 7, nr. 1, foreslås, at bestyrelsen skal godkende
Finanstilsynets tilrettelæggelse af tilsynsvirksomheden. Til-
rettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væ-
sentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i
forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Besty-
relsen kan evt. fastsætte retningslinjerne herfor i en instruks
til direktionen.
Med stk. 7, nr. 2, foreslås, at bestyrelsen skal fastlægge de
strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med
henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tillid til de
finansielle virksomheder og markeder.
Såvel tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden som fast-
læggelsen af de strategiske mål for Finanstilsynets tilsyns-
virksomhed skal ske med respekt af de hensyn, der opregnes
i § 344, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Med stk. 7, nr. 3, foreslås, at bestyrelsen som det øverste
ledelsesorgan skal godkende Finanstilsynets årsrapport, her-
under beretning og regnskab.
Med stk. 7, nr. 4, foreslås, at bestyrelsen skal træffe be-
slutning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i
sager, der har videregående betydelige følger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en sproglig udvi-
delse af bestyrelsens kompetencer i forhold til Det Finan-
sielle Råds kompetencer i henhold til den nuværende ud-
formning af § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig
forstand, herunder påtaler og påbud, men reaktioner dækker
også over risikooplysninger m.v. Med bestemmelsen vil Fi-
nanstilsynets bestyrelse for eksempel være kompetent til at
træffe beslutning om en reaktion, som retter sig mod en kon-
kret virksomhed, men bestyrelsen vil også være kompetent
til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager
vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder æn-
dring af Finanstilsynets praksis, hvor der ikke nødvendigvis
er en konkret virksomhed, som reaktionen retter sig mod.
Bestyrelsens afgørelser i henhold til § 347 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed samt beslutning om overgivelse af
sager til politimæssig efterforskning er ikke omfattet af be-
stemmelsen, jf. forslaget til § 345, stk. 7, nr. 5 og 6, i dette
lovforslag.
En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis
betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller en hid-
tidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmel-
se, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen
principiel. Videregående betydelige følger for en eller flere
virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser,
der påbyder, at en bestemt praksis skal følges, hvilket vil
medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhe-
derne.
Administrative bødeforelæg behandles af bestyrelsen som
en tilsynssag efter nr. 4. Det administrative bødeforelæg be-
175
tragtes først som en afgørelse, når bødeforelægget er vedta-
get af parten, hvorefter der kan ske offentliggørelse. I lov
om finansiel virksomhed fremgår hjemlen til offentliggørel-
se af § 354 a, stk. 1.
Med stk. 7, nr. 5, foreslås, at bestyrelsen skal træffe afgø-
relse i sager vedrørende påbud til finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder eller forsikringsholding-
virksomheder om, at virksomheden skal afholde udgifterne
til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere
forhold i virksomheden i medfør af § 347 b. Heri vil også
indgå en afgørelse af, om den eller de sagkyndige, som virk-
somheden har indstillet, kan udpeges til at forestå den uvil-
dige undersøgelse, eller om der evt. skal udpeges en anden.
Det er op til bestyrelsen at afgøre, hvorvidt der skal udstedes
et påbud i medfør af lovens § 347 b. Der er tale om en vide-
reførelse af den eksisterende retstilstand i forhold til kompe-
tencen i Det Finansielle Råd.
Bestyrelsens afgørelse om iværksættelse af en uvildig un-
dersøgelse offentliggøres ikke, jf. § 354 a i lov om finansiel
virksomhed.
Med stk. 7, nr. 6, foreslås, at bestyrelsen træffer beslut-
ning om at overgive sager, jf. dette forslags § 345, stk. 7, nr.
4, til politimæssig efterforskning. Der er tale om en videre-
førelse af den eksisterende retstilstand i forhold til kompe-
tencen i Det Finansielle Råd.
Med stk. 7, nr. 7, foreslås, at bestyrelsen skal godkende
regler og vejledninger på de områder, hvor Finanstilsynet er
bemyndiget til at udstede regler.
Ved regler forstås bekendtgørelser og cirkulærer.
For så vidt angår bekendtgørelser, er der tale om en vide-
reførelse af praksis i forhold til kompetencen i Det Finan-
sielle Råd.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynets bestyrelse får
kompetence til at godkende de vejledninger, som Finanstil-
synet løbende udsteder. Forslaget skal ses som en naturlig
konsekvens af bestyrelsens øvrige beføjelser, idet vejlednin-
ger dels er en kodificering af den praksis, som bestyrelsen
har været med til at fastlægge, og dels angiver fortolknings-
bidrag m.v. vedrørende de gældende regler på det finansielle
område. En vejledning retter sig mod de virksomheder, der
skal administrere de regler, som vejledningen udmønter, og
forklarer, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at ef-
terleve lovgivningens regler. En vejledning indeholder ikke
egentlige lovkrav eller regler, men derimod snarere anvis-
ninger, der er tilknyttet den lovmæssige regulering.
Med stk. 8 foreslås, at bestyrelsen udpeger et panel af eks-
perter, som samlet har særlig sagkundskab inden for det fi-
nansielle område, herunder pengeinstitutvirksomhed, real-
kreditvirksomhed, forsikrings- og pensionsvirksomhed,
fondsmæglervirksomhed, finansielle forbrugerforhold, kapi-
talmarkedsforhold, værdipapirhandel samt regnskabsfor-
hold. Sammensætningen af ekspertpanelet skal således sikre,
at panelet samlet set har bred sagkundskab inden for det fi-
nansielle område, hvilket svarer til sammensætningen af de
sagkyndige, der er udpeget i Det Finansielle Råd efter de
nugældende regler i lov om finansiel virksomhed. Bestyrel-
sen kan fastsætte nærmere regler herom i forretningsordenen
jf. det foreslåede stk. 13.
Bestyrelsen vil efter behov kunne anmode om bistand fra
et eller flere medlemmer i ekspertpanelet i forbindelse med
behandling af konkrete tilsynssager, herunder vil medlem-
mer af ekspertpanelet efter formandens beslutning kunne
deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Bestyrelsen
kan endvidere vælge at lade sager forberede i underudvalg
bestående af udvalgte medlemmer af ekspertpanelet og be-
styrelsen. Dette vil for eksempel kunne være relevant i for-
bindelse med behandlingen af sager vedrørende regnskabs-
forhold.
Med stk. 9 foreslås, at Forbrugerombudsmanden indkaldes
til at deltage i bestyrelsens behandling af tilsynssager om re-
delig forretningsskik, god praksis og prisoplysning, samt at
Forbrugerombudsmanden i disse sager har samme beføjelser
som bestyrelsens medlemmer. Sagerne om redelig forret-
ningsskik, god praksis og prisoplysning skal behandles af
bestyrelsen efter de samme kriterier som øvrige tilsynssager,
det vil sige, hvis der er tale om sager af principiel karakter,
eller som har videregående betydelige følger. Forbrugerom-
budsmandens beføjelser omfatter også stemmeret ved besty-
relsens behandling af disse sager. Der er tale om en videre-
førelse af den nuværende retstilstand, jf. § 345, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed.
Med stk. 10 foreslås, at parter kan få foretræde for besty-
relsen. Der er tale om en videreførelse af den nugældende
praksis for Det Finansielle Råd, dog således at det nu frem-
går eksplicit af bestemmelsen, at foretræde efter formandens
beslutning kan fraviges i sager af særlig hastende karakter
og at retten til foretræde desuden bortfalder, såfremt der
foreligger væsentlige efterforskningsmæssige hensyn i sag-
er, hvor bestyrelsen skal tage stilling til, om der skal indgi-
ves politianmeldelse. Dette kan for eksempel være tilfældet i
forbindelse med bevissikring. Bestyrelsen fastsætter nærme-
re regler om muligheden for foretræde i forretningsordenen,
som godkendes af erhvervs- og vækstministeren, jf. den
foreslåede bestemmelse til § 345, stk. 13, i lov om finansiel
virksomhed.
Med stk. 11, som er udtryk for en videreførelse af den nu-
gældende retstilstand i relation til Det Finansielle Råd, fore-
slås, at den særlige tavshedspligt, som ikke omfatter rege-
ludstedelse, og som gælder for ansatte i Finanstilsynet, fin-
der tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen,
observatøren, medlemmer af det nedsatte ekspertpanel samt
Forbrugerombudsmanden. Baggrunden herfor er, at det er
nødvendigt, at Finanstilsynet kan stille oplysninger til rådig-
hed for bestyrelsen, for at bestyrelsen kan træffe afgørelse i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav om sags-
oplysning.
Med stk. 12 foreslås, at bestyrelsen træffer afgørelse med
simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens
stemme afgørende. De nærmere regler for, hvornår bestyrel-
sen er beslutningsdygtig vil blive fastlagt i forretningsorde-
nen for bestyrelsen.
176
Med stk. 13 foreslås, at bestyrelsen fastsætter sin egen for-
retningsorden, hvoraf bl.a. skal fremgå regler om mulighed
for foretræde for bestyrelsen.
Det vil endvidere fremgå af forretningsordenen, at i sager,
hvor der skal foretages partshøring, omfatter adgangen til
partshøring udkastet til rådets afgørelse i den form, afgørel-
sen påtænkes offentliggjort. Hensigten er at styrke retssik-
kerheden for de virksomheder og enkeltpersoner, som Fi-
nanstilsynets bestyrelses afgørelse vil rette sig mod, således
at de kan gøre sig bekendt med Finanstilsynets vurderinger
forud for bestyrelsens behandling af sagen. Der er tale om
en videreførelse af den nuværende retstilstand, jf. § 345, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Forretningsordenen skal godkendes af erhvervs- og vækst-
ministeren.
Med stk. 14 foreslås, at bestyrelsen ved instruks til Finans-
tilsynets direktion kan delegere bestyrelsens kompetence til
at træffe afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og
tilsynssager, der har videregående betydelige følger, samt
beslutning om i sådanne sager at overgive disse til politi-
mæssig efterforskning. I sager vedrørende regnskabskontrol
af virksomheder omfattet af årsregnskabsloven træder Er-
hvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted. Der er tale om en vi-
dereførelse af den nuværende retstilstand, hvorefter Det Fi-
nansielle Råd kan delegere dets kompetence til Finanstilsy-
net. Delegationer, der allerede er foretaget fra Det Finansiel-
le Råd til Finanstilsynet, opretholdes ved etableringen af Fi-
nanstilsynets bestyrelse. Finanstilsynets bestyrelse vil dog
efterfølgende kunne træffe beslutning om, at en eller flere
delegationer skal ændres eller helt trækkes tilbage.
Der vil primært være tale om to typer delegation. Enten
generelt i en bestemt type sager, hvor bestyrelsen har fast-
lagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af
bestyrelsens vurdering af den pågældende sagstype, eller i
helt konkrete sager, hvor bestyrelsen vælger ikke at afgøre
sagen eller træffe beslutning på det aktuelle møde, hvorpå
sagen behandles. Et sådant tilfælde kan tænkes at foreligge,
hvor bestyrelsen ønsker et forhold afklaret inden sagen afgø-
res, og hvor bestyrelsen har tillid til, at Finanstilsynet fær-
diggør behandlingen uden, at sagen behøver at blive forelagt
bestyrelsen på ny.
Den generelle delegation vil sædvanligvis ske, efter at be-
styrelsen har behandlet en række sager af samme type og
dermed har fastlagt en praksis. Finanstilsynet skal føre en
oversigt over hvilke sagstyper, der er delegeret, og oversig-
ten gennemgås minimum én gang om året. Efter de nugæl-
dende delegationsbestemmelser er blandt andet politianmel-
delser og sager om administrative bødeforelæg delegeret på
en række områder fra Det Finansielle Råd.
Finanstilsynet skal orientere bestyrelsen senest ved først-
kommende møde, når der er truffet en afgørelse eller en be-
slutning efter delegation.
Med stk. 15 foreslås, at Færøernes landsstyre og Grøn-
lands selvstyre udpeger hver 1 særlig sagkyndig, som efter
formandens beslutning kan deltage i bestyrelsens møder
uden stemmeret. Bestemmelsen svarer til den nugældende §
345, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed og skal ses på
baggrund af, at bestyrelsen har kompetence til at afgøre
principielle spørgsmål om den finansielle sektor, herunder
finansielle virksomheder beliggende på Færøerne og i Grøn-
land.
Den økonomiske struktur på Færøerne og i Grønland er
anderledes end i Danmark. Blandt andet derfor gør der sig
nogle særlige forhold gældende i den færøske og grønland-
ske finansielle sektor, som ikke kendes fra Danmark. Så-
fremt der forelægges principielle spørgsmål for bestyrelsen
om færøske eller grønlandske finansielle virksomheder, kan
rådet derfor have behov for at konsultere en ekspert i færøs-
ke eller grønlandske forhold. Det vil alene være i sager om
færøske eller grønlandske forhold, at formanden for Finans-
tilsynets bestyrelse har mulighed for at indkalde henholdsvis
den særlig færøske eller særlig grønlandske sagkyndige. Der
er tale om en videreførelse af den eksisterende retstilstand i
forhold til Det Finansielle Råd.
Til nr. 132 (§ 346, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Artikel 52, stk. 3 i CRD IV giver Finanstilsynet beføjelser
til i enkelttilfælde at foretage kontrol og undersøgelser af de
aktiviteter, som filialer af institutter udøver i Danmark og
kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter og med
henblik på tilsyn, hvis Finanstilsynet finder det relevant af
hensyn til stabiliteten af det finansielle system i Danmark. I
dag har Finanstilsynet ikke en hjemmel til på eget initiativ at
gennemføre undersøgelser af filialer af udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber. Det foreslås derfor i §
346, stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet får hjemmel til på eget
initiativ at foretage inspektioner i filialer af udenlandske
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er beliggende
her i landet.
Til nr. 133 (§ 347, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 347, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed kan Finanstilsynet indhente oplysninger efter § 347,
stk. 1-4, til brug for videregivelse til de i § 354, stk. 6, nr. 20
og 24, nævnte myndigheder. Finanstilsynet kan således efter
§ 347, stk. 1-4, indhente oplysninger til brug for videregivel-
se til myndigheder i andre medlemsstater og i tredjelande, så
længe § 354 i lov om finansiel virksomhed om tavshedspligt
iagttages ved videregivelse af oplysningerne.
Idet undtagelserne til tavshedspligten i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed med dette forslag ændres og visse
steder udvides, foreslås det i § 347, stk. 6, ligeledes at udvi-
de de bestemmelser, som der kan indhentes oplysninger ef-
ter § 347, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed. Det fore-
slås, at der kan indhentes oplysninger til brug for de § 354,
stk. 6, nr. 21-32, nævnte myndigheder og organer, svarende
til de myndigheder og organer beliggende i andre medlems-
stater og tredjelande, som der under visse forudsætninger
kan videregives til efter § 354, stk. 6.
Til nr. 134 (§ 347, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 7 indsættes som følge af, at artikel 119,
stk. 2, i CRD IV, der under henvisning til artikel 19 fastsæt-
177
ter, at når et kreditinstitut eller et investeringsselskab i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de ikke medtages i det konsoliderede tilsyn, kan de kompe-
tente myndigheder i det land, hvori kreditinstituttet eller in-
vesteringsselskabet er beliggende, anmode et kreditinstitut,
et investeringsselskab eller et finansielt holdingselskab, som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR eller et blandet fi-
nansielt holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
21, i CRR, som er en modervirksomhed for kreditinstituttet
eller investeringsselskabet om at fremlægge oplysninger, der
gør det lettere for de kompetente myndigheder at gennemfø-
re tilsynet med kreditinstituttet eller investeringsselskabet.
Bestemmelsen anvender definitionerne fra direktivet i ste-
det for definitionerne i lov om finansiel virksomhed. Dette
skyldes, at definitionerne i lov om finansiel virksomhed om-
fatter flere virksomheder end definitionerne i CRR, og for at
undgå at udvide anvendelsesområde i artikel 119, stk. 2, i
CRD IV anvendes definitionerne i CRR.
Til nr. 135 (§ 347 c i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 347 c i lov om finansiel virksomhed
indsættes en generel hjemmel til, at Finanstilsynet kan stille
yderligere oplysningskrav til pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter og fondsmæglerselskaber I. Med forslaget imple-
menteres artikel 104, stk. 1, litra l, i CRD IV.
Den finansielle regulering giver på flere enkeltområder Fi-
nanstilsynet mulighed for at stille oplysningskrav, herunder
krav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I. En række af disse fremgår af konkrete be-
stemmelser herom, bl.a. i lov om finansiel virksomhed, ek-
sempelvis implementeres der også med forslaget til § 308,
stk. 5, en bemyndigelse til, at Finanstilsynet får mulighed
for at stille krav om, offentliggørelse af indikatorer og opgø-
relsen af systemiskhed for SIFIer. Herunder er artikel 104,
stk. 1, litra l, i CRD IV også gennemført i kapitaldæknings-
bekendtgørelsen, der indeholder en række oplysningskrav
vedrørende kapitalforhold. Bekendtgørelsen har hjemmel i
blandt andet forslaget til § 124, stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed vedrørende pengeinstitutters og realkreditinsti-
tutters oplysningsforpligtelser.
Artikel 104, stk. 1, litra l, i CRD IV kræver derudover, at
der er en generel mulighed for, at Finanstilsynet kan stille
yderligere oplysningskrav på områder omfattet af CRD IV.
Med forslaget til § 347 c indsættes en sådan mulighed. Arti-
kel 432 i CRR om, at institutterne kan undlade at offentlig-
gøre oplysninger, der anses for at være fortrolige, gælder
også her.
Til nr. 136 (§ 350 a i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 350 a i lov om finansiel virksomhed
gennemføres det retlige grundlag for, at artikel 458 i CRR
kan finde anvendelse i dansk ret.
Artikel 458 i CRR omhandler muligheden for, at med-
lemsstaterne på enkelte områder og under bestemte forud-
sætninger kan fastsætte strengere nationale foranstaltninger
end det, der følger af CRD IV/CRR. CRR giver således mu-
lighed for, at medlemsstaterne på udvalgte områder midlerti-
digt kan fastsætte højere generelle krav end standardkravene
i CRD IV/CRR med henblik på at imødegå opbygning af
makroprudentielle eller systemiske risici i den finansielle
sektor. Det fremgår af artikel 458, stk. 1, at medlemsstaten
skal udpege den myndighed, der er ansvarlig for anvendel-
sen af artikel 458. Det følger af forslaget til stk. 1, at det er
erhvervs- og vækstministeren, der bemyndiges til at kunne
beslutte anvendelsen af strengere nationale foranstaltninger,
i overensstemmelse med CRR art. 458, hvis ministeren gø-
res opmærksom på, at der identificeres ændringer i intensite-
ten af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det fi-
nansielle system med potentielt alvorlige negative følger for
det finansielle system og realøkonomien- Ministeren vil ofte
i praksis rådføre sig med Finanstilsynet, Nationalbanken og
Det Systemiske Risikoråd.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at nationale foranstalt-
ninger omfattet af stk. 1, skal iværksættes i overensstemmel-
se med de særlige procedurer, der følger af artikel 458, stk.
3-9, i CRR.
Det er udgangspunktet, at de højere krav skal godkendes i
Rådet.
Det fremgår dog af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og
vækstministeren på enkelte, konkrete områder har mulighed
for at anvende nationale foranstaltninger. Uanset proceduren
i artikel 458, stk. 3-5, i CRR, kan erhvervs- og vækstmini-
steren således på enkelte områder fastsætte højere nationale
krav, end hvad der er fastsat i CRR. Erhvervs- og vækstmi-
nisteren skal underrette Europa-Parlamentet, Rådet, Kom-
missionen, ESRB og EBA herom og forelægge relevant
kvantitativ eller kvalitativ dokumentation.
Dette indebærer, at erhvervs- og vækstministeren vil kun-
ne fastsætte risikovægte, der er 25 pct. højere end fastsat i
CRR, på udlån til fast ejendom og på eksponeringer inden
for den finansielle sektor, samt reducere grænsen med op til
15 pct. for store eksponeringer omfattet af artikel 395 i
CRR, hvis Finanstilsynet har identificeret ændringer i inten-
siteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det
finansielle system med potentielt alvorlige negative følger
for det finansielle system og realøkonomien, og som bedre
kan imødegås med strengere nationale foranstaltninger.
Det Systemiske Risikoråd vil skulle høres forud for, at er-
hvervs- og vækstministeren fastsætter en bekendtgørelse
vedrørende højere krav til håndtering af systemiske risici i
overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober
2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institut-
ter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter
om mere og bedre kapital og højere likviditet.
Såfremt lovforslaget sættes i kraft på Færøerne og i Grøn-
land, kan erhvervs- og vækstministeren efter høring af de lo-
kale myndigheder iværksætte tilsvarende foranstaltninger
for henholdsvis Færøerne og Grønland.
Det følger af forslaget til stk. 4, at erhvervs- og vækstmi-
nisterens beføjelser iværksat i henhold til stk. 1 og 3, kan
finde anvendelse for en periode på op til to år, eller indtil
178
den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med
at eksistere. Dette afhænger af, hvad der måtte indtræffe
først. Det er endvidere forudsat at betingelserne for anven-
delse af de nævnte værktøjer og underretningskravene til
Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA
i artikel 458, stk. 2, i CRR er opfyldt.
Erhvervs- og vækstministeren kan forlænge anvendelsen
for nationale foranstaltninger iværksat i henhold til stk. 2
med op til et år ad gangen, jf. artikel 458, stk. 9, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Til nr. 137 og 139-143 (§ 351, stk. 1 og 2, § 351, stk. 3,1.
pkt. der bliver stk. 4,1. pkt. § 351, stk. 4, der bliver stk. 5, §
351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., § 351, stk. 6, 1.
pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., § 351, stk. 7, 2. pkt., der bliver
stk. 8, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Der foreslås en række ændringer af § 351 som følge af
den foreslåede § 351, stk. 3, den foreslåede § 64 a og de
foreslåede ændringer i § 64.
De foreslåede ændringer indebærer, at de bestemmelser,
som regulerer Finanstilsynets påbud efter § 351, stk. 2, om
egnethed og hæderlighed, også finder anvendelse på Finans-
tilsynets påbud efter den foreslåede § 351, stk. 3, herunder
at påbud efter § 351, stk. 3, kan påklages til Erhvervsanke-
nævnet og forlanges indbragt for domstolene, og at mang-
lende efterlevelse af påbuddet kan straffes med bøde.
Til nr. 138 (§ 351, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 351 i lov om fi-
nansiel virksomhed. Bestemmelsen implementerer artikel
126 i CRD IV.
Efter § 351, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kan Fi-
nanstilsynet påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 at nedlægge sit
hverv, og manglende efterlevelse af påbuddet kan straffes
med bøde efter § 373, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås at indsætte tilsvarende bestemmelser, såfremt
et bestyrelsesmedlem ikke overholder det foreslåede § 313,
stk. 1. Efter det foreslåede § 351, stk. 3, kan Finanstilsynet
således påbyde et bestyrelsesmedlem omfattet af § 313, stk.
1, at nedlægge sit hverv, hvis vedkommende ikke opfylder
kravet i § 313, stk. 1, om antallet af direktions- og bestyrel-
sesposter, som bestyrelsesmedlemmer i et systemisk vigtigt
finansielt institut eller i et globalt systemisk vigtigt institut
må besidde.
Inden Finanstilsynet påbyder et bestyrelsesmedlem at ned-
lægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltnings-
loven foretages en partshøring af det systemisk vigtige fi-
nansielle institut og af den, som påbuddet retter sig mod.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbud-
det, forelægges spørgsmålet for bestyrelsen for Finanstilsy-
net, eller efter 1. juni 2014 for bestyrelsen, som i medfør af
§ 345, stk. 7, nr. 4, træffer beslutning om reaktioner i sager
af principiel karakter.
Til nr. 144 (§ 354, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 354, stk. 5, i lov om finansiel virk-
somhed kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger
til brug for en civil retssag, når en finansiel virksomhed er
erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører
kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været invol-
veret i forsøg på at redde virksomheden. Det fremgår af arti-
kel 53, stk. 1, i CRD IV, at fortrolige oplysninger kan vide-
regives under en civil retssag i tilfælde, hvor en finansiel
virksomhed er erklæret konkurs eller trådt i likvidation. Det
foreslås derfor med ændringen af § 354, stk. 5, at udvide be-
stemmelsen således, at Finanstilsynet endvidere kan videre-
give fortrolige oplysninger til brug i en civil retssag, når en
finansiel virksomhed er trådt i likvidation. Ved ændringen
sidestilles kreditorerne i de to tilfælde.
Til nr. 145 (§ 354, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Med nærværende lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk.
14 i § 354 i lov om finansiel virksomhed i overensstemmel-
se med artikel 60 i CRD IV. Efter det foreslåede stk. 14 kan
videregivelse af visse fortrolige oplysninger i medfør af stk.
6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i den medlemsstat hvor kontrolbesøget eller undersøgel-
sen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Det
foreslås som en konsekvensændring heraf at indsætte en
henvisning til stk. 14 i § 354, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel
virksomhed.
Til nr. 146 (§ 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed)
Med nærværende lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk.
14 i § 354 i lov om finansiel virksomhed i overensstemmel-
se med artikel 60 i CRD IV. Efter det foreslåede stk. 14 kan
videregivelse af visse fortrolige oplysninger i medfør af stk.
6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i den medlemsstat hvor kontrolbesøget eller undersøgel-
sen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Det
foreslås som en konsekvensændring heraf at indsætte en
henvisning til stk. 14 i § 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed.
Bestemmelsen omfattes ligeledes af det tidligere stk. 12,
som bliver stk. 13, hvorefter videregivelse af oplysninger,
som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne
udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen ved-
rører. Ændringen følger af CRD IV artikel 59, stk. 2, litra d.
Til nr. 147 (§ 354, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Med nærværende lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk.
14 i § 354 i lov om finansiel virksomhed i overensstemmel-
se med artikel 60 i CRD IV. Efter det foreslåede stk. 14 kan
videregivelse af visse fortrolige oplysninger i medfør af stk.
179
6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i den medlemsstat hvor kontrolbesøget eller undersøgel-
sen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Det
foreslås som en konsekvensændring heraf at indsætte en
henvisning til stk. 14 i § 354, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel
virksomhed.
Bestemmelsen omfattes ligeledes af det tidligere stk. 12,
som bliver stk. 13, hvorefter videregivelse af oplysninger,
som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne
udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen ved-
rører. Ændringen følger af CRD IV artikel 59, stk. 2, litra d.
Til nr. 148 (§ 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed)
Med nærværende lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk.
14 i § 354 i lov om finansiel virksomhed i overensstemmel-
se med artikel 60 i CRD IV. Efter det foreslåede stk. 14 kan
videregivelse af visse fortrolige oplysninger i medfør af stk.
6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i den medlemsstat hvor kontrolbesøget eller undersøgel-
sen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Det
foreslås som en konsekvensændring heraf at indsætte en
henvisning til stk. 14 i § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 149 (§ 354, stk. 6, nr. 12, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 12, er videregivelse
af oplysninger til de myndigheder og organer, som er omfat-
tet af nr. 12, ikke underlagt begrænsningerne i det gældende
stk. 12, som bliver stk. 13. Det forslås at omformulere første
del af nr. 12, således at videregivelse af fortrolige oplysnin-
ger til skifteretten underlægges begrænsningerne i det tidli-
gere stk. 12, som bliver stk. 13. Videregivelse af oplysnin-
ger, som hidrører fra en anden medlemsstat, kan således ale-
ne ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplys-
ningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører. Ændringen følger af CRD IV artikel 57,
stk. 2, litra c.
Til nr. 150 (§ 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel
virksomhed)
Med nærværende lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk.
14 i § 354 i lov om finansiel virksomhed i overensstemmel-
se med artikel 60 i CRD IV. Efter det foreslåede stk. 14 kan
videregivelse af visse fortrolige oplysninger i medfør af stk.
6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i den medlemsstat hvor kontrolbesøget eller undersøgel-
sen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Det
foreslås som en konsekvensændring heraf at indsætte en
henvisning til stk. 14 i § 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 151 (§ 354, stk. 6, nr. 17 og 18, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed beskriver de
tilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1 kan videregi-
ves fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videre-
givelse af de fortrolige oplysninger vil være berettiget. Der-
udover kan der være ganske særlige tilfælde, hvor videregi-
velse også kan ske inden for rammerne af stk. 1. En sådan
berettiget videregivelse vil i så fald ske i medfør af § 152 e i
straffeloven.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 17 og 26, i lov om
finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet videregive fortroli-
ge oplysninger til Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Re-
visornævnet til varetagelse af deres opgaver.
Det fremgår af artikel 56 i CRD IV, at medlemsstaterne
kan tillade, at de kompetente myndigheder videregiver for-
trolige oplysninger til de kompetente tilsynsmyndigheder i
medlemsstaten. Det fremgår endvidere artikel 57, stk. 1, litra
c, i CRD IV, at medlemsstaterne kan tillade, at Finanstilsy-
net videregiver fortrolige oplysninger til de myndigheder,
der fører tilsyn med de personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af institutter, forsikringsselskaber og an-
dre finansieringsinstitutters regnskaber, ligesom det fremgår
af artikel 57, stk. 3, at medlemsstaterne kan tillade, at Fi-
nanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger til de myn-
digheder, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af sel-
skabslovgivningen.
Det foreslås at sammenskrive de gældende stk. 6, nr. 17
og 26, i stk. 6, nr. 17, som foreslås nyaffattet. Den foreslåe-
de bestemmelse giver mulighed for, at Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til Erhvervsstyrelsen i kraft
af styrelsens egenskab af ansvarlig tilsynsmyndighed for ef-
terlevelse af selskabslovgivningen. Ved efterlevelse af sel-
skabslovgivningen menes de regler, som Erhvervsstyrelsen
fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabslo-
ven, fondslovgivningen osv. Det er i den forbindelse et krav,
at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, dvs. at der er et legitimt for-
mål med videregivelsen, og at Erhvervsstyrelsen har behov
for oplysningerne til varetagelsen af styrelsens opgaver. Ved
anvendelsen af denne bestemmelse finder det foreslåede stk.
13 anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som
hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. arti-
kel 57, stk. 3, litra c, i CRD IV.
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed
for, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger
til Erhvervsstyrelsen i kraft af, at Erhvervsstyrelsen har an-
svaret for det offentlige tilsyn med revisorer og revisions-
virksomheder, jf. § 32 i lov om godkendte revisorer og revi-
sionsvirksomheder, og i den forbindelse kan iværksætte un-
dersøgelser. I den forbindelse er det endvidere fundet rele-
180
vant, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger direkte til
Revisortilsynet og Revisornævnet inden for deres respektive
ansvarsområder. Det er et krav, at Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet har behov for oplysningerne til
varetagelsen af deres opgave. Ved anvendelsen af denne be-
stemmelse finder det foreslåede stk. 13 anvendelse, hvorfor
videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en anden
medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla-
delse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til
det formål, som tilladelsen vedrører, jf. artikel 57, stk. 2, li-
tra c, i CRD IV.
Endelig giver bestemmelsen mulighed for videregivelse af
fortrolige oplysninger til Erhvervsstyrelsen, når oplysninger-
ne vedrører en fond eller forening omfattet af §§ 207, 214,
214 a eller 222. Der er tale om en videreførelse af den gæl-
dende § 354, stk. 6, nr. 17, som alene nyaffattes af lovtekni-
ske grunde. Bestemmelsen giver mulighed for at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger, når oplysnin-
gerne vedrører fonde og foreninger omfattet af § 207 i lov
om finansiel virksomhed (sparekassefonde og andelskasse-
fonde eller -foreninger) samt fonde og foreninger omfattet af
§§ 214 og 214 a i lov om finansiel virksomhed og videregi-
velsen sker til brug for styrelsens tilsyn med fonde og for-
eninger. Hvis Finanstilsynet således i forbindelse med et fi-
nansielt tilsyn får kenskab til oplysninger, som vurderes at
være relevante for Erhvervsstyrelsens tilsynsopgaver, kan
oplysningerne videregives. Erhvervsstyrelsen vil herefter
kunne benytte disse oplysninger i forbindelse med tilsynet
med omdannede tidligere finansielle virksomheder eller til-
synet med fonde i henhold til lov om erhvervsdrivende fon-
de. Det er et krav for anvendelse af bestemmelsen, at Er-
hvervsstyrelsen har behov for oplysningerne ved varetagel-
sen af deres opgave.
Efter artikel 57, stk. 4, i CRD IV kan medlemsstaterne vi-
deregive fortrolige oplysninger til sagkyndige personer, som
bistår kompetente myndigheder under nærmere angivne be-
tingelser. Det foreslås derfor i § 354, stk. 6, nr. 18, at Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sag-
kyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter ind-
skyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger med ud-
førelsen af deres tilsynsopgaver under forudsætning af, at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver. Ved anvendelsen af denne bestemmelse fin-
der det foreslåede stk. 13 anvendelse. Dette medfører, at for-
trolige oplysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat,
alene kan videregives, såfremt myndighederne har givet de-
res udtrykkelige tilladelse og må udelukkende benyttes til
det formål, som tilladelsen vedrører, jf. artikel 57, stk. 2, li-
tra c, jf. artikel 57, stk. 4, i CRD IV. Endvidere skal det
meddeles de myndigheder, som har videregivet oplysninger-
ne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videre-
sendt til, jf. CRD IV artikel 57, stk. 6.
Til nr. 152 (§ 354, stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel
virksomhed)
Finanstilsynet kan i henhold til § 354, stk. 6, nr. 18, i lov
om finansiel virksomhed videregive fortrolige oplysninger
til Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed
under visse nærmere angivne betingelser. Efter artikel 58,
stk. 1, litra a, i CRD IV kan medlemsstaterne videregive for-
trolige oplysninger til centralbanker i Det Europæiske Sy-
stem af Centralbanker og andre organer med tilsvarende op-
gaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder samt
eventuelle offentlige myndigheder, som overvåger beta-
lingssystemerne. Artikel 58 finder ikke anvendelse på cen-
tralbanker m.v. fra tredjelande, jf. artikel 55, hvorfor det
foreslås at præcisere i § 354, stk. 6, nr. 18, som bliver nr. 19,
i lov om finansiel virksomhed, at der med »udenlandske
centralbanker« menes centralbanker i de øvrige medlemssta-
ter og lande, som EU har indgået aftale med på det finansiel-
le område. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen udvides
således, at der kan videregives fortrolige oplysninger til
eventuelle offentlige myndigheder, som overvåger beta-
lingssystemerne, i Danmark og de øvrige medlemsstater og
lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle om-
råde.
Til nr. 153 (§ 354, stk. 6, nr. 21, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås at ændre § 354, stk. 6, nr. 20, som bliver nr.
21, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med
artikel 56 i CRD IV. Efter den gældende § 354, stk. 6, nr.
20, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til
finansielle tilsynsmyndigheder med ansvar for kapitalmar-
kederne. Det foreslås at ensrette sprogbrugen med sprogbru-
gen i CRD IV, således at Finanstilsynet kan videregive for-
trolige oplysninger til finansielle tilsynsmyndigheder, der
har ansvaret for de finansielle markeder. Ændringen tilsigter
ikke at ændre gældende praksis, men er alene er en sproglig
modernisering og tilpasning efter CRD IV. Finanstilsynet
får således med bestemmelsen hjemmel til, som hidtil, at ud-
veksle oplysninger med myndigheder, som har tilsynet med
den finansielle sektor og med myndigheder som har ansvaret
for de finansielle markeder. Dette er eksempelvis relevant i
forbindelse med udveksling af oplysninger med kompetente
myndigheder i lande, hvor tilsynet er delt mellem et banktil-
syn placeret i et lands nationalbank eller et uafhængigt vær-
dipapir- og markedstilsyn.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder og organer, som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem
makroprudentiel regulering og myndigheder eller organer
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet. I Dan-
mark sker arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af
Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske
ministerier. Koordinationen sker i regi af Koordinationsud-
valget for Finansiel Stabilitet og omhandler primært krise-
håndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de fi-
181
nansielle virksomheder og markeder og tager i den forbin-
delse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Dan-
marks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine ho-
vedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i
december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvide-
re oprettet i 2012. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til aftalemæssige sikringsordninger eller insti-
tutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
CRR, og institutioner der forvalter indskyder-, investor- og
forsikringsgarantiordninger i de andre medlemsstater eller
lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle om-
råde. I Danmark forvaltes indskyder-, investor- og forsik-
ringsgarantiordninger af Garantifonden for Indskydere og
Investorer. I Danmark findes der ikke pt. aftalemæssige sik-
ringsordninger eller institutsikringsordninger som omhand-
let i artikel 113, stk. 7, i CRR, og som også er reguleret i ar-
tikel 3, stk. 2, 2. afsnit, i Europa-Parlaments og Rådets di-
rektiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordnin-
ger. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregi-
ve fortrolige oplysninger til de myndigheder, organer m.v.,
som varetager de omhandlede funktioner i andre medlems-
stater eller lande, som EU har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Til nr. 154 (§ 354, stk. 6, nr. 22-25, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 22 i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed i overensstemmelse med artikel 57,
stk. 1, i CRD IV, hvorefter Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til organer i andre medlemsstater eller
lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finan-
sielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, myndigheder som er ansvarlige for at
føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller insti-
tutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
CRR samt myndigheder der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvi-
dation, konkursbehandling samt lignende procedurer og til
Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet, som
er ansvarlige for at føre tilsyn med de personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virk-
somheds regnskaber. I Danmark findes der ikke pt. aftale-
mæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger
som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i CRR, hvorfor det i
Danmark ikke er myndigheder, der er ansvarlige for at føre
tilsyn hermed. Sådanne ordninger kan være oprettet i andre
medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale med på
det finansielle område. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de myndighe-
der, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i
andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 22, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 13 endvi-
dere anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som
hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. CRD
IV artikel 57, stk. 2, litra c.
Det foreslås herudover at indsætte et nyt nr. 23 i § 354,
stk. 6, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse
med artikel 57, stk. 3, i CRD IV, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til organer i andre
medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale med på
det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise over-
trædelser af selskabsretten. Ved selskabsretten menes de
regler, som myndigheder i andre lande svarende til Er-
hvervsstyrelsen fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmel-
ser i selskabsloven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede §
354, stk. 6, nr. 17. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 23, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet. Ved anvendelsen af bestemmelsen
finder det foreslåede stk. 13 endvidere anvendelse, hvorfor
videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en anden
medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla-
delse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til
det formål, som tilladelsen vedrører, jf. CRD IV artikel 57,
stk. 3, litra c.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 24 i § 354,
stk. 6, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse
med artikel 57, stk. 4, i CRD IV, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige som bi-
står myndigheder i andre medlemsstater eller i lande, som
EU har indgået aftale med på det finansielle område, der fø-
rer tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virk-
somheders likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, myndigheder som er ansvarlige for at føre tilsyn
med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikrings-
ordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i CRR samt
182
myndigheder der fører tilsyn med personer, som er ansvarli-
ge for den lovpligtige revision af den finansielle virksom-
heds regnskaber.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 18 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisornævnet, Revisortilsynet og myndigheder som er an-
svarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordnin-
ger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel
113, stk. 7, i CRR. Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 23,
sikres det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplys-
ninger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som va-
retager de omhandlede funktioner i andre medlemsstater el-
ler lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle
område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 24, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 13 endvi-
dere anvendelse. Dette medfører, at videregivelse af oplys-
ninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysninger-
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysnin-
gerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladel-
sen vedrører, jf. CRD IV artikel 57, stk. 2, litra c, jf. artikel
57, stk. 4. Endvidere skal det meddeles de myndigheder,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til, jf. CRD IV artikel
57, stk. 6.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt nr. 25 i § 354, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med
artikel 59 i CRD IV, hvorefter Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder i andre medlemssta-
ter, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn
med finansielle virksomheder, i en nødsituation som om-
handlet i artikel 114, stk. 1, i CRD IV. Ved myndigheder i
andre medlemsstater, som er ansvarlige for lovgivningen
vedrørende tilsyn med finansielle virksomheder, menes der
myndigheder svarende til Finanstilsynet, som forestår tilsy-
net med finansielle virksomheder i det pågældende land. I
nogle lande er dette ministeriet selv, mens det i andre lande
er et organ svarende til Finanstilsynet. Efter artikel 114, stk.
1, i CRD IV skal den konsoliderede tilsynsmyndighed med-
dele de europæiske tilsynsmyndigheder og nærmere angivne
relevante myndigheder alle nødvendige oplysninger i tilfæl-
de af en nødsituation. Ved nødsituation angiver direktivet, at
der blandt andet kan være tale om en situation med negativ
udvikling på markederne, som potentielt kan bringe mar-
kedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare
i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern har fået
tilladelse, og hvor væsentlige filialer er etableret. Det er en
forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at modtage-
ren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af de-
res opgaver.
Til nr. 155 (§ 354, stk. 6, nr. 29, i lov om finansiel
virksomhed)
Det fremgår af artikel 55 i CRD IV, at medlemsstaterne
og EBA kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af op-
lysninger med tredjelandes kompetente myndigheder samt
med de i artikel 56 og 57, stk. 1, nævnte myndigheder eller
organer fra tredjelande. Dette er under forudsætning af, at de
meddelte oplysninger er sikret ved en tavshedspligt, der
mindst svarer til den tavshedspligt, der er foreskrevet i arti-
kel 53, og at udvekslingen af oplysninger skal have til for-
mål at give de pågældende myndigheder eller organer mu-
lighed for at udføre deres tilsynsopgaver. Endelig er det en
forudsætning, at hvis oplysningerne stammer fra en anden
medlemsstat, skal myndighederne i denne medlemsstat have
givet samtykke til videregivelsen, og oplysningerne må ude-
lukkende benyttes til det formål, som samtykket vedrører.
Det foreslås at ændre § 354, stk. 6, nr. 24, som bliver nr.
29, således, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til myndigheder og organer som er ansvarlige for
at opretholde den finansielle stabilitet gennem makropru-
dentiel regulering, og myndigheder eller organer som har til
formål at sikre den finansielle stabilitet. I Danmark sker ar-
bejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af Danmarks
Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske ministerier.
Koordinationen sker i regi af Koordinationsudvalget for Fi-
nansiel Stabilitet og omhandler primært krisehåndtering. Fi-
nanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de finansielle virk-
somheder og markeder og tager i den forbindelse hensyn til
sikring af finansiel stabilitet, mens Danmarks Nationalbank
tilsvarende har det som et af sine hovedformål at bidrage til
sikring af finansiel stabilitet. De økonomiske ministerier
overvåger ligeledes den finansielle stabilitet og samfunds-
økonomien generelt. Efter henstilling i december 2011 fra
ESRB blev Det Systemiske Råd endvidere oprettet i 2012.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndigheder, orga-
ner m.v., som varetager de omhandlede funktioner i tredje-
lande.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til aftalemæssige sikringsordninger eller insti-
tutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
CRR, og institutioner der forvalter indskyder-, investor- og
forsikringsgarantiordninger i de andre medlemsstater eller
lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle om-
råde. I Danmark forvaltes indskyder-, investor- og forsik-
ringsgarantiordninger af Garantifonden for Indskydere og
Investorer. I Danmark findes der ikke pt. aftalemæssige sik-
ringsordninger eller institutsikringsordninger som omhand-
let i artikel 113, stk. 7, i CRR, og som også er reguleret i ar-
tikel 3, stk. 2, 2. afsnit, i Europa-Parlaments og Rådets di-
rektiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordnin-
ger. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregi-
ve fortrolige oplysninger til de myndigheder, organer m.v.,
som er oprettet i det pågældende tredjeland.
Endelig udvides undtagelsen med den foreslåede ændring
således, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til finansielle tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med
183
finansielle markeder og ikke – som i dag – med kapitalmar-
kederne.
Ligesom efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 24, finder
stk. 12 og 13 anvendelse ved udlevering af fortrolige oplys-
ninger omfattet af nr. 29.
Til nr. 156 (§ 354, stk. 6, nr. 30-32, i lov om finansiel
virksomhed)
Det fremgår af artikel 55 i CRD IV, at medlemsstaterne
og EBA kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af op-
lysninger med tredjelandes kompetente myndigheder samt
med de i artikel 56 og 57, stk. 1, nævnte myndigheder eller
organer fra tredjelande. Dette er under forudsætning af, at de
meddelte oplysninger er sikret ved tavshedspligt, der mindst
svarer til den tavshedspligt, der er foreskrevet i artikel 53,
og at udvekslingen af oplysninger skal have til formål at gi-
ve de pågældende myndigheder eller organer mulighed for
at udføre deres tilsynsopgaver. Endelig er det en forudsæt-
ning, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlems-
stat, skal myndighederne i denne medlemsstat have givet
samtykke til videregivelsen, og oplysningerne må udeluk-
kende benyttes til det formål, som samtykket vedrører.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 30 i § 354, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed i overensstemmelse med artikel 57,
stk. 1, jf. artikel 55, i CRD IV, hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til organer i tredjelande,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle
virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignen-
de procedurer, myndigheder som er ansvarlige for at føre til-
syn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsik-
ringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i CRR
samt myndigheder der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virk-
somheds regnskaber.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvi-
dation, konkursbehandling samt lignende procedurer, samt
til Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet,
som er ansvarlige for at føre tilsyn med de personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber. I Danmark findes der ikke pt. afta-
lemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger
som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i CRR, hvorfor der i
Danmark ikke er myndigheder ansvarlige for at føre tilsyn
hermed. Sådanne ordninger kan være oprettet i andre med-
lemsstater eller lande, som EU har indgået aftale med på det
finansielle område. Med forslaget sikres det, at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til de myndighe-
der, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i
tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 30, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres op-
gaver, og at der er indgået en samarbejdsaftale mellem lan-
dene, jf. stk. 12. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder
det foreslåede stk. 13 endvidere anvendelse, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt myndighederne har givet deres
udtrykkelige tilladelse til videregivelsen, og videregivelsen
må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen ve-
drører, jf. CRD IV artikel 55, 2. afsnit.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 31 i § 354,
stk. 6, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse
med artikel 57, stk. 3, jf. artikel 55, i CRD IV, hvorefter Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til organer
i tredjelande, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af
selskabsretten. Ved selskabsretten menes de regler, som
myndigheder i andre lande svarende til Erhvervsstyrelsen
fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabslo-
ven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen. Med forslaget sik-
res det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som vare-
tager de omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 31, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres op-
gaver, og at der er indgået en samarbejdsaftale mellem lan-
dene, jf. stk. 12. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder
det foreslåede stk. 13 endvidere anvendelse, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt myndighederne har givet deres
udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. artikel
55, 2. afsnit, i CRD IV.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt nr. 32 i § 354, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med
artikel 57, stk. 4, jf. artikel 55, i CRD IV, hvorefter Finans-
tilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige
som bistår myndigheder i tredjelande, der fører tilsyn med
organer, der er ansvarlige for finansielle virksomheders li-
kvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer,
myndigheder som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftale-
mæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger
som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i CRR samt myndighe-
der der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den
lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnska-
ber.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 18 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisornævnet, Revisortilsynet og myndigheder som er an-
svarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordnin-
ger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel
113, stk. 7, i CRR. Med forslaget sikres det, at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til de myndighe-
184
der, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i
tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 32, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres op-
gaver og at der er indgået en samarbejdsaftale mellem lan-
dene, jf. stk. 12. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder
det foreslåede stk. 13 endvidere anvendelse. Dette medfører,
at videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en anden
medlemsstat, alene kan ske, såfremt myndighederne har gi-
vet deres udtrykkelige tilladelse og må udelukkende benyt-
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. artikel 55, 2.
afsnit, i CRD IV. Endvidere skal det meddeles de myndig-
heder, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndi-
ge, som oplysningerne vil blive videresendt til, jf. artikel 57,
stk. 6, i CRD IV.
Til nr. 157 (§ 354, stk. 6, nr. 34, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 26, i lov om finansiel
virksomhed kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til Revisortilsynet og Revisornævnet. Det foreslås, at
denne bestemmelse ophæves. Der er tale om en konsekvens-
ændring, da hjemlen til at videregive fortrolige oplysninger
til Revisortilsynet og Revisornævnet i stedet foreslås indsat i
§ 354, stk. 6, nr. 17. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 158 (§ 354, stk. 6, nr. 38, i lov om finansiel
virksomhed)
Som konsekvens af at der indsættes et nyt stk. 7, ændres
henvisningen i nr. 39 fra stk. 12 til stk. 13.
Til nr. 159 (§ 354, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Efter artikel 53, stk. 3, i CRD IV er tavshedspligten ikke
til hinder for, at de kompetente myndigheder kan videregive
resultaterne af stresstests til EBA. Det foreslås i overens-
stemmelse hermed at indsætte et nyt stk. 7 i § 354 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan videregi-
ve fortrolige oplysninger om resultatet af stresstests udført
af Finanstilsynet efter artikel 100 i CRD IV eller artikel 32 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed til EBA. Artikel 100 i CRD IV er
en myndighedsrettet bestemmelse, hvorfor denne ikke er im-
plementeret i loven. Artikel 32 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed er di-
rekte gældende, og er derfor ikke implementeret i loven.
De fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet videregiver
til EBA, kan i medfør af direktivet offentliggøres af EBA,
hvorfor stk. 7, som bliver stk. 8, hvorefter alle der modtager
fortrolige oplysninger er undergivet den i § 354, stk. 1
nævnte tavshedspligt, ikke finder anvendelse.
Artikel 53, stk. 3, fastsætter endvidere, at Finanstilsynet
og EBA skal kunne offentliggøre resultaterne af de omfatte-
de stresstests, hvilket foreslås implementeret i § 354 f. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 160 (§ 354, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslaget indsættes nye
numre i stk. 6 og indsættes et nyt stk. 7, ændres henvisnin-
gerne i stk. 8, som bliver stk. 9, fra nr. 23 til nr. 29 og fra
stk. 7 til stk. 8.
Til nr. 161 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af at der med lovforslaget indsættes nye
numre i stk. 6, ændres henvisningerne i stk. 10, som bliver
stk. 11, fra nr. 29 og 30 til nr. 37 og 38.
Til nr. 162 (§ 354, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 354, stk. 11, kan videregivelse af
oplysninger efter nr. 24 til tilsynsmyndigheder i tredjelande
alene ske på baggrund af en international samarbejdsaftale
og under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt
en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til vareta-
gelse af deres opgaver.
Med nærværende lovforslag foreslås der indført nye be-
stemmelser i de foreslåede § 354, stk. 6, nr. 30-32, vedrø-
rende videregivelse af oplysninger til visse myndigheder og
organer i tredjelande. Det foreslås på denne baggrund at ud-
vide de tilfælde, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger
skal opfylde stk. 11, som bliver stk. 12, således at nr. 29-32,
der alle vedrører videregivelse af oplysninger til tredjelande,
omfattes. Baggrunden for ændringen er, at direktivets artikel
55 stiller krav om, at videregivelse af fortrolige oplysninger
til visse myndigheder og organer i lande uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, alene kan ske på baggrund af en in-
ternational samarbejdsaftale og under forudsætning af at
modtageren mindst er underlagt en lovbestemt tavsheds-
pligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Til nr. 163 (§ 354, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 354, stk. 12, kan videregivelse af
fortrolige oplysninger efter nr. 24 og 30, fra andre medlems-
stater eller lande, som der er indgået aftale med på det finan-
sielle område, alene ske, såfremt de myndigheder, som har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladel-
se, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladel-
sen vedrører.
Det foreslås at udvide bestemmelserne omfattet af stk. 12,
som bliver stk. 13, således at nr. 6, 7, 12, 17, 18, 22-24,
29-32 og 38, i § 354, stk. 6, omfattes, da CRD IV i visse til-
fælde stiller krav om, at fortrolige oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, ikke må videregives uden udtryk-
kelig tilladelse fra de kompetente myndigheder i den pågæl-
dende medlemsstat og udelukkende til det formål, som tilla-
185
delsen vedrører. Kravet fremgår af CRD IV artikel 55, 2. af-
snit, artikel 57, stk. 2, litra c, artikel 57, stk. 3, litra c, samt
artikel 59, stk. 2, litra d.
Det fremgår af det foreslåede stk. 13, 2. pkt., at myndighe-
derne ved videregivelse af fortrolige oplysninger efter stk. 6,
nr. 19, 25 og 32, som indeholder hjemmel til at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige i
Danmark, de øvrige medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område, samt tredjelan-
de, skal meddele de myndigheder eller organer, som har vi-
deregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, oplysningerne
vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndiges be-
føjelser. Dette er en implementering af artikel 57, stk. 6, i
CRD IV.
Til nr. 164 (§ 354, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 14 i § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed i overensstemmelse med artikel 60 i
CRD IV.
Det fremgår af det foreslåede stk. 14, at videregivelse af
fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15,
18 og 25, alene kan ske, såfremt de myndigheder eller orga-
ner, som har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i
den medlemsstat hvor kontrolbesøget eller undersøgelsen er
foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Bestem-
melsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor de fortro-
lige oplysninger, som Finanstilsynet kan videregive, er mod-
taget fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Euro-
pæiske Råd for Systemisk Risici, Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsord-
ninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed, og organer etableret under disse samt i henhold
til denne lov, bestemmelser udsted i medfør af denne lov,
andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger
udsted i medfør af CRD IV, artikel 15 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. novem-
ber 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske ri-
sici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed samt artikel 31
og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010, eller fra myndighe-
der der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomhe-
der, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kredit-
vurderingsbureauer og de finansielle markeder, myndighe-
der og organer som er ansvarlige for at opretholde det finan-
sielle systems stabilitet gennem anvendelse af makropruden-
tielle regler, myndigheder eller organer som har til formål at
sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordnin-
ger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel
113, stk. 7, i CRR, institutioner der forvalter indskyder-, in-
vestor- eller forsikringsgarantiordninger, organer der med-
virker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer, personer der er ansvarli-
ge for den lovpligtige revision af finansielle virksomheders
regnskaber eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kon-
trolbesøg eller undersøgelse efter § 346, stk. 4.
Til nr. 165 (§ 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til § 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, får Finanstilsynets be-
styrelse hjemmel til at træffe beslutning om reaktioner i sag-
er af principiel karakter, samt i sager der har videregående
betydelige følger. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvalt-
ningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men reakti-
oner dækker også over risikooplysninger m.v. Der henvises
til bemærkningerne til § 345, stk. 7, nr. 4.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed
under tilsyn, som henhører under bestyrelsens kompetencer i
henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, eller som gives af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle
offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn. Deri-
mod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns næv-
nelse, som angår fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn.
Ved virksomheder under tilsyn forstås virksomheder, der
har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i
henhold til love under Finanstilsynets område. Virksomhe-
der med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 166 (§ 354 a, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Med de foreslåede ændringer til § 354 a, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om finansiel virksomhed ændres begrebet tilsynsreaktio-
ner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så
den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 167 (§ 354 a, stk. 1, 8. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til § 354 a, stk. 1, 8 pkt., i lov om finansiel
virksomhed er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledes kon-
sekvensændres henvisninger.
Til nr. 168 (§ 354 a, stk. 1, 9. pkt. i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås at indsætte et nyt 9. pkt. i § 354 a, stk.1, i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastsætter, at så-
fremt en reaktion, der offentliggøres i henhold til § 354 a,
stk. 1, 1. pkt., indbringes for Erhvervsankenævnet eller
domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggø-
relse, og status samt det efterfølgende resultat af anken skal
ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hur-
tigst muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende
186
trækker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod
status quo ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag bl.a. domme i sager, der
har været overgivet til politimæssig efterforskning, samt sta-
tus om anke og resultatet heraf. Hidtil har Finanstilsynet
imidlertid på grund af sin tavshedspligt ikke kunnet offent-
liggøre, at de øvrige reaktioner, der offentliggøres efter §
354 a, stk. 1, 1. pkt., er indbragt for Erhvervsankenævnet el-
ler domstolene.
Med forslaget skal Finanstilsynet nu tillige offentliggøre
status samt det efterfølgende resultat af Erhvervsankenæv-
nets eller domstolenes behandling, såfremt at en reaktion,
der offentliggøres i henhold til § 354 a, stk. 1, 1. pkt., ind-
bringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til §
354 e, stk. 4, der fastsætter, at såfremt en afgørelse omfattet
af § 354 e, dvs. et påbud eller en påtale for overtrædelse i de
i § 354 e, stk. 2, nævnte sager, indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørel-
sen, og status samt det efterfølgende resultat af anken skal
ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hur-
tigst muligt. Denne bestemmelse gennemfører artikel 68,
stk. 1, i CRD IV. Ud fra en lighedsbetragtning indføres med
bestemmelsen en tilsvarende pligt for Finanstilsynet til at of-
fentliggøre, hvis en afgørelse er påklaget samt udfaldet af
klagesagen i de sager, der offentliggøres i henhold til § 354
a, stk. l, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 169 (§ 354 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 354 a, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmelsen regulerer
offentliggørelse af de reaktioner og overgivelse af sager til
politimæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der
ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er om-
fattet af stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 354 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, der gælder for virksomheder under til-
syn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversen-
de en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til
politimæssig efterforskning, vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 354 i lov om finansiel virk-
somhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder
aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfat-
tet af de almindelige regler herfor.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling
af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsen også
beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reak-
tion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentlig-
gørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggø-
relsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af
udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-
pligten fremgår i dag af § 354 a, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå
af § 354 a, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offent-
liggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges
udkastet til reaktionen.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelel-
se inden offentliggørelse.
Til nr. 170 (§ 354 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 354 a, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed er der tale om en konsekvensændring
af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
354 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 171 (§ 354 a, stk. 3, 10, pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til § 354 a, stk. 3, 10. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed er der tale om en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring til § 354 a, stk. 1, 1. pkt. i
187
lov om finansiel virksomhed. Ændringen medfører, at det
fremover som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal
offentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside,
hvis en sag der er overgivet til politimæssig efterforskning
vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedta-
gelse af administrativt bødeforlæg.
Til nr. 172 (§ 354 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 354 a, stk. 3, der bliver stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed er der tale om en konsekvensændring
af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
354 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 173 (§ 354 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 354 a, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om
finansiel virksomhed er der tale om en konsekvensændring
af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
354 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 174 (§§ 354 e-354 g i lov om finansiel virksomhed)
§ 354 e
Formålet med forslaget er at sikre en styrkelse og indbyr-
des tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende
sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direk-
tivet og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, herunder øge de nationale
administrative sanktioners effektivitet og præventive virk-
ning ved bl.a. at indføre krav om, at der skal ske offentliggø-
relse af administrative sanktioner vedrørende såvel juridiske
som fysiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen af
de i forslaget til § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Stk. 1 fastsætter, at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sag-
er skal offentliggøre påbuddet, påtale eller tvangsbøden
samt navnet på den virksomhed eller den fysiske person,
som meddeles en påtale, et påbud eller en tvangsbøde for
overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf samt efter CRR. Offentliggørelsen skal ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet offentliggør i dag i vidt omfang sådanne til-
synsreaktioner i medfør af § 354 a samt bekendtgørelse om
finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Fi-
nanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. Hidtil har Fi-
nanstilsynet imidlertid alene offentliggjort med navns næv-
nelse for så vidt angår juridiske personer. Med forslaget skal
Finanstilsynet nu tillige offentliggøre med navns nævnelse i
de i stk. 2 nævnte sager for så vidt angår fysiske personer og
også i sager som ikke træffes af Finanstilsynets bestyrelse. I
tilfælde af, at der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske of-
fentliggørelse efter både § 354 a samt denne bestemmelse,
skal offentliggørelse alene ske efter § 354 e.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets
bestyrelse afgørelser om påtaler, påbud og tvangsbøder i de i
stk. 2 nævnte sager. Finanstilsynets bestyrelse er en del af
Finanstilsynet og ikke en selvstændig myndighed. Da § 354
a, stk. 1, specifikt omhandler offentliggørelse af reaktioner
fra Finanstilsynets bestyrelse, er henvisningen medtaget her
for at understrege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, på-
bud og tvangsbøder tillige skal offentliggøre med navns
nævnelse i de i stk. 2 nævnte sager for så vidt angår fysiske
personer, og ikke blot juridiske personer som omhandlet ge-
nerelt i § 354 a, stk. 1. Juridiske personer skal fortsat offent-
liggøre på deres hjemmeside efter § 354 a.
Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører artikel 68, stk. 1, i
CRD IV. Ifølge artikel 68 skal der ske offentliggørelse af i
det mindste alle de administrative sanktioner, der ikke kan
appelleres. Derudover fremgår det, at når medlemsstaterne
tillader offentliggørelse af sanktioner, der kan appelleres,
skal de kompetente myndigheder endvidere hurtigst muligt
på deres officielle websted offentliggøre oplysninger om ap-
pelstatus og resultatet heraf. Efter forslaget til ny § 354 e
skal der også ske offentliggørelse af ikke-endelige afgørel-
ser. Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af afgørel-
ser afventer i dag ikke en eventuel indbringelse for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, og ud fra lighedsbe-
tragtninger findes det ikke hensigtsmæssigt med lovforsla-
gets offentliggørelsesbestemmelse at fravige dette.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler, er at
anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold
til persondatalovens § 8. Der kan ikke inden for persondata-
lovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplysninger
som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse
udgør således en fravigelse af persondatalovens regler. Arti-
kel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplys-
ninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse el-
ler henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som
den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplys-
ningerne videregives, har fået pålagt. Det vurderes, at den
foreslåede fravigelse er nødvendig for at gennemføre artikel
68, stk. 1, i CRD IV, i hvilken forbindelse det tillige vurde-
res, at den foreslåede § 354 e ligger inden for rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.9.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Stk. 2 fastsætter de bestemmelser, for hvilke Finanstilsy-
net i henhold til det foreslåede stk. 1 skal offentliggøre op-
lysninger om administrative sanktioner, i forbindelse med
overtrædelse af bestemmelserne. Finanstilsynet skal dermed
på sin hjemmeside offentliggøre samtlige påtaler og påbud
vedrørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af
de i forslaget angivne bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed og i CRR.
Bestemmelsen gennemfører artikel 66, stk. 2, litra a, og
artikel 67, stk. 2, litra a, i CRD IV
Stk. 3 fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i
anonymiseret form, hvis offentliggørelse med navns næv-
nelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksom-
heden eller den fysiske person, efterforskningsmæssige hen-
syn taler imod offentliggørelse, eller offentliggørelse vil true
188
den finansielle stabilitet. Dette gælder ligeledes i tilfælde,
hvor der er tale om offentliggørelse vedrørende en fysisk
person, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse må vurderes ikke at være proportionale
i forhold til hensynet til personen.
Det forhold, at offentliggørelse af en virksomheds navn
vil kunne medføre fald i kursen på virksomhedens aktier, tab
af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et
erstatningskrav mod virksomheden eller den fysiske person,
vil ikke i sig selv være nok til at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anven-
delse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil
blive truet eller meget væsentlige interesser krænkes. Det
kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er risiko for, at of-
fentliggørelsen vil kunne medføre et »run« på virksomhe-
den, som når et pengeinstituts kunder må forventes at ville
trække deres penge ud og derved skabe likviditetsproblemer
for virksomheden på et tidspunkt, hvor der ellers ikke er
nærliggende risiko for sammenbrud.
Der er endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse
med navns nævnelse i tilfælde, hvor det vil kunne skade en
efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil
spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den relevante
politimyndighed.
Derudover er der mulighed for at undtage offentliggørelse
med navns nævnelse i tilfælde af, at dette vil medføre en
trussel mod den finansielle stabilitet. Dette kan eksempelvis
være tilfældet, hvor offentliggørelse af en administrativ
sanktion vil medføre uforholdsmæssig stor skade for et pen-
geinstitut med grænseoverskridende virksomhed.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der i henhold til forslagets stk. 3, 2. pkt.,
ligeledes ske offentliggørelse i anonymiseret form, hvis of-
fentliggørelse af navnet på en fysisk person i det konkrete
tilfælde må vurderes ikke at være proportionalt i forhold til
hensynet til personen. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvor en offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes
ikke at ville have en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold
til det indgreb, som offentliggørelsen vil være i vedkom-
mendes personlige integritet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 68, stk. 2, i CRD IV.
Hvis offentliggørelsen ikke kan ske i anonymiseret form,
vil offentliggørelsen ikke skulle foretages efter denne be-
stemmelse
Stk. 4 fastsætter, at såfremt en afgørelse omfattet af be-
stemmelsen, dvs. et påbud eller en påtale for overtrædelse i
de i stk. 2 nævnte sager, indbringes for Erhvervsankenævnet
eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen, og
status samt det efterfølgende resultat af anken skal ligeledes
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst mu-
ligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende trækker
sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status quo
ikke skal offentliggøres.
Finanstilsynet offentliggør i dag bl.a. domme i sager, der
har været overgivet til politimæssig efterforskning, samt sta-
tus om anke og resultatet heraf. Hidtil har Finanstilsynet
imidlertid på grund af sin tavshedspligt ikke kunnet offent-
liggøre, at administrative sanktioner i form af påtaler og på-
bud er indbragt for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Med forslaget skal Finanstilsynet nu tillige offentliggøre
status samt det efterfølgende resultat af anken, såfremt et på-
bud eller en påtale for overtrædelse i de i stk. 2 nævnte sager
indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Bestemmelsen gennemfører artikel 68, stk. 1, i CRD IV.
Stk. 5 fastsætter, at offentliggørelse i henhold til stk. 1-4
skal ske hurtigst muligt efter, at den fysiske eller juridiske
person er underrettet om afgørelsen, og offentliggørelsen
skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra
offentliggørelsen. Det fremgår af artikel 68, stk. 3, som stk.
5. bl.a. implementerer, at personoplysninger kun skal behol-
des på de kompetente myndigheders hjemmeside så længe
det er nødvendigt, jf. de gældende databeskyttelsesregler. §
5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende
principper, der gælder for alle behandlinger af personoplys-
ninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamle-
de oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. I overensstemmelse med
dette fremgår det af det foreslåede stk. 5, at offentliggjorte
oplysninger, som vedrører fysiske personer, dog kun skal
fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysnin-
gerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssi-
ge hensyn bag offentliggørelsen. Vurderingen skal foretages
ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen
er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af med-
lemsstaternes lovgivning vedrørende sanktioner for overtræ-
delse af vigtige bestemmelser i CRD IV og CRR, herunder
øge de nationale administrative sanktioners effektivitet og
præventive virkning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 68, stk. 1 og 3, i CRD
IV.
§ 354 f
Det foreslås at indsætte § 354 f i lov om finansiel virk-
somhed, som implementerer artikel 53, stk. 3, i CRD IV. Ef-
ter den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet offentlig-
gøre resultatet Finanstilsynets stresstest af en finansiel virk-
somhed, der udføres efter artikel 100 i CRD IV og artikel 32
i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettel-
se af en europæisk tilsynsmyndighed iværksætter og koordi-
nerer myndighederne i samarbejde med ESRB vurderinger
på EU-plan af de finansielle institutioners modstandsdygtig-
hed over for ugunstige markedsudviklinger. EU-stresstesten
har således til formål at vurdere de europæiske bankers
modstandsdygtighed over for alvorlige stød og deres solvens
i hypotetiske stressscenarier under visse restriktive forhold.
Stresstesten er et middel til at vurdere robustheden af de del-
tagende banker over for pres på solvensen under en tænkelig
men usandsynlig stresssituation. Dermed giver testen et ind-
189
tryk af, om bankerne er tilstrækkeligt kapitaliserede til at
modstå en økonomisk og finansiel udvikling, som er mere
negativ end forventet. EU-stresstesten udføres oftest af EBA
i samarbejde med de nationale myndigheder, ECB, Europa-
Kommissionen og ESRB. Fra Danmark deltager Danmarks
Nationalbank og Finanstilsynet som nationale myndigheder.
Efter artikel 100 i CRD IV kan de kompetente myndigheder
gennemføre årlige stresstests i institutter, som de fører tilsyn
med, hvis tilsyns- og vurderingsprocessen i henhold til arti-
kel 97 i CRD IV viser, at der er behov for sådanne test, og
de stresstests, der udføres i henhold til artikel 32 i forord-
ning (EU) 1093/2010, ikke i tilstrækkelig grad opfylder be-
tingelser i artikel 100 i CRD IV.
Artikel 100 i CRD IV er en myndighedsrettet bestemmel-
se, hvorfor denne ikke er implementeret i loven. Artikel 32 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed er direkte gældende, og er derfor
ikke implementeret i loven.
Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet hjem-
mel til at offentliggøre resultatet af stresstesten, før de un-
dersøgte finansielle virksomheder har offentliggjort resulta-
tet. Ved vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet skal offentlig-
gøre resultatet af stresstesten, kan der bl.a. lægges vægt på,
om det vil styrke det finansielle systems stabilitet og integri-
tet, dvs. at der er et legitimt formål med offentliggørelsen.
§ 354 g
Den foreslåede § 354 g gennemfører artikel 71, stk. 2, litra
d, i CRD IV.
Det fremgår af § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmelig-
holde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gen-
nem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavshedspligten
gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets op-
hør.
Tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt i Fi-
nanstilsynets sager er begrænset, jf. § 35 i lov om offentlig-
hed i forvaltningen. Tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i
lov om finansiel virksomhed begrænser dog ikke parters ret
til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 2, i forvalt-
ningsloven.
Efter gældende ret vil parter kunne søge aktindsigt i op-
lysninger om en persons identitet i forbindelse med f.eks.
indberetninger til Finanstilsynet om overtrædelse af reglerne
på det finansielle område. Det fremgår udtømmende af §
355 i lov om finansiel virksomhed, hvem der anses som part
i forhold Finanstilsynets afgørelser. Det særlige partsbegreb
afviger fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb
og er nødvendigt for at undgå en udhulning af Finanstilsy-
nets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter for-
valtningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.
Den foreslåede § 354 g er en særregel, der udvider tavs-
hedspligten i forhold til oplysninger om personer, der indbe-
retter overtrædelser af den finansielle regulering til Finans-
tilsynet, således at heller ikke parter vil kunne få aktindsigt i
personoplysninger om en person, når vedkommende har ind-
berettet en virksomheds, herunder en ansats, overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af reglerne på det finansielle
område til Finanstilsynet.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynets ansat-
te ikke må videregive oplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person
for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af reglerne på
det finansielle område. Lovforslaget medfører bl.a., at op-
lysninger om en person, der har indberettet en virksomhed
eller en person for overtrædelse af den finansielle regulering
for så vidt angår indberetningen ikke er undergivet aktind-
sigt i medfør af forvaltningsloven eller reglerne om under-
retning i medfør af retssikkerhedsloven.
Oplysninger om en person skal forstås i overensstemmelse
med definitionen af personoplysninger i § 3, nr. 1, i lov om
behandling af personoplysninger, hvorefter personoplysnin-
ger omfatter enhver form for information om en identificeret
eller identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter
bl.a. oplysninger, som identificerer personen, der indberetter
overtrædelsen, i form af oplysninger om dennes identitet, el-
ler enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede
dennes identitet. Oplysninger, som er gjort anonyme på en
sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identifice-
res, er ikke omfattet af begrebet personoplysninger. Ved af-
gørelsen af, om en person er identificerbar, skal alle de hjæl-
pemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse
for at identificere den pågældende enten af den dataansvarli-
ge eller af enhver anden person, tages i betragtning.
Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager om
indberetning af overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering til Finanstilsynet indberettet af
en person om en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
herunder ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksom-
heder, der er under tilsyn.
Bestyrelsens eller ansattes indberetning til Finanstilsynet
vil ikke være i strid med tavshedspligten i § 117 i lov om fi-
nansiel virksomhed eller § 132 i selskabsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, f.eks. i
tilfælde hvor en indberetning ikke fører til yderligere sags-
behandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne på det
finansielle område, er omfattet af forslaget.
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er
under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde, som
vedrører det område, som er under tilsyn af Finanstilsynet,
forstået som love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-
retlig regulering, herunder forordninger og direkte gældende
niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standarder).
For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fø-
rer tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelse(r), som
andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Dette er eksem-
190
pelvis de dele af lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, som er under tilsyn af Forbrugerombudsmanden og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Indberetning om over-
trædelse af f.eks. markedsføringsloven eller straffeloven
(f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes ikke af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Forslaget medfører, at Finanstilsynets ansatte – med de
undtagelser der følger af stk. 2 – er forpligtet til ikke at vide-
regive oplysninger om personer, der til Finanstilsynet indbe-
retter overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-
nansielle regulering. Forslaget udgør en specialregel (lex
specialis) i forhold til de almindeligt gældende regler om
aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om underret-
ning efter retssikkerhedsloven. Såfremt en part f.eks. har ret
til aktindsigt efter forvaltningsloven, vil Finanstilsynet i
medfør af lovforslaget være forpligtet til enten ikke at vide-
regive eller at anonymisere enhver oplysning, der gør det
muligt at identificere personen, der har indberettet overtræ-
delsen. Fravigelsen af de almindeligt gældende regler om
aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om underret-
ning efter retssikkerhedsloven vurderes at være nødvendig
for at gennemføre artikel 71, stk. 2, litra d, i CRD IV.
Forslaget ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i Fi-
nanstilsynets sager som følge af bestemmelsens ordlyd er
begrænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvalt-
ningen og adgangen til indsigt efter persondataloven er som
følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til § 32,
stk. 2, i persondataloven.
Ligeledes vil det i henhold til forslaget f.eks. ikke være til-
ladt for Finanstilsynet at videregive personoplysninger om
en person, der har indberettet en overtrædelse af den finan-
sielle regulering, i forbindelse med en eventuel underretning
forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse
af et tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af det foreslåede § 354 g, stk. 2, at bestem-
melsen ikke er til hinder for videregivelse af personoplys-
ninger efter § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
f.eks. i forhold til videregivelse til andre offentlige myndig-
heder, herunder anklagemyndigheden og politiet i forbindel-
se med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen m.v. Bag-
grunden for forslaget er den specifikke undtagelse i artikel
71, stk. 2, litra d, i CRD IV, hvorefter videregivelse af op-
lysninger skal ske, såfremt dette efter national ret er påkræ-
vet som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgende
retlige skridt. Det fremgår af § 354, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed, at tavshedspligten i § 354, stk. 1, ikke er til hin-
der for, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger
til de i bestemmelsen nævnte parter, herunder fremgår det
bl.a. af § 354, stk. 6, nr. 2, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til andre offentlige myndigheder, her-
under anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med ef-
terforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. § 354, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed er bredere end undtagelsen
i artikel 71, stk. 2, litra d, i CRD IV, hvilket findes begrun-
det i hensynet til mulighederne for betryggende tilsyn, rets-
sikkerhed, regulering og samarbejde med de i § 354, stk. 6,
nævnte parter.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af den
virksomhed eller ansatte, om hvem der er blevet indberettet
overtrædelser af, vedrørende f.eks. bagvaskelse, æreskræn-
kelse, osv., er ikke omfattet af § 354, stk. 6. Det vil følgelig
i disse tilfælde ikke være tilladt for Finanstilsynet at videre-
give personoplysninger omfattet af det foreslåede § 354 g,
stk. 1, til den virksomhed eller ansatte, der er blevet indbe-
rettet om.
Det fremgår af det foreslåede § 354 g, stk. 3, at alle, der i
henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt. Dette svarer til § 354, stk. 7, i lov om finan-
siel virksomhed, der fastslår, at alle, der i henhold til § 354,
stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed, modtager fortro-
lige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn til disse op-
lysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavsheds-
pligt.
Til nr. 175 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Partsbegrebet er fastlagt i § 355 i lov om finansiel virk-
somhed. Efter gældende ret anses som part i forhold til Fi-
nanstilsynet den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden, den
udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske
finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørel-
se retter sig mod. Der er efter gældende ret tale om afgørel-
ser truffet i medfør af lov om finansiel virksomhed eller for-
skrifter fastsat i medfør af lov om finansiel virksomhed, dvs.
i bekendtgørelser med hjemmel i lov om finansiel virksom-
hed. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltnings-
loven at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som
vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe
Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Reguleringen i CRR vil være direkte gældende i med-
lemsstaterne, hvorfor disse bestemmelser ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning. Ligeledes er der i CRD IV og i
CRR en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan
udstede delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, regu-
leringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder (niveau 2-regulering). Vedrørende
niveau 2-regulering henvises der i øvrigt til afsnit 8 i de al-
mindelige bemærkninger vedrørende forholdet til EU-retten.
Endvidere er der i CRR bemyndigelsesbestemmelser, hvor-
efter der nationalt kan fastsættes udfyldende regler med
hjemmel direkte i CRR. Sådanne regler vil i Danmark fast-
sættes i form af bekendtgørelser.
I henhold til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed påser Finanstilsynet virksomheder-
nes overholdelse af CRR, overholdelse af de retsakter og
tekniske standarder, der er udstedt som forordninger i med-
før af CRD IV og CRR, og af de bekendtgørelser, der udste-
des med hjemmel direkte i CRR, jf. også bemærkningerne
til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1. Idet Finanstilsy-
net skal påse overholdelsen, kan Finanstilsynet ligeledes
træffe afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende
191
efterlevelse af bestemmelserne. I den forbindelse foreslås
det at udvide partsbegrebet i stk. 1, således at en virksomhed
ligeledes anses for part i forhold til Finanstilsynet, hvis Fi-
nanstilsynets afgørelse er truffet i medfør af CRR, i medfør
af forordninger udstedt i medfør af CRD IV og CRR og reg-
ler udstedt i medfør af CRR.
Tilføjelsen sikrer, at virksomheder behandles ens uanset
om Finanstilsynet træffer afgørelse efter lov om finansiel
virksomhed eller bekendtgørelser i medfør heraf eller træf-
fer afgørelser efter CRR, forordninger udstedt i medfør af
CRD IV og CRR eller efter bekendtgørelser udstedt direkte i
medfør af CRR.
Til nr. 176 (§ 356, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af den gældende § 356, stk. 1, at medarbejderne
i Finanstilsynet ikke må være medlem af direktion, bestyrel-
se eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder
under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer.
Medarbejderne må heller ikke uden tilladelse fra erhvervs-
og vækstministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirk-
somhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervs-
virksomhed. De kan dog eje, drive eller deltage i administra-
tionen af fast ejendom.
Stk. 1 indeholder således et forbud for Finanstilsynets
medarbejdere mod at have anden beskæftigelse. Det fremgår
af de specielle bemærkninger til L 176 fra 2002/2003, at
»det særlige forbud mod beskæftigelse skal sikre, at medar-
bejdere i Finanstilsynet er uafhængige af finansielle virk-
somheder og andre virksomheder i øvrigt«.
I den gældende bestemmelse er der mulighed for, at er-
hvervs- og vækstministeren i særlige tilfælde kan dispensere
herfra.
Med forslaget til ændring af § 356, stk. 1, 2. pkt., i lov om
finansiel virksomhed ændres bestemmelsens ordlyd således,
at det foreslås, at kompetencen til at dispensere i stedet lig-
ger hos Finanstilsynets direktør. Denne ændring foretages,
da det er en vurdering der ligger i naturlig forlængelse af
processen omkring ansættelse af medarbejdere, herunder i
forbindelse med vurderingen af medarbejdernes habilitet.
Disse vurderinger foretages allerede af Finanstilsynet og Fi-
nanstilsynets direktør, hvorfor ændringen foreslås.
Samtidig foreslås den praktiske anvendelse af bestemmel-
sen lempet idet praksis i dag har vist, at det har været meget
vanskeligt at opnå en dispensation. Det har således været
praksis i henhold til den gældende bestemmelse, at dispen-
sationsadgangen kun benyttes i særlige undtagelsestilfælde.
I de fleste tilfælde har dette betydet, at allerede fordi en
medarbejder havde en mindre eller ubetydelig bibeskæfti-
gelse i selskabsform, så var der ikke mulighed for at opnå
dispensation, hvorfor det enten var ansættelseshindring eller
det blev påkrævet, at virksomheden afvikledes.
Denne praksis søges lempet, således at Finanstilsynets di-
rektør kan meddele dispensation i alle de tilfælde, hvor der
ud fra en konkret vurdering må antages at være en mindre
eller ubetydelig økonomisk risiko for medarbejderen forbun-
det med virksomheden, eller hvor virksomhedens karakter
tilsiger, at dette er en integreret del af medarbejderens pri-
vatsfære, og som konkret vurderes ikke at have betydning
for medarbejderens virke som medarbejder i Finanstilsynet,
herunder dennes uafhængighed af finansielle virksomheder,
disses organisationer og andre virksomheder i øvrigt. Det
skal således være muligt at opnå dispensation i alle de tilfæl-
de, hvor det vurderes, at risikoen for interessekonflikter er
begrænset. F.eks. kan der være tale om en medarbejder, som
ønsker at købe en lejlighed til beboelsesformål til sig selv el-
ler en person i sin familie eller nærmeste venskabskreds be-
grundet i en vennetjeneste, og hvor lejligheden eksempelvis
ønskes ejet i et interessentskab, anpartsselskab eller andet
selskabsform. Der kan være tale om et aktuelt behov, men
der kan også være tale om, at lejligheden købes forud for at
behovet opstår og f.eks. udlejes i en midlertidig periode med
henblik på, at lejligheden efterfølgende kan overtages af
medarbejderen selv eller udlejes til f.eks. dennes barn eller
barnebarn.
Det kan også være varetagelse af en fritidsinteresse, som
giver en mindre eller ubetydelig indtægt og ikke rummer ri-
siko for interessekonflikter i forhold til varetagelse af funkti-
onen i tilsynet.
Finanstilsynets direktør kan endvidere give en tidsbegræn-
set dispensation med mulighed for forlængelse i en situa-
tion, hvor f.eks. Finanstilsynet ønsket at ansætte en medar-
bejder, som er ved at afvikle eller afhænde sin virksomhed,
eller hvor en ansat medarbejder f.eks. som led i arv, arvefor-
skud eller gave overtager en virksomhed, der skal afvikles
eller overdrages. Ved forlængelser skal Finanstilsynets di-
rektør vurdere, at der er den fornødne fremdrift i afviklings-
eller afhændelsesprocessen.
Til nr. 177 (§ 356, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 4 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 178 (Overskriften til afsnit XII i lov om finansiel
virksomhed)
For overskuelighedens skyld foreslås det at nyaffatte over-
skriften til afsnit XII i lov om finansiel virksomhed, således
at det tydeligt fremgår af afsnittet ud over ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser tillige indeholder straffebestem-
melser m.v. Der tilsigtes ikke nogen materiel ændring med
192
forslaget om nyaffattelse af overskriften til afsnit XII i lov
om finansiel virksomhed.
Til nr. 179 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller regler ud-
stedt i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenævnet.
Reguleringen i CRR vil være direkte gældende i med-
lemsstaterne, hvorfor disse bestemmelser ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning. Ligeledes er der i CRD IV og i
CRR en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan
udstede delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, regu-
leringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder. Det forventes, at langt hovedparten
af disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regule-
ring) ligeledes vil udgøre forordninger, som vil være direkte
gældende i medlemsstaterne og som derfor ikke skal imple-
menteres i dansk lovgivning. Vedrørende niveau 2-regule-
ring henvises der i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige be-
mærkninger vedrørende forholdet til EU-retten. Endvidere
er der i CRR bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter der na-
tionalt kan fastsættes udfyldende regler med hjemmel direk-
te i CRR. Sådanne regler vil i Danmark fastsættes i form af
bekendtgørelser.
I henhold til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed påser Finanstilsynet virksomheder-
nes overholdelse af CRR, overholdelse af de retsakter og
tekniske standarder, der er udstedt som forordninger i med-
før af CRD IV og CRR, og af de bekendtgørelser, der udste-
des med hjemmel direkte i CRR, jf. også bemærkningerne
til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1. Idet Finanstilsy-
net skal påse overholdelsen, kan Finanstilsynet ligeledes
træffe afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende
efterlevelse af bestemmelserne. I den forbindelse foreslås
det i stk. 1 at udvide, hvilke afgørelser der kan indbringes
for Erhvervsankenævnet, således at også afgørelse er truffet
i medfør af CRR, i medfør af forordninger udstedt i medfør
af CRD IV og CRR og regler udstedt i medfør af CRR kan
indbringes.
Bestemmelsen implementerer artikel 72 i CRD IV.
Til nr. 180 (§ 372 a i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe det for-
nødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren
til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser
til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regu-
lering), som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i
artikel 145-149 i CRD IV, artikel 462 og 463 i CRR samt
efter proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed).
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag.
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen
på tidspunktet for lovforslagets udarbejdelse er ubekendt, er
det ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse be-
myndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget som
niveau 2-regulering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget vedrørende forholdet til EU-retten.
Nedenfor angives ordlyden på de bestemmelser i CRD IV
og CRR, som indeholder bemyndigelser til Kommissionen
til udstedelse af retsakter på CRD IV og CRR’s område.
Heraf ses det tillige, når det følger af CRD IV, at EBA, ES-
MA eller EIOPA skal udarbejde udkast til retsakterne.
Artikel 8, stk. 2, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere:
a) de oplysninger, der skal forelægges for de kompetente
myndigheder ved ansøgningen om tilladelse til at udø-
ve virksomhed som kreditinstitut, herunder driftspla-
nen, jf. artikel 10
b) de krav, som finder anvendelse på aktionærer og sel-
skabsdeltagere med kvalificerede kapitalandele, jf. arti-
kel 14 og
c) forhold, der kan hindre den kompetente myndighed i
effektivt at varetage sine tilsynsopgaver, som omhand-
let i artikel 14.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit, litra a), b) og c), omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 8, stk. 3, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder om standardformularer, ‑modeller og ‑pro-
cedurer for forelæggelse af i stk. 2, første afsnit, litra a)
nævnte oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 22, stk. 9, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at fastlægge fælles procedurer, formula-
rer og modeller for samrådet mellem de relevante kompeten-
te myndigheder, jf. artikel 24.
193
EBA forelægger senest den 31. december 2015 Kommis-
sionen disse udkast til de tekniske standarder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 35, stk. 5, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal vide-
regives i henhold til denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 35, stk. 6, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for standardformularer, -modeller og -pro-
cedurer for sådanne oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 5, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal vide-
regives i henhold til denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 36, stk. 6, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for standardformularer, ‑modeller og ‑pro-
cedurer for sådanne oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 39, stk. 4, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal vide-
regives i henhold til denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 39, stk. 5, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for standardformularer, ‑modeller og ‑pro-
cedurer for sådanne oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 50, stk. 6, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere oplysningerne i denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 50, stk. 7, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at fastlægge standardformularer, ‑mo-
deller og ‑procedurer til brug for de informationsudveks-
lingskrav, som kan forventes at lette overvågningen af insti-
tutterne.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 51, stk. 4, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de generelle betingelser for til-
synskollegiernes virkemåde.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse re-
guleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i nærvæ-
rende stykkes første afsnit i overensstemmelse med artikel
10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 51, stk. 5, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at fastlægge tilsynskollegiernes virke-
måde i praksis.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i nær-
værende stykkes første afsnit i overensstemmelse med arti-
kel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 77, stk. 4, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder til nærmere definition af begrebet »eksponeringer
for specifik risiko, som er væsentlige målt i absolutte tal«
som omhandlet i stk. 3, første afsnit, og tærsklerne for man-
ge væsentlige modparter eller positioner i gældsinstrumenter
med forskellige udstedere. EBA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. januar 2014.
194
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 78, stk. 7, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere:
a) procedurerne for udveksling af vurderinger i overens-
stemmelse med stk. 3 mellem de kompetente myndig-
heder og EBA
b) standarderne for den vurdering, som de kompetente
myndigheder foretager, jf. stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 78, stk. 8, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere:
a) den model, de definitioner og de it-løsninger, der skal
anvendes i Unionen i forbindelse med den i stk. 2 om-
handlede indberetning
b) benchmarkporteføljen eller de i stk. 1 nævnte porteføl-
jer.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 94, stk. 2, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for angivelse af de kategorier af instrumenter, der
opfylder betingelserne i stk. 1, litra l), nr. ii), og for kvalita-
tive og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutternes risikoprofil, jf. artikel 92, stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 113, stk. 5, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at sikre ensartede betingelser for anven-
delsen af den i denne artikel nævnte fælles beslutningspro-
ces med hensyn til anvendelsen af artikel 73, 86, 97, artikel
104, stk. 1, litra a) og artikel 105, med henblik på at lette de
fælles beslutninger.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 116, stk. 4, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de generelle betingelser for til-
synskollegiernes virkemåde.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 116, stk. 5, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at fastlægge tilsynskollegiernes virke-
måde i praksis.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 120, stk. 4, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og ESMA skal gennem det blandede ud-
valg, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) nr.
1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010, ud-
arbejde retningslinjer med henblik på samordning af tilsyns-
praksis og inden tre år efter vedtagelsen af disse retningslin-
jer udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med samme formål.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forord-
ning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 131, stk. 18, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på i forbindelse med denne artikel at
præcisere den metode, som den kompetente myndighed eller
den udpegede myndighed skal anvende til at identificere et
moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i
195
Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen som et G-SII og til at præcisere metoden til defini-
tion af underkategorierne og anbringelsen af G-SII'er i un-
derkategorier på grundlag af deres systemiske signifikans
under hensyntagen til eventuelle internationalt aftalte stan-
darder.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te og andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 140, stk. 7, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal
anvendes til at identificere den geografiske beliggenhed af
de relevante krediteksponeringer, der er omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de regule-
ringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første
afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 143, stk. 3, i CRD IV har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge formatet,
strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggø-
relsesdato for de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.«
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 145 i CRD IV har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 148 vedrøren-
de følgende:
a) præcisering af definitionerne fastsat i artikel 3 og 128
for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv
b) præcisering af definitionerne fastsat i artikel 4 og 128
for i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at
tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
c) tilpasning af terminologien og definitionerne fastsat i
artikel 3 til senere retsakter om institutter og hermed
beslægtede områder
d) tilpasning af de i artikel 31, stk. 1 omhandlede beløb
for at tage hensyn til udviklingen i Eurostats europæ-
iske forbrugerprisindeks i overensstemmelse med og på
samme tid som tilpasningerne efter artikel 4, stk. 7, i
direktiv 2002/92/EF
e) udvidelse af indholdet af den i artikel 33 og 34 om-
handlede liste, som findes i bilag I, eller tilpasning af
listens terminologi under hensyn til udviklingen på fi-
nansmarkederne
f) identifikation af de områder, inden for hvilke de kom-
petente myndigheder skal udveksle oplysninger som
fastsat i artikel 50
g) tilpasning af bestemmelserne fastsat i artikel 76-88 og
98 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarke-
derne, navnlig nye finansielle produkter, eller inden for
regnskabsstandarder og -krav, som tager højde for EU-
lovgivningen, eller med henblik på konvergens i til-
synspraksis
h) udsættelse af offentliggørelsesforpligtelsen i overens-
stemmelse med artikel 89, stk. 3, andet afsnit, såfremt
Kommissionens rapport som omhandlet i nævnte styk-
kes første afsnit, påpeger væsentlige negative følger
i) tilpasning af de i artikel 23, stk. 1, fastsatte kriterier for
at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en
ensartet anvendelse af dette direktiv.«
Artikel 146 i CRD IV har følgende ordlyd:
»Følgende foranstaltninger vedtages som gennemførelses-
retsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren
i artikel 147, stk. 2:
a) tekniske tilpasninger af listen i artikel 2
b) ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 12 og
afsnit IV, under hensyn til udviklingen på det økonomi-
ske og monetære område.«
Artikel 18, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsoli-
deringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 20, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere den i stk. 1, li-
tra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgnin-
gerne om tilladelser som omhandlet i artikel 143, stk. 1, arti-
kel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel
363 for at lette den fælles beslutningsproces.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-
cember 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
196
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 26, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betydningen af for-
ventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et
forventet udbytte er blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 27, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvor-
efter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virk-
somhedstype, som er godkendt i henhold til gældende natio-
nal lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med
henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 28, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapi-
talgrundlagsinstrumenter
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et
uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 29, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere arten af de nødven-
dige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af
indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i hen-
hold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 32, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere begrebet »gevinst ved salg« som
nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 33, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den
snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og
værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-
ber 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradra-
gene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende arti-
kel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f),
og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i fi-
nansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Til-
synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIO-
PA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010, i tredjelandsfor-
197
sikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virk-
somheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf.
artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende
kapitalgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 41, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvoref-
ter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som
omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 49, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-
hed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of 24. november
2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder for med henblik på anven-
delse af denne artikel at præcisere betingelserne for anven-
delse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv
2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternativerne til
fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 52, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kerneka-
pitalinstruments hovedstol efter en midlertidig ned-
skrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol
efter en midlertidig nedskrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hin-
der for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til
udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 73, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for,
hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede mar-
kedsindeks med henblik på stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 76, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til bereg-
ningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende ek-
sponering, er tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på
anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 78, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtje-
ningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen
som nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med institut-
tets ansøgning om at få den kompetente myndigheds
tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i arti-
kel 72, herunder den procedure, der skal anvendes i til-
fælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af
198
andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan
ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 79, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt
med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke om-
stændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hen-
sigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem
som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at
omstrukturere og redde en relevant enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 83, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der
kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ube-
tydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 84, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den beregning på
delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt
artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 97, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere
at præcisere følgende:
a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger
b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpas-
ning af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag
på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger
c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i til-
fælde af at et investeringsselskab ikke har drevet virk-
somhed i et år.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 99, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge ensartede for-
mater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, defini-
tioner og de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til den
i stk. 1 omhandlede indberetning.
Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 99, stk. 6, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge de formater,
der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de
kompetente myndigheder kan udvide kravene til indberet-
ning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i an-
det afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 101, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere følgende:
199
a) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og da-
toerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt
angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger
b) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og da-
toerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt
angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 105, stk. 14, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for an-
vendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende arti-
kel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 107, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemfø-
relsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel
464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland an-
vender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum
svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en så-
dan afgørelse ikke, kan institutterne indtil den 1. januar
2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte
enheder som eksponeringer mod institutter forudsat, at de
relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014
har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne be-
handling.«
Artikel 110, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere beregningen af spe-
cifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikoju-
steringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:
a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardme-
toden, jf. artikel 111
b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-meto-
den, jf. artikel 166-168
c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159
d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede
eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel
246 og 266
e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 114, stk. 7, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-
sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-
proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-
vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-
ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-
ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på
eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i
tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før
den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles
efter reglerne i dette stykke.«
Artikel 115, stk. 4, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-
sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-
proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-
vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-
ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-
ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på
tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før
den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles
efter reglerne i dette stykke.«
Artikel 116, stk. 5, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-
sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-
proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-
vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-
ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-
ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på
tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før
den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles
efter reglerne i dette stykke.«
Artikel 124, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) de strenge kriterier for vurderingen af den belånings-
værdi, der er omhandlet i stk. 1
b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente
myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættelsen af
højere risikovægte, navnlig udtrykket »under hensynta-
gen til den finansielle stabilitet«.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-
leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i førs-
200
te afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 132, stk. 3, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennem-
førelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel
464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland an-
vender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de
regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørel-
se ikke, kan institutter fortsat indtil den 1. januar 2015 an-
vende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i
form af andele eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de re-
levante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har
godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette
stykke.«
Artikel 136, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder med henblik på for alle ECAI'er at angive, til hvilke
af de i afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin de relevan-
te kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser
skal være objektive og konsistente. EBA, EIOPA og ESMA
forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014 og
forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmel-
se med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr.
1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning
(EU) nr. 1095/2010.«
Artikel 136, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præci-
sere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk.
2, litra b), nævnte kvalitative faktorer og det i stk. 2, litra c),
nævnte benchmark.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis for-
ordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010
og forordning (EU) nr. 1095/2010.«
Artikel 142, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nær-
værende artikel kan Kommissionen ved hjælp af gennemfø-
relsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel
464, stk. 2, vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst li-
ge så strenge som Unionens ordninger. Foreligger en sådan
afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fort-
sat anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland,
hvis de relevante kompetente myndigheder inden den 1. ja-
nuar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en så-
dan behandling.«
Artikel 143, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at
vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ra-
tingsystem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er
omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsyste-
merne eller de metoder med interne modeller for aktieekspo-
neringer i henhold til IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-
leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i førs-
te afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 144, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmeto-
de, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurde-
re, om et institut overholder kravene om at anvende IRB-
metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-
leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i førs-
te afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 148, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-
ser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigts-
mæssige karakter af og tidsplan for den trinvise implemente-
ring af IRB- metoden for de eksponeringsklasser, der er om-
handlet i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 150, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for an-
vendelse af stk. 1, litra a), b) og c).
201
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 152, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-
ser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at an-
vende den i artikel 150, stk. 1 omhandlede standardmetode,
under nærværende artikels stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 153, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutter
skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5,
andet afsnit, når de tildeler specialiseret långivning risiko-
vægte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 164, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de betingelser, som de kompe-
tente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af
højere LGD-mindsteværdier.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 173, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de kompetente myndigheders metoder til vur-
dering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og
uafhængige vurdering af risici.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen, senest den 31. decem-
ber 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 178, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilket grundlag
en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 180, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan
give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1, litra h), og
stk. 2, litra e)
b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal an-
vende til at vurdere et instituts metode til estimering af
sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstem-
melse med artikel 143.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 181, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk
nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i hen-
hold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at benytte
relevante data, der dækker en periode på to år, når insti-
tuttet gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
202
Artikel 182, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk
nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan gi-
ve et institut tilladelse til at benytte relevante data, der
dækker en periode på to år, når instituttet første gang
gennemfører IRB- metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 183, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-
ser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede ga-
rantier anerkendes.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 194, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere hvilke aktivposter
der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan
anses for tilstrækkeligt stabil med henblik på stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-
ber 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 197, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:
»ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende arti-
kels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel
224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)
b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende
artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel
224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400,
stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3, litra e), artikel 428,
stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstem-
melse med betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 72).
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-
cember 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 221, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere følgende:
a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik
på stk. 3
b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er
pålidelig og gennemført med integritet med henblik på
stk. 4 og 5 og rammeaftaler om netting.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 270 i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på for alle ECAI'er at bestem-
me, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette
kapitel, de relevante kreditvurderinger foretaget af et ECAI
skal associeres med. Afgørelserne skal være objektive og
konsistente og træffes i overensstemmelse med følgende
principper:
a) EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som
kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger.
b) EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom mislig-
holdelses- og/eller tabsprocenter samt de hidtidige re-
sultater for de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for
forskellige aktivklasser.
c) EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken
af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI,
metodologien og kreditvurderingernes betydning,
navnlig om de er baseret på forventet tab eller første
eurotab, og den rettidige betaling af renter eller den en-
delige betaling af renter.
d) EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner,
for hvilke den samme risikovægtning anvendes på
grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, er
placeret på samme kreditkvalitetstrin. EBA skal over-
veje at ændre sin fastsættelse af kreditkvalitetstrin, som
en bestemt kreditvurdering henføres til, hvis det er nød-
vendigt.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
203
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 304, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de margenrisikope-
rioder, som institutterne kan anvende i forbindelse med stk.
3 og 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 312, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) den vurderingsmetode, som de kompetente myndighe-
der skal anvende, når institutterne gives tilladelse til at
anvende avancerede målemetoder
b) de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidel-
serne af og ændringerne til de avancerede målemetoder
er væsentlige
c) de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte un-
derretning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 314, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal an-
vende ved vurdering af den metode, der er omhandlet i
stk. 2, litra a)
b) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal an-
vende ved afgørelsen af, om de skal pålægge de yderli-
gere betingelser, der er nævnt i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 316, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal
anvendes til at beregne den relevante indikator som om-
handlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 318, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastsætte betingelserne
for anvendelse af principperne for fordeling på forretnings-
områder som omhandlet i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-
cember 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 329, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapital-
grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,
jf. stk. 2, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfan-
get og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner
og warrants.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 341, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer begrebet »marked« som omhandlet
i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 344, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de aktieindeks, for hvilke
fremgangsmåderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.
204
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 352, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapital-
grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,
på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og
kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 354, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de valutaer, for hvilke frem-
gangsmåden i stk. 1 kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 358, stk. 4, 1.-3. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapital-
grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,
på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og
kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 363, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale
om væsentlige udvidelser eller ændringer af anvendel-
sen af interne modeller
b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndighe-
der skal anvende, når institutter gives tilladelse til at
anvende interne modeller
c) betingelserne for, at den andel af positioner, der er om-
fattet af den interne model inden for en risikokategori,
skal anses for at være »betydelig« som omhandlet i stk.
2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 382, stk. 5, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af pro-
cedurerne for udelukkelse af transaktioner med ikkefinansi-
elle modparter etableret i et tredjeland fra kapitalgrundlags-
kravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder inden for seks måneder efter datoen for den
i første afsnit omhandlede gennemgang.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder
til fastsættelse af procedurerne i overensstemmelse med arti-
kel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 383, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan et tilnærmet spænd skal fastlægges i institut-
tets godkendte interne model for specifik risiko i for-
bindelse med gældsinstrumenter med henblik på at
identificere si og LGDMKT som omhandlet i stk. 1
b) antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteri-
et vedrørende et begrænset antal mindre porteføljer, jf.
stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 390, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betingelserne for og metoderne til at fastslå den samle-
de eksponering mod en kunde eller en gruppe af ind-
byrdes forbundne kunder i forbindelse med de typer
eksponeringer, der er nævnt i stk. 7
b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf.
stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering.
205
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 394, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede ind-
beretning, som skal stå i rimeligt forhold til arten, om-
fanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter,
samt vejledning i anvendelsen af disse formater
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede
indberetning
c) de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med
den i stk. 3 omhandlede indberetning.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 410, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 405 og 406, som finder anvendelse på
institutter, der bliver eksponeret for kreditrisikoen ved
en securitiseringsposition
b) tilbageholdelseskravet, herunder opfyldelse af kriterier-
ne for at tilbageholde en væsentlig nettoøkonomiske in-
teresse i overensstemmelse med artikel 394 og tilbage-
holdelsesniveauet
c) kravene om rettidig omhu i artikel 405 for institutter,
der bliver eksponeret for en securitiseringsposition, og
d) kravene i artikel 408 og 409, som finder anvendelse på
eksponeringsleverende og organiserende institutter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 410, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at lette konvergensen af tilsynspraksis
med hensyn til gennemførelsen af artikel 407, herunder de
foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af overtrædelser
af forpligtelserne hvad angår rettidig omhu og risikostyring.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 415, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende an-
visninger for hyppighed samt skærings- og betalingsda-
toer. Indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå
i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten
af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte
den indberetning, der kræves i henhold til stk. 1 og 2
b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervåg-
ningen, der giver de kompetente myndigheder mulig-
hed for at få et omfattende overblik over likviditetsrisi-
koprofilen, og som skal stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennem-
førelsesmæssige tekniske standarder for de poster, der er
præciseret i litra a), senest den 1. februar 2015, og for de
poster, der er præciseret i litra b), senest den 1. januar 2014.
Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan
de kompetente myndigheder fortsat tilvejebringe oplysnin-
ger via overvågningsredskaber med henblik på at overvåge
overholdelsen af eksisterende nationale likviditetsstandar-
der.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 416, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de valutaer, der opfylder de
i stk. 3, andet afsnit, nævnte betingelser.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 419, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de valutaer, der opfylder
kravene i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
206
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 419, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de undtagelsesbe-
stemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelser-
ne for deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 422, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere de yderli-
gere objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.
EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for Kommissionen seneste den 1. januar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 423, stk. 3,2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte betingelser for anven-
delsen i tilknytning til begrebet »væsentlige« og metoder til
måling af de supplerende udgående pengestrømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i an-
det afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 425, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere de objek-
tive kriterier, der er omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 426 i CRR har følgende ordlyd:
»Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt
til præcisering af likviditetskravet i overensstemmelse med
artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelses-
mæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne i
artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og
10 i nævnte artikel og artikel 424 for at tage hensyn til inter-
nationalt godkendte standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette
stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 430, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede
model, vejledningen i anvendelsen af denne model, indbe-
retningshyppighed og -dato samt it-løsninger med henblik
på indberetningskravene i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 437, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastsætte ensartede mo-
deller for offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1,
litra a), b), d) og e).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 440, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de offentliggørelses-
krav, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 443, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere offentliggørelsen af
den regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og
207
aktivernes kvalitet og af den samlede regnskabsmæssige
værdi, der er ubehæftet, under hensyntagen til henstilling
ESRB/2012/2 og på betingelse af, at EBA i sin rapport vur-
derer, at en sådan yderligere offentliggørelse giver pålideli-
ge og relevante oplysninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 451, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede
model for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i
stk. 1 og en vejledning i, hvordan denne model anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 456, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 vedrøren-
de følgende aspekter:
a) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153,
192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på at sikre
ensartet anvendelse af denne forordning
b) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153,
192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på ved an-
vendelsen af denne forordning at tage hensyn til udvik-
lingen på finansmarkederne
c) ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112
og 147 for at tage hensyn til udviklingen på finansmar-
kederne
d) det i artikel 123, litra c), artikel 147, stk. 5, litra a), arti-
kel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte beløb for
at tage hensyn til virkningen af inflationen
e) listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte
poster i bilag I og II for at tage hensyn til udviklingen
på finansmarkederne
f) tilpasning af kategorierne af investeringsselskaber i ar-
tikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, for at tage hensyn
til udviklingen på finansmarkederne
g) præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 97, for at
sikre ensartet anvendelse af denne forordning
h) ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311
i nærværende forordning og artikel 50a-50d i forord-
ning (EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklin-
gen i eller ændringer af de internationale standarder for
eksponeringer mod en central modpart
i) præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagel-
serne i artikel 400
j) ændring af kapitalmålet og det samlede eksponerings-
mål ved beregning af gearingsgraden, jf. artikel 429,
stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er op-
daget på grundlag af den indberetning, der er omhand-
let i artikel 430, stk. 1, før gearingsgraden skal offent-
liggøres af institutter som fastsat i artikel 451, stk. 1, li-
tra a).«
Artikel 457 i CRR har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for at fo-
retage tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsentlige
elementer i følgende bestemmelser for at tage højde for ud-
vikling inden for nye finansielle produkter eller aktiviteter
og for at foretage justeringer i overensstemmelse med ud-
viklingen efter vedtagelsen af denne forordning i andre af
Unionens lovgivningsmæssige retsakter om finansielle tje-
nesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder
baseret på forordning (EF) nr. 1606/2002:
a) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. ar-
tikel 111-134 og artikel 143-191
b) virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel
193-241
c) kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf.
artikel 243-266
d) kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko,
jf. artikel 272-311
e) kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko,
jf. artikel 315-324
f) kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf.
artikel 325-377
g) kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko,
jf. artikel 378 og 379
h) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijuste-
ringsrisiko, jf. artikel 383, 384 og 385
i) anden del og artikel 99 kun som følge af udviklingen
inden for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der
tager hensyn til EU-lovgivningen.«
Artikel 459, 1. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med hen-
blik på for en periode på et år at pålægge strengere tilsyns-
mæssige krav for eksponeringer, hvis dette er nødvendigt
for at tage højde for ændringer i intensiteten af mikropru-
dentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markeds-
udviklingen i eller uden for Unionen med indvirkning på al-
le medlemsstaterne, og hvis instrumenterne i denne forord-
ning og direktiv 2013/36/EU ikke er tilstrækkelige til at
imødegå disse risici, særlig efter henstilling eller udtalelse
fra ESRB eller EBA, om
a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
b) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
c) offentliggørelseskravene i artikel 431-455.«
208
Artikel 460 i CRR har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en dele-
geret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med hen-
blik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generel-
le krav. De delegerede retsakter, der vedtages i medfør af
nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberet-
tes i henhold til sjette del, afsnit II og bilag III, og det præci-
seres, under hvilke omstændigheder de kompetente myndig-
heder skal pålægge kreditinstitutter specifikke niveauer for
ind- og udgående pengestrømme for at tage højde for de
specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i
stk. 2 skal respekteres.
2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet
i artikel 401 indføres i overensstemmelse med følgende ind-
fasning:
a) 60 % af likviditetsdækningskravet i 2015
b) 70 % fra den 1. januar 2016
c) 80 % fra den 1.januar 2017
d) 100 % fra den 1. januar 2018.
Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rap-
porter, der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2 og 3, og de
internationale standarder, som internationale fora har udvik-
let, og de særlige forhold i Unionen.
Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er
omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den træder i
kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anven-
delse før den 1. januar 2015.«
Artikel 481, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, under
hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt ju-
steringer i kapitalgrundlaget eller dele deraf i overensstem-
melse med nationale gennemførelsesforanstaltninger til di-
rektiv 2006/48/EF eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af
anden del i denne forordning, med henblik på anvendelsen
af denne artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalpo-
ster, de hybride kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de
supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 487, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere betingelserne for at lade kapital-
grundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være
omfattet af artikel 486, stk. 4 eller 5, i perioden fra den 1.
januar 2014 til den 31. december 2021.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 492, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at specificere ensartede
modeller for offentliggørelse foretaget i henhold til denne
artikel. Modellerne omfatter de poster, der er opført i artikel
437, stk. 1, litra a), b), d) og e), som ændret ved nærværende
afsnit, kapitel 1 og 2.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 495, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter de kom-
petente myndigheder giver den undtagelse, der er omhandlet
i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i førs-
te afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Til nr. 181 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Som følge af
de øvrige foreslåede ændringer i lov om finansiel virksom-
hed foreslås ændringer i bestemmelsen, herunder indføres
straf for overtrædelse af de anførte bestemmelser i CRR.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Det følger af § 373, stk. 5, jf. § 27 i straffeloven, at straf-
ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for
dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilreg-
nes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden er de mulige an-
svarssubjekterne for straf ved overtrædelse af bestemmelser-
ne virksomheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virk-
somhed, og/eller en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden – oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses
209
tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomhe-
den og en eller flere personer med tilknytning til virksomhe-
den, og endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller
flere personer med tilknytning til virksomheden alene. Ud-
gangspunktet er tiltale mod virksomheden for overtrædel-
sen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller
nogle af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft
uagtsomt til overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 373, stk. 1.
§ 64, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, og § 64 a, i lov om finansiel
virksomhed:
Som konsekvens af, at der i § 64 indsættes et nyt stykke,
og de gældende stk. 2 og 3 således bliver stk. 3 og 4, og som
følge af, at der indsættes en ny § 64 a, ændres § 373, stk. 1.
Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 64, stk. 4, jf. stk.
3, nr. 1 og 2, og § 64 a skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for så
vidt angår § 64, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, at medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed kan
straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke meddeler Fi-
nanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 3 i forbin-
delse med deres indtræden i virksomheden eller efterfølgen-
de, og hvis forholdene ændres. For så vidt angår § 64 a med-
fører ændringen, at medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i en finansiel virksomhed kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis de ikke afsætter tilstrækkelig tid til at varetage
hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i den pågæl-
dende virksomhed.
§ 124, stk. 1, 2 og 5, i lov om finansiel virksomhed:
Nyaffattelsen af § 124 indebærer, at § 373, stk. 1, foreslås
ændret. § 124, stk. 1, 2, og 5, er også efter gældende ret
strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Nyaffattelsen ændrer ikke på dette. Ansvarssubjekterne for
bestemmelsens stk. 1 og 2 er medlemmer af den finansielle
virksomheds bestyrelse og direktion, og i stk. 5 er strafsub-
jektet den finansielle virksomhed samt medlemmer af besty-
relsen og direktionen. Dette indebærer, at medlemmer af den
finansielle virksomheds bestyrelse eller direktion kan ifalde
straf, hvis de ikke sikrer, at instituttet har tilstrækkelige mid-
ler til den videre drift samt undlader at gennemføre løbende
kontrol heraf. Straframmen vil afhænge af, hvor alvorlig si-
tuationen er for instituttet og af i hvor høj grad bestyrelse og
direktion har været med til at træffe de beslutninger, som
har ført til, at midlerne i instituttet ikke længere er tilstræk-
kelige. Hvis bestyrelse og direktion har handlet forsætligt
kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis forholdet
er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffeloven, vil
der også kunne idømmes fængselsstraf efter nærværende be-
stemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt vil det være
bødestraf. Overtrædelse af § 124, stk. 2, og stk. 5, vil kunne
medføre bødestraf, såfremt overtrædelsen må anses for at
være ansvarspådragende.
§ 125, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed:
Forslaget om ændring af »§ 125, stk. 1-3, 5 og 7« til »§
125, stk. 1-6« er en konsekvens af, at de foreslåede ændrin-
ger i § 125 i lov om finansiel virksomhed, herunder at det
foreslås, at kapitalkravene for investeringsforvaltningssel-
skaber forslås særskilt reguleret i § 126 a, og at det gælden-
de § 125, stk. 7, foreslås at blive erstattet af § 125, stk. 4-7,
for fondsmæglerselskaber. Dette medfører, at et fondsmæg-
lerselskab og fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion
fortsat kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning, såfremt disse ikke sikrer, at fondsmæglerselskabet har
et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne proce-
durer til risikomåling og risikostyring. Det betyder, at et
fondsmæglerselskab og fondsmæglerselskabets bestyrelse
og direktion kan straffes, såfremt selskabets kapitalgrundlag
er mindre end det individuelle solvensbehov opgjort efter
kravene i § 125, stk. 5 og 6, eller hvis selskabet ikke råder
over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til
løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af
en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække
fondsmæglerselskabets risici.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringerne
af § 125, jf. lovforslagets § 1, nr. 64.
Se endvidere bemærkningerne til indsættelse af artikel 97
i CRR nedenfor i disse bemærkninger til de foreslåede æn-
dringer af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
§ 125 b, stk. 1-4, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 65,
indføres krav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6, om at opfylde et kombineret kapitalbuf-
ferkrav på individuelt og konsolideret grundlag, ændres §
373, stk. 1.
Af ændringen til § 373, stk. 1, fremgår, at overtrædelse af
§ 125 b, stk. 1-4 og 6, 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1,
jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, og § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk.
1, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Ansvarssubjekterne for bestemmelserne er med-
lemmer af de omfattede virksomheders bestyrelse og direk-
tion, samt virksomheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed.
Dette medfører for så vidt angår § 125 b, stk. 1, at virk-
somheden og medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i
virksomheder der opfylder det kombinerede kapitalbuffer-
krav, kan straffes med bøde eller fængsel, hvis virksomhe-
den foretager udlodning der vedrører egentlig kernekapital,
210
jf. § 125 b, stk. 5, i et sådant omfang, at det reducerer den
egentlige kernekapital til et niveau, hvor bufferkravene ikke
længere er opfyldt. Det følger dog af forslaget til § 125 b,
stk. 1, at ønsker en virksomhed, der opfylder det kombinere-
de kapitalbufferkrav, at foretage udlodning der vedrører
egentlig kernekapital, i et sådant omfang, at det reducerer
den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinere-
de kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, vil virksomhe-
den inden udlodningen kan foretages skulle opgøre det mak-
simale udlodningsbeløb og underrette Finanstilsynet herom i
overensstemmelse med § 125 b, stk. 3, jf. § 125 d. For at der
er tale om en overtrædelse af bestemmelsen skal virksomhe-
den således have foretaget den pågældende udlodning uden
at have opgjort det maksimale udlodningsbeløb og underret-
tet Finanstilsynet herom i overensstemmelse med § 125 b,
stk. 3, jf. § 125 d.
Ændringen indebærer for så vidt angår § 125 b, stk. 2 og
stk. 6, at virksomheden og medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i virksomheder, der ikke opfylder det kombine-
rede kapitalbufferkrav, kan straffes med bøde eller fængsel,
hvis virksomheden ikke har opgjort det maksimale udlod-
ningsbeløb og straks underrettet Finanstilsynet herom, eller
virksomheden ikke har truffet de nødvendige foranstaltnin-
ger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der
kan udloddes og det maksimale udlodningsbeløb opgøres
nøjagtigt eller virksomheden ikke kan dokumentere denne
nøjagtighed over for Finanstilsynet.
I forhold til § 125 b, stk. 3 og 4, medfører ændringen, at
virksomheden og medlemmer af bestyrelsen eller direktio-
nen i virksomheder, der ikke opfylder det kombinerede ka-
pitalbufferkrav, kan straffes med bøde eller fængsel, hvis
virksomheden fortager handlinger omfattet af § 125 b, stk.
3, nr. 1-3, før virksomheden har opgjort det maksimale ud-
lodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet herom i medfør
af § 125 d, eller virksomheden udlodder mere end det mak-
simale udlodningsbeløb, ved handlinger omfattet af § 125 b,
stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 125 b, stk. 7.
For så vidt angår § 125 c, stk. 1, indebærer ændringen, at
virksomheden og medlemmer af bestyrelsen eller direktio-
nen i virksomheder, der ikke opfylder det kombinerede ka-
pitalbufferkrav, kan straffes med bøde eller fængsel, hvis
virksomheden undlader at udarbejde og indsende en kapital-
bevaringsplan til Finanstilsynet, inden for den i bestemmel-
sen angivne frist, selvom virksomheden burde have konsta-
teret, at den ikke opfylder det kombinerede kapitalbuffer-
krav.
I forhold til § 125 d, stk. 1, indebærer ændringen, at virk-
somheden og medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i
virksomheder, der ikke opfylder det kombinerede kapital-
bufferkrav, kan straffes med bøde eller fængsel, hvis virk-
somheden har til hensigt at foretage en handling, der er om-
fattet af § 125 b, stk. 3, nr. 1-3, og undlader straks at give
Finanstilsynet meddelelse herom, eller undlader at give Fi-
nanstilsynet de i bestemmelsen angivne oplysninger.
Efter forslaget til § 125 e, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, finder §§ 125 a-125 c tillige anvendelse på den
danske koncern eller delkoncern i koncerner, hvori et penge-
institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I,
der har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, indgår. Efter forslaget til denne
bestemmelse, er det det øverste pengeinstitut, realkreditinsti-
tut eller fondsmæglerselskab I, i koncernen eller delkoncer-
nen, der påser overholdelsen af bestemmelserne. Det vil så-
ledes være medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i det
øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I, eller disse virksomheder, jf. § 373, stk. 5, i kon-
cernen eller delkoncernender der kan straffes med bøde eller
fængsel, hvis koncernen eller delkoncernen overtræder
ovennævnte bestemmelser. Pligten til at overholde § 125 d,
stk. 1, for koncerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut eller et fondsmæglerselskab I, der har tilladelse til at
udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6, indgår, påhviler tillige det øverste pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller fondsmæglerselskab I, i koncernen eller del-
koncernen, jf. § 125 d, stk. 2. Ændringen til § 373, stk. 1,
medfører, at virksomheden og medlemmer af bestyrelsen el-
ler direktionen i disse virksomheder kan straffes med bøde
eller fængsel, hvis koncernen eller delkoncernen overtræder
bestemmelsen.
Kapitalbufferne skal fungere som et øget værn mod, at
virksomhedernes kapitalgrundlag bliver utilstrækkelige og
medvirkende til, at virksomhederne risikerer at blive nødli-
dende til skade for samfund og borgere. Det foreslås, at
overtrædelse af bestemmelserne som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselsstraf.
Strafudmålingen ved overtrædelse af § 125 b, stk. 1-4 og
6, 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4
og 6, og § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, bør afhænge af
overtrædelsernes karakter, herunder om handlingerne eller
undladelserne kan have væsentlig betydning for virksomhe-
dens økonomiske situation eller kan være medvirkende til,
at virksomheden risikerer at blive nødlidende til skade for
samfund og borgere. Der vil være tale om skærpende om-
stændigheder, hvis der er tale om gentagne overtrædelser af
bestemmelserne eller der er tale om en tidsmæssigt længere-
varende overtrædelse samt hvis handlingerne eller undladel-
serne har hindret Finanstilsynet i at foretage et hurtigt og ef-
fektivt tilsyn.
§ 126 a, stk. 1-3,5, 7 og 9, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indføres en ny § 126 a og som
følge af ændringen af § 125, ændres § 373, stk. 1. Af æn-
dringen fremgår, at § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, skal kunne
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Dette medfører, at investeringsforvaltningsselskaber og
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et investerings-
forvaltningsselskab kan straffes med bøde eller fængsel ind-
til 4 måneder, hvis selskabet ikke lever op til kapital- og sol-
venskravene fastsat i § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9. Overtræ-
delse heraf vil være objektivt konstaterbart, men kan i visse
situationer afhænge af, hvorledes kapitalkravene opgøres.
211
Såfremt kapitalforholdene for et investeringsforvaltningssel-
skab ikke overholder kravene i § 126 a, stk. stk. 1-3, 5, 7 og
9, vil selskabet eller selskabets bestyrelse og direktion kun-
ne straffes i overensstemmelse med bestemmelsen. Det kan
efter en konkret vurdering være en formildende omstændig-
hed og eventuelt diskulperende for straf, at selskabets ledel-
se, forinden kapitalkravene overskrides, underretter Finans-
tilsynet om risikoen herfor, og på trods af rimelige forsøg på
at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I så fald vil selskabets
tilladelse blive inddraget, og de UCITS, som selskabet ad-
ministrerer, vil skulle finde et andet investeringsforvalt-
ningsselskab.
§ 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i § 152 indsættes et nyt stykke
4, som i lighed med stk. 1-3 skal omfattes af § 373, stk. 1,
ændres § 373, stk. 1. Af ændringen fremgår, at § 152, stk.
1-4, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Dette medfører at pengeinstituttet og bestyrelsen
eller direktionen i et pengeinstitut kan straffes med bøde el-
ler fængsel i indtil 4 måneder, såfremt de ikke overholder de
af Finanstilsynet, i medfør af § 152, stk. 4, fastsatte specifik-
ke likviditetskrav. Skærpende omstændigheder herfor om-
fatter bevidst unddragelse og afgivelse af fejlagtige oplys-
ninger til Finanstilsynet omkring overholdelse af de fastsatte
krav. Formildende omstændigheder omfatter kortvarende
manglende overholdelse af de fastsatte specifikke likvidi-
tetskrav, som følge af væsentlige og uforudsete markedsbe-
vægelser resulterende i instituttets manglende overholdelse
af de i medfør af § 152, stk. 4, fastsatte krav.
§ 153, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed::
Som konsekvens af, at der i § 153 indsættes et nyt stykke
3, som i lighed med stk. 1 skal omfattes af § 373, stk. 1, æn-
dres § 373, stk. 1. Af ændringen fremgår, at § 153, stk. 1 og
3, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Dette medfører at et realkreditinstitut, samt be-
styrelsen og direktionen i et realkreditinstitut kan straffes
med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, såfremt virksom-
heden ikke overholder de af Finanstilsynet, i medfør af §
153, stk. 3, fastsatte specifikke likviditetskrav. Skærpende
omstændigheder herfor omfatter bevidst unddragelse og af-
givelse af fejlagtige oplysninger til Finanstilsynet omkring
overholdelse af de fastsatte krav. Formildende omstændig-
heder omfatter kortvarende manglende overholdelse af de
fastsatte specifikke likviditetskrav, som følge af væsentlige
og uforudsete markedsbevægelser resulterende i instituttets
manglende overholdelse af de i medfør af § 153, stk. 3, fast-
satte krav.
§ 154 i lov om finansiel virksomhed:
Der foreslås ikke ændringer til § 154 i lov om finansiel
virksomhed ligesom der heller ikke foreslås ændringer til, at
overtrædelse af § 154 straffes med bøde eller fængsel i indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af
den øvrige lovgivning. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til lov nr. 453 af 10. juni 2003 (L 176).
§ 156 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at § 156 nyaffattes, ændres § 373, stk.
1. Af ændringen fremgår, at § 156 skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører at
bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab I kan
straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder og fonds-
mæglerselskabet kan straffes med bøde, såfremt virksomhe-
den ikke overholder de af Finanstilsynet, i medfør af § 156,
fastsatte specifikke likviditetskrav. Skærpende omstændig-
heder herfor omfatter bevidst unddragelse og afgivelse af
fejlagtige oplysninger til Finanstilsynet omkring overholdel-
se af de fastsatte krav. Formildende omstændigheder omfat-
ter kortvarende manglende overholdelse af de fastsatte spe-
cifikke likviditetskrav, som følge af væsentlige og uforudse-
te markedsbevægelser resulterende i selskabets manglende
overholdelse af de i medfør af § 156 fastsatte krav.
§ 170 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at CRR i artikel 11, stk. 1 og 2, frem-
over vil fastsætte kapitalkrav til visse af de finansielle kon-
cerner, som i dag er omfattet af den gældende § 170, nyaf-
fattes § 170, stk. 1-4, til kun at gælde for finansielle holding-
virksomheder, fondsmæglerholdingvirksomheder, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsholdingvirksom-
heder og investeringsforvaltningsselskaber, der er moder-
virksomheder, og som ikke er omfattet af CRR.
Derudover fastsætter § 170, stk. 5, i lov om finansiel virk-
somhed kapitalkrav på institutniveau for finansielle holding-
virksomheder, som er omfattet af CRR.
Kapitalkravene vil gælde både på koncernniveau og for
den finansielle holdingvirksomheder, fondsmæglerholding-
virksomheder, investeringsforvaltningsholdingvirksomheder
også på institutniveau. Det er den øverste modervirksomhed,
som har forpligtelse til påse kravets overholdelse på koncer-
nniveau, og det er den øverste modervirksomhed kapitalkra-
vene stilles til på institutniveau. Det er derfor den øverste
modervirksomhed, og medlemmer af bestyrelsen og direkti-
onen i den øverste modervirksomhed, som er strafsubjekt
både i relation til kapitalkravene både på koncernniveau og
på institutniveau.
Det er den manglende overholdelse af kapitalkravene, som
kan straffes med bøde for den øverste modervirksomhed og
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i den øverste modervirksomhed,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning
§ 170 a i lov om finansiel virksomhed:
§ 170 a om koncerner, hvor modervirksomheden er en for-
sikringsholdingvirksomhed eller et forsikringsselskab, blev
indsat med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel
212
m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning. § 170
a ændres ikke i nærværende lovforslag men bestemmelsen
er indeholdt i ændringen af § 373, stk. 1. Heraf fremgår det,
at § 170 a skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning.
Det er modervirksomheden, som har forpligtelse til påse
kravets overholdelse på koncernniveau, og det er modervirk-
somheden, som kapitalkravene stilles til på institutniveau.
Det er derfor modervirksomheden, og medlemmer af besty-
relsen og direktionen i modervirksomheden, som er straf-
subjekt både i relation til kapitalkravene både på koncernni-
veau og på institutniveau.
Det er den manglende overholdelse af kapitalkravene, som
kan straffes med bøde for modervirksomhed og med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i modervirksomheden, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§§ 171 og 172 i lov om finansiel virksomhed:
§§ 171 og 172 fastsætter krav til pengeinstitutter, pengein-
stitutholdingvirksomheder, realkreditinstitutter og realkre-
ditinstitutholdingvirksomhed, som er modervirksomheder.
Kravene i § 124, stk. 1-5, om individuelt solvensbehov, §
146 om aktiebesiddelse, § 147 om fast ejendom, og § 182
om engagementer eksponeringer med virksomheder eller
personer med afgørende indflydelse på virksomheden (kon-
cernen) vil gælde på koncernniveau. Derudover vil kravene i
§ 149 om leasingaftaler, § 150 om lån til tegning af kapital-
beviser og § 152 om likviditet gælde på koncernniveau for
pengeinstitutter og pengeinstitutholdingvirksomheder, som
er modervirksomheder.
Det er den øverste modervirksomhed, som har forpligtelse
til påse kravets overholdelse på koncernniveau. Det er der-
for den øverste modervirksomhed, og medlemmer af besty-
relsen og direktionen i den øverste modervirksomhed, som
er strafsubjekt.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for den øverste modervirksomhed og med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af besty-
relsen og direktionen i den øverste modervirksomhed, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 173, stk. 1-2, og 5, fastsætter krav til fondsmæglersel-
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som er moder-
virksomheder. Kravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, om indi-
viduelt solvensbehov, § 146 om aktiebesiddelse, § 147 om
fast ejendom, § 156 om likviditet og § 182 om engagemen-
ter eksponeringer med virksomheder eller personer med af-
gørende indflydelse på virksomheden (koncernen) vil gælde
på koncernniveau. Derudover finder reglerne i artikel 395 i
CRR om store eksponeringer anvendelse på koncernniveau
for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom-
heder, der er modervirksomheder, og som ikke er omfattet
af CRR på koncernniveau.
Det er den øverste modervirksomhed, som har forpligtelse
til påse kravets overholdelse på koncern-niveau. Det er der-
for den øverste modervirksomhed, og medlemmer af besty-
relsen og direktionen i den øverste modervirksomhed, som
er strafsubjekt.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for den øverste moder-virksomhed, og
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i den øverste modervirksomhed,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
§ 173 stk. 3 og 5, fastsætter krav om en delkonsolideret
opgørelse for fondsmæglerselskaber. Det er i denne forbin-
delse fondsmæglerselskabet og medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i fondsmæglerselskabet, som er strafsubjekt.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for fondsmæglerselskabet, og med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i fondsmæglerselskabet, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning
§ 173, stk. 4 og 5, fastsætter, at Finanstilsynet kan bestem-
me, at kravene i § 170, stk. 2, og § 173, stk. 2, kan finde an-
vendelse i andre tilfælde, hvor en fondsmægler alene eller i
fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til
en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de
nævnte regler.
I dette tilfælde er fondsmæglerselskabet og medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselskabet, som er
straffesubjekt, såfremt tilsynet har truffet en beslutning i
henhold til § 173, stk. 4, og meddelt denne til fondsmægler-
selskabet, samt dets bestyrelse og direktion.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for fondsmæglerselskabet, og med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i fondsmæglerselskabet, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning
§ 174 i lov om finansiel virksomhed:
§ 174, stk. 1, fastsætter krav til investeringsforvaltnings-
selskaber og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
som er modervirksomheder. Kravene i § 126 a, stk. 1, 7 og
8, om individuelt solvensbehov, § 146 om aktiebesiddelse, §
147 om fast ejendom, § 156 om likviditet, § 182 om engage-
menter eksponeringer med virksomheder eller personer med
afgørende indflydelse på virksomheden (koncernen) og arti-
kel 395 i CRR om store eksponeringer vil gælde på koncer-
nniveau.
Det er den øverste modervirksomhed, som har forpligtelse
til påse kravets overholdelse på koncern-niveau. Det er der-
for den øverste modervirksomhed, og medlemmer af besty-
relsen og direktionen i den øverste modervirksomhed, som
er strafsubjekt.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for den øverste moder-virksomhed og
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i den øverste modervirksomhed,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
213
§ 174, stk. 2, fastsætter krav om en delkonsolideret opgø-
relse for investeringsforvaltningsselskaber. Det er i denne
forbindelse investeringsforvaltningsselskabet, og medlem-
mer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltnings-
selskabet, som er straffesubjekt.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for investeringsforvaltningsselskabet og
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselska-
bet, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning
§ 174, stk. 3, fastsætter, at Finanstilsynet kan bestemme,
at kravene i § 170, stk. 3, og § § 174, stk. 1, kan finde an-
vendelse i andre tilfælde, hvor et investeringsforvaltnings-
selskab alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller in-
direkte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for på-
krævet at anvende de nævnte regler.
I dette tilfælde er investeringsforvaltningsselskabet samt
dets bestyrelse og direktion, som er straffesubjekt, såfremt
tilsynet har truffet en beslutning om i henhold til § 174, stk.
3, og meddelt denne til investeringsforvaltningsselskabet,
samt dets bestyrelse og direktion.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for investeringsforvaltningsselskabet og
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselska-
bet, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
§ 175, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet kan bestemme,
at artikel 395 i CRR om store eksponeringer finde anvendel-
ser for den øverste modervirksomhed, som er en finansiel
holdingvirksomhed, der ikke er en fondsmægler- eller inve-
steringsforvaltningsholdingvirksomhed, og som ikke er om-
fattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. For så vidt angår fi-
nansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af arti-
kel 11, stk. 1 og 2, i CRR henvises til bemærkningerne til §
170.
Det er den finansielle holdingvirksomhed, samt dens be-
styrelse og direktion, som er ansvarssubjekt, såfremt Finans-
tilsynet har truffet en beslutning i henhold til § 175, stk. 1,
og meddelt denne til virksomheden samt dens bestyrelse og
direktion.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for den finansielle holdingvirksomhed og
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i den finansielle holdingvirksom-
hed, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning
§ 175 a i lov om finansiel virksomhed:
Det fremgår af forslaget til ændring af § 175 a i lov om
finansiel virksomhed, at koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed er en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed eller hvor modervirksomheden er en for-
sikringsholdingvirksomhed, og som ikke er omfattet af arti-
kel 11, stk. 1 og 2, i CRR, årligt skal indberette alle ekspo-
neringer, der udgør mere end 10 pct. af kapitalgrundlaget.
Der kan fastsættes nærmere regler herom i medfør af § 175
a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. For så vidt angår fi-
nansielle holdingvirksomhed og finansielle virksomheder,
som ikke er omfattet af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR henvi-
ses til bemærkningerne til § 170.
Det er den øverste finansielle holdingvirksomhed eller fi-
nansielle virksomhed samt forsikringsholdingvirksomheden,
som har forpligtelse til påse kravets overholdelse på koncer-
nniveau. Det er derfor modervirksomheden og medlemmer
af bestyrelsen og direktionen i modervirksomhed, som er
ansvarssubjekt.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for modervirksomheden og med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen modervirksomheden, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Artikel 11 i CRR:
I henhold til artikel 11, stk. 1, i CRR finder reglerne om
kapitalgrundlag, kapitalkrav, store eksponeringer og gearing
anvendelse på grundlag af den konsoliderede situation for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I, finansieringsinstitutter, hvis dattervirksomheder udeluk-
kende eller hovedsageligt er pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter,
hvoraf mindst en af dattervirksomhederne er et pengeinsti-
tut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I samt et fi-
nansielt konglomerat i henhold til direktiv 2002/87/EF.
Artikel 11, stk. 2. CRR omfatter endvidere koncerner,
hvor pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I, bliver kontrolleret af finansieringsinstitutter,
hvis dattervirksomheder udelukkende eller hovedsageligt er
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst en af datter-
virksomhederne er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I samt finansielle konglomerater i hen-
hold til direktiv 2002/87/EF.
Artikel 11, stk. 3 fastsætter, at moderinstituttet i Unionen,
institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i
Unionen og institutter kontrolleret af et blandet finansielt
holdingselskab i Unionen skal opfylde kravene om likviditet
på grundlag af moderinstituttets, det finansielle holdingsel-
skabs eller det blandende finansielle holdingselskabs konso-
liderede situation, hvis koncernen omfatter et eller flere in-
stitutter, som er meddelt tilladelse til at levere investerings-
services og - aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6)
i bilag I til direktiv 2004/39/EF. Moderinstitut i Unionen, in-
stitutter, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et
blandet finansielt holdingselskab i Unionen og konsolidere-
de situation er defineret i artikel 4 i CRR.
Artikel 11, stk. 4, i CRR fastsætter, at såfremt artikel 10
finder anvendelse, skal det centrale organ opfylde kravene
om kapitalgrundlag, kapitalkrav, store eksponeringer, ekspo-
nering mod overført kreditrisiko, likviditet, gearing og insti-
tuttets oplysningspligter på grundlag af den konsoliderede
214
situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter
som helhed.
Derudover kan Finanstilsynet i henhold til artikel 11, stk.
5, i CRR beslutte, at hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på
grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts sær-
lige kapitalstruktur, eller hvis Danmark ved en lovgivning,
der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern,
kræve, at de strukturelt adskilte institutter opfylder kravene
om kapitalgrundlag, kapitalkrav, store eksponeringer, likvi-
ditet, gearing, instituttets oplysningspligt og i afsnit VII i di-
rektiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.
Det er den manglende overholdelse af kravene, som kan
straffes med bøde for moderselskabet og med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i den pågældende virksomhed, medmindre høje-
re straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Artikel 26, stk. 2, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 1, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 26, stk. 2, i CRR
strafbelægges med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. En tilsvarende bestemmelse findes i den gældende §
11 i bekendtgørelse nr. 915 af 12/09/2012 om opgørelse af
basiskapital, hvor overtrædelse heraf er underlagt samme
strafniveau, jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 1. Idet bekendt-
gørelsens § 11 ophæves for de virksomheder, som fremover
omfattes af artikel 26, stk. 2, i CRR, foreslås det med lovfor-
slaget at videreføre samme strafniveau.
Efter artikel 26, stk. 2, i CRR kan et institut kun med den
kompetente myndigheds forudgående tilladelse medregne
foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den
egentlige kernekapital, før instituttet har truffet formel afgø-
relse om sit endelige overskud eller tab for året.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 26, stk. 2, i
CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er manglende indhentelse af den nævnte forudgå-
ende tilladelse fra Finanstilsynet. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 26, stk. 2, i CRR som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselsstraf.
Artikel 31, stk. 1, litra h, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 1, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 31, stk. 1, litra
h, i CRR strafbelægges med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Artikel 31, stk. 1, litra h, fordrer forudgående
tilladelse fra den kompetente myndighed, for at institutter i
nødssituationer kan medtage kapitalinstrumenter, der mindst
opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b-e, i CRR, i
deres egentlige kernekapitalinstrumenter.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 31, stk. 1,
litra h, i CRR, er virksomheden og medlemmer af den på-
gældende virksomheds bestyrelse og direktion, og gernings-
indholdet i bestemmelsen er realiseret såfremt en virksom-
hed i egentlige kapitalinstrumenter medtager kapitalinstru-
menter efter artikel 31 i CRR uden indhentelse af den nævn-
te forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 31, stk. 1, litra h, i CRR, som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf for den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion.
Artikel 73, stk. 1, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 1, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 73, stk. 1, i
CRR, strafbelægges med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Efter artikel 73, stk. 1, i CRR, gælder det, at ka-
pitalinstrumenter, med hensyn til hvilke et institut efter eget
valg kan foretage udlodninger i en anden form end likvide
midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, ikke kvalificeres
som egentlige kernekapital-instrumenter, hybride kernekapi-
talinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, med-
mindre instituttet har fået den kompetente myndigheds for-
udgående tilladelse.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 73, stk. 1, i
CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er manglende indhentelse af den nævnte forudgå-
ende tilladelse fra Finanstilsynet. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 73, stk. 1, i CRR, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselsstraf.
Artikel 92, stk. 1, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 1, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 92, stk. 1, straf-
belægges med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Med forbehold af artikel 93 og 94, i CRR, skal institutter ef-
ter artikel 92, stk. 1, i CRR, til enhver tid opfylde følgende
kapitalgrundlagskrav: a) en egentlig kernekapitalprocent på
4,5 pct., b) en kernekapitalprocent på 6 pct. og c) en samlet
kapitalprocent på 8 pct.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 92, stk. 1, i
CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende overholdelse af et af
de tre nævnte kapitalgrundlagskrav. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 92, stk. 1, i CRR, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselsstraf.
Artikel 93, stk. 1-5, CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 1, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 93, stk. 1-5,
215
strafbelægges med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Artikel 93, i CRR, omhandler krav til startkapitalkrav
for institutter i fortsat drift (going concern), hvor bestem-
melsens stk. 1-5 nærmere opregner niveau for krav til start-
kapital i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 93, stk. 1-5,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den straf handling
er virksomhedens manglende overholdelse af den i stk. 1-5
nævnte startkapitalkrav. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 93, stk. 1-5, i CRR, som udgangspunkt bør medføre bø-
destraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselsstraf.
Artikel 97, stk. 1, i CRR:
Det foreslås at indsætte CRR’s artikel 97 i § 373, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Forslaget er en konsekvens af,
at kravet i § 125, stk. 5, alene foreslås at finde anvendelse
for de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af et til-
svarende krav i CRR. Omfattet af artikel 97, stk. 1, er fonds-
mæglerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udføre aktivi-
teterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, men som dog
har tilladelse til at udføre aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 2 og 4, samt fondsmæglerselskaber I, der har tilladel-
se til at udføre aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, men som opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1, li-
tra a og b, i CRR. Sådanne fondsmæglerselskaber kan straf-
fes med bøde eller fængsel medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt selskaberne ikke
besidder et kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjerdedel
af de faste omkostninger for det foregående år.
Artikel 394, stk. 1, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at§145 i lov om finan-
siel virksomhed ophæves, idet store eksponeringer fremover
reguleres i CRR. Indberetningskrav reguleres dermed af arti-
kel 394 i CRR. Derfor ændres § 373, stk. 1. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 394, stk. 1, strafbelægges med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 394, stk. 1,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende overholdelse af ind-
beretningskravene ifølge bestemmelsen. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 394, stk. 1, i CRR, som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædel-
ser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen
være mulighed for fængselstraf.
Artikel 395 i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 145 i lov om fi-
nansiel virksomhed ophæves, idet store eksponeringer frem-
over reguleres i CRR. Begrænsninger for store eksponerin-
ger reguleres dermed af artikel 395 i CRR. Derfor ændres §
373, stk. 1. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 395 straf-
belægges med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 395 i CRR,
er virksomheden og medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende overholdelse af be-
grænsninger for store eksponeringer ifølge bestemmelsen.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 395 i CRR, som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselstraf.
Artikel 498 i CRR:
Bestemmelsen omhandler instituttets procedurer til at for-
hindre, at kravet om supplerende kapitalgrundlag omgås.
Derfor ændres § 373, stk. 1. Det foreslås, at overtrædelse af
artikel 398 strafbelægges med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 398 i CRR,
er virksomheden og medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens omgåelse af kravene om supple-
rende kapitalgrundlag ved overskridelse af de fastsatte
grænser for eksponering i instituttets handelsbeholdning,
som beregnes jf. artikel 397 i CRR. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 398 i CRR som udgangspunkt bør medføre
bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselstraf.
Artikel 500, stk.1, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 1, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 500, stk. 1,
strafbelægges med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Indtil den 31. december 2017, stiller artikel 500, stk. 1,
krav om, at institutter, der beregner risikovægtede værdier af
eksponeringer i overensstemmelse med tredje del, afsnit II,
kapitel 3, i CRR, og institutter, der anvender avancerede må-
lemetoder, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, i CRR, til be-
regning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til operatio-
nel risiko, skal opfylde betingelserne i artikel 500, stk. 1, li-
tra a og b.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 500, stk. 1,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende overholdelse af kapi-
talgrundlagskravene i litra a og b. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 500, stk. 1, i CRR, som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselsstraf.
216
Til nr. 182 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser og bestemmel-
ser i EU-retsakter på lovens område, der straffes med bøde.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om finan-
siel virksomhed foreslås ændringer i bestemmelsen, herun-
der indføres straf for overtrædelse af de anførte bestemmel-
ser i CRR.
Straf efter stk. 2 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Det følger af § 373, stk. 5, jf. § 27 i straffeloven, at straf-
ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for
dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilreg-
nes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden er de mulige an-
svarssubjekterne for straf ved overtrædelse af bestemmelser-
ne virksomheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virk-
somhed, og/eller en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden – oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses
tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomhe-
den og en eller flere personer med tilknytning til virksomhe-
den, og endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller
flere personer med tilknytning til virksomheden alene. Ud-
gangspunktet er tiltale mod virksomheden for overtrædel-
sen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller
nogle af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft
uagtsomt til overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 373, stk. 2.
§ 70, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der i § 70, stk. 1, indsættes et nyt
nr. 4, og som følge af, at der i § 70 indsættes et nyt stk. 4,
således at det gældende stk. 4 og stk. 5 bliver henholdsvis
stk. 5 og stk. 7, ændres § 373, stk. 2. Af ændringen fremgår,
at overtrædelse af § 70, stk. 1-5, skal kunne straffes med bø-
de. Dette medfører for så vidt angår de nye bestemmelser, at
bestyrelsen for en finansiel virksomhed kan straffes med bø-
de, hvis den ikke fastlægger en politik for mangfoldighed,
der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. § 70, stk.
1, nr. 4, og hvis den ikke sikrer, at dens medlemmer har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed for-
bundne risici, jf. § 70, stk. 4. Bestyrelsen kan fortsat straffes
med bøde, hvis den overtræder de øvrige bestemmelser i §
70, stk. 1, nr. 1-3, stk. 2, 3 og stk. 5.
Hvis et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af det
foreslåede § 80 a, vil pligten til at fastlægge en politik for
mangfoldighed påhvile nomineringsudvalget, jf. det foreslå-
ede § 70, stk. 6, og det er i så fald er det som udgangspunkt
nomineringsudvalget, og ikke bestyrelsen, der kan straffes,
hvis ikke udvalget har fastlagt en politik for mangfoldighed
i overensstemmelse med § 80 a, stk. 3, nr. 3. I det omfang,
at den manglende fastsættelse af en politik for mangfoldig-
hed kan tilregnes bestyrelsen, vil bestyrelsen ligeledes kun-
ne være ansvarssubjekt ved overtrædelse af bestemmelsen.
§ 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
I § 71, stk. 1, indsættes et nyt nr. 10, der, ligesom det øvri-
ge stk. 1, er strafbelagt. Efter § 373, stk. 2, straffes overtræ-
delse af § 71, stk. 1, med bøde. Indsættelsen af et nyt nr. 10 i
§ 71, stk. 1, kræver således ikke en ændring af § 373, stk. 2,
da den nye bestemmelse er omfattet af den eksisterende hen-
visning. Indsættelsen af et nyt nr. 10 medfører, at en finan-
siel virksomhed samt virksomhedens bestyrelse og direktion
kan straffes med bøde, hvis virksomheden ikke har effektive
former for virksomhedsstyring, herunder personalemæssige
og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre til-
strækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannel-
seskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed:
Som en konsekvens af, at der i § 71 indsættes et nyt styk-
ke 3, ændres § 373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at over-
trædelse af stk. 3, skal kunne straffes med bøde. Dette med-
fører, at virksomheden samt virksomhedens bestyrelse og
direktion omfattet af § 71, stk. 3, kan straffes med bøde,
hvis virksomhedens lønpolitik, jf. stk. 1, nr. 9, samt de spe-
cifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-10, §
77 b, stk. 2 og 3, § 77 c og § 77 d, stk. 2 og 4, samt regler
udstedt i medfør af disse regler, ikke efterleves på koncer-
nniveau, herunder på moderselskabs- og datterselskabsni-
veau. Virksomheder omfattet af § 71, stk. 3, 1. pkt., skal
desuden sikre, at aflønning af bestyrelsen og direktionen i
virksomheder, der ikke er omfattet af § 77 a, stk. 1, men
som indgår i en koncern med virksomheder omfattet af § 77
a, stk. 1, opfylder kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2, om, at de
variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, højst må
udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension.
§ 71 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
Forslaget om indsættelse af § 71 a, stk. 1, i § 373, stk. 2,
er en konsekvens af, at der foreslås en ny § 71 a, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 35. Indsættelsen medfører, at en virksomheds
manglende udarbejdelse af en genopretningsplan vil kunne
straffes med bøde. Ansvarssubjekter ved overtrædelse af
pligten i § 71 a, stk. 1, er virksomheden samt virksomhedens
bestyrelse og direktion. Det vil være en skærpende omstæn-
dighed såfremt den manglende udarbejdelse har stået på i
lang tid eller hvis den manglende udarbejde sker med for-
sæt. Det vil endvidere være en skærpende omstændighed,
hvis virksomheden har siddet et eller flere påbud om udar-
bejdelse af genopretningsplanen overhørigt. I medfør af det
217
foreslåede § 71 a, stk. 3, fastsætter Finanstilsynet krav til
indholdet af genopretningsplanen i § 71 a, stk. 1.
§ 75 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 75 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan en virksomhed som juridisk person
samt virksomhedens bestyrelse og direktion idømmes en bø-
de for manglende oprettelse af en whistleblowerordning.
Ved vurderingen af om der er foretaget en overtrædelse, skal
der lægges vægt på om virksomheden har oprettet og an-
meldt en ordning til Datatilsynet samt hvorvidt ordningen er
effektiv, herunder hvorvidt ordningen er indrettet på en så-
dan måde at indberetningerne reelt kan foretages anonymt.
Ordningen skal endvidere leve op til de øvrige krav til ord-
ningen, jf. bemærkninger til forslaget til § 75 a, jf. § 1, nr.
37, i lovforslaget. Det vil blive opfattet som en skærpende
omstændighed, hvis virksomheden har modtaget påbud fra
Finanstilsynet om oprettelse af en ordning, eller virksomhe-
den har modtaget risikooplysninger om, at ordningen ikke er
indrettet på en måde således, at den ikke lever op til lovens
krav, herunder hvis indberetningerne ikke reelt kan indberet-
tes anonymt.
§ 77 a, stk. 1-7 og 10, i lov om finansiel virksomhed:
Som en konsekvens af, at dele af § 77 a, stk. 1, nyaffattes,
foreslås det at ændre § 373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at
overtrædelse af § 77 a, stk. 1-7 og 10 skal kunne straffes
med bøde.
Dette medfører for så vidt angår den nye bestemmelse i §
77 a, stk. 1, nr. 2, at en finansiel virksomhed, finansiel hol-
dingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed, samt
disse virksomheders bestyrelse eller direktion, kan straffes,
hvis de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, over-
skrider 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension.
Dette medfører endvidere for så vidt angår den nye bestem-
melse i § 77 a, stk. 1, nr. 3, at de variable løndele til virk-
somhedens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, højst må udgøre 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, og at dette kun
er tilladt forudsat at alle kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra
a–e, er opfyldte. Dette medfører endvidere for så vidt angår
præciseringen i § 77 a, stk. 1, nr. 4, at mindst 50 pct. af en
variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på den finansielle
virksomheds, finansielle holdingvirksomheds, eller forsik-
ringsholdingvirksomheds risikoprofil skal bestå af en balan-
ce af instrumenter. For så vidt angår ændringen til § 77 a,
stk. 1, nr. 6, videreføres gældende ret i forhold til § 373, stk.
2.
Med nyaffattelsen af § 77 a, stk. 4, kan den finansielle
virksomhed, finansielle holdingvirksomhed, eller forsik-
ringsholdingvirksomhed eller disse virksomheders bestyrel-
se eller direktion straffes med bøde, hvis virksomheden ikke
sikrer sig, at udbetaling betinges af, at den pågældende, som
tildeles variabel løn, ikke har deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virk-
somheden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnet-
hed og hæderlighed.
Med nyaffattelsen af § 77 a, stk. 7, kan den finansielle
virksomhed, finansielle holdingvirksomhed, eller forsik-
ringsholdingvirksomhed straffes med bøde, hvis virksomhe-
dens lønpolitik ikke skelner mellem kriterier for fastsættelse
af henholdsvis faste og variable løndele, hvor de variable
løndele skal fastsættes på grundlag af en konkret vurdering
af den pågældende modtagers resultater, resultaterne i den-
nes afdeling og virksomhedens resultater.
For så vidt angår § 77 a, stk. 9, der bliver stk. 10, videre-
føres gældende ret i forhold til § 373, stk. 2.
Den finansielle virksomhed, finansielle holdingvirksom-
hed, eller forsikringsholdingvirksomheds overtrædelse af de
øvrige bestemmelser i § 77 a, stk. 1, nr. 5 og 7, og stk. 2, 3,
og 6 og 10, kan fortsat straffes med bøde.
§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
§ 77 b i lov om finansiel virksomhed er strafbelagt i den
gældende § 373, stk. 2. Lovforslaget foreslår ikke ændringer
i forhold til dette. Lovforslagets § 1, nr. 45, medfører dog en
ændring af § 77 b, stk. 1, hvorefter det foreslås at tilføje til §
77 b, stk. 1, at der alene må tildeles og udbetales variabel
løn til bestyrelsen, hvis dette er berettiget. Ændringen med-
fører, at en finansiel virksomhed, finansiel holdingvirksom-
hed, eller forsikringsholdingvirksomhed, samt disse virk-
somheders bestyrelse og direktion, tillige kan straffes med
bøde, hvis virksomhederne overtræder bestemmelsen om, at
der alene må tildeles og udbetales variabel løn til virksom-
hedens bestyrelse og direktion, hvis det er berettiget. Den fi-
nansielle virksomhed, finansielle holdingvirksomhed, eller
forsikringsholdingvirksomhed samt disse virksomheders be-
styrelse og direktion kan fortsat straffes med bøde, hvis den
ikke overholder de øvrige bestemmelser i § 77 b.
§ 77 c, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed:
§ 77 c i lov om finansiel virksomhed er strafbelagt i den
gældende § 373, stk. 2. Lovforslaget foreslår ikke ændringer
i forhold til dette. Lovforslagets § 1, nr. 46 og 47, medfører
dog ændringer af § 77 c, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5. Dette med-
fører for så vidt angår den ændrede bestemmelse i § 77 c,
stk. 4, 3. pkt., at bestyrelsen, herunder de bestyrelsesmed-
lemmer, der er medlem af aflønningsudvalget, kan straffes
med bøde, hvis aflønningsudvalget i det forberedende arbej-
de for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning ikke
også varetager offentlighedens interesser. Finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder, samt bestyrelsen, herunder de besty-
relsesmedlemmer, der er medlem af aflønningsudvalget, i
disse virksomheder kan fortsat straffes med bøde, hvis ikke
overholder de øvrige bestemmelser i § 77 c.
Endvidere medfører ændringen for så vidt angår den nye §
77 c, stk. 5, at en finansiel virksomhed, finansiel holding-
virksomhed, eller forsikringsholdingvirksomhed med med-
arbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne om
218
medarbejderrepræsentation i selskabslovens kapitel 8 kan
straffes med bøde, hvis virksomheden ikke sikrer, at mindst
én af disse medarbejderrepræsentanter er medlem af afløn-
ningsudvalget.
§ 77 d, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed:
Som en konsekvens af, at § 77 d, stk. 1, nyaffattes, og at §
77 d, stk. 3, ændres, ændres § 373, stk. 2. Af ændringen
fremgår, at overtrædelse af § 77 d, stk. 1-3, skal kunne straf-
fes med bøde.
Dette medfører for så vidt angår den ændrede bestemmel-
se i § 77 d, stk. 1, at den finansielle virksomhed, finansielle
holdingvirksomhed, eller forsikringsholdingvirksomhed
samt disse virksomheders bestyrelse og direktion skal kunne
straffes med bøde, hvis virksomheden ikke sikrer, at den har
godkendt virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9,
herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn samt ret-
ningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
For så vidt angår ændringen af § 77 d, stk. 3, skal en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, eller
forsikringsholdingvirksomhed samt disse virksomheders be-
styrelse og direktion kunne straffes med bøde, hvis virksom-
heden i sin årsrapport undlader at offentliggøre det samlede
vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktio-
nen, som vedkommende medlem som led i dette hverv har
optjent i samme regnskabsår.
Der foreslås ikke ændringer vedrørende § 77 d, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Formanden for bestyrelsen i
en finansiel virksomhed, finansiel holdingvirksomhed, eller
forsikringsholdingvirksomhed kan fortsat straffes med bøde,
hvis formanden ikke overholder § 77 d, stk. 2.
§ 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2:
Som konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås at
indføre § 80 a, § 80 b og § 80 c, foreslås at ændre § 373, stk.
2. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 80 a, § 80 b,
stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Dette medfører for så vidt angår § 80 a, stk. 1, at pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetids-
punktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansat-
te, samt virksomhedens bestyrelse og direktion kan straffes
med bøde, hvis virksomheden ikke nedsætter et nomine-
ringsudvalg.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 a, stk. 2, at fi-
nansielle virksomheder omfattet af § 80 a, stk. 1, samt disse
virksomheders bestyrelse, kan straffes med bøde, hvis for-
manden eller medlemmerne af nomineringsudvalget ikke er
medlemmer af bestyrelsen i den pågældende virksomhed.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 a, stk. 3, at fi-
nansielle virksomheder omfattet af § 80 a, stk. 1, samt be-
styrelsen og nomineringsudvalget kan straffes med bøde,
hvis udvalget ikke i overensstemmelse med stk. 3 foreslår
kandidater til valg til bestyrelsen, opstiller måltal for ande-
len af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbej-
der en politik for, hvordan måltallet opnås, fastlægger en po-
litik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer en til-
strækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt
bestyrelsens medlemmer, løbende og mindst en gang årligt
vurderer bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og
resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages, og rap-
porterer samt fremsætter anbefalinger til eventuelle ændrin-
ger herom til den samlede bestyrelse, løbende og mindst en
gang årligt vurderer, om den samlede bestyrelse har den for-
nødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfol-
dighed og erfaring, og om det enkelte medlem lever op til
kravene i § 64 og rapporterer samt fremsætter anbefalinger
til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse og
løbende gennemgår bestyrelsens politik for udvælgelse og
udnævnelse af medlemmer af direktionen, hvis en sådan po-
litik er udarbejdet, og fremsætter anbefalinger til bestyrelsen
herom.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 a, stk. 4, at fi-
nansielle virksomheder omfattet af § 80 a, stk. 1, samt be-
styrelsen og nomineringsudvalget kan straffes med bøde,
hvis udvalget ikke i forbindelse med indstilling af kandida-
ter til bestyrelsen i henhold til § 80 a, stk. 3, nr. 1, udarbej-
der en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der
kræves til den bestemte post, og angiver den tid, der forven-
tes at skulle afsættes hertil.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 a, stk. 5, at fi-
nansielle virksomheder omfattet af § 80 a, stk. 1, samt be-
styrelsen og nomineringsudvalget kan straffes med bøde,
hvis udvalget ikke løbende som led i varetagelsen af sine
opgaver tager hensyn til behovet for at sikre, at bestyrelsens
beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller
af en lille gruppe personer på en måde, der skader virksom-
hedens interesser som helhed.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 a, stk. 6, at et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab 1,
samt disse virksomheders bestyrelse og direktion, kan straf-
fes med bøde, hvis virksomhederne ikke sikrer, at dets no-
mineringsudvalg har tilstrækkelige økonomiske ressourcer,
herunder til ekstern rådgivning.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 b, stk. 1, at
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret
marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetids-
punktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansat-
te, samt disse virksomheders bestyrelse og direktion, kan
straffes med bøde, hvis de ikke nedsætter et risikoudvalg.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 b, stk. 2, at fi-
nansielle virksomheder omfattet af § 80 b, stk. 1, samt virk-
somhedernes bestyrelse, kan straffes med bøde, hvis for-
manden eller medlemmerne af risikoudvalget ikke er med-
lemmer af bestyrelsen i den pågældende virksomhed, eller
hvis formanden eller medlemmerne af risikoudvalget ikke
har den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til
at forstå og overvåge virksomhedens risici.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 b, stk. 3, at fi-
nansielle virksomheder omfattet af § 80 b, stk. 1, samt virk-
219
somhedernes bestyrelse og risikoudvalg, kan straffes med
bøde, hvis risikoudvalget ikke i overensstemmelse med stk.
3 rådgiver bestyrelsen om virksomhedens overordnede nu-
værende og fremtidige risikoprofil og strategi, bistår besty-
relsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implemen-
teres korrekt i organisationen, vurderer, om de finansielle
produkter og tjenesteydelser, som pengeinstituttet, realkre-
ditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I handler med, er i
overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og
risikoprofil, herunder om indtjeningen på produkterne og
tjenesteydelserne afspejler risiciene herved, samt udarbejder
forslag til afhjælpning, såfremt produkterne eller tjenestey-
delserne og indtjeningen herved ikke er i overensstemmelse
med virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil og vur-
derer, om incitamenterne ved virksomhedens aflønnings-
struktur tager højde for virksomhedens risici, kapital, likvi-
ditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne
herfor.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 b, stk. 5, at fi-
nansielle virksomheder omfattet af § 80 b, stk. 1, samt virk-
somhedernes bestyrelse og risikoudvalg, kan straffes med
bøde, hvis risikoudvalget ikke løbende vurderer og beslutter
typen, mængden, og frekvensen af information fra virksom-
heden, der skal tilgå udvalget.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 c, stk. 1, , at
finansielle virksomheder, samt bestyrelsen og direktionen i
finansielle virksomheder, der har en hjemmeside, kan straf-
fes med bøde, hvis den finansielle virksomhed ikke offent-
liggør oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til
kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, §
77 a, stk. 1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c, § 80 a, stk. 1 og stk.
3, nr. 3, i det omfang, de pågældende krav finder anvendelse
på virksomheden.
Ændringen medfører for så vidt angår § 80 c, stk. 2, at
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, samt bestyrelsen og direktionen i disse virksomheder,
kan straffes med bøde, hvis virksomheden har en hjemmesi-
de, og virksomheden ikke offentliggør oplysninger om,
hvorledes virksomheden fastlægger, gennemfører og fører
tilsyn med virksomhedens ledelsesordninger, som sikrer ef-
fektiv og forsigtig ledelse af virksomheden, herunder adskil-
lelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interes-
sekonflikter.
§ 152 c, stk. 1:
Den foreslåede ændring af »§ 152 c, stk. 2« til »§ 152 c,
stk. 1« er en konsekvens at, at det med lovforslaget foreslås,
at ophæve § 152 c, stk. 1. Der er således tale om en videre-
førelse af gældende ret, i forhold til at overtrædelse af § 152
c, stk. 1, straffes med bøde.
§ 152 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
Den foreslåede ændring af »§ 152 d, stk. 1 og 2« til: »§
152 d, stk. 1« er en konsekvens af, at det med lovforslaget
foreslås at nyaffatte § 152 d, stk. 1, samt at ophæve § 152 d,
stk. 2.
Den foreslåede § 152 d, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed fastsætter, at pengeinstitutter, som yder lån sikret ved
tinglyst pant og ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer gælder for de løbetider og afdragspro-
filer, som er fastsat i §§ 3 og 4 i lov om realkreditlån og re-
alkreditobligationer m.v.
Det er den manglende overholdelse af kravene til løbetider
og afdragsprofiler, som kan straffes med bøde for pengein-
stituttet.
§ 312 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indføres en ny § 312, ændres §
373, stk. 2. Af ændringen fremgår det, at overtrædelse af §
312 straffes med bøde. Dette medfører, at systemisk vigtige
finansielle institutter og globale systemisk vigtige finansielle
institutter, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, og som ikke i de 2 seneste regnskabsår i
gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte på ba-
lancetidspunktet, kan straffes med bøde, hvis de ikke ned-
sætter et aflønningsudvalg, et nomineringsudvalg og et risi-
koudvalg i overensstemmelse med reglerne herom i §§ 77 c,
80 a og 80 b.
§ 313, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indføres en ny § 313, ændres §
373, stk. 2. Det foreslås, at en virksomhed omfattet af § 313,
stk. 1, der tillader at en eller flere personer, der ikke over-
holder § 313, stk. 1, bliver eller forbliver medlem af besty-
relsen, kan straffes med bøde.
§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed:
Den foreslåede ændring af »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt.« er en konsekvens af, at det med lovforslaget fore-
slås, at indsætte et nyt stk. 2 efter stk. 1 i § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed. Der er således tale om en videreførelse
af gældende ret, i forhold til at overtrædelse af § 354 a, stk.
1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed straffes med bøde.
Artikel 28, artikel 51, jf. artikel 52, og artikel 63, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 28, artikel 51, jf. ar-
tikel 52 og artikel 63, i CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 28, artikel 51, jf. artikel 52 og artikel 63, i CRR,
opstiller betingelserne for at kapitalinstrumenter kvalificeres
som henholdsvis egentlige kernekapitalinstrumenter, hybri-
de kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstru-
menter.
Strafsubjekterne for overtrædelse af artikel 28, artikel 51,
jf. artikel 52 og artikel 63, i CRR, er virksomheden samt
medlemmer af den pågældende virksomheds bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er virksomhedens
udbetaling til indehavere af kapitalinstrumenter, der indgår i
virksomhedens kapitalgrundlag, og hvor artikel 28, artikel
51, jf. artikel 52 og artikel 63, i CRR, forbyder sådanne ud-
220
betalinger, hvis kapitalinstrumenterne skal kvalificeres som
henholdsvis egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride
kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumen-
ter.
Artikel 41, stk. 1, litra b, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 41, stk. 1, litra
b, i CRR, strafbelægges med bøde.
Efter artikel 36, stk. 1, litra e, i CRR, skal institutter fore-
tage fradrag i egentlige kernekapitalposter for deres balance-
førte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser. Hertil angi-
ver artikel 41, stk. 1, i CRR, at med henblik på anvendelse
af artikel 36, stk. 1, litra e, i CRR, reduceres værdien af de
aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratræk-
kes med værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskas-
ser, som instituttet har uindskrænket ret til at anvende med
forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilla-
dels, jf. bestemmelsens litra b.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 41, stk. 1,
litra b, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den på-
gældende virksomheds bestyrelse og direktion, og den straf-
betingende handling er manglende indhentelse af den nævn-
te forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. Strafferammen
vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil være
en skærpende omstændighed, hvis der er tale om gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 49, stk. 1, litra c og artikel 471, stk. 1, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 49, stk. 1, litra
c, og artikel 471, stk. 1, i CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 49, stk. 1, i CRR angiver, at med henblik på opgø-
relse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret el-
ler konsolideret niveau, når de kompetente myndigheder
stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode,
1, 2, eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, kan de kompe-
tente myndigheder tillade institutterne ikke at fratrække be-
siddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den fi-
nansielle sektor, hvori moderinstituttet, det finansielle mo-
derholdingselskab eller det blandede finansielle moderhol-
dingselskab eller institut har en væsentlig investering, forud-
sat at bl.a. betingelsen i litra c, som fordrer at instituttet har
fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse, er
opfyldt.
Artikel 471 i CRR er en overgangsregel til artikel 49, stk.
1, i CRR. Artikel 471, stk. 1, i CRR, angiver, at uanset arti-
kel 49, stk. 1, i CRR, så kan kompetente myndigheder i pe-
rioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2022 til-
lade institutter ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsik-
ringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringshol-
dingselskaber, hvis en række nærmere angivne betingelser
er opfyldt, jf. bestemmelsens litra a-e.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 49, stk. 1,
litra c, og artikel 471, stk. 1, i CRR, er medlemmer af virk-
somheden samt virksomhedens bestyrelse og direktion, og
de strafbetingende handlinger er manglende indhentelse af
de nævnte tilladelser fra Finanstilsynet. Strafferammen vil
afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil være en
skærpende omstændighed, hvis der er tale om gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 54, stk. 5, litra a og c, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54, stk. 5, litra a
og c, i CRR, strafbelægges med bøde.
Efter artikel 52, stk. 1, litra n, i CRR, gælder det, at i hen-
hold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal
instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse ned-
skrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne
skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, for
at kapitalinstrumenterne kvalificeres som hyrbide kerneka-
pitalinstrumenter. Artikel 54, stk. 1, i CRR, som omhandler
nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalin-
strumenter, angiver, at med henblik på anvendelse af artikel
52, stk. 1, litra n, i CRR, så gælder det efter artikel 54, stk.
5, litra a og c, i CRR, at når en udløsende hændelse indtræf-
fer, skal institutterne omgående underrette de kompetente
myndigheder herom, og nedskrive instrumenternes hoved-
stol eller omgående og inden for en måned konvertere in-
strumenterne til egentlige kernekapitalinstrumenter.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54, stk. 5,
litra a og c, i CRR, er medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og de strafbetingende
handlinger er manglende underretning af Finanstilsynet og/
eller manglende nedskrivning eller konvertering af instru-
menterne. Strafferammen vil afhænge af hvor alvorlig
overtrædelsen er. Det vil være en skærpende omstændighed,
hvis der er tale om gentagne overtrædelser eller forsætlig
overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 54, stk. 5, litra a og c, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 54, stk. 5, litra a
og c, i CRR, strafbelægges med bøde.
Efter artikel 52, stk. 1, litra n, i CRR, gælder det, at i hen-
hold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal
instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse ned-
skrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne
skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, for
at kapitalinstrumenterne kvalificeres som hyrbide kerneka-
pitalinstrumenter. Artikel 54, stk. 1, i CRR, som omhandler
nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalin-
strumenter, angiver, at med henblik på anvendelse af artikel
52, stk. 1, litra n, i CRR, så gælder det efter artikel 54, stk.
5, litra a og c, i CRR, at når en udløsende hændelse indtræf-
fer, skal institutterne omgående underrette de kompetente
myndigheder herom, og nedskrive instrumenternes hoved-
stol eller omgående og inden for en måned konvertere in-
strumenterne til egentlige kernekapitalinstrumenter.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 54, stk. 5,
litra a og c, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af
221
den pågældende virksomheds bestyrelse og direktion, og de
strafbetingende handlinger er manglende underretning af Fi-
nanstilsynet og/eller manglende nedskrivning eller konverte-
ring af instrumenterne. Strafferammen vil afhænge af hvor
alvorlig overtrædelsen er. Det vil være en skærpende om-
stændighed, hvis der er tale om gentagne overtrædelser eller
forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 73, stk. 6, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 73, stk. 6, i
CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 73, stk. 6, i CRR, stiller krav om, at institutterne
indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som de-
res kapitalinstrumenter afhænger af.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 73, stk. 6, i
CRR, er virksomheden samt medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens undladelse af at indberette de
nævnte oplysninger til Finanstilsynet eller virksomhedens
undladelse af at offentliggøre de nævnte oplysninger. Straf-
ferammen vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det
vil være en skærpende omstændighed, hvis der er tale om
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af be-
stemmelsen.
Artikel 76, stk. 2, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 76, stk. 2, i
CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 76, stk. 2, i CRR, fordrer forudgående tilladelse
fra den kompetente myndighed, for at et institut kan anven-
de et konservativt skøn over sin underliggende eksponering
for de kapitalinstrumenter, der indgår i indeksene, som et al-
ternativ til, at det beregner sin eksponering for kapitalinstru-
menterne i bestemmelsens litra a og/eller litra b.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 76, stk. 2, i
CRR, er virksomheden samt medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er manglende indhentelse af den nævnte forudgå-
ende tilladelse fra Finanstilsynet. Strafferammen vil afhæn-
ge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil være en skær-
pende omstændighed, hvis der er tale om gentagne overtræ-
delser eller forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 77 i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 77, i CRR, straf-
belægges med bøde.
Artikel 77, i CRR, fordrer forudgående tilladelse fra den
kompetente myndighed, for at et institut kan reducere, indfri
eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af
instituttet på en måde, som er tilladt i henhold til gældende
national lovgivning eller førtidsindfri, indfri ved udløb, til-
bagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter
eller supplerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige
forfaldstidspunkt.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 77, i CRR,
er virksomheden samt medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er manglende indhentelse af den nævnte forudgå-
ende tilladelse fra Finanstilsynet. Strafferammen vil afhæn-
ge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil være en skær-
pende omstændighed, hvis der er tale om gentagne overtræ-
delser eller forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 99, stk. 1, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 99, stk. 1, straf-
belægges med bøde. Efter artikel 99, stk. 1, i CRR, som om-
handler indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og
regnskabsdata, skal institutters indberetning til de kompe-
tente myndigheder vedrørende de i artikel 92 i CRR, fastsat-
te krav foretages mindste hvert halve år.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 99, stk. 1, i
CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende overholdelse af ind-
beretningskravet. Det er en skærpende omstændighed så-
fremt der er tale om gentagne overtrædelser eller forsætlig
overtrædelse
Artikel 101, stk. 1 og 2, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 101, stk. 1 og 2, i
CRR strafbelægges med bøde.
Efter artikel 101, stk. 1, i CRR, skal institutter hvert halve
år indberette data som angivet i bestemmelsens litra a-f, til
de kompetente myndigheder for hvert af de nationale ejen-
domsmarkeder, som de er eksponeret for.
Efter artikel 101, stk. 2, i CRR, skal instituttet indberette
de i artikel 101, stk. 1, nævnte oplysninger til Finanstilsynet.
Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal da-
taene vedrørende denne filial også indberettes til de kompe-
tente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes sær-
skilt for hvert af de ejendomsmarkeder i Den Europæiske
Unionen, som det pågældende institut er eksponeret for.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 101, stk. 1
og 2, i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågæl-
dende virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbe-
tingende handling er virksomhedens manglende overholdel-
se af indberetningskravet. For så vidt angår en filial i en an-
den medlemsstat er filialbestyreren tillige ansvarssubjekt i
forhold til indberetning af dataene vedrørende denne filial til
de kompetente myndigheder i værtslandet. Det er en skær-
pende omstændighed såfremt der er tale om gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse.
Artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 113, stk. 7, 1.
afsnit, i CRR, strafbelægges med bøde.
222
Artikel 113, i CRR, som omhandler beregning af risiko-
vægtede eksponeringer, angiver i stk. 1, at ved beregning af
risikovægtede eksponeringer anvendes risikovægte for alle
eksponeringer, medmindre de fratrækkes i kapitalgrundla-
get, i henhold til afdeling 2, i CRR. Artikel 113, stk. 7, 1.
afsnit, i CRR, fordrer forudgående tilladelse fra den kompe-
tente myndighed, dog med undtagelse af eksponeringer, som
medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller
supplerende kapital, for at et institut kan beslutte ikke at an-
vende kravene i artikel 113, stk. 1, i CRR, på eksponeringer
mod modparter, hvormed instituttet har indgået en institut-
sikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægts-
mæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og
navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå kon-
kurs, når det er nødvendigt.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 113, stk. 7,
1. afsnit, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den
pågældende virksomheds bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er manglende indhentelse af den
nævnte forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. Straffe-
rammen vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det
vil være en skærpende omstændighed, hvis der er tale om
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af be-
stemmelsen.
Artikel 129, stk. 3 og 7, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 129, stk. 3 og 7,
i CRR, strafbelægges med bøde.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 129, stk. 3
og 7, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den på-
gældende virksomheds bestyrelse og direktion, og den straf-
betingende handling er manglende indhentelse af den nævn-
te forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. Strafferammen
vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er.
Artikel 221, stk. 1 og 2, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 221, stk. 1 og 2,
i CRR, strafbelægges med bøde.
Det fremgår af artikel 221, stk. 1, i CRR, at med forbehold
af de kompetente myndigheders tilladelse, kan institutterne
som et alternativ til tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer
eller metoden med egne estimater til beregning af den fuldt
justerede eksponeringsværdi (E*), som er resultatet af an-
vendelsen af en anerkendt rammeaftale om netting, der om-
fatter genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktio-
ner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkeds-
transaktioner bortset fra transaktioner i derivater, benytte en
metode med interne modeller, hvor der tages hensyn til kor-
relationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er om-
fattet af den pågældende rammeaftale om netting, samt de
pågældende instrumenters likviditet. Efter artikel 221, stk. 2,
kan institutterne også, med forbehold af de kompetente
myndigheders tilladelse, anvende deres interne modeller i
forbindelse med margenlån, hvis disse transaktioner er om-
fattet af en bilateral rammeaftale om netting, der opfylder
kravene i kapitel 6, afdeling 7, i CRR.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 221, stk. 1
og 2, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den på-
gældende virksomheds bestyrelse og direktion, og den straf-
betingende handling er manglende indhentelse af de nævnte
forudgående tilladelser fra Finanstilsynet. Strafferammen
vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil være
en skærpende omstændighed, hvis der er tale om gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 256, stk. 7, 1.
afsnit, i CRR, strafbelægges med bøde.
Det fremgår af artikel 256, stk. 6, første afsnit, i CRR, at
ved securitiseringer, der er omfattet af en førtidsindfrielses-
bestemmelse for detaileksponeringer, der er uforpligtende
og kan annulleres betingelsesløst uden forudgående varsel,
skal institutterne, når førtidsindfrielsen udløses af, at mer-
spreadet falder til et nærmere angivet niveau, sammenligne
mer-spreadet for en periode på tre måneder med det niveau
for mer-spread, hvor det kræves, at mer-spreadet registreres.
Af artikel 256, stk. 7, første afsnit, i CRR, fremgår, at når
der er tale om securitiseringer, der er omfattet af en førtids-
indfrielsesbestemmelse i detaileksponeringer, som er ufor-
pligtende og betingelsesløst opsigelige uden varsel, og hvor
førtidsindfrielsen udløses af en kvantitativ værdi for noget
andet end det 3-måneders gennemsnitlige mer-spread, kan
institutterne med de kompetente myndigheders tilladelse be-
nytte en behandling, der ligger tæt op ad den, der er fastsat i
stk. 6, til bestemmelse af den indikerede konverteringsfak-
tor.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den
pågældende virksomheds bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er manglende indhentelse af den
nævnte forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. Straffe-
rammen vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det
vil være en skærpende omstændighed, hvis der er tale om
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af be-
stemmelsen.
Artikel 259, stk. 1, litra b og e, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 259, stk. 1, litra
b og e, i CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 259, stk. 1, i CRR, lister et hierarki af metoder,
som institutter skal følge, hvor litra b og e angiver følgende:
b) For en ikke-ratet position kan instituttet anvende til-
synsformelmetoden i artikel 262, i CRR, hvis det kan udar-
bejde estimater af PD og i påkommende tilfælde ekspone-
ringsværdien og LGD som input til tilsynsformelmetoden i
overensstemmelse med kravene til estimering af disse para-
metre efter den interne ratingbaserede metode, jf. afdeling 3,
i CRR. Andre institutter end det eksponeringsleverende in-
223
stitut kan kun benytte tilsynsformelmetoden med de kompe-
tente myndigheders forudgående tilladelse, idet denne kun
gives, når instituttet opfylder betingelsen i første punktum i
nærværende.
e) Et institut kan uanset litra d, og med forbehold af de
kompetente myndigheders forudgående tilladelse beregne ri-
sikovægten for en ikkeratet position inden for et ABCP-pro-
gram i henhold til artikel 253 eller 254, i CRR, hvis den ik-
keratede position ikke er et gældsbrev og henhører under an-
vendelsesområdet for den interne vurderingsmetode, som
der søges om tilladelse til. De aggregerede eksponerings-
værdier, der behandles efter denne undtagelse, må ikke være
væsentlige og under ingen omstændigheder mindre end 10
pct af de aggregerede eksponeringsværdier, der behandles af
instituttet efter den interne vurderingsmetode. Instituttet op-
hører med at anvende denne, når tilladelsen til den relevante
interne vurderingsmetode er blevet nægtet.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 259, stk. 1,
litra b og e, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af
den pågældende virksomheds bestyrelse og direktion, og
den strafbetingende handling er manglende indhentelse af de
nævnte forudgående tilladelser fra Finanstilsynet. Straffe-
rammen vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det
vil være en skærpende omstændighed, hvis der er tale om
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af be-
stemmelsen.
Artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 262, stk. 2, 2. af-
snit, i CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 262, i CRR, omhandler tilsynsformelmetoden,
hvor bestemmelsens stk. 2, 2. afsnit angiver, at for securiti-
seringer, hvor alle securitiserede eksponeringer i det væsent-
ligste er detaileksponeringer, kan institutter, hvis den kom-
petente myndighed giver tilladelse hertil, benytte tilsynsfor-
melmetoden med følgende forenklinger: h=0 og v=0, forud-
sat at det faktiske antal eksponeringer ikke er lavt, og at eks-
poneringerne ikke er stærkt koncentreret.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 262, stk. 2,
2. afsnit, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den
pågældende virksomheds bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er manglende indhentelse af den
nævnte tilladelse fra Finanstilsynet. Strafferammen vil af-
hænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil være en
skærpende omstændighed, hvis der er tale om gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 263, stk. 2, 1. af-
snit, i CRR, strafbelægges med bøde.
Det fremgår af artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, i CRR, at når
det ikke er muligt for instituttet at beregne den risikovægte-
de værdi af eksponeringen for de securitiserede eksponerin-
ger, som om de ikke var securitiserede, kan et institut undta-
gelsesvis og med forbehold af de kompetente myndigheders
tilladelse midlertidigt anvende metoden i artikel 263, stk. 3,
i CRR, til beregning af den risikovægtede værdi af ekspone-
ringen for en ikke-ratet securitiseringsposition i form af en
likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 255,
stk. 1, i CRR. Institutterne skal underrette de kompetente
myndigheder om den brug, de gør af første punktum, sam-
men med deres begrundelse og den forventede anvendelses-
periode.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 263, stk. 2,
1. afsnit, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den
pågældende virksomheds bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er manglende indhentelse af den
nævnte tilladelse fra Finanstilsynet eller manglende under-
retning til Finanstilsynet. Strafferammen vil afhænge af hvor
alvorlig overtrædelsen er. Det vil være en skærpende om-
stændighed, hvis der er tale om gentagne overtrædelser eller
forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 393 i CRR:
Bestemmelsen omhandler instituttets evne til at identifice-
re og forvalte store eksponeringer. Der er bestemmelser om
krav til virksomhedsstyring i lov om finansiel virksomhed,
hvor overtrædelse strafbelægges med bøde i medfør af §
373, stk. 2. Det foreslås derfor, at § 373, stk. 2, ændres, så
overtrædelse af artikel 393 i CRR strafbelægges med bøde.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 393 i CRR,
er virksomheden og medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende overholdelse af krav
til indretning og evne til at identificere og forvalte store eks-
poneringer.
Artikel 394, stk. 2, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 145 i lov om fi-
nansiel virksomhed ophæves, idet store eksponeringer frem-
over reguleres i CRR. Indberetningskrav reguleres dermed
af artikel 394 i CRR. Derfor ændres § 373, stk. 2. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 394, stk. 2, strafbelægges med
bøde.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 394, stk. 2,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende overholdelse af de
yderligere indberetningskrav, som følger af bestemmelsen,
udover indberetningskrav ifølge artikel 394, stk. 1. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 394, stk. 1, i CRR, som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselstraf. Overtrædelse af ar-
tikel 394, stk. 2, indebærer således ifølge forslaget en milde-
re straf end overtrædelse af artikel 394, stk. 1.
Artikel 405, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 405, stk. 1, i CRR,
strafbelægges med bøde.
Artikel 405, stk. 1, CRR fastsætter betingelser for, hvor-
når et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
224
lerselskab I må være eksponeret for kreditrisikoen ved secu-
ritiseringspositioner. Forslaget medfører, at et pengeinstitut,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I samt disse
virksomheders bestyrelse og direktion kan straffes med bø-
de, såfremt virksomheden er eksponeret for kreditrisikoen
ved en securitiseringsposition uden at opfylde betingelser
fastsat i artikel 405, stk. 1.
Artikel 412, stk. 1 og 2, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 412, stk. 1 og 2, i
CRR straffes med bøde. Der skal som udgangspunkt være
tale om, at en virksomhed gentagne gange eller konsekvent
ikke besidder tilstrækkelige mængder likvide midler til at
dække eventuelle ubalancer i en stresssituation for, at der er
tale om en overtrædelse af artikel 412, stk. 1. Såfremt en
virksomhed gentagne gange eller konsekvent ikke besidder
tilstrækkelige mængder likvide midler kan virksomheden
samt virksomhedens bestyrelse og direktion straffes med bø-
de. Virksomheden samt virksomhedens bestyrelse og direk-
tions vil tillige kunne straffes med bøde, såfremt virksomhe-
den foretager dobbelttælling af indgående pengestrømme og
likvide aktiver, hvilket er en overtrædelse af artikel 412, stk.
2, i CRR.
Artikel 415, stk. 1 og 2, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 415, stk. 1 og 2, i
CRR straffes med bøde. Dette betyder, at manglende opfyl-
delse af de i artikel 415, stk. 1 og 2 opsatte likviditetsrappor-
teringskrav skal kunne straffes med bøde. Det medfører at
virksomheden samt bestyrelsen eller direktionen i en af arti-
kel 415, stk. 1 og 2 omfattet virksomhed kan straffes med
bøde, såfremt virksomheden ikke overholder de i artikel
415, stk. 1 og 2 opsatte rapporterings krav på likviditet.
Skærpende omstændigheder herfor omfatter gentagen man-
glende opfyldelse af rapporteringskravet. Formildende om-
stændigheder omfatter kortvarende manglende overholdelse
af de i artikel 415, stk. 1 og 2. opsatte rapporteringskrav.
Artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, og artikel
499, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 430, stk. 1, 1. af-
snit, 1. pkt., og 2. afsnit, og artikel 499, stk. 1, i CRR, straf-
belægges med bøde.
Artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, i CRR,
stiller krav om, at institutterne indberetter alle nødvendige
oplysninger vedrørende gearingsgraden og dens komponen-
ter i overensstemmelse med artikel 429 samt med henblik på
forberedelsen af de i artikel 511 nævnte rapporter, til de
kompetente myndigheder.
Artikel 499 i CRR, er en overgangsbestemmelse til artikel
429 og 430, i CRR. Artikel 499, stk. 1, i CRR, angiver, at
uanset artikel 429 og 430, i CRR, så skal institutterne, i pe-
rioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december
2021, beregne og indberette gearingsgraden under anvendel-
se af begge følgende størrelser som kapitalmål: a) kerneka-
pital og b) kernekapital med de undtagelser, der er fastlagt i
bestemmelsen.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 430, stk. 1,
1. og 2. afsnit, og artikel 499, stk. 1, i CRR, er virksomhe-
den samt medlemmer af den pågældende virksomheds be-
styrelse og direktion, og den strafbetingende handling er
virksomhedens undladelse af at beregne og indberette de
nævnte oplysninger til Finanstilsynet, eller virksomhedens
undladelse af at offentliggøre de nævnte oplysninger. Straf-
ferammen vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det
vil være en skærpende omstændighed, hvis der er tale om
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af be-
stemmelsen.
Artikel 431, stk. 1, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 431, stk. 1, i
CRR, strafbelægges med bøde. Artikel 431, stk. 1, i CRR
stiller krav om, at et institut omfattet af CRR skal offentlig-
gøre de oplysninger, der er fastsat i ottende del, afsnit II, i
CRR, som omhandler tekniske kriterier vedrørende gennem-
sigtighed og offentliggørelse, jf. dog artikel 432 i CRR. I
medfør af artikel 432 i CRR kan institutterne undlade at of-
fentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er anført i ot-
tende del, afsnit II, i CRR, hvis den information der formid-
les ved sådan offentliggørelse, ikke kan betragtes som væ-
sentlig. Det fremgår af artikel 432, 1. afsnit, at undtagelsen i
artikel 432 ikke finder anvendelse på oplysninger omhandlet
i artikel 435, stk. 2, litra c, artikel 437 og 450 i CRR.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 431, stk. 1,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og
436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk.
1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, og artikel 451,
stk. 1, i CRR.
Nedenfor behandles de enkelte bestemmelser i ottende
del, afsnit II, i CRR, som omhandler de oplysninger som ar-
tikel 431, stk. 1, fordrer offentliggørelse af.
Artikel 431, stk. 3, i CRR:
Det foreslås at overtrædelse af artikel 431, stk. 3, i CRR,
straffes med bøde.
Forslaget betyder at pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglersekslaber I, samt disse virksomhederes be-
styrelse og direktion, kan straffes med bøde såfremt virk-
somhederne overtræder artikel 431, stk. 3, i CRR. Det følger
af artikel 431, stk. 3, at virksomhederne skal vedtage en for-
mel politik for efterlevelse af den i ottende del i CRR om-
handlede oplysningspligt og have en politik for vurdering af,
om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, her-
under for kontrol af oplysningerne og offentliggørelseshyp-
pigheden. Virksomhederne skal også have politikker for
vurdering af, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger giver
markedsdeltagerne et retvisende billede af virksomhedernes
risikoprofil.
225
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 431, stk. 3,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion.
Artikel 433, stk. 1, 1.-3. afsnit, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 433, stk. 1, 1.-3. af-
snit, i CRR, strafbelægges med bøde. Artikel 433, stk. 1, 1. -
3. afsnit, i CRR omhandler offentliggørelseshyppighed og
stiller krav om, hvor ofte institutterne skal offentliggøre op-
lysningerne i ottende del i CRR samt et krav om, at institut-
terne skal vurdere behovet for at offentliggøre oplysninger-
ne hyppigere.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 433, stk. 1,
1.-3. afsnit, i CRR, er virksomheden og medlemmer af den
pågældende virksomheds bestyrelse og direktion.
Artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., i
CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., i CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt. og afsnit 2, 2. pkt., i CRR
omhandler medier til offentliggørelse af oplysningerne i ot-
tende del i CRR og stiller krav om, at så vidt det er muligt,
skal al offentliggørelse ske via ét medie eller på ét sted. Og
hvis de samme oplysninger offentliggøres via to eller flere
medier skal der indsættes henvisninger. Yderligere, hvis ik-
ke oplysningerne er indeholdt i regnskaberne skal det angi-
ves i regnskaberne, hvor de kan findes.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 434, 1. af-
snit, 2. og 3. pkt. og afsnit 2, 2. pkt., i CRR, er virksomhe-
den og medlemmer af den pågældende virksomheds besty-
relse og direktion, og den strafbetingende handling er virk-
somhedens manglende offentliggørelse af de krævede oplys-
ninger på den krævede måde i artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3.
pkt., og afsnit 2, 2. pkt., i CRR.
Artikel 435 i CRR, jf. artikel 431, stk. 1:
Som konsekvens af, at artikel 435 i CRR pålægger insti-
tutter omfattet af forordningen at offentliggøre en række op-
lysninger, herunder oplysninger om at institutterne skal of-
fentliggøre deres risikostyringsmålsætninger og risikosty-
ringspolitik for hver enkelt risikokategori, herunder blandt
andet offentliggørelse af strategier og procedurer til styring
af de pågældende risici samt omfanget og arten af systemer
til risikorapportering og risikomåling, jf. artikel 435, stk. 1, i
CRR, og om oplysninger om ledelsessystemer, jf. artikel
435, stk. 2, i CRR, foreslås det at ændre § 373, stk. 2. Af
ændringen fremgår, at overtrædelse af artikel 435 i CRR
straffes med bøde.
Artikel 435, stk. 1, stiller krav om, at institutterne skal of-
fentliggøre deres risikostyringsmålsætninger og risikosty-
ringspolitik for hver enkelt risikokategori, herunder blandt
andet offentliggørelse af strategier og procedurer til styring
af de pågældende risici samt omfanget og arten af systemer
til risikorapportering og risikomåling.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 435, stk. 1,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i artikel 435, stk. 1, i CRR.
Ændringen medfører for så vidt angår artikel 435, stk. 2,
at et institut omfattet af CRR samt instituttets bestyrelse og
direktion kan straffes med bøde, hvis instituttet ikke offent-
liggør oplysninger om antallet af bestyrelsesposter, som in-
dehaves af medlemmerne af instituttets bestyrelse, institut-
tets ansættelsespolitik for medlemmerne af direktionen, hvis
instituttet har en sådan ansættelsespolitik, og oplysninger
om medlemmerne af bestyrelsens og direktionens viden,
faglige kompetencer og ekspertise. Ændringen medfører
endvidere for så vidt angår artikel 435, stk. 2, at et institut
omfattet af CRR samt instituttets bestyrelse og direktion kan
straffes med bøde, hvis instituttet ikke offentliggør institut-
tets politik for mangfoldighed for så vidt angår den del af
politikken, der handler om udvælgelsen af medlemmer til
bestyrelsen, politikkens målsætninger, oplysninger om, i
hvilket omfang målsætningerne er blevet opfyldt, oplysnin-
ger om, hvorvidt instituttet har nedsat et risikoudvalg, oplys-
ninger om antallet af gange, der har været møde i risikoud-
valget og en beskrivelse af informationsstrømmen vedrøren-
de risiko til bestyrelsen. Et institut omfattet af CRR samt in-
stituttets bestyrelse og direktion kan straffes med bøde, hvis
instituttet ikke regelmæssigt og mindst én gang om året
ajourfører disse oplysninger.
Artikel 436, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 436 i CRR, strafbe-
lægges med bøde. Artikel 436 stiller krav om, at institutter-
ne offentliggør oplysninger om anvendelsesområdet for kra-
vene i CRR, herunder blandt andet navnet på instituttet, en
oversigt over forskellene i konsolideringsgrundlaget med en
kortfattet beskrivelse af enhederne, alle nuværende eller
uforudsete konkrete, praktiske eller juridiske hindringer for
en hurtig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetalin-
ger mellem moderselskabet og dets datterselskaber.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 436 i CRR
er virksomheden og medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i artikel 436, i CRR.
Artikel 437, stk. 1, artikel 438 og artikel 440, stk. 1, jf. arti-
kel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 437, stk. 1, artikel
438 og artikel 440, stk. 1, i CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 437, stk. 1, artikel 438 og artikel 440, stk. 1, i
CRR, stiller krav om, at et institut offentliggør en række op-
lysninger vedrørende henholdsvis sit kapitalgrundlag, insti-
tuttets overholdelse af kapitalkravene i 73 og 92, samt insti-
tuttets overholdelse af kravet om en kontracyklisk kapital-
buffer.
226
Strafsubjekterne for overtrædelse af artikel 437, stk. 1, ar-
tikel 438 og artikel 440, stk. 1, i CRR, er virksomheden
samt medlemmer af den pågældende virksomheds bestyrelse
og direktion, og den strafbetingende handling er virksomhe-
dens undladelse af at offentliggøre de pågældende oplysnin-
ger. Strafferammen vil afhænge af hvor alvorlig overtrædel-
sen er. Det vil være en skærpende omstændighed, hvis der er
tale om gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse
af bestemmelsen.
Artikel 439, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 439 i CRR, strafbe-
lægges med bøde. Artikel 439 i CRR stiller krav om, at in-
stitutterne offentliggør oplysninger om eksponering mod
modpartsrisiko, som beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel
6, i CRR, herunder blandt andet en redegørelse for den me-
todologi, som danner grundlag for fastsættelse af intern ka-
pital og kreditgrænser, de politikker, der skal sikre, at der
stilles sikkerhed og oprettes kreditreserver samt redegørelse
for de poltikker, der gælder for »wrong-way« kreditekspo-
neringer,
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 439 i CRR
er virksomheden og medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i artikel 439 i CRR.
Artikel 441, stk. 1, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 441, stk. 1, i CRR
strafbelægges med bøde.
Artikel 441, stk. 1, i CRR, stiller krav om, at institutter,
der er identificeret som globalt systemisk vigtige institutter
(G-SIFI), på årsbasis offentliggør værdierne af de indikato-
rer, som anvendes til at beregne institutternes tal i overens-
stemmelse med den metode til identifikation, der er om-
handlet i artikel 131 i CRD IV. Der henvises til lovforsla-
gets § 310, i lov om finansiel virksomhed, der implemente-
rer artikel 131 i relation til identifikation af G-SIFI.
Strafsubjekterne for overtrædelse af artikel 441, stk. 1, i
CRR, er medlemmer af det pågældende G-SIFIs bestyrelse
og direktion, og den strafbetingende handling er G-SIFIets
undladelse af at offentliggøre de pågældende oplysninger.
Strafferammen vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen
er. Det vil være en skærpende omstændighed, hvis der er ta-
le om gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af
bestemmelsen.
Artikel 442, 445, 447 og 449, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 442, 445, 447 og
449 i CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 442, 445, 447 og 449, i CRR, stiller krav om, at et
institut offentliggør en række oplysninger vedrørende hen-
holdsvis instituttets eksponeringer mod kreditrisiko og ud-
vandingsrisiko, instituttets krav særskilt for de enkelte risici,
der henvises til i artikel 92, stk. 3, litra b og c, når instituttet
beregner sit kapitalgrundlagskrav i henhold til disse bestem-
melser, instituttets eksponeringer mod aktier mv., der ikke
indgår i handelsbeholdningen samt hvor et institut beregner
risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit
II, kapitel 5, eller kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel
337 eller 338 en række oplysninger, separat for poster, der
henholdsvis indgår eller ikke indgår i handelsbeholdningen.
Strafsubjekterne for overtrædelse af artikel 442, 445, 447
og 449, i CRR, er medlemmer af den pågældende virksom-
heds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende hand-
ling er virksomhedens undladelse af at offentliggøre de på-
gældende oplysninger. Strafferammen vil afhænge af hvor
alvorlig overtrædelsen er. Det vil være en skærpende om-
stændighed, hvis der er tale om gentagne overtrædelser eller
forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Artikel 444, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 444, i CRR, straf-
belægges med bøde medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning. Artikel 444 i CRR stiller krav om,
at institutter, som beregner deres risikovægtede eksponerin-
ger i henhold til tredje del, afsnit II, kapital 2, i CRR, for
hver af de eksponeringsklasser der er nævnt i artikel 112, i
CRR, skal offentliggøre en række oplysninger, herunder
blandt andet navnene på de ECAI’er og eksponeringskredit-
agenturer (ECA’er) samt årsagerne til eventuelle ændringer,
eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI’er og ECA’er
anvendes til samt en beskrivelse af proceduren for overfør-
sel af kreditvurderinger til poster udenfor handelsbeholdnin-
gen.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 444, i
CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i art. 444, i CRR.
Artikel 446, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 446 i CRR, strafbe-
lægges med bøde. Artikel 446 i CRR omhandler operationel
risiko, og stiller krav om, at institutterne offentliggør de me-
toder til vurdering af kapitalgrundlagskrav i relation til ope-
rationel risiko, som finder anvendelse for instituttet. Herun-
der en beskrivelse af eventuelle avancerede målemetoder
baseret på deres egne målingssystemer for operationel risiko
som beskrevet i artikel 312, stk. 2, i CRR, som instituttet an-
vender samt en redegørelse for relevante interne og eksterne
faktorer, som indgår i instituttets målmetode. Hvis der sker
en delvis anvendelse, skal omfanget og dækningen af de for-
skellige anvendte metoder beskrives.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 446, i
CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i art. 446, i CRR.
227
Artikel 448, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 448 i CRR strafbe-
lægges med bøde. Artikel 448 omhandler eksponering mod
renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdnin-
gen og stiller krav om, at institutter offentliggør en visse op-
lysninger om deres eksponering mod renterisici i positioner,
som ikke indgår i deres handelsbeholdning.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 448 i CRR,
er virksomheden og medlemmer af den pågældende virk-
somheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i art. 448 i CRR.
Artikel 450, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Som konsekvens af ikrafttræden af CRR foreslås det, at
artikel 450 i CRR pålægger institutter omfattet af CRR at of-
fentliggøre en række oplysninger om deres aflønningspolitik
og -praksis for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde
har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil straffes
med bøde. Ændringen medfører, at et institut omfattet af
CRR samt instituttets bestyrelse og direktion kan straffes
med bøde, hvis instituttet ikke offentliggør oplysninger om
beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af løn-
politikken samt antallet af møder, som afholdes af bestyrel-
sen, der fører tilsyn med aflønningen i løbet af regnskabs-
året, herunder oplysninger om sammensætningen af og man-
datet for et eventuelt aflønningsudvalg og om den eksterne
ekspert, som er blevet konsulteret med henblik på fastlæg-
gelsen af lønpolitikken, og de relevante berørte parters rolle.
Ændringen medfører endvidere, at et institut omfattet af
CRR samt instituttet bestyrelse og direktion kan straffes
med bøde, hvis instituttet ikke for bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil, offentliggør oplysninger
om sammenhængen mellem løn og resultater, oplysninger
om de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets op-
bygning, herunder oplysninger om hvilke kriterier, der læg-
ges til grund for resultatmålinger og risikojusteringer, ud-
skydelsespolitik og optjeningskriterier, oplysninger om for-
holdet mellem fast og variabel løn fastsat i henhold til § 77
a, stk. 1, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, oplysninger
om hvilke resultatkriterier, der lægges til grund for tildeling
af rettigheder til aktier, optioner eller variable lønkompo-
nenter, oplysninger om de vigtigste parametre og begrundel-
ser for en eventuel ordning for variable komponenter og an-
dre ikkepekuniære fordele og samlede kvantitative oplysnin-
ger om aflønning opdelt efter forretningsområde. Ændringen
medfører derudover, at et institut omfattet af CRR, samt in-
stituttets bestyrelse og direktion, kan straffes med bøde, hvis
instituttet ikke offentliggør samlede kvantitative oplysninger
om aflønning opdelt efter bestyrelsen og direktionen og de
medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, med angivelse af lønsummen i
regnskabsåret fordelt på fast og variabel løn og antal modta-
gere, med angivelse af den variable løns størrelse og form
fordelt på kontant udbetaling, aktier og aktielignende instru-
menter eller andet, med angivelse af størrelsen af den
udestående udskudte aflønning fordelt på optjente og ikke-
optjente andele, med angivelse af størrelsen af den udskudte
aflønning, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, udbetalt og
reduceret gennem resultatjusteringer, med angivelse af nye
nyansættelses- og fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i
løbet af regnskabsåret, og antallet af modtagere af sådanne
udbetalinger, og med angivelse af størrelsen af de fratrædel-
sesgodtgørelser, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, antal-
let af modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste be-
løb, der er tildelt til en enkelt person. Ændringen medfører
også, at et institut omfattet af CRR, samt instituttets besty-
relse og direktion, kan straffes med bøde, hvis instituttet ik-
ke for bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, offentliggør oplysninger om antallet af personer, der
aflønnes med 1 mio. euro eller derover pr. regnskabsår, op-
delt i lønintervaller på 500.000 euro ved lønninger på mel-
lem 1 mio. og 5 mio. euro og opdelt i lønintervaller på 1
mio. euro ved lønninger på 5 mio. euro og derover.
Artikel 451, stk. 1, jf. artikel 431, stk. 1, i CRR:
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 451, stk. 1, i CRR,
strafbelægges med bøde. Artikel 451, stk. 1, i CRR, stiller
krav om, at institutterne offentliggør en række oplysninger
om deres gearingsgrad som beregnet i overensstemmelse
med artikel 429 og deres styring af risikoen for overdreven
gearing.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 451, stk. 1,
i CRR, er virksomheden og medlemmer af den pågældende
virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er virksomhedens manglende offentliggørelse af de
krævede oplysninger i art. 451, stk. 1, i CRR.
Det følger af artikel 451, stk. 2, i CRR, at EBA udarbejder
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at fastlægge en ensartende model for offentliggø-
relse af oplysninger, som omhandlet i artikel 451, stk. 1, i
CRR, og en vejledning i, hvordan denne model anvendes.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i omtalte
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, jf. artikel 451,
stk. 2, 3. afsnit, i CRR.
Artikel 492, stk. 2-4, i CRR:
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 492, stk. 2-4, i
CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 492 i CRR omhandler overgangsbestemmelser
vedrørende offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrund-
lag. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 492, stk.
2-4, i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den på-
gældende virksomheds bestyrelse og direktion, og de straf-
betingende handlinger er manglende offentliggørelse af de i
bestemmelsen nævnte oplysninger eller supplerende oplys-
ninger. Strafferammen vil afhænge af hvor alvorlig overtræ-
delsen er. Det vil være en skærpende omstændighed, hvis
der er tale om gentagne overtrædelser eller forsætlig over-
trædelse af bestemmelsen.
228
Artikel 501, stk. 3, i CRR
Ikrafttrædelsen af CRR indebærer, at § 373, stk. 2, æn-
dres. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 501, stk. 3, i
CRR, strafbelægges med bøde.
Artikel 501, stk. 3, i CRR, stiller krav om, at institutter
hver tredje måned oplyser de kompetente myndigheder om
den samlede eksponering mod små og mellemstore virksom-
heder (SMV’er) udregnet i overensstemmelse med artikel
501, stk. 2.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 501, stk. 3,
i CRR, er virksomheden samt medlemmer af den pågælden-
de virksomheds bestyrelse og direktion, og den strafbetin-
gende handling er virksomhedens undladelse af at oplyse de
pågældende oplysninger til Finanstilsynet. Strafferammen
vil afhænge af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil være
en skærpende omstændighed, hvis der er tale om gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse af bestemmelsen.
Til nr. 183 (§ 373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Som konsekvens af, at der i § 351 indsættes et nyt stk. 3,
ændres også § 373, stk. 3. Af den foreslåede ændring til §
373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed fremgår
det, at den, som ikke efterkommer et påbud givet i medfør af
§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt., straffes med bøde. For
så vidt angår § 351, stk. 2, medfører ændringen, at et med-
lem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed, som er blevet
påbudt af Finanstilsynet at nedlægge sit hverv inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, fordi vedkommende efter § 64,
stk. 2 eller 3, eller § 64 a ikke kan bestride hvervet, kan
straffes med bøde, såfremt påbuddet ikke efterkommes. For
så vidt angår § 351, stk. 3, medfører ændringen, at et besty-
relsesmedlem i et systemisk vigtigt finansielt institut eller
globalt systemisk vigtigt finansielt institut, som er blevet på-
budt af Finanstilsynet at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynets fastsat frist, fordi vedkommende ikke opfyl-
der § 313, stk. 1, om begrænsning af antal direktør- og be-
styrelsesposter, kan straffes med bøde, hvis denne ikke ef-
terkommer påbuddet. For så vidt angår § 351, stk. 4, 3. pkt.,
medfører ændringen, at et medlem af bestyrelsen i en finan-
siel virksomhed, som – fordi der er rejst tiltale mod bestyrel-
sesmedlemmet i en straffesag om overtrædelse af straffelo-
ven eller den finansielle lovgivning, og domfældelse vil in-
debære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1 – er blevet påbudt af Finanstilsynet at nedlægge sit
hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist og indtil
straffesagen er afgjort, kan straffes med bøde, hvis denne ik-
ke efterkommer påbuddet.
Til nr. 184 (§ 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende ret kan der fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.
I CRR er der bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter der
nationalt kan fastsættes udfyldende regler med hjemmel di-
rekte i CRR. Sådanne regler vil i Danmark fastsættes i form
af bekendtgørelser.
Det foreslås i den forbindelse at udvide § 373, stk. 4, såle-
des at der ligeledes kan fastsættes straf af bøde eller fængsel
indtil 4 måneder for overtrædelse af regler udstedt direkte i
medfør af CRR.
Til nr. 185 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Med det foreslåede stk. 10 får Finanstilsynet bemyndigel-
se til at udstede regler om straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forord-
ninger, som vedtages af Kommissionen i medfør af CRD IV
og CRR.
I bemærkningerne til den foreslåede § 372 a i lov om fi-
nansiel virksomhed angives ordlyden på de bestemmelser i
CRD IV og CRR, som indeholder bemyndigelser til Kom-
missionen til udstedelse af retsakter i medfør af CRD IV og
CRR (niveau 2-regulering). Der henvises til disse bemærk-
ninger.
Finanstilsynets hjemmel omfatter også sådanne forordnin-
ger, der måtte være udstedt forinden lovens ikrafttræden.
Sanktioner kan knyttes til hver enkelt forordning ved lov.
Imidlertid har Kommission mulighed for løbende at foretage
ændringer af forordninger, hvorfor det vurderes, at være
mest hensigtsmæssigt, at fastsættelse af strafsanktioneringen
sker ved bekendtgørelse.
Kommissionens forordninger indeholder normalt ikke de-
taljerede sanktionsbestemmelser. Ofte vil det foreskrives i
bestemmelserne, at det er op til medlemslandene at vedtage
de nødvendige strafsanktioner, hvorfor medlemslandene så-
ledes er tildelt sanktionsvalget. Dette vil ligeledes være til-
fældet, hvor forordningerne ikke indeholder bestemmelser
om sanktion.
Medlemsstaterne er underlagt de almindelige principper,
som EU-Domstolen har fastslået. Dette indebærer for det
første, at medlemsstaterne er underlagt et princip om ligebe-
handling. De er herefter forpligtet til at sikre, at overtrædel-
ser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle
og processuelle regler, som efter national ret gælder for
overtrædelser af samme art og grovhed. For det andet gæl-
der et princip om effektivitet. Sanktionen for overtrædelse af
EU-retten skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til over-
trædelsen og have afskrækkende virkning.
Indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen er
på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ubekendt,
hvorfor det ikke er muligt at redegøre nærmere for, hvordan
bemyndigelsen vil blive udnyttet. Finanstilsynet skal dog
kun udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om straf i
medfør af bestemmelsen i de tilfælde, hvor overtrædelse af
en forordnings bestemmelser ligeledes ville medføre straf
efter bestemmelser af lignende art eller type i lov om finan-
siel virksomhed. Herefter skal bestemmelser af lignende art
eller type, der er strafbelagt i den gældende lov om finansiel
virksomhed tages i betragtning, når det vurderes om en be-
stemmelsen i forordninger skal strafbelægges. Det er således
kun de pligter, som findes nødvendige at strafbelægge for en
229
effektiv håndhævelse, som hjemmelen for straf på bekendt-
gørelsesniveau vedrører. Muligheden for håndhævelse af
disse bestemmelser vil også være påkrævet for at kunne
gennemføre de fællesskabsretlige forpligtelser. Ved at give
mulighed for at fastsætte sanktioner ved bekendtgørelse op-
nås en hensigtsmæssig fleksibilitet i forhold til Kommissio-
nens mulighed for at udstede nye forordninger, herunder til
ændring af eksisterende forordninger. Håndhævelse af så-
danne forordninger vil således ikke kræve efterfølgende lov-
ændring.
Til nr. 186 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af, at § 351, stk. 1, og stk. 4, nr. 1, i lov
om finansiel virksomhed ændres, ændres også § 374, stk. 3.
Af ændringen i § 374, stk. 3, fremgår det, at en finansiel
virksomhed kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbø-
der, hvis virksomheden undlader at efterkomme et påbud
meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt. For så vidt
angår § 351, stk. 1, medfører ændringen, at en finansiel virk-
somhed, som er blevet påbudt af Finanstilsynet at afsætte en
direktør i den finansielle virksomhed inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, fordi denne efter § 64, stk. 2 eller 3, el-
ler § 64 a ikke kan bestride stillingen, kan pålægges daglige
eller ugentlige tvangsbøder, hvis denne ikke efterkommer
påbuddet. For så vidt angår § 351, stk. 4, nr. 1, medfører æn-
dringen, at en finansiel virksomhed, som - fordi der er rejst
tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, og domfældel-
se vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i §
64, stk. 3, nr. 1 - er blevet påbudt af Finanstilsynet at afsætte
en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist og ind-
til straffesagen er afgjort, kan pålægges daglige eller ugent-
lige tvangsbøder, hvis denne ikke efterkommer påbuddet.
Til nr. 187 (§ 401, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 4 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Til nr. 188 (§ 415, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes ud-
trykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat
til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den dan-
ske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen
»eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov
om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske
sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at
CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås
det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til
»eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen
materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved
»engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 4 vedrø-
rende definitionen af »eksponering« for en uddybning.
Med »påtage eksponering« henvises der til aftaletidspunk-
tet, dvs. det tidspunkt hvor aftalen, som medfører en ekspo-
nering, er indgået.
Til § 2
Til nr. 1 (§§ 11 a og 11 b i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 11 a
Det følger af det foreslåede § 11 a, stk. 1, i lov om værdi-
papirhandel m.v., at selskaber omfattet af § 7, stk. 1, i lov
om værdipapirhandel m.v., skal have en whistleblowerord-
ning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selv-
stændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af lov om værdipapirhandel m.v., regler ud-
stedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Euro-
pæiske Unions forordninger for de områder af loven, som
Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 83, begået af selskabet,
herunder dettes ansatte og medlemmer af bestyrelsen. Et sel-
skab omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel om-
fatter (i) en operatør af et reguleret marked, som er et aktie-
selskab, hvis virksomhed består i at drive et reguleret mar-
keds forretninger, (ii) en clearingcentral, som er et aktiesel-
skab, der driver værdipapirclearingvirksomhed med tilladel-
se efter § 8 i lov om værdipapirhandel m.v., og (iii) en vær-
dipapircentral, som er et aktieselskab, der driver registre-
ringsvirksomhed.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør
heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions
forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fø-
rer tilsyn med, jf. § 83, til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller ansatte, som behandler indberetningerne. Dette
vil eksempelvis kunne være en complianceansvarlig eller en
anden funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse,
herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i
medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske
Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstil-
synet fører tilsyn med, betyder, at der kan indberettes om al-
vorlige såvel som mindre alvorlige forseelser, og der kan li-
230
geledes indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgø-
rende betydning for koncernen eller virksomheden som hel-
hed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre et
påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Muligheden for ind-
beretning af mindre alvorlige forseelser udgør en fravigelse
af Datatilsynets almindelige praksis på området. Der vil tilli-
ge kunne indberettes i tilfælde af mistanke om overtrædelse
af lovgivningen under tilsyn af Finanstilsynet, jf. 83. For lo-
ve, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører til-
syn med, omfattes den eller de bestemmelse(r), som andre
myndigheder fører tilsyn med, ikke af lovforslaget.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af retsin-
formation og EU-tidende.
Selskaberne skal allerede nu følge persondataloven samt
Datatilsynets retningslinjer og praksis på området for etable-
ring af sådanne whistleblowerordninger. Bortset fra den
ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrø-
rende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lov-
forslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på
persondataområdet. På tilsvarende måde hører tilladelse til
behandling af personoplysninger i forbindelse med selska-
bers whistleblowerordninger samt tilsyn hermed fortsat
under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om et selskabs overtrædelse eller
potentielle overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v.,
regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i
Den Europæiske Unions forordninger for de områder af lo-
ven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, skal kunne foreta-
ges anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på selskabets in-
tranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden angivelse
af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-
adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangs-
punkt alene være tilgængelige for den afdeling eller ansatte,
som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kun-
ne være den complianceansvarlige. Anonyme henvendelser
til en whistleblowerordning kan svække mulighederne for at
bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indbe-
retningen, da kravet om anonymitet medfører, at selskabet i
tilfælde af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har
foretaget indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at
de ansatte, der anvender ordningen, kan være fuldstændig
anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at
indberette en overtrædelse til selskabet, hvis det ikke kan
ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at
miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har
handlet illoyalt over for en kollega eller over for selskabet.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
selskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrel-
sen i virksomheden omfatter enhver overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af selskabets forpligtelser, også selv-
om denne ikke kan henføres til en enkelt person, men ek-
sempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet.
Der vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der
skyldes en undladelse. Hvis et selskab har valgt at outsource
en del af de forpligtelser, der påhviler det enkelte selskab, til
en ekstern virksomhed, vil de ansatte i selskabet også kunne
indberette til selskabets whistleblowerordning om manglen-
de efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne
virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne
indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et selskab kan outsource en whistleblowerordning til en
ekstern leverandør. Et selskab kan imidlertid ikke fraskrive
sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og et selskab, der
benytter sig af outsourcing, er således fortsat ansvarlige for,
at ordningen lever op til lovgivningens krav. En virksom-
hed, som varetager, administrerer eller på anden måde hånd-
terer en ordning på vegne af selskaber omfattet af § 7, stk. 1,
i lov om værdipapirhandel m.v., skal være opmærksomme
på anden særlovgivning, der kan være til hinder herfor.
Virksomheder, der varetager, administrerer eller på anden
måde håndterer en ordning på vegne af selskaber omfattet af
§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., skal endvidere
også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysnings-
forpligtelser, som virksomhederne er underlagt efter f.eks.
hvidvaskloven, etc., idet nærværende lovforslag ikke har til
hensigt at ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 36 i værdipapir-
handelsloven. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen
er outsourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslåede § 11 a, stk. 2, fastslår, at et selskab kan op-
fylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1 via kollek-
tiv overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejdsmarke-
dets parter efter aftale med selskabet har mulighed for at eta-
blere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i sel-
skabet kan indberette overtrædelser. En whistleblowerord-
ning, der baserer sig på en aftale mellem de forhandlingsbe-
rettigede parter, skal leve op til kravene i stk. 1 som beskre-
vet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk. 1, i
TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om
grundlæggende rettigheder.
I det omfang selskaber omfattet af § 7, stk. 1, kun beskæf-
tiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være proportio-
nalt at kræve, at selskaberne skal etablere en whistleblower-
ordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regule-
ring af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet fastsætter en bagatelgrænse for 5
ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i § 11 a, stk. 3, 1.
pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder anvendelse for sel-
skaber, som beskæftiger flere end 5 ansatte. For at sikre, at
virksomhederne har den fornødne tid til at etablere ordnin-
gen ved overskridelser af grænsen på 5 ansatte, foreslås det i
§ 11 a, stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt stk. 1 og 2 skal væ-
re etableret senest 3 mdr. efter, at virksomheden har ansat
den sjette ansatte.
231
Det foreslås endvidere i § 11 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 11 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til
at videregive informationerne kan følge af anden særlovgiv-
ning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.
§ 11 b
Det foreslås i § 11 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., at selskaber omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtige følger, som følge af at den an-
satte har indberettet selskabets, herunder en ansat eller et be-
styrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædel-
se af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør
heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions
forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fø-
rer tilsyn med, jf. § 83, til Finanstilsynet eller til en whistle-
blowerordning i selskabet. Indberetning til whistleblowe-
rordninger etableret via kollektiv overenskomst efter det
foreslåede § 11 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til et selskabs whistleblower-
ordning omhandlende et selskabs, herunder en ansats eller et
bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtræ-
delse af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i med-
før heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Uni-
ons forordninger for de områder af loven, som Finanstilsy-
net fører tilsyn med, jf. § 83. For love, som både Finanstil-
synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den
eller de bestemmelse(r), som andre myndigheder fører tilsyn
med, ikke af lovforslaget.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af retsin-
formation og EU-tidende.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v.,
regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i
Den Europæiske Unions forordninger for de områder af lo-
ven, som hører under Erhvervs- og Vækstministeriets res-
sortområde, og som vedrører det område, som Finanstilsynet
fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til selskabets whist-
leblowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsags-
sammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet et selskabs overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af lov om værdipapir-
handel m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser
indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de om-
råder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Fi-
nanstilsynet eller til et selskabs whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 11 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 11 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i erstatningsansvarsloven. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre, som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af lov om værdipapirhandel
m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser inde-
holdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder
af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsy-
net eller til et selskabs whistleblowerordning, skal gøre krav
på godtgørelse gældende over for selskabet ved de alminde-
lige domstole, som på baggrund af sagens omstændigheder
vil kunne tilkende den ansatte en godtgørelse. Uoverens-
stemmelser efter bestemmelsen kan for det overenskomst-
dækkede områdes vedkommende også behandles i det fag-
retlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 11 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
232
Til nr. 2 og 4 (overskriften til Afsnit V og overskriften til
kapitel 26 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-
slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at
Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 3 (§ 83, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det følger af bestemmelsen, at den foreslåede § 11 b i lov
om værdipapirhandel m.v. ikke underlægges Finanstilsynets
generelle tilsyn. Baggrunden for dette er, at § 11 b retter sig
mod en kreds af ansatte i selskaber omfattet af § 7, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v., og ikke mod selskaberne
som sådan. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den
foreslåede § 11 b i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 5 (§ 84 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen nyaffattes som følge af, at der med forsla-
get til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført
en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finan-
sielle Råd foreslås nedlagt.
Forslaget til stk. 1, nr. 1, hvorefter bestyrelsen skal træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i
sager, der har videregående betydning, indebærer en sprog-
lig udvidelse af bestyrelsens kompetencer i forhold til Det
Finansielle Råds kompetencer i henhold til den nuværende
udformning af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v. Ved re-
aktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, her-
under påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over ri-
sikooplysninger m.v. Med bestemmelsen vil Finanstilsynets
bestyrelse for eksempel være kompetent til at træffe afgørel-
ser i forvaltningsretlig forstand, hvor der er en konkret part,
men bestyrelsen vil også være kompetent til at træffe beslut-
ning om reaktioner i principielle sager vedrørende lovfor-
tolkning og lovanvendelse, herunder ændring af Finanstilsy-
nets praksis, hvor der ikke nødvendigvis er en konkret virk-
somhed, som reaktionen retter sig mod.
Værdipapirhandelslovens anvendelsesområde omfatter en
lang række forskellige aktører på værdipapirmarkedet. En-
kelte af disse aktører er underlagt tilsyn efter regler i værdi-
papirhandelsloven. Disse tilsynsbelagte virksomheder om-
fatter operatører af regulerede markeder, clearingcentraler
og værdipapircentraler. Andre aktører på værdipapirmarke-
derne er eksempelvis udstedere af finansielle instrumenter
optaget til handel på et reguleret marked.
En sags indhold er principielt, når der. er tvivl af en vis
betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller når en
hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestem-
melse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv
sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller
flere virksomheder, eller hele branchen, kan f.eks. være af-
gørelser, der påbyder, at en bestemt praksis skal følges, hvil-
ket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virk-
somhederne.
Denne bestemmelse vil udover sager i relation til virksom-
heder under tilsyn også omfatte sager vedrørende udstedere
af noterede værdipapirer, fysiske og juridiske personer, som
handler værdipapirer på kapitalmarkederne, og fysiske og
juridiske personer, der udbyder kapitalandele til offentlighe-
den. Eksempler på reaktioner efter denne bestemmelse kan
være vedtagelse af et administrativt bødeforlæg til en fysisk
person for manglende indberetning af transaktioner som le-
dende medarbejder i en udsteder efter § 28 a, eller udstedel-
se af et administrativt bødeforlæg til en udsteder for sen el-
ler manglende offentliggørelse af periodiske meddelelser ef-
ter § 27, stk. 8. Sager om regnskabskontrol vil fremover bli-
ve behandlet af bestyrelsen efter denne bestemmelse, hvis
de er principielle eller har vidtrækkende betydning. Besty-
relsen får således samme kompetence på regnskabsområdet,
som i dag er tillagt Det Finansielle Råd.
Administrative bødeforelæg behandles af bestyrelsen som
en tilsynssag efter nr. 1. Det administrative bødeforelæg be-
tragtes først som en afgørelse, når bødeforelægget er vedta-
get af virksomheden, hvorefter der kan ske offentliggørelse.
I værdipapirhandelsloven fremgår hjemlen til offentliggørel-
se af de omfattede reaktioner af § 84 c.
Med stk. 1, nr. 2, foreslås, at bestyrelsen træffer beslut-
ning om at overgive tilsynssager, jf. § 84, stk. 1, nr. 1, til po-
litimæssig efterforskning. Der er tale om en videreførelse af
den eksisterende retstilstand i forhold til kompetencen i Det
Finansielle Råd.
Med stk. 1, nr. 3, foreslås, at bestyrelsen skal godkende
regler og vejledninger på der områder, hvor Finanstilsynet
er bemyndiget til at udstede regler. Ved regler forstås be-
kendtgørelser og cirkulærer. Der henvises til bemærkninger-
ne til forslagets § 1 nr. 150. Omfattet af denne bestemmelse
vil endvidere være vejledende udtalelser om eksempelvis
overtagelsestilbud eller lignende, som er rettet generelt imod
markedsdeltagerne og ikke imod en specifik part.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
for sager om overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte for-
ordninger. Tilsvarende regler fremgår i dag af § 84, stk. 1, 2.
pkt., og der er således tale om en videreførelse af den eksi-
sterende retstilstand.
Med stk. 3, som er udtryk for en videreførelse af den nu-
gældende retstilstand, foreslås, at den særlige tavshedspligt,
der gælder for ansatte i Finanstilsynet, finder tilsvarende an-
vendelse på medlemmer af bestyrelsen, observatøren og
medlemmer af det nedsatte ekspertpanel samt Forbrugerom-
budsmanden. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt, at
Finanstilsynet kan stille oplysninger til rådighed for besty-
relsen, for at bestyrelsen kan træffe afgørelse i overensstem-
melse med de forvaltningsretlige krav om sagsoplysning.
Med stk. 4 foreslås, at parter kan få foretræde for bestyrel-
sen. Der er tale om en videreførelse af den nugældende
praksis for Det Finansielle Råd, dog således at det nu ekspli-
cit fremgår af bestemmelsen, at foretræde efter formandens
beslutning kan fraviges i sager af særlig hastende karakter,
og at retten til foretræde desuden bortfalder, såfremt der
foreligger væsentlige efterforskningsmæssige hensyn i sag-
233
er, hvor bestyrelsen skal tage stilling til, om der skal indgi-
ves politianmeldelse. Dette kan for eksempel være tilfældet i
forbindelse med bevissikring. Bestyrelsen fastsætter nærme-
re regler om muligheden for foretræde i forretningsordenen,
som godkendes af erhvervs- og vækstministeren, jf. den
foreslåede bestemmelse til § 345, stk. 13, i lov om finansiel
virksomhed.
Med stk. 5 foreslås, at bestyrelsen ved instruks til Finans-
tilsynets direktion kan delegere bestyrelsens kompetence til
at træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel ka-
rakter og sager, der har videregående betydelige følger, samt
beslutning om at overgive disse sager til politimæssig efter-
forskning. I sager vedrørende regnskabskontrol af virksom-
heder omfattet af årsregnskabsloven træder Erhvervsstyrel-
sen i Finanstilsynets sted. Der er tale om en videreførelse af
den nuværende retstilstand, hvorefter Det Finansielle Råd
kan delegere dets kompetence til Finanstilsynet. Delegatio-
ner, der allerede er foretaget fra Det Finansielle Råd til Fi-
nanstilsynet, opretholdes ved etablering af Finanstilsynets
bestyrelse. Finanstilsynets bestyrelse vil dog efterfølgende
træffe beslutning om, at en eller flere delegationer skal æn-
dres eller helt trækkes tilbage.
Der vil primært være tale om to typer delegation. Enten
generelt i en bestemt type sager, hvor bestyrelsen har fast-
lagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af
bestyrelsens vurdering af den pågældende sagstype, eller i
helt konkrete sager, hvor bestyrelsen vælger ikke at afgøre
sagen eller træffe beslutning på det aktuelle møde, hvorpå
sagen behandles. Et sådant tilfælde kan tænkes at foreligge,
hvor bestyrelsen ønsker et forhold afklaret inden sagen afgø-
res, og hvor bestyrelsen har tillid til, at Finanstilsynet fær-
diggør behandlingen, uden at sagen behøver at blive forelagt
bestyrelsen på ny.
Den generelle delegation vil sædvanligvis ske, efter at be-
styrelsen har behandlet en række sager af samme type og
dermed fastlagt en praksis. Finanstilsynet skal føre en over-
sigt over hvilke sagstyper, der er delegeret, og oversigten
gennemgås minimum én gang om året. Efter de nugældende
delegationsbestemmelser er blandt andet politianmeldelser
og sager om administrative bødeforelæg delegeret på en
række områder fra Det Finansielle Råd.
Finanstilsynet skal orientere bestyrelsen senest ved først-
kommende møde, når der er truffet en afgørelse eller en be-
slutning efter delegation.
Til nr. 6 (§ 84 a, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter den gældende § 84 a, stk. 5, i lov om værdipapirhan-
del m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger
til brug for en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af §
7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller andre omfat-
tet af lov om værdipapirhandel m.v. er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tred-
jemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde
virksomheden. Det foreslås med ændringen af § 84 a, stk. 5,
at udvide bestemmelsen således, at Finanstilsynet endvidere
kan videregive fortrolige oplysninger til brug i en civil rets-
sag, når et omfattet selskab er trådt i likvidation. Ved æn-
dringen sidestilles kreditorerne i de to tilfælde. Den foreslå-
ede ændring svarer til den foreslåede ændring af tavsheds-
pligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed
samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette
bestemmelserne.
Til nr. 7 (§ 84 a, stk. 6, nr. 6, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Bestemmelsen foreslås omfattet af stk. 12, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, lige-
som oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål,
som tilladelsen vedrører. Den foreslåede ændring svarer til
den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i §
354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove
og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 8 (§ 84 a, stk. 6, nr. 7, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Bestemmelsen foreslås omfattet af stk. 12, hvorfor videregi-
velse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, lige-
som oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål,
som tilladelsen vedrører. Den foreslåede ændring svarer til
den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i §
354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove
og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 9 (§ 84 a, stk. 6, nr. 11, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Efter den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 11, i lov om værdi-
papirhandel m.v. er videregivelse af oplysninger til de myn-
digheder og organer, som er omfattet af nr. 11, ikke under-
lagt begrænsningerne i stk. 12. Det foreslås at omformulere
første del af nr. 11, således at videregivelse af fortrolige op-
lysninger til skifteretten underlægges begrænsningerne i stk.
12. Videregivelse af oplysninger til skifteretten, som hidrø-
rer fra en anden medlemsstat, kan således alene ske, såfremt
de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet
deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udeluk-
kende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af
tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virk-
somhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at
ensrette bestemmelserne.
Til nr. 10 (§ 84 a, stk. 6, nr. 13 og 14, i lov om
værdipapirhandel m.v.)
§ 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. beskriver de
tilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1 kan videregi-
ves fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videre-
givelse af fortrolige oplysninger vil være berettiget. Derudo-
ver kan der være ganske særlige tilfælde, hvor videregivelse
også kan ske inden for rammerne af stk. 1. En sådan beretti-
234
get videregivelse vil i så fald ske i medfør af § 152 e i straf-
feloven.
Efter den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 22, i lov om værdi-
papirhandel m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige
oplysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet til vareta-
gelse af deres opgaver.
Af hensyn til at ensrette tavshedspligtsbestemmelserne i
lov om finansiel virksomhed og andre hovedlove foreslås
det at udvide ovennævnte bestemmelse og indsætte den ny-
affattede bestemmelse i stk. 6, nr. 13. Den foreslåede be-
stemmelse giver mulighed for, at Finanstilsynet kan videre-
give fortrolige oplysninger til Erhvervsstyrelsen i kraft af
styrelsens egenskab af ansvarlig tilsynsmyndighed for efter-
levelse af selskabslovgivningen. Ved efterlevelse af selskabs-
lovgivningen menes de regler, som Erhvervsstyrelsen fører
tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven,
fondslovgivningen osv. Det er i den forbindelse et krav, at
videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, dvs. at der er et legitimt for-
mål med videregivelsen, og at Erhvervsstyrelsen har behov
for oplysningerne til varetagelsen af styrelsens opgaver.
Herudover giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervssty-
relsen i kraft af, at Erhvervsstyrelsen har ansvaret for det of-
fentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. §
32 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
og i den forbindelse kan iværksætte undersøgelser. I den for-
bindelse er det endvidere fundet relevant, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger direkte til Revisortilsynet og Re-
visornævnet inden for deres respektive ansvarsområder. Det
er et krav, at Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres
opgave.
Ved anvendelsen af denne bestemmelse finder stk. 12 an-
vendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i § 84 a, stk. 6, nr. 14, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor el-
ler forsikringsgarantiordninger med udførelsen af deres til-
synsopgaver under forudsætning af, at modtagerne har be-
hov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver. Ved
anvendelsen af denne bestemmelse finder stk. 12 anvendel-
se. Dette medfører, at fortrolige oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, alene kan videregives, såfremt
myndighederne har givet deres udtrykkelige tilladelse. Op-
lysningerne må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører, og det skal meddeles de myndigheder,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til.
De foreslåede ændringer svarer til de foreslåede ændringer
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 11 (§ 84 a, stk. 6, nr. 15, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Finanstilsynet kan i henhold til § 84 a, stk. 6, nr. 13, der
bliver nr. 15, i lov om værdipapirhandel m.v. videregive for-
trolige oplysninger til Danmarks Nationalbank, udenlandske
centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og
Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepoli-
tisk myndighed under visse nærmere angivne betingelser.
Det foreslås at præcisere i § 84 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr.
15, i lov om værdipapirhandel m.v., at der med »udenland-
ske centralbanker« menes centralbanker i de øvrige med-
lemsstater og lande, som EU har indgået aftale med på det
finansielle område, dvs. ikke i tredjelande. Det foreslås end-
videre, at bestemmelsen udvides således, at der kan videre-
gives fortrolige oplysninger til eventuelle offentlige myndig-
heder, som overvåger betalingssystemerne, i Danmark og de
øvrige medlemsstater og lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område. Den foreslåede ændring sva-
rer til den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestemmel-
sen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige ho-
vedlove og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 12 (§ 84 a, stk. 6, nr. 17, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at ændre § 84 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr.
17, i lov om værdipapirhandel m.v. i overensstemmelse med
ændringen af den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed. Efter den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 15, kan
Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til finansiel-
le tilsynsmyndigheder med ansvar for kapitalmarkederne.
Det foreslås at modernisere sprogbrugen, således at Finans-
tilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til finansielle
tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for de finansielle mar-
keder. Ændringen tilsigter ikke at ændre gældende praksis,
men er alene er en sproglig modernisering og tilpasning ef-
ter tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet får således med bestemmelsen hjemmel til,
som hidtil, at udveksle oplysninger med myndigheder, som
har tilsynet med den finansielle sektor og med myndigheder
som har ansvaret for de finansielle markeder. Dette er ek-
sempelvis relevant i forbindelse med udveksling af oplys-
ninger med kompetente myndigheder i lande, hvor tilsynet
er delt mellem et banktilsyn placeret i et lands nationalbank
eller et uafhængigt værdipapir- og markedstilsyn.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder og organer, som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem
makroprudentiel regulering og myndigheder eller organer
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet. I Dan-
mark sker arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af
Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske
ministerier. Koordinationen sker i regi af Koordinationsud-
valget for Finansiel Stabilitet og omhandler primært krise-
håndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de fi-
235
nansielle virksomheder og markeder og tager i den forbin-
delse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Dan-
marks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine ho-
vedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i
december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvide-
re oprettet i 2012. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger i de andre medlems-
stater. I Danmark varetages funktionen af Garantifonden for
Indskydere og Investorer. Med forslaget sikres det, at Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de til-
svarende myndigheder, organer m.v., som varetager de om-
handlede funktioner i andre medlemsstater eller lande, som
EU har indgået aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 13 (§ 84 a, stk. 6, nr. 18-20, i lov om
værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 18 i § 84 a, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til organer i andre medlems-
stater og lande, som EU har indgået aftale med på det finan-
sielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedu-
rer for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder
der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af regnskaber.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 18, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 12 endvidere anvendelse,
hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en an-
den medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås herudover at indsætte et nyt nr. 19 i § 84 a,
stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til organer i an-
dre medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvi-
se overtrædelser af selskabsretten. Ved selskabsretten menes
de regler, som myndigheder i andre lande svarende til Er-
hvervsstyrelsen fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmel-
ser i selskabsloven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede §
84 a, stk. 6, nr. 13. Med forslaget sikres det, at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 19, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, og videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet. Ved anvendelsen af bestemmelsen
finder stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af
oplysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene
kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplys-
ningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 20 i § 84 a,
stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige,
som bistår myndigheder i andre medlemsstater eller i lande,
som EU har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer for selskaber
omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision
af regnskaber.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 14 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
efter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisornævnet og Revisortilsynet. Med forslaget til § 84 a,
stk. 6, nr. 20, sikres det, at Finanstilsynet kan videregive for-
trolige oplysninger til de tilsvarende myndigheder, organer
m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre med-
lemsstater eller lande, som EU har indgået aftale med på det
finansielle område.
236
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 20, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 12 endvidere anvendelse.
Dette medfører, at videregivelse af oplysninger, som hidrø-
rer fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Endvi-
dere skal det meddeles de myndigheder, som har videregivet
oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil
blive videresendt til.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 14 (§ 84 a, stk. 6, nr. 24, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås at ændre § 84 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr.
24, i lov om værdipapirhandel m.v. i overensstemmelse med
ændringen af den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed. Efter den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 19, kan
Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til finansiel-
le tilsynsmyndigheder med ansvar for kapitalmarkederne.
Det foreslås at modernisere sprogbrugen, således at Finans-
tilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til finansielle
tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for de finansielle mar-
keder. Ændringen tilsigter ikke at ændre gældende praksis,
men alene er en sproglig modernisering og tilpasning efter
til tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet får således med bestemmelsen hjemmel til,
som hidtil, at udveksle oplysninger med myndigheder, som
har tilsynet med den finansielle sektor og med myndigheder
som har ansvaret for de finansielle markeder. Dette er ek-
sempelvis relevant i forbindelse med udveksling af oplys-
ninger med kompetente myndigheder i lande, hvor tilsynet
er delt mellem et banktilsyn placeret i et lands nationalbank
eller et uafhængigt værdipapir- og markedstilsyn.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder og organer, som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem
makroprudentiel regulering, og myndigheder eller organer,
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet. I Dan-
mark sker arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af
Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske
ministerier. Koordinationen sker i regi af Koordinationsud-
valget for Finansiel Stabilitet og omhandler primært krise-
håndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de fi-
nansielle virksomheder og markeder og tager i den forbin-
delse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Dan-
marks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine ho-
vedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i
december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvide-
re oprettet i 2012. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i tredjelande.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger. I Danmark varetages
funktionen af Garantifonden for Indskydere og Investorer.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndigheder, orga-
ner m.v., som varetager de omhandlede funktioner i tredje-
lande.
Stk. 11 og 12 finder anvendelse ved udlevering af fortroli-
ge oplysninger omfattet af nr. 24.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 15 (§ 84 a, stk. 6, nr. 25-27, i lov om
værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 25 i § 84 a, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til organer i tredjelande, der
fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer for selskaber
omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision
af regnskaber.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 25, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
84 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at modtagerne
af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver, og at der er indgået en samarbejdsaftale mellem
landene, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder
stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af op-
lysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan
ske, såfremt myndighederne har givet deres udtrykkelige til-
ladelse til videregivelsen. Oplysningerne må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 26 i § 84 a,
stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstil-
237
synet kan videregive fortrolige oplysninger til organer i tred-
jelande, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af sel-
skabsretten. Ved selskabsretten menes de regler, som myn-
digheder i andre lande svarende til Erhvervsstyrelsen fører
tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven,
fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen. Med forslaget sik-
res det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som vare-
tager de omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 26, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
84 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at modtagerne
af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver, og at der er indgået en samarbejdsaftale mellem
landene, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder
stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af op-
lysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan
ske, såfremt myndighederne har givet deres udtrykkelige til-
ladelse til videregivelsen. Oplysningerne må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt nr. 27 i § 84 a, stk.
6, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bi-
står myndigheder i tredjelande, der fører tilsyn med organer,
der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lig-
nende procedurer for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt
myndigheder der fører tilsyn med personer, som er ansvarli-
ge for den lovpligtige revision af regnskaber.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 14 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., hvor-
efter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisornævnet og Revisortilsynet. Med forslaget sikres det,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de
tilsvarende myndigheder, organer m.v., som varetager de
omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 27, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
84 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at modtagerne
af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver, og at der er indgået en samarbejdsaftale mellem
landene, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder
stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af op-
lysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan
ske, såfremt myndighederne har givet deres udtrykkelige til-
ladelse til videregivelsen. Oplysningerne må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 16 (§ 84 a, stk. 6, nr. 30, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Efter den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 21, i lov om værdi-
papirhandel m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige
oplysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet. Det fore-
slås, at denne bestemmelse ophæves. Der er tale om en kon-
sekvensændring, da hjemlen til at videregive fortrolige op-
lysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet foreslås ind-
sat i § 84 a, stk. 6, nr. 13. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 17 (§ 84 a, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter den gældende § 84 a, stk. 11, i lov om værdipapir-
handel m.v. kan videregivelse af fortrolige oplysninger til
tilsynsmyndigheder i tredjelande efter nr. 19, der bliver nr.
24, alene ske på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale og under forudsætning af, at modtagerne mindst er un-
derlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavsheds-
pligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Med nærværende lovforslag foreslås der indført nye be-
stemmelser i de foreslåede § 84 a, stk. 6, nr. 25-27, vedrø-
rende videregivelse af fortrolige oplysninger til visse myn-
digheder og organer i tredjelande. Det foreslås på denne
baggrund at udvide de tilfælde, hvor videregivelse af fortro-
lige oplysninger skal opfylde stk. 11, således at nr. 24-27,
der alle vedrører videregivelse af oplysninger til tredjelande,
omfattes.
Den foreslåede ændring af stk. 11 svarer til den foreslåede
ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 18 (§ 84 a, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter den gældende § 84 a, stk. 12, kan videregivelse af
fortrolige oplysninger til tilsynsmyndigheder i andre med-
lemsstater eller lande, som der er indgået aftale med på det
finansielle område, efter nr. 19, der bliver nr. 24, alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse. Oplysningerne må ude-
lukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås at udvide bestemmelserne omfattet af stk. 12,
således at nr. 6, 7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27 omfattes af
stk. 12.
Det fremgår af det foreslåede stk. 12, 2. pkt., at myndighe-
derne ved videregivelse af fortrolige oplysninger efter stk. 6,
nr. 14, 20 og 27, som indeholder hjemmel til at Finanstilsy-
238
net kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige i
Danmark, de øvrige medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område, samt tredjelan-
de, skal meddele de myndigheder eller organer, som har vi-
deregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysnin-
gerne vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
De foreslåede ændringer af stk. 12 svarer til de foreslåede
ændringer af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om
finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 19 (§ 84 b, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen vedrører partsstatus i afgørelser truffet af
rådet efter 17. december 1998. Bestemmelsen var således
oprindeligt en overgangsordning i forbindelse med vedtagel-
sen af det særlige partsbegreb i den finansielle lovgivning
ved lov nr. 250 af 27. april 1999. Bestemmelsen vurderes ik-
ke længere relevant, og forslås slettet som følge af, at der
med forslaget til § 84 i lov om værdipapirhandel m.v. fore-
slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at
Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 20 (§ 84 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 84 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 84 i lov om værdipapirhandel
m.v., jf. § 345 i lov om finansiel virksomhed, foreslås ind-
ført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Fi-
nansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 84, stk. 1, nr. 1, får Finanstilsynets besty-
relse hjemmel til at træffe beslutning om reaktioner i sager
af principiel karakter, samt i sager der har videregående be-
tydelige følger. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvalt-
ningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men reakti-
oner dækker også over risikooplysninger m.v. Der henvises
til bemærkningerne til § 84, stk. 1, nr. 1.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed
under tilsyn, som henhører under bestyrelsens kompetencer i
henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, eller som gives af Finanstilsy-
net efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn. Deri-
mod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns næv-
nelse, som angår fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn.
Ved virksomheder under tilsyn forstås virksomheder, der
har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i
henhold til love under Finanstilsynets område. Virksomhe-
der med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 21 (§ 84 c, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om
værdipapirhandel m.v.)
Med de foreslåede ændringer til § 84c, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. ændres begrebet tilsynsreakti-
oner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen,
så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 84,
stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 22 (§ 84 c, stk. 1, 8. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 84 c, stk. 1, 8 pkt., i lov om værdipapir-
handel m.v. er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 84 i lov om værdipapirhandel
m.v. foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-
ledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 23 (§ 84 c, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Med forslaget til § 84 c, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmelsen regulerer of-
fentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politi-
mæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der ikke er
under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er omfattet af
stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved overgivelse af sag-
er til politimæssig efterforskning samt reaktioner for virk-
somheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske offent-
liggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke
selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjemmeside
m.v.
Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, og Finans-
tilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. § 84, stk. 1, nr. 1, skal endvidere offent-
liggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 4.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversen-
de en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til
politimæssig efterforskning, vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en sag, herunder eksempelvis en reak-
tion, afgørelse eller beslutning om at overgive en sag til po-
litimæssig efterforskning indebærer ikke, at selve den under-
liggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgæn-
gelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i
henhold til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En even-
tuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsak-
ter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige
aktindsigtsregler.
239
I forbindelse med bestyrelsens behandling af en sag træf-
fer bestyrelsen også beslutning om offentliggørelse. Sagen
vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørel-
se. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelses-
pligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af sagen.
Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af §
84 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Med dette lov-
forslag vil undtagelserne fremgå af § 84 c, stk. 4. Såfremt
det indstilles, at et resumé af sagen skal offentliggøres, vil et
udkast til offentliggørelsesresumé skulle vedlægges sagen.
Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper.
Reaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentet
og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) skal ikke offentliggøres i medfør af denne be-
stemmelse, men derimod i medfør af § 84 g.
Til nr. 24 (§ 84 c, stk. 3, 3. pkt., i lov om værdipapirhandel)
Med forslaget til § 84 c, stk. 3, 3. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel m.v., er der tale om en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring til § 84 c, stk. 1, 1. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. Ændringen medfører, at det
fremover alene er virksomheder under tilsyn, som skal of-
fentliggøre oplysninger herom på deres hjemmeside, hvis en
sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er
faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, el-
ler hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt
bødeforlæg.
Til nr. 25 (§ 84 c, stk. 3, 10. pkt., i lov om værdipapirhandel)
Med forslaget til § 84 c, stk. 3, 10. pkt., i lov om værdipa-
pirhandel m.v. er der tale om en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring til § 84 c, stk. 1, 1. pkt. i lov
om værdipapirhandel m.v. Ændringen medfører, at det frem-
over som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal of-
fentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis
en sag er overgivet til politimæssig efterforskning vedrøren-
de en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstilsy-
net, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af ad-
ministrativt bødeforlæg. Udstedere af værdipapirer optaget
til handel på et reguleret marked er underlagt en række op-
lysningspligter til markedet bl.a. vedrørende intern viden og
periodiske meddelelser. Udstedere skal derfor overveje, om
oplysninger om en given reaktion er intern viden og dermed
omfattet af udsteders oplysningspligter efter lovens øvrige
bestemmelser.
Til nr. 26 (§ 84 c, stk. 5, i lov om værdipapirhandel)
Med forslaget til § 84 c, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om
værdipapirhandel m.v. er der tale om en konsekvensændring
af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
84 c i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 27 (§ 84 d, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-
slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at
Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Endvidere korrigeres
henvisningen til stk. 2, nr. 13, som rettelig burde være en
henvisning til stk. 2, nr. 12.
Til nr. 28 (§ 84 i i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af § 84 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmelig-
holde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gen-
nem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavshedspligten
gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets op-
hør.
Tavshedspligtsbestemmelsen i § 84 a i lov om værdipapir-
handel m.v. medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt i Fi-
nanstilsynets sager er begrænset, jf. § 35 i lov om offentlig-
hed i forvaltningen. Tavshedspligtsbestemmelsen i § 84 a i
lov om værdipapirhandel m.v. begrænser dog ikke parters
ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 2, i for-
valtningsloven.
Efter gældende ret vil parter kunne søge aktindsigt i op-
lysninger om en persons identitet i forbindelse med f.eks.
indberetninger til Finanstilsynet om overtrædelse af lov om
værdipapirhandel m.v. Det fremgår af § 84 b i lov om vær-
dipapirhandel m.v., hvem der anses som part i forhold Fi-
nanstilsynets afgørelser. Det særlige partsbegreb afviger fra
det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb og er nød-
vendigt for at undgå en udhulning af Finanstilsynets tavs-
hedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltnings-
loven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.
Den foreslåede § 84 i er en særregel, der udvider tavs-
hedspligten i forhold til personoplysninger om personer, der
indberetter overtrædelser af lov om værdipapirhandel m.v.,
regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i
Den Europæiske Unions forordninger for de områder af lo-
ven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet,
således at heller ikke parter vil kunne få aktindsigt i perso-
noplysninger om en person, når vedkommende har indberet-
tet et selskabs overtrædelse eller potentielle overtrædelse af
reglerne på området til Finanstilsynet.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynets ansat-
te ikke må videregive personoplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet et selskab eller en person for
overtrædelse eller potentiel overtrædelse af lov om værdipa-
pirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmel-
ser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de
områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Lov-
forslaget medfører bl.a., at oplysninger om en person, der
har indberettet et selskab eller en person for overtrædelse af
lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf
og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions for-
ordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører
240
tilsyn med, ikke er undergivet aktindsigt i medfør af forvalt-
ningsloven og reglerne om underretning i medfør af retssik-
kerhedsloven.
Oplysninger om en person skal forstås i overensstemmelse
med definitionen personoplysninger i § 3, nr. 1, i lov om be-
handling af personoplysninger, hvorefter personoplysninger
omfatter enhver form for information om en identificeret el-
ler identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter bl.a.
oplysninger, som identificerer personen, der indberetter
overtrædelsen, i form af oplysninger om dennes identitet, el-
ler enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede
dennes identitet. Oplysninger, som er gjort anonyme på en
sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identifice-
res, er ikke omfattet af begrebet personoplysninger. Ved af-
gørelsen af, om en person er identificerbar, skal alle de hjæl-
pemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse
for at identificere den pågældende, enten af den dataansvar-
lige eller af enhver anden person, tages i betragtning.
Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager om
indberetning af overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør
heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions
forordninger for de områder af loven, som hører under Er-
hvervs- og Vækstministeriets ressortområde, og som vedrø-
rer det område, som Finanstilsynet fører tilsyn med, indbe-
rettet til Finanstilsynet af en person om et selskab eller en
person under tilsyn af Finanstilsynet, herunder ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen i selskaber, der er under tilsyn.
For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder
fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelse(r), som
andre myndigheder fører tilsyn med, ikke af lovforslaget.
Indberetning om overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven
eller straffeloven (f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.)
omfattes ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af retsin-
formation og EU-tidende.
Bestyrelsens eller ansattes indberetning til Finanstilsynet
vil ikke være i strid med tavshedspligten i § 36 i værdipapir-
handelsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, f.eks. i
tilfælde hvor en indberetning ikke fører til yderligere sags-
behandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er tale om en overtrædelse af lov om værdi-
papirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestem-
melser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for
de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, er
omfattet af forslaget.
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er
under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde, som
vedrører det område, som er under tilsyn af Finanstilsynet,
forstået som love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-
retlig regulering, herunder forordninger og direkte gældende
niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standarder).
For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fø-
rer tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelser, som an-
dre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Indberetning om
overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven eller straffeloven
(f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes ikke af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Forslaget medfører, at Finanstilsynets ansatte – med de
undtagelser der følger af stk. 2 – er forpligtet til ikke at vide-
regive oplysninger om personer, der til Finanstilsynet indbe-
retter overtrædelser eller potentielle overtrædelser af lov om
værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og be-
stemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordnin-
ger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn
med. Forslaget udgør en specialregel (lex specialis) i forhold
til de almindeligt gældende regler om aktindsigt efter f.eks.
forvaltningsloven eller om underretning efter retssikker-
hedsloven. Såfremt en part f.eks. har ret til aktindsigt efter
forvaltningsloven, vil Finanstilsynet i medfør af lovforslaget
være forpligtet til enten ikke at videregive eller at anonymi-
sere enhver oplysning, der gør det muligt at identificere per-
sonen, der har indberettet overtrædelsen.
Forslaget ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i Fi-
nanstilsynets sager som følge af bestemmelsens ordlyd er
begrænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvalt-
ningen og adgangen til indsigt efter persondataloven er som
følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til § 32,
stk. 2, i persondataloven.
Ligeledes vil det i henhold til forslaget f.eks. ikke være til-
ladt for Finanstilsynet at videregive personoplysninger om
en person, der har indberettet en overtrædelse af lov om
værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og be-
stemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordnin-
ger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, i forbindelse med en eventuel underretning forud for
gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et
tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af det foreslåede § 84 i, stk. 2, at bestemmel-
sen ikke er til hinder for videregivelse af oplysningerne efter
§ 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Det fremgår
af § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., at tavs-
hedspligten i § 84 a, stk. 1, ikke er til hinder for, at Finans-
tilsynet videregiver fortrolige oplysninger til de i bestem-
melsen nævnte parter. Det fremgår bl.a. af § 84 a, stk. 6, nr.
2, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndighe-
den og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsfor-
følgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven
eller tilsynslovgivningen. Videregivelse af personoplysnin-
gerne til parterne nævnt i § 84 a, stk. 6, findes begrundet i
hensynet til mulighederne for betryggende tilsyn, retssikker-
hed, regulering og samarbejde med de i § 84 a, stk. 6, nævn-
te parter.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af en
virksomhed eller dennes ansatte, om hvem der er blevet ind-
berettet overtrædelser af, vedrørende f.eks. bagvaskelse,
æreskrænkelse, osv., er ikke omfattet af § 84 a, stk. 6. Det
vil følgelig i disse tilfælde ikke være tilladt for Finanstilsy-
net at videregive personoplysninger omfattet af det foreslåe-
de § 210 a, stk. 1, til den virksomhed eller dennes ansatte,
der er blevet indberettet om.
241
Det fremgår af det foreslåede § 84 i, stk. 3, at alle, der i
henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt. Dette svarer til § 84 a, stk. 8, i lov om værdi-
papirhandel m.v., der fastslår, at alle, der i henhold til § 84
a, stk. 5-7, i lov om værdipapirhandel m.v., modtager fortro-
lige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn til disse op-
lysninger er undergivet den i § 84 a, stk. 1, omhandlede
tavshedspligt.
Til nr. 29 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 11 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan et selskab som juridisk person samt
virksomhedsbestyrelse og direktion idømmes en bøde for
manglende oprettelse af en whistleblowerordning. Ved vur-
deringen af om der er foretaget en overtrædelse, skal der
lægges vægt på om selskabet har oprettet og anmeldt en ord-
ning til Datatilsynet samt hvorvidt ordningen er effektiv,
herunder hvorvidt ordningen er indrettet på en sådan måde
at indberetningerne reelt kan foretages anonymt. Det vil
blive opfattet som en skærpende omstændighed, hvis selska-
bet som følge af en inspektion har modtaget påbud fra Fi-
nanstilsynet om oprettelse af en ordning, eller selskabet har
modtaget risikooplysninger om, at ordningen ikke er indret-
tet på en måde således, at indberetningerne ikke reelt kan
indberettes anonymt.
Med forslaget til § 93, stk. 1, foreslås endvidere en konse-
kvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
84 c i lov om finansiel virksomhed. En virksomhed, som ik-
ke offentliggør en tilsynsreaktion eller udfaldet af en politi-
anmeldelse i overensstemmelse med 84 c, stk. 1, 1-5 pkt. og
stk. 3, 3-7. pkt. kan således idømmes en bøde for utilstræk-
kelig offentliggørelse af tilsynsreaktionen, dommen eller et
administrativt bødeforlæg. For de nærmere krav til offentlig-
gørelse henvises til forslagets nr. 20-24.
Til § 3
Til nr. 1 og 2 (§ 2, stk. 1, og § 8, stk. 6, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)
§ 152 c i lov om finansiel virksomhed beskriver hvilke ak-
tivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer. Det vil fremover være reguleret
af artikel 129, stk. 1, i CRR.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 2, stk. 1, § 8,
stk. 6, 1. pkt., og § 8, stk. 6, 2. pkt., i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. henviser henholdsvis til artikel
129, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, til artikel 129, stk. 1, 1. af-
snit, litra a-c, og 3. afsnit, i CRR, samt til artikel 129, stk. 1,
1. afsnit, litra c, og 3. afsnit, i CRR.
Artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, i CRR svarer i
vid udstrækning til § 152 c, stk. 3-5, i lov om finansiel virk-
somhed. Artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-c, i CRR svarer
i vid udstrækning til § 152 c, stk. 3-7, i lov om finansiel
virksomhed. Artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra c, og 3. afsnit,
i CRR, i lov om finansiel virksomhed svarer til § 152 c, stk.
1, nr. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget til ændringerne i § 8, stk. 6, 2. pkt., i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v. præciserer, at en
garanti stillet af et pengeinstitut ikke skal medregnes i 15-
procentsgrænsen eller 10-procentsgrænsen, som fremgår af
artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra c, og 3. afsnit i CRR, så-
fremt pantet er anmeldt til tinglysning, og der er stillet den
nødvendige sikkerhed for pantebrevets endelige tinglysning,
og instituttet uden ugrundet ophold tilvejebringer endeligt
tinglyst pantebrev. Det er en videreførelse af de gældende
regler for realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garan-
ti. Dette vil dog fremover fremgå direkte af det foreslåede §
8, stk. 6, 2. pkt., i stedet for som hidtil efter § 152 c, stk. 1,
nr. 1, 2. pkt. i lov om finansiel virksomhed.
Ordningen anerkender pant i fast ejendom på et tidligere
tidspunkt, hvor pantebrevet i den faste ejendom ikke er en-
deligt tinglyst endnu. I perioden frem til det tidspunkt, hvor
tinglysningen er endelig, opfylder lånet (pantebrevet) ikke
kravene til, hvad der kan indgå som sikkerhed for obliga-
tionsudstedelsen, og der skal derfor stilles anden sikkerhed
inden for rammerne af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra c, og
3. afsnit, i CRR. Af forretningsmæssige hensyn stilles denne
sikkerhed i form af en garanti fra et pengeinstitut. Garantien
er omfattet af 15-procentsgrænsen i artikel 129, stk. 1, 1. af-
snit, litra c, eller 10-procentsgrænsen i artikel 129, stk. 1, 3.
afsnit, i CRR. I perioder, hvor kapitalcentrene indeholder
mange lån (pantebreve), som afventer endelig tinglysning,
det vil sige ved opstart af nye centre og ved mange låneom-
lægninger (konverteringsbølger), kan institutterne ikke fuldt
ud bruge garantien fra et pengeinstitut på grund af 15-pro-
centsgrænsen eller 10-procentsgrænsen, og institutterne må
derfor stille sikkerhed i form af en anden aktivtype, eksem-
pelvis statsobligationer, hvilket er omkostningstungt. Dette
vil kunne gøre det væsentlig dyrere for kunderne at konver-
tere deres lån med henblik på at have fordel af kurs- og ren-
teudviklingen. Alternativt må institutterne afvise kunder, der
så må udskyde omlægningen af deres lån.
Ved udstedelse af særligt dækkede obligationer har insti-
tutterne svært ved at overholde 15-procentsgrænsen eller 10-
procentsgrænsen ved opstart af nye kapitalcentre og ved
konverteringsbølger, hvis de anvender den beskrevne prak-
sis med tinglysningsgarantier. Dette skyldes, at der ved op-
start af nye kapitalcentre og ved konverteringsbølger er
mange ikke-endeligt tinglyste lån (pantebreve), og at obliga-
tionerne i perioden frem til endelig tinglysning formelt er
udstedt med sikkerhed i tinglysningsgarantierne, som med-
regnes i 15-procentsgrænsen eller 10-procentsgrænsen.
Det foreslås på denne baggrund i § 8, stk. 6, 2. pkt. at vi-
dereføre den gældende ordning, der gør det muligt for insti-
tutterne at udstede særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer med sikkerhed i pantebrevet
i den faste ejendom, før den endelige tinglysning er på
plads, og derved undgå at belaste 15-procentsgrænsen eller
10-procentsgrænsen.
242
Der foreslås i den forbindelse en række betingelser for at
anerkende pantet på et tidligere tidspunkt i tinglysningsfor-
løbet.
For det første skal pantebrevet være anmeldt til tinglys-
ning.
For det andet skal der stilles den fornødne sikkerhed for
pantebrevets endelige tinglysning. De nærmere regler er
fastsat i bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod
midlertidig garanti. Med endelig tinglysning forstås, at pan-
tebrevet er tinglyst uden retsanmærkninger om foranstående
hæftelser og kun med andre anmærkninger, som er ubetyde-
lige for den pantsatte ejendoms værdi.
For det tredje skal institutterne uden ugrundet ophold til-
vejebringe endeligt tinglyst pantebrev, da anerkendelse af
pantet på et tidligere tidspunkt ikke må føre til, at pantebre-
vet ikke bliver endeligt tinglyst, eller at dette tager for lang
tid, og derved øger risikoen for fejl. Branchen har påpeget,
at der i perioder med mange låneomlægninger (konverte-
ringsbølger) erfaringsmæssigt vil være en længere sagsbe-
handlingstid i institutterne og på tinglysningskontorerne end
normalt. Det er en forudsætning for den tidlige anerkendelse
af pantet, at institutterne i videst muligt omfang nedbringer
sagsbehandlingstiden i institutterne samt hos tilknyttede in-
stitutter/samarbejdspartnere og derved fremskynder frem-
komsten af endeligt tinglyst pant i både normale situationer
og under konverteringsbølger. Der må dog accepteres lidt
længere sagsbehandlingstid under konverteringsbølger.
Til nr. 3 (§ 10, stk. 2, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
Det fremgår af den gældende § 10 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., at realkreditinstitutter skal
ansætte en kontant værdi af ejendommen til brug for låneud-
måling.
Denne værdi skal ligge inden for det beløb, som er nær-
mere defineret i § 10, stk. 2-4. Dette gælder både for lån,
som er finansieret med realkreditobligationer, særligt dæk-
kede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.
Definitionen af markedsværdi fremgår af artikel 4, stk. 1, nr.
76, i CRR. Denne definition vurderes dog ikke at adskille
sig indholdsmæssigt fra den hidtidige definition i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v. Lån, der er finan-
sieret med særlige dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer, vil fremover være omfattet direkte af
definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 76, i CRR.
Det foreslås derfor, at § 10, stk. 2, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. konsekvensændres således at
definitionerne i loven og CRR er ens, med henblik på at
undgå at institutterne skal anvende forskellige definitioner,
alt afhængig af om der er tale om lån finansieret med real-
kreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer.
Den nye definition vil efter forslaget være, at værdien skal
ligge inden for det skønnede beløb, som ejendommen kan
handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig
transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret
sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især
har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed
og uden tvang (markedsværdi). Forhold, der betinger en
særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.
De nærmere regler for værdiansættelsen af en ejendom
som belånes med lån finansieret med realkreditobligationer
henholdsvis særligt dækkede obligationer og særligt dække-
de realkreditobligationer fremgår af »bekendtgørelse om
værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom« og »bekendt-
gørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom
som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer«. Da
det er vurdering at den nye definition ikke indholdsmæssig
adskiller sig fra den tidligere definition af markedsværdi,
forventes bekendtgørelserne ikke at skulle ændres materielt i
forbindelse med den foreslåede lovændring.
Det fremgår af 2. pkt. af definitionen, at forhold, der be-
tinger en særlig høj pris, ikke må indgå i værdiansættelsen.
Der skal tages hensyn til den aktuelle risiko for forværring
af markedsforholdene eller strukturændringer. Således skal
realkreditinstitutterne under en højkonjunktur tage højde for,
at priserne under en eventuel kommende nedgang på ejen-
domsmarkedet vil kunne falde.
Til nr. 4 (§ 15, stk. 3, 1. pkt., i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed
beskriver hvilke aktivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en
udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det vil fremover
være reguleret af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3.
afsnit, i CRR.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 15, stk. 3, 1.
pkt., i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
ændres således at der henvises til 129, stk. 1, 1. pkt., litra a-
f, og 3. afsnit, i CRR. Artikel 129, stk. 1, 1. pkt., litra a-f, og
3. afsnit, i CRR svarer i vid udstrækning til § 152 c, stk. 1,
nr. 1 og 3-7 i lov om finansiel virksomhed, se nærmere
under bemærkningerne til den foreslåede ophævelse af §
152 c, stk. 1 og 3.
Til nr. 5 (§ 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)
Reglen om supplerende sikkerhed i de gældende § 33 a,
stk. 3, og § 33 b, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v. blev indsat i loven i 2007 i forbindelse
med implementeringen af det gældende direktiv 2006/48/EF
om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditin-
stitut. Kravet i § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, vil fremover
følge direkte af artikel 129, stk. 1, og artikel 208, stk. 3, i
CRR. Kravet om supplerende sikkerhed betyder for realkre-
ditinstitutter, at de skal stille supplerende sikkerhed, hvis lå-
nets lånegrænse er overskredet.
Da §§ 15 og 33 d i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v. indeholder præciserende regler om suppleren-
de sikkerhed, bibeholdes reglen af hensyn til overskuelighe-
den i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
243
Punkt 13 i præamblen i CRR fastsætter, at medlemsstaterne
kan fastsætte nationale regler, så længe disse er forenelige
med forordningen.
I lov om finansiel virksomhed bibeholdes den tilsvarende
bestemmelse for at skabe konvergens i forhold til reglerne
for pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Realkreditinstitutter skal på grund af deres forretningsmo-
del eventuelt stille supplerende sikkerhed ved fald i aktiver-
nes værdi, da realkreditinstitutterne ikke kan finansiere de-
res udlån på anden måde, medmindre de finansierer udlåne-
ne ved realkreditobligationer, hvor der ikke er krav om sup-
plerende sikkerhed. Reglerne om supplerende sikkerhed har
derfor særlig betydning for realkreditinstitutter grundet de-
res snævre forretningsmodel.
I forbindelse med at kravet flyttes fra direktiv til forord-
ning, præciseres § 33 a, stk. 3, og 33 b, stk. 3, for at have en
ordlyd, som ligger tættere op af CRR. Der henvises til be-
mærkningerne til forslaget om at ophæve § 152 c, stk. 1 og
3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 6 (§ 33 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed
beskriver hvilke aktivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en
udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det vil fremover
være reguleret af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3.
afsnit, i CRR.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 33 b, stk. 1, 1.
pkt., i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
henviser til 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i CRR.
Artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i CRR
svarer i vid udstrækning til § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov
om finansiel virksomhed.
§ 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed foreslås op-
hævet. Som en konsekvens heraf foreslås også § 33 b, stk. 1,
2. pkt., ophævet. Der henvises til bemærkningerne til den
foreslåede ophævelse af § 152 c, stk. 1 og 3, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 7 (§ 33 c, stk. 1, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
Det gældende § 33 c, stk. 1, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. fastsætter hvilke lånegrænser, som
skal gælde for de enkelte ejendomstyper. Dette vil fremover
være reguleret af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra d og f, i
CRR.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 33 c, stk. 1, ik-
ke længere skal regulere lånegrænser. Det foreslås derfor, at
i § 33 c, stk. 1, at der for lån sikret ved tinglyst pant i fast
ejendom gælder de løbetider og afdragsprofiler, der er fast-
sat i §§ 3 og 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v., jf. dog stk. 2, hvilket er det, der gælder i dag for
løbetider og afdragsprofiler.
Til nr. 8 (§ 33 c, stk. 2 og 4, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
De gældende § 33 c, stk. 2 og 4, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. fastsætter hvilke lånegrænser,
som skal gælde for de enkelte ejendomstyper. Dette vil
fremover være reguleret af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra
d og f, i CRR.
§ 33 c, stk. 2 og 4, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v. indeholder uddybede regler om lånegrænser
for den del af lånet, som måtte overstige 60 pct. af ejendom-
mens værdi. Som en konsekvens af artikel 129, stk. 1, 1. af-
snit, litra d og f, i CRR, foreslås det at ophæve stk. 2 og 4.
Til nr. 9 (§ 33 d, stk. 1, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
Ændringen af § 33 d, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvensæn-
dring af § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v.
§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed
beskriver hvilke aktivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en
udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det vil fremover
være reguleret af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3.
afsnit, i CRR.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 33 d, stk. 1, 2.
pkt., i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
skal henvise til 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i
CRR. Artikel 129, stk. 1, 1. pkt., litra a-f, og 3. afsnit, i CRR
svarer i vid udstrækning til § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7.
Det foreslås yderligere, at § 33 d, stk.1, 3. pkt., ophæves,
da bestemmelsen henviser til § 152 c, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed, som foreslås ophævet. Der henvises til be-
mærkningerne til forslaget om at ophæve § 152 c, stk. 1 og
3.
Til nr. 10 (§ 34, stk. 2, i lov om realkredit og
realkreditobligationer m.v.)
Med forslaget til § 34, stk. 2, i lov om realkredit og real-
kreditobligationer m.v. er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om
finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Fi-
nanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås
nedlagt.
Til nr. 11 (§ 39, stk. 2, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
Det foreslås, at henvisningen i § 39, stk. 2, i lov om real-
kredit og realkreditobligationer m.v. ændres fra § 33 c, stk.
1, 2 og 6 til § 33 c, stk. 1 og 5. Dette skyldes, at § 33 c, stk.
2, med forslaget forslås ophævet. Bestemmelsen skal derfor
ikke længere være strafbelagt.
Den gældende § 33 c, stk. 6 er strafbelagt. Det burde have
været § 33 c, stk. 7, da § 33 c, stk. 7 indeholder kravet om,
at lån ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede ob-
ligationer og særligt dækkede realkreditobligationer skal ske
på særskilt pantebrev og ikke må ske mod sikkerhedsstillel-
se i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. Dette krav
244
kan strafbelægges. § 39, stk. 2 hjemler bødestraf for realkre-
ditinstitutter.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 8, litra a, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det fastslås i såvel præamplen til CRR som i ikrattrædel-
sesbestemmelserne til CRR og CRV IV, at henvisningerne
til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at op-
tage og udøve virksomhed som kreditinstitut og til direktiv
2506/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringssel-
skabers overensstemmelse med korrelationstabellen herom.
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, nr. 8, litra a, er
konsekvenser heraf.
Bestemmelsen definerer kompetente myndigheder for så
vidt angår bestemmelser om depositarer. To steder henvises
der til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Der henvi-
ses dels til definitionen af kompetente myndigheder for kre-
ditinstitutter, som efter de gældende bestemmelser findes i
artikel 4, nr. 4, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Definitionen er videreført i artikel 4, nr. 40, i CRR, hvorfor
henvisningen foreslås ændret hertil. Da der er tale om en
forordningsbestemmelse, finder denne direkte anvendelse og
skal ikke gennemføres i national lovgivning.
Der henvises endvidere generelt til reglerne, der har gen-
nemført bestemmelserne om tilladelse til at udøve virksom-
hed som kreditinstitut i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006
om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditin-
stitut. De gældende danske bestemmelser herom findes i lov
om finansiel virksomhed. Fremadrettet vil de EU-retlige
regler om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut være i CRD IV. Det foreslås derfor at ændre henvisnin-
gen i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
til det nye direktiv.
Reglerne i direktivet om tilladelse til at udøve virksomhed
som kreditinstitut foreslås med dette lovforslag gennemført i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de EU-retlige regler i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., idet bestemmelserne re-
laterer sig til depositarfunktionen, der også vil kunne udøves
af kreditinstitutter i andre EU-lande eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, så-
fremt den alternative investeringsfond har registreret hjem-
sted i et andet EU-land eller et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 3, stk. 1, nr. 34, er en konse-
kvens af ophævelsen af direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006
om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditin-
stitut og ikrafttrædelsen af CRR.
I den gældende bestemmelse defineres forvaltere af alter-
native investeringsfondes kapitalgrundlag med en henvis-
ning til reglerne, der gennemfører artikel 56-67 i direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udø-
ve virksomhed som kreditinstitut. Bestemmelserne har været
gennemført i Danmark i bekendtgørelse om kapitaldækning.
Reguleringen af kapitalgrundlaget findes nu i artikel
25-88 i CRR. Som konsekvens af omtalen i punkt 98 i præ-
amblen til forordningen af reglerne om kapitalgrundlag i
forhold til bl.a. direktiv 2011/61/EU ændres henvisningen i
§ 3, stk. 1, nr. 34, til en henvisning til CRR’s bestemmelser
om kapitalgrundlaget. Da der er tale om forordningsbestem-
melser, finder disse direkte anvendelse og skal ikke gen-
nemføres i national lovgivning.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås præciseret, at der ved variable løndele forstås
aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ikke er kendt
på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter,
præferenceafkast, engangsvederlag og andre lignende ord-
ninger, der ikke er en del af den faste løndel. Præciseringen
følger præciseringen i den tilsvarende foreslåede ændring i §
5, stk. 1, nr. 42, i lov om finansiel virksomhed.
Der er ikke i lovteksten tale om en udtømmende oprems-
ning af variable løndele.
Direkte resultatafhængige/performanceafhængige pro-
grammer som f.eks. bonusordninger, resultatlønskontrakter
og andre aflønningsordninger, der afhænger af om den an-
satte lever op til på forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør
variabel løn. Det samme gælder for præferenceafkast (car-
ried interest). Præferenceafkast er defineret i § 4, stk. 1, nr.
5, i denne lov.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser, der tillige er bundet op på resultatkrav.
Endvidere udgør andre ad-hoc beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspulje i for-
valteren, men det kan også være beløb, der tildeles som ef-
terfølgende belønning på baggrund af f.eks. et stort arbejds-
pres, mange arbejdstimer, gode resultater, færdiggørelse af
projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad-hoc beløb, en-
gangsvederlag og diskretionære beløb udgør også variabel
løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om et sådant ve-
derlag modtages. Aflønningen er således ikke en del af den
faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Variabel løn vil således udgøres af alle løndele, som ikke
er en del af den på forhånd kendte faste aflønning.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus/vederlag
er aftalt forudgående, og hvis virksomheden efterfølgende
tildeler bonus/vederlag på engangsbasis.
245
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejds-
tidsbetaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejds-
tidsbetaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt
faste rammer for honorering, herunder i forhold til timeregn-
skab, timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på
forhånd aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt ud-
gøre en del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende, præferenceafkast og andre
betalinger fra forvalteren eller den alternative investerings-
fond, henvises der til bemærkningerne til den oprindelige
bestemmelse.
Til nr. 4 (§ 3, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 3, stk. 8, indeholder en henvisning til bestemmelserne,
der gennemfører artikel 13-16 i direktiv 2006/49/EF af 14.
juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditin-
stitutters kapitalgrundlag. Bestemmelsen fastlår, at forståel-
sen af kapitalgrundlaget som omtalt i § 3, stk. 1, nr. 34, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. skal væ-
re i overensstemmelse med de nævnte artikler. Med ophæ-
velsen af direktiv 2006/49/EF falder denne henvisning bort,
og reguleringen i de nævnte artikler videreføres i artikel
25-88 i CRR. § 3, stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v. foreslås ændret med dette lov-
forslags § 4, nr. 2, således at kapitalgrundlaget fremover de-
fineres i overensstemmelse med artikel 25-88 i CRR. Med
denne ændring bliver § 3, stk. 8, overflødig, idet alle de rele-
vante bestemmelser nu er indeholdt i definitionsbestemmel-
sen i § 3, stk. 1, nr. 34, og § 3, stk. 8, foreslås derfor ophæ-
vet.
Til nr. 5 (§ 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. henviser til en række bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed, der gælder for forvaltere af alternative
investeringsfonde, som har tilladelse til at udføre de i lovens
bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter. De omfattede aktiviteter
omhandler skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tje-
nesteydelser. De bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed, der henvises til i § 8, stk. 5, gælder for investeringsfor-
valtningsselskaber. Der henvises bl.a. til § 125, der med det-
te lovforslag foreslås ændret, så bestemmelsen fremover ale-
ne gælder for fondsmæglerselskaber. Investeringsforvalt-
ningsselskaberne foreslås fremover reguleret af en ny be-
stemmelse i § 126 a, og som konsekvens heraf foreslås hen-
visningen i § 8, stk. 5, ændret til en henvisning til § 126 a.
Til nr. 6 (§ 16, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 16, stk. 8, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af kapital-
grundlaget, herunder hvordan risici kan afdækkes ved brug
af erhvervsansvarsforsikringer.
I bemærkningerne i L 175/2013 til den gældende bestem-
melse henvises til, at bestemmelsen gennemfører artikel 9,
stk. 9, i direktiv 2011/61/EU. Artikel 9, stk. 9, omhandler
alene muligheden for at fastsætte nærmere regler om at kun-
ne afdække risici ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.
For at præcisere, at Finanstilsynet kan udstede regler om
selve opgørelsen af kapitalgrundlaget udover regler, der ve-
drører muligheden for at afdække risici ved brug af er-
hvervsansvarsforsikringer, foreslås hjemmelsbestemmelsen
opdelt i to bestemmelser. Det foreslås således, at Finanstil-
synet fremover med stk. 8 har hjemmel til at udstede regler
om opgørelse af kapitalgrundlaget, mens hjemlen til, at Fi-
nanstilsynet kan udstede nærmere regler om muligheden for
at afdække risici ved brug af erhvervsansvarsforsikringer,
fremgår af forslaget til stk. 9.
Reglerne om kravene til forvalternes kapitalgrundlag fin-
des i § 16, der fastsætter en række krav til forvalterens kapi-
talgrundlag og de forskellige elementer heri. For at sikre en
korrekt opgørelse af de enkelte elementer i kapitalgrundla-
get, bør Finanstilsynet fortsat have en hjemmel til at udstede
nærmere regler herom.
§ 16, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., fastslår, at en forvalter af alternative investe-
ringsfonde altid skal have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostnin-
ger. Minimumsgrænsen gælder ved siden af de minimums-
grænser, der gælder efter § 16, stk. 1-3.
§ 16, stk. 4, er en gennemførelse af artikel 9, stk. 5, i di-
rektiv 2011/61/EU, der henviser til reglerne, der gennemfø-
rer artikel 21 i direktiv 2006/49/EF. Bestemmelsen i artikel
21 i direktiv 2006/49/EF er videreført i artikel 97 i CRR.
Artikel 97 indeholder en hjemmel til EU-Kommissionen
til at vedtage tekniske standarder til udfyldelse af kravet om
minimuskapitalkravet på en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger. EBA skal i samråd med ESMA udarbej-
de udkast til disse tekniske standarder senest den 1. marts
2014.
Forvaltere af alternative investeringsfonde er som nævnt
ikke direkte omfattet af CRR og CRD IV, men på grund af
henvisningerne i direktiv 2011/61/EU til direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF skal bestemmelserne i CRR og
CRD IV finde tilsvarende anvendelse for forvaltere af alter-
native investeringsfonde. Det foreslås, at Finanstilsynet får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kravet i stk. 4, på
tilsvarende måde som EBA i samarbejde med ESMA har få-
et hjemmel til at fastsætte tekniske standarder herom. Så-
fremt de tekniske standarder ikke er bindende for forvaltere
af alternative investeringsfonde, vil Finanstilsynet udnytte
bemyndigelsen og forventeligt fastsætte bestemmelser, der
lægger sig tæt op af de bestemmelser, som EU-Kommissio-
nen fastsætter herom med de tilpasninger, der naturligt føl-
ger af de forskellige virksomhedstyper.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynets hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget
suppleres af en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om kravet i stk. 4, herunder om (i) selve be-
246
regningen af kravet om kapitalgrundlag på mindst en fjerde-
del af det foregående års faste omkostninger, (ii) betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om et justeret
kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger, hvis der foreligger særlige omstændig-
heder, og (iii) beregningen af de forventede faste omkost-
ninger i tilfælde af, at en forvalter af alternative investe-
ringsfonde ikke har drevet virksomhed i et år.
Til nr. 7 (§ 16, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som beskrevet i bemærkningerne til forslaget til ændring
af § 16, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. foreslås den gældende hjemmelsbestemmelse i §
16, stk. 8, opdelt i to hjemmelsbestemmelser, således at Fi-
nanstilsynet med forslaget til stk. 9 får hjemmel til at udste-
de regler om, hvordan risici kan afdækkes ved brug af er-
hvervsansvarsforsikringer.
Artikel 9, stk. 9, i direktiv 2011/61/EU giver Kommissio-
nen bemyndigelse til at udstede nærmere regler til præcise-
ring af de risici erhvervsansvarsforsikringen skal dække, be-
tingelserne for at afgøre, om erhvervsansvarsforsikringen er
hensigtsmæssig og måden, hvorpå der skal foretages løben-
de justeringer. Kommissionen har udnyttet bemyndigelsen i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af
19. december 2012 om udbygning af direktiv 2011/61/EU
om forvaltere af alternative investeringsfonde for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gea-
ring, gennemsigtighed og tilsyn.
Finanstilsynets hjemmel til at udstede nærmere regler om
muligheden for at afdække risici ved brug af erhvervsan-
svarsforsikringer fastholdes. EU-Kommissionen har som
nævnt udstedt en delegeret retsakt, der udnytter bemyndigel-
sesbestemmelsen i direktiv 2011/61/EU. Det er vigtigt, at
det er muligt at sikre den praktiske anvendelse i dansk ret af
forordningens bestemmelser, og det vil derfor kunne være
relevant at udstede regler herom, ligesom der i øvrigt til
kunne opstå behov for at udstede nærmere regler for at sikre
en korrekt anvendelse af såvel lovens som forordningens be-
stemmelser om erhvervsansvarsforsikring.
Til nr. 8 (§ 16, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 10, der bliver stk. 11,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
en konsekvens af forslaget til ny § 16, stk. 9, hvor der ind-
sættes en selvstændig hjemmel til Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget for
forvaltere af alternative investeringsfonde.
Bestemmelsen medfører, at hvis en forvalter af alternative
investeringsfonde tillige har tilladelse som investeringsfor-
valtningsselskab i medfør af lov om finansiel virksomhed,
finder alene kravene i bestemmelsens stk. 5 og 7 samt i reg-
ler udstedt i medfør af stk. 8-10 anvendelse. Henset til at de
foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i stk. 8 og 9 hidtil
har været indeholdt i den gældende stk. 8, er det en naturlig
konsekvens heraf at ændre henvisningen i stk. 11, så henvis-
ningen omfatter både stk. 8 og 9, samt stk. 10, som svarer til
det gældende stk. 9.
Til nr. 9 (§ 20, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås præciseret, at forvalterens lønpolitik skal væ-
re skriftlig. Samtidig udgår ordet lønpraksis, idet denne for-
udsættes afspejlet i forvalterens lønpolitik. Præciseringen
følger den foreslåede præcisering i den tilsvarende bestem-
melse i § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 10 (§ 20, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås i § 20, stk. 2, nr. 2, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., at de variable løndele til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forval-
tede alternative investeringsfonde, højst må udgøre 100 pct.
af den faste grundløn inklusive pension for den enkelte væ-
sentlige risikotager. Loftet gælder således for hver enkelt
person. Ved fortolkning af hvem der skal udpeges som væ-
sentlig risikotager, vil Finanstilsynet tage udgangspunkt i
ESMA’s retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i
henhold til direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative
investeringsfonde.
Det er besluttet i henhold til den politiske aftale, jf. forsla-
gets almindelige bemærkninger, at samme niveau af afløn-
ningsregler skal gælde for hele den finansielle sektor, hvor-
for en bestemmelse svarende til lovforslagets ændring af §
77 a, stk. 1, nr. 2-4, i lov om finansiel virksomhed foreslås
at gælde for forvaltere af alternative investeringsfonde med
de fornødne tilpasninger, der følger af lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tildeling af
en variabel løndel og inden udskydelse af en del af den va-
riable løndel. Dette svarer til fremgangsmåden ved opgørel-
se af 50 pct.-loftet for ledelsen, jf. § 20, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i nr. 3, at forvalterens øverste organ kan be-
slutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfon-
de, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn
inklusive pension. Da kravene i litra a-e er kumulative, skal
alle kravene i litra a-e være opfyldte.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft
kan enten vedrøre alle væsentlige risikotagere eller vedrøre
en del af de væsentlige risikotagere, f.eks. væsentlige risiko-
tagere i en bestemt afdeling. Det øverste organ kan således
beslutte, at der skal gælde forskellige maksimale lofter for
forskellige grupper af væsentlige risikotagere i forvalteren.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages som ved de
100 pct., jf. ovenfor.
Efter forslaget til § 20, stk. 2, nr. 3, litra a, skal forvalte-
ren senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling
(generalforsamling) orientere det øverste organ om, at der
247
ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt
loft.
Forvalteren kan benytte de kommunikationsmidler, som
forvalteren normalt benytter ved indkaldelse til generalfor-
samling m.v.
Efter forslaget til § 20, stk. 2, nr. 3, litra b, skal det øver-
ste organ (generalforsamlingen m.v.) tage beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en de-
taljeret anbefaling fra forvalteren. Anbefalingen skal inde-
holde en begrundelse for indstillingerne, herunder antallet af
berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede
maksimale loft samt den forventede indvirkning på forvalte-
rens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag.
Det er forvalteren, der skal udarbejde anbefalingen. Det
vil være det øverste ledelsesorgan, jf. lovens § 3, stk. 2, der
på forvalterens vegne fremsætter forslaget på generalfor-
samlingen, og det vil derfor også være det øverste ledelses-
organ, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede
anbefaling til kapitalejerne.
Den detaljerede anbefaling skal gøre kapitalejerne i stand
til at træffe beslutningen om et højere maksimal loft på et
oplyst grundlag, hvor det øverste ledelsesorgan begrunder
sin indstilling til generalforsamlingen. Væsentlige oplysnin-
ger som f.eks. hvor mange ansatte, der vil blive berørt af et
højere loft, samt deres arbejdsområder, skal fremgå af anbe-
falingen, herunder også så kapitalejerne kan udlede, om et
foreslåede højere loft vil gælde for alle væsentlige risikota-
gere eller kun for nogle kategorier af væsentlige risikotage-
re, f.eks. kun for væsentlige risikotagere i nogle afdelinger
hos forvalteren. Desuden skal indvirkningen på forvalterens
kapitalgrundlag indgå i anbefalingen, så kapitalejerne har
mulighed for at inddrage en eventuel indvirkning på værdien
af deres ejerandele i beslutningen.
Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig
med indkaldelsen til det øverste organs forsamling. Forval-
teren kan benytte de kommunikationsmidler, som forvalte-
ren normalt benytter ved indkaldelse til generalforsamling
m.v.
Efter forslaget til § 20, stk. 2, nr. 3, litra c, skal forvalteren
senest samtidig med fremsendelse af anbefalingen til kapita-
lejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen
til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale
loft og begrundelserne for indstillingen.
Forvalteren skal på anmodning fra Finanstilsynet kunne
godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i
modstrid med forvalterens forpligtelser efter lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., herunder særligt i
forhold til kapitalgrundlaget sammenholdt med forvalterens
risikoprofil. Finanstilsynet vil i sådanne tilfælde lægge vægt
på det øverste ledelsesorgans drøftelse af forholdene, lige-
som Finanstilsynet vil lægge vægt på forvalterens kapital-
grundlag.
Efter forslaget til § 20, stk. 2, nr. 3, litra d, skal beslutnin-
gen om benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af
forvalterens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne
stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede
kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Hvis mindre
end 50 pct. af de stemmeberettige kapitalandele er repræsen-
teret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst
75 pct. af de afgivne stemmer.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige be-
slutninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
es med opbakning fra en større andel af kapitalejerne, såle-
des at sandsynligheden for at f.eks. en enkelt eller få storak-
tionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
I overensstemmelse med § 85 i selskabsloven regnes en
virksomheds egne kapitalandele m.v. ikke med ved opgørel-
se af den repræsenterede kapital, ligesom der ikke kan afgi-
ves stemmer på disse kapitalandele.
Eventuelle stemmeretsbegrænsninger og stemmelofter re-
spekteres efter bestemmelsen.
Efter nr. 3 litra d, må en ansat, som er kapitalejer i forval-
teren, ikke deltage i afstemningen herom på det øverste or-
gans forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse
i beslutningen, der kan være stridende mod forvalterens in-
teresse.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven
vedrørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen skal sik-
re, at kapitalejere ikke er med til at tage beslutninger, som
de selv har en væsentlig interesse i.
Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle regel om,
at kapitalejere som udgangspunkt frit kan udøve deres ind-
flydelse på forvalterens generalforsamlinger med henblik på
at fremme egne interesser. I visse sammenhænge kan inte-
ressekonflikten dog være så åbenbar og væsentlig, at kapita-
lejeren anses for inhabil.
En kapitalejer vil kunne være omfattet af inhabilitetsbe-
stemmelsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den an-
satte er udpeget som væsentlige risikotager, og et eventuelt
højere loft f.eks. vil gælde for alle væsentlig risikotagere.
Hvis generalforsamlingen kun skal tage stilling til, om der
kan benyttes et højere maksimalt loft for visse ansatte, f.eks.
ansatte i en specifik afdeling, og den pågældende arbejder i
en anden afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre den ansatte.
Der kan dog også forekomme andre situationer, hvor den
ansatte er inhabil, uden at beslutningen vedrører
vedkommende selv. Hvis beslutningen om forhøjelse af lof-
tet for variabel løn eksempelvis vedrører et nærtstående fa-
miliemedlem til en kapitalejer, må den ansatte anses for at
være inhabil i forhold hertil.
Hvis beslutningen vedrører en ansat, som også er kapital-
ejer, må det øverste ledelsesorgan foretage en vurdering af,
om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i
beslutningen, at det kan være i strid med forvalterens inte-
resse. Det øverste ledelsesorgan må således foretage en kon-
kret vurdering af, om beslutningen vedrører generelle med-
arbejderrelaterede spørgsmål vedrørende en større gruppe af
ansatte, som ikke vil føre til inhabilitet, eller om beslutnin-
gen særligt angår den enkelte ansatte eller kapitalejer eller
248
en mindre gruppe af ansatte eller kapitalejere, som kan føre
til inhabilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft er af så åbenbar og
væsentlig betydning for den pågældende, at det må betragtes
som tvivlsomt, om den pågældende vil kunne agere uden at
lade sig påvirke af sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis den pågældende er den eneste væsentli-
ge risikotager i forvalteren, eller hvis den pågældende er den
eneste, der vil blive omfattet af et højere maksimalt loft. Det
øverste ledelsesorgans vurdering skal fremgå af dens anbe-
faling til det øverste organ.
Hvis det øverste ledelsesorgan vurderer, at en beslutning
særligt angår den enkelte ansatte/kapitalejer, eller en mindre
gruppe af ansatte/kapitalejere, som kan føre til inhabilitet,
vil det være det øverste ledelsesorgans ansvar at sikre, at di-
rigenten, inden generalforsamlingen finder sted, får instruk-
tion om, hvilke enkelte ansatte eller kapitalejere, der efter
det øverste ledelsesorgans opfattelse vil være afskåret fra at
deltage i afstemningen om forhøjelse af loft for variabel løn.
Dette ændrer ikke på, at det ifølge selskabslovgivningens
regler er den enkelte kapitalejer, der selv har ansvaret for at
vurdere, om vedkommende er inhabil.
Efter forslaget til § 20, stk. 2, nr. 3, litra e, skal forvalteren
senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere
Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder
om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.
Forvalteren skal informere Finanstilsynet, både hvis det
øverste organ beslutter at benytte et højere maksimalt loft
for enten alle eller en del af forvalterens væsentlige risikota-
gere, og hvis det øverste organ beslutter ikke at følge indstil-
lingen ved ikke at vedtage forslaget med den krævede majo-
ritet, jf. litra d, ovenfor.
Til nr. 11 (§ 20, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås med ændringen af § 20, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at
mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af en balance af
de nævnte typer af instrumenter. Ved vurdering af om der
foreligger en balance mellem de nævnte typer af instrumen-
ter, må der tages hensyn til, hvilke typer instrumenter, det er
muligt at benytte ud fra de alternative investeringsfondes ju-
ridiske struktur og størrelse, samt hvad der afspejler de alter-
native investeringsfondes værdi, ligesom der må tages hen-
syn til, at det kan være hensigtsmæssigt at benytte flere for-
skellige typer af instrumenter for på bedste vis at sikre en
langsigtet interesse, herunder set ud fra en proportionalitets-
betragtning i forhold til bl.a. størrelsen af den variable løn-
del. Ved fortolkning af hvornår der er tale om en balance
mellem de nævnte instrumenter, vil Finanstilsynet tage ud-
gangspunkt i ESMA’s retningslinjer for forsvarlige afløn-
ningspolitikker i henhold til direktiv 2011/61/EU om forval-
tere af alternative investeringsfonde.
Ændringen er en konsekvens af, at det er besluttet, at den
politiske aftale om aflønning, jf. forslagets almindelige be-
mærkninger om aflønning, udstrækkes til også at omfatte
forvaltere af alternative investeringsfonde med de fornødne
tilpasninger til lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.
Til nr. 12 (§ 20, stk. 4, 1. pkt. i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der
med lovforslagets § 4, nr. 10, indsættes et nyt nr. 3 i § 20,
stk. 2.
Til nr. 13 (§ 20, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der
med lovforslagets § 4, nr. 10, indsættes et nyt nr. 3 i § 20,
stk. 2.
Herudover foreslås det tilføjet i § 20, stk. 5, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v., at det ved vur-
deringen af om den udskudte variable løndel skal udbetales,
ligeledes er en betingelse for udbetaling, at den pågældende
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for forvalteren set i forhold til
de alternative investeringsfondes værdi, eller ikke har efter-
levet passende krav til egnethed og hæderlighed. Betingel-
sen har den betydning, at selv i en situation, hvor virksom-
heden har haft et bonusudløsende resultat og både den på-
gældende og dennes afdeling har opfyldt deres resultatløns-
forpligtelser (performet), kan den pågældende miste retten
til op til 100 pct. af den udskudte variable løndel, hvis betin-
gelsen ikke er opfyldt.
Det følger af forslaget til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., der implementerer den politiske af-
tale, hvori det er besluttet, jf. forslagets almindelige be-
mærkninger, at samme niveau af aflønningsregler skal gæl-
de for hele den finansielle sektor, hvorfor en bestemmelse
svarende til den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed foreslås at gælde for forvaltere af
alternative investeringsfonde med de fornødne tilpasninger,
der følger af lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.
I forhold til at den pågældende ikke må have deltaget i el-
ler været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betyde-
lige tab for forvalteren set i forhold til de alternative investe-
ringsfondes værdi, kan dette f.eks. være tab for forvalteren
som følge af retssager med baggrund i den pågældendes ad-
færd, eller tab forvalteren har lidt som følge af uansvarlige
investeringer eller lignende.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om
vedkommende har efterlevet passende krav til egnethed og
hæderlighed. For medlemmer af ledelsen gælder der ved
indtræden allerede krav om godkendelse efter reglerne om
egnethed og hæderlighed i § 13, stk. 1 og 2, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., ligesom der må
foretages en fornyet vurdering, hvis forholdene efterfølgen-
de ændres. Både for personer, der er omfattet af en § 13-vur-
dering og for andre væsentlige risikotagere, der ikke er om-
fattet, vil vurderingen i høj grad svare til den vurdering, som
foretages efter § 13, stk. 2, herunder særligt nr. 4, uden at
249
der dog er tale om en egentlig egnetheds- og hæderligheds-
vurdering. Det må således vurderes, om den pågældende har
udvist eller udviser en adfærd, hvor der er grund til at anta-
ge, at vedkommende ikke vil varetage stillingen på en for-
svarlig måde. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har
varetaget egne interesser i stedet for forvalterens interesser,
har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i sager,
hvor vedkommende var inhabil. I det omfang medarbejdere,
der er udpeget som væsentlige risikotagere, udfører opgaver,
der er fastlagt i den finansielle regulering, vil varetagelsen
heraf tillige indgå i en vurdering af de pågældendes adfærd.
Vurderingen skal foretages på udbetalingstidspunktet efter
udskydelsesperiodens udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske,
hvis blot en af betingelserne for udløsning af tab eller man-
glende opfyldelse af en passende standard for egnethed og
hæderlighed, eller en af de allerede gældende betingelser
vedrørende opfyldelsen af kriterier, der har dannet grundlag
for beregning af den variable løndel, eller vedrørende for-
valterens økonomiske situation, er opfyldt.
Til nr. 14 (§ 20, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der
med lovforslagets § 4, nr. 10, indsættes et nyt nr. 3 i § 20,
stk. 2.
Til nr. 15 (§ 20, stk. 8, 1. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
I § 20, stk. 8, i lov om alternative investeringsfonde m.v.,
foreslås det indsat som et nyt 1. pkt., at forvalterens lønpoli-
tik skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholds-
vis den faste og variable løndel. Den faste løndel skal pri-
mært afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk
ansvar, og den variable løndel skal afspejle vedvarende og
risikojusterede resultater, hvor virksomheden ved opgørel-
sen af afkastet skal tage højde for de risici, der er forbundet
med at opnå resultatet. Endvidere skal den variable løndel
afspejle resultater ud over, hvad der kan forventes i henhold
til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisatoriske
ansvar.
Det fremgår af forslaget til lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., der implementerer den politiske af-
tale, jf. forslagets almindelige bemærkninger, at samme ni-
veau af aflønningsregler skal gælde for hele den finansielle
sektor, hvorfor en bestemmelse svarende til den foreslåede
ændring af § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed,
foreslås at gælde for forvaltere af alternative investerings-
fonde med de fornødne tilpasninger, der følger af lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det gældende 1. pkt. bliver herefter 2. pkt.
Til nr. 16 (§ 20, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der
med lovforslagets § 4, nr. 10, indsættes et nyt nr. 3 i § 20,
stk. 2.
Til nr. 17 (§ 20, stk. 12, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Udpegning af væsentlige risikotagere i forvaltere af alter-
native investeringsfonde er reguleret i § 2 i bekendtgørelse
om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning for
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som er ud-
stedt af Finanstilsynet med hjemmel i § 20, stk. 11, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Efter denne
bemyndigelse kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler
om de foranstaltninger, som en forvalter af alternative inve-
steringsfonde skal træffe for at have effektive former for
virksomhedsstyring, jf. § 20, stk. 11.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fremadrettet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om definitionen
af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på for-
valterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde. Denne bemyndigelse foreslås
indført som et nyt § 20, stk. 12.
Bemyndigelsen foreslås indført som et nyt stykke i § 20,
da § 20 indeholder regulering, der omfatter ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikopro-
fil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde.
For så vidt angår afgrænsningen af væsentlige risikotagere
i penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I
giver artikel 94, stk. 2, i CRD IV Kommissionen hjemmel til
at fastsætte nærmere regler i en reguleringsmæssig teknisk
standard om kvalitative og passende kvantitative kriterier
for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil. Reglerne vil komme
til at fremgå af en bindende teknisk standard, hvis regler er
direkte gældende i EU/EØS-landene. Reglerne vil dog kun
være direkte gældende for institutter omfattet af CRD IV,
dvs. penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I. Den bindende tekniske standard er endnu ikke udarbejdet,
men forventes udstedt i løbet af 2014.
Idet aflønningsreglerne gælder for hele den finansielle
sektor i Danmark, vil der, når den oven for nævnte bindende
tekniske standard træder i kraft, blive behov for at fastsætte
regler for de virksomheder, som den bindende tekniske stan-
dard ikke kommer til at gælde for, herunder forvaltere af al-
ternative investeringsfonde. Disse regler kan fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse med den
foreslåede bemyndigelse i § 20, stk. 12.
Til nyt nr. 18 (§ 21, stk. 4, 3. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Som følge af den politiske aftale om forsvarlig aflønning i
den finansielle sektor er det besluttet, at de aflønningsregler,
der implementeres på baggrund af CRD IV, også skal ud-
250
strækkes til at finde anvendelse på forvaltere af alternative
investeringsfonde. Det foreslås derfor at ændre § 21, stk. 4,
3. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., så bestemmelsen bliver i overensstemmelse med for-
slaget til den tilsvarende bestemmelse i § 77 c, stk. 4, 3 pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører dele af arti-
kel 95, stk. 2, sidste pkt. i CRD IV. Ændringen fastslår, at et
aflønningsudvalg skal varetage bl.a. offentlighedens interes-
se, når det forestår det forberedende arbejde for bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning.
De finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning, og med bestemmelsen fastslås det, at offent-
lighedens interesse skal inddrages af aflønningsudvalget i
forbindelse med dets arbejde.
Til nr. 19 (§ 21, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Forslaget til § 21, stk. 5, fastslår, at hvis der i henhold til
national ret er medarbejdervalgte medlemmer i forvalterens
øverste ledelsesorgan, da skal et eller flere af de medarbej-
dervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan også væ-
re medlem af forvalterens aflønningsudvalg. Som en del af
den politiske aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle
sektor foreslås denne bestemmelse, som svarer til den fore-
slåede ændring af § 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksom-
hed, også indført for forvaltere af alternative investerings-
fonde.
Da aflønning er et centralt emne med betydning for alle
ansatte i en forvalter, er det vigtigt, at medarbejderne er sik-
ret indflydelse på det øverste ledelsesorgans arbejde med at
fastlægge forvalterens lønpolitik. Det foreslås derfor, at i
forvaltere, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbej-
derrepræsentation i det øverste ledelsesorgan i medfør af
reglerne i selskabslovens kapitel 8, skal mindst en af disse
repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i
medfør af stk. 1 eller 2. Ved at stille krav om, at mindst et
medarbejdervalgt medlem af det øverste ledelsesorgan skal
deltage i aflønningsudvalget, sikres det, at de medarbejder-
valgte medlemmer får indflydelse på udarbejdelsen af for-
valterens lønpolitik i udvalget, og også ved behandling af
andre aflønningsspørgsmål i udvalget. Det er det samlede
øverste ledelsesorgan, der udpeger medlemmer af afløn-
ningsudvalget, herunder et eventuelt medarbejdervalgt med-
lem.
Bestemmelsen i § 21, stk. 2, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. giver muligheder for at etablere
et fælles aflønningsudvalg, hvis der er flere virksomheder
inden for samme koncern, som har pligt til at nedsætte et af-
lønningsudvalg i medfør af stk. 1. Dette vil kunne medføre,
at der nedsættes et fælles aflønningsudvalg i en forvalter,
som er omfattet af pligten til at nedsætte et aflønningsud-
valg, men som ikke er omfattet af reglerne om medarbejder-
repræsentation i selskabslovens kapitel 8. Hvis der etableres
et fælles aflønningsudvalg i medfør af § 21, stk. 2, og en el-
ler flere af de omfattede virksomheder har medarbejdervalg-
te bestyrelsesmedlemmer i medfør af reglerne herom i sel-
skabsloven, skal et eller flere af disse medlemmer være
medlem af det fælles aflønningsudvalg.
De almindelige habilitetsregler finder anvendelse på det
øverste ledelsesorgans, herunder udvalgets, arbejde, og et
medlem af organet vil derfor ikke kunne deltage i behand-
lingen af aflønningsspørgsmål, hvor den pågældende har en
personlig og eller økonomisk interesse i resultatet.
Det følger af § 4 i bekendtgørelse om lønpolitik samt op-
lysningsforpligtelser om aflønning i forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at det øverste ledelsesorgan skal
fastlægge en lønpolitik for medlemmer af ledelsen samt øv-
rige ansatte, hvis aktiviteter har indflydelse på forvalterens
risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternati-
ve investeringsfonde (væsentlige risikotagere).
Uanset at lønpolitikken skal omfatte det øverste ledelses-
organ egne forhold, anses det øverste ledelsesorgan ikke
som inhabil i den sammenhæng. For så vidt angår medarbej-
dervalgte medlemmer vil disse i kraft af deres medlemskab
af ledelsen automatisk anses for at være væsentlige risikota-
gere for så vidt angår deres ledelsespost. Men udover posten
i det øverste ledelsesorgan vil disse medarbejdere også kun-
ne være udpeget som væsentlige risikotagere i kraft af deres
daglige job i forvalteren.
Et medarbejdervalgt medlem af det øverste ledelsesorgan,
der også er udpeget som væsentlig risikotager i kraft af den-
nes daglige job i virksomheden, vil kun kunne være omfattet
af inhabilitetskravene, hvis beslutninger, der tages i afløn-
ningsudvalget, vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den an-
satte er udpeget som væsentlig risikotager, og den pågæl-
dende beslutning vil gælde for alle væsentlige risikotagere.
Hvis beslutningen alene vedrører visse ansatte, f.eks. ansatte
i en specifik afdeling, og den pågældende arbejder i en an-
den afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre den ansatte. Der
kan dog også forekomme andre situationer, hvor den ansatte
er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende
selv. Hvis en beslutning eksempelvis vedrører et nærtståen-
de familiemedlem til en kapitalejer, må den ansatte anses for
at være inhabil i forhold hertil.
Hvis beslutningen vedrører den ansatte, må det vurderes,
om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i
beslutningen, at det kan være i strid med forvalterens inte-
resse. Der må foretages en konkret vurdering af, om beslut-
ningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål
vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til
inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte
ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til in-
habilitet. Det vil være afgørende, om indholdet af beslutnin-
gen er af så åbenbar og væsentlig betydning for den pågæl-
dende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den pågælden-
de vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin særlige
egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den på-
gældende er den eneste væsentlige risikotager i forvalteren,
eller hvis den pågældende er den eneste, der vil blive berørt
af den foretagne beslutning.
251
Til nr. 20 (§ 22, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås præciseret med ændringen af § 22, stk. 1, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at
forvalterens øverste organ skal godkende forvalterens lønpo-
litik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn
samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Kravet om godkendelse af lønpolitikken (»say on pay«)
følger af forslaget, der implementerer den politiske aftale
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor,
hvori det er besluttet, at der skal være en forsvarlig afløn-
ningspolitik, som også sikrer kapitalejernes indflydelse på
forvalterens lønpolitik. Forvalterens lønpolitik skal således
fortsat godkendes af det øverste organ, hvilket typisk er ge-
neralforsamlingen, uanset om forvalteren benytter variabel
aflønning eller ej, idet en beslutning om ikke at benytte
variabel aflønning ligeledes udgør en lønpolitik, som kapita-
lejerne skal tage stilling til.
Lønpolitikken skal som hidtil godkendes som et separat
punkt på dagsordenen. En lønpolitik kan således ikke god-
kendes som en del af formandens beretning.
Hvis det øverste organ ikke godkender lønpolitikken, skal
det øverste ledelsesorgan, dvs. typisk bestyrelsen, udarbejde
en ny lønpolitik, der tager højde for det øverste organs be-
mærkninger, og som igen skal forelægges til godkendelse
for det øverste organ.
Hvis lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede løn-
politik godkendes på ny af forvalterens øverste organ. De
ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyttes for
aftaler om variabel løn for medlemmer af ledelsen, når den
reviderede lønpolitik er godkendt af forvalterens øverste or-
gan. Det vil være i modstrid med det nævnte »say-on-pay
princip«, hvis ændrede dele af lønpolitikken kan benyttes
for medlemmer af ledelsen før forvalterens øverste organ
har taget stilling til den reviderede lønpolitik. For væsentlige
risikotagere kan ændrede dele af en revideret lønpolitik be-
nyttes, når den reviderede lønpolitik er godkendt af det øver-
ste ledelsesorgan, dvs. typisk bestyrelsen. Den reviderede
lønpolitik godkendes så af forvalterens øverste organ ved
førstkommende lejlighed. Lønpolitikken skal altid være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring, jf. § 20, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Da lønpolitikken ikke skal berøre ansættelsesforhold, der
er omfattet af kollektive overenskomster, med mindre der er
tale om bonusordninger m.v. for overenskomstansatte, som
ikke er fastsat i overenskomsten, betyder det også, at gene-
ralforsamlingen m.v. ikke vil skulle godkende lønforhold,
der reguleres af det overenskomstdækkede område.
Til nr. 21 (§ 22, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås med ændringen af § 22, stk. 3, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. at ændre perio-
diseringen til optjente beløb i stedet for modtagne (udbetal-
te) beløb, så periodiseringen svarer til den periodisering, der
benyttes på europæisk plan. Ved optjente beløb forstås både
løndele, som er udbetalt, såvel som løndele, der endnu ikke
er kommet til udbetaling. Der foreslås en tilsvarende tilpas-
ning i § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvorfor
der henvises til bemærkningerne til ændringen af § 77 d, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 22 (§§ 27 a og 27 b i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 27 a
Det følger af det foreslåede § 27 a, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., at alle forvaltere
af alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. skal have en whistle-
blowerordning, hvor forvalterens ansatte via en særlig, uaf-
hængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., regler udstedt i medfør heraf
og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions for-
ordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, jf. § 155, begået af forvalteren af den alternative
investeringsfond, herunder af forvalterens ansatte og med-
lemmer af bestyrelsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i
Den Europæiske Unions forordninger for de områder af lo-
ven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 155, til ord-
ningen.
At kanalen tillige skal være en særlig, uafhængig og selv-
stændig betyder, at der skal etableres en selvstændig funk-
tion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indbe-
retning kan ske uden om de normale procedurer f.eks. direk-
te til den afdeling eller medarbejder, som behandler indbe-
retningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den com-
plianceansvarlige, jf. forordning nr. 231/2013 af 19. decem-
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn, som stiller særlige krav til indretning af compliance-
funktionen, herunder krav om uafhængighed af de afdelin-
ger, som compliancefunktionen skal føre kontrol med. Ud-
over compliancefunktionen vil andre funktioner, der er uaf-
hængig af den daglige ledelse, herunder uafhængig af den
ansattes foresatte, kunne varetage funktionen som ansvarlig
for den uafhængige kanal.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser inde-
holdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder
af loven, som hører under Erhvervs- og Vækstministeriet, og
som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, jf. § 155, betyder, at der kan indberettes om alvorlige
252
såvel som mindre alvorlige forseelser, og der kan ligeledes
indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgørende be-
tydning for koncernen eller virksomheden som helhed. Det
kan f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre et påbud el-
ler en påtale fra Finanstilsynet. Muligheden for indberetning
af mindre alvorlige forseelser udgør en fravigelse af Datatil-
synets almindelige praksis på området. Der vil tillige kunne
indberettes i tilfælde af mistanke om overtrædelse af lovgiv-
ningen under tilsyn af Finanstilsynet, jf. § 155. For love,
som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn
med, omfattes den eller de bestemmelse(r), som andre myn-
digheder fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Indberetning
om overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven eller straffe-
loven (f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes
ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af retsin-
formation og EU-tidende.
Forvalterne af alternative investeringsfonde skal allerede
nu følge persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer
og praksis på området for etablering af whistleblowerord-
ninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Da-
tatilsynets praksis vedrørende hvilke forhold, der kan indbe-
rettes om, tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksi-
sterende regulering på persondataområdet. På tilsvarende
måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i
forbindelse med virksomheders whistleblowerordninger
samt tilsyn hermed fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en forvalters overtrædelse el-
ler potentielle overtrædelse af reguleringen skal kunne fore-
tages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på forvalterens
intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden angi-
velse af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-
adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangs-
punkt alene være tilgængelige for den afdeling eller ansatte,
som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kun-
ne være den complianceansvarlige. Anonyme henvendelser
til en whistleblowerordning kan svække mulighederne for at
bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indbe-
retningen, da kravet om anonymitet medfører, at forvalteren
i tilfælde af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har
foretaget indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at
de ansatte, der anvender ordningen, kan være fuldstændig
anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at
indberette en overtrædelse til virksomheden, hvis det ikke
kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for
at miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har
handlet illoyalt over for en kollaga eller over for virksomhe-
den.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel over-
trædelse af virksomhedens forpligtelser, også selvom denne
ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis
skyldes en grundlæggende systemfejl i virksomheden. Der
vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der
skyldes undladelser. Hvis en virksomhed har valgt at dele-
gere en del af de forpligtelser, der påhviler den enkelte virk-
somhed, til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i forvalte-
ren også kunne indberette til forvalterens whistleblowerord-
ning om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker
hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virk-
somhed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
En forvalter af alternative investeringsfonde kan delegere
en whistleblowerordning til en ekstern leverandør. En for-
valter kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser ef-
ter lovgivningen, og forvalteren, der benytter sig af delega-
tion, er således fortsat ansvarlig for, at ordningen lever op til
lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager, admini-
strerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af
en forvalter af alternative investeringsfonde, skal være op-
mærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder
herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af en forvalter af
en alternative investeringsfonde, skal endvidere også være
opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtel-
ser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virksomhederne er
underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at
ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 132 i selska-
bsloven. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er
outsourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslåede § 27 a, stk. 2, fastslår, at en forvalter af al-
ternative investeringsfonde kan opfylde kravet om en whist-
leblowerordning i stk. 1 via kollektiv overenskomst. I prak-
sis betyder dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med
forvalteren har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et
fagforbund, hvortil ansatte i forvalteren kan indberette over-
trædelser. En whistleblowerordning, der baserer sig på en
aftale mellem de forhandlingsberettigede parter, skal leve op
til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
I det omfang en forvalter af alternative investeringsfonde
kun beskæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være
proportionalt at kræve, at forvalteren skal etablere en whist-
leblowerordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013
om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SI-
FI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere
og bedre kapital og højere likviditet fastsætter således en ba-
gatelgrænse for 5 ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i
§ 27 a, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder
anvendelse for forvaltere, som beskæftiger flere end 5 ansat-
te. For at sikre, at forvalteren har den fornødne tid til at eta-
blere ordningen ved overskridelser af grænsen på 5 ansatte,
foreslås det i § 27 a, stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i stk.
253
1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at forval-
teren har ansat den sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i § 27 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 27 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via forvalterens ordning, skal
videregives til Finanstilsynet. Pligten til at videregive infor-
mationerne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempel-
vis hvidvaskloven.
§ 27 b
Det foreslås i § 27 b, stk. 1, at en forvalter af alternative
investeringsfonde ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig
behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den
ansatte har indberettet forvalterens, herunder en ansat eller
et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser inde-
holdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder
af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 155, til
Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i forvalte-
ren. Indberetning til whistleblowerordninger etableret via
kollektiv overenskomst efter det foreslåede § 27 a, stk. 2, er
også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til en forvalter af en alternativ
investeringsfonds whistleblowerordning omhandlende en
forvalters, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde, regler udstedt i medfør
heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions
forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fø-
rer tilsyn med, jf. § 155. For love, som både Finanstilsynet
og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller
de bestemmelse(r), som andre myndigheder fører tilsyn
med, ikke af lovforslaget.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af retsin-
formation og EU-tidende.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., regler udstedt i medfør heraf og be-
stemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordnin-
ger for de områder af loven, som hører under Erhvervs- og
Vækstministeriets ressortområde, og som vedrører det områ-
de, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet el-
ler til forvalteren af alternative investeringsfondes whistle-
blowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsags-
sammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til forvalterens
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en forvalters overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af reguleringen til Fi-
nanstilsynet eller en forvalters whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 27 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 27 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan dog ikke få ret til godtgørelse i medfør af
flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme
gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godt-
gørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige
aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal
domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i
ligebehandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde, regler udstedt i medfør heraf og
bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forord-
ninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører til-
syn med, til Finanstilsynet eller til en forvalter af alternative
investeringsfondes whistleblowerordning, skal rejse sag her-
om ved de almindelige domstole, som på baggrund af sa-
gens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en
godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan
for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også
behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 27 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
254
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 23 (§ 46, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 46, stk. 1, nr. 1, er en konse-
kvens af ophævelsen af direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006
om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditin-
stitut om tilladelse som kreditinstitut og vedtagelsen af CRD
IV.
I bestemmelsen fastslås det, at kreditinstitutter i et EU-
land eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som er meddelt tilladelse i medfør af
regler, der gennemfører bestemmelserne om tilladelse til at
udøve virksomhed som kreditinstitut i direktiv 2006/48/EF
af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut om tilladelse som kreditinstitut, kan
være depositar for alternative investeringsfonde.
De gældende danske bestemmelser om tilladelse til at ud-
øve virksomhed som kreditinstitut findes i lov om finansiel
virksomhed. Fremadrettet vil de EU-retlige regler om tilla-
delse til at udøve virksomhed som kreditinstitut være i CRD
IV. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v., så henvisnin-
gen er til det nye direktiv.
Reglerne i direktivet om tilladelse til at udøve virksomhed
som kreditinstitut foreslås med dette lovforslag gennemført i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de EU-retlige regler i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., idet bestemmelserne re-
laterer sig til depositarfunktionen, der også vil kunne udøves
af kreditinstitutter i andre EU-lande eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, så-
fremt den alternative investeringsfond har registreret hjem-
sted i et andet EU-land eller et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område.
Til nr. 24 (§ 46, stk. 1, nr. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 46, stk. 1, nr. 2, er en konse-
kvens af ophævelsen af direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006
om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters
kapitalgrundlag og vedtagelsen af CRD IV og CRR.
I bestemmelsen fastslås, at en depositar kan være et fonds-
mæglerselskaber i et EU-land eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som er med-
delt tilladelse i medfør af regler, der gennemfører direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter (MiFID), og som dels er undergivet krav til til-
strækkeligt kapitalgrundlag i overensstemmelse med kapi-
talkravene i regler, der gennemfører artikel 20 i direktiv
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringssel-
skabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, dels som leve-
rer accessoriske tjenesteydelser i form af opbevaring og for-
valtning af finansielle instrumenter for kundernes regning,
jf. reglerne, der gennemfører bilag I, afsnit B, nr. 1, i Mi-
FID-direktivet.
Artikel 20 i direktiv 2006/49/EF er i Danmark gennemført
i den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed, og bi-
lag I, afsnit B, nr. 1, i MiFID-direktivet er gennemført i det
gældende bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed.
Fremadrettet vil krav til kapitalgrundlaget for de omfatte-
de fondsmæglerselskaber i de EU-retlige regler være omfat-
tet af artikel 92, 95, 96 og 98 i CRR. Det foreslås derfor at
ændre henvisningen i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., så henvisningen er til de relevante be-
stemmelser i forordningen.
Det fremgår af § 46, stk. 4, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., som implementerer artikel 21,
stk. 3, litra b, sidste pkt., i direktiv 2011/61/EU om forvalte-
re af alternative investeringsfonde, at kun fondsmæglersel-
skaber, der lever op til et kapitalkrav på mindst 1 mio. euro
kan fungere som depositar for alternative investeringsfonde.
Der henvises til de EU-retlige regler i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., idet bestemmelserne re-
laterer sig til depositarfunktionen, der også vil kunne udøves
af fondsmæglerselskaber i andre EU-lande eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
såfremt den alternative investeringsfond har registreret
hjemsted i et andet EU-land eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 25 (§ 155, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 155, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. fastslås, at § 27 b ikke
er omfattet af Finanstilsynets generelle tilsyn, da bestem-
melsen retter sig til en kreds af ansatte i forvalterne af alter-
native investeringsfonde og ikke forvalterne som sådan. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 27
b.
Til nr. 26 (§ 156 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med lovforslaget indføres en bestyrelse for Finanstilsynet,
og Det Finansielle Råd nedlægges. Bestyrelsens sammen-
sætning og kompetencer fastlægges i § 345 i lov om finan-
siel virksomhed, der foreslås ændret med dette lovforslag.
Den gældende § 156 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. fastlægger Det Finansielle Råds kom-
petence i forhold til forvaltere af alternative investeringsfon-
de. Det fremgår af bestemmelsen, at Det Finansielle Råd har
tilsvarende kompetencer over for forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som over for finansielle virksomheder om-
fattet af lov om finansiel virksomhed. Med lovforslaget
foreslås bestemmelsen ændret, så Finanstilsynets bestyrelse
tillægges tilsvarende kompetencer i forhold til forvaltere af
alternative investeringsfonde, som bestyrelsen har i forhold
til finansielle virksomheder i medfør lov om finansiel virk-
somhed.
255
Den foreslåede ændring af § 156 er således en konse-
kvensændring som følge af indførelsen af en bestyrelse for
Finanstilsynet og nedlæggelsen af Det Finansielle Råd.
For en nærmere gennemgang af Finanstilsynets bestyrel-
ses kompetencer henvises der til bemærkningerne til forsla-
get til § 345 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 27 (§ 170, stk. 5 og 6, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 5, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. kan Finanstilsynet videregi-
ve fortrolige oplysninger til brug for en civil retssag, når en
forvalter af alternative investeringsfonde er erklæret kon-
kurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold
eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på
at redde forvalteren. Det foreslås med ændringen af § 170,
stk. 5, at udvide bestemmelsen, således at Finanstilsynet
endvidere kan videregive fortrolige oplysninger til brug i en
civil retssag, når en forvalter af alternative investeringsfonde
er trådt i likvidation. Ved ændringen sidestilles kreditorerne
i de to tilfælde.
Efter den gældende § 170, stk. 6, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. kan Finanstilsynet videregi-
ve fortrolige oplysninger til brug for en civil retssag, når en
alternativ investeringsfond er erklæret konkurs, herunder
oplysninger om den forvalter, der forvalter fonden, og så-
fremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredje-
mand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde
fonden. Det foreslås med ændringen af § 170, stk. 6, at udvi-
de bestemmelsen således, at Finanstilsynet endvidere kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til brug i en civil retssag, når
en alternativ investeringsfond er trådt i likvidation. Ved æn-
dringen sidestilles kreditorerne i de to tilfælde.
De foreslåede ændringer svarer til de foreslåede ændringer
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 28 (§ 170, stk. 7, nr. 6, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
§ 170, stk. 7, nr. 6, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. foreslås omfattet af stk. 11, hvorfor vide-
regivelse af oplysninger, som hidrører fra en anden med-
lemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladel-
se, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører. Den foreslåede ændring
svarer til den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestem-
melsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige
hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmel-
serne.
Til nr. 29 (§ 170, stk. 7, nr. 7, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
§ 170, stk. 7, nr. 7, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. foreslås omfattet af stk. 11, hvorfor vide-
regivelse af oplysninger, som hidrører fra en anden med-
lemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladel-
se, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører. Den foreslåede ændring
svarer til den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestem-
melsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige
hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmel-
serne.
Til nr. 30 (§ 170, stk. 7, nr. 11, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 7, nr. 11, er videregivelse
af oplysninger til de myndigheder og organer, som er omfat-
tet af nr. 11, ikke underlagt begrænsningerne i det gældende
stk. 11. Det foreslås at omformulere første del af nr. 11, så-
ledes at videregivelse af fortrolige oplysninger til skifteret-
ten underlægges begrænsningerne i stk. 11. Videregivelse af
oplysninger til skifteretten, som hidrører fra en anden med-
lemsstat, kan således alene ske, såfremt de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører. Den foreslåede æn-
dring svarer til den foreslåede ændring af tavshedspligtsbe-
stemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt øvri-
ge hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette bestem-
melserne.
Til nr. 31 (§ 170, stk. 7, nr. 13 og 14, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
§ 170, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. beskriver de tilfælde, hvor der inden for
rammerne af stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger.
Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de fortrolige op-
lysninger vil være berettiget. Derudover kan der være gan-
ske særlige tilfælde, hvor videregivelse også kan ske inden
for rammerne af stk. 1. En sådan berettiget videregivelse vil
i så fald ske i medfør af § 152 e i straffeloven.
Efter den gældende § 170, stk. 7, nr. 16, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. kan Finanstilsynet
videregive fortrolige oplysninger til Revisortilsynet og Revi-
sornævnet til varetagelse af deres opgaver.
Af hensyn til at ensrette tavshedspligtsbestemmelserne i
lov om finansiel virksomhed og andre hovedlove foreslås
det at udvide ovennævnte bestemmelse og indsætte den ny-
affattede bestemmelse i stk. 7, nr. 13. Den foreslåede be-
stemmelse giver mulighed for, at Finanstilsynet kan videre-
give fortrolige oplysninger til Erhvervsstyrelsen i kraft af
styrelsens egenskab af ansvarlig tilsynsmyndighed for efter-
levelse af selskabslovgivningen. Ved efterlevelse af selska-
bslovgivningen menes de regler, som Erhvervsstyrelsen fø-
rer tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabslo-
ven, fondslovgivningen osv. Det er i den forbindelse et krav,
at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, dvs. at der er et legitimt for-
mål med videregivelsen, og at Erhvervsstyrelsen har behov
for oplysningerne til varetagelsen af styrelsens opgaver.
256
Herudover giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervssty-
relsen i kraft af, at Erhvervsstyrelsen har ansvaret for det of-
fentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. §
32 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
og i den forbindelse kan iværksætte undersøgelser. I den for-
bindelse er det endvidere fundet relevant, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger direkte til Revisortilsynet og Re-
visornævnet inden for deres respektive ansvarsområder. Det
er et krav, at Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres
opgaver.
Ved anvendelsen af denne bestemmelse finder stk. 11 an-
vendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i § 170, stk. 7, nr. 14, at Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor el-
ler forsikringsgarantiordninger med udførelsen af deres til-
synsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har be-
hov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver. Ved
anvendelsen af denne bestemmelse finder stk. 11 anvendel-
se. Dette medfører, at fortrolige oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, alene kan videregives, såfremt
myndighederne har givet deres udtrykkelige tilladelse. Op-
lysningerne må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører, og det skal meddeles de myndigheder,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til.
De foreslåede ændringer svarer til de foreslåede ændringer
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 32 (§ 170, stk. 7, nr. 15, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Finanstilsynet kan i henhold til § 170, stk. 7, nr. 13, der
bliver nr. 15, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. videregive fortrolige oplysninger til Danmarks
Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske
System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i
deres egenskab af pengepolitisk myndighed under visse
nærmere angivne betingelser. Det foreslås at præcisere i §
170, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at der med »udenlandske
centralbanker« menes centralbanker i de øvrige medlemssta-
ter og lande, som EU har indgået aftale med på det finansiel-
le område, dvs. ikke i tredjelande. Det foreslås endvidere, at
bestemmelsen udvides således, at der kan videregives fortro-
lige oplysninger til eventuelle offentlige myndigheder, som
overvåger betalingssystemerne, i Danmark og de øvrige
medlemsstater og lande, som EU har indgået aftale med på
det finansielle område. Den foreslåede ændring svarer til
den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i §
354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove
og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 33 (§ 170, stk. 7, nr. 18, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 6, nr. 16, der bliver nr. 18,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. kan
Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til Revisor-
tilsynet og Revisornævnet. Det foreslås, at denne bestem-
melse ophæves. Der er tale om en konsekvensændring, da
hjemlen til at videregive fortrolige oplysninger til Revisor-
tilsynet og Revisornævnet i stedet foreslås indsat i § 170,
stk. 7, nr. 13. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 34 (§ 170, stk. 7, nr. 20, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at tilføje i § 170, stk. 7, nr. 20, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til institutioner i
andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område, der forvalter indskyder-, in-
vestor- eller forsikringsgarantiordninger.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til institutioner, der forvalter indskyder-, investor- el-
ler forsikringsgarantiordninger. Med forslaget sikres det, at
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de
tilsvarende myndigheder, som varetager den omhandlede
funktion i andre medlemsstater eller lande, som EU har ind-
gået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 35 (§ 170, stk. 7, nr. 21-23, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 21 i § 170, stk. 7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
organer i andre medlemsstater eller lande, som EU har ind-
gået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer for forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision
af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
257
funktioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 21, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 11 endvidere anvendelse,
hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en an-
den medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås herudover at indsætte et nyt nr. 22 i § 170,
stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til organer i andre medlemsstater eller lande, som
EU har indgået aftale med på det finansielle område, der er
ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten. Ved
selskabsretten menes de regler, som myndigheder i andre
lande svarende til Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, herun-
der f.eks. bestemmelser i selskabsloven, fondslovgivningen
osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede §
170, stk. 7, nr. 13. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 22, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, og videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet. Ved anvendelsen af bestemmelsen
finder stk. 11 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af
oplysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene
kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplys-
ningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 23 i § 170,
stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til sagkyndige, som bistår myndigheder i andre
medlemsstater eller i lande, som EU har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der
medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde,
samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for for-
valtere af alternative investeringsfonde.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 14 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår Finanstilsy-
net, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og Revisortilsynet.
Med forslaget til § 170, stk. 7, nr. 23, sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 23, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 11 endvidere anvendelse.
Dette medfører, at videregivelse af oplysninger, som hidrø-
rer fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Endvi-
dere skal det meddeles de myndigheder, som har videregivet
oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil
blive videresendt til.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 36 (§ 170, stk. 7, nr. 24, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at tilføje i nr. 20, der bliver nr. 24, i § 170,
stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger
til institutioner i andre medlemsstater eller lande, som EU
har indgået aftale med på det finansielle område, der forval-
ter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til institutioner, der forvalter indskyder-, investor- el-
ler forsikringsgarantiordninger. Med forslaget sikres det, at
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de
tilsvarende myndigheder, som varetager den omhandlede
funktion i tredjelande.
Til nr. 37 (§ 170, stk. 7, nr. 25-27, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 25 i § 170, stk. 7, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvoref-
ter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
organer i tredjelande, der fører tilsyn med organer, der med-
virker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde,
samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for for-
valtere af alternative investeringsfonde.
258
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 25, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
170, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver, og at der er indgået en
samarbejdsaftale mellem landene, jf. stk. 10. Ved anvendel-
sen af bestemmelsen finder stk. 11 endvidere anvendelse,
hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en an-
den medlemsstat, alene kan ske, såfremt myndighederne har
givet deres udtrykkelige tilladelse til videregivelsen. Oplys-
ningerne må udelukkende benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 26 i § 170,
stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige op-
lysninger til organer i tredjelande, der er ansvarlige for at
påvise overtrædelser af selskabsretten. Ved selskabsretten
menes de regler, som myndigheder i andre lande svarende til
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, herunder f.eks. bestem-
melser i selskabsloven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen. Med forslaget sik-
res det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som vare-
tager de omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 26, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
170, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver, og at der er indgået en
international samarbejdsaftale, jf. stk. 10. Ved anvendelsen
af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 11 endvidere an-
vendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt myndighe-
derne har givet deres udtrykkelige tilladelse. Oplysningerne
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrø-
rer.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt nr. 27 i § 170, stk.
7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til sagkyndige, som bistår myndigheder i tredjelande, der
fører tilsyn med organer, der er ansvarlige for likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer for forvaltere
af alternative investeringsfonde samt myndigheder, der fører
tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 14 i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår Finanstilsy-
net, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og Revisortilsynet.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndigheder, orga-
ner m.v., som varetager de omhandlede funktioner i tredje-
lande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 27, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
170, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver, og at der er indgået en
international samarbejdsaftale, jf. stk. 10. Ved anvendelsen
af bestemmelsen finder stk. 11 endvidere anvendelse. Dette
medfører, at videregivelse af oplysninger, som hidrører fra
en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt myndigheder-
ne har givet deres udtrykkelige tilladelse og må udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører, og det skal
meddeles de myndigheder, som har videregivet oplysninger-
ne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videre-
sendt til.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 38 (§ 170, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslaget indsættes nye
numre i stk. 7, ændres henvisningen i § 170, stk. 9, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fra nr. 18, 2.
pkt., til nr. 19, 2. pkt.
Til nr. 39 (§ 170, stk. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 10, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., kan videregivelse af for-
trolige oplysninger til tilsynsmyndigheder i tredjelande efter
nr. 20, der bliver nr. 24, alene ske på baggrund af en interna-
tional samarbejdsaftale, under forudsætning af at modtager-
ne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der sva-
259
rer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne
har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver
m.v.
Med nærværende lovforslag foreslås der indført nye be-
stemmelser i de foreslåede § 170, stk. 7, nr. 25-27, vedrø-
rende videregivelse af fortrolige oplysninger til visse myn-
digheder og organer i tredjelande. Det foreslås på denne
baggrund at udvide de tilfælde, hvor videregivelse af fortro-
lige oplysninger skal opfylde stk. 10, således at nr. 24-27,
der alle vedrører videregivelse af oplysninger til tredjelande,
omfattes.
Den foreslåede ændring af stk. 10 svarer til den foreslåede
ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 40 (§ 170, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 11, kan videregivelse af
fortrolige oplysninger til tilsynsmyndigheder i andre med-
lemsstater eller lande, som der er indgået aftale med på det
finansielle område, efter nr. 20, der bliver nr. 24, alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse. Oplysningerne må ude-
lukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås at udvide bestemmelserne omfattet af stk. 11,
således at nr. 6, 7, 11, 13, 14, 21-23 og 24-27 omfattes af
stk. 11.
Det fremgår af det foreslåede stk. 11, 2. pkt., at myndighe-
derne ved videregivelse af fortrolige oplysninger efter stk. 7,
nr. 14, 23 og 27, som indeholder hjemmel til at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige i
Danmark, de øvrige medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område, samt tredjelan-
de, skal meddele de myndigheder eller organer, som har vi-
deregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysnin-
gerne vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
De foreslåede ændringer af stk. 11 svarer til de foreslåede
ændringer af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om
finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 41 (§ 171, stk. 1, 1. pkt. i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 171, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. er der tale om en kon-
sekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i
lov om finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse
for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd fore-
slås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en forvalter af
alternative investeringsfonde, som henhører under bestyrel-
sens kompetencer i henhold til § 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 4,
i lov om finansiel virksomhed, skulle offentliggøres med an-
givelse af forvalterens navn. Derimod kan der ikke offent-
liggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske
personer.
Bestemmelsen omfatter kun forvaltere af alternative inve-
steringsfonde under tilsyn. Ved en forvalter af alternative in-
vesteringsfonde under tilsyn forstås sådanne forvaltere, der
har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i
henhold til lov om alternative investeringsfonde m.v. For-
valtere af alternative investeringsfonde med tilladelse frem-
går af Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 42 (§ 171, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med de foreslåede ændringer til § 171, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. æn-
dres begrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en
justering af bestemmelsen, så den kommer til at svare til
ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 43 (§ 171, stk. 1, 8. pkt. i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 171, stk. 1, 8. pkt., i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. er der tale om en kon-
sekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i
lov om finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse
for Finanstilsynet, samtidig med at Det Finansielle Råd fore-
slås nedlagt. Ligeledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 44 (§ 171, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 171, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v. indsættes der et nyt stk. 2. Be-
stemmelsen regulerer offentliggørelse af reaktioner og over-
givelse af sager til politimæssig efterforskning vedrørende
virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomhe-
der, der ikke er omfattet af stk. 1. Der henvises til bemærk-
ningerne ovenfor til ændringerne af stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 171, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der gælder
for forvaltere af alternative investeringsfonde under tilsyn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
260
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 170 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. En eventuel anmodning
om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalli-
ste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 171, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. Med dette lovforslag vil undtagelserne
fremgå af § 171, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen
offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle ved-
lægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggø-
relse er endelig og kan således ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør ekstraheres inden offentliggørelse.
Til nr. 45 (§ 171, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 171, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der tale
om en konsekvensændring af henvisningen som følge af
indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 171 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 46 (§ 171, stk. 3, 10. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 171, stk. 2, 10. pkt., der bliver stk. 3,
10. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er der tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ændring til § 171, stk. 1, 1. pkt., i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. Ændringen medfø-
rer, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstilsy-
net, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsynets
hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæssig ef-
terforskning vedrører en virksomhed, som ikke er under til-
syn af Finanstilsynet, og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort
med vedtagelse af administrativt bødeforlæg.
Til nr. 47 (§ 171, stk. 4, 1. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 171, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
er der tale om en konsekvensændring af henvisningen som
følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 171 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 48 (§ 171, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 171, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der tale
om en konsekvensændring af henvisningen som følge af
indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 171 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 49 (§ 172 a i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede § 172 a i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. fastsætter regler om forbud mod vi-
deregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet
overtrædelser af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestem-
melser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for
de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til
Finanstilsynet.
Det fremgår af § 170, stk. 1, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., at Finanstilsynets ansatte er for-
pligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme
gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Fi-
nanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets
261
vegne. Tavshedspligten gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør.
Tavshedspligtsbestemmelsen i § 170 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. medfører bl.a., at adgan-
gen til aktindsigt i Finanstilsynets sager er begrænset, jf. §
35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Tavshedspligtsbe-
stemmelsen i § 170 i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. begrænser dog ikke parters ret til aktind-
sigt efter forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 2, i forvaltningslo-
ven.
Efter gældende ret vil parter kunne søge aktindsigt i op-
lysninger om en persons identitet i forbindelse med f.eks.
indberetninger til Finanstilsynet om overtrædelse af lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det fremgår
af § 173 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., hvem der anses som part i forhold Finanstilsynets af-
gørelser. Det særlige partsbegreb afviger fra det almindelige
forvaltningsretlige partsbegreb og er nødvendigt for at und-
gå en udhulning af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters
adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesæt-
tes af tavshedspligtsreglerne.
Den foreslåede § 172 a er en særregel, der udvider tav-
shedspligten i forhold til oplysninger om personer, der ind-
beretter overtrædelser af lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, regler udstedt i medfør heraf og bestem-
melser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for
de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til
Finanstilsynet, således at heller ikke parter vil kunne få akt-
indsigt i personoplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en forvalters, herunder en an-
sats, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne
på området til Finanstilsynet.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynets ansat-
te ikke må videregive oplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en forvalter af alternative in-
vesteringsfonde eller en person for overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., regler udstedt i medfør heraf og be-
stemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordnin-
ger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn
med. Lovforslaget medfører bl.a., at oplysninger om en per-
son, der har indberettet en forvalter af alternative investe-
ringsfonde eller en person for overtrædelse af reguleringen,
for så vidt angår indberetningen ikke er undergivet aktind-
sigt i medfør af forvaltningsloven eller reglerne om under-
retning i medfør af retssikkerhedsloven.
Oplysninger om en person skal forstås i overensstemmelse
med definitionen af personoplysninger i § 3, nr. 1, i lov om
behandling af personoplysninger, hvorefter personoplysnin-
ger omfatter enhver form for information om en identificeret
eller identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter
bl.a. oplysninger, som identificerer personen, der indberetter
overtrædelsen, i form af oplysninger om dennes identitet, el-
ler enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede
dennes identitet. Oplysninger, som er gjort anonyme på en
sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identifice-
res, er ikke omfattet af begrebet personoplysninger. Ved af-
gørelsen af, om en person er identificerbar, skal alle de hjæl-
pemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse
for at identificere den pågældende enten af den dataansvarli-
ge eller af enhver anden person, tages i betragtning.
Bestyrelsens eller direktionens indberetning til Finanstil-
synet vil ikke være i strid med tavshedspligten i § 132 i sel-
skabsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, f.eks. i
tilfælde hvor en indberetning ikke fører til yderligere sags-
behandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne på om-
rådet, er omfattet af forslaget.
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er
under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde, og
som vedrører det område, som er under tilsyn af Finanstilsy-
net, forstået som love, bekendtgørelser og direkte gældende
EU-retlig regulering, herunder forordninger og direkte gæl-
dende niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standar-
der). For love, som både Finanstilsynet og andre myndighe-
der fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelser,
som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Indberet-
ning om overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven eller
straffeloven (f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) om-
fattes ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af retsin-
formation og EU-tidende.
Forslaget medfører, at Finanstilsynets ansatte – med de
undtagelser der følger af stk. 2 – er forpligtet til ikke at vide-
regive oplysninger om personer, der til Finanstilsynet indbe-
retter overtrædelser eller potentielle overtrædelser af lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., regler ud-
stedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Euro-
pæiske Unions forordninger for de områder af loven, som
Finanstilsynet fører tilsyn med. Forslaget udgør en special-
regel (lex specialis) i forhold til de almindelige gældende
regler om aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om
underretning efter retssikkerhedsloven. Såfremt en part
f.eks. har ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, vil Fi-
nanstilsynet i medfør af lovforslaget være forpligtet til enten
ikke at videregive eller at anonymisere enhver oplysning,
der gør det muligt at identificere personen, der har indberet-
tet overtrædelsen.
Forslaget ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i Fi-
nanstilsynets sager som følge af bestemmelsens ordlyd er
begrænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvalt-
ningen og adgangen til indsigt efter persondataloven er som
følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til § 32,
stk. 2, i persondataloven.
Ligeledes vil det i henhold til forslaget f.eks. ikke være til-
ladt for Finanstilsynet at videregive personoplysninger om
en person, der har indberettet en overtrædelse af regulerin-
gen, i forbindelse med en eventuel underretning forud for
gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et
tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af det foreslåede § 172 a, stk. 2, at bestem-
melsen ikke er til hinder for videregivelse af oplysningerne
262
efter § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., f.eks. i forhold til videregivelse til andre of-
fentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og po-
litiet i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgiv-
ningen m.v.
Det fremgår af § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., at tavshedspligten i § 170, stk.
1, ikke er til hinder for, at Finanstilsynet videregiver fortro-
lige oplysninger til de i bestemmelsen nævnte parter. Herun-
der fremgår det bl.a. af § 170, stk. 7, nr. 2, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige
strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgiv-
ningen. Videregivelse af personoplysninger til parterne
nævnt i § 170, stk. 7, findes begrundet i hensynet til mulig-
hederne for betryggende tilsyn, retssikkerhed, regulering og
samarbejde med de i § 170, stk. 7, nævnte parter.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af en for-
valter af alternative investeringsfonde eller dennes ansatte,
om hvem der er blevet indberettet overtrædelser af, vedrø-
rende f.eks. bagvaskelse, æreskrænkelse, osv., er ikke om-
fattet af § 170, stk. 7. Det vil følgelig i disse tilfælde ikke
være tilladt for Finanstilsynet at videregive personoplysnin-
ger omfattet af det foreslåede § 172 a, stk. 1, til den forvalter
af alternative investeringsfonde eller dennes ansatte, der er
blevet indberettet om.
Det fremgår af det foreslåede § 172 a, stk. 3, at alle, der i
henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt. Dette svarer til § 170, stk. 8, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., der fastslår, at al-
le, der i henhold til § 170, stk. 5-7, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., modtager fortrolige oplys-
ninger fra Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger
er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Til nr. 50 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens be-
stemmelser, der straffes med bøde. Som følge af de øvrige
foreslåede ændringer i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. foreslås ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 2 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 2.
Ændring af »§ 20, stk. 1-7 og 9,« til: »§ 20, stk. 1-9,«:
Ændringen medfører for så vidt angår den nye bestemmel-
se i § 20, stk. 2, nr. 2, at en forvalter af alternative investe-
ringsfonde kan straffes, hvis de variable løndele til andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalte-
rens eller de alternative investeringsfondes risikoprofil,
overskrider 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension.
Dette medfører endvidere for så vidt angår den nye be-
stemmelse i § 20, stk. 2, nr. 3, at de variable løndele til an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på for-
valterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde, højst må udgøre 200 pct. af
den faste grundløn inklusive pension, og at dette kun er til-
ladt, forudsat at alle kravene i § 20, stk. 2, nr. 3, litra a-e, er
opfyldte. Dette medfører endvidere for så vidt angår præci-
seringen i § 20, stk. 2, nr. 4, at mindst 50 pct. af en variabel
løndel til et medlem af ledelsen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil
eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investe-
ringsfonde, skal bestå af en balance af instrumenter.
Med nyaffattelsen af § 20, stk. 5, kan en forvalter af alter-
native investeringsfonde samt forvalterens bestyrelse og di-
rektior straffes med bøde, hvis forvalteren ikke sikrer sig, at
udbetaling betinges af, at den pågældende, som tildeles
variabel løn, ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en
adfærd, der har resulteret i betydelige tab for forvalteren el-
ler de alternative investeringsfonde, eller ikke har efterlevet
passende krav til egnethed og hæderlighed.
Med nyaffattelsen af § 20, stk. 8, 1. pkt., kan en forvalter
af alternative investeringsfonde samt forvalterens bestyrelse
og direktion straffes med bøde, hvis forvalteren eller de al-
ternative investeringsfondes lønpolitik ikke skelner mellem
kriterier for fastsættelse af henholdsvis faste og variable løn-
dele, hvor de variable løndele skal fastsættes på grundlag af
en konkret vurdering af den pågældende modtagers resulta-
ter, resultaterne i dennes afdeling og forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes resultater.
Forvalteren af en alternativ investeringsfonds overtrædel-
se af de øvrige bestemmelser i § 20, stk. 1, 3 og 4, stk. 7 og
9 kan fortsat straffes med bøde.
Ændring af »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«:
Som en konsekvens af, at § 21, stk. 4, 3. pkt. ændres, og
som følge af, at der indsættes et nyt stk. 5, ændres § 190,
stk. 2. Af ændringen fremgår det, at overtrædelse af § 21,
stk. 4, 3. pkt., og stk. 5, skal kunne straffes med bøde.
Dette medfører for så vidt angår den ændrede bestemmel-
se i § 21, stk. 4, 3. pkt., at det øverste ledelsesorgan skal
kunne straffes med bøde, hvis aflønningsudvalget i det for-
beredende arbejde for det øverste ledelsesorgans beslutnin-
ger vedrørende aflønning ikke også varetager offentlighe-
dens interesser. Det øverste ledelsesorgan kan fortsat straf-
fes med bøde, hvis det ikke overholder de øvrige bestem-
melser i § 21, stk. 4.
Endvidere medfører ændringen for så vidt angår den nye §
21, stk. 5, at en forvalter af alternative investeringsfonde
med medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan i
medfør af reglerne om medarbejderrepræsentation i selska-
bslovens kapitel 8 kan straffes med bøde, hvis forvalteren
ikke sikrer, at mindst én af disse medarbejderrepræsentanter
263
er medlem af aflønningsudvalget. Forvalterens bestyrelse og
direktion er tillige ansvarssubjekter efter bestemmelsen.
En forvalter af alternative investeringsfondes samt forval-
terens bestyrelse og direktion overtrædelse af bestemmelsen
i § 21, stk. 1 og 3, kan fortsat straffes med bøde.
Endvidere straffes det tilsynsbelagte moderselskab, hvori
aflønningsudvalget er nedsat, og som ikke er en finansiel
holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed,
fortsat med bøde, hvis det ikke overholder bestemmelsen i §
21, stk. 2, 2. pkt.
§ 22, stk. 1-3:
For så vidt angår den ændrede bestemmelse i § 22, stk. 1,
skal en forvalter af alternative investeringsfonde samt for-
valterens bestyrelse og direktion kunne straffes med bøde,
hvis en forvalter af alternative investeringsfonde ikke sikrer,
at det øverste organ i forvaltere af alternative investerings-
fonde har godkendt forvalterens lønpolitik.
For så vidt angår præciseringen i § 22, stk. 3, skal en for-
valter af alternative investeringsfonde samt forvalterens be-
styrelse og direktion kunne straffes med bøde, hvis forvalte-
ren i sin årsrapport undlader at offentliggøre det samlede ve-
derlag for hvert enkelt medlem af ledelsen, som
vedkommende som led i dette hverv har optjent fra forvalte-
ren i det pågældende regnskabs.
Formanden for det øverste ledelsesorgan kan fortsat straf-
fes med bøde, hvis formanden ikke overholder de øvrige be-
stemmelser i § 22, stk. 2.
§ 27 a, stk. 1:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 27 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan en forvalter af alternative investe-
ringsfonde som juridisk person samt forvalterens bestyrelse
og direktion idømmes en bøde for manglende oprettelse af
en whistleblowerordning. Ved vurderingen af om der er
foretaget en overtrædelse, skal der lægges vægt på, om for-
valteren har oprettet og anmeldt en ordning til Datatilsynet
samt hvorvidt ordningen er effektiv, herunder hvorvidt ord-
ningen er indrettet på en sådan måde at indberetningerne
reelt kan foretages anonymt. Det vil blive opfattet som en
skærpende omstændighed, hvis forvalteren af en alternativ
investeringsfond som følge af en inspektion har modtaget
påbud fra Finanstilsynet om oprettelse af en ordning, eller
forvalteren har modtaget risikooplysninger om, at ordningen
ikke er indrettet på en måde således, at indberetningerne ik-
ke reelt kan indberettes anonymt.
§ 171, stk. 3, 1.-7. pkt.:
Med forslaget til § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v. foreslås endvidere en konse-
kvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 2 i § 171 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Til nr. 51 (§ 190, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af § 190, stk. 4, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. er en konsekvens af
den foreslåede ændring af § 16, stk. 8, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvor den gældende hjem-
mel i § 16, stk. 8, til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget for forvaltere af
alternative investeringsfonde, herunder om muligheden for
at afdække risici ved brug af erhvervsansvarsforsikringer,
foreslås opdelt i 2 bestemmelser, stk. 8 og 9. Herved præci-
seres det, at Finanstilsynet kan udstede nærmere regler om
opgørelsen af kapitalgrundlaget i medfør af stk. 8, og tillige
nærmere regler om muligheden for at afdække risici ved
brug af erhvervsansvarsforsikringer i medfør af stk. 9.
§ 190, stk. 4, indeholder bemyndigelser til at fastsætte be-
stemmelser om straf i forskrifter udstedt i medfør af en ræk-
ke bemyndigelsesbestemmelser i loven.
Det fremgår af det gældende stk. 4, at der i forskrifter ud-
stedt i medfør af § 16, stk. 8, kan fastsættes bestemmelser
om straf for overtrædelse af reglerne. Henset til, at de fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelser i stk. 8 og 9 hidtil har
været indeholdt i den gældende stk. 8, er det en naturlig
konsekvens heraf at ændre henvisningen i § 190, stk. 4, så
henvisningen omfatter både stk. 8 og 9, samt stk. 10, som
svarer til det gældende stk. 9.
Ligeledes foreslås den tidligere hjemmel i § 20, stk. 11,
opdelt i to bestemmelser i stk. 11 og det nye foreslåede § 20,
stk. 12, hvorefter erhvervs- og vækstministerens kan fast-
sætte nærmere regler om definitionen af væsentlige risikota-
gers. Henvisningen foreslås derfor udvidet til at omfatte bå-
de § 20, stk. 11, og stk. 12.
Til § 5
Til nr. 1 (§§ 24 b og 24 c i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
§ 24 b
Det følger af den foreslåede § 24 b, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at en firmapensionskasse omfattet
af lov om tilsyn med firmapensionskasser skal have en
whistleblowerordning, hvor dens ansatte via en særlig, uaf-
hængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
begået af firmepensionskassen, herunder ansatte eller af be-
styrelsesmedlemmer.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer, f.eks. direkte til den af-
264
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder uafhængig af den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde i forhold til den lovgivning, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 65, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
stedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende
EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt
forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks.
bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for
danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstil-
synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den
eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af
lovforslaget, jf. f.eks. § 65.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-Tidende.
En firmapensionskasse skal allerede nu følge persondata-
loven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på områ-
det for etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den
ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrø-
rende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lov-
forslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på
persondataområdet. På tilsvarende måde hører tilladelse til
behandling af personoplysninger i forbindelse med en firma-
pensionskasses whistleblowerordning samt tilsyn hermed
fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en firmapensionskasses over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering
skal kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på firmapensi-
onskassens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger
uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-
puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som
udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
ansatte, som behandler indberetningerne. Dette vil eksem-
pelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at firmapensionskassen i tilfælde af anonyme indbe-
retninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan væ-
re svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til firmapensionskassen, hvis det ikke kan ske anonymt. En
ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde,
imens andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt over
for en kollega eller over for firmapensionskassen.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
firmapensionskassen, herunder af ansatte eller medlemmer
af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel
overtrædelse af firmapensionskassens forpligtelser, også
selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men
eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i firma-
pensionskassen. Der vil tillige kunne blive indberettet om
overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis en firmapensi-
onskasse har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der
påhviler den enkelte firmapensionskasse til en ekstern virk-
somhed, vil de ansatte i firmapensionskassen også kunne
indberette til firmapensionskassens whistleblowerordning
om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos
den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksom-
hed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
En firmapensionskasse kan outsource en whistleblower-
ordning til en ekstern leverandør. En firmapensionskasse
kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lov-
givningen, og en firmapensionskasse, der benytter sig af
outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningerne
lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som vareta-
ger, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning
på vegne af en firmapensionskasse, skal være opmærksom
på anden særlovgivning, der kan være til hinder herfor.
Virksomheder, der varetager, administrerer eller på anden
måde håndterer en ordning på vegne af en firmapensions-
kasse, skal endvidere også være opmærksom på eventuelle
lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvasklo-
ven, etc., som virksomheden er underlagt, idet nærværende
lovforslag ikke har til hensigt at ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 71, stk. 2, i lov
om firmapensionskasser. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor
ordningen er outsourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslåede § 24 b, stk. 2, fastslår, at en firmapensions-
kasse kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk.
1 via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at ar-
bejdsmarkedets parter efter aftale med firmapensionskassen
har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagfor-
bund, hvortil ansatte i firmapensionskassen kan indberette
overtrædelser. En whistleblowerordning, der baserer sig på
en aftale mellem de forhandlingsberettigede parter, skal leve
op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
265
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
I det omfang en firmapensionskasse kun beskæftiger 5 an-
satte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræ-
ve, at firmapensionskasserne skal etablere en whistleblower-
ordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regule-
ring af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet fastsætter en bagatelgrænse for 5
ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i § 24 b, stk. 3, 1.
pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder anvendelse for en
firmapensionskasse, som beskæftiger flere end 5 ansatte.
For at sikre, at en firmapensionskasse har den fornødne tid
til at etablere ordningen ved overskridelser af grænsen på 5
ansatte, foreslås det i § 24 b, stk. 3, 2. pkt., at ordningen
nævnt stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter,
at firmapensionskassen har ansat den sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i § 24 b, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 24 b, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via formapensionskassens
ordning, skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til at vi-
deregive informationerne kan følge af anden særlovgivning,
jf. eksempelvis hvidvaskloven.
§ 24 c
Det foreslås i § 24 c, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser, at en firmapensionskasse ikke må udsætte an-
satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger,
som følge af at den ansatte har indberettet firmapensionskas-
sens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i
firmapensionskassen. Indberetning til whistleblowerordnin-
ger etableret via kollektiv overenskomst efter det foreslåede
§ 24 b, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til en pensionskasses whistle-
blowerordning omhandlende en pensionskasses eller en an-
sats eller et bestyrelsesmedlems overtrædelse eller potentiel-
le overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til firmapensionskassens whistleblower-
ordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssammen-
hæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordel-
agtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en
overtrædelse til Finanstilsynet eller til firmapensionskassens
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes efter den ansatte har indberettet en firmapensionskas-
ses overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finan-
sielle regulering til Finanstilsynet eller en firmapensionskas-
ses whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 24 c, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 24 c, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til en firmapensionskasses whistleblo-
werordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over
for firmapensionskassen ved de almindelige domstole, som
på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende
den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter be-
stemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes
vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks.
voldgift.
Det foreslås i § 24 c, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
266
Til nr. 2 (§ 65, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med den foreslåede ændring af § 65, stk. 1, 1. pkt., i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, foreslås, at den foreslå-
ede § 24 c ikke underlægges Finanstilsynets generelle tilsyn,
da bestemmelsen retter sig til en kreds af ansatte i firmapen-
sionskasserne og ikke firmapensionskasserne som sådan.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §
24 c.
Til nr. 3 (§ 65, stk. 2, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 65, stk. 2, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 4 (§ 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Efter den gældende § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser kan Finanstilsynet videregive fortrolige
oplysninger til brug for en civil retssag, når en firmapensi-
onskasse er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke
vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har væ-
ret involveret i forsøg på at redde firmapensionskassen. Det
foreslås med ændringen af § 66 a, stk. 5, at udvide bestem-
melsen således, at Finanstilsynet endvidere kan videregive
fortrolige oplysninger til brug i en civil retssag, når en fir-
mapensionskasse er trådt i likvidation. Ved ændringen side-
stilles kreditorerne i de to tilfælde. Den foreslåede ændring
svarer til den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestem-
melsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige
hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmel-
serne.
Til nr. 5 (§ 66 a, stk. 6, nr. 6, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
§ 66 a, stk. 6, nr. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser, foreslås omfattet af stk. 12, hvorfor videregivelse af op-
lysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysninger-
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysnin-
gerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladel-
sen vedrører. Den foreslåede ændring svarer til den foreslåe-
de ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om
finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 6 (§ 66 a, stk. 6, nr. 7, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
§ 66 a, stk. 6, nr. 7, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser, foreslås omfattet af stk. 12, hvorfor videregivelse af op-
lysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysninger-
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysnin-
gerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladel-
sen vedrører. Den foreslåede ændring svarer til den foreslåe-
de ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om
finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 7 (§ 66 a, stk. 6, nr. 11, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Efter den gældende § 66 a, stk. 6, nr. 11, er videregivelse
af oplysninger til de myndigheder og organer, som er omfat-
tet af nr. 11, ikke underlagt begrænsningerne i stk. 12. Det
foreslås at omformulere første del af nr. 11, således at vide-
regivelse af fortrolige oplysninger til skifteretten underlæg-
ges begrænsningerne i stk. 12. Videregivelse af oplysninger
til skifteretten, som hidrører fra en anden medlemsstat, kan
således alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, lige-
som oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål,
som tilladelsen vedrører. Den foreslåede ændring svarer til
den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i §
354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove
og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 8 (§ 66 a, stk. 6, nr. 13 og 14, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
§ 66 a, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser be-
skriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1
kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde,
hvor videregivelse af fortrolige oplysninger vil være beretti-
get. Derudover kan der være ganske særlige tilfælde, hvor
videregivelse også kan ske inden for rammerne af stk. 1. En
sådan berettiget videregivelse vil i så fald ske i medfør af §
152 e i straffeloven.
Efter den gældende § 66 a, stk. 6, nr. 20, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser kan Finanstilsynet videregive for-
trolige oplysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet til
varetagelse af deres opgaver.
Af hensyn til at ensrette tavshedspligtsbestemmelserne i
lov om finansiel virksomhed og andre hovedlove foreslås
det at udvide ovennævnte bestemmelse og indsætte den ny-
affattede bestemmelse i stk. 6, nr. 13. Den foreslåede be-
stemmelse giver mulighed for, at Finanstilsynet kan videre-
give fortrolige oplysninger til Erhvervsstyrelsen i kraft af
styrelsens egenskab af ansvarlig tilsynsmyndighed for efter-
levelse af selskabslovgivningen. Ved efterlevelse af selskabs-
lovgivningen menes de regler, som Erhvervsstyrelsen fører
tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven,
fondslovgivningen osv. Det er i den forbindelse et krav, at
videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, dvs. at der er et legitimt for-
mål med videregivelsen, og at Erhvervsstyrelsen har behov
for oplysningerne til varetagelsen af styrelsens opgaver.
Herudover giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervssty-
relsen i kraft af, at Erhvervsstyrelsen har ansvaret for det of-
fentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. §
32 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
og i den forbindelse kan iværksætte undersøgelser. I den for-
267
bindelse er det endvidere fundet relevant, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger direkte til Revisortilsynet og Re-
visornævnet inden for deres respektive ansvarsområder. Det
er et krav, at Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres
opgave.
Ved anvendelsen af denne bestemmelse finder stk. 12 an-
vendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i § 66 a, stk. 6, nr. 14, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor el-
ler forsikringsgarantiordninger med udførelsen af deres til-
synsopgaver under forudsætning af, at modtagerne har be-
hov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver. Ved
anvendelsen af denne bestemmelse finder stk. 12 anvendel-
se. Dette medfører, at fortrolige oplysninger, som hidrører
fra en anden medlemsstat, alene kan videregives, såfremt
myndighederne har givet deres udtrykkelige tilladelse og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrø-
rer, og det skal meddeles de myndigheder, som har videregi-
vet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil
blive videresendt til.
De foreslåede ændringer svarer til de foreslåede ændringer
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 9 (§ 66 a, stk. 6, nr. 15, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Finanstilsynet kan i henhold til § 66 a, stk. 6, nr. 13, der
bliver nr. 15, i lov om tilsyn med firmapensionskasser vide-
regive fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank,
udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Cen-
tralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab
af pengepolitisk myndighed under visse nærmere angivne
betingelser. Det foreslås at præcisere i § 66 a, stk. 6, nr. 13,
der bliver nr. 15, i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
at der med »udenlandske centralbanker« menes centralban-
ker i de øvrige medlemsstater og lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område, dvs. ikke i tredjelande.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen udvides således, at
der kan videregives fortrolige oplysninger til eventuelle of-
fentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne, i
Danmark og de øvrige medlemsstater og lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område. Den foreslåede
ændring svarer til den foreslåede ændring af tavshedspligt-
sbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt
øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette be-
stemmelserne.
Til nr. 10 (§ 66 a, stk. 6, nr. 17, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Det foreslås at ændre § 66 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr.
17, i lov om tilsyn med firmapensionskasser i overensstem-
melse med ændringen af den tilsvarende bestemmelse i lov
om finansiel virksomhed. Efter den gældende § 66 a, stk. 6,
nr. 15, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger
til finansielle tilsynsmyndigheder med ansvar for kapital-
markederne. Det foreslås at modernisere sprogbrugen, såle-
des at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger
til finansielle tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for de fi-
nansielle markeder. Ændringen tilsigter ikke at ændre gæl-
dende praksis, men er alene er en sproglig modernisering og
tilpasning efter til tilsvarende bestemmelse i lov om finan-
siel virksomhed. Finanstilsynet får således med bestemmel-
sen hjemmel til, som hidtil, at udveksle oplysninger med
myndigheder, som har tilsynet med den finansielle sektor og
med myndigheder som har ansvaret for de finansielle mar-
keder. Dette er eksempelvis relevant i forbindelse med ud-
veksling af oplysninger med kompetente myndigheder i lan-
de, hvor tilsynet er delt mellem et banktilsyn placeret i et
lands nationalbank eller et uafhængigt værdipapir- og mar-
kedstilsyn.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder og organer, som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem
makroprudentiel regulering og myndigheder eller organer,
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet. I Dan-
mark sker arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af
Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske
ministerier. Koordinationen sker i regi af Koordinationsud-
valget for Finansiel Stabilitet og omhandler primært krise-
håndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de fi-
nansielle virksomheder og markeder og tager i den forbin-
delse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Dan-
marks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine ho-
vedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i
december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvide-
re oprettet i 2012. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger i de andre medlems-
stater. I Danmark varetages funktionen af Garantifonden for
Indskydere og Investorer. Med forslaget sikres det, at Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de til-
svarende myndigheder, organer m.v., som varetager de om-
handlede funktioner i andre medlemsstater eller lande, som
EU har indgået aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
268
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 11 (§ 66 a, stk. 6, nr. 18-20, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 18 i § 66 a, stk. 6, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til organer i andre
medlemsstater og lande, som EU har indgået aftale med på
det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der
medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer samt myndigheder, der
fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovplig-
tige revision af firmapensionskassers regnskaber.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 18, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 12 endvidere anvendelse,
hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en an-
den medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås herudover at indsætte et nyt nr. 19 i § 66 a,
stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til orga-
ner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at
påvise overtrædelser af selskabsretten. Ved selskabsretten
menes de regler, som myndigheder i andre lande svarende til
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, herunder f.eks. bestem-
melser i selskabsloven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede §
66 a, stk. 6, nr. 13. Med forslaget sikres det, at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 19, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, og videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet. Ved anvendelsen af bestemmelsen
finder stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af
oplysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene
kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplys-
ningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 20 i § 66 a,
stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sag-
kyndige, som bistår myndigheder i andre medlemsstater el-
ler i lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fir-
mapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lig-
nende procedurer samt myndigheder, der fører tilsyn med
personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af
firmapensionskassers regnskaber.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 14 i § 66 a, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser, hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplys-
ninger til sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervs-
styrelsen, Revisornævnet og Revisortilsynet. Med forslaget
til § 66 a, stk. 6, nr. 20, sikres det, at Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndighe-
der, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i
andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 20, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 12 endvidere anvendelse.
Dette medfører, at videregivelse af oplysninger, som hidrø-
rer fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Endvi-
dere skal det meddeles de myndigheder, som har videregivet
oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil
blive videresendt til.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 12 (§ 66 a, stk. 6, nr. 24, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Det foreslås at ændre § 66 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr.
24, i lov om tilsyn med firmapensionskasser i overensstem-
melse med ændringen af den tilsvarende bestemmelse i lov
om finansiel virksomhed. Efter den gældende § 66 a, stk. 6,
269
nr. 19, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger
til finansielle tilsynsmyndigheder med ansvar for kapital-
markederne. Det foreslås at modernisere sprogbrugen, såle-
des at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger
til finansielle tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for de fi-
nansielle markeder. Ændringen tilsigter ikke at ændre gæl-
dende praksis, men er alene er en sproglig modernisering og
tilpasning efter til tilsvarende bestemmelse i lov om finan-
siel virksomhed. Finanstilsynet får således med bestemmel-
sen hjemmel til, som hidtil, at udveksle oplysninger med
myndigheder, som har tilsynet med den finansielle sektor og
med myndigheder som har ansvaret for de finansielle mar-
keder. Dette er eksempelvis relevant i forbindelse med ud-
veksling af oplysninger med kompetente myndigheder i lan-
de, hvor tilsynet er delt mellem et banktilsyn placeret i et
lands nationalbank eller et uafhængigt værdipapir- og mar-
kedstilsyn.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder og organer som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem
makroprudentiel regulering, og myndigheder eller organer
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet. I Dan-
mark sker arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af
Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske
ministerier. Koordinationen sker i regi af Koordinationsud-
valget for Finansiel Stabilitet og omhandler primært krise-
håndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de fi-
nansielle virksomheder og markeder og tager i den forbin-
delse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Dan-
marks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine ho-
vedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i
december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvide-
re oprettet i 2012. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i tredjelande.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger i tredjelande. I Dan-
mark varetages funktionen af Garantifonden for Indskydere
og Investorer. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndig-
heder, organer m.v., som varetager de omhandlede funktio-
ner i tredjelande.
Stk. 11 og 12 finder anvendelse ved udlevering af fortroli-
ge oplysninger omfattet af nr. 24.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 13 (§ 66 a, stk. 6, nr. 25-27, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 25 i § 66 a, stk. 6, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til organer i tredjelan-
de, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firma-
pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignen-
de procedurer samt myndigheder der fører tilsyn med perso-
ner, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firma-
pensionskassers regnskaber.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 25, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
66 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, og at der er indgået en samarbejdsafta-
le mellem landene, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestem-
melsen finder stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt myndighederne har givet deres
udtrykkelige tilladelse til videregivelsen. Oplysningerne må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrø-
rer.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 26 i § 66 a,
stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til orga-
ner i tredjelande, der er ansvarlige for at påvise overtrædel-
ser af selskabsretten. Ved selskabsretten menes de regler,
som myndigheder i andre lande svarende til Erhvervsstyrel-
sen fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selska-
bsloven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen. Med forslaget sik-
res det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som vare-
tager de omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 26, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
66 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, og at der er indgået en samarbejdsafta-
le mellem landene, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestem-
melsen finder stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt myndighederne har givet deres
270
udtrykkelige tilladelse til videregivelsen. Oplysningerne må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrø-
rer.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt nr. 27 i § 66 a, stk.
6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sag-
kyndige, som bistår myndigheder i tredjelande, der fører til-
syn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer,
myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med ind-
skydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som om-
handlet i direktiv 1994/19/EU af 30. maj 1994 om indskud-
sgarantiordninger samt myndigheder, der fører tilsyn med
personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af
firmapensionskassers regnskaber.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 14 i § 66 a, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser, hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplys-
ninger til sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervs-
styrelsen, Revisornævnet og Revisortilsynet. Med forslaget
sikres det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplys-
ninger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som va-
retager de omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 27, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
66 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, og at der er indgået en samarbejdsafta-
le mellem landene, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestem-
melsen finder stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt myndighederne har givet deres
udtrykkelige tilladelse til videregivelsen, og videregivelsen
må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen ve-
drører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 14 (§ 66 a, stk. 6, nr. 28, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Efter den gældende § 66 a, stk. 6, nr. 20, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser kan Finanstilsynet videregive for-
trolige oplysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet.
Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves. Der er tale om
en konsekvensændring, da hjemlen til at videregive fortroli-
ge oplysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet foreslås
indsat i § 66 a, stk. 6, nr. 13. Der henvises til bemærkninger-
ne hertil.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 15 (§ 66 a, stk. 8, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Som konsekvens af at der med lovforslaget indsættes nye
numre i stk. 6, ændres henvisningen i stk. 8 i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, fra stk. 6, nr. 17, til stk. 6, nr. 23.
Til nr. 16 (§ 66 a, stk. 11, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Efter den gældende § 66 a, stk. 11, kan videregivelse af
fortrolige oplysninger til tilsynsmyndigheder i tredjelande
efter nr. 18 alene ske på baggrund af en international samar-
bejdsaftale og under forudsætning af, at modtagerne mindst
er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavs-
hedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov
for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Med nærværende lovforslag foreslås der indført nye be-
stemmelser i de foreslåede § 66 a, stk. 6, nr. 25-27, vedrø-
rende videregivelse af fortrolige oplysninger til visse myn-
digheder og organer i tredjelande. Det foreslås på denne
baggrund at udvide de tilfælde, hvor videregivelse af fortro-
lige oplysninger skal opfylde stk. 11, således at nr. 24-27,
der alle vedrører videregivelse af oplysninger til tredjelande,
omfattes.
Den foreslåede ændring af stk. 11 svarer til den foreslåede
ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 17 (§ 66 a, stk. 12, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Efter den gældende § 66 a, stk. 12, kan videregivelse af
fortrolige oplysninger til tilsynsmyndigheder i andre med-
lemsstater eller lande, som der er indgået aftale med på det
finansielle område, efter nr. 18 alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse. Oplysningerne må udelukkende benyt-
tes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås at udvide bestemmelserne omfattet af stk. 12,
således at nr. 6, 7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27 omfattes af
stk. 12.
Det fremgår af det foreslåede stk. 12, 2. pkt., at myndighe-
derne ved videregivelse af fortrolige oplysninger efter stk. 6,
nr. 14, 20 og 27, som indeholder hjemmel til, at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige i
Danmark, de øvrige medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område, samt tredjelan-
de, skal meddele de myndigheder eller organer, som har vi-
deregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysnin-
gerne vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
271
De foreslåede ændringer af stk. 12 svarer til de foreslåede
ændringer af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om
finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 18 (§ 66 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 66 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 65, stk. 2, jf. § 345 i
lov om finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse
for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd fore-
slås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en firmapensi-
onskasse under tilsyn, som henhører under bestyrelsens
kompetencer i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4,
i lov om finansiel virksomhed eller som gives af Finanstilsy-
net efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle of-
fentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn.
Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns
nævnelse, som angår fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun firmapensionskasser under
tilsyn. Ved firmapensionskasser under tilsyn forstås firma-
pensionskasser, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at
drive virksomhed i henhold til love under Finanstilsynets
område. Firmapensionskasser med tilladelse fremgår af Fi-
nanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 19 (§ 66 c, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med de foreslåede ændringer til § 66 c, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om tilsyn med firmapensionskasser ændres begrebet til-
synsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af be-
stemmelsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den
foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed.
Til nr. 20 (§ 66 c, stk. 1, 8. pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 66 c, stk. 1, 8 pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-
ledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 21 (§ 66 c, stk. 2, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 66 c, stk. 2, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmelsen re-
gulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager
til politimæssig efterforskning vedrørende virksomheder,
der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er
omfattet af stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 66 c, stk. 1, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, der gælder for virksomhe-
der under tilsyn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 66 a i lov om tilsyn med
firmapensionskasser. En eventuel anmodning om aktindsigt,
herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor væ-
re omfattet af de almindelige regler herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 66 c, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 66 c, stk.
4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et
udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til re-
aktionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og
kan således ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
272
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelel-
se inden offentliggørelse.
Til nr. 22 (§ 66 c, stk. 3, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 66 c, stk. 3, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser er der tale om en konsekvensændring af hen-
visningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 66 c i
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Til nr. 23 (§ 66 c, stk. 3, 10, pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 66 c, stk. 3, 10. pkt., i lov om tilsyn
med firmapensionskasser er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af den foreslåede ændring til § 66 c, stk. 1,
1. pkt. i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen
medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finans-
tilsynet, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsy-
nets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæs-
sig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er
under tilsyn af Finanstilsynet, og der er faldet helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er af-
gjort med vedtagelse af administrativt bødeforlæg.
Til nr. 24 (§ 66 c, stk. 4, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 66 c, stk. 4, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser er der tale om en konsekvensændring af hen-
visningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 66 c i
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Til nr. 25 (§ 66 c, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Med forslaget til § 66 c, stk. 5, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser er der tale om en konsekvensændring af hen-
visningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 66 c i
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Til nr. 26 (§ 66 f i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab
til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets
drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tav-
shedspligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktfor-
holdets ophør.
Tavshedspligtsbestemmelsen i § 66 a i lov om tilsyn med
firmapensionskasser medfører bl.a., at adgangen til aktind-
sigt i Finanstilsynets sager er begrænset, jf. § 35 i lov om of-
fentlighed i forvaltningen. Tavshedspligtsbestemmelsen i §
66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser begrænser dog
ikke parters ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. § 9,
stk. 2, i forvaltningsloven.
Efter gældende ret vil parter kunne søge aktindsigt i op-
lysninger om en persons identitet i forbindelse med f.eks.
indberetninger til Finanstilsynet om overtrædelse af reglerne
på det finansielle område. Det fremgår af § 66 b i lov om til-
syn med firmapensionskasser, hvem der anses som part i
forhold til Finanstilsynets afgørelser. Det særlige partsbe-
greb afviger fra det almindelige forvaltningsretlige partsbe-
greb og er nødvendigt for at undgå en udhulning af Finans-
tilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter
forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsregler-
ne.
Den foreslåede § 66 f er en særregel, der udvider tav-
shedspligten i forhold til personoplysninger om personer,
der indberetter overtrædelser af den finansielle regulering til
Finanstilsynets, således at heller ikke parter vil kunne få akt-
indsigt i personoplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en firmapensionskasses over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne på det fi-
nansielle område til Finanstilsynet.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynet ikke
må videregive oplysninger om en person, når vedkommende
har indberettet en firmapensionskasse eller en person for
overtrædelse eller potentiel overtrædelse af reglerne på det
finansielle område. Lovforslaget medfører bl.a., at oplysnin-
ger om en person, der har indberettet en firmapensionskasse
eller en person for overtrædelse af den finansielle regule-
ring, for så vidt angår indberetningen ikke er undergivet akt-
indsigt i medfør af forvaltningsloven, reglerne om underret-
ning i medfør af retssikkerhedsloven eller reglerne om ind-
sigt i medfør af persondataloven.
Oplysninger om en person skal forstås i overensstemmelse
med definitionen af personoplysninger i § 3, nr. 1, i lov om
behandling af personoplysninger, hvorefter personoplysnin-
ger omfatter enhver form for information om en identificeret
eller identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter
bl.a. oplysninger, som identificerer personen, der indberetter
overtrædelsen, i form af oplysninger om dennes identitet, el-
ler enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede
dennes identitet. Oplysninger, som er gjort anonyme på en
sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identifice-
res, er ikke omfattet af begrebet personoplysninger. Ved af-
gørelsen af, om en person er identificerbar, skal alle de hjæl-
pemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse
273
for at identificere den pågældende enten af den dataansvarli-
ge eller af enhver anden person, tages i betragtning.
Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager om
indberetning af overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering til Finanstilsynet indberettet af
en person om en firmapensionskasse, herunder ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen i firmapensionskassen.
Bestyrelsens eller direktionens indberetning til Finanstil-
synet vil ikke være i strid med tavshedspligten i § 132 i sel-
skabsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, f.eks. i
tilfælde hvor en indberetning ikke fører til yderligere sags-
behandlingsskridt, eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne på det
finansielle område, er omfattet af forslaget.
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er
under Erhvervs- og Vækstministerens Ressortområde, og
som vedrører det område, som er under tilsyn af Finanstilsy-
net, forstået som love, bekendtgørelser og direkte gældende
EU-retlig regulering, herunder forordninger og direkte gæl-
dende niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standar-
der). For love, som både Finanstilsynet og andre myndighe-
der fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelser,
som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Indberet-
ning om overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven eller
straffeloven (f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) om-
fattes ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.
Forslaget medfører, at Finanstilsynets ansatte – med de
undtagelser der følger af stk. 2 – er forpligtet til ikke at vide-
regive oplysninger om personer, der til Finanstilsynet indbe-
retter overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-
nansielle regulering. Forslaget udgør en specialregel (lex
specialis) i forhold til de almindelige gældende regler om
aktindsigt efter forvaltningsloven eller om underretning efter
retssikkerhedsloven. Såfremt en part f.eks. har ret til aktind-
sigt efter forvaltningsloven, vil Finanstilsynet i medfør af
lovforslaget være forpligtet til enten ikke at videregive eller
at anonymisere enhver oplysning, der gør det muligt at iden-
tificere personen, der har indberettet overtrædelsen.
Forslaget ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i Fi-
nanstilsynets sager som følge af bestemmelsens ordlyd er
begrænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvalt-
ningen og adgangen til indsigt efter persondataloven er som
følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til § 32,
stk. 2, i persondataloven.
Ligeledes vil det i henhold til forslaget f.eks. ikke være til-
ladt for Finanstilsynet at videregive personoplysninger om
en person, der har indberettet en overtrædelse af den finan-
sielle regulering i forbindelse med en eventuel underretning
forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse
af et tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af det foreslåede § 66 f, stk. 2, at bestemmel-
sen ikke er til hinder for videregivelse af oplysningerne efter
§ 66 a, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
f.eks. i forhold til videregivelse til andre offentlige myndig-
heder, herunder anklagemyndigheden og politiet i forbindel-
se med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen m.v. Det
fremgår af § 66 a, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser, at tavshedspligten i § 66 a, stk. 1, ikke er til hinder
for, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger til de
i bestemmelsen nævnte parter. Herunder fremgår det bl.a. af
§ 66 a, stk. 6, nr. 2, at Finanstilsynet kan videregive fortroli-
ge oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efter-
forskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold om-
fattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. Videregivelse
af personoplysningerne til de i § 66 a, stk. 6, nævnte parter
findes begrundet i hensynet til mulighederne for betryggen-
de tilsyn, retssikkerhed, regulering og samarbejde med de i
§ 66 a, stk. 6, nævnte parter.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af den
virksomhed eller ansatte, om hvem der er blevet indberettet
overtrædelser af, vedrørende f.eks. bagvaskelse, æreskræn-
kelse, osv., er ikke omfattet af § 66 a, stk. 6. Det vil følgelig
i disse tilfælde ikke være tilladt for Finanstilsynet at videre-
give personoplysninger omfattet af det foreslåede § 66 f, stk.
1, til den virksomhed eller ansatte, der er blevet indberettet
om.
Det fremgår af det foreslåede § 66 f, stk. 3, at alle, der i
henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt. Dette svarer til § 66 a, stk. 7, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, der fastslår, at alle, der i henhold
til § 66 a, stk. 5 og 6, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med
hensyn til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 om-
handlede tavshedspligt.
Til nr. 27 (§ 71, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
§ 71, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser fast-
sætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Som følge af de øvrige foreslåede
ændringer i lov om tilsyn med firmapensionskasser foreslås
der ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 71, stk. 1.
§ 24 b, stk. 1:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 24 b, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan en firmapensionskasse som juridisk
person samt pensionskassens bestyrelse og direktionidøm-
mes en bøde for manglende oprettelse af en whistleblower-
ordning. Ved vurderingen af om der er foretaget en overtræ-
delse, skal der lægges vægt på om firmapensionskassen har
oprettet og anmeldt en ordning til Datatilsynet samt hvorvidt
274
ordningen er effektiv, herunder hvorvidt ordningen er ind-
rettet på en sådan måde at indberetningerne reelt kan foreta-
ges anonymt. Det vil blive opfattet som en skærpende om-
stændighed, hvis firmapensionskassen som følge af en in-
spektion har modtaget påbud fra Finanstilsynet om oprettel-
se af en ordning, eller firmapensionskassen har modtaget ri-
sikooplysninger om, at ordningen ikke er indrettet på en må-
de således, at indberetningerne ikke reelt kan indberettes
anonymt.
§ 66 c, stk. 3, 1.-7. pkt.:
Med forslaget til § 71, stk. 1, 1. pkt. i lov om tilsyn med
firmapensionskasser foreslås endvidere en konsekvensæn-
dring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 66 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 34 a, stk. 6, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme)
Efter den gældende § 34 a, stk. 6, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, kan videregivelse af fortrolige oplysninger til til-
synsmyndigheder i andre medlemsstater, lande som der er
indgået aftale med på det finansielle område, eller tredjelan-
de, alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Oplys-
ningerne må udelukkende benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører.
Det foreslås at udvide bestemmelserne omfattet af stk. 6,
således at nr. 6-10 omfattes af stk. 6. Den foreslåede udvi-
delse svarer til den foreslåede ændring af den tilsvarende be-
stemmelse i tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til § 7
Til nr. 1 (§§ 63 a og 63 b i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v. afløser den 22. juli 2014 den gældende lov om investe-
ringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20.
marts 2013. Dele af ændringerne i dette lovforslag foretages
derfor i såvel den gældende lov om investeringsforeninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, som
lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.
Lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.
ændres med nærværende § 7, mens lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts
2013, ændres med § 18 i dette lovforslag.
§ 63 a
Det følger af det foreslåede § 63 a, stk. 1, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., at en investeringsforening og en SI-
KAV omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. skal
have en whistleblowerordning, hvor deres ansatte via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette over-
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle
regulering begået af investeringsforeningen eller SIKAV’en,
herunder af ansatte og medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være en uafhængig og selvstændig
betyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være en complianceansvarlig
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 161, og som er vedtaget
af Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning
udstedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gæl-
dende EU-retlige regulering på det finansielle område, heri-
blandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering
(f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virk-
ning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og
som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Fi-
nanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfat-
tes den eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med,
ikke af lovforslaget, jf. § 161.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-Tidende.
En investeringsforening og en SIKAV skal allerede nu
følge persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer og
praksis på området for etablering af whistleblowerordninger.
Bortset fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets
praksis vedrørende hvilke forhold, der kan indberettes om,
tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende re-
gulering på persondataområdet. På tilsvarende måde hører
tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse
med en investeringsforenings og en SIKAV’s whistleblo-
werordning samt tilsyn hermed fortsat under Datatilsynets
kompetence.
275
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en investeringsforenings eller
en SIKAV’s overtrædelse eller potentielle overtrædelse af
finansiel regulering skal kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt, f.eks. via en løsning på virksomhe-
dens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden
angivelse af navn, uden mulighed for sporing af compute-
rens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som ud-
gangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at virksomheden i tilfælde af anonyme indberetninger
ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen. Det er
imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ordnin-
gen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært
for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til virk-
somheden, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan ek-
sempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt over for en kollega
eller over for virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
en investeringsforening eller en SIKAV herunder af ansatte
eller medlemmer af bestyrelsen omfatter enhver overtrædel-
se eller potentiel overtrædelse af virksomhedens forpligtel-
ser, også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt per-
son, men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl
i virksomheden. Der vil tillige kunne blive indberettet om
overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis en investerings-
forening eller en SIKAV har valgt at outsource en del af de
forpligtelser, der påhviler den enkelte virksomhed til en eks-
tern virksomhed, vil ansatte i investeringsforeningen og SI-
KAV’en også kunne indberette til dennes whistleblowerord-
ning om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker
hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virk-
somhed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
En investeringsforening eller en SIKAV, der har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab el-
ler et administrationsselskab, kan anvende investeringsfor-
valtningsselskabets eller administrationsselskabets whistle-
blowerordning, forudsat denne lever op til kravene i § 63 a.
Investeringsforeninger og SIKAV’er, der benytter denne
løsning, kan ikke frasige sig sit ansvar efter § 63 a, og er så-
ledes retligt forpligtet og ansvarlig herefter.
En investeringsforening eller en SIKAV kan outsource en
whistleblowerordning til en ekstern leverandør. En virksom-
hed kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter
lovgivningen, og virksomheder, der benytter sig af outsour-
cing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningerne lever op
til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager, admi-
nistrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne
af en investeringsforening eller en SIKAV, skal være op-
mærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder
herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af en investe-
ringsforening eller en SIKAV, skal endvidere også være op-
mærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser
efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virksomheden er under-
lagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre
herpå.
Det foreslåede § 63 a, stk. 2, fastslår, at en investerings-
forening eller en SIKAV kan opfylde kravet om en whistle-
blowerordning i stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis
betyder dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med
virksomheden har mulighed for at etablere en ordning i
f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i virksomheden kan ind-
berette overtrædelser. En whistleblowerordning, der baserer
sig på en aftale mellem de forhandlingsberettigede parter,
skal leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
I det omfang en investeringsforening og en SIKAV kun
beskæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være pro-
portionalt at kræve, at virksomheden skal etablere en whist-
leblowerordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013
om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SI-
FI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere
og bedre kapital og højere likviditet fastsætter en bagatel-
grænse for 5 ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i §
63 a, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 og 2 alene finder
anvendelse for en investeringsforening og en SIKAV, som
beskæftiger flere end 5 ansatte. For at sikre, at virksomhe-
derne har den fornødne tid til at etablere ordningen ved
overskridelser af grænsen på 5 ansatte, foreslås det i § 63 a,
stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt stk. 1 og 2 skal være etab-
leret senest 3 måneder efter, at virksomheden har ansat den
sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i § 63 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 63 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationer-
ne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvid-
vaskloven.
En virksomhed eller et direktionsmedlem kan ikke iagtta-
ge sin forpligtelse efter § 56 i om investeringsforeninger
m.v. ved indberetning til virksomhedens whistleblowerord-
ning.
276
§ 63 b
Det foreslås i § 63 b, stk. 1, at en investeringsforening og
en SIKAV ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behand-
ling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte
har indberettet investeringsforeningens eller SIKAV’ens,
herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til
Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i investe-
ringsforeningen eller SIKAV’en. Indberetning til whistle-
blowerordninger etableret via kollektiv overenskomst efter
det foreslåede § 63 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmel-
sen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til en investeringsforenings el-
ler en SIKAV’s whistleblowerordning omhandlende inve-
steringsforeningens eller SIKAV’ens, herunder en ansat el-
ler et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til investeringsforeningens eller SI-
KAV’ens whistleblowerordning, og det er en forudsætning,
at der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige be-
handling eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den
ansatte har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet el-
ler til investeringsforeningens eller SIKAV’ens whistleblo-
werordning. Som udgangspunkt er alle former for ufordelag-
tig behandling eller ufordelagtige følger omfattet. At der
skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestem-
melsen alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelag-
tig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter
den ansatte har indberettet en investeringsforenings eller SI-
KAV’s overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til investerings-
foreningens eller SIKAV’ens whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 63 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 63 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan dog ikke få ret til godtgørelse i medfør af
flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme
gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godt-
gørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige
aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal
domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i
ligebehandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til en investeringsforenings eller en
SIKAV’s whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgø-
relse gældende over for investeringsforeningen eller SI-
KAV’en ved de almindelige domstole, som på baggrund af
sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en
godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan
for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også
behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 63 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 2 (§ 161, stk. 1, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 161, stk. 1, 1. pkt., i lov om investe-
ringsforeninger m.v., foreslås, at § 63 b ikke underlægges
Finanstilsynets generelle tilsyn, da bestemmelsen retter sig
til en kreds af ansatte i investeringsforeninger og SIKAV’er
og ikke investeringsforeningen eller SIKAV’en som sådan.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §
63 b.
Til nr. 3 (§ 162 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Med lovforslaget indføres en bestyrelse for Finanstilsynet
og Det Finansielle Råd nedlægges. Bestyrelsens sammen-
sætning og kompetencer fastlægges i lov om finansiel virk-
somhed, der foreslås ændret med dette lovforslag.
§ 162 i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger Det
Finansielle Råds kompetence i forhold til danske UCITS.
Det fremgår af bestemmelsen, at Det Finansielle Råd har til-
svarende kompetencer over for danske UCITS, som overfor
finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virk-
somhed. Med lovforslaget foreslås bestemmelsen ændret, så
Finanstilsynets bestyrelse tillægges tilsvarende kompetencer
i forhold til danske UCITS, som bestyrelsen har i forhold til
finansielle virksomheder i medfør lov om finansiel virksom-
hed.
277
Den foreslåede ændring af § 162 er således en konse-
kvensændring som følge af indførelsen af en bestyrelse for
Finanstilsynet og nedlæggelsen af Det Finansielle Råd.
For en nærmere gennemgang af Finanstilsynets bestyrel-
ses kompetencer henvises til bemærkningerne til forslaget til
§ 345 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 175, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 175, stk. 5, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til brug for en civil retssag, når en dansk UCITS eller
en afdeling heraf er erklæret konkurs, og såfremt oplysnin-
gerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er
eller har været involveret i forsøg på at redde den danske
UCITS eller en afdeling heraf. Det foreslås med ændringen
af § 175, stk. 5, at udvide bestemmelsen således, at Finans-
tilsynet endvidere kan videregive fortrolige oplysninger til
brug i en civil retssag, når en dansk UCITS eller en afdeling
heraf er trådt i likvidation. Ved ændringen sidestilles kre-
ditorerne i de to tilfælde. Den foreslåede ændring svarer til
den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i §
354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove
og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 5 (§ 175, stk. 6, nr. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Bestemmelsen foreslås omfattet af stk. 12, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra en anden medlems-
stat, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, lige-
som oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål,
som tilladelsen vedrører. Den foreslåede ændring svarer til
den foreslåede ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i §
354 i lov om finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove
og foreslås af hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 6 (§ 175, stk. 6, nr. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 175, stk. 6, nr. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.,
foreslås omfattet af stk. 12, hvorfor videregivelse af oplys-
ninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysninger-
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysnin-
gerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladel-
sen vedrører. Den foreslåede ændring svarer til den foreslåe-
de ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om
finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 7 (§ 175, stk. 7, nr. 11, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 175, stk. 6, nr. 11, er videregivelse
af oplysninger til de myndigheder og organer, som er omfat-
tet af nr. 11, ikke underlagt begrænsningerne i det gældende
stk. 12. Det foreslås at omformulere første del af nr. 11, så-
ledes at videregivelse af fortrolige oplysninger til skifteret-
ten underlægges begrænsningerne i stk. 12. Videregivelse af
oplysninger til skifteretten, som hidrører fra en anden med-
lemsstat, kan således alene ske, såfremt de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører. Den foreslåede æn-
dring svarer til den foreslåede ændring af tavshedspligtsbe-
stemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt øvri-
ge hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette bestem-
melserne.
Til nr. 8 (§ 175, stk. 6, nr. 12 og 13, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
§ 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. beskri-
ver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af stk. 1 kan vi-
deregives fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor
videregivelse af de fortrolige oplysninger vil være berettiget.
Derudover kan der være ganske særlige tilfælde, hvor vide-
regivelse også kan ske inden for rammerne af stk. 1. En så-
dan berettiget videregivelse vil i så fald ske i medfør af §
152 e i straffeloven.
Efter den gældende § 175, stk. 6, nr. 19, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige
oplysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet til vareta-
gelse af deres opgaver.
Af hensyn til at ensrette tavshedspligtsbestemmelserne i lov
om finansiel virksomhed og andre hovedlove foreslås det at
udvide ovennævnte bestemmelse og indsætte den nyaffatte-
de bestemmelse i stk. 6, nr. 12. Den foreslåede bestemmelse
giver mulighed for, at Finanstilsynet kan videregive fortroli-
ge oplysninger til Erhvervsstyrelsen i kraft af styrelsens
egenskab af ansvarlig tilsynsmyndighed for efterlevelse af
selskabslovgivningen. Ved efterlevelse af selskabslovgiv-
ningen menes de regler, som Erhvervsstyrelsen fører tilsyn
med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven, fonds-
lovgivningen osv. Det er i den forbindelse et krav, at videre-
givelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, dvs. at der er et legitimt formål med
videregivelsen, og at Erhvervsstyrelsen har behov for oplys-
ningerne til varetagelsen af styrelsens opgaver.
Herudover giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervssty-
relsen i kraft af, at Erhvervsstyrelsen har ansvaret for det of-
fentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. §
32 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
og i den forbindelse kan iværksætte undersøgelser. I den for-
bindelse er det endvidere fundet relevant, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger direkte til Revisortilsynet og Re-
visornævnet inden for deres respektive ansvarsområder. Det
er et krav, at Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres
opgave.
Ved anvendelsen af denne bestemmelse finder det foreslå-
ede stk. 12 anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger,
som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan ske, så-
fremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne
278
udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen ve-
drører.
Det foreslås i § 175, stk. 6, nr. 13, at Finanstilsynet kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor el-
ler forsikringsgarantiordninger med udførelsen af deres til-
synsopgaver under forudsætning af, at modtagerne har be-
hov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver. Ved
anvendelsen af denne bestemmelse finder det foreslåede stk.
12 anvendelse. Dette medfører, at fortrolige oplysninger,
som hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan videregi-
ves, såfremt myndighederne har givet deres udtrykkelige til-
ladelse. Oplysningerne må udelukkende benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører, og det skal meddeles de myn-
digheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyn-
dige, som oplysningerne vil blive videresendt til.
De foreslåede ændringer svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 9 (§ 175, stk. 6, nr. 14, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Finanstilsynet kan i henhold til § 175, stk. 6, nr. 12, der
bliver nr. 14, i lov om investeringsforeninger m.v. videregi-
ve fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank, uden-
landske centralbanker, Det Europæiske System af Central-
banker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af
pengepolitisk myndighed under visse nærmere angivne be-
tingelser. Det foreslås at præcisere i § 175, stk. 6, nr. 12, der
bliver nr. 14, i lov om investeringsforeninger m.v., at der
med »udenlandske centralbanker« menes centralbanker i de
øvrige medlemsstater og lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område, dvs. ikke i tredjelande. Det
foreslås endvidere, at bestemmelsen udvides således, at der
kan videregives fortrolige oplysninger til eventuelle offentli-
ge myndigheder, som overvåger betalingssystemerne, i Dan-
mark og de øvrige medlemsstater og lande, som EU har ind-
gået aftale med på det finansielle område. Den foreslåede
ændring svarer til den foreslåede ændring af tavshedspligt-
sbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed samt
øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til at ensrette be-
stemmelserne.
Til nr. 10 (§ 175, stk. 6, nr. 16, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at ændre § 175, stk. 6, nr. 14, der bliver nr.
16, i lov om investeringsforeninger m.v. i overensstemmelse
med ændringen af den tilsvarende bestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed. Efter den gældende § 175, stk. 6, nr. 14,
kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til fi-
nansielle tilsynsmyndigheder med ansvar for kapitalmarke-
derne. Det foreslås at modernisere sprogbrugen, således at
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til fi-
nansielle tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for de finan-
sielle markeder. Ændringen tilsigter ikke at ændre gældende
praksis, men er alene er en sproglig modernisering og tilpas-
ning efter til tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet får således med bestemmelsen
hjemmel til, som hidtil, at udveksle oplysninger med myn-
digheder, som har tilsynet med den finansielle sektor og
med myndigheder som har ansvaret for de finansielle mar-
keder. Dette er eksempelvis relevant i forbindelse med ud-
veksling af oplysninger med kompetente myndigheder i lan-
de, hvor tilsynet er delt mellem et banktilsyn placeret i et
lands nationalbank eller et uafhængigt værdipapir- og mar-
kedstilsyn.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder og organer, som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem
makroprudentiel regulering og myndigheder eller organer,
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet. I Dan-
mark sker arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af
Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske
ministerier. Koordinationen sker i regi af Koordinationsud-
valget for Finansiel Stabilitet og omhandler primært krise-
håndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de fi-
nansielle virksomheder og markeder og tager i den forbin-
delse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Dan-
marks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine ho-
vedformål, at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i
december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvide-
re oprettet i 2012. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som er oprettet i den pågældende
medlemsstat.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger i de andre medlems-
stater. I Danmark varetages funktionen af Garantifonden for
Indskydere og Investorer. Med forslaget sikres det, at Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de til-
svarende myndigheder, organer m.v., som er oprettet i den
pågældende medlemsstat.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 11 (§ 175, stk. 6, nr. 17-19, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17 i § 175, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til organer i andre med-
lemsstater og lande, som EU har indgået aftale med på det
finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvir-
ker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende proce-
durer for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, samt myn-
digheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige
for den lovpligtige revision af regnskaber for en dansk
UCITS eller en afdeling heraf.
279
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 17, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 12 endvidere anvendelse,
hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en an-
den medlemsstat, alene kan ske, såfremt de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås herudover at indsætte et nyt nr. 18 i § 175,
stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til organer
i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvi-
se overtrædelser af selskabsretten. Ved selskabsretten menes
de regler, som myndigheder i andre lande svarende til Er-
hvervsstyrelsen fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmel-
ser i selskabsloven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede §
175, stk. 6, nr. 12. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funk-
tioner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 18, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, og videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet. Ved anvendelsen af bestemmelsen
finder stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af
oplysninger, som hidrører fra en anden medlemsstat, alene
kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplys-
ningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 19 i § 175,
stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sag-
kyndige som bistår myndigheder i andre medlemsstater eller
lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer for en
dansk UCITS eller en afdeling heraf, samt myndigheder der
fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovplig-
tige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en af-
deling heraf.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 13 i § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.,
hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrel-
sen, Revisornævnet og Revisortilsynet. Med forslaget til §
175, stk. 6, nr. 19, sikres det, at Finanstilsynet kan videregi-
ve fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndigheder, or-
ganer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre
medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale med på
det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 19, at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. Ved anven-
delsen af bestemmelsen finder stk. 11 endvidere anvendelse.
Dette medfører, at videregivelse af oplysninger, som hidrø-
rer fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Endvi-
dere skal det meddeles de myndigheder, som har videregivet
oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil
blive videresendt til.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 12 (§ 175, stk. 6, nr. 23, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at ændre § 175, stk. 6, nr. 18, der bliver nr.
23, i lov om investeringsforeninger m.v. i overensstemmelse
med ændringen af den tilsvarende bestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed. Efter den gældende § 175, stk. 6, nr. 18,
kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til fi-
nansielle tilsynsmyndigheder med ansvar for kapitalmarke-
derne. Det foreslås at modernisere sprogbrugen, således at
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til fi-
nansielle tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for de finan-
sielle markeder. Ændringen tilsigter ikke at ændre gældende
praksis, men er alene er en sproglig modernisering og tilpas-
ning efter til tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet får således med bestemmelsen
hjemmel til, som hidtil, at udveksle oplysninger med myn-
digheder, som har tilsynet med den finansielle sektor og
med myndigheder som har ansvaret for de finansielle mar-
keder. Dette er eksempelvis relevant i forbindelse med ud-
280
veksling af oplysninger med kompetente myndigheder i lan-
de, hvor tilsynet er delt mellem et banktilsyn placeret i et
lands nationalbank eller et uafhængigt værdipapir- og mar-
kedstilsyn.
Det foreslås herudover, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til myndigheder og organer, som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem
makroprudentiel regulering og myndigheder eller organer,
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet. I Dan-
mark sker arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af
Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske
ministerier. Koordinationen sker i regi af Koordinationsud-
valget for Finansiel Stabilitet og omhandler primært krise-
håndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de fi-
nansielle virksomheder og markeder og tager i den forbin-
delse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Dan-
marks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine ho-
vedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i
december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvide-
re oprettet i 2012. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myn-
digheder, organer m.v., som er oprettet i den pågældende
medlemsstat.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan videregive
oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger i tredjelande. I Dan-
mark varetages funktionen af Garantifonden for Indskydere
og Investorer. Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndig-
heder, organer m.v., som varetager de omhandlede funktio-
ner i tredjelande.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Stk. 11 og 12 finder anvendelse ved udlevering af fortroli-
ge oplysninger omfattet af nr. 23.
Til nr. 13 (§ 175, stk. 6, nr. 24-26, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 24 i § 175, stk. 6, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til organer i tredjelande,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer for en dansk
UCITS eller en afdeling heraf, samt myndigheder, der fører
tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en afdeling
heraf.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
samt lignende procedurer samt til Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med de personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af regnskaber. Med forslaget sikres det, at Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede
funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 24, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at modta-
gerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver, og at der er indgået en samarbejdsaftale mel-
lem landene, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestemmelsen
finder det foreslåede stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor
videregivelse af oplysninger, som hidrører fra en anden
medlemsstat, alene kan ske, såfremt myndighederne har gi-
vet deres udtrykkelige tilladelse til videregivelsen. Oplys-
ningerne må udelukkende benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 25 i § 175,
stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til organer
i tredjelande, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af
selskabsretten. Ved selskabsretten menes de regler, som
myndigheder i andre lande svarende til Erhvervsstyrelsen
fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabslo-
ven, fondslovgivningen osv.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys-
ninger til blandt andet Erhvervsstyrelsen. Med forslaget sik-
res det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som vare-
tager de omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 25, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres op-
gaver, og at der er indgået en international samarbejdsaftale,
jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder stk. 12
endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger,
som hidrører fra et anden medlemsstat, alene kan ske, så-
fremt myndighederne har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Oplysningerne må udelukkende benyttes til det formål, som
tilladelsen vedrører.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt nr. 26 i § 175, stk.
6, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstil-
synet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige,
som bistår myndigheder i tredjelande, der fører tilsyn med
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling
281
eller lignende procedurer for en dansk UCITS eller en afde-
ling heraf, myndigheder som er ansvarlige for at føre tilsyn
med indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov
som omhandlet i direktiv 1994/19/EU af 30. maj 1994 om
indskudsgarantiordninger samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision
af regnskaber for en dansk UCITS eller en afdeling heraf.
Det foreslås med nærværende lovforslag at indsætte et nyt
nr. 13 i § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.,
hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrel-
sen, Revisornævnet og Revisortilsynet. Med forslaget sikres
det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger
til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som varetager
de omhandlede funktioner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin-
ger i medfør af nr. 26, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at modta-
gerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver, og at der er indgået en international samar-
bejdsaftale, jf. stk. 11. Ved anvendelsen af bestemmelsen
finder stk. 12 endvidere anvendelse. Dette medfører, at vide-
regivelse af oplysninger, som hidrører fra en anden med-
lemsstat, alene kan ske, såfremt myndighederne har givet
deres udtrykkelige tilladelse og må udelukkende benyttes til
det formål, som tilladelsen vedrører, og det skal meddeles
de myndigheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke
sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 14 (§ 175, stk. 6, nr. 27, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende § 175, stk. 6, nr. 19, i lov om investe-
ringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige
oplysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet. Det fore-
slås, at denne bestemmelse ophæves. Der er tale om en kon-
sekvensændring, da hjemlen til at videregive fortrolige op-
lysninger til Revisortilsynet og Revisornævnet foreslås ind-
sat i § 175, stk. 6, nr. 12. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om finansiel
virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af hensyn til
at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 15 (§ 175, stk. 8, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Som konsekvens af at der med lovforslaget indsættes nye
numre i stk. 6, ændres henvisningen i § 175, stk. 8, i lov om
investeringsforeninger m.v. fra nr. 16, til nr. 21.
Til nr. 16 (§ 175, stk. 11, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 175, stk. 11, i lov om investerings-
foreninger m.v., kan videregivelse af fortrolige oplysninger
til tilsynsmyndigheder i tredjelande alene ske på baggrund
af en international samarbejdsaftale, og under forudsætning
af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavs-
hedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og
at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af
deres opgaver.
Med nærværende lovforslag foreslås der indført nye be-
stemmelser i de foreslåede § 175, stk. 6, nr. 24-26, vedrø-
rende videregivelse af fortrolige oplysninger til visse myn-
digheder og organer i tredjelande. Det foreslås på denne
baggrund at udvide de tilfælde, hvor videregivelse af fortro-
lige oplysninger skal opfylde stk. 11, således at nr. 23-26,
der alle vedrører videregivelse af oplysninger til tredjelande,
omfattes.
Den foreslåede ændring af stk. 11 svarer til den foreslåede
ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 17 (§ 175, stk. 12, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 175, stk. 12, i lov om investerings-
foreninger m.v., kan videregivelse af fortrolige oplysninger
til tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater eller lande,
som der er indgået aftale med på det finansielle område, ale-
ne ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Oplysningerne
må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen ve-
drører.
Det foreslås at udvide bestemmelserne omfattet af stk. 12,
således at nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 23-26 omfattes af stk. 12.
Det fremgår af det foreslåede stk. 12, 2. pkt., at myndighe-
derne ved videregivelse af fortrolige oplysninger efter stk. 6,
nr. 13, 19 og 26, som indeholder hjemmel til at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige i
Danmark, de øvrige medlemsstater eller lande, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område, samt tredjelan-
de, skal meddele de myndigheder eller organer, som har vi-
deregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysnin-
gerne vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndi-
ges beføjelser.
De foreslåede ændringer af stk. 12 svarer til de foreslåede
ændringer af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354 i lov om
finansiel virksomhed samt øvrige hovedlove og foreslås af
hensyn til at ensrette bestemmelserne.
Til nr. 18 (§ 175 a i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af § 175, stk. 1, i lov om investeringsforenin-
ger m.v., at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hem-
meligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer,
der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift,
282
samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavsheds-
pligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktforhol-
dets ophør.
Tavshedspligtsbestemmelsen i § 175 i lov om investe-
ringsforeninger medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt i
Finanstilsynets sager er begrænset, jf. § 35 i lov om offent-
lighed i forvaltningen. Tavshedspligtsbestemmelsen i § 175
i lov om investeringsforeninger m.v. begrænser dog ikke
parters ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. § 9, stk.
2, i forvaltningsloven.
Efter gældende ret vil parter kunne søge aktindsigt i op-
lysninger om en persons identitet i forbindelse med f.eks.
indberetninger til Finanstilsynet om overtrædelse af reglerne
på det finansielle område. Det fremgår af § 179 i lov om in-
vesteringsforeninger m.v., hvem der anses som part i for-
hold Finanstilsynets afgørelser. Det særlige partsbegreb af-
viger fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb og
er nødvendigt for at undgå en udhulning af Finanstilsynets
tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvalt-
ningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.
Den foreslåede § 175 a er en særregel, der udvider tav-
shedspligten i forhold til oplysninger om personer, der ind-
beretter overtrædelser af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet, således at heller ikke parter vil kunne få aktind-
sigt i personoplysninger om en person, når vedkommende
har indberettet en investeringsforenings eller en SIKAV’s
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne på det
finansielle område til Finanstilsynet.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at Finanstilsynets ansat-
te ikke må videregive oplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en investeringsforening eller
en SIKAV, herunder disses ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen, for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af
reglerne på det finansielle område. Lovforslaget medfører
bl.a., at oplysninger om en person, der har indberettet en in-
vesteringsforening eller en SIKAV eller en person for over-
trædelse af den finansielle regulering, for så vidt angår ind-
beretningen ikke er undergivet aktindsigt i medfør af for-
valtningsloven, reglerne om underretning i medfør af rets-
sikkerhedsloven eller reglerne om indsigt i medfør af per-
sondataloven.
Oplysninger om en person skal forstås i overensstemmelse
med definitionen af personoplysninger i § 3, nr. 1, i lov om
behandling af personoplysninger, hvorefter personoplysnin-
ger omfatter enhver form for information om en identificeret
eller identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter
bl.a. oplysninger, som identificerer personen, der indberetter
overtrædelsen, i form af oplysninger om dennes identitet, el-
ler enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede
dennes identitet. Oplysninger, som er gjort anonyme på en
sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identifice-
res, er ikke omfattet af begrebet personoplysninger. Ved af-
gørelsen af, om en person er identificerbar, skal alle de hjæl-
pemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse
for at identificere den pågældende enten af den dataansvarli-
ge eller af enhver anden person, tages i betragtning.
Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager om
indberetning af overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering til Finanstilsynet indberettet af
en person om en investeringsforening eller en SIKAV, her-
under disses ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.
Bestyrelsens eller direktionens indberetning til Finanstil-
synet vil ikke være i strid med tavshedspligten i § 132 i sel-
skabsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, f.eks. i
tilfælde hvor en indberetning ikke fører til yderligere sags-
behandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne på det
finansielle område, er omfattet af forslaget.
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er
under Erhvervs- og Vækstministerens ressortområde, som
vedrører det område, som er under tilsyn af Finanstilsynet,
forstået som love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-
retlig regulering, herunder forordninger og direkte gældende
niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standarder).
For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fø-
rer tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelser, som an-
dre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Indberetning om
overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven eller straffeloven
(f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes ikke af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Forslaget medfører, at Finanstilsynets ansatte – med de
undtagelser der følger af stk. 2 – er forpligtede til ikke at vi-
deregive oplysninger om personer, der til Finanstilsynet ind-
beretter overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering. Forslaget udgør en specialregel (lex
specialis) i forhold til de almindelige gældende regler om
aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om underret-
ning efter retssikkerhedsloven. Såfremt en part f.eks. har ret
til aktindsigt efter forvaltningsloven, vil Finanstilsynet i
medfør af lovforslaget være forpligtet til enten ikke at vide-
regive eller at anonymisere enhver oplysning, der gør det
muligt at identificere personen, der har indberettet overtræ-
delsen.
Forslaget ændrer ikke at adgangen til aktindsigt i Finans-
tilsynets sager som følge af bestemmelsens ordlyd er be-
grænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvaltnin-
gen og adgangen til indsigt efter persondataloven er som
følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til § 32,
stk. 2, i persondataloven.
Ligeledes vil det i henhold til forslaget f.eks. ikke være til-
ladt for Finanstilsynet at videregive personoplysninger om
en person, der har indberettet en overtrædelse af den finan-
sielle regulering, i forbindelse med en eventuel underretning
forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse
af et tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af det foreslåede § 175 a, stk. 2, at bestem-
melsen ikke er til hinder for videregivelse af oplysningerne
efter § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. Det
fremgår af § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v., at tavshedspligten i § 175, stk. 1, ikke er til hinder for,
at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger til de i
283
bestemmelsen nævnte parter. Herunder fremgår bl.a. af §
175, stk. 6, nr. 2, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder an-
klagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforsk-
ning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet
af straffeloven eller tilsynslovgivningen. Videregivelse af
personoplysningerne til partnerne nævnt i § 175, stk. 6, fin-
des begrundet i hensynet til mulighederne for betryggende
tilsyn, retssikkerhed, regulering og samarbejde med de i §
175, stk. 6, nævnte parter.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af en in-
vesteringsforening eller en SIKAV eller disses ansatte, om
hvem der er blevet indberettet overtrædelser, vedrørende
f.eks. bagvaskelse, æreskrænkelse osv., er ikke omfattet af §
175, stk. 6. Det vil følgelig i disse tilfælde ikke være tilladt
for Finanstilsynet at videregive personoplysninger omfattet
af det foreslåede § 175 a, stk. 1, til den investeringsforening
eller SIKAV eller disses ansatte, der er blevet indberettet
om.
Det fremgår af det foreslåede § 175 a, stk. 3, at alle, der i
henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt. Dette svarer til § 175, stk. 7, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., der fastslår, at alle, der i henhold til §
175, stk. 5 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v., mod-
tager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt.
Til nr. 19 (§ 176, stk. 1, 1. pkt. i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 176, stk. 1, 1. pkt., i lov om investe-
ringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en dansk
UCITS, som henhører under bestyrelsens kompetencer i
henhold til § 162, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, skulle offentliggøres med angivelse af den dan-
ske UCITS’ navn. Derimod kan der ikke offentliggøres re-
aktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun danske UCITS under tilsyn.
Ved danske UCITS under tilsyn forstås sådanne foreninger,
der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksom-
hed i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. Danske
UCITS med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Til nr. 20 (§ 176, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med de foreslåede ændringer til § 176, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om investeringsforeninger m.v. ændres begrebet tilsyns-
reaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestem-
melsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslå-
ede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 21 (§ 176, stk. 1, 8. pkt. i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 176, stk. 1, 8. pkt., i lov om investerings-
foreninger m.v. er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-
ledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 22 (§ 176, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Med forslaget til § 176, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmelsen regu-
lerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til
politimæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der
ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er om-
fattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør
alle de virksomheder der ikke er »under tilsyn« efter stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 176, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., der gælder for danske UCITS
under tilsyn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
284
nets tavshedspligt i henhold til § 175 i lov om investerings-
foreninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, her-
under aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være
omfattet af de almindelige regler herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 176, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Med
dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 176, stk. 4.
Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et ud-
kast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reak-
tionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan
således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelel-
se inden offentliggørelse.
Til nr. 23 (§ 176, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Med forslaget til § 176, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-
ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 176 i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 24 (§ 176, stk. 3, 10. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 176, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring til § 176, stk.
1, 1. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v. Ændringen
medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finans-
tilsynet, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsy-
nets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæs-
sig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er
under tilsyn af Finanstilsynet, og der er faldet helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er af-
gjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg.
Til nr. 25 (§ 176, stk. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Med forslaget til § 176, stk. 3, der bliver stk. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-
ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 176 i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 26 (§ 176, stk. 5, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Med forslaget til § 176, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-
ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 176 i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 27 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
§ 190, stk. 1, 2, pkt. i lov om investeringsforeninger m.v.
fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der
straffes med bøde. Som følge af de øvrige foreslåede æn-
dringer i lov om tilsyn med firmapensionskasser foreslås
ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 1, 2. pkt., forudsætter, at der er begået en
overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt i be-
stemmelsen.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 190, stk. 1, 2. pkt.
§ 63 a, stk. 1:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 63 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan en investeringsforening og en SIKAV
som juridisk person samt investeringsforeningens og SI-
KAV’ens bestyrelse og direktion idømmes en bøde for man-
glende oprettelse af en whistleblowerordning. Ved vurderin-
gen af om der er foretaget en overtrædelse, bør der lægges
vægt på om investeringsforeningen eller SIKAV’en har op-
rettet og anmeldt en ordning til Datatilsynet samt hvorvidt
ordningen er effektiv, herunder hvorvidt ordningen er ind-
rettet på en sådan måde at indberetningerne reelt kan foreta-
ges anonymt. Det vil blive opfattet som en skærpende om-
stændighed, hvis investeringsforeningen eller SIKAV’en
som følge af en inspektion har modtaget påbud fra Finanstil-
synet om oprettelse af en ordning, eller virksomheden har
modtaget risikooplysninger om, at ordningen ikke er indret-
tet på en måde således, at indberetningerne ikke reelt kan
indberettes anonymt.
§ 176, stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5
Med forslaget til § 190, stk. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. foreslås endvidere en konsekvensændring af
henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
176 i lov om investeringsforeninger m.v.
285
Til § 8
Til nr. 1 (§ 197 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Med lovforslaget indføres en bestyrelse for Finanstilsynet
og Det Finansielle Råd nedlægges. Bestyrelsens sammen-
sætning og kompetencer fastlægges i lov om finansiel virk-
somhed, der foreslås ændret med dette lovforslag.
§ 197 i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger Det
Finansielle Råds kompetence i forhold til danske UCITS,
specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle forenin-
ger og fåmandsforeninger. Det fremgår af bestemmelsen, at
Det Finansielle Råd har tilsvarende kompetencer over for
danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, profes-
sionelle foreninger og fåmandsforeninger som over for fi-
nansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virk-
somhed. Med lovforslaget foreslås bestemmelsen ændret, så
Finanstilsynets bestyrelse tillægges tilsvarende kompetencer
i forhold til danske UCITS, specialforeninger, hedgeforenin-
ger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, som
bestyrelsen har i forhold til finansielle virksomheder i med-
før lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede ændring af § 197 er således en konse-
kvensændring som følge af indførelsen af en bestyrelse for
Finanstilsynet og nedlæggelsen af Det Finansielle Råd.
For en nærmere gennemgang af Finanstilsynets bestyrel-
ses kompetencer henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 131.
Til nr. 2 (§ 211, stk. 1, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 211, stk. 1, 1. pkt., i lov om investe-
ringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en dansk
UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel fore-
ning eller fåmandsforening, som henhører under bestyrel-
sens kompetencer i henhold til § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4,
i lov om finansiel virksomhed, skulle offentliggøres med an-
givelse af den danske UCITS’, specialforenings, hedgefor-
enings, professionelle forenings eller fåmandsforenings
navn. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med
navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun danske UCITS, specialfor-
eninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller få-
mandsforeninger under tilsyn. Ved danske UCITS, special-
foreninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller
fåmandsforeninger under tilsyn forstås sådanne foreninger,
der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksom-
hed i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. Danske
UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle
foreninger og fåmandsforeninger med tilladelse fremgår af
Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 3 (§ 211, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med de foreslåede ændringer til § 211, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om investeringsforeninger m.v. ændres begrebet tilsyns-
reaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestem-
melsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslå-
ede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 4 (§ 211, stk. 1, 8. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 211, stk. 1, 8. pkt., i lov om investe-
ringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-
ledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 5 (§ 211, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 211, stk. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmelsen regu-
lerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til
politimæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der
ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er om-
fattet af stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 211, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., der gælder for virksomheder
under tilsyn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
286
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 210 i lov om investerings-
foreninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, her-
under aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være
omfattet af de almindelige regler herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 211, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Med
dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 211, stk. 4.
Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et ud-
kast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reak-
tionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan
således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelel-
se inden offentliggørelse.
Til nr. 6 (§ 211, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 211, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-
ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 211 i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 7 (§ 211, stk. 3, 10. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 211, stk. 2, 10. pkt., der bliver stk. 3,
10. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale om
en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring
til § 211, stk. 1, 1. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v.
Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt
kun er Finanstilsynet, som skal offentliggøre oplysninger
herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet
til politimæssig efterforskning vedrørende en virksomhed,
som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der er faldet
helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis
en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødefor-
læg.
Til nr. 8 (§ 211, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 211, stk. 3, der bliver stk. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-
ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 211 i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 9 (§ 211, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 211, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om
investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-
ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 211 i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 10 (§ 221, stk. 1, 2. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Med forslaget til § 221, stk. 1, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. er der tale om en konsekvensændring af hen-
visningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 211 i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 2 d, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
I 2007 fik skibsfinansieringsinstituttet mulighed for at ud-
stede særligt dækkede obligationer ligesom penge- og real-
kreditinstitutter. Denne mulighed videreføres i det foreslåe-
de § 2 d, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut. Det er
en forudsætning for sådanne udstedelser, at instituttet har til-
ladelse til at udstede særligt dækkede obligationer efter § 2 c
i lov om et skibsfinansieringsinstitut.
Særligt dækkede obligationer kan efter gældende ret ud-
stedes mod sikkerhed i de aktiver, der er nævnt i § 152 c,
stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. Fremover vil
CRR regulere, hvilke aktivtyper særligt dækkede obligatio-
ner kan udstedes mod sikkerhed i, jf. artikel 129, stk. 1, litra
a-c og g, og stk. 2, i CRR. Det foreslås derfor, at § 2 d, stk.
1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut konsekvensændres.
§ 152 c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed inde-
holdt regler om, at pantet i skibet skulle være registreret i
Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller
i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der fremby-
der tilsvarende sikkerhed, samt at reglen også omfattede
byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af
skibe, som ydes uden pant i skib. Dette forhold er ikke regu-
leret i CRR, hvorfor det foreslås at videreføre reglen fra §
152, stk. 1, nr. 2, i den foreslåede § 2 d, stk. 1, 3. pkt., i lov
om et skibsfinansieringsinstitut. Byggelån ydes uden pant i
skibe, og der skal i stedet foreligge andre aktivtyper, jf. arti-
kel 129, stk. 1, litra a-c, og stk. 2, i CRR til sikkerhed for
lånet, f.eks. statsgaranti. Med et andet internationalt aner-
kendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed for-
287
stås, at de retsvirkninger, der er forbundet med en registre-
ring i et internationalt register, skal svare til de retsvirknin-
ger, som er knyttet til en registrering i Dansk Skibsregister
eller Dansk Internationalt Skibsregister.
Da reglerne om, hvilke aktiver som kan ligge til sikkerhed
for en udstedelse af særligt dækkede obligationer fremover,
vil fremgå direkte af artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk.
2, i CRR foreslås det, at ophæve § 152 c, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, om at Finanstilsynet kan tillade, at der
anvendes andre aktiver som sikkerhed for udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer end dem, der er nævnt i stk. 1
m.v. Som følge af dette udgår henvisningen § 152 c, stk. 3, i
den foreslåede nyaffattelse af § 2 d, stk. 1, i lov om et skibs-
finansieringsinstitut. Fremover vil artikel 129, stk. 1, litra a-
c og g, og stk. 2, i CRR være udtømmende i forhold til, hvil-
ke aktivtyper, som skibsfinansieringsinstituttet kan finansie-
re udlån mod sikkerhed i.
Til nr. 2 (§ 2 d, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Reglen om supplerende sikkerhed i § 2 d, stk. 2, i lov om
et skibsfinansieringsinstitut blev indsat i loven i 2007 i for-
bindelse med en tilsvarende regel kom til at gælde for pen-
geinstitutter og realkreditinstitutter ved implementeringen af
det gældende direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage
og udøve virksomhed som kreditinstitut. I lov om finansiel
virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. ændres med dette lovforslag de tilsvarende bestem-
melser i lovforslaget, jf. henholdsvis den foreslåede ændring
af § 152 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed og
den foreslåede ændring af § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. For at
skabe konvergens præciseres § 2 d, stk. 2, så ordlyden ligger
tættere op af ordlyden i lov om finansiel virksomhed og lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Til nr. 3 (§ 2 i, stk. 1, 1. pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut)
Den foreslåede ændring i § 2 i, stk. 1, 1. pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut er en konsekvensændring, som føl-
ger af den foreslåede ændring af § 2 d, stk. 2, i lov om et
skibsfinansieringsinstitut.
Til nr. 4 (§ 2 i, stk. 1, 2. pkt., og § 2 j, stk. 3, 1. pkt., i lov om
et skibsfinansieringsinstitut)
Særligt dækkede obligationer kan efter gældende ret ud-
stedes mod sikkerhed i de aktiver, der var nævnt i § 152 c,
stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. Med CRR vil
aktivtyperne fremover fremgå af artikel 129, stk. 1, litra a-c
og g, og stk. 2. Ændringen af § 2 i, stk. 1, 2. pkt., og § 2 j,
stk. 3, 1. pkt., er således en konsekvensændring, som følger
af, at § 152 c i lov om finansiel virksomhed ændres på bag-
grund af CRR, jf. § 1, nr. 91 i lovforslaget. Der er ikke til-
tænkt en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 5 (§ 2 i, stk. 1, 3. pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut)
Det foreslås, at ophæve § 2 d, stk. 1, 3. pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut, som konsekvens af, at § 152 c,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed ophæves i forbindelse
med, at § 153 c nyaffattes.
§ 2 i, stk. 1, 3 pkt., fastsatte, at § 152 c, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed fandt tilsvarende anvendelse.
Reglen i § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
blev indsat på baggrund af, at det omarbejdede kreditinsti-
tutdirektiv, som indeholder reglerne om særligt dækkede ob-
ligationer, og hvor en række konkrete værdipapirer fra de
enkelte medlemslande havde afvigende regler for, i hvilket
omfang og med hvor meget de pågældende kan indgå som
sikkerhed for obligationsudstedelsen. Af direktivet fremgik,
at der som udgangspunkt gjaldt samme regler for tilsvarende
værdipapirer i andre medlemslande.
Det var ikke på forhånd muligt at afgøre, om danske ud-
stedelser af særligt dækkede obligationer ville svare til disse
konkrete undtagelser i direktivet. Finanstilsynet kunne der-
for i de konkrete tilfælde tillade anden sikkerhedsstillelse
end den, som fremgik af § 152 c, stk. 1.
Det foreslås, at ophæve § 2 d, stk. 1, 3. pkt., da reglerne i §
152 c, stk. 1, fremover vil fremgå af artikel 129, stk. 1 og 2,
i CRR, hvorefter der ikke er behov for § 152 c, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1 og 2, i lov om et
skibsfinansieringsinstitut)
Erhvervs- og vækstministeren kan i henhold til den gæl-
dende § 5 fastsætte regler for skibsfinansieringsinstituttet.
Som en præcisering foreslås det i § 5, stk. 1, at erhvervs- og
vækstministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om de i
nr. 1-10 nævnte forhold.
Som det overvejende udgangspunkt er det hensigten, at
skibsfinansieringsinstituttet skal underlægges en regulering,
der svarer til reguleringen for kreditinstitutter i Danmark,
herunder reglerne i CRR, dog således at f.eks. regler om sto-
re eksponeringer ikke finder anvendelse på skibsfinansie-
ringsinstituttet. Reglerne skal således som udgangspunkt
fastsættes ved henvisning til bestemmelser vedrørende de
nævnte forhold i lov om finansiel virksomhed, lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. og CRR, jf. det fore-
slåede § 5, stk. 2. Såfremt særlige forhold gør sig gældende
for skibsfinansieringsinstituttet skal der tages hensyn hertil
ved fastsættelse af reglerne. Da skibsfinansieringsinstituttets
krediteksponeringer ses at adskille sig fra andre kreditinsti-
tutter, vil ministeren i forbindelse med fastsættelse af den
kontracykliske buffer f.eks. kunne lægge vægt på de særlige
forhold, der gælder for skibsfinansieringsinstituttet.
I § 5, stk. 1, nr. 1, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig
forretningsskik og god praksis samt prisoplysning. Det sik-
res derved, at der, hvis det findes relevant, kan stilles de
samme adfærdskrav om overholdelse af redelig forretnings-
skik og god praksis, som finder anvendelse for finansielle
288
virksomheder, ligesom der vil kunne fastsættes regler om
prisoplysning. Der er for finansielle virksomheder udstedt
en bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder,
der bl.a. indeholder regler om god skik, vildledning, afta-
leindgåelse og rådgivning.
I § 5, stk. 1, nr. 2, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om ejerfor-
hold, ledelse, styring og indretning af virksomheden, herun-
der en indberetningsordning vedrørende overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
(whistleblowerordning), samt aflønning. Disse regler skal
indeholde bestemmelser om, at fysiske og juridiske perso-
ner, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal
forhindres i at eje instituttet for herved at sikre en forsvarlig
drift af instituttet. Reglerne skal svare til reglerne, som gæl-
der for penge- og realkreditinstitutter, som er fastsat i kapitel
7 i lov om finansiel virksomhed. Herudover skal bestemmel-
serne blandt andet sikre, at der stilles krav til ledelsen, her-
under ledelsens egnethed og hæderlig, samt at der er adgang
til at kunne fjerne et ledelsesmedlem i tilfælde af, at dette ik-
ke varetager sit hverv forsvarligt. For at sikre en forsvarlig
drift af virksomheden vil der endvidere blive stillet krav til,
hvordan virksomheden er indrettet. Endelig kan der stilles
krav vedrørende aflønning af ledelsesmedlemmer samt øvri-
ge ansatte med væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil og oplysningsforpligtelser i forhold hertil.
I § 5, stk. 1, nr. 3, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for videregi-
velse af fortrolige oplysninger, der skal sikre, at alle perso-
ner, der er knyttet til instituttet, med visse undtagelser skal
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab
til under udførelsen af deres hverv.
I § 5, stk. 1, nr. 4, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om sikkerhe-
der, værdiansættelse, lånegrænse, løbetid og flådepant. Reg-
lerne skal blandt andet fastslå hvilke aktivtyper, som kan
indgå som sikkerhed for udstedelse af skibskreditobligatio-
ner eller særligt dækkede obligationer, da et skibsfinansie-
ringsinstitut kun kan yde lån mod sikkerhedsstillelse, jf. § 1
a, stk. 3, i lov om et skibsfinansieringsinstitut. Herudover
skal der fastsættes nærmere regler om lånegrænse og løbe-
tid, herunder f.eks. med henblik på byggelån. Lån kan som
udgangspunkt ydes med sikkerhed i et skib inden for en lå-
negrænse på 70 pct., hvis dette krav frafaldes, hvis der stil-
les anden sikkerhed f.eks. i form af merbelastning af insti-
tuttets solvens, for nærmere herom se bemærkningerne til §
5, stk. 1, nr. 5. Lånegrænsen er dog 60 pct., hvis lånet er fi-
nansieret med særligt dækkede obligationer. Løbetiden for
de af skibsfinansieringsinstituttet ydede lån kan som ud-
gangspunkt højest udgøre 15 år fra lånets udbetalingstids-
punkt og for byggelån højst 4 år regnet fra tidspunktet for
første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske
under behørig hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige
levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v. Der skal
også fremgå bestemmelser om adgangen til at anvende flå-
depant, hvilket foreligger, hvis en eller flere låntagere stiller
sikkerhed for et eller flere lån i form af registreret panteret i
mere end et skib. Der kan fastsættes nærmere regler for,
hvordan et flådepant fordeles regnskabsmæssigt mellem fle-
re kapitalcentre. For så vidt angår værdiansættelsen af skibe
er udgangspunkt, at skibene vurderes to gange årligt af en
uafhængig vurderingssagkyndig, og at værdien skal ansættes
til markedsværdien, dvs. det beløb et skib eller et skib under
konstruktion kan handles til på værdiansættelsesdatoen i en
uafhængig transaktion mellem en køber og en sælger.
I § 5, stk. 1, nr. 5, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om kapitalfor-
hold, solvens og koncernforhold. Reglerne skal blandt andet
fastsætte nærmere bestemmelser for instituttets solvenskrav,
herunder kapitalbuffere, og individuelle solvensbehov samt
for opgørelse af basiskapital og risikovægtede aktiver med
udgangspunkt i reglerne for penge- og realkreditinstitutter.
Disse regler fremgår af den forslåede ændring af § 124 i lov
om finansiel virksomhed, og der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne hertil.
Reglerne om kontracykliske kapitalbuffere tilpasses i det
omfang, der er behov for at tage hensyn til skibsfinansie-
ringsinstituttets særlige forretningsmodel. § 125 f i lov om
finansiel virksomhed gennemfører artikel 136, 137, 139 og
140 i CRD IV og vedrører fastsættelse af kontracykliske ka-
pitalbuffersatser til brug for beregning af den virksomheds-
specifikke kontracykliske kapitalbuffersats. Opgørelse af en
krediteksponering sker efter den geografiske beliggenhed.
Metoden, der skal anvendes til at identificere den geografi-
ske beliggenhed for en krediteksponering, vil blive udfyldt
af en europæisk reguleringsmæssig teknisk standard. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 125 f i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om merbelast-
ning af solvens blandt andet i forbindelse med instituttets
udlån udover lånegrænsen. Ved merbelastning af solvens
forstås, at långivningen ved solvensberegningen fradrages i
kernekapitalen i kapitalcentrene eller i instituttet i øvrigt.
Dette vil primært være tilfældet, såfremt der ikke er stillet
sikkerhed inden for lånegrænsen eller såfremt instituttet
yder lån udover lånegrænsen.
Endvidere skal reglerne fastsætte konsolideringskrav i det
omfang instituttet indgår i en koncern. Reglerne om konsoli-
dering skal ske med udgangspunkt i artikel 11, stk. 1 og 2, i
CRR som fremover fastsætter konsolideringsreglerne for
kreditinstitutter.
I § 5, stk. 1, nr. 6, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om midlernes
anbringelse og likviditet, som skal sikre, at instituttet place-
rer dets midler betryggende samt har en tilstrækkelig likvidi-
tet. Disse regler skal som udgangspunkt fastsætte, at det
nye likviditetskrav i henhold til artikel 412 i CRR, og som
forventes endeligt fastlagt med henblik på ikrafttræden pri-
mo 2015, skal finde anvendelse for instituttet. Disse regler
er dog udarbejdet med henblik på at regulere penge- og real-
kreditinstitutter og deres forretningsmodeller. Det forventes,
at reglerne som udgangspunkt skal gælde for et skibsfinan-
sieringsinstitut, dog skal de tilpasses i det omfang, der er be-
hov for, og derved tage hensyn til et skibsfinansieringsinsti-
289
tuts særlige forretningsmodel og finansieringsforhold uden,
at der dog er tiltænkt en lempelse af kravene for instituttet.
I § 5, stk. 1, nr. 7, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskab
og revision. Reglerne skal udarbejdes med udgangspunkt i
reglerne for penge- og realkreditinstitutter, og hensigten er,
at reglerne skal svare til, hvad der hidtil har været gældende
for instituttet.
I § 5, stk. 1, nr. 8, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om kapital-
centre, som indeholder krav til udarbejdelse og indhold af
regnskaber for instituttets kapitalcentre. Reglerne skal end-
videre indeholde bestemmelser om indberetning og offent-
liggørelse af kapitalcenterregnskaber.
Det fremgår af § 2 e, i lov om et skibsfinansieringsinstitut,
at skibsfinansieringsinstituttet skal udarbejde særskilte regn-
skaber for kapitalcentre. De nærmere regler fastsættes i be-
kendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut, hvor det bl.a.
skal fremgå, at kapitalcenterregnskabet omfatter en resultat-
opgørelse og balance samt noter. Resultatopgørelsen og ba-
lancen indgår poster, der skal individualiseres og henføres
direkte til de enkelte kapitalcentre og poster, hvor kapital-
centret tildeles en bestemt andel, hvor kapitalcentret tildeles
en bestemt andel, benyttes en fordelingsnøgle baseret på den
samlede gældsoptagelse (obligationsoptagelse m.v.). Der
kan dog anvendes andre fordelingsnøgler end gældens stør-
relse efter godkendelse af Finanstilsynet.
I § 5, stk. 1, nr. 9, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om sammen-
lægning, ophør og krisehåndtering. Reglerne skal tage ud-
gangspunkt i de tilsvarende regler for penge- og realkredit-
institutter. Disse regler er fastsat i kapitel 14-16 i lov om fi-
nansiel virksomhed. Reglerne skal bl.a. sikre, at obligations-
indehavers forhold ved sammenlægning, herunder f.eks. fu-
sion, ikke forringes ved, at et eventuelt overtagende institut
ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet. Endvidere skal
reglerne fastsætte bestemmelser for inddragelse af institut-
tets tilladelse med hensyntagen til en hensigtsmæssig krise-
håndtering.
I § 5, stk. 1, nr. 10, foreslås det præciseret, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om indberet-
ninger. Regler skal tage udgangspunkt i reglerne om indbe-
retninger til Finanstilsynet fra penge- og realkreditinstitutter.
Der vil endvidere skulle fastsættes nærmere regler om ind-
beretning af merbelastning af solvensen, da det er en regel,
som kun gælder for et skibsfinansieringsinstitut.
Reglerne skal endvidere gælde for kapitalcenterregnska-
ber, som et skibsfinansieringsinstitut skal udarbejde ligesom
et realkreditinstitut. Det skal fremgå, at de godkendte kapi-
talcenterregnskaber skal indberettes til Finanstilsynet sam-
men med den godkendte årsrapport. Kapitalcenterregnska-
berne skal optrykkes i sammendrag i skibsfinansieringsinsti-
tuttets årsrapport. Fuldstændige kapitalcenterregnskaber for
de enkelte kapitalcentre skal kunne rekvireres ved henven-
delse til skibsfinansieringsinstituttet. De foreløbige kapital-
centerregnskaber skal indberettes til Finanstilsynet med en
passende frist.
Det foreslås endvidere, at § 5, stk. 2, ændres således, at det
præciseres, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte,
hvilke bestemmelser, vedrørende de i stk. 1, nr. 1-10, nævn-
te forhold, som disse fremgår af lov om finansiel virksom-
hed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og
CRR samt regler fastsat i medfør af lov om finansiel virk-
somhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og CRR, som kan sættes i kraft for instituttet ved henvisnin-
ger hertil. Dette er en videreførelse, at den hidtil anvendte
metode for regelfastsættelse for et skibsfinansieringsinstitut,
som har sin baggrund i, at Danmarks Skibskredit er et kre-
ditinstitut, men instituttet er på undtagelseslisten til CRD IV
og CRR.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 3, nr. 5, i lov om et
skibsfinansieringsinstitut)
De foreslåede ændringer i § 5, stk. 3, nr. 5, i lov om et
skibsfinansieringsinstitut er konsekvensændringer, som føl-
ger af, at § 152 c i lov om finansiel virksomhed ændres på
baggrund af CRR. Det henvises til bemærkninger til § 1, nr.
91, vedrørende § 152 c.
Til nr. 8 (§§ 7 og 8 i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Ophævelsen af §§ 7 og 8 i lov om et skibsfinansieringsin-
stitut foreslås som følge af, at Danmarks Skibskreditfond er
omdannet til Danmarks Skibskredit A/S, hvorfor bestem-
melserne ikke længere er relevante.
Til nr. 9 (§ 10 i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Det fremgår af § 10, at en eventuel senere overdragelse af
aktieselskabets aktier og forpligtelser kan ske efter forelæg-
gelse for erhvervs- og vækstministeren, og at denne kan
modsætte sig en senere overdragelse under visse betingelser.
Ordet senere skal ses i lyset af at Danmarks Skibskreditfond
i henhold til §§ 7 og 8 havde mulighed for at omdanne sig til
et aktieselskab. Danmarks Skibskreditfond blev i 2005 om-
dannet til Danmarks Skibskredit A/S. Ordet senere foreslås
derfor at udgå af § 10 i lov om et skibsfinansieringsinstitut.
Til nr. 10 (§ 11, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
I 2005 blev Danmarks Skibskreditfond i henhold til § 7 i
gældende lov om et skibsfinansieringsinstitut omdannet til
Danmarks Skibskredit A/S. Forslaget til ændringen i § 11,
stk. 1, er en konsekvens af, at § 7 herefter ikke længere er
relevant.
Til nr. 11 (§ 12, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
I 2005 blev Danmarks Skibskreditfond i henhold til § 7 i
gældende lov om et skibsfinansieringsinstitut omdannet til
Danmarks Skibskredit A/S. § 12, stk. 1, fastsætter at i tilfæl-
de af opløsning eller konkurs af et aktieselskab, jf. § 7, stk.
1, eller § 10, skal den bundne fondsreserve anvendes i over-
ensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsnings-
formål. Henvisningen til § 7, stk. 1 omhandler det tilfælde,
290
hvor Danmarks Skibskreditfond beslutter at opløse fonden
uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og for-
pligtelser som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktie-
selskab. Forslaget til ændringerne i § 12, stk. 1, er en konse-
kvens af, at § 7 herefter ikke længere er relevant, da Dan-
marks Skibskreditfond er omdannet til Danmarks Skibskre-
dit A/S. § 7 ophæves derfor, og det er derfor ikke længere at
henvise hertil i § 12, stk. 1.
Til nr. 12 (§ 13 i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsin-
stitut, at der i forbindelse med omdannelsen af Skibskredit-
fonden skal opstå en erhvervsdrivende fond. Fonden skal
følge de almindelige regler i lov om erhvervsdrivende fon-
de.
Den anvendte omdannelsesmodel indebar, at Danmarks
Skibskreditfonds formål og opløsningsformål blev videre-
ført i to juridiske enheder. Skibsfinansieringsvirksomheden
blev videreført i Danmarks Skibskredit A/S, og opløsnings-
formålet videreføres henholdsvis i aktieselskabet som en
bunden reserve og dels i den erhvervsdrivende fond. Den er-
hvervsdrivende fond vil – modsat Danmarks Skibskredit-
fond – løbende kunne foretage uddelinger til Danmarks
Skibskreditfonds opløsningsformål. Herved tilgodeses Dan-
marks Skibskreditfonds opløsningsformål ved bestemmelsen
i § 13, stk. 1, hvorefter overskuddet i den erhvervsdrivende
fond skal anvendes til Danmarks Skibskreditfonds opløs-
ningsformål. Opløsningsformålet i Danmarks Skibskredit-
fond skal fortolkes i overensstemmelse med den udvikling,
der er sket i de maritime erhverv siden fondens oprettelse.
Det foreslås endvidere i § 13, stk. 2, at i tilfælde af, at den
erhvervsdrivende fond opløses, skal likvidationsprovenuet
uddeles til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
Efter lov om erhvervsdrivende fonde skal en erhvervsdri-
vende fond ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer.
Kravet til antallet af bestyrelsesmedlemmer i de finansielle
virksomheder er 5 medlemmer. På grund af den erhvervsdri-
vende fonds nære tilknytning til den finansielle sektor, fore-
slås det i § 13, stk. 3, at den erhvervsdrivende fond ledes af
en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf et af medlem-
merne udpeges af erhvervs- og vækstministeren og de re-
sterende medlemmer udpeges af de maritime erhverv. Nær-
mere regler herom fastsættes i fondens vedtægter.
Det følger af § 13, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen er fonds-
myndighed for fonden.
Bestemmelsen er ikke indholdsmæssigt ændret, siden den
blev indsat i loven i 2005. Nærværende forslag ajourfører
den således, at det fremgår, at bestemmelsen vedrører Den
Danske Maritime Fond, der blev oprettet, da Skibskreditfon-
den blev omdannet til Danmarks Skibskredit.
Til § 10
Til nr. 1 (§§ 18 a og 18 b i lov om forsikringsformidling)
§ 18 a
Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 1, i lov om forsik-
ringsformidling, at en forsikringsmæglervirksomhed omfat-
tet af lov om forsikringsformidling skal have en whistleblo-
werordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af den finansielle regulering begået af
virksomhederne, herunder ansatte og medlemmer af besty-
relsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder uafhængig af den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 44, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
stedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende
EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt
forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks.
bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for
danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstil-
synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den
eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af
lovforslaget.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-tidende.
En forsikringsmæglervirksomhed skal allerede nu følge
persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis
på området for etablering af whistleblowerordninger. Bort-
291
set fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets
praksis vedrørende hvilke forhold, der kan indberettes om,
tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende re-
gulering på persondataområdet. På tilsvarende måde hører
tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse
med virksomhedens whistleblowerordning samt tilsyn her-
med fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en forsikringsmæglervirksom-
heds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af finansiel
regulering skal kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på forsikrings-
mæglervirksomhedens intranet, hvor der kan indsendes ind-
beretninger uden angivelse af navn, uden mulighed for spo-
ring af computerens IP-adresse og lignende. Indberetninger-
ne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for den
afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarli-
ge. Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan
svække mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbe-
handling som følge af indberetningen, da kravet om anony-
mitet medfører, at forsikringsmæglervirksomheden i tilfælde
af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har foretaget
indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansat-
te, der anvender ordningen, kan være fuldstændig anonyme,
idet det kan være svært for en ansat at beslutte at indberette
en overtrædelse til forsikringsmæglervirksomheden, hvis det
ikke kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være ban-
ge for at miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at
de har handlet illoyalt over for en kollega eller over for virk-
somheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
forsikringsmæglervirksomheden, herunder af ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse el-
ler potentiel overtrædelse af virksomhedens forpligtelser,
også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person,
men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i
forsikringsmæglervirksomheden. Der vil tillige kunne blive
indberettet om overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis
en forsikringsmæglervirksomhed har valgt at outsource en
del af de forpligtelser, der påhviler den enkelte forsikrings-
mæglervirksomhed til en ekstern virksomhed, vil de ansatte
i forsikringsmæglervirksomheden også kunne indberette til
forsikringsmæglervirksomhedens whistleblowerordning om
manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den
eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed
vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
En forsikringsmæglervirksomhed kan outsource en whist-
leblowerordning til en ekstern leverandør. En forsikrings-
mæglervirksomhed kan imidlertid ikke fraskrive sig sine
forpligtelser efter lovgivningen, og en virksomhed, der be-
nytter sig af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at
ordningen lever op til lovgivningens krav. En virksomhed,
som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer
en ordning på vegne af en forsikringsmæglervirksomhed,
skal være opmærksom på anden særlovgivning, der kan væ-
re til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, admini-
strerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af
en forsikringsmæglervirksomhed, skal endvidere også være
opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtel-
ser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virksomhederne er
underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at
ændre herpå.
Ansatte, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 132 i selskabs-
loven. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er out-
sourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslåede § 18 a, stk. 2, fastslår, at en forsikringsmæg-
lervirksomhed kan opfylde kravet om en whistleblowerord-
ning i stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis betyder
dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med virksomhe-
den har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagfor-
bund, hvortil ansatte i virksomheden kan indberette overtræ-
delser. En whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale
mellem de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til
kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
1, TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
I det omfang en forsikringsmæglervirksomhed kun be-
skæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være pro-
portionalt at kræve, at forsikringsmæglervirksomheden skal
etablere en whistleblowerordning. Den politiske aftale af 10.
oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet fastsæt-
ter en bagatelgrænse for 5 ansatte eller derunder. Det fore-
slås derfor i § 18 a, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1
alene finder anvendelse for forsikringsmæglervirksomheder,
som beskæftiger flere end 5 ansatte. For at sikre, at virksom-
heder har den fornødne tid til at etablere ordningen ved
overskridelser af grænsen på 5 ansatte, foreslås det i § 18,
stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være
etableret senest 3 måneder efter, at virksomheden har ansat
den sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i § 18 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 18 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til
at videregive informationerne kan følge af anden særlovgiv-
ning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.
292
§ 18 b
Det foreslås i § 18 b, stk. 1, at en forsikringsmæglervirk-
somhed ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling
eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har
indberettet forsikringsmæglervirksomhedens, herunder en
ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potenti-
elle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstil-
synet eller til en whistleblowerordning i forsikringsmægler-
virksomheden. Indberetning til whistleblowerordninger
etableret via kollektiv overenskomst efter det foreslåede §
18 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til en forsikringsmæglervirk-
somheds whistleblowerordning omhandlende en virksom-
heds, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regule-
ring.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til forsikringsmæglervirksomhedens whist-
leblowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsags-
sammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til forsikrings-
mæglervirksomhedens whistleblowerordning. Som udgangs-
punkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufor-
delagtige følger omfattet. At der skal foreligge årsagssam-
menhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder an-
vendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har ind-
berettet en forsikringsmæglervirksomheds overtrædelse eller
potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller via virksomhedens whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 18 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 18 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til en forsikringsmæglervirksomheds
whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gæl-
dende over for virksomheden ved de almindelige domstole,
som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne til-
kende den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter
bestemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes
vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks.
voldgift.
Det foreslås i § 18 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser.
Til nr. 2 (§ 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling)
Den foreslåede § 18 b underlægges ikke Finanstilsynets
generelle tilsyn, da bestemmelsen i nr. 1 retter sig til en
kreds af ansatte i forsikringsmæglervirksomhederne og ikke
forsikringsmæglervirksomhederne som sådan. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 18 b.
Til nr. 3 (§ 44, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)
Med forslaget til § 44, stk. 2, i lov om forsikringsformid-
ling er der tale om en konsekvensændring som følge af, at
der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed
foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 4 (§ 49 i lov om forsikringsformidling)
Den foreslåede tilføjelse til § 49 i lov om forsikringsfor-
midling henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om finan-
siel virksomhed, der indeholder et forbud mod videregivelse
af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædel-
ser af den finansielle regulering til Finanstilsynet. Finanstil-
synet må således ikke videregive oplysninger om en person,
når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en
person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel
overtrædelse af den finansielle regulering.
Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde vi-
deregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører §
354 g i lov om finansiel virksomhed, at oplysningerne ikke
kan videregives. Bestemmelsen er en undtagelse til det ge-
nerelle princip om offentlighed og partsaktindsigt i forvalt-
ningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 354 g i lov om finansiel virksomhed.
293
Til nr. 5 (§ 49 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
forsikringsformidling)
Med forslaget til § 49 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsik-
ringsformidling er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed
under tilsyn, som henhører under bestyrelsens kompetencer i
henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed eller som gives af Finanstilsynet efter dele-
gation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøres
med angivelse af virksomhedens navn. Derimod kan der ik-
ke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår
fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn.
Ved virksomheder under tilsyn forstås virksomheder, der
har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i
henhold til love under Finanstilsynets område. Virksomhe-
der med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 6 (§ 49 a, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om
forsikringsformidling)
Med de foreslåede ændringer til § 49 a, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om forsikringsformidling ændres begrebet tilsynsreakti-
oner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen,
så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 7 (§ 49 a, stk. 1, 8. pkt., i lov om
forsikringsformidling)
Med forslaget til § 49 a, stk. 1, 8 pkt., i lov om forsik-
ringsformidling er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-
ledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 8 (§ 49 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)
Med forslaget til § 49 a, stk. 2, i lov om forsikringsfor-
midling indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmelsen regulerer
offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til po-
litimæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der ikke
er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er omfattet af
stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 49 a, stk. 1, i lov om
forsikringsformidling, der gælder for virksomheder under
tilsyn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 49 i lov om forsikringsfor-
midling, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventu-
el anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter
og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige
regler herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 49 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling. Med dette
lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 49 a, stk. 4. Såfremt
det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast til
pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen.
Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
294
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelel-
se inden offentliggørelse.
Til nr. 9 (§ 49 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling)
Med forslaget til § 49 a, stk. 3, i lov om forsikringsfor-
midling er der tale om en konsekvensændring af henvisnin-
gen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i lov
om forsikringsformidling.
Til nr. 10 (§ 49 a, stk. 3, 10, pkt., i lov om
forsikringsformidling)
Med forslaget til § 93, stk. 3, 10. pkt., i lov om forsik-
ringsformidling er der tale om en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring til § 49 a, stk. 1, 1. pkt. i lov
om forsikringsformidling. Ændringen medfører, at det frem-
over som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal of-
fentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis
en sag der er overgivet til politimæssig efterforskning vedrø-
rende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstil-
synet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af
administrativt bødeforlæg.
Til nr. 11 (§ 49 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling)
Med forslaget til § 49 a, stk. 4, i lov om forsikringsfor-
midling er der tale om en konsekvensændring af henvisnin-
gen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i lov
om forsikringsformidling.
Til nr. 12 (§ 49 a, stk. 5, i lov om forsikringsformidling)
Med forslaget til § 49 a, stk. 5, i lov om forsikringsfor-
midling er der tale om en konsekvensændring af henvisnin-
gen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i lov
om forsikringsformidling.
Til nr. 13 (§ 54 i lov om forsikringsformidling)
§ 54, stk. 1, i lov om forsikringsformidling fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i
lov om forsikringsformidling foreslås ændringer i bestem-
melsen.
Straf efter § 54, stk. 1 forudsætter, at der er begået en
overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt i be-
stemmelsen.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 54, stk. 1.
§ 18 a, stk. 1:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 18 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan en forsikringsmæglervirksomhed som
juridisk person idømmes en bøde for manglende oprettelse
af en whistleblowerordning. Ved vurderingen af om der er
foretaget en overtrædelse, skal der lægges vægt på om for-
sikringsmæglervirksomheden har oprettet og anmeldt en
ordning til Datatilsynet samt hvorvidt ordningen er effektiv,
herunder hvorvidt ordningen er indrettet på en sådan måde
at indberetningerne reelt kan foretages anonymt. Det vil
blive opfattet som en skærpende omstændighed, hvis forsik-
ringsmæglervirksomheden som følge af en inspektion har
modtaget påbud fra Finanstilsynet om oprettelse af en ord-
ning, eller forsikringsmæglervirksomheden har modtaget ri-
sikooplysninger om, at ordningen ikke er indrettet på en må-
de således, at indberetningerne ikke reelt kan indberettes
anonymt.
§ 49 a, stk. 3:
Med forslaget til § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikrings-
formidling foreslås endvidere en konsekvensændring af hen-
visningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i
lov om forsikringsformidling.
Til § 11
Til nr. 1 (§§ 18 a og 18 b i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
§ 18 a
Det følger af det foreslåede § 18 a, stk. 1, i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge, at et betalingsinstitut
skal have en whistleblowerordning, hvor de ansatte via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette over-
trædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler
udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den
Europæiske Unions forordninger for de områder af loven,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af virksomhe-
den, herunder af ansatte eller af medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer, f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være en risikoansvarlig, jf. § 19
og § 20, som stiller særlige krav til indretning af risikofunk-
tionen, herunder krav om uafhængighed af de afdelinger,
som risikofunktionen skal føre kontrol med. Udover risiko-
funktionen vil andre funktioner, der er uafhængig af den
daglige ledelse, herunder uafhængig af den ansattes foresat-
te, kunne varetage funktionen som ansvarlig for den uaf-
hængige kanal.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
295
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, og som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med jf. § 86, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
stedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende
EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt
forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks.
bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for
danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstil-
synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den
eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af
lovforslaget. Dette betyder eksempelvis, at de dele af lov om
betalingstjenester og elektroniske penge, som er under tilsyn
af Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, ikke vil være omfattet af begrebet finansiel regu-
lering i lovforslagets bestemmelser om whistleblowerord-
ninger.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-tidende.
Et betalingsinstitut skal allerede nu følge persondataloven
samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på området for
etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den oven-
for beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende
hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget
ikke en ændring af den eksisterende regulering på personda-
taområdet. På tilsvarende måde hører tilladelse til behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med et instituts
whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat under Da-
tatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en virksomheds overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal
kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på betalingsinsti-
tuttets intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden
angivelse af navn, uden mulighed for sporing af compute-
rens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som ud-
gangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at betalingsinstituttet i tilfælde af anonyme indberet-
ninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen. Det
er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ord-
ningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være
svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til
betalingsinstituttet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat
kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens
andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en
kollega eller overfor instituttet.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel over-
trædelse af virksomhedens forpligtelser, også selvom denne
ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis
skyldes en grundlæggende systemfejl i virksomheden. Der
vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der
skyldes undladelser. Hvis en virksomhed har valgt at out-
source en del af de forpligtelser, der påhviler den enkelte
virksomhed til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i den fi-
nansielle virksomhed også kunne indberette til den finan-
sielle virksomheds whistleblowerordning om manglende ef-
terlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virk-
somhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne
indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et betalingsinstitut kan outsource en whistleblowerord-
ning til en ekstern leverandør. Betalingsinstituttet kan imid-
lertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen,
og et betalingsinstitut, der benytter sig af outsourcing, er så-
ledes fortsat ansvarlig for, at ordningen lever op til lovgiv-
ningens krav. En virksomhed, som varetager, administrerer
eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af et be-
talingsinstitut m.fl., skal være opmærksom på anden særlov-
givning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der
varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en
ordning på vegne af et betalingsinstitut m.fl., skal endvidere
også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysnings-
forpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virksom-
hederne er underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til
hensigt at ændre herpå.
Ansatte, herunder direktionens indberetning til whistleblo-
werordningen vil ikke være i strid med § 132 i selskabslo-
ven. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er out-
sourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslåede § 18 a, stk. 2, fastslår, at et betalingsinstitut
kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1 via
kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejds-
markedets parter efter aftale med instituttet har mulighed for
at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i
instituttet kan indberette overtrædelser.
En whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale mel-
lem de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til krave-
ne i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
296
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
I det omfang et betalingsinstitut kun beskæftiger 5 ansatte
eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at
instituttet skal etablere en whistleblowerordning. Den politi-
ske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet fastsætter en bagatelgrænse for 5 ansatte eller der-
under. Det foreslås derfor i § 18 a, stk. 3, 1. pkt., at bestem-
melsens stk. 1 alene finder anvendelse for et betalingsinsti-
tut, som beskæftiger flere end 5 ansatte. For at sikre, at beta-
lingsinstitutterne har den fornødne tid til at etablere ordnin-
gen ved overskridelser af grænsen på 5 ansatte, foreslås det i
§ 18 a, stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt stk. 1 og 2 skal væ-
re etableret senest 3 måneder efter, at betalingsinstituttet har
ansat den sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i § 18 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 18 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationer-
ne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvid-
vaskloven.
§ 18 b
Det foreslås i § 18 b, stk. 1, at et betalingsinstitut ikke må
udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagti-
ge følger, som følge af at den ansatte har indberettet institut-
tets, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler ud-
stedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Euro-
pæiske Unions forordninger for de områder af loven, som
Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en
whistleblowerordning i betalingsinstituttet. Indberetning til
whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst
efter det foreslåede § 18 a, stk. 2, er også omfattet af be-
stemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblo-
werordning omhandlende en virksomheds, herunder en an-
sat eller et bestyrelsesmedlems overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og
bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forord-
ninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører til-
syn med.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i med-
før heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Uni-
ons forordninger for de områder af loven, som Finanstilsy-
net fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en virksom-
heds whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der
er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling
eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte
har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til
virksomhedens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er
alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger omfattet. At der skal foreligge årsagssammenhæng
medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i
forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som besluttes efter den ansatte har indberettet en
virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af
den denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmel-
ser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de
områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Fi-
nanstilsynet eller via en virksomheds whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 18 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 18 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for løn-
modtageren. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørel-
sen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i
medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske
Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstil-
synet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en virksom-
heds whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse
gældende over for virksomheden ved de almindelige dom-
stole, som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne
tilkende den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser ef-
297
ter bestemmelsen kan for det overenskomstdækkede områ-
des vedkommende også behandles i det fagretlige system,
f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 18 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser.
Til nr. 2 (§ 39, stk. 4, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Det foreslås i § 39, stk. 4, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge, at de foreslåede §§ 18 a og 18 b i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge finder anvendelse
for virksomheder med begrænset tilladelse til udbud af beta-
lingstjenester.
Der henvises generelt til bemærkningerne til de foreslåede
§§ 18 a og 18 b.
Til nr. 3 (§ 39 h i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge)
Ændringen af § 39 h i lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge er en sammenskrivning af henvisningerne til
§ 18, 18 a, 18 b, 19 og 19 a.
Det foreslås med ændringen af § 39 h i lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge, at de foreslåede §§ 18 a og
18 b i lov om betalingstjenester og elektroniske penge finder
anvendelse på e-penge-institutter.
Der henvises generelt til bemærkningerne til de foreslåede
§§ 18 a og 18 b, som finder tilsvarende anvendelse.
Til nr. 4 (§ 39 r, stk. 4, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Det foreslås i § 39 r, stk. 4, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge, at de foreslåede §§ 18 a og 18 b i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge finder tilsvarende
anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 18 a
og 18 b.
Til nr. 5 (§ 86, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til ændring af § 86, stk. 1, 1. pkt., i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge foreslås, at § 18 b,
ikke underlægges Finanstilsynets generelle tilsyn, da be-
stemmelsen retter sig til en kreds af ansatte i virksomheder-
ne og ikke virksomhederne som sådan. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til den foreslåede § 18 b.
Til nr. 6 (§ 86, stk. 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til § 86, stk. 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 7 (§ 92 a i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge)
Den foreslåede § 92 a i lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge, henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om
finansiel virksomhed, der indeholder et forbud mod videre-
givelse af oplysninger om en person, der har indberettet
overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet.
Finanstilsynet må således ikke videregive oplysninger om
en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed
eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, herun-
der denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmel-
ser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de
områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. §
86.
Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde vi-
deregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører §
354 g i lov om finansiel virksomhed, at oplysningerne ikke
kan videregives. Bestemmelsen er en undtagelse til det ge-
nerelle princip om offentlighed og partsaktindsigt i forvalt-
ningen.
§ 92 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
som henviser til § 354 g i lov om finansiel virksomhed, gæl-
der alene for oplysninger i sager omfattet af lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge, regler udstedt i medfør
heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions
forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fø-
rer tilsyn med, jf. § 86.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 354 g i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 8 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om
finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Fi-
nanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås
nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed
under tilsyn, som henhører under bestyrelsens kompetencer i
henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed eller som gives af Finanstilsynet efter dele-
gation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøres
298
med angivelse af virksomhedens navn. Derimod kan der ik-
ke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår
fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn.
Ved virksomheder under tilsyn forstås virksomheder, der
har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i
henhold til love under Finanstilsynets område. Virksomhe-
der med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 9 (§ 93, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge)
Med de foreslåede ændringer til § 93, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om betalingstjenester og elektroniske penge ændres be-
grebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering
af bestemmelsen, så den kommer til at svare til ordlyden i
den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Til nr. 10 (§ 93, stk. 1, 8. pkt., i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til § 93, stk. 1, 8 pkt., i lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om
finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Fi-
nanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås
nedlagt. Ligeledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 11 (§ 93, stk. 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til § 93, stk. 2, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge indsættes der et nyt stk. 2. Bestem-
melsen regulerer offentliggørelse af de reaktioner og overgi-
velse af sager til politimæssig efterforskning vedrørende
virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomhe-
der, der ikke er omfattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er
under tilsyn, udgør de virksomheder der ikke er »under til-
syn« efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 93, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge, der gælder for
virksomheder under tilsyn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 92 i lov om betalingstjene-
ster og elektroniske penge, jf. § 354 i lov om finansiel virk-
somhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder
aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfat-
tet af de almindelige regler herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 93, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af §
93, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggø-
res, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges ud-
kastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er en-
delig og kan således ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelel-
se inden offentliggørelse.
Til nr. 12 (§ 93, stk. 3, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til § 93, stk. 3, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge er der tale om en konsekvensændring
af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
299
Til nr. 13 (§ 93, stk. 3, 10, pkt., i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge)
Med forslaget til § 93, stk. 3, 10. pkt., i lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge er der tale om en konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 93,
stk. 1, 1. pkt. i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge. Ændringen medfører, at det fremover som udgangs-
punkt kun er Finanstilsynet, som skal offentliggøre oplys-
ninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er
overgivet til politimæssig efterforskning vedrørende en virk-
somhed, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der er
faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, el-
ler hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt
bødeforlæg.
Til nr. 14 (§ 93, stk. 4, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til § 93, stk. 4, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge er der tale om en konsekvensændring
af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
Til nr. 15 (§ 93, stk. 5, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget til § 93, stk. 5, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge er der tale om en konsekvensændring
af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i §
93 i lov om lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
Til nr. 16 (§ 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
§ 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmel-
ser samt bestemmelser i EU-retsakter på lovens område, der
straffes med bøde. Som følge af de øvrige foreslåede æn-
dringer i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
foreslås ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 2 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 107, stk. 2.
§ 18 a, stk. 1:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 18 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan et betalingsinstitut som juridisk per-
son samt virksomhedens bestyrelse og direktion idømmes en
bøde for manglende oprettelse af en whistleblowerordning.
Ved vurderingen af om der er foretaget en overtrædelse, bør
der lægges vægt på om betalingsinstituttet har oprettet og
anmeldt en ordning til Datatilsynet samt hvorvidt ordningen
er effektiv, herunder hvorvidt ordningen er indrettet på en
sådan måde at indberetningerne reelt kan foretages anonymt.
Det vil blive opfattet som en skærpende omstændighed, hvis
betalingsinstituttet som følge af en inspektion har modtaget
påbud fra Finanstilsynet om oprettelse af en ordning, eller
betalingsinstituttet har modtaget risikooplysninger om, at
ordningen ikke er indrettet på en måde således, at indberet-
ningerne ikke reelt kan indberettes anonymt.
§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.:
Med forslaget til § 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge foreslås endvidere en konsekvensæn-
dring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt
stk. 2 i § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge.
Til § 12
Til nr. 1 (§§ 10 a og 10 b i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget indsættes nye bestemmelser i et nyt kapitel
4 a i lov om finansielle rådgivere om whistleblowerordnin-
ger.
§ 10 a
Det følger af det foreslåede § 10 a, stk. 1, at en finansiel
rådgiver omfattet af lov om finansielle rådgivere skal have
en whistleblowerordning, hvor virksomhedens ansatte via en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette over-
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle
regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte og
medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, og som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 11, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
300
stedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende
EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt
forordninger og direkte gældende niveau 2 regulering (f.eks.
bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for
danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstil-
synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den
eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af
lovforslaget, jf. § 11.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-tidende.
En finansiel rådgiver skal allerede nu følge persondatalo-
ven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på området
for etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den
ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrø-
rende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lov-
forslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på
persondataområdet, herunder bekendtgørelsen om pengein-
stitutters videregivelse af kreditoplysninger. På tilsvarende
måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i
forbindelse med en finansiel rådgivers whistleblowerord-
ning samt tilsyn fortsat hermed under Datatilsynets kompe-
tence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en virksomheds overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal
kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på den finansielle
rådgivers intranet, hvor der kan indsendes indberetninger
uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-
puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som
udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at den finansielle rådgiver i tilfælde af anonyme ind-
beretninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender
ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan væ-
re svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til virksomheden, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat
kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens
andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en
kollega eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
den finansielle rådgiver, herunder af ansatte eller medlem-
mer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af rådgiverens forpligtelser, også
selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men
eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i virk-
somheden. Der vil tillige kunne blive indberettet om over-
trædelser, der skyldes undladelser. Hvis en virksomhed har
valgt at outsource en del af de forpligtelser, der påhviler den
enkelte virksomhed, til en ekstern virksomhed, vil de ansatte
i den finansielle virksomhed også kunne indberette til den
finansielle virksomheds whistleblowerordning om manglen-
de efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne
virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne
indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
En finansiel rådgiver kan outsource en whistleblowerord-
ning til en ekstern leverandør. En finansiel rådgiver kan
imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgiv-
ningen, og en finansiel rådgiver, der benytter sig af outsour-
cing, er således fortsat ansvarligt for, at ordningerne lever
op til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager,
administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på
vegne af en finansiel rådgiver, skal være opmærksom på an-
den særlovgivning, der kan være til hinder herfor. En virk-
somhed, der varetager, administrerer eller på anden måde
håndterer en ordning på vegne af en finansiel rådgiver, skal
endvidere også være opmærksom på eventulle lovbestemte
oplysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som
virksomhederne kan være underlagt, idet nærværende lov-
forslag ikke har til hensigt at ændre herpå.
Ansatte, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 132 i selskabs-
loven. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er out-
sourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslåede § 10 a, stk. 2, fastslår, at en finansiel rådgi-
ver kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1
via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at ar-
bejdsmarkedets parter efter aftale med den finansielle rådgi-
ver har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagfor-
bund, hvortil ansatte i virksomheden kan indberette overtræ-
delser. En whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale
mellem de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til
kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
I det omfang en finansiel rådgiver kun beskæftiger 5 an-
satte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræ-
ve, at den finansielle rådgiver skal etablere en whistleblo-
werordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om re-
gulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet fastsætter en bagatelgrænse
for 5 ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i § 10 a, stk.
3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder anvendelse
for finansielle rådgivere, som beskæftiger flere end 5 ansat-
te. For at sikre, at virksomheder har den fornødne tid til at
etablere ordningen ved overskridelser af grænsen på 5 ansat-
te, foreslås det i § 10 a, stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt
stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at
virksomheden har ansat den sjette ansatte.
301
Det foreslås endvidere i § 10 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 10 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold, som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationer-
ne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvid-
vaskloven.
§ 10 b
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at en finansiel rådgiver ikke
må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordel-
agtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmed-
lems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblo-
werordning i virksomheden. Indberetning til whistleblower-
ordninger etableret via kollektiv overenskomst efter det
foreslåede § 10 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblo-
werordning omhandlende en virksomheds, herunder en an-
sats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potenti-
elle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til den finansielle virksomheds whistleblo-
werordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-
menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til virksomhe-
dens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle for-
mer for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger
omfattet. At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører
bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse
med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som
besluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle
regulering til Finanstilsynet eller en virksomheds whistle-
blowerordning.
Videre foreslås det i § 10 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 10 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblowerord-
ning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for virk-
somheden ved de almindelige domstole, som på baggrund af
sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en
godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan
for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også
behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 10 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 2 (§ 11, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere)
Med ændringen af § 11, stk. 1, i lov om finansielle rådgi-
vere foreslås, at § 10 b ikke underlægges Finanstilsynets ge-
nerelle tilsyn, da bestemmelsen retter sig til en kreds af an-
satte i de finansielle virksomheder og ikke de finansielle
virksomheder som sådan. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til den foreslåede § 10 b.
Til nr. 3 (§ 11, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget til § 11, stk. 2, i lov om finansielle rådgive-
re er der tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-
slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at
Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
302
Til nr. 4 (§ 17 i lov om finansielle rådgivere)
Den foreslåede indsættelse i § 17 i lov om finansielle råd-
givere henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om finansiel
virksomhed, der indeholder et forbud mod videregivelse af
oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser
af den finansielle regulering til Finanstilsynet. Finanstilsynet
må således ikke videregive oplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person
til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædel-
se af den finansielle regulering.
Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde vi-
deregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører §
354 g, at oplysningerne ikke kan videregives. Bestemmelsen
er en undtagelse til det generelle princip om offentlighed i
forvaltningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 354 g i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget til § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle
rådgivere er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en finansiel råd-
giver under tilsyn, som henhører under bestyrelsens kompe-
tencer i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed eller som gives af Finanstilsynet efter delega-
tion fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøres med
angivelse af virksomhedens navn. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer.
Bestemmelsen omfatter kun finansielle rådgivere under
tilsyn. Ved finansielle rådgivere under tilsyn forstås finan-
sielle rådgivere, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet som
finansiel rådgiver i henhold til denne lov. Finansielle rådgi-
vere med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 6 (§ 18, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om finansielle
rådgivere)
Med de foreslåede ændringer til § 18, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om finansielle rådgivere ændres begrebet tilsynsreaktio-
ner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så
den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 7 (§ 18, stk. 1, 8. pkt., i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget til § 18, stk. 1, 8 pkt., i lov om finansielle
rådgivere er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledes kon-
sekvensændres henvisninger.
Til nr. 8 (§ 18, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget til § 18, stk. 2, i lov om finansielle rådgive-
re indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmelsen regulerer of-
fentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politi-
mæssig efterforskning vedrørende rådgivere, der ikke er
under tilsyn, dvs. de rådgivere, der ikke er omfattet af stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for råd-
givere, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske offentliggø-
relse af Finanstilsynet. Rådgiveren skal derfor ikke selv of-
fentliggøre reaktionen på sin hjemmeside m.v., svarende til
2.-8. pkt. i § 18, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, der
gælder for rådgivere under tilsyn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende rådgiver, hvis navn vil fremgå af offentliggørel-
sen, om den forestående offentliggørelse, således at rådgive-
ren har mulighed for at kunne forberede sig herpå.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 17 i lov om finansielle råd-
givere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel
anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og
journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler
herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 18, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere. Med dette lov-
forslag vil undtagelserne fremgå af § 18, stk. 4. Såfremt det
indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast til pres-
semeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Be-
303
slutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ik-
ke indbringes for anden administrativ myndighed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte rådgiver. Rådgi-
veren vil i forbindelse med høringen få mulighed for at
kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet
om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionen
offentliggøres – hvilke oplysninger, rådgiveren eventuelt
finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden
offentliggørelse.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget til § 18, stk. 3, i lov om finansielle rådgive-
re er der tale om en konsekvensændring af henvisningen
som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 18 i lov om be-
talingstjenester og elektroniske penge.
Til nr. 10 (§ 18, stk. 3, 10, pkt., i lov om finansielle
rådgivere)
Med forslaget til § 18, stk. 3, 10. pkt., i lov om finansielle
rådgivere er der tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede ændring til § 18, stk. 1, 1. pkt. i lov om finan-
sielle rådgivere. Ændringen medfører, at det fremover som
udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal offentliggøre
oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der
er overgivet til politimæssig efterforskning vedrørende en
rådgiver, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der
er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde,
eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt
bødeforlæg.
Til nr. 11 (§ 18, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget til § 18, stk. 4, i lov om finansielle rådgive-
re er der tale om en konsekvensændring af henvisningen
som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 93 i lov om fi-
nansielle rådgivere.
Til nr. 12 (§ 18, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere)
Med forslaget til § 18, stk. 5, i lov om finansielle rådgive-
re er der tale om en konsekvensændring af henvisningen
som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 18 i lov om lov
om finansielle rådgivere.
Til nr. 13 (§ 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere)
§ 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere fastsætter hvil-
ke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med
bøde. Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om
finansiel virksomhed foreslås ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 2 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 26, stk. 2.
§ 10 a, stk. 1:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 10 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan en finansiel rådgiver som juridisk per-
son samt den finansielle rådgivers bestyrelse og direktion
idømmes en bøde for manglende oprettelse af en whistleblo-
werordning. Ved vurderingen af om der er foretaget en over-
trædelse, skal der lægges vægt på om den finansielle rådgi-
ver har oprettet og anmeldt en ordning til Datatilsynet samt
hvorvidt ordningen er effektiv, herunder hvorvidt ordningen
er indrettet på en sådan måde at indberetningerne reelt kan
foretages anonymt. Det vil blive opfattet som en skærpende
omstændighed, hvis den finansielle rådgiver som følge af en
inspektion har modtaget påbud fra Finanstilsynet om opret-
telse af en ordning, eller den finansielle rådgiver har modta-
get risikooplysninger om, at ordningen ikke er indrettet på
en måde således, at indberetningerne ikke reelt kan indberet-
tes anonymt.
§ 18, stk. 1 og 3:
Med forslaget til § 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgive-
re foreslås endvidere en konsekvensændring af henvisningen
som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 18 i lov finan-
sielle rådgivere.
Til § 13
Til nr. 1 (§§ 5 a og 5 b i lov om pantebrevsselskaber)
§ 5 a
Det følger af den foreslåede § 5 a, stk. 1, i lov om pante-
brevsselskaber, at et pantebrevsselskab omfattet af lov om
pantebrevsselskaber skal have en whistleblowerordning,
hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-
delser af den finansielle regulering begået af selskaberne,
herunder af ansatte og medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
304
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller selskabet
som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan
medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mulighe-
den for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en
fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området.
Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 12, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
stedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende
EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt
forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks.
bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for
danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstil-
synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den
eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af
lovforslaget.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-tidende.
Et pantebrevsselskab skal allerede nu følge persondatalo-
ven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på området
for etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den
ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrø-
rende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lov-
forslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på
persondataområdet. På tilsvarende måde hører tilladelse til
behandling af personoplysninger i forbindelse med et pante-
brevsselskabs whistleblowerordning samt tilsyn hermed
fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om et pantebrevsselskabs overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering
skal kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på pantebrevssel-
skabets intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden
angivelse af navn, uden mulighed for sporing af compute-
rens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som ud-
gangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme
henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mu-
lighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling
som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet med-
fører, at pantebrevsselskabet i tilfælde af anonyme indberet-
ninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen. Det
er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ord-
ningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være
svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til
selskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan ek-
sempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega
eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
pantebrevsselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel
overtrædelse af selskabets forpligtelser, også selvom dette
ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis
skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet. Der vil til-
lige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes
undladelser. Hvis et pantebrevsselskab har valgt at outsour-
ce en del af de forpligtelser, der påhviler selskabet til en eks-
tern virksomhed, vil de ansatte i pantebrevsselskabet også
kunne indberette til selskabets whistleblowerordning om
manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den
eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed
vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Et pantebrevsselskab kan outsource en whistleblowerord-
ning til en ekstern leverandør. Et pantebrevsselskab kan
imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgiv-
ningen, og et pantebrevsselskab, der benytter sig af outsour-
cing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningerne lever op
til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager, admi-
nistrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne
af et pantebrevsselskab, skal være opmærksom på anden
særlovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksom-
hed, der varetager, administrerer eller på anden måde hånd-
terer en ordning på vegne af et pantebrevsselskab, skal end-
videre også være opmærksom på eventulle lovbestemte op-
lysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som
virksomhederne kan være underlagt, idet nærværende lov-
forslag ikke har til hensigt at ændre herpå.
Det foreslåede § 5 a, stk. 2, fastslår, at et pantebrevssel-
skab kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1
via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at ar-
bejdsmarkedets parter efter aftale med selskabet har mulig-
hed for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil
ansatte i selskabet kan indberette overtrædelser. En whistle-
blowerordning, der baserer sig på en aftale mellem de for-
handlingsberettigede parter, skal leve op til kravene i stk. 1
som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
I det omfang et pantebrevsselskab kun beskæftiger 5 an-
satte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræ-
305
ve, at den finansielle rådgiver skal etablere en whistleblo-
werordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om re-
gulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet fastsætter en bagatelgrænse
for 5 ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i § 5 a, stk.
3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder anvendelse
for pantebrevsselskaber, som beskæftiger flere end 5 ansat-
te. For at sikre, at selskabet har den fornødne tid til at etable-
re ordningen ved overskridelser af grænsen på 5 ansatte,
foreslås det i § 5 a, stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i stk. 1
og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at selskabet
har ansat den sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i § 5 a, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispense-
re fra kravet i det foreslåede § 5 a, stk. 1. Dispensation kan
alene gives, hvor der foreligger særlige forhold, som tilsiger,
at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etable-
ring af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig,
eller hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationer-
ne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvid-
vaskloven.
§ 5 b
Det foreslås i § 5 b, stk. 1, at pantebrevsselskaber ikke må
udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagti-
ge følger, som følge af at den ansatte har indberettet selska-
bets, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regule-
ring til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i
pantebrevsselskabet. Indberetning til whistleblowerordnin-
ger etableret via kollektiv overenskomst efter det foreslåede
§ 5 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til et pantebrevsselskabs
whistleblowerordning omhandlende et selskabs, herunder en
ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller en po-
tentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til pantebrevsselskabets whistleblowerord-
ning, og det er en forudsætning, at der er årsagssammen-
hæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordel-
agtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en
overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets whistleblo-
werordning. Som udgangspunkt er alle former for ufordelag-
tig behandling eller ufordelagtige følger omfattet. At der
skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestem-
melsen alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelag-
tig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter
den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse el-
ler potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til
Finanstilsynet eller et pantebrevsselskabs whistleblowerord-
ning.
Videre foreslås det i § 5 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 5 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse
i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingslo-
ven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i erstatningsansvarsloven. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til et pantebrevselskabs whistleblo-
werordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over
for pantebrevsselskabet ved de almindelige domstole, som
på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende
den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter be-
stemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes
vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks.
voldgift.
Det foreslås i § 5 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 2 (§ 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til ændring af § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om
pantebrevsselskaber, foreslås, at § 5 b ikke underlægges Fi-
nanstilsynets generelle tilsyn, da bestemmelsen retter sig til
306
en kreds af ansatte i pantebrevsselskaberne og ikke pante-
brevsselskaberne som sådan. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til den foreslåede § 5 b.
Til nr. 3 (§ 12, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 12, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber
er der tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-
slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at
Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 4 (§ 13 i lov om pantebrevsselskaber)
Den foreslåede tilføjelse til § 13 i lov om pantebrevssel-
skaber henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om finansiel
virksomhed, der indeholder et forbud mod videregivelse af
personoplysninger om en person, der har indberettet over-
trædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet må således ikke videregive personoplysninger
om en person, når vedkommende har indberettet en virk-
somhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse el-
ler potentiel overtrædelse af den finansielle regulering.
Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde vi-
deregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører §
354 g, at oplysningerne ikke kan videregives. Bestemmelsen
er en undtagelse til det generelle princip om offentlighed og
partsaktindsigt i forvaltningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 354 g i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om pantebrevs-
selskaber er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed
under tilsyn, som henhører under bestyrelsens kompetencer i
henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed
eller som gives af Finanstilsynet efter delegation fra Finans-
tilsynets bestyrelse skulle offentliggøres med angivelse af
virksomhedens navn. Derimod kan der ikke offentliggøres
reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn.
Ved virksomheder under tilsyn forstås virksomheder, der
har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i
henhold til love under Finanstilsynets område. Virksomhe-
der med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.
Til nr. 6 (§ 15, stk. 2, 2.-8. pkt., i lov om
pantebrevsselskaber)
Med de foreslåede ændringer til § 15, stk. 2, 2.-8. pkt., i
lov om pantebrevsselskaber ændres begrebet tilsynsreaktio-
ner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så
den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 7 (§ 15, stk. 2, 8. pkt., i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15, stk. 2, 8. pkt., i lov om pantebrevs-
selskaber er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledes kon-
sekvensændres henvisninger.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber
indsættes der et nyt stk. 3. Bestemmelsen regulerer offent-
liggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politi-
mæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der ikke er
under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er omfattet af
stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 medfører, at ved reaktioner for
virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der alene ske of-
fentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor
ikke selv offentliggøre reaktionen på virksomhedens hjem-
meside m.v., svarende til 2.-8. pkt. i § 15, stk. 3, i lov om
pantebrevsselskaber, der gælder for virksomheder under til-
syn.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog
hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dag-
en efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at
meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentlig-
gørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at
virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig her-
på.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-
somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-
fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-
ske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om
egnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anony-
miseret form.
Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve
den underliggende sag med dertilhørende akter bliver of-
fentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsy-
nets tavshedspligt i henhold til § 13 i lov om pantebrevssel-
skaber, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel
anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og
journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler
herfor.
I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og af-
givelse af reaktioner træffer bestyrelsen også beslutning om
307
offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor
indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis
en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør
sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørel-
se. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag
af § 15, stk. 4, i lov om pantebrevsselskaber. Med dette lov-
forslag vil undtagelserne fremgå af § 15, stk. 5. Såfremt det
indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast til pres-
semeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Be-
slutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ik-
ke indbringes for anden administrativ myndighed.
Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf.
de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer
beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-
følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-
liggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan do-
kumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henfø-
res direkte til den fejlagtige offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele
følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil
kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behand-
ling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i hen-
hold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgø-
relsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin
helhed sendes i partshøring hos den berørte virksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed
for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgs-
målet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reak-
tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden
eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelel-
se inden offentliggørelse.
Til nr. 9 (§ 15, stk. 4, i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15, stk. 4, i lov om pantebrevsselskaber
er der tale om en konsekvensændring af henvisningen som
følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om pante-
brevsselskaber.
Til nr. 10 (§ 15, stk. 4, 10, pkt., i lov om
pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15, stk. 4, 10. pkt., i lov om pante-
brevsselskaber er der tale om en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring til § 15, stk. 2, 1. pkt. i lov
om pantebrevsselskaber. Ændringen medfører, at det fremo-
ver som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal of-
fentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis
en sag der er overgivet til politimæssig efterforskning vedrø-
rende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstil-
synet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af
administrativt bødeforlæg.
Til nr. 11 (§ 15, stk. 5, i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15, stk. 5, i lov om pantebrevsselskaber
er der tale om en konsekvensændring af henvisningen som
følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om pante-
brevsselskaber.
Til nr. 12 (§ 15, stk. 6, i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15, stk. 6, i lov om pantebrevsselskaber
er der tale om en konsekvensændring af henvisningen som
følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om lov om
pantebrevsselskaber.
Til nr. 13 (§ 22, stk. 1, i lov om pantebrevsselskaber)
§ 22, stk. 1, i lov om pantebrevsselskaber fastsætter hvilke
overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes med bø-
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning. Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov
om finansiel virksomhed foreslås ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 22, stk. 1.
§ 5 a, stk. 1:
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan et pantebrevsselskab som juridisk per-
son samt pantebrevsselskabets bestyrelse og direktion idøm-
mes en bøde for manglende oprettelse af en whistleblower-
ordning. Ved vurderingen af om der er foretaget en overtræ-
delse, skal der lægges vægt på om pantebrevsselskabet har
oprettet og anmeldt en ordning til Datatilsynet samt hvorvidt
ordningen er effektiv, herunder hvorvidt ordningen er ind-
rettet på en sådan måde at indberetningerne reelt kan foreta-
ges anonymt. Det vil blive opfattet som en skærpende om-
stændighed, hvis pantebrevsselskabet som følge af en in-
spektion har modtaget påbud fra Finanstilsynet om oprettel-
se af en ordning, eller pantebrevsselskabet har modtaget risi-
kooplysninger om, at ordningen ikke er indrettet på en måde
således, at indberetningerne ikke reelt kan indberettes ano-
nymt.
§ 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 4, 1.-7. pkt.:
Med forslaget til § 22, stk. 1, i lov om pantebrevsselskaber
foreslås endvidere en konsekvensændring af henvisningen
som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om pan-
tebrevsselskaber.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 4 c, stk. 1, nr. 9, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Det foreslås præciseret, at virksomhedens lønpolitik skal
være skriftlig. Samtidig udgår ordet lønpraksis, idet denne
forudsættes afspejlet i virksomhedens lønpolitik.
308
Til nr. 2 (§§ 5 e-5 g, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
§ 5 e
Udpegning af væsentlige risikotagere er reguleret i § 2 i
bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser
om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, som er fastsat af Finanstilsynet
med hjemmel i § 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Efter denne bemyndigelse kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om de foranstaltninger, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal træffe, for at have effektive former for
virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 1, nr. 9.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fremadrettet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om definitionen
af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk-
somhedens risikoprofil. Denne bemyndigelse foreslås ind-
ført som en nyaffattelse af § 5 e.
Bemyndigelsen foreslås indført som en nyaffattelse af § 5
e, da § 5 e indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere reg-
ler om aflønningspolitik og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende aflønning og Finanstilsynets tilsyn.
For så vidt angår afgrænsningen af væsentlige risikotagere
i penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I
giver artikel 94, stk. 2, i CRD IV Kommissionen hjemmel til
at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om
tekniske standarder om kvalitative og passende kvantitative
kriterier for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Reglerne
vil komme til at fremgå af en bindende teknisk standard,
hvis regler er direkte gældende i EU/EØS-landene. Reglerne
vil dog kun være direkte gældende for institutter omfattet af
CRD IV, dvs. penge- og realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I. Den bindende tekniske standard er endnu ik-
ke udarbejdet, men forventes udstedt i løbet af 2014.
Idet aflønningsreglerne gælder for hele den finansielle
sektor i Danmark, vil der, når den oven for nævnte bindende
tekniske standard træder i kraft, blive behov for at fastsætte
regler for de virksomheder, som den bindende tekniske stan-
dard ikke kommer til at gælde for. Disse regler kan fastsæt-
tes af erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse med
den foreslåede bemyndigelse i § 5 e.
Hensynet bag indsættelsen af den bindende tekniske stan-
dard i direktivet er, at der ikke har været en harmoniseret til-
gang til udpegning af væsentlige risikotagere i medlemslan-
dene.
§ 5 f
Det følger af den foreslåede § 5 f, stk. 1, at Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond skal have en whistleblowerordning, hvor
deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering begået af virksomheden, herun-
der af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være complianceansvarlige el-
ler en anden funktion, der er uafhængig af den daglige ledel-
se, herunder uafhængig af den den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 10, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
stedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende
EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt
forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks.
bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for
danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstil-
synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den
eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af
lovforslaget, jf. § 10.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal allerede nu følge per-
sondataloven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på
området for etablering af whistleblowerordninger. Bortset
fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis
vedrørende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter
lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering
på persondataområdet. På tilsvarende måde hører tilladelse
til behandling af personoplysninger i forbindelse med virk-
somhedens whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat
under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af finansiel regu-
lering skal kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på Lønmodtager-
nes Dyrtidsfonds intranet, hvor der kan indsendes indberet-
ninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af
computerens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør
som udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling
309
eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette
vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige.
Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan
svække mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbe-
handling som følge af indberetningen, da kravet om anony-
mitet medfører, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i tilfælde af
anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har foretaget
indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansat-
te, der anvender ordningen, kan være fuldstændig anonyme,
idet det kan være svært for en ansat at beslutte at indberette
en overtrædelse til virksomheden, hvis det ikke kan ske ano-
nymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit
arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har handlet il-
loyalt overfor en kollega eller overfor virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel over-
trædelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forpligtelser, også
selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men
eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i virk-
somheden. Der vil tillige kunne blive indberettet om over-
trædelser, der skyldes undladelser. Hvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond har valgt at outsource en del af de forpligtelser,
der påhviler virksomheden til en ekstern virksomhed, vil de
ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond også kunne indberet-
te til virksomhedens whistleblowerordning om manglende
efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne
virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne
indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan outsource en whistle-
blowerordning til en ekstern leverandør. Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtel-
ser efter lovgivningen, og er ved outsourcing fortsat ansvar-
lig for, at ordningen lever op til lovgivningens krav. En virk-
somhed, som varetager, administrerer eller på anden måde
håndterer en ordning på vegne af Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, skal være opmærksomme på anden særlovgivning, der
kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, ad-
ministrerer eller på anden måde håndterer en ordning på
vegne af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal endvidere også
være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsfor-
pligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virksomhe-
derne kan være underlagt, idet nærværende lovforslag ikke
har til hensigt at ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 132 i selskabs-
loven. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er out-
sourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslåede § 5 f, stk. 2, fastslår, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan opfylde kravet om en whistleblowerordning
i stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette,
at arbejdsmarkedets parter efter aftale med virksomhederne
har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagfor-
bund, hvortil ansatte i de omfattede virksomheder kan ind-
berette overtrædelser. En whistleblowerordning, der baserer
sig på en aftale mellem de forhandlingsberettigede parter,
skal leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationer-
ne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvid-
vaskloven.
§ 5 g
Det foreslås i § 5 g, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indbe-
rettet virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelses-
medlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den
finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistle-
blowerordning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Indberetning
til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overens-
komst efter det foreslåede § 5 g, stk. 2, er også omfattet af
bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds whistleblowerordning omhandlende virksomhedens,
herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds whistle-
blowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsags-
sammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de
ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indbe-
rettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds whistleblowerordning. Som udgangs-
punkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufor-
delagtige følger omfattet. At der skal foreligge årsagssam-
menhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder an-
vendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har ind-
berettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller
via Lønmodtagernes Dyrtidsfonds whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 5 g, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 5 g, stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse
i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingslo-
ven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
310
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gæl-
dende over for Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved de almin-
delige domstole, som på baggrund af sagens omstændighe-
der vil kunne tilkende den ansatte en godtgørelse. Uoverens-
stemmelser efter bestemmelsen kan for det overenskomst-
dækkede områdes vedkommende også behandles i det fag-
retlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 5 g, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 3 (§ 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Den foreslåede § 5 g i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond underlægges ikke Finanstilsynets generelle tilsyn, da
bestemmelsen retter sig mod en kreds af ansatte i Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til den foreslåede § 5 g.
Til nr. 4 (§ 10, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Med forslaget til § 10, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 5 (§ 10 f, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Det foreslåede § 10 f, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om fi-
nansiel virksomhed, der indeholder et forbud mod videregi-
velse af oplysninger om en person, der har indberettet over-
trædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet må således ikke videregive oplysninger om en
person, når vedkommende har indberettet en virksomhed,
herunder Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder en ansat,
et bestyrelsesmedlem eller en person, til Finanstilsynet for
overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle
regulering.
Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde vi-
deregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører §
354 g, at oplysningerne ikke kan videregives. Bestemmelsen
er en undtagelse til det generelle princip om offentlighed og
partsaktindsigt i forvaltningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 354 g i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 6 (§ 10 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Med forslaget til § 10 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, som henhører under bestyrelsens kompetencer
i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed, eller som gives af Finanstilsynet efter
delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skulle offentliggø-
res med angivelse af, at reaktionen vedrører Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond. Derimod kan der ikke offentliggøres reak-
tioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.
Til nr. 7 (§ 10 g, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Med de foreslåede ændringer til § 10 g, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ændres begrebet til-
synsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af be-
stemmelsen, så det kommer til at svare til ordlyden i den
foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed.
Til nr. 8 (§ 10 g, stk. 1, 8. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Med forslaget til § 10 g, stk. 1, 8 pkt., i lov om Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
311
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-
ledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 9 (§ 10 g, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Med forslaget til § 10 g, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er der tale om en konsekvensændring, jf. be-
mærkningerne til nr. 7.
Til nr. 10 (§ 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
§ 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser,
der straffes med bøde. Som følge af de øvrige foreslåede
ændringer i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond foreslås
ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-
sen.
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 5 f, stk. 1,
om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bøde.
Med forslaget kan Lønmodtagernes Dyrtidsfond som jurid-
isk person samt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse og
direktion idømmes en bøde for manglende oprettelse af en
whistleblowerordning. Ved vurderingen af om der er foreta-
get en overtrædelse, skal der lægges vægt på om Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond har oprettet og anmeldt en ordning til
Datatilsynet samt hvorvidt ordningen er effektiv, herunder
hvorvidt ordningen er indrettet på en sådan måde at indbe-
retningerne reelt kan foretages anonymt. Det vil blive op-
fattet som en skærpende omstændighed, hvis Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond som følge af en inspektion har modtaget på-
bud fra Finanstilsynet om oprettelse af en ordning, eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har modtaget risikooplysnin-
ger om, at ordningen ikke er indrettet på en måde således, at
indberetningerne ikke reelt kan indberettes anonymt.
Til § 15
Til nr. 1 (§ 23 b, stk. 1, nr. 9, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Det foreslås præciseret, at lønpolitikken skal være skrift-
lig. Samtidig udgår ordet lønpraksis, idet denne forudsættes
afspejlet i lønpolitikken.
Til nr. 2 (§§ 24 f-h i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
§ 24 f
Udpegning af væsentlige risikotagere er reguleret i § 2 i
bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser
om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, som er fastsat af Finanstilsynet
med hjemmel i § 24 f lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Efter denne bemyndigelse kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som Arbejdsmarke-
dets Tillægspension skal træffe for at have effektive former
for virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, nr. 9.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fremadrettet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om definitionen
af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk-
somhedens risikoprofil. Denne bemyndigelse foreslås ind-
ført som en nyaffattelse af § 24 f.
Bemyndigelsen foreslås indført som en nyaffattelse af §
24 f, da § 24 f indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om aflønningspolitik og offentliggørelse af oplysnin-
ger vedrørende aflønning og Finanstilsynets tilsyn.
For så vidt angår afgrænsningen af væsentlige risikotagere
i penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I
giver artikel 94, stk. 2, i CRD IV Kommissionen hjemmel til
at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om
tekniske standarder om kvalitative og passende kvantitative
kriterier for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Reglerne
vil komme til at fremgå af en bindende teknisk standard,
hvis regler er direkte gældende i EU/EØS-landene. Reglerne
vil dog kun være direkte gældende for institutter omfattet af
CRD IV, dvs. penge- og realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I. Den bindende tekniske standard er endnu ik-
ke udarbejdet, men forventes udstedt i løbet af 2014.
Idet aflønningsreglerne gælder for hele den finansielle
sektor i Danmark, vil der, når den oven for nævnte bindende
tekniske standard træder i kraft, blive behov for at fastsætte
regler for de virksomheder, som den bindende tekniske stan-
dard ikke kommer til at gælde for. Disse regler kan fastsæt-
tes af erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse med
den foreslåede bemyndigelse i § 24 f.
Hensynet bag indsættelsen af den bindende tekniske stan-
dard i direktivet er, at der ikke har været en harmoniseret til-
gang til udpegning af væsentlige risikotagere i medlemslan-
dene.
§ 24 g
Det følger af den foreslåede § 24 g, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension skal have en whistleblowerordning, hvor deres
ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder
af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal være en selvstændig funktion, der er uaf-
hængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske
uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den afde-
ling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige
312
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, og som er vedtaget af
Folketinget, samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
stedt i medfør heraf, samt den til enhver tid direkte gælden-
de EU-retlige regulering på det finansielle område, heri-
blandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering
(f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virk-
ning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og
som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Fi-
nanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfat-
tes den eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med,
ikke af lovforslaget.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-tidende.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal allerede nu følge
persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis
på området for etablering af whistleblowerordninger. Bort-
set fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets
praksis vedrørende hvilke forhold, der kan indberettes om,
tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende re-
gulering på persondataområdet. På tilsvarende måde hører
tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse
med virksomhedens whistleblowerordning samt tilsyn her-
med fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering skal kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt, f.eks. via en løsning på Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions intranet, hvor der kan indsendes ind-
beretninger uden angivelse af navn, uden mulighed for spo-
ring af computerens IP-adresse og lignende. Indberetninger-
ne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for den
afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarli-
ge. Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan
svække mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbe-
handling som følge af indberetningen, da kravet om anony-
mitet medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i tilfæl-
de af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har foreta-
get indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de
ansatte, der anvender ordningen, kan være fuldstændig ano-
nyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at ind-
berette en overtrædelse til virksomheden, hvis det ikke kan
ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at
miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har
handlet illoyalt over for en kollega eller over for virksomhe-
den.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder af ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse el-
ler potentiel overtrædelse af virksomhedens forpligtelser,
også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person,
men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i
virksomheden. Der vil tillige kunne blive indberettet om
overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis Arbejdsmarke-
dets Tillægspension har valgt at outsource en del af de for-
pligtelser, der påhviler virksomheden, til en ekstern virk-
somhed, vil de ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension
også kunne indberette til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
whistleblowerordning om manglende efterlevelse af forplig-
telserne, som sker hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos
den eksterne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser
til Finanstilsynet.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan outsource en whist-
leblowerordning til en ekstern leverandør. Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan imidlertid ikke fraskrive sig sine for-
pligtelser efter lovgivningen, og Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension vil ved benyttelse af outsourcing fortsat være an-
svarlig for, at ordningen lever op til lovgivningens krav. En
virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden
måde håndterer en ordning på vegne af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, skal være opmærksom på anden særlovgiv-
ning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der va-
retager, administrerer eller på anden måde håndterer en ord-
ning på vegne af Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal
endvidere også være opmærksom på eventuelle lovbestemte
oplysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som
virksomheden kan være underlagt, idet nærværende lovfor-
slag ikke har til hensigt at ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistle-
blowerordningen vil ikke være i strid med § 32, stk. 2 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette gælder tillige i
tilfælde, hvor ordningen er outsourcet til en ekstern leveran-
dør.
Det foreslåede § 24 g, stk. 2, fastslår, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan opfylde kravet om en whistleblowerord-
ning i stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis betyder
dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med virksomhe-
den har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagfor-
bund, hvortil ansatte kan indberette overtrædelser. En whist-
leblowerordning, der baserer sig på en aftale mellem de for-
handlingsberettigede parter, skal leve op til kravene i stk. 1
som beskrevet ovenfor.
»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstem-
melse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf
313
følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstem-
melse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk.
1, i TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter
om grundlæggende rettigheder.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationer-
ne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvid-
vaskloven.
§ 24 h
Det foreslås i § 24 h, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke
må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordel-
agtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens, herunder en ansats eller et bestyrelsesmed-
lems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblo-
werordning i virksomheden. Indberetning til whistleblowe-
rordninger etableret via kollektiv overenskomst efter det
foreslåede § 24 g, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions whistleblowerordning omhandlende virksomhe-
dens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der er
årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling
eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte
har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til
virksomhedens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er
alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger omfattet. At der skal foreligge årsagssammenhæng
medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i
forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som besluttes efter den ansatte har indberettet virk-
somhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af
den finansielle regulering til Finanstilsynet eller Arbejds-
markedets Tillægspensions whistleblowerordning.
Videre foreslås det i § 24 h, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 24 h, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder og med iagttagelse af det EU-ret-
lige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække den ikke-
økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet
i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel godtgørelse er
dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning
for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til
de almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal dom-
stolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lige-
behandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gæl-
dende over for Arbejdsmarkedets Tillægspension ved de al-
mindelige domstole, som på baggrund af sagens omstændig-
heder vil kunne tilkende den ansatte en godtgørelse. Uover-
ensstemmelser efter bestemmelsen kan for det overens-
komstdækkede områdes vedkommende også behandles i det
fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 24 h, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 3 (§ 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Med den foreslåede ændring af § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det, at § 24 h
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke underlæg-
ges Finanstilsynets generelle tilsyn, da bestemmelsen retter
sig til en kreds af ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og ikke Arbejdsmarkedets Tillægspension som sådan. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 24
h.
Til nr. 4 (§ 27, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Med forslaget til § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel
virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
314
Til nr. 5 (§ 27 f, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Det foreslåede § 27 f, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om
finansiel virksomhed, der indeholder et forbud mod videre-
givelse af oplysninger om en person, der har indberettet
overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet.
Finanstilsynet må således ikke videregive oplysninger om
en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed,
herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller en person
til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædel-
se af den finansielle regulering.
Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde vi-
deregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører §
354 g, at oplysningerne ikke kan videregives. Bestemmelsen
er en undtagelse til det generelle princip om offentlighed og
partsaktindsigt i forvaltningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 354 g i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 6 (§ 27 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Med forslaget til § 27 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om
finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Fi-
nanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås
nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, som henhører under bestyrelsens kom-
petencer i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed, eller som gives af Finanstilsynet
efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skulle offent-
liggøres med angivelse af, at reaktionen vedrører Arbejds-
markedets Tillægspension. Derimod kan der ikke offentlig-
gøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske
personer.
Til nr. 7 (§ 27 g, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Med de foreslåede ændringer til § 27 g, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres begrebet
tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af be-
stemmelsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den
foreslåede § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed.
Til nr. 8 (§ 27 g, stk. 1, 8. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Med forslaget til § 27 g, stk. 1, 8 pkt., i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at der med forslaget til § 27, stk. 2, jf. §
345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en besty-
relse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd
foreslås nedlagt. Ligeledes konsekvensændres henvisninger.
Til nr. 9 (§ 27 g, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Med forslaget til § 27 g, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension er der tale om en konsekvensændring, jf. be-
mærkningerne til nr. 7.
Til nr. 10 (§ 32 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
§ 32 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestem-
melser, der straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Som følge af de øvri-
ge foreslåede ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension foreslås ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 1, 2. pkt., forudsætter, at der er begået en
overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt i be-
stemmelsen.
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 24 g, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
som juridisk person samt Arbejdsmarkedets Tillægspensions
bestyrelse og direktion idømmes en bøde for manglende op-
rettelse af en whistleblowerordning. Ved vurderingen af om
der er foretaget en overtrædelse, skal der lægges vægt på om
Arbejdsmarkedets Tillægspension har oprettet og anmeldt
en ordning til Datatilsynet samt hvorvidt ordningen er effek-
tiv, herunder hvorvidt ordningen er indrettet på en sådan
måde at indberetningerne reelt kan foretages anonymt. Det
vil blive opfattet som en skærpende omstændighed, hvis Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension som følge af en inspektion
har modtaget påbud fra Finanstilsynet om oprettelse af en
ordning, eller Arbejdsmarkedets Tillægspension har modta-
get risikooplysninger om, at ordningen er indrettet på en må-
de således, at indberetningerne ikke reelt kan indberettes
anonymt.
Til § 16
Til nr. 1 (§§ 63 b og 63 c i lov om Arbejdsskadesikring)
§ 63 b
Det følger af den foreslåede § 63 b, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring omfattet af lov om Arbejdsskadesikring skal have en
whistleblowerordning, hvor dens ansatte via en særlig, uaf-
hængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
315
begået af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, her-
under af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ansat-
te eller medlemmer af bestyrelsen.
Kravet om at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og
være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal
kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser af den finansielle regulering til ordningen.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal være en selvstændig funktion, der er uaf-
hængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske
uden om de normale procedurer, f.eks. direkte til den afde-
ling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder den ansattes foresatte.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan
indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseel-
ser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som
ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksom-
heden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene
kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Mu-
ligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser ud-
gør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på om-
rådet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstmini-
steriets ressortområde, som vedrører det område, som Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 71, og som er vedtaget af
Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning ud-
stedt i medfør heraf, samt den til enhver tid direkte gælden-
de EU-retlige regulering på det finansielle område, heri-
blandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering
(f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virk-
ning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og
som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Fi-
nanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfat-
tes den eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med,
ikke af lovforslaget, jf. § 71.
Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsin-
formation og EU-tidende.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal allerede
nu følge persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer
og praksis på området for etablering af whistleblowerord-
ninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Da-
tatilsynets praksis vedrørende hvilke forhold, der kan indbe-
rettes om, tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksi-
sterende regulering på persondataområdet. På tilsvarende
måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i
forbindelse med virksomheders whistleblowerordninger
samt tilsyn hermed fortsat under Datatilsynets kompetence.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikrings overtrædelse eller potentielle overtrædelse
af finansiel regulering skal kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt, f.eks. via en løsning på Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikrings intranet, hvor der kan ind-
sendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulig-
hed for sporing af computerens IP-adresse og lignende. Ind-
beretningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængeli-
ge for den afdeling eller medarbejder, som behandler indbe-
retningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den com-
plianceansvarlige. Anonyme henvendelser til en whistleblo-
werordning kan svække mulighederne for at bevise, at der er
sket forskelsbehandling som følge af indberetningen, da kra-
vet om anonymitet medfører, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring i tilfælde af anonyme indberetninger
ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen. Det er
imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ordnin-
gen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært
for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til virk-
somheden, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan ek-
sempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt over for en kollega
eller over for virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, herunder af an-
satte eller medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver over-
trædelse eller potentiel overtrædelse af virksomhedens for-
pligtelser, også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt
person, men eksempelvis skyldes en grundlæggende system-
fejl i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der vil til-
lige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes
undladelser. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der på-
hviler virksomheden til en ekstern virksomhed, vil de ansat-
te i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også kunne
indberette til virksomhedens whistleblowerordning om
manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den
eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed
vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan outsource
en whistleblowerordning til en ekstern leverandør. Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring kan imidlertid ikke fra-
skrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og ved be-
nyttelse af outsourcing er Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring således fortsat ansvarlig for, at ordningen lever
op til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager,
administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på
vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal
være opmærksom på anden særlovgivning, der kan være til
hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer
eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal endvidere og-
så være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysnings-
forpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virksom-
hederne kan være underlagt, idet nærværende lovforslag ik-
ke har til hensigt at ændre herpå.
316
Det foreslåede § 63 b, stk. 2, fastslår, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan opfylde kravet om en whistle-
blowerordning i stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis
betyder dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed
for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil an-
satte i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan ind-
berette overtrædelser. Whistleblowerordninger oprettet via
kollektiv overenskomst eller via Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet oven-
for.
For det tilfælde at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring kun beskæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke
at være proportionalt at kræve, at virksomheden skal etable-
re en whistleblowerordning. Den politiske aftale af 10. okto-
ber 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitut-
ter om mere og bedre kapital og højere likviditet fastsætter
en bagatelgrænse for 5 ansatte eller derunder. Det foreslås
derfor i § 63 b, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 og 2
alene finder anvendelse for virksomheder, som beskæftiger
flere end 5 ansatte. For at sikre, at virksomhederne har den
fornødne tid til at etablere ordningen ved overskridelser af
grænsen på 5 ansatte, foreslås det i § 63 b, stk. 3, 2. pkt., at
ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3
måneder efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring har ansat den sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i § 63 b, stk. 4, at Finanstilsynet i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, kan dispensere fra
kravet i det foreslåede § 63 b, stk. 1. Dispensation kan alene
gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger, at det
ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af
en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være, hvis
overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig, eller
hvis virksomheden er under afvikling.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationer-
ne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvid-
vaskloven.
§ 63 c
Det foreslås i § 63 c, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring ikke må udsætte ansatte for ufordel-
agtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at
den ansatte har indberettet virksomhedens, herunder en an-
sat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentiel-
le overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsy-
net eller til en whistleblowerordning i virksomheden. Indbe-
retning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv
overenskomst eller via Arbejdsmarkedets Tillægspension ef-
ter det foreslåede § 63 b, stk. 2, er også omfattet af bestem-
melsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med-
delelse til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings whistleblowerordning omhandlende
en virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelses-
medlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den
finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelses-
område, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at
der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige be-
handling eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den
ansatte har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet el-
ler til virksomhedens whistleblowerordning. Som udgangs-
punkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufor-
delagtige følger omfattet. At der skal foreligge årsagssam-
menhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder an-
vendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har ind-
berettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle over-
trædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings whistleblower-
ordning.
Videre foreslås det i § 63 c, stk. 2, at den ansatte i tilfælde
af overtrædelse af § 63 c, stk. 1, kan tilkendes en godtgørel-
se i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-
loven.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan dog ikke få ret til godtgørelse i medfør af
flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme
gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godt-
gørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige
aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal
domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i
ligebehandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier
med videre som følge af en indberetning om overtrædelse
eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings whistleblowerordning, skal gøre krav på godt-
gørelse gældende over for Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring ved de almindelige domstole, som på baggrund
317
af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en
godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan
for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også
behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i § 63 c, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved for-
udgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst
for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for af-
taler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke
være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig
afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end be-
stemmelsen tilsiger.
Til nr. 2 (§ 71, stk. 1, i lov om Arbejdsskadesikring)
Med forslaget til § 71, stk. 1, i lov om Arbejdsskadesik-
ring foreslås det, at § 63 c ikke underlægges Finanstilsynets
generelle tilsyn, da bestemmelsen retter sig til en kreds af
ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ikke
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som sådan. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 63
c.
Til nr. 3 (§ 71, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring)
Med forslaget til § 71, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring
er der tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-
slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at
Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til nr. 4 (§ 71, stk. 10, 2. pkt., i lov om Arbejdsskadesikring)
Det foreslåede § 71, stk. 10, 2. pkt., i lov om Arbejdsska-
desikring fastsætter at overtrædelse af de foreslåede § 63 b,
stk. 1, straffes med bøde.
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 63 b, stk.
1, om oprettelse af whistleblowerordninger, straffes med bø-
de. Med forslaget kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring som juridisk person samt Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings bestyrelse og direktion idømmes en
bøde for manglende oprettelse af en whistleblowerordning.
Ved vurderingen af om der er foretaget en overtrædelse, skal
der lægges vægt på om Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring har oprettet og anmeldt en ordning til Datatilsy-
net, samt hvorvidt ordningen er effektiv, herunder hvorvidt
ordningen er indrettet på en sådan måde, at indberetningerne
reelt kan foretages anonymt. Det vil blive opfattet som en
skærpende omstændighed, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring som følge af en inspektion har modtaget på-
bud fra Finanstilsynet om oprettelse af en ordning, eller Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har modtaget risi-
kooplysninger om, at ordningen er indrettet på en måde såle-
des, at indberetningerne ikke reelt kan indberettes anonymt.
Til nr. 5 (§ 76 a, stk. 2, i lov om Arbejdsskadesikring)
Det foreslåede § 76 a, stk. 2, i lov om Arbejdsskadesikring
henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om finansiel virk-
somhed, der indeholder et forbud mod videregivelse af op-
lysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af
den finansielle regulering til Finanstilsynet. Finanstilsynet
må således ikke videregive oplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en virksomhed, herunder Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, eller en person til
Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse
af den finansielle regulering.
Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde vi-
deregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører §
354 g, at oplysningerne ikke kan videregives. Bestemmelsen
er en undtagelse til det generelle princip om offentlighed og
partsaktindsigt i forvaltningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 354 g i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 6 (§ 76 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)
Med forslaget til § 76 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejds-
skadesikring er der tale om en konsekvensændring som føl-
ge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virk-
somhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet
samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Efter gældende ret skal tilsynsreaktioner offentliggøres.
Med forslaget til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed får Finanstilsynets bestyrelse hjemmel til at træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter, samt
i sager der har videregående betydelige følger. Ved reaktio-
ner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risiko-
oplysninger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Fremover vil alle reaktioner, der gives til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring, som henhører under bestyrel-
sens kompetencer i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 7,
nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller som gives af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse,
skulle offentliggøres med angivelse af, at reaktionen vedrø-
rer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Derimod
kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse,
som angår fysiske personer.
Til nr. 7 (§ 76 b, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om
arbejdsskadesikring)
Med de foreslåede ændringer til § 76 b, stk. 1, 2.-8. pkt., i
lov om arbejdsskadesikring ændres begrebet tilsynsreaktio-
ner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så
den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 8 (§ 76 b, stk. 1, 8. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)
Med forslaget til § 76 b, stk. 1, 8 pkt., i lov om arbejdsska-
desikring er der tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksom-
hed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledes kon-
sekvensændres henvisninger.
318
Til nr. 9 (§ 76 b, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring)
Med forslaget til § 76 b, stk. 4, i lov om arbejdsskadesik-
ring er der tale om en konsekvensændring, jf. bemærknin-
gerne til nr. 6.
Til § 17
Til nr. 1 (§ 159 a, stk. 1, 3. pkt., i årsregnskabsloven)
Med forslaget til § 159 a, stk. 1, 3. pkt., i årsregnskabslo-
ven er der tale om en konsekvensændring som følge af, at
der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed
foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig
med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.
Til § 18
Til nr. 1 (§ 5, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet)
Den gældende § 171 i lov om finansiel virksomhed fast-
sætter, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed,
der finder anvendelse for koncerner, hvor modervirksomhe-
den er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksom-
hed. Dette område vil fremadrettet være reguleret i artikel
11, stk. 1 og 2, i CRR, hvorfor § 171, i lov om finansiel
virksomhed med dette lovforslag foreslås ophævet.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, i lov om finansiel
stabilitet er en konsekvens heraf.
Til nr. 2 (§ 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n,
stk. 1, og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel stabilitet)
Den foreslåede ændring af § 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk.
1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1, og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., i lov om
finansiel stabilitet er en konsekvens af, at CRR fremadrettet
regulerer kapitalkrav for pengeinstitutter.
Til nr. 3 (§ 16 g, stk. 8, i lov om finansiel stabilitet)
Med det foreslåede stk. 8 videreføres det, at aktie-, garan-
ti-, og andelskapitalen samt anden efterstillet kapital, ikke
overdrages. Tab og sandsynlige tab i det nødlidende penge-
institut på overdragelsestidspunktet vil således først blive
dækket af aktionærer og dernæst af ejere af ansvarlig kapi-
tal, som det er tilfældet for pengeinstitutter, der i dag afvik-
les af Finansiel Stabilitet A/S.
Bestemmelserne vedrørende opgørelse af basiskapitalen i
lov om finansiel virksomhed §§ 129-139, blev ophævet ved
lov nr. 1556 af 21. december 2010, og videreført i bekendt-
gørelse om opgørelse af basiskapital. Bekendtgørelse om
opgørelse af basiskapital vil ikke længere omfatte penge- og
realkreditinstitutter, som fremadrettet vil være omfattet af
bestemmelser om opgørelse af basiskapitalen i forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber (CRR).
Den foreslåede ændring i lov om finansiel stabilitet er en
konsekvens heraf.
Til § 19
Til nr. 1 (§ 6 B, stk. 1, 1. pkt., i ligningsloven)
Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning in-
deholder en definition af begrebet renteudgifter, men praksis
har skabt en almindelig, skatteretlig rentedefinition.
Ifølge afsnit C. A. 11.2.1 »Hvad er renteudgifter? «, i Den
juridiske vejledning 2013-2, som udarbejdes af SKAT, defi-
neres renteudgifter skatteretligt som et sædvanligt periodisk
vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af
den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til
disposition. Ved vurderingen af, om renten opfylder rente-
definitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud
for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først
fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er
der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab. Det er en
forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der er tale
om reelle renteudgifter, og at der er tale om et retligt forplig-
tigende gældsforhold. I vejledningens afsnit C. A. 11.2.2.1
»Retlig forpligtet til at betale renter«, anføres det endvidere,
at låneaftalen både skal indeholde en retlig bindende forplig-
tigelse til at betale gælden og forrente gælden.
Det foreslås derfor, at rentebetalinger er fradragsberettige-
de, selv om debitor i visse tilfælde kan annullere rentebeta-
linger efter reglerne for hybrid kernekapital i den finansielle
lovgivning. Det vil sige, at vederlaget skattemæssigt skal be-
handles som renteudgifter, uanset om debitor har en beføjel-
se til at annullere rentebetalinger. Hvis debitor anvender sin
beføjelse til at annullere rentebetalinger, bortfalder fradrags-
retten for de annullerede renter.
I øvrigt finder den almindelige, skatteretlige rentedefiniti-
on anvendelse på vederlag ifølge hybrid kernekapital. Skal
der f.eks. betales en overskudsafhængig ydelse til kreditor,
skal denne ydelse skattemæssigt behandles som et kurstab/
kursgevinst efter reglerne i kursgevinstloven, fordi en over-
skudsafhængig ydelse ikke opfylder den skattemæssige ren-
tedefinition. I et sådant tilfælde vil gælden hos debitor være
omfattet af kursgevinstloven og tilsvarende for kreditor, dog
således at fordringen hos kreditor som udgangspunkt vil væ-
re omfattet af lagerprincippet i § 29, stk. 3, i kursgevinstlo-
ven.
Selvom betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt,
kan rentefradragsretten blive begrænset eller bortfalde efter
skattelovgivningens almindelige regler herom, idet lignings-
lovens § 6 B indebærer, at renter af gæld, der ikke forfalder
på et forud fastsat forfaldstidspunkt, ved indkomstopgørel-
sen skal behandles som renter af anden gæld. F.eks. kan fra-
dragsretten for rentebetalinger og kurstab på hybrid kerne-
kapital bortfalde efter reglen i selskabsskattelovens § 2 B,
hvis den hybride kernekapital er indskudt af en kreditor,
som er hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v. efter
udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital.
Selskabsskattelovens § 2 B finder anvendelse, hvis kreditor
har bestemmende indflydelse over selskabet, eller hvis sel-
skaberne er koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2. Som
yderligere eksempler kan nævnes, at reglen om tynd kapita-
lisering i selskabsskattelovens § 11, EBIT-reglen i selska-
319
bsskattelovens § 11 B og renteloftsreglen i § 11 C i selska-
bsskatteloven også gælder for renteudgifter m.v. vedrørende
hybrid kernekapital.
Til nr. 2 (§ 6 B, stk. 1, nr. 2, i ligningsloven)
Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter, idet de-
finitionen af et kreditinstitut nu fremgår af artikel 4, stk. 1,
nr. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Kredsen af
selskaber m.v., der er omfattet af bestemmelsen, er uændret.
Til nr. 3 (§ 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven)
Det foreslås med ændringen af § 6 B, stk. 1, nr. 3, i lig-
ningsloven, at kravet til forrentning i ligningslovens § 6 B,
stk. 1, nr. 3, ophæves. Det drejer sig om kravet om, at kredi-
tor i henhold til gældsinstrumentet skal have en årlig rente.
Det drejer sig endvidere om, at vilkårene for rentens størrel-
se og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gælds-
instrumentet, og vilkårene efterfølgende alene kan ændres
som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor i
henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.
Ingen af de anførte krav til forrentning er efter de almin-
deligt gældende regler en betingelse for at anse et lån for
gæld i skattemæssig forstand. Ophævelsen af de anførte be-
tingelser betyder, at det er skattelovgivningens almindelige
regler, der er afgørende for, hvorledes et afkast skal behand-
les ved indkomstopgørelsen hos debitor og kreditor.
Til nr. 4 (§ 6 B, stk. 2, i ligningsloven)
Den foreslåede ændring af § 6 B, stk. 2, i ligningsloven er
en konsekvens af, at § 6 B, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Til § 20
Til nr. 1 (§ 1, stk. 5 og 6, i kursgevinstloven)
Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 5 og 6, i kursge-
vinstloven er der tale om en konsekvensrettelse af redaktio-
nel karakter som følge af, at § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningslo-
ven foreslås ophævet.
Til § 21
Til nr. 1 (§ 1, nr. 1, 40 og 41, i lov nr. 615 af 12. juni 2013
om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love som følge af forslag til lov om
investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at ophæve § 1, nr. 1, 40 og 41, i lov nr. 615 af
12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love som følge af forslag til lov om in-
vesteringsforeninger m.v.
§ 1, nr. 1, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love som føl-
ge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. indehol-
der ændringer til fodnoten til lov om finansiel virksomheds
titel. § 1, nr. 1, træder i kraft den 22. juli 2014, jf. § 9, stk. 2,
i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til
lov om investeringsforeninger m.v. Da fodnoten til lov om
finansiel virksomheds titel nyaffattes ved dette lovforslag er
ændringen af fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel
i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til
lov om investeringsforeninger m.v. ikke længere relevant,
og bestemmelsen ophæves derfor.
§ 1, nr. 40, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af
lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som
følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. æn-
drer i lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 3, der nyaffat-
tes med dette lovforslag. § 1, nr. 40, træder i kraft den 22.
juli 2014, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger
m.v. Da § 125, stk. 3, nyaffattes med dette lovforslag, er æn-
dringen af § 125, stk. 3, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger
m.v. ikke længere relevant, og bestemmelsen ophæves der-
for.
§ 1, nr. 41, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af
lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som
følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v., der
ændrer § 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, træder i
kraft den 22. juli 2014, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 615 af 12. juni
2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love som følge af forslag til lov om investe-
ringsforeninger m.v. Med nærværende lovforslag foreslås
det at ophæve § 141 i lov om finansiel virksomhed, hvilken
ændring er foreslået at skulle træde i kraft den 31. marts
2014, jf. den foreslåede § 22. § 1, nr. 41, i lov nr. 615 af 12.
juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og
forskellige andre love som følge af forslag til lov om inve-
steringsforeninger m.v. er herefter ikke længere relevant.
Det foreslåede § 21, nr. 1, er hermed en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af § 141 i lov om finansiel virksom-
hed, således at såvel § 141 i lov om finansiel virksomhed,
som den foreslåede ændring hertil i lov nr. 615 af 12. juni
2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love som følge af forslag til lov om investe-
ringsforeninger m.v., ophæves.
De krav, der fremgår af § 141, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, vil fremgå af den i dette lovforslag foreslåede §
126 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de ophævelse af § 141 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 2, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger
m.v.)
Ikrafttrædelsesbestemmelsen konsekvensrettes som følge
af, at § 1, nr. 1, 40 og nr. 41, foreslås ophævet.
320
Til nr. 3 (§ 11, stk. 2, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 11 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af
forslag til lov om investeringsforeninger m.v. er en over-
gangsbestemmelse, der fastsætter, at investeringsforvalt-
ningsselskaber, der den 22. juli 2013, hvor loven træder i
kraft, administrerer specialforeninger, hedgeforeninger, god-
kendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger i
overensstemmelse med § 11, stk. 1, i lov nr. 615 af 12. juni
2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love som følge af forslag til lov om investe-
ringsforeninger m.v., skal medregne formuen i de admini-
strerede foreningers portefølje, indtil de har ændret status til
kapitalforeninger eller er ophørt.
Som følge af at den gældende § 141, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, der ændres med virkning fra den 22. ju-
li 2014 af § 1, nr. 41, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger
m.v. erstattes af § 126 a, stk. 6, er det nødvendigt at ændre
henvisningerne i § 11, stk. 2, fra § 141, stk. 1, til § 126 a,
stk. 6, samt at lade henvisningen til § 1, nr. 41, i lov nr. 615
af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love som følge af forslag til lov om in-
vesteringsforeninger m.v. udgå.
Til § 22
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 31.
marts 2014, jf. dog de foreslåede stk. 2-6.
Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede ændring i § 70, stk.
5, der bliver stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34,
træder i kraft den 1. april 2014, henset til at de i lov nr. 1613
af 26. december 2013 indeholdte ændringer af § 70 har den-
ne ikrafttrædelsesdato.
Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede nyaffattelse af fod-
noten til lovens titel i forslagets § 1, nr. 2, træder i kraft den
22. juli 2014. Der henvises til bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 2.
Det foreslås i stk. 4, at bestemmelserne om kapitalbuffere
i forslagets § 1, nr. 65, træder i kraft den 1. januar 2015.
Hermed finder kravene til det kombinerede kapitalbuffer-
krav m.v. anvendelse fra den 1. januar 2015. Med denne
ikrafttræden gennemføres dele af artikel 160 i CRD IV. Der
foreslås en overgangsordning med en gradvis indfasning af
kapitalbevaringsbufferen, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, og en
overgangsordning med en gradvis indfasning af den virk-
somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. lovfor-
slagets § 23, stk. 2.
Det foreslås i stk. 5, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for føl-
gende foreslåede bestemmelser i lovforslaget: § 75 a i lov
om finansiel virksomhed, § 11 a i lov om værdipapirhandel
m.v., § 27 a i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., § 24 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
§ 63 a i lov om investeringsforeninger m.v., § 18 a i lov om
forsikringsformidling, § 18 a i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge, § 10 a i lov om finansielle rådgivere, § 5
a i lov om pantebrevsselskaber, 5 f i lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, § 24 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, og 63 b i lov om Arbejdsskadesikring.
Lovforslagets § 11, nr. 1, henviser til den foreslåede § 18
a i lov om betalingstjeneste og elektroniske penge, således at
den foreslåede § 18 a om whistleblowerordninger finder an-
vendelse for virksomheder med begrænset tilladelse til beta-
lingstjenester og udstedelse af elektroniske penge, samt e-
pengeinstitutter. I medfør af det foreslåede stk. 2 vil ikraft-
trædelsestidspunktet for den foreslåede § 18 a i lov om beta-
lingstjenester være ens for betalingsinstitutter, e-pengeinsti-
tutter, og virksomheder med begrænset tilladelse til beta-
lingstjenester og udstedelse af elektroniske penge.
Lovbestemmelserne indeholder krav om etablering af en
whistleblowerordning i de omfattede virksomheder, og be-
myndigelsen indsættes af hensyn til virksomhederne, såle-
des at de har mulighed for at indrette sig på kravene og for-
pligtelserne efter lovbestemmelserne, herunder at opnå at
ordningen er godkendt af Datatilsynet, senest samtidig med
at virksomhederne er underlagt kravet.
Det foreslås yderligere, at erhvervs- og vækstministeren
bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte ikrafttrædel-
sen for § 1, nr. 129 og 130. Ifølge artikel 151, stk. 1, i CRD
IV, jf. artikel 460 i CRR, træder artiklerne 41, 43 og 50 tid-
ligst i kraft den 1. januar 2015. Artikel 151, stk. 2, tillægger
Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,
som kan udsætte ikrafttrædelsestidspunktet 1. januar 2015
med op til 2 år, hvis der ikke er indført ensartede likviditets-
bestemmelser i Unionen den 1. januar 2015. Med henblik på
at gennemføre denne regel foreslås det, at erhvervs- og
vækstministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fast-
sætte ikrafttrædelsen af § 1, nr. 129 og 130.
Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at
bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås i stk. 6, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringen i lov om fi-
nansiel stabilitet, jf. lovforslagets § 18. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelsen træder i
kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tidspunkter.
I lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås det, at der i § 77 a, stk.
1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed indsættes en be-
stemmelse om, at variable løndele, der udbetales til væsent-
lige risikotagere i en finansiel virksomhed, maksimalt må
udgøre 100 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklu-
sive pension. På den baggrund foreslås det i stk. 7, at der
indføres en overgangsordning, så kravene i § 77 a, stk. 1, nr.
2 og 3, kun finder anvendelse på aftaler mellem en finansiel
virksomhed og væsentlige risikotagere, der indgås, forlæn-
ges eller fornys efter lovens ikrafttræden. Kravene finder så-
ledes ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før lovens
ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er for-
længet eller fornyet.
321
I lovforslagets § 4, nr. 10, foreslås det, at der i § 20, stk. 2,
nr. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. indsættes en bestemmelse om, at variable løndele,
der udbetales til væsentlige risikotagere, maksimalt må ud-
gøre 100 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive
pension. På den baggrund foreslås det i stk. 8, at der indføres
en overgangsordning, så kravene i § 20, stk. 2, nr. 2 og 3,
kun finder anvendelse på aftaler mellem forvaltere af alter-
native investeringsfonde og væsentlige risikotagere, der ind-
gås, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttræden. Krave-
ne finder således ikke anvendelse på aftaler, der er indgået
før lovens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræ-
den er forlænget eller fornyet.
Det foreslås i stk. 9, at begrænsningen på antallet af besty-
relsesposter i § 1, nr. 126, jf. den foreslåede § 313 i lov om
finansiel virksomhed, først har virkning fra 1. juli 2014. Den
foreslåede § 313 implementerer kravene i artikel 91, stk. 3, i
CRD IV. Det fremgår af artikel 91, stk. 3, i CRD IV, at disse
begrænsninger skal finde anvendelse fra den 1. juli 2014.
Det foreslås i stk. 10, der vedrører oprettelse af en besty-
relse i Finanstilsynet, at Finanstilsynets bestyrelse, jf. forsla-
gets § 1, nr. 50, udpeges første gang den 1. juli 2014, såle-
des at bestemmelserne først har virkning fra den 1. juli
2014. Det Finansielle Råd erstattes således af en bestyrelse i
Finanstilsynet den 1. juli 2014. I perioden mellem den 31.
marts 2014 og 1. juli 2014 er det således de hidtil gældende
bestemmelser vedrørende Det Finansielle Råd, herunder i
relation til offentliggørelsesbestemmelserne, der finder an-
vendelse.
Det foreslås med stk. 11, at de ændrede betingelser for, at
rentebetalinger på hybrid kernekapital i skattemæssig hense-
ende kan behandles som fradragsberettigede renteudgifter,
tillægges virkning for gæld optaget fra og med den 1. juli
2010. Dette har til formål at undgå eventuel genoptagelse af
skatteansættelser for perioden fra 1. juli 2010, hvor § 132,
stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
lov nr. 579 af 1. juni 2010, er trådt i kraft. Den tilbagevir-
kende kraft indebærer, at de berørte institutter sikres mod en
skærpet beskatning i forhold til den forudsatte fradragsret
for renteudgifter på hybrid kernekapital.
Til § 23
Med stk. 1 foreslås en overgangsordning med en gradvis
indfasning af kapitalbevaringsbufferen i perioden 1. januar
2015 til den 1. januar 2019. Hermed gennemføres dele af ar-
tikel 160 i CRD IV.
Det foreslås således, at der sker en gradvis indfasning af
kapitalbevaringsbufferen i lige store dele frem til 2019. Ka-
pitalbevaringsbufferen fastsættes til 0 i perioden fra 1. janu-
ar 2015 til den 31. december 2015. I perioden fra 1. januar
2016 til 31. december 2016 vil kapitalbevaringsbufferen ud-
gøre 0,625 pct. I perioden fra 1. januar 2017 til 31. decem-
ber 2017 vil kapitalbevaringsbufferen udgøre 1,25 pct. I pe-
rioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018 vil kapital-
bevaringsbufferen udgøre 1,875 pct. Herefter udløber over-
gangsperioden og kapitalbevaringsbufferen vil således fra
den 1. januar 2019 skulle udgøre mindst 2,5 pct. af den sam-
lede risikoeksponering.
Som det fremgår af lovforslagets § 22, stk. 4, finder den
virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer anven-
delse fra 1. januar 2015. Forslaget herom er en følge af den
politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (So-
cialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og real-
kreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likvidi-
tet.
Indføring af den virksomhedsspecifikke kontracykliske
kapitalbuffer pr. 1. januar 2015 vil gøre det muligt at bruge
bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler
sig således, at der er behov for at aktivere den.
Det foreslås således, at virksomhederne fra 1. januar 2015
skal opfylde den virksomhedsspecifikke kontracykliske ka-
pitalbuffer svarende til deres samlede risikoeksponering be-
regnet i overensstemmelse med CRR multipliceret med det
vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser.
Med forslaget til stk. 2 foreslås dog en overgangsordning
med en gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer i perioden 2015-2019. Hermed
gennemføres dele af artikel 160 i CRD IV. Overgangsord-
ningen følger tillige af aftalen af 10. oktober 2013 mellem
regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti om regulering af sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet.
I forhold til indenlandske krediteksponeringer vil buffer-
satsen blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren i over-
ensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed med de begrænsninger der følger af
overgangsordningen med gradvis indfasning af buffersatsen.
Buffersatsen kan således konkret blive fastsat til nul på
ikrafttrædelsestidspunktet. Med den foreslåede overgangs-
ordning vil buffersatsen således alene kunne fastsættes op til
0,5 pct. i 2015, op til 1 pct. i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op
til 2 pct. i 2018 og op til 2,5 pct. i 2019.
I forhold til udenlandske krediteksponeringer vil buffer-
satserne finde anvendelse i overensstemmelse med forslaget
til § 125 f, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed. Dette be-
tyder, at der kan være udenlandske buffersatser, der finder
anvendelse på krediteksponeringer i de pågældende lande
pr. 1. januar 2015.
Vedrørende de kontracykliske buffersatser henvises i øv-
rigt til forslaget til § 125 f i lov om finansiel virksomhed.
Med stk. 3 foreslås indsat en overgangsbestemmelse, der
indebærer, at bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter, som omfattes af begrænsningen i antal-
let af direktions- og bestyrelsesposter i den foreslåede § 313,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 126, og som fra det tidspunkt,
hvor bestemmelsen finder anvendelse (den 1. juli 2014), jf.
322
det foreslåede § 22, stk. 9, besidder flere ledelsesposter end
det tilladte antal, kan besidde disse ledelsesposter indtil ud-
løbet af bestyrelseshvervet i det systemisk vigtige finansielle
institut. Overgangsordningen indebærer således, at begræns-
ningen i antallet af direktions- og bestyrelsesposter i de
ovennævnte tilfælde senest skal være opfyldt på det tids-
punkt, hvor bestyrelsesmedlemmet genvælges til bestyrelsen
i det systemisk vigtige finansielle institut.
Det er således i en afgrænset overgangsperiode muligt for
bestyrelsesmedlemmer omfattet af den foreslåede § 313, stk.
1, at bibeholde en kombination af direktions- og/eller besty-
relsesposter, som overskrider begrænsningerne i § 313, stk.
1.
Såfremt et bestyrelsesmedlem i et systemisk vigtigt finan-
sielt institut efter udløbet af dette bestyrelseshverv ikke gen-
vælges, er vedkommende ikke længere omfattet af begræns-
ningen i den foreslåede § 313, med mindre vedkommende er
omfattet af begrænsningen i den foreslåede § 313 i kraft af
en anden bestyrelsespost.
Ved udløb af et bestyrelseshverv forstås afslutningen på
den valgperiode, som det pågældende bestyrelsesmedlem er
valgt for.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede
§ 1, nr. 126, i forhold til § 313.
Af forslaget til stk. 4 fremgår det, at pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der senest den
30. juni 2014 udpeges som systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) i medfør af det foreslåede § 308, i lov om fi-
nansiel virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, der
fastsættes i medfør af det foreslåede § 125 h, jf. § 125 a, stk.
6, fra den 1. januar 2015. Af forslaget til stk. 4 følger endvi-
dere, at fristen den 1. januar 2015 tilsvarende gælder for de
pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør af for-
slaget til § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er på-
lagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt
niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det udpe-
gede systemisk vigtige finansielle institut (SIFI). Der henvi-
ses nærmere til bemærkningerne til det foreslåede § 309,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås med stk. 5, at § 77 d, stk. 3, som affattes ved
lovforslagets § 1, nr. 49, sættes i kraft den 31. marts 2014
med virkning for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar
2014. Det vil sige med virkning for årsrapporter, der skal of-
fentliggøres i begyndelsen af 2015. Overgangsbestemmelsen
foreslås indført som konsekvens af ændringen af periodise-
ringen i § 77 d, stk. 3.
Med forslaget til stk. 6 foreslås det, at globalt systemisk
vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), der er ud-
peget i henhold til § 310, inden den 1. juli 2014 rapporterer
den i nr. 1- 3 nævnte information til Kommissionen. Rap-
porteringen skal indeholde G-SIFIets resultat før skat, skat
af resultatet og modtagene offentlige tilskud for hver enkel
medlemsstat og hvert enkelt tredjeland, hvori G-SIFIet er
etableret. Rapporteringen skal tilsendes Kommissionen på
fortrolig basis. Bestemmelsen implementerer CRDIV artikel
89, stk. 3, første afsnit.
Rapporteringen skal anvendes af Kommissionen til at fo-
retage en generel vurdering af de potentielle negative øko-
nomiske følger af at offentliggøre oplysningerne i nr. 1-3,
herunder virkningen på konkurrenceevnen, investeringerne
og kreditmulighederne samt det finansielle systems stabili-
tet. Kommissionen skal i sin vurdering konsultere EBA,
EIOPA og ESMA. Den endelige rapport skal forelægges
Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december
2014.
Hvis Kommissionens rapport identificerer væsentlige ne-
gative følger af offentliggørelsesforpligtelsen, der er fastsat i
artikel 89, stk. 1, skal Kommissionen overveje at fastsætte
nærmere regler i en delegeret retsakt om tilpasning af udsæt-
telsen af offentliggørelsesforpligtelsen i overensstemmelse
med artikel 89, stk. 3, andet afsnit.
Til § 24
Den foreslåede § 24 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde. Det foreslås i stk. 1, §§ 1-17 og 19-21 ikke
gælder for Færøerne, men §§ 1, 2, 4, 6-9, 11-13, og 21 kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1, 2, 4-17 og 19-21 ikke gæl-
der for Grønland, men §§ 1, 2, 4-13, 17 og 21 kan ved kon-
gelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
323
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
948 af 2. juli 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17.
juni 2008, § 197 i lov nr. 598 af 12. juni 2013, § 28 i lov nr.
599 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 2 i
lov nr. 617 af 12. juni 2013, § 25 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, og senest ved lov nr. 1613 af 26. december 2013, fore-
tages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå-
dets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadefor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets
direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadefor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af
Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selska-
bsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selska-
bsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rå-
dets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selska-
bsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets di-
rektiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21,
dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985
(UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375, side 3, Rå-
dets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets
andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets di-
rektiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af
årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande),
EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv
90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skade-
forsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rå-
dets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikrings-
regnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rå-
dets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-
direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, EF-Tidende
1998, nr. L 204, side 13, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni
1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsik-
ringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF
af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001,
324
nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kredit-
institutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002
(tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5.
marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77,
side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12,
der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirek-
tivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF
af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-
Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af
11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Ti-
dende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om gen-
forsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv
73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og
2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr.
L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så
vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende
2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rå-
dets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og
kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og for-
øgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandels-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. novem-
ber 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om æn-
dring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og
2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalings-
tjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og
om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt for-
ordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Ti-
dende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af di-
rektiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for
så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i
et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side
113, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338
(CRD IV). I loven er der endvidere medtaget visse bestem-
melser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
325
nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-
plan med det finansielle system og om oprettelse af et euro-
pæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om op-
hævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tiden-
de 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og
om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om æn-
dring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1
(CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forord-
ning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelba-
re gyldighed i Danmark.«
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå-
dets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadefor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets
direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadefor-
sikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af
Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selska-
bsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selska-
bsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rå-
dets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selska-
bsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets di-
rektiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. ska-
deforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21,
Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregn-
skabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets
andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets di-
rektiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af
årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande),
EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv
90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skade-
forsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rå-
dets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikrings-
regnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rå-
dets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikrings-
direktiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-
direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Rådets direk-
326
tiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, si-
de 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af
27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende
1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjs-
forsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. no-
vember 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000,
nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for for-
sikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvi-
dationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L
125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Ti-
dende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619,
92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002
(livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16.
december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003,
nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikrings-
formidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004
om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rå-
dets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af
Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L
145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november
2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets
direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF
og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005,
nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så
vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende
2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rå-
dets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og
kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og for-
øgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandels-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. novem-
ber 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om æn-
dring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og
2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalings-
tjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i værdipa-
pirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
327
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår or-
ganisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik,
risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side
42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende
tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat,
EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV). I loven er der endvi-
dere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om
oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-
Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24.
november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgø-
relse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om
ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens forordning
(EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-
går form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskri-
velse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektro-
nisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i for-
bindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og
undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mel-
lem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1
(CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forord-
ning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelba-
re gyldighed i Danmark.«
328
§ 1. Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomhe-
der, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af stk.
2-12.
3. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-14 og 17«.
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a og 6 b, § 43, stk. 1, ka-
pitel 7, § 64, stk. 4, §§ 70 og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, § 117,
kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, §
368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 an-
vendelse. For finansielle holdingvirksomheder finder § 124,
stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, desuden anvendelse. For
forsikringsholdingvirksomheder finder § 126 desuden anven-
delse.
4. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 117« til: »§§ 117, 175 a, og
179-181«, i 2. pkt. ændres »§ 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk.
2, nr. 1,« til: »§§ 170, 171-175 og 176-178«, og i 3. pkt. æn-
dres »§ 126« til: »§§ 126 og 170 a«.
§ 5, stk. 1, nr. 1-5
6) Finansieringsinstitut:
En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hoved-
virksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve
en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, angivne aktivite-
ter.
5. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »kreditinstitut«: »eller et
fondsmæglerselskab I«.
nr. 7) - 14) ---
15) Fondsmæglerholdingvirksomhed: En modervirksomhed,
hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at
eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter
eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirk-
somhed er at drive fondsmæglervirksomhed.
6. I § 5, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »kreditinstitutter«: »,
fondsmæglerselskaber I«.
nr. 16) -17) ---
18) Engagement: Summen af alle mellemværender med en
kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der in-
debærer en kreditrisiko for virksomheden, og kapitalandele
udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder. For så vidt angår bestemmelser om enga-
gementer i §§ 78, 145, 148 og 182, undtages følgende mel-
lemværender:
7. I § 5, stk. 1, nr. 18, ændres i 1. pkt. »Engagement« til: »Ek-
sponering«, i 2. pkt. ændres »engagementer« til: »eksponerin-
ger«, og »145,« udgår.
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstå-
et i forbindelse med den almindelige afvikling af en transak-
tion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
b) Ved køb eller salg af værdipapirer: Mellemværender, der
er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en
transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling har
fundet sted eller værdipapirerne er leveret, afhængigt af hvil-
ken dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af be-
talingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvil-
ken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om
clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter
til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse
af finansiering og andre mellemværender, der opstår som føl-
ge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den
følgende arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af be-
talingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvil-
ken som helst valuta og korrespondentbank: Intradag-mellem-
værender med institutter, der yder disse tjenester.
nr. 19) - 31) ---
8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 32-42:
»32) Fondsmæglerselskab I: Et fondsmæglerselskab, som
329
a) har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, af-
snit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter, eller
b opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
33) Kombineret kapitalbufferkrav: Den samlede egentlige
kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en
kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 34, forhøjet med en virksom-
hedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 35, en G-SI-
FI-buffer, jf. nr. 38, og en systemisk buffer, jf. nr. 40, jf. dog
§ 125 e, stk. 2 og 3.
34) Kapitalbevaringsbuffer: Det kapitalgrundlag, som en
virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 3.
35) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer: Det
kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i hen-
hold til § 125 a, stk. 4.
36) Kontracyklisk buffersats: Den sats, som virksomheder-
ne skal anvende til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i henhold til §
125 f, stk. 1-3, 5 og 6.
37) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats:
Det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser,
der gælder for de lande, hvor en virksomheds relevante kre-
diteksponeringer befinder sig, jf. § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.
38) G-SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal op-
retholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på konsolideret grund-
lag.
39) G-SIFI-buffersats: Den sats, som et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal anvende til opgørelse
af sin G-SIFI-buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 g.
40) Systemisk buffer: Det kapitalgrundlag, som en virk-
somhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 6.
41) Systemisk buffersats: Den sats, som en virksomhed skal
anvende til opgørelse af sin systemiske buffer, og som fast-
sættes i henhold til § 125 h.
42) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den ende-
lige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusord-
ninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende
ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.«
Stk. 2-5 ---
Stk. 6. I denne lov forstås: 9. § 5, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav, minimumskapitalkrav og solvensbehov i
overensstemmelse med §§ 124, 125 og 126.
1) Solvenskrav i overensstemmelse med § 124, stk. 3, § 125,
stk. 8, § 126, stk. 3 og 9, og § 126 a, stk. 7.
2) Kapitalkrav i overensstemmelse med § 127.
3) Basiskapital i overensstemmelse med § 128.
4) Kernekapital i overensstemmelse med § 128.
5) Supplerende kapital i overensstemmelse med § 128.
6) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med § 128.
7) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med § 128.
8) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med § 128.
9) Medlemskonti i overensstemmelse med § 128.
10) Risikovægtede poster i overensstemmelse med § 142.
2) Solvensbehov i overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2,
§ 125, stk. 1, 4-7, § 126, stk. 1 og 8, § 126 a, stk. 1.
3) Minimumskapitalkrav i overensstemmelse med §§ 124,
125, 126 og 126 a.
4) Kapitalkrav i overensstemmelse med § 127.
5) Basiskapital i overensstemmelse med § 128, stk. 1, og reg-
lerne fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
6) Kapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 a, stk. 9,
artikel 4, stk. 1, nr. 118, i forordning (EU) nr. 575/2013 om
330
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
7) Egentlig kernekapital i overensstemmelse med artikel 25 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 3 og 4.
8) Kernekapital i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4.
9) Supplerende kapital i overensstemmelse med artikel 71 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 2-4.
10) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med artikel 61 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 3 og 4.
11) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med reglerne
fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
12) Supplerende kapitalinstrumenter i overensstemmelse med
artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i med-
før af § 128, stk. 3 og 4.
13) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med regle-
rne fastsat i medfør af § 128, stk. 2.
14) Medlemskonti i overensstemmelse med reglerne fastsat i
medfør af § 128, stk. 2.
15) Risikovægtede poster i overensstemmelse med § 142, stk.
2.
16) Samlede risikoeksponering i overensstemmelse med arti-
kel 92, stk. 3, artikel 95, stk. 2, artikel 96, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, og regler fastsat i medfør af § 142, stk. 1.«
Stk. 7. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i §§
207-213 overtager en andelskasse, en sammenslutning af an-
delskasser eller en sparekasse, er berettiget til at betegne sig
som andelskasse henholdsvis sparekasse, idet dog ordet »ak-
tieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes nav-
net.
Stk. 8. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1,
skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende
til 8 mio. euro.
§ 7, stk. 1 og 2 ---
Stk. 3. Pengeinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank,
udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1,
stk. 3, og §§ 30 eller 31, udstedere af elektroniske penge samt
sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modta-
ge indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Realkre-
ditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit
10. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »Danmarks Skibskreditfond«
til: »Danmarks Skibskredit A/S«.
331
kan dog modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virk-
somheder, der ikke modtager indlån fra offentligheden, kan
modtage andre midler, der skal tilbagebetales, såfremt denne
virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del
af virksomhedens drift.
Stk. 4. - 7 ---
Stk. 8. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1,
skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende
til 8 mio. euro.
11. I § 7, stk. 8, og § 8, stk. 7, ændres »8 mio. euro« til: »5
mio. euro«.
§ 8, stk. 1-6 ---
Stk. 7. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1,
skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende
til 8 mio. euro.
11. I § 7, stk. 8, og § 8, stk. 7, ændres »8 mio. euro« til: »5
mio. euro«.
§ 10, stk. 1-3 ---
Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en ak-
tiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af
0,3 mio. euro. Dog skal et investeringsforvaltningsselskab,
der skal være medlem af et reguleret marked eller opbevare
og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder
være medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral,
hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, have en aktie-
kapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 1
mio. euro.
12. I § 10, stk. 4, ændres i 1. pkt. »0,3 mio. euro« til:
»125.000 euro«, og i 2. pkt. »1 mio. euro« til: »730.000 eu-
ro«.
§ 13, stk. 1---
Stk. 2. I pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikrings-
selskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med for-
skellig stemmeværdi ikke finde sted.
13. I § 13, stk. 2, indsættes efter »finde sted«: », jf. dog stk.
3«.
14. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselska-
ber, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse med
omdannelsen er hovedaktionær, kan der i vedtægterne ske en
deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser med og uden
stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have samme stem-
meværdi.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pen-
geinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og
investeringsforvaltningsselskabers egne udstedte instrumen-
ter, der kan indgå i basiskapitalen.
15. § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne udstedte
instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder reg-
ler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumen-
ter for investeringsforvaltningsselskaber og for fondsmægler-
selskaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gælds-
forhold til deres kunder samt for finansielle holdingvirksom-
heder, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1) kravene i §§ 7, 8, 9, 10 eller 11 er opfyldt,
332
2) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfyl-
der kravene i § 64,
16. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 64« til: »§ 64 og for syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk
vigtige institutter (G-SIFI), også § 313,«.
3-8) ---
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter §§ 7-11 skal inde-
holde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstil-
synets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, her-
under oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og
virksomhedens organisation. Ansøgningen skal endvidere in-
deholde oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.
17. § 14, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»En ansøgning om tilladelse efter §§ 7 og 8 til at udøve kre-
ditinstitutvirksomhed skal indeholde oplysninger om identite-
ten af de 20 største aktionærer, såfremt der ikke er ejere af
kvalificerede andele. En ansøgning efter §§ 7-11 skal endvi-
dere indeholde en driftsplan indeholdende oplysninger om ar-
ten af de påtænkte forretninger.«
§ 16 a, stk. 1-2 ---
Stk. 3. Obligationer udstedt af kreditinstitutter, der er med-
delt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan ligeledes betegnes særligt dækkede ob-
ligationer, hvis de opfylder betingelserne i bilag VI, del 1,
punkt 68-71, i direktivet om adgang til at optage og udøve
virksomhed som kreditinstitut.
18. I § 16 a, stk. 3, ændres »bilag VI, del 1, punkt 68-71, i
direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut« til: »artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
§ 25. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel-
skaber kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring el-
ler afvikling af forud indgåede engagementer eller med hen-
blik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksom-
heder. Den finansielle virksomhed skal underrette Finanstil-
synet herom.
19. I § 25 og § 80, stk. 6, ændres »indgåede engagementer«
til: »påtagede eksponeringer«.
§ 64. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finan-
siel virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at udøve
sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksom-
hed.
20. § 64, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel
virksomhed skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller va-
retage sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finan-
siel virksomhed skal til enhver tid have et tilstrækkeligt godt
omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed
for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af
den daglige ledelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en fi-
nansiel virksomhed meddeler Finanstilsynet oplysninger om
forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres indtræden i
virksomhedens ledelse, og hvis forholdene efterfølgende æn-
dres.
21. I § 64, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 finder tilsvaren-
de anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
virksomhed.
22. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1, stk. 2, nr. 1,
2 og 4, og stk. 3« til: »Stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og stk.
4«.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for general-
agenter, jf. § 35.
23. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk.
1-5«.
24. Efter § 64 indsættes:
Ȥ 64 a. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en fi-
nansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid, til at vareta-
ge sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem i den på-
333
gældende virksomhed. Ledelsesmedlemmet skal løbende vur-
dere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til vareta-
gelse af sit hverv. Vurderingen skal inddrage virksomhedens
størrelse, organisation og kompleksitet.«
§ 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal
1) fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktivi-
teter virksomheden skal udføre,
2) identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risi-
ci og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder fastsæt-
te, hvilke og hvor store risici virksomheden må påtage sig, og
25. I § 70, stk. 1, nr. 2, ændres »sig, og« til: »sig,«.
3) fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal styre
hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der
er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem dis-
se.
26. I § 70, stk. 1, nr. 3, ændres »mellem disse.« til: »mellem
disse, og«.
27. I § 70, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen,
der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kom-
petencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. dog stk. 6.«
Stk. 2. - 4. ---
28. I § 70 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre,
at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens ak-
tiviteter og de hermed forbundne risici.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
29. I § 70 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nomineringsud-
valg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 4, nomi-
neringsudvalget.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virk-
somhed i medfør af stk. 1-4.
30. I § 70, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »finansiel
virksomhed«: », en finansiel holdingvirksomhed og en forsik-
ringsholdingvirksomhed«, og »stk. 1-4« ændres til: »stk.
1-5«.
§ 71, stk. 1, nr. 1-7 ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-om-
rådet og
31. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området og« til: »it-områ-
det,«.
9) en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
32. I § 71, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis« til:
»en skriftlig lønpolitik«, og »effektiv risikostyring.« ændres
til: »effektiv risikostyring og«.
33. I § 71, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er
nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for intro-
duktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af besty-
relsen og direktionen.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. --- 34. I § 71 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
stk. 1, nr. 9, samt de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1,
nr. 2-7, og stk. 3-10, § 77 b, stk. 2 og 3, § 77 c og § 77 d, stk.
334
2 og 4, samt regler udstedt i medfør af disse bestemmelser,
efterleves på koncernniveau, herunder på moderselskabs- og
datterselskabsniveau. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal desuden sikre, at aflønning af
bestyrelsen og direktionen i virksomheder, der ikke er direkte
omfattet af § 77 a, stk. 1, men som indgår i en koncern med
virksomheder omfattet af § 77 a, stk. 1, opfylder kravene i §
77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.«
35. Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal udarbejde en genopretningsplan.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Det Systemiske Ri-
sikoråd dispensere fra stk. 1. Dispensation kan gives på bag-
grund af den finansielle virksomheds størrelse, forretnings-
model samt forbindelse til andre finansielle virksomheder el-
ler det finansielle system.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter krav til indholdet af genop-
retningsplanen, jf. i stk. 1.«
§ 75, stk. 1-2
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksomheds besty-
relse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvars-
havende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ik-
ke opfylder kapitalkravet efter §§ 124-126 eller solvensbeho-
vet efter § 124, stk. 4, § 125, stk. 7, og § 126, stk. 8, skal den
pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. ---
36. I § 75, stk. 3, ændres »kapitalkravet efter §§ 124-126 eller
solvensbehovet efter § 124, stk. 4, § 125, stk. 7, og § 126, stk.
8« til: »kapitalkravet efter § 126, kapitalkravene efter § 126 a,
stk. 2-6, kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, mini-
mumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller solvensbehovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126,
stk. 8, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt.«.
37. Efter § 75 indsættes:
Ȥ 75 a. En finansiel virksomhed skal have en ordning,
hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-
delser af den finansielle regulering begået af virksomheden,
herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksom-
heden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages ano-
nymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. For et forsikringsselskab, et investeringsforvalt-
ningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladel-
se til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4
og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders
midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold
til deres kunder, finder stk. 1 alene anvendelse, når selskaber-
ne beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1
og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden
har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 75 b. En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
335
af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til
Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 77 a, stk. 1, nr. 1 ---
2) Der fastsættes et passende loft for variable løndele for an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk-
somhedens risikoprofil.
38. § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, må på
tidspunktet for beregningen af den variable løn højst udgøre
100 pct. af den faste grundløn, inklusive pension.
3) Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de va-
riable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgø-
re op til 200 pct. af den faste grundløn, inklusive pension, for-
udsat at følgende krav opfyldes:
a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det øverste
organs forsamling orientere det øverste organ om, at der øns-
kes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse
af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbe-
faling fra virksomheden, der begrunder indstillingen herom,
herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder,
det nye foreslåede maksimale loft samt den forventede ind-
virkning på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt
kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen se-
nest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsam-
ling.
c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling af
anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstil-
synet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåe-
de højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen.
Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgø-
re, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med
virksomhedens forpligtelser efter loven, bekendtgørelser i
medfør af § 71, stk. 2, og § 77 a, stk. 8, og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, herunder særligt kapitalgrundlagskravene.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft
skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ med mindst 66
pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de
stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsam-
lingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapita-
landele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen til-
trædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat, som
er kapitalejer i virksomheden, må ikke deltage i afstemningen
herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har
en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende
mod virksomhedens interesse.
336
e) Virksomheden skal senest 8 dage efter det øverste organs
forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs
beslutning, herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet
højere maksimalt loft.
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for
beregningen af den variable løn bestå af en balance af aktier,
tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske
struktur, aktiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale om
en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der af-
spejler virksomhedens kreditværdighed. Pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, og fondsmæglersel-
skaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæs-
sig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor
det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter som
reguleret i artikel 52 og artikel 63 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller af andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige
kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende
grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virk-
somhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Instrumenterne
kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed,
der ejer virksomheden fuldt ud. For forsikringsselskaber kan
mindst 50 pct. af den variable løndel til bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil, bestå af efterstillet gæld i
forsikringsselskabet.«
4) ---
5) Virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel
helt eller delvis, såfremt virksomheden på tidspunktet for ud-
betaling af den variable løndel ikke overholder kapitalkravet i
§ 127 eller solvenskravet i § 170, eller hvis Finanstilsynet
vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansielle holding-
virksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden skal sikre
sig, at aktier og instrumenter m.v., der overdrages til bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, som en del
af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 3, ikke må af-
hændes af disse personer i en passende periode, samt at disse
personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der
knytter sig til disse aktier og instrumenter m.v.
39. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, ændres »kapitalkra-
vet i § 127 eller solvenskravet i § 170« til: »kapitalkravet el-
ler solvenskravet i § 124, stk. 1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126
a, stk. 1-3, 5 og 7, § 127, § 170 og § 170 a, samt artikel 11,
stk. 1 og 2, artikel 92, stk. 1, artikel 93, 97 og 500 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber«.
40. I § 77 a, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 3,« til: »stk. 1, nr. 4,«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finansielle holding-
virksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden skal sikre
sig, at udbetaling af den efter stk. 1, nr. 4, udskudte variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for
beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet, samt betinget af, at virksomhedens økono-
41. I § 77 a, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 4,« til: »stk. 1, nr. 5,«,
og efter »udbetalingstidspunktet,« indsættes: »betinget af at
den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for
en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomhe-
den, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og
hæderlighed,«.
337
miske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tids-
punktet for beregningen af den variable løndel.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Den finansielle virksomhed, den finansielle holding-
virksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden skal sikre
sig, at såfremt bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvis kan si-
destilles med variable løndele, jf. stk. 7, skal virksomheden,
hvis modtageren forlader virksomheden inden pensionstids-
punktet, beholde denne del af pensionsydelsen i 5 år i form af
instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 3. Stk. 4 og 5 finder til-
svarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis
modtageren er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe-
den ved pensionsalderen, skal virksomheden udbetale den va-
riable del af pensionsydelsen til modtageren i form af de i stk.
1, nr. 3, nævnte instrumenter uden mulighed for afhændelse
eller udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende
anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
42. I § 77 a, stk. 6, ændres »jf. stk. 7,« til »jf. § 5, stk. 1, nr.
42,«, og »stk. 1, nr. 3,« ændres to steder til: »stk. 1, nr. 4,«.
Stk. 7. Ved variable løndele forstås aflønningsordninger,
hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herun-
der bonusordninger, resultatkontrakter og andre lignende ord-
ninger. En variabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågældende modta-
gers resultater, resultaterne i dennes afdeling og virksomhe-
dens resultater.
43. § 77 a, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for fast-
sættelse af henholdsvis de faste løndele, der primært skal af-
spejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, og
de variable løndele, som skal afspejle vedvarende og risikoju-
sterede resultater samt resultater ud over, hvad der kan for-
ventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og
organisatoriske ansvar. En variabel løndel, der er resultataf-
hængig, skal fastsættes på grundlag af en vurdering af den på-
gældende modtagers resultater, resultaterne i dennes afdeling
og virksomhedens resultater.«
Stk. 8 --- 44. I § 77 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
Stk. 9 ---
§ 77 b. For finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, der modta-
ger statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte, herunder
statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, el-
ler individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om finansiel
stabilitet, eller datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S ud-
gør den procentsats, der er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct.
45. I § 77 b, stk. 1, indsættes efter »20 pct.«: », idet der dog
alene må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrelsen og
direktionen, hvis dette er berettiget.«
§ 77 c, stk. 1-3 ---
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende ar-
bejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, her-
under lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have
indflydelse på virksomhedens risikostyring. Udvalget kan va-
retage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigtede
interesser, herunder også i forhold til aktionærer og andre in-
vestorer.
46. I § 77 c, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »investorer«: »,
samt offentlighedens interesse«.
47. I § 77 c indsættes som stk. 5:
338
»Stk. 5. I virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor
der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af
reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse re-
præsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i
medfør af stk. 1 eller 2.«
§ 77 d. Inden en finansiel virksomhed, en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed indgår en
aftale om variabel løn eller fratrædelsesgodtgørelse med et
medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, skal
virksomhedens øverste organ have godkendt virksomhedens
lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, herunder retningslinjer for til-
deling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodt-
gørelser.
48. § 77 d, stk. 1, affattes således:
»Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhe-
dens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, herunder retningslinjer
for tildeling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædel-
sesgodtgørelser.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder skal i årsrap-
porten offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har modtaget fra virksomheden i det på-
gældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regn-
skabsår har modtaget som medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen i en virksomhed inden for samme koncern.
49. I § 77 d, stk. 3, ændres to steder »modtaget« til: »optjent«.
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i
bestyrelsens forhandlingsprotokol, må en finansiel virksom-
hed ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstil-
lelse fra
50. I § 78, stk. 1 og 5, ændres »bevilge engagement til« til:
»bevilge eksponering mod«.
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virk-
somhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, besty-
relsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i hen-
hold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretnings-
betingelser og på markedsbaserede vilkår. 594) 595) Den fi-
nansielle virksomheds eksterne revisor skal i revisionsproto-
kollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
51. I § 78, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 175 a, stk. 1, ændres
»engagementer« til: »eksponeringer«.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal især overvåge for-
svarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.
51. I § 78, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 175 a, stk. 1, ændres
»engagementer« til: »eksponeringer«.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også engagementer med
personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i
mindst 2 år 598) eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke så-
danne personer er direktører.
52. I § 78, stk. 4, to steder i § 80, stk. 4, 2. pkt., to steder i §
182, stk. 1, og i § 415, stk. 1-3, ændres »engagementer med«
til: »eksponeringer mod«.
Stk. 5. En finansiel virksomhed eller virksomheder inden
for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller
modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den in-
terne revisions- eller vicerevisionschef. Dette gælder ikke lån
ydet af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien af
en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.
50. I § 78, stk. 1 og 5, ændres »bevilge engagement til« til:
»bevilge eksponering mod«.
§ 79 a, stk. 1-5 ---
53. I § 79 a indsættes som stk. 6:
339
»Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nomineringsud-
valg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1, nomi-
neringsudvalget.«
§ 80, stk. 1-3 ---
Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestri-
des, såfremt den finansielle virksomhed eller virksomheder,
der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med den
finansielle virksomhed, ikke har eller indgår engagementer
med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virk-
somheder, der indgår i koncern med disse virksomheder.
Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele, en-
gagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt
engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i kon-
cern med den finansielle virksomhed eller erhvervsvirksom-
heder, hvor finansielle virksomheder i fællesskab eller sam-
men med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og
214 ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
54. I § 80, stk. 4, 1. pkt., ændres »indgår engagementer med«
til: »påtager sig eksponeringer mod«.
55. I § 80, stk. 4, 2. pkt., ændres »Undtaget herfra er engage-
menter« til: »Undtaget herfra er eksponeringer«.
52. I § 78, stk. 4, to steder i § 80, stk. 4, 2. pkt., to steder i §
182, stk. 1, og i § 415, stk. 1-3, ændres »engagementer med«
til: »eksponeringer mod«.
Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke
anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering
A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervs-
fond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeri-
bank, regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircen-
traler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfon-
den for Udviklingslandene (IFU) og Industrialiseringsfonden
for Østlandene (IFØ).
Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke
anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en
virksomhed, som midlertidigt drives af et pengeinstitut, real-
kreditinstitut eller forsikringsselskab i medfør af § 25 til sik-
ring eller afvikling af forud indgåede engagementer.
Stk. 7. ---
56. I § 80, stk. 5 og 6, ændres »engagementsforbud« til: »eks-
poneringsforbud«.
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én gang år-
ligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen
har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne
revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgi-
ve erklæring om, hvorvidt den finansielle virksomhed har en-
gagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
57. I § 80, stk. 8, ændres »engagement« til: »eksponering«.
58. Efter § 80 indsættes før overskriften før § 81:
»Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I
§ 80 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på
balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere
fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af nomineringsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende penge-
institut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.
Stk. 3. Nomineringsudvalget skal forestå følgende:
1) Foreslå kandidater til valg til bestyrelsen.
2) Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn
i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet
opnås.
340
3) Fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der
fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompe-
tencer blandt bestyrelsens medlemmer.
4) Løbende og mindst en gang årligt vurdere bestyrelsens
størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til
de opgaver, der skal varetages, og rapportere samt fremsætte
anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede
bestyrelse.
5) Løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den samlede
bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig
kompetence, mangfoldighed og erfaring og om det enkelte
medlem lever op til kravene i § 64 og rapportere samt frem-
sætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den sam-
lede bestyrelse.
6) Løbende gennemgå bestyrelsens politik for udvælgelse og
udnævnelse af medlemmer af direktionen, hvis en sådan poli-
tik er udarbejdet, og fremsætte anbefalinger til bestyrelsen
herom.
Stk. 4. Når nomineringsudvalget foreslår kandidater valgt til
bestyrelsen i henhold til stk. 3, nr. 1, skal nomineringsudval-
get udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikatio-
ner, der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der
forventes at skulle afsættes hertil.
Stk. 5. Nomineringsudvalget skal løbende sikre, at bestyrel-
sens beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person
eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader virk-
somhedens interesser som helhed.
Stk. 6. Nomineringsudvalget skal have mulighed for at ud-
nytte alle de ressourcer, som udvalget skønner nødvendigt,
herunder ekstern rådgivning, og det pågældende pengeinsti-
tut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I skal sikre, at
nomineringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske ressour-
cer hertil.
§ 80 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på
balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere
fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af risikoudvalget skal
være medlem af bestyrelsen i det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I og skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens risici.
Stk. 3. Risikoudvalget skal forestå følgende:
1) Rådgive bestyrelsen om virksomhedens overordnede nu-
værende og fremtidige risikoprofil og strategi.
2) Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi
implementeres korrekt i organisationen.
3) Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser,
som pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler-
selskabet I handler med, er i overensstemmelse med virksom-
hedens forretningsmodel og risikoprofil, herunder om indtj-
eningen på produkterne og tjenesteydelserne afspejler risicie-
ne herved, samt udarbejde forslag til afhjælpning, såfremt
produkterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen herved ik-
341
ke er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmo-
del og risikoprofil.
4) Vurdere om incitamenterne ved virksomhedens aflønnings-
struktur tager højde for virksomhedens risici, kapital, likvidi-
tet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne her-
for.
Stk. 4. Risikoudvalget skal have adgang til information om
virksomhedens risici, herunder hos risikostyringsfunktionen,
og, i det omfang det er nødvendigt og relevant, mulighed for
at anvende ekstern rådgivning.
Stk. 5. Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte ty-
pen, mængden og frekvensen af information fra virksomhe-
den, der skal tilgå udvalget.
Offentliggørelse
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjemmeside,
skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden le-
ver op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1,
nr. 10, § 77 a, stk. 1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a,
stk. 1 og stk. 3, nr. 3, i det omfang, de pågældende krav finder
anvendelse på virksomheden.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, der har en hjemmeside, skal offentliggøre
oplysninger om, hvorledes virksomheden fastlægger, gen-
nemfører og fører tilsyn med virksomhedens ledelsesordnin-
ger, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden,
herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyg-
gelse af interessekonflikter.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på virk-
somhedens hjemmeside et sted, hvor det naturligt hører hjem-
me.«
§ 81, stk. 1-2 ---
Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er
sparekassens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun
afgive 1 stemme. En garant har 1 stemme for hver 1.000 kr.
indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Regler om
valgordningen, om stemmeret og om gennemførelse af valg
skal fremgå af vedtægterne.
59. I § 81, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »garanter«: »med
stemmeret«, i 2. pkt. ændres »kun afgive 1 stemme« til: »kun
afgive 100 stemmer«, i 3. pkt. ændres »har 1 stemme for hver
1.000 kr.« til: »har fra 0 til og med 100 stemmer for hver
1.000 kr.«, og »dog højst 20 stemmer« ændres til: »dog højst
2.000 stemmer«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at
indtræde som garant og antallet af stemmer, der kan afgives
af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i
stk. 3 og 4, i sparekassens vedtægter fastsættes, at repræsen-
tantskabet alene vælges af garanterne. En garant har 1 stem-
me for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20
stemmer.
60. I § 81, stk. 5, i 1. pkt., ændres »mindst 1.000« til: »mindst
100.000«, og i 2. pkt. ændres »har 1 stemme« til: »har fra 0 til
og med 100 stemmer«, og »dog højst 20 stemmer« ændres til:
»dog højst 2.000 stemmer«.
§ 83, stk. 1, nr. 1 ---
2) garantikapitalens størrelse og forrentning, 61. I § 83, stk. 1, nr. 2, ændres »og forrentning« til: », forrent-
ning og stemmefordeling«.
§ 83 --- 62. Efter § 83 indsættes:
»§ 83 a. Indeholder en sparekasses vedtægter et loft for el-
ler begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af ga-
342
rantkapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan
medregnes til sparekassens egentlige kernekapital.
§ 83 b. Indehavere af garantkapital må ikke have krav på
indfrielse.«
§ 87 --- 63. Efter § 87 indsættes:
»§ 87 a. Indeholder en andelskasses vedtægter et loft for el-
ler begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af an-
delskapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan
medregnes til andelskassens egentlige kernekapital.
§ 87 b. Indehavere af andelskapital må ikke have krav på
indfrielse.«
§ 124. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse
og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basi-
skapital og råder over interne procedurer til risikomåling og
risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en ba-
siskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende
til at dække instituttets risici.
64. §§ 124 og 125 affattes således:
Ȥ 124. Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrelse
og direktion skal sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapi-
talgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er pas-
sende til at dække instituttets risici. Disse procedurer skal un-
derkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbli-
ver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af instituttets virksomhed.
Stk. 2. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitut-
ter skal mindst udgøre
Stk. 2. Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrelse
og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 op-
gøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af
den samlede risikoeksponering. Solvensbehovet kan ikke væ-
re mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1,
litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.
1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og
2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. de-
cember 1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapi-
talkravet basiskapitalen pr. 18. december 1989. Den samlede
basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med
en sammenlægning af to eller flere pengeinstitutter, der er
omfattet af 1. pkt., må ikke være mindre end de sammenlagte
institutters samlede basiskapital på tidspunktet for sammen-
lægningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder mini-
mumskapitalkravet i henhold til stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse
og direktion skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk.
1 opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbeho-
vet skal udtrykkes som den tilstrækkelige basiskapital i pro-
cent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke væ-
re mindre end solvenskravet efter stk. 2, nr. 1, og minimums-
kapitalkravet i stk. 2, nr. 2.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt sol-
venskrav i form af et tillæg til det solvenskrav, der fremgår af
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrund-
lagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for
Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
grundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finans-
tilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type kapital, der
kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af pengeinstitutter eller realkre-
ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle risici i denne gruppe af institutter.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller re-
alkreditinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til
brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Stk. 6. For realkreditinstitutter skal artikel 92, stk. 1, litra c,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
343
stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvil-
ken type kapital der skal opfylde tillægget.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller re-
alkreditinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til
brug for opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 7. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er om-
fattet af stk. 3, 1. pkt., af en anden fysisk eller juridisk person,
skal pengeinstituttets basiskapital senest 3 måneder efter
overtagelsen opfylde minimumskapitalkravet i henhold til stk.
2, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber være opfyldt både i de en-
kelte serier med seriereservefonde og i instituttet i øvrigt.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pen-
geinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres
opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 2, og det
individuelle solvenskrav, jf. stk. 3.
Stk. 8. For realkreditinstitutter skal solvenskravet være op-
fyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i insti-
tuttet i øvrigt.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pen-
geinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres
opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 4, og indi-
viduelle solvenskrav, jf. stk. 5.
§ 125. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltnings-
selskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har
en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer
til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og op-
retholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og forde-
ling, som er passende til at dække selskabets risici.
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion skal
sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og rå-
der over interne procedurer til risikomåling og risikostyring
til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af
en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække
selskabets risici. Disse procedurer skal underkastes regelmæs-
sig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldest-
gørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kom-
pleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed.
Stk. 2. Basiskapitalen i fondsmæglerselskaber og investe-
ringsforvaltningsselskaber skal mindst udgøre
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der ikke
er et fondsmæglerselskab I, skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet), jf. dog
stk. 5,
2) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglersel-
skaber, der ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en
værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet del-
tager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller
flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr.
2, nævnte tjenesteydelser,
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et fondsmægler-
selskab, der har tilladelse til at udføre den i bilag 4, afsnit B,
nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fonds-
mæglerselskaber.
3) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for investeringsfor-
valtningsselskaber, der ønsker at blive medlem af et reguleret
marked, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5,
nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en
værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet del-
tager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3, og
4) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fonds-
mæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal ud over kravet
i stk. 2, nr. 3 og 4, medregne et tillæg til minimumskapital-
kravet på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf. §
141, der overstiger 250 mio. euro. De i stk. 2, nr. 3, nævnte
selskaber kan ved opgørelse af tillægget foretage et fradrag på
875.000 euro, og de i stk. 2, nr. 4, nævnte selskaber kan fore-
tage et fradrag på 175.000 euro. Basiskapitalen og tillægget
skal maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investeringsforvalt-
ningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på baggrund
af det reviderede årsregnskab. Justeringen skal foretages in-
den den 1. juni det efterfølgende år.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, og 6-9, og
som ikke opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og
b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, samt fondsmæglerselska-
ber, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer
midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som
ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, skal uanset kravene i stk. 2 have et kapitalgrundlag
344
svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde
af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det fo-
regående år. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal det
have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af de
faste omkostninger, der fremgår af budgettet for første års
drift, medmindre dette budget kræves ændret af Finanstilsy-
net.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillæg-
get efter stk. 3 kan stilles i form af en garanti fra et kreditin-
stitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsik-
ringsselskabet skal have hjemsted i et land inden for Den
Europæiske Union, i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, eller i et land, som Unionen
ikke har indgået en sådan aftale med, men som har tilsynsreg-
ler svarende til reglerne i Den Europæiske Union.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglerselskab
skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre
selskabets individuelle solvensbehov.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab og et investeringsforvalt-
ningsselskab skal uanset kravene i stk. 2 og 3 have en basi-
skapital svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i til-
fælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden
det foregående år. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal
det have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af de
faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års
drift, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke være mindre end
hvert af følgende:
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel 93 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel
af det foregående års faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel
97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samt
investeringsforvaltningsselskaber kan opgøre de risikovægte-
de poster eksklusive risikovægtede poster for operationel risi-
ko, jf. § 142, stk. 1.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der alene
har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller vær-
dipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget
tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, kan ik-
ke være mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kra-
vet til kapitalgrundlaget i stk. 3.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltnings-
selskabers bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurde-
ringen i henhold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle sol-
vensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som den tilstræk-
kelige basiskapital i procent af de risikovægtede poster. Sol-
vensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk. 2,
nr. 1, minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3 eller
kravet til basiskapitalen i stk. 5.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmæglerselskab, der
er omfattet af stk. 5, opgøres som det tilstrækkelige kapital-
grundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Sol-
vensbehovet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk.
6, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt sol-
venskrav end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrund-
lagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for
Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-
345
grundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finans-
tilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type kapital, der
kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet
eller investeringsforvaltningsselskabet at foretage nedskriv-
ninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af basiskapita-
len.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet
at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørel-
sen af kapitalgrundlaget.«
§ 125 a. Uanset § 124, stk. 2, og § 125, stk. 2-6, skal en
virksomhed, der anvender en intern metode til opgørelse af ri-
sikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko, jf.
§ 143, stk. 3, i 2010, 2011, 2012 og 2013 have en basiskapi-
tal, der mindst udgør 6,4 pct. af de risikovægtede poster op-
gjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den
31. december 2006, eller regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved opgørelse af kravet i medfør af stk. 1 kan Fi-
nanstilsynet tillade, at virksomheden anvender en enklere me-
tode end den, der fremgår af de regler, der var gældende den
31. december 2006, hvis virksomheden kan godtgøre, at de
derved beregnede risikovægtede poster ikke vil være mindre
end de risikovægtede poster opgjort efter reglerne, der var
gældende den 31. december 2006.
Stk. 3. Ved opgørelsen af kravet i medfør af stk. 1 kan Fi-
nanstilsynet tillade, at virksomheder, der den 1. januar 2010
eller derefter er begyndt at anvende en intern metode til opgø-
relse af de risikovægtede poster til kreditrisiko eller operatio-
nel risiko, jf. § 143, stk. 3, anvender reglerne, der var gælden-
de før den 1. januar 2011 for virksomheder, der ikke anvender
en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til
kreditrisiko eller operationel risiko
65. § 125 a ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 125 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab I er undtaget fra at opfylde
kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kon-
tracykliske kapitalbuffer, såfremt
1) selskabet beskæftiger under 250 personer, og
2) selskabet har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro
eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. euro.
Stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen i en virksomhed, som
nævnt i stk. 1, skal mindst udgøre 2,5 pct. af virksomhedens
samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 4. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapital-
buffer i en virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal mindst udgø-
re virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i over-
ensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, multipliceret med den virksomhedsspecifikke kontracy-
kliske kapitalbuffersats.
Stk. 5. G-SIFI-bufferen i et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal på konsolideret grundlag
mindst udgøre det globalt systemisk vigtige finansielle insti-
tuts (G-SIFI) samlede risikoeksponering beregnet i overens-
stemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, multipliceret med G-SIFI-buffersatsen.
Stk. 6. En systemisk buffer i en virksomhed, som nævnt i
stk. 1, skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoeks-
ponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemi-
ske buffer finder anvendelse på i medfør af § 125 h, beregnet
i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, multipliceret med den systemiske buffersats.
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes
med egentlig kernekapital i tillæg til egentlig kernekapital,
der skal opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i
346
artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber og i tillæg til egentlig
kernekapital, som opretholdes for at opfylde det individuelle
solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk.
8, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124,
stk. 2, eller § 125, stk. 4.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørel-
sen af det kombinerede kapitalbufferkrav.
§ 125 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. §
125 a, stk. 1, må ikke foretage udlodning, der vedrører egent-
lig kernekapital, jf. stk. 5, i et omfang der reducerer den
egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede ka-
pitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, jf. dog stk. 7.
Stk. 2. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, der ikke opfylder
det kombinerede kapitalbufferkrav, skal opgøre det maksima-
le udlodningsbeløb og straks underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 3. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, der ikke opfylder
det kombinerede kapitalbufferkrav, ikke foretage følgende
handlinger, før virksomheden har opgjort det maksimale ud-
lodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet i medfør af § 125
d:
1) Foretage udlodning der vedrører egentlig kernekapital, jf.
stk. 5.
2) Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skøns-
mæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, så-
fremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tids-
punkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede ka-
pitalbufferkrav.
3) Foretage betalinger der vedrører hybride kernekapitalin-
strumenter.
Stk. 4. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, må ikke udlodde
mere end det maksimale udlodningsbeløb, ved handlinger
omfattet af stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Ved udlodning der vedrører egentlig kernekapital, jf.
stk. 1 og 3, forstås:
1) Udbetaling af kontant udbytte.
2) Udlodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller an-
dre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.
3) Indløsning eller tilbagekøb, som en virksomhed foretager
af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhand-
let i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
4) Tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de kapita-
linstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
347
5) Udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1,
litra b-e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.
Stk. 6. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal træffe nød-
vendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen
af de overskud, der kan udloddes, og det maksimale udlod-
ningsbeløb opgøres nøjagtigt. Virksomheden skal på anmod-
ning kunne dokumentere denne nøjagtighed over for Finans-
tilsynet.
Stk. 7. Stk. 1 og 4 finder kun anvendelse på betalinger, der
medfører en reduktion af egentlig kernekapital eller en reduk-
tion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller man-
glende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse el-
ler vil medføre iværksættelse af insolvensbehandling.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og ind-
beretning af det maksimale udlodningsbeløb.
§ 125 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der
ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a,
stk. 1, skal udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til
Finanstilsynet senest 5 arbejdsdage efter, at virksomheden
burde have konstateret, at den ikke opfylder kravet, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, efter anmodning fra virksomhe-
den, forlænge fristen i stk. 1 med op til 5 arbejdsdage på
grundlag af en virksomheds individuelle situation og under
hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af virksomhe-
dens aktiviteter.
Stk. 3. Finanstilsynet godkender en kapitalbevaringsplan,
hvis det med rimelighed kan forventes, at virksomheden med
kapitalbevaringsplanen kan bevare eller rejse tilstrækkelig ka-
pital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kom-
binerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Stk. 4. Godkender Finanstilsynet ikke kapitalbevaringspla-
nen, jf. stk. 3, påbyder Finanstilsynet virksomheden at øge
kapitalgrundlaget, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.
Finanstilsynet kan endvidere indføre strengere restriktioner
for udlodninger end hvad der følger af § 125 b, såfremt det
findes påkrævet.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indhol-
det af en kapitalbevaringsplan.
§ 125 d. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der
ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a,
stk. 1, og som har til hensigt at foretage en handling, der er
omfattet af § 125 b, stk. 3, nr. 1-3, skal straks give Finanstil-
synet meddelelse herom og oplyse:
1) Størrelsen af den kapital, som virksomheden opretholder,
fordelt på
a) egentlig kernekapital,
348
b) hybrid kernekapital og
c) supplerende kapital.
2) Størrelsen af det foreløbige overskud og overskuddet ved
årets udgang.
3) Det maksimale udlodningsbeløb.
4) Størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som virksom-
heden har til hensigt at afsætte til
a) udbyttebetalinger,
b) køb af egne aktier,
c) betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter,
og
d) betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensi-
onsydelser, enten ved at indføre en ny forpligtelse til at betale
eller betale i henhold til en forpligtelse til at betale indført på
et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinere-
de kapitalbufferkrav.
Stk. 2. I koncerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6, indgår, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for
den danske koncern eller delkoncern. Det øverste pengeinsti-
tut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fonds-
mæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i koncernen eller delkoncernen
påser overholdelsen af denne bestemmelse.
§ 125 e. I koncerner, hvori der indgår et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæg-
lerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, finder §§ 125 a-125 c,
anvendelse på den danske koncern eller delkoncern. Det øver-
ste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i kon-
cernen eller delkoncernen, påser overholdelsen af disse be-
stemmelser.
Stk. 2. I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, og hvor der på
konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en sy-
stemisk buffer, finder alene den højeste af de to buffere an-
vendelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Finder en systemisk buffer alene anvendelse på dan-
ske eksponeringer for at imødegå makroprudentielle risici i
Danmark, finder både den systemiske buffer og G-SIFI-buffe-
ren anvendelse.
§ 125 f. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter på kvar-
talsbasis en kontracyklisk buffersats vedrørende kreditekspo-
neringer i Danmark under hensyntagen til blandt andet kredit-
cyklussen, risiciene som følge af overdreven udlånsvækst og
særlige forhold i den nationale økonomi. Erhvervs- og vækst-
ministeren træffer beslutning om fra hvilken dato pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende den kontra-
cykliske buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspeci-
fikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Er-
349
hvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om
den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske buffersats
på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Stk. 2. En kontracyklisk buffersats mellem 0 og 2,5 pct.
fastsat i et andet land skal anvendes af pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæg-
lerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres virksomheds-
specifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i
forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det
pågældende land, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at en
kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct., fastsat i et andet
land, skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har til-
ladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracy-
kliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med kre-
diteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Har
erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende en buffer-
sats på over 2,5 pct. i medfør af 1. pkt., træffer erhvervs- og
vækstministeren desuden beslutning om fra hvilken dato virk-
somhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres
virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125
a, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en med-
delelse om en buffersats fastsat i medfør af 1. pkt., på Er-
hvervs- og Vækstministeriets hjemmeside. Har erhvervs- og
vækstministeren ikke truffet beslutning om anvendelse af en
kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct. i medfør af 1. pkt.,
skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, anvende en
buffersats på 2,5 pct. til opgørelse af deres virksomhedsspeci-
fikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbin-
delse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågæl-
dende land.
Stk. 4. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct.
for et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, fastsat i medfør af stk. 2 eller 3, finder anvendelse fra
den dato, der er angivet på hjemmesiden hos den kompetente
myndighed for det pågældende land, jf. dog stk. 9. En kontra-
cyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, fastsat i medfør af stk. 2 eller
3, finder anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en æn-
dring i buffersatsen er blevet offentliggjort af den kompetente
myndighed for det pågældende land i overensstemmelse med
det pågældende lands nationale regler, jf. dog stk. 9.
Stk. 5. Er der ikke fastsat en kontracyklisk buffersats i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, kan erhvervs-
og vækstministeren fastsætte en kontracyklisk buffersats, som
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende til
350
opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske ka-
pitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med kreditekspo-
neringer med beliggenhed i det pågældende land. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte en buffersats i medfør af 1.
pkt., hvis det med rimelighed kan antages, at der bør fastsæt-
tes en buffersats, for at beskytte virksomheder, omfattet af §
125 a, stk. 1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det
pågældende land.
Stk. 6. Er der fastsat en kontracyklisk buffersats i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan erhvervs- og
vækstministeren fastsætte en anden buffersats til brug for
pengeinstitutters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselska-
bers I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opgørelse af
deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf.
§ 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med be-
liggenhed i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte en buffersats i medfør af 1. pkt., hvis det
med rimelighed kan antages, at den buffersats, som er fastsat
af det pågældende land, ikke er tilstrækkelig til på passende
vis at beskytte virksomheder, omfattet af § 125 a, stk. 1, mod
risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land.
Stk. 7. Fastsætter erhvervs- og vækstministeren en buffer-
sats efter stk. 5 eller 6, som forhøjer den gældende kontracy-
kliske buffersats, træffer erhvervs- og vækstministeren beslut-
ning om fra hvilken dato pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, skal anvende den pågældende buffersats til opgørelse
af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør enhver
fastsættelse i medfør af stk. 5 og 6, af en kontracyklisk buf-
fersats for et land uden for Den Europæiske Union, som Uni-
onen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, på
Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Stk. 9. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, kan
anvende en reduceret kontracyklisk buffersats til opgørelse af
deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf.
§ 125 a, stk. 4, fra den dag, hvor en reduceret kontracyklisk
buffersats er blevet offentliggjort.
§ 125 g. G-SIFI-buffersatsen afhænger af hvilken underka-
tegori det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SI-
FI) placeres i, jf. regler udstedt i medfør af § 310, stk. 3.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter G-SIFI-buf-
fersatser for de enkelte underkategorier af globalt systemisk
vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
§ 125 h. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en sy-
stemisk buffersats, til brug for opgørelsen af en systemisk
buffer, under hensyntagen til at forebygge og begrænse lang-
sigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici,
der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
351
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Erhvervs-
og vækstministeren fastsætter endvidere, hvilke eksponerin-
ger buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilke pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivite-
ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der skal være
omfattet af buffersatsen, og fra hvilken dato virksomhederne
skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske
buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af de omfat-
tede virksomheder. Erhvervs- og vækstministeren offentlig-
gør en meddelelse om fastsættelse af en systemisk buffersats
på sin hjemmeside.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at en sy-
stemisk buffersats fastsat i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal anvendes af pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivite-
ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af
deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i forbindelse med
eksponeringer i det pågældende land. Erhvervs- og vækstmi-
nisteren træffer desuden beslutning om fra hvilken dato virk-
somhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres
systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervs- og vækstmini-
steren offentliggør en meddelelse om en buffersats i medfør
af 1. pkt., på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.
Stk. 3. Har erhvervs- og vækstministeren i medfør af stk. 1
fastsat en systemisk buffersats, der finder anvendelse på alle
eksponeringer, og desuden i medfør af stk. 2 besluttet at an-
vende et andet lands buffersats for eksponeringer i det pågæl-
dende land, træffer ministeren beslutning om hvilken af de
nævnte buffersatser, der skal finde anvendelse for virksomhe-
derne til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk.
6, i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren vurderer én gang år-
ligt den systemisk buffersats fastsat i medfør af stk. 1 eller 2.
Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om
genfastsættelse af en systemisk buffersats på Erhvervs- og
Vækstministeriets hjemmeside.«
§ 126 --- 66. Efter § 126 indsættes:
Ȥ 126 a. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse og
direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og
risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapi-
talgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende
til at dække selskabets risici. På baggrund af vurderingen ef-
ter 1. pkt. skal bestyrelsen og direktionen opgøre selskabets
individuelle solvensbehov. Solvensbehovet opgøres som det
tilstrækkelige kapitalgrundlag. Solvensbehovet kan ikke være
mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravene til
kapitalgrundlaget i stk. 5.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et investeringsforvaltningssel-
skab skal mindst udgøre
352
1) 730.000 euro (minimumskapitalkravet) for investeringsfor-
valtningsselskaber, der er medlem af et reguleret marked, el-
ler som har tilladelse til at opbevare og forvalte de i bilag 5,
nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive tilsluttet en vær-
dipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager
i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3, og
2) 125.000 euro (minimumskapitalkravet) for andre investe-
ringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravet
i stk. 2 medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på 0,02
pct. af den del af selskabets portefølje, jf. stk. 6, der oversti-
ger 250 mio. euro. Minimumskapitalkravet og tillægget skal
tilsammen maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investeringsfor-
valtningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på bag-
grund af den reviderede årsrapport. Justeringen skal foretages
inden den 1. juni det efterfølgende år.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillæg-
get efter stk. 3 kan stilles i form af en garanti fra et kreditin-
stitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsik-
ringsselskabet skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, el-
ler i et land, som Unionen ikke har indgået en sådan aftale
med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den
Europæiske Union.
Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset krave-
ne i stk. 2 og 3 have et kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstil-
synet kan tilpasse dette krav, hvis der siden det foregående år
er sket ændringer i selskabets virksomhed, som Finanstilsynet
anser for væsentlige. Har et selskab ikke været i drift i 1 år,
skal det have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerde-
del af de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for
første års drift, medmindre denne plan kræves ændret af Fi-
nanstilsynet.
Stk. 6. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf.
stk. 3, medregnes formuen i UCITS som investeringsforvalt-
ningsselskabet er godkendt til at administrere samt formuen i
alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltnings-
selskabet har tilladelse til at forvalte. Porteføljer, som investe-
ringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte efter reg-
lerne om delegation, skal ikke medregnes til selskabets porte-
følje, jf. stk. 3.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte krav om et højere kapi-
talgrundlag end de krav, der fremgår af stk. 1-3 og 5.
Stk. 8. Finanstilsynet kan påbyde investeringsforvaltnings-
selskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug
for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Stk. 9. Kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselska-
ber opgøres i overensstemmelse med artikel 25-88 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.«
§ 127. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og mini-
mumskapitalkravet i §§ 124, 125 og 126 til den finansielle
67. § 127 affattes således:
353
virksomhed samt for fondsmæglerselskaber og investerings-
forvaltningsselskaber tillige kravet til basiskapitalen i § 125,
stk. 5, og i 2010 og 2011 for virksomheder, der anvender en
intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kredit-
risiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, tillige mindste-
kravet til basiskapitalen i § 125 a.
»§ 127. Kapitalkravet for forsikringsselskaber er det største
af solvenskravet og minimumskapitalkravet i § 126.«
§ 128. Basiskapitalen er kernekapitalen tillagt den supple-
rende kapital med fradrag.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af ba-
siskapitalen, herunder egentlig kernekapital, hybrid kerneka-
pital og supplerende kapital.
68. § 128 affattes således:
Ȥ 128. Basiskapitalen for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder består af kernekapitalen tillagt den
supplerende kapital med fradrag.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af ba-
siskapitalen, herunder kernekapital og supplerende kapital for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af ka-
pitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kerne-
kapital og supplerende kapital for den øverste modervirksom-
hed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet
af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og for fondsmæglerselskaber, som
alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kundemidler eller
værdipapirer for kunder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan for pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, af-
snit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder,
hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1
og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, fastsætte regler for opgø-
relsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital,
hybrid kernekapital og supplerende kapital under iagttagelse
af mulighederne herfor i artikel 49 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.«
§ 128 a --- 69. Efter § 128 a indsættes:
Ȥ 128 b. Et pengeinstituts kapitalandele erhvervet for pul-
jemidler, hvor kunderne bærer risikoen, indgår ikke i opgørel-
sen af fradrag i kapitalgrundlaget. Et pengeinstituts kapitalan-
dele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke bærer risi-
koen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrundlaget efter
regler om fradrag for kapitalandele i 2. del i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.«
§ 140. I realkreditinstitutter kan kravet til basiskapitalen i
serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar
1973, opfyldes med den del af seriereservefondene i realkre-
ditinstitutter i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer
kravet i § 124, stk. 8.
70. I § 140, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrund-
laget«, og »§ 124, stk. 8« ændres til: »§ 124, stk. 6«.
§ 141. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf.
§ 125, stk. 3, medregnes formuen i UCITS, som investerings-
71. § 141 ophæves.
354
forvaltningsselskabet er godkendt til at administrere, og for-
muen i alternative investeringsfonde, som investeringsforvalt-
ningsselskabet har tilladelse til at forvalte.
Stk. 2. Porteføljer, som investeringsforvaltningsselskabet
har fået tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, skal
ikke medregnes til selskabets portefølje, jf. § 125, stk. 3.
§ 142. Ved de risikovægtede poster for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsfor-
valtningsselskaber forstås et mål for den samlede risiko for
tab forbundet med virksomhedens aktiviteter. Dette mål frem-
kommer ved anvendelse af risikovægte for opgørelsen af pos-
ter med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutarisiko, rå-
varerisiko, operationel risiko og risiko på materielle aktiver
m.v.
72. § 142, stk. 1, affattes således:
»Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelse af den
samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed
i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af
kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5.«
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
1) opgørelse af de risikovægtede poster, 73. I § 143, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »poster«: »for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder«.
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 4, § 125, stk. 1 og 7, og §
126, stk. 1 og 8,
74. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 124, stk. 1 og 4, § 125,
stk. 1 og 7, og § 126, stk. 1 og 8« til: »§ 124, stk. 1 og 2,
§ 125, stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1«.
3) indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet, sol-
vensbehovet og basiskapitalen,
75. I § 143, stk. 1, nr. 3, ændres »de risikovægtede poster, ka-
pitalkravet, solvensbehovet og basiskapitalen,« til: »solvens-
behovet for finansielle virksomheder, indberetning af de risi-
kovægtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, indberet-
ning af den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskra-
vet og kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber
samt den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen,
i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, ind-
beretning af kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber, der
alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A,
nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, for investeringsforvaltningsselska-
ber og for den øverste modervirksomhed i Danmark og kon-
cernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3,«.
4) ---
5) opgørelse af selskabets faste omkostninger, jf. § 125, stk.
5,
76. I § 143, stk. 1, nr. 5, ændres »selskabets faste omkostnin-
ger, jf. § 125, stk. 5,« til: »fondsmæglerselskabers og investe-
ringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt de faste
omkostninger for den øverste modervirksomhed i Danmark
og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3
og 4,«.
6) betingelser for nedsættelse af minimumskapitalkravet, jf. §
126, stk. 5,
77. I § 143, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf. § 126, stk. 5,«:
»og«.
7) godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurde-
ringsinstitutters offentliggørelse af oplysninger om kreditvur-
deringer og metoder, og
78. § 143, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) overgangsregler for koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er
omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, anvender en intern metode
til opgørelse af den samlede risikoeksponering til kreditrisiko
og operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3.
8) benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benyt-
te interne metoder til beregning af risikovægtede eksponerin-
ger eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko.«
8) informationsforpligtelser vedrørende kapitalforhold.
Stk. 2. ---
355
Stk. 3. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan de risi-
kovægtede poster, jf. stk. 1, nr. 1, også opgøres ved anvendel-
se af interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster.
Anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af Finanstil-
synet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelse
til at anvende interne metoder.
79. I § 143, stk. 3, 1. pkt., ændres »pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltnings-
selskaber« til: »den øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4
og 5,«.
§ 143 --- 80. Efter § 143 indsættes før overskriften før § 144:
»143 a. Finanstilsynet kan beslutte offentliggørelse af op-
lysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber hyppigere
end én gang årligt. Finanstilsynet kan sætte en frist for offent-
liggørelsen og stille krav om anvendelse af et andet medium
for offentliggørelsen end årsrapporten.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at modervirksomheder el-
ler institutter i en koncern offentliggør en beskrivelse af kon-
cernens juridiske og organisatoriske struktur samt ledelse. Of-
fentliggørelsen kan ske ved henvisning til allerede offentlig-
gjort materiale.«
§ 145. Et engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 18, med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag
for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder,
garantier m.v. ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf. §
128. Basiskapitalen opgøres efter regler udstedt i medfør af §
128, stk. 2, med fradrag efter regler udstedt i medfør af § 148,
nr. 5.
81. § 145 ophæves.
Stk. 2. Er kunden et pengeinstitut, realkreditinstitut, fonds-
mæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, må en-
gagementet efter fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og
modtagne sikkerheder, garantier m.v. uanset stk. 1 udgøre op
til 1 mia. kr., forudsat
1) at virksomhedens indbyrdes forbundne kunders engage-
menter, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber,
tilsammen ikke overstiger grænsen i stk. 1 og
2) at engagementet ikke overstiger en rimelig grænse i for-
hold til basiskapitalen.
Stk. 3. Grænsen i stk. 2, nr. 2, fastsættes af virksomheden
og må ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen opgjort efter
regler udstedt i medfør af § 128, stk. 2, med fradrag efter reg-
ler udstedt i medfør af § 148, nr. 5. Finanstilsynet kan i indi-
viduelle tilfælde tillade en grænse, der overstiger 100 pct. af
basiskapitalen.
Stk. 4. Engagementer, der før fradrag for henholdsvis særlig
sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. udgør 10
pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til Finanstil-
synet hvert kvartal. Ved opgørelsen skal de dele af engage-
mentet, der består af genkøbstransaktioner, udlån eller indlån
i værdipapirer eller råvarer, dog medregnes efter fradrag for
modtagne sikkerheder, garantier m.v.
Stk. 5. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilla-
delse til at anvende en intern metode til opgørelse af risiko-
356
vægtede poster for kreditrisiko efter reglerne udstedt i medfør
af § 143, skal hvert kvartal indberette de 20 største engage-
menter opgjort efter fradrag for særlig sikre dele.
Stk. 6. Overstiger engagementerne de grænser, der er fastsat
i stk. 1 og 2, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Fi-
nanstilsynet kan, hvis omstændighederne taler for det, fast-
sættes en frist til at overholde grænserne i stk. 1 og 2.
Stk. 7. Finanstilsynet kan tillade, at engagementer i handels-
beholdningen overskrider grænserne i stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Overskrides betingel-
serne i tilladelsen, skal Finanstilsynet straks underrettes.
Stk. 8. Grænserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på en-
gagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolide-
ringen, jf. kapitel 12.
Stk. 9. Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringssel-
skab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den
direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets ak-
tie- og garantikapital, og som er fradraget i basiskapitalen ef-
ter regler udstedt i medfør af § 128, stk. 2, medregnes ikke i
engagementer med datterselskaber eller associerede selska-
ber, der driver forsikringsvirksomhed.
Stk. 10. Kapitalandele, efterstillede kapitalindskud og be-
lånte kapitalandele, som fradrages i basiskapitalen efter regler
udstedt i medfør af § 128, stk. 2, medregnes ikke i engage-
mentet med udstederen.
Stk. 11. Finanstilsynet kan tillade, at engagementer eller de-
le af engagementer undtages fra bestemmelserne i stk. 1-4,
såfremt beløbet fratrækkes i kernekapitalen, jf. § 128.
§ 146. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmægler-
selskabers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalande-
le i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af basiska-
pitalen. Kapitalandele erhvervet for puljemidler indgår ikke i
opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 2. Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes
ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.
Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i basiskapitalen, og
kapitalandele i virksomheder, der indgår fuldt i konsoliderin-
gen, medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.
82. I § 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 147, stk. 1, 1. pkt., og §
149, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrundlaget«.
83. Efter § 146 indsættes:
»§ 146 a. Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter
erhvervet for puljemidler kan i forbindelse med opgørelsen af
pengeinstituttets kapitalkrav betragtes som afdækket af den
med kunden indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre pen-
geinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget sig
en udækket position. Risikoen forbundet med en udækket po-
sition skal indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i arti-
kel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber efter reglerne for positio-
ner i handelsbeholdningen. Samtidig skal de forpligtelser, der
modsvarer den udækkede position, indgå i opgørelsen af ka-
pitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og
357
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.«
§ 147. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke eje
fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for
mere end 20 pct. af basiskapitalen. Til pengeinstitutters og re-
alkreditinstitutters faste ejendom medregnes udlån og garanti-
er til datterselskaber, der er ejendomsselskaber. Ejendomme,
som et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab eller et investeringsforvaltningsselskab har erhvervet for
derfra at drive virksomhed eller accessorisk virksomhed, er
dog ikke omfattet af bestemmelsen.
82. I § 146, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, § 147, stk. 1, 1. pkt., og §
149, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrundlaget«.
Stk. 2 ---
84. Efter § 147 indsættes:
»§ 147 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om et likviditetsdækningskrav for pengeinstitutter og realkre-
ditinstitutter.«
§ 149. Et pengeinstitut må ikke have restrisici på leasingaf-
taler, jf. stk. 2, hvis værdi sammen med fast ejendom og kapi-
talandele omfattet af § 147 udgør mere end 25 pct. af basiska-
pitalen.
82. I § 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 147, stk. 1, 1. pkt., og §
149, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrundlaget«.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen,
kan denne del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredje-
mands forpligtelse skal tillægges vedkommendes engagement
i henhold til § 145.
85. I § 149, stk. 3, 2. pkt., ændres »engagement i henhold til §
145« til: »eksponering i henhold til artikel 395, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber«.
§ 152, stk. 1-3 --- 86. I § 152 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan udover kravene i stk. 1 fastsætte
et yderligere specifikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller
en gruppe af pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, der
tager højde for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller
grupper af pengeinstitutter og for systemiske likviditetsrisi-
ci.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i
stk. 1-3 nævnte forhold.
87. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.
§ 152 a. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer, skal etablere og opretholde en
gruppe af aktiver, der skal holdes adskilt fra pengeinstituttets
øvrige aktiver. Aktivernes samlede værdi skal til enhver tid
mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obli-
gationer, og pantesikkerheden for det enkelte lån skal til en-
hver tid overholde lånegrænsen herfor.
88. I § 152 a, stk. 1, 2. pkt., udgår to steder »til enhver tid«,
og »mindst« udgår.
Stk. 2. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke
længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dæk-
kede obligationer eller ikke overholder de lånegrænser, der
var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet, skal penge-
89. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »mindst« og »straks«.
358
instituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af
kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at
stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån
udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende
ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sik-
kerhedsstillelse.
§ 152 b, stk. 1-2 ---
Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de ak-
tivtyper, der er nævnt i § 152 c. Aktiverne skal fra det tids-
punkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et
særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende
fra det pågældende lån.
90. I § 152 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152 c« til: »artikel 129,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber«.
§ 152 c. Følgende aktivtyper kan indgå som sikkerhed for
udstedelse af særligt dækkede obligationer:
91. § 152 c, stk. 1 og 3, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
1) Lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom, jf. § 152 d. Med
lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom ligestilles lån, hvor
pantebrevet er anmeldt til tinglysning, hvis der er stillet den
nødvendige sikkerhed for pantebrevets endelige tinglysning
og instituttet uden ugrundet ophold tilvejebringer endeligt tin-
glyst pantebrev, jf. 1. pkt.
2) Lån sikret ved pant i skibe registreret i Dansk Skibsregi-
ster, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet inter-
nationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende
sikkerhed, jf. § 152 f, samt byggelån til brug for finansiering
af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib.
3) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af
centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder og regio-
nale eller lokale myndigheder i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område.
4) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af
centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale
eller lokale myndigheder i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, multilaterale udviklingsbanker eller internatio-
nale organisationer, hvis de pågældende udstederes ikkeefter-
stillede og usikrede gæld vægtes med 0 pct. ved opgørelse af
de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
5) Obligationer eller gældsbreve udstedt af enheder nævnt i
nr. 3 og 4, hvor udsteders ikkeefterstillede og usikrede gæld
vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster,
jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virk-
somhed som kreditinstitut. Det er en betingelse, at den værdi,
som disse aktiver indgår med, ikke overstiger 20 pct. af den
nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede ob-
ligationer.
6) Obligationer eller gældsbreve udstedt af kreditinstitutter,
såfremt de pågældende kreditinstitutters ikkeefterstillede
gæld og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af
de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Obligatio-
ner eller gældsbreve udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der har en op-
359
rindelig løbetid på 100 dage eller derunder, kan indgå, hvis
kreditinstituttets ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes
med højst 50 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf.
bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virk-
somhed som kreditinstitut. Den værdi, som aktiver nævnt i 1.
og 2. pkt. indgår med, må ikke overstige 15 pct. af den nomi-
nelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligati-
oner. Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement
med kreditinstitutter efter dette nummer og nr. 7. Tilgodeha-
vender, der opstår i forbindelse med terminsbetalinger på og
indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i
grænsen på 15 pct.
7) Øvrige ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier
stillet af kreditinstitutter som nævnt i nr. 6. Det er en betingel-
se, at den værdi, som disse tilgodehavender og garantier ind-
går med, ikke overstiger 15 pct. af den nominelle værdi af ud-
steders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen på
15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitut-
ter efter nr. 6 og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i
forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sik-
ret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.
Stk. 2. En særligt dækket obligation må ikke udstedes med
sikkerhed i både fast ejendom og skibe.
Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at der anvendes andre akti-
ver som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligati-
oner end dem, der er nævnt i stk. 1, og kan fastsætte andre
grænser for, hvor stor en del af sikkerheden for obligationsud-
stedelsen de pågældende aktivtyper må udgøre, hvis en sådan
tilladelse er i overensstemmelse med direktivet om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
§ 152 d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og
ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligatio-
ner gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, som
er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligati-
oner m.v., jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i § 5,
stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejen-
dom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligatio-
ner. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendom-
mens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct.,
hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for
den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 3. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og
ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligatio-
ner til ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. gælder §§ 3 og 4 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke, hvis låne-
grænsen ikke overstiger 75 pct.1)
Stk. 4. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og
ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligatio-
ner til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2-4, i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at
lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles
supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet,
92. § 152 d, stk. 1, affattes således:
»For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på
grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder
de løbetider og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og 4 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk.
2.«
93. § 152 d, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3, 5 og 6 bliver herefter stk. 2-4.
360
der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån til ejen-
domme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun ud-
nyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendom-
mens værdi.
Stk. 5. Tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan
indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom.
Stk. 6. Indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug
for dennes drift kan indgå ved værdiansættelsen. Ved land-
brugsejendomme kan den besætning, der hører til ejendom-
men, i det omfang besætningen indgår i den kontinuerlige
produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen. Ved belå-
ning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der
indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med
30 pct. af værdien af jord og bygninger.
1) Lånegrænsen er 70 pct., hvis lånet tilbydes før den 1. juli 2009, jf. § 13 i lov nr. 577 af 6.
juni 2007.
§ 152 f. For lån sikret ved pant i skibe kan pengeinstituttet
yde lån inden for 60 pct. af den værdi, som skibet til brug for
sikkerhedsstillelsen er fastsat til. Løbetiden for de ydede lån
kan højst udgøre 15 år på lånets udbetalingstidspunkt. For
byggelån kan løbetiden højst udgøre 4 år regnet fra tidspunk-
tet fra første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal
ske under hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid
og det konkrete skibs alder og stand m.v.
94. § 152 f affattes således:
»§ 152 f. For lån omfattet af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, li-
tra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber kan løbetiden højst udgøre
15 år på lånets udbetalingstidspunkt.«
§ 152 h. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
1) værdiansættelsen af de udstedte særligt dækkede obligatio-
ner og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til
de særligt dækkede obligationer,
2) værdiansættelsen af de aktiver, der ligger til sikkerhed for
udstedelse af særligt dækkede obligationer, jf. § 152 c, stk. 1,
95. I § 152 h, nr. 2, udgår »jf. § 152 c, stk. 1,«.
3) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller
ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2,
96. I § 152 h, nr. 3, udgår »jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2,«.
4) indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af
aktiverne i registrene, jf. § 152 g,
5) pengeinstitutters ydelse af lån finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer med pant i fast ejendom i tilfæl-
de, hvor der ikke foreligger et endeligt tinglyst pantebrev,
samt i hvilket omfang der skal stilles alternativ sikkerhed, og
hvis sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinsti-
tut, i hvilket omfang denne ikke skal medregnes i 15-pro-
cents-grænsen, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,
97. I § 152 h, nr. 5, udgår »jf. § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,«.
6) begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer, herunder renterisici, valutarisici og
optionsrisici, og
7) indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede
obligationer.
§ 153, stk. 1-2 --- 98. I § 153 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan udover kravene i stk. 1 fastsætte
et yderligere specifikt likviditetskrav for et realkreditinstitut
eller en gruppe af realkreditinstitutter med lignende risikopro-
filer, der tager højde for specielle likviditetsrisici i realkredit-
361
instituttet eller grupper af realkreditinstitutter og for systemi-
ske likviditetsrisici.«
§ 156. Likviditeten, jf. § 152, stk. 2, i fondsmæglerselska-
ber og investeringsforvaltningsselskaber skal være forsvarlig.
Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af li-
kviditeten, hvis denne ikke skønnes at være forsvarlig.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af
kravet i stk. 2.
99. § 156 affattes således:
»§ 156. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditets-
krav for et fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fonds-
mæglerselskaber I med lignende risikoprofiler, der tager høj-
de for specielle likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller
grupper af fondsmæglerselskaber I og for systemiske likvidi-
tetsrisici.«
§ 157. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at
udføre handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, og
investeringsforvaltningsselskaber kan placere selskabets basi-
skapital i aktier og obligationer, som er optaget til handel på
et reguleret marked, samt i andele i UCITS og kapitalforenin-
ger, der opfylder betingelserne i § 162, stk. 1, nr. 8.
100. I § 157 ændres »og investeringsforvaltningsselskaber«
til: »kan placere selskabets kapitalgrundlag i de i bilag 5
nævnte instrumenter. Investeringsforvaltningsselskaber«, og
»basiskapital« ændres til: »kapitalgrundlag«.
§ 170. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel
holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, finder reglerne for
pengeinstitutter i § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125 a anvendelse på
den finansielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk.
2-4. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse be-
stemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. §
128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i kon-
cernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en realkre-
ditholdingvirksomhed eller et realkreditinstitut, finder regle-
rne for realkreditinstitutter i § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125 a
anvendelse på holdingvirksomheden og koncernen. Moder-
virksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser.
Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradra-
ges kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der
ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 3. I koncerner, hvor modervirksomheden er en fonds-
mæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, fin-
der reglerne for fondsmæglerselskaber i § 125, stk. 2, nr. 1,
og § 125 a anvendelse for holdingvirksomheden og koncer-
nen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse be-
stemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. §
128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i kon-
cernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
Stk. 4. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder reglerne for investeringsforvaltnings-
selskaber i § 125, stk. 2, nr. 1, og § 125 a anvendelse for hol-
dingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser
overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af kon-
cernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbe-
talt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konso-
liderede opgørelse for koncernen.
101. § 170 affattes således:
»§ 170. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en finansiel holdingvirksomhed, finder reglerne
om kapitalgrundlagets størrelse i artikel 92, stk. 1, litra c, og
artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendel-
se på både den øverste finansielle holdingvirksomhed og kon-
cernen, jf. dog stk. 2 og 3. Modervirksomheden påser over-
holdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncer-
nens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapital, der er ind-
betalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den kon-
soliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Reglerne om kapitalgrundlaget i artikel 95, stk. 2, li-
tra a, og artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er
en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglersel-
skab finder anvendelse for både den øverste finansielle hol-
dingvirksomhed og koncernen. 1. pkt. finder alene anvendelse
for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en datter-
virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmæglerselskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I,
og som ikke har en dattervirksomhed, som er et fondsmægler-
selskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse
bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrund-
lag, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomhe-
der i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørel-
se for koncernen.
Stk. 3. Kapitalkravsreglerne for investeringsforvaltningssel-
skaber i § 126 a, stk. 2-6, i koncerner, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er en investeringsforvaltningshol-
dingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, fin-
der anvendelse på den øverste finansielle holdingvirksomhed
og koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for investerings-
forvaltningsholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirk-
362
somhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdel-
sen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ka-
pitalgrundlag, jf. § 126, stk. 9, fradrages kapital, der er indbe-
talt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konso-
liderede opgørelse for koncernen.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor der
foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
Stk. 5. For koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er en pengeinstitut-, en realkreditinstitut-, en fonds-
mægler-, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller
anden finansiel holdingvirksomhed, hvor der foretages konso-
lidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber finder reglen i artikel 92, stk. 1, litra c, og arti-
kel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på modervirksomheden. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmægler- og investeringsforvaltningsholdingvirksomhe-
der, der har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.«
§ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengein-
stitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder § 124,
stk. 1 og 4-6, og §§ 145-147, 149, 150, 152 og 182 desuden
anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens
basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af
virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsolidere-
de opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i hen-
hold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 1, mellem et pengein-
stitut, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, og
pengeinstituttets dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, et
administrationsselskab, et investeringsselskab eller et finan-
sieringsinstitut, som ikke er undergivet lovgivningen i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk.
1, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter
alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte til-
knytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at
anvende de nævnte regler.
102. §§ 171 og 172 affattes således:
Ȥ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et penge-
institut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder § 124,
stk. 1-5, og §§ 146, 147, 149, 150, 152 og 182 anvendelse på
koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124, stk. 1-5,
skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og i
det omfang og på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit
II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmel-
ser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke
indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
§ 172. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkre-
ditinstitut eller en realkreditholdingvirksomhed, finder § 124,
stk. 1 og 4-6, og §§ 145-147 og 182 desuden anvendelse på
koncernen, jf. dog stk. 3. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens
§ 172. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkre-
ditinstitut eller en realkreditinstitutholdingvirksomhed, finder
§ 124, stk. 1-5, og §§ 146-147 og 182 desuden anvendelse på
koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124, stk. 1-5,
skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets
363
basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af
virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsolidere-
de opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i hen-
hold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 2, mellem et realkredit-
institut, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, og re-
alkreditinstituttets dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, et
administrationsselskab, et investeringsselskab eller et finan-
sieringsinstitut, som ikke er undergivet lovgivningen i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk.
2, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter
alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte til-
knytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at
anvende de nævnte regler.
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og i
det omfang og på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit
II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmel-
ser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke
indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.«
§ 173. I koncerner, hvor modervirksomheden er et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, fin-
der § 125, stk. 1 og 7-9, og §§ 145-147, 156 og 182 desuden
anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens
basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af
virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsolidere-
de opgørelse for koncernen.
103. § 173, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Dan-
mark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding-
virksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147,
156 og 182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af kapital-
kravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i henhold til 2.
del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og i det omfang og på den
måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2
og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun anven-
delse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der mindst har
en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anven-
delse for fondsmæglerselskaber, som enten er et fondsmæg-
lerselskab I eller som mindst har en dattervirksomhed, som er
et fondsmæglerselskab I. Ved opgørelsen af koncernens kapi-
talgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder
i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol-
dingvirksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146,
147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
desuden anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun anven-
delse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse
for fondsmæglerselskaber, som ikke er et fondsmæglersel-
skab I, og som ikke har en dattervirksomhed, som er et fonds-
mæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af
disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapital-
grundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
364
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i hen-
hold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 3, mellem et fonds-
mæglerselskab, der selv er en dattervirksomhed af et pengein-
stitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en fi-
nansiel holdingvirksomhed, og fondsmæglerselskabets datter-
virksomhed, der er et investeringsselskab, som ikke er under-
givet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 3,
finder anvendelse i andre tilfælde, hvor fondsmæglerselska-
ber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte
tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at
anvende de nævnte regler.
104. I § 173, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres »stk. 1
og § 170, stk. 3,« til: »stk. 2 og § 170, stk. 2,«.
105. I § 173 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse for koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmægler-
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvor der
foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.«
§ 174. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investe-
ringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder § 125, stk. 1 og 7-9, og §§ 145-147,
156 og 182 desuden anvendelse på koncernen. Modervirk-
somheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved
opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages ka-
pital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke
indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
106. § 174, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Dan-
mark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller
et investeringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og
8, §§ 146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun
anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.«
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i hen-
hold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 4, mellem et investe-
ringsforvaltningsselskab, der selv er en dattervirksomhed af et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltnings-
selskab eller en finansiel holdingvirksomhed, og investerings-
forvaltningsselskabets dattervirksomhed, der er et administra-
tionsselskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk.
4, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor investeringsforvalt-
ningsselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte el-
ler indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for
påkrævet at anvende de nævnte regler.
107. I § 174, stk. 2 og 3, ændres »§ 170, stk. 4,« til: »§ 170,
stk. 3,«.
§ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at § 145 finder anven-
delse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel
108. § 175 affattes således:
365
holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler-, investerings-
forvaltnings-, pengeinstitut- eller realkreditholdingvirksom-
hed.
Ȥ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at artikel 395 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber finder anvendelse på koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel hol-
dingvirksomhed, der ikke er fondsmægler- eller investerings-
forvaltningsholdingvirksomhed, og som ikke indgår i en kon-
cern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11,
stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber.«
§ 175 a. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finan-
siel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal én
gang årligt indberette alle engagementer, jf. § 5, stk. 1, nr. 18,
der udgør mere end 10 pct. af koncernens basiskapital.
109. I § 175 a, stk. 1, ændres »modervirksomheden er en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed« til:
»den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en finansiel virksomhed eller hvor mo-
dervirksomheden er en forsikringsholdingvirksomhed«, og
»basiskapital« ændres til: »kapitalgrundlag henholdsvis basi-
skapital«.
51. I § 78, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 175 a, stk. 1, ændres
»engagementer« til: »eksponeringer«.
Stk. 2. ---
110. I § 175 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2 finder ik-
ke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Danmark,
som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i
henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.«
§ 176. Hvis et fondsmæglerselskab, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksom-
hed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen
besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinsti-
tut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansie-
ringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder,
der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-
konsolidering af virksomheden i henhold til §§ 170-174 i for-
hold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og re-
sultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.
Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investeringsforvalt-
ningsselskabets, pengeinstituttets, realkreditinstituttets, den
finansielle holdingvirksomheds eller forsikringsholdingvirk-
somhedens ansvar for virksomheden ikke er begrænset til
ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en
fuld konsolidering i henhold til §§ 170-174.
111. § 176 affattes således:
»§ 176. Besidder et fondsmæglerselskab, et investeringsfor-
valtningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed alene
eller sammen med andre virksomheder i koncernen kapitalin-
teresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en
dattervirksomhed, og drives kredit- eller finansieringsinstitut-
tet i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i
koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af
virksomheden i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174 i
forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og
resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.
Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investeringsforvalt-
ningsselskabets eller den finansielle holdingvirksomheds an-
svar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller
stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering
i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste
modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og
2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.«
366
§ 177. Forsikringsselskaber og forsikringsselskabers datter-
virksomheder og virksomheder, der midlertidigt drives af fi-
nansielle virksomheder, skal ikke medtages ved konsoliderin-
gen i henhold til §§ 170-174. Finanstilsynet kan dog bestem-
me, at disse virksomheder skal medtages.
112. I § 177, stk. 1, 1. pkt., og § 178, stk. 1, ændres »§§
170-174« til: »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174«.
Stk. 2. Kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er
dattervirksomheder af forsikringsselskaber, skal medtages i
konsolideringen i henhold til §§ 170-172, hvis modervirk-
somheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en
fondsmægler-, investeringsforvaltnings-, pengeinstitut- eller
realkreditholdingvirksomhed.
113. § 177, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller finansie-
ringsinstitutter, der er dattervirksomheder af forsikringssel-
skaber, skal medtages i konsolideringen i henhold til § 170,
hvis den øverste modervirksomhed i Danmark er en fonds-
mæglerholdingvirksomhed eller investeringsforvaltningshol-
dingvirksomhed«.
114. Efter § 177 indsættes før overskriften før § 178:
Ȥ 177 a. For et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, som er under konsolideret tilsyn af Fi-
nanstilsynet, jf. kapitel 12, finder § 71 a om genopretnings-
planer anvendelse. De i 1. pkt. nævnte institutter skal udarbej-
de en genopretningsplan for koncernen eller delkoncernen
samt en individuel genopretningsplan for pengeinstituttet, re-
alkreditinstituttet og fondsmæglerselskabet I, samt ethvert
datterselskab heraf i koncernen.«
§ 178. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra kra-
vene i §§ 170-174.
112. I § 177, stk. 1, 1. pkt., og § 178, stk. 1, ændres »§§
170-174« til: »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at andre koncerner end de
i § 170, stk. 2, nævnte kan medregne seriereservefonde til ba-
siskapitalen i overensstemmelse med reglerne i regler udstedt
i medfør af § 128.
115. § 178, stk. 2, ophæves.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der
ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de fi-
nansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkon-
cern under en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirk-
somheden ikke skal opfylde solvenskravet i § 170 eller § 170
a,
2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direk-
tion omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 4
eller
3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets
opgaver.
116. I § 179, stk. 1, nr. 1, og § 180, stk. 1, nr. 1, ændres »§
170 eller § 170 a,« til: »§ 170, § 170 a eller artikel 92, stk. 1,
jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed afhænder
kapitalandele i en finansiel virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke opfylder solven-
skravet i § 170 eller § 170 a,
2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direk-
tion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller
stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr.
1-2 og 4, eller
3) modervirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig
forvaltning af den finansielle virksomhed.
116. I § 179, stk. 1, nr. 1, og § 180, stk. 1, nr. 1, ændres »§
170 eller § 170 a,« til: »§ 170, § 170 a eller artikel 92, stk. 1,
jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.
367
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden tilladelse fra
Finanstilsynet have engagementer med andre virksomheder
inden for samme koncern bortset fra engagementer med dat-
tervirksomheder.
52. I § 78, stk. 4, to steder i § 80, stk. 4, 2. pkt., to steder i §
182, stk. 1, og i § 415, stk. 1-3, ændres »engagementer med«
til: »eksponeringer mod«.
Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke have et en-
gagement med virksomheder eller personer, som direkte eller
indirekte har en afgørende indflydelse på den finansielle virk-
somhed, eller som er domineret af virksomheder eller perso-
ner med en sådan indflydelse.
117. I § 182, stk. 2, ændres »et engagement med« til: »en ek-
sponering mod« og i stk. 4 ændres »engagementet« til: »eks-
poneringen«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. For virksomheder med statsligt kapitalindskud i
medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter
forudsætter tilladelse i henhold til stk. 1, at virksomheden kan
godtgøre, at engagementet ikke er en følge af det statslige ka-
pitalindskud og ikke er i strid med § 8, stk. 2, nr. 7, i lov om
statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
117. I § 182, stk. 2, ændres »et engagement med« til: »en ek-
sponering mod« og i stk. 4 ændres »engagementet« til: »eks-
poneringen«.
§ 182 --- 118. Efter § 182 indsættes i afsnit V:
Ȥ 182 a. For kreditinstitutter, der opfylder kriterierne i ar-
tikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber finder § 124 alene anven-
delse efter en konsolideret opgørelse.«
§ 208, stk. 1 ---
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andels-
kassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til
markedskurs af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier
i aktieselskabet eller kontant indløsning. Sparekassen kan
endvidere tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver ståen-
de i selskabet i en periode på indtil 5 år. I tilfælde af selska-
bets opløsning fyldestgøres garantiindskud før aktiekapitalen.
119. § 208, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til
at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut,
fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab og for-
sikringsselskab,
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove el-
ler gentagne overtrædelser af denne lov, lov om værdipapir-
handel m.v. eller lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. eller regler udstedt i medfør af disse love,
120. I § 224, stk. 1, nr. 1, ændres »eller regler udstedt i med-
før af disse love« til: », regler udstedt i medfør af disse love,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger og regler udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom-
hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber«.
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene i
kapitel 3, jf. dog § 124, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, samt § 125, stk.
2, nr. 2-4,
121. § 224, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene til
at få en tilladelse, herunder kravene i kapitel 3, jf. dog § 125,
stk. 2, nr. 1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel 93, stk.
1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,«.
368
3) ---
4) ---
Stk. 2 - 6. ---
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinstitut, fonds-
mæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke ka-
pitalkravene i § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125, stk. 2-5 og
8, og § 125 a, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne ka-
pital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstil-
synet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
122. I § 225, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, § 125,
stk. 2-5 og 8, og § 125 a« til: »artikel 92, stk. 1, artikel 93, 97
og 500, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6, § 125,
stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7,«.
Stk. 2. Et pengeinstitut eller realkreditinstitut, der opfylder
kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, men ikke opfylder det
individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skal
iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde
dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at fo-
retage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan lø-
bende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findes
påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til
opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af
§ 124, stk. 5, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis
instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter
2. og 3. pkt.
123. I § 225, stk. 2, ændres »kapitalkravene i § 124, stk. 2 el-
ler 3,« til: »kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, og
minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber «, og to steder ændres »§ 124, stk. 5« til: »§ 124, stk. 3,
eller artikel 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
§ 234, stk. 1 ---
Stk. 2. Uanset konkurslovens § 17, stk. 2, anses en finansiel
virksomhed, der ikke kan opfylde sine forpligtelser med hen-
syn til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital el-
ler ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent.
124. § 234, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven anses pengein-
stitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I, der
ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til efterstillet ka-
pital, optaget som hybrid kernekapital eller som supplerende
kapitalinstrumenter, ikke for at være insolvente. Tilsvarende
gælder for øvrige finansielle virksomheder omfattet af denne
lov, såfremt de ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn
til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller
som ansvarlig lånekapital.«
§ 246. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkravet i § 124,
stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125 a, og er der fastsat en frist af
Finanstilsynet til retablering af kapitalen, jf. § 225, stk. 1, kan
bestyrelsen indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med
3 dages varsel til beslutning af nødvendige foranstaltninger til
opfyldelse af lovens krav i henhold til § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og
8, og § 125 a. For pengeinstitutter, der er aktieselskaber, og
hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal
indkaldelsen dog uanset vedtægternes bestemmelser herom
ske med et varsel på mindst 3 uger.
Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 nævnte
situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller
delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om er-
hvervs- og vækstministerens godkendelse. Aftalen om over-
dragelsen skal være betinget af denne godkendelse. Bestyrel-
sen skal samtidig indkalde pengeinstituttets øverste myndig-
hed, jf. stk. 1. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen eller i
sparekasser i repræsentantskabet gøre rede for pengeinstitut-
tets situation samt den indgåede aftale. Såfremt der på gene-
ralforsamlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet træf-
fes beslutning om andre foranstaltninger, der indebærer, at
125. To steder i § 246, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 5. pkt., æn-
dres »§ 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125 a« til: »§ 124, stk. 3
og 6 og artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber«.
369
pengeinstituttet opfylder kapitalkravet i § 124, stk. 2, 3, 5, 7
og 8, og § 125 a, eller om likvidation på vilkår, som Finanstil-
synet kan godkende, annulleres den i 2. pkt. nævnte aftale om
overdragelse.
126. Efter afsnit VIII indsættes:
Afsnit IX
»Særlige regler for systemisk vigtige finansielle institutter
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter
Kapitel 19
Identifikation af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
§ 308. Finanstilsynet udpeger én gang årligt systemisk vig-
tige finansielle institutter (SIFI) i Danmark, jf. stk. 2 og 3.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, kan udpeges som sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på individuelt,
delkonsolideret eller konsolideret grundlag. Udpegningen af
systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark fore-
tages senest den 30. juni hvert år, og første gang senest den
30. juni 2014.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, udpeges
som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), i to på hin-
anden følgende år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider én eller
flere af følgende indikatorer:
1) Instituttets balance udgør mere end 6,5 procent af Dan-
marks bruttonationalprodukt.
2) Instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 procent af
de danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i
Danmark.
3) Instituttets indlån i Danmark udgør mere end 5 procent af
de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan udpege et institut,
som nævnt i stk. 1, som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI), som væsentligt overskrider én eller flere af indikato-
rerne i stk. 2, nr. 1-3, uagtet indikatorerne i henhold til stk. 2
ikke har været overskredet i to på hinanden følgende år.
Stk. 4. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal lig-
ge under indikatorerne, jf. stk. 2, i tre på hinanden følgende
år, for at ophøre med at være et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI), jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Uanset stk. 4 kan erhvervs- og vækstministeren efter
anmodning af instituttet beslutte, at et systemisk vigtigt finan-
370
sielt institut (SIFI) ikke længere er systemisk, hvis det syste-
misk vigtige finansielle institut (SIFI) ligger væsentlig under
indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 6. Finanstilsynet skal beregne systemiskheden af et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) ved et gennemsnit af
instituttets balance i pct. af de danske penge- og realkreditin-
stitutters og fondsmæglerselskabers I, hvis fondsmæglersel-
skabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samlede balance, instituttets ud-
lån i Danmark i procent af de danske penge- og realkreditin-
stitutters samlede udlån i Danmark og instituttets indlån i
Danmark i procent af de danske pengeinstitutters samlede
indlån i Danmark. Systemiskheden skal beregnes parallelt
med udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI), jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste
årsregnskab.
Stk. 7. På baggrund af beregningen skal systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) placeres i én af fem kategorier af
systemiskhed:
1) Kategori 1: Systemisk vigtigt finansielt institut med en sy-
stemiskhed under 5.
2) Kategori 2: Systemisk vigtigt finansielt institut med en sy-
stemiskhed på 5 og op til 15.
3) Kategori 3: Systemisk vigtigt finansielt institut med en sy-
stemiskhed på 15 og op til 25.
4) Kategori 4: Systemisk vigtigt finansielt institut med en sy-
stemiskhed på 25 og op til 35.
5) Kategori 5: Systemisk vigtigt finansielt institut med en sy-
stemiskhed på 35 og derover.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørel-
sen af indikatorerne, samt om opgørelsen skal foretages på in-
dividuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag i hen-
hold til stk. 2, herunder fastsætte oplysningskrav.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørel-
sen af de enkelte faktorer, der indgår i beregningen af system-
iskheden, jf. stk. 7, og om opgørelsen skal foretages på indivi-
duelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag.
§ 309. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, der udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI), i henhold til § 308, skal opfylde SIFI-bufferkravene,
jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af det ef-
terfølgende år.
Stk. 2. Er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til
at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI),
på konsolideret eller delkonsolideret grundlag, jf. § 308, gæl-
der SIFI-bufferkravet jf. § 125 e, jf. § 125 a, stk. 6, jf. § 125
h, med samme procentvise krav på konsolideret niveau for
koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt penge-
institut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.
Stk. 3. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. §
308, skal opfylde det SIFI-bufferkrav, der følger af ændringer
371
i dets systemiskhed, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved udgan-
gen af det år, hvor der sker ændringer i dets systemiskhed.
Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for de pen-
geinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør af stk. 2 er
pålagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt
niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det udpege-
de systemisk vigtige finansielle institut (SIFI).
Identifikation af globalt systemisk vigtige finansielle institut-
ter (G-SIFI)
§ 310. Finanstilsynet udpeger én gang årligt globale syste-
misk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI). Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, og en fi-
nansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, kan udpeges som globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) på koncernniveau.
Stk. 2. Udpegningen af globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI) samt indplacering i 5 underkategorier for
globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) finder
tidligst sted pr. 1. januar 2016 og sker på grundlag af mindst
én af følgende indikatorer:
1) Størrelse.
2) Forbundethed med det finansielle system.
3) Substituerbarheden af instituttets aktiver eller den finan-
sielle infrastruktur udbudt af instituttet.
4) Kompleksitet.
5) Grænseoverskridende aktiviteter.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af de i stk. 2 nævnte indikatorer samt
beregning af systemiskheden af globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter.
Offentliggørelse af identifikationen af systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI)
§ 311. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside én
gang årligt, hvilke systemisk vigtige finansielle institutter (SI-
FI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SI-
FI), der er udpeget i henhold til §§ 308 og 310, samt deres
indplacering i henholdsvis kategorier og underkategorier af
systemiskhed.
Ledelse og indretning af virksomheden
§ 312. §§ 77 c, 80 a og 80 b finder tilsvarende anvendelse
på systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis kapita-
landele ikke er optaget til handel på et reguleret marked og
som ikke i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i
gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.
372
Grænser for antal ledelsesposter
§ 313. Et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institutter (SIFI) og i et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) må inklusive posten i det pågælden-
de pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I eller
finansielle holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, alene besidde én af følgende kombinationer af
direktør- og bestyrelsesposter, jf. dog stk. 2-8
1) Én direktørpost kombineret med 2 bestyrelsesposter.
2) 4 bestyrelsesposter.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på medlemmer af be-
styrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i
globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis
medlemmet er indsat i bestyrelsen i det pågældende systemisk
vigtige finansielle institut (SIFI) eller globalt systemisk vigti-
ge finansielle institut (G-SIFI) af den danske stat eller et sel-
skab ejet af den danske stat.
Stk. 3. Følgende ledelsesposter skal ikke medregnes ved op-
gørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk.
1:
1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder og organisa-
tioner, der ikke forfølger overvejende kommercielle formål.
2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder omfattet af §
80, stk. 5, og tilsvarende sektorselskaber.
3) Bestyrelsesposter i virksomheder, hvor medlemmet er ind-
sat i bestyrelsen af den danske stat eller et selskab ejet af den
danske stat, eller hvor virksomheden er ejet af den danske
stat.
Stk. 4. Følgende direktør- og bestyrelsesposter regnes som
én samlet post i forhold til opgørelsen af antallet af direktør-
og bestyrelsesposter efter stk. 1:
1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, der er kon-
cernforbundet.
2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, hvori det
systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt
systemisk vigtige finansielle institut i Danmark (G-SIFI) ejer
en kvalificeret ejerandel, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan tillade, at et bestyrelsesmedlem
besidder yderligere én bestyrelsespost end nævnt i stk. 1, hvis
dette findes forsvarligt henset til bestyrelsesmedlemmets øvri-
ge ledelsesposter og det arbejde, der er forbundet hermed.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor en direk-
tør- eller bestyrelsespost kræver et meget beskedent ressour-
ceforbrug, tillade, at den pågældende post ikke medregnes
ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter ef-
ter stk. 1.
Stk. 7. Et medlem af bestyrelsen i en virksomhed, der udpe-
ges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter §
308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
i Danmark (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, som på tidspunktet for
udpegningen besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter
end tilladt efter stk. 1, kan fortsat besidde disse direktør- og
bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden for det besty-
373
relseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfat-
tes af stk. 1.
Stk. 8. Bestyrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrelsen i
en virksomhed, der er udpeget eller udpeges som et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) efter § 308, stk. 1, eller et glo-
balt systemisk vigtigt finansielt institut i Danmark (G-SIFI)
efter § 310, stk. 1, og som på det tidspunkt, hvor
vedkommende indtræder i bestyrelsen, besidder flere direk-
tør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat
besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af
valgperioden for det pågældende bestyrelseshverv i det syste-
misk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt syste-
misk vigtige finansielle institut i Danmark (G-SIFI).
Særlige regler for likviditet i systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige finansielle insti-
tutter (G-SIFI)
§ 314. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
vedrørende et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og for globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI).«
§ 343 m, stk. 1 ---
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med
den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2.
127. I § 343 m, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Fi-
nanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«,
og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 77, stk.
1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15,
stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrol-
lerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af
§ 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har ud-
stedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og
§ 83 b. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer
og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestem-
melser fastsat i direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.
Stk. 3. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige til-
synsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og marke-
der. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på
holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forret-
ningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal
ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige
indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirk-
ninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos
de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapi-
tal på mere end 250 mio. kr. Finanstilsynets direktion har an-
svaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
128. § 344 affattes således:
»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven,
undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervssty-
relsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91
og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel
information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193
samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finan-
sielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser
endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31,
stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der.
Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestem-
melser fastsat i direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.
374
Stk. 4. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirk-
somheden overveje de potentielle konsekvenser for den finan-
sielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med kri-
sesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenland-
ske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filia-
lerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet
med filialerne. Finanstilsynet skal for betydningsfulde filialer
og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er med-
delt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den sam-
lede koncern.
Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse
typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myn-
digheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet
vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den
finansielle stabilitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem-
med bistand.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med
bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en moder-
virksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed,
en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel virksom-
hed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til
formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i
koncernen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige til-
synsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og marke-
der. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på
holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forret-
ningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal
ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige
indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirk-
ninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos
de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapi-
tal på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedstilsynet medfører,
at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk
vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direk-
tion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 4. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirk-
somheden overveje de potentielle konsekvenser for den finan-
sielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med kri-
sesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenland-
ske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filia-
lerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet
med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og
datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage
i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede
koncern.
Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse
typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myn-
digheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet
vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den
finansielle stabilitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem-
med bistand.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med
bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en moder-
virksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed
eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for kon-
cerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af lo-
ven under hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeriet kan fastsætte nærmere
regler om samordning af tilsynspraksis.«
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 77, stk.
1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15,
stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrol-
129. § 344 affattes således:
»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
375
lerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af
§ 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har ud-
stedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og
§ 83 b. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer
og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilla-
delse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestem-
melser fastsat i direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.
Stk. 3. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige til-
synsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og marke-
der. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på
holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forret-
ningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal
ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige
indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirk-
ninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos
de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapi-
tal på mere end 250 mio. kr. Finanstilsynets direktion har an-
svaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 4. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirk-
somheden overveje de potentielle konsekvenser for den finan-
sielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med kri-
sesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenland-
ske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filia-
lerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet
med filialerne. Finanstilsynet skal for betydningsfulde filialer
og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er med-
delt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den sam-
lede koncern.
Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse
typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myn-
digheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet
vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den
finansielle stabilitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem-
med bistand.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med
bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en moder-
virksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed,
en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel virksom-
ringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven,
undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervssty-
relsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91
og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel
information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193
samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finan-
sielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser
endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31,
stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige til-
synsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og marke-
der. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på
holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forret-
ningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal
ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige
indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirk-
ninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos
de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapi-
tal på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedstilsynet medfører,
at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk
vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direk-
tion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirk-
somheden overveje de potentielle konsekvenser for den finan-
sielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med kri-
sesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenland-
ske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filia-
lerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet
med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og
datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage
i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede
koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse
typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myn-
digheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet
vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den
finansielle stabilitet.
376
hed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til
formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i
koncernen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem-
med bistand.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med
bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en moder-
virksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed
eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for kon-
cerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af lo-
ven under hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeriet kan fastsætte nærmere
regler om samordning af tilsynspraksis.«
130. Efter § 344 indsættes:
Ȥ 344 a. Konstaterer eller har Finanstilsynet grund til at
antage, at et udenlandsk kreditinstitut, der har en filial eller
leverer tjenesteydelser i Danmark, og som Danmark er værts-
land for, ikke overholder reglerne, som gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, eller Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, underretter Finanstilsynet de kompe-
tente myndigheder i hjemlandet, med henblik på at afklare,
hvorvidt der foreligger overtrædelse af reglerne.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særligt hastende tilfælde iværk-
sætte de nødvendige anvendte forholdsregler for at beskytte
indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interes-
ser mod finansiel ustabilitet, som vil kunne være en alvorlig
trussel mod sådanne kollektive interesser. De anvendte for-
holdsregler skal stå i et rimeligt forhold til deres formål om at
beskytte indskydernes, investorernes og kundernes kollektive
interesser i Danmark mod finansiel ustabilitet, og de skal
bringes til ophør, så snart de kompetente myndigheder i hjem-
landet har gennemført passende forholdsregler over for kre-
ditinstituttet.
§ 344 b. Er det sandsynligt, at et pengeinstitut, et realkredit-
institut eller et fondsmæglerselskab I inden for de følgende 12
måneder vil overtræde kravene fastsat i denne lov, eller regler
udstedt i medfør af loven, eller Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, kan Finanstilsynet påbyde pengeinstitutet, realkreditinsti-
tuttet eller fondsmæglerselskabet I, inden for en af Finanstil-
synet fastsat frist, at foretage de nødvendige foranstaltninger.
§ 344 c. Finanstilsynet påser overholdelsen af et pengeinsti-
tuts, et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskabs I op-
fyldelse af kravene til at benytte interne metoder til beregning
af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav i
overensstemmelse med 3. del i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
377
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
Stk. 2. Opfylder virksomheden ikke længere kravene til at
benytte en intern metode, jf. stk. 1, inddrager eller begrænser
Finanstilsynet tilladelsen til at benytte den interne metode el-
ler påbyder virksomheden at forbedre den interne metode. Fi-
nanstilsynet kan også påbyde virksomheden et tillæg til kapi-
talgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse
følgerne af den manglende overholdelse af kravene til at be-
nytte en intern metode.
Stk. 3. Forekommer der mange overskridelser, jf. artikel
366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, for en intern metode til at
opgøre kapitalgrundlagskravet for markedsrisiko, der indike-
rer, at modellen ikke er eller ikke længere er tilstrækkelig nøj-
agtig, inddrager Finanstilsynet tilladelsen til at anvende mo-
dellen eller påbyder virksomheden at træffe passende foran-
staltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.«
§ 345. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Finan-
sielle Råd, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensæt-
tes således:
1) 1 formand og 1 næstformand, hvoraf en har juridisk og fi-
nansiel indsigt og en har økonomisk indsigt.
2) 1 medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.
3) 1 medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmar-
kedsforhold.
4) 1 medlem med økonomisk og finansiel indsigt, som indstil-
les af Danmarks Nationalbank.
5) 2 medlemmer med særlig indsigt i forbrugerforhold, som
indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i for-
ening eller hver for sig.
6) 1 medlem med praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sag-
kundskab, som indstilles af FSR – danske revisorer.
7) 2 medlemmer med særlig indsigt i erhvervslivet og værdi-
papirudstedelse, som indstilles af DI, Danmarks Rederifor-
ening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug & Føde-
varer i forening eller hver for sig.
8) 1 medlem med særlig indsigt i realkreditobligationsudsted-
else, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforenin-
gen i forening eller hver for sig.
9) 2 medlemmer med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og
værdipapirhandel, som indstilles af Finansrådet, Den Danske
Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og
Investeringsforeningsrådet i forening eller hver for sig.
10) 1 medlem med særlig indsigt i forsikringsselskabernes
forhold, som indstilles af Forsikring & Pension, FMF – For-
sikringsmæglerforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening eller hver for sig.
Stk. 2. Det Finansielle Råd
1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og i
tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finan-
sielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,
2) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,
3) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til
politimæssig efterforskning og
131. § 345 affattes således:
»§ 345. Erhvervs- og vækstministeren udpeger en bestyrel-
se og en direktør for Finanstilsynet. Direktøren udpeges efter
høring af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som samlet skal
have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt. Bestyrelsen
sammensættes af
1) 3 medlemmer med juridisk, økonomisk og finansiel sag-
kundskab,
2) 2 medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra den finan-
sielle sektor,
3) 1 medlem med ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige er-
hvervsliv, og
4) 1 medlem fra Danmarks Nationalbank.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger blandt med-
lemmerne en formand og en næstformand for bestyrelsen.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger en observatør
fra Erhvervs- og Vækstministeriet i bestyrelsen.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmer
af bestyrelsen og observatøren for op til 2 år ad gangen. Med-
lemmerne og observatøren kan genudpeges.
Stk. 6. Medlemmerne af bestyrelsen og observatøren må ik-
ke være ansat i eller være bestyrelsesmedlem i finansielle
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i virksomheder, der indgår
i koncern med finansielle virksomheder, eller i virksomheder,
der har kvalificerede ejerandele, jf. § 5, stk. 3, i finansielle
virksomheder.
Stk. 7. Bestyrelsen
1) godkender tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse,
2) fastlægger de strategiske mål for Finanstilsynets tilsyns-
virksomhed,
3) godkender årsrapporten for Finanstilsynet,
4) træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karak-
ter og i sager, der har videregående betydelige følger,
5) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,
378
4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed og
rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af
regler.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger rådets med-
lemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genud-
peges.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger for hvert
medlem 1 suppleant. Ved et medlems forfald deltager sup-
pleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstil-
les efter stk. 1, nr. 6, udpeges dog 3 suppleanter. Suppleanter
udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem
af rådet, som den pågældende er udpeget for.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger 2 særligt sag-
kyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-8, og op
til 4 særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1,
nr. 9 og 10. Erhvervs- og vækstministeren udarbejder i for-
bindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden, jf. stk.
11, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille
særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter forman-
dens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog
kan der højst deltage 2 særligt sagkyndige for hvert medlem
ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.
Stk. 6. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpe-
ger hver 1 særligt sagkyndig, som efter formandens beslut-
ning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 7. Ved rådets behandling af sager om redelig forret-
ningsskik og god praksis og prisoplysning indkaldes Forbru-
gerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsorden-
spunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om redelig for-
retningsskik og god praksis og prisoplysning samme beføjel-
ser som rådets medlemmer.
Stk. 8. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter for-
valtningsloven, omfatter adgangen til partshøring tillige udka-
stet til afgørelse.
Stk. 9. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og
suppleanterne af rådet samt særligt sagkyndige og Forbruger-
ombudsmanden. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af
sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og
god praksis samt prisoplysning.
Stk. 10. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 11. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, herun-
der regler om mulighed for at få foretræde for rådet. Forret-
ningsordenen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 12. Rådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr.
1 og 3, til Finanstilsynet.
6) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 4 til
politimæssig efterforskning, og
7) godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet.
Stk. 8. Bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet
har særlig sagkundskab inden for det finansielle område, her-
under pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsik-
rings- og pensionsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, for-
brugerforhold, kapitalmarkedsforhold, værdipapirhandel samt
regnskabsforhold. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bi-
stand fra ekspertpanelet i forbindelse med behandling af kon-
krete tilsynssager.
Stk. 9. Forbrugerombudsmanden indkaldes ved bestyrelsens
behandling af tilsynssager om redelig forretningsskik og god
praksis samt prisoplysning. Forbrugerombudsmanden har i
sager omfattet af 1. pkt. samme beføjelser som medlemmer af
bestyrelsen.
Stk. 10. I de i stk. 7, nr. 4-6, nævnte sager, har parten ret til
foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter formandens beslut-
ning fraviges i sager af særlig hastende karakter. Desuden
bortfalder retten til foretræde, såfremt der foreligger efter-
forskningsmæssige hensyn, der taler imod.
Stk. 11. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmer af
bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og
Forbrugerombudsmanden.
Stk. 12. Bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt stemme-
flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 13. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden,
herunder regler om foretræde for bestyrelsen, jf. stk. 10, og
om ekspertpanelet, jf. stk. 8. Forretningsordenen godkendes
af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 14. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin kompe-
tence efter stk. 7, nr. 4 og 6, til Finanstilsynets direktion.
Stk. 15. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpe-
ger hver 1 særlig sagkyndig, som efter formandens beslutning
kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.«
§ 346, stk. 1-3 ---
Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående
meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de
her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle
virksomheder med hjemsted i det pågældende land. For så
vidt angår forsikringsselskaber, deltager Finanstilsynet i den i
132. I § 346, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Endvidere kan Finanstilsynet selvstændigt foretage in-
spektioner i filialer af udenlandske kreditinstitutter eller inve-
steringsselskaber, der er beliggende her i landet.«
379
1. pkt. nævnte inspektion eller kan efter anmodning fra til-
synsmyndigheden i filialens hjemland på dennes vegne i sær-
lige tilfælde foretage inspektion af filialen alene. For så vidt
angår investeringsselskaber og administrationsselskaber, kan
Finanstilsynet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filia-
lens hjemland foretage den i 1. pkt. nævnte inspektion i filia-
len.
§ 347 stk. 1-5 ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4
til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 20 og 24, nævnte myndighe-
der.
133. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 20 og 24, nævn-
te myndigheder« til: »§ 354, stk. 6, nr. 21-32, nævnte myn-
digheder og organer«.
134. I § 347 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I tilfælde, hvor en koncern har et udenlandsk datter-
selskab, der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, og
dette datterselskab ikke medtages i et konsolideret tilsyn efter
artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, kan den kompetente
myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvori kreditinstituttet eller investeringsselskabet er
beliggende, anmode et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, et finansielt holdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 20 og 21, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er mo-
dervirksomhed for kreditinstituttet eller investeringsselskabet,
om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for den kom-
petente myndighed at gennemføre tilsynet med kreditinstitut-
tet eller investeringsselskabet.«
§ 347 b --- 135. Efter § 347 b indsættes:
Ȥ 347 c. Finanstilsynet kan stille yderligere oplysnings-
krav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I.«
§ 350 --- 136. Efter § 350 indsættes:
»§ 350 a. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at
fastsætte strengere nationale foranstaltninger inden for ram-
merne af artikel 458, stk. 2, litra d, punkt i-vii, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, såfremt der sker ændringer i intensiteten af
den makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle
system med potentielt alvorlige negative følger for det finan-
sielle system og realøkonomien.
Stk. 2. I forbindelse med nationale foranstaltninger iværksat
af erhvervs- og vækstministeren efter stk. 1, skal erhvervs- og
vækstministeren iværksætte den notifikations- og godkendel-
sesprocedure, der følger af artikel 458, stk. 3-9, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, jf. dog stk. 3.
380
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan, uanset procedu-
ren i artikel 458, stk. 3-9, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
1) øge risikovægte med op til 25 pct. for eksponeringer, der
følger af artikel 458, stk. 2, litra d, punkt vi og vii, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, og
2) reducere grænsen med op til 15 pct. for store eksponerin-
ger, omfattet af artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministerens foranstaltninger
iværksat i henhold til stk. 1 og 3, kan finde anvendelse for en
periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle eller
systemiske risiko ophører med at eksistere, afhængig af hvad
der måtte indtræffe først, forudsat at betingelserne og under-
retningskravene i artikel 458, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
er opfyldt. Erhvervs- og vækstministeren kan forlænge anven-
delsen for nationale foranstaltninger iværksat i henhold til stk.
2 med op til et år ad gangen, jf. artikel 458, stk. 9, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.«
§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at
afsætte en direktør i den finansielle virksomhed inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ik-
ke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i
en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke
kan bestride hvervet.
137. I § 351, stk. 1 og 2, ændres »§ 64, stk. 2,« til: »§ 64, stk.
2 eller 3, eller § 64 a«.
138. I § 351 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt
systemisk vigtigt institut (G-SIFI) at nedlægge sit hverv inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis bestyrelsesmedlem-
met ikke opfylder kravene efter § 313, stk. 1.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at
afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansiel-
le lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64,
stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse
af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som
i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virk-
somhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
139. I § 351, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§
64, stk. 2, nr. 1« til: »§ 64, stk. 3, nr. 1«.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på bag-
grund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.
140. I § 351, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 64, stk. 2, nr.
2, 3 eller 4,« til: »§ 64, stk. 2 eller 3, nr. 2, 3 eller 4, eller efter
stk. 3 på baggrund af § 313, stk. 1,«.
381
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den fi-
nansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrø-
rer, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsætten-
de virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse be-
stemme, at den pågældende direktør eller det pågældende be-
styrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger
sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige rets-
plejes former.
141. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Af-
slår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan an-
søgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmod-
ning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter
at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om dom-
stolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er
tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for ud-
stedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsy-
nets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
142. I § 351, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»og stk. 3, 3. pkt.« til: »og 3, og stk. 4, 3. pkt.«
Stk. 7. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren
inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virk-
somhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet
kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224,
stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et
påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
143. I § 351, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
§ 354, stk. 1-4 ---
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og
såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tred-
jemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde
virksomheden.
144. I § 354, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i
likvidation«.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortroli-
ge oplysninger videregives til:
1) - 2)
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede til-
syn.
145. I § 354, stk. 6, nr. 3, indsættes efter »tilsyn«: », jf. dog
stk. 14«.
4) - 5)
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget. 146. I § 354, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 13 og 14«.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold
til lov om undersøgelseskommissioner.
147. I § 354, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 13 og 14«.
8) - 9)
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg
på at redde en nødlidende finansiel virksomhed, når Finanstil-
synet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministe-
ren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne
har behov herfor.
148. I § 354, stk. 6, nr. 10, indsættes efter »herfor«: », jf. dog
stk. 14«.
11) ---
12) Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvir-
ker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer, samt personer, der er an-
svarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksom-
149. I § 354, stk. 6, nr. 12, ændres »Kurator, skifteretten og
andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virk-
somheds likvidation, konkursbehandling eller lignende proce-
durer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 13, andre myndigheder,
382
heds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af op-
lysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator«.
13) ---
14) ---
15) Erhvervs- og Vækstministeriet i sager om behandling af
ansøgninger om og sager om statsligt kapitalindskud, jf. lov
om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
150. I § 354, stk. 6, nr. 15, indsættes efter »kreditinstitutter«:
», jf. dog stk. 14«.
16) ---
17) Erhvervsstyrelsen, når oplysningerne vedrører en fond el-
ler forening omfattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222 og oplys-
ningerne vurderes at have betydning for styrelsens tilsynsop-
gaver.
151. § 354, stk. 6, nr. 17, ophæves, og i stedet indsættes:
»17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet
og integritet, jf. dog stk. 13, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsy-
net og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed
for den lovpligtige revision af finansielle virksomheders regn-
skaber, jf. dog stk. 13, samt Erhvervsstyrelsen når oplysnin-
gerne vedrører en fond eller forening omfattet af §§ 207, 214,
214 a eller 222. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrel-
sen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der for-
valter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,
med udførelsen af deres tilsynsopgaver under forudsætning af
at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver, jf. dog stk. 13 og 14.«
Nr. 18-20 bliver herefter nr. 19-21.
18) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed,
under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for
dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder ud-
førelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipa-
pirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle sy-
stems stabilitet.
152. I § 354, stk. 6, nr. 18, der bliver nr. 19, ændres »uden-
landske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk
myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder som
overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område«.
19) ---
20) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for
tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter,
investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer eller med ka-
pitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle
virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligti-
ge revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver.
153. I § 354, stk. 6, nr. 20, der bliver nr. 21, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder samt myndighe-
der og organer som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer som har til formål at sikre den finansielle
stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsik-
ringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger,«.
154. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 21,
som nye numre:
»22) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, myndigheder som er ansvarlige for
at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller insti-
tutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
383
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn med
personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af den
finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at
modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, jf. dog stk. 13.
23) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser
af selskabsretten, under forudsætning af at modtageren af op-
lysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver
og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 13.
24) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders li-
kvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myn-
digheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæs-
sige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som om-
handlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virk-
somheds regnskaber, under forudsætning af at modtageren af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opga-
ver, jf. dog stk. 13.
25) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som er ansvarlige for lovgivningen
vedrørende tilsyn med finansielle virksomheder, i en nødsitu-
ation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, under forud-
sætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor
til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 14.«
Nr. 21-24 bliver herefter nr. 26-29.
21) - 23)
24) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med fi-
nansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investerings-
institutter, kreditvurderingsbureauer eller med kapitalmarke-
derne og organer, der medvirker ved finansielle virksomhe-
ders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedu-
rer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revi-
sion af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 11
og 12.
155. I § 354, stk. 6, nr. 24, der bliver nr. 29, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder samt myndighe-
der og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle
stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsik-
ringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger,«, og »jf. dog stk. 11 og
12« ændres til: »jf. dog stk. 12 og 13«.
156. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 24, der bliver nr. 29,
som nye numre:
»30) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
384
de, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansiel-
le virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignen-
de procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre til-
syn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsik-
ringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn med
personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af fi-
nansielle virksomheders regnskaber, jf. dog stk. 12 og 13.
31) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af
selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, jf. dog stk. 12 og 13.
32) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders li-
kvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myn-
digheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæs-
sige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som om-
handlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virk-
somheds regnskaber, jf. dog stk. 12 og 13.«
Nr. 25-26 bliver herefter nr. 33-34.
25) ---
26) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres
opgaver.
157. § 354, stk. 6, nr. 26, der bliver nr. 34, ophæves.
Nr. 27-31 bliver herefter nr. 34-38.
27) - 30)
31) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område
under forudsætning af, at modtagerne er underlagt en lovbe-
stemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysninger-
ne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
158. I § 354, stk. 6, nr. 31, der bliver nr. 38, ændres »jf. dog
stk. 12« til: »jf. dog stk. 13«.
159. I § 354 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger
til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om resultatet af
stresstests udført af Finanstilsynet efter artikel 100 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller efter
artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
Stk. 7 ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6,
nr. 23, kan uanset tavshedspligten som nævnt i stk. 7 udveks-
les direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for For-
sikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Euro-
160. I § 354, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 23,«
til: »stk. 6, nr. 28,«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 8«.
385
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt orga-
ner etableret af disse og på den anden side Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9. ---
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er be-
grænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet
efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder
begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstil-
synet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udlevering af for-
trolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i
henhold til stk. 6, nr. 29, og til Grønlands Landstings stående
udvalg i henhold til stk. 6, nr. 30, er begrænset til dokumenter
i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar
2006.
161. I § 354, stk. 10, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres
»stk. 6, nr. 29,« til: »stk. 6, nr. 36,«, og »stk. 6, nr. 30,« æn-
dres til: »stk. 6, nr. 37,«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24, kan alene ske 162. I § 354, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 6, nr.
24,« til: »stk. 6, nr. 29-32,«.
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt
en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagel-
se af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24 og 30 af fortrolige
oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører.
163. I § 354, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 6, nr. 24
og 30,« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17, 18, 22-24, 29-32 og 38,«,
og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger
efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsynet de myn-
digheder eller organer, som har videregivet oplysningerne,
hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt
til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«.
164. I § 354 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 13, som nyt
stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af
stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, kan alene ske, såfremt de
myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, el-
ler de myndigheder i den medlemsstat hvor kontrolbesøget el-
ler inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige til-
ladelse, hvor oplysningerne er modtaget enten fra Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Sy-
stemisk Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for For-
sikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer
etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmel-
ser udstedt i medfør af denne lov, andre direktiver vedrørende
kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om til-
syn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 15 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan
med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk
råd for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og
36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en euro-
386
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir-og
Markedstilsynsmyndighed), eller fra myndigheder der har an-
svaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansie-
ringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbu-
reauer og de finansielle markeder, myndigheder og organer,
som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems
stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler,
myndigheder eller organer som har til formål at sikre den fi-
nansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller in-
stitutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, institutioner der forvalter indsky-
der-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, organer der
medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, kon-
kursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der
er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber, eller hvor oplysninger er tilveje-
bragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 346, stk. 4.«
Stk. 13 bliver herefter stk. 15.
Stk. 13. ---
§ 354 a. Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold
til § 345, stk. 2, nr. 1, og tilsynsreaktioner givet efter delega-
tion fra Det Finansielle Råd skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal of-
fentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor
de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hver-
dage efter at virksomheden har modtaget underretning om til-
synsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med
offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virk-
somhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af lin-
ket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er ta-
le om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomhe-
den kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra
tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informa-
tionerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkom-
mende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virk-
somhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virk-
somhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets
hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk.
2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager
til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finans-
tilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn,
jf. dog stk. 3.
165. § 354 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet efter § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finans-
tilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en
virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af
virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
166. I § 354 a, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsre-
aktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
167. I § 354 a, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til:
»§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
168. I § 354 a, stk. 1, indsættes som 9. pkt.:
»Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1.
pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og status samt det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstole-
nes efterfølgende afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.«
169. I § 354 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4 og
6, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
387
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af ad-
ministrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3.
Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller på-
klaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens
offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og se-
nest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter
lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørel-
sen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte ad-
gang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden
af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal
af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der
er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden
kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal
dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være
klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet.
Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som virksomheden
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og in-
formationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tid-
ligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Fi-
nanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en ko-
pi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal her-
efter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentlig-
gøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder
kun for juridiske personer.
170. I § 354 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
171. I § 354 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.«
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 eller 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksom-
heden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige op-
lysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12,
stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen
må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra fi-
nansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller
uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndighe-
der, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkeli-
ge tilladelse.
172. I § 354 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
173. I § 354 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.«
til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og
»tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 354 d --- 174. Efter § 354 d indsættes:
»§ 354 e. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, i
de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud eller tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 344, stk. 1, samt navnet på virk-
somheden eller personen. 1. pkt. gælder tilsvarende for påta-
388
ler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse
i de i stk. 2 nævnte sager.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om over-
trædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61 b, § 61 c, § 64, stk. 1
og 2, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313,
stk. 1, samt artikel 28, 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1, arti-
kel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 394, stk. 1, arti-
kel 395, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 415, stk.
1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel
431, stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i anonymiseret
form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig
stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offent-
liggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis sam-
fundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn
må vurderes ikke at være proportionale med til hensynet til
personen.
Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller dom-
stolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status samt det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstole-
nes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at personen eller virksomheden er underrettet om
påtalen, påbuddet eller tvangsbøden, og skal fremgå af Fi-
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå
af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag
offentliggørelsen.
§ 354 f. Finanstilsynet kan offentliggøre resultatet af Fi-
nanstilsynets stresstest af en finansiel virksomhed, der udfø-
res efter artikel 100 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom-
hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber og efter artikel 32 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. novem-
ber 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).
§ 354 g. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse
eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som
Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at perso-
noplysninger videregives i medfør af § 354, stk. 6.
389
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den
udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske fi-
nansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse
truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
175. I § 355, stk. 1, indsættes efter »retter sig mod«: », Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber«.
§ 356. Medarbejderne i Finanstilsynet må ikke være med-
lem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være
ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i dis-
ses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra er-
hvervs- og vækstministeren eje eller drive selvstændig er-
hvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en
erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i admi-
nistrationen af fast ejendom.
176. I § 356, stk. 1, 2. pkt., ændres »erhvervs- og vækstmini-
steren« til: »Finanstilsynets direktør«.
Stk. 2. ---.
Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden erhvervs-
og vækstministerens tilladelse indgå engagement med eller
stille sikkerhed over for finansielle virksomheder. For andre
medarbejdere i Finanstilsynet udarbejder erhvervs- og vækst-
ministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engage-
menter med og sikkerhedsstillelser over for finansielle virk-
somheder. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige god-
kendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier
177. I § 356, stk. 3, ændres i 1. pkt. »indgå engagement med«
til: »indgå aftaler, der medfører en eksponering, med«, og i 2.
pkt. ændres »engagementer« til: »aftaler, der medfører en ek-
sponering,«.
178. Overskriften til afsnit XII affattes således:
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser »Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.«
§ 372. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervssty-
relsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven
kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende.
179. I § 372, stk. 1, ændres »i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven« til: »i henhold til denne lov og reg-
ler udstedt i medfør af denne lov og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kredit-
institutter og investeringsselskaber, forordninger og regler ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
180. Efter § 372 indsættes:
»Generelle bemyndigelsesbestemmelser
§ 372 --- § 372 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler,
som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgø-
390
relser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom-
hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk. 1 og 3-6,
§ 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a,
stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27
og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og
6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og 44-46, § 49,
stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61
c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 65,
stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78 og 92,
§ 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, §
118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk.
1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 125 a, § 126, stk. 1, 2 og
8, § 145, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 146,
stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152,
stk. 1-3, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2,
§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1, 3 og 4, §
203, stk. 1, § 204, stk. 1, § 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334, §
343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
181. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2«
til: »§ 64, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a«, »§ 124, stk. 1-4,
7 og 8« ændres til: »§ 124, stk. 1, 2 og 5«, »§ 125, stk. 1-3, 5
og 7« ændres til: »§ 125, stk. 1-6«, »§ 125 a« ændres til: »§
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf.
§ 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1«, efter
»§ 126, stk. 1, 2, og 8,« indsættes: »§ 126 a, stk. 1-3, 5 og 9,
»§ 152, stk. 1-3« ændres til: »§ 152, stk. 1-4«, »§ 153, stk. 1«
ændres til: »§ 153, stk. 1 og 3«, »§§ 154, og 170-175« ændres
til: »§§ 154, 156, 170-175 a«, og efter »§ 404, stk. 1, 2, 4 og
5,« indsættes: »samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31,
stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93,
stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og
398, og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3,
§ 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, stk. 1-4, § 71, stk.
1, § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7 og 9, §§ 77 b og 77
c, § 77 d, stk. 1 og 2, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og
123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 d, stk. 1 og
2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4,
1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2
eller 5, § 152 m, stk. 1, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1.
pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1.
pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 247 a, stk. 9 og 10, §
343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 2, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forordning om anven-
delse af internationale regnskabsstandarder og artikel 4, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvur-
deringsbureauer, straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
182. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 70, stk. 1-4« til: »§ 70,
stk. 1-5«, efter »§ 71, stk. 1« indsættes: »og stk. 3, § 71 a, stk.
1«, efter »§ 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,« indsættes: »§ 75 a,
stk. 1,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 9« ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7 og
10«, »§ 77 d, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-3«, efter
»§ 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8« indsættes: »§ 80
a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2,«, »§ 152 c, stk.
2« ændres til: »§ 152 c, stk. 1«, »§ 152 d, stk. 1 og 2« ændres
til: »§ 152 d, stk. 1«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,« indsættes:
»§ 312, «, »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« æn-
dres til: »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.«, og
efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kredit-
vurderingsbureauer« indsættes: »samt artikel 28, artikel 41,
stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52,
artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, arti-
kel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, arti-
kel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259,
stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk.
2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1,
artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. arti-
kel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel
440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, og arti-
kel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, arti-
kel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471,
stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber«.
391
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksom-
hed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af §
152 k, stk. 4, § 347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller
§ 350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabslo-
ven. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer
et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 3.
pkt.
183. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 351, stk. 2 og stk. 3, 3.
pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt.«
Stk. 4. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse
af bestemmelser i reglerne.
184. I § 373, stk. 4, indsættes efter »i medfør af loven«: »og i
regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
Stk. 5. - 9 ---
185. I § 373 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bø-
de ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Euro-
pæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kom-
missionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«
§ 374, stk. 1-2 ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et
påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., kan
virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
186. I § 374, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.«
til: »§ 351, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt.«
§ 401. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. ja-
nuar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller
en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond og det forsikringsselskab, pengeinstitut eller realkre-
ditinstitut, den værdipapirhandler, det fondsmæglerselskab el-
ler Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor vedkommende
person er ansat, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte ud-
løbsdato.
187. I § 401, stk. 1, ændres »Engagementer og sikkerhedsstil-
lelser, der den 1. januar 1998 var lovligt indgået« til: »Ekspo-
neringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 var
lovligt påtaget eller indgået«.
§ 415. Personer omfattet af § 80, stk. 1, der ved lovens
ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7.
august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte her-
med, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsy-
net inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed
den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori
hvervet bestrides, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede enga-
gement uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte
udløbsdato.
52. I § 78, stk. 4, to steder i § 80, stk. 4, 2. pkt., to steder i §
182, stk. 1, og i § 415, stk. 1-3, ændres »engagementer med«
til: »eksponeringer mod«.
188. I § 415, stk. 1-3, ændres »det pr. 1. januar 2004 bevilge-
de engagement« til: »den pr. 1. januar 2004 påtagede ekspo-
nering«.
Stk. 2. Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved lovens
ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7.
august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke var om-
fattet af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uden direk-
tionens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende
hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004.
Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 engage-
ment med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det
392
pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset § 80, stk. 4,
fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfattet af § 80,
stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af
§§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr. 660 af 7. august 2002, som den
finansielle virksomhed den 1. januar 2004 havde engagement
med, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset
§ 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
982 af 6. august 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1287 af
19. december 2012, § 27 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, og se-
nest ved § 2 i lov nr. 1613 af 26. december 2013, foretages
følgende ændringer:
§ 11--- 1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal have en ord-
ning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstæn-
dig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov
og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forord-
ninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører til-
syn med, begået af selskabet, herunder af ansatte eller med-
lemmer af bestyrelsen i selskabet. Indberetninger til ordnin-
gen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for selskaber omfattet
af § 7, stk. 1, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen
nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter
selskabet har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 11 b. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsætte
ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger,
som følge af at den ansatte har indberettet selskabets overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler ud-
stedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den
Europæiske Unions forordninger for de områder af loven,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til
en ordning i selskabet.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
2. Overskriften til Afsnit V affattes således:
Afsnit V. »Afsnit V
393
Det Finansielle Råd Tilsyn og Finanstilsynets bestyrelse«
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og
regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk.
1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer
og revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser overholdelsen
af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af
12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14.
marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7.
3. I § 83, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »undtagen«: »§ 11 b
og«.
4. Overskriften til kapitel 26 affattes således:
Kapitel 26 »Kapitel 26
Det Finansielle Råd Finanstilsynets bestyrelse«.
5. § 84 affattes således:
§ 84. Det Finansielle Råd træffer bortset fra § 86, stk. 2, af-
gørelser og beslutninger i sager af principiel karakter og i sag-
er, der har videregående betydelige følger for aktørerne på
værdipapirmarkedet, med en tilsvarende kompetence, som rå-
det er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
Tilsvarende gælder for sager om overholdelse af artikel 37-42
i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november
2010 (CO2-auktioneringsforordningen), Kommissionens for-
ordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra arti-
kel 17.
»§ 84. Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345 i lov om finan-
siel virksomhed, træffer bortset fra sager omfattet af § 86, stk.
2,
1) beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i
sager, der har videregående betydelige følger,
2) beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politi-
mæssig efterforskning, og
3) godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om ef-
terlevelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr.
1031/2010 af 12. november 2010 (om det tidsmæssige og ad-
ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgase-
missioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne aukti-
oner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet, Kommissionens forordning
nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen)
samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648
af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17.
Stk. 3. § 84 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for med-
lemmer af Finanstilsynets bestyrelse, observatøren, medlem-
mer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.
Stk. 4. I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte sager, har parten ret
til foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter formandens be-
slutning fraviges i sager af særlig hastende karakter. Desuden
bortfalder retten til foretræde, såfremt der foreligger efter-
forskningsmæssige hensyn, der taler imod.
Stk. 5. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin kompeten-
ce efter stk. 1, nr. 1 og 2, til Finanstilsynets direktion.«
§ 84 a, stk. 1-4 ---
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre
6. I § 84 a, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i li-
kvidation«.
394
omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplys-
ningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er
eller har været involveret i forsøg på at redde selskabet eller
andre omfattet af denne lov.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortro-
lige oplysninger videregives til:
1) - 5) ---
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget. 7. I § 84 a, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 12«.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold
til lov om undersøgelseskommissioner.
8. I § 84 a, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 12«.
9) - 10) ---
11) Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvir-
ker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende proce-
durer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige re-
vision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller
for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af
deres opgaver.
9. I § 84 a, stk. 6, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og an-
dre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog
stk. 12, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator«.
12) ---
10. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet
og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Re-
visornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den
lovpligtige revision af regnskaber, under forudsætning af at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver, jf. dog stk. 12.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger med
udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 13-15 bliver herefter nr. 15-17.
13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed,
under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for
dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder ud-
førelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipa-
pirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle sy-
stems stabilitet.
11. I § 84 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »uden-
landske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk
myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder som
overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område«.
14) ---
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for
tilsyn med operatører af regulerede markeder, clearingcentra-
ler, værdipapircentraler, kreditinstitutter, finansieringsinstitut-
ter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, administrati-
onsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der
medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligti-
ge revision af regnskaber for en operatør af et reguleret mar-
ked, en clearingcentral, en værdipapircentral, under forudsæt-
12. I § 84 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder samt myndighe-
der og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer som har til formål at sikre den finansielle
stabilitet, institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller
forsikringsgarantiordninger,«.
395
ning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til va-
retagelsen af deres opgaver.
13. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17,
som nye numre:
»18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder, der
fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligti-
ge revision af regnskaber, under forudsætning af at modtager-
ne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver, jf. dog stk. 12.
19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser
af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af op-
lysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver
og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
20) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for selskaber omfattet af § 7,
stk. 1, samt myndigheder der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 16-19 bliver herefter nr. 21-24.
18) ---
19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kre-
ditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber el-
ler kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt per-
soner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regn-
skaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre
omfattet af denne lov, jf. dog stk. 11 og 12.
14. I § 84 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 24, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder samt myndighe-
der og organer som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer som har til formål at sikre den finansielle
stabilitet, institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller
forsikringsgarantiordninger,« og efter »opgaver« indsættes: »,
jf. dog stk. 11 og 12«.
15. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 24,
som nye numre:
»25) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer for selska-
ber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision
af regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
26) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af
selskabsretten under forudsætning af, at videregivelse sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, jf. dog stk. 11 og 12.
27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har
396
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for selskaber omfattet af § 7,
stk. 1, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber, jf.
dog stk. 11 og 12.«
Nr. 20-22 bliver herefter nr. 28-30.
20) - 21) ---
22) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres
opgaver.
16. § 84 a, stk. 6, nr. 22, der bliver nr. 30, ophæves.
Nr. 23 bliver herefter nr. 30.
23) ---
Stk. 7. - 10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske 17. I § 84 a, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr.
24-27,«.
1) - 2) ---
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige op-
lysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører.
18. I § 84 a, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 6,
7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 20 og
27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.«
§ 84 b, stk. 1-4 ---
Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er be-
grænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træf-
fes efter den 17. december 1998.
19. § 84 b, stk. 5, ophæves.
§ 84 c. Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold
til § 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
og tilsynsreaktioner givet efter delegationen fra Det Finan-
sielle Råd skal offentliggøres med angivelse af virksomhe-
dens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre op-
lysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt
hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at
virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktio-
nen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter denne lovs øvrige bestemmelser. Samtidig med offent-
liggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhe-
dens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og
en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om
en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden
kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af
denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsre-
aktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne
fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhe-
dens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet
skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Til-
synsreaktioner givet i henhold til § 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i
lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal of-
20. § 84 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en virksomhed under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
21. I § 84 c, stk. 1, 2. og 3. pkt., og to steder i 4. pkt., ændres
»tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »til-
synsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. og 9. pkt. ændres »Til-
synsreaktioner« til: »Reaktioner«.
22. I § 84 c, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 84, jf. § 345, stk. 2, nr.
3, i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 84, stk. 1, nr. 2«.
397
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af
virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Tilsynsreaktioner givet
for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) skal
offentliggøres i medfør af § 84 g.
23. I § 84 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1 og
2, samt reaktioner givet efter delegation fra bestyrelsen til en
virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens
navn, jf. dog stk. 4. Reaktioner givet for overtrædelse af for-
ordning (EU) nr. 2012/648 (EMIR-forordningen) skal offent-
liggøres efter § 84 g.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af ad-
ministrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3.
Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller på-
klaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens
offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og se-
nest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter
denne lovs øvrige bestemmelser. Samtidig med offentliggø-
relsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte
adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsi-
den af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det
skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomhe-
den kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet,
skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal væ-
re klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet.
Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som virksomheden
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og in-
formationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tid-
ligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsen-
tantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Fi-
nanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en ko-
pi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal her-
efter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentlig-
gøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder
kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre
oplysningerne på tilsynets hjemmeside.
24. I § 84 c, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., ændres
»Virksomhedens offentliggørelse skal ske« til: »Virksomhe-
der under tilsyn skal«.
25. § 84 c, stk. 2, 10. pkt., der bliver stk. 3, 10. pkt., affattes
således:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside«.
Stk. 3 ---
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
26. I § 84 c, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«, og »stk. 1 eller 2« æn-
dres til: »stk. 1, 2 eller 3«.
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offent-
liggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, som i
henhold til § 83, stk. 1, meddeles en påtale for overtrædelse af
27. § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »Det Finansielle Råds« til:
»bestyrelsens«, og »stk. 2, nr. 6-8 og 13,« ændres til: »stk. 2,
nr. 6-8 og 12,«.
398
loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet
kan ligeledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller en
fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager konstateres,
at virksomheden eller den fysiske person ikke har overtrådt
loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Offentliggø-
relse efter 1. og 2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af in-
teresse for investorerne at kende navnet på virksomheden el-
ler den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for Det
Finansielle Råds afgørelser i de sagstyper, der er nævnt i stk.
2, nr. 6-8 og 13, når afgørelserne er truffet over for fysiske
personer.
Stk. 2---
28. Efter § 84 h indsættes:
»§ 84 i. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
virksomhed, omfattet af § 7, stk. 1, eller en person til Finans-
tilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne
lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser in-
deholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områ-
der af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at perso-
noplysninger videregives i medfør af § 84 a, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 8 a, stk. 2, § 9, stk. 3, §
10, stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2,
1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr.
1, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk.
3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og
3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21,
stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, §
25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og
stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31,
stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2,
2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7,
1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42,
stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, §
42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 51, § 52,
stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76,
stk. 2, og § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7.pkt., straffes
med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen over-
trædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1.
pkt., samt godkendte udenlandske clearingcentraler, der groft
eller gentagne gange overtræder vilkår fastsat i godkendelser
meddelt efter § 8 a, stk. 3 eller 4.
29. I § 93, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11,«: »§ 11 a, stk.
1,« og »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres
til: »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3-7. pkt.«
§ 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. november 2010, som senest
399
ændret ved § 9 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages
følgende ændringer:
§ 2. Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom
efter reglerne i dette kapitel. Lån uden pant i fast ejendom kan
ydes til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkau-
tion fra en offentlig myndighed som nævnt i § 152 c, stk. 1,
nr. 3-5, i lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 152 c, stk. 1, nr. 3-5, i lov om finan-
siel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber«.
§ 8, stk. 1-5 ---
Stk. 6. I det omfang et lån er udstedt på grundlag af særligt
dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligatio-
ner, kan der ske udbetaling af lånet før endelig tinglysning, jf.
stk. 1-5, hvis der stilles sikkerhed herfor i overensstemmelse
med § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed.
Hvis sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinsti-
tut, vil garantien være omfattet af den 15-procents-grænse,
som følger af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om finansiel
virksomhed, medmindre garantien stilles i henhold til § 152 c,
stk. 1, nr. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, eller § 2,
stk. 3, i denne lov. Garantien medregnes dog i 15-procents-
grænsen, hvis den stilles i henhold til stk. 3, 4 eller 5.
2. I § 8, stk. 6, ændres i 1. pkt. »§ 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov
om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, li-
tra a-c, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber« i 2. pkt.
»15-procents-grænse, som følger af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,
i lov om finansiel virksomhed« til: »15-procents-grænse eller
10-procents-grænse som følger af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit,
litra c, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«, og »i hen-
hold til § 152 c, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, eller § 2, stk. 3, i denne lov« ændres til: »i forbindel-
se med lån, hvor pantebrevet er anmeldt til tinglysning, og der
er stillet den nødvendige sikkerhed for pantebrevets endelige
tinglysning, og instituttet uden ugrundet ophold tilvejebringer
endeligt tinglyst pantebrev«.
§ 10, stk. 1 ---
Stk. 2. Værdien skal ligge inden for det beløb, som en kyn-
dig erhverver med kendskab til pris- og markedsforholdene
for den pågældende type ejendom må skønnes at ville betale
for ejendommen (markedsværdi). Forhold, der betinger en
særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.
3. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Værdien skal ligge inden for det skønnede beløb,
som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen
ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og
en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parter-
ne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med
forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold, der be-
tinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.«
§ 15, stk. 1-2 ---
Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de ak-
tivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om
finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor
lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot
eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågæl-
dende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikker-
hed eller overdækning, skal de indgå i den pågældende serie
eller gruppe af serier med seriereservefond
4. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i
lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. af-
snit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
§ 33 a, stk. 1-2 ---
Stk. 3. Værdien af de aktiver, der dækker de udstedte sær-
ligt dækkede realkreditobligationer, skal til enhver tid mindst
svare til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditob-
ligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til en-
hver tid overholde lånegrænsen herfor.
5. I § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, udgår to gange »til enhver
tid«, og »mindst« udgår.
§ 33 b. Realkreditinstitutter kan finansiere udlån mod sik-
kerhed i de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1
6. I § 33 b, stk. 1, ændres i 1. pkt. »§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og
3-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1.
400
og 3-7, i lov om finansiel virksomhed ved udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer, hvis instituttet har tilladelse efter §
16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber «,
og 2. pkt. ophæves.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdien af de aktiver, der dækker de udstedte sær-
ligt dækkede obligationer, skal til enhver tid mindst svare til
værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og
pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid over-
holde lånegrænsen herfor.
5. I § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, udgår to gange »til enhver
tid«, og »mindst« udgår.
§ 33 c. For lån finansieret med særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer gælder de lø-
betider, afdragsprofiler og lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5,
jf. dog stk. 2-4.
7. I § 33 c, stk. 1, ændres »løbetider, afdragsprofiler og låne-
grænser, der er fastsat i §§ 3-5, jf. dog stk. 2-4« til: »løbetider
og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og 4, jf. dog stk. 2«.
Stk. 2. Lånegrænsen for de i § 5, stk. 1, nr. 7, nævnte ejen-
domme gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejen-
dom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligatio-
ner eller særligt dækkede realkreditobligationer. Lånegrænsen
er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Låne-
grænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles
supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet,
der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
8. § 33 c, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3 og 5-10 bliver herefter stk. 2-8.
Stk. 3. ---
Stk. 4. For lån finansieret med særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer til erhvervs-
ejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2-4, gælder, at låne-
grænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles
supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet,
der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån finan-
sieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2,
kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles sup-
plerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der
overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
8. § 33 c, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3 og 5-10 bliver herefter stk. 2-8.
§ 33 d. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 33 a,
stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere mindst svarer til værdi-
en af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer eller ikke overholder de låne-
grænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er
ydet, skal realkreditinstituttet straks stille supplerende sikker-
hed til opfyldelse af kravet samt give Finanstilsynet medde-
lelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de
aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov
om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille
supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån ud-
budt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende
ejendoms-værdier har udløst kravet om den supplerende sik-
kerhedsstillelse.
9. I § 33 d, stk. 1, udgår »mindst« og »straks«, »§ 152 c, stk.
1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed« ændres til:
»artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber«, og 3. pkt., ophæves.
§ 34. stk. 1 --- 10. I § 34, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finans-
tilsynets bestyrelse«, og »rådets« ændres til: »bestyrelsens«.
401
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med institutter-
ne inden for rådets kompetenceområde som fastsat i lov om
finansiel virksomhed.
§ 39, stk. 1 ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 26, stk. 4, § 33
a, stk. 2, § 33 b, stk. 2, og § 33 c, stk. 1, 2 og 6, straffes med
bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelses-
pligten i § 33 d, stk. 1, 1. pkt.
11. I § 39, stk. 2, ændres »§ 33 c, stk. 1, 2 og 6,« til: »§ 33 c,
stk. 1 og 5,«.
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf.
lov nr. 598 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 3, stk. 1, nr. 1-7 ---
8) Kompetente myndigheder, for så vidt angår en depositar:
a) De kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, nr.
4, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at op-
tage og udøve virksomhed som kreditinstitut, hvis depositaren
er et kreditinstitut, som har erhvervet tilladelse i henhold til
reglerne, der gennemfører direktiv 2006/48/EF af 14. juni
2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kre-
ditinstitut.
9 - 33) ---
1. I § 3, stk. 1, nr. 8, litra a, ændres »artikel 4, nr. 4, i direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve
virksomhed som kreditinstitut« til: »artikel 4, nr. 40, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber«, og »der gennemfører direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve
virksomhed som kreditinstitut« ændres til: »der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
34) Kapitalgrundlag: Forvalterens kapitalgrundlag som om-
handlet i reglerne, der gennemfører artikel 56-67 i direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve
virksomhed som kreditinstitut.
2. I § 3, stk. 1, nr. 34, ændres »som omhandlet i reglerne, der
gennemfører artikel 56-67 i direktiv 2006/48/EF af 14. juni
2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kre-
ditinstitut« til: »artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
35 - 46) ---
47) Variable løndele: Aflønningsordninger og anden form for
betaling, hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd,
herunder bl.a. bonusordninger, resultatkontrakter, præferen-
ceafkast og andre lignende ordninger.
3. I § 3, stk. 1, nr. 47, ændres »herunder bl.a. bonusordninger,
resultatkontrakter, præferenceafkast og andre lignende ord-
ninger« til: »herunder bonusordninger, resultatkontrakter,
præferenceafkast, engangsvederlag og andre lignende ordnin-
ger, der ikke er en del af den faste løndel«.
Stk. 2-7 ---
Stk. 8. Med henblik på stk. 1, nr. 34, finder reglerne, der
gennemfører artikel 13-16 i direktiv 2006/49/EF af 14. juni
2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitut-
ters kapitalgrundlag, tilsvarende anvendelse.
4. § 3, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
§ 8, stk. 1-4 ---
Stk. 5. Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de i
bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, finder § 10, stk. 4, og §§ 43,
72 og 125 i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anven-
delse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser.
5. I § 8, stk. 5, ændres »125« til: »126 a«.
§ 16, stk. 1-7---
402
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om op-
gørelsen af kapitalgrundlaget, herunder hvordan risici kan af-
dækkes ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.
6. § 16, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelsen
af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet kan herunder fastsætte
nærmere regler om kravet i stk. 4 om et kapitalgrundlag sva-
rende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger, herunder om
1) beregningen af kapitalgrundlag svarende til mindst en fjer-
dedel af det foregående års faste omkostninger,
2) betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om
et justeret kapitalgrundlag i tilfælde af væsentlige ændringer i
forvalterens virksomhed, og
3) beregningen af de forventede faste omkostninger i tilfælde
af, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke har
drevet virksomhed i et år.«
7. I § 16 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde kan af-
dække risici ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og
Stk. 9. ---
Stk. 10. Såfremt en forvalter tillige har tilladelse som inve-
steringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel virk-
somhed, finder alene kravene i stk. 5 og 7 og regler udstedt
med hjemmel i stk. 8 og 9 anvendelse.
8. I § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 8 og 9« til:
»stk. 8-10«.
§ 20. En forvalter af alternative investeringsfonde skal have
en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Stk. 2, nr. 1---
9. I § 20, stk. 1, ændres »en lønpolitik og -praksis« til: »en
skriftlig lønpolitik«.
2) Der fastsættes et passende loft for variable løndele for an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på for-
valterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde.
10. § 20, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risi-
koprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, må
højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension.
3) En forvalter af alternative investeringsfondes øverste organ
kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikopro-
fil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investe-
ringsfonde, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste
grundløn inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyl-
des:
a) Forvalteren skal senest ved indkaldelse til det øverste or-
gans forsamling orientere det øverste organ om, at der ønskes
stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af
et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefa-
ling fra forvalteren, der begrunder indstillingen herom, herun-
der antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye
foreslåede maksimale loft samt den forventede indvirkning på
forvalterens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag.
Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med
indkaldelsen til det øverste organs forsamling.
c) Forvalteren skal senest samtidig med formidling af anbefa-
lingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om
anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Forvalteren
403
skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslå-
ede højere maksimale loft ikke er i strid med forvalterens for-
pligtelser efter denne lov, herunder særligt kapitalgrundlags-
kravene.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal
tiltrædes af forvalterens øverste organ med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemme-
berettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er
mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele re-
præsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af
mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat, som er kapi-
talejer i forvalteren, må ikke deltage i afstemningen herom på
det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsent-
lig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod for-
valterens interesse.
e) Forvalteren skal senest 8 dage efter det øverste organs for-
samling informere Finanstilsynet om det øverste organs be-
slutning, herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet hø-
jere maksimalt loft.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
3) Med forbehold for den alternative investeringsfonds retlige
struktur og dens fondsregler og vedtægter skal en væsentlig
del og under alle omstændigheder mindst 50 pct. af en
variabel løndel til et medlem af ledelsen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risi-
koprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative in-
vesteringsfonde, på tidspunktet for beregningen heraf bestå af
andele, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalan-
dele i de alternative investeringsfonde eller disses modervirk-
somhed, der ejer de alternative investeringsfonde fuldt ud, el-
ler af tilsvarende instrumenter, der afspejler de alternative in-
vesteringsfondes værdi. Minimumskravet på 50 pct. i 1. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen af alternative inve-
steringsfonde udgør mindre end 50 pct. af den samlede porte-
følje, som forvaltes af forvalteren.
11. I § 20, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., der bliver nr. 4, 1. pkt., indsæt-
tes efter »bestå af«: »en balance af«.
4-6) ---
Stk. 3 ---
Stk. 4. Forvalteren skal sikre sig, at kapitalandele og instru-
menter m.v., der overdrages til et medlem af ledelsen eller an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på for-
valterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde, som en del af den variable løn,
som er nævnt i stk. 2, nr. 3, ikke må afhændes af disse perso-
ner i en passende periode. Forvalteren skal ligeledes sikre sig,
at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko,
der knytter sig til disse kapitalandele og instrumenter m.v.
12. I § 20, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3,« til: »stk. 2, nr.
4,«.
Stk. 5. Forvalteren skal sikre sig, at udbetaling eller over-
dragelse af den efter stk. 2, nr. 4, udskudte variable løndel til
et medlem af ledelsen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risi-
koprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for bereg-
ningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet, og betinget af, at forvalterens eller de alter-
native investeringsfondes økonomiske situation ikke er væ-
13. I § 20, stk. 5, ændres »stk. 2, nr. 4,« til: »stk. 2, nr. 5,«, og
efter »udbetalingstidspunktet,« indsættes: »betinget af, at den
pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for forvalteren eller de
alternative investeringsfonde, eller ikke har efterlevet passen-
de krav til egnethed og hæderlighed,«.
404
sentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af
den variable løndel.
Stk. 6 ---
Stk. 7. Forvalteren skal sikre sig, at såfremt et medlem af le-
delsen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for
de forvaltede alternative investeringsfonde, tildeles en pensi-
onsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med variable
løndele, skal forvalteren, hvis modtageren forlader forvalteren
inden pensionstidspunktet, beholde denne del af pensionsy-
delsen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk. 2, nr. 3.
Stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævn-
te tilfælde. Hvis modtageren er medlem af det øverste ledel-
sesorgan eller ansat hos forvalteren ved pensi? onsalderen,
skal forvalteren udbetale den variable del af pensionsydelsen
til modtageren i form af de i stk. 2, nr. 3, nævnte instrumenter
uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på
5 år. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på de i 3. pkt. nævn-
te tilfælde.
14. I § 20, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 3,« to steder til: »stk. 2,
nr. 4,«.
Stk. 8. En variabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågældende modta-
gers resultater, afdelingens eller de forvaltede alternative in-
vesteringsfondes resultater og forvalterens samlede resultater.
15. I § 20, stk. 8, indsættes før 1. pkt.:
»Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for fastsættelse
af henholdsvis de faste løndele, der primært skal afspejle rele-
vant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, og de variable
løndele, som skal afspejle vedvarende og risikojusterede re-
sultater samt resultater ud over, hvad der kan forventes i hen-
hold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisato-
riske ansvar.«
Stk. 9 ---
Stk.10. Stk. 2, nr. 1-4, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5 finder ikke
anvendelse for præferenceafkast i følgende situationer:
Nr. 1-2) ---
16. I § 20, stk. 10, ændres »Stk. 2, nr. 1-4,« til: »Stk. 2, nr.
1-5,«.
Stk. 11 ---
17. I § 20 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfon-
de.«
§ 21, stk. 1-3 ---
Stk.4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende ar-
bejde for det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrørende
aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom,
som kan have indflydelse på forvalterens risikostyring. Ud-
valget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Ud-
valget skal i det forberedende arbejde varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til kapitalejere
og andre investorer.
18. I § 21, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »investorer«: », samt
offentlighedens interesse«.
19. I § 21 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I en forvalter, der er omfattet af stk. 1, og hvor der
er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af regle-
rne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse repræ-
sentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør
af stk. 1 eller stk. 2.«
405
§ 22. Inden en forvalter af alternative investeringsfonde
indgår en aftale om variabel løn eller fratrædelsesgodtgørelse
med et medlem af forvalterens ledelse, skal forvalterens øver-
ste organ have godkendt forvalterens lønpolitik, jf. § 20, stk.
1, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og ret-
ningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 2. ---
20. I § 22, stk. 1, ændres »Inden en forvalter af alternative in-
vesteringsfonde indgår en aftale om variabel løn eller fratræ-
delsesgodtgørelse med et medlem af forvalterens ledelse, skal
forvalterens øverste organ have godkendt forvalterens lønpo-
litik« til: »Det øverste organ i forvaltere af alternative inve-
steringsfonde skal godkende forvalterens lønpolitik«.
Stk. 3. Forvalteren skal i årsrapporten offentliggøre det
samlede vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen, som
vedkommende som led i dette hverv har modtaget fra forval-
teren i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i
samme regnskabsår har modtaget som medlem af ledelsen i
en virksomhed inden for samme koncern.
21. I § 22, stk. 3, ændres to steder »modtaget« til: »optjent«.
§ 27 --- 22. Efter § 27 indsættes før overskriften før § 28:
»Indberetningsordning
§ 27 a. En forvalter af alternative investeringsfonde skal ha-
ve en ordning, hvor forvalterens ansatte via en særlig, uaf-
hængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser el-
ler potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i
medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske
Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstil-
synet fører tilsyn med, begået af forvalteren af alternative in-
vesteringsfonde, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i forvalteren. Indberetninger til ordningen skal kun-
ne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for forvaltere af alter-
native investeringsfonde, som beskæftiger flere end 5 ansatte.
Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3
måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 27 b. En forvalter af alternative investeringsfonde må ik-
ke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordel-
agtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet for-
valterens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne
lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i
Den Europæiske Unions forordninger for de områder af lo-
ven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet el-
ler til en ordning i forvalteren af alternative investeringsfon-
de.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
406
§ 46. En depositar skal være en af følgende, jf. dog også
stk. 2 og 3:
1) Et kreditinstitut, som har registreret hjemsted i et land in-
den for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilla-
delse i henhold til reglerne, der gennemfører direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve
virksomhed som kreditinstitut.
23. I § 46, stk. 1, nr. 1, ændres »reglerne, der gennemfører di-
rektiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
2) Et fondsmæglerselskab, som har registreret hjemsted i et
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, som er
undergivet krav til tilstrækkeligt kapitalgrundlag i overens-
stemmelse med kapitalkravene i reglerne, der gennemfører ar-
tikel 20 i direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag,
herunder kapitalkrav til operationelle risici, som har opnået
tilladelse i henhold til reglerne, der gennemfører direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter, og som leverer accessoriske tjenesteydelser i form
af opbevaring og forvaltning af finansielle instrumenter for
kundernes regning, jf. reglerne, der gennemfører bilag I, af-
snit B, nr. 1, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om mar-
keder for finansielle instrumenter.
24. I § 46, stk. 1, nr. 2, ændres »der gennemfører artikel 20 i
direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag« til: »ar-
tikel 92, 95, 96 og 98 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
§ 155. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og
de regler, der er udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet kon-
trollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter udstedt i medfør af § 131 er overholdt for
forvaltere af alternative investeringsfonde, som har udstedt
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked,
jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.
Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt
i medfør af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen på-
ser dog overholdelsen af § 136.
25. I § 155, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter », der er udstedt i
medfør af loven«: », undtagen § 27 b«.
26. § 156 affattes således:
§ 156. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med forvaltere
af alternative investeringsfonde, jf. § 345 i lov om finansiel
virksomhed.
»§ 156. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med for-
valtere af alternative investeringsfonde med en tilsvarende
kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov
om finansiel virksomhed.«
Stk. 2. Det Finansielle Råd
1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og i
tilsynssager, der har videregående, betydelige følger for for-
valtere af alternative investeringsfonde,
2) træffer afgørelse i sager om påbud efter § 163, stk. 1,
3) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til
politimæssig efterforskning og
4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed og
rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af
regler.
§ 170, stk. 1-4 ---
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når en forvalter af alternative investeringsfonde er er-
klæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kun-
27. I § 170, stk. 5 og 6, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt
i likvidation«.
407
deforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i
forsøg på at redde forvalteren.
Stk. 6. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når en alternativ investeringsfond er erklæret kon-
kurs, herunder oplysninger om den forvalter, der forvaltede
fonden, i det omfang oplysningerne vedrører fonden, og så-
fremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredje-
mand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde
fonden.
27. I § 170, stk. 5 og 6, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt
i likvidation«.
Stk. 7, nr. 1-5---
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget. 28. I § 170, stk. 7, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 11«.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold
til lov om undersøgelseskommissioner.
29. I § 170, stk. 7, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 11«.
8) ---
9) ---
10) ---
11) Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvir-
ker ved en forvalter af alternative investeringsfondes likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt per-
soner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en for-
valters regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelse af deres opga-
ver.
30. I § 170, stk. 7, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og an-
dre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alternati-
ve investeringsfondes likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 11, andre
myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alternative in-
vesteringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignen-
de procedurer, og kurator«.
12) ---
31. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet
og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Re-
visornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den
lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative
investeringsfonde under forudsætning af, at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf.
dog stk. 11.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med
udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver, jf. dog stk. 11.«
Nr. 13-16 bliver herefter nr. 15-18.
13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed,
under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for
dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder ud-
førelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipa-
pirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle sy-
stems stabilitet.
32. I § 170, stk. 7, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »udenland-
ske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk
myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder som
overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område«.
14) - 15) ---
16) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres
opgaver.
33. § 170, stk. 7, nr. 16, der bliver nr. 18, ophæves.
Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20.
17) - 18) ---
19) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for
34. I § 170, stk. 7, nr. 19, der bliver nr. 20, indsættes efter
»procedurer,«: »institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger«.
408
tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde, og or-
ganer, der medvirker ved forvalteres likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer, samt personer, der er an-
svarlige for den lovpligtige revision af forvalteres regnskaber,
under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har be-
hov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
35. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 20,
som nye numre:
»21) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for forvaltere af alternative investeringsfonde samt myndighe-
der, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den
lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative
investeringsfonde, under forudsætning af at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opga-
ver, jf. dog stk. 11.
22) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser
af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af op-
lysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver
og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11.
23) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde samt myndigheder, der fører tilsyn med per-
soner, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regn-
skaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, under
forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.«
Nr. 20 bliver herefter nr. 24.
20) Finansielle tilsynsmyndigheder i tredjelande, der har an-
svaret for tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfon-
de, og organer, der medvirker ved forvalteres likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer,
der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forvalteres
regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
36. I § 170, stk. 7, nr. 20, der bliver nr. 24, indsættes efter
»procedurer,«: »institutioner der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger«.
37. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 24,
som nye numre:
»25) Organer i tredjelande, der fører tilsyn med organer, der
medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde samt
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarli-
ge for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af
alternative investeringsfonde, jf. dog stk. 10 og 11.
26) Organer i tredjelande, der er ansvarlige for at påvise over-
trædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 10 og 11.
27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i tredjelande, der fø-
rer tilsyn med organer, der medvirker ved forvaltere af alter-
native investeringsfondes likvidation, konkursbehandling el-
409
ler lignende procedurer samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision
af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde,
jf. dog stk. 10 og 11.«
Stk. 8. ---
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 7,
nr. 18, 2. pkt., kan uanset tavshedspligten som nævnt i stk. 8
udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og på den anden
side Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt mellem
organer etableret af disse myndigheder.
38. I § 170, stk. 9, ændres »stk. 7, nr. 18, 2. pkt.« til: »stk. 7,
nr. 19, 2. pkt.«
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 7, nr. 20, kan alene ske 39. I § 170, stk. 10, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr.
24-27,«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 7, nr. 20, af fortrolige op-
lysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører.
40. I § 170, stk. 11, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr. 6,
7, 11, 13, 14, 21-23 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 23 og
27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.«
§ 171. Tilsynsreaktioner givet til en forvalter af alternative
investeringsfonde i henhold til § 156, stk. 2, nr. 1, og tilsyns-
reaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd skal
offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk.
3. Forvalteren skal offentliggøre oplysningerne på sin hjem-
meside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt og senest 3 hverdage efter at den pågældende forvalter
har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest
på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den
pågældende forvalter indsætte et link, som giver direkte ad-
gang til tilsynsreaktionen, på forsiden af den pågældende for-
valters hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og
en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om
en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågældende
forvalter kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i for-
længelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og infor-
mationerne fra den pågældende forvalters hjemmeside skal
finde sted efter samme principper, som den pågældende for-
valter anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder,
og tidligst efter førstkommende generalforsamling. Forvaltere
af alternative investeringsfondes pligt til at offentliggøre på
forvalterens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets
hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 156, stk.
2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager
til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finans-
tilsynets hjemmeside med angivelse af forvalterens navn, jf.
dog stk. 3.
41. § 171, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf. § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en for-
valter af alternative investeringsfonde under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk.
4.«
42. I § 171, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsre-
aktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
43. I § 171, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 156, stk. 2, nr. 3,« til: »§
156, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«, og
»stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
44. I § 171 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller
af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrel-
410
se til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentlig-
gøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Forvalterens offentliggørelse
skal ske på den pågældende forvalters hjemmeside på et sted,
hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10
hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om
værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
den pågældende forvalter indsætte et link, som giver direkte
adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsi-
den af den pågældende forvalters hjemmeside på en synlig
måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse.
Hvis den pågældende forvalter kommenterer dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra
den pågældende forvalters hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som den pågældende forvalter anvender
for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informatio-
nerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling. Den pågældende forvalter
skal give Finanstilsynet meddelelse om offentliggørelsen,
herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagel-
sen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Forval-
tere af alternative investeringsfondes pligt til at offentliggøre
på forvalterens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
45. I § 171, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
46. I § 171, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.«
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 eller 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for forvalte-
ren eller den alternative investeringsfond eller efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentlig-
gørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kunde-
forhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om
offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om
private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offent-
liggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra finansielle tilsynsmyndigheder i tredjelande, med-
mindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse.
47. I § 171, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
48. I § 171, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til:
»stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »til-
synsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 172 --- 49. Efter § 172 indsættes:
»§ 172 a. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
forvalter af alternative investeringsfonde eller en person til
Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af
411
denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser in-
deholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områ-
der af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at perso-
noplysninger videregives i medfør af § 170, stk. 7.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
§ 190, stk. 1 ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 20, stk. 1-7 og 9, § 21, stk. 1, stk.
2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, § 22, stk. 1-3, § 28, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, nr. 1, § 163, stk. 3, 5 og 6, og § 171, stk. 1, 1.-5. pkt.,
og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde.
Stk. 3. ---
50. I § 190, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1-7 og 9,« til: »§ 20, stk.
1-9,«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 3-5«, efter »§ 22, stk.
1-3,« indsættes: »§ 27 a, stk. 1«, og »stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres
til: »stk. 3, 1.-7. pkt.«.
Stk. 4. I forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 9, § 5, stk. 7
og 8, § 6, stk. 5 og 6, § 9, stk. 4, § 10, stk. 3, § 11, stk. 7, §
16, stk. 8 og 9, § 18, stk. 2, § 20, stk. 11, § 22, stk. 4, § 23,
stk. 6, § 24, stk. 7, § 25, stk. 4, § 26, § 27, stk. 3, § 32, stk. 3,
§§ 37, 44 og 60, § 61, stk. 7, § 62, stk. 3, § 66, § 67, stk. 6, §
68, stk. 4, § 69, stk. 8, §§ 80 og 87, § 88, stk. 2, § 94, § 96,
stk. 2, § 107, § 108, stk. 2, § 110, § 119, stk. 3, § 120, stk. 5,
§ 123, stk. 2, § 126, stk. 12, § 128, stk. 14, § 129, stk. 2, §
130, stk. 5, § 131, stk. 6, § 132, § 148, stk. 5, § 152, stk. 4, §
160, stk. 5, § 185, stk. 2, § 186, § 187, stk. 2, og § 188 kan
der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
51. I § 190, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 8 og 9« til: »§ 16, stk.
8-10«, og »§ 20, stk. 11« ændres til: »§ 20, stk. 11 og 12«.
§ 5
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1561 af 19. december 2007, som senest ændret ved §
2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 24 a --- 1. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. En firmapensionskasse skal have en ordning, hvor
dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af firmapensionskassen, her-
under af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i firmapensi-
onskassen. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages
anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for firmapensionskas-
ser, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter pensi-
onskassen har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 24 c. En firmapensionskasse må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet firmapensionskassens over-
412
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regu-
lering til Finanstilsynet eller til en ordning i firmapensions-
kassen.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af
de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog §
68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af §
20.
2. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »der er udstedt i med-
før af loven«: », undtagen § 24 c,«.
Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet
med firmapensionskasser med den kompetence, som rådet er
tillagt i medfør af § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed.
3. I § 65, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§
345, stk. 2,« ændres til: »§ 345, stk. 7,«.
§ 66 a, stk. 1-4 ---
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredje-
mand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde
pensionskassen.
4. I § 66 a, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i li-
kvidation«.
Stk. 6, nr. 1-5 ---
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget. 5. I § 66 a, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 12«.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold
til lov om undersøgelseskommissioner.
6. I § 66 a, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 12«.
8) ---
9) ---
10) ---
11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved
pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignen-
de procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af pensionskassens regnskaber, under forud-
sætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres opgaver.
7. I § 66 a, stk. 6, nr. 11, ændres »Skifteretten« til: »Skifteret-
ten, jf. dog stk. 12,«.
12) ---
8. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet
og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Re-
visornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den
lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber,
under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysnin-
gerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med
udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 13-15 bliver herefter nr. 15-17.
413
13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed,
under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for
dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder ud-
førelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipa-
pirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle sy-
stems stabilitet.
9. I § 66 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »udenland-
ske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk
myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder, som
overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område«.
14) ---
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for
tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinsti-
tutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og
organer, der medvirker ved pensionskassers likvidation, kon-
kursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der
er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers
regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysnin-
ger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
10. I § 66 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle
stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder
eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabi-
litet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller for-
sikringsgarantiordninger,«.
11. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17,
som nye numre:
»18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling el-
ler lignende procedurer samt myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision
af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser
af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af op-
lysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver
og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
20) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
myndigheder der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige
for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnska-
ber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne
har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk.
12.«
Nr. 16-19 bliver herefter nr. 21-24.
16) - 18) ---
19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pen-
sionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsik-
ringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der
medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarli-
12. I § 66 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 24, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle
stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder
eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabi-
litet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller for-
414
ge for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber,
jf. dog stk. 10 og 11.
sikringsgarantiordninger,«, og »stk. 10 og 11« ændres til:
»stk. 11 og 12«.
13. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 24,
som nye numre:
»25) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapen-
sionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer samt, myndigheder der fører tilsyn med personer,
som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensi-
onskassers regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
26) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af
selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, jf. dog stk. 11 og 12.
27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for firmapensionskasser, samt
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarli-
ge for den lovpligtige revision af regnskaber for firmapensi-
onskasser jf. dog stk. 11 og 12.«
Nr. 20 bliver herefter nr. 28.
20) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres
opgaver.
14. § 66 a, stk. 6, nr. 20, der bliver nr. 28, ophæves.
Stk. 7. ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6,
nr. 18, kan uanset tavshedspligten udveksles direkte mellem
på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse
og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske Ri-
sici.
15. I § 66 a, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 18,« til: »stk. 6, nr.
23,«.
Stk. 9. - 10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, kan alene ske
1) ---
2) ---
16. I § 66 a, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr.
24-27,«.
Stk.12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 19, af fortrolige oplys-
ninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører.
17. I § 66 a, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 6,
7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 20 og
27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.«
§ 66 c. Tilsynsreaktioner givet til en firmapensionskasse i
henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra
Det Finansielle Råd skal offentliggøres med angivelse af fir-
mapensionskassens navn, jf. dog stk. 3. Firmapensionskassen
skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et
sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og se-
nest 3 hverdage efter at firmapensionskassen har modtaget
18. § 66 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en firmapensionskasse under tilsyn, skal offentliggøres med
angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4.«
415
underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet
for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel
m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal firmapensionskas-
sen indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreakti-
onen, på forsiden af firmapensionskassens hjemmeside på en
synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet
tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra
Finanstilsynet. Hvis firmapensionskassen kommenterer til-
synsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kom-
mentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjer-
nelse af linket på forsiden og informationerne fra firmapensi-
onskassens hjemmeside skal finde sted efter samme princip-
per, som firmapensionskassen anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Firmapensi-
onskassens pligt til at offentliggøre oplysningerne på firma-
pensionskassens hjemmeside gælder kun for juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsy-
nets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 65,
stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed,
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af firmapensionskassens navn, jf.
dog stk. 3.
19. I § 66 c, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsre-
aktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktio-
ner« til: »Reaktioner«.
20. I § 66 c, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§
345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
21. I § 66 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65, stk.
2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Firmapensionskassens offent-
liggørelse skal ske på firmapensionskassens hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og se-
nest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter
lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørel-
sen skal firmapensionskassen indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på
forsiden af firmapensionskassens hjemmeside på en synlig
måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse.
Hvis firmapensionskassen kommenterer dommen, bødevedta-
gelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødeved-
tagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra fir-
mapensionskassens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som firmapensionskassen anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkom-
22. I § 66 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
23. I § 66 c, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.«
416
mende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Fir-
mapensionskassen skal give meddelelse til Finanstilsynet om
offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen el-
ler bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjem-
meside. Firmapensionskassens pligt til at offentliggøre oplys-
ningerne på firmapensionskassens hjemmeside gælder kun for
juridiske personer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for firma-
pensionskassen eller efterforskningsmæssige hensyn taler
imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om-
fattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Of-
fentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der
hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande in-
den for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de
myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse.
24. I § 66 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
25. I § 66 c, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,«
ændres til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk.
1-3,«, og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.
§ 66 e --- 26. Efter § 66 e indsættes:
»§ 66 f. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en fir-
mapensionskasse eller person til Finanstilsynet for overtræ-
delse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regule-
ring, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at perso-
noplysninger videregives i medfør af § 66 a, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
§ 71. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 1, § 4, § 9
a, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, § 21 a, stk. 1, § 23 a,
stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2.
pkt., § 37, stk. 1, 1. pkt., § 38, stk. 1, § 39, stk. 1 og 2 og stk.
3, 1. pkt., § 40, § 41, § 42, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., § 43, § 44, § 44 a, stk. 1 og 3, § 44 b, 1. pkt., § 44 c, 1.
pkt., § 44 d, § 44 e, stk. 1 og 3, § 45, § 45 a, § 46, § 46 a, §
49, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, § 54, stk. 1 og 2, § 57, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 4, § 57 a, 1. og 3. pkt., og § 58, stk. 1, 2. pkt.,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Endvidere straffes overtrædelse af de i
§ 52, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan
overtrædelse kan straffes efter § 373 i lov om finansiel virk-
somhed.
I § 71, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 24 a, stk. 1-4,«: »§
24 b, stk. 1«, og »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7.
pkt.,« ændres til: »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7.
pkt.,«.
§ 6
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1022 af 13. august 2013, foretages følgende ændring:
417
§ 34 a, stk. 1-5---
Stk. 6. Videregivelse efter stk. 3, nr. 9 og 10, af fortrolige
oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, eller finansielle tilsynsmyndigheder i lan-
de uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere
alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udeluk-
kende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
1. I § 34 a, stk. 6, ændres »stk. 3, nr. 9 og 10,« til: »stk. 3, nr.
6-10,«.
§ 7
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v. foretages følgende ændringer:
1. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
»Indberetningsordning
§ 63 --- § 63 a. En investeringsforening og en SIKAV skal have en
ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selv-
stændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering begået af investe-
ringsforeningen eller SIKAV’en, herunder af ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen i investeringsforeningen eller SI-
KAV’en. Indberetninger skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for investeringsfor-
eninger og SIKAV’er, som beskæftiger flere end 5 ansatte.
Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3
måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 63 b. En investeringsforening og en SIKAV må ikke ud-
sætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens overtrædelse eller potenti-
elle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsy-
net eller til en ordning i investeringsforeningen eller SI-
KAV’en.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 161. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de
regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 60, stk. 1
og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af danske
2. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 60, stk. 1 og 2«: »,
og § 63 b«.
418
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, når Finanstilsy-
net har godkendt vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Fi-
nanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i
medfør af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen påser
dog overholdelsen af § 14, stk. 1 og 3. Finanstilsynet kontrol-
lerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i §§ 82-92 og i regler udstedt i medfør af § 95
er overholdt for danske UCITS, som har udstedt værdipapirer,
der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83
b i lov om værdipapirhandel m.v.
§ 162. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med danske
UCITS med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i
medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
3. I § 162 ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets
bestyrelse«, og »rådet« ændres til »bestyrelsen«.
§ 175, stk. 1-4---
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når en dansk UCITS eller en afdeling heraf er erklæ-
ret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører investo-
rernes forhold eller tredjemand, der er eller har været involve-
ret i forsøg på at redde den danske UCITS eller afdelingen.
4. I § 175, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i li-
kvidation«.
Stk. 6, nr. 1-5 ---
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget. 5. I § 175, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf.
dog stk. 12«.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold
til lov om undersøgelseskommissioner.
6. I § 175, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskom-
missioner«: », jf. dog stk. 12«.
8) - 10) ---
11) Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirker ved
den danske UCITS’ eller en afdelings likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer, og personer, der er an-
svarlige for den lovpligtige revision af en dansk UCITS’
regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysnin-
ger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
7. I § 175, stk. 6, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og
myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS’ eller en
afdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende pro-
cedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 12, andre myndigheder,
der medvirker ved den danske UCITS’ eller en afdelings li-
kvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og
kurator«.
8. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 11 som nye numre:
»12) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen når videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet
og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Re-
visornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den
lovpligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller
en afdeling heraf, under forudsætning af at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf.
dog stk. 12.
13) Sagkyndige som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen,
Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med
udførelsen af deres tilsynsopgaver under forudsætning af, at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 12-14 bliver herefter nr. 14-16.
12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed,
under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for
dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder ud-
førelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipa-
9. I § 175, stk. 6, nr. 12, der bliver nr. 14, ændres »udenland-
ske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den
Europæiske Union, eller lande, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk
myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder som
overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande in-
419
pirhåndteringssystemer og varetagelse af det finansielle sy-
stems stabilitet.
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område«.
13) ---
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for
tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og orga-
ner, der medvirker ved finansielle virksomheders og investe-
ringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forud-
sætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til
varetagelsen af deres opgaver.
10. I § 175, stk. 6, nr. 14, der bliver nr. 16, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle
stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder
eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabili-
tet, indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov
som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiord-
ninger,«.
11. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 16,
som nye numre:
»17) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndigheder,
som er ansvarlige for at føre tilsyn med indskydergarantiord-
ninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv
94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myndigheder,
der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en
afdeling heraf, under forudsætning af at modtagerne af oplys-
ningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver,
jf. dog stk. 12.
18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser
af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af op-
lysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver
og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
19) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for en dansk UCITS eller en af-
deling heraf, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn
med indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov
som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiord-
ninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en
dansk UCITS eller en afdeling heraf, under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«
Nr. 15-18 bliver herefter nr. 20-23.
18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og orga-
ner, der medvirker ved finansielle virksomheders og investe-
ringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende
12. I § 175, stk. 6, nr. 18, der bliver nr. 23, ændres »kapital-
markederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle
stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder
eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabili-
tet, indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov
som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiord-
420
procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10
og 11.
ninger, organer der forvalter indskydergarantiordninger og in-
vestorgarantiordninger,«, og »stk. 10 og 11« ændres til: »stk.
11 og 12«.
13. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 23,
som nye numre:
»24) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndigheder,
som er ansvarlige for at føre tilsyn med indskydergarantiord-
ninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv
94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myndigheder,
der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en
afdeling heraf, jf. dog stk. 11 og 12.
25) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser
af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, jf. dog stk. 11 og 12.
26) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for en dansk UCITS eller en af-
deling heraf, myndigheder som er ansvarlige for at føre tilsyn
med indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov
som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiord-
ninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en
dansk UCITS eller en afdeling heraf, jf. dog stk. 11 og 12.«
Nr. 19 bliver herefter nr. 27.
19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres
opgaver.
14. § 175, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 27, ophæves.
Stk. 7. ---
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6,
nr. 16, kan uanset tavshedspligten udveksles direkte mellem
på den ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed og organer etableret af denne myndighed og
på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Ri-
sici.
Stk. 9. - 11. ---
15. I § 175, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 16,« til »stk. 6, nr. 21,«.
16. I § 175, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 17,« til: »stk. 6, nr.
23-26,«.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 17, af fortrolige op-
lysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-
trykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører.
17. I § 175, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 17,« til: »stk. 6, nr. 6,
7, 11-13, 17-19 og 23-26,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved
videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 13, 19 og 26,
meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som
har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplys-
ningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyn-
diges beføjelser.«
§ 175 --- 18. Efter § 175 indsættes:
»§ 175 a. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en in-
421
vesteringsforening, en SIKAV eller en person til Finanstilsy-
net for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finan-
sielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at perso-
noplysninger videregives i medfør af § 175, stk. 6.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
§ 176. Tilsynsreaktioner givet til en dansk UCITS i henhold
til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter de-
legation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med an-
givelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 3. Den dan-
ske UCITS skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmesi-
de på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt
og senest 3 hverdage efter at den pågældende danske UCITS
har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest
på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den
pågældende danske UCITS indsætte et link, som giver direkte
adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af den pågældende
danske UCITS’ hjemmeside på en synlig måde, og det skal af
linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er
tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågæl-
dende danske UCITS kommenterer tilsynsreaktionen, skal
dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være
klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsi-
den og informationerne fra den pågældende danske UCITS’
hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den
pågældende danske UCITS anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst, når linket og informationerne har ligget på hjem-
mesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende gene-
ralforsamling eller repræsentantskabsmøde. Danske UCITS’
pligt til at offentliggøre oplysningerne på den danske UCITS’
hjemmeside gælder kun for juridiske personer og andre øko-
nomiske enheder, herunder værdipapirfonde. Finanstilsynet
skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Til-
synsreaktioner givet i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og §
162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og
Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf.
dog stk. 3.
19. § 176, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en
dansk UCITS under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse
af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4.«
20. I § 176, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »til-
synsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsre-
aktion« til: »reaktion« og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner«
til: »Reaktioner«.
21. I § 176, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 161, stk. 1, 5. pkt., og §
162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 162, jf. § 345, stk. 7, nr.
6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
22. I § 176 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller
af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrel-
se til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentlig-
gøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen
23. I § 176, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
24. I § 176, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
422
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Den danske UCITSʼ offentlig-
gørelse skal ske på den pågældende danske UCITSʼ hjemme-
side på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst mu-
ligt og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller ved-
taget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse på-
krævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal den pågældende danske UCITS indsætte
et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagel-
sen eller resumeet, på forsiden af den pågældende danske
UCITSʼ hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
om en dom eller bødevedtagelse. Hvis den pågældende dan-
ske UCITS kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller re-
sumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne
skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller re-
sumeet. Fjernelse af informationerne fra den pågældende dan-
ske UCITSʼ hjemmeside skal finde sted efter samme princip-
per, som den pågældende danske UCITS anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst, når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkom-
mende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Den
pågældende danske UCITS skal give meddelelse til Finanstil-
synet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af
dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter
offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resume heraf
på sin hjemmeside. Danske UCITS’ pligt til at offentliggøre
på den danske UCITS’ hjemmeside gælder kun for juridiske
personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapir-
fonde.
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.«
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den dan-
ske UCITS eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortro-
lige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet
af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om
undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller
forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde
fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæ-
iske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
25. I § 176, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
26. I § 176, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til:
»stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »til-
synsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4, § 5, § 9,
stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk. 4 og 5, § 18, stk. 3
og 5, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48,
stk. 1, 6 og 7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-5, § 52, stk.
1-5, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 55, § 56,
stk. 2, § 57, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 58, stk. 1, nr. 1, §
62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2 og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67,
stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk.
1, §§ 76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk. 1 og 2,
27. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 63, stk. 1 og 2,«:
»63 a, stk. 1,«, og »stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4« ændres til:
»stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5«.
423
og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., §
93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, § 103, stk.
1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 3 og
6, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§
139-141, § 142, stk. 1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2.
pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151,
stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2,
1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2.
pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4
og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4, og § 199, stk. 1, straffes med bøde.
§ 8
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 333 af 20. marts 2013, som ændret ved lov nr. 597 af 12.
juni 2013 og § 5 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages føl-
gende ændringer:
§ 197. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med eller regi-
streringen af danske UCITS, specialforeninger, professionelle
foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger
og andre kollektive investeringsordninger med en tilsvarende
kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
1. I § 197 ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets
bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
§ 211. Tilsynsreaktioner givet til en dansk UCITS, special-
forening, hedgeforening, professionel forening eller fåmands-
forening i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345,
stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktio-
ner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd skal offent-
liggøres med angivelse af den danske UCITS’, specialfor-
eningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings el-
ler fåmandsforeningens navn, jf. dog stk. 3. Den danske
UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professio-
nelle forening eller fåmandsforeningen skal offentliggøre op-
lysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt
hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter, at
den pågældende danske UCITS, specialforening, hedgefor-
ening, professionelle forening eller fåmandsforening har
modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdi-
papirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den på-
gældende danske UCITS, specialforening, hedgeforening,
professionelle forening eller fåmandsforening indsætte et
link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsi-
den af den pågældende danske UCITS’, specialforenings,
hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsfor-
enings hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og
en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om
en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågældende
danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel-
2. § 211, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf. § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstil-
synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en
dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel
forening eller fåmandsforening under tilsyn skal offentliggø-
res med angivelse af den danske UCITS’, specialforeningens,
hedgeforeningens, den professionelle forenings eller få-
mandsforeningens navn, jf. dog stk. 4.«
3. I § 211, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
on« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
4. I § 211, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 196, stk. 1, 5. pkt., og §
197, jf. § 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 6«
og »stk. 3« til: »stk. 4«.
424
le forening eller fåmandsforening kommenterer tilsynsreakti-
onen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarer-
ne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af
linket på forsiden og informationerne fra den pågældende
danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professio-
nelle forenings eller fåmandsforenings hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som den pågældende danske
UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle fore-
ning eller fåmandsforening anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjem-
mesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende gene-
ralforsamling eller repræsentantskabsmøde. Danske UCITS’,
specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle forenin-
gers eller fåmandsforeningers pligt til at offentliggøre oplys-
ningerne på den danske UCITS’, specialforenings, hedgefor-
enings, professionelle forenings eller fåmandsforenings hjem-
meside gælder kun for juridiske personer og andre økonomi-
ske enheder, herunder værdipapirfonde. Finanstilsynet skal
offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsyns-
reaktioner givet i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197,
jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og Fi-
nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæs-
sig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside med angivelse af den danske UCITS’, specialfor-
enings, hedgeforenings, professionelle forenings eller få-
mandsforenings navn, jf. dog stk. 3.
5. I § 211 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller
af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrel-
se til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentlig-
gøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Den danske UCITS’, special-
foreningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings
eller fåmandsforeningens offentliggørelse skal ske på den på-
gældende danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings,
professionelle forenings eller fåmandsforenings hjemmeside
på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt,
og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget
bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentlig-
gørelsen skal den pågældende danske UCITS, specialfor-
ening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmands-
forening indsætte et link, som giver direkte adgang til dom-
men, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af den på-
gældende danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings,
professionelle forenings eller fåmandsforenings hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel til-
knyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse. Hvis den pågældende danske UCITS, spe-
cialforening, hedgeforening, professionelle forening eller få-
6. I § 211, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
3« til: »stk. 4«.
7. I § 211, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside.«
425
mandsforening kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller
resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarer-
ne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller
resumeet. Fjernelse af informationerne fra den pågældende
danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professio-
nelle forenings eller fåmandsforenings hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som den pågældende danske
UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle fore-
ning eller fåmandsforening anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjem-
mesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende gene-
ralforsamling eller repræsentantskabsmøde. Den pågældende
danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel-
le forening eller fåmandsforening skal give meddelelse til Fi-
nanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en ko-
pi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal her-
efter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf på sin hjemmeside. Danske UCITS’, specialforeningers,
hedgeforeningers, professionelle foreningers eller fåmands-
foreningers pligt til at offentliggøre oplysningerne på den
danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professio-
nelle forenings eller fåmandsforenings hjemmeside gælder
kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, her-
under værdipapirfonde.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og stk. 2 kan dog ikke
ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den
danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den pro-
fessionelle forening eller fåmandsforeningen eller efterforsk-
ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentlig-
gørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kunde-
forhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om
offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om
private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offent-
liggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden
for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de
myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse.
8. I § 211, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
1 og 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. punkt., skal der ske oggentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når
de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsyndreaktionen.
9. I § 211, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til:
»stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »til-
synsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 221. Overtrædelse af § 4, stk. 1-9, § 5, stk. 1-4, § 6, stk.
1-3, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 10, stk. 7, § 13, stk. 3-5, § 20, stk.
1 og 2. § 21, § 30, stk. 1, 1. pkt., § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 6 og 7, § 33a, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk.
1-5, § 35a, stk. 1-5, § 35b, stk. 1-5, § 36, stk. 1, 1. pkt. og stk.
3, § 37, § 39, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 43, stk. 1 og 2, §
45 stk. 1, 2 og 4, § 46, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, §
50, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, 2 og 5, § 56, stk. 1, §§ 57-59, §
63, stk. 1, 1. pkt., § 64, stk. 1, § 65, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1.
pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 68, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 2. pkt., §§ 69-71, § 72, 1. pkt., § 73, 1. pkt., § 74, § 75, stk.
1 og 5, § 78, stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4,
§§ 80 og 81, § 83, stk. 1, 3 og 4, § 84, stk. 1, § 85, stk. 1, §
10. I § 221, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2, 1.-7. pkt.,« til: »stk.
3, 1.-7. pkt.,«.
426
86, stk. 1, § 87, stk. 1 og 2, §§ 89 og 90, § 91, stk. 3 og 6, §
96, stk. 1 og 5 og stk. 6, 2. pkt., § 98, stk. 2, § 113, stk. 1, §§
120-122, § 123, stk. 1 og 2 og stk. 4, 1. pkt., § 124, § 125, stk.
1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 126, 128 og 129, § 130, stk. 1, 4 og 5, §
131, § 132, stk. 1 og 3, §§ 133, 135 og 137, § 138, stk. 1-3, §
140, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1, § 142, § 143, stk. 1 og 2, §
144, § 145, stk. 2, 1. pkt., § 146, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og
stk. 5, 1. og 3. pkt., § 147, stk. 1, 3 og 4, § 148, stk. 1, og 5, §
150, stk. 1-3, § 151, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, §§
152, 155 og 158, § 159, stk. 1 og 2, § 161, stk. 5, § 162, stk.
2, § 165, § 169, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 171, stk. 1 -,
3, § 172, stk. 3-5, § 173, stk. 3, 1. og 2. pkt., §§ 174 og 175, §
176, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 177, stk. 5 og 6, §§ 178 og
179, § 180, stk. 1, § 181, stk. 1, § 182, § 187, stk. 1, § 188,
stk. 1 og 3, § 189, stk. 1, §§ 190 og 191 og § 195, stk. 2-5 og
7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af §§ 31 og 31h, § 39 a, stk. 1, nr. 1, § 40, 1.
pkt., § 41, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 42,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 og 6, § 44, stk. 1-3, og § 201,
stk. 3 og 6, og § 211, stk. 1, 1.-5.pkt., og stk. 2, 1. -7 pkt.
straffes med bøde.
§ 9
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse
nr. 886 af 8. august 2011, som ændret ved § 41 i lov nr. 1231
af 18. december 2012 og § 10 i lov nr. 1287 af 19. december
2012, foretages følgende ændringer:
§ 2 d. Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de
aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om
finansiel virksomhed ved udstedelse af særligt dækkede obli-
gationer. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder
tilsvarende anvendelse.
1. § 2 d, stk. 1, affattes således:
»Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivty-
per, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ved udstedelse af særligt
dækkede obligationer. Ved udstedelse af særligt dækkede ob-
ligationer mod lån sikret ved pant i skibe skal registreringen
ske i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister
eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der
frembyder tilsvarende sikkerhed. Instituttet kan også yde byg-
gelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe,
som ydes uden pant i skib men mod sikkerhed i de i 1. pkt.
nævnte aktivtyper.«
Stk. 2. Værdien af de aktiver, der dækker de udstedte sær-
ligt dækkede obligationer, skal til enhver tid mindst svare til
værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og
pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid over-
holde lånegrænsen herfor.
2. I § 2 d, stk. 2, udgår to gange »til enhver tid«, og »mindst«
udgår.
§ 2 i. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk.
2, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte sær-
ligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen
herfor, skal instituttet straks stille supplerende sikkerhed til
opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom.
Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der
er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virk-
3. I § 2 i, stk. 1, 1. pkt., udgår »mindst« og »straks«.
4. I § 2 i, stk. 1, 2. pkt., og § 2 j, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152
c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel
129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
427
somhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder
tilsvarende anvendelse.
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
5. § 2 i, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 5. Nærmere regler til gennemførelse af denne lovs be-
stemmelser kan fastsættes af økonomi- og erhvervsministe-
ren.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler for, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. samt regler fastsat i medfør af disse love der med de for-
nødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet.
6. § 5, stk. 1 og 2, affattes således:
»Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,
1) redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning,
2) ejerforhold, ledelse, styring og indretning af virksomheden,
herunder en indberetningsordning vedrørende overtrædelse
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering,
samt aflønning,
3) videregivelse af fortrolige oplysninger,
4) sikkerheder, værdiansættelse, lånegrænse, løbetid og flåde-
pant,
5) kapitalforhold, solvens og koncernforhold,
6) midlernes anbringelse og likviditet,
7) regnskab og revision,
8) kapitalcentre,
9) sammenlægning, ophør og krisehåndtering, og
10) indberetninger.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte, at be-
stemmelser i lov om finansiel virksomhed, lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
samt regler fastsat i medfør af disse love og forordningen,
skal finde tilsvarende anvendelse for instituttet, vedrørende de
i stk. 1, nr. 1-10, nævnte forhold.«
Stk. 3. nr. 1-4---
5) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller
ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i lov om finan-
siel virksomhed,
7. I § 5, stk. 3, nr. 5, ændres »jf. § 152 c, stk. 1,« til: »jf. § 2 d,
stk. 1,«.
§ 7. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond
kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdra-
gelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til et af
fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der skal opfylde be-
stemmelserne i denne lov og har tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved overdragelsen udstedes aktier i aktieselskabet, der over-
drages til en ved omdannelsen etableret fond, som anses for
erhvervsdrivende. Den samlede værdi af de overdragne aktier
og en i aktieselskabet etableret bunden fondsreserve skal sva-
re til værdien af den indskudte nettoformue med fradrag af
eventuelle beløb i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskredit-
fond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning om
at udbetale midler af fondens nettoformue til staten. Det be-
løb, der udbetales til staten, skal anvendes i overensstemmel-
se med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskredit-
fond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning
om, at overkursen ved aktietegning efter § 8, stk. 3, udbetales
til Danmarks Nationalbank.
Stk. 4. Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes med det fler-
tal, der kræves til opløsning af Danmarks Skibskreditfond, og
8. §§ 7 og 8 ophæves.
428
kan alene ske med økonomi- og erhvervsministerens godken-
delse.
Stk. 5. Aktionærerne i det i stk. 1 nævnte aktieselskab skal
udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af
økonomi- og erhvervsministeren.
§ 8. Ved omdannelse efter § 7, stk. 1, finder §§ 236-251 i
selskabsloven tilsvarende anvendelse med de nødvendige til-
pasninger.
Stk. 2. Lov om aktie- og anpartsselskaber § 242, 2. pkt., fin-
der ikke anvendelse ved omdannelser omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Garanterne i Danmarks Skibskreditfond skal tilbydes
at tegne aktier i aktieselskabet til en markedsbaseret kurs.
Den i § 237, stk. 1 og 3, i selskabsloven nævnte fusionsplan
skal indeholde oplysninger og bestemmelser om de rettighe-
der, der tillægges garanterne.
Stk. 4. Den i § 239, stk. 1, i selskabsloven nævnte mellem-
balance udarbejdes efter de for Danmarks Skibskreditfond
gældende regnskabsregler med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 5. Dokumenter, der ifølge selskabsloven skal indsendes
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Fi-
nanstilsynet.
§ 10. En eventuel senere overdragelse af aktieselskabets ak-
tiver og forpligtelser kan efter forelæggelse for økonomi- og
erhvervsministeren ske til et eller flere aktieselskaber, der har
tilladelse fra Finanstilsynet. Økonomi- og erhvervsministeren
kan modsætte sig en senere overdragelse af aktieselskabets
aktiver og forpligtelser, hvis overdragelsen medfører, at den
bundne fondsreserve ikke fortsat vil henstå til anvendelse til
Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Ved en sådan
overdragelse overtager det eller de fortsættende aktieselska-
ber den bundne fondsreserve på de samme vilkår, som var
gældende indtil overdragelsen. Denne lov finder i så fald an-
vendelse på dette eller disse aktieselskaber.
9. I § 10, 1. og 2. pkt., udgår »senere«.
§ 11. Et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10, kan alene op-
høre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke
er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Fi-
nanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt
at drive skibsfinansieringsvirksomhed.
10. I § 11, stk. 1, ændres »Et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller
§ 10,« til: »Instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10,«.
§ 12. I tilfælde af opløsning eller konkurs af et aktieselskab,
jf. § 7, stk. 1, eller § 10, skal den bundne fondsreserve anven-
des i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds op-
løsningsformål.
11. I § 12, stk. 1, ændres »et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller
§ 10,« til: »instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10,«.
§ 13. Formålet for den erhvervsdrivende fond, jf. § 7, stk. 1,
2. pkt., skal svare til opløsningsformålet i Danmarks Skibs-
kreditfond.
Stk. 2. I tilfælde af fondens opløsning skal likvidationspro-
venuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks Skibskre-
dit-fonds opløsningsformål.
Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlem-
mer, hvoraf 1 medlem udpeges af økonomi- og erhvervsmini-
12. § 13 affattes således:
»§ 13. Formålet for Den Danske Maritime Fond skal svare
til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning af Den Danske Maritime
Fond skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse
med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
Stk. 3. Den Danske Maritime Fond ledes af en bestyrelse på
mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af erhvervs-
429
steren. De øvrige medlemmer udpeges af de maritime er-
hverv.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed
for fonden.
og vækstministeren. De øvrige medlemmer udpeges af de ma-
ritime erhverv.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for Den Dan-
ske Maritime Fond.«
§ 10
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, foretages følgende ændringer:
§ 18 --- 1. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. En forsikringsmæglervirksomhed skal have en ord-
ning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstæn-
dig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering begået af forsikrings-
mæglervirksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen i forsikringsmæglervirksomheden. Indberetninger
til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for forsikringsmæg-
lervirksomheder, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordnin-
gen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder
efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 18 b. En forsikringsmæglervirksomhed må ikke udsætte
ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger,
som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle
regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i forsikrings-
mæglervirksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 44. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven.
2. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »der er udstedt i med-
før af loven«: », undtagen § 18 b,«.
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med
den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed.
3. I § 44, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd til: »Finanstilsy-
nets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345,
stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
§ 49. For de ansatte i Finanstilsynet finder §§ 354 og 356 i
lov om finansiel virksomhed anvendelse.
4. I § 49, stk. 1, ændres »§ 354 og § 356« til: »§§ 354, 354 g
og 356«.
§ 49 a. Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold
til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Fi-
nansielle Råd skal offentliggøres med angivelse af virksom-
hedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre
5. § 49 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 44, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
430
oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt
hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at
virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktio-
nen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentlig-
gørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direk-
te adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en
eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en
tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kom-
menterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af
denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsre-
aktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne
fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhe-
dens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet
skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Til-
synsreaktioner givet i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2,
nr. 3, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive
sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens
navn, jf. dog stk. 3.
en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
6. I § 49 a, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
on« til: »reaktion« og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
7. I § 49 a, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§
345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
8. I § 49 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 44, stk.
2, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4 og 6,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørel-
se skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverda-
ge efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdi-
papirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virk-
somheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dom-
men, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksom-
hedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kom-
menterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette
ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse
af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som virksomheden anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne
9. I § 49 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
10. I § 49 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.«
431
har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter først-
kommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om of-
fentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller
bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjem-
meside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysninger-
ne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske
personer.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksom-
heden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige op-
lysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12,
stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen
må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra fi-
nansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller
uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndighe-
der, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkeli-
ge tilladelse.
11. I § 49 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
12. I § 49 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.«
til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2,« til: »stk. 1-3,«, og »til-
synsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, § 8, stk. 3, §
11, stk. 1 og 2, § 13, § 14, § 14 a, stk. 1, 5. pkt., stk. 2 og stk.
4, 2. pkt., § 15, § 17, § 18, § 20, stk. 1-3, § 21, stk. 1 og 2, §
27, stk. 2 og 5, § 28, stk. 1, 2 og 4, § 29, stk. 2, 1. pkt., § 33, §
34, § 36, § 37, stk. 1, 2, 4 og 5, § 40 og § 41 og § 49 a, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 2, nr. 1.-7. pkt., straffes med bøde, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
13. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 18,«: »§ 18 a, stk. 1, § 18
b, stk. 1,« og »§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«
ændres til: »§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,«.
§ 11
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som senest ændret ved
§ 23 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 18 --- 1. Efter § 18 indsættes:
Ȥ 18 a. Et betalingsinstitut skal have en ordning, hvor de-
res ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser in-
deholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områ-
der af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn, med begået af
virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af besty-
relsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kun-
ne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for betalingsinstitut-
ter, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virk-
somheden har ansat den sjette ansatte.
432
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 18 b. Et betalingsinstitut må ikke udsætte ansatte for ufor-
delagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at
den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller
potentielle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør
heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions
forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fø-
rer tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i virksom-
heden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 39, stk. 1-3 --- 2. I § 39 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder tilsvarende anvendelse for
virksomheder med begrænset tilladelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 39 h. §§ 18, 19 og 19 a om ledelse og indretning af virk-
somheden finder tilsvarende anvendelse på e-penge-institut-
ter.
3. I § 39 h ændres »18, 19 og 19 a« til: »18-19 a,«.
§ 39 r, stk. 1-3 --- 4. I § 39 r indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder anvendelse for virksomheder
med begrænset tilladelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 86. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de
regler, der er udstedt i medfør heraf, jf. dog §§ 97 og 98. Til-
svarende gælder for artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001 samt for Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og for-
retningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debite-
ringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF
om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordnin-
gen).
5. I § 86, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter », der er udstedt i med-
før heraf,«: »undtagen § 18 b,«.
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med
den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov
om finansiel virksomhed.
6. I § 86, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
§ 92 --- 7. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne
lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i
Den Europæiske Unions forordninger for de områder af love,
som Finanstilsynet fører tilsyn, med til Finanstilsynet, finder
433
anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet ef-
ter § 18 a.«
§ 93. Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til
§ 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finan-
sielle Råd skal offentliggøres med angivelse af virksomhe-
dens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre op-
lysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt
hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at
virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktio-
nen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentlig-
gørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direk-
te adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en
eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en
tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kom-
menterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af
denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsre-
aktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne
fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhe-
dens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens
hjemmeside gælder kun for juridiske personer.« Finanstilsy-
net skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.
Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk.
2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.
8. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 86, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«
9. I § 93, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsre-
aktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion«
til: »reaktion« og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
10. I § 93, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§
345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk. 4«.
11. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 86, stk.
2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørel-
se skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverda-
ge efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdi-
papirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virk-
somheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dom-
men, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksom-
hedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
12. I § 93, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
3« til: »stk. 4«.
13. I § 93, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside.«
434
om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kom-
menterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette
ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse
af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som virksomheden anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne
har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter først-
kommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om of-
fentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller
bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjem-
meside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysninger-
ne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske
personer.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksom-
heden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige op-
lysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12,
stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen
må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra til-
synsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den
Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgi-
vet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
14. I § 93, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
1 og 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
15. I § 93, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til:
»stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«, og
»tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 107, stk. 2---
Stk. 2. Overtrædelse af § 18, stk. 3, § 21, stk. 2, nr. 1 og 2, §
23, stk. 1, § 24, 3. pkt., § 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 26, §
27, 1. pkt., § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 30, stk. 1, § 31, stk. 1,
stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 32, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, §
39 h, § 39 k, stk. 1, 3 og 4, § 39 m, § 40, stk. 1, § 42, stk. 1, §
43, § 44, stk. 1 og 2, §§ 45-47, § 48, stk. 1, § 49, § 51, stk. 3,
§ 52, stk. 1, § 53, stk. 1 og 3, § 54, stk. 1, §§ 55 og 56, § 60,
stk. 2, § 72, stk. 1, § 78, stk. 2, § 80, stk. 2, 4 og 5, §§ 81-83,
§ 85, stk. 2-4, og § 105 samt artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1,
3 og 4, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseover-
skridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forord-
ning (EF) nr. 2560/2001 straffes med bøde.
16. I § 107, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 18 a, stk.
1,« og »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres til:
»§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.«.
§ 12
I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere fore-
tages følgende ændringer:
Kapitel 4 --- 1. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Indberetningsordning
435
§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ordning, hvor
virksomhedens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstæn-
dig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering begået af virksomhe-
den, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne fore-
tages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finansielle rådgi-
vere, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virk-
somheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til
Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de
regler, der er udstedt i medfør heraf.
2. I § 11, stk. 1, indsættes efter »heraf«: », undtagen § 10 b«.
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med
den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov
om finansiel
virksomhed.
3. I § 11, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
§ 17. For ansatte i Finanstilsynet finder §§ 354 og 356 i lov
om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse.
4. I § 17 indsættes efter »§§ 354«: », 354 g«.
§ 18. Tilsynsreaktioner givet til en finansiel rådgiver i hen-
hold til denne lovs § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delega-
tion fra Det Finansielle Råd skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal of-
fentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor
de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hver-
dage efter at virksomheden har modtaget underretning om til-
synsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med
offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virk-
somhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af lin-
ket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er ta-
le om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomhe-
5. § 18, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en finansiel rådgiver under tilsyn, skal offentliggøres med an-
givelse af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.«
6. I § 18, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsre-
aktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion«
til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
7. I § 18, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§
345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk. 4«.
436
den kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra
tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informa-
tionerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkom-
mende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virk-
somhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virk-
somhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger om juri-
diske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger-
ne på Finanstilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i
henhold til § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finan-
siel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at over-
give sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhe-
dens navn, jf. dog stk. 3.
8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk.
2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en rådgiver, der ikke er under tilsyn, skal offentlig-
gøres med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørel-
se skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverda-
ge efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest
på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virk-
somheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dom-
men, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksom-
hedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kom-
menterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette
ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart ad-
skilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse
af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som virksomheden anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne
har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter først-
kommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om of-
fentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller
bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjem-
meside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysninger-
ne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger
om juridiske personer.
9. I § 18, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
3« til: »stk. 4«.
10. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører en rådgi-
ver, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets
hjemmeside.«
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksom-
11. I § 18, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
1 og 2« til: »stk. 1-3«.
437
heden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige op-
lysninger om kundeforhold eller oplysninger om enkeltperso-
ners private forhold og driftseller forretningsforhold m.v. Of-
fentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der
hidrører fra tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller
uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndighe-
der, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkeli-
ge tilladelse.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
12. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til:
»stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«, og
»tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 26, stk. 1---
Stk. 2. Overtrædelse af §§ 8-10 og § 18, stk. 1 og 2, straffes
med bøde.
13. I § 26, stk. 2, indsættes efter »§§ 8-10«: », § 10 a, stk. 1,«,
og »§ 18, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 18, stk. 1 og 3«.
§ 13
I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som
ændret ved § 42 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 13 i
lov nr. 1287 af 19. december 2012 og ved § 28 i lov nr. 639 af
12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 5 --- 1. Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning, hvor sel-
skabets ansatte i pantebrevsselskabet via en særlig, uafhængig
og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller poten-
tielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af
pantebrevsselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til ordnin-
gen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pantebrevsselska-
ber, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter selska-
bet har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet pantebrevsselskabets overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regule-
ring til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
438
§ 12. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og
regler udstedt i medfør af loven. Tilsynet sker på grundlag af
en risikovurdering.
2. I § 12, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Finanstilsynet påser ikke overholdelsen af § 5 b.«
Stk. 2---
Stk. 3. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med
den kompetence, rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af for-
hold, der er i strid med denne lov, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk.
5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1.
3. I § 12, stk. 3, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.
§ 13. For ansatte i Finanstilsynet finder §§ 354 og 356 i lov
om finansiel virksomhed anvendelse.
4. I § 13 indsættes efter »§§ 354«: », 354 g«.
§ 15, stk. 1 ---
Stk. 2. Tilsynsreaktioner givet til et pantebrevsselskab i
henhold til § 12, stk. 3, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra
Det Finansielle Råd skal offentliggøres med angivelse af pan-
tebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 4. Pantebrevsselskabet
skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et
sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og se-
nest 3 hverdage efter at pantebrevsselskabet har modtaget un-
derretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet
for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel
m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal pantebrevsselskabet
indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktio-
nen, på forsiden af pantebrevsselskabets hjemmeside på en
synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet
tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra
Finanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer til-
synsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kom-
mentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjer-
nelse af linket på forsiden og informationerne fra pantebrevs-
selskabets hjemmeside skal finde sted efter samme princip-
per, som pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Pantebrevs-
selskabets pligt til at offentliggøre oplysningerne på pante-
brevsselskabets hjemmeside gælder kun for juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsy-
nets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 12,
stk. 3, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed,
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf.
dog stk. 3.
5. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk.
3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4, eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
til et pantebrevsselskab under tilsyn skal offentliggøres med
angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5.«
6. I § 15, stk. 2, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsre-
aktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion«
til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
7. I § 15, stk. 2, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§
345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.
8. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk.
3, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 5.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
439
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforsk-
ning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen
ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal det-
te fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselskabets offentlig-
gørelse skal ske på pantebrevsselskabets hjemmeside på et
sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og se-
nest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter
lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørel-
sen skal pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver di-
rekte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på
forsiden af pantebrevsselskabets hjemmeside på en synlig
måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse.
Hvis pantebrevsselskabet kommenterer dommen, bødevedta-
gelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødeved-
tagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra pan-
tebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som pantebrevsselskabet anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkom-
mende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Pan-
tebrevsselskabet skal give meddelelse til Finanstilsynet om
offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen el-
ler bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjem-
meside. Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre oplys-
ningerne på pantebrevsselskabets hjemmeside gælder kun for
juridiske personer.
9. I § 15, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
4« til: »stk. 5«.
10. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 10. pkt.:
»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksom-
heder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsy-
nets hjemmeside«
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 2 og 3 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for selskabet
eller efterforskningsmæssige forhold taler imod offentliggø-
relse. Offentliggørelsen må ikke omfatte fortrolige oplysnin-
ger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12, stk.
1, i lov om offentlighed i forvaltningen.
11. I § 15, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
2 og 3« til: »stk. 2-4«.
Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 2 eller 3, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
12. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 1. pkt.,« til:
»stk. 5, 1. pkt.,«, »stk. 2 eller 3« ændres til: »stk. 2-4«, og
»tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.
§ 22. Overtrædelse af § 2, stk. 1, og § 3, stk. 5, og § 15, stk.
2, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt. straffes med bøde, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
13. I § 22, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 5,«: »§ 5 a, stk. 1,«,
og »§ 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« ændres til:
»og § 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 4, 1.-7. pkt.,«.
§ 14
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1156 af 3. oktober 2007, som senest ændret ved § 7 i
lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 4 c, stk. 1, nr. 1-8 ---
9) en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
1. I § 4 c, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis« til:
»en skriftlig lønpolitik«.
440
§ 5 e. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
for indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspo-
litik, herunder om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at
offentliggøre oplysninger vedrørende aflønning og Finanstil-
synets tilsyn.
2. § 5 e ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 5 e. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling
med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for
indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspoli-
tik, og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offentlig-
gøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn samt fast-
sætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
§ 5 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en ordning,
hvor fondens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-
delser af den finansielle regulering begået af virksomheden,
herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksom-
heden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages ano-
nymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overens-
komst.
§ 5 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke udsætte ansat-
te for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som
følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtræ-
delse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regule-
ring til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5,
§ 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c samt kapitlerne 4 og 5.
3. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5 b og 5 c« til: »§§ 5 b, 5 c og 5
g«.
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 in-
den for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virk-
somhed § 345, stk. 2.
4. I § 10, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§
345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
§ 10 f, stk. 1 --- 5. I § 10 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på
oplysninger, som en person har indberettet efter § 5 f.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10 g. Tilsynsreaktioner givet til Lønmodtagernes Dyrtids-
fond i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delega-
tion fra Det Finansielle Råd skal offentliggøres, og det skal af
offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtids-
fond skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på
et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og
6. § 10 g, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 10, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøres, og det skal
af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3.«
441
senest 3 hverdage efter at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
modtaget underretning om tilsynsreaktionen. Samtidig med
offentliggørelsen skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsætte
et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på for-
siden af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på en
synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet
tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra
Finanstilsynet. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommente-
rer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen.
Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside skal finde sted efter
samme principper, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informa-
tionerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst
efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Finans-
tilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemme-
side. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 10, stk. 2, jf. §
345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstil-
synets beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmesi-
de med angivelse af, at den vedrører Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, jf. dog stk. 3.
7. I § 10 g, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
on« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
8. I § 10 g, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§
345, stk. 7, nr. 6,«.
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
9. I § 10 g, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktio-
nen«.
§ 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og
§§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 b, stk. 1-4, § 4
c, stk. 1, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og
8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c
og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8
g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, og § 9, stk. 2 og 5, og § 10 g,
stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med
bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i
medfør af § 10, stk. 3 og 4.
10. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 5 c, stk. 1, stk. 2,
1. pkt., stk. 3, 7 og 8,«: »§ 5 f, stk. 1,«.
§ 15
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som senest ændret ved § 4
i lov nr. 1610 af 26. december 2013, foretages følgende æn-
dringer:
§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8 ---
9) en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
1. I § 23 b, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis« til:
»en skriftlig lønpolitik«.
2. § 24 f ophæves, og i stedet indsættes:
§ 24 f. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
»§ 24 f. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling
med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for
442
om indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønnings-
politik, herunder om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt
til at offentliggøre oplysninger vedrørende aflønning og Fi-
nanstilsynets tilsyn.
indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspoli-
tik og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at of-
fentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn
samt fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil.«
§ 24 g. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en ord-
ning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstæn-
dig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af den finansielle regulering begået af virksomhe-
den, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne fore-
tages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
§ 24 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke udsætte
ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger,
som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle
regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomhe-
den.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 27. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10,
§ 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c og 24
d samt kapitlerne 6, 7 a og 8.
3. I § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitlerne 6, 7 a og
8«: », undtagen § 24 h«.
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 in-
den for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virk-
somhed § 345, stk. 2.
4. I § 27, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§
345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
§ 27 f, stk. 1 --- 5. I § 27 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet finder tilsvarende an-
vendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter §
24 g.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
§ 27 g. Tilsynsreaktioner givet til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter
delegation fra Det Finansielle Råd skal offentliggøres, og det
skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions skal offentliggøre oplysningerne på sin
hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hur-
tigst muligt, og senest 3 hverdage efter at Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget underretning om tilsynsreaktio-
6. § 27 g, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 27, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøres, og det
skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.«
7. I § 27 g, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
443
nen. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til
tilsynsreaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kommenterer tilsynsreaktionen, skal det-
te ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være
klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsi-
den og informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige med-
delelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget
på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
repræsentantskabsmøde. Finanstilsynet skal offentliggøre op-
lysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i
henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finan-
siel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at over-
give sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at det vedrø-
rer Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. dog stk. 3.
on« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
8. I § 27 g, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§
345, stk. 7, nr. 6,«.
Stk. 1-3 ---
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
9. I § 27 g, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktio-
nen«.
§ 32 a. Overtrædelse af § 23, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §
25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1, nr.
1-8, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og
8, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.,
§§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
§§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, og § 25 p,
stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,
straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke ef-
terkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og
5.
10. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 24 d, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8,«: »24 g, stk. 1,«.
§ 16
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278
af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 472 af 13. maj
2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 og ved § 5 i lov nr.
639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 63 a--- 1. Efter § 63 a indsættes før overskriften før § 64:
»Indberetningsordning
§ 63 b. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ha-
ve en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentiel-
444
le overtrædelser af den finansielle regulering begået af virk-
somheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrel-
sen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne
foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, såfremt Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring beskæftiger flere end 5 ansatte. Ord-
ningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måne-
der efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 63 c. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring må ikke
udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagti-
ge følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksom-
hedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i
virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel-
se af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fast-
sættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.«
§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63 og 64-70
c.
2. I § 71, stk. 1, ændres »§§ 63-70 e« til: »§§ 63, 63 a, 63 b og
64-70 c«.
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 in-
den for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virk-
somhed § 345, stk. 2.
3. I § 71, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstil-
synets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§
345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.
Stk. 3-9 ---
Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et
påbud, der er givet i medfør af stk. 4 og 5.
4. I § 71, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Overtrædelse af § 63 b, stk. 1, straffes med bøde.«
§ 76 a, stk. 1 --- 5. I § 76 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på
oplysninger, som en person har indberettet efter 63 b.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 76 b. Tilsynsreaktioner givet til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk.
2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner
givet efter delegation fra Det Finansielle Råd skal offentlig-
gøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen
vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog
stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal of-
fentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor
de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hver-
6. § 76 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 71, stk. 2, jf.
lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at
reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring, jf. dog stk. 3.«
445
dage efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
modtaget underretning om tilsynsreaktionen. Samtidig med
offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsre-
aktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring kommenterer tilsynsreaktionen,
skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på
forsiden og informationerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikrings hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og in-
formationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tid-
ligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets
hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 71, stk. 2,
jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og Fi-
nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæs-
sig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside med angivelse af, at den vedrører Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, jf. dog stk. 3.
7. I § 76 b, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsyns-
reaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreakti-
on« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til:
»Reaktioner«.
8. I § 76 b, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§
345, stk. 7, nr. 6,«.
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,
1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
tilsynsreaktionen.
9. I § 76 b, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktio-
nen«.
§ 17
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1.
november 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1367 af 10. de-
cember 2013, foretages følgende ændring:
§ 159 a. For virksomheder, som har værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, påser Fi-
nanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standar-
der og regler for finansiel information i årsrapporter og de-
lårsrapporter. Ved behandling af sager, der vedrører virksom-
heder omfattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Fi-
nanstilsynets sted, jf. § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapir-
handel m.v. Det Finansielle Råd påser overholdelsen af 1.
pkt. med de kompetencer, rådet er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed.
1. I § 159 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »Det Finansielle Råd« til:
»Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrel-
sen«.
§ 18
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af
15. september 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af
25. juni 2010, § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, § 16 i lov nr.
1287 af 19. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 1613 af
26. december 2013, foretages følgende ændringer:
§ 5, stk. 1 ---
446
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed § 61,
stk. 8, og §§ 170, 171 og 175 a finder ikke anvendelse i for-
hold til Finansiel
Stabilitet A/S.
1. I § 5, stk. 2, ændres »§§ 170, 171 og 175 a« til: »§§ 170 og
175 a«.
§ 16, e, stk. 1---
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S medvirker til afvikling af et
nødlidende pengeinstitut ved at stifte og kapitalisere et nyt
datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, der overtager det
nødlidende pengeinstituts aktiver, jf. § 16 g, stk. 1, og en del
af pengeinstituttets passiver, jf. § 16 g, stk. 4, 6 og 8. Datter-
selskabet skal overtage alle pengeinstituttets medarbejdere og
kan overtage andre gensidigt bebyrdende kontrakter efter
nærmere aftale med det nødlidende pengeinstitut. Dattersel-
skabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finan-
siel Stabilitet A/S, således at datterselskabet akkurat opfylder
kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed.
2. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1,
og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., ændres »kapitalkravene i lov om fi-
nansiel virksomhed« til: »kapitalkravene i afsnit V og i lov
om finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
§ 16 l. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i
lov om finansiel virksomhed ikke længere kapitalkravene i
lov om finansiel virksomhed, er der fastsat en frist i medfør af
§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og har pengein-
stituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunne
lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i denne lov, kan Fi-
nansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af
pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til
dækning af pengeinstituttets samtlige ikkeefterstillede kre-
ditorer (medgift), jf. dog stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S træf-
fer beslutning herom, når det skønnes, at en sådan afvikling
påfører staten færre omkostninger end afvikling efter §§ 16
e-16 i i denne lov og løsningen ud fra en forretningsmæssig
betragtning er holdbar.
2. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1,
og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., ændres »kapitalkravene i lov om fi-
nansiel virksomhed« til: »kapitalkravene i afsnit V i lov om
finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
§ 16 n. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i
lov om finansiel virksomhed ikke længere kapitalkravene i
lov om finansiel virksomhed, er der fastsat en frist i medfør af
§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og har instituttet
iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunne lade sig
afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i denne lov, kan Finansiel
Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af pengein-
stituttet ved selv at overtage og dække samtlige pengeinstitut-
tets ikkeefterstillede kreditorer (medgift).
2. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1,
og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., ændres »kapitalkravene i lov om fi-
nansiel virksomhed« til: »kapitalkravene i afsnit V i lov om
finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
Stk. 2---
Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse sker ved at stifte
og kapitalisere et nyt datterselskab, der overtager instituttets
samtlige ikkeefterstillede kreditorer. Datterselskabet tilføres
aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel Stabilitet
A/S, således at datterselskabet akkurat opfylder kapitalkrave-
ne i lov om finansiel virksomhed. Samtidig kan Finansiel Sta-
bilitet A/S tildele datterselskabet en likviditetsramme, således
at datterselskabet kan finansiere overtagelsen og opfylde kra-
vene i lov om finansiel virksomhed.
2. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1,
og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., ændres »kapitalkravene i lov om fi-
nansiel virksomhed« til: »kapitalkravene i afsnit V i lov om
finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
§ 16 g, stk. 1-7---
Stk. 8. Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet
kapital, jf. §§ 132 og 136 i lov om finansiel virksomhed,
overtages ikke.
3. § 16 g, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstil-
let kapital, jf. reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rå-
447
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, overtages ikke.«
§ 19
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april
2013, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1347 af 3. december
2013, foretages følgende ændringer:
§ 6B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst be-
handles renter af gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt
tidspunkt, som renter
af anden gæld, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1. I § 6 B, stk. 1, ændres »såfremt følgende betingelser er op-
fyldt« til: »uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at
forrentning af gælden bortfalder, og følgende betingelser er
opfyldt«.
1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et
gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der udstedes i papirløs
form (dematerialiseret), skal være registreret i en værdipapir-
central.
2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal enten være en
stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 1, nr. 1, litra a, i
Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts
2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglersel-
skab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab
som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsva-
rende
fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller
forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/
EØS.
2. I § 6 B, stk. 1, nr. 2, ændres »artikel 1, nr. 1, litra a, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts
2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2000/28/EF af 18. september 2000« til: »artikel 4, stk. 1,
nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber«.
3) Kreditor i henhold til gældsinstrumentet skal have en årlig
rente. Vilkårene for rentens størrelse og variation skal være
fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og vilkårene
kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå
såvel debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er
uden indflydelse.
3. § 6 B, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst be-
handles renteindtægter
af pengefordringer, der ikke forfalder til et forud aftalt tids-
punkt, som renteindtægter af andre pengefordringer, såfremt
betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
4. I § 6 B, stk. 2, udgår »nr. 1-3,«.
§ 20
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
september 2013, foretages følgende ændring:
§ 1, stk. 1-4 ---
Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt
tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingel-
serne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
1. I § 1, stk. 5 og 6, udgår »nr. 1-3,«.
Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt,
behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens
§ 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
1. I § 1, stk. 5 og 6, udgår »nr. 1-3,«.
§ 21
448
I lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag
til lov om investeringsforeninger m.v., (Konsekvensrettelser i
lyset af lov om investeringsforeninger m.v.), foretages følgen-
de ændringer:
§ 1
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-
Tidende 1986, nr. L 375, side 3,« og »Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenestey-
derdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20,«, efter
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF
af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre mar-
ked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF,
2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv
97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L
319, side 1,« indsættes: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side
32-96,«, efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direk-
tiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår
banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenka-
pitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring
(CRD II), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 97,« indsættes:
»dele af Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interesse-
konflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af
aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-
Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61,« og efter »og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 84« indsættes: », og dele af Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmo-
dellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investerings-
instituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kom-
petente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og proce-
durer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveks-
ling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 176, side 16-27.
1. § 1, nr. 1, 40 og 41, ophæves.
Nr. 2-39 ---
40. I § 125, stk. 3, ændres »Tillægget kan« til: »Basiskapita-
len og tillægget skal«.
1. § 1, nr. 1, 40 og 41, ophæves.
41. § 141, stk. 1, affattes således:
»Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. § 125,
stk. 3, medregnes formuen i UCITS, som investeringsforvalt-
ningsselskabet er godkendt til at administrere, og formuen i
alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltnings-
selskabet har tilladelse til at forvalte.«
1. § 1, nr. 1, 40 og 41, ophæves.
§ 11, stk. 1---
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der er omfattet af
stk. 1, skal, indtil de omhandlede specialforeninger, hedgefor-
3. I § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 141, stk. 1« til: »§
126 a, stk. 6,«, og i 1. pkt. udgår »jf. § 1, nr. 41«.
449
eninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle for-
eninger har ændret status til kapitalforeninger eller er ophørt,
medregne formuen i foreningerne til investeringsforvaltnings-
selskabets portefølje i overensstemmelse med § 141, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. § 1, nr. 41. Endvidere skal de
ved opgørelsen efter § 141, stk. 1, medregne formuen i kapi-
talforeninger, som de administrerer, herunder ikkegodkendte
fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger,
jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 333 af 20. marts 2013.
§ 22
Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk.
2-6.
Stk. 2. § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 3. § 1, nr. 2, træder i kraft den 22. juli 2014.
Stk. 4. § 1, nr. 65, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunkt
for ikrafttrædelsestidspunktet for § 75 a i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, for § 1,
nr. 129, for § 344 a i lov om finansiel virksomhed, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 130, for § 11 a i lov om værdipa-
pirhandel, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 27 a i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affat-
tet ved denne lovs § 4, nr. 22, § 24 b i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, § 63
a i lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved denne
lovs § 7, nr. 1, § 18 a i lov om forsikringsformidling, som af-
fattet ved denne lovs § 10, nr. 1, § 18 a i lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge, som affattet ved denne lovs §
11, nr. 1, § 10 a i lov om finansielle rådgivere, som affattet
ved denne lovs § 12, nr. 1, § 5 a i lov om pantebrevsselska-
ber, som affattet ved den lovs § 13, nr. 1, § 5 f i lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 14,
nr. 2, § 24 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
affattet ved denne lovs § 15, nr. 2, og for § 63 b i lov om Ar-
bejdsskadesikring, som affattet ved denne lovs § 16, nr. 1. Er-
hvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at be-
stemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 18. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelsen træder i kraft for Færøer-
ne og Grønland på forskellige tidspunkter.
Stk. 7. § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksom-
hed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, finder alene an-
vendelse på finansielle virksomheders, finansielle holding-
virksomheders og forsikringsholdingvirksomheders aftaler,
der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 20, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs § 4,
nr. 10, finder alene anvendelse på forvaltere af alternative in-
vesteringsfondes aftaler, der indgås, forlænges eller fornyes
efter lovens ikrafttræden.
450
Stk. 9. § 313 i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 141, har virkning fra den 1. juli 2014.
Stk. 10. Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 1, nr. 50, udpeges
første gang den 1. juli 2014. Indtil den 1. juli 2014 finder de
hidtil gældende regler om Det Finansielle Råd anvendelse.
Stk. 11. Lovforslaget §§ 19 og 20 har virkning for gæld op-
taget den 1. juli 2010 eller senere.
§ 23
Stk. 1. Kapitalbevaringsbufferen, jf. § 125 a, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved § 1, nr. 65, fastsættes i
perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 til 0 pct. af
den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar 2016 til 31. de-
cember 2016 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 0,625 pct.
af den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar 2017 til 31.
december 2017 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 1,25
pct. af den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar 2018 til
31. december 2018 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til
1,875 pct. af den samlede risikoeksponering.
Stk. 2. Den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved § 1, nr. 65, kan
i 2015 fastsættes op til 0,5 pct., i 2016 fastsættes op til 1,0
pct., i 2017 fastsættes op til 1,5 pct., i 2018 fastsættes op til
2,0 pct. og i 2019 fastsættes op til 2,5 pct.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer, der på det tidspunkt, hvorfra
lovforslagets § 1, nr. 126, jf. det foreslåede § 313 i lov om fi-
nansiel virksomhed, har virkning, besidder flere direktør- el-
ler bestyrelsesposter end tilladt efter bestemmelsen, kan fort-
sat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet
af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmed-
lemmet omfattes af § 313, stk. 1.
Stk. 4. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at
udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6, der senest den 30. juni 2014 udpeges som systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI), jf. § 308, i lov om finansiel virk-
somhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. §
125 a, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 65, fra den
1. januar 2015. Fristen i 1. pkt. gælder tilsvarende for de pen-
geinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, er pålagt det samme pro-
centvise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på
konsolideret grundlag for det udpegede systemisk vigtige fi-
nansielle institut (SIFI).
Stk. 5. § 1, nr. 49, finder alene anvendelse på årsrapporter
vedrørende regnskabsår, der begynder 1. januar 2014 eller se-
nere.
Stk. 6. Globalt systemisk vigtige finansielle institutter i
Danmark (G-SIFI), der er udpeget af Finanstilsynet i henhold
til § 310, skal inden den 1. juli 2014 rapportere følgende til
Kommissionen for hver medlemsstat og tredjeland, hvori det
er etableret:
1) Resultat før skat.
2) Skat af resultatet.
3) Modtagne offentlige tilskud.
451
§ 24
Stk. 1. §§ 1-17 og 19-21 gælder ikke for Færøerne, men §§
1, 2, 4, 6-9, 11-13,og 21 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4-17 og 19-21 gælder ikke for Grønland,
men §§ 1, 2, 4-13, 17 og 21 kan ved kongelig anordning sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
452
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til G20-erklæringen af 2. april 2009 om styrkelse af det finansielle system bør der gøres en
samordnet international indsats for at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og reguleringen ved at
forbedre kvantiteten og kvaliteten af kapital i banksystemet, når den økonomiske genopretning er blevet
gennemført. Ifølge erklæringen bør der også indføres et supplerende ikkerisikobaseret måletal for at for-
hindre overdreven gearing i banksystemet og etableres rammer for stærkere likviditetsbuffere. På grund-
lag af mandatet fra G20 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS) i september
2009 til enighed om en række tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse foranstaltninger blev
godkendt af G20-lederne på topmødet i Pittsburgh den 24.- 25. september 2009 og blev udformet mere
detaljeret i december 2009. I juli og september 2010 udsendte GHOS to yderligere meddelelser om ud-
formningen og kalibreringen af disse nye foranstaltninger, og i december 2010 offentliggjorde Baselko-
mitéen for Banktilsyn (BCBS) de endelige foranstaltninger, der kaldes Basel III-regelsættet.
(2) Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU med Jacques de Larosière som formand (»Laro-
sière-gruppen«) opfordrede Unionen til at udvikle et mere harmoniseret sæt regler om finansiel regule-
ring. I forbindelse med den nye europæiske tilsynsstruktur understregede Det Europæiske Råd på mødet
den 18.- 19. juni 2009 også behovet for at udarbejde et fælles europæisk regelsæt for alle kreditinstitutter
og investeringsselskaber i det indre marked.
(3) Som anført i de Larosière-gruppens rapport af 25. februar 2009 (»Larosière-rapporten«) bør en med-
lemsstat kunne vedtage strengere nationale reguleringsforanstaltninger, som anses for at være egnede til
at sikre finansiel stabilitet på nationalt plan, så længe principperne for det indre marked og de vedtagne
grundlæggende minimumsstandarder respekteres.
(4) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udø-
ve virksomhed som kreditinstitut3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni
2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag4) er der ved flere lejlighe-
453
der blevet foretaget omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. Af klarhedshensyn og
for at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser bør de samles i to nye lovgivningsmæssige retsak-
ter, der er gældende for både kreditinstitutter og investeringsselskaber, dvs.: denne forordning of Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU5). Bestemmelserne i bilagene til direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF bør af hensyn til en lettere tilgang dertil integreres i den dispositive del af direktiv
2013/36/EU og denne forordning.
(5) Denne forordning og direktiv 2013/36/EU bør tilsammen udgøre de retlige rammer for adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og for tilsynssystemet og de tilsynsmæssi-
ge krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (i det følgende sammen benævnt »institutter«). Den-
ne forordning bør derfor læses sammen med nævnte direktiv.
(6) Direktiv 2013/36/EU, som bygger på artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde (TEUF), bør bl.a. indeholde bestemmelserne om adgang til at udøve virksomhed som institut
samt reglerne vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem, f.eks. bestemmelserne om meddelelse af til-
ladelse til udøvelse af virksomheden, erhvervelse af kvalificerede kapitalandele, udøvelse af retten til fri
etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges de kompetente myndigheder i
hjemlandet og værtslandet i denne henseende, og bestemmelserne om startkapital og tilsynskontrol i for-
bindelse med institutter.
(7) Denne forordning bør bl.a. indeholde de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører mar-
kederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse
markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. Denne for-
ordning har desuden til formål på afgørende vis at bidrage til, at det indre marked fungerer tilfredsstillen-
de, og bør derfor baseres på bestemmelserne i artikel 114 i TEUF, som fortolket i overensstemmelse med
EU-Domstolens faste praksis.
(8) Med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF er medlemsstaternes regler for tilsyn til en vis grad blevet
harmoniseret, men direktiverne indeholder et stort antal valgmuligheder og muligheder for, at medlems-
staterne kan indføre strengere regler end dem, der er fastsat i de to direktiver. Dette medfører forskelle
mellem de nationale regler, som kan hæmme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne og retten til
fri etablering og dermed hindre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.
(9) Hensynet til retssikkerheden og behovet for lige konkurrencevilkår inden for Unionen gør et fælles
regelsæt for alle markedsaktører til et centralt element i det indre markeds funktion. Med henblik på at
undgå markedsforvridninger og regelarbitrage bør tilsynsmæssige minimumsforanstaltninger derfor sikre
den størst mulige grad af harmonisering. Som følge heraf er overgangsperioderne i denne forordning vig-
tige for at sikre en uproblematisk gennemførelse af forordningen og for at undgå at skabe usikkerhed for
markederne.
(10) For så vidt angår det arbejde, der udføres i BCBS' gruppe for gennemførelse af standarder med at
overvåge og evaluere medlemslandenes gennemførelse af Basel III-regelsættet for kapitaldækning, bør
Kommissionen løbende udarbejde statusrapporter, som minimum efter offentliggørelsen af hver statusrap-
port fra BCBS om gennemførelsen af Basel III, vedrørende gennemførelse og national vedtagelse af Basel
III-regelsætte i andre store jurisdiktioner, herunder en vurdering af, om andre landes love eller forskrifter
stemmer overens med de internationale minimumsstandarder, med henblik på at identificere forskelle,
som kan være problematiske med hensyn til lige konkurrencevilkår.
(11) For at fjerne hindringerne for handelen og de konkurrenceforvridninger, som forskellene mellem de
nationale lovgivninger medfører, og for at forhindre, at der opstår yderligere hindringer for handelen og
454
væsentlige konkurrenceforvridninger, er det derfor nødvendigt at vedtage en forordning, hvorved der ind-
føres ensartede regler, der gælder i alle medlemsstaterne.
(12) Når tilsynsmæssige krav indføres i form af en forordning, sikres det, at kravene gælder umiddelbart.
Herved skabes der ensartede betingelser, fordi det forhindres, at der indføres afvigende nationale krav
som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning vil medføre, at alle de institutter følger
samme regler i hele Unionen, hvilket samtidig vil fremme tilliden til institutters stabilitet, særlig i stresssi-
tuationer. En forordning vil også mindske reglernes kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesom-
kostninger, særlig for institutter, der arbejder på tværs af grænserne, og bidrage til at fjerne konkurrence-
forvridninger. Hvad angår de særlige forhold, der gør sig gældende på markederne for fast ejendom, der
er kendetegnet ved en økonomisk udvikling og retlige forskelle, der er specifikke for de enkelte medlems-
stater, regioner eller lokalområder, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med eksponeringer, for
hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom inden for specifikke områder, have mulighed
for at anvende højere risikovægte eller strengere kriterier baseret på misligholdelseserfaringerne og den
forventede markedsudvikling.
(13) På områder, der ikke er omfattet af denne forordning, så som dynamisk hensættelse, bestemmelser
om nationale ordninger for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som
ikke vedrører behandlingen af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i
henhold til bestemmelserne i denne forordning, erhvervelse og besiddelse af kapitalandele i både den fi-
nansielle sektor og den ikke-finansielle sektor med henblik på formål, som ikke vedrører de tilsynsmæssi-
ge krav i denne forordning, bør de kompetente myndigheder eller medlemsstaterne kunne indføre nationa-
le bestemmelser, forudsat at de ikke er uforenelige med denne forordning.
(14) De vigtigste anbefalinger i de Larosière-rapporten, som senere blev gennemført i Unionen, var, at der
skulle indføres et fælles regelsæt og en europæisk ramme for makrotilsyn, idet de to elementer tilsammen
havde til formål at sikre finansiel stabilitet. Det fælles regelsæt sikrer en solid og ensartet reguleringsord-
ning, der letter det indre markeds funktion og forhindrer muligheder for regelarbitrage. På det indre mar-
ked for finansielle tjenesteydelser kan makroprudentielle risici imidlertid adskille sig på en række punk-
ter, hvor en række nationale forhold med at der kan observeres variationer f.eks. med hensyn til banksek-
torens struktur og størrelse i forhold til økonomien som helhed og kreditcyklussen.
(15) Denne forordning og direktiv 2013/36/EU omfatter en række redskaber til hindring og begrænsning
af makroprudentielle og systemiske risici, hvilket sikrer fleksibilitet, men også at disse redskaber anven-
des under passende kontrol, således at det indre markeds funktion ikke generes, og tillige at redskaberne
anvendes gennemsigtigt og konsistent.
(16) Ud over redskabet i form af en systemisk buffer, der indgår i direktiv 2013/36/EU, bør der, når ma-
kroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører en medlemsstat, være mulighed for, at de kompetente
eller udpegede myndigheder i den pågældende medlemsstat kan imødegå disse risici ved hjælp af visse
specifikke nationale makroprudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse risici bedre kan
imødegås på denne måde. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (»ESRB«) oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 24. november 20106) og Den Europæiske Tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 20107) bør have mulighed for at afgive udtalelse om,
hvorvidt betingelserne for sådanne nationale makroprudentielle foranstaltninger er opfyldt, og der bør væ-
re en EU-mekanisme til at hindre iværksættelse af nationale foranstaltninger, når der foreligger meget
stærke beviser for, at de relevante betingelser ikke er opfyldt. Mens der i denne forordning fastsættes ens-
artede mikroprudentielle regler for institutter, spiller medlemsstaterne fortsat en ledende rolle i makrotil-
syn på grund af deres ekspertise og deres eksisterende ansvar for finansiel stabilitet. Da afgørelsen om at
455
vedtage nationale makroprudentielle foranstaltninger omfatter visse vurderinger af risici, der i sidste ende
kan påvirke den pågældende medlemsstats makroøkonomiske, finansielle og budgetmæssige situation, er
det i dette specifikke tilfælde nødvendigt, at beføjelsen til at afvise foreslåede nationale makroprudentielle
foranstaltninger overdrages til Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i henhold til arti-
kel 291 i TEUF.
(17) Hvis Kommissionen har forelagt Rådet et forslag om at afvise nationale makroprudentielle foran-
staltninger, bør Rådet omgående behandle dette forslag og afgøre, om de nationale foranstaltninger skal
afvises. Der kan efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen afholdes en afstemning i over-
ensstemmelse med Rådets forretningsorden8). Rådet bør i henhold til artikel 296 i TEUF begrunde sin af-
gørelse for så vidt angår opfyldelsen af betingelserne i denne forordning for Rådets indgriben. Da makro-
prudentielle og systemiske risici har stor betydning for den pågældende medlemsstats finansielle marked,
og der derfor er behov for en hurtig reaktion, er det vigtigt, at fristen for en sådan Råds afgørelse fastsæt-
tes til en måned. Hvis Rådet efter at have foretaget en grundig gennemgang af Kommissionens forslag om
at afvise de foreslåede nationale foranstaltninger kommer til den konklusion, at betingelserne i denne for-
ordning for at afvise de nationale foranstaltninger ikke er opfyldt, bør det altid angive sin begrundelse
herfor klart og entydigt.
(18) Indtil harmoniseringen af likviditetskravene i 2015 og harmoniseringen af en gearingsgrad i 2018 bør
medlemsstaterne kunne anvende sådanne foranstaltninger, som de finder passende, herunder foranstalt-
ninger til at begrænse en makroprudentiel eller systemisk risiko i en bestemt medlemsstat.
(19) Det bør være muligt at anvende systemiske buffere eller enkeltforanstaltninger, der træffes af med-
lemsstaterne for at reducere systemiske risici i disse medlemsstater, på hele banksektoren eller på en eller
flere dele af sektoren i form af underafdelinger institutter, der udviser lignende risikoprofiler i deres for-
retningsaktiviteter, eller på eksponeringer mod en eller flere nationale økonomiske eller geografiske sek-
torer i hele banksektoren.
(20) Hvis to eller flere medlemsstaters udpegede myndigheder identificerer de samme ændringer i intensi-
teten af den systemiske eller makroprudentielle risiko, som udgør en risiko for den finansielle stabilitet på
nationalt plan i de enkelte medlemsstater, og som efter de udpegede myndigheders opfattelse bedre kan
imødegås ved hjælp af nationale foranstaltninger, kan medlemsstaterne fremsende en fælles meddelelse til
Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA herom. Når de underretter Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA,
skal de forelægge relevant dokumentation, herunder en begrundelse for den fælles meddelelse.
(21) Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, der midlertidigt
forhøjer kapitalgrundlagskrav, kravene til store eksponeringer og offentliggørelseskrav. Sådanne bestem-
melser bør gælde i et år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delege-
rede retsakt inden tre måneder. Kommissionen bør anføre begrundelsen for at anvende en sådan procedu-
re. Kommissionen bør kun have beføjelse til at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponeringer,
der skyldes markedsudviklingen i Unionen eller uden for Unionen, der berører alle medlemsstaterne.
(22) En vurdering af de makroprudentielle regler er berettiget for, at Kommissionen bl.a. kan vurdere,
hvorvidt de makroprudentielle instrumenter i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU er virkningsful-
de, effektive og gennemsigtige, hvorvidt der bør foreslås nye instrumenter, hvorvidt dækningen og de mu-
lige grader af overlapning for de makroprudentielle instrumenter til håndtering af lignende risici i denne
forordning eller direktiv 2013/36/EU er passende, og hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte
standarder for systemisk vigtige institutter og bestemmelserne i denne forordning eller direktiv
2013/36/EU.
456
(23) Hvis medlemsstaterne indfører generelle retningslinjer, særlig på områder, hvor Kommissionen end-
nu ikke har vedtaget udkast til tekniske standarder, bør disse retningslinjer hverken stride mod EU-lovgiv-
ningen eller være til hinder for anvendelsen af den.
(24) Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne om fornødent kan indføre tilsvarende
krav for virksomheder, der ikke er omfattet af den.
(25) De generelle tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i denne forordning, suppleres af individuelle ord-
ninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de en-
kelte institutter. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør bl.a. fastlægges i direktiv 2013/36/EU, da de
kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres.
(26) Denne forordning bør ikke berøre de kompetente myndigheders mulighed for at pålægge særlige
krav i forbindelse med den i direktiv 2013/36/EU omhandlede tilsyns- og evalueringsproces, der bør til-
passes institutters særlige risikoprofil.
(27) Forordning (EU) nr. 1093/2010 har til formål at forbedre kvaliteten af og konsekvensen i det nationa-
le tilsyn og styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner.
(28) I lyset af stigningen i antallet af opgaver, der tillægges EBA ved denne forordning og direktiv
2013/36/EU, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sikre, at fornødne menneskelige og finan-
sielle ressourcer stilles til rådighed.
(29) I henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 skal EBA handle inden for rammerne af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF. EBA skal også handle på institutters aktivitetsområder i forbindelse med
spørgsmål, der ikke direkte er omfattet af de nævnte direktiver, såfremt en sådan indsats er nødvendig for
at sikre en effektiv og konsistent anvendelse af direktiverne. Denne forordning bør tage hensyn til EBA's
rolle og funktion og lette udøvelsen af de beføjelser, EBA er tillagt i henhold til nævnte forordning (EU)
nr. 1093/2010.
(30) Efter iagttagelsesperioden og den fuldstændige gennemførelse af et likviditetsdækningskrav i hen-
hold til denne forordning bør Kommissionen vurdere, om det vil lette den praktiske nedsættelse og drift af
enkelte likviditetsundergrupper samt afgørelsen af, om kriterierne for en specifik koncernintern behand-
ling for grænseoverskridende institutter er opfyldt, hvis EBA får beføjelse til på eget initiativ at gribe ind
med bindende mægling med henblik på de kompetente myndigheders fælles afgørelser i henhold til denne
forordnings artikel 19 og 20. På det tidspunkt bør Kommissionen derfor i forbindelse med en af de regel-
mæssige rapporter om EBA's drift i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 1093/2010 specifikt un-
dersøge, om EBA skal have denne beføjelse, og medtage resultatet af denne undersøgelse i sin rapport,
der bør ledsages af et lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt.
(31) Det fremgår af Larosière-rapporten, at mikrotilsyn ikke kan sikre den finansielle stabilitet effektivt,
hvis ikke det tager det fornødne hensyn til udviklingen på makroniveau, mens makrotilsyn ikke giver me-
ning, medmindre det på en eller anden måde kan indvirke på tilsynet på mikroniveau. Et tæt samarbejde
mellem EBA og ESRB er afgørende for at gøre ESRB's funktion og opfølgningen af dets advarsler og
henstillinger fuldt effektiv. EBA bør navnlig kunne videregive ESRB alle relevante oplysninger indsamlet
af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningspligten i denne forordning.
(32) I lyset af den seneste finanskrises ødelæggende virkninger er den overordnede målsætning med den-
ne forordning at tilskynde til økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene interesser, og at af-
skrække fra uholdbar finansiel spekulation uden reel merværdi. Dette kræver en gennemgribende reform
af den måde, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investeringer. For at sikre et holdbart og
457
mangfoldigt bankmiljø i Unionen bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at indføre højere ka-
pitalkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres forretninger kan udgøre en trussel for den
globale økonomi.
(33) Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdi-
papirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevil-
kår for beslægtede kategorier af institutter.
(34) Da der hersker direkte konkurrence mellem institutter på det indre marked, bør kontrolkravene svare
til hinanden i hele Unionen, under hensyntagen til institutternes forskellige risikoprofiler.
(35) Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af det konsoliderede kapitalgrundlag i en
koncern af institutter, bør den beregnes i overensstemmelse med denne forordning.
(36) I henhold til denne forordning gælder kapitalgrundlagskravene på individuelt og konsolideret niveau,
medmindre de kompetente myndigheder ikke anvender tilsyn på individuelt niveau, når de finder dette
hensigtsmæssigt. Individuelt, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret tilsyn er nyttige værktø-
jer til at føre tilsyn med institutter.
(37) For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene an-
vendes på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter i koncernen. For at sikre,
at kapitalgrundlaget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til be-
skyttelse af opsparing, bør kapitalkravene gælde for det individuelle institut i en koncern, medmindre det-
te mål kan nås effektivt på anden måde.
(38) Minoritetsinteresser i mellemliggende finansielle holdingselskaber, som er underlagt kravene i denne
forordning på delkonsolideret grundlag, kan også inden for de relevante grænser være berettigede som
koncernens egentlige kernekapital ved konsolideringen, idet den egentlige kernekapital i et mellemliggen-
de finansielt holdingselskab, som kan henføres til minoritetsinteresser, og den del af samme kapital, som
kan henføres til moderselskabet, begge støtter tabene i deres dattervirksomheder ligeligt, når de opstår.
(39) De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af kapitalgrundlaget og kapitaldækningen i
forhold til den risiko, som instituttet er eksponeret mod, samt ved evaluering af eksponeringer, bør tage
hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre pen-
ge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber9) og konsoliderede regnskaber, der indeholder visse tilpas-
ninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regn-
skaber10) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anven-
delse af internationale regnskabsstandarder11), afhængigt af hvilken af de to retsakter der gælder for insti-
tutter efter national ret.
(40) For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte kapitalkrav, hvor aktiver og ikkebalance-
førte poster vægtes efter risikograden.
(41) Den 26. juni 2004 vedtog BCBS en rammeaftale om den internationale konvergens af kapitalbereg-
ning og kapitalkrav (»Basel II-regelsættet«). De bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, som
er overtaget i denne forordning, svarer til bestemmelserne i Basel II-regelsættet. Da de supplerende ele-
menter indeholdt i Basel III er indarbejdet i denne forordning, svarer denne forordning til bestemmelserne
i Basel II- og Basel III-regelsættene.
(42) Det er afgørende at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem
mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med kre-
ditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug af eks-
458
terne ratings og institutters egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig
forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet. Institutter bør tilskyndes
til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nød-
vendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for
kreditrisikomåling og kreditrisikostyring, således at der findes metoder til fastsættelse af lovbestemte ka-
pitalgrundlagskrav, der afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte institutters processer. I
denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af eksponeringer mod
kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikostyrings- og kreditrisikomålingssyste-
mer. Dette ligger både inden for institutters legitime interesser og denne forordnings målsætning om at
anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også at anvende disse i forbindelse med
bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betydelig
ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og tilstrækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde
høje standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. I
betragtning af det igangværende arbejde med at sikre passende bagstopperordninger for interne modeller
bør Kommissionen udarbejde en rapport om muligheden for at hæve Basel I-minimumsgrænsen sammen
med et lovgivningsforslag, hvis det er hensigtsmæssigt.
(43) Kapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt
at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små eksponeringer.
(44) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionen økonomi, eftersom
de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Unionens økonomis gen-
opretning og fremtidige vækst afhænger i vidt omfang af adgang til kapital og finansiering for SMV'er,
der er etableret i Unionen, så de kan foretage de nødvendige investeringer og indføre ny teknologi og nyt
udstyr med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne. De begrænsede alternative finansieringskilder
har gjort SMV'er, der er etableret i Unionen, endnu mere sårbare over for bankkrisens virkninger. Det er
derfor vigtigt at mindske den eksisterende finansieringskløft for SMV'er og sikre en tilstrækkelig kredit-
strøm til dem i den nuværende situation. Kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er bør
mindskes via anvendelse af en støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinstitutter at øge de-
res udlån til SMV'er. Med henblik herpå bør kreditinstitutter udelukkende udnytte den kapitallettelse, der
tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefaktoren, til at sikre en passende kreditstrøm til SMV'er,
der er etableret i Unionen. Kompetente myndigheder bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes sam-
lede eksponeringer mod SMV'er og det samlede kapitalfradrag.
(45) I overensstemmelse med BCBS' afgørelse som godkendt af GHOS den 10. januar 2011 bør samtlige
et instituts hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter fuldt og permanent kunne nedskrives
eller konverteres fuldt ud til egentlig kernekapital på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er leve-
dygtigt. Nødvendig lovgivning til sikring af, at kapitalgrundlagsinstrumenter er omfattet af mekanismen
til yderligere tabsdækning, bør indarbejdes i EU-retten som led i kravene vedrørende genopretning og af-
vikling af institutter. Hvis EU-retten vedrørende kravet om, at kapitalinstrumenter fuldt og permanent bør
kunne nedskrives til nul eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis et institut ikke læn-
gere anses for levedygtigt, ikke er vedtaget den 31. december 2015, bør Kommissionen undersøge og af-
lægge rapport om, hvorvidt denne bestemmelse bør medtages i nærværende forordning, og på baggrund
af denne undersøgelse fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag.
(46) Bestemmelserne i denne forordning overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages
hensyn til institutters forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang, samt insti-
tutters forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ra-
tingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings (»IRB-metoden«), kan anven-
des for detaileksponeringer. Medlemsstaterne bør sikre, at kravene i denne forordning anvendes på en må-
459
de, der står i forhold til arten, størrelsen og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et instituts
forretningsmodel og virksomhed. Kommissionen bør sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesrets-
akter samt, reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, med henblik på at garantere, at denne forordning anvendes forholdsmæs-
sigt. EBA bør derfor sikre, at alle regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder affattes på
en sådan måde, at de er i overensstemmelse med og fastholder proportionalitetsprincippet.
(47) De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at
oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger
videregives. Selv om et institut kan vælge ikke at videregive oplysninger, da de betragtes som et instituts
ejendom eller som fortrolige, bør det forhold, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som
fortrolige, ikke fritage for ansvaret som følge af en manglende videregivelse af disse oplysninger, når en
sådan videregivelse anses for at have væsentlig virkning.
(48) Denne forordnings »evolutionære« karakter gør det muligt for institutter at vælge mellem tre meto-
der for kreditrisiko af forskellig kompleksitet. For navnlig at give mindre institutter mulighed for at vælge
den mere risikofølsomme IRB-metode bør de relevante bestemmelser forstås således, at eksponerings-
klasserne omfatter alle eksponeringer, som direkte eller indirekte sidestilles med dem i denne forordning.
Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder
tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke
alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser.
(49) Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestem-
melser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en fejlagtig anerkendelse. Så vidt mu-
ligt bør sædvanlig sikkerhedsstillelse i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen indgå i
standardmetoden, men også i andre metoder.
(50) For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af institutters securitiseringsaktiviteter og
investeringer på passende vis afspejles i kapitalkravene til institutter, er det nødvendigt at medtage be-
stemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter og inve-
steringer. Med henblik herpå er der behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dæk-
ker alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en eksponering eller pulje
af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse for en
transaktion eller ordning, som anvendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som
en eksponering for en securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser
med forskellig rang.
(51) Foruden overvågning, der skal sikre finansiel stabilitet, er der behov for ordninger, der har til formål
at skærpe og udvikle en effektiv overvågning og forebyggelse af potentielle bobler for at sikre en optimal
kapitalallokering på baggrund af de makroøkonomiske udfordringer og mål, navnlig med hensyn til lang-
sigtede investeringer i realøkonomien.
(52) Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for institutter, som skal dækkes via kapitalgrund-
laget. Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem
mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den
operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Insti-
tutter bør have et passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til
måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrol-
leres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige
forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt
460
tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse
med den operationelle risiko.
(53) Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer bør indgå som et integreret led i tilsynet
med disse institutter. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kun-
de eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En
sådan situation kan anses at være til skade for et instituts solvens.
(54) Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder og dermed forpligtelser,
der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der opstår fra en fælles kilde til
væsentlig finansiering, som instituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne parter stiller til
rådighed.
(55) Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den, der anvendes i
forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for overvågning af store eksponeringer
uden anvendelse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse
med solvensordningen er desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfæl-
de af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrationsrisiko i
forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesfor-
anstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse
af kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.
(56) Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige så alvorligt som et tab på enhver anden
eksponering, bør sådanne eksponeringer behandles og indberettes på samme måde som alle andre ekspo-
neringer. Der er indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæssigt store virk-
ning af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer
vedrørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearings-, afviklings- og de-
poneringstjenester for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infra-
struktur er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og lignende akti-
viteter, der sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer, der kan
være uforudsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på inter-
bankkonti, der skyldes kundebetalinger, herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre
betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.
(57) Det er vigtigt, at interesserne i selskaber, som omgrupperer lån til omsættelige værdipapirer og andre
finansielle instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i selskaber, som inve-
sterer i disse værdipapirer eller instrumenter (investorer), tilpasses. For at opnå dette bør det ekspone-
ringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væsentlig interesse i de underliggende aktiver.
Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende eller organiserende institutter, at de bibeholder ekspone-
ringen for risikoen i forbindelse med de pågældende lån. Generelt set bør securitiseringstransaktioner ikke
struktureres således, at man undgår anvendelse af bibeholdelseskravene, navnlig gennem en gebyr- eller
præmieordning eller begge dele. En sådan bibeholdelse bør gælde i alle situationer, hvor det økonomiske
indhold af en securitisering finder anvendelse, uanset hvilke retlige strukturer eller instrumenter der an-
vendes til at opnå dette økonomiske indhold. Navnlig når kreditrisikoen overføres ved securitisering, bør
investorerne først træffe deres beslutninger efter at have udvist rettidig omhu, med henblik på hvilken de
har behov for tilstrækkelige oplysninger om securitiseringerne.
(58) Ved denne forordning fastsættes desuden, at kravet om bibeholdelse ikke må bringes i anvendelse
flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det eksponeringsleverende eller organise-
rende institut eller den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter
461
andre securitiseringer, der er underliggende eksponeringer, bør bibeholdelseskravet ligeledes kun finde
anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for investeringen. Erhvervede fordringer bør ikke
være underlagt bibeholdelseskravet, hvis de opstår i forbindelse med selskabsretlige aktiviteter, hvormed
de overføres eller sælges med nedslag for at finansiere en sådan aktivitet. De kompetente myndigheder
bør anvende risikovægten i tilfælde af manglende overholdelse af securitiseringskrav vedrørende rettidig
omhu og risikostyring hvad angår ikkeuvæsentlige overtrædelser af politikker og procedurer, der er rele-
vante for analysen af de underliggende risici. Kommissionen bør desuden undersøge, hvorvidt undgåelse
af flere anvendelser af bibeholdelseskravet kan medføre praksis, hvor bibeholdelseskravet omgås, og
hvorvidt securitiseringsreglerne håndhæves effektivt af de kompetente myndigheder.
(59) Der bør udvises rettidig omhu for på behørig vis at kunne vurdere risici hidrørende fra securitise-
ringseksponeringer både inden for og uden for handelsbeholdningen. Endvidere bør kravene om rettidig
omhu være forholdsmæssige. De procedurer, der garanterer, at der udvises rettidig omhu, bør bidrage til
at skabe større tillid mellem de eksponeringsleverende eller organiserende institutter og investorerne. Det
er derfor ønskeligt, at den relevante information vedrørende de procedurer, der skal garantere rettidig om-
hu, offentliggøres på behørig vis.
(60) Når et institut påtager sig eksponeringer mod sit moderselskab eller mod andre datterselskaber af det-
te moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle institutters eksponeringer af den art bør forvaltes auto-
nomt i overensstemmelse med god forvaltningspraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dette
er særlig vigtigt i tilfælde af store eksponeringer og i tilfælde, der ikke kun vedrører koncernintern admi-
nistration eller sædvanlige koncerninterne transaktioner. Kompetente myndigheder bør være særligt op-
mærksomme på sådanne koncerninterne eksponeringer. Disse regler bør dog ikke gælde, når modersel-
skabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinsti-
tutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i
et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet.
(61) I lyset af kapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det ønskeligt regelmæssigt at kontrollere, om de
har væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur. Kommissionen bør under hensyntagen til bi-
drag fra Den Europæiske Centralbank rapportere om disse aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(62) Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i øjeblikket er undtaget fra kravene i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter12), bør tages op til revision.
(63) Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er både økonomisk og politisk set vig-
tigt for Unionen. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre regler, der anvendes i forbindelse med fir-
maer, der opererer på disse markeder, være forholdsmæssige, og de bør ikke unødigt berøre opfyldelsen
af liberaliseringsmålet. Dette mål bør især holdes for øje, når denne forordning tages op til revision.
(64) Institutter, som investerer i resecuritiseringer, bør udvise rettidig omhu også i forbindelse med de un-
derliggende securitiseringer og de underliggende eksponeringer, som ikke selv er securitiseringer, der
som sidste led ligger til grund for resecuritiseringer. Institutter bør vurdere, om eksponeringer i securitise-
ringsprogrammer med kortfristede gældsbreve (ABCP-programmer) udgør eksponeringer mod en resecu-
ritisering, herunder når de optræder i forbindelse med programmer, der erhverver foranstillede trancher i
separate puljer af hele lån, hvor ingen af disse lån er en eksponering mod en securitisering eller en resecu-
ritisering, og hvor »first-loss«-sikringen for hver investering ydes af lånenes sælger. I sidstnævnte situa-
tion bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke anses for at være en eksponering mod en resecu-
ritisering, fordi den svarer til en tranche af en pulje med ét enkelt aktiv (dvs. den relevante pulje af hele
lån), der ikke omfatter nogen eksponeringer mod securitiseringer. Derimod ville en kreditforbedring for
462
hele programmet, som kun dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse, sælgeren yder i de forskellige
puljer, generelt udgøre en trancheopdeling af risikoen ved en pulje af mange aktiver, der indeholder
mindst én eksponering mod en securitisering, og som derfor ville være en eksponering mod en resecuriti-
sering. Hvis et sådant program fuldt ud finansierer sig selv med en enkelt kategori af gældsbreve (com-
mercial papers), og hvis enten kreditforbedringen for hele programmet ikke er en resecuritisering, eller
gældsbrevet fuldt ud støttes af det organiserende institut, så det reelt er den, der har investeret i gældsbre-
vet, der eksponeres mod det organiserende kreditinstituts misligholdelsesrisiko, i stedet for de underlig-
gende puljer eller aktiver, så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses for at være en eksponering
mod en resecuritisering.
(65) Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse i forbindelse med handelsbeholdningen
bør finde anvendelse på alle instrumenter opgjort til dagsværdi i og uden for institutters handelsbehold-
ning. Det bør præciseres, at i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansættelse resulterer i en la-
vere regnskabsmæssig værdi end den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af forskellen fratrækkes i ka-
pitalgrundlaget.
(66) Institutter bør frit kunne vælge, om de for securitiseringspositioner, der i henhold til denne forord-
ning tildeles en risikovægt på 1250 %, anvender et kapitalkrav eller fratrækker dem i egentlige kernekapi-
talposter, uanset om det er positioner i eller uden for handelsbeholdningen.
(67) Eksponeringsleverende eller organiserende institutter bør ikke kunne omgå forbuddet mod implicit
støtte ved at anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan støtte.
(68) Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt kræves i denne forordning, er formålet med
oplysningspligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgørende oplysninger om de enkelte insti-
tutters risikoprofil. Hvis det til opfyldelse af denne målsætning er nødvendigt, bør det derfor være et krav,
at institutter videregiver yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordning.
Samtidig bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning
om, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplys-
ninger videregives.
(69) Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitiseringsposition tages højde for en kreditrisi-
koafdækning, som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet ikke kunne drage fordel af den der-
af følgende lavere risikovægt. Securitiseringspositionen bør ikke fratrækkes i kapitalen, hvis der er andre
muligheder for at bestemme en risikovægt svarende til den reelle risiko forbundet med positionen, som
ikke tager højde for denne kreditrisikoafdækning.
(70) Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i de interne modeller til beregning af kapital-
kravene i relation til markedsrisikoen, bør standarden hæves. Navnlig bør indregningen af risici udvides
vedrørende kreditrisiciene i handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapitalkravene indgå en kompo-
nent, der tager højde for krisesituationer, for at stramme kapitalkravene, når markedsforholdene forringes,
og for at mindske risikoen for en procyklisk udvikling. Institutter bør også gennemføre omvendte stres-
stests for at undersøge, hvilke scenarier der kunne true instituttets eksistens, medmindre det kan påvises,
at en sådan test er overflødig. Som følge af de vanskeligheder, der i den seneste tid har været ved at be-
regne risikoen i forbindelse med securitiseringspositioner på basis af interne modeller, bør anerkendelse
af institutters modellering af securitiseringsrisici til at beregne kapitalkrav i handelsbeholdningen begræn-
ses, og der bør i stedet indføres standardiserede kapitalkrav til securitiseringspositioner i handelsbehold-
ningen.
(71) Denne forordning fastsætter begrænsede undtagelser for visse korrelationshandelsaktiviteter, i over-
ensstemmelse med hvilke et institut kan få tilladelse af sine tilsynsmyndighed til at beregne et samlet ka-
463
pitalkrav, hvis en række strenge betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bliver instituttet pålagt at under-
lægge disse aktiviteter et kapitalkrav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i overensstemmelse med
denne internt udviklede metode og 8 % af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko i overens-
stemmelse med standardmålemetoden. Der bør ikke være krav om at underlægge disse eksponeringer ka-
pitalkravet ved forøget risiko, men de skal dog medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-
værdien i stresssituationer.
(72) I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som institutter måtte konstatere under den finansielle
og økonomiske krise, er det nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det kapi-
talgrundlag, som institutter skal have. Heri bør blandt andet indgå en ny definition af de kernekapitalpo-
ster, der er til rådighed til at opfange uventede tab, efterhånden som de opstår, en bedre definition af hy-
bridkapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapitalgrundlaget. Det er også nødvendigt at hæve ka-
pitalgrundlaget væsentligt og indføre nye kapitalprocenter med fokus på de centrale kapitalgrundlagspo-
ster, der er til rådighed til at opfange tab, efterhånden som de opstår. Det forventes, at institutter, hvis
aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal opfylde deres kapitalkrav til kernekapitalposterne
med alene sådanne aktier, der opfylder strenge kriterier for kernekapitalinstrumenter og instituttets synli-
ge reserver. For at tage behørigt hensyn til de forskellige retlige former, som institutter i Unionen drives
under, bør de strenge kriterier for kernekapitalinstrumenterne sikre, at kernekapitalinstrumenterne for in-
stitutter, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er af højeste kvalitet. Dette bør ikke
hindre institutter i at foretage mange flere udlodninger fra aktier med differentierede stemmerettigheder
eller uden stemmerettigheder end fra aktier med en relativt større stemmevægt, forudsat at de strenge kri-
terier for egentlige kernekapitalinstrumenter opfyldes, uanset stemmevægt, herunder kriterierne for fleksi-
ble udbetalinger, og forudsat at en eventuel udlodning foretages for alle de aktier, som det pågældende
institut har udstedt.
(73) Handelsfinansieringseksponeringer er af forskelligartet karakter, men har bl.a. det til fælles, at de er
på små beløb, har kort løbetid og har en identificerbar kilde til tilbagebetaling. De er baseret på bevægel-
ser af varer og tjenesteydelser, som understøtter realøkonomien og i de fleste tilfælde hjælper små virk-
somheder med at opfylde deres daglige behov, hvorved der skabes økonomisk vækst og arbejdspladser.
De ind- og udgående pengestrømme matcher som regel hinanden, og likviditetsrisikoen er derfor begræn-
set.
(74) Det er hensigtsmæssigt, at EBA ajourfører en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver
medlemsstat, der kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA bør lade ikkestatsstøtteinstru-
menter, der er udstedt efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke opfylder kriterierne i
forordningen, udgår af listen og bør offentliggøre dette. Hvis de instrumenter, som EBA har ladet udgå af
listen, fortsat anerkendes efter EBA's offentliggørelse, bør EBA fuldt ud udøve sine beføjelser, navnlig de
fastsatte beføjelser i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1093/2010 vedrørende overtrædelse af EU-retten. Det
skal erindres, at en tretrinsmekanisme finder anvendelse for at sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion
i tilfælde, hvor der er tale om ukorrekt eller utilstrækkelig anvendelse af EU-retten, hvorved EBA for det
første har beføjelse til at foretage en undersøgelse af nationale myndigheders påståede ukorrekte eller util-
strækkelige anvendelse af EU-retten i forbindelse med tilsyn, hvilket afsluttes med en henstilling. Hvis
den kompetente nationale myndighed ikke følger henstillingen, har Kommissionen for det andet beføjelse
til at afgive en formel udtalelse under hensyn til EBA's henstilling, hvori den kræver, at den kompetente
myndighed gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at sikre overholdelse af EU-retten. I ekstraordi-
nære tilfælde, hvor den berørte kompetente myndighed vedholdende undlader at gennemføre tiltag, har
EBA for det tredje beføjelse til som sidste udvej at vedtage afgørelser, der rettes til individuelle finansie-
ringsinstitutter. Der mindes desuden om, at Kommissionen i henhold til artikel 258 i TEUF har beføjelse
464
til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at en medlemsstat ikke har
opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne.
(75) Denne forordning bør ikke påvirke de kompetente myndigheders evne til at fastholde den forudgåen-
de godkendelsesproces i forbindelse med kontrakterne om hybride kernekapital- og supplerende kapitalin-
strumenter. I disse tilfælde bør sådanne kapitalinstrumenter kun beregnes i forhold til instituttets hybride
kernekapital eller supplerende kapital, når disse godkendelsesprocesser er tilendebragt.
(76) For at styrke markedsdisciplinen og øge den finansielle stabilitet er det nødvendigt at indføre mere
detaljerede krav om videregivelse af formen og arten af lovpligtig kapital og de forsigtighedsjusteringer,
der er foretaget for at sikre, at investorer og indskydere er tilstrækkeligt informeret om institutters sol-
vens.
(77) De kompetente myndigheder skal desuden have kendskab til omfanget, i det mindste i aggregeret
form, af genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler. Disse op-
lysninger bør sendes til de kompetente myndigheder. For at styrke markedsdisciplinen bør der være mere
detaljerede krav om offentliggørelse af oplysninger om genkøbsaftaler og sikret finansiering.
(78) Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital bør indføres således, at der tages hensyn
til, at udgangspunktet og forholdene varierer på nationalt plan, og således at de indledningsvise afvigelser
omkring de nye standarder indsnævres i overgangsperioden. For at sikre passende kontinuitet i kapital-
grundlaget vil der i overgangsperioden gælde en undtagelsesklausul for instrumenter, der er udstedt før
denne forordnings anvendelsesdato i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse
med statsstøttereglerne. Afhængighed af statsstøtte bør begrænses mest muligt i fremtiden. Denne forord-
ning bør dog, i det omfang statsstøtte viser sig nødvendig i visse situationer, fastsætte en ramme til hånd-
tering af sådanne situationer. Denne forordning bør navnlig præcisere behandlingen af kapitalgrundlags-
instrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereg-
lerne. Institutters mulighed for at drage fordel af en sådan behandling bør være underlagt strenge betingel-
ser. I det omfang en sådan behandling gør det muligt at fravige de nye kriterier for kvaliteten af kapital-
grundlagsinstrumenter, bør disse fravigelser desuden i videst muligt omfang begrænses. Behandlingen af
eksisterende kapitalinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmel-
se med statsstøttereglerne bør klart skelne mellem de kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i denne
forordning, og dem, der ikke gør det. Der bør derfor fastsættes passende overgangsbestemmelser i denne
forordning for sidstnævnte tilfælde.
(79) I henhold til direktiv 2006/48/EF skulle kreditinstitutter indtil den 31. december 2011 have et kapi-
talgrundlag på ikke under et vist minimumsbeløb. Da banksektoren endnu ikke har overvundet følgerne af
den finansielle krise, og da BCBS har forlænget overgangsordningerne vedrørende kapitalkrav, bør der
genindføres en lavere grænse i en begrænset periode, indtil der er blevet akkumuleret et tilstrækkeligt ka-
pitalgrundlag i overensstemmelse med overgangsordningen for kapitalgrundlag i denne forordning, der
vil blive indført gradvis fra denne forordnings anvendelsesdato til 2019.
(80) For koncerner, der i betydeligt omfang driver bank- eller investeringsvirksomhed og forsikringsvirk-
somhed, er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supple-
rende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglome-
rat13) om finansielle konglomerater blevet fastsat særlige bestemmelser vedrørende dobbelttælling af kapi-
tal. Direktiv 2002/87/EF er baseret på internationalt anerkendte principper for håndtering af risiko i for-
skellige sektorer. Denne forordning styrker den måde, hvorpå disse regler om finansielle konglomerater
finder anvendelse på koncerner af banker og investeringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsistent
465
og sammenhængende. Eventuelle yderligere nødvendige ændringer vil blive behandlet, når direktiv
2002/87/EF tages op til revision, hvilket forventes at ske i 2015.
(81) Finanskrisen har vist, at institutter i stort omfang undervurderede modpartskreditrisikoen i forbindel-
se med over the counter-derivater (OTC-derivater). Dette fik G20 til i september 2009 at kræve, at flere
OTC-derivater skulle cleares gennem en central modpart (CCP). Desuden anmodede G20 om, at de OTC-
derivater, der ikke kan cleares centralt, underkastes højere kapitalgrundlagskrav på grund af den højere
risiko, der er forbundet med dem.
(82) Som reaktion på G20's anmodning foretog BCBS som led i Basel III-regelsættet væsentlige ændrin-
ger i modpartsrisikoordningen. Basel III-regelsættet forventes i væsentlig grad at øge kapitalgrundlags-
kravene i tilknytning til institutters OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner og at skabe væ-
sentlige incitamenter for institutter til at anvende CCP'er. Basel III-regelsættet forventes også at skabe
yderligere incitamenter til at styrke risikostyringen ved eksponeringer mod modpartsrisiko og at ændre
den nuværende ordning for behandling af eksponeringer mod modpartskreditrisiko i tilknytning til
CCP'er.
(83) Institutter bør have et supplerende kapitalgrundlag på grund af den kreditværdijusteringsrisiko, som
OTC-derivater udgør. Institutter bør også anvende en højere aktivværdikorrelation ved beregningen af ka-
pitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisikoeksponeringer i forbindelse med OTC-derivat- og vær-
dipapirfinansieringstransaktioner over for visse finansieringsinstitutter. Institutter bør også pålægges at
forbedre målingen og styringen af modpartskreditrisiko væsentligt ved at tage bedre hensyn til »wrong
way«-risiko, højt gearede modparter og sikkerhedsstillelse, ligesom der bør ske forbedringer inden for
backtesting og stresstest.
(84) Handelseksponeringer mod CCP'er nyder normalt godt af den multilaterale netting- og tabsdelings-
ordning, som CCP'er har. Følgelig er de forbundet med en meget lille modpartskreditrisiko og bør derfor
være omfattet af et meget lille kapitalgrundlagskrav. Samtidig bør dette krav være positivt, således at det
sikres, at institutter følger og overvåger deres eksponeringer mod CCP'er som led i god risikostyring, og
for at afspejle, at heller ikke handelseksponeringer mod CCP'er er uden risiko.
(85) En CCP's misligholdelsesfond er en ordning, der gør det muligt at dele (sprede) tab blandt CCP-clea-
ringmedlemmerne. Den anvendes, hvis de tab, der konstateres af CCP'en som følge af et clearingmedlems
misligholdelse, er større end margenerne og bidragene til misligholdelsesfonden indbetalt af det pågæl-
dende clearingmedlem og eventuelle andre beskyttelsesmekanismer, CCP'en kan anvende, før de øvrige
clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden tages i anvendelse. På grund af denne risiko er
tabsrisikoen i tilknytning til eksponeringer mod misligholdelsesfonde større end den, der forbindes med
handelseksponeringer. Denne type eksponeringer bør derfor være omfattet af et højere kapitalgrundlags-
krav.
(86) En CCP's »hypotetiske kapital« bør være en variabel, der er nødvendig for at bestemme kapital-
grundlagskravet for et clearingmedlems eksponeringer i tilknytning til dets bidrag til en CCP's mislighol-
delsesfond. Den bør ikke anses for at være noget andet. Særlig bør den ikke anses for at være den kapital,
som den kompetente myndighed pålægger en CCP at have.
(87) Den ændrede behandling af modpartskreditrisiko og særlig indførelsen af højere kapitalgrundlags-
krav for bilaterale derivatkontrakter for at afspejle den højere risiko, som sådanne kontrakter udgør for det
finansielle system, udgør en integrerende del af Kommissionens indsats for at skabe effektive, sikre og
sunde derivatmarkeder. Denne forordning supplerer derfor Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre14).
466
(88) Kommissionen bør gennemgå de relevante undtagelser for store eksponeringer senest den 31. decem-
ber 2015. Afhængigt af resultatet af denne gennemgang bør medlemsstaterne fortsat kunne træffe afgørel-
se om undtagelse af visse store eksponeringer fra disse regler i en tilstrækkelig lang overgangsperiode. På
baggrund af det udførte arbejde i forbindelse med forberedelsen af og forhandlingerne om Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF,
2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenka-
pitalen, store eksponeringer, tilsynsordninger og krisestyring15) og under hensyntagen til den internationa-
le udvikling og EU-udviklingen på dette område, bør Kommissionen undersøge, hvorvidt disse undtagel-
ser fortsat bør anvendes skønsmæssigt eller mere generelt, og om, hvorvidt risiciene i forbindelse med
disse eksponeringer imødegås med andre effektive midler, der er fastsat i denne forordning.
(89) For at sikre, at de kompetente myndigheders undtagelser for eksponeringer ikke bringer sammen-
hængen i de permanente ensartede bestemmelser i denne forordning i fare efter en overgangsperiode, bør
de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger et resultat af ovennævnte undersøgelser, høre EBA
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at gøre undtage visse eksponeringer.
(90) I årene op til finanskrisen opbyggede institutter en overdreven grad af eksponeringer i forhold til de-
res kapitalgrundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finansieringsproblemer institutter til at be-
grænse deres gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgående pres på prisen på
aktiver og skabte yderligere tab for både institutter, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien af deres
kapitalgrundlag. Denne onde cirkel medførte i sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed
for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende og mere alvorlig.
(91) Det er afgørende vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for at sikre et tilstrækkeligt kapi-
talgrundlag til dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke er tilstrækkeli-
ge til at forhindre institutter i at påtage sig en overdreven og uholdbar gearingsrisiko.
(92) I september 2009 afgav G20-lederne et løfte om, at der skulle udarbejdes internationale regler med
henblik på at modvirke overdreven gearing. I den forbindelse støttede de indførelsen af en gearingsgrad
som en supplerende foranstaltning til Basel II-regelsættet.
(93) I december 2010 offentliggjorde BCBS retningslinjer, hvori metoden til beregning af gearingsgraden
er fastlagt. Heri er indeholdt bestemmelser om en observationsperiode fra den 1. januar 2013 til den 1.
januar 2017, i hvilken gearingsgraden, dens komponenter og dens reaktion i forhold til det risikobaserede
krav vil blive overvåget. På grundlag af resultaterne af observationsperioden har BCBS til hensigt at fore-
tage eventuelt nødvendige endelige justeringer af definitionen og kalibreringen af gearingsgraden i første
halvdel af 2017 med henblik på at gå over til et bindende krav den 1. januar 2018 på basis af en passende
fornyet gennemgang og kalibrering. Ifølge BCBS' retningslinjer er gearingsgraden og dens komponenter
desuden omfattet af oplysningspligt fra den 1. januar 2015.
(94) Gearingsgraden er et nyt værktøj for Unionen til regulering og tilsyn. I overensstemmelse med inter-
nationale aftaler bør den i første omgang indføres som et supplerende element, der kan anvendes på de
enkelte institutter, når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skul-
le gøre det muligt at gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med henblik på at gå over til et
bindende tal for gearingsgraden i 2018.
(95) Ved gennemgangen af virkningen af gearingsgraden på forskellige forretningsmodeller bør der sær-
lig tages hensyn til forretningsmodeller, der anses for at indebære en lav risiko, f.eks. lån mod pant i fast
ejendom og specialfinansiering for regionale eller lokale myndigheder og offentlige enheder. På grundlag
af de modtagne oplysninger og resultaterne af tilsynskontrollen i observationsperioden bør EBA i samar-
bejde med de kompetente myndigheder udarbejde en klassificering af forretningsmodeller og risici. På
467
grundlag af en passende analyse og under hensyntagen til historiske data eller stressscenarier i betragt-
ning, bør det vurderes, hvilke niveauer af gearingsgrad der er tilstrækkelige til at sikre de respektive for-
retningsmodellers modstandsdygtighed, og hvorvidt disse niveauer af gearingsgrad bør opstilles som
tærskler eller intervaller. Efter observationsperioden og kalibreringen af de respektive niveauer af gearin-
gsgrad og på grundlag af vurderingen kan EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearin-
gsgraden, bl.a. med gennemsnits- og standardafvigelser. Efter vedtagelsen af krav til gearingsgraden bør
EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a. med gennemsnits- og stan-
dardafvigelser, i forhold til de identificerede kategorier af institutter.
(96) Institutter bør overvåge niveauet af og ændringerne i gearingsgrad samt gearingsrisikoen som led i
processen til vurdering af den interne kapital. En sådan overvågning bør indgå i tilsynskontrolprocessen.
De kompetente myndigheder bør navnlig efter ikrafttrædelsen af kravene til gearingsgraden overvåge ud-
viklingen i forretningsmodellen og den tilsvarende risikoprofil for at sikre en ajourført og passende klassi-
ficering af institutter.
(97) Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggørelse er vigtige for forsvarlige aflønningspo-
litikker. For at markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres aflønningsstrukturer og de tilhørende risici,
bør institutter offentliggøre detaljerede oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis og, af hensyn
til fortroligheden, de samlede beløb for de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kredit-
instituttets eller investeringsselskabets risikoprofil. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige for alle inte-
ressenter. Disse særlige krav bør ikke berøre mere generelle offentliggørelseskrav vedrørende aflønnings-
politikker, der gælder horisontalt på tværs af sektorer. Desuden bør medlemsstaterne kunne kræve, at in-
stitutter giver mere detaljerede oplysninger om aflønning.
(98) Anerkendelse af et kreditvurderingsbureau som et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) bør ikke
medføre øget afskærmning af et marked, som i forvejen domineres af tre store virksomheder. EBA og
ESCB-centralbankerne bør, uden at gøre processen lettere eller slække på kravene, sørge for, at flere kre-
ditvurderingsbureauer anerkendes som ECAI'er som en metode til at åbne markedet for andre virksomhe-
der.
(99) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger16)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger17) bør i alle enkeltheder finde anvendelse på behand-
lingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.
(100) Institutter bør have en diversificeret buffer af likvide aktiver, som de kan anvende til at dække likvi-
ditetsbehov i tilfælde af kortvarig likviditetsstress. Da det ikke på forhånd er muligt at vide med sikker-
hed, hvilke specifikke aktiver inden for hver aktivklasse der kan blive udsat for chok, er det hensigtsmæs-
sigt at fremme en diversificeret likviditetsbuffer af høj kvalitet sammensat af forskellige aktivkategorier.
En koncentration af aktiver og overdreven afhængighed af markedslikviditet skaber systemiske risici for
den finansielle sektor og bør undgås. Der bør derfor tages hensyn til en bred vifte af kvalitetsaktiver i den
indledende observationsperiode, som skal anvendes til udarbejdelse af en definition af likviditetsdækning-
skrav. Ved fastlæggelsen af en standarddefinition af likvide aktiver bør i det mindste statsobligationer og
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer handlet på gennemsigtige marke-
der med en løbende omsætning kunne forventes at blive betragtet som aktiver af særdeles høj likviditet og
kreditkvalitet. Det vil også være hensigtsmæssigt, at aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a)-c), uden
begrænsning indgår i bufferen. Når institutter anvender likviditetsbeholdningen, bør de udarbejde en plan
468
for at genopbygge deres beholdning af likvide aktiver, og de kompetente myndigheder bør sikre, at planen
er tilstrækkelig og bliver gennemført.
(101) Beholdningen af likvide aktiver bør til enhver tid være til rådighed til at dække udgående likvidi-
tetsstrømme. Niveauet for behovet for likviditet i tilfælde af kortvarig likviditetsstress bør fastsættes på en
standardiseret måde, så det sikres, at der findes en ensartet soliditetsstandard, og at konkurrencevilkårene
er ens. Det bør sikres, at en sådan standardiseret fastsættelse ikke har utilsigtede konsekvenser for finans-
markederne, långivningen og den økonomiske vækst, også under hensyn til institutters forskellige forret-
nings- og investeringsmodeller og finansieringsmiljøerne i Unionen. Likviditetsdækningskravet bør der-
for være omfattet af en observationsperiode. På grundlag af observationerne og støttet af rapporterne fra
EBA bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt for rettidigt at indføre et detalje-
ret og harmoniseret likviditetsdækningskrav i Unionen. Med henblik på at sikre global harmonisering in-
den for regulering af likviditet bør enhver delegeret retsakt om indførelse af likviditetsdækningskravet in-
deholde et krav, der svarer til den likviditetsdækningsgrad, der er fastsat i de endelige internationale reg-
ler om måling af, standarder for og overvågning af likviditetsrisikoen fra BCBS, under hensyntagen til de
særlige EU-forhold og nationale forhold.
(102) Med henblik herpå bør EBA i observationsperioden analysere og vurdere bl.a., om det er hensigts-
mæssigt med en tærskel på 60 % for likvide aktiver på niveau 1, et loft på 75 % for indgående penge-
strømme i forhold til udgående pengestrømme og en indfasning af et likviditetsdækningskrav på 60 % fra
1. januar 2015, der gradvist skal stige til 100 %. Ved vurderingen af og rapporteringen om standarddefini-
tioner af beholdningen af likvide aktiver bør EBA tage hensyn til BCBS' definition af likvide højkvalitets-
aktiver som grundlag for sin analyse under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold.
EBA bør identificere de valutaer, hvor institutterne, der er etablerede i Unionens, har et behov for likvide
aktiver, der overstiger de disponible likvide aktiver i den pågældende valuta, men bør også hvert år under-
søge, om der bør anvendes undtagelser, bl.a. dem, der er fastsat i denne forordning. Desuden bør EBA
hvert år vurdere, om der bør fastsættes yderligere betingelser for anvendelse af sådanne undtagelser og
undtagelser, der allerede er fastsat i denne forordning, af institutter, der er etablerede i Unionen, eller om
de gældende betingelser bør revideres. EBA bør forelægge resultaterne af sin analyse i en årsrapport til
Kommissionen.
(103) EBA bør med henblik på at øge effektiviteten og mindske den administrative byrde indføre en sam-
menhængende indberetningsordning på grundlag af harmoniserede standarder for de likviditetskrav, der
bør finde anvendelse i hele Unionen. Med henblik herpå bør EBA udarbejde ensartede indberetningsfor-
mater og it-løsninger, der tager hensyn til bestemmelserne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU.
Indtil datoen for anvendelsen af de fulde likviditetskrav bør institutter fortsat opfylde deres nationale ind-
beretningskrav.
(104) EBA bør i samarbejde med ESRB udstikke retningslinjer om principperne for anvendelse af likvide
aktiver i en stresssituation
(105) Man bør ikke gå ud fra, at institutter vil få likviditetsstøtte fra andre institutter tilhørende samme
koncern, hvis de får vanskeligheder med at opfylde deres betalingsforpligtelser. De kompetente myndig-
heder bør dog under strenge betingelser og med særskilt samtykke fra alle de involverede kompetente
myndigheder kunne dispensere fra anvendelsen af likviditetskravet på individuelle institutter og lade disse
institutter være omfattet af et konsolideret krav, så institutterne kan styre deres likviditet centralt på kon-
cern- eller koncerndelniveau.
(106) Hvis der ikke gives dispensation, bør likviditetsstrømme mellem to institutter, der tilhører samme
koncern og er underlagt konsolideret tilsyn, når likviditetskravet bliver en bindende foranstaltning, på
469
samme måde kun indrømmes præferencesatser for ind- og udgående pengestrømme i de tilfælde, hvor alle
de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads. En sådan særlig fortrinsbehandling bør defineres
snævert og være knyttet til opfyldelse af en række strenge og objektive betingelser. Særbehandling af en
given koncernintern pengestrøm bør opnås på grundlag af en metode med objektive kriterier og parame-
tre, så der kan fastsættes specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og
modparten. På grundlag af observationerne og støttet af rapporten fra EBA bør Kommissionen, hvis det er
relevant og som en del af den delegerede retsakt, som den skal vedtage i henhold til nærværende forord-
ning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet, have beføjelse til at vedtage delegerede rets-
akter med henblik på at fastsætte denne særlige koncerninterne behandling, metoden og de objektive kri-
terier, som de er knyttet til, samt fælles beslutningsregler for vurdering af disse kriterier.
(107) Obligationer, der udstedes af National Asset Management Agency (NAMA) i Irland, er af særlig
betydning for genopretningen af den irske banksektor, og udstedelsen heraf er på forhånd blevet godkendt
af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen som statsstøtte som en støtteforanstaltning, der indfø-
res for at fjerne giftige aktiver fra visse kreditinstitutters balance. Udstedelsen af sådanne obligationer,
som Kommissionen og ECB støtter som en overgangsforanstaltning, indgår som et integreret led i om-
struktureringen af det irske banksystem. Sådanne obligationerne garanteres af den irske regering og aner-
kendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder. Kommissionen bør indføre specifikke mekanis-
mer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret af
enheder med EU-statsstøttegodkendelse, som en del af den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold
til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør
Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskrav i overensstemmelse
med denne forordning, bør have tilladelse til indtil december 2019 at medtage højt prioriterede NAMA-
obligationer som aktiver af særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet.
(108) Tilsvarende er udstedelse af obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab af særlig
betydning for genopretningen af den spanske banksektor og støttes af Kommissionen og ECB som en
overgangsforanstaltning, der indgår som en integrerende del af omstruktureringen af det spanske banksy-
stem. Da deres udstedelse er fastlagt i det aftalememorandum om konditionalitet i finanssektoren, som
Kommissionen og de spanske myndigheder undertegnede den 23. juli 2012, og da overdragelse af aktiver
kræver Kommissionens godkendelse som en statsstøtteforanstaltning, der indføres for at fjerne værdifor-
ringende aktiver fra visse kreditinstitutters balance, og i den udstrækning de garanteres af den spanske
regering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder Kommissionen bør indføre spe-
cifikke mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt
eller garanteret af enheder med EU-statsstøttegodkendelse som en del af den delegerede retsakt, den skal
vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den
sammenhæng bør Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskravet i
overensstemmelse med denne forordning, bør have tilladelse til indtil mindst december 2023 at medtage
højt prioriterede obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab som aktiver af særdeles høj
likviditets- og kreditkvalitet.
(109) På grundlag af de rapporter, som EBA skal forelægge, bør Kommissionen ved udarbejdelsen af den
delegerede retsakt om likviditetskrav i henhold til artikel 460 desuden overveje, om højt prioriterede obli-
gationer, der udstedes af juridiske enheder svarende til NAMA i Irland eller det spanske porteføljeadmini-
strationsselskab, som er oprettet med samme formål og er af særlig betydning for genopretningen af ban-
ker i andre medlemsstater, skal indrømmes en sådan behandling, i den udstrækning de garanteres af den
pågældende medlemsstats centralregering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndighe-
der.
470
(110) EBA bør ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at fastsætte metoder til måling af supplerende udgående pengestrømme, overveje en standardmetode, der
tager hensyn til historiske data, som en sådan målemetode.
(111) Indtil en net stable funding ratio (NSFR) er indført som en bindende minimumsstandard, bør insti-
tutterne overholde en generel finansieringsforpligtelse. Den generelle finansieringsforpligtelse bør ikke et
krav til ratio. Hvis der indtil indførelsen af NSFR indføres en stable funding ratio som en minimumsstan-
dard ved en national bestemmelse, bør institutterne overholde denne minimumsstandard.
(112) Ud over hensynet til de kortfristede likviditetsbehov bør institutter også skabe finansieringsstruktu-
rer, der er stabile på længere sigt. I december 2010 blev der i BCBS opnået enighed om, at net stable
funding ratio (NSFR) skal sættes til en minimumsstandard senest den 1. januar 2018, og at BCBS vil ind-
føre strenge rapporteringsprocedurer for at overvåge denne ratio i en overgangsperiode og fortsat vil hol-
de øje med virkningerne af disse standarder på finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst
og om nødvendigt gribe ind over for utilsigtede konsekvenser. BCBS besluttede således, at NSFR vil væ-
re omfattet af en observationsperiode og en revisionsklausul. I den forbindelse bør EBA på grundlag af
den i henhold til denne forordning krævede rapportering evaluere, hvordan et krav om stabil finansiering
skal udformes. Med udgangspunkt i denne evaluering bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Par-
lamentet og Rådet med egnede forslag til, hvordan et sådant krav kan indføres senest i 2018.
(113) Svagheder i ledelsen i en række institutter har været en medvirkende årsag til overdreven og ufor-
sigtig risikotagning i banksektoren, som har resulteret i flere institutters konkurs og systemiske proble-
mer.
(114) For at lette overvågningen af institutternes praksis for selskabsledelse og forbedre markedsdiscipli-
nen bør institutter offentliggøre oplysninger om deres ledelsessystemer. Deres ledelsesorganer bør god-
kende og offentliggøre en erklæring, hvoraf det over for offentligheden bekræftes, at disse systemer er
tilstrækkelige og effektive.
(115) For at tage højde for den forskelligartede karakter af forretningsmodellerne for institutter på det in-
dre marked bør visse langsigtede strukturelle krav såsom NSFR og gearingsgraden underkastes en nøje
vurdering med henblik på at fremme en bred vifte af solide bankstrukturer, som har været og bør fortsætte
med at være til gavn for Unionens økonomi.
(116) Et løbende udbud af finansielle tjenesteydelser til private og virksomheder forudsætter en stabil fi-
nansieringsstruktur. De langsigtede finansieringsstrømme i de bankbaserede finansielle systemer i mange
medlemsstater kan generelt være af en anden beskaffenhed end dem, der findes på andre internationale
markeder. Hertil kommer, at der i medlemsstaterne kan have udviklet sig særlige finansieringsstrukturer
med henblik på at tilvejebringe stabil finansiering af langfristede investeringer, herunder decentrale bank-
strukturer til formidling af likviditet eller specialiserede realkreditværdipapirer, der handles på meget li-
kvide markeder og er et eftertragtet langsigtet investeringsobjekt. Disse strukturelle faktorer bør overvejes
nøje. Det er med henblik herpå afgørende, at EBA og ESRB, når de internationale standarder er færdig-
gjort, på grundlag af de i henhold til denne forordning krævede indberetninger vurderer, hvordan et krav
om stabil finansiering bør udformes, under fuld hensyntagen til de forskelligartede finansieringsstrukturer
på bankmarkedet i Unionen.
(117) For at sikre en gradvis konvergens mellem kapitalgrundlaget og de justeringer, der anvendes på de-
finitionen af kapitalgrundlag i Unionen og på definitionen af kapitalgrundlag som fastlagt i denne forord-
ning i en overgangsperiode, bør indfasningen af denne forordnings kapitalgrundlagskrav ske gradvist. Det
er af afgørende betydning at sikre, at denne indfasning er i overensstemmelse med de forbedringer, som
medlemsstaterne senest har foretaget af det krævede kapitalgrundlagsniveau og af definition af kapital-
471
grundlaget i medlemsstaterne. I den forbindelse bør de kompetente myndigheder i overgangsperioden in-
den for fastsatte nedre og øvre grænser bestemme, hvor hurtigt det krævede kapitalgrundlagsniveau og de
justeringer, der er fastlagt i denne forordning, skal indføres.
(118) For at muliggøre en smidig overgang fra de indbyrdes afvigende forsigtighedsjusteringer, der i øje-
blikket anvendes i medlemsstaterne, til det sæt forsigtighedsjusteringer, der er fastlagt i denne forordning,
bør de kompetente myndigheder i en overgangsperiode kunne fortsætte med at kræve, at institutter i be-
grænset omfang foretager forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning.
(119) For at sikre, at institutter har tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krævede niveauer for og definiti-
oner af kapitalgrundlaget, bør en række kapitalinstrumenter, der ikke opfylder definitionen af kapital-
grundlaget som fastsat i denne forordning, udfases mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2021.
Desuden bør visse instrumenter indskudt af centralregeringer kunne medregnes fuldt ud som kapital-
grundlag i en begrænset periode. Endvidere bør overkurs ved emission i forbindelse med poster, der blev
betragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv
2006/48/EF, under visse omstændigheder betragtes som egentlig kernekapital.
(120) For at sikre gradvis konvergens hen imod ensartede regler for institutternes pligt til at forsyne mar-
kedsdeltagerne med nøjagtige og omfattende oplysninger om institutternes risikoprofil bør kravene om
oplysningspligt indføres gradvis.
(121) For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning bør
Kommissionen skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget af lovgiv-
ningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske kon-
junkturer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer, likviditetskrav, gearing, eks-
poneringer mod overført kreditrisiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos metode, detaileks-
poneringer, om definitionen af justeret kapitalgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.
(122) Hovedformålet med de lovgivningsmæssige rammer for kreditinstitutter bør være at sikre vitale tje-
nesteydelser til realøkonomien og samtidig begrænse risikoen for moralsk hasard. En strukturel adskillel-
se af detail- og investeringsbankdriften inden for en bankkoncern kan være et afgørende værktøj til at nå
dette mål. Ingen bestemmelser i det gældende regelsæt bør derfor være til hinder for indførelse af foran-
staltninger til gennemførelse af en sådan adskillelse. Kommissionen bør analysere problemet med struktu-
rel adskillelse i Unionen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapportledsaget, hvis det er hen-
sigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
(123) Med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet bør medlemsstaterne også
kunne vedtage strukturforanstaltninger, der kræver, at kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågælden-
de medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod forskellige juridiske enheder afhængigt af deres akti-
viteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres. Fordi sådanne foranstaltninger kunne have en negativ ind-
virkning ved at fragmentere det indre marked, bør de dog kun godkendes på strenge betingelser, indtil en
kommende retsakt, der udtrykkeligt harmoniserer sådanne foranstaltninger, træder i kraft.
(124) For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delege-
res til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende tekniske tilpasninger af
denne forordning med henblik på at præcisere definitionerne, sikre ensartet anvendelse af denne forord-
ning eller for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse terminologien og definitio-
nerne til efterfølgende relevante retsakter, at tilpasse bestemmelserne i denne forordning vedrørende kapi-
talgrundlaget for at afspejle udviklingen inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn
til konvergens i tilsynspraksis, at udvide listen over eksponeringsklasser med henblik på standardmetoden
472
eller IRB-metoden for tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb, der er re-
levante for disse eksponeringsklasser, for at tage hensyn til virkningen af inflation, at tilpasse listen over
og klassificeringen af ikkebalanceførte poster og at tilpasse specifikke bestemmelser og tekniske kriterier
vedrørende behandling af modpartskreditrisici, standardmetoden og IRB-metoden, kreditrisikoreduktion,
securitisering, operationelle risici, markedsrisiko, likviditet, gearing og oplysningspligt for at tage hensyn
til udviklingen på finansmarkederne eller inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn
til konvergens i tilsynspraksis og risikomåling og til resultatet af overvejelserne af forskellige spørgsmål,
der er omfattet af direktiv 2004/39/EF.
(125) Beføjelsen til at vedtage retsakter bør også delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 290 i TEUF for så vidt angår indførelse af en midlertidig nedsættelse af kapitalgrundlaget eller
risikovægte fastsat i denne forordning for at tage hensyn til særlige forhold, at tydeliggøre undtagelsen af
visse eksponeringer fra bestemmelser i denne forordning om store eksponeringer, at fastsætte beløb, der
er relevante ved beregning af kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningen, for at tage hensyn til den
økonomiske og monetære udvikling, at tilpasse kategorierne af investeringsselskaber, der er berettiget til
visse undtagelser fra kapitalgrundlaget, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tydelig-
gøre kravet om, at investeringsselskaber skal have et kapitalgrundlag svarende til en fjerdedel af det fore-
gående års faste omkostninger, for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, at bestemme de
kapitalgrundlagsposter, i hvilke der bør foretages fradrag af et instituts besiddelser af instrumenter i rele-
vante enheder, at indføre yderligere overgangsbestemmelser vedrørende behandlingen af aktuarmæssige
gevinster og tab ved målingen af institutters forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsord-
ninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbej-
delsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(126) I overensstemmelse med erklæring nr. 39 om artikel 290 i TEUF bør Kommissionen i overensstem-
melse med sin faste praksis også fremover søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når
den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser.
(127) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre harmonisering, ensartede betingelser og
passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA har højt specialise-
ret ekspertise, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA få til opgave at udarbejde udkast til
reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutnin-
ger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive forvaltnings- og indberet-
ningsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske standarder. Indberetningsformaterne bør stå i
rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
(128) Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udar-
bejder vedrørende gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter, visse kapital-
grundlagsinstrumenter, forsigtighedsjusteringer, fradrag i kapitalgrundlag, supplerende kapitalgrundlags-
instrumenter, minoritetsinteresser, accessorisk bankvirksomhed, behandling af kreditrisikojustering, sand-
synlighed for misligholdelse, tab givet misligholdelse, metoder for risikovægtning af aktiver, konvergens
med hensyn til tilsynspraksis, likviditet og overgangsordninger for kapitalgrundlag, ved delegerede rets-
akter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forbereden-
de arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan
anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed.
473
(129) Gennemførelsen af visse delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, såsom en dele-
geret retsakt om likviditetsdækningskravet, kan potentielt få en kraftig indvirkning på de institutter, der er
underkastet tilsyn, og realøkonomien. Kommissionen bør sørge for, at Europa-Parlamentet og Rådet altid
bliver informeret om den relevante udvikling på internationalt plan og Kommissionens aktuelle overvejel-
ser, allerede inden delegerede retsakter offentliggøres.
(130) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar-
der, der er udarbejdet af EBA, for så vidt angår konsolidering, fælles afgørelser, rapportering, oplysnings-
pligt, eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom, risikovurdering, me-
toder for risikovægtning af aktiver, risikovægte for og specificering af visse eksponeringer, behandling af
optioner og warrants, positioner i aktieinstrumenter og udenlandsk valuta, anvendelse af interne modeller,
gearing og ikkebalanceførte poster ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(131) Under hensyn til detaljerne omkring og antallet af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der
skal vedtages i henhold til denne forordning, bør den periode, hvori Europa-Parlamentet eller Rådet kan
gøre indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard, når Kommissionen vedtager en regulerings-
mæssig teknisk standard, der er den samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som
EBA har forelagt, når det er passende yderligere forlænges med én måned. Desuden bør Kommissionen
sigte mod at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder i god tid, så Europa-Parlamentet og Rå-
det kan foretage en fuld kontrol under hensyntagen til mængden og kompleksiteten af de reguleringsmæs-
sige tekniske standarder og de nærmere bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forretningsorde-
ner, deres arbejdsprogram og sammensætning.
(132) For at sikre en høj grad af retssikkerhed bør EBA indlede høringer om de udkast til tekniske stan-
darder, der er omhandlet i denne forordning. EBA og Kommissionen bør desuden snarest muligt påbe-
gynde udarbejdelsen af de rapporter om likviditetskrav og gearing, der er omhandlet i denne forordning.
(133) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen til-
lægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser18).
(134) I overensstemmelse med artikel 345 i TEUF, ifølge hvilken de ejendomsretlige ordninger i med-
lemsstaterne ikke berøres af traktaterne, er denne forordning hverken til fordel eller ulempe for eller dis-
kriminerer mod de forskellige typer af ejerskab, der falder ind under dens anvendelsesområde.
(135) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet en udtalelse19).
(136) Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed –
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
FØRSTE DEL
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
474
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som alle in-
stitutter, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af
kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og afviklingsrisiko
b) krav, som begrænser store eksponeringer
c) efter at den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460 er trådt i kraft: likviditetskrav i forbin-
delse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko
d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c) og gearing
e) offentliggørelseskrav.
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i
forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente myndigheder de befø-
jelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 3
Institutters anvendelse af strengere krav
Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe
foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne forordning.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) »kreditinstitut«: en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller
andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning
2) »investeringsselskab«: en person som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, som
er omfattet af kravene i nævnte direktiv, undtagen:
a) kreditinstitutter
b) lokale firmaer
c) selskaber, som ikke har tilladelse til at yde den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i
bilag I, afsnit B, punkt 1, til direktiv 2004/39/EF, som kun yder en eller flere af de investerings-
services og -aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, til nævnte direktiv,
og som ikke har tilladelse til at opbevare penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og
som derfor ikke på noget tidspunkt må komme i gældsforhold til deres kunder
3) »institut«: et kreditinstitut eller et investeringsselskab
4) »lokalt firma«: et firma, som handler for egen regning på markederne for finansielle futures eller op-
tioner eller andre derivater og på spotmarkederne med det ene formål at afdække positionerne på
derivatmarkederne, eller som handler på vegne af andre medlemmer på disse markeder, og som ga-
ranteres af clearingmedlemmer på samme markeder, og hvor ansvaret for opfyldelsen af de kontrak-
ter, som et sådant firma har indgået, påhviler clearingmedlemmer på samme markeder
475
5) »forsikringsselskab«: et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II)20)
6) »genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv
2009/138/EF
7) »kollektiv investeringsordning« eller »CIU«: et investeringsinstitut som defineret i artikel 1, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter)21), herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende ak-
tiviteter, som er underkastet tilsyn i henhold til EU-retten eller lovgivningen i et tredjeland, som an-
vender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen,
en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde22) eller en ikke-EU-AIF
som defineret i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra aa)
8) »offentlig enhed«: et ikkekommercielt administrativt organ, der er ansvarlig over for centralregerin-
ger, regionale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale og
lokale myndigheder, eller en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og støttes af cen-
tralregeringer, eller regionale eller lokale myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan om-
fatte lovregulerede selvstyrende organer under offentligt tilsyn
9) »ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU
10) »den daglige ledelse«: den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv
2013/36/EU]
11) »systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU
12) »modelrisiko«: modelrisiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2013/36/EU
13) »eksponeringsleverende institut«: en enhed, der
a) selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der
skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der med-
førte en securitisering af risikoen, eller
b) overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem
14) »organiserende institut«: et andet institut end det eksponeringsleverende, der etablerer og forvalter et
program for kortfristede gældsbreve (commercial papers) med sikkerhed i aktiver eller en anden se-
curitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand
15) »moderselskab«:
a) et moderselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
b) med henblik på afsnit VII, afdeling II, kapitel 3 og 4, og afsnit VIII i direktiv 2013/36/EU og
femte del i denne forordning et moderselskab i overensstemmelse med definitionen i artikel 1,
stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der faktisk udøver bestemmende indfly-
delse over en anden virksomhed
16) »datterselskab«:
a) et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
b) et datterselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF og enhver virksomhed,
over hvilken et moderselskab faktisk udøver bestemmende indflydelse.
b) Datterselskaber af datterselskaber anses også for at være datterselskaber af den virksomhed, som
er det oprindelige moderselskab
17) »filial«: en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle
eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut
476
18) »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvalt-
ning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har acces-
sorisk karakter i forhold til et eller flere institutters hovedaktivitet
19) »porteføljeadministrationsselskab«: et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, nr.
5), i direktiv 2002/87/EF og en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv 2011/61/EU,
herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, som er
underkastet lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som mini-
mum svarer til de krav, der anvendes i Unionen
20) »finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsa-
gelig er institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et er et institut, og som ikke er et blan-
det finansielt holdingselskab
21) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF
22) »blandet holdingselskab«: et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et institut
eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst ét institut
23) »tredjelandsforsikringsselskab«: et tredjelandsforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 3), i
direktiv 2009/138/EF
24) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et tredjelandsgenforsikringsselskab som defineret i artikel 13,
nr. 6), i direktiv 2009/138/EF
25) »anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland«: et selskab, der opfylder følgende betingelser:
a) hvis det var etableret i Unionen, ville det være omfattet af definitionen af et investeringsselskab
b) det er godkendt i et tredjeland
c) det er underlagt og overholder regler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst
lige så strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv 2013/36/EU
26) »finansieringsinstitut«: en virksomhed, som ikke er et institut, og hvis hovedvirksomhed består i at
erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I
til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et
betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. novem-
ber 2007 om betalingstjenester i det indre marked23) og et porteføljeadministrationsselskab, men ik-
ke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel
212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF
27) »enhed i den finansielle sektor«:
a) et institut
b) et finansieringsinstitut
c) en accessorisk servicevirksomhed, der indgår i et instituts konsoliderede finansielle situation
d) et forsikringsselskab
e) et tredjelandsforsikringsselskab
f) et genforsikringsselskab
g) et tredjelandsgenforsikringsselskab
h) et forsikringsholdingselskab
i) et blandet holdingselskab
j) et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv
2009/138/EF
k) en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv
l) en tredjelandsvirksomhed, hvis hovedvirksomhed svarer til virksomheden i en af enhederne i litra
a)-k)
28) »moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut
eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant institut eller finansieringsinsti-
477
tut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlems-
stat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme
medlemsstat
29) »moderinstitut i Unionen«: et moderinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet
institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet
finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
30) »finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et finansielt holdingselskab, der ikke selv er dat-
terselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holding-
selskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
31) »finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat,
der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
32) »blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et blandet finansielt holdingselskab, der
ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et fi-
nansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
33) »blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller
af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en med-
lemsstat
34) »central modpart« eller »CCP«: en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning
(EU) nr. 648/2012
35) »kapitalinteresse«: kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde di-
rektiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer24) eller direkte eller
indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed
36) »kvalificeret andel«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmeret-
tighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indflydel-
se på driften af den pågældende virksomhed
37) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, jf. arti-
kel 1 direktiv 83/349/EØF eller de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til for-
ordning (EF) nr. 1606/2002, eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk person
og en virksomhed
38) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden på en af følgende måder:
a) kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i
en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol
b) kontrol
c) begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol
39) »gruppe af indbyrdes forbundne kunder«:
a) to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - medmindre andet fremgår - udgør en enkelt
risiko, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre
b) to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de
andre som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre en enkelt risiko, fordi der består så-
danne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i
økonomiske vanskeligheder, navnlig finansierings- eller tilbagebetalingsvanskeligheder, vil den
anden eller de andre også få vanskeligheder med finansieringen eller tilbagebetalingen
Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver direkte kontrol med eller står i direkte indbyrdes
forbindelse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan gruppen bestående af centralregeringen
og alle de fysiske eller juridiske personer, som centralregeringen udøver direkte eller indirekte kon-
478
trol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b),
betragtes som ikke udgørende en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en gruppe af
indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralregeringen og andre fysiske eller juridiske perso-
ner, kan i stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den udøver direkte kontrol med i hen-
hold til litra a), eller som står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), og alle de
fysiske og juridiske personer, som den pågældende person udøver kontrol med i henhold til litra a),
eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågældende person i henhold til litra b), herunder
centralregeringen; det samme gælder for regionale eller lokale myndigheder, som artikel 115, stk. 2,
finder anvendelse på
42) »kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt
i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre
tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat
43) »konsoliderende tilsynsmyndighed«: en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af
konsolideret tilsyn med moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moderhol-
dingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen
44) »tilladelse«: en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive virk-
somhed
45) »hjemland«: den medlemsstat, hvor et institut er blevet meddelt tilladelse
46) »værtsland«: den medlemsstat, hvor et institut har en filial eller leverer tjenesteydelser
47) »ESCB-centralbanker«: de nationale centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System af
Centralbanker (ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB)
48) »centralbanker«: ESCB-centralbanker og centralbanker i tredjelande
49) »konsolideret situation«: den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne forord-
nings første del, afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere
andre enheder udgjorde et enkelt institut
50) »konsolideret niveau«: på basis af den konsoliderede situation
51) »delkonsolideret niveau«: på basis af den konsoliderede situation for moderinstituttet, det finansielle
holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, undtagen en undergruppe af enheder,
eller på basis af den konsoliderede situation for et moderinstitut, et finansielt holdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut, finansielle holdingselskab el-
ler blandede finansielle holdingselskab
52) »finansielle instrumenter«:
a) en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse
eller et egenkapitalinstrument hos den anden part
b) et instrument, som er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF
c) et afledt finansielt instrument
d) et primært finansielt instrument
e) et kontantinstrument.
De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er
afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en sats
eller et indeks
53) »startkapital«: størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv
2013/36/EU for kreditinstitutter og i afsnit IV i nævnte direktiv for så vidt angår investeringsselska-
ber
54) »operationel risiko«: risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer,
menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici
55) »udvandingsrisiko«: risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån
til låntager
479
56) »sandsynlighed for misligholdelse« eller »PD«: sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum
på et år misligholder sine forpligtelser
57) »tab givet misligholdelse« eller »LGD«: tabet ved en eksponering som følge af modpartens mislig-
holdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelsen
58) »konverteringsfaktor«: forholdet mellem det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt,
som der kan blive trukket på, og som derfor ville blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af
misligholdelse, og det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af enga-
gementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere
59) »kreditrisikoreduktion«: en teknik, et institut anvender for at mindske kreditrisikoen ved en eller
flere af sine eksponeringer
60) »finansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kredit-
risikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til – i tilfælde af modpartens mis-
ligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne kredithændelser, der vedrører modparten,
indtræffer – at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller
at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponerin-
gens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet
61) »ufinansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kre-
ditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i til-
fælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser
62) »kontantlignende instrument«: et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation eller
ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut, og for hvilket instituttet allere-
de har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til dets nominelle
værdi
63) »securitisering«: en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller en
pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende:
a) Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i ekspo-
neringen eller puljen af eksponeringer.
b) Rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid.
62) »securitiseringsposition«: en eksponering mod en securitisering
63) »resecuritisering«: en securitisering, hvor risikoen i forbindelse med en underliggende pulje af eks-
poneringer er opdelt i trancher, og hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securiti-
seringsposition
64) »resecuritiseringsposition«: eksponering mod en resecuritisering
65) »kreditforbedring«: et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbin-
delse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket
en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med
securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning
66) »securitiseringsenhed med særligt formål« eller »SSPE«: et administrationsselskab eller en anden
enhed end et institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer, og
hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur er udformet med henblik på at adskille
SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleverende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til
securitiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettighe-
der
67) »tranche«: et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en række ekspo-
neringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end en
position af samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den
kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i an-
dre segmenter
480
68) »opgørelse til markedsværdi«: værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uaf-
hængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velre-
nommerede mæglere
69) »opgørelse til modelværdi«: en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på an-
den vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput
70) »uafhængig kurskontrol«: en proces, hvorved markedskurser eller modelværdier regelmæssigt kon-
trolleres for nøjagtighed og uafhængighed
71) »justeret kapitalgrundlag«: summen af følgende:
a) kernekapital som omhandlet i artikel 25
b) supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen
72) »anerkendte børser«: en børs, der opfylder alle følgende betingelser:
a) Den er et reguleret marked.
b) Den har en clearingordning, hvorved der til de i bilag II nævnte kontrakter stilles daglige mar-
genkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse
73) »skønsmæssige pensionsydelser«: forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af skøn
tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter opsparede
ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsordning
74) »belåningsværdi«: en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidi-
ge salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og
de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder
75) »beboelsesejendom«: en ejendom, der er beboet af ejeren eller lejeren af ejendommen. Beboelses-
ejendomme omfatter retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige
76) »markedsværdi«: for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på vær-
diansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret
sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag
med forsigtighed og uden at være under tvang
77) »gældende regnskabsregler«: de regnskabsstandarder, som instituttet er omfattet af i medfør af for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF
78) »etårig misligholdelsesfrekvens«: forholdet mellem antallet af misligholdelser i en periode, som be-
gynder et år før en dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne risikogruppe eller
pulje et år forud for denne dato
79) »spekulativ finansiering af fast ejendom«: lån til erhvervelse af eller byggemodning af eller opfø-
relse på jord i forbindelse med fast ejendom eller af og i forbindelse med sådan ejendom med hen-
blik på videresalg med fortjeneste
80) »handelsfinansiering«: finansiering, herunder garantier, i tilknytning til udveksling af varer og tje-
nesteydelser ved hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid, normalt på under et år
uden automatisk fornyelse
81) »offentligt støttet eksportkredit«: lån eller kreditter til finansiering af eksport af varer og tjeneste-
ydelser, for hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller yder forsikring eller direkte
finansiering
82) »genkøbsaftale« og »omvendt genkøbsaftale«: en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart
overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende:
a) værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighe-
derne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at
overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart
ad gangen og samtidig forpligter sig til at tilbagekøbe dem
b) andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tids-
punkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale
481
for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det
institut, der køber dem
83) »genkøbstransaktion«: enhver transaktion, der er omfattet af en genkøbsaftale eller en omvendt
genkøbsaftale
83) (84) »simpel genkøbsaftale«: en genkøbstransaktion af et enkelt aktivt eller lignende ikkekomplekst
aktiv i modsætning til en kurv af aktiver
85) »positioner, der besiddes med handelshensigt«:
a) positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og positioner
baseret på kundebetjening og opgørelse til markedsværdi
b) positioner, som indehaves med henblik på videresalg på kort sigt
c) positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller forventede kortsigtede for-
skelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer
86) »handelsbeholdning«: alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder
med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på vide-
resalg
87) »multilateral handelsfacilitet«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i di-
rektiv 2004/39/EF
88) »kvalificerende central modpart«: en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overensstem-
melse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse
med artikel 45 i nævnte forordning
89) »misligholdelsesfond«: en fond oprettet af en central modpart i overensstemmelse med artikel 42 i
forordning (EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning
90) »indbetalt bidrag til en CCP's misligholdelsesfond«: et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond,
som et institut har indbetalt
91) »handelseksponering«: et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den
variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver
potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i
artikel 301, stk. 1, litra a)-e), samt initialmargenen
92) »reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF
93) »gearing«: den relative størrelse af et instituts aktiver, ikkebalanceførte forpligtelser og eventualfor-
pligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne
midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan
opfyldes ved likvidation af et institut, sammenlignet med instituttets kapitalgrundlag
94) »risiko for overdreven gearing«: risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing
eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan,
herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende
aktiver
95) »kreditrisikojustering«: størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på ud-
lån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende
regnskabsregler
96) »intern afdækning«: en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne
mellem én eller flere positioner i og uden for handelsbeholdningen
97) »referenceforpligtelse«: en forpligtelse, der anvendes til at bestemme et kreditderivats kontante af-
regningsværdi
98) »eksternt kreditvurderingsinstitut« eller »ECAI«: et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009
af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer25), eller en centralbank, som udsteder kredit-
vurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009
482
99) »Udpeget ECAI« betyder et ECAI, der er udpeget af et institut
100) »akkumuleret anden totalindkomst«: det samme som i international regnskabsstandard (IAS) 1, jf.
forordning (EF) nr. 1606/2002
101) »kernekapital«: kernekapital som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF
102) »kernekapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af
direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med arti-
kel 94, stk. 1, i nævnte direktiv
103) »hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er om-
fattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse
med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er begrænset af de delege-
rede retsakter, der vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 99
104) »supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er om-
fattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-kapital i overensstemmelse
med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv
105) »resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder,
som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 3-kapital i overens-
stemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv
106) »udskudte skatteaktiver«: den samme som i de gældende regnskabsregler
107) »udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet«: udskudte skatteaktiver, hvis frem-
tidige værdi kun kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt overskud i fremtiden
108) »udskudte skatteforpligtelser«: det samme som i de gældende regnskabsregler
109) »aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse«: aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller ordning
opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser
110) »udlodninger«: udbetaling af udbytte eller rente under enhver form
111) »finansiel virksomhed«: det samme som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF
112) »midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici«: det samme som i artikel 38 i direktiv
86/635/EØF
113) »goodwill«: det samme som i de gældende regnskabsregler
114) »indirekte besiddelse«: enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod
kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor, hvor en eventuel permanent ned-
skrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, ville påføre
instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i til-
fælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle
sektor
115) »immaterielle aktiver«: det samme som i de gældende regnskabsregler, og de omfatter goodwill
116) »andre kapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheder i den finansielle sektor,
og som ikke kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru-
menter, supplerende kapitalinstrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber, hybride kerne-
kapitalposter i forsikringsselskaber, supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende
supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber
117) »andre reserver«: reserver, jf. de gældende regnskabsregler, som skal oplyses i henhold til den gæl-
dende regnskabsstandard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i akkumuleret anden totalind-
komst eller overført resultat
118) »kapitalgrundlag«: summen af kernekapital og supplerende kapital
119) »kapitalgrundlagsinstrumenter«: kapitalinstrumenter, som udstedes af instituttet, og som kan klassi-
ficeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter
483
120) »minoritetsinteresse«: den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre
fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet
121) »overskud«: det samme som i de gældende regnskabsregler
122) »krydsejerskab«: et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstru-
menter udstedt af enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også besidder kapitalgrund-
lagsinstrumenter udstedt af instituttet
123) »overført resultat«: fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud eller tab i henhold til
de gældende regnskabsregler
124) »overkurs ved emission«: det samme som i de gældende regnskabsregler
125) »midlertidige forskelle«: det samme som i de gældende regnskabsregler
126) »syntetisk besiddelse«: et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyt-
tet til værdien af de kapitalinstrumenter, som udstedes af en enhed i den finansielle sektor
127) »krydsgarantiordning«: en ordning, der opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7
b) Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),
eller artikel 1, stk. 2, i direktiv 83/349/EØF og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med
det institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2 i
denne forordning, og underlagt et kapitalgrundlagskrav.
c) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne er etableret i samme medlemsstat og er
underlagt samme kompetente myndighed med hensyn til tilladelser og tilsyn.
d) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne har indgået en kontraktmæssig eller ved-
tægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og
solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt.
e) Der er etableret ordninger, der kan sikre øjeblikkelig tilvejebringelse af finansielle midler i form
af kapital og likviditet, hvis det bliver nødvendigt under den kontraktmæssige eller vedtægts-
mæssige ansvarsordning, der er omhandlet i litra d).
f) Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, om de i litra d) og e) omhandlede ord-
ninger er fyldestgørende.
g) Minimumsopsigelsesfristen for et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen er ti år.
h) Den kompetente myndighed har beføjelse til at forbyde et datterselskabs frivillige udtræden af
ansvarsordningen
128) »elementer, der kan udloddes«: resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført
overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapital-
grundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til bestem-
melserne i lovgivningen eller instituttets bekendtgørelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt
til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller in-
stituttets vedtægter, idet disse underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets enkelte
regnskaber og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab.
2. Når der i denne forordning henvises til fast ejendom, beboelses- eller erhvervsejendomme eller pant i
sådanne ejendomme omfatter det andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om
boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning. Medlemsstaterne eller deres kompetente myn-
digheder kan tillade, at andele, der udgør en tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles
som direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte besiddelse er specifikt omhandlet i
den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som sikkerhed giver kre-
ditorer samme beskyttelse.
3. Handelsfinansiering som omhandlet i stk. 1, nr. 80) er generelt uforpligtet og kræver fyldestgørende
transaktionsdokumentation i forbindelse med hver udbetalingsanmodning, således at finansieringen kan
484
nægtes, hvis der er nogen tvivl om kreditværdigheden eller den fremlagte transaktionsdokumentation; til-
bagebetaling af handelsfinansieringsengagementet er som regel uafhængig af låntageren; midlerne kom-
mer i stedet fra kontantbeløb modtaget af importører eller fra indtægterne fra salget af de underliggende
varer.
Artikel 5
Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisci
Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:
1) »eksponering« : en aktivpost eller en ikkebalanceført post
2) »tab« : økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og
indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet
3) »forventet tab« eller »EL« : det beløb, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge
af modpartens potentielle misligholdelse eller udvanding over en etårig periode, i forhold til det mis-
ligholdte tilgodehavende
AFSNIT II
NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE
KAPITEL 1
Anvendelse af kravene på individuelt niveau
Artikel 6
Generelle principper
1. Institutter overholder bestemmelserne i anden til femte del og ottende del på individuelt niveau.
2. Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt
tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er ikke
forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt niveau.
3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsoliderin-
gen i henhold til artikel 19, er tikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del,
på individuelt niveau.
4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices
og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, overholder bestem-
melserne i sjette del på individuelt niveau. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk.3,
foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmel-
ser, der er fastsat i sjette del, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringssel-
skabets aktiviteter.
5. Institutter, bortset fra de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1,
og de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i artikel 7, stk. 1
eller 3, overholder bestemmelserne i syvende del på individuelt niveau.
Artikel 7
Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau
485
1. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis
både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat,
og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselskabet, og
samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moder-
selskabet og datterselskabet:
a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for modersel-
skabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser.
b) Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på
forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller
garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydeli-
ge.
c) Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet.
d) Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i
datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets
ledelsesorgan.
2. De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et
finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
som instituttet, forudsat at det er underkastet samme tilsyn som institutter og navnlig de i artikel 11, stk.
1, fastsatte standarder.
3. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlems-
stat, når instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og det er om-
fattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapi-
talgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:
a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig over-
førsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til moderinstituttet i en medlems-
stat.
b) De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter
moderselskabet i en medlemsstat.
Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle de
andre medlemsstater.
Artikel 8
Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau
1. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle
eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe,
hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kra-
vene i sjette del.
b) Til enhver tid overvåger og kontrollerer moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet
på delkonsolideret niveau likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som
er omfattet af undtagelsen, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet.
c) Institutterne har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om
fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser,
efterhånden som de forfalder.
486
d) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse
af de i litra c) omtalte kontrakter.
Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventu-
elle juridiske hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det er hensigtsmæssigt, at frem-
sætte et lovgivningsforslag senest den 31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.
2. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle
eller nogle af dets datterselskaber, hvis alle institutterne i likviditetsundergruppen er meddelt tilladelse i
samme medlemsstat, og forudsat at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
3. Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun an-
vendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndig-
heder kan godkende følgende:
a) deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder betingelser-
ne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen
b) fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som likviditetsunder-
gruppen skal besidde
c) afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der und-
tages fra bestemmelserne i sjette del
d) behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del
e) en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder
f) en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.
4. De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den samme
institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, litra b), forudsat at de opfylder alle betingelserne i artikel
113, stk. 7, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113,
stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder
blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette del på
grundlag af den konsoliderede situation for alle institutterne i likviditetsundergruppen.
5. Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2, kan de kompetente myndigheder også an-
vende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen og undlade at anvende
artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på individuelt niveau.
Artikel 9
Individuel konsolideringsmetode
1. De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade moderinstitutter ved beregningen af deres krav
i medfør af artikel 6, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra
c) og d), og hvis væsentlige eksponeringer eller væsentlige forpligtelser er over for dette moderinstitut, jf.
dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og artikel 144, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.
2. Den i stk. 1 fastsatte behandling er kun tilladt, når moderinstituttet over for de kompetente myndighe-
der fuldt ud dokumenterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder juridisk bindende aftaler, i med-
før af hvilke der hverken er eller forudses væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for datterselska-
bets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moder-
selskabet.
3. Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den regelmæssigt og
mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om anvendelsen af
487
stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et
tredjeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger til de kompetente myndigheder i det-
te tredjeland.
Artikel 10
Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt organ
1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage
et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ,
der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i anden til ottende del, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a) Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilslut-
tede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ.
b) Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed
på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.
c) Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.
Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i stk.
1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning og direktiv 2013/36/EU.
2. Når de kompetente myndigheder har fundet det godtgjort, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det
centrale organs forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter, kan de kompetente myndighe-
der undtage det centrale organ fra kravene i anden til ottende del på individuelt niveau.
KAPITEL 2
Konsolideringsregler
Afdeling 1
Anvendelse af kravene på konsolideret niveau
Artikel 11
Generelt
1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, som er foreskrevet i artikel
18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af deres konsoliderede situation. Modersel-
skaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk
struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering,
behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af
denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.
2. Institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderhol-
dingselskab i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18, krave-
ne i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede fi-
nansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Når mere end ét institut kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt mo-
derholdingselskab i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det institut, der i overensstem-
melse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU er omfattet af konsolideret tilsyn.
488
3. Moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen og
institutter kontrolleret af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen opfylder forpligtelserne i
sjette del på grundlag af moderinstituttets, det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle
holdingselskabs konsoliderede situation, hvis koncernen omfatter et eller flere institutter, som er meddelt
tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I
til direktiv 2004/39/EF. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis
koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage investeringssel-
skaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, på konsolideret niveau under hensynta-
gen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.
4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i anden til
ottende del på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter
som helhed.
5. Ud over kravene i stk. 1-4 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv
2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige
risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national
lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at de strukturelt adskilte
institutter opfylder forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til ottende del i denne forordning og i
afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsoli-
deret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele
heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det
indre markeds funktion.
Artikel 12
Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med både et kreditinstitut og
et investeringsselskab som datterselskab
Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har mindst ét kreditinstitut og
et investeringsselskab som datterselskab, finder de krav, der er baseret på det finansielle holdingselskabs
eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, anvendelse på kreditinstituttet.
Artikel 13
Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau
1. Moderinstitutter i Unionen overholder de i ottende del fastsatte bestemmelser på grundlag af deres kon-
soliderede situation.
Større datterselskaber af moderinstitutter i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for
deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individu-
elt eller delkonsolideret niveau.
2. Institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moder-
holdingselskab i Unionen overholder bestemmelserne i ottende del på grundlag af det finansielle holding-
selskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moder-
holdingselskaber i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked,
489
offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolide-
ret niveau.
3. Stk. 1 og 2 finder hverken hel eller delvis anvendelse på moderinstitutter i Unionen, institutter kontrol-
leret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Uni-
onen, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har gi-
vet på konsolideret niveau.
4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i ottende del
på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det
centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.
Artikel 14
Anvendelse af kravene i femte del på konsolideret niveau
1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, opfylder de i femte del
fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, procedurer og me-
kanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og
oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er
omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse
af disse bestemmelser.
2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 407, når artikel 92 an-
vendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 405 eller 406 overtræ-
des af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med
artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.
3. De krav, der følger af femte del vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af denne forord-
ning, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen eller institutter, der kontrolleres af et finan-
sielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for
de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af femte del strider mod lovgivningen i det
tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.
Artikel 15
Undtagelse fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau for koncerner af in-
vesteringsselskaber
1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del i denne for-
ordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med forbehold af følgende:
a) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender den alternative beregning af den samle-
de risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2.
b) Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under kategorierne i artikel 95, stk. 1, og artikel
96, stk. 1.
c) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder hver især kravene i artikel 95 og fra-
trækkes samtidig i den egentlige kernekapital alle eventualforpligtelser i forhold til investeringssel-
skaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomhe-
der, som ellers ville være omfattet af konsolideringen.
d) Ethvert finansielt holdingselskab, som er finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat for et inve-
steringsselskab i koncernen, har mindst den kapital, som her er defineret som summen af kapitalpo-
sterne i artikel 26, stk. 1, artikel 51 og artikel 62 for at dække summen af følgende:
490
i) summen af den fulde bogførte værdi af kapitalandele, efterstillede fordringer og instrumenter
som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), artikel 56, litra c) og d), og artikel 66litra c) og
d), i investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accesso-
riske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen, og
ii) de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porte-
føljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfat-
tet af konsolideringen.
e) Koncernen omfatter ikke kreditinstitutter.
Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investeringsselskaber i Unionen have indført systemer
til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle holdingselskaber, inve-
steringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirk-
somheder i koncernen.
2. De kompetente myndigheder kan også anvende undtagelsen, hvis de finansielle holdingselskaber har et
mindre kapitalgrundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, litra d), men ikke mindre end summen af
de kapitalgrundlagskrav, der på individuelt niveau pålægger investeringsselskaber, finansieringsinstitut-
ter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet
af konsolideringen, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansierings-
institutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være
omfattet af konsolideringen. I dette stykke er kapitalgrundlagskravene for investeringsselskaber fra tredje-
lande, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder et
beregningsmæssigt kapitalgrundlagskrav.
Artikel 16
Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af inve-
steringsselskaber
Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselska-
ber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse
med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del på
konsolideret niveau.
Artikel 17
Tilsyn med investeringsselskaber, som er undtaget fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på
konsolideret niveau
1. Investeringsselskaber i en koncern, som er indrømmet undtagelsen i henhold til artikel 15, underretter
de kompetente myndigheder om de risici, der kan skade investeringsselskabernes finansielle situation,
herunder risici i forbindelse med sammensætningen af og kilderne til deres kapitalgrundlag, interne kapi-
tal og finansiering.
2. Når de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fritager selska-
berne for kravet om tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 15, træffer de andre passende foran-
staltninger til at overvåge risiciene, navnlig store eksponeringer, i hele koncernen, herunder i de virksom-
heder, som ikke er beliggende i en medlemsstat.
3. Afstår de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fra at an-
vende kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau som omhandlet i artikel 15, finder kravene i otten-
de del anvendelse på individuelt niveau.
491
Afdeling 2
Konsolideringsmetoder
Artikel 18
Konsolideringsmetoder
1. De institutter, som skal opfylde kravene i afdeling 1 på grundlag af deres konsoliderede situation, fore-
tager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber eller i
givet fald datterselskaber af samme finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderhol-
dingselskab. Stk. 2-8 finder ikke anvendelse, når sjette del finder anvendelse på grundlag af et instituts
konsoliderede situation.
2. De kompetente myndigheder kan imidlertid i enkelttilfælde tillade pro rata-konsolidering ud fra moder-
selskabets kapitalandel i datterselskabet. Pro rata-konsolidering kan kun tillades, hvis samtlige følgende
betingelser er opfyldt:
a) moderselskabets ansvar er begrænset til moderselskabets kapitalandel i datterselskabet i betragtning
af de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres ansvar
b) de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres solvens er tilfredsstillende
c) de øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar er klart fastlagt og juridisk bindende.
3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv
83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal gennemfø-
res.
4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen
i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, og af
en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begræn-
set til den kapitalandel, som de besidder.
5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte
bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal foretages, og i bekræftende fald hvorle-
des. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke
ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfæl-
de:
a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller
flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har kapitaltilk-
nytning til de pågældende institutter, og
b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er
fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i
artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de på-
gældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,
hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2016.
492
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU skal foretages konsolideret tilsyn, medtages ac-
cessoriske servicevirksomheder og porteføljeadministrationsselskaber som defineret i artikel 2, nr. 5) i di-
rektiv 2002/87/EF i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende
artikel.
Afdeling 3
Konsolideringsreglernes anvendelsesområde
Artikel 19
Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde
1. Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, som er et datterselskab af en
virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede akti-
ver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to
beløb:
a) 10 mio. EUR
b) 1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i moderselskabet eller den virksomhed, som be-
sidder kapitalinteressen.
2. De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU har til opgave at føre
det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et institut, et finansieringsinstitut el-
ler en accessorisk servicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser,
i konsolideringen:
a) Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der er juridiske hindringer for
overførsel af de nødvendige oplysninger.
b) Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med
kreditinstitutter.
c) Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra
formålene med tilsynet med kreditinstitutter ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage
en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.
3. Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastlagte kriterier,
medtages de dog i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke uvæsentlig betydning i forhold til de
fastsatte formål.
Artikel 20
Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav
1. De kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden
a) i forbindelse med ansøgningerne om de i henholdsvis artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4, og stk. 9,
artikel 283, artikel 312, stk. 2, og artikel 363 omhandlede tilladelser, der indgives af et moderinstitut i
Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholding-
selskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørel-
se om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som
tilladelsen skal være underlagt
493
b) for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling som omhandlet i artikel 422,
stk. 9, og artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet
i artikel 422, stk. 10, og artikel 425, stk. 6, er opfyldt.
Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Den i artikel 312, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte en beskrivelse af den metode, der anvendes
til fordelingen af kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncernens forskellige enheder. I
ansøgningen angives det, hvorvidt og hvordan virkningerne af diversificeringen vil blive medregnet i risi-
komålingssystemet.
2. De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for seks måneder
om:
a) den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning
b) den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og afgørelse om specifik behandling.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som
fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.
3. Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:
a) den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt
i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks den fuldstændige ansøgning
til de øvrige kompetente myndigheder
b) den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende tilsynsmyndighed ud-
arbejdet rapport om forpligtelser inden for koncernen.
4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer
den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyn-
digheds afgørelse begrænser ikke de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 105 i direk-
tiv 2013/36/EU.
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til
de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på
seks måneder.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingsel-
skab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de øvrige kompetente
myndigheder meddelelse om afgørelsen.
Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt
sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende til-
synsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA
måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstem-
melse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings
forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
5. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder,
træffer den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau,
selv afgørelse om stk. 1, litra b).
494
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til
de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på
seks måneder.
Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed, som underretter moderinstituttet i Uni-
onen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i
Unionen.
Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for
EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompetente myndighed, der
er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i nærvæ-
rende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte
forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder
anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en må-
ned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen
ikke indbringes for EBA.
6. Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber, datterselskaberne af et finansielt moder-
holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen en avanceret måleme-
tode som omhandlet i artikel 312, stk. 2, eller en IRB-metode som omhandlet i artikel 143 på fælles
grundlag tillader de kompetente myndigheder, at moderselskabet og dets datterselskaber opfylder kriteri-
erne i artikel 321 og 322 eller i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, samlet set på en måde, som er
konsistent med koncernens struktur og dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder.
7. De i stk. 2, 4 og 5 nævnte afgørelser anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myn-
digheder i de pågældende medlemsstater.
8. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den i stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om tilladelser som omhand-
let i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel 363 for at lette den
fælles beslutningsproces.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 21
Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes
1. Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et
blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et delkonsoliderende datterselskab af et moderin-
stitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderhol-
dingselskab i Unionen bestræber den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder,
som er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moder-
holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat sig på at nå
frem til en fælles afgørelse om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt, og om af-
grænsning af en enkelt likviditetsundergruppe med henblik på anvendelse af artikel 8.
495
Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds
fremsendelse af en rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på grundlag af kriterierne i ar-
tikel 8. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende tilsynsmyn-
dighed efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende
tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og ejerforhol-
det til de likvide aktiver og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal besiddes af de insti-
tutter, der er undtaget fra bestemmelserne i sjette del.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som
fremsendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likviditetsundergruppen.
2. Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks måneder, træffer hver kompetent myndighed, der
er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe spørgsmålet
om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan EBA foretage en
ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og
alle de pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling
er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder,
træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hen-
syntagen til forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor moderinstituttet er etableret, og
forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter udløbet af
perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for
EBA.
Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes andet afsnit nævnte afgørelser er binden-
de.
3. En relevant kompetent myndighed kan også i løbet af perioden på seks måneder høre EBA i tilfælde af
uenighed om betingelserne i artikel 8, stk. 3, litra a)-d). I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende
mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågæl-
dende kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de
kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent
myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje og
femte del på et delkonsolideret niveau, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et
finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsin-
stitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
Artikel 23
Virksomheder i tredjelande
Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder betegnelserne
investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på virksomheder etab-
496
leret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde været
etableret i Unionen.
Artikel 24
Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster
1. Værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster foretages i overensstemmelse med de gældende
regnskabsregler.
2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder kræve, at institutter foretager værdiansættelsen af akti-
ver og ikkebalanceførte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de inter-
nationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.
ANDEN DEL
KAPITALGRUNDLAG
AFSNIT I
KAPITALGRUNDLAGSPOSTER
KAPITEL 1
Kernekapital
Artikel 25
Kernekapital
Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.
KAPITEL 2
Egentlig kernekapital
Afdeling 1
Egentlige kernekapitalposter og -instrumenter
Artikel 26
Egentlige kernekapitalposter
1. Institutternes egentlige kernekapitalposter består af følgende:
a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
c) overført resultat
d) akkumuleret anden totalindkomst
e) andre reserver
f) midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.
De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som egentlige kernekapitalposter, når de af insti-
tuttet kan anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådan-
ne indtræder.
497
2. For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med den kompetente myndigheds forudgående tilla-
delse medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før insti-
tuttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente myndighed
giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for revisionen af institut-
tets regnskaber.
b) Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at de forventede udgifter eller udbytter
er blevet fratrukket overskuddet.
En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe passende
sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med principperne i de gældende
regnskabsregler.
3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter op-
fylder betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29. Med hensyn til udstedelser efter den 31. de-
cember 2014 klassificerer institutter kun kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når
der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som kan høre EBA.
For så vidt angår kapitalinstrumenter, bortset fra statsstøtte, der af den kompetente myndighed er god-
kendt som kvalificeret til klassifikation som egentlige kernekapitalinstrumenter, men når opfyldelsen af
kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 ifølge EBA er substansmæssigt kompleks at fastslå, skal
de kompetente myndigheder underrette EBA om deres begrundelse.
EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger fra hver kompetent myndighed en
liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kerne-
kapitalinstrumenter. EBA opstiller denne liste og offentliggør den første gang senest den 1. februar 2015.
EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger væsentlige beviser for, at de pågældende in-
strumenter ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29, beslutte at lade kapitalinstru-
menter, der ikke er statsstøtte, og som er udstedt efter den 31. december 2014, udgå af listen og kan be-
kendtgøre dette.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betyd-
ningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er blevet fratruk-
ket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 27
Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og lignende institutters kapitalinstrumenter i
egentlig kernekapital
1. Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold til dets
vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de kompetente
myndigheders vurdering kan klassificeres som et af følgende:
i) et gensidigt selskab
498
ii) et andelsselskab
iii) en sparekasse
iv) et lignende institut
v) et kreditinstitut, som er 100 % ejet af et af de i nr. i)-iv) omhandlede institutter og har de kompe-
tente myndigheders tilladelse til at anvende bestemmelserne i denne artikel, under forudsætning
af og så længe 100 % af de udstedte ordinære aktier i kreditinstituttet ejes direkte eller indirekte
af et af de i nævnte numre omhandlede institutter.
b) Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er opfyldt.
Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser, der i henhold til gældende national lovgiv-
ning er godkendt som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat som sådanne med henblik
på denne del, forudsat at de stadig opfylder kriterierne for denne godkendelse.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de be-
tingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er godkendt i
henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab, en
sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 28
Egentlige kernekapitalinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgen-
de betingelser er opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere, eller hvis
den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan.
b) Instrumenterne er betalt, og købet heraf er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
c) Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:
i) De kvalificeres som kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF.
ii) De er klassificeret som egenkapital i de gældende regnskabsregler.
iii) De er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der foreligger insolvens i henhold til balan-
cen, når dette er relevant i henhold til national lovgivning om insolvens.
d) Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskaberne for instituttet.
e) Instrumenterne er uamortisable.
f) Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende tilfælde:
i) instituttets likvidation
ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af kapitalen,
hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse i overensstem-
melse med artikel 77.
g) I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit angivet, at in-
strumenternes hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen ved instituttets likvida-
tion, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udstedelsen af
instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i hen-
hold til gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter.
h) Instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:
499
i) Der er ingen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, hel-
ler ikke i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og de bestemmelser, som regule-
rer instrumenterne, giver ikke fortrinsret til udlodninger.
ii) Udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun udbetales af de elementer, som kan udlod-
des.
iii) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsætter ikke noget loft eller andre restriktio-
ner for udlodningernes maksimale størrelse, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumen-
ter.
iv) Udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, som instrumenterne blev
købt til ved udstedelsen, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.
v) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, pålægger ikke instituttet en forpligtelse til at
foretage udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på anden måde underlagt en sådan
forpligtelse.
vi) Manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.
vii) Annulleringen af udlodningerne pålægger ikke instituttet restriktioner.
i) Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne den første og
forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert instrument dækker tab i
samme omfang som alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter.
j) Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
k) Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver, som i tilfæl-
de af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres i forhold til omfanget
af sådanne udstedte instrumenter og ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et loft,
undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter.
l) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbed-
rer fordringens rangorden:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder.
m) Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer
fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supple-
rende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
2. Betingelserne i stk. 1, litra i), anses for opfyldt trods en permanent nedskrivning af de hybride kerneka-
pitalinstrumenters eller supplerende kapitalinstrumenters hovedstol.
Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen af kapitalinstrumentets hovedstol i for-
bindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som kræ-
vet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumen-
tet, eksplicit eller implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive reduceret i forbindelse
med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den
afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
500
3. Betingelsen i stk. 1, litra h), nr. iii), anses for opfyldt, selv om instrumentet har multiple udlodninger,
forudsat at de pågældende udlodninger ikke resulterer i en udbyttebetaling, der forårsager et uforholds-
mæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra h), nr. i), må en differentieret udlodning kun afspejle diffe-
rentierede stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige ker-
nekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter.
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrund-
laget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 29
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende insti-
tutter
1. Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter
kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis betingelserne i artikel 28 med de ændrin-
ger, der følger af anvendelsen af nærværende artikel, er opfyldt.
2. Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af kapitalinstrumenter:
a) Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national lovgivning
er forbudt.
b) Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de
bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at begrænse deres indfriel-
se.
c) Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af instrumenterne
må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side.
3. Kapitalinstrumenter kan kun have et loft over eller andre restriktioner af udlodningernes maksimale
størrelse, hvis den gældende nationale lovgivning eller instituttets vedtægter foreskriver dette.
4. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at få andel i instituttets reserver i tilfælde af insolvens
eller likvidation, og denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi, gælder denne begræns-
ning i samme omfang for indehavere af alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af institut-
tet.
Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke muligheden for, at et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige kernekapital anerkender in-
strumenter, som ikke giver indehaveren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betingelser:
501
a) Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden stemmeret har ved instituttets insolvens eller
likvidation, er proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapitalinstrumenter, som de på-
gældende instrumenter uden stemmeret udgør.
b) Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapitalinstrumenter.
5. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at gøre krav på instituttets aktiver i tilfælde af insolvens
eller likvidation, og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel eller et loft, gælder denne
begrænsning i samme omfang for alle indehavere af alle egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af in-
stituttet.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af
de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstru-
menter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 30
Følgerne af, at betingelserne for egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrø-
rende egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:
a) Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret som et egentligt kernekapitalinstrument.
b) Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument ophører omgående med at være klassifi-
ceret som egentlige kernekapitalposter.
Artikel 31
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer
1. I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter i egentlige kernekapitalinstru-
menter medtager kapitalinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b)-e), når
samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014.
b) Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommissionen.
c) Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstem-
melse med de daværende statsstøtteregler.
d) Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten, en relevant offentlig myndighed eller of-
fentligt ejet enhed.
e) Kapitalinstrumenterne kan dække tab.
f) Medmindre der er tale om de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter, giver kapitalinstrumenter-
ne i tilfælde af likvidation deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver efter
betaling af alle foranstående fordringer.
g) Der er passende udtrædelsesmekanismer for staten eller i givet fald for den relevante offentlige myn-
dighed eller offentligt ejede enhed.
h) Den kompetente myndighed har givet sin forudgående tilladelse og har offentliggjort sin afgørelse
sammen med en begrundelse for afgørelsen.
502
2. Efter begrundet anmodning fra og i samarbejde med den relevante kompetente myndighed betragter
EBA de i stk. 1 omhandlede kapitalinstrumenter som svarende til egentlige kernekapitalinstrumenter i
forbindelse med denne forordning.
Afdeling 2
Filtre
Artikel 32
Securitiserede aktiver
1. Et institut udelukker fra alle kapitalgrundlagsposter enhver stigning i egenkapitalen, jf. de gældende
regnskabsregler, som er genereret af securitiserede aktiver, herunder:
a) en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst, som indbringer instituttet en gevinst ved
salg
b) når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst, der opnås ved kapitalisering af fremtidig
indkomst fra securitiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af securitiseringspositionerne.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet »gevinst
ved salg« som nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 33
Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtelser
1. Institutterne medtager ikke følgende poster i kapitalgrundlaget:
a) dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af pengestrømme for finansielle instrumen-
ter, som ikke er værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme
b) gevinster eller tab på instituttets forpligtelser værdiansat til dagsværdi, som skyldes ændringer i insti-
tuttets egen kreditsituation
c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko i forbindelse med
afledte finansielle forpligtelser.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra c), modregner institutterne ikke gevinster og tab værdiansat
til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko, i de gevinster eller tab, der skyldes deres modpar-
ters kreditrisiko.
3. Med forbehold af stk. 1, litra b), kan institutter medtage gevinster og tab på deres forpligtelser i kapital-
grundlaget, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Forpligtelserne er i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF.
b) Ændringerne i værdien af instituttets aktiver og passiver skyldes de samme ændringer i instituttets
egen kreditsituation.
c) Der er en snæver sammenhæng mellem værdien af de i litra a) nævnte obligationer og værdien af
instituttets aktiver.
d) Det er muligt at indfri realkreditlån ved at tilbagekøbe de obligationer, der finansierer realkreditlåne-
ne, til markedsværdi eller nominel værdi.
503
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad
der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som omhandlet
i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. september 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 34
Yderligere værdijusteringer
Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne bestemmelserne i artikel 105 på alle deres akti-
ver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer fra den egentlige
kernekapital.
Artikel 35
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Institutterne trækker ikke urealiserede gevinster og tab i forbindelse med deres aktiver og passiver opgjort
til dagsværdi fra kapitalgrundlaget, undtagen i de tilfælde, som er omtalt i artikel 33.
Afdeling 3
Fradrag i egentlige kernekapitalposter, undtagelser og alternativer
Underafdeling 1
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
Artikel 36
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
1. Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kernekapitalposter:
a) tab i det løbende regnskabsår
b) immaterielle aktiver
c) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
d) for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne rating-
baserede metode (IRB-metoden), de negative beløb, som fremkommer ved beregningen af de forven-
tede tab, jf. artikel 158 og 159
e) instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
f) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter,
herunder af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold
til en faktisk forpligtelse eller eventualforpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt
g) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den fi-
nansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente
myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapi-
talgrundlag
h) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder
504
i) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder
j) de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride kernekapitalposter, og som
overstiger instituttets hybride kernekapital
k) eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risiko-
vægt på 1250 %, hvis instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af egentlige kernekapi-
talposter som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1250 %:
i) kvalificerede andele uden for den finansielle sektor
ii) securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 243, stk. 1, litra b), artikel 244, stk. 1,
litra b), og artikel 258
iii) leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med artikel 379, stk. 3
iv) positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, i
overensstemmelse med artikel 153, stk. 8
v) aktieeksponeringer efter en metode med interne modeller i overensstemmelse med artikel 155,
stk. 4
l) enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når
instituttet behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det
beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for anven-
delse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede fradrag i
artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalin-
strumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 201026), i tredjelandsforsik-
ringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv
2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 37
Fradrag af immaterielle aktiver
Institutter fastsætter værdien af immaterielle aktiver, som skal fratrækkes, efter følgende principper:
505
a) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser,
som ville blive afviklet, hvis de immaterielle aktiver blev forringet eller ophørte med at blive indreg-
net i henhold til de gældende regnskabsregler.
b) Det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets væ-
sentlige investeringer.
Artikel 38
Fradrag af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
1. Institutter fastsætter værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som
skal fratrækkes i henhold til denne artikel.
2. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, beregnes uden at fratrække
værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i
stk. 3 er opfyldt.
3. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, reduceres med værdien af
instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) Enheden har en juridisk ret til i henhold til gældende national lovgivning at modregne disse aktuelle
skatteaktiver i aktuelle skatteforpligtelser.
b) De udskudte skatteaktiver og de udskudte skatteforpligtelser vedrører skatter, der af den samme skat-
temyndighed er pålignet den samme skattepligtige enhed.
4. Instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, der anvendes med henblik på stk. 3, kan ikke omfat-
te udskudte skatteforpligtelser, som reducerer værdien af immaterielle aktiver eller aktiver i ydelsesbase-
rede pensionskasser, som skal fratrækkes.
5. Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk. 4, fordeles på følgende måde:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle,
der ikke fratrækkes i henhold til artikel 48, stk. 1
b) alle øvrige udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet.
b) Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser efter den andel af de udskudte skatte-
aktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.
Artikel 39
For meget betalt skat, tilbageførsel af skattemæssige underskud og udskudte skatteaktiver, som ik-
ke afhænger af fremtidig rentabilitet
1. Følgende poster fratrækkes ikke kapitalgrundlaget og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3:
a) instituttets for meget betalte skat i det løbende år
b) instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbageført til tidligere år, som udløser et krav
mod eller et tilgodehavende hos en centralregering, regional myndighed eller lokal skattemyndighed.
2. Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteak-
tiver, som skyldes midlertidige forskelle, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) De erstattes straks automatisk og obligatorisk af et skattefradrag, hvis instituttet indberetter et tab i
forbindelse med den formelle godkendelse af sit årsregnskab, eller i tilfælde af instituttets likvidation
eller insolvens.
506
b) Et institut skal i henhold til gældende national skattelovgivning kunne modregne det i litra a) om-
handlede skattefradrag i de eventuelle skatteforpligtelser i instituttet, i andre virksomheder, som ind-
går i den samme konsolidering som instituttet af skattemæssige grunde i henhold til den pågældende
lovgivning, eller i andre virksomheder, der er omfattet af konsolideret tilsyn i overensstemmelse med
første del, afsnit II, kapitel 2.
c) Overstiger størrelsen af de i litra b) omhandlede skattefradrag de skatteforpligtelser, der er omhandlet
i det pågældende litra, erstattes et sådant overskydende beløb straks af et direkte krav mod centralre-
geringen i den medlemsstat, hvor instituttet er oprettet.
Institutter anvender en risikovægt på 100 % på udskudte skatteaktiver, når betingelserne i litra a), b) og c)
er opfyldt.
Artikel 40
Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved beregningen af forventede tab
Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), skal fratrækkes, reduceres ikke med en
forøgelse af omfanget af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, eller anden yderli-
gere skatteeffekt, som kunne opstå, hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i
afsnit I, kapitel 3, afdeling 3.
Artikel 41
Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesbasere-
de pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:
a) værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev for-
ringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler
b) værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anven-
de med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse. De aktiver, som skal anven-
des til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kri-
terier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydelsesbase-
rede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 42
Fradrag af besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra f), opgør institutterne besiddelser af egne egentlige
kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på
grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
507
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-
tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne egentlige kernekapitalinstru-
menter, som indgår i disse indeks.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som er
fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne egentlige kernekapitalinstru-
menter, der er fremkommet ved korte positioner i underliggende indeks, herunder når der med disse
korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
Artikel 43
Væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor, når en
af følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet ejer over 10 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.
b) Instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af
enheden.
c) Instituttet ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden, og enheden indgår ikke i konso-
lideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår i samme regnskabskonso-
lidering som instituttet i overensstemmelse med reglerne for regnskabsaflæggelse i de gældende regn-
skabsregler.
Artikel 44
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i
de tilfælde, hvor et institut har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at forøge kapi-
talgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra g), h) og i), omhandlede fradrag i overensstemmelse med
følgende:
a) Besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter og andre kapitalinstrumenter i enheder i den finan-
sielle sektor opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner.
b) Kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af egentlige kernekapitalinstru-
menter i forbindelse med fradrag.
Artikel 45
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), omhandlede fradrag efter følgende bestemmel-
ser:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i en-
hederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-
ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
508
i) Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange
position eller har en restløbetid på mindst et år.
ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår
begge uden for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i
den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 46
Fradrag af besiddelser i egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har
en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra h), beregner institutterne det relevante beløb, der
skal fratrækkes, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med den faktor, der frem-
kommer ved den i litra b) i nærværende stykke nævnte beregning:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enhe-
der i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af det
samlede beløb af instituttets egentlige kernekapitalposter opgjort efter anvendelse af følgende egentli-
ge kernekapitalposter:
i) artikel 32-35
ii) de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra l), nævnte fradrag, undtagen det beløb,
der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som
skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumen-
ter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret
med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlags-
instrumenter i enheder i den finansielle sektor.
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra
a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de egentlige kernekapitalinstru-
menter, der besiddes. Institutterne beregner den del af besiddelserne af egentlige kernekapitalinstrumen-
ter, som fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb
med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalin-
strumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og
som udgøres af de enkelte egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes.
4. Værdien af de i artikel 36, stk. 1, litra h), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10
% af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-
iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-
pitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved
at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
509
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.
Artikel 47
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut har en
væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra i), omfatter det relevante beløb, som skal fratrækkes
de egentlige kernekapitalposter, ikke emissionspositioner, som besiddes i højst fem arbejdsdage, og be-
regnes i overensstemmelse med artikel 44 og 45 og underafdeling 2.
Underafdeling 2
Undtagelser fra og alternativer til fradrag fra egentlige kernekapitalposter
Artikel 48
Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige kernekapitalposter
1. For så vidt angår de krævede fradrag i artikel 36, stk. 1, litra c) og i), er institutterne ikke forpligtet til at
fratrække de poster nævnt i litra a) og b) i nærværende stykke, som tilsammen udgør højst det i stk. 2
omtalte tærskelbeløb:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse
af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som
afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
b) hvis et institut har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte, in-
direkte og syntetiske besiddelser af disse enheders egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen
udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som
afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er tærskelbeløbet lig med det i litra a) i nærværende stykke om-
handlede beløb ganget med den i litra b) angivne procentsats:
a) restbeløbet for egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af justeringerne og fradragene i artikel
32-36 i fuldt omfang og uden anvendelse af de i nærværende artikel fastsatte tærskelundtagelser
b) 17,65 %.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal et institut fastslå de udskudte skatteaktivers andel i de samle-
de poster, der ikke skal fratrækkes, ved at dividere beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i
litra b) i nærværende stykke:
a) de udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og
tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter;
b) summen af følgende:
i) beløbet i litra a)
510
ii) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet har en væsentlig investering, og tilsammen ud-
gør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter.
De væsentlige investeringers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, svarer til 1 minus den
andel, der er omhandlet i første afsnit.
4. Beløb for poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1, risikovægtes med 250 %.
Artikel 49
Krav i relation til fradrag, når konsolidering, supplerende tilsyn eller institutsikringsordninger fin-
der anvendelse
1. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau,
når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i
bilag I til direktiv 2002/87/EF, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne ikke at fratrække be-
siddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det
finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut har en
væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-e) i nærværende stykke er opfyldt:
a) Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikrings-
holdingselskab.
b) Det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab er omfattet
af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle mo-
derholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen.
c) Instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.
d) De kompetente myndigheder finder det, før de giver den i litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende
grundlag godtgjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol for så vidt angår
de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt.
e) Besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:
i) moderkreditinstituttet
ii) det finansielle moderselskab
iii) det blandede finansielle moderholdingselskab
iv) instituttet
v) et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-iv), som er omfattet af konsolideringen
efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Den valgte metode anvendes konsistent over tid.
2. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt og delkonsolideret niveau fratrækker in-
stitutter, som er omfattet af konsolideret tilsyn efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, ikke
besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, som er omfattet af
konsolideret tilsyn, medmindre de kompetente myndigheder i særlige tilfælde, navnlig med henblik på
strukturel adskillelse af bankvirksomhed og afviklingsplanlægning, fastslår, at de pågældende fradrag er
nødvendige med henblik på tilsyn på individuelt eller delkonsolideret grundlag.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde må ikke få uforholdsmæssige negative
virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed
ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
511
3. De kompetente myndigheder kan med henblik på at beregne kapitalgrundlaget på individuelt eller del-
konsolideret niveau tillade, at institutter ikke fratrækker besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i føl-
gende tilfælde:
a) hvis et institut har en besiddelse i et andet institut, og betingelserne i nr. ii)-vi) er opfyldt:
i) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7.
ii) De kompetente myndigheder har givet tilladelse som omhandlet i artikel 113, stk. 7.
iii) Betingelserne i artikel 113, stk. 7, er opfyldt.
iv) Institutsikringsordningen udarbejder den konsoliderede balance som omhandlet i artikel 113,
stk. 7, litra e), eller, hvis der ikke er krav om at udarbejde konsoliderede regnskaber, en udvidet
aggregeret beregning etableret til de kompetente myndigheders tilfredshed, der svarer til be-
stemmelserne i direktiv 86/635/EØF som inkorporerer visse tilpasninger af bestemmelserne
vedrørende kreditinstitutkoncerners konsoliderede regnskaber i direktiv 83/349/EØF eller i for-
ordning (EF) nr. 1606/2002. Ækvivalensen af denne udvidede aggregerede beregning skal veri-
ficeres af en ekstern revisor, der navnlig sikrer, at indregning af elementer i kapitalgrundlaget
mere end én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem del-
tagerne i institutforsikringsordningen er udelukket i beregningen. Den konsoliderede balance el-
ler den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente myndigheder mindst lige
så hyppigt som hyppigheden fastsat i artikel 99.
v) De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller ud-
videt aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldel-
sen af disse krav i henhold til artikel 99. I en institutsikringsordning er fradrag af interesser ejet
af medlemmer af andelsselskaber eller juridiske enheder, som ikke indgår i institutsikringsord-
ningen, ikke et krav, forudsat at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang
såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutfor-
sikringsordningen og minoritetsaktionæren, når der er tale om et institut, er udelukket
b) hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale eller et andet regionalt kreditinstitut, og
betingelserne i litra a), nr. i)-v), er opfyldt.
4. De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, kvalificeres som ekspo-
neringer og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, alt efter tilfældet.
5. Hvis et institut anvender metode 1 eller 2 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, skal instituttet oplyse om det
finansielle konglomerats krav om supplerende kapitalgrundlag og dets kapitalprocent beregnet i overens-
stemmelse med artikel 6 i og bilag I til nævnte direktiv.
6. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 of 24. november 201027) udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for anvendelse
af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternati-
verne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommis-
sionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 4
Egentlig kernekapital
512
Artikel 50
Egentlig kernekapital
Et instituts egentlige kernekapital består af de egentlige kernekapitalposter efter justeringerne i artikel
32-35, fradragene i artikel 36 og undtagelserne og alternativerne i artikel 48, 49og 79.
KAPITEL 3
Hybrid kernekapital
Afdeling 1
Hybride kernekapitalposter og -instrumenter
Artikel 51
Hybride kernekapitalposter
Hybride kernekapitalposter omfatter følgende:
a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 52, stk. 1, er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.
Instrumenter som omhandlet i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller supplerende
kapitalposter.
Artikel 52
Hybride kernekapitalinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt og betalt.
b) Ingen af følgende har købt instrumenterne:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af mindst 20 % af stemmerettigheder-
ne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
c) Købet af instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
d) Instrumenterne er efterstillet supplerende kapitalinstrumenter i tilfælde af instituttets insolvens.
e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbed-
rer fordringernes rangorden:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v) nævnte enheder.
f) Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer
fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
g) Instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestemmelser, som regulerer dem, indeholder ikke
noget indfrielsesincitament for instituttet.
h) Hvis de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder en eller flere call options, og optio-
nen udelukkende kan udnyttes efter udstederens valg.
513
i) Instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes, når betingelserne i artikel
77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i arti-
kel 78, stk. 4, er opfyldt.
j) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenter-
ne bliver eller kan blive førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt, og instituttet tilkendegiver
ikke dette på anden måde, bortset fra i følgende tilfælde:
i) instituttets likvidation
ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af den hy-
bride kernekapital, hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilla-
delse i overensstemmelse med artikel 77.
k) Instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompetente myndighed vil give sit samtykke til
førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne.
l) Udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingelser:
i) De udbetales fra poster, der kan udloddes.
ii) Størrelsen af udlodningerne på instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituati-
onen for instituttet eller dets moderselskab.
iii) I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, kan instituttet til enhver tid frit
vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne for en ubegrænset periode og på et ikkeku-
mulativt grundlag, og instituttet kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden begræns-
ning til at indfri sine forfaldne forpligtelser.
iv) Annullering af udlodninger betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.
v) Annullering af udlodninger pålægger ikke instituttet restriktioner.
m) Instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et instituts passiver er større end dets aktiver, hvis
en sådan afgørelse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning.
n) I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol ved en
udløsende hændelse nedskrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne skal konverteres til
egentlige kernekapitalinstrumenter.
o) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder ikke elementer, der er til hinder for en
rekapitalisering af instituttet.
p) Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være op-
fyldt:
i) Instrumenterne er udstedt af en enhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første
del, afsnit II, kapitel 2.
ii) Provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en form, som opfylder
betingelserne i dette stykke.
Betingelsen i litra d) anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supple-
rende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig
nedskrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
514
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 53
Begrænsning af annullering af udlodninger på hybride kernekapitalinstrumenter og elementer,
som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra l), nr. v), og litra o), må de bestemmelser, som regu-
lerer hybride kernekapitalinstrumenter, især ikke omfatte følgende:
a) et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages, i tilfælde af at en udlodning foretages på
et af instituttet udstedt instrument med samme rang som eller med lavere rang end et hybridt kerneka-
pitalinstrument, herunder et egentligt kernekapitalinstrument
b) et krav om, at udbetaling af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapita-
linstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter skal annulleres, i tilfælde af at udlodninger ikke
foretages på disse hybride kernekapitalinstrumenter
c) en forpligtelse til at erstatte udbetaling af renter eller udbytte med en anden form for udbetaling. Insti-
tuttet er ikke på anden måde omfattet af en sådan forpligtelse.
Artikel 54
Nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter
1. Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra n), finder følgende bestemmelser anvendelse på
hybride kernekapitalinstrumenter:
a) En udløsende hændelse indtræffer, når instituttets egentlige kernekapitalprocent som omhandlet i arti-
kel 92, stk. 1, litra a), falder ned under en af følgende:
i) 5,125 %
ii) et niveau højere end 5,125 %, når det fastsættes af instituttet og beskrives nærmere i de bestem-
melser, som regulerer instrumentet.
b) Institutterne kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hæn-
delser ud over den, der er omhandlet i litra a).
c) Hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som regulerer dem, skal konverteres til egentlige
kernekapitalinstrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal bestemmelserne nærmere angi-
ve følgende:
i) konverteringsraten og grænsen for det beløb, som kan konverteres
ii) et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til egentlige kernekapitalin-
strumenter.
d) Hvis instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, skal ned-
skrives ved en udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen reducere samtlige af følgende:
i) instrumentindehaverens krav ved instituttets insolvens eller likvidation
ii) det beløb, som skal udbetales, i tilfælde af at instrumentet førtidsindfries eller indfries
iii) udlodningerne på instrumentet.
2. Nedskrivning eller konvertering af et hybridt kernekapitalinstrument skal i henhold til de gældende
regnskabsregler generere elementer, der kvalificeres som egentlige kernekapitalposter.
515
3. Værdien af hybride kernekapitalinstrumenter, der anerkendes som hybride kernekapitalposter, er be-
grænset til minimumsværdien af de egentlige kernekapitalposter, der ville blive genereret, hvis hovedsto-
len af de hybride kernekapitalinstrumenter blev nedskrevet fuldt ud eller konverteret til egentlige kerneka-
pitalinstrumenter.
4. Den samlede værdi af hybride kernekapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres ved en
udløsende hændelses indtræden, er ikke mindre end den laveste værdi af følgende:
a) den værdi, der er kræves for at bringe instituttets egentlige kernekapitalprocent helt op på 5,125 %
b) hele instrumentets hovedstol.
5. Når en udløsende hændelse indtræffer, træffer institutterne følgende foranstaltninger:
a) De underretter omgående de kompetente myndigheder.
b) De underretter indehaverne af de hybride kernekapitalinstrumenter.
c) De nedskriver instrumenternes hovedstol eller konverterer omgående og inden for en måned instru-
menterne til egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med det krav, der er fastsat i den-
ne artikel.
6. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres
til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal til enhver tid sikre en tilstrækkelig aktiekapital i forbindelse
med konverteringen af alle de pågældende konverterbare hybride kernekapitalinstrumenter til aktier, hvis
en udløsende hændelse indtræffer. Alle nødvendige tilladelser skal være indhentet på datoen for udstedel-
se af de pågældende konvertible hybride kernekapitalinstrumenter. Instituttet skal til enhver tid være i be-
siddelse af den nødvendige forhåndstilladelse til at udstede de egentlige kernekapitalinstrumenter, som de
hybride kernekapitalinstrumenter konverteres til i tilfælde af en udløsende hændelse.
7. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres
til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal sikre, at der ikke i dets stiftelsesoverenskomst eller vedtægter
eller kontraktslige ordninger er nogen proceduremæssige hindringer for den pågældende konvertering.
Artikel 55
Følgerne af, at betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter som
omhandlet i artikel 52, stk. 1, ikke længere er opfyldt:
a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et hybridt kernekapitalinstrument.
b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalifi-
ceres som en hybrid kernekapitalpost.
Afdeling 2
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Artikel 56
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Institutterne fradrager følgende i hybride kernekapitalposter:
a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, her-
under egne hybride kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør
af eksisterende kontraktlige forpligtelser
516
b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finan-
sielle sektor, hvormed instituttet har kapitalandele i krydsejerskab, og de kompetente myndigheder er
af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 60 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske be-
siddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har
en væsentlig kapitalandel i disse enheder
d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissi-
onspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage
e) de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de supplerende kapitalposter, der overstiger
instituttets supplerende kapital
f) enhver form for skat vedrørende hybride kernekapitalposter, der kan forudses på beregningstidspunk-
tet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser værdien af de hybride kernekapitalposter, hvis skatten
reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
Artikel 57
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra a), opgør institutterne besiddelser af egne hybride kerneka-
pitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grund-
lag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) de lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-
tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko
ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden
for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne hybride kernekapitalinstru-
menter i disse indeks.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, som er
fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne hybride kernekapitalinstru-
menter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med dis-
se korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
Artikel 58
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor i de
tilfælde, hvor instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 56, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) Besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.
b) Hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af hybride kernekapita-
linstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 59
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
517
Institutterne foretager de i artikel 56, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enhe-
derne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-
ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange
position eller har en restløbetid på mindst et år
ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår
begge uden for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i
den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 60
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har
en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1. Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fra-
trækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkom-
mer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter an-
vendelse af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som
afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de enhe-
der i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret med den sam-
lede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalin-
strumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den
finansielle sektor.
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra
a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalinstru-
menter, der besiddes. Det beløb, der skal fratrækkes de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter i hen-
hold til stk. 1, beregnes ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med det i litra
b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de hybride kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.
4) Værdien af de i artikel 56, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af
instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og
518
iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-
pitel 2 eller 3 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved
at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.
Afdeling 3
Hybrid kernekapital
Artikel 61
Hybrid kernekapital
Et instituts hybride kernekapital består af hybride kernekapitalposter efter fradrag af de i artikel 56 nævn-
te poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 4
Supplerende kapital
Afdeling 1
Supplerende kapitalposter og -instrumenter
Artikel 62
Supplerende kapitalposter
Supplerende kapitalposter omfatter følgende:
a) kapitalinstrumenter og efterstillede lån, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.
c) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, af-
snit II, kapitel 2, generelle kreditrisikojusteringer, før indregning af skatteeffekten, på op til 1,25 % af
de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2
d) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, af-
snit II, kapitel 3, de positive beløb, før indregning af skatteeffekten, der fremkommer ved beregnin-
gen i henhold til artikel 158 og 159, på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet
efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3.
Kapitalposterne i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalpo-
ster.
Artikel 63
Supplerende kapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenterne og de efterstillede lån, kvalificeres som supplerende kapitalinstrumenter, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
519
a) Instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optagede og fuldt betalt.
b) Ingen af følgende har købt instrumenterne eller ydet de efterstillede lån:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stem-
merettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
c) Købet af instrumenterne eller ydelsen af de efterstillede lån er ikke direkte eller indirekte finansieret
af instituttet.
d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenter-
ne, eller fordringen på de efterstillede låns hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer de
efterstillede lån, er efterstillet alle ikkeefterstillede fordringer.
e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller de efterstillede lån eller underlagt dem
en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v), nævnte enheder.
f) Instrumenterne eller de efterstillede lån er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer
fordringens eller de efterstillede låns rangorden.
g) Instrumenterne eller de efterstillede lån har en oprindelig løbetid på mindst fem år.
h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, indeholder ikke et incitament
til, at instituttet indløser eller i givet fald tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.
i) Hvis instrumenterne eller de efterstillede lån indeholder en eller flere call options eller optioner for
førtidig indfrielse, kan optionerne udelukkende udnyttes efter udstederens eller debitorens valg.
j) Instrumenterne eller de efterstillede lån kan kun opkræves, indfries ved udløb eller genkøbes eller før-
tidsindfries, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelses- eller optagel-
sesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, angiver ikke eksplicit eller
implicit, at instrumenterne eller de efterstillede lån vil blive eller kan blive opkrævet, indfriet, gen-
købt eller førtidsindfriet af instituttet på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens eller
likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
l) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, giver ikke indehaveren eller
i givet fald långiveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i for-
bindelse med instituttets insolvens eller likvidation.
m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne eller de efterstillede lån vil ikke blive
ændret på grundlag af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.
n) Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, eller hvis de efterstillede lån ikke er modta-
get direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være opfyldt:
i) instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optaget af en enhed, som indgår i konsolide-
ringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2
ii) provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning i en form, som opfylder
betingelserne i dette stykke.
Artikel 64
Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter
520
I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af
de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange et resultat, der fremkommer ved bereg-
ningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
a) den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende fem år
af deres kontraktlige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne periode
b) de resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efterstillede låns kontraktlige løbetid.
Artikel 65
Følgerne af, at betingelserne for supplerende kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for et supplerende kapitalinstrument som
omhandlet i artikel 63 ikke længere er opfyldt:
a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et supplerende kapitalinstrument.
b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalifi-
ceres som supplerende kapitalposter.
Afdeling 2
Fradrag i supplerende kapitalposter
Artikel 66
Fradrag i supplerende kapitalposter
Følgende fradrages i supplerende kapitalposter:
a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herun-
der egne supplerende kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af
eksisterende kontraktlige forpligtelser
b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finan-
sielle sektor, hvormed instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndighe-
ders opfattelse er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 70 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske be-
siddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har
en væsentlig kapitalandel i disse enheder
d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissi-
onspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage.
Artikel 67
Fradrag af besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra a), opgør institutterne besiddelser på grundlag af lange brut-
topositioner med følgende undtagelser:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt føl-
gende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-
tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden
for handelsbeholdningen.
521
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne supplerende kapitalinstrumen-
ter i disse indeks.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, som er
fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne supplerende kapitalinstrumen-
ter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder også når der med
disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er op-
fyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
Artikel 68
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de
tilfælde, hvor instituttet har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapital-
grundlaget
Institutterne foretager de i artikel 66, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende
bestemmelser:
a) Besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.
b) Besiddelser af supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber og resterende supplerende kapitalpo-
ster i forsikringsselskaber betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 69
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 66, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enhe-
derne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-
ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange
position eller har en restløbetid på mindst et år
ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår
begge uden for handelsbeholdningen.
b) De opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapi-
rer, på grundlag af den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finan-
sielle sektor i disse indeks.
Artikel 70
Fradrag af supplerende kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig in-
vestering i en relevant enhed
1. Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fra-
trækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkom-
mer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i
522
den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter an-
vendelse af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fratrækkes
for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige
forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i
de enheder i den finansielle sektor, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indi-
rekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumen-
ter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra
a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstrument,
der besiddes. Institutterne skal fastslå den andel af besiddelserne i supplerende kapitalinstrumenter, der
fratrækkes, ved at gange beløbet i litra a) i nærværende stykke med andelen i litra b) i nærværende stykke:
a) den samlede værdi af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de supplerende kapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumen-
ter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.
4. Værdien af de i artikel 66, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10
% af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-
iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-
pitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved
at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.
Afdeling 3
Supplerende kapital
Artikel 71
Supplerende kapital
Et instituts supplerende kapital består af instituttets supplerende kapitalposter efter fradrag af de i artikel
66 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 5
Kapitalgrundlag
Artikel 72
523
Kapitalgrundlag
Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets kernekapital og supplerende kapital.
KAPITEL 6
Generelle krav
Artikel 73
Udlodninger på kapitalgrundlagsinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage udlodninger i en an-
den form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kerneka-
pitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, medmindre in-
stituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.
2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis de anser samtlige føl-
gende betingelser for at være opfyldt:
a) Instituttets evne til at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket ne-
gativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
b) Instrumentets evne til at dække tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg
eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
c) Kvaliteten af kapitalinstrumentet vil ikke på anden måde blive forringet af det i stk. 1 omhandlede
valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
3. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut efter
eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på instrumentet foretages i en anden
form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kernekapita-
linstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.
4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodnin-
gernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter.
5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis instituttet er en referenceenhed i dette brede markedsindeks, med-
mindre begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet anser bevægelserne i dette brede markedsindeks for ikke at være væsentligt forbundet med
instituttets, moderinstituttets, det finansielle moderholdingselskabs, det blandede finansielle moder-
holdingselskabs eller det blandede moderselskabs kreditværdighed.
b) Den kompetente myndighed har ikke truffet en anden afgørelse end den, der er omhandlet i litra a).
6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter afhæn-
ger af.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik på stk.4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 74
524
Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede enheder i den finansielle sektor, der ikke
kvalificeres som lovpligtig kapital
Institutterne fratrækker ikke i kapitalgrundlaget direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalin-
strumenter udstedt af en reguleret enhed i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som denne enheds
lovpligtige kapital. Institutterne risikovægter sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del, af-
snit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
Artikel 75
Fradrag og krav om løbetid for korte positioner
Krav om løbetid for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), og artikel
69, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til positioner, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har kontraktmæssigt ret til på en bestemt fremtidig dato at sælge den afdækkede lange posi-
tion til den modpart, der foretager afdækningen.
b) Modparten, der foretager afdækningen af instituttet, er kontraktmæssigt forpligtet til på en bestemt
fremtidig dato at købe den i litra a) omhandlede lange position af instituttet.
Artikel 76
Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter
1. Ved anvendelsen af artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel
67, litra a), og artikel 69, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstru-
ment med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
a) Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til
afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbe-
holdningen.
b) De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.
c) Den i litra a) omhandlede korte position kvalificeres som en effektiv afdækning i henhold til institut-
tets interne kontrolprocesser.
d) De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede kontrolpro-
cesser er tilstrækkelige og fortsat er hensigtsmæssige.
2. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan et institut anvende et kon-
servativt skøn over sin underliggende eksponering for de kapitalinstrumenter, der indgår i indeksene, som
et alternativ til, at det beregner sin eksponering for kapitalinstrumenterne i litra a) og/eller litra b):
a) egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalin-
strumenter, som indgår i indeksene
b) egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstru-
menter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene.
3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede tilladelse, såfremt instituttet over for
dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende
eksponering for kapitalinstrumenterne i stk. 2, litra a) og/eller litra b), alt efter hvad der er relevant.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underliggen-
de eksponering, er tilstrækkeligt konservativt
525
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 77
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlaget
Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre det ene eller begge af
følgende:
a) reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde,
som er tilladt i henhold til gældende national lovgivning
b) førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller sup-
plerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige forfaldstidspunkt.
Artikel 78
Tilsynsmyndighedens tilladelse til reduktion af kapitalgrundlaget
1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, genkøber, førtidsindfrier eller
ved udløb indfrier egentlige kernekapitalinstrumenter, hybrids kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Førend eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede aktion erstatter instituttet de i artikel 77 om-
handlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingel-
ser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.
b) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag efter den
nævnte aktion vil overstige de i artikel 92, stk. 1, i denne forordning fastlagte krav og det kombinere-
de bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6) i direktiv 2013/36/EU med en margen, som den kom-
petente myndighed måtte anse for nødvendig på grundlag af artikel 104, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i
henhold til stk. 1, litra a), overvejer de kompetente myndigheder, i hvilket omfang disse erstatningskapita-
linstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.
3. Såfremt et institut indleder en aktion som omhandlet i artikel 77, litra a), og nægtelse af indfrielse af
egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27 er forbudt i henhold til gældende national
lovgivning, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente
myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
4. De kompetente myndigheder kan kun give institutter tilladelse til at indfri hybride kernekapital- eller
supplerende kapitalinstrumenter inden fem år efter udstedelsesdatoen, hvis betingelserne i stk. 1 og i litra
a) eller b) i dette stykke er opfyldt:
a) Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis
vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere
kvalitet, og de to følgende betingelser begge er opfyldt:
i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.
ii) Instituttet godtgør over for de kompetente myndigheder, at den forskriftsmæssige klassificering
af disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
526
b) Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for
de kompetente myndigheder godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tids-
punktet for deres udstedelse.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjeningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den kompetente myndig-
heds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder den procedure, der skal
anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for be-
handling af en sådan ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 79
Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget
1. Såfremt et institut midlertidig besidder kapitalinstrumenter eller har givet efterstillede lån, der kvalifi-
ceres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapita-
linstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten
med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reor-
ganisere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed midlertidig fravige bestemmelserne om
fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere begre-
bet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en kompetent myn-
dighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem som led i en finan-
siel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 80
Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlaget
1. EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og un-
derretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter
ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.
De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger,
som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter, der udstedes, for at EBA kan overvåge
kvaliteten af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen.
527
2. En underretning indeholder følgende:
a) en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konstaterede mangel
b) teknisk rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder det nødvendigt, at Kommissionen træffer.
c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.
3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nød-
vendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag som følge af:
a) relevante ændringer af markedsstandarder eller markedspraksis
b) ændringer af de relevante retsforskrifter eller regnskabsstandarder
c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.
4. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen senest den 1. januar 1014 om mulig behandling af ure-
aliserede gevinster opgjort til dagsværdi ud over indregning i den egentlige kernekapital uden justering. I
sådanne anbefalinger tages der højde for relevante ændringer af de internationale regnskabsstandarder og
af internationale aftaler om tilsynsstandarder for banker.
AFSNIT II
MINORITETSINTERESSER OG HYBRIDE KERNEKAPITALINSTRUMENTER OG SUPPLE-
RENDE KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER
Artikel 81
Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige ker-
nekapital
1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalinstrumenter, overkurs
ved emission i tilknytning til disse instrumenter, overført resultater, og andre reserver, når følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne for-
ordning og i direktiv 2013/36/EU.
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
c) De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end
de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
2. Minoritetsinteresser, som finansieres direkte eller indirekte via en enhed med særligt formål (SPE) eller
på anden måde af moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber, opfylder ikke betingelserne for
indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital.
Artikel 82
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapital-
grundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumen-
ter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
528
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne for-
ordning og i direktiv 2013/36/EU
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
c) Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter be-
stemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 83
Kvalificerende hybrid kernekapital og supplerende kapital udstedt af en enhed med særligt formål
(SPE)
1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i
tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende
kapital eller i givet fald kvalificerende kapitalgrundlag, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i
første del, afsnit II, kapitel 2.
b) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende hybri-
de kernekapital, hvis de i artikel 52, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt.
c) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende sup-
plerende kapital, hvis de i artikel 63 fastsatte betingelser er opfyldt.
d) SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf,
som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, og hvis
form opfylder de i artikel 52, stk. 1, eller artikel 63 fastsatte relevante betingelser.
Hvis den kompetente myndighed mener, at en SPE's aktiver, bortset fra dens andel af kapitalgrundlaget i
moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i
første del, afsnit II, kapitel 2, er minimale og ubetydelige for den pågældende enhed, kan den kompetente
myndighed undlade at anvende den i litra d) i første afsnit, fastsatte betingelse.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ak-
tivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk. 1, andet
afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 84
Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede
egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkom-
mer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
i) værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at opfylde summen af det i
artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrund-
lagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i
artikel 128, nr. 6, i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i
529
lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af
egentlig kernekapital
ii) værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som
kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte
krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 100 i
direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv
2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser
i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
b) datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af selskabets samlede egentlige kerne-
kapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reserver.
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandle-
de datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.
Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser ikke indgå i den kon-
soliderede egentlige kernekapital.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende
tilsynskrav på individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der er omfattet af undtagel-
sen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den be-
regning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt moderholdingselskab fra at anvende denne artikel,
hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser
b) det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau
c) det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har minoritetsinteresser gennem kontrol som defi-
neret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
d) mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital, der kræves, kommer fra det i litra c) om-
handlede datterinstitut beregnet på delkonsolideret niveau.
Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 31 December
2014 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, kan de kompetente myndigheder give dette blande-
de finansielle moderholdingselskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det opfylder betingel-
serne i første afsnit.
6. Hvis kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en
institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en kryds-
garantiordning, der fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller
juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæs-
sige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende
artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.
530
Artikel 85
Kvalificerende kernekapitalinstrumenter, som indgår i den konsoliderede kernekapital
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det konso-
liderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer
ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:
i) værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for at opfylde summen af det i artikel 92,
stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke kapitalgrundlagskrav
omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel
128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
ii) værdien af den konsoliderede kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på
konsolideret niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, krave-
ne i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU,
kravene i artikel 476 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande,
i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
b) datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede ker-
nekapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reser-
ver.
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandle-
de datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.
Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kernekapital ikke indgå i
den konsoliderede kernekapital.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende
tilsynskrav på individuelt niveau, skal kernekapitalinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undta-
gelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
Artikel 86
Kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et dattersel-
skabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital, ved i dette sel-
skabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital, at fratrække dette sel-
skabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital.
Artikel 87
Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det kon-
soliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det resultat,
der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af følgende værdier:
531
i) værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som kræves for at opfylde summen af det i artikel
92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke kapitalgrundlags-
krav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i arti-
kel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i
lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
ii) værdien af det kapitalgrundlag, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret
niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i artikel
458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU,
det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i arti-
kel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
b) selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af alle datterselskabets kapital-
grundlagsinstrumenter, som indgår i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og sup-
plerende kapitalposter og overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reser-
ver.
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret niveau for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede
datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.
Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag ikke indgå i
det konsoliderede kapitalgrundlag.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende
tilsynskrav på individuelt niveau, skal kapitalgrundlagsinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af
undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
Artikel 88
Kvalificerende kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et dattersel-
skabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital, ved i dette sel-
skabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække dette
selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KAPITALANDELE UDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR
Artikel 89
Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren
1. En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, i en virk-
somhed, som ikke er en af følgende, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3:
a) en enhed i den finansielle sektor
b) en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor, og som udøver aktiviteter, som den
kompetente myndighed anser for at være en af følgende:
i) en direkte forlængelse af bankvirksomhed
ii) accessorisk bankvirksomhed
iii) leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af databehandlingsydelser eller anden lignen-
de virksomhed.
532
2. Et instituts samlede kvalificerende kapitalandele i andre virksomheder end de i stk. 1, litra a) og b)
nævnte, som overstiger 60 % af dets justerede kapitalgrundlag, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3.
3. De kompetente myndigheder anvender kravene i litra a) eller b) på institutters kvalificerende kapitalan-
dele som omhandlet i stk. 1 og 2:
a) Med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse med tredje del skal institutterne risiko-
vægte den højeste værdi af følgende med 1250 %:
i) den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 15 % af det justerede
kapitalgrundlag
ii) den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 60 % af in-
stituttets justerede kapitalgrundlag.
b) De kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapita-
landele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det justerede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder offentliggør deres valg af litra a) eller b).
4. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), udsteder EBA retningslinjer med henblik på at præcisere følgende
begreber:
a) virksomhed, der er en direkte forlængelse af bankvirksomhed
b) virksomhed, der er accessorisk til bankvirksomhed
c) lignende virksomhed.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 90
Alternativer til risikovægten på 1250 %
Som alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i artikel 89, stk. 1 og 2, fastsatte grænser,
med 1250 %, kan institutterne fratrække disse beløb i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse
med artikel 36, stk. 1, litra k).
Artikel 91
Undtagelser
1. Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i artikel 89 stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved
beregningen af de i nævnte artikel fastsatte grænser for det justerede kapitalgrundlag, hvis en af følgende
betingelser er opfyldt:
a) Aktierne besiddes midlertidig som led i en finansiel bistandsoperation som omhandlet i artikel 79.
b) Besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes i højst fem arbejdsdage.
c) Aktierne besiddes i instituttets eget navn og for andres regning.
2. Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som omhandlet i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF,
medtages ikke i den i artikel 89 omhandlede beregning.
TREDJE DEL
KAPITALKRAV
AFSNIT I
GENERELLE KRAV, VÆRDIANSÆTTELSE OG INDBERETNING
533
KAPITEL 1
Krav til kapitalgrundlags størrelse
Afdeling 1
Kapitalgrundlagskrav for institutter
Artikel 92
Kapitalgrundlagskrav
1. Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlags-
krav:
a) en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %
b) en kernekapitalprocent på 6 %
c) en samlet kapitalprocent på 8 %.
2. Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:
a) Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige kernekapital udtrykt som en procentdel af
den samlede risikoeksponering.
b) Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risiko-
eksponering.
c) Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede
risikoeksponering.
3. Den samlede risikoeksponering beregnes som summen af litra a)-f) i nærværende stykke efter hensyn-
tagen til de i stk. 4 omhandlede bestemmelser:
a) de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko og udvandingsrisiko beregnet efter bestemmelserne i
afsnit II og artikel 379 for så vidt angår samtlige instituttets forretningsaktiviteter, undtagen risiko-
vægtede eksponeringer i instituttets handelsbeholdningsaktiviteter
b) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del, eller i givet fald
fjerde del for et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:
i) positionsrisiko
ii) store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, såfremt et institut har
fået tilladelse til at overskride disse grænser
c) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV eller i givet fald afsnit V med und-
tagelse af artikel 379 for så vidt angår følgende:
i) valutarisiko
ii) afviklingsrisiko
iii) råvarerisiko
d) kapitalgrundlagskravene beregnet efter bestemmelserne i afsnit VI for så vidt angår kreditværdijuste-
ringsrisikoen for OTC-derivater, undtagen kreditderivater, der anses for at begrænse risikovægtede
eksponeringer for kreditrisiko
e) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit III for så vidt angår den operationelle
risiko
f) de risikovægtede eksponeringer opgjort efter bestemmelserne i afsnit II for den modpartsrisiko, der
opstår i forbindelse med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter vedrørende følgende typer transak-
tioner og aftaler:
i) de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater
534
ii) genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstransaktioner baseret på værdipapirer eller råva-
rer
iii) margenudlånstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
iv) terminsforretninger.
4. Følgende bestemmelser finder anvendelse på opgørelsen af den samlede risikoeksponering som om-
handlet i stk. 3:
a) De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e), omfatter de krav, der opstår i
forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter.
b) Institutterne skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 3, litra b)-e), med 12,5.
Artikel 93
Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going concern)
1. Et instituts kapitalgrundlag må ikke falde til under den krævede startkapital på det tidspunkt, hvor det
blev meddelt tilladelse.
2. Kreditinstitutter, som allerede eksisterede den 1. januar 1993, kan, selv om kapitalgrundlagets værdi
ikke når op på den krævede startkapital, fortsat drive virksomhed. I så fald må kapitalgrundlagets værdi
for disse institutter ikke falde til under det maksimumsbeløb, som den havde nået fra den 22. december
1989.
3. Godkendte investeringsselskaber og firmaer, der var omfattet af artikel 6 i direktiv 2006/49/EF, og som
eksisterede før den 31. december 1995, kan fortsat drive virksomhed, selv om kapitalgrundlagets værdi
ikke når op på den krævede startkapital. Sådanne firmaers eller investeringsselskabers kapitalgrundlag må
ikke falde til under det højeste referenceniveau som beregnet efter datoen for den i Rådets direktiv
93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag28)
omhandlede meddelelse. Referenceniveauet er kapitalgrundlagets daglige gennemsnitsniveau beregnet
over de seks måneder, der går forud for beregningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette må-
ned for den tilsvarende forudgående periode.
4. Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under kategorien i stk. 2 eller 3, af en anden fysisk
eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal værdien af instituttets kapitalgrundlag
være af samme størrelse som den krævede startkapital.
5. Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 eller 3 nævnte kategori, må værdien
af kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke være lavere end de fusione-
rede institutters samlede kapitalgrundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe værdien af
kapitalgrundlaget er lavere end den krævede startkapital.
6. Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at sikre et instituts solvens, at kravet i stk. 1
opfyldes, finder bestemmelserne i stk. 2-5 ikke anvendelse.
Artikel 94
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
1. Institutterne kan erstatte kapitalkravet i artikel 92, stk. 3, litra b), med kapitalkravet beregnet efter
samme artikels stk. 3, litra a), for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter, hvis omfanget af de-
res balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter opfylder følgende to betingelser:
a) De udgør normalt mindre end 5 % af de samlede aktiver og 15 mio. EUR.
b) De overstiger aldrig 6 % og 20 mio. EUR.
535
2. Ved opgørelsen af omfanget af balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, anvender institutter følgen-
de:
a) gældsinstrumenter ansættes til deres markedsværdi eller nominelle værdi, aktier til deres markeds-
værdi og derivater til den nominelle værdi eller markedsværdien af de underliggende instrumenter
b) Lange positioners nummeriske værdi og korte positioners nummeriske værdi adderes.
3. Kan et institut ikke opfylde betingelsen i stk. 1, litra b), underretter det straks den kompetente myndig-
hed. Hvis den kompetente myndighed efter at have foretaget en vurdering fastslår og underretter institut-
tet om, at kravet i stk. 1, litra a), ikke er opfyldt, ophører instituttet med at anvende stk. 1 fra den næste
indberetningsdato.
Afdeling 2
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investerings-
services
Artikel 95
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investerings-
services
1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender investeringsselskaber, som ikke har tilladelse til at levere de
i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2004/39/EF nævnte investeringsservices og -aktiviteter, den i
stk. 2 fastsatte beregning af den samlede risikoeksponering.
2. De i nærværende artikels stk. 1 nævnte investeringsselskaber og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c),
omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i
bilag I til direktiv 2004/39/EF, opgør deres samlede risikoeksponering som den største værdi af følgende:
a) summen af posterne i artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4
b) 12,5 multipliceret med den i artikel 97 angivne værdi.
De i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter
som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal opfylde kravene i artikel 92, stk. 1
og 2, på grundlag af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i første afsnit.
De kompetente myndigheder kan for de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leve-
rer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF,
fastsætte kapitalgrundlagskrav, som er bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale
gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den 31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF.
3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operatio-
nel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 96
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber, der har en startkapital som fastsat i artikel 28, stk.
2, i direktiv 2013/36/EU
1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender følgende kategorier af investeringsselskaber, som oprethol-
der en startkapital i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, den beregning af den
samlede risikoeksponering, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel:
536
a) investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre kundeordrer eller for at
få adgang til et clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, når de fungerer som formidlere
eller udfører kundeordrer
b) investeringsselskaber, der opfylder samtlige følgende betingelser:
i) der ikke opbevarer kunders penge eller værdipapirer
ii) der kun handler for egen regning
iii) der ikke har eksterne kunder
iv) som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og afregningen af deres transaktioner til en
clearinginstitution, der garanterer dem.
2. For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den samlede risikoeksponering som summen af
følgende:
a) artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4
b) den i artikel 97 nævnte værdi multipliceret med 12,5.
3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operatio-
nel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 97
Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger
1. I overensstemmelse med artikel 95 og 96 skal et investeringsselskab og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra
c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og
4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF besidde et justeret kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjerdedel af
de faste omkostninger for det foregående år.
2. Er der siden det foregående år sket ændringer i et investeringsselskabs virksomhed, som den kompeten-
te myndighed anser for væsentlige, kan den kompetente myndighed tilpasse kravet i stk. 1.
3. Har et investeringsselskab ikke drevet virksomhed i et år fra den dag, hvor det indledte sine aktiviteter,
skal det besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af de i forretningsplanen opførte faste
omkostninger, medmindre den kompetente myndighed kræver forretningsplanen tilpasset.
4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på nærmere at præcisere følgende:
a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregå-
ende års faste omkostninger
b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om at besidde et justeret kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at et investeringsselskab ikke har dre-
vet virksomhed i et år.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 98
Kapitalgrundlag for investeringsselskaber på konsolideret niveau
537
1. Indgår de i artikel 95, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kredit-
institutter, anvender moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat artikel 92 på konsolideret niveau som
følger:
a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 95, stk. 2.
b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede situation eller
på grundlag af finansielle holdingsselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsolide-
rede situation, alt efter hvad der er relevant.
2. Indgår de i artikel 96, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kredit-
institutter, anvender et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat og et investeringsselskab kontrolleret
af et finansielt holdingselskab eller af et blandet finansielt holdingselskab artikel 92 på konsolideret ni-
veau som følger:
a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 96, stk. 2.
b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets eller i givet fald det finansiel-
le holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingsselskabs konsoliderede situation og i over-
ensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.
KAPITEL 2
Beregnings- og indberetningskrav
Artikel 99
Indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata
1. Institutters indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende de i artikel 92 fastsatte krav foreta-
ges mindst hvert halve år.
2. Institutter, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002, og andre kreditinstitutter end de
i artikel 4 i nævnte forordning omhandlede, som udarbejder deres konsoliderede regnskaber i overens-
stemmelse med de internationale regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk. 2, i nævn-
te forordning indberetter også regnskabsdata.
3. De kompetente myndigheder kan kræve, at de kreditinstitutter, der anvender de internationale regn-
skabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, i forbindelse med indberetning af kapitalgrundlag i
henhold til artikel 23, stk. 2 i nærværende forordning, også indberetter regnskabsdata som fastsat i nær-
værende artikels stk. 2.
4. De i stk. 2 og i stk. 3, første afsnit nævnte regnskabsdata indberettes, i det omfang det er nødvendigt for
at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter og et billede af de systemiske
risici, som institutterne udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med for-
ordning (EU) nr. 1093/2010.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
ensartede formater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, definitioner og de it-løsninger, der i
Unionen skal anvendes til den i stk. 1 omhandlede indberetning.
Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes ak-
tiviteter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
538
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Hvis en kompetent myndighed mener, at de regnskabsdata, der stilles krav om i stk. 2, er nødvendige
for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for aktiviteter for andre institutter end de, der er om-
handlet i stk. 2 og 3, og som er underlagt et regnskabssystem på grundlag af direktiv 86/635/EØF, og et
billede af de systemiske risici, som disse institutter udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien,
skal den kompetente myndighed høre EBA om muligheden for at udvide kravene til indberetning af regn-
skabsdata på konsolideret niveau til også at omfatte sådanne institutter, såfremt de ikke allerede foretager
indberetninger på dette niveau.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de
formater, der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de kompetente myndigheder kan udvide
kravene til indberetning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 5 omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på stk. 4, underretter den EBA
og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder nødvendige at medtage i de i stk. 5 omhandlede gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder.
Artikel 100
Supplerende indberetningskrav
Institutterne indberetter omfanget, i det mindste i aggregeret form, af institutternes genkøbsaftaler, værdi-
papirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler til de kompetente myndigheder.
EBA medtager disse oplysninger i de i artikel 99, stk. 5, omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder om indberetning.
Artikel 101
Særlige indberetningskrav
1. Institutterne indberetter hvert halve år følgende data til de kompetente myndigheder for hvert af de na-
tionale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret for:
a) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sik-
kerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 80 % af markedsværdien eller 80 % af
belåningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2
b) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom
som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboel-
sesejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
c) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelses-
ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboelses-
ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
539
d) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikker-
hed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 50 % af markedsværdien eller 60 % af belå-
ningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2
e) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom
som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i er-
hvervsejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
f) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervs-
ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i erhvervs-
ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1.
2. De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente myndighed i det pågældende instituts hjemland.
Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende denne filial også indberettes
til de kompetente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de ejendomsmarke-
der i Unionen, som det pågældende institut er eksponeret for.
3. De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede
data sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i en
medlemsstat eller EBA giver en kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed eller
EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervs-
ejendomme i denne medlemsstat.
4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for
så vidt angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger
b) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for
så vidt angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
Handelsbeholdning
Artikel 102
Krav vedrørende handelsbeholdningen
1. Positioner i handelsbeholdningen skal enten være fri for omsætningsbegrænsninger eller kunne afdæk-
kes.
2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til
at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103.
3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til forvaltning af deres handelsbeholdning
i overensstemmelse med artikel 104 og 105.
4. Institutterne kan medtage interne risikoafdækninger ved beregningen af kapitalkravene i relation til po-
sitionsrisikoen, såfremt de besiddes med handelshensigt, og kravene i artikel 103-106 er opfyldt.
540
Artikel 103
Forvaltning af handelsbeholdningen
Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen op-
fylde samtlige følgende krav:
a) Instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljerne,
som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode.
b) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positioner, der er ind-
gået af en handelsenhed. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:
i) hvilke positioner der kan indgås af hvilke handelsenheder
ii) der er fastsat grænser for positionerne, og det overvåges, om de er passende
iii) dealerne kan indgå/forvalte positionen inden for de aftalte rammer og i henhold til den godkend-
te strategi
iv) positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyring
v) positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og der foretages
en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de risici, der er knyttet
til positionen, herunder vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra markedet til værdian-
sættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på
markedet.
vi) aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig
c) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold til
instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den op-
rindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet.
Artikel 104
Indregning i handelsbeholdningen
1. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af, hvilke positioner der
skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregningen af deres kapitalkrav, i overensstemmel-
se med kravene i artikel 102 og definitionen af handelsbeholdning i artikel 4, stk. 1, nr. 86), og under
hensyntagen til instituttets risikostyringskapacitet og -praksis. Instituttet dokumenterer i fuldt omfang, at
disse politikker og procedurer overholdes, og underkaster dem regelmæssig intern revision.
2. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af han-
delsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter som minimum:
a) de aktiviteter, som efter det enkelte instituts opfattelse er handel og indgår i handelsbeholdningen
med henblik på kapitalgrundlagskravet
b) i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt
likvidt marked for køb og salg
c) for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:
i) afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen
ii) afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der fin-
des et aktivt likvidt marked for køb og salg
iii) udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i model-
len
d) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres
eksternt på en konsistent måde
541
e) i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til
at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt
f) i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikostyring af positionen som led i sine han-
delsaktiviteter
g) i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdnin-
gen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler.
Artikel 105
Krav til forsigtig værdiansættelse
1. Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde standarder for forsigtig værdiansættelse som fastsat
i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handels-
beholdningen har en passende nøjagtighed i forhold til handelsbeholdningspositionernes dynamiske ka-
rakter, tilsynskravene og kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positionerne i handelsbe-
holdningen.
2. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige
og pålidelige værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne indgår der som minimum følgende
elementer:
a) dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart defineret
ansvar for de forskellige områder, der er inddraget i værdiansættelsen, markedsinformationskilder og
gennemgang af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikkeobserverbare data, der
afspejler instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for vær-
diansættelse af positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet for slutkurser,
procedurer for værdiansættelsesjusteringer, månedsafslutnings- og ad hoc-verificeringsprocedurer
b) rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og
uafhængige af de disponerende enheder.
Rapporteringsvejen fører i sidste ende til ledelsesorganet.
3. Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen.
4. Institutterne opgør deres positioner til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør kapitalkravet
for positioner i handelsbeholdningen.
5. Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvender et institut den mere forsigtige del af købs- og
salgsbuddet, medmindre instituttet kan indgå handel til middelkurs. Hvis institutterne gør brug af denne
undtagelse, underretter de hver sjette måned deres kompetente myndigheder om de pågældende positioner
og fremlægger bevis for, at de kan indgå handel til middelkurs.
6. Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre
deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskrav for positioner i
handelsbeholdningen.
7. Anvendes modelværdi, skal institutterne opfylde følgende krav:
a) Den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positio-
ner til dagsværdi der opgøres efter en model, og forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rap-
porteringen af virksomhedens risiko/resultater.
b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markeds-kursen, og mar-
kedsinputtenes hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens para-
metre skal vurderes hyppigt.
542
c) Hvis det er muligt, skal institutterne anvende værdiansættelsesmetoder, som er accepteret markeds-
praksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer.
d) Hvis instituttet selv har udviklet modellen, baseres den på hensigtsmæssige forudsætninger, som er
blevet vurderet og efterprøvet af tilstrækkelig kvalificerede parter, som er uafhængige af udviklings-
processen.
e) Institutterne skal have formelle procedurer for kontrol med ændringer og opbevare en sikret kopi af
modellen, som med jævne mellemrum anvendes til at kontrollere værdiansættelserne.
f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svaghederne i de anvendte modeller og om,
hvordan disse svagheder bedst afspejles i værdiansættelserne.
g) Institutters modeller gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om deres resultater er nøj-
agtige, herunder vurdering af, om forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinst og
tab i forhold til risikofaktorer og sammenligning af faktiske opgørelsesværdier og modelresultater.
Med henblik på anvendelse af litra d) skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de dispone-
rende enheder og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætnin-
gerne og softwareimplementeringen.
8. Institutterne foretager uafhængig kurskontrol ud over den daglige værdiansættelse til markedsværdi el-
ler modelværdi. Kontrollen af markedskurserne og modelinputtene foretages mindst én gang om måneden
eller oftere, afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art, af en person eller enhed, der er uafhæn-
gig af personer eller enheder, som har økonomisk fordel af handelsbeholdningen. Hvis der ikke findes
uafhængige kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være
hensigtsmæssigt at træffe forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.
9. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusterin-
ger.
10. Institutterne skal formelt overveje følgende værdiansættelsesjusteringer: ikke optjente kreditspread,
omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, markedskursusikkerhed, forfald før aftalt tid,
investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsomkostninger og eventuelt model-
risiko.
11. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til beregning af en justering af den aktuelle vær-
diansættelse af mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af markedshændelser eller institu-
trelaterede situationer såsom koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den oprindelig på-
tænkte besiddelsesperiode er overskredet. Institutterne foretager om nødvendigt sådanne justeringer ud
over eventuelle værdijusteringer af positionen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og udformer juste-
ringerne på en sådan måde, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer skal
institutterne overveje en række faktorer, når de afgør, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for
mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter følgende:
a) den tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risici inden for positionen
b) volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og udbud
c) tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market makers og deres identitet) og omsætnin-
gens volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningens størrelse i perioder med mar-
kedsstress
d) markedskoncentrationer
e) positionernes aldersfordeling
f) i hvilket omfang værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi
g) virkningerne af andre modelrisici.
543
12. Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal
institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne
overveje behovet for at justere for mindre likvide positioner og løbende undersøge, om justeringer fortsat
er hensigtsmæssige. Institutterne skal også eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer i for-
bindelse med den usikkerhed, der er forbundet med de inputparametre, som modellerne anvender.
13. For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. securitiseringseksponeringer og »nth to default«-
kreditderivater, skal institutterne eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer for at afspejle
den modelrisiko, der er forbundet med brugen af en muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og den
modelrisiko, der er forbundet med brugen af ikkeobserverbare (og muligvis ukorrekte) kalibreringspara-
metre i værdiansættelsesmodellen.
14. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for anvendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 1 fe-
bruar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 106
Intern afdækning
1. En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:
a) Den må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske kapitalgrundlagskravene.
b) Den dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsproce-
durer.
c) Den sker på markedsvilkår.
d) Den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, forvaltes dynamisk i handelsbehold-
ningen inden for de tilladte rammer.
e) Den overvåges nøje.
Overvågningen sikres ved hensigtsmæssige procedurer.
2. Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til afdækkede positioner uden for han-
delsbeholdningen.
3. Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger
uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, gennem intern ri-
sikoafdækning, anses den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset bestemmelserne i
stk. 1 og 2, ikke for at være afdækket med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer, medmin-
dre instituttet af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et tilsvarende kreditderivat,
der opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med
køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en eksponering uden
for handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalkrav, indgår hverken den interne eller den
eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen med henblik på bereg-
ning af kapitalkrav, jf. dog artikel 299, stk. 2, litra h).
AFSNIT II
KAPITALKRAV I RELATION TIL KREDITRISIKO
544
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 107
Metoder til opgørelse af kreditrisiko
1. Institutterne anvender enten standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af de
kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 143, den interne ratingbaserede metode (IRB-
metoden), der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de risikovægtede eksponeringer med henblik på
artikel 92, stk. 3, litra a) og f).
2. For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en central modpart anven-
der institutterne behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres risikovægtede eksponeringer
med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f). For så vidt angår alle andre typer eksponeringer mod en
central modpart behandler institutterne sådanne eksponeringer som følger:
a) som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en kvalificerende
CCP
b) som eksponeringer mod en erhvervsvirksomhed for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en
ikkekvalificerende CCP bør institutterne betragte sådanne eksponeringer som eksponeringer mod et
selskab.
3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland
og eksponeringer mod et kreditinstitut i et tredjeland og eksponeringer mod clearinginstitutter og børser i
tredjelande kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en
sådan enhed, der som minimumsvarer til de krav, der anvendes i Unionen.
4. Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesprocedu-
ren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og regulerings-
krav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke,
kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder
som eksponeringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar
2014 har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne behandling.
Artikel 108
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknik efter standardmetoden og IRB-metoden
1. Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-metoden i kapitel 3,
men ikke benytter sine egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i
henhold til artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion efter bestemmelserne i kapitel 4 ved beregnin-
gen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f), eller i givet fald de
forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra c), omhandlede bereg-
ning.
2. Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden ved hjælp af egne LGD-estimater og konver-
teringsfaktorerne i artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion i henhold til kapitel 3.
Artikel 109
Behandling af securitiserede eksponeringer efter standardmetoden og IRB-metoden
545
1. Benytter et institut standardmetoden i kapitel 2 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den
eksponeringsklasse, som de securitiserede eksponeringer ville blive henført til i henhold til artikel 112,
beregner det den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition i overensstemmelse med artikel
245, 246 og 251-258. Institutter, der benytter standardmetoden, kan også anvende den interne vurderings-
metode, hvis der er givet tilladelse hertil i henhold til artikel 259, stk. 3.
2. Benytter et institut IRB-metoden i kapitel 3 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den
eksponeringsklasse, som den securitiserede eksponering ville blive henført til i henhold til artikel 147, be-
regner det den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 245, 246 og 259-266.
Med undtagelse af den interne vurderingsmetode, hvor IRB-metoden kun anvendes til en del af en securi-
tiserings underliggende securitiserede eksponeringer, skal instituttet anvende den metode, der er relevant
for hovedparten af securitiseringens underliggende securitiserede eksponeringer.
Artikel 110
Behandling af kreditrisikojusteringer
1. Institutter, som benytter standardmetoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstem-
melse med artikel 62, litra c).
2. Institutter, som benytter IRB-metoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse
med artikel 159, artikel 62, litra d), og artikel 36, stk. 1, litra d).
Med henblik på denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter generelle og specifikke kreditrisikojusteringer
ikke midler til dækning af generelle bankrisici.
3. Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender standardmetoden til en del af deres ekspone-
ringer på konsolideret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 148 og 150, afgør, hvilken
del den generelle kreditrisikojustering der behandles efter reglerne herom i standardmetoden og hvilken
del efter reglerne herom i IRB-metoden, på følgende måde:
a) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender IRB-metoden, behandles den ge-
nerelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 2.
b) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender standardmetoden, behandles den
generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 1.
c) Den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata på de to metoder efter andelen af de
risikovægtede eksponeringer, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere bereg-
ningen af specifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojusteringer efter de gældende regn-
skabsregler for følgende:
a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 111
b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 166-168
c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159
d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede eksponeringer for securitiseringspositioner, jf.
artikel 246 og 266
e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
546
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Standardmetoden
Afdeling 1
Generelle principper
Artikel 111
Eksponeringsværdi
1. En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisi-
kojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 110 og andre reduktioner
af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post op-
ført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer:
a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko
b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko
c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.
De ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i andet punktum i første afsnit, tildeles risikokategorierne i
bilag I.
Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikkerhedsstillelse (»Financial Collateral Compre-
hensive Method«) i artikel 223, øges eksponeringsværdien af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles
som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ud-
lån eller indskud i værdipapirer eller råvarer og margenlånetransaktioner, med den volatilitetsjustering,
der anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf. artikel 223-225.
2. Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag II fastsættes i overensstemmelse med kapi-
tel 6, idet der tages højde for virkningen af kontrakter om nyordning og andre nettingaftaler med henblik
på anvendelsen af disse metoder i overensstemmelse med kapitel 6. Eksponeringsværdien af genkøbstran-
saktioner, transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med
lang afviklingstid og margenlånetransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller
kapitel 4.
3. Er en eksponering genstand for en finansieret kreditrisikoafdækning, kan eksponeringsværdien for den-
ne post ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 112
Eksponeringsklasser
Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a) eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
b) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
c) eksponeringer mod offentlige enheder
d) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
e) eksponeringer mod internationale organisationer
547
f) eksponeringer mod institutter
g) eksponeringer mod selskaber
h) detaileksponeringer
i) eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
j) eksponeringer ved misligholdelse
k) eksponeringer forbundet med særlig høj risiko
l) eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
m) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
n) eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering
o) eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
p) aktieeksponeringer
q) andre poster.
Artikel 113
Beregning af risikovægtede eksponeringer
1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringer anvendes risikovægte for alle eksponeringer, medmin-
dre de fratrækkes i kapitalgrundlaget, i henhold til afdeling 2. Anvendelsen af risikovægte baseres på den
eksponeringsklasse, som eksponeringen tildeles, og på eksponeringens kreditkvalitet i det omfang, der er
præciseret i afdeling 2. Kreditkvaliteten kan bestemmes ud fra kreditvurderinger fra ECAI'er eller kredit-
vurderinger fra eksportkreditagenturer efter bestemmelserne i afdeling 3.
2. Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1, ganges eksponeringsværdien med den risiko-
vægt, der angives eller fastlægges i overensstemmelse med afdeling 2.
3. Er en eksponering genstand for kreditrisikoafdækning, kan risikovægten for denne post ændres i over-
ensstemmelse med kapitel 4.
4. De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
5. Eksponeringer, for hvilke der ikke er foreskrevet nogen beregning i afdeling 2, tildeles en risikovægt på
100 %.
6. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller sup-
plerende kapital, kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående godkendelse
beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er dets moder-
selskab, dets datterselskab, et datterselskab af dets moderselskab eller en virksomhed, med hvilken der
består en forbindelse som i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF. De kompetente myndigheder er be-
myndiget til at give godkendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Modparten er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, et fi-
nansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er
underlagt passende tilsynskrav.
b) Modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering som instituttet.
c) Modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som instituttet.
d) Modparten er etableret i samme medlemsstat som instituttet.
e) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig
overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet.
Hvis instituttet i henhold til dette stykke får tilladelse til at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det
tildele en risikovægt på 0 %.
548
7. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller sup-
plerende kapital, kan institutterne med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse
beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet har indgået
en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter
disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå konkurs, når det er nødvendigt.
De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give tilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt.
b) Ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte i medfør af sine for-
pligtelser fra midler, der umiddelbart står til rådighed for den.
c) Institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klas-
sificering af risici i, hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og
institutsikringsordningen som helhed, med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på
hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1.
d) Institutsikringsordningen foretager sin egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere.
e) Institutsikringsordningen udarbejder og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter en
balance, en resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen
som helhed, eller en rapport, der omfatter en aggregeret balance, en aggregeret resultatopgørelse, en
situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed.
f) Deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på mindst 24 måneder, hvis de
ønsker at udtræde af ordningen.
g) Indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang (multiple gearing) såvel som enhver
uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutsikringsordningen skal for-
hindres.
h) Institutsikringsordningen baseres på en bred deltagerkreds af kreditinstitutter med en overvejende
ensartet forretningsprofil.
i) De relevante kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra c) og d)
omhandlede systemer er tilstrækkelige.
Hvis instituttet i henhold til dette stykke beslutter at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en
risikovægt på 0 %.
Afdeling 2
Risikovægte
Artikel 114
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
1. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker risikovægtes med 100 %, medmindre behand-
lingen i stk. 2-7 finder anvendelse.
2. Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra
et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i
henhold til artikel 136.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 5 6
Risikovægt 0 % 20 % 50 % 100 % 100 % 150 %
549
3. Eksponeringer mod ECB vægtes med 0 %.
4. Eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og fi-
nansieret i det pågældende lands og centralbanks nationale valuta, tildeles en risikovægt på 0 %.
5. Indtil den 31. december 2017 tildeles eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller cen-
tralbanker, der er denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, samme risiko-
vægt som sådanne eksponeringer, der er denomineret og finansieret i medlemsstaternes nationale valuta.
6. For eksponeringer som anført i stk. 5
a) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2018 udgøre 20 % af den risikovægt, der tildeles
disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
b) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2019 udgøre 50 % af den risikovægt, der tildeles
disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
c) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2020 og derefter udgøre 100 % af den risikovægt,
der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114 stk. 2.
7. Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk. 1 og
2, for eksponeringer mod deres centralregering og centralbank, som er denomineret og finansieret i natio-
nal valuta, kan institutter risikovægte sådanne eksponeringer på samme måde.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-
dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-
og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på ekspone-
ringer mod centralregeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder
før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 115
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
1. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder risikovægtes som eksponeringer mod institut-
ter, medmindre de behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter bestemmelserne i stk. 2 eller
4 eller tildeles en risikovægt som angivet i stk. 5. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel 120, stk.
2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse.
2. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder behandles som eksponeringer mod centralrege-
ringen i det pågældende land, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer, fordi de
regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og der findes særlige institutionelle
ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser.
EBA fører en offentlig tilgængelig database over alle regionale og lokale myndigheder inden for Unionen,
som relevante kompetente myndigheder behandler som eksponeringer mod deres centralregeringer.
3. Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer i henhold til offentlig
ret behandles, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning tildelt ret, som eksponeringer
mod regionale og lokale myndigheder. I dette tilfælde finder stk. 2 ikke anvendelse og med henblik på
artikel 150, stk. 1, litra a), er det muligt at få tilladelse til at anvende standardmetoden.
550
4. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod regionale eller lokale myndighe-
der som eksponeringer mod deres centralregeringer, og der ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne
eksponeringer, fordi de regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og fordi der
findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser,
kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne regionale og lokale myndigheder på samme måde.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-
dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-
og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelan-
det, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet be-
handles efter reglerne i dette stykke.
5. Eksponeringer mod medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, som ikke er omhandlet i stk.
2-4 og er denomineret og finansieret i den regionale myndigheds og de lokale myndigheders valuta, tilde-
les en risikovægt på 20 %.
Artikel 116
Eksponeringer mod offentlige enheder
1. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregerin-
gen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til følgende tabel 2:
Tabel 2
Kreditkvalitetstrin, som
centralregeringen tildeles
1 2 3 4 5 6
Risikovægt 20 % 50 % 100 % 100 % 100 % 150 %
Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er etableret i lande, hvor centralregeringen
ikke er kreditvurderet, fastsættes til 100 %.
2. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, behandles i overensstemmelse med artikel 120. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel
120, stk. 2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse på disse enheder.
3. Eksponeringer mod offentlige enheder med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risiko-
vægtes med 20 %.
4. Under særlige omstændigheder kan eksponeringer mod offentlige enheder behandles som eksponerin-
ger mod centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i det land, hvor de er etableret, hvis
der ifølge de kompetente myndigheder i dette land ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne ekspo-
neringer, fordi centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed har stillet en passende sikker-
hed.
5. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimumsvarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod offentlige enheder i overensstem-
551
melse med stk. 1 eller 2, kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne offentlige enheder på
samme måde. I modsat fald anvender institutter en risikovægt på 100 %.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-
dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-
og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelan-
det, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet be-
handles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 117
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
1. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, behandles efter
samme fremgangsmåde som eksponeringer mod institutter. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og arti-
kel 120, stk. 2 og artikel 121, stk. 3, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anven-
delse.
Det Interamerikanske Investeringsselskab, Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank, Den Mellem-
amerikanske Bank for Økonomisk Integration og den latinamerikanske udviklingsbank CAF betragtes
som multilaterale udviklingsbanker.
2. Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tildeles en risikovægt på 0 %:
a) Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling
b) Den Internationale Finansieringsinstitution
c) Den Interamerikanske Udviklingsbank
d) Den Asiatiske Udviklingsbank
e) Den Afrikanske Udviklingsbank
f) Europarådets Udviklingsbank
g) Den Nordiske Investeringsbank
h) Den Caraibiske Udviklingsbank
i) Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
j) Den Europæiske Investeringsbank
k) Den Europæiske Investeringsfond
l) Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier
m) Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering
n) Den Islamiske Udviklingsbank.
3. Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tildeles en risiko-
vægt på 20 %.
Artikel 118
Eksponeringer mod internationale organisationer
Eksponeringer mod følgende internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %:
a) Den Europæiske Union
b) Den Internationale Valutafond
c) Den Internationale Betalingsbank
d) den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet
e) den europæiske stabilitetsmekanisme
552
f) et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to eller flere medlemsstater, og som har til for-
mål at tilvejebringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de af sine medlemmer, som har eller
risikerer at få alvorlige finansieringsproblemer.
Artikel 119
Eksponeringer mod institutter
1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risiko-
vægtes efter bestemmelserne i artikel 120. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en
kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 121.
2. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på tre måneder eller derunder, som er denomineret og
finansieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt i kategorien under kategorien for den fordel-
agtige risikovægt, jf. artikel 114, stk. 4 - 7, der tildeles eksponeringer mod centralregeringen i det land,
hvor instituttet er etableret.
3. Ingen eksponeringer, som har en restløbetid på tre måneder eller derunder og er denomineret og finan-
sieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt på mindre end 20 %.
4. En eksponering mod et institut i form af mindstereserver som krævet af ECB eller af en medlemsstats
centralbank, som et institut skal besidde, kan risikovægtes som eksponeringer mod centralbanken i den
pågældende medlemsstat, forudsat at:
a) reserverne besiddes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr.
1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver29) eller i overensstemmelse med
nationale krav, der i alt væsentligt svarer til nævnte forordning
b) reserverne i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, som besidder reserverne, fuldt ud tilbage-
betales rettidigt til instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af instituttets forpligtelser.
5. Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompe-
tente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem,
som gælder for institutter, behandles som eksponeringer mod institutter.
Artikel 120
Eksponeringer mod kreditvurderede institutter
1. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på over tre måneder, for hvilke der foreligger en kre-
ditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 3, som svarer til ECAI'ets kre-
ditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 3
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 5 6
Risikovægt 20 % 50 % 50 % 100 % 100 % 150 %
2. Eksponeringer mod et institut med en restløbetid på indtil tre måneder, for hvilke der foreligger en kre-
ditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 4, som svarer til ECAI'ets kre-
ditvurdering i henhold til artikel 136.
553
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 5 6
Risikovægt 20 % 20 % 20 % 50 % 50 % 150 %
3. Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet kreditvurdering i henhold til artikel 131 og de al-
mindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 er som
følger:
a) Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen, finder de almindelige bestemmelser om
særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 anvendelse på alle eksponeringer
mod institutter med en restløbetid på indtil tre måneder.
b) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mere fordelagtig risiko-
vægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehand-
ling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, finder den kortsigtede vurdering kun anven-
delse på den specifikke eksponering. Andre kortsigtede eksponeringer følger de almindelige bestem-
melser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2.
c) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mindre fordelagtig risi-
kovægt end ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede ekspo-
neringer som omhandlet i stk. 2, anvendes de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsig-
tede eksponeringer ikke, og alle de kortsigtede fordringer, som ikke er kreditvurderet, tildeles den
samme risikovægt som den, der anvendes ved den specifikke kortsigtede vurdering.
Artikel 121
Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet
1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det
land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til tabel 5:
Tabel 5
Kreditkvalitetstrin, som
centralregeringen tildeles
1 2 3 4 5 6
Eksponeringens risikovægt 20 % 50 % 100 % 100 % 100 % 150 %
2. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, der er etableret i lande, hvor centralregerin-
gen ikke er kreditvurderet, risikovægtes med 100 %.
3. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med en oprindelig løbetid på tre måneder
eller derunder risikovægtes med 20 %.
4. Uanset stk. 2 og 3 risikovægtes handelsfinansieringseksponeringer, jf. artikel 162, stk. 3, andet afsnit,
litra b), mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med 50 %, og hvis disse handelsfinansieringsekspone-
ringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, har en restløbetid på tre måneder eller mindre, risiko-
vægtes de med 20 %.
Artikel 122
554
Eksponeringer mod selskaber
1. Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt
i henhold til tabel 6, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 5 6
Risikovægt 20 % 50 % 100 % 100 % 150 % 150 %
2. Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en risikovægt på 100 %
eller risikovægten for eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor selskabet er etableret, således
at den højeste risikovægt lægges til grund.
Artikel 123
Detaileksponeringer
Eksponeringer, som opfylder følgende kriterier, tildeles en risikovægt på 75 %:
a) Eksponeringen skal enten være mod en eller flere fysiske personer eller en lille eller mellemstor virk-
somhed (SMV).
b) Eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene
i tilknytning til sådanne udlån er væsentlig reduceret.
c) Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet
og moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved misligholdelse, men med
undtagelse af eksponeringer, der er fuldt ud og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, som er tildelt
den eksponeringsklasse, der er fastsat i artikel 112, litra i), må ikke, så vidt det vides af instituttet,
overstige 1 mio. EUR. Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden.
Værdipapirer kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.
Eksponeringer, der ikke opfylder de i litra a)-c) i første afsnit omhandlede kriterier, kan ikke godkendes
til detaileksponeringsklassen.
Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan godkendes til detailekspone-
ringsklassen.
Artikel 124
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en
risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 og 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af en del af
eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger belå-
ningsværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede
modparts usikrede eksponeringer.
Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end
den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de
medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderin-
gen af belåningsværdien.
555
2. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og andre relevante indikatorer vurde-
rer de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35
% for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 og risikovægten på
50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i deres
landområde er passende ud fra:
a) tabserfaringerne for eksponeringer sikret ved fast ejendom
b) markedsudviklingen for fast ejendom.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier end dem, der er
anført i artikel 125, stk. 2, og i givet fald artikel 126, stk. 2, under hensyntagen til den finansielle stabili-
tet.
For eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom fastsætter den kompetente myndighed en risiko-
vægt på mellem 35 og 150 %.
For eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom fastsætter den kompetente myndighed en risikovægt
på mellem 50 og 150 %.
Inden for disse intervaller fastsættes den højeste risikovægt på grundlag af tabserfaringerne og under hen-
syntagen til markedsudviklingen og den finansielle stabilitet. Hvis vurderingen viser, at de i artikel 125,
stk. 2, og artikel 126, stk. 2, fastsatte risikovægte ikke afspejler den reelle risiko i et eller flere ejendoms-
segmenter ved sådanne eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervs-
ejendom beliggende i en eller flere dele af deres landområde, fastsætter de kompetente myndigheder en
højere risikovægt for eksponeringer i disse ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risiko.
De kompetente myndigheder hører EBA om tilpasningerne af de anvendte risikovægte og kriterier, som
skal beregnes i overensstemmelse med de i nærværende stykke nævnte kriterier som præciseret i de regu-
leringsmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4. EBA offentliggør de risikovægte og kriterier, som
de kompetente myndigheder fastsætter for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 195.
3. Når de kompetente myndigheder fastsætter en højere risikovægt eller strengere kriterier, indrømmes
institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende de nye risikovægte.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de strenge kriterier for vurderingen af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1
b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættel-
sen af højere risikovægte, navnlig udtrykket »under hensyntagen til den finansielle stabilitet«.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats kompe-
tente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom og beboelsesejendom-
me beliggende i denne medlemsstat.
Artikel 125
Eksponeringer helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom
556
1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel
124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, på følgende
måde:
a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom,
der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personlige
investeringsselskaber, tildeles en risikovægt på 35 %.
b) Eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende beboelsesejendomme, hvor
instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, tildeles en risikovægt på 35 %, såfremt instituttets
eksponering helt og fuldt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret
med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne
i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situatio-
ner, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings-
evne
b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggen-
de ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gæl-
den via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke
pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre
kilders vedkommende skal institutterne som led i deres udlånspolitik fastlægge, hvor stort et lån der
maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten, og sikre sig passende dokumentation for den relevante
indkomst ved ydelsen af lånet.
c) Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Med mindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 2 overstiger den del af lånet, som risikovæg-
tes med 35 %, ikke 80 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom eller 80 % af belå-
ningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative
bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboel-
sesejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort
dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for beboelsesejendomme i
nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendom på op til 80 % af markedsværdien
eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån
med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån
med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.
4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende
stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 op-
fyldes i et efterfølgende år.
Artikel 126
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom
1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel
124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom, på følgende
måde:
557
a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og helt sikret ved pant i kontorejendom
eller anden erhvervsejendom, kan tildeles en risikovægt på 50 %.
b) Eksponeringer i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende kontor- eller andre erhvervsejendom-
me, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, kan tildeles en risikovægt på 50 %, så-
fremt instituttets eksponering fuldt og helt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret
med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne
i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situatio-
ner, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings-
evne
b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggen-
de ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gæl-
den via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke
pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.
c) Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Den del af lånet, som risikovægtes med 50 %, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 50 % af mar-
kedsværdien af den faste ejendom eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, af den
pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har
fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i er-
hvervsejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentlig-
gjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i
nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendom på op til 50 % af markedsværdien eller
60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med
sikkerhed i erhvervsejendom
b) De samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån
med sikkerhed i erhvervsejendom
4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende
stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 op-
fyldes i et efterfølgende år.
Artikel 127
Eksponeringer ved misligholdelse
1. Den usikrede del af en post, hvis låntager er i restance i henhold til artikel 178, eller i tilfælde af detai-
leksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er misligholdt i henhold til artikel 178, tildeles
en risikovægt på:
a) 150 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindre end 20 % af den usikrede del af
eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget
b) 100 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindst 20 % af den usikrede del af ekspone-
ringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget.
2. Med henblik på at fastlægge den sikrede del af poster i restance anvendes samme sikkerhedsstillelse og
garanti som for kreditrisikoreduktion, jf. kapitel 4.
558
3. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer,
som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 125, risikovægtes
med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.
4. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer,
som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 126, risikovægtes
med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.
Artikel 128
Poster forbundet med særlig stor risiko
1. Institutterne tildeler eksponeringer, herunder eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, som
er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %, når det er relevant.
2. Eksponeringer forbundet med særlig høje risici omfatter følgende eksponeringer:
a) investeringer i venturekapitalselskaber
b) investeringer i AIF som defineret i artikel 4, stk.1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, undtagen når fon-
dens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der kræves i henhold til artikel 51, stk. 3, i direk-
tiv 2009/65/EF
c) private equity-investeringer
d) spekulativ finansiering af fast ejendom.
3. Ved vurderingen af, om en eksponering, undtagen eksponeringerne i stk. 2, er forbundet med særlig
høje risici, tager institutter følgende risikokarakteristika i betragtning:
a) Der er stor risiko for tab som følge af låntagers restance.
b) Det er umuligt på passende måde at vurdere, om eksponeringen falder ind under litra a).
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilke typer eksponeringer der er forbundet
med særlig høj risiko og under hvilke omstændigheder.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 129
Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
1. For at være omfattet af særbehandlingen i stk. 4 og 5 skal obligationer som omhandlet i artikel 52, stk.
4, i direktiv 2009/65/EF (særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer) opfylde
kravene i stk. 7 og være sikret ved et af følgende aktiver:
a) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer, ESCB-centralbanker, offentli-
ge enheder eller regionale eller lokale myndigheder i Unionen
b) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer og centralbanker i tredjelande
samt multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der kvalificerer til kreditkvali-
tetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offentlige
enheder eller regionale eller lokale myndigheder i tredjelande, der risikovægtes som eksponeringer
mod institutter eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse med henholdsvis artikel
115, stk. 1 og 2, artikel 116, stk. 1 og 2, eller stk. 4, og kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat
i dette kapitel, samt eksponeringer som omhandlet i dette litra, der mindst kan kvalificere til kredit-
kvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel, under forudsætning af at de ikke overstiger 20 % af den no-
minelle værdi af de udstedende institutters udestående særligt dækkede obligationer og særligt dæk-
kede realkreditobligationer
559
c) eksponeringer mod institutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel. Den
samlede eksponering af denne art må ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende
instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Ekspo-
neringer mod institutter i Unionen med en løbetid på højst 100 dage er ikke omfattet af trin 1-kravet,
men disse institutter skal mindst kunne kvalificere til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel.
d) lån med sikkerhed i
i) beboelsesejendom op til den mindste værdi af hovedstolen af panterettighederne sammenlagt
med eventuelle foranstående panterettigheder og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi eller
ii) privilegerede andele udstedt af franske »fonds communs de Titrisation« eller tilsvarende securiti-
seringsenheder, der er reguleret af en medlemsstats lovgivning vedrørende securitisering af eks-
poneringer i beboelsesejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som
sikkerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af obligati-
oner, jf. artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver, der ligger til grund for sådanne
andele, til enhver tid, og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool), består af mindst 90
% panterettigheder i beboelsesejendom, der er sammenlagt med alle foranstående panterettighe-
der op til den laveste værdi af hovedstolen, der forfalder via andelene, hovedstolen af panterettig-
hederne og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kvalificerer til kreditkvalitetstrin
1 som fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af
det udestående beløb.
e) boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201,
der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i dette kapitel, hvis den del af hvert
af lånene, der anvendes til at opfylde kravet i dette stykke om sikkerhedsstillelse for særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, ikke udgør mere end 80 % af værdien af den
hertil svarende beboelsesejendom beliggende i Frankrig, og hvis forholdet mellem lånets størrelse og
indkomsten er højst 33 %, når lånet er ydet. Der stiftes ikke pant i beboelsesejendommen, når lånet
ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, forpligter låntager sig ved kontrakt til ikke at
indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det kreditinstitut, der ydede lånet. Forholdet
mellem lånets størrelse og indkomsten udgør den andel af låntagers bruttoindkomst, der dækker tilba-
gebetalingen af lånet med renter. Udbyderen af kreditrisikoafdækningen er enten et finansieringsinsti-
tut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hen-
syn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, eller
et institut eller et forsikringsselskab. Udbyderen skal oprette en gensidig garantifond eller en tilsva-
rende risikoafdækning for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering de kom-
petente myndigheder regelmæssigt tager op til overvejelse. Både kreditinstituttet og udbyderen af kre-
ditrisikoafdækning skal foretage en kreditværdighedsvurdering af låntageren
f) lån med sikkerhed i:
i) lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til den mindste værdi af panterettighedernes hovedstol
sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 60 % af de pantsatte ejendommes
værdi eller
ii) privilegerede andele udstedt af franske »fonds communs de Titrisation« eller tilsvarende securiti-
seringsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning vedrørende securitisering af ekspo-
neringer i erhvervsejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som sik-
kerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af obligatio-
ner, jf. artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver, der ligger til grund for sådanne an-
dele, til enhver tid, og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool), består af mindst 90 %
panterettigheder i erhvervsejendom, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til
den laveste værdi af hovedstolen, der forfalder via andelene, hovedstolen af panterettighederne
og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som
560
fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af det
udestående beløb.
Lån med sikkerhed i erhvervsejendom opfylder betingelserne, når belåningsprocenten på 60 forhøjes
til højst 70, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de særligt dækkede obli-
gationer og særligt dækkede realkreditobligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af dis-
se obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerheds-
krav, der er omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for alle an-
dre panthaveres fordringer.
g) lån med sikkerhed i panterettigheder i skibe på op til forskellen mellem 60 % af det pantsatte skibs
værdi og værdien af eventuelle tidligere panterettigheder.
Med henblik på litra c), litra d), nr. ii) og litra f), nr. ii) i første afsnit er eksponeringer, som skyldes over-
førsel og forvaltning af betalinger fra låntagerne eller likvidationsprovenuet i forbindelse med lån sikret
ved fast ejendom i privilegerede andele eller gældspapirer, ikke omfattet ved beregning af grænserne i
nævnte litra.
De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA delvis undlade at anvende litra c) i første afsnit
og tillade kreditkvalitetstrin 2 for op til 10 % af den samlede eksponering for den nominelle værdi af det
udstedende instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
såfremt det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle koncentrationsproblemer i de pågældende
medlemsstater som følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 som omhandlet i nævnte litra.
2. De i stk. 1, litra a)-f), omhandlede situationer omfatter også sikkerhedsstillelse, der i henhold til lovgiv-
ningen udelukkende anvendes til at sikre obligationsindehaverne mod tab.
3. Institutter skal for fast ejendom, der stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer, opfylde kravene i artikel 208 og overholde værdiansættelsesreglerne i ar-
tikel 229, stk. 1.
4. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der foreligger en
kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6a, som svarer til ECAI'ets
kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6a
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 5 6
Risikovægt 10 % 20 % 20 % 50 % 50 % 100 %
5. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der ikke foreligger
en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes på grundlag af den risikovægt, der tildeles privile-
gerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risi-
kovægtene anvendes:
a) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 20 %, risikovægtes de særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 10 %.
b) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 50 %, risikovægtes de særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 20 %.
c) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 100 %, risikovægtes de særligt dække-
de obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 50 %.
561
d) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 150 %, risikovægtes de særligt dække-
de obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 100 %.
6. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt før den 31. december
2007 er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 3. Indtil deres forfaldstidspunkt kan reglerne om særbehand-
ling i henhold til stk. 4 og 5 anvendes.
7. Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er om-
fattet af særbehandlingen, forudsat at det institut, der investerer i de særligt dækkede obligationer og sær-
ligt dækkede realkreditobligationer, kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at:
a) det modtager mindst følgende oplysninger om porteføljen:
i) værdien af sikkerhedspuljen (cover pool) og udestående særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer
ii) den geografiske fordeling og typen af dækkende aktiver, lånets størrelse samt rente- og valutari-
sici
iii) dækkende aktivers og særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationers
forfaldsstruktur og
iv) procentdelen af lån, der har været i restance i over 90 dage.
b) udstederen stiller de i litra a) omhandlede oplysninger til rådighed for instituttet mindst én gang hvert
halve år.
Artikel 130
Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres i henhold til bestemmelserne i kapitel 5.
Artikel 131
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder med kortsigtet kreditvurdering
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvur-
dering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 7, som svarer til ECAI'ets kreditvur-
dering i henhold til artikel 136.
Tabel 7
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 5 6
Risikovægt 20 % 50 % 100 % 150 % 150 % 150 %
Artikel 132
Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er risikovægtes med 100 %, medmindre instituttet an-
vender kreditrisikovurderingsmetoden i stk. 2 eller den i stk. 4 omhandlede metode eller gennemsnitsrisi-
kovægtmetoden i stk. 5, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
2. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 8, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i hen-
hold til artikel 136.
562
Tabel 8
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 5 6
Risikovægt 20 % 50 % 100 % 100 % 150 % 150 %
3. Institutterne kan fastsætte risikovægten for en CIU i overensstemmelse med stk. 4 og 5, hvis følgende
kriterier er opfyldt:
a) CIU'en ledes af et selskab, der er omfattet af en medlemsstats tilsyn, eller hvis der er tale om en CIU i
et tredjeland:
i) CIU'en ledes af et selskab, som er omfattet af et tilsyn, der anses for at svare til det, der er fore-
skrevet i EU-retten.
ii) Der sikres et tilstrækkeligt samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
b) CIU'ens prospekt eller et tilsvarende dokument indeholder følgende:
i) de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i
ii) hvis investeringslofter finder anvendelse: de relative lofter og metoder til at beregne dem.
c) CIU'en aflægger beretning om sin virksomhed mindst en gang om året, således at det er muligt at
vurdere aktiver og passiver samt indtægter og transaktioner i den periode, som beretningen dækker.
Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren
i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som
minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter
fortsat indtil den 1. januar 2015 anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i form af ande-
le eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har
godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
4. Har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan det i overensstemmelse med de
metoder, der er fastlagt i dette kapitel, lade disse underliggende eksponeringer indgå i beregningen af den
gennemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er. Er CIU'ens under-
liggende eksponering selv en eksponering i form af andele i en anden CIU, som opfylder kriterierne i stk.
3, kan instituttet medregne den anden CIU's underliggende eksponeringer.
5. Har instituttet ikke kendskab til de underliggende eksponeringer i en CIU, kan det beregne den gen-
nemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'en i overensstemmelse
med de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, idet det antages, at CIU'en først investerer det maksimale
af det, som den har tilladelse til, i de eksponeringsklasser, hvor kapitalkravet er højest, og dernæst inve-
sterer i de lavere klasser, indtil den maksimale samlede investeringsgrænse er nået.
Institutterne kan overlade det til følgende tredjeparter at beregne og indberette en risikovægt for CIU'en i
overensstemmelse med metoderne i stk. 4 og 5:
a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investe-
rer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansierings-
institut
b) for CIU'er, som ikke er omfattet af litra a), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administra-
tionsselskabet opfylder kriterierne i stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen, der omtalt i første afsnit, skal bekræftes af en ekstern revisor.
Artikel 133
563
Aktieeksponeringer
1. Følgende eksponeringer betragtes som aktieeksponeringer:
a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller
indkomst
b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumen-
ter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
2. Aktieeksponeringer risikovægtes med 100 %, medmindre de skal fratrækkes i overensstemmelse med
bestemmelserne i anden del, med 250 % i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, med 1250 % i over-
ensstemmelse med artikel 89, stk. 3, eller behandles som højrisikoeksponeringer i overensstemmelse med
artikel 128.
3. Investeringer i aktier og lovregulerede kapitalinstrumenter udstedt af institutter klassificeres som aktie-
eksponeringer, medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 250 % i henhold til
artikel 48, stk. 4, eller behandles som højrisikoposter i overensstemmelse med artikel 128.
Artikel 134
Andre poster
1. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, nr. 10), i direktiv 86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100 %.
2. Periodeafgrænsningsposter, for hvilke et institut ikke er i stand til at bestemme modparten i overens-
stemmelse med direktiv 86/635/EØF, tildeles en risikovægt på 100 %.
3. Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Kassebeholdning og tilsvarende kontante pos-
ter tildeles en risikovægt på 0 %.
4. Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så
vidt de understøttes af indskud i guld.
5. I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes risikovægten for
de pågældende aktiver og ikke for transaktionernes modparter.
6. Hvis et kreditinstitut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te mislig-
holdelse i forbindelse med eksponeringerne udløser forfald, hvorved kontrakten bringes til ophør, tildeles
de risikovægte, der er anført i kapitel 5, forudsat at produktet har en ekstern kreditvurdering fra et ECAI.
Er produktet ikke vurderet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med und-
tagelse af n-1-eksponeringer op til højst 1250 %, og ganges med den nominelle værdi af den afdækning,
der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til den risikovægtede aktivværdi. De n-1-eksponeringer, der skal
udeholdes fra aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulte-
rer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen.
7. Eksponeringsværdien for lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger. Mini-
mumslejeydelser er de betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens
løbetid, og en eventuel købsoption, hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker. En anden part end
lejeren kan være forpligtet til at foretage en betaling i relation til restværdien af det lejede aktiv, og så-
fremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 2017 om anerkendte udbydere af kredit-
afdækning samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, 214 og
215, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning efter bestemmelserne i
kapitel 4. Disse eksponeringer henføres til den relevante eksponeringsklasse i overensstemmelse med arti-
kel 112. Er eksponeringen en restværdi af lejede aktiver, beregnes størrelsen af de risikovægtede ekspone-
564
ringer således: 1/t * 100 % * restværdien, hvor t er større end 1 og er det nærmeste hele antal år af leje-
kontraktens restløbetid.
Afdeling 3
Anerkendelse og konvertering af kreditvurderinger
Underafdeling 1
Anerkendelse af ecai'er
Artikel 135
Anvendelse af ECAI'ers kreditvurderinger
1. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i henhold
til dette kapitel, hvis vurderingen er udstedt eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forord-
ning (EF) nr. 1060/2009.
2. EBA offentliggør en liste over ECAI'er på sit websted i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, og
artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1060/2009.
Underafdeling 2
Konvertering af ecai'ers kreditvurderinger
Artikel 136
Konvertering af ECAI'ers kreditvurderinger
1. EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på for alle ECAI'er at angive, til hvilke af de i afdeling 2 omhandlede
kreditkvalitetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser skal være objektive
og konsistente.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kom-
missionen senest den 1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. EBA, EIOPA og ESMA opfylder ved konverteringen af kreditvurderingerne følgende krav:
a) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer
ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelses-
rate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har
indsamlet få data om misligholdelser, skal EBA, EIOPA og ESMA anmode det om at oplyse, hvad
det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering.
b) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer
ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere
ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering inde-
holder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.
565
c) EBA, EIOPA og ESMA skal sammenligne misligholdelsesraten for hver kreditvurdering, der er fore-
taget af det konkrete ECAI, med et benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er
har registreret for en udstedergruppe med tilsvarende kreditrisiko.
d) Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed
væsentligt højere end benchmarket, skal EBA, EIOPA og ESMA henføre ECAI'ets kreditvurdering til
et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.
e) Hvis EBA, EIOPA og ESMA har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbin-
delse med en bestemt kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, som ECAI'et har registreret ved
denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er væsentlig højere end benchmarket, kan EBA,
EIOPA og ESMA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kre-
ditkvalitetsskalaen.
3. EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b), nævnte kvalitative
faktorer og det i stk. 2, litra c), nævnte benchmark.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kom-
missionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
Underafdeling 3
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
Artikel 137
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
1. Med henblik på artikel 114 kan institutter anvende kreditvurderinger fra et eksportkreditagentur, som
instituttet har udpeget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer, der har til-
sluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter («Arrangement on
Guidelines for Officially Supported Export Credits«).
b) Eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger og anvender den metode, der er vedtaget af
OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkreditpræmier (MEIP'er), der
er fastsat i OECD's metode. Instituttet kan tilbagekalde sin udpegning af et eksportkreditagentur. In-
stituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldel-
sen er at mindske kapitalkravene.
2. Eksponeringer, for hvilke en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet godkendt
med henblik på risikovægtning, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 9.
Tabel 9
MEIP 0 1 2 3 4 5 6 7
Risikovægt 0 % 0 % 20 % 50 % 100 % 100 % 100 % 150 %
566
Afdeling 4
Anvendelse af kreditvurderinger fra ecai'er til fastlæggelse af risikovægte
Artikel 138
Generelle krav
Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktiver og ikkebalanceførte
poster. Et institut kan tilbagekalde sin udpegning af et ECAI. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen,
hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene. Kreditvur-
deringer må ikke benyttes selektivt. Et institut skal benytte bestilte kreditvurderinger. Det kan dog benytte
uopfordrede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kreditvurderinger fra et ECAI ik-
ke er af en anden kvalitet end bestilte kreditvurderinger fra dette ECAI. EBA undlader at give eller tilba-
gekalde en sådan bekræftelse, navnlig hvis ECAI'et har udnyttet en uopfordret kreditvurdering til at pres-
se den kreditvurderede enhed til at bestille en kreditvurdering eller andre tjenesteydelser. Ved anvendel-
sen af kreditvurderinger opfylder institutter følgende krav:
a) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI for en bestemt klasse af
poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsistent for alle eksponeringer inden for denne klasse.
b) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI, skal anvende dem ved-
varende og konsistent over tid.
c) Et institut anvender kun kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de omfatter samtlige beløb, dvs. både ho-
vedstolen og de renter, der er påløbet.
d) Hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne
kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
e) Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger fastsætter
to forskellige risikovægte for en kreditvurderet post, tildeles den højeste risikovægt.
f) Hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er,
skal de to vurderinger, der fastsætter de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste
risikovægte er forskellige, tildeles den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tilde-
les denne risikovægt.
Artikel 139
Kreditvurdering af udstedere og emissioner
1. Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet,
som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsæt-
telse af risikovægten for denne post.
2. Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der forelig-
ger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post,
der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstede-
ren, skal denne kreditvurdering anvendes i et af følgende tilfælde:
a) hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, og den pågældende eksponering i
alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaci-
liteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer
b) hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer
på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald
udstederens privilegerede usikrede eksponeringer.
567
I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen ikke som kreditvurderet.
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 129.
4. Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af
andre udstedere inden for samme koncern.
Artikel 140
Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger
1. Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes til kortfristede aktivposter og ikkebalanceførte poster,
som udgør eksponeringer mod institutter og virksomheder.
2. En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering
omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster, undtagen i følgende tilfæl-
de:
a) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 150 %, skal alle ikkevurdere-
de usikrede eksponeringer mod den pågældende låntager også tildeles en risikovægt på 150 %, uanset
om disse eksponeringer er kortfristede eller langfristede.
b) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 50 %, vil ingen ikkevurderet
kortfristet eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %.
Artikel 141
Poster i national og udenlandsk valuta
En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale valuta, kan ikke anven-
des til beregning af en risikovægt for en anden eksponering mod samme låntager, når denne eksponering
er denomineret i udenlandsk valuta.
Når en eksponering opstår som følge af et instituts deltagelse i et lån, som er bevilget af en multinational
udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagers part
i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt.
KAPITEL 3
Den interne ratingbaserede metode
Afdeling 1
Tilladelse fra de kompetente myndigheder til at anvende irb-metoden
Artikel 142
Definitioner
1. I dette kapitel forstås ved:
1) »ratingsystem«: alle de metoder, procedurer og kontroller samt dataindsamlings- og it-systemer, som
understøtter vurderingen af kreditrisikoen, eksponeringernes fordeling i ratingklasser eller -puljer og
kvantificering af misligholdelses- og tabsestimater for en bestemt eksponeringstype
2) »eksponeringstype«: en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som er sammensat af en bestemt
type faciliteter, og som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en enkelt undergruppe af enheder
568
inden for en koncern, såfremt den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens
enheder
3) »forretningsenhed«: særskilte organisatoriske eller juridiske enheder, forretningsområder, geografiske
lokaliteter
4) »stor enhed i den finansielle sektor«:
4) en enhed i den finansielle sektor, dog ikke de, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra j), der
opfylder følgende betingelser:
a) dens samlede aktiver beregnet på individuelt eller konsolideret grundlag har en værdi, der er høje-
re end eller lig med tærsklen på 70 mia. EUR, når det seneste reviderede årsregnskab eller konso-
liderede årsregnskab anvendes til at opgøre aktivernes størrelse
b) den er, eller ét af dens datterselskaber er, omfattet af tilsynsmæssig regulering i Unionen eller er
omfattet af lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav, der som mini-
mum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.
5) »ureguleret finansiel enhed«: enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i den finansielle
sektor, men som hovedaktivitet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til
direktiv 2013/36/EU eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF
6) »låntagerklasse«: en risikokategori inden for et ratingsystems ratingskala for låntagere, som låntager-
ne inddeles i på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for
egne estimater for sandsynlighed for misligholdelse (PD)
7) »facilitetsklasse«: en risikokategori inden for et ratingsystems facilitetsskala, som eksponeringer for-
deles på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne
LGD-estimater
8) »administrationsselskab«: en enhed, der daglig forvalter en pulje af erhvervede fordringer eller de un-
derliggende krediteksponeringer.
2. Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nærværende artikel kan Kommissionen ved hjælp
af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage en afgørelse
om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst lige så strenge som
Unionens ordninger. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat
anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland, hvis de relevante kompetente myndigheder in-
den den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en sådan behandling.
Artikel 143
Tilladelse til at anvende IRB-metoden
1. Hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt, tillader den kompetente myndighed, at institutter beregner
deres risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (i det følgende be-
nævnt »IRB-metoden«).
2. Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD) og
konverteringsfaktorer, for hver eksponeringsklasse og for hvert ratingsystem og metode med interne mo-
deller vedrørende aktieeksponeringer og for hver metode til estimering af LGD og de anvendte konverte-
ringsfaktorer.
3. Institutterne skal indhente forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til følgende:
a) væsentlige ændringer i anvendelsesområde for et ratingsystem eller en metode med interne modeller
for aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende
b) væsentlige ændringer i et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer,
som instituttet har fået tilladelse til at anvende.
569
Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle eksponeringer af den relevante eksponeringstype,
som det pågældende ratingsystem er udviklet til.
4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i ratingsystemer og metoder
med interne modeller for aktieeksponeringer.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere ekspo-
neringer, der ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne eller de me-
toder med interne modeller for aktieeksponeringer i henhold til IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 144
De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning om anvendelse af en IRB-metode
1. I henhold til artikel 143 giver den kompetente myndighed kun tilladelse til, at et institut anvender IRB-
metoden, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, hvis den kompetente myndighed fin-
der det godtgjort, at kravene i dette kapitel er opfyldt, navnlig kravene i afdeling 6, og at instituttets syste-
mer til forvaltning og rating af kreditrisikoeksponeringer er pålidelige og er gennemført med integritet og
navnlig, at instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at følgende standarder overhol-
des:
a) instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af låntageren og transaktionens karakteristika,
en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente kvantitative risikovurderinger
b) de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der anvendes ved beregningen af kapital-
grundlagskrav og de hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig rolle i risikostyringen
og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige
funktioner i instituttet
c) instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, er behørigt uafhæn-
gig og ikke er under upassende indflydelse
d) instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data for at yde en effektiv støtte for sin kreditrisi-
komåling og kreditrisikostyringsproces
e) instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen for deres udformning samt validerer si-
ne ratingsystemer
f) instituttet har valideret hvert ratingsystem og hver metode med interne modeller for aktieeksponerin-
ger i en passende periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem eller denne metode
med interne modeller for aktieeksponering, det har i denne periode vurderet, om ratingsystemet eller
de metoder med interne modeller for aktieeksponeringer, er egnede til anvendelsesområdet for ra-
tingsystemet eller den metode med interne modeller for aktieeksponering, og har foretaget de nødven-
dige ændringer i disse ratingsystemer eller metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som
følger af denne vurdering
g) instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risiko-
parameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 99
h) instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for et ra-
tingsystem i en ratingklasse eller -pulje i dette ratingsystem; instituttet har fordelt og fortsætter med at
570
fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for en metode for aktieeksponeringer i denne metode
med interne modeller.
Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, finder
også anvendelse, når et institut har gennemført et ratingsystem eller en model, der anvendes inden for et
ratingsystem, som det har købt af en tredjepart.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den
vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurdere, om et institut overholder
kravene om at anvende IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 145
Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder
1. Et institut, der ansøger om at kunne anvende IRB-metoden, skal for de pågældende IRB-eksponerings-
klasser have anvendt ratingsystemer, som i det store og hele er i overensstemmelse med kravene i afde-
ling 6 til den interne risikomåling og risikostyring i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse
til at anvende IRB-metoden.
2. Et institut, der ansøger om at kunne anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, skal over
for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har udarbejdet og benyttet egne estimater af LGD og
konverteringsfaktorer på en måde, der i det store og hele svarer til kravene i afdeling 6 til anvendelse af
egne estimater af disse parametre i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse til at anvende
egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer.
3. Såfremt instituttet udvider anvendelsen af IRB-metoden efter dets oprindelige tilladelse, er instituttets
erfaring tilstrækkelig til at opfylde kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår de yderligere eksponeringer, der
er omfattet. Hvis anvendelsen af ratingsystemer udvides til at omfatte eksponeringer, som er væsentligt
forskellige fra den eksisterende dækning, så den eksisterende erfaring ikke med rimelighed kan antages at
være tilstrækkelig til at opfylde kravene i disse bestemmelser for så vidt angår de yderligere eksponerin-
ger, finder kravene i stk. 1 og 2 særskilt anvendelse for de yderligere eksponeringer.
Artikel 146
Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette kapitel ikke længere opfyldes
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel, underretter det den kompetente myndighed
herom og foretager sig et af følgende:
a) forelægger til den kompetente myndigheds tilfredshed en plan for rettidig fornyet overholdelse og
gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente myndighed
b) godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæ-
sentlig.
Artikel 147
Metode til fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser
571
1. Den metode, som instituttet benytter til at fordele eksponeringer i forskellige eksponeringsklasser, skal
være hensigtsmæssig og konsistent over tid.
2. Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
b) eksponeringer mod institutter
c) erhvervseksponeringer
d) detaileksponeringer
e) aktieeksponeringer
f) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
g) andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.
3. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra a):
a) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som
eksponeringer mod centralregeringer i henhold til artikel 115 og 116
b) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2
c) eksponeringer mod internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til arti-
kel 118.
4. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra b):
a) eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, der ikke behandles som eksponeringer mod
centralregeringer i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2 og 4
b) eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i
overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
c) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tildeles en risikovægt på 0 % i henhold
til artikel 117, og
d) eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i over-
ensstemmelse med artikel 119, stk. 5.
5. For at kunne indgå i den detaileksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra d), skal eksponeringer
opfylde følgende kriterier:
a) de skal være mod en af følgende:
i) eksponeringer mod en eller flere fysiske personer
ii) eksponeringer mod en SMV, forudsat – i det tilfælde – at det samlede beløb, som låntager eller
en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og dets datter-
selskaber, herunder eksponeringer i restance, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved
pant i fast ejendom til beboelse, ikke overstiger 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og
instituttet har taget rimelige skridt til at få bekræftet situationen
b) de skal behandles konsistent over tid og ensartet af instituttet i dets risikostyring
c) de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i erhvervseksponeringsklassen
d) de repræsenterer hver især en af et betydeligt antal ensartet forvaltede eksponeringer.
Ud over eksponeringerne i første afsnit medtages nutidsværdien af detailminimumslejeydelser i detaileks-
poneringsklassen.
6. Følgende eksponeringer fordeles i den aktieeksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra e):
a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller
indkomst
b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumen-
ter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
572
7. Enhver kreditforpligtelse, der ikke er fordelt i eksponeringsklasserne i stk. 2, litra a), b), d), e) og f),
fordeles i den erhvervseksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).
8. Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c), skal institutter separat identi-
ficere eksponeringer med følgende karakteristika som specialiseret långivning:
a) eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver
eller er en økonomisk set sammenlignelig eksponering
b) de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de
genererer, og
c) den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke
en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.
9. Restværdien af lejede ejendomme fordeles i den eksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra g),
undtagen hvis denne restværdi allerede indgår i den lejeeksponering, som er fastlagt i artikel 166, stk. 4.
10. En eksponering som følge af udbydelsen af kreditrisikoafdækning for en kurv af »nth to default«-kre-
ditderivater fordeles i den samme klasse, som er fastlagt i stk. 2, som eksponeringerne i kurven ville være
fordelt i, medmindre de enkelte eksponeringer i kurven ville være fordelt i forskellige eksponeringsklas-
ser, og eksponeringen fordeles i så tilfælde i den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra
c).
Artikel 148
Betingelser for implementering af IRB-metoden for forskellige eksponeringsklasser og forretnings-
enheder
1. Institutter og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber skal implementere IRB-metoden for al-
le eksponeringer, medmindre de af de kompetente myndigheder har fået tilladelse til permanent at anven-
de den standardiserede metode i overensstemmelse med artikel 150.
Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder kan implementeringen ske trin-
vist for de forskellige eksponeringsklasser, jf. artikel 147, inden for samme forretningsenhed, for forskel-
lige forretningsenheder inden for samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af
LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte for eksponeringer mod selskaber, institutter,
centralregeringer og centralbanker.
I forbindelse med den detaileksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 5, kan implementerin-
gen ske trinvist for de eksponeringskategorier, som de forskellige korrelationer i artikel 154 svarer til.
2. De kompetente myndigheder fastsætter den frist, som et institut og et eventuelt moderselskab og dets
datterselskaber har til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer. De kompetente myndigheder
fastsætter en frist, som de anser for passende på grundlag af arten og omfanget af institutternes eller et
eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter samt antallet og arten af de ratingsystemer,
der skal implementeres.
3. Institutter implementerer IRB-metoden efter de betingelser, de kompetente myndigheder har fastsat.
Den kompetente myndighed udformer disse betingelser, så de sikrer, at den fleksibilitet, der følger af stk.
1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav for de eksponeringsklasser eller
forretningsenheder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden, eller til brug for egne estimater af LGD
og konverteringsfaktorer.
573
4. Institutter, som først er begyndt at anvende IRB-metoden efter den 1. januar 2013, eller som indtil den-
ne dato er blevet pålagt af de kompetente myndigheder, at de skal kunne beregne deres kapitalkrav ved
hjælp af standardmetoden, skal fortsat kunne beregne deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden for
alle deres eksponeringer i implementeringsperioden, indtil de kompetente myndigheder meddeler, at de
finder det godtgjort, at IRB-metoden vil kunne implementeres med rimelig sikkerhed.
5. Et institut, som har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden til en hvilken som helst eksponerings-
klasse, skal anvende IRB-metoden til den aktieeksponeringsklasse, som er omhandlet i artikel 147, stk. 2,
litra e), undtagen i det tilfælde, hvor instituttet har tilladelse til at anvende standardmetoden for aktieeks-
poneringer i henhold til artikel 150, og til eksponeringsklassen for aktiver, der ikke er gældsforpligtelser,
som er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra g).
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilke betingelser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigtsmæssige karakter af og tids-
plan for den trinvise implementering af IRB-metoden for de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk.
3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 149
Betingelser for tilbagevenden til mindre avancerede metoder
1. Et institut, som anvender IRB-metoden til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype, må
ikke ophøre med at anvende denne metode og i stedet anvende standardmetoden til beregning af risiko-
vægtede eksponeringsbeløb, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af standardmetoden ikke
foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af arten og
kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en væsent-
lig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici
b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
2. Institutter, som i henhold til artikel 151, stk. 9, har fået tilladelse til at anvende egne estimater af LGD
og konverteringsfaktorer, må ikke vende tilbage til at anvende LGD-værdier og konverteringsfaktorer
som i artikel 151, stk. 8, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af LGD og konverte-
ringsfaktorer som omhandlet i artikel 151, stk. 8, til en bestemt eksponeringsklasse eller ekspone-
ringstype ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at den er nødvendig på grund
af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at den ikke vil have
en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici
b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af opfyldelse af de af de kompetente myndigheder fastlag-
te betingelser for anvendelse af IRB-metoden i henhold til artikel 148 og tilladelse til delvis anvendelse
på permanent basis som omhandlet i artikel 150.
Artikel 150
574
Betingelser for delvis anvendelse på permanent basis
1. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan institutter, der har tilladelse
til at anvende IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab for
en eller flere eksponeringsklasser, anvende standardmetoden på følgende eksponeringer:
a) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), hvis antallet af væsentlige lån-
tagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et
ratingsystem for disse låntagere
b) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b), hvis antallet af væsentlige lån-
tagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et
ratingsystem for disse låntagere
c) eksponeringer i ikkevæsentlige forretningsenheder samt eksponeringsklasser eller eksponeringstyper,
der er uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil
d) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i medlemsstaterne og deres regionale og lokale
myndigheder, administrative organer og enheder i den offentlige sektor, forudsat at:
i) der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer mod den pågældende centralregering og
centralbank og de øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige arrangementer, og
ii) eksponeringer mod centralregeringen og centralbanken risikovægtes med 0 % i henhold til artikel
114, stk. 2, 4 eller 5
e) et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et dattersel-
skab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et
blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en
accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med
hvilket der består en forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
f) eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7
g) aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til kapitel 2
herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %
h) aktieeksponeringer, som indgås under lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte erhvervssekto-
rer, og som tilvejebringer væsentlig støtte til instituttets investeringer, og som indebærer en eller an-
den form for statslig kontrol og restriktioner i aktieinvesteringer, når sådanne eksponeringer samlet
set kun kan udelukkes fra IRB-metoden op til en grænse på 10 % af kapitalgrundlaget
i) de eksponeringer, som er omhandlet i artikel 119, stk. 4, og som opfylder betingelserne heri
j) statsgarantier og statsligt genforsikrede garantier, jf. artikel 215, stk. 2.
De kompetente myndigheder giver tilladelse til at anvende standardmetoden for de i litra g) og h) i første
afsnit nævnte aktieeksponeringer, for hvilke der er givet tilladelse til denne behandling i andre medlems-
stater. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører regelmæssigt en liste over de i i nævnte litra om-
handlede eksponeringer, der kan behandles efter standardmetoden.
2. Med henblik på anvendelse af stk. 1 betragtes aktieeksponeringsklassen for et institut som væsentlig,
hvis dens samlede værdi, eksklusive aktieeksponeringer under lovgivningsprogrammer som omhandlet i
stk. 1, litra g), i gennemsnit i det foregående år overstiger 10 % af instituttets kapitalgrundlag. Hvis antal-
let af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 individuelle besiddelser, er denne grænse på 5 % af insti-
tuttets kapitalgrundlag.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for anvendelse af stk. 1, litra a), b) og c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
575
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. EBA udsteder i 2018 retningslinjer for anvendelsen af stk. 1, litra d), hvori den anbefaler grænser i
form af en procentdel af de samlede balanceførte og/eller risikovægtede aktiver, der skal beregnes efter
standardmetoden.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv (EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 2
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb
Underafdeling 1
Behandling efter type eksponeringsklasse
Artikel 151
Behandling efter eksponeringsklasse
1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de
eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a)-e) og g), beregnes, medmindre de fra-
trækkes kapitalgrundlaget, i overensstemmelse med underafdeling 2, undtagen når de pågældende ekspo-
neringer fratrækkes i egentlig kernekapital-poster, hybrid kernekapital-poster eller supplerende kapital-
poster.
2. De risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer beregnes i
overensstemmelse med artikel 157. Hvis et institut har fuld regresret over for sælgeren af erhvervede for-
dringer i tilfælde af misligholdelsesrisici eller udvandingsrisici, finder bestemmelserne i denne artikel og
artikel 152 samt artikel 158, stk. 1-4, om erhvervede fordringer ikke anvendelse, og eksponeringen be-
handles som en eksponering med sikkerhed i fordringen.
3. Beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici og udvandingsrisici baseres på de rele-
vante parametre, der er knyttet til den pågældende eksponering. Disse omfatter PD, LGD, løbetid (i det
følgende benævnt »M«) og eksponeringsværdien. PD og LGD kan tages i betragtning separat eller set
under et i overensstemmelse med afdeling 4.
4. Institutter beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende alle eksponeringer, der
tilhører aktieeksponeringsklassen som omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), efter bestemmelserne i arti-
kel 155. Institutter kan anvende de metoder, der er fastsat i artikel 155, stk. 3 og 4, hvis de har fået forud-
gående tilladelse fra de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse
til at anvende metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 155, stk. 4, såfremt instituttet opfyl-
der kravene i afdeling 6, underafdeling 4.
5. Risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko vedrørende specialiseret långivning kan beregnes i
henhold til artikel 153, stk. 5.
6. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-d), skal institutter an-
vende deres egne PD-estimater i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.
7. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra d), skal institutter an-
vende deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i overensstemmelse med artikel 143 og af-
deling 6.
576
8. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 1472, stk. 2, litra a)-c), skal institutterne
anvende LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og konverteringsfaktorerne i artikel 168, stk. 8, litra a)-d),
medmindre instituttet har fået tilladelse til at anvende sine egne estimater for LGD og konverteringsfakto-
rer for disse eksponeringsklasser i overensstemmelse med stk. 9.
9. For alle eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-c), skal den kom-
petente myndighed tillade, at institutter anvender deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i
overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.
10. De risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiserede eksponeringer og eksponeringer, der tilhører
eksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra f), beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
Artikel 152
Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU’er kriterierne i artikel 32, stk. 3, og er insti-
tuttet bekendt med alle eller nogle af CIU'ens underliggende eksponeringer, skal instituttet betragte de un-
derliggende eksponeringer, som om de var direkte eksponeringer i forbindelse med beregning af de risi-
kovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er omhand-
let i dette kapitel.
Er CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU,
skal den første CIU betragte de underliggende eksponeringer i den anden CIU, som om de var direkte
eksponeringer.
2. Når instituttet ikke opfylder betingelserne for anvendelse af de metoder, der er fastlagt i dette kapitel,
for alle eller dele af de underliggende eksponeringer i CIU'en, skal de risikovægtede eksponeringsbeløb
og forventede tab beregnes i henhold til følgende fremgangsmåder:
a) for eksponeringer, som tilhører aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), skal institutter
anvende den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2
b) for alle andre underliggende eksponeringer, jf. stk. 1, skal institutter anvende den i kapitel 2 fastlagte
standardmetode under forudsætning af følgende:
i) for eksponeringer, der er tildelt en specifik risikovægt for ikkeratede eksponeringer, eller som er
omfattet af det kreditkvalitetstrin, der giver den højeste risikovægt for en bestemt eksponerings-
klasse, skal risikovægten ganges med en faktor på to, men den må ikke være højere end 1250 %
ii) for alle andre eksponeringer skal risikovægten ganges med en faktor på 1,1 og være mindst 5 %.
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af litra a) ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede
eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre
aktieeksponeringer. Når disse eksponeringer sammen med instituttets direkte eksponeringer i denne eks-
poneringsklasse ikke er væsentlige, jf. artikel 150, stk. 2, kan artikel 150, stk. 1, finde anvendelse, såfremt
de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil.
3. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ikke kriterierne i artikel 132, stk. 3, eller
er instituttet ikke bekendt med alle CIU'ens underliggende eksponeringer eller med dets underliggende
eksponeringer, som selv er en eksponering i form af andele i en CIU, skal instituttet betragte de underlig-
gende eksponeringer, som om de var i direkte eksponeringer og beregne de risikovægtede eksponerings-
beløb og forventede tab i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode i artikel 155, stk.
2.
577
Hvis instituttet ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede eksponeringer og andre aktieekspo-
neringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Det skal fordele
eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer, i klassen andre aktieeksponeringer.
4. Som alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter selv beregne eller få følgende tredjeparter til at bereg-
ne og indberette de gennemsnitlige risikovægtede eksponeringsbeløb baseret på CIU'ens underliggende
eksponeringer i overensstemmelse med de i stk. 2, litra a) og b), nævnte metoder:
a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investe-
rer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansierings-
institut
b) for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationssel-
skabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende den i artikel 150, stk. 1
omhandlede standardmetode, under nærværende artikels stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Underafdeling 2
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici
Artikel 153
Risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker
1. Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2, 3 og 4 beregnes de risikovægtede eksponerings-
beløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker ef-
ter følgende formler:
Risiko – risikovægtet eksponerings beløb = RW · eksponerings værdi
hvor risikovægten RW defineres som:
i) hvis PD = 0, er RW 0
ii) hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:
– hvor institutter anvender LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, er RW 0
– hvor institutter anvender egne LGD-estimater, er RW: RW = max {0,12.5 (LGD – ELBE)}
hvor det forventede bedste tabsestimat (i det følgende benævnt »ELBE«) er instituttets bedste estimat for
forventet tab på den misligholdte eksponering jf. artikel 181, stk. 1, litra h)
iii) hvis 0 < PD < 1
er
578
hvor
N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.
sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre
end eller lig med x)
G (Z) = angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk
variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z)
R = angiver korrelationskoefficienten, der defineres som
b = løbetidsfaktoren, der defineres som
b = (0.11852 – 0.05478 · ln(PD))2
2. For alle eksponeringer mod store enheder i den finansielle sektor ganges korrelationskoefficienten i stk.
1, nr. iii), med 1,25. For alle eksponeringer mod uregulerede finansielle enheder ganges korrelationskoef-
ficienterne i henholdsvis stk. 1, litra iii,) og stk. 4 med 1,25, når det er relevant.
3. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for hver eksponering, der opfylder kravene i artikel 202 og 217,
kan justeres efter følgende formel:
Risikovægtet Eksp – beløb = RW · Eksp.værdi · (0.15 + 160 · PDpp)
hvor:
PDpp = PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtningsformel, der er anført i stk. 1, for eksponeringen,
låntagers PD og LGD vedrørende en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisi-
koafdækningen. Løbetidsfaktoren (b) beregnes ved hjælp af den mindste af enten PD for udbyderen af
kreditrisikoafdækningen eller låntagers PD.
4. For eksponeringer mod virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under
50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel, jf. stk. 1, nr. iii), til beregning af
risikovægtene for erhvervseksponeringer. I denne formel angiver S den samlede årsomsætning i millioner
EUR, hvor 5 mio. EUR = S = 50 mio. EUR. Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR
behandles, som om de udgør 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer er den samlede årsomsætning det
vægtede gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.
Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis
den samlede årsomsætning ikke er en relevant indikator for selskabets størrelse, og de samlede aktiver
udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning.
5. For specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke
opfylder kravene i afdeling 6, tildeler instituttet risikovægtene i tabel 1 for disse eksponeringer:
579
Tabel 1
Restløbetid Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 5
Under 2½ år 50 % 70 % 115 % 250 % 0 %
2½ år eller derover 70 % 90 % 115 % 250 % 0 %
Ved tildelingen af risikovægte ved specialiseret långivning skal institutterne tage hensyn til følgende fak-
torer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktiver-
nes art, garantistillerens og selskabets styrke, herunder eventuelle indtægter fra offentlig-private partner-
skaber og værdipapirporteføljer.
6. For erhvervede erhvervsfordringer skal institutterne overholde kravene i artikel 184. For erhvervede
erhvervsfordringer, der også opfylder betingelserne i artikel 154, stk. 5, og hvor det ville være en urimelig
byrde for et institut at benytte risikokvantificeringsstandarder for erhvervseksponeringer, der er fastsat i
del 6 vedrørende disse fordringer, kan risikokvantificeringsstandarderne for detaileksponeringer i afdeling
6 anvendes.
7. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgaranti-
er, der giver »first-loss«-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge
dele, behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.
8. Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te misligholdel-
se blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer kontrakten
til ophør, hvis et ECAI har foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet, anvendes de risikovægte, der
er anført i kapitel 5. Hvis produktet ikke er ratet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringer-
ne i kurven med undtagelse af n-1-eksponeringer, hvor summen af værdien af det forventede tab ganget
med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstiger den nominelle værdi af den risikoafdækning,
der ydes af kreditderivatet, ganget med 12,5. Den-1-eksponeringer, der skal udeholdes fra aggregeringen,
fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet
værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen. Positioner i en kurv, for
hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, risikovægtes med 1250 %.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvor-
dan institutter skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler spe-
cialiseret långivning risikovægte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 154
Risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer
1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer beregnes efter følgende formel:
Risikovægtede eksponeringsbeløb = RW · eksponeringsværdi
hvor risikovægten RW defineres som:
580
i) hvis PD = 1, dvs. at for misligholdte eksponeringer er risikovægten RW;
RW = max {0,12.5 · (LGD – ELBE)};
hvor ELBE er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstem-
melse med artikel 181, stk. 1, litra h)
ii) hvis 0 < PD < 1
hvor
N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.
sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er
mindre end eller lig med x)
G (Z) = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel
(dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z).
R = korrelationskoefficienten, der defineres som
2. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod SMV'er som omhandlet i artikel 142, stk.
5, som opfylder kravene i artikel 202 og 217, kan beregnes i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3.
3. For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom anvendes en korrelationskoefficient (R) på 0,15 i
stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
4. For kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. litra a)-e), anvendes en korrelationskoefficient
(R) på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
Eksponeringerne betragtes som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, hvis de opfylder følgende
betingelser:
a) eksponeringerne er mod privatkunder
b) eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyt-
tes straks og uden betingelser. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som ekspo-
neringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder må variere alt efter, hvor meget disse privatkunder
vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, instituttet har fastsat. Uudnyttede lånetilsagn kan
opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er
tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og lovgivning i tilknytning hertil
c) en eksponering mod en enkelt privatkunde i delporteføljen kan højst udgøre 100000 EUR
d) anvendelse af korrelationskoefficienten i dette stykke er begrænset til porteføljer, hvor tabsraterne
især inden for små PD-intervaller udviser lav volatilitet sammenlignet med deres gennemsnitlige
tabsprocenter.
e) behandlingen som en kvalificeret revolverende detaileksponering skal være konsistent med delporte-
føljens underliggende risikokarakteristika.
581
Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig
om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra
sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimatet.
De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative volatilitet i tabsprocenterne for de kvalificere-
de revolverende detaildelporteføljer samt den samlede kvalificerede revolverende detailportefølje og ud-
veksler oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileks-
poneringer med de øvrige medlemsstater.
5. Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som detaileksponeringer opfylde de krav, der er an-
ført i artikel 184, samt følgende betingelser:
a) instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og dets eksponering mod for-
dringens debitor indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra instituttet selv
b) de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem sælgeren og debitor. Koncerninterne mel-
lemværender og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem selskaber, som køber og sælger
til hinanden, opfylder ikke betingelserne
c) det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer
eller på en forholdsmæssig andel af afkastet og
d) porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversificeret.
6. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgaranti-
er, der giver »first-loss«-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse, udvanding eller begge dele,
behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.
7. For blandede puljer af erhvervede detailfordringer, hvor de institutter, som har erhvervet fordringerne,
ikke kan adskille eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede revolverende detailekspo-
neringer fra andre detaileksponeringer, anvendes den funktion til beregning af risikovægte for detaileks-
poneringer, der resulterer i det højeste kapitalkrav for sådanne eksponeringer.
Artikel 155
Risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer
1. Institutterne fastlægger deres risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer med undtagelse
af dem, der fratrækkes efter bestemmelserne i anden del, eller som risikovægtes med 250 % i henhold til
artikel 48 i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. Et institut kan anvende for-
skellige metoder på forskellige aktieporteføljer, hvis instituttet selv anvender forskellige metoder til intern
risikostyring. Hvis et institut anvender forskellige metoder, skal valget af PD/LGD-metoden eller meto-
den med interne modeller være konsistent, også over tid og med hensyn til den metode, der anvendes til
intern risikostyring af den pågældende aktieeksponering, og regelarbitrage bør ikke lægges til grund.
Institutterne kan behandle aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter behandlingen
af andre aktiver, som ikke er gældsforpligtelser.
2. Efter den forenklede risikovægtningsmetode beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb efter form-
len
risikovægtet
eksponeringsbeløb expoure
=
RW *
eksponeringens størrelse
:
582
hvor
risikovægt (RW) = 190 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkelig diversificerede porteføljer
risikovægt (RW) = 290 % for eksponeringer i børsnoterede aktier
risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktieeksponeringer.
Korte spotpositioner og afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen kan modregnes med lange po-
sitioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er forbeholdt risikoafdæk-
ning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte
positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt tildeles de
enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes
samme metode som for erhvervseksponeringer som omhandlet i artikel 162, stk. 5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i
overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4.
3. Efter PD/LGD-metoden skal de risikovægtede poster beregnes efter formlerne i artikel 153, stk. 1. Hvis
institutterne ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdel-
se, der er fastlagt i artikel 178, tildeles risikovægtene en justeringsfaktor på 1,5.
For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den risiko-
vægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse ganget med 12,5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i
overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4. Det kræver, at LGD fastsættes til 90 % for
eksponeringen med den part, der yder risikoafdækningen. For private equity-eksponeringer i tilstrækkelig
diversificerede porteføljer kan anvendes en LGD på 65 %. I disse tilfælde sættes løbetiden M til fem år.
4. Efter metoden med interne modeller opgøres det risikovægtede eksponeringsbeløb som det potentielle
tab på instituttets aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne value-at-risk-modeller baseret på et en-
sidigt 99 % konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente,
der er beregnet over en længere analyseperiode, ganget med 12,5. De risikovægtede eksponeringsbeløb
for porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end summen af følgende:
a) de risikovægtede eksponeringsbeløb opgjort efter PD/LGD-metoden og
b) det tilsvarende forventede tab på eksponeringsbeløbene ganget med 12,5.
Beløbene i litra a) og b) beregnes på grundlag af PD-værdierne som omhandlet i artikel 165, stk. 1, og de
tilsvarende LGD-værdier som omhandlet i artikel 165, stk. 2.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering.
Artikel 156
Risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
De risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, beregnes efter føl-
gende formel:
eksponeringsbeløb = 100 % * eksponeringens størrelse,
undtagen:
583
a) kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos
tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld
b) hvis eksponeringen er en restværdi af lejede aktiver, beregnes risikovægten således:
1
· 100 % · eksponeringens størrelse
t
hvor t er det største af 1 og det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid.
Underafdeling 3
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede for-
dringer
Artikel 157
Risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer
1. Institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede
erhvervsfordringer og detailfordringer efter formlen i artikel 153, stk. 1.
2. Institutterne bestemmer inputparametrene PD og LGD efter bestemmelserne i afdeling 4.
3. Institutterne beregner eksponeringsværdien efter bestemmelserne i afdeling 5.
4. Med henblik på anvendelse af denne artikel sættes løbetiden M til 1 år.
5. De kompetente myndigheder fritager et institut for beregning og anerkendelse af risikovægtede ekspo-
neringsbeløb for udvandingsrisiko for eksponeringer, der skyldes erhvervede erhvervs- eller detailfordrin-
ger, såfremt instituttet har godtgjort overfor de kompetente myndigheder, at udvandingsrisiko for dette
institut er uvæsentlig for denne type eksponeringer.
Afdeling 3
Værdi af forventede tab
Artikel 158
Behandling efter eksponeringstype
1. Beregningen af værdien af de forventede tab baseres på de samme inputtal for PD, LGD og værdien af
hver eksponering som dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer i
overensstemmelse med artikel 151.
2. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse
med kapitel 5.
3. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen »andre akti-
ver, der ikke er gældsforpligtelser«, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra g), er nul.
4. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der er
omhandlet i artikel 152, beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i denne artikel.
584
5. De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer mod selskaber, insti-
tutter, centralregeringer og centralbanker samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler:
Forventet tab = PD * LGD
Værdi af forventet tab = EL [multipliceret med] eksponeringens størrelse.
Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne bruger deres egne estimater for LGD, er
EL fastsat som ELBE, som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering
i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h).
For eksponeringer, der behandles som anført i artikel 153, stk. 3, fastsættes EL til 0 %.
6. De forventede tab vedrørende specialiseret långivning, hvor institutterne anvender de risikovægtnings-
metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, tildeles i henhold til tabel 2.
Tabel 2
Restløbetid Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 5
Under 2½ år 0 % 0,4 % 2,8 % 8 % 50 %
2½ år eller derover 0,4 % 0,8 % 2,8 % 8 % 50 %
7. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode, beregnes efter
følgende formel:
Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse
Der anvendes følgende EL-værdier:
forventet tab (EL) = 0,8 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer
forventet tab (EL) = 0,8 % for børsnoterede aktieeksponeringer
forventet tab (EL) = 2,4 % for alle andre aktieeksponeringer.
8. De forventede tab og værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægte-
de værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes efter
følgende formler:
Forventet tab (EL) = PD · LGD
Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse
9. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med metoden med interne modeller, er nul.
10. Værdien af de forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter
følgende formel:
Forventet tab = (EL) = PD × LGD
Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse.
585
Artikel 159
Behandling af værdien af de forventede tab
Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 158, stk.
5, 6 og 10, fra de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer og yderligere værdijusteringer i overens-
stemmelse med artikel 34 og 110og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse ekspo-
neringer. Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte ekspo-
neringer, jf. artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Speci-
fikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække værdien af for-
ventede tab på andre eksponeringer. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponerin-
ger og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ik-
ke i denne beregning.
Afdeling 4
Sandsynlighed for misligholdelse (pd), tab givet misligholdelse (lgd) og løbetid
Underafdeling 1
Erhvervseksponeringer og eksponeringer mod, institutter, centralregeringer og centralbanker
Artikel 160
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for en eksponering mod et selskab eller et institut fastsættes til
mindst 0,03 %.
2. For erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater
ikke opfylder kravene i afdeling 6, bestemmes PD for sådanne eksponeringer ved hjælp af følgende meto-
der:
a) For foranstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af det for-
ventede tab (EL) divideret med tab givet misligholdelse (LGD) for disse fordringer.
b) For efterstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af EL.
c) Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende sine egne LGD-estima-
ter for erhvervseksponeringer, jf. artikel 143, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den
kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab for erhvervede er-
hvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte op-
deling.
3. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for modparter der har misligholdt, er 100 %.
4. Institutterne kan tage hensyn til ufinansieret kreditrisikoafdækning i sandsynligheden for misligholdel-
se (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sæl-
geren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i
artikel 201, stk. 1, litra g), hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Selskabet har en kreditvurdering fra et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller dero-
ver i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
b) Selskabet har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner risikovægtede værdier af eksponeringer
og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI og skønnes ifølge en
intern rating at have en PD svarende til den, der er forbundet med kreditvurderinger fra anerkendte
586
ECAI'er, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2
om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
5. Institutter, der benytter deres egne LGD-estimater, kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 161,
stk. 3, anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere PD.
6. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer fastsættes sandsynligheden for
misligholdelse (PD), så den svarer til instituttets estimat af det forventede tab vedrørende udvandingsrisi-
ci. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne
LGD-estimater for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompe-
tente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici
for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet
af nævnte opdeling. Institutterne kan anerkende ufinansieret kreditafdækning i PD i overensstemmelse
med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede for-
dringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra
g), hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt.
7. Uanset artikel 201, stk. 1, litra g), anerkendes de selskaber, der opfylder betingelserne i stk. 4.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne
LGD-estimater vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer, kan det anerkende ufinan-
sieret kreditafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.
Artikel 161
Tab givet misligholdelse (LGD)
1. Institutterne skal anvende følgende LGD-værdier:
a) privilegerede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 45 %
b) efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 %
c) institutterne kan anerkende finansieret og ufinansieret kreditafdækning vedrørende tab givet mislig-
holdelse (LGD) i overensstemmelse med kapitel 4
d) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som er omfattet af den be-
handling, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5 kan tillægges en LGD-værdi på 11,25 %
e) for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan
estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets PD-estimater ikke opfylder krave-
ne i afdeling 6: 45 %
f) for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan
estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets sandsynlighed for misligholdelse
(PD)-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 100 %
g) for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer: 75 %.
2. Med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici kan et institut, hvis det har fået tilladelse af den
kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer,
og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine
estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, anvende LGD-
estimatet for erhvervede erhvervsfordringer.
3. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte sine egne
LGD-estimater for erhvervseksponeringer og eksponeringer modinstitutter, centralregeringer og central-
banker, kan ufinansieret kreditafdækning anerkendes ved at justere PD eller LGD, forudsat at kravene i
587
afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder. Instituttet må ikke for
garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, der medfører, at den justerede risikovægt
bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.
4. Med henblik på de foretagender, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, fastsættes LGD for en sammen-
lignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækningen til enten et tab givet mislighol-
delse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdæk-
kede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forplig-
telser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer,
at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens fi-
nansielle situation.
Artikel 162
Løbetid
1. Institutter, der har ikke har fået tilladelse til at benytte deres egne LGD'er og egne konverteringsfakto-
rer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter eller centralregeringer og centralbanker,
fastsætter for eksponeringer i tilknytning til genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i
værdipapirer eller råvarer en løbetid (M) på 0,5 år og for alle andre eksponeringer en løbetid på 2,5 år.
Alternativt beslutter de kompetente myndigheder som led i den tilladelse, der er omhandlet i artikel 143,
om instituttet skal anvende løbetiden (M) for hver eksponering som anført i stk. 2.
2. Institutter, der har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte deres egne
LGD'er og konverteringsfaktorer for eksponeringer mod selskaber, institutter eller centralregeringer og
centralbanker, beregner løbetiden (M) for hver af disse eksponeringer som anført i litra a)-e) i nærværen-
de stykke og med forbehold af bestemmelserne i stk. 3-5 i nærværende artikel. M må ikke overstige 5 år
undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 1, hvor M som angivet deri anvendes:
a) For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er kendte, beregnes løbetiden efter følgende for-
mel:
hvor CFt angiver de pengestrømme (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal
betale i perioden t
b) For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra den vægtede
gennemsnitlige restløbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1 år, og løbetiden væg-
tes i forhold til den notionelle værdi af hver eksponering.
c) For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt si-
krede derivatinstrumenter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikre-
de margenlån, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktioner-
nes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage.
d) For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er
omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennem-
snitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notio-
nelle værdi af hver transaktion.
588
e) For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine
egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid for de trukne beløb sva-
rende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden
skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en
facilitet med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtids-
indfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende institut mod en væsentlig forringelse af
kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en
sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb som summen af den længste løbe-
tid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal
være på mindst 90 dage.
f) For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at
beregne løbetiden som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det maksimale resterende periode (målt
i år), som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på
mindst 1 år.
g) Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til
beregning af eksponeringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer, som de anvender den-
ne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter føl-
gende formel:
hvor:
Stk = en »dummy«-variabel, hvis værdi i en fremtidig periode tk svarer
til 0, hvis tk > 1 år, og til 1, hvis tk = 1
EEtk = den forventede eksponering i den fremtidige periode tk
EffectiveEEtk = den faktiske forventede eksponering i den fremtidige periode tk
dftk = den risikofrie diskonteringsfaktor for den fremtidige periode tk
∆tk = tk – tk–1;
h) Et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering (CVA), kan
med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske låneperiode, der esti-
meres ved hjælp af en intern model som M.
h) Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige
løbetid for alle kontrakter er på under et år
i) For institutter, der benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapital 6, afdeling 6, til
beregning af eksponeringsværdierne og har tilladelse til at benytte en intern model for specifik risiko i
forbindelse med handlede gældspositioner i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5,
fastsættes løbetiden til 1 i formlen i artikel 153, stk. 1, forudsat at instituttet over for de kompetente
589
myndigheder kan godtgøre, at dens interne model for specifik risiko i forbindelse med handlede
gældspositioner anvendt i artikel 383 tager højde for virkninger af migrering mellem ratingklasser.
j) Med henblik på artikel 153, stk. 3, er løbetiden den effektive løbetid for kreditafdækningen, dog
mindst et år.
3. Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse
og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af sikker-
hedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen, skal løbetiden fastsættes
til mindst én dag for:
a) fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag II
b) fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner
c) genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer.
For kvalificerede kortfristede eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende finansiering af låntage-
ren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. Kvalificerede kortfristede eksponeringer omfatter
følgende:
a) eksponeringer mod institutter, som er opstået som led i afvikling af valutaforpligtelser
b) selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner i tilknytning til udveksling af varer el-
ler tjenesteydelser med en restløbetid på op til et år som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 80)
c) eksponeringer, som er opstået som led i afvikling af køb og salg af værdipapirer inden for den sæd-
vanlige leveringsperiode eller to arbejdsdage
d) eksponeringer, som er opstået som led i kontante afregninger ved telegrafisk overførsel og afvikling
af elektroniske betalingstransaktioner og forudbetalte omkostninger, herunder overtræk, som er opstå-
et ved mangelfulde transaktioner, der ikke overskrider et fast, aftalt og begrænset antal arbejdsdage.
4. For eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, som er beliggende i Unionen, og hvis konsoliderede
omsætning og konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, kan institutterne vælge konsistent at
fastsætte løbetiden som anført i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2. Institutterne kan erstatte samlede akti-
ver til en værdi af 500 mio. EUR med samlede aktiver til en værdi af 1000 mio. EUR for selskaber, der
hovedsaglig ejer eller udlejer ikkespekulationspræget fast ejendom til beboelse.
5. Manglende løbetidsmatch behandles som anført i kapitel 4.
Underafdeling 2
Detaileksponeringer
Artikel 163
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af en eksponering fastsættes til mindst 0,03 %.
2. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) for låntagere eller, hvis der tages udgangspunkt i forpligtel-
sen, for misligholdte eksponeringer fastsættes til 100 %.
3. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for mislighol-
delse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut
er i stand til at foretage en opdeling, som de kompetente myndigheder anser for pålidelig, af sine estima-
ter af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for mis-
ligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet
anvendes.
590
4. Ufinansieret kreditafdækning kan med forbehold af artikel 164, stk. 2, tages i betragtning ved justering
af sandsynligheden for misligholdelse (PD). I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de er-
hvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201,
stk. 1, litra g), hvis betingelserne i artikel 160, stk. 4, er opfyldt.
Artikel 164
Tab givet misligholdelse (LGD)
1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i
afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For ud-
vandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut er i
stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsri-
sici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse
(LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat.
2. Ufinansieret kreditafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)-
eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og 3, er op-
fyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt eksponering
eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD
eller LGD, som medfører den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig
direkte eksponering mod garantistilleren.
3. Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk.
3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab gi-
vet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers
ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder de-
res forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur
indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller lånta-
gerens finansielle situation.
4. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvil-
ke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som ikke drager fordel af garantier
fra centralregeringer, må ikke være lavere end 10 %.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke
der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må
ikke være lavere end 15 %.
5. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og under hensyntagen til den frem-
adrettede markedsudvikling for fast ejendom og andre relevante indikatorer skal de kompetente myndig-
heder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i stk. 4 i
nærværende artikel er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejen-
dom, der er beliggende inden for deres område. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt under
hensyntagen til den finansielle stabilitet fastsætte højere mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennem-
snitlig LGD for eksponeringer sikret ved ejendom inden for deres område.
De kompetente myndigheder underretter EBA om de ændringer, som de i overensstemmelse med første
afsnit foretager i LGD-mindsteværdierne, og EBA offentliggør disse LGD-værdier.
6. EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser,
som de kompetente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.
591
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlems-
stats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme beliggende i
denne medlemsstat.
Underafdeling 3
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (pd)/tab givet mislighol-
delse (lgd)-metoden
Artikel 165
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet mislighol-
delse (LGD)-metoden
1. Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de metoder, der gælder for erhvervseksponerin-
ger.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre:
a) 0,09 % for børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringen indgår i et længerevarende kundefor-
hold
b) 0,09 % for ikkebørsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige
og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster
c) 0,40 % for børsnoterede aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155,
stk. 2
d) 1,25 % for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155,
stk. 2.
2. Tab givet misligholdelse fastsættes til 65 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversifice-
rede porteføljer. For alle andre sådanne eksponeringer fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) til 90 %.
3. Løbetiden fastsættes til fem år for samtlige eksponeringer.
Afdeling 5
Værdien af eksponeringer
Artikel 166
Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt
detaileksponeringer
1. Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer vedrørende balanceførte poster være den
regnskabsmæssige værdi uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer.
Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb.
For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den resterende regnskabsmæssi-
ge værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, der blev opført på instituttets balance ved erhvervelse af
aktivet, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.
592
2. Når institutterne anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller ind-
låns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, beregnes eksponeringsværdien i overensstem-
melse med kapitel 4 eller 6.
3. Med henblik på beregning af eksponeringsværdien af balanceført netting af udlån og indskud anvende
de metoder, der er omhandlet i kapitel 4.
4. Eksponeringsværdien for leasingkontrakter svarer til de diskonterede minimumsleasingindbetalinger.
Minimumsleasingindbetalinger omfatter betalinger, som leasingtageren betaler eller har pligt til at betale i
løbet af leasingkontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlun-
de sikker). Hvis en anden part end leasingtager kan være forpligtet til at erlægge en betaling i relation til
restværdien af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel
201 for udbydere af kreditafdækningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for garantier
som omhandlet i artikel 213, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning
i henhold til kapitel 4.
5. For alle kontrakter, der er opført i bilag II, fastsættes eksponeringsværdien efter de metoder, der er be-
skrevet i kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.
6. Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende erhvervede fordringer fast-
sættes eksponeringsværdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket kapitalgrundlagskrav vedrørende ud-
vandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.
7. Når en eksponering har form af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlå-
nes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlån- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller rå-
varer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner, svarer eksponeringsværdien til værdien af vær-
dipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 24. Anvendes den udbyggede metode
for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, skal eksponeringsværdien som fastsat i den
nævnte artikel forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer.
Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller
råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med
kapitel 6 eller artikel 220, stk. 2.
8. Eksponeringsværdien vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men ikketrukne be-
løb multipliceret med en konverteringsfaktor. Institutterne skal i overensstemmelse med artikel 146, stk.
8, anvende følgende konverteringsfaktorer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker:
a) For kredittilsagn, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel af instituttet, eller som
effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af en låntagers kreditværdighed, anvendes en
konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på 0 %
nøje overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i
stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed. Uudnyttede kredittil-
sagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem i
det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning.
b) For remburser med kort løbetid, der vedrører varebevægelser anvendes en konverteringsfaktor på 20
% for såvel udstedende som bekræftende institutter.
c) For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer, som kan opsiges uden betingel-
ser, eller som effektivt sikrer, at instituttet automatisk kan opsige dem når som helst uden varsel, an-
vendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor
593
på 0 % aktivt overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte
dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed.
d) For andre eksponeringer, »note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities«
(RUF) anvendes en konverteringsfaktor på 75 %.
e) Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6 for brug af egne estimater af konverteringsfaktorer, kan
med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse benytte deres egne estimater af konverte-
ringsfaktorer for forskellige produkttyper som nævnt i litra a)-d).
9. Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to konver-
teringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn.
10. For alle andre ikkebalanceførte poster end dem, der er nævnt i stk. 1-8, er eksponeringsværdien føl-
gende procentdel af dens værdi:
a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko
b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko
c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.
Med henblik på dette stykke henføres de ikkebalanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag I.
Artikel 167
Aktieeksponeringer
1. Aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik kre-
ditrisikojustering.
2. Ikkebalanceførte aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den nominelle værdi efter reduktion af den
nominelle værdi ved specifikke kreditrisikojusteringer for denne eksponering.
Artikel 168
Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, er den resterende regnskabsmæssige
værdi efter specifik kreditrisikojustering.
Afdeling 6
Krav i forbindelse med den interne ratingbaserede metode
Underafdeling 1
Ratingsystemer
Artikel 169
Generelle principper
1. Hvis et institut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan en
låntager eller en transaktion fordeles i et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan måde, at
det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.
2. Kriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set
i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.
594
3. Hvis et institut anvender direkte estimater af risikoparametre for individuelle låntagere eller ekspone-
ringer, kan disse betragtes som estimater fordelt på ratingklasser på en kontinuerlig ratingskala.
Artikel 170
Ratingsystemernes struktur
1. Strukturen i ratingsystemer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregerin-
ger og centralbanker skal opfylde følgende krav:
a) Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika.
b) Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål kvantitativt at afspejle
risikoen for låntagers misligholdelse. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 ratingklasser
for låntagere, der ikke har misligholdt, og 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
c) Instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerratingklasser med hensyn til,
hvor stor misligholdelsesrisikoen er for hver ratingklasse, og hvilke kriterier der anvendes til fastlæg-
gelse af denne misligholdelsesrisiko.
d) Institutter, der har porteføljer inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår
misligholdelsesrisici, skal have nok låntagerratingklasser inden for dette interval til at undgå uhen-
sigtsmæssige koncentrationer af låntagere inden for en bestemt ratingklasse. Forekommer der omfat-
tende koncentrationer inden for en bestemt ratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk
dokumentation for, at låntagerratingklassen dækker et forholdsvis snævert PD-bånd, og at den mislig-
holdelsesrisiko, der er forbundet med samtlige låntagere i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.
e) For at få tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne LGD-estimater til beregning af
kapitalgrundlagskravet, skal ratingsystemet omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udeluk-
kende afspejler LGD-relaterede transaktionskarakteristika. Definitionen af facilitetsratingklasser skal
indeholde en beskrivelse af, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklassen, og hvilke kriterier der
anvendes til fastsættelse af risikoen for de forskellige ratingklasser.
f) Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsratingklasse, skal der
fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab givet misligholdelse (LGD) inden for
facilitetsratingklassen dækker et forholdsvis snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet
med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.
2. Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialise-
ret långivning, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med det ene formål
at kvantificere risikoen for, at låntagere kommer i misligholdelse i forbindelse med disse eksponeringer.
Disse institutter skal for disse eksponeringer have mindst 4 ratingklasser for låntagere, der ikke har mis-
ligholdt, og mindst 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
3. Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal opfylde følgende krav:
a) Ratingsystemerne skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne
alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner.
b) Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller
pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabska-
rakteristikaene for den pågældende ratingklasse eller pulje. Fordelingen af eksponeringer og låntagere
i ratingklasser eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.
c) Den måde, hvorpå eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, skal gøre det muligt at foretage
en meningsfuld differentiering af risikoen, en gruppering af eksponeringer, der er tilstrækkelig ensar-
tede, og en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristikaene for de pågældende ratingklasser
eller puljer. Grupperingen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og
deres kunders forskellighed.
595
4. Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de fordeler eksponeringer i ratingklasser
eller puljer:
a) låntagernes risikokarakteristika
b) transaktionernes risikokarakteristika, herunder produkttyper og/eller typer af sikkerhedsstillelse. Insti-
tutter skal tage eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere eksponeringer er omfattet af samme sikkerheds-
stillelse
c) overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre et institut godtgør over for den kompetente myndighed, at
overtrædelse af kontraktvilkår ikke er en væsentlig risikofaktor for eksponeringen.
Artikel 171
Fordeling i ratingklasser eller puljer
1. Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan eksponeringer
fordeles i de ratingklasser eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og de skal opfylde følgende krav:
a) Definitioner og kriterier vedrørende ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de ansvarli-
ge for ratingen konsistent fordeler låntagere eller faciliteter, der indebærer samme risiko, i samme ra-
tingklasse eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelin-
ger og geografiske områder.
b) Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan ekspone-
ringer fordeles i ratingklasser eller puljer, at efterprøve denne fordeling og at bedømme, om fordelin-
gen i ratingklasser eller puljer sker på en hensigtsmæssig måde.
c) Kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne kreditregler og med dets politik for
håndtering af nødlidende låntagere og faciliteter.
2. Instituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved fordelingen af låntagere og faciliteter i
ratingklasser eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for instituttet at forudse,
om forpligtelserne i forbindelse med eksponeringen vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et institut har,
jo mere konservativt skal dets fordeling af eksponeringer i låntager- og facilitetsratingklasser eller puljer
være. Hvis instituttet primært anvender en ekstern rating til sin interne ratingfordeling, skal det sørge for
også at inddrage andre relevante oplysninger.
Artikel 172
Fordeling af eksponeringer
1. Fordelingen af erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralban-
ker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 150, stk. 3, skal opfylde
følgende kriterier:
a) De enkelte låntagere fordeles i en låntagerratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.
b) For de eksponeringer, hvor instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143,
til at benytte egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer, skal de enkelte eksponeringer også forde-
les i facilitetsratingklasser som led i kreditbevillingsprocessen.
c) Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af speciali-
seret långivning, skal fordele hver af disse eksponeringer til en ratingklasse i overensstemmelse med
artikel 170, stk. 2.
d) Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod, skal rates særskilt. Instituttet skal have en
passende politik for behandling af individuelle låntagerkunder og grupper af indbyrdes forbundne
kunder.
596
e) Særskilte eksponeringer mod samme låntager henføres til samme låntagerratingklasse, uanset om der
er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte eksponeringer dog resul-
tere i forskellige ratingklasser for samme låntager:
i) landeoverførselsrisici, afhængigt af om eksponeringerne er denomineret i lokal eller udenlandsk
valuta
ii) behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til en eksponering, kan give anledning til,
at eksponeringen fordeles i en anden låntagerratingklasse
iii) forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden lovgivning hindrer udvekslingen af kundeo-
plysninger.
2. De enkelte eksponeringer fordeles i forbindelse med detaileksponeringer i en ratingklasse eller en pulje
som led i kreditbevillingsproceduren.
3. Institutterne skal i forbindelse med fordelinger i ratingklasser og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man
kan beslutte at tilsidesætte (override) de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke medar-
bejdere der har til opgave at godkende disse tilsidesættelser. Institutterne skal dokumentere disse tilsides-
ættelser og notere de ansvarlige medarbejdere. Institutterne skal analysere udviklingen for de eksponerin-
ger, hvis rating er blevet tilsidesat. Denne analyse skal inkludere en vurdering af udviklingen i ekspone-
ringer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person, idet al personale skal dækkes.
Artikel 173
Ratingprocessens integritet
1. Ratingprocessen for erhvervseksponeringer, for eksponeringer mod institutter samt centralregeringer
og centralbanker og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk.
3, skal opfylde følgende integritetskrav:
a) Ratings og regelmæssige gennemgange af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig
part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån.
b) Institutterne skal gennemgå deres ratings mindst én gang om året og justere ratingen, hvis resultatet af
gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating. Der skal foretages hyppigere gen-
nemgang for låntagere i højrisikogruppen og for problematiske eksponeringer. Institutter skal foreta-
ge en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller eksponeringen.
c) Et institut skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger
om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om
transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab givet misligholdelse (LGD) eller konverterings-
faktorer.
2. Et institut skal i forbindelse med detaileksponeringer mindst én gang om året gennemgå ratingen af
låntagere og faciliteter og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen
af den aktuelle rating, eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til overtrædelser
af kontraktvilkår for de enkelte risikopuljer. Instituttet skal også mindst én gang om året gennemgå et re-
præsentativt udsnit af de enkelte eksponeringer i hver pulje for at sikre sig, at eksponeringerne stadig bef-
inder sig i den rigtige pulje, og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør over-
førslen af den aktuelle rating.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de kompetente myndigheders
metoder til vurdering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og uafhængige vurdering af risi-
ci.
597
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 174
Anvendelse af modeller
Institutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske metoder til fordeling af eksponeringer i
låntager- eller facilitetsratingklasser eller -puljer, skal opfylde følgende krav:
a) Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke fordreje kapitalkravene.
Inputvariablerne skal udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de prognoser, der frembrin-
ges. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl (»bias«).
b) Instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen, hvilket omfatter
en vurdering af, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige.
c) De data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for alle instituttets nuværende låntagere eller
eksponeringer.
d) Instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion og sta-
bilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med faktiske observationer.
e) Instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og kontrol-
foranstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at modellerne anven-
des på en hensigtsmæssig måde. Gennemgangsprocedurerne skal sigte mod at afdække og begrænse
fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af
alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Instituttet skal gøre rede for, hvordan
menneskelige beslutninger og modelresultater skal kombineres.
Artikel 175
Dokumentering af ratingsystemer
1. Institutterne skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis. Denne
dokumentation skal vise, at kravene i denne afdeling er opfyldt, og belyse emner som porteføljespredning,
ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater låntagere og eksponeringer, hyppighed
for gennemgang af ratings og ledelsesmæssig kontrol med ratingprocessen.
2. Instituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har motiveret
dette valg. Instituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen og angive, hvilke æn-
dringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste gennemgang.
Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også do-
kumenteres.
3. Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes in-
ternt, og sikre, at de stemmer overens med definitionerne i denne forordning.
4. Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine metoder. Det-
te materiale skal:
a) indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og matematiske og empiriske faktorer, der
ligger til grund for fordelingen af estimater på ratingklasser, individuelle låntagere, eksponeringer el-
ler puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen
598
b) sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der inkluderer »out-of-time«- og »out-of-samp-
le«-funktionstest, til validering af modellen
c) oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
5. Instituttet skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at kravene i denne artikel er opfyldt, hvis
det har købt et ratingsystem eller en model anvendt i et ratingsystem, af en tredjepart, og nævnte sælger
nægter at give instituttet adgang til eller begrænser dets adgang til oplysninger om nævnte ratingsystem
eller models metodologi eller underliggende data, som anvendes til at udvikle nævnte metodologi eller
model, med den begrundelse, at sådanne oplysninger er fortrolige.
Artikel 176
Datavedligeholdelse
1. Institutterne skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf. ottende
del.
2. Institutterne skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponering mod institutter samt centralre-
geringer og centralbanker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155,
stk. 3, indsamle og opbevare:
a) detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og anerkendte garantistillere
b) oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings
c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen
d) oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen
e) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer
f) oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne misligholdelser
g) data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse for de enkel-
te ratingklasser og migrering mellem ratingklasser.
3. Institutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverterings-
faktorer, skal indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de faktiske tab givet mislighol-
delse med værdierne i artikel 161, stk. 1, og sammenligninger af de faktiske konverteringsfaktorer med
værdierne i artikel 166, stk. 8.
4. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfakto-
rer, skal indsamle og opbevare:
a) fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdel-
se (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer
b) oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget
c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af faciliteter samt
estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
d) oplysninger om, hvem der har ratet faciliteten, og hvem der har tilvejebragt estimater af tab givet mis-
ligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
e) data vedrørende estimerede og faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i
forbindelse med hver misligholdt eksponering
f) data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for eksponeringer før og efter vurdering af virknin-
gerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til garantiers eller kreditderi-
vaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af tab givet misligholdelse (LGD)
g) data vedrørende tabskomponenter for hver misligholdt eksponering.
5. Institutterne skal i forbindelse med detaileksponeringer indsamle og opbevare:
599
a) de data, der anvendes ved fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer
b) data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD)
og konverteringsfaktorer for de respektive ratingklasser eller puljer af eksponeringer
c) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer
d) data vedrørende de ratingklasser eller puljer, som misligholdte eksponeringer blev henført til i det år,
der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverterings-
faktorer
e) data vedrørende tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer.
Artikel 177
Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget
1. Instituttet skal indføre velfunderet procedurer for stresstest til brug ved vurderingen af kapitalgrundla-
get. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økono-
miske forhold, som kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og at vurdere institut-
tets evne til at modstå sådanne ændringer.
2. Instituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan bestemte
forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte test skal udvælges af
instituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld og indbefatte
virkningerne af alvorlige, men sandsynlige recessionsscenarier. Instituttet skal vurdere migreringer i insti-
tuttets ratings under stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den altovervejende del af
instituttets samlede eksponering.
3. Institutter, der anvender fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, skal som led i deres stresstestsystem un-
dersøge virkningen af en forringelse af den kreditværdighed, der tillægges udbydere af kreditrisikoafdæk-
ning og navnlig udbydere af kreditrisikoafdækning, som ikke overholder anerkendelseskriterierne.
Underafdeling 2
Kvantificering af risici
Artikel 178
Låntageres misligholdelse
1. Det betragtes som en misligholdelse fra en bestemt låntagers side, hvis en af eller begge de følgende
begivenheder har fundet sted:
a) Instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for insti-
tuttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, uden at instituttet griber til foranstaltninger, så
som at realisere en eventuel sikkerhed.
b) Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet,
moderselskabet eller et af dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage
med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendom-
me i detaileksponeringsklassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder. De 180 dage gælder
ikke med henblik på artikel 127.
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne anvende definitionen af misligholdelse i litra a) og
b) i første afsnit på en individuel kreditfacilitet snarere end i forbindelse med en låntagers samlede for-
pligtelser.
2. Med henblik på stk. 1, litra b), gælder følgende:
600
a) Med hensyn til overtræk anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddel-
te grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket
et beløb uden at have tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er betydeligt.
b) I forbindelse med litra a) omfatter en meddelt grænse enhver kreditgrænse, som instituttet har fastsat,
og som instituttet har gjort skyldneren bekendt med.
c) For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskri-
des.
d) Hvor betydelig en gældsforpligtelse i restance er, vurderes i forhold til en grænse, som fastlægges af
de kompetente myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som den kompetente myndig-
hed anser for at være acceptabelt
e) Institutterne skal have dokumenterede metoder til tælling af restancedage, særlig i forbindelse med
»re-ageing« af faciliteter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydelser, fornyelser og net-
ting af eksisterende konti. Metoderne skal anvendes konsistent over tid og være i tråd med instituttets
interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.
3. I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende faktorer, at låntageren ikke kan forventes at betale:
a) Instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero.
b) Instituttet anerkender en væsentlig specifik kreditrisikojustering, fordi der menes at være sket en væ-
sentlig forringelse af kreditværdigheden, efter at instituttet indgik eksponeringen.
c) Instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.
d) Instituttet indvilliger i en krisebetinget omlægning af gældsforpligtelsen, hvilket ventes at formindske
den finansielle forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag, renter eller i
givet fald gebyrer. I forbindelse med aktieeksponeringer, der vurderes efter sandsynlighed for mislig-
holdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden, omfatter det en krisebetinget omlægning af
selve aktierne.
e) Instituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning
vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets dattersel-
skaber.
f) Låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende be-
skyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for in-
stituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
4. Institutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre er i overensstemmelse med definitionen af
misligholdelse i stk. 1, skal foretage passende justeringer for at bringe dem i generel overensstemmelse
med definitionen af misligholdelse.
5. Mener instituttet, at en eksponering, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet med
øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som en ikkemislig-
holdt eksponering. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er op-
fyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilket grundlag en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
601
7. EBA udsteder retningslinjer for anvendelsen af denne artikel. Disse retningslinjer vedtages i overens-
stemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 179
Generelle krav til estimater
1. Institutterne skal opfylde følgende krav i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der
skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:
a) Instituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab givet mislighol-
delse, konverteringsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og meto-
der. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke
bare overlades til instituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på
de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et institut har, jo mere
konservativt er det nødt til at være i sin vurdering.
b) Instituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab givet
misligholdelse, konverteringsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab, i de
faktorer, der efter dets opfattelse indvirker på de respektive risikoparametre. Instituttets estimater skal
bygge på lang tids erfaring.
c) Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for inddrivelse af
gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i artikel 180, stk. 1, litra h) og stk. 2, litra e), artikel
181, stk. 1, litra j), artikel 181, stk. 2, artikel 182, stk. 2 og 3. Instituttets estimater skal afspejle virk-
ningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer.
Institutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang om året.
d) Den gruppe af eksponeringer, der har leveret data til brug for estimater, de kreditstandarder, der blev
anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal være sammenlignelige
med de tilsvarende karakteristika for instituttets eksponeringer og standarder. De økonomiske eller
markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene, skal være relevante for de aktuelle og fremti-
dige vilkår. Antallet af eksponeringer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved
kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at instituttet har tillid til, at dets estimater er nøjagtige og
velfunderede.
e) For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det købende insti-
tut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer, heriblandt data om lignen-
de puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende institut eller af andre foretagender. Det købende in-
stitut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger til grund.
f) Instituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på de estimeringsfejl, der må
forventes. Hvis metoder og data anses for at være mindre tilfredsstillende, og der må forventes et
større antal fejl, fastsættes en større forsigtighedsmargen.
Anvender institutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal disse
estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige. Hvis institutterne kan godtgøre over for de kompetente
myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er indsamlet forud for den 1. januar
2007, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse i artikel 178
eller med tab, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne en vis fleksibilitet med hensyn til an-
vendelsen af de fastsatte datastandarder.
2. Anvender instituttet data fra en pulje, der er fælles for flere institutter, skal det opfylde følgende krav:
a) De øvrige institutter i puljen anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til dets egne.
b) Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på.
c) Instituttet anvender de fælles data konsistent over tid til sine løbende estimater.
602
d) Instituttet vil stadig være ansvarligt for sine ratingsystemers integritet.
e) Instituttet skal bevare det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det formår at
sikre en effektiv overvågning og gennemgang af ratingprocessen.
Artikel 180
Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater
1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-esti-
mater for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutioner, centralregeringer og centralbanker i
forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer, og
for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3:
a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver låntagerratingklasse på bag-
grund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater. Sandsynlighed for misligholdelse
(PD)-estimater for højt gearede låntagere eller for låntagere, hvis aktiver hovedsagelig er handlede
aktiver, skal afspejle resultaterne af de underliggende aktiver baseret på perioder med stresset volatili-
tet.
b) For erhvervede erhvervsfordringer kan institutterne estimere EL for hver låntagerratingklasse ud fra
langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.
c) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse
(PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat
af EL samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet mislighol-
delse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle
standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse
(LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse
(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).
d) Institutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal understøttes af
analyser. Institutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømmekraft, når de skal
kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med
teknikker og oplysninger.
e) For så vidt som et institut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med misligholdelser, til
estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal estimaterne afspejle kreditgivningspoli-
tikken og eventuelle afvigelser mellem det ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende
ratingsystem. Hvis kreditgivningspolitikken eller ratingsystemer er blevet ændret, skal instituttet fast-
sætte en større forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD).
f) For så vidt som et institut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der anvendes af
et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den misligholdelsesrate, der er observe-
ret for den eksterne organisations ratings, på instituttets ratings, skal konverteringen baseres på en
sammenligning af interne ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation,
og en sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles låntagere. Systematiske fejl
(bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data bør undgås. De
kriterier, som den eksterne organisation har lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificerin-
gen, skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Instituttet
skal i forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er anvendt, med
forbehold af kravene i artikel 178. Instituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen.
g) Hvis et institut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det estimere
sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de estimater af sandsynlighe-
den for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt ratingklasse. Instituttet
603
skal opfylde kravene i artikel 174, når det anvender modeller vedrørende sandsynligheden for mislig-
holdelse til dette formål.
h) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til
estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observati-
onsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationspe-
riode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den
lange periode. Bestemmelserne i dette litra gælder også for anvendelse af sandsynlighed for mislig-
holdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Institutter, som ikke
har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne estimater for tab
givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer, kan benytte relevante data, der dækker en pe-
riode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myn-
digheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker
en periode på fem år.
2. For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:
a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver låntagerratingklasse eller
pulje på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.
b) PD-estimater kan også afledes af et estimat af de samlede tab og passende estimater af tab givet mis-
ligholdelse (LGD).
c) Institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til fordeling af eksponeringer i ratingklasser
eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med estimering af tabskarakteristika.
Institutter kan anvende eksterne data (herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantificerin-
gen, under forudsætning af at følgende tætte forbindelser begge eksisterer:
i) mellem instituttets metode til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og den meto-
de, der benyttes af den eksterne datakilde, og
ii) mellem instituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.
d) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse
(PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer på grundlag af et estimat af de samle-
de tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet mislighol-
delse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle
standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse
(LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse
(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).
e) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til
estimering af tabskarakteristika, skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig
over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over
længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Instituttet
har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til beregning af de
fremtidige tabsprocenter. Institutter kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de
gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode,
der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
f) Institutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i kreditekspone-
ringers levetid (sæsoneffekter).
Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordrin-
ger. Institutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
604
a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1,
litra h), og stk. 2, litra e)
b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere et instituts metode til estime-
ring af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 143.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 181
Særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-esti-
mater i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller pul-
jer:
a) Institutterne skal estimere tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på
grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse
eller pulje på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (antalsvægtet
gennemsnit af misligholdelser).
b) Institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økono-
misk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Så-
fremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske tab givet misligholdelse (LGD)-værdier
over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for
ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapi-
talen.
c) Instituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem den risiko, der er forbundet med lånta-
geren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. De tilfælde,
hvor der er en klar sammenhæng, skal behandles konservativt.
d) Manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og sikkerhedsstillelsen skal behandles
konservativt i forbindelse med instituttets vurdering af tab givet misligholdelse (LGD).
e) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager hensyn til den stillede sikkerhed, skal
disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede markedsværdi. Tab givet mislig-
holdelse (LGD)-estimater skal tage hensyn til, hvilken betydning det har, hvis institutterne ikke er i
stand til hurtigt at overtage kontrollen med den sikkerhed, som de har stillet, og realisere den.
f) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager højde for sikkerhedsstillelsen, skal in-
stitutterne fastsætte interne krav for sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring, som generelt er
i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel 4, afdeling 3.
g) I det omfang et institut anerkender sikkerhedsstillelse i forbindelse med fastsættelse af eksponerin-
gens værdi for modpartsrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal de beløb,
som denne sikkerhedsstillelse ventes at indbringe, ikke medregnes i tab givet misligholdelse (LGD)-
estimater.
h) Med hensyn til eksponeringer, der allerede er misligholdte, skal instituttet anvende summen af dets
bedste estimat for forventede tab for hver eksponering set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold
og eksponeringens status og dets estimat for den øgede tabsrate som følge af eventuelt yderligere
uventede tab i inddrivningsperioden, dvs. mellem datoen for misligholdelsen og den endelige likvida-
tion af eksponeringen.
605
i) Såfremt instituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer
indgå i dets opgørelse af eksponeringer og tab.
j) Estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, ekspone-
ringer mod institutter samt centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende en periode
på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig
over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over læn-
gere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
2. I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne:
a) beregne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater ud fra de faktiske tab og passende estimater af PD
b) tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab
givet misligholdelse (LGD)-estimater
c) i forbindelse med erhvervede detailfordringer gøre brug af både interne og eksterne referencedata til
estimering af tab givet misligholdelse (LGD).
Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst
fem år. Institutterne har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til
forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en perio-
de på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder.
Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på
fem år.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at
benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 182
Særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer
1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer i
forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:
a) Institutterne skal estimere konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag
af de gennemsnitlige faktiske konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje, hvor der
anvendes et antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser udledt på baggrund af alle konstaterede mis-
ligholdelser, der beskrives i datakilderne.
b) Institutterne skal anvende de estimater af konverteringsfaktorer, der er passende for en økonomisk
nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt
et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske konverteringsfaktorer over tid, for ratingklasser
eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer
for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.
c) Institutternes estimater af konverteringsfaktorer skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager
yderligere træk på sin facilitet, både op til og efter at den begivenhed, der udløser en misligholdelse,
606
er indtrådt. Estimatet af konverteringsfaktoren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er
grund til at forvente en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfak-
torens størrelse.
d) Institutterne skal ved beregningen af estimater af konverteringsfaktorer inddrage de særlige politikker
og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Institutterne skal også
tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ik-
ke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske mislighol-
delsesbegivenheder.
e) Institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle
tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere
og grupper af låntagere. Institutterne skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af
samtlige tilgodehavender.
f) Hvis institutterne benytter forskellige estimater af konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte-
de værdier af eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hen-
sigtsmæssige.
2. Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med erhvervseksponeringer og eksponeringer mod
institutter samt centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende en periode på mindst fem
år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst
én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de
pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
3. Institutterne kan i forbindelse med detaileksponeringer tage højde for fremtidige træk på kreditfacilite-
ter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en peri-
ode på mindst fem år. Som en undtagelse til stk. 1, litra a), har instituttet ikke pligt til at tillægge kravene
om historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige træk på kreditfa-
ciliteter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-
metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, for-
længes hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte relevante
data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 183
Krav vedrørende vurdering af garantiers og kreditderivaters virkning i forbindelse med erhvervs-
eksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker, hvor egne
estimater for tab givet misligholdelse (LGD)-estimater anvendes, samt i forbindelse med detaileks-
poneringer
607
1. Følgende krav skal opfyldes i forbindelse med anerkendte garantistillere og garantier:
a) Institutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med henblik
på beregning af risikovægtede eksponeringer.
b) Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. artikel 171, 172 og 173.
c) Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal gælde, ind-
til forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens restløbetid), og den skal
kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garanti-
stillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Betingede garantier, som er omfattet af betingelser om, at ga-
rantistilleren kan fritages for sine forpligtelser, kan anerkendes efter tilladelse fra de kompetente
myndigheder. I ratingkriterierne skal der tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af
den risikoreducerende effekt.
2. Instituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af ratingklasser, puljer eller tab givet misligholdelse
(LGD)-estimater og, i forbindelse med detaileksponeringer og anerkendte erhvervede detailfordringer, for
fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer med henblik på at afspejle garantiers indvirkning på
beregningen af risikovægtede eksponeringer. Disse kriterier skal opfylde kravene i artikel 171, 172 og
173.
Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og vil op-
fylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle be-
talinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er
korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i
forhold til låntageren.
3. De krav for garantier, der er beskrevet i denne artikel, gælder også for »single-name«-kreditderivater.
Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen for det på-
gældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt, finder krave-
ne i artikel 216, stk. 2, anvendelse. Med hensyn til detaileksponeringer og anerkendte erhvervede fordrin-
ger gælder bestemmelserne i dette stykke for fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.
Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering af
de konsekvenser, denne struktur har for niveauet og tidspunktet af inddrivelserne. Instituttet skal undersø-
ge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.
4. Kravene i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutter, centralregeringer, cen-
tralbanker og erhvervsvirksomheder, som opfylder kravene i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis instituttet har
fået tilladelse til at anvende standardmetoden i artikel 148 og 150 for eksponeringer mod sådanne enhe-
der. I så fald anvendes kravene i kapitel 4.
5. For garantier på detaileksponeringer gælder kravene i stk. 1, 2 og 3 også for fordeling af eksponeringer
i ratingklasser eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD).
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede garantier anerkendes.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 184
608
Krav til erhvervede fordringer
1. Institutterne skal sikre, at betingelserne i stk. 2-6 opfyldes i forbindelse med kvantificeringen af de risi-
koparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer for erhvervede fordringer.
2. Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at instituttet under alle tænkelige forhold bevarer den
reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Så-
fremt låntageren betaler direkte til en sælger eller et administrationsselskab, skal instituttet regelmæssigt
kontrollere, at samtlige betalinger videresendes fuldstændigt og i overensstemmelse med de kontraktmæs-
sige vilkår. Institutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejendomsretten til fordringer og modtagne
midler er beskyttet mod virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at långiveren i længe-
re tid må afholde sig fra at realisere eller disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over de
modtagne midler.
3. Instituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og administrations-
selskabets finansielle situation. Følgende krav skal opfyldes:
a) Instituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og både sælgerens
og administrationsselskabets finansielle situation og opstille interne politikker og procedurer, som
yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risiko-
ratings for hver enkelt sælger og administrationsselskab.
b) Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af, hvilke sælgere og
administrationsselskaber der kan anerkendes. Instituttet eller dets befuldmægtigede skal regelmæssigt
foretage undersøgelser af sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere, om sælgerens eller
administrationsselskabets indberetninger er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kon-
trollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets indsamlingsstrategier og
procedurer. Resultaterne af denne undersøgelse tilsyn skal dokumenteres.
c) Instituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk; sælge-
rens tidligere restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer; beta-
lingsvilkår og eventuelle modkonti.
d) Instituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af koncentrati-
oner på enkelte låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer.
e) Instituttet skal sørge for, at administrationsselskabet forsyner det med aktuelle og tilstrækkelig detal-
jerede oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre overholdelsen af insti-
tuttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt
middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgsbetingelser og udvanding.
4. Instituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af sælgerens fi-
nansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af nyopståede pro-
blemer. Instituttet skal navnlig have klare og effektive politikker, procedurer og informationssystemer for
at overvåge overtrædelser af klausuler og klare og effektive politikker og procedurer for anlæggelse af
retssager og håndtering af problematiske erhvervede fordringer.
5. Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med erhvervede for-
dringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne politikker med fokus på
alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlånssatser, an-
erkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af kontan-
tindbetalinger. Disse elementer skal fastlægges under passende hensyntagen til alle relevante og væsentli-
ge faktorer, herunder sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation, risikokoncentrationer
og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer
skal sikre, at der kun ydes lån, når der foreligger specificerede sikkerheder og dokumentation.
609
6. Instituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker og pro-
cedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske faser i instituttets pro-
gram for køb af fordringer, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurderingen af sælgeren
og administrationsselskabet og vurderingen af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og ad-
ministrationsselskabet og den eksterne kontrol af sælgeren og administrationsselskabet samt evaluering af
»backoffice«-transaktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende
automatiserede systemer.
Underafdeling 3
Validering af interne estimater
Artikel 185
Validering af interne estimater
Institutterne skal opfylde følgende krav, når de validerer deres interne estimater:
a) Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af ratingsy-
stemer, procedurer og estimering af alle relevante risikoparametre. Den interne validering skal gøre
det muligt for instituttet at foretage en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne
ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.
b) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed for
misligholdelse (PD)-estimater for hver ratingklasse, og såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger
uden for de rammer, der er fastlagt for denne ratingklasse, skal institutterne iværksætte en nærmere
undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet mis-
ligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende
disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i ti-
den som muligt. Instituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenlig-
ninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.
c) Institutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenlig-
ninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for
porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne
vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal baseres på den længst mulige periode.
d) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over
tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perio-
der) skal dokumenteres.
e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier
for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), konverteringsfaktorer
og samlede tab, hvor forventede tab anvendes, afviger så meget fra de forventede værdier, at det ska-
ber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunktur-
forholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater. Hvis de faktiske vær-
dier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal institutterne opjustere estimaterne i lyset af
deres misligholdelses- og tabserfaring.
Underafdeling 4
Krav i forbindelse med aktieeksponeringer i henhold til metoden med interne modeller
Artikel 186
Kapitalgrundlagskrav og risikokvantificering
610
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav skal institutterne opfylde følgende standarder:
a) Estimatet af det potentielle tab skal være robust over for negative markedsændringer, der kan påvirke
den langsigtede risikoprofil for instituttets specifikke aktiebesiddelser. De data, der anvendes for at
vise fordelingen af afkast, skal dække den længste analyseperiode, for hvilken der foreligger data, og
være egnede til opstilling af risikoprofilen for instituttets specifikke aktieeksponeringer. De anvendte
data skal være tilstrækkelige til at tilvejebringe konservative, statistisk pålidelige og robuste tabsesti-
mater, der ikke udelukkende er baseret på subjektive eller skønsmæssige hensyn. Det pågældende
chok skal resultere i et konservativt skøn over potentielle tab i løbet af den relevante langsigtede mar-
keds- eller konjunkturcyklus. Instituttet skal kombinere empiriske analyser af de foreliggende data
med justeringer baseret på en række forskellige faktorer for at opnå modeloutput, der er tilstrækkelig
realistiske og konservative. Institutter, der opstiller »Value at Risk«-modeller (VaR-modeller) til vur-
dering af potentielle kvartalstab, kan benytte kvartalsdata eller konvertere data, der dækker en kortere
tidshorisont, til tilsvarende kvartalsdata ved hjælp af en analytisk hensigtsmæssig metode, der bygger
på empirisk dokumentation og på en veludviklet og dokumenteret idéproces og analyse. En sådan
fremgangsmåde skal anvendes konservativt og konsistent over tid. Hvis mængden af relevante data er
begrænset, skal instituttet tillægge passende forsigtighedsmargener.
b) De anvendte modeller skal tage tilstrækkeligt hensyn til alle væsentlige risici, der er forbundet med
aktieafkast, herunder både de generelle markedsrisici og de specifikke risici, der knytter sig til insti-
tuttets aktieportefølje. De interne modeller skal på passende vis belyse historiske prisudsving, kalku-
lere med potentielle koncentrationer udtrykt i størrelse og ændringer i deres sammensætning og være
robuste over for negative markedsforhold. Den population af risikoeksponeringer, som er repræsente-
ret i de data, der benyttes ved vurderingen, skal svare nøje til eller i det mindste være sammenligneli-
ge med de risici, der er forbundet med instituttets aktieeksponeringer.
c) Den interne model skal være tilpasset instituttets aktieporteføljes risikoprofil og kompleksitet. Når et
institut besidder en større beholdning, hvis værdi er særdeles ikke-lineær, skal de interne modeller
være udformet, så de tager tilstrækkelig højde for de risici, der er forbundet med sådanne instrumen-
ter.
d) Kortlægning af individuelle positioner skal indarbejdes i tilnærmede værdier, markedsindekser og ri-
sikofaktorer på en troværdig, intuitiv og velfungerende måde.
e) Institutterne skal godtgøre ved hjælp af empiriske analyser, at risikofaktorerne er hensigtsmæssige, og
at de dækker såvel generelle som specifikke risici.
f) Estimater af aktieeksponeringers afkastvolatilitet skal baseres på relevante og foreliggende data, op-
lysninger og metoder. Der skal benyttes uafhængigt kontrollerede interne data eller data fra eksterne
kilder, herunder fælles data.
g) Der skal iværksættes et stringent og omfattende stresstestprogram.
Artikel 187
Risikostyringsprocedure og kontrolmekanismer
Med hensyn til udvikling og anvendelse af interne modeller til fastlæggelse af kapitalgrundlagskrav skal
institutterne iværksætte politikker, procedurer og kontrolmekanismer, som sikrer modellens og modelle-
ringsprocessens integritet. I tilknytning til disse politikker, procedurer og kontrolmekanismer skal der
træffes følgende foranstaltninger:
a) fuldstændig integrering af den interne model i instituttets overordnede ledelsesinformationssystemer
og i styringen af den aktieportefølje, der ikke indgår i handelsbeholdningen. De interne modeller skal
integreres fuldt ud i instituttets risikostyringsinfrastruktur, især hvis de anvendes til måling og vurde-
ring af aktieporteføljens resultater, herunder de risikojusterede resultater, overførsel af økonomisk ka-
611
pital til aktieeksponeringer og vurdering af den overordnede kapitaldækning og forvaltningen af inve-
steringer
b) fastlagte ledelsessystemer, procedurer og kontrolforanstaltninger til sikring af regelmæssig og uaf-
hængig gennemgang af alle elementer af den interne modelleringsproces, herunder godkendelse af
modelændringer, analyse af modelinput og gennemgang af modelresultater, f.eks. ved direkte kontrol
af risikoopgørelser. Disse gennemgange skal sigte mod at vurdere, om modelinput og -resultater er
nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige, og fokusere på både at afdække og begrænse potentielle
fejl, der skyldes kendte svagheder, og at finde frem til ukendte svagheder ved modellen. Gennemgan-
gene kan iværksættes af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart
c) passende systemer og procedurer til overvågning af investeringsgrænser og risici for aktieeksponerin-
ger
d) de enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhæn-
gige af de enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de individuelle investeringer
e) de parter, der er ansvarlige for bestemte aspekter af modelleringsprocessen, skal have de fornødne
kvalifikationer. Ledelsen skal afsætte tilstrækkeligt kvalificerede og kompetente medarbejdere til mo-
delarbejdet.
Artikel 188
Validering og dokumentation
Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af deres interne modellers og modelleringsproces-
sers nøjagtighed og konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller samt modelleringspro-
cessen og valideringen skal dokumenteres.
Valideringen af og dokumentationen for institutternes interne modeller og modelleringsprocesser skal op-
fylde følgende krav:
a) Institutterne skal anvende intern validering med henblik på at foretage en konsistent og meningsfuld
vurdering af resultaterne af deres interne modeller og processer.
b) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over
tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data, såvel datakilder som relevante perio-
der, skal dokumenteres.
c) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast, beregnet ud fra realiserede og ik-
kerealiserede fortjenester og tab, med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal ba-
seres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal dokumentere de
metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal
ajourføres mindst én gang om året.
d) Institutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenlignin-
ger med eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, op-
dateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne vurderinger af
deres modellers resultater skal baseres på den længst mulige periode.
e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for håndtering af situationer, hvor sam-
menligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed om gyldigheden af
estimaterne eller af modellerne som sådan. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhol-
dene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle justeringer af interne modeller, der foreta-
ges som følge af modelgennemgange, skal dokumenteres og stemme overens med instituttets ret-
ningslinjer for modelgennemgange.
f) Den interne model og modelleringsprocessen skal dokumenteres, og der skal oplyses om, hvilke op-
gaver deltagerne i modelleringsarbejdet, modelgodkendelse og modelgennemgang varetager.
612
Underafdeling 5
Intern ledelse og kontrol
Artikel 189
Selskabsledelse
1. Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af instituttets ledelsesor-
gan eller et særligt udvalg herunder og af den øverste ledelse. Disse parter skal have en generel forståelse
af instituttets ratingsystemer og et mere indgående kendskab til de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.
2. Den øverste ledelse skal opfylde følgende krav:
a) Den skal underrette ledelsesorganet eller et særligt udvalg herunder om væsentlige ændringer eller
afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på instituttets ratingsy-
stemers funktion.
b) Den skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion.
c) Den skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt.
c) Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den øverste ledelse orienteret om resultaterne af ratingpro-
cessen, områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på at udbedre tidli-
gere konstaterede mangler.
3. En intern rating-baseret analyse af instituttets kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledel-
sesrapporterne til disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle risikoprofiler for de enkelte
ratingklasser, forskydninger mellem grupper, estimering af de relevante parametre for hver ratingklasse
og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater og, i det omfang egne estimater anvendes, af faktiske
tab givet misligholdelse (LGD) og faktiske konverteringsfaktorer med de forventede værdier samt stres-
stestresultater. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige
de er, og hvilken status modtageren har.
Artikel 190
Kreditrisikokontrol
1. Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af personalefunktionen og ledelsesfunktionen, som
har ansvaret for at initiere eller forny eksponeringer, og den skal rapportere direkte til den øverste ledelse.
Enheden skal udforme eller udvælge, implementere og føre tilsyn med ratingsystemer og kontrollere de-
res resultater. Enheden skal regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.
2. Kreditrisikokontrolenhedens eller -enhedernes ansvarsområder er:
a) undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer
b) udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer
c) iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer
anvendes på samme måde i alle afdelinger og geografiske områder
d) gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af eventuelle ændringer heraf, herunder årsagerne
til disse ændringer
e) gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af
risici. Ændringer af ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle ratingparametre skal dokumente-
res og registreres
f) aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implementeringen og valideringen af de modeller,
der anvendes i ratingprocessen
g) kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen
613
h) løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.
3. Institutter, der anvender fælles data i overensstemmelse med artikel 179, stk. 2, kan outsource følgende
opgaver:
a) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer
b) udarbejdelse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer
c) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere,
om de stadig er egnede til forudsigelse af risici
d) dokumentering af ændringer af ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre
e) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende gennemgang og ændring af de modeller, der an-
vendes i ratingprocessen.
4. Institutter, der anvender bestemmelserne i stk. 3, skal sørge for, at de kompetente myndigheder har ad-
gang til alle relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for at undersøge, om kravene er
opfyldt, og at de kompetente myndigheder kan foretage de samme undersøgelser på stedet, som iværksæt-
tes inden for instituttet.
Artikel 191
Intern revision
Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om året
gennemgå instituttets ratingsystemer og anvendelse heraf, herunder anvendelse i kreditfunktionen samt
estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), forventede tab
og konverteringsfaktorer. Gennemgangen skal bl.a. afdække, om samtlige krav er opfyldt.
KAPITEL 4
Kreditrisikoreduktion
Afdeling 1
Definitioner og generelle krav
Artikel 192
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1) »långivende institut«: det institut, der har den pågældende eksponering
2) »sikret udlånstransaktion«: alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken der
stilles sikkerhed, og hvor det ikke bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger
mindst én gang daglig
3) »kapitalmarkedstransaktion«: alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken
der stilles sikkerhed, og hvor det bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger
mindst én gang daglig
4) »underliggende CIU«: en CIU, i hvis aktier eller andele en anden CIU har investeret.
Artikel 193
Principper for anerkendelse af virkningen af teknikker til kreditrisikoreduktion
614
1. En eksponering, med hensyn til hvilken et institut opnår kreditrisikoreduktion, må ikke medføre en hø-
jere risikovægtet eksponering eller et højere forventet tab end en i øvrigt identisk eksponering, med hen-
syn til hvilken et institut ikke har nogen kreditrisikoreduktion.
2. Hvis størrelsen af den risikovægtede eksponering allerede tager højde for kreditrisikoafdækning efter
kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, tager instituttet ikke højde for denne kreditrisikoafdækning
ved beregningerne efter dette kapitel.
3. Hvis bestemmelserne i afdeling 2 og 3 er opfyldt, kan institutter ændre beregningen af størrelsen af de
risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden og beregningen af størrelsen af de risikovægtede eks-
poneringer og forventede tab efter IRB-metoden i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 4, 5
og 6.
4. Institutter behandler kontantbeløb, værdipapirer eller råvarer, der købes, lånes eller modtages i forbin-
delse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer og råva-
rer, som sikkerhed.
5. Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er
tale om mere end én type kreditrisikoreduktion for en enkelt eksponering, træffer det følgende to foran-
staltninger:
a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige typer værktøjer til kreditrisikoreduktion
b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overens-
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
6. Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er
tale om en enkelt eksponering med kreditrisikoafdækning fra samme udbyder, og nævnte kreditrisikoaf-
dækning har forskellige løbetider, træffer det følgende to foranstaltninger:
a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige værktøjer til kreditrisikoreduktion
b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overens-
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
Artikel 194
Principper for anerkendelse af teknikker til kreditrisikoreduktion
1. Den teknik, der anvendes til at yde kreditrisikoafdækning, samt de foranstaltninger og skridt, der tages,
og de procedurer og politikker, der implementeres af det långivende institut, skal være af en sådan karak-
ter, at de resulterer i kreditrisikoafdækningsarrangementer, der har retskraft og kan fuldbyrdes i alle de
relevante retsområder.
Det långivende institut skal på den kompetente myndigheds anmodning forelægge den seneste udgave af
den eller de uafhængige, skriftlige og begrundede juridiske udtalelser, som det har anvendt til at fastlæg-
ge, om dets kreditrisikoafdækningsarrangement eller -arrangementer opfylder betingelsen i første afsnit.
2. Det långivende institut tager alle nødvendige skridt til at sikre, at et kreditrisikoafdækningsarrangement
er effektivt, og til at reducere de risici, der er relateret til dette arrangement.
3. Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en
kreditrisikoreduktion, hvis de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, opfylder begge følgende
betingelser:.
a) De er optaget på listen over de relevante anerkendte aktiver i artikel 197-200, alt efter hvad der er
relevant
615
b) De er tilstrækkelig likvide, og deres værdi over tid er tilstrækkelig stabil til at yde passende vished for
den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne
de risikovægtede værdier af eksponeringer, og til graden af tilladt anerkendelse.
4. Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en
kreditrisikoreduktion, hvis det långivende institut har ret til rettidigt at realisere eller beholde de aktivpo-
ster, hvorfra risikoafdækningen hidrører, i tilfælde af låntagerens eller i givet fald depotforvalterens mis-
ligholdelse, insolvens eller konkurs eller en anden kreditbegivenhed, der er beskrevet i transaktionsdoku-
mentationen. Graden af korrelation mellem værdien af de aktivposter, der lægges til grund for risikoaf-
dækningen, og låntagerens kreditværdighed må ikke være for stor.
5. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes udbyderen af afdækningen kun som
udbyder af afdækning, hvis den pågældende er optaget på listen over anerkendte udbydere af afdækning i
artikel 201 eller i givet fald 202.
6. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes afdækningsarrangement kun som af-
dækningsarrangement, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) det er optaget på listen over anerkendte afdækningsarrangementer i artikel 203 og artikel 204, stk. 1
b) det har retskraft og kan fuldbyrdes i de relevante retsområder og yder passende vished for den opnåe-
de kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer, og graden af tilladt anerkendelse
c) udbyderen af afdækningen opfylder kriterierne i stk. 5.
7. Kreditrisikoafdækning skal opfylde de respektive krav i afdeling 3.
8. Instituttet skal over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at det benytter hensigtsmæssige
risikostyringsprocedurer til sikring mod risici, som instituttet kan blive eksponeret for, gennem anvendel-
se af metoder til kreditrisikoreduktion.
9. Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved beregningen af de risikovægtede ekspone-
ringer og eventuelt forventede tab, skal institutterne fortsat foretage en fuldstændig risikovurdering af den
underliggende eksponering og over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, opfyldelsen af dette
krav. I forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer
eller råvarer betragtes den underliggende eksponering med henblik på dette stykke kun som eksponerin-
gens nettobeløb.
10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere hvilke
aktivposter der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan anses for tilstrækkeligt stabil
med henblik på stk. 3
EBA disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 2
Anerkendte former for kreditrisikoreduktion
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
616
Artikel 195
Balanceført netting
Et institut kan anvende balanceført netting af gensidige krav mellem instituttet og dets modpart som en
anerkendt form for kreditrisikoreduktion.
Uden at dette berører artikel 196, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem instituttet og modpar-
ten, der kan anerkendes. Institutter kan kun ændre størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet
fald de forventede tab for udlån og indskud, som de selv har modtaget, og som er genstand for en aftale
om balanceført netting.
Artikel 196
Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind-
eller udlån i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner
Institutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i arti-
kel 223, kan tage højde for virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker genkøbstransaktioner,
transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransakti-
oner med en tredjepart. Uden at dette berører artikel 299, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapi-
rer eller råvarer, der lånes i forbindelse med sådanne aftaler eller transaktioner, overholde de krav for an-
erkendelse af sikkerhed, der er fastsat i artikel 197 og 198.
Artikel 197
Anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder
1. Institutterne kan anvende følgende poster som anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangs-
måder og metoder:
a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i det långivende institut
b) gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og for hvilke der foreligger
en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI eller et eksportkreditagentur, som er anerkendt med henblik
på kapitel 2, og som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 4 eller derover i henhold til reglerne i ka-
pitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
c) gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udar-
bejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i
kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter
d) gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering
udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til regle-
rne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber
e) gældsinstrumenter, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som
EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægt-
ning af kortfristede eksponeringer
f) aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hovedindeks
g) guld
h) securitiseringspositioner, der ikke er gensecuritiseringspositioner, for hvilke der foreligger en ekstern
kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i
henhold til reglerne i kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 3, om risikovægtning af securitiseringseks-
poneringer.
617
2. Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter »gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller
centralbanker« følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eks-
poneringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115, stk. 2
b) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod
centralregeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0
% i henhold til artikel 117, stk. 2
d) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 %
i henhold til artikel 118.
3. Med henblik på stk. 1, litra c), omfatter »gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter« følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, bortset fra de i stk. 2, litra
a), omhandlede gældsinstrumenter
b) gældsinstrumenter, som er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer i over-
ensstemmelse med artikel 116, stk. 1 og 2
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der ikke tillægges en risikovægt
på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2.
4. Institutterne kan anvende gældsinstrumenter, der er udstedt af andre institutter, og for hvilke der ikke
foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som anerkendt sikkerhed, hvis disse gældsinstrumen-
ter opfylder alle følgende kriterier:
a) De er noteret på en anerkendt børs.
b) De opfylder betingelserne for ikkeefterstillet gæld.
c) Alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som instituttet har udstedt, har en kreditvurdering
udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til regle-
rne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter eller kortfristede eksponeringer.
d) Det långivende institut er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at disse gældsinstrumenter
bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c).
e) Instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik herpå.
5. Institutterne kan anvende andele eller aktier i CIU'er som anerkendt sikkerhed, hvis alle nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) Andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer.
b) CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 2.
c) CIU'erne opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 3.
Hvis en CIU investerer i aktier eller andele i en anden CIU, finder betingelserne i første afsnit, litra a), b)
og c), ligeledes anvendelse på sådanne eventuelle underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at ande-
le eller aktier i denne virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhed.
6. Hvis en CIU («den oprindelige CIU«) eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at
investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 4, kan institutterne med henblik på stk. 5
anvende andele eller aktier i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til værdien af de anerken-
dte aktiver, som besiddes af CIU'en, idet det forudsættes, at denne CIU eller eventuelle underliggende
CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i henhold til deres
respektive mandater.
618
Hvis en underliggende CIU selv har underliggende CIU'er, kan institutterne anvende andele eller aktier i
den oprindelige CIU som anerkendt sikkerhed, under forudsætning af at de anvender metoden i første af-
snit.
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventua-
lforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:
a) De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver.
b) Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte
beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.
7. Hvis der i relation til stk. 1, litra b)-e), for et instrument foreligger to kreditvurderinger fra ECAI'er,
skal institutterne lægge den mindst fordelagtige vurdering til grund. Hvis der for et instrument foreligger
mere end to kreditvurderinger fra ECAI'er, skal institutterne lægge de to mest fordelagtige vurderinger til
grund. Hvis de to mest fordelagtige kreditvurderinger er forskellige, skal institutterne lægge den mindst
fordelagtige af disse to vurderinger til grund.
8. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a),
artikel 224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)
b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra
a), artikel 224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400, stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3,
litra e), artikel 428, stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstemmelse med betingelserne i
artikel 4, stk. 1, nr. 72).
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 198
Anden anerkendt sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1. Ud over den sikkerhed, der er beskrevet i artikel 197, kan et institut, hvis det anvender den udbyggede
metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, anvende følgende poster som anerkendt
sikkerhed:
a) aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på en anerkendt
børs
b) andele eller aktier i en CIU, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
i) andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer
ii) CIU'en begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til artikel 197,
stk. 1 og 4, og i de poster, der er nævnt i litra a) i dette afsnit.
Hvis en CIU investerer i andele eller aktier i en anden CIU, finder betingelserne i litra a) og b) ligeledes
anvendelse på sådanne underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at ande-
le eller aktier i denne CIU ikke kan anerkendes som sikkerhed.
619
2. Hvis en CIU eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter,
der anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, eller de poster, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan
institutterne anvende andele eller aktier i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til værdien af
de anerkendte aktiver, som befinder sig i CIU'en, idet det forudsættes, at denne CIU eller eventuelle un-
derliggende CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i hen-
hold til deres respektive mandater.
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventua-
lforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:
a) de beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver
b) hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte
beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.
Artikel 199
Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden
1. Ud over den i artikel 197 og 198 omhandlede sikkerhed kan institutter, som beregner størrelsen af risi-
kovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, også anvende følgende former for sikker-
hed:
a) sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4
b) fordringer i overensstemmelse med stk. 5
c) anden fysisk sikkerhed i overensstemmelse med stk. 6 og 8
d) leje i overensstemmelse med stk. 7.
2. Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 2, kan institutterne anvende fast ejendom til beboelse, som
er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i tilfælde af personlige inve-
steringsselskaber, og erhvervsejendomme, dvs. kontor- og andre forretningsejendomme, som anerkendt
sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens kreditværdighed. Når insti-
tutter i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra
situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens
betalingsevne.
b) Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom
eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden
vis, og indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pen-
gestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til
beboelse i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort be-
læg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for fast ejendom til beboelse i nævnte med-
lemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse op til 80 % af markedsværdien
eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, må ikke overstige 0,3 % af de udestående
lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse må ikke overstige 0,5 % af de
udestående lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne
ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterføl-
gende år.
620
4. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de
kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludvik-
let og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke
overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til 50 % af markedsværdien eller 60
% af belåningsværdien må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejen-
dom inden for et givet år.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom må ikke overstige 0,5 % af de udestående
lån med sikkerhed i erhvervsejendom inden for et givet år.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne
ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterføl-
gende år.
5. Institutterne kan anvende fordringer i tilknytning til en handelstransaktion eller transaktioner med en
oprindelig løbetid på et år eller derunder som anerkendt sikkerhed. Fordringer vedrørende securitiserin-
ger, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, anerkendes ikke.
6. De kompetente myndigheder tillader et institut at anvende fysisk sikkerhed af en anden type end den,
der er anført i stk. 2, 3 og 4, som anerkendt sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Der findes likvide markeder, således som det fremgår af hyppige transaktioner under hensyntagen til
aktivtypen, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse. Institutterne
vurderer denne betingelse regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer på markedet.
b) Der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Institutterne kan
betragte markedspriserne som velfunderede, hvis de stammer fra pålidelige informationskilder, f.eks.
offentlige indekser, og afspejler transaktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan betrag-
te markedspriserne som offentligt tilgængelige, hvis priserne offentliggøres, er let tilgængelige og
foreligger regelmæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder til følge.
c) Instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkostninger, der er forbundet med at realisere
sikkerheden, og indtægterne fra sikkerheden.
d) Instituttet påviser, at indtægterne fra sikkerhed ikke er til under 70 % af sikkerhedens værdi i mere
end 10 % af alle realiseringer for en given type sikkerhed. Hvis der er væsentlig volatilitet i markeds-
priserne, godtgør instituttet til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af sikkerhe-
den er tilstrækkeligt konservativ.
Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og betingelserne i artikel 210 er
opfyldt.
7. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 230, stk. 2, kan eksponeringer i forbindelse med transaktio-
ner, hvor et institut udlejer et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i artikel 211 er opfyldt, be-
handles på samme måde som lån med sikkerhed i den type formuegode, der udlejes.
8. EBA offentliggør en liste over de typer fysisk sikkerhed, som institutter har fået lov af deres kompeten-
te myndighed til at bruge i overensstemmelse med stk. 6.
Artikel 200
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende følgende andre former for finansieret kreditrisikoafdækning som anerkendt sik-
kerhed:
621
a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartsinstitut, uden at
der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut
b) livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut
c) instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut, og som på anmodning købes tilbage af dette in-
stitut.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 201
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med alle metoder
1. Institutterne kan anvende følgende parter som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdæk-
ning:
a) centralregeringer og centralbanker
b) regionale og lokale myndigheder
c) multilaterale udviklingsbanker
d) internationale organisationer, såfremt eksponeringer mod disse tillægges en risikovægt på 0 % efter
artikel 112
e) offentlige enheder, såfremt fordringer på disse behandles efter artikel 117
f) institutter og finansieringsinstitutter, for hvilke eksponeringer mod finansieringsinstitutter behandles
som eksponeringer mod institutterne i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5
g) andre selskaber, herunder instituttets moderselskab, datterselskaber og tilknyttede selskaber, hvis en
af følgende betingelser er opfyldt:
i) disse andre selskaber har en kreditvurdering fra et ECAI
ii) disse andre selskaber har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner størrelsen af de risiko-
vægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt
ECAI og er omfattet af en intern rating udarbejdet af instituttet
h) centrale modparter.
2. Hvis institutterne beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-
metoden, skal der, for at en garantistiller kan anerkendes som udbyder af ufinansieret kreditrisikoafdæk-
ning, foreligge en intern rating udarbejdet af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel
3, afdeling 6.
De kompetente myndigheder offentliggør og ajourfører listen over de finansielle institutter, der er aner-
kendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. stk. 1, litra f), eller de vejledende kriterier for at
identificere sådanne anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning sammen med en beskri-
velse af de gældende tilsynsmæssige krav og deler deres liste med andre kompetente myndigheder i over-
ensstemmelse med artikel 117 i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 202
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med IRB-metoden med ret til at an-
vende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3
Et institut kan anvende institutter, forsikrings- og genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der
opfylder alle følgende betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med
ret til at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3:
a) de har tilstrækkelig erfaring med ydelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning
622
b) de er omfattet af regler svarende til dem, der er fastsat i denne forordning, eller var på tidspunktet for
kreditrisikoafdækningen omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som EBA har henført
til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af erhvervs-
eksponeringer
c) de havde en intern rating på tidspunktet for ydelsen af kreditrisikodækningen eller i en periode deref-
ter, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til kreditkvali-
tetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod sel-
skaber
d) de har en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyt-
tet til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af ekspo-
neringer mod selskaber.
Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, er med henblik på denne artikel ikke omfattet af
en eksplicit regaranti fra en centralregering.
Artikel 203
Anvendelse af garantier som ufinansieret kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende garantier som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Underafdeling 3
Derivattyper
Artikel 204
Anerkendte typer kreditderivater
1. Institutterne kan anvende følgende typer kreditderivater og instrumenter, der består af sådanne kredit-
derivater eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning:
a) »credit default swaps«
b) »total return swaps«
c) »credit linked notes« med det indbetalte beløb.
Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en »total return swap« og registrerer de modtagne netto-
betalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det
aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse dagsværdien eller ved tillæg til reserver, kan nævnte kre-
ditafdækning ikke anerkendes.
2. Hvis et institut benytter et kreditderivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på
handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditrisikoafdækningen kan anerken-
des med henblik på dette kapitel.
Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er op-
fyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 til beregning af størrelsen af de risikovægtede ekspo-
neringer og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Afdeling 3
Krav
Underafdeling 1
623
Finansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 205
Krav til balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om netting
Balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om nettinganerkendes som
kreditrisikoreduktion, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Aftalerne har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af en mod-
parts insolvens eller konkurs.
b) Institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af aftalerne.
c) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med kreditrisikoafdæknin-
gens ophør.
d) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante eksponeringer på nettobasis.
Artikel 206
Krav til rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlån-
stransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner
Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner, eller indlåns- eller udlånstransaktioner i
værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, anerkendes som kreditrisikoreduktion,
hvis sikkerheden i henhold til disse aftaler opfylder alle de krav, der er fastsat i artikel 207, stk. 2-4, og
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) De har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens in-
solvens eller konkurs.
b) De giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle transaktioner i
henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insol-
vens.
c) De giver mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes i henhold til en aftale,
således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.
Artikel 207
Krav til finansiel sikkerhed
1. Finansiel sikkerhed og guld anerkendes som sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og me-
toder, hvis alle kravene i stk. 2-4 er opfyldt.
2. Låntagers kreditværdighed og værdien af sikkerheden må ikke have nogen væsentlig positiv korrela-
tion. Hvis værdien af sikkerheden reduceres væsentligt, indebærer dette ikke i sig selv, at låntagerens kre-
ditværdighed er væsentlig forringet. Hvis låntagerens kreditværdighed bliver kritisk, indebærer dette ikke
i sig selv at sikkerhedens værdi er væsentlig forringet.
Værdipapirer udstedt af låntageren eller et tilknyttet selskab i koncernen anerkendes ikke som sikkerhed.
Ikke desto mindre anerkendes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
som låntageren selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i artikel 129, som sikkerhed, når
de stilles som sikkerhed for en genkøbstransaktion, forudsat at de opfylder betingelsen i første afsnit.
3. Institutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdel-
se af aftalerne om sikkerhedsstillelse i henhold til den lovgivning, der gælder for deres interesse i sikker-
heden, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.
624
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af afta-
lerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det
er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.
4. Institutterne skal opfylde alle følgende operationelle krav:
a) De skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid proce-
dure for rettidig realisering af sikkerheden.
b) De skal anvende solide procedurer og processer til at begrænse risikoen ved brug af sikkerhedsstillel-
se, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoafdækning, værdiansættelsesri-
cisi, risici i forbindelse med kreditrisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brugen
af sikkerhedsstillelse, og interaktion med instituttets samlede risikoprofil.
c) De skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerhed, der
accepteres.
d) De skal beregne markedsværdien af sikkerheden og foretage værdiansættelse mindst én gang hvert
halve år, og hver gang de har grund til at tro, at sikkerhedens markedsværdi er faldet betragteligt.
e) Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal de træffe rimelige forholdsregler med henblik på at
sikre, at den pågældende tredjemand holder sikkerheden adskilt fra sine egne aktiver.
f) De skal sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer, således at margenaftaler med OTC-derivat- og
værdipapirfinansieringsmodparter kan fungere korrekt, som målt ved deres rettidige og nøjagtige ud-
gående margin calls og reaktionstid for indkommende margin calls.
g) De skal have indført politikker for forvaltning af sikkerhed med henblik på at kontrollere, overvåge
og indberette om følgende:
i) de risici, som margenaftaler udsætter dem for
ii) koncentrationsrisikoen i forbindelse med bestemte typer aktiver, der stilles som sikkerhed
iii) genanvendelse af sikkerhed, herunder eventuelle likviditetsmangler, som fremkommer ved gen-
anvendelse af sikkerhed fra modparter
iv) afståelse af rettigheder til sikkerhed til modparter.
5. For at finansiel sikkerhed kan anerkendes som sikkerhed i henhold til den enkle metode for finansielle
sikkerheder, skal alle kravene i stk. 2-4 være opfyldt, og kreditrisikoafdækningens restløbetid skal være
mindst lige så lang som eksponeringens restløbetid.
Artikel 208
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
1. Fast ejendom anerkendes kun som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2-5 er opfyldt.
2. Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:
a) Prioriteten eller pantet skal kunne fuldbyrdes i alle de jurisdiktioner, der er relevante på tidspunktet
for indgåelse af kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide.
b) Alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt.
c) Aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give instituttet mu-
lighed for at realisere værdien af afdækningen inden for en rimelig tidsramme.
3. Følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejendomsvurdering skal være opfyldt:
a) Institutterne overvåger ejendommens værdi hyppigt og mindst én gang om året, når det drejer sig om
erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om fast ejendom til beboelse. Insti-
tutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbe-
tingelserne.
625
b) Ejendomsvurderingen skal revideres af en vurderingsmand, som har de nødvendige kvalifikationer,
evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse og er uafhængig af kreditbevillingsprocessen,
når institutterne råder over oplysninger, der tyder på, at ejendommens værdi kan være faldet betyde-
ligt i forhold til markedsprisen. Ved lån, der overstiger 3 mio. EUR eller 5 % af et instituts kapital-
grundlag, skal ejendomsvurderingen revideres af en sådan vurderingsmand mindst hvert tredje år.
Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere,
hvilke ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.
4. Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer boliger og erhvervsejendomme de accepterer, samt
hvad deres udlånspolitik er i den henseende.
5. Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som
kreditrisikoafdækning, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
Artikel 209
Krav til fordringer
1. Fordringer anerkendes som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.
2. Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:
a) Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerheden over for et långivende institut, skal
være solid og effektiv og sikre, at dette institut har entydig adkomst til sikkerheden, herunder ad-
komst til indtægterne fra salget af sikkerheden.
b) Institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende fuld-
byrdelsen af interesserne i sikkerheden. Långivende institutter har et prioriteret krav i sikkerhed, selv
om sådanne krav fortsat kan være omfattet af privilegerede kreditorers krav i henhold til lovgivnings-
mæssige bestemmelser.
c) Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af
aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.
d) Institutterne skal dokumentere deres aftaler om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og
solid procedure for rettidig inddrivelse af sikkerheden.
e) Institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle juridiske krav vedrørende låntagers mis-
ligholdelse samt rettidig inddrivelse af sikkerheden, overholdes.
f) Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal institutterne have juridisk be-
myndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntagerens samtykke.
3. Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:
a) Instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse
med fordringerne. En sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers forretning og branche samt
de typer kunder, som den pågældende låntager foretager transaktioner med. Når instituttet benytter
sine låntageres vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal instituttet gennemgå lånta-
gers kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig.
b) Forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes værdi skal afspejle alle relevante fakto-
rer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer,
som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for instituttets
samlede eksponeringer, som falder uden for den del, der styres ved hjælp af instituttets overordnede
metode. Institutter skal løbende foretage overvågning, der er relevant i forhold til fordringerne. Desu-
den skal de regelmæssigt gennemgå overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridiske
krav.
626
c) Fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og må ikke være uretmæssigt for-
bundet med den pågældende låntager. Når der er tale om en konkret, positiv korrelation, skal institut-
terne tage hensyn til de dermed forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den samlede pulje
af fordringer under ét.
d) Institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager, herunder datterselskaber
og ansatte, som anerkendt kreditrisikoafdækning.
e) Institutterne skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituati-
oner. Institutterne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv hvor de normalt vil overdrage
inddrivelsen til låntager.
Artikel 210
Krav til andre former for fysisk sikkerhed
Andre former for fysisk sikkerhed end fast ejendom anerkendes som sikkerhed efter IRB-metoden, hvis
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle re-
levante retsområder og give instituttet mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rime-
lig tidsramme.
b) Med de tilladte prioriterede krav i henhold til artikel 209, stk. 2, litra b), som eneste undtagelse aner-
kendes kun første panteret eller behæftelser på sikkerheden som sikkerhed, og et institut skal have
forrang til indtægterne fra sikkerheden frem for alle andre långivere.
c) Institutterne overvåger sikkerhedens værdi hyppigt og mindst én gang om året. Institutterne foretager
en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.
d) Låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af
måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.
e) Institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er tilgængelige
for undersøgelse, de typer fysisk sikkerhed, som de accepterer, samt politikker og praksis vedrørende
det relevante beløb for de enkelte typer sikkerhed i forhold til eksponeringen.
f) Institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte følgende:
i) hensigtsmæssige krav til sikkerheden i forhold til eksponeringen
ii) mulighed for hurtigt at realisere sikkerhedsstillelsen
iii) mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi
iv) den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes, herunder en professionel vurdering el-
ler værdiansættelse
v) volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i værdien af sikkerheden
g) Ved værdiansættelse og fornyet værdiansættelse skal institutterne tage hensyn til, at sikkerheden
eventuelt kan være blevet forringet eller forældet, og være særligt opmærksomme på virkninger, som
kan være opstået på modebetonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse i tidens løb.
h) Institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. De skal desuden have politi-
kker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion.
i) Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes som
sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
Artikel 211
Krav til behandling af lejede aktiver som sikkerhed
Institutterne anser eksponeringer, der udspringer af lejetransaktioner, for at være omfattet af sikkerhed i
form af typen af det lejede formuegode, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
627
a) Betingelserne i artikel 208 eller 210, alt efter hvad der er relevant, for anerkendelsen af den pågæl-
dende type lejede formuegode som sikkerhed er opfyldt.
b) Udlejer foretager en forsvarlig risikostyring med hensyn det lejede aktivs anvendelse, placering og
alder den og planlagte varighed af dets anvendelse, herunder en passende overvågning af sikkerhe-
dens værdi.
c) Udlejer har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som ejer.
d) Såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, er forskellen mellem værdien af det
uamortiserede beløb og sikkerhedens markedsværdi ikke så stor, at kreditrisikoreduktionen for de le-
jede aktiver overdrives.
Artikel 212
Krav til andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1. For at være omfattet af metoden i henhold til artikel 232, stk. 1, skal indskud i kontanter eller kontant-
lignende instrumenter deponeret hos et tredjepartsinstitut opfylde alle følgende betingelser:
a) Låntagers fordring på tredjepartsinstitut pantsættes frit eller overføres til det långivende institut, og
denne pantsætning eller overførsel har retskraft, kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder og er be-
tingelsesløs og uigenkaldelig.
b) Tredjepartsinstituttet underrettes om pantet eller overførslen.
c) Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til det
långivende institut eller til andre parter med det långivende instituts forudgående tilsagn.
2. Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut anerkendes som sikkerhed, hvis alle følgende
betingelser er opfyldt:
a) Livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende institut.
b) Det selskab, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen og kan som
et resultat af denne underretning ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långi-
vende instituts forudgående samtykke.
c) Det långivende institut har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien i tilfælde af mis-
ligholdelse fra låntagers side.
d) Det långivende institut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i hen-
hold til policen.
e) Kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsik-
ringsforholdet ophører, inden låneforholdet udløber, skal instituttet sikre, at det fra forsikringsaftalen
hidrørende beløb tjener som sikkerhed for instituttet indtil udløbet af kreditaftalen.
f) Pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for
indgåelse af kreditaftalen.
g) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbagekøbsværdien af forsikringen, som ikke
kan nedskrives.
h) Tilbagekøbsværdien betales af det selskab, der udbyder livsforsikringen, efter anmodning og inden
for en rimelig frist.
i) Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien uden instituttets forudgående samtykke.
j) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af direktiv 2009/138/EF eller er omfattet af til-
syn af en kompetent myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum
svarer til de regler, der anvendes i Unionen.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning og »credit linked notes«
628
Artikel 213
Fælles krav til garantier og kreditderivater
1. Med forbehold af artikel 214, stk. 1, anerkendes kreditrisikoafdækning fra en garanti eller et kreditderi-
vat som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle følgende krav er opfyldt:
a) Kreditrisikoafdækningen er direkte.
b) Omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart defineret og uomtvisteligt.
c) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder ikke bestemmelser, hvis opfyldelse ligger
uden for långivers direkte kontrol, og som:
i) vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve kreditrisikoafdækningen
ii) vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet kreditkvalitet
for den afdækkede eksponering
iii) kan forhindre, at udbyderen forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige
låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller når lejekontrakten er udløbet i forbindelse med
anerkendelse af en garanteret restværdi i henhold til artikel 134, stk. 7, og artikel 166, stk. 4
iv) kan give udbyderen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid.
d) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante juris-
diktioner på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.
2. Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har indført systemer til styring af
en potentiel koncentration af risici, der skyldes instituttets brug af garantier og kreditderivater. Et institut
skal kunne godtgøre til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets strategi vedrørende brugen af
kreditderivater og garantier hænger sammen med dets styring af den overordnede risikoprofil.
3. Et institut skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdelsen
af ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til den lovgivning, der gælder for dets interesse i kreditri-
sikoafdækningen, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.
Et institut skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af den
ufinansierede kreditrisikoafdækning i alle relevante jurisdiktioner. Denne gennemgang skal foretages på
ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.
Artikel 214
Regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor
1. Institutterne kan behandle de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 2, som værende afdækket af en
garanti udstedt af de enheder, der er opført i det pågældende stykke, når alle følgende betingelser er op-
fyldt:
a) Regarantien dækker alle kreditrisikoelementer i fordringen.
b) Såvel den oprindelige garanti som regarantien opfylder kravene til garantier i artikel 213 og artikel
215, stk. 1, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.
c) Dækningen er forsvarlig, og der har ikke tidligere været eksempler på, at regarantiens dækning ikke
reelt har været den samme som for en direkte garanti fra den pågældende enhed.
2. Behandlingen i stk. 1 finder anvendelse på eksponeringer, der er afdækket af en garanti, som har en
regaranti fra en af følgende enheder:
a) en centralregering eller centralbank
b) en regional eller lokal myndighed
629
c) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles som fordringer på centralregeringen efter
artikel 116, stk. 4
d) en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, for hvilken der tillægges en 0 %
risikovægtning i henhold til henholdsvis artikel 117, stk. 2, og artikel 118
e) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles efter artikel 116, stk. 1 og 2.
3. Institutterne anvender også behandlingen i stk. 1 for en eksponering, som ikke har en regaranti fra en
enhed, der er omtalt i stk. 2, hvis eksponeringens regaranti er direkte afdækket af en af nævnte enheder,
og hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Artikel 215
Supplerende krav til garantier
1. Garantier anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og
alle følgende krav er opfyldt:
a) Hvis modparten misligholder aftalen eller undlader at betale, har det långivende institut ret til i tide at
retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb under fordringen, for hvilken der er stillet sikker-
hed, og garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at det långivende institut først er nødt til at
retsforfølge låntageren.
I tilfælde af ufinansieret kreditafdækning for realkreditlån skal kravene i artikel 213, stk. 1, litra c),
nr. iii), og i første afsnit i nærværende litra blot opfyldes inden for en periode på 24 måneder
b) Garantien er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren påtager sig.
c) En af følgende betingelser er opfyldt:
i) Sikkerhedsstillelsen dækker alle de typer betalinger, som låntageren forventes at foretage i for-
bindelse med fordringen.
ii) Når visse typer betalinger er undtaget fra garantien, har det långivende institut tilpasset værdien
af garantien, så den afspejler den begrænsede dækning.
2. For så vidt angår garantier, som ydes i forbindelse med gensidige garantiordninger, eller som udstedes
eller regaranteres af de enheder, der er opstillet i artikel 214, stk. 2, anses kravene i stk. 1, litra a) i nærvæ-
rende artikel, for at være opfyldt, når en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Det långivende institut har ret til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, som opfylder føl-
gende to betingelser:
i) Den beregnes som et rimeligt skøn over tabet, herunder tab, der skyldes manglende betaling af
renter og andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, og som det långivende
institut forventeligt vil blive påført.
ii) Den står i forhold til garantidækningen.
b) Det långivende institut kan til de kompetente myndigheders tilfredshed godtgøre, at virkningerne af
garantien, der også omfatter tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer betalinger,
som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling.
Artikel 216
Supplerende krav til kreditderivater
1. Kreditderivater anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213
og alle følgende krav er opfyldt:
a) kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrakten, omfatter:
i) manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den underliggende gælds-
forpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling, med en henstandsperi-
630
ode, der svarer til eller er kortere end henstandsperioden for den underliggende gældsforpligtel-
se
ii) låntagerens konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagerens man-
glende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller låntagerens skriftlige
indrømmelse af dette og tilsvarende begivenheder
iii) omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af be-
talingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed
b) ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:
i) institutterne har indført en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at der kan foretages på-
lidelige estimater af tabet
ii) der er tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende gældsforpligtel-
se efter kreditbegivenheden
c) hvis det kræves, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at overføre den under-
liggende gældsforpligtelse til udbyderen, skal det af betingelserne for den underliggende gældsfor-
pligtelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt
d) identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, defi-
neres entydigt
e) fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens eneansvar
f) køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed for at underrette udbyderen af kreditrisi-
koafdækningen om, at en kreditbegivenhed er indtruffet.
Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskre-
vet i litra a), nr. iii), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af, at der foretages en
nedskrivning af værdien som angivet i artikel 233, stk. 2.
2. Der tillades kun manglende match mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtel-
sen under kreditderivatet eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og den forpligtelse, der benyt-
tes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er
indtruffet, er sidestillet med eller underordnet den underliggende gældsforpligtelse
b) den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at
afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, alt efter hvad der er relevant, har samme låntager,
og der forefindes retsgyldige klausuler vedrørende »cross-default« eller »cross-acceleration«.
Artikel 217
Betingelserne for at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3
1. Anvendelse af fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, kræver, at den kreditrisikoafdækning, der hidrører
fra en garanti eller et kreditderivat, opfylder følgende betingelser:
a) Den underliggende gældsforpligtelse er mod en af følgende eksponeringer:
i) en erhvervseksponering som defineret i artikel 147, dog ikke med forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber
ii) en eksponering mod en regional eller lokal myndighed eller en offentlig enhed, som ikke be-
handles som en eksponering mod en centralregering eller en centralbank i henhold til artikel 147
iii) en eksponering mod en SMV, der er klassificeret som en detaileksponering i overensstemmelse
med artikel 147, stk. 5
b) De underliggende låntagere er ikke medlemmer af samme koncern som udbyderen af kreditrisikoaf-
dækningen.
c) Eksponeringen er afdækket af et af følgende instrumenter:
631
i) ufinansierede »single-name«-kreditderivater eller »single-name«-garantier
ii) »first-to-default«-kurveprodukter
iii) »nth-to-default«-kurveprodukter
d) Kreditrisikoafdækningen opfylder de relevante krav i artikel 213, 215 og 216.
e) Den risikovægt, som eksponeringen tillægges før anvendelsen af fremgangsmåden i artikel 153, stk.
3, er ikke allerede indregnet i et aspekt af kreditrisikoafdækningen.
f) Et institut har ret til og kan forvente, at udbyderen af kreditrisikoafdækningen betaler, uden at det skal
anlægge retssag mod modparten for at opnå betaling. Instituttet skal så vidt muligt tage skridt til at
sikre sig, at udbyderen af kreditrisikoafdækning er villig til at betale med det samme, hvis en kredit-
begivenhed indtræffer.
g) Den erhvervede kreditrisikoafdækning dækker alle kredittab på den afdækkede del af en eksponering,
som skyldes indtræden af de kreditbegivenheder, der er specificeret i kontrakten.
h) Hvis kreditrisikoafdækningens udbetalingsstruktur åbner mulighed for fysisk overdragelse af aktiver,
skal der være klare retlige rammer for overdragelsen af lån, obligationer eller eventualforpligtelser.
i) Hvis et institut har til hensigt at overdrage en anden forpligtelse end den underliggende eksponering,
skal det sørge for, at den forpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at instituttet
har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten.
j) Vilkår og betingelser i aftaler om kreditrisikoafdækning skal bekræftes retligt og skriftligt af både ud-
byderen af kreditrisikoafdækningen og instituttet.
k) Institutterne skal have en procedure til at identificere for høj korrelation mellem kreditværdigheden
hos en udbyder af kreditrisikoafdækning og låntageren i den underliggende eksponering, som følge af
at deres resultater er afhængige af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor.
l) Såfremt der er foretaget afdækning af udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke
være medlem af den samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
2. Med henblik på stk. 1, litra c), nr. ii), anvender institutterne fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, på
det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede eksponering.
3. Med henblik på stk. 1, litra c), nr. iii), falder den opnåede risikoafdækning kun inden for disse rammer,
hvis der også er opnået anerkendt risikoafdækning for den (n-1)'te misligholdelse, eller (n-1) af aktiverne
i kurven allerede er blevet misligholdt. Hvis det er tilfældet, anvender institutterne fremgangsmåden i arti-
kel 153, stk. 3, på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede eksponering.
Afdeling 4
Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktion
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 218
»Credit linked notes«
Investeringer i »credit linked notes« udstedt af det långivende institut kan behandles som kontant sikker-
hed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse
med denne underafdeling, forudsat at den »credit default swap«, der er indbygget i den berørte »credit
linked note«, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning. For at fastsætte, om den credit de-
fault swap, der er indbygget i den berørte credit linked note, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisi-
koafdækning, kan instituttet betragte betingelsen i artikel 194, stk. 6, litra c), som opfyldt.
632
Artikel 219
Balanceført netting
Lån til og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, skal af dette institut
behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisi-
koafdækning for de lån og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, der
er denomineret i samme valuta.
Artikel 220
Brug af tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater for volatilitetsjusteringer i forbindelse
med rammeaftaler om netting
1. Når institutterne beregner den »fuldt justerede eksponeringsværdi« (E*) for eksponeringer, der er om-
fattet af en anerkendt rammeaftale om netting, der dækker genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrø-
rende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, skal de bereg-
ne de volatilitetsjusteringer, som de skal anvende, enten ved brug af tilsynsmetoden eller metoden med
egne estimater som beskrevet i artikel 223-226 for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder.
Ved brug af metoden med egne estimater gælder de samme betingelser og krav som for den udbyggede
metode for finansielle sikkerheder.
2. For at kunne beregne E* skal institutter:
a) beregne nettopositionen for de enkelte grupper værdipapirer eller råvarer ved at trække beløbet i nr.
ii) fra beløbet i nr. i):
i) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der udlånes, sæl-
ges eller stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting
ii) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der lånes, købes
eller modtages i henhold til rammeaftalen om netting
b) beregne nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for rammeaftalen om
netting ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):
i) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som udlånes, sælges el-
ler stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende
valuta, som udlånes eller overføres i henhold til denne aftale
ii) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som lånes, købes eller
modtages i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende valuta, som
lånes eller modtages i henhold til denne aftale
c) anvende den volatilitetsjustering, der er korrekt for en given gruppe værdipapirer eller for en kontant-
position, på den absolutte værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer i den på-
gældende gruppe
d) anvende volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) på den positive eller negative nettoposition i
de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for den gældende rammeaftale om netting.
3. Institutterne beregner E* efter følgende formel:
hvor:
633
Ei = eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende,
hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risiko-
vægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægte-
de eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
Ci = værdien af værdipapirer i de enkelte grupper eller råvarer af samme type, som lånes, købes eller
modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hver enkelt eksponering i
Ej
sec = nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe værdipapirer j
Ek
fx = nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta k bortset fra afregningsvalutaen for afta-
len som beregnet under stk. 2, litra b)
Hj
sec = den korrekte volatilitetsjustering for en bestemt gruppe værdipapirer j
Hk
fx = volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k.
4. Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for genkøbstransakti-
oner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmar-
kedstransaktioner, der er omfattet af rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som beregnet i
henhold til stk. 3 som eksponereringsværdien af eksponeringen med modparten, der opstår som følge af
transaktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om netting med henblik på artikel 113 efter
standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-metoden.
5. I forbindelse med stk. 2 og 3 betegner »gruppe af værdipapirer« værdipapirer, som udstedes af samme
enhed, har samme udstedelsesdato og samme løbetid, er omfattet af de samme betingelser og bestemmel-
ser og er omfattet af de samme likvidationsperioder som angivet i artikel 224 og 225, alt efter hvad der er
relevant.
Artikel 221
Brug af metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om netting
1. Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutterne som et alternativ til tilsyns-
metoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater til beregning af den fuldt justerede
eksponeringsværdi (E*), som er resultatet af anvendelsen af en anerkendt rammeaftale om netting, der
omfatter genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre
kapitalmarkedstransaktioner bortset fra transaktioner i derivater, benytte en metode med interne modeller,
hvor der tages hensyn til korrelationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet af den på-
gældende rammeaftale om netting, samt de pågældende instrumenters likviditet.
2. Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutterne også anvende deres interne
modeller i forbindelse med margenlån, hvis disse transaktioner er omfattet af en bilateral rammeaftale om
netting, der opfylder kravene i kapitel 6, afdeling 7.
3. Et institut kan vælge at benytte en metode med interne modeller uafhængigt af, om det har valgt stan-
dardmetoden eller IRB-metoden til beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer. Hvis et in-
stitut ønsker at benytte en metode med interne modeller, skal det dog gøre det for alle modparter og vær-
634
dipapirer, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte enten tilsynsmetoden for volatilitetsju-
steringer eller metoden med egne estimater som beskrevet i artikel 220.
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende en intern risikostyringsmodel i henhold til afsnit IV, kapi-
tel 5, kan benytte metoden med interne modeller. Institutter, som ikke har fået en sådan tilladelse, kan dog
ansøge de kompetente myndigheder om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller med hen-
blik på denne artikel.
4. De kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse til at benytte en metode med interne model-
ler, hvis de anser det for godtgjort, at instituttets system til styring af risici, der opstår i forbindelse med
transaktioner omfattet af rammeaftalen om netting, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med inte-
gritet, og at følgende kvalitative standarder er opfyldt:
a) Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af den potentielle prisvolatilitet for trans-
aktionerne, udgør en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og udgør grundlaget
for rapportering om risikoeksponering til instituttets øverste ledelse.
b) Instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder følgende krav:
i) Den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer direkte til den øverste ledelse.
ii) Den har ansvaret for at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem.
iii) Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt
om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positioner.
c) De daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige be-
føjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.
d) Instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de avancerede
modeller i risikokontrolenheden.
e) Instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt
interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomålingssystemet.
f) Instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan påvises ved
kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år.
g) Instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test
gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser, som denne fastsætter.
h) Instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure en uafhængig gennemgang af sit risiko-
målingssystem. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risiko-
kontrolenheds aktiviteter.
i) Instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af sit risikostyringssystem.
j) Den interne model opfylder de krav, der er fastsat i artikel 292, stk. 8 og 9, og i artikel 294.
5. Instituttets interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at
registrere alle væsentlige prisrisici.
Instituttet må benytte empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
hvis instituttets system til måling af korrelationer er forsvarligt og implementeres med integritet.
6. Institutter, der anvender metoden med interne modeller, beregner E* ved hjælp af følgende formel:
hvor:
635
Ei = eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende,
hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risiko-
vægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægte-
de eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
Ci = værdien af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modta-
ges, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne eksponeringer i.
Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer ved hjælp af interne modeller skal institut-
terne benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.
7. Beregningen af de potentielle ændringer i den værdi, der er omhandlet i stk. 6, skal udføres i henhold til
følgende standarder:
a) Den foretages mindst én gang om dagen.
b) Den baseres på et 99-percentil ensidigt konfidensinterval.
c) Den baseres på en likvidationsperiode på femdages ækvivalent, undtagen ved andre transaktioner end
genkøbstransaktioner i værdipapirer eller ind- eller udlånstransaktioner i værdipapirer, hvor der be-
nyttes en likvidationsperiode på tidages ækvivalent.
d) Den baseres på en effektiv historisk observationsperiode på mindst ét år, undtagen når en kortere ob-
servationsperiode kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten.
e) De data, der anvendes ved beregningen, opdateres hver tredje måned.
Hvis et institut har en genkøbstransaktion, en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller
råvarer og et margenlån eller en lignende transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel
285, stk. 3 og 4, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen
dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i nævnte stykker, i kombination med artikel
285, stk. 5.
8. Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for genkøbstransakti-
oner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmar-
kedstransaktioner, der er omfattet af rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som beregnet i
henhold til stk. 6 som eksponereringsværdien af eksponeringen med modparten, der opstår som følge af
transaktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om netting med henblik på artikel 113 efter
standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-metoden.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på stk. 3
b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er pålidelig og gennemført med integritet med hen-
blik på stk. 4 og 5 og rammeaftaler om netting.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 222
Den enkle metode for finansielle sikkerheder
636
1. Institutterne kan kun anvende den enkle metode for finansielle sikkerheder, når de beregner størrelsen
af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden. Et institut kan ikke både anvende den enkle og
den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, medmindre det sker med henblik på artikel 148, stk. 1,
og artikel 150, stk. 1. Institutterne anvender ikke denne undtagelse selektivt med henblik på at opnå redu-
cerede kapitalgrundlagskrav eller med henblik på regelarbitrage.
2. I henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder tildeler institutterne den anerkendte finansiel-
le sikkerhed en værdi svarende til dens markedsværdi som fastlagt i henhold til artikel 207, stk. 4, litra d).
3. Institutterne tillægger de dele af værdien af eksponeringen, hvor sikkerheden er dækket af markedsvær-
dien af den anerkendte sikkerheds, den risikovægtning, som de ville tillægge i henhold til kapitel 2, hvis
det långivende institut var direkte eksponeret mod det instrument, der anvendes som sikkerhed. I denne
forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af
dens værdi og ikke til den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.
Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerheden, skal være på mindst 20 %, bortset fra de i stk.
4-6 omtalte tilfælde. Institutterne anvender på den resterende del af eksponeringsværdien en risikovægt
svarende til den, som de ville tillægge for en ikkesikret eksponering mod modparten i henhold til kapitel
2.
4. Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % på den sikrede del af eksponeringen, der vedrører genkøb-
stransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer, som opfylder kriterierne i
artikel 227. Hvis modparten i transaktionen ikke er en central markedsaktør, tillægger institutterne en risi-
kovægt på 10 %.
5. Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % for den sikrede dels vedkommende på værdien af ekspone-
ringen som fastlagt i henhold til kapitel 6 for de i bilag II omtalte derivatinstrumenter, for hvilke der fore-
tages daglig værdiansættelse til markedsværdi, og som er sikret med kontanter eller kontantlignende in-
strumenter, når der ikke er tale om manglende valutamatch.
Institutterne tillægger en risikovægt på 10 % på den sikrede del af eksponeringen ved transaktioner, der er
sikret med gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som er tillagt en risikovægt
på 0 % i henhold til kapitel 2.
6. I forbindelse med andre transaktioner end dem, der er omhandlet i stk. 4 og 5, kan institutterne tillægge
en risikovægt på 0 %, når eksponeringen og sikkerheden er denomineret i samme valuta, og en af følgen-
de betingelser er opfyldt:
a) Sikkerheden er deponerede kontanter eller et kontantlignende instrument.
b) Sikkerheden har form af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der er til-
lagt en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 114, og hvor markedsværdien nedsættes med 20 %.
7. Med henblik på stk. 5 og 6 omfatter betegnelsen gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller
centralbanker følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eks-
poneringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115
b) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0
% i henhold til artikel 117, stk. 2
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 %
i henhold til artikel 118
d) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod
centralregeringen i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4.
637
Artikel 223
Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1. Ved vurderingen af den finansielle sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle
sikkerheder anvender institutterne volatilitetsjusteringer på sikkerhedens markedsværdi i henhold til arti-
kel 224-227med henblik på at tage hensyn til prisvolatiliteten.
Hvis sikkerheden er denomineret i en anden valuta end den underliggende eksponering, skal institutterne
anvende en supplerende justering, der afspejler kursvolatiliteten, ud over den relevante volatilitetsjuste-
ring for sikkerheden i henhold til artikel 224-227.
Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af nettingaftaler, som er anerkendt af de kompetente
myndigheder i henhold til kapitel 6, skal institutterne foretage en volatilitetsjustering, der afspejler valuta-
volatiliteten, når der foreligger manglende match mellem den valuta, som sikkerheden er denomineret i,
og afregningsvalutaen. Selv i de tilfælde, hvor der anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er om-
fattet af nettingaftalen, anvender institutterne en enkelt volatilitetsjustering.
2. Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden (CVA) som følger:
CVA = C · (1-HC-Hfx)
hvor:
C = værdien af sikkerheden
HC = den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden som beregnet i henhold til artikel 224 og 227
Hfx = den relevante volatilitetsjustering for den manglende valutamatch som beregnet i henhold til arti-
kel 224 og 227.
Institutterne anvender formlen i dette stykke ved beregning af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhe-
den for alle transaktioner undtagen transaktioner, der er omfattet af anerkendte rammeaftaler om netting,
for hvilke bestemmelserne i artikel 220 og 221 finder anvendelse.
3. Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen (EVA) som følger:
EVA = E · (1 + HE)
hvor:
E = eksponeringsværdien i henhold til henholdsvis kapitel 2 eller kapitel 3, hvis eksponeringen ikke
var sikret
HE = den relevante volatilitetsjustering for eksponeringen som beregnet i henhold til artikel 224 og
227.
For transaktioner i OTC-derivater beregner institutterne EVA som følger:.
EVA = E
638
4. Med henblik på beregningen af E i stk. 3 gælder følgende:
a) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmeto-
den, fastsættes eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster opført i bilag I til 100 % af nævnte
posters værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.
b) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til IRB-metoden,
beregner de eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at an-
vende en konverteringsfaktor på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er
anført i de pågældende stykker.
5. Institutterne beregner den fuldt justerede eksponeringsværdi (E*) under hensyntagen til såvel volatilite-
ten som de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden som følger:
E* = max {0, EVA – CVAM}
hvor:
EVA = den volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen som beregnet i stk. 3
CVAM = CVA med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i henhold til bestemmelserne i afde-
ling 5.
6. Institutterne kan beregne volatilitetsjusteringer enten ved brug af tilsynsmetoden, der er omhandlet i
artikel 224, eller metoden med egne estimater, der er omhandlet i artikel 225.
Et institut kan vælge at benytte tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer eller metoden med
egne estimater, uanset om det har valgt standardmetoden eller IRB-metoden til beregning af størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer.
Men hvis et institut anvender metoden med egne estimater, skal det gøre det for hele rækken af instru-
menttyper, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte tilsynsmetoden for volatilitetsjusterin-
ger.
7. Når sikkerheden består af en række anerkendte elementer, beregner institutterne volatilitetsjusteringen
(H) som følger:
hvor:
ai = værdien af et anerkendt element i forhold til sikkerhedens samlede værdi
Hi = den gældende volatilitetsjustering for det anerkendte element i.
Artikel 224
Tilsynsbaseret volatilitetsjustering i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikker-
heder
639
1. De volatilitetsjusteringer, som institutterne skal anvende efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer
under forudsætning af daglige værdiansættelser, er angivet i tabel 1-4 i dette stykke.
VOLATILITETSJUSTERINGER
Tabel 1
Kreditkvali-
tetstrin, som
kreditvurde-
ringen af
gældsinstru-
mentet er
henført til
Restløbe-
tid
Volatilitetsjusteringer for
gældsinstrumenter udstedt
af de i artikel 197, stk. 1,
litra b), beskrevne enheder
Volatilitetsjusteringer for
gældsinstrumenter udstedt
af de i artikel 197, stk. 1,
litra c) og d), beskrevne
enheder
Volatilitetsjusteringer for
securitiseringspositioner
og opfyldelse af kriterier-
ne i artikel 197, stk. 1, li-
tra h)
20-da-
ges li-
kvidati-
onsperi-
ode (%)
10-da-
ges li-
kvidati-
onsperi-
ode (%)
5-dages
likvida-
tionspe-
riode
(%)
20-da-
ges li-
kvidati-
onsperi-
ode (%)
10-da-
ges li-
kvidati-
onsperi-
ode (%)
5-dages
likvida-
tionspe-
riode
(%)
20-da-
ges li-
kvidati-
onsperi-
ode (%)
10-da-
ges li-
kvidati-
onsperi-
ode (%)
5-dages
likvida-
tionspe-
riode
(%)
1 = 1 år 0,707 0,5 0,354 1,414 1 0,707 2,829 2 1,414
>1 = 5 år 2,828 2 1,414 5,657 4 2,828 11,314 8 5,657
> 5 år 5,657 4 2,828 11,314 8 5,657 22,628 16 11,313
2-3 = 1 år 1,414 1 0,707 2,828 2 1,414 5,657 4 2,828
>1 = 5 år 4,243 3 2,121 8,485 6 4,243 16,971 12 8,485
> 5 år 8,485 6 4,243 16,971 12 8,485 33,942 24 16,970
4 = 1 år 21,213 15 10,607 ITR ITR ITR ITR ITR ITR
>1 = 5 år 21,213 15 10,607 ITR ITR ITR ITR ITR ITR
> 5 år 21,213 15 10,607 ITR ITR ITR ITR ITR ITR
Tabel 2
Kreditkvali-
tetstrin, som
kreditvurde-
ringen af et
gældinstru-
ment med
kort løbetid er
henført til
Volatilitetsjusteringer for
gældsinstrumenter udstedt af
de i artikel 197, stk. 1, litra b),
beskrevne enheder med kre-
ditvurderinger med kort løbe-
tid
Volatilitetsjusteringer for
gældsinstrumenter udstedt af
de i artikel 197, stk. 1, litra c)
og d), beskrevne enheder med
kreditvurderinger med kort
løbetid
Volatilitetsjusteringer for se-
curitiseringspositioner og op-
fyldelse af kriterierne i artikel
197, stk. 1, litra h)
20-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
10-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
5-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
20-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
10-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
5-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
20-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
10-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
5-dages
likvidati-
onsperio-
de (%)
1 0,707 0,5 0,354 1,414 1 0,707 2,829 2 1,414
2-3 1,414 1 0,707 2,828 2 1,414 5,657 4 2,828
640
Tabel 3
Andre typer sikkerheder eller eksponeringer
20-dages likvida-
tionsperiode (%)
10-dages likvida-
tionsperiode (%)
5-dages likvidati-
onsperiode (%)
Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligati-
oner i hovedindekser
21,213 15 10,607
Andre aktier mv. eller konvertible obligationer
noteret på en anerkendt børs
35,355 25 17,678 |
Kontanter 0 0 0
Guld 21,213 15 10,607
Tabel 4
Volatilitetsjustering for manglende valutamatch
20-dages likvidationsperio-
de (%)
10-dages likvidationsperio-
de (%)
5-dages likvidationsperio-
de (%)
11,314 8 5,657
2. Ved beregningen af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med stk. 1 gælder følgende betingelser:
a) For sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20 arbejdsdage.
b) For genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garanterede
rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipa-
pirer er likvidationsperioden 5 arbejdsdage.
c) For andre kapitalmarkedstransaktioner er likvidationsperioden 10 arbejdsdage,
Hvis et institut har en transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 2, 3 og 4,
skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som vil-
le gælde i henhold til bestemmelserne i disse stykker.
3. I tabel 1-4 i stk. 1 og i stk. 4-6 er det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet er
henført til, det kreditkvalitetstrin, som EBA i henhold til kapitel 2 henfører kreditvurderingen til,
Ved fastsættelse af det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet henføres til, jf.
første afsnit, finder artikel 197, stk. 7, også anvendelse,
4. For ikkeanerkendte værdipapirer eller råvarer, der udlånes eller sælges i forbindelse med genkøbstran-
saktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer, er volatilitetsjuste-
ringen den samme som for værdipapirer uden for hovedindekserne, der er noteret på en anerkendt børs,
5. For anerkendte enheder i CIU'er er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsju-
steringer, der under hensyntagen til likvidationsperioden for transaktionen i henhold til stk. 2 ville være
gældende for de aktiver, som fonden har investeret i,
Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er instituttet bekendt, er volatilitetsjusteringen den højeste
volatilitetsjustering, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden har ret til at investere i.
641
6. For ikkeratede gældsinstrumenter udstedt af institutioner, som opfylder anerkendelseskriterierne i arti-
kel 197, stk. 4, er volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt af institutioner eller
selskaber med en ekstern kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 eller 3,
Artikel 225
Egne estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sik-
kerheder
1. De kompetente myndigheder tillader, at institutter, der opfylder kravene i stk. 2 og 3, benytter deres
egne estimater af volatiliteten til at beregne de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes på sikkerheder og
eksponeringer, Institutter, der har fået tilladelse til at anvende deres egne estimater af volatiliteten, må
ikke på ny anvende andre metoder, medmindre dette sker med en påviselig god begrundelse og med de
kompetente myndigheders tilladelse,
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til »investment grade« eller bed-
re, kan institutter beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instrument
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til under »investment grade«,
samt for andre anerkendte sikkerheder beregner institutter volatilitetsjusteringer for de enkelte papirer.
Institutter, der benytter metoden med egne estimater, vurderer volatiliteten for sikkerheden eller som føl-
ge af manglende valutamatch uden hensyntagen til eventuelle sammenhænge mellem den usikrede ekspo-
nering, sikkerheden eller valutakurser,
Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal institutterne tage hensyn til typen af udsteder af instru-
menterne, den eksterne kreditvurdering af instrumenterne, restløbetiden og deres modificerede varighed,
Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de instrumenter, som et institut har medtaget inden
for den pågældende kategori,
2. Beregningen af volatilitetsjusteringerne skal opfylde følgende kriterier:
a) Institutterne baserer beregningen på et 99-percentil, ensidigt konfidensinterval.
b) Institutterne baserer beregningen på følgende likvidationsperioder:
i) 20 arbejdsdage for sikrede udlånstransaktioner
ii) 5 arbejdsdage for genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råva-
rer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende
ind- eller udlån af værdipapirer
iii) 10 arbejdsdage for andre kapitalmarkedstransaktioner
c) Institutterne kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der beregnes i henhold til kortere eller længere
likvidationsperioder, og som skaleres op eller ned til den likvidationsperiode, der er angivet i litra b)
for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af kvadratroden på tiden:
hvor:
TM = den relevante likvidationsperiode
HM = volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden TM
HN = volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden TN
642
d) Institutterne skal tage højde for manglende likviditet for aktiver af lavere kvalitet. De regulerer likvi-
dationsperioden i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likviditet. De skal også identi-
ficere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådan-
ne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario.
e) Den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af volatilitetsjusteringer,
skal mindst være på ét år, For institutter, der bruger en vægtningsmetode eller andre metoder på den
historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år, De kom-
petente myndigheder kan også kræve, at et institut beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af
en kortere observationsperiode, hvis de kompetente myndigheder skønner, at dette kan begrundes
med en kraftig stigning i prisvolatiliteten.
f) Institutterne skal ajourføre deres data og beregne volatilitetsjusteringer mindst én gang hver tredje
måned, De skal også foretage en fornyet vurdering af deres datasæt, når der forekommer betydelige
ændringer i markedspriserne.
3. Estimater af volatilitetsjusteringer skal opfylde alle følgende kvalitative kriterier:
a) Instituttet skal bruge volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyring, herunder i forhold til sin inter-
ne grænse for eksponeringer.
b) Hvis likvidationsperioden, som et institut bruger i sin daglige risikostyring, er længere end angivet i
denne afdeling for den pågældende transaktionstype, skal instituttet skalere sine volatilitetsjusteringer
op ved hjælp af formlen med kvadratroden på tiden som beskrevet i stk. 2, litra c).
c) Instituttet skal have indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumente-
ret sæt politikker og kontroller til brug i sit system til estimater af volatilitetsjusteringer samt for inte-
gration af sådanne estimater i sin risikostyringsproces.
d) Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af instituttets system for estimering af vo-
latilitetsjusteringer i forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure. Der skal foretages
en revision af det samlede system for estimering af volatilitetsjusteringer og integration af disse juste-
ringer i instituttets risikostyringsproces mindst én gang om året. Undersøgelsen skal mindst omfatte
følgende:
i) integration af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring
ii) validering af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for estimering af volatilitetsjusterin-
ger
iii) kontrol af konsekvensen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for
systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed
iv) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten.
Artikel 226
Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sik-
kerheder
De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når
der anvendes daglige værdiansættelser. Når et institut anvender sine egne estimater af volatilitetsjusterin-
ger i overensstemmelse med artikel 225, skal disse i første omgang beregnes på grundlag af den daglige
værdiansættelse. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end daglig, skal institutterne anvende større
volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere den daglige værdiansættelse af volatili-
tetsjusteringerne ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af tiden:
643
hvor:
H = den volatilitetsjustering, der skal anvendes
HM = volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse
NR = det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne
TM = likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype.
Artikel 227
Betingelser for anvendelse af en volatilitetsjustering på 0 % i forbindelse med den udbyggede meto-
de for finansielle sikkerheder
1. Når et institut i forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af
værdipapirer anvender tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer i artikel 224 eller metoden
med egne estimater i artikel 225, og hvis betingelserne i stk. 2, litra a)-h), er opfyldt, kan instituttet i ste-
det for at benytte de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til artikel 224, 225 og 226, anvende
en volatilitetsjustering på 0 %. Institutter, som anvender i artikel 221 omhandlede metode med interne
modeller, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i denne artikel.
2. Institutter kan anvende en volatilitetsjustering på 0 %, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Såvel eksponeringen som sikkerheden er kontanter eller gældsinstrumenter udstedt af centralregerin-
ger eller centralbanker i den i artikel 197, stk. 1, litra b), anvendte betydning og anerkendt til en risi-
kovægtning på 0 % i henhold til kapitel 2.
b) Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.
c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller også er både eksponeringen og sikkerheden gen-
stand for daglig værdiansættelse til markedsværdi eller daglig fastsættelse af margen.
d) Tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markedsværdi før modpartens manglende fast-
sættelse af margen og realiseringen af sikkerheden er højst fire arbejdsdage.
e) Transaktionen afregnes i et anerkendt afregningssystem for den pågældende transaktionstype.
f) Dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en standardmarkedsdokumentation for genkøb-
stransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer for de pågældende vær-
dipapirer.
g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at hvis modparten undlader at opfylde
en forpligtelse til at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at fastsætte margenen eller på anden
måde misligholder aftalen, kan transaktionen afsluttes med øjeblikkelig virkning.
h) Modparten betragtes som en central markedsaktør af de kompetente myndigheder.
3. De centrale markedsaktører, der er omhandlet i stk. 2, litra h), omfatter følgende enheder:
a) de i artikel 197, stk. 1, litra b), nævnte enheder, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på
0 % i henhold til kapitel 2
b) institutter
c) andre finansielle virksomheder som omhandlet i artikel 13, nr. 25), litra b) og d) i direktiv
2009/138/EF, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på 20 % i henhold til standardmeto-
den, eller som, når der er tale om institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponerin-
644
ger og forventede tab efter IRB-metoden, ikke har en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI,
og som vurderes internt af instituttet
d) regulerede CIU'er, der er underlagt kapitalkrav eller gearingskrav
e) regulerede pensionsfonde
f) anerkendte clearingorganisationer.
Artikel 228
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse med den
udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1. Ved standardmetoden anvender institutterne E* som beregnet i henhold til artikel 223, stk. 5, som eks-
poneringsværdien med henblik på artikel 113. I forbindelse med ikkebalanceførte poster opført i bilag I
anvender institutterne E* som den værdi, de i artikel 111, stk. 1, anførte procentsatser anvendes på, for at
nå frem til eksponeringsværdien.
2. Ved IRB-metoden anvender institutterne det faktiske LGD (LGD*) som LGD med henblik på kapitel
3. Institutterne beregner LGD* som følger:
LGD* = LGD ·
E*
E
hvor:
LGD = tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på en eksponering i henhold til kapitel 3,
hvis eksponeringen ikke var sikret
E = eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 223, stk. 3
E* = den fuldt justerede eksponeringsværdi i overensstemmelse med artikel 223, stk. 5.
Artikel 229
Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte sikkerheder efter IRB-metoden
1. For så vidt angår sikkerhed i form af fast ejendom skal sikkerheden være vurderet til markedsværdien
eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutterne kræver, at den uafhængige vurderingsmand
dokumenterer markedsværdien på en gennemsigtig og klar måde.
I de medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i lovgivnings-
mæssige eller administrative bestemmelser, kan ejendommen i stedet være vurderet til belåningsværdien
eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutterne stiller krav om, at den uafhængige vurde-
ringsmand ved vurderingen af belåningsværdien ikke må tage hensyn til spekulative elementer og skal
dokumentere nævnte værdi på en gennemsigtig og klar måde.
Værdien af sikkerheden er markedsværdien eller belåningsværdien, for hvilken der er foretaget en ned-
skrivning for at afspejle resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3, samt
for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.
645
2. For så vidt angår fordringer er værdien af fordringer værdien af det udestående beløb.
3. Institutterne vurderer anden fysisk sikkerhed end fast ejendom til markedsværdien. Med henblik på
denne artikel er markedsværdien det skønnede beløb, som formuegodet kan handles til på værdiansættel-
sesdatoen i en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger.
Artikel 230
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for andre anerkendte
sikkerheder efter IRB-metoden
1. Institutterne anvender LGD* beregnet i overensstemmelse med dette stykke og stk. 2 som LGD med
henblik på kapitel 3.
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi (C) og eksponeringens værdi (E) ligger under det krævede mi-
nimumsniveau for sikkerheden for eksponeringen (C*) som angivet i tabel 5, er LGD* lig med LGD som
fastsat i kapitel 3 for usikrede eksponeringer med modparten. I denne forbindelse beregner institutterne
eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverte-
ringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er an-
ført i de pågældende stykker.
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi og eksponeringens værdi overstiger et andet og højere tærskel-
niveau på C** som angivet i tabel 5, er LGD* det i tabel 5 fastsatte.
Når det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** ikke er nået for eksponeringen som helhed, skal insti-
tutterne betragte eksponeringen som to eksponeringer – en, der svarer til den del, for hvilken det krævede
niveau for sikkerhedsstillelse C** er nået, og en, der svarer til resten.
2. Det relevante LGD* samt de krævede sikkerhedsstillelsesniveauer for den sikrede del af eksponerin-
gerne er angivet i tabel 5 nedenfor.
Tabel 5
Minimums-LGD for de sikrede dele af eksponeringerne
LGD* for privile-
gerede ekspone-
ringer
LGD* for efter-
stillede ekspone-
ringer
Krævet minimalt
sikkerhedsstillel-
sesniveau for eks-
poneringen (C*)
Krævet minimalt
sikkerhedsstillel-
sesniveau for eks-
poneringen (C**)
Fordringer 35 % 65 % 0 % 125 %
Boliger/erhvervs-ejendomme 35 % 65 % 30 % 140 %
Anden sikkerhed 40 % 70 % 30 % 140 %
3. Som et alternativ til behandlingen i henhold til stk. 1 og 2 og med forbehold af artikel 124, stk. 2, kan
institutterne anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponeringen, der inden for de i henholds-
vis artikel 125, stk. 2, litra d), og artikel 126, stk. 2, litra d), fastsatte grænser er sikret fuldt ud med pant i
fast ejendom til beboelse eller erhvervsejendomme, der er beliggende på en medlemsstats område, hvis
alle betingelserne i artikel 199, stk. 4, er opfyldt.
Artikel 231
646
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab ved blandede puljer af
sikkerhed
1. Institutterne beregner værdien af LGD*, som de skal anvende som LGD med henblik på kapitel 3, i
overensstemmelse med stk. 2 og 3, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:
a) Institutterne anvender IRB-metoden til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og
forventede tab.
b) Eksponeringen sikres med både finansiel sikkerhed og andre anerkendte former for sikkerhed.
2. Det kræves, at institutterne opdeler eksponeringens volatilitetsjusterede værdi, der er opnået efter an-
vendelse af volatilitetsjusteringen som angivet i artikel 223, stk. 5, på eksponeringens værdi, i forskellige
dele, for at komme frem til en del, der dækkes af en anerkendt finansiel sikkerhed, en del, der dækkes af
fordringer, en del, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendom eller fast ejendom til beboelse, en
del, der dækkes af andre typer af anerkendt sikkerhed, samt en usikret del, alt efter hvad der er relevant.
3. Institutterne beregner LGD* for hver del af eksponeringen i stk. 2 separat i henhold til de relevante
bestemmelser i dette kapitel.
Artikel 232
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 1, er opfyldt, kan indskud hos tredjepartsinstitutter behandles som
en garanti stillet af tredjepartsinstituttet.
2. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 2, er opfyldt, skal institutterne behandle den del af eksponeringen,
der er sikret ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende insti-
tut, på følgende måde:
a) Hvis eksponeringen er omfattet af standardmetoden, skal den risikovægtes ved brug af de risikovæg-
te, der er omhandlet i stk. 3.
b) Hvis eksponeringen er omfattet af IRB-metoden, men ikke af instituttets egne LDG-estimater, skal
der fastsættes et LGD på 40 %.
I tilfælde af manglende valutamatch nedsætter institutterne den aktuelle tilbagekøbsværdi i henhold til ar-
tikel 233, stk. 3, så værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsik-
ringspolicen.
3. Med henblik på stk. 2, litra a), tillægger institutterne følgende risikovægtninger på grundlag af den risi-
kovægt, der tillægges privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen:
a) en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-
der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 20 %
b) en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-
der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 50 %
c) en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-
der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 100 %
d) en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-
der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 150 %.
4. Institutterne kan behandle instrumenter genkøbt på anmodning, der er anerkendt i henhold til artikel
200, litra c), som en garanti stillet af det udstedende institut. Værdien af den anerkendte kreditrisikoaf-
dækning fastsættes som følger:
a) Når instrumentet bliver genkøbt til nominel værdi, er værdien af dækningen dette beløb.
647
b) Når instrumentet bliver genkøbt til markedsprisen, er værdien af dækningen instrumentets værdi vur-
deret på samme måde som de gældsinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 197, stk. 4.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 233
Værdiansættelse
1. Ved beregning af virkningerne af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med denne
underafdeling, er værdien af ufinansieret kreditrisikoafdækning (G) det beløb, som udbyderen har garan-
teret at ville udbetale, hvis låntager misligholder aftalen eller ikke betaler, eller hvis andre, nærmere be-
stemte kreditbegivenheder indtræffer.
2. Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har medtaget en omlægning af den underliggende
fordring, herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, der
fører til en kreditbegivenhed, gælder følgende:
a) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens værdi,
skal institutter reducere værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til stk. 1 med 40 %.
b) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, er højere end eksponeringens værdi, skal
værdien af kreditrisikoafdækningen ikke være højere end 60 % af eksponeringens værdi.
3. Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end den valuta, hvori
eksponeringen er denomineret, reducerer institutterne værdien af kreditrisikoafdækningen gennem anven-
delse af en volatilitetsjustering som følger:
G* = G · (1 – Hfx)
hvor:
G* = værdien af kreditrisikoafdækningen reguleret for kursrisiko
G = den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen
Hfx = volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valutamatch mellem kreditrisikoafdæknin-
gen og den underliggende fordring fastsat i overensstemmelse med stk. 4.
Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er Hfx lig med nul.
4. Institutterne baserer de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af manglende valutamatch,
på en likvidationsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under forudsætning af daglige værdiansættelser, og
kan beregne dem efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater som
beskrevet i henholdsvis artikel 224 og 225. Institutterne skal opskalere volatilitetsjusteringer i overens-
stemmelse med artikel 226.
Artikel 234
648
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i tilfælde af delvis risi-
koafdækning og tranching
Når et institut overfører en del af risikoen ved et lån i en eller flere trancher, finder bestemmelserne i ka-
pitel 5 anvendelse, Institutterne kan anse tærskelværdier for betalinger, under hvilke der ikke foretages
nogen udbetaling i tilfælde af tab, for at svare til de ikkeafhændede »first loss«-positioner og indebære en
trancheinddelt risikooverførsel.
Artikel 235
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden
1. I forbindelse med artikel 113, stk. 3, beregner institutterne de enkelte eksponeringers risikovægtede
værdi efter følgende formel:
max {0,E – GA} · r + GA · g
hvor:
E = eksponeringens værdi i henhold til artikel 111; i denne forbindelse ansættes værdien af ekspone-
ringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi frem for den værdi af
eksponeringen, der fremgår af artikel 111, stk. 1
GA = værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, (G*) og videre
justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5
R = risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 2
G = risikovægten for eksponeringer mod udbyderen som angivet i kapitel 2.
2. Når det afdækkede beløb (GA) er lavere end eksponeringens værdi (E), må institutterne kun anvende
den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikkeafdækkede dele har samme prioritet.
3. Institutterne kan udvide behandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 5, til at omfatte eksponeringer
eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, når sikkerheden er de-
nomineret i låntagerens nationale valuta, og eksponeringen finansieres i samme valuta.
Artikel 236
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
1. For den afdækkede del af eksponeringens værdi (E), baseret på den justerede værdi af kreditrisikoaf-
dækningen GA, kan PD i forbindelse med kapitel 3, afdeling 4, være PD for udbyderen af kreditrisikoaf-
dækningen eller en PD, der ligger mellem låntagerens og garantistillerens, hvis det ikke skønnes nødven-
digt med fuld substitution. Ved efterstillede tilgodehavender og ikkeefterstillet ufinansieret risikoafdæk-
ning kan det LGD, som institutter skal anvende i forbindelse med kapitel 3, afdeling 4, være det samme
som det, der benyttes for privilegerede fordringer.
2. For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal PD være låntagers PD, mens LGD
er LGD for den underliggende eksponering.
649
3. I denne artikel er GA værdien af G* som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, og videre justeret for
manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5. E er eksponeringens værdi i henhold til kapitel 3, af-
deling 5. I denne forbindelse beregner institutterne eksponeringsværdien af de poster, der er opført i arti-
kel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverteringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de
konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.
Afdeling 5
Manglende løbetidsmatch
Artikel 237
Manglende løbetidsmatch
1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringer forekommer der manglende løbetidsmatch, når restløbe-
tiden for kreditrisikoafdækningen er kortere end restløbetiden for den afdækkede eksponering. Hvis risi-
koafdækningen har mindre en tre måneders restløbetid, og risikoafdækningens løbetid er kortere end lø-
betiden for den underliggende eksponering, er denne risikoafdækning ikke anerkendt risikoafdækning.
2. Når der forekommer manglende løbetidsmatch, er kreditrisikoafdækningen ikke anerkendt kreditrisi-
koafdækning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år.
b) Eksponeringen er en kortfristet eksponering, som ifølge de kompetente myndigheder er omfattet af en
bundværdi på en dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i henhold til artikel 162, stk. 3.
Artikel 238
Kreditrisikoafdækningens løbetid
1. Inden for en periode på højst fem år er den effektive løbetid for den underliggende eksponering den
længst mulige resterende tid, før låntageren efter planen skal opfylde sine forpligtelser. Med forbehold af
stk. 2 er kreditrisikoafdækningens løbetid tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor risikoafdækningen
kan afsluttes.
2. Når sælgeren af risikoafdækningen har mulighed for at vælge at afslutte risikoafdækningen, anser insti-
tutterne risikoafdækningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulig-
hed kan benyttes. Når køberen af risikoafdækningen har mulighed for at afslutte risikoafdækningen, og
betingelserne i den aftale, der ligger til grund for risikoafdækningen, indeholder et positivt incitament til,
at instituttet kan afslutte transaktionen før den kontraktbestemte forfaldsdato, anser instituttet risikoafdæ-
kningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan anvendes;
ellers kan instituttet anse en sådan mulighed ikke for at påvirke risikoafdækningens løbetid.
3. Når der ikke er noget til hinder for, at et kreditderivat forfalder forud for en eventuel henstandsperiode i
tilfælde af misligholdelse af den underliggende fordring, der træder i kraft ved manglende betaling, redu-
cerer institutterne risikoafdækningens løbetid med samme tidsrum som henstandsperioden.
Artikel 239
Værdiansættelse af risikoafdækningen
1. I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den enkle metode for
finansielle sikkerheder er sikkerhed ikke anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning, når der er manglen-
de match mellem eksponeringens løbetid og afdækningens løbetid.
650
2. I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den udbyggede me-
tode for finansielle sikkerheder skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens lø-
betid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:
CVAM = CVA ·
t – t*
T – t*
hvor:
CVA = den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerheden som angivet i artikel 223, stk. 2, eller ekspone-
ringens størrelse, idet den laveste af de to anvendes
T = det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmel-
se med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes
T = det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med ar-
tikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes
t* = 0,25.
Institutterne anvender CVAM som CVA med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i formlen til
beregning af den fuldt justerede værdi af eksponeringen (E*) som angivet i artikel 223, stk. 5.
3. I forbindelse med transaktioner omfattet af ufinansieret kreditrisikoafdækning skal institutterne sikre, at
kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i hen-
hold til følgende formel:
GA = G* ·
t – t*
T – t*
hvor:
GA = G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch
G* = risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt manglende valutamatch
T = det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmel-
se med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes
T = det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med ar-
tikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes
t* = 0,25.
651
Institutterne anvender GA som værdien af risikoafdækningen i henhold til artikel 233-236.
Afdeling 6
Kurve af crm-teknikker
Artikel 240
»First-to-default«-kreditderivater
Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer på de vilkår, at den første mislig-
holdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed medfører kontraktens op-
hør, kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og eventuelt det
forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den laveste ri-
sikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel:
a) For institutter, der anvender standardmetoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være
den, der beregnes efter standardmetoden.
b) For institutter, der anvender IRB-metoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være sum-
men af den risikovægtede eksponering beregnet efter IRB-metoden og 12,5 gange det forventede tab.
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end
eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.
Artikel 241
»Nth-to-default«-kreditderivater
Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må det
institut, der erhverver risikoafdækningen, kun anerkende risikoafdækningen til beregning af størrelsen af
risikovægtede eksponeringer og eventuelt størrelsen af de forventede tab, hvis der også har været risikoaf-
dækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne
tilfælde kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af den risikovægtede eksponering og eventuelt det
forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den n-laveste
risikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel. Institutter skal beregne det
n-laveste beløb som beskrevet i artikel 240, litra a) og b).
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end
eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.
Alle eksponeringer i kurven skal opfylde kravene i artikel 204, stk. 2, og artikel 216, stk. 1, litra d).
KAPITEL 5
Securitisering
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 242
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
652
1) »mer-spread«: opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i forbindelse
med de securitiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter
2) »clean-up call option«: en kontraktbestemt option, som giver det eksponeringsleverende institut mu-
lighed for at genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før alle de underliggende ekspone-
ringer er tilbagebetalt, når de udestående eksponeringer når under et bestemt niveau
3) »likviditetsfacilitet«: en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at
stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til investorer
4) »KIRB«: 8 % af de risikovægtede eksponeringer som beregnet i henhold til kapitel 3 for de securiti-
serede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, plus de forventede tab i forbindelse med de
pågældende eksponeringer beregnet i henhold til nævnte kapitel
5) »den ratingbaserede metode«: en metode til opgørelse af størrelsen af de risikovægtede eksponerin-
ger for securitiseringspositioner i henhold til artikel 261
6) »tilsynsformelmetoden«: en metode til opgørelse af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for se-
curitiseringspositioner i henhold til artikel 261
7) »ikkeratet position«: en securitiseringsposition, som ikke har en kreditvurdering foretaget af et ECAI
som defineret i afdeling 4
8) »ratet position«: en securitiseringsposition, som har en kreditvurdering foretaget af et ECAI som de-
fineret i afdeling 4
9) »ABCP«-program« (asset-backed commercial paper programme): et securitiseringsprogram, hvor
værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år eller derunder
10) traditionel securitisering« : en securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som securitiseres,
overføres økonomisk (til en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE)); dette sker ved over-
førsel af ejerskabet af securitiserede eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til en SSPE
eller gennem en SSPE's indirekte deltagelse; de udstedte værdipapirer må ikke medføre betalingsfor-
pligtelser for det eksponeringsleverende instituts balance
11) »syntetisk securitisering« : en securitisering, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderi-
vater eller garantier, og hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra det eksponeringsleverende
instituts balance
12) »revolverende eksponering« : en eksponering, hvorved tilgodehavender hos privatkunder kan varie-
re, alt efter hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, insti-
tuttet har fastsat
13) »revolverende securitisering« : en securitisering, hvor selve securitiseringens struktur revolverer ved
at der tilføjes eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer, uanset om de underliggende eks-
poneringer revolverer eller ej
14) »førtidsindfrielsesbestemmelse« : en kontraktbestemmelse i forbindelse med securitisering af revol-
verende eksponeringer eller en revolverende securitisering, hvorved der stilles krav om, at investo-
rers positioner, i tilfælde af at på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprin-
deligt anførte udløbsdato for de udstedte værdipapirer
15) »first loss tranche« : den mest efterstillede tranche i en securitisering, som er den første tranche, der
påføres tab på securitiserede eksponeringer og derved beskytter second loss-trancher og i givet fald
højere rangerende trancher.
Afdeling 2
Anerkendelse af væsentlig risikooverførsel
Artikel 243
Traditionel securitisering
653
1. Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke securitiserede ekspo-
neringer fra beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og størrelsen af de forventede
tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) En væsentlig del af kreditrisikoen i forbindelse med de securitiserede eksponeringer anses for at være
overført til tredjeparter.
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1250 % for alle sine securitise-
ringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den
egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
2. En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i følgende tilfælde:
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det ekspone-
ringsleverende institut besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de risikovægtede ekspo-
neringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.
b) Hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, og det eksponeringsle-
verende institut kan påvise, at eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre
et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %, overstiger et velfun-
deret skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer væsentligt, besidder det ekspo-
neringsleverende institut ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner,
som ville medføre et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %.
Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det eksponeringsleverende
institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel
til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke
anses for at være overført til tredjeparter.
3. I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringspositioner securitiseringspositioner, som tillægges
en risikovægtning, der er mindre end 1250 %, og som er efterstillet de højest privilegerede positioner i
securitiseringen, og som er efterstillet enhver anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i over-
ensstemmelse med afdeling 4 enten:
a) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 3 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1, eller
b) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 4 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1 eller 2.
4. Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente myndigheder de eksponeringsleverende institutter
tilladelse til at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det eksponeringsleverende institut
kan godtgøre, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved
hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde i forbindelse med
instituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5. Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal samtlige følgende betingelser være opfyldt:
a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.
b) De securitiserede eksponeringer bringes uden for det eksponeringsleverende instituts og dettes kre-
ditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal underbygges med en
udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver.
654
c) De udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det eksponeringsleverende instituts betalingsforpligtel-
ser.
d) Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de overførte eks-
poneringer. Et eksponeringsleverende institut anses for at have bevaret reel kontrol over de overførte
eksponeringer, hvis det har ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra modtageren med
henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det er forpligtet til igen at påtage sig den over-
førte risiko. Hvis det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrø-
rende eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over eksponeringerne.
e) Dokumentationen for securitiseringen opfylder samtlige følgende betingelser:
i) Den indeholder ikke bestemmelser, som, undtagen hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestem-
melser, stiller krav om, at positioner i securitiseringen skal forbedres af det eksponeringsleve-
rende institut, herunder, men ikke begrænset til ændringer af de underliggende krediteksponerin-
ger eller forøgelse af udbytte, som skal udbetales til investorer i tilfælde af en forringelse af de
securitiserede eksponeringers kreditkvalitet.
ii) Den indeholder ikke bestemmelser, som øger udbyttet, der skal udbetales til indehavere af posi-
tioner inden for securitiseringen på grund af en forringelse af puljen af underliggende aktivers
kreditkvalitet.
iii) Den gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner fra det eksponerings-
leverende eller det organiserende instituts side ud over de kontraktlige forpligtelser er exceptio-
nelt og kun kan foretages på uafhængig basis.
f) Når der er tale om en »clean-up call option«, skal nævnte »option« også opfylde følgende betingelser:
i) Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede eksponeringers værdi ikke er af-
skrevet.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til forbedring af kredit-
værdigheden eller andre positioner, som indehaves af investorer, og ikke i øvrigt er struktureret med hen-
blik på at forbedre kreditværdigheden.
6. De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk.
2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er underbygget af en til-
svarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de
forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel
16 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA gennemgår medlemsstaternes gennemførelse af disse retnings-
linjer og rådgiver inden den 31. december 2017 Kommissionen om, hvorvidt der er behov for en bindende
teknisk standard.
Artikel 244
Syntetisk securitisering
1. Et eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne størrelsen af risikovægtede
eksponeringer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede eksponeringer i overens-
stemmelse med artikel 244, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, enten ved hjælp af finansieret eller
ufinansieret kreditrisikoafdækning.
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1250 % for alle sine securitise-
ringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den
egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
655
2. En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det ekspone-
ringsleverende institut besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de risikovægtede ekspo-
neringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.
b) Hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, og det eksponeringsle-
verende institut kan påvise, at eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre
et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %, overstiger et velfun-
deret skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer væsentligt, besidder det ekspo-
neringsleverende institut ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner,
som ville medføre et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %.
c) Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det eksponeringsleveren-
de institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikoo-
verførsel til tredjeparter, kan den kompetente myndighed fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kre-
ditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.
3. I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringspositioner securitiseringspositioner, som tillægges
en risikovægtning på mindre end 1250 %, og som er efterstillet de højest privilegerede positioner i securi-
tiseringen og er efterstillet enhver anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i overensstemmelse
med afdeling 4 enten
a) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 3 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1, eller
b) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 4 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1 eller 2.
4. Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente myndigheder de eksponeringsleverende institutter
tilladelse til at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det eksponeringsleverende institut
kan godtgøre, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved
hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde i forbindelse med
instituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5. Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal overførslen opfylde følgende betingelser:
a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.
b) Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i overensstemmelse med artikel 247,
stk. 2.
c) Instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen, indeholder ikke betingelser eller bestem-
melser, som:
i) pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen ikke udløses, hvis en
kreditbegivenhed indtræffer
ii) giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggen-
de eksponeringers kreditkvalitet
iii) kræver, at positionerne inden for securitiseringen forbedres af det eksponeringsleverende insti-
tut, undtagen hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestemmelser
iv) øger instituttets omkostninger til kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal udbetales til inde-
havere af positionen inden for securitiseringen som følge af en forringelse af de underliggende
aktivers kreditkvalitet.
656
d) Der indhentes en udtalelse fra en autoriseret advokat, hvori det bekræftes, at kreditrisikoafdækningen
kan håndhæves i alle relevante retsområder.
e) Dokumentationen vedrørende securitiseringen gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb af securiti-
seringspositioner fra det eksponeringsleverende eller det organiserende instituts side ud over de kon-
traktlige forpligtelser kun kan foretages på uafhængig basis.
f) Når der er tale om en clean-up call option, skal nævnte option opfylde samtlige følgende betingelser:
i) Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede eksponeringers værdi ikke er
afskrevet.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til forbedring af
kreditværdigheden eller andre positioner, som indehaves af investorer, og ikke i øvrigt er struk-
tureret med henblik på at forbedre kreditværdigheden.
6. De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk.
2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er underbygget af en til-
svarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de
forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel
16 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA gennemgår medlemsstaternes gennemførelse af disse retnings-
linjer og rådgiver senest den 31. december 2017 Kommissionen om, hvorvidt der er behov for en binden-
de teknisk standard.
Afdeling 3
Beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
Underafdeling 1
Principper
Artikel 245
Beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1. Hvis et eksponeringsleverende institut har overført betydelige kreditrisici i tilknytning til securitiserede
eksponeringer i overensstemmelse med betingelserne i afdeling 2, må dette institut:
a) i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de eksponeringer, det har securitiseret, fra dets be-
regning af de risikovægtede værdier af eksponeringer og i givet fald af de forventede tab
b) i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne de risikovægtede værdier af eksponeringer og i givet
fald af de forventede tab vedrørende de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med artikel
249 og 250.
2. Hvis det eksponeringsleverende institut har besluttet at anvende stk. 1, skal det beregne de risikovægte-
de værdier af eksponeringer, der er fastsat i dette kapitel, vedrørende de positioner, som det måtte besidde
i securitiseringen.
Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført betydelige kreditrisici eller har besluttet ikke at
anvende stk. 1, behøver det ikke beregne risikovægtede værdier af eksponeringer vedrørende nogen af de
positioner, det måtte besidde i den pågældende securitisering, men inkluderer fortsat de securitiserede
eksponeringer i beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer, som om de ikke var securitise-
ret.
657
3. Foreligger der en eksponering i forhold til forskellige trancher i en securitisering, skal eksponeringen i
forhold til hver enkelt tranche anses som en separat securitiseringsposition. Udbyderne af kreditrisikoaf-
dækning i forhold til securitiseringspositioner skal anses for at besidde positioner i securitiseringen. Secu-
ritiseringspositioner skal omfatte eksponeringer i forhold til en securitisering hidrørende fra rente- eller
valutaderivatkontrakter.
4. Medmindre securitiseringspositioner fratrækkes i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 36,
stk. 1, litra k), skal den risikovægtede værdi af eksponeringen inkluderes i instituttets sum af risikovægte-
de værdier af eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3.
5. Størrelsen af risikovægtede eksponeringer i en securitiseringsposition beregnes ved at anvende den
samlede relevante risikovægtning på eksponeringens værdi inden for positionen som beregnet i artikel
246.
6. Den samlede risikovægtning beregnes som summen af risikovægtningen i dette kapitel og eventuelt
supplerende risikovægtning i overensstemmelse med artikel 407.
Artikel 246
Værdien af eksponeringer
1. Værdien af eksponeringer beregnes som følger:
a) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 3, skal
eksponeringens værdi for en balanceført securitiseringsposition være dens regnskabsmæssige værdi
efter justeringer for specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.
b) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 4, skal
eksponeringens værdi for en balanceført securitiseringsposition være dens regnskabsmæssige værdi
uden eventuelle justeringer for specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.
c) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 3, skal
eksponeringens værdi for en ikkebalanceført securitiseringsposition være dens nominelle værdi, fra-
trukket eventuel specifik kreditrisikojustering for nævnte securitiseringspositions, ganget med en kon-
verteringsfaktor som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor skal være 100 %, med-
mindre andet angives.
d) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 4, skal
eksponeringens værdi for en ikkebalanceført securitiseringsposition være dens nominelle værdi, gan-
get med en konverteringsfaktor som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor skal være
100 %, medmindre andet angives.
e) Eksponeringsværdien for en modpartskreditrisiko, der hidrører fra et af de derivatinstrumenter, som
angives i bilag II, skal fastlægges i overensstemmelse med kapitel 6.
2. Når et institut har to eller flere overlappende positioner inden for en securitisering, skal det for så vidt
angår de overlappende positioner ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer kun med-
tage den position eller del af en position, der giver den højeste risikovægtede værdi af eksponeringen. In-
stituttet kan også anerkende en sådan overlapning mellem specifikke kapitalgrundlagskrav for positioner i
handelsbeholdningen og kapitalgrundlagskrav for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen,
under forudsætning af, at instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalgrundlagskravene for
de pågældende positioner. Med henblik på dette stykke betegner »overlappende«, at positionerne helt el-
ler delvis repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i den overlappende del er tale om
en og samme eksponering.
658
3. Når artikel 268, litra c), vedrører positioner i ABCP'er, kan instituttet anvende den risikovægt, der er
tillagt en likviditetsfacilitet, til beregning af den risikovægtede eksponering for ABCP'en, hvis 100 % af
ABCP'en udstedt af programmet er dækket af den eller andre likviditetsfaciliteter, og alle nævnte likvidi-
tetsfaciliteter er sidestillet med ABCP'en, så de udgør overlappende positioner.
Instituttet skal underrette den kompetente myndighed om dets brug af denne behandling.
Artikel 247
Anerkendelse af kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner
1. Institutterne kan anerkende finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning vedrørende securitise-
ringspositioner i overensstemmelse med kapitel 4 og betinget af, at kravene i dette kapitel og i kapitel 4
overholdes.
Anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er begrænset til finansielle sikkerheder, der anerkendes til
beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringen i henhold til kapitel 2 som angivet i kapitel 4, og
anerkendelsen er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 overholdes.
2. Anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udbydere af ufinansieret risikoafdækning
er begrænset til dem, der anerkendes i henhold til kapitel 4, og anerkendelsen er betinget af, at de relevan-
te krav i kapitel 4 overholdes.
3. Uanset stk. 2 skal anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning i artikel 201, stk. 1, litra
a)-h), med undtagelse af kvalificerende centrale modparter, være omfattet af en kreditvurdering fra et an-
erkendt ECAI, som er henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til artikel 136, og som på det
tidspunkt, da kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, var henført til kreditkvalitetstrin 2 eller dero-
ver. Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte eksponering i for-
hold til udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i henhold til første punktum på
grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og den PD, der er for-
bundet med de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i artikel 136.
4. Uanset stk. 2 er SSPE'er anerkendte udbydere, hvis deres egne aktiver er anerkendte finansielle sikker-
heder uden rettigheder eller eventualrettigheder, som har forrang for eller rangerer på lige fod med even-
tualrettighederne i det institut, som modtager ufinansieret kreditrisikobeskyttelse, og alle kravene til aner-
kendelse af finansielle sikkerheder i kapitel 4 er opfyldt. I sådanne tilfælde begrænses GA (afdækningsbe-
løbet justeret for eventuelt manglende valutamatch eller løbetidsmatch i overensstemmelse med kapitel 4)
til disse aktivers volatilitetsjusterede markedsværdi, og g (risikovægten for eksponeringer i forhold til ud-
byderen som angivet i standardmetoden) fastsættes som den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, der ville
finde anvendelse på disse aktiver som finansielle sikkerheder i henhold til standardmetoden.
Artikel 248
Implicit støtte
1. Et organiserende institut, eller et eksponeringsleverende institut, der med hensyn til en securitisering
har anvendt artikel 240, stk. 1 og 2, til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringer, eller har
solgt instrumenter fra sin handelsbeholdning med det resultat, at det ikke længere er forpligtet til at være i
besiddelse af et kapitalgrundlag i relation til den risiko, der knytter sig til disse instrumenter, må ikke med
henblik på at reducere investorernes potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitiseringen ud over
sine kontraktlige forpligtelser. En transaktion anses ikke for at yde støtte, hvis den gennemføres på uaf-
hængig basis og indgår i vurderingen af væsentlig risikooverførsel. Sådanne transaktioner skal, uanset om
659
de yder støtte, indberettes til de kompetente myndigheder og gøres til genstand for instituttets kreditrevisi-
ons- og godkendelsesprocedurer. Instituttet skal, når det vurderer, om transaktionen ikke er struktureret til
at yde støtte, i det mindste i passende omfang tage højde for følgende:
a) genkøbsprisen
b) instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb
c) resultatet af de securitiserede eksponeringer
d) resultatet af de securitiserede positioner
e) virkningen af støtte på det eksponeringsleverende instituts forventede tab i forhold til investorer.
2. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for,
hvad der svarer til uafhængig basis, og hvornår en transaktion ikke er struktureret til at yde støtte.
3. Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke stk. 1 for så vidt angår en
securitisering, skal instituttet mindst besidde et kapitalgrundlag i forhold til alle de securitiserede ekspo-
neringer, som om de ikke var securitiserede.
Underafdeling 2
Det eksponeringsleverende instituts beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer, der
er securitiseret i en syntetisk securitisering
Artikel 249
Generel behandling
Ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for de securitiserede eksponeringer skal det
eksponeringsleverende institut for en syntetisk securitisering, når betingelserne i artikel 244 er opfyldt og
med forbehold af artikel 250, anvende de relevante beregningsmetoder, som beskrives i denne afdeling,
og ikke de i kapitel 2 beskrevne. For institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer og
størrelsen af de forventede tab i henhold til kapitel 3, skal det forventede tab på sådanne eksponeringer
være nul.
De krav, der er omhandlet i første afsnit, henviser til hele puljen af eksponeringer, der omfattes af securi-
tiseringen. Med forbehold af artikel 250 beregner det eksponeringsleverende institut størrelsen af de risi-
kovægtede eksponeringer for alle trancher i securitiseringen i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne afdeling, herunder dem, for hvilke instituttet anerkender kreditrisikoreduktion i overensstemmelse
med artikel 247, hvor den risikovægt, der i så fald skal anvendes på nævnte position, kan ændres i over-
ensstemmelse med kapitel 4, jf. dog kravene i dette kapitel.
Artikel 250
Behandling af manglende løbetidsmatch inden for syntetiske securitiseringer
I forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i overensstemmelse med arti-
kel 249 skal der tages hensyn til eventuelt manglende løbetidsmatch mellem kreditrisikoafdækningen, der
udgør en tranche, og med hvilken risikooverførslen foretages, og de securitiserede eksponeringer som føl-
ger:
a) Som løbetid for de securitiserede eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponerin-
ger, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i overensstemmelse med kapi-
tel 4.
b) Et eksponeringsleverende institut skal ved beregningen af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
for trancher, der som led i denne afdeling tillægges en risikovægt på 1250 %, ikke tage hensyn til
660
manglende løbetidsmatch. For alle andre trancher anvendes den behandling af manglende løbetids-
match, som er angivet i kapitel 4, i overensstemmelse med følgende formel:
RW* = RWSP·
t – t*
+ RWAss
T – t
T – t* T – t*
hvor:
RW* = størrelsen af den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a)
RWA
ss
= størrelsen af den risikovægtede eksponering for eksponeringer, hvis de ikke var securitiseret, be-
regnet pro rata
RWS
P
= størrelsen af den risikovægtede eksponering beregnet i henhold til artikel 249, hvis der ikke var
tale om manglende løbetidsmatch
T = løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år
T = løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år
t* = 0,25.
Underafdeling 3
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden
Artikel 251
Risikovægte
Med forbehold af artikel 252 beregner instituttet størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ratet
securitiseringsposition eller gensecuritiseringsposition ved at gange eksponeringens værdi med den rele-
vante risikovægt.
Den relevante risikovægtning er den risikovægt, der er anført i tabel 1, og som positionens kreditvurde-
ring er henført til i overensstemmelse med afdeling 4.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4 (kreditvur-
deringer, und-
tagen kortfri-
stede kredit-
vurderinger)
Alle andre
kreditkvali-
tetstrin
Securitiseringspositioner 20 % 50 % 100 % 350 % 1250 %
Gensecuritiseringspositioner 40 % 100 % 225 % 650 % 1250 %
661
Med forbehold af artikel 252-255 skal størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ikkeratet securiti-
seringsposition beregnes ved at anvende en risikovægt på 1250 %.
Artikel 252
Organiserende og eksponeringsleverende institutter
For et eksponeringsleverende eller et organiserende institut kan størrelsen af risikovægtede eksponeringer
beregnet i henhold til positionerne inden for en securitisering begrænses til størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer, som ville skulle beregnes for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitise-
rede, under hensyn til den forudsatte anvendelse af risikovægten på 150 % for følgende:
a) alle misligholdte poster
b) alle i henhold til artikel 128 særligt risikobetonede poster blandt de securitiserede eksponeringer.
Artikel 253
Behandling af ikkeratede positioner
1. Til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ikkeratet securitiseringsposition kan
et institut anvende den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, som ville skulle anvendes på de securitisere-
de eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut, der ligger inde med eksponeringerne, ganget med
den koncentrationsfaktor, der er omhandlet i stk. 2. Derfor skal instituttet til enhver tid have kendskab til
sammensætningen af den pulje af eksponeringer, der er securitiseret.
2. Denne koncentrationsfaktor er lig med summen af de nominelle værdier af alle trancher divideret med
summen af de nominelle værdier af trancherne, som er efterstillet eller sidestillet med tranchen, i hvilken
positionen indehaves, inklusive den pågældende tranche. Den resulterende risikovægt må ikke være høje-
re end 1250 % eller lavere end en anden risikovægt, der finder anvendelse på en mere privilegeret tranche
med rating. Når instituttet ikke er i stand til at bestemme de risikovægte, der skal anvendes på de securiti-
serede eksponeringer i henhold til kapitel 2, skal det anvende en risikovægt på 1250 % for den pågælden-
de position.
Artikel 254
Behandling af securitiseringspositioner i en second loss-tranche eller bedre inden for et ABCP-pro-
gram
Med forbehold for muligheden for en mere fordelagtig behandling for ikkeratede likviditetsfaciliteter i
henhold til bestemmelserne i artikel 255 kan et institut ved securitiseringspositioner, der opfylder følgen-
de betingelser, anvende den højeste værdi af henholdsvis 100 % eller den højeste risikovægt, der ville
skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut med de på-
gældende eksponeringer:
a) Securitiseringspositionen skal være i en tranche, der økonomisk er placeret i en »second loss«-posi-
tion eller bedre inden for securitiseringen, og »first loss«-tranchen skal udgøre en relevant forbedring
af kreditkvaliteten i forhold til »second loss«-tranchen.
b) Securitiseringspositionen skal være af en kreditkvalitet svarende til kreditkvalitetstrin 3 efter stan-
dardmetoden eller bedre.
c) Securitiseringspositionen skal være ejet af et institut, der ikke ligger inde med en position i »first
loss«-tranchen.
Artikel 255
Behandling af ikkeratede likviditetsfaciliteter
662
1. Institutterne kan anvende en konverteringsfaktor på 50 % på en ikkeratet likviditetsfacilitets nominelle
beløb til at bestemme eksponeringens værdi, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt identificere og afgrænse de omstændigheder,
hvorunder faciliteten kan udnyttes.
b) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde kreditstøtte ved at dække tab, der allerede
er opstået på det tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes, og navnlig ikke ved at stille likviditet til rådig-
hed i forbindelse med misligholdte eksponeringer på tidspunktet for udnyttelsen af faciliteten eller
ved at erhverve aktiver til mere end deres rimelige værdi.
c) Faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller regelmæssig finansiering til rådighed for se-
curitiseringen.
d) Tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være efterstillet fordringer fra investorer, bortset
fra fordringer, der opstår i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende renter eller valuta, gebyrer
eller andre tilsvarende betalinger, og ej heller være genstand for undtagelser eller udsættelse.
e) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle muligheder for forbedring af kreditkva-
liteten, som likviditetsfaciliteten kan være omfattet af, er udtømt.
f) Faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en automatisk reduktion af det beløb, der kan
udnyttes, svarende til størrelsen af misligholdte eksponeringer, idet misligholdelse har den betydning,
der følger af kapitel 3, eller hvor puljen af de securitiserede eksponeringer består af ratede instrumen-
ter, hvorved faciliteten ophæves, hvis den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under »invest-
ment grade«.
Den anvendte risikovægt skal være den højeste risikovægt, der ville blive anvendt på en hvilken som helst
af de securitiserede eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut, som ligger inde med eksponeringer-
ne.
2. Med henblik på at bestemme eksponeringens værdi for faciliteter med kontante forskud kan der anven-
des en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditetsfacilitet, som kan ophæves be-
tingelsesløst, under forudsætning af at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og at tilbagebetaling af træk på
faciliteten har forrang frem for andre fordringer på pengestrømme fra de securitiserede eksponeringer.
Artikel 256
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsind-
frielsesbestemmelser
1. Foreligger der en securitisering af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en førtidsindfrielses-
bestemmelse, skal det eksponeringsleverende institut i overensstemmelse med denne artikel beregne en
supplerende risikovægtet værdi af eksponeringerne for den risiko, at de kreditrisikoniveauer, den ekspo-
neres over for, kan stige som følge af virkningen af førtidsindfrielsesbestemmelsen.
2. Instituttet skal beregne eksponeringens risikovægtede størrelse i henhold til summen af eksponerings-
værdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser og investors interesser.
Ved securitiseringsstrukturer, hvor de securitiserede eksponeringer omfatter revolverende og ikkerevolve-
rende eksponeringer, skal et eksponeringsleverende institut anvende den behandling, der beskrives i stk.
3-6, på den del af den underliggende pulje af eksponeringer, der omfatter revolverende eksponeringer.
Eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser er eksponeringsværdien af
den fiktive del af en pulje af trukne beløb, der sælges til en securitisering, hvor forholdet mellem denne
og beløbet af den samlede pulje af eksponeringer, der sælges til strukturen, bestemmer den andel af pen-
gestrømmene, der genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed
663
til udbetaling til enheder, der har securitiseringspositioner i securitiseringen. Det eksponeringsleverende
instituts kapitalinteresser må ikke være efterstillet investors interesser. Eksponeringsværdien af investors
kapitalinteresser betegner eksponeringsværdien af den resterende fiktive del af de samlede udnyttede be-
løb.
Eksponeringens risikovægtede størrelse i henhold til eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende
instituts kapitalinteresser beregnes som for en pro rata-eksponering i de securitiserede eksponeringer, som
om disse ikke var securitiserede.
3. Eksponeringsleverende institutter, der leverer eksponeringer til følgende typer af securitisering, er frita-
get for at beregne en supplerende risikovægtet værdi af eksponeringen, jf. stk. 1:
a) securitiseringer af revolverende eksponeringer, hvor investorerne er fuldt eksponeret for alle fremtidi-
ge trækninger foretaget af låntagere, således at risikoen på de underliggende faciliteter ikke vender
tilbage til det eksponeringsleverende institut, heller ikke efter førtidsindfrielse
b) securitiseringer, hvor en eventuel førtidsindfrielsesbestemmelse udelukkende udløses af begivenhe-
der, der ikke har nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede aktiver eller det eksponeringsle-
verende institut klarer sig, såsom drastiske ændringer i skattelovgivning eller -regler.
4. For et eksponeringsleverende institut, der er omfattet af kravet i stk. 1 om at beregne en supplerende
risikovægtet værdi af eksponeringerne, må den samlede risikovægtede værdi af eksponeringen for så vidt
angår dets positioner i investors kapitalinteresser og størrelsen af de risikovægtede eksponeringer bereg-
net i henhold til stk. 1 ikke være større end den højeste af følgende værdier:
a) størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til dets positioner i investorernes kapita-
linteresser
b) størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som ville blive beregnet af et institut, der lå inde med eks-
poneringerne, for så vidt angår de securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var securitiserede
med et beløb svarende til investorernes kapitalinteresser.
Fratrækning af eventuelle nettogevinster, der skyldes kapitalisering af fremtidige indtægter som krævet i
artikel 32, stk. 1, skal behandles uden for det maksimumsbeløb, der angives i det foregående afsnit.
5. Størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som skal beregnes i overensstemmelse med stk. 1, bestem-
mes ved at gange eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser med produktet af den relevante
konverteringsfaktor, som er angivet i stk. 6-9, og den vægtede, gennemsnitlige risikovægtning, der ville
finde anvendelse på de securitiserede eksponeringer, hvis disse ikke var securitiserede.
En førtidsindfrielsesbestemmelse betragtes som værende kontrolleret, når samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a) Det eksponeringsleverende institut har udarbejdet en hensigtsmæssig kapitalgrundlags/likviditetsplan
for at sikre, at det råder over et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og tilstrækkelig likviditet i tilfælde af
førtidsindfrielse.
b) I hele transaktionens varighed forekommer der pro rata-deling mellem det eksponeringsleverende in-
stituts kapitalinteresser og investorernes kapitalinteresser hvad angår betaling af renter og hovedstol,
udgifter, tab og inddrivelser baseret på balancen på et eller flere referencetidspunkter i hver måned
for udestående fordringer.
c) Tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig for 90 % af den samlede udestående gæld (det ekspo-
neringsleverende instituts og investorers kapitalinteresser) ved begyndelsen af perioden for førtids-
indfrielse, der skal tilbagebetales eller anerkendes som værende misligholdt.
d) Tempoet for tilbagebetalingen er ikke højere end for en lineær tilbagebetaling i løbet af den periode,
der fastsættes i betingelsen i litra c).
664
6. Ved securitiseringer, der er omfattet af en førtidsindfrielsesbestemmelse for detaileksponeringer, der er
uforpligtede og kan annulleres betingelsesløst uden forudgående varsel, skal institutterne, når førtidsind-
frielsen udløses af, at mer-spreadet falder til et nærmere angivet niveau, sammenligne mer-spreadet for en
periode på tre måneder med det niveau for mer-spread, hvor det kræves, at mer-spreadet registreres.
Hvor securitiseringen ikke kræver, at mer-spreadet registreres, anses registreringspunktet for at ligge 4,5
procentpoint højere end niveauet for et mer-spread, hvor der udløses en førtidsindfrielse.
Den anvendte konverteringsfaktor bestemmes af niveauet for et 3-måneders gennemsnit af det faktiske
mer-spread i overensstemmelse med tabel 2.
Tabel 2
Securitiseringer omfattet af en
kontrolleret førtidsindfrielses-
bestemmelse
Securitiseringer omfattet af en
ikkekontrolleret førtidsind-
frielsesbestemmelse
Tre måneders gennemsnitligt mer-spread Konverteringsfaktor Konverteringsfaktor
Over niveau A 0 % 0 %
Niveau A 1 % 5 %
Niveau B 2 % 15 %
Niveau C 10 % 50 %
Niveau D 20 % 100 %
Niveau E 40 % 100 %
Hvor:
a) »Niveau A« betegner niveauer for et mer-spread, der er lavere end 133,33 % af »trapping level« for et
mer-spread, men ikke under 100 % af dette »trapping level«
b) »Niveau B« betegner niveauer for et mer-spread på under 100 % af »trapping level« for et mer-
spread, men ikke under 75 % af dette »trapping level«
c) »Niveau C« betegner niveauer for et mer-spread på under 75 % af »trapping level« for et mer-spread,
men ikke under 50 % af dette »trapping level«
d) »Niveau D« betegner niveauer for et mer-spread på under 50 % af »trapping level« for et mer-spread,
men ikke under 25 % af dette »trapping level«
e) »Niveau E« betegner niveauer for et mer-spread på under 25 % af »trapping level« for et mer-spread.
7. Når der er tale om securitiseringer, der er omfattet af en førtidsindfrielsesbestemmelse i detailekspone-
ringer, som er uforpligtede og betingelsesløst opsigelige uden varsel, og hvor førtidsindfrielsen udløses af
en kvantitativ værdi for noget andet end det 3-måneders gennemsnitlige mer-spread, kan institutterne med
de kompetente myndigheders tilladelse benytte en behandling, der ligger tæt op ad den, der er fastsat i stk.
6, til bestemmelse af den indikerede konverteringsfaktor. Den kompetente myndighed giver tilladelse her-
til, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Behandlingen er mere passende, fordi instituttet kan fastsætte et kvantitativt mål, der i forhold til den
kvantitative værdi, som udløser førtidsindfrielse, svarer til »trapping level« for et mer-spread.
b) Behandlingen resulterer i et mål for den risiko, at den kreditrisiko, instituttet eksponeres for som følge
af førtidsindfrielsesbestemmelsens anvendelse, øges, der er ligeså forsigtigt som det, der beregnes i
henhold til stk. 6.
665
8. Alle øvrige securitiseringer, der er omfattet af en kontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse under re-
volverende eksponeringer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 90 %.
9. Alle øvrige securitiseringer, der er omfattet af en ikkekontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse under
revolverende eksponeringer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 100 %.
Artikel 257
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter standardmetoden
Når der opnås kreditrisikoafdækning på en securitiseringsposition, kan beregningen af størrelsen af risiko-
vægtede eksponeringer ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 258
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
I forbindelse med en securitiseringsposition, hvor der tillægges en risikovægt på 1250 %, kan institutterne
i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), som et alternativ til at medtage positionen i deres beregning af
størrelsen af risikovægtede eksponeringer fratrække eksponeringens værdi i positionen fra deres egentlige
kernekapital. I denne forbindelse kan beregningen af eksponeringens værdi afspejle en anerkendt finan-
sieret kreditrisikoafdækning på en måde, der er forenelig med artikel 257.
Når et eksponeringsleverende institut benytter sig af dette alternativ, kan det fratrække 12,5 gange det be-
løb, der fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), fra det beløb, der er specificeret i artikel 252
som den risikovægtede værdi af eksponeringer, som i øjeblikket ville skulle beregnes for de securitiserede
eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede.
Underafdeling 4
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter irb-metoden
Artikel 259
Hierarki af metoder
1. Institutterne anvender metoderne i overensstemmelse med følgende hierarki:
a) For en ratet position eller en position, for hvilken der kan anvendes en afledt rating, skal den ratingba-
serede metode, som beskrives i artikel 261, anvendes til at beregne den risikovægtede værdi af ekspo-
neringen.
b) For en ikkeratet position kan instituttet anvende tilsynsformelmetoden i artikel 262, hvis det kan udar-
bejde estimater af PD og i påkommende tilfælde eksponeringsværdien og LGD som input til tilsyns-
formelmetoden i overensstemmelse med kravene til estimering af disse parametre efter den interne
ratingbaserede metode, jf. afdeling 3. Andre institutter end det eksponeringsleverende institut kan kun
benytte tilsynsformelmetoden med de kompetente myndigheders forudgående tilladelse, idet denne
kun gives, når instituttet opfylder betingelsen i første punktum i nærværende.
c) Som et alternativ til litra b) og kun for ikkeratede positioner i ABCP-programmer kan instituttet an-
vende den interne vurdering, jf. stk. 4, hvis de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil.
d) I alle andre tilfælde skal der tillægges en risikovægt på 1250 % på ikkeratede securitiseringspositio-
ner.
e) Et institut kan uanset litra d) og med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladel-
se beregne risikovægten for en ikkeratet position inden for et ABCP-program i henhold til artikel 253
eller 254, hvis den ikkeratede position ikke er et gældsbrev og henhører under anvendelsesområdet
666
for den interne vurderingsmetode, som der søges om tilladelse til. De aggregerede eksponeringsvær-
dier, der behandles efter denne undtagelse, må ikke være væsentlige og under ingen omstændigheder
mindre end 10 % af de aggregerede eksponeringsværdier, der behandles af instituttet efter den interne
vurderingsmetode. Instituttet ophører med at anvende denne, når tilladelsen til den relevante interne
vurderingsmetode er blevet nægtet.
2. Med henblik på brug af afledte ratings skal et institut ved en ikkeratet position anvende en afledt kredit-
vurdering, der svarer til kreditvurderingen for de ratede referencepositioner, som er de højest privilegere-
de positioner, der i alle henseender er efterstillet den pågældende ikkeratede securitiseringsposition og op-
fylder samtlige følgende betingelser:
a) Referencepositionerne skal i alle henseender være efterstillet den ikkeratede securitiseringsposition.
b) Referencepositionernes løbetid skal være lig med eller længere end for den pågældende ikkeratede
position.
c) Alle afledte ratings skal ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle ændringer i kreditvurderin-
gen for de securitiseringspositioner, der benyttes som reference.
3. De kompetente myndigheder giver institutterne tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode,
som er omhandlet i stk. 4, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Positioner i gældsbrevet, der udstedes under ABCP-programmet, skal være ratede positioner.
b) Den interne vurdering af positionens kreditkvalitet skal afspejle den offentligt tilgængelige vurde-
ringsmetode, der anvendes af en eller flere ECAI'er i forbindelse med rating af værdipapirer med sik-
kerhed i eksponeringer af den type, der securitiseres.
c) De ECAI'er, hvis metode skal afspejles som krævet i litra b), skal omfatte de ECAI'er, som har udar-
bejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der er udstedt i forbindelse med ABCP-programmet. De
kvantitative faktorer, såsom stressfaktorer, som anvendes ved vurderingen af positionen for en be-
stemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så konservative som dem, der anvendes inden for den rele-
vante vurderingsmetode for de pågældende ECAI'er.
d) Ved udviklingen af sin interne vurderingsmetode skal instituttet tage hensyn til relevante offentlig-
gjorte ratingmetoder anvendt af ECAI'er, som vurderer ABCP-programmets gældsbrev. Instituttet
skal dokumentere denne hensyntagen, og den skal ajourføres regelmæssigt som beskrevet i litra g).
e) Instituttets interne vurderingsmetode skal omfatte ratingklasser. Der skal være sammenhæng mellem
sådanne ratingklasser og ECAI'ers kreditvurderinger. Denne sammenhæng skal dokumenteres udtryk-
keligt.
f) Den interne vurderingsmetode skal anvendes i instituttets interne risikostyringsprocedurer, herunder
procedurer for beslutningstagning, information af ledelsen samt intern kapitalfordeling.
g) Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for kreditrevision eller risi-
kostyring skal regelmæssigt gennemgå den interne vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne
vurderinger af den kreditkvalitet, der tillægges instituttets eksponeringer i et ABCP-program. Hvis in-
stituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision eller risikostyring foretager gennemgangen, skal
disse afdelinger være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-programmet samt af kunderelatio-
ner.
h) Instituttet skal registrere resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere resultaterne af sin
interne vurderingsmetode og skal foretage eventuelle tilpasninger af denne metode, når resultaterne
inden for eksponeringerne rutinemæssigt adskiller sig fra de beregnede i henhold til de interne ra-
tings.
i) ABCP-programmet skal omfatte emissionsstandarder i form af kredit- og investeringsretningslinjer.
Når der skal træffes beslutning om anskaffelse af et aktiv, skal ABCP-programadministratoren over-
veje, hvilken type aktiv der skal anskaffes, eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af
adgangen til likviditetsfaciliteter og forbedringen af kreditkvalitet, fordelingen af tab samt den juridi-
667
ske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne. Der skal
foretages en kreditanalyse af risikoprofilen for sælgeren af aktivet, og denne skal omfatte analyser af
hidtidige og forventede økonomiske resultater, den nuværende markedsposition, forventet fremtidig
konkurrenceevne, forhold mellem gæld og kapitalgrundlag, pengestrømme, rentedækning og risikora-
ting. Desuden skal der foretages en gennemgang af sælgers emissionsstandarder, muligheder for
gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer.
j) ABCP-programmets emissionsstandarder skal omfatte minimumskriterier for godkendelse af aktiver,
som navnlig:
i) udelukker anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt
ii) begrænser den uforholdsmæssige koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder
iii) begrænser restløbetiden af de aktiver, der kan anskaffes
k) ABCP-programmet skal omfatte inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn til admini-
strationsselskabets operationelle muligheder og kreditværdighed. ABCP-programmet skal begrænse
risikoen i forbindelse med sælgers og administrationsselskabets resultater med forskellige metoder
såsom udløsende værdier baseret på den aktuelle kreditkvalitet, som skal udelukke sammenblanding
af midler.
l) Ved det aggregerede estimat af tab på en pulje af aktiver, som ABCP-programmet overvejer at er-
hverve, skal der tages hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kreditrisikoen og udvandingsrisi-
koen. Hvis omfanget af den forbedring af kreditkvaliteten, som sælger står for, udelukkende er base-
ret på kreditrelaterede tab, skal der oprettes en separat reserve til udvandingsrisikoen, hvis udvan-
dingsrisikoen har central betydning for den pågældende pulje af eksponeringer. Ved udmålingen af
det krævede niveau for forbedring af kreditkvaliteten skal programmet desuden gennemgå adskillige
års historiske oplysninger, herunder tab, forfaldne beløb, udvandinger samt omsætningstakten for for-
dringerne.
m) ABCP-programmet skal omfatte strukturelle elementer, f.eks. udløsende værdier for nedtrapning, ved
anskaffelse af eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle forringelse af kreditkvalite-
ten af den underliggende portefølje.
4. Efter den interne vurderingsmetode skal instituttet placere den ikkeratede position i en af de ratingklas-
ser, der beskrives i stk. 3, litra e). Positionen skal tildeles en afledt rating, der er den samme som de kre-
ditvurderinger, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i stk. 3, litra e). Når denne afledte rating ved
udformningen af securitiseringen er på »investment grade« eller bedre, anses den for at svare til en gyldig
kreditvurdering foretaget af et ECAI i forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede ekspo-
neringer.
5. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende metoden med intern vurdering, må ikke vende tilbage
til at benytte andre metoder, medmindre samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttet har god grund til at gøre
det.
b) Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 260
Den maksimale risikovægtede værdi af eksponeringen
Et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller andre institutter, som kan beregne KIRB,
kan begrænse størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til dets positioner i en securi-
tisering til den værdi, der vil medføre et kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 92, stk. 3, svarende til
et beløb på 8 % af størrelsen af den risikovægtede værdi af eksponeringen, som ville blive resultatet, hvis
668
de securitiserede aktiver ikke var securitiserede og var placeret på instituttets balance plus de forventede
tab på de pågældende eksponeringer.
Artikel 261
Den ratingbaserede metode
1. I henhold til den ratingbaserede metode beregner instituttet den risikovægtede værdi af eksponeringen
for en ratet securitiserings- eller gensecuritiseringsposition ved at anvende den relevante risikovægtning
på eksponeringens værdi og multiplicere resultatet med 1,06.
Den relevante risikovægtning er den risikovægt, der er anført i tabel 4, og som positionens kreditvurde-
ring er henført til i overensstemmelse med afdeling 4.
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin Securitiseringspositioner
Gensecuritiseringsposi-
tioner
Kreditvurderinger und-
tagen kortfristede
Kortfristede kreditvur-
deringer
A B C D E
1 1 7 % 12 % 20 % 20 % 30 %
2 8 % 15 % 25 % 25 % 40 %
3 10 % 18 %
35 %
35 % 50 %
4 2 12 % 20 % 40 % 65 %
5 20 % 35 % 60 % 100 %
6 35 % 50 % 100 % 150 %
7 3 60 % 75 % 150 % 225 %
8 100 % 200 % 350 %
9 250 % 300 % 500 %
10 425 % 500 % 650 %
11 650 % 750 % 850 %
Alle andre og ikkerate-
de
1250 %
Risikovægtene i kolonne C i tabel 4 anvendes, når securitiseringspositionen ikke er en gensecuritiserings-
position, og hvor det faktiske antal securitiserede eksponeringer er lavere end seks.
For de resterende securitiseringspositioner, som ikke er gensecuritiseringspositioner, anvendes vægtene i
kolonne B, medmindre positionen befinder sig i den mest privilegerede tranche af en securitisering; i så
fald anvendes kolonne A.
For gensecuritiseringspositionerne anvendes vægtene i kolonne E, medmindre positionen befinder sig i
den mest privilegerede tranche af gensecuritiseringen og ingen af de underliggende eksponeringer selv er
gensecuritiseringseksponeringer; i så fald anvendes kolonne D.
For at afgøre, hvorvidt en tranche er den mest privilegerede, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til for-
faldne beløb under kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller tilsvarende
betalinger.
669
Ved beregning af det faktiske antal securitiserede eksponeringer skal flere eksponeringer med samme lån-
tager behandles som en enkelt eksponering. Det faktiske antal eksponeringer beregnes som:
hvor EADi udgør summen af eksponeringernes værdi for alle eksponeringer med den iende låntager. Hvis
den del af porteføljen, der er tilknyttet den største eksponering, C1, er tilgængelig, kan instituttet beregne
N som 1/C1.
2. Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med artikel 264,
stk. 1 og 4, når betingelserne i artikel 247 er opfyldt.
Artikel 262
Tilsynsformelmetoden
1. Efter tilsynsformelmetoden beregnes risikovægten for en securitiseringsposition som beskrevet i det
følgende; den må dog ikke være lavere end 20 % for gensecuritiseringspositioner og 7 % for alle andre
securitiseringspositioner:
hvor:
a = g · c
b = g · (1-– c)
d = 1 – (1 – h) · (1 – Beta [KIRBR; a, b])
670
K [x] = (1 – h) · ((1 – Beta [x; a, b] · x + Beta [x; a + 1, b] · c)
τ = 1 000
ω = 20
Beta [x; a, b] = den kumulative betafordeling med parametrene a og b sat til x
T = tykkelsen af den tranche, hvor positionen ligger, målt som forholdet mellem a) tranchens nomi-
nelle værdi og b) summen af eksponeringernes nominelle værdi for de securitiserede ekspone-
ringer. Ved derivatinstrumenter, der er opført i bilag II, anvendes summen af de aktuelle genan-
skaffelsesomkostninger og den potentielle, fremtidige krediteksponering beregnet i overens-
stemmelse med kapitel 6 i stedet for den nominelle værdi
KIRBR = forholdet mellem a) KIRB og b) summen af eksponeringernes værdi for de eksponeringer, der
er securitiseret, og udtrykkes som et decimaltal
L = forbedringen af kreditkvaliteten, målt som forholdet mellem den nominelle værdi for alle tran-
cher, der er underordnet den tranche, hvor positionen ligger, og summen af eksponeringernes
nominelle værdi for de securitiserede eksponeringer. Kapitaliserede fremtidige indtægter med-
tages ikke i det målte L. Skyldige beløb fra modparter i forbindelse med de i bilag II nævnte
derivatinstrumenter, der udgør trancher, som er efterstillet den pågældende tranche, kan måles
med deres aktuelle genanskaffelsesudgift (uden de potentielle fremtidige krediteksponeringer)
ved beregning af forbedringen af kreditkvaliteten
N = det faktiske antal eksponeringer, som beregnes i henhold til artikel 261. Er der tale om gense-
curitiseringer, skal instituttet tage hensyn til antallet af securitiseringseksponeringer i puljen og
ikke antallet af underliggende eksponeringer i den oprindelige pulje, hvorfra de underliggende
securitiseringseksponeringer stammer
ELGD = det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse beregnes som følger:
hvor:
LGDi= den gennemsnitlige LGD vedrørende alle eksponeringer med den iende låntager, idet LGD fast-
sættes i overensstemmelse med kapitel 3. I forbindelse med gensecuritisering anvendes en LGD
på 100 % på de securitiserede positioner. Når risikoen for misligholdelse og udvanding for er-
hvervede fordringer behandles samlet inden for en securitisering, udformes LGDi -inputtet som
et vægtet gennemsnit af LGD for kreditrisikoen og 75 % LGD for udvandingsrisikoen. Vægtene
skal være de separate kapitalgrundlagskrav i relation til henholdsvis kreditrisikoen og udvan-
dingsrisikoen.
671
2. Hvis eksponeringens nominelle værdi for den største securitiserede eksponering, C1, ikke er større end
3 % af eksponeringernes samlede nominelle værdi inden for de securitiserede eksponeringer, kan institut-
tet i forbindelse med tilsynsformelmetoden, når der er tale om securitiseringer, der ikke er gensecuritise-
ringer, sætte LGD= 50 % og N lig med en af følgende:
hvor:
Cm = forholdet mellem summen af eksponeringernes nominelle værdi for de største »m« eksponerin-
ger og summen af eksponeringernes nominelle værdi for de securitiserede eksponeringer. Ni-
veauet for »m« kan fastsættes af instituttet.
For securitiseringer, hvor alle securitiserede eksponeringer i det væsentligste er detaileksponeringer, kan
institutter, hvis den kompetente myndighed giver tilladelse hertil, benytte tilsynsformelmetoden med føl-
gende forenklinger: h=0 og v=0, forudsat at det faktiske antal eksponeringer ikke er lavt, og at ekspone-
ringerne ikke er stærkt koncentreret.
3. De kompetente myndigheder holder EBA underrettet om institutternes brug af stk. 2. EBA overvåger
de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med arti-
kel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med artikel 264,
stk. 2, 3 og 4, når betingelserne i artikel 247 er opfyldt.
Artikel 263
Likviditetsfaciliteter
1. Ved fastsættelse af eksponeringens værdi for en ikkeratet securitiseringsposition i form af faciliteter
med kontante forskud kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en li-
kviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 2.
2. Når det ikke er muligt for instituttet at beregne den risikovægtede værdi af eksponeringen for de securi-
tiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, kan et institut undtagelsesvis og med forbe-
hold af de kompetente myndigheders tilladelse midlertidigt anvende metoden i stk. 3 til beregning af den
risikovægtede værdi af eksponeringen for en ikkeratet securitiseringsposition i form af en likviditetsfacili-
tet, der opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 1. Institutterne underretter de kompetente myndigheder
om den brug, de gør af første punktum, sammen med deres begrundelse og den forventede anvendelsespe-
riode.
Beregningen af risikovægtede værdier af eksponeringer skal generelt anses for ikke at være mulig, hvis
instituttet ikke kan anvende en afledt rating, den interne vurderingsmetode og tilsynsformelmetoden.
3. Den højeste risikovægt, der i henhold til kapitel 2 ville kunne anvendes på en hvilken som helst af de
securitiserede eksponeringer, hvis ikke de var securitiserede, kan anvendes på den securitiseringsposition,
672
som en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 1, repræsenterer. For at bestemme
eksponeringens værdi inden for positionen anvendes der en konverteringsfaktor på 100 %.
Artikel 264
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter IRB-metoden
1. Når størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnes ved hjælp af den ratingbaserede metode, kan
eksponeringens værdi eller risikovægten for en securitiseringsposition, som danner grundlag for kreditri-
sikoafdækningen, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4, idet de finder anvendelse
på beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til kapitel 2.
2. Ved fuld kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de risikovægtede eksponeringer beregnes ved hjælp
af tilsynsformelmetoden, skal følgende krav opfyldes:
a) Instituttet bestemmer den »faktiske risikovægt« for positionen. Dette sker ved at dividere størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer i positionen med eksponeringens værdi i positionen og gange resulta-
tet med 100.
b) Ved finansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i securi-
tiseringspositionen ved at gange værdien af den finansierede, risikoafdækningsjusterede eksponering i
positionen (E*) som beregnet i henhold til kapitel 4 for beregningen af størrelsen af risikovægtede
eksponeringer i henhold til kapitel 2, idet beløbet på securitiseringspositionen sættes til E med den
effektive risikovægtning.
c) Ved ufinansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede eksponeringer vedrø-
rende securitiseringspositionen ved at gange størrelsen af risikoafdækningen justeret for eventuelt
manglende valutamatch og løbetidsmatch (GA) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4
med risikovægten for udbyderen; hertil lægges det beløb, der opnås ved at gange beløbet på securiti-
seringspositionen minus GA med den effektive risikovægt.
3. Ved delvis kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de risikovægtede eksponeringer beregnes ved
hjælp af tilsynsformelmetoden, skal følgende krav opfyldes:
a) Hvis kreditrisikoreduktionen omfatter »first loss« eller forholdsmæssigt fordelte tab på securitise-
ringspositionen, kan instituttet anvende stk. 2.
b) I øvrige tilfælde skal instituttet behandle securitiseringspositionen som to eller flere positioner, idet
den ikkedækkede del betragtes som positionen med den laveste kreditkvalitet. Ved beregning af stør-
relsen af risikovægtede eksponeringer for denne position finder bestemmelserne i artikel 262 anven-
delse med forbehold af følgende tilpasning af T til e*, når der er tale om finansieret kreditrisikoaf-
dækning, og til T-g, når der er tale om ufinansieret risikoafdækning, hvor e* betegner forholdet mel-
lem E* og den samlede fiktive værdi i den underliggende pulje, hvor E* er den regulerede størrelse af
eksponeringen i securitiseringspositionen beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel
4, idet disse finder anvendelse ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold
til kapitel 2, idet størrelsen af securitiseringspositionen sættes til E; og g er forholdet mellem den no-
minelle værdi af kreditrisikoafdækningen, justeret for manglende valutamatch eller løbetidsmatch i
overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4, og summen af eksponeringernes størrelse i de se-
curitiserede eksponeringer. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anvendes udbyde-
rens risikovægtning på den del af positionen, der ikke falder inden for den regulerede værdi for T.
4. I de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med ufinansieret kreditrisikoafdækning
har givet instituttet tilladelse til at beregne risikovægtede værdier af tilsvarende direkte eksponeringer i
forhold til udbyderen i overensstemmelse med kapitel 3, fastsættes risikovægten g for eksponeringer i for-
hold til udbyderen i henhold til artikel 235 som omhandlet i kapitel 3.
673
Artikel 265
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsind-
frielsesbestemmelser
1. Ud over størrelsen af de risikovægtede eksponeringer som beregnet for securitiseringspositionerne skal
det eksponeringsleverende institut beregne størrelsen af den risikovægtede eksponering i henhold til me-
toden i artikel 256, når det sælger revolverende eksponeringer i en securitisering, der er underlagt en før-
tidsindfrielsesbestemmelse.
2. Uanset artikel 256 er eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser sum-
men af følgende:
a) eksponeringsværdien af den fiktive del af en pulje af trukne beløb, der sælges til en securitisering,
hvor forholdet mellem denne og beløbet af den samlede pulje af eksponeringer, der sælges til struktu-
ren, bestemmer den andel af pengestrømme, der genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyt-
tede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til enheder, der har securitiseringspositioner i secu-
ritiseringen
b) eksponeringsværdien af den uudnyttede del af puljen af kreditlinjer, for hvilke de udnyttede beløb er
solgt til securitiseringen, hvis andel i forhold til den samlede værdi af sådanne uudnyttede beløb er
den samme som forholdet mellem eksponeringsværdien, som beskrives i litra a), og eksponeringsvær-
dien af puljen af udnyttede beløb, der er solgt til securitiseringen.
Det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser må ikke være efterstillet investors interesser.
Eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser er eksponeringsværdien af den fiktive del af pul-
jen af udnyttede beløb, der ikke falder ind under litra a), plus eksponeringsværdien af den del af puljen af
uudnyttede beløb fra kreditlinjerne, hvorfra de udnyttede beløb er solgt til securitiseringen, som ikke fal-
der ind under litra b).
3. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts
kapitalinteresser i henhold til stk. 2, litra a), beregnes som for en pro rata-eksponering i de securitiserede
eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, og en pro rata-eksponering i de uudnyttede beløb af
kreditlinjerne, for hvilke de udnyttede beløb er solgt til securitiseringen.
Artikel 266
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1. Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en securitiseringsposition, for hvilken der tillægges en
risikovægtning på 1250 %, kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle specifikke kreditrisiko-
reguleringer behandlet i overensstemmelse med artikel 110, som instituttet har foretaget med hensyn til de
securitiserede eksponeringer. I den udstrækning der tages højde for specifikke kreditrisikoreguleringer i
denne forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse med beregningen i henhold til artikel
159.
2. Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en securitiseringsposition kan reduceres med 12,5
gange størrelsen af eventuelle specifikke kreditrisikoreguleringer behandlet i overensstemmelse med arti-
kel 110, som instituttet har foretaget med hensyn til positionen.
3. I henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), kan institutterne ved en securitiseringsposition, for hvilken der
gælder en risikovægt på 1250 %, som et alternativ til at medtage positionen i deres beregning af størrelsen
674
af risikovægtede eksponeringer fratrække eksponeringens værdi i positionen fra deres kapitalgrundlag på
følgende betingelser:
a) Eksponeringens værdi vedrørende positionen kan afledes af størrelsen af de risikovægtede ekspone-
ringer under hensyntagen til eventuelle reduktioner, som er foretaget i overensstemmelse med stk. 1
og 2.
b) Beregningen af eksponeringens værdi kan afspejle en anerkendt finansieret risikoafdækning på en
måde, der er forenelig med metoden som beskrevet i artikel 247 og 264.
c) Når tilsynsformelmetoden benyttes til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer samt L
< KIRBR og [L+T] > KIRBR, kan positionen behandles som to positioner, hvor L er lig med KIRBR for
den mest privilegerede af positionerne.
4. Når et institut benytter sig af muligheden i stk. 3, kan det fratrække 12,5 gange det beløb, der fratræk-
kes i henhold til nævnte stykke, fra det beløb, der er specificeret i artikel 260 som det beløb, som størrel-
sen af den risikovægtede eksponering beregnet i henhold til positionerne inden for en securitisering kan
begrænses til.
Afdeling 4
Eksterne kreditvurderinger
Artikel 267
Anvendelse af kreditvurderinger fra ECAI'er
Institutterne kan kun benytte kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en securitiseringsposition,
hvis kreditvurderingen er udstedt eller er godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 1060/2009.
Artikel 268
Krav, som skal opfyldes ved kreditvurderinger foretaget af ECAI'er
Institutterne anvender kun en kreditvurdering foretaget af et ECAI til beregning af størrelsen af risiko-
vægtede eksponeringer i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer
af betalinger, som instituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den
pågældende securitiseringsposition.
b) Tabs- og likviditetsanalyser samt vurderingers følsomhed over for ændringer i underliggende vurde-
ringsforudsætninger, herunder puljeaktivers ydeevne, offentliggøres af ECAI sammen med kreditvur-
deringerne, procedurerne, metoderne, hypoteserne og de centrale elementer, der ligger til grund for
vurderingerne i henhold til forordning (EU) nr. 1060/2009. Oplysninger, der kun stilles til rådighed
for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentliggjort. Kreditvurderingerne skal medta-
ges i ECAI'ets transitionsmatrice.
c) Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvist på ufinansieret støtte, som instituttet selv har stillet
til rådighed. I sådanne tilfælde skal instituttet betragte den relevante position til beregning af risiko-
vægtede eksponeringsbeløb for denne position i henhold til afdeling 3, som om den ikke var ratet.
ECAI'et er forpligtet til at offentliggøre redegørelser for, hvordan ydeevnen af puljeaktiver indvirker
på denne kreditvurdering.
Artikel 269
Brug af kreditvurderinger
675
1. Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er, hvis kreditvurderinger skal anvendes ved beregning af
størrelsen af dets risikovægtede eksponeringer i henhold til dette kapitel (et »udpeget ECAI«).
2. Et institut benytter kreditvurderinger konsistent og ikke selektivt i forbindelse med sine securitiserings-
positioner i overensstemmelse med følgende principper:
a) Et institut kan ikke benytte et ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle trancher og et andet
ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre trancher inden for samme securitisering, uanset
om den er blevet ratet af det førstenævnte ECAI eller ej.
b) Hvis en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal instituttet benytte den
mindst fordelagtige kreditvurdering
c) Hvis en position har mere end to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal instituttet be-
nytte de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige vurderinger er forskelli-
ge, skal den mindst fordelagtige af de to benyttes.
d) Et institut må ikke aktivt anmode om tilbagetrækning af mindre fordelagtige vurderinger.
3. Når den anerkendte kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4 ydes direkte til SSPE, og denne risiko-
afdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen af en position foretaget af et udpeget ECAI, kan risiko-
vægten i forbindelse med den pågældende kreditvurdering benyttes. Hvis risikoafdækningen ikke er aner-
kendt i henhold til kapitel 4, godkendes kreditvurderingen ikke. Når kreditrisikoafdækningen ikke gælder
SSPE'en, men direkte vedrører en securitiseringsposition, anerkendes kreditvurderingen ikke.
Artikel 270
Konvertering
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle ECAI'er at
bestemme, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, de relevante kreditvurderinger
foretaget af et ECAI skal associeres med. Afgørelserne skal være objektive og konsistente og træffes i
overensstemmelse med følgende principper:
a) EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger.
b) EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- og/eller tabsprocenter samt de hidti-
dige resultater for de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser.
c) EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken af transaktioner, der vurderes af det pågælden-
de ECAI, metodologien og kreditvurderingernes betydning, navnlig om de er baseret på forventet tab
eller første eurotab, og den rettidige betaling af renter eller den endelige betaling af renter.
d) EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke den samme risikovægtning anven-
des på grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, er placeret på samme kreditkvalitetstrin.
EBA skal overveje at ændre sin fastsættelse af kreditkvalitetstrin, som en bestemt kreditvurdering
henføres til, hvis det er nødvendigt.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 6
Modpartskreditrisiko
Afdeling 1
676
Definitioner
Artikel 271
Beregning af eksponeringsværdien
1. Institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivatinstrumenterne i bilag II i overensstemmelse
med dette kapitel.
2. Institutterne kan beregne eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, ud- og indlån af værdipapirer
eller råvarer, terminsforretninger og margenlån i overensstemmelse med dette kapitel i stedet for at bruge
kapitel 4.
Artikel 272
Definitioner
I dette kapitel og afsnit VI i nærværende del forstås ved:
Generelle begreber
1) »modpartsrisiko« eller »CCR« : risikoen for, at modparten i forbindelse med en transaktion mislig-
holder sine forpligtelser, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet
Transaktionstyper
2) »terminsforretninger« : transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir, en rå-
vare eller et beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre finansielle instrumenter eller
råvarer - eller omvendt - på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere
end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion eller fem arbejdsdage efter den
dag, hvor instituttet har indgået transaktionen
3) »margenlån« : transaktioner, hvori et institut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af
eller handel med værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som er sikret ved sikkerhedsstillel-
se i form af værdipapirer
Nettinggruppe, risikoafdækningsgrupper og begreber i tilknytning hertil
4) »nettinggruppe« : en gruppe transaktioner mellem et institut og en enkelt modpart, som er omfattet
af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i henhold til afdeling 7 og
kapitel 4.
Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i
henhold til afdeling 7, behandles i forbindelse med dette kapitel som sin egen nettinggruppe.
I henhold til metoden med interne modeller, der er fastsat i afdeling 6, kan alle nettinggrupper med
en enkelt modpart behandles som en enkelt nettinggruppe, hvis de individuelle nettinggruppers ne-
gativt simulerede markedsværdier er sat til 0 i estimeringen af den forventede eksponering (Expec-
ted Exposure, »EE«)
5) »risikoposition« : et risikotal, som efter standardmetoden i afdeling 5 tildeles en transaktion ved
hjælp af en forudbestemt algoritme
6) »risikoafdækningsgruppe« : en gruppe risikopositioner, som stammer fra transaktioner, der tilhører
samme nettinggruppe, og hvor det kun er saldoen for nævnte risikopositioner, der anvendes til fast-
sættelsen af eksponeringens værdi efter standardmetoden i afdeling 5
7) »margenaftale« : en aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille sikkerhed
over for en anden modpart, når den anden modparts eksponering mod den førstnævnte modpart når
over et bestemt niveau
677
8) »margentærskelværdi« : det beløb, som en stadig udestående eksponering højst må andrage, før en
part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse
9) »margenrisikoperiode« : tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en netting-
gruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktionerne er afviklet, og den
deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket
10) »den faktiske løbetid efter metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på
over et år« :
10) forholdet mellem summen af den forventede eksponering i en nettinggruppes transaktioners levetid
diskonteret med den risikofrie rente og summen af den forventede eksponering i løbet af et år i en
nettinggruppe diskonteret med den risikofrie rente.
10) Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler »rollover«-risikoen ved at erstatte den forvente-
de eksponering med den faktisk forventede eksponering for prognosehorisonter på mindre end et år
11) »netting på tværs af produkter« : samling af transaktioner vedrørende forskellige produktkategorier i
samme nettinggruppe i overensstemmelse med de regler om netting på tværs af produkter, der er be-
skrevet i dette kapitel
12) »aktuel markedsværdi« (Current Market Value, »CMV«) : som defineret i afdeling 5 nettomarkeds-
værdien af porteføljen af transaktioner i den nettinggruppe, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive
som negative markedsværdier
Fordelinger
13) »markedsværdiernes fordeling« : prognose over sandsynlighedsfordelingen for nettoværdierne af
transaktioner i en nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehorisonten) baseret på disse
transaktioners faktiske markedsværdi på prognosedatoen
14) »eksponeringernes fordeling« : prognose over sandsynlighedsfordelingen for markedsværdier, hvor
forudsagte forekomster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul
15) »risikoneutral fordeling« : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperi-
ode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan udledes af markedet, såsom implicit-
te volatiliteter
16) »reel fordeling« : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor
fordelingen beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier såsom volatilitet, som fastsæt-
tes ud fra tidligere pris- eller kursændringer
Eksponeringens omfang og justeringer
17) »aktuel eksponering« : nul eller, hvis denne værdi er højere, markedsværdien af en transaktion eller
portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse transaktioner
tabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, idet det forudsættes, at det ikke er muligt at inddrive
beløbet i forbindelse med insolvens eller likvidation
18) »maksimal eksponering« : en høj percentil af fordelingen af eksponeringer på en given fremtidig da-
to, før den længste transaktion i nettinggruppen forfalder
19) »forventet eksponering« (Expected Exposure, »EE«) : gennemsnittet af fordelingen af eksponeringer
på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den længste løbetid, forfal-
der
20) »faktisk forventet eksponering (Effective Expected Exposure, »Effective EE«) på en given dato« :
den maksimale forventede eksponering, der foreligger på denne eller en tidligere dato. Alternativt
kan den for en given dato fastsættes til den største værdi af enten den forventede eksponering på
denne dato eller den faktisk forventede eksponering på en hvilken som helst tidligere dato
21) »forventet positiv eksponering« (Expected Positive Exposure — »EPE«) : det vægtede gennemsnit
over tid af forventede eksponeringer, hvor vægtene er den andel af den samlede tidsperiode, som en
enkelt forventet eksponering udgør.
678
Ved beregningen af kapitalgrundlagskravet fastsætter institutter gennemsnittet for det første år eller,
hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, inden
for hvilken den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, udløber
22) »faktisk forventet positiv eksponering« (Effective Expected Positive Exposure – »faktisk EPE«) :
det vægtede gennemsnit af den faktisk forventede eksponering for det første år i nettinggruppen el-
ler, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode,
som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker, hvor vægtene er den andel
af den samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør
Modpartsrisikorelaterede risici
23) »rollover«-risiko« : det beløb, hvormed værdien af EPE undervurderes, når der forventes en løbende
strøm af transaktioner med en modpart
Den yderligere eksponering, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i beregnin-
gen af EPE
24) »modpart«: i forbindelse med afdeling 7 : enhver juridisk eller fysisk person, der indgår en aftale om
netting og lovligt kan gøre det
25) »aftale om netting på tværs af produkter« : en bilateral aftale mellem et institut og en modpart, der
skaber en enkelt retlig forpligtelse, som dækker alle involverede, bilaterale masteraftaler og transak-
tioner inden for forskellige produktkategorier, der er omfattet af aftalen.
I forbindelse med denne definition forstås ved »forskellige produktkategorier«
a) genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
b) margenlån
c) de kontrakter, der er nævnt i bilag II
26) »betalingselement« : den betaling, der er aftalt i forbindelse med en transaktion i et OTC-derivat
med en lineær risikoprofil, hvor det er bestemt, at et finansielt instrument skal udveksles mod beta-
ling
I tilfælde af transaktioner, hvor det er bestemt, at en betaling skal udveksles mod en betaling, består
de to betalingselementer af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder transaktionens fikti-
ve værdi.
Afdeling 2
Metoder til beregning af eksponeringsværdien
Artikel 273
Metoder til beregning af eksponeringsværdien
1. Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i bilag II på baggrund af en
af de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6 i overensstemmelse med denne artikel.
Institutter, der ikke har tilladelse til behandlingen i henhold til artikel 94, må ikke anvende metoden i af-
deling 4. Institutterne må ikke anvende metoden i afdeling 4 til at ansætte eksponeringsværdien for de
kontrakter, der er nævnt i bilag II, punkt 3. Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskre-
vet i afdeling 3-6, sideløbende inden for en koncern. Et enkeltstående institut må ikke permanent anvende
metoderne i afdeling 3-6 sideløbende, men gives tilladelse til at anvende metoderne i afdeling 3 og 5 side-
løbende, når en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i artikel 282, stk. 6.
2. Et institut kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse i overensstemmelse med artikel
283, stk. 1 og 2, ansætte eksponeringsværdien for følgende ved brug af metoden med interne modeller,
der er beskrevet i afdeling 6:
679
a) de kontrakter, der er nævnt i bilag II
b) genkøbstransaktioner
c) transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
d) margenlån
e) terminsforretninger.
3. Når et institut køber et kreditderivat til sikring af en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en
modpartsrisiko, kan det beregne sit kapitalgrundlagskrav for den afdækkede eksponering i overensstem-
melse med enten:
a) artikel 233-236 eller
b) artikel 153, stk. 3, eller artikel 183, hvis der er givet tilladelse i overensstemmelse med artikel 143.
Eksponeringsværdien for CCR for disse kreditderivater sættes til nul, medmindre et institut anvender me-
tode ii) i artikel 299, stk. 2, litra h).
4. Uanset stk. 3 kan et institut imidlertid vælge konsistent at indregne alle kreditderivater uden for han-
delsbeholdningen og indkøbt til sikring af en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en mod-
partskreditrisiko i beregningen af kapitalgrundlagskravene til modpartsrisikoen, hvor kreditrisikoafdæk-
ning anerkendes i denne forordning.
5. Hvis »credit default«-swap solgt af et institut behandles af et institut som kreditrisikoafdækning, der
ydes af instituttet, og er omfattet af et kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for det underliggende for den
fulde fiktive værdi, ansættes eksponeringsværdien vedrørende modpartsrisiko uden for handelsbeholdnin-
gen til nul.
6. Eksponeringsværdien for en given modpart i alle metoderne i afdeling 3-6 svarer til summen af ekspo-
neringsværdierne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.
For en given modpart vil eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i
bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel svare til den største af nul og differencen mellem
summen af eksponeringsværdier for alle nettinggrupper med modparten og summen af CVA for den på-
gældende modpart, som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes
uden en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets egen kreditrisiko, og
som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).
7. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes terminsforretninger, ved at
bruge metoderne i afdeling 3-6, uanset hvilken metode, instituttet har valgt til at beregne OTC-derivater
og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og margen-
lån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for terminsforretninger kan et institut, der anvender den meto-
de, som er beskrevet i kapitel 3, anvende risikovægtene i henhold til den metode, der er beskrevet i kapitel
2, permanent og uanset positionernes væsentlighed.
8. For så vidt angår metoderne i afdeling 3 og 4 indfører instituttet en konsistent metodologi til fastsættel-
se af den fiktive værdi for forskellige produktkategorier og sikrer, at den fiktive værdi, der skal tages høj-
de for, er et korrekt udtryk for den indbyggede risiko i kontrakten. Hvis der i kontrakten er foreskrevet en
multiplikation af pengestrømme, skal den fiktive værdi justeres af et institut for derved at tage højde for
multiplikationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur.
For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 behandler institutterne transaktioner, hvor specifikke »wrong
way«-risici er identificeret i henhold til artikel 291, stk. 2, 4, 5 og 6, som korrekte.
Afdeling 3
680
Markedsværdimetoden
Artikel 274
Markedsværdimetoden
1. For at bestemme de aktuelle genanskaffelsesomkostninger for alle kontrakter med en positiv værdi op-
gør institutterne kontrakter til aktuel markedsværdi.
2. For at bestemme den potentielle fremtidige krediteksponering skal institutterne multiplicere de fiktive
værdier eller underliggende værdier med procenterne i tabel 1 i overensstemmelse med følgende princip-
per:
a) Kontrakter, som ikke falder ind under en af de fem kategorier i tabel 1, behandles som kontrakter
vedrørende råvarer eksklusive ædelmetaller.
b) For kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen, multipliceres procenterne med antal-
let af betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakten.
c) For kontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte betalingsda-
toer, og hvor vilkårene justeres således, at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer,
er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato. I forbindelse med rentekontrak-
ter, der opfylder disse kriterier, og som har en restløbetid på over ét år, må procenten ikke være lavere
end 0,5 %.
Tabel 1
Restløbetid
Rente-kon-
trakter
Valutakurs-
kontrakter
samt kontrak-
ter vedrørende
guld
Kontrakter
vedrørende
aktier
Kontrakter
vedrørende
ædelmetaller
(eksklusive
guld)
Kontrakter
vedrørende rå-
varer (eksklu-
sive ædelme-
taller)
Et år og derunder 0 % 1 % 6 % 7 % 10 %
Over et år, men højst fem år 0,5 % 5 % 8 % 7 % 12 %
Over fem år 1,5 % 7,5 % 10 % 8 % 15 %
3. I forbindelse med kontrakter vedrørende råvarer eksklusive guld i henhold til punkt 3 i bilag II kan et
institut anvende procentsatserne i tabel 2 i stedet for satserne i tabel 1 under forudsætning af, at nævnte
institut anvender den udvidede løbetidsmetode i artikel 361 for nævnte kontrakter.
Tabel 2
Restløbetid
Ædelmetaller
(eksklusive guld)
Uædle metaller
Landbrugsproduk-
ter
Andre, inklusive
energiprodukter
Et år og derunder 2 % 2,5 % 3 % 4 %
Over et år, men højst fem år 5 % 4 % 5 % 6 %
Over fem år 7,5 % 8 % 9 % 10 %
4. Summen af de aktuelle genanskaffelsespriser og de potentielle fremtidige kreditrisici udgør ekspone-
ringsværdien.
681
Afdeling 4
Den oprindelige eksponeringsmetode
Artikel 275
Den oprindelige eksponeringsmetode
1. Eksponeringsværdien er hvert instruments fiktive værdi multipliceret med de i tabel 3 omhandlede pro-
centsatser.
Tabel 3
Oprindelig løbetid Rentekontrakter
Valutakurskon-
trakter samt kon-
trakter vedrørende
guld
Et år og derunder 0,5 % 2 %
Over et år, men højst to år 1 % 5 %
Yderligere tillæg for hvert følgende år 1 % 3 %
2. Til beregning af rentekontrakters eksponeringsværdi kan et institut vælge enten at bruge den oprindeli-
ge løbetid eller restløbetiden.
Afdeling 5
Standardmetoden
Artikel 276
Standardmetoden
1. Institutterne kan kun benytte standardmetoden (i det følgende benævnt »SM«) til beregning af ekspone-
ringsværdien for OTC-derivater og terminsforretninger.
2. Når institutterne anvender SM, beregnes eksponeringens værdi særskilt for hver nettinggruppe, eksklu-
sive sikkerhedsstillelse, på følgende måde:
hvor:
CMV = den aktuelle markedsværdi af porteføljen af transaktioner i nettinggruppen med en modpart uden
hensyn til sikkerhedsstillelse, dvs. hvor
hvor:
682
CMVi = den aktuelle markedsværdi af transaktion i
CMC = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen, der er stillet i nettinggruppen, dvs.
hvor:
CMC1 = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen l
I = indeks, der angiver transaktionen
L = indeks, der angiver transaktionen
J = indeks, der angiver risikoafdækningsgruppen.
Risikoafdækningsgrupperne til dette formål svarer til risikofaktorer, for hvilke risikopositioner med mod-
sat fortegn kan modregnes, så der fremkommer en nettorisikoposition, som eksponeringens værdi herefter
beregnes ud fra.
RPTij = risikoposition vedrørende transaktionen i med hensyn til risikoafdækningsgruppen j
RPClj = risikoposition vedrørende sikkerhedsstillelsen l med hensyn til risikoafdækningsgruppen j
CCR
Mj
= CCR-multiplikator, der er fastsat i tabel 5 for risikoafdækningsgruppen j
ß = 1,4.
3. For så vidt angår den beregning, der er omhandlet i stk. 2, gælder følgende:
a) Godkendt sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, har positivt fortegn; sikkerhedsstillelse
stillet til en modpart har negativt fortegn.
b) Der anvendes kun sikkerhedsstillelse, som er godkendt i henhold til artikel 197, artikel 198 og artikel
299, stk. 2, litra d), i forbindelse med SM.
c) Et institut kan undlade at tage højde for renterisikoen i betalingselementer, der har en restløbetid på
under et år.
d) Et institut kan behandle transaktioner, der består af to betalingselementer, som denomineret i samme
valuta, som en samlet transaktion. Behandlingen af betalingselementer gælder for hele transaktionen.
Artikel 277
Transaktioner med en lineær risikoprofil
683
1. Institutterne skal tildele transaktioner, som har en lineær risikoprofil, risikopositioner i overensstem-
melse med følgende regler:
a) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende udgøres af aktier (inklusive
aktieindeks), guld, andre ædelmetaller eller andre råvarer, tildeles en risikoposition for den respektive
aktie (eller aktieindeks) eller råvare og en renterisikoposition for betalingselementet.
b) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende instrument er et gældsinstru-
ment, tildeles en renterisikoposition for gældsinstrumentet og en anden renterisikoposition for beta-
lingselementet.
c) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor en betaling skal udveksles mod en betaling
(dette omfatter valutaterminsforretninger), tildeles en renterisikoposition for hvert betalingselement.
Hvis et betalingselement eller det underliggende gældsinstrument i forbindelse med en transaktion, der er
omhandlet i litra a), b) eller c), er denomineret i en udenlandsk valuta, tildeles nævnte betalingselement
eller gældsinstrument også en risikoposition i nævnte valuta.
2. For så vidt angår stk. 1 svarer størrelsen af en risikoposition vedrørende en transaktion, der har en line-
ær risikoprofil, til den faktiske fiktive værdi (markedsprisen gange mængden) af de underliggende finan-
sielle instrumenter eller råvarer omregnet til instituttets indenlandske valuta ved at multiplicere med den
relevante valutakurs, medmindre der er tale om gældsinstrumenter.
3. For gældsinstrumenter og betalingselementer svarer størrelsen af risikopositionen til den faktiske fikti-
ve værdi af de udestående bruttobetalinger (inklusive det fiktive beløb) omregnet til valutaen i hjemlandet
og multipliceret med den modificerede varighed af gældsinstrumentet eller betalingselementet.
4. Størrelsen af en risikoposition i forbindelse med en »credit default«-swap svarer til referencegældsin-
strumentets fiktive værdi multipliceret med den pågældende »credit default«-swaps restløbetid.
Artikel 278
Transaktioner med en ikkelineær risikoprofil
1. Institutterne bestemmer størrelsen af risikopositionerne for transaktioner med en ikkelineær risikoprofil
i overensstemmelse med følgende stykker.
2. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikkelineær risikoprofil, inklusive op-
tioner og swaptioner, hvor det underliggende instrument ikke er et gældsinstrument eller et betalingsele-
ment, svarer til deltaækvivalenten af den faktiske fiktive værdi af det finansielle instrument, der ligger til
grund for transaktionen, jf. artikel 280, stk. 1.
3. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikkelineær risikoprofil (inklusive op-
tioner og swaptioner), hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument eller et betalingselement,
svarer til deltaækvivalenten af det pågældende finansielle instruments eller betalingselements faktiske fik-
tive værdi multipliceret med gældsinstrumentets eller betalingselementets modificerede varighed.
Artikel 279
Behandling af sikkerhedsstillelse
Ved beregning af risikopositioner behandler institutterne sikkerhedsstillelse som følger:
a) Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, behandles som en fordring på modparten i en de-
rivatkontrakt (lang position), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.
b) Sikkerhed, som det har stillet til modparten, behandles som en forpligtelse til modparten (kort posi-
tion), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.
684
Artikel 280
Beregning af risikopositioner
1. Et institut fastsætter størrelsen og fortegnet på en risikoposition som følger:
a) for alle instrumenter undtagen gældsinstrumenter:
i) som den faktiske fiktive værdi i forbindelse med en transaktion med en lineær risikoprofil
ii) som deltaækvivalentens fiktive værdi, Pref · ∂V/∂p, i forbindelse med en transaktion med en ik-
kelineær risikoprofil,
ii) hvor:
Pref = prisen på det underliggende instrument angivet i referencevalutaen
V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: værdien er options-
værdien
P = prisen på det underliggende instrument angivet i den samme valuta som V
b) for gældsinstrumenter og betalingselementet af alle transaktioner:
i) som den faktiske fiktive værdi multipliceret med den modificerede varighed i forbindelse med en
transaktion med en lineær risikoprofil
ii) som deltaækvivalentens fiktive værdi multipliceret med den modificerede varighed, ∂V/∂p, i for-
bindelse med en transaktion med en ikkelineær risikoprofil,
hvor:
V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: værdien er options-
værdien
R = renteniveau.
Hvis V angives i en anden valuta end referencevalutaen, skal derivatet omregnes til referencevalutaen ved
at multiplicere med den relevante valutakurs.
2. Institutterne grupperer risikopositioner i risikoafdækningsgrupper. Nettorisikopositionen, dvs. den ab-
solutte værdi af summen af de risikopositioner, der indgår i risikoafdækningsgruppen, beregnes for hver
gruppe. Nettorisikopositionen er resultatet af nævnte beregning og beregnes med henblik på artikel 276,
stk. 2, som følger:
Artikel 281
Renterisikopositioner
1. Institutterne anvender følgende bestemmelser ved beregning af en renterisikoposition:
2. Renterisikopositioner vedrørende følgende:
a) pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse
b) betalingselementer
685
c) underliggende gældsinstrumenter,
som ifølge tabel 1 i artikel 336 i hvert enkelt tilfælde er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller derunder,
henfører institutterne til en af de seks risikoafdækningsgrupper for hver valuta i tabel 4.
Tabel 4
Statslige referencerenter Ikkestatslige refe-
rencerenter
Løbetid < 1 år > 1 = 5 år
> 5 år < 1 år
> 1 = 5 år > 5 år
3. For renterisikopositioner vedrørende underliggende gældsinstrumenter eller betalingselementer, hvor
rentesatsen er knyttet til en referencerente, der afspejler den generelle markedsrente, svarer restløbetiden
til tidsrummet op til den næste justering af rentesatsen. I alle andre tilfælde lægges det underliggende
gældsinstruments restlevetid eller for et betalingselement transaktionens restlevetid til grund.
Artikel 282
Risikoafdækningsgrupper
1. Institutterne etablerer risikoafdækningsgrupper i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Der etableres en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger
til grund for en credit default swap.
»Nth to default«-basket credit default swaps behandles således:
a) Størrelsen af en risikoposition i et referencegældsinstrument i en kurv, der ligger til grund for en »nth
to default«-credit default swap, er referencegældsinstrumentets faktiske fiktive værdi ganget med den
ændrede varighed af »nth to default«-derivatet med hensyn til en ændring i referencegældsinstrumen-
tets kreditspredning.
b) Der er en risikoafdækningsgruppe for hvert referencegældsinstrument i en kurv, der ligger til grund
for en given »nth to default«-credit default swap. Risikopositioner fra forskellige »nth to default«-
credit default swaps kan ikke indgå i den samme risikoafdækningsgruppe.
c) Den CCR-multiplikator, der finder anvendelse på hver risikoafdækningsgruppe etableret for et af re-
ferencegældsinstrumenterne i et »nth to default«-derivat, er som følger:
i) 0,3 % for referencegældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI svarende
til kvalitetstrin 1, 2 og 3
ii) 0,6 % for andre gældsinstrumenter.
3. I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende
a) pengeindskud stillet som sikkerhed til en modpart, når denne modpart ikke har udestående gældsfor-
pligtelser med lav specifik risiko
b) underliggende gældsinstrumenter, som ifølge tabel 1 i artikel 336 er underlagt et kapitalkrav på over
1,60 %,
fastsættes der en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder.
Når et betalingselement emulerer et sådant gældsinstrument, fastsættes der også en risikoafdækningsgrup-
pe for hver udsteder af referencegældsinstrumentet.
686
Institutterne kan vælge at samle risikopositioner, der er knyttet til en bestemt udsteders gældsinstrumenter
eller til samme udsteders referencegældsinstrumenter, i samme risikoafdækningsgruppe, hvis de er emule-
ret af betalingselementer eller underlagt en credit default swap.
4. Underliggende finansielle instrumenter, som ikke er gældsinstrumenter, henføres kun til de samme re-
spektive risikoafdækningsgrupper, hvis der er tale om identiske eller lignende instrumenter. I alle andre
tilfælde henføres de til særskilte risikoafdækningsgrupper.
Med henblik på dette stykke bestemmer institutterne i overensstemmelse med følgende principper, om
underliggende instrumenter er lignende instrumenter:
a) For aktier er det underliggende lignende, hvis det hidrører fra samme udsteder. Et aktieindeks be-
handles som en særskilt udsteder.
b) For ædelmetaller er det underliggende lignende, hvis det er det samme metal. Et ædelmetalindeks be-
handles som et særskilt ædelmetal.
c) For elektricitet er det underliggende lignende, hvis leveringsrettighederne og -forpligtelserne vedrører
det samme ladningstidsinterval inden for og uden for spidsbelastningen inden for et interval på 24
timer.
d) For råvarer er det underliggende lignende, hvis det er den samme råvare. Et råvareindeks behandles
som et særskilt indeks.
5. Modpartsrisiko (CCR)-multiplikatorerne (»CCRM«) for de forskellige kategorier af risikoafdæknings-
grupper er fastsat som anført i følgende tabel.
Tabel 5
Kategorier af risikoafdækningsgrupper
Modpartsrisiko
(CCR)-multipli-
kator (CCRM)
1. Renter 0,2 %
2. Renter på risikopositioner vedrørende et referencegældsinstrument,
som ligger til grund for en credit default swap, og som ifølge afsnit
IV, kapitel 2, tabel 1, er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller der-
under
0,3 %
3. Renter på risikopositioner vedrørende et gældsinstrument eller refe-
rencegældsinstrument, som ifølge afsnit IV, kapitel 2, tabel 1, er un-
derlagt et kapitalkrav på over 1,60 %
0,6 %
4. Valutakurser 2,5 %
5. Elektricitet 4 %
6. Guld 5 %
7. Aktier 7 %
8. Ædelmetaller (bortset fra guld) 8,5 %
9. Andre råvarer (eksklusive ædelmetaller og elektricitet) 10 %
10. Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, der ikke er
omfattet af ovenstående kategorier
10 %
Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, jf. tabel 5, punkt 10, henføres til særskilte indivi-
duelle risikoafdækningsgrupper for hver kategori af underliggende instrumenter.
687
6. For transaktioner, som har en ikkelineær risikoprofil, eller for betalingselementer og transaktioner med
gældsinstrumenter som underliggende instrumenter, for hvilke instituttet ikke vil være i stand til at be-
stemme, alt efter omstændighederne, deltaværdien eller den modificerede varighed ved hjælp af en instru-
mentmodel, som de kompetente myndigheder har godkendt med henblik på at fastsætte kapitalgrundlags-
krav vedrørende markedsrisikoen, bestemmer de kompetente myndigheder enten risikopositionernes og
de relevante modpartsrisikomultiplikatorers (CCRM'ers) størrelse ud fra en forsigtig vurdering eller an-
moder instituttet om at anvende metoden i afdeling 3. Netting anerkendes ikke, dvs. eksponeringsværdien
fastsættes som om, der var en nettinggruppe, der kun indeholder den enkelte transaktion.
7. Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet
af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før denne transaktion inklude-
res i en nettinggruppe.
8. Et institut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benyt-
te interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandar-
der, der er anført i kapitel 4, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.
Afdeling 6
Metoden med interne modeller
Artikel 283
Tilladelse til at anvende metoden med interne modeller
1. Hvis de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at instituttet opfylder kravet i stk. 2, kan de give
nævnte institut tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers
værdi for følgende transaktioner:
a) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)
b) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d)
c) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)-d).
Hvis et institut har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers
værdi for de transaktioner, der er omhandlet i litra a), b) og c) i første afsnit, kan det også anvende meto-
den med interne modeller i forbindelse med transaktionerne i artikel 273, stk. 2, litra e).
Uanset artikel 273, stk. 1, tredje afsnit, kan et institut vælge ikke at anvende denne metode på eksponerin-
ger, som er uden betydning med hensyn til størrelse og risiko. I så fald anvender et institut en af de meto-
der, der er omhandlet i afdeling 3, 4 og 5, på disse eksponeringer, når de relevante krav for hver frem-
gangsmåde er opfyldt.
2. De kompetente myndigheder giver kun institutter tilladelse til at anvende metoden med interne model-
ler til de beregninger, der er omhandlet i stk. 1, hvis instituttet har godtgjort, at det opfylder kravene i
denne afdeling, og de kompetente myndigheder har efterprøvet, om instituttets modpartsrisikostyringssy-
stemer er forsvarlige og korrekt gennemført.
3. De kompetente myndigheder kan give institutter tilladelse til i et begrænset tidsrum at lade anvendelsen
af metoden med interne modeller ske i faser på tværs af forskellige transaktionstyper. I den periode, hvor
anvendelsen sker i faser, kan institutter anvende metoderne i afdeling 3 eller 5, i forbindelse med transak-
tionstyper, hvor de ikke anvender metoden med interne modeller.
688
4. For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut ikke har modtaget til-
ladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller på, anvender instituttet metoderne
i afdeling 3 eller 5.
Nævnte metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern. Inden for et institut kan
nævnte metoder kun anvendes sideløbende, hvis en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i
artikel 282, stk. 6.
5. Et institut, som i overensstemmelse med stk. 1 har tilladelse til at anvende metoden med interne model-
ler, skal ikke på ny anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3 eller 5, medmindre den kompetente
myndighed har givet tilladelse hertil. Den kompetente myndighed giver en sådan tilladelse, hvis instituttet
viser, at det er hensigtsmæssigt.
6. Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i denne afdeling, underretter det den kompetente myn-
dighed herom og foretager sig et af følgende:
a) forelægger den kompetente myndighed en plan for rettidig fornyet overholdelse
b) godtgør over for den kompetente myndighed, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsent-
lig.
Artikel 284
Eksponeringens værdi
1. Hvis et institut i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1, har tilladelse til at anvende metoden med
interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for nogle eller alle de transaktioner, der er om-
handlet i nævnte stykke, beregnes eksponeringens værdi for disse transaktioner ud fra nettinggruppen.
Den model, som instituttet anvender til nævnte formål, skal:
a) angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan tilskrives
fælles ændringer i relevante markedsvariabler som renter, valutakurser osv.
b) beregne eksponeringsværdien for nettinggruppen på alle de fremtidige datoer under hensyntagen til
fælles ændringer i markedsvariablerne.
2. Hvis modellen skal indregne virkningerne af margenberegningen, skal modellen af sikkerhedsstillel-
sens værdi opfylde de kvantitative, kvalitative og datamæssige krav for metoden med interne modeller i
overensstemmelse med denne afdeling, og instituttet kan kun tage hensyn til anerkendt finansiel sikker-
hedsstillelse som omhandlet i artikel 197 og 198 samt artikel 299, stk. 2, litra c) og d), i deres sandsynlige
fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi.
3. Kapitalgrundlagskravet for modpartskreditrisiko i forbindelse med de modpartsrisikoeksponeringer,
som et institut anvender metoder med interne modeller på, skal være det største af følgende:
a) kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede posi-
tive eksponering med brug af aktuelle markedsdata
b) kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede posi-
tive eksponering med brug af en enkelt konsistent kalibrering i stresssituationer for alle modpartsrisi-
koeksponeringer, som de anvender metoden med interne modeller på.
4. Med undtagelse af modparter identificeret som havende specifikke »wrong-way«-risici, der er omfattet
af artikel 291, stk. 4 og 5, beregner institutterne eksponeringens værdi som produktet af alpha og den fak-
tisk forventede positive eksponering som følger:
689
Eksponeringsværdi = a · Effective EPE
hvor:
a = 1,4, medmindre de kompetente myndigheder kræver, at a tildeles en højere værdi, eller tillader
institutterne at anvende deres egne estimater i overensstemmelse med stk. 9.
Den faktiske EPE beregnes ved estimering af den forventede eksponering (EEt) ud fra den gennemsnitlige
eksponering på en senere dato, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af relevante markedsrisikofak-
torers mulige fremtidige værdier.
Modellen estimerer EE på en række fremtidige datoer t1, t2, t3 osv.
5. Den faktiske EE beregnes rekursivt som:
Effective EEtk = max {Effective EEtk-1, EEtk}
hvor:
den aktuelle dato benævnes t0.
Den faktiske EEt0 svarer til den aktuelle eksponering.
6. Den faktiske EPE svarer til den gennemsnitlige faktiske EE i det første år af en fremtidig eksponering.
Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, svarer EPE til gennemsnit-
tet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Den faktiske EPE beregnes ud fra det væg-
tede gennemsnit af den faktiske EE:
hvor vægtene ∆tk = tk – tk-1 tager højde for, at den fremtidige eksponering kan være beregnet på datoer,
der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval.
7. Institutterne beregner den forventede eller maksimale eksponering på grundlag af en fordeling af eks-
poneringer, der tager hensyn til, at eksponeringerne ikke nødvendigvis er normalfordelt.
8. Et institut kan benytte en værdi for fordelingen som beregnet af modellen, der er mere forsigtig end a
ganget med den faktiske EPE som beregnet i henhold til ligningen i stk. 4 for hver modpart.
9. De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i stk. 4 tillade institutter at anvende deres eg-
ne estimater af alpha, hvor:
a) alpha svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en fuldstændig simulering af ekspone-
ringer med modparter (tæller) og den interne kapital baseret på EPE (nævner)
b) EPE i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående lånebeløb.
Ved estimering i overensstemmelse med dette stykke er alpha ikke lavere end 1,2.
10. Ved en estimering af alpha i henhold til stk. 9 skal et institut sikre, at tælleren og nævneren beregnes
på en måde, der stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og por-
teføljesammensætning. Den metode, der anvendes til at estimere a, skal baseres på instituttets metode for
690
den interne kapital, være veldokumenteret og underkastes en uafhængig validering. Et institut skal desu-
den revidere sine estimater af alpha mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sammen-
sætning varierer over tid. Et institut skal også vurdere modelrisikoen.
11. Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at dets interne estimater af alpha i tæl-
leren afspejler væsentlige kilder til afhængighed, i fordelingen af markedsværdierne af de pågældende
transaktioner eller af porteføljer af transaktioner fordelt på tværs af de forskellige modparter. Interne esti-
mater af alpha skal tage hensyn til porteføljernes granulering.
12. Ved tilsyn med brugen af estimater i henhold til stk. 9 tager de kompetente myndigheder højde for
den væsentlige variation i estimater af alpha, som skyldes muligheden for fejlspecifikation i de modeller,
der anvendes for tælleren, navnlig i tilfælde af konveksitet.
13. Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markedsrisici, der anvendes i den samlede simulering
af markeds- og kreditrisiko, skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for at afspejle mulige stignin-
ger i volatiliteten eller korrelation under økonomisk nedgang.
Artikel 285
Eksponeringsværdien for nettinggrupper omfattet af en margenaftale
1. Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en daglig værdiansættelse til markedsværdi, kan
et institut anvende en af følgende EPE-værdier:
a) den faktiske EPE, uden hensyntagen til eventuel sikkerhed, modtaget eller stillet ved en margen plus
eventuel sikkerhedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den daglige værdiansættelse og
fastsættelse af margen eller den aktuelle eksponering
b) et tillæg, der afspejler den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af den risikoperiode, margen-
aftalen dækker, plus, afhængigt af hvad der er størst:
i) den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet sikkerhed, dog ikke »called« eller om-
tvistet sikkerhedsstillelse
ii) den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse i henhold til margenaftalen, som ikke
udløser »collateral call«. Beløbet afspejler alle gældende tærskler, minimumsoverførsler, uafhæn-
gige beløb og initialmargener i henhold til margenaftalen
c) hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimeringen af EE, kan instituttet med
forbehold af den kompetente myndigheds tilladelse anvende modellens EE-værdi direkte i ligningen i
artikel 284, stk. 5. De kompetente myndigheder giver kun en sådan tilladelse, hvis de efterprøver, at
modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimering af EE korrekt.
For så vidt angår litra b) beregner institutterne tillægget som den forventede positive ændring af transakti-
onernes markedsværdi i den risikoperiode, margenaftalen dækker. Ændringer i sikkerhedsstillelsens værdi
afspejles ved brug af de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4, afdeling
3, eller egne estimater af volatilitetsjusteringer efter den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillel-
se, men der påtages ikke sikkerhedsstillelse i margenrisikoperioden. Den risikoperiode, margenaftalen
dækker, er underlagt de minimumsperioder, der er omhandlet i stk. 2 - 5.
2. For transaktioner, som er omfattet af daglig margenberegning og værdiansættelse, skal margenrisikope-
rioden, som anvendes til modellering af eksponeringsværdien med margenaftaler, mindst svare til:
a) fem arbejdsdage for nettinggrupper, der kun består af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende
ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og margenlån
b) ti arbejdsdage for alle andre nettinggrupper.
691
3. For litra a) og b) i stk. 2, gælder følgende undtagelser:
a) For alle nettinggrupper, hvor antallet af handler overstiger 5000 på et givet tidspunkt i løbet af et
kvartal, skal margenrisikoperioden i det efterfølgende kvartal mindst svare til 20 arbejdsdage. Denne
undtagelse finder ikke anvendelse på institutternes handelseksponeringer.
b) For nettinggrupper med en eller flere handler, som enten omfatter illikvid sikkerhedsstillelse eller et
OTC-derivat, der ikke let kan erstattes, skal margenrisikoperioden mindst svare til 20 arbejdsdage.
Et institut bestemmer, om sikkerhedsstillelse er illikvid, eller om OTC-derivater ikke let kan erstattes i
stresssituationer kendetegnet ved mangel på fortsat aktive markeder, hvor en modpart i løbet af to dage
eller mindre ville kunne opnå adskillige prisnoteringer, som ikke ville bevæge markedet eller svare til en
pris, som afspejler en nedsættelse (i tilfælde af sikkerhedsstillelse) eller en præmie (i tilfælde af et OTC-
derivat) af markedsværdien.
Et institut skal overveje, om de handler eller værdipapirer, det har som sikkerhedsstillelse, er koncentreret
omkring en bestemt modpart, og om instituttet ville kunne erstatte nævnte handler eller værdipapirer, hvis
modparten forlod markedet i hast.
4. Hvis et institut har været involveret i mere end to »margin call«-tvister i forbindelse med en bestemt
nettinggruppe i de to umiddelbart foregående kvartaler, der har varet længere end den i henhold til stk. 2
og 3 gældende risikoperiode, som marginaftalen omfatter, anvender instituttet en margenrisikoperiode,
som er mindst dobbelt så lang som perioden i stk. 2 og 3, for nævnte nettinggruppe i de to efterfølgende
kvartaler.
5. Ved margenberegning med et tidsinterval på N dage skal margenrisikoperioden mindst svare til perio-
den i stk. 2 og 3, F, plus N dage minus én dag. Dvs.:
margenrisikoperiode = F + N – 1.
6. Hvis den interne model indregner virkningen af margenberegning på ændringer i nettinggruppens mar-
kedsværdi, skal instituttet beregne anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve
eksponeringen sammen med eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for OTC-derivat-
og værdipapirfinansieringstransaktioner.
7. Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse sammen med eksponeringen, medtager det ikke
virkningen af anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve eksponeringen i sine be-
regninger af eksponeringsværdien for OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner, medmindre
det enten bruger volatilitetsjusteringer, som er i overensstemmelse med standarderne i den udbyggede
metode for finansiel sikkerhedsstillelse med egne volatilitetsjusteringsestimater eller de tilsynsbaserede
standardvolatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4.
8. Institutter, som anvender metoden med interne modeller, ser i deres modeller bort fra virkningen af en
reduktion af eksponeringsværdien, som skyldes bestemmelser i en aftale om sikkerhedsstillelse med krav
om sikkerhedsstillelse, hvis modpartens kreditkvalitet forringes.
Artikel 286
Modpartsrisikostyring – politikker, processer og systemer
1. Et institut skal oprette og til enhver tid råde over et modpartsrisikostyringssystem, som består af:
a) politikker, processer og systemer, der sikrer identificering, måling, styring, godkendelse og intern
rapportering af modpartsrisiko
b) procedurer, der sikrer, at nævnte politikker, processer og systemer overholdes.
692
b) Nævnte politikker, procedurer og systemer skal være konceptuelt forsvarlige, implementeret med in-
tegritet og veldokumenterede. Dokumentationen skal omfatte en redegørelse for de empiriske teknik-
ker, der benyttes til måling af modpartsrisiko.
2. Det modpartsrisikostyringssystem, som der stilles krav om i stk. 1, skal tage hensyn til markeds- og
likviditetsrisici og til retlige og operationelle risici, der er relateret til modpartsrisikoen. Systemet skal
navnlig sikre, at instituttet overholder følgende principper:
a) Det må ikke drive forretninger med en modpart uden at bedømme dennes kreditværdighed.
b) Det skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med afviklingen og
forud for denne.
c) Det skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndtere sådanne risici på modpartsniveau ved at
aggregere eksponeringer med modparter med andre krediteksponeringer og på firmaniveau.
3. Et institut, som anvender metoden med interne modeller, godtgør over for den kompetente myndighed,
at modpartsrisikostyringssystemet tager højde for de likviditetsrisici, der er forbundet med følgende:
a) eventuelle indkommende »margin calls« i forbindelse med udskiftning af variationsmargen eller an-
dre margentyper, f.eks. initialmargen eller uafhængig margen, ved negative markedspåvirkninger
b) eventuelle indkommende »calls« om returnering af overskydende sikkerhedsstillelse fra modparter
c) »calls«, som skyldes en eventuel nedgradering af dets egen eksterne kreditkvalitetsvurdering.
c) Et institut skal sikre, at karakteren og tidshorisonten ved sikkerhedsgenanvendelse er i overensstem-
melse med likviditetsbehovene og ikke skader dets evne til at stille eller returnere sikkerhed rettidigt.
4. Et instituts ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i, og sikre, at der afsættes til-
strækkelige ressourcer til modpartsrisikostyring. Den øverste ledelse skal gennem en formel proces være
opmærksom på de begrænsninger og antagelser, der knytter sig til den anvendte model, og på de konse-
kvenser, disse begrænsninger og antagelser kan få for resultaternes pålidelighed. Den øverste ledelse skal
også være opmærksom på de usikkerheder, der kendetegner markedsforholdene og de operationelle for-
hold, og vide, hvordan disse afspejles i modellen.
5. De daglige rapporter udarbejdet i overensstemmelse med artikel 287, stk. 2, litra b), vedrørende et insti-
tuts modpartsrisikoeksponeringer, gennemgås med henblik på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med
beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle kreditchefer eller handlere har
foretaget, og reduktioner af instituttets samlede modpartsrisikoeksponering.
6. Et instituts modpartsrisikostyringssystem, som er oprettet i overensstemmelse med stk. 1, skal anven-
des i kombination med interne kredit- og handelsbegrænsninger. Kredit- og handelsbegrænsningerne skal
relateres til instituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af
kreditchefer, handlere og den øverste ledelse. Et institut skal have en formel proces til indberetning af
overtrædelser af risikobegrænsninger til det korrekte ledelsesniveau.
7. Instituttet skal i forbindelse med sin opgørelse af modpartsrisiko også måle anvendelsen af kreditlinjer
fra dag til dag og inden for samme dag. Instituttet skal måle den aktuelle eksponering både med og uden
sikkerhedsstillelse. På portefølje- og modpartsniveau skal instituttet beregne og overvåge den maksimale
eksponering eller den potentielle fremtidige eksponering med det konfidensinterval, instituttet har valgt.
Instituttet skal tage hensyn til store eller koncentrerede positioner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes
relaterede modparter, brancher og markeder.
8. Instituttet skal oprette og til enhver tid råde over et systematisk og grundigt program med stresstest.
Resultaterne af disse stresstest gennemgås regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet af den øverste le-
delse og afspejles i de modpartsrisikopolitikker og grænser, som ledelsesorganet eller den øverste ledelse
693
fastsætter. Hvis stresstest afslører en særlig sårbarhed over for bestemte omstændigheder, skal instituttet
øjeblikkeligt sikre, at disse risici håndteres.
Artikel 287
Organisationsstrukturer for modpartsrisikostyring
1. Et institut, som anvender metoden med interne modeller, skal oprette og til enhver tid råde over:
a) en risikokontrolenhed, som er i overensstemmelse med stk. 2
b) en sikkerhedsstyringsenhed, som er i overensstemmelse med stk. 3.
2. Risikokontrolenheden står for udformningen og iværksættelsen af modpartsrisikostyringen og skal fo-
retage den indledende og løbende validering af modellen, varetage følgende funktioner og opfylde følgen-
de krav:
a) Den skal stå for udformningen og iværksættelsen af instituttets modpartsrisikostyringssystem.
b) Den skal udarbejde daglige rapporter om og analysere resultaterne af instituttets risikomålingsmodel.
Nævnte analyse skal omfatte en evaluering af forholdet mellem modpartsrisikoeksponeringsværdier
og handelsbegrænsninger.
c) Den skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og analysere rapporter om resultaterne af
instituttets risikomålingsmodel samt evaluere forholdet mellem risikoeksponeringsværdier og kredit-
og handelsbegrænsninger.
d) Den skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handelsafdelingerne og må ikke være under upas-
sende indflydelse.
e) Den skal have det fornødne personale.
f) Den skal rapportere direkte til instituttets øverste ledelse.
g) Dens arbejde skal integreres tæt med instituttets daglige kreditrisikostyring.
h) Dens resultater skal udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning og styring af
instituttets kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil.
3. Risikostyringsenheden varetager følgende opgaver og funktioner:
a) beregner og foretager »margin calls«, styrer »margin call«-tvister og foretager daglig en nøjagtig ind-
beretning af uafhængige beløbsniveauer, initialmargener og variationsmargener
b) kontrollerer integriteten af de data, der anvendes til at foretage »margin calls«, og sikrer, at de er kon-
sistente og regelmæssigt sammenholdes med alle relevante datakilder i instituttet
c) registrerer omfanget af sikkerhedsgenanvendelse og eventuelle ændringer af instituttets rettigheder til
eller i forbindelse med den sikkerhed, som det stiller
d) indberetter til det korrekte ledelsesniveau, hvilke typer sikkerhedsaktiver, som genanvendes, og betin-
gelserne for en sådan genanvendelse, herunder instrumentet, kreditkvaliteten og løbetiden
e) registrerer koncentration til de enkelte typer sikkerhedsaktiver, som instituttet accepterer
f) indberetter regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet oplysninger om sikkerhedsstyring til den øver-
ste ledelse, herunder informationer om, hvilken type sikkerhed der er modtaget og stillet, størrelsen,
aldersfordeling og grunden til »margin call«-tvister. Den interne rapportering skal også afspejle ud-
viklingen i disse tal.
4. Den øverste ledelse skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til risikostyringsenheden, jf. stk. 1, litra b),
med henblik på at sikre, at systemerne opnår driftsresultater på et passende niveau, som målt ved institut-
tets rettidige og nøjagtige »margin calls« og instituttets rettidige reaktion på modparternes »margin calls«.
Den øverste ledelse skal sikre, at enheden har det fornødne personale til at behandle »calls« og tvister
rettidigt selv under en alvorlig krise på markedet og til at sætte instituttet i stand til at begrænse antallet af
omfattende tvister forårsaget af handelsvolumen.
694
Artikel 288
Gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet
Et institut skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet ved
hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i kon-
trolenheden og i sikkerhedsstyringsenheden som krævet i artikel 287, hvor der som et minimum ses på:
a) dokumentationen vedrørende modpartsrisikostyringssystemet og -proceduren, og hvorvidt denne er
fyldestgørende, som krævet i artikel 286
b) modpartsrisikokontrolenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra a)
c) sikkerhedsstyringsenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra b)
d) integreringen af modpartsrisikomålinger i den daglige risikostyring
e) proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anven-
des af personalet i handels- og administrationsafdelingerne
f) valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisikomålingsproceduren
g) de modpartskreditrisici, der tages højde for i risikomålingsmodellen
h) ledelsesinformationssystemets integritet
i) modpartsrisikodataenes nøjagtighed og fuldstændighed
j) nøjagtig afspejling af betingelser i aftaler om sikkerhedsstillelse og netting i målinger af ekspone-
ringsværdien
k) kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse med modeller, er konsistente, aktuelle og
pålidelige, herunder om sådanne datakilder er uafhængige
l) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten og korrelationen
m) nøjagtigheden af vurderingen og beregningen af risikotransformering
n) kontrol af modellens nøjagtighed ved hjælp af hyppig efterprøvning (»backtesting«) som omhandlet i
artikel 293, stk. 1, litra b)-e)
o) modpartsrisikokontrolenhedens og sikkerhedsstyringsenhedens opfyldelse af de relevante tilsynsmæs-
sige krav.
Artikel 289
Brugstest
1. Institutterne skal sikre, at den fordeling af eksponeringer, som genereres ved hjælp af den model, der
anvendes til beregning af den faktiske EPE, integreres i instituttets daglige modpartsrisikostyringsproced-
ure, og at der tages højde for resultatet af modellen i forbindelse med kreditbevillingen, styringen af mod-
partsrisikoen, den interne kapitalallokering og selskabsledelsen.
2. Instituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det i mindst ét år forud for de kompe-
tente myndigheders tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel 283, har anvendt en
model til beregning af fordelingen af eksponeringer, som beregningen af EPE baseres på, og som i det
store og hele opfylder kravene, der er fastsat i denne afdeling.
3. Den model, der anvendes til beregning af fordelingen af eksponeringer med modparter, skal indgå i en
struktur til styring af modpartsrisiko som krævet i artikel 286. Denne struktur skal indbefatte måling af
anvendelsen af kreditlinjer, aggregering af eksponeringer mod modparter med andre krediteksponeringer
og allokeringen af den interne kapital.
4. Ud over EPE skal instituttet måle og kontrollere sine aktuelle eksponeringer. Instituttet skal om nød-
vendigt måle den aktuelle eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse. Brugstesten kræver, at insti-
695
tuttet måler modpartsrisikoen på andre måder, f.eks. i form af den maksimale eksponering, baseret på den
fordeling af eksponeringer, der genereres med den samme model, som anvendes til beregning af EPE.
5. Instituttet skal være i stand til at estimere EE hver dag, medmindre det godtgør over for de kompetente
myndigheder, at dets modpartsrisikoeksponeringer gør det berettiget at foretage mindre hyppige beregnin-
ger. Det skal også estimere EE efter en bestemt tidsprofil for prognosehorisonter, der på dækkende vis
afspejler tidsstrukturen for fremtidige pengestrømme og kontrakternes løbetid og på en måde, der stem-
mer overens med eksponeringens betydning og sammensætning.
6. Eksponeringen skal måles i hele den periode, som de enkelte kontrakter i nettinggruppen dækker, og
ikke kun det første år, og den skal overvåges og kontrolleres. Instituttet skal indføre procedurer, der gør
det muligt at påvise og kontrollere risici vedrørende modparter, hvor eksponeringen strækker sig over me-
re end ét år. Anslåede forøgelser af eksponeringen skal desuden indarbejdes i den interne model, som in-
stituttet anvender i forbindelse med den interne kapital.
Artikel 290
Stresstest
1. Instituttet skal have et omfattende stresstestprogram for modpartsrisiko, herunder til brug ved vurderin-
gen af kapitalgrundlagskravene i forbindelse med modpartsrisiko, som opfylder kravene i stk. 2-10.
2. Det skal afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som
kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og vurdere instituttets evne til at modstå
sådanne ændringer.
3. Programmets stressværdier skal sammenholdes med risikogrænser, og instituttet skal betragte dem som
en del af proceduren, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU.
4. Programmet skal overordnet registrere handelseksponeringer og aggregerede eksponeringer på tværs af
alle former for modpartsrisici i forbindelse med specifikke modparter inden for en tidsramme, der er til-
strækkelig til at foretage regelmæssige stresstest.
5. Det skal mindst sørge for månedlige eksponeringsrelaterede stresstest af vigtige markedsrisikofaktorer
som f.eks. renter, fx, aktier, kreditspreads og råvarepriser for alle instituttets modparter for at identificere
og om nødvendigt sætte instituttet i stand til at reducere for store koncentrationer i specifikke retningsbe-
stemte risici. Eksponeringsrelaterede stresstest – herunder enkeltfaktor-, multifaktor- og væsentlige ikke-
retningsbestemte risici – og fælles stresstest af eksponering og kreditværdighed foretages for de enkelte
modparter, for modpartskoncerner og for institutters aggregerede CCR.
6. Det anvender mindst én gang i kvartalet multifaktorstresstestscenarier og vurderer væsentlige ikkeret-
ningsbestemte risici, herunder rentekurveeksponering og basisrisici. Multifaktorstresstest skal som et mi-
nimum tage højde for nedenstående scenarier, hvor følgende gør sig gældende:
a) alvorlige økonomiske begivenheder eller alvorlige begivenheder på markedet
b) væsentligt generelt fald i markedslikviditeten
c) et stort finansielt mellemled realiserer positioner.
7. Omfanget af de underliggende risikofaktorers chok skal være i overensstemmelse med stresstestens
formål. Ved vurdering af solvens i stresssituationer skal de underliggende risikofaktorers chok være til-
strækkeligt omfattende til at tage højde for ekstreme historiske markedsforhold og ekstreme, men trovær-
dige, markedsbetingelser i stresssituationer. Stresstest har til formål at vurdere virkningen af sådanne
chok på kapitalgrundlag, kapitalgrundlagskrav og indtjening. Med henblik på den daglige porteføljeover-
696
vågning, risikoafdækning og styring af koncentrationer skal testprogrammet også tage højde for mindre
alvorlige og mere sandsynlige scenarier.
8. Programmet skal, hvis det er passende, indeholde bestemmelser om omvendte stresstest for at identifi-
cere ekstreme, men troværdige scenarier, som kunne medføre væsentlige negative resultater. Omvendte
stresstest skal tage højde for virkningerne af væsentlig ikkelinearitet i porteføljen.
9. Resultaterne af programmets stresstest rapporteres regelmæssigt, og mindst én gang i kvartalet, til den
øverste ledelse. Rapporterne og analysen af resultaterne skal omfatte de mest omfattende virkninger på
modpartsniveau på tværs af porteføljen, væsentlige koncentrationer inden for porteføljesegmenter (inden
for den samme erhvervsgren eller region) og relevante portefølje- og modpartsspecifikke udviklingsten-
denser.
10. Den øverste ledelse skal spille en afgørende rolle med hensyn til at integrere stresstest i instituttets
risikostyringsramme og risikokultur og sikre, at resultaterne får betydning og anvendes til at styre mod-
partsrisiko. Resultaterne af stresstest for væsentlige eksponeringer vurderes i forhold til retningslinjer,
som viser instituttets risikovillighed, og forelægges for den øverste ledelse til drøftelse og handling, når
der identificeres overdrevne eller koncentrerede risici.
Artikel 291
»Wrong way«-risiko
1. I denne artikel gælder følgende:
a) Generel »wrong way«-risiko opstår, når sandsynligheden for, at modparterne misligholder deres for-
pligtelser, er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.
b) Specifik »wrong way«-risiko opstår, når den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart er posi-
tivt korreleret med modpartens sandsynlighed for misligholdelse som følge af arten af transaktionerne
med modparten. Et institut anses for at være eksponeret for specifik »wrong way«-risiko, hvis den
fremtidige eksponering mod en bestemt modpart forventes at være høj, når der er høj sandsynlighed
for, at modparten misligholder sine forpligtelser.
2. Institutterne skal tage tilstrækkeligt hensyn til eksponeringer, der giver anledning til en væsentlig speci-
fik og generel »wrong way«-risiko.
3. Med henblik på at identificere generelle »wrong way«-risici udformer institutterne stresstest og scena-
rioanalyser, der har til formål at stresse risikofaktorer, som er negativt relateret til modpartens kreditvær-
dighed. Sådanne test skal tage højde for de alvorlige chok, der kan opstå, når forholdet mellem risikofak-
torer er ændret. Institutterne skal overvåge generelle »wrong way«-risici for produkter, for regioner, for
erhvervsgrene og for andre kategorier, som er relevante for deres forretninger.
4. Institutterne skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere situatio-
ner, hvor der opstår specifik »wrong way«-risiko for de enkelte retlige enheder, begyndende med transak-
tionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid.
5. Institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisiko (CCR) ved transaktioner, hvor der
er identificeret specifik »wrong way«-risiko, og hvor der eksisterer en juridisk forbindelse mellem mod-
parten og udstederen af OTC-derivatets underliggende aktiv eller det underliggende aktiv vedrørende de
transaktioner, der er omhandlet i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d), i overensstemmelse med følgende
principper:
a) Instrumenter med specifik »wrong-way«-risiko indgår ikke i den samme nettinggruppe som andre
transaktioner med modparten, og behandles hver især som en separat nettinggruppe.
697
b) Inden for en sådan separat nettinggruppe svarer eksponeringsværdien af »single-name«-»credit de-
fault swaps« til det fulde forventede tab i forbindelse med de underliggende instrumenters resterende
dagsværdi (»fair value«) ud fra den antagelse, at den underliggende udsteder er trådt i likvidation.
c) Tab givet misligholdelse (LGD) for et institut, som anvender metoden i kapitel 3, er 100 % for sådan-
ne »swap«-transaktioner.
d) Den gældende risikovægt for et institut, som anvender metoden i kapitel 2, svarer til vægten for en
usikret transaktion.
e) For så vidt angår alle andre transaktioner vedrørende et »single name« i en sådan separat nettinggrup-
pe skal beregningen af eksponeringsværdien være i overensstemmelse med antagelsen om risiko ved
pludselig misligholdelse af disse underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet
med modparten. For så vidt angår transaktioner vedrørende en kurv af navne eller indeks anvendes
risiko ved pludselig misligholdelse af de respektive underliggende forpligtelser, når udstederen er ju-
ridisk forbundet med modparten, hvis risikoen er væsentlig.
f) I det omfang der gøres brug af eksisterende markedsrisikoberegninger for kapitalgrundlagskrav i for-
bindelse med forøget misligholdelses- og migreringsrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 5, afdeling 4, som al-
lerede indeholder en LGD-antagelse, er LGD i den anvendte formel 100 %.
6. Institutterne sørger for regelmæssig rapportering til den øverste ledelse og ledelsesorganets relevante
udvalg både om specifikke og generelle »wrong way«-risici og om de foranstaltninger, der er truffet med
henblik på at styre nævnte risici.
Artikel 292
Modelleringsprocessens integritet
1. Institutterne skal sikre modelleringsprocessens integritet, jf. artikel 284, ved som et minimum at træffe
følgende foranstaltninger:
a) Modellen skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionen er underlagt, på en aktuel, fyldest-
gørende og konservativ måde.
b) Nævnte vilkår omhandler bl.a. fiktive kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, aftaler vedrørende
margenberegning og nettingsystemer.
c) Nævnte vilkår og specifikationer skal opbevares i en sikker database, der underkastes formel og re-
gelmæssig revision.
d) En procedure for godkendelse af nettingsystemer forudsætter en udtalelse fra juridisk personale for at
kontrollere retskraften af netting under nævnte systemer.
e) Kontrollen i litra d) skal indlæses i databasen i litra c) af en uafhængig enhed.
f) Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til EPE-modellen skal underka-
stes intern revision.
g) Der skal findes processer til formel afstemning mellem modellen og kildedatasystemer med henblik
på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles på korrekt eller i hvert
fald konservativ vis i EPE.
2. Der benyttes aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle eksponeringer. Institutterne kan kalibrere
EPE-modellen ved at anvende enten historiske markedsdata eller markedsudledte data til at opstille para-
metre for de underliggende stokastiske processer, f.eks. drift, volatilitet og korrelation. Hvis et institut an-
vender historiske data, skal det inddrage sådanne data for en periode på mindst tre år. Dataene skal ajour-
føres mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det er nødvendigt for at afspejle markedsforholde-
ne.
698
Til beregning af den faktiske EPE ved hjælp af stresskalibrering kalibrerer instituttet den faktiske EPE
enten ved brug af data for en periode på tre år, som omfatter en periode, hvor modparternes »credit de-
fault spreads« sættes under pres, eller markedsudledte data fra en sådan kriseperiode.
Instituttet tager i den forbindelse højde for kravene i stk. 3, 4 og 5.
3. Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, mindst én gang i kvartalet, at den kriseperiode,
der anvendes til beregningen i dette stykke, svarer til en periode med øget »credit default swap« eller an-
dre kreditspredninger (f.eks. lån eller erhvervsobligationer) for et repræsentativt udvalg af modparter med
handlede kreditspredninger. Hvis instituttet ikke har tilstrækkelige kreditspredningsdata for en modpart,
konverteres nævnte modpart til specifikke kreditspredningsdata baseret på region, intern rating og forret-
ningstyper.
4. EPE-modellen for alle modparter anvender data, enten historiske eller udledte, som omfatter data fra
perioden med kreditkrise, og anvender sådanne data på en måde, som er i overensstemmelse med den me-
tode, der anvendes til kalibrering af EPE-modellen til aktuelle data.
5. Til at evaluere, hvor effektiv stresskalibreringen af EEPE er, opretter instituttet en række benchmark-
porteføljer, som er sårbare i forhold til de vigtigste risikofaktorer, som instituttet eksponeres for. Ekspone-
ringen i forhold til disse benchmarkporteføljer beregnes ved anvendelse af a) en stressmetode, der er ba-
seret på aktuelle markedsværdier og modelparametre, som er kalibreret til markedsforholdene i krisesitua-
tioner, og b) den eksponering, der opstår i kriseperioden, men ved anvendelse af den metode, der er om-
handlet i denne afdeling (markedsværdien ved kriseperiodens udgang, volatilitet og korrelationer fra den
treårige kriseperiode).
De kompetente myndigheder kræver, at instituttet tilpasser stresskalibreringen, hvis eksponeringen i for-
hold til nævnte benchmarkporteføljer afviger væsentligt fra hinanden.
6. Et institut skal underkaste modellen en valideringsprocedure, som er nærmere defineret i instituttets
politikker og procedurer. Nævnte valideringsprocedure skal:
a) præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og identificere forhold,
som bevirker, at de forudsætninger, der ligger til grund for modellen, ikke er passende, hvilket derfor
kan resultere i, at EPE vurderes for lavt
b) omfatte en undersøgelse af, hvor omfattende EPE-modellen er.
7. Et institut skal overvåge relevante risici og indføre procedurer med henblik på at justere sin estimering
af EEPE, når disse risici antager et vist omfang. For at overholde dette stykke skal instituttet:
a) identificere og forvalte sine eksponeringer over for specifikke »wrong way«-risici, der opstår som
omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og eksponeringer over for generelle »wrong way«-risici, der
opstår som omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a)
b) hvis eksponeringernes risikoprofil efter et år er stigende, regelmæssigt sammenligne estimatet af en
relevant eksponeringsværdi for et år med den samme eksponeringsværdi for hele eksponeringens le-
vetid
c) i forbindelse med eksponeringer med kort løbetid (under et år) regelmæssigt sammenligne genanskaf-
felsesomkostningerne (den aktuelle eksponering) med den faktiske eksponeringsprofil og opbevare
data, der gør det muligt at foretage en sådan sammenligning.
8. Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet
af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før denne transaktion inklude-
res i en nettinggruppe.
699
9. Et institut, der bruger sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte
interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandarder,
der er anført i kapitel 4, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.
10. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i over-
ensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for denne artikels anvendelse.
Artikel 293
Krav til risikostyringssystemet
1. Et institut skal opfylde følgende krav:
a) Det skal opfylde de kvalitetskrav, der er anført i tredje del, afsnit IV, kapitel 5.
b) Det skal regelmæssigt gennemføre et »backtesting«-program og sammenligne de risikoforanstaltnin-
ger, som modellen genererer, med realiserede risikoforanstaltninger og hypotetiske ændringer baseret
på statiske positioner med realiserede foranstaltninger.
c) Det skal foretage en indledende validering og en løbende periodisk gennemgang af CCR-ekspone-
ringsmodellen og de risikoforanstaltninger, den genererer. Valideringen og gennemgangen skal være
uafhængige af modellens udvikling.
d) Ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være involveret i risikostyringsprocessen og sikre, at der
afsættes tilstrækkelige ressourcer til kreditrisiko- og CCR-styring. I den forbindelse skal de daglige
rapporter, som den uafhængige risikokontrolenhed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel
287, stk. 1, litra a), udarbejder, gennemgås på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til
at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle handlere har foretaget, og reduktioner af
instituttets samlede risikoeksponering.
e) Den interne risikomålingsmodel skal integreres med instituttets daglige risikostyring.
f) Risikomålingssystemet skal anvendes sammen med interne handels- og eksponeringsbegrænsninger. I
den forbindelse skal eksponeringsbegrænsninger relateres til instituttets risikomålingsmodel på en
måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af handlere, kreditchefer og den øverste ledelse.
g) Et institut skal sikre, at dets risikostyringssystem er veldokumenteret. Det skal navnlig til enhver tid
råde over et dokumenteret sæt af interne politikker, kontroller og procedurer vedrørende brugen af
risikomålingssystemet og foranstaltninger til sikring af, at nævnte politikker overholdes.
h) Der foretages regelmæssigt en uafhængig gennemgang af instituttets risikostyringssystem i forbindel-
se med instituttets egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang omfatter både handelsafde-
lingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum
(og mindst én gang om året) foretages en revision af den samlede risikostyringsprocedure, hvor der
som et minimum ses på alle de forhold, der er omhandlet i artikel 288.
i) Den løbende validering af CCR-modeller, herunder »backtesting«, gennemgås regelmæssigt på et le-
delsesniveau med beføjelser til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe
svagheder ved modellerne.
2. De kompetente myndigheder tager hensyn til, i hvilket omfang institutterne opfylder kravene i stk. 1,
når de fastsætter niveauet for alpha, jf. artikel 284, stk. 4. Kun for de institutter, som opfylder nævnte krav
fuldt ud, kan anvendelse af den minimale multiplikationsfaktor komme på tale.
3. Institutterne skal dokumentere den proces, der ligger til grund for indledende og løbende validering af
CCR-eksponeringsmodellen, og beregningen af de risikoforanstaltninger, som genereres ved hjælp af mo-
dellerne, tilstrækkeligt detaljeret til, at tredjeparter kan genskabe henholdsvis analysen og risikoforanstalt-
ningerne. Nævnte dokumentation skal indeholde oplysninger om, hvor hyppigt »backtesting« og eventu-
700
elt anden løbende validering skal foretages, hvordan valideringen skal foregå i forhold til datastrømme og
porteføljer, og de analyser, der anvendes.
4. Institutterne skal definere kriterier, som kan anvendes til at vurdere CCR-eksponeringsmodellerne og
de modeller, som giver input til eksponeringsberegningen, og til enhver tid råde over en skriftlig strategi,
som beskriver den proces, hvorved uacceptable resultater identificeres og afhjælpes.
5. Institutterne skal definere, hvordan repræsentative modpartsporteføljer opbygges med henblik på vali-
dering af en CCR-eksponeringsmodel og dens risikoforanstaltninger.
6. Ved validering af CCR-eksponeringsmodeller og deres risikoforanstaltninger, som genererer forvente-
de fordelinger, tages der hensyn til mere end en enkelt statistik over den forventede fordeling.
Artikel 294
Valideringskrav
1. Institutterne skal som led i den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodellen og ri-
sikoforanstaltningerne sikre, at følgende krav opfyldes:
a) Instituttet foretager »backtesting« ved brug af historiske data om bevægelser i markedsrisikofaktorer
forud for de kompetente myndigheders tilladelse, jf. artikel 283, stk. 1. Nævnte »backtesting« skal
tage højde for en række specifikke tidshorisonter for prognoser på op til mindst et år, med en række
forskellige indledningsdatoer og en lang række markedsforhold.
b) Institutter, som anvender metoden i artikel 285, stk. 1, litra b), skal regelmæssigt validere modellen
for at kontrollere, om faktiske aktuelle eksponeringer er i overensstemmelse med prognoser for alle
margenperioder inden for ét år. Hvis nogle af handlerne i nettinggruppen har en løbetid på under ét år,
og nettinggruppen har større risikofaktorfølsomheder uden disse handler, tages der hensyn hertil ved
valideringen.
c) Instituttet foretager »backtesting« af CCR-eksponeringsmodellens resultater og modellens relevante
risikoforanstaltninger samt prognoserne for markedsrisikofaktorer. I forbindelse med sikrede handler
skal de pågældende tidshorisonter for prognoser omfatte dem, der afspejler typiske risikoperioder for
margenaftaler anvendt ved sikrede handler eller margenhandler.
d) Hvis modelvalideringen viser, at den faktiske EPE undervurderes, træffer instituttet de nødvendige
foranstaltninger for at afhjælpe modellens unøjagtighed.
e) Instituttet skal afprøve de beregningsmodeller, der anvendes til bestemmelse af CCR-eksponeringer
for et givet scenario af fremtidige påvirkninger af markedsrisikofaktorer som led i den indledende og
løbende modelvalideringsprocedure. Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at
optionernes værdi med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikkelineær karakter.
f) CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at ag-
gregere de eksponeringer, der indgår i nettinggruppen. Instituttet skal sikre sig, at transaktionerne
henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen.
g) CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at
indregne virkningerne af margenberegningen. Den skal tage hensyn både til det nuværende margen-
beløb og til den margen, der på et senere tidspunkt måtte blive overført mellem modparterne. Der skal
i en sådan model tages højde for de margenaftaler, der er en- eller tosidige, frekvensen af »margin
calls«, den risiko, der er tale om i margenperioden, den nedre tærskel for usikrede eksponeringer, som
instituttet er villig til at acceptere, og det mindste overførselsbeløb. Modellen skal enten estimere æn-
dringer i markedsværdien af den stillede sikkerhed eller følge reglerne i kapitel 4.
h) Der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages statisk historisk »backtesting« af repræsen-
tative modpartsporteføljer. Instituttet skal med regelmæssige intervaller foretage en sådan »backte-
701
sting« af en række repræsentative modpartsporteføljer, som er faktiske eller hypotetiske. Nævnte re-
præsentative porteføljer udvælges ud fra deres følsomhed over for vigtige risikofaktorer og kombina-
tioner af risikofaktorer, som instituttet er udsat for.
i) Instituttet foretager »backtesting«, som er udformet med henblik på at afprøve CCR-eksponeringsmo-
dellens centrale forudsætninger og de relevante risikoforanstaltninger, herunder det modelberegnede
forhold mellem den samme risikofaktors restløbetider og de modelberegnede forhold mellem risiko-
faktorer.
j) Resultaterne af CCR-eksponeringsmodeller og risikoforanstaltningerne gøres til genstand for passen-
de »backtesting«. »Backtesting«-programmet skal kunne identificere utilstrækkelige resultater i en
EPE-models risikoforanstaltninger.
k) Instituttet validerer sine CCR-eksponeringsmodeller og alle risikoforanstaltninger indtil tidshorison-
ter, som svarer til løbetiden for handler, for hvilke eksponeringer beregnes efter metoden med interne
modeller, jf. artikel 283.
l) Instituttet kontrollerer regelmæssigt de modeller, der anvendes til at beregne modpartsrisikoekspone-
ring i forhold til passende uafhængige benchmarks som led i den løbende modelvalideringsproces.
m) Den løbende validering af instituttets CCR-eksponeringsmodel og de relevante risikoforanstaltninger
skal omfatte en vurdering af, om de seneste resultater er passende.
n) Instituttet vurderer som led i den indledende og løbende valideringsproces den hyppighed, hvormed
CCR-eksponeringsmodellers parametre opdateres.
o) Ved den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodeller vurderes det, hvorvidt mod-
partsniveauets og nettinggruppens eksponeringsberegninger er passende.
2. I stedet for alpha ganget med den faktiske EPE kan der med de kompetente myndigheders forudgående
tilladelse benyttes en værdi, der er mere forsigtig end den, som benyttes til at beregne den regulerings-
mæssige eksponeringsværdi for hver modpart. Den relative forsigtighedsgrad vurderes efter de kompeten-
te myndigheders indledende godkendelse og i forbindelse med den regelmæssige tilsynskontrol med EPE-
modellerne. Instituttet validerer forsigtighedsaspektet regelmæssigt. Den løbende vurdering af modeller-
nes resultater skal omfatte alle modparter, som modellerne anvendes på.
3. Hvis »backtesting« viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndig-
heder tilladelsen for modellen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks for-
bedres.
Afdeling 7
Aftaler om netting
Artikel 295
Godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 298 kun behandle følgende typer aftaler om netting som
risikoreducerende, hvis aftalen om netting er godkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmel-
se med artikel 296, og hvis instituttet opfylder kravene i artikel 297:
a) bilaterale kontrakter om nyordning mellem et institut og dets modpart, hvorefter gensidige krav og
forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne nyordning fastsættes et
enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder anvendelse, og der således skabes en enkelt ny kon-
trakt, som erstatter alle tidligere kontrakter og alle forpligtelser mellem parterne i henhold til nævnte
kontrakter og er juridisk bindende for parterne
b) andre bilaterale aftaler mellem et institut og dets modpart
702
c) aftaler om netting på tværs af produkter for institutter, der har fået tilladelse til at anvende den meto-
de, der er fastlagt i afdeling 6, i forbindelse med transaktioner, der falder ind under denne metode. De
kompetente myndigheder forelægger EBA en liste over godkendte aftaler om netting på tværs af pro-
dukter.
Netting på tværs af transaktioner, der foretages af forskellige retlige enheder, der tilhører samme koncern,
anerkendes ikke i forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskrav.
Artikel 296
Godkendelse af aftaler om netting
1. De kompetente myndigheder godkender kun en aftale om netting, hvis betingelserne i stk. 2 og, hvis
det er relevant, stk. 3 er opfyldt.
2. Alle aftaler om netting, som et givet institut anvender med henblik på at beregne eksponeringsværdien i
denne del, skal opfylde følgende betingelser:
a) Instituttet har med sin modpart indgået en aftale om netting, der skaber en enkelt retlig forpligtelse,
der dækker alle involverede transaktioner, således at det, i tilfælde af at en modpart ikke er i stand til
at opfylde sine forpligtelser som følge af misligholdelse, kun vil have krav på at modtage eller for-
pligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative
markedsværdier.
b) Instituttet har stillet skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for de kompetente myn-
digheder om, at instituttets krav og forpligtelser i tilfælde af søgsmål vedrørende aftalen om netting
ikke vil overstige dem, som beskrevet i litra a). Den juridiske udtalelse henviser til den gældende lov-
givning
i) i det land, hvor modparten er registreret som selskab
ii) hvis en afdeling af en virksomhed, som er beliggende i et andet land end det, hvor virksomhe-
den er registreret som selskab, er involveret, i det land, hvor afdelingen er beliggende
iii) i det land, hvis lovgivning regulerer de pågældende individuelle transaktioner i aftalen om net-
ting
iv) i det land, hvis lovgivning regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gen-
nemføre aftalen om netting.
c) Kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte modparter aggregeres for at opnå en samlet juridisk ek-
sponering på tværs af transaktioner med de enkelte modparter. Denne aggregering indregnes i sam-
menhæng med kreditgrænser og intern kapital.
d) Kontrakten indeholder ikke bestemmelser, hvorefter det i tilfælde af en modparts misligholdelse er
tilladt en ikkemisligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger
overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor (dvs. »walk away«-
klausul).
Hvis en af de kompetente myndigheder ikke finder det godtgjort, at den pågældende aftale om netting er
retsgyldig og kan håndhæves efter loven i hvert enkelt af de lande, der er omhandlet i litra b), kan aftalen
om netting ikke godkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne. De kompetente myndighe-
der underretter hinanden i overensstemmelse hermed.
3. De juridiske udtalelser, som er omhandlet i litra b), kan udfærdiges med henvisning til forskellige typer
aftaler om netting. Aftaler om netting på tværs af produkter skal også opfylde følgende betingelser:
a) Nettosummen som omhandlet i stk. 2, litra a), er nettosummen af positive og negative slutafregnings-
værdier af samtlige involverede individuelle bilaterale masteraftaler og positive og negative løbende
afregningsværdier af individuelle transaktioner (»Cross-Product Net Amount«).
703
b) De juridiske udtalelser som omhandlet stk. 2, litra b), vedrører gyldigheden og retskraften af hele af-
talen om netting på tværs af produkter og nettingsystemets indvirkning på væsentlige bestemmelser i
en eventuel individuel bilateral masteraftale indgået i tilknytning hertil.
Artikel 297
Institutternes forpligtelser
1. Et institut skal oprette og til enhver tid råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftalen
om netting og mulighederne for håndhævelse løbende undersøges i lyset af eventuelle lovgivningsændrin-
ger i de relevante lande, der er omhandlet i artikel 296, stk. 2, litra b).
2. Instituttet opbevarer den krævede dokumentation vedrørende aftalen om netting i sine arkiver.
3. Instituttet indregner virkningerne af netting i sin måling af de enkelte modparters aggregerede kreditri-
sikoeksponering, og instituttet skal kontrollere sin modpartsrisiko på grundlag af virkningerne af nævnte
måling.
4. I forbindelse med de aftaler om netting på tværs af produkter, der er omhandlet i artikel 295, skal insti-
tuttet til enhver tid råde over procedurer i henhold til artikel 296, stk. 2, litra c), der sikrer, at samtlige
transaktioner, der skal være omfattet af et nettingsystem, er dækket af en juridisk udtalelse, jf. artikel 296,
stk. 2, litra b).
Under hensyntagen til aftaler om netting på tværs af produkter skal instituttet fortsat opfylde betingelser-
ne for anerkendelse af bilateral netting og kravene i kapitel 4 for anerkendelse af risikoreduktion, for så
vidt angår hver enkelt involveret individuel bilateral masteraftale og transaktion.
Artikel 298
Virkninger af godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
1. Følgende behandling finder anvendelse på aftaler om netting:
a) For så vidt angår afdeling 5 og 6 anerkendes netting som fastlagt heri.
b) I forbindelse med kontrakter om nyordning kan de enkelte nettobeløb, der fastsættes ved sådanne
kontrakter, vægtes i stedet for de involverede bruttobeløb.
Ved anvendelse af afdeling 3 kan institutterne tage hensyn til kontrakten om nyordning ved beregning
af:
i) den aktuelle genanskaffelsespris som omhandlet i artikel 274, stk. 1
ii) kontrakternes fiktive hovedstole eller de underliggende instrumenters hovedstole som omhandlet
i artikel 274, stk. 2.
ii) Ved anvendelse af afdeling 4 kan institutterne tage hensyn til kontrakten om nyordning ved be-
regning af den hovedstol, der er omhandlet i artikel 275, stk. 1, i forbindelse med beregningen af
hovedstolen. I sådanne tilfælde anvender institutterne procentsatserne i tabel 3.
c) I forbindelse med andre aftaler om netting anvender institutterne afdeling 3 som følger:
i) De aktuelle genanskaffelsesomkostninger, der er omhandlet i artikel 274, stk. 2, for kontrakter,
der indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage hensyn til de aktuelle hypotetiske netto-
genanskaffelsesomkostninger, der følger af aftalen; dersom netting fører til en nettoforpligtelse
for det institut, der beregner nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle genanskaffel-
sesomkostninger ansættes til »0«.
ii) Tallet for den potentielle fremtidige kreditrisiko, der er omhandlet i artikel 274, stk. 2, for alle
kontrakter, der indgår i en aftale om netting, reduceres i overensstemmelse med følgende ligning:
704
PCEred = 0.4 · PCEgross + 0.6 · NGR · PCEgross
hvor:
PCEred = det reducerede tal for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en
given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting
PCEgro
ss
= summen af tallene for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en
given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting, og som beregnes
ved at multiplicere deres fiktive hovedstol med den i tabel 1 fastsatte procentsats
NGR = netto/brutto-forholdet beregnet som kvotienten for nettogenanskaffelsesomkostningerne for alle
kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med en given modpart (tæller),
og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral
aftale om netting med den pågældende modpart (nævner).
2. Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede
formel kan institutterne behandle perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting, som om
de var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtægterne.
Ved anvendelse af artikel 275, stk. 1, kan institutterne behandle perfekt matchende kontrakter, der indgår
i aftalen om netting, som om de var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtæg-
terne, og størrelsen af de fiktive hovedstole multipliceres med de i tabel 3 anførte procentsatser.
I dette stykke anses som perfekt matchende kontrakter valutaterminsforretninger eller lignende kontrak-
ter, hvor den fiktive hovedstol svarer til pengestrømme, og hvor disse pengestrømme forfalder til betaling
på den samme valørdato og fuldt ud i samme valuta.
3. For så vidt angår alle andre kontrakter, der indgår i en aftale om netting, kan procenterne reduceres til
tallene vist i tabel 6.
Tabel 6
Oprindelig løbetid Rentekontrakter Valutakurskontrakter
Et år og derunder 0,35 % 1,50 %
Over et år, men højst to år 0,75 % 3,75 %
Yderligere tillæg for hvert følgende år 0,75 % 2,25 %
4. I forbindelse med rentekontrakter kan institutterne med samtykke fra de kompetente myndigheder væl-
ge mellem oprindelig og resterende løbetid.
Afdeling 8
Positioner i handelsbeholdningen
Artikel 299
Positioner i handelsbeholdningen
705
1. For så vidt angår denne artikel indeholder bilag II en henvisning til derivater til kreditrisikooverførsel,
jf. afsnit C, punkt 8, i bilag I til direktiv 2004/39/EF.
2. Ved beregning af den risikovægtede værdi af CCR-eksponeringer i forbindelse med positioner i han-
delsbeholdningen overholder institutterne følgende principper:
a) Med henblik på at beregne den potentielle fremtidige kreditrisiko efter metoden i afdeling 3 ved »to-
tal return swap«-kreditderivater og »credit default swap«-kreditderivater multipliceres instrumentets
nominelle værdi med følgende procentsatser:
i) 5 %, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til en direkte eksponering
for instituttet og være en kvalificerende post, for så vidt angår tredje del, afsnit IV, kapitel 2
ii) 10 %, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til en direkte eksponering
for instituttet og ikke være en kvalificerende post, for så vidt angår tredje del, afsnit IV, kapitel 2.
Hvis der er tale om et institut, som på grund en »credit default swap« påtager sig en langsigtet ekspone-
ring i det underliggende værdipapir, kan satsen for den potentielle fremtidige krediteksponering være 0
%, medmindre denne »credit default swap« er omfattet af slutafregning i tilfælde af insolvens i den en-
hed, hvis eksponering som følge af swappen udgør en kort position i det underliggende værdipapir, selv
om det underliggende værdipapir ikke er blevet misligholdt.
Hvis kreditderivatet yder afdækning af typen »nth to default« blandt en række underliggende forpligtel-
ser, bestemmer instituttet, hvilken af de i stk. 1 fastsatte procentsatser der skal anvendes, med henvisning
til forpligtelsen med den nth laveste kreditkvalitet, som bestemmes af, hvorvidt en sådan post er omfattet
af tredje del, afsnit IV, kapitel 2, såfremt instituttet har påtaget sig denne.
b) Institutterne anvender ikke den enkle metode til beregning af finansiel sikkerhedsstillelse, som forkla-
res i artikel 222, til anerkendelse af virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse.
c) Ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer, som ind-
går i handelsbeholdningen, kan institutterne anerkende alle finansielle instrumenter og råvarer, der
kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.
d) Ved en eksponering, der skyldes OTC-derivater, som indgår i handelsbeholdningen, kan institutterne
anerkende råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.
e) Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke
kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, udlånes, sælges eller leveres eller lånes, kø-
bes eller modtages eller lignende som led i en sådan transaktion, skal institutterne behandle sådanne
instrumenter og råvarer på samme måde som aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fonds-
børs, hvis instituttet anvender tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afde-
ling 3.
f) Hvis et institut anvender metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i henhold
til kapitel 4, afdeling 3, på finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbehold-
ningen i henhold til kapitel 4, skal det beregne volatilitetsjusteringer for hver enkelt post. Hvis et in-
stitut har fået tilladelse til at anvende metoden med interne modeller som defineret i kapitel 4, kan det
også anvende denne metode på handelsbeholdningen.
g) I forbindelse med godkendelse af masternettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner, transak-
tioner med lån eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner aner-
kender institutterne kun netting på tværs af positionerne inden for eller uden for handelsbeholdnin-
gen, når de nettede transaktioner opfylder følgende betingelser:
i) Samtlige transaktioner værdiansættes daglig.
ii) Alle poster, som lånes, købes eller modtages som led i disse transaktioner, kan anerkendes som
gyldig finansiel sikkerhed efter kapitel 4, uden at litra c)-f) finder anvendelse.
706
h) Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, udgør en del af en intern afdækning, og kre-
ditrisikoafdækningen er anerkendt i henhold til denne forordning, jf. artikel 204, anvender institutter-
ne en af følgende metoder:
i) behandle det, som om der ikke foreligger en modpartsrisiko på grund af positionen i kreditderiva-
tet
ii) ved beregningen af kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisici konsistent indregne alle kredit-
derivater i handelsbeholdningen, som er del af den interne kreditrisikoafdækning, eller erhvervet
for at afdække en modpartsrisikoeksponering, hvis kreditrisikoafdækningen er anerkendt i hen-
hold til kapitel 4.
Afdeling 9
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod en central modpart
Artikel 300
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
1) »konkursbeskyttet« (i forhold til kundeaktiver): effektive foranstaltninger sikrer, at disse aktiver ikke
er til rådighed for en CCP's eller et clearingmedlems kreditorer i tilfælde af henholdsvis CCP'ens eller
clearingmedlemmets insolvens, eller at aktiverne ikke er til rådighed for clearingmedlemmet til at
dække tab, der er opstået som følge af en anden kundes eller andre kunders misligholdelse end dem,
der stillede disse aktiver
2) »CCP-relateret transaktion«: en kontrakt eller en transaktion opført i artikel 301, stk. 1, mellem en
kunde og et clearingmedlem, som er direkte relateret til en kontrakt eller transaktion opført i nævnte
stykke, mellem nævnte clearingmedlem og en CCP
3) »clearingmedlem«: clearingmedlem som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012
4) »kunde«: kunde som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) nr. 648/2012 eller en virksomhed,
der har indgået indirekte clearingordninger med et clearingmedlem i overensstemmelse med artikel 4,
stk. 3, i nævnte forordning.
Artikel 301
Anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående
eksponeringer med en CCP:
a) de kontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
b) genkøbstransaktioner
c) transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
d) terminsforretninger
e) margenlån.
2. Institutterne kan vælge, om de vil anvende en af følgende to behandlinger i forbindelse med kontrakter
og transaktioner, som er udestående eksponeringer med en kvalificerende QCCP og opført i stk. 1:
a) behandlingen for handelseksponeringer og eksponeringer mod bidrag til misligholdelsesfonde specifi-
ceret i henholdsvis artikel 306 med undtagelse af den i stk. 1, litra b) i nævnte artikel omhandlede
behandling, og artikel 307
b) behandlingen specificeret i artikel 310.
707
3. Institutterne anvender behandlingen specificeret i artikel 306 med undtagelse af den stk. 1, litra a), i
nævnte artikel omhandlede behandling og i artikel 309, alt efter hvad der er relevant, i forbindelse med
kontrakter og transaktioner, som er udestående eksponeringer med en ikkekvalificerende CCP og opført i
stk. 1 i nærværende artikel.
Artikel 302
Overvågning af eksponeringer mod CCP'er
1. Institutterne overvåger alle deres eksponeringer mod CCP'er og fastlægger procedurer for aflæggelse af
regelmæssig rapport om nævnte eksponeringer til den øverste ledelse og relevante udvalg under ledelses-
organet.
2. Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om kapitalgrundlaget sammen-
holdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentiel fremtidig krediteksponering eller eksponeringer
fra misligholdelsesfonde, hvor instituttet handler som clearingmedlem, eksponeringer, der følger af kon-
trakter som fastsat i artikel 304, på passende vis vedrører de risici, der er forbundet med disse eksponerin-
ger.
Artikel 303
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP'er og kunders transaktioner
1. Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansielt mellemled
mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene vedrørende eksponeringerne over for
en CCP i overensstemmelse med artikel 301, stk. 2 og 3.
2. Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansielt mellemled
mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner med
kunden i overensstemmelse med de foregående afdelinger i dette kapitel, hvis det er relevant.
3. Hvis institutterne er kunde af et clearingmedlem, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relate-
rede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med de foregående afdelinger i dette ka-
pitel, hvis det er relevant.
4. Som et alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter, som er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for
deres CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 305, stk. 2,
forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:
a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og
adskilles som omhandlet i artikel 39 i forordning (EU) nr. 648/2012, både for så vidt angår clearing-
medlem og CCP, fra positioner og aktiver hos clearingmedlemmet og nævnte clearingmedlems andre
kunder, og som følge af nævnte adskillelse er nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfæl-
de af misligholdelse eller insolvens hos clearingmedlemmet eller en eller flere af dets andre kunder.
b) De relevante love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder an-
vendelse på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, sikrer i tilfælde af clearingmedlemmets
misligholdelse eller insolvens, at instituttets positioner vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner
og den tilsvarende sikkerhedsstillelse overføres til et andet clearingmedlem inden for den relevante
margenrisikoperiode.
5. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i et ved aftale indgået arrangement med et
andet clearingmedlems kunde med henblik på at sikre nævnte kunde den mulighed for at overføre aktiver
708
og positioner, som er omhandlet i stk. 4, litra b), kan nævnte institut tildele den eventualforpligtelse, som
følger af det ved aftale indgåede arrangement, en eksponeringsværdi på nul.
Artikel 304
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod kunder
1. Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansielt mellemled
mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner med
kunden i overensstemmelse med afdeling 1-8 er i dette kapitel og med afsnit VI i tredje del, hvis det er
relevant.
2. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i et ved aftale indgået arrangement med et
andet clearingmedlems kunde, som i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr.
648/2012 letter overførslen af positioner og sikkerhedsstillelse, som er omhandlet i artikel 305, stk. 2, litra
b) i nærværende forordning for den kunde, og den kontraktmæssige aftale giver anledning til en eventua-
lforpligtelse for dette institut, kan nævnte institut tildele eventualforpligtelsen en eksponeringsværdi på
nul.
3. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende en kortere risikoperiode dækket af margen-
aftalen, når det beregner kapitalgrundlagskrav for sine eksponeringer mod en kunde i overensstemmelse
med metoden med interne modeller. Den risikoperiode dækket af margenaftalen, som instituttet anvender
må ikke være mindre end fem dage.
4. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan mangedoble sin misligholdte eksponering med en
skala, når det beregner sit kapitalgrundlagskrav for sine eksponeringer mod en kunde i overensstemmelse
med markedsværdimetoden, standardmetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode. De skalaer, som
institutterne kan anvende, er følgende:
a) 0,71 for en margenrisikoperiode på fem dage
b) 0,77 for en margenrisikoperiode på seks dage
c) 0,84 for en margenrisikoperiode på syv dage
d) 0,89 for en margenrisikoperiode på otte dage
e) 0,95 for en margenrisikoperiode på ni dage
f) 1 for en margenrisikoperiode på ti dage eller mere.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de mar-
genrisikoperioder, som institutterne kan anvende i forbindelse med stk. 3 og 4.
Når EBA udarbejder disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, anvender den følgende prin-
cipper:
a) Den skal definere margenrisikoperioden for hver type kontrakter og transaktioner, der er opført i arti-
kel 301, stk. 1.
b) De margenrisikoperioder, der skal defineres i litra a), skal afspejle afviklingsperioden for kontrakter
og transaktioner, der er omhandlet i nævnte litra.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 305
709
Behandling af kunders eksponeringer
1. Hvis institutterne er kunde, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner med
clearingmedlemmet i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel og med afsnit VI i tredje del, hvis
det er relevant.
2. Uden at det berører metoden i stk. 1, kan institutter, som er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for
deres handelseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse
med artikel 306, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og
adskilles, både for så vidt angår clearingmedlem og CCP, fra positioner og aktiver hos clearingmed-
lemmet og nævnte clearingmedlems andre kunder, og som følge af nævnte skelnen og adskillelse er
nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfælde af misligholdelse eller insolvens hos clea-
ringmedlemmet eller en eller flere af dets andre kunder.
b) De love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder anvendelse
på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, letter overførslen af kundens positioner vedrø-
rende nævnte kontrakter og transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse til et andet clearing-
medlem inden for den gældende margenrisikoperiode i tilfælde af det oprindelige clearingmedlems
misligholdelse eller insolvens. Under sådanne omstændigheder overføres kundens positioner og sik-
kerhedsstillelse til markedsværdi, medmindre kunden ønsker at afvikle positionen til markedsværdi.
c) Instituttet har rådighed over en uafhængig, skriftlig og begrundet juridisk udtalelse, der konkluderer,
at de relevante retter og administrative myndigheder i tilfælde af en retssag vil mene, at kunden ikke
skal have tab på grund af dens clearingmedlems insolvens eller nogle af dens clearingmedlemmers
kunder i henhold til lovgivningen i instituttets retskreds, dens clearingmedlem og CCP'en, lovgivnin-
gen vedrørende de transaktioner og kontrakter, instituttet clearer gennem CCP'en, lovgivningen ved-
rørende sikkerhedsstillelsen og lovgivningen vedrørende enhver kontrakt eller aftale, der er nødven-
dig for at opfylde betingelsen i litra b).
d) CCP'en er en QCCP.
3. Uden at det berører betingelserne i stk. 2, kan et institut, der er kunde, hvis det ikke er beskyttet mod
tab i det tilfælde, at clearingmedlemmet og en anden af clearingmedlemmets kunder i fællesskab mislig-
holder, men alle de andre betingelser i stk. 2 er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine han-
delseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med arti-
kel 306 med forbehold af erstatning af 2 % risikovægt i stk. 1, litra a), i nævnte artikel med en risikovægt
på 4 %.
4. Når et institut, der er kunde, får adgang til en af CCP's tjenesteydelser gennem indirekte clearingord-
ninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan instituttet kun anven-
de behandlingen i stk. 2 eller 3, når betingelserne i hvert stykke er opfyldt på hvert niveau i kæden af
formidlere.
Artikel 306
Kapitalgrundlagskrav vedrørende handelseksponeringer
1. Et institut anvender følgende behandling på sine handelseksponeringer med CCP'er:
a) det tillægger værdien af alle handelseksponeringer med QCCP'er en risikovægt på 2 %
b) det anvender den risikovægt, der anvendes i standardmetoden for kreditrisiko som fastsat i artikel
107, stk.2, litra b), på alle sine handelseksponeringer med ikkekvalificerende CCP'er
c) når et institut fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den
CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden
710
for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine
forpligtelser. Transaktionens eksponeringsværdi med CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede trans-
aktion er lig med nul.
2. Uanset stk. 1 kan instituttet, når aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clearing-
medlem er konkursbeskyttede i tilfælde af, at CCP'en, clearingmedlemmet eller et eller flere af clearing-
medlemmets andre kunder bliver insolvente, tildele modpartskreditrisikoeksponeringer for nævnte aktiver
en eksponeringsværdi på nul.
3. Instituttet beregner værdien af handelseksponeringer med en CCP i overensstemmelse med afdeling
1-8 i dette kapitel, hvis det er relevant.
4. Instituttet skal med henblik på artikel 92, stk. 3, beregne de risikovægtede værdier for handelsekspone-
ringerne med CCP'er som summen af værdierne af handelseksponeringerne med CCP'er, beregnet i over-
ensstemmelse med stk. 2 og 3 i nærværende artikel, ganget med den risikovægt, der er bestemt i overens-
stemmelse med stk. 1 i nærværende artikel.
Artikel 307
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer,
som opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP.
a) Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308.
b) Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's mis-
ligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309.
Artikel 308
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond
1. Eksponeringsværdien for et instituts indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond (DFi) er det
beløb, der betales i eller markedsværdien af aktiver leveret af det institut nedsat med ethvert beløb fra det
bidrag, som QCCP'en allerede har brugt til at dække tab, der følger af et af dets clearingmedlemmers mis-
ligholdelse.
2. Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet (Ki) til dækning af den eksponering, der opstår i forbindelse
med det indbetalte bidrag (DFi), som følger:
711
3. Instituttet beregner KCM som følger:
a) hvor KCCP ≤ DFCCP, anvender instituttet følgende formel:
KCM = c1 · DF*CM
b) hvor DFCCP < KCCP ≤ DF*, anvender instituttet følgende formel:
KCM = c2 · (KCCP – DFCCP) + c1 · (DF* – KCCP)
c) hvor DF* < KCCP, anvender instituttet følgende formel:
KCM = c2 · µ · (KCCP – DF*) + c2 · DF*CM,
hvor:
DFCCP = CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP'en har meddelt instituttet
KCCP = CCP'ens hypotetiske kapital, som CCP'en har meddelt instituttet
DF* = DFCCP + DF*CM
c2 = en kapitalfaktor svarende til 100 %
μ = 1,2.
4. Et instituttet beregner med henblik på artikel 92, stk. 3, de risikovægtede eksponeringer, der opstår i
forbindelse med dets indbetalte bidrag, som kapitalgrundlagskravet (Ki) fastsat i overensstemmelse med
stk. 2 ganget med 12,5.
5. Hvis KCCP er lig med nul, anvender instituttet en værdi på 0,16 % for c1 til beregningen i stk. 3.
Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og
for uafdækkede bidrag til en ikkekvalificerende CCP
1. Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (Ki) for de eksponeringer, der
opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond (DFi)
og fra uafdækkede bidrag (UCi) til en sådan CCP:
712
Ki = c2 · µ · (DFi + UCi)
hvor c2 og µ er defineret i artikel 308, stk. 3.
2. Med henblik på stk. 1 er uafdækkede bidrag, som et institut, der fungerer som clearingmedlem, ved
kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP'en har opbrugt misligholdelsesfonden til at
dække tab, der er opstået som følge af en eller flere af dens clearingmedlemmers misligholdelse.
3. Instituttet beregner med henblik på artikel 92, stk. 3, risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbin-
delse med dets indbetalte bidrag, som kapitalgrundlagskravet (Ki) fastsat i overensstemmelse med stk. 1
ganget med 12,5.
Artikel 310
Alternativ beregning af kapitalgrundlagskravet for eksponeringer mod en QCCP
Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (Ki) for eksponeringer, der hid-
rører fra dets handelseksponeringer og dets kundes handelseksponeringer (TEi) og indbetalte bidrag (DFi)
til en QCCP's misligholdelsesfond:
Ki = 8% · min [2% · TEi + 1250% · DFi; 20% · TEi]
Artikel 311
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der ophører med at opfylde visse betingelser
1. Et institut anvender behandlingen i denne artikel, når en af eller begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har fra CCP'en modtaget underretning, jf. artikel 50b, litra j), nr. ii), i forordning (EU)
648/2012, om, at CCP'en er ophørt med at beregne KCCP.
b) Instituttet får – efter en offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en
CCP, som instituttet anvender, eller fra CCP'en selv – underretning om, at CCP'en ikke længere vil
opfylde betingelserne for tilladelse eller anerkendelse, alt efter tilfældet.
2. Når kun betingelsen i stk. 1, litra a), er opfyldt, kontrollerer instituttets kompetente myndighed grunde-
ne til, at CCP'en er ophørt med at beregne Kccp.
Når den kompetente myndighed mener, at grundene i første afsnit er gyldige, kan den tillade institutterne
i sin medlemsstat at anvende behandlingen i artikel 310 på deres handelseksponeringer og bidrag til mis-
ligholdelsesfonde til den pågældende CCP. Når den giver en sådan tilladelse, giver den oplysning om
grundene til sin afgørelse.
Når den kompetente myndighed mener, at grundene, der er nævnt i første afsnit, ikke er gyldige, skal alle
institutter i dens medlemsstat, uanset hvilken behandling de valgte i overensstemmelse med artikel 301,
stk. 2, anvende behandlingen i stk. 3, litra a)-d) i nærværende artikel.
3. Når betingelsen i stk. 1, litra b), er opfyldt, skal et institut, uanset om betingelsen i stk. 1, litra a), er
opfyldt, senest tre måneder efter en hændelse som beskrevet i stk. 1, litra b), eller før, hvis instituttets
kompetente myndighed kræver det, gøre følgende med hensyn til sine eksponeringer mod den pågælden-
de CCP:
a) ophøre med at anvende den behandling, som det valgte i overensstemmelse med artikel 301, stk. 2
b) anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på sine handelseksponeringer mod CCP'en
713
c) anvende behandlingen i artikel 309 på dets indbetalte bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond og på
dets uafdækkede bidrag til CCP'en
d) behandle andre eksponeringer end dem i litra b) og c) mod CCP'en som eksponeringer mod en virk-
somhed i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko, jf. kapitel 2.
AFSNIT III
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL OPERATIONEL RISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper for anvendelsen af de forskellige metoder
Artikel 312
Tilladelse og underretning
1. For at kunne benytte standardmetoden skal institutterne opfylde kriterierne i artikel 320 ud over de ge-
nerelle standarder for risikostyring som nævnt i artikel 74 og 85 i direktiv 2013/36/EU. Institutterne skal
underrette de kompetente myndigheder, før de anvender standardmetoden.
De kompetente myndigheder tillader institutterne at anvende en alternativ relevant indikator for forret-
ningsområderne »detailbankydelser« og »forretningsbankydelser«, hvis betingelserne i artikel 319, stk. 2,
og artikel 320 er opfyldt.
2. De kompetente myndigheder tillader institutterne at anvende avancerede målemetoder baseret på deres
egne målingssystemer for operationel risiko, hvis alle de kvalitative og kvantitative standarder, der er om-
handlet i henholdsvis artikel 321 og 322 er opfyldt, og hvis institutterne opfylder de generelle standarder
for risikostyring som nævnt i artikel 74 og 85 i direktiv 2013/36/EU og afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, i
nævnte direktiv.
Institutterne skal også anmode om tilladelse fra deres kompetente myndigheder, hvis de ønsker at gen-
nemføre væsentlige udvidelser og ændringer af disse avancerede målemetoder. De kompetente myndighe-
der giver kun tilladelse, hvis institutterne fortsat opfylder de standarder, der er nævnt i første afsnit, når de
væsentlige udvidelser og ændringer er foretaget.
3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i deres modeller for avancerede
målemetoder.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når institutterne gives tilladel-
se til at anvende avancerede målemetoder
b) de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidelserne af og ændringerne til de avancerede måle-
metoder er væsentlige
c) de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte underretning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 313
714
Fornyet anvendelse af mindre avancerede metoder
1. Institutter, der anvender standardmetoden, må ikke gå tilbage til at anvende basisindikatormetoden,
medmindre betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
2. Institutter, der anvender avancerede målemetoder, må ikke gå tilbage til at anvende standardmetoden
eller basisindikatormetoden, medmindre betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
3. Institutterne må kun gå tilbage til at anvende en mindre avanceret metode i forbindelse med operationel
risiko, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af en mindre avanceret
metode ikke foreslås for at begrænse instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko,
at den er nødvendig på grund af instituttets art og kompleksitet, og at den ikke vil have en væsentlig
negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at håndtere operationel risiko.
b) Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 314
Kombineret anvendelse af forskellige metoder
1. Institutterne kan anvende en kombination af metoder, hvis de kompetente myndigheder giver dem tilla-
delse hertil. De kompetente myndigheder giver en sådan tilladelse, hvis de krav, der er fastsat i henholds-
vis stk. 2, 3 og 4, er opfyldt.
2. Et institut kan anvende en avanceret målemetode kombineret med basisindikatormetoden eller stan-
dardmetoden, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Den kombination af metoder, der anvendes af instituttet, tager højde for alle dets operationelle risici,
og de kompetente myndigheder anerkender den metode, der anvendes af instituttet til at dække de
forskellige aktiviteter, geografiske placeringer, juridiske strukturer eller andre relevante opdelinger,
der fastlægges internt.
b) Kriterierne i artikel 320 og de i artikel 321 og 322 omhandlede standarder er opfyldt for den del af
aktiviteterne, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og de avancerede målemetoder.
3. For institutter, som ønsker at benytte en avanceret målemetode kombineret med enten basisindikator-
metoden eller standardmetoden, pålægger de kompetente myndigheder følgende supplerende betingelser
for at give tilladelse:
a) På datoen for implementeringen af en avanceret målemetode skal en væsentlig del af instituttets ope-
rationelle risici opgøres ved hjælp af den avancerede målemetode.
b) Instituttet skal forpligte sig til at anvende den avancerede målemetode på en væsentlig del af sine
transaktioner inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af dets kompetente myn-
digheder.
4. Et institut kan anmode om tilladelse fra den kompetente myndighed til kun at anvende en kombination
af basisindikatormetoden og standardmetoden i ekstraordinære situationer, såsom nylige tilkøb af nye for-
retningsaktiviteter, der kan nødvendiggøre en overgangsperiode ved implementeringen af standardmeto-
den.
Den kompetente myndighed giver kun en sådan tilladelse, hvis instituttet har forpligtet sig til at anvende
standardmetoden inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af den kompetente myn-
dighed.
715
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved vurdering af den metode, der er om-
handlet i stk. 2, litra a)
b) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved afgørelsen af, om de skal pålægge de
yderligere betingelser, der er nævnt i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Basisindikatormetoden
Artikel 315
Kapitalgrundlagskrav
1. I henhold til basisindikatormetoden er kapitalgrundlagskravet for operationel risiko lig med 15 % af
gennemsnittet over tre år af den relevante indikator som fastsat i artikel 305.
Institutterne skal beregne gennemsnittet over tre år af den relevante indikator på grundlag af de seneste tre
observationer for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke foreligger reviderede tal,
kan institutterne anvende deres egne estimater.
2. Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, kan det anvende sine egne fremadrettede estimater,
når det beregner den relevante indikator, forudsat at det begynder at inddrage historiske data, så snart de
foreligger.
3. Hvis et institut over for sin kompetente myndighed kan bevise, at anvendelse af et gennemsnit over tre
år til at beregne den relevante indikator, på grund af en fusion, en erhvervelse eller afhændelse af enheder
eller aktiviteter, vil medføre en fejlagtig vurdering af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, kan
den kompetente myndighed tillade instituttet at ændre beregningen på en måde, der tager højde for sådan-
ne begivenheder, og underretter behørigt EBA herom. Under disse omstændigheder kan den kompetente
myndighed på eget initiativ også kræve, at et institut ændrer beregningen.
4. Hvis den relevante indikator for en given observation er negativ eller lig med nul, tager institutterne
ikke hensyn til dette tal ved beregning af gennemsnittet over tre år. Institutterne beregner gennemsnittet
over tre år som summen af positive tal divideret med antallet af positive tal.
Artikel 316
Den relevante indikator
1. For institutter, der anvender de regnskabsstandarder, der er fastsat i direktiv 86/635/EØF, er den rele-
vante indikator summen af elementerne i tabel 1; disse er baseret på posterne i institutternes resultatopgø-
relse i henhold til artikel 27 i nævnte direktiv. Institutterne skal medregne de enkelte elementer i summen
med positivt eller negativt fortegn.
Tabel 1
716
1 Renteindtægter og lignende indtægter
2 Renteudgifter og lignende udgifter
3 Indtægter af kapitalandele og andre værdipapirer med fast/variabelt afkast
4 Gebyrer og provisionsindtægter
5 Gebyrer og provisionsudgifter
6 Resultat af finansielle transaktioner
7 Andre driftsindtægter
Institutterne skal justere disse elementer for at afspejle følgende forbehold:
a) Institutterne skal beregne den relevante indikator før fradrag af nedskrivninger og driftsudgifter. Insti-
tutter skal i driftsudgifter indregne gebyrer for outsourcing af tjenester, der ydes af tredjeparter, som
ikke er instituttets moder- eller datterselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som også er
instituttets moderselskab. Institutterne kan fradrage udgifter til outsourcing af tjenester, der leveres af
tredjeparter, i den relevante indikator, hvis disse udgifter påføres af en virksomhed, der er underlagt
bestemmelser i henhold til eller svarende til i denne forordning.
b) Institutterne må ikke anvende følgende elementer ved beregningen af den relevante indikator:
i) realiseret fortjeneste/tab ved salg af poster, der ikke indgår i handelsbeholdningen
ii) engangsindtægter og andre ekstraordinære indtægter
iii) indtægter fra forsikring.
c) Når en fornyet værdiansættelse af poster i handelsbeholdningen er en del af resultatopgørelsen, kan
institutterne medtage denne fornyede værdiansættelse. Institutter, der anvender artikel 36, stk. 2, i di-
rektiv 86/635/EØF, skal indregne den fornyede værdiansættelse, der er bogført på resultatopgørelsen.
2. Institutterne, der anvender andre regnskabsstandarder end dem, der er indført ved direktiv 86/635/EØF,
skal beregne den relevante indikator på grundlag af data, der mest hensigtsmæssigt afspejler definitionen i
denne artikel.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den
metode, der skal anvendes til at beregne den relevante indikator som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
Standardmetoden
Artikel 317
Kapitalgrundlagskrav
1. Efter standardmetoden skal institutterne opdele deres virksomhed i en række forretningsområder som
fastsat i tabel 2 i stk. 4 og i overensstemmelse med principperne i artikel 318.
717
2. Institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravet for operationel risiko som et treårigt gennemsnit af
summen af de årlige kapitalgrundlagskrav for alle forretningsområder opført i tabel 2 i stk. 4. Det årlige
kapitalgrundlagskrav for hvert enkelt forretningsområde er lig med produktet af den tilsvarende betafak-
tor, der er nævnt i tabellen, og den del af den relevante indikator, der klassificeres i det pågældende forret-
ningsområde.
3. I et hvilket som helst år kan institutterne ubegrænset modregne negative kapitalgrundlagskrav som føl-
ge af en negativ del af den relevante indikator inden for et forretningsområde med positive kapitalgrund-
lagskrav inden for andre forretningsområder. Hvis det samlede kapitalgrundlagskrav for alle forretnings-
områder i et givet år er negativt, sætter institutterne dog tælleren for det pågældende år til nul.
4. Institutterne beregner det treårige gennemsnit af den i stk. 2 omhandlede sum på grundlag af de seneste
tre observationer for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke foreligger reviderede tal,
kan institutterne anvende deres egne estimater.
Hvis et institut over for sin kompetente myndighed kan bevise, at anvendelse af et gennemsnit over tre år
til at beregne den relevante indikator – på grund af en fusion, en erhvervelse eller afhændelse af enheder
eller aktiviteter – vil medføre en fejlagtig vurdering af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, kan
den kompetente myndighed tillade instituttet at ændre beregningen på en måde, der tager højde for sådan-
ne begivenheder, og underretter behørigt EBA herom. Under disse omstændigheder kan den kompetente
myndighed på eget initiativ også kræve, at et institut ændrer beregningen.
Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, kan det anvende sine egne fremadrettede estimater, når
det beregner den relevante indikator, forudsat at det begynder at inddrage historiske data, så snart de fore-
ligger.
Tabel 2
Forretningsområde Aktiviteter (betafaktor)
Virksomhedsfinansie-
ring
Afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller place-
ring af finansielle instrumenter på grundlag af en fast for-
pligtelse Tjenesteydelser i forbindelse med garantistillelse
Investeringsrådgivning Rådgivning af virksomheder om
kapitalstruktur, branchestrategi og relaterede spørgsmål
samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende virksom-
hedsfusioner og -opkøb Analysearbejde samt andre former
for generelle anbefalinger vedrørende transaktioner i fi-
nansielle instrumenter
18 %
Handel og salg Transaktioner for egen regning Mæglervirksomhed vedrø-
rende penge Modtagelse og overførsel af ordrer vedrøren-
de et eller flere finansielle instrumenter Udførelse af or-
drer på kunders vegne Placering af finansielle instrumen-
ter uden en fast forpligtelse Drift af multilaterale handels-
faciliteter
18 %
Børsmæglervirksom-
hed på detailmarkedet
(Aktiviteter med fysi-
ske personer eller med
SMV'er, der opfylder
Modtagelse og overførsel af ordrer vedrørende et eller fle-
re finansielle instrumenter Udførelse af ordrer på kunders
vegne Placering af finansielle instrumenter uden en fast
forpligtelse
12 %
718
kriterierne i artikel 123
vedrørende detaileks-
poneringsklassen)
Forretningsbankydel-
ser
Modtagelse af indskud og andre midler på anfordring Ud-
lån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser
15 %
Detailbankydelser
(Aktiviteter med fysi-
ske personer eller med
SMV'er, der opfylder
kriterierne i artikel 123
vedrørende detaileks-
poneringsklassen)
Modtagelse af indskud og andre midler på anfordring Ud-
lån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser
12 %
Betaling og afvikling Tjenesteydelser vedrørende pengeoverførsler Emission og
administration af betalingsmidler
18 %
Tjenesteydelser i afde-
linger
Opbevaring og administration af finansielle instrumenter
på kundernes vegne, herunder formueforvaltning og tilhø-
rende tjenester såsom forvaltning af kontanter/sikkerheds-
stillelse
15 %
Porteføljeadministrati-
on
Porteføljeadministration Forvaltning af investeringsinsti-
tutter (UCITS) Andre former for porteføljeadministration
12 %
Artikel 318
Principper for klassificering efter forretningsområde
1. Institutterne skal udforme og dokumentere specifikke politikker og kriterier for fordeling af den rele-
vante indikator for forretningsområder og aktiviteter på standardrammerne i artikel 317. De skal revidere
og justere disse politikker og kriterier, når det er påkrævet i forbindelse med nye eller ændrede forret-
ningsaktiviteter og risici.
2. Institutterne skal anvende følgende principper for indplacering under forretningsområder:
a) Institutterne skal indplacere alle aktiviteter under forretningsområder, således at de ikke overlapper
hinanden, og således at de tilsammen dækker hele området.
b) Institutterne skal henregne alle aktiviteter, som ikke umiddelbart kan indplaceres under standardfor-
retningsområderne, men som udgør en støttefunktion for en aktivitet inden for disse områder, til det
forretningsområde, hvor de fungerer som støttefunktion. Hvis støttefunktionen vedrører mere end et
forretningsområde, skal institutterne anvende objektive kriterier for indplaceringen.
c) Hvis en aktivitet ikke kan indplaceres under et bestemt forretningsområde, skal institutterne anvende
forretningsområdet med den højeste procent. Det samme forretningsområde gælder ligeledes for støt-
tefunktioner, der er tilknyttet den pågældende aktivitet.
d) Institutterne kan anvende interne prissætningsmetoder til at fordele den relevante indikator mellem
forretningsområder. Omkostninger, der genereres inden for ét forretningsområde, og som skal opføres
under et andet forretningsområde, kan omplaceres til det forretningsområde, som de vedrører.
e) Indplacering af aktiviteter under forretningsområder i relation til kapital til dækning af operationel ri-
siko skal ske i overensstemmelse med de kategorier, som institutterne anvender til kredit- og mar-
kedsrisici.
f) Den øverste ledelse har ansvaret for indplaceringspolitikken under tilsyn af instituttets styrende orga-
ner.
719
g) Institutterne skal underkaste indplaceringen efter forretningsområder uafhængig kontrol.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte be-
tingelserne for anvendelse af principperne for fordeling på forretningsområder som omhandlet i denne ar-
tikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 319
Den alternative standardmetode
1. Efter den alternative standardmetode anvender institutterne for forretningsområderne »detailbankydel-
ser« og »forretningsbankydelser« følgende:
a) den relevante indikator er en standardiseret indtægtsindikator svarende til den nominelle værdi af lån
og forskud ganget med 0,035
b) lån og forskud udgøres af de samlede udnyttede beløb inden for de pågældende kreditporteføljer.
Hvad angår forretningsbankydelser medtager institutterne også værdipapirer, der ikke indgår i han-
delsbeholdningen, i den nominelle værdi af lån og forskud.
2. For at få tilladelse til at anvende den alternative standardmetode skal instituttet opfylde samtlige føl-
gende betingelser:
a) Dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser skal udgøre mindst 90 % af
dets indtægter.
b) En væsentlig del af dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser skal om-
fatte lån med en stor sandsynlighed for misligholdelse.
c) Den alternative standardmetode skal give et hensigtsmæssigt grundlag for at beregne dets kapital-
grundlagskrav i relation til operationel risiko.
Artikel 320
Kriterier for standardmetoden
De i artikel 312, stk. 1, første afsnit, omhandlede kriterier er følgende:
a) Et institut skal råde over et veldokumenteret vurderings- og styringssystem vedrørende operationel
risiko, og der skal for systemet være en entydig ansvarsfordeling. Det skal identificere deres ekspone-
ring mod operationel risiko og registrere relevante oplysninger vedrørende operationel risiko, herun-
der oplysninger om væsentlige tab. Dette system underkastes regelmæssig uafhængig gennemgang,
der udføres af en intern eller ekstern part, som er i besiddelse af den nødvendige viden til at foretage
en sådan gennemgang.
b) Et instituts vurderingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med instituttets risikosty-
ringsprocedurer. Systemets output skal udgøre en integreret del af proceduren for overvågning og sty-
ring af instituttets profil med hensyn til operationel risiko.
c) Et institut skal indføre et system for rapportering til den øverste ledelse, der sikrer rapportering vedrø-
rende operationel risiko til de relevante funktioner inden for instituttet. Et institut skal have procedu-
rer, der giver mulighed for hensigtsmæssig indgriben på grundlag af oplysningerne i rapporterne til
ledelsen.
720
KAPITEL 4
Avancerede målemetoder
Artikel 321
Kvalitative standarder
De kvalitative standarder, der er omhandlet i artikel 312, stk. 2, er følgende:
a) Et instituts interne målingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med dets daglige risi-
kostyring.
b) Et institut skal have en uafhængig risikostyringsfunktion for operationel risiko.
c) Et institut skal sørge for regelmæssig rapportering om erfaringer med eksponering og tab i forbindel-
se med operationel risiko og have forretningsgange for passende foranstaltninger som opfølgning på
disse erfaringer.
d) Et instituts risikostyringssystem skal være veldokumenteret. Instituttet skal have rutiner til sikring af
overholdelsen af bestemmelserne og politikker vedrørende håndtering af manglende overholdelse.
e) Et institut skal underkaste deres styringsprocedurer og målingssystemer for operationel risiko regel-
mæssig gennemgang udført ved intern eller ekstern revision.
f) Et instituts interne valideringsprocedurer skal fungere pålideligt og effektivt.
g) Datastrømme og processer vedrørende et instituts risikomålingssystem skal være klare og tilgængeli-
ge.
Artikel 322
Kvantitative standarder
1. De i artikel 312, stk. 2, nævnte kvantitative standarder, omfatter standarderne vedrørende procedurer,
interne data, eksterne data, scenarioanalyse, forretningspraksis og interne kontrolfaktorer som fastsat i stk.
2-6.
2. Standarderne vedrørende procedurer er følgende:
a) Et institut skal beregne dets kapitalgrundlagskrav ved at indregne både forventede og uforventede tab,
medmindre forventede tab opfanges på tilfredsstillende vis i dets interne forretningsgange. Målet for
operationel risiko skal tage højde for hændelser i fordelingens hale med potentielt alvorlige konse-
kvenser med henblik på at opnå en pålidelighedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 % kon-
fidensinterval over en etårig periode.
b) Et instituts målingssystem for operationel risiko skal omfatte brugen af interne data, eksterne data,
scenarioanalyser og faktorer, der afspejler forretningspraksis, samt interne kontrolsystemer som be-
skrevet i stk. 3-6. Et institut skal have en veldokumenteret metode til vægtning af disse fire elementer
i sit overordnede system til måling af operationel risiko.
c) Et instituts risikomålingssystem skal registrere de væsentligste drivkræfter bag risikoen, der påvirker
formen af halen på fordelingen af tabsestimater.
d) Et institut kan kun tage hensyn til korrelationer mellem tab som følge af operationel risiko på tværs af
individuelle estimater af operationel risiko, hvis dets systemer til måling af korrelationer er pålidelige,
anvendes forsvarligt og tager hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med alle sådanne korrelati-
onsestimater, navnlig i stresssituationer. Et institut skal validere dets korrelationsestimater ved hjælp
af passende kvantitative og kvalitative teknikker.
e) Et instituts risikomålingssystem skal være konsistent internt, og det skal sikres, at kvalitative vurde-
ringer eller risikoreduktionsteknikker, der anerkendes på andre områder i denne forordning, ikke
medregnes flere gange.
721
3. Standarderne vedrørende interne data er følgende:
a) Et institut skal basere deres internt udviklede mål for operationel risiko på en historisk observations-
periode på mindst fem år. Når et institut første gang går over til at anvende en avanceret målemetode,
kan det anvende en treårig historisk observationsperiode.
b) Et institut skal kunne opdele dets historiske data for interne tab til de forretningsområder, der er fast-
lagt i artikel 317, og de typer af hændelser, der er fastlagt i artikel 324, og kunne fremlægge disse
data på de kompetente myndigheders anmodning. Under ekstraordinære omstændigheder kan et insti-
tut henføre tabshændelser, som påvirker hele instituttet, til et yderligere forretningsområde med be-
nævnelsen »virksomhedsposter«. Et institut skal have dokumenterede, objektive kriterier for fordelin-
gen af tab på de angivne forretningsområder og typer af hændelser. Et institut skal registrere tab på
operationel risiko, som er knyttet til kreditrisikoen, og som det historisk har medtaget i de interne kre-
ditrisikodatabaser, i databaserne over operationel risiko og identificere dem særskilt. Sådanne tab ind-
går ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster for operationel risiko, forudsat at instituttet fortsat
skal behandle dem som kreditrisici i forbindelse med beregning af kapitalgrundlagskravene. Et insti-
tut skal medtage tab på operationel risiko, der vedrører markedsrisici, i kapitalgrundlagskravet for
operationel risiko.
c) Et instituts data vedrørende interne tab skal være dækkende, idet alle væsentlige aktiviteter og ekspo-
neringer fra alle relevante delsystemer og geografiske placeringer skal registreres. Et institut skal
kunne godtgøre, at eventuelle udelukkede aktiviteter eller eksponeringer, både enkeltvis og samlet,
ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på de overordnede risikoestimater. Et institut skal fast-
sætte passende minimumstærskler for registrering af data vedrørende interne tab.
d) Ud over oplysninger om størrelsen af bruttotab skal et institut indsamle oplysninger om datoen for
tabshændelsen, eventuel inddrivelse af bruttotab samt beskrivende oplysninger om drivkræfterne bag
eller årsagerne til tabshændelsen.
e) Et institut skal have specifikke kriterier for fordeling af tab, der skyldes et tab i en centraliseret funk-
tion eller vedrører en aktivitet, der strækker sig over mere end et forretningsområde, og for fordeling
af tab, der skyldes relaterede tabshændelser i en periode.
f) Et institut skal have dokumenterede procedurer for vurdering af den løbende relevans af historiske
tabsdata, herunder situationer, hvor man kan foretage skønsmæssige tilsidesættelser, anvende skale-
ring eller andre reguleringer, i hvilken udstrækning disse kan anvendes, og hvem der har bemyndigel-
se til at træffe beslutninger herom.
4. De kvalificerende standarder vedrørende eksterne data er følgende:
a) Et instituts målesystem vedrørende operationel risiko skal benytte relevante eksterne data, navnlig når
der foreligger en formodning om, at instituttet er eksponeret for sjældne, men dog potentielt alvorlige
tab. Et institut skal have en systematisk procedure til identificering af situationer, hvor der skal an-
vendes eksterne data, og til at afgøre, hvilke metoder der skal anvendes til at inddrage oplysningerne i
målesystemet.
b) Et institut skal regelmæssigt tage betingelserne og praksis vedrørende eksterne data op til revision og
skal dokumentere dem og underkaste dem periodisk uafhængig gennemgang.
5. Et institut skal benytte scenarioanalyser i form af ekspertvurderinger kombineret med eksterne data til
at vurdere sin eksponering mod meget alvorlige hændelser. Over tid skal instituttet validere og revurdere
sådanne vurderinger gennem sammenligning med de faktiske tab for at sikre, at de er rimelige.
6. De kvalificerende standarder vedrørende forretningspraksis og interne kontrolfaktorer er følgende:
a) Et instituts risikovurderingsmetode, der gælder for hele virksomheden, skal tage højde for centrale
faktorer med hensyn til forretningspraksis og intern kontrol, der kan ændre dets profil med hensyn til
operationel risiko.
722
b) Et institut skal begrunde valget af de enkelte faktorer i, at de er en betydende drivkraft for risikoen
baseret på erfaring og med inddragelse af en ekspertbedømmelse af de berørte forretningsområder.
c) Et institut skal over for de kompetente myndigheder kunne begrunde risikoestimaternes følsomhed
over for ændringer i faktorerne og den relative vægtning af de forskellige faktorer. Ud over at tage
højde for ændringer i risiciene på grund af forbedringer i risikostyringen skal et instituts risikomå-
lingssystem også tage højde for potentielle stigninger i risikoniveauet som følge af aktiviteternes øge-
de kompleksitet eller øget forretningsomfang.
d) Et institut skal dokumentere sit risikomålingssystem og underkaste det uafhængig gennemgang inden
for instituttet og af de kompetente myndigheder. Over tid skal et institut validere og revurdere proces-
sen og resultaterne gennem en sammenligning med de faktiske interne tabserfaringer samt relevante
eksterne data.
Artikel 323
Betydningen af forsikring og andre risikooverførselsmekanismer
1. De kompetente myndigheder tillader institutterne at anerkende betydningen af forsikring i henhold til
bestemmelserne i stk. 2-5 og andre risikooverførselsmekanismer, hvis instituttet kan godtgøre, at der er
opnået en mærkbar risikoreducerende virkning.
2. Forsikringsgiveren skal have tilladelse til at udbyde forsikring eller genforsikring og skal have en mini-
mumsrating fra et ECAI for sin evne til erstatningsbetaling, der af EBA er anerkendt som værende henført
til kreditkvalitetstrin 3 eller derover efter bestemmelserne i afsnit II, kapitel 2, om risikovægtning af insti-
tutters eksponeringer.
3. Forsikringen og institutternes håndtering heraf skal opfylde samtlige følgende betingelser:
a) Forsikringspolicen skal have en oprindelig løbetid på mindst et år. For policer med en restløbetid på
mindre end et år skal institutterne foretage passende reduktioner, der afspejler policens faldende rest-
løbetid, op til en reduktion på 100 % for policer med en restløbetid på 90 dage eller derunder.
b) Opsigelsesfristen for forsikringspolicen skal være mindst 90 dage.
c) Tilsynsmæssige tiltag må ikke føre til undtagelser eller begrænsninger i forsikringsdækningen eller, i
tilfælde af et instituts insolvensbehandling, betalingsstandsning eller konkurs, undtagelser eller be-
grænsninger, der forhindrer instituttets kurator eller likvidator i at få erstatning for tab eller udgifter,
som er påført instituttet, medmindre der er tale om hændelser, der opstår efter indsættelsen af kurator
eller iværksættelsen af likvidationsproceduren over for instituttet. Forsikringspolicen kan dog undtage
dækning af tab i form af bøder, bod eller lignende, som pålægges af de kompetente myndigheder.
d) Risikoreduktionsberegningerne skal afspejle forsikringsdækningen på en måde, der er klar for så vidt
angår forholdet til og er konsistent med den faktiske sandsynlighed for tab og virkningen af sådanne
tab, som anvendes ved den overordnede fastsættelse af kapitalen til dækning af operationel risiko.
e) Forsikringen skal leveres af tredjemand. Når der er tale om forsikring gennem kontrollerede og til-
knyttede selskaber, skal eksponeringen overføres til en uafhængig tredjemand, der opfylder kriterier-
ne i stk. 2.
f) Rammerne for indregning af forsikring skal være velbegrundede og dokumenterede.
4. Metoden for indregning af forsikring skal omfatte samtlige følgende elementer gennem reduktioner el-
ler »haircuts« vedrørende det indregnede forsikringsbeløb:
a) forsikringspolicens restløbetid, hvis den er under et år
b) policens opsigelsesvilkår, hvis opsigelsesfristen er under et år
c) betalingsusikkerhed samt begrænsninger med hensyn til forsikringspolicers dækning.
723
5. Begrænsningen af kapitalgrundlagskravet som følge af indregning af forsikringer og andre risikoover-
førselsmekanismer må ikke overstige 20 % af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, før der tages
højde for risikoreduktionsteknikker.
Artikel 324
Klassifikation af typer af tabsgivende begivenheder
De i artikel 322, stk. 3, litra b), omhandlede typer af tabshændelser er følgende:
Tabel 3
Kategori af hændelsestype Definition
Intern svig Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tileg-
ne sig midler eller omgå bestemmelser, lovgivningen eller virksomhedens
politik, undtagen hændelser vedrørende diskrimination, der involverer
mindst en intern part
Ekstern svig Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tileg-
ne sig midler eller omgå lovgivningen, begået af tredjemand
Ansættelsesvilkår og sikker-
hed på arbejdspladsen
Tab, der skyldes handlinger, der strider mod arbejdsmarkeds-, sundheds-
eller sikkerhedslovgivning eller -aftaler, udbetaling af erstatninger som føl-
ge af personskade eller hændelser vedrørende diskrimination
Kunder, produkter og forret-
ningspraksis
Tab, der opstår som følge af utilsigtede handlinger eller forsømmelighed,
der medfører manglende opfyldelse af en professionel forpligtelse over for
bestemte kunder (herunder tillids- og egnethedskrav), eller som følge af
produktets art eller udformning
Skader på fysiske aktiver Tab, der skyldes tab af eller skader på fysiske aktiver som følge af naturka-
tastrofer eller andre hændelser
Forretningsforstyrrelser og
systemfejl
Tab som følge af forretningsforstyrrelser eller systemfejl
Ordreafvikling, levering og
procesforvaltning
Tab som følge af mangelfuld transaktionsforvaltning eller procesforvalt-
ning vedrørende transaktioner med handelspartnere og forhandlere
AFSNIT IV
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL MARKEDSRISICI
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 325
Beregning af konsoliderede kapitalkrav
1. Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på
konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virksomhed til at modregne
positioner i et andet institut eller en anden virksomhed, jf. dog stk. 2.
2. Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder,
som giver tilladelsen, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
724
a) Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen.
b) De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, skal sikre gensi-
dig økonomisk støtte inden for koncernen.
3. Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser være op-
fyldt ud over betingelserne i stk. 2:
a) Sådanne virksomheder skal være godkendt af myndighederne i et tredjeland og enten opfylde definiti-
onen af et kreditinstitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande.
b) Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til dem, der er
fastsat i denne forordning.
c) Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse
på overførsel af midler inden for koncernen.
KAPITEL 2
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser og særlige instrumenter
Artikel 326
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
Instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici er summen af kapitalgrundlagskravene vedrø-
rende de generelle og specifikke risici ved dets positioner i gælds- og aktieinstrumenter. Securitiserings-
positioner i handelsbeholdningen behandles som gældsinstrumenter.
Artikel 327
Netting
1. Den absolutte værdi af overskuddet af et instituts lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange)
positioner i samme aktier, gældsinstrumenter og konvertible værdipapirer og identiske finansielle futures,
optioner, warrants og covered warrants er dets nettoposition i hvert af de forskellige instrumenter. Ved
beregningen af nettopositionen behandles positioner i derivater som angivet i artikel 328, 329 og 330. In-
stitutters beholdninger af egne gældsinstrumenter indgår ikke i beregningen af kapitalkravet for specifik
risiko i henhold til artikel 336.
2. Der kan ikke foretages netting mellem et konvertibelt værdipapir og en modsvarende position i det un-
derliggende instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsætter en fremgangsmåde, hvor
sandsynligheden for, at et givet konvertibelt værdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller fastsætter et
kapitalgrundlagskrav, der dækker ethvert potentielt tab, som kunne forekomme ved ombytningen. Sådan-
ne fremgangsmåder eller kapitalgrundlagskrav skal meddeles til EBA. EBA overvåger de forskellige for-
mer for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.
3. Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, daglig til instituttets indberetningsvaluta til gældende
spotmarkedskurs inden deres sammenlægning.
Artikel 328
Rentefutures og terminsforretninger
725
1. Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og terminsforpligtelser til køb eller salg af
gældsinstrumenter behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En lang rentefutureposition
behandles således som en kombination af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet for futurekon-
trakten, og en besiddelse af et aktiv med samme forfaldsdato som det underliggende instrument eller den
underliggende fiktive position bag den pågældende futurekontrakt. På samme måde behandles en solgt
FRA-kontrakt som en lang position med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden og
som en kort position, der forfalder på afregningstidspunktet. Såvel indskuds- som aktivbeholdningen skal
opføres i den første kategori i tabel 1 artikel 336 med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravet for
den specifikke risiko vedrørende rentefutures og FRA-kontrakter. En terminsforpligtelse til køb af et
gældsinstrument behandles som en kombination af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet, og en
lang (spot) position i selve gældsinstrumentet. Indskuddet medregnes i den første kategori i tabel 1 i arti-
kel 336 med henblik på beregning af specifik risiko, og gældsinstrumentet i den relevante kolonne i
samme tabel.
2. I denne artikel forstås ved en »lang position« en position, hvori et institut har fastlagt den rente, det vil
modtage på et tidspunkt i fremtiden, og ved en »kort position« en position, hvori instituttet har fastlagt
den rente, det skal betale på et tidspunkt i fremtiden.
Artikel 329
Optioner og warrants
1. Optioner og warrants baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, aktieindeks, finansielle futures,
swaps og fremmede valutaer behandles med henblik på dette kapitel, som om de var positioner af samme
værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, ganget med delta. De kan modregnes
med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende værdipapirer eller afledte instru-
menter. Det delta, der anvendes, skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner,
eller når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af
en passende model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis model-
len giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt an-
går mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
2. Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen,
i forbindelse med optioner.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i
kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, jf. stk. 2, på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner og warrants.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 3 omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndigheder
vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder har
anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.
Artikel 330
Swaps
726
Swaps behandles med henblik på renterisiko på samme måde som instrumenter, der balanceføres. En ren-
teswap, i henhold til hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente, behandles som en
lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsæt-
telse og en kort position i et fastforrentet instrument med samme løbetid som swappen selv.
Artikel 331
Renterisici i forbindelse med derivater
1. Institutter, der foretager værdiansættelse til markedsværdi og beregner renterisiciene i forbindelse med
de derivater, der er omhandlet i artikel 328, 329 og 330, på basis af nutidsværdien af fremtidige betalin-
ger, kan, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil, anvende følsomhedsmodeller til at be-
regne de i de nævnte artikler omhandlede positioner og kan anvende dem for obligationer, der amortiseres
i løbet af deres restløbetid og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udløbs-
tidspunkt. Tilladelsen gives, hvis disse modeller resulterer i positioner, som har samme følsomhed over
for ændringer i renten som de underliggende pengestrømme. Denne følsomhed skal vurderes ud fra uaf-
hængige bevægelser i udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomhedspunkt i hvert af de i ta-
bel 2 i artikel 339 viste løbetidsbånd. Positionerne skal indgå i beregningen af kapitalgrundlagskravene i
relation til generel risiko vedrørende gældsinstrumenter.
2. Institutter, som ikke anvender modellerne i stk. 1, kan i stedet behandle positioner i de i artikel 328,
329 og 330 omhandlede derivater som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder følgende krav:
a) Positionerne skal have samme værdi og være angivet i samme valuta.
b) Referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller kuponrente (for positioner med fast rente)
skal svare nøje til hinanden.
c) Den førstkommende renteberegningsdato eller, for positioner med fast afkast, restløbetiden skal være
underkastet følgende begrænsninger:
i) mindre end en måned fremme: samme dag
ii) mellem en måned og et år fremme: inden for syv dage
iii) mere end et år fremme: inden for tredive dage.
Artikel 332
Kreditderivater
1. Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for de generelle og specifikke risici for den part, som påtager
sig kreditrisikoen (»afdækningssælger«), anvendes kreditderivatkontraktens fiktive værdi, medmindre an-
det er anført. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den fiktive værdi med den fiktive
værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden handelens påbegyndelse, idet en nega-
tiv nettoændring fra afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt fortegn. Ved beregning af den spe-
cifikke risikovægtning vedrørende andet end »total return swaps« anvendes kreditderivatkontraktens lø-
betid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne bestemmes som følger:
a) En »total return swap« medfører en lang position i referenceforpligtelsens generelle risiko og en kort
position i den generelle risiko for en statsobligation med en løbetid svarende til perioden indtil næste
rentefastsættelse, og som tildeles en risikovægtning på 0 % i henhold til afsnit II, kapitel 2. Den med-
fører også en lang position i referenceforpligtelsens specifikke risiko.
b) En »credit default swap« medfører ikke nogen position i den generelle risiko. Hvad angår den speci-
fikke risiko skal instituttet registrere en syntetisk lang position i referenceenhedens forpligtelse, med-
mindre derivatet er vurderet eksternt og opfylder betingelserne for en kvalificeret gældspost. I så fald
registreres der en lang position i derivatet. Hvis der skal betales præmier eller renter af produktet, skal
disse pengestrømme betragtes som en fiktiv position i statsobligationer.
727
c) En »single name credit linked note« medfører en lang position i dette derivats generelle risiko som et
renteprodukt. Hvad den specifikke risiko angår opstår der en syntetisk lang position i referenceenhe-
dens forpligtelse. Endvidere opstår der en yderligere lang position i udstederen af derivatet. Hvis en
»credit linked note« har en ekstern rating og i øvrigt opfylder betingelserne for en kvalificeret gælds-
post, er det kun nødvendigt at registrere en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko.
d) Ud over en lang position i den specifikke risiko vedrørende udstederen af »noten« medfører en »mul-
tiple name credit linked note« med proportional beskyttelse en position i hver referenceenhed, og det
samlede fiktive kontraktbeløb fordeles på de forskellige positioner, afhængigt af hvor stor en del af
det samlede fiktive beløb hver eksponering mod referenceenheden udgør. Hvis der kan vælges mere
end én forpligtelse i en referenceenhed, bestemmes den specifikke risiko af, hvilken forpligtelse der
har den højeste risikovægtning.
e) Et »first-asset-to-default«-kreditderivat medfører en position for den fiktive værdi i hver referenceen-
heds forpligtelse. Hvis den maksimale kreditbegivenhedsbetaling er mindre end kapitalgrundlagskra-
vet ifølge metoden i første punktum, kan det maksimale betalingsbeløb udgøre kapitalgrundlagskra-
vet ved den specifikke risiko.
Et »nth-asset-to-default«-kreditderivat medfører en position for den fiktive værdi i forpligtelsen for hver
referenceenhed minus n-1-referenceenhederne med det laveste kapitalgrundlagskrav i relation til specifik
risiko. Hvis den maksimale kredithændelsesbetaling er mindre end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden
i første punktum i dette litra, kan dette beløb udgøre kapitalgrundlagskravet for specifik risiko.
Når et »nth-to-default«-kreditderivat har en ekstern rating, beregner afdækningssælgeren kapitalgrund-
lagskravet i relation til specifik risiko på grundlag af derivatets rating og anvender i relevant omfang se-
curitiseringernes respektive risikovægtning.
2. Hvad angår den part, som overfører kreditrisikoen (»afdækningskøberen«), opgøres positionerne som
de omvendte af afdækningssælgerens, undtagen hvad angår en »credit linked note« (som ikke medfører
nogen kort position i udstederen). Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for afdækningskøberen an-
vendes kreditderivatkontraktens fiktive værdi. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den
fiktive værdi med den fiktive værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden hande-
lens påbegyndelse, idet en negativ nettoændring fra afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt for-
tegn. Hvis der på et givet tidspunkt foreligger en call option sammen med en »step-up«, betragtes dette
tidspunkt som afdækningens udløbstidspunkt.
3. Kreditderivater i henhold til artikel 338, stk. 1 eller 3, medtages kun ved fastsættelsen af kapitalgrund-
lagskravet i relation til specifik risiko i henhold til artikel 338, stk. 4.
Artikel 333
Værdipapirer, der sælges under en genkøbsaftale, eller som er udlånt
Overdrageren af værdipapirer eller af garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer under en gen-
købsaftale og udlåneren af værdipapirer i en værdipapirudlånstransaktion skal medtage værdipapirerne i
beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i medfør af dette kapitel, hvis disse værdipapirer er handelsbe-
holdningspositioner.
Afdeling 2
Gældsinstrumenter
Artikel 334
728
Nettopositioner i gældsinstrumenter
Nettopositioner klassificeres efter den valuta, de er denomineret i, og kapitalgrundlagskravet for den spe-
cifikke og generelle risiko beregnes for hver enkelt valuta separat.
Underafdeling 1
Specifik risiko
Artikel 335
Loft over kapitalgrundlagskravet for en nettoposition
Instituttet kan begrænse kapitalgrundlagskravet i relation til den specifikke risiko ved en nettoposition i et
gældsinstrument til det højest mulige tab forbundet med misligholdelsesrisikoen. For en kort risikopositi-
on kan dette loft beregnes som en værdiændring som følge af, at instrumentet eller, hvis det er relevant,
de underliggende navne omgående er blevet risikofri.
Artikel 336
Kapitalgrundlagskrav i relation til gældsinstrumenter, som ikke er securitiseringsinstrumenter
1. Instituttet fordeler sine nettopositioner i handelsbeholdningen i instrumenter, som ikke er securitise-
ringspositioner, som beregnet i henhold til artikel 327 på de relevante kategorier i tabel 1 på grundlag af
udsteder eller låntager, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid og ganger dem med de i tabellen
anførte vægte. Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af denne arti-
kel, uanset om de er lange eller korte, for at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko.
Tabel 1
Kategori Kapitalgrundlagskrav i relation til speci-
fik risiko
Gældspapirer, som ville blive tillagt en
risikovægt på 0 % efter standardmetoden
for kreditrisiko
0 %
Gældspapirer, som ville blive tillagt en
risikovægt på 20 eller 50 % efter stan-
dardmetoden for kreditrisiko og andre
kvalificerede poster som defineret i stk.
4
0,25 % (restløbetid højst seks måneder)
1,00 % (restløbetid fra over seks måne-
der til og med 24 måneder) 1,60 % (rest-
løbetid over 24 måneder)
Gældspapirer, som ville blive tillagt en
risikovægt på 100 % efter standardmeto-
den for kreditrisiko
8,00 %
Gældspapirer, som ville blive tillagt en
risikovægt på 150 % efter standardmeto-
den for kreditrisiko
12,00 %
2. I forbindelse med institutter, der anvender IRB-metoden vedrørende den eksponeringsklasse, som ud-
stederen af gældsinstrumentet tilhører, skal den låntager, eksponeringen vedrører, for at kunne tildeles en
risikovægt efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. stk. 1, have en intern rating, hvor sandsynligheden
729
for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin efter stan-
dardmetoden.
3. Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende obligationer,
der er berettiget til en risikovægt på 10 % i henhold til behandlingen i artikel 129, stk. 4, 5 og 6, som
halvdelen af det gældende kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende kategori 2 i tabel
1.
4. Andre kvalificerede poster er:
a) lange og korte positioner i aktiver, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
i) De betragtes af det pågældende institut som tilstrækkelig likvide.
ii) Deres investeringskvalitet svarer efter instituttets eget skøn som minimum til de aktiver, der er
nævnt i tabel 1, anden række.
iii) De handles på mindst ét reguleret marked i en medlemsstat eller på en fondsbørs i et tredjeland,
såfremt denne børs anerkendes af den relevante medlemsstats kompetente myndigheder
b) lange og korte positioner i aktiver, der udstedes af institutter, som er omfattet af kapitalgrundlagskra-
vene i denne forordning, der af det pågældende institut betragtes som tilstrækkeligt likvide, og hvis
investeringskvalitet efter instituttets eget skøn som minimum svarer til de aktiver, der er nævnt i tabel
1, anden række
c) værdipapirer udstedt af institutter, hvis kreditkvalitet skønnes mindst at svare til den, der er knyttet til
kreditkvalitetstrin 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisici ved eksponeringer mod institutter,
og som er underlagt ordninger for regulering og tilsyn, der svarer til dem, der er fastsat i denne for-
ordning og i direktiv 2013/36/EU.
Institutter, der gør brug af litra a) eller b), skal have en dokumenteret metode til at vurdere, om aktiver
opfylder kravene i de nævnte litraer og oplyse de kompetente myndigheder om denne metode.
Artikel 337
Kapitalgrundlagskrav for securitiseringsinstrumenter
1. For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen, som er securitiseringspositioner, vægter institut-
tet sine nettopositioner som beregnet i overensstemmelse med artikel 327, stk. 1, ved hjælp af følgende:
a) for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af standardmetoden for kreditrisiko vedrørende
samme instituts eksponeringer uden for handelsbeholdningen: 8 % af risikovægten beregnet efter
standardmetoden, jf. afsnit II, kapitel 5, afdeling 3
b) for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af IRB-metoden for samme instituts eksponerin-
ger uden for handelsbeholdningen: 8 % af risikovægten beregnet efter IRB-metoden, jf. afsnit II, ka-
pitel 5, afdeling 3.
2. Tilsynsmetoden i artikel 262 kan anvendes, hvis instituttet kan udarbejde estimater af PD og i påkom-
mende tilfælde eksponeringsværdi og LGD som input til tilsynsmetoden i overensstemmelse med kravene
for estimering af disse parametre efter IRB-metoden, jf. afdeling II, kapitel 3.
Et andet institut end et eksponeringsleverende institut, som ville kunne anvende metoden til samme secu-
ritiseringsposition uden for sin handelsbeholdning, må kun anvende den, hvis der er givet tilladelse hertil
af de kompetente myndigheder, idet denne gives, hvis instituttet opfylder betingelsen i første afsnit.
Estimater af PD og LGD som input til tilsynsmetoden kan alternativt også udarbejdes på basis af estima-
ter, der fremkommer ved anvendelse af metoden vedrørende forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
730
i et institut, der har fået tilladelse til at anvende en intern model i forbindelse med gældsinstrumenters
specifikke risiko. Dette alternativ må kun anvendes, hvis de kompetente myndigheder har givet tilladelse
hertil, idet en sådan tilladelse gives, hvis sådanne estimater opfylder de kvantitative krav for IRB-meto-
den, der er fastsat i afdeling II, kapitel 3.
I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA retningslinjer for brugen af estima-
ter for PD og LGD som input, når disse estimater er baseret på IRB-metoden.
3. For securitiseringspositioner, som ville få tildelt en supplerende risikovægt i henhold til artikel 407,
anvendes 8 % af den samlede risikovægt.
Bortset fra securitiseringspositioner behandlet i henhold til artikel 338, stk. 4, adderer instituttet sine væg-
tede positioner, der fremkommer ved anvendelse af nærværende artikel (uanset om de er lange eller kor-
te), for at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko.
4. Som en undtagelse fra stk. 4, andet afsnit, adderer instituttet i en overgangsperiode, der slutter den 31.
december 2014, sine vægtede lange nettopositioner og sine vægtede korte nettopositioner særskilt. Den
største af disse summer udgør kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko. Dog indberetter institut-
tet til den kompetente myndighed i hjemlandet kvartalsvis den samlede sum af sine vægtede lange netto-
positioner og af sine vægtede korte nettopositioner fordelt på typer af underliggende aktiver.
5. Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en traditionel securitisering ikke opfylder betin-
gelserne for en væsentlig risikooverførsel i artikel 243, skal det i beregningen af kapitalgrundlagskravet i
henhold til nærværende artikel medtage de securitiserede eksponeringer i stedet for sine securitiseringspo-
sitioner fra denne securitisering.
Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en syntetisk securitisering ikke opfylder betingelser-
ne for en væsentlig risikooverførsel i artikel 449, skal det i beregningen af kapitalgrundlagskravet i hen-
hold til nærværende artikel medtage de securitiserede eksponeringer fra denne securitisering, men ikke
enhver kreditrisikoafdækning opnået for den securitiserede portefølje.
Artikel 338
Kapitalgrundlagskrav for korrelationshandelsporteføljen
1. Korrelationshandelsporteføljen består af securitiseringspositioner og »nth to default«-kreditderivater,
der opfylder samtlige følgende kriterier:
a) Positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en securitiseringstranche eller
noget andet derivat af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel af udbetalingen
af en securitiseringstranche.
b) Alle referenceinstrumenterne henhører under en af følgende kategorier:
i) »single-name«-instrumenter, herunder »single-name«-kreditderivater, for hvilke der findes et li-
kvidt marked for både køb og salg
ii) almindeligt handlede indeks, som er baseret på disse referenceenheder.
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret
på god tro om at købe og sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på
god tro, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste
salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med
normal handelskutyme.
2. Positioner, der henviser til et af følgende, kan ikke indgå i korrelationshandelsporteføljen:
731
a) et underliggende instrument, der kan henføres til eksponeringsklassen »detaileksponeringer« eller til
eksponeringsklassen »eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom« i henhold til standardmetoden for
kreditrisici uden for et instituts handelsbeholdning
b) en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der ikke i selv opfylder
betingelserne for indregning i korrelationshandelsporteføljen i henhold til stk. 1 og nærværende styk-
ke.
3. Et institut kan i korrelationshandelsporteføljen medtage positioner, der hverken er securitiseringspositi-
oner eller »nth to default«-kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat
at der eksisterer et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i stk. 1, sidste afsnit, for det pågæl-
dende instrument eller de underliggende instrumenter.
4. Et institut kan fastsætte kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshan-
delsporteføljen som det højeste af følgende beløb:
a) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføl-
jens lange nettopositioner alene
b) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføl-
jens korte nettopositioner alene.
Underafdeling 2
Generel risiko
Artikel 339
Beregning af den generelle risiko på grundlag af løbetid
1. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko skal alle positioner
vægtes efter løbetid som beskrevet i stk. 2 for at bestemme kapitalgrundlagskravet i forhold til dem. Kapi-
talkravet nedsættes, når en vægtet position indehaves sideløbende med en vægtet position med modsat
fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet nedsættes også, når de vægtede positioner med modsat for-
tegn henhører under forskellige løbetidsbånd, idet nedsættelsen da vil afhænge såvel af, om de to positio-
ner falder i samme zone eller ej, som af, hvilke zoner de henhører under.
2. Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i enten anden eller tredje kolonne i
tabel 2 i stk. 4. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede instrumenter og på grundlag af
perioden indtil næste rentefastsættelse for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere mellem gælds-
instrumenter med en kuponrente på 3 % og derover og gældsinstrumenter med en kuponrente på under 3
% og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter gan-
ges hver position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabel 2.
3. Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert løbetids-
bånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er den vægtede
matchede position i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller korte position er den
vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelig beregnes summen af de vægtede matchede
positioner i alle løbetidsbånd.
4. Instituttet beregner summen af de vægtede umatchede lange positioner for de bånd, der indgår i hver af
zonerne i tabel 2, med henblik på at beregne den vægtede umatchede lange position i hver enkelt zone. På
samme måde beregnes summen af de vægtede umatchede korte positioner i hvert enkelt løbetidsbånd i en
bestemt zone med henblik på at beregne den vægtede umatchede korte position i den pågældende zone.
Den del af den vægtede umatchede lange position i en given zone, der matches af den vægtede umatchede
732
korte position i samme zone, er den vægtede matchede position i den pågældende zone. Den del af den
vægtede umatchede lange eller korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vægtede umatchede
position i den pågældende zone.
Tabel 2
Zone
Løbetidsbånd
Vægt (%)
Forudsat rente-
ændring (%)
Kuponrente på 3 % og dero-
ver
Kuponrente på under 3 %
1 0 = 1 måned 0 = 1 måned 0,00 –
> 1 = 3 måneder > 1 = 3 måneder 0,20 1,00
> 3 = 6 måneder > 3 = 6 måneder 0,40 1,00
> 6 = 12 måneder > 6 = 12 måneder 0,70 1,00
2 > 1 = 2 år > 1,0 = 1,9 år 1,25 0,90
> 2 = 3 år > 1,9 = 2,8 år 1,75 0,80
> 3 = 4 år > 2,8 = 3,6 år 2,25 0,75
3 > 4 = 5 år > 3,6 = 4,3 år 2,75 0,75
> 5 = 7 år > 4,3 = 5,7 år 3,25 0,70
> 7 = 10 år > 5,7 = 7,3 år 3,75 0,65
> 10 = 15 år > 7,3 = 9,3 år 4,50 0,60
> 15 = 20 år > 9,3 = 10,6 år 5,25 0,60
> 20 år > 10,6 = 12,0 år 6,00 0,60
> 12,0 = 20,0 år 8,00 0,60
> 20 år 12,50 0,60
5. Størrelsen af den vægtede umatchede lange eller korte position i zone 1, der matches af den vægtede
umatchede korte eller lange position i zone 2, er derefter den vægtede matchede position mellem zone 1
og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vægtede umatchede position i zone 2, der
resterer, og den vægtede umatchede position i zone 3 med henblik på at beregne den vægtede matchede
position mellem zone 2 og 3.
6. Instituttet kan vende rækkefølgen i stk. 5 om, således at den vægtede matchede position mellem zone 2
og 3 beregnes før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.
7. Resten af den vægtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i zone 3,
efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vægtede matchede position mellem zone 1
og 3 fremkommer.
8. Efter de tre separate matchingberegninger i stk. 5, 6 og 7 adderes eventuelle restpositioner.
9. Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
a) 10 % af summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd
b) 40 % af den vægtede matchede position i zone 1
c) 30 % af den vægtede matchede position i zone 2
d) 30 % af den vægtede matchede position i zone 3
e) 40 % af de vægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3
f) 150 % af den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3
g) 100 % af de resterende vægtede umatchede positioner.
733
Artikel 340
Beregning af den generelle risiko på grundlag af varighed
1. Institutterne kan anvende en metode til beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko
ved gældsinstrumenter, der afspejler varigheden, i stedet for den metode, der er beskrevet i artikel 339,
hvis de gør det konsistent.
2. Efter den i stk. 1 omhandlede varighedsbaserede metode beregner instituttet på grundlag af det fastfor-
rentede gældsinstruments markedsværdi dets effektive rente, som er dets implicitte diskonteringssats. I
tilfælde af instrumenter med variabel rente beregner instituttet på grundlag af hvert instruments markeds-
værdi dets effektive rente under antagelse af, at hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan
fastlægges næste gang.
3. Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for hvert gældsinstrument efter følgende formel:
modificeret varighed ·
D
1 + R
hvor:
D = varighed beregnet efter følgende formel:
R = effektiv rente
Ct = afdrag og renter på tidspunkt t
M = samlet løbetid.
Der skal foretages justering af beregningen af den modificerede varighed for gældsinstrumenter, som er
underlagt risiko for førtidig indfrielse. EBA udarbejder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan sådanne justeringer anvendes.
4. Instituttet placerer hvert af gældsinstrumenterne i den relevante zone i tabel 3. Dette gøres på grundlag
af den modificerede varighed af det enkelte instrument.
Tabel 3
Zone
Modificeret varighed
(år)
Forudsat rente
(ændring i %)
1 > 0 ≤ 1,0 1,0
2 > 1,0 ≤ 3,6 0,85
3 3,6 0,7
734
5. Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede position for hvert instrument ved at gange markeds-
værdien med den modificerede varighed og med den forudsatte renteændring for et instrument med den
pågældende modificerede varighed (se kolonne 3 i tabel 3).
6. Instituttet skal beregne sine varighedsvægtede lange og korte positioner i hver enkelt zone. Førstnævn-
tes størrelse, der matches med sidstnævnte i hver enkelt zone, er den varighedsvægtede matchede position
i den pågældende zone.
Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede umatchede position i hver enkelt zone. Det følger der-
efter de fremgangsmåder, der er fastsat for vægtede umatchede positioner i artikel 339, stk. 5-8.
7. Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
a) 2 % af summen af den varighedsvægtede matchede position i hver zone
b) 40 % af de varighedsvægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3
c) 150 % af den varighedsvægtede matchede position mellem zone 1 og 3
d) 100 % af de resterende varighedsvægtede umatchede positioner.
Afdeling 3
Aktier
Artikel 341
Nettopositioner i aktieinstrumenter
1. Instituttet adderer særskilt alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til
artikel 327. Summen af den absolutte værdi af de to tal er dets samlede bruttoposition.
2. Instituttet beregner særskilt for hvert marked forskellen mellem summen af de lange og de korte netto-
positioner. Summen af den absolutte værdi af disse forskelle er dets samlede nettoposition.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer begrebet »marked«
som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 342
Specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko som 8 % af sin samlede bruttoposi-
tion.
Artikel 343
Generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
Kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko er 8 % af instituttets samlede nettoposition.
Artikel 344
Aktieindeks
735
1. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de aktieindeks,
for hvilke fremgangsmåderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
2. Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 1 omhandlede tekniske standarder kan institutterne vedblive med at
anvende den i stk. 3 og 4 omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente myndigheder har anvendt den-
ne fremgangsmåde før den 1. januar 2014.
3. Aktieindeksfutures, deltaækvivalente instrumenter, der svarer til optioner baseret på aktieindeksfutures,
og aktieindeks, i det følgende samlet benævnt aktieindeksfutures, kan opdeles i positioner i hver af de
aktier, som indeksene består af. Disse positioner kan behandles som underliggende positioner i de pågæl-
dende aktier og kan modregnes i positioner med modsat fortegn i de underliggende aktier selv. Institutter-
ne skal underrette den kompetente myndighed om deres brug af denne fremgangsmåde.
4. Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende positioner, behandles den, som om det drejede
sig om en individuel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko vedrørende den individu-
elle aktie, hvis den pågældende aktieindeksfuture er børshandlet og repræsenterer et relevant tilstrække-
ligt diversificeret indeks.
Afdeling 4
Emissionsgaranti
Artikel 345
Reduktion af nettopositioner
1. For så vidt angår emissionsgaranti for gælds- og aktieinstrumenter, kan et institut anvende følgende
fremgangsmåde til at beregne sine kapitalgrundlagskrav. Instituttet beregner først nettopositionerne ved
fradrag af garanterede positioner, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på
grundlag af en formel aftale. Instituttet nedsætter derefter nettopositionerne med de i tabel 4 angivne re-
duktionsfaktorer og beregner sine kapitalgrundlagskrav under anvendelse af de nedsatte garanterede posi-
tioner.
Tabel 4
0. arbejdsdag 100 %
1. arbejdsdag 90 %
2. til 3. arbejdsdag 75 %
4. arbejdsdag 50 %
5. arbejdsdag 25 %
Efter 5. arbejdsdag 0 %
»0. arbejdsdag« er den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at afta-
ge en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.
736
2. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af stk. 1.
Afdeling 5
Kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende positioner, der afdækkes med kredit-
derivater
Artikel 346
Udligning af afdækning med kreditderivater
1. Der kan foretages udligning af afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med principperne i
stk. 2-6.
2. Institutterne skal behandle positionen i kreditderivatet som det ene element og den afdækkede position,
der har den samme nominelle eller i givet fald fiktive værdi, som det andet element.
3. Der foretages fuld indregning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning og
stort set i samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:
a) De to elementer består af fuldstændig identiske instrumenter.
b) En lang kontantposition afdækkes med en »total rate of return swap« (eller omvendt), og der er fuld-
kommen match mellem referenceforpligtelsen og den underliggende eksponering (dvs. kontantpositi-
onen). Swappens løbetid kan være forskellig fra den underliggende eksponering.
I sådanne tilfælde pålægges der ikke kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko på nogen side af
positionen.
4. Der foretages en 80 % udligning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning, og
når der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referenceforpligtelsens og kreditderivatets
løbetid og den anvendte valuta for den underliggende eksponering. Derudover må kreditderivatkontrak-
tens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kon-
tantpositionens kursudvikling. I det omfang der ved transaktionen overføres risiko, modregnes 80 % af
den specifikke risiko til den side af transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens kravet i relation til
den specifikke risiko for den anden side bliver nul.
5. Der foretages delvis udligning, jf. dog stk. 3 og 4, i følgende situationer:
a) Positionen er omfattet af stk. 3, litra b), men der er manglende match i aktiverne mellem referencefor-
pligtelsen og den underliggende eksponering. Positionerne opfylder imidlertid følgende betingelser:
i) Referenceforpligtelsen er sidestillet med eller underordnet den underliggende forpligtelse.
ii) Den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen har samme låntager og har »cross de-
fault«- eller »cross acceleration«-klausuler, der kan retshåndhæves.
b) Positionen er omfattet af stk. 3, litra a), eller stk. 4, men der er manglende match i valutaerne eller
løbetiden mellem kreditrisikoafdækningen og det underliggende aktiv. En sådan manglende match i
valutaerne indgår i kapitalgrundlagskravet i relation til valutarisici.
c) Positionen er omfattet af stk. 4, men der er manglende match i aktiverne mellem kontantpositionen og
kreditderivatet. Det underliggende aktiv indgår imidlertid i de forpligtelser (der skal leveres) i kredit-
derivatdokumentationen.
I stedet for at addere kapitalgrundlagskravene i relation til specifik risiko for hver side af transaktionen
anvendes kun det højeste af de to kapitalgrundlagskrav ved delvis udligning.
6. I alle situationer, der ikke er omfattet af stk. 3, 4 og 5, beregnes der et kapitalgrundlagskrav i relation til
specifik risiko for begge sider af positionerne separat.
737
Artikel 347
Udligning af afdækning med »first to default«- og »nth to default«-kreditderivater
I forbindelse med »first to default«- og »nth to default«-kreditderivater anvendes følgende fremgangsmå-
de for udligning i henhold til artikel 346:
a) Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række referenceenheder, som ligger under et kredit-
derivat, på de vilkår, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne
kredithændelse medfører kontraktens ophør, kan kreditinstituttet modregne den specifikke risiko for
referenceenheden med den laveste specifikke risikovægtning blandt de underliggende referenceenhe-
der i overensstemmelse med tabel 1 i artikel 336.
b) Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må
afdækningskøberen kun modregne den specifikke risiko, hvis der også er risikoafdækning af mislig-
holdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne tilfælde skal
metoden svare til den i litra a) angivne for »first to default«-kreditderivater med de nødvendige æn-
dringer for »nth to default«-produkter.
Afdeling 6
Kapitalgrundlagskrav i relation til ciu'er
Artikel 348
Kapitalgrundlagskrav i relation til CIU'er
1. Med forbehold af andre bestemmelser i denne afdeling pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrund-
lagskrav i relation til positionsrisiko omfattende både specifik og generel risiko på 32 %. Med forbehold
af artikel 353 sammenholdt med den modificerede behandling som guld i artikel 352, stk. 4, og artikel
367, stk. 2, litra b), pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko om-
fattende både specifik og generel risiko samt valutakursrisiko på 40 %.
2. Medmindre andet fremgår af artikel 350, tillades der ikke netting mellem en CIU's underliggende inve-
steringer og instituttets øvrige positioner.
Artikel 349
Generelle kriterier for CIU'er
For CIU'er kan fremgangsmåden i artikel 350 anvendes, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder samtlige følgende oplysninger:
i) de aktivkategorier, som CIU'en må investere i
ii) hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse
iii) hvis der tillades gearing: det højeste gearingsniveau
iv) hvis der tillades transaktioner med finansielle OTC- derivater eller genkøbstransaktioner eller
transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer: en politik til begrænsning af mod-
partsrisikoen ved disse transaktioner.
b) Der aflægges beretning om CIU'ens virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at det bli-
ver muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i rapporteringsperioden.
c) CIU'ens certifikater eller aktier kan hver dag på indehaverens forlangende indfris kontant af selska-
bets aktiver.
d) Investeringer i CIU'en holdes adskilt fra CIU-administratorens aktiver.
e) Det investerende institut foretager en fyldestgørende risikovurdering af CIU'en.
738
f) CIU'er skal ledes af personer, der er underlagt tilsyn i henhold til direktiv 2009/65/EF eller tilsvaren-
de lovgivning.
Artikel 350
Særlige metoder for CIU'er
1. Hvis instituttet til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan instituttet anvende
disse underliggende investeringer med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til positi-
onsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko. Efter denne metode behandles positioner i CIU'er
som positioner i CIU'ens underliggende investeringer. Netting tillades mellem positioner i CIU'ens under-
liggende investeringer og instituttets øvrige positioner, såfremt instituttet har en tilstrækkelig mængde ak-
tier eller certifikater, således at der kan ske indfrielse/oprettelse ved ombytning med de underliggende in-
vesteringer.
2. Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik
og generel risiko, for positioner i CIU'er ved at formode positioner, der svarer til de positioner, som kræ-
ves for at gengive sammensætning og resultater af det eksternt genererede indeks eller den faste kurv af
aktier eller gældsbeviser, jf. litra a), på følgende betingelser:
a) Formålet med CIU'ens mandat er at gengive sammensætningen og resultaterne af et eksternt genere-
ret indeks eller en fast kurv af aktier eller gældsbeviser.
b) I en periode på mindst seks måneder kan der klart fastsættes en mindstekorrelationkoefficient mellem
daglige resultater af CIU'en og det indeks eller den kurv af aktier eller gældsbeviser, som den følger
på 0,9 korrelationen.
3. Hvis instituttet ikke til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan instituttet be-
regne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko, på
følgende betingelser:
a) Det antages, at CIU'en i videst muligt omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, først investerer i de
aktivklasser, der medfører det højeste kapitalgrundlagskrav i relation til specifik og generel risiko se-
parat og derefter foretager investeringer i faldende orden, indtil den højeste samlede investerings-
grænse er nået. Positionen i CIU'en vil blive behandlet som en direkte post i den formodede position.
b) Institutterne tager højde for den maksimale eksponering, som de kan få ved at indtage gearede positi-
oner gennem CIU'en, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation til specifik og generel risi-
ko separat; dette gøres ved forholdsmæssigt at øge positionen i CIU'en op til den maksimale ekspone-
ring mod de underliggende investeringselementer, som følger af mandatet.
c) Hvis kapitalgrundlagskravet i relation til specifik og generel risiko tilsammen i overensstemmelse
med nærværende stykke overstiger det, som er fastsat i artikel 348, stk. 1, fastsættes loftet for kapital-
grundlagskravet på dette niveau.
4. Institutterne kan lade følgende tredjeparter beregne og indberette kapitalgrundlagskravet i relation til
positionsrisikoen for de positioner i CIU'er, som er omfattet af stk. 1-4, i overensstemmelse med metoder-
ne i dette kapitel:
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samt-
lige værdipapirer hos denne depositar
b) for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder
kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
KAPITEL 3
739
Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko
Artikel 351
Bagatelgrænse og vægtning for valutakursrisiko
Hvis summen af et instituts samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition beregnet efter procedu-
ren i artikel 352, herunder valuta- og guldpositioner, for hvilke der beregnes kapitalgrundlagskrav efter en
intern model, overstiger 2 % af dets samlede kapitalgrundlag, skal instituttet beregne et kapitalgrundlags-
krav i relation til valutakursrisiko. Kapitalgrundlagskravet i relation til valutakursrisiko er 8 % af summen
af dets samlede nettovalutapositioner og dets nettoguldpositioner i indberetningsvalutaen.
Artikel 352
Beregning af den samlede nettovalutakursposition
1. Instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen) og i guld beregnes
som summen af følgende elementer (positive eller negative):
a) nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne, men endnu ikke
forfaldne renter, i den pågældende valuta eller, for gulds vedkommende, nettospotpositionen i guld)
b) nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales i henhold
til valuta- og guldfutures og den for valuta- og guldswaps underliggende hovedstol, der ikke indgår i
spotpositionen)
c) de uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive og kan
forventes at være uerholdelige
d) nettodeltaækvivalenten eller den deltabaserede ækvivalent af den samlede mængde af valuta- og
guldoptioner
e) markedsværdien af andre optioner.
Det delta, der anvendes i forbindelse med litra d), skal være det, der gælder for den pågældende børs. For
OTC-optioner, eller når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under
anvendelse af en passende model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gi-
ves, hvis modellen giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens vær-
di for så vidt angår mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
Instituttet kan medtage fremtidige nettoindtægter/udgifter, der endnu ikke er modtaget/afholdt, men alle-
rede fuldt afdækket, hvis det gør det konsistent.
Instituttet kan opdele nettopositioner i sammensatte valutaer i de deltagende valutaer ifølge de gældende
kvoter.
2. De positioner, som et institut bevidst har taget for at afdække sine kapitalprocent jf. artikel 92, stk. 1,
mod den negative virkning af valutakursændringer, kan med de kompetente myndigheders tilladelse ude-
lades fra beregningen af de åbne nettovalutapositioner. Sådanne positioner skal være af ikkehandelsmæs-
sig eller strukturel karakter, og enhver ændring i betingelserne for udeladelsen skal godkendes særskilt af
de kompetente myndigheder. Samme fremgangsmåde på samme betingelser kan anvendes på positioner,
som et institut besidder vedrørende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af kapitalgrundla-
get.
3. Et institut kan anvende nettonutidsværdien ved beregning af den åbne nettoposition i hver valuta og i
guld, hvis det anvender denne fremgangsmåde konsistent.
740
4. Korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, og korte eller lan-
ge nettopositioner i guld omregnes til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De lægges derefter sam-
men hver for sig, således at der fremkommer henholdsvis et samlet beløb for korte nettopositioner og et
samlet beløb for lange nettopositioner. Den højeste af disse to summer er instituttets samlede nettovaluta-
position.
5. Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen,
i forbindelse med optioner.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i
kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt for-
hold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndighe-
der vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder
har anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.
Artikel 353
Valutakursrisiko for CIU'er
1. Ved anvendelsen af artikel 352 skal der for CIU'er tages hensyn til CIU'ens faktiske valutapositioner.
2. Institutterne kan anvende følgende tredjeparters indberetning om valutapositionerne i CIU'en:
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samt-
lige værdipapirer hos denne depositar
b) for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder
kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
3. Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i en CIU, formodes det, at CIU'en har investe-
ret op til det maksimum, der er tilladt i CIU'ens mandat, i fremmed valuta, og i deres handelsbeholdnings-
positioner skal institutterne tage hensyn til den højeste indirekte eksponering, som de kan få, ved at
CIU'en foretager gearede investeringer, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation til valuta-
kursrisikoen. Dette gøres ved forholdsmæssigt at forøge positionen i CIU'en op til den maksimale ekspo-
nering, denne kan have i de underliggende investeringsaktiver på grundlag af sit investeringsmandatet.
CIU'ens formodede valutaposition behandles som en særskilt valuta i henhold til behandlingen af investe-
ringer i guld, dog således, at den samlede lange position lægges til den samlede lange åbne valutaposition,
og den samlede korte position kan lægges til den samlede korte åbne valutaposition, hvis det vides om
CIU'ens investeringer er lange eller korte. Der kan ikke foretages netting mellem sådanne positioner før
beregningen.
Artikel 354
Snævert forbundne valutaer
741
1. Institutterne kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav i relation til positioner i relevante snævert for-
bundne valutaer. To valutaer anses for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis – på grundlag af den
daglige valutakurs inden for de forudgående tre eller fem år – sandsynligheden for, at der på lige store
positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de nærmeste ti arbejdsdage opstår et tab, som
er højst 4 % af værdien af den pågældende matchede position (vurderet i indberetningsvalutaen), er
mindst 99 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på tre år, og 95 %, når der anvendes en iagttagelses-
periode på fem år. Kapitalgrundlagskravet i forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snævert
forbundne valutaer er 4 % af værdien af den matchede position.
2. Ved beregningen af krav i dette kapitel kan institutterne se bort fra positioner i valutaer, som er under-
lagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres udsving i forhold til andre valuta-
er omfattet af samme aftale. Institutter skal beregne deres matchede positioner i sådanne valutaer og un-
derlægge dem et kapitalgrundlagskrav, som ikke er lavere end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige
aftale tilladte maksimale udsving for de pågældende valutaer.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, for
hvilke fremgangsmåden i stk. 1 kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Kapitalgrundlagskravet for matchede positioner i valutaerne for de medlemsstater, der deltager i anden
fase af Den Økonomiske Monetære Union, kan beregnes som 1,6 % af værdien af de matchede positioner.
5. Kun de umatchede positioner i valutaer som omhandlet i denne artikel indgår i den samlede nettovalu-
taposition., jf. artikel 352, stk. 4.
6. Instituttet kan efter udtrykkelig tilladelse fra sin kompetente myndighed anvende et kapitalgrundlag på
0 % indtil udgangen af 2017, hvis to valutaers daglige kurs i de foregående tre eller fem år på grundlag af
lige store positioner med modsat fortegn i ti på hinanden følgende arbejdsdage viser, at de to valutaer er
fuldstændig positivt korreleret, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende hand-
ler.
KAPITEL 4
Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko
Artikel 355
Valg af metode i forbindelse med råvarerisiko
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til råvarerisiko ved hjælp af en af de metoder, der
er fastsat i artikel 356, 357 eller 358, jf. dog artikel 359, 360 eller 361.
Artikel 356
accesorisk virksomhed inden for råvarer
1. Institutter med accessorisk virksomhed inden for landbrugsråvarer kan fastsætte kapitalgrundlagskravet
for deres fysiske lager af råvarer ved udgangen af hvert år for det følgende år, hvis samtlige følgende kri-
terier er opfyldt:
742
a) De har på ethvert tidspunkt af året et kapitalgrundlag i relation til denne risiko, som ikke er mindre
end det gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til risikoen beregnet på et konservativt grund-
lag for det kommende år.
b) De beregner på et konservativt grundlag den forventede volatilitet for det tal, der er beregnet i hen-
hold til litra a).
c) Deres gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til denne risiko overstiger ikke 5 % af deres ka-
pitalgrundlag eller 1 mio. EUR, og, under hensyn til den i henhold til litra b) beregnede volatilitet, det
forventede maksimale kapitalgrundlagskrav overstiger ikke 6,5 % af deres kapitalgrundlag.
d) Institutterne overvåger løbende, om de i henhold til litra a) og b) gennemførte beregninger stadig af-
spejler de faktiske forhold.
2. Institutterne skal underrette de kompetente myndigheder om deres brug af den i stk. 1 omhandlede mu-
lighed.
Artikel 357
Positioner i råvarer
1. Alle positioner i råvarer eller råvarederivater anføres i standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte
råvarer udtrykkes i indberetningsvalutaen.
2. Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende underlagt valutakursrisiko og behandles i
henhold til henholdsvis kapitel 3 eller 5 med hensyn til beregningen af råvarerisikoen.
3. Med henblik på anvendelsen af artikel 360, stk. 1, er overskuddet af instituttets lange positioner i for-
hold til dets korte positioner eller omvendt i samme råvarer og identiske råvarefutures, optioner og war-
rants dets nettoposition i hver af de enkelte råvarer. Derivater behandles som positioner i den underlig-
gende råvare, jf. artikel 358.
4. Ved beregning af en position i en råvare behandles følgende positioner som positioner i den samme
råvare:
a) positioner i forskellige underkategorier af råvarer i tilfælde, hvor underkategorierne kan erstatte hin-
anden indbyrdes
b) positioner i lignende råvarer, hvis de er næsten indbyrdes substituerbare, og hvis der helt klart kan
konstateres en korrelation på mindst 0,9 mellem prisbevægelserne over en minimumsperiode på et år.
Artikel 358
Særlige instrumenter
1. Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af individuelle råvarer inkorporeres i målingssy-
stemet som fiktive værdier på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en løbetid på grundlag af ud-
løbsdatoen.
2. Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i transaktionen og den aktuelle markedspris det
andet, behandles som en serie positioner, der svarer til kontraktens fiktive beløb, hvor, hvis det er rele-
vant, en enkelt position svarer til hver betaling på swappen og indpasses i løbetidsbåndet i artikel 359, stk.
1. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en fast pris og får en variabel pris, og korte, hvis instituttet
får en fast pris og betaler en variabel pris. Råvareswaps, hvis transaktionselementer er forskellige råvarer,
indplaceres i de relevante kategorier i løbetidsmetoden.
3. Optioner og warrants baseret på råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter behandles med hen-
blik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som
743
optionen vedrører, ganget med optionens delta ved anvendelsen af dette kapitel. De kan modregnes med
en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende råvare eller råvarederivat. Det delta,
der anvendes, skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner, eller når delta ikke
findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af en passende model,
hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstræk-
keligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår mindre ændrin-
ger i markedsprisen på det underliggende instrument.
Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i
forbindelse med optioner.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i
kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt for-
hold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndighe-
der vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder
har anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.
5. Institutter, der er et af følgende, medtager de pågældende råvarer i beregningen af deres kapitalgrund-
lagskrav i relation til råvarerisiko:
a) overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve råvarer under en genkøbsaftale
b) udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale.
Artikel 359
Løbetidsmetoden
1. Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overensstemmelse med tabel 1 for hver råvare. Alle
positioner i den pågældende råvare opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske lagre opføres i første lø-
betidsbånd mellem 0 og til og med 1 måned.
Tabel 1
Løbetidsbånd (1) Spreadsats (%) (2)
0 ≤ 1 måned 1,50
> 1 ≤ 3 måneder 1,50
> 3 ≤ 6 måneder 1,50
> 6 ≤ 12 måneder 1,50
>1 ≤ 2 år 1,50
>2 ≤ 3 år 1,50
> 3 år 1,50
2. Positioner i samme råvare kan modregnes og opføres i de relevante løbetidsbånd på nettobasis, hvis:
744
a) der er tale om positioner i kontrakter, der udløber på den samme dato
b) der er tale om positioner i kontrakter, der udløber inden for ti dage efter hinanden, og hvis kontrakter-
ne handles på markeder med daglige leveringstidspunkter.
3. Derefter beregner instituttet summen af de vægtede lange positioner og summen af de vægtede korte
positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetids-
bånd, er de matchede positioner i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller korte po-
sition er den umatchede position i samme løbetidsbånd.
4. Den del af den umatchede lange position i et givet løbetidsbånd, der matches af en umatchet kort posi-
tion, eller omvendt, i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede position mellem de to løbetidsbånd.
Den del af den umatchede lange eller korte position, der ikke kan matches på denne måde, er den umat-
chede position.
5. Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver enkelt råvare beregnes på grundlag af den relevante løbetids-
metode som summen af følgende:
a) summen af de matchede lange og korte positioner, ganget med den relevante spreadsats som anført i
kolonne 2 i tabel 1 for hvert løbetidsbånd og med råvarens spotpris
b) den matchede position mellem to løbetidsbånd for hvert løbetidsbånd, hvortil en umatchet position
overføres, ganget med 0,6 %, hvilket er overførselssatsen («carry rate«), og med råvarens spotpris
c) de resterende umatchede positioner, ganget med 15 %, hvilket er outrightsatsen, og med råvarens
spotpris.
6. Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af kapital-
grundlagskravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 5.
Artikel 360
Forenklet metode
1. Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver råvare beregnes som summen af:
a) 15 % af nettopositionen, lang eller kort, ganget med råvarens spotpris
b) 3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med råvarens spotpris.
2. Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af kapital-
grundlagskravene beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 361
Udvidet løbetidsmetode
Institutterne kan anvende de spread-, carry- og outright-minimumssatser, der er anført i nedenstående ta-
bel 2, i stedet for de satser, der er fastsat i artikel 359, forudsat at de:
a) i betydeligt omfang handler med råvarer
b) har en tilstrækkeligt diversificeret råvareportefølje
c) endnu ikke er i stand til at anvende interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet i relation
til råvarerisiko.
Tabel 2
745
Ædelmetaller
(eksklusive
guld)
Uædle metaller
Landbrugspro-
dukter
Andre, inklusive
energiprodukter
Spreadsats (%) 1,0 1,2 1,5 1,5
Carrysats (%) 0,3 0,5 0,6 0,6
Outrightsats (%) 8 10 12 15
Institutterne skal underrette deres kompetente myndigheder om deres brug af denne artikel samt forelæg-
ge dokumentation for deres bestræbelser på at indføre en intern model til beregning af kapitalgrundlags-
kravet i relation til råvarerisiko.
KAPITEL 5
Anvendelse af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav
Afdeling 1
Tilladelse og kapitalgrundlagskrav
Artikel 362
Specifikke og generelle risici
Positionsrisikoen i forbindelse med et handlet gældsinstrument eller et handlet aktieinstrument eller et de-
rivat deraf kan opdeles i to komponenter ved anvendelsen af dette kapitel. Den ene komponent er dens
specifikke risikokomponent og skal omfatte risikoen for kursændringer for det pågældende instrument på
grund af faktorer, der står i forbindelse med emittenten eller, for afledte instrumenter, emittenten af det
underliggende instrument. Den generelle risikokomponent omfatter risikoen for en kursændring for in-
strumentet, der for handlede gældsinstrumenter eller derivater heraf skyldes en ændring i rentesatserne el-
ler for aktier eller aktiederivater større bevægelser på aktiemarkedet, der ikke står i forbindelse med særli-
ge forhold vedrørende de enkelte værdipapirer.
Artikel 363
Tilladelse til at anvende interne modeller
1. Efter at have kontrolleret et instituts overholdelse af kravene i henholdsvis afdeling 2, 3 og 4 giver de
kompetente myndigheder institutter tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav i relation til en el-
ler flere af følgende risikokategorier under anvendelse af deres interne modeller i stedet for eller i kombi-
nation med metoderne i kapitel 2, 3 og 4:
a) generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
b) specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
c) generel risiko vedrørende gældsinstrumenter
d) specifik risiko vedrørende gældsinstrumenter
e) valutarisiko
f) råvarerisiko.
2. For risikokategorier, for hvilke instituttet ikke har fået den i stk. 1 omhandlede tilladelse til at anvende
sine interne modeller, beregner instituttet fortsat sine kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med hen-
holdsvis kapitel 2, 3 og 4. De kompetente myndigheders tilladelse til at anvende interne modeller kræves
746
for hver risikokategori og gives kun, hvis den interne model omfatter en betydelig andel af positionerne i
en bestemt risikokategori.
3. Væsentlige ændringer i anvendelsen af interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anven-
de, udvidet anvendelse af interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, særlig til at
omfatte yderligere risikokategorier, og den første beregning af value-at-risk i stresssituationer i henhold
til artikel 365, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra den kompetente myndighed.
Instituttet skal underrette de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og ændringer af anvendel-
sen af de interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale om væsentlige udvidelser eller ændringer af
anvendelsen af interne modeller
b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når institutter gives tilladelse
til at anvende interne modeller
c) betingelserne for, at den andel af positioner, der er omfattet af den interne model inden for en risiko-
kategori, skal anses for at være »betydelig« som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 364
Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af interne modeller
1. Institutter, der anvender en intern model, skal ud over kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til kapi-
tel 2, 3 og 4 for de risikokategorier, for hvilke der ikke er givet tilladelse til at anvende en intern model,
opfylde et kapitalgrundlagskrav udtrykt som summen af litra a) og b):
a) den højeste af følgende værdier:
i) den foregående dags value-at-risk-værdi beregnet efter artikel 365, stk. 1 (VaRt-1)
ii) et gennemsnit af de daglige value-at-risk-værdier beregnet efter artikel 365, stk. 1, for hver af de
foregående 60 arbejdsdage (VaRavg) ganget med multiplikationsfaktoren (mc) i henhold til artikel
366
b) den højeste af følgende værdier:
i) den seneste tilgængelige value-at-risk-værdi beregnet efter artikel 365, stk. 2 (sVaRt-1) og
ii) et gennemsnit af value-at-risk-værdier i stresssituationer beregnet på den måde og med den hyp-
pighed, som er angivet i artikel 365, stk. 2, for de foregående 60 arbejdsdage (sVaRavg) ganget
med multiplikationsfaktoren (ms) i henhold til artikel 366.
2. Institutter, der anvender en intern model til beregning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til speci-
fik risiko i forbindelse med gældsinstrumenter, skal opfylde et krav til supplerende kapitalgrundlag ud-
trykt som summen af litra a) og b):
a) kapitalgrundlagskravet beregnet i henhold til artikel 337 og 338 for specifik risiko i forbindelse med
securitiseringspositioner og »nth to default«-kreditderivater i handelsbeholdningen med undtagelse af
sådanne, der indgår i et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko i forbindelse med korrelati-
onshandelsporteføljen i henhold til afdeling 5, og i givet fald kapitalgrundlagskravet i relation til spe-
747
cifik risiko i overensstemmelse med kapitel 2, afdeling 6, for sådanne positioner i CIU'er, for hvilke
hverken betingelserne i artikel 350, stk. 1 eller 2, er opfyldt
b) den højeste værdi af:
i) det seneste tal for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko beregnet i overensstemmelse med
afdeling 3
ii) gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger.
3. Institutter, der har en korrelationshandelsportefølje, som opfylder kravene i artikel 338, stk. 1, 2 og 3,
må opfylde et kapitalgrundlagskrav på grundlag af artikel 377 i stedet for artikel 338, stk. 4, beregnet som
den højeste værdi af følgende:
a) det seneste tal for korrelationshandelsporteføljerisiko beregnet i overensstemmelse med afdeling 5
b) gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger
c) 8 % af det kapitalgrundlagskrav, der på tidspunktet for beregningen af det seneste risikotal som om-
handlet i litra a) ville blive beregnet i henhold til artikel 338, stk. 4, for alle de positioner, der indgår i
den interne model for korrelationshandelsporteføljen.
Afdeling 2
Generelle krav
Artikel 365
Value-at-risk og beregning af value-at-risk i stresssituationer
1. Beregningen af den i artikel 364 omhandlede value-at-risk-værdi skal foretages under iagttagelse af føl-
gende krav:
a) daglig beregning af value-at-risk-værdien
b) et ensidigt 99 % konfidensinterval
c) en ihændehaverperiode på ti dage
d) en effektiv observationsperiode på mindst et år, bortset fra tilfælde, hvor en kortere observationsperi-
ode er berettiget som følge af en væsentlig forøgelse af kursvolatiliteten
e) månedlig ajourføring af datasættene.
Instituttet kan anvende value-at-risk-værdier beregnet efter kortere ihændehaverperioder end ti dage, som
skaleres op til ti dage ved hjælp af en egnet metode, der periodisk tages op til revision.
2. Desuden skal instituttet mindst en gang om ugen beregne en value-at-risk-værdi i stresssituationer for
den eksisterende portefølje i overensstemmelse med kravene i stk. 1, hvor input i value-at-risk-modellen
kalibreres efter historiske data fra en sammenhængende 12-måneders-periode med signifikant finansiel
stress, som er relevant for instituttets portefølje. Valget af sådanne historiske data skal hvert år tages op til
revision af instituttet, der skal underrette de kompetente myndigheder om resultatet heraf. EBA overvåger
de forskellige former for praksis til beregning af value-at-risk-værdier i stresssituationer og fastsætter ret-
ningslinjer for disse former for praksis i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 366
Obligatorisk backtesting og multiplikationsfaktorer
1. Resultaterne af de i artikel 365 omhandlede beregninger skaleres op med multiplikationsfaktorerne mc
og ms.
748
2. Hver af multiplikationsfaktorerne mc og ms skal være summen af mindst 3 og en plusfaktor mellem 0
og 1, jf. tabel 1. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser for de seneste 250 arbejdsdage, der er
konstateret ved instituttets backtesting af value-at-risk-værdien som omhandlet i artikel 365, stk. 1.
Tabel 1
Antal overskridelser Plusfaktor
Under 5 0,00
5 0,40
6 0,50
7 0,65
8 0,75
9 0,85
10 eller flere 1,00
3. Institutterne skal daglig beregne overskridelser ved backtesting på grundlag af hypotetiske og faktiske
ændringer i porteføljeværdien. En overskridelse er en daglig ændring i porteføljeværdien, der overstiger
den hermed forbundne daglige value-at-risk-værdi, der er beregnet ved hjælp af instituttets model. Med
henblik på at fastsætte plusfaktoren fastslås antallet af overskridelser mindst hvert kvartal, og det er det
største antal overskridelser, der er beregnet på grundlag af hypotetiske og faktiske ændringer i portefølje-
værdien, som skal benyttes til at fastsætte plusfaktoren.
Backtesting på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porte-
føljens daglige slutværdi og, under antagelse af uændrede positioner, med dens værdi ved slutningen af
den efterfølgende dag.
Backtesting på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføl-
jens daglige slutværdi med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag eksklusive gebyrer, provi-
sioner og nettorenteindtægt.
4. De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde nedsætte plusfaktoren til den værdi, der fremkommer
ved overskridelser under hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskridelser under faktiske overskridel-
ser ikke skyldes svagheder ved den interne model.
5. For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder løbende at kontrollere, at multiplikationsfakto-
rerne er passende, underretter institutterne snarest og senest inden for en frist på fem arbejdsdage de kom-
petente myndigheder om de overskridelser, der er konstateret i deres backtestingprogram.
Artikel 367
Krav til risikomåling
1. Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvareri-
siko samt interne modeller vedrørende korrelationshandel skal opfylde samtlige følgende krav:
a) Modellen skal præcist tage højde for alle væsentlige prisrisici.
b) Modellen skal tage højde for et tilstrækkelig stort antal risikofaktorer afhængigt af instituttets aktivi-
tetsgrad på de respektive markeder. Indgår der en risikofaktor i instituttets prisfastsættelsesmodel,
men ikke i risikomålingsmodellen, skal instituttet kunne begrunde dette over for den kompetente
myndighed. Risikomålingsmodellen skal tage højde for optioners og andre produkters ikkelineære ka-
749
rakter samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen. Når der anvendes tilnærmede værdier for risikofak-
torer, skal der tidligere være opnået gode resultater vedrørende de positioner, der reelt indehaves.
2. En intern model til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvareri-
siko skal opfylde samtlige følgende krav:
a) Modellen skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, som in-
stituttet har rentefølsomme balanceførte eller ikkebalanceførte positioner i. Instituttet skal estimere
afkastkurverne under anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder. For væsentlige renterisici i
de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbe-
tidssegmenter for at opfange forskelle i volatilitet langs rentekurven. Modellen skal desuden opfange
risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig.
b) Modellen skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, som
instituttets positioner er angivet i. For CIU'er tages der hensyn til deres reelle valutapositioner. Insti-
tutter kan anvende tredjemandsindberetninger om CIU'ens valutaposition, såfremt det i tilstrækkelig
grad er sikret, at indberetningen er korrekt. Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i
en CIU, behandles denne position separat i overensstemmelse med artikel 353, stk. 3.
c) Modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet
har større positioner.
d) Modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori instituttet har stør-
re positioner. Modellen skal også tage højde for risikoen ved ikkefuldstændigt forbundne bevægelser
mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i terminspriserne som
følge af, at løbetiderne ikke er sammenfaldende. Den skal også tage højde for markedskarakteristika,
herunder især leveringstidspunkter og handlernes mulighed for at lukke positioner.
e) Instituttets interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide posi-
tioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier.
Den interne model skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnær-
mede værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis de foreliggende data er
utilstrækkelige eller ikke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
3. Instituttet må i interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, kun anvende empiriske
korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, hvis instituttets metode til måling
af korrelationer er pålidelig og anvendes forsvarligt.
Artikel 368
Kvalitative krav
1. Interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige og anvendes forsvar-
ligt, og særlig skal samtlige følgende kvalitetskrav opfyldes:
a) Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvare-
risiko skal udgøre en integreret del af kreditinstituttets daglige risikostyringsprocedure og danne
grundlag for rapportering om risikoeksponering til den øverste ledelse.
b) Instituttet skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rappor-
terer direkte til den øverste ledelse. Risikokontrolfunktionen skal være ansvarlig for udformningen og
implementeringen af interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel. Risikokontrolfunk-
tionen skal foretage den indledende og løbende validering af interne modeller, der anvendes med hen-
blik på dette kapitel, idet den bærer ansvaret for det overordnede risikostyringssystem. Risikokontrol-
funktionen skal daglig udarbejde og analysere rapporter om resultaterne fra interne modeller til bereg-
ning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko og råvarerisiko og om hensigtsmæs-
sige foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger.
750
c) Instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, og
risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige
beføjelser til at kunne reducere positioner, som individuelle handlere har taget, såvel som til at kunne
reducere instituttets samlede risikoeksponering.
d) Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal medarbejdere, der er kvalificerede til at benytte
sofistikerede interne modeller, herunder dem, der anvendes med henblik på dette kapitel, inden for
områderne handel, risikokontrol, revision og administration af handler/positioner.
e) Instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af, at instituttets skriftligt fastlagte
interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle anvendelse af dets interne
modeller efterleves, herunder dem, der anvendes med henblik på dette kapitel.
f) Interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal have vist sig at være rimelig nøjag-
tige til risikomåling.
g) Instituttet skal hyppigt gennemføre et omfattende stresstestprogram, herunder omvendte stresstest,
som indbefatter interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, og resultaterne af disse
stresstest skal analyseres af den øverste ledelse og afspejles i de retningslinjer og rammer, som den
øverste ledelse fastsætter. Denne procedure skal navnlig rettes mod markedernes likviditetsproblemer
i stresssituationer, koncentrationsrisici, markeder, hvor der ikke kan handles (»one way«-markeder),
risici for uforudsete hændelser, risikoen ved pludselig misligholdelse, ikkelineære produkter, »deep
out of the money«-positioner, positioner, der udsættes for pludselige prisudsving, og andre risici, som
de interne modeller måske ikke tager tilstrækkelig højde for. De stød, som modellerne udsættes for,
skal afspejle porteføljernes art og den tid, som det kan tage at afdække eller styre risici under vanske-
lige markedsforhold.
h) Instituttet skal som led i sin regelmæssige interne revision foretage en uafhængig gennemgang af sine
interne modeller, herunder dem, der anvendes med henblik på dette kapitel.
2. Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og den uaf-
hængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang
af risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:
a) hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt organisationen af
risikokontrolfunktionen er fyldestgørende
b) hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporterin-
gen fungerer fyldestgørende
c) den proces, som instituttet anvender ved godkendelse af risikoberegningsmodeller og værdiansættel-
sessystemer, der anvendes af personalet i handelsfunktioner og administrationsfunktioner
d) de risici, der tages højde for i risikoberegningsmodellen, og valideringen af eventuelle større ændrin-
ger i risikoberegningsmetoderne
e) hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt volatilitets- og korrelations-
skønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige, og hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsom-
heden er nøjagtig
f) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges
til den interne model, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er
uafhængige
g) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af backtesting, som foretages med hen-
blik på at vurdere modellernes nøjagtighed.
3. I takt med udviklingen af teknikker og bedste praksis skal institutterne anvende disse i interne model-
ler, der anvendes med henblik på dette kapitel.
Artikel 369
751
Intern validering
1. Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at alle de af deres interne modeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter med passende kvalifikationer, som ikke delta-
ger i udviklingen af modellerne, for at sikre, at de er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle
væsentlige risici. Denne validering skal foretages i forbindelse med den interne models udvikling, og når
der foretages væsentlige ændringer heraf. Valideringen skal foretages med regelmæssige mellemrum, og
navnlig i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens
sammensætning, som kan medføre, at den interne model ikke længere er hensigtsmæssig. I takt med den
løbende udvikling af teknikker og bedste praksis for intern validering skal institutterne anvende disse. Va-
lideringen af den interne model må ikke begrænses til backtesting, men skal som et minimum omfatte
følgende:
a) test, der viser, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er hensigtsmæssige og ikke
resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes
b) institutterne skal ud over de obligatoriske backtestingprogrammer også iværksætte egne modelvalide-
ringstest, herunder backtesting, af de risici og strukturer, der kendetegner deres porteføljer
c) anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne model kan tage hensyn til de særlige
strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici.
2. Instituttet skal foretage backtesting på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i portefølje-
værdien.
Afdeling 3
Særlige krav vedrørende modeller for specifik risiko
Artikel 370
Krav vedrørende modeller for specifik risiko
Interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko og interne modeller
vedrørende korrelationshandel skal opfylde følgende yderligere krav:
a) De skal forklare porteføljens historiske prisudvikling.
b) De skal tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen.
c) De skal være robuste over for ugunstige ændringer i forudsætninger.
d) De skal valideres gennem backtesting, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for
den specifikke risiko. Hvis instituttet gennemfører en sådan backtesting på grundlag af relevante un-
derporteføljer, skal disse vælges på konsistent vis.
e) De skal tage højde for navnerelateret basisrisiko og skal særlig være følsomme over for væsentlige
idiosynkratiske forskelle mellem tilsvarende, men ikke identiske positioner.
f) De skal tage højde for risikoen for uforudsete begivenheder.
Artikel 371
Undtagelser fra modeller for specifik risiko
1. Et institut kan vælge fra beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko ved en in-
tern model at undtage de positioner, for hvilke det opfylder et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik
risiko i henhold til artikel 332, stk. 1, litra e), eller artikel 337, bortset fra de positioner, der er omfattet af
metoden i artikel 377.
752
2. Et institut kan vælge ikke at tage højde for misligholdelses- og migreringsrisici for handlede gældsin-
strumenter i sin interne model, når det indregner disse risici gennem de krav, der er fastsat i afdeling 4.
Afdeling 4
Intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
Artikel 372
Krav om en intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
Et institut, der anvender en intern model til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko
vedrørende handlede gældsinstrumenter, skal også have en intern model for forøget misligholdelses- og
migreringsrisiko for at tage højde for misligholdelses- og migreringsrisiko vedrørende dets handelsbe-
holdningspositioner, som er forøget i forhold til de risici, der er indregnet i value-at-risk-værdien som an-
ført i artikel 365, stk. 1. Instituttet skal dokumentere, at dets interne model opfylder følgende standarder
under antagelse af et konstant risikoniveau, og at den om nødvendigt bliver tilpasset for at tage højde for
virkningerne af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og optionselementer:
a) Den interne model gør det muligt at foretage en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og kon-
sistente estimater af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko.
b) Den interne models estimater af potentielle tab spiller en væsentlig rolle i instituttets risikostyring.
c) De markedsdata og den opgørelse af positioner, der anvendes i den interne model, er ajourført og un-
derkastes en passende kvalitetsvurdering.
d) Kravene i artikel 367, stk. 3, artikel 368, artikel 369, stk. 1, og artikel 370, litra b), c), e) og f), er
opfyldt.
EBA udsteder retningslinjer om kravene i artikel 373-376.
Artikel 373
Område for den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
Den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko skal omfatte alle positioner, der er
omfattet af et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik renterisiko, herunder positioner, der er omfattet
af et kapitalkrav i relation til specifik risiko på 0 % i henhold til artikel 336, men ikke securitiseringsposi-
tioner og »nth to default«-kreditderivater.
Instituttet kan med de kompetente myndigheders tilladelse vælge konsistent at indregne alle positioner i
noterede aktier og positioner i derivater baseret på noterede aktier. Tilladelsen gives, hvis dette er i over-
ensstemmelse med den måde, hvorpå instituttet internt måler og styrer risici.
Artikel 374
Parametre for den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
1. Institutterne skal anvende den interne model til at beregne en værdi, som måler de tab, der opstår som
følge af misligholdelse og migrering mellem interne eller eksterne ratings med et 99,9 % konfidensinter-
val for en periode på et år. Institutterne skal beregne denne værdi mindst en gang om ugen.
2. Korrelationsestimater skal understøttes af en analyse af objektive data med pålidelige standarder. Den
interne model skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer. Koncentrationer, som kan opstå
inden for og på tværs af produktklasser i stresssituationer, skal også afspejles.
753
3. Den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko skal tage højde for virkningen af
korrelationen mellem misligholdelses- og migreringshændelser. Virkningen af diversificeringen mellem
på den ene side misligholdelses- og migreringshændelser og på den anden side andre risikofaktorer skal
ikke afspejles.
4. Den interne model baseres på forudsætningen om et konstant risikoniveau over etårsperioden, hvilket
indebærer, at bestemte individuelle positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen, som i lø-
bet af likviditetshorisonten har været udsat for misligholdelser eller migreringer, ved likviditetshorison-
tens udløb føres tilbage til det oprindelige risikoniveau. Alternativt kan et institut vælge, at en position
forudsættes konstant for en etårig periode.
5. Likviditetshorisonter fastsættes efter den tid, der medgår til salg af positionen eller afdækning af alle
væsentlige prisrisici i stresssituationer, idet der tages særlig hensyn til positionens størrelse. Likviditets-
horisonter skal afspejle faktisk praksis og faktiske erfaringer i perioder med både systematiske og idio-
synkratiske stresssituationer. Likviditetshorisonter skal måles på grundlag af konservative skøn og være
tilstrækkeligt lange, således at salget eller afdækningen i sig selv ikke væsentligt kan påvirke den pris,
hvortil salget eller afdækningen foretages.
6. Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner gælder en
minimumsgrænse på tre måneder.
7. Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner tages der
højde for et instituts interne praksis vedrørende værdiansættelsesjusteringer og behandlingen af statiske
positioner. Når et institut fastsætter likviditetshorisonter for grupper af positioner frem for individuelle
positioner, skal kriterierne for grupper af positioner defineres på en måde, der meningsfuldt afspejler li-
kviditetsforskellene. Likviditetshorisonterne for koncentrerede positioner skal være længere, eftersom det
kræver længere tid at afvikle sådanne positioner. Likviditetshorisonten for et »securitisation warehouse«
skal afspejle den tid, der medgår til at opbygge, sælge og securitisere aktiverne eller afdække væsentlige
risikofaktorer i stresssituationer.
Artikel 375
Indregning af afdækning i den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
1. Risikoafdækning kan indgå i et instituts interne model til indregning af forøgede misligholdelses- og
migreringsrisici. Positioner kan modregnes, når lange og korte positioner refererer til samme finansielle
instrument. Afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige in-
strumenter eller værdipapirer med samme låntager samt lange og korte positioner med forskellige udste-
dere kan i nogle tilfælde kun indregnes ved at modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskel-
lige instrumenter. Institutterne skal tage højde for virkningen af væsentlige risici, som måtte opstå i inter-
vallet mellem afdækningens løbetid og likviditetshorisonten, og potentialet for væsentlige basisrisici i af-
dækningsstrategierne efter produkt, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating, løbetid,
emissionstidspunkt og andre forskelle mellem instrumenterne. Et institut skal kun tage højde for en af-
dækning, hvis den kan opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.
2. For positioner, som afdækkes via dynamiske afdækningsstrategier, kan tilbagejustering af afdækningen
inden for den afdækkede positions likviditetshorisont indregnes, forudsat at instituttet:
a) vælger at modelberegne tilbagejusteringen af afdækningen ensartet for den relevante gruppe positio-
ner i handelsbeholdningen
b) påviser, at indregningen af de tilbagejusterede tal forbedrer risikomålingen
754
c) påviser, at markederne for de instrumenter, der anvendes til afdækning, er tilstrækkeligt likvide til at
sikre, at denne tilbagejustering også kan foretages i stresssituationer. Eventuelle restrisici, der følger
af de dynamiske afdækningsstrategier, skal indregnes i kapitalgrundlagskravet.
Artikel 376
Særlige krav til den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
1. Den interne model til indregning af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko skal tage højde for
den ikkelineære effekt af optioner, strukturerede kreditderivater og andre positioner med væsentlig ikkeli-
neær udvikling hvad angår prisudsving. Instituttet skal også tage behørigt hensyn til omfanget af den mo-
delrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i forbindelse med sådanne pro-
dukter.
2. Den interne model skal være baseret på objektive og ajourførte data.
3. Som led i den uafhængige gennemgang og validering af deres interne modeller, der anvendes med hen-
blik på dette kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, skal institutterne navnlig træffe
samtlige følgende foranstaltninger:
a) sikre, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til deres porteføljesammensæt-
ning, bl.a. hvad angår valg og vægtning af deres systematiske risikofaktorer
b) gennemføre en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og scenarioanalyser, til vurdering af
den interne models kvalitative og kvantitative egenskaber især med hensyn til behandlingen af kon-
centrationer. Disse test må ikke være begrænset af historiske erfaringer
c) anvende passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.
4. Den interne model skal være i overensstemmelse med instituttets interne risikostyringsmetoder til iden-
tificering, måling og styring af handelsrisici.
5. Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelations- og andre modelan-
tagelser er klare for de kompetente myndigheder.
6. Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide positioner og
positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier. Den interne mo-
del skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnærmede værdier skal
være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis de tilgængelige data er utilstrækkelige eller ik-
ke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
Afdeling 5
Intern model for korrelationshandel
Artikel 377
Krav til en intern model for korrelationshandel
1. De kompetente myndigheder giver de institutter, der må anvende en intern model for den specifikke
risiko vedrørende gældsinstrumenter, og som opfylder kravene i stk. 2-6 i nærværende artikel og i artikel
367, stk. 1 og 3, artikel 368, artikel 369, stk. 1, og artikel 370, litra a), b), c), e) og f), tilladelse til at
anvende en intern model vedrørende kapitalgrundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen i stedet for
kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 338.
755
2. Institutterne anvender denne interne model til at beregne en værdi, som i tilstrækkelig grad indregner
alle prisrisici med et 99,9 % konfidensinterval for en periode på et år baseret på et konstant risikoniveau
og efter behov justeret for at tage højde for betydningen af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og
optionselementer. Institutterne skal beregne denne værdi mindst en gang om ugen.
3. Den i stk. 1 omhandlede model skal i tilstrækkelig grad tage højde for følgende risici:
a) den kumulerede risiko som følge af flere misligholdelser, herunder rangordningen af misligholdelser i
trancheopdelte produkter
b) kreditspændsrisiko, herunder gamma- og cross-gamma-effekter
c) volatiliteten i implicitte korrelationer, herunder den indbyrdes påvirkning mellem spænd og korrelati-
oner
d) basisrisiko, herunder begge af følgende:
i) basisrisikoen mellem spænd på et indeks og de enkeltpapirer, som det består af
ii) basisrisikoen mellem den implicitte korrelation i et indeks og skræddersyede porteføljer
e) inddrivelsesratens volatilitet, da den vedrører inddrivelsesraternes tendens til at påvirke tranchepriser-
ne
f) risikoen for skred i risikoafdækning og potentielle omkostninger ved rebalancering af sådanne risiko-
afdækninger, i det omfang risikomålingen omfatter effekter fra dynamisk risikoafdækning
g) andre væsentlige prisrisici vedrørende positioner i korrelationshandelsporteføljen.
4. Et institut skal anvende tilstrækkelige markedsdata i den i stk. 1 omhandlede model til at sikre, at den
fuldt ud tager højde for de fremtrædende risici, der er forbundet med disse eksponeringer, i sin interne
metode i overensstemmelse med kravene i denne artikel. Det skal over for den kompetente myndighed
gennem backtesting eller ved andre egnede metoder kunne dokumentere, at dets model i tilstrækkelig
grad kan forklare de historiske prisudsving for disse produkter.
Instituttet skal have egnede politikker og procedurer til at adskille de positioner, for hvilke det har tilladel-
se til at indregne dem i kapitalgrundlagskravet i henhold til denne artikel, fra andre positioner, for hvilke
det ikke har en sådan tilladelse.
5. For så vidt angår porteføljen af alle positioner, der er omfattet af den i stk. 1 omhandlede model, skal
instituttet jævnligt anvende et sæt på forhånd fastsatte stressscenarier. Disse stressscenarier skal undersø-
ge, hvorledes stress påvirker misligholdelsesraterne, inddrivelsessatserne, kreditspænd, basisrisiko, korre-
lationerne og andre relevante risikofaktorer vedrørende korrelationshandelsporteføljen. Instituttet skal
mindst en gang om ugen afvikle stressscenarier og mindst en gang i kvartalet aflægge rapport til de kom-
petente myndigheder om resultaterne, herunder sammenligninger med instituttets kapitalgrundlagskrav i
overensstemmelse med denne artikel. I alle tilfælde, hvor stresstestresultaterne i væsentlig grad overstiger
kapitalgrundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen, skal dette hurtigst muligt indberettes til de
kompetente myndigheder. EBA udsteder retningslinjer for afviklingen af stressscenarier i forbindelse med
korrelationshandelsporteføljen.
6. Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide positioner og
positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier. Den interne mo-
del skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnærmede værdier skal
være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis de tilgængelige data er utilstrækkelige eller ik-
ke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
AFSNIT V
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL AFVIKLINGSRISIKO
756
Artikel 378
Afviklings-/leveringsrisiko
For transaktioner, hvor gældsinstrumenter, aktier, udenlandsk valuta og råvarer, eksklusive genkøbstran-
saktioner og samt udlån og indskud af værdipapirer eller råvarer, stadig er uafviklede efter det fastsatte
leveringstidspunkt, skal et institut beregne prisforskellen.
Prisforskellen beregnes som forskellen mellem den aftalte afviklingspris for det pågældende gældsinstru-
ment, den pågældende aktie, udenlandske valuta eller råvare og den aktuelle markedsværdi, hvor forskel-
len vil kunne påføre instituttet tab.
Instituttet skal gange prisforskellen med den relevante faktor i højre kolonne i tabel 1, hvorved instituttets
kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko fremkommer.
Tabel 1
Antal arbejdsdage efter afviklingsdatoen (%)
5-15 8
16-30 50
31-45 75
46 eller flere 100
Artikel 379
Leveringsrisiko (free deliveries)
1. Et institut skal have et kapitalgrundlag som fastsat i tabel 2, hvis
a) det har betalt for værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer før levering, eller hvis det har leveret
værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer, før det har modtaget betaling herfor
b) der ved grænseoverskridende transaktioner er forløbet én dag eller mere, siden betalingen eller leve-
ringen er foretaget.
Tabel 2
Kapitalbehandling i forbindelse med leveringsrisiko (free deliveries)
Kolonne 1 Kolonne 2 Kolonne 3 Kolonne 4
Transaktions-type Indtil første aftalte beta-
ling/del-levering
Fra første aftalte betaling/
dellevering indtil fire
dage efter den anden af-
talte betaling/dellevering
Fra fem arbejdsdage efter
den anden aftalte betaling/
dellevering indtil transak-
tionens endelige afslut-
ning
Leverings-risiko
(free delivery)
Intet kapitalkrav Behandles som ekspone-
ring
Behandles som en ekspo-
neringsrisiko vægtet med
1250 %
2. Med henblik på risikovægtning i forbindelse med leveringsrisiko (free delivery), der behandles i hen-
hold til kolonne 3 i tabel 2, kan et institut, der benytter IRB-metoden i tredje del, afsnit II, kapitel 3, fast-
757
sætte sandsynligheden for misligholdelse (PD) for modparter, mod hvem det ikke har andre eksponerin-
ger uden for handelsbeholdningen, på grundlag af modpartens eksterne rating. Institutter, der anvender
egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD), kan anvende LGD som fastsat i artikel 161, stk. 1, på
leveringsrisiko (free delivery), der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, forudsat at de anvender det
på alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan et institut, der anvender IRB-metoden i tredje del, afsnit II,
kapitel 2, anvende risikovægtene for standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, forudsat at det
anvender dem på alle sådanne eksponeringer, eller kan anvende en 100 % risikovægt på alle sådanne eks-
poneringer.
Hvis beløbet fra en positiv eksponering, der stammer fra en transaktion med leveringsrisiko (free delive-
ry), ikke er væsentligt, kan institutterne anvende en risikovægt på 100 % på disse eksponeringer, undta-
gen hvis der kræves en risikovægt på 1250 % i henhold til kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1.
3. Som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1250 % på leveringsrisiko (free delivery) i henhold til
kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1, kan institutterne fradrage den overførte værdi plus den aktuelle positive værdi
af disse eksponeringer fra egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
Artikel 380
Dispensation
Hvis der sker et omfattende svigt i et afviklingssystem, et clearingsystem eller en CCP, kan de kompeten-
te myndigheder dispensere fra kapitalgrundlagskravene, der er beregnet som beskrevet i artikel 379 og
379, indtil fejlen er udbedret. Undlader en modpart i denne situation at afvikle en handel, anses det ikke
for en misligholdelse med hensyn til kreditrisikoen.
AFSNIT VI
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL KREDITVÆRDIJUSTERINGSRISIKO
Artikel 381
Definition af kreditværdijustering
I dette afsnit og i afsnit II, kapitel 6, forstås ved »kreditværdijustering« eller »CVA« en justering i forhold
til værdiansættelsen på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en modpart. Justeringen afspej-
ler den aktuelle markedsværdi af modpartens kreditrisiko for instituttet, men afspejler ikke den aktuelle
markedsværdi af instituttets kreditrisiko for modparten.
Artikel 382
Anvendelsesområde
1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmel-
se med dette afsnit for alle OTC-derivater inden for alle sine forretningsområder, undtagen kreditderiva-
ter, der begrænser de risikovægtede poster for kreditrisiko.
2. Et institut skal indregne værdipapirfinansieringstransaktioner ved beregningen af kapitalgrundlagskra-
vene som omhandlet i stk. 1, hvis den kompetente myndighed finder, at instituttets kreditværdijusterings-
risiko som følge af disse transaktioner er væsentlig.
3. Transaktioner med en kvalificerende central modpart og en kundes transaktioner med et clearingmed-
lem, når clearingmedlemmet fungerer som formidler mellem kunden og en kvalificerende central mod-
758
part, og transaktionerne indebærer en handelseksponering af clearingmedlemmet over for den kvalifice-
rende centrale modpart, er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
4. Følgende transaktioner er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisi-
ko:
a) transaktioner med ikkefinansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 9, i forordning (EU) nr.
648/2012 eller med ikkefinansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, når disse transaktioner
ikke overstiger clearinggrænseværdien som fastsat i artikel 10, stk. 3 og 4, i nævnte forordning.
b) koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012, medmindre
medlemsstaterne vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bank-
koncern, i hvilket tilfælde de kompetente myndigheder kan kræve, at disse koncerninterne transaktio-
ner mellem de strukturelt adskilte institutter medtages i kapitalgrundlagskravene
c) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 2, nr. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 og
omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 89, stk. 2, i nævnte forordning, indtil disse overgangs-
bestemmelser ophører med at være gældende
d) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra a) og b), og stk. 5, litra a), b) og
c), i forordning (EU) nr. 648/2012 og transaktioner med modparter, for hvilke artikel 115 i nærværen-
de forordning fastsætter en risikovægt på 0 % for eksponeringer mod disse modparter.
Fritagelsen fra kreditværdijusteringskravet for de transaktioner, der er omhandlet i litra c) i nærværende
artikel, som indgås i overgangsperioden fastsat i artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, gælder
for løbetiden af den pågældende transaktions kontrakt.
5. EBA foretager senest den 1. januar 2015 og derefter hvert andet år en gennemgang på baggrund af den
internationale reguleringsmæssige udvikling og herunder om mulige metoder til kalibrering af og tærskel-
værdier for anvendelse af kreditværdijusteringsændringer på ikkefinansielle modparter etableret i et tred-
jeland.
EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættel-
se af procedurerne for udelukkelse af transaktioner med ikkefinansielle modparter etableret i et tredjeland
fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder inden for seks måneder efter da-
toen for den i første afsnit omhandlede gennemgang.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder til fastsættelse af procedurerne i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010
Artikel 383
Avanceret metode
1. Et institut, der har tilladelse til at anvende en intern model vedrørende den specifikke risiko i forbindel-
se med gældsinstrumenter, jf. artikel 363, stk. 1, litra d), skal for alle transaktioner, for hvilke det har tilla-
delse til at anvende metoden med en intern model til bestemmelse af eksponeringsværdien for den tilknyt-
tede modpartsrisiko i henhold til artikel 283, bestemme kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdi-
justeringsrisiko ved at modelberegne virkningen af ændringer i modparternes kreditspænd på kreditværdi-
justeringerne for alle modparterne i disse transaktioner, idet der tages hensyn til kreditværdijusteringsaf-
dækning, som kan indgå i henhold til artikel 386.
759
Et institut skal anvende sin interne model til bestemmelse af kapitalgrundlagskravene i relation til specifik
risiko i forbindelse med handlede gældspositioner og anvende et 99 % konfidensinterval og en tidage-
sækvivalent ihændehaverperiode. Den interne model skal anvendes på en sådan måde, at den simulerer
ændringer i modparters kreditspænd, men ikke modelberegner følsomheden af kreditværdijusteringer for
ændringer i andre markedsfaktorer, herunder ændringer i værdien af referenceaktivet, råvaren, valutaen
eller derivatets rentesats.
Kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart beregnes efter følgen-
de formel:
hvor:
ti = tidspunktet for den i'te værdiansættelse begyndende fra t0 = 0
tT = den længste kontraktfastsatte forfaldstid på tværs af nettinggrupperne med modparten
si = modpartens kreditspænd ved restløbetiden ti, der anvendes til at beregne modpartens kredit-
værdijustering. Hvis der foreligger oplysninger om modpartens »credit default swap spread«,
skal instituttet anvende dette spænd. Hvis der ikke foreligger oplysninger om »credit default
swap spread«, skal et institut anvende et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under hen-
syn til modpartens rating, branche og region
LGDMK
T
= tab givet modpartens misligholdelse baseret på spænd for et markedsinstrument tilhørende
modparten, hvis der findes et modpartsinstrument. Hvis der ikke findes et modpartsinstru-
ment, skal det baseres på et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under hensyn til mod-
partens rating, branche og region.
Den første faktor i summen er en tilnærmet værdi for den markedsudledte implicitte sandsyn-
lighed for misligholdelse mellem tidspunkterne ti-1 og ti
EEi = den forventede eksponering mod modparten på værdiansættelsestidspunktet ti, idet ekspone-
ringer vedrørende forskellige nettinggrupper for en sådan modpart adderes, og idet den læng-
ste løbetid for hver nettinggruppe fastlægges på grundlag af den længste kontraktfastsatte lø-
betid inden for nettinggruppen. Et institut skal anvende den i stk. 3 beskrevne metode i tilfæl-
de af marginhandel, hvis instituttet anvender EPE-værdien som omhandlet i artikel 285, stk.
1, litra a) eller b), i forbindelse med denne form for handel
Di = den misligholdelsesrisikofrie diskonteringsfaktor på tidspunktet ti, hvor D0 = 1.
2. Ved beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for en modpart base-
rer et institut alt input til sin interne model for specifik risiko i forbindelse med gældsinstrumenter på en
af følgende formler, alt efter det enkelte tilfælde:
a) Hvis modellen er baseret på fuld revurdering, anvendes formlen i stk. 1 direkte.
b) Hvis modellen er baseret på kreditspændsfølsomheder for specifikke restløbetider, baserer et institut
hver kreditspændsfølsomhed («Regulatory CS01«) på følgende formel:
760
761
For det sidste tidsinterval i = T er formlen følgende:
762
763
c) Hvis modellen anvender kreditspændsfølsomheder over for parallelle ændringer i kreditspænd, an-
vender et institut følgende formel:
d) Hvis modellen anvender sekundære følsomheder for ændringer i kreditspænd (spread gamma), bereg-
nes de pågældende gamma efter formlen i stk. 1.
3. Et institut, der anvender EPE-værdien for OTC-derivater med sikkerhedsstillelse, jf. artikel 285, stk. 1,
litra a) eller b), skal ved fastsættelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i
henhold til stk. 1 både
a) antage en konstant EE-profil og
b) sætte EE til den faktiske forventede eksponering som beregnet i henhold til artikel 285, stk. 1, litra b),
for en løbetid på eller over:
i) halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
ii) den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle transaktioner inden for nettinggruppen.
4. Et institut, der af den kompetente myndighed i henhold til artikel 283 har fået tilladelse til at anvende
metoden med interne modeller til at beregne eksponeringsværdier for størstedelen af sine aktiviteter, men
som anvender metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, for mindre porteføljer, og som har
tilladelse til at anvende metoden med interne modeller for markedsrisiko i forbindelse med specifik risiko
vedrørende handlede gældsinstrumenter i henhold til artikel 363, stk. 1, litra d), kan med de kompetente
myndigheders tilladelse beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i hen-
hold til stk. 1 for de nettinggrupper, der ikke er omfattet af metoden med interne modeller. De kompetente
myndigheder giver kun denne tilladelse, hvis instituttet anvender den i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4
eller 5, omhandlede metode på et begrænset antal mindre porteføljer.
Ved en beregning i henhold til foregående afsnit, og hvis metoden med interne modeller ikke giver en
forventet eksponeringsprofil, skal et institut både:
a) antage en konstant EE-profil og
b) sætte EE til eksponeringsværdien som beregnet efter metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 el-
ler 5, eller metoden med interne modeller for en løbetid på eller over:
i) halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
ii) den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle transaktioner inden for nettinggruppen.
5. Et institut fastlægger i henhold til artikel 364, stk. 1, og artikel 365 og 367 kapitalgrundlagskravene i
relation til kreditværdijusteringsrisiko som summen af value-at-risk uden for og i stresssituationer; denne
beregnes som følger:
a) For value-at-risk uden for stresssituationer anvendes de aktuelle parameterkalibreringer for den for-
ventede eksponering, jf. artikel 292, stk. 2, første afsnit.
b) For value-at-risk i stresssituationer anvendes EE-profiler for den fremtidige modpart i forbindelse
med kalibrering i stresssituationer, jf. artikel 292, stk. 2, andet afsnit. Stressperioden for kreditspæn-
dsparametrene skal være den alvorligste etårige stressperiode i den treårs stressperiode, der anvendes
til eksponeringsparametrene.
c) Den multiplikator på 3, som benyttes i beregningen af value-at-risk for obligationer og value-at-risk i
stresssituationer i overensstemmelse med Artikel 364, stk. 1, skal anvendes ved disse beregninger.
EBA kontroller konsekvensen i forbindelse med eventuelle tilsynsmæssige beslutninger om at anven-
de en højere multiplikator end 3 ved beregningen af value-at-risk og value-at-risk i stresssituationer i
relation til kreditværdijusteringsrisiko. Kompetente myndigheder, som anvender en højere multiplika-
tor end 3, begrunder dette skriftligt over for EBA.
764
d) Beregningen foretages mindst en gang om måneden, og den EE, der anvendes, beregnes med samme
hyppighed. Hvis den anvendte hyppighed er mindre end daglig, beregner instituttet med henblik på
den beregning, der er anført i artikel 364, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), gennemsnittet for tre
måneder.
6. For eksponeringer mod modparter, for hvilke instituttets godkendte interne model for specifik risiko i
forbindelse med gældsinstrumenter ikke giver et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under hensyn
til kriterierne om modpartens rating, branche og region, skal instituttet anvende den i artikel 384 omhand-
lede metode til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan et tilnærmet spænd skal fastlægges i instituttets godkendte interne model for specifik risiko i
forbindelse med gældsinstrumenter med henblik på at identificere si og LGDMKT som omhandlet i
stk. 1
b) antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteriet vedrørende et begrænset antal mindre porte-
føljer, jf. stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 384
Standardmetoden
1. Et institut, der ikke beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for sine
modparter i henhold til artikel 383, skal beregne et porteføljerelateret kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart efter følgende formel, idet der tages hensyn til kreditværdiju-
steringsafdækning, som kan indregnes i henhold til artikel 386:
hvor:
h = den etårige risikohorisont (i enheder på et år); h = 1
wi = den vægt, der gælder for modparten »i«.
Modpart »i« tildeles en af de seks wi-vægte på grundlag af en ekstern kreditvurdering foreta-
get af et udpeget ECAI, jf. tabel 1. For en modpart, for hvilken der ikke foreligger en kredit-
vurdering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:
a) Et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 3, skal tildele modpartens interne rating
en rating efter den eksterne kreditvurdering.
b) Et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 2, skal tildele denne modpart wi = 1,0
%. Hvis et institut imidlertid anvender artikel 128 til at risikovægte modpartskreditrisi-
koeksponeringer mod denne modpart, tildeles wi = 3,0 %
765
EADi
total = den samlede værdi af modpart »i«s modpartsrisiko (sammenlagt på tværs af dens nettinggrup-
per), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i afdeling
3-6 i afsnit II, kapitel 6, der anvendes på beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til
modpartsrisiko for den pågældende modpart. Et institut, der anvender en af metoderne i afsnit
II, kapitel 6, afdeling 3 og 4, kan som EADi
total anvende den fuldt justerede eksponeringsvær-
di i overensstemmelse med artikel 223, stk. 5.
For et institut, der ikke anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, diskonteres ekspo-
neringen ved anvendelse af følgende faktor:
Bi = den fiktive værdi af erhvervede afdækninger i form af »single name credit default swaps«
(sammenlagt i tilfælde af mere end en position), der vedrører modpart »i«, og som anvendes
til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
Det fiktive beløb diskonteres med følgende faktor:
Bind = den fulde fiktive værdi af en eller flere »index credit default swaps«, der er erhvervet som
beskyttelse, og som anvendes til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
Det fiktive beløb diskonteres med følgende faktor:
wind = vægten for indeksafdækninger.
Et institut bestemmer Wind ved at beregne et vægtet gennemsnit af wi, der finder anvendelse
på de enkelte dele af indekset
Mi = den faktiske løbetid for transaktionerne med modpart »i«.
For et institut, der anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, beregnes Mi i overens-
stemmelse artikel 162, stk. 2, litra g). I denne forbindelse er Mi imidlertid ikke begrænset til
fem år, men til den længste resterende kontraktfastsatte løbetid i nettinggruppen.
For et institut, der ikke anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, er Mi den gennem-
snitlige fiktive vægtede løbetid som omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra b). I denne forbindel-
se er Mi imidlertid ikke begrænset til fem år, men til den længste resterende kontraktfastsatte
løbetid i nettinggruppen
Mi
hedge = løbetiden for afdækningsinstrumentet med den fiktive værdi Bi (mængderne Mi
hedge Bi lægges
sammen, hvis disse udgøres af flere positioner)
Mind = løbetiden for indeksafdækningen ind.
Hvis der er tale om mere end én indeksafdækningsposition, er Mind den fiktivt vægtede løbe-
tid.
766
2. Hvis en modpart indgår i et indeks, som en »credit default swap«, der anvendes til afdækning af mod-
partsrisiko, er baseret på, kan instituttet trække det fiktive beløb, som vedrører denne modpart i overens-
stemmelse med dens referenceenhedsvægt, fra det fiktive beløb for »index credit default swaps«, og be-
handle det som en »single name«-afdækning (Bi) for den enkelte modpart, idet løbetiden baseres på in-
deksets løbetid.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin Vægt wi
1 0,7 %
2 0,8 %
3 1,0 %
4 2,0 %
5 3,0 %
6 10,0 %
Artikel 385
Alternativ til anvendelse af kreditværdijusteringsmetoderne til beregning af kapitalgrundlagskra-
vene
Som alternativ til artikel 384 kan institutter, der anvender den oprindelige eksponeringsmetode, jf. artikel
275, for så vidt angår de instrumenter, der er nævnt i artikel 382, stk. 1, og med forbehold af forudgående
samtykke fra den kompetente myndighed, anvende en multiplikationsfaktor på 10 på de fremkomne af
risikovægtede eksponeringer, når det gælder modpartskreditrisikoen ved disse eksponeringer, i stedet for
at beregne kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisikoen.
Artikel 386
Afdækning, der kan indregnes
1. Afdækning kan kun indgå i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusterings-
risiko i henhold til artikel 383 og 384, hvis den anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisikoen og
forvaltes som sådan og er et af følgende:
a) »single name credit default swaps« eller andre tilsvarende afdækningsinstrumenter, som direkte ve-
drører modparten
b) »index credit default swaps«, forudsat at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrø-
rende »index credit default swaps« til afdækning efter den kompetente myndigheds vurdering afspej-
les i tilfredsstillende grad i value-at-risk.
Det i litra b) omhandlede krav om, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrørende »in-
dex credit default swaps« til afdækning skal afspejles i value-at-risk, gælder også i tilfælde, hvor der an-
vendes en tilnærmet værdi for en modparts spread.
For alle modparter, for hvilke der anvendes en tilnærmet værdi, skal et institut anvende en hensigtsmæs-
sig basistidsrække ud af en repræsentativ gruppe af tilsvarende navne, for hvilke der findes et spread.
Hvis den kompetente myndighed finder, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrøren-
de »index credit default swaps« til afdækning ikke afspejles i tilfredsstillende grad, skal et institut kun
afspejle 50 % af det fiktive beløb for indeksafdækninger i value-at-risk.
767
Overafdækning af eksponeringerne med »single name credit default swaps« efter metoden i artikel 383 er
ikke tilladt.
2. Et institut afspejler ikke andre former for afdækninger af modpartsrisiko i beregningen af kapitalgrund-
lagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Navnlig kan hverken trancheopdelte eller »nth to de-
fault««credit default swaps« eller »credit linked notes« indgå som afdækning ved beregning af kapital-
grundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
3. Afdækning, der indgår i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisi-
ko, indgår ikke i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til specifik risiko som omhandlet i af-
snit IV og behandles ikke som kreditrisikoreducerende, bortset fra modpartskreditrisikoen vedrørende
samme transaktionsportefølje.
FJERDE DEL
STORE EKSPONERINGER
Artikel 387
Formål
Institutterne overvåger og fører kontrol med deres store eksponeringer i overensstemmelse med denne
del.
Artikel 388
Områder, der ikke er omfattet
Denne del finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, som opfylder kriterierne i artikel 95, stk. 1,
eller artikel 96, stk. 1.
Denne del finder ikke anvendelse på en koncern på grundlag af dens konsoliderede situation, hvis denne
koncern kun omfatter investeringsselskaber som omhandlet i artikel 95, stk. 1, eller artikel 96, stk. 1, samt
accessoriske virksomheder og ikke omfatter kreditinstitutter.
Artikel 389
Definition
I denne del forstås ved »eksponeringer«: enhver af de i tredje del, afsnit II, kapitel 2, omhandlede aktiv-
poster og ikkebalanceførte poster, uden anvendelse af risikovægte eller risikograder.
Artikel 390
Beregning af eksponeringers størrelse
1. Eksponeringer, der hidrører fra de i bilag II omhandlede poster, beregnes efter en af de metoder, der er
beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6.
2. Institutter, der har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel 283, kan anvende
denne til beregning af eksponeringers størrelse for genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- el-
ler indlån i værdipapirer eller råvarer, margenlån og transaktioner med lang afviklingstid.
3. De institutter, der beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i
henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, artikel 299 og tredje del, afsnit V, og, alt efter det enkelte tilfæl-
768
de, i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, beregner de handelsbeholdningsrelaterede eksponeringer
med de enkelte kunder ved at addere følgende poster:
a) den positive forskel mellem instituttets lange og korte positioner i alle finansielle instrumenter, som
er udstedt af den pågældende kunde, idet nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter bereg-
nes efter metoderne i tredje del, afsnit IV, kapitel 2
b) nettoeksponeringen i tilfælde af deltagelse i emission af gælds- eller aktieinstrumenter
c) eksponeringer, der skyldes transaktioner, aftaler og kontrakter som omhandlet i artikel 299 og
378-380 med den pågældende kunde, idet sådanne eksponeringer beregnes på den måde, der er fastsat
i nævnte artikler, hvad angår størrelsen af eksponeringerne.
Med henblik på litra b) beregnes nettoeksponeringen ved at fradrage de emissionspositioner, som tredje-
mand har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, nedsat med de
faktorer, der er omhandlet i artikel 345.
Med henblik på litra b) skal institutterne indføre systemer til overvågning og kontrol af deres emissions-
engagementer i tiden fra afgivelsen af den oprindelige forpligtelse til den næste arbejdsdag på grundlag af
arten af de risici, som de påtager sig på de pågældende markeder.
Med henblik på litra c) er tredje del, afsnit II, kapitel 3, ikke omfattet af henvisningen i artikel 299.
4. De samlede eksponeringer med enkelte kunder eller grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes
ved at addere de handelsbeholdningsrelaterede eksponeringer og de ikkehandelsbeholdningsrelaterede
eksponeringer.
5. Eksponeringerne mod grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere eksponeringerne
mod de enkelte kunder i en gruppe.
6. Eksponeringerne omfatter ikke:
a) ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af
en transaktion i et tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted
b) ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er indgået i forbindelse med den almindelige
afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller vær-
dipapirerne er leveret, alt efter hvilken dato der ligger først
c) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipa-
pirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og depo-
nering af finansielle instrumenter til kunder: forsinket modtagelse af finansiering og andre ekspone-
ringer, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end til den følgende ar-
bejdsdag
d) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipa-
pirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: intradageksponeringer mod institutter, der
yder disse tjenester
e) eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til artikel 36, 56 og 66.
7. For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i
forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer med gennem de i artikel 112, litra m) og o),
nævnte transaktioner eller gennem andre transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende akti-
ver, skal et institut vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske sub-
stans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve transaktionsstrukturen, for at fastslå,
om den udgør en yderligere eksponering.
769
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) betingelserne for og metoderne til at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe
af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med de typer eksponeringer, der er nævnt i stk. 7.
b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 391
Definition af institut i forbindelse med store eksponeringer
Med henblik på beregning af størrelsen af eksponeringer i henhold til denne del forstås ved »institut« og-
så enhver offentlig eller privat virksomhed, herunder også en sådan virksomheds filialer, der, hvis den var
etableret i Unionen, ville opfylde definitionen på et »institut« og er meddelt tilladelse i et tredjeland, som
foreskriver tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.
Artikel 392
Definition af en stor eksponering
En instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som
stort, når det udgør 10 % eller mere af instituttets justerede kapitalgrundlag.
Artikel 393
Evne til at identificere og forvalte store eksponeringer
Et institut skal have pålidelige administrative og regnskabsmæssige procedurer og egnede interne kontrol-
ordninger til at identificere, forvalte, overvåge, indberette og registrere alle store eksponeringer og senere
ændringer af dem i overensstemmelse med denne forordning.
Artikel 394
Indberetningskrav
1. Et institut indberetter følgende oplysninger om alle store eksponeringer til de kompetente myndigheder,
herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
a) identifikation af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
d) eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med hen-
blik på artikel 395, stk. 1.
Er et institut omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, skal dets 20 største eksponeringer på konsolideret
niveau, eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1, oplyses til de kompetente
myndigheder.
770
2. Et institut skal, ud over den i stk. 1 nævnte indberetning oplyse den kompetente myndighed om følgen-
de i forbindelse med sine 10 største eksponeringer på konsolideret niveau mod institutter samt sine 10
største eksponeringer på konsolideret niveau mod uregulerede finansielle enheder, som defineret i artikel
142, stk. 1, nr. 6), inklusive store eksponeringer, som ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1.
a) identifikation af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
d) eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med hen-
blik på artikel 395, stk. 1
e) den forventede afvikling af eksponeringen udtrykt som det beløb, der udløber inden for en måned
samlet i op til et år, inden for kvartalet samlet i op til tre år, og derefter årligt.
3. Indberetning skal foretages mindst to gange om året.
4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede indberetning, som skal stå i rimeligt forhold til ar-
ten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter, samt vejledning i anvendelsen af disse
formater
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede indberetning
c) de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk. 3 omhandlede indberetning.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 395
Begrænsninger for store eksponeringer
1. Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmel-
se med artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne
kunder, hvis størrelse overstiger 25 % af dets justerede kapitalgrundlag. Er kunden et institut, eller omfat-
ter gruppen af indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter, må denne størrelse ikke overstige 25
% af instituttets justerede kapitalgrundlag eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gæl-
der, forudsat at summen af eksponeringernes størrelse, efter at der er taget hensyn til virkningen af kredit-
risikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, med alle de indbyrdes forbundne kunder, som
ikke er institutter, ikke overstiger 25 % af instituttets justerede kapitalgrundlag.
Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, må størrelsen af eks-
poneringen, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med
artikel 399-403, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til instituttets justerede kapitalgrundlag. Denne
grænse fastsættes af instituttet i overensstemmelse med de i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU omhandlede
politikker og procedurer for håndtering og kontrol af koncentrationsrisici. Grænsen må ikke overstige 100
% af instituttets justerede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og skal i så fald underret-
te EBA og Kommissionen herom.
771
2. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og under hensyntagen til virknin-
gerne af kreditrisikoreduktionen i henhold til artikel 399-403 samt resultaterne af udviklingen inden for
den grå banksektor og store eksponeringer på EU-plan og på internationalt plan udsteder EBA senest den
31. december 2014 retningslinjer, der fastsætter passende begrænsninger for sådanne eksponeringer sam-
menlagt eller strengere individuelle begrænsninger for eksponeringer med enheder i den grå banksektor,
som udfører bankvirksomhed uden for de regulerede rammer.
EBA overvejer i sin udarbejdelse af disse retningslinjer, om indførelse af yderligere begrænsninger vil
have en væsentlig negativ virkning på risikoprofilen hos institutter, der er etableret i Unionen, på ydelse
af kredit til realøkonomien eller på finansmarkedernes stabilitet og korrekte funktion.
Senest den 31. december 2015 vurderer Kommissionen relevansen og virkningen af at fastsætte begræns-
ninger for eksponeringer med enheder i den grå banksektor, som udfører bankvirksomhed uden for de re-
gulerede rammer, under hensyntagen til den europæiske og internationale udvikling inden for den grå
banksektor og store eksponeringer samt kreditrisikoreduktion i henhold til artikel 399-403. Kommissio-
nen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten, hvor det er relevant, sammen med et lovgiv-
ningsforslag om begrænsninger for eksponeringer mod enheder i den grå banksektor, som udfører bank-
virksomhed uden for de regulerede rammer.
3. Et institut skal til enhver tid overholde den relevante grænse, der er fastsat i stk. 1, jf. dog artikel 396.
4. Aktiver, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med anerkendte investeringsselskaber fra tred-
jelande, kan behandles som fastsat i stk. 1.
5. De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for eksponeringer i instituttets handelsbeholdning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) ikkehandelsbeholdningsrelaterede eksponeringer mod den pågældende kunder eller gruppe af indbyr-
des forbundne kunder overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1, idet denne grænse beregnes
med reference til det justerede kapitalgrundlag, således at overskridelsen alene vedrører handelsbe-
holdningen
b) instituttet opfylder et krav om supplerende kapitalgrundlag for overskridelsen af den i stk. 1 fastsatte
grænse, der beregnes i henhold til artikel 397 og 398
c) handelsbeholdningseksponeringen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder overstiger ikke 500 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, når der er gået ti dage eller
mindre siden overskridelsen
d) overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af instituttets juste-
rede kapitalgrundlag.
I de tilfælde, hvor grænsen er overskredet, skal instituttet straks indberette overskridelsens omfang og
navnet på den pågældende kunde, og hvor det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kun-
der.
6. I dette stykke alene forstås ved »strukturforanstaltninger«: foranstaltninger, der vedtages af en med-
lemsstat og gennemføres af de relevante kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, indtil
ikrafttrædelsen af et lovgivningsforslag, der udtrykkeligt harmoniserer foranstaltninger, der kræver, at
kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågældende medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod
forskellige juridiske enheder, der er afhængige af deres aktiviteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres,
med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet.
Uanset nærværende artikels stk. 1, og artikel 400, stk. 1, litra f), kan de kompetente myndigheder, såfremt
medlemsstater vedtager national lovgivning, der kræver, at der vedtages strukturforanstaltninger inden for
772
en bankkoncern, kræve, at de institutter i bankkoncernen, hvis indskud er omfattet af en indskudsgaranti-
ordning i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om
indskudsgarantiordninger30) eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, anvender en græn-
se for store eksponeringer på under 25 %, men mindst end 15 %, mellem den 31. december 2014 og den
30. juni 2015, og 10 % fra den 1. juli 2015, på delkonsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 11,
stk. 5 om koncerninterne eksponeringer, hvor disse eksponeringer består af eksponeringer mod en enhed,
som ikke hører under den samme koncerndel for så vidt angår strukturforanstaltningerne.
Med henblik på dette stykke skal følgende betingelser være opfyldt:
a) alle enheder, der hører under den samme koncerndel for så vidt angår strukturforanstaltningerne, be-
tragtes som én kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder
b) de kompetente myndigheder anvender en ensartet begrænsning for de eksponeringer, der er omhand-
let i første afsnit.
Denne fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må ikke få uforholds-
mæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Uni-
onen som helhed eller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
7. Før de specifikke strukturforanstaltninger som omhandlet i stk. 5 om store eksponeringer fastlægges,
underretter de kompetente myndigheder Rådet, Kommissionen, de berørte kompetente myndigheder og
EBA, mindst to måneder før afgørelsen om at vedtage strukturforanstaltninger offentliggøres, og forelæg-
ger relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation om samtlige følgende punkter:
a) anvendelsesområdet for de aktiviteter, der er omfattet af strukturforanstaltningerne
b) en forklaring på, hvorfor sådanne udkast til foranstaltninger anses for at være hensigtsmæssige, effek-
tive og rimelige til at beskytte indskydere
c) en vurdering af foranstaltningernes sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre mar-
ked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.
8. Beføjelsen til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at acceptere eller afvise de i stk. 7 nævnte fore-
slåede nationale foranstaltninger tildeles Kommissionen, der træffer afgørelse i overensstemmelse med
proceduren i artikel 464, stk. 2.
Inden en måned efter at have modtaget underretningen jf. stk. 7 afgiver EBA udtalelse til Rådet, Kommis-
sionen og den pågældende medlemsstat om de punkter, der er omhandlet i nævnte stykke. De berørte
kompetente myndigheder kan også afgive udtalelse til Rådet, Kommissionen og den pågældende med-
lemsstat om de punkter, der er omhandlet i nævnte stykke.
Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede udtalelser og hvis der er solid og stærk doku-
mentation for, at foranstaltningerne vil få negative virkninger på det indre marked, der vejer tungere end
fordelene for den finansielle stabilitet, afviser Kommissionen inden to måneder efter at have modtaget un-
derretningen de foreslåede nationale foranstaltninger. Ellers accepterer Kommissionen de foreslåede nati-
onale foranstaltninger for en indledende periode på to år, og foranstaltningerne kan ændres, hvis det er
relevant.
Kommissionen afviser kun de foreslåede nationale foranstaltninger, hvis den vurderer, at de foreslåede
nationale foranstaltninger får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele
heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og derved udgør eller skaber en hindring for det
indre markeds funktion eller den fri bevægelighed for kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i
TEUF.
773
Kommissionens vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra EBA og den dokumentation, som er forelagt
i overensstemmelse med stk. 7.
Inden udløbet af foranstaltningerne kan de kompetente myndigheder foreslå nye foranstaltninger til for-
længelse af anvendelsesperioden med en yderligere periode på to år ad gangen. I så fald underretter de
Kommissionen, Rådet, de berørte kompetente myndigheder og EBA. Godkendelse af de nye foranstalt-
ninger er omfattet af proceduren i nærværende artikel. Nærværende artikelberører ikke artikel 458.
Artikel 396
Overholdelse af krav vedrørende store eksponeringer
1. Hvis eksponeringerne i undtagelsestilfælde overstiger den i artikel 395, stk. 1, fastsatte grænse, skal
instituttet straks indberette eksponeringens størrelse til de kompetente myndigheder, der, hvis omstændig-
hederne taler for det, kan indrømme instituttet en begrænset tidsfrist til at overholde grænsen.
Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395, stk. 1, finder anvendelse, kan de kompe-
tente myndigheder i individuelle tilfælde tillade, at grænsen på 100 % af instituttets justerede kapital-
grundlag overskrides.
2. Hvis et institut efter artikel 7, stk. 1, på individuelt eller delkonsolideret niveau er fritaget for at opfylde
de forpligtelser, der pålægges i denne del, eller bestemmelserne i artikel 9 anvendes, når der er tale om
moderinstitutter i en medlemsstat, træffes foranstaltninger til at sikre en passende fordeling af risiciene
inden for koncernen.
Artikel 397
Beregning af krav om supplerende kapitalgrundlag vedrørende store eksponeringer i handelsbe-
holdningen
1. Den i artikel 395, stk. 5, litra b), omhandlede overskridelse beregnes ved at udvælge de dele af det
samlede handelsbeholdningseksponering mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder, som medfører de største krav i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller
kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V, og som tilsammen svarer til størrelsen af den i artikel 395,
stk. 5, litra a), omhandlede overskridelse.
2. Hvis overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager det supplerende kapitalkrav 200 % af
kravene som omhandlet i stk. 1 for disse dele.
3. Ti dage efter overskridelsen skal dens dele, udvalgt i overensstemmelse med stk. 1, indsættes på den
relevante linje i kolonne 1 i tabel 1 i stigende rækkefølge for så vidt angår kravene i relation til specifik
risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V. Kravet om
supplerende kapitalgrundlag svarer til summen af kravene i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit
IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V, for disse dele ganget med den tilsvaren-
de faktor i kolonne 2 i tabel 1.
Tabel 1
Kolonne 1: Overskridelse af grænserne (på grundlag af en pro-
centdel af det justerede kapitalgrundlag)
Kolonne 2: Fakto-
rer
Op til 40 % 200 %
Mellem 40 og 60 % 300 %
774
Mellem 60 og 80 % 400 %
Mellem 80 og 100 % 500 %
Mellem 100 og 250 % 600 %
Over 250 % 900 %
Artikel 398
Procedurer til at forhindre institutterne i at omgå kravet om supplerende kapitalgrundlag
Institutterne må ikke bevidst omgå kravene om supplerende kapitalgrundlag i artikel 397, som de ellers
skulle opfylde for eksponeringer, der overstiger grænserne i artikel 395, stk. 1, når disse eksponeringer
har varet i mere end ti dage, ved midlertidigt at overføre de pågældende eksponeringer til et andet selskab,
inden for samme koncern eller ej, og/eller ved at foretage kunstige transaktioner for at ophæve ekspone-
ringen i tidagesperioden og skabe en ny eksponering.
Institutterne skal anvende systemer, som sikrer, at overførsler med den virkning, der er nævnt i første af-
snit, straks indberettes til de kompetente myndigheder.
Artikel 399
Anerkendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker
1. Med henblik på artikel 400-403omfatter »garanti« kreditderivater, der er anerkendt i medfør af tredje
del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra »credit linked notes«.
2. Hvis anerkendelse af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning tillades i henhold til artikel
400-403, skal dette ske på betingelse af, at anerkendelseskravene og andre krav, der er fastsat i tredje del,
afsnit II, kapitel 4, overholdes, jf. dog stk. 3.
3. Benytter et institut sig af artikel 401, stk. 2, er anerkendelsen af finansieret kreditrisikoafdækning un-
derlagt de relevante krav i tredje del, afsnit II, kapitel 3. Med henblik på denne del tager et institut ikke
hensyn til den i artikel 199, stk. 5-7, omhandlede sikkerhedsstillelse, medmindre det er tilladt i henhold til
artikel 402.
4. Institutterne skal så vidt muligt analysere deres eksponeringer med udstedere af en sikkerhedsstillelse,
udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning og underliggende aktiver i henhold til artikel 390, stk. 7,
for at fastslå eventuelle koncentrerede eksponeringer og, hvis det er relevant, træffe foranstaltninger og
indberette eventuelle markante resultater af analysen til den kompetente myndighed.
Artikel 400
Undtagelser
1. Følgende eksponeringer er undtaget fra bestemmelserne i artikel 395, stk. 1:
a) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer, centralbanker eller offentlige enheder, og som
usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) aktivposter, der udgør fordringer på internationale organisationer eller multilaterale udviklingsbanker,
og som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
c) aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer, centralbanker,
internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, og hvor usikre-
775
de fordringer på det garantistillende organ ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit
II, kapitel 2
d) andre eksponeringer med eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisa-
tioner, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, hvor usikrede fordringer på den enhed,
som eksponeringen er mod, eller af hvilken den er garanteret, ville blive tillagt en 0 % risikovægt
efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
e) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse
fordringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre ekspone-
ringer mod eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive
tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
f) eksponeringer mod de i artikel 113, stk. 6, eller stk. 7, nævnte modparter, hvis de ville blive tillagt en
0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2. Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier,
behandles, uanset om de er undtaget fra bestemmelserne i artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponerin-
ger mod en tredjepart
g) aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved indskud i kontanter i det långivende institut el-
ler i et institut, der er det långivende instituts moder- eller datterselskab
h) aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved indskudsbeviser, der er udstedt af det långiven-
de institut eller af et institut, som er det långivende instituts moderselskab eller datterselskab, og som
er deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket
i) eksponeringer, der opstår som følge af uudnyttede kreditfaciliteter, og som klassificeres som ikkeba-
lanceførte poster med lav risiko i bilag I, forudsat at der er indgået en aftale med kunden eller grup-
pen af indbyrdes forbundne kunder, i henhold til hvilken faciliteten kun kan udnyttes, hvis det er
godtgjort, at det ikke vil resultere i, at den i artikel 395, stk. 1, fastsatte grænse overskrides
j) handelseksponeringer mod centrale modparter og bidrag til misligholdelsesfonde til centrale modpar-
ter
k) eksponeringer i tilknytning til indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som opstår
ved finansieringen af disse ordninger, hvis de institutter, der er medlemmer af en ordning, har en ret-
lig eller kontraktmæssig forpligtelse til at finansiere ordningen.
Kontanter, der modtages under en »credit linked note« udstedt af instituttet, og en modparts udlån til og
indskud i instituttet, der er underlagt en balanceført aftale om netting, der er anerkendt efter tredje del,
afsnit II, kapitel 4, anses for at falde ind under litra g).
2. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis fritage følgende eksponeringer:
a) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som defineret i artikel 129,
stk. 1, 3og 6
b) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse
fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre ekspone-
ringer mod eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive
tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har mod sit modersel-
skab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber, for så vidt dis-
se selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i over-
ensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland; eks-
poneringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra artikel 395, stk.
1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart
d) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre in-
teresser, med regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i henhold til lovfastsatte
776
eller vedtægtsmæssige bestemmelser er tilsluttet i et netværk, og som i henhold til disse bestemmelser
er ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket
e) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer mod kreditinstitutter indgået af kreditin-
stitutter, hvoraf det ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder eller garanterer lån i
henhold til lovgivningsprogrammer eller i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervs-
sektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen af lånene, forudsat at
de pågældende eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de begunstigede via kredit-
institutter, eller fra garantierne for disse lån
f) aktivposter, der består i fordringer på og andre eksponeringer mod institutter, forudsat at disse ekspo-
neringer ikke udgør sådanne institutters egenkapital, ikke har længere varighed end til den følgende
handelsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta
g) aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse cen-
tralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer
h) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form af lovbestemte likviditetskrav, som pla-
ceres i statsobligationer, og som er denomineret og finansieret i deres nationale valutaer, på betingel-
se af at disse centralregeringers kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompe-
tente myndigheders skøn er »investment grade«
i) 50 % af ikkebalanceførte remburser med mellemliggende/lav risiko og ikkebalanceførte uudnyttede
kreditfaciliteter med mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og, under forudsætning af de kompetente
myndigheders tilsagn, 80 % af andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller an-
dre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine med-
lemmer
j) garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån, der er finan-
sieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den endelige registrering af
lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med beregningen
af de risikovægtede eksponeringsværdier
k) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer mod anerkendte børser.
3. De kompetente myndigheder kan kun benytte den fritagelse, der er omhandlet i stk. 2, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) eksponeringets særlige karakter, modparten eller forbindelsen mellem instituttet og modparten fjerner
eller reducerer risikoen ved eksponeringen, og
b) en resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre lige så effektive midler såsom de ordnin-
ger, processer og mekanismer, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU
De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de agter at benytte en af de fritagelser, der er
omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med litra a) og b) i nærværende stykke og hører EBA om dette
valg.
Artikel 401
Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker
1. Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte
den fuldt justerede størrelse af eksponeringen som beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hen-
syntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch (E*).
2. Et institut, der har tilladelse til at benytte egne estimater af LGD og omregningsfaktorer for en ekspo-
neringsklasse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, kan med de kompetente myndigheders tilladelse
777
indregne virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse ved beregning af eksponeringers størrelse med hen-
blik på artikel 395, stk. 1.
De kompetente myndigheder giver kun den i foregående afsnit omhandlede tilladelse, hvis instituttet kan
foretage estimater af virkningerne af den finansielle sikkerhedsstillelse på deres eksponeringer adskilt fra
andre LGD-relevante aspekter.
Estimater foretaget af instituttet skal være tilstrækkeligt egnede til at nedsætte størrelsen af eksponerin-
gerne med henblik på overholdelse af bestemmelserne i artikel 395.
Har et institut fået tilladelse til at benytte egne estimater af virkningerne af den finansielle sikkerhedsstil-
lelse, skal det gøre dette på konsistent vis efter den fremgangsmåde, der er blevet anvendt ved beregnin-
gen af kapitalkrav i overensstemmelse med denne forordning.
Institutter, der har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og omregningsfaktorer for en ekspone-
ringsklasse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, og som ikke beregner størrelsen af deres ekspone-
ringer ved hjælp af den metode, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan anvende den udbygge-
de metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller metoden i artikel 403, stk. 1, litra b), til beregning af stør-
relsen af eksponeringer.
3. Et institut, som anvender den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller har tilladelse til
at anvende den i stk. 2 i denne artikel beskrevne metode til beregning af størrelsen af eksponeringer med
henblik på artikel 395, stk. 1, skal regelmæssigt gennemføre stresstest af deres kreditrisikokoncentratio-
ner, herunder også i relation til salgsværdien af en accepteret sikkerhedsstillelse.
Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit skal afdække risici, der hidrører fra poten-
tielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets kapitalgrundlag,
og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.
De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af sådanne risi-
ci.
Viser en regelmæssig stresstest, at salgsværdien af den accepterede sikkerhedsstillelse er lavere, end hvad
der ville blive tilladt efter henholdsvis den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller meto-
den i stk. 2, skal værdien af den sikkerhedsstillelse, der kan indregnes ved beregningen af størrelsen af
eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, reduceres tilsvarende.
Institutter som omhandlet i første afsnit skal inkludere følgende i deres strategier for reduktion af koncen-
trationsrisici:
a) politikker og procedurer for reduktion af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem eks-
poneringer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne eksponeringer
b) politikker og procedurer for det tilfælde, at en stresstest viser, at salgsværdien af sikkerhedsstillelsen
er lavere, end hvad der er taget i betragtning ved anvendelsen af den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse eller metoden i stk. 2
c) politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktions-
teknikker, navnlig store indirekte krediteksponeringer, f.eks. mod en enkelt udsteder af værdipapirer,
der er accepteret som sikkerhedsstillelse.
Artikel 402
Eksponeringer i forbindelse med realkredit
778
1. Til brug for beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395 kan et institut ned-
sætte størrelsen af en eksponering eller dele af en eksponering, der er fuldt sikret i fast ejendom, i over-
ensstemmelse med artikel 125, stk. 1, med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den
pågældende faste ejendom, men ikke med mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsvær-
dien i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for
vurderingen af belåningsværdien, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risikovægt på højst 35 % for eksponeringer
eller dele af eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, i henhold til artikel
124, stk. 2.
b) Eksponeringet eller dele af eksponeringet er fuldt sikret
i) ved pant i fast ejendom til beboelse eller
ii) en udlejet bolig i en lejetransaktion, hvor udlejer har fuld ejendomsret til beboelsesejendommen,
og lejeren endnu ikke har benyttet sin købsoption.
c) Kravene i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
2. Til brug for beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395 kan et institut ned-
sætte størrelsen af en eksponering eller dele af et eksponering, der er fuldt sikret i fast ejendom, i overens-
stemmelse med artikel 126, stk. 1, med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den på-
gældende faste ejendom, men ikke med mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdi-
en i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for
vurderingen af belåningsværdien, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risikovægt på højst 50 % for eksponeringer
eller dele af eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, i henhold til artikel
124, stk. 2.
b) Eksponeringen er fuldt sikret
i) ved pant i kontor- eller forretningsejendomme eller
ii) i kontor- eller forretningsejendomme, og eksponeringen vedrører ejendomslejetransaktioner.
c) Kravene i artikel 126, stk. 2, litra a), artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Erhvervsejendommen er fuldt opført.
3. Et institut kan behandle en eksponering mod en modpart som følge af en omvendt genkøbsaftale, hvor
instituttet af modparten har erhvervet ikkeaccessoriske uafhængige panterettigheder i tredjeparters faste
ejendom, som en række enkelteksponeringer mod hver af disse tredjeparter, forudsat at samtlige nedenstå-
ende betingelser er opfyldt:
a) Modparten er et institut.
b) Eksponeringen er fuldt sikret ved de panterettigheder i tredjeparternes faste ejendom, som instituttet
har erhvervet, og instituttet er i stand til at udøve disse panterettigheder.
c) Instituttet har sikret sig, at kravene i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Instituttet bliver berettiget til de fordringer, som modparten har på tredjeparterne i tilfælde af modpar-
tens misligholdelse, insolvens eller likvidation.
e) Instituttet indberetter den samlede størrelse af eksponeringerne mod hvert af de andre institutter, der
behandles i henhold til dette stykke, til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel
394.
Med henblik herpå antager instituttet, at det mod hver af de pågældende tredjeparter har en eksponering,
der svarer til størrelsen af den fordring, som modparten har på tredjeparten, i stedet for eksponeringens
tilsvarende størrelse mod modparten. Den eventuelt resterende del af eksponeringen mod modparten be-
handles fortsat som en eksponering mod modparten.
Artikel 403
779
Substitutionsmetoden
1. Er der af tredjemand stillet sikkerhed for en eksponering med en kunde, eller er en sådan eksponering
sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjemand, kan et institut:
a) behandle den del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for, som værende indgået med garantistil-
leren frem for med kunden, forudsat at den usikrede eksponering mod garantistilleren ville blive til-
delt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede eksponering mod kunden
i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) behandle den del af eksponeringen, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af markedsværdien af den an-
erkendte sikkerhedsstillelse, som værende indgået med tredjeparten frem for med kunden, hvis ekspo-
neringen garanteres ved sikkerhedsstillelse, og hvis den del af eksponeringet, for hvilken der er stillet
sikkerhed, ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede
eksponering mod kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2.
Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der er manglende match mellem eksponerin-
gens løbetid og beskyttelsens løbetid.
Med henblik på denne del kan et institut kun anvende både den udbyggede metode for finansiel sikker-
hedsstillelse og behandlingen i litra b), første afsnit, men kun når det er tilladt at anvende både den ud-
byggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse med
henblik på artikel 92.
2. Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a),
a) og hvis garantien er denomineret i en anden valuta end den, som eksponeringen er denomineret i, skal
størrelsen af den eksponering, der anses for dækket, beregnes i overensstemmelse med bestemmelser-
ne om behandling af valutamismatch med henblik på ufinansieret kreditrisikoafdækning i tredje del,
afsnit II, kapitel 4
b) skal et mismatch mellem eksponeringens løbetid og risikoafdækningens løbetid behandles i overens-
stemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch i tredje del, afsnit II, ka-
pitel 4
c) kan delvis dækning indregnes i overensstemmelse med behandlingen i tredje del, afsnit II, kapitel 4.
FEMTE DEL
EKSPONERINGER MOD OVERFØRT KREDITRISIKO
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER FOR DENNE DEL
Artikel 404
Anvendelsesområde
Afsnit II og III finder anvendelse på nye securitiseringer, der udstedes fra og med den 1. januar 2011.
Afsnit II og III finder efter den 31. december 2014 anvendelse på eksisterende securitiseringer, hvis nye
underliggende eksponeringer er tilføjet eller erstattet efter denne dato.
AFSNIT II
KRAV VEDRØRENDE INVESTORINSTITUTTER
Artikel 405
780
Tilbageholdelse af udstederens interesse
1. Et institut, der ikke handler som eksponeringsleverende eller organiserende institut eller oprindelig lån-
giver, må kun eksponeres for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition i eller uden for sin handelsbe-
holdning, hvis det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver
over for instituttet udtrykkeligt har givet tilsagn om, at det løbende vil tilbageholde en væsentlig netto-
økonomisk interesse, som under ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %.
Der anses kun at være tale om tilbageholdelse af en væsentlig nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % i
følgende tilfælde:
a) tilbageholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de trancher, der er solgt eller overført
til investorerne
b) i tilfælde af securitiseringer i forbindelse med revolverende eksponeringer, tilbageholdelse af det eks-
poneringsleverende instituts andel på mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi
c) tilbageholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende til mindst 5 % af de securitiserede eks-
poneringers nominelle værdi, når sådanne eksponeringer ellers ville være blevet securitiseret i securi-
tiseringen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede eksponeringer er på mindst 100 ved ekspo-
neringens indgåelse
d) tilbageholdelse af »first loss«-tranchen og om nødvendigt andre trancher med samme eller en strenge-
re risikoprofil end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som ikke forfalder tidligere
end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således at tilbageholdelsen i alt svarer til
mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi
e) tilbageholdelse af en »first loss«-eksponering på mindst 5 % af hver securitiseret eksponering i secu-
ritiseringen.
Den nettoøkonomiske interesse måles ved eksponeringens indgåelse og opretholdes på løbende basis. Den
nettoøkonomiske interesse, inklusive tilbageholdte positioner, kapitalandele eller eksponeringer, må ikke
være omfattet af nogen kreditrisikoreduktion, korte positioner eller andre former for afdækning og må ik-
ke sælges. Den nettoøkonomiske interesse bestemmes af de ikkebalanceførte posters fiktive værdi.
Kravene om tilbageholdelse må ikke bringes i anvendelse flere gange for samme securitisering.
2. Hvis et moderkreditinstitut i Unionen, et finansielt holdingselskab i Unionen, et blandet finansielt hol-
dingselskab i Unionen eller et af dets datterselskaber som eksponeringsleverende eller organiserende in-
stitut securitiserer eksponeringer fra flere kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansierings-
institutter, der er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau, kan kravet i stk. 1 opfyldes på grundlag af
den konsoliderede situation for det tilknyttede moderkreditinstitut i Unionen, det finansielle holdingsel-
skab i Unionen eller det blandede finansielle holdingselskab i Unionen.
Første afsnit finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter, investeringsselskaber eller finansieringsinsti-
tutter, der har oprettet de securitiserede eksponeringer, har forpligtet sig til at opfylde kravene i artikel
408 og rettidigt meddeler det eksponeringsleverende eller organiserende institut og moderkreditinstituttet
i Unionen eller det finansielle holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt holdingselskab i Uni-
onen de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel 409.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når de securitiserede eksponeringer er eksponeringer mod eller fuldt ud,
betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af følgende enheder:
a) centralregeringer eller centralbanker
b) regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder i medlemsstaterne
c) institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 % eller derunder i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
2
781
d) multilaterale udviklingsbanker.
4. Stk. 1 gælder ikke for transaktioner baseret på et klart, gennemsigtigt og tilgængeligt indeks, hvor de
underliggende referenceenheder er identiske med dem, der udgør et indeks over enheder, der handles
bredt, eller som er andre omsættelige værdipapirer end securitiseringspositioner.
Artikel 406
Rettidig omhu
1. Inden institutterne bliver eksponeret for kreditrisikoen ved en securitisering og derefter efter behov,
skal de for hver af deres individuelle securitiseringspositioner kunne godtgøre over for de kompetente
myndigheder, at de har en bred og indgående forståelse af og har gennemført formelle politikker og pro-
cedurer, der er relevante for deres positioner i og uden for handelsbeholdningen, og som står i rimeligt
forhold til risikoprofilen af deres investeringer i securitiserede positioner, til analyse og registrering af:
a) oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 405, stk. 1, af eksponeringsleverende eller organiseren-
de institutter eller oprindelige långivere for at angive den nettoøkonomiske interesse, de opretholder
på løbende basis i securitiseringen
b) risikokarakteristikken ved den individuelle securitisationsposition
c) risikokarakteristikken ved de underliggende eksponeringer i securitiseringspositionen
d) omdømmet og tabserfaringerne ved tidligere securitiseringer hos eksponeringsleverende eller organi-
serende institutter i de relevante underliggende eksponeringsklasser i securitiseringspositionen
e) de eksponeringsleverende eller organiserende institutters eller deres agenters eller rådgiveres erklæ-
ringer og afgivelse af oplysninger om den rettidige omhu, de har udvist med hensyn til de securitise-
rede eksponeringer, og i givet fald kvaliteten af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eks-
poneringer
f) i givet fald de metodologier og det begrebsapparat, som vurderingen af sikkerhedsstillelsen til støtte
for de securitiserede eksponeringer er baseret på, og de politikker, som det eksponeringsleverende el-
ler organiserende institut har indført for at sikre vurderingsmandens uafhængighed
g) alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som væsentligt vil kunne påvirke udviklingen i
instituttets securitiseringsposition, såsom det aftalemæssige »vandfald« og udløsningstærskler i rela-
tion til »vandfald«, kreditværdighedsforbedringer, forbedringer af likviditeten, markedsværdiudløs-
ningstærskler og handelsspecifikke definitioner af misligholdelse.
Institutterne gennemfører regelmæssigt egne stresstest, som passer til deres securitiseringspositioner. Med
henblik herpå kan institutterne basere sig på finansielle modeller, der er udviklet af et ECAI, forudsat at
institutterne på anmodning kan godtgøre, at de har udvist rettidig omhu, inden de foretog investeringer,
for at validere de relevante forudsætninger for og struktureringer af modellerne og for at forstå metodolo-
gien, forudsætningerne og resultaterne.
2. Institutterne skal, undtagen når de fungerer som eksponeringsleverende eller organiserende institutter
eller oprindelige långivere, indføre formelle procedurer, som passer til deres positioner i og uden for han-
delsbeholdningen, og som står i et rimeligt forhold til risikoprofilen af deres investeringer i securitiserede
positioner, for på løbende basis og rettidigt at overvåge udviklingen i de underliggende eksponeringer i
deres securitiseringspositioner. Hvis det er relevant, skal dette omfatte eksponeringstypen, procentdelen
af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og 90 dage, misligholdelsessatser, forudbetalingssatser, over-
tagne lån, sikkerhedsstillelsestype og ejer- eller lejerforhold i forbindelse med fast ejendom, frekvensfor-
delingen af kreditvurderinger eller andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende eksponerin-
ger, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten
med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Udgøres de underliggende ekspo-
782
neringer selv af securitiseringspositioner, skal institutterne ikke kun have de i dette afsnit omhandlede op-
lysninger om de underliggende securitiseringstrancher, såsom emittentens navn og kreditkvaliteten, men
også om de særlige karakteristika ved og udviklingen i de puljer, der ligger til grund for disse securitise-
ringstrancher.
Institutterne skal også anvende de samme analysestandarder på andele eller tegninger i securitiseringse-
missioner, der købes fra tredjemand, uanset om sådanne andele eller tegninger skal indgå i eller holdes
uden for deres handelsbeholdning.
Artikel 407
Supplerende risikovægt
Opfylder et institut ikke i det væsentlige kravene i artikel 405, 406 eller 409 på grund af instituttets uagt-
somhed eller undladelse, pålægger de kompetente myndigheder en forholdsmæssig supplerende risiko-
vægt på mindst 250 % (og højst 1250 %) af den risikovægt, som finder anvendelse på de relevante securi-
tiseringspositioner i henhold til artikel 245, stk. 6, eller artikel 337, stk. 3. Risikovægten forhøjes gradvis
for hver efterfølgende overtrædelse af bestemmelserne om rettidig omhu.
De kompetente myndigheder tager hensyn til de i artikel 405, stk. 3, omhandlede undtagelser for visse
securitiseringer ved at nedsætte den risikovægt, de ellers ville pålægge i henhold til denne artikel hvad
angår securitiseringer, for hvilke artikel 405, stk. 3, finder anvendelse.
AFSNIT III
KRAV VEDRØRENDE ORGANISERENDE OG EKSPONERINGSLEVERENDE INSTITUT-
TER
Artikel 408
Kriterier for långivning
Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal anvende de samme velfunderede og veldefinere-
de kriterier for långivning i overensstemmelse med kravene i artikel 79 i direktiv 2013/36/EU på ekspone-
ringer, der skal securitiseres, som de anvender på eksponeringer, der skal indgå i deres egen handelsbe-
holdning. Med henblik herpå skal de samme processer for godkendelse og, hvis det er relevant, for æn-
dring, fornyelse og refinansiering af kreditter anvendes af de eksponeringsleverende og organiserende in-
stitutter.
I tilfælde, hvor kravene i stk. 1 i denne artikel ikke er opfyldt, kan artikel 245, stk. 1, ikke anvendes af et
eksponeringsleverende institut, og dette eksponeringsleverende institut har ikke ret til at udelukke de se-
curitiserede eksponeringer ved beregningen af sine kapitalkrav i henhold til denne forordning.
Artikel 409
Oplysninger til investorer
Institutter, der fungerer som eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter eller oprindelige
långivere, skal oplyse investorer om omfanget af deres tilsagn i henhold til artikel 405 om at bibeholde en
nettoøkonomiske interesse i securitiseringen. Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal sik-
re, at potentielle investorer har umiddelbar adgang til alle væsentlige og relevante data om kreditkvalite-
ten og udviklingen i de enkelte underliggende eksponeringer, likviditetsstrømme og sikkerhedsstillelse til
støtte for en securitiseringseksponering samt til alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre
783
omfattende og informerede stresstest på likviditetsstrømmene og sikkerhedsstillelsesværdierne til støtte
for de underliggende eksponeringer. Med henblik herpå defineres »væsentlige og relevante data« ved se-
curitiseringeksponeringens indgåelse og om nødvendigt derefter alt efter securitiseringens karakter.
Artikel 410
Ensartede betingelser for anvendelsen
1. EBA aflægger årligt rapport til Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de kompetente myndigheder
har truffet for at sikre, at institutterne overholder kravene i afsnit II og III.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 405 og 406, som finder anvendelse på institutter, der bliver eksponeret for kreditrisi-
koen ved en securitiseringsposition
b) tilbageholdelseskravet, herunder opfyldelse af kriterierne for at tilbageholde en væsentlig nettoøkono-
miske interesse i overensstemmelse med artikel 394 og tilbageholdelsesniveauet
c) kravene om rettidig omhu i artikel 405 for institutter, der bliver eksponeret for en securitiseringsposi-
tion, og
d) kravene i artikel 408 og 409, som finder anvendelse på eksponeringsleverende og organiserende insti-
tutter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at lette konvergensen af til-
synspraksis med hensyn til gennemførelsen af artikel 407, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i
tilfælde af overtrædelser af forpligtelserne hvad angår rettidig omhu og risikostyring.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
SJETTE DEL
LIKVIDITET
AFSNIT I
DEFINITIONER OG KRAV VEDRØRENDE LIKVIDITETSDÆKNING
Artikel 411
Definitioner
I denne del forstås ved:
1) »finansiel kunde«: en kunde, der udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til direk-
tiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet, eller er et af følgende:
a) et kreditinstitut
b) et investeringsselskab
784
c) et SSPE
d) en CIU
e) en investeringsordning af den ikkeåbne type
f) et forsikringsselskab
g) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
2) »detailindskud« : en forpligtelse over for en fysisk person eller en SMV, hvis den fysiske person eller
virksomheden hører til detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden for kre-
ditrisiko, eller en forpligtelse over for en virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153,
stk. 4, og hvis de samlede indskud over for alle sådanne virksomheder på koncernbasis ikke oversti-
ger 1 mio. EUR.
Artikel 412
Likviditetsdækningskrav
1. Institutterne skal besidde likvide aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående pengestrømme minus
indgående pengestrømme i stresssituationer, således at det sikres, at institutterne opretholder likviditets-
buffere, der er tilstrækkelige til at dække eventuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på 30 dage. I stresssituationer kan institutterne an-
vende deres likvide aktiver til at dække deres udgående nettopengestrømme.
2. Institutterne må ikke foretage dobbelttælling af indgående pengestrømme og likvide aktiver.
3. Institutterne kan anvende de i stk. 1 omhandlede likvide aktiver til at opfylde deres forpligtelser i
stresssituationer, jf. artikel 414.
4. Bestemmelserne i afsnit II finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtel-
serne som fastsat i artikel 415.
5. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for likviditetskrav,
før de bindende minimumsstandarder for krav til likviditetsdækning er præciseret og indført fuldt ud i
Unionen, jf. artikel 460. Medlemsstaterne kan kræve, at indenlandsk godkendte institutter eller en del af
disse institutter opretholder et krav til højere likviditetsdækning på op til 100 %, indtil den bindende mi-
mimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 %, jf. artikel 460.
Artikel 413
Stabil finansiering
1. Institutterne sikrer, at langsigtede forpligtelser er tilstrækkeligt dækket med forskellige instrumenter til
stabil finansiering under både normale omstændigheder og i stresssituationer.
2. Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtel-
serne som fastsat i artikel 415.
3. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende
stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering er
præciseret og indført i Unionen, jf. artikel 510.
Artikel 414
Opfyldelse af likviditetskrav
785
Hvis et institut ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde kravet i artikel 412, stk. 1, eller den generelle
forpligtelse i artikel 413, stk. 1, herunder i stressede perioder, skal det straks underrette de kompetente
myndigheder og hurtigst muligt indgive en plan til den kompetente myndighed for snarlig tilbagevenden
til overholdelse af artikel 412 eller artikel 413, stk. 1. Indtil instituttet igen opfylder kravet, skal det fore-
tage daglig indberetning af de i afsnit II eller i givet fald afsnit III omhandlede poster ved hver arbejds-
dags afslutning, medmindre de kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en
længere indberetningsfrist. De kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af et
instituts individuelle situation og under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktivi-
teter. De skal overvåge gennemførelsen af planen og om nødvendigt kræve, at gennemførelsen finder sted
hurtigere.
AFSNIT II
INDBERETNING AF OPLYSNINGER OM LIKVIDITET
Artikel 415
Indberetningspligt og indberetningsformat
1. Institutterne skal i en enkelt valuta, uanset deres faktiske denomination, til de kompetente myndigheder
indberette de poster, der er omhandlet i afsnit II og III, samt deres komponenter, herunder sammensætnin-
gen af deres likvide aktiver i henhold til artikel 416. Indtil likviditetskravet i sjette del er fuldt præciseret
og gennemført som minimumsstandard i henhold til artikel 460, indberetter institutterne de i afsnit II og
bilag III fastsatte poster. Institutterne indberetter de i afsnit III fastsatte poster. Indberetning skal finde
sted mindst en gang månedligt for posterne i afsnit II og bilag III og mindst kvartalsvis for posterne i
afsnit III.
Indberetningsformaterne skal indeholde alle de nødvendige oplysninger og give EBA mulighed for at vur-
dere, hvorvidt sikrede udlånstransaktioner og »swap«-transaktioner, der er sikkerhedsstillelse for, når de
likvide aktiver, der er nævnt i artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), er opnået ved sikkerhedsstillelse, som
ikke opfylder kravene i artikel 416, stk. 1, litra a)-c), er blevet afviklet korrekt.
2. Et institut indberetter separat til de kompetente myndigheder i hjemlandet de i stk. 1 omhandlede poster
i nedenstående valuta, når det har:
a) samlede forpligtelser i en anden valuta end den i stk. 1 fastsatte indberetningsvaluta, der udgør 5 %
eller derover af instituttets eller den enkelte likviditetsundergruppes samlede passiver, eller
b) en væsentlig filial, jf. artikel 512 i direktiv 2013/36/EU, i et værtsland, der anvender en anden valuta
end den i stk. 1 fastsatte indberetningsvaluta.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende anvisninger for hyppighed samt skærings- og beta-
lingsdatoer. Indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget
og kompleksiteten af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberetning, der kræ-
ves i henhold til stk. 1 og 2
b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen, der giver de kompetente myndigheder
mulighed for at få et omfattende overblik over likviditetsrisikoprofilen, og som skal stå i rimeligt for-
hold til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
786
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de pos-
ter, der er præciseret i litra a), senest den 1 februar 2015, og for de poster, der er præciseret i litra b),
senest den 1. januar 2014.
Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan de kompetente myndigheder fortsat tilvejebringe
oplysninger via overvågningsredskaber med henblik på at overvåge overholdelsen af eksisterende natio-
nale likviditetsstandarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. De kompetente myndigheder i hjemlandet giver på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej de kom-
petente myndigheder og den nationale centralbank i værtslandet samt EBA de enkelte indberetninger i
overensstemmelse med denne artikel.
5. Kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel
112 i direktiv 2013/36/EU, giver på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej følgende myndigheder alle
oplysninger, som instituttet har indberettet i overensstemmelse med de ensartede indberetningsformater,
der er omhandlet i stk. 3:
a) de kompetente myndigheder og den nationale centralbank i de værtslande, hvor der er væsentlige fi-
lialer i overensstemmelse med artikel 52 i direktiv 2013/36/EU af moderinstituttet eller institutter
kontrolleret af det samme finansielle moderholdingselskab
b) de kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til datterselskaber af moderinstituttet eller in-
stitutter kontrolleret af det samme finansielle moderholdingselskab, samt centralbanken i den samme
medlemsstat
c) EBA
d) ECB.
6. De kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til et institut, der er et datterselskab af et mode-
rinstitut eller finansielt moderholdingselskab, skal på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej give de
kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 111 i
direktiv 2013/36/EU, centralbanken i den medlemsstat, hvor instituttet er blevet meddelt tilladelse, og
EBA alle oplysninger, som instituttet har indberettet i overensstemmelse med de ensartede indberetnings-
formater, der er omhandlet i stk. 3.
Artikel 416
Indberetning af oplysninger om likvide aktiver
1. Institutterne skal indberette oplysninger om følgende som likvide aktiver, medmindre andet fremgår af
stk. 2, og kun, hvis de likvide aktiver opfylder betingelserne i stk. 3:
a) kontanter og eksponeringer mod centralbanker, i det omfang disse eksponeringer til enhver tid kan
hæves i stresssituationer. For så vidt angår indskud i centralbanker stræber den kompetente myndig-
hed og centralbanken efter at nå til fælles forståelse om, i hvilket omfang disse minimumsreserver
kan hæves i stresssituationer
b) andre overdragelige aktiver, der har særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet
c) overdragelige aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af:
i) en medlemsstats centralregering, en region med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve
skatter eller et tredjeland i centralregeringens eller den regionale myndigheds nationale valuta,
hvis instituttet har en likviditetsrisiko i den pågældende medlemsstat eller det pågældende tred-
jeland, som det dækker ved at besidde de pågældende likvide aktiver
787
ii) centralbanker og offentlige enheder, der ikke tilhører centralregeringen, i centralbankens og den
offentlige enheds nationale valuta
iii) Den Internationale Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Kommissionen og multilate-
rale udviklingsbanker
iv) Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme
d) overdragelige aktiver, der har stor likviditet og høj kreditkvalitet
e) standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepolitisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ik-
ke er sikret ved likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krisesituation
f) hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser,
lovfastsatte eller vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kreditinstitut og anden ved-
tægtsmæssig eller kontraktfastsat tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut eller in-
stitutter, som er medlemmer af det netværk, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget
i henhold til artikel 10, for så vidt denne finansiering ikke er sikret ved likvide aktiver.
I afventning af specifikation af en ensartet definition i overensstemmelse med artikel 460 af stor og sær-
deles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet skal institutterne selv i en given valuta identifice-
re overdragelige aktiver med henholdsvis stor og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kredit-
kvalitet. I afventning af specifikation af en ensartet definition kan de kompetente myndigheder under hen-
syn til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5, udstikke generelle retningslinjer, som institutterne skal følge
ved identificeringen af aktiver med stor og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kreditkvalitet.
Foreligger der ikke sådanne retningslinjer, anvender institutterne gennemsigtige og objektive kriterier til
dette formål, herunder nogle af eller samtlige de kriterier, der er nævnt i artikel 509, stk. 3, 4 og 5.
2. Følgende anses ikke for at være likvide aktiver:
a) aktiver, der er udstedt af et kreditinstitut, medmindre de opfylder en af følgende betingelser:
i) der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5, eller in-
strumenter med sikkerhed i specificerede aktiver, hvis højeste kreditkvalitet er blevet påvist som
fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5
ii) der er tale om obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, som ikke er
omhandlet i nr. i) i nærværende litra
iii) kreditinstituttet er blevet oprettet af centralregeringen eller en regional myndighed i en med-
lemsstat, og denne regering eller myndighed er forpligtet til at afdække instituttets økonomiske
grundlag og opretholde dets levedygtighed i hele dets levetid, eller aktivet garanteres udtrykke-
ligt af denne regering eller myndighed, eller mindst 90 % af de lån, der ydes af instituttet, direk-
te eller indirekte garanteres af denne forvaltning, og aktivet anvendes fortrinsvis til at finansiere
støttelån, der ydes på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at
fremme denne regerings eller myndigheds almene samfundsmæssige målsætninger
b) aktiver, der er stillet som sikkerhed til instituttet ved omvendte genkøbstransaktioner og værdipapirfi-
nansieringstransaktioner, og som kun besiddes af instituttet til afbødning af kreditrisikoen, og som ik-
ke ved lov og kontrakt er tilgængelige for instituttet
c) aktiver udstedt af en af følgende:
i) et investeringsselskab
ii) et forsikringsselskab
iii) et finansielt holdingselskab
iv) et blandet finansielt holdingselskab
v) en anden enhed, der udøver en eller flere af de i bilag I til direktiv 2013/36/EU nævnte aktivite-
ter som hovedaktivitet.
788
3. I henhold til stk. 1, skal institutterne indberette aktiver, der opfylder følgende betingelser som likvide
aktiver:
a) de er ubehæftede eller står til rådighed i sikkerhedspuljer, der kan anvendes til at skaffe yderligere
finansiering under ved aftale bekræftede, men endnu ikke finansierede kreditlinjer, der er til rådighed
for instituttet
b) de er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut eller datterinstitutter eller et andet datter-
selskab af dets moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab
c) deres pris er generelt fastsat af markedsdeltagerne og kan let følges på markedet, eller deres pris kan
fastsættes ved en formel, der er nem at beregne på grundlag af offentligt tilgængeligt input, og den
afhænger ikke af stærke antagelser, som det typisk er tilfældet med strukturerede eller eksotiske pro-
dukter
d) de er anerkendt sikkerhedsstillelse for standardlikviditetsoperationer for en centralbank i en medlems-
stat eller, hvis de likvide aktiver indehaves for at opfylde udgående pengestrømme i et tredjelands
valuta, for centralbanken i det pågældende tredjeland
e) de er noteret på en anerkendt børs, eller de er omsættelige gennem direkte aftaler om salg eller gen-
nem simple genkøbsaftaler på godkendte genkøbsmarkeder. Disse kriterier vurderes separat for hvert
marked.
De i litra c), d) og e) i første afsnit omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de i stk. 1, litra e)
omhandlede aktiver.
Den i litra d) i første afsnit omhandlede betingelse finder ikke anvendelse på likvide aktiver, der besiddes
med henblik på at opfylde udgående pengestrømme i en valuta, for hvilken centralbankens kriterier for
godkendelse af sikkerhedsstillelse er defineret særdeles snævert. Hvis der er tale om likvide aktiver, der er
denomineret i tredjelandsvalutaer, finder denne undtagelse kun anvendelse, hvis tredjelandets kompetente
myndigheder anvender den samme eller en tilsvarende undtagelse.
4. Uanset bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3, og indtil der foreligger en præcisering af det bindende likvi-
ditetskrav, jf. artikel 460 og stk. 1, andet afsnit i nærværende artikel, indberetter institutterne:
a) andre omsættelige aktiver, der ikke kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom
aktier og guld, ud fra gennemsigtige og objektive kriterier, herunder nogle af eller alle kriterierne i
artikel 509, stk. 3, 4 og 5
b) andre omsættelige aktiver, der kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom in-
strumenter med sikkerhed i specificerede aktiver med højeste kreditkvalitet som fastsat af EBA i hen-
hold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5
c) andre ikkeomsættelige aktiver, der kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom
gældsfordringer som fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, der
opfylder de i stk. 3, andet afsnit, nævnte betingelser.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i tredje afsnit omhandlede tekniske standarder kan institutterne vedblive med
at anvende den i stk. 3, andet afsnit, omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente myndigheder har
anvendt denne fremgangsmåde før den 1. januar 2014.
789
6. Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 500 mio. EUR i hvert
instituts portefølje af likvide aktiver, forudsat at kravene i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, og at CIU'en,
bortset fra derivater til reduktion af rente- eller kredit- eller valutarisikoen, kun investerer i likvide aktiver
som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
En CIU's anvendelse (eller potentielle anvendelse) af derivater til afdækning af risici ved godkendte inve-
steringer forhindrer ikke den pågældende CIU i at opnå godkendelse. Hvor værdien af CIU'ens aktier eller
andele ikke regelmæssigt opgøres til markedsværdi af de i artikel 418, stk. 4, litra a) og b), omhandlede
tredjeparter, og den kompetente myndighed ikke finder, at et institut har udviklet robuste metoder og pro-
cesser til en sådan opgørelse som omhandlet i artikel 418, stk. 4, første afsnit, betragtes aktier eller andele
i den pågældende CIU ikke som likvide aktiver.
7. Er et likvidt aktivt ikke længere omfattet af beholdningen af likvide aktiver, kan et institut dog vedblive
med at anse det for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalenderdage. Ophører et likvidt
aktiv i en CIU med at være omfattet af behandlingen i stk. 6, kan aktierne eller andelene dog vedblive
med at anses for et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalenderdage, forudsat at de pågældende
aktiver ikke udgør mere end 10 % af CIU'ens samlede aktiver.
Artikel 417
Operationelle krav vedrørende beholdninger af likvide aktiver
Institutterne indberetter som likvide aktiver kun beholdninger af likvide aktiver, der opfylder samtlige føl-
gende betingelser:
a) de er tilstrækkelig diversificerede. Diversificering er ikke et krav med hensyn til aktiver, der svarer til
artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c)
b) det er retligt og i praksis umiddelbart muligt til enhver tid inden for de næste 30 dage at realisere dem
ved en aftale om direkte salg eller gennem en simpel genkøbsaftale på godkendte genkøbsmarkeder
for at opfylde forfaldne forpligtelser. Likvide aktiver omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra c), som be-
siddes i tredjelande, hvor der er overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible
valutaer, anses kun for at kunne realiseres, hvis de svarer til udgående pengestrømme i det pågælden-
de tredjeland eller den pågældende valuta, medmindre instituttet kan påvise over for de kompetente
myndigheder, at det i tilstrækkeligt omfang har afdækket den hermed forbundne valutarisiko
c) de likvide aktiver kontrolleres af en likviditetsstyringsfunktion
d) en del af de likvide aktiver undtagen dem, der er omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra a), c) og e),
realiseres jævnligt og mindst en gang om året ved aftaler om direkte salg eller gennem simpelt gen-
køb på et godkendt genkøbsmarked med følgende formål:
i) at teste adgangen til markedet for disse aktiver
ii) at teste effektiviteten af procedurerne for realisering af aktiver
iii) at teste anvendeligheden af aktiverne
iv) at mindske risikoen for negativ signalvirkning i stresssituationer
e) prisrisikoen i tilknytning til aktiverne kan afdækkes, men de likvide aktiver skal være omfattet af eg-
nede interne ordninger, der sikrer, at de er let tilgængelige til likviditetsformål, når det er nødvendigt,
og navnlig at de ikke anvendes i andre løbende transaktioner, herunder:
i) afdækning eller andre handelsstrategier
ii) kreditforbedringer i strukturerede transaktioner
iii) dækning af driftsomkostninger
f) denomineringen af de likvide aktiver stemmer overens med fordelingen efter valuta af udgående pen-
gestrømme efter fradrag af indgående pengestrømme.
790
Artikel 418
Værdiansættelse af likvide aktiver
1. Likvide aktiver indberettes til markedsværdien, idet der foretages passende »haircuts«, der som mini-
mum afspejler varigheden, kredit- og likviditetsrisikoen og typiske »repo haircuts« i perioder, hvor mar-
kedet befinder sig i en generel stresssituation. Haircuts må ikke være mindre end 15 % for de i artikel
416, stk. 1, litra d), nævnte aktiver. Hvis instituttet afdækker prisrisikoen i tilknytning til et aktiv, skal det
tage hensyn til den likviditetsstrøm, der er resultatet af den potentielle afvikling af afdækningen.
2. I forbindelse med aktier eller andele i CIU'er, jf. artikel 416, stk. 4, foretages haircuts, idet der tages
udgangspunkt i de underliggende aktiver som følger:
a) 0 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra a)
b) 5 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra b) og c)
c) 20 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra d).
3. Den i stk. 2 omhandlede metode anvendes som følger:
a) har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan CIU'en anvende disse underlig-
gende eksponeringer ved kategoriseringen i henhold til artikel 416, stk. 1, litra a)-d)
b) har instituttet ikke kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, antages det, at CIU'en i det
videst mulige omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, investerer i aftagende orden i de aktivtyper,
der er nævnt i artikel 416, stk. 1, litra a)-d), indtil det samlede investeringsloft er nået.
4. Institutterne udvikler robuste metoder og processer til beregning og indberetning af markedsværdi og
haircuts for aktier eller andele i CIU'er. Kun hvor det over for den kompetente myndighed kan godtgøres,
at væsentligheden af eksponeringen ikke berettiger udvikling af deres egne metoder, kan institutterne støt-
te sig til følgende tredjeparter ved beregning og indberetning af haircuts for aktier eller andele i CIU'er i
henhold til metoderne i stk. 3, litra a) og b):
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samt-
lige værdipapirer hos denne depositar
b) for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationssel-
skabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af de beregninger, der er foretaget af depositaren eller CIU-administrationsselskabet, skal be-
kræftes af en ekstern revisor.
Artikel 419
Valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset omfang
1. EBA bedømmer disponibiliteten for institutterne af de i artikel 416, stk. 1, litra b), omhandlede likvide
aktiver i de valutaer, der er relevante for institutter, der er etablerede i Unionen.
2. Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af kravet i artikel 412 overstiger de disponible
likvide aktiver i en valuta, anvendes en eller flere af følgende undtagelsesbestemmelser:
a) uanset artikel 417, litra f), kan denomineringen af de likvide aktiver stemme uoverens med fordelin-
gen efter valuta af udgående pengestrømme efter fratrækning af indgående pengestrømme
b) for valutaer fra en medlemsstat eller et tredjeland kan de krævede likvide aktiver erstattes af kreditlin-
jer fra centralbanken i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet, som ved kontrakt er uigenkal-
deligt bevilget for de næste 30 dage og rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede beløb, forudsat at
de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet gør det samme, og at
den pågældende medlemsstat eller tredjelandet har sammenlignelige indberetningskrav.
791
3. De i henhold til stk. 2 anvendte undtagelser skal være omvendt proportionale med disponibiliteten af de
relevante aktiver. Institutternes dokumenterede behov skal vurderes under hensyntagen til deres evne til
ved fornuftig likviditetsstyring at begrænse behovet for disse likvide aktiver og andre markedsdeltageres
beholdninger af disse aktiver.
4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, der
opfylder kravene i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de und-
tagelsesbestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelserne for deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 420
Udgående pengestrømme
1. Indtil der foreligger en præcisering af det bindende likviditetskrav, jf. artikel 460, omfatter indberetnin-
ger af udgående pengestrømme:
a) det aktuelle beløb til dækning af detailindskud, jf. artikel 421
b) de aktuelle beløb til dækning af andre forfaldne forpligtelser, som kan kræves udbetalt af de udsted-
ende institutter eller finansieringsgiveren, eller til hvilke der er knyttet en implicit forventning fra fi-
nansieringsgiverens side om, at instituttet vil indfri forpligtelsen inden for de næste 30 dage, jf. artikel
422
c) de supplerende udgående pengestrømme som omhandlet i artikel 423
d) det beløb, der inden for de næste 30 dage maksimalt kan trækkes på uudnyttede bevilgede kredit- og
likviditetsfaciliteter, jf. artikel 424
e) de supplerende udgående pengestrømme, der er konstateret i henhold til stk. 2.
2. Institutterne vurderer regelmæssigt sandsynligheden for og den potentielle størrelse af udgående penge-
strømme inden for de næste 30 dage for så vidt angår produkter eller tjenester, der ikke falder ind under
artikel 422, 423 og -424, og som de leverer eller stiller garanti for eller som potentielle købere ville anse
for at være knyttet til dem, herunder bl.a., men ikke kun udgående pengestrømme fra kontrakter som
f.eks. andre ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, herunder bl.a., men ikke kun forpligte-
de finansieringsfaciliteter, uudnyttede lån og forskud til engrosmodparter, bevilgede, men endnu ikke ud-
nyttede realkreditlån, kreditkort, overtræk, planlagte udgående pengestrømme i forbindelse med fornyelse
eller forlængelse af nye detail- eller engroslån samt forventede derivatgæld og produkter for handelsrela-
teret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I. Disse udgående pengestrømme
skal vurderes ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.
Med henblik på denne vurdering tager institutterne særlig hensyn til væsentlige omdømmemæssige ska-
der, der kan opstå, hvis der ikke ydes likviditetsstøtte til sådanne produkter eller tjenester. Institutterne
792
indberetter mindst en gang om året de produkter og tjenester til de kompetente myndigheder, for hvilke
sandsynligheden og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme som omhandlet i første afsnit er
væsentlig, og de kompetente myndigheder bestemmer, hvilke udgående pengestrømme der skal anses for
at være knyttet hertil. De kompetente myndigheder kan anvende en udgående pengestrømssats på op til 5
% på produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I.
De kompetente myndigheder indberetter mindst en gang om året til EBA de typer produkter eller tjene-
ster, for hvilke de har fastsat udgående pengestrømme på grundlag af indberetningerne fra institutterne.
De gør ved denne indberetning også rede for den metode, der er anvendt ved bestemmelsen af de udgåen-
de pengestrømme.
Artikel 421
Udgående pengestrømme i forbindelse med detailindskud
1. Institutterne indberetter separat detailindskud, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til
direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og multiplicerer den med
mindst 5 %, hvis indskuddet er enten
a) en del af en etableret forbindelse, der gør det særdeles usandsynligt, at indskuddet hæves, eller
b) indsat på en anfordringskonto, herunder konti, hvorpå der jævnligt indsættes løn.
2. Institutterne multiplicerer andre detailindskud, der ikke er nævnt i stk. 1, med mindst 10 %.
3. Under hensyntagen til lokale indskyderes adfærd, som anbefalet af nationale kompetente myndigheder,
udsteder EBA senest den 1. januar 2014 retningslinjer med henblik på at fastsætte betingelserne for an-
vendelse af stk. 1 og 2 i tilknytning til identificering af detailindskud, der indebærer forskellige udgående
pengestrømme og definitionerne af disse produkter med henblik på anvendelsen af dette afsnit. Der tages
i disse retningslinjer højde for sandsynligheden for, at disse indskud giver anledning til udgående penge-
strømme inden for de næste 30 dage. Disse udgående pengestrømme skal vurderes ud fra en antagelse om
et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.
4. Uanset stk. 1 og 2, mulitiplicerer institutterne deres detailindskud i tredjelande med en højere procent-
sats end den i stk. 1 og 2 omhandlede, hvis en sådan procentsats fremgår af sammenlignelige indberet-
ningskrav i de pågældende tredjelande.
5. Institutterne kan fra beregningen af udgående pengestrømme kan udelukke bestemte klart definerede
kategorier af detailindskud, hvis instituttet i hvert enkelt tilfælde stringent anvender følgende på hele den
pågældende indskudskategori, medmindre der foreligger en begrundet undtagelsessituation for indskyde-
ren:
a) indskyderen må ikke hæve indskuddet inden 30 dage, eller
b) hæves indskuddet inden 30 dage, skal indskyderen betale en dekort, der omfatter rentetabet mellem
hævningstidspunktet og det kontraktlige forfaldstidspunkt, samt en væsentlig dekort, der ikke behø-
ver at overstige de renter, der er påløbet for perioden mellem indskudstidspunktet og hævningstids-
punktet.
Artikel 422
Udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtelser
1. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med instituttets egne driftsomkostninger med 0 %.
2. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstrans-
aktioner, som defineret i artikel 192, nr. 3), med:
793
a) 0 % op til værdien af de likvide aktiver i henhold til artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der
betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416
b) 100 % over værdien af de likvide aktiver i henhold til artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der
betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416
c) 100 % hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416
med undtagelse af transaktioner omfattet af litra d) og e) i nærværende stykke
d) 25 %, hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, og
långiveren er centralregeringen, en offentlig enhed i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet har fået
meddelt tilladelse eller har etableret en filial, eller en multilateral udviklingsbank. Offentlige enheder,
der modtager denne behandling, er begrænset til dem, der har en risikovægt på 20 % eller derunder i
henhold til kapitel 2, afsnit II, tredje del
e) 0 %, hvis långiveren er en centralbank.
3. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med indskud, som skal opretholdes
a) af indskyderen med henblik på at få adgang til clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjene-
ster eller lignende fra instituttet
b) som led i opgavefordeling inden for en institutsikringsordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk.
7, eller som et lovbestemt eller vedtægtsmæssigt minimumsindskud foretaget af en anden enhed, der
er medlem af samme institutsikringsordning
c) af indskyderen som led i en anden etableret operationel forbindelse end den, der er nævnt i litra a)
d) af indskyderen for at opnå likviditetsudligning og tjenesteydelser fra det centrale kreditinstitut, og
hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser
med 5 % i forbindelse med litra a), i det omfang de er dækket af en indskudsgarantiordning i henhold til
direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og ellers med 25 %.
Kreditinstitutters indskud i centrale kreditinstitutter, der betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel
416, stk. 1, litra f), ganges 100 % med den udgående pengestrømssats.
4. Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende som omhandlet i litra a) og d) i
stk. 3, omfatter kun sådanne tjenester i det omfang, de leveres som led i en etableret forbindelse, som
indskyderen i væsentlig grad er afhængig af. De må ikke blot bestå i korrespondentbank- eller mæglertje-
nester, og instituttet skal have dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder
inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften.
I afventning af en ensartet definition af en etableret operationel forbindelse som omhandlet i stk. 3, litra
c), udarbejder institutterne selv kriterier med henblik på at identificere en etableret operationel forbindel-
se, hvor de har dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden for en perio-
de på 30 dage, uden at det går ud over driften, og indberetter disse kriterier til de kompetente myndighe-
der. De kompetente myndigheder kan i mangel af en ensartet definition opstille generelle retningslinjer,
som institutterne skal følge ved identificeringen af indskud, der opretholdes af indskyderen som led i en
etableret operationel forbindelse.
5. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med indskud fra kunder, der ikke er finansielle kunder, i
det omfang de ikke er omfattet af stk. 3 og 4, med 40 % og ganger disse forpligtelser, der er omfattet af en
indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et
tredjeland, med 20 %.
6. Institutterne indregner de ind- og udgående pengestrømme, der forventes inden for perioden på 30 dage
i forbindelse med kontrakter opført i bilag II, med alle modparter på nettobasis og ganger dem med 100
794
%, hvis der er tale om en udgående nettopengestrøm. Nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stil-
les, og som betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, ikke indregnes.
7. Institutterne indberetter separat andre forpligtelser, som ikke er omfattet af stk. 1-5.
8. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en lavere udgående pro-
centsats på de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) indskyderen er:
i) moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme modersel-
skab
ii) knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
iii) et institut omfattet af samme institutsikringsordning, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7,
eller
iv) det centrale institut eller medlem af et netværk, der opfylder kravene i artikel 400, stk. 2, litra d)
b) der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage, selv ved et
kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario
c) tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående pengestrømme anvendes af indskyderen
uanset artikel 425
d) instituttet og indskyderen er etableret i samme medlemsstat.
9. De kompetente myndigheder kan fravige betingelserne i stk. 8, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b),
anvendes. I så fald skal yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460 omhandlede delegere-
de retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne lavere udgående pengestrømme, oply-
ser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1,
litra b). Opfyldelsen af betingelserne for sådanne lavere udgående pengestrømme tages regelmæssigt op
til revision af de kompetente myndigheder.
10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præ-
cisere de yderligere objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.
EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen seneste den 1. januar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 423
Supplerende udgående pengestrømme
1. Sikkerhed, som ikke er i form af aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), og som stilles
af instituttet for kontrakter nævnt i bilag II, og kreditderivater tillægges supplerende udgående penge-
strømme på 20 %.
2. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er indgået, og hvis kon-
traktlige betingelser inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet har ført til
udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder
finder sådanne kontrakter væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de
kræve, at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, svarende til det
yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet,
f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre hak. Instituttet vurderer regelmæssigt om-
795
fanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og
resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.
3. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til det behov for sikkerhedsstillelse,
der måtte opstå som følge af virkningen af et negativt markedsscenario på instituttets derivattransaktioner,
finansieringstransaktioner og andre kontrakter, hvis de er væsentlige.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte betingelser
for anvendelsen i tilknytning til begrebet »væsentlige« og metoder til måling af de supplerende udgående
pengestrømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til markedsværdien af værdipapirer
eller andre aktiver, der shortsælges, og som skal leveres inden for perioden på 30 dage, medmindre insti-
tuttet ejer de værdipapirer, der skal leveres, eller har lånt dem på betingelser, i henhold til hvilke de først
skal leveres tilbage efter de 30 dage, og værdipapirerne ikke udgør en del af instituttets likvide aktiver.
5. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til:
a) den overskydende sikkerhed, instituttet har, som kan opsiges når som helst af modparten
b) den overskydende sikkerhed, der skal tilbageleveres til modparten
c) sikkerhed, der svarer til aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416, som
kan erstattes af aktiver, der svarer til aktiver, der ikke kvalificeres som likvide aktiver i henhold til
artikel 416 uden kreditinstituttets samtykke.
6. Indskud modtaget som sikkerhed betragtes ikke som forpligtelser med henblik på anvendelsen af stk.
422, men er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, hvis det er relevant.
Artikel 424
Udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og likviditetsfaciliteter
1. Institutterne indberetter udgående pengestrømme i forbindelse med bevilgede kreditfaciliteter og bevil-
gede likviditetsfaciliteter, som fastlægges som en procentdel af det maksimumsbeløb, der kan udnyttes
inden for de næste 30 dage. Dette maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kan vurderes eksklusive eventuelle
likviditetskrav i medfør af artikel 420, stk. 2, til ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter, og eksklusi-
ve værdien i henhold til artikel 418 af sikkerhed, der skal stilles, hvis instituttet kan genanvende sikkerhe-
den, og hvis sikkerheden er i form af likvide aktiver i henhold til artikel 416. Den sikkerhed, der skal
stilles, må ikke være aktiver, der er udstedt af modparten til faciliteten eller en af dens tilknyttede enhe-
der. Hvis instituttet har den nødvendige information til rådighed, bestemmes det maksimumsbeløb, der
kan udnyttes for så vidt angår kredit- og likviditetsfaciliteter, som det maksimumsbeløb, der vil kunne
udnyttes under hensyntagen til modpartens egne forpligtelser eller den foruddefinerede kontraktbestemte
plan for kreditudnyttelse, der forfalder inden for de næste 30 dage.
2. Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilge-
de likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage, ganges med 5 %, hvis de betragtes som henhørende
under detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko.
796
3. Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilge-
de likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage, ganges med 10 %, hvis de opfylder følgende betingel-
ser:
a) de betragtes ikke som henhørende under detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-
metoden til vurdering af kreditrisiko
b) de er ydet til kunder, der ikke er finansielle kunder
c) de er ikke ydet med henblik på at genfinansiere kunden i situationer, hvor denne ikke kan få opfyldt
sine finansieringsbehov på de finansielle markeder.
4. Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det
muligt for en sådan SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kun-
der, ganges med 10 % i det omfang den overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og
hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt købte aktiver.
5. Institutterne indberetter det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter
og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage. Dette gælder navnlig følgende:
a) andre likviditetsfaciliteter, som instituttet har ydet SSPE'er, end de der er omhandlet i stk. 3, litra b)
b) ordninger, i henhold til hvilke instituttet skal købe eller swappe aktiver fra en SSPE
c) faciliteter, der er udvidet til kreditinstitutter
d) faciliteter, der er udvidet til finansieringsinstitutter og investeringsselskaber.
6. Uanset stk. 5, kan institutter, der er oprettet og støttes af mindst en medlemsstats centralregering eller
regionale myndighed, også anvende behandlingen i stk. 2 og 3 på kredit- og likviditetsfaciliteter, der ydes
institutter med det ene formål direkte eller indirekte at finansiere støttelån, der kan kvalificeres i de ekspo-
neringsklasser, der er omhandlet i de nævnte stykker. Hvis disse støttelån forlænges gennem et andet in-
stitut, der fungerer som mellemled (pass through-lån), kan institutterne, uanset artikel 425, stk. 2, litra d),
anvende symmetriske ind- og udgående pengestrømme. Sådanne støttelån må kun kunne ydes til perso-
ner, der ikke er finansielle kunder, og på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med
henblik på at fremme almene samfundsmæssige målsætninger fastsat af Unionen og/eller medlemsstatens
centralregering eller regionale myndighed. Det må kun være muligt at udnytte sådanne faciliteter efter en
med rimelighed forventet ansøgning om et støttelån og ikke ud over det beløb, der er ansøgt om, i forbin-
delse med en efterfølgende indberetning af anvendelsen af udbetalte midler.
Artikel 425
Indgående pengestrømme
1. Institutterne indberetter deres indgående pengestrømme. Disse indgående pengestrømme er de indgåen-
de pengestrømme reduceret til 75 % af de udgående pengestrømme. Institutterne kan fra denne grænse
undtage indgående pengestrømme fra indskud, der er foretaget i andre institutter, og som er omfattet af
artikel 113, stk. 6 eller 7. Institutterne kan fra denne grænse undtage indgående pengestrømme fra skyldi-
ge beløb fra låntagere og obligationsinvestorer i forbindelse med realkreditlån finansieret med obligatio-
ner, som er berettigede til den i artikel 129, stk. 4, 5 eller 6, omhandlede behandling, eller med obligatio-
ner som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF. Institutterne kan undtage indgående penge-
strømme fra støttelån, som instituttet har givet. Med forbehold af forudgående godkendelse fra den kom-
petente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn på et individuelt grundlag, kan instituttet helt eller delvis
fritage indgående pengestrømme, hvis yderen er moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et
andet datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret
i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF.
797
2. De indgående pengestrømme måles over de næste 30 dage. De omfatter kun aftalemæssigt indgående
pengestrømme fra eksponeringer, der ikke er i restance, og for hvilke instituttet ikke har grund til at for-
vente misligholdelse inden for perioden på 30 dage. Indgående pengestrømme indberettes fuldt ud, idet
følgende indgående pengestrømme indberettes separat:
a) skyldige beløb fra kunder, der ikke er finansielle kunder, nedsættes med henblik på betaling af afdrag
med 50 % af deres værdi eller med de kontraktlige forpligtelser over for disse kunder til at udvide
deres finansieringsmuligheder, alt efter hvilket beløb der er størst. Dette finder ikke anvendelse på
skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3),
som er sikret ved aktiver, der kvalificerer som likvide aktiver i henhold til artikel 416 som omhandlet
i litra d) i nærværende stykke.
Uanset første afsnit i nærværende litra kan institutter, der har modtaget en af de i artikel 424, stk. 6,
omhandlede forpligtelser med henblik på udbetaling af et støttelån til en endelig modtager, indregne
en indgående pengestrøm op til værdien af den udgående pengestrøm, de anvender på den tilsvarende
forpligtelse, til forlængelse af disse støttelån
b) skyldige beløb fra handelsfinansieringstransaktioner som omhandlet i artikel 162, stk. 3, andet afsnit,
litra b), med en restløbetid på op til 30 dage indregnes fuldt ud som indgående pengestrømme
c) aktiver uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 % indgående pengestrømme, under forud-
sætning af at kontrakten giver banken mulighed for at opsige denne og kræve betaling inden 30 dage
d) skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3),
hvis de er sikret ved likvide aktiver som defineret i artikel 416, stk. 1, indregnes ikke op til værdien af
de likvide aktiver eksklusive haircuts og indregnes fuldt og helt for de resterende skyldige beløb
e) skyldige beløb, som det institut, der skylder beløbene, behandler efter artikel 422, stk. 3 og 4, ganges
med tilsvarende symmetriske indgående pengestrømme
f) skyldige beløb fra positioner i hovedindeksaktier, forudsat at der ikke er nogen dobbelttælling med
likvide aktiver
g) eventuelle uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter samt andre modtagne forpligtelser indregnes
ikke.
3. Udgående og indgående pengestrømme, der forventes inden for perioden på 30 dage i forbindelse med
kontrakter opført i bilag II, indregnes på nettobasis med alle modparter og ganges med 100 % i tilfælde af
en indgående nettopengestrøm. Nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stilles, og som betragtes
som likvide aktiver i henhold til artikel 416, ikke indregnes.
4. Uanset stk. 2, litra g), kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende
større indgående pengestrømme, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) der er grunde til at forvente en større indgående pengestrøm, selv når yderen befinder sig i en situa-
tion med kombineret markedsstress og idiosynkratisk stress
b) modparten er moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme
moderselskab eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i direk-
tiv 83/349/EØF eller er medlem af den samme institutsikringsordning som omhandlet i nærværende
forordnings artikel 113, stk. 7 eller er det centrale institut eller medlem af et netværk, som er omfattet
af undtagelsen i nærværende forordnings artikel 10
c) tilsvarende symmetriske eller mere konservative udgående pengestrømme anvendes af modparten
uanset artikel 422, 423 og 424
d) instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.
5. De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i stk. 4, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b),
anvendes. I så fald skal yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460 omhandlede delegere-
de retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne større indgående pengestrømme, oply-
798
ser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1,
litra b). Opfyldelsen af betingelserne for sådanne større udgående pengestrømme tages regelmæssigt op til
revision af de kompetente myndigheder.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præci-
sere de objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra de likvide aktiver, der indberettes i henhold
til artikel 416, bortset fra skyldige betalinger i forbindelse med de aktiver, der ikke afspejles i aktivets
markedsværdi.
8. Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra nyindgåede forpligtelser.
9. Institutterne indregner kun indgående pengestrømme, som skal modtages i tredjelande, hvis der er
overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer, i det omfang de svarer til ud-
gående pengestrømme i henholdsvis det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta.
Artikel 426
Ajourføring af fremtidige likviditetskrav
Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt til præcisering af likviditetskravet i overens-
stemmelse med artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
at præcisere betingelserne i artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og 10 i nævnte
artikel og artikel 424 for at tage hensyn til internationalt godkendte standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT III
INDBERETNING VEDRØRENDE STABIL FINANSIERING
Artikel 427
Poster, der giver stabil finansiering
1. Institutterne indberetter til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningskravene
i artikel 415, stk. 1, og de ensartede indberetningsformater som omhandlet i artikel 415, stk. 3, følgende
poster og deres komponenter med henblik på at muliggøre en vurdering af, i hvilket omfang der er stabile
finansieringskilder til rådighed:
a) følgende kapitalgrundlag efter anvendelse af fradrag, når det er relevant:
i) kernekapitalinstrumenter
ii) supplerende kapitalinstrumenter
iii) andre præferenceaktier og -instrumenter ud over maksimumsbeløbet for supplerende kapital
med en restløbetid på et år eller derover
b) følgende forpligtelser, der ikke henhører under litra a):
i) detailindskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 421, stk. 1
799
ii) detailindskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 421, stk. 2
iii) indskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 422, stk.3 og 4
iv) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i hen-
hold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, jf. artikel
421, stk. 2
v) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af artikel 422, stk. 3, litra b)
vi) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af artikel 422, stk. 3, litra d)
vii) indskudte beløb, der ikke er omfattet af nr. i), ii) eller iii), hvis de ikke er indskudt af finansielle
kunder
viii) al finansiering fra finansielle kunder
ix) separat for beløb omfattet af hhv. nr. vii) og viii): finansiering fra sikrede udlånstransaktioner
og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3):
– for hvilke der er sikkerhed i aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i overensstem-
melse med artikel 416
– for hvilke der er sikkerhed i andre aktiver
x) forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, der kan behandles efter artikel 129, stk. 4
eller 5, eller som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF
xi) følgende andre forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, som ikke er omfattet af litra
a):
– forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser med en restløbetid på et år eller derover
– forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser med en restløbetid på under et år
xii) andre forpligtelser.
2. I givet fald opstilles alle poster i følgende fem kategorier efter den nærmeste forfaldsdato og efter,
hvornår de tidligst kontraktmæssigt kan opsiges:
a) inden tre måneder
b) mellem tre og seks måneder
c) mellem seks og ni måneder
d) mellem ni og 12 måneder
e) efter 12 måneder.
Artikel 428
Poster, der kræver stabil finansiering
1. Medmindre følgende poster er fratrukket kapitalgrundlaget, indberettes de separat til de kompetente
myndigheder med henblik på vurdering af behovet for stabile finansieringskilder:
a) aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416 opdelt efter aktivtype
b) følgende værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der ikke er omfattet af litra a)
i) aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1, jf. artikel 122
ii) aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2, jf. artikel 122
iii) øvrige aktiver
c) aktier i ikkefinansielle enheder, der indgår i et hovedindeks på en anerkendt børs
d) andre aktier
e) guld
f) andre ædelmetaller
g) ikkeforlængelige lån og fordringer, idet ikkeforlængelige lån og fordringer vedrørende følgende lån-
tagere opføres separat:
i) fysiske personer bortset fra enkeltmandsvirksomheder og partnerskaber
800
ii) SMV’er, der kvalificerer som henhørende under detaileksponeringsklassen efter standardmeto-
den eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko, eller et selskab, der kan godkendes til den
behandling, der er omhandlet i artikel 153, stk. 4, og hvor de samlede indskud fra denne kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er under 1 mio. EUR
iii) stater, centralbanker og offentlige enheder
iv) kunder, der ikke er omfattet af nr. i) og ii), bortset fra finansielle kunder
v) kunder, der ikke er omfattet af nr. i), ii) og iii), og som er finansielle kunder, idet kreditinstitut-
ter og andre finansielle kunder opføres separat
h) ikkeforlængelige lån og fordringer som omhandlet i litra g), idet følgende ikkeforlængelige lån og
fordringer opføres separat:
i) ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af erhvervsejendom
ii) ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af boligejendomme
iii) ikke-forlængelige lån og fordringer der er matchfinansieret (pass through) via obligationer, som
kan godkendes til den behandling, der er fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5, eller via obligationer
som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF
i) derivatfordringer
j) andre aktiver
k) uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter, der betragtes som »mellemliggende risiko« eller »mellemlig-
gende/lav risiko« i henhold til bilag I.
2. I givet fald opstilles alle poster i de fem kategorier, der er beskrevet i artikel 427, stk. 2.
SYVENDE DEL
GEARING
Artikel 429
Beregning af gearingsgraden
1. Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i stk. 2-11.
2. Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponerings-
mål og udtrykkes i procent.
Institutterne beregner gearingsgraden som det simple aritmetiske gennemsnit af de månedlige gearin-
gsgrader i løbet af et kvartal.
3. Ved anvendelsen af stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.
4. Den samlede eksponering er summen af eksponeringsværdien af alle aktiver og ikkebalanceførte pos-
ter, der ikke er fratrukket ved beregningen af kapitalmålet som omhandlet i stk. 3.
Når institutterne medtager en finansiel sektorenhed, hvor de har væsentlige investeringer i, i overensstem-
melse med artikel 43 i deres konsolidering i henhold til de gældende regnskabsregler, men ikke i henhold
til konsolideringsreglerne, jf. første del, afsnit II, kapitel 2, bestemmer de eksponeringsværdien for de væ-
sentlige investeringer, ikke i henhold til stk. 5, litra a), men som det beløb, der fås ved at gange det beløb,
der er defineret i nærværende afsnits litra a), med den faktor, der er defineret i nærværende afsnits litra b):
a) summen af eksponeringsværdien af alle eksponeringer i den finansielle sektorenhed, hvor de har væ-
sentlige investeringer
801
b) for alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i
den finansielle sektorenhed, den samlede værdi af sådanne poster, der ikke er fratrukket i medfør af
artikel 47 og artikel 48, stk.1, litra b), divideret med det samlede beløb af sådanne poster.
5. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien af aktiver efter følgende principper:
a) ved eksponeringsværdien af aktiver undtagen kontrakter opført i bilag II og kreditderivater forstås
eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, første punktum
b) fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion, som er erhvervet, kan
ikke anvendes til at begrænse eksponeringsværdien af aktiver
c) lån må ikke nettes med indskud.
6. Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater, herun-
der dem, der ikke er balanceført, efter den i stk. 274 omhandlede metode.
Ved bestemmelsen af eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater skal insti-
tutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning («novation«) og andre aftaler om netting,
undtagen aftaler om netting på tværs af produkter, jf. artikel 295.
7. Som en undtagelse fra stk. 6 må institutterne kun anvende den metode, der er fastsat i artikel 275, til at
bestemme eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II, punkt 1 og 2, hvis de også anvender denne
metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at opfylde kapitalgrund-
lagskravene i artikel 92.
8. Når den potentielle fremtidige krediteksponering af kreditderivater bestemmes, skal institutterne anven-
de principperne i artikel 299, stk. 2 på alle deres kreditderivater og ikke kun på dem, der er opført i han-
delsbeholdningen.
9. Institutter bestemmelser eksponeringsværdien af aktiver, der indgår i genkøbstransaktioner, indlåns- el-
ler udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån,
herunder dem, der ikke er balanceførte, i overensstemmelse med artikel 220, stk. 1, 2 og 3 og artikel 222
og tager hensyn til virkningerne af en rammeaftale om netting, med undtagelse af godkendte aftaler om
netting på tværs af produkter i overensstemmelse med artikel 206.
10. Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, undtagen de i stk. 6 og 9 i
nærværende artikel nævnte poster, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, dog med følgende ændrin-
ger i de konverteringsfaktorer, der er anført i nævnte artikel:
a) den konverteringsfaktor, der skal anvendes på den nominelle værdi i forbindelse med uudnyttede kre-
ditfaciliteter, der kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel, jf. bilag I, punkt 4, litra a)
og b), er 10 %.
b) den konverteringsfaktor for ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter med mellemliggende/lav risi-
ko, der er omhandlet i bilag 1, punkt 3, litra a), og offentligt støttede eksportkreditrelaterede ikkeba-
lanceførte poster, der er omhandlet i bilag I, punkt 3, litra b), nr. i), er 20 %
c) den konverteringsfaktor for ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter med mellemliggende risiko,
der er omhandlet i bilag 1, punkt 2, litra a), og punkt 2, litra b), nr. i), og offentligt støttede eksport-
kreditrelaterede ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i bilag I, punkt 2, litra b), nr. ii), er 50 %.
d) konverteringsfaktoren for alle andre ikkebalanceførte poster opført i bilag I er 100 %.
11. I de tilfælde, hvor de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper anerkender omsætnings-
aktiver på balancen i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 86/635/EØF, kan disse aktiver udelades
fra den samlede eksponering i tilknytning til gearingsgraden, såfremt de opfylder kriterierne om ophør af
anerkendelse i international regnskabsstandard (IAS) 39, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002 og, hvis det er
802
relevant, kriterierne om ikkekonsolidering i International Financial Reporting Standard (IFRS) 10, jf. for-
ordning (EF) nr. 1606/2002.
Artikel 430
Indberetningskrav
1. Institutterne indberetter alle nødvendige oplysninger vedrørende gearingsgraden og dens komponenter i
overensstemmelse med artikel 429 til de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder tager
hensyn til disse oplysninger, når de foretager den tilsynskontrol, der er omhandlet i artikel 97 i direktiv
2013/36/EU.
Institutterne indberetter også de nødvendige oplysninger med henblik på forberedelsen af de i artikel 511
nævnte rapporter til de kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder fremsender de oplysninger, de modtager fra institutterne, til EBA på dennes
anmodning med henblik på at lette den i artikel 511 omhandlede gennemgang.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
den ensartede model, vejledningen i anvendelsen af denne model, indberetningshyppighed og -dato samt
it-løsninger med henblik på indberetningskravene i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen 1 februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
OTTENDE DEL
INSTITUTTERNES OPLYSNINGSPLIGT
AFSNIT I
ALMINDELIGE PRINCIPPER
Artikel 431
Omfang af oplysningspligten
1. Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II, jf. dog bestemmelserne i artikel
432.
2. De kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje del til anvendelse af de instrumenter og me-
toder, der er omhandlet i afsnit III, er betinget af, at institutterne offentliggør de oplysninger, der er om-
handlet deri.
3. Institutterne skal vedtage en formel politik for efterlevelse af den i denne del omhandlede oplysnings-
pligt og have en politik for vurdering af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, herunder
for kontrol af oplysningerne og offentliggørelseshyppigheden. Institutterne skal også have politikker for
vurdering af, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af de-
res risikoprofil.
Hvis disse oplysninger ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af risikoprofilen, skal institut-
terne offentliggøre de oplysninger, der er nødvendige ud over de oplysninger, der kræves i henhold til stk.
803
1. De skal dog kun offentliggøre oplysninger, der er væsentlige, og som ikke er institutternes ejendom
eller fortrolige i henhold til artikel 432.
4. Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette SMV’er og andre virksomheder, der ansøger om
lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative omkostninger i forbindelse med denne
underretning skal stå i passende forhold til lånets størrelse.
Artikel 432
Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger, der er institutternes ejendom
1. Institutterne kan undlade at offentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II, hvis
den information, der formidles ved sådan offentliggørelse, ikke kan betragtes som væsentlig, undtagen
oplysninger omhandlet i artikel 435, stk. 2, litra c), artikel 437 og artikel 450.
Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis udeladelse eller fejlcite-
ring af disse oplysninger kan ændre eller påvirke en brugers vurdering eller beslutninger, når
vedkommende baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutnin-
ger.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 31. december
2014 udstede retningslinjer for, hvordan institutterne skal anvende væsentlighedsprincippet i forhold til
offentliggørelseskravene i afsnit II.
2. Institutterne kan også udelade en eller flere af de oplysninger, der er omfattet af oplysningspligten, og
som er anført i afsnit II og III, hvis disse oplysninger anses for at være instituttets ejendom eller fortrolige
i henhold til andet og tredje afsnit, undtagen oplysninger omhandlet i artikel 437 og 450.
Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade på instituttets konkurrenceevne. De kan omfatte oplysninger om produkter eller
systemer, som ville gøre instituttets investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis
konkurrenter fik adgang til oplysningerne.
Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forpligtelser over for kunder eller andre modpar-
ter, der indebærer et fortrolighedskrav for instituttet.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 31. december
2014 udstede retningslinjer for, hvordan institutterne skal behandle fortrolige oplysninger og oplysninger,
der er institutternes ejendom, i forhold til offentliggørelseskravene i afsnit II og III.
3. I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det pågældende institut i forbindelse med de offentlig-
gjorte oplysninger anføre, at disse specifikke oplysninger ikke offentliggøres, angive begrundelsen for
den manglende offentliggørelse og offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er omfattet
af oplysningspligten, medmindre oplysningerne må betragtes som instituttets ejendom eller som fortroli-
ge.
4. Stk. 1, 2 og 3, berører ikke anvendelsesområdet for erstatningsansvar for manglende offentliggørelse af
væsentlige oplysninger.
Artikel 433
Offentliggørelseshyppighed
Institutterne foretager den offentliggørelse, der kræves i henhold til denne del, mindst en gang om året.
804
Den årlige offentliggørelse finder sted på samme dag som offentliggørelsen af årsregnskabet.
Institutterne vurderer behovet for at offentliggøre alle oplysninger eller en del af disse hyppigere end en
gang om året i lyset af de relevante kendetegn ved deres aktiviteter, såsom transaktionernes omfang, bred-
den i aktiviteterne, tilstedeværelse i forskellige lande, involvering i forskellige finanssektorer samt delta-
gelse på internationale finansmarkeder samt i betalings-, afregnings- og clearingsystemer. Ved denne vur-
dering skal der lægges særlig vægt på det mulige behov for en hyppigere offentliggørelse af oplysninger i
henhold til artikel 437 og artikel 438, litra c)-f), samt oplysninger om risikoeksponering og andre faktorer,
der hurtigt kan ændre sig.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 31. december
2014 udstede retningslinjer om, at institutterne skal vurdere hyppigere offentliggørelse af afsnit II og III.
Artikel 434
Medier til offentliggørelse
1. Institutterne vælger selv, i hvilket medie og hvilket sted de vil opfylde de offentliggørelseskrav, der er
fastlagt i denne del, og med hvilke midler den krævede kontrol skal finde sted. Så vidt det er praktisk
muligt, skal al offentliggørelse ske via ét medie eller på ét sted. Hvis samme oplysninger offentliggøres
via to eller flere medier, skal der i hvert enkelt medie indsættes en henvisning til de samme oplysninger i
de andre medier.
2. Tilsvarende offentliggørelser af oplysninger fra institutternes side til opfyldelse af regnskabs- eller
børsnoteringskrav eller andre krav kan anses for at udgøre overholdelse af denne del. Hvis oplysninger
ikke er indeholdt i regnskaberne, skal institutterne utvetydigt angive i regnskaberne, hvor de kan findes.
AFSNIT II
TEKNISKE KRITERIER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 435
Risikostyringsmålsætninger og -politik
1. Institutterne skal offentliggøre deres risikostyringsmålsætninger og -politik for hver enkelt risikokate-
gori, herunder de risici, der er omhandlet i dette afsnit. Offentliggørelsen skal omfatte:
a) strategier og procedurer til styring af de pågældende risici
b) strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion, herunder oplysninger om
dens kompetence og status, eller andre relevante ordninger
c) omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling
d) politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier og procedurer til overvågning af afdæk-
nings- og reduktionsmekanismernes effektivitet
e) en erklæring godkendt af ledelsesorganet om, hvorvidt instituttets risikostyringsordninger er tilstræk-
kelige, og som giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til
instituttets profil og strategi
f) en koncis risikoerklæring godkendt af ledelsesorganet med en kortfattet beskrivelse af instituttets
overordnede risikoprofil i tilknytning til dets forretningsstrategi. Erklæringen skal indeholde nøgletal,
der giver eksterne aktører et fuldstændigt billede af instituttets risikoforvaltning, herunder af, hvordan
instituttets risikoprofil og den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, påvirker hinanden.
2. Institutterne offentliggør følgende oplysninger, herunder regelmæssige ajourføringer mindst en gang
om året, vedrørende ledelsessystemer:
805
a) antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af ledelsesorganet
b) ansættelsespolitikken for medlemmer af ledelsesorganet og deres viden, faglige kompetence og ek-
spertise
c) politikken for menneskelig mangfoldighed hvad angår udvælgelsen af medlemmer af ledelsesorganet
samt dens målsætninger og oplysninger om, i hvilket omfang disse målsætninger er blevet opfyldt
d) hvorvidt instituttet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg, og det antal gange der har været møde i
risikoudvalget
e) beskrivelse af informationsstrømmen vedrørende risiko til ledelsesorganet.
Artikel 436
Anvendelsesområde
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for kravene i denne for-
ordning i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU:
a) navnet på det institut, på hvilket kravene i denne forordning finder anvendelse
b) en oversigt over forskellene i konsolideringsgrundlaget i regnskabsmæssig og tilsynsmæssig henseen-
de med en kortfattet beskrivelse af enhederne deri og en redegørelse for, om de er:
i) fuldt konsoliderede
ii) proportionalt konsoliderede
iii) fratrukket kapitalgrundlaget
iv) hverken konsoliderede eller fratrukket
c) alle nuværende eller forudsete konkrete, praktiske eller juridiske hindringer for en hurtig overførsel af
kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og dets datterselskaber
d) det samlede beløb, som det faktiske kapitalgrundlag er mindre end krævet i alle datterselskaber, der
ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på sådanne datterselskaber
e) i givet fald de omstændigheder, der ligger til grund for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 7 og
9.
Artikel 437
Kapitalgrundlag
1. Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres kapitalgrundlag:
a) en fuldstændig afstemning mellem egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter, supple-
rende kapitalposter samt filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 32-35, 36, 56, 66 og 79 på
instituttets kapitalgrundlag og balancen i instituttets reviderede regnskaber
b) en beskrivelse af hovedtrækkene ved de egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalin-
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som er udstedt af instituttet
c) de komplette vilkår og betingelser for alle egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalin-
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter
d) særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af følgende:
i) hvert filter, der anvendes i henhold til artikel 32-35
ii) hvert fradrag, der foretages i henhold til artikel 36, 56 og 66
iii) poster, der ikke er fratrukket i henhold til artikel 47, 48, 56, 66 og 79
e) en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til
denne forordning, og de instrumenter, filtre og fradrag, som disse begrænsninger finder anvendelse på
f) hvis institutterne offentliggør kapitalprocenter, der er beregnet ved anvendelse af kapitalgrundlagsele-
menter fastsat på et andet grundlag end det, der er fastsat i denne forordning: en fyldestgørende rede-
gørelse for det grundlag, som disse kapitalprocenter er beregnet på.
806
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte ens-
artede modeller for offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1, litra a), b), d) og e).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 438
Kapitalkrav
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende instituttets overholdelse af kravene i denne for-
ordnings artikel 92 og artikel 73 i direktiv 2013/36/EU:
a) en oversigt over instituttets metode til vurdering af, hvorvidt dets interne kapital er tilstrækkelig til at
understøtte nuværende og kommende aktiviteter
b) efter anmodning fra den relevante kompetente myndighed resultatet af instituttets proces til vurdering
af den interne kapital, herunder sammensætningen af de krav om yderligere kapitalgrundlag, der er
baseret på tilsynskontrolprocessen som omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU
c) for institutterne, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
2, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i
artikel 112
d) for institutterne, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
3, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i
artikel 147. For så vidt angår detaileksponeringer finder dette krav anvendelse på alle de kategorier af
eksponeringer, som de forskellige korrelationer i artikel 154, stk. 1-4, svarer til. For aktieekspone-
ringsklassen finder kravet anvendelse på:
i) hver af de metoder, der er angivet i artikel 155
ii) positioner i børsnoterede aktier, private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede por-
teføljer og andre eksponeringer
iii) eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning for så vidt angår tilsynet med kapital-
grundlagskrav
iv) eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning for så vidt angår kapitalgrundlagskrav
e) kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, litra b) og c)
f) kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til tredje del, afsnit III, kapitel 2, 3 og 4, og offentliggjort
særskilt.
Institutterne, der beregner de risikovægtede eksponeringer i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, el-
ler artikel 155, stk. 2, skal oplyse, hvilke eksponeringer der er henført til de enkelte kategorier i tabel 1 i
artikel 153, stk. 5, eller til de enkelte risikovægte, som nævnes i artikel 155, stk. 2.
Artikel 439
Eksponering mod modpartsrisiko
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om instituttets eksponering mod modpartskreditrisiko som
omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6:
a) redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for fastsættelse af intern kapital og kredit-
grænser i forbindelse med modpartskrediteksponeringer
b) redegørelse for de politikker, der skal sikre, at der stilles sikkerhed og oprettes kreditreserver
807
c) redegørelse for de politikker, der gælder for »wrong-way«-risikoeksponeringer
d) redegørelse for virkningen af den sikkerhedsstillelse, instituttet skal tilvejebringe, såfremt en kreditra-
ting nedjusteres
e) den positive bruttodagsværdi af kontrakter, nettingfortjenester, nettet aktuel krediteksponering, sik-
kerhedsstillelse og nettokrediteksponering. En nettokrediteksponering er en krediteksponering vedrø-
rende transaktioner i derivater inklusive den fortjeneste, der hidrører fra nettingaftaler, der retligt kan
håndhæves, og aftaler om sikkerhedsstillelse
f) målingerne for eksponeringsværdi efter den relevante metode i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling
3-6
g) den fiktive værdi af risikoafdækning ved hjælp af kreditderivater og den aktuelle krediteksponering
fordelt på de forskellige typer krediteksponeringer
h) den fiktive værdi af transaktioner i kreditderivater opdelt efter anvendelse i instituttets egen kreditpor-
tefølje og i dets formidlingsvirksomhed, herunder fordelingen af de anvendte kreditderivatprodukter,
yderligere fordelt på købt og solgt risikoafdækning inden for de enkelte produktgrupper
i) estimering af alfa, såfremt instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at estimere
alfa.
Artikel 440
Kapitalbuffere
1. Et institut offentliggør følgende oplysninger om sin overholdelse af kravet om en kontracyklisk kapital-
buffer som omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU:
a) den geografiske fordeling af dets krediteksponeringer, der er relevante for beregningen af dets kontra-
cykliske kapitalbuffer
b) størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de of-
fentliggørelseskrav, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 441
Indikatorer for global systemisk betydning
1. Institutter, der er identificeret som globale, systemisk vigtige institutter (G-SII'er) i henhold til artikel
131 i direktiv 2013/36/EU, offentliggør på årsbasis værdierne af de indikatorer, som anvendes til at bereg-
ne institutternes tal i overensstemmelse med den metode til identifikation, der er omhandlet i den pågæl-
dende artikel.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de
ensartede formater og datoen for den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse. EBA tager hensyn til internati-
onale standarder i sin udarbejdelse af disse tekniske standarder.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. juli 2014.
808
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 442
Kreditrisikojusteringer
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende instituttets eksponering mod kreditrisiko og
udvandingsrisiko:
a) de regnskabsmæssige definitioner af »misligholdte« og »værdiforringede« fordringer
b) en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til fastsættelse af justeringer af specifik og
generel kreditrisiko
c) de samlede eksponeringer efter værdijusteringer og nedskrivninger og før hensyntagen til virkninger-
ne af kreditrisikoreduktion samt eksponeringernes gennemsnitlige størrelse i løbet af perioden opdelt
efter de forskellige typer eksponeringsklasser
d) den geografiske fordeling af eksponeringerne opdelt i betydende områder efter væsentlige ekspone-
ringsklasser, eventuelt mere detaljeret
e) eksponeringernes fordeling på brancher eller typer modparter opdelt efter eksponeringsklasser, herun-
der en præcisering af eksponering mod SMV'er, eventuelt mere detaljeret
f) en fordeling af alle eksponeringer i henhold til restløbetid, opdelt efter eksponeringsklasser, eventuelt
mere detaljeret
g) for hver betydende branche eller type modpart, størrelsen af:
i) misligholdte og værdiforringede fordringer, angivet separat
ii) justeringer af specifik og generel kreditrisiko
iii) de udgiftsførte beløb vedrørende justeringer af specifik og generel kreditrisiko i løbet af rappor-
teringsperioden
h) størrelsen af misligholdte og værdiforringede fordringer angivet separat og opdelt efter betydende
geografiske områder, herunder størrelsen af justeringer af specifik og generel kreditrisiko for de en-
kelte geografiske områder, hvis det er praktisk gennemførligt
i) afstemning af ændringer i justeringer af specifik og generel kreditrisiko vedrørende værdiforringede
fordringer opført separat. Oplysningerne skal omfatte:
i) en beskrivelse af arten af justeringer af specifik og generel kreditrisiko
ii) åbningsbalancerne
iii) beløb afsat til kreditrisikojusteringer i løbet af rapporteringsperioden
iv) beløb hensat eller tilbageført vedrørende estimerede sandsynlige tab på eksponeringer i løbet af
rapporteringsperioden og eventuelle andre justeringer, herunder justeringer som følge af man-
glende valutamatch, forretningskombinationer, opkøb og frasalg af datterselskaber samt over-
førsler mellem kreditrisikojusteringer
v) lukkesaldi.
Justeringer af specifik kreditrisiko og inddrevne beløb, der registreres direkte på driftsregnskabet, oplyses
særskilt.
Artikel 443
Ubehæftede aktiver
EBA udsteder senest den 30. juni 2014 retningslinjer for offentliggørelsen af ubehæftede aktiver under
hensyntagen til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2012/2 af 20. december
2012 om finansiering af kreditinstitutter31) og særlig henstilling D om markedsgennemsigtighed i forbin-
809
delse med aktivbehæftelser. Retningslinjerne vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere offentlig-
gørelsen af den regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og aktivernes kvalitet og af den samle-
de regnskabsmæssige værdi, der er ubehæftet, under hensyntagen til henstilling ESRB/2012/2 og på be-
tingelse af, at EBA i sin rapport vurderer, at en sådan yderligere offentliggørelse giver pålidelige og rele-
vante oplysninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 444
Anvendelse af ECAI'er
For institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2,
skal følgende oplysninger offentliggøres for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 112:
a) navnene på de udpegede ECAI'er og eksportkreditagenturer (ECA'er) samt årsagerne til eventuelle
ændringer
b) eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI'er eller ECA'er anvendes til
c) en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurderinger og tildeling af kreditvurderinger til
poster uden for handelsbeholdningen
d) sammenhængen mellem den eksterne kreditvurdering for hvert af de udpegede ECAI'er eller ECA'er
og kreditkvalitetstrinnene i tredje del, afsnit II, kapitel 2, under hensyntagen til, at disse oplysninger
ikke skal offentliggøres, hvis instituttet overholder den standardhenførsel, som EBA har offentliggjort
e) eksponeringernes værdi og eksponeringernes værdi efter kreditrisikoreduktion i forbindelse med de
forskellige kreditkvalitetstrin, som beskrives i tredje del, afsnit II, kapitel 2, samt eksponeringer, der
fratrækkes kapitalgrundlaget.
Artikel 445
Eksponering mod markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 92, stk. 3, litra b) og c), skal of-
fentliggøre disse krav særskilt for de enkelte risici, der henvises til i disse bestemmelser. Desuden skal
kapitalgrundlagskravet i relation til den specifikke renterisiko i forbindelse med securitiseringsposter of-
fentliggøres særskilt.
Artikel 446
Operationel risiko
Institutterne offentliggør de metoder til vurdering af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko,
som finder anvendelse for instituttet; en beskrivelse af metoden i artikel 312, stk. 2, hvis denne anvendes
af instituttet, herunder en redegørelse for relevante interne og eksterne faktorer, som indgår i instituttets
målemetode, og i tilfælde af delvis anvendelse omfanget og dækningen af de forskellige anvendte meto-
der.
Artikel 447
810
Eksponeringer mod aktier mv. der ikke indgår i handelsbeholdningen
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende eksponeringer mod aktier mv., der ikke indgår
i handelsbeholdningen:
a) fordelingen af eksponeringer efter deres formål, herunder afkastformål og strategiske formål, og en
oversigt over anvendte bogføringsteknikker og værdiansættelsesmetoder, herunder centrale forudsæt-
ninger og praksis, der påvirker værdiansættelsen, samt eventuelle væsentlige ændringer i denne prak-
sis
b) den regnskabsmæssige værdi, dagsværdien og for børshandlede papirer en sammenligning med mar-
kedsprisen, når denne i væsentlig grad adskiller sig fra dagsværdien
c) typer og art af samt størrelsen på positioner i børsnoterede aktier, private equity-eksponeringer i til-
strækkeligt diversificerede porteføljer og andre eksponeringer
d) de samlede realiserede gevinster eller tab som følge af salg og likvidation i løbet af perioden og
e) de samlede ikkerealiserede gevinster eller tab, de samlede latente gevinster og tab ved fornyet vær-
diansættelse samt disse beløbs eventuelle medtagelse i kernekapitalgrundlaget eller det supplerende
kapitalgrundlag.
Artikel 448
Eksponering mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod renterisici i positioner, der ikke
indgår i handelsbeholdningen:
a) arten af renterisikoen og de centrale forudsætninger (herunder forudsætninger vedrørende tilbagebeta-
ling af lån samt udviklingen i indskud med ubestemt løbetid) samt hyppigheden af opgørelsen af ren-
terisikoen
b) variation i indtægter, økonomisk værdi eller andre relevante målinger, som ledelsen anvender til må-
ling af renterisikoen ved opadgående eller nedadgående rentechok i henhold til ledelsens metode, op-
delt efter valut
Artikel 449
Eksponering mod securitiseringspositioner
Institutterne, der beregner risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, eller
kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 337 eller 338, offentliggør, i givet fald separat for poster, der
henholdsvis indgår eller ikke indgår i handelsbeholdningen, følgende oplysninger:
a) en beskrivelse af instituttets målsætninger vedrørende securitiseringsaktiviteter
b) arten af andre risici, herunder likviditetsrisiko i tilknytning til securitiserede aktiver
c) arten af risici, der er forbundet med de underliggende securitiseringspositioners rangorden og med de
aktiver, der ligger til grund for disse securitiseringspositioner, som erhverves og beholdes i forbindel-
se med resecuritiseringer
d) instituttets forskellige roller i securitiseringsprocessen
e) en angivelse af graden af instituttets involvering i hver af de i litra d) nævnte roller
f) en beskrivelse af instituttets procedurer til overvågning af ændringer i de kredit- og markedsrisici, der
er forbundet med securitiseringseksponeringer, herunder en beskrivelse af, hvordan udviklingen i de
underliggende aktiver påvirker securitiseringseksponeringerne, og en beskrivelse af, hvordan disse
procedurer adskiller sig fra resecuritiseringseksponeringerne
g) en beskrivelse af instituttets politik for anvendelse af risikoafdækning og ufinansieret risikoafdækning
for at reducere risiciene i forbindelse med ikkeafhændede securitiserings- og resecuritiseringsekspo-
neringer, herunder angivelse af vigtigste afdækningsmodparter efter relevant risikoeksponeringsart
811
h) metoderne til beregning af de risikovægtede eksponeringer, som instituttet anvender i forbindelse
med sine securitiseringsaktiviteter, herunder de typer securitiseringseksponeringer, hvortil de enkelte
metoder anvendes
i) de typer SSPE'er, som instituttet i egenskab af organiserende institut anvender til securitisering af
eksponeringer mod tredjeparter, herunder hvorvidt og i hvilken form og i hvilket omfang instituttet
har eksponeringer mod disse SSPE'er, henholdsvis for balanceførte og ikkebalanceførte eksponerin-
ger, samt en liste over de enheder, som instituttet forvalter eller rådgiver, og som investerer i enten
securitiseringspositioner, som instituttet har securitiseret, eller i SSPE'er, som instituttet er organise-
rende institut for
j) en oversigt over instituttets regnskabsprincipper vedrørende securitiseringsaktiviteter, herunder:
i) hvorvidt transaktionerne behandles som salg eller finansiering
ii) registrering af gevinster ved salg
iii) metoder og centrale forudsætninger og datainput samt ændringer i forhold til den foregående pe-
riode til værdiansættelse af securitiseringspositioner
iv) behandlingen af syntetiske securitiseringer, hvis dette ikke er omfattet af andre regnskabspoli-
tikker
v) hvordan aktiver, der afventer securitisering, værdiansættes, og hvorvidt de bogføres i eller uden
for instituttets handelsbeholdning
vi) praksis ved registrering af passiver på balancen for arrangementer, som kan nødvendiggøre, at
instituttet yder finansiel støtte til securitiserede aktiver
k) navnene på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med securitiseringer, og de typer af eksponerin-
ger, som de enkelte institutter benyttes til
l) hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderingsmetode som omhandlet i tredje del, afsnit
II, kapitel 5, afdeling 3, herunder strukturen i den interne vurderingsprocedure og relationen mellem
den interne vurdering og ekstern rating, anvendelse af intern vurdering til andre formål end til bereg-
ning af kapitalgrundlaget, kontrolmekanismerne til den interne vurderingsprocedure og redegørelse
for uafhængighed, ansvarlighed og gennemgang af den interne vurderingsprocedure; eksponeringsty-
per, hvortil den interne vurderingsprocedure anvendes, og de stressfaktorer, der benyttes til at bestem-
me forbedringen af kreditkvaliteten, opdelt efter eksponeringstype
m) en forklaring af væsentlige ændringer i de kvantitative oplysninger i litra n)-q) siden sidste rapporte-
ringsperiode
n) særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger opdelt efter eks-
poneringstype:
i) de samlede udestående eksponeringer, som er securitiseret af instituttet, opdelt i traditionelle og
syntetiske securitiseringer og securitiseringer, for hvilke instituttet kun fungerer som organise-
rende institut
ii) det samlede beløb for balanceførte ikkeafhændede eller erhvervede securitiseringspositioner og
ikkebalanceførte securitiseringseksponeringer
iii) det samlede beløb for aktiver, der afventer securitisering
iv) for securitiseringsfaciliteter med førtidsindfrielsesmulighed: summen af udnyttede eksponerin-
ger for henholdsvis det eksponeringsleverende instituts og investorernes kapitalinteresser, insti-
tuttets samlede kapitalkrav i relation til det eksponeringsleverende kreditinstituts kapitalinteres-
ser og instituttets samlede kapitalkrav i relation til investorens andele af de udnyttede saldi og
uudnyttede kreditlinjer
v) størrelsen af securitiseringspositioner, som fratrækkes kapitalgrundlaget eller tillægges en risi-
kovægt på 1250 %
vi) en oversigt over indeværende periodes securitiseringsaktiviteter, herunder størrelsen af securiti-
serede eksponeringer og registrerede gevinster eller tab ved salg
812
o) særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger:
i) det samlede beløb for ikkeafhændede eller erhvervede securitiseringspositioner og de tilhørende
kapitalkrav, opdelt i securitiseringseksponeringer og resecuritiseringseksponeringer og yderligere
opdelt i et meningsfyldt antal risikovægtningsgrupper eller kapitalkravsgrupper for hver af de an-
vendte kapitalkravsmetoder
ii) det samlede beløb for ikkeafhændede eller erhvervede resecuritiseringseksponeringer opdelt efter
eksponeringen før og efter risikoafdækning/forsikring og eksponeringen over for garantistillere
opdelt efter den kreditværdighedskategori, garantistilleren tilhører, eller garantistillerens navn
p) for eksponeringer uden for handelsbeholdningen og for eksponeringer, der er securitiseret af institut-
tet: beløbet for nedskrevne og forfaldne securitiserede fordringer samt instituttets registrerede tab i
løbet af den aktuelle periode begge opdelt efter eksponeringstype
q) for eksponeringer i handelsbeholdningen: de samlede udestående eksponeringer, som er securitiseret
af instituttet, og som er omfattet af et kapitalkrav i relation til markedsrisikoen, opdelt efter traditio-
nelle og syntetiske securitiseringer og efter eksponeringstype
r) i givet fald om instituttet har ydet støtte i henhold til artikel 248, stk. 1, og virkningen på kapital-
grundlaget.
Artikel 450
Aflønningspolitik
1. Institutterne offentliggør mindst følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis for de ka-
tegorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil:
a) oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt
antallet af møder, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med aflønningen i løbet af regn-
skabsåret, herunder oplysninger om sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og veder-
lagsudvalg og om den eksterne ekspert, som er blevet konsulteret med henblik på fastlæggelsen af
aflønningspolitikken, og de relevante berørte parters rolle
b) oplysninger om sammenhængen mellem løn og resultater
c) de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbygning, herunder oplysninger om, hvilke kri-
terier der lægges til grund for resultatmålinger og risikojusteringer, udskydelsespolitik og optjenings-
kriterier
d) forholdene mellem fast og variabel aflønning fastsat i henhold til artikel 94, stk. 1, litra g), i direk-
tiv36/2013.
e) oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund for tildeling af rettigheder til aktier, opti-
oner eller variable lønkomponenter
f) de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel ordning for variable komponenter og andre
ikkepekuniære fordele
g) samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområde
h) samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter ledelsen og de medarbejdere, hvis arbejde
har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, med angivelse af følgende:
i) lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere
ii) den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling, aktier og aktielignende instru-
menter eller andet
iii) størrelsen af den udestående udskudte aflønning, fordelt på optjente og ikkeoptjente andele
iv) størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, udbetalt og reduceret
gennem resultatjusteringer
v) nye nyansættelses- og fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret, og an-
tallet af modtagere af sådanne udbetalinger
813
vi) størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret, antallet af
modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt til en enkelt person
i) antal personer, der aflønnes med 1 mio. EUR eller derover per regnskabsår, opdelt i lønintervaller på
500000 EUR ved lønninger på mellem 1 mio. og 5 mio. EUR og opdelt i lønintervaller på 1 mio.
EUR ved lønninger på 5 mio. EUR og derover
j) efter anmodning fra medlemsstaten eller den kompetente myndighed den samlede aflønning af hvert
medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse.
2. For institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget
og kompleksiteten af deres aktiviteter, stilles de kvantitative oplysninger som omtalt i denne artikel også
til rådighed for offentligheden, når det gælder medlemmer af instituttets ledelsesorgan.
Institutterne skal overholde kravene i denne artikel på en måde, som svarer til deres størrelse, interne or-
ganisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke berører direktiv
95/46/EF.
Artikel 451
Gearing
1. Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres gearingsgrad som beregnet i overensstemmel-
se med i artikel 429 og deres styring af risikoen for overdreven gearing:
a) gearingsgraden og oplysninger om, hvordan instituttet har anvendt artikel 499, stk. 2 og 3
b) en opdeling af den samlede eksponeringsforanstaltning samt en afstemning af den samlede ekspone-
ringsforanstaltning med de relevante oplysninger, der er oplyst i offentliggjorte årsregnskaber
c) hvis det er relevant, omsætningsposter, der ikke længere indregnes, jf. artikel 429, stk. 11
d) en beskrivelse af proceduren for styring af risikoen for overdreven gearing
e) en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på gearingsgraden i den periode, som den
offentliggjorte gearingsgrad vedrører.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
den ensartede model for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og en vejledning i, hvor-
dan denne model anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KRAV FOR ANVENDELSE AF SÆRLIGE INSTRUMENTER ELLER
METODER
Artikel 452
Anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko
Institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter IRB-metoden, offentliggør følgende oplys-
ninger:
a) den kompetente myndigheds accept af metoden eller godkendte overgangsbestemmelser
b) en forklaring på og en gennemgang af:
814
i) strukturen i systemet med interne ratings og forholdet mellem interne og eksterne ratings
ii) brugen af interne estimater til andre funktioner end beregning af de risikovægtede eksponeringer
i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3
iii) proceduren for forvaltning og indregning af kreditrisikoreduktion
iv) kontrolmekanismerne for ratingsystemer, herunder en beskrivelse af uafhængighed, ansvarlig-
hed og revision af ratingsystemet
c) en beskrivelse af den interne ratingproces, angivet separat for følgende eksponeringsklasser:
i) centralregeringer og centralbanker
ii) institutter
iii) virksomheder, herunder SMV'er, specialiserede udlån og erhvervede fordringer på virksomhe-
der
iv) detailmarkedet for hver af de eksponeringskategorier, som de forskellige korrelationer i artikel
154, stk. 1-4, svarer til
v) aktier
d) eksponeringernes værdi for hver af eksponeringsklasserne i artikel 147. Eksponeringer mod centralre-
geringer og centralbanker, institutter og erhvervseksponeringer, hvor institutterne anvender egne esti-
mater af LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringer, skal of-
fentliggøres særskilt fra eksponeringer, for hvilke institutterne ikke udarbejder sådanne estimater
e) for hver af eksponeringsklasserne centralregeringer og centralbanker, institutter, virksomheder og ak-
tier og på tværs af et tilstrækkeligt antal låntagerrisikogrupper (herunder gruppen »i restance«), for at
muliggøre en meningsfyldt differentiering af kreditrisikoen, skal institutterne angive:
i) de samlede eksponeringer, herunder for eksponeringsklasserne centralregeringer og centralban-
ker, institutter og virksomheder, summen af udestående lån og størrelsen af eksponeringer for
uudnyttede forpligtelser i og for aktiekapital det udestående beløb
ii) den eksponeringsvægtede gennemsnitlige risikovægt
iii) for institutter, der anvender egne estimater af konverteringsfaktorer til beregning af de risiko-
vægtede eksponeringer: størrelsen af uudnyttede forpligtelser og de eksponeringsvægtede gen-
nemsnitlige størrelser af eksponeringer for de enkelte eksponeringsklasser
f) for eksponeringsklassen detaileksponeringer og for hver af kategorierne i litra c), nr. iv): enten de of-
fentliggjorte oplysninger under litra e) (eventuelt i puljeform) eller en analyse af eksponeringerne
(udestående lån og eksponeringernes værdi ved uudnyttede forpligtelser) i forhold til et tilstrækkeligt
antal EL-grades for at muliggøre en meningsfyldt differentiering af kreditrisikoen (eventuelt i pulje-
form)
g) de faktiske justeringer for specifik kreditrisiko i den foregående periode for de enkelte eksponerings-
klasser (for detaileksponeringer, for hver af kategorierne i litra c), nr. iv)), og hvordan dette adskiller
sig fra tidligere erfaringer
h) en beskrivelse af faktorer, der har haft indflydelse på tabene i den foregående periode (har instituttet
f.eks. oplevet misligholdelsesprocenter, der er højere end gennemsnittet, eller LGD'er og konverte-
ringsfaktorer, der er højere end gennemsnittet)
i) instituttets estimater i forhold til de faktiske resultater over en længere periode. Disse skal som mini-
mum omfatte oplysninger om estimerede tab i forhold til faktiske tab inden for de enkelte ekspone-
ringsklasser (for detaileksponeringer for hver af kategorierne i litra c), nr. iv)) over en periode, der er
tilstrækkeligt lang til at muliggøre en meningsfyldt vurdering af procedurerne for intern rating for de
enkelte eksponeringsklasser (for detaileksponeringer for hver af kategorierne i litra c), nr. iv)). Når
det er relevant, skal institutterne opdele dette yderligere for at kunne foretage en PD-analyse, og for
institutter, der anvender egne estimater af LGD og/eller konverteringsfaktorer, resultater for LGD og
konverteringsfaktorer i forhold til de estimater, der angives i oplysningerne om kvantitative risikovur-
deringer fastsat i denne artikel
815
j) for alle de i artikel 147 nævnte eksponeringsklasser og for hver af de eksponeringskategorier, som de
forskellige korrelationer i artikel 154, stk. 1-4, svarer til:
i) for institutter, der anvender egne LGD-estimater til beregning af de risikovægtede eksponeringer:
det eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD og PD i procent for hver relevant geografisk be-
liggenhed af krediteksponeringerne
ii) for institutter. der ikke anvender egne LGD-estimater: det eksponeringsvægtede gennemsnitlige
LGD i procent for hver relevant geografisk beliggenhed af krediteksponeringerne.
Med henblik på litra c) skal beskrivelsen omfatte de typer eksponeringer, der er medtaget i eksponerings-
klassen, definitioner, metoder og data til estimering og validering af PD og i givet fald LGD og konverte-
ringsfaktorer, herunder de forudsætninger, der er anvendt ved afledningen af disse variabler, samt beskri-
velser af væsentlige afvigelser fra definitionen af misligholdelse i artikel 178, herunder de overordnede
segmenter, der påvirkes af sådanne afvigelser.
Med henblik på litra j) forstås ved den relevante geografiske beliggenhed af krediteksponeringerne ekspo-
neringer i de medlemsstater, i hvilke instituttet er meddelt tilladelse, og medlemsstater eller tredjelande, i
hvilke institutter udøver aktiviteter gennem en filial eller et datterselskab.
Artikel 453
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker
Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:
a) politikker og procedurer for samt en angivelse af, i hvilken udstrækning enheden benytter sig af ba-
lanceført netting og netting under stregen
b) politikker og procedurer for værdiansættelse og forvaltning af sikkerhedsstillelse
c) en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som instituttet modtager
d) hovedtyperne af garantistillere og kreditderivatmodparter samt disses kreditværdighed
e) oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer inden for den foretagne kreditrisikoreduk-
tion
f) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden eller IRB-meto-
den, men som ikke foretager egne estimater af LGD eller konverteringsfaktorer i forbindelse med
eksponeringsklassen: særskilt for hver eksponeringsklasse den samlede værdi af eksponeringerne (ef-
ter eventuel balanceført netting eller netting under stregen), som er dækket — efter anvendelse af vo-
latilitetsjusteringer — af anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse og anden anerkendt sikkerhedsstillel-
se
g) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden eller IRB-meto-
den: særskilt for hver eksponeringsklasse de samlede eksponeringer (efter eventuel balanceført net-
ting eller netting under stregen), som er dækket af garantier eller kreditderivater. For aktieekspone-
ringsklassen finder dette krav anvendelse på hver af de metoder, der er angivet i artikel 155.
Artikel 454
Anvendelse af den avancerede målemetode i forbindelse med operationel risiko
Institutter, der anvender de i artikel 321-324 beskrevne avancerede metoder til beregning af deres kapital-
grundlagskrav i relation til operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af deres brug af forsikringer og
andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere risikoen.
Artikel 455
Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko
816
Institutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til artikel 363, offentliggør følgende oplysninger:
a) for hver af de omfattede delporteføljer:
i) kendetegn for de anvendte modeller
ii) i givet fald for de interne modeller for forøgede misligholdelses- og migreringsrisici og for kor-
relationshandel: de anvendte metoder og de målte risici ved hjælp af en intern model, herunder
en beskrivelse af den fremgangsmåde, instituttet har anvendt til at fastlægge likviditetshorison-
ter, de metoder, der er anvendt til at foretage en kapitalvurdering, som er i overensstemmelse
med den krævede pålidelighedsstandard, og de fremgangsmåder, der er anvendt til validering af
modellen
iii) en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt på delporteføljen
iv) en beskrivelse af de anvendte metoder til backtesting og validering af nøjagtigheden og pålide-
ligheden af de interne modeller og modelleringsprocesser
b) omfanget af den kompetente myndigheds godkendelse
c) redegørelse for omfang og metoder for overholdelse af kravene i artikel 104 og 105
d) højeste, laveste og gennemsnitlige værdi af følgende:
i) de daglige value-at-risk-værdier i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens slutning
ii) value-at-risk-værdierne i stresssituationer i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens slut-
ning
iii) risikotallene for forøgede misligholdelses- og migreringsrisici og for den specifikke risiko i for-
bindelse med korrelationshandelsporteføljen i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens
slutning
e) elementerne i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 364
f) den vægtede gennemsnitlige likviditetshorisont for hver delportefølje, der er omfattet af de interne
modeller for forøgede misligholdelses- og migreringsrisici og for korrelationshandel
g) en sammenligning mellem porteføljens daglige value-at-risk-slutværdi og ændringerne i porteføljens
slutværdi efter den næstfølgende arbejdsdag sammen med en analyse af eventuelle vigtige overskri-
delser i den periode, der aflægges rapport for.
NIENDE DEL
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 456
Delegerede retsakter
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
462 vedrørende følgende aspekter:
a) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på
at sikre ensartet anvendelse af denne forordning
b) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411med henblik på
ved anvendelsen af denne forordning at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
c) ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112 og 147 for at tage hensyn til udviklingen på
finansmarkederne
d) det i artikel 123, litra c), artikel 147, stk. 5, litra a), artikel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte
beløb for at tage hensyn til virkningen af inflationen
e) listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte poster i bilag I og II for at tage hensyn til udvik-
lingen på finansmarkederne
f) tilpasning af kategorierne af investeringsselskaber i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, for at tage
hensyn til udviklingen på finansmarkederne
817
g) præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 97, for at sikre ensartet anvendelse af denne forordning
g) h Ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311 i nærværende forordning og artikel 50a-50d
i forordning (EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklingen i eller ændringer af de internationale
standarder for eksponeringer mod en central modpart.
i) præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagelserne i artikel 400
j) ændring af kapitalmålet og det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, jf. artikel
429, stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er opdaget på grundlag af den indberetning, der
er omhandlet i artikel 430, stk. 1, før gearingsgraden skal offentliggøres af institutter som fastsat i
artikel 451, stk. 1, litra a).
2. EBA overvåger kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisiko og aflægger senest den 1. janu-
ar 2015 rapport til Kommissionen. Rapporten skal navnlig vurdere:
a) behandlingen af kreditværdijusteringsrisiko som en separat udgift i forhold til en integreret kompo-
nent i markedsrisikorammen
b) kreditværdijusteringsrisikoens omfang, herunder undtagelsen i artikel 482
c) afdækning, der kan indregnes
d) beregning af kapitalkrav i forbindelse med kreditværdijusteringsrisiko.
På grundlag af denne rapport og hvor resultaterne påviser et behov herfor, tillægges Kommissionen end-
videre beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at
ændre bestemmelserne om disse spørgsmål i artikel 381, Artikel 382, stk. 1-3, og artikel 383-386.
Artikel 457
Tekniske justeringer og korrektioner
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462
for at foretage tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsentlige elementer i følgende bestemmelser
for at tage højde for udvikling inden for nye finansielle produkter eller aktiviteter og for at foretage juste-
ringer i overensstemmelse med udviklingen efter vedtagelsen af denne forordning i andre af Unionens
lovgivningsmæssige retsakter om finansielle tjenesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder
baseret på forordning (EF) nr. 1606/2002:
a) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. artikel 111-134 og artikel 143-191
b) virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel 193-241
c) kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 243-266
d) kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko, jf. artikel 272-311
e) kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko, jf. artikel 315-324
f) kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 325-377
g) kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko, jf. artikel 378 og 379
h) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 383, 384 og 385
i) anden del og artikel 99 kun som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller regnskabs-
krav, der tager hensyn til EU-lovgivningen.
Artikel 458
Makroprudentiel eller systemisk risiko identificeret på medlemsstatsniveau
1. Medlemsstaten udpeger den myndighed, som er ansvarlig for anvendelsen af denne artikel. Denne
myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.
818
2. Hvis den myndighed, der er fastlagt i henhold til stk. 1, identificerer ændringer i intensiteten af den
makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt alvorlige negative følger
for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat, og som denne myndighed mener
bedre kan imødegås med strengere nationale foranstaltninger, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet,
Kommissionen, ESRB og EBA herom og forelægger relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation
om samtlige følgende punkter:
a) ændringerne i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko
b) grundene til, at sådanne ændringer vil kunne udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet på natio-
nalt plan
c) en begrundelse for, at artikel 124 og 164 i denne forordning og artikel 101, 103, 104, 105, 133 og 136
i direktiv 2013/36/EU ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå den identificerede makroprudentielle el-
ler systemiske risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet
d) udkast til nationale foranstaltninger for indenlandsk godkendte institutter eller en del af disse institut-
ter med henblik på at begrænse ændringerne i risikointensiteten og vedrørende:
i) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
ii) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
iii) offentliggørelseskravene i artikel 431-455 eller
iv) kapitalbevaringsbufferens størrelse, jf. artikel 129 i direktiv 2013/36/EU
v) likviditetskrav, jf. sjette del
vi) risikovægte til håndtering af aktivbobler inden for beboelses- og erhvervsejendomssektoren
vii) eksponeringer inden for den finansielle sektor
e) en forklaring på, hvorfor den i stk. 1 fastlagde myndighed anser dette udkast til foranstaltninger for at
være hensigtsmæssige, effektive og rimelige til at imødegå situationen, og
f) en vurdering af udkastet til foranstaltningernes sandsynlige positive eller negative indvirkning på det
indre marked på grundlag af oplysninger, som den pågældende medlemsstat har til rådighed.
3. Når de i stk. 1 fastlagte myndigheder har tilladelse til at anvende nationale foranstaltninger i henhold til
denne artikel, giver de de relevante kompetente myndigheder eller udpegede myndigheder i andre lande
alle relevante oplysninger.
4. Beføjelserne til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at afvise de i stk. 2, litra d), nævnte udkast til
nationale foranstaltninger tildeles Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af et
forslag fra Kommissionen.
Inden en måned efter at have modtaget underretningen jf. stk. 2, afgiver ESRB og EBA udtalelse til Rå-
det, Kommissionen og den pågældende medlemsstat om de punkter, der er nævnt i dette stykke.
Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede udtalelser og hvis der er solid, stærk og detal-
jeret dokumentation for, at foranstaltningen vil få negative virkninger på det indre marked, der opvejer
fordelene ved den deraf følgende finansielle stabilitet for en reduktion af de makroprudentielle eller sy-
stemiske risici, kan Kommissionen inden for en måned foreslå Rådet en gennemførelsesretsakt til at afvi-
se udkastet til de nationale foranstaltninger.
Hvis der ikke foreligger et kommissionsforslag inden for en måned, kan den pågældende medlemsstat
omgående vedtage udkastet til de nationale foranstaltninger for en periode på op til to år, eller indtil den
makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte indtræffe først.
Rådet træffer afgørelse om Kommissionens forslag inden for en måned efter modtagelsen af forslaget og
angiver begrundelsen for at afvise eller ikke at afvise udkastet til de nationale foranstaltninger.
819
Rådet skal kun afvise udkastet til de nationale foranstaltninger, hvis det mener, at en eller flere af følgen-
de betingelser ikke er opfyldt:
a) at ændringerne i den makroprudentielle eller systemiske risikos intensitet er af en sådan art, at de ud-
gør en risiko for den finansielle stabilitet på nationalt plan
b) at artikel 124 og 164 i denne forordning og artikel 101, 103, 104, 105, 133 og 136 i direktiv
2013/36/EU ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå den identificerede makroprudentielle eller systemi-
ske risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet
c) at udkastet til de nationale foranstaltninger er bedre egnet til at imødegå den identificerede makropru-
dentielle eller systemiske risiko og ikke får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle
system eller dele heraf det i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og derved udgør eller
skaber en hindring for det indre markeds funktion
d) at problemet kun vedrører én medlemsstat, og
e) at risiciene ikke allerede er imødegået gennem andre foranstaltninger i denne forordning eller direktiv
2013/36/EU.
Rådets vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra ESRB og EBA og være baseret på den dokumenta-
tion, som den i stk. 1 fastlagte myndighed har forelagt i overensstemmelse med stk. 2.
Hvis der ikke foreligger en gennemførelsesretsakt vedtaget af Rådet om at afvise udkastet til de nationale
foranstaltninger inden for en måned efter modtagelsen af Kommissionens forslag, kan medlemsstaten
vedtage foranstaltningerne og anvende dem i en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle
eller systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte indtræffe først.
5. Andre medlemsstater kan anerkende de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikel, og
anvende dem på indenlandsk godkendte filialer beliggende i den medlemsstat, der har tilladelse til at an-
vende foranstaltningerne.
6. Hvis medlemsstater anerkender de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikel, underretter
de Rådet, Kommissionen, EBA, ESRB og den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltnin-
gerne.
7. Når en medlemsstat skal afgøre, om den kan anerkende de foranstaltninger, der er truffet i henhold til
denne artikel, tager den hensyn til kriterierne i stk. 4.
8. Den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltningerne, kan anmode ESRB om at rette
henstilling, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til en eller flere medlemsstater, som ikke aner-
kender foranstaltningerne.
9. Inden udløbet af den tilladelse, der er givet i henhold til stk. 4, tager medlemsstaten i samråd med
ESRB og EBA situationen op til revision og kan efter proceduren i stk. 4 vedtage en ny afgørelse om
forlængelse af anvendelsesperioden for nationale foranstaltninger med yderligere et år ad gangen. Efter
den første forlængelse tager Kommissionen i samråd med ESRB og EBA mindst en gang om året situatio-
nen op til revision.
10. Uanset proceduren i stk. 3-9 kan medlemsstaterne øge de risikovægte, der er fastsat i denne forord-
ning, med op til 25 % for de eksponeringer, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra d), nr. vi)
og vii), og reducere grænsen for store eksponeringer i artikel 395 med op til 15 % for en periode på op til
to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte
indtræffe først, forudsat at betingelserne og underretningskravene i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt.
Artikel 459
820
Tilsynsmæssige krav
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462
med henblik på for en periode på et år at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponeringer, hvis
dette er nødvendigt for at tage højde for ændringer i intensiteten af mikroprudentielle og makroprudentiel-
le risici, der skyldes markedsudviklingen i eller uden for Unionen med indvirkning på alle medlemsstater-
ne, og hvis instrumenterne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU ikke er tilstrækkelige til at imødegå
disse risici, særlig efter henstilling eller udtalelse fra ESRB eller EBA, om
a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
b) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
c) offentliggørelseskravene i artikel 431-455.
Kommissionen, der bistås af ESRB, forelægger mindst en gang om året en rapport for Europa-parlamen-
tet og Rådet om udviklinger på markedet, der kan kræve anvendelse af denne artikel.
Artikel 460
Likviditet
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel
462 med henblik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generelle krav. De delegerede retsakter,
der vedtages i medfør af nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberettes i henhold til sjette
del, afsnit II og bilag III, og det præciseres, under hvilke omstændigheder de kompetente myndigheder
skal pålægge kreditinstitutter specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme for at tage højde
for de specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i stk. 2 skal respekteres.
2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet i artikel 401 indføres i overensstemmelse med
følgende indfasning:
a) 60 % af likviditetsdækningskravet i 2015
b) 70 % fra den 1. januar 2016
c) 80 % fra den 1.januar 2017
d) 100 % fra den 1. januar 2018.
Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rapporter, der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2
og 3, og de internationale standarder, som internationale fora har udviklet, og de særlige forhold i Uni-
onen.
Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den
træder i kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anvendelse før den 1. januar 2015.
Artikel 461
Indfasningen af likviditetsdækningskravene
1. EBA skal efter høring af ESRB senest den 30. juni 2016 rapportere til Kommissionen om, hvorvidt
indfasningen af likviditetsdækningskravene i artikel 460 stk. 2, bør ændres. En sådan analyse skal tage
behørigt hensyn til markederne og den internationale reguleringsmæssige udvikling samt de særlige for-
hold i Unionen.
EBA vurderer i sin rapport særlig en udskudt indførelse af en bindende minimumsstandard på 100 % ind-
til den 1. januar 2019. Rapporten skal tage højde for de i artikel 509, stk. 1, nævnte årsrapporter, relevante
markedsdata og henstillingerne fra de kompetente myndigheder.
821
2. For at tage højde for markedsudviklingen og andre udviklinger tillægges Kommissionen om nødven-
digt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at
ændre indfasningen i artikel 460 og udskyde indførelsen indtil 2019 af en bindende minimumstandard på
100 % for likviditetsdækningskravene i artikel 412, stk. 1, og anvende en bindende minimumstandard på
90 % for likviditetsdækningskravet i 2018.
Kommissionen tager, når den vurderer behovet for udskydelse, hensyn til rapporten og vurderingen i stk.
1.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel finder først anvendelse fra den 1. januar 2018 og
træder i kraft senest den 30. juni 2017.
Artikel 462
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 456-460 tillægges Kommissionen for en ube-
grænset periode fra 31 december 2014.
3. Den i artikel 456-460 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-
Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er an-
givet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 456-460 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Par-
lamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågæl-
dende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af
denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 463
Indsigelse mod reguleringsmæssige tekniske standarder
Vedtager Kommissionen i henhold til denne forordning en reguleringsmæssig teknisk standard, der er den
samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som EBA har forelagt, kan Europa-Parla-
mentet og Rådet gøre indsigelse mod denne reguleringsmæssige tekniske standard i en måned efter med-
delelsesdatoen. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Uan-
set artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan den frist, inden for hvilken Europa-
Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den reguleringsmæssige tekniske standard, hvor det er
hensigtsmæssigt, forlænges med yderligere en måned.
Artikel 464
Det Europæiske Bankudvalg
822
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2004/10/EF32). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
TIENDE DEL
OVERGANGSBESTEMMELSER, RAPPORTER, REVISION OG ÆNDRINGER
AFSNIT I
OVERGANGSBESTEMMELSER
KAPITEL 1
Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi samt fradrag
Afdeling 1
Kapitalgrundlagskrav
Artikel 465
Kapitalgrundlagskrav
1. Uanset artikel 92, stk. 1, litra a) og b), finder følgende kapitalgrundlagskrav anvendelse i perioden fra
den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
a) en egentlig kernekapitalprocent inden for et interval på 4 til 4,5 %
b) en kernekapitalprocent inden for et interval på 5,5 til 6 %.
2. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør niveauer for den egentlige kernekapitalprocent
og kernekapitalprocenten inden for de i stk. 1 omhandlede intervaller, som institutterne mindst skal opfyl-
de.
Artikel 466
Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards
Uanset artikel 24, stk. 2, yder de kompetente myndigheder institutter, der skal foretage værdiansættelsen
af aktiver og ikkebalanceførte poster og fastlæggelsen af kapitalgrundlag i overensstemmelse med de in-
ternationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, for første gang en frist på 24 måne-
der til gennemførelsen af de nødvendige interne processer og tekniske krav.
Afdeling 2
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Artikel 467
Urealiserede tab opgjort til dagsværdi
1. Uanset artikel 35 indregner institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 ved
beregningen af deres egentlige kernekapitalposter kun den relevante procentdel af urealiserede tab, som
vedrører aktiver eller passiver, opgjort til dagsværdi og opført på balancen, undtagen de i artikel 33 nævn-
te tab og alle andre urealiserede tab, som er opført i resultatopgørelsen.
823
2. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 20 til 100 % i perioden fra den 1 January 2014 til den 31. december 2014
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og
d) 80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i tilfælde, hvor en sådan fremgangsmåde blev fulgt inden 1
januar 2014, tillade institutter ikke at medtage urealiserede gevinster eller tab på aktiver på eksponeringer
mod centralregeringer klassificeret i »besiddet med henblik på salg«-kategorien af EU-godkendte IAS 39
i noget element af kapitalgrundlaget.
Fremgangsmåden i andet afsnit anvendes, indtil Kommissionen har vedtaget en forordning på grundlag af
forordning (EF) nr. 1606/2002, der godkender, at International Financial Reporting Standards træder i ste-
det for IAS 39.
3. De kompetente myndighederfastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i stk. 2,
litra a)-d), omhandlede intervaller.
Artikel 468
Urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi
1. Uanset artikel 35 fjerner institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 fra deres
egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel af urealiserede gevinster, som vedrører aktiver eller
passiver, opgjort til dagsværdi og opført på balancen, undtagen de i artikel 33 nævnte gevinster og alle
andre urealiserede gevinster med undtagelse af dem, der vedrører investering i fast ejendom, som er op-
ført i resultatopgørelsen. Det restbeløb, der fremkommer, fjernes ikke fra de egentlige kernekapitalposter.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er den relevante procentdel 100 % i perioden fra 1 januar 2014 til
den 31. december 2014, og den skal efter denne dato ligge inden for følgende intervaller:
a) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
c) 20 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
Fra den 1. januar 2015 gælder det, at de kompetente myndigheder, når de i henhold til artikel 467 kræver,
at institutterne ved beregningen af den egentlige kernekapital indregner 100 % af deres urealiserede tab
opgjort til dagsværdi, desuden kan tillade, at institutterne i samme beregning indregner 100 % af deres
urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi.
Fra den 1. januar 2015 gælder det, at de kompetente myndigheder, når de i henhold til artikel 467 kræver,
at institutterne ved beregningen af den egentlige kernekapital indregner en procentdel af deres urealisere-
de tab opgjort til dagsværdi, ikke må fastsætte en relevant procentdel af urealiserede gevinster i henhold
til nærværende artikels stk. 2, der overstiger den relevante procentdel af urealiserede tab, som er fastsat i
overensstemmelse med artikel 467.
3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel af urealiserede gevin-
ster inden for de i stk. 2, litra a)-c), omhandlede intervaller, der ikke er fjernet fra den egentlige kerneka-
pital.
4. Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), skal institutterne i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december
2017 i deres kapitalgrundlag indregne den relevante procentdel som omhandlet i artikel 478 af gevinster
og tab, værdiansat til dagsværdi, fra afledte finansielle forpligtelser, som skyldes deres egen kreditrisiko.
824
Afdeling 3
Fradrag
Underafdeling 1
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
Artikel 469
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
1. Uanset artikel 36, stk. 1, gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:
a) institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel
478 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte skat-
teaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle
b) institutter anvender de relevante bestemmelser i artikel 472 på restbeløbet for poster, der skal fratræk-
kes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem-
tidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
c) institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel
478 af det samlede beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c) og i), efter anven-
delse af artikel 470
d) institutter anvender kravene i artikel 472, stk. 5 eller 11, alt efter det enkelte tilfælde, på det samlede
restbeløb for poster, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c) og i), efter anvendelse
af artikel 470.
2. Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet
af artikel 472, stk. 5, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a) omhandlede beløb med det i nær-
værende stykkes litra b) omhandlede beløb:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle, jf. ar-
tikel 470, stk. 2, litra a)
b) summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.
3. Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet
af artikel 471, stk. 11, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a) omhandlede beløb med det i nær-
værende stykkes litra b) omhandlede beløb:
a) direkte og indirekte besiddelser af de i artikel 470, stk. 2, litra b), omhandlede egentlige kernekapita-
linstrumenter
b) summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.
Artikel 470
Undtagelser fra fradrag i egentlig kernekapital
1. Ved anvendelsen af denne artikel omfatter relevante egentlige kernekapitalposter instituttets egentlige
kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af artikel 32-35 og efter fradragene i henhold til artikel 36,
stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig
rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle.
2. Uanset artikel 48, stk. 1, fratrækker institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2017 ikke de i nærværende stykkes litra a) og b) omhandlede poster, som tilsammen er lig med eller min-
dre end 15 % af instituttets relevante egentlige kernekapitalposter:
825
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og til-
sammen er lig med eller mindre end 10 % af instituttets relevante egentlige kernekapitalposter
b) hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte og
indirekte besiddelser af den pågældende enheds egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen er
lig med eller mindre end 10 % af de relevante egentlige kernekapitalposter.
3. Uanset artikel 48, stk. 4, risikovægtes poster, der i henhold til nærværende artikels stk. 2 ikke fratræk-
kes, med 250 %. De i nærværende artikels stk. 2, litra b), omhandlede poster er i givet fald omfattet af
kravene i tredje del, afsnit IV.
Artikel 471
Undtagelser fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber fra egentlige kernekapitalpo-
ster
1. Uanset artikel 49, stk. 1, kan kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. de-
cember 2022 tillade institutter ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikrings-
selskaber og forsikringsholdingselskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra a), c) og e)
b) de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at niveauet for risikokontrol og de finansielle analy-
seprocedurer, som instituttet specifikt har indført for at overvåge investeringen i enheden eller hol-
dingselskabet, er fyldestgørende
c) instituttets aktiebeholdning i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingsel-
skabet overstiger ikke 15 % af egentlig kernekapital, som forsikringsenheden har udstedt pr. 31. de-
cember 2012 og i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2022
d) det beløb af aktiebeholdningen, som ikke fradrages, overstiger ikke det beløb, der besiddes i den
egentlige kernekapital i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingselska-
bet pr. 31. december 2012.
2. De aktiebeholdninger, der ikke fradrages i henhold til stk. 1, kvalificeres som eksponeringer og risiko-
vægtes med 370 %.
Artikel 472
Poster, der ikke fratrækkes i den egentlige kernekapital
1. Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), og artikel 36, stk. 1, litra a)-i), anvender institutter i perioden fra den 1
januar 2014 til den 31. december 2017 nærværende artikel på de i artikel 468, stk. 4, og artikel 469, stk. 1,
litra b) og d), nævnte restbeløb, alt efter hvad der er relevant.
2. Restbeløbet fra værdiansættelsesjusteringer af afledte finansielle forpligtelser, som skyldes et instituts
egen kreditrisiko, fratrækkes ikke.
3. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for tab i det løbende regnskabsår, jf. artikel 36,
stk. 1, litra a)
a) væsentlige tab fratrækkes i kernekapitalposterne
b) ikkevæsentlige tab fratrækkes ikke.
4. Institutter fratrækker restbeløbet for immaterielle aktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra b), i kernekapitalpo-
sterne.
5. Restbeløbet for udskudte skatteaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra c), fratrækkes ikke og risikovægtes
med 0 %.
826
6. Restbeløbet for de poster, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), fratrækkes for den ene halvdels
vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapital-
poster.
7. Restbeløbet for aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), fratrækkes ikke i
noget kapitalgrundlagselement og indgår i de egentlige kernekapitalposter i det omfang, det pågældende
beløb kunne indregnes som kernekapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger
til artikel 57, litra a)-ca), i direktiv 2006/48/EF.
8. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af egne egentlige kernekapi-
talinstrumenter, jf. artikel 36, stk. 1, litra f):
a) direkte besiddelser fratrækkes i kernekapitalposterne
b) indirekte og syntetiske besiddelser, herunder egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut kan
være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratræk-
kes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet
fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
9. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af egentlige kernekapitalin-
strumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvis instituttet har besiddelser i krydsejerskab med den på-
gældende enhed, jf. artikel 36, stk. 1, litra g):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i den pågældende i den finansielle sektor, behandles
dets besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 36, stk. 1, litra h)
b) hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i den pågældende i den finansielle sektor, behandles dets
besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 36, stk. 1, litra i).
10. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra
h):
a) de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for den ene halvdels
vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapi-
talposter
b) de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del,
afsnit IV.
11. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra
i):
a) de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for den ene halvdels
vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapi-
talposter
b) de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del,
afsnit IV.
Artikel 473
Indførelse af ændringer til IAS 19
1. Uanset artikel 481 kan kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2018 tillade institutter, der udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de internationale regn-
skabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF)
827
nr. 1606/2002, at tilføje til deres egentlige kernekapital det relevante beløb i henhold til nærværende arti-
kels stk. 2 eller i givet fald 3, ganget med en faktor i henhold til stk. 4.
2. Det relevante beløb beregnes ved fra beløbet i henhold til litra a) at fratrække beløbet i henhold til litra
b):
a) Institutter fastsætter værdierne af aktiverne i deres ydelsesbaserede pensionskasse eller -ordning i
henhold til forordning (EF) nr. 1126/200833)34)
b) Institutter fastsætter værdien af aktiverne i deres ydelsesbaserede pensionskasse eller -ordning efter
reglerne i forordning (EF) nr. 1126/2008. Institutterne skal derpå i værdierne af disse aktiver fratræk-
ke værdien af forpligtelserne under samme kasser eller ordninger, der er fastlagt efter samme regn-
skabsregler.
3. Det i henhold til stk. 2 fastlagte beløb begrænses til det beløb, der ikke kræves fratrukket i egenkapita-
len inden den 1 januar 2014 i medfør af nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF,
for så vidt som disse nationale gennemførelsesforanstaltninger falder ind under proceduren i denne for-
ordnings artikel 481 i den berørte medlemsstat.
4. Følgende krav skal opfyldes:
a) 1 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0,8 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0,6 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0,4 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
e) 0,2 i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018.
5. Institutter skal oplyse om værdien af aktiver og passiver i overensstemmelse med stk. 3 i deres offent-
liggjorte årsregnskab.
Underafdeling 2
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Artikel 474
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Uanset artikel 53 gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:
a) institutterne fratrækker i de hybride kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel
478 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 56
b) institutterne anvender de i artikel 475 fastsatte krav på restbeløbene for de poster, der skal fratrækkes
i henhold til artikel 56.
Artikel 475
Poster, der ikke fratrækkes i hybrid kernekapital
1. Uanset artikel 56 finder kravene i denne artikel i perioden den 1 januar 2014 til den 31. december 2017
anvendelse på de i artikel 474, litra b), omhandlede restbeløb.
2. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra a):
a) direkte besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter fratrækkes til den bogførte værdi i ker-
nekapitalposterne
b) indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, herunder egne hybride
kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende
828
eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje
del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
3. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra b):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det
har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse
hybride kernekapitalinstrumenter i den pågældende enhed efter artikel 56, litra c)
b) hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har
besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse hybri-
de kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 56, litra d).
4. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra c)
og d):
a) det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 56, litra c) og
d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels
vedkommende i de supplerende kapitalposter
b) det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
56, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel
2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
Underafdeling 3
Fradrag i supplerende kapitalposter
Artikel 476
Fradrag i supplerende kapitalposter
1. Uanset artikel 66 gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:
a) institutterne fratrækker den i artikel 478 fastsatte relevante procentdel i de beløb, der skal fratrækkes i
henhold til artikel 66
b) institutterne anvender de i artikel 477 fastsatte krav på de restbeløb, der skal fratrækkes i henhold til
artikel 66.
Artikel 477
Fradrag i supplerende kapitalposter
1. Uanset artikel 63 finder kravene i denne artikel i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2017 anvendelse på de i artikel 476, litra b), omhandlede restbeløb.
2. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra a):
a) direkte besiddelser af egne supplerende kernekapitalinstrumenter fratrækkes til den bogførte værdi i
de supplerende kapitalposter
b) indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herunder egne suppleren-
de kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende
eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje
del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
3. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra b):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det
har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supple-
rende kapitalinstrumenter i den pågældende enhed efter artikel 66, litra c)
829
b) hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har
besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende
kapitalinstrumenter i den pågældende enhed i den finansielle sektor efter artikel 66, litra d).
4. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra c)
og d):
a) det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 66, litra c) og
d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels
vedkommende i de supplerende kapitalposter
b) det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
66, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel
2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
Underafdeling 4
Fradragsprocenter
Artikel 478
Procenter for fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende
kapitalposter
1. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af artikel 468, stk. 4, artikel 469, stk. 1, litra a)
og c), artikel 474, litra a), og artikel 476, litra a), skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 20 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
2. Uanset stk. 1 skal den relevante procentdel for så vidt angår de i artikel 36, stk.1, litra c), omhandlede
poster, der fandtes før den …, med henblik på anvendelsen af artikel 469, stk. 1, litra c), ligge inden for
følgende intervaller:
a) 0 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 2 januar 2015
b) 10 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2015 til 2 januar 2016
c) 20 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2016 til den 2 januar 2017
d) 30 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2017 den 2 januar 2018
e) 40 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2018 til den 2 januar 2019
f) 50 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2019 til den 2 januar 2020
g) 60 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2020 til den 2 januar 2021
h) 70 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2021 til den 2 januar 2022
i) 80 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2022 til den 2 januar 2023
j) 90 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2023 til den 2 januar 2024
3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i stk. 1 og 2
omhandlede intervaller for hvert af følgende fradrag:
a) de individuelle fradrag, der kræves i medfør af artikel 36, stk. 1), litra a)-h), undtagen udskudte skat-
teaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle
b) det samlede beløb for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes mid-
lertidige forskelle, samt de i artikel 36, stk. 1, litra i), nævnte poster, som skal fratrækkes i medfør af
artikel 48
c) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 56, litra b)-d)
830
d) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 66, litra b)-d).
Afdeling 4
Minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter ud-
stedt af datterselskaber
Artikel 479
Indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoli-
derede egentlige kernekapital
1. Uanset anden del, afsnit II, fastlægges indregning i det konsoliderede kapitalgrundlag af poster, der vil-
le kvalificere som konsoliderede reserver på grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til arti-
kel 65 i direktiv 2006/48/EF, men som af en eller flere af nedennævnte årsager ikke kvalificerer som kon-
solideret egentlig kernekapital, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 af de kompe-
tente myndigheder i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3:
a) instrumentet kvalificerer ikke som et egentligt kernekapitalinstrument, og overført resultat og over-
kurs ved emission i forbindelse hermed kvalificerer følgelig ikke som konsoliderede egentlige kerne-
kapitalposter
b) posterne kvalificerer ikke som følge af anvendelsen af artikel 76, stk. 2
c) posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet er ikke et institut eller en enhed, der af gældende na-
tional lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
d) posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet indgår ikke fuldt ud i konsolideringen, jf. første del,
afsnit II, kapitel 2.
2. Den relevante procentdel af de i stk. 1 omhandlede poster, der ville være kvalificeret som konsolidere-
de reserver på grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 65 i direktiv 2006/48/EF,
kvalificerer som konsolideret egentlig kernekapital.
3. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 2 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
4. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i stk. 3
omhandlede intervaller.
Artikel 480
Indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital i det
konsoliderede kapitalgrundlag
1. Uanset artikel 84, stk. 1, litra b), artikel 85, stk. 1, litra b), og artikel 87, stk. 1, litra b), ganges de i de
nævnte artikler omhandlede procentdele i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 med
en relevant faktor.
2. Den relevante faktor med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0,2-1 i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0,4-1 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0,6-1 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og
d) 0,8-1 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
831
3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante faktor inden for de i stk. 2 om-
handlede intervaller.
Afdeling 5
Supplerende filtre og fradrag
Artikel 481
Supplerende filtre og fradrag
1. Uanset artikel 32-36, 56 og 66 foretager institutterne i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. de-
cember 2017 justeringer med henblik på i de egentlige kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de sup-
plerende kapitalposter eller kapitalgrundlagsposterne at indregne eller fratrække den relevante procentdel
af filtre eller fradrag, der kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, 61,
63, 63a, 64 og 66 i direktiv 2006/48/EF og artikel 13 og 16 i direktiv 2006/49/EF, og som ikke kræves i
henhold til anden del i denne forordning.
2. Uanset artikel 36, stk. 1, litra i), og artikel 49, stk. 1 og 3, kan de kompetente myndigheder i perioden
fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014 stille krav om eller tillade, at institutterne anvender de
metoder, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, når kravene i artikel 49, stk. 1, litra b) og e), ikke er opfyldt,
i stedet for at foretage fradrag i henhold til artikel 36, stk. 1. I sådanne tilfælde fastsættes den andel af
besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderselskabet har
en væsentlig investering, som ikke skal fratrækkes i henhold til artikel 49, stk. 1, af den relevante procent-
del, jf. nærværende artikels stk. 4. Det beløb, der ikke fratrækkes, er omfattet af kravene i artikel 49, stk.
4, alt efter tilfældet.
3. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
4. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 2 skal ligge mellem 0 og 50 % i perioden
fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014.
5. For hvert filter eller fradrag som omhandlet i stk. 1 og 2 skal de kompetente myndighedfastsætte og
offentliggøre de relevante procentdele inden for de i stk. 2 og 3 omhandlede intervaller.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de be-
tingelser, under hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt justeringer i kapitalgrundlaget
eller dele deraf i overensstemmelse med nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF
eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af anden del i denne forordning, med henblik på anvendelsen af
denne artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalposter, de hybride kernekapitalposter, kernekapital-
posterne, de supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 482
832
Anvendelsesområde for derivattransaktioner med pensionsfonde
For så vidt angår de transaktioner, der er omhandlet i artikel 89 i forordning (EU) 648/2012, og som er
indgået som led i en pensionsordning som defineret i artikel 2 i nævnte forordning, skal institutterne ikke
beregne kapitalgrundlagskrav til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 382, stk. 4, litra c), i nærværende
forordning.
KAPITEL 2
Overgangsbestemmelser vedrørende kapitalinstrumenter
Afdeling 1
Instrumenter, der udgør statsstøtte
Artikel 483
Overgangsbestemmelser vedrørende statsstøtteinstrumenter
1. Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63 finder denne artikel i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31.
december 2017 anvendelse på kapitalinstrumenter og poster, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instrumenterne er udstedt før den 1 januar 2014
b) instrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med
statsstøttereglerne. Hvis en del af instrumenterne er tegnet privat, skal de udstedes inden den 30. juni
2012 og sammen med de dele, som medlemsstaten har tegnet
c) instrumenterne er af Kommissionen anset for at være forenelige med det indre marked i henhold til
artikel 107 i TEUF
d) hvis instrumenterne er tegnet af både medlemsstaten og private investorer, og der sker en delvis ind-
frielse af de instrumenter, som medlemsstaten har tegnet, skal der anvendes overgangsbestemmelser
for en tilsvarende del af den privat tegnede del af instrumenterne i henhold til artikel 484. Når alle de
instrumenter, som medlemsstaten har tegnet, er indfriet, skal der anvendes overgangsbestemmelser
for resten af instrumenterne, som private investorer har tegnet, i henhold til artikel 484.
2. Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af arti-
kel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter, uanset om et af
følgende forhold gør sig gældende:
a) betingelserne i artikel 28 i denne forordning er ikke opfyldt
b) instrumenterne er udstedt af en virksomhed som omhandlet i artikel 27 i denne forordning, og betin-
gelserne i artikel 28 i denne forordning eller i givet fald artikel 29 i denne forordning er ikke opfyldt.
3. De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold
til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer
som egentlige kernekapitalinstrumenter, uanset at kravene i stk. 2, litra a) eller b), ikke er opfyldt, hvis
kravene i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som egentlig kernekapital i henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere
som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i henhold til stk. 5 eller 7.
4. Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af arti-
kel 57, litra ca), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som hybride kernekapitalinstru-
menter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52, stk. 1, ikke er opfyldt.
833
5. De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold
til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), i direktiv 2006/48/EF, kvalifice-
rer som hybride kernekapitalinstrumenter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52, stk. 1,
ikke er opfyldt, hvis kravene i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til første afsnit, kan ikke
kvalificere som egentlige kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i henhold til stk.
3 eller 7.
6. Poster, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57,
litra f), g) eller h), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som supplerende kapitalinstru-
menter, uanset at de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forord-
nings artikel 63 ikke er opfyldt.
7. De i stk. 1, litra c) i nærværende artikel, omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold
til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra f), g) eller h), og artikel 66, stk. 1, i
direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter, uanset at de ikke er nævnt i denne
forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke er opfyldt, hvis betingel-
serne i stk. 8 i nærværende artikel er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter i henhold til første afsnit, kan ikke
kvalificere som egentlige kernekapitalinstrumenter eller hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til
stk. 3 eller 5.
8. De i stk. 3, 5 og 7 omhandlede instrumenter kan kun kvalificere som kapitalgrundlagsinstrumenter i
henhold til disse stykker, hvis betingelsen i stk. 1, litra a) er opfyldt, og de er udstedt af institutter belig-
gende i en medlemsstat, som er omfattet af et økonomisk tilpasningsprogram, og hvis udstedelsen af de
pågældende instrumenter er vedtaget eller berettiget inden for rammerne af dette program.
Afdeling 2
Instrumenter, der ikke udgør statsstøtte
Underafdeling 1
Betingelser og grænser for anvendelse af overgangsbestemmelser
Artikel 484
Betingelser for anvendelse af overgangsbestemmelser vedrørende kapitalposter, der kvalificerer be-
tragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv
2006/48/EF
1. Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter og poster, der er udstedt eller var anerkendt som
egenkapital før den 31. december 2011, og som ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.
2. Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63finder denne artikel anvendelse i perioden fra den 1 januar 2014
til den 31. december 2021.
3. Inden for den i denne forordnings artikel 485 og artikel 486, stk. 2, fastsatte grænse betragtes kapital
som defineret i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der blev
kvalificerede som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af ar-
834
tikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, som egentlige kernekapitalposter, uanset at kapitalen ikke opfyl-
der betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.
4. Inden for den i denne forordnings artikel 464, stk. 3, fastsatte grænse betragtes instrumenter og over-
kurs ved emission i forbindelse hermed, der kvalificerede som kernekapitalgrundlag i henhold til de natio-
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), og artikel 154, stk. 8 og 9, i direktiv
2006/48/EF, som hybride kernekapitalposter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52 ikke
er opfyldt.
5. Inden for de i denne forordnings artikel 486, stk. 4, fastsatte grænser betragtes poster og overkurs ved
emission i forbindelse hermed, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennem-
førelse af artikel 57, litra e), f), g) eller h), i direktiv 2006/48/EF, som supplerende kapitalposter, uanset at
de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke
er opfyldt.
Artikel 485
Betingelser for indregning i den egentlige kernekapital af overkurs ved emission vedrørende kapi-
talposter, der kvalificerede som kapitalgrundlag i henhold til nationale foranstaltninger til gennem-
førelse af direktiv 2006/48/EF
1. Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter, der er udstedt før den 31. december 2010, og som
ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.
2. Overkurs ved emission i forbindelse med kapital som omhandlet i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF, der
blev betragtet som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af
artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, betragtes som egentlige kernekapitalposter, hvis betingelserne i
denne forordnings artikel 28, litra i) og j), er opfyldt.
Artikel 486
Grænser for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kerne-
kapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
1. I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 kvalificerer instrumenter og poster, der er
omhandlet i artikel 484, kun som kapitalgrundlag i det omfang, det er beskrevet i denne artikel.
2. Værdien af de i artikel 484, stk. 3, omhandlede kapitalposter, der kvalificerer som egentlige kernekapi-
talposter, er begrænset til den relevante procentdel af summen af de beløb, der er fastsat i dette stykkes
litra a) og b):
a) den nominelle værdi af den kapital, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som var udstedt den 31.
december 2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte kapitalposter.
3. Værdien af de i artikel 484, stk. 4, omhandlede kapitalposter, der betragtes som hybride kernekapital-
poster, er begrænset til den relevante procentdel ganget med den difference, der fås ved at trække sum-
men af de værdier, der er fastsat i dettes stykkes litra c)-f), fra summen af de værdier, der er fastsat i dette
stykkes litra a) og b):
a) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den
31. december 2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
835
c) værdien af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som den 31. december 2012
oversteg grænserne i de nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66, stk. 1, litra a), og arti-
kel 66, stk. 1a, i direktiv 2006/48/EF
d) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra c) nævnte instrumenter
e) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den
31. december 2012, men som ikke betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til arti-
kel 489, stk. 4
f) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter.
4. Værdien af de i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapitalposter, der kvalificerer som supplerende kapital-
poster, er begrænset til den relevante procentdel af den difference, der fås ved at trække summen af de
værdier, der er fastsat i dette stykkes litra e)-h), fra summen af de værdier, der er fastsat i dette stykkes
litra a)-d):
a) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den
31. december 2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
c) den nominelle værdi af ansvarlig fremmedkapital, der var udstedt den 31. december, nedsat med det
beløb, der kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 64, stk. 3, litra c), i
direktiv 2006/48/EF
d) den nominelle værdi af de kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, undtagen instrumenter
og ansvarlig fremmedkapital som omhandlet i litra a) og c), der var udstedt den 31. december 2012
e) den nominelle værdi af instrumenter og kapitalposter som omhandlet i artikel 484, stk. 5, der var ud-
stedt den 31. december 2012, og som oversteg grænserne i de nationale gennemførelsesforanstaltnin-
ger til artikel 66, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/48/EF
f) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter
g) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den
31. december 2012, men som ikke kvalificerer som supplerende kapitalposter i henhold til artikel
490, stk. 4
h) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra g) nævnte instrumenter
5. Den relevante procentdel, jf. stk. 2-4, med henblik på anvendelsen af denne artikel skal ligge inden for
følgende intervaller:
a) 60 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 40 til 70 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 20 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0 til 50 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
e) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018
f) 0 til 30 % i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019
g) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
h) 0 til 10 % i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021.
6. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør de relevante procentdele inden for de i stk. 5
omhandlede intervaller.
Artikel 487
Indregning af kapitalposter, som ikke i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige
kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter, i andre kapitalgrundlagsposter
836
1. Uanset artikel 51, 52, 62 og 63 kan institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2021 behandle kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk.
3, og som ikke indregnes i egentlige kernekapitalposter, fordi de overstiger den relevante procentdel, der
er fastsat i artikel 464, stk. 2, som kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, i det omfang ind-
regningen af denne kapital og overkursen ved emission i forbindelse hermed ikke overstiger grænsen for
den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3.
2. Uanset artikel 48-60 kan institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 behand-
le følgende som kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, i det omfang indregningen heraf ikke
overstiger grænsen for den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 4:
a) kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som
ikke kan indregnes som egentlige kernekapitalposter, fordi de overstiger den relevante procentdel, der
er fastsat i artikel 486, stk. 2
b) instrumenter og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og
som overstiger den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 3.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne for at
lade kapitalgrundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være omfattet af artikel 486, stk. 4 eller
5, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 488
Amortisering af kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som supplerende
kapitalposter
De i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapitalposter, der betragtes som i artikel 484, stk. 5, eller artikel 486,
stk. 4, omhandlede supplerende kapitalposter, er omfattet af kravene i artikel 64.
Underafdeling 2
Indregning i hybride kernekapital- og supplerende kapitalposter af instrumenter med førtidsindfrielsesmu-
lighed og incitamenter til indfrielse
Artikel 489
Hybride instrumenter med førtidsindfrielsesmulighed og incitamenter til indfrielse
1. Uanset artikel 51 og 52 er instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og hvis vilkår og betin-
gelser indeholder bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse fra institut-
tets side, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i nærværende
artikels stk. 2-7.
2. Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse før den
1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
c) betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
837
3. Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i over-
ensstemmelse med artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og kvalificerer derefter som hybri-
de kernekapitalposter uden begrænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
4. Instrumenterne betragtes ikke som hybride kernekapitalinstrumenter og er ikke omfattet af artikel 484,
stk. 4, fra den 1 januar 2014, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse mellem
den 31. december 2011 og den 1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
5. Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i overens-
stemmelse med artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter ikke som hybri-
de kernekapitalposter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
6. Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 484,
stk. 4, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse til og
med den 31. december 2011
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 var ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
Artikel 490
Supplerende kapitalposter med incitamenter til indfrielse
1. Uanset artikel 62 og 63 er kapitalposter omhandlet i artikel 484, stk. 5, som opfyldte kravene i henhold
til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra f) eller h), i direktiv 2006/48/EF, og hvis
vilkår og betingelser indeholder bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfri-
else fra instituttets side, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i
nærværende artikels stk. 2-7.
2. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse før den
1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
c) betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
3. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 484,
stk. 5, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter som supplerende kapitalposter uden be-
grænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
838
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
4. Kapitalposterne betragtes ikke som supplerende kapitalposter fra den 1. januar 2013, hvis følgende be-
tingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse mel-
lem den 31. december 2011 og den 1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
5. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i overens-
stemmelse med artikel 484, stk. 5, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter ikke som supple-
rende kapitalposter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
6. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalposter i overensstemmelse med artikel 484, stk. 5,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse til og
med den 31. december 2011
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
Artikel 491
Faktisk forfaldsdato
Med henblik på anvendelsen af artikel 489 og 490 bestemmes den faktiske forfaldsdato som følger:
a) for de i stk. 3 og 5 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af
førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted den 1. januar 2013 eller
derefter
b) for de i stk. 4 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af før-
tidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted mellem den 31. december
2011 og den 1. januar 2013
c) for de i stk. 6 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af før-
tidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted før den 31. december 2011.
KAPITEL 3
Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag
Artikel 492
Offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag
1. Institutter anvender denne artikel i perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2021.
2. I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2015 offentliggør institutter oplysninger om, i hvilket
omfang niveauet for egentlig kernekapital og kernekapital overstiger de krav, der er fastsat i artikel 4658.
839
3. I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2017 offentliggør institutter følgende supplerende
oplysninger om deres kapitalgrundlag:
a) arten af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 467-470, 474, 476 og 476,
samt virkningen heraf på den egentlige kernekapital, den hybride kernekapital, den supplerende kapi-
tal og kapitalgrundlaget
b) minoritetsinteresser og hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter samt overført resul-
tat og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er udstedt af datterselskaber, og som er indreg-
net i konsolideret egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital og kapitalgrundlag i
henhold til kapitel 1, afdeling 4
c) virkningen på den egentlige kernekapital, den hybride kernekapital, den supplerende kapital og kapi-
talgrundlaget af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 481
d) arten og omfanget af de kapitalposter, der betragtes som egentlige kernekapitalposter, kernekapitalpo-
ster og supplerende kapitalposter i kraft af de i kapitel 2, afdeling 2, nævnte undtagelser.
4. I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 offentliggør institutter oplysninger om om-
fanget af instrumenter, der betragtes som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru-
menter og supplerende kapitalinstrumenter i medfør af artikel 484.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere
ensartede modeller for offentliggørelse foretaget i henhold til denne artikel. Modellerne omfatter de pos-
ter, der er opført i artikel 437, stk. 1, litra a), b), d) og e), som ændret ved nærværende afsnit, kapitel 1 og
2.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 4
Store eksponeringer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-minimumsgrænse
Artikel 493
Overgangsbestemmelser for store eksponeringer
1. Bestemmelserne om store eksponeringer i artikel 387-403 finder ikke anvendelse på investeringsselska-
ber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter
i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv
2004/39/EF, og Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer35)
2. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af
drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om:
a) en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende be-
står i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de råvarederivater eller
derivataftaler, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF
b) hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF for at skabe en ny kategori af investerings-
selskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investe-
ringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10,
i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som vedrører energiforsyning.
840
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte forslag til ændringer af denne forordning.
3. Uanset artikel 400, stk. 2 og 3, kan medlemsstaterne for en overgangsperiode indtil ikrafttrædelsen af
en retsakt, der vedtages i forlængelse af undersøgelsen i henhold til artikel 507, dog ikke efter 2. januar
2029, helt eller delvis undtage følgende eksponeringer fra artikel 395, stk. 1:
a) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som defineret i artikel 129,
stk. 1, 3, og 6
b) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse
fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre ekspone-
ringer med eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive
tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har indgået med sit
moderselskab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber, for så
vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt
i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland.
Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra denne for-
ordnings artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart
d) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre in-
teresser, mod regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i henhold til lovfastsatte
eller vedtægtsmæssige bestemmelser tilhører i et netværk, og som i henhold til disse bestemmelser er
ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket
e) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med kreditinstitutter indgået af kreditin-
stitutter, hvoraf det ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder eller garanterer lån i
henhold til lovgivningsprogrammer eller i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervs-
sektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen af lånene, forudsat at
de pågældende eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de begunstigede via kredit-
institutter, eller fra garantierne for disse lån
f) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med institutter, forudsat at disse ekspone-
ringer ikke udgør sådanne institutters kapitalgrundlag og ikke har længere varighed end til den føl-
gende arbejdsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta
g) aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse cen-
tralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer
h) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form af lovbestemte likviditetskrav, som pla-
ceres i statsobligationer, og som er denomineret og finansieret i deres nationale valutaer, på betingel-
se af at disse centralregeringers kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompe-
tente myndigheders skøn er »investment grade«
i) 50 % af ikkebalanceførte remburser med mellemliggende/lav risiko og ikkebalanceførte uudnyttede
kreditfaciliteter med mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og, under forudsætning af de kompetente
myndigheders tilsagn, 80 % af andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller an-
dre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine med-
lemmer
j) garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån, der er finan-
sieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den endelige registrering af
lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med beregningen
af de risikovægtede eksponeringsbeløb
k) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med anerkendte børser.
Artikel 494
841
Overgangsbestemmelser for justeret kapitalgrundlag
Uanset artikel 4, stk. 1, nr. 71), litra b), kan justeret kapitalgrundlag omfatte supplerende kapital op til
følgende beløb:
a) 100 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
b) 75 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015.
c) 50 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.
Artikel 495
Behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden
1. Uanset tredje del, kapitel 3, kan den kompetente myndighed indtil den 31. december 2017 undtage vis-
se kategorier af aktieeksponeringer, der besiddes af institutter og datterselskaber i Unionen af institutter i
en medlemsstat pr. 31. december 2007, fra behandling efter IRB-metoden. Den kompetente myndighed
offentliggør de kategorier af aktieeksponeringer, der er omfattet af denne behandling, jf. artikel 143 i di-
rektiv 2013/36/EU.
Den undtagne position måles ved antallet af aktier pr. 31. december 2007 og eventuelle yderligere aktier,
der er et direkte resultat af denne aktiebesiddelse, forudsat at den ikke forøger den proportionale andel af
ejerskabet i et porteføljeselskab.
Forøger en erhvervelse den proportionale andel af ejerskabet i en specifik aktiebesiddelse, er den del an-
del af aktiebesiddelsen, der udgør et overskud, ikke omfattet af undtagelsen. Undtagelsen gælder heller
ikke for aktiebesiddelser, som oprindeligt var omfattet af undtagelsen, men som er blevet afhændet og
derefter genkøbt.
Aktieeksponeringer, der er omfattet af denne bestemmelse, er underlagt kapitalkravene som beregnet i
overensstemmelse med standardmetoden i tredje del, afsnit II, kapitel 2, og kravene i tredje del, afsnit IV,
alt efter tilfældet.
De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om anvendelsen af dette stykke.
2. Ved beregningen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 114, stk. 4, indtil den 31. de-
cember 2015 skal samme risikovægtning tillægges eksponeringer mod medlemsstaternes centralregerin-
ger eller centralbanker, der er denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som
eksponeringer, der er denomineret og finansieret i den nationale valuta.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,
hvorefter de kompetente myndigheder giver den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 496
Kapitalgrundlagskrav vedrørende særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobli-
gationer
1. Indtil den 31. december 2017 kan de kompetente myndigheder helt eller delvis undlade at anvende 10
%-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske »fonds communs de créances« eller af
842
securitiseringsenheder, der svarer til franske »fonds communs de créances«, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
og e), forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
a) de securitiserede eksponeringer i fast ejendom til beboelse eller erhverv hidrører fra et medlem af den
samme koncern, som udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditob-
ligationer er medlem af, eller fra en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udstederen af
de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er tilsluttet, idet det fælles
koncernmedlemskab eller den fælles tilslutning fastsættes samtidig med, at de privilegerede andele
stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og
b) et medlem af den samme koncern, som udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt dæk-
kede realkreditobligationer er medlem af, eller en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som
udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er tilsluttet,
beholder hele den »first loss«-tranche, der omfatter disse privilegerede andele.
2. Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilegerede usikrede eksponeringer, som kunne tilde-
les en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings ikrafttrædelse, med hen-
blik på anvendelsen af artikel 129, stk. 1, litra c), for at kunne henføres til kreditkvalitetstrin 1.
3. Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilegerede usikrede eksponeringer, som kunne tilde-
les en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings ikrafttrædelse, med hen-
blik på anvendelsen af artikel 129, stk. 5, for at kunne tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 497
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er
1. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige tekniske
standarder omtalt i slutningen af første afsnit af artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller
indtil der i henhold til artikel 14 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om tilladelse til CCP'en, alt
efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en QCCP, forudsat at betingelsen i
første del af pågældende afsnit er opfyldt.
2. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de ti reguleringsmæssige tekniske stan-
darder omtalt i slutningen af andet afsnit af artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller indtil
der i henhold til artikel 25 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om anerkendelse af CCP'en, der er
etableret i et tredjeland, alt efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en QCCP.
3. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr.
182/2011 for at forlænge overgangsbestemmelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2 med yderligere seks
måneder i undtagelsestilfælde, hvis det er nødvendigt og rimeligt for at undgå forstyrrelser på de interna-
tionale finansmarkeder.
4. Indtil de frister, der er fastsat i stk. 1 og 2, og forlænget i henhold til stk. 3, alt efter hvad der er rele-
vant, erstatter institutter, hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arran-
gement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmar-
genen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, den
korrekte formel til beregning af kapitalgrundlagskravet (Ki) i artikel 308, stk. 2, med følgende:
hvor
843
IMi = den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til CCP'en
IM = den samlede initialmargen, som CCP'en har meddelt instituttet.
Artikel 498
Undtagelser for råvarehandlere
1. Bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forordning finder ikke anvendelse på investerings-
selskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsak-
tiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til
direktiv 2004/39/EF, og som ikke var omfattet af direktiv 93/22/EØF den 31. december 2006.
Denne undtagelse gælder indtil den 31. december 2017 eller den dato, hvor eventuelle ændringer i hen-
hold til stk. 2 og 3 træder i kraft, alt efter hvilken dato der indtræffer først.
2. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af
drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om:
a) en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende be-
står i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de råvarederivater eller
derivataftaler, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF
b) hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF for at skabe en ny kategori af investerings-
selskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investe-
ringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10,
i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som vedrører energiforsyning, herunder elektricitet, kul, gas og
olie.
3. På grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport kan Kommissionen fremsætte forslag til ændringer af
denne forordning.
Artikel 499
Gearing
1. Uanset artikel 429 og 430 beregner og indberetter institutter i perioden mellem den 1 januar 2014 og
den 31. december 2021 gearingsgraden under anvendelse af begge følgende størrelser som kapitalmål:
a) kernekapital
b) kernekapital med de undtagelser, der er fastlagt i kapitel 1 og 2.
2. Uanset artikel 451, stk. 1, kan institutter vælge, hvorvidt de offentliggør oplysninger om gearingsgra-
den på grundlag af kun en af eller begge de kapitalmålsdefinitioner, der er omhandlet i nærværende arti-
kels stk. 1, litra a) og b). Hvis institutter ændrer deres beslutning om, hvilken gearingsgrad de offentlig-
gør, skal den første offentliggørelse efter en sådan ændring indeholde en afstemning af oplysningerne om
alle de gearingsgrader, der er offentliggjort indtil tidspunktet for ændringen.
3. Uanset artikel 429, stk. 2, kan de kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31.
december 2017 tillade institutter at beregne gearingsgraden ved kvartalets udgang, hvis de finder, at insti-
tutterne muligvis ikke har data af tilstrækkeligt god kvalitet til at beregne en gearingsgrad, der er et arit-
metisk gennemsnit af de månedlige gearingsgrader i løbet af et kvartal.
Artikel 500
Overgangsbestemmelser – Basel I-minimumsgrænse
844
1. Indtil den 31. december 2017 skal institutter, der beregner risikovægtede værdier af eksponeringer i
overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, og institutter, der anvender avancerede målemeto-
der, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, til beregning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til operationel
risiko, opfylde begge følgende krav:
a) de skal have et kapitalgrundlag som krævet i artikel 92
b) de skal have et kapitalgrundlag, der til enhver tid er større end eller lig med 80 % af det samlede
minimumskapitalgrundlag, som instituttet skulle have i henhold til artikel 4 i direktiv 93/6/EØF, som
dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut36)
2. Med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse kan det i stk. 1, litra b), nævnte beløb er-
stattes med et krav om et kapitalgrundlag, der til enhver tid er større end eller lig med 80 % af det kapital-
grundlag, som instituttet skal have i henhold til artikel 92, idet risikovægtede værdier af eksponeringer
beregnes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og tredje del, afsnit III, kapitel 2 eller 3, i
stedet for i overensstemmelse med henholdsvis tredje del, afsnit II, kapitel 3, eller tredje del, afsnit III,
kapitel 4.
3. Et institut må kun anvende stk. 2, hvis det har erklæret at have beregnet sine kapitalkrav fra og med den
1. januar 2010 efter IRB-metoden eller den avancerede målemetode.
4. Opfyldelsen af kravene i stk. 1, litra b), skal ske på grundlag af et kapitalgrundlag, der er fuldt ud juste-
ret med henblik på at afspejle de forskelle i beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til direktiv
93/6/EØF og direktiv 2000/12/EF, som disse direktiver var udformet inden den 1. januar 2007, og i be-
regningen af kapitalgrundlaget i henhold til nærværende forordning, der følger af den særskilte behand-
ling af de forventede og de ikke forventede tab i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, i
denne forordning.
5. De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA undlade at anvende stk. 1, litra b), på institut-
ter, forudsat at alle kravene vedrørende IRB-metoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, eller i
givet fald kriterierne for anvendelse af den avancerede målemetode, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, er
opfyldt.
6. Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2017 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvor-
vidt det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende Basel I-minimumsgrænsen efter den 31. december 2017 for
at sikre, at der er en bagstopperordning for interne modeller, under hensyn til den internationale udvikling
og internationalt aftalte standarder. Rapporten skal i givet fald ledsages af et lovgivningsforslag.
Artikel 501
Kapitalkravsfradrag for kreditrisikoeksponeringer mod SMV'er
1. Kapitalkrav for kreditrisikoeksponeringer mod små og mellemstore virksomheder ganges med en fak-
tor på 0,7619.
2. Ved anvendelsen af denne artikel:
a) medregnes eksponeringen enten i detail- eller i virksomhedsklassen eller i klassen sikret ved pant i
fast ejendom. Eksponeringer ved misligholdelse udelukkes
b) en SMV er defineret i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj
2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder37)
c) det samlede beløb, modparten eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter skylder instituttet og
moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved misligholdelse, dog med und-
845
tagelse af fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i beboelsesejendomme, må ikke, så vidt
det er instituttet bekendt, overstige 1,5 mio. EUR. Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne
viden.
3. Institutter oplyser hver tredje måned de kompetente myndigheder om den samlede eksponering mod
SMV’er udregnet i overensstemmelse med stk. 2.
4. Kommissionen udarbejder senest den 2 januar 2017 en rapport om virkningen af de i denne forordning
fastsatte kapitalgrundlagskrav på udlån til SMV’er og fysiske personer og forelægger Europa-Parlamentet
og Rådet denne rapport om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
5. Ved anvendelse af stk. 4 aflægger EBA rapport til Kommissionen om følgende:
a) en analyse af udviklingen i udlånstendenser og -betingelser for SMV’er over den i stk. 4 omhandlede
periode
b) en analyse af effektiv risiko ved SMV’er i Unionen i løbet af en fuldstændig økonomisk cyklus
c) overensstemmelse mellem de kapitalgrundlagskrav, der er fastlagt i denne forordning, for kreditrisi-
koeksponeringer mod SMV’er og resultatet af analyserne i litra a) og b).
AFSNIT II
RAPPORTER OG REVISION AF BESTEMMELSER
Artikel 502
Kapitalkravenes indflydelse på konjunkturudviklingen
Kommissionen overvåger i samarbejde med EBA, ESRB og medlemsstaterne og under hensyntagen til
ECB’s udtalelse regelmæssigt, om denne forordning set under ét sammen med direktiv 2013/36/EU har
væsentlig indflydelse på konjunkturudviklingen, og overvejer i lyset af denne undersøgelse, om der er be-
hov for korrigerende foranstaltninger. Senest den 31. december 2013 aflægger EBA rapport til Kommissi-
onen om, hvorvidt og hvordan metodologien for institutter, der anvender IRB-metoden, bør samordnes
med henblik på mere sammenlignelige kapitalkrav, samtidig med at risikoen for en procyklisk udvikling
mindskes.
På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til ECB’s udtalelse udarbejder Kommissionen hvert
andet år en rapport, som den forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle pas-
sende forslag. Ved udarbejdelsen af rapporten tages der passende hensyn til bidrag fra låntagere og långi-
vere.
Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel
33, stk. 1, litra c), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten, om nødvendigt ledsaget af et
lovgivningsforslag.
For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel ophævelse af artikel 33, stk. 1, litra c), og en eventuel an-
vendelse heraf på EU-plan skal gennemgangen især sikre, at der er truffet tilstrækkelige forholdsregler for
at garantere den finansielle stabilitet i alle medlemsstater.
Artikel 503
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer
846
1. Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parla-
mentet og Rådet om, hvorvidt risikovægtene i artikel 129 og kapitalgrundlagskravene vedrørende specifik
risiko i artikel 336, stk. 3, er tilstrækkelige for alle de instrumenter, der er omfattet af denne behandling,
og hvorvidt kriterierne i artikel 129 er hensigtsmæssige, og forelægger sammen med rapporten eventuelle
passende forslag herom.
2. Den rapport og de forslag, der er omhandlet i stk. 1, skal vedrøre
a) i hvilket omfang der med de nuværende lovpligtige kapitalkrav, der gælder for særligt dækkede obli-
gationer og særligt dækkede realkreditobligationer, sondres mellem afvigelser i kreditkvaliteten af
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og den sikkerhed, som er stil-
let for dem, herunder omfanget af afvigelser fra medlemsstat til medlemsstat
b) gennemsigtigheden på markedet for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobli-
gationer og i hvilket omfang denne bidrager til, at investorer kan foretage omfattende interne under-
søgelser af kreditrisikoen ved særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
og den sikkerhed, som er stillet for dem, og adskillelsen af aktivet i tilfælde af udstederens insolvens,
herunder de begrænsende virkninger af den underliggende strenge nationale lovgivningsramme i hen-
hold til artikel 129 i denne forordning og artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF vedrørende en sær-
ligt dækket obligations og en særligt dækket realkreditobligation samlede kreditkvalitet og dens ind-
virkninger på den gennemsigtighed, som investorerne har brug for
c) i hvilket omfang et kreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede real-
kreditobligationer indvirker på den kreditrisiko, som det udstedende instituts andre kreditorer er eks-
poneret mod.
3. Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parla-
mentet og Rådet om, hvorvidt lån med sikkerhed i luftfartøjer (panterettigheder i luftfartøjer) og boliglån,
der er sikret ved garantistillelse, men som ikke er sikret ved et registreret realkreditlån, på visse betingel-
ser bør anses for at være aktiver i henhold til artikel 129.
4. Kommissionen vurderer senest den 1. januar 2016, om den i artikel 496 fastsatte undtagelse er hen-
sigtsmæssig, og, hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give en eventuel anden type
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer tilsvarende behandling. I lyset af
denne vurdering kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, vedtage delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 462 for at gøre denne undtagelse permanent eller fremsætte lovgivningsforslag for
at udvide den til også at omfatte andre typer særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredit-
obligationer.
Artikel 504
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer
Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parla-
mentet og Rådet sammen med eventuelle forslag om, hvorvidt behandlingen i artikel 31 skal ændres eller
fjernes.
Artikel 505
Tilsyn med langsigtet finansiering
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om,
hvorvidt kravene i denne forordning er hensigtsmæssige i lyset af behovet for at sikre passende finansie-
ringsniveauer for alle former for langsigtet finansiering for økonomien, herunder kritiske infrastrukturpro-
847
jekter på transport-, energi- og kommunikationsområdet inden for EU, og forelægger sammen med rap-
porten eventuelle passende forslag herom.
Artikel 506
Kreditrisiko - definition af misligholdelse
Senest den 31. december 2017 rapporter EBA til Kommissionen, hvordan det at erstatte 90 restancedage
med 180 restancedage i henhold til artikel 178, stk. 1, litra b), har indflydelse på de risikovægtede ekspo-
neringer og det hensigtsmæssige i den fortsatte anvendelse af denne bestemmelse efter den 31. december
2019.
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte lovgivningsmæssige forslag til ændring af
denne forordning.
Artikel 507
Store eksponeringer
Senest den 31. december 2015 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel
400, stk. 1, litra j), og artikel 400, stk. 2, herunder om undtagelserne i artikel 400, stk. 2, skal være omfat-
tet af skønsbeføjelser, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget
af et lovgivningsforslag.
Hvad angår den eventuelle ophævelse af den nationale skønsbeføjelse i henhold til artikel 400, stk. 2, litra
c), og dens mulige anvendelse på EU-plan tages der ved gennemgangen navnlig hensyn til effektiviteten
af en koncerns risikostyring, og det sikres, at der er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at sikre
den finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er registreret.
Artikel 508
Anvendelsesomfang
1. Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af førs-
te del, afsnit II, og artikel 113, stk. 6 og 7, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om
nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
2. Senest den 31. december 2015 aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt og hvordan likviditetsdæ-
kningskravet i sjette del skal finde anvendelse for investeringsselskaber, og forelægger efter høring af
EBA Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
3. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen efter høring af EBA og ESMA og på bag-
grund af drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om en
hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber og med de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra b)
og c), omhandlede investeringsselskaber. Om nødvendigt efterfølges rapporten af et forslag til lovgiv-
ningsmæssig retsakt.
Artikel 509
Likviditetskrav
1. EBA overvåger og evaluerer de rapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 415, stk. 1, under hensyn
til de forskellige valutaer og forretningsmodeller. EBA aflægger årligt og første gang den 31. december
2013 efter høring af ESRB, ikkefinansielle slutbrugere, banksektoren, de kompetente myndigheder og de
848
ESCB centralbankerne rapport til Kommissionen om, hvorvidt en præcisering af det generelle likviditets-
dækningskrav i sjette del baseret på de poster, som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit II, og
bilag III, enkeltvis eller samlet, kan forventes at have en væsentlig negativ virkning på institutter etableret
i Unionens forretning og risikoprofil eller på finansmarkedernes stabilitet og korrekte funktion eller på
økonomien og stabiliteten i bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår udlån til SMV’er og handels-
finansiering, herunder udlån i henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger.
Den i første afsnit omhandlede rapport skal tage fornødent hensyn til markederne og den reguleringsmæs-
sige udvikling på internationalt plan samt dette likviditetsdækningskravs interaktion med andre tilsyns-
krav i henhold til denne forordning såsom de risikobaserede kapitalprocenter i artikel 92 og gearingsgra-
der.
Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale sig om den i første afsnit omhandlede rap-
port.
2. EBA vurderer i den i stk. 1 omhandlede rapport særligt følgende:
a) leveringen af mekanismer til begrænsning af værdien af indgående pengestrømme og navnlig med
henblik på at fastlægge et passende loft for den indgående pengestrøm og vilkårene for dets anvendel-
se, under hensyn til forskellige forretningsmodeller, bl.a. pass-through-finansiering, factoring, easing,
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, panterettigheder, udstedelser
af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, og i hvilket omfang dette
loft bør ændres eller fjernes for at tage hensyn til særlige karakteristika eller specialiseret finansiering
b) kalibreringen af de indgående og udgående pengestrømme, der er omhandlet i sjette del, afsnit II,
navnlig i henhold til artikel 422, stk. 7, og artikel 425, stk. 2
c) leveringen af mekanismer til begrænsning af likviditetsdækningskravene inden for visse kategorier af
likvide aktiver; navnlig når den passende minimumsprocent for likvide aktiver, jf. artikel 416, stk. 1,
litra a), b) og c), vurderes i forhold til de samlede likvide aktiver, når en tærskel på 60 % testes og der
tages hensyn til den lovgivningsmæssige udvikling på internationalt plan. Aktiver, der er omfattet af
gældsforpligtelser, og som forfalder inden for 30 kalenderdage, indregnes ikke i den fastsatte grænse,
medmindre aktiverne er anskaffet mod sikkerhedsstillelse, der også opfylder kravene i artikel 416,
stk. 1, litra a), b) og c)
d) tilvejebringelse af specifikke lavere udgående pengestrømme og/eller højere indgående pengestrøm-
me for så vidt angår koncerninterne strømme med angivelse af, under hvilke betingelser sådanne spe-
cifikke ind- eller udgående pengestrømme vil være berettigede ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel, og
skitsererende overordnet en metode, der benytter objektive kriterier og parametre med henblik på at
fastsætte specifikke niveauer af ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og modparten, når
disse ikke er etableret i samme medlemsstat
e) kalibreringen af kreditfacilitetssatser, der finder anvendelse på uudnyttede bevilgede kredit- og likvi-
ditetsfaciliteter, der falder under artikel 424, stk. 3 og 5. EBA tester navnlig en kreditfacilitetssats på
100 %
f) definitionen af detailindskud i artikel 411, nr. 2), navnlig det hensigtsmæssige i at indføre en tærskel
på fysiske personers indskud
g) behovet for at indføre en ny detailindskudskategori med en lavere udgående pengestrøm i lyset af de
særlige karakteristika ved sådanne indlån, der kunne berettige en lavere udgående pengestrømssats og
tage hensyn til den internationale udvikling
h) undtagelser fra kravene til sammensætningen af de likvide aktiver, som institutter skal have, hvis et
instituts samlede dokumenterede behov for likvide aktiver i en given valuta overskrider tilgængelig-
heden af disse likvide aktiver, og de betingelser, sådanne undtagelser er underlagt
849
i) definitionen af finansielle produkter, der er i overensstemmelse med sharialovgivningen som et alter-
nativ til aktiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, til brug i banker, der
følger sharialovgivningen.
j) definitionen af stresssituationer, herunder principper for anvendelse af beholdningen af likvide akti-
ver og de nødvendige tilsynsmæssige reaktioner, som gør det muligt for institutter at anvende deres
likvide aktiver for at opfylde de udgående pengestrømme, og håndtering af manglende overholdelse
k) definitionen af en etableret operationel forbindelse til ikkefinansielle kunder som anført i artikel 422,
stk. 3, litra c)
l) kalibreringen af den udgående pengestrømssats, der finder anvendelse på korrespondentbank- eller
mæglertjenester som anført i artikel 422, stk. 4, første afsnit
m) mekanismer for anvendelse indtil mindst december 2023 af overgangsbestemmelser for statsgarante-
rede obligationer, der er udstedt til kreditinstitutter som led i statslige støtteforanstaltninger med EU-
statsstøttegodkendelse, som f.eks. obligationer udstedt af National Asset Management Agency (NA-
MA) i Irland og af det spanske porteføljemanagementselskab udformet med henblik på at fjerne pro-
blematiske aktiver fra kreditinstitutternes balance som aktiver med særdeles stor likviditet og af sær-
deles høj kreditkvalitet.
3. Efter at have hørt ESMA og ECB aflægger EBA senest den 1. december 2013 rapport til Kommissio-
nen om hensigtsmæssige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj
kreditkvalitet vedrørende overdragelige aktiver med henblik på artikel 416 og passende »haircuts« for ak-
tiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, med undtagelse af de i artikel 404,
stk. 1, litra a), b) og c), omtalte aktiver.
Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale sig om rapporten.
I den i første afsnit omhandlede rapport skal der også tages hensyn til
a) andre kategorier af aktiver, navnlig værdipapirer, for hvilke der er stillet sikkerhed ved hjælp af bolig-
lån, af høj likviditets- og kreditkvalitet,
b) andre kategorier af værdipapirer eller lån, der kan belånes i centralbankerne, f.eks. obligationer ud-
stedt af lokalforvaltninger, og gældsbreve og
c) andre aktiver, der ikke kan belånes i centralbankerne, men er omsættelige, f.eks. værdipapirer, der er
noteret på en anerkendt børs, og guld, kernekapitalinstrumenter knyttet til et hovedindeks, garantere-
de obligationer, særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, virksom-
hedsobligationer og midler, der bygger på disse aktiver.
4. Den i stk. 3 omhandlede rapport skal indeholde en undersøgelse af, hvorvidt og i givet fald, i hvilket
omfang standbykreditfaciliteterne i artikel 416, stk. 1, litra e), skal medtages som likvide aktiver i lyset af
den internationale udvikling og under hensyntagen til de særlige europæiske forhold, herunder hvordan
pengepolitikken føres i Unionen.
EBA undersøger særlig, om følgende kriterier er hensigtsmæssige, og hvilke niveauer der er passende i
forbindelse med sådanne definitioner:
a) aktivernes minimumshandelsvolumen
b) minimumsmængden af udestående aktiver
c) transparente prisfastsættelses- og efterhandelsoplysninger
d) kreditkvalitetstrin, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2
e) dokumenteret prisstabilitet
f) gennemsnitlig handelsvolumen og gennemsnitlig handelspoststørrelse
g) det maksimale kursspænd
h) restløbetid
850
i) minimumsomsætningshastighed.
5. Senest den 31. januar 2014 aflægger EBA desuden rapport om følgende:
a) ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og kreditkvalitet
b) de eventuelle utilsigtede følger af definitionen af likvide aktiver for gennemførelsen af pengepolitiske
tiltag og i hvilket omfang
i) en liste over likvide aktiver, som er adskilt fra listen over aktiver, der kan belånes i centralban-
ker, kan være et incitament for institutterne til at anvende belånbare aktiver, som ikke indgår i
definitionen af likvide aktiver, til refinansieringstransaktioner
ii) regulering af likviditet kan mindske institutternes incitament til at yde eller optage lån på det
usikrede pengemarked og medføre, at der stilles spørgsmålstegn ved metoden med at bruge EO-
NIA som mål for pengepolitiske foranstaltninger
iii) indførelsen af likviditetsdækningskrav kan gøre det vanskeligere for centralbankerne at sikre
prisstabilitet ved hjælp af de eksisterende pengepolitiske rammer og instrumenter
c) de operationelle krav for kapitalandele af likvide aktiver som anført i artikel 417, litra b)-f), i overens-
stemmelse med den reguleringsmæssige udvikling på internationalt plan.
Artikel 510
Krav vedrørende net stable funding
1. Senest den 31. december 2015 aflægger EBA, på grundlag af de poster, som skal indberettes i henhold
til sjette del, afsnit III, rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan det bør sikres, at institutter
anvender stabile finansieringskilder, herunder en vurdering af virkningen på institutter etableret i Uni-
onens forretning og risikoprofil eller på finansmarkederne eller økonomien og bankernes udlånsvirksom-
hed, særlig hvad angår udlån til SMV’er og handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle
eksportkreditforsikringsordninger og pass-through-finansieringsmodeller, herunder matchfinansierede re-
alkreditlån. EBA analyserer især virkningen af stabile finansieringskilder på refinansieringsstrukturerne i
forskellige bankdriftsmodeller i Unionen.
2. Inden den 31. december 2015 aflægger EBA også rapport til Kommissionen på grundlag af de poster,
som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit III, og i overensstemmelse med de ensartede indberet-
ningsformater, der henvises til i artikel 415, stk. 3, litra a), og efter høring af ESRB, om metoder til fast-
læggelse af størrelsen af den stabile finansiering, som institutterne har adgang til og behov for, og om
hensigtsmæssige ensartede definitioner til beregning af et sådant krav vedrørende net stable funding, og
undersøger navnlig følgende:
a) de kategorier og den vægtning, der anvendes på stabile finansieringskilder, jf. artikel 427, stk. 1
b) de kategorier og den vægtning, der anvendes til fastlæggelse af kravet til stabil finansiering i artikel
428, stk. 1
c) metoderne skal give de relevante positive eller negative incitamenter med henblik på at fremme en
mere stabil langsigtet finansiering af aktiver, forretningsaktiviteter, investeringer og finansiering af
institutter
d) behovet for at udarbejde forskellige metoder til forskellige typer institutter.
3. Senest den 31. december 2016 forelægger Kommissionen om nødvendigt under hensyn til de rapporter,
der henvises til i stk. 1 og 2, og under hensyn til mangfoldigheden i banksektoren i Unionen et lovgiv-
ningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan det kan sikres, at institutterne anven-
der stabile finansieringskilder.
Artikel 511
851
Gearing
1. På grundlag af resultaterne af den i stk. 3 omhandlede rapport forelægger Kommissionen senest den 31.
december 2016 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen og effektiviteten af gearin-
gsgraden.
2. Om nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsforslag om indførelse af et passende antal niveauer
af gearingsgraden, som det kræves, at institutter med forskellige forretningsmodeller overholder, hvori
der stilles forslag om en egnet kalibrering af disse niveauer og hensigtsmæssige justeringer af kapitalen
og den samlede eksponering som omhandlet i artikel 429, foruden om nødvendigt eventuelle fleksibili-
tetsforanstaltninger i forbindelse hermed, herunder passende ændringer af artikel 458 for at indføre gear-
ingsgraden i de i nævnte artikel omhandlede foranstaltninger.
3. Med henblik på stk. 1 aflægger EBA senest den 31. oktober 2016 rapport til Kommissionen om mindst
følgende:
a) hvorvidt bestemmelserne om den gearingsgrad, der er fastsat i denne forordning og i artikel 87 og 98
i direktiv 2013/36/EU er det rette redskab til at fjerne risikoen for overdreven gearing fra institutter-
nes side på en tilfredsstillende og fyldestgørende måde
b) om afgrænsning af forretningsmodeller, der afspejler de generelle risikoprofiler for institutterne, og
om indførsel af forskellige niveauer af gearingsgrad for disse forretningsmodeller
c) hvorvidt de krav, der er fastsat i artikel 76 og 87 i direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med arti-
kel 73 og 97 i direktiv 2013/36/EU med henblik på håndtering af risikoen for overdreven gearing, er
tilstrækkelige til at sikre en forsvarlig styring af denne risiko fra institutternes side, og hvis ikke, hvil-
ke yderligere forbedringer der er brug for, så disse målsætninger opfyldes
d) hvorvidt det er nødvendigt med ændringer af beregningsmetoden i artikel 429 – og i bekræftende fald
hvilke – for at sikre, at gearingsgraden kan anvendes som en egnet indikator for et instituts risiko for
overdreven gearing
e) hvorvidt – ved beregningen af den samlede eksponering i tilknytning til gearingsgraden – værdien af
eksponeringer vedrørende kontrakter i bilag II fastsat ved anvendelse af den oprindelige eksponerings
metode afviger væsentligt fra eksponeringsværdien fastsat ved anvendelse af markedsværdimetoden
f) hvorvidt anvendelse af enten kapitalgrundlaget eller den egentlige kernekapital som kapitalmål ved
beregning af gearingsgraden er mere hensigtsmæssig til at fastslå en risiko for overdreven gearing, og
hvilken kalibrering der i bekræftende fald skal foretages af gearingsgraden
g) hvorvidt den i artikel 429, stk. 10, litra a), nævnte konverteringsfaktor for uudnyttede kreditfaciliteter,
der kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel, er tilstrækkeligt konservativt baseret på
de indhøstede erfaringer i observationsperioden
h) hvorvidt hyppigheden af og formatet for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i artikel 451
er passende
i) hvilket niveau der vil være passende for gearingsgraden for hver af de forretningsmodeller, der er ud-
peget i henhold til litra b)
j) hvorvidt der bør defineres et interval for hvert gearingsgradsniveau
k) hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav til institutterne vil nødvendiggøre ændringer af de
bestemmelser om gearingsgraden, der er fastsat i denne forordning, og i bekræftende fald hvilke
l) hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav til institutterne effektivt vil begrænse risikoen for
overdreven gearing fra disse institutters side, og, i bekræftende fald, hvorvidt niveauet for gearin-
gsgraden bør være det samme for alle institutter eller bør bestemmes efter risikoprofilen og forret-
ningsmodellen samt efter instituttets størrelse, og, i sidstnævnte tilfælde hvilke yderligere kalibrerin-
ger eller overgangsperiode, der vil være nødvendige.
852
4. Den i stk. 3 nævnte rapport skal som minimum omfatte perioden fra dem 1. januar 2014 til den 30. juni
2016 og som minimum omhandle følgende:
a) virkningen af at indføre den gearingsgrad, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 429 som et
krav, som institutterne skal opfylde, på:
i) finansmarkederne generelt og specielt markederne for genkøbstransaktioner, derivater og sær-
ligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
ii) institutternes soliditet
iii) institutternes forretningsmodeller og balancestruktur; navnlig hvad angår forretningsområder
med lav risiko som f.eks. støttelån ydet af offentlige udviklingsbanker, kommunale lån, finan-
siering af beboelsesejendomme og andre lavrisikoområder, som er reguleret i national ret
iv) migrering af eksponeringer til enheder, der ikke er omfattet af tilsyn
v) finansiel innovation, særlig udviklingen af instrumenter med indbygget gearing
vi) institutters risikoadfærd
vii) clearing-, afviklings- og deponeringsaktiviteter og anvendelsen af en central modpart
viii) cyklikaliteten af kapitalmålet og den samlede eksponering ved beregning af gearingsgraden
ix) bankernes udlånsvirksomhed med særlig fokus på udlån til SMV’er, regionale og lokale myn-
digheder og offentlige enheder samt på handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til offici-
elle eksportkreditforsikringsordninger
b) den gensidige påvirkning mellem gearingsgraden og de risikobaserede kapitalgrundlagskrav og likvi-
ditetskravene som fastsat i denne forordning
c) virkningen af forskellene i regnskabsmæssig praksis mellem de regnskabsstandarder, der anvendes i
henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, de regnskabsstandarder, der anvendes i henhold til direktiv
86/635/EØF, og andre gældende regnskabsregler og andre relevante regnskabsregler på sammenlig-
neligheden af gearingsgraden.
Artikel 512
Eksponeringer mod overført kreditrisiko
Senest den 31. december 2014 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
anvendelsen og effektiviteten af bestemmelserne i femte del set i lyset af den internationale markedsud-
vikling.
Artikel 513
1. Senest den 30 juni 2014 foretager Kommissionen efter høring af ESRB og EBA en vurdering af, hvor-
vidt den makroprudentielle regulering i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelig til at
reducere den systemiske risiko i sektorer, regioner og medlemsstaterne, herunder en vurdering af:
a) hvorvidt de nuværende makroprudentielle instrumenter i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
er virkningsfulde, effektive og gennemsigtige
b) hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlapning mellem forskellige makroprudentielle instru-
menter til håndtering af lignende risici i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelige,
og foreslår om nødvendigt ny makroprudentiel regulering
c) hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte standarder for systemiske institutter og bestem-
melserne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, og foreslår om nødvendigt ny regler under
hensyntagen til disse internationalt aftalte standarder.
2. Senest den 31. december 2014 aflægger Kommissionen på grundlag af høringen af ESRB og EBA rap-
port for Europa-Parlamentet og Rådet om den i stk. 1 omhandlede vurdering og forelægger om nødven-
digt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.
853
Artikel 514
Modpartsrisiko og den oprindelige eksponeringsmetode
Senest den 31. december 2016 undersøger Kommissionen og udarbejder en rapport om anvendelsen af
artikel 275 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om nødvendigt et lovgivnings-
forslag.
Artikel 515
Overvågning og evaluering
1. EBA rapporterer senest den 2 januar 2015 sammen med ESMA en rapport om, hvorvidt forordningen
og de beslægtede forpligtelser under forordning (EU) nr. 648/2012 fungerer tilfredsstillende, navnlig med
hensyn til institutter, der anvender en central modpart, for at undgå overlapninger af krav til derivattrans-
aktioner og dermed undgå en øget reguleringsmæssig risiko og øgede omkostninger til de kompetente
myndigheders overvågning.
2. EBA overvåger og evaluerer brugen af bestemmelserne vedrørende kapitalgrundlagskravene for ekspo-
neringer mod en central modpart i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9. Senest den 1. januar 2015
aflægger EBA rapport til Kommissionen om sådanne bestemmelsers virkning og effektivitet.
3. Senest den 31. december 2016 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om denne forordnings
afstemning med de beslægtede forpligtelser i forordning (EU) nr. 648/2012, kapitalgrundlagskravene i
tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og
om nødvendigt et lovgivningsæssigt forslag.
Artikel 516
Langsigtet finansiering
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2015 rapport om konsekvensen af denne forordning for
så vidt angår fremme af langsigtede investeringer i vækstfremmende infrastruktur.
Artikel 517
Definition af justeret kapitalgrundlag
Senest den 31. december 2014 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt definitionen
af justeret kapitalgrundlag, der anvendes med henblik på anden del, afsnit III, og fjerde del, er hensigts-
mæssig, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om nødvendigt et lovgivningsæs-
sigt forslag.
Artikel 518
Undersøgelse af kapitalinstrumenter, som kan nedskrives eller konverteres på det tidspunkt, hvor
instituttet ikke længere er levedygtigt
Senest den 31. december 2015 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt denne forord-
ning bør indeholde krav om, at hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter
skal nedskrives, såfremt det fastslås, at instituttet ikke længere er levedygtigt. Kommissionen forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 519
854
Fradrag af aktiver i definerede ydelsesbaserede pensionskasser i egentlige kernekapitalposter
EBA udarbejder senest den 30. juni 2014 en rapport om, hvorvidt reviderede IAS 19 i forbindelse med
fradraget i nettopensionsaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), og ændringer i nettopensionsforpligtelser re-
sulterer i upassende volatilitet i institutternes kapitalgrundlag.
Kommissionen udarbejder under hensyntagen til EBA-rapporten senest den 31. december 2014 en rapport
til Rådet og Europa-Parlamentet om det i stk. 1 omhandlede emne, om nødvendigt ledsaget af et lovgiv-
ningsmæssigt forslag, om at indføre en behandling, der justerer aktiver eller forpligtelser i forbindelse
med ydelsesbaserede pensionskasser til udregning af kapitalgrundlaget.
AFSNIT III
ÆNDRINGER
Artikel 520
Ændring til forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 ændres som følger:
1) Følgende kapitel tilføjes i afsnit IV:
»KAPITEL 4
Beregning og indberetning med henblik på forordning (EU) nr.575/2013
Artikel 50a
Beregningen af KCCP
1. For så vidt angår artikel 308 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.575/2013 af 26 juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber38), hvor en central modpart
(CCP) har modtaget den meddelelse, der er omhandlet i artikel 301, stk. 2. litra b), i den pågældende for-
ordning, skal CCP'en udregne KCCP som anført i nærværende artikels stk. 2 for alle de kontrakter og trans-
aktioner, den afregner for alle de af sine clearingmedlemmer, der er dækket af en given misligholdelses-
fond.
2. En CCP beregner den hypotetiske kapital (KCCP) på følgende måde:
hvor
EBRMi = eksponeringens værdi inden risikoreduktion svarende til CCP'ens eksponeringsværdi i
forhold til clearingmedlem i, som opstår i forbindelse med alle de kontrakter og trans-
aktioner med det pågældende clearingmedlem, som er beregnet uden at tage hensyn til
nævnte clearingmedlems sikkerhedsstillelse
IMi = den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til CCP'en
DFi = det indbetalte bidrag fra clearingmedlem i
855
RW = en risikovægt på 20 %
kapitalprocent = 8 %.
3. En CCP foretager beregningen i stk. 2 mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det kræves af
de kompetente myndigheder for clearingmedlemmer, som er institutter.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge følgen-
de i forbindelse med stk. 3:
a) hyppigheden af og datoerne for de i stk. 2 fastlagte beregninger
b) de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan
kræve hyppigere beregninger og indberetninger end dem, der er beskrevet i litra a).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50b
Generelle regler for beregningen af KCCP
For beregningen i henhold til artikel 50a, stk. 2, gælder følgende:
a) en CCP beregner værdien af eksponeringer mod sine clearingmedlemmer som følger:
i) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1,
litra a) og d) i forordning (EU) nr.575/2013
ii) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1,
litra b), c) og e), i forordning (EU) nr.575/2013, udregnes den i overensstemmelse med den ud-
byggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 223 i nævnte forord-
ning med tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer som omhandlet i artikel 223 og 224 i nævnte
forordning. Undtagelsen fastlagt i artikel 285, stk. 3, litra a), i nævnte forordning, finder ikke
anvendelse
iii) for eksponeringer, der opstår som følge af transaktioner, der ikke er opført i artikel 301, stk. 1, i
forordning (EU) nr.575/2013, og som alene indebærer afviklingsrisiko, udregnes den i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit V, i nævnte forordning
b) for institutter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr.575/2013, er nettinggrup-
perne de samme som dem, der er defineret i tredje del, afsnit II, i nævnte forordning
c) Ved beregningen af de i litra a) nævnte værdier trækker CCP'en clearingmedlemmernes sikkerheds-
stillelse, der er behørigt reduceret med de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse
med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse i artikel 224 i forordning (EU) nr.
575/2013, fra sine eksponeringer
d) en CCP beregner sine værdipapirfinansieringstransaktionseksponeringer mod clearingmedlemmerne i
overensstemmelse med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse (med de tilsynsbasere-
de volatilitetsjusteringer) i artikel 223 og 224 i forordning (EU) nr.575/2013
e) hvis en CCP har eksponeringer i forhold til en eller flere CCP'er, skal den behandle sådanne ekspone-
ringer, som om de var eksponeringer i forhold til clearingmedlemmer, og medtage eventuelle marge-
ner eller indbetalte bidrag fra nævnte CCP'er i beregningen af KCCP
856
f) hvis en CCP har et bindende ved aftale indgået arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det
muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmed-
lemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, anser CCP'en nævnte initialmargen for at være
indbetalte bidrag i forbindelse med beregningen i stk. 1 og ikke som initialmargen
g) når markedsværdimetoden anvendes, erstatter en CCP formlen i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i
forordning (EU) nr.575/2013 med følgende formel:
PCEred = 0.15 · PCEgross + 0.85 · NGR · PCEgross;
hvor NGR-tælleren udregnes i overensstemmelse med artikel 274, stk. 1, forordning (EU) nr.
575/2013 og lige inden variationsmarginen faktisk byttes ud i slutningen af afregningsperioden, og
nævneren er bruttogenanskaffelsesomkostningerne
h) når markedsværdimetoden anvendes som fastlagt i artikel 274 i forordning (EU) nr.575/2013, erstat-
ter en CCP formlen i artikel 398, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning [indsættes af Publikationskonto-
ret] med følgende formel:
PCEred = 0.15 · PCEgross 0.85 · NGR · PCEgross
hvor NGR-tælleren udregnes i overensstemmelse med artikel 274, stk. 1, i nævnte forordning og lige
inden variationsmarginerne faktisk byttes ud i slutningen af afregningsperioden, og nævneren er brut-
togenanskaffelsesomkostningerne
i) hvis en CCP ikke kan beregne værdien af NGR som fastsat i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i for-
ordning (EU) nr.575/2013, træffer den følgende foranstaltninger:
i) underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente myndigheder om sin
manglende evne til at beregne NGR og grundene til, at den ikke er i stand til at foretage den be-
regning
ii) i en periode på tre måneder kan den anvende en NGR-værdi på 0,3 til at foretage beretningen af
PCEred i litra g)
j) hvis CCP'en ved udgangen af den periode, der er omhandlet i litra i), nr. ii), stadig ikke er i stand til at
beregne værdien af NGR, træffer den følgende foranstaltninger:
i) ophører med at beregne KCCP
ii) underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente myndigheder om, at
den er ophørt med at beregne KCCP
k) ved beregningen af den potentielle fremtidige eksponering i forhold til optioner og swaptioner i over-
ensstemmelse med markedsværdimetoden i artikel 274 i forordning (EU) nr.575/2013, ganger en
CCP kontraktens fiktive værdi med optionens absolutte deltaværdi (δV/δp) som omhandlet i artikel
280, stk.1, litra a), i nævnte forordning
l) hvis en CCP i har mere end én misligholdelsesfond, udfører den beregningen i artikel 50a, stk. 2, for
hver misligholdelsesfond separat.
Artikel 50c
Indberetning af data
1. For så vidt angår artikel 308 i forordning (EU) nr.575/2013 skal en CCP oplyse de clearingmedlemmer,
som er institutter, og deres kompetente myndigheder om følgende:
a) den hypotetiske kapital (KCCP)
b) summen af de indbetalte bidrag (DFCM)
c) de indbetalte finansielle ressourcer, som den – ved lov eller på grundlag af kontraktmæssig aftale med
clearingmedlemmerne – er forpligtet til at anvende til at dække tab som følge af et eller flere clearing-
857
medlemmers misligholdelse, inden den anvender de resterende clearingmedlemmers bidrag til mislig-
holdelsesfonden (DFCCP)
d) det samlede antal clearingmedlemmer (N)
e) koncentrationsfaktoren (ß), som omhandlet i artikel 50d
f) summen af alle ved aftale forpligtede bidrag (DFc
CM)
Hvis CCP'en har mere end én misligholdelsesfond, indberetter den de data, der anføres i første afsnit,
for hver misligholdelsesfond separat.
2. CCP'en underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, mindst én gang hvert kvartal eller hyppi-
gere, hvis det kræves af de kompetente myndigheder for nævnte clearingmedlemmer.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) den ensartede model med henblik på den i stk. 1 omhandlede indberetning
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 2 omhandlede indberetning
c) de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan
kræve en hyppigere indberetninger end de i litra b) nævnte.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50d
Beregning af specifikke poster, som CCP'en indberetter
Med henblik på artikel 50c gælder følgende:
a) hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende en del af eller alle sine finansielle ressourcer
parallelt med dens clearingmedlemmers indbetalte bidrag på en måde, som gør disse ressourcer lig
med et clearingmedlems indbetalte bidrag for så vidt angår, hvordan de dækker de tab, der er påført af
CCP'en som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse eller insolvens, lægger CCP'en
et beløb svarende til nævnte ressourcer til de samlede indbetalte bidrag (DFCM)
b) hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende en del af eller alle sine finansielle ressourcer
til at dække tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse, når den har opbrugt
misligholdelsesfonden, men inden den indkalder ved kontrakt forpligtede bidrag fra clearingmedlem-
merne, skal CCP'en lægge de tilsvarende yderligere finansielle ressourcer (DFa
CCP) til de samlede
indbetalte bidrag (DF) som følger:
DF = DFCCP + DFCM + DFa
CCP
c) en CCP skal beregne koncentrationsfaktoren (ß) efter følgende formel:
BILLED
hvor
PCEred,i = det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter and
transaktioner med clearingmedlem i;
858
PCEred,1 = det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter og
transaktioner med det clearingmedlem, der har den største PCEred -værdi.
PCEred,2 = det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter og
transaktioner med det clearingmedlem, der har den næststørste PCEred-værdi
2) Artikel 11, stk. 15, litra b) udgår
3) I artikel 89 indsættes følgende stykke:
»5a. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige
tekniske standarder omtalt i stk. 3, slutningen af første afsnit, eller indtil der i henhold til artikel 14 er
truffet en afgørelse om tilladelse til en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender den
pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, der er omhandlet i stk. 3 i slutningen af andet afsnit, eller indtil der i henhold til arti-
kel 25 er truffet en afgørelse om anerkendelse af en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først,
anvender den pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrangement med clearing-
medlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den
har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, inkluderer de data,
som den skal indberette i overensstemmelse med artikel 50c, stk. 1, det totale beløb af initialmarge-
nen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne (IM).
Fristerne i nærværende stykkes første og andet afsnit kan forlænges med yderligere seks måneder, så-
fremt Kommissionen har vedtaget den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 497, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 575/2013«
ELLEVTE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 521
Ikrafttrædelse og anvendelsesdato
1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2014, med undtagelse af:
a) artikel 8, stk. 3, artikel 21 og artikel 451, stk. 1, som finder anvendelse fra den 1. januar 2015
b) artikel 413, stk. 1, som finder anvendelse fra den 1. januar 2016
c) de bestemmelser i denne forordning, der pålægger ESA'erne at forelægge Kommissionen udkast til
tekniske standarder, og de bestemmelser i denne forordning, der tillægger Kommissionen beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som finder anvendelse fra den 31
December 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.
For Europa-Parlamentet
Formand
M. Schulz
859
For Rådet
Formand
A. Shatter
__________
BILAG I
Klassificering af ikkebalanceførte poster
1. Fuld risiko:
a) Garantier i form af kreditsubstitutter (f.eks. garantier for god betaling af kreditfaciliteter)
b) Kreditderivater
c) Accepter
d) Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet institut
e) Transaktioner med regresret (f.eks. factoring, faciliteter vedrørende fakturarabat)
f) Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn i form af kreditsubstitutter
g) Aktiver købt i henhold til konstant terminskontrakt
h) »Forward deposits«
i) Ikkebetalt del af delvis betalte aktier og værdipapirer
j) Salgs- og genkøbsaftaler som omhandlet i artikel 12, stk. 3 og 5, i direktiv 86/635/EØF
k) Andre poster med fuld risiko.
2. Mellemliggende risiko:
a) Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter: remburser, udstedte og bekræftede (jf. også mellemlig-
gende/lav risiko)
b) Andre ikkebalanceførte poster
i) Rederigarantier, told- og afgiftsgarantier
ii) Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og
acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på mere end et år
iii) »Note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities« (RUF)
iv) Andre poster med mellemliggende risiko og som meddelt EBA.
3. Mellemliggende/lav risiko:
a) Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter:
i) Remburser, hvor den underliggende forsendelse udgør sikkerhedsstillelsen og andre selvlikvi-
derende transaktioner
ii) Garantier (herunder licitations- og fuldførelsesgarantier, tilknyttet forskudsbetaling og tilbage-
holdelsesgarantier) samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter
iii) Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter
b) Andre ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter
i) Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier
og acceptcertifikater, med en oprindelig løbetid på ikke over et år, som ikke uden betingelser kan
opsiges når som helst uden varsel, eller som ikke effektivt sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af
en forringelse af låntagers kreditværdighed
ii) Andre poster med mellemliggende/lav risiko og som meddelt EBA.
4. Lav risiko:
860
a) Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier
og acceptcertifikater, som uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som effektivt
sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Detailekspo-
neringer kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem
i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning
b) Uudnyttede kreditfaciliteter for licitations- og fuldførelsesgarantier, som uden betingelser kan opsiges
når som helst uden varsel, eller som effektivt muliggør en automatisk opsigelse i tilfælde af en forrin-
gelse af låntagers kreditværdighed, og
c) Andre poster med lav risiko og som meddelt EBA.
__________
BILAG II
Derivattyper
1. Rentekontrakter:
a) renteswaps i en enkelt valuta
b) basisswaps
c) fremtidige renteaftaler (FRA)
d) rentefutures
e) erhvervede renteoptioner
f) andre kontrakter af samme art.
2. Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld:
a) valutaswaps
b) valutaterminsforretninger
c) valutafutures
d) erhvervede valutaoptioner
e) andre kontrakter af samme art
f) kontrakter af samme art som a)-e) vedrørende guld.
3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i nærværende bilags punkt 1, litra a)-e), og i punkt 2,
litra a)-d), med andre underliggende instrumenter eller indekser. Disse omfatter som minimum alle instru-
menter som omhandlet i afsnit C, punkt 4-7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF, der ikke på anden
måde er medtaget i nærværende bilags punkt 1 og 2.
__________
BILAG III
Poster, der er omfattet af krav om supplerende indberetning af likvide aktiver
1. kontanter
2. centralbankeksponeringer, i det omfang der kan trækkes på disse eksponeringer i stresssituationer
3. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralre-
geringer, offentlige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lo-
kale myndigheder, Den Internationale Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Den Europæiske
Union, den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet, den europæiske stabilitetsmekanisme eller multi-
laterale udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
a) de er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
861
b) de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
4. værdipapirer, undtagen de i punkt 3 omhandlede, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af
stater eller centralbanker, udstedt i nationale valutaer af staten eller centralbanken i den valuta og det
land, hvor likviditetsrisikoen findes, eller udstedt i fremmede valutaer, i det omfang besiddelsen af sådan
gæld matcher likviditetsbehovet i forbindelse med bankens transaktioner i det pågældende tredjeland.
5. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralre-
geringer, offentlige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lo-
kale myndigheder eller multilaterale udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
a) de er tillagt en risikovægt på 20 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
6. værdipapirer, undtagen de i punkt 3, 4 og 5 omhandlede, der kan tillægges en risikovægt på 20 % eller
bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kre-
ditkvalitet, og opfylder en af følgende betingelser:
a) de udgør ikke en fordring på en SSPE, et institut eller en af dets tilknyttede enheder
b) der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5
c) der er tale om obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, som ikke er om-
handlet i nærværende punkts litra b).
7. Værdipapirer, undtagen dem, der er omhandlet i punkt 3-6, der kan tillægges en risikovægt på 50 %
eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende
kreditkvalitet og ikke udgør en fordring på en SSPE, et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
8. værdipapirer, undtagen de i punkt 3-7 omhandlede, der er sikret med aktiver, der kan tillægges en risi-
kovægt på 35 % eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at
have en tilsvarende kreditkvalitet, og som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overens-
stemmelse med artikel 125.
9. standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepolitisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ikke
er sikret ved likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krisesituation.
10. lovbestemte eller vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kreditinstitut og anden ved-
tægtsmæssig eller kontraktfastsat tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut eller -insti-
tutter, som er medlemmer af det netværk, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget i
henhold til artikel 10, for så vidt denne finansiering ikke er sikret med likvide aktiver, hvis kreditinstitut-
tet tilhører et netværk i henhold til lovbestemte eller vedtægtsmæssige bestemmelser.
11. børsnoterede, centralt clearede egentlige kernekapitalaktier, der er en del af et større aktieindeks deno-
mineret i medlemsstatens nationale valuta, og som ikke er udstedt af et institut eller nogen af dets tilknyt-
tede selskaber.
12. guld, der er noteret på en anerkendt børs, og som opbevares hos tredjemand.
Alle poster, bortset fra de i punkt 1, 2 og 9 omhandlede, skal opfylde følgende betingelser:
a) de handles på simple genkøbsaftale- eller spotmarkeder, der er karakteriseret ved en lav koncentrati-
onsgrad
b) de har vist sig at være en pålidelig likviditetskilde enten ved genkøbsaftaler eller salg, også i stresssi-
tuationer
c) de er ubehæftede.
862
__________
BILAG IV
Sammenligningstabel
Nærværende forordning Direktiv 2006/48/EF Direktiv 2006/49/EF
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4, stk. 1, nr. 1) Artikel 4, stk. 1
Artikel 4, stk. 1, nr. 2) Artikel 3, stk. 1, litra b)
Artikel 4, stk. 1, nr. 3) Artikel 3, stk. 1, litra c)
Artikel 4, stk. 1, nr. 4) Artikel 3, stk. 1, litra p)
Artikel 4, stk. 1, nr. 5)-7)
Artikel 4, stk. 1, nr. 8) Artikel 4, nr.18
Artikel 4, stk. 1, nr. 9)-12)
Artikel 4, stk. 1, nr. 13) Artikel 4, nr. 41
Artikel 4, stk. 1, nr. 14) Artikel 4, nr. 42
Artikel 4, stk. 1, nr. 15) Artikel 4, nr. 12
Artikel 4, stk. 1, nr. 16) Artikel 4, nr. 13
Artikel 4, stk. 1, nr. 17) Artikel 4, nr. 3
Artikel 4, stk. 1, nr. 18) Artikel 4, nr. 21
Artikel 4, stk. 1, nr. 19)
Artikel 4, stk. 1, nr. 20) Artikel 4, nr. 19
Artikel 4, stk. 1, nr. 21)
Artikel 4, stk. 1, nr. 22) Artikel 4, nr. 20
Artikel 4, stk. 1, nr. 23)
Artikel 4, stk. 1, nr. 24)
Artikel 4, stk. 1, nr. 25) Artikel 3, stk. 1, litra c)
Artikel 4, stk. 1, nr. 26) Artikel 4, nr. 5
Artikel 4, stk. 1, nr. 27)
Artikel 4, stk. 1, nr. 28) Artikel 4, nr. 14
Artikel 4, stk. 1, nr. 29) Artikel 4, nr. 16
Artikel 4, stk. 1, nr. 30) Artikel 4, nr. 15
Artikel 4, stk. 1, nr. 31) Artikel 4, nr. 17
Artikel 4, stk. 1, nr. 32)-34)
Artikel 4, stk. 1, nr. 35) Artikel 4, nr. 10
Artikel 4, stk. 1, nr. 36)
Artikel 4, stk. 1, nr. 37) Artikel 4, nr. 9
Artikel 4, stk. 1, nr. 38) Artikel 4, nr. 46
Artikel 4, stk. 1, nr. 39) Artikel 4, nr. 45
Artikel 4, stk. 1, nr. 40) Artikel 4, nr. 4
Artikel 4, stk. 1, nr. 41) Artikel 4, nr. 48
Artikel 4, stk. 1, nr. 42) Artikel 4, nr. 2
Artikel 4, stk. 1, nr. 43) Artikel 4, nr. 7
Artikel 4, stk. 1, nr. 44) Artikel 4, nr. 8
Artikel 4, stk. 1, nr. 45)
Artikel 4, stk. 1, nr. 46) Artikel 4, nr. 23
863
Artikel 4, stk. 1, nr. 47)-49)
Artikel 4, stk. 1, nr. 50) Artikel 3, stk. 1, litra e)
Artikel 4, stk. 1, nr. 51)
Artikel 4, stk. 1, nr. 52 Artikel 4, nr. 22
Artikel 4, stk. 1, nr. 53) Artikel 4, nr. 24
Artikel 4, stk. 1, nr. 54) Artikel 4, nr. 25
Artikel 4, stk. 1, nr. 55) Artikel 4, nr. 27
Artikel 4, stk. 1, nr. 56) Artikel 4, nr. 28
Artikel 4, stk. 1, nr. 57) Artikel 4, nr. 30
Artikel 4, stk. 1, nr. 58) Artikel 4, nr. 31
Artikel 4, stk. 1, nr. 59) Artikel 4, nr. 32
Artikel 4, stk. 1, nr. 60) Artikel 4, nr. 35
Artikel 4, stk. 1, nr. 61) Artikel 4, nr. 36
Artikel 4, stk. 1, nr. 62) Artikel 4, nr. 40
Artikel 4, stk. 1, nr. 63) Artikel 4, nr. 40a
Artikel 4, stk. 1, nr. 64) Artikel 4, nr. 40b
Artikel 4, stk. 1, nr. 65) Artikel 4, nr. 43
Artikel 4, stk. 1, nr. 66) Artikel 4, nr. 44
Artikel 4, stk. 1, nr. 67) Artikel 4, nr. 39
Artikel 4, stk. 1, nr. 68)-71)
Artikel 4, stk. 1, nr. 72) Artikel 4, nr. 47
Artikel 4, stk. 1, nr. 73) Artikel 4, nr. 49
Artikel 4, stk. 1, nr. 74)-81)
Artikel 4, stk. 1, nr. 82) Artikel 3, stk. 1, litra m)
Artikel 4, stk. 1, nr. 83) Artikel 4, nr. 33
Artikel 4, stk. 1, nr. 84)-91)
Artikel 4, stk. 1, nr. 92) Artikel 3, stk. 1, litra i)
Artikel 4, stk. 1, nr. 93)-117)
Artikel 4, stk. 1, nr. 118) Artikel 3, stk. 1, litra r)
Artikel 4, stk. 1, nr. 119)-128)
Artikel 4, stk.2
Artikel 4, stk. 3
Artikel 6, stk. 1 Artikel 68, stk. 1
Artikel 6, stk. 2 Artikel 68, stk. 2
Artikel 6, stk. 3 Artikel 68, stk. 3
Artikel 6, stk. 4
Artikel 6, stk. 5
Artikel 7, stk. 1 Artikel 69, stk. 1
Artikel 7, stk. 2 Artikel 69, stk. 2
Artikel 7, stk. 3 Artikel 69, stk. 3
Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 2
Artikel 8, stk. 3
Artikel 9, stk. 1 Artikel 70, stk. 1
Artikel 9, stk. 2 Artikel 70, stk. 2
Artikel 9, stk. 3 Artikel 70, stk. 3
Artikel 10, stk. 1 Artikel 3, stk. 1
Artikel 10, stk. 2
864
Artikel 11, stk. 1 Artikel 71, stk. 1
Artikel 11, stk. 2 Artikel 71, stk. 2
Artikel 11, stk. 3
Artikel 11, stk. 4 Artikel 3, stk. 2
Artikel 11, stk. 5
Artikel 12
Artikel 13, stk. 1 Artikel 72, stk. 1
Artikel 13, stk. 2 Artikel 72, stk. 2
Artikel 13, stk. 3 Artikel 72, stk. 3
Artikel 13, stk. 4
Artikel 14, stk. 1 Artikel 73, stk. 3
Artikel 14, stk. 2
Artikel 14, stk. 3
Artikel 15 Artikel 22
Artikel 16
Artikel 17, stk. 1 Artikel 23
Artikel 17, stk. 2
Artikel 17, stk. 3
Artikel 18, stk. 1 Artikel 133, stk. 1, første afsnit
Artikel 18, stk. 2 Artikel 133, stk. 1, andet afsnit
Artikel 18, stk. 3 Artikel 133, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 18, stk. 4 Artikel 133, stk. 2
Artikel 18, stk. 5 Artikel 133, stk. 3
Artikel 18, stk. 6 Artikel 134, stk. 1
Artikel 18, stk. 7
Artikel 18, stk. 8 Artikel 134, stk. 2
Artikel 19, stk. 1 Artikel 73, stk. 1, litra b)
Artikel 19, stk. 2 Artikel 73, stk. 1
Artikel 19, stk. 3 Artikel 73, stk. 1, andet afsnit
Artikel 20, stk. 1 Artikel 105, stk. 3, artikel 129, stk.
2, og bilag X, del 3, nr. 30) og 31)
Artikel 20, stk. 2 Artikel 129, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 20, stk. 3 Artikel 129, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 20, stk. 4 Artikel 129, stk. 2, femte afsnit
Artikel 20, stk. 5
Artikel 20, stk. 6 Artikel 84, stk. 2
Artikel 20, stk. 7 Artikel 129, stk. 2, sjette afsnit
Artikel 20, stk. 8 Artikel 129, stk. 2, syvende og ot-
tende afsnit
Artikel 21, stk. 1
Artikel 21, stk. 2
Artikel 21, stk. 3
Artikel 21, stk. 4
Artikel 22 Artikel 73, stk. 2
Artikel 23 Artikel 3, stk. 1, andet afsnit
Artikel 24 Artikel 74, stk. 1
Artikel 25
Artikel 26, stk. 1 Artikel 57, litra a)
865
Artikel 26, stk. 1, litra a) Artikel 57, litra a)
Artikel 26, stk. 1, litra b) Artikel 57, litra a)
Artikel 26, stk. 1, litra c) Artikel 57, litra b)
Artikel 26, stk. 1, litra d)
Artikel 26, stk. 1, litra e) Artikel 57, litra b)
Artikel 26, stk. 1, litra f) Artikel 57, litra c)
Artikel 26, stk. 1, første afsnit Artikel 61, andet afsnit
Artikel 26, stk. 2, litra a) Artikel 57, andet, tredje og fjerde
afsnit
Artikel 26, stk. 2, litra b) Artikel 57, andet, tredje og fjerde
afsnit
Artikel 26, stk. 3
Artikel 26, stk. 4
Artikel 27
Artikel 28, stk. 1, litra a)
Artikel 28, stk. 1, litra b) Artikel 57, litra a)
Artikel 28, stk. 1, litra c) Artikel 57, litra a)
Artikel 28, stk. 1, litra d)
Artikel 28, stk. 1, litra e)
Artikel 28, stk. 1, litra f)
Artikel 28, stk. 1, litra g)
Artikel 28, stk. 1, litra h)
Artikel 28, stk. 1, litra i) Artikel 57, litra a)
Artikel 28, stk. 1, litra j) Artikel 57, litra a)
Artikel 28, stk. 1, litra k)
Artikel 28, stk. 1, litra l)
Artikel 28, stk. 1, litra m)
Artikel 28, stk. 2
Artikel 28, stk. 3
Artikel 28, stk. 4
Artikel 28, stk. 5
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 31
Artikel 32, stk. 1, litra a)
Artikel 32, stk. 1, litra b) Artikel 57, fjerde afsnit
Artikel 32, stk. 2
Artikel 33, stk. 1, litra a) Artikel 64, stk. 4
Artikel 33, stk. 1, litra b) Artikel 64, stk. 4
Artikel 33, stk. 1, litra c)
Artikel 33, stk. 2
Artikel 33, stk. 3, litra a)
Artikel 33, stk. 3, litra b)
Artikel 33, stk. 3, litra c)
Artikel 33, stk. 3, litra d)
Artikel 33, stk. 4
Artikel 34 Artikel 64, stk. 5
Artikel 35
866
Artikel 36, stk. 1, litra a) Artikel 57, litra k)
Artikel 36, stk. 1, litra b) Artikel 57, litra j)
Artikel 36, stk. 1, litra c)
Artikel 36, stk. 1, litra d) Artikel 57, litra q)
Artikel 36, stk. 1, litra e)
Artikel 36, stk. 1, litra f) Artikel 57, litra i)
Artikel 36, stk. 1, litra g)
Artikel 36, stk. 1, litra h) Artikel 57, litra n)
Artikel 36, stk. 1, litra i) Artikel 57, litra m)
Artikel 36, stk. 1, litra j) Artikel 66, stk. 2
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. i)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. ii) Artikel 57, litra r)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iii)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iv)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. v)
Artikel 36, stk. 1, litra l) Artikel 61, andet afsnit
Artikel 36, stk. 2
Artikel 36, stk. 3
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Artikel 41
Artikel 42
Artikel 43
Artikel 44
Artikel 45
Artikel 46
Artikel 47
Artikel 48
Artikel 49, stk. 1 Artikel 59
Artikel 49, stk. 2 Artikel 60
Artikel 49, stk. 3
Artikel 49, stk. 4
Artikel 49, stk. 5
Artikel 49, stk. 6
Artikel 50 Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 51 Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 52 Artikel 63a
Artikel 53
Artikel 54
Artikel 55
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 59
867
Artikel 60
Artikel 61 Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 62, litra a) Artikel 64, stk. 3
Artikel 62, litra b)
Artikel 62, litra c)
Artikel 62, litra d) Artikel 63, stk. 3
Artikel 63 Artikel 63, stk. 1 og 2, og artikel
64, stk. 3
Artikel 64 Artikel 64, stk. 3, litra c)
Artikel 65
Artikel 66 Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 67 Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 68
Artikel 69 Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 70 Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 71 Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 72 Artikel 57, artikel 66
Artikel 73
Artikel 74
Artikel 75
Artikel 76
Artikel 77 Artikel 63a, stk. 2
Artikel 78, stk. 1 Artikel 63a, stk. 2
Artikel 78, stk. 2
Artikel 78, stk. 3
Artikel 78, stk. 4 Artikel 63a, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 78, stk. 5
Artikel 79 Artikel 58
Artikel 80
Artikel 81 Artikel 65
Artikel 82 Artikel 65
Artikel 83
Artikel 84 Artikel 65
Artikel 85 Artikel 65
Artikel 86 Artikel 65
Artikel 87 Artikel 65
Artikel 88 Artikel 65
Artikel 89 Artikel 120
Artikel 90 Artikel 122
Artikel 91 Artikel 121
Artikel 92 Artikel 66, artikel 75
Artikel 93, stk. 1-4 Artikel 10, stk. 1-4
Artikel 93, stk. 5
Artikel 94 Artikel 18, stk. 2-4
Artikel 95
Artikel 96
868
Artikel 97
Artikel 98 Artikel 24
Artikel 99, stk. 1 Artikel 74, stk. 2
Artikel 99, stk. 2
Artikel 100
Artikel 101, stk. 1
Artikel 101, stk. 2
Artikel 101, stk. 3
Artikel 102, stk. 1 Artikel 11, stk. 1
Artikel 102, stk. 2 Artikel 11, stk. 3
Artikel 102, stk. 3 Artikel 11, stk. 4
Artikel 102, stk. 4 Bilag VII, del C, pkt. 1
Artikel 103 Bilag VII, del A, pkt. 1
Artikel 104, stk. 1 Bilag VII, del D, pkt. 1
Artikel 104, stk. 2 Bilag VII, del D, pkt. 2
Artikel 105, stk. 1 Artikel 33, stk. 1
Artikel 105, stk. 2-10 Bilag VII, del B, pkt. 1-9
Artikel 105, stk. 11-13 Bilag VII, del B, pkt. 11-13
Artikel 106 Bilag VII, del C, pkt. 1-3
Artikel 107 Artikel 76, artikel 78, stk. 4 og bi-
lag III, del 2, pkt. 6
Artikel 108, stk. 1 Artikel 91
Artikel 108, stk. 2
Artikel 109 Artikel 94
Artikel 110
Artikel 111 Artikel 78, stk. 1-3
Artikel 112 Artikel 79, stk. 1
Artikel 113, stk. 1 Artikel 80, stk. 1
Artikel 113, stk. 2 Artikel 80, stk. 2
Artikel 113, stk. 3 Artikel 80, stk. 4
Artikel 113, stk. 4 Artikel 80, stk. 5
Artikel 113, stk. 5 Artikel 80, stk. 6
Artikel 113, stk. 6 Artikel 80, stk. 7
Artikel 113, stk. 7 Artikel 80, stk. 8
Artikel 114 Bilag VI, del I, pkt. 1-5
Artikel 115, stk. 1 og 4 Bilag VI, del I, pkt. 8-11
Artikel 115, stk. 5
Artikel 116, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 14
Artikel 116, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 14
Artikel 116, stk. 3
Artikel 116, stk. 4 Bilag VI, del I, pkt. 15
Artikel 116, stk. 5 Bilag VI, del I, pkt. 17
Artikel 116, stk. 6 Bilag VI, del I, pkt. 17
Artikel 117, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 18 og 19
Artikel 117, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 20
Artikel 117, stk. 3 Bilag VI, del I, pkt. 21
Artikel 118 Bilag VI, del I, pkt. 22
Artikel 119, stk. 1
869
Artikel 119, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 37 og 38
Artikel 119, stk. 3 Bilag VI, del I, pkt. 40
Artikel 119, stk. 4
Artikel 119, stk. 5
Artikel 120, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 29
Artikel 120, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 31
Artikel 120, stk. 3 Bilag VI, Part I, pkt. 33-36
Artikel 121, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 26
Artikel 121, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 25
Artikel 121, stk. 3 Bilag VI, del I, pkt. 27
Artikel 122 Bilag VI, del I, pkt. 41 og 42
Artikel 123 Artikel 79, stk. 2 og 3 og bilag VI,
del I, pkt. 43
Artikel 124, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 44
Artikel 124, stk. 2
Artikel 124, stk. 3
Artikel 125, stk. 1-3 Bilag VI, del I, pkt. 45-49
Artikel 125, stk. 4
Artikel 126, stk. 1 og 2 Bilag VI, del I, pkt. 51-55
Artikel 126, stk. 3 og 4 Bilag VI, del I, pkt. 58 og 59
Artikel 127, stk. 1 og 2 Bilag VI, del I, pkt. 61 og 62
Artikel 127, stk. 3 og 4 Bilag VI, del I, pkt. 64 og 65
Artikel 128, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 66 og 76
Artikel 128, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 66
Artikel 128, stk. 3
Artikel 129, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 68, afsnit 1 og
2
Artikel 129, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 69
Artikel 129, stk. 3 Bilag VI, del I, pkt. 71
Artikel 129, stk. 4 Bilag VI, del I, pkt. 70
Artikel 129, stk. 5
Artikel 130 Bilag VI, del I, pkt. 72
Artikel 131 Bilag VI, del I, pkt. 73
Artikel 132, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 74
Artikel 132, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 75
Artikel 132, stk. 3 Bilag VI, del I, pkt. 77 og 78
Artikel 132, stk. 4 Bilag VI, del I, pkt. 79
Artikel 132, stk. 5 Bilag VI, del I, pkt. 80 og 81
Artikel 133, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 86
Artikel 133, stk. 2
Artikel 133, stk. 3
Artikel 134, stk. 1-3 Bilag VI, del I, pkt. 82-84
Artikel 134, stk. 4-7 Bilag VI, del I, pkt. 87-90
Artikel 135 Artikel 81, stk. 1, 2 og 4
Artikel 136, stk. 1 Artikel 82, stk. 1
Artikel 136, stk. 2 Bilag VI, del 2, pkt. 12-16
Artikel 136, stk. 3 Artikel 150, stk. 3
Artikel 137, stk. 1 Bilag VI, del I, pkt. 6
870
Artikel 137, stk. 2 Bilag VI, del I, pkt. 7
Artikel 137, stk. 3
Artikel 138 Bilag VI, del III, pkt. 1-7
Artikel 139 Bilag VI, del III, pkt. 8-17
Artikel 140, stk. 1
Artikel 140, stk. 2
Artikel 141
Artikel 142, stk. 1
Artikel 142, stk. 2
Artikel 143, stk. 1 Artikel 84, stk. 1 og bilag VII, del
4, point 1
Artikel 143, stk. 1 Artikel 84, stk. 2
Artikel 143, stk. 1 Artikel 84, stk. 3
Artikel 143, stk. 1 Artikel 84, stk. 4
Artikel 143, stk. 1
Artikel 144
Artikel 145
Artikel 146
Artikel 147, stk. 1 Artikel 86, stk. 9
Artikel 147, stk. 2-9 Artikel 86, stk. 1-8
Artikel 148, stk. 1 Artikel 85, stk. 1
Artikel 148, stk. 2 Artikel 85, stk. 2
Artikel 148, stk. 3
Artikel 148, stk. 4 Artikel 85, stk. 3
Artikel 148, stk. 5
Artikel 148, stk. 1
Artikel 149 Artikel 85, stk. 4 og 5
Artikel 150, stk. 1 Artikel 89, stk. 1
Artikel 150, stk. 2 Artikel 89, stk. 2
Artikel 150, stk. 3
Artikel 150, stk. 4
Artikel 151 Artikel 87, stk. 1-10
Artikel 152, stk. 1 og 2 Artikel 87, stk. 11
Artikel 152, stk. 3 og 4 Artikel 87, stk. 12
Artikel 152, stk. 5
Artikel 153, stk. 1 Bilag VII, del I, pkt. 3
Artikel 153, stk. 2
Artikel 153, stk. 3-8 Bilag VII, del I, pkt. 4-9
Artikel 153, stk. 9
Artikel 154 Bilag VII, del I, pkt. 10-16
Artikel 155, stk. 1 Bilag VII, del I, pkt. 17 og 18
Artikel 155, stk. 2 Bilag VII, del I, pkt. 19-21
Artikel 155, stk. 3 Bilag VII, del I, pkt. 22-24
Artikel 155, stk. 4 Bilag VII, del I, pkt. 25-26
Artikel 156
Artikel 156 Bilag VII, del I, pkt. 27
Artikel 157, stk. 1 Bilag VII, del I, pkt. 28
Artikel 157, stk. 2-5
871
Artikel 158, stk. 1 Artikel 88, stk. 2
Artikel 158, stk. 2 Artikel 88, stk. 3
Artikel 158, stk. 3 Artikel 88, stk. 4
Artikel 158, stk. 4 Artikel 88, stk. 6
Artikel 158, stk. 5 Bilag VII, del I, pkt. 30
Artikel 158, stk. 6 Bilag VII, del I, pkt. 31
Artikel 158, stk. 7 Bilag VII, del I, pkt. 32
Artikel 158, stk. 8 Bilag VII, del I, pkt. 33
Artikel 158, stk. 9 Bilag VII, del I, pkt. 34
Artikel 158, stk. 10 Bilag VII, del I, pkt. 35
Artikel 158, stk. 11
Artikel 159 Bilag VII, del I, pkt. 36
Artikel 160, stk. 1 Bilag VII, del II, pkt. 2
Artikel 160, stk. 2 Bilag VII, del II, pkt. 3
Artikel 160, stk. 3 Bilag VII, del II, pkt. 4
Artikel 160, stk. 4 Bilag VII, del II, pkt. 5
Artikel 160, stk. 5 Bilag VII, del II, pkt. 6
Artikel 160, stk. 6 Bilag VII, del II, pkt. 7
Artikel 160, stk. 7 Bilag VII, del II, pkt. 7
Artikel 161, stk. 1 Bilag VII, del II, pkt. 8
Artikel 161, stk. 2 Bilag VII, del II, pkt. 9
Artikel 161, stk. 3 Bilag VII, del II, pkt. 10
Artikel 161, stk. 4 Bilag VII, del II, pkt. 11
Artikel 162, stk. 1 Bilag VII, del II, pkt. 12
Artikel 162, stk. 2 Bilag VII, del II, pkt. 13
Artikel 162, stk. 3 Bilag VII, del II, pkt. 14
Artikel 162, stk. 4 Bilag VII, del II, pkt. 15
Artikel 162, stk. 5 Bilag VII, del II, pkt. 16
Artikel 163, stk. 1 Bilag VII, del II, pkt. 17
Artikel 163, stk. 2 Bilag VII, del II, pkt. 18
Artikel 163, stk. 3 Bilag VII, del II, pkt. 19
Artikel 163, stk. 4 Bilag VII, del II, pkt. 20
Artikel 164, stk. 1 Bilag VII, del II, pkt. 21
Artikel 164, stk. 2 Bilag VII, del II, pkt. 22
Artikel 164, stk. 3 Bilag VII, del II, pkt. 23
Artikel 164, stk. 4
Artikel 165, stk. 1 Bilag VII, del II, pkt. 24
Artikel 165, stk. 2 Bilag VII, del II, pkt. 25 og 26
Artikel 165, stk. 3 Bilag VII, del II, pkt. 27
Artikel 166, stk. 1 Bilag VII, del III, pkt. 1
Artikel 166, stk. 2 Bilag VII, del III, pkt. 2
Artikel 166, stk. 3 Bilag VII, del III, pkt. 3
Artikel 166, stk. 4 Bilag VII, del III, pkt. 4
Artikel 166, stk. 5 Bilag VII, del III, pkt. 5
Artikel 166, stk. 6 Bilag VII, del III, pkt. 6
Artikel 166, stk. 7 Bilag VII, del III, pkt. 7
Artikel 166, stk. 8 Bilag VII, del III, pkt. 9
Artikel 166, stk. 9 Bilag VII, del III, pkt. 10
872
Artikel 166, stk. 10 Bilag VII, del III, pkt. 11
Artikel 167, stk. 1 Bilag VII, del III, pkt. 12
Artikel 167, stk. 2
Artikel 168 Bilag VII, del III, pkt. 13
Artikel 169, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 2
Artikel 169, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 3
Artikel 169, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 4
Artikel 170, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 5-11
Artikel 170, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 12
Artikel 170, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 13-15
Artikel 170, stk. 4 Bilag VII, del IV, pkt. 16
Artikel 171, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 17
Artikel 171, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 18
Artikel 172, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 19-23
Artikel 172, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 24
Artikel 172, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 25
Artikel 173, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 26-28
Artikel 173, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 29
Artikel 173, stk. 3
Artikel 174 Bilag VII, del IV, pkt. 30
Artikel 175, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 31
Artikel 175, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 32
Artikel 175, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 33
Artikel 175, stk. 4 Bilag VII, del IV, pkt. 34
Artikel 175, stk. 5 Bilag VII, del IV, pkt. 35
Artikel 176, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 36
Artikel 176, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 37, første
afsnit
Artikel 176, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 37, andet
afsnit
Artikel 176, stk. 4 Bilag VII, del IV, pkt. 38
Artikel 176, stk. 5 Bilag VII, del IV, pkt. 39
Artikel 177, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 40
Artikel 177, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 41
Artikel 177, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 42
Artikel 178, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 44
Artikel 178, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 44
Artikel 178, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 45
Artikel 178, stk. 4 Bilag VII, del IV, pkt. 46
Artikel 178, stk. 5 Bilag VII, del IV, pkt. 47
Artikel 178, stk. 6
Artikel 178, stk. 7
Artikel 179, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 43 og 49-56
Artikel 179, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 57
Artikel 180, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 59-66
Artikel 180, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 67-72
Artikel 180, stk. 3
Artikel 181, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 73-81
873
Artikel 181, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 82
Artikel 181, stk. 3
Artikel 182, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 87-92
Artikel 182, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 93
Artikel 182, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 94 og 95
Artikel 182, stk. 4
Artikel 183, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 98-100
Artikel 183, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 101 og 102
Artikel 183, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 103 og pkt.
104
Artikel 183, stk. 4 Bilag VII, del IV, pkt. 96
Artikel 183, stk. 5 Bilag VII, del IV, pkt. 97
Artikel 183, stk. 6
Artikel 184, stk. 1
Artikel 184, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 105
Artikel 184, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 106
Artikel 184, stk. 4 Bilag VII, del IV, pkt. 107
Artikel 184, stk. 5 Bilag VII, del IV, pkt. 108
Artikel 184, stk. 6 Bilag VII, del IV, pkt. 109
Artikel 185 Bilag VII, del IV, pkt. 110-114
Artikel 186 Bilag VII, del IV, pkt. 115
Artikel 187 Bilag VII, del IV, pkt. 116
Artikel 188 Bilag VII, del IV, pkt. 117-123
Artikel 189, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 124
Artikel 189, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 125 og 126
Artikel 189, stk. 3 Bilag VII, del IV, pkt. 127
Artikel 190, stk. 1 Bilag VII, del IV, pkt. 128
Artikel 190, stk. 2 Bilag VII, del IV, pkt. 129
Artikel 190, stk. 3 og 4 Bilag VII, del IV, pkt. 130
Artikel 191 Bilag VII, del IV, pkt. 131
Artikel 192 Artikel 90 og bilag VIII, del 1, pkt.
2
Artikel 193, stk. 1 Artikel 93, stk. 2
Artikel 193, stk. 2 Artikel 93, stk. 3
Artikel 193, stk. 3 Artikel 93, stk. 1, og bilag VIII,
del 3, pkt. 1
Artikel 193, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt. 2
Artikel 193, stk. 5 Bilag VIII, del 5, pkt. 1
Artikel 193, stk. 6 Bilag VIII, del 5, pkt. 2
Artikel 194, stk. 1 Artikel 92, stk. 1
Artikel 194, stk. 2 Artikel 92, stk. 2
Artikel 194, stk. 3 Artikel 92, stk. 3
Artikel 194, stk. 4 Artikel 92, stk. 4
Artikel 194, stk. 5 Artikel 92, stk. 5
Artikel 194, stk. 6 Artikel 92, stk. 5
Artikel 194, stk. 7 Artikel 92, stk. 6
Artikel 194, stk. 8 Bilag VIII, del 2, pkt. 1
Artikel 194, stk. 9 Bilag VIII, del 2, pkt. 2
874
Artikel 194, stk. 10
Artikel 195 Bilag VIII, del 1, pkt. 3 og 4
Artikel 196 Bilag VIII, del 1, pkt. 5
Artikel 197, stk. 1 Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Artikel 197, stk. 2 Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Artikel 197, stk. 3 Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Artikel 197, stk. 4 Bilag VIII, del 1, pkt. 8
Artikel 197, stk. 5 Bilag VIII, del 1, pkt. 9
Artikel 197, stk. 6 Bilag VIII, del 1, pkt. 9
Artikel 197, stk. 7 Bilag VIII, del 1, pkt. 10
Artikel 197, stk. 8
Artikel 198, stk. 1 Bilag VIII, del 1, pkt. 11
Artikel 198, stk. 2 Bilag VIII, del 1, pkt. 11
Artikel 199, stk. 1 Bilag VIII, del 1, pkt. 12
Artikel 199, stk. 2 Bilag VIII, del 1, pkt. 13
Artikel 199, stk. 3 Bilag VIII, del 1, pkt. 16
Artikel 199, stk. 4 Bilag VIII, del 1, pkt. 17 og 18
Artikel 199, stk. 5 Bilag VIII, del 1, pkt. 20
Artikel 199, stk. 6 Bilag VIII, del 1, pkt. 21
Artikel 199, stk. 7 Bilag VIII, del 1, pkt. 22
Artikel 199, stk. 8
Artikel 200 Bilag VIII, del 1, pkt. 23-25
Artikel 201, stk. 1 Bilag VIII, del 1, pkt. 26 og 28
Artikel 201, stk. 2 Bilag VIII, del 1, pkt. 27
Artikel 202 Bilag VIII, del 1, pkt. 29
Artikel 203
Artikel 204, stk. 1 Bilag VIII, del 1, pkt. 30 og 31
Artikel 204, stk. 2 Bilag VIII, del 1, pkt. 32
Artikel 205 Bilag VIII, del 2, pkt. 3
Artikel 206 Bilag VIII, del 2, pkt. 4 to 5
Artikel 207, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 6
Artikel 207, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra a)
Artikel 207, stk. 3 Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra b)
Artikel 207, stk. 4 Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra c)
Artikel 207, stk. 5 Bilag VIII, del 2, pkt. 7
Artikel 208, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 8
Artikel 208, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra a)
Artikel 208, stk. 3 Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra b)
Artikel 208, stk. 4 Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra c)
Artikel 208, stk. 5 Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra d)
Artikel 209, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 9
Artikel 209, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra a)
Artikel 209, stk. 3 Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra b)
Artikel 210 Bilag VIII, del 2, pkt. 10
Artikel 211 Bilag VIII, del 2, pkt. 11
Artikel 212, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 12
Artikel 212, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 13
Artikel 213, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 14
875
Artikel 213, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 15
Artikel 213, stk. 3
Artikel 214, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 16, litra a)-
c)
Artikel 214, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 16
Artikel 214, stk. 3 Bilag VIII, del 2, pkt. 17
Artikel 215, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 18
Artikel 215, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 19
Artikel 216, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 20
Artikel 216, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 21
Artikel 217, stk. 1 Bilag VIII, del 2, pkt. 22
Artikel 217, stk. 2 Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)
Artikel 217, stk. 3 Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)
Artikel 218 Bilag VIII, del 3, pkt. 3
Artikel 219 Bilag VIII, del 3, pkt. 4
Artikel 220, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 5
Artikel 220, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 6, 8-10
Artikel 220, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 11
Artikel 220, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23
Artikel 220, stk. 5 Bilag VIII, del 3, pkt. 9
Artikel 221, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 12
Artikel 221, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 12
Artikel 221, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 13-15
Artikel 221, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt.16
Artikel 221, stk. 5 Bilag VIII, del 3, pkt. 18 og 19
Artikel 221, stk. 6 Bilag VIII, del 3, pkt. 20 og 21
Artikel 221, stk. 7 Bilag VIII, del 3, pkt. 17
Artikel 221, stk. 8 Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23
Artikel 221, stk. 9
Artikel 222, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 24
Artikel 222, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 25
Artikel 222, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 26
Artikel 222, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt. 27
Artikel 222, stk. 5 Bilag VIII, del 3, pkt. 28
Artikel 222, stk. 6 Bilag VIII, del 3, pkt. 29
Artikel 222, stk. 7 Bilag VIII, del 3, pkt. 28 og 29
Artikel 223, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 30-32
Artikel 223, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Artikel 223, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Artikel 223, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Artikel 223, stk. 5 Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Artikel 223, stk. 6 Bilag VIII, del 3, pkt. 34 og 35
Artikel 223, stk. 7 Bilag VIII, del 3, pkt. 35
Artikel 224, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 36
Artikel 224, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 37
Artikel 224, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 38
Artikel 224, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt. 39
Artikel 224, stk. 5 Bilag VIII, del 3, pkt. 40
876
Artikel 224, stk. 6 Bilag VIII, del 3, pkt. 41
Artikel 225, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 42-46
Artikel 225, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 47-52
Artikel 225, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 53-56
Artikel 226 Bilag VIII, del 3, pkt. 57
Artikel 227, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 58
Artikel 227, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra a)-
h)
Artikel 227, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra h)
Artikel 228, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 60
Artikel 228, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 61
Artikel 229, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 62-65
Artikel 229, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 66
Artikel 229, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 63 og 67
Artikel 230, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 68-71
Artikel 230, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 72
Artikel 230, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 73 og 74
Artikel 231, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 76
Artikel 231, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 77
Artikel 231, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 78
Artikel 231, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 79
Artikel 231, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 80
Artikel 231, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 80a
Artikel 231, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt. 81-82
Artikel 232, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 83
Artikel 232, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 83
Artikel 232, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 84
Artikel 232, stk. 4 Bilag VIII, del 3, pkt. 85
Artikel 234 Bilag VIII, del 3, pkt. 86
Artikel 235, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 87
Artikel 235, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 88
Artikel 235, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 89
Artikel 236, stk. 1 Bilag VIII, del 3, pkt. 90
Artikel 236, stk. 2 Bilag VIII, del 3, pkt. 91
Artikel 236, stk. 3 Bilag VIII, del 3, pkt. 92
Artikel 237, stk. 1 Bilag VIII, del 4, pkt. 1
Artikel 237, stk. 2 Bilag VIII, del 4, pkt. 2
Artikel 238, stk. 1 Bilag VIII, del 4, pkt. 3
Artikel 238, stk. 2 Bilag VIII, del 4, pkt. 4
Artikel 238, stk. 3 Bilag VIII, del 4, pkt. 5
Artikel 239, stk. 1 Bilag VIII, del 4, pkt. 6
Artikel 239, stk. 2 Bilag VIII, del 4, pkt. 7
Artikel 239, stk. 3 Bilag VIII, del 4, pkt. 8
Artikel 240 Bilag VIII, del VI, pkt. 1
Artikel 241 Bilag VIII, del VI, pkt. 2
Artikel 242, stk. 1-9 Bilag IX, del I, pkt. 1
Artikel 242, stk. 10 Artikel 4, pkt. 37
Artikel 242, stk. 11 Artikel 4, pkt. 38
877
Artikel 242, stk. 12
Artikel 242, stk. 13
Artikel 242, stk. 14
Artikel 242, stk. 15
Artikel 243, stk. 1 Bilag IX, del II, pkt. 1
Artikel 243, stk. 2 Bilag IX, del II, pkt. 1a
Artikel 243, stk. 3 Bilag IX, del II, pkt. 1b
Artikel 243, stk. 4 Bilag IX, del II, pkt. 1c
Artikel 243, stk. 5 Bilag IX, del II, pkt. 1d
Artikel 243, stk. 6
Artikel 244, stk. 1 Bilag IX, del II, pkt. 2
Artikel 244, stk. 2 Bilag IX, del II, pkt. 2a
Artikel 244, stk. 3 Bilag IX, del II, pkt. 2b
Artikel 244, stk. 4 Bilag IX, del II, pkt. 2c
Artikel 244, stk. 5 Bilag IX, del II, pkt. 2d
Artikel 244, stk. 6
Artikel 245, stk. 1 Artikel 95, stk. 1
Artikel 245, stk. 2 Artikel 95, stk. 2
Artikel 245, stk. 3 Artikel 96, stk. 2
Artikel 245, stk. 4 Artikel 96, stk. 4
Artikel 245, stk. 5
Artikel 245, stk. 6
Artikel 246, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 2 og 3
Artikel 246, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 5
Artikel 246, stk. 3 Bilag IX, del IV, pkt. 5
Artikel 247, stk. 1 Artikel 96, stk. 3, bilag IX, del IV,
pkt. 60
Artikel 247, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 61
Artikel 247, stk. 3
Artikel 247, stk. 4
Artikel 248, stk. 1 Artikel 101, stk. 1
Artikel 248, stk. 2
Artikel 248, stk. 3 Artikel 101, stk. 2
Artikel 249 Bilag IX, del II, pkt. 3 og 4
Artikel 250 Bilag IX, del II, pkt. 5-7
Artikel 251 Bilag IX, del IV, pkt. 6-7
Artikel 252 Bilag IX, del IV, pkt. 8
Artikel 253, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 9
Artikel 253, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 10
Artikel 254 Bilag IX, del IV, pkt. 11-12
Artikel 255, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 13
Artikel 255, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 15
Artikel 256, stk. 1 Artikel 100, stk. 1
Artikel 256, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 17-20
Artikel 256, stk. 3 Bilag IX, del IV, pkt. 21
Artikel 256, stk. 4 Bilag IX, del IV, pkt. 22-23
Artikel 256, stk. 5 Bilag IX, del IV, pkt. 24-25
Artikel 256, stk. 6 Bilag IX, del IV, pkt. 26-29
878
Artikel 256, stk. 7 Bilag IX, del IV, pkt. 30
Artikel 256, stk. 8 Bilag IX, del IV, pkt. 32
Artikel 256, stk. 9 Bilag IX, del IV, pkt. 33
Artikel 257 Bilag IX, del IV, pkt. 34
Artikel 258 Bilag IX, del IV, pkt. 35-36
Artikel 259, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 38-41
Artikel 259, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 42
Artikel 259, stk. 3 Bilag IX, del IV, pkt. 43
Artikel 259, stk. 4 Bilag IX, del IV, pkt. 44
Artikel 259, stk. 5
Artikel 260 Bilag IX, del IV, pkt. 45
Artikel 261, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 46-47, 49
Artikel 261, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 51
Artikel 262, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 52 og 53
Artikel 262, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 53
Artikel 262, stk. 3
Artikel 262, stk. 4 Bilag IX, del IV, pkt. 54
Artikel 263, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 57
Artikel 263, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 58
Artikel 263, stk. 3 Bilag IX, del IV, pkt. 59
Artikel 264, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 62
Artikel 264, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 63-65
Artikel 264, stk. 3 Bilag IX, del IV, pkt. 66 og 67
Artikel 264, stk. 4
Artikel 265, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 68
Artikel 265, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 70
Artikel 265, stk. 3 Bilag IX, del IV, pkt. 71
Artikel 266, stk. 1 Bilag IX, del IV, pkt. 72
Artikel 266, stk. 2 Bilag IX, del IV, pkt. 73
Artikel 266, stk. 3 Bilag IX, del IV, pkt. 74-75
Artikel 266, stk. 4 Bilag IX, del IV, pkt. 76
Artikel 267, stk. 1 Artikel 97, stk. 1
Artikel 267, stk. 3 Artikel 97, stk. 3
Artikel 268 Bilag IX, del III, pkt. 1
Artikel 269 Bilag IX, del III, pkt. 2-7
Artikel 270 Artikel 98, stk. 1, og bilag IX, del
III, pkt. 8 og 9
Artikel 271, stk. 1 Bilag III, del II, pkt. 1 Bilag VII,
del III, pkt. 5
Artikel 271, stk. 2 Bilag VII, del III, pkt. 7
Artikel 272, stk. 1 Bilag III, del I, pkt. 1
Artikel 272, stk. 2 Bilag III, del I, pkt. 3
Artikel 272, stk. 3 Bilag III, del I, pkt. 4
Artikel 272, stk. 4 Bilag III, del I, pkt. 5
Artikel 272, stk. 5 Bilag III, del I, pkt. 6
Artikel 272, stk. 6 Bilag III, del I, pkt. 7
Artikel 272, stk. 7 Bilag III, del I, pkt. 8
Artikel 272, stk. 8 Bilag III, del I, pkt. 9
879
Artikel 272, stk. 9 Bilag III, del I, pkt. 10
Artikel 272, stk. 10 Bilag III, del I, pkt. 11
Artikel 272, stk. 11 Bilag III, del I, pkt. 12
Artikel 272, stk. 12 Bilag III, del I, pkt. 13
Artikel 272, stk. 13 Bilag III, del I, pkt. 14
Artikel 272, stk. 14 Bilag III, del I, pkt. 15
Artikel 272, stk. 15 Bilag III, del I, pkt. 16
Artikel 272, stk. 16 Bilag III, del I, pkt. 17
Artikel 272, stk. 17 Bilag III, del I, pkt. 18
Artikel 272, stk. 18 Bilag III, del I, pkt. 19
Artikel 272, stk. 19 Bilag III, del I, pkt. 20
Artikel 272, stk. 20 Bilag III, del I, pkt. 21
Artikel 272, stk. 21 Bilag III, del I, pkt. 22
Artikel 272, stk. 22 Bilag III, del I, pkt. 23
Artikel 272, stk. 23 Bilag III, del I, pkt. 26
Artikel 272, stk. 24 Bilag III, del VII, litra a)
Artikel 272, stk. 25 Bilag III, del VII, litra a)
Artikel 272, stk. 26 Bilag III, del V, pkt. 2
Artikel 273, stk. 1 Bilag III, del II, pkt. 1
Artikel 273, stk. 2 Bilag III, del II, pkt. 2
Artikel 273, stk. 3 Bilag III, del II, pkt. 3, første og
andet afsnit
Artikel 273, stk. 4 Bilag III, del II, pkt. 3, tredje afsnit
Artikel 273, stk. 5 Bilag III, del II, pkt. 4
Artikel 273, stk. 6 Bilag III, del II, pkt. 5
Artikel 273, stk. 7 Bilag III, del II, pkt. 7
Artikel 273, stk. 8 Bilag III, del II, pkt. 8
Artikel 274, stk. 1 Bilag III, del III
Artikel 274, stk. 2 Bilag III, del III
Artikel 274, stk. 3 Bilag III, del III
Artikel 274, stk. 4 Bilag III, del III
Artikel 275, stk. 1 Bilag III, del IV
Artikel 275, stk. 2 Bilag III, del IV
Artikel 276, stk. 1 Bilag III, del V, pkt. 1
Artikel 276, stk. 2 Bilag III, del V, pkt. 1
Artikel 276, stk. 3 Bilag III, del V, pkt. 1-2
Artikel 277, stk. 1 Bilag III, del V, pkt. 3-4
Artikel 277, stk. 2 Bilag III, del V, pkt. 5
Artikel 277, stk. 3 Bilag III, del V, pkt. 6
Artikel 277, stk. 4 Bilag III, del V, pkt. 7
Artikel 278, stk. 1
Artikel 278, stk. 2 Bilag III, del V, pkt. 8
Artikel 278, stk. 3 Bilag III, del V, pkt. 9
Artikel 279 Bilag III, del V, pkt. 10
Artikel 280, stk. 1 Bilag III, del V, pkt. 11
Artikel 280, stk. 2 Bilag III, del V, pkt. 12
Artikel 281, stk. 1
Artikel 281, stk. 2 Bilag III, del V, pkt. 13
880
Artikel 281, stk. 3 Bilag III, del V, pkt. 14
Artikel 282, stk. 1
Artikel 282, stk. 2 Bilag III, del V, pkt. 15
Artikel 282, stk. 3 Bilag III, del V, pkt. 16
Artikel 282, stk. 4 Bilag III, del V, pkt. 17
Artikel 282, stk. 5 Bilag III, del V, pkt. 18
Artikel 282, stk. 6 Bilag III, del V, pkt. 19
Artikel 282, stk. 7 Bilag III, del V, pkt. 20
Artikel 282, stk. 8 Bilag III, del V, pkt. 21
Artikel 283, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 1
Artikel 283, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 2
Artikel 283, stk. 3 Bilag III, del VI, pkt. 2
Artikel 283, stk. 4 Bilag III, del VI, pkt. 3
Artikel 283, stk. 5 Bilag III, del VI, pkt. 4
Artikel 283, stk. 6 Bilag III, del VI, pkt. 4
Artikel 284, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 5
Artikel 284, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 6
Artikel 284, stk. 3
Artikel 284, stk. 4 Bilag III, del VI, pkt. 7
Artikel 284, stk. 5 Bilag III, del VI, pkt. 8
Artikel 284, stk. 6 Bilag III, del VI, pkt. 9
Artikel 284, stk. 7 Bilag III, del VI, pkt. 10
Artikel 284, stk. 8 Bilag III, del VI, pkt. 11
Artikel 284, stk. 9 Bilag III, del VI, pkt. 12
Artikel 284, stk. 10 Bilag III, del VI, pkt. 13
Artikel 284, stk. 11 Bilag III, del VI, pkt. 9
Artikel 284, stk. 12
Artikel 284, stk. 13 Bilag III, del VI, pkt. 14
Artikel 285, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 15
Artikel 285, stk. 2-8
Artikel 286, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 18 og 25
Artikel 286, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 19
Artikel 286, stk. 3
Artikel 286, stk. 4 Bilag III, del VI, pkt. 20
Artikel 286, stk. 5 Bilag III, del VI, pkt. 21
Artikel 286, stk. 6 Bilag III, del VI, pkt. 22
Artikel 286, stk. 7 Bilag III, del VI, pkt. 23
Artikel 286, stk. 8 Bilag III, del VI, pkt. 24
Artikel 287, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 17
Artikel 287, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 17
Artikel 287, stk. 3
Artikel 287, stk. 4
Artikel 288 Bilag III, del VI, pkt. 26
Artikel 289, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 27
Artikel 289, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 28
Artikel 289, stk. 3 Bilag III, del VI, pkt. 29
Artikel 289, stk. 4 Bilag III, del VI, pkt. 29
Artikel 289, stk. 5 Bilag III, del VI, pkt. 30
881
Artikel 289, stk. 6 Bilag III, del VI, pkt. 31
Artikel 290, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 32
Artikel 290, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 32
Artikel 290, stk. 3-10
Artikel 291, stk. 1 Bilag I, del I, pkt. 27-28
Artikel 291, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 34
Artikel 291, stk. 3
Artikel 291, stk. 4 Bilag III, del VI, pkt. 35
Artikel 291, stk. 5
Artikel 291, stk. 6
Artikel 292, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 36
Artikel 292, stk. 2 Bilag III, del VI, pkt. 37
Artikel 292, stk. 3
Artikel 292, stk. 4
Artikel 292, stk. 5
Artikel 292, stk. 6 Bilag III, del VI, pkt. 38
Artikel 292, stk. 7 Bilag III, del VI, pkt. 39
Artikel 292, stk. 8 Bilag III, del VI, pkt. 40
Artikel 292, stk. 9 Bilag III, del VI, pkt. 41
Artikel 292, stk. 10
Artikel 293, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 42
Artikel 293, stk. 2-6
Artikel 294, stk. 1 Bilag III, del VI, pkt. 42
Artikel 294, stk. 2
Artikel 294, stk. 3 Bilag III, del VI, pkt. 42
Artikel 295 Bilag III, del VII, litra a)
Artikel 296, stk. 1 Bilag III, del VII, litra b)
Artikel 296, stk. 2 Bilag III, del VII, litra b)
Artikel 296, stk. 3 Bilag III, del VII, litra b)
Artikel 297, stk. 1 Bilag III, del VII, litra b)
Artikel 297, stk. 2 Bilag III, del VII, litra b)
Artikel 297, stk. 3 Bilag III, del VII, litra b)
Artikel 297, stk. 4 Bilag III, del VII, litra b)
Artikel 298, stk. 1 Bilag III, del VII, litra c)
Artikel 298, stk. 2 Bilag III, del VII, litra c)
Artikel 298, stk. 3 Bilag III, del VII, litra c)
Artikel 298, stk. 4 Bilag III, del VII, litra c)
Artikel 299, stk. 1 Bilag II, pkt. 7
Artikel 299, stk. 2 Bilag II, pkt. 7-11
Artikel 300
Artikel 301 Bilag III, del 2, pkt. 6
Artikel 302
Artikel 303
Artikel 304
Artikel 305
Artikel 306
Artikel 307
Artikel 308
882
Artikel 309
Artikel 310
Artikel 311
Artikel 312, stk. 1 Artikel 104, stk. 3 og 6, og bilag
X, del 2, pkt. 2, 5 og 8
Artikel 312, stk. 2 Artikel 105, stk. 1 og 2 og bilag X,
del 3, pkt. 1
Artikel 312, stk. 3
Artikel 312, stk. 4 Artikel 105, stk. 1
Artikel 313, stk. 1 Artikel 102, stk. 2
Artikel 313, stk. 2 Artikel 102, stk. 3
Artikel 313, stk. 3
Artikel 314, stk. 1 Artikel 102, stk. 4
Artikel 314, stk. 2 Bilag X, del 4, pkt. 1
Artikel 314, stk. 3 Bilag X, del 4, pkt. 2
Artikel 314, stk. 4 Bilag X, del 4, pkt. 3 og 4
Artikel 314, stk. 5
Artikel 315, stk. 1 Artikel 103 og bilag X, del 1, pkt.
1-3
Artikel 315, stk. 2
Artikel 315, stk. 3
Artikel 315, stk. 4 Bilag X, del 1, pkt. 4
Artikel 316, stk. 1 Bilag X, del 1, pkt. 5-8
Artikel 316, stk. 2 Bilag X, del 1, pkt. 9
Artikel 316, stk. 3
Artikel 317, stk. 1 Artikel 104, stk. 1
Artikel 317, stk. 2 Artikel 104, stk. 2 og 4, og bilag
X, del 2, pkt. 1
Artikel 317, stk. 3 Bilag X, del 2, pkt. 1
Artikel 317, stk. 4 Bilag X, del 2, pkt. 2
Artikel 318, stk. 1 Bilag X, del 2, pkt. 4
Artikel 318, stk. 2 Bilag X, del 2, pkt. 4
Artikel 318, stk. 3
Artikel 319, stk. 1 Bilag X, del 2, pkt. 6-7
Artikel 319, stk. 2 Bilag X, del 2, pkt. 10 og 11
Artikel 320 Bilag X, del 2, pkt. 9 og 12
Artikel 321 Bilag X, del 3, pkt. 2-7
Artikel 322, stk. 1
Artikel 322, stk. 2 Bilag X, del 3, pkt. 8-12
Artikel 322, stk. 3 Bilag X, del 3, pkt. 13-18
Artikel 322, stk. 4 Bilag X, del 3, pkt. 19
Artikel 322, stk. 5 Bilag X, del 3, pkt. 20
Artikel 322, stk. 6 Bilag X, del 3, pkt. 21-24
Artikel 323, stk. 1 Bilag X, del 3, pkt. 25
Artikel 323, stk. 2 Bilag X, del 3, pkt. 26
Artikel 323, stk. 3 Bilag X, del 3, pkt. 27
Artikel 323, stk. 4 Bilag X, del 3, pkt. 28
Artikel 323, stk. 5 Bilag X, del 3, pkt. 29
883
Artikel 324 Bilag X, del 5
Artikel 325, stk. 1 Artikel 26
Artikel 325, stk. 2 Artikel 26
Artikel 325, stk. 3
Artikel 326
Artikel 327, stk. 1 Bilag I, pkt. 1
Artikel 327, stk. 2 Bilag I, pkt. 2
Artikel 327, stk. 3 Bilag I, pkt. 3
Artikel 328, stk. 1 Bilag I, pkt. 4
Artikel 328, stk. 2
Artikel 329, stk. 1 Bilag I, pkt. 5
Artikel 329, stk. 2
Artikel 330 Bilag I, pkt. 7
Artikel 331, stk. 1 Bilag I, pkt. 9
Artikel 331, stk. 2 Bilag I, pkt. 10
Artikel 332, stk. 1 Bilag I, pkt. 8
Artikel 332, stk. 2 Bilag I, pkt. 8
Artikel 333 Bilag I, pkt. 11
Artikel 334 Bilag I, pkt. 13
Artikel 335 Bilag I, pkt. 14
Artikel 336, stk. 1 Bilag I, pkt. 14
Artikel 336, stk. 2 Bilag I, pkt. 14
Artikel 336, stk. 3 Bilag I, pkt. 14
Artikel 336, stk. 4 Artikel 19, stk. 1
Artikel 337, stk. 1 Bilag I, pkt. 16a
Artikel 337, stk. 2 Bilag I, pkt. 16a
Artikel 337, stk. 3 Bilag I, pkt. 16a
Artikel 337, stk. 4 Bilag I, pkt. 16a
Artikel 337, stk. 4 Bilag I, pkt. 16a
Artikel 338, stk. 1 Bilag I, pkt. 14a
Artikel 338, stk. 2 Bilag I, pkt. 14b
Artikel 338, stk. 3 Bilag I, pkt. 14c
Artikel 338, stk. 4 Bilag I, pkt. 14a
Artikel 339, stk. 1 Bilag I, pkt. 17
Artikel 339, stk. 2 Bilag I, pkt. 18
Artikel 339, stk. 3 Bilag I, pkt. 19
Artikel 339, stk. 4 Bilag I, pkt. 20
Artikel 339, stk. 5 Bilag I, pkt. 21
Artikel 339, stk. 6 Bilag I, pkt. 22
Artikel 339, stk. 7 Bilag I, pkt. 23
Artikel 339, stk. 8 Bilag I, pkt. 24
Artikel 339, stk. 9 Bilag I, pkt. 25
Artikel 340, stk. 1 Bilag I, pkt. 26
Artikel 340, stk. 2 Bilag I, pkt. 27
Artikel 340, stk. 3 Bilag I, pkt. 28
Artikel 340, stk. 4 Bilag I, pkt. 29
Artikel 340, stk. 5 Bilag I, pkt. 30
Artikel 340, stk. 6 Bilag I, pkt. 31
884
Artikel 340, stk. 7 Bilag I, pkt. 32
Artikel 341, stk. 1 Bilag I, pkt. 33
Artikel 341, stk. 2 Bilag I, pkt. 33
Artikel 341, stk. 3
Artikel 342 Bilag I, pkt. 34
Artikel 343 Bilag I, pkt. 36
Artikel 344, stk. 1
Artikel 344, stk. 2 Bilag I, pkt. 37
Artikel 344, stk. 3 Bilag I, pkt. 38
Artikel 345, stk. 1 Bilag I, pkt. 41
Artikel 345, stk. 2 Bilag I, pkt. 41
Artikel 346, stk. 1 Bilag I, pkt. 42
Artikel 346, stk. 2
Artikel 346, stk. 3 Bilag I, pkt. 43
Artikel 346, stk. 4 Bilag I, pkt. 44
Artikel 346, stk. 5 Bilag I, pkt. 45
Artikel 346, stk. 6 Bilag I, pkt. 46
Artikel 347 Bilag I, pkt. 8
Artikel 348, stk. 1 Bilag I, pkt. 48-49
Artikel 348, stk. 2 Bilag I, pkt. 50
Artikel 349 Bilag I, pkt. 51
Artikel 350, stk. 1 Bilag I, pkt. 53
Artikel 350, stk. 2 Bilag I, pkt. 54
Artikel 350, stk. 3 Bilag I, pkt. 55
Artikel 350, stk. 4 Bilag I, pkt. 56
Artikel 351 Bilag III, pkt. 1
Artikel 352, stk. 1 Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Artikel 352, stk. 2 Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Artikel 352, stk. 3 Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Artikel 352, stk. 4 Bilag III, pkt. 2, stk. 2
Artikel 352, stk. 5
Artikel 353, stk. 1 Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Artikel 353, stk. 2 Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Artikel 353, stk. 3 Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Artikel 354, stk. 1 Bilag III, pkt. 3, stk. 1
Artikel 354, stk. 2 Bilag III, pkt. 3, stk. 2
Artikel 354, stk. 3 Bilag III, pkt. 3, stk. 2
Artikel 354, stk. 4
Artikel 355
Artikel 356
Artikel 357, stk. 1 Bilag IV, pkt. 1
Artikel 357, stk. 2 Bilag IV, pkt. 2
Artikel 357, stk. 3 Bilag IV, pkt. 3
Artikel 357, stk. 4 Bilag IV, pkt. 4
Artikel 357, stk. 5 Bilag IV, pkt. 6
Artikel 358, stk. 1 Bilag IV, pkt. 8
Artikel 358, stk. 2 Bilag IV, pkt. 9
Artikel 358, stk. 3 Bilag IV, pkt. 10
885
Artikel 358, stk. 4 Bilag IV, pkt. 12
Artikel 359, stk. 1 Bilag IV, pkt. 13
Artikel 359, stk. 2 Bilag IV, pkt. 14
Artikel 359, stk. 3 Bilag IV, pkt. 15
Artikel 359, stk. 4 Bilag IV, pkt. 16
Artikel 359, stk. 5 Bilag IV, pkt. 17
Artikel 359, stk. 6 Bilag IV, pkt. 18
Artikel 360, stk. 1 Bilag IV, pkt. 19
Artikel 360, stk. 2 Bilag IV, pkt. 20
Artikel 361 Bilag IV, pkt. 21
Artikel 362
Artikel 363, stk. 1 Bilag V, pkt. 1
Artikel 363, stk. 2
Artikel 363, stk. 3
Artikel 364, stk. 1 Bilag V, pkt. 10b
Artikel 364, stk. 2
Artikel 364, stk. 3
Artikel 365, stk. 1 Bilag V, pkt. 10
Artikel 365, stk. 2 Bilag V, pkt. 10a
Artikel 366, stk. 1 Bilag V, pkt. 7
Artikel 366, stk. 2 Bilag V, pkt. 8
Artikel 366, stk. 3 Bilag V, pkt. 9
Artikel 366, stk. 4 Bilag V, pkt. 10
Artikel 366, stk. 5 Bilag V, pkt. 8
Artikel 367, stk. 1 Bilag V, pkt. 11
Artikel 367, stk. 2 Bilag V, pkt. 12
Artikel 367, stk. 3 Bilag V, pkt. 12
Artikel 368, stk. 1 Bilag V, pkt. 2
Artikel 368, stk. 2 Bilag V, pkt. 2
Artikel 368, stk. 3 Bilag V, pkt. 5
Artikel 368, stk. 4
Artikel 369, stk. 1 Bilag V, pkt. 3
Artikel 369, stk. 2
Artikel 370, stk. 1 Bilag V, pkt. 5
Artikel 371, stk. 1 Bilag V, pkt. 5
Artikel 371, stk. 2
Artikel 372 Bilag V, pkt. 5a
Artikel 373 Bilag V, pkt. 5b
Artikel 374, stk. 1 Bilag V, pkt. 5c
Artikel 374, stk. 2 Bilag V, pkt. 5d
Artikel 374, stk. 3 Bilag V, pkt. 5d
Artikel 374, stk. 4 Bilag V, pkt. 5d
Artikel 374, stk. 5 Bilag V, pkt. 5d
Artikel 374, stk. 6 Bilag V, pkt. 5d
Artikel 374, stk. 7
Artikel 375, stk. 1 Bilag V, pkt. 5a
Artikel 375, stk. 2 Bilag V, pkt. 5e
Artikel 376, stk. 1 Bilag V, pkt. 5f
886
Artikel 376, stk. 2 Bilag V, pkt. 5g
Artikel 376, stk. 3 Bilag V, pkt. 5h
Artikel 376, stk. 4 Bilag V, pkt. 5h
Artikel 376, stk. 5 Bilag V, pkt. 5i
Artikel 376, stk. 6 Bilag V, pkt. 5
Artikel 377 Bilag V, pkt. 5l
Artikel 378 Bilag II, pkt. 1
Artikel 379, stk. 1 Bilag II, pkt. 2
Artikel 379, stk. 2 Bilag II, pkt. 3
Artikel 379, stk. 3 Bilag II, pkt. 2
Artikel 380 Bilag II, pkt. 4
Artikel 381
Artikel 382
Artikel 383
Artikel 384
Artikel 385
Artikel 386
Artikel 387 Artikel 28, stk. 1
Artikel 388
Artikel 389 Artikel 106, stk. 1, første afsnit
Artikel 390, stk. 1 Artikel 106, stk. 1, andet afsnit
Artikel 390, stk. 2
Artikel 390, stk. 3 Artikel 29, stk. 1
Artikel 390, stk. 4 Artikel 30, stk. 1
Artikel 390, stk. 5 Artikel 29, stk. 2
Artikel 390, stk. 6 Artikel 106, stk. 2, første afsnit
Artikel 390, stk. 7 Artikel 106, stk. 3
Artikel 390, stk. 8 Artikel 106, stk. 2, andet og tredje
afsnit
Artikel 391 Artikel 107
Artikel 392 Artikel 108
Artikel 393 Artikel 109
Artikel 394, stk. 1 Artikel 110, stk. 1
Artikel 394, stk. 2 Artikel 110, stk. 1
Artikel 394, stk. 3 og 4 Artikel 110, stk. 2
Artikel 394, stk. 4 Artikel 110, stk. 2
Artikel 395, stk. 1 Artikel 111, stk. 1
Artikel 395, stk. 2
Artikel 395, stk. 3 Artikel 111, stk. 4, første afsnit
Artikel 395, stk. 4 Artikel 30, stk. 4
Artikel 395, stk. 5 Artikel 31
Artikel 395, stk. 6
Artikel 395, stk. 7
Artikel 395, stk. 8
Artikel 396, stk. 1 Artikel 111, stk. 4, første og andet
afsnit
Artikel 396, stk. 2
Artikel 396
887
Artikel 397, stk. 1 Bilag VI, pkt. 1
Artikel 397, stk. 2 Bilag VI, pkt. 2
Artikel 397, stk. 3 Bilag VI, pkt. 3
Artikel 398 Artikel 32, stk. 1
Artikel 399, stk. 1 Artikel 112, stk. 1
Artikel 399, stk. 2 Artikel 112, stk. 2
Artikel 399, stk. 3 Artikel 112, stk. 3
Artikel 399, stk. 4 Artikel 110, stk. 3
Artikel 400, stk. 1 Artikel 113, stk. 3
Artikel 400, stk. 2 Artikel 113, stk. 4
Artikel 400, stk. 3
Artikel 401, stk. 1 Artikel 114, stk. 1
Artikel 401, stk. 2 Artikel 114, stk. 2
Artikel 401, stk. 3 Artikel 114, stk. 3
Artikel 402, stk. 1 Artikel 115, stk. 1
Artikel 402, stk. 2 Artikel 115, stk. 2
Artikel 402, stk. 3
Artikel 403, stk. 1 Artikel 117, stk. 1
Artikel 403, stk. 2 Artikel 117, stk. 2
Artikel 404 Artikel 122a, stk. 8
Artikel 405, stk. 1 Artikel 122a, stk. 1
Artikel 405, stk. 2 Artikel 122a, stk. 2
Artikel 405, stk. 3 Artikel 122a, stk. 3, første afsnit
Artikel 405, stk. 4 Artikel 122a, stk. 3, første afsnit
Artikel 406, stk. 1 Artikel 122a, stk. 4, og artikel
122a, stk. 5, andet afsnit
Artikel 406, stk. 2 Artikel 122a, stk. 5, første afsnit,
og artikel 122a, stk. 6, første afsnit
Artikel 407 Artikel 122a, stk. 5, tredje afsnit
Artikel 408 Artikel 122a, stk. 6, første og an-
det afsnit
Artikel 409 Artikel 122a, stk. 7
Artikel 410 Artikel 122a, stk. 10
Artikel 411
Artikel 412
Artikel 413
Artikel 414
Artikel 415
Artikel 416
Artikel 417
Artikel 418
Artikel 419
Artikel 420
Artikel 421
Artikel 422
Artikel 423
Artikel 424
Artikel 425
888
Artikel 426
Artikel 427
Artikel 428
Artikel 429
Artikel 430
Artikel 431, stk. 1 Artikel 145, stk. 1
Artikel 431, stk. 2 Artikel 145, stk. 2
Artikel 431, stk. 3 Artikel 145, stk. 3
Artikel 431, stk. 4 Artikel 145, stk. 4
Artikel 432, stk. 1 Bilag XII, del I, pkt. 1, og artikel
146, stk. 1
Artikel 432, stk. 2 Artikel 146, stk. 2, og bilag XII,
del I, pkt. 2 og 3
Artikel 432, stk. 3 Artikel 146, stk. 3
Artikel 433 Artikel 147 og bilag XII, del I, pkt.
4
Artikel 434, stk. 1 Artikel 148
Artikel 434, stk. 2
Artikel 435, stk. 1 Bilag XII, del II, pkt. 1
Artikel 435, stk. 2
Artikel 436 Bilag XII, del II, pkt. 2
Artikel 437
Artikel 438 Bilag XII, del II, pkt. 4 og 8
Artikel 439 Bilag XII, del II, pkt. 5
Artikel 440
Artikel 441
Artikel 442 Bilag XII, del II, pkt. 6
Artikel 443
Artikel 444 Bilag XII, del II, pkt. 7
Artikel 445 Bilag XII, del II, pkt. 9
Artikel 446 Bilag XII, del II, pkt. 11
Artikel 447 Bilag XII, del II, pkt. 12
Artikel 448 Bilag XII, del II, pkt. 13
Artikel 449 Bilag XII, del II, pkt. 14
Artikel 450 Bilag XII, del II, pkt. 15
Artikel 451
Artikel 452 Bilag XII, del III, pkt. 1
Artikel 453 Bilag XII, del III, pkt. 2
Artikel 454 Bilag XII, del III, pkt. 3
Artikel 455
Artikel 456, afsnit 1 Artikel 150, stk. 1 Artikel 41
Artikel 456, afsnit 2
Artikel 457
Artikel 458
Artikel 459
Artikel 460
Artikel 461
Artikel 462, stk. 1 Artikel 151a
889
Artikel 462, stk. 2 Artikel 151a
Artikel 462, stk. 3 Artikel 151a
Artikel 462, stk. 4
Artikel 462, stk. 5
Artikel 463
Artikel 464
Artikel 465
Artikel 466
Artikel 467
Artikel 468
Artikel 469
Artikel 470
Artikel 471
Artikel 472
Artikel 473
Artikel 474
Artikel 475
Artikel 476
Artikel 477
Artikel 478
Artikel 479
Artikel 480
Artikel 481
Artikel 482
Artikel 483
Artikel 484
Artikel 485
Artikel 486
Artikel 487
Artikel 488
Artikel 489
Artikel 490
Artikel 491
Artikel 492
Artikel 493, stk. 1
Artikel 493, stk. 2
Artikel 494
Artikel 495
Artikel 496
Artikel 497
Artikel 498
Artikel 499
Artikel 500
Artikel 501
Artikel 502
Artikel 503
Artikel 504
Artikel 505
890
Artikel 506
Artikel 507
Artikel 508
Artikel 509
Artikel 510
Artikel 511
Artikel 512
Artikel 513
Artikel 514
Artikel 515
Artikel 516
Artikel 517
Artikel 518
Artikel 519
Artikel 520
Artikel 521
Bilag I Bilag II
Bilag II Bilag IV
Bilag III
891
1) EUT C 105 af 11.4.2012, s. 1.
2) EUT C 68 af 6.3.2012, s. 39.
3) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
4) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
5) EUT L 338
6) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.
7) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
8) Rådets afgørelse af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).
9) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.
10) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
11) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
12) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
13) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
14) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
15) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 97.
16) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
17) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
18) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
19) EUT C 175 af 19.6.2012, s. 1.
20) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
21) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.
22) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
23) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
24) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
25) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.
26) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
27) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
28) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1.
29) EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.
30) EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.
31) EUT C 119 af 25.4.2013, s. 1.
32) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36.
33) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).
34) Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2011 af 22. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale
regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Re-
porting Standard (IFRS) 7 (EUT L 305 af 23.11.2011, s. 16).
35) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27.
36) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1.
37) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
38) EUT L 176, 27.6.2013, p. 1.«
892