Redegørelse afgivet af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen) og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen) den 11. april 2025

Redegørelse afgivet af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen) og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten
Schack Pedersen) den 11. april 2025
Redegørelse
om
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde i 2024
(Skriftlig redegørelse)
Resumé
Ruslands invasion af Ukraine fortsætter med at have af-
gørende indvirkning på ikke blot Danmarks forsvars- og
sikkerhedspolitik men også det bredere nordiske forsvars-
og beredskabssamarbejde. Samtidig ser Danmark, ligesom
resten af Norden, ind i et alvorligt og komplekst trussels- og
risikobillede. Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet,
at Rusland kan være klar til at føre krig i Østersøregionen
inden for to år og en storskala krig i Europa inden for fem
år, såfremt krigen i Ukraine stopper, Vesten ikke opruster
og USA ikke involverer sig. Det stiller endnu større krav til
vores eget forsvar. Og det stiller krav til et endnu tættere
nordisk forsvarssamarbejde for at styrke vores fælles sikker-
hed i den nordiske region.
Heldigvis står det nordiske forsvarssamarbejde stærkere
end nogensinde. Det forgangne år har været skelsættende
for det nordiske forsvarssamarbejde, idet hele Norden nu er
samlet i NATO, efter at Sveriges medlemskab blev ratifice-
ret i marts 2024. Sverige og Finlands NATO-medlemskaber
styrker alliancen og har samtidigt skabt nye muligheder for
det nordiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde,
som i 2024 er blevet styrket markant, og som vi vil blive
ved med at udvikle de kommende år.
Danmark har i 2024 haft formandskabet for det nordiske
forsvarssamarbejde, NORDEFCO, der med både politisk
og operativt samarbejde i rammen af NATO styrker allian-
cens kollektive forsvar og afskrækkelse ikke mindst i den
nordiske region. Under dansk formandskab underskrev for-
svarsministrene blandt andet en ny Vision 2030 for NORD-
EFCO. Visionen markerede indledningen på en ny æra i nor-
disk forsvarssamarbejde med krigen i Ukraine samt Finland
og Sveriges NATO-medlemskaber som bagtæppe. Visionen
understreger den tætte sammenhæng mellem NORDEFCO
og NATO, at NORDEFCO bidrager til regional sikkerhed
samt styrkelsen af det operative samarbejde i Norden. Visi-
onen er sidenhen blevet fulgt op med en række konkrete
initiativer på både politisk og militært niveau.
Det komplekse trussels- og risikobillede giver fornyet be-
hov for at styrke det nordiske beredskabssamarbejde både
på politisk og operativt niveau, herunder i beredskabssamar-
bejdet Haga mellem de fem nordiske lande. I lyset af det
styrkede danske fokus på beredskab og samfundssikkerhed
og etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab er det kun blevet mere relevant at følge udviklin-
gen i vores nordiske nabolande. Danmark kan trække meget
inspiration fra de øvrige nordiske landes tilgang til både
beredskab og samfundssikkerhed.
Introduktion
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde er vigti-
gere end nogensinde før. Danmark og de øvrige nordiske
lande står i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation. Forsva-
rets Efterretningstjeneste har vurderet, at Rusland kan være
klar til at føre krig i Østersøregionen inden for to år og en
storskala krig i Europa inden for fem år, såfremt krigen i
Ukraine stopper, Vesten ikke opruster og USA ikke involve-
rer sig. Det er en alvorlig trussel mod de nordiske lande,
som kalder på øget samarbejde og fælles løsninger, der kan
styrker sikkerheden i den nordiske region og NATO’s kol-
lektive forsvar og afskrækkelse.
Det forgangne år har været skelsættende for det nordiske
forsvarssamarbejde. De nordiske lande er rykket tættere
sammen siden Ruslands invasion i Ukraine og hele Norden
er nu samlet i NATO, efter Sveriges medlemskab blev ratifi-
ceret i marts 2024.
Sveriges og Finlands indtræden i NATO har skabt nye
muligheder for det nordiske forsvarssamarbejde, og der ses
hos de nordiske lande en ny fælles forståelse af, at der er be-
hov for et helt nyt niveau af samarbejde for at imødekomme
de fælles udfordringer, som vi står over for.
Redegørelse nr. R 11 Folketinget 2024-25
Forsvarsmin., j.nr. 992833
AG001141
Denne redegørelse omfatter det nordiske samarbejde på
forsvars- og beredskabsområdet mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige. Det nordiske forsvarssamarbejde
foregår især gennem Nordic Defence Cooperation (NORD-
EFCO), der med både politisk og operativt samarbejde i
rammen af NATO styrker alliancens kollektive forsvar og
afskrækkelse i den nordiske region. Med alle de nordiske
lande i NATO er det ambitionen, at NORDEFCO tilpasses
den nye sikkerhedspolitiske virkelighed, således at de nordi-
ske forsvar kan operere og træne sammen i den nordiske
region. Danmark havde i 2024 formandskabet for NORD-
EFCO.
Ud over samarbejdet i NORDEFCO har de nordiske lan-
de også bilaterale samarbejdsaftaler og trilaterale initiativer
på tværs af landene. Danmark har det seneste år indgået
nye bilaterale forsvarsaftaler med både Finland, Norge og
Sverige. Fælles for aftalerne er, at de har skabt rammerne
for endnu tættere samarbejde med vores tætteste naboer og
allierede på mange vigtige områder, der gavner Danmarks
forsvar og kampkraft samt sikkerheden i Norden.
Det nordiske beredskabssamarbejde foregår i flere fora,
herunder i regi af Haga. Danmark ser – ligesom resten af
Norden – ind i et alvorligt og komplekst trussels- og risiko-
billede. I lyset af det styrkede danske fokus på beredskab
og samfundssikkerhed og etableringen af Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab er det kun blevet mere
relevant at følge udviklingen i vores nordiske nabolande og
vurdere, hvor vi kan lade os inspirere af deres erfaringer,
overvejelser og tiltag.
Nordisk forsvarssamarbejde
Bilateralt samarbejde
Bilateralt samarbejde med Norge
Danmark og Norge har de seneste år intensiveret det
forsvarspolitiske samarbejde. De to landes forsvarsministre
indgik sidste år en aftale om tættere samarbejde, som i 2025
vil blive fulgt op af en ny aftale med fokus på at øge lan-
denes kampkraft og sætte yderligere fart på den militære
oprustning.
Danmark og Norge samarbejder allerede på flere områder,
herunder i forhold til støtte til Ukraine. Norge bidrager til
træningen af ukrainske minedykkere på dansk territorium,
ligesom Norge i 2024 bidrog til træningen af ukrainsk F-16-
personel i Danmark. Danmark lægger vægt på også at un-
derstøtte de nordiske landes forsvar, hvor det er muligt, hvil-
ket bl.a. kommer til udtryk ved, at man i Danmark træner
og uddanner norske Leopard 2-kampvognsbesætninger og
norske Seahawk-helikopterpiloter samt tilhørende personel.
I februar 2024 besøgte den danske forsvarsminister Ør-
land Flyvestation i Norge. Danmark fik ligeledes besøg i
juni af den norske forsvarsminister med bl.a. det formål at
besøge det norske Seahawk-personel, som bliver uddannet i
Danmark. Under besøget i Danmark underskrev den danske
forsvarsminister og den norske forsvarsminister endvidere
en hensigtserklæring om et styrket forsvarssamarbejde ved-
rørende vidensdeling om ligestilling i værnepligten, styrkel-
se af det maritime samarbejde, luftforsvar, støtte til Ukraine
og overvågning i Arktis og Nordatlanten.
Bilateralt samarbejde med Sverige
Sveriges nylige medlemskab i NATO har skabt mulighe-
der for et endnu tættere forsvarssamarbejde mellem Dan-
mark og Sverige. Dette kom blandt andet til udtryk, da
forsvarsministrene underskrev en bilateral hensigtserklæring
om styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og Sverige
vedr. luftovervågning og maritimt samarbejde i Østersøre-
gionen, koordination af forsvarsmateriel, støtte til Ukraine
og fælles medansvar for sikkerheden i Baltikum. Hensigtser-
klæringen blev underskrevet i forbindelse med det danske
statsbesøg i Sverige i maj 2024.
Danmark og Sverige har i 2024 indledt et samarbejde om
Camp Valdemar i Letland. Således benytter den svenske
kampbataljon indsat i Letland den danskbyggede lejr til Sve-
riges første indsættelse af tropper i rammen af NATO.
Bilateralt samarbejde med Finland
Danmark og Finland har øget samarbejdet efter Finlands
optagelse i NATO. Danske styrker fra alle værn deltager i
en række øvelsesaktiviteter sammen med Finland, dels for
at øge interoperabilitet, dels for at kunne operere under kræ-
vende geografiske og klimatiske vilkår.
Det forsvarspolitiske samarbejde kulminerede i marts
2025 med en ny forsvarsaftale mellem Danmark og Finland,
som blev underskrevet i forbindelse med det danske statsbe-
søg i Finland. Med aftalen styrkes samarbejdet på en række
områder, herunder ift. Østersøregionen, F35-området, mari-
timt samarbejde, fællesanskaffelser samt fælles øvelser og
træning i rammen af NATO og NORDEFCO.
Danmark har siden efteråret 2023 haft en forsvarsattaché-
stilling i Stockholm, som på nuværende tidspunkt dækker
Sverige, Norge og Finland. Behovet for repræsentation har
dog vist sig større, og det er derfor i 2024 besluttet at oprette
en yderligere forsvarsattachéstilling i Oslo. Ydermere har
Danmark udstationeret en officer ved Norges Forsvarsstab
og en officer ved Sveriges Forsvarsstab, som også dækker
Finlands Forsvarsstab. Sverige har tillige en officer udstati-
oneret ved Forsvarskommandoen. Formålet er at styrke og
konkretisere samarbejdet mellem de nordiske lande.
Danmarks formandskab for NORDEFCO
Danmark overtog i 2024 formandskabet for NORDEFCO
fra Sverige. Formandskabsprioriteterne for Danmark har
været styrkelse af forsvarssamarbejdet i Norden, støtte til
Ukraine, et tæt samarbejde med de baltiske lande, at revide-
re samarbejdsstrukturen i NORDEFCO samt at øge fokus på
Arktis og Nordatlanten. Prioriteterne har været rammesæt-
tende for møderne og det daglige arbejde inden for NORD-
EFCO.
En af Danmarks formandskabsprioriteter for NORDEFCO
i 2024 var fokus på Arktis og Nordatlanten. Regionen er i
en sikkerhedspolitisk kontekst vigtig for hele NATO. Priori-
2
teringen kom til udtryk, da det første forsvarsministermøde
under dansk formandskab blev afholdt i Tórshavn på Fær-
øerne med færingerne som medværter og med grønlandsk
deltagelse. Under forsvarsministermødet i Tórshavn blev Vi-
sion 2030 underskrevet af de nordiske forsvarsministre. Vi-
sionen rammesætter det nordiske samarbejde og ambitionen
om, at de nordiske lande skal kunne gennemføre fælles ope-
rationer, som komplimenterer NATO´s afskrækkelses- og
forsvarsprofil.
Med Vision 2030 er der ligeledes sket en større udvikling
i NORDEFCO’s materielsøjle, hvor det danske formandskab
blandt andet har arbejdet for en større grad af mobilisering
af den nordiske forsvarsindustri. Formålet er at opnå en
større grad af forsyningssikkerhed og interoperabilitet, som
bidrager til at styrke den fællesnordiske militære sammen-
hængskraft.
I november 2024 mødtes de nordiske forsvarsministre i
København for at gøre status for samarbejdet i NORDEF-
CO. Ministrene drøftede mulighederne for at styrke samar-
bejdet med henblik på fortsat understøttelse af NATO samt
at øge støtten til Ukraine. På mødet blev ministrene enige
om en række nye tiltag, der blandt andet skal styrke det
operative samarbejde mellem de nordiske lande, fremme
militær mobilitet i regionen, igangsætte et samarbejde om
udvikling af droner og styrke produktion af ammunition i
Norden. Dertil var Ukraines forsvarsminister, Rustem Ume-
rov, inviteret. Umerov gav et opdateret indblik i ukrainernes
behov, og takkede for støtten fra de nordiske lande, som
er blandt de største bidragsydere set i forhold til landenes
størrelse.
Operativt samarbejde
De nordiske lande har et tæt operativt samarbejde både
bilateralt, i NORDEFCO og i rammen af NATO. Det ope-
rative samarbejde fokuserer på, at hele Norden er en del
af NATO, og at de nordiske lande derved har et regionalt
ansvar i alliancen. De nordiske militære styrker udgør langt
størsteparten af NATO’s tilstedeværelse i Norden, og besid-
der samtidig regional ekspertise. Det er derfor centralt, at
det operative samarbejde, herunder nationale forsvarsplaner,
øvelser og daglige aktiviteter understøtter NATO.
De nordiske forsvarschefer underskrev i maj 2024 det nye
fælles operationskoncept for Norden, Nordic Defence Con-
cept. Konceptet udspringer af NORDEFCO’s Vision 2030,
som blandt andet fokuserer på at styrke de nordiske forsvars
evne til at udføre kombinerede fælles operationer. Igennem
2024 har de nordiske lande gennemført fælles operativ plan-
lægning i rammen af Nordic Defence Concept. Konceptet
udgør den militære ramme for afskrækkelse og forsvar i
den nordiske region samt Nordatlanten og skal understøtte
NATO’s artikel 3, om at nationerne skal udvikle evnen til
at imødegå et væbnet angreb. Formålet er at harmonisere de
nordiske landes individuelle men overlappende forsvarspla-
ner og i tilfælde af krise og krig muliggøre en gnidningsfri
overgang til NATO’s regionale planer. I december 2024 blev
Nordic Exercise Allignment udgivet med det formål at koor-
dinere NATO-, Joint Expeditionary Force (JEF)- og NORD-
EFCO-trænings- og øvelsesprogrammer og sikre integration
med Nordic Defence Concept.
De nordiske flyvevåben har i de senere år oparbejdet et
tæt samarbejde og foretager regelmæssige øvelser over nor-
disk territorium. Dette kom i 2024 bl.a. til udtryk ved flere
formations- og træningsflyvninger mellem danske F-35 og
svenske Gripen-fly.
Militært kapabilitetssamarbejde
Kapabilitetssamarbejdet i NORDEFCO har i 2024 haft
fokus på at identificere relevante samarbejdsområder i lyset
af Finland og Sveriges NATO-medlemskaber samt den æn-
drede sikkerhedspolitiske situation.
Kapabilitetssamarbejdet i NORDEFCO har i 2024 styrket
arbejdet med militær mobilitet. Emnet fremgår således også
af den ministerdeklaration, der blev underskrevet af de nor-
diske forsvarsministre under ministermødet på Færøerne i
april 2024 samt af den hensigtserklæring, ministrene under-
skrev i København i november 2024. Formålet med arbejdet
er at sikre smidige og hastige troppebevægelser bl.a. ved
at forenkle og harmonisere procedurer og processer for alle
allierede ifm. grænseoverskridende bevægelser mellem de
nordiske lande. Initiativet supplerer tilsvarende NATO- og
EU-initiativer. Fokus på området forventes styrket yderlige-
re i 2025, hvor udarbejdelse og implementering af konkrete
tiltag iværksættes.
Støtte til Ukraine
Danmark har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar
2022 samarbejdet med de nordiske lande om militære dona-
tioner til Ukraine. Danmark har blandt andet bidraget med
150 mio. kr. til et fællesnordisk indkøb af artilleriammuniti-
on sammen med Sverige og Norge via det nordiske forsvars-
samarbejde NORDEFCO.
Et konkret eksempel på samarbejde mellem Danmark og
Sverige var da man i forbindelse med et besøg fra den
svenske forsvarsminister i december 2023 gik sammen om
at donere CV90-infanterikampkøretøjer til Ukraine. Dan-
mark finansierede aftalen med 1,8 milliarder kroner. Ud
over køretøjerne inkluderede donationen reservedele, am-
munition og en flerårig vedligeholdelsesaftale, så køretøjer-
ne kan understøttes logistisk efter levering. Danmark fulgte
op med yderligere et bidrag på 500 mio. kr. i december
2024.
Samtidig har både Island, Norge og Sverige bidraget fi-
nansielt til den såkaldte ”danske model” for donationer gen-
nem ukrainsk forsvarsindustri, som Danmark står i spidsen
for. De nordiske lande er således gået sammen for at sikre
substantiel og effektiv militær støtte direkte til den ukrain-
ske forsvarsindustri.
Hjemmeværnssamarbejdet
Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om
udvikling af de frivillige Hjemmeværn i Danmark, Norge
og Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes
årligt til konferencen SKANDIA. Konferencen omhandler
3
emner af fælles relevans for de frivillige forsvarsorganisati-
oner i Norden såsom operativ opgaveløsning, kapaciteter
og organisering, optimering af uddannelse og træning, samt
rekruttering og fastholdelse af frivillige soldater.
Danmark har været vært for SKANDIA i 2024. Under
årets SKANDIA-chefmøde underskrev cheferne en opdate-
ret samarbejdsaftale, som skal styrke det operative fokus i
samarbejdet. Aftalen omfatter en model for det operative
samarbejde.
Derudover har Danmarks, Sveriges og Norges frivillige
enheder en lang tradition for udvekslingsbesøg. Dette bidra-
ger til videndeling og giver desuden mulighed for deltagelse
i hinandens uddannelses-, øvelses- og skydeaktiviteter. Lan-
denes hjemmeværnsskoler samarbejder om udvikling af spe-
cialkurser, udveksling af elever, fælles nordisk chefkursus
samt nyttiggørelse af skolernes erfaring med simulation og
elektronisk læring.
Nordisk beredskabssamarbejde
Danmark ser – ligesom resten af Norden – ind i et al-
vorligt og komplekst trussels- og risikobillede, hvor mange
af udfordringerne fylder på tværs af grænser, eksempelvis
hybride trusler og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Der
er derfor et fornyet behov for at styrke det operative og
politiske nordiske beredskabssamarbejde i Norden.
Med ambitionen om at styrke beredskabet og højne sam-
fundssikkerheden på tværs af sektorer følger Danmark ud-
viklingen i og samler viden og erfaringer fra vores nabo-
lande. De nordiske lande kan trække meget inspiration fra
hinanden ift. tilgangen til både beredskab og samfundssik-
kerhed.
Haga-samarbejdet på beredskabsområdet
Haga-samarbejdet er et politisk initieret beredskabssamar-
bejde mellem de fem nordiske lande, der blev etableret på
Hagaslottet i Sverige i 2009. Formålet er at fremme det
nordiske samarbejde om samfundssikkerhed og beredskab
for derigennem at reducere landenes sårbarheder, forstærke
den fælles responsevne, øge effektiviteten samt opnå større
fælles gennemslagskraft i Europa og i internationale fora.
I Haga-samarbejdet roterer det årlige formandskab mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Norge havde
formandskabet i 2024. Den strategiske retning og fokus for
Haga-samarbejdet formuleres i form af fastsatte udviklings-
mål.
I 2022-2024 har de nordiske ministre med ansvar for be-
redskab haft fokus på følgende tre Haga-udviklingsmål; 1)
kriseforanstaltninger som følge af COVID-19 på bered-
skabsområdet 2) klimaforandringer 3) værtsnationsstøtte.
Det norske formandskab arbejdede i 2024 videre med de
identificerede udviklingsmål. Det omfatter også muligheder-
ne for nordisk civilt-militært samarbejde, herunder mulighe-
derne for dialog og samarbejde mellem Haga og NORDEF-
CO.
På initiativ af det norske Haga-formandskab har Bered-
skabsstyrelsen i samarbejde med Forsvarskommandoen i
2024 udarbejdet en rapport om Danmarks organisering af
den civile støtte til forsvaret i forbindelse med værtsnations-
støtte. Rapporten skal indgå i en kortlægning af nordiske
landes organisering af den civile støtte til forsvaret med
henblik på at facilitere sparring på tværs af nordiske myn-
digheder på området.
På det årlige Haga-ministermøde i Oslo den 27.-28. no-
vember 2024 bekræftede man et fælles øget fokus på hy-
bride trusler, herunder bl.a. mod kritisk undersøisk infra-
struktur, opbygning af national og kollektiv resiliens samt
behovet for en øget situationsbevidsthed på tværs af de
nordiske lande. Der var ligeledes enighed om behovet for
tættere nordisk samarbejde om fælles øvelser, herunder bl.a.
CBRNE-øvelser.
Operativt nordisk beredskabssamarbejde
Den overordnede målsætning for det nordiske beredskabs-
samarbejde er at skabe robuste samfund, der kan forebygge
og håndtere ulykker og katastrofer. Samarbejdet søger lige-
ledes at kunne yde gensidig assistance mellem de nordiske
lande og i et vist omfang fælles indsatser i tredjelande i
krisesituationer.
Formandsskabet for beredskabsmyndighedernes samarbej-
de følger Haga-formandskabet, og de nordiske landes be-
redskabsdirektører mødes til et årligt ordinært generaldirek-
tørmøde. Det seneste møde fandt sted den 3.-4. september
2024 i Oslo under norsk formandskab. Samarbejdet handler
konkret om at følge op på de politisk vedtagne Haga-mål
i perioden 2022-2024 om kriseforanstaltninger, klimaforan-
dringer og værtsnationsstøtte. Det nordiske beredskabssam-
arbejde på styrelsesniveau understøttes af et fællesnordisk
sekretariat.
Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling
På brandforebyggelsesområdet deltager Beredskabsstyrel-
sen i en række nordiske fora om bl.a. eksplosionsfarlige
områder og transport af farligt gods.
På krisekommunikationsområdet afholder de nationale be-
redskabsmyndigheder i Norden hvert andet år konferencer
om krisekommunikation for myndighedernes kommunikati-
onschefer. I regi af Nordic Working Group on Public Com­
munication koordineres krisekommunikation om nukleare
ulykker og strålingssikkerhed løbende.
På krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet ud-
veksler de nordiske beredskabsmyndigheder løbende viden
og erfaringer i analytikernetværket, Nordic Forum for Natio­
nal Risk Assessments and Strategic Foresight Analysis, som
mødes to gange årligt.
Danske og norske beredskabsmyndigheder støtter fortsat
Finland og Sverige ifm. med deres nylige NATO-medlem-
skab bl.a. ved erfarings- og vidensdeling.
4