Skriftlig fremsættelse (11. april 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA14692

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l198/20241_l198_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. april 2025)
    Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse
    af straf m.v., lov om samarbejde med Finland,
    Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af
    straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre
    for forbrydelser (Etablering af særlige afdelinger for
    terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats
    over for ekstremisme og radikalisering m.v. samt tiltag
    på offererstatningsområdet med henblik på at lette
    sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.)
    (Lovforslag nr. L 198)
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
    har sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti
    og Det Konservative Folkeparti i marts 2023 aftalt at videre-
    føre initiativerne i flerårsaftalen for kriminalforsorgens øko-
    nomi 2022-2025. Som det bl.a. fremgår af flerårsaftalen, vil
    aftalepartierne iværksætte en række initiativer for at styrke
    sikkerheden i landets fængsler og arrester samt sætte ind
    over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Lovforsla-
    get indeholder derfor for det første en række ændringer af
    straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførel-
    sen af et initiativ om styrkelse af indsatsen over for terror-
    dømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling
    og afsoning, som navnlig skal understøtte etableringen af
    en vurderingsafdeling til terrordømte og en specialiseret af-
    deling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede ind-
    satte.
    Det er vigtigt for regeringen, at der tilvejebringes yder-
    ligere redskaber, der er nødvendige for kriminalforsorgens
    efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Lovforslaget indeholder
    derfor for det andet forslag om at ændre straffuldbyrdelses-
    loven, således at kriminalforsorgen får mulighed for at opta-
    ge foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre op-
    tegnelser fundet i indsattes besiddelse, når fotografering er
    nødvendig af hensyn til orden og sikkerhed i fængslerne, af
    hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og
    ekstremisme eller for at forebygge kriminalitet. Optagelse
    af foto af brevenes indhold har det sigte at effektivisere kri-
    minalforsorgens eksisterende efterretnings- og sikkerhedsar-
    bejde, idet fotooptagelse frem for udarbejdelse af notater
    eller rapporter bidrager til en mere professionel, kvalificeret
    og fyldestgørende dokumentation af oplysninger, der giver
    anledning til f.eks. bekymring.
    Derudover foreslås for det tredje en udvidelse af krimi-
    nalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger
    om indsatte og andre personer, således at kriminalforsorgen
    bl.a. kan behandle oplysninger om personer, som indsatte
    ikke har direkte kontakt til, hvis det vurderes nødvendigt af
    ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til krimi-
    nalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme el-
    ler af hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Æn-
    dringen indebærer bl.a., at kriminalforsorgen får hjemmel til
    at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme med
    henblik på bl.a. at få kendskab til eller verificere oplysninger
    af betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikker-
    hedsarbejde.
    Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring af reg-
    lerne om udstationering af udvisningsdømte indsatte med
    henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling i krimi-
    nalforsorgen af sager om udstationering af udvisningsdømte
    udlændinge. Det forslåede indebærer, at udvisningsdømte
    fremover skal indgive ansøgning om udstationering, og at
    kriminalforsorgen derfor ikke skal tage sager op af egen
    drift, som de er forpligtet til i dag. Der ændres ikke på
    mulighederne for udstationering.
    Lovforslaget indeholder for det femte en sproglig præci-
    sering af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, § 65, stk. 1,
    og § 66, stk. 1, om at anvendelse af magt, håndjern samt
    sikringscelle og fiksering over for indsatte skal være strengt
    nødvendig, således at bestemmelsernes ordlyd bringes i
    overensstemmelse med de formuleringer, der anvendes i
    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Æn-
    dringerne er alene af sproglig karakter og medfører ikke
    ændringer af retstilstanden.
    Derudover indeholder lovforslaget for det sjette en æn-
    dring af straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at sikre,
    at udenlandske skyldnere oplever en konsekvens af bl.a.
    færdselsrelaterede lovovertrædelser i Danmark. Ændringen
    medfører, at politiet ikke vil være forpligtet til at oversen-
    de ubetalte bødekrav til inddrivelse hos restanceinddrivel-
    sesmyndigheden i de tilfælde, hvor inddrivelse i Danmark
    ikke er mulig. Dette muliggør, at der kan ske anmodning
    om fuldbyrdelse af bødekravet hos de kompetente myndig-
    heder i skyldners hjemland, og at de udenlandske skyldnere
    Til lovforslag nr. L 198 Folketinget 2024-25
    Justitsmin., j.nr. 2023-04656
    AA014692
    således oplever en konsekvens af deres lovovertrædelse i
    Danmark.
    Lovforslaget indeholder for det syvende ændringer af lov
    om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angå-
    ende fuldbyrdelse af straf m.v. Det foreslås at tilvejebringe
    bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klage-
    adgang for visse afgørelser efter lov om samarbejde med
    Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af
    straf m.v., med henblik på at kunne ensrette reglerne for
    klageadgange om fuldbyrdelse af straf.
    Endelig har lovforslaget til formål at indføre tiltag på
    offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sags-
    behandlingen af offererstatningssager og regressager.
    Det foreslås således for det ottende, at Erstatningsnævnet
    til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af offe-
    rerstatningsloven får en videre terminaladgang til nødven-
    dige skatteoplysninger hos Skatteforvaltningen. En sådan
    adgang vil lette sagsgangen hos nævnet og smidiggøre an-
    søgningsprocessen for skadelidte. Herudover foreslås det, at
    Erstatningsnævnet får mulighed for at dække udgifter, som
    forældre eller værger har afholdt i anledning af en sag på
    vegne af f.eks. en mindreårig. Dette skal ses i lyset af, at det
    som udgangspunkt er forældre eller værger, der antager en
    advokat på vegne af den mindreårige, og som derfor hæfter
    for udgiften hertil. Endvidere foreslås det, at statens krav
    mod skadevolder tidligst forrentes, når kravet er overdraget
    til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette
    skal bidrage til at lette den administrative byrde og sikre en
    smidig og effektiv tilrettelæggelse af sagsgangen i behand-
    lingen af regressager.
    Fremsættelsen er blevet forsinket bl.a. som følge af op-
    følgningen på høringssvarene om udvidelse af lovforslaget,
    således at der foreslås præciseringer i straffuldbyrdelseslo-
    vens § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, svarende til den præcise-
    ring, der foreslås i lovens § 62, stk. 1.
    Lovforslaget indeholder flere initiativer til styrkelse af
    indsatsen over for radikalisering og ekstremisme i kriminal-
    forsorgens institutioner, herunder bl.a. en ordning til et nyt
    og mere fleksibelt sikkerhedsregime, hvor der med lovfor-
    slaget etableres hjemmel til en vurderingsafdeling for place-
    ring af de terrordømte og radikaliserede. Vurderingsafdelin-
    gen er delvist taget i brug af kriminalforsorgen, men for at få
    sin fulde virkning er der behov for de med lovforslaget fore-
    slåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven. Det er således
    væsentligt for kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
    og ekstremisme, at det fremsatte lovforslag behandles i in-
    deværende folketingsår.
    Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    2