§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 5 om ministeren vil kommentere på Foreningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmarks henvendelse til § 71-tilsynet vedrørende lange sagsbehandlingstider for behandling af klager i Det Psykiatriske Patientklagenævn
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 5)
Aktører:
§ 71-tilsynet alm del - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/§71/spm/5/svar/2129431/3004593.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (alm. del), som § 71-tilsynet har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. marts 2025. Spørgsmål nr. 5: ”Vil ministeren kommentere på Foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmarks henvendelse til § 71-tilsynet vedrørende lange sagsbehandlingstider for behandling af klager i Det Psykiatriske Patientklagenævn? Der henvises til § 71- tilsynet, alm. del – bilag 58.” Svar: Det er naturligvis vigtigt, at patienter kan få prøvet deres klagesag inden for rimelig tid. Derfor er den aktuelle situation med de stigende sagsbehandlingstider i Det Psykiatriske Patientklagenævn heller ikke acceptabel. Formålet med flytningen af nævnet i december 2023 fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager var at styrke den organisatoriske betjening og samle håndteringen af sundhedsfaglige klager ét sted. Med det sagt, så har nævnet efter flytningen været igennem en opstartsfase, hvor systemer og sagsgange har skulle tilpasses den nye organisering, og det har skabt nogle udfordringer for sagsbehandlingen på kort sigt. Mit ministerium er i tæt dialog med Styrelsen for Patientklager vedrørende sagsbehandlingstiderne, herunder hvis der bliver behov for yderligere tiltag. Jeg skal i øvrigt benytte lejligheden til at oplyse at Styrelsen for Patientklager den 28. marts 2025 har orienteret mit ministerium om, at der er konstateret fejl i den metode, der beregner sagsbehandlingstiden for alle sager i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Fejlen opstod i forbindelse med ressortovergangen fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager samt omlægning fra et excel-baseret sagsstyringssystem til et digitalt sagsbehandlingssystem. Jeg henviser til særskilt berigtigelsesbrev. Med venlig hilsen Sophie Løhde § 71-tilsynet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-04-2025 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: nff Sagsnr.:2025 - 3107 Dok. nr.: 312482 Offentligt §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25