Betænkning afgivet den 1. april 2025
Tilhører sager:
Aktører:
L 127
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l127/bilag/5/3004537.pdf
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 1. april 2025 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige) [af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, SF, LA, M, EL, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (DD, KF og DF) indstiller lovfor- slaget til forkastelse ved 3. behandling. Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands- flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi- velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Danmarksdemokraterne Danmarksdemokraterne bakker fuldt ud op om kvinders ret til fri abort, som har fungeret i Danmark i mere end 50 år. Det er partiets vurdering, at den nuværende ugegrænse for fri abort i 12. uge kombineret med muligheden for at få foretaget en senabort, hvis særlige forhold taler for det, til- godeser både kvindens ret til egen krop, men også samtidig hensynet til fosteret og det ufødte barn. Danmarksdemokra- terne mener ikke, at dette er tilfældet, hvis ugegrænsen ryk- kes fra 12. til 18. graviditetsuge. At afbryde en graviditet med et foster, som er 18 uger gammelt og har fingre, ører og næse, mener vi i Danmarksdemokraterne er uforsvarligt. Det er et lille barn, et lille menneske, som kan sparke og få hik- ke. Derfor kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget. Det bemærkes samtidig, at Danmarksdemokraterne ikke ønsker, at helt unge piger skal stå alene med en beslutning om at få foretaget en abort. Derfor kan Danmarksdemokra- terne ikke støtte forslaget om, at mindreårige fremover kan få foretaget en abort uden først at konsultere deres foræl- dre. Det bemærkes, at der allerede i dag er mulighed for, at den unge kan gå via abortsamrådet, hvis man f.eks. er i en familie, hvor det f.eks. af religiøse grunde ikke er muligt at have den nødvendige dialog med forældrene. Det bakker partiet op om, men partiet kan ikke støtte en generel lovændring, der giver børn muligheden for selv at træffe be- slutningen om at få foretaget en abort uden at skulle drøfte det med deres forældre. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2025 og var til 1. behandling den 21. februar 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 14. oktober 2024 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 14. Den 30. januar 2025 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla- get. Til lovforslag nr. L 127 Folketinget 2024-25 AX031195 Offentligt L 127 - Bilag 5 Sundhedsudvalget 2024-25 Lea Wermelin (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S) Eva Kjer Hansen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Karsten Filsø (SF) Peder Hvelplund (EL) Stinus Lindgreen (RV) Karin Liltorp (ALT) Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Liberal Alliance (LA) 15 Moderaterne (M) 12 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Dansk Folkeparti (DF) 7 Radikale Venstre (RV) 6 Alternativet (ALT) 6 Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1 Naleraq (N) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 2