Henvendelse af 10/4-25 fra Niels Waage og Mikhael Andersen

Notat om dele af Transportministeriets udkast til forslag til ændring af færdselsloven (Nedsættelse
af promillegrænsen for førstegangserhververe m.v.)
1. Indledning
Transportministeries udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven udsendt til høring den
17. december 2024 (herefter lovforslaget) indeholder bl.a. en udvidelse af begrebet spirituskørsel. I
dag foreligger der spirituskørsel efter promillekriteriet (færdselslovens § 53, stk. 1), når et
motordrevet køretøj (køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft) føres eller forsøges ført,
efter at føreren har indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under
eller efter kørslen overstiger 0,50 promille. Efter lovforslaget skal der indsættes en ny bestemmelse
som § 53, stk. 2, hvorefter der også foreligger spirituskørsel, når en almindelig bil (kategori B) føres
eller forsøges ført af en fører, der har indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen
i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,20 promille, hvis
1) forholdet er begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af retten til at føre
almindelig bil (kategori B), eller
2) forholdet samtidig udgør en overtrædelse af eller forsøg på overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt.
(kørsel uden erhvervet kørekort).
Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at spirituskørsel efter den foreslåede nye
bestemmelse med en alkoholpromille i intervallet 0,21 til 0,50 promille skal sanktioneres efter
gældende regler og praksis for spirituskørsel i intervallet 0,51 til 1,20 promille. Den foreslåede
bestemmelse medfører således ikke, udover den foreslåede nedsættelse af promillegrænsen for
førstegangserhververe m.v., ændringer i sanktionsfastsættelsen i spiritussager.
Den foreslåede udvidelse af spirituskørsel-begrebet er en nyskabelse inden for dansk færdselsret,
idet det ikke længere (alene) er førerens tilstand og kørsel, der bliver bestemmende for, om der
foreligger en strafbar færdselsforseelse. Efter lovforslaget vil tillige det tidsrum, den pågældende
har haft kørekort (eller det forhold, at den pågældende slet ikke har haft kørekort) indgå i
gerningsindholdet for strafbar spirituskørsel efter den nye foreslåede bestemmelse.
Dette indebærer en væsentlig forskelsbehandling mellem de førere af almindelige biler (kategori B),
der ikke har haft kørekort længere end 3 år (eller slet ikke har erhvervet kørekort) og alle andre
motorførere, herunder personer, der fører andre motordrevne køretøjer end almindelig bil (kategori
B), f.eks. lastbil og bus, motorcykel og stor knallert.
Forskelsbehandlingen viser sig derved, at personer, der fører eller forsøger at føre en almindelig bil
(kategori B) med en promille mellem 0,21 og 0,50 anses for at køre spirituskørsel, hvis kørslen sker
Offentligt
L 165 - Bilag 5
Transportudvalget 2024-25
2
inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse, eller føreren ikke har erhvervet kørekort, mens
en tilsvarende kørsel ikke er spirituskørsel og dermed ikke er strafbar, hvis kørslen foregår med alle
andre motordrevne køretøjer end almindelig bil (kategori B), f. eks. lastbil, bus eller motorcykel,
eller hvis den foregår mere end tre år efter førstegangserhvervelsen af kørekortet.
Den således beskrevne forskelsbehandling forekommer os meget betænkelig, idet den gennemføres
i et meget fintmasket sanktionssystem, der er opbygget over en lang årrække efter principper og ud
fra forudsætninger, hvori der ikke indgår en forskelsbehandling af den beskrevne karakter.
I dette notat vil vi knytte nogle bemærkninger til de nogle af de principielle betænkeligheder, som
lovforslaget giver anledning til. Vi vil i afsnit 2 behandle den forskelsbehandling, der gennemføres
mellem førere af almindelige biler (kategori B) og andre motordrevne køretøjer. I afsnit 3 vil vi
sammenligne, hvorledes personer, der er omfattet af det nye spirituskørsel-begreb er stillet
strafferetligt i forhold til andre førere af motordrevne køretøjer. Endelig vil vi i afsnit 4 fremkomme
med forslag til, hvorledes man kan afbøde de mest dramatiske konsekvenser af den
forskelsbehandling mellem de forskellige motorførere, som lovforslaget indebærer.
2. Hvorfor er det kun førere af almindelige biler (kategori B), der omfattes af den foreslåede
udvidelse af spirituskørsels-begrebet?
Så vidt vi kan se, gives der i lovforslagets bemærkninger ingen begrundelse for, at det alene er
førere af almindelig bil (kategori B), der vil blive omfattet af det nye spirituskørsels-begreb. Den
eneste forklaring herpå, vi kan forestille os, er, at der i lovforslaget lægges op til, at 17- årige, der
efter den gældende forsøgsordning kan få kørekort og derefter føre almindelig bil (kategori B), men
ikke andre typer af motordrevne køretøjer, skal have adgang til at køre uden ledsager i tidsrummet
kl. 05.00 – 22.00. Nedsættelsen af promillegrænsen for førere af almindelig bil (kategori B) kan
derfor måske opfattes som en begrænsning af denne udvidede adgang for 17-årige til at føre
almindelig bil (kategori B) uden ledsager. Imidlertid vedrører nedsættelsen af promillegrænsen en
langt større gruppe personer end 17-årige. Vi har endvidere meget svært ved at se nogen saglig
begrundelse for, at der skulle gælde en højere promillegrænse for førere af f.eks. motorcykel eller
bus end for almindelig bil (kategori B). Tværtimod synes de begrundelser, der i lovforslaget
bemærkninger gives for, at promillegrænsen for nye trafikanter skal sænkes for kørsel med
almindelig bil (kategori B), at være (mindst) fuldt ud lige så dækkende for alle de øvrige typer af
motordrevne køretøjer.
3. Sammenligning af de strafferetlige positioner for personer, der er omfattet af det foreslåede nye
spirituskørsels-begreb og andre motorførere
Som ovenfor nævnt indebærer lovforslaget, at kørsel med en promille i intervallet 0,21-0,50 skal
sanktioneres efter de almindelige regler og praksis for spirituskørsel i intervallet 0,51 til 1,20
promille.
3
En førstegangs spirituskørsel med en promille mellem 0,51 og 1,20 uden skærpende
omstændigheder medfører i dag efter praksis en bøde på en måneds nettoløn ganget med
alkoholpromillen og kørselsforbud, hvis forholdet er begået inden for 3 år efter erhvervet kørekort
En enkeltstående førstegangs spirituskørsel, der er omfattet af lovforslaget, med en promille på
f.eks. 0,25, vil således føre til en bøde på en fjerdedel af en måneds nettoløn og kørselsforbud, mens
en kørsel med en promille på 0,25, der ikke er omfattet af lovforslaget (enten fordi føreren har haft
kørekort til almindelig bil (kategori B) i mere end 3 år, eller fordi kørslen er foregået i f.eks. en bus,
lastbil eller på motorcykel) vil være straffri.
Den således beskrevne forskelsbehandling kan siges at være af relativt beskeden rækkevidde, når
det drejer sig om en førstegangs spirituskørsel. Det forholder sig ganske anderledes i andre
situationer, f.eks. hvis der – ud over selve spirituskørslen – foreligger skærpende omstændigheder i
form af alvorlige kørselsfejl, eller der er tale om to eller flere spirituskørsler til samlet pådømmelse.
Vi vil i det følgende behandle to andre tilfældegrupper, nemlig 1) gentagelsestilfælde og 2) tilfælde,
hvor føreren i forbindelse med kørslen har gjort sig skyldig i uagtsomt manddrab. I begge
tilfældegrupper forekommer forskelsbehandlingen at være helt uproportionel og næppe tilsigtet.
3.1. Gentagelsestilfælde
Hvis en motorfører, der er dømt for spiritus- eller narkokørsel (fortilfældet) inden for en periode på
tre eller fem år på ny gør sig skyldig i en forseelse (den nye kørsel), indebærer fortilfældet, at
sanktionerne for den nye kørsel bliver væsentligt strengere, som regel både i henseende til straf og
frakendelse af førerretten.
Eksempel 1. Kører en motorfører ved fortilfældet f.eks. spirituskørsel med en promille på 1,00
(uden skærpende omstændigheder), vil vedkommende blive idømt en bøde på en måneds netto løn
og få kørekortet betinget frakendt eller blive idømt kørselsforbud. Kører han eller hun inden for 3 år
på ny spirituskørsel med en tilsvarende promille, bliver den pågældende på grund af
gentagelsesvirkningen af fortilfældet idømt 10 dages fængsel, som regel betinget med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, og får frakendt kørekortet ubetinget i 3 år.
Eksempel 2. Kører den pågældende herefter inden for 5 år atter spirituskørsel med en promille på
1,00, bevirker de to tidligere domme, at han eller hun idømmes 20 dages ubetinget fængsel og får
frakendt kørekortet ubetinget i 5 år.
Det forhold, at sanktionerne for spirituskørsel efter det foreslåede udvidede spirituskørsels-begreb
efter lovforslaget skal svare til de gældende regler for spirituskørsel, vil bevirke, at en fører, der er
omfattet af det udvidede spirituskørsels-begreb, og som i eksempel 1 kører med en promille i
intervallet 0,21 - 0,50, vil blive idømt 10 dages fængsel, som regel betinget med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, og få frakendt kørekortet ubetinget i 3 år, mens en
sådan kørsel vil være straffri for en person, der ikke er omfattet af det udvidede spirituskørsels-
4
begreb.
Køres der i et tilfælde som i eksempel 2 med en promille på mellem 0,21 og 0,50, vil den, der er
omfattet af det udvidede spirituskørsels-begreb blive idømt 20 dages ubetinget fængsel og få
frakendt kørekortet ubetinget i 5 år, mens forholdet er straffrit for andre motorførere.
Tilsvarende vil en motorfører, der er omfattet af det udvidede spirituskørsels-begreb, i et
fjerdegangstilfælde blive idømt 30 dages ubetinget fængsel og få frakendt kørekortet ubetinget i 10
år, mens en sådan kørsel vil være straffri for den, der ikke er omfattet af det udvidede
spirituskørsels-begreb.
3.2. Kørsel, der bevirker, at føreren dømmes for uagtsomt manddrab
Efter straffelovens § 241 straffes den, som uagtsomt forvolder en andens død, med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år. I
§ 241, 2. pkt. er det bestemt, at hvis forholdet er begået i forbindelse med bl.a. spirituskørsel, anses
dette som en særligt skærpende omstændighed.
I praksis idømmes der som udgangspunkt bøde, hvis en motorfører i en færdselssituation findes
skyldig i uagtsomt manddrab. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, og der således
efter straffelovens § 241, 2. pkt. foreligger særligt skærpende omstændighed, udmåles straffen efter
de senere års skærpelser af straffeloven i praksis til ubetinget fængsel i mindst 3 år.
Dette vil indebære, at den bilist, der er omfattet af det udvidede spirituskørsels-begreb, og som med
en promille på mellem 0,21 og 0,50 gør sig skyldig i uagtsomt manddrab, må imødese en
fængselsstraf på mindst 3 års ubetinget fængsel, mens den motorfører, der ikke er omfattet af det
udvidede spirituskørsels-begreb, i en tilsvarende situation som udgangspunkt alene vil blive idømt
bøde.
4. Forslag til imødegåelse af de mere vidtgående tilfælde af forskelsbehandling som følge af det
udvidede spirituskørsels-begreb.
4.1. Imødegåelse af de mest vidtgående konsekvenser af forslaget om, at sanktionsfastsættelsen for
spirituskørsel i intervallet 0,21 – 0,50 skal følge reglerne om sanktionsfastsættelsen for
spirituskørsel i intervallet 0,51-1,20 promille
4.1.1. De nye regler om sanktionsfastsættelsen i sager om hashkørsel
Ved lov nr. 695 af 8. juni 2017 om ændring af færdselsloven blev hashkørsel udskilt som et særligt
delikt fra de øvrige former for narkokørsel. Hidtil havde kørsel med en koncentration af det aktive
stof i hash tetrahydrocannabinol (THC) i blodet over en bagatelgrænse på 0,001 mg THC pr. kg.
blod været anset som en overtrædelse af den generelle bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1,
der fastsætter en nulgrænse for kørsel med trafikfarlige stoffer i blodet. Var denne bestemmelse
overtrådt, blev sanktionerne (straf og frakendelse af kørekortet) fastsat uden hensyntagen til, hvor
5
høj koncentrationen af trafikfarlige stoffer (herunder THC) i blodet havde været under kørslen.
Når hashkørsel i færdselsloven blev udskilt som en særlig forseelse, skyldtes det et politisk ønske
om, at sanktionsfastsættelsen for hashkørsel kom til at svare til sanktionsfastsættelsen for
spirituskørsel, hvor straf og frakendelse af førerretten gradueres efter grovheden af spirituskørslen,
dvs. efter, hvor høj førerens alkoholpromille havde været under kørslen.
Man gik efter bemærkningerne til lovforslaget ud fra,
1) at kørsel med over 0,009 mg THC pr. kg. blod (i det følgende benævnt ”højhashkørsel”) svarer
kørsel med en alkoholpromille på over 1,20.
2) at kørsel med over 0,003 mg, men ikke over 0,009 mg THC pr. kg. blod (i det følgende benævnt
”mellemhashkørsel”) svarer til en alkoholpromille over 0,50, men ikke over 1,20, og at
3) kørsel med over 0,001 mg, men ikke over 0,003 mg THC pr. kg. blod (i det følgende benævnt
”lavhashkørsel”) svarer til en alkoholpromille på ikke over 0,50.
4.1.1.1.Vedr. straffen for hashkørsel
1. gangs hashkørsel
Som nævnt ovenfor er straffen for førstegangs spirituskørsel med en promille mellem 0,51 og 2,00
en bøde på en måneds nettoløn ganget med promillen. En tilsvarende udmåling af bødestraffen for
hashkørsel, hvor der ikke er tale om nogen alkoholpromille, er ikke mulig. I stedet fremgår det af
bemærkningerne til forslaget til lov 695/2017, at straffen for førstegangstilfælde af højhashkørsel og
mellemhashkørsel forudsættes fastsat til 1 måneds nettoløn, svarende til en førstegangs
spirituskørsel med en promille på 1,00.
Skulle lavhashkørsel, der som nævnt anses for at svare til kørsel med en promille ikke højere end
0,50, pådømmes som en sådan kørsel, ville der ikke blive tale om straf eller frakendelse, idet kørsel
med en promille, der ikke overstiger 0,50 promille, ikke falder ind under definitionen for
spirituskørsel i færdselslovens § 53, stk. 1, og derfor ikke er strafbar. Denne konsekvens af det
ellers foretrukne princip om, at sanktionerne for hashkørsel skulle svare til sanktionerne for
spirituskørsel, ønskede lovgiver ikke at drage. I stedet blev det fastsat, at lavhashkørsel skulle
medføre en straf på 1/2 måneds nettoløn.
Gentagen hashkørsel
2. gangs og senere højhash- og mellemhashkørsler straffes fuldstændig på samme måde som 2.
gangs- og senere spirituskørsler med en promille i intervallet 0,51-2,00. F.eks. straffes en 2. gangs
højhash- eller mellemhashkørsel lige som en 2. gangs spirituskørsel med 10 dages fængsel, typisk
betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling eller behandling mod
narkotikamisbrug. En 5. gangs højhash- eller mellemhashkørsel straffes ligesom en 5. gangs
6
spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00 kørsel med ubetinget fængsel i 40 dage.
Til forskel fra, hvad der gælder højhash- og mellemhashkørsel, har afgørelser om straf for
lavhashkørsel ingen gentagelsesvirkning på senere tilfælde af hashkørsel (eller andre
færdselslovforseelser). Straffedomme for andre forseelser end lavhashkørsel, f.eks. spirituskørsel
eller højhash- eller mellemhashkørsel har heller ingen gentagelsesvirkning på en senere
lavhashkørsel. Straffen for lavhashkørsel er således 1/2 månedsløn, uanset hvilken gang
lavhashkørsel, der er tale om, og uanset om den pågældende tidligere er straffet for andre
overtrædelser af færdselsloven.
4.1.1.2. Vedr. frakendelse af førerret for hashkørsel
Der sker frakendelse af førerretten for højhash- og mellemhashkørsel efter fuldstændig samme
retningslinier som en tilsvarende spirituskørsel. Således idømmes der ved førstegangs
mellemhashkørsel inden for de første 3 år efter erhvervet kørekort kørselsforbud ligesom ved en
dertil svarende spirituskørsel (promille i intervallet 0,51-1,20). Første gangs højhashkørsel fører
som en tilsvarende spirituskørsel (promille over 1,20) til ubetinget frakendelse i 3 år. Endvidere
bevirker gentagen hashkørsel et antal års ubetinget frakendelse, fuldstændig svarende til det antal
års frakendelse, en tilsvarende gentagen spirituskørsel fører til.
Lavhashkørsel medfører ikke kørselsforbud eller frakendelse af kørekortet, men et klip i kørekortet.
Efter reglerne om klip i kørekortet, medfører 3 klip betinget frakendelse af førerretten, uanset hvad
der er anledningen til de enkelte klip (2 klip og kørselsforbud, hvis forseelserne er begået inden for
de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerretten). Hvis en fører herefter inden for 3 år får
yderligere 3 (henholdsvis 2 klip), skal førerretten frakendes ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk.
1, nr. 7.
4.1.2. Hvis sanktionerne for spirituskørsel med en promille mellem 0,21 og 0,50 kommer til at svare
til sanktionerne for lavhashkørsel, vil det være i overensstemmelse med intentionerne bag
lovændringen i 2017 og afbøde de mest vidtgående konsekvenser af lovforslaget
Bliver spirituskørsels-begrebet i overensstemmelse med lovforslaget udvidet til i visse tilfælde også
at omfatte kørsel med en promille mellem 0,21 og 0,50, vil der foreligge en kørsel svarende til
lavhashkørsel. Når det i lovforslaget foreslås, at sanktionerne for spirituskørsel med en promille
mellem 0,21 og 0,50 skal svare til sanktionerne for spirituskørsel mellem 0,51 og 1,20 (der svarer til
mellemhashkørsel), vil der således opstå en ny forskel på principperne for sanktionsfastsættelsen for
henholdsvis spirituskørsel og hashkørsel, i modstrid med de intentioner, der bar lovændringen i
2017. Lovforslagets bemærkninger ses ikke at komme ind på denne problemstilling. En
overensstemmelse med intentionerne bag lovændringen i 2017 vil kunne opnås, hvis
sanktionsfastsættelsen for spirituskørsel med en promille mellem 0,21 og 0,50 kommer til at svare
til sanktionsfastsættesen for lavhashkørsel.
Dermed vil den ovenfor under pkt. 3.1. beskrevne dramatiske forskelsbehandling mellem førere, der
7
har haft kørekort i henholdsvis over og under 3 år, blive afbødet væsentligt, navnlig derved, at
tidligere afgørelser om spiritus- eller narkokørsel ikke vil have gentagelsesvirkning på spirituskørsel
efter den foreslåede § 53, stk. 2 (kørsel i intervallet 0,21 - 0,50 promille)
4.2. Imødegåelse af forskellen i strafudmålingen for uagtsomt manddrab efter om den pågældende
fører er omfattet af den foreslåede udvidelse af spirituskørsels-begrebet eller ej.
En imødegåelse af den dramatiske forskelsbehandling, der vil ske mellem førere, der dømmes for
uagtsomt manddrab i forbindelse med en kørsel med en promille i intervallet 0,21 og 0,50, alt efter
om de pågældende er omfattet af det foreslåede udvidede spirituskørsels-begreb eller ej, jf. ovenfor
i afsnit 3.2., vil kunne ske ved, at det af straffelovens § 241 kommer til at fremgå, at den skærpelse,
der sker af straffen for uagtsomt manddrab, der er begået under spirituskørsel, ikke omfatter
spirituskørsel efter den foreslåede nye bestemmelse i færdselslovens § 53, stk. 2, f.eks. således at
bestemmelsen formuleres således:
§ 241
Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år. Er forholdet begået i
forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, eller 3, overtrædelse
af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.1
(En tilsvarende ændring bør ske af straffelovens § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse)
Roskilde, den 14. januar 2025 Aarhus, den 14. januar 2025
Niels Waage Mikhael Andersen
Fhv. retspræsident Specialkonsulent, Østjyllands politi
1
Det bør i den forbindelse overvejes at ændre straffelovens § 241, 2. pkt. yderligere, således at heller ikke
lavhashkørsel skal anses som en særligt skærpende omstændighed ved uagtsomt manddrab. Hermed ville man fjerne
det paradoks, der ligger i, at bemærkningerne til forslaget til ovennævnte ændring af færdselsloven fra 2017 formentlig
må forstås således, at en lavhashkørsel ikke i sig selv bevirker, at der foreligger en uagtsomhed, der er tilstrækkelig
betydelig til, at der dømmes for uagtsomt manddrab, samtidig med at en lavhashkørsel begået i forbindelse med en
anden forseelse, der bevirker, at der dømmes for uagtsomt manddrab, medfører en strafforhøjelse fra bøde til 3 års
ubetinget fængsel. Dette er f.eks. sket ved en Vestre Landsrets dom af 29. april 2024, refereret i Tidsskrift for
Kriminalret 2024, side 133. Procesbevillingsnævnet har den 22. november 2024 givet tilladelse til, at denne dom ankes
til Højesteret. Om problematikken kan henvises til Niels Waage Spiritus- og narkokørsel, 8. udgave, s. 463-470.


1
Til Folketingets transportudvalg.
Vedr. lovforslag nr. 165 (2024-2025) om bl.a. en nedsættelse af promillegrænsen for nye erhververe
af kørekort.
Undertegnede fhv. retspræsident Niels Waage og specialkonsulent Mikhael Andersen tillader os
herved at rette henvendelse til Folketingets transportudvalg i anledning af ovennævnte lovforslag.
Niels Waage var formand for et lovforberedende udvalg, der bl.a. afgav betænkning om sanktioner
for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden nr. 1448/2004, som danner grundlaget for
færdselslovens gældende regler på dette område. Jeg er pt. i gang med at skrive 9. udgave af min
håndbog om spiritus- og narkokørsel.
Mikhael Andersen har i mange år beskæftiget sig med færdselssager, herunder som anklager i sager
om spiritus- og narkokørsel ved retterne i Randers og Aarhus.
Vi rettede ved brev af 14. januar 2025 henvendelse til Transportministeriet med et notat af samme
dato vedrørende et udkast til lovforslaget, der var sendt i høring, men som i alt væsentligt er
identisk med det fremsatte lovforslag. Vi henviser til det nævnte notat, som vi vedhæfter som bilag
(fil 2).
I lovforslaget foreslås promillegrænsen for spirituskørsel nedsat fra 0,50 til 0,20 for førere af
almindelig bil (kategori B), der ikke har haft kørekort i mere end 3 år eller slet ikke har erhvervet
kørekort.
I notatet anførte vi bl.a., at vi ikke fandt det hensigtsmæssigt, at forslaget om nedsættelse af
promillegrænsen var begrænset til almindelig bil (kategori B), således at nedsættelsen ikke skulle
gælde for kørsel på motorcykel eller stor knallert, stor lastbil eller bus. Da tilsvarende indvendinger
er rejst i adskillige høringssvar, og da problematikken også blev nævnt af flere af ordførerne under
1. behandlingen af lovforslaget i Folketinget, vil vi ikke komme nærmere ind herpå i denne
henvendelse.
Når vi nu retter henvendelse til Transportudvalget vedr. ovennævnte lovforslag, skyldes det, at vi
mener, at lovforslaget, hvis det vedtages i den form, det er fremsat, vil medføre en retstilstand, der i
nogle tilfælde vil indebære en sanktionsfastsættelse for kørsel med en promille mellem 0,21 og 0,50
for personer, der omfattes af lovforslaget, der er uproportionel i forhold til personer, der ikke
omfattes af lovforslaget.
Der vil i nogle tilfælde være risiko for, at en sådan forskelsbehandling bliver helt grotesk. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en kørsel med en alkoholpromille på 0,30, og føreren
dømmes for uagtsomt manddrab (uden at der er tale om vanvidskørsel). Her må føreren – sådan
som lovforslaget pt. er formuleret – imødese mindst 3 års ubetinget fængsel, hvis vedkommende har
Offentligt
L 165 - Bilag 5
Transportudvalget 2024-25
2
haft kørekort i kortere periode end 3 år, mens alene der vil blive tale om bødestraf, hvis føreren har
haft kørekort i 3 år eller derover. Et andet eksempel kan være, at føreren i forvejen er frakendt
førerretten betinget. Kører vedkommende herefter bil med en promille på 0,30, vil kørekortet blive
frakendt ubetinget i 3 år, hvis vedkommende har haft kørekort i kortere periode end 3 år, mens
kørslen vil være straffri og ikke føre til frakendelse af kørekortet, hvis føreren har haft kørekort i 3
år eller derover.
Vi mener ikke, at disse konsekvenser af lovforslaget er nævnt eller behandlet i bemærkningerne til
lovforslaget.
Vi henviser herved til det vedhæftede notat (fil 2), hvor vi nærmere uddyber vore betænkeligheder
ved lovforslaget, og hvor vi er fremkommet med forslag til, hvorledes man kan imødegå af de
beskrevne tilfælde af uproportional forskelsbehandling som følge af det udvidede spirituskørsels-
begreb.
Vi henviser endvidere til, at vi i notatet har gjort opmærksom på, at det forhold, at
sanktionsfastsættelsen for spirituskørsel i intervallet 0,21 – 0,50 efter lovforslaget skal følge
reglerne om sanktionsfastsættelsen for spirituskørsel i intervallet 0,51-1,20 promille, strider mod
principperne i den seneste større lovændring på området for spiritus- og narkokørsel (indførelse af
differentierede sanktioner for hashkørsel.
Vi uddyber gerne ovennævnte synspunkter ved personligt fremmøde i Transportudvalget, hvis dette
ønskes.
Roskilde, den 10. april 2025 Aarhus, den 10 april 2025
Niels Waage Mikhael Andersen
Fhv. retspræsident Specialkonsulent, Østjyllands politi