L 159 - svar på spm. 1 om de begrænsninger og muligheder, som forslaget om dispensationsmuligheder fra havplanen giver
Tilhører sager:
Aktører:
MOF L 159 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l159/spm/1/svar/2129378/3004468.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024 - 7115 Den 10. april 2025 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 159, forslag til folketingsbeslutning om forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.). stillet den 25. marts af Pernille Vermund (LA). Spørgsmål nr. 1 til L 159 ”Vil ministeren beskrive de begrænsninger og muligheder, som forslaget om dispensationsmuligheder fra havplanen giver, herunder om de aktiviteter, der gives dispensation til, må have blivende indflydelse på havmiljøet?" Svar Der er til besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, idet der spørges til ændringen af regler, som hører under erhvervsministerens ressort. Erhvervsministeriet oplyser: "Der lægges op til, at der kan gives dispensation til at anvende et areal til projekter inden for forskning, udvikling og test, der understøtter klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet. Der er altså tale om arealanvendelser, der endnu ikke er på kommercielt niveau. Dispensationsmuligheden har til formål at muliggøre, at arealer i havplanen kan udnyttes til andre formål i en tidsbegrænset periode. I dag vil der skulle udarbejdes et havplantillæg, hvis testprojekter til fx vedvarende energi skal placeres i andre zoner end de zoner, som er udlagt hertil. Det er en længere administrativ proces, og dispensationsordningen kan derfor bidrage til mere smidige processer for fremme af test af vedvarende energi. Der kan kun gives dispensation til midlertidige arealanvendelser. Den midlertidige periode er op til fire år. En dispensation kan således ikke forlænges ud over fire år. Det vil blive stillet som et vilkår i dispensationen, og fremgå af sektormyndighedens tilladelse til testprojekter, at området skal være ryddet, og anlægget fjernet inden for dispensationens varighed på maksimalt fire år. Det vil desuden fremgå som et vilkår i dispensationen, at sektormyndigheden ikke kan meddele tilladelse til et testprojekt, der ikke vil kunne fjernes eller vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af området. Det gælder både væsentlige miljøpåvirkninger i testperioden og efter testperiodens ophør. Anlæg eller arealanvendelser, der vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen, skal dermed placeres i zoner udlagt til formålet i havplanen. Der kan desuden ikke gives dispensationer, der strider mod EU’s naturdirektiver, vandrammedirektivet samt havstrategiens miljømål og indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder. Offentligt L 159 - endeligt svar på spørgsmål 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 2 Der er også grænser for, hvor store test-anlæg, der kan opstilles, når det gælder vedvarende energianlæg. Der er fastsat en maksimal kapacitet for hele anlægget på 3 MW, jf. Bekendtgørelse nr. 1269 af 14/11/2024 om test af vedvarende energi-anlæg på havet. Til sammenligning testes der i Østerild Testcenter enkeltstående vindmøller med en kapacitet på op til 21 MW." Magnus Heunicke / Morten Pedersen