Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer m.v.). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer m.v.). (Bilag 1)
Aktører:
- Afsender: udlændinge- og integrationsministeren
- Relevant for: Europaudvalget
- Afsender: udlændinge- og integrationsministeren
- Relevant for: Europaudvalget
Brev til UUI.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l196/bilag/1/3004317.pdf
Ministeren Side 1/1 7. april 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet International Arbejdskraft og EU-ophold Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 17771 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering kommenteret høringsnotat og sam- lede høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationslo- ven og danskuddannelsesloven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilla- delse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medføl- gende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesam- menføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen, m.v.), som fremsættes for Folke- tinget torsdag den 10. april 2025. De dele af lovforslaget, der omhandler ændring af regler om bevarelse af opholds- tilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres med- følgende familie fra bortfalds-reglerne, og kodificering af EU-retspraksis på familie- sammenføringsområdet har været i ekstern høring i perioden fra den 20. januar 2025 til den 17. februar 2025. Det bemærkes, at høringssvar og bemærkninger til de dele af lovforslaget, der om- handler gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og ud- rejsesystemet og API-forordningen vil blive oversendt til henholdsvis Udlændinge- og Integrationsudvalget og Retsudvalget særskilt. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek Offentligt L 196 - Bilag 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l196/bilag/1/3004319.pdf
1 Emilie Sloth Ølgaard Fra: Ete Forchhammer <eteforchhammer@icloud.com> Sendt: 13. februar 2025 11:39 Til: Emilie Sloth Ølgaard; UIM International Arbejdskraft og EU-ophold Cc: Koo, BfA, Henrik Mottlau Emne: J.nr. 2024-17771 [EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre. J.nr. 2024-17771 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.). Bedsteforældre for Asyl takker for indblik i dette lovudkast. En hel del deri læser vi med glæde. Dog er vi stødt på et par knaster under læsningen: 1) Hensyn til børns stilling når den ene forældre dør, mener vi bør både nævnes tydeligt og tillægges afgørende vægt! - så vidt vi kan se, nævnes kun børn der har været udsat for vold? 2) Fremtidsudsigten for personen der får sin opholdstilladelse forlænget efter denne lov, fordunkles af at forlængelsen de facto har en frist på fem år. Ikke at det set fra danske myndigheders side er urimeligt at forvente en, for personen måske helt ny, aktiv tilgang til dette at bo i Danmark. Men findes tilbudene om at kunne komme til at leve op til disse myndighedernes forventninger ved siden af blot at overleve? Hvem afgør hvordan personen i den givne situation viser sin vilje til aktivt medborgerskab i dagens Danmark, samt om viljen - og evnen - er tilstrækkelig? Med andre ord: skal det være fortid at et herboende menneske (måske tilmed født her i landet) med udenlandsk baggrund kan sige “jeg har Offentligt L 196 - Bilag 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25 2 gjort alt, hvad jeg er blevet bedt om, men alligevel ønskes jeg sendt ud af landet”? 3) En sætning som den følgende (sidste afsnit af bemærkningernes punkt 2.1.1.1.) forekommer forvirrende. Det virker foruroligende at ikke alle i nævn, styrelser og ministerier til hver en tid kan og skal gøre opmærksom på en grænse i de internationale konventioner som Danmark faktisk har underskrevet. Retsfølelsen og tilliden til folkestyret aktuelt lider alvorligt under en fritagelse for hensyn til underskrevne, internationale konventioner! - og hvorfor dette ekstra bureaukratiske, fordyrende og forsinkende led i en sagsbehandling hvis det allerede i første instans er klart hvor grænsen går, mht. de beskyttende, af Danmark underskrevne, internationale konventioner? "Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler ikke opholdstilladelse med henvisning til internationale forpligtelser.” (E.F.’s understregninger). - der henvises herefter til at videresende slige sager til Udlændingestyrelsen. Venlig hilsen På vegne af Bedsteforældre for Asyl Ete Forchhammer Kongelysvej 37 2640 Hedehusene 1 Emilie Sloth Ølgaard Fra: Tinne Hjerrild Jakobsen <thj@skaf-net.dk> Sendt: 23. januar 2025 13:12 Til: Emilie Sloth Ølgaard; UIM International Arbejdskraft og EU-ophold Emne: J. nr. 2024-17771 CFU har ingen bemærkninger til ovennævnte høring Med venlig hilsen Tinne Hjerrild Jakobsen Fuldmægtig CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg Niels Hemmingsens Gade 10, 4. 1153 København K Direkte telefon 4224 1698 Mail: thj@skaf-net.dk FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider: https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik https://www.lc.dk/persondatapolitik https://www.co10.dk/persondatapolitik Danes Worldwide · Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube Udlændinge- og Integrationsministeriet International Arbejdskraft og EU-ophold Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Emilie Sloth Ølgaard København, den 11. februar 2025 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.) UIM Id: 3087820 Danes Worldwide takker for muligheden for at afgive høringssvar. Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold eller partnerens død: Danes Worldwide hilser dette forslag velkommen, da det vil bidrage til at sikre tryghed for udenlandske familiemedlemmer i særligt vanskelige livssituationer. Statsudsendte og medfølgende familie undtages fra bortfaldsreglerne: Danes Worldwides medlemmer oplever, at bortfaldsreglerne for den udenlandske partner kan være problematiske, da der løbende skal søges om dispensation for bortfald af opholdstilladelsen, når parret udstationeres til udlandet. Danes Worldwide hilser det således velkommen, at det foreslås, at statsudsendte og deres medfølgende familie undtages fra bortfaldsreglerne. Mens lovforslaget er et skridt på vejen hen mod mere retfærdige regler for de statsudsendte medarbejdere og deres familier, tager forslaget desværre ikke højde for de privatudsendte medarbejderes familiemedlemmer, som på samme måde er ramt af bortfaldsreglerne. Danes Worldwide så gerne, at de privatudsendte og deres familiemedlemmer tilsvarende blev omfattet af lovforslaget. Danes Worldwide · Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube Desuden ses det af lovforslaget, at kun udlændinge med en opholdstilladelse efter udlændingelovens regler er omfattet. Danes Worldwide opfordrer til, at forslaget også vil gælde udlændinge omfattet af EU-retten, dvs. hvis den udsendtes familiemedlem har opholdstilladelse i Danmark som EU-borger eller familiesammenført efter EU-retten (sekundærreglerne). Desuden ønsker Danes Worldwide at gøre opmærksom på, at reglerne for permanent opholdstilladelse i Danmark stadig spænder ben for stats- og privatudsendte og deres familier. For at opnå permanent opholdstilladelse er det et krav, at det udenlandske familiemedlem har haft uafbrudt ophold i Danmark i 8 år, hvoraf maksimalt 2 år som udstationeret kan medregnes. Da de fleste udsendte medarbejdere udstationeres for 4 år ad gangen, oplever mange familier, at det udenlandske familiemedlem ikke kan komme op på de 8 uafbrudte år på trods af, at familien har boet i Danmark i eksempelvis årtier. Familiesammenføring i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF): Danes Worldwide hilser dette forslag velkommen, da kodificering af den gældende praksis bidrager til en højere grad af transparens på familiesammenføringsområdet. Med venlig hilsen Michael Bach Petersen Generalsekretær, Danes Worldwide Nansensgade 1 1366 København K 30 78 58 76 kgl@danner.dk 14. februar 2025 Side 1 af 4 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København Att.: emsol@uim.dk; ia-eu@uim.dk HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, INTEGRATIONSLOVEN OG DANSKUDDANNELSESLOVEN (UDVIDELSE AF PERSONGRUPPEN, DER HAR MULIGHED FOR AT BEVARE OPHOLDSTILLADELSEN SOM FØLGE AF PARTNERVOLD M.V., UNDTAGELSE AF STATUSUDSENDTE OG DERES MEDFØLGENDE FAMILIE FRA BORTFALDSREGLERNE, KODIFICERING AF EU-RETSPRAKSIS PÅ FAMILIESAMMENFØRINGSOMRÅDET, M.V.). Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Udlændinge- og Integrationsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. Når vi læser udkastet, fremstår det tydeligt, at man fra politisk side har lyttet til aktørerne på feltet. Det vil vi gerne takke for. Når vi i Danner kommer med anbefalinger til politikerne, bygger de på mange års erfaring med at udvikle og drive indsatser til voldsudsatte, et omfattende datagrundlag fra egne indsatser samt grundig research af forskning og undersøgelser på området. Derfor har det stor betydning, når vores anbefalinger inddrages i lovarbejdet. I det følgende vil vi give vores input til lovudkastet under temaerne; persongruppen, dokumentationskrav, krav om selvforsørgelse efter 5 år og hjemsendelsesgrundlag. Vi har desuden en mere generel pointe, der handler om, hvordan de konkrete sager oplyses. PERSONGRUPPEN Alt for mange kvinder lever i dag i forhold, hvor de udsættes for vold af deres partner. Når den voldsudsatte kvinde har afledt opholdsgrundlag, kan det være forhold, som de hverken kan eller tør forlade af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Denne målgruppe er ofte udsat for vold, isolation og negativ social kontrol, hvilket medfører, at deres integration i det danske samfund og deres mulighed for at leve et frit liv på egne præmisser besværliggøres. I vores indsatser arbejder rådgiverne og juristen med at understøtte kvindens muligheder for at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, når hun ønsker at bryde med den voldelige partner. De kvinder, vi møder, der ikke har mulighed for selvstændigt ophold, bliver som oftest i forholdet trods massiv vold, da konsekvenser ved hjemsendelse kan være fatale for hende og hendes eventuelle børn. Derfor er det meget positivt, at ministeriet nu foreslår at udvide persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., til også at omfatte medfølgende familiemedlemmer. Det er noget, vi i Danner sammen med øvrige voldsfaglige aktører, har arbejdet for længe, og vi er glade for, at man fra politisk side har lyttet. DOKUMENATIONSKRAV Vi anser det som positivt, at man nu fra ministeriets side vil godtage en formodning om, at volden er årsag til samlivsophøret uanfægtet en udefraset ulogisk kronologi i bruddet, samt hvem der begærer skilsmissen/forlader parforholdet. I praksis håber vi, det kommer til at betyde, at dokumentationsbyrden for den voldsudsatte bliver mindre. Også når årsagssammenhængen ikke kan dokumenteres, fx hvis der ikke foreligger skriftlig kommunikation eller hvis kvinden grundet kontrollen ikke har reageret direkte i forbindelse med en konkret voldsepisode eller har levet i volden i mange år. Nansensgade 1 1366 København K 30 78 58 76 kgl@danner.dk 14. februar 2025 Side 2 af 4 At partnervolden kan godtgøres, er en vigtig betingelse for at få forlænget sin opholdstilladelse efter den særlige voldsbestemmelse. Som udgangspunkt er det positivt, at formulering fra gældende lov om, at denne vold kan godtgøres på baggrund af krisecentererklæringer, skadestuerapporter, sms-korrespondancer og lignende, ligesom det er positivt, at volden ikke kræves politianmeldt. Det bør dog påpeges, at nogle kvinder i denne målgruppe har levet i en sådan grad af negativ social kontrol og isolation, at det fortsat er særdeles vanskeligt for dem at løfte bevisbyrden. Der bør i forlængelse heraf rettes et blik mod myndighedernes formidling af dokumentationskravet. I henhold til Institut for Menneskerettigheders rapport1 , og i tråd med vores erfaring, stemmer den tilgængelige information om, hvornår volden er godtgjort jf. Lov nr. 433 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) i mindre grad overens med det dokumentationskrav, der stilles i praksis. En vurdering af volden bør tage højde for de muligheder, kvinden har for at bevise den vold, hun har været udsat for, herunder hendes egen forklaring. Kontrolmønstret kan være svært at gennemskue for udenforstående og kan kræve en grundig voldsfaglig kortlægning af de mønstre, som har været på spil. Her kan man med fordel kaste et blik på Norges lovgivning, hvor man som udgangspunkt finder den voldsudsattes forklaring tilstrækkelig, med mindre konkrete beviser det modsatte2 . Det bør desuden bemærkes, at jo mere ekstrem volden og den negative sociale kontrol er, jo sværere er det for kvinden at forstå, beskrive og dermed bevise volden, i og med hendes manglende adgang til hjælpe- og informationskilder, ligesom hendes systemkendskab kan være svært begrænset. Dette kan - uden fagprofessionel hjælp -resultere i lovgivning, der ikke formår at finde anvendelse i praksis. På baggrund af vores erfaringer med netop denne problematik, anbefaler vi, at der bliver et fokus på adgang til specialiseret, voldsfaglig retshjælp, så den voldsudsatte reelt kan gøre brug af rettigheden. I forlængelse heraf påpeger vi, at kvinder, der har dokumentation for ophold på krisecenter, som udgangspunkt bør opfylde betingelsen om godtgørelse af volden, eftersom kun personer der er udsat for partnervold, kan få tildelt ophold på krisecenter jf. §109 i social- og serviceloven, hvorfor volden må antages godtgjort i forbindelse hermed. Dette gælder også for kvinder indskrevet i ambulante indsatser rettet mod voldsudsatte drevet af voldsfaglige aktører, fx krisecentrene. KRAV OM SELVFORSØRGELSE EFTER FEM ÅR I Danners efterværnsindsatser følger vi voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund efter deres brud med volden. Selvom der er tale om en gruppe, der ofte er meget motiverede for at opnå selvforsørgelse og et frit liv, har volden for en del af dem haft så negative konsekvenser, at fem år er kort tid til at komme på fode igen. Dette skyldes, at længere varig udsathed for vold, isolation og kontrol er tæt forbundet med psykiske belastningslidelser som PTSD, depression og angst3 . I nogle tilfælde er der tale om kvinder, der er rykket direkte fra sin families hjem ind til en voldsudøvende ægtefælle. Hun har grundet den negative sociale kontrol måske aldrig lært sproget og kender ikke systemet. Dette skal ses sammenholdt med de – for nogen massive - traumereaktioner, der er en konsekvens af volden. Det er vores erfaring fra praksis, at nogle kvinder bruger mange år efter volden på at blive raske igen og etablere sig i ny bolig og bygge et liv op her. Børnene, der også har levet i 1 Institut for Menneskerettigheder (2023) Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber 2 GREVIO (2020) Report submitted by Norway pursuant to Article 68, paragraph 1 of the Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence (Baseline Report). 3 Dokkedahl, S. (2021) Kvinder på krisecenter. Syddansk Universitet; Källström, Å. (2022) Interventions for children and young people who have experienced domestic violence and abuse. I: Devaney, J., Bradburdy-Jones, C., Macy, R. J., Øverlien, C. & Holt, S. (ed.) The Routledge international handbook of domestic violence and abuse. Pp. 448-461. Routledge, New York. Nansensgade 1 1366 København K 30 78 58 76 kgl@danner.dk 14. februar 2025 Side 3 af 4 vold i mange år og derfor, for nogens vedkommende, har brug for meget støtte til at komme i trivsel igen, er desuden for de allerfleste kvinder, vi møder, det vigtigste fokus i de første år. Derudover kan utrygheden ved et potentielt usikkert opholdsgrundlag efter fem år være en yderlig belastning for kvinden. Danner anbefaler derfor, at beslutningen om inddragelse af opholdsgrundlag efter fem år også bygger på en konkret og individuel vurdering af intensiteten og påvirkningen af de negative konsekvenser af volden, samt kvindens konkrete livssituation, der kan stå i vejen for kravet om selvforsørgelse de første fem år. DE INTERNATIONALE FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED HJEMSENDELSE I forbindelse med vurderingen om ophævelse af opholdstilladelse efter fem år kigges der i tråd med gældende lov på tilknytning jf. § 26 og Danmarks internationale forpligtelse. Jf. § 31 i udlændingeloven må personer ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf, at blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette afspejles også i den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 3. Det er Danners klare holdning, at en vurdering af inddragelse af opholdstilladelse således bør bygge på en helhedsvurdering af kvindens risiko for videre udsættelse for vold, drab eller fængsling i hjemlandet, hvis hun sendes hjem som fraskilt. Dette kræver en grundig risikovurdering ift. den vold, hun er blevet udsat for i Danmark samt en vurdering af de familiemæssige (og statslige i øvrigt) forhold i hjemlandet. Danner mener, at dette bør fremgå særskilt i forbindelse med beskrivelsen af de internationale forpligtelser i loven. VOLDSUDSATTE BØR IKKE HAVE OPLYSNINGSPLIGTEN En mere tværgående pointe, som ikke er en del af lovudkastet, men som har betydning for voldsudsattes reelle muligheder for at gøre brug af den rettighed, som ministeren ønsker for persongruppen, handler om oplysning af sagen. Jf. § 40 i udlændingeloven har den voldsudsatte pligt til selv at oplyse sagen. Det mener Danner er dybt problematisk, og i praksis betyder det, at en stor del af persongruppen ikke har mulighed for at gøre brug af deres lovgivningssikrede rettigheder. I Danners specialiserede indsats til voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund har vi tilknyttet juridisk støtte med speciale i netop udlændinge- og opholdsret, hvilket understøtter retssikkerheden for de kvinder, vi møder. Men langt de fleste voldsudsatte kvinder har ikke adgang til denne form for hjælp. Partnervold er en kompleks størrelse, og der er tale om en persongruppe, som har dårligt systemkendskab grundet isolation og negativ social kontrol. Kvinder, der har været udsat for traumer i en sådan grad, at de har udviklet PTSD, og derfor ikke kan forventes at have mulighed for alene at imødekomme beviskravet. Med henblik på kompleksitet af sagen samt persongruppens handlemuligheder bør det i overensstemmelse med officialprincippet være myndighedernes ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse. Dette grundlæggende princip i forvaltningsretten bør også være gældende her, hvis man reelt ønsker at hjælpe persongruppen. I er meget velkomne til at kontakte rådgivningschef Karen Lauritsen på kgl@danner.dk eller 30 78 58 76, hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning. Med venlig hilsen Nansensgade 1 1366 København K 30 78 58 76 kgl@danner.dk 14. februar 2025 Side 4 af 4 Mette Marie Yde, direktør CZESLAW KOZON ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN GL. KONGEVEJ 15 DK-1610 KØBENHAVN V TLF (+45) 33 55 60 80 · FAX (+45) 33 55 60 86 · E-MAIL biskop@katolsk.dk · GIRO 500-1471 Udlændinge- og Integrationsministeriet International Arbejdskraft og EU-ophold Slotsholmsgade 10 1216 København K. 10. februar 2025 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.). Sagsnr. 2024-17771 På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring. Vi har som sådan ingen kommentarer til lovforslaget, men glæder os over, at personer, der er kommet til Danmark som medfølgende familie og efterfølgende har fået opløst deres ægteskab pga. vold eller social kontrol eller har mistet en ægtefælle ved dødsfald, nu kan bevare deres opholdstilladelse i Danmark. Med de venligste hilsner + Czeslaw Kozon Romersk-katolsk biskop af København 1 Emilie Sloth Ølgaard Fra: Elinborg Apol <elinborga@lmr.fo> Sendt: 2. februar 2025 02:24 Til: Emilie Sloth Ølgaard; UIM International Arbejdskraft og EU-ophold Emne: Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven Til Udlændinge- og Integrationsministeriet – International Arbejdskraft og EU-ophold Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring: “udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.)”. Ifølge lovudkastets § 5 gælder loven ikke for Færøerne, men bestemmelserne i lovens § 1 kan senere ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til lovforslaget. Vinarliga / Kind regards Elinborg Apol Fulltrúi / Advisor Mobile: +298 595711 elinborga@lmr.fo Løgmálaráðið Gongin 7 Postrúm 377 FO-110 Tórshavn +298 358080 www.lmr.fo Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggen- der 1/1 Til: Udlændinge- og Integrationsministeriet Att.: Emilie Sloth Ølgaard E-mail: emsol@uim.dk ia-eu@uim.dk Høringssvar vedrørende ”udkast til forslag til lov om ændring af udlændin- geloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af person- gruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af part- nervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenførings- området, m.v.)” Grønlands Selvstyre, Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejds- marked og Indenrigsanliggender har den 20. januar 2025 modtaget en høring ved- rørende ovennævnte udkast med frist til svar den 17. februar 2025 kl. 10. Afdelingschef for den ansvarlige afdeling i departementet, Lona Lynge, har i for- bindelse med behandling af henvendelsen haft efterfølgende korrespondance med ministeriet med en anmodning om specificering af hvorvidt forslaget ville berøre den for Grønland gældende udlændingelov (An. nr. 150 af 23. februar 2001 med senere ændringer). Som besvarelse til anmodningen har departementet fået en tilbagemelding som følgende: ”Loven gælder som udgangspunkt ikke for Grønland, men ændringerne af udlæn- dingeloven (dvs. lovens § 1) kan ved kongelig anordning helt eller delvis kan sæt- tes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.” Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsan- liggender har dermed ingen bemærkninger til udkastet. Med venlig hilsen Mehdi Shams Konst. afdelingschef Afdeling for Jura 17/02/2025 Sags nr. 2025 - 2059 Akt. id. 25078255 Postboks 970 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 34 63 64 E-mail: isn@nanoq.gl www.naalakkersuisut.gl Til Udlændinge- og Integrationsministeriet Emsol@uim.dk og iaeu@uim.dk Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon 3269 8888 Mobil 91325659 Trih@humanrights.dk menneskeret.dk Dok. nr. 25/00241-2 17. februar 2025 Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 20. januar 2025 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.). 1. Sammenfatning Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at justere dele af den lovgivning og praksis, der gælder i sager om ægtefællesammenførte personer, der har været udsat for vold, og som ønsker at ophæve samlivet med deres ægtefælle/samlever. Denne persongruppe kan i dag bevare deres opholdstilladelse efter den særlige voldsbestemmelse i udlændingeloven (§ 19, stk. 7), hvis en række betingelser er opfyldt. Instituttet har alene bemærkninger til de dele af lovforslaget, der vedrører årsagssammenhæng og selvforsørgelseskravet. Årsagssammenhæng Ministeriet foreslår med lovudkastet at lempe betingelsen om årsagssammenhæng i sager om voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinder, som har forladt deres ægtefælle/samlever. Det konkrete forslag betyder, at der fremadrettet skal gælde en formodning for, at ægtefællesammenførte kvinder, der oplyser at have forladt et voldeligt forhold, har forladt forholdet netop pga. volden. Der skal således gælde en formodning for, at volden har været årsag til samlivsophævelsen. Bevisbyrden er derfor vendt om i forhold til gældende praksis. 2 Instituttet anser forslaget for positivt, men finder det imidlertid afgørende, at også betingelsen, hvorefter kvinden skal godtgøre volden, ændres, hvis voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinder skal sikres en effektiv beskyttelse mod vold i overensstemmelse med Istanbulkonventionen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at: Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at ændre praksis i sager om vold efter udlændingelovens § 19 stk. 7, så kvindens forklaring om vold lægges til grund, medmindre forklaringen fremstår utroværdig. Indførelse af nyt selvforsørgelseskrav efter fem år Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår også med lovudkastet, at en opholdstilladelse, som er blevet bevaret pga. vold i udgangspunktet skal inddrages/nægtes forlænges, hvis kvinden modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fem år efter tidspunktet for bevarelsen. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil blive undtaget i de tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Med lovudkastet og ministeriets betragtninger, er der efter instituttet vurdering ikke taget højde for målgruppens diversitet, og at forslaget kan ramme de kvinder, der er allermest udsatte og har behov for ekstra understøttelse. Ud fra Danmarks forpligtelser efter Istanbulkonventionen om støttetilbud, er det instituttets vurdering, at kravet om selvforsørgelse efter fem år ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at nogle kvinder befinder sig i en særligt sårbar og udsat position, som vanskeliggør efterlevelse af selvforsørgelseskravet. Nogle kvinder kan således have meget få ressourcer på tidspunktet, hvor de forlader en voldelig partner. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at: At Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at sikre, at der indføres en undtagelsesbestemmelse i udlændingeloven, så de kvinder, der ikke har fået den nødvendige støtte til at forsørge sig selv efter fem år, alligevel kan bevare opholdstilladelsen. 2. Kort om lovudkastet I høringssvaret vil instituttet specifikt fokusere på kvinder, da praksis viser, at hovedsageligt kvinder er ofre for partnervold.1 Det skal dog nævnes, at problemstillingen og bestemmelsen efter udlændingeloven er kønsneutral. 1 Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023, ’Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’, s. 9, tilgængelig via: Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023.pdf 3 Ministeriet foreslår med lovudkastet at udvide persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen, så personer med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2 (medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere) og § 9 n, stk. 1 (udenlandske studerende) også skal kunne beskyttes af § 19, stk. 7 eller hvor ægtefællen er død. Derudover indebærer forslaget, at udlændingelovens § 19, stk. 7 nu også skal omfatte negativ social kontrol. Med lovudkastet foreslår ministeriet samtidig at ændre dele af udlændingemyndighedernes praksis i sager, hvor ægtefællesammenførte personer (herunder særligt kvinder), der har været udsat for vold, skal have vurderet om deres opholdstilladelse skal inddrages/nægtes forlænget eller ej. Efter udlændingemyndighedernes praksis, er der tre betingelser, som skal opfyldes, hvis kvinden skal bevare sin opholdstilladelse efter den særlige voldsbestemmelse. En af betingelserne er, at kvinden skal have forladt forholdet, fordi hun har været udsat vold. Det er den betingelse ministeriet lægger op til at ændre. Ministeriet foreslår således, at der skabes en formodning for, at en kvinde, der har været udsat for vold, har forladt samlivet som følge af volden. Hidtil har det været et krav, at kvinden skal bevise, at hun har forladt samlivet, fordi hun har været udsat for vold. De to andre betingelser, hvorefter kvinden skal godtgøre, at hun har været udsat for vold og have udvist vilje og evne til integration, bibeholdes. Se afsnit 3.1. for en uddybelse af betingelserne. Ministeriet foreslår også som noget nyt, at en opholdstilladelse, der er blevet bevaret som følge af vold i samlivet, i udgangspunktet skal inddrages/nægtes forlænges, hvis personen fem år eller senere fra tidspunktet for bevarelsen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik med få undtagelser. Det samme gælder, hvis kvindens ægtefælle/samlever er død. Som det fremgår af udkastet, er formålet med selvforsørgelseskravet efter fem år, at regeringen ønsker at understrege vigtigheden af at kunne forsøge sig selv – også selvom man har været udsat for vold. Lovudkastet er udmøntet på baggrund af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. I det følgende, vil instituttet fokusere på de dele af lovudkastet, som omhandler forslaget om at lempe kravet om årsagssammenhæng og spørgsmålet om det nye selvforsørgelseskrav efter fem år. Instituttet har ikke bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget. 4 3. Instituttets bemærkninger 3.1. Årsagssammenhæng Ministeriet foreslår med lovudkastet at ændre praksis i sager om voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinder, som har forladt deres ægtefælle/samlever. Efter gældende ret, er udgangspunktet, at en ægtefællesammenført kvinde, som bliver skilt/går fra sin ægtefælle/samlever mister sin opholdstilladelse, da denne har været afledt af ægtefællen/samleveren. Den særlige voldsbestemmelse efter udlændingeloven er indsat for at beskytte den voldsudsatte kvinde, og potentielt lade hende bevare sin opholdstilladelse, hvis en række betingelser er opfyldt. En af de betingelser, ønsker ministeriet at ændre på (se nedenfor om de enkelte betingelser). Det konkrete forslag til ændring af praksis betyder, at der fremadrettet skal gælde en formodning for, at ægtefællesammenførte kvinder, der oplyser at have forladt et voldeligt forhold, har forladt forholdet netop pga. volden. Der skal således gælde en formodning for, at volden har været årsag til samlivsophævelsen. Bevisbyrden er derfor vendt om i forhold til gældende praksis. Volden skal imidlertid fortsat være godtgjort, ligesom kvinden skal have udvist vilje og evne til integration. Efter eksisterende praksis gælder det, at udlændingestyrelsen undlader at inddrage/nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Volden er godtgjort. 2. Ægteskabet eller samlivet er ophørt på grund af volden og på kvindens initiativ (årsagssammenhæng). 3. Kvinden har udvist vilje og evne til integration. Betingelserne fremgår ikke af ordlyden i udlændingelovens § 19, stk. 7, men omtales bl.a. i forarbejderne fra lovændringen i 2013.2 Ministeriet skriver i lovudkastet, at det for nogle udlændinge kan være vanskeligt at godtgøre, at det netop er volden, som har været årsag til samlivsophævelsen, og derfor ønsker ministeriet at lempe betingelse nr. 2 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.1.). Kvinden skal fortsat godtgøre, at hun har været udsat for vold og have udvise vilje og evne til integration (betingelse 1 + 3). Instituttet finder det positivt, at ministeriet foreslår at ændre gældende praksis om, at der skal være årsagssammenhæng mellem ophævelse af samliv og vold, før 2 Lov nr. 433 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte). Tilgængelig via: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven \n(Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) 5 kvinden kan beskyttes af voldsbestemmelsen. Det er således instituttets opfattelse, at udlændingemyndighederne altid bør lægge til grund, at volden er årsag til ægteskabets eller samlivets ophør, når volden er godtgjort. Imidlertid har instituttet en række bemærkninger til de dele af praksis, som ministeriet foreslår at bibeholde. 3.2. Godtgørelse af vold er en urimelig tung bevisbyrde Instituttet bemærker, at betingelsen om at kvinden skal godtgøre, at hun har været udsat for vold, kan være en vanskelig og urimelig bevisbyrde at løfte. Samtidig er det instituttets vurdering, at kravet risikerer at fastholde disse kvinder i voldelige forhold. Se nærmere nedenfor. Danmark har tiltrådt Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). Det følger af konventionens artikel 4, stk. 1, at staterne er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme og beskytte retten for alle mennesker, i særdeleshed kvinder, til at leve et liv uden vold i såvel den offentlige som den private sfære. Det er instituttets vurdering, at det er nødvendigt at ændre beviskravene om godtgørelse for den begåede vold for at sikre effektiv beskyttelse efter Istanbulkonventionen. Instituttet har undersøgt denne problemstilling i en rapport fra oktober 2023, hvor instituttet blandt andet fik indblik i ca. 60 sager fra henholdsvis udlændingestyrelsen og udlændingenævnet. 3 Samtidig gennemførte instituttet 13 ekspertinterviews med professionelle aktører, der i kraft af deres arbejde er i berøring med voldsudsatte kvinder, som risikerer at miste deres opholdsgrundlag, hvis de går fra deres samlever/ægtefælle. Som det fremgår af rapporten, er det instituttets vurdering, at de krav, der stilles til godtgørelse af den begåede vold, er uforholdsmæssigt vanskelige at løfte for mange voldsudsatte kvinder med afledt opholdsgrundlag. En kvinde, der som et led i voldsudøvelsen lever mere eller mindre indespærret, vil for eksempel vanskeligt kunne fremskaffe dokumentation af volden i form af en skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lignende. Og er der tale om indlejret psykisk partnervold, har vi at gøre med en voldsform, der per definition er svær at bevise. Beskrivelsen af udlændingemyndighedernes praksis indikerer, at det kan være svært at løfte beviskravene i den særlige voldsbestemmelse i § 19, stk. 7, idet kravene er strenge, og udlændingemyndighedernes praksis synes uigennemsigtig. Dette bakkes op af de interviewede fagfolk, der tydeligt giver udtryk for, at kvinderne ofte står i en ekstremt vanskelig situation, der medfører, at det kan være næsten umuligt 3 Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023, Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’, tilgængelig via: Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023.pdf 6 at løfte beviskravene. Det overordnede billede, der tegner sig i interviewene, er, at kvinden ved fysisk vold typisk ikke har opsøgt skadestue, politi, læge eller andre instanser, fordi det ikke har været en mulighed for hende. Det medfører imidlertid, at volden ikke er dokumenteret noget sted, og at der heller ikke er foretaget en objektiv vurdering af voldens skadevirkninger. Er der tale om psykisk vold, vil volden per definition være vanskelig at godtgøre i kraft af dens komplekse natur. Manglende beviser for, at volden har fundet sted, betyder imidlertid, at kvinden står svagt over for de myndigheder, der skal vurdere hendes sag På den baggrund er det instituttets opfattelse, at beviskravene i udlændingelovens § 19, stk. 7, bør ændres, så kvindens forklaring lægges til grund, medmindre der er grund til at tro, at forklaringen er utroværdig. Dette betyder konkret, at der i alle sager efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal være en formodning for, at kvinden har været udsat for vold. Medmindre der er grundlag for at tro andet. Denne vurdering, bakkes op af Kommissionen for den glemte kvindekamp, som den 29. januar 2025 offentliggjorde deres anbefalinger.4 Kommissionen henviser i deres anbefaling nr. 9 direkte til instituttets rapport og foreslår, ”at regeringen og Folketinget tager initiativ til at justere dokumentationskravene, sådan at man fremadrettet vil lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig.” Kommissionen foreslår i et af deres løsningsforslag, at ”regeringen bør sikre, at dokumentationskravene, som knytter sig til udlændingelovens § 19, stk. 7, justeres, sådan at ingen kvinder, som reelt bliver udsat for vold eller undertrykkelse, mister deres ophold.” Det er instituttets klare vurdering, at betingelsen om, at kvinden skal godtgøre, at hun har været udsat for vold i sit parforhold/ægteskab, er den største barriere i forhold til at forhindre, at kvinden fastholdes i parforholdet/ægteskabet og dermed volden.5 Samtidig bemærker instituttet, at interviews med fagpersoner viser, at de strenge krav om godtgørelse kan bidrage til at afholde voldsudsatte kvinder fra at søge om beskyttelse efter voldsbestemmelsen ud fra en forventning om, at det ikke vil lykkes. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at: Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at ændre praksis i sager om vold efter udlændingelovens § 19 stk. 7, så kvindens forklaring om vold lægges til grund, medmindre forklaringen fremstår utroværdig. 4 Kommissionen for den glemte kvindekamp, ’anbefalinger fra kommissionen’, den 29. januar 2025, tilgængelig via: anbefalinger-kommissionen-for-den-glemte-kvindekamp.pdf. 5 Se eksempel på krav om godtgørelse af vold i artikel fra 8. februar 2025, Information, tilgængelig via (betalingsmur): Iransk kvinde fik nej til opholdstilladelse efter at have forladt voldeligt ægteskab | Information 7 4. Krav om selvforsørgelse efter fem år Instituttets bemærkninger vil primært fokusere på de kvinder, som har været udsat for vold og som med lovudkastet fremadrettet skal forsørge sig selv fem år efter bevarelsen. Instituttets bemærkninger vil således ikke forholde sig til de situationer, hvor ægtefællen/samleveren er afgået ved døden. Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet, at en opholdstilladelse, som er blevet bevaret pga. vold i udgangspunktet skal inddrages/nægtes forlænges, hvis kvinden modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fem år efter tidspunktet for bevarelsen. Inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil blive undtaget i de tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Dette vil f.eks. være i de tilfælde, hvor kvinden har mindreårige børn i Danmark eller har en stærk tilknytning til landet i form af arbejde. Derudover fremgår det af udkastet, at i de tilfælde, hvor en udlænding bevarer sin opholdstilladelse efter § 19, stk. 7, vil styrelsen samtidig vurdere, om pågældende kan få bevaret sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 26, stk. 1 eller Danmarks internationale forpligtelser. I tilfælde af, at udlændingen kan få bevaret sin opholdstilladelse efter § 26, stk. 1 eller Danmarks internationale forpligtelser, vil der ikke blive stillet krav om selvforsørgelse efter fem år (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.3.). Selvforsørgelseskravet vil gælde indtil kvinden har fået permanent opholdstilladelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.). Ministeriet skriver i lovudkastet, at de vurderer, at fem år er en rimelig tidsperiode for en udlænding til at kunne skabe sig en selvstændig tilværelse efter samlivsophævelsen pga. vold (2.1.2.1.). Instituttet bemærker, at forslaget om selvforsørgelse efter fem år adskiller sig betragteligt fra gældende ret, hvorefter kvinder, der har fået bevaret deres opholdstilladelse pga. vold eller hvor samleveren er død, alene skal fremvise et gyldigt pas ved spørgsmålet om forlængelse (lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2). Der er derfor i dag ikke et krav til, at voldsudsatte kvinder er selvforsørgende efter de har fået bevaret deres opholdstilladelse. 4.1. En særlig udsat gruppe kræver særlig støtte Efter instituttets vurdering udvises der i dag en forståelse for kvindernes sårbare situation ved ikke at stille krav til deres selvforsørgelse efter bevaret opholdstilladelse. Kravet om selvforsørgelse efter fem år gør op med denne forståelse. Det følger af Istanbulkonventionens artikel 20, litra a, at medlemsstaterne skal træffe lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til tilbud, der letter deres restitution efter udsættelsen for vold. Sådanne foranstaltninger bør om nødvendigt omfatte juridisk og psykologisk rådgivning, økonomisk bistand og hjælp med bolig, uddannelse, undervisning og beskæftigelse. 8 Artikel 20, litra b fastslår, at medlemsstaterne skal træffe de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til sundhedsydelser og sociale tilbud og ydelser, at disse tilbud og ydelser har tilstrækkeligt med ressourcer, og at de fagfolk, der hjælper ofrene og henviser dem til passende tilbud, er uddannet dertil. Det instituttets vurdering, at kravet om selvforsørgelse efter fem år ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at nogle kvinder befinder sig i en særligt sårbar og udsat position, som vanskeliggør efterlevelse af kravet. Nogle kvinder kan således have meget få ressourcer på tidspunktet, hvor de forlader en voldelig partner. Det er instituttets vurdering, at forslaget i praksis vil ramme de mest sårbare kvinder. Det kan være kvinder, der pga. volden i årevis ikke har haft kontakt med omverdenen, ikke har netværk eller familie i Danmark og som måske ikke behersker det danske sprog. Instituttet har i rapporten fra 2023 forsøgt at beskrive, hvem den typiske voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinde er. Som det fremgår af rapporten, beskrives den typiske kvinde som meget isoleret, alene og ofte helt uden et relevant netværk. Hun kender hverken sine rettigheder eller ‘systemlogikkerne’, og hun mestrer ej heller det danske sprog på et niveau, der muliggør, at hun kan klare sig uden hjælp fra andre. Hendes handlekompetencer kan således være meget begrænsede.6 I instituttets rapport, er det samtidig beskrevet, at det at leve med en voldelig ægtefælle kan modvirke den voldsudsattes mulighed for at opfylde f.eks. sprogkrav og krav til beskæftigelse, hvilket kan bidrage til at fastholde kvinden i et afhængighedsforhold.7 Ud fra ovenstående beskrivelse, understreger instituttet vigtigheden af, at voldsudsatte kvinder med afledt opholdsgrundlag ‘gribes’ af systemet, når de rækker ud. Det kan f.eks. være sagsbehandlere eller andre fagpersoner, som hjælper dem med at komme videre. Med lovudkastet og ministeriets betragtninger, er der efter instituttet vurdering ikke taget højde for netop målgruppens diversitet, og at forslaget kan ramme de kvinder, der er allermest udsatte og har behov for ekstra understøttelse. Som beskrevet i lovudkastet, finder regeringen på den ene side, at alle i Danmark, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er, ifølge regeringen, både rimeligt 6 Institut for Menneskerettigheder, ’Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’, s. 37, tilgængelig via: Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023.pdf 7 Institut for Menneskerettigheder, ’Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’, s. 34, tilgængelig via: Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023.pdf 9 for samfundet og værdigt for den enkelte. På den anden side, skriver ministeriet, at voldsudsatte skal have en periode til at komme på fode igen (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.). Instituttet henviser til, at regeringen i januar 2025 har offentliggjort 22 initiativer til at bekæmpe negativ social kontrol.8 Et af regeringens indsatsområder (indsatsområde nr. 2) er et fokus på støtte til og sikkerhed for ofre underlagt negativ social kontrol. Regeringen skriver i deres udspil, at det er helt afgørende, at der er relevante tilbud for personer udsat for vold, som også indbefatter langsigtede tilbud f.eks. efter et krisecenterophold. Samtidig skriver regeringen, at vi som samfund skal række ud til ofrene, skabe tillid og give reelle muligheder.9 Instituttet er enig med regeringen i, at der er behov for at tænke i langsigtede løsninger for personer underlagt negativ social kontrol, og at netop faglig og social understøttelse er afgørende for kvindernes fremtid og integration. Hertil bemærker instituttet, at ægtefællesammenførte kvinder, som har været udsat for vold i mange tilfælde kan have samme behov for understøttelse og hjælp til at komme videre efter at have forladt et voldeligt forhold. Det bør derfor indgå i udlændingemyndighedernes vurdering, om en kvinde, der har bevaret sin opholdstilladelse efter § 19, stk. 7, har fået tilbudt den nødvendige støtte til at sikre hendes restitution efter udsættelsen for vold, som forudsat i Istanbulkonventionens artikel 20. I modsat fald bør hendes opholdstilladelse ikke inddrages. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at: At Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at sikre, at der indføres en undtagelsesbestemmelse i udlændingeloven, så de kvinder, der ikke har fået den nødvendige støtte til at forsørge sig selv efter fem år, alligevel kan bevare opholdstilladelsen. Med venlig hilsen Tine Birkelund Thomsen Juridisk Projektchef 8 Regeringen, ’et frit liv i Danmark’, 19. januar 2025, tilgængelig via. Et frit liv i Danmark – Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund 9 Regeringen, ’et frit liv i Danmark’, indsatsområde 2 omhandler støtte til og sikkerhed for ofre underlagt negativ social kontrol, s. 18-19, tilgængelig via. Et frit liv i Danmark – Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund 1 Emilie Sloth Ølgaard Fra: Sara Glahder Lindberg <sgl@kl.dk> Sendt: 4. februar 2025 10:32 Til: Emilie Sloth Ølgaard; UIM International Arbejdskraft og EU-ophold Emne: j.nr. 2024-17771 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven Til rette vedkommende KL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.) med frist for afgivelse af bemærkninger den 17. februar. KL har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag. Med venlig hilsen Sara Glahder Lindberg Chefkonsulent Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København D E +45 3370 3149 SGL@kl.dk T W +45 3370 3370 kl.dk Til Udlændige- og integrationsministeriet d. 17.02.2025 Kvinderådets og Søstre mod Vold og Kontrols høringssvar vedrørende Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven fremsat d. 20.01.2025. Som en organisation, der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ser vi i Kvinderådet det som vores ansvar at anlægge et perspektiv, der primært tager hensyn til kvinders rettigheder i forbindelse med udvidelsen af persongruppen omfattet af voldsbestemmelse, så udlændinge hvis opholdsgrundlag er betinget af samliv med en ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt forhold på grund af frygt for at miste opholdstilladelse. Dette høringssvar er skrevet i samarbejde med, og på vegne af vores voldsfaglige medlemsorganisationer, hvoraf flere indsender egne høringssvar, mens Søstre mod vold og kontrol er medunderskrivere på nærværende høringssvar. Kvinderådets overordnede bemærkninger Vi sætter stor pris på regeringens ønske om at tage det videre skridt i forhold til at styrke indsatsen for beskyttelse mod partnervold og partnerdrab, og bakker op om tilstræbelsen om at styrke muligheden for at sikre bevarelsen af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en udlandsdansker, som har ophævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder (negativ) social kontrol. Samtidig ønsker vi flere oplysninger om den specifikke paragraf og lovgivning, der skal kunne bruges ift. familiesammenførte kvinder og mænd, der udsættes for vold i parforhold. Der er pt. udfordringer ift. paragraffens praktiske anvendelse i lyset af, at det er en meget udsat gruppe, den har til formål at beskytte. Målgruppen kan have manglende tillid til systemet, systemangst, og/eller være isoleret fra samfundet og arbejdsmarkedet af den voldelige partner, og der er derfor behov for mere viden om, hvordan lovgivningen konkret vil tilgodese denne målgruppe. I det følgende nævnes vores konkrete bemærkninger til lovforslaget. Kravet om dokumentation, årsagssammenhæng og oplysningspligt Kvinderådet finder det problematisk, at det pålægges kvinderne selv at indsamle beviser, da det stiller urimelige og urealistiske krav til kvinder i sårbare livssituationer, der ofte ikke er bekendt med eller har tillid til rettigheder og myndigheder. En kvinde, der som et led i voldsudøvelsen lever isoleret eller egentlig indespærret, vil have vanskeligt ved at kunne fremskaffe dokumentation for volden i form af skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lignende. I tilfælde hvor der er tale om psykisk partnervold, forekommer kravet ligeledes urimeligt. Psykisk vold er en voldsform, der per definition er svær at bevise grundet dens (ofte) subtile karakter. Særligt migrant kvinder kan desuden opleve at være i en underlegen position i et voldeligt parhold, både socialt og økonomisk, hvorfor det kan være endnu svære og risikabelt at søge hjælp fra myndighederne1. Kravet om årsagssammenhæng – det vil sige, at volden er årsag til ægteskabets eller samlivets ophør – udfordres af det faktum, at kvinden kan have levet med volden i årevis og reelt ikke have haft andre valg, før omstændighederne har muliggjort, at hun kunne handle. Kvinderådet anbefaler derfor, at vi i Danmark lader os inspirere af Norge, som anvender interview af kvinderne som bevismateriale23. o Den voldsudsatte kvinde står med en tung bevisbyrde, som hun skal løfte. Derfor ser vi, at myndighederne bør lempe beviskravene og lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig. o I Norge har man valgt at lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig. Der henvises i den sammenhæng til, at mange af de kvinder, som søger om ophold efter mishandlingsbestemmelsen, hverken har opsøgt krisecentre eller anmeldt forholdet til politiet, samt at dette ikke 1 VIVE (2022). Having the lower hand investigating interaction in the life course narratives of immigrant women exposed to partner abuse. 2 Institut for Menneskerettigheder (2023). Udenlandske Kvinder fastholdes i voldelige ægteskaber. 3 Ot.prp. nr. 75 (2006–2007) om lov om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsloven). s.231-34. er særegent for udenlandske kvinder, men et velkendt fænomen fra generelle undersøgelser om vold i nære relationer. o I Norge gælder det, at en udlænding kan søge og opnå opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, hvis ægteskabet eller samlivet ophører, og der er grund til at antage, at udlændingen eller eventuelle børn er blevet mishandlet af manden eller af andre medlemmer af husstanden eller svigerfamilien. Den voldsudsattes vilje til at lade sig integrere i det danske samfund Kvinderådet er stærkt bekymrede over kravet om at en voldsudsat kvinde i et voldeligt forhold skal have udvist vilje og evne til at lade sig integrere. Vi anbefaler, at kravet om vurdering af kvindens evne og vilje til integration bør fjernes, da det er et urimeligt krav at stille til personer, som har været udsat for partnervold. Det vidner om en manglende forståelse fra myndigheders side og manglende på viden om vold. Voldsfaglige aktører og vidensgrundlaget på området peger netop på, at det kan være svært at bryde med volden og at vise vilje til ’integration’ såsom at søge job og deltage i det lokale foreningsliv, hvis man lever i et voldeligt forhold, hvor partneren netop tilstræber isolation. Selvforsørgelseskravet efter fem år Kvinderådet er bekymrede for kravet om selvforsørgelse efter fem år og henviser til praksiserfaring og viden fra vores voldsfaglige medlemmer. Her peges der på, at voldsudsatte kvinder ofte primært har fokus på børnene og sætter sig selv til side i perioden efter det voldelige forhold. Yderligere har kvinderne ofte psykiske belastninger som følge af at være i et forhold med isolation og vold så som f.eks. PTSD, angst og depression. Derfor kan processen mod selvforsørgelse for nogen være længere end fem år. Kvinderådets anbefaling af hensyn til beskyttelse af både kvinderne og børnene er således, at det skal være baseret på konkrete og individuelle vurderinger fremfor et generelt fem års krav. Kun sådan kan vi reelt sikre beskyttelse af ofre for partnervold, som ofte lever med alvorlige følger af volden både på kort og længere sigt. Internationale forpligtelser i forbindelse med hjemsendelse Kvinderådet vil desuden fremhæve gældende lov om tilknytning jf. §26 og Danmarks internationale forpligtelser. Jf. §31 i udlændingeloven om at personer ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette afspejler også i den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 3. På den baggrund anbefaler vi en fremhævelse af kravet om, at en vurdering af inddragelse af opholdstilladelse altid bør bygge på en helhedsvurdering af kvindens risiko for videre udsættelse for vold, drab eller fængsling i hjemlandet, hvis hun sendes hjem som fraskilt. Dette kræver en grundig risikovurdering ift. den vold, hun er blevet udsat for i Danmark samt en vurdering af de familiemæssige (og statslige i øvrigt) forhold i hjemlandet. Kvinderådet mener ligesom vores medlemsorganisationer, at dette bør fremgå særskilt i forbindelse med beskrivelsen af de internationale forpligtelser i loven. Med venlig hilsen Direktør Helene Forsberg på vegne af Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol 1 Udlændinge- og integrationsministeriet Att: International Arbejdskraft og EU-ophold Slotsholmsgade 10 1216 København K Svar på høring om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven Udlændinge- og Integrationsministeriet har bedt om KVINFOs eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenførings-området m.v.). KVINFO takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsatte lovforslag om udvidelsen af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold eller partnerens død. KVINFO understøtter intentionen om at sikre bedre beskyttelse af ofre for vold i nære relationer, herunder negativ social kontrol, og som risikerer at blive fastholdt i voldelige forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse. KVINFOs generelle bemærkninger Forslag om udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold eller partnerens død. KVINFO har længe anbefalet regeringen at udvide persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelse som følge af partnervold. KVINFO bemærker med tilfredshed, at denne nu udvides til også at omfatte medfølgende familiemedlem. På denne måde gives blandt andre medfølgende ægtefæller lige vilkår som sammenførte ægtefæller. KVINFO bemærker ligeledes, at det er hensigtsmæssigt at tage hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden. Derudover er KVINFO positive over, at det i udlændingelovens § 19, stk. 7 nu tydeliggøres, at bestemmelsen også omfatter negativ social kontrol. Dette kan hjælpe ofre for negativ social kontrol til at bryde med volden og er på linje med KVINFOs anbefalinger. I forlængelse af dette anbefaler KVINFO, at regeringen udbreder en anvendelsesorienteret socialfaglig definition på negativ social kontrol med henblik på at give et fælles sprog til fagfolk 17. februar 2025 2 på området og gøre det nemmere at kategorisere sager og monitorere udviklingen. Definitionen bør have et intersektionelt perspektiv og betone den kollektive udøvelse, som adskiller negativ social kontrol fra andre former for vold. KVINFO har tidligere anbefalet regeringen, at udlændingelovens § 19, stk. 7 ændres, så voldsudsatte, der er i Danmark i kraft af deres partners opholdstilladelse, får lettere adgang til at opnå egen opholdstilladelse, når de forlader den voldelige partner. KVINFO bemærker, at der med lovforslaget tages et skridt i den rigtige retning. Med lovforslaget vil vurderingen af årsagssammenhængen for samlevernes brud fremadrettet skulle gælde en formodning om frem for dokumentation af, at det er overgreb, misbrug eller anden overlast, herunder negativ social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen. Hertil vil udlændingemyndighederne fremadrettet kun foretage nærmere vurdering af årsagssammenhængen, hvis konkrete holdepunkter i sagen peger på, at samliv er ophørt på grund af andet end vold. KVINFO anbefaler, at kravet om, at fjerne vurderingen af årsagssammenhængen fjernes helt, således at det bliver tilstrækkeligt at dokumentere volden. Ligeledes anbefaler KVINFO at bestemmelserne om, hvorvidt udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund, samtidig bør præciseres. KVINFO konkluderer i en omfattende analyse, at de grupper borgere i Danmark, som anses for mest udsat eller i størst risiko for negativ social kontrol er voksne familiesammenførte kvinder, som for nylig er kommet til landet, eller som har levet isoleret i landet i en årrække, og som er langtidsledige. Ofre for negativ social kontrol kan have begrænsede muligheder for at vise vilje til integration. KVINFO mener, at det skal præciseres i lovens bemærkninger, at det ikke skal lægges ofret til last, hvis man som følge af volden har været isoleret og ikke haft mulighed for at udvise ”vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund”. Krav om selvforsørgelse Med lovforslaget foreslås det, at en opholdstilladelse, bevaret på grund af vold, efter fem år kan blive inddraget, såfremt udlændingen modtager for eksempel kontanthjælp. Der stilles ikke krav om selvforsørgelse over for udlændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7. KVINFO er enige med regeringen i, at denne gruppe særligt udsatte udlændinge har brug for mere tid til at komme på fode igen. KVINFO mener ikke, at kravet om selvforsørgelse er hensigtsmæssigt i formålet med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse på grund af vold. 3 Negativ social kontrol og andre former for vold kan være barrierer for beskæftigelse, og det kan tage lang tid at bryde med volden. KVINFO mener, at regeringen bør sikre helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser, der tager udgangspunkt i den enkelte kvindes situation og støtter hende i at overvinde barrierer for beskæftigelse. KVINFOs yderligere anbefalinger til beskæftigelsesrettede indsatser mod negativ social kontrol, kan læses her. Venlig hilsen Julie Martin Legêne Politisk konsulent Københavns Byret Udlændinge- og Entegrationsministcriet Præsidenten Domhuset. Nytorv 25 1450 København K. Tlf 996870 15 CVR2I 659509 adm.kbh’& donistoldk J.nr. 25/02025 Den 10. februar 2025 Ved mail af 20. januar 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om eventuel le bemærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationslo ven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold mv., undtagelse af statsudsendte og deres med følgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenfø ringsområdet, mv.). Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be mærkninger til udkastet. Der henvises til J.nr. 2024-1 7771 Med venlig hilsen Af/9• / NiKoTAarø-Nansen LOKK sekretariat・Vilhelm Thomsens Allé 9, 2500 Valby・www.lokk.dk Telefon: 32 95 90 19・email: sekretariat@lokk.dk 1 Dato: 17. februar 2025 Sagsnr. 2024 – 17771 Til: Udlændinge- og Integrationsministeriet Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.) Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 20. januar 2025 sendt høringen ” Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.)”. Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK) takker for muligheden for at afgive høringssvar. Bemærkninger Kvinder med afledt ret til ophold, der udsættes for partnervold, står ofte i en situation, hvor frygten for at miste deres opholdstilladelse tvinger dem til at forblive i voldelige forhold. For disse kvinder er risikoen ved at forlade forholdet ikke kun social og økonomisk, men også juridisk – en hjemsendelse kan have massive konsekvenser, både for dem selv og deres børn. Mange af disse kvinder oplever at blive isoleret, hvilket begrænser deres muligheder for at integrere sig og skabe et selvstændigt liv i Danmark. Derfor hilser vi det velkomment, at ministeriet nu foreslår at udvide persongruppen, der har mulighed for at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag efter en samlivsophævelse, som følge af vold som følge af vold i nære relationer. Det er en vigtig forbedring af voldsudsattes rettigheder, som vi i LOKK – sammen med andre voldsfaglige aktører – længe har arbejdet for. I LOKK hilser vi det velkomment, at man anerkender en formodning om, at vold er årsagen til samlivsophør. Fra praksis ved vi, at vold eskalerer over tid. Gennem manipulation og trusler skaber voldsudøveren ofte en afhængighed, der gør det svært at bryde ud. Mange voldsudsatte tvivler på deres egne oplevelser, føler skam og frygter konsekvenserne af at forlade forholdet – både følelsesmæssigt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Denne komplekse dynamik gør det vanskeligt at bevise en direkte årsagssammenhæng mellem LOKK sekretariat・Vilhelm Thomsens Allé 9, 2500 Valby・www.lokk.dk Telefon: 32 95 90 19・email: sekretariat@lokk.dk 2 vold og samlivsophør, og vi ser det derfor som en vigtig anerkendelse, at en formodning godtages. Man kunne dog med fordel have hentet inspiration fra Norge, hvor der i højere grad lægges vægt på den voldsudsattes forklaring. Her lægges voldsudsattes beretning om vold i nære relationer til grund, medmindre der er klare grunde til at anse den for utroværdig. Denne tilgang anerkender de komplekse dynamikker i voldelige relationer. En lempelse af kravene, så kvindens forklaring tillægges større vægt, ville sikre bedre beskyttelse af voldsudsatte, der på grund af isolation og manglende systemkendskab har svært ved at dokumentere deres situation. Dette ville ikke blot øge retssikkerheden, men også sikre, at lovgivningen faktisk kan anvendes i praksis af de kvinder, den er tiltænkt at beskytte. Udlændinge- og Integra0onsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K København den 20. januar 2025 Uopfordret høringssvar med bemærkninger 6l underlødigt udkast 6l forslag 6l lov om ændring af udlændingeloven, integra6onsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholds6lladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bor<aldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.) 2024 - 17771 Det følger af ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning i 2.1.2.1., at regeringen vil udvide persongruppen af fremmede omfaHet af voldsbestemmelsen, så fremmede, hvis opholdsgrundlag er be0nget af samliv med en ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et påstået ”voldeligt forhold” på grund af angivet frygt for at miste en opholds0lladelse. Det er imidler0d ikke et krav eLer den foreslåede ordning 0l nr. 20, at der foreligger en domfældelse, eller at påståede overgreb og social kontrol er anmeldt 0l poli0et. Det er helt afgørende i et retssamfund og i bekæmpelsen af parallelsamfund og social kontrol, at vold, overgreb og andre straNare forhold anmeldes 0l poli0et. Lovforslaget bør indeholde et klart krav om, at påstande om vold, social kontrol og andre straNare forhold er anmeldt 0l poli0et. Med venlig hilsen Peter Jensen 1 Høringssvar fra foreningen Refugees Welcome Vedr. lovudkast om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven: Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v. Høringsfrist 17. februar 2025 Refugees Welcome takker for opfordringen til at afgive høringssvar til lovforslaget. Lovforslaget indeholder en række ændringer på forskellige områder, men vi har valgt kun at forholde os til ændringen af Udlændingelovens §19 stk 7 om bibeholdelse af opholdstilladelse efter samlivsophør for fa- miliesammenførte, som har været udsat for partnervold, og de ændringer, som er relateret til dette. Nuværende praksis for at opfylde kravene i bestemmelsen Som voldsramt skal man opfylde tre betingelser for at beholde sin opholdstilladelse efter at samlivet med partneren er ophørt. De er alle tre problematiske, og lovforslaget forholder sig kun til det ene af de tre krav: Hvorvidt man kan godtgøre, at samlivsophøret er sket som følge af volden. Her vil man fremover som udgangspunkt lægge til grund, at volden var årsagen, hvis volden i øvrigt er dokumenteret efter praksis – hvilket udgør det andet krav. Men kravet om at dokumentere volden er også vanskeligt for netop den gruppe kvinder, som oftest er ud- sat for vold. De er som regel uden gode danskkundskaber, uden et stærkt netværk i Danmark og uden kendskab til egne rettigheder samt samfundets indretning generelt. Det betyder, at de ikke er klar over, at der skal tages billeder, at sagen skal anmeldes til politiet, og at de kan tale med deres læge eller en rådgiver om volden. I de familiesammenførte par er kvinden ofte afhængig af mandens hjælp som tolk og/eller chauffør, når hun tager til lægen eller møder med det offentlige. Det tredje krav er også en hindring, og i sig selv udtryk for en manglende forståelse for den situation, som kvinde typisk befinder sig i. Det består i at man skal have udvist tilstrækkelig ”vilje og evne til integration”. Hvordan skal en kvinde opfylde det krav, hvis hun reelt har været isoleret fra omverden i sit hjem og over- våget af ægtefælle og eventuelt andre familiemedlemmer? Isolation, kontrol og umyndiggørelse er ofte en del af undertrykkelsen i voldelige parforhold. Vi hilser forslaget til ændring velkomment, men efterlyser, at man samtidig tager fat i de to andre krav. Ifølge flere undersøgelser og rapporter, hvor især Institut for Menneskerettigheders rapport fra 20231 skal fremhæves, har mange voldsofre svært ved at leve op til alle tre krav, men især bevisbyrden for at doku- mentere volden er svær at løfte. En af de netop udsendte anbefalinger fra regeringens Kommissionen for den glemte kvindekamp2 går netop på at ”justere dokumentationskravene”. 1 https://menneskeret.dk/files/media/document/Udenlandske%20kvinder%20fastholdt%20i%20volde- lige%20%C3%A6gteskaber%2C%20Institut%20for%20Menneskerettigheder%2C%20oktober%202023.pdf 2 https://denglemtekvindekamp.dk/media/smoflydk/anbefalinger-kommissionen-for-den-glemte-kvindekamp.pdf 2 Refugees Welcome har også selv beskrevet problemet i vores rapport ”De ved ikke, hvor meget stress, vi har” fra 20233 og i den efterfølgende høring på Christiansborg i 2024. Vores erfaring, både gennem vores mangeårige juridiske rådgivning og gennem interviews til rapporten er, at mange kvinder bliver i voldelige ægteskaber, enten fordi de ikke kender deres rettigheder og muligheder, eller fordi de ikke kan leve op til kravene i lovgivningen. Vores anbefaling er, at man i langt højere grad sikrer kvinders eget opholdsgrund- lag, så færre er afhængige af deres mand eller deres barn for at kunne være i Danmark. I vores rapport har vi bl.a. en case, hvor en kvinde har fået afslag efter §19 stk 7 fordi det var hendes volde- lige mand, der havde begæret skilsmisse og ikke hende selv – et andet aspekt, som loven ikke tager højde for. Samlivet skal ophøre på offerets initiativ, og dermed kan voldsudøveren stadig true med skilsmisse. Nyt krav om selvforsørgelse efter 5 år Indledningsvis undrer vi os over, at man vil stille et krav til denne sårbare gruppe, som ikke stilles til andre – f.eks. en person, som bevarer sin opholdstilladelse pga. stærk familiemæssig tilknytning. Som beskrevet ovenfor, er en del af mønsteret i de voldelige ægteskaber ofte at isolere offeret og fratage hende muligheden for at lære dansk, forsørge sig selv og opbygge sit eget netværk. Logisk nok vil hun der- for være bagud på point i forhold til at kunne blive selvforsørgende. Volden kan desuden have langvarige mentale effekter, som kan gøre det svært at koncentrere sig, lære nyt og tro på egne evner og muligheder. Der er derfor oftest brug for en særlig indsats for at få disse kvinder gjort selvforsørgende, og i nogle til- fælde vil det ikke lykkes. 5 år vil ikke altid være tilstrækkeligt lang tid til at komme i arbejde, og uddannelse bør desuden tælle med, eftersom forskningen viser, at uddannelse er den sikreste vej til en stabil og langvarig tilknytning til arbejds- markedet. Kvinder har generelt en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd, og det gælder i endnu højere grad for kvinder, som er født og opvokset udenfor EU. Arbejdsmarkedet indeholder en række veldo- kumenterede barrierer4 for disse kvinder, som bør afhjælpes inden man opsætter et rigidt krav til dem. Der bør derfor ikke være et krav om selvforsørgelse efter 5 år, men tværtimod et særligt krav til kommunen om støttetilbud og uddannelsesplan for denne gruppe. Med venlig hilsen Refugees Welcome Nørre Allé 7, 2200 Kbh N refugeeswelcome.dk / kontakt@refugeeswelcome.dk 3 https://refugeeswelcome.dk/media/1299/de-ved-ikke_web.pdf 4 https://kvinfo.dk/wp-content/uploads/2021/12/Barrierer-for-kvinder-med-indvandrer-og-flygtningebaggrund-paa- det-danske-arbejdsmarked.pdf 1 SOS Racisme, Danmark Nørre Allé 7 2200 København N. sos@sosracisme.dk www.sosracisme.dk 16. februar 2025 Høringssvar fra SOS Racisme på: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.), med svarfrist 17. februar kl. 10. Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, att. emsol@uim.dk; ia-er@uim.dk; uim@uim.dk; SOS Racisme takker for at have fået lovforslagene til høring. Vi har kun positive kommentarer til lovforslagets dele om: 1. Bedre muligheder for at få opholdstilladelse for en ægtefælle/partner, hvor parforholdet er ophørt enten på grund af fysisk eller psykisk vold eller negativ social kontrol. eller på grund af ægtefællens død. der har været udsat for fysisk eller psykisk vold eller negativ social kontrol eller er blevet enke/enkemand efter ægtefællens død. 2. At man i mange tilfælde vil kunne være undtaget fra opholdskrav i Danmark i ikke kun 6 mdr., men op til 12 måneder og beholde opholdstilladelsen. Og at udsendte for den danske stat i nogle tilfælde vil kunne være udsendt i op til 4 år uden en bopælsadresse i Danmark. 3. Mulighed for familiesammenføring udover ved de specielle danske familiesammenføringsregler i særlige tilfælde hvor to ægtefæller er afhængige af hinanden, og hvor ægtefællen ellers er nødt til at rejse uden for EU. SOS Racisme er glad for lovforslaget, og finder, at regeringen har lyttet til meget af den kritik, som bl.a. Institut for Menneskerettigheder og andre NGO’er har fremsat om, at kravene til dokumentation af vold har været for store; hvilket har forhindret en ønsket skilsmisse. Og det har medført af – oftest kvinden – og eventuelle børn - har måttet forblive i et voldeligt ægteskab og ikke har kunnet slippe væk fra volden. Vi har været kritiske over for, at voldsudsatte ægtefæller, der flyttede fra ægteskabet, ofte fik ophævet deres opholdstilladelse og måtte rejse tilbage til oprindelseslandet, hvor de kunne være udsat for trusler, vold, æresdrab eller evt. blive frosset ude af deres familie og samfundet. 2 Vi er især glade for de mere lempelige krav til dokumentation af volden i. f. t., at partneren eller ægtefællen og tilsvarende et evt. barn fortsat kan blive i Danmark. Og at der ikke nødvendigvis kræves, at ægtefællen er dømt for volden, den skal blot være godtgjort af den voldsudsatte. Hvad angår bortfald af opholdstilladelse ved en ægtefælles/partners død, har vi altid syntes, at det har været ekstremt hårdt og uretfærdigt at den overlevende ægtefælle ikke kun skulle miste sin mand eller hustru og evt. blive eneforsørger, men også skulle rejse til hjemlandet hurtigst muligt, medmindre der var mindreårige børn i en bestemt alder, hun/han kunne blive familiesammenført til. Vi kender eksempler på folk, der har skullet opholde sig på udrejsecentre i flere år, fordi deres ægtefælle døde, og de ikke turde tage tilbage til oprindelseslandet. Vi er også glade for, at der i begge tilfælde tages hensyn til enken eller enkemanden og den voldsudsatte ægtefælle, og det accepteres, at vedkommende måske ikke kan blive helt selvforsørgende lige nu, men bør blive det inden fem år – eller vedkommende skal have fået permanent opholdstilladelse inden de fem år er gået – det sidste kan dog være svært at opnå. Vi synes også det er positivt, at Danmark vil kodificere TEUF artikel 20 – altså indføre traktatbestemmelsen i Opholdsdirektivet i dansk lov og behandle danske statsborgere og deres familie lige så godt som andre EU-borgere. Spørgsmålet er, om man ikke helt skulle af med de meget specielle og vidtgående regler for familiesammenføring, vi har i Danmark? Normalt vil man i EU mene, at en familie bestående af en dansk ægtefælle og en ægtefælle fra et tredjeland, der er gift af egen fri vilje, burde kunne slå sig ned i det af de to hjemlande, de synes bedst om. Og det er det, vi skal stræbe henimod igen: at anerkende, at borgerne selv må bestemme, hvem de vil gifte sig med, når ægteskabet er indgået frivilligt med begges accept, og i hvilket af de to lande – eller evt. i et tredje EU-land – de vil bo –så længe de bare kan forsørge sig selv. Generelt mener vi at grundlæggende rettigheder skal gælde for alle. Og vi håber at disse lovændringer også vil komme til at gælde for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Den foreslåede ordning indebærer, at udlændinge, der bevarer opholdstilladelsen pga. udsættelse for vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, vil have en periode på 5 år til at komme på fode igen, inden der vil blive stillet krav om 100% selvforsørgelse. SOS Racisme siger også tak for disse pæne ord om det i lovforslaget: ”Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at fastsætte særlige regler om, hvordan forsørgelseskravet skal gælde for udlændinge, der bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden”. Og: ” Regeringen finder således på den ene side, at alle i Danmark, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og værdigt for den enkelte. Det enkelte menneske bør mødes med tillid og en forventning om, at man ønsker at forsørge sig selv og at være en integreret del af det danske samfund. Det skylder man det enkelte menneske, uanset den baggrund som vedkommende har. Det gælder også de udlændinge, der bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. 3 På den anden side finder regeringen, at det med henblik på at understøtte formålet med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, er nødvendigt, at de pågældende udlændinge får en periode til at komme på fode igen, inden der vil blive stillet krav om selvforsørgelse”. SOS Racisme kan ligeledes tilslutte sig at ophold i udlandet uden bevarelse af en boligadresse i Danmark kan forlænges til 12 måneder, og fx ved udsendelse af statsansatte personer, gift med en borger fra et tredjeland, skulle det kunne udstrækkes til 4 år. Så selv om vi i 24 år næsten udelukkende har set strammer-lovforslag og symbolpolitiske lovforslag på udlændingeområdet, er her et forslag, der vil kunne betyde meget for udlændinge i sårbare situationer. Hermed er der taget livtag med nogle af de skøreste paragraffer i dansk udlændingelovgivning, som ofte har givet store overskrifter i aviserne. SOS Racisme håber, at den nye lovgivning kommer til at gavne de voldsudsatte kvinder og mænd, og også vil være til gavn for de ægtefæller og deres børn, der har mistet deres kære! Med venlig hilsen For SOS Racisme, Anne Nielsen, Talsperson Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | udln@udln.dk | www.udln.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt via e-mail til emsol@uim.dk og ia-eu@uim.dk Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.). Udlændingenævnet er ved e-mail af 20. januar 2025 anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.). Udlændingenævnet skal i den anledning afgive følgende høringssvar: 1. Ad henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsen i udkastets § 1, nr. 21 I udkastets § 1, nr. 21, foreslås nye punktummer til udlændingelovens § 19, stk. 7, og der er i det foreslåede 4. pkt. benyttet følgende formulering: ”3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU- opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.” Det er Udlændingenævnets umiddelbare vurdering, at den foreslåede henvisning til ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, begrænser anvendelsen af § 19, stk. 7, 3. pkt., til sager, hvori en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c som følge af ophør af en opholdsret, der allerede var bevaret efter EU- opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 3. Dette betyder efter Udlændingenævnets vurdering, at sager, hvori en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c som følge af ophør af en opholdsret som medfølgende familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 10- 15, fordi udlændingen ikke opfyldte betingelsen i § 17, stk. 3, for bevarelse efter EU- opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 3, ikke vil være omfattet. Dato: 12. februar 2025 Sagsnummer: 25/024810 Sagsbehandler: cijo Side 2 2. Ad udkastets § 4 om overgangsbestemmelser Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af udkastets § 4, stk. 5, at sager, som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, og som omhandler klage over afgørelser, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) under henvisning til manglende samliv har inddraget eller nægtet at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, og som indeholder oplysninger om, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, sendes tilbage til styrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om opholdstilladelsen kan bevares efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 20, 22 og 25. Det fremgår videre af bemærkningerne til § 4, at SIRI i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilrettelægger behandlingen af verserende sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, således, at udlændinge får mulighed for at bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., jf. § 1, nr. 20 og 22, eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., jf. § 1, nr. 25. Dette gælder dog kun i sager, hvor der er oplysninger om, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Udlændingenævnet agter på den baggrund i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden at stille verserende sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, som indeholder oplysninger om, at udlændingen eller udlændingens barn kan have været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, i bero, medmindre afgørelsen skal omgøres eller hjemvises af andre grunde. Formålet hermed vil være at sikre ligebehandling i forhold til udlændinge, der har en sag under behandling i SIRI og i Udlændingenævnet på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Når loven træder i kraft, vil Udlændingenævnet i overensstemmelse med det anførte sende sagerne retur til SIRI, således at sagerne kan blive behandlet efter de nye regler. Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets j. nr. 2024-17771. Anders Raagaard formand Vestre Landsret Præsidenten Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 24. januar 2025 Sendt pr. mail til emsol@uim.dk og iaeu@uim.dk J.nr.: 25/02430-2 Sagsbehandler: Lars B Olesen Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 20. januar 2025 (sagsnr. 2024-17771) anmodet om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.). I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Med venlig hilsen Jens Røn Østre Landsret Præsidenten Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214 Udlændinge- og Integrationsministeriet Sendt pr. mail til emsol@uim.dk og ia-eu@uim.dk 23. januar 2025 J.nr.: 25/02166-2 Sagsbehandler: CRJ Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 20. januar 2025 (sagsnr. 2024-17771) anmodet om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og dan- skuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfalds- reglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.). I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Med venlig hilsen Carsten Kristian Vollmer
Høringsnotat.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l196/bilag/1/3004318.pdf
Notat Side 1/26 7. april 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet International Arbejdskraft og EU-ophold Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sagsbehandler Emilie Sloth Ølgaard Tel. 61 98 34 79 Mail emsol@uim.dk Sags nr. 2024 - 17771 Akt-id 3115297 Kommenteret høringsoversigt vedrørende Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelseslo- ven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partner- vold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bort- faldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejse- systemet og API-forordningen, m.v.) 1. Hørte myndigheder og organisationer mv. De dele af lovforslaget, der omhandler ændring af regler om bevarelse af opholds- tilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres med- følgende familie fra bortfaldsreglerne og kodificering af EU-retspraksis på familie- sammenføringsområdet har i perioden fra den 20. januar 2025 til den 17. februar 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty Inter- national, Asylret, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bryd Tavsheden, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børns Vilkår, Centralorganisatio- nernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dan- marks Rejsebureau, Danner, DA – Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dan- ske Rederier, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtninge- hjælp Ungdom, Dansk Kvindesamfund, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Univer- siteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DI – Dansk Industri, DIGNITY – Dansk In- stitut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Exitcirklen, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssek- torens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grøn- lands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvan- drermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut Offentligt L 196 - Bilag 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25 Side 2/26 for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes In- tegrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kvinderådet, KVINFO, Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og børn, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen, Plums Fond for fred, økologi og bære- dygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RED Rådgivning, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Sex & Samfund, SOS Racisme, Søstre mod vold og kontrol, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenæv- net, United Nations Women, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægte- skab uden grænser og 3F. Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk- ninger til lovforslaget fra: Bedsteforældre for Asyl, Danes Worldwide, Danner, Den Katolske Kirke i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KVINFO, Kvinderådet, Landsorganisation af kvin- dekrisecentre (LOKK), Peter Jensen, Refugees Welcome, SOS Racisme, Søstre mod Vold og Kontrol og Udlændingenævnet. Følgende har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget: Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Færøernes Landsstyre, Naalakkersui- sut (Grønlands Selvstyre), KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Byret, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret. Høringssvarene er vedlagt. Nedenfor gengives høringssvarene i hovedtræk samt Udlændinge- og Integrations- ministeriets kommentarer hertil (anført i kursiv). Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud- lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt- lige synspunkter henvise til de vedlagte høringssvar. Høringssvar og bemærkninger til de dele af lovforslaget, der omhandler gennemfø- relse af EES-forordningen og API-forordningen, vil blive oversendt til henholdsvis Udlændinge- og Integrationsudvalget og Retsudvalget særskilt. 2. Indkomne høringssvar 2.1. Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladel- sen som følge af partnervold eller partnerens død Side 3/26 2.1.1. Generelle bemærkninger Bedsteforældre for Asyl takker for indblik i lovudkastet og læser en hel del deri med glæde men er dog stødt på et par knaster under løsningen. Danner takker for, at det i udkastet fremstår tydeligt, at man fra politisk side har lyttet til aktørerne på feltet. Danner bemærker hertil, at når organisationen kom- mer med anbefalinger til politikerne, bygger de på mange års erfaring med at ud- vikle og drive indsatser til voldsudsatte, et omfattende datagrundlag fra egne ind- satser samt grundig research af forskning og undersøgelser på området, hvorfor det har stor betydning for Danner, når deres anbefalinger inddrages i lovarbejdet. Den Katolske Kirke i Danmark glæder sig over, at personer, der er kommet til Dan- mark som medfølgende familie og efterfølgende har fået opløst deres ægteskab pga. vold eller social kontrol eller har mistet en ægtefælle ved dødsfald, nu kan be- vare deres opholdstilladelse i Danmark. Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol sætter stor pris på regeringens ønske om at tage det videre skridt i forhold til at styrke indsatsen for beskyttelse mod partnervold og partnerdrab og bakker op om tilstræbelsen om at styrke muligheden for at sikre bevarelsen af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en udlandsdansker, som har ophævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder (negativ) social kontrol. KVINFO bemærker, at de understøtter intentionen om at sikre bedre beskyttelse af ofre for vold i nære relationer, herunder negativ social kontrol, som risikerer at blive fastholdt i voldelige forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse. KVINFO bemærker endvidere, at der med lovforslaget tages et stridt i den rigtige retning. SOS Racisme er glad for lovforslaget og finder, at regeringen har lyttet til meget af den kritik, som bl.a. Institut for Menneskerettigheder og NGO’er har fremsat om, at kravene til dokumentation af vold har været for store, hvilket har forhindret en ønsket skilsmisse. SOS Racisme bemærker, at dette har medført, at – oftest kvinden – og eventuelle børn – har måttet forblive i et voldeligt ægteskab og ikke har kunnet slippe væk fra volden. SOS Racisme oplyser hertil, at de har været kritiske over for, at voldsudsatte ægtefæller, der flyttede fra ægteskabet, ofte fik ophævet deres op- holdstilladelse og måtte rejse tilbage til oprindelseslandet, hvor de kunne være ud- sat for trusler, vold, æresdrab eller evt. blive frosset ude af deres familie og sam- fundet. Hvad angår bortfald af opholdstilladelse ved en ægtefælles/partners død, finder SOS Racisme, at det hidtil har været ekstremt hårdt og uretfærdigt, at den overle- vende ægtefælle ikke kun skulle miste sin mand eller hustru og evt. blive enefor- sørger, men også skulle rejse til hjemlandet hurtigst muligt, medmindre der var mindreårige børn i en bestemt alder, hun/han kunne blive familiesammenført til. Side 4/26 SOS Racisme oplyser, at de kender eksempler fra folk, der har skullet opholde sig på udrejsecentre i flere år, fordi deres ægtefælle døde, og de ikke turde tage tilbage til oprindelseslandet. SOS Racisme anfører, at selv om vi i 24 år næsten udelukkende har set strammer- lovforslag og symbolpolitiske lovforslag på udlændingeområdet, er her et forslag, der vil kunne betyde meget for udlændinge i sårbare situationer. SOS Racisme be- mærker, at der hermed er taget livtag med nogle af de skøreste paragraffer i dansk udlændingelovgivning, som ofte har givet store overskrifter i aviserne. SOS Racisme håber, at den nye lovgivning kommer til at gavne de voldsudsatte kvinder og mænd, og også vil være til gavn for de ægtefæller og deres børn, der har mistet deres kære. Udlændingenævnet anfører, at de i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden agter at stille verserende sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, som indeholder oplysninger om, at udlændingen eller udlæn- dingens barn kan have været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, i bero, medmindre afgørelsen skal omgøres eller hjemvises af andre grunde. Formålet hermed vil være at sikre ligebehandling i for- hold til udlændinge, der har en sag under behandling i SIRI og i Udlændingenævnet på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Udlændingenævnet oplyser, at når loven træder i kraft, vil de, i overensstemmelse med det anførte, sende sagerne retur til SIRI, således at sagerne kan blive behandlet efter de nye regler. Danes Worldwide hilser forslaget om udvidelse af persongruppen, der har mulig- hed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold eller partnerens død velkommen, da det vil bidrage til at sikre tryghed for udenlandske familiemedlem- mer i særligt vanskelige livssituationer. KVINFO bemærker, at det er hensigtsmæssigt at tage hensyn til, om opholds- grundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samle- ver, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden. KVINFO er endvidere positive over, at det i udlændingelovens § 19, stk. 7, nu ty- deliggøres, at bestemmelsen også omfatter negativ social kontrol, da dette kan hjælpe ofre for negativ social kontrol til at bryde med volden og er på linje med KVINFOs anbefalinger. KVINFO anbefaler i forlængelse af dette, at regeringen ud- breder en anvendelsesorienteret socialfaglig definition på negativ social kontrol med henblik på at give et fælles sprog til fagfolk på området og gøre det nemmere at kategorisere sager og monitorere udviklingen. KVINFO anfører desuden, at defi- nitionen bør have et intersektionelt perspektiv og betone den kollektive udøvelse, som adskiller negativ social kontrol fra andre former for vold. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger og skal herudover bemærke, at begrebet negativ social kontrol oftest anvendes om handlinger, der udøves af et fællesskab, og at negativ social kontrol i relation til æresrelaterede konflikter bl.a. er defineret ved kollektiv udøvelse. Denne definition Side 5/26 og forståelse af fænomenet - herunder betoning af det kollektive element - udfoldes og operationaliseres i Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikters (MÆRKs) omfattende rådgivnings- og opkvalificeringsaktiviteter målrettet fagprofessionelle og frontpersonale i kommuner, uddannelsessektoren, sundhedssektoren, politi, ci- vilsamfund, krisecentre mv. MÆRKs rådgivning har fokus på krydsfeltet mellem det integrationsfaglige og socialfaglige, hvor markører som køn, generation, etnicitet, kultur og religion sammentænkes med forskellige udsathedsparametre. 2.1.2. Persongruppen Danner bemærker, at alt for mange kvinder i dag lever i forhold, hvor de udsættes for vold af deres partner og når den voldsudsatte kvinde har afledt opholdsgrund- lag, kan det være forhold, som de hverken kan eller tør forlade af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Danner anfører, at denne målgruppe ofte er udsat for vold, isolation og negativ social kontrol, hvilket medfører, at deres integration i det dan- ske samfund og deres mulighed for at leve et frit liv på egne præmisser besværlig- gøres. Danner oplyser, at i indsatser arbejder rådgiverne og juristen med at under- støtte kvindens muligheder for at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, når hun ønsker at bryde med den voldelige partner. Danner oplyser endvidere, at de kvin- der, de møder, der ikke har mulighed for selvstændigt ophold, som oftest bliver i forholdet trods massiv vold, da konsekvenser ved hjemsendelse kan være fatale for hende og hendes eventuelle børn, og at det derfor er meget positivt, at ministeriet nu foreslår at udvide persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilla- delsen som følge af partnervold m.v., til også at omfatte medfølgende familiemed- lemmer. Danner bemærker hertil, at det er noget, de sammen med øvrige volds- faglige aktører, har arbejdet for længe, og at de er glade for, at man fra politisk side har lyttet. KVINFO anfører, at de længe har anbefalet regeringen at udvide persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelse som følge af partnervold. KVINFO bemærker med tilfredshed, at denne nu udvides til også at omfatte medfølgende familiemedlemmer – på denne måde gives blandt andre medfølgende ægtefæller lige vilkår som sammenførte ægtefæller. KVINFO oplyser, at de tidligere har anbefalet regeringen, at udlændingelovens § 19, stk. 7, ændres, så voldsudsatte, der er i Danmark i kraft af deres partners op- holdstilladelse, får lettere adgang til at opnå egen opholdstilladelse, når de forla- der den voldelige partner. LOKK bemærker, at kvinder med afledt ret til ophold, der udsættes for partner- vold, ofte står i en situation, hvor frygten for at miste deres opholdstilladelse tvin- ger dem til at forblive i voldelige forhold og for disse kvinder er risikoen ved at for- lade forholdet ikke kun social og økonomisk, men også juridisk – en hjemsendelse kan have massive konsekvenser, både for dem selv og deres børn. LOKK oplyser endvidere, at mange af disse kvinder oplever at blive isoleret, hvilket begrænser deres muligheder for at integrere sig og skabe et selvstændigt liv i Danmark. LOKK hilser det derfor velkomment, at ministeriet nu foreslår at udvide persongruppen, Side 6/26 der har mulighed for at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag efter en samlivsop- hævelse, som følge af vold som følge af vold i nære relationer. LOKK finder, at det er en vigtig forbedring af voldsudsattes rettigheder, som de i LOKK – sammen med andre voldsfaglige aktører – længe har arbejdet for. Bedsteforældre for Asyl finder, at hensynet til børns stilling, når den ene forælder dør, bør nævnes både tydeligt og tillægges afgørende vægt. Bedsteforældre for Asyl bemærker, at der, så vidt de kan se, kun nævnes børn, der har været udsat for vold. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger og skal herudover bemærke, at det med lovforslaget foreslås at udvide udlændin- gelovens § 19, stk. 7, om fortsat ophold til voldsramte og § 19, stk. 8, om fortsat ophold ved den i Danmark fastboende persons død, således at også medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og studerende samt til udlands- danskere omfattes af bestemmelserne. Medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udlandsdan- skere meddeles opholdstilladelse efter henholdsvis udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og omfatter efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis ægtefælle/fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Herudover kan der i helt særlige tilfælde efter styrelsens praksis også gives tilladelse til et hjem- meboende barn over 18 år eller en forælder. Efter Styrelsen for International Rekrut- tering og Integrations praksis omfatter medfølgende familiemedlemmer til uden- landske studerende ægtefælle/fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år. Opholdstilladelse meddeles efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1. De nævnte grupper, herunder børn, vil med den foreslåede udvidelse af § 19, stk. 7 og 8, selvstændigt kunne bevare deres opholdstilladelse, hvis betingelserne i udlæn- dingelovens § 19, stk. 7 eller 8, er opfyldt. 2.1.3. Kravet om, at volden skal være dokumenteret Danner bemærker, at det er en vigtig betingelse for at få forlænget sin opholdstil- ladelse efter den særlige voldsbestemmelse, at partnervolden kan godtgøres. Dan- ner bemærker endvidere, at det som udgangspunkt er positivt, at formuleringen fra gældende lov om, at denne vold kan godtgøres på baggrund af krisecenterer- klæringer, skadestuerapporter, sms-korrespondancer og lignende, ligesom det er positivt, at volden ikke kræves politianmeldt. Danner anfører, at det bør påpeges, at nogle kvinder i denne målgruppe har levet i en sådan grad af negativ social kontrol og isolation, at det fortsat er særdeles van- skeligt for dem at løfte bevisbyrden, hvorfor der i forlængelse heraf bør rettes et blik mod myndighedernes formidling af dokumentationskravet. Danner bemærker, at der i henhold til Institut for Menneskerettigheders rapport, og i tråd med deres egen erfaring, stemmer den tilgængelige information om, hvornår volden er godt- gjort jf. Lov nr. 433 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) i mindre grad overens med det do- kumentationskrav, der stilles i praksis. Danner bemærker derved, at en vurdering Side 7/26 af volden bør tage højde for de muligheder, kvinden har for at bevise den vold, hun har været udsat for, herunder hendes egen forklaring, at kontrolmønstret kan være svært at gennemskue for udenforstående, og at dette kan kræve en grundig volds- faglig kortlægning af de mønstre, som har været på spil. Danner påpeger, at man med fordel kan kaste et blik på Norges lovgivning, hvor man som udgangspunkt finder den voldsudsattes forklaring tilstrækkelig, medmin- dre konkrete beviser det modsatte. Danner bemærker desuden, at jo mere ekstrem volden og den negative sociale kontrol er, jo sværere er det for kvinden at forstå, beskrive og dermed bevise volden, i og med hendes manglende adgang til hjælpe- og informationskilder, ligesom hendes systemkendskab kan være svært begrænset, og at dette - uden fagprofessionel hjælp - kan resultere i lovgivning, der ikke formår at finde anvendelse i praksis. Danner anbefaler på baggrund af deres erfaringer med netop denne problematik, at der bliver et fokus på adgang til specialiseret, voldsfaglig retshjælp, så den volds- udsatte reelt kan gøre brug af rettigheden. Danner påpeger i forlængelse heraf, at kvinder, der har dokumentation for ophold på krisecenter, som udgangspunkt bør opfylde betingelsen om godtgørelse af volden, eftersom kun personer der er udsat for partnervold, kan få tildelt ophold på krisecenter jf. § 109 i social- og servicelo- ven, hvorfor volden må antages godtgjort i forbindelse hermed. Dette gælder også for kvinder indskrevet i ambulante indsatser rettet mod voldsudsatte drevet af voldsfaglige aktører, f.eks. krisecentrene. Danner anfører, at en mere tværgående pointe, som ikke er en del af lovudkastet, men som har betydning for voldsudsattes reelle muligheder for at gøre brug af den rettighed, som ministeren ønsker for persongruppen, handler om oplysning af sa- gen. Danner anfører, at det er dybt problematisk, at den voldsudsatte selv har pligt til at oplyse sagen jf. udlændingelovens § 40, og i praksis betyder det, at en stor del af persongruppen ikke har mulighed for at gøre brug af deres lovgivningssikrede rettigheder. Danner oplyser, at de i deres specialiserede indsats til voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund har tilknyttet juridisk støtte med speciale i netop udlændinge- og opholdsret, hvilket understøtter retssikkerheden for de kvinder, Danner møder, men at langt de fleste voldsudsatte kvinder ikke har adgang til denne form for hjælp. Danner anfører, at partnervold er en kompleks størrelse, og der er tale om en persongruppe, som har dårligt systemkendskab grundet isolation og negativ so- cial kontrol, og at kvinder, der har været udsat for traumer i en sådan grad, at de har udviklet PTSD, derfor ikke kan forventes at have mulighed for alene at imøde- komme beviskravet. Danner bemærker, at med henblik på kompleksitet af sagen samt persongruppens handlemuligheder bør det i overensstemmelse med officialprincippet være myn- dighedernes ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse, og at dette grundlæggende princip i forvaltningsretten også bør være gældende her, hvis man reelt ønsker at hjælpe persongruppen. Side 8/26 Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol ønsker flere oplysninger om den spe- cifikke paragraf og lovgivning, der skal kunne bruges ift. familiesammenførte kvin- der og mænd, der udsættes for vold i parforhold, da der pt. er udfordringer ift. pa- ragraffens praktiske anvendelse i lyset af, at det er en meget udsat gruppe, den har til formål at beskytte. Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol bemærker end- videre, at målgruppen kan have manglende tillid til systemet, systemangst, og/eller være isoleret fra samfundet og arbejdsmarkedet af den voldelige partner, og der er derfor behov for mere viden om, hvordan lovgivningen konkret vil tilgodese denne målgruppe. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at betingelsen om at kvinden skal godtgøre, hun har været udsat for vold, kan være en vanskelig og urimelig bevis- byrde at løfte. Samtidig er det Institut for Menneskerettigheders vurdering, at kra- vet risikerer at fastholde disse kvinder i voldelige forhold. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at Danmark har tiltrådt Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem- met (Istanbulkonventionen), og at det følger af konventionens artikel 4, stk. 1, at staterne er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme og beskytte retten for alle mennesker, i særdeleshed kvinder, til at leve et liv uden vold i såvel den offentlige som den private sfære. Institut for Menneskerettighe- der oplyser, at det er deres vurdering, at det er nødvendigt at ændre beviskravene om godtgørelse for den begåede vold for at sikre effektiv beskyttelse efter Istan- bulkonventionen. Institut for Menneskerettigheder oplyser, at de har undersøgt denne problemstil- ling i en rapport fra oktober 2023, hvor instituttet blandt andet fik indblik i ca. 60 sager fra henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet. Institut for Menneskerettigheder oplyser endvidere, at de samtidig gennemførte 13 ekspert- interviews med professionelle aktører, der i kraft af deres arbejde er i berøring med voldsudsatte kvinder, som risikerer at miste deres opholdsgrundlag, hvis de går fra deres samlever/ægtefælle. Institut for Menneskerettigheder anfører, at det fremgår af rapporten, at det er instituttets vurdering, at de krav, der stilles til godtgørelse af den begåede vold, er uforholdsmæssigt vanskelige at løfte for mange voldsudsatte kvinder med afledt opholdsgrundlag. Institut for Menneske- rettigheder oplyser, at en kvinde, der som et led i voldsudøvelsen lever mere eller mindre indespærret, for eksempel vanskeligt vil kunne fremskaffe dokumentation af volden i form af en skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lig- nende – og er der tale om indlejret psykisk partnervold, har vi at gøre med en voldsform, der per definition er svær at bevise. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at beskrivelsen af udlændingemyn- dighedernes praksis indikerer, at det kan være svært at løfte beviskravene i den særlige voldsbestemmelse i § 19, stk. 7, idet kravene er strenge, og udlændinge- myndighedernes praksis synes uigennemsigtig. Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at dette bakkes op af de interviewede fagfolk, der tydeligt gi- ver udtryk for, at kvinderne ofte står i en ekstremt vanskelig situation, der medfø- Side 9/26 rer, at det kan være næsten umuligt at løfte beviskravene. Institut for Menneske- rettigheder finder, at det overordnede billede, der tegner sig i interviewene, er, at kvinden ved fysisk vold typisk ikke har opsøgt skadestue, politi, læge eller andre instanser, fordi det ikke har været en mulighed for hende. Institut for Menneske- rettigheder anfører, at dette imidlertid medfører, at volden ikke er dokumenteret noget sted, og at der heller ikke er foretaget en objektiv vurdering af voldens ska- devirkninger. Institut for Menneskerettigheder pointerer, at når der er tale om psykisk vold, vil volden per definition være vanskelig at godtgøre i kraft af dens komplekse natur. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at manglende bevi- ser for at volden har fundet sted, imidlertid betyder, at kvinden står svagt over for de myndigheder, der skal vurdere hendes sag. Institut for Menneskerettigheder er af den opfattelse, at beviskravene i udlæn- dingelovens § 19, stk. 7, bør ændres, så kvindens forklaring lægges til grund, med- mindre der er grund til at tro, at forklaringen er utroværdig. Institut for Menne- skerettigheder bemærker, at dette konkret vil betyde, at der i alle sager efter ud- lændingelovens § 19, stk. 7, skal være en formodning for, at kvinden har været udsat for vold, medmindre der er grundlag for at tro andet. Institut for Menneske- rettigheder påpeger, at denne vurdering, bakkes op af Kommissionen for den glemte kvindekamp, som den 29. januar 2025 offentliggjorde deres anbefalinger. Institut for Menneskerettigheder anfører, at Kommissionen i deres anbefaling nr. 9 direkte henviser til instituttets rapport og foreslår, ”at regeringen og Folketinget tager initiativ til at justere dokumentationskravene, sådan at man fremadrettet vil lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig.” Institut for Menneskeret- tigheder anfører endvidere, at Kommissionen i et af deres løsningsforslag foreslår, at ”regeringen bør sikre, at dokumentationskravene, som knytter sig til udlændin- gelovens § 19, stk. 7, justeres, sådan at ingen kvinder, som reelt bliver udsat for vold eller undertrykkelse, mister deres ophold.” Institut for Menneskerettigheder anfører, at det er deres klare vurdering, at be- tingelsen om, at kvinden skal godtgøre, at hun har været udsat for vold i sit par- forhold/ægteskab, er den største barriere i forhold til at forhindre, at kvinden fastholdes i parforholdet/ægteskabet og dermed volden. Institut for Menneske- rettigheder bemærker samtidig, at interviews med fagpersoner viser, at de strenge krav om godtgørelse kan bidrage til at afholde voldsudsatte kvinder fra at søge om beskyttelse efter voldsbestemmelsen ud fra en forventning om, at det ikke vil lykkes. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini- steriet tager initiativ til at ændre praksis i sager om vold efter udlændingelovens § 19 stk. 7, så kvindens forklaring om vold lægges til grund, medmindre forklaringen fremstår utroværdig. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol finder det problematisk, at det på- lægges kvinderne selv at indsamle beviser, da det stiller urimelige og urealistiske krav til kvinder i sårbare livssituationer, der ofte ikke er bekendt med eller har til- lid til rettigheder og myndigheder. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol Side 10/26 anfører, at såfremt hun som et led i voldsudøvelsen lever isoleret eller egentlig in- despærret, vil hun have vanskeligt ved at kunne fremskaffe dokumentation for volden i form af skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lignende. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol anfører, at i tilfælde hvor der er tale om psykisk partnervold, forekommer kravet ligeledes urimeligt, da psykisk vold er en voldsform, der per definition er svær at bevise grundet dens (ofte) sub- tile karakter, og at det særligt er migrant kvinder, der desuden oplever at være i en underlegen position i et voldeligt parhold, både socialt og økonomisk, hvorfor det kan være endnu sværere og risikabelt at søge hjælp fra myndighederne. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol anbefaler derfor, at vi i Danmark lader os inspirere af Norge, som anvender interview af kvinderne som bevismate- riale. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol påpeger, at den voldsudsatte kvinde står med en tung bevisbyrde, som hun skal løfte, hvorfor de gerne ser, at myndighederne lemper beviskravene og lægger kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol oplyser, at man i Norge har valgt at lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig. Kvinderådet og Sø- strene mod Vold og Kontrol henviser i den sammenhæng til, at mange af de kvin- der, som søger om ophold efter mishandlingsbestemmelsen, hverken har opsøgt krisecentre eller anmeldt forholdet til politiet, samt at dette ikke er særegent for udenlandske kvinder men et velkendt fænomen fra generelle undersøgelser om vold i nære relationer. LOKK bemærker, at man med fordel kunne have hentet inspiration fra Norge, hvor der i højere grad lægges vægt på den voldsudsattes forklaring. LOKK bemær- ker endvidere, at i Norge lægges voldsudsattes beretninger om vold i nære relati- oner til grund, medmindre der er klare grunde til at anse dem for utroværdige, og at denne tilgang anerkender de komplekse dynamikker i voldelige relationer. LOKK bemærker, at en lempelse af kravene, så kvindens forklaring tillægges større vægt, ville sikre bedre beskyttelse af voldsudsatte, der på grund af isolation og manglende systemkendskab har svært ved at dokumentere deres situation. LOKK mener, at dette ikke blot ville øge retssikkerheden, men også sikre, at lovgivnin- gen faktisk kan anvendes i praksis af de kvinder, den er tiltænkt at beskytte. Peter Jensen noterer sig, at det ikke er et krav efter den foreslåede ordning, at der foreligger en domfældelse, eller at påståede overgreb og social kontrol er anmeldt til politiet. Peter Jensen finder, at det er helt afgørende i et retssamfund og i be- kæmpelsen af parallelsamfund og social kontrol, at vold, overgreb og andre straf- bare forhold anmeldes til politiet. Peter Jensen finder således, at lovforslaget bør indeholde et klart krav om, at påstande om vold, social kontrol og andre strafbare forhold er anmeldt til politiet. Refugees Welcome hilser forslaget til ændring velkomment, men efterlyser, at man samtidig tager fat i de to andre krav – navnlig kravet om at kunne dokumen- tere volden og kravet om at have udvist tilstrækkelig vilje og evne til integration. Refugees Welcome anfører, at ifølge flere undersøgelser og rapporter, hvor især Side 11/26 Institut for Menneskerettigheders rapport fra 2023 skal fremhæves, har mange voldsofre svært ved at leve op til alle tre krav, men især bevisbyrden for at doku- mentere volden er svær at løfte, og at en af de netop udsendte anbefalinger fra regeringens Kommissionen for den glemte kvindekamp går netop på at ”justere dokumentationskravene”. Refugees Welcome oplyser endvidere, at de også selv har beskrevet problemet i deres rapport ”De ved ikke, hvor meget stress, vi har” fra 2023 og i den efterfølgende høring på Christianborg i 2024. SOS Racisme glæder sig især over de mere lempelige krav til dokumentation af volden ift., at partneren eller ægtefællen, og tilsvarende et evt. barn, fortsat kan blive i Danmark, og at der ikke nødvendigvis kræves, at ægtefællen er dømt for volden, men at den blot skal være godtgjort af den voldsudsatte. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af udlæn- dingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har væ- ret udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Dette gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet. Det er en betingelse for at kunne bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, at ud- lændingen godtgør, at der har været tale om voldsudøvelse m.v. Det er ikke et krav, at ægtefællen er dømt for fysisk eller psykisk vold, herunder psykisk vold i form af negativ social kontrol, eller andre overgreb mod udlændingen eller udlændingens barn. Det er heller ikke et krav, at volden m.v. er meldt til politiet. Volden vil eksem- pelvis også kunne godtgøres ved skadestuerapporter eller lægeerklæringer, erklæ- ringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere m.v. Det bemærkes, at det således hverken er et krav for at bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, at den pågældende har taget ophold på et krisecenter eller har anmeldt forholdet til poli- tiet. Ud over dokumentation, der stammer fra den pågældendes kontakt med politi, kommune eller andre offentlige myndigheder, krisecentre eller lign., kan kopi af SMS-beskeder eller beskeder på sociale medier m.v., der underbygger forklaringen om vold m.v., indgå i vurderingen af, om volden kan anses for godtgjort. Der er tale om en konkret og individuel vurdering. Udlændingemyndighedernes vejledning om voldsbestemmelsen er opdateret og ud- dybet i december 2024 og kan findes på www.nyidanmark.dk. Herudover har Ud- lændingestyrelsen en vejledningsordning (hotline) for udlændinge, som er udsat for negativ social kontrol i deres ægteskab/samliv og som har spørgsmål til deres op- holdstilladelse. Man kan f.eks. kontakte hotlinen, hvis man er udsat for vold eller negativ social kontrol, eller hvis man er i tvivl om, hvordan samlivsophør påvirker ens opholdstilladelse. Side 12/26 Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter frem- hæver de norske regler og anfører, at udgangspunktet for disse er, at den voldsud- sattes forklaring lægges til grund, medmindre der er grund til at tro, at forklaringen er utroværdig. Det er dog ministeriets vurdering, at den danske voldsbestemmelse er udtryk for en balance, hvor muligheden for at godtgøre volden uden strenge do- kumentationskrav beskytter ofre for vold, samtidig med at der er en sikring mod misbrug af systemet. Det skal hertil bemærkes, at en udlænding, der ønsker opholdstilladelse i Danmark og eventuelt forlængelse af en sådan i sagens natur vil skulle oplyse sin sag, så ud- lændingemyndighederne kan træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for med- delelse, forlængelse eller bevarelse af den ønskede opholdstilladelse er opfyldt. Dette følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, og stemmer efter ministeriets opfat- telse i øvrigt overens med det almindelige forvaltningsretlige officialprincip, hvoref- ter offentlige myndigheder på den ene side har ansvaret for at oplyse en sag til- strækkeligt, inden de træffer afgørelse, men hvor sagsoplysningsreglerne i medfør af officialprincippet på den anden side også forudsætter (i hvert fald et vist omfang af) partsmedvirken og indsats i forbindelse med tilvejebringelse af oplysningsgrund- laget (se f.eks. 368 i Steen Rønsholdts Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sags- behandling). Ministeriet vurderer i øvrigt, at voldsbestemmelsens krav om, at udlændingen skal godtgøre volden, er inden for rammerne af Istanbulkonventionen. Der ændres ikke med lovforslaget på tilbud om rådgivning og støtte m.v. til volds- udsatte. 2.1.4. Lempelse af kravet om årsagssammenhæng Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at ministeriet foreslår at æn- dre gældende praksis om, at der skal være årsagssammenhæng mellem ophævelse af samliv og vold, før kvinden kan beskyttes af voldsbestemmelsen. Institut for Menneskerettigheder oplyser, at det er af deres opfattelse, at udlændingemyndig- hederne altid bør lægge til grund, at volden er årsag til ægteskabets eller samlivets ophør, når volden er godtgjort. Danner bemærker, at de anser det som positivt, at man nu fra ministeriets side vil godtage en formodning om, at volden er årsag til samlivsophøret uanfægtet en ude- fraset ulogisk kronologi i bruddet, samt hvem der begærer skilsmissen/forlader par- forholdet. Danner anfører, at det i praksis kommer til at betyde, at dokumentati- onsbyrden for den voldsudsatte bliver mindre – også når årsagssammenhængen ikke kan dokumenteres, f.eks. hvis der ikke foreligger skriftlig kommunikation, eller hvis kvinden grundet kontrollen ikke har reageret direkte i forbindelse med en kon- kret voldsepisode eller har levet i volden i mange år. Side 13/26 Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol bemærker, at kravet om årsags- sammenhæng – det vil sige, at volden er årsag til ægteskabets eller samlivets op- hør – udfordres af det faktum, at kvinden kan have levet med volden i årevis og reelt ikke have haft andre valg, før omstændighederne har muliggjort, at hun kunne handle. KVINFO anfører, at med lovforslaget vil vurderingen af årsagssammenhængen for samlevernes brud fremadrettet skulle gælde en formodning om frem for doku- mentation af, at det er overgreb, misbrug eller anden overlast, herunder negativ social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen. KVINFO konstaterer hertil, at udlændingemyndighederne fremadrettet kun vil foretage nærmere vurdering af årsagssammenhængen, hvis konkrete holdepunkter i sagen peger på, at samliv er ophørt på grund af andet end vold. KVINFO anbefaler, at kravet om, at fjerne vur- deringen af årsagssammenhængen fjernes helt, således at det bliver tilstrækkeligt at dokumentere volden. LOKK hilser det velkomment, at man anerkender en formodning om, at vold er år- sagen til samlivsophør, da LOKK fra praksis ved, at vold eskalerer over tid. LOKK oplyser, at gennem manipulation og trusler skaber voldsudøveren ofte en af- hængighed, der gør det svært at bryde ud, og at mange voldsudsatte tvivler på de- res egne oplevelser, føler skam og frygter konsekvenserne af at forlade forholdet – både følelsesmæssigt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. LOKK anfører, at denne komplekse dynamik gør det vanskeligt at bevise en direkte årsagssammenhæng mellem vold og samlivsophør, og de ser det derfor som en vigtig anerkendelse, at en formodning godtages. Refugees Welcome oplyser, at de i deres rapport bl.a. har en case, hvor en kvin- der har fået afslag, jf. § 19, stk. 7, fordi det var hendes voldelige mand og ikke hende selv, der havde begæret skilsmisse – et andet aspekt loven ikke tager højde for. Refugees Welcome bemærker hertil, at samlivet skal ophøre på offerets initia- tiv, og dermed kan voldsudøveren stadig true med skilsmisse. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke med lov- forslaget ændres på, at det skal være volden m.v., der er årsag til samlivsophævel- sen. Det er dog indgået i ministeriets overvejelser, at det for nogle udlændinge kan være vanskeligt at godtgøre, at det er volden, der er årsag til samlivsophævelsen. Det gælder især for udlændinge, der har levet med vold i en længere periode og ikke tidligere har set en reel mulighed for at ophæve samlivet. Der lægges derfor med lovforslaget op til, at der ved vurderingen af årsagssammen- hængen fremadrettet vil skulle gælde en formodning for, at det er overgreb, mis- brug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, der er årsag til sam- livsophævelsen, når først volden m.v. er godtgjort. Dette vil også gælde, selvom der er forløbet længere tid mellem volden m.v. og samlivsophævelsen. Hvem der even- tuelt måtte have indgivet formel skilsmisseansøgning vil – ligesom det følger af de gældende regler – ikke være afgørende. Kun hvis konkrete holdepunkter i sagen pe- ger i retning af, at samlivsophævelsen skyldes noget andet end vold m.v., vil udlæn- Side 14/26 dingemyndighederne skulle foretage en nærmere vurdering af kravet om årsags- sammenhæng. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen oplyser at have forelsket sig i en anden, som vedkommende ønsker at bosætte sig med. 2.1.5. Vilje og evne til integration Bedsteforældre for Asyl spørger, hvem der afgør, hvordan personen i den givne situation viser sin vilje til aktivt medborgerskab i dagens Danmark, samt om viljen – og evnen – er tilstrækkelig, og om det skal være fortid, at et herboende menneske (måske tilmed født her i landet) med udenlandsk baggrund kan sige “jeg har gjort alt, hvad jeg er blevet bedt om, men alligevel ønskes jeg sendt ud af landet”. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol bemærker, at de er stærkt bekym- rede over kravet om, at en voldsudsat kvinde i et voldeligt forhold skal have udvist vilje og evne til at lade sig integrere, hvorfor de anbefaler, at kravet om vurdering af kvindens evne og vilje til integration bør fjernes, da det er et urimeligt krav at stille til personer, som har været udsat for partnervold. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol anfører, at det vidner om en manglende forståelse fra myn- digheders side og manglende viden om vold. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol påpeger endvidere, at voldsfaglige aktører og vidensgrundlaget på om- rådet netop peger på, at det kan være svært at bryde med volden og at vise vilje til ’integration’ såsom at søge job og deltage i det lokale foreningsliv, hvis man le- ver i et voldeligt forhold, hvor partneren netop tilstræber isolation. KVINFO anbefaler, at bestemmelserne om, hvorvidt udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund, samtidig præciseres. KVINFO henviser i den forbindelse til, at de i en omfattende analyse konkluderer, at de grupper borgere i Danmark, som anses for mest udsat eller i størst risiko for negativ social kontrol er voksne familiesammenførte kvinder, som for nylig er kommet til landet, eller som har levet isoleret i landet i en årrække, og som er langtidsledige. KVINFO oplyser hertil, at ofre for negativ social kontrol kan have begrænsede muligheder for at vise vilje til integration. KVINFO mener, at det skal præciseres i lovens bemærkninger, at det ikke skal lægges ofret til last, hvis man som følge af volden har været isoleret og ikke haft mulighed for at udvise ”vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund”. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforsla- get ikke ændres på, at det er en forudsætning for at bevare en opholdstilladelse efter voldsbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7, at udlændingen har udvist vilje og evne til integration i det danske samfund. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.1.4. om gældende ret er der en formod- ning for, at den pågældende har udvist vilje og evne til integration, hvis den pågæl- dende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark frem til samlivsophævelsen, og den pågældende er eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller har modta- get danskundervisning. Voldsbestemmelsen gælder også, hvis den pågældende har opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark frem til samlivsophøret, men den pågæl- dende skal i så fald i højere grad have vist vilje og evne til integration i det danske Side 15/26 samfund, f.eks. ved, at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på en uddan- nelse her i landet, eller at den pågældende har været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse eller taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v. Det indgår bl.a. i vurderingen af, om udlændingen har udvist vilje og evne til inte- gration, hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællen eller samleveren, f.eks. hvis ægtefællen/samleveren som led i volden m.v. har begrænset den pågældendes bevægelsesfrihed, nægtet den pågældende at søge arbejde, iso- leret den pågældende fra adgangen til uddannelse eller taget kontrol over den på- gældendes dagligdag ved at beslutte, hvilke sociale sammenhænge den pågæl- dende må indgå i. Der er tale om en konkret og individuel vurdering. 2.1.6. Krav om selvforsørgelse efter 5 år Danner bemærker, at de i deres efterværnsindsatser følger voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund efter deres brud med volden, og at selvom der er tale om en gruppe, der ofte er meget motiverede for at opnå selvforsørgelse og et frit liv, har volden for en del af dem haft så negative konsekvenser, at fem år er kort tid til at komme på fode igen. Danner anfører, at dette skyldes, at længere varig udsathed for vold, isolation og kontrol er tæt forbundet med psykiske belastningslidelser som PTSD, depression og angst, og i nogle tilfælde er der tale om kvinder, der er rykket direkte fra sin families hjem ind til en voldsudøvende ægtefælle, samt at hun grun- det den negative sociale kontrol måske aldrig har lært sproget og ikke kender sy- stemet, hvilket skal ses sammenholdt med de – for nogen massive – traumereakti- oner, der er en konsekvens af volden. Danner anfører, at det er deres erfaring fra praksis, at nogle kvinder bruger mange år efter volden på at blive raske igen og etablere sig i ny bolig og bygge et liv op her. Danner bemærker hertil, at børnene, der også har levet i vold i mange år og derfor, for nogens vedkommende, har brug for meget støtte til at komme i trivsel igen, er det vigtigste fokus i de første år for de allerfleste kvinder. Danner bemærker endvi- dere, at utrygheden ved et potentielt usikkert opholdsgrundlag efter fem år kan være en yderlig belastning for kvinden, hvorfor de anbefaler, at beslutningen om inddragelse af opholdsgrundlag efter fem år også bygger på en konkret og indivi- duel vurdering af intensiteten og påvirkningen af de negative konsekvenser af vol- den, samt kvindens konkrete livssituation, der kan stå i vejen for kravet om selvfor- sørgelse de første fem år. Bedsteforældre for Asyl bemærker, at fremtidsudsigten for de personer det forslås vil få deres opholdstilladelse forlænget, fordunkles af, at forlængelsen de facto har en frist på fem år, selvom det ikke set fra danske myndigheders side er urimeligt at forvente en, for personen måske helt ny, aktiv tilgang til at bo i Danmark. Bedste- forældre for Asyl spørger dog i den forbindelse, hvorvidt tilbuddene om at kunne komme til at leve op til myndighedernes forventninger ved siden af blot at overleve, findes. Side 16/26 Institut for Menneskerettigheder bemærker, at forslaget om selvforsørgelse efter fem år adskiller sig betragteligt fra gældende ret, hvorefter kvinder, der har fået bevaret deres opholdstilladelse pga. vold eller hvor samleveren er død, alene skal fremvise et gyldigt pas ved spørgsmålet om forlængelse (lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2). Institut for Menneskerettigheder anfører, at der der- for ikke i dag er et krav til, at voldsudsatte kvinder er selvforsørgende efter de har fået bevaret deres opholdstilladelse. Institut for Menneskerettigheder oplyser, at efter deres vurdering, udvises der i dag en forståelse for kvindernes sårbare situa- tion ved ikke at stille krav til deres selvforsørgelse efter bevaret opholdstilladelse, hvorfor kravet om selvforsørgelse efter fem år gør op med denne forståelse. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at det følger af Istanbulkonventionens artikel 20, litra a, at medlemsstaterne skal træffe lovgivningsmæssige og andre for- anstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til tilbud, der letter deres restitution efter udsættelsen for vold, og at sådanne foranstaltninger om nødvendigt bør omfatte juridisk og psykologisk rådgivning, økonomisk bistand og hjælp med bolig, uddannelse, undervisning og beskæftigelse. Institut for Menne- skerettigheder oplyser, at artikel 20, litra b fastslår, at medlemsstaterne skal træffe de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til sundhedsydelser og sociale tilbud og ydelser, at disse tilbud og ydelser har tilstrækkeligt med ressourcer, og at de fagfolk, der hjælper ofrene og henviser dem til passende tilbud, er uddannet dertil. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at kravet om selvforsørgelse efter fem år ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at nogle kvinder befinder sig i en særligt sårbar og udsat position, som vanskeliggør efterlevelse af kravet – nogle kvinder kan således have meget få ressourcer på tidspunktet, hvor de forlader en voldelig partner. Institut for Menneskerettigheder vurderer endvidere, at forslaget i praksis vil ramme de mest sårbare kvinder, og at det kan være kvinder, der pga. volden i årevis ikke har haft kontakt med omverdenen, ikke har netværk eller fami- lie i Danmark, og som måske ikke behersker det danske sprog. Institut for Menneskerettigheder oplyser, at de i deres rapport fra 2023 har forsøgt at beskrive, hvem den typiske voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinde er, og, som det fremgår af rapporten, beskrives den typiske kvinde som meget isoleret, alene og ofte helt uden et relevant netværk. Institut for Menneskerettigheder op- lyser, at det fremgår heraf, at hun hverken kender sine rettigheder eller ‘systemlo- gikkerne’, og hun ej heller mestrer det danske sprog på et niveau, der muliggør, at hun kan klare sig uden hjælp fra andre – hendes handlekompetencer kan således være meget begrænsede. Institut for Menneskerettigheder beskriver endvidere i deres rapport, at det at leve med en voldelig ægtefælle kan modvirke den voldsud- sattes mulighed for at opfylde f.eks. sprogkrav og krav til beskæftigelse, hvilket kan bidrage til at fastholde kvinden i et afhængighedsforhold. Institut for Menneskeret- tigheder understreger ud fra ovenstående beskrivelse vigtigheden af, at voldsud- satte kvinder med afledt opholdsgrundlag ‘gribes’ af systemet, når de rækker ud, hvilket f.eks. kan være sagsbehandlere eller andre fagpersoner, som hjælper dem med at komme videre. Side 17/26 Institut for Menneskerettigheder vurderer med lovudkastet og ministeriets be- tragtninger, at der ikke er taget højde for netop målgruppens diversitet, og at for- slaget kan ramme de kvinder, der er allermest udsatte og har behov for ekstra un- derstøttelse. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at regeringen – som beskrevet i lovud- kastet – på den ene side anfører, at alle i Danmark, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv, da det ifølge regeringen, både er rimeligt for samfundet og værdigt for den enkelte, men på den anden side, skriver ministeriet, at voldsudsatte skal have en periode til at komme på fode igen (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.). Institut for Menneskerettigheder er enig med regeringen i, at der er behov for at tænke i langsigtede løsninger for personer underlagt negativ social kontrol, og at netop faglig og social understøttelse er afgørende for kvindernes fremtid og inte- gration. Institut for Menneskerettigheder bemærker hertil, at ægtefællesammen- førte kvinder, som har været udsat for vold i mange tilfælde kan have samme behov for understøttelse og hjælp til at komme videre efter at have forladt et voldeligt forhold. Institut for Menneskerettigheder mener derfor, at det bør indgå i udlæn- dingemyndighedernes vurdering, om en kvinde, der har bevaret sin opholdstilla- delse efter § 19, stk. 7, har fået tilbudt den nødvendige støtte til at sikre hendes restitution efter udsættelsen for vold, som forudsat i Istanbulkonventionens artikel 20 og i modsat fald, bør hendes opholdstilladelse ikke inddrages. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini- steriet tager initiativ til at sikre, at der indføres en undtagelsesbestemmelse i ud- lændingeloven, så de kvinder, der ikke har fået den nødvendige støtte til at forsørge sig selv efter fem år, alligevel kan bevare opholdstilladelsen. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol bemærker, at de er bekymrede for kravet om selvforsørgelse efter fem år og henviser til praksiserfaring og viden fra vores voldsfaglige medlemmer, hvortil der peges på, at voldsudsatte kvinder ofte primært har fokus på børnene og sætter sig selv til side i perioden efter det volde- lige forhold. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol oplyser yderligere, at kvinderne ofte har psykiske belastninger som følge af at være i et forhold med iso- lation og vold så som f.eks. PTSD, angst og depression, hvorfor processen mod selvforsørgelse for nogen varer længere end fem år. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol anbefaler derfor af hensyn til be- skyttelse af både kvinderne og børnene, at det skal være baseret på konkrete og individuelle vurderinger frem for et generelt fem års krav. Kvinderådet og Sø- strene mod Vold og Kontrol anfører i den forbindelse at kun sådan kan det reelt sikre beskyttelse af ofre for partnervold, som ofte lever med alvorlige følger af volden både på kort og længere sigt. KVINFO konstaterer, at det med lovforslaget foreslås, at en opholdstilladelse be- varet på grund af vold efter fem år kan blive inddraget, såfremt udlændingen modtager for eksempel kontanthjælp. KVINFO påpeger, at der ikke stilles krav om selvforsørgelse over for udlændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen under Side 18/26 henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7. KVINFO oplyser, at de er enige med regeringen i, at denne gruppe særligt udsatte udlændinge har brug for mere tid til at komme på fode igen. KVINFO mener ikke, at kravet om selvforsørgelse er hensigtsmæssigt i formålet med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse på grund af vold, da ne- gativ social kontrol og andre former for vold kan være barrierer for beskæftigelse, og det kan tage lang tid at bryde med volden. KVINFO mener, at regeringen bør sikre helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser, der tager udgangspunkt i den enkelte kvindes situation og støtter hende i at overvinde barrierer for beskæfti- gelse. Refugees Welcome undrer sig over, at man vil stille et krav til denne sårbare gruppe, som ikke stilles til andre, f.eks. en person, der bevarer sin opholdstilla- delse pga. stærk familiemæssig tilknytning. Refugees Welcome anfører, at en del af mønsteret i voldelige ægteskaber ofte er at isolere offeret og fratage hende muligheden for at lære dansk, forsørge sig selv og opbygge sit eget netværk, hvor- for hun logisk nok vil være bagud på point i forhold til at kunne blive selvforsør- gende. Refugees Welcome påpeger desuden, at volden kan have langvarige men- tale effekter, som kan gøre det svært at koncentrere sig, lære nyt og tro på egne evne, hvorfor der oftest er brug for en særlig indsats for at få disse kvinder gjort til selvforsørgende, og i nogle tilfælde vil det lykkes. Refugees Welcome bemærker, at 5 år ikke altid vil være tilstrækkelig lang tid til at komme i arbejde, og at uddannelse desuden bør tælle med, eftersom forskningen viser, at uddannelse er den sikreste vej til en stabil og langvarig tilknytning til ar- bejdsmarkedet. Refugees Welcome anfører endvidere, at kvinder generelt har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd, og det gælder i endnu højere grad for kvinder, som er født og opvokset uden for EU. Refugees Welcome påpe- ger, at arbejdsmarkedet indeholder en række veldokumenterede barrierer for disse kvinder, som bør afhjælpes inden man opsætter et rigidt krav til dem. Refugees Welcome mener derfor ikke, at der bør være et krav om selvforsørgelse efter 5 år, men tværtimod et særligt krav til kommunen om støttetilbud og uddan- nelsesplan for denne gruppe. Danner bemærker, at der i forbindelse med vurderingen om ophævelse af opholds- tilladelse efter fem år i tråd med gældende lov kigges på tilknytning jf. § 26 og Dan- marks internationale forpligtelse. Danner bemærker endvidere, at jf. § 31 i udlæn- dingeloven må personer ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf, at blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigende behand- ling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, og at dette også afspejles i den europæiske menneskerettighedskon- vention artikel 3. Danner påpeger, de har en klar holdning til, at en vurdering af inddragelse af op- holdstilladelse således bør bygge på en helhedsvurdering af kvindens risiko for vi- dere udsættelse for vold, drab eller fængsling i hjemlandet, hvis hun sendes hjem Side 19/26 som fraskilt, og at dette kræver en grundig risikovurdering ift. den vold, hun er ble- vet udsat for i Danmark samt en vurdering af de familiemæssige (og statslige i øv- rigt) forhold i hjemlandet. Danner anfører, at dette bør fremgå særskilt i forbindelse med beskrivelsen af de internationale forpligtelser i loven. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol ønsker at fremhæve gældende lov om tilknytning jf. § 26 og Danmarks internationale forpligtelser. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol henviser i den forbindelse til § 31 i udlændingelo- ven om, at personer ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresen- delse til et sådant land, og at dette også afspejler Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention artikel 3. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol anbefaler på den baggrund en fremhævelse af kravet om, at en vurdering af inddragelse af opholdstilladelse altid bør bygge på en helhedsvurdering af kvindens risiko for videre udsættelse for vold, drab eller fængsling i hjemlandet, hvis hun sendes hjem som fraskilt. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol påpeger, at dette kræver en grun- dig risikovurdering ift. den vold, hun er blevet udsat for i Danmark samt en vurde- ring af de familiemæssige (og statslige i øvrigt) forhold i hjemlandet. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol mener ligesom deres medlemsorganisationer, at dette bør fremgå særskilt i forbindelse med beskrivelsen af de internationale for- pligtelser i loven. SOS Racisme ser positivt på, at der i begge tilfælde tages hensyn til enken eller en- kemanden og den voldsudsatte ægtefælle, og at det accepteres, at vedkommende måske ikke kan blive helt selvforsørgende lige nu, men bør blive det inden fem år – eller at vedkommende skal have fået permanent opholdstilladelse inden de fem år er gået. SOS Racisme bemærker dog, at det sidste kan være svært at opnå. SOS Racisme bemærker, at den foreslåede ordning indebærer, at udlændinge, der bevarer opholdstilladelsen pga. udsættelse for vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, vil have en periode på 5 år til at komme på fode igen, inden der vil blive stillet krav om 100% selvfor- sørgelse. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager og studerende er betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Endvidere er opholdstilladelse som ægtefællesammenført, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgø- rende taler derimod, betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsube- grænset opholdstilladelse. Det er således som udgangspunkt en forudsætning for, at de pågældende kan opnå opholdstilladelse og få forlænget en opholdstilladelse, at de ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Side 20/26 De udlændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbin- delse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, bliver derimod ikke mødt af et krav om selvforsørgelse som betingelse for ret til fortsat ophold. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2.2., er det regeringens opfattelse, at der også bør gælde et selvforsørgelseskrav for denne gruppe, men at der samtidig bør tages hensyn til, at der er tale om udlændinge, der bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er af- gået ved døden. Den beskyttelse af udlændinge, der ligger i adgangen til under visse betingelser at kunne bevare opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil således efter regeringens opfattelse ikke tjene sit formål, hvis de pågældende udlændinge kontinuerligt skal opfylde det selvforsørgelseskrav, som de blev mødt med, da de opnåede opholdstilladelse. Regeringen finder således på den ene side, at alle i Danmark, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og værdigt for den enkelte. Det enkelte menneske bør mødes med tillid og en forventning om, at man ønsker at forsørge sig selv og at være en integreret del af det danske samfund, uanset den baggrund, som vedkommende har. Det gælder også de udlændinge, der bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægte- fælle eller samlever er afgået ved døden. På den anden side finder regeringen, at det med henblik på at understøtte formålet med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i for- bindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, er nødvendigt, at de pågældende udlændinge får en periode til at komme på fode igen, inden der stilles krav om selvforsørgelse. Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en periode på 5 år er en rimelig periode i forhold til at skabe sig en selvstændig tilvæ- relse, hvor man er selvforsørgelse. Det bemærkes, at modtagelse af ydelser efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik ikke vil have betydning for opholdsretten. Lovbemærkningerne er på baggrund af høringssvarene uddybet med oplysning om, at dette udover eksempel- vis modtagelsen af boligsikring og børne- og ungeydelse betyder, at det vil være uden betydning for opholdsretten at modtage f.eks. SU. Der ændres ikke med lovforslaget på tilbud om rådgivning og støtte m.v. til volds- udsatte. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter frem- hæver, at der konkret bør kunne undtages fra 5 års kravet. Side 21/26 Ministeriet skal hertil bemærke, at der kan være tilfælde, hvor en udlænding, som kan bevare opholdstilladelsen pga. vold m.v. eller i forbindelse med, at den herbo- ende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, også kan bevare opholdstilladelsen som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller udlændingelovens § 26, stk. 1 (hvorefter der ved spørgsmålet om bevarelse skal tages særligt hensyn til, om ind- dragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende for den pågældende bl.a. som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund og herboende personer). Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin- ger pkt. 2.1.2.3., vil der således i visse sager skulle foretages en konkret og individuel vurdering af, om udlændingen vil få en bedre retsstilling hvis vedkommendes op- holdstilladelse også kan bevares med henvisning til § 26, stk. 1, eller Danmarks in- ternationale forpligtelser. I så fald vil udlændingen skulle bevare opholdstilladelsen på denne baggrund. Stilles udlændingen ikke bedre, vil pågældende bevare opholds- tilladelsen med henvisning til vold m.v. eller den herboendes død. Ministeriet skal endvidere bemærke, at de foreslåede bestemmelser i udlændinge- lovens § 19 a, stk. 4 og 5, fastsætter, hvornår en opholdstilladelse uanset modta- gelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil blive forlænget eller undladt inddra- get. De foreslåede bestemmelser indebærer, at en udlænding, der ikke opfylder 5 års kravet, vil få vurderet spørgsmålet om besvarelse af opholdstilladelsen (trods mod- tagelsen af ydelser) efter de regler, som i en inddragelses- eller forlængelsessitua- tion ville have fundet anvendelse for udlændingen, hvis ikke opholdstilladelsen var bevaret pga. vold m.v. eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever afgik ved døden. Der er således tale om tilfælde, hvor internationale for- pligtelser tilsiger, at den pågældende skal have ret til fortsat ophold her i landet, eller – for de persongrupper, hvor udlændingelovens § 26, stk. 1, finder anvendelse efter de almindelige regler om inddragelse og forlængelse – hvor en vurdering efter § 26, stk. 1, fører til, at opholdstilladesen kan bevares. Det bemærkes i den forbindelse, at enhver udlænding, der opholder sig i Danmark, kan indgive en ansøgning om asyl. Dette gælder uanset, om vedkommende er rejst ind i Danmark uden et opholdsgrundlag, eller om pågældende er i besiddelse af en opholdstilladelse eller visum. 2.1.7. Yderligere bemærkninger Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol oplyser, at i Norge gælder det, at en udlænding kan søge og opnå opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, hvis ægteskabet eller samlivet ophører, og der er grund til at antage, at udlændingen eller eventuelle børn er blevet mishandlet af manden eller af andre medlemmer af husstanden eller svigerfamilien. Refugees Welcome anfører, at igennem deres mangeårige juridiske rådgivning og gennem interviews til rapporten har de erfaret, at mange kvinder bliver i voldelige ægteskaber, enten fordi de ikke kender deres rettigheder og muligheder, eller fordi de ikke kan leve op til kravene i lovgivningen, hvorfor Refugees Welcome anbefaler, Side 22/26 at man i langt højere grad sikrer kvinders eget opholdsgrundlag, så færre er af- hængige af deres mand eller deres barn for at kunne være i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en opholdstilla- delse, der bevares pga. vold m.v., eller fordi den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, giver udlændingen ret til ophold i Danmark uafhængig af ægte- fællen/samleveren. Bedsteforældre for Asyl finder, at sætningen "Styrelsen for International Rekrutte- ring og Integration meddeler ikke opholdstilladelse med henvisning til internatio- nale forpligtelser” (pkt. 2.1.1.1. i lovforslagets hovedpunkter) forekommer forvir- rende. Bedsteforældre for Asyl bemærker, at der efterfølgende henvises til at vide- resende sager til Udlændingestyrelsen. Bedsteforældre for Asyl finder, at det virker foruroligende, at ikke alle i nævn, styrelser og ministerier til hver en tid kan og skal gøre opmærksom på en grænse i de internationale konventioner, som Danmark faktisk har underskrevet. Bedsteforældre for Asyl fremhæver, at retsfølelsen og til- liden til folkestyret aktuelt lider alvorligt under en fritagelse for hensyn til under- skrevne, internationale konventioner, og spørger, hvorfor dette ekstra bureaukra- tiske, fordyrende og forsinkende led i en sagsbehandling er nødvendigt, hvis det allerede i første instans er klart, hvor grænsen går mht. de beskyttende, af Danmark underskrevne, internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at i sager hvor Styrel- sen for International Rekruttering og Integration afslår at forlænge en opholdstilla- delse, og hvor styrelsen efter en umiddelbar vurdering finder, at udlændingen even- tuelt kan have ret til fortsat ophold som følge af internationale forpligtelser, herun- der Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, sender styrelsen sa- gen til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin- gelovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændingesty- relsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgninger om opholdstilla- delse efter § 9 c, stk. 1, behandles af Udlændingestyrelsen. Dette følger af udlæn- dingelovens § 46, stk. 1. Udlændingenævnet bemærker, at der i udkastets § 1, nr. 21, foreslås nye punk- tummer til udlændingelovens § 19, stk. 7, og at der i det foreslåede 4. pkt. er be- nyttet følgende formulering: ”3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlæn- ding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.” Ud- lændingenævnet oplyser, at der er deres umiddelbare vurdering, at den foreslåede henvisning til ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, begrænser anvendelsen af § 19, stk. 7, 3. pkt., til sager, hvori en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c som følge af ophør af en opholdsret, der allerede var bevaret efter EU-opholdsbekendt- gørelsens § 17, stk. 2, nr. 3. Udlændingenævnet vurderer, at dette betyder, at sager hvori en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c som følge af ophør af en opholdsret som medfølgende familiemedlem efter EU-opholds- bekendtgørelsens §§ 10-15, fordi udlændingen ikke opfyldte betingelsen i § 17, stk. Side 23/26 3, for bevarelse efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 3, ikke vil være omfattet. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at den refererede henvisning både omfatter situationen, hvor en udlæn- ding aldrig har opfyldt selvforsørgelseskravet og situationen, hvor udlændingen op- rindeligt opfyldte selvforsørgelseskravet (og dermed bevarede efter EU-reglerne) og efterfølgende ikke længere opfylder selvforsørgelseskravet. Ministeriet har således ikke fundet anledning til at ændre i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, 4. pkt., men har på baggrund af Udlændingenævnets høringssvar tyde- liggjort bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 7, 3.-5. pkt. Institut for Menneskerettigheder henviser til, at regeringen i januar 2025 har of- fentliggjort 22 initiativer til at bekæmpe negativ social kontrol, og at et af regerin- gens indsatsområder (indsatsområde nr. 2) er et fokus på støtte til og sikkerhed for ofre underlagt negativ social kontrol. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at regeringen i deres udspil skriver, at det er helt afgørende, at der er relevante tilbud for personer udsat for vold, som også indbefatter langsigtede tilbud f.eks. efter et krisecenterophold, og at regeringen samtidig skriver, at vi som samfund skal række ud til ofrene, skabe tillid og give reelle muligheder. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at der med ’Et frit liv i Danmark - Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsam- fund’ igangsættes en række initiativer i 2025, der skal støtte personer underlagt ne- gativ social kontrol. Initiativerne omfatter etablering af en ordning med frivillige netværksvenner til unge over 18 år, der oplever ensomhed som følge af negativ so- cial kontrol eller en æresrelateret konflikt og har brudt helt eller delvist med deres familie. Initiativerne omfatter endvidere etablering af efterværn til voksne (herun- der voksne med børn), der har været på krisecenter som følge af æresrelaterede konflikter samt en videreførelse af RED Centers psykologstøtte og terapi til unge, der har oplevet vold og kontrol fra deres familie. Regeringsinitiativerne omfatter også en opnormering af det nationale korps af sikkerhedskonsulenter, så der sikres ressourcer til at følge og støtte udvalgte borgere med komplekse problemstillinger i en længere periode. 2.2. Forslag om at statsudsendte og medfølgende familie undtages fra bortfalds- reglerne Danes Worldwide anfører, at deres medlemmer oplever, at bortfaldsreglerne for den udenlandske partner kan være problematiske, da der løbende skal søges om dispensation for bortfald af opholdstilladelsen, når parret udstationeres til udlan- det, hvorfor de hilser det velkomment, at det foreslås, at statsudsendte og deres medfølgende familie undtages fra bortfaldsreglerne. Danes Worldwide bemærker, at mens lovforslaget er et skridt på vejen hen mod mere retfærdige regler for de statsudsendte medarbejdere og deres familier, tager forslaget desværre ikke højde Side 24/26 for de privatudsendte medarbejderes familiemedlemmer, som på samme måde er ramt af bortfaldsreglerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at det grundlæggende princip om, at en opholdstilladelse i Danmark for- udsætter, at udlændingen har fast ophold her i landet, generelt bør fastholdes. Der er i visse tilfælde mulighed for at opnå dispensation fra bortfald af opholdstilla- delse, hvis udlandsopholdet har et velbegrundet formål. Det kan f.eks. være ansø- gerens eller ansøgerens ægtefælles eller faste samlevers udstationering eller udsen- delse for en dansk myndighed eller for en organisation, forening eller virksomhed. Endvidere er visse grupper på erhvervs- og studieområdet undtaget fra bortfalds- reglerne. Der gælder i dag en særlig dispensationspraksis i forhold til statsudsendte og deres medfølgende familie, og Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at denne gruppe kan undtages fra bortfaldsreglerne, således at de ikke længere skal ansøge om dispensation fra bortfald. Danes Worldwide finder endvidere, at forslaget også bør gælde udlændinge om- fattet af EU-retten, dvs. hvis den udsendtes familiemedlem har opholdsret i Dan- mark som EU-borger eller som familiesammenført efter EU-retten (sekundærreg- lerne). Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at opholdsret og bortfald af op- holdsret for denne persongruppe reguleres i EU-opholdsbekendtgørelsen, og at statsudsendte unionsborgere ved hjemvenden til Danmark på ny vil kunne tage op- hold sammen med deres familiemedlemmer i henhold til EU-reglerne om fri bevæ- gelighed. Ministeriet vil ved en kommende revision af EU-opholdsbekendtgørelsen undtage statsudsendte danske statsborgeres medfølgende familiemedlemmer, der har opholdsret i Danmark på baggrund af sekundær fri bevægelighed, fra bortfalds- reglerne, svarende til den foreslåede ændring af udlændingeloven. Danes Worldwide ønsker at gøre opmærksom på, at reglerne for permanent op- holdstilladelse i Danmark stadig spænder ben for stats- og privatudsendte og deres familier, da det for at opnå permanent opholdstilladelse er et krav, at det uden- landske familiemedlem har haft uafbrudt ophold i Danmark i 8 år, hvoraf maksimalt 2 år som udstationeret kan medregnes. Danes Worldwide oplyser, at idet de fleste udsendte medarbejdere udstationeres for 4 år ad gangen, oplever mange familier, at det udenlandske familiemedlem ikke kan komme op på de 8 uafbrudte år på trods af, at familien har boet i Danmark i eksempelvis årtier. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at tidsubegrænset op- holdstilladelse normalt forudsætter bl.a., at udlændingen har boet lovligt i Danmark i mindst 8 år. Formålet med opholdskravet er hensynet til den pågældendes inte- gration her i landet. Side 25/26 Hvis udlændingens opholdstilladelse er gyldig, fradrages perioder i udlandet som udgangspunkt ved beregningen af kravet om 8 års ophold i Danmark, medmindre der er tale om korte ophold, f.eks. ferie, men det tidligere ophold i Danmark kan tælle med ved beregningen. Hvis opholdstilladelsen inddrages, bortfalder eller ud- løber, vil et tidligere ophold derimod ikke indgå i beregningen. Beregningen af 8-årskravet starter således ikke forfra, forudsat at den pågældende ansøger om forlængelse af opholdstilladelsen, før opholdstilladelsen udløber eller bortfalder. Hvis der er meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse – eller hvis udlændingen er undtaget fra bortfaldsreglerne – bortfalder opholdstilladelsen ikke. Herudover kan udlændingens ophold i udlandet indgå ved beregning af opholdskra- vet med op til 2 år, hvis udlandsopholdet skyldes, at udlændingen eller udlændin- gens ægtefælle har været udstationeret eller udsendt til udlandet af en dansk of- fentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation. 2.3. Forslag vedr. familiesammenføring i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) Danes Worldwide hilser dette forslag velkommen, da kodificering af den gældende praksis bidrager til en højere grad af transparens på familiesammenføringsområ- det. SOS Racisme synes det er positivt, at Danmark vil kodificere TEUF artikel 20 – altså indføre traktatbestemmelsen i Opholdsdirektivet i dansk lov og behandle danske statsborgere og deres familie lige så godt som andre EU-borgere. SOS Racisme spør- ger i den forbindelse ind til, om man ikke helt skulle af med de meget specielle og vidtgående regler for familiesammenføring, vi har her i Danmark? SOS Racisme bemærker, at man normalt i EU vil mene, at en familie bestående af en dansk ægtefælle og en ægtefælle fra et tredjeland, der er gift af egen fri vilje, burde kunne slå sig ned i det af de to hjemlande, de synes bedst om. SOS Racisme synes hertil, at det er det, vi skal stræbe henimod igen: at anerkende, at borgerne selv må bestemme, hvem de vil gifte sig med, når ægteskabet er indgået frivilligt med begges accept, og i hvilket af de to lande – eller evt. i et tredje EU-land – de vil bo –så længe de bare kan forsørge sig selv. SOS Racisme mener generelt, at grundlæggende rettigheder skal gælde for alle og håber, at disse lovændringer også vil komme til at gælde for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger. 3. Ændringer af lovforslaget Ud over en række sproglige, strukturelle og lovtekniske ændringer samt de præci- seringer og uddybninger, der er indarbejdet på baggrund af høringssvarene, er lov- udkastet uddybet med et afsnit om ligestillingsmæssige konsekvenser, et afsnit om Side 26/26 økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige og et afsnit om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Herudover er der indsat forslag om en ny bestemmelse i udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 6, hvorefter der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om op- holdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af Danmarks internationale forpligtelser, som sendes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration til Udlændin- gestyrelsen i forlængelse af en afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstil- ladelse eller ophør af opholdsret efter EU-reglerne. Der henvises til bemærknin- gerne til lovforslagets § 1, nr. 31. Der er endvidere indsat afsnit om forholdet til associeringsaftalekomplekset mel- lem EU og Tyrkiet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2. Endelig er der indarbejdet ændringer med henblik gennemførelse af EES-forordnin- gen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet samt API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser.