ERU alm. del - svar på spm. 166 om, hvad provenuet vil være for hver af de fire modeller for ændringer i fondsbeskatningsreglerne, der er fremlagt i Tabel 5.8 i rapporten fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte fra 2024

Til Folketinget – Erhvervsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 166 af 14. marts 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
10. april 2025
J.nr. 2025 - 2777
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 166
Erhvervsudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren – med bidrag fra Finansministeriet og Skatteministeriet – redegøre for,
hvad provenuet vil være for hver af de fire modeller for ændringer i fondsbeskatningsreg-
lerne, der er fremlagt i Tabel 5.8 i rapporten fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervs-
støtte fra 2024 (»Fremtidens erhvervsstøtte - Kortlægning, principper og sanering. Afrap-
portering fra fase 1.«, side 103). Tallene bedes opgjort i 2030 tal, og spørgsmålet bedes be-
svaret i tabelform.
Svar
Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte vurderer i sin afrapportering, at der er ar-
gumenter både for og imod en sanering af de særlige fradragsmuligheder for fondes al-
mennyttige og almenvelgørende uddelinger. Hvis argumenterne for sanering vægtes hø-
jest, anbefaler ekspertgruppen, at der tages udgangspunkt i en af fire modeller for sane-
ring:
A) Begrænse fradrag for uddelinger til alle almennyttige og almenvelgørende formål
(inkl. forskning)
B) Begrænse (eller fjerne) fradrag for almennyttige og almenvelgørende uddelinger
(ekskl. forskning)
C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør
D) Fuld sanering af skatteordninger og oprettelse af statslig pulje
På den baggrund peger ekspertgruppen på et saneringspotentiale på 0-3,6 mia. kr. (2023-
niveau), svarende til 0-3,9 mia. kr. opregnet til 2025-niveau. De fire modeller er skaler-
bare, og provenuvirkningen vil således afhænge af en nærmere konkretisering af den en-
kelte model.
I forhold til model A vil en fuld afskaffelse af fradragsretten medføre et umiddelbart min-
dreprovenu på 4,9 mia. kr. i 2030, hvilket svarer til 3,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
I forhold til model B vil en fuld afskaffelse af fradragsretten (ekskl. forskning og udvik-
ling) medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3 mia. kr. i 2030, hvilket svarer til ca.
2,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, da
det ikke pba. Skatteministeriets datasystemer er muligt at opgøre, hvor stor en andel af
fondenes uddelinger, der går til forskning og udvikling.
Såfremt der i model A og B er tale om en begrænsning, og ikke en fuld afskaffelse, af fra-
dragsretten vil provenuvirkningerne afhænge af den konkrete nedsættelse af fradragsret-
ten. Det samme er gældende ved model C og D, hvor provenuvirkningen vil afhænge af
hhv. niveauet for loftet, og hvilken andel der tilbageføres til den statslige pulje.
Det bemærkes, at der ikke forligger et grundlag, der muliggør en vurdering af evt. ad-
færdseffekter, fx at fondene vælger at reducere deres almennyttige uddelinger som følge
af den højere beskatning. Dette indgår derfor ikke i provenuvurderingerne i tabel 1.
Side 3 af 3
Tabel 1. Mulige justeringer af fondsbeskatningsreglerne provenuvirkning i 2030
Mia. kr. (2025-niveau) Umiddelbart
provenu
Provenu efter
tilbageløb
Provenu efter tilba-
geløb og adfærd
A) Afskaffelse af fradrag for uddelinger til alle
almenvelgørende formål (inkl. forskning)
4,9 3,9 3,9
B) Afskaffelse af fradrag for almenvelgø-
rende uddelinger (ekskl. forskning)
3,1 2,4 2,4
C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for
den enkelte aktør
- - -
D) Fuld sanering af skatteordninger og opret-
telse af statslig pulje
- - -
Kilde: Ekspertgruppe for fremtidens Erhvervsstøtte, Fremtidens erhvervsstøtte, februar 2024 og Skatteministeriets bereg-
ninger.
Afslutningsvis bemærkes, at minimumsbeskatningsloven, der er baseret på
OECD’s/EU’s minimumsbeskatningsregler og har til formål at sætte en effektiv bund
under selskabsskatten for store multinationale koncerner, gælder for store multinationale
koncerner med en årlig global omsætning på mindst 750 mio. euro. 10-15 danske er-
hvervsdrivende fonde vurderes umiddelbart at opfylde denne omsætningsgrænse, således
at de potentielt kan blive omfattet af en ekstra beskatning efter minimumsbeskatningslo-
ven.
Det er dog vurderingen, at mange danske erhvervsdrivende fonde opfylder betingelserne
for at være ”nonprofitorganisationer”, der er undtaget fra minimumsbeskatningsreglerne.
Det er blandt andet en betingelse for at være en nonprofitorganisation i minimumsbeskat-
ningsreglernes forstand, at den pågældende enhed ikke, eller næsten ikke, betaler skat af
sin indkomst. En fradragsbeskæring vil indebære, at de fleste fonde vil komme til at betale
skat løbende. Det vil uden yderligere foranstaltninger hindre, at større erhvervsdrivende
fonde kan undtages fra minimumsbeskatningsreglerne. I ovenstående provenuvurderinger
er ikke indregnet evt. effekter af at fondene potentielt omfattes af minimumsbeskatning.