Fremsat den 10. april 2025 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 10. april 2025 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og
danskuddannelsesloven
(Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres
medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af
EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af
forhåndsoplysninger om passagerer, m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2.
september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af 27.
april 2021, § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, § 1 i
lov nr. 1700 af 30. december 2024 og senest ved § 1 i lov nr.
1702 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 a indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem
til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger
om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere,
der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre
grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang
til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-
forordningen) med senere ændringer gælder her i landet. Be-
stemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-for-
ordningen og Schengengrænsekodeksen for så vidt angår
den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet med
senere ændringer gælder her i landet.«
2. I § 2 a indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om oprettelse af et europæisk system vedrø-
rende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordnin-
gen) med senere ændringer gælder her i landet.«
3. I § 2 a indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om fastsættelse af en ramme for interopera-
bilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser
og visum og de dele, som vedrører SIS, i forordning om
fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-in-
formationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordnin-
gerne) med senere ændringer gælder her i landet.«
4. I § 2 a indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om indsamling og overførsel af forhåndsop-
lysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette
ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser (API-forord-
ningen) med senere ændringer gælder her i landet.«
5. I § 4 c, stk. 4, nr. 1, ændres: »nr. 1 eller 2« til: »nr. 1, 2
eller 4«.
6. I § 9, stk. 1, nr. 3, litra e, ændres: »ophold.« til: »op-
hold,«.
7. I § 9, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) en udlænding, der er familiemedlem til en dansk stats-
borger, i situationer omfattet af artikel 20 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
8. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 18« til: »nr. 19«.
9. § 9 h, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
10. § 9 h, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
11. § 9 h, stk. 11 og 12, ophæves.
Stk. 13-19 bliver herefter stk. 9-15.
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2024-25
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2024-17771
CS002076
12. I § 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2.
pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 9«.
13. I § 9 h, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»stk. 14, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk.
10, 1. pkt.«, i stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt.,
ændres »stk. 14, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt.,
og stk. 10, 2. pkt.«, og i stk. 15, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3.
pkt., ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3.
pkt., og stk. 10, 3. pkt.«
14. I § 9 h, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 14, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., eller
stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt.,
ændres »stk. 14, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt.,
eller stk. 10, 2. pkt.«, og i stk. 16, 3. pkt., der bliver stk. 12,
3. pkt., ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3.
pkt., eller stk. 10, 3. pkt.«
15. I § 9 h, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres
»stk. 5 og 7« til: »stk. 5 og 6«, i stk. 17, 2. pkt., der bliver
stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 8, 1. pkt., og stk. 10« til: »stk.
7, 1. pkt., og stk. 8«, og i stk. 17, 3. pkt., der bliver stk. 13, 3.
pkt., ændres »stk. 13 og 14« til: »stk. 9 og 10«.
16. I § 9 h, stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1, 3, 5,
10, 13 eller 14« til: »stk. 1, 3, 5, 8, 9 eller 10«.
17. I § 9 h, stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 10, 13 og
14« til: »stk. 8-10«, og »stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og
stk. 7, 8, 11 og 15« ændres til: »stk. 6 og 11«.
18. I § 9 m, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »tilknytning til,«:
»bor på fælles bopæl og«.
19. I § 9 m, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »og udlændingen«:
»bor på fælles bopæl og«.
20. I § 9 n, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og
den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor
på fælles bopæl.«
21. I § 17 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, der
har opholdt sig uden for landet som statsudsendte, eller for
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk.
1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2, på bag-
grund af familiemæssig tilknytning til en herboende person,
og som har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at
den herboende person har været statsudsendt. 1. pkt. gælder
dog kun, hvis udlændingen indrejser i Danmark senest 1
måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er
udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.«
22. I § 19, stk. 1, nr. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er personens opholdstilladelse undladt inddraget efter
stk. 7, 1. pkt., eller stk. 8, 1. pkt., eller forlænget efter §
19 a, stk. 2, 3. pkt., kan personens opholdstilladelse dog
ikke inddrages, medmindre der er forløbet mindst 5 år fra
afgørelsen herom, jf. stk. 7, 3. pkt., og stk. 8, 3. pkt. Ud-
lændingens opholdstilladelse kan ikke inddrages, uanset om
personen efter samlivsophør modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, hvis personens opholdstilladelse er und-
ladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er
forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
23. To steder i § 19, stk. 1, nr. 12, ændres »nr. 18« til: »nr.
19«.
24. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:
»18) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen
og den, som udlændingen har familiemæssig tilknyt-
ning til, bor på fælles bopæl, jf. § 9 m, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 1, 2. pkt., og
de pågældende ikke bor på fælles bopæl. Opholdstilla-
delsen kan dog ikke inddrages, hvis udlændingen bor
sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstil-
ladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er
undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk.
4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller §
19 a, stk. 5.«
Nr. 18 og 19 bliver herefter nr. 19 og 20.
25. I § 19, stk. 1, nr. 18, der bliver nr. 19, indsættes som 2.
pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis opholdstilladelsen er
undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4,
eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk.
5.«
26. I § 19, stk. 7, 1. pkt., ændres »eller § 9 q, stk. 2,« til:
»§ 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«,
og »anden overlast m.v.« ændres til: »anden overlast m.v.,
herunder negativ social kontrol,«.
27. I § 19, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som 3.-5. pkt.:
»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt ind-
draget efter 1. pkt. eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2,
3. pkt., skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere
regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a, stk.
4. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter
ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29,
stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. Fristen i 3. pkt.
beregnes fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 1.«
28. I § 19, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk.
2,« til: »§ 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller
§ 9 q, stk. 2,«.
29. I § 19, stk. 8, indsættes efter 2. pkt. som 3.-5. pkt.:
»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt ind-
draget efter 1. pkt. eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2,
3. pkt., skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere
2
regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a, stk.
4. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter
ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29,
stk. 1, jf. § 16, stk. 2. Fristen i 3. pkt. beregnes fra afgørel-
sen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.«
30. I § 19 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. De betingelser, der blev stillet ved meddelelse af
en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, §
9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, som er
undladt inddraget efter stk. 7, eller er forlænget efter § 19
a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 c, stk. 1, 1. pkt., gælder, hvis
samlivet på fælles bopæl genoptages, medmindre ganske
særlige grunde taler derimod.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
31. I § 19 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »eller 2,«: »§ 9 m,
stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1,«.
32. I § 19 a indsættes efter stk. 3 som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilla-
delse efter § 19, stk. 7, 3. eller 4. pkt., eller § 19, stk. 8,
3. eller 4. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse, medmindre
udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9
c, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2, eller udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m,
stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12,
eller stk. 24, der er meddelt efter, at den pågældende har haft
opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk.
1. I sådanne tilfælde skal opholdstilladelsen inddrages, med-
mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Stk. 5. En opholdstilladelse skal nægtes forlænget efter §
19 c, stk. 1, 1. pkt., medmindre dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog 2. og 3. pkt.
§ 26, stk. 1, finder endvidere anvendelse, hvis udlændingen
har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1,
som følge af familiemæssig tilknytning til andre end en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller §
8, stk. 1 eller 2, eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendt-
gørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3,
jf. stk. 2, nr. 3, eller efter § 9 q, stk. 2. Har udlændingen
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.
1, skal opholdstilladelsen nægtes forlænget efter § 19 c, stk.
1, 1. pkt., uden at der herved tages stilling til Danmarks
internationale forpligtelser, jf. § 46, stk. 8.«
33. I § 19 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2, 2.
pkt.«: », og § 19 stk. 7 og 8.«
34. Efter § 19 b indsættes:
»§ 19 c. En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er und-
ladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk.
8, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
kan forlænges, medmindre udlændingen 5 år eller senere
regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse. I sådanne tilfælde
skal opholdstilladelsen nægtes forlænget, jf. dog § 19 a, stk.
5. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlæn-
ding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1,
efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens
§ 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. I
sådanne tilfælde beregnes fristen i 1. pkt. fra afgørelsen om
meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 2. En opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller
§ 9 n, stk. 1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at personen
ikke bor på fælles bopæl med den danske statsborger eller
udlændingen med opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i, 9 k
eller 9 p, hvis personen bor sammen med et andet familie-
medlem, hvis opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2,
eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1.
pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2,
3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Stk. 3. En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 i, stk.
2, nr. 1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at udlændingen
med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk.
1, efter samlivsophør modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, eller
§ 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt.,
eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3.
pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Stk. 4. En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 m, stk.
1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at udlændingen med
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, arbejder uden arbejdstil-
ladelse, jf. § 9 m, stk. 3, 1. pkt., hvis opholdstilladelsen efter
§ 9 m, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt.,
eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3.
pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
35. I § 33 b, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Ved ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
1, som følge af Danmarks internationale forpligtelser,
som sendes af Styrelsen for International Rekruttering
og Integration til Udlændingestyrelsen i forlængelse af
en afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstil-
ladelse eller ophør af opholdsret efter EU-reglerne.«
36. I § 38, stk. 4, udgår »om politiets adgang til flyselska-
bernes bookingsystemer,«.
37. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
38. I § 46, stk. 5, ændres »stk. 9, 2. og 3. pkt.« til: »stk. 12,
2. og 3. pkt.«
39. I § 46 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Udlændingestyrelsen træffer afgørelser om op-
holdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, hvis Styrelsen for Interna-
3
tional Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter § 19 a, stk.
5, og samtidig har vurderet, at omstændigheder i sagen kan
begrunde, at det kan være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser at nægte ret til fortsat ophold i Danmark.«
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.
40. I § 46 a, stk. 6, nr. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 h, stk. 8, 1.
pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt.« til: »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h,
stk. 12, 1. pkt.«, og »§ 9 h, stk. 18« ændres til: »§ 9 h, stk.
14«.
41. I § 52 c, stk. 9, indsættes efter »§ 33 b,«: »og om
processuelt ophold i forbindelse med en anmodning om gen-
optagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q
truffet af Udlændingenævnet, jf. § 33 a, stk. 3, nr. 4,«.
42. I § 58 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte regler til gen-
nemførelse af API-forordningen.«
43. I § 60 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af lovens § 58
d, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i API-forordningen.«
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1700 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, nr. 3, udgår »eller«.
2. Efter § 2, stk. 4, nr. 3, indsættes som nyt nummer:
»4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-
ovens § 9, stk. 1, nr. 4, eller«.«
Nr. 4 bliver herefter til nr. 5.
§ 3
I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372
af 22. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af
11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 1654 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. I § 2 c, nr. 2, indsættes efter »nr. 1«: »eller nr. 4«.
§ 4
I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring
af udlændingeloven og om lov Danmarks tiltrædelse
af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning
om oprettelse af et europæisk system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES)
og forordninger om oprettelse, drift og brug af
Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for
henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og
strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse
med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold m.v.), foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 8 og 9, ophæves.
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 5-27« til: »§
1, nr. 1, 2, 5-7 og 10-27«.
§ 5
I lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af
udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven
(Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets
værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i
Danmark), foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 1-3, og § 3 ophæves.
2. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1-3 og 13-15, og § 3«
til: »§ 1, nr. 13-15«.
3. I § 7, 1. pkt., ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1, 2 og 4«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-3, §§ 4 og 5. Mi-
nisteren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 4, 36, 42 og 43.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ophævelse af udlændingelovens § 2 a, stk.
11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 5. Udlændingelovens § 19, stk. 7, 3.-5. pkt., § 19,
stk. 8, 3.-5. pkt., § 19 a, stk. 4 og 5, og § 19 c, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, 29, 32 og 34, finder ikke
anvendelse for opholdstilladelser, der før den 1. juli 2025
er undladt inddraget eller nægtet forlænget efter udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller §
19 a, stk. 2, 3. pkt., eller er meddelt efter § 9 c, stk. 1,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, efter
ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29,
stk.1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. For
sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Sager, som er verserende i Udlændingenævnet ved
lovens ikrafttræden, og som omhandler klage over afgørel-
ser, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion under henvisning til manglende samliv har inddraget
eller nægtet at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, og som
indeholder oplysninger om, at udlændingen eller udlændin-
gens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden
4
overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet,
eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved
døden, sendes tilbage til styrelsen med anmodning om, at
styrelsen tager stilling til, om opholdstilladelsen kan bevares
efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1.
pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved denne lovs §
1, nr. 26, 28 og 31. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk.
5, 2. pkt., tilbagebetales.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9
h, stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september
2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk.
15, jf. denne lovs § 1, nr. 9-11.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens
§§ 1, 4 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold
tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af reglerne om bevarelse af opholdstil-
ladelse som følge af partnervold eller partnerens
død
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Opholdstilladelse som familiesammenført
ægtefælle eller fast samlever
2.1.1.2. Opholdstilladelse som medfølgende familie-
medlem
2.1.1.3. Inddragelse af opholdstilladelse og afslag på
forlængelse af opholdstilladelse
2.1.1.4. Fortsat ophold til voldsramte familiesam-
menførte og ved ægtefællens eller samleverens
død
2.1.1.5. Familiemedlemmer til unionsborgere
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Udvidelse af persongruppen, der omfattes af
bestemmelserne om fortsat ophold til voldsramte
og ved ægtefællens død samt lempelse af kravet
om årsagssammenhæng
2.1.2.2. Krav om selvforsørgelse efter 5 år
2.1.2.3. Samspillet mellem udlændingelovens § 19,
stk. 7 og 8, og øvrige regler om bevarelse af
opholdstilladelse
2.1.2.4. Forslag om yderligere tilpasninger m.v.
2.2. Statsudsendte og medfølgende familie undtages
fra bortfaldsreglerne
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Bortfald af opholdstilladelse og dispensation
fra bortfald
2.2.1.2. Visse udlændinge på erhvervs- og studieom-
rådet, der er undtaget fra bortfaldsreglerne
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.3. Familiesammenføring i henhold til artikel 20 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde (TEUF)
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. EU-Domstolens praksis om afledt opholdsret
efter TEUF artikel 20
2.3.1.2. Afhængighedsforholdet mellem tredjelands-
statsborgeren og unionsborgeren
2.3.1.3. Nødsaget til at forlade eller forhindre i at
indrejse til Unionens område
2.3.1.4. Nægtelse af opholdsret efter TEUF artikel 20
af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.4. Gennemførelse af forordning om gradvis idrift-
sættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Ind- og udrejsesystemet (EES)
2.4.1.2. Forslag til forordning om gradvis idriftsættel-
se af ind- og udrejsesystemet (EES)
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1. Gennemførelse af forordningen om gradvis
idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)
2.5. Gennemførelse af API-forordningen
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. API-forordningen
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det fremgår af regeringens (Socialdemokratiet, Moderaterne
og Venstre) handlingsplan mod partnervold og partnerdrab
(2023-2026) fra juni 2023, at regeringen vil udvide persong-
ruppen omfattet af voldsbestemmelsen, så udlændinge, hvis
opholdsgrundlag er betinget af samliv med en ægtefælle
eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt forhold på grund
af frygt for at miste en opholdstilladelse.
Lovforslaget er bl.a. en udmøntning af denne del af rege-
ringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Det
foreslås således med lovforslaget, at der i forhold til spørgs-
målet om bevarelse af en opholdstilladelse som medfølgen-
de familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller stu-
derende eller til en udlandsdansker fremadrettet vil skulle
tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere
er til stede, fordi udlændingen har ophævet samlivet som
følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er
blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ
social kontrol.
Det vil, som det allerede gælder for ægtefællesammenførte
udlændinge, der i dag er omfattet af voldsbestemmelsen,
være et krav, at det er volden m.v., der er årsag til samliv-
sophævelsen, men ved vurderingen heraf vil der fremover
skulle gælde en formodning herfor, når først volden m.v. er
godtgjort. Det vil gælde for alle udlændinge, der er omfattet
af voldsbestemmelsen.
Det foreslås med lovforslaget også, at der i forhold til
spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse som med-
følgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller
6
studerende eller til en udlandsdansker fremadrettet vil skulle
tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere
er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever,
som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, af-
går ved døden. Det svarer til, hvad der i dag gælder for
ægtefællesammenførte udlændinge.
Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at en opholdstilla-
delse som udgangspunkt vil skulle nægtes forlænget eller
inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere, regnet fra det
tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er bevaret pga. vold m.v.,
eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller
samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse.
Det foreslås herudover at tilpasse reglerne for opholdstilla-
delse til udenlandske arbejdstagere og studerende samt dis-
ses medfølgende familiemedlemmer med henblik på at sik-
re, at ægtefællerne/samleverne ikke f.eks. ved modtagelse af
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp)
kan påvirke hinandens ret til ophold i Danmark, når parret
har ophævet samlivet, og det medfølgende familiemedlem
har bevaret sin opholdstilladelse pga. vold m.v.
Det foreslås også, at en udlænding, der har bevaret opholds-
tilladelsen pga. vold m.v., og som efterfølgende genoptager
samlivet med sin ægtefælle eller samlever, som udgangs-
punkt på ny vil skulle opfylde de betingelser, herunder krav
om selvforsørgelse, der blev stillet, da udlændingen blev
meddelt sin oprindelige opholdstilladelse.
Der henvises til pkt. 2.1.
Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at reglerne
om bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med opgivelse
af bopæl eller længerevarende ophold uden for Danmark
ikke skal gælde for udlændinge, der udsendes til udlandet
af staten, eller for familiesammenførte eller medfølgende
familie, som har opholdt sig i udlandet i forbindelse med, at
den herboende er udsendt af staten.
Der henvises til pkt. 2.2.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at indsætte en ny
bestemmelse i udlændingeloven, der kodificerer EU-Dom-
stolens retspraksis, hvorefter tredjelandsfamiliemedlemmer
til danske statsborgere i visse situationer kan blive familie-
sammenført i Danmark i henhold til artikel 20 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), uden
at udlændingelovens almindelige betingelser for familiesam-
menføring kan kræves opfyldt.
Forslaget indebærer ikke ændringer af gældende ret, da der
er tale om en kodificering af, hvad der gælder i dag. Med
forslaget beskrives rammerne for den vurdering, der i hen-
hold til EU-Domstolens retspraksis skal foretages efter
TEUF artikel 20 med henblik på at skabe større gennemsig-
tighed i forhold til borgere og retsanvendende myndigheder.
Der henvises til pkt. 2.3.
Herudover foreslås det med lovforslaget at gennemføre de
nødvendige ændringer af udlændingeloven med henblik på,
at Danmark kan tilslutte sig og gennemføre EES-forordnin-
gen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet,
som Kommissionen fremsatte den 4. december 2024. For-
slaget er fortsat under forhandling mellem Europa-Parla-
mentet og Rådet, men der forudses enighed om forslaget,
der vil skulle finde anvendelse i forbindelse med idriftsæt-
telse af ind- og udrejsesystemet, forventeligt i efteråret
2025.
Det foreslås også med lovforslaget at gennemføre de æn-
dringer i udlændingeloven, som er nødvendige for, at Dan-
mark kan tilslutte sig og gennemføre Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2025/12 af 19. december 2024
om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om
passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrej-
sekontrollen ved de ydre grænser, om ændring af forordning
(EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og om ophævelse af
Rådets direktiv 2004/82/EF (API-forordningen).
Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtidig
sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til,
at regeringen på Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i
protokol nr. 22 (protokollen) om Danmarks stilling på mel-
lemstatsligt grundlag kan tilslutte sig forordningerne.
Der henvises til pkt. 2.4 og 2.5.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til konsekvensæn-
dringer af nogle af forslagene samt forslag til en række
tekniske ændringer, herunder med det formål at forenkle
udlændingelovens § 9 h om gebyr. Dette indebærer ikke
ændringer af gældende ret.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af reglerne om bevarelse af opholdstilladelse
som følge af partnervold eller partnerens død
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle
eller fast samlever
Udlændingelovens § 9 regulerer adgangen til ægtefællesam-
menføring og familiesammenføring med børn under 15 år
til herboende danske statsborgere, andre nordiske statsbor-
gere og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Dan-
mark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §
8 (flygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus), eller
som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), i mere end de sidste
2 år. Endvidere kan der meddeles ægtefællesammenføring
til udlændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse
i Danmark i mere end de sidste 3 år, og familiesammenfø-
ring med børn til herboende udlændinge med tidsubegrænset
7
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold.
En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der
kan meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens
§ 9. I sager om familiesammenføring til en ægtefælle eller
fast samlever skal begge parter være fyldt 24 år, jf. § 9,
stk. 1, nr. 1. Endvidere stilles der normalt krav om bl.a.
økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. § 9, stk. 4, selvforsørgelse,
jf. § 9, stk. 5, passende bolig, jf. § 9, stk. 6, og et integra-
tionskrav, der indeholder betingelser om danskkundskaber,
uddannelse og beskæftigelse, jf. § 9, stk. 8.
Udlændingelovens § 9 suppleres af udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilla-
delse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under
18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan således i
særlige tilfælde meddeles familiesammenføring efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1, til personer, der ikke er omfattet af
§ 9, eller hvor betingelserne for familiesammenføring i § 9
ikke er opfyldt og ikke kan fraviges efter bestemmelsen. Op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, medde-
les navnlig i tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
og hvor der ikke er mulighed for at tillade familiesammen-
føring efter § 9.
Endvidere kan der gives opholdstilladelse efter udlændingel-
ovens § 9 q, stk. 2, til en udlænding, som har haft opholds-
tilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på
fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere
varighed med en udlænding omfattet af stk. 1. Det er ægte-
fællesammenførte til pensionerede udlændinge, som har haft
ansættelse ved en herværende international organisation,
EU-institution el.lign.
Udenlandske arbejdstagere har adgang til at få deres familier
med til Danmark efter udlændingelovens regler om medføl-
gende familie, jf. udlændingelovens § 9 m. Disse regler er
nærmere beskrevet i pkt. 2.1.1.2.
2.1.1.2. Opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis
væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn ta-
ler herfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a
eller § 9 p (opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse).
Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til en
udenlandsk arbejdstager, at familien bor på fælles bopæl
i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsør-
ge familien under opholdet her i landet. Opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er
således betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den
medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Modtagelse af enkeltstå-
ende ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har
karakter af forsørgelse, er dog ikke omfattet. Dette følger
af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen
anses normalt for dokumenteret ved det job, som den uden-
landske arbejdstager er tilbudt.
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at
opholdstilladelserne kan inddrages, hvis den udenlandske
arbejdstager eller det medfølgende familiemedlem modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, at opholdstil-
ladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem
til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, medmindre EU-reglerne kan tilsige
andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejds-
tilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som ud-
lændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en
virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed,
som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbej-
der for. Opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem
kan inddrages, hvis den pågældende uden arbejdstilladelse
samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenland-
ske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sam-
menhæng til denne virksomhed, jf. udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 18.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at op-
holdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a skal
betinges af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlem til udlændingen, ikke mere end
en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1,
nr. 18. Opholdstilladelsen efter § 9 a kan således inddrages,
hvis det medfølgende familiemedlem mere end en gang får
inddraget opholdstilladelsen efter § 19, stk. 1, nr. 18, jf. §
19, stk. 1, nr. 12.
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at
der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger,
der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 a (opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse), hvis vedkommende havde
været udlænding. Det følger af § 9 m, stk. 2, 2. pkt., at
en sådan opholdstilladelse skal betinges af, at den danske
statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Modtagelsen af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke har karakter af forsørgelse, er dog ikke omfattet.
Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i (studeren-
de, herunder ph.d.-studerende, og udlændinge med autori-
sationsopholdstilladelse, herunder som særligt efterspurgte
sundhedspersoner) eller § 9 k (praktikanter), når hensynet til
sidstnævntes ophold her i landet tilsiger det.
8
Det følger af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 876 af 27. juni
2024 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til stu-
derende (studiebekendtgørelsen), at opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1,
stk. 1 og 2 (som udenlandsk studerende) og stk. 3, nr. 2 (som
ulønnet ph.d.-studerende), stk. 4 (med henblik på at opnå
autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Dan-
mark) og stk. 5 (med henblik på at opnå autorisation som
særligt efterspurgt sundhedsperson), og § 2 (med henblik på
at følge et adgangsgivende kursus), jf. udlændingelovens §
9 i, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, og stk. 3 (hovedpersonen), er
betinget af, at 1) familien bor på fælles bopæl i Danmark,
at 2) udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, og at 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne
forsørge udlændingen.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m og § 9 n er
fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens §
14, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 9 m, stk. 3, 1. pkt.
2.1.1.3. Inddragelse af opholdstilladelse og afslag på forlæn-
gelse af opholdstilladelse
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tids-
begrænset opholdstilladelse kan inddrages, hvis grundlaget
for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 11, stk. 2,
1. pkt., at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med
mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, med-
mindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19. Hvis en udlænding, der er meddelt tidsbegrænset
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, ansøger
om forlængelse af opholdstilladelsen, vil opholdstilladelsen
således blive forlænget, hvis ikke der foreligger sådanne
omstændigheder, som vil kunne begrunde inddragelse af op-
holdstilladelsen efter udlændingelovens § 19.
Udlændinge, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse i
Danmark på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold
(ægtefællesammenførte), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1, og § 9 c, stk. 1, er meddelt opholdstilladelse med mu-
lighed for varigt ophold, bortset fra ægtefællesammenførte
til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik
på midlertidigt ophold, jf. § 15, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse
nr. 1532 af 5. december 2024 om udlændinges adgang her til
landet (udlændingebekendtgørelsen).
Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 2, 1. pkt.,
indebærer bl.a., at en opholdstilladelse som ægtefællesam-
menført kan inddrages eller nægtes forlænget, hvis samlivet
ophæves, da grundlaget for tilladelsen – samliv på fælles
bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold – ikke længere er
til stede.
Det gælder også for udlændinge, der har opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende
familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14,
stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., og for
udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en ud-
landsdansker. Endvidere gælder det for udlændinge, der har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, som
medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende,
herunder ph.d.-studerende, med opholdstilladelse efter § 9 i,
stk. 1 eller 2, til en udlænding med opholdstilladelse efter §
9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge,
tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, til en udlænding
med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 4, med henblik på at
opnå autorisation som særligt efterspurgt sundhedsperson,
og til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1,
1. pkt., med henblik på at være praktikant her i landet. Da
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1,
ligeledes er betinget af faktisk samliv på fælles bopæl, vil
disse udlændinge således også som udgangspunkt få inddra-
get opholdstilladelsen, hvis samlivet ophæves, jf. § 19, stk.
1, nr. 1.
Hvis betingelsen i § 19, stk. 1, nr. 1, om inddragelse er
opfyldt, skal en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1,
eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning
til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (asyl), inddrages eller nægtes
forlænget, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19 a, stk.
1, 2. pkt.
Der er dog efter § 19, stk. 7 og 8, og § 19 a, stk. 2, 3.
pkt., en særlig mulighed for, at udlændinge med opholdstil-
ladelse på baggrund af familiesammenføring efter § 9, stk.
1, eller § 9 c, stk. 1, kan bevare opholdstilladelsen, hvis
samlivsophøret skyldes partnervold, eller at den i Danmark
fastboende person er afgået ved døden. Disse regler finder
også anvendelse for familiesammenførte til flygtninge. End-
videre finder udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, anvendelse
for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2
(ægtefællesammenførte til pensionerede udlændinge, som
har haft ansættelse ved en herværende international organi-
sation, EU-institution el.lign.).
Udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, finder derimod ikke an-
vendelse på udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m,
stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, dvs. medfølgende familiemed-
lemmer til udenlandske arbejdstagere og udlandsdanskere
samt til udenlandske studerende, herunder ph.d.-studeren-
de, udlændinge med autorisationsopholdstilladelse, herunder
som særligt efterspurgte sundhedspersoner, og udenlandske
praktikanter.
Der henvises til pkt. 2.1.1.4 for en beskrivelse af reglerne i
udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8.
Herudover følger det af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 1.
og 2. pkt., at § 26, stk. 1, finder anvendelse ved afgørelser
om inddragelse af andre opholdstilladelser end opholdstilla-
delser meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2 (asyl), eller §
9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig
9
tilknytning til udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 el-
ler § 8, stk. 1 eller 2, samt ved afgørelser om forlængelse af
opholdstilladelser meddelt med mulighed for varigt ophold.
Det betyder, at der ved afgørelser om, hvorvidt en opholds-
tilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
1, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknyt-
ning – bortset fra opholdstilladelser til familiesammenførte
til flygtninge – skal inddrages eller forlænges, skal tages
hensyn til, om inddragelse eller afslag på forlængelse må
antages at virke særligt belastende for den pågældende bl.a.
som følge af udlændingens tilknytning til det danske sam-
fund og herboende personer, jf. § 26, stk. 1.
Også for opholdstilladelser til medfølgende familiemedlem-
mer til udenlandske arbejdstagere og studerende m.fl. samt
udlandsdanskere gælder det, at opholdstilladelsen ikke ind-
drages, hvis inddragelse må antages at virke særligt bela-
stende for den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk.
1, jf. § 19 a, stk. 2, 1. pkt.
Herudover regulerer udlændingelovens § 19 b, hvornår der
skal ske inddragelse af en opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknyt-
ning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24 (dvs. arbejdsmarkedstilk-
nytning, jobskifte inden for samme branche, som dannede
grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkeds-
tilknytning, og jobsøgning i forlængelse af opholdstilladelse
som følge af arbejdsmarkedstilknytning).
Det følger således af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 2.
pkt., at en sådan opholdstilladelse skal inddrages, når en
af betingelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1-3
eller 11, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingelovens §
26, stk. 1, finder således ikke anvendelse i forbindelse med
inddragelse i sådanne sager. Dog følger det af udlændingelo-
vens § 19 b, stk. 2, 2. pkt., at § 26, stk. 1, finder anvendelse,
hvis opholdstilladelsen efter § 9 m er meddelt som følge af
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstil-
ladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, når
denne udlænding oprindelig havde opholdstilladelse efter §
9 m.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2,
og § 9 n, stk. 1 (medfølgende familiemedlemmer til uden-
landske arbejdstagere og udlandsdanskere samt til uden-
landske studerende, herunder ph.d.-studerende, udlændinge
med autorisationsopholdstilladelse, herunder som særligt ef-
terspurgte sundhedspersoner, og udenlandske praktikanter),
meddeles med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændin-
gebekendtgørelsens § 15, stk. 3, og er derfor ikke omfattet
af § 11, stk. 2, 1. pkt. Forlængelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, forud-
sætter ligesom forlængelse af andre opholdstilladelser, at be-
tingelserne for opholdstilladelsen fortsat er opfyldt, men der
skal ikke i forbindelse med en ansøgning om forlængelse
af sådanne opholdstilladelser tages stilling til udlændingens
tilknytning til Danmark efter udlændingelovens § 26, stk. 1.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration med-
deler ikke opholdstilladelse med henvisning til internationa-
le forpligtelser. I en sag, hvor Styrelsen for International
Rekruttering og Integration træffer afgørelse om afslag på
forlængelse af en opholdstilladelse – hvor udlændingelovens
§ 26, stk. 1, ikke finder anvendelse – og efter en umiddelbar
vurdering finder, at udlændingen efter omstændighederne
kan have ret til fortsat ophold som følge af internationa-
le forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 8, sender Styrelsen for International
Rekruttering og Integration sagen til Udlændingestyrelsen
som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingel-
ovens § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse af ganske særli-
ge grunde, med henblik på, at Udlændingestyrelsen tager
stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan be-
grunde opholdstilladelse.
2.1.1.4. Fortsat ophold til voldsramte familiesammenførte
og ved ægtefællens eller samlevers død
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal der ved afgørelsen
om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9,
stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, dvs. ægtefæl-
lesammenførte, tages særligt hensyn til, om opholdsgrund-
laget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør,
der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har
været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.
her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens
ophold her i landet.
Efter straffelovens § 243 straffes for psykisk vold den, som
tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller
tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og
som gentagne gange over en periode udsætter den anden for
groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd,
der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved
udøvelse af negativ social kontrol, med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
Udlændingelovens § 19, stk. 7, omfatter bl.a. vold i form
af fysiske overgreb, trusler om vold og gentagen eller grov
psykisk vold, herunder negativ social kontrol. Der henvises
til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 129 som fremsat,
side 5. Dette indbefatter handlinger omfattet af straffelovens
§ 243.
Det forudsættes, at det fra udlændingens side godtgøres, at
der har været tale om voldsudøvelse m.v. Hvis ægtefællen
eksempelvis er dømt for fysisk eller psykisk vold, herunder
psykisk vold i form af negativ social kontrol, jf. straffelo-
vens §§ 243-245, eller andre overgreb mod udlændingen
eller udlændingens barn, kan det umiddelbart lægges til
grund, at betingelsen om voldsudøvelse m.v. er opfyldt. Det
er imidlertid ikke et krav, at der foreligger en domfældel-
se, eller at volden m.v. er meldt til politiet. Volden vil
eksempelvis også kunne godtgøres ved skadestuerapporter
10
eller lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre og samta-
ler med socialrådgivere m.v.
Ud over dokumentation, der stammer fra den pågældendes
kontakt med politi, kommune eller andre offentlige myndig-
heder, krisecentre eller lign., kan kopi af SMS-beskeder eller
beskeder på sociale medier m.v., der underbygger forklarin-
gen om vold m.v., indgå i vurderingen af, om volden kan
anses for godtgjort. Der er tale om en konkret og individuel
vurdering.
Udlændingen skal endvidere godtgøre, at det er den udøvede
vold m.v., der er årsag til samlivsophævelsen. Dette beror på
en konkret vurdering af alle oplysningerne i sagen, og det er
i den forbindelse ikke i sig selv afgørende, hvem af parterne
der f.eks. har indgivet en formel skilsmisseansøgning. Det
afgørende er, om det er volden m.v., der har ført til, at
de pågældende ikke længere er samlevende. Ved vurderin-
gen heraf kan bl.a. den tidsmæssige sammenhæng mellem
volden m.v. og samlivsophøret med ægtefællen/samleveren
indgå. Hvis der er gået længere tid mellem volden m.v. og
tidspunktet for samlivsophævelsen, vil Udlændingestyrelsen
konkret tage stilling til, om der er den nødvendige årsags-
sammenhæng. Udlændingestyrelsen inddrager i den forbin-
delse bl.a. det forhold, at det kan være vanskeligt at bryde
ud af et voldeligt parhold. Den nødvendige årsagssammen-
hæng kan således foreligge, selvom der er gået længere tid
mellem volden m.v. og samlivsophævelsen. Det kommer an
på en konkret vurdering.
Endvidere forudsættes det i bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 129 som
fremsat, side 9-10, at der skal lægges særlig vægt på bl.a.,
om udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig inte-
grere i det danske samfund. Det gælder, uanset hvor længe
den pågældende har opholdt sig her i landet. Det skal indgå
i vurderingen bl.a., hvis udlændingens integration har været
vanskeliggjort af ægtefællens eller samleverens forbud heri-
mod, indespærring i hjemmet eller lignende.
Der er en formodning for, at den pågældende har udvist vilje
og evne til integration, hvis den pågældende har opholdt
sig i mindst 2 år i Danmark frem til samlivsophævelsen, og
den pågældende er eller har været i job, er eller har været
jobsøgende eller har modtaget danskundervisning.
Udlændingelovens § 19, stk. 7, gælder også, hvis den pågæl-
dende har opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark frem
til samlivsophøret, men den pågældende skal i højere grad
have vist vilje og evne til integration i det danske samfund,
f.eks. ved at den pågældende har arbejdet eller er begyndt
på en uddannelse her i landet, eller at den pågældende har
været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse eller
taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.
Det indgår endvidere i vurderingen, hvis den pågældendes
integration har været vanskeliggjort af ægtefællen eller sam-
leveren, f.eks. hvis ægtefællen/samleveren som led i volden
m.v. har begrænset den pågældendes bevægelsesfrihed, næg-
tet den pågældende at søge arbejde, isoleret den pågældende
fra adgangen til uddannelse eller taget kontrol over den
pågældendes dagligdag ved at beslutte, hvilke sociale sam-
menhænge den pågældende må indgå i.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 8, skal der ved afgørelsen
om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9,
stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, dvs. ægtefæl-
lesammenførte, tages særligt hensyn til, om opholdsgrund-
laget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør,
der skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået
ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens
ophold her i landet.
Det forudsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2013-14, tillæg A, L 106, side 6, at der skal
lægges særlig vægt på bl.a., om udlændingen har udvist vilje
og evne til at lade sig integrere i det danske samfund.
Der er en formodning for, at den pågældende har udvist vilje
og evne til integration, hvis den pågældende har opholdt
sig i mindst 2 år i Danmark på det tidspunkt, hvor ægte-
fællen/samleveren afgår ved døden, og den pågældende er
eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller har
modtaget danskundervisning.
Udlændingelovens § 19, stk. 8, gælder også, hvis den på-
gældende har opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark på
det tidspunkt, hvor ægtefællen/samleveren afgår ved døden,
men den pågældende skal i højere grad have vist vilje og
evne til integration i det danske samfund, f.eks. ved at den
pågældende har arbejdet eller er begyndt på en uddannelse
her i landet, eller at den pågældende har været aktivt jobsø-
gende, deltaget i danskuddannelse eller taget aktivt del i
foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.
En udlænding, der bevarer opholdstilladelsen efter § 19, stk.
7 eller 8, får ikke knyttet andre betingelser til fortsat ophold
end krav om gyldigt pas eller anden rejselegitimation.
Udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, gælder ikke for udlæn-
dinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, på baggrund af familie-
mæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, § 9 p, § 9 i eller § 9 k, dvs.
udlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af ægte-
skab eller fast samlivsforhold med en udlænding, der har
opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne, med hen-
blik på uddannelse, herunder ph.d.-studerende, med henblik
på at opnå autorisation, herunder som særligt efterspurgt
sundhedsperson, eller med henblik på at være praktikant her
i landet. Udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, gælder heller
ikke for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter §
9 m, stk. 2, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
udlandsdansker.
For disse grupper gælder udlændingelovens § 26, stk. 1, om
bl.a. hensyntagen til tilknytningen til Danmark heller ikke
i en forlængelsessituation, og selvom § 26, stk. 1 – uden
for de tilfælde, der er omfattet af udlændingelovens § 19 b,
11
stk. 1, jf. pkt. 2.1.1.3 – finder anvendelse i en inddragelses-
situation, indebærer den afvejning, der skal foretages efter
bestemmelsen, normalt, at en udlænding med opholdstilla-
delse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9
m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, der kun har været i
Danmark i forholdsvis kort tid, mister sin opholdstilladelse,
hvis opholdsgrundlaget ikke længere er til stede. Det gælder,
selvom samlivet er ophævet på grund af vold, eller som
følge af, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået
ved døden.
2.1.1.5 Familiemedlemmer til unionsborgere
Tredjelandsstatsborgere, der har opnået ret til ophold her i
landet som familiemedlem til en unionsborger, der udøver
sin ret til fri bevægelighed i Danmark i medfør af reglerne
i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold
i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæ-
iske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen), mister ik-
ke retten til fortsat ophold ved ægtefællens død, hvis den
pågældende opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 16,
stk. 2.
Efter § 16, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen, der gen-
nemfører artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres
og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig
frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet), betin-
ges fortsat ret til ophold til en tredjelandsstatsborger, som er
familiemedlem til en unionsborger, dog af, at den pågælden-
de har opholdt sig her i landet i mere end 1 år forud for æg-
tefællens død, og at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende, eller at den pågældende
råder over tilstrækkelige midler til sit underhold, således
at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages
ikke at ville falde det sociale system til byrde, eller at den
pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder
disse krav.
Endvidere mister tredjelandsstatsborgere, der har opnået ret
til ophold her i landet som familiemedlem til en unionsbor-
ger, der opholder sig i Danmark i overensstemmelse med
reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen, ikke retten til fortsat
ophold ved ophør af ægteskab bl.a., hvis der foreligger en
særlig vanskelig situation, herunder som følge af, at tredje-
landsstatsborgeren har været udsat for overgreb, misbrug el-
ler anden overlast i hjemmet m.v., mens ægteskabet bestod,
jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 3, der gennemfører
opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2. Opholdsretten er dog
betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende, at den pågældende råder over
tilstrækkelige midler til sit underhold, således at den pågæl-
dende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville
falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende
er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav, jf.
bekendtgørelsens § 17, stk. 3.
Bevarelsesbestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 16 og 17
finder også anvendelse på familiemedlemmer til statsborge-
re i et EØS-land og Schweiz, jf. herved bekendtgørelsens
§ 1, stk. 2, samt familiemedlemmer til danske statsborgere,
der er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsen i henhold til
bekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Det følger af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at en uni-
onsborger og dennes familiemedlemmer uanset nationalitet
ikke må stilles ringere end en dansk statsborger og dennes
familiemedlemmer i en tilsvarende situation. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration sender derfor sager
om tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder betingelserne
i EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, eller § 17, stk.
3, videre til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlæn-
dingestyrelsen tager stilling til, om de pågældende ville ha-
ve kunnet bevare deres opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 19, stk. 7 eller 8, hvis de havde haft en opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1,
eller § 9 q, stk. 2. I så fald bliver de pågældende udlændinge
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Udvidelse af persongruppen der omfattes af bestem-
melserne om fortsat ophold til voldsramte og ved ægtefæl-
lens død samt lempelse af kravet om årsagssammenhæng
Det fremgår af regeringens handlingsplan mod partnervold
og partnerdrab (2023-2026) fra juni 2023, at regeringen vil
udvide persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen, så
udlændinge, hvis opholdsgrundlag er betinget af samliv med
en ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt for-
hold på grund af frygt for at miste en opholdstilladelse.
Det bør således efter regeringens opfattelse sikres, at der
også i forhold til spørgsmålet om bevarelse af en opholdstil-
ladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens §
9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, tages særligt hensyn til,
om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi udlæn-
dingen har ophævet samlivet som følge af, at udlændingen
selv eller udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller
psykisk vold, herunder negativ social kontrol.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder herudover, at
der også i forhold til spørgsmålet om bevarelse af en op-
holdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingel-
ovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, bør tages
særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er
til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som
udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved
døden.
Det foreslås på den baggrund at ændre udlændingeloven,
således at der også ved en afgørelse om forlængelse eller
inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændin-
gelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, hvor
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi samlivet
er ophævet, skal tages særligt hensyn til, om dette skyldes
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder nega-
12
tiv social kontrol, begået af den herboende ægtefælle eller
samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på bag-
grund af, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er
afgået ved døden. Der henvises til de foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt.,
og § 19 a, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås endvidere at præcisere udlændingelovens § 19,
stk. 7, således at det klart fremgår, at bestemmelsen også
omfatter negativ social kontrol. Dette vil sende et klart sig-
nal til blandt andre ofre for negativ social kontrol om, at de
er omfattet af bestemmelsen.
Forslagene indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse
som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk.
1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, vil få samme adgang til at
bevare opholdstilladelsen efter bestemmelserne i § 19, stk.
7 og 8, som udlændinge, der er ægtefællesammenført efter
de almindelige regler herom, i tilfælde, hvor opholdsgrund-
laget ikke længere er til stede, fordi samlivet er ophævet
som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn
er blevet udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast
m.v., herunder negativ social kontrol, eller fordi ægtefællen
eller samleveren er afgået ved døden. Alle udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n,
stk. 1, herunder børn, vil med forslagene blive omfattet af
bestemmelserne i § 19, stk. 7 og 8.
De pågældende udlændinge vil, ligesom udlændinge, der
er ægtefællesammenført efter de almindelige regler herom,
skulle godtgøre, at der har været tale om voldsudøvelse m.v.
Der henvises til pkt. 2.1.1.4.
Der ændres ikke på, at det skal være volden m.v., der er
årsag til samlivsophævelsen. Det er dog indgået i ministe-
riets overvejelser, at det for nogle udlændinge kan være
vanskeligt at godtgøre, at det er volden, der er årsag til
samlivsophævelsen. Det gælder især for udlændinge, der har
levet med vold i en længere periode og ikke tidligere har set
en reel mulighed for at ophæve samlivet.
Ved vurderingen af årsagssammenhængen vil der derfor
fremadrettet skulle gælde en formodning for, at det er over-
greb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ
social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen, når først
volden m.v. er godtgjort. Dette vil også gælde, selvom der er
forløbet længere tid mellem volden m.v. og samlivsophævel-
sen. Kun hvis konkrete holdepunkter i sagen peger i retning
af, at samlivsophævelsen skyldes noget andet end vold m.v.,
vil udlændingemyndighederne skulle foretage en nærmere
vurdering af kravet om årsagssammenhæng.
Dette vil skulle gælde for både de grupper af udlændinge,
der i dag er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 7, og
de grupper af udlændinge, der med lovforslaget foreslås
omfattet af bestemmelsen.
Ved vurderingen af, om en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.
1, kan bevare opholdstilladelsen efter udlændingelovens §
19, stk. 7 eller 8, vil det, ligesom det gælder for de persong-
rupper, der i dag er omfattet af bestemmelserne, på samme
måde skulle indgå, om udlændingen har udvist vilje og evne
til at lade sig integrere i det danske samfund. Det vil gælde,
uanset hvor længe den pågældende har opholdt sig her i
landet. Der henvises til pkt. 2.1.1.4.
2.1.2.2. Krav om selvforsørgelse efter 5 år
En opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager og studerende er betinget af,
at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik, f.eks. kontanthjælp, jf. pkt. 2.1.1.2. Endvidere
er opholdstilladelse som ægtefællesammenført, medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, afgørende taler derimod, betinget af, at udlændingen
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse, jf. pkt. 2.1.1.1. Som det fremgår
af pkt. 2.1.1.4 stilles der derimod ikke over for de udlændin-
ge, der i dag bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller
i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever
er afgået ved døden, andre krav, end at udlændingen har et
gyldigt pas eller anden rejselegitimation. Der stilles således
ikke krav om selvforsørgelse som betingelse for ret til fort-
sat ophold.
Det er regeringens opfattelse, at der også bør gælde et selv-
forsørgelseskrav for denne gruppe, men at der samtidig bør
tages hensyn til, at der er tale om udlændinge, der bevarer
opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med,
at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved dø-
den. Den beskyttelse af udlændinge, der ligger i adgangen til
under visse betingelser at kunne bevare opholdstilladelsen
pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende
ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil således
efter regeringens opfattelse ikke tjene sit formål, hvis de
pågældende udlændinge kontinuerligt skal opfylde det selv-
forsørgelseskrav, som de blev mødt med, da de opnåede
opholdstilladelse.
Regeringen finder således på den ene side, at alle i Dan-
mark, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er
både rimeligt for samfundet og værdigt for den enkelte. Det
enkelte menneske bør mødes med tillid og en forventning
om, at man ønsker at forsørge sig selv og at være en in-
tegreret del af det danske samfund, uanset den baggrund,
som vedkommende har. Det gælder også de udlændinge, der
bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse
med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået
ved døden.
På den anden side finder regeringen, at det med henblik på
at understøtte formålet med den særlige adgang til at bevare
en opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i forbindelse med,
at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved
døden, er nødvendigt, at de pågældende udlændinge får en
periode til at komme på fode igen, inden der stilles krav om
selvforsørgelse.
13
Med de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7, 3. pkt., og
stk. 8, 3. pkt., og § 19 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., foreslås det
derfor, at en opholdstilladelse 5 år eller senere regnet fra
tidspunktet for, at den er bevaret pga. overgreb, misbrug el-
ler anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller
i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever
er afgået ved døden, som udgangspunkt vil skulle nægtes
forlænget eller inddrages, hvis udlændingen modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset
fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbs-
mæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.
Dette vil også gælde for tredjelandsstatsborgere, hvis op-
holdsret efter EU-reglerne er ophørt, og som er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, fordi
de ville have kunnet bevare deres opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 19, stk. 7 eller 8, hvis de havde haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, §
9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2 (ægtefællesammenføring), jf.
forslaget til § 19, stk. 7, 4. pkt., og stk. 8, 4. pkt., og § 19 c,
stk. 1, 3. pkt.
Dette selvforsørgelseskrav vil gælde, indtil udlændingen
måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det bemærkes, at det foreslåede selvforsørgelseskrav vil ud-
gøre en restriktion for de tyrkiske statsborgere, der er omfat-
tet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet,
og der har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser,
som allerede i dag er omfattet af § 19, stk. 7 og 8 (dvs.
§ 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, og § 9 q, stk. 2). Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet finder dog, at den foreslåede
restriktion er egnet til at varetage hensynet til beskyttelse af
de offentlige finanser, som udgør et alment tvingende hen-
syn. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik
den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og han-
delsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder
gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed,
samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol
af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Dan-
mark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af
EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. septem-
ber 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associe-
ringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19 a, stk.
4 og 5, fastsætter, hvornår en opholdstilladelse uanset mod-
tagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil blive
forlænget eller undladt inddraget. Der er tale om tilfælde,
hvor internationale forpligtelser tilsiger, at den pågældende
skal have ret til fortsat ophold her i landet, eller – for de
persongrupper, hvor udlændingelovens § 26, stk. 1, finder
anvendelse efter de almindelige regler om inddragelse og
forlængelse – hvor en vurdering efter udlændingelovens §
26, stk. 1, fører til, at opholdstilladelsen kan bevares.
I forslaget til bestemmelsen i § 19 a, stk. 4, 1. pkt., foreslås
det således, at udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensynta-
gen til udlændingens tilknytning til det danske samfund m.v.
vil skulle finde anvendelse ved afgørelse om inddragelse af
en opholdstilladelse i de tilfælde, hvor udlændingen 5 år
eller senere regnet fra tidspunktet for afgørelsen om bevarel-
se af opholdstilladelsen eller meddelelsen af opholdstilladel-
sen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, pga. vold m.v.,
eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller
samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direk-
te relateret til forsørgelse). Dette vil dog ikke gælde, hvis
udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1 (ægtefæl-
lesammenføring), eller § 9 c, som følge af familiemæssig
tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladel-
se efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtninge), eller § 9 m,
stk. 1 (medfølgende familiemedlem til udenlandsk arbejds-
tager), hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til
en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11
eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen
m.fl.), og denne udlænding oprindeligt havde opholdstilla-
delse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1. I sådanne
tilfælde vil opholdstilladelsen skulle inddrages, medmindre
dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser, jf. forslaget til § 19 a, stk. 4, 2. pkt.
I forslaget til bestemmelsen i § 19 a, stk. 5, 1. pkt., foreslås
det, at en opholdstilladelse vil skulle nægtes forlænget, hvis
udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for afgø-
relsen om bevarelse af opholdstilladelsen eller meddelelsen
af opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende æg-
tefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse), medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ud-
lændingelovens § 26, stk. 1, vil ligeledes finde anvendel-
se, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk.
1 (familiesammenføring), eller § 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til andre end en udlænding, der
er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2 (flygtninge), eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendt-
gørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3,
jf. stk. 2, nr. 3, eller efter § 9 q, stk. 2 (familiesammenfø-
ring med pensionerede udlændinge, som har haft ansættelse
ved en herværende international organisation, EU-institution
el.lign.), jf. forslaget til § 19 a, stk. 5, 2. pkt.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4, og § 19 a, stk.
5, 1. og 2. pkt., indebærer, at en udlænding, der 5 år eller
senere, regnet fra det tidspunkt hvor udlændingen bevarede
sin opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i forbindelse med,
at den herboende ægtefælle eller samlever afgik ved døden,
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra
hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæs-
sig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse), vil
få vurderet spørgsmålet om bevarelse af opholdstilladelsen,
14
trods modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
efter de regler, som i en inddragelses- eller forlængelsessi-
tuation ville have fundet anvendelse for udlændingen, hvis
ikke opholdstilladelsen var bevaret pga. vold m.v., eller i
forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever
afgik ved døden.
Det bemærkes i den forbindelse, at det med forslaget til
§ 19 a, stk. 5, 3. pkt., foreslås, at hvis udlændingen har
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.
1, vil opholdstilladelsen skulle nægtes forlænget efter den
foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., uden at der
herved tages stilling til Danmarks internationale forpligtel-
ser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 8.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 46, stk. 8, hvorefter Udlændingestyrelsen vil
skulle træffe afgørelse om opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
1, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af op-
holdstilladelse efter § 19 a, stk. 5, og samtidig har vurderet,
at omstændigheder i sagen kan begrunde, at det kan være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte ret
til fortsat ophold i Danmark. Det svarer til sagsbehandlin-
gen i øvrige sager, hvor Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration afslår at forlænge en opholdstilladelse,
og hvor styrelsen efter en umiddelbar vurdering finder, at
udlændingen eventuelt kan have ret til fortsat ophold som
følge af internationale forpligtelser, og hvor styrelsen derfor
i dag sender sagen til Udlændingestyrelsen som en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1 (ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændinge-
styrelsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale
forpligtelser kan begrunde opholdstilladelse. Der henvises
til pkt. 2.1.1.3.
I tilknytning hertil foreslås det ligeledes, at der – uanset
at der ikke er tale om opsættende virkning i traditionel for-
stand – skal tillægges opsættende virkning ved ansøgning
om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af Dan-
marks internationale forpligtelser, som sendes af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration til Udlændinge-
styrelsen i forlængelse af en afgørelse om afslag på forlæn-
gelse af en opholdstilladelse eller ophør af opholdsret efter
EU-reglerne. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 6.
Forslaget indebærer, at en udlænding vil bibeholde sine hid-
tidige rettigheder. I modsætning til, hvad der gælder i dag,
vil udlændingen således med forslaget bevare sin hidtidige
ret til at arbejde under Udlændingestyrelsens behandling af
ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1. Forsla-
get vil omfatte alle sager, hvor Styrelsen for International
Rekruttering og Integration træffer afgørelse om nægtelse
af forlængelse af opholdstilladelse og samtidig vurderer, at
omstændigheder i sagen kan begrunde, at det kan være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte
ret til fortsat ophold i Danmark, hvorfor sagen sendes til
Udlændingestyrelsen som en ny ansøgning om opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4 og stk. 5, 1. og
2. pkt., indebærer endvidere, at tredjelandsstatsborgere, hvis
opholdsret efter EU-reglerne er ophørt, og som er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, fordi
de ville have kunnet bevare deres opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 19, stk. 7 eller 8, hvis de havde haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
eller § 9 c, stk. 1, og som 5 år eller senere, regnet fra
meddelelse af opholdstilladelsen efter § 9 c, stk. 1, modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i
form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig stør-
relse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse) vil få vur-
deret spørgsmålet om bevarelse af opholdstilladelsen efter
de regler, som i en inddragelses- eller forlængelsessituation
ville gælde for ægtefællesammenførte til danske statsborge-
re. Dvs., at den pågældende vil bevare opholdstilladelsen,
hvis Danmarks internationale forpligtelser eller en vurdering
efter udlændingelovens § 26, stk. 1, fører hertil.
Den foreslåede ordning betyder, at udlændinge, der har
bevaret opholdstilladelsen som følge af vold m.v., eller i
forbindelse med, at ægtefællen eller den faste samlever er
afgået ved døden, vil kunne bevare opholdstilladelsen i 5
år, uden at der stilles krav om selvforsørgelse. Efter 5 år
vil ret til fortsat ophold som udgangspunkt være betinget
af, at den pågældende kan forsørge sig selv. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og Udlændingesty-
relsen vil løbende kontrollere, om selvforsørgelseskravet er
opfyldt. Kontrollen vil blive tilrettelagt som led i styrelser-
nes almindelige kontrolindsats, f.eks. i forbindelse med be-
handling af ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse
og/eller registersamkøring.
Den foreslåede ordning indebærer, at udlændinge, der beva-
rer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med,
at den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden,
vil have en periode på 5 år til at komme på fode igen, inden
der vil blive stillet krav om selvforsørgelse.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
5 år, regnet fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse
om bevarelse trods samlivsophævelse, er en rimelig periode
i forhold til at skabe sig en selvstændig tilværelse, hvor man
er selvforsørgende.
Det bemærkes, at modtagelse af ydelser efter anden lovgiv-
ning end lov om aktiv socialpolitik, f.eks. SU, boligsikring
eller børne- og ungeydelse, ikke vil have betydning for op-
holdsretten.
Det foreslås, at kravet om selvforsørgelse efter 5 år alene vil
skulle gælde for udlændinge, der fra og med lovens ikraft-
træden den 1. juli 2025 bevarer opholdstilladelsen pga. vold
m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle
eller samlever afgår ved døden, eller, for tredjelandsstats-
borgere med tidligere opholdsret efter EU-opholdsbekendt-
15
gørelsen, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, pga. vold m.v. eller i forbindelse med, at
den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, jf.
lovforslagets § 4, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
2.1.2.3. Samspillet mellem udlændingelovens § 19, stk. 7 og
8, og øvrige regler om bevarelse af opholdstilladelse
Som det fremgår af pkt. 2.1.2.2, foreslås det, at en opholds-
tilladelse, der er bevaret efter udlændingelovens § 19, stk. 7,
1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som
udgangspunkt vil skulle inddrages eller nægtes forlænget,
hvis den pågældende 5 år eller senere, regnet fra afgørelsen
om besvarelse af opholdstilladelsen, modtager ydelser efter
lov om aktiv social politik (bortset fra hjælp i form af en-
keltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse). En opholdstilladelse,
der bevares med henvisning til udlændingelovens § 26, stk.
1, eller internationale forpligtelser, er derimod ikke betinget
af et sådant selvforsørgelseskrav.
Udlændingestyrelsen vil ved sagsbehandlingen derfor skulle
tage højde for, at der kan være tilfælde, hvor en udlænding
ikke alene kan bevare sin opholdstilladelse som følge af
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder nega-
tiv social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende
ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, men også
som følge af udlændingelovens § 26, stk. 1, eller Danmarks
internationale forpligtelser.
I en sag, hvor Udlændingestyrelsen finder, at en opholdstil-
ladelse kan bevares med henvisning til § 19, stk. 7, 1. pkt.,
§ 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., vil styrelsen
således samtidig skulle foretage en konkret og individuel
vurdering af, om udlændingen vil få en bedre retsstilling,
hvis vedkommendes opholdstilladelse også kan bevares med
henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, eller Danmarks
internationale forpligtelser. Det vil efter omstændighederne
kunne være tilfældet, hvis en voldsramt udlænding har op-
nået en stærk tilknytning til Danmark, f.eks. på baggrund
af et langvarigt ophold her i landet, fast tilknytning til ar-
bejdsmarkedet og gode sprogkundskaber. Det afgørende vil
således være, om de omstændigheder, som kan begrunde,
at opholdstilladelsen bevares med henvisning til udlændin-
gelovens § 26, stk. 1, eller internationale forpligtelser, må
antages ikke at ændre sig. I sådanne tilfælde må det lægges
til grund, at udlændingen vil få en bedre retsstilling, end
hvis opholdstilladelsen bevares med henvisning til § 19, stk.
7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
der indebærer et krav om selvforsørgelse efter 5 år, jf. de
foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 19, stk. 7, 3. pkt.,
§ 19, stk. 8, 3. pkt., og § 19 c, stk. 1.
Bevares en opholdstilladelse med henvisning til § 19, stk.
7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
vil Udlændingestyrelsen skulle vejlede udlændingen om, at
opholdstilladelsen vil blive inddraget eller nægtet forlænget,
hvis den pågældende efter 5 år modtager hjælp efter lov om
aktiv social politik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse), medmindre Danmarks internationa-
le forpligtelser eller – for udlændinge med opholdstilladelse
meddelt med mulighed for varigt ophold – udlændingelo-
vens § 26, stk. 1, kan begrunde, at den pågældende på trods
af modtagelsen af hjælp skal bevare opholdstilladelsen i
Danmark, og at dette eksempelvis kan være tilfældet, hvis
udlændingen har forældremyndighed over mindreårige børn
med selvstændig tilknytning til Danmark eller samvær med
mindreårige børn her i landet.
I en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og
Integration finder, at en opholdstilladelse ikke skal inddra-
ges, jf. de foreslåede ændringer af § 19, stk. 7, 1. pkt.,
og § 19, stk. 8, 1. pkt., vil styrelsen ikke skulle vurdere,
om udlændingens opholdstilladelse også kan bevares med
henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1. Det skyldes, at
en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, altid vil blive stillet
bedre, hvis vedkommendes opholdstilladelse kan bevares
med henvisning til de foreslåede bestemmelser i § 19, stk.
7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., da en opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, der bevares med
henvisning til § 26, stk. 1, ikke kan forlænges.
Bevares en opholdstilladelse med henvisning til § 19, stk. 7,
1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., vil
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skul-
le vejlede udlændingen om, at opholdstilladelsen vil kunne
blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis den pågældende
5 år eller senere modtager hjælp efter lov om aktiv social
politik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af
mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret
til forsørgelse). Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil i den forbindelse endvidere skulle vejlede
om, at udlændingen efter omstændighederne på trods af
modtagelsen af hjælp efter lov om aktiv social politik vil
kunne bevare eller få en ny opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1 (om ganske særlige grunde), hvis
udlændingelovens § 26, stk. 1, eller internationale forpligtel-
ser kan begrunde det. Dette vil afhænge af den pågældendes
opholdsgrundlag, og om der er tale om en inddragelses- eller
en forlængelsessag. Der henvises til pkt. 2.1.1.3.
2.1.2.4. Forslag om yderligere tilpasninger m.v.
De foreslåede ændringer af voldsbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, medfører behov for en række tilpas-
ninger af reglerne for opholdstilladelse til udenlandske ar-
bejdstagere og studerende samt disses medfølgende familie-
medlemmer. Det skyldes, at der er situationer, hvor forhold
knyttet til det medfølgende familiemedlem kan have betyd-
ning for, om den udenlandske arbejdstager eller studerende
kan bevare sin opholdstilladelse, ligesom der er situationer,
hvor forhold knyttet til den udenlandske arbejdstagers ar-
bejdsplads kan have betydning for, om det medfølgende
familiemedlem kan bevare opholdstilladelsen. For at sikre,
at ægtefællerne/samleverne ikke påvirker hinandens ret til
ophold i Danmark, når parret har ophævet samlivet, og det
16
medfølgende familiemedlem har bevaret sin opholdstilladel-
se pga. vold m.v., foreslås det derfor at justere de bestem-
melser i udlændingeloven, der har betydning herfor.
Det foreslås således for det første, at en udenlandsk arbejds-
tagers opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2
og 3, og en udenlandsk ph.d.-studerendes opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, ikke – som det
følger af de gældende regler, jf. pkt. 2.1.1.2 – skal kunne
inddrages eller nægtes forlænget, hvis et medfølgende fami-
liemedlem modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
efter at have bevaret sin opholdstilladelse som følge af vold
m.v. (og samlivet derfor er ophævet).
I forlængelse heraf foreslås det for det andet, at en op-
holdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en uden-
landsk arbejdstager eller ph.d.-studerende, der er bevaret
pga. vold m.v., ikke skal kunne inddrages eller nægtes for-
længet, hvis den udenlandske arbejdstager eller ph.d.-stude-
rende modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der
henvises til de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 1, nr. 11,
2. og 3. pkt., og § 19 c, stk. 1 og 3.
Det foreslås for det tredje, at en opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemed-
lem til en udenlandsk arbejdstager ikke – som det følger af
de gældende regler, jf. pkt. 2.1.1.2 – skal kunne inddrages
eller nægtes forlænget, hvis den pågældende efter at have
bevaret sin opholdstilladelse som følge af vold m.v. (og
samlivet derfor er ophævet) uden arbejdstilladelse samtidig
arbejder for samme virksomhed som den udenlandske ar-
bejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng
til denne virksomhed. Der henvises til de foreslåede bestem-
melser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., og §
19 c, stk. 4.
En opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en ud-
landsdansker er som nævnt under pkt. 2.1.1.2 betinget af, at
familiemedlemmet bor på fælles bopæl med arbejdstageren,
den studerende eller udlandsdanskeren.
For at sikre, at eksempelvis et medfølgende barn, der ikke
selv har været udsat for vold, og som derfor ikke selvstæn-
digt kan bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, 1. pkt.,
eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., ikke pga. bopælskravet er nødt til
at blive boende hos en udenlandsk arbejdstager eller stude-
rende eller hjemvendt udlandsdansker, der har udøvet vold
m.v. mod et andet medfølgende familiemedlem, foreslås
det for det fjerde, at et familiemedlems opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1 (f.eks. et
medfølgende mindreårigt barn), ikke skal kunne inddrages
eller nægtes forlænget, uanset at barnet ikke længere bor
sammen med den udenlandske arbejdstager eller studerende
eller udlandsdanskeren, hvis barnet bor sammen med et an-
det familiemedlem, hvis opholdstilladelse er forlænget eller
undladt inddraget som følge af vold m.v. Der henvises til
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1,
nr. 18, 2. pkt.
Det foreslås endelig, at de betingelser, der blev stillet ved
meddelelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9
n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, som er undladt inddraget efter
§ 19, stk. 7, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
eller § 19 c, stk. 1, 1. pkt., vil skulle gælde, hvis samlivet på
fælles bopæl genoptages, medmindre ganske særlige grunde
taler derimod. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 9.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har bevaret op-
holdstilladelsen pga. vold m.v., og som efterfølgende genop-
tager samlivet med sin ægtefælle eller samlever, alene vil
kunne få opholdstilladelsen forlænget, hvis vedkommende
på ny opfylder de betingelser, der blev stillet, da udlændin-
gen blev meddelt opholdstilladelse. Dette vil dog ikke gæl-
de, hvis ganske særlige grunde taler derimod. Det kan f.eks.
være, hvis der siden meddelelsen af en opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenfø-
ring), er opstået sådanne omstændigheder, som ville betyde,
at kravet ville blive fraveget, hvis opholdstilladelsen skulle
meddeles på ny. Det kan eksempelvis være, hvis opholdstil-
ladelsen efter § 9, stk. 1, nr. 1, oprindeligt var betinget af,
at parret ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, og den herboende æg-
tefælle siden da er blevet alvorligt syg og ikke kan henvises
til at udøve familielivet med udlændingen i et andet land.
Udlændingen vil blive vejledt herom i forbindelse med afgø-
relsen om bevarelse af opholdstilladelsen pga. vold m.v.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, i forlængelse af en ophørt opholdsret efter
EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf.
stk. 2, nr. 3, og som genoptager samlivet på fælles bopæl
med unionsborgeren, vil skulle have opholdstilladelsen efter
§ 9 c, stk. 1, inddraget eller nægtet forlænget, jf. § 19, stk. 1,
nr. 1, medmindre inddragelse eller afslag på forlængelse må
antages at være særlig belastende for den pågældende, jf. §
26, stk. 1, jf. § 19 a, stk. 2, 1. og 2. pkt. Denne vurdering vil
skulle foretages i lyset af, at den pågældende har mulighed
for at opnå opholdsret efter EU-reglerne.
Ved opnåelse af opholdsret efter EU-reglerne vil den pågæl-
dende blive omfattet af de krav til opholdsret, der gælder
for familiemedlemmer efter EU-reglerne, jf. EU-opholdsbe-
kendtgørelsens § 10 og §§ 12-15.
2.2. Statsudsendte og medfølgende familie undtages fra
bortfaldsreglerne
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Bortfald af opholdstilladelse og dispensation fra
bortfald
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en op-
holdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i Dan-
mark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har
opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgen-
17
de måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet
mere end 2 år her i landet, eller er udlændingen meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfalder opholdstilladel-
sen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for
landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de
nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værne-
pligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse
ikke skal anses for at være bortfaldet, jf. udlændingelovens
§ 17, stk. 2. En sådan dispensation kan gives både før og ef-
ter udrejsen af Danmark. Ansøgningen skal indgives til den
myndighed, der har meddelt opholdstilladelsen, dvs. Udlæn-
dingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering
og Integration. En ansøgning om forlængelse af dispensation
fra bortfald skal indgives inden udløbet af den meddelte
dispensationsperiode.
Det er en betingelse for at få dispensation fra bortfald, at
udlandsopholdet har et velbegrundet formål, og at dette er
dokumenteret. Et velbegrundet formål kan f.eks. være an-
søgerens eller ansøgerens ægtefælles eller faste samlevers
udstationering eller udsendelse for en dansk myndighed el-
ler for en organisation, forening eller virksomhed.
Hvis det kan lægges til grund, at udlandsopholdet har et vel-
begrundet formål, og dette er dokumenteret, foretager Ud-
lændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration en konkret vurdering af, om der kan
meddeles dispensation fra bortfald og i givet fald den tids-
mæssige udstrækning heraf. I denne vurdering indgår bl.a.
varigheden af udlandsopholdet og oplysninger om udlæn-
dingens tilknytning til Danmark, herunder længden af det
hidtidige ophold her i landet.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration giver dispensation i op til fire år, og
der er mulighed for forlængelse af dispensationen bl.a. i
forbindelse med en ansøgers eller ansøgers ægtefælles eller
faste samlevers udstationering eller udsendelse for en dansk
myndighed eller for en organisation, forening eller virksom-
hed.
Der gælder en særlig dispensationspraksis for familiesam-
menførte til statsudsendte. Uanset varigheden af udlændin-
gens hidtidige ophold i Danmark og tilknytning til Danmark
i øvrigt får en udlænding, hvis ægtefælle udsendes for den
danske stat, således dispensation for hele den ansøgte og do-
kumenterede periode. Dispensationsperioden kan forlænges,
så længe udsendelsen varer og kan dokumenteres.
Familiesammenførte til alle statsansatte, der udsendes til at
skulle varetage en stilling i udlandet på den danske stats
vegne, er omfattet af den særlige dispensationspraksis. Det
drejer sig blandt andre om ansatte i Udenrigsministeriet,
der udsendes til de danske repræsentationer i udlandet, per-
soner, der udsendes via Udenrigsministeriets specialattache-
ordning, DANIDA-rådgivere, der udsendes til udlandet og
er ansat af Udenrigsministeriet eller andre dele af staten,
og statsansatte, der har fået en sekunderet stilling i en EU-
institution og fortsat har ansættelseskontrakt med det mini-
sterium, de er ansat i. At stillingen er sekunderet betyder,
at medlemsstaten finansierer stillingen. Danmark finansierer
især sekunderede stillinger inden for EU, FN-systemet, Ver-
densbanken og de multilaterale udviklingsbanker og OSCE.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration meddeler dispensation fra bortfald af
en opholdstilladelse i 1 måned ud over en dokumenteret
ansættelses- eller udsendelsesperiode eller i forbindelse med
studieophold i udlandet. Indrejsefristen kan efter en konkret
vurdering udsættes.
2.2.1.2. Visse udlændinge på erhvervs- og studieområdet,
der er undtaget fra bortfaldsreglerne
Udlændingelovens § 17, stk. 5, indeholder en regel om, at
visse udlændinge på erhvervs- og studieområdet er undtaget
fra bortfaldsreglerne.
Efter bestemmelsen finder udlændingelovens § 17, stk. 1,
ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og stk. 3, § 9 i, stk. 1, hvis
udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik på at
følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller
Nordic Master, § 9 i, stk. 2, § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbe-
grænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og §
9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning
til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter
§ 9 i, stk. 2, jf. § 17, stk. 5, 1. pkt. Endvidere finder udlæn-
dingelovens § 17, stk. 1, ikke anvendelse for udlændinge
med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk.
1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
4 eller 14, eller § 9 i, stk. 2, og EU-reglerne tilsiger det, jf.
§ 17, stk. 5, 2. pkt. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse
for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,
hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der har været etableret i udlandet, og som ville
kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller
nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været
udlænding.
Det betyder, at udlændingelovens § 17, stk. 1, om bortfald af
opholdstilladelse ikke gælder for udlændinge med opholds-
tilladelse efter bl.a. forskerordningen eller fast track-ordnin-
gen og udlændinge med opholdstilladelse som ph.d.-stude-
rende samt disse gruppers medfølgende familie. Endvidere
finder udlændingelovens § 17, stk. 1, ikke anvendelse på
udlændinge, der har opholdstilladelse som medfølgende fa-
milie til hjemvendte udlandsdanskere, som ville kunne opnå
opholdstilladelse efter forskerordningen eller fast track-ord-
ningen, hvis den pågældende havde været udlænding.
Blandt andre udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse
18
på baggrund af ansættelse i en virksomhed, der er certifice-
ret efter fast track-ordningen, og hvor lønnen opfylder krav
til et mindstebeløb mv., jf. § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a og
e, er således undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstil-
ladelse, jf. § 17, stk. 5. Det samme gælder udlændingens
medfølgende familie.
En virksomhed kan certificeres, hvis virksomheden lever
op til nogle krav. Bl.a. skal virksomheden være omfattet af
en kollektiv overenskomst eller erklære på tro og love, at
ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, have
mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark og på tidspunktet for
certificeringen ikke være omfattet af en lovlig arbejdskon-
flikt eller have et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, jf. udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 18.
En lang række virksomheder er certificeret til at ansætte
udenlandsk arbejdskraft under fast track-ordningen. Der er
på www.nyidanmark.dk en liste over samtlige certificerede
virksomheder.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udenrigsministeriet har oplyst, at statsudsendte med med-
følgende udenlandsk familie oplever problemer som følge
af reglerne om bortfald af opholdstilladelse i forbindelse
med udsendelse til udlandet. Det er Udenrigsministeriets
erfaring, at usikkerheden i forhold til, om udenlandske med-
følgende partners opholdstilladelse bortfalder ved længere-
varende ophold i udlandet, påvirker Udenrigsministeriets
muligheder for at besætte poster i udlandet. Det er i den
forbindelse et problem, at dispensation fra bortfald af op-
holdstilladelse er tidsbegrænset, og at der skal søges, når
den udsendte skifter post. Det betyder, at ansættelse i Uden-
rigsministeriet med forflyttelsespligt er behæftet med usik-
kerhed i forhold til medfølgende udenlandske partneres op-
holdsgrundlag i Danmark. Konsekvensen af dette kan være,
at statsansatte enten ikke søger stillinger i udetjenesten, eller
at Udenrigsministeriet skal hjemkalde en statsudsendt, fordi
vedkommendes udenlandske ægtefælle ellers vil miste sin
opholdstilladelse.
At veksle mellem stillinger i Udenrigsministeriets hjemme-
tjeneste og tjeneste i udlandet, herunder på de danske repræ-
sentationer i udlandet, dvs. ambassader mv., og i EU-organi-
sationer eller internationale organisationer, er en vigtig del
af karrieren for en stor del af Udenrigsministeriets medar-
bejdere og helt afgørende for, at Udenrigsministeriet kan
varetage sine opgaver professionelt og effektivt. Disse med-
arbejdere ansættes derfor typisk med forflyttelsespligt med
henblik på at veksle mellem ude- og hjemmetjeneste, typisk
hver 4.-6. år, igennem hele karrieren. Forflyttelsespligten
indebærer, at medarbejderne kan beordres til at lade sig
udsende – eller flytte fra én post i udetjenesten til en anden –
uden forudgående ansøgning herom.
Personer, der fastansættes med forflyttelsespligt i Udenrigs-
ministeriet, er typisk danske statsborgere, der veksler mel-
lem tjeneste i Danmark og tjeneste i udlandet på de danske
repræsentationer mv. Ca. 800 af Udenrigsministeriets med-
arbejdere har forflyttelsespligt som et vilkår i deres ansæt-
telse og har flere udeposter gennem deres karriere. Ca. 10
pct. har en udenlandsk ægtefælle eller fast samlever, der
er statsborger i et tredjeland, dvs. et land uden for EU/EØS/
Schweiz.
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at det vil understøtte
medarbejdernes mulighed for at efterleve forflyttelsespligten
og dermed bedre varetage Danmarks diplomatiske interesser
i udlandet, hvis statsudsendtes udenlandske ægtefæller/sam-
levere undtages fra bortfaldsreglerne.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at en sådan ordning vil være egnet som erstatning for ord-
ningen om, at der skal søges om dispensation fra bortfald
hos udlændingemyndighederne. Ministeriet har herved lagt
vægt på, at denne gruppe i dag er omfattet af den særlige
dispensationspraksis i Udlændingestyrelsen, jf. pkt. 2.2.1.1.
Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 17, stk. 1, om
bortfald af opholdstilladelse ved opgivelse af bopæl i Dan-
mark eller længerevarende ophold uden for landet ikke skal
finde anvendelse for udlændinge, der har opholdt sig uden
for landet som statsudsendte, eller for udlændinge, der en-
ten er familiesammenført til en herboende person eller har
opholdstilladelse som medfølgende familie til en herboende
person, og som har opholdt sig uden for landet i forbindelse
med, at den herboende person har været udsendt af staten.
Forslaget vil omfatte alle statsansatte, der udsendes til at
skulle varetage en stilling i udlandet på den danske stats
vegne. Forslaget vil dermed omfatte blandt andre ansatte i
Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsenta-
tioner i udlandet, personer, der udsendes via Udenrigsmini-
steriets specialattacheordning, DANIDA-rådgivere, der ud-
sendes til udlandet og er ansat af Udenrigsministeriet eller
andre dele af staten, og statsansatte, der har fået en sekun-
deret stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelses-
kontrakt med det ministerium, de er ansat i, samt familie-
sammenførte eller medfølgende familie, der har opholdt sig
uden for landet i forbindelse med, at den herboende person
har været udsendt af staten. Der vil således være tale om
den gruppe statsudsendte og familiesammenførte hertil, der i
dag er omfattet af den særlige dispensationspraksis i Udlæn-
dingestyrelsen, jf. pkt. 2.2.1.1.
Herudover vil statsansatte, der har fået tjenestefri i forbin-
delse med, at den pågældende har fået en sekunderet stilling
i en international organisation, også skulle anses for at være
statsudsendte og er derfor omfattet af forslaget.
Statsansatte, der har fået tjenestefri i forbindelse med, at
den pågældende er ansat direkte ved en international organi-
sation i en stilling, der ikke er sekunderet, kan derimod ikke
betragtes som statsudsendte og vil ikke være omfattet af den
foreslåede undtagelse fra bortfaldsreglerne.
Forslaget vil betyde, at udlændinge, der udsendes af sta-
19
ten, familiesammenførte eller medfølgende familie til stats-
udsendte og medfølgende familie til hjemvendende udlands-
danskere, der udsendes af staten, ikke vil behøve at ansøge
om dispensation fra bortfald af deres opholdstilladelse i for-
bindelse med statsudsendelsen. Det vil i stedet følge direkte
af loven, at deres opholdstilladelse ikke bortfalder, selvom
de opgiver deres bopæl i Danmark eller opholder sig i læn-
gere tid uden for Danmark.
Hvis udlændingens opholdstilladelse udløber under udlands-
opholdet, vil udlændingen som i dag skulle søge om forlæn-
gelse af opholdstilladelsen under udlandsopholdet.
Det foreslås også, at de pågældende udlændinge vil skulle
indrejse i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens
ophør for ikke at være omfattet af bortfaldsreglerne i udlæn-
dingelovens § 17, stk. 1. Herved vil de pågældende blive
stillet som i dag, hvor der meddeles dispensation fra bortfald
af opholdstilladelsen i 1 måned ud over udsendelsesperio-
den. Endvidere vil indrejsefristen som i dag efter ansøgning
kunne udsættes efter en konkret vurdering.
Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk blive vejledt om, at en opholdstilladel-
se ikke bortfalder, hvis udlandsopholdet beror på udsendelse
af staten. Der vil endvidere blive vejledt om, at udlændingen
i forbindelse med genindrejse i Danmark og af hensyn til
indrejsekontrollen, når udlændingen ankommer fra et land
uden for Schengenområdet, bør medbringe dokumentation
for statsudsendelsen. Der vil i den forbindelse blive vejledt
om konsekvenserne af manglende dokumentation, herunder
at det kan medføre, at udlændingen ikke kan tillades indrej-
se. Endelig vil der blive vejledt om, at udlændingen for ikke
at være omfattet af de almindelige bortfaldsregler skal vende
tilbage til Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens
ophør. Udenrigsministeriet vil vejlede personer, der udsen-
des af staten, på tilsvarende måde.
Der henvises til § 1, nr. 21.
2.3. Familiesammenføring i henhold til artikel 20 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
2.3.1. Gældende ret
Unionsborgerskabet og de dertil knyttede rettigheder er re-
guleret i TEUF artikel 20. Unionsborgerskabet er et supple-
ment til det nationale statsborgerskab og giver medlemssta-
ternes statsborgere en række rettigheder, herunder retten til
at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at det i visse sær-
lige situationer vil være i strid med TEUF artikel 20 at
nægte opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er fami-
liemedlem til en unionsborger, der opholder sig i sin egen
oprindelsesmedlemsstat. Det drejer sig nærmere bestemt om
de situationer, hvor der mellem tredjelandsstatsborgeren og
unionsborgeren foreligger et afhængighedsforhold af en så-
dan karakter, at unionsborgeren reelt vil være nødsaget til
at forlade Unionens område som helhed sammen med tred-
jelandsstatsborgeren, hvis denne nægtes en opholdsret.
Retspraksis efter TEUF artikel 20 indebærer, at det forhold,
at en dansk statsborger også har status af unionsborger, får
den betydning, at et tredjelandsfamiliemedlem til den pågæl-
dende danske statsborger i visse situationer kan påberåbe
sig en afledt opholdsret i Danmark, selvom den danske
statsborger ikke har udøvet retten til fri bevægelighed i
en anden medlemsstat. Det er således kendetegnende for
de situationer, som er omfattet af TEUF artikel 20, at de
kun har betydning for statiske danske statsborgere, der op-
holder sig i Danmark, dvs. at de pågældende ikke udøver
(eller har udøvet) retten til fri bevægelighed i en anden
medlemsstat. Retspraksis vedrørende TEUF artikel 20 er så-
ledes en undtagelse til det almindelige udgangspunkt om, at
EU-retten ikke finder anvendelse i situationer, som kun har
tilknytning til én medlemsstat, og fraværet af et grænseover-
skridende element indebærer, at situationen hverken direkte
eller analogt er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres
og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Det
betyder, at en opholdsret baseret på TEUF artikel 20 ikke
kan betinges af, at kravene i opholdsdirektivet, herunder
forsørgelseskravet, er opfyldt. Omvendt kan personer, der
har opnået en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, hel-
ler ikke støtte ret på opholdsdirektivet, herunder reglerne
om ret til tidsubegrænset ophold, jf. herved dom af 15.
november 2011, sag C-256/11, Dereci m.fl. (herefter De-
reci, (C-256/11)), præmis 57. Se også EU-Kommissionens
meddelelse af 22. december 2023, Vejledning om retten til
fri bevægelighed for EU-borgere og deres familie (EUT C/
2023/1392), afsnit 19.
En opholdstilladelse, som hviler på en opholdsret i henhold
til TEUF artikel 20, meddeles i dag efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse af ganske særlige grunde.
Det bemærkes, at vurderingen af, om det vil være i strid
med TEUF artikel 20 at nægte opholdsret til en tredjelands-
statsborger, er en anden end vurderingen efter artikel 8 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
om retten til privat- og familieliv. Det forhold, at betingel-
serne for opholdsret efter TEUF artikel 20 ikke er opfyldt,
foregriber således ikke vurderingen af, om der bør med-
deles opholdstilladelse som følge af EMRK artikel 8, jf.
EU-Domstolens dom af 6. december 2012 i de forenede
sager C-356/11 og C-357/11, O. og S. m.fl. (herefter O. og
S. (C-356/11 og C-357/11)). På samme måde foregriber en
vurdering af beskyttelsen af familielivet efter EMRK artikel
8 ikke vurderingen af en eventuel opholdsret efter TEUF
artikel 20.
Det følger af retspraksis fra Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke indeholder et
retskrav for en udlænding til at bosætte sig i et bestemt
land. Bestemmelsen sikrer således, i modsætning til de til-
fælde, der omfattes af EU-Domstolens retspraksis om op-
20
holdsret efter TEUF artikel 20, ikke en opholdsret i Uni-
onen. Mens man i en konkret sag vil kunne nå frem til, at
et familieliv omfattet af EMRK artikel 8 kan udøves i tred-
jelandsfamiliemedlemmets hjemland, vil beskyttelsen af ret-
tigheder efter TEUF artikel 20 kunne føre til, at det vil være
i strid med EU-retten at nægte tredjelandsfamiliemedlemmet
opholdsret i Unionen, hvis betingelserne for en opholdsret
under henvisning hertil måtte være opfyldt.
En afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 er ifølge EU-
Domstolens faste praksis subsidiær, jf. pkt. 2.3.1.3. Det
betyder, at opholdsretten først bliver relevant, hvis tredje-
landsfamiliemedlemmet ikke opfylder de betingelser, der
følger af andre regler, herunder nationale regler om fami-
liesammenføring, EU-regler samt øvrige internationale for-
pligtelser, for at opnå en opholdsret i den medlemsstat,
hvor unionsborgeren er statsborger. Det betyder også, at
en opholdstilladelse vil skulle meddeles med henvisning til
EMRK artikel 8, og ikke med henvisning til TEUF artikel
20, hvis et afslag på opholdstilladelse vurderes at være i
strid med EMRK artikel 8.
2.3.1.1. EU-Domstolens praksis om afledt opholdsret efter
TEUF artikel 20
Det følger af EU-Domstolens praksis, at en tredjelandsstats-
borger undtagelsesvis kan aflede en opholdsret af en uni-
onsborger i dennes egen medlemsstat, f.eks. af en dansk
statsborger i Danmark, efter TEUF artikel 20, hvis der mel-
lem den danske statsborger og tredjelandsstatsborgeren er
et afhængighedsforhold af en sådan karakter, at den danske
statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens
område sammen med tredjelandsstatsborgeren, hvis den på-
gældende nægtes en opholdsret.
EU-Domstolen har i sin retspraksis løbende taget stilling
til anvendelsen af TEUF artikel 20 i relation til forskel-
lige familiekonstellationer, hvoraf hovedparten vedrører si-
tuationer, hvor en tredjelandsstatsborger påberåber sig en
afledt opholdsret på grundlag af et mindreårigt unionsbor-
gerbarn. Familiemedlemmets ret til ophold er en afledt ret,
hvilket betyder, at familiemedlemmers ret til at opholde sig
i Danmark hviler på den danske statsborgers rettigheder i
medfør af unionsborgerskabet.
Første gang EU-Domstolen udtalte sig om TEUF artikel 20
som grundlag for en afledt opholdsret var ved dom af 8.
marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano (herefter Zambrano,
(C-34/09)). Det følger af dommen, at TEUF artikel 20 er til
hinder for nationale foranstaltninger, der har den virkning, at
unionsborgere vil blive nødsaget til at forlade Unionens om-
råde og derved reelt fratages den effektive nydelse af kerne-
indholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status
som unionsborgere, herunder retten til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes område. Dommen vedrørte uni-
onsborgerbørn af tredjelandsforældre med ulovligt ophold i
en medlemsstat. EU-Domstolen tog alene stilling til spørgs-
målet om en afledt opholdsret for den tredjelandsforælder,
der forsørgede børnene, idet EU-Domstolen med henvisning
til TEUF artikel 20 fastslog, at en tredjelandsstatsborger, der
forsørger sine mindreårige børn, der er unionsborgere, på
den baggrund skal meddeles opholds- og arbejdstilladelse.
Det er således konsekvenserne for unionsborgeren, der er
bærende for en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.
I EU-Domstolens dom i Dereci, (C-256/11), udtalte EU-
Domstolen, at den omstændighed alene, at det for en unions-
borger af økonomiske årsager eller for at bevare familieen-
heden på Unionens område måtte forekomme ønskværdigt,
at dennes tredjelandsfamiliemedlem kan opholde sig sam-
men med unionsborgeren på Unionens område, ikke i sig
selv er tilstrækkelig til, at det må antages, at unionsborgeren
nødsages til at forlade Unionens område, hvis en sådan ret
ikke meddeles.
I EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sag C-133/15,
Chavez Vilchez m.fl. (herefter Chavez Vilchez, (C-133/15)),
blev det for første gang fastslået, at TEUF artikel 20 også
finder anvendelse i situationer, hvor unionsborgerbarnets
ene forælder er unionsborger og bosat i barnets oprindel-
sesmedlemsstat. I dommen udtalte EU-Domstolen, at den
omstændighed, at den forælder, der er unionsborger, reelt er
i stand til og ønsker at påtage sig det daglige og faktiske
ansvar for barnet alene, herunder den fulde forsørgelse af
barnet, er et relevant forhold, men at det ikke i sig selv er
tilstrækkeligt til at kunne konstatere, at der ikke består et af-
hængighedsforhold mellem tredjelandsforælderen og barnet
af en sådan karakter, at barnet vil være nødsaget til at forla-
de Unionens område, hvis tredjelandsforælderen nægtes ret
til ophold. I de nationale sager, der lå til grund for dommen,
boede forældrene ikke sammen, og i ingen af sagerne boede
unionsborgerbarnet sammen med unionsborgerforælderen.
I EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager
C-451/19 og C-532/19, XU og QP (herefter XU og QP,
(C-451/19 og C-532/19)), blev kriterierne i bl.a. Chavez Vil-
chez, (C-133/15) udbygget og anvendt i en situation, hvor
et unionsborgerbarn bor sammen med både unionsborgerfor-
ælderen og tredjelandsforælderen, som er fælles om at vare-
tage den daglige omsorg for barnet. Det følger af dommen,
at der i en sådan situation er en afkræftelig formodning for,
at der består et afhængighedsforhold mellem unionsborger-
barnet og tredjelandsforælderen, der kan begrunde en afledt
opholdsret efter TEUF artikel 20, til trods for at unionsbor-
gerforælderen har en ubetinget ret til at forblive i medlems-
staten sammen med barnet.
Herudover følger det af dommen, at der i ganske særlige
tilfælde vil skulle meddeles en afledt opholdsret efter TEUF
artikel 20 til en mindreårig tredjelandsstatsborger, der er
søskende til et mindreårigt unionsborgerbarn. I sagen var
der tale om en tredjelandsstatsborger, der havde opholdstil-
ladelse i en medlemsstat og var forælder til to mindreårige
børn, hvoraf det ene var unionsborger og det andet var tred-
jelandsstatsborger. I en sådan situation skal det i henhold til
TEUF artikel 20 undersøges, om tredjelandsbarnets tvungne
udrejse reelt vil føre til, at tredjelandsforælderen tvinges
21
til at forlade Unionens område som helhed på grund af
afhængighedsforholdet mellem dem, og i bekræftende fald
om tredjelandsforælderens udrejse ligeledes reelt kan tvinge
tredjelandsforælderens andet barn, der er unionsborger, til at
forlade Unionens område som helhed på grund af afhængig-
hedsforholdet mellem unionsborgerbarnet og tredjelandsfor-
ælderen.
Om end de fleste af EU-Domstolens domme om TEUF
artikel 20 vedrører forholdet mellem en mindreårig unions-
borger og en tredjelandsforælder, har EU-Domstolen i dom
af 8. maj 2018 i sag C-82/16, K. A. m.fl. (herefter K. A.,
(C-82/16), og i dom af 27. februar 2020 i sag C-836/18, RH
(herefter RH, (C-836/18), fastslået, at det ikke kan udeluk-
kes, at der i ganske særlige tilfælde vil kunne være tale om,
at TEUF artikel 20 også vil være til hinder for at nægte op-
holdsret til en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem
til en myndig unionsborger.
Betingelsen om, at der skal bestå et afhængighedsfor-
hold mellem tredjelandsstatsborgeren og unionsborgeren,
behandles under pkt. 2.3.1.2, og betingelsen om, at unions-
borgeren skal være nødsaget til at forlade Unionens område,
behandles under pkt. 2.3.1.3. Endelig behandles nægtelse af
opholdsret efter TEUF artikel 20 af hensyn til den offentlige
orden eller sikkerhed under pkt. 2.3.1.4.
2.3.1.2. Afhængighedsforholdet mellem tredjelandsstatsbor-
geren og unionsborgeren
EU-Domstolen har i flere domme udtalt sig om den vurde-
ring, der skal foretages af det afhængighedsforhold, som er
en forudsætning for, at en tredjelandsstatsborger kan aflede
en opholdsret af en unionsborger efter TEUF artikel 20, og
de elementer, der har betydning for denne vurdering.
Det følger af Chavez Vilchez, (C-133/15), at i tilfælde, hvor
unionsborgeren er et mindreårigt barn, skal bedømmelsen
foretages under hensyn til barnets tarv og baseres på samtli-
ge sagens omstændigheder, herunder barnets alder, barnets
fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følel-
sesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unions-
borger, som til den forælder, der er tredjelandsstatsborger,
og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer
for barnets ligevægt.
Det følger endvidere af dommen, at i en situation, hvor
forældrene ikke lever sammen, udgør det et relevant forhold,
om den forælder, der er unionsborger, reelt er i stand til og
ønsker at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet
alene, herunder den fulde forsørgelse af barnet. Dette er dog
ikke i sig selv tilstrækkeligt til at konstatere, at der ikke
består et afhængighedsforhold mellem tredjelandsforælderen
og barnet, som indebærer, at barnet vil være nødsaget til at
forlade Unionen, hvis tredjelandsforælderen nægtes ret til
ophold.
Den følelsesmæssige forsørgelse af barnet indgår således
som et centralt element i vurderingen sammen med graden
af økonomisk og retlig forsørgelse, jf. dommen i O. og S.,
(C-356/11 og C357/11).
Det er ikke en betingelse, at der består en biologisk eller ret-
lig forbindelse mellem unionsborgeren og tredjelandsstats-
borgeren, jf. bl.a. dommen i K. A., (C-82/16). Omvendt
er det ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der består en sådan
forbindelse, hvis ikke der foreligger et afhængighedsforhold,
jf. EU-Domstolens dom af 22. juni 2023 i sag C-459/20,
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid, herefter S. J. V.,
(C-459/20). TEUF artikel 20 vil derfor også kunne finde
anvendelse i situationer, hvor unionsborgeren f.eks. er tred-
jelandsstatsborgerens stedbarn eller på anden måde står i
ikke-biologisk familiemæssig relation til tredjelandsstatsbor-
geren, forudsat at der består et afhængighedsforhold mellem
dem.
Domspraksis fra før EU-Domstolens dom i XU og QP,
(C-451/19 og C-532/19), vedrører situationer, hvor unions-
borgerforælderen er fraværende, eller hvor der kun er spora-
disk kontakt mellem barnet og unionsborgerforælderen.
Med EU-Domstolens dom i XU og QP, (C-451/19 og
C-532/19), blev der indført en afkræftelig formodningsregel
i de situationer, hvor et mindreårigt unionsborgerbarn bor
sammen med begge sine forældre, dvs. både tredjelandsfor-
ælderen og unionsborgerforælderen, som i det daglige er
fælles om at tage sig af barnet og varetage den retlige,
følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af barnet.
Dommen indebærer, at der i en familiesituation, hvor et
mindreårigt dansk barn bor sammen med begge sine foræl-
dre, og hvor begge forældre i det daglige er fælles om at
tage sig af barnet, er en formodning for, at tredjelandsforæl-
deren skal meddeles en afledt opholdsret i medfør af TEUF
artikel 20. Denne formodningsregel kan dog afkræftes, hvis
der er konkrete forhold, der taler imod, at der består et af-
hængighedsforhold mellem tredjelandforælderen og barnet.
For så vidt angår afhængighedsforholdet mellem to voksne,
følger det af K. A., (C-82/16), at en voksen unionsborger –
i modsætning til et lille barn – i princippet er i stand til at
føre en tilværelse uafhængigt af sine familiemedlemmer, og
at et afhængighedsforhold mellem voksne, som kan skabe
en ret til en afledt opholdsret i medfør af TEUF artikel
20, alene er muligt i særlige tilfælde, hvor unionsborgeren,
henset til samtlige relevante omstændigheder, ikke på nogen
måde vil kunne være adskilt fra det familiemedlem, som den
pågældende er afhængig af.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke retspraksis fra
EU-Domstolen, som forholder sig til, hvornår der konkret
kan være tale om en sådan helt særlig situation, at der mel-
lem myndige personer kan være tale om et afhængigheds-
forhold af en sådan karakter, at det vil være i strid med
TEUF artikel 20 at nægte en tredjelandsstatsborger opholds-
ret. Ud fra præmisserne i K. A. -dommen og henset til, at
der skal være tale om situationer, hvor unionsborgeren ikke
på nogen måde vil kunne være adskilt fra det pågældende
22
familiemedlem, må det antages, at der vil være tale om et
meget snævert anvendelsesområde, hvor hensyn af f.eks.
humanitær karakter gør sig gældende, f.eks. alvorlig fysisk
eller psykisk sygdom eller handicap hos den danske stats-
borger.
Retten til ophold efter TEUF artikel 20 gælder som ud-
gangspunkt så længe, afhængighedsforholdet mellem tredje-
landsstatsborgeren og unionsborgeren består. Det følger af
EU-Domstolens dom af 7. september 2022 i sag C-624/20,
E. K. præmis 41, at selvom afhængighedsforholdet (og der-
med retten til ophold) som hovedregel ophører med tiden,
kan det strække sig over en betydelig periode. I forhold til
en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et barn, som
er unionsborger, kan afhængighedsforholdet strække sig ud
over barnets myndighedsalder, hvis omstændighederne, der
begrunder det, godtgøres.
2.3.1.3. Nødsaget til at forlade eller hindret i at indrejse til
Unionens område
Det følger af EU-Domstolens retspraksis i bl.a. Zambrano,
(C-34/09) og O. og S., (C-356/11 og C-357/11), at TEUF
artikel 20 kun finder anvendelse, hvis unionsborgeren reelt
ikke har andet valg end at forlade Unionens område og
udrejse sammen med tredjelandsstatsborgeren, fordi tredje-
landsstatsborgeren nægtes ret til ophold.
En opholdsret til familiemedlemmet meddeles således kun,
hvis unionsborgeren reelt tvinges til at forlade Unionen som
helhed.
EU-Domstolens dom af 27. april 2023 i sag C-528/21,
M. D. (herefter M. D., (C-528/21)), omhandlede en situa-
tion, hvor en tredjelandsstatsborger, som fik inddraget sin
opholdstilladelse, også havde en opholdstilladelse i en anden
medlemsstat. EU-Domstolen fandt, at en unionsborger ikke
reelt synes at være tvunget til at forlade Unionens område
som helhed, hvis den tredjelandsstatsborger, som unionsbor-
geren er afhængig af, allerede har ret til ophold i en anden
medlemsstat. EU-Domstolen henviste i sagen til, at der ikke
var noget i sagen, der tydede på, at det var umuligt for
tredjelandsstatsborgerens mindreårige barn og samlever, der
begge var ungarske statsborgere, at opholde sig lovligt sam-
men med tredjelandsstatsborgeren i Slovakiet.
Det følger endvidere af EU-Domstolens dom i RH,
(C-836/18), præmis 41 og 42, at en afledt opholdsret efter
TEUF artikel 20 er subsidiær og således principielt først
bliver relevant, hvis tredjelandsfamiliemedlemmet ikke op-
fylder de betingelser, der følger af andre regler, herunder
af nationale regler om familiesammenføring, for at opnå
en opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er
statsborger.
Hvis en tredjelandsstatsborger således allerede har en gyl-
dig opholdstilladelse eller opholdsret som f.eks. familiesam-
menført eller på andet grundlag i Danmark (eller i en anden
medlemsstat, jf. ovenfor), er betingelserne for meddelelse af
opholdstilladelse i medfør af TEUF artikel 20 ikke opfyldt,
idet tredjelandsstatsborgeren i den situation ikke vil blive
pålagt at udrejse af Unionen, og dermed tvinges den danske
statsborger, der er i et afhængighedsforhold til tredjelands-
statsborgeren, ikke ud af Unionen.
Det forhold, at tredjelandsstatsborgeren potentielt ville kun-
ne opnå en opholdsret, hvis den pågældende tog ophold i
en anden medlemsstat sammen med den danske statsborger,
kan imidlertid ikke begrunde et afslag på opholdsret i Dan-
mark, når betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF
artikel 20 i øvrigt er opfyldt. Den danske statsborger vil
således ikke kunne henvises til at skulle gøre brug af sin
ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat med henblik
på at skabe et opholdsgrundlag for familiemedlemmet efter
reglerne i opholdsdirektivet. Dette skal som nævnt under
pkt. 2.3.1 ses i sammenhæng med, at det ikke er et krav,
at unionsborgeren har udøvet retten til fri bevægelighed for
at kunne påberåbe sig TEUF artikel 20 over for sin oprindel-
sesmedlemsstat.
Betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20
kan være opfyldt, selvom den danske statsborger ikke ophol-
der sig i Danmark på ansøgningstidspunktet, forudsat at det
kan godtgøres, at den pågældende vil indrejse og opholde
sig sammen med tredjelandsstatsborgeren i Danmark.
I EU-Domstolens dom i S. J. V., (C-459/20) blev det således
fastslået, at i tilfælde, hvor der er et afhængighedsforhold
mellem et unionsborgerbarn, som opholder sig i et tred-
jeland, og dets tredjelandsforælder, kan et afslag på sidst-
nævntes ophold i barnets oprindelsesmedlemsstat forhindre
barnet i at opholde sig eller færdes på Unionens område
som helhed, idet barnet vil være nødsaget til at forblive
i tredjelandet hos denne forælder. Denne konsekvens kan
ifølge EU-Domstolen sidestilles med konsekvenserne af at
være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed.
2.3.1.4. Nægtelse af opholdsret efter TEUF artikel 20 af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed
EU-Domstolen har flere gange haft lejlighed til at udtale
sig om, under hvilke omstændigheder en medlemsstat har
mulighed for at nægte en tredjelandsstatsborger ophold med
henvisning til, at denne udgør en trussel mod den offentlige
orden eller sikkerhed, selvom betingelserne for ophold efter
TEUF artikel 20 i øvrigt måtte være opfyldt. Af Domstolens
dom af 13. september 2016, i sag C-304/14, fremgår det,
at TEUF artikel 20 ikke berører medlemsstaternes mulighed
for at påberåbe sig en undtagelse vedrørende bl.a. oprethol-
delsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offent-
lige sikkerhed (jf. dommens præmis 36). Det fremgår videre
af dommen, at vurderingen af, hvorvidt en tredjelandsstats-
borger udgør en trussel mod den offentlige orden eller sik-
kerhed, skal foretages efter kriterier, der svarer til betingel-
serne for at udvise personer omfattet af opholdsdirektivet,
idet der skal være tale om en reel, umiddelbar og tilstrække-
lig alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende
samfundsinteresse. Det fremgår endelig, at der i situationer
omfattet af TEUF artikel 20 er tale om en skærpet vurde-
23
ring, da nægtelse alene kan ske i ekstraordinære tilfælde (jf.
dommens præmis 50).
Der henvises endvidere til EU-Domstolens dom af 13. sep-
tember 2016 i sag C-165/14, Rendón Marín, samt dommene
i K. A., (C-82/16) og XU og QP, (C-451/19 og C-532/19).
2.3.2 Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i udlændin-
gelovens § 9, stk. 1, nr. 4, som kodificerer EU-Domstolens
retspraksis vedrørende afledt opholdsret efter TEUF artikel
20.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at det vil skabe større gennemsigtighed i forhold til både
borgerne og de retsanvendende myndigheder, hvis denne
retspraksis reguleres i udlændingeloven i tilknytning til reg-
lerne om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk.
1.
Med lovforslaget videreføres gældende ret, og der er således
tale om en kodificering af den praksis, der i dag gælder for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, under henvisning til EU-Domstolens retspraksis
om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.
I lovforslaget beskrives rammerne for den afvejning, der
skal foretages ved vurderingen af spørgsmålet om opholds-
ret til tredjelandsstatsborgere efter TEUF artikel 20. Beskri-
velsen, jf. pkt. 2.3.1.1, der tager udgangspunkt i EU-Dom-
stolens retspraksis, er ikke udtømmende og bør læses i lyset
af den løbende udvikling på området.
Forslaget vil medføre, at der fremover vil skulle meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, i tilfælde, hvor en tredjelands-
statsborger er omfattet af EU-Domstolens retspraksis om
afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.
Udlændingestyrelsen vil fortsat skulle tage stilling til, om
der på baggrund af ganske særlige grunde, herunder hensy-
net til familiens enhed, jf. EMRK artikel 8, kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inden
der tages stilling til opholdstilladelse efter TEUF artikel 20,
jf. den subsidiære karakter af opholdsretten efter TEUF ar-
tikel 20. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.3.1.3.
2.4. Gennemførelse af forordning om gradvis idriftsæt-
telse af ind- og udrejsesystemet (EES)
2.4.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 2 a, stk. 11-13, gælder hhv. EES-
forordningen, ETIAS-forordningen og interoperabilitetsfor-
ordningerne med senere ændringer her i landet. Bestemmel-
serne er dog endnu ikke sat i kraft.
Der findes ingen nationale regler vedrørende forordningen
om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES).
2.4.1.1. Ind- og udrejsesystemet (EES)
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 30. november
2017 forordning (EU) nr. 2017/2226 om oprettelse af et
ind-og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplys-
ninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende
tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre
grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind-
og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om æn-
dring af konventionen om gennemførelse af Schengenafta-
len og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011
(EES-forordningen).
Med EES-forordningen oprettes der et ind- og udrejsesy-
stem, som erstatter stempling af rejsedokumenter ved ind-
og udrejse over de ydre Schengengrænser for tredjelands-
statsborgere, der har tilladelse til et kortvarigt ophold, med
elektronisk registrering bl.a. af biometriske oplysninger sås-
om ansigtsbilleder og fingeraftryk i ind- og udrejsesyste-
met. EES-forordningen har således betydning for særligt
grænseforvaltningen i Schengenområdet. Oplysninger, som
findes i EES, vil derudover blive brugt til opholds- og vi-
sumsagsbehandling.
Baggrunden for forordningen er at forbedre kvaliteten og
effektiviteten af grænsekontrollen, at kontrollere overholdel-
sen af bestemmelserne om det tilladte ophold på medlems-
staternes område, bidrage til identifikation af tredjelands-
statsborgere, at bekæmpe identitetssvig og misbrug af rej-
sedokumenter og at bidrage til forebyggelse, afsløring og
efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafba-
re handlinger.
Danmark gav den 30. maj 2018 meddelelse til Rådet og
Europa-Kommissionen om, at Danmark havde truffet afgø-
relse om at gennemføre EES-forordningen i dansk ret. Der-
ved blev der skabt en mellemstatslig forpligtelse mellem
Danmark og de øvrige medlemsstater og associerede Schen-
genlande, der er bundet af forordningen.
Ved lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændin-
geloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkon-
ventionen blev EES-forordningen gennemført i dansk lov-
givning, bl.a. ved en bestemmelse i udlændingelovens § 2
a om, at EES-forordningen med senere ændringer gælder i
landet. Ved lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring
af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven
blev EES-forordningen på ny gennemført i dansk lovgiv-
ning. Ændringerne er endnu ikke trådt i kraft og træder i
kraft ved udlændinge- og integrationsministerens beslutning
herom.
EES skulle oprindeligt være idriftsat på tværs af EU pr.
oktober 2020, men dette er blevet udskudt ad flere omgange,
og systemet er endnu ikke idriftsat.
24
Det bemærkes, at EES-forordningen ved kongelige anord-
ninger nr. 758 og nr. 759 af 12. juni 2023 er gennemført
i udlændingeloven gældende for henholdsvis Færøerne og
Grønland. Disse ændringer er – tilsvarende de danske æn-
dringer – endnu ikke trådt i kraft, men vil træde i kraft ved
udlændinge- og integrationsministerens beslutning herom.
2.4.1.2. Forslag til forordning om gradvis idriftsættelse af
ind- og udrejsesystemet (EES)
Den 4. december 2024 fremsatte Europa-Kommissionen for-
slag til en forordning om midlertidig fravigelse af visse
bestemmelser i forordning EES-forordningen og Schengen-
grænsekodeksen for så vidt angår den gradvise idriftsættelse
af ind- og udrejsesystemet (EES) (herefter forordningen om
gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet).
Forslaget til forordning om gradvis idriftsættelse af ind- og
udrejsesystemet er fortsat under forhandling mellem Euro-
pa-Parlamentet og Rådet, men det forudses, at der opnås
enighed om forslaget, der vil skulle finde anvendelse i for-
bindelse med idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, for-
venteligt i efteråret 2025.
Det bemærkes, at Folketingets Europaudvalg løbende har
været inddraget i det nævnte forslag til forordning. Forslaget
til forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejse-
systemet blev således senest den 28. februar 2025 forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025, jf.
Europaudvalget 2025, Rådsmøde 6-7/3-25 - RIA - Bilag 1.
Det overordnede formål med forslaget til forordningen om-
handler forbedringen af forvaltningen af Schengenområdets
ydre grænser yderligere ved hurtigst muligt at begynde at
anvende de harmoniserede EES-regler for grænseoverskri-
dende bevægelser og dermed bidrage til Den Europæiske
Unions interne sikkerhed.
Med forslaget skabes grundlaget for en gradvis idriftsættel-
se af EES med en fravigelse af visse bestemmelser i EES-
forordningen og Schengengrænsekodeksen, som kræver, at
medlemsstaterne anvender systemet fuldt ud. Det bemærkes,
at der for så vidt angår Schengengrænsekodeksen alene er
tale om enkelte, mindre tekniske fravigelser. Med forslaget
vil operationaliseringen af EES-forordningen gøres lettere,
og medlemsstaterne gøres i stand til rettidigt og effektivt at
nå målene for systemet.
Forslaget giver således bl.a. medlemsstaterne fleksibilitet til
at begynde at anvende EES på grundlag af, hvor parate de
er, og gør det muligt at udrulle systemet gradvist for bedre
at forvalte og undgå potentielle lange ventetider ved de ydre
grænser.
Forslaget sikrer endvidere, at myndigheder, som anvender
EES, har adgang til de mest muligt ajourførte oplysninger
om rejsendes identitet.
Endelig gør forslaget det muligt for de nationale myndighe-
der, rejsende og transportvirksomheder at tilpasse sig de
nye grænseforvaltningsprocedurer og -teknologier og bevare
de store investeringer, der er foretaget, navnlig i infrastruk-
tur, udstyr og menneskelige ressourcer, som forberedelse til
idriftsættelsen af EES.
Det følger af forordningsforslagets artikel 1, at der ved for-
ordningen fastsættes regler om gradvis idriftsættelse af ind-
og udrejsesystemet ved de medlemsstaters grænser, hvor
EES anvendes, jf. EES-forordningens artikel 4, og midlerti-
dige fravigelser fra EES-forordningen og Schengengrænse-
kodeksen.
Artikel 2 indeholder en liste over definitioner på anvendte
begreber i forordningen.
Forordningens artikel 3 bestemmer bl.a., at detaljerne for
den gradvise idriftsættelse på centralt og nationalt plan vil
blive fastsat i eu-LISA’s og medlemsstaternes udrulningspla-
ner efter høring af Europa-Kommissionen.
Ifølge artikel 3, stk. 4, skal medlemsstaterne forelægge må-
nedlige statusrapporter for Europa-Kommissionen og eu-LI-
SA.
Forordningens artikel 4 omhandler den gradvise idriftsættel-
se af EES. Medlemsstaterne vil i henhold til bestemmelsen
gradvist kunne påbegynde anvendelsen af EES. Medlems-
staterne kan således vælge alene at registrere ned til mindst
10 pct. af de anslåede grænsepassager i starten af den grad-
vise idriftsættelse og herefter gradvist nå op på fuld regi-
strering af alle personer inden udgangen af perioden med
gradvis idriftsættelse. Medlemsstaterne kan endvidere i de
første 60 kalenderdage efter den gradvise idriftsættelse af
EES anvende systemet uden biometriske funktioner, og de
nationale myndigheder kan oprette og ajourføre individuelle
sagsmapper uden biometriske oplysninger. Afslag på indrej-
se registreres ved de grænseovergangssteder, hvor EES an-
vendes.
Medlemsstaterne vil endvidere efter bestemmelsen have mu-
lighed for at fremskynde gennemførelsen på nationalt plan
eller idriftsætte EES fuldt ud fra begyndelsen af den gradvi-
se idriftsættelse.
Forordningens artikel 5 indeholder bestemmelser om mid-
lertidige regler om fravigelse af EES-forordningen og
Schengengrænsekodeksen.
Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at indtil den gradvise ud-
rulning af EES er afsluttet, vil det fortsat være obligatorisk
at stemple rejsedokumenter for alle personer, der er omfattet
af EES.
Ved de steder, hvor EES anvendes, vil medlemsstaterne kun-
ne registrere oplysninger om rejsende fra deres rejsedoku-
menter.
Bestemmelsen indeholder endvidere regler for, hvordan
myndigheder med adgang til EES-oplysninger skal priorite-
25
re stempler i forhold til oplysninger, der er registreret i EES
i perioden med gradvis idriftsættelse af EES.
Det følger herudover af bestemmelsen bl.a., at interoperabi-
liteten mellem EES og VIS vil blive anvendt ved de græn-
seovergangssteder, hvor EES er idriftsat, at der vil blive
set bort fra de mulige konsekvenser af oplysningerne fra
den automatiske beregningsmekanisme om den maksimale
resterende varighed af det tilladte ophold, og at identitets-
kontrol og tidligere registrering af tredjelandsstatsborgere
kun vil finde sted ved de grænseovergangssteder, hvor EES
anvendes med biometriske funktioner.
For at sikre sammenhæng på tværs af EU’s retlige instru-
menter og en klar anvendelse af reglerne vil visse bestem-
melser i EES-forordningen og Schengengrænsekodeksen
blive suspenderet under den gradvise idriftsættelse af EES.
Forordningens artikel 6 omhandler adgangen til oplysninger
i EES. Efter bestemmelsen bør de relevante myndigheder
tage hensyn til, at de oplysninger, der er blevet registreret
i EES under den gradvise idriftsættelse af systemet, kan
være ufuldstændige. Oplysninger, der er blevet registreret
i EES i perioden med gradvis idriftsættelse, vil ikke blive
anvendt til risikoanalyse og sårbarhedsvurderinger af Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.
Anvendelsen af flere EES-funktioner, der kræver ensartet
anvendelse af systemet i alle medlemsstaterne, vil blive
suspenderet under den gradvise idriftsættelse. Transportvirk-
somheder kan begynde at benytte webtjenesten 90 dage efter
starten på perioden med gradvis idriftsættelse. I den rester-
ende periode af den gradvise ibrugtagning er det frivilligt
for transportvirksomhederne at bruge webtjenesten.
Forordningens artikel 7 omhandler suspensionen af EES. I
ekstraordinære tilfælde, hvor der opstår fejl i EES’ centra-
le system, de nationale systemer eller kommunikationsin-
frastrukturen, eller hvor der opstår uforholdsmæssigt lange
ventetider ved grænserne, kan medlemsstaterne beslutte ikke
at registrere oplysninger (fuldstændig suspension) eller ikke
at registrere biometriske oplysninger (delvis suspension).
Under ekstraordinære omstændigheder, der fører til en så
intensiv trafik, at ventetiden ved grænserne bliver for lang,
kan medlemsstaterne delvis suspendere anvendelsen af EES
ved et bestemt grænseovergangssted vil en delvis suspension
være acceptabel mulig i en begrænset periode efter afslut-
ningen af den gradvise idriftsættelse.
Endelig fastsætter forordningens artikel 8 regler om forord-
ningens ikrafttræden, anvendelse og ophævelse. Forordnin-
gen træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende og finder anvendelse fra
den dato, fra hvilken EES skal idriftsættes, som fastsat af
Kommissionen i henhold til artikel 66, stk. 1, i EES-forord-
ningen, dog således at artikel 3 anvendes fra datoen for
forordningens ikrafttræden.
Forordningen ophører med at finde anvendelse 180 kalen-
derdage fra den dato, fra hvilken EES skal idriftsættes, som
fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 66, stk. 1, i
EES-forordningen, jf. artikel 8, stk. 2.
Der gælder imidlertid en række undtagelser til ovennævnte
ophørsdato. Forordningens artikel 5, stk. 13, ophører således
med at finde anvendelse 5 år og 180 kalenderdage efter
den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse
med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, ligesom artikel
6, stk. 1, 2, 4 og 5, ophører med at finde anvendelse 5 år
og 180 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har
fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, EES-for-
ordningen, og artikel 6, stk. 3, andet afsnit, ophører med
at finde anvendelse 360 kalenderdage efter den dato, som
Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel
66, stk. 1, i EES-forordningen. Herudover ophører artikel 7,
stk. 2 og 3, med at finde anvendelse 300 kalenderdage efter
den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse
med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, og artikel 7, stk.
4, ophører med at finde anvendelse 210 kalenderdage efter
den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse
med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
2.4.2.1. Gennemførelse af forordningen om gradvis idrift-
sættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)
Ind- og udrejsesystemet EES udgør en vigtig milepæl i EU’s
bestræbelser på at øge sikkerheden og effektiviteten ved
EU’s ydre grænser. EES vil bl.a. i væsentlig grad mindske
sandsynligheden for identitetssvig og for, at tredjelandsstats-
borgere bliver længere i Schengenområdet end tilladt, hvil-
ket i sidste ende vil øge sikkerheden.
EES skulle oprindeligt være idriftsat på tværs af EU pr.
oktober 2020, men er blevet udskudt ad flere omgange. Eu-
ropa-Kommissionen har ikke modtaget underretninger fra
alle medlemsstaterne om deres parathed til at anvende EES,
hvilket er et retligt krav for, at EES kan idriftsættes.
Da EES-forordningen kun giver mulighed for, at medlems-
staterne begynder at anvende EES fuldt ud og samtidigt på
alle rejsende, der er omfattet af kravet om EES-registrering,
ved alle deres grænseovergangssteder ved de ydre grænser,
har Europa-Kommissionen fundet det nødvendigt at vedta-
ge en forordning, der muliggør en gradvis idriftsættelse af
EES i en begrænset periode. Forordningsforslaget fraviger
EES-forordningen i det omfang, det er nødvendigt for at
muliggøre en gradvis idriftsættelse.
Forordningsforslaget lægger op til en fleksibel tilgang, der
imødekommer medlemsstaternes forskellige behov og gør
det således muligt for de medlemslande, der ønsker at gen-
nemføre EES gradvist, at gøre det, samtidig med at andre
kan påbegynde driften fuldt ud fra dag ét.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
forordningsforslaget bidrager til en korrekt og rettidig, men
26
også forsvarlig, implementering af EES på såvel EU-plan
som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for
bl.a. effektiv kontrol med EU’s ydre grænser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er endvidere af den
opfattelse, at de gentagne forsinkelser i udrulningen og
idriftsættelsen af EES lægger et stort ressourcemæssigt og
økonomisk pres på medlemslandene, og det er derfor vigtigt
at minimere konsekvenserne for medlemslandene, herunder
særligt at sikre forholdsmæssige konsekvenser for de med-
lemsstater, der vælger at idriftsætte EES fuldt ud fra starten
af tilpasningsperioden.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse, at det er af væsentlig betydning, at for-
ordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesyste-
met gennemføres i Danmark, og at de nødvendige ændringer
af udlændingeloven som følge heraf foretages.
Det foreslås derfor, at forordningen gennemføres i dansk ret
ved, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven om,
at forordningen gælder her i landet, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, om indsættelse af stk. 11 i udlændingelovens § 2 a.
Det foreslås endvidere, at senere ændringer af forordningen
ligeledes gælder i Danmark. Herved tages der højde for
eventuelle fremtidige ændringer af forordningen i det om-
fang, der er tale om tekniske ændringer, som ikke kræver
ændring af andre bestemmelser i udlændingeloven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sit sam-
tykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at forordning
om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i forordning
(EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt
angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet
(EES), gennemføres i dansk ret, jf. artikel 4 i protokollen
om Danmarks stilling.
Hvis lovforslaget vedtages, vil regeringen inden fristen på
seks måneder fra vedtagelsen af forordningen meddele Rå-
det og Europa-Kommissionen, at Danmark vil gennemføre
forordningen i sin nationale lovgivning. Herved skabes der
en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet
af forordningen.
2.5. Gennemførelse af API-forordningen
2.5.1. Gældende ret
Danmark har siden den 25. marts 2001 deltaget fuldt ud
i Schengensamarbejdet, hvis formål er at skabe et fælles
område uden indre grænser. Udgangspunktet for Schengen-
samarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de
fælles indre grænser inden for Schengenområdet suppleret
med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre
grænser og ens visumregler for tredjelandsstatsborgere.
Når Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget en retsakt,
der udgør en udbygning af Schengensamarbejdet, skal Dan-
mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks
stilling inden seks måneder træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre foranstaltningen i sin nationale
lovgivning (Schengenteknikaliteten). Hvis Danmark beslut-
ter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en folkeretlig for-
pligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater samt
associerede Schengenlande, der er bundet af foranstaltnin-
gen. Træffer Danmark imidlertid beslutning om ikke at gen-
nemføre bestemmelser, der udbygger Schengensamarbejdet,
skal de medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og
Danmark overveje, hvilke passende foranstaltninger der i så
tilfælde skal tages. Dette kan i yderste konsekvens betyde
ekskludering af Danmark fra Schengensamarbejdet.
Indsamling og anvendelse af forhåndsoplysninger om fly-
passagerer – såkaldt Advance Passenger Information (API-
oplysninger) – er i dag reguleret af Rådets direktiv
2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders
forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer
(API-direktivet).
Direktivet er vedtaget med hjemmel i artikel 62, stk. 2, litra
a, samt artikel 63, stk. 2, litra b, i Traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), og er dermed
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender (retsforbeholdet). Danmark deltog derfor ikke i
Rådets vedtagelse af direktivet, ligesom direktivet ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel
1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling.
Det følger imidlertid af præambelbetragtning 17 til API-di-
rektivet, at denne udgør en udbygning af Schengenregler-
ne. Danmark har således i overensstemmelse med artikel 4
i protokol nr. 22 om Danmarks stilling inden seks måneder
efter Rådets vedtagelse af direktivet truffet afgørelse om, at
Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret (Schengente-
knikaliteten).
API-direktivet er dermed bindende for Danmark på mellem-
statsligt grundlag og er gennemført i dansk ret.
Efter § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1532 af 5. december
2024 (udlændingebekendtgørelsen), skal luftfartsselskaber
forud for luftfartøjets ankomst til politiet levere oplysninger
om de ombordværende passagerers og besætningsmedlem-
mers fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegiti-
mation (type, nummer, udstedende myndighed og udløbsda-
to), grænseovergangssted i Danmark, luftfartøjets transport-
kode og afgangs- og ankomsttidspunkt samt oplysninger om
passagerers oprindelige ombordstigningssted, rejserute og
bookingkode. Oplysningerne afgives elektronisk eller på en
anden af Rigspolitiet fastsat måde. Politiet sletter modtagne
personhenførbare oplysninger senest 24 timer efter, at pas-
sagererne er indrejst, medmindre oplysningerne senere er
nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige opgaver. Be-
kendtgørelsen er bl.a. udstedt i medfør af udlændingelovens
§ 38, stk. 4, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren
kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol.
27
Efter udlændingelovens § 60, stk. 2, kan der i forskrifter,
der udstedes i medfør af bl.a. lovens § 38, stk. 4, fastsættes
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne. Det følger af udlændingebe-
kendtgørelsens § 40, stk. 2, at den der overtræder § 12, stk.
1-5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
2.5.1.1. API-forordningen
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 19. december
2024 forordning (EU) 2025/12 om indsamling og overfør-
sel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på
at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre
grænser, om ændring af forordning (EU) 2018/1726 og (EU)
2019/817 og om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF
(API-forordningen).
Forordningen indeholder regler om luftfartsselskabers for-
pligtelse til at indsende API-oplysninger om passagerer til
en central router, der skal fungere som ét forbindelsespunkt
mellem medlemslandene og luftfartsselskaberne, og erstatter
det nugældende API-direktiv.
EU-agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store
IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og
Retfærdighed (eu-LISA) er ansvarlig for udformning, udvik-
ling, hosting og teknisk forvaltning af routeren. Luftfarts-
selskaberne skal videregive API-oplysninger til routeren,
som herefter vil sende oplysningerne til de relevante myn-
digheder i medlemslandene. Forordningen forenkler således
videregivelsen af API-oplysninger for luftfartsselskaberne,
der går fra at skulle sende API-oplysninger til hver enkelt
medlemsstat til at skulle sende alle oplysninger til ét kon-
taktpunkt.
Forordningen trådte i kraft den 28. januar 2025, men route-
ren forventes først at blive taget i brug i 2029. Idet forord-
ningen i medfør af artikel 46, stk. 2, først finder anvendelse
to år efter datoen for routerens idriftsættelse, forudsættes
det, at forordningen tidligst vil kunne finde anvendelse i
2031.
I det følgende gennemgås forordningens bestemmelser i
det væsentligste. Bestemmelser af rent teknisk karakter gen-
nemgås ikke.
Forordningens kapitel 1 (artikel 1-3) indeholder generelle
bestemmelser om forordningens formål og anvendelsesom-
råde samt en liste over definitioner på anvendte begreber i
forordningen (artikel 3).
Forordningens formål er at fastsætte regler for indsamling
og overførsel af API-oplysninger med henblik på at øge ef-
fektiviteten af ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser
samt bekæmpe ulovlig indvandring, jf. forordningens artikel
1. Det følger af forordningens artikel 2, at alle luftfartssel-
skaber, der foretager flyvninger til Unionen, er forpligtede af
forordningen. Forordningen gælder modsætningsvis ikke for
flyvninger ud af Unionen.
Kapitel 2 (artikel 4-10) indeholder bestemmelser om luft-
fartsselskabers pligt til indsamling, overførsel, opbevaring
og sletning af API-oplysninger.
Forordningens artikel 4 oplister de API-oplysninger, som
luftfartsselskaberne skal indsamle. I bestemmelsen opdeles
API-oplysninger i oplysninger om den rejsende på den ene
side, herunder navn, fødselsdato, køn, nationalitet, og på
den anden side flyoplysninger, herunder flyets afgangs- og
ankomsttidspunkt og koden for henholdsvis afgangs- og an-
komstlufthavnen. Ud over de oplysninger, som allerede ind-
samles i medfør af de gældende regler i API-direktivet, skal
luftfartsselskaber indsamle oplysninger om bl.a. nummer til
identifikation af passagerlisteoplysninger (PNR-nummer),
oplysninger om flysæde, bagagemærkenummer og antal ind-
tjekket bagage og deres vægt samt en kode, der angiver
den metode, der anvendes til at indsamle og validere de
oplysninger, som passageren har indtastet ved booking.
Artikel 5 vedrører de metoder, som luftfartsselskaberne skal
bruge til indsamling af API-oplysninger.
Efter artikel 6 skal luftfartsselskaberne overføre API-oplys-
ninger elektronisk til routeren ved indtjekning og umiddel-
bart efter lukning af flyvningen.
Ifølge artikel 7 må de kompetente grænsemyndigheder ude-
lukkende behandle API-oplysninger med henblik på græn-
sekontrol ved de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvan-
dring.
Efter artikel 8 skal luftfartsselskaberne opbevare API-oplys-
ninger i en periode på 48 timer fra det tidspunkt, hvor rou-
teren modtager API-oplysningerne. Den kompetente græn-
semyndighed skal ligeledes opbevare API-oplysninger i en
periode på 48 timer fra tidspunktet for modtagelsen af op-
lysningerne. Luftfartsselskaberne og den kompetente græs-
emyndighed skal omgående og permanent slette oplysnin-
gerne efter periodens udløb. Efter artikel 8, stk. 2, må de
kompetente grænsemyndigheder i ekstraordinære tilfælde
opbevare API-oplysninger i en yderligere periode på op
til 48 timer, men kun for så vidt angår API-oplysninger,
som vedrører passagerer, der ikke indfandt sig ved et græn-
seovergangssted i den første periode på 48 timer.
Med artikel 9 fastsættes regler om luftfartsselskabernes for-
pligtelser til rettelse, fuldstændiggørelse og ajourføring af
API-oplysninger. Det indebærer bl.a. en forpligtelse til at
slette ulovligt indsamlede API-oplysninger eller oplysnin-
ger, som ikke udgør API-oplysninger. Tilsvarende gælder
for de kompetente grænsemyndigheder, at hvis de bliver op-
mærksom på, at oplysningerne er unøjagtige, ufuldstændige
eller ikke længere er ajourførte, skal de omgående slette
disse oplysninger, medmindre de er nødvendige for at sikre
overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i forordningen.
Ifølge artikel 10 må luftfartsselskabers og kompetente myn-
digheders indsamling og behandling af personoplysninger
ikke føre til forskelsbehandling af personer af de grunde, der
er anført i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om
28
grundlæggende rettigheder. Det drejer sig bl.a. om forbud
mod forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk
eller social oprindelse mv. Efter artikel 10, stk. 3, skal der
tages særligt hensyn til børn, ældre, personer med handicap
og sårbare personer.
Kapitel 3 (artikel 11-16) indeholder bestemmelser om over-
førsel af API-oplysninger gennem routeren, herunder route-
rens karakteristika, regler for brugen af routeren, proceduren
for overførsel af API-oplysninger fra routeren til de kompe-
tente grænsemyndigheder, sletning af API-oplysninger fra
routeren, opbevaring af logfiler og procedurerne i tilfælde
af, at det er helt eller delvist teknisk umuligt at anvende
routeren.
Det følger af artikel 14, stk. 2, at medlemsstaterne skal
udpege de kompetente grænsemyndigheder, der er bemyn-
diget til at modtage de API-oplysninger, der transmitteres
til dem fra routeren. Derudover følger det af forordningens
artikel 14, stk. 4, at medlemsstaterne sikrer, at kun behørigt
bemyndigede og uddannede medarbejdere hos deres kompe-
tente grænsemyndigheder har adgang til API-oplysninger,
der transmitteres til dem via routeren. Medlemsstaterne skal
herefter fastsætte regler med henblik på at sikre dette. Det
forudsættes, at ansvaret efter forordningens artikel 14, stk. 2,
placeres hos den danske Passenger Information Unit (PIU),
der hører under Københavns Politi.
Kapitel 4 (artikel 17-22) indeholder en række særlige be-
stemmelser om beskyttelse af personoplysninger, herunder
regler om databeskyttelsesansvar, oplysninger til passagerer-
ne, egenkontrol og revisioner for så vidt angår beskyttelse af
personoplysninger.
Efter artikel 18, stk. 1, er luftfartsselskaberne dataansvarli-
ge for behandling af API-oplysninger, der udgør personop-
lysninger, i forbindelse med indsamling og overførsel af
sådanne til routeren. Derudover skal medlemsstaterne efter
bestemmelsens stk. 2 udpege en kompetent myndighed som
dataansvarlig. EU-agenturet eu-LISA er databehandler. Eu-
ropa-Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der
fastlægger de fælles dataansvarliges respektive ansvarsom-
råder og de respektive forpligtelser mellem de dataansvarli-
ge og databehandleren.
Det forudsættes, at ansvaret efter forordningens artikel 18,
stk. 2, placeres hos den danske Passenger Information Unit
(PIU), der hører under Københavns Politi.
Efter artikel 22 skal medlemsstaternes uafhængige tilsyns-
myndigheder, der er beskrevet i artikel 51 i forordning (EU)
2016/679, som i Danmark er Datatilsynet, mindst hvert fjer-
de år foretage en revision af behandlingsaktiviteter for så
vidt angår API-oplysninger, der udgør personoplysninger,
som foretages af de kompetente grænsemyndigheder efter
forordningen.
Kapitel 5 (artikel 23-27) regulerer visse specifikke forhold
ved routeren. Artikel 23 og 24 stiller krav om, at medlems-
staternes kompetente grænsemyndigheder og luftfartsselska-
bernes systemer er integreret med routeren. Artikel 25-27
fastsætter eu-LISA’s opgaver i forbindelse med udformning,
udvikling, hosting og teknisk forvaltning af routeren samt
andre støtteopgaver forbundet dertil.
Kapitel 6 (artikel 28-35) vedrører bestemmelser om forvalt-
ning af routeren, herunder nedsættelse af specifikke grupper
med forskellige ansvarsområder, om erstatningsansvar for
skader, der forvoldes routeren, om routerens idriftsættelse
og om luftfartsselskabers mulighed for frivilligt at benytte
routeren på visse betingelser. Kapitlet indeholder desuden
bestemmelser om de omkostninger, som eu-LISA og med-
lemsstaterne skal afholde i henhold til forordningen.
Det følger af artikel 32, at medlemsstaternes omkostninger
for så vidt angår medlemsstaternes forbindelser til og inte-
gration med routeren støttes af Unionens almindelige bud-
get. De omkostninger, som de uafhængige nationale tilsyns-
myndigheder pådrager sig i forbindelse med de opgaver,
de har fået pålagt i henhold til forordningen, afholdes af
medlemsstaterne.
Efter artikel 34 fastsætter Europa-Kommissionen datoen for
routerens idriftsættelse ved hjælp af en gennemførelsesrets-
akt, når eu-LISA har meddelt, at udviklingsfasen er afsluttet,
og en omfattende test af routeren er gennemført.
Ifølge artikel 35 kan routeren anvendes frivilligt, når route-
ren starter med at operere, hvilket forventes at være to år før
idriftsættelsen af routeren. Luftfartsselskaberne kan i denne
periode anvende routeren til at overføre API-oplysninger
i overensstemmelse med API-direktivet, forudsat at den an-
svarlige myndighed i det pågældende medlemsland har givet
samtykke hertil.
Kapitel 7 (artikel 36-39) indeholder bestemmelser om tilsyn,
sanktioner over for luftfartsselskaber for manglende over-
holdelse af deres forpligtelser, eu-LISA’s statistiske rappor-
tering og Europa-Kommissionens udarbejdelse af en prak-
tisk håndbog.
Efter artikel 36, stk. 1, skal medlemslandene udpege en eller
flere nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at
føre tilsyn med, at luftfartsselskaberne overholder bestem-
melserne i forordningen. Det forudsættes, at den danske Pas-
senger Information Unit (PIU), der hører under Københavns
Politi, udpeges i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1.
Efter artikel 37 skal medlemsstaterne fastsætte regler om
sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser
af bestemmelserne i forordningen. Bestemmelsen oplister
derudover en række forhold, som kan indgå ved sanktions-
vurderingen, herunder overtrædelsens art, grovhed og varig-
hed, graden af luftfartsselskabets fejl og luftfartsselskabets
tidligere overtrædelser. Derudover fastslår bestemmelsen, at
medlemsstaterne skal sikre, at gentagende undladelse af at
overføre API-oplysninger i overensstemmelse med forord-
ningens artikel 6, stk. 1, medfører forholdsmæssige økono-
miske sanktioner på op til 2 pct. af luftfartsselskabets globa-
le omsætning for det forudgående regnskabsår.
29
Kapitel 8 (artikel 40-42) regulerer virkningerne for andre
EU-retsakter, herunder ophævelse af API-direktivet og kon-
sekvensændringer af eksisterende instrumenter, herunder
forordning (EU) 2018/1726, der regulerer eu-LISA, og for-
ordning (EU) 2019/817 om interoperabilitet mellem EU-in-
formationssystemer vedrørende grænser og visum.
Det følger af artikel 40, at API-direktivet ophæves med
virkning fra forordningens anvendelsesdato, der efter for-
ordningens artikel 46, stk. 2 er to år efter routerens idrift-
sættelse. Direktivet regulerer indsamlingen og anvendelsen
af API-oplysninger. Da forordningen fastsætter nye regler
for indsamling og overførsel af API-oplysninger, ophæves
direktivet.
Kapitel 9 (artikel 43-46) indeholder de afsluttende bestem-
melser, herunder om Europa-Kommissionens beføjelser til
at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
samt bestemmelser om overvågning og evaluering af forord-
ningen og dens ikrafttræden og anvendelse.
Efter artikel 46 træder forordningen i kraft på tyvendeda-
gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de. Den finder imidlertid først anvendelse fra datoen to år
efter den dato, hvor routeren idriftsættes, som fastsat af
Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i
forordningen.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
API-forordningen indeholder regler, som har til formål at
forenkle processen med indsamling og overførsel af API-op-
lysninger.
Justitsministeriet finder, at der i forbindelse med indførelsen
af de nye regler for udveksling af API-oplysninger er fundet
en passende balance mellem på den ene side hensynet til
at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre
grænser og på den anden side hensynet til, at ændringer i
det nuværende system sker inden for betryggende rammer,
herunder i relation til hensynet til privatlivet og databeskyt-
telsesretlige aspekter.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende for
opretholdelsen af en effektiv grænsekontrol, at Danmark
fortsat kan modtage og behandle API-oplysninger. Ved at
gennemføre API-forordningen i dansk ret vil politiet kunne
modtage API-oplysninger til brug for grænsekontrol via den
centrale router. Routeren vil automatisk overføre de API-op-
lysninger, som er indsamlet fra luftfartsselskaberne, til de
relevante kompetente grænsemyndigheder. På denne måde
er der alene ét forbindelsespunkt mellem luftfartsselskaber-
ne og medlemslandene, hvilket vil effektivisere arbejdsgan-
gene mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, idet
de undgår at skulle etablere og opretholde flere forbindelser
til medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder med
henblik på overførsel af API-oplysninger.
Justitsministeriet finder dermed, at Danmark bør tilslutte sig
API-forordningen.
Lovforslaget indeholder på den baggrund de nødvendige
ændringer af udlændingeloven.
Det foreslås, at forordningen gennemføres i dansk ret, og
at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling
med justitsministeren bemyndiges til at fastsætte suppleren-
de regler om gennemførelse af forordningens bestemmel-
ser. Det foreslås endvidere, at der i den forbindelse vil kun-
ne fastsættes regler om, at luftfartsselskaber kan pålægges
sanktioner i form af bøde, hvis de ikke opfylder deres for-
pligtelser i medfør af API-forordningen.
Det bemærkes, at det fremgår af forordningens artikel 37,
at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der
skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i
forordningen samt træffe de nødvendige foranstaltninger til
at sikre, at sanktionerne har en afskrækkende virkning, er ef-
fektive og står i rimeligt forhold til overtrædelsen. Det frem-
går derudover, at medlemsstaterne skal sikre, at gentagne
tilfælde af manglende overførsel af API-oplysninger medfø-
rer forholdsmæssige økonomiske sanktioner på op til 2 %
af luftfartsselskabets globale omsætning for det forudgående
regnskabsår.
Vedtagelsen af lovforslaget vil desuden indebære, at Folke-
tinget samtidig giver sit samtykke efter grundlovens § 19,
stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen kan meddele Rådet og Euro-
pa-Kommissionen, at Danmark vil gennemføre forordningen
i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen om
Danmarks stilling.
Hvis lovforslaget vedtages, vil regeringen meddele Rådet
og Europa-Kommissionen, at Danmark vil gennemføre for-
ordningen i sin nationale lovgivning. Herved skabes der en
mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet
af forordningen.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget om at udvide persongruppen, der er omfattet af
udlændingelovens § 19, stk. 7, har til formål at understøtte,
at udlændinge, hvis opholdsgrundlag er betinget af samliv
med en ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt
forhold på grund af frygt for at miste en opholdstilladelse.
Mænd og kvinder, der har været udsat for vold mv., omfattes
under samme betingelser af den foreslåede udvidelse af ud-
lændingelovens § 19, stk. 7.
Udvidelsen kan medvirke til at give udlændinge, der er
omfattet af målgruppen for udvidelsen, og som udsættes
for vold mv., et styrket incitament til at gå fra deres vol-
delige partnere. Dermed kan antallet af udlændinge, der
bliver i voldelige forhold af frygt for, at de mister deres
opholdsgrundlag i Danmark, falde. Erfaringsmæssigt udsæt-
30
tes kvinder imidlertid i højere grad end mænd for vold i
parforholdet, hvorfor denne del af lovforslaget skønnes at
have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets pkt. 2.1 om ændring af reglerne om bevarel-
se af opholdstilladelse som følge af partnervold eller part-
nerens død vurderes med betydelig usikkerhed at medføre
sagsbehandling af yderligere ca. 100 sager årligt i Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Dette vurderes
at medføre merudgifter i Styrelsen for International Rekrut-
tering på 0,2 mio. kr. i 2025 og 0,8 mio. kr. årligt fra 2026
og frem. Størstedelen af merudgifterne kan gebyrfinansieres.
Lovforslagets pkt. 2.2 om, at statsudsendte og medfølgen-
de familie undtages fra bortfaldsreglerne, vurderes at være
forbundet med begrænsede mindreudgifter i Udlændingesty-
relsen. Det skyldes, at forslaget betyder, at de pågældende
ikke længere vil skulle søge om dispensation fra bortfald af
opholdstilladelse.
Lovforslagets pkt. 2.3 om familiesammenføring i henhold
til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsområde (TEUF) vurderes ikke at have økonomiske eller
implementeringskonsekvenser.
De samlede økonomiske konsekvenser såvel som årsværks-
mæssige konsekvenser for pkt. 2.1-2.3 håndteres inden for
Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende ram-
mer.
Den del af lovforslaget der omhandler den gradvise idrift-
sættelse af EES-forordningen skønnes på det foreliggende
grundlag at medføre merudgifter for politiet på i alt ca.
7 mio. kr. i 2025-2026. Udgifterne kan henføres til sags-
behandling og yderligere opgaver i grænsekontrollen i en
overgangsperiode frem til samtlige lande i fuldt omfang har
ibrugtaget EES. Det bemærkes, at de estimerede økonomi-
ske konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed. De
økonomiske konsekvenser håndteres inden for politiets øko-
nomiske rammer.
De økonomiske konsekvenser forbundet med gennemførelse
af API-forordningen, skønnes på det foreliggende grundlag
at medføre merudgifter for politiet til it-tilpasninger mv.
for i alt ca. 20 mio. kr. fra 2026 og frem. Det er på det
foreliggende grundlag endvidere vurderingen, at der forven-
tes varige driftsomkostninger på i størrelsesordenen 3 mio.
kr. årligt. Det bemærkes, at udgifterne er forbundet med
en vis usikkerhed. Det vurderes på nuværende tidspunkt
derfor ikke muligt at foretage en nærmere periodisering af
udgifterne. De økonomiske konsekvenser håndteres inden
for politiets økonomiske rammer.
Det bemærkes, at det følger af forordningens artikel 32, at
medlemsstaternes omkostninger for så vidt angår medlems-
staternes forbindelser til og integration med routeren støttes
af Unionens almindelige budget. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at de omkostninger, som de uafhængige na-
tionale tilsynsmyndigheder pådrager sig i forbindelse med
de opgaver, de har fået pålagt i henhold til forordningen,
afholdes af medlemsstaterne.
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang lever op til
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens område for bedre regulering (OBR) vur-
derer, at gennemførelsen af forordning (EU) 2025/12 om
indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passa-
gerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejse-
kontrollen ved de ydre grænser, jf. pkt. 2.5, medfører admi-
nistrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.
OBR bemærker, at Trafikstyrelsen har oplyst, at kun 2-3
danske luftfartsselskaber forventes at blive omfattet af for-
ordningens krav. Derudover bemærker OBR, at luftfartssel-
skaber i forvejen er forpligtet til at indsamle API-oplysnin-
ger ved gældende lovgivning, jf. Rådets direktiv 2004/82/EF
(API-direktivet).
På den baggrund forventes der ikke væsentlige administra-
tive konsekvenser. OBR kan dog ikke vurdere, om konse-
kvenserne overstiger bagatelgrænsen for kvantificering. Det
skyldes, at Europa-Kommissionen vil vedtage delegerede
retsakter, der fastsætter de nødvendige detaljerede regler
for de fælles protokoller og understøttede dataformater, der
skal anvendes til overførsel af API-oplysninger. Omfanget
af disse regler påvirker IT-løsningen, og hermed de admi-
nistrative konsekvenser, som virksomhederne forventes at
skulle implementere. De administrative konsekvenser, som
de delegerede retsakter forventes at medføre, vil blive vur-
deret, når Europa-Kommissionen har udstedt retsakterne i
overensstemmelse med bemyndigelsesbestemmelserne i for-
ordningen.
Det bemærkes dog, at API-forordningen har til formål at
forenkle processen med indsamling og overførsel af API-op-
lysninger, hvorfor det som udgangspunkt må forventes at
medføre positive konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes desuden, at lovforslaget i relevant omfang
overholder principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at statsudsendte, familiesammenførte eller
medfølgende familie til statsudsendte og medfølgende fa-
milie til hjemvendende udlandsdanskere, der udsendes af
staten, undtages fra bortfaldsreglerne i udlændingelovens §
17, stk. 1, indebærer positive administrative konsekvenser
31
for borgerne. Forslaget vil således betyde, at de pågældende
ikke vil behøve at ansøge om dispensation fra bortfald af de-
res opholdstilladelse i forbindelse med statsudsendelsen. Det
vil følge af loven, at deres opholdstilladelse ikke bortfalder,
selvom de opgiver deres bopæl i Danmark eller opholder sig
i længere tid uden for Danmark. Der henvises til pkt. 2.2.
Forslaget om gennemførelse af EES-forordningen forventes
ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for
borgerne, hvorimod forordningen har administrative konse-
kvenser for visse tredjelandsstatsborgere. Der henvises til
pkt. 2.4.
Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Pkt. 2.1 indeholder ikke EU-retlige aspekter. Der henvises
til § 1, nr. 27 og 29.
Lovforslagets § 1, nr. 7, indebærer, at EU-Domstolens rets-
praksis vedrørende de situationer, hvor Danmark er EU-
retligt forpligtet til at meddele opholdstilladelse til tredje-
landsfamiliemedlemmer til danske statsborgere i henhold til
TEUF artikel 20, kodificeres i en ny bestemmelse i udlæn-
dingeloven. Opholdstilladelse til udlændinge i henhold til
TEUF artikel 20 meddeles i dag efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, og den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 4, viderefører alene gældende ret. Der
henvises til pkt. 2.3 for en nærmere beskrivelse heraf.
Pkt. 2.4 handler om gennemførelse af forordningen om
gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, som har
til formål at gennemføre Europa-Kommissionens forslag til
forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser
i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399
for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrej-
sesystemet (EES), i dansk ret.
Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet),
men forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne,
hvorfor Danmark i henhold til artikel 4, stk. 1, 1. pkt., i
protokol nr. 22 om Danmarks stilling (protokollen) inden 6
måneder efter forslagets vedtagelse skal meddele Rådet og
Europa-Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningerne i dansk ret.
Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at
Danmark gennemfører den foreslåede forordning i dansk ret.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sit sam-
tykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at forordning
om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i forordning
(EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt
angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet
(EES), gennemføres i dansk ret.
Hvis lovforslaget vedtages, vil regeringen herefter meddele
Rådet og Europa-Kommissionen, at Danmark har gennem-
ført forordningen i sin nationale lovgivning.
Derved vil der blive skabt en mellemstatslig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og associere-
de Schengenlande, der er bundet af forordningen.
Pkt. 2.5 har til formål at gennemføre forordning (EU)
2025/12 om indsamling og overførsel af forhåndsoplysnin-
ger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind-
og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, om ændring af
forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og om op-
hævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF (API-forordningen)
med senere ændringer i dansk ret.
API-forordningen blev vedtaget den 19. december 2024 og
trådte i kraft den 28. januar 2025. Forordningen er vedta-
get med hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra b og d, samt
artikel 79, stk. 2, litra c, i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og er omfattet af Danmarks
forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (retsfor-
beholdet). Danmark deltog derfor ikke i Rådets vedtagelse
af forordningen, ligesom forordningen ikke er bindende for
og ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i
protokollen om Danmarks stilling.
Det følger imidlertid af præambelbetragtning 53 til API-for-
ordningen, at denne udgør en udbygning af Schengenregler-
ne. Danmark skal således i henhold til artikel 4 i protokol-
len om Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets
vedtagelse af forordningen træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret (Schen-
genteknikaliteten). Med vedtagelsen af lovforslaget vil Fol-
ketinget give sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2.
pkt., til, at API-forordningen gennemføres i dansk ret. Hvis
lovforslaget vedtages, vil regeringen herefter meddele Rå-
det, at Danmark har gennemført forordningen i sin nationale
lovgivning. Derved vil der blive skabt en mellemstatslig
forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og
associerede Schegenlande, der er bundet af forordningen.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
De dele af lovforslaget, der vedrører ændring af reglerne
om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold
eller partnerens død, statsudsendte og TEUF artikel 20 har
i perioden fra den 20. januar 2025 til den 17. februar 2025
32
(28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Am-
nesti NU, Amnesty International, Asylret, Barnets Tarv Nu,
Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bryd Tavshe-
den, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børns Vilkår, Cen-
tralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau For-
ening, Danner, DA – Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Rederier, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-
gehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk
PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Hel-
sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DI – Dansk In-
dustri, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dokumenta-
tions- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Exit-
cirklen, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøj-
skolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersui-
sut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal,
HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, International Community/Er-
hverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommu-
nernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Freds-
fonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
(Kvindefredsligaen), Kvinderådet, Kvinfo, Københavns By-
ret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption &
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen for Voldsramte Kvinder og børn, Landsorganisation
af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation,
Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen, Plums Fond for
fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PRO-
SA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red
Barnet, RED Rådgivning, Refugees Welcome, Retspolitisk
Forening, Røde Kors, Sex & Samfund, SOS Racisme, Søstre
mod vold og kontrol, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingen-
ævnet, United Nations Women, Work-live-stay southern
Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.
Den del af lovforslaget, der vedrører gennemførelse af EES-
forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesy-
stemet, blev den 14. marts 2025 sendt i høring hos nedenstå-
ende myndigheder og organisationer. Høringsfristen udløber
den 11. april 2025 (28 dage).
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Central-
organisation, Amnesty International, AOF Danmark, Asyl-
ret, BARID – Board of Airline Representatives in Den-
mark, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Byg-
ge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Biometrics,
Danmarks Biblioteks-forening, Danmarks Rejsebureau For-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK
– Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Havne , Danske Re-
gioner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder (tidlige-
re Danmarks Skibsmæglerforening), Datatilsynet, Den Dan-
ske Dommerforening, Den Danske Europa-bevægelse, Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Ka-
tolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, EU-ROFISH, European Communicati-
ons Office (ECO), European Environment Agency, Euro-
pean Investment Bank, Fagbevægelsens Hovedorganisation
– FH (tidl. LO), Finans Danmark (tidligere Finansrådet),
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Ud-
lændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd (FTF), Færøernes landsstyre, GLS-A, Naalak-
kersuisut (Grønlands landsstyre), HK/Danmark, HK/Kom-
munal, HK/Privat HORESTA, Håndværksrådet, ICORN,
Ind-vandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
International Council for the Exploration of the Sea (ICES),
Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Lands-
forening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinde-
rnes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefreds-
ligaen), København Malmø Havn, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen KRIM, Ledernes Hovedorgani-
sation, LGBT Asylum, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums
Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfon-
den), Politiforbundet i Danmark, PROSA – Forbundet af It-
professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret ,Refugees Welcome, Retspo-
litisk Forening, Rigsadvokaten, Røde Kors, Samtlige byret-
ter, SAS head Office, SOS Racisme, Sø- og Handelsretten,
Trafikselskabet Movia, UNHCR (Regional Representation
for Northern Europe), Ældresagen, Ægteskab uden grænser
og 3F.
Den del af lovforslaget, der vedrører gennemførelse af API-
forordningen har i perioden fra den 12. marts 2025 til den
9. april 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Lufthavn Amba, Aalborg Universitet (Juridisk In-
stitut), Aarhus Airport A/S, Aarhus Universitet (Juridisk
Institut og Retsmedicinsk Institut), Advokatrådet, Advokat-
samfundet, Amnesty International, Bevismiddeltilsynet, Bil-
lund Lufthavn A/S, samtlige byretter, Copenhagen Busi-
ness School (Juridisk Institut), Danmarks Rejsebureau For-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre, Insti-
tut for Menneskerettigheder, International Transport Dan-
mark (ITD), Justitia, Københavns Lufthavne A/S, Køben-
havns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af
33
Forsvarsadvokater, Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre),
Politiforbundet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
Vestre Landsret og Østre Landsret.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Pkt. 2.2 om, at statsudsendte og
medfølgende familie undtages fra
bortfaldsreglerne, vurderes at have
meget begrænsede positive økonomi-
ske konsekvenser i Udlændingestyrel-
sen. Det skyldes, at forslaget betyder,
at de pågældende ikke længere vil
skulle søge om dispensation fra bort-
fald af opholdstilladelse.
Pkt. 2.1 om ændring af reglerne om
bevarelse af opholdstilladelse som
følge af partnervold eller partnerens
død vurderes at medføre merudgifter
i Styrelsen for International Rekrutte-
ring på 0,2 mio. kr. i 2025 og 0,8
mio. kr. årligt fra 2026 og frem, hvor-
af størstedelen af merudgifterne kan
gebyrfinansieres.
De økonomiske konsekvenser for den
gradvise idriftsættelse af EES, jf.
pkt. 2.4, skønnes på det foreliggen-
de grundlag at medføre merudgifter
for politiet på ca. 7 mio. kr. fra
2025-2026. Det bemærkes, at de esti-
merede økonomiske konsekvenser er
behæftet med betydelig usikkerhed.
Pkt. 2.5 om gennemførelse af API-
forordningen skønnes på det forelig-
gende grundlag at medføre merudgif-
ter for politiet til it-tilpasninger mv.
for i alt ca. 20 mio. kr. fra 2026
og frem. Det er på det foreliggende
grundlag endvidere vurderingen, at
der forventes varige driftsomkostnin-
ger på i størrelsesordenen 3 mio. kr.
årligt. Det bemærkes, at udgifterne er
forbundet med en vis usikkerhed. De
økonomiske konsekvenser håndteres
inden for politiets økonomiske ram-
mer.
Det bemærkes, at det følger af API-
forordningens artikel 32, at medlems-
staternes omkostninger for så vidt an-
går medlemsstaternes forbindelser til
og integration med routeren støttes
af Unionens almindelige budget. Det
følger endvidere af bestemmelsen, at
de omkostninger, som de uafhængi-
ge nationale tilsynsmyndigheder på-
drager sig i forbindelse med de opga-
ver, de har fået pålagt i henhold til
forordningen, skal afholdes af med-
lemsstaterne.
34
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Pkt. 2.5 om gennemførelse af API-
forordnignen forventes at forenkle
processen med udveksling af API-op-
lysninger mellem luftfartsselskaber
og politiet.
Pkt. 2.5 om gennemførelse af API-
forordningen forventes at medføre IT-
mæssige konsekvenser for politiet, li-
gesom den på sigt forventes at med-
føre implementeringsmæssige konse-
kvenser i form af uddannelse af med-
arbejdere.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Pkt. 2.5 om gennemførelse af API-
forordningen forventes at forenkle
processen med udveksling af API-op-
lysninger mellem luftfartsselskaber
og politiet.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Pkt. 2.2 om, at statsudsendte og med-
følgende familie undtages fra bort-
faldsreglerne, vurderes at indebære
positive administrative konsekvenser
for borgerne, da de pågældende ikke
vil behøve at ansøge om dispensation
fra bortfald af deres opholdstilladelse
i forbindelse med statsudsendelsen.
Forslaget om gennemførelse af EES-
forordningen forventes ikke i sig
selv at have administrative konse-
kvenser for borgerne, hvorimod for-
ordningen har administrative konse-
kvenser for visse tredjelandsstatsbor-
gere. Der henvises til pkt. 2.4.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Pkt. 2.3 indebærer, at EU-Domstolens retspraksis vedrørende de situationer,
hvor Danmark er EU-retligt forpligtet til at meddele opholdstilladelse til tredje-
landsfamiliemedlemmer til danske statsborgere i henhold til TEUF artikel 20,
kodificeres i en ny bestemmelse i udlændingeloven.
Pkt. 2.4 handler om gennemførelse af forordningen om gradvis idriftsættelse
af ind- og udrejsesystemet, som har til formål at gennemføre Europa-Kommis-
sionens forslag til forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i
forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår den
gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES), i dansk ret.
Pkt. 2.5 indebærer, at forordning om indsamling og overførsel af forhåndsop-
lysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejse-
kontrollen ved de ydre grænser (API-forordningen) gennemføres i dansk ret.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
Ja Nej
X
35
ke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udlændingelovens § 2 a, stk. 11, der endnu ikke er sat i
kraft, vedrører anvendelse af forordning om oprettelse af
et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseo-
plysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrø-
rende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske
Unions medlemsstaters ydre grænser, og om fastlæggelse
af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til
retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) i dansk ret. Der
eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et idriftsat ind- og
udrejsesystem.
Det bemærkes, at der således for så vidt angår det foreslåede
1. pkt. om EES-forordningen, jf. nedenfor, er tale om en
lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 1, i lov nr. 1575 af 12.
december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 11, senest
blev indsat i udlændingeloven, endnu ikke er sat i kraft, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7. Der er således
tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 1, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 for så vidt angår
EES-forordningen.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 2 a indsættes som
stk. 11: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til
registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger
om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere,
der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre
grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang
til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-
forordningen) med senere ændringer gælder her i landet. Be-
stemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-for-
ordningen og Schengengrænsekodeksen for så vidt angår
den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet med
senere ændringer gælder her i landet.
Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at den gældende EES-
forordning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og
Rådet den 30. november 2017, og som finder anvendelse
fra den dato, der fastsættes af Europa-Kommissionen, vil
gælde i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 4 om
lovforslagets ikrafttræden.
Det vil endvidere indebære, at også fremtidige ændringer
af EES-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer
ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil
gælde i Danmark.
Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af
yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver
ændring af udlændingelovens regler, vil således gælde her
i landet, og udlændinge- og integrationsministeren vil kun-
ne fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen her-
af. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §
58 d, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved l § 1, nr. 21, i lov nr.
721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og
lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185
som fremsat, pkt. 3.2.2 for en nærmere beskrivelse af EES-
forordningen.
Det bemærkes, at EES-forordningen er omfattet af det dan-
ske retsforbehold, men idet forordningen udgør en udbyg-
ning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel
4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om
at gennemføre forordningen i dansk ret på mellemstatsligt
grundlag.
Der henvises til pkt. 8 i lovforslagets bemærkninger for en
nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for
retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om
retsakter der udbygger Schengenreglerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter
de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutnings-
procedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer
af EES-forordningen forud for den generelle indstilling i
Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde fore-
lægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg. I den formulering ligger, at regeringen
for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde for-
ud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at
regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive
tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved
en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af
større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgåen-
de samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer,
der måtte ske af EES-forordningen, forventes at ville være
af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres
administrativt.
Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at forordningen om
gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, som finder
anvendelse fra den dato, fra hvilken EES skal idriftsættes,
som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 66, stk. 1,
i EES-forordningen, dog således at artikel 3 i forordningen
om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet finder
anvendelse fra datoen for forordningens ikrafttræden, vil
36
gælde i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 6 om
lovforslagets ikrafttræden.
Der henvises til pkt. 8 i de almindelige bemærkninger for en
nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for
retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om
retsakter der udbygger Schengenreglerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter
de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutnings-
procedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer
af forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejse-
systemet forud for den generelle indstilling i Rådet. For så
vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for
Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsop-
læg. I den formulering ligger, at regeringen for så vidt angår
foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle
indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et
flertal imod sig. Dette vil eksempelvis kunne været tilfældet,
såfremt forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og
udrejsesystemet udvides til også at fravige eller suspendere
bestemmelser i andre retsakter. Hvis der måtte blive tale om
ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædel-
se må anses at blive undergivet forpligtelser af større betyd-
ning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke
efter grundlovens § 19.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer,
der måtte ske af forordningen om gradvis idriftsættelse af
ind- og udrejsesystemet, forventes at ville være af mere
teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres admini-
strativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Udlændingelovens § 2 a, stk. 12, der endnu ikke er sat i
kraft, vedrører anvendelse af forordning om oprettelse af et
europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilla-
delse (ETIAS-forordningen) i dansk ret. Der eksisterer ikke
på nuværende tidspunkt et europæisk system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse.
Det bemærkes, at der således alene er tale om en lovteknisk
ændring, idet § 1, nr. 2, i lov nr. 1575 af 12. december
2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 12, senest blev indsat
i udlændingeloven, endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædel-
sesbestemmelserne i lovens § 7. Der er således tale om en
gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, i lov
nr. 1575 af 12. december 2023.
Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 12: Bestem-
melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformati-
on og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) med senere æn-
dringer gælder her i landet.
Det vil dels betyde, at den gældende ETIAS-forordning,
som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 12.
september 2018, og som finder anvendelse fra den dato, der
fastsættes af Europa-Kommissionen, gælder i Danmark. Der
henvises til lovforslagets § 6 om lovforslagets ikrafttræden.
Det vil endvidere betyde, at også fremtidige ændringer af
ETIAS-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer
ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil
gælde i Danmark.
Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af
yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver
ændring af udlændingelovens regler, vil således kunne gen-
nemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fast-
sættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til § 58 d, stk. 1, 1. pkt., som
affattet ved § 1, nr. 22, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om æn-
dring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse
af Schengenkonventionen.
Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L
185 som fremsat, pkt. 3.1.2 for en nærmere beskrivelse af
ETIAS-forordningen.
Det bemærkes, at ETIAS-forordningen er omfattet af det
danske forbehold på området for retlige og indre anliggen-
der (retsforbeholdet), men idet forordningerne udgør en ud-
bygning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørel-
se om at gennemføre forordningerne i dansk ret på mellem-
statsligt grundlag.
Der henvises til pkt. 8 i lovforslagets bemærkninger for en
nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for
retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om
retsakter, der udbygger Schengenreglerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter
de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutnings-
procedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer
af ETIAS-forordningen forud for den generelle indstilling
i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde fore-
lægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg. Det betyder, at regeringen for så vidt
angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den
generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke
har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændrin-
ger af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må
anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning,
kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter
grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer,
der måtte ske af ETIAS-forordningen, forventes at ville væ-
re af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemfø-
res administrativt.
Til nr. 3
37
Udlændingelovens § 2 a, stk. 13, der endnu ikke er sat i
kraft, vedrører anvendelse af forordninger om interoperabili-
tetskomponenter vedrørende de eksisterende og kommende
EU-informationssystemer for sikkerhed og grænse- og mi-
grationsforvaltning i dansk ret. Der eksisterer på nuværen-
de tidspunkt ikke interoperabilitetskomponenter vedrørende
de eksisterende og kommende EU-informationssystemer for
sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning.
Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk æn-
dring, idet § 1, nr. 3, i lov nr. 1575 af 12. december
2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 13, blev indsat i
udlændingeloven endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædel-
sesbestemmelserne i lovens § 7. Der er således tale om en
gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, i lov
nr. 1575 af 12. december 2023.
Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 13: Bestem-
melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme
for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer ved-
rørende grænser og visum og de dele, som vedrører SIS, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818
af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interope-
rabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende poli-
tisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (inte-
roperabilitetsforordningerne) med senere ændringer gælder
her i landet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at interoperabili-
tetsforordningerne, som blev vedtaget af Europa-Parlamen-
tet og Rådet den 20. maj 2019, og som finder anvendelse fra
den dato, der fastsættes af Europa-Kommissionen, gælder i
Danmark.
Endvidere vil indsættelsen betyde, at også fremtidige æn-
dringer af interoperabilitetsforordningerne – i det omfang,
at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i
udlændingeloven – vil gælde i Danmark. Der tages således
højde for eventuelle fremtidige ændringer af forordningerne
i det omfang, sådanne ændringer ikke kræver ændring af
andre bestemmelser i udlændingeloven.
Fremtidige ændringer af forordningerne eller vedtagelse af
yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver
ændring af udlændingelovens øvrige regler, vil endvidere
kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministe-
rens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom, jf. § 1,
nr. 14, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring
af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven.
Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 40
som fremsat, pkt. 2.7 for en nærmere beskrivelse af intero-
perabilitetsforordningerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter
de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutnings-
procedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer
af interoperabilitetsforordningerne forud for, at der opnås
enighed herom i Rådet. For så vidt angår forslag af større
rækkevidde forelægges et forhandlingsoplæg for Folketin-
gets Europaudvalg, som udvalget skal tage stilling til. Det
betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af
større rækkevidde forud for, at der opnås enighed om et
forslag i Rådet, skal sikre sig, at regeringen ikke har et
flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af
en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses
at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves
endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlo-
vens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer,
der måtte ske af interoperabilitetsforordningerne, forventes
at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne
gennemføres administrativt.
Til nr. 4
Luftfartsselskaber skal forud for luftfartøjets ankomst til po-
litiet levere oplysninger om de ombordværende passagerers
og besætningsmedlemmers fulde navn, fødselsdato, køn, na-
tionalitet, rejselegitimation (type, nummer, udstedende myn-
dighed og udløbsdato), grænseovergangssted i Danmark,
luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt
samt oplysninger om passagerers oprindelige ombordstig-
ningssted, rejserute og bookingkode (API-oplysninger), jf.
§ 12, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 1532 af 5. december 2024
(udlændingebekendtgørelsen). Oplysningerne, som politiet
modtager fra luftfartsselskaberne, benyttes i forbindelse med
politiets grænsekontrol i lufthavnene. Oplysningerne afgives
elektronisk eller på anden af Rigspolitiet fastsat måde. Po-
litiet sletter modtagne personhenførbare oplysninger senest
24 timer efter, at passagererne er indrejst, medmindre oplys-
ningerne senere er nødvendige til varetagelsen af politiets
øvrige opgaver. Bekendtgørelsen er bl.a. udstedt i medfør
af udlændingelovens § 38, stk. 4, hvorefter udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind-
og udrejsekontrol.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændingelo-
vens § 2 a, stk. 14, hvorefter bestemmelserne i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 om indsam-
ling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer
med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrol-
len ved de ydre grænser (API-forordningen) med senere
ændringer gælder her i landet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at API-forordnin-
gen vil gælde i Danmark. Det betyder også, at fremtidige
ændringer af API-forordningen vil gælde i Danmark, i det
omfang sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre
regler i f.eks. udlændingeloven. Ved eventuelle ændringer
af forordningen vil der dermed skulle foretages en ny vur-
dering efter grundlovens § 19, da det ikke på forhånd kan
udelukkes, at ændringerne vil kræve Folketingets medvirken
eller i øvrigt være af større betydning.
38
Gennemførelse af API-forordningen i dansk ret vil medføre,
at politiet vil kunne modtage API-oplysninger til brug for
grænsekontrol via den centrale router. Routeren vil automa-
tisk overføre de API-oplysninger, som er indsamlet fra luft-
fartsselskaberne, til de relevante kompetente grænsemyndig-
heder. På denne måde er der alene ét forbindelsespunkt
mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, hvilket vil
effektivisere arbejdsgangene mellem luftfartsselskaberne og
medlemslandene, idet de undgår at skulle etablere og op-
retholde flere forbindelser til medlemsstaternes kompetente
grænsemyndigheder med henblik på overførsel af API-op-
lysninger.
Det bemærkes, at API-forordningen erstatter API-direktivet,
jf. forordningens artikel 40.
Det forventes, at den foreslåede gennemførelse af API-for-
ordningen vil medføre ændring af udlændingebekendtgørel-
sen.
Til nr. 5
Efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, i udlændingeloven kan en udlæn-
ding ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen
efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på
andet grundlag, jf. dog stk. 4. Dette gælder bl.a. for udlæn-
dinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1, i henhold til TEUF artikel 20.
Det følger af § 4 c, stk. 4, nr. 1, at stk. 3, nr. 3, ikke finder
anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse
efter § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Det foreslås i § 4 c, stk. 4, nr. 1, at ændre: »nr. 1 eller 2« til:
»nr. 1, 2 eller 4«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, hvorefter
der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
der er familiemedlem til en dansk statsborger, hvis der mel-
lem udlændingen og den danske statsborger består et afhæn-
gighedsforhold, der i henhold til artikel 20 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde vurderes at være
af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil
være nødsaget til at forlade den Europæiske Unions område
sammen med udlændingen, hvis denne ikke gives opholds-
tilladelse.
Den foreslåede ændring af § 4 c, stk. 4, nr. 1, indebærer,
at reglen om, at en udlænding ikke kan få visum i 5 år,
hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om op-
holdstilladelse på andet grundlag, jf. herved § 4 c, stk. 3,
nr. 3, ikke vil finde anvendelse for udlændinge, der indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i henhold
til TEUF artikel 20.
Til nr. 6
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra
e, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden
i Danmark fastboende person end forældremyndighedens in-
dehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adop-
tion, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige
grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie,
og når den i Danmark fastboende person har tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold.
Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 3, litra e, at ændre: »ophold.«
til: »ophold,«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 3, hvori der foreslås indsat et nyt num-
mer i udlændingelovens § 9, stk. 1.
Til nr. 7
Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at det i visse sær-
lige situationer vil være i strid med TEUF artikel 20 at
nægte opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er fami-
liemedlem til en unionsborger, der opholder sig i sin egen
medlemsstat. Det er kendetegnende for de situationer, som
er omfattet af TEUF artikel 20, at de kun har betydning for
statiske danske statsborgere, der opholder sig i Danmark,
dvs. at de pågældende ikke udøver (eller har udøvet) retten
til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Udlændingelo-
ven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse, der giver
hjemmel til at meddele opholdstilladelse i en situation om-
fattet af TEUF artikel 20.
Opholdstilladelse i henhold til TEUF artikel 20 meddeles
derfor i dag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter
der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til
barnets tarv, taler herfor.
Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, tager navnlig sigte på til-
fælde, hvor det efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og
familieliv er nødvendigt at tillade familiesammenføring.
For en nærmere gennemgang af praksis henvises til lovfor-
slagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Med § 9, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at der efter ansøgning
skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der er
familiemedlem til en dansk statsborger, i situationer omfattet
af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde.
Med forslaget videreføres gældende ret. Der er tale om en
kodificering af den praksis, der i dag gælder for meddelelse
af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
under henvisning til EU-Domstolens retspraksis om afledt
opholdsret efter TEUF artikel 20.
Forslaget indebærer således, at myndighederne fremover
vil skulle meddele opholdstilladelse efter den foreslåede
39
bestemmelse til en udlænding, der er familiemedlem til en
dansk statsborger, hvis der mellem udlændingen og den dan-
ske statsborger består et afhængighedsforhold, der i henhold
til EU-Domstolens retspraksis om afledt opholdsret efter
artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF) vurderes at være af en sådan karakter, at
den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade
den Europæiske Unions område som helhed sammen med
udlændingen, hvis opholdstilladelse nægtes. Forslaget inde-
bærer også, at myndighederne fremover vil skulle meddele
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i tilfæl-
de, hvor der består et sådant afhængighedsforhold mellem et
dansk barn, som opholder sig i et tredjeland, og dets tredje-
landsforælder, når et afslag på sidstnævntes ophold i barnets
oprindelsesmedlemsstat forhindrer barnet i at opholde sig
eller færdes på Unionens område som helhed, idet barnet
vil være nødsaget til at forblive i tredjelandet hos denne
forælder, jf. herved pkt. 2.3.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
For at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
kan meddeles, skal myndighederne i overensstemmelse med
EU-Domstolens retspraksis foretage en konkret og individu-
el vurdering af, om der foreligger et afhængighedsforhold
mellem tredjelandsstatsborgeren og en dansk statsborger,
som er af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt
vil være nødsaget til at forlade Unionens område sammen
med tredjelandsstatsborgeren, hvis en opholdsret nægtes.
EU-Domstolens praksis om afledt opholdsret efter TEUF
artikel 20 kan både have betydning, hvor et tredjelandsfa-
miliemedlem ansøger om ret til ophold, herunder visum
med henblik på indrejse og ophold her i landet, og hvor
der opstår spørgsmål om ophør af den pågældendes opholds-
ret. TEUF artikel 20 er dermed ikke kun relevant i tilfælde,
hvor der indgives en ansøgning om familiesammenføring,
men også i sager om f.eks. (afslag på) forlængelse af en
opholdstilladelse, inddragelse eller bortfald eller i sager om
udvisning.
TEUF artikel 20 vil endvidere kunne være relevant i for-
bindelse med processuelle afgørelser. EU-Domstolen har
således i RH, (C-836/18), fastslået, at processuelle regler
i medlemsstaterne ikke må bringe den effektive virkning af
TEUF artikel 20 i fare, f.eks. ved at tredjelandsstatsborgeren
eller den danske statsborger forhindres i at fremlægge de
forhold, som gør det muligt at bedømme, om der består et
afhængighedsforhold mellem dem.
Selvom det i princippet påhviler tredjelandsstatsforælderen
at fremlægge de forhold, som kan påvise, at den pågælden-
de kan aflede en opholdsret af TEUF artikel 20, navnlig
de forhold, som i tilfælde af et afslag på opholdstilladelse
godtgør, jf. herved også udlændingelovens § 40, at barnet
ville blive nødsaget til at forlade Unionens område, skal
de nationale myndigheder imidlertid inden for rammerne
af bedømmelsen af de betingelser, der er nødvendige for,
at tredjelandsstatsborgeren kan få tildelt en sådan ret til
ophold, sørge for, at anvendelsen af en national lovgivning
vedrørende bevisbyrde ikke fører til en krænkelse af TEUF
artikel 20, jf. Chavez-Vilchez, (C-133/15).
Hvis der i en sag foreligger oplysninger, som med en vis
styrke kan indikere tilstedeværelsen af et særligt afhængig-
hedsforhold mellem en dansk statsborger og en tredjelands-
statsborger, vil myndighederne efter omstændighederne i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper skulle oplyse sagen yderligere ved at foretage even-
tuelle nødvendige undersøgelser på grundlag af de forhold,
som parterne har fremlagt. I sager om børn vil der eksem-
pelvis kunne være behov for at indhente oplysninger fra
offentlige myndigheder vedrørende barnets familiemæssige
situation.
Det følger endvidere af EU-Domstolens retspraksis, at en
tredjelandsstatsborger har ret til at indgive en ansøgning om
opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse
efter TEUF artikel 20, selvom tredjelandsstatsborgeren ikke
har lovligt ophold her i landet, har fået fastsat en udrejsefrist
eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under
behandling, og uanset om vedkommende opholder sig i eller
uden for landet, jf. herved K. A., (C-82/16).
Indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse er som hidtil ikke forbundet med et
gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvoraf det fremgår,
at der ikke betales gebyr for indgivelse af ansøgning, hvis
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsi-
ger det.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er pri-
mært tilfælde, hvor en tredjelandsforælder ansøger om at
få anerkendt en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20
under henvisning til sit mindreårige barn, som er dansk
statsborger. Det kan dog ikke udelukkes, at der i ganske sær-
lige tilfælde vil skulle meddeles opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse til en myndig tredjelandsstatsborger,
som er familiemedlem til en myndig dansk statsborger. Det
er relevant i særlige tilfælde, hvor den myndige danske
statsborger ikke på nogen måde vil kunne være adskilt fra
det familiemedlem, som den pågældende er afhængig af,
idet en voksen person – i modsætning til et lille barn – i
princippet er i stand til at føre en tilværelse uafhængigt af
sine familiemedlemmer, jf. herved K. A., (C-82/16), og RH,
(C-836/18).
I lyset af det af EU-domstolen anførte om afhængighedsfor-
hold mellem myndige personer, jf. ovenfor nævnte dom, vil
der eksempelvis kunne være behov for at foretage en vurde-
ring af, om der i henhold til TEUF artikel 20 skal meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, selvom
begge parter er myndige, i situationer, hvor ganske særlige
omstændigheder af humanitær karakter gør sig gældende,
f.eks. alvorlig fysisk eller psykisk sygdom eller handicap
hos den danske statsborger, som samtidig befinder sig i et
kvalificeret følelsesmæssigt eller praktisk afhængighedsfor-
hold til tredjelandsfamiliemedlemmet, f.eks. fordi familie-
40
medlemmet varetager en essentiel forsørgelses-, pleje- eller
omsorgsfunktion i forhold til den danske statsborger.
I situationer, hvor et afslag på opholdstilladelse vurderes at
være i strid med f.eks. EMRK artikel 8 eller andre interna-
tionale forpligtelser, meddeles opholdstilladelse med henvis-
ning hertil, jf. § 9 c, stk. 1, og ikke med henvisning til TEUF
artikel 20, jf. den subsidiære karakter af opholdsretten efter
TEUF artikel 20. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 2.3.1.3, og nærmere herom nedenfor.
Herudover vil der i ganske særlige tilfælde skulle meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til en
mindreårig tredjelandsstatsborger, der er i familie med en
mindreårig dansk statsborger, jf. XU og QP, (C-451/19 og
C-532/19). Det er tilfældet, hvis et afslag på opholdstilladel-
se til den mindreårige tredjelandsstatsborger indebærer, at
tredjelandsbarnets mindreårige familiemedlem, der er dansk
statsborger (f.eks. en halvsøskende), reelt tvinges til at forla-
de Unionen, fordi begge børn er afhængige af den samme
tredjelandsstatsborger (f.eks. en fælles forælder), som vil
være nødsaget til at ledsage tredjelandsbarnet ved dennes
udrejse, og som følge heraf må tage det danske barn med
sig.
Ved vurderingen af, om der består et afhængighedsforhold,
som giver ret til ophold efter TEUF artikel 20, skal myndig-
hederne tage hensyn til situationen, således som den forelig-
ger på det tidspunkt, hvor de skal træffe afgørelse. Samtidig
påhviler det den relevante klageinstans at tage hensyn til de
faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter myndigheder-
nes afgørelse, jf. herved S. J. V., (C-459/20).
I vurderingen udgør graden af økonomisk, retlig og følelses-
mæssig forsørgelse et centralt element, jf. EU-Domstolens
dom i O. og S., (C-356/11 og C-357/11).
Det er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt for at kun-
ne aflede en opholdsret efter TEUF artikel 20, at det af
økonomiske årsager eller for at bevare familieenheden på
Unionens område forekommer ønskværdigt, at familiemed-
lemmet kan opholde sig sammen med den danske statsbor-
ger i medlemsstaten, jf. EU-Domstolens dom i sag Dereci,
(C-256/11).
Det er ikke en betingelse, at der består en biologisk eller
retlig forbindelse mellem den danske statsborger og tredje-
landsstatsborgeren. Omvendt er det heller ikke i sig selv
tilstrækkeligt, at der består en sådan forbindelse, hvis ikke
der foreligger et afhængighedsforhold, jf. herved S. J. V.,
(C-459/20). TEUF artikel 20 vil derfor også kunne finde an-
vendelse i situationer, hvor den danske statsborger f.eks. er
tredjelandsstatsborgerens stedbarn eller på anden måde står i
ikke-biologisk relation til tredjelandsstatsborgeren, hvis der
består et afhængighedsforhold mellem dem.
I tilfælde, hvor den danske statsborger er et mindreårigt
barn, skal bedømmelsen af, om der skal meddeles opholds-
tilladelse i medfør af TEUF artikel 20, foretages under hen-
syn til bl.a. barnets tarv, herunder barnets alder, barnets
fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følel-
sesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unions-
borger, som til den forælder, der er tredjelandsstatsborger,
og den risiko som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for
barnets ligevægt, jf. EU-Domstolen dom i Chavez-Vilchez,
(C-133/15). Det er ikke afgørende, om forældrene til det
mindreårige danske barn er skilt, gift eller samlevede. Det
fremgår af dommen, at det forhold, at den anden forælder,
der er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage
sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, herunder
den fulde forsørgelse, er et relevant forhold, men at det
ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at konstatere, at der ikke
består et afhængighedsforhold mellem den forælder, som er
tredjelandsstatsborger, og barnet.
Det er desuden ikke afgørende, at den forælder, der er tred-
jelandsstatsborger, i en given periode ikke har påtaget sig
den daglige omsorg for det pågældende barn, og at der som
følge heraf ikke bestod et afhængighedsforhold mellem bar-
net og tredjelandsforælderen i denne periode, da tredjelands-
forælderen på det tidspunkt, hvor myndighederne skal træffe
afgørelse, kan have påtaget sig ansvaret og omsorgen for
barnet på en måde, der indebærer, at det nødvendige afhæn-
gighedsforhold består på afgørelsestidspunktet, jf. EU-Dom-
stolens dom i S. J. V., (C-459/20).
I en familiesituation, hvor et mindreårigt dansk barn bor
sammen med begge sine forældre, og hvor begge forældre
i det daglige er fælles om at tage sig af barnet, gælder
der en afkræftelig formodning for, at der er et afhængigheds-
forhold mellem barnet og dennes tredjelandsforælder. Det
indebærer, at der i sådanne situationer som udgangspunkt
skal meddeles opholdstilladelse til tredjelandsforælderen i
medfør af den foreslåede bestemmelse, jf. herved EU-Dom-
stolens dom i XU og QP, (C-451/19 og C-532/19). Denne
formodningsregel kan dog afkræftes, hvis der konkret er
forhold, der taler imod, at der består et afhængighedsforhold
mellem tredjelandsforælderen og barnet.
Det er vurderingen, at det er afgørende for, om der kan
formodes at være et afhængighedsforhold, at der er tale om
faktisk udøvelse af et reelt og stabilt familieliv.
I vurderingen heraf skal varigheden af familielivet, herunder
navnlig den periode, hvor tredjelandsforælderen har boet
sammen med barnet og barnets anden forælder, indgå med
betydelig vægt. Et helt kortvarigt samliv vil som udgangs-
punkt ikke være tilstrækkeligt til at skabe en formodning for,
at der foreligger et afhængighedsforhold af en karakter, som
kan danne grundlag for meddelelse af en opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse. Det vil dog i alle tilfælde
bero på en konkret og samlet vurdering af omstændigheder-
ne i hver enkelt sag, om det er tilfældet. Det forhold, at
der eksempelvis er tale om et nyfødt barn, og at familielivet
med det nyfødte barn som følge heraf faktuelt har været
kortvarigt, eller at den ene forælder arbejder i et andet land
og derfor pendler, eller at størstedelen af familielivet er udø-
vet i et land uden for Unionens område, kan ikke føre til, at
41
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse nægtes,
hvis der i øvrigt er tale om et reelt og stabilt familieliv.
Bevisbyrden for, at der består en ret til ophold efter TEUF
artikel 20, påhviler i almindelighed den, som ønsker at påbe-
råbe sig en sådan ret, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i Chavez-
Vilchez, (C-133/15).
Når der er tale om en familiesituation, hvor et mindreårigt
dansk barn bor sammen med begge sine forældre, vil det
imidlertid være myndighederne, der i praksis skal afkræfte
formodningen for, at der foreligger et afhængighedsforhold,
som giver ret til ophold efter den foreslåede bestemmelse.
Retten til ophold efter den foreslåede bestemmelse gælder
som udgangspunkt så længe, afhængighedsforholdet mellem
tredjelandsstatsborgeren og den danske statsborger består. I
tilfælde, hvor der er tale om et mindreårigt dansk barn, vil
afhængighedsforholdet, og dermed retten til ophold efter
den foreslåede bestemmelse, som det klare udgangspunkt
ophøre, når barnet når myndighedsalderen, medmindre det
godtgøres, at omstændighederne, der begrunder afhængig-
hedsforholdet i den konkrete situation, fortsat består. Dette
skal ses i sammenhæng med, at et afhængighedsforhold
mellem voksne i henhold til TEUF artikel 20 alene aner-
kendes i særlige situationer. Det må derfor antages, at et
afhængighedsforhold i henhold til TEUF artikel 20 ud over
myndighedsalderen har undtagelsens karakter.
Ud over eksistensen af et afhængighedsforhold er det en be-
tingelse for, at der kan meddeles opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse, at den danske statsborger reelt ikke
har andet valg end at forlade Unionen og udrejse sammen
med tredjelandsstatsborgeren, hvis opholdstilladelse nægtes.
På baggrund af dommen i M. D., (C-528/21), og EU-Dom-
stolens retspraksis i øvrigt, vil det ikke være i strid med
TEUF artikel 20 at meddele afslag på opholdstilladelse, hvis
det kan konstateres, at tredjelandsstatsborgeren allerede har
en gyldig opholdstilladelse i en anden medlemsstat, og det
vurderes, at unionsborgeren kan tage ophold der sammen
med tredjelandsstatsborgeren. Der vil i vurderingen bl.a.
skulle tages højde for hensynet til barnets tarv, samt foreta-
ges en afvejning af den danske statsborgers og tredjelands-
statsborgerens tilknytning til Danmark over for en eventuel
tilknytning til den anden medlemsstat, hvor tredjelandsstats-
borgeren har ret til ophold. I den konkrete situation lagde
EU-Domstolen til grund, at tredjelandsforælderen havde en
gyldig opholdstilladelse i en anden medlemsstat end den,
der var søgt om ophold i.
Det følger endvidere af retspraksis, at en afledt opholdsret
efter TEUF artikel 20 er subsidiær, og således principielt
først bliver relevant, hvis tredjelandsfamiliemedlemmet ikke
opfylder de betingelser, der følger af andre regler og navnlig
af nationale regler om familiesammenføring, for at opnå
en opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er
statsborger.
Hvis en tredjelandsstatsborger således allerede har en gyl-
dig opholdstilladelse eller opholdsret som f.eks. familiesam-
menført eller på andet grundlag i Danmark (eller i en anden
medlemsstat, jf. ovenfor), er betingelserne for meddelelse af
opholdstilladelse i medfør af TEUF artikel 20 ikke opfyldt,
idet tredjelandsstatsborgeren i den situation ikke vil blive
pålagt at udrejse af Unionen, og dermed tvinges den danske
statsborger, der er i et afhængighedsforhold til tredjelands-
statsborgeren, ikke ud af Unionen.
Det forhold, at tredjelandsstatsborgeren eventuelt ville kun-
ne opnå en opholdsret, hvis den pågældende tog ophold i
en anden medlemsstat sammen med den danske statsborger,
kan imidlertid ikke begrunde et afslag på opholdsret i Dan-
mark, når betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF
artikel 20 i øvrigt er opfyldt. Den danske statsborger vil
således ikke kunne henvises til at skulle gøre brug af sin ret
til fri bevægelighed i en anden medlemsstat med henblik på
der at skabe et opholdsgrundlag for familiemedlemmet efter
reglerne i direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet).
Det er vurderingen, at det af EU-retspraksis følger, at der
i princippet også kan meddeles afslag på opholdstilladelse
efter TEUF artikel 20, uden at det er i strid med EU-retten,
hvis tredjelandsstatsborgeren har mulighed for at opfylde
betingelserne for ophold på andet grundlag, f.eks. efter nati-
onale regler om familiesammenføring.
Et krav om, at det først skal konstateres, om familiesam-
menføringsbetingelserne i udlændingeloven er opfyldt, vil
ud fra tids- og ressourcemæssige betragtninger ikke være
hensigtsmæssigt, hvis det står klart, at et afslag på opholds-
tilladelse, såfremt en af familiesammenføringsbetingelserne
ikke er opfyldt, under alle omstændigheder vil være i strid
med TEUF artikel 20.
Betingelserne for familiesammenføring administreres derfor
som hidtil sådan, at myndighederne indledningsvist foreta-
ger en prøvelse af, om betingelserne for familiesammenfø-
ring skal fraviges af hensyn til Danmarks internationale eller
EU-retlige forpligtelser. Hvis det således står klart, at et af-
slag på opholdstilladelse under alle omstændigheder vil væ-
re i strid med EMRK eller øvrige internationale forpligtelser
eller TEUF artikel 20, vil udlændingelovens betingelser for
familiesammenføring ikke blive stillet.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at der i en situation,
hvor en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en
dansk statsborger, og som opfylder betingelserne for at opnå
en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, har en anden
opholdstilladelse, f.eks. som familiesammenført efter udlæn-
dingelovens § 9, men på et tidspunkt ikke længere opfylder
betingelserne herfor, f.eks. forsørgelseskravet i § 9, stk. 5,
vil den pågældende fortsat have ret til ophold i Danmark,
hvis den danske statsborger ellers reelt vil være nødsagtet til
at forlade Unionens område. I en sådan situation er der ikke
behov for at foretage en vurdering af, om de almindelige
familiesammenføringsbetingelser måtte være opfyldt.
Det bemærkes hertil, at der i en situation, hvor et afslag på
42
opholdstilladelse vurderes at være i strid med EMRK artikel
8 eller øvrige internationale forpligtelser, meddeles opholds-
tilladelse med henvisning hertil og ikke med henvisning til
TEUF artikel 20.
Betingelsen om, at unionsborgeren skal være nødsaget til
at forlade Unionen som helhed, kan være opfyldt, selvom
den danske statsborger ikke opholder sig i Danmark på
ansøgningstidspunktet, forudsat at det godtgøres, at den på-
gældende vil indrejse og opholde sig sammen med tredje-
landsforælderen i Danmark. EU-Domstolen har i S. J. V.,
(C-459/20), udtalt, at i tilfælde, hvor der er et afhængig-
hedsforhold mellem et unionsborgerbarn, som opholder sig
i et tredjeland, og dets tredjelandsforælder, kan et afslag
på sidstnævntes ophold i barnets oprindelsesmedlemsstat
forhindre barnet i at opholde sig eller færdes på Unionens
område som helhed, idet barnet vil være nødsaget til at for-
blive i tredjelandet hos denne forælder. Denne konsekvens
kan ifølge EU-Domstolen sidestilles med konsekvenserne af
at være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed.
Det er på baggrund af dommen Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets vurdering, at der skal være tale om en fak-
tisk og reel forestående indrejse med henblik på at tage
ophold i Danmark sammen med det danske barn, og at
dette kan godtgøres. Om end det i en sådan situation vil væ-
re naturligt, at barnet og tredjelandsstatsborgeren indrejser
sammen, kan der ikke stilles et absolut krav herom.
Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse træffes af Ud-
lændingestyrelsen med klageadgang til Udlændingenævnet,
jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der vil ikke skulle beta-
les gebyr for at klage, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2.
pkt., da Udlændingenævnet vil skulle påse, om det vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EU-retten, at nægte opholdstilladelse. Det fremgår af § 46
a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være
indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., at op-
holdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en uden-
landsk arbejdstager betinges af, at det medfølgende familie-
medlem ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for
samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller
for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virk-
somhed. Arbejder det medfølgende familiemedlem i strid
med denne betingelse, kan vedkommendes opholdstilladelse
inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at en
opholdstilladelse som udenlandsk arbejdstager skal betinges
af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en
gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr.
18.
Med ændringen af § 9 a, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre
henvisningen til »nr. 18« til »nr. 19«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt
nr. 18 i udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 24, hvorefter § 19, stk. 1, nr. 18, bliver § 19, stk. 1, nr.
19.
Til nr. 9-11
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 6, tilbagebetales gebyr
efter stk. 5, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imø-
dekommes. Gebyr efter stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales, hvis
klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter
stk. 5, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genopta-
gelse imødekommes.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, afvises ansøgningen
om genoptagelse, hvis betingelsen i stk. 5, 1. pkt., ikke er
opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 2. pkt., ik-
ke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen
afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 11, tilbagebetales gebyr
efter stk. 10, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse
imødekommes. Gebyr efter stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales,
hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr
efter stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om
genoptagelse imødekommes.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 12, afvises ansøgningen
om genoptagelse, hvis betingelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke
er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 2.
pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af kla-
gesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 3. pkt., ikke er
opfyldt.
Det foreslås, at § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, ophæves.
Der er alene tale om lovtekniske ændringer, idet det
samtidig foreslås at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 6 og
11, i udlændingelovens § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 11 og
ligesom stk. 6 og det gældende stk. 11 vedrører tilbagebeta-
ling af gebyr, og at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 9 og
12, i udlændingelovens § 9 h, stk. 16, der bliver stk. 12 og
ligesom stk. 9 og det gældende stk. 12 vedrører afvisning af
en ansøgning om genoptagelse, en klage og genoptagelse af
en klagesag. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 13
og 14.
Til nr. 12
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt., skal
udlændingen for indgivelse af ansøgning om genoptagelse
af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og
Integration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøg-
ning omfattet af stk. 13, senest samtidig med indgivelsen
43
af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr.,
medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af
klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning
omfattet af stk. 13 skal klageren senest samtidig med indgi-
velsen af klagen betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet
følger af EU-reglerne. Beløbene reguleres fra og med 2024
en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten
og afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5
kr., jf. § 9 h, stk. 17, 3. og 4. pkt., og udgør derfor i 2025
995 kr., jf. § 5, stk. 14 og 15, i bekendtgørelse nr. 1570
af 9. december 2024 om indbetaling og tilbagebetaling af
gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og
erhvervsområdet m.v.
Det foreslås at ændre »stk. 13« til »stk. 9« i § 9 h, stk. 14, 1.
og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2. pkt.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af
forslagene om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 13
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 15, tilbagebetales gebyr
efter stk. 14, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse
imødekommes. Gebyr efter stk. 14, 2. pkt., tilbagebetales,
hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen. Gebyr
efter stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om
genoptagelse imødekommes.
Med ændringerne af § 9 h, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 11,
1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 14, 1. pkt.« til »stk. 5, 1.
pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 15, 2. pkt., der
bliver stk. 11, 2. pkt., at ændre »stk. 14, 2. pkt.« til »stk. 5,
2. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 2. pkt.« og i stk. 15, 3. pkt.,
der bliver stk. 11, 3. pkt., at ændre »stk. 14, 3. pkt.« til »stk.
5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., og stk. 10, 3. pkt.«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet det
samtidig foreslås at ophæve § 9 h, stk. 6 og 11, om tilbage-
betaling af gebyr efter hhv. stk. 5, 1.-3. pkt., og stk. 10, 1.-3.
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 11, og med forslaget til
ændringerne af § 9 h, stk. 15, 1.-3. pkt., at indsætte indhol-
det af § 9 h, stk. 6 og 11, i § 9, stk. 15. Samtidig foreslås
henvisningerne til stk. 10, 1.-3. pkt., ændret til henvisninger
til stk. 8, 1.-3. pkt., som følge af forslaget om at ophæve
stk. 6 og 9, og henvisningerne til stk. 14, 1.-3. pkt., foreslås
ændret til henvisninger til stk. 10, 1.-3. pkt., som følge af
forslagene om at ophæve stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9-11.
Til nr. 14
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 16, afvises ansøgningen
om genoptagelse, hvis betingelsen i stk. 14, 1. pkt., ikke
er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 2.
pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af kla-
gesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 3. pkt., ikke er
opfyldt.
Med ændringerne af § 9 h, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12,
1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 14, 1. pkt.« til »stk. 5, 1.
pkt., stk. 8, 1. pkt., eller stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 16, 2. pkt., der
bliver stk. 12, 2. pkt., at ændre »stk. 14, 2. pkt.« til »stk. 5,
2. pkt., stk. 8, 2. pkt., eller stk. 10, 2. pkt.« og i stk. 16, 3.
pkt., der bliver stk. 12, 3. pkt., at ændre »stk. 14, 3. pkt.« til
»stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., eller stk. 10, 3. pkt.«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet det
samtidig foreslås at ophæve § 9 h, stk. 9 og 12, om afvisning
af en ansøgning om genoptagelse, en klage og genoptagelse
af en klagesag, hvis betingelserne i hhv. stk. 5, 1.-3. pkt., og
stk. 10, 1. -3, pkt., ikke er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr.
10 og 11, og med forslaget til ændringerne af § 9 h, stk. 16,
1.-3. pkt., at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 9 og 12, i §
9, stk. 16. Samtidig foreslås henvisningerne til stk. 10, 1.-3.
pkt., ændret til henvisninger til stk. 8, 1.-3. pkt., som følge
af forslaget om at ophæve stk. 6 og 9, og henvisningerne til
stk. 14, 1.-3. pkt., foreslås ændret til henvisninger til stk. 10,
1.-3. pkt., som følge af forslagene om at ophæve stk. 6, 9, 11
og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 15
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 17, reguleres de beløb,
der er angivet i stk. 5 og 7, fra og med 2012 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De beløb, der er angivet i stk. 8, 1.
pkt., og stk. 10, reguleres fra og med 2016 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De beløb, der er angivet i stk. 13 og
14, reguleres fra og med 2024 en gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste
beløb, som er deleligt med 5 kr.
Med ændringerne af § 9 h, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13,
1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 5 og 7« til »stk. 5 og 6«,
i stk. 17, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., at ændre »stk. 8,
1. pkt., og stk. 10« til »stk. 7, 1. pkt., og stk. 8« og i stk. 17,
3. pkt., der bliver stk. 13, 3. pkt., at ændre »stk. 13 og 14« til
»stk. 9 og 10«.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af
forslagene om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 18, at hvis udlæn-
dingen eller virksomheden betaler et beløb, der overstiger
det gebyr, der skal betales efter stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14,
tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb
udgør 30 kr. eller derunder.
Det foreslås i § 9 h, stk. 18, der bliver stk. 14, at ændre »stk.
1, 3, 5, 10, 13 eller 14« til »stk. 1, 3, 5, 8, 9 eller 10«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af
44
forslagene om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 17
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 19, fastsætter udlændin-
ge- og integrationsministeren regler om indbetaling af geby-
rer fastsat efter stk. 1 og 3 og stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og
stk. 10, 13 og 14, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer,
herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1
og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15.
Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlæn-
dingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring
for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse
af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse
af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
m.v.) blev udlændingelovens dagældende § 9 h, stk. 8, op-
hævet og indholdet af bestemmelsen indsat i § 9 h, stk.
7, der med nærværende lovforslag bliver § 9 h, stk. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Der blev ikke i den forbindelse
foretaget en konsekvensændring af henvisningen til stk. 8 i §
9 h, stk. 19.
Det foreslås i § 9 h, stk. 19, der bliver stk. 15, at ændre »stk.
10, 13 og 14« til »stk. 8-10« og »stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og
3, og stk. 7, 8, 11 og 15« til »stk. 6 og 11«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslage-
ne om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9-11, og forslaget om at indsætte indholdet af §
9 h, stk. 6 og 11, i § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 11, jf.
lovforslagets § 1, nr. 13. Endvidere rettes der op på den
manglende konsekvensændring af henvisningen i § 9 h, stk.
19. Det bemærkes, at den manglende konsekvensændring
ikke har haft betydning i praksis.
Til nr. 18-20
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., med-
deles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager. Det følger af § 9 m, stk. 1, 2.
pkt., at opholdstilladelsen skal betinges af, at udlændingen
og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til,
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det
er endvidere en betingelse, at familien bor på fælles bopæl
i Danmark, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157,
som fremsat side 9.
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., med-
deles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til
en udlandsdansker. Det følger af § 9 m, stk. 2, 2. pkt., at
opholdstilladelsen skal betinges af, at den danske statsborger
og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik. Det er endvidere en betingelse, at familien bor
på fælles bopæl i Danmark, jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg A, L 157, som fremsat side 10. Der er administreret i
overensstemmelse hermed.
Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, meddeles
opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk studerende. Det er en betingelse, at familien bor
på fælles bopæl. Dette følger af studiebekendtgørelsens §
10, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås at ændre § 9 m, stk. 1, 2. pkt., således at der
efter »tilknytning til,« indsættes »bor på fælles bopæl og«,
at ændre § 9 m, stk. 2, 2. pkt., således at der efter »og
udlændingen« indsættes »bor på fælles bopæl og«, og at
indsætte et § 9 n, stk. 1, 2. pkt., hvorefter opholdstilladelse
efter § 9 n, stk. 1, 1. pkt., skal betinges af, at udlændingen
og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til,
bor på fælles bopæl.
De foreslåede ændringer af § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og §
9 m, stk. 2, 2. pkt., og den foreslåede bestemmelse i § 9
n, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at det kommer til at fremgå
af udlændingeloven, at opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager, en udlandsdansker
eller en udenlandsk studerende skal betinges af, at familien
bor på fælles bopæl.
Der er alene tale om en præcisering af, hvad der allerede
gælder i dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 21
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en op-
holdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i Dan-
mark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har
opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgen-
de måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet
mere end 2 år her i landet, eller er udlændingen meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfalder opholdstilladel-
sen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for
landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de
nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værne-
pligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse
ikke skal anses for at være bortfaldet, jf. udlændingelovens
§ 17, stk. 2. En sådan dispensation kan gives både før og
efter udrejsen af Danmark.
Det er en betingelse for at få dispensation fra bortfald, at
udlandsopholdet har et velbegrundet formål, og at dette er
dokumenteret. Et velbegrundet formål kan f.eks. være an-
søgerens eller ansøgerens ægtefælles eller faste samlevers
udstationering eller udsendelse for en dansk myndighed el-
ler for en organisation, forening eller virksomhed.
Hvis det kan lægges til grund, at udlandsopholdet har et vel-
begrundet formål, og dette er dokumenteret, foretager Ud-
lændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration en konkret vurdering af, om der kan
meddeles dispensation fra bortfald og i givet fald den tids-
45
mæssige udstrækning heraf. I denne vurdering indgår bl.a.
varigheden af udlandsopholdet og oplysninger om udlæn-
dingens tilknytning til Danmark, herunder længden af det
hidtidige ophold her i landet.
Der gælder en særlig dispensationspraksis for familiesam-
menførte til statsudsendte. Uanset varigheden af udlændin-
gens hidtidige ophold i Danmark og tilknytning til Danmark
i øvrigt får en udlænding, hvis ægtefælle udsendes for den
danske stat, således dispensation for hele den ansøgte og
dokumenterede periode. Dispensationsperioden fastsættes,
så den udløber 1 måned efter udsendelsesperiodens ophør,
og kan forlænges, så længe statsudsendelsen varer og kan
dokumenteres.
Familiesammenførte til alle statsansatte, der udsendes til at
skulle varetage en stilling i udlandet på den danske stats
vegne, er omfattet af den særlige dispensationspraksis. Det
drejer sig blandt andre om familiesammenførte til ansatte i
Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsenta-
tioner i udlandet, personer, der udsendes via Udenrigsmini-
steriets specialattacheordning, DANIDA-rådgivere, der ud-
sendes til udlandet og er ansat af Udenrigsministeriet eller
andre dele af staten, og statsansatte, der har fået en sekunde-
ret stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelseskon-
trakt med det ministerium, de er ansat i.
Med den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 6, 1. pkt.,
foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse for udlændinge,
der har opholdt sig uden for landet som statsudsendte, eller
for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2,
på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende
person, og som har opholdt sig uden for landet i forbindelse
med, at den herboende person har været statsudsendt.
Forslaget omfatter alle statsansatte, der udsendes til at skulle
varetage en stilling i udlandet på den danske stats vegne,
og familiesammenførte eller medfølgende familie til denne
gruppe, der har opholdt sig uden for landet i forbindelse
med, at den herboende person har været udsendt af sta-
ten. Med statsudsendte sigtes således til den samme gruppe,
som i dag er omfattet af den særlige dispensationspraksis i
Udlændingestyrelsen, jf. ovenfor. Endvidere vil statsansatte,
der har fået tjenestefri i forbindelse med, at den pågælden-
de har fået en sekunderet stilling i en international organi-
sation, også skulle anses for at være statsudsendte og er
derfor omfattet af forslaget. Statsansatte, der har fået tjenes-
tefri i forbindelse med, at den pågældende er ansat direkte
ved en international organisation i en stilling, der ikke er
sekunderet, kan derimod ikke betragtes som statsudsendte
og vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse fra
bortfaldsreglerne.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første betyde, at en
opholdstilladelse meddelt en udlænding, der har opholdt sig
i udlandet som statsudsendt, ikke vil bortfalde efter udlæn-
dingelovens § 17, stk. 1, uanset at udlændingen har opgivet
sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere tid
uden for landet. Det vil gælde uanset udlændingens opholds-
grundlag.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet betyde, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, eller efter § 9
c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
herboende person ikke vil bortfalde efter udlændingelovens
§ 17, stk. 1, selvom udlændingen har opgivet sin bopæl i
Danmark eller har opholdt sig i længere tid uden for landet,
forudsat at udlændingen har opholdt sig i udlandet i forbin-
delse med, at den person, som udlændingen er familiesam-
menført til, har været statsudsendt. Denne gruppe omfatter
udlændinge, der efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, er fami-
liesammenført til danske statsborgere eller udlændinge, dvs.
udlændingelovens almindelige regler om familiesammenfø-
ring.
Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje betyde, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der har opholds-
tilladelse efter en af erhvervsordningerne mv., jf. § 9 a, stk.
2, nr. 1-3 og 5-13, og § 9 p, stk. 1, 1. pkt., ikke vil bortfalde
efter udlændingelovens § 17, stk. 1, selvom udlændingen
har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i
længere tid uden for landet, forudsat at udlændingen har
opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den person,
som udlændingens opholdstilladelse er afledt af, har været
statsudsendt. Dette vil have betydning i de tilfælde, hvor
den person, som opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, er
afledt af, har opholdstilladelse efter § 9 a m.v., jf. ovenfor,
på baggrund af ansættelse for staten og i den forbindelse ud-
sendes. Det bemærkes, at udlændinge med opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning
til en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk.
2, nr. 4 eller 14, eller tidsubegrænset opholdstilladelse i
forlængelse af en sådan opholdstilladelse, allerede i dag er
undtaget fra bortfaldsreglerne i medfør af § 17, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil for det fjerde betyde, at
en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 2, til medføl-
gende familie til visse hjemvendte udlandsdanskere ikke vil
bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, selvom udlæn-
dingen har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt
sig i længere tid uden for landet, forudsat at udlændingen
har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den
hjemvendte udlandsdansker har været statsudsendt.
Forslaget indebærer således, at en opholdstilladelse meddelt
til de nævnte grupper af udlændinge ikke vil bortfalde, uan-
set at de opgiver bopælen i Danmark eller opholder sig uden
for landet i en længere periode i forbindelse med, at de
eller den person, som deres opholdstilladelse som familie-
sammenført eller medfølgende familie er afledt af, udsendes
af staten. Dette vil følge af loven, hvorfor de pågældende
ikke vil behøve at søge om dispensation fra bortfald af op-
holdstilladelse i forbindelse med statsudsendelsen.
Det foreslås i § 17, stk. 6, 2. pkt., at 1. pkt. dog kun skal gæl-
de, hvis udlændingen indrejser i Danmark senest 1 måned
46
efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er udsat
efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.
Det betyder, at de pågældende udlændinge vil skulle ind-
rejse i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens op-
hør eller, hvis denne frist er udsat efter ansøgning herom,
inden udløbet af denne frist, for ikke at være omfattet af
bortfaldsreglerne i udlændingelovens § 17, stk. 1. Herved vil
de pågældende blive stillet som i dag, hvor der meddeles
dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen i 1 måned
ud over udsendelsesperioden. Endvidere vil indrejsefristen
som i dag efter ansøgning kunne udsættes efter en konkret
vurdering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 og 3, som udenlandsk
arbejdstager skal betinges af, at arbejdstageren og personer,
der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til arbejdstageren, ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik. Af § 9 i, stk. 11, 2. pkt., følger det,
at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, nr. 1, som lønnet
ph.d.-studerende skal betinges af, at den ph.d.-studerende
og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af fa-
miliemæssig tilknytning til den ph.d.-studerende, ikke mod-
tager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Modtager den
udenlandske arbejdstager eller den lønnede ph.d.-studeren-
de eller disses eventuelle medfølgende familiemedlemmer
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan den udenlandske
arbejdstagers eller den lønnede ph.d.-studerendes samt dis-
ses eventuelle medfølgende familiemedlemmers opholdstil-
ladelse inddrages. Det følger af § 19, stk. 1, nr. 11.
Det foreslås at indsætte følgende i et nyt § 19, stk. 1, nr. 11,
2. pkt.: »Er personens opholdstilladelse undladt inddraget
efter stk. 7, 1. pkt., eller stk. 8, 1. pkt., eller forlænget efter
§ 19 a, stk. 2, 3. pkt., kan personens opholdstilladelse dog
ikke inddrages, medmindre der er forløbet mindst 5 år fra
afgørelsen herom, jf. stk. 7, 3. pkt. og stk. 8, 3. pkt.«.
Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-studerende, der har
bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v. eller i forbindelse
med den herboende ægtefælle eller samlevers død, og som
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra
hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæs-
sig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse)
ikke vil kunne få sin opholdstilladelse inddraget under hen-
visning til, at den pågældende har modtaget hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, medmindre der er forløbet mindst 5
år fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold
m.v. eller i forbindelse med den herboende ægtefælle eller
samlevers død.
Forslaget indebærer endvidere, at et medfølgende familie-
medlem til en udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-studeren-
de, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., ikke
vil kunne få sin opholdstilladelse inddraget under henvis-
ning til, at den udenlandske arbejdstager eller ph.d.-stude-
rende har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at indsætte følgende i et nyt § 19, stk. 1, nr. 11,
3. pkt.: »Udlændingens opholdstilladelse kan ikke inddra-
ges, uanset om personen efter samlivsophør modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, hvis personens opholdstilla-
delse er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a,
stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19
a, stk. 5.«
Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager eller en
ph.d.-studerende ikke vil kunne få opholdstilladelsen inddra-
get som følge af, at et medfølgende familiemedlem, der har
bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik.
Det gælder både, når det medfølgende familiemedlems op-
holdstilladelse er undladt inddraget efter udlændingelovens
§ 19, stk. 7, 1. pkt., eller er forlænget efter udlændingelo-
vens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., jf. de foreslåede ændringer ved
lovforslagets § 1, nr. 26 og 31, og når det medfølgende
familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget eller
er forlænget, selvom den pågældende har modtaget ydelser
efter lov om aktiv social politik 5 år eller senere regnet
fra afgørelsen om at undlade at inddrage opholdstilladelsen
eller om at forlænge opholdstilladelsen efter disse bestem-
melser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12, at en
opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er
betinget af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke
mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter §
19, stk. 1, nr. 18, jf. § 9 a, stk. 4, 2. pkt., og personer,
der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, mere end en gang får opholds-
tilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18.
Med ændringen af § 19, stk. 1, nr. 12, foreslås det to steder
at ændre henvisningen til »nr. 18« til »nr. 19«.
Der er tale om konsekvensændringer, idet forslaget skal ses
i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt nr. 18 i
udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 24,
hvorefter § 19, stk. 1, nr. 18, bliver § 19, stk. 1, nr. 19.
Til nr. 24
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., med-
deles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager, og efter udlændingelovens § 9
m, stk. 2, 1. pkt., kan der meddeles opholdstilladelse til et
47
medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Det er
en betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark,
jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat
side 9 og 10. Endvidere kan der efter udlændingelovens §
9 n, stk. 1, meddeles opholdstilladelse til et medfølgende
familiemedlem til en udenlandsk studerende. Det er en be-
tingelse, at familien bor på fælles bopæl, jf. studiebekendt-
gørelsens § 10, stk. 1, nr. 1.
Er betingelsen om samliv på fælles bopæl ikke opfyldt, kan
opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.
1, inddrages, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
Med bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt., foreslås
det, at en opholdstilladelse skal kunne inddrages, når op-
holdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den, som
udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles
bopæl, jf. § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 9 n,
stk. 1, 2. pkt., og de pågældende ikke bor på fælles bopæl.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-
ger af § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og § 9 m, stk. 2, 2. pkt.,
og den foreslåede bestemmelse i § 9 n, stk. 1, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 18-20, som indebærer, at det kom-
mer til at fremgå af udlændingeloven, at opholdstilladelse
som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, en
udenlandsk studerende eller en udlandsdansker skal betinges
af, at udlændingen og den, som udlændingen har familie-
mæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl.
Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt.,
indebærer, at hjemlen til at inddrage en opholdstilladelse
som følge af manglende samliv på fælles bopæl, fremover
vil være den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 18, 1.
pkt., i stedet for § 19, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen indebærer
således ingen materielle ændringer.
Med bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 18, 2. pkt., foreslås det,
at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem
dog ikke skal kunne inddrages, hvis familiemedlemmet bor
sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt
inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller
er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som medfølgen-
de familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, en uden-
landsk studerende eller en udlandsdansker ikke vil kunne
inddrages, hvis familiemedlemmet (f.eks. et medfølgende
barn) bor sammen med et andet familiemedlem, hvis op-
holdstilladelse som medfølgende familiemedlem er undladt
inddraget eller er forlænget efter udlændingelovens § 19,
stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt. (om bevarelse af
opholdstilladelse pga. vold m.v.), eller § 19 a, stk. 4 eller
5 (om bevarelse af opholdstilladelse, uanset at udlændingen
5 år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse af op-
holdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt.,
eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., har modtaget offentlig hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse).
Hermed sikres det, at eksempelvis et medfølgende barn,
der ikke selv har været udsat for vold, og som derfor ikke
selvstændigt kan bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk.
7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., ikke som følge af
kravet om samliv på fælles bopæl med den, som barnet har
familiemæssig tilknytning til, dvs. den udenlandske arbejds-
tager, udenlandske studerende eller udlandsdansker, er nødt
til at blive boende hos denne for at bevare opholdsretten
i tilfælde, hvor den pågældende har udøvet vold m.v. mod
et andet familiemedlem (f.eks. en medfølgende ægtefælle,
der er mor til barnet), men kan bo sammen med det andet
familiemedlem.
Endelig sikres det, at eksempelvis et medfølgende barn
kan bevare opholdstilladelsen, hvis det andet familiemed-
lem, som barnet bor hos, har bevaret opholdstilladelsen
pga. vold m.v., og også har bevaret opholdstilladelsen, selv-
om vedkommende 5 år efter afgørelsen herom har modtaget
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 25
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, at opholdstil-
ladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem
til en udenlandsk arbejdstager, medmindre EU-reglerne kan
tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden
arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed
som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed,
der har tæt sammenhæng til denne virksomhed.
Opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem kan
inddrages, hvis den pågældende i sådanne tilfælde arbejder
uden arbejdstilladelse. Det følger af udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 18, 1. pkt., der bliver nr. 19, 1. pkt.
Med § 19, stk. 1, nr. 18, 2. pkt., der bliver nr. 19, 2. pkt.,
foreslås det, at nr. 18, 1. pkt., der bliver nr. 19, 1. pkt., ik-
ke skal finde anvendelse, hvis opholdstilladelsen er undladt
inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller
er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19, stk. 5.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-
ger af § 19, stk. 7, og § 19 a, stk. 2, 3. pkt., hvorefter bl.a.
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdsta-
gere omfattes af bestemmelserne om bevarelse af opholdstil-
ladelse pga. vold m.v.
Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstagers med-
følgende familiemedlem, der har bevaret opholdstilladel-
sen pga. vold m.v., og som herefter uden arbejdstilladelse
samtidig arbejder for den samme virksomhed som den uden-
landske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt
sammenhæng til denne virksomhed, ikke vil kunne få op-
holdstilladelsen inddraget under henvisning hertil.
48
Dette udelukker ikke, at det medfølgende familiemedlem
og familiemedlemmets arbejdsgiver kan ifalde straf efter
udlændingelovens § 59, hvis familiemedlemmet forud for
bevarelsen af opholdstilladelsen pga. vold m.v. har arbejdet
uden fornøden arbejdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 26
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., at der
ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse med-
delt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk.
2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes,
at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Bestemmelsen omfatter udlændinge, der er er familiesam-
menført med en ægtefælle eller fast samlever efter udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, og ud-
lændinge, der er familiesammenført med en ægtefælle eller
fast samlever efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, dvs.
familiesammenføring med pensionerede udlændinge, som
har haft ansættelse ved en herværende international organi-
sation, EU-institution el.lign. Opholdstilladelse efter disse
bestemmelser er betinget af, at de pågældende samlever på
fælles bopæl.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 (med-
følgende familie til udenlandske arbejdstagere), § 9 m, stk.
2 (medfølgende familie til udlandsdanskere) og § 9 n, stk.
1 (medfølgende familie til udenlandske studerende m.fl.) er
således ikke i dag omfattet af bestemmelsen i § 19, stk. 7.
Det foreslås i § 19, stk. 7, 1. pkt., at ændre »eller § 9 q, stk.
2,« til »§ 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«
og at ændre »anden overlast m.v.« til »anden overlast m.v.,
herunder negativ social kontrol,«.
Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 1
og 2, samt § 9 n, stk. 1, i § 19, stk. 7, 1. pkt., indebærer,
at der ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse som med-
følgende familie til en udenlandsk arbejdstager, studerende
eller udlandsdansker skal inddrages, vil skulle tage særligt
hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede,
fordi samlivet er ophævet som følge af, at udlændingen
selv eller udlændingens barn har været udsat for fysisk eller
psykisk vold, herunder negativ social kontrol, og at dette vil
skulle gælde uanset varigheden af udlændingens ophold her
i landet.
Det er udlændingen med opholdstilladelse som medfølgende
familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller §
9 n, stk. 1, der vil skulle godtgøre, at der har været tale om
voldsudøvelse m.v. Hvis ægtefællen eksempelvis er dømt
for fysisk eller psykisk vold, herunder psykisk vold i form af
negativ social kontrol, jf. herved straffelovens §§ 243-245,
eller andre overgreb mod udlændingen eller udlændingens
barn, vil det umiddelbart kunne lægges til grund, at betingel-
sen om voldsudøvelse m.v. er opfyldt. Det er imidlertid ikke
et krav, at der foreligger en domfældelse, eller at volden
m.v. er meldt til politiet. Volden vil eksempelvis også kun-
ne godtgøres ved skadestuerapporter eller lægeerklæringer,
erklæringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere
m.v.
Udover dokumentation, der stammer fra den pågældendes
kontakt med politi, kommune eller andre offentlige myndig-
heder, krisecentre eller lign., vil kopi af SMS-beskeder eller
beskeder på sociale medier m.v., der underbygger forklarin-
gen om vold m.v., kunne indgå i vurderingen af, om volden
kan anses for godtgjort. Der vil være tale om en konkret og
individuel vurdering.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der er
ægtefællesammenført efter de almindelige regler herom. Der
henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det skal, som det også gælder for de udlændinge, der i dag
er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 7, være volden
m.v., der er årsag til samlivsophævelsen. Ved vurderingen
heraf vil der fremover skulle gælde en formodning for, at
det er overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder
negativ social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen,
når først volden m.v. er godtgjort. Dette vil også gælde,
selvom der er gået længere tid mellem volden m.v. og sam-
livsophævelsen. Kun hvis konkrete holdepunkter i sagen
peger i retning af, at samlivsophævelsen skyldes noget andet
end vold m.v., vil udlændingemyndighederne skulle foretage
en nærmere vurdering af kravet om årsagssammenhæng. Det
kan f.eks. være, hvis udlændingen oplyser at have forelsket
sig i en anden, som vedkommende ønsker at bosætte sig
med. Dette vil gælde, uanset om udlændingen har opholds-
tilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1
eller 2, § 9 n eller § 9 q, stk. 2.
Ved vurderingen af, om en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n,
stk. 1, kan bevare opholdstilladelse med henvisning til ud-
lændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., vil der, som det gælder
for de grupper, der i dag er omfattet af § 19, stk. 7, også
skulle lægges vægt på, om udlændingen har udvist vilje
og evne til at lade sig integrere i det danske samfund. Det
vil gælde, uanset hvor længe den pågældende har opholdt
sig her i landet. Det vil skulle indgå i vurderingen bl.a.,
hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af
ægtefællens eller samleverens forbud herimod, indespærring
i hjemmet eller lignende.
Der vil være en formodning for, at den pågældende har
udvist vilje og evne til integration, hvis den pågældende har
opholdt sig i mindst 2 år i Danmark frem til samlivsophæ-
velsen, og den pågældende er eller har været i job, er eller
har været jobsøgende eller har modtaget danskundervisning.
Opholdstilladelsen vil dog også kunne bevares efter udlæn-
49
dingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., selvom den pågældende har
opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark frem til samlivsop-
høret, men den pågældende vil i så fald i højere grad skulle
have vist vilje og evne til integration i det danske samfund,
f.eks. ved at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på
en uddannelse her i landet, eller ved at den pågældende har
været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse eller
taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.
Det vil endvidere indgå i vurderingen, hvis den pågældendes
integration har været vanskeliggjort af ægtefællen eller sam-
leveren, f.eks. hvis ægtefællen/samleveren som led i volden
m.v. har begrænset den pågældendes bevægelsesfrihed, næg-
tet den pågældende at søge arbejde, isoleret den pågældende
fra adgangen til uddannelse eller taget kontrol over den
pågældendes dagligdag ved at beslutte, hvilke sociale sam-
menhænge den pågældende må indgå i.
Det svarer til, hvad der gælder i dag. Der henvises til pkt.
2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Ud-
lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest
8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens
§ 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
En udlænding, der bevarer sin opholdstilladelse efter § 9
m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, med henvisning til
§ 19, stk. 7, 1. pkt., vil fortsat være fritaget for krav om
arbejdstilladelse, jf. § 14, stk. 1, nr. 7.
Forslaget om at nævne negativ social kontrol som eksempel
på anvendelsesområdet for § 19, stk. 7, 1. pkt., er alene en
præcisering af lovteksten, hvorfor forslaget ikke har betyd-
ning for bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 27
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgø-
relse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter §
9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal tages
særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til
stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændin-
gen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., følger det, at bl.a. § 19, stk.
7, finder anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold
og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk.
1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig til-
knytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Der stilles ikke krav om selvforsørgelse over for udlændin-
ge, der i dag bevarer opholdstilladelsen under henvisning til
udlændingelovens § 19, stk. 7.
Med § 19, stk. 7, 3. pkt., foreslås det, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk.
7, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra
tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i
§ 19 a, stk. 4.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse, der er undladt
inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller som er forlænget ef-
ter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., pga. vold m.v., vil skulle inddrages,
hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om
bevarelse af opholdstilladelsen modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i
form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig stør-
relse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk.
4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved
afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagel-
se af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades
inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Hjælp i form af ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse,
der ikke er direkte relateret til forsørgelse kan f.eks. være
økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med behov
for sygebehandling eller ved flytning.
Modtagelsen af ydelser efter anden lovgivning, f.eks. SU,
boligsikring eller børne- og ungeydelse, vil ikke have betyd-
ning for opholdsretten.
Med § 19, stk. 7, 4. pkt., foreslås det, at den foreslåede
bestemmelse i § 19, stk. 7, 3. pkt., skal finde tilsvarende
anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladel-
se efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-op-
holdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2,
nr. 3.
Med § 19, stk. 7, 5. pkt., foreslås det, at fristen i den foreslå-
ede bestemmelse i § 19, stk. 7, 3. pkt., skal beregnes fra
afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c,
stk. 1.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt
efter ophør af opholdsret, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens
§ 29, stk. 1, som følge af samlivsophævelse der skyldes,
at udlændingen har været udsat for vold m.v., uden at ud-
lændingen opfyldte selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholds-
bekendtgørelsens § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller der
skyldes, at udlændingen efter at have bevaret opholdsretten
efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr.
3, ikke længere opfylder selvforsørgelseskravet, vil skulle
inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra
afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c,
50
stk. 1, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks.
kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydel-
ser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vur-
dering der skal foretages ved afgørelsen af, om en opholds-
tilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr.
32. Der henvises til pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Kravet om selvforsørgelse i den foreslåede bestemmelse i
§ 19, stk. 7, 3. pkt., vil gælde, indtil udlændingen med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, måtte
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Ud-
lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest
8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens
§ 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 28
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved
afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt
efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2, skal
tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere
er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i
Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 (med-
følgende familie til udenlandske arbejdstagere), § 9 m, stk.
2 (medfølgende familie til udlandsdanskere) og § 9 n, stk. 1
(medfølgende familie til udenlandske studerende) er ikke i
dag omfattet af bestemmelsen i § 19, stk. 8.
Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 8, 1. pkt., foreslås
det at ændre »§ 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2,« til »§ 9 c, stk.
1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«.
Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 1 og
2, samt § 9 n, stk. 1, i § 19, stk. 8, 1. pkt., indebærer, at der
ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller
udlandsdansker skal inddrages, vil skulle tage særligt hen-
syn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi
den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen
har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden, og
at dette vil skulle gælde uanset varigheden af udlændingens
ophold her i landet.
Ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering af, om en udlænding med opholdstilladelse som
medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1
eller 2, eller § 9 n, stk. 1, skal bevare opholdstilladelsen
med henvisning til bestemmelsen i § 19, stk. 8, 1. pkt., vil
der, som det gælder for de grupper, der i dag er omfattet
af bestemmelsen, skulle lægges vægt på, om udlændingen
har udvist vilje og evne til at lade sig integrere i det danske
samfund.
Der vil være en formodning for, at den pågældende har
udvist vilje og evne til integration, hvis den pågældende har
opholdt sig i mindst 2 år i Danmark på det tidspunkt, hvor
ægtefællen/samleveren afgår ved døden, og den pågældende
er eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller
har modtaget danskundervisning.
Opholdstilladelsen vil også kunne bevares med henvisning
til udlændingelovens § 19, stk. 8, 1. pkt., uanset at den
pågældende har opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark
på det tidspunkt, hvor ægtefællen/samleveren afgår ved dø-
den, men den pågældende vil i højere grad skulle have vist
vilje og evne til integration i det danske samfund, f.eks.
ved at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på en
uddannelse her i landet, eller ved at den pågældende har
været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse eller
taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.
Det svarer til, hvad der gælder for de udlændinge, der i dag
er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 8. Der henvises
til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Ud-
lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest
8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens
§ 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 29
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved
afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt
efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2, skal
tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere
er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i
Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., følger det, at bl.a. § 19, stk.
8, finder anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold
og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk.
1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig til-
knytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Der stilles ikke krav om selvforsørgelse for udlændinge, der
i dag bevarer opholdstilladelsen under henvisning til udlæn-
dingelovens § 19, stk. 8.
Med forslaget til § 19, stk. 8, 3. pkt., foreslås det, at en tids-
51
begrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter §
19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3.
pkt., vil skulle inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere
regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i § 19 a, stk. 4.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse, der er undladt
inddraget efter § 19, stk. 8, 1. pkt., eller som er forlænget
efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., fordi manglende samliv på fælles
bopæl skyldes, at den herboende ægtefælle eller samlever
er afgået ved døden, vil skulle inddrages, hvis udlændin-
gen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse
af opholdstilladelsen modtager hjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlæg-
ger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af,
om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32.
Hjælp i form af ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse,
der ikke er direkte relateret til forsørgelse kan f.eks. være
økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med behov
for sygebehandling eller ved flytning.
Modtagelsen af ydelser efter anden lovgivning, f.eks. SU,
boligsikring eller børne- og ungeydelse, vil ikke have betyd-
ning for opholdsretten.
Med forslaget til § 19, stk. 8, 4. pkt., foreslås det, at den
foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, 3. pkt., skal finde
tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret
efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk.
2.
Med forslaget til § 19, stk. 8, 5. pkt., foreslås det, at fristen
i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, 3. pkt., skal
beregnes fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 1.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt
efter ophør af opholdsret som følge af, at den herboende
ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, uden at udlæn-
dingen har opfyldt selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholdsbe-
kendtgørelsens § 16, stk. 2, vil skulle inddrages, hvis udlæn-
dingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om meddelelse
af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra
hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæs-
sig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf.
dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19
a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foreta-
ges ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af
modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan
undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Kravet om selvforsørgelse i den foreslåede bestemmelse i
§ 19, stk. 8, 3. pkt., vil gælde, indtil udlændingen med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, måtte
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Ud-
lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest
8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens
§ 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 30
En udlænding, der bevarer opholdstilladelsen under henvis-
ning til udlændingelovens § 19, stk. 7, og som genoptager
samlivet med sin ægtefælle eller faste samlever, skal ikke
i dag (på ny) opfylde de betingelser, der blev stillet ved
meddelelse af udlændingens opholdstilladelse.
Med § 19, stk. 9, foreslås det, at de betingelser, der blev
stillet ved meddelelse af en opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, §
9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, som er undladt inddraget efter
§ 19, stk. 7, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
eller § 19 c, stk. 1, 1. pkt., vil skulle gælde, hvis samlivet på
fælles bopæl genoptages, medmindre ganske særlige grunde
taler derimod.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har bevaret op-
holdstilladelsen pga. vold m.v., og som efterfølgende genop-
tager samlivet med sin ægtefælle eller samlever, alene vil
kunne få opholdstilladelsen forlænget, hvis vedkommende
på ny opfylder de betingelser, der blev stillet, da udlændin-
gen blev meddelt opholdstilladelse.
Forslaget indebærer endvidere, at dette dog ikke vil gælde,
hvis særlige grunde taler derimod. Det kan f.eks. være, hvis
der siden meddelelsen af en opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (familiesammenføring), er
opstået sådanne omstændigheder, som ville betyde, at kravet
ville blive fraveget, hvis opholdstilladelsen skulle meddeles
på ny. Det kan eksempelvis være, hvis den herboende æg-
tefælle er blevet alvorligt syg og ikke kan henvises til at
udøve familielivet med udlændingen i et andet land, og
opholdstilladelsen efter § 9, stk. 1, nr. 1, oprindeligt var
betinget af, at parret ikke modtog hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, jf. udlændingelovens §
9, stk. 5, eller boligkravet, jf. § 9, stk. 6.
Udlændingen vil blive vejledt herom i forbindelse med afgø-
relsen om bevarelse af opholdstilladelsen pga. vold m.v.
52
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 31
Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., at
§ 19, stk. 7 og 8, finder anvendelse ved afgørelsen af,
om en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), eller § 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtnin-
ge), skal forlænges.
Det foreslås at ændre § 19 a, stk. 2, 3. pkt., således at der
efter »eller 2,« indsættes »§ 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n,
stk. 1,«.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration ved vurderingen af, om en opholdstilla-
delse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdsta-
ger eller studerende eller til en udlandsdansker skal afslås
forlænget under henvisning til, at de pågældende ikke bor på
fælles bopæl, vil skulle tage særligt hensyn til, om samlivet
er ophævet som følge af, at udlændingen selv eller udlæn-
dingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold,
herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at
den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen
har opholdstilladelse på baggrund af, er afgået ved døden.
Det svarer til, hvad der vil gælde ved Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integrations vurdering af, om en
opholdstilladelse meddelt til de nævnte persongrupper skal
inddrages eller ej i forbindelse med samlivsophævelse som
følge af vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende
ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilla-
delse på baggrund af, er afgået ved døden. Der henvises
herved til bemærkningerne til § 1, nr. 26 og 28, og pkt.
2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der kan klages til Udlændingenævnet over et afslag på for-
længelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a,
stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt,
jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal være
indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. ud-
lændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Til nr. 32
Efter udlændingeloven § 19 a, stk. 1, skal opholdstilladelser
meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, dvs. til flygtninge, el-
ler til familiesammenførte til flygtninge inddrages eller næg-
tes forlænget, hvis betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt,
medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale
forpligtelser. Det kan bl.a. være, når grundlaget for tilladel-
sen ikke længere er til stede, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. § 19,
stk. 7 (om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v.) og
§ 19, stk. 8 (om bevarelse af opholdstilladelse i forbindelse
med den herboende ægtefælle eller samlevers død) finder
dog anvendelse ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse
til en familiesammenført til en flygtning skal inddrages eller
nægtes forlænget, jf. § 19 a, stk. 1, 2. pkt., og § 19 a, stk. 2,
3. pkt.
Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 1. og 2.
pkt., at § 26, stk. 1, finder anvendelse ved afgørelse om
inddragelse af øvrige opholdstilladelser, jf. dog § 19 b, og
ved afgørelser om forlængelse af opholdstilladelser meddelt
med mulighed for varigt ophold. I disse tilfælde skal der
således tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle
families tilknytning til Danmark m.v.
Det fremgår endvidere af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., at § 19, stk.
7 og 8, ligeledes finder anvendelse ved afgørelsen af, om en
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold
skal forlænges.
Det følger af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, at en op-
holdstilladelse som medfølgende familiemedlem til bl.a. en
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
11 eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilknytningsordnin-
gen, opholdstilladelse på baggrund af jobskifte og jobsøg-
ningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmar-
kedstilknytningsordningen) skal inddrages, medmindre dette
vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Det-
te gælder dog, jf. udlændingelovens § 19 b, stk. 2, ikke,
hvis det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse blev
meddelt til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at
denne udlænding har haft opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
1. I sådanne sager skal der tages hensyn til udlændingens og
dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf.
§ 26, stk. 1.
Med § 19 a, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at § 26, stk. 1,
skal finde anvendelse ved afgørelse om inddragelse af en
opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 19,
stk. 7, 3. eller 4. pkt., eller § 19, stk. 8, 3. eller 4. pkt.,
medmindre udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk.
1, eller § 9 c, som følge af familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller §
8, stk. 1 eller 2, eller udlændingen har opholdstilladelse efter
§ 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 el-
ler 12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at den pågældende
har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9
m, stk. 1.
Med § 19 a, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelsen
i sådanne tilfælde skal inddrages, medmindre dette vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Forslagene skal ses i sammenhæng med de foreslåede be-
stemmelser i § 19, stk. 7, 3. og 4. pkt., og § 19, stk. 8, 3. og
4. pkt., hvorefter udgangspunktet er, at en opholdstilladelse
5 år efter, at den er bevaret eller meddelt (hvis udlændingen
er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af
opholdsret efter EU-reglerne) pga. overgreb, misbrug eller
anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller i
forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever
53
er afgået ved døden, vil skulle nægtes forlænget eller inddra-
ges, hvis udlændingen modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19 a, stk.
4, 1. og 2. pkt., regulerer, hvornår en opholdstilladelse på
trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
alligevel skal undlades inddraget.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 4, 1. pkt., inde-
bærer således, at § 26 om hensyntagen til udlændingens
tilknytning til det danske samfund m.v. i forbindelse med en
afgørelse om inddragelse som udgangspunkt vil skulle finde
anvendelse, hvis udlændingen 5 år eller senere efter en afgø-
relse om, at opholdstilladelsen er bevaret eller meddelt (hvis
udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
1, efter ophør af opholdsret efter EU-reglerne) som følge af
vold m.v., eller i forbindelse med, at den pågældendes ægte-
fælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form
af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse,
der ikke er direkte relateret til forsørgelse). Dette vil dog
ikke gælde, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter §
9, stk. 1 (ægtefællesammenføring), eller § 9 c, som følge af
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtnin-
ge), eller hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m,
stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller
12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at den pågældende
har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser end §
9 m, stk. 1. I sådanne tilfælde vil opholdstilladelsen skulle
inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Dette svarer til den vurdering, der ville skulle foretages i
forbindelse med vurderingen af, om den pågældende type
opholdstilladelse skulle inddrages, hvis opholdstilladelsen
ikke var blevet bevaret som følge af vold m.v., eller i for-
bindelse med, at den pågældendes ægtefælle eller samlever
afgik ved døden.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Ud-
lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest
8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens
§ 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Med § 19 a, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at en opholdstilladel-
se vil skulle nægtes forlænget efter den foreslåede bestem-
melse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., medmindre dette vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog de
foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 2. og 3. pkt.
Med § 19 a, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at § 26, stk. 1,
endvidere skal finde anvendelse, hvis udlændingen har op-
holdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge
af familiemæssig tilknytning til andre end en udlænding, der
er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter
ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29,
stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller
efter § 9 q, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
19 c, stk. 1, hvorefter udgangspunktet er, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 7,
1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter §
19 a, stk. 2, 3. pkt., vil skulle nægtes forlænget, hvis udlæn-
dingen efter 5 år fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilla-
delsen som følge af vold m.v., eller i forbindelse med, at
den pågældendes ægtefælle eller samlever afgik ved døden,
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra
hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæs-
sig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
indebærer, at der i forbindelse med afgørelsen af, om op-
holdstilladelsen i sådanne tilfælde skal nægtes forlænget,
skal tages hensyn til Danmarks internationale forpligtelser,
og – hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk.
1 (ægtefællesammenføring), eller § 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til andre end en udlænding, der
er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2 (flygtninge), efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret
efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk.
2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller efter § 9 q, stk.
2 (familiesammenføring med pensionerede udlændinge, som
har haft ansættelse ved en herværende international organi-
sation, EU-institution el.lign.) – at § 26 ligeledes vil skulle
finde anvendelse.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
indebærer således, at en udlænding, der modtager hjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse) 5 år efter, at udlæn-
dingen bevarede sin opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i
forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever
afgik ved døden, vil få vurderet spørgsmålet om bevarelse
af opholdstilladelsen, trods modtagelse af ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik, efter de regler, som ville have fundet
anvendelse for udlændingen, hvis ikke opholdstilladelsen
var bevaret pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den
herboende ægtefælle eller samlever afgik ved døden.
Med § 19 a, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at har udlændingen
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.
2, vil opholdstilladelsen skulle nægtes forlænget efter den
foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., uden at der
herved tages stilling til Danmarks internationale forpligtel-
ser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 8.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 46, stk. 8, hvorefter Udlændingestyrelsen
54
vil skulle træffe afgørelser om opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1, hvis Styrelsen for International Rekruttering og
Integration har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse
af opholdstilladelse efter § 19 a, stk. 5, og samtidig har
vurderet, at omstændigheder i sagen kan begrunde, at det
kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser
at nægte ret til fortsat ophold i Danmark.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration vil skulle behandle sager om nægtelse af
forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller
2, eller § 9 n, stk. 1, som er bevaret pga. vold m.v. eller i
forbindelse med at den herboende ægtefælle eller samlever
afgår ved døden, efter samme praksis som andre sager om
nægtelse af forlængelse. I sager, hvor Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration i dag afslår at forlænge
en opholdstilladelse, og hvor styrelsen efter en umiddelbar
vurdering finder, at udlændingen eventuelt kan have ret til
fortsat ophold som følge af internationale forpligtelser, sen-
der Styrelsen for International Rekruttering og Integration
således i dag sagen til Udlændingestyrelsen som en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1 (om ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændin-
gestyrelsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale
forpligtelser kan begrunde opholdstilladelse. Det kan f.eks.
være, hvis udlændingen har et mindreårigt barn, der kan
have opnået selvstændig tilknytning til Danmark.
Der kan klages til Udlændingenævnet over et afslag på for-
længelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a,
stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt,
jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal være
indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. ud-
lændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Til nr. 33
Det følger af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., at
en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11
eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen
samt opholdstilladelse på baggrund af jobskifte og jobsøg-
ningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmar-
kedstilknytningsordningen) skal inddrages, medmindre dette
vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Dette
gælder dog, jf. udlændingelovens § 19 b, stk. 2, 2. pkt., ikke,
hvis det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse blev
meddelt til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at
denne udlænding har haft opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
1. I sådanne sager skal der tages hensyn til udlændingens og
dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf.
§ 26, stk. 1.
Med ændringen af § 19 b, stk. 1, 2. pkt., foreslås det efter
»jf. dog stk. 2, 2. pkt.« at indsætte », og § 19 stk. 7 og 8«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer af § 19, stk. 7, 1. pkt., og § 19, stk. 8, 1. pkt.,
hvorefter der også i forhold til spørgsmålet om bevarelse
af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en uden-
landsk arbejdstager vil skulle tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi samlivet
er ophævet som følge af, at udlændingen selv eller udlæn-
dingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold,
herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at
den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen
har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden.
Den foreslåede ændring af § 19 b, stk. 1, 2. pkt., indebærer
således, at der ved vurderingen af, om en opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilk-
nytningsordningen samt opholdstilladelse på baggrund af
jobskifte og jobsøgningsophold for udlændinge med ophold
efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen) skal inddrages,
vil skulle tages særligt hensyn til, om samlivet er ophævet
som følge af vold m.v., eller som følge af, at den herboende
ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Ud-
lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest
8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens
§ 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Til nr. 34
En udlænding, der efter de nugældende regler i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7 og 8, bevarer sin opholdstilladelse
pga. overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder
negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herbo-
ende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, får ikke
knyttet andre betingelser til sit fortsatte ophold end krav om
gyldigt pas eller anden rejselegitimation.
Med § 19 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk.
7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter
§ 19 a, stk. 2, 3. pkt., skal kunne forlænges, medmindre
udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for den-
ne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til for-
sørgelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., inde-
bærer, at en udlænding, der har bevaret opholdstilladelsen
pga. overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder
negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herbo-
ende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil kunne
få opholdstilladelsen forlænget, medmindre udlændingen 5
år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, bortset fra hjælp i
form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig stør-
relse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse. Det vil
55
f.eks. kunne være økonomisk hjælp fra kommunen i forbin-
delse med behov for sygebehandling eller ved flytning.
Det bemærkes, at det med den foreslåede bestemmelse så-
ledes vil være uden betydning for udlændingens opholds-
grundlag, om en udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-stude-
rende efter, at udlændingen har bevaret opholdstilladelsen
pga. vold m.v., modtager hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik.
Med § 19 c, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at i sådanne tilfælde
vil opholdstilladelsen skulle nægtes forlænget, jf. dog den
foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 2. pkt., indebæ-
rer, at opholdstilladelsen i sådanne tilfælde vil skulle nægtes
forlænget, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 19 a, stk. 5. Der henvises herved til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 32.
Med § 19 c, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at de foreslåede
bestemmelser i § 19 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal finde
tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret
efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk.
2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.
Med § 19 c, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at i sådanne tilfælde
vil fristen i den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1,
1. pkt., skulle beregnes fra afgørelsen om meddelelse af
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt
efter ophør af opholdsret som følge af, at udlændingen har
været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.
i hjemmet, mens ægteskabet eller samlivet bestod, uden at
udlændingen har opfyldt selvforsørgelseskravet, jf. EU-op-
holdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller
som følge af, at den herboende ægtefælle eller samlever er
afgået ved døden, uden at udlændingen har opfyldt selvfor-
sørgelseskravet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk.
2, vil kunne forlænges, medmindre udlændingen 5 år eller
senere regnet fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilla-
delse efter § 9 c, stk. 1, modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 5, der fastlæg-
ger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af,
om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik kan forlænges, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 32.
Kravet om selvforsørgelse i de foreslåede bestemmelser i §
19, stk. 7, 3. pkt., og § 19, stk. 8, 3. pkt., vil gælde, indtil
udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der kan klages til Udlændingenævnet over et afslag på for-
længelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a,
stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt,
jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal være
indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. ud-
lændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., med-
deles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager, og efter udlændingelovens § 9
m, stk. 2, 1. pkt., kan der meddeles opholdstilladelse til et
medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Det er
en betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark,
jf. herved Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157, som
fremsat side 9 og 10.
Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, meddeles
opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk studerende. Det er en betingelse, at familien bor
på fælles bopæl. Dette følger af studiebekendtgørelsens §
10, stk. 1, nr. 1.
Er betingelsen om samliv på fælles bopæl ikke opfyldt, kan
opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.
1, inddrages eller nægtes forlænget.
Der henvises i den forbindelse også til lovforslagets § 1, nr.
18-20 og 24.
Med § 19 c, stk. 2, foreslås det, at en opholdstilladelse efter
§ 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, ikke skal kunne næg-
tes forlænget, uanset at personen ikke bor på fælles bopæl
med den danske statsborger eller udlændingen med opholds-
tilladelse efter §§ 9 a, 9 i, 9 k eller 9 p, hvis personen bor
sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt
inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller
er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som medfølgen-
de familiemedlem (f.eks. et mindreårigt barn) til en uden-
landsk arbejdstager, en udenlandsk studerende eller en ud-
landsdansker ikke skal kunne nægtes forlænget, selvom om
kravet om fælles bopæl ikke er opfyldt, hvis det medfølgen-
de familiemedlem bor sammen med et andet familiemedlem,
hvis opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem er
undladt inddraget eller forlænget efter udlændingelovens §
19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt. (om beva-
relse af opholdstilladelse pga. vold m.v.), eller er undladt
inddraget eller forlænget efter § 19 a, stk. 4 eller 5 (om
bevarelse af opholdstilladelse, uanset at udlændingen 5 år
eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse af opholdstil-
ladelsen vold m.v., modtager offentlig hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse).
56
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 og 3, som udenlandsk
arbejdstager skal betinges af, at arbejdstageren og personer,
der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til arbejdstageren, ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik. Af § 9 i, stk. 11, 2. pkt., følger
det, at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, nr. 1, som løn-
net ph.d.-studerende skal betinges af, at den ph.d.-studeren-
de og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge
af familiemæssig tilknytning til den ph.d.-studerende, ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Modtager
den udenlandske arbejdstager eller den lønnede ph.d.-stude-
rende eller disses eventuelle medfølgende familiemedlem-
mer hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan både den
udenlandske arbejdstagers og den lønnede ph.d.-studerendes
samt disses eventuelle medfølgende familiemedlemmers op-
holdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, jf. § 19, stk.
1, nr. 11.
Med § 19 c, stk. 3, foreslås det, at en opholdstilladelse efter
§ 9 a eller § 9 i, stk. 2, nr. 1, ikke skal kunne nægtes forlæn-
get, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9
m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, efter samlivsophør modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis opholdstilladel-
sen efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddra-
get efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er
forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager eller en
ph.d.-studerende ikke vil kunne få opholdstilladelsen nægtet
forlænget, selvom det medfølgende familiemedlem modta-
ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, forudsat at det
medfølgende familiemedlem har bevaret opholdstilladelsen
pga. vold m.v.
Det gælder uanset, om det medfølgende familiemedlems op-
holdstilladelse er undladt inddraget efter udlændingelovens
§ 19, stk. 7, 1. pkt., eller er forlænget efter udlændingelo-
vens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., jf. de foreslåede ændringer ved
lovforslagets § 1, nr. 26 og 31, eller om det medfølgende
familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget eller
er forlænget, selvom den pågældende har modtaget ydelser
efter lov om aktiv social politik 5 år eller senere regnet fra
afgørelsen om at undlade at inddrage opholdstilladelsen el-
ler afgørelsen om at forlænge opholdstilladelsen efter disse
bestemmelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4
og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, at opholdstil-
ladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem
til en udenlandsk arbejdstager, medmindre EU-reglerne kan
tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden
arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed
som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed,
der har tæt sammenhæng til denne virksomhed. Opholds-
tilladelsen som medfølgende familiemedlem kan inddrages
eller nægtes forlænget, hvis den pågældende arbejder uden
arbejdstilladelse.
Med § 19 c, stk. 4, foreslås det, at en opholdstilladelse efter
§ 9 a eller § 9 m, stk. 1, ikke skal kunne nægtes forlænget,
uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m,
stk. 1, arbejder uden arbejdstilladelse, jf. § 9 m, stk. 3, 1.
pkt., hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, er undladt
inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller
er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som udenlandsk
arbejdstager eller som medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk arbejdstager ikke vil kunne blive nægtet forlæn-
get, selvom det medfølgende familiemedlem, der har beva-
ret opholdstilladelsen pga. vold m.v., samtidig arbejder for
den samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager
eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne
virksomhed.
Det gælder uanset, om det medfølgende familiemedlems op-
holdstilladelse er undladt inddraget efter udlændingelovens
§ 19, stk. 7, 1. pkt., eller er forlænget efter udlændingelo-
vens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., jf. de foreslåede ændringer ved
lovforslagets § 1, nr. 26 og 31, eller om det medfølgende
familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget eller
er forlænget, selvom den pågældende har modtaget ydelser
efter lov om aktiv social politik 5 år eller senere regnet fra
afgørelsen om at undlade at inddrage opholdstilladelsen el-
ler afgørelsen om at forlænge opholdstilladelsen efter disse
bestemmelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4,
og 5.
Dette udelukker ikke, at det medfølgende familiemedlem
og familiemedlemmets arbejdsgiver kan ifalde straf efter
udlændingelovens § 59, hvis familiemedlemmet forud for
bevarelsen af opholdstilladelsen pga. vold m.v. har arbejdet
uden fornøden arbejdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det bemærkes, at der kan klages til Udlændingenævnet over
et afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændin-
gelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlæn-
gelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2.
pkt., og skal være indgivet senest 8 uger efter modtagelse
af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen
ellers kan afvises.
Til nr. 35
Udlændingelovens § 33 b indeholder regler om opsættende
virkning. Opsættende virkning indebærer bl.a., at en udlæn-
ding bibeholder hidtil opnåede rettigheder, og at en fastsat
udrejsefrist suspenderes.
57
Med § 33 b, stk. 1, nr. 6, foreslås det, at der skal tillægges
opsættende virkning ved ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter § 9 c, stk. 1, som følge af Danmarks internationale for-
pligtelser, som sendes af Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration til Udlændingestyrelsen i forlængelse
af en afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstilla-
delse eller ophør af opholdsret efter EU-reglerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at i sager hvor Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration afslår
at forlænge en opholdstilladelse, og hvor styrelsen efter
en umiddelbar vurdering finder, at udlændingen eventuelt
kan have ret til fortsat ophold som følge af internationa-
le forpligtelser, sender styrelsen i dag sagen til Udlændin-
gestyrelsen som en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde),
med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling
til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde
opholdstilladelse. Det er således Udlændingestyrelsen, der
træffer afgørelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf.
herved § 46, stk. 1. Udlændingen har lovligt ophold under
Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om § 9 c,
stk. 1, og får derfor ikke fastsat en udrejsefrist, men udlæn-
dingen har ikke i dag ret til at arbejde.
Forslaget indebærer, at ansøgningen om opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 1, i den beskrevne situation – uanset at der
ikke er tale om opsættende virkning i traditionel forstand –
vil blive tillagt opsættende virkning, hvorefter udlændingen
vil bibeholde sine hidtidige rettigheder, herunder ved bereg-
ningen af den periode en udlænding har boet lovligt her
i landet med opholdstilladelse. I modsætning til, hvad der
gælder i dag, vil udlændingen således med forslaget bevare
sin hidtidige ret til at arbejde under Udlændingestyrelsens
behandling af ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 c,
stk. 1.
Til nr. 36
Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 4, at udlændin-
ge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler
om ind- og udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til
luftfartsselskabernes bookingsystemer, udenlandske besæt-
ningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønst-
ring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og
om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Ved lov nr. 1706 af 27. december 2018 om indsamling,
anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer
(PNR-loven) blev der indført regler om luftfartsselskabernes
forpligtelser til at udlevere passagerlisteoplysninger (PNR-
oplysninger). Politiet har bl.a. som følge af PNR-loven ikke
længere adgang til flyselskabernes bookingsystemer.
Da der ikke er fastsat regler om politiets adgang til luftfarts-
selskabernes bookingsystemer, er dette led af bestemmelsen
efter Justitsministeriets opfattelse overflødigt.
Det foreslås derfor i § 38, stk. 4, at » om politiets adgang til
flyselskabernes bookingsystemer,« udgår.
Det foreslåede vil indebære, at udlændinge- og integrations-
ministeren ikke længere vil kunne fastsætte regler om poli-
tiets adgang til flyselskabers bookingsystemer i medfør af
udlændingelovens § 38, stk. 4.
Ændringen indebærer ikke i øvrigt ændringer af gældende
ret.
Til nr. 37
Efter udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., træffes afgørel-
ser efter § 9 a, § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, § 9 h, stk. 8,
1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, og stk. 3, og §§
9 i-9 n og 9 p, afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald
og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter §§ 9 a, 9
i-9 n og 9 p bortset fra afgørelser om bortfald efter § 21 b
samt afgørelser efter §§ 33 og 33 a og § 33 b, stk. 1, nr. 4, i
forbindelse med sådanne sager af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration.
Det foreslås at ændre »stk. 8« til »stk. 7« i § 46, stk. 2, 1.
pkt.
Der er alene tale om en konsekvensændring af lovforslagets
§ 1, nr. 9, hvorved det foreslås at ophæve bl.a. § 9 h, stk. 6,
hvorved stk. 8 bliver stk. 7.
Til nr. 38
Efter udlændingelovens § 46, stk. 5, træffes afgørelser efter
§ 9 h, stk. 9, 2. og 3. pkt., af Udlændingenævnet i sager,
hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration
eller Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund
af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1 og 3.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 2. pkt., afvises klagen,
hvis betingelsen i stk. 5, 2. pkt., ikke er opfyldt, og efter
udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 3. pkt., afvises ansøgningen
om genoptagelse af klagesagen, hvis betingelsen i stk. 5, 3.
pkt., ikke er opfyldt.
Det betyder, at Udlændingenævnet træffer afgørelser om
afvisning af klager og genoptagelse af klagesager, der er
gebyrbelagte, jf. § 9 h, stk. 1 og 3, hvis gebyret for at klage
eller ansøge om genoptagelse af en klagesag ikke er betalt.
Ved lov nr. 685 af 27. maj 2015 om ændring af udlændin-
geloven og lov om ferie (Udmøntning af aftalen om en bed-
re au pair-ordning m.v.) blev § 9 h, stk. 12, om bl.a. afvis-
ning af klager og ansøgninger om genoptagelse af klagesa-
ger vedrørende § 21 a på grund af manglende gebyrbetaling
indsat i udlændingeloven, og ved lov nr. 333 af 28. marts
2023 om ændring af udlændingeloven (Styrket international
rekruttering) blev § 9 h, stk. 16, om bl.a. afvisning af klager
og ansøgninger om genoptagelse af klagesager omfattet af §
9 h, stk. 13, på grund af manglende gebyrbetaling indsat i
udlændingeloven. Udlændingelovens § 46, stk. 5, tidligere §
46, stk. 4, blev ikke konsekvensændret i den forbindelse.
Det foreslås i § 46, stk. 5, at ændre »stk. 9, 2. og 3. pkt.« til
»stk. 12, 2. og 3. pkt.«.
58
Efter lovforslagets § 1, nr. 14, vil klagen blive afvist efter
§ 9 h, stk. 12, 2. og 3. pkt., hvis betingelsen i stk. 5, 2.
pkt., stk. 8, 2. pkt., eller stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt, og
ansøgningen om genoptagelse af klagesagen vil blive afvist,
hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., eller stk. 10,
3. pkt., ikke er opfyldt.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46, stk. 5, vil
betyde, at det kommer til at fremgå af udlændingeloven,
at det også er Udlændingenævnet, der træffer afgørelser
om afvisning af klager og genoptagelse af klagesager, hvis
gebyret for at klage eller ansøge om genoptagelse af en
klagesag ikke er betalt i sager, hvor afgørelsen er truffet
efter § 21 a, jf. § 9 h, stk. 10, der bliver stk. 8, eller hvor
ansøgningen er omfattet af § 9 h, stk. 13, jf. § 9 h, stk. 14,
der bliver stk. 10. Med forslaget rettes der således op på de
manglende konsekvensændringer af udlændingelovens § 46,
stk. 5, tidligere § 46, stk. 4, som følge af lov nr. 685 af 27.
maj 2015 og lov nr. 333 af 28. marts 2023.
De manglende konsekvensændringer har ikke haft betydning
i praksis, da det i praksis også er Udlændingenævnet, der i
disse sager, hvor nævnet er klageinstans, træffer afgørelse
om afvisning af klager og ansøgninger om genoptagelse af
klagesager som følge af manglende gebyrbetaling.
Til nr. 39
I en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og
Integration afslår at forlænge en opholdstilladelse – hvor
udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke finder anvendelse –
og hvor styrelsen efter en umiddelbar vurdering finder,
at udlændingen eventuelt kan have ret til fortsat ophold
som følge af internationale forpligtelser, sender styrelsen i
dag sagen til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (om
ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændingesty-
relsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale for-
pligtelser kan begrunde opholdstilladelse.
Med § 46, stk. 8, foreslås det, at Udlændingestyrelsen træf-
fer afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9 c, stk. 1, hvis Styrelsen for International Rekruttering og
Integration har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse
af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i §
19 a, stk. 5, og samtidig har vurderet, at omstændigheder i
sagen kan begrunde, at det kan være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at nægte ret til fortsat ophold i
Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 5, 1. pkt., hvor-
efter en opholdstilladelse vil skulle nægtes forlænget, hvis
udlændingen 5 år efter, at opholdstilladelsen er bevaret
pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende æg-
tefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse), medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For-
slaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 19 a, stk. 5, 3. pkt., hvoraf det følger, at
har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller
2, eller § 9 n, stk. 1, vil opholdstilladelsen skulle nægtes
forlænget efter § 19 c, stk. 1, 1. pkt., uden at der herved
tages stilling til Danmarks internationale forpligtelser, jf. §
46, stk. 8.
Forslaget indebærer, at det vil være Udlændingestyrelsen,
der efter oversendelse af sagen fra Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration, tager stilling til, om Dan-
marks internationale forpligtelser kan begrunde opholdstilla-
delse i sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering
og Integration træffer afgørelse om nægtelse af forlængel-
se pga. manglende opfyldelse af 5 års kravet. Det er så-
ledes Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf.
herved § 46, stk. 1. Det svarer til, hvordan andre sager
om nægtelse af forlængelse på Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations område behandles.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 40
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, 1. pkt., kan
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integrations afgørelser om afvisning, der er truffet
efter regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, 2. pkt., og afgørelser efter § 9 g, stk. 3, § 9 h, stk. 8, 1.
pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, § 9 h,
stk. 18, § 11, stk. 10, § 27, § 29 c, stk. 1, § 32 a, § 33, stk. 1,
2 og 5-7, §§ 33 a og 33 b, § 40, stk. 12, § 42 a, stk. 7, 4. pkt.,
§ 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e og § 53 b ikke
påklages.
Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations afgørelser om af-
visning af ansøgninger på grund af manglende gebyrbeta-
ling, jf. § 9 h, stk. 1 og 3, jf. stk. 8, 1. pkt., og om afvisning
af ansøgninger om genoptagelse i sager, der er omfattet af
§ 9 h, stk. 1 eller 3, på grund af manglende gebyrbetaling,
jf. § 9 h, stk. 9, 1. pkt., ikke kan påklages, og at Udlændin-
gestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations afgørelser om ikke at tilbagebetale et beløb, der
er betalt for meget i gebyr efter stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14,
hvor beløbet udgør 30 kr. eller derunder, ikke kan påklages.
Det foreslås i § 46 a, stk. 6, nr. 1, 1. pkt., at ændre »§ 9 h,
stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt.« til »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt.,
§ 9 h, stk. 12, 1. pkt.«, og at ændre »§ 9 h, stk. 18« til »§ 9
h, stk. 14«.
For det første er der tale om konsekvensændringer som føl-
ge af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 h, stk. 6,
9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11, hvorved § 9 h, stk.
8, bliver § 9 h, stk. 7, og § 9 h, stk. 18, bliver § 9 h, stk. 14.
59
For det andet vil forslaget betyde, at ikke alene Udlændin-
gestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations afgørelser om afvisning af ansøgninger om gen-
optagelse på grund af manglende gebyrbetaling i sager om-
fattet af § 9 h, stk. 1 eller 3, ikke kan påklages, jf. udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 9, men at Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning af en
ansøgning om genoptagelse på grund af manglende gebyr-
betaling i sager, hvor afgørelsen er truffet efter § 21 a eller
er omfattet af § 9 h, stk. 13, heller ikke vil kunne påklages,
jf. forslaget til § 9 h, stk. 12, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr.
14.
Det bemærkes i den forbindelse, at § 9 h, stk. 12, om bl.a.
afvisning af ansøgninger om genoptagelse i sager truffet
efter § 21 a på grund af manglende gebyrbetaling blev indsat
i udlændingeloven ved lov nr. 685 af 27. maj 2015 om
ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Udmøntning
af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.), og at § 9 h,
stk. 16, om bl.a. afvisning af ansøgninger om genoptagelse
i sager omfattet af § 9 h, stk. 13, på grund af manglende
gebyrbetaling blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 333
af 28. marts 2023 om ændring af udlændingeloven (Styrket
international rekruttering), og at det må antages, at det skyl-
des en fejl, at udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, tidligere
udlændingelovens § 46 a, stk. 2, ikke samtidig blev ænd-
ret, således at sådanne afgørelser heller ikke skulle kunne
påklages til Udlændingenævnet. Det bemærkes endvidere, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kun
i meget begrænset omfang træffer afgørelser om afvisning
af ansøgninger om genoptagelse på grund af manglende
gebyrbetaling i sager, hvor afgørelsen er truffet efter § 21
a eller er omfattet af § 9 h, stk. 13, men at det ikke kan ude-
lukkes, at der er sådanne afgørelser, der er blevet påklaget
til Udlændingenævnet. Det vil i givet fald alene betyde, at
Udlændingenævnet kan have behandlet sådanne klagesager.
Til nr. 41
Udgangspunktet er ifølge udlændingelovens § 46 a, stk. 1,
at bl.a. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingelo-
ven kan påklages til Udlændingenævnet.
Udlændingelovens § 33 b regulerer bl.a., i hvilke tilfælde
en klage til Udlændingenævnet tillægges opsættende virk-
ning, og af udlændingelovens § 52 c, stk. 9, fremgår det, at
afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 b, træffes af Ud-
lændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger
dertil.
Det fremgår endvidere af § 18, nr. 7, i bekendtgørelse nr.
996 af 26. august 2024 om forretningsorden for Udlændin-
genævnet, at formanden eller den, formanden bemyndiger
hertil, på vegne af nævnet kan træffe afgørelse om opsætten-
de virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. udlændingelo-
vens § 33 b, § 11, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om gennem-
førelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem
Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til
indrejse, ophold og arbejde i Danmark, § 17, stk. 3, i lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan
har bistået danske myndigheder m.v., og § 28, stk. 4 og 5,
i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine.
Efter bekendtgørelsens § 17, nr. 4, kan formanden eller den,
formanden bemyndiger hertil, på vegne af nævnet træffe
afgørelse om processuelt ophold, jf. udlændingelovens § 33
a, stk. 3, nr. 4, dvs. ret til at blive her i landet under behand-
lingen af en sag om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9
f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, som nævnet har truffet.
Det foreslås, at »og om processuelt ophold i forbindelse med
en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9
f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q truffet af Udlændingenævnet, jf. § 33
a, stk. 3, nr. 4,« indsættes i udlændingelovens § 52 c, stk. 9,
efter »§ 33 b,«.
Forslaget betyder, at det vil komme til at fremgå af udlæn-
dingelovens § 52 c, stk. 9, at også afgørelser om processuelt
ophold i forbindelse med anmodninger om genoptagelse af
en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q truffet
af Udlændingenævnet, jf. § 33 a, stk. 3, nr. 4, træffes af
Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyn-
diger dertil. Dette svarer til, hvad der fremgår af § 18, nr.
5, i bekendtgørelsen om forretningsorden for Udlændingen-
ævnet, og der er således alene tale om at lovfæste dette i
udlændingeloven.
Til nr. 42
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændingelo-
vens § 58 d, stk. 3, hvorefter udlændinge- og integrationsmi-
nisteren efter forhandling med justitsministeren kan fastsæt-
te regler til gennemførelse af API-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge- og
integrationsministeren efter forhandling med justitsministe-
ren vil kunne fastsætte bestemmelser til gennemførelse af
reglerne i API-forordningen. Bemyndigelsen vedrører lige-
ledes bestemmelser om gennemførelse af fremtidige ændrin-
ger af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemfø-
relsesforanstaltninger. Fremtidige ændringer af API-forord-
ningen eller vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger,
som ikke kræver folketingets samtykke efter grundlovens §
19, stk. 1, 2. pkt., kan således gennemføres ved fastlæggelse
af nærmere regler herom.
Det forudsættes, at bemyndigelsen bl.a. vil udnyttes til at
fastsætte bestemmelser om luftfartsselskabers pligt til at ind-
samle, overføre, opbevare og slette API-oplysninger.
For så vidt angår fastsættelse af regler om sanktioner henvi-
ses til bemærkningerne til § 1, nr. 43.
Til nr. 43
Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 2, at der i forskrif-
ter, der udstedes i medfør af bl.a. lovens § 38, stk. 4, kan
60
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 40, stk. 2, straffes den,
der overtræder § 12, stk. 1-5, med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændingelo-
vens § 60, stk. 4, hvorefter der i forskrifter, der udstedes i
medfør af § 58 d, stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2025/12 om indsamling og overfør-
sel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på
at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre
grænser (API-forordningen).
Det foreslåede vil medføre, at udlændinge- og integrations-
ministeren efter forhandling med justitsministeren vil kun-
ne fastsættes regler om, at luftfartsselskaber kan pålægges
sanktioner i form af bøde, hvis de ikke opfylder deres for-
pligtelser i medfør af API-forordningen. Det vil bl.a. kunne
være i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelser-
ne API-forordningens kapitel 2, der bl.a. regulerer luftfarts-
selskabers pligt til at indsamle, overføre, opbevare og slette
API-oplysninger.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forordningens
artikel 37, hvorefter medlemsstaterne skal fastsætte regler
om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse
af bestemmelserne i forordningen samt træffe de nødven-
dige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne har en af-
skrækkende virkning, er effektive og står i rimeligt forhold
til overtrædelsen. Bestemmelsen oplister som led heri en
række forhold, der kan indgå ved sanktionsvurderingen, her-
under overtrædelsens art, grovhed og varighed, graden af
luftfartsselskabets fejl og luftfartsselskabets tidligere over-
trædelser. Det fremgår derudover, at medlemsstaterne skal
sikre, at gentagne tilfælde af manglende overførsel af API-
oplysninger medfører forholdsmæssige økonomiske sanktio-
ner på op til 2 % af luftfartsselskabets globale omsætning
for det forudgående regnskabsår.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og et angivent strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i ka-
pitel 10.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 4, at der ved
andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge,
der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 1, litra a, b eller e, 2) udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2, litra a, b eller e, 3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
3, litra a, b eller e, eller 4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person, der ikke er flygtning.
Det foreslås i integrationslovens § 2, stk. 4, nr. 3, at »eller«
udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved det
foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingelo-
ven, og § 2, nr. 2.
Til nr. 2
Opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 meddeles i dag efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 4, at der ved
andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge,
der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 1, litra a, b eller e, 2) udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2, litra a, b eller e, 3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
3, litra a, b eller e, eller 4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person, der ikke er flygtning.
Udlændinge med opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 er
således omfattet af integrationsloven, jf. lovens § 2, stk. 4,
nr. 4.
Det foreslås i § 2, stk. 4, at der som et nyt nr. 4, indsættes
»4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 4, eller«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændrin-
ger for udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåe-
de § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven, idet de allerede i
dag er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4, som andre
familiesammenførte udlændinge.
Som følge af forslaget vil det nuværende nr. 4 i integrations-
lovens § 2, stk. 4, blive til nr. 5. Ændringen vil ikke medføre
materielle ændringer af denne bestemmelse for udlændinge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 2 c i danskuddannelsesloven forstås ved en integra-
tionskursist (I-kursist) en flygtning eller en familiesammen-
ført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddan-
nelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram,
jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesam-
menførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som
led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16,
61
stk. 2, herunder blandt andre 2) en udlænding med opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og 4) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1 eller 2.
Opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 meddeles i dag efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændinge med opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er således i
dag omfattet af danskuddannelsesloven som integrationskur-
sister.
Det foreslås i § 2 c, nr. 2, efter »nr. 1« at indsætte »eller nr.
4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved det
foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingelo-
ven.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændrin-
ger for udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslå-
ede § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven, idet de ligesom
i dag vil blive omfattet af danskuddannelsesloven som inte-
grationskursister efter denne lovs § 2 c.
Til § 4
Til nr. 1
Med § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om æn-
dring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse
af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om
oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformati-
on og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af
et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettel-
se, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på
områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politi-
samarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS
i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold m.v.), blev der i udlændingeloven ind-
sat nye stykker i § 2 a, som havde til formål at gennemføre
EES-forordningen og ETIAS-forordningen i dansk ret. Det
bemærkes, at bestemmelserne ikke er trådt i kraft.
Det foreslås, at § 1, nr. 8 og 9, i denne lov ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721
af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov
om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-2, hvorefter
bestemmelserne indsættes i udlændingelovens § 2 a, dog
med den ændring, at bestemmelsen i stk. 11, nu har et nyt
punktum.
Det bemærkes, at der er tale om en konsekvensændring,
idet § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om
ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædel-
se af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 721 af 27. april 2021
om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks til-
trædelse af Schengenkonventionen Schengenkonventionen
(Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæ-
isk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesy-
stem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug
af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for
henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og
strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse
med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold m.v.), fastsætter udlændinge- og integrationsministe-
ren tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2 og 5-27, og
§ 2, i samme lov.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, 1. pkt., konsekvensrettes som
følge af de foreslåede ændringer i § 2, nr. 1, hvorved § 1,
nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af
udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schen-
genkonventionen, ophæves.
Den foreslåede ændring i § 3, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 5-7 og 10-27 i lov nr. 721
af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Det bemærkes, at der er tale om en konsekvensændring,
idet § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om
ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædel-
se af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3.
Til § 5
Til nr. 1
Med § 1, nr. 1-3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om
ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrej-
seloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politi-
ets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold
i Danmark), blev der indsat nye stykker i § 2 a, som havde
til formål at gennemføre interoperabilitetsforordningerne i
dansk ret.
Endvidere blev der genindsat nye stykker i § 2 a, som havde
til formål at gennemføre EES-forordningen og ETIAS-for-
ordningen i dansk ret.
Med § 3 i samme lov blev § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af
27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, ophævet.
Det foreslås, at § 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12.
december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om
62
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, og hjemrejseloven ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1-3, hvorefter bestemmelserne på ny ind-
sættes i udlændingelovens § 2 a.
Det bemærkes, at der er tale om en lovteknisk ændring,
idet § 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december
2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
og hjemrejseloven endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædel-
sesbestemmelserne i lovens § 6, stk. 3.
Til nr. 2
Efter § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov nr. 1575 af 12. december
2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes
og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og
ophold i Danmark), fastsætter udlændinge- og integrations-
ministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-3 og
13-15, i samme lov.
Det foreslås, at § 6, stk. 3, 1. pkt., konsekvensrettes som
følge af de foreslåede ændringer i § 3, nr. 1, hvorved § 1, nr.
1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring
af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven,
ophæves.
Den foreslåede ændring i § 6, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelse af § 1, nr. 13-15, i lov nr. 1575 af 12.
december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, og hjemrejseloven.
Det bemærkes, at der er tale om en konsekvensændring, idet
§ 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om
ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrej-
seloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 6, stk.
3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 7, 1. pkt., i lov nr. 1575 af 12. december
2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes
og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse
og ophold i Danmark), at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske
forhold tilsiger.
Det foreslås, at § 7, 1. pkt., konsekvensrettes som følge af
de foreslåede ændringer i § 3, nr. 1, hvorved § 1, nr. 1-3,
og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring
af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven,
ophæves.
Den foreslåede ændring i § 7, 1. pkt., indebærer, at § 1,
2 og 4, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring
af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven,
ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-
vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 7, vil finde anvendelse i sager,
hvor der inden lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om
afledt opholdsret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under
henvisning til EU-Domstolens retspraksis efter TEUF artikel
20, og hvor ansøgningen er under behandling i Udlændin-
gestyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Sådanne
sager vil således skulle behandles efter den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, og ikke efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det betyder endvidere, at der i forhold til verserende sager
i Udlændingenævnet, hvor der er klaget over et afslag på
afledt opholdsret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under
henvisning til EU-Domstolens retspraksis efter TEUF arti-
kel 20, og hvor Udlændingenævnet hjemviser eller omgør
Udlændingestyrelsens afgørelse, ligeledes skal træffes afgø-
relse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 7.
Det betyder ligeledes, at ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der
er meddelt under henvisning til EU-Domstolens retspraksis
efter TEUF artikel 20, efter lovens ikrafttræden vil blive
behandlet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Dette gælder, uanset om
sagen er under behandling i Udlændingestyrelsen eller Ud-
lændingenævnet, ligesom det gælder ansøgninger om tidsu-
begrænset opholdstilladelse på baggrund af en opholdstilla-
delse meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er
meddelt under henvisning til TEUF artikel 20, og som efter
Udlændingestyrelsens praksis samtidig anses som en ansøg-
ning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdstilladel-
se i det tilfælde, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Herudover betyder det, at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration ved spørgsmålet om bevarelse af op-
holdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingel-
ovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, fra og med
63
den 1. juli 2025 skal tage særligt hensyn til, om opholds-
grundlaget ikke længere er til stede, fordi udlændingen har
ophævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller
udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk
vold, herunder negativ social kontrol, jf. udlændingelovens
§ 19, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26,
eller om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi
den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen
har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden, jf.
udlændingelovens § 19, stk. 8, 1. pkt., som ændret ved den-
ne lovs § 1, nr. 28.
Det forudsættes i den forbindelse, at Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration i perioden fra lovforsla-
gets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilret-
telægger behandlingen af verserende sager om inddragelse
og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, således, at
udlændinge får mulighed for at bevare opholdstilladelsen ef-
ter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 26 og 28, eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 31. Dette gælder dog kun
i sager, hvor der er oplysninger om, at udlændingen eller
udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug
eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,
her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever
er afgået ved døden. Afgørelse i sager, hvor det vurderes, at
§ 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 26 og 28, og § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 31, ikke har betydning for
sagens udfald, skal således ikke afvente lovens forventede
ikrafttræden. Det bemærkes, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration ikke vil skulle foretage fornyet
sagsoplysning. Påklages Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integrations afgørelse til Udlændingenævnet, og
indsender udlændingen i forbindelse med klagesagens be-
handling sådanne oplysninger, skal nævnet sende sagen retur
til styrelsen med henblik på styrelsens vurdering af, om
opholdstilladelsen kan bevares efter udlændingelovens § 19,
stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3.
pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, 28 og 31. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse
i § 6, stk. 6.
I forhold til udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, betyder det endvidere, at
der ved vurderingen af årsagssammenhæng mellem samliv-
sophævelse og den udøvede vold pr. 1. juli 2025 vil være
en formodning for, at det er overgreb, misbrug eller anden
overlast m.v., herunder negativ social kontrol, der er årsag til
samlivsophævelsen, når først volden mv. er godtgjort. Dette
gælder også, selvom der er gået længere tid mellem volden
mv. og samlivsophævelsen. Dette gælder for alle udlændin-
ge, der er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt.,
og hvor der den 1. juli 2025 eller senere træffes afgørelse
om bevarelse af opholdstilladelse.
Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i
perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forven-
tede ikrafttræden undlader at træffe afgørelse om inddragel-
se eller afslag på forlængelse af en opholdstilladelse meddelt
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller §
9 q, stk. 2, hvis den nye lempeligere vurdering af kravet om
årsagssammenhæng anslås at føre til, at der er den fornødne
årsagssammenhæng, og dette har afgørende betydning for
sagens udfald.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt betyder også, at den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk. 6, jf.
lovens § 1, nr. 21, træder i kraft den 1. juli 2025. Fra denne
dato vil en opholdstilladelse meddelt en udlænding, der har
opholdt sig uden for landet som statsudsendt, således ikke
bortfalde, uanset at den pågældende har opgivet bopælen i
Danmark eller har opholdt sig uden for Danmark i længere
tid, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og uanset at den på-
gældende ikke har ansøgt om dispensation fra bortfald, jf.
udlændingelovens § 17, stk. 2.
Endvidere vil en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller
efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2, på baggrund
af familiemæssig tilknytning til en herboende person, fra
og med den 1. juli 2025 ikke bortfalde, uanset at udlændin-
gen har opgivet bopælen i Danmark eller har opholdt sig
uden for Danmark i længere tid, jf. udlændingelovens §
17, stk. 1, og ikke har ansøgt om dispensation fra bortfald,
jf. udlændingelovens § 17, stk. 2, forudsat at udlændingen
har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den
herboende person har været statsudsendt.
Det gælder også udlændinge, der har taget ophold i udlan-
det i forbindelse med udsendelse af staten inden lovens
ikrafttræden, så længe den pågældende ikke – uden at være
meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse – har
opgivet bopælen i Danmark inden tidspunktet for lovens
ikrafttræden eller har opholdt sig uden for Danmark i enten
6 eller 12 måneder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, inden
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det vil dog være en forudsætning for ikke at være omfat-
tet af bortfaldsreglerne i udlændingelovens § 17, stk. 1,
at udlændingen indrejser i Danmark senest 1 måned efter
statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er udsat efter
ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.
Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-3,
§§ 4 og 5. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træ-
der i kraft på forskellige tidspunkter.
Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren ved
bekendtgørelse fastsætter tidspunktet for, hvornår lovforsla-
gets § 1, nr. 1-3, §§ 4 og 5 træder i kraft. Det betyder
endvidere, at ministeren kan sætte de enkelte bestemmelser i
kraft på forskellige tidspunkter.
Det bemærkes i den forbindelse, at EES-forordningen, for-
ordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesyste-
met, ETIAS-forordningen og interoperabilitetsforordninger-
ne først vil være gældende fra datoen for idriftsættelse af
64
ind- og udrejsesystemet, ETIAS og interoperabilitetskompo-
nenterne. Systemerne vil blive idriftsat på datoer fastsat af
Europa-Kommissionen, når visse betingelser er opfyldt. Det
foreslås på den baggrund og af hensyn til vedtagelsesproce-
duren i Europa-Parlamentet og Rådet, at udlændinge- og
integrationsministeren skal kunne fastsætte tidspunktet for
ikrafttræden af de pågældende bestemmelser i lovforslaget,
således at bestemmelserne kan træde i kraft samtidig med, at
de enkelte systemer idriftsættes.
Systemerne forventes endvidere at blive idriftsat på forskel-
lige tidspunkter, hvorfor det på den baggrund desuden fore-
slås, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte,
at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 a, stk. 11,
2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, som vedrører
forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesy-
stemet, forventes at skulle træde i kraft på tredjedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, og for-
ventes at finde anvendelse fra den dato, fra hvilken EES skal
idriftsættes, som fastsat af Europa-Kommissionen i henhold
til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, dog således at
artikel 3 i forordning om gradvis idriftsættelse af ind- og
udrejsesystemet forventes at finde anvendelse fra datoen for
forordningens ikrafttræden, jf. artikel 8, stk. 1, i forordnin-
gen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet.
Det foreslås i stk. 3, at udlændinge- og integrationsministe-
ren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 4, 36, 42 og 43.
Det bemærkes i den forbindelse, at forordningen, der trådte
i kraft den 28. januar 2025, først vil finde anvendelse fra
datoen to år efter den dato, hvor routeren idriftsættes, jf.
forordningens artikel 46, stk. 2. Routeren vil blive idriftsat
på en af Europa-Kommissionen fastsat dato, når visse betin-
gelser for idriftsættelse er opfyldt, jf. forordningens artikel
34. Det forventes, at routeren vil være i drift i 2029.
Det foreslåede vil indebære, at udlændinge- og integrations-
ministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af loven og dermed ophævel-
se af de gældende regler ved en ikrafttrædelsesbekendtgø-
relse. Forordningens bestemmelser vil således ikke finde
anvendelse i Danmark før udstedelse af en ikrafttrædelses-
bekendtgørelse.
Det forudsættes, at loven sættes i kraft senest samtidig med,
at forordningen vil finde anvendelse, jf. forordningens arti-
kel 46, stk. 2, jf. artikel 34. Det forudsættes desuden, at
udlændinge- og integrationsministeren vil sætte lov nr. 721
af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen i kraft forud
for dette.
Det foreslås i stk. 4, at udlændinge- og integrationsmini-
steren fastsætter tidspunktet for ophævelse af udlændingelo-
vens § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge-
og integrationsministeren ved udstedelse af en bekendtgørel-
se vil kunne ophæve udlændingelovens § 2 a, stk. 11, 2.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, om forordningen
om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet på det
tidspunkt, hvor bestemmelsen, herunder dennes eventuelle
pligter og rettigheder, ikke længere er relevant.
Den forslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, 2.
pkt., som vedrører forordningen om gradvis idriftsættelse
af ind- og udrejsesystemet, forventes at skulle ophæves,
når forordningen ophører med at finde anvendelse, hvilket
forventes at være 180 kalenderdage fra den dato, fra hvilken
EES skal idriftsættes, som fastsat af Europa-Kommissionen
i henhold til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, jf. artikel
8, stk. 2, i forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og
udrejsesystemet.
Der gælder imidlertid en række undtagelser til ovennævnte
ophørsdato. Forordningens artikel 5, stk. 13, ophører således
med at finde anvendelse 5 år og 180 kalenderdage efter
den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse
med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, ligesom artikel
6, stk. 1, 2, 4 og 5, ophører med at finde anvendelse 5 år
og 180 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har
fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, EES-for-
ordningen, og artikel 6, stk. 3, andet afsnit, ophører med
at finde anvendelse 360 kalenderdage efter den dato, som
Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel
66, stk. 1, i EES-forordningen. Herudover ophører artikel 7,
stk. 2 og 3, med at finde anvendelse 300 kalenderdage efter
den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse
med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, og artikel 7, stk.
4, ophører med at finde anvendelse 210 kalenderdage efter
den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse
med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen.
Det foreslås i stk. 5, at udlændingelovens § 19, stk. 7, 3.-5.
pkt., § 19, stk. 8, 3.-5. pkt., § 19 a, stk. 4 og 5, og § 19 c, stk.
1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, 29, 32 og 34, ikke
skal finde anvendelse for en opholdstilladelse, der før den
1. juli 2025 er undladt inddraget eller nægtet forlænget efter
de hidtil gældende bestemmelser i udlændingeområdet § 19,
stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
eller er meddelt efter § 9 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr.
1009 af 2. september 2024, efter ophør af opholdsret efter
EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2,
eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. For sådanne sager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at kravet om selvforsørgelse 5 år efter, at en
opholdstilladelse er bevaret eller meddelt (hvis udlændingen
er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør
af opholdsret efter EU-reglerne) som følge af overgreb, mis-
brug eller anden overlast m.v. eller i forbindelse med, at
udlændingens ægtefælle eller samlever er afgået ved døden,
alene vil blive stillet over for udlændinge, der den 1. juli
2025 eller senere bevarer opholdstilladelsen eller meddeles
opholdstilladelse pga. overgreb, misbrug eller anden over-
65
last m.v., herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse
med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået
ved døden. Udlændinge, der før den 1. juli 2025 har bevaret
opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8,
1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller er meddelt opholds-
tilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter
EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2,
eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, vil således ikke blive mødt
med det foreslåede selvforsørgelseskrav. Det gælder, uanset
på hvilket tidspunkt før lovens ikrafttræden opholdstilladel-
sen er bevaret.
Det foreslås i stk. 6, at sager, som er verserende i Udlændin-
genævnet ved lovens ikrafttræden, og som omhandler klage
over afgørelser, hvor Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration under henvisning til manglende samliv
har inddraget eller nægtet at forlænge en opholdstilladelse
meddelt efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller
§ 9 n, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. septem-
ber 2024, og som indeholder oplysninger om, at udlændin-
gen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social
kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller
samlever er afgået ved døden, sendes tilbage til styrelsen
med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om op-
holdstilladelsen kan bevares efter udlændingelovens § 19,
stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3.
pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, 28 og 31. Det
gælder, uanset på hvilket tidspunkt før lovens ikrafttræden,
at afgørelsen efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2,
eller § 9 n, stk. 1, er truffet. Er der i sagen indikationer på,
at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for
vold m.v., eller at den herboende ægtefælle eller samlever
er afgået ved døden, vil Udlændingenævnet således sende
sagen tilbage til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. Udlændingenævnet vil ikke skulle foretage for-
nyet sagsoplysning. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h,
stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.
Det bemærkes, at der i sådanne tilfælde ikke på ny skal
betales et eventuelt gebyr for Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations behandling af sagen.
Det foreslås i stk. 7, at regler fastsat i medfør af udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af
2. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens §
9 h, stk. 15, jf. denne lovs § 1, nr. 9-11.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 19, fastsætter udlændin-
ge- og integrationsministeren regler om indbetaling af geby-
rer fastsat efter stk. 1 og 3 og stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og
stk. 10, 13 og 14, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer,
herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1
og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15. Bemyndigelsen er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1569 af 9. december 2024 om indbetaling
og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og
klager på områderne vedrørende familiesammenføring, tids-
ubegrænset opholdstilladelse og religiøse forkyndere m.v.
og bekendtgørelse nr. 1570 af 9. december 2024 om indbeta-
ling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger
og klager på studie- og erhvervsområdet m.v.
Som følge af lovens § 1, nr. 9-11, om ophævelse af udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, vil udlændingelovens
§ 9 h, stk. 19, blive til udlændingelovens § 9 h, stk. 15.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 7, vil betyde, at
reglerne, som er fastsat i de to bekendtgørelser, der er nævnt
ovenfor, og som er udstedt i medfør af bl.a. udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 19, vil forblive i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 15. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets § 1, nr. 17, om forslag til ændring af § 9 h, stk.
19, der bliver stk. 15.
Til § 7
Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Grønland og Færøerne er ikke selvstændige medlemmer af
EU og er heller ikke omfattet af det danske EU-medlem-
skab. Grønland og Færøerne er endvidere ikke en del af
Schengensamarbejdet. EU-retsakter i form af forordninger
og direktiver, herunder Schengenretsakter, finder derfor som
udgangspunkt ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne.
Efter § 22 i danskuddannelsesloven gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland.
Efter § 68 i integrationsloven gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelse i § 7, der vedrører lovens terri-
toriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at lovens §§ 1, 4 og 5 ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og grønlandske forhold tilsiger, og at de enkelte
lovelementer i §§ 1, 4 og 5 kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
De foreslåede ændringer i lovens §§ 2 og 3 gælder ikke
for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland.
66
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. sep-
tember 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af 27.
april 2021, § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, § 1 i
lov nr. 1700 af 30. december 2024 og senest ved § 1 i lov nr.
1702 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2 a. ---
Stk. 2-10. --- 1. § 2 a indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til re-
gistrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om
nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der
passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre græn-
ser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind-
og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forord-
ningen) med senere ændringer gælder her i landet. Bestem-
melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-forord-
ningen og Schengengrænsekodeksen for så vidt angår den
gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet med senere
ændringer gælder her i landet«.
2. I § 2 a indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et europæisk system vedrøren-
de rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen)
med senere ændringer gælder her i landet.«
3. I § 2 a indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet
mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og vi-
sum og de dele, som vedrører SIS, i forordning om fastsæt-
telse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informa-
tionssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samar-
bejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne)
med senere ændringer gælder her i landet.«
4. I § 2 a indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om indsamling og overførsel af forhåndsoplys-
ninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette
ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser (API-forord-
ningen) med senere ændringer gælder her i landet.«
§ 4 c. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
1) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9, stk.
1, nr. 1 eller 2,
5. I § 4 c, stk. 4, nr. 1, ændres: »nr. 1 eller 2« til: »nr. 1, 2
eller 4«.
2)-9) ---
67
Stk. 5-8. ---
§ 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1)- 2) ---
3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en
anden i Danmark fastboende person end forældremyndighe-
dens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på
adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige
grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og
når den i Danmark fastboende person
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de
sidste 2 år, jf. dog § 37 m, eller
e) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladel-
se med mulighed for varigt ophold.
6. I § 9, stk. 1, nr. 3, litra e, ændres: »ophold.« til: »op-
hold,«.
Stk. 2-42. ---
7. I § 9, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) en udlænding, der er familiemedlem til en dansk stats-
borger, i situationer omfattet af artikel 20 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
§ 9 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 2 og 3 skal betinges af,
at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladel-
se som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Op-
holdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-3, 6-9 og 11-13 og nr. 14,
litra a og c-e, skal betinges af, at personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen
inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18. Opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 10, skal endvidere betinges af, at udlændingens
forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles op-
holdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af
opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5,
skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret
gennem egne midler.
8. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 18« til: »nr. 19«.
§ 9 h. ---
Stk.2-5. ---
Stk. 6. Gebyr efter stk. 5, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøg- 9. § 9 h, stk. 6, ophæves.
ningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 5, Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7
2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis
medhold i klagen. Gebyr efter stk. 5, 3. pkt., tilbagebetales,
hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises
på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk.
25, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og
4, § 9 i, stk. 7-9, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 4 og 5, § 9 n, stk. 2 og
3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 11, og § 47 b og regler udstedt
68
i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales
fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 8. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 og
3 ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbeta-
ling udgør højst 200 kr., det indbetalte gebyr svarer til en
anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører, jf. stk. 1,
eller den udestående gebyrindbetaling skyldes, at gebyret er
reguleret i perioden mellem indbetalingen og ansøgningens
indgivelse. I sådanne tilfælde vil udlændingen få en LBK nr
1009 af 02/09/2024 21 frist til at indbetale det udestående
gebyr. Indbetales det udestående gebyr ikke inden for fri-
sten, afvises ansøgningen.
Stk. 9. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingel- 10. § 9 h, stk. 9, ophæves.
sen i stk. 5, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
betingelsen i stk. 5, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen
om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen
i stk. 5, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Stk. 10. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af
en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration har truffet afgørelse efter § 21 a, skal værtsperso-
nen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om
genoptagelse betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af
klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration efter § 21 a skal klageren senest
samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 805
kr. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klage-
sag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med
indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr
på 805 kr.
Stk. 11. Gebyr efter stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales, hvis an- 11. § 9 h, stk. 11 og 12, ophæves.
søgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. Stk. 13-19 bliver herefter stk. 9-15.
10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis
medhold i klagen. Gebyr efter stk. 10, 3. pkt., tilbagebeta-
les, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 12. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betin-
gelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis
betingelsen i stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen
om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i
stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Stk. 13. For indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse
om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at
kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk
bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddan-
nelse skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet
følger af EU-reglerne.
Stk. 14. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af
en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning
omfattet af stk. 13, skal udlændingen senest samtidig med
indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr
på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For
indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration på baggrund
af en ansøgning omfattet af stk. 13 skal klageren senest
samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 930
12. I § 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2.
pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 9«.
69
kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse
af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af
2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr.,
medmindre andet følger af EU-reglerne.
Stk. 15. Gebyr efter stk. 14, 1. pkt., tilbagebetales, hvis an-
søgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk.
14, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist
medhold i klagen. Gebyr efter stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales,
hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
13. I § 9 h, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»stk. 14, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10,
1. pkt.«, i stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres
»stk. 14, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk.
10, 2. pkt.«, og i stk. 15, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt.,
ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., og
stk. 10, 3. pkt.«
Stk. 16. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betin-
gelsen i stk. 14, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis
betingelsen i stk. 14, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen
om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i
stk. 14, 3. pkt., ikke er opfyldt.
14. I § 9 h, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 14, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., eller
stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt.,
ændres »stk. 14, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt.,
eller stk. 10, 2. pkt.«, og i stk. 16, 3. pkt., der bliver stk. 12,
3. pkt., ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3.
pkt., eller stk. 10, 3. pkt.«
Stk. 17. De beløb, der er angivet i stk. 5 og 7, reguleres
fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, reguleres
fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
beløb, der er angivet i stk. 13 og 14, reguleres fra og med
2024 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringspro-
centen, jf. lov om satsreguleringsprocent. De regulerede be-
løb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med
5 kr.
15. I § 9 h, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres
»stk. 5 og 7« til: »stk. 5 og 6«, i stk. 17, 2. pkt., der bliver
stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 8, 1. pkt., og stk. 10« til: »stk.
7, 1. pkt., og stk. 8«, og i stk. 17, 3. pkt., der bliver stk. 13, 3.
pkt., ændres »stk. 13 og 14« til: »stk. 9 og 10«.
Stk. 18. Betaler udlændingen eller virksomheden et beløb,
der overstiger det gebyr, der skal betales efter stk. 1, 3, 5, 10,
13 eller 14, tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis
dette beløb udgør 30 kr. eller derunder.
16. I § 9 h, stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1, 3, 5,
10, 13 eller 14« til: »stk. 1, 3, 5, 8, 9 eller 10«.
Stk. 19. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
regler om indbetaling af gebyrer fastsat efter stk. 1 og 3 og
stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 10, 13 og 14, og om tilbagebe-
taling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter
stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15.
17. I § 9 h, stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 10, 13 og
14« til: »stk. 8-10«, og »stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og
stk. 7, 8, 11 og 15« ændres til: »stk. 6 og 11«.
§ 9 m. Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæfti-
gelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsube-
grænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3 eller 12
eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., eller hvis EU-reglerne til-
siger det. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen
og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til,
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
18. I § 9 m, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »tilknytning til,«:
»bor på fælles bopæl og«.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne
opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13
eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været
19. I § 9 m, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »og udlændingen«:
»bor på fælles bopæl og«.
70
udlænding. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske
statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik.
Stk. 3-8. ---
§ 9 n. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en 20. I § 9 n, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn- »Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen
ding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstillad- og den, som udlændingen har familiemæssig
else i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter tilknytning til, bor på fælles bopæl.«
§ 9 i, stk. 1-4 eller 17, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet
til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.
Stk. 2-5. ---
§ 17. --- 21. I § 17 indsættes som stk. 6:
Stk. 2-5. --- »Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, der
har opholdt sig uden for landet som statsudsendte, eller for
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk.
1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2, på bag-
grund af familiemæssig tilknytning til en herboende person,
og som har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at
den herboende person har været statsudsendt. 1. pkt. gælder
dog kun, hvis udlændingen indrejser i Danmark senest 1
måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er
udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.«
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
1)-10) ---
11) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og 22. I § 19, stk. 1, nr. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.:
personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af fami- »Er personens opholdstilladelse undladt inddraget efter
liemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp stk. 7, 1. pkt., eller stk. 8, 1. pkt., eller forlænget efter § 19 a,
efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § stk. 2, 3. pkt., kan personens opholdstilladelse dog ikke ind-
9 i, stk. 11, og udlændingen eller personer, der meddeles drages, medmindre der er forløbet mindst 5 år fra afgørelsen
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til herom, jf. stk. 7, 3. pkt., og stk. 8, 3. pkt. Udlændingens op-
udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpoli- holdstilladelse kan ikke inddrages, uanset om personen efter
tik. samlivsophør modtager hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik, hvis personens opholdstilladelse er undladt inddraget
efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget
efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
12) Når opholdstilladelsen er betinget af, at personer, der
meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til udlændingen, ikke mere end en gang får op-
holdstilladelsen inddraget efter nr. 18, jf. § 9 a, stk. 4, 2.
pkt., og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge
af familiemæssig tilknytning til udlændingen, mere end en
gang får opholdstilladelsen inddraget efter nr. 18.
23. To steder i § 19, stk. 1, nr. 12, ændres »nr. 18« til: »nr.
19«.
13)-17) --- 24. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:
»18) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen
og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til,
bor på fælles bopæl, jf. § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., og § 9 n, stk. 1, 2. pkt., og de pågældende ikke bor
på fælles bopæl. Opholdstilladelsen kan dog ikke inddrages,
hvis udlændingen bor sammen med et andet familiemedlem,
hvis opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n,
stk. 1, er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a,
stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19
a, stk. 5.«
71
Nr. 18 og 19 bliver herefter nr. 19 og 20.
18) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen 25. I § 19, stk. 1, nr. 18, der bliver nr. 19, indsættes som
med opholdstilladelse efter § 9 m ikke uden arbejdstilladelse 2. pkt.:
samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen »1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis opholdstilladelsen
med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4,
der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændin- eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk.
gen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, jf. § 9 m, 5.«
stk. 3, 1. pkt., og udlændingen med opholdstilladelse efter
§ 9 m uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme
virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter
§ 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng
til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse
efter § 9 a arbejder for, og ingen særlige grunde taler heri-
mod.
19) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen
efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes
eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter denne
lov, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om
våben og eksplosivstoffer m.v., jf. § 9 a, stk. 33, 2. pkt., og
udlændingen efter ansøgningens indgivelse idømmes eller
vedtager en sådan straf. Kan forholdet føre til udvisning
efter § 25 a, kan opholdstilladelsen dog ikke inddrages.
Stk. 2-6.
Stk. 7. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse 26. I § 19, stk. 7, 1. pkt., ændres »eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«, og »anden
skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke overlast m.v.« ændres til: »anden overlast m.v., herunder
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, negativ social kontrol,«.
at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det 27. I § 19, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som 3.-5. pkt.:
gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i lan-
det.
»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddra-
get efter 1. pkt. eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra
tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a, stk. 4. 3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret
efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk.
3, jf. stk. 2, nr. 3. Fristen i 3. pkt. beregnes fra afgørelsen om
meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.«
Stk. 8. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9 q,
stk. 2, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrund-
laget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør,
der skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået
ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens
ophold her i landet.
28. I § 19, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk.
2,« til: »§ 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller §
9 q, stk. 2,«.
29. I § 19, stk. 8, indsættes efter 2. pkt. som 3.-5. pkt.:
»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt ind-
draget efter 1. pkt. eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2,
3. pkt., skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere
regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a, stk.
4. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der
72
er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør
af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1,
jf. § 16, stk. 2. Fristen i 3. pkt. beregnes fra afgørelsen om
meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.«
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en ud- 30. I § 19 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
lænding, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b- »Stk. 9. De betingelser, der blev stillet ved meddelelse af en
9 f eller 9 q, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m,
forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyr- stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, som er undladt
elsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag inddraget efter stk. 7, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2,
efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholds- 3. pkt., eller § 19 c, stk. 1, 1. pkt., gælder, hvis samlivet på
tilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig til- fælles bopæl genoptages, medmindre ganske særlige
knytning til en herboende person med dansk indfødsret, tids- grunde taler derimod.«
ubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter §§ Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
7-9, 9 b-9 f eller 9 q, kan kommunalbestyrelsen uden sam-
tykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse
til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågæld-
ende, somkommunalbestyrelsen skønner vil være af betyd-
ning
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a eller
§§ 9 i-9 l eller 9 p, afgive en udtalelse til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration om forhold vedrø-
rende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner
vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1
eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter
§§ 9 m eller 9 n, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke
fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration om
forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrel-
sen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag
som nævnt i 1. pkt.
19 a. ---
Stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilla-
delser finder § 26, stk. 1, anvendelse, jf. dog § 19 b. End-
videre finder § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelse om
forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed
for varigt ophold. Ved afgørelse om forlængelse af en op-
holdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold og
forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk.
1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig til-
knytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, finder § 19, stk. 7 og 8,
anvendelse.
31. I § 19 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »eller 2,«: »§ 9 m,
stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1,«.
Stk. 3. --- 32. I § 19 a indsættes efter stk. 3 som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
efter § 19, stk. 7, 3. eller 4. pkt., eller § 19, stk. 8, 3. eller
4. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse, medmindre udlændin-
gen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, som
følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, eller udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding
med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller
stk. 24, der er meddelt efter, at den pågældende har haft
opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk.
73
1. I sådanne tilfælde skal opholdstilladelsen inddrages, med-
mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Stk. 5. En opholdstilladelse skal nægtes forlænget efter §
19 c, stk. 1, 1. pkt., medmindre dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog 2. og 3. pkt.
§ 26, stk. 1, finder endvidere anvendelse, hvis udlændingen
har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1,
som følge af familiemæssig tilknytning til andre end en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller §
8, stk. 1 eller 2, eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendt-
gørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3,
jf. stk. 2, nr. 3, eller efter § 9 q, stk. 2. Har udlændingen
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.
1, skal opholdstilladelsen nægtes forlænget efter § 19 c, stk.
1, 1. pkt., uden at der herved tages stilling til Danmarks
internationale forpligtelser, jf. § 46, stk. 8.«
§ 19 b. Når en af betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1-3 eller 11,
er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11
eller 12, eller stk. 24, eller § 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17,
jf. stk. 5 eller 6, inddrages, medmindre dette vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3. Dette gælder tilsvarende ved inddragelse af
en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9 m, stk. 1, når
udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding
med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller
stk. 24, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
33. I § 19 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2, 2.
pkt.«: », og § 19 stk. 7 og 8.«
Stk. 2-3. ---
34. Efter § 19 b indsættes:
»§ 19 c. En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt
inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1.
pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., kan for-
længes, medmindre udlændingen 5 år eller senere regnet fra
tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse. I sådanne tilfælde skal opholdstilla-
delsen nægtes forlænget, jf. dog § 19 a, stk. 5. 1. og 2.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af
opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf.
§ 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. I sådanne til-
fælde beregnes fristen i 1. pkt. fra afgørelsen om meddelelse
af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 2. En opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller
§ 9 n, stk. 1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at personen
ikke bor på fælles bopæl med den danske statsborger eller
udlændingen med opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i, 9 k eller
9 p, hvis personen bor sammen med et andet familiemedlem,
hvis opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n,
stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller
§ 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
eller § 19 a, stk. 5.
Stk. 3. En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 i, stk. 2, nr.
1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at udlændingen med
74
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, efter
samlivsophør modtager hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik, hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n,
stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller
§ 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
eller § 19 a, stk. 5.
Stk. 4. En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 m, stk. 1, kan
ikke nægtes forlænget, uanset at udlændingen med opholds-
tilladelse efter § 9 m, stk. 1, arbejder uden arbejdstilladelse,
jf. § 9 m, stk. 3, 1. pkt., hvis opholdstilladelsen efter § 9 m,
stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller
§ 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
eller § 19 a, stk. 5.«
§ 33 b. Der tillægges opsættende virkning i følgende tilfæl-
de:
1)-5) --- 35. I § 33 b, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Ved ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1,
som følge af Danmarks internationale forpligtelser, som sen-
des af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
til Udlændingestyrelsen i forlængelse af en afgørelse om
afslag på forlængelse af en opholdstilladelse eller ophør af
opholdsret efter EU-reglerne.«
§ 38 ---
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ind- og udrejsekontrol, herunder om po-
litiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer, udenland-
ske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og
afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlem-
mer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjs-
chefer.
36. I § 38, stk. 4, udgår » om politiets adgang til flyselska-
bernes bookingsystemer,«.
Stk. 5-9. ---
§ 46. ---
Stk. 2. Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15
og 17, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15
og 17, og stk. 3, og §§ 9 i-9 n og 9 p, afgørelser vedrøren-
de forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser
meddelt efter §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p bortset fra afgørelser
om bortfald efter § 21 b samt afgørelser efter §§ 33 og 33
a og § 33 b, stk. 1, nr. 4, i forbindelse med sådanne sager
træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration. Afgørelser om udstedelse, forlængelse og inddragel-
se af registreringsbeviser og opholdskort til udlændinge, der
er omfattet af EU-reglerne, og konstatering af ophør af en
opholdsret efter EU-reglerne, jf. § 6, træffes af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Det samme gælder
afgørelser efter § 4 a, stk. 2, i forlængelse af at en udlænding
er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, §§ 9 i-9 n eller 9 p,
og afgørelser efter § 32, stk. 1, nr. 2, når Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration har pålagt udlændingen
at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser i over-
ensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, jf. dog stk. 3.
37. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
Stk. 3-4. ---
75
Stk. 5. Afgørelser efter § 9 h, stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes af
Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for International
Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen har
truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9
h, stk. 1 og 3.
38. I § 46, stk. 5, ændres »stk. 9, 2. og 3. pkt.« til: »stk. 12,
2. og 3. pkt.«
Stk. 6-7. ---
Stk. 8. Afgørelser om laissez-passer efter § 39 a, stk. 2, kan 39. I § 46 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
foruden af Udlændingestyrelsen, jf. stk. 1, træffes af Styrel- »Stk. 8. Udlændingestyrelsen træffer afgørelser om opholds-
sen forInternational Rekruttering og Integration. tilladelse efter § 9 c, stk. 1, hvis Styrelsen for International
Stk. 9. Afgørelse om forlængelse af udrejsefrist efter § 33, Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om nægtelse
stk. 4, træffes af den myndighed, som har truffet den afgør- af forlængelse af opholdstilladelse efter § 19 a, stk. 5, og
else, udrejsefristen knytter sig til, eller, hvis forlængelse samtidig har vurderet, at omstændigheder i sagen kan be-
sker som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller grunde, at det kan være i strid med Danmarks internationale
Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom, jf. § 5, stk. 2 eller 3, forpligtelser at nægte ret til fortsat ophold i Danmark.«
i hjemrejseloven, af Hjemrejsestyrelsen. Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.
Stk. 10. Hjemrejsestyrelsen kan ændre en udrejsefrist efter
§ 33, stk. 2, 4. pkt., til straks, når Hjemrejsestyrelsen har
truffet afgørelse om, at en udlænding ikke medvirker til sin
udrejse efter hjemrejselovens § 3, stk. 2.
Stk. 11. Hjemrejsestyrelsen fastsætter efter § 33, stk. 5, ud-
rejsefristen til straks.
§ 46 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning, der er
truffet efter regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., og afgørelser efter § 9 g, stk. 3, § 9 h, stk.
8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, §
9 h, stk. 18, § 11, stk. 11, § 27, § 29 c, stk. 1, § 32 a, § 33,
stk. 1, 2 og 5-7, §§ 33 a og 33 b, § 40, stk. 12, § 42 a, stk.
7, 4. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e og
§ 53 b. En afgørelse efter § 42 a, stk. 7, 4. pkt., om separat
indkvartering, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt., kan dog påklages.
40. I § 46 a, stk. 6, nr. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 h, stk. 8, 1.
pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt.« til: »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h,
stk. 12, 1. pkt.«, og »§ 9 h, stk. 18« ændres til: »§ 9 h, stk.
14«.
Stk. 7-10. ---
§ 52 c. ---
Stk. 2-8.
Stk. 9. Afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 b, træf-
fes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil.
41. I § 52 c, stk. 9, indsættes efter »§ 33 b,«: »og om
processuelt ophold i forbindelse med en anmodning om gen-
optagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q
truffet af Udlændingenævnet, jf. § 33 a, stk. 3, nr. 4,«.
§ 58. ---
Stk. 2. ---
42. I § 58 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte regler til gen-
nemførelse af API-forordningen.«
§ 60. ---
Stk. 2-3. ---
43. I § 60 indsættes som stk. 4:
76
»Stk. 4: I forskrifter, der udstedes i medfør af lovens § 58
d, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i API-forordningen.«
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1700 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved andre familiesammenførte forstås i denne lov
1)-2) ---
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 3, litra a, b eller e, eller
1. I § 2, stk. 4, nr. 3, udgår »eller«.
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo- 2. Efter § 2, stk. 4, nr. 3, indsættes som nyt nummer:
vens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning »4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-
til en herboende person, der ikke er flygtning, jf. stk. 2, eller lovens § 9, stk. 1, nr. 4, eller«.
indvandrer, jf. stk. 6. Nr. 4 bliver herefter til nr. 5.
Stk. 5-8. ---
§ 3
I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af
22. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af
11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 1654 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
§ 2 c. Ved en integrationskursist (I-kursist) forstås i denne
lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en
flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selv-
forsørgelses- eller hjemrejse-program, jf. integrationslovens
§ 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge,
der henvises til danskuddannelse som led i introduktionspro-
grammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder
1) --- 1. I § 2 c, nr. 2, indsættes efter »nr. 1«: »eller nr. 4«.
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 1
3)-7) ---
§ 4
I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændin-
geloven og om lov Danmarks tiltrædelse af Schengenkon-
ventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af
et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejse-
tilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og
udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og
brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne
for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde
og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse
med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold m.v.), foretages følgende ændringer:
§ 1, nr. 8. I § 2 a indsættes som stk. 11: 1. § 1, nr. 8 og 9, ophæves.
77
»Stk. 11. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til re-
gistrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om
nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der
passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre græn-
ser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind-
og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forord-
ningen) med senere ændringer gælder her i landet.«
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 5-27« til: »§
1, nr. 1, 2, 5-7 og 10-27«.
§ 1, nr. 9. I § 2 a indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et europæisk system vedrøren-
de rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen)
med senere ændringer gælder her i landet.«
§ 5
I lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlæn-
dingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til person-
er, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkel-
se af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til
kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), fore-
tages følgende ændringer:
§ 1, nr. 1. I § 2 a indsættes som stk. 11: 1. § 1, nr. 1-3, og § 3 ophæves.
»Stk. 11. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til regi- 2. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1-3 og 13-15, og § 3
strering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om « til: »§ 1, nr. 13-15«.
nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der
passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre græn- 3. I § 7, 1. pkt., ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1, 2 og 4«.
ser og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind-
og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-for-
ordningen) med senere ændringer gælder her i landet.«
§ 1, nr. 2. I § 2 a indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et europæisk system vedrøren-
de rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen)
med senere ændringer gælder her i landet.«
§ 1, nr. 3. I § 2 a indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet
mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og vi-
sum og de dele, som vedrører SIS, i forordning om fastsæt-
telse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informa-
tionssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samar-
bejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne)
med senere ændringer gælder her i landet.«
78