Fremsat den 10. april 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 10. april 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5.
november 2024, som senest ændret § 8 i lov nr. 1687 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 754 e indsættes i kapitel 68:
Ȥ 754 f. Politiet kan til brug for efterforskningen af
en lovovertrædelse sammenligne oplysninger om dna fra
et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforsk-
ningsdatabase, hvis
1) der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stam-
mer fra gerningspersonen,
2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens
§§ 114-114 j, 216, § 225, jf. § 216, § 237 eller en over-
trædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter,
og
3) efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2024-04925
AA014696
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i dansk politi
2.1. Gældende ret
2.1.1. Politiloven
2.1.2. Retsplejeloven
2.1.3. Lov om Det Centrale Dnaprofilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister
2.1.4. Politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævende formål
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Genetisk slægtsforskning
2.3.2. Betingelserne for at kunne anvende genetisk slægtsforskning
2.3.2.1. Bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningsper-
sonen
2.3.2.2. Kriminalitetens alvor
2.3.2.3. Efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen
3. Forholdet til retshåndhævelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
2
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
ønsker, at politiet skal benytte de værktøjer til opklaring
af sager, som nye metoder, teknologier mv. giver mulighed
for. Det omfatter også muligheden for at sammenligne op-
lysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en
dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk slægtsforsk-
ning). Dette skal være med til at sikre, at flere gerningsper-
soner bliver draget til ansvar for deres alvorlige forbrydel-
ser.
Det Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) funge-
rer som centralt redskab for politiet i forbindelse med efter-
forskning, herunder til at fastslå en persons identitet, ude-
lukke mistænkte og identificere gerningspersoner til forbr-
ydelser. Registeret er af afgørende betydning for politiets
muligheder for at efterforske og opklare kriminalitet.
Formålet med at søge i dna-profilregisteret er at finde per-
soner, hvis dna-profiler allerede er registreret i dna-profilre-
gisteret. Samtidig vil politiet på baggrund af et dna-spor
fra en uidentificeret gerningsperson kunne søge efter slægts-
relationer til den pågældende (slægtskabssøgning) blandt
eksisterende personprofiler i politiets dna-profilregister. Et
”hit” i dna-profilregisteret kræver, at politiet tidligere har
registreret dna-oplysninger fra en sigtet eller dømt person
af relevans. Hvis den formodede gerningsperson eller en
slægtsrelation til denne ikke tidligere er dømt eller sigtet, vil
der ikke være registrerede oplysninger om den pågældende,
og politiet vil således ikke kunne fremsøge den pågældende
eller dennes slægtninge i politiets eget dna-register. Det er
således ikke altid tilfældet, at dna-profilregistreret indehol-
der de fornødne oplysninger til at identificere en mulig ger-
ningsperson til et strafbart forhold.
Erfaringer fra udlandet har imidlertid vist, at genetisk
slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforsk-
ningsdatabase kan være et effektivt redskab til at opklare
meget alvorlige forbrydelser, som ikke har kunnet opklares
ved brug af andre efterforskningsmetoder, herunder ved at
søge i politiets eget dna-register. Genetisk slægtsforskning
er således bl.a. set anvendt i USA ved brug af kommercielle
slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev an-
vendt i forbindelse med et pilotprojekt i Sverige til brug for
opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab.
Der blev den 20. juni 2022 stillet et borgerforslag om,
at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning
ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase (alter-
nativt ved oprettelsen af en dansk statslig samtykkebaseret
database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt re-
gistrerer deres dna) i efterforskning af drab og grov per-
sonfarlig kriminalitet. Borgerforslaget rundede 50.000 støt-
ter i september 2022 og blev i starten af 2023 fremsat
som beslutningsforslag nr. B 15 (uændret genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 10, folketingsåret 2022-23, 1.
samling). Beslutningsforslaget blev vedtaget af regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerli-
ge.
Det er i den forbindelse centralt for regeringen, at politiets
anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-
baseret slægtsforskningsdatabase er reguleret af en særskilt
retlig ramme, som sikrer, at det kun sker i sager, hvor den
samfundsmæssige interesse i at anvende oplysninger fra en
kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase overstiger
hensynet til privatlivets fred.
Lovforslaget har på denne baggrund til formål at tilveje-
bringe en særskilt retlig ramme for politiets brug af gene-
tisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforsk-
ningsdatabase som et efterforskningsmiddel i dansk politi.
Der lægges konkret op til, at der i retsplejeloven indsæt-
tes en ny bestemmelse, hvorefter politiets brug af genetisk
slægtsforskning som efterforskningsmiddel reguleres.
Ved genetisk slægtsforskning forstås i denne sammenhæng
sammenligning af oplysninger om dna fra et dna-spor
med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdataba-
se. Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere poli-
tiets adgang til at foretage sammenligning af oplysninger
om dna fra et dna-spor med oplysninger fra politiets eget
registre eller andre landes tilsvarende registre. Denne form
for sammenligning reguleres i stedet af de generelle regler,
herunder reglerne i politiloven og retshåndhævelsesloven.
2. Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforsk-
ningsmiddel i politiet
2.1. Gældende ret
2.1.1. Politiloven
Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270
af 29. november 2019 med senere ændringer (politiloven),
er lovgrundlaget for dansk politis virksomhed, og politiet er
i medfør af politiloven pålagt en række opgaver, herunder at
efterforske og forfølge strafbare forhold, jf. politilovens § 2,
nr. 3. Bestemmelsen henviser til politiets virksomhed inden
for strafferetsplejen, der er nærmere reguleret i retsplejelo-
ven.
Varetagelsen af politiets opgaver forudsætter, at politiet ind-
samler, videregiver, anvender, analyserer mv. oplysninger
– herunder i vidt omfang personoplysninger – om bl.a.
mistænkte og ofre. Dette er navnlig tilfældet inden for straf-
feretsplejen, hvor der systematisk indsamles og behandles
bl.a. følsomme personoplysninger om de berørte personer i
forbindelse med den strafferetlige efterforskning og eventu-
elle efterfølgende strafforfølgning ved domstolene.
Politiloven suppleres af regler i den øvrige lovgivning, her-
under navnlig retsplejeloven, ligesom lov om retshåndhæ-
vende myndigheders behandling af personoplysninger regu-
3
lerer rammerne for bl.a. politiets behandling af personoplys-
ninger til retshåndhævelsesformål.
2.1.2. Retsplejeloven
Politiets opgave med at efterforske og forfølge strafbare
forhold er genstand for udførlig regulering i retsplejeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024 med
senere ændringer. Retsplejeloven fastsætter bl.a. rammerne
for, hvordan og under hvilke omstændigheder politiet må
foretage konkrete indgreb over for borgerne som led i straf-
feretlig forfølgning.
Retsplejelovens kapitel 67 og 68 indeholder almindelige be-
stemmelser om politiets efterforskning og regler om afhørin-
ger og særlige efterforskningsskridt. Det fremgår bl.a. af
lovens § 743, at politiets efterforskning har til formål at
klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller
anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe
oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sa-
gens behandling ved retten. Retsplejeloven indeholder des-
uden regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb, der kan
iværksættes af politiet, eventuelt efter rettens kendelse, i
forbindelse med efterforskning af strafbare forhold. Disse
efterforskningsmidler medfører i vidt omfang behandling af
personoplysninger om f.eks. mistænkte og ofre.
Retsplejelovens kapitel 72 vedrører legemsindgreb. Regler-
ne giver politiet hjemmel til mod sigtede eller andre at fore-
tage besigtigelse af legemets ydre, optagelse af fotografier,
aftryk og lignende af legemets ydre samt visitation af det
tøj, som den pågældende er iført (legemsbesigtigelse) samt
nærmere undersøgelse af legemet, herunder af dets hulrum,
udtagelse af spyt- eller blodprøver eller andre tilsvarende
prøver, røntgenundersøgelse eller lignende (legemsundersø-
gelse).
Politiets sikring af eksempelvis fingeraftryk samt blod- og
spytspor, der ikke involverer besigtigelse eller undersøgelse
af et legeme, er ikke reguleret i retsplejeloven. Sikring af
sådanne spor fra eksempelvis et gerningssted er ikke regu-
leret af retsplejelovens regler, medmindre de indebærer ek-
sempelvis beslaglæggelse eller ransagning.
Retsplejeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, som
fastsætter en særskilt retlige ramme for politiets anvendelse
af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel.
2.1.3. Lov om Det Centrale Dnaprofilregister og Det Cen-
trale Fingeraftryksregister
Det Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) funge-
rer som centralt redskab for politiet i forbindelse med ef-
terforskning af konkrete straffesager, herunder til at fastslå
en persons identitet, udelukke mistænkte og identificere ger-
ningspersoner til forbrydelser.
Folketinget vedtog den 21. juni 2022 lov nr. 873 om Det
Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksre-
gister. Loven, der bl.a. havde til formål at fastsætte en fæl-
les lovgivningsmæssig ramme for både Det Centrale Dna-
profilregister (dna-profilregisteret) og Det Centrale Finger-
aftryksregister (fingeraftryksregisteret), indeholder nærmere
regler for optagelse og sletning af dna-profiler og fingeraf-
tryk i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.
Lov nr. 873 af 21. juni 2022 om Det Centrale Dna-profilre-
gister og Det Centrale Fingeraftryksregister er delvist sat
i kraft ved bekendtgørelse nr. 1250 af 5. september 2022
om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om Det Cen-
trale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-
ster. Idet loven kun delvist er sat i kraft, er optagelse og
sletning af dna-profiler og fingeraftryk i dna-profilregisteret
og fingeraftryksregisteret dels reguleret af lov nr. 873 af 21.
juni 2022, dels af lov nr. 434 af 31. maj 2000 med senere
ændringer.
Det følger af lov om Det Centrale Dnaprofilregister og Det
Centrale Fingeraftryksregister § 5, at registrene ud over
fingeraftryk og dna-profiler må indeholde oplysninger af
betydning for registrenes praktiske anvendelse og førelse,
herunder identifikationsoplysninger i tilknytning til de regi-
strerede oplysninger. Det kan bl.a. omfatte den registreredes
navn, adresse, cpr-nummer, nationalitet, sagens fakta og af-
gørelser mv.
2.1.4. Politiets behandling af personoplysninger til rets-
håndhævende formål
Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-
sonoplysninger, jf. lov nr. 410 af 27. april 2017 (retshåndhæ-
velsesloven) med senere ændringer, fastsætter rammerne for
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger, når behandlingen foretages med henblik på at fore-
bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare hand-
linger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Retshåndhæ-
velsesloven gælder således for bl.a. politiets behandling af
oplysninger om mistænkte og sigtede i forbindelse med
strafferetlig efterforskning.
Retshåndhævelsesloven gennemfører Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2016/680/EU af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente
myndigheders behandling af personoplysninger med henblik
på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straf-
bare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævel-
se af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævel-
sesdirektivet).
Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, må politiet be-
handle personoplysninger om genetiske data, når behandlin-
gen af oplysningerne er strengt nødvendig, og behandlingen
sker af hensyn til bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger, herunder for at beskytte
den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interes-
ser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 om forholdet til databeskyt-
telseslovgivningen.
4
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Erfaringer fra udlandet har vist, at genetisk slægtsforskning
ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase kan
være et effektivt redskab til at opklare meget alvorlige forbr-
ydelser, som ikke har kunnet opklares ved brug af andre
efterforskningsmetoder.
Regeringen ønsker, at politiet skal benytte de værktøjer
til opklaring af sager, som nye metoder, teknologier mv.
giver mulighed for. Det omfatter også muligheden for at
kunne afsøge alle relevante muligheder for at sammenligne
oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en
dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk slægtsforsk-
ning). Dette skal være med til at sikre, at flere gerningsper-
soner bliver draget til ansvar for deres alvorlige forbrydel-
ser.
Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, må politiet be-
handle personoplysninger om genetiske data, når behandlin-
gen af oplysningerne er strengt nødvendig, og behandlingen
sker af hensyn til bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger, herunder for at beskytte
den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interes-
ser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at politiet, såfremt de
øvrige bestemmelser i retshåndhævelsesloven er iagttaget,
efter gældende ret kan anvende genetisk slægtsforskning
ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase i efter-
forskning af strafbare forhold.
Det er dog Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres
et særskilt retligt grundlag for politiets anvendelse af gene-
tisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforsk-
ningsdatabase.
Brugen af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-ba-
seret slægtsforskningsdatabase skal anvendes i sager, hvor
politiet – selv om der er fundet dna-spor på gerningsste-
det – ikke kan komme videre med efterforskningen, f.eks.
fordi den mistænkte gerningsperson eller dennes nærtståen-
de slægtninge ikke er registreret i politiets eget dna-regis-
ter. Det skal samtidig sikres, at der er en særskilt retlig
ramme, der sikrer, at efterforskningsskridtet anvendes i de
sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at anvende
genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægts-
forskningsdatabase overstiger hensyn til privatlivets fred.
Der lægges på den baggrund op til, at der indsættes en
ny bestemmelse i retsplejeloven, der regulerer politiets sam-
menligning af oplysninger om dna fra et dna-spor med op-
lysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som
et efterforskningsmiddel i dansk politi.
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Genetisk slægtsforskning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i retsple-
jelovens § 754 f, som giver politiet mulighed for under
visse nærmere omstændigheder at sammenligne oplysninger
om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret
slægtsforskningsdatabase i forbindelse med efterforskningen
af nogle af de mest alvorlige forbrydelser, herunder terror,
voldtægt og drab.
Brugen af genetisk slægtsforskning vil ske som led i en
verserende efterforskning, og der vil således være tale om et
efterforskningsskridt inden for strafferetsplejen.
Genetisk slægtsforskning er en metode inden for slægts-
forskning, hvor dna-analyser anvendes til at fastslå slægt-
skab mellem enkeltpersoner. Metoden indebærer, at en per-
son får lavet en dna-analyse, og resultatet lægges i en dna-
baseret slægtsforskningsdatabase, hvor det sammenlignes
med resultater fra andre brugere af databasen. Metoden an-
vendes bl.a. af privatpersoner, som ønsker at finde ukendte
slægtninge.
Politiets forventede brug af genetisk slægtsforskning vil
kunne beskrives som inddelt i fire faser.
I første fase (dna-analysen) udarbejdes der en dna-analyse
af et biologisk spor (dna-spor), hvis der er bestemte grunde
til at antage at dna-sporet stammer fra den uidentificerede
gerningsperson. Det er således en forudsætning for at kunne
anvende genetisk slægtsforskning som efterforskningsmeto-
de, at der findes et dna-spor i efterforskningen, som er af
tilstrækkelig mængde, og som har den fornødne kvalitet til,
at der kan udarbejdes en dna-analyse. Dna-analysen udarbej-
des af Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut
ved Københavns Universitet. Gennem analysen opnås et
detaljeret dna-resultat (sporprofil), idet der ud fra analysen
bl.a. kan udledes oplysninger om en persons genetiske ka-
rakteristika, arveanlæg mv. Analysen adskiller sig derved
fra de dna-profiler, som politiet registrerer i dna-profilregi-
steret, og den dna-profil, der udarbejdes til brug for genetisk
slægtsforskning, vil derfor ikke kunne indlæses og sammen-
lignes med de dna-profiler, der registreres i politiets eget
dna-profilregister.
I anden fase (sammenligning i en slægtsforskningsdatabase)
søges sporprofilen op imod andre dna-profiler i en dna-ba-
seret slægtsforskningsdatabase. Politiet vil få adgang til op-
lysninger om, hvorvidt gerningspersonens dna-profil har et
match i databasen og almindelige personoplysninger (navn
mv.) om de udfundne slægtsrelationer, men vil ikke i øvrigt
få adgang til oplysninger om brugerne af databasen.
For at kunne anvende slægtsforskningsmetoden er det på
nuværende tidspunkt nødvendigt, at der overføres sporprofi-
ler til kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser
i USA. Det skyldes, at disse databaser tillader søgninger
som led i efterforskning af strafbare forhold (bl.a. sager med
uopklarede drab). Overførelsen vil f.eks. kunne ske ved,
at anklagemyndigheden sender en retshjælpsanmodning til
myndighederne i USA.
I tredje fase (traditionel slægtsforskning) bearbejder politi-
5
et de match, som er fundet ved sammenligning af data i
slægtsforskningsdatabasen. Politiets videre bearbejdning af
data sker gennem traditionelle slægtsforskningsmetoder med
henblik på at kortlægge slægtsrelationer tilbage i tid og for-
søge at finde fælles forfædre til matchene for derefter at
udarbejde et stamtræ frem til nutiden. Slægtsforskningsme-
toden vil således kunne berøre mange personer. Kortlægnin-
gen vil bl.a. ske ved brug af traditionelle hjælpemidler til
slægtsforskning, f.eks. søgninger i kirkebøger og andre of-
fentligt tilgængelige arkivalier, navnlig fra Rigsarkivet. For-
målet med kortlægningen er at få en begrænset liste over
personer, der har en relevant slægtsrelation med de match,
som er fundet via slægtsforskningsdatabasen, og som derfor
vil være relevante for politiet at undersøge videre i deres
efterforskning. Det bemærkes, at politiet i forhold til dette
arbejde eventuelt kan lade sig bistå af en ekstern slægtsfors-
ker.
I fjerde fase (identifikation af en mulig gerningsperson) vil
politiet på baggrund af resultaterne fra slægtsforskningen
arbejde videre med traditionelle efterforskningsmetoder med
henblik på at kunne nå frem til identifikation af en mulig
gerningsperson. Hvis politiets efterforskning fører til identi-
fikation af en mulig gerningsperson, vil politiet i medfør
af retsplejelovens regler kunne tage en dna-prøve (referen-
ceprøve) fra vedkommende og sammenligne resultatet med
dna-sporet (sporprofilen) fra gerningsstedet. Dette sker ved
anvendelse af dna-metoder, som politiet har adgang til i
forbindelse med efterforskning af straffesager. Det vil – på
samme måde som i andre straffesager – i givet fald være
et match mellem disse dna-profiler, der sammen med de
øvrige sagsoplysninger vil kunne anvendes som bevis i en
straffesag mod den pågældende.
Det skal bemærkes, at såfremt sammenligning i slægtsforsk-
ningsdatabasen (anden fase) ikke blot medfører et match
med slægtninge, men med den formodede gerningsperson,
kan politiet også anvende disse oplysninger i den videre
efterforskning og identifikation af gerningspersonen.
2.3.2. Betingelserne for at kunne anvende genetisk slægts-
forskning
2.3.2.1. Bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stam-
mer fra gerningspersonen
Det vil efter forslaget være en betingelse for, at politiet kan
anvende genetisk slægtsforskning som led i en efterforsk-
ning af et strafbart forhold, at der er bestemte grunde til at
antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen.
Det er i denne forbindelse en forudsætning, at der er fundet
et biologisk spor, og at der foreligger sådanne faktiske om-
stændigheder, at der er konkrete og rimelige grunde, som
peger på, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen bag
den alvorlige forbrydelse.
2.3.2.2. Kriminalitetens alvor
Der lægges med lovforslaget op til, at politiets anvendelse
af genetisk slægtsforskning som led i en efterforskning kun
kan finde sted i forhold til efterforskning af terror, voldtægt,
drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvor-
lig karakter.
Anvendelsesområdet for politiets brug af genetisk slægts-
forskning foreslås således begrænset til ganske få meget
alvorlige forbrydelser, hvor offentlighedens interesse i en
effektiv kriminalitetsbekæmpelse vurderes at veje tungere
end det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer
for den enkelte.
Der lægges på den baggrund op til, at politiet kan anvende
genetisk slægtsforskning til brug for efterforskningen af en
overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, 216, § 225, jf. §
216 og § 237.
Der lægges endvidere op til, at politiet kan anvende genetisk
slægtsforskning til brug for efterforskningen af en overtræ-
delse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter.
Afgrænsningen af anvendelsesområdet har til formål at sik-
re, at politiet har mulighed for at bruge genetisk slægtsforsk-
ning i de sager, hvor der er tale om en meget alvorlig
forbrydelse, og hvor offentlighedens interesse i en effektiv
kriminalitetsbekæmpelse vurderes at veje tungere end det
indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for den
enkelte.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der kan forekomme
sager, der ikke angår straffelovens §§114-114 j, 216, § 225,
jf. § 216 og § 237, men hvor de konkrete omstændigheder
i sagen tilsiger, at politiet skal kunne bruge genetisk slægts-
forskning som led i efterforskningen.
Hvorvidt efterforskningen angår en overtrædelse af straffe-
loven af særdeles alvorlig karakter beror på en konkret vur-
dering af en sags faktiske omstændigheder. Dette kan efter
omstændighederne omfatte brandstiftelse efter straffelovens
§ 180 (med en strafferamme på indtil livstid), vold med
døden til følge efter straffelovens § 246 (med en strafferam-
me på 10 år) og røveri af særligt grov beskaffenhed efter
straffelovens § 288, stk. 2 (med en strafferamme på 10 år).
Der er ikke tale om en udtømmende opregning, men idet der
skal være tale om kriminalitet af særdeles alvorlig karakter,
forudsættes det, at der skal være tale om en overtrædelse
af straffeloven med en strafferamme på mindst 8 års fæng-
sel. Det forudsættes endvidere, at der som altovervejende
udgangspunkt er tale om personfarlig kriminalitet.
Derudover kan der ved vurderingen af, om der er tale om
kriminalitet af særdeles alvorlig karakter, bl.a. lægges vægt
på, om den pågældende er mistænkt for flere lovovertræ-
delser, og om der vurderes at foreligge en gentagelsesrisi-
ko. Der kan også lægges vægt på, om gerningen er særligt
planlagt eller udført som led i omfattende eller organiseret
kriminalitet, og om gerningspersonen har udvist særlig hen-
synsløshed.
6
2.3.2.3. Efterforskningsskridtet må antages at være af afgø-
rende betydning for efterforskningen
Der lægges desuden op til, at politiet kun kan anvende
genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægts-
forskningsdatabase, hvis det vurderes at være af afgørende
betydning for efterforskningen.
Heri ligger bl.a., at der skal være en vis grund til at for-
vente, at anvendelsen af genetisk slægtsforskning ved brug
af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase vil medføre af-
gørende resultater for efterforskningen i den forstand, at
efterforskningen bringes videre. Det er ikke et krav, at gene-
tisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforsk-
ningsdatabase skal anses for det eneste mulige efterforsk-
ningsskridt, men andre efterforskningsskridt skal i relevant
omfang være afsøgt.
3. Forholdet til retshåndhævelsesloven
Den foreslåede ordning indebærer, at bl.a. politiet og Rets-
genetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut ved Køben-
havns Universitet behandler almindelige og følsomme per-
sonoplysninger, herunder genetisk data. Der henvises til
beskrivelsen i pkt. 2.3.1. af politiets forventede brug af ge-
netisk slægtsforskning som inddelt i fire faser.
Politiets behandling af personoplysninger efter den foreslå-
ede bestemmelse i retsplejelovens § 754 f vil skulle ske
i overensstemmelse med retshåndhævelsesdirektivet og rets-
håndhævelsesloven.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiets behandling
af personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse i
retsplejelovens § 754 f vil være i overensstemmelse med
§§ 9 og 10 i retshåndhævelsesloven, idet behandlingen af
personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse
må anses for at være strengt nødvendig og vil ske med
henblik på at efterforske strafbare handlinger.
Politiet vil i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om der er
bestemte grunde for at antage, at dna-sporet stammer fra den
uidentificerede gerningsperson, og om efterforskningsskrid-
tet må antages at være af afgørende betydning.
Spørgsmålet om, hvordan oplysningerne fra dna-sporet kan
overføres til en dna-baseret slægtsforskningsdatabase i et
tredjeland, reguleres forsat alene af reglerne i retshåndhæ-
velsesloven.
Hvis der ved anvendelsen af en dna-baseret slægtsforsk-
ningsdatabase overføres spor-profiler (personoplysninger) til
lande uden for EU og EØS (tredjelande), skal der være
et overførselsgrundlag efter retshåndhævelseslovens afsnit
VII. Det forudsættes, at det nødvendige overførselsgrundlag
er til stede, inden der som led i ordningen overføres person-
oplysninger til et tredjeland.
Eksempelvis vil personoplysninger på baggrund af en inter-
national retshjælpsanmodning til det amerikanske justitsmi-
nisterium og efter en konkret vurdering kunne overføres til
myndighederne i USA, inden for rammerne af retshåndhæ-
velseslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Efter denne bestemmelse kan
personoplysninger overføres i enkeltsager med henblik på
retshåndhævende formål.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at politiets anvendelse af
genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægts-
forskningsdatabase ikke er udgangspunktet, men alene er
forbeholdt sager om terror, voldtægt, drab og overtrædelser
af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, samt at det for-
udsættes at være et efterforskningsskridt, der kun anvendes,
hvor det er nødvendigt for efterforskningen af de strafbare
handlinger, og hvor det således ikke vurderes relevant at
anvende andre efterforskningsskridt. Endvidere er der lagt
vægt på, at der skal være bestemte grunde for at antage, at
dna-sporet, der danner grundlag for de oplysninger, der vi-
deregives om den formodede gerningspersonens dna-profil,
stammer fra den uidentificeret formodet gerningsperson til
forbrydelsen.
Det forudsættes, at politiet, inden overførsel sker, har vur-
deret, at hensynet til den registreredes rettigheder (den po-
tentielle gerningsperson), jf. retshåndhævelseslovens § 35,
stk. 2, ikke går forud for den samfundsmæssige interesse i
overførslen. Dette må – navnlig henset til de alvorlige krimi-
nalitetsformer, som efterforskningsskridtet er begrænset til –
forventes som udgangspunkt ikke at være tilfældet.
Hvis der findes match ved sammenligning med data i
slægtsforskningsdatabasen, vil politiet bearbejde matchene
gennem traditionelle slægtsforskningsmetoder med henblik
på at kortlægge slægtsrelationer tilbage i tid og finde fælles
forfædre til matchene for derefter at udarbejde et stamtræ
frem til nutiden. I tilfælde af, at en slægtsforsker bistår
politiet, forudsættes det med den forslåede bestemmelse i
retsplejelovens § 754 f, at der vil skulle indgås en databe-
handleraftale mellem politiet og slægtsforskeren, som inde-
bærer, at slægtsforskeren udelukkende må behandle person-
oplysninger efter instruks fra politiet.
Det forudsættes, at slægtsforskerens behandling af person-
oplysninger ikke vil omfatte dna-oplysninger eller andre
følsomme personoplysninger. Endvidere forudsættes det, at
slægtsforskeren vil have tavshedspligt med hensyn til de
oplysninger, som vedkommende i den forbindelse har fået
kendskab til, ligesom slægtsforskeren vil skulle sikkerheds-
godkendes, og den pågældendes adgang til politiets syste-
mer mv. eventuelt vil skulle begrænses på baggrund af en
vurdering af, om adgang til systemerne er nødvendige for
den pågældende arbejdsopgave. Straffelovens §§ 152 og 152
c-f vil således kunne finde anvendelse, hvilket indebærer,
at enhver uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplys-
ningerne vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder og under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 2 år.
Det bemærkes endvidere, at de øvrige bestemmelser i rets-
håndhævelsesloven skal iagttages, herunder de grundlæg-
7
gende principper i retshåndhævelseslovens § 4, reglerne
om konsekvensanalyse i retshåndhævelseslovens § 25 og
reglerne om behandlingssikkerhed i retshåndhævelseslovens
§ 27. Det indebærer bl.a., at omfanget af de personoplys-
ninger, som overføres til brug for genetisk slægtsforskning,
ikke må omfatte mere, end hvad der kræves for at kunne
opfylde formålet med ordningen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Indførslen af muligheden for brug af genetisk slægtsforsk-
ning vurderes ikke i sig selv at have direkte økonomiske
konsekvenser, idet udgifterne vil afhænge af anvendelses-
graden af værktøjet. Eventuelle merudgifter afholdes inden
for myndighedernes økonomiske rammer.
Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper om
digitaliseringsklar lovgivning, herunder princip 5 om tryg og
sikker datahåndtering, da det foreslåede vurderes at være i
overensstemmelse med retshåndhævelsesloven.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. marts til
den 2. april (28 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut), Akademikerne, Advoka-
trådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, AmiA-
mi, Center mod Menneskehandel, Center for Voldtægtsof-
re i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning, Kol-
ding, Hillerød, Holbæk og Nykøbing Falster, Copenhagen
Business School (CBS) – CBS LAW, Danmarks Jurist-
og Økonomforbund, Danmarks Ve-teraner, Danner, Danske
Advokater, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Kvinde-
samfund, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Sel-
skab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Da-
taetisk råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Helsinki-Komité for Menne-skerettigheder,
Det Kriminalpræventive Råd, DI, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjeneste-mandsforening, Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on, Foreningen af Of-fentlige Anklagere, Fængselsforbun-
det, Gadejuristen, HK Landsklubben Danmarks Domstole,
HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndigheden, Hjælp
Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Joan-
Søstrene, KFUKs sociale arbejde, Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Kompetence-center Prostitution, Kraka, Krimi-
nalforsorgsforeningen, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns
Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorgani-
sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisatio-
nen mod seksuelle overgreb, Lev Uden Vold, Offerrådgiv-
ningen i Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,
Reden i København, Aarhus, Odense og Aalborg, Reden In-
ternational, Retspolitisk Forening, Rådet for Digital Sikker-
hed, Samtlige byretter, Seksualpolitisk Forum, Sexarbejder-
nes Interesseorganisation, Syddansk Universitet (Det Sam-
fundsvidenskabelige Fakultet), Ålborg Universitet (Juridisk
Institut).
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Indførslen af muligheden for brug af gene-
tisk slægtsforskning vurderes ikke i sig selv
at have direkte økonomiske konsekvenser,
idet udgifterne vil afhænge af anvendelses-
graden af værktøjet. Eventuelle merudgifter
afholdes inden for myndighedernes økonomi-
ske rammer.
8
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som led i
efterforskningen er i dag ikke særskilt reguleret i lovgivnin-
gen.
Politiet kan efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, be-
handle personoplysninger om genetiske data, når behandlin-
gen af oplysningerne er strengt nødvendig, og behandlingen
sker af hensyn til bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger, herunder for at beskytte
den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interes-
ser.
Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestem-
melse i § 754 f, hvorefter politiet til brug for efterforsknin-
gen af et strafbart forhold vil kunne sammenligne oplysnin-
ger om dna fra et dna-spor med oplysninger i en dna-ba-
seret slægtsforskningsdatabase, hvis betingelserne i 1-3 er
opfyldt.
Med bestemmelsen lægges der op til, at tre betingelser vil
skulle være opfyldt for, at politiet kan anvende genetisk
slægtsforskning som led i efterforskning af strafbare for-
hold.
Det foreslås i nummer 1, at der vil skulle foreligge bestemte
grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningsper-
sonen.
Det vil i den forbindelse en forudsætning, at der er fundet
et biologiske spor – eksempelvis hår, blod eller sæd. Det vil
ikke nødvendigvis være en forudsætning, at det pågældende
spor er fundet direkte på gerningsstedet.
Derudover vil det være en forudsætning, at der er bestem-
te grunde til at antage, at det pågældende biologiske spor
stammer fra gerningspersonen, og ikke fra forurettede eller
vidner mv. Dette vil sige, at der vil skulle foreligge sådanne
faktiske omstændigheder, der godtgør, at der er konkrete og
rimelige grunde, som peger på, at dna-sporet stammer fra
gerningspersonen til den alvorlige forbrydelse.
Betingelsen vil i almindelighed forudsættes at være opfyldt,
hvis det pågældende spor er fundet f.eks. på et gerningsvå-
ben eller på forurettede, og det kan udelukkes, at sporet
stammer fra forurettede. Det bemærkes, at betingelsen i det
foreslåede om at der skal være bestemte grunde til at antag
vil skulle forstås på samme måde som den tilsvarende betin-
gelse i retsplejelovens § 781, stk.1, nr. 1.
Det foreslås i nummer 2, at politiet vil kunne anvende gene-
tisk slægtsforskning til opklaring af terror (§§ 114-114 j),
voldtægt (§ 216 og § 225, jf. § 216), drab (§ 237) eller en
overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter.
Dette vil også gælde, når efterforskningen angår efterforsk-
ning af forsøg og medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23,
af de nævnte lovovertrædelser.
Hvorvidt en lovovertrædelse vil kunne karakteriseres som
værende kriminalitet af særdeles alvorlig karakter beror
på en konkret vurdering af en sags faktiske omstændighe-
der. Dette vil efter omstændighederne kunne omfatte brand-
stiftelse efter straffelovens § 180 (med en strafferamme på
indtil livstid), vold med døden til følge efter straffelovens
§ 246 (med en strafferamme på 10 år) og røveri af særligt
grov beskaffenhed efter straffeloven § 288, stk. 2 (med en
strafferamme på 10 år).
Der er ikke tale om en udtømmende opregning, men idet
der vil skulle være tale om kriminalitet af særdeles alvorlig
karakter, forudsættes det, at der vil skulle være tale om en
9
overtrædelse med en strafferamme på mindst 8 år. Det for-
udsættes endvidere, at der som altovervejende udgangspunkt
vil skulle være tale om personfarlig kriminalitet.
Derudover vil der ved vurderingen af, om der er tale om
kriminalitet af særdeles alvorlig karakter bl.a. skulle lægges
vægt på, om den pågældende er mistænkt for flere lovover-
trædelser, og om der vurderes at foreligge en gentagelsesri-
siko. Der vil også kunne lægges vægt på, om gerningen
er særligt planlagt eller udført som led i omfattende eller
organiseret kriminalitet, og om gerningspersonen har udvist
særlig hensynsløshed.
Det foreslås i nummer 3, at efterforskningsskridtet vil anta-
ges, at skulle være af afgørende betydning for efterforsknin-
gen. Heri vil bl.a., ligge at der ville skulle være en vis grund
til at forvente, at anvendelsen af genetisk slægtsforskning
vil medføre afgørende resultater for efterforskningen i den
forstand, at efterforskningen bringes videre.
Det vil derimod ikke være et krav, at anvendelsen af ge-
netisk slægtsforskning vil skulle anses for det eneste mu-
lige efterforskningsskridt, men andre efterforskningsskridt
vil i relevant omfang skulle være afsøgt. Anvendelsen af
genetisk slægtsforskning vil således også kunne anvendes
af politiet i tilfælde, hvor der eksisterer andre efterforsk-
ningsskridt, som dog f.eks. bliver betragtet som usikre, ufor-
holdsmæssigt besværlige eller uforholdsmæssigt ressource-
krævende, m.v.
Det bemærkes, at betingelsen i det foreslåede om at skulle
være af afgørende betydning vil skulle forstås på samme
måde som den tilsvarende betingelse i retsplejelovens § 781,
stk.1, nr. 2.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil være territorielt
afgrænset i forhold til placeringen af de kommercielle dna-
baserede slægtsforskningsdatabaser.
Det bemærkes desuden, at retten i medfør af retsplejelovens
§ 746, stk. 1, kan afgøre tvistigheder om lovligheden af poli-
tiets efterforskningsskridt, som indebærer brugen af genetisk
slægtsforskning.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Det skyl-
des, at der for Færøerne og Grønland gælder særlige retsple-
jelove.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. no-
vember 2024, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1687 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 754 e. indsættes i kapitel 68:
Ȥ 754 f. Politiet kan til brug for efterforskningen af
en lovovertrædelse sammenligne oplysninger om dna fra
et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforsk-
ningsdatabase, hvis
1) der er bestemte grunde til at antage at dna-sporet stam-
mer fra gerningspersonen,
2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens
§§ 114-114 j, 216, § 225, jf. § 216, § 237, eller en over-
trædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter og
3) efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen.«
11