Svar på spm. nr. S 901: Vil ministeren finde en løsning, så menighedsråd ikke får afslag på at tage landbrugsjord ud af drift på grund af manglende MitID som beskrevet i landbrugsavisen den 26. marts 2025?
Tilhører sager:
Aktører:
- Til: Jeppe Bruus
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Spørger: Karsten Filsø
- Minister: ministeren for grøn trepart
Skriftligt svar spm. S 901.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s901/svar/2129051/3003952.pdf
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk J.nr. 2025-1796 Den 8. april 2025 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 901, som medlem af Folketinget Karsten Filsø (SF) har stillet til ministeren for grøn trepart den 1. april 2025. Spørgsmål nr. S 901 fra medlem af Folketinget Karsten Filsø (SF) ”Vil ministeren finde en løsning, så menighedsråd ikke får afslag på at tage landbrugsjord ud af drift på grund af manglende MitID som beskrevet i landbrugsavisen den 26. marts 2025?” Svar Det er meget glædeligt, at også menighedsråd melder sig ind i den grønne omstilling og f.eks. søger om permanent ekstensivering af landbrugsjorder. Det er vigtigt, at alle private og offentlige aktører bidrager til at komme i mål med trepartsaftalens ambitioner. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har oplyst, at ansøgning om permanent ekstensivering eller andre arealindsatser skal ske gennem SGAV’s ansøgningssystem ”Tast Selv”. Anvendelse af ”Tast Selv” kræver brug af Mit-ID. Det gælder også menighedsråd og andre offentlige og private aktører, der søger ordningen. Ellers kan der opstå tvivl om, hvorvidt ejeren af arealet er indforstået med de rådighedsindskrænkelser, der pålægges arealet, og om kompensationen udbe- tales til den rette ejer. I de to konkrete sager har menighedsrådets formand søgt som privatperson på vegne af menig- hedsrådet, men da det er menighedsrådet - og ikke menighedsrådsformanden som privatperson - der er ejer af arealet, har det medført et afslag på ansøgning om tilsagn. SGAV har oplyst, at det er muligt at genoptage sagerne under henvisning til, at der foreligger nye væsentlige oplysninger om faktiske forhold, som kan have betydning for sagens afgørelse, og at styrelsen vil tage direkte kon- takt til de pågældende menighedsråd om dette. Jeg kan til spørgerens orientering oplyse, at tre andre menighedsråd har søgt og fået tilsagn om permanent ekstensivering. Det er dermed muligt for menighedsråd at søge permanent ekstensive- ring, hvis anvisningerne i forbindelse med ansøgning følges. Jeg vil på baggrund af de to sager gå i dialog med by-, land- og kirkeministeren, for at afdække om der er behov for en målrettet informa- tionsindsats til menighedsrådene om, hvordan der kan søges om udtagning af landbrugsjorder. Jeppe Bruus / Charlotte Brøndum Offentligt S 901 endeligt svar 2024-25