Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
mizs@danskerhverv.dk
mizs
Side 1/2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Anne Christine Brønnum
Den 27. februar 2025
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivnings-
loven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskriv-
ningsgrundlaget for nye driftsmidler) – J.nr. 2023-1141
Dansk Erhverv har den 30. januar 2025 modtaget udkast til forslag til lov om ændring af afskriv-
ningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget
for nye driftsmidler) i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er generelt positivt stemt overfor lavere selskabsskat, da det er den mest produkti-
vitetshæmmende skat, som desværre er med til at holde væksten og velstanden nede i samfundet.
Der er imidlertid ikke politisk flertal for at sænke skatten direkte og skattelettelser til selskaber har
derfor ofte en indirekte form via eksempelvis forbedrede afskrivningsmuligheder, som i nærvæ-
rende lovforslag. Dansk Erhverv mener, at man skal undgå at komplicere skattelovgivningen for
meget og primært bruge skattesystemet til at skabe vækst og inddrive provenu. Skattesystemet bør
ikke benyttes til at drive klimapolitik og derfor er vi også skeptiske overfor afskrivningsregler, der
er for snævre. Jo snævrere afskrivningsregler, jo større dødvægtstab og som udgangspunkt mindre
grøn omstilling for pengene. Dansk Erhverv mener derfor også, at lovforslaget kan blive mere am-
bitiøs.
Specifikke bemærkninger
Det fremgår af lovforslaget, at det forhøjede afskrivningsgrundlag finder sin anvendelse på drifts-
midler der er anskaffet i perioden 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026. Driftsmidlerne
anses som anskaffede, når de er leveret til virksomheden i en stand, hvor de kan indgå i driften. Der
er dog tilfælde, særligt når driftsmidlet speciallaves og tilpasses til den enkelte virksomhed, hvor
investeringsvinduet kan blive for snævert. Der kan gå lang tid fra, at et nyt driftsmiddel bliver be-
stilt, til det er færdigt og klar til brug. Det er vigtigt, at virksomhederne kan regne med at kunne
benytte sig af det forhøjede afskrivningsgrundlag, når de planlægger deres investeringer. Stop og
go politik er generelt gift for investeringer. Det er de stabile og langsigtede rammevilkår for grønne
investeringer, der fremmer investeringslysten. Dansk Erhverv vil derfor indstille, at ordningen for-
længes eller gøres permanent.
Dansk Erhverv mener, at man også bør se på hvad der er omfattet af det grønne investeringsvindue.
Det fremgår af lovforslaget, at det grønne investeringsvindue omfatter investeringer i driftsmidler
med undtagelse af fossildrevne driftsmidler, personbiler, skibe og software, men at disse driftsmid-
ler skal være fabriksnye. Det er uhensigtsmæssigt, hvis ikke også anskaffelsen af brugte driftsmidler
Offentligt
L 195 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
DANSK ERHVERV
Side 2/2
indgår. Det er vigtigt, at virksomheder med færre ressourcer også har mulighed for at omstille sig.
Dette kan fremmes ved, at investeringsvinduet også omfatter anskaffelsen af brugte driftsmidler.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att. Anne Christine Brønnum J.nr. 2023 - 1141
Høring over forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler).
Dansk Gartneri takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven.
Dansk Gartneri er positive over det grønne investeringsvindue og det øgede incitamentet for
grøn omstilling blandt virksomheder. Gartnerierhvervet er et energiintensivt, men i
særdeleshed omstillingsparat erhverv. Som følge af den nuværende konkurrencesituation er
øget afskrivningsret på driftsmidler, som fremmer erhvervets grønne omstilling, brugbart.
I gartnerierhvervet er klimastyringssystemer et vigtigt redskab til at reducere væksthusenes
ofte høje energiforbrug. Et klimastyringssystems hardware og software har separate priser, og
for at få det optimale ud af et klimastyringssystem skal der ofte tilkøbes nye licenser og
opdateringer til klimastyringens software.
Det antages ud fra lovforslagets ordlyd, at anskaffelsessummer til software ikke omfattes af
investeringsvinduet, da der ikke findes direkte klimamæssige fordele ved investeringen. Dansk
Gartneri opfordrer til et mere nuanceret syn på software i det grønne investeringsvindue, så
anskaffelsessummer fra software til klimastyringssystemer i væksthusgartnerier også
omfattes i investeringsvinduet.
Klimastyringssystemer kan bl.a. energioptimere brug af vækstlys, isoleringsgardiner,
energikilder og temperatur i væksthuse, samt registrere data, hvilket muliggør løbende
analyse og forbedring af energiforbrug. Én klimacomputer med relevant software og sensorer
til dynamisk klimastyring i væksthuse har en årlig standard miljøeffekt på 40 kWh/år/m2. Til
sammenligning har 200 LED-lys en årlig standard miljøeffekt på 9 kWh/år/m2.
Energibesparende applikationer i et klimastyringssystem kræver løbende køb af forskelligt
software. Derfor opfordrer Dansk Gartneri til, at anskaffelsessummerne på disse omfattes i
det grønne investeringsvindue.
Mvh Molle Marie Hinchely Kyhn, Energi- og Klimakonsulent, Dansk Gartneri
Tlf.: 20 56 80 07 Mail: momh@danskgartneri.dk
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler
Skatteministeriet har 30. januar 2025 (j.nr. 2023 – 1141) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger
til et udkast til lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler.
I den anledning bemærkes, at det foreslåede investeringsvindue svarer i sin grundopbygning til det
investeringsvindue, der var gældende i perioden fra november 2020 til udgangen af 2022.
Investeringsvinduet fungerer således ved, at afskrivningsgrundlaget for driftsmidler (på nær enkelte
undtagelser) anskaffet i den pågældende periode forhøjes (in casu til 108 pct.), men at selve
afskrivningen herefter følger de almindelige regler (25 pct. saldoafskrivning). Investeringsloftet
kræver derfor, at de anskaffede driftsmidler afskrives på en særskilt saldo (frem til 2031, hvor
saldoværdien for de driftsmidler, der er anskaffet under investeringsvinduet, overgår til den
almindelige driftsmiddelsaldo).
Som også tidligere anført over for Skatteministeriet, havde DI foretrukket et investeringsvindue, som
frem for forhøjet afskrivningsgrundlag i stedet opererer med accelereret afskrivning – f.eks. således
at der umiddelbart ved driftsmidlets anskaffelse kan straksafskrives 10, 20 eller 30 pct. af
anskaffelsessummen, inden de resterende 90, 80 eller 70 pct. af anskaffelsessummen tillægges den
almindelige driftsmiddelsaldo (og yderligere 25 pct. afskrives sammen med resten af saldoen).
”Straksafskrivningsprocenten” kan afstemmes, så økonomien i det samlede forslag er i tråd med det
politisk aftalte.
En sådan udformning af investeringsvinduet vil – i højere grad end den af regeringen foreslåede –
forkorte tilbagebetalingstiden på grønne investeringer, som på sigt kan betale sig, men som på den
korte bane sætter virksomhedens likviditet under pres. Ordningen vil også eliminere behovet for at
afskrive på en separat saldo.
Da statskassens tab på en sådan ordning alene vil være likviditetsmæssig (afskrivningsgrundlaget er
fortsat 100 pct., der blot afskrives hurtigere end vanligt), så vil man efter DI’s opfattelse kunne få
mere investeringsvindue for pengene.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
acb@skm.dk
27. februar 2025
LNI
DI-2025-01304
I den forbindelse anbefaler DI, at investeringsvinduet udvides til også at gælde
softwareinvesteringer, som regeringen foreslår undtaget. Det er korrekt, at softwareinvesteringer
ikke var omfattet af det investeringsvindue, der var gældende i perioden fra november 2020 til
udgangen af 2022; med det fulgte naturligt af, at softwareinvesteringer den gang kunne
straksafskrives. Dette er ikke længere tilfældet, hvorfor softwareinvesteringer, der afskrives som
driftsmidler efter saldometoden, selvfølgelig bør medtages under investeringsvinduet.
Hvis investeringsvinduet samtidig ændres som foreslået ovenfor, vil dette kunne rummes inden for
det afsatte råderum.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Underdirektør
Side 1 af 2
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven
og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskriv-
ningsgrundlaget for nye driftsmidler)
Dansk Metal takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
ovennævnte høring.
Skal Danmarks lykkedes med den grønne omstilling, er det vigtigt, at
de danske virksomheder får omstillet deres produktionslinjer til klima-
neutralitet, hvorved drivhusgasudledningen reduceres til nul, samtidig
med at virksomhederne fastholder og skaber flere danske arbejdsplad-
ser. Det kræver, at der sættes skub i de danske virksomheders investe-
reringer i grønne teknologier så som elektrificering og energieffektivi-
sering samt tager nye teknologier som CO2-fangst og lagring, Power-
to-X og pyrolyseteknologi til sig, som en del af deres fremtidige pro-
duktion.
Regeringen foreslår med lovforslaget at skabe økonomiske incitamen-
ter til at investere i de grønne teknologier. Med et investeringsvindue
med øget afskrivningsgrundlag på 108 pct. hjælpes virksomhederne i
overgangen til mere klimavenlig produktion.
Det er Dansk Metals forventning, at de grønne investeringer i virksom-
hederne vil bidrage til at fastholde og styrke produktionen i Danmark
og dermed skabe fundamentet for fremtidens grønne arbejdspladser.
Dansk Metal finder det positivt, at lovforslaget øger de økonomiske in-
citamenter til at foretage de grønne investeringer ude i virksomhederne
hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2026. Det betyder, at virk-
somhederne fortsat har tid til at tilpasse deres produktion og tage nye
maskiner i anvendelse i rimelig tid til at den nye CO2-afgift på industri-
ens område er fuldt indfaset i 2030.
Dansk Metal finder det dog uheldigt, at den politiske og lovgivnings-
mæssige proces for dette lovforslag har været stærkt forsinket siden
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
acb@skm.dk
J.nr. 2023 - 1141
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 22293521
emni@danskmetal.dk
danskmetal.dk
27. februar 2025
Side 2 af 2
aftalen om en CO2-afgift i industrien blev besluttet i juni 2022. Lov-
forslaget indføres med effekt fra 1. januar 2025, hvilket er positivt, men
da stabile og forudsigelige rammer er afgørende for investeringslysten
og investeringsmulighederne i produktionsvirksomhederne, er den
sene implementering problematisk.
Dertil er investeringshorisonten for produktionsvirksomheder ofte fler-
årig, hvorfor vi opfordrer regeringen til allerede nu at overveje en mulig
forlængelse af investeringsvinduets varighed for at imødekomme det
forventede tidspres, som danske virksomheder kommer under.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer,
står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu
www.dtl.eu
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Deres ref.: J.nr. 2023-1141 Vor ref.: 25-43 Dato: 27.02.2025
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler)
DTL-Danske Vognmænd skal hermed afgive sit høringssvar til høringen over udkast til forslag til lov
om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af
afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler) som sendt i høring d. 30. januar 2025.
Det er grundlæggende DTLs holdning, at transportsektoren i Danmark – herunder den danske
vejgodstransport, som DTLs medlemmer er beskæftiget med – skal og bør bidrage til den grønne
omstilling, så CO2-udledningerne kan blive reduceret.
På nuværende tidspunkt forekommer der imidlertid betydelige forhindringer, der vanskeliggør – særligt
de små og mellemstore – vognmandsvirksomheders omstilling til at kunne køre med mere miljøvenlige
alternativer til de nuværende, altovervejende dieseldrevne, fossile køretøjer, fx el-lastbiler og el-
varebiler.
Som situationen er nu, koster det mindst 2-4 gange så meget at anskaffe en ikke-fossilt drevet lastbil
som at anskaffe en fossilt drevet lastbil (diesel), alt afhængig af, hvilket alternativt drivmiddel, der er
tale om – og det er endda før udgifter til etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur er medregnet.
Det er derfor essentielt, at denne tunge og belastende omkostning, lettes, hvis klimamålsætningerne
og den grønne omstilling skal kunne indfris blandt de danske vognmandsvirksomheder.
Selvom der sker hastige fremskridt, er ladeinfrastrukturen for el-lastbiler samtidig endnu langt fra at
være tilstrækkeligt udbygget, og der berettes om lange ventetider, når energiselskaberne skal etablere
den nødvendige lokale depotladning hos vognmændene – og der er også her tale om betydelige
investeringer. Der er derfor også på dette område behov for at bløde op på friktion, der kan hindre
investeringer. Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet på DTLs forespørgsel af 30. januar 2025,
bl.a. at ”Elektriske varebiler, elektriske lastbiler og el-ladestandere vil derfor som udgangspunkt være
omfattet af forslaget, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt”, hvilket DTL derfor er
særdeles tilfreds med.
Alle tiltag, som kan gavne og stimulere virksomhedernes muligheder for at kunne investere midler i
omstillingen og nye, mere energirigtige køretøjer og tilhørende og el-ladestandere, hilser DTL derfor
velkomne, og DTL skal derfor kvittere for lovforslaget om at indføre et nyt, midlertidigt
investeringsvindue med øget afskrivningsret ved køb af nye driftsmidler i perioden fra d. 1. januar
2025 indtil 31. december 2026, hvor der vil kunne afskrives på 108 pct. af anskaffelsessummen, jf. de
almindelige bemærkninger til lovforslaget side 4, 2. afsnit og side 6, 2. afsnit, som nu er sendt i
høring.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu
www.dtl.eu
DTL er enige i udsagnet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 9, 5. afsnit, om at
”investeringsvinduet vil styrke virksomhedernes incitament til at investere i de omfattede aktiver. Det
vil have en positiv effekt på beskæftigelsen og samfundsøkonomien i perioden, hvor det er i kraft”, og
anser lovforslaget som rigtigt godt, meget fornuftigt og tiltrængt. DTLs medlemmer, der i stort omfang
består af små og mellemstore virksomheder, har vanskeligt ved at kunne generere tilstrækkelige
midler til at finansiere omstillingen, da de opererer i et erhverv, som er karakteriseret ved en hård grad
af konkurrence og en lav overskudsgrad som helhed.
DTL har dog flere kommentarer til lovforslaget, som det foreligger i sin nuværende form.
Iflg. lovforslagets enkelte bestemmelser, side 20, 6. og 7. afsnit finder ”[…] adgangen til forhøjet
anskaffelsessum efter det foreslåede stk. 1. alene […] anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i
perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026”, og driftsmidler anses
”[…] for anskaffet, når driftsmidler er leveret til en igangværende virksomhed bestemt til at indgå i
virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften”. Her bør man være
opmærksom på, at der sædvanligvis er en forsinkelse på et halvt til et helt år mellem en bestilling på
en lastbil afgives fra kunden (vognmandsvirksomheden), og til den færdige lastbil leveres af
lastbilproducenten og -forhandleren, bl.a. fordi der kan være tale om særlige opbygninger. Det
betyder, at investeringsvinduet kan blive snævert for mange vognmandsvirksomheder.
DTL har forståelse for, at det – som forslaget lægger op til, jf. de almindelige bemærkninger til
lovforslaget side 8, 1. og 2. afsnit – fra et provenuhensyn kan være hensigtsmæssigt at vende tilbage
til den ”[…] ordning, der gjaldt for det investeringsvindue, der var gældende fra 23. november 2020 til
udgangen af 2022”, så ”den […] fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2031
indgå på den almindelige driftsmiddelsaldo”, og at ”sammenlægningen indebærer, at ved afståelse i
indkomståret 2031 eller senere skal salgssummen ikke længere fragå med 108 pct., men alene med
100 pct. som normalt, selvom driftsmidlerne ved erhvervelsen fik et forhøjet afskrivningsgrundlag på
108 pct.”
DTL så dog gerne, at den midlertidige forhøjelse blev gjort permanent, idet det realistisk set må
forventes, at tidshorisonten for, at produktionsomkostningerne for miljøvenlige last- og varebilstyper
og dermed vognmandsvirksomhedernes anskaffelsespris falder, vil være længere end til udgangen af
december 2026, jf. også de almindelige bemærkninger til lovforslaget side 7, 7. afsnit.
Det vil samtidig kunne fremskynde processen med den grønne omstilling blandt
vognmandsvirksomhederne, så de politiske mål hurtigere opnås, da en permanent ordning vil give ro
og øge sikkerheden for investeringerne ved at sikre faste, langsigtede rammer. Den positive effekt på
beskæftigelsen i vognmandserhvervet og erhvervets bidrag til samfundsøkonomien ville derved kunne
opretholdes, samtidig med, at man ville undgå en ”negativ konjunktureffekt på de efterfølgende år”,
som fremhæves som en konsekvens i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 9, 5. afsnit.
DTL er helt enig i udsagnet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 10, 6. afsnit, om at
”virksomhederne vil således med skattelempelsen få mulighed for at investere i energieffektiviseringer,
der mindsker deres udledninger” – en mulighed, der gerne skulle opretholdes.
Alternativt så DTL gerne, at en tilsvarende ordning, som gældende ret iflg. de almindelige
bemærkninger til lovforslaget side 5, 5. afsnit, etablerer for driftsmidler til forsøgs- og
forskningsvirksomhed, hvor ”anskaffelsessummen som udgangspunkt forhøjes, så
afskrivningsgrundlaget udgør 108 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der anskaffes i
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu
www.dtl.eu
indkomstårene 2023-2025, 114 pct. for indkomståret 2026, 116 pct. for indkomståret 2027 og fra og
med indkomståret 2028 udgør afskrivningsgrundlaget 120 pct. af anskaffelsessummen”, også blev
etableret for vognmandsvirksomhederne, da det ville medvirke til at accelerere den grønne omstilling i
erhvervet.
Dette ikke mindst set i lyset af, at vognmandsvirksomhedernes mulighed for et forhøjet
afskrivningsgrundlag med forslaget – som nævnt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side
6, afsnit 5 – fjernes i forhold til gældende ret, når det kommer til investering i fossilt drevne lastbiler,
som på nuværende tidspunkt har en komparativ fordel i forhold til de eldrevne lastbiler, hvad angår
pris, kapacitet og rækkevidde.
DTL ser med tilfredshed på, at specifikt varebiler også omfattes, som anført i de almindelige
bemærkninger til lovforslagets side 6, 6. afsnit, at ”en virksomhed, der køber en eldreven varebil i
perioden, kan derfor anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen”
samt side 17, 5. afsnit, at ”en virksomhed, der køber en varebil i perioden, vil derfor efter forslaget, i
det omfang bilen lever op til de øvrige betingelser i den foreslåede § 5 E, kunne anvende det forhøjede
afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen, da der ikke er tale om en personbil.”
Denne mulighed er et væsentligt element i reduktionen af barriererne for omstillingsmulighederne og
investeringerne for de danske varebilsvognmænd, som DTL også repræsenterer via vores
specialforening, Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV).
DTL finder dog, at det ikke er uproblematisk, at adgangen for fx hybridvarebiler og hybridkraner
afskæres fra det forhøjede afskrivningsgrundlag, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser, side 18, 2. afsnit, om at ”nogle driftsmidler har flere indbyggede energikilder, f.eks.
både et batteri og en tank til brændstof. I så fald vil der efter forslaget være tale om et driftsmiddel,
der ikke omfattes af investeringsvinduet, jf. ordlyden »drives eller kan drives« af fossile brændsler.”
Dette begrænser de grønne omstillingsmuligheder for dels de vognmænd, der opererer med
transporter over længere strækninger, dels de vognmandsvirksomheder, der er aktive på
forretningsområder, der fordrer brug af lastbilmonteret kran eller mobilkran, hvor virksomhedernes
udskiftning af ældre kraner og anskaffelse af nye, mere klimavenlige generationer, hæmmes og
dermed deres bestræbelser på at reducere deres CO2e-emissioner.
DTL skal dog kvittere for, at lovforslaget også i et vist omfang og på særlige vilkår samt med
dispensationsmuligheder giver adgang til det forhøjede afskrivningsgrundlag for anskaffelse af
udlejningsdriftsmidler, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, side
19, 5. afsnit – side 20, 3. afsnit, da en del vognmandsvirksomheder udlejer materiel i forbindelse med
deres virksomhed.
DTL skal også kvittere for, at lovforslaget, som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser, side 20, 4. afsnit, lægger op til, at tab på salg af driftsmidler med forhøjet
afskrivningsgrundlag også kan fradrages ”i det indkomstår, hvori driftsmidlet er solgt.”
DTL har fuld forståelse for, at lovforslaget ”for at undgå misbrug bl.a. ved koncerninterne
overdragelser (bytte) af brugte driftsmidler” fastsætter en bestemmelse om, at der ”ved nye
driftsmidler forstås driftsmidler, der anskaffes af den skattepligtige som fabriksnye”, jf. forslaget side 1,
3. afsnit og de almindelige bemærkninger til lovforslaget side 7, 6. afsnit. Efter DTLs vurdering ville det
dog være hensigtsmæssigt for vognmandserhvervet, hvis også anskaffelsen af brugte el-lastbiler og el-
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu
www.dtl.eu
varebiler blev omfattet af det forhøjede afskrivningsgrundlag med tanke på de aktuelle høje
nyanskaffelsespriser på eldrevne lastbiler og varebiler. Dette ville give flere – og særligt de mindre –
vognmandsvirksomheder, som har færre kapitalressourcer, mulighed for også at foretage omstillingen.
DTL noterer sig, at det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 7, 1. afsnit ”[…] foreslås,
at anskaffelsessummer til software ikke omfattes af investeringsvinduet. Det har til og med 31.
december 2024 været muligt at straksafskrive anskaffelsessummer for bl.a. software. Denne mulighed
blev dog med lov nr. 1472 af 10. december 2024 afskaffet med virkning for software anskaffet den 1.
januar 2025 eller senere.” Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser
på side 17, 5. afsnit, at ”software vil efter forslaget ikke kunne opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag.”
Efter DTLs vurdering er der absolut et behov for en øget digitalisering blandt de små og mellemstore
vognmandsvirksomheder, så konkurrenceevnen bevares, men ressourcerne til investering heri er
knappe pga. den hårde konkurrence i erhvervet. Desuden bliver software, fx flådestyrings- og
disponeringssystemer, beregnere af CO2e-emissioner mv., der kan optimere og dokumentere
transporterne og deres drivhusgasudledninger overfor kunder og finansielle leverandører, mere og
mere afgørende for vognmandsvirksomhederne. Ikke mindst i takt med, at ESG-reguleringen påvirker
både kunder og leverandører, må vognmandsvirksomhederne forvente at imødese stadigt stigende
krav fra dem, desuagtet, at vognmandsvirksomhederne ikke selv direkte berøres af ESG-krav.
Derfor er DTL ikke umiddelbart enig i Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøttes konklusion, som
er omtalt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 7, 2. afsnit, om, at gruppen i sin
rapport af 19. februar 2024 har ”anbefalet at afskaffe muligheden for at straksafskrive på edb-
software. Ekspertgruppen har bl.a. anført, at der ikke kan peges på positive afledte virkninger for
andre end den virksomhed, der anskaffer software, og at der ikke ses at være grund til at give særskilt
støtte til softwareinvesteringer”. DTL mener, at der også bør være gode afskrivningsmuligheder på
investeringer i software, da dette er et område, som er og i stigende grad vil være et essentielt
værktøj for vognmandsvirksomhederne i deres løbende arbejde for en grøn omstilling af
vejgodstransporten.
En øget teknologisk avanceringsgrad i vognmandsvirksomhederne er et godt og effektivt instrument til
at hjælpe erhvervet med at sikre en så hurtig og smidig omstilling som overhovedet muligt, og der vil
derfor være positive afledte virkninger på klimaet og samfundet af gode investerings- og
afskrivningsmuligheder for software for vognmandsvirksomhederne.
Med venlig hilsen
Morten Pernø
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til: Lovgivning og Økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Anne Christine Brønnum (ACB@skm.dk)
Fra: 1 - ERST Høring (hoering@erst.dk)
Titel: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler (Udformningen af grønt investeringsvindue)(SKM.: 351548)(ERST Sagsnr: 2025 - 1210)
Sendt: 27-02-2025 10:39
Kære modtager i skatteministeriet
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende Lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler
(Udformningen af grønt investeringsvindue)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser:
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke
yderligere kommentarer.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Sofie Amalie Anderskov Riis
Student
Tlf. direkte: 35 29 12 28
E-post: SofRii@erst.dk
Med venlig hilsen
Antonie Sonne-Ragans
Studentermedhjælper
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291433
E-mail: antson@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Til: Lovgivning og Økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk), Anne Christine Brønnum (ACB@skm.dk)
Fra: Christian Brandt (chb@finansogleasing.dk)
Titel: Høring - Lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler (Udformningen af
grønt investeringsvindue)
Sendt: 28-02-2025 11:48
Du får ikke ofte mails fra chb@finansogleasing.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til
Skatteministeriet
Att.: Anne Christine Brønnum
Forhøjet afskrivningsgrundlag for grønne investeringer
I afskrivningslovens foreslås en ny § 5 E om ekstraordinær afskrivningsret på 108% af nye driftsmidler for at fremme
grønne investeringer.
Vi støtter hensigten bag forslaget om at fremme den grønne omstilling.
Imidlertid foreslår vi, at ordningen hvad angår leasing indrettes således, at det er leasingtager som får den forhøjede
afskrivningsret på sin leasingydelse, således at det sikres, at denne fordel i alle tilfælde kommer leasingtager til gode.
Det vil sikre, at det ikke er op til leasinggivers beslutning og dermed skabe lige konkurrencevilkår. Og det vil også
betyde at leasinggiver, som ellers ønsker at give deres kunder denne fordel, undgår administrativt bøvl i den
forbindelse.
Vi har noteret os, at det fremgår, at personbiler ikke er omfattet af forslaget. Ej heller elbiler. Undtagelse nævner
alene personbiler og ikke varevogne og lastbiler. Dermed er ellastvogne og elvarevogne omfattet, mens
elpersonvogne ikke er omfattet Da formålet med ændringen er at fremme grønne investeringer, synes det temmelig
uforståeligt, hvorfor elbiler, som jo ikke drives af fossil energi, ikke er omfattet. Vi opfordrer til at dette genovervejes,
og at der åbnes for at forslaget også omfatter elpersonbiler.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør, cand. jur.
Finans og Leasing
Amaliegade 7
1256 København K
Mobil 40382987
chb@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
FSR – danske revisorer
Børsgade 4, 4. sal
DK - 1215 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Jura og Anne Christine Brønnum
Sendt digitalt til: acb@skm.dk og lovgivningogoekonomi@skm.dk
Den 27. februar 2025
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig
forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler), jf.
Skatteministeriets j. nr. 2023 - 1141
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler), som Skatteministeriet har sendt i høring den 30. januar 2025 med
høringsfrist den 27. februar 2025.
FSR bemærker indledningsvist, at lovforslaget formodentlig vil have en større effekt på
incitamentet til at investere i grønne aktiver, hvis enten afskrivningsgrundlaget øges til
16 pct., som det tidligere investeringsvindue eller såfremt virksomhederne opnår
straksfradrag for de 8 pct. i investerings-/anskaffelsesåret.
Særligt en model, hvor der opnås straksfradrag i anskaffelsesåret synes mere
hensigtsmæssig, idet den likviditetsmæssige fordel ved investeringerne fremrykkes, og
da erhvervslivets og skattemyndighedernes administrative byrder ligeledes reduceres,
idet behovet for en særskilt driftsmiddelsaldo undgås. Skattestyrelsens bekymring om,
at der købes driftsmidler, som hurtigt sælges igen, alene med henblik på at opnå et
forhøjet afskrivningsgrundlag synes ubegrundet, idet afskrivningslovens § 3 allerede
indeholder en værnsregel om, at der alene kan afskrives på aktiver anskaffet med henblik
på at indgå i driften og fx ikke i den hensigt at straks skulle videreoverdrages.
Det ses af lovforslaget, at udformningen af afskrivningslovens § 5 E, stort set er identisk
med afskrivningslovens § 5 D, med undtagelse af procenten og omfanget af driftsmidler,
der kan indgå på saldoen. Det ses bl.a. at alle driftsmidler, der drives af fossile brændsler
samt software nu er ekskluderet fra bestemmelsen, da disse aktiver ikke fremmer den
grønne omstilling. På den baggrund og såfremt det skal gøres attraktivt for virksomheder
at omstille sig ved at foretage nye investeringer i grønne aktiver, bør det overvejes, at
udvide omfanget af driftsmidler til ligeledes at omfatte vindmøller og andre VE-anlæg med
en kapacitet på over 1 MW.
Side 2
I er altid velkomne til at kontakte os ved behov for yderligere drøftelser.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Skattepolitisk chef
Dato 27. februar 2025
Side 1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Anne Christine Brønnum
Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til acb@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven, j.nr. 2023-1141
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af
afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
L&F er glade for, at der nu er indgået en politisk aftale om et grønt investeringsvindue. L&F havde
dog gerne set, at investeringsvinduet var trådt i kraft før afgiftsforhøjelserne som en del af grøn
skattereform for industrien mv. trådte i kraft 1. januar 2025.
L&F havde ligeledes gerne set, at investeringsvinduet også omfattede brugen af fossile brændsler
på områder, hvor der ikke er reelle omstillingsmuligheder.
Specifikke bemærkninger
Brugen af fossile brændsler, når der ikke er reelle alternativer
L&F noterer sig, at aftalepartierne med dette grønne investeringsvindue – i modsætning til det
tidligere investeringsvindue – har valgt at driftsmidler, der kan drives af fossile brændsler, ikke
omfattes af det forhøjede afskrivningsgrundlag. Med det tidligere grønne investeringsvindue var det
muligt at anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på køretøjer, bortset fra personbiler, der var
forsynet med nummerplader.
På nuværende tidspunkt er der ingen reelle alternativer til diesel til landbrugsmaskiner, der
anvendes på marken. Med den nuværende afgrænsning af investeringsvinduet kan der fx ikke
skiftes til en mere energieffektiv landbrugsmaskine, som drives af diesel. Dette finder L&F
problematisk. L&F forstår intentionen om, at investeringsvinduet ikke skal understøtte yderligere
brug af fossile brændsler. Men finder samtidig, at for de driftsmidler, hvor der ikke er alternativer til
fossile brændsler, vil det være hensigtsmæssigt at lade dem indgå i investeringsvinduet for at få
mere energieffektive maskiner og dermed bidrage til CO2-reduktion på den måde.
Det er særligt problematisk for landbruget, hvor der ikke er reelle omstillingsmuligheder for
landbrugsmaskinerne på marken. Når der ikke er mulighed for at investere i en ny og mere effektiv
landbrugsmaskine med det forhøjede afskrivningsgrundlag, bliver landbruget hårdere ramt end
andre erhverv.
L&F skal derfor kraftigt opfordre til, at aftalen genbesøges, så driftsmidler med fossile brændsler
omfattes i de tilfælde, hvor der ikke er andre omstillingsmuligheder.
Side 2 af 3
Behov for et nyt investeringsvindue målrettet klimateknologier til landbrugets biologiske processer
L&F skal opfordre til, at der også laves et investeringsvindue med forbedrede
afskrivningsmuligheder for klimateknologier, der reducerer CO2e-udledninger fra landbrugets
biologiske processer, hvor der kommer afgift fra 2030.
En del af klimateknologierne, som reducerer CO2e-udledningerne fra husdyrenes fordøjelse,
kræver bygning af ny stald eller ombygning af eksisterende stalde. L&F skal derfor opfordre til, at
Skatteministeriet ser på mulighederne nyt investeringsvindue, som vil forbedre
afskrivningsmulighederne for grønne teknologier, der ikke kræver driftsmidler, men fx bygninger.
§ 1, ”108 pct. saldo”
Når driftsmidler sælges, og nye anskaffes, kan der opstå en situation, hvor § 5 saldoen bliver
negativ og den nye § 5 E saldo er positiv.
Et eksempel:
Alm. driftsmiddelsaldo jf. § 5
Negativ saldo primo 2025 -1.000.000
Årets salg -3.000.000
Årets køb +1.500.000
Ultimo saldo 2025 -2.500.000
Særskilt driftsmiddelsaldo jf. § 5 E
Saldo primo 2025 0
Årets salg 0
Årets køb 4.000.000
Ultimo saldo 2025 4.000.000
Kan Skatteministeriet bekræfte, at skatteyder kan udlade at indtægtsføre den negative saldo, idet
der samlet på de to saldi er et positivt beløb?
Skatteministeriet bedes endvidere oplyse, om skatteyders afskrivningsgrundlag vedrørende § 5 E
saldoen, hvor afskrivning højst kan udgøre 25 pct., herved fortsat udgør 4.000.000 kr. eller om
grundlaget udgør 1.500.000 kr.?
Måtte en skatteyder i en situation, som vist i eksemplet ovenfor, ikke kunne modregne saldi, vil
skatteyder blive skattemæssigt ugunstigt stillet fradragsmæssigt, og dette står, efter vores
opfattelse, i modsætning til formålet med lovændringen.
Leveringstidspunktet
Kan Skatteministeriet bekræfte, at det er leveringstidspunktet, der er afgørende ift. fastlæggelse af,
om et driftsmiddel er anskaffet i perioden 1. januar 2025 til og med 31. december 2026, herunder
bekræfte, at et driftsmiddel, der er købt ved endelig og bindende aftale i december måned 2024 og
leveret i januar måned 2025 er omfattet af § 5 E saldoen under forudsætning af, at de øvrige
betingelser for at være omfattet er opfyldte?
Demomodeller
Kan Skatteministeriet bekræfte, at fabriksnye driftsmidler som udelukkende er anvendt som demo-
modeller af en forhandler forud for en skatteyders køb, er at betragte som ”fabriksnye driftsmidler”?
Kan demomodellen anses som at have været en del af lagerbeholdningen hos forhandleren?
Side 3 af 3
Afskrivning på software
L&F finder det ikke begrundet i lovforslaget, hvorfor software ikke skal omfattes af
investeringsvinduet. I lovforslagets bemærkninger på s. 7 henvises til ekspertgruppen for
fremtidens erhvervsstøtte og deres vurdering. Det må derfor lægges til grund, at Skatteministeriet
er enige i den vurdering.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen Anna Boel
Chefkonsulent Forretningschef
Erhvervspolitik Skat
M +45 4024 9064 M +45 2326 3280
E trch@lf.dk E anbo@lf.dk


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven
(Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
9. april 2025
J.nr. 2023 - 1141
Offentligt
L 195 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Aktive Ejere Aktive Ejere har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
Dansk Erhverv (DE) DE fremhæver, at de generelt er
positivt stemt over for lavere sel-
skabsskat. DE konstaterer samti-
dig, at der imidlertid ikke er poli-
tisk flertal for at sænke skatten di-
rekte, hvorfor skattelettelser til sel-
skaber ofte får en indirekte form
via fx forbedrede afskrivningsmu-
ligheder, som i nærværende lov-
forslag.
DE mener, at man skal undgå at
komplicere skattelovgivningen for
meget og primært bruge skattesy-
stemet til at skabe vækst og ind-
drive provenu. DE mener ikke, at
skattesystemet bør benyttes til at
drive klimapolitik, og DE er derfor
skeptisk over for afskrivningsreg-
ler, der er for snævre. Jo snævrere
afskrivningsregler, jo større død-
vægtstab og som udgangspunkt
mindre grøn omstilling for pen-
gene. DE mener derfor også, at
lovforslaget kan blive mere ambiti-
øst.
Det er uden for rammerne af lov-
forslaget af indføre generelle sel-
skabsskattelettelser.
Der er i øvrigt tale om en midlerti-
dig ordning, som ikke vil kunne er-
stattes af en generel selskabsskatte-
lettelse, da den ikke ville kunne
rummes inden for den afsatte
ramme på 1,1 mia. kr. (2025-ni-
veau).
Det bemærkes, at forslaget inde-
bærer en skattelettelse for virk-
somhederne, som både kan bi-
drage til at skabe vækst og til en
række investeringer i en grønnere
retning. Lovforslaget indsnævrer
ikke afskrivningsreglerne. Tværti-
mod er der tale om en udvidelse af
virksomhedernes mulighed for at
foretage skattemæssige afskrivnin-
ger.
DE indstiller, at ordningen forlæn-
ges eller gøres permanent. DE be-
grunder det med, at der er tilfælde,
særligt når driftsmidlet speciallaves
og tilpasses til den enkelte virk-
somhed, hvor investeringsvinduet
kan blive for snævert. Der kan gå
lang tid fra, at et nyt driftsmiddel
bliver bestilt, til det er færdigt og
klar til brug. DE mener, at det er
vigtigt, at virksomhederne kan
Det ligger uden for rammerne af
lovforslaget at indføre et vindue af
længere varighed, end det, der ind-
går i Aftale om udformningen af grønt
investeringsvindue af 30. januar 2025.
Det bemærkes desuden, at en for-
længelse af investeringsvinduet vil
indebære, at forhøjelsen af afskriv-
ningsgrundlaget enten vil blive
Side 3 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
regne med at kunne benytte sig af
det forhøjede afskrivningsgrund-
lag, når de planlægger deres inve-
steringer. DE bemærker, at stop
og go politik generelt er gift for in-
vesteringer, og at det er de stabile
og langsigtede rammevilkår for
grønne investeringer, der fremmer
investeringslysten.
lavere, eller at der vil være behov
for yderligere finansiering.
DE mener, at det er uhensigts-
mæssigt, hvis ikke også anskaffel-
sen af brugte driftsmidler indgår.
Det er vigtigt, at virksomheder
med færre ressourcer også har mu-
lighed for at omstille sig. Dette kan
fremmes ved, at investeringsvin-
duet også omfatter anskaffelsen af
brugte driftsmidler.
Det er en betingelse for, at drifts-
midler kan afskrives med det for-
højede afskrivningsgrundlag, at der
er tale om fabriksnye driftsmidler.
Der skal dermed være tale om
driftsmidler, der ikke tidligere har
indgået i en igangværende virk-
somhed. Baggrunden for at stille
denne betingelse er at forhindre
omgåelse ved, at fx to virksomhe-
der bytter aktiver, eller at koncer-
ner flytter rundt på aktiver mellem
koncernens selskaber for derved at
opnå forhøjet afskrivningsgrundlag
på allerede erhvervede aktiver.
Dansk Gartneri Dansk Gartneri er generelt positiv
over for det grønne investerings-
vindue og mener, at det øgede af-
skrivningsgrundlag på driftsmidler,
som fremmer erhvervets grønne
omstilling, er brugbart.
Dansk Gartneri opfordrer til, at
anskaffelsen af software til klima-
styringssystemer i bl.a. væksthus-
gartnerier også omfattes af investe-
ringsvinduet. Dansk Gartneri me-
ner, at klimastyringssystemer bl.a.
kan energioptimere brug af vækst-
lys, isoleringsgardinger, energi-
Lovforslaget udmønter Aftalen om
udformningen af grønt investeringsvindue
af 30. januar 2025. Heraf fremgår
det, at software ikke skal være om-
fattet af investeringsvinduet.
Det bemærkes, at hvis software
omfattes af investeringsvinduet, vil
Side 4 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kilder og temperatur i væksthuse
samt registrere, hvilket muliggør
løbende analyse og forbedring af
energiforbrug.
det indebære, at det forhøjede af-
skrivningsgrundlag bliver markant
mindre end 8 pct. Alternativt ville
der skulle tilvejebringes yderligere
finansiering.
Dansk Industri (DI) DI ville have foretrukket et inve-
steringsvindue, som frem for for-
højet afskrivningsgrundlag i stedet
opererer med accelereret afskriv-
ning.
DI fremfører et konkret eksempel
på et forslag, hvorefter der umid-
delbart ved driftsmidlets anskaf-
felse kan straksafskrives 10, 20 el-
ler 30 pct. af anskaffelsessummen,
inden de resterende 90, 80 eller 70
pct. af anskaffelsessummen tillæg-
ges den almindelige driftsmiddel-
saldo (og yderligere 25 pct. afskri-
ves sammen med resten af sal-
doen). DI bemærker, at ”Straksaf-
skrivningsprocenten” kan afstem-
mes, så økonomien i det samlede
forslag er i tråd med den politisk
aftalte.
DI bemærker desuden, at de me-
ner, at en sådan udformning af in-
vesteringsvinduet i højere grad end
den af regeringen foreslåede, vil
forkorte tilbagebetalingstiden på
grønne investeringer, som på sigt
kan betale sig, men som på den
korte bane sætter virksomhedens
likviditet under pres. DI fremfører,
at ordningen også vil eliminere be-
hovet for at afskrive på en separat
saldo, og at statskassens tab på en
sådan ordning alene vil være likvi-
ditetsmæssig (afskrivningsgrundla-
get er fortsat 100 pct., der blot
Lovforslaget udmønter Aftale om
udformningen af grønt investeringsvindue
af 30. januar 2025, som udmønter
dele af Aftale om Grøn skattereform
for industri mv. af 24. juni 2022
(GSR). I GSR blev der afsat 1,1
mia. kr. (2025-niveau) til udform-
ningen af et nyt grønt investerings-
vindue. En mulighed for generelt
at straksafskrive de omfattede
driftsmidler, vil ikke kunne rum-
mes inden for den ramme, der er
afsat til investeringsvinduet i GSR.
Det bemærkes, at aftalepartierne
bag Aftale og grønt investeringsvindue
er enige om den foreslåede model,
som bl.a. er valgt, fordi det er en
kendt model, som - med enkelte
undtagelser - holdes inden for de
gældende kategorier i afskrivnings-
loven. Det er på den baggrund
vurderingen, at de administrative
byrder for både Skattestyrelsen og
erhvervslivet er relativt lave. Dette
også henset til, at der er tale om en
midlertidig model af kortere varig-
hed.
Det er vurderingen, at en model
som beskrevet af DI, hvor dele af
anskaffelsessummen kan straksaf-
skrives i anskaffelsesåret, forment-
lig ikke vil kunne implementeres,
uden at der stilles betingelser om,
at anskaffelsessummen opgøres på
en separat saldo i anskaffelsesåret,
Side 5 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
afskrives hurtigere end vanligt).
Det er DI’s opfattelse, at man vil
kunne få mere investeringsvindue
for pengene.
i stil med det, der i dag fx er gæl-
dende ved afskrivning på udlej-
ningsdriftsmidler.
DI anbefaler desuden, at investe-
ringsvinduet udvides til også at
gælde softwareinvesteringer. Det
er korrekt, at softwareinvesteringer
ikke var omfattet af det investe-
ringsvindue, der var gældende i pe-
rioden fra november 2020 til ud-
gangen af 2022; med det fulgte na-
turligt af, at softwareinvesteringer
den gang kunne straksafskrives.
Dette er ikke længere tilfældet,
hvorfor softwareinvesteringer, der
afskrives som driftsmidler efter
saldometoden, selvfølgelig bør
medtages under investeringsvin-
duet. DI anfører slutteligt, at hvis
investeringsvinduet samtidig æn-
dres som foreslået ovenfor, vil
dette kunne rummes inden for det
afsatte råderum.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Gartneri.
Danske Metal Dansk Metal er generelt positiv
over for lovforslaget. Det er
Dansk Metals forventning, at de
grønne investeringer i virksomhe-
derne vil bidrage til at fastholde og
styrke produktionen i Danmark og
dermed skabe fundamentet for
fremtidens grønne arbejdspladser.
Dansk Metal finder det desuden
positivt, at lovforslaget øger de
økonomiske incitamenter til at fo-
retage de grønne investeringer ude
i virksomhederne hurtigst muligt
og senest ved udgangen af 2026.
Det betyder, at virksomhederne
Side 6 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fortsat har tid til at tilpasse deres
produktion og tage nye maskiner i
anvendelse i rimelig tid til, at den
nye CO2-afgift på industriens om-
råde er fuldt indfaset i 2030.
Dansk Metal finder det uheldigt, at
den politiske og lovgivningsmæs-
sige proces for lovforslaget har væ-
ret stærkt forsinket siden aftalen
om en CO2-afgift i industrien blev
besluttet i juni 2022, da forudsige-
lige rammer er afgørende for inve-
steringslysten og investeringsmu-
lighederne i produktionsvirksom-
hederne. Dansk Metal finder det
dog positivt, at lovforslaget indfø-
res med effekt fra 1. januar 2025.
Det indgår som en del af Aftale om
Grøn skattereform for industri mv. af
24. juni 2022, at der skal indføres
et nyt grønt investeringsvindue, og
at det nye grønne investeringsvin-
due indføres tidligst fra 2024. I Af-
tale om udformningen af grønt investe-
ringsvindue af 30. januar 2025, indgår
det, at der indføres et grønt inve-
steringsvindue, der omfatter virk-
somheders investeringer foretaget i
perioden fra 1. januar 2025 til og
med 31. december 2026. Investe-
ringsvinduet har virkning tilbage i
tid fra 1. januar 2025 netop for at
undgå, at investeringer i de omfat-
tede driftsmidler udskydes.
Dansk Metal opfordrer regeringen
til allerede nu at overveje en mulig
forlængelse af investeringsvinduets
varighed for at imødekomme det
forventede tidspres, som danske
virksomheder kommer under, idet
investeringshorisonten for produk-
tionsvirksomheder ofte er fler-
årige.
En forlængelse af investeringsvin-
duet med den foreslåede udform-
ning kræver, at der tilvejebringes
yderligere finansiering. Det ligger
uden for rammerne af lovforslaget
at indføre et vindue af længere va-
righed, end det, der indgår i Aftale
om udformningen af grønt investerings-
vindue af 30. januar 2025.
Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen tilslutter sig
vurderingen af, at lovforslaget er
udmøntet i overensstemmelse med
de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Side 7 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DTL-Danske Vogn-
mænd
DTL kvitterer for lovforslaget,
som de bl.a. er enige i vil styrke
virksomhedernes incitament til at
investere i de omfattede aktiver.
DTL anser lovforslaget som rigtigt
godt, meget fornuftigt og tiltrængt,
og de hilser generelt tiltag, som
kan gavne og stimulere virksomhe-
dernes - heriblandt transporteskto-
rens – mulighed for at investere i
omstillingen, velkomne.
DTL bemærker, at der på nuvæ-
rende tidspunkt forekommer bety-
delige forhindringer, der vanskelig-
gør omstillingen i transportsekto-
ren, da det bl.a. koster mindst 2-4
gange så meget at anskaffe en ikke-
fossilt drevet lastbil som at an-
skaffe en fossilt drevet lastbil (die-
sel).
DTL er særdeles tilfreds med, at
Skatteministeriet tidligere har be-
kræftet over for DTL, at elektriske
varebiler, elektriske lastbiler og el-
ladestandere som udgangspunkt er
omfattet af forslaget, i det omfang
de øvrige betingelser herfor er op-
fyldt.
DTL bemærker, at man bør være
opmærksom på, at investeringsvin-
duets virkningsperiode kan være
for snævert for mange vognmænd,
da adgangen til forhøjet anskaffel-
sessum ifølge lovforslaget alene
finder anvendelse for driftsmidler,
der er anskaffet i perioden fra og
med den 1. januar 2025 til og med
den 31. december 2026, og at
driftsmidler anses for anskaffet,
Den foreslåede længde på investe-
ringsvinduet er fastsat ud fra hen-
synet til den økonomiske ramme,
der er afsat til investeringsvinduet.
Længden af investeringsvinduet
skal således ses i sammenhæng
med, at det har været et ønske, at
forhøjelsen af afskrivningsgrundla-
get får en vis størrelse. En forlæn-
gelse af investeringsvinduet frem
Side 8 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
når driftsmidler er leveret til en
igangværende virksomhed, be-
stemt til at indgå i virksomhedens
drift og færdiggjort i et sådant om-
fang, at det kan indgå i driften.
DTL så derfor gerne, at den mid-
lertidige forhøjelse blev perma-
nent, da det bl.a. ville kunne frem-
skynde processen med den grønne
omstilling blandt vognmandsvirk-
somhederne, så de politiske mål
hurtigere opnås.
til fx 31. december 2027 vil inde-
bære, at det forhøjede afskriv-
ningsgrundlag, hvis det skal rum-
mes inden for den afsatte ramme
på 1,1 mia. kr. (2025-niveau), vil
blive mindre. Alternativt vil der
skulle afsættes yderligere finansie-
ring til forslaget. Det samme vil
være gældende, hvis vinduet blev
permanent.
DTL foreslår at der som et alterna-
tiv til en permanent ordning, etab-
leres en ordning for driftsmidler
omfattet af det grønne investe-
ringsvindue som den, der er gæl-
dende for driftsmidler til forsøgs-
og forskningsvirksomhed, hvor
anskaffelsessummen som udgangs-
punkt forhøjes, så afskrivnings-
grundlaget udgør 108 pct. af an-
skaffelsessummen for driftsmidler,
der anskaffes i 2023-2025, 114 pct.
for indkomståret 2026, 116 pct.
for indkomståret 2027, og fra og
med indkomståret 2028 udgør af-
skrivningsgrundlaget 120 pct. af
anskaffelsessummen.
DTL henviser i den forbindelse til,
at vognmandsvirksomhedernes
mulighed for et forhøjet afskriv-
ningsgrundlag fjernes i forhold til
gældende ret, når det kommer til
investering i fossilt drevne lastbi-
ler, som på nuværende tidspunkt
har en komparativ fordel i forhold
til de eldrevne lastbiler, hvad angår
pris, kapacitet og rækkevidde.
En ordning som beskrevet falder
uden for rammerne af lovforslaget.
Dertil kommer, at det er vurderin-
gen, at mindreprovenuet til en så-
dan ordning ikke ville kunne rum-
mes inden for de 1,1 mia. kr.
(2025-niveau), som der med Aftale
om Grøn skattereform for industri mv.
af 24. juni 2022 blev afsat til inve-
steringsvinduet.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke
mindsker mulighederne for at af-
skrive på de driftsmidler, som ikke
omfattes af investeringsvinduet.
Side 9 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DTL bemærker bl.a., at de ser med
tilfredshed på, at specifikt varebiler
også omfattes, som anført i de al-
mindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
DTL finder det ikke uproblema-
tisk, at adgangen for fx hybridvare-
biler og hybridkraner afskæres fra
det forhøjede afskrivningsgrund-
lag, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets enkelte bestemmelser,
hvori det fremgår, at nogle drifts-
midler har flere indbyggede energi-
kilder, fx både et batteri og en tank
til brændstof. I så fald vil der efter
forslaget være tale om et driftsmid-
del, der ikke omfattes af investe-
ringsvinduet, jf. ordlyden »drives
eller kan drives« af fossile brænds-
ler.
DTL bemærker, at dette begrænser
de grønne omstillingsmuligheder
for dels de vognmænd, der opere-
rer med transporter over længere
strækninger, dels de vognmands-
virksomheder, der er aktive på for-
retningsområder, der fordrer brug
af lastbilmonteret kran eller mobil-
kran, hvor virksomhedernes ud-
skiftning af ældre kraner og an-
skaffelse af nye, mere klimavenlige
generationer, hæmmes og dermed
deres bestræbelser på at reducere
deres CO2e-emissioner.
Det fremgår af Aftale om udformnin-
gen af grønt investeringsvindue af 30. ja-
nuar 2025, at det nye grønne inve-
steringsvindue, ikke skal omfatte
udgifter til anskaffelse af maskiner,
der via egen energiforsyning drives
eller kan drives af fossile brænds-
ler. Lovforslaget er derfor udfor-
met i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes samtidig, at investe-
ringsvinduet omfatter investerin-
ger i driftsmidler uden en indbyg-
get energikilde, som kan tilsluttes
en ekstern energikilde som elnettet
eller en dieselgenerator.
DTL kvitterer for, at lovforslaget i
et vist omfang også omfatter an-
skaffelse af udlejningsdriftsmidler,
og at lovforslaget, lægger op til, at
Side 10 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tab på salg af driftsmidler med for-
højet afskrivningsgrundlag også
kan fradrages i det indkomstår,
hvori driftsmidlet er solgt.
DTL har fuld forståelse for, at lov-
forslaget for at undgå misbrug bl.a.
ved koncerninterne overdragelser
(bytte) af brugte driftsmidler kun
omfatter fabriksnye driftsmidler.
DTL bemærker dog, at det efter
deres vurdering ville være hensigts-
mæssigt for vognmandserhvervet,
hvis også anskaffelsen af brugte el-
lastbiler og el-varebiler blev omfat-
tet af det forhøjede afskrivnings-
grundlag med tanke på de aktuelle
høje nyanskaffelsespriser på el-
drevne lastbiler og varebiler. Dette
ville give flere – og særligt de min-
dre – vognmandsvirksomheder,
som har færre kapitalressourcer,
mulighed for også at foretage om-
stillingen.
Som DTL henviser til, er det en
betingelse for, at driftsmidler kan
afskrives med det forhøjede af-
skrivningsgrundlag, at der er tale
om fabriksnye driftsmidler. Der
skal dermed være tale om drifts-
midler, der ikke tidligere har ind-
gået i en igangværende virksom-
hed. Baggrunden for at stille denne
betingelse er at forhindre omgåelse
ved, at fx to virksomheder bytter
aktiver, eller at koncerner flytter
rundt på aktiver mellem koncer-
nens selskaber for derved at opnå
forhøjet afskrivningsgrundlag på
allerede erhvervede aktiver.
DTL noterer sig, at det foreslås, at
anskaffelsessummer til software
ikke omfattes af investeringsvin-
duet.
Efter DTLs vurdering er der abso-
lut et behov for en øget digitalise-
ring blandt de små og mellemstore
vognmandsvirksomheder, så kon-
kurrenceevnen bevares, men res-
sourcerne til investering heri er
knappe pga. den hårde konkur-
rence i erhvervet.
DTL mener bl.a., at der også bør
være gode afskrivningsmuligheder
på investeringer i software, da
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Gartneri.
Side 11 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
dette er et område, som er og i sti-
gende grad vil være et essentielt
værktøj for vognmandsvirksomhe-
derne i deres løbende arbejde for
en grøn omstilling af vejgodstrans-
porten. En øget teknologisk avan-
ceringsgrad i vognmandsvirksom-
hederne er et godt og effektivt in-
strument til at hjælpe erhvervet
med at sikre en så hurtig og smidig
omstilling som overhovedet mu-
ligt, og der vil derfor være positive
afledte virkninger på klimaet og
samfundet af gode investerings- og
afskrivningsmuligheder for soft-
ware for vognmandsvirksomhe-
derne.
Erhvervsstyrelsen – Om-
råde for bedre regulering
(OBR)
OBR vurderer, at lovforslaget ikke
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Finans og Leasing (FL) FL støtter hensigten bag forslaget
om at fremme den grønne omstil-
ling.
FL foreslår, at ordningen vedrø-
rende leasing indrettes således, at
det er leasingtager, som får den
forhøjede afskrivningsret på sin
leasingydelse, for at sikre at denne
fordel i alle tilfælde kommer lea-
singtager til gode. FL bemærker, at
det desuden vil betyde at leasinggi-
ver, som ellers ønsker at give deres
kunder denne fordel, undgår admi-
nistrativt bøvl i den forbindelse.
Det er det klare udgangspunkt ef-
ter gældende ret, at det er ejeren af
det afskrivningsberettige aktiv, der
kan afskrive herpå. Dette er også
tilfældet, hvor aktivet er anskaffet
med henblik på udlejning eller lea-
sing. Det er vurderingen, at det
ikke er hensigtsmæssigt at ændre
på de grundlæggende betingelser
for afskrivning i et investeringsvin-
due, der skal gælde i en midlertidig
periode.
Det bemærkes hertil, det er en be-
tingelse for det forhøjede
Side 12 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
afskrivningsgrundlag, at driftsmid-
ler udelukkende er erhvervsmæs-
sigt benyttet. Undtagelsen vil der-
for kun skulle være gældende i de
tilfælde, hvor leasingtager udeluk-
kende anvender aktivet erhvervs-
mæssigt.
FL har noteret, at personbiler her-
under elbiler ikke er omfattet af
forslaget, men at varevogne og
lastbiler, og dermed el-lastvogne
og elvarevogne, er omfattet. FL
bemærker i den forbindelse, at for-
målet med ændringen er at fremme
grønne investeringer. FL opfordrer
til at dette genovervejes, og at der
åbnes for, at forslaget også omfat-
ter elpersonbiler.
Forslaget om at omfatte personbi-
ler ligger uden for rammerne af
dette lovforslag. Forslaget til det
nye investeringsvindue er udfor-
met med udgangspunkt i det tidli-
gere investeringsvindue, som
havde virkning fra og med den 23.
november 2020 til og med 31. de-
cember 2022. Dette vindue, som
var lidt bredere end det foreslåede
investeringsvindue, idet bl.a. trak-
torer og blokvogne drevet af fos-
sile brændsler var omfattet, omfat-
tede dog heller ikke personbiler.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
FSR – danske revisorer FSR bemærker indledningsvist, at
lovforslaget formodentlig vil have
en større effekt på incitamentet til
at investere i grønne aktiver, hvis
enten afskrivningsgrundlaget øges
til 16 pct., som det tidligere inve-
steringsvindue, eller hvis virksom-
hederne opnår straksfradrag for de
8 pct. i investerings-/anskaffelses-
året.
FSR anbefaler en model, hvor der
opnås straksfradrag i anskaffelses-
året, idet de henviser til, at det
En forhøjelse af afskrivnings-
grundlaget til 16 pct. eller en mu-
lighed for at straksafskrive de om-
fattede driftsmidler vil ikke kunne
rummes inden for den økonomi-
ske ramme, der er afsat til investe-
ringsvinduet i Aftale om Grøn skatte-
reform for industri mv. af 24. juni
2022.
Det bemærkes desuden, at en ord-
ning med straksfradrag rigtigt nok
vil give virksomhederne en større
skattebesparelse det første år, men
Side 13 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
synes mere hensigtsmæssig, idet
den likviditetsmæssige fordel ved
investeringerne fremrykkes, og er-
hvervslivets og skattemyndighe-
dernes administrative byrder ligele-
des reduceres, idet behovet for en
særskilt driftsmiddelsaldo undgås.
FSR bemærker, at Skattestyrelsens
bekymring om, at der købes drifts-
midler, som hurtigt sælges igen,
alene med henblik på at opnå et
forhøjet afskrivningsgrundlag sy-
nes ubegrundet, idet afskrivnings-
lovens § 3 allerede indeholder en
værnsregel om, at der alene kan af-
skrives på aktiver anskaffet med
henblik på at indgå i driften og fx
ikke i den hensigt straks at skulle
videreoverdrages.
til gengæld en tilsvarende mindre
besparelse de kommende år.
Aftalepartierne bag Aftale og grønt
investeringsvindue af 30. januar 2025
er enige om den foreslåede model,
som bl.a. er valgt af hensyn til, at
det er en simpel model, som med
enkelte undtagelser holdes inden
for de gældende kategorier i af-
skrivningsloven. Det er på den
baggrund vurderingen, at de admi-
nistrative byrder for både Skatte-
styrelsen og erhvervslivet er rela-
tivt lave. Dette også af hensyn til,
at der er tale om en midlertidig
model af kortere varighed.
FSR bemærker, at udformningen
af afskrivningslovens § 5 E i lov-
forslaget, stort set er identisk
med afskrivningslovens § 5 D,
med undtagelse af procenten og
omfanget af driftsmidler, der kan
indgå på saldoen. Det ses bl.a., at
alle driftsmidler, der drives af fos-
sile brændsler samt software nu er
ekskluderet fra bestemmelsen, da
disse aktiver ikke fremmer den
grønne omstilling. På den bag-
grund og såfremt det skal gøres at-
traktivt for virksomheder at om-
stille sig ved at foretage nye inve-
steringer i grønne aktiver, foreslår
FSR, at det bør overvejes at udvide
omfanget af driftsmidler til ligele-
des at omfatte vindmøller og andre
VE-anlæg med en kapacitet på
over 1 MW.
Forslaget om at omfatte vindmøl-
ler og andre VE-anlæg med en ka-
pacitet over 1 MW ligger udenfor
rammerne af dette lovforslag.
Vindmøller og VE-anlæg med en
kapacitet på over 1 MW afskrives
med højst 15 pct. årligt ligesom
andre varme- og el-anlæg med en
kapacitet over 1 MW og er, i lig-
hed med det tidligere investerings-
vindue, ikke omfattet af forslaget
om nyt grønt investeringsvindue.
Det bemærkes, at hvis vindmøller
og andre VE-anlæg omfattes af in-
vesteringsvinduet, vil det indebære,
at den foreslåede forhøjelse af af-
skrivningsgrundlaget på 8 pct. ville
blive mindre. Hertil kommer evt.
yderligere administrative omkost-
ninger for skattemyndighederne og
Side 14 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
erhvervslivet, da vinduet også ville
omfatte investeringer, der afskrives
med 15 pct. og ikke kun 25 pct.
Landbrug & Fødevarer
(LF)
L&F er glade for, at der nu er ind-
gået en politisk aftale om et grønt
investeringsvindue. L&F havde
gerne set, at investeringsvinduet
var trådt i kraft før afgiftsforhøjel-
serne, som trådte i kraft 1. januar
2025.
L&F finder det problematisk, at
aftalepartierne har valgt, at drifts-
midler, der kan drives af fossile
brændsler, ikke omfattes af det
forhøjede afskrivningsgrundlag, i
modsætning til det tidligere inve-
steringsvindue, hvor det var mu-
ligt, at anvende det forhøjede af-
skrivningsgrundlag på køretøjer,
bortset fra personbiler, der var for-
synet med nummerplader.
L&F bemærker i den forbindelse,
at der på nuværende tidspunkt ikke
er reelle alternativer til diesel til
landbrugsmaskiner, der anvendes
på marken. Med den nuværende
afgrænsning af investeringsvinduet
kan der fx ikke skiftes til en mere
energieffektiv landbrugsmaskine,
som drives af diesel. L&F forstår
intentionen om, at investeringsvin-
duet ikke skal understøtte yderli-
gere brug af fossile brændsler. Men
finder samtidig, at for de drifts-
midler, hvor der ikke er alternati-
ver til fossile brændsler, vil det
være hensigtsmæssigt at lade dem
indgå i investeringsvinduet for at
få mere energieffektive maskiner
Aftalepartierne bag Aftale om ud-
formningen af grønt investeringsvindue af
30. januar 2025, er enige om, at det
nye investeringsvindue skal øge in-
citamentet til virksomhederne til at
omstille sig til en grønne produk-
tion, og det er i den forbindelse af-
talt, at bl.a. alle investeringer i
driftsmidler drevet af fossile
brændsler undtages fra det forhø-
jede afskrivningsgrundlag.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke
mindsker mulighederne for at af-
skrive på de driftsmidler, som ikke
omfattes af investeringsvinduet.
Regeringen har et fortsat fokus på
at understøtte den grønne omstil-
ling i landbruget. Det er også der-
for, at man bl.a. med Aftale om Im-
plementering af et grønt Danmark vil
sikre det langsigtede grundlag for
en historisk omlægning og omstil-
ling af bl.a. landbrugsproduktionen
i Danmark. Omstillingen af det
danske landbrugs- og fødevareer-
hverv skal ske på en måde, der un-
derstøtter en stadig mere bæredyg-
tig, højteknologisk og arealeffektiv
Side 15 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og dermed bidrage til CO2-reduk-
tion på den måde. L&F bemærker,
at når der ikke er mulighed for at
investere i en ny og mere effektiv
landbrugsmaskine med det forhø-
jede afskrivningsgrundlag, bliver
landbruget hårdere ramt end andre
erhverv.
L&F opfordrer derfor kraftigt til,
at aftalen genbesøges, så driftsmid-
ler med fossile brændsler omfattes
i de tilfælde, hvor der ikke er andre
omstillingsmuligheder.
landbrugsproduktion, så Danmark
også i fremtiden har et konkurren-
cedygtigt erhverv med attraktive
erhvervspotentialer og arbejds-
pladser.
L&F opfordrer til, at der også la-
ves et investeringsvindue med for-
bedrede afskrivningsmuligheder
for klimateknologier, der reducerer
CO2e-udledninger fra landbrugets
biologiske processer, hvor der
kommer afgift fra 2030. L&F be-
mærker, at en del af klimateknolo-
gierne, som reducerer CO2e-ud-
ledningerne fra husdyrenes fordø-
jelse, kræver bygning af ny stald el-
ler ombygning af eksisterende
stalde. L&F skal derfor opfordre
til, at Skatteministeriet ser på mu-
lighederne for et nyt investerings-
vindue, som vil forbedre afskriv-
ningsmulighederne for grønne tek-
nologier, der ikke kræver drifts-
midler, men fx bygninger.
Det ligger uden for rammerne af
dette lovforslag at indføre regler
der forbedrer afskrivningsmulighe-
der for klimateknologier, der redu-
cerer CO2e-udledninger fra land-
brugets biologiske processer. Der
henvises i øvrigt til kommentaren
ovenfor.
L&F bemærker, at når driftsmidler
sælges, og nye anskaffes, kan der
opstå en situation, hvor § 5 sal-
doen bliver negativ, og den nye § 5
E saldo er positiv. L&F beder
Skatteministeriet bekræfte, at skat-
teyder kan undlade at indtægtsføre
Efter de gældende regler i afskriv-
ningslovens § 8 kan den skatteplig-
tige ved opgørelsen af, om der fo-
religger en negativ saldo, vælge at
foretage opgørelsen på grundlag af
summen af saldiene efter afskriv-
ningslovens § 5 og afskrivnings-
Side 16 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
den negative saldo, hvis der samlet
på de to saldi er et positivt beløb.
lovens § 5 D. Dette indebærer fx,
at en positiv saldo efter § 5 D kan
anvendes til at udligne en negativ
saldo efter § 5.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget § 1 nr. 2, fo-
reslås det, at afskrivningslovens §
8, stk. 2, ændres til også at omfatte
saldoen efter den foreslåede § 5 E,
stk. 4. Bemærkningerne i lovforsla-
get er præciseret mhp. at tydelig-
gøre dette.
L&F beder Skatteministeriet op-
lyse om, hvilken betydning det vil
have for skatteyders afskrivnings-
grundlag vedrørende § 5 E sal-
doen, hvor afskrivning højst kan
udgøre 25 pct. L&F har givet et
eksempel, hvorved driftsmiddelsal-
doen efter den foreslåede § 5 E ul-
timo udgør 4.000.000 kr. og drifts-
middelsaldoen efter § 5 ultimo ud-
gør – 2.500.000 kr.
Der spørges dertil, om afskriv-
ningsgrundlaget efter anvendelse
af afskrivningslovens § 8, stk. 2, vil
udgøre 4.000.000 kr. eller
1.500.000 kr. (4.000.0000-
2.500.000).
I det angivne eksempel vil afskriv-
ningsrundlaget for saldoen efter
afskrivningslovens § 5 E, stk. 2,
udgøre 1.500.000 kr.
L&F beder Skatteministeriet be-
kræfte, at det er leveringstidspunk-
tet, der er afgørende ift. fastlæg-
gelse af, om et driftsmiddel er an-
skaffet i perioden 1. januar 2025 til
og med 31. december 2026.
Det er de almindelige gældende
regler i afskrivningslovens § 3, der
finder anvendelse ved afgørelse af,
hvornår et driftsmiddel anses for
anskaffet. Det afgørende for, om
et driftsmiddel anses for anskaffet
i perioden 1. januar 2025 til og
med 31. december 2026, er såle-
des, om driftsmidlet i den anførte
Side 17 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
periode er leveret til en igangvæ-
rende virksomhed i købelovens
forstand, er bestemt til at indgå i
virksomhedens drift og er færdig-
gjort i et sådant omfang, at det kan
indgå i driften.
L&F beder Skatteministeriet be-
kræfte, at et driftsmiddel, der er
købt ved endelig og bindende af-
tale i december måned 2024 og le-
veret i januar måned 2025, er om-
fattet af § 5 E saldoen under for-
udsætning af, at de øvrige betingel-
ser for at være omfattet er op-
fyldte.
Der henvises til kommentaren
ovenfor. I den forbindelse bemær-
kes det, at tidspunktet for indgå-
else af aftale ikke er afgørende for
anskaffelsestidspunktet efter af-
skrivningsloven.
L&F beder Skatteministeriet be-
kræfte, at fabriksnye driftsmidler,
som udelukkende er anvendt som
demomodeller af en forhandler
forud for en skatteyders køb, er at
betragte som ”fabriksnye drifts-
midler”, og om demomodellen kan
anses for at have været en del af la-
gerbeholdningen hos forhandle-
ren.
Ved fabriksnye driftsmidler, for-
stås driftsmidler, der ikke tidligere
har indgået i en igangværende virk-
somhed. I det omfang en demo-
model lever op til denne betin-
gelse, og således bl.a. ikke tidligere
har været overdraget til en igang-
værende virksomhed, hvor demo-
modellen har indgået i driften, kan
dette bekræftes.
Det vil kunne tale herfor, hvis de-
momodellen har indgået i lagerbe-
holdningen hos forhandleren.
L&F finder det ikke begrundet i
lovforslaget, hvorfor software ikke
skal omfattes af investeringsvin-
duet. I lovforslagets bemærkninger
på s. 7 henvises til ekspertgruppen
for fremtidens erhvervsstøtte og
deres vurdering. Det må derfor
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Gartneri.
Side 18 af 18
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lægges til grund, at Skatteministe-
riet er enige i den vurdering.