Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø (Ophævelse af Arbejdstilsynets
særlige tavshedspligt ved samtykke)
27. februar 2025
J.nr 2024 – 86088 / 2024 -
6639
JF
LKS
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2025 til den 14. februar
2025 været sendt i høring hos følgende høringsparter:
Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Med-
arbejder- og Kompetencestyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-
ening, Kooperationen, Frie (Frie Funktionærer), KA (Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening), Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-
givere (GLS-A), Det Faglige Hus, Datatilsynet, AM-PRO, Erhvervsstyrelsens Om-
råde for Bedre Regulering (OBR), Advokatrådet, Landbrug og Fødevarer, Finans
Danmark, Forsikring og Pension og Digitaliseringsstyrelsen.
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Finans Danmark/Arbejdsgiver, AM-PRO, Arbejdsmiljøklagenævnet, Danske Regi-
oner, Det Faglige Hus, DA og Lederne.
KL har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
De modtagne høringssvar vedlægges.
2. Generelle bemærkninger
Finans Danmark/Arbejdsgiver har ingen indvendinger mod det fremsatte lov-
forslag. Finans Danmark/Arbejdsgiver mener generelt, at der rent retssikkerheds-
mæssigt bør være størst mulig transparens om, hvad sager udspringer af og bygger
på.
AM-PRO finder det hensigtsmæssigt at foretage den foreslåede lovændring, fordi
ændringen vil bidrage til en betydelig forbedring af Arbejdstilsynets muligheder for
at håndtere klager over for virksomhederne.
Danske Regioner støtter generelt forslaget om at give klagere mulighed for at op-
hæve Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved frivilligt samtykke. Dette vil kunne
Offentligt
L 190 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
styrke Arbejdstilsynets muligheder for at undersøge og dokumentere arbejdsmiljø-
overtrædelser mere effektivt. Samtidig noterer Danske Regioner med tilfredshed, at
ordningen er frivillig, og at klager fortsat kan vælge at være anonym.
DA finder, at det er nødvendigt for alle relevante parter, at sager om mulige over-
trædelser af arbejdsmiljøloven bliver oplyst tilstrækkeligt. DA noterer sig, at Ar-
bejdstilsynet oplever, at den særlige tavshedspligt i nogle tilfælde kan vanskelig-
gøre oplysningen af sagen, fx i asbestsager.
DA vurderer, at det vil kunne målrette dialogen på tilsynsbesøget, når Arbejdstilsy-
net oplyser arbejdsgiver om, hvorfor de kommer på tilsyn og dermed giver arbejds-
givere langt bedre mulighed for at forholde sig til konkrete klager.
Lederne anerkender vigtigheden af et effektivt tilsyn med overholdelse af arbejds-
miljøloven og støtter initiativer, der kan medvirke til at sikre et sundt og sikkert ar-
bejdsmiljø. Lederne finder det afgørende, at Arbejdstilsynet har de rette redskaber
til at reagere over for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Lederne kan
derfor støtte en ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmil-
jøklager ved klagers samtykke.
Lederne påpeger, at det er af afgørende betydning, at en ændring af tavshedsplig-
ten sker på en måde, der balancerer hensynet til retssikkerhed og klagers beskyt-
telse. Som myndighed har Arbejdstilsynet et særligt ansvar for at sikre retssikker-
hed i sagsbehandlingen, hvilket kræver klare og transparente processer, der under-
støtter en retfærdig behandling af virksomheder og klager.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kvitterer for den generelle opbakning til lovforslaget.
I forholdet til bemærkningen fra Lederne om, at det er af afgørende betydning, at
en ændring af tavshedspligten sker på en måde, der balancerer hensynet til retssik-
kerhed og klagers beskyttelse, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget
netop har til formål at skabe en hensigtsmæssig balance mellem på den ene side
hensynet til at beskytte den ansatte, og på den anden side hensynet til at give Ar-
bejdstilsynet bedre muligheder for at kunne reagere over for overtrædelser af ar-
bejdsmiljøloven. Beskæftigelsesministeriet har et stort fokus på at sikre retssikker-
hed for såvel arbejdsgivere som ansatte ved udarbejdelse af nye regler.
3. Bemærkninger til lovforslaget opdelt efter emne
3.1. Dokumentationskrav og retssikkerhed
DA finder, at lovændringen på den ene side kan styrke arbejdsgiverens retssikker-
hed, ligesom lovændringen kan medføre en bedre udnyttelse af den tid, som virk-
somheden skal bruge på tilsynet, herunder medføre færre forstyrrelser af driften. På
den anden side er DA bekymrede for, at kravene til Arbejdstilsynets dokumentation
3
bliver slækket, hvis Arbejdstilsynet i langt højere grad kan benytte materiale, som
de ikke selv har indhentet, hvilket vil svække virksomhedernes retssikkerhed.
DA vurderer, at en klage, en video eller billedmateriale, uanset kilde, aldrig kan stå
alene, når Arbejdstilsynet skal vurdere, om der er sket en overtrædelse af arbejds-
miljøreglerne. Det gælder også i den situation, at arbejdet ikke længere udføres, når
Arbejdstilsynet kommer på besøg på baggrund af en klage. Materiale fra klager
skal alene kunne indgå som en del af Arbejdstilsynets samlede dokumentation. DA
finder, at der er brug for nogle retssikkerhedsgarantier, der sikrer, at brug af klagers
videomateriale m.v. ikke sænker dokumentationskravet i forhold til Arbejdstilsy-
nets vurdering af, om der er sket en overtrædelse. DA foreslår endvidere, at det
fremgår tydeligere af lovbemærkningerne, at en klage, video eller billedmateriale
ikke i sig selv kan dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
DA mener også, at det bør fremgå klart af lovbemærkningerne, at lovændringen
ikke vil ændre på Arbejdstilsynets vurdering af, hvornår det er relevant at reagere
på en klage, og at lovændringen ikke vil ændre på kravene til oplysning af sagen,
herunder om der er basis for indstilling til retslig tiltale eller administrativ bøde, og
om sagen er forældet.
Lederne anerkender behovet for at kunne anvende fx fotos, videooptagelser og
lydfiler som dokumentation, men det bør sikres, at arbejdsgivere ikke stilles i en si-
tuation, hvor de ikke har mulighed for at udfordre grundlaget for en afgørelse. Det
bør tydeliggøres, hvordan denne dokumentation vurderes i praksis af Arbejdstilsy-
net, og hvordan virksomheder kan få indsigt i materialet.
Lederne bemærker, at dokumentationsmaterialers ægthed og kontekst skal vurde-
res grundigt. Arbejdstilsynet må sikre, at optagelser ikke er manipulerede eller mis-
visende. Hvis Arbejdstilsynet vil bruge materialet i en afgørelse, kan det kræve
yderligere bekræftelse, fx interviews med ledere og ansatte samt supplerende til-
syn.
Lederne bemærker, at Arbejdstilsynet som myndighed må sikre sig, at arbejdsgi-
vere har mulighed for at forsvare sig imod påståede overtrædelser af arbejdsmiljø-
loven. Det kræver, at der er fuld gennemsigtighed i, hvordan bevismateriale anven-
des, og at virksomheder får adgang til relevant dokumentation. Særligt bør der
være klare retningslinjer for, hvordan klagemateriale som fx fotos, videoer og lyd-
filer indgår i afgørelser, og hvordan virksomheder kan udtale sig om dette materi-
ale.
Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker, at det følger af Arbejds-
miljøklagenævnets praksis, at videoer og billedmateriale ikke i sig selv dokumente-
rer, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Disse materialer
kan dog understøtte de tilsynsførende konstateringer under et tilsynsbesøg.
4
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet noterer sig de bemærkninger, der er fremført af DA og
Lederne i forhold til, om kravene til Arbejdstilsynets oplysning af sager og doku-
mentation for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven bliver svækket med lovforsla-
get, der indebærer, at oplysninger i en arbejdsmiljøklage, såfremt klageren har gi-
vet samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt, også vil kunne
indgå i sagen som et led i at oplyse og dokumentere arbejdsmiljøovertrædelser.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdstilsynet som myndighed er under-
lagt officialprincippet, der betyder, at Arbejdstilsynet har ansvaret for at oplyse en
sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. Der er tale om en garantifor-
skrift, der har til formål at understøtte, at der materielt træffes lovlige og rigtige
afgørelser. Dette grundlæggende princip ændrer lovforslaget ikke på.
Kravene til Arbejdstilsynets konstatering af en overtrædelse af arbejdsmiljøloven
vil være de samme som hidtil. Oplysninger i en arbejdsmiljøklage, herunder klage-
rens beskrivelse af arbejdsmiljøet samt materialer i form af fx fotos eller videoop-
tagelser, vil ikke i sig selv kunne dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljølo-
ven. En ledelsesrepræsentant skal have mulighed for at udtale sig om oplysnin-
gerne, og oplysningerne skal sammenholdes med yderligere oplysninger og/eller
konstateringer med henblik på, at Arbejdstilsynet kan foretage en helhedsvurdering
af, om der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Forskellen består alene i,
at oplysninger i en arbejdsmiljøklage, som noget nyt, kan indgå som en del af det
samlede oplysningsgrundlag for en afgørelse, eftersom oplysningerne ikke længere
er tavshedsbelagte, når klageren har givet sit samtykke.
Hvad angår bemærkningen fra Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet om, at
det følger af Arbejdsmiljøklagenævnets praksis, at videoer og billedmateriale ikke i
sig selv dokumenterer, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,
men at disse materialer dog kan understøtte de tilsynsførende konstateringer under
et tilsynsbesøg, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget ikke vil ændre
på, at der skal foretages en helhedsvurdering af alle relevante data i en sag.
Det vil blive tydeliggjort i lovbemærkningerne, at oplysninger i en arbejdsmiljø-
klage alene kan udgøre en del af et samlet grundlag for en afgørelse om overtræ-
delse af arbejdsmiljøloven.
Hvad angår DA’s bemærkning om, at det bør fremgå klart af lovbemærkningerne,
at lovændringen ikke vil ændre på Arbejdstilsynets vurdering af, hvornår det er re-
levant at reagere på en klage, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovændrin-
gen ikke vil ændre Arbejdstilsynets kriterier for, hvornår det er relevant at tage på
tilsynsbesøg på baggrund af en arbejdsmiljøklage. Eftersom lovforslaget ikke ved-
rører kriterier for udtag af klager til tilsyn, vil forslaget ikke blive imødekommet.
Hvad angår Ledernes bemærkning om, at dokumentationsmaterialers ægthed og
kontekst skal vurderes grundigt, således at det sikres, at optagelser ikke er manipu-
lerede eller misvisende, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at ministeriet er op-
5
mærksom på, at fx fotos og videooptagelser kan være manipulerede eller misvi-
sende. Arbejdstilsynet vil imidlertid kunne forelægge disse materialer for arbejds-
giveren som en indgang til en dialog om det konkrete arbejde, virksomheden udfø-
rer, ligesom materialerne vil kunne understøtte konstateringer og oplysninger på et
tilsynsbesøg.
For så vidt angår Ledernes bemærkning om, at det bør sikres, at arbejdsgivere
ikke stilles i en situation, hvor de ikke har mulighed for at udfordre grundlaget for
en afgørelse, når Arbejdstilsynet anvender fx fotos, videoer og lydfiler som doku-
mentation, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget ikke ændrer på for-
valtningslovens krav om partshøring. Selv i de tilfælde, hvor der ud fra en konkret
vurdering ikke er krav om partshøring, vil Arbejdstilsynet sørge for, at arbejdsgi-
veren får mulighed for at forholde sig til indholdet af en arbejdsmiljøklage i det
omfang, at Arbejdstilsynet overvejer at lade disse oplysninger indgå i det samlede
grundlag for en afgørelse. Lovforslaget ændrer heller ikke på arbejdsgiverens mu-
lighed for at udfordre grundlaget for en afgørelse ved at klage over afgørelsen til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Hvad angår Ledernes bemærkning om, at det bør tydeliggøres, hvordan virksom-
heder kan få indsigt i materialet fra en arbejdsmiljøklage, bemærker Beskæftigel-
sesministeriet, at i det omfang, at materialet, fx et foto, udgør en del af det samlede
grundlag for en afgørelse, vil fotoet fremgå af afgørelsen til virksomheden. Herud-
over har virksomheden mulighed for at søge om aktindsigt.
3.2 Informeret samtykke samt ansattes beskyttelse mod forrin-
gelse af arbejdsforhold
Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt, at klageren har mulighed for at
træffe et informeret valg om anonymitet. Det kan med fordel præciseres tydeligt,
hvem Arbejdstilsynet må afsløre klagers identitet til. Dette vil bidrage til at sikre
klagerens tryghed og tillid til processen.
Det Faglige Hus mener, at det er afgørende at sikre, at ansatte, der vælger at klage
over arbejdsmiljøet, ikke udsættes for repressalier af arbejdsgiver, hvis den ansatte
har givet samtykke til, at klagen, og ikke mindst navnet på klageren, bliver kendt af
arbejdsgiver. Uden tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger må det forventes, at i
hvert fald ansatte vil være tilbageholdende med at give samtykke til at ophæve Ar-
bejdstilsynets særlige tavshedspligt i frygt for negative konsekvenser for deres an-
sættelse og arbejdsmiljø. Derved udebliver den ønskede effekt om bedre mulighe-
der for at reagere over for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Det Faglige Hus finder det således utilstrækkeligt, at Arbejdstilsynets skal sørge
for, at samtykke gives på et informeret grundlag. Samtykke bør understøttes af et
egentlig forbud mod arbejdsgivers evt. repressalier over for ansatte. Ansatte, der gi-
ver samtykke til en ophævelse af den særlige tavshedspligt, bør have tilsvarende
beskyttelse som ansatte har efter arbejdsmiljølovens § 17 a, stk. 2 og 3 samt § 17 b,
stk. 2 og 3, der omhandler ansattes ret til at forlade arbejdspladsen og selv træffe
hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare.
6
Det Faglige Hus foreslår derfor, at arbejdsmiljølovens § 79 tilføjes et nyt stykke 5
og 6, som skal sikre, at ansatte, der har givet samtykke til ophævelse af Arbejdstil-
synets særlige tavshedspligt, ikke kan udsættes for en forringelse af deres arbejds-
forhold på baggrund af en klage over arbejdsmiljøet, og at ansatte, hvis rettigheder
er blevet krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Såfremt stk. 5 og 6 ikke tilføjes lo-
ven, bør ansatte i forbindelse med afgivelsen af samtykket som minimum informe-
res om, at de som udgangspunkt ikke er beskyttede mod en forringelse af deres ar-
bejdsforhold.
Beskæftigelsesministeriets vurdering
Hvad angår bemærkningen fra Danske Regioner om vigtigheden af et informeret
samtykke, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det er yderst vigtigt, at klageren
er velinformeret om, hvem Arbejdstilsynet må afsløre klagers identitet til. Derfor er
det også beskrevet i lovbemærkningerne, at en ophævelse af tavshedspligten efter
arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, indebærer, at Arbejdstilsynet kan oplyse arbejdsgi-
veren og andre om klagerens identitet, ligesom det er beskrevet, at klageren forud
for sit valg om samtykke, skal informeres om, hvad et samtykke nærmere indebærer
i forhold til Arbejdstilsynets sagsbehandling.
For så vidt angår forslaget fra Det Faglige Hus om, at ansatte skal være beskyt-
tede mod en forringelse af sine arbejdsforhold efter regler i arbejdsmiljøloven, be-
mærker Beskæftigelsesministeriet, at det er vigtigt, at ansatte ikke udsættes for an-
sættelsesmæssige konsekvenser eller andre repressalier fra arbejdsgiveren foranle-
diget af en klage over arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at
mange lønmodtagere allerede er beskyttede mod usaglig afskedigelse i medfør af
lov eller kollektiv overenskomst. Hvad angår problemer i det psykiske arbejdsmiljø
foranlediget af en arbejdsmiljøklage, bemærkes det, at arbejdsgiveren efter ar-
bejdsmiljøloven har pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 17 a-b vedrører en grundlæggende ret til
liv, ære og velfærd, og finder ikke anvendelse i det omfang, en kollektiv overens-
komst giver den ansatte samme rettigheder som efter reglerne. Reglerne er således
atypiske i arbejdsmiljøloven, der ikke i almindelighed regulerer ansættelsesforhold.
Hertil kommer, at bestemmelserne i § 17 a-b adskiller sig fra tavshedspligtbestem-
melsen derved, at ansatte i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare er nødt til at
forlade arbejdspladsen eller selv træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, når det
ikke er muligt at kontakte ledelsen. Efter tavshedspligtbestemmelsen er udgangs-
punktet, at Arbejdstilsynet har absolut tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen, og den
ansatte kan undlade at give sit samtykke, hvis vedkommende er bekymret for even-
tuelle konsekvenser. Forslaget vil derfor ikke blive imødekommet.
3.3 Forholdet til anden lovgivning
DA lægger til grund, at en ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ikke
ændrer på, at Arbejdstilsynet er underlagt forskellige regler, der omhandler videre-
givelse af oplysninger.
DA finder, at der i lovforslagets bemærkninger er brug for en tydeligere beskri-
velse af forholdet til anden lovgivning, der omhandler videregivelse af oplysninger,
7
eftersom denne lovgivning konkret kan indebære, at ikke alle oplysninger i en ar-
bejdsmiljøklage kan videregives. Det kan fx være helbredsoplysninger om andre
personer end klager eller forretningshemmeligheder, der ikke kan gives aktindsigt
i. Der kan også være tale om falske oplysninger.
DA foreslår derfor, at forholdet til anden lovgivning, herunder forholdet til offent-
lighedsloven, samtykkereglerne i databeskyttelsesreglerne samt straffelovens og
whistleblowerlovens regler om videregivelse af urigtige oplysninger, skal beskrives
i lovbemærkningerne. Det bør i den forbindelse fremgå af lovbemærkningerne, at
Arbejdstilsynet er forpligtet til at undersøge de konkrete forhold og baggrunden for
klagen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at Arbejdstilsynet ved en videregivelse af
oplysninger i en arbejdsmiljøklage vil være forpligtet til at overholde regler i an-
den lovgivning, der regulerer offentlige myndigheders videregivelse af oplysninger.
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det i lovbemærkningerne er relevant at be-
skrive forholdet til databeskyttelsesreglerne og den almindelige tavshedspligt efter
straffeloven og forvaltningsloven. Forslaget om et afsnit i lovbemærkningerne om
forholdet til anden lovgivning vil derfor blive imødekommet. Beskæftigelsesministe-
riet gør i den forbindelse opmærksom på, at det allerede fremgår af lovbemærknin-
gerne, at arbejdsmiljøklagen, såfremt tavshedspligten er ophævet ved samtykke, vil
være omfattet af de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven eller for-
valtningsloven.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er relevant at beskrive for-
holdet til straffelovens og whistleblowerlovens regler om videregivelse af urigtige
oplysninger, og at det ikke bør fremgå af lovbemærkningerne, at Arbejdstilsynet af
hensyn til håndhævelsen af disse regler er forpligtet til at undersøge de konkrete
forhold og baggrunden for klagen. Arbejdstilsynet har efter arbejdsmiljøloven til
opgave at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen, men har ikke til opgave
at påse, om andre myndigheders regler bliver overholdt og foretage undersøgelser
i den forbindelse. Beskæftigelsesministeriet gør i den forbindelse opmærksom på,
at oplysninger i en arbejdsmiljøklage, i det omfang, at Arbejdstilsynet overvejer at
lade oplysningerne indgå i en afgørelse til virksomheden, vil blive forelagt virk-
somheden, der herved vil få mulighed for at udtale sig om rigtigheden af disse op-
lysninger. Forslaget vil derfor ikke blive imødekommet.
3.4 Ansattes meddelelsespligt
DA finder, at lovforslaget rejser en problematik, der bunder i, at det bliver muligt
at identificere ansatte, der har klaget, men som ikke har opfyldt egen meddelelses-
pligt om sikkerheds- og sundhedsforhold efter arbejdsmiljølovens § 28, stk. 2.
DA foreslår derfor, at lovforslaget suppleres med bemærkninger om, hvordan Ar-
bejdstilsynet vil forholde sig til denne situation, herunder i hvilket omfang, Ar-
bejdstilsynet vil påtale dette over for den ansatte.
8
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene er sik-
kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsgiveren har således hoved-
ansvaret for, at arbejdsmiljøet i virksomheden lever op til arbejdsmiljølovgivnin-
gen. I det tilfælde, at Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølo-
ven, vil det således være arbejdsgiveren, der får et påbud om at rette op på forhol-
det. Det gælder også selvom en ansat ikke har orienteret arbejdsmiljøorganisation,
arbejdslederen eller arbejdsgiveren om problemer i det fysiske eller psykiske ar-
bejdsmiljø, som vedkommende er blevet opmærksom på, og som vedkommende ikke
selv kan løse. Dette vil lovforslaget ikke ændre på, og derfor vil forslaget om at be-
skrive dette forhold i lovbemærkningerne ikke blive imødekommet.
3.5 Digitalt samtykke
Lederne finder det positivt, at samtykke til ophævelse af tavshedspligten gives di-
gitalt, men der bør tages højde for, at visse klagere kan have vanskeligheder ved at
navigere i en digital samtykkeløsning. Arbejdstilsynet bør derfor sikre, at processen
er brugervenlig og tilgængelig.
Beskæftigelsesministeriets vurdering
Beskæftigelsesministeriet kvitterer for opbakningen til en digital samtykkeløsning.
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at der er borgere i samfundet, der kan
have svært ved at navigere i en digital samtykkeløsning, og vil derfor have fokus
på, at den digitale løsning bliver både brugervenlig og tilgængelig på Arbejdstilsy-
nets hjemmeside.


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 – 86088 / 2024 -
6639
9. april 2025
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Den 9. april 2025 fremsætter jeg forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven
(Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke).
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 17. januar 2025 til den 14. fe-
bruar 2025.
Der er generelt opbakning til lovforslaget. Dog er der organisationer på arbejdsgi-
versiden, der er bekymrede for, at kravene til Arbejdstilsynets oplysning af sager
og dokumentation for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven bliver svækket med
lovforslaget. Her bemærker Beskæftigelsesministeriet, at Arbejdstilsynet som myn-
dighed er underlagt officialprincippet. Det betyder, at Arbejdstilsynet har ansvaret
for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. Dette grundlæg-
gende princip ændrer lovforslaget ikke på.
Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i lovforslaget.
Efter høringen har Arbejdstilsynet foretaget en ændring i lovforslaget, der indebæ-
rer, at enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, kan give samtykke
til ophævelse af tavshedspligten om arbejdsmiljøklagen. I første udkast af lov-
forslaget var det kun fysiske personer, der havde denne mulighed. Arbejdstilsynet
er efterfølgende blevet opmærksom på, at andre klagere også skal kunne give sam-
tykke til at ophæve tavshedspligten for dem selv, når de klager over arbejdsmiljø-
forhold. Andre klagere kunne fx være virksomheder eller fagforeninger.
Jeg vedlægger til jeres orientering høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurde-
ring.
Lovforslaget har baggrund i Samråd A af 25. oktober 2023 om Arbejdstilsynets til-
syn pba. asbestklager og sanktionering af asbestovertrædelser. Samrådet fandt sted
på baggrund en række artikler fra Fagbladet 3F, hvor Arbejdstilsynet blev kritiseret
for ikke at have grebet ind i en konkret asbestsag, hvor en privat borger havde fil-
met en virksomhed i færd med at højtryksspule naboens asbesttag. Arbejdstilsynet
havde i den konkrete sag ikke mulighed for at forelægge den til Arbejdstilsynet
indsendte videooptagelse for virksomheden, da dette ville være et brud på Arbejds-
tilsynets absolutte tavshedspligt om arbejdsmiljøklager. Formålet med lovændrin-
gen er at skabe mulighed for, at oplysninger i arbejdsmiljøklager også kan indgå i
Arbejdstilsynets oplysning af arbejdsmiljøovertrædelser.
Offentligt
L 190 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen


LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
miljø (Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt ved samtykke)
Marts 2025
J.nr. 2024 – 86088 / 2024 -
6639
JF
LKS
Baggrund
Lovforslaget fremsættes på baggrund af Beskæftigelsesministeriets ønske om, at
Arbejdstilsynet skal have bedre muligheder for at kunne oplyse og dokumentere ar-
bejdsmiljøovertrædelser, som Arbejdstilsynet ikke selv kan iagttage på tilsyn.
Arbejdstilsynet modtager hvert år tusindvis af arbejdsmiljøklager fra blandt andet
ansatte og private borgere, der indeholder oplysninger om arbejdsmiljøforhold, her-
under fotos og videooptagelser, der efter omstændighederne kan give Arbejdstilsy-
net en umiddelbar opfattelse af, hvordan et konkret arbejde er blevet udført. Ar-
bejdsmiljøklagerne giver Arbejdstilsynet nyttig information, som Arbejdstilsynet
bruger i sin prioritering af tilsyn. Med de nuværende regler har Arbejdstilsynet
imidlertid ikke mulighed for at forelægge oplysningerne i en arbejdsmiljøklage for
arbejdsgiveren eller ansatte i virksomheden som et led i at oplyse sagen, eftersom
Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljøloven har en særlig tavshedspligt om arbejdsmil-
jøklager. Den særlige tavshedspligt indebærer, at Arbejdstilsynet aldrig over for ar-
bejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
I praksis har det ført til sager, hvor Arbejdstilsynet ikke kunne oplyse en mulig
overtrædelse af arbejdsmiljøloven, idet arbejdet var afsluttet på tidspunktet for Ar-
bejdstilsynets besøg, selvom indholdet af en arbejdsmiljøklage gav Arbejdstilsynet
en konkret mistanke om en væsentlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
På baggrund af ovenstående fremsætter Beskæftigelsesministeren et lovforslag, der
vil give enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, mulighed for at
give digitalt samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmil-
jøklagen ophæves. Klageren vil fortsat have mulighed for at opretholde klagens
fortrolighed.
Muligheden for at give samtykke vil ikke gælde for personer under 18 år.
Formål
Formålet med lovforslaget er, at Arbejdstilsynet også skal kunne anvende oplysnin-
ger i en arbejdsmiljøklage, herunder fotos og videoer af arbejdsmiljøforhold, som
et led i at oplyse og dokumentere en eventuel overtrædelse af arbejdsmiljøloven,
når klageren frivilligt har givet samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt om klagen.
Offentligt
L 190 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er enhver, der klager over arbejdsmiljøet
til Arbejdstilsynet. Det kan fx være ansatte, private borgere, fagforeninger og virk-
somheder.
De sekundære målgrupper
En sekundær målgruppe for lovforslaget er de virksomheder, hvis arbejdsmiljø, der
bliver klaget over, da lovændringen kan betyde, at de får en reaktion fra Arbejdstil-
synet, som Arbejdstilsynet ellers ikke ville have haft et tilstrækkeligt oplyst grund-
lag for at give.
Arbejdstilsynet er endvidere en sekundær målgruppe for lovforslaget, idet Arbejds-
tilsynet vil kunne anvende oplysninger i en arbejdsmiljøklage som et led i at oplyse
og dokumentere en arbejdsmiljøovertrædelse, hvis klageren har givet afkald på kla-
gens fortrolighed.
Samlet vurdering
Lovforslaget vurderes at være kønsneutralt.
Muligheden for at give samtykke til, at Arbejdstilsynet særlige tavshedspligt om ar-
bejdsmiljøklagen ophæves, vil gælde og være relevant for alle, der klager over ar-
bejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, uanset køn.
Arbejdstilsynet modtager arbejdsmiljøklager fra personer med forskellige køn fra
alle brancher og fra både den offentlige og private sektor.
De arbejdsgivere, der kan få en reaktion fra Arbejdstilsynet, som Arbejdstilsynet
ellers ikke ville have haft et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at give, kan være fra
alle brancher og fra både den private og offentlige sektor.


Offentligt
L
190
-
Bilag
1
Beskæftigelsesudvalget
2024-25