Fremsat den 9. april 2025 af beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen

Fremsat den 9. april 2025 af beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af
16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 79, stk. 2, indsættes efter »klage«: »over arbejdsmiljø-
et, jf. dog stk. 3«.
2. I § 79 indsættes som stk. 3, 4 og 5:
»Stk. 3. Enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Ar-
bejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets sær-
lige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan ikke gives af en
person under 18 år.
Stk. 5. Et samtykke efter stk. 3 skal som udgangspunkt
gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2024-25
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024-86088
BE010182
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke
2.1. Gældende ret
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen finder, at det skal være muligt for enhver,
der klager over arbejdsmiljøforhold til Arbejdstilsynet, at
give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
om arbejdsmiljøklager ophæves. Dermed bliver det muligt
for Arbejdstilsynet at anvende indholdet af en arbejdsmil-
jøklage, herunder fotos og videooptagelser af formodede
lovovertrædelser, som et led i at oplyse og dokumentere
overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
2. Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
ved samtykke
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, at Arbejdstil-
synet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Ifølge bemærkningerne til § 79, stk. 2, er § 79, stk. 2,
en særlig tavshedspligtbestemmelse, som udvider den al-
mindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffelo-
ven. Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsynssvarende
bestemmelse i § 50, stk. 2, i den tidligere gældende lov
nr. 226 af 11. juli 1954 om almindelig arbejderbeskyttel-
se. Heraf fremgik det, at arbejderen eller dennes tillidsmænd
havde fri adgang til at gøre anmeldelse til Arbejdstilsynet,
og at sådanne anmeldelser skulle betragtes som strengt
fortrolige. § 50, stk. 2, blev indsat for at bringe loven i
overensstemmelse med artikel 15 i ILO konvention nr. 81
om arbejdstilsyn inden for industri og handel, jf. Folketings-
tidende 2009-2010 tillæg A, L126 som fremsat, s. 12.
Tavshedspligten efter § 79, stk. 2, har til formål at beskyt-
te en ansat, som klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmil-
jøforhold mod, at Arbejdstilsynet videregiver oplysninger
om klagen til arbejdsgiveren eller andre. Bestemmelsen har
således til formål at sikre den ansattes anonymitet for at
beskytte den ansatte mod eventuelle ansættelsesmæssige
konsekvenser eller andre repressalier fra arbejdsgiveren for-
anlediget af en klage til Arbejdstilsynet.
2
Bestemmelsen i § 79, stk. 2, indeholder en beskyttelse
mod videregivelse af oplysninger om klagens indhold, op-
lysninger som identificerer klageren, oplysninger om, at der
er klaget, og oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages på
baggrund af en klage.
I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmel-
sen, at Arbejdstilsynets medarbejdere ikke må oplyse, om
et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Bestemmelsen har tillige betydning for adgangen til aktind-
sigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven, idet ad-
gangen til aktindsigt begrænses.
Arbejdstilsynet har en fast praksis for at administerere § 79,
stk. 2, således, at Arbejdstilsynet heller ikke videregiver op-
lysninger om arbejdsmiljøklager modtaget fra andre end an-
satte, f.eks. private borgere. Det sker for at sikre en effektiv
beskyttelse af de ansatte, herunder at arbejdsgiveren ikke ud
fra Arbejdstilsynets oplysninger og sammenhængen i øvrigt
bliver i stand til at udlede, hvornår Arbejdstilsynet kommer
på baggrund af en klage fra en ansat, en privat borger m.v.
eller uden en forudgående klage.
Efter gældende ret er der ingen undtagelser til den absolutte
tavshedspligt efter § 79, stk. 2.
Offentlige ansattes almindelige tavshedspligt følger af §§
152-152 f, i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5.
november 2024, og § 27, i forvaltningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 433 af 22. april 2014.
Det fremgår af § 152, stk. 1, i straffeloven, at den, som
virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som
uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,
hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det fremgår endvidere af § 152, stk. 3, i straffeloven, at en
oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig
bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er
nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige
hensyn til offentlige eller private interesser.
Det fremgår af § 79, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, at myndig-
heder og personer, der udøver opgaver efter arbejdsmiljølo-
vens §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14, samt enhver,
der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om
tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens
§ 152 f finder ligeledes anvendelse.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
En klage over arbejdsmiljøet indeholder oplysninger om,
hvordan klageren oplever arbejdsmiljøet på et konkret ar-
bejdssted. Herudover kan en klage over arbejdsmiljøet inde-
holde materialer såsom fotos og videooptagelser.
Der kan dermed være tale om oplysninger og materialer,
som kan bidrage til at oplyse en sag med henblik på Ar-
bejdstilsynets vurdering af, om en virksomhed har overtrådt
arbejdsmiljøloven og skal modtage en reaktion fra Arbejds-
tilsynet.
Den absolutte tavshedspligt efter § 79, stk. 2, betyder imid-
lertid, at Arbejdstilsynet på et tilsynsbesøg ikke må fore-
lægge indholdet af klagen for arbejdsgiveren eller de an-
satte. Tavshedspligten betyder også, at Arbejdstilsynet ikke
kan anvende indholdet af klagen, herunder fotos og video-
optagelser, som en del af dokumentationsgrundlaget for en
eventuel myndighedsafgørelse om overtrædelse af arbejds-
miljøloven, idet Arbejdstilsynet herved ville afsløre at have
modtaget en klage samt indholdet af klagen.
Arbejdstilsynet oplever i praksis tilfælde, hvor Arbejdstilsy-
net ikke har mulighed for at oplyse en sag tilstrækkeligt
til at kunne konstatere en overtrædelse af arbejdsmiljølo-
ven, selvom indholdet af en klage over arbejdsmiljøet gi-
ver Arbejdstilsynet en konkret mistanke om en eller flere
overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Det kan f.eks. være i
en situation, hvor Arbejdstilsynet modtager en klage, der in-
deholder en videooptagelse af ulovligt asbestarbejde, f.eks.
højtryksspuling af et asbesttag, som arbejdsmiljølovgivnin-
gen forbyder, men hvor arbejdet med asbest er afsluttet,
når Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg. Er arbejdet af-
sluttet på tidspunktet for tilsynsbesøget, kan Arbejdstilsynet
typisk kun gøre sig få eller slet ingen iagttagelser af arbejds-
miljøforholdene på arbejdsstedet. Det er heller ikke altid
muligt efterfølgende at indhente tilstrækkelige oplysninger
fra arbejdsgiveren og de ansatte til at kunne vurdere, om der
er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Blandt andet
i disse situationer vil det kunne bidrage til Arbejdstilsynets
sagsoplysning, at Arbejdstilsynet har mulighed for at fore-
lægge indholdet af en arbejdsmiljøklage for arbejdsgiveren
og de ansatte, med henblik på en dialog om det udførte
arbejde, ligesom det vil styrke Arbejdstilsynets muligheder
for at kunne reagere over for en eventuel overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, at indholdet af en klage kan anvendes
som en del af et samlet dokumentationsgrundlag for en
myndighedsafgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at arbejdsmiljøloven
bør indeholde en mulighed for, at enhver, der klager over ar-
bejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, frivilligt kan give samtykke
til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ophæves. Det
er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at klagere, der er
fyldt 18 år, vil kunne overskue de mulige konsekvenser af
en ophævelse af den særlige tavshedspligt, og selv vil være
i stand til at tage stilling til, om vedkommende ønsker at
opretholde klagens fortrolighed eller ej. Klageren vil forud
for sit valg skulle informeres om, hvad en ophævelse af
tavshedspligten indebærer.
Formålet med en lovændring er at skabe en mere hensigts-
mæssig balance mellem på den ene side hensynet til at
beskytte en ansat mod en risiko for ansættelsesmæssige kon-
sekvenser eller andre repressalier fra arbejdsgiveren foran-
3
lediget af en klage til Arbejdstilsynet, og på den anden side
hensynet til, at Arbejdstilsynet får bedre muligheder for at
kunne reagere over for overtrædelser af arbejdsmiljøloven,
herunder også alvorlige overtrædelser.
Beskæftigelsesministeriet finder, at en undtagelse fra hoved-
reglen om at behandle klager med absolut fortrolighed, vil
være i overensstemmelse med artikel 15 i ILO konvention
nr. 81, idet det fremgår af ILO’s gældende Guidelines on
general principles of labour inspection fra 2022, at der på
nationalt niveau kan lovgives om undtagelser fra kravet om
at behandle klager over arbejdsmiljøet med absolut fortro-
lighed.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres i § 79, stk. 2, vedrørende Ar-
bejdstilsynets særlige tavshedspligt, at bestemmelsen alene
gælder for klager over arbejdsmiljøet, således at det tydelig-
gøres, at bestemmelsen ikke gælder for f.eks. klager over
afgørelser fra Arbejdstilsynet. Dette er en klarificering af
allerede gældende ret.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i
§ 79, stk. 3, hvorefter enhver, der klager over arbejdsmiljøet
til Arbejdstilsynet, får mulighed for at give samtykke til,
at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2,
ophæves.
Et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
efter § 79, stk. 2, ophæves, kan kun gives i forhold til
den aktuelle arbejdsmiljøklage og gælder således ikke for
klagerens eventuelle tidligere eller fremtidige klager over
arbejdsmiljøet.
Den foreslåede lovændring indebærer, at alle, der klager
over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed for at
give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
efter § 79, stk. 2, ophæves. Klageren kan være en fysisk per-
son, f.eks. en ansat eller en privat borger, men klageren kan
også være en virksomhed, en forening eller anden juridisk
person. Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 3, henviser
dog til den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 4, hvoraf
det fremgår, at et samtykke efter stk. 3 ikke kan gives af en
person under 18 år.
En klager kan alene give samtykke til ophævelse af
tavshedspligten for så vidt angår klagerens egen klage over
arbejdsmiljøet. Modtager Arbejdstilsynet en klage over ar-
bejdsmiljøet fra flere klagere, der klager i forening, vil en
ophævelse af Arbejdstilsynets tavshedspligt efter § 79, stk.
2, kræve, at alle disse klagere afgiver samtykke til ophævel-
se af klagens fortrolighed.
Forslaget indebærer endvidere, at et samtykke til, at Ar-
bejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæ-
ves, skal gives på et informeret grundlag. Det betyder, at
klageren, der overvejer at give afkald på klagens fortrolig-
hed, af Arbejdstilsynet skal informeres om, hvad en ophæ-
velse af tavshedspligten nærmere indebærer, herunder hvad
Arbejdstilsynet kan anvende klagen til, og at Arbejdstilsy-
net kan videregive oplysninger om arbejdsmiljøklagen til
arbejdsgiveren og andre. Klageren skal også informeres om,
at samtykket ikke kan tilbagekaldes.
Ved en ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
efter § 79, stk. 2, må Arbejdstilsynet videregive oplysninger
om klagen til arbejdsgiveren og andre, herunder oplysninger
om, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage, hvem der har
klaget, indholdet af klagen, og at Arbejdstilsynet kommer på
tilsynsbesøg på baggrund af en klage, under forudsætning
af, at videregivelsen af specifikke oplysninger ikke er i mod-
strid med lovgivning om myndigheders og offentlig ansattes
videregivelse af oplysninger.
Ved et samtykke efter den foreslåede bestemmelse i for-
slagets § 79, stk. 3, gives der alene samtykke til, at Arbejds-
tilsynets særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79,
stk. 2, ophæves. Der kan ikke efter bestemmelsen gives
samtykke til, at den almindelige tavshedspligt efter straffelo-
vens §§ 152-152 f og forvaltningslovens § 27 ophæves. Det
betyder, at Arbejdstilsynet ikke uberettiget må videregive
fortrolige oplysninger, som defineret i straffelovens § 152,
stk. 3, heller ikke for så vidt angår oplysninger i arbejdsmil-
jøklager, hvor den særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljø-
lovens § 79, stk. 2, er ophævet.
Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger, som er omfat-
tet af den almindelige tavshedspligt, kan efter en konkret
vurdering være berettiget, hvis videregivelsen er nødven-
dig af hensyn til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse ef-
ter arbejdsmiljøloven. Det betyder f.eks., at Arbejdstilsynet
berettiget kan videregive oplysninger om ansattes helbreds-
forhold eller mulige strafbare forhold til den virksomhed,
arbejdsmiljøklagen vedrører, når det efter en konkret vurde-
ring må anses nødvendigt for at oplyse sagen, gennemføre
partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, eller udfærdige en
fyldestgørende begrundelse for en afgørelse til virksomhe-
den, jf. forvaltningslovens § 24.
Et samtykke til ophævelse af den særlige tavshedspligt efter
§ 79, stk. 2, indebærer endvidere, at Arbejdstilsynet skal
behandle anmodninger om aktindsigt i arbejdsmiljøklagen
efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedslo-
ven og forvaltningsloven.
Det foreslås desuden, at der indsættes en ny bestemmelse
i § 79, stk. 4, hvorefter unge under 18 år er afskåret fra
muligheden for at give samtykke til, at tavshedspligten ef-
ter § 79, stk. 2, ophæves. Baggrunden for den foreslåede
begrænsning i personkredsen, der kan give samtykke er, at
klager bør have en vis alder og modenhed for, at det kan for-
ventes, at vedkommende kan overskue mulige konsekvenser
af et samtykke efter § 79, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i
§ 79, stk. 5, hvorefter et samtykke efter stk. 3 som udgangs-
punkt skal gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et samtykke til,
4
at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2,
ophæves, som udgangspunkt skal gives digitalt og således
ikke mundtligt eller på anden skriftlig vis.
Ved »digitalt« efter § 79, stk. 5, skal forstås, at klageren via
en digital løsning, som Arbejdstilsynet vil stille til rådighed,
vil få mulighed for at give samtykke til, at Arbejdstilsynets
særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves.
For borgere, der er undtaget fra kravet om digital selvbetje-
ning, eller for borgere, der i øvrigt ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening på grund af særlige
forhold, vil Arbejdstilsynet tilbyde et alternativ til digital
selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at et afgi-
vet samtykke ikke kan tilbagekaldes. Baggrunden for den
foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med Ar-
bejdstilsynets mulighed for at kunne administrere samtykke-
ordningen i praksis.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger er omfat-
tet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven.
Et samtykke efter den foreslåede bestemmelse i forslagets
§ 79, stk. 3, er ikke et samtykke til at behandle personoplys-
ninger efter databeskyttelsesreglerne, men alene et samtykke
til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter arbejds-
miljølovens § 79, stk. 2, ophæves.
Er tavshedspligten efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, op-
hævet ved klagers samtykke, kan Arbejdstilsynet videregi-
ve personoplysninger i en arbejdsmiljøklage efter gældende
regler i arbejdsmiljøloven inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Med den foreslåede bestemmelse i forslagets § 79, stk. 3, vil
Arbejdstilsynet, når den særlige tavshedspligt efter § 79, stk.
2, er ophævet ved klagers samtykke, efter en konkret vur-
dering kunne videregive ikke følsomme personoplysninger
i en arbejdsmiljøklage om eksempelvis klagerens navn, stil-
ling, arbejdsområde og arbejdsopgaver til den virksomhed,
arbejdsmiljøklagen vedrører.
Er den særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophævet
ved samtykke, vil Arbejdstilsynet ligeledes efter en konkret
vurdering kunne videregive personoplysninger om mulige
strafbare forhold i en arbejdsmiljøklage til den virksomhed,
arbejdsmiljøklagen vedrører. Et eksempel kan være, at Ar-
bejdstilsynet på et tilsynsbesøg forelægger arbejdsgiveren
et foto eller en videooptagelse af en genkendelig ansat i
virksomheden, der udfører arbejde, som muligvis kan være
en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynet vil også i konkrete tilfælde kunne videregi-
ve følsomme personoplysninger i en arbejdsmiljøklage om
eksempelvis helbredsoplysninger, der kan have en sammen-
hæng med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, til den virk-
somhed, arbejdsmiljøklagen vedrører.
Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betin-
gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).
Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-
grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at
udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-
ningens artikel 6, stk. 3.
Hvad angår personoplysninger om strafbare forhold følger
det af databeskyttelsesforordningens artikel 10, at behand-
ling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lov-
overtrædelser på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun må fore-
tages, hvis behandlingen har hjemmel i EU-retten eller med-
lemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier
for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger
af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der må behandles
oplysninger om strafbare forhold, når det er nødvendigt for
varetagelsen af myndighedens opgaver. Af databeskyttelses-
lovens § 8, stk. 2, nr. 3, følger det endvidere, at videregivel-
se af oplysninger om strafbare forhold må ske, hvis videre-
givelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virk-
somhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe.
For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der
må behandles følsomme personoplysninger, såfremt behand-
lingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinte-
resser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes na-
tionale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyt-
telse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at videregivelse
af personoplysninger i en arbejdsmiljøklage til den virksom-
hed, arbejdsmiljøklagen vedrører, efter en konkret vurdering
kan være nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan oplyse og
dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljøloven som et
led i Arbejdstilsynets myndighedsopgave med at påse, at
arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der gives med hjemmel
i arbejdsmiljøloven, overholdes, jf. arbejdsmiljølovens § 72,
stk. 1, nr. 7.
Arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, udgør således det
supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Arbejdstilsynets vide-
regivelse af personoplysninger om mulige strafbare forhold i
en arbejdsmiljøklage til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen
vedrører, kan ske i medfør af databeskyttelseslovens § 8,
5
stk. 2, nr. 3, i det omfang, at videregivelsen er nødvendig
for, at Arbejdstilsynet kan oplyse og dokumentere en even-
tuel overtrædelse af arbejdsmiljøloven med henblik på, at
Arbejdstilsynet kan reagere over for denne overtrædelse.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en
videregivelse af følsomme personoplysninger i en arbejds-
miljøklage til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører,
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, når det vurderes
nødvendigt og proportionelt for, at Arbejdstilsynet kan påse,
at arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der gives med hjem-
mel i arbejdsmiljøloven, overholdes, jf. arbejdsmiljølovens
§ 72, stk. 1, nr. 7.
Beskæftigelsesministeriet skal afslutningsvis bemærke, at
det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de
grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens
artikel 5, også iagttages, når der behandles personoply-
sninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Følgende principper for digitaliseringsklar lovgivning er
iagttaget:
1) Enkle og klare regler,
2) digital kommunikation og
5) Tryg og sikker datahåndtering.
Lovforslaget lever op til princippet om enkle og klare reg-
ler, eftersom regler og begreber er formuleret på en klar,
enkel, entydig og konsistent måde. Der skelnes klart mellem
hovedregel og undtagelser. Det fremgår endvidere tydeligt,
hvilke aktører bestemmelsen retter sig mod.
Lovforslaget lever op til princippet om digital kommunika-
tion, idet lovforslaget understøtter digital kommunikation
mellem Arbejdstilsynet og borgere og virksomheder. Den
foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 5, hvorefter et samtykke
efter stk. 3 som udgangspunkt skal gives digitalt, følger kon-
ceptet fra modellen i de fire bølgelove om obligatorisk digi-
tal selvbetjening, jf. lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 662
af 12. juni 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742
af 1. juni 2015. Det betyder, at Arbejdstilsynet vil tilbyde et
alternativ til kravet om digitalt samtykke til borgere, der er
undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, eller til bor-
gere, der i øvrigt ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening på grund af særlige forhold. Den foreslåede
bestemmelse i § 79, stk. 5, er desuden teknologineutral, og
tager således højde for en fremtidig teknologisk udvikling.
Lovforlaget lever også op til princippet om tryg og sikker
datahåndtering, eftersom der er indtænkt en sikker og tryg
datahåndtering i forbindelse med Arbejdstilsynets modtagel-
se af data fra en klager, der giver samtykke til, at Arbejdstil-
synets særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79,
stk. 2, ophæves.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar
2025 til den 14. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Akademikerne, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Medarbejder-
og Kompetencestyrelsen, Business Danmark, Danmarks
Frie Fagforening, Kooperationen, Frie (Frie Funktionærer),
KA (Kristelig Arbejdsgiverforening), Kristelig Fagbevægel-
se (Krifa), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-
re (GLS-A), Det Faglige Hus, Datatilsynet, AM-PRO, Er-
hvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Ad-
vokatrådet, Landbrug og Fødevarer, Finans Danmark, For-
sikring og Pension og Digitaliseringsstyrelsen.
6
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de 5
principper for implemen-
tering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i re-
levant omfang også gæl-
der ved implementering
af ikke erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at Ar-
bejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må
oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Det foreslås, at der i § 79, stk. 2, efter »klage« indsættes
»over arbejdsmiljøet, jf. dog stk. 3«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering, hvorefter Ar-
bejdstilsynets særlige tavshedspligt efter bestemmelsen kun
vedrører klager over arbejdsmiljøet og ikke andre klager,
f.eks. klager over afgørelser fra Arbejdstilsynet. Præciserin-
gen medfører ikke ændringer af gældende ret og praksis.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 2, hvori
der i § 79, stk. 3, indsættes en undtagelse til Arbejdstilsynets
særlige tavshedspligt efter stk. 2.
7
Til nr. 2
Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at Ar-
bejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må
oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Det foreslås, at der i § 79 indsættes et stk. 3, hvorefter en-
hver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, kan
give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at enhver, der kla-
ger over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed for
at give samtykke til, at klagens fortrolighed ophæves.
Et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt
efter § 79, stk. 2, ophæves, kan kun gives i forhold til
den aktuelle arbejdsmiljøklage og vil således ikke gælde for
klagerens eventuelle tidligere eller fremtidige klager over
arbejdsmiljøet.
Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 3, vil indebære,
at alle, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet,
får mulighed for at give samtykke. Klageren kan være en
fysisk person, f.eks. en ansat eller en privat borger, men
klageren kan også være en virksomhed, en forening eller
anden juridisk person. Den foreslåede bestemmelse henleder
dog opmærksomheden på, at der i forslagets § 79, stk. 4, er
en indskrænkelse af personkredsen, der vil få mulighed for
at give samtykke efter bestemmelsen.
En klager vil alene kunne give samtykke til ophævelse af
tavshedspligten for så vidt angår klagerens egen klage over
arbejdsmiljøet. Modtager Arbejdstilsynet en klage over ar-
bejdsmiljøet fra flere klagere, der klager i forening, vil en
ophævelse af Arbejdstilsynets tavshedspligt efter § 79, stk.
2, kræve, at alle disse klagere afgiver samtykke til ophævel-
se af klagens fortrolighed.
Klageren, der overvejer at give samtykke til, at Arbejdstil-
synets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves,
vil skulle informeres af Arbejdstilsynet om, hvad en ophæ-
velse af tavshedspligten nærmere indebærer, herunder hvad
Arbejdstilsynet kan anvende klagen til, og at Arbejdstilsy-
net kan videregive oplysninger om arbejdsmiljøklagen til
arbejdsgiveren og andre. Klageren skal også informeres om,
at samtykket ikke kan tilbagekaldes. Denne information skal
gives forud for afgivelsen af samtykket, således at samtyk-
ket gives på et informeret grundlag. Informationen er en
forudsætning for, at der kan gives samtykke.
Hvis der gives samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets
særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, må Arbejdstilsynet
videregive oplysninger om klagen til arbejdsgiveren og an-
dre, herunder oplysninger om, at Arbejdstilsynet har modta-
get en klage, hvem der har klaget, indholdet af klagen, og at
Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg på baggrund af en
klage, under forudsætning af, at videregivelsen af specifikke
oplysninger ikke er i modstrid med lovgivning om myndig-
heders og offentlig ansattes videregivelse af oplysninger.
Ved et samtykke efter den foreslåede bestemmelse i forsla-
gets § 79, stk. 3, gives der alene samtykke til, at Arbejdstil-
synets særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79,
stk. 2, ophæves. Der kan ikke efter bestemmelsen gives
samtykke til, at den almindelige tavshedspligt efter straffelo-
vens §§ 152-152 f og forvaltningslovens § 27 ophæves. Det
betyder, at Arbejdstilsynet ikke uberettiget må videregive
fortrolige oplysninger, som defineret i straffelovens § 152,
stk. 3, heller ikke for så vidt angår oplysninger i arbejdsmil-
jøklager, hvor den særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljø-
lovens § 79, stk. 2, er ophævet.
Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger, som er omfat-
tet af den almindelige tavshedspligt, kan efter en konkret
vurdering være berettiget, hvis videregivelsen er nødven-
dig af hensyn til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse ef-
ter arbejdsmiljøloven. Det betyder f.eks., at Arbejdstilsynet
berettiget kan videregive oplysninger om ansattes helbreds-
forhold eller mulige strafbare forhold til den virksomhed,
arbejdsmiljøklagen vedrører, når det efter en konkret vurde-
ring må anses nødvendigt for at oplyse sagen, gennemføre
partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, eller udfærdige en
fyldestgørende begrundelse for en afgørelse til virksomhe-
den, jf. forvaltningslovens § 24.
Et samtykke til ophævelse af den særlige tavshedspligt efter
§ 79, stk. 2, indebærer endvidere, at Arbejdstilsynet skal
behandle anmodninger om aktindsigt i arbejdsmiljøklagen
efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedslo-
ven og forvaltningsloven.
Det foreslås, at der i § 79 indsættes et stk. 4, hvoraf det
følger, at et samtykke efter stk. 3 ikke kan gives af en person
under 18 år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en betin-
gelse for, at en person kan give samtykke efter § 79, stk.
3, at personen er fyldt 18 år på tidspunktet, hvor personen
giver samtykket.
Baggrunden for bestemmelsen er, at klager bør have en
vis alder og modenhed for, at det kan forventes, at
vedkommende kan overskue mulige konsekvenser af et
samtykke efter § 79, stk. 3. Dermed fastholdes den nuværen-
de beskyttelse af klager, når der er tale om personer under
18 år.
Det foreslås, at der i § 79 indsættes et stk. 5, hvoraf det
følger, at et samtykke efter stk. 3 som udgangspunkt skal
gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et samtykke til,
at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2,
ophæves, som udgangspunkt skal gives digitalt og således
ikke mundtligt eller på anden skriftlig vis.
Ved »digitalt« i den foreslåede bestemmelse forstås, at kla-
geren via en digital løsning, som Arbejdstilsynet vil stille
til rådighed, vil få mulighed for at give samtykke til, at
8
Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, op-
hæves.
For borgere, der er undtaget fra obligatorisk digital selvbe-
tjening, eller for borgere, der i øvrigt ikke må forventes
at kunne anvende digital selvbetjening på grund af særlige
forhold, vil Arbejdstilsynet tilbyde et alternativ til digital
selvbetjening i lighed med det koncept, der bl.a. er indført
med de fire bølgelove om obligatorisk digital selvbetjening,
jf. lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 662 af 12. juni
2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742 af 1. juni
2015. Disse borgere vil ved henvendelse til Arbejdstilsynet,
få mulighed for at give samtykke, enten mundtligt eller
skriftligt, afhængigt af den enkelte borgers behov.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at en
klager, der har givet samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, ikke kan tilbagekalde sit
samtykke. Det betyder, at et afgivet samtykke, modtaget af
Arbejdstilsynet, ikke kan tilbagekaldes.
Baggrunden for bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
Arbejdstilsynets mulighed for at kunne administrere samtyk-
keordningen i praksis.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. arbejdsmiljølovens § 90, og derfor gælder denne lov hel-
ler ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes
i kraft for Færøerne og Grønland.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16.
november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 79. ---
Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren
eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
1. I § 79, stk. 2, indsættes efter »klage«: »over arbejdsmiljø-
et, jf. dog stk. 3«.
2. I § 79 indsættes som stk. 3, 4 og 5:
»Stk. 3. Enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejds-
tilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan ikke gives af en person
under 18 år.
Stk. 5. Et samtykke efter stk. 3 skal som udgangspunkt gives
digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.«
10