Fremsat den 9. april 2025 af beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen
Tilhører sager:
Aktører:
BE10182
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l190/20241_l190_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. april 2025 af beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke) § 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 79, stk. 2, indsættes efter »klage«: »over arbejdsmiljø- et, jf. dog stk. 3«. 2. I § 79 indsættes som stk. 3, 4 og 5: »Stk. 3. Enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Ar- bejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets sær- lige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan ikke gives af en person under 18 år. Stk. 5. Et samtykke efter stk. 3 skal som udgangspunkt gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.« § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2024-25 Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 2024-86088 BE010182 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke 2.1. Gældende ret 2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser 2.3. Den foreslåede ordning 3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Klimamæssige konsekvenser 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Regeringen finder, at det skal være muligt for enhver, der klager over arbejdsmiljøforhold til Arbejdstilsynet, at give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmiljøklager ophæves. Dermed bliver det muligt for Arbejdstilsynet at anvende indholdet af en arbejdsmil- jøklage, herunder fotos og videooptagelser af formodede lovovertrædelser, som et led i at oplyse og dokumentere overtrædelser af arbejdsmiljøloven. 2. Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke 2.1. Gældende ret Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, at Arbejdstil- synet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Ifølge bemærkningerne til § 79, stk. 2, er § 79, stk. 2, en særlig tavshedspligtbestemmelse, som udvider den al- mindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffelo- ven. Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsynssvarende bestemmelse i § 50, stk. 2, i den tidligere gældende lov nr. 226 af 11. juli 1954 om almindelig arbejderbeskyttel- se. Heraf fremgik det, at arbejderen eller dennes tillidsmænd havde fri adgang til at gøre anmeldelse til Arbejdstilsynet, og at sådanne anmeldelser skulle betragtes som strengt fortrolige. § 50, stk. 2, blev indsat for at bringe loven i overensstemmelse med artikel 15 i ILO konvention nr. 81 om arbejdstilsyn inden for industri og handel, jf. Folketings- tidende 2009-2010 tillæg A, L126 som fremsat, s. 12. Tavshedspligten efter § 79, stk. 2, har til formål at beskyt- te en ansat, som klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmil- jøforhold mod, at Arbejdstilsynet videregiver oplysninger om klagen til arbejdsgiveren eller andre. Bestemmelsen har således til formål at sikre den ansattes anonymitet for at beskytte den ansatte mod eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser eller andre repressalier fra arbejdsgiveren for- anlediget af en klage til Arbejdstilsynet. 2 Bestemmelsen i § 79, stk. 2, indeholder en beskyttelse mod videregivelse af oplysninger om klagens indhold, op- lysninger som identificerer klageren, oplysninger om, at der er klaget, og oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages på baggrund af en klage. I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmel- sen, at Arbejdstilsynets medarbejdere ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Bestemmelsen har tillige betydning for adgangen til aktind- sigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven, idet ad- gangen til aktindsigt begrænses. Arbejdstilsynet har en fast praksis for at administerere § 79, stk. 2, således, at Arbejdstilsynet heller ikke videregiver op- lysninger om arbejdsmiljøklager modtaget fra andre end an- satte, f.eks. private borgere. Det sker for at sikre en effektiv beskyttelse af de ansatte, herunder at arbejdsgiveren ikke ud fra Arbejdstilsynets oplysninger og sammenhængen i øvrigt bliver i stand til at udlede, hvornår Arbejdstilsynet kommer på baggrund af en klage fra en ansat, en privat borger m.v. eller uden en forudgående klage. Efter gældende ret er der ingen undtagelser til den absolutte tavshedspligt efter § 79, stk. 2. Offentlige ansattes almindelige tavshedspligt følger af §§ 152-152 f, i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024, og § 27, i forvaltningsloven, jf. lovbekendt- gørelse nr. 433 af 22. april 2014. Det fremgår af § 152, stk. 1, i straffeloven, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det fremgår endvidere af § 152, stk. 3, i straffeloven, at en oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det fremgår af § 79, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lov- bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, at myndig- heder og personer, der udøver opgaver efter arbejdsmiljølo- vens §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. 2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser En klage over arbejdsmiljøet indeholder oplysninger om, hvordan klageren oplever arbejdsmiljøet på et konkret ar- bejdssted. Herudover kan en klage over arbejdsmiljøet inde- holde materialer såsom fotos og videooptagelser. Der kan dermed være tale om oplysninger og materialer, som kan bidrage til at oplyse en sag med henblik på Ar- bejdstilsynets vurdering af, om en virksomhed har overtrådt arbejdsmiljøloven og skal modtage en reaktion fra Arbejds- tilsynet. Den absolutte tavshedspligt efter § 79, stk. 2, betyder imid- lertid, at Arbejdstilsynet på et tilsynsbesøg ikke må fore- lægge indholdet af klagen for arbejdsgiveren eller de an- satte. Tavshedspligten betyder også, at Arbejdstilsynet ikke kan anvende indholdet af klagen, herunder fotos og video- optagelser, som en del af dokumentationsgrundlaget for en eventuel myndighedsafgørelse om overtrædelse af arbejds- miljøloven, idet Arbejdstilsynet herved ville afsløre at have modtaget en klage samt indholdet af klagen. Arbejdstilsynet oplever i praksis tilfælde, hvor Arbejdstilsy- net ikke har mulighed for at oplyse en sag tilstrækkeligt til at kunne konstatere en overtrædelse af arbejdsmiljølo- ven, selvom indholdet af en klage over arbejdsmiljøet gi- ver Arbejdstilsynet en konkret mistanke om en eller flere overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Det kan f.eks. være i en situation, hvor Arbejdstilsynet modtager en klage, der in- deholder en videooptagelse af ulovligt asbestarbejde, f.eks. højtryksspuling af et asbesttag, som arbejdsmiljølovgivnin- gen forbyder, men hvor arbejdet med asbest er afsluttet, når Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg. Er arbejdet af- sluttet på tidspunktet for tilsynsbesøget, kan Arbejdstilsynet typisk kun gøre sig få eller slet ingen iagttagelser af arbejds- miljøforholdene på arbejdsstedet. Det er heller ikke altid muligt efterfølgende at indhente tilstrækkelige oplysninger fra arbejdsgiveren og de ansatte til at kunne vurdere, om der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Blandt andet i disse situationer vil det kunne bidrage til Arbejdstilsynets sagsoplysning, at Arbejdstilsynet har mulighed for at fore- lægge indholdet af en arbejdsmiljøklage for arbejdsgiveren og de ansatte, med henblik på en dialog om det udførte arbejde, ligesom det vil styrke Arbejdstilsynets muligheder for at kunne reagere over for en eventuel overtrædelse af arbejdsmiljøloven, at indholdet af en klage kan anvendes som en del af et samlet dokumentationsgrundlag for en myndighedsafgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at arbejdsmiljøloven bør indeholde en mulighed for, at enhver, der klager over ar- bejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, frivilligt kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ophæves. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at klagere, der er fyldt 18 år, vil kunne overskue de mulige konsekvenser af en ophævelse af den særlige tavshedspligt, og selv vil være i stand til at tage stilling til, om vedkommende ønsker at opretholde klagens fortrolighed eller ej. Klageren vil forud for sit valg skulle informeres om, hvad en ophævelse af tavshedspligten indebærer. Formålet med en lovændring er at skabe en mere hensigts- mæssig balance mellem på den ene side hensynet til at beskytte en ansat mod en risiko for ansættelsesmæssige kon- sekvenser eller andre repressalier fra arbejdsgiveren foran- 3 lediget af en klage til Arbejdstilsynet, og på den anden side hensynet til, at Arbejdstilsynet får bedre muligheder for at kunne reagere over for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, herunder også alvorlige overtrædelser. Beskæftigelsesministeriet finder, at en undtagelse fra hoved- reglen om at behandle klager med absolut fortrolighed, vil være i overensstemmelse med artikel 15 i ILO konvention nr. 81, idet det fremgår af ILO’s gældende Guidelines on general principles of labour inspection fra 2022, at der på nationalt niveau kan lovgives om undtagelser fra kravet om at behandle klager over arbejdsmiljøet med absolut fortro- lighed. 2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at det præciseres i § 79, stk. 2, vedrørende Ar- bejdstilsynets særlige tavshedspligt, at bestemmelsen alene gælder for klager over arbejdsmiljøet, således at det tydelig- gøres, at bestemmelsen ikke gælder for f.eks. klager over afgørelser fra Arbejdstilsynet. Dette er en klarificering af allerede gældende ret. Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 79, stk. 3, hvorefter enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed for at give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves. Et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves, kan kun gives i forhold til den aktuelle arbejdsmiljøklage og gælder således ikke for klagerens eventuelle tidligere eller fremtidige klager over arbejdsmiljøet. Den foreslåede lovændring indebærer, at alle, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed for at give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves. Klageren kan være en fysisk per- son, f.eks. en ansat eller en privat borger, men klageren kan også være en virksomhed, en forening eller anden juridisk person. Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 3, henviser dog til den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 4, hvoraf det fremgår, at et samtykke efter stk. 3 ikke kan gives af en person under 18 år. En klager kan alene give samtykke til ophævelse af tavshedspligten for så vidt angår klagerens egen klage over arbejdsmiljøet. Modtager Arbejdstilsynet en klage over ar- bejdsmiljøet fra flere klagere, der klager i forening, vil en ophævelse af Arbejdstilsynets tavshedspligt efter § 79, stk. 2, kræve, at alle disse klagere afgiver samtykke til ophævel- se af klagens fortrolighed. Forslaget indebærer endvidere, at et samtykke til, at Ar- bejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæ- ves, skal gives på et informeret grundlag. Det betyder, at klageren, der overvejer at give afkald på klagens fortrolig- hed, af Arbejdstilsynet skal informeres om, hvad en ophæ- velse af tavshedspligten nærmere indebærer, herunder hvad Arbejdstilsynet kan anvende klagen til, og at Arbejdstilsy- net kan videregive oplysninger om arbejdsmiljøklagen til arbejdsgiveren og andre. Klageren skal også informeres om, at samtykket ikke kan tilbagekaldes. Ved en ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, må Arbejdstilsynet videregive oplysninger om klagen til arbejdsgiveren og andre, herunder oplysninger om, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage, hvem der har klaget, indholdet af klagen, og at Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg på baggrund af en klage, under forudsætning af, at videregivelsen af specifikke oplysninger ikke er i mod- strid med lovgivning om myndigheders og offentlig ansattes videregivelse af oplysninger. Ved et samtykke efter den foreslåede bestemmelse i for- slagets § 79, stk. 3, gives der alene samtykke til, at Arbejds- tilsynets særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, ophæves. Der kan ikke efter bestemmelsen gives samtykke til, at den almindelige tavshedspligt efter straffelo- vens §§ 152-152 f og forvaltningslovens § 27 ophæves. Det betyder, at Arbejdstilsynet ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, som defineret i straffelovens § 152, stk. 3, heller ikke for så vidt angår oplysninger i arbejdsmil- jøklager, hvor den særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljø- lovens § 79, stk. 2, er ophævet. Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger, som er omfat- tet af den almindelige tavshedspligt, kan efter en konkret vurdering være berettiget, hvis videregivelsen er nødven- dig af hensyn til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse ef- ter arbejdsmiljøloven. Det betyder f.eks., at Arbejdstilsynet berettiget kan videregive oplysninger om ansattes helbreds- forhold eller mulige strafbare forhold til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører, når det efter en konkret vurde- ring må anses nødvendigt for at oplyse sagen, gennemføre partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, eller udfærdige en fyldestgørende begrundelse for en afgørelse til virksomhe- den, jf. forvaltningslovens § 24. Et samtykke til ophævelse af den særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, indebærer endvidere, at Arbejdstilsynet skal behandle anmodninger om aktindsigt i arbejdsmiljøklagen efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedslo- ven og forvaltningsloven. Det foreslås desuden, at der indsættes en ny bestemmelse i § 79, stk. 4, hvorefter unge under 18 år er afskåret fra muligheden for at give samtykke til, at tavshedspligten ef- ter § 79, stk. 2, ophæves. Baggrunden for den foreslåede begrænsning i personkredsen, der kan give samtykke er, at klager bør have en vis alder og modenhed for, at det kan for- ventes, at vedkommende kan overskue mulige konsekvenser af et samtykke efter § 79, stk. 3. Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 79, stk. 5, hvorefter et samtykke efter stk. 3 som udgangs- punkt skal gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et samtykke til, 4 at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves, som udgangspunkt skal gives digitalt og således ikke mundtligt eller på anden skriftlig vis. Ved »digitalt« efter § 79, stk. 5, skal forstås, at klageren via en digital løsning, som Arbejdstilsynet vil stille til rådighed, vil få mulighed for at give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves. For borgere, der er undtaget fra kravet om digital selvbetje- ning, eller for borgere, der i øvrigt ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening på grund af særlige forhold, vil Arbejdstilsynet tilbyde et alternativ til digital selvbetjening. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at et afgi- vet samtykke ikke kan tilbagekaldes. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med Ar- bejdstilsynets mulighed for at kunne administrere samtykke- ordningen i praksis. 3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe- skyttelsesloven Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger er omfat- tet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt- telsesloven. Et samtykke efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 79, stk. 3, er ikke et samtykke til at behandle personoplys- ninger efter databeskyttelsesreglerne, men alene et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter arbejds- miljølovens § 79, stk. 2, ophæves. Er tavshedspligten efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, op- hævet ved klagers samtykke, kan Arbejdstilsynet videregi- ve personoplysninger i en arbejdsmiljøklage efter gældende regler i arbejdsmiljøloven inden for rammerne af databe- skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Med den foreslåede bestemmelse i forslagets § 79, stk. 3, vil Arbejdstilsynet, når den særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, er ophævet ved klagers samtykke, efter en konkret vur- dering kunne videregive ikke følsomme personoplysninger i en arbejdsmiljøklage om eksempelvis klagerens navn, stil- ling, arbejdsområde og arbejdsopgaver til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører. Er den særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophævet ved samtykke, vil Arbejdstilsynet ligeledes efter en konkret vurdering kunne videregive personoplysninger om mulige strafbare forhold i en arbejdsmiljøklage til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører. Et eksempel kan være, at Ar- bejdstilsynet på et tilsynsbesøg forelægger arbejdsgiveren et foto eller en videooptagelse af en genkendelig ansat i virksomheden, der udfører arbejde, som muligvis kan være en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil også i konkrete tilfælde kunne videregi- ve følsomme personoplysninger i en arbejdsmiljøklage om eksempelvis helbredsoplysninger, der kan have en sammen- hæng med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, til den virk- somhed, arbejdsmiljøklagen vedrører. Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betin- gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e). Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti- kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets- grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord- ningens artikel 6, stk. 3. Hvad angår personoplysninger om strafbare forhold følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 10, at behand- ling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lov- overtrædelser på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun må fore- tages, hvis behandlingen har hjemmel i EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der må behandles oplysninger om strafbare forhold, når det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Af databeskyttelses- lovens § 8, stk. 2, nr. 3, følger det endvidere, at videregivel- se af oplysninger om strafbare forhold må ske, hvis videre- givelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virk- somhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt behand- lingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinte- resser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes na- tionale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyt- telse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at videregivelse af personoplysninger i en arbejdsmiljøklage til den virksom- hed, arbejdsmiljøklagen vedrører, efter en konkret vurdering kan være nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan oplyse og dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljøloven som et led i Arbejdstilsynets myndighedsopgave med at påse, at arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der gives med hjemmel i arbejdsmiljøloven, overholdes, jf. arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7. Arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, udgør således det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databe- skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Arbejdstilsynets vide- regivelse af personoplysninger om mulige strafbare forhold i en arbejdsmiljøklage til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører, kan ske i medfør af databeskyttelseslovens § 8, 5 stk. 2, nr. 3, i det omfang, at videregivelsen er nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan oplyse og dokumentere en even- tuel overtrædelse af arbejdsmiljøloven med henblik på, at Arbejdstilsynet kan reagere over for denne overtrædelse. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en videregivelse af følsomme personoplysninger i en arbejds- miljøklage til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, når det vurderes nødvendigt og proportionelt for, at Arbejdstilsynet kan påse, at arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der gives med hjem- mel i arbejdsmiljøloven, overholdes, jf. arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7. Beskæftigelsesministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyt- telsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, også iagttages, når der behandles personoply- sninger i medfør af de foreslåede bestemmelser. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven- ser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Følgende principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget: 1) Enkle og klare regler, 2) digital kommunikation og 5) Tryg og sikker datahåndtering. Lovforslaget lever op til princippet om enkle og klare reg- ler, eftersom regler og begreber er formuleret på en klar, enkel, entydig og konsistent måde. Der skelnes klart mellem hovedregel og undtagelser. Det fremgår endvidere tydeligt, hvilke aktører bestemmelsen retter sig mod. Lovforslaget lever op til princippet om digital kommunika- tion, idet lovforslaget understøtter digital kommunikation mellem Arbejdstilsynet og borgere og virksomheder. Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 5, hvorefter et samtykke efter stk. 3 som udgangspunkt skal gives digitalt, følger kon- ceptet fra modellen i de fire bølgelove om obligatorisk digi- tal selvbetjening, jf. lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 662 af 12. juni 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742 af 1. juni 2015. Det betyder, at Arbejdstilsynet vil tilbyde et alternativ til kravet om digitalt samtykke til borgere, der er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, eller til bor- gere, der i øvrigt ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening på grund af særlige forhold. Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 5, er desuden teknologineutral, og tager således højde for en fremtidig teknologisk udvikling. Lovforlaget lever også op til princippet om tryg og sikker datahåndtering, eftersom der er indtænkt en sikker og tryg datahåndtering i forbindelse med Arbejdstilsynets modtagel- se af data fra en klager, der giver samtykke til, at Arbejdstil- synets særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, ophæves. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og admi- nistrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse- kvenser for borgerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse- kvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæs- sige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2025 til den 14. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægel- sens Hovedorganisation, Akademikerne, Dansk Arbejdsgi- verforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Kooperationen, Frie (Frie Funktionærer), KA (Kristelig Arbejdsgiverforening), Kristelig Fagbevægel- se (Krifa), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive- re (GLS-A), Det Faglige Hus, Datatilsynet, AM-PRO, Er- hvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Ad- vokatrådet, Landbrug og Fødevarer, Finans Danmark, For- sikring og Pension og Digitaliseringsstyrelsen. 6 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In- gen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In- gen«) Økonomiske konsekven- ser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonse- kvenser for stat, kommu- ner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekven- ser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konse- kvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Er i strid med de 5 principper for implemen- tering af erhvervsrettet EU-regulering (der i re- levant omfang også gæl- der ved implementering af ikke erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at Ar- bejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Det foreslås, at der i § 79, stk. 2, efter »klage« indsættes »over arbejdsmiljøet, jf. dog stk. 3«. Det foreslåede vil indebære en præcisering, hvorefter Ar- bejdstilsynets særlige tavshedspligt efter bestemmelsen kun vedrører klager over arbejdsmiljøet og ikke andre klager, f.eks. klager over afgørelser fra Arbejdstilsynet. Præciserin- gen medfører ikke ændringer af gældende ret og praksis. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 2, hvori der i § 79, stk. 3, indsættes en undtagelse til Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter stk. 2. 7 Til nr. 2 Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at Ar- bejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Det foreslås, at der i § 79 indsættes et stk. 3, hvorefter en- hver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at enhver, der kla- ger over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed for at give samtykke til, at klagens fortrolighed ophæves. Et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves, kan kun gives i forhold til den aktuelle arbejdsmiljøklage og vil således ikke gælde for klagerens eventuelle tidligere eller fremtidige klager over arbejdsmiljøet. Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 3, vil indebære, at alle, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed for at give samtykke. Klageren kan være en fysisk person, f.eks. en ansat eller en privat borger, men klageren kan også være en virksomhed, en forening eller anden juridisk person. Den foreslåede bestemmelse henleder dog opmærksomheden på, at der i forslagets § 79, stk. 4, er en indskrænkelse af personkredsen, der vil få mulighed for at give samtykke efter bestemmelsen. En klager vil alene kunne give samtykke til ophævelse af tavshedspligten for så vidt angår klagerens egen klage over arbejdsmiljøet. Modtager Arbejdstilsynet en klage over ar- bejdsmiljøet fra flere klagere, der klager i forening, vil en ophævelse af Arbejdstilsynets tavshedspligt efter § 79, stk. 2, kræve, at alle disse klagere afgiver samtykke til ophævel- se af klagens fortrolighed. Klageren, der overvejer at give samtykke til, at Arbejdstil- synets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves, vil skulle informeres af Arbejdstilsynet om, hvad en ophæ- velse af tavshedspligten nærmere indebærer, herunder hvad Arbejdstilsynet kan anvende klagen til, og at Arbejdstilsy- net kan videregive oplysninger om arbejdsmiljøklagen til arbejdsgiveren og andre. Klageren skal også informeres om, at samtykket ikke kan tilbagekaldes. Denne information skal gives forud for afgivelsen af samtykket, således at samtyk- ket gives på et informeret grundlag. Informationen er en forudsætning for, at der kan gives samtykke. Hvis der gives samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, må Arbejdstilsynet videregive oplysninger om klagen til arbejdsgiveren og an- dre, herunder oplysninger om, at Arbejdstilsynet har modta- get en klage, hvem der har klaget, indholdet af klagen, og at Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg på baggrund af en klage, under forudsætning af, at videregivelsen af specifikke oplysninger ikke er i modstrid med lovgivning om myndig- heders og offentlig ansattes videregivelse af oplysninger. Ved et samtykke efter den foreslåede bestemmelse i forsla- gets § 79, stk. 3, gives der alene samtykke til, at Arbejdstil- synets særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, ophæves. Der kan ikke efter bestemmelsen gives samtykke til, at den almindelige tavshedspligt efter straffelo- vens §§ 152-152 f og forvaltningslovens § 27 ophæves. Det betyder, at Arbejdstilsynet ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, som defineret i straffelovens § 152, stk. 3, heller ikke for så vidt angår oplysninger i arbejdsmil- jøklager, hvor den særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljø- lovens § 79, stk. 2, er ophævet. Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger, som er omfat- tet af den almindelige tavshedspligt, kan efter en konkret vurdering være berettiget, hvis videregivelsen er nødven- dig af hensyn til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse ef- ter arbejdsmiljøloven. Det betyder f.eks., at Arbejdstilsynet berettiget kan videregive oplysninger om ansattes helbreds- forhold eller mulige strafbare forhold til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører, når det efter en konkret vurde- ring må anses nødvendigt for at oplyse sagen, gennemføre partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, eller udfærdige en fyldestgørende begrundelse for en afgørelse til virksomhe- den, jf. forvaltningslovens § 24. Et samtykke til ophævelse af den særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, indebærer endvidere, at Arbejdstilsynet skal behandle anmodninger om aktindsigt i arbejdsmiljøklagen efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedslo- ven og forvaltningsloven. Det foreslås, at der i § 79 indsættes et stk. 4, hvoraf det følger, at et samtykke efter stk. 3 ikke kan gives af en person under 18 år. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en betin- gelse for, at en person kan give samtykke efter § 79, stk. 3, at personen er fyldt 18 år på tidspunktet, hvor personen giver samtykket. Baggrunden for bestemmelsen er, at klager bør have en vis alder og modenhed for, at det kan forventes, at vedkommende kan overskue mulige konsekvenser af et samtykke efter § 79, stk. 3. Dermed fastholdes den nuværen- de beskyttelse af klager, når der er tale om personer under 18 år. Det foreslås, at der i § 79 indsættes et stk. 5, hvoraf det følger, at et samtykke efter stk. 3 som udgangspunkt skal gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves, som udgangspunkt skal gives digitalt og således ikke mundtligt eller på anden skriftlig vis. Ved »digitalt« i den foreslåede bestemmelse forstås, at kla- geren via en digital løsning, som Arbejdstilsynet vil stille til rådighed, vil få mulighed for at give samtykke til, at 8 Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, op- hæves. For borgere, der er undtaget fra obligatorisk digital selvbe- tjening, eller for borgere, der i øvrigt ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening på grund af særlige forhold, vil Arbejdstilsynet tilbyde et alternativ til digital selvbetjening i lighed med det koncept, der bl.a. er indført med de fire bølgelove om obligatorisk digital selvbetjening, jf. lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 662 af 12. juni 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742 af 1. juni 2015. Disse borgere vil ved henvendelse til Arbejdstilsynet, få mulighed for at give samtykke, enten mundtligt eller skriftligt, afhængigt af den enkelte borgers behov. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at en klager, der har givet samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, ikke kan tilbagekalde sit samtykke. Det betyder, at et afgivet samtykke, modtaget af Arbejdstilsynet, ikke kan tilbagekaldes. Baggrunden for bestemmelsen skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets mulighed for at kunne administrere samtyk- keordningen i praksis. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. arbejdsmiljølovens § 90, og derfor gælder denne lov hel- ler ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. 9 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: § 79. --- Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. 1. I § 79, stk. 2, indsættes efter »klage«: »over arbejdsmiljø- et, jf. dog stk. 3«. 2. I § 79 indsættes som stk. 3, 4 og 5: »Stk. 3. Enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejds- tilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan ikke gives af en person under 18 år. Stk. 5. Et samtykke efter stk. 3 skal som udgangspunkt gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.« 10