Skriftlig fremsættelse (9. april 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ3183
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l192/20241_l192_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. april 2025) Erhvervsministeren (Morten Bødskov): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, selskabsloven og forskellige andre love (Begrænsning af adgangen til oplysninger om reelle ejere som følge af 6. hvidvaskdirektiv) (Lovforslag nr. L 192) Lovforslaget har til formål at implementere den del af 6. hvidvaskdirektiv, der vedrører adgangen til registeret over reelle ejere. Formålet er at begrænse adgangen til oplysnin- ger om reelle ejere for at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger og ret til respekt for privatliv, samtidig med at der fortsat sikres transparens i ejeroplysningerne for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. 6. hvidvask- direktiv blev vedtaget den 31. maj 2024. Der har derfor været mindre end et år til at afklare, hvordan adgangen til oplysningerne om reelle ejere bedst kan skærmes for den brede offentlighed, og hvilke enheder der fortsat skal have adgang til oplysningerne. Derfor har det ikke været muligt at fremsætte lovforslaget tidligere. Som følge af 6. hvidvaskdi- rektivs implementeringsfrist den 10. juli 2025 er det ikke muligt at fremsætte til næste folketingssamling. Lovforslaget vil begrænse offentlighedens adgang til op- lysninger om reelle ejere, så kun kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse er ad- gangsberettiget. Med lovforslaget bemyndiges Erhvervssty- relsen til at fastsætte regler om, hvem der anses for at være kompetente myndigheder, forpligtede enheder eller personer med legitim interesse og betingelser for at få adgang. Lovforslaget giver mulighed for, at en reel ejer kan an- mode om en fortegnelse over personer med legitim interes- se, der har tilgået oplysninger om den reelle ejer. Med lovforslaget får Erhvervsstyrelsen mulighed for at udføre både registreringskontrol og efterfølgende kontrol, der skal sikre, at kun adgangsberettigede tilgår oplysningerne om reelle ejere. En anmodning om adgang vil kunne afslås eller senere tilbagekaldes, hvis betingelserne for adgangen ikke er opfyldt. Desuden vil en brugers adgang kunne lukkes i tilfælde af misbrug. Herudover indfører lovforslaget mulighed for bødestraf ved videregivelse af oplysninger om reelle ejere til ikke-ad- gangsberettigede eller offentliggørelse af oplysningerne. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 192 Folketinget 2024-25 Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2024-5021 CQ003183