Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. 124

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l124/bilag/8/3003033.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2025
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark
    [af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socia-
    listisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
    dringsforslag nr. 1, Alternativets medlem af udvalget har
    stillet ændringsforslag nr. 2, og ministeren for byer og land-
    distrikter har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M, KF og DF) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for
    byer og landdistrikter stillede ændringsforslag. Flertallet vil
    stemme imod de af Socialistisk Folkeparti og Alternativet
    stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (SF, RV og ALT) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
    vil ved 2. behandling af lovforslaget stemme for de stillede
    ændringsforslag.
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
    i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og
    ALT):
    Til § 4
    1) Som stk. 5 indsættes:
    »Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal ved planlægning for
    de anlæg, der fremgår af bilag 3-7, sikre, at anlæg etableres
    i overensstemmelse med principperne om universelt design,
    for at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap.«
    [Indførelse af principperne om universelt design]
    Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF, EL og
    RV):
    Ny paragraf
    2) Efter § 5 indsættes i kapitel 2:
    »§ 01. Anlæg på land skal være etableret senest 5 år
    efter endelig vedtagelse af den nødvendige planlægning for
    anlægget.«
    [Frist for etablering af anlæg]
    Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:
    Til bilag 1 og 2
    3) Bilag 1 og 2 affattes som bilag 1 til denne betænkning.
    [Markering af indgange]
    Til bilag 3
    4) To steder i A6 Brøndby Strand – Gyvelhuse ændres
    »udlejning« til: »faciliteter til udlejning«.
    [Præcisering]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt
    stykke i lovforslaget som § 4, stk. 5, hvorefter kommunalbe-
    styrelsen ved planlægning for de anlæg, der fremgår af bilag
    3-7, skal sikre, at byggeri opføres i overensstemmelse med
    Til lovforslag nr. L 124 Folketinget 2024-25
    AX031172
    Offentligt
    L 124 - Bilag 8
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
    principperne om universelt design, for at sikre tilgængelig-
    hed for mennesker med handicap.
    Universelt design er en tankegang, der tager udgangs-
    punkt i, at design skal være for alle uanset kroppens udform-
    ning, behov eller styrke. Universelt design kan anvendes i
    alt, som designes, og er derfor langt bredere end bygnings-
    reglementets anvendelsesområde.
    Ændringsforslaget har til formål at sikre gode adgangs-
    forhold, der fremmer tilgængeligheden for alle, og at byg-
    ninger kan anvendes af alle.
    Ændringsforslaget vil være relevant ved etablering af
    byggeri, som er tiltænkt at have brugere, herunder for-
    eningslokaler, sheltere, badebroer og lign.
    Til nr. 2
    Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte en ny pa-
    ragraf i kapitel 2, hvorefter anlæg på land skal være etable-
    ret senest 5 år efter endelig vedtagelse af den nødvendige
    planlægning for anlægget.
    Ændringsforslaget har til formål at sikre, at naturen skå-
    nes mest muligt for lange byggeprojekter, der strækkes over
    mange år. Ændringsforslaget medfører, at kommunalbesty-
    relsen skal sikre, at anlæg, som etableres med hjemmel i
    lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark, skal være
    færdigetableret, senest 5 år efter at kommunalbestyrelsen
    har endeligt vedtaget den nødvendige planlægning i form af
    eventuelt kommuneplantillæg og lokalplan for det område,
    som anlægget skal etableres i. Dette vil også gælde, for så
    vidt angår anlæg og byggerier, der ikke i sig selv ville være
    lokalplanpligtige, idet sådanne anlæg også vil skulle fremgå
    af kommunens planlægning for området.
    Til nr. 3 og 4
    De foreslåede ændringer er alene af lovteknisk karakter.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2025 og var
    til 1. behandling den 20. februar 2025. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
    Landdistrikter og Øer.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Teknisk gennemgang
    Ministeren for byer og landdistrikter har den 18. februar
    2025 over for udvalget afholdt en teknisk gennemgang af
    lovforslaget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for byer og landdistrikter send-
    te den 10. oktober 2025 dette udkast til udvalget, jf. ULØ
    alm. del – bilag 17. Den 28. januar 2025 sendte ministeren
    for byer og landdistrikter høringssvarene og et høringsnotat
    til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til
    ministeren for byer og landdistrikter til skriftlig besvarelse,
    som ministeren har besvaret.
    Morten Klessen (S) Anders Kronborg (S) Kim Aas (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S) nfmd.
    Thorkild Holmboe-Hay (S) Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Lea Wermelin (S) Hans Christian Schmidt (V)
    Erling Bonnesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Anni Matthiesen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Rosa Eriksen (M)
    Susie Jessen (DD) fmd. Inger Støjberg (DD) Jens Meilvang (LA) Carsten Bach (LA) Dina Raabjerg (KF)
    Lise Bertelsen (KF) Mads Fuglede (DD) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Karsten Filsø (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Mai Villadsen (EL) Zenia Stampe (RV) Karin Liltorp (ALT)
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3
    Bilag 1
    »Bilag 1
    Køge Bugt Strandpark
    4
    Bilag 2
    Områder, der kan være oversvømmelsestruede, jf. § 5, stk. 1, er angivet med røde cirkler
    «.
    5