Henvendelse af 8/4-25 fra Mathias Smed Larsen m.fl. (børn af døve forældre)

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg (BUU)
Christiansborg
1218 København K
08-04-2025
Sendt elektronisk via ft.dk
Angående: Børne- og undervisningsministerens svar på L 156 – spørgsmål 1 og 2
Vi (underskrivere af L 156 – bilag 2) er som nævnt glade for, at der blandt Børne- og Undervisnings-
udvalgets medlemmer og hos børne- og undervisningsministeren var vilje til at adressere den bekym-
ring vi fremsatte om, at forbuddet mod brug af mindreårige som tolke ikke ville gælde brug af min-
dreårige som tegnsprogstolke.
Desværre har børne- og undervisningsministerens svar (L 156 – svar på spørgsmål 1) medført yder-
ligere bekymringer.
Det anføres bl.a. at:
»Det skal understreges, at den politiske aftale og lovforslaget alene vedrører fremmedsprogstolkning, og lovforsla-
get forholder sig derfor ikke til dansk tegnesprogstolkning [sic] mellem en personer [sic] under 18 år og fx en
forældre [sic]. Lovforslaget, som nu er førstebehandlet, indeholder derfor ikke ændringer af lov om tolkning til
personer med hørehandicap. Spørgsmålet om dansk tegnesprogstolkning [sic] falder således uden for lovforslagets
og den bagvedliggende politiske aftales rammer. […] Jeg har stor forståelse for problemstillingen og vil ved lej-
lighed drøfte spørgsmålet med min kollega, bolig- og socialministeren [sic], som er ansvarlig for tolkeloven.«
Vi er selvfølgelig glade for, at ministeren er villig til at følge op på problemet, men i vores øjne bærer
svaret præg af en unødvendig kassetænkning, og i øvrigt også en misforståelse af, hvordan tegn-
sprogstolkning til og fra dansk tegnsprog reguleres, jf. vedlagte koncentrat om området.
Lov om tolkning til personer med hørehandicap regulerer kun en delmængde af tegnsprogstolkeom-
rådet og omfatter således ikke tolkning på områder reguleret af sektorsærlove – der i øvrigt hører
under andre ressortområder end Social- og Boligministeriet – eller de områder, hvor tegnsprogstolk-
ning ydes på ulovbestemt grundlag (se pkt. 1-7 i koncentratet). Særligt i forhold til de områder hvor
der ydes tegnsprogstolkning på ulovbestemt grundlag, vil ændringer af de fornævnte love ikke have
betydning medmindre man grundlæggende ændrer på deres dækningsområde og formål (se hertil pkt.
8 i koncentratet).
Herudover tilsiger grundprincippet om ligebehandling på handicapområdet – og egentlige juridiske
forpligtelser om forbud mod forskelsbehandling – at man ikke kan have en retstilstand hvor der gæl-
der en dårligere beskyttelse af personer der har brug for tolkning pga. handicap, end for personer der
har behov for tolkning af andre grunde (se hertil pkt. 10-14 i koncentratet).
Vi skal på den baggrund opfordre udvalget til – under sine politiske drøftelser den 10. april, jf. Fol-
ketingets tidsplan – at indarbejde et afsnit i betænkningen om, at lovforslaget også skal omfatte tolk-
ning til og fra dansk tegnsprog. Vi bemærker at alle partier bag 2022-aftalen er repræsenteret i udval-
get, og at det derfor burde være problemfrit at foretage en sådan justering, der i øvrigt er helt på linje
med de værdipolitiske hensyn, der ligger bag aftalen.
Med venlig hilsen
Matthias Smed Larsen
På vegne af underskriverne
Offentligt
L 156 - Bilag 6
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25


Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg (BUU)
Christiansborg
1218 København K
08-04-2025
Sendt elektronisk via ft.dk
Bilag: Koncentrat om den retlige regulering af tegnsprogstolkning til og fra dansk tegnsprog
og om ligebehandlingsprincippet
1 Tolkning til og fra dansk tegnsprog kan enten ske på ulovbestemt grundlag eller på lovbestemt grund-
lag.
Tolkning på ulovbestemt grundlag
2 I afgørelsessager og ved anden retlig forvaltningsvirksomhed forpligter forvaltningslovens § 7, stk.
2, eller det generelle vejledningsprincip som bestemmelsen er udtryk for, at en myndighed gør sig
forståelig for og gør sig selv i stand til at forstå borgeren, herunder ved at rekvirere tolkebistand, jf.
vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, pkt. 32, og bl.a. Folketingets Om-
budsmands Beretning 1990, s. 240ff., og 2002, s. 194ff.
3 Ved faktisk forvaltningsvirksomhed ydes (tegnsprogs)tolkning som en accessorisk del af den pågæl-
dende ydelse såfremt andet ikke er bestemt ved lov, og dette er nødvendigt for at gøre ydelsen »brug-
bar« for modtageren. Til eksempel var der ikke nogen eksplicit regulering af tolkning i sygehusloven
af 1974, men tolkning blev anset som en accessorisk del af ydelsen, jf. Folketingstidende 2004-05 (2.
samling), tillæg A, s. 3210 (beskrivelse af hidtidig praksis efter sygehusloven). Se også Folketingets
Socialudvalg 2023-24, Alm. del – svar på spm. 20.
4 Da tegnsprogstolkning tillige udgør en tilgængelighedsforanstaltning for døve, er en offentlig myn-
dighed forpligtet til at stille den til rådighed i kraft af det handicapretlige sektoransvarlighedsprincip,
hvorefter det er den myndighed, der leverer ydelsen, som også er ansvarlig for at ydelsen er tilgæn-
gelig for personer med handicap, jf. eks. Folketingets Social- og Ældreudvalg 2015-16, Alm. del –
svar på spm. 326. Sektoransvarlighedsprincippet kan fraveges ved skreven lovgivning, der udpeger
en anden myndighed som ansvarlig for at sikre tilgængelighed.
Tolkning på lovbestemt grundlag
5 Tolkning på lovbestemt grundlag anvendes blandt andet – men ikke kun – i tilfælde hvor den døve
ikke interagerer med en offentlig myndighed, men med en anden privat part, eller hvor mere alment
gældende lovgivning i en given sektor anvendes til at yde tegnsprogstolkning.
6 Hovedeksemplet på førstnævnte er lov om tolkning til personer med hørehandicap, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 927 af 3. juli 2013, undertiden betegnet »tolkeloven« eller »den sociale tolkelov«. Denne lov
regulerer bl.a. ydelse af tegnsprogstolkning ved besøg hos praktiserende sundhedspersoner og i for-
bindelse med sociale arrangementer.
7 Eksempler på sidstnævnte er lov om kompensation til handicappede i erhverv, jf. lovbekendtgørelse
nr. 108 af 3. februar 2020 med senere ændringer, der regulerer ydelse af tegnsprogstolkning på ar-
bejdsmarkedet, og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1507 af 7. december 2022, der regulerer ydelse af tegnsprogstolkning på videregå-
ende uddannelser.
Offentligt
L 156 - Bilag 6
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg (BUU)
Side 2 af 2
08-04-2025
8 Fordi disse love angår det offentliges forpligtelser til at stille tolkning til rådighed gennem centrale
visitationsordninger, indeholder de ikke regler om brugen af pårørende til tolkning eller lignende.
9 Pårørende kan i øvrigt ikke pålægges at tolke af en offentlig myndighed. Bevidst skabelse af en situ-
ation hvor en pårørende de facto tvinges til at tolke på grund af ekspeditions- eller nødretshensyn vil
være udtryk for varetagelse af usaglige hensyn fra myndighedens side.
Ligebehandlingsprincippet
10 Dansk handicappolitik hviler på en række grundprincipper, hvoraf nogle også har retlig karakter, jf.
f.eks. pkt. 4 ovenfor om sektoransvarlighedsprincippet. Principperne fremgår bl.a. af Social- og Bo-
ligministeriets hjemmeside og i Det Centrale Handicapråd, »Dansk Handicappolitiks Grundprincip-
per« (2005).
11 Et af disse principper er ligebehandlingsprincippet, der blandt andet foreskriver ligestilling og lige-
behandling af personer med handicap og personer uden handicap, jf. ibid., s. 10f, og Folketingsti-
dende 1992-93, tillæg C, sp. 937f.
12 Det følger tilsvarende af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN’s Handicapkonvention – som Danmark er folke-
retligt forpligtet af, og som det er forudsat at dansk lovgivning overholder, jf. Folketingstidende 2008-
09, tillæg A, s. 7954ff. – at:
1. States Parties recognize that all persons are equal be-
fore and under the law and are entitled without any dis-
crimination to the equal protection and equal benefit of
the law.
2. States Parties shall prohibit all discrimination on the
basis of disability and guarantee to persons with disabil-
ities equal and effective legal protection against discrim-
ination on all grounds.
1. Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven,
og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til
lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven.
2. Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på
grund af handicap og skal sikre personer med handicap
lige og effektiv retlig beskyttelse mod diskrimination af
enhver grund.
13 Det er således ikke tilladt at behandle personer, der har behov for tolkning qua deres handicap, f.eks.
døve, værre end personer der har behov for tolkning af andre årsager.
14 Når man indfører regler om forbud mod brug af mindreårige som tolke, tilsiger grundlæggende lige-
behandlingskrav at et sådant forbud må gælde mutatis mutandis for brug af mindreårige ved tegn-
sprogstolkning. Det modsatte ville indebære usaglig forskelsbehandling af enten den døve – der har
en interesse i at pågældendes barn ikke bliver »shanghajet« til at tolke – eller barnet selv, der nyder
et diskriminationsretligt værn mod diskrimination »by association«, jf. til illustration EU-Domstolens
dom i Sag C-303/06, Coleman, EU:C:2008:415. Jeg erindrer, at EU-rettens definition på diskrimina-
tion er en integreret del af den danske lov om forbud mod diskrimination på grund af handicap, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 221 som fremsat, s. 10f.
Matthias Smed Larsen
cand.jur.