L 123 - svar på spm. 20 om henvendelsen af 4/4-25 fra DAHL Advokatpartnerselskab

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskat-
ningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af
et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til
et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirk-
somheder og lempelse af pengetankregler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 7. april 2025.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
8. april 2025
J.nr. 2024 - 995
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 20
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 5
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. april 2025 fra Dahl, jf. L 123 - bilag 19.
Svar
DAHL Advokatpartnerselskab (DAHL) har spørgsmål til en række punkter i lovforslaget.
1. DAHL henviser til et eksempel, hvor Person 1 besidder 60 pct. af ejerandelene i en ak-
tiv udlejningsvirksomhed, mens Person 2 besidder 80 pct. af stemmerne i samme virk-
somhed.
Idet det forudsættes, at de øvrige betingelser i forslaget til aktieavancebeskatningslovens §
34, stk. 7, er opfyldt., anmoder DAHL om, at det bekræftes, at Person 1 og Person 2 efter
det i betænkningen (L 123 – bilag 17) foreslåede ændringsforslag nr. 2 begge vil kunne an-
ses for at drive aktiv udlejningsvirksomhed.
Kommentar
DAHLs forståelse kan bekræftes.
2. DAHL henviser til svaret på L 123 – spm. 5, hvor det er anført, at der skal beregnes en
kapitaliseret værdi af merindtjeningen på et landbrugsselskab uden ejendomme, som
hverken har goodwill eller andre immaterielle rettigheder.
DAHL opstiller på den baggrund 3 eksempler, hvor virksomheder ejes gennem et hol-
dingselskab.
I det første eksempel har et holdingselskab ikke kommercielle salg og ingen anden aktivi-
tet end at eje kapitalandele i datterselskaber. DAHL anmoder om, at det bekræftes, at der
i et sådant tilfælde ved overdragelse af holdingselskabet vil være et retskrav på værdian-
sættelse efter den foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 12 a, selv om der i relation
til et sådant holdingselskab tidligere ikke skulle beregnes goodwill efter goodwillcirkulæ-
ret.
I det andet eksempel har holdingselskabet udover ejerandele i et datterselskab finansielle
indtægter. Idet det lægges til grund, at holdingselskabet ikke er en pengetank, anmoder
DAHL om, at det bekræftes, at der ved overdragelse af et sådant holdingselskab ikke skal
beregnes en kapitaliseret værdi af merindtjeningen i holdingselskabet. I benægtende fald
anmoder DAHL om, at det bekræftes, at der skal reguleres for udbytteindtægter fra dat-
terselskabet, således at merindtjeningen ikke indgår to gange.
I det tredje eksempel har et holdingselskab ikke kommercielle salg og ingen anden aktivi-
tet end at eje kapitalandele i datterselskaber. Umiddelbart forud for overdragelsen gen-
nemføres en aktieombytning, hvorved der etableres et topholdingselskab, som ejer det ek-
sisterende holdingselskab.
Side 3 af 5
DAHL anmoder om, at det bekræftes, at topholdingselskabet i det beskrevne eksempel
kan overdrages med retskrav på at bruge reglerne i boafgiftslovens § 12 a, således at dat-
terselskaberne værdiansættes efter boafgiftslovens § 12 a, og sådan at der ikke skal bereg-
nes en kapitaliseret værdi af merindtjeningen i topholdingselskabet, idet der ikke er nogle
historiske tal, som beregningen kan laves på baggrund af.
Endvidere anmoder DAHL om, at det bekræftes, at det samme vil gøre sig gældende,
hvis topholdingselskabet i stedet er etableret ved en spaltning.
Kommentar
Indledningsvist bemærkes, at det svar, som DAHL henviser til (punkt 3 i svaret på SAU L
123 – spm. 5), vedrører et tilfælde, hvor der sker overdragelse af en landbrugsvirksomhed
eller aktier i det selskab, der driver en sådan virksomhed.
I de af DAHL opstillede eksempler 1 og 3 vil der – hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt – være et retskrav på at anvende bestemmelserne i forslaget til boafgiftslovens §
12 a, hvilket vil indebære, at der vil skulle beregnes en kapitaliseret værdi af merindtjenin-
gen i datterselskabet/datterselskaberne. Der vil derimod ikke være grundlag for (særskilt)
at beregne en kapitaliseret værdi af merindtjeningen i det holdingselskab, hvis aktier over-
drages.
Det bemærkes herved, at når der sker overdragelse af aktier i et holdingselskab, der ikke
har anden aktivitet end at eje aktierne i et eller flere underliggende datterselskaber, der dri-
ver virksomheden/virksomhederne, vil værdien af de overdragne aktier nødvendigvis
svare til værdien af det eller de pågældende datterselskaber.
Det bemærkes endvidere, at betingelsen i forslaget til boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter der ikke er et retskrav på at anvende reglerne i forslaget til boafgiftslovens § 12
a, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle
salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, vedrører den eller de overdragne virk-
somheder. Det hindrer derfor ikke anvendelsen af reglerne i forslaget til boafgiftslovens §
12 a, at der i det af DAHL opstillede eksempel 3 er tale om overdragelse af aktier i et ny-
stiftet holdingselskab. Det er i den henseende uden betydning, om holdingselskabet er
stiftet ved en aktieombytning eller en spaltning.
Hvad angår DAHL’s eksempel 2 bemærkes, at det følger af forslaget til boafgiftslovens §
12 a, stk. 4, nr. 1 og 2, at finansielle indtægter og udgifter ikke skal medregnes ved opgø-
relsen af en virksomheds merindtjening, medmindre der er tale om indtægter og udgifter
vedrørende finansieringsvirksomhed. Som det fremgår af bemærkningerne til de foreslå-
ede bestemmelser, foreligger der finansieringsvirksomhed, ”når der udøves næring med
pengeudlån eller handles med fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrak-
ter, atypiske pantebreve og lignende, jf. herved kursgevinstlovens § 13 om fysiske perso-
ner, der udøver næring ved finansieringsvirksomhed.”
Side 4 af 5
Hvorvidt der i DAHL’s eksempel 2 vil skulle beregnes en kapitaliseret værdi af merindtje-
ningen i holdingselskabet vil således afhænge af, om holdingselskabet driver finansierings-
virksomhed eller ej. Drives der ikke finansieringsvirksomhed i holdingselskabet, vil der
heller ikke i eksempel 2 være grundlag for at beregne en kapitaliseret værdi af merindtje-
ningen i holdingselskabet.
Det bemærkes, at eventuelle udbytter fra datterselskaberne vil være finansielle indtægter,
der under alle omstændigheder ikke vil skulle indgå ved beregningen af en eventuel kapi-
taliseret værdi af merindtjeningen i holdingselskabet.
3. DAHL henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6, at ”den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwill-
cirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i
cirkulæret” (lovforslagets side 39). Da bestemmelsen vedrører opgørelsen af egenkapita-
len, går DAHL ud fra, at der er tale om en fejlskrift, idet der i stedet skulle have været
henvist til aktiecirkulæret.
Kommentar
Det kan bekræftes, at der i stedet burde være henvist til aktiecirkulæret.
4. DAHL henviser til, at det i bemærkningerne til ændringsforslag 2 i betænkningen (L
123 – bilag 17) er anført, at ”[s]amtlige betingelser for, at der foreligger aktiv udlejning ef-
ter 1. pkt., vil desuden skulle være opfyldt i mindst 1 år forud for overdragelsen, jf. forsla-
get til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 3. pkt.”
DAHL anmoder – med henvisning til et konkret eksempel – om, at det bekræftes, at der
ved vurderingen af, om overdrageren i mindst 1 år forud for overdragelsen har besiddet
over 50 pct. af ejerandelene eller over 50 pct. af stemmerne i udlejningsvirksomheden,
kan medregne ejerandele og stemmerettigheder, der besiddes af nære familiemedlemmer,
jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, 2. pkt.
Kommentar
Det kan bekræftes.
5. DAHL bemærker, at i en transaktion, hvor en umyndig arver eller får en gave til 10 pct.
afgift, vil den umyndige hæfte for den reguleringsforpligtelse, der kan opstå inden for 3 år
efter transaktionen. Dette er en eventualhæftelse, som ifølge DAHL kræver samtykke fra
Familieretshuset, idet en umyndig ikke kan påtage sig gældsforpligtelser uden samtykke
fra Familieretshuset, jf. værgemålslovens § 42, stk. 2, 2. pkt.
DAHL finder, at sammenhængen mellem den civilretlige regulering og skatteretten ikke
er afstemt, og foreslår, at det ved overdragelse til umyndige, kun skal være overdrageren,
der hæfter for reguleringsforpligtelsen. Alternativt foreslås DAHL, at det fastsættes, at der
ikke kræves samtykke fra Familieretshuset i en sådan situation.
Side 5 af 5
Kommentar
Det er efter gældende regler arvingen eller gavemodtageren, der hæfter for reguleringsfor-
pligtelsen. Det er vurderingen, at der ikke er grundlag for at foreslå en ændring, hvorefter
det i stedet – og kun – er overdrageren, der hæfter for reguleringsforpligtelsen, når der
sker overdragelse til umyndige personer. Det bemærkes, at det i relation til overdragelse
ved arv ville betyde, at reguleringsforpligtelsen slet ikke ville kunne håndhæves.
Hvad angår DAHLs forslag om, at der fastsættes en særlig undtagelse fra de almindelige
regler i værgemålsloven, bemærkes det, at et eventuelt krav om indhentelse af samtykke
fra Familieretshuset, når der sker overdragelse til umyndige, ikke hindrer, at de foreslåede
regler anvendes ved sådanne overdragelser. Det bemærkes for en ordens skyld, at værge-
målsloven henhører under Justitsministeriet.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskat-
ningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af
et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til
et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirk-
somheder og lempelse af pengetankregler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 24. februar 2025.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
10. marts 2025
J.nr. 2024 - 995
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 5
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 20
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. februar 2024 fra Landbrug & Fødeva-
rer, jf. L 123 - bilag 7.
Svar
I henvendelsen har Landbrug & Fødevarer (L&F) stillet nogle supplerende spørgsmål i
forlængelse af Skatteministeriets bemærkninger til L&F’s høringssvar i høringsskemaet til
L 123 om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
love.
1. L&F’s anfører, at skifteretten i dødsfaldssituationen efter dødsboskiftelovens § 79, stk.
3, har en adgang til at revidere en boopgørelse, og hvor der er mindreårige arvinger, skal
foretage revision. Dermed er kompetencen til at godkende værdiansættelserne i sidste
ende tillagt skifteretten. Ved ændring af værdiansættelsen til handelsværdi vil arvemassen
dermed blive ændret (forøget) med den virkning, at fx en mindreårig arving modtager et
større arvelod.
L&F spørger, om det kan bekræftes, at der med lovforslaget ikke sker ændringer i, at det
er skifteretten, som har den afgørende kompetence til at godkende boopgørelsen, herun-
der værdiansættelserne i boopgørelsen.
L&F spørger endvidere, om det kan bekræftes, at i de tilfælde, hvor skifteretten ændrer
boopgørelse, fx i et bo med mindreårige arvinger, hvorved en skematisk værdiansættelse
ændres til handelsværdien, vil retskravet medføre, at boafgiften fortsat blive beregnet ud
fra den skematiske værdiansættelse.
Kommentar
Det kan bekræftes, at lovforslaget ikke indeholder ændringer vedrørende skifterettens
kompetence til at revidere boopgørelsen, og kompetencefordelingen mellem skifteret-
terne og Skatteforvaltningen vedrørende værdiansættelsesspørgsmål forbliver ligeledes
uændret.
Skattestyrelsen har oplyst, at det er Skattestyrelsen og ikke skifteretten, der godkender
værdiansættelserne i boopgørelsen, medmindre der er anmodet om sagkyndig vurdering.
Skattestyrelsen har ikke umiddelbart kendskab til sager, hvor skifteretten af sig selv ikke
har godkendt en boopgørelse eller ikke har beregnet og opkrævet boafgift på grund af
værdiansættelse af boets aktiver. Dette gælder også, selvom værdiansættelse af fast ejen-
dom har været 15 pct. lavere end den seneste offentlige vurdering efter værdiansættelses-
cirkulæret eller ved værdiansættelse af virksomheder efter de såkaldte aktie- og goodwill-
cirkulærer. Værdiansættelserne vil i begge disse tilfælde kunne ligge under handelsværdien.
Det bemærkes, at det er hensigten, at retskravet på den skematiske værdiansættelse, når
betingelserne i øvrigt er opfyldt, både skal gælde i relation til Skatteforvaltningens god-
kendelse af værdiansættelserne i boopgørelsen og skifteretternes beregning af boafgift.
Side 3 af 4
Hvis arvingerne ikke kan blive enige om at anvende den skematiske metode, og en arving
fx anmoder skifteretten om at få foretaget en sagkyndig vurdering, skal denne vurdering
anvendes både ved arvedelingen og beregning af boafgift.
2. L&F anfører, at den skematiske værdiansættelse opgøres ud fra virksomhedens egenka-
pital med tillæg af værdien af den kapitaliserede merindtjening, men at det fremgår af hø-
ringsskemaet, at hvis en landbrugsejendom eller udlejningsejendom i regnskabet er opført
til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen,
skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede ske-
matiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive med-
regnet to gange.
L&F spørger, om det er korrekt forstået, at såvel handelsværdien som en § 11-vurdering
af en landbrugsejendom indeholder ejendommens fremtidige indtjeningspotentiale, hvor-
for der i disse tilfælde ikke skal beregnes en kapitaliseret værdi af merindtjening af land-
brugsvirksomheden.
Kommentar
Ifølge lovforslaget skal fast ejendom i opgørelsen af egenkapitalen ansættes til handels-
værdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller
dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Hvis en landbrugsejendom værdiansættes til handelsværdien, anvendes den værdiansættel-
sesmetode, der giver det mest retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi. Det føl-
ger som eksempel af værdiansættelsescirkulæret, at ”ved handelsværdien forstås det beløb,
som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel”. Heri vil forventningerne til den
fremtidige indtjening som oftest indgå.
Er det således tilfældet, at ejendommens fremtidige indtjeningspotentiale er inddraget i
værdiansættelsen af ejendommen, skal der ikke også beregnes en kapitaliseret værdi af
merindtjening af landsbrugsvirksomheden.
Ved en § 11-vurdering sker ansættelse af ejendomsværdien inden for rammerne af den ge-
nerelle vurderingsnorm i ejendomsvurderingslovens § 15, dvs. den forventelige kontant-
værdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika.
Vurderingerne vil basere sig på salg af sammenlignelige ejendomme foretaget på alminde-
lige markedsvilkår. Ejendommens indtjening vil dermed indirekte indgå i værdiansættel-
sen, idet det for sammenlignelige ejendomme må lægges til grund, at de handelspriser, der
er opnået, blandt andet påvirkes af det fremtidige indtjeningspotentiale. Da ansættelsen af
§ 11-vurderingen baserer sig på andre realiserede handler, hvor det fremtidige indtjenings-
potentiales påvirkning af handelsprisen ikke konkret er værdiansat, vil dette dog ikke
fremgå som et selvstændigt element i den vurdering, der fastsættes af Vurderingsstyrelsen.
Side 4 af 4
Har ejeren af landbrugsejendommen indtægter fra virksomhed, der ikke er knyttet til
landbrugsejendommen, f.eks. rådgivnings- eller undervisningsvirksomhed, skal der bereg-
nes en særskilt værdiansættelse af denne virksomhed, hvis den indgår i overdragelsen.
3. L&F spørger, om der i de tilfælde, hvor landbrugsvirksomheden alene omfatter drift
fra forpagtede arealer/bygninger, så der ikke indgår fast ejendom i egenkapitalen, vil
skulle beregnes en kapitaliseret værdi af merindtjeningen, uanset der ikke knytter sig hver-
ken goodwill eller andre immaterielle aktive i form af varemærker, patenter eller know-
how til virksomheden.
Kommentar
Ved valg af den skematiske metode ansættes unoterede aktier eller virksomheden ifølge
lovforslaget til en værdi svarende til egenkapitalen med tillæg af den kapitaliserede værdi
af virksomhedens merindtjening. Dette gælder uanset, om det er muligt at henføre den
opgjorte værdi af merindtjeningen til et konkret immaterielt aktiv i virksomheden.
Hvis den skematiske værdiansættelsesmetode vurderes at føre til en for høj værdi, kan
virksomheden vælges værdiansat til handelsværdien.