Komiténotat om Europa-Kommissionens forslag til en gennemførelsesretsakt vedr. krav til auktioner for visse vedvarende energiteknologier, fra erhvervsministeren

2. april 2025
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) …/... of
XXX specifying the pre-qualification and award criteria for auctions
for the deployment of energy from renewable sources. (KOM-dok.
ikke angivet).
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har fremsat forslag til en gennem-
førelsesretsakt under forordningen om nettonulindustri, der på engelsk
hedder Net Zero Industry Act (herefter ”NZIA”). Forslaget præciserer,
hvilke krav en offentlig ordregiver skal stille ved auktioner for visse vedva-
rende energiteknologier som f.eks. vindenergi.
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark eller at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-
ser. Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen støtter gennemførelsesretsakten, da den er vigtig for at under-
støtte europæisk industri inden for grønne teknologier. Regeringen lægger
stor vægt på, at krav til auktioner er transparente og implementérbare for
myndighederne med henblik på at sikre klarhed for virksomhederne. Dertil
lægger regeringen vægt på, at kravene i så vidt muligt omfang implemen-
teres gradvist, hvor der er taget højde for passende overgangsordninger.
Regeringen agter således at stemme for forslaget på et møde i komitéen for
energiunionen den 11. april 2025.
2. Baggrund
NZIA-forordningen trådte i kraft den 30. juni 2024. Forordningen har til
formål at styrke produktionen af teknologier i EU, som vurderes afgørende
for at indfri EU’s klimamål og sikre modstandsdygtigheden i EU’s energi-
system.
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 187
Erhvervsudvalget 2024-25
2/6
Som led i implementeringen af NZIA-forordningen skal der vedtages en
række retsakter med henblik på at fastsætte tekniske specifikationer og pro-
cedurer.
Kommissionen har den 2. april 2025 fremsat en gennemførelsesretsakt om
auktioner for vedvarende energi, som har hjemmel i forordningens artikel
26. Gennemførselsretsakten præciserer, hvilke krav relevante myndighe-
der skal stille ved auktioner for visse vedvarende energiteknologier som
f.eks. vindenergi. Det gælder bl.a. modstandsdygtighed og bæredygtighed.
Auktioner er en anden metode end offentlige udbud til at skabe konkur-
rence om projekter.
Forslaget er sat til afstemning den 11. april 2025. Forslaget behandles efter
undersøgelsesproceduren i komitéen for energiunionen. Undersøgelsespro-
ceduren indebærer, at Kommissionen skal vedtage de enkelte forslag, hvis
et kvalificeret flertal stemmer for. Hvis et kvalificeret flertal derimod stem-
mer imod, må Kommissionen ikke vedtage forslagene. Hvis der hverken er
kvalificeret flertal for eller imod forslagene, kan Kommissionen enten ved-
tage dem eller fremsætte nye udgaver med ændringer.
3. Formål og indhold
Myndigheder, der anvender auktioner, skal fremover kræve, at projekter
har en diversificeret forsyningskæde for visse teknologier eller komponen-
ter. Formålet er at mindske EU’s afhængighed af tredjelande ved at be-
grænse, hvor meget én enkelt leverandør eller et enkelt land må dominere
forsyningen. Hvis afhængigheden af et enkelt land overstiger 50 % eller
40% med en stigning på 10 % over to år i træk for specifikke komponenter,
skal myndighederne indsætte kriterier i deres auktioner, der på anden vis
fremmer diversificeringen af forsyningskæderne. Ved en afhængighed på
over 85 % vil kravene til diversificering være mindre begrænsende for at
undgå helt at låse forsyningskæderne. Derudover er der særlige regler, der
skal begrænse brugen af komponenter fra Kina, især inden for vindenergi
og elektrolyseteknologier.
Importafhængigheden for de udvalgte teknologier eller komponenter vil
blive fastlagt af Kommissionen. Det er uklart hvornår Kommissionen for-
ventes offentliggøre importafhængigheden for de udvalgte teknologier eller
komponenter. Dog er der lagt op til en løbende overgangsperiode på 9 må-
neder fra Kommissionen konstatere en afhængighed, til kriterierne skal ind-
arbejdes i en auktion.
For så vidt angår bæredygtighedskravene præciserer gennemførelsesrets-
akten, at auktioner fremover skal opfylde tre obligatoriske krav vedr. virk-
somheders samfundsansvar (CSR), cybersikkerhed og evnen til at levere til
tiden. Derudover skal auktionsudbydere vælge mindst ét krav, der bidrager
3/6
til at sikre, at projekter har en positiv effekt på miljøet, innovation eller
energisystemintegration. Miljøkravene omfatter bl.a. faktorer som lav
CO2-udledning, genbrug og genanvendelse af materialer samt projekter
med positiv effekt på biodiversiteten.
Gennemførelsesretsakten præciserer, at fx statsejede virksomheder, der
deltager i auktioner, er undtaget de krav NZIA-forordningen opsætter for
offentlige udbud, hvis indkøbene bruges til projekter tildelt via auktioner.
Dermed bør de virksomheder ikke blive ramt dobbelt af krav fra forskellige
lovgivninger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslag til gennemførelsesretsak-
ter.
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.
Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
I forhold til de teknologier, der er omfattet af NZIA’s anvendelsesområde,
anvender danske myndigheder på nuværende tidspunkt primært offentlige
udbud, mens auktioner endnu ikke benyttes i samme omfang. Derfor for-
ventes forslagets krav om modstandsdygtigheds- og bæredygtighedskrav
på nuværende tidspunkt at medføre begrænsede statsfinansielle konsekven-
ser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge
af, at erhvervslivet skal omstille deres forsyningskæder, når de f.eks. byder
på auktioner i andre lande. Omfanget af konsekvenserne kan ikke kvantifi-
ceres endnu, da kravene først gælder, når Kommissionen har beregnet EU’s
importandel af de relevante komponenter og teknologier.
4/6
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere
modstandsdygtigt europæisk økosystem for grønne teknologier, skabe sta-
bile forsyningskæder hertil samt øge EU’s egenproduktion af grønne tek-
nologier og dermed mindske afhængigheden fra tredjelande til gavn for
borgere, forbrugere, klimaet og samfundet som helhed.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrence-
evne, vækst og forbrugerspørgsmål og EU-specialudvalget for klima-,
energi- og forsyningspolitik. Der er indkommet høringssvar fra Ørsted, DI,
Dansk Metal, Green Power Denmark, Energinet, Vestas og Dansk Erhverv.
Ørsted opfordrer til, at kravene ikke bliver for komplekse og byrdefulde.
Der bør udarbejdes en klar køreplan med gradvise og realistiske tiltag med
henblik på at undgå utilsigtede konsekvenser. Dertil skal resilienskravene
indføres gradvist så virksomhederne har tid til at omstille sig og undgå for-
styrrelser i eksisterende aftaler og forretningsstrategier. Ørsted opfordrer
også til, at resilienskriterierne i auktioner implementeres som enten mini-
mums- eller prækvalifikationskriterier. Dette med henblik på at undgå spe-
kulative bud, der kan føre til usund konkurrence og økonomisk uholdbare
projekter. Ørsted fremhæver også, at resilienskriterierne for auktioner går
for langt i forhold til hovedforordningen bl.a. ved at fremhæve specifikke
lande.
DI er bekymrede for om retsakterne opfylder Kommissionens ønske om at
reducere byrder og styrke EU’s konkurrenceevne. DI påpeger, at forslagene
fremstår unødigt komplekse med potentiale til at være kontraproduktive i
forhold til NZIA’s overordnede formål om at fremme produktionen af stra-
tegiske net-zero teknologier i Europa. Derudover vil DI opfordre til, at re-
silienskravene i NZIA implementeres med blik for de potentielle konse-
kvenser for energiomkostningerne i Europa. Adgang til stabil og bæredyg-
tig energi til konkurrencedygtige priser er afgørende for europæiske virk-
somheders konkurrencekraft og resilienskravenes betydning for dette bør
analyseres grundigt. DI sætter spørgsmålstegn ved at konkrete lande næv-
nes i retsakten og opfordrer til, at kriterierne strømlines med allerede eksi-
sterende lovgivning fx EU’s bæredygtighedskrav.
Dansk Metal er positive over for Kommissionens tiltag om at styrke Eu-
ropas forsyningslinjer og den europæiske industri. Derudover vil Dansk
Metal gerne understrege behovet for at prioritere særligt de områder, hvor
Kina eller andre enkelt lande står stærkt. Det vil skabe uheldige afhængig-
hedsforhold for Europa. Det er vigtigt, at der stilles strenge krav til, at eu-
ropæiske støttekroner prioriteres til europæiske produktion. Dette vil sikre,
5/6
at støtten går til at styrke Europas egen industri og skabe sikre forsynings-
linjer og arbejdspladser i Europa.
Green Power Denmark påpeger, at forslaget er for komplekst og risikerer
at fragmentere det indre marked. Uensartede nationale tilgange til ikke-
prisbaserede kriterier kan øge administrative byrder og omkostninger. Der
bør derfor sikres en balance mellem at styrke europæisk produktion og be-
vare globale forsyningsmuligheder. Implementeringen af resilienskriteri-
erne bør ledsages af øgede investeringer i EU's produktionskapacitet for at
mindske afhængigheden af tredjelande.
Energinet bakker op om NZIA’s ambition om at styrke europæisk produk-
tion af grøn teknologi. I relation til de aktuelle retsakter ser Energinet behov
for større klarhed i både terminologi og fortolkning. Uden en tydelig defi-
nition risikerer dette at skabe fortolkningsusikkerhed og kompleksitet i im-
plementeringen. Når leverandører mødes med højere dokumentationskrav
og mere komplekse udbudsprocesser, risikeres et fald i antal af kvalifice-
rede aktører. Endvidere kan skærpede krav til resiliens og bæredygtighed
betyde længere leveringstider og prisstigninger. Derfor ser man gerne, der
skabes klarhed i forhold til ikrafttrædelse og overgangsperiode, så man
sikre en pragmatisk, fleksibel og markedstilpasset implementering.
Vestas støtter forslagets formål, men er bekymret for, at implementering
vil forringe europæiske virksomheders konkurrenceevne. Det anbefales
bl.a., at man som udgangspunkt starter med at indføre krav fsva. 30 % af
auktioner samt etablere overgangsordninger, således at der kan skabes al-
ternative forsyningskæder og undgår unødige administrative byrder.
Dansk Erhverv støtter NZIA's mål om at øge forsyningskædernes mod-
standsdygtighed. Det er dog afgørende at afveje modstandsdygtighed i for-
hold til fordyrelser i værdikæden og risikoen for at bremse udrulningen af
vedvarende energi. Hvis definitionen af robusthedskriterierne øger projek-
ternes kompleksitet unødigt, kan det føre til en lavere udbygning af vedva-
rende energi, hvilket vil være i modstrid med EU’s ambitioner på området.
Dansk Erhverv lægger særlig vægt på følgende to punkter relateret til rets-
akterne: 1) Det er vigtigt, at der ikke indføres forbud mod import af speci-
fikke komponenter med NZIA. Deciderede forbud mod import af visse
komponenter risikerer at umuliggøre produktionen af visse NZIA-teknolo-
gier og kan derfor hindre indfrielsen af EU’s og medlemsstaternes energi-
og klimapolitiske mål. I stedet bør der sideløbende ske en aktiv indsats for,
at EU kan få tilvejebragt tilsvarende værdikæder, så sårbarheden for den
givne komponent kan nedbringes. 2) Det er vigtigt, at komponenterne ”ge-
arbox” og ”drivetrain” slås sammen til en specifik hovedkomponent for
vindenergi, da de i praksis er uadskillelige. Derudover bemærker Dansk
6/6
Erhverv, at der skal arbejdes for en harmoniseret implementering af reg-
lerne på tværs af EU.
9. Forhandlingssituationen
Medlemsstaterne støtter forslagets formål, men der er generel enighed
blandt medlemsstaterne om behovet for mere klarhed, særligt i forhold til
resilienskriterierne. Derudover ønsker visse medlemsstaterne overgangs-
klausuler med henblik på gradvis implementering af hensyn til de erhvervs-
økonomiske konsekvenser. Modsat ønsker enkelte lande en hurtig vedta-
gelse om implementering.
10. Regeringens generelle holdning
Det er en prioritet for regeringen, at EU’s konkurrenceevne styrkes. Derfor
hilser regeringen gennemførselsretsakten velkommen, idet den bidrager til
EU’s forsyningssikkerhed og grønne omstilling.
Det er også en central prioritet for regeringen, at byrderne for virksomhe-
derne nedbringes. Derfor er det vigtigt, at krav til offentlige projekter bi-
drager til at fremme miljømæssig bæredygtighed og mindske EU’s strate-
giske afhængigheder af kritiske grønne teknologier uden unødigt at for-
styrre eller forsinke udbygningen af vedvarende energi og indfrielsen af
EU’s klimamål.
Derfor lægger regeringen stor vægt på, at krav til auktioner er transparente
og implementérbare for myndighederne med henblik på at sikre klarhed for
virksomhederne.
Dertil lægger regeringen stor vægt på, at kravene i så vidt muligt omfang
implementeres gradvist for at give virksomheder tilstrækkelig tid til at til-
passe deres forsyningskæder.
Regeringen støtter, at gennemførelsesretsakten præciserer, at fx statsejede
virksomheder ikke bliver dobbelt ramt af krav, der stilles til hhv. auktioner
og offentlige udbud i NZIA-forordningen.
Regeringen forventer at stemme for vedtagelse af gennemførelsesretsakten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen skønnes at skulle forelægges Folketingets Europaudvalg med hen-
blik på orientering.


ERHVERVSMINISTEREN
8. april 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering komiténotat om Europa-
Kommissionens forslag til en gennemførelsesretsakt vedr. krav til auktio-
ner for visse vedvarende energiteknologier. Gennemførelsesretsakten er et
led i implementeringen af Net Zero Industry Act.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 187
Erhvervsudvalget 2024-25