Svar på spm. nr. S 898: Vil ministeren kommentere på boligselskabernes begrænsede mulighed for at ophæve lejemål for beboere, der er dømt for utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet, grundet manglende oplysninger om domme, og ser ministeren det som en mulighed at ændre lovgivningen, så boligselskaberne automatisk får besked, når en lejer bliver dømt og dermed kan få sit lejemål opsagt?

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Mads Olsen (SF) har d. 28. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 898 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 898:
”Vil ministeren kommentere på boligselskabernes begrænsede mulighed for at
ophæve lejemål for beboere, der er dømt for utryghedsskabende kriminalitet i
nærområdet, grundet manglende oplysninger om domme, og ser ministeren
det som en mulighed at ændre lovgivningen, så boligselskaberne automatisk
får besked, når en lejer bliver dømt og dermed kan få sit lejemål opsagt?”
Svar:
I november 2024 var jeg sammen med Justitsministeren i samråd (spm. A) om
et lignende spørgsmål.
Det er vigtigt for mig, at lejelovens mulighed for at ophæve kriminelle lejere er
en reel mulighed, der kan bruges i virkeligheden. Jeg er derfor lydhør, når jeg
modtager ønsker om ændringer af regler og procedurer.
Politiet henhører dog under Justitsministerens ressort, hvorfor det vil være på
Justitsministerens ressort, at vurdere hvorvidt der fra politiets side kan ske
automatisk orientering af boligselskaberne, når en lejer bliver dømt for
kriminalitet, som kan begrunde ophævelse.
Justitsministeren har efter samrådet skriftligt besvaret BOU spm. nr. 24 og
BOU spm. nr. 26, hvortil jeg henviser.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. BOU alm. del – svar på spm. 24
Bilag 2. BOU alm. del – svar på spm. 26
Sagsnr.
2025 - 2122
Doknr.
5708126
Dato
08-04-2025
Offentligt
S 898 endeligt svar
2024-25


Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets
Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 6. januar 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cathrine Hjortdam
Sagsnr.: 2024-15554
Dok.: 3533087
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Boligudvalget 2024-25
Offentligt
S 898 endeligt svar
2024-25
Side 2/6
Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af BOU alm. del
samrådsspørgsmål A den 19. november 2024 redegøre for
ordningen med information om løsladelse af indsatte til landets
kommuner, herunder redegøre for, hvorfor ministeren ikke
mener, at der kan ske en tilsvarende automatisk advisering af
boligforeninger i forhold til domfældte lejere”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen er i en række tilfælde forpligtet til at
underrette kommunerne, når en indsat prøveløslades, løslades
fra varetægt eller løslades på endt straf. Underretningerne
foregår manuelt via sikker mail og sker ikke automatisk.
Underretning af hensyn til ydelser
Kriminalforsorgen underretter kommunen, når en indsat
prøveløslades, løslades fra varetægt eller løslades på endt straf,
med henblik på at der igen kan ske udbetaling af offentlige
ydelser, som indsatte ikke er berettiget til under indsættelse, og
som således stoppes i forbindelse med kriminalforsorgens
underretning af kommunen ved tilsigelse til afsoning eller
indsættelse i arrest eller fængsel. Der skal kun ske underretning
ved løsladelsen, hvis kommunen er blevet underrettet ved
tilsigelse eller indsættelse.
Underretning til kommunalt folkeregister
Kriminalforsorgen underretter endvidere det kommunale
folkeregister, når en indsat prøveløslades eller løslades på endt
straf, hvis folkeregisteret er blevet underrettet ved indsættelsen
i fængsel eller arrest. Dette gælder indsatte, der er registreret i
folkeregistret i Danmark, og som enten er blevet dømt under
varetægtsfængsling eller er blevet indsat til afsoning, når den
samlede opholdstid efter afsigelse af dom er mere end tre
måneder, samt når en forvaringsdom iværksættes.
Underretning ved indsættelse sker med henblik på, at
kommunen kan skifte borgerens sygesikringsgruppe.
Det er folkeregisteret i den kommune, som den pågældende
havde bopæl i ved indsættelsen, der skal underrettes ved
prøveløsladelse eller løsladelse på endt straf.
Side 3/6
Koordinering af handleplaner
Endelig skal kriminalforsorgen rette henvendelse til
kommunerne frem mod løsladelse med henblik på at koordinere
handleplaner. Målgruppen for de koordinerede handleplaner er
som udgangspunkt alle afsonere i fængsler og arrester samt
tilsynsklienter mv. på nær udvisningsdømte samt
fodlænkeafsonere på 18 år eller derover.”
2. Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om politiets videregivelse om
oplysninger om strafbare forhold til brug for en eventuel ophævelse af
lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, fremgår af retsplejelovens
§ 996 b og almenboliglovens § 63 d.
Retsplejelovens § 996 b omhandler den situation, hvor der er rejst sigtelse,
men endnu ikke afsagt dom i sagen. Det følger af retsplejelovens § 996 b, at
politiet efter anmodning underretter en udlejer om, at der er rejst sigtelse
mod en person, der bor i en af udlejerens almene lejeboliger, for
overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt
i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag
skønnes sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en domfældelse.
Underretning vil dog kunne undlades, hvis der foreligger særlige
omstændigheder, der taler imod videregivelse af oplysninger, ligesom
politiet vil kunne afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er begrundet
i tilstrækkeligt omfang, jf. bestemmelsens 2. og 3. pkt.
Efter bestemmelsen skal der foretages en vurdering af, om det ud fra de
foreliggende oplysninger må anses for sandsynligt, at sagen vil kunne
resultere i, at den sigtede vil blive idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse
af en eller flere af de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10. Derudover skal politiet vurdere, om kriminaliteten er begået
inden for 1 km fra den ejendom, hvor vedkommendes lejemål er beliggende.
Retsplejelovens § 996 b blev indført ved lov nr. 890 af 21. juni 2022
om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v.
og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af
utryghedsskabende kriminalitet).
Almenboliglovens § 63 d omhandler den situation, hvor der er afsagt en
strafferetlig afgørelse over en lejer. Almenboliglovens § 63 d blev indført i
2013, og ved lov nr. 890 af 21. juni 2022 om ændring af lov om leje af
almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere
Side 4/6
udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet) blev
bestemmelsen ændret således, at politiet efter anmodning fra udlejer er
forpligtet til at videregive oplysninger om strafferetlige domme omfattet af
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Der er således tale om en pligtmæssig
videregivelse af oplysningerne efter anmodning fra udlejer, og det er ikke et
krav, at dommen er endelig.
3. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om hurtigere udsættelse
af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet blev det overvejet at
indføre en ordning, hvorefter politiet af egen drift underretter relevante
boligorganisationer, inden der rejses tiltale mod en person, der bor i en
almen bolig, for utryghedsskabende kriminalitet, hvis det må antages, at
kriminaliteten vil kunne medføre ophævelse af det lejemål, hvor den
pågældende bor. En sådan ordning ville have til formål at understøtte en
hurtig udsættelse af lejere, før straffesagen var endeligt afgjort.
Det var i den forbindelse Rigspolitiets vurdering, at en ordning, hvorefter
politiet af egen drift underretter relevante boligorganisationer, ikke kan
understøttes it-mæssigt i politiet, og at en sådan ordning således vil skulle
håndteres ved manuel sagsbehandling.
Det var således Rigspolitiets vurdering, at ordningen ville medføre, at
politiet i forhold til ca. 30.000 sigtelser årligt manuelt vil skulle afdække,
om sigtede ifølge folkeregistret og andre registre på boligområdet bor i en
almen bolig. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om sigtedes
personers aktuelle boligforhold ikke er oplysninger, som politiet
nødvendigvis ligger inde med, eller som vil blive tilvejebragt som led i den
strafferetlige efterforskning. Ordningen vil desuden medføre, at politiet i
forhold til ca. 10.000 sigtelser årligt vil skulle undersøge, om den forslåede
kilometergrænse mellem bopæl og gerningssted konkret er opfyldt.
Efter endt efterforskning vil sagerne skulle overdrages til
anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden vil herefter skulle vurdere,
hvorvidt der i ca. 5.000 sager årligt skal rejses tiltale ved en domsmandsret
eller under medvirken af nævninger, herunder om pågældende vil blive
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter.
Det var i forbindelse med lovforslaget om hurtigere udsættelse af lejere på
grund af utryghedsskabende kriminalitet Rigspolitiets og Rigsadvokatens
Side 5/6
vurdering, at en ordning, hvorefter politiet eller anklagemyndigheden af
egen drift underretter relevante boligorganisationer, inden der rejses tiltale
mod en person, der bor i en almen bolig, for utryghedsskabende kriminalitet,
hvis det må antages, at kriminaliteten vil kunne medføre ophævelse af det
lejemål, hvor den pågældende bor, ville medføre et samlet ressourceforbrug
på ca. 30 årsværk i politiet og ca. 6 årsværk i anklagemyndigheden.
Herudover var det både Rigspolitiets og Rigsadvokatens vurdering, at
ordningen vil medføre en stigning i sagsbehandlingstiden i både politiet og
anklagemyndigheden med deraf følgende risiko for en betydelig stigning i
den generelle sagsbehandlingstid for sager inden for personfarlig
kriminalitet.
Det er Rigspolitiets og Rigsadvokatens vurdering, at de skitserede
udfordringer med en sådan ordning fortsat gør sig gældende.
4. Som jeg også tilkendegav under min besvarelse af 19. november 2024 af
samrådsspørgsmål A i Folketingets Boligudvalg har jeg forståelse for et
ønske om, at myndighederne af egen drift skal advisere de almene
boligforeninger, når en af deres lejere blev sigtet eller dømt for kriminalitet.
Som det fremgår ovenfor, er det imidlertid Rigspolitiets og Rigsadvokatens
vurdering, at en ordning, hvorefter politiet eller anklagemyndigheden af
egen drift underretter relevante boligorganisationer, inden der rejses tiltale
mod en person, der bor i en almen bolig, for utryghedsskabende kriminalitet,
hvis det må antages, at kriminaliteten vil kunne medføre ophævelse af det
lejemål, hvor den pågældende bor, vil indebære en meget
ressourcekrævende opgave for myndighederne og medføre en stigning i
sagsbehandlingstiden i både politiet og anklagemyndigheden med deraf
følgende risiko for en betydelig stigning i den generelle sagsbehandlingstid
for sager inden for personfarlig kriminalitet. Det er derfor i min optik ikke
den rette vej at gå.
Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at politiet understøtter
boligforeningerne i videst muligt omfang inden for de gældende regler. Jeg
kan forstå på Rigspolitiet, at Rigspolitiet snarest vil indkalde alle
politikredse til en drøftelse af rammerne for videregivelse af oplysninger
efter de nævnte bestemmelser.
Side 6/6
Det bakker jeg op om. Jeg har desuden bedt Rigspolitiet om at vende tilbage
til Justitsministeriet, hvis der under drøftelserne fremkommer gode forslag
til, hvordan ordningen kan styrkes yderligere.


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketingets
Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2024.
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Folketinget
Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. januar 2025
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Cecilie Brandt Opstrup
Sagsnr.: 2024-15559
Dok.: 3533442
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Boligudvalget 2024-25
Offentligt
S 898 endeligt svar
2024-25
Side 2/5
Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af BOU alm. del
samrådsspørgsmål A den 19. november 2024 estimere
omkostningerne ved at indføre en ordning, som pålægger
domstolene i deres domsforberedende arbejde at tjekke op på,
om der ved domsafsigelse er mulighed for opsigelse af den
pågældendes bopæl, herunder komme med et bud på, hvor
mange beboere det vil dreje sig om? Konkret vil der være tale
om, at man i straffesager omfattet af loven screener den sigtedes
adresse for, om den er beliggende i et alment boligområde, hvor
der er mulighed for opsigelse ved domsafsigelse.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Retterne træder inden for strafferetsplejens område kun i
virksomhed efter begæring fra anklagemyndigheden eller en
privat påtaleberettiget. Det følger af retsplejelovens § 718.
Anklagemyndigheden rejser tiltalen ved et anklageskrift, hvis
indhold følger af retsplejelovens § 834. Samtidig med
indlevering af anklageskriftet eller snarest muligt derefter skal
anklagemyndigheden til retten indlevere 1) en udskrift af de
retslige undersøgelses- og bevishandlinger, der er foretaget i
sagen, 2) sagens øvrige dokumenter og andre synlige
bevismidler og 3) en fortegnelse over de beviser, som
anklagemyndigheden ønsker at føre, jf. retsplejelovens § 837,
stk. 1.
Retten berammer sagen og foretager forkyndelse i sagen på
baggrund af de oplysninger, som anklagemyndigheden har givet
retten. Retten behandler og træffer afgørelse i sagen på
baggrund af de oplysninger, som fremlægges under
hovedforhandlingen af sagen af anklagemyndigheden eller
tiltaltes forsvar.
Det er således ikke efter gældende ret domstolenes opgave at
indhente oplysninger i en straffesag forud for
domsforhandlingen til brug for en eventuel påstand i sagen.
Skønnet over estimerede omkostninger for domstolene ved den
i spørgsmålet nævnte ordning samt antal personer, for hvilke
udlejer (det almene boligselskab) vil kunne hæve lejeaftalen, er
forbundet med ganske betydelig usikkerhed. Med dette
Side 3/5
generelle forbehold skønnes ordningen at indebære merudgifter
ved domstolene på 17,2 mio. kr. (2025-pl) årligt.
Det samlede antal personer, som vil blive berørt af en hævet
lejeaftale, vil udgøre i størrelsesordenen 87 personer pr. år
(dømte inklusiv øvrige medlemmer af dennes husstand).
Ved estimering af omkostningerne ved domstolene er det lagt til
grund, at en indførelse af ordningen vil indebære to ekstra
manuelle arbejdsgange:
a) Indledende screening af alle modtagne straffesager i forhold
til, om der er rejst tiltale for en af strafbestemmelserne nævnt i
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og om strafpåstanden er
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter.
b) For sager, hvor der er rejst tiltale for strafbestemmelse
omfattet af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, undersøger
retten via internettet, hvorvidt tiltaltes folkeregisteradresse er en
almen bolig omfattet af Danmarks almennyttige
boligforeninger. Herefter foretages der via en internetsøgning
undersøgelse af, hvorvidt gerningsstedet for overtrædelsen
ligger inden for 1 km af den ejendom, hvor tiltaltes lejemål er
beliggende, jf. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.
Estimering af omkostninger ved a)
Antal modtagne straffesager er baseret på det årlige,
gennemsnitlige, modtagne antal almindelige straffesager ved
byretterne for perioden 2022 til 1. halvår 2024 på 148.579 sager.
Dette set i lyset af, at tallene for 2020-2021 i et vist omfang er
påvirket af nedlukninger mv. som følge af COVID-19-
pandemien.
Det er skønsmæssigt lagt til grund, at en screening indebærer et
gennemsnitligt tidsforbrug på 15 minutter, hvilket vil medføre
et årligt øget tidsforbrug på 37.145 timer. Det er lagt til grund,
at et årsværk er 1.250 effektive timer, hvorved det beregnede
tidsforbrug svarer til ca. 29,7 årsværk. Det er herudover lagt til
grund, at screeningerne foretages af kontorfunktionærer med en
gennemsnitlig løn på 500.000 kr. inkl. en overheadomkostning
(øvrig drift) på 100.000 kr. pr. årsværk.
Baseret på ovennævnte beregningsforudsætninger mv. skønnes
den årlige merudgift ved a) at udgøre i alt 14,9 mio. kr.
Estimering af omkostninger ved b)
Der er taget udgangspunkt i, at der ved domstolene årligt rejses
tiltale mod 11.887 personer (gennemsnit for 2022 og 2023 i
henhold til særskilt opgørelse fra Rigsadvokaten) for en
Side 4/5
strafbestemmelse omfattet af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
10. Det er skønsmæssigt lagt til grund, at der i 60 pct. af disse
tilfælde er nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
hvilket vil vedrøre 7.132 personer.
Det er skønsmæssigt lagt til grund, at rettens undersøgelse af,
hvorvidt tiltaltes folkeregisteradresse er en almen bolig, og
hvorvidt gerningsstedet for overtrædelsen ligger inden for 1 km
af den ejendom, hvor tiltaltes lejemål er beliggende, indebærer
et gennemsnitligt tidsforbrug på 50 minutter pr. tiltalte, hvilket
vil medføre et årligt øget tidsforbrug på ca. 5.944 timer. Det er
lagt til grund, at et årsværk er 1.250 effektive timer, hvorved det
beregnede tidsforbrug svarer til ca. 4,75 årsværk. Det er
herudover lagt til grund, at screeningerne foretages af
kontorfunktionærer med en gennemsnitlig løn på 500.000 kr.
inkl. en overheadomkostning (øvrig drift) på 100.000 kr. pr.
årsværk.
Baseret på ovennævnte beregningsforudsætninger mv. skønnes
den årlige merudgift ved b) at udgøre i alt 2,4 mio. kr.
Hvad angår antallet af personer, som vil blive berørt af en hævet
lejeaftale, er der taget udgangspunkt i, at der årligt fældes dom
efter en strafbestemmelse omfattet af almenlejelovens § 90, stk.
1, nr. 10, og som indebærer fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over 5.126
personer (gennemsnit for 2022 og 2023 for personer idømt
ubetinget eller delvis betinget fængsel eller en foranstaltning
efter straffelovens § 68-70).
Idet ca. 16,1 pct. af Danmarks befolkning har bopæl i boliger
ejet af almene boligselskaber, skønnes det med usikkerhed, at
en tilsvarende andel af de 5.126 dømte personer har
folkeregisteradresse i en almen bolig, svarende til 825 personer.
Forudsætningen for udlejers ophævelse af lejemål er, at
overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor
lejemålet er beliggende. Det er skønsmæssigt og med ganske
betydelig usikkerhed lagt til grund, at denne betingelse vil være
opfyldt for 5 pct. af de personer, der årligt idømmes
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for overtrædelse af en
strafbestemmelse omfattet af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
10, svarende til 41 ud af 825 personer.
Baseret på en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,11 personer
(2022), skønnes det umiddelbart og med betydelig usikkerhed,
at det samlede antal personer, der vil blive berørt af, at udlejer
kan hæve lejeaftalen efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
Side 5/5
vil udgøre i størrelsesordenen 87 personer pr. år (dømte
inklusive øvrige medlemmer af dennes husstand).”