L 139 - svar på spm. 26 om ministeren er villig til at ændre loven, hvis Naalakkersuisut, Grønlands befolkning eller grønlandske organisationer ikke er enige i den fastlagte definition

Tilhører sager:

Aktører:


GRU L 139 - endeligt svar på spm. 26.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l139/spm/26/svar/2128057/3002125.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 26 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 26:
”Er ministeren villig til at ændre loven, hvis Naalakkersuisut, Grønlands
befolkning eller grønlandske organisationer ikke er enige i den fastlagte
definition? Hvis ja, hvordan vil denne proces se ud? Hvis nej, mener ministeren
da, at Danmark alene har den ultimative beslutningsret over, hvem der er
grønlænder, uanset hvad Grønland selv måtte mene?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg i min besvarelse af dette spørgsmål
alene kan forholde mig til rækkevidden for reglerne i L 139 om oprettelse af en
særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der
skal anvendes i visse børnesager.
Hvad angår afgrænsningen af målgruppen for reglerne i L 139 kan jeg henvise
til min besvarelse af GRU L 139 – spm. 3 (2024-25), der er vedlagt som bilag
1. Som det fremgår af denne besvarelse, agter jeg at fremsætte et
ændringsforslag, som indebærer en justering af målgruppen for reglerne i L
139. Det sker på baggrund af de høringssvar, der er kommet i forbindelse med
den eksterne høring, herunder fra grønlandske organisationer i Danmark.
Jeg kan i forlængelse heraf i øvrigt henvise til min besvarelse af GRU L 139 –
spm. 34 (2024-25) om bl.a. eksterne høringer under lovarbejdet, der er vedlagt
som bilag 2.
Hvad angår dialogen med Naalakkersuisut kan jeg henvise til min besvarelse
af GRU L 139 – spm. 10 (2024-25), der er vedlagt som bilag 3.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der er tale om en ny opgave, som den
særlige enhed i VISO vil skulle varetage, og det vil derfor være relevant at
sikre, at der opsamles viden om kommunernes anvendelse af bistand fra den
særlige enhed og om VISO’s gennemgang af igangværende sager, for at følge
hvordan det går, og om der eventuelt er behov for tilpasninger.
Social- og Boligministeriet er derfor i dialog med VISO om at sikre
vidensopsamling, herunder om antallet af sager, der er afsluttet i den særlige
enhed, oplysninger om VISO’s vurdering ift. igangværende anbringelser mv.,
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2428123
Dato
07-04-2025
Offentligt
L 139 - endeligt svar på spørgsmål 26
Grønlandsudvalget 2024-25
2
med henblik på at sikre mulighed for at følge omfanget af sager,
sagsbehandlingstider mv. på dette område
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. GRU L 139 – endeligt svar på spm. 3 (2024-25)
Bilag 2. GRU L 139 – endeligt svar på spm. 34 (2024-25)
Bilag 3. GRU L 139 – endeligt svar på spm. 10 (2024-25)


GRU L 139 - endeligt svar på spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l139/spm/26/svar/2128057/3002126.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 5. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 3:
”I lovforslaget fremgår en indkredsning af, hvem lovforslaget omhandler. Når
man forsøger at indkredse etniske grupper, vil der naturligt være undtagelser.
F.eks. ved vi, at mange unge grønlændere studerer i Danmark og der derfor
også kan være grønlandske børn født i Danmark. Vil ministeren uddybe,
hvordan der skal tages højde for dette?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg agter at fremsætte et ændringsforslag til
L 139, som indebærer en justering af målgruppen for den særlige enhed med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, i forhold til den
afgrænsning, der følger af lovforslaget som fremsat. I den forbindelse vil jeg
gerne understrege, at L 139 som fremsat og det kommende ændringsforslag
ikke har til formål at definere eller indkredse det grønlandske folk. Lovforslaget
og det kommende ændringsforslag afgrænser alene, hvilke sager der vil være
omfattet af de foreslåede regler, og dermed målgruppen for den særlige enhed,
der med de foreslåede regler vil skulle anvendes i visse børnesager.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at lovforslaget afspejler den fælles
forståelse fra januar 2025 mellem regeringen og Naalakkersuisut om at
etablere en særlig enhed med indgående kendskab til grønlandsk sprog og
kultur, der skal bistå kommunerne med den del af oplysningen, der ellers ville
skulle ske ved brug af standardiserede psykologiske tests, i børnesager med
familier med grønlandsk baggrund. Hensigten med etableringen af den særlige
enhed er således at understøtte kommunernes oplysning af de dele af
børnefaglige undersøgelser mv., der ellers vil blive gennemført med brug af
standardiserede psykologiske tests.
Efter lovforslaget, som det er fremsat, omfatter enhedens ydelser familier med
grønlandsk baggrund, forstået som familier hvor et barn, en ung, en kommende
forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i
Grønland. En række høringsparter har imidlertid i forbindelse med den
eksterne høring over lovforslaget gjort opmærksom på, at en sådan
afgrænsning af målgruppen kan være for snæver.
Der er på baggrund af høringssvarene et ændringsforslag under udarbejdelse,
hvor det foreslås, at kommunerne vil skulle anvende den særlige enhed i
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2423777
Dato
07-04-2025
Offentligt
L 139 - endeligt svar på spørgsmål 26
Grønlandsudvalget 2024-25
2
forbindelse med undersøgelser eller vurderinger, hvor et barn, en ung, en
kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller
opvokset i Grønland, eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til
grønlandsk sprog, kultur og værdier. Det foreslås i den forbindelse, at der bl.a.
vil skulle lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og
opfattelse af tilknytningen.
Det vil derudover være en forudsætning, at der skal være tale om sager, der i
øvrigt falder inden for afgrænsningen i de foreslåede regler i §§ 171 b og 171 c.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at det i praksis vil bero på en konkret og
individuel vurdering, om et barn, en ung, en forældremyndighedsindehaver
eller en kommende forælder er omfattet af målgruppen for den særlige enhed
med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.
VISO vil efter henvendelse fra kommunen skulle træffe afgørelse efter § 168 i
barnets lov om, at enheden leverer den ydelse, som er omfattet af de
foreslåede regler i §§ 171 b og 171 c. Det svarer til gældende regler og praksis,
når VISO bliver bedt om at bistå kommunerne med de øvrige ydelser, de
tilbyder. I den forbindelse vil enheden skulle tage stilling til, om sagen falder
inden for afgrænsningen af de foreslåede regler og dermed inden for enhedens
anvendelsesområde.
Det vil fortsat være kommunerne, der har ansvaret for sagens oplysning, og
som vil have kontakt med familierne i forbindelse med den generelle
sagsbehandling. Det vil derfor også være kommunen, der vil foretage den
indledende vurdering af, om en konkret sag kan være omfattet af enhedens
anvendelsesområde, herunder i dialog med barnet, den unge,
forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder. Den særlige
enhed i VISO vil også kunne bistå med vejledning til kommunen i denne
forbindelse. Den ansvarlige kommune vil dernæst skulle kontakte den særlige
enhed og oversende relevant sagsmateriale.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister


GRU L 139 - endeligt svar på spm. 34.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l139/spm/26/svar/2128057/3002127.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 7. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 34 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 34:
”Hvordan vil ministeren sikre, at forpligtigelserne i henhold til ILO-konvention
169 om oprindelige folks rettigheder i højere grad ses afspejlet på ministerens
område og i sagsbehandlingen?”
Svar:
ILO-konventionen nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i
selvstændige stater fastslår bl.a. en forpligtelse til at beskytte oprindelige folks
rettigheder og sikre, at disse folk kan nyde godt af disse rettigheder uden
diskrimination. Det fremgår af konventionens artikel 2 og 3. Konventionen
kommer ikke nærmere ind på forpligtelser specifikt målrettet mit eget
ressortområde.
Helt overordnet kan jeg oplyse, at det er en integreret del af lovarbejdet at
vurdere, om et lovforslag er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser. Det følger af retningslinjerne for lovarbejdet, hvor forbuddet mod
diskrimination udtrykkeligt er nævnt. Et forbud mod diskrimination indgår i flere
internationale konventioner, som Danmark har ratificeret.
En vigtig del af lovarbejdet er den eksterne høring, der bidrager til at sikre, at
ny lovgivning lever op til Danmarks internationale forpligtelser. Eventuelle
høringssvar gennemgås og indgår i det videre lovarbejde mhp. eventuelle
justeringer. Det har også været tilfældet med lovforslaget, der ligger til grund
for dette spørgsmål. På baggrund af den eksterne høring agter jeg at
fremsætte et ændringsforslag med en justering af målgruppen for lovforslaget.
For yderligere herom kan jeg henvise til min besvarelse af GRU L 139 – spm.
3, der er vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
GRU L 139 – endeligt svar på spm. 3 (2024-25)
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2445780
Dato
04-04-2025
Offentligt
L 139 - endeligt svar på spørgsmål 26
Grønlandsudvalget 2024-25


GRU L 139 - endeligt svar på spm. 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l139/spm/26/svar/2128057/3002128.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 10:
”Hvordan vil ministeren sikre, at den foreslåede udvidelse af lovforslagets
målgruppe til at omfatte enhver, der identificerer sig som grønlænder, ikke
underminerer det grønlandske folks ret til selvbestemmelse som anerkendt i
folkeretten? Overvejer ministeren at inddrage Naalakkersuisut og andre
relevante grønlandske institutioner i fastlæggelsen af denne definition for at
sikre, at den afspejler både individuel selvidentifikation og det grønlandske
folks kollektive beslutning?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg i min besvarelse af dette spørgsmål
alene kan forholde mig til rækkevidden for reglerne i L 139 om oprettelse af en
særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der
skal anvendes i visse børnesager.
Hvad angår afgrænsningen af målgruppen for reglerne i L 139 kan jeg henvise
til min besvarelse af GRU L 139 – spm. 3 (2024-25), der er vedlagt som bilag.
Som det også fremgår af mit svar på GRU L 139 – spm. 3 (2024-25), afspejler
lovforslaget den fælles forståelse fra januar 2025 mellem regeringen og
Naalakkersuisut om at etablere en særlig enhed med indgående kendskab til
grønlandsk sprog og kultur, der skal bistå kommunerne med den del af
oplysningen, der ellers ville skulle ske ved brug af standardiserede
psykologiske tests, i børnesager med familier med grønlandsk baggrund.
Hensigten med etableringen af den særlige enhed er således at understøtte
kommunernes oplysning af de dele af børnefaglige undersøgelser mv., der
ellers vil blive gennemført med brug af standardiserede psykologiske tests.
Det har været vigtigt for regeringen at have en god dialog med Naalakkersuisut
om denne sag.
Jeg ser frem til at fortsætte dialogen med Naalakkersuisut, nu hvor der er
dannet en ny regering i Grønland.
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2428123
Dato
07-04-2025
Offentligt
L 139 - endeligt svar på spørgsmål 26
Grønlandsudvalget 2024-25
2
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
GRU L 139 – endeligt svar på spm. 3 (2024-25)