L 139 - svar på spm. 20 om, at man ikke anerkender grønlændere i Danmark som et nationalt mindretal, men nu fastsætter et særskilt juridisk kriterium for, hvem der er grønlænder

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 20 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh Dam (N).
Spørgsmål nr. 20:
”Danmark har ikke anerkendt grønlændere i Danmark som et nationalt
mindretal under EU’s konvention om mindretalsbeskyttelse, men fastsætter nu i
denne lov et særskilt juridisk kriterium for, hvem der er grønlænder. Hvordan
forholder ministeren sig til denne uoverensstemmelse? Vil Regeringen
genoverveje spørgsmålet om officiel mindretalsstatus for grønlændere i
Danmark, så de kan få ret til sproglig og kulturel beskyttelse?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg alene kan forholde mig til rækkevidden
for reglerne i L 139 om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i
grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse
børnesager.
Hvad angår spørgsmålet om EU’s konvention om mindretalsbeskyttelse, forstår
jeg spørgsmålet således, at der henvises til Europarådets rammekonvention af
1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal. Jeg kan i den
forbindelse oplyse, at hverken L 139 som fremsat, eller det kommende
ændringsforslag, omfatter eller har til formål at omfatte en definition af begrebet
”nationalt mindretal”.
Hvad angår spørgsmål om afgrænsningen af målgruppen for reglerne i L 139
kan jeg henvise til min besvarelse af GRU L 139 – spm. 3 (2024-25), der er
vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
GRU L 139 – endeligt svar på spm. 3 (2024-25)
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
4784373
Dato
07-04-2025
Offentligt
L 139 - endeligt svar på spørgsmål 20
Grønlandsudvalget 2024-25


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 5. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 3:
”I lovforslaget fremgår en indkredsning af, hvem lovforslaget omhandler. Når
man forsøger at indkredse etniske grupper, vil der naturligt være undtagelser.
F.eks. ved vi, at mange unge grønlændere studerer i Danmark og der derfor
også kan være grønlandske børn født i Danmark. Vil ministeren uddybe,
hvordan der skal tages højde for dette?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg agter at fremsætte et ændringsforslag til
L 139, som indebærer en justering af målgruppen for den særlige enhed med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, i forhold til den
afgrænsning, der følger af lovforslaget som fremsat. I den forbindelse vil jeg
gerne understrege, at L 139 som fremsat og det kommende ændringsforslag
ikke har til formål at definere eller indkredse det grønlandske folk. Lovforslaget
og det kommende ændringsforslag afgrænser alene, hvilke sager der vil være
omfattet af de foreslåede regler, og dermed målgruppen for den særlige enhed,
der med de foreslåede regler vil skulle anvendes i visse børnesager.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at lovforslaget afspejler den fælles
forståelse fra januar 2025 mellem regeringen og Naalakkersuisut om at
etablere en særlig enhed med indgående kendskab til grønlandsk sprog og
kultur, der skal bistå kommunerne med den del af oplysningen, der ellers ville
skulle ske ved brug af standardiserede psykologiske tests, i børnesager med
familier med grønlandsk baggrund. Hensigten med etableringen af den særlige
enhed er således at understøtte kommunernes oplysning af de dele af
børnefaglige undersøgelser mv., der ellers vil blive gennemført med brug af
standardiserede psykologiske tests.
Efter lovforslaget, som det er fremsat, omfatter enhedens ydelser familier med
grønlandsk baggrund, forstået som familier hvor et barn, en ung, en kommende
forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i
Grønland. En række høringsparter har imidlertid i forbindelse med den
eksterne høring over lovforslaget gjort opmærksom på, at en sådan
afgrænsning af målgruppen kan være for snæver.
Der er på baggrund af høringssvarene et ændringsforslag under udarbejdelse,
hvor det foreslås, at kommunerne vil skulle anvende den særlige enhed i
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2423777
Dato
07-04-2025
Offentligt
L 139 - endeligt svar på spørgsmål 20
Grønlandsudvalget 2024-25
2
forbindelse med undersøgelser eller vurderinger, hvor et barn, en ung, en
kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller
opvokset i Grønland, eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til
grønlandsk sprog, kultur og værdier. Det foreslås i den forbindelse, at der bl.a.
vil skulle lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og
opfattelse af tilknytningen.
Det vil derudover være en forudsætning, at der skal være tale om sager, der i
øvrigt falder inden for afgrænsningen i de foreslåede regler i §§ 171 b og 171 c.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at det i praksis vil bero på en konkret og
individuel vurdering, om et barn, en ung, en forældremyndighedsindehaver
eller en kommende forælder er omfattet af målgruppen for den særlige enhed
med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.
VISO vil efter henvendelse fra kommunen skulle træffe afgørelse efter § 168 i
barnets lov om, at enheden leverer den ydelse, som er omfattet af de
foreslåede regler i §§ 171 b og 171 c. Det svarer til gældende regler og praksis,
når VISO bliver bedt om at bistå kommunerne med de øvrige ydelser, de
tilbyder. I den forbindelse vil enheden skulle tage stilling til, om sagen falder
inden for afgrænsningen af de foreslåede regler og dermed inden for enhedens
anvendelsesområde.
Det vil fortsat være kommunerne, der har ansvaret for sagens oplysning, og
som vil have kontakt med familierne i forbindelse med den generelle
sagsbehandling. Det vil derfor også være kommunen, der vil foretage den
indledende vurdering af, om en konkret sag kan være omfattet af enhedens
anvendelsesområde, herunder i dialog med barnet, den unge,
forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder. Den særlige
enhed i VISO vil også kunne bistå med vejledning til kommunen i denne
forbindelse. Den ansvarlige kommune vil dernæst skulle kontakte den særlige
enhed og oversende relevant sagsmateriale.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister